/Optikeren%202007_1

N r. 6 路 N o v e m b e r 2 0 0 6 DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN

“har løsningen” Et udsnit af CooperVisions fremgangsrige kontaktlinser 1-day hydrogel 1-day linse med kvalitet, komfort, UV-beskyttelse

1-day linse med kvalitet, komfort, UV-beskyttelse

Månedslinse med kvalitet og komfort

Månedslinse med kvalitet, komfort og UV-beskyttelse

Asfærisk månedslinse med kvalitet, komfort og optimeret optik

Asfærisk månedslinse med kvalitet, komfort, optimeret optik og ”round-edge”

Månedslinse med stabilitet, komfort og effektiv prismeballast. Cyl -0,75, -1,25, -1,75, -2,25

Månedslinse med komfort og uniform horisontal tykkelse for øget stabilitet. Cyl -0,75, -1,25, -1,75, -2,25

Sfæriske hydrogel

Asfæriske hydrogel

Toriske hydrogel

Toriske hydrogel Månedslinse med stabilitet, komfort og effektiv prismeballast. Cyl -2,75, -3,25, -3,75

Premium sfæriske hydrogel

Premium asfærisk månedslinse med øget komfort, lavere dehydrering og optimeret optik

Premium månedlinse med stabilitet, mindre dehydrering og øget komfort

Premium torisk månedlinse med stabilitet, mindre dehydrering og øget komfort

Premium multifokal månedslinse med øget komfort, specifikt design og øget synsskarphed

Premium hydrogel

Premium silikone hydrogel

Traditionelle linser

Premium silikone hydrogel månedlinse med høj ilttransmissibilitet, mindre belægningsgrad, optimeret optik, ”round-edge” og exceptionel komfort Lunelle ES70 Torique RX Torique Standard

Proclear Sphere Tailor-Made Toric

Nu forstår I sikkert, hvorfor vi siger: vi har løsningen!

CooperVision Nordic AB Ågatan 26 A 431 35 Mölndal Tel: 80 88 47 75 Fax: 80 88 47 74 orders@coopervision.dk

Her fra årsskiftet er den nye kommunalreform en realitet. Borgerne vågnede d. 1. januar op til et forandret Danmark. Nogle kommuner har i overgangsfasen trukket stikket ud, således at alle de nye systemer og rutiner kunne komme på plads.

Meningen med det hele er, at borgerne skal opleve et mere tidssvarende og effektivt møde med det offentlige i nærområdet - at de senere års krav om borgerorientering og effektivitet skal gå op i en højere enhed ved en reform af de gamle primærkommunale og amtskommunale enheder.

Der har fra sundhedsprofessionelle og fra patientforeninger lydt bekymrede røster om kommunalreformens konsekvenser for de svageste grupper i samfundet.

På vores område drejer det sig om personer med alvorlige syns- og/eller kommunikationshandicap. Driften af landets synscentraler overgår fra amterne til de nye regioner. Synscentralernes kerneopgaver består i udredning, rådgivning, vejledning og undervisning for bedst muligt at kunne kompensere for den nedsatte synsfunktionsevne.

For os har det været væsentligt at pege på, hvordan overgangen kan sikres uden negative konsekvenser for landets svagtseende. Derfor har vi, blandt andet i et høringssvar til Socialministeriet tidligere opfordret til, at bevillingskompetencen ikke lægges over til de nye storkommuner, men i stedet opretholdes af kommunikationscentralerne/synscentralerne. Vi har i den forbindelse lagt vægt på nødvendigheden af, at borgerne også efter reformen fortsat har adgang til svagsynsoptik i nærmiljøet. For den svagtseende borger er det afgørende, at den pågældende stadig har adgang til lokale optikere med særlig indsigt i svagsynsområdet. Derfor vil en centralisering af området, f.eks. ved at svagtseende kun kan henvende sig ét sted i hver region eller storkommune, indebære en forringelse af tilbuddet til borgere med svagsynsproblemer.

Det er derfor væsentligt at fastholde en målsætning om at arbejde helhedsorienteret med henblik på at bruge og kombinere alle muligheder inden for lovgivningen til at sikre et sammenhængende og målrettet svagsynstilbud til borgerne.

Det fremherskende hovedhensyn på svagsynsområdet i den nye reform må fortsat være at sætte borgeren i centrum og sikre, at den enkelte får de ydelser, som i henhold til lovgivningen bedst og billigst kompenserer den enkelte for funktionsnedsættelsen.

Vi ønsker alle et godt nytår!

Thomas Mosfeldt Direktør

L e d e r

Kommunalreformen i luften

OPTIKEREN 1 . 2007

JANUAR 2007

3

I n d h o l d

NUMMER 1 · 2007

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Thomas Mosfeldt

BRÆNDSTOFFET TIL OPTIKERBILEN . . . . . . . . . . . . . . . 6 Ole Luk Sørensen

Brændstoffet til optikerbilen Læs side 6

FRA BRILLEABE TIL CLUBKID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Vibe Dabelsteen

SILMO 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Bjarne Hansen

PRESBYOPI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Claus S. Jørgensen

PRESBYOPI – DEN STORE UDFORDRING FOR KONTAKTLINSEOPTIKEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Steen Pedersen

Fra brilleabe til Clubkid Læs side 10

OPLEVELSE TIL KUNDERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Ole Luk Sørensen

COOPER VISION SATSER PÅ KONTAKTLINSEOPTIKERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Bjarne Hansen

SYNSPROBLEMER VED SKÆRMEN . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Torben Helstrup

Silmo 2006 Læs side 16

SYNSEFFEKTIVITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Karsten H. Nielsen

NYT FRA UDLANDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Jette Møller

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Oplevelse til kunderne Læs side 28

OPTIKEREN 1 . 2007

OPTIKEREN

5

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

6

Faglighed og ansvar:

Brændstoffet til optikerbilen Birger B. Larsen har som optometrist for længst taget hul på fremtiden.

Den nyeste viden, teknik og et fagligt samarbejde med øjenlæger skal ruste optikerbranchen til nye tider Af Ole Luk Sørensen ”Hej Birger” råber børnene uden for Slots Optik i Randers. Mange af Birger B. Larsens kunder er kommet hos ham igennem mange år. Først kom de sammen med forældrene, og i dag kommer de forbi med deres egne børn i hånden. Loyaliteten hos kunderne har Birger B. Larsen opbygget gennem en vedvarende lyst til at udfordre sig selv til fordel for optikerfaget - og dermed kunderne.

Han har siden 1978 haft forretningen i det centrale Randers, været formand for Danmarks Optikerforening i årene 1997 til 2003 - hvor han blandt

andet var med til at skubbe den kommende Professions Bacheloruddannelse for optometrister i gang - og er stadig en ivrig debattør på emnet om, hvor optikerfaget skal bevæge sig hen i årene fremover. Birger B. Larsens motto kunne være ”det går godt, men det kunne gå meget bedre.” Står det til Slots-optikeren, så skal kunderne i fremtiden nyde større gavn af optikernes faglige viden.

- Idealbilledet om ti år vil være, at vi har et ”Vision Center.” Der går du ind og møder specialiserede folk, både optikere og øjenlæger - kontaktlinse-specialister, svagsyns-specialister og optometrister med synstræning. I butikken

vil der desuden være et stort udbud af kvalitetsstel. Det faglige og merkantile, alt under ét tag. Det ville for mig være det ideelle, siger Birger B. Larsen.

Og han har noget at have sine forhåbninger i. Ventetiden til en undersøgelse hos øjenlægen har aldrig været længere, og med den nye optometristuddannelse vil det fremover være endnu mere oplagt for optikerne at supplere øjenlægerne i deres arbejde, end tilfældet er i dag. Samtidig lurer faren for, at nogle af optikernes gamle kerneområder er ved at blive udhulet.

- Hver dag bliver der gjort indhug i

Ifølge Birger B. Larsen kan optikerne meget mere end 'kun' at sælge briller. I fremtiden skal optikerens faglige kompetencer fylde mere.

F a g l i g t s t o f

’’

’’

’’

’’

OPTIKEREN 1 . 2007

det marked, vi selv føler, optikerne klinikdame, der tager telefonen i hans med et Amsler-kort, så vi kan spotte sidder godt og solidt på. Briller og klinik og skal sortere i, hvad der er alkunder med begyndende AMD. Hvis kontaktlinser kan købes på nettet. Ja, vorligt, og hvad der kan vente, siger du ikke leder, så finder du heller ikke selv Føtex og Brugsen sælger kontaktBirger B. Larsen. noget. Så hvis du kun leder efter, at linser, og væskerne kan hentes i Ma- Når klinikdamen spørger, hvornår fru Nielsen skal have et par stærkere tas. Problemet er, at det går så godt, at patienten skal til, og jeg siger i dag, så briller, jamen så finder du heller ikke vi måske ikke opdager skiftet, før det bliver det i dag. Hvis det er et tilfælde, andet. er for sent, siger Birger B. Larsen. der godt kan vente til øjenlægen har Øjenlæge i samme bygning - Vi kører derudad, men en bil kører tid, så siger jeg det. Hun ved, at jeg Hvis Birger B. Larsen under en øjenkun godt, indtil der ikke er mere har sorteret. Ansvaret for det ligger i undersøgelse støbrændstof. Det direkte forlængelse af min faglighed. der på en våd AMD nye brændstof er Og jeg må sige, at jeg endnu ikke har Hver dag bliver der gjort eller en anden almere end nogenfået skæld ud, siger Birger B. Larsen vorlig øjenlidelse, sinde vores faglig- indhug i det marked, vi og smiler beskedent. tager han straks hed. Vi skal leve af selv føler, optikerne sidder Samarbejdet med øjenlæge Peter kunden ved vores faglighed, Thornval er på det seneste blevet udgodt og solidt på hånden og går op ikke bare vores videt til også at omfatte 'faglige aftetil øjenklinikken, materialer, og lære ner'. Personale fra øjenklinikken og der ligger på anden sal i samme bygat tage penge for vores faglige ydelser Slots Optik underviser i hinandens ning som Slots Optik. Eller til en anog know-how. områder. Sidst gjorde Birger B. Larsen den øjenlæge, hvis kunden foretrækBirger B. Larsen er da også en af rede for, hvad synsundersøgelsen går ker det. Siden 1995 har Birger B. de forholdsvis få optikere, der i dag ud på, og øjenlæge Peter Thornval beLarsen haft et tæt, fagligt samarbejde tager penge for synsundersøgelser. Og rettede om de øjenlidelser, det altid er med forskellige øjenlæger, og i 2003 det gør han, fordi undersøgelserne er vigtigt at fange allerede i dørslusen elbegyndte det nuværende samarbejde grundige. Selv siger han, at han blot ler telefonen - ikke bare på klinikken, med Peter henholder sig til §3 og §6 i Bekendtmen også hos optiThornval, øjengørelsen om Optikervirksomhed, der keren. Gennem de lægen på anden kan koges ned til: Du må ikke levere Vi skal leve af vores fag- faglige aftener blisal. Der har aldrig briller til syge øjne. Men sidegevinsten ver de to personalighed, ikke bare vores været kroner og på synsscreening er, at mange øjensyglegrupper klogere materialer, og lære at tage på hinandens felter. ører mellem pardomme opdages i tide: Grøn stær terne, men det fag- penge for vores faglige (glaukom), diabetes-relaterede øjenBirger B. Larsen er lige udbytte har sygdomme og AMD (Aldersrelateret generelt meget opydelser og know-how været stort, og Macula Degeneration, red.). taget af, at optiBirger B. Larsen er - Når vi alligevel har kunden i stokerne som professiikke bange for det ansvar, der følger len til en synstest med henblik på at få onelle ”dørvogtere” hele tiden bliver med ordningen. en brille og undersøger fundus (øjenbedre til at spotte kunder med øjen- Det er vigtigt, at jeg ikke misbrubaggrunden), synsfeltet og måske supsygdomme og lave en ordentlig henger øjenlægens tillid til mig. Jeg kan plerer med en trykmåling, så har vi visning til øjenlægen. ikke bare gå op ad trappen og sige: faktisk et udmærket visitationssystem, - Mange optikere er berøringsangste Fru Jensen her har grå stær, hun skal siger Birger B. Larsen. i forhold til at stille en diagnose. til nu. Der ligger et ansvar hos mig, - Og det burde være en standard, liErfaringen har lært mig, at lægen og ligesom der ligger et ansvar hos den gesom det burde være en standard øjenlægen ikke har noget imod, at

7

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

8

Synsfeltscreening hos Slots Optik/OPTO Synscenter i Randers.

Resultat af synsfeltscreening: Synsfeltudfald på klient med normale tryk. Alligevel har klienten Glaukom.

man giver dem et fingerpeg om, hvad den ligger i et erhvervsmæssigt regi. investere i godt apparatur blev taget der kunne være galt med en klient, siFordelen ved den nye uddannelse og for længe siden for netop at kunne arger Birger B. Larsen. det akademiske regi er, at så taler vi bejde grundigere med øjenundersøgel- Kigger vi på det ude i landet, så samme sprog som vore medspillere, serne. Prioriteringen har vist sig at tror jeg, at der er et ganske godt fornemlig øjenlægerne. Og taler man være god, for kundekartoteket vokser hold mellem optikere og øjenlæger. samme sprog, så kommunikerer man i takt med Slots Optiks gode ry. Øjenlægerne kunne engang imellem selvfølgelig bedre, siger Birger B. Lar- Det er et spørgsmål om holdning. bare godt tænke sen. I fremtiden vil der komme studeInstrumenterne kan sig en mere velunrende ud med nye holdninger til faget, faktisk være skyld Så hvis du kun leder derbygget henvismener han. De vil efterspørge specialii, at en handel stopefter, at fru Nielsen skal ning, end den de sering og udfordringer, hvilket vil per, før den er komfår i dag, når en stille større krav til branchen, både have et par stærkere briller, met i gang - men optiker henviser til ude i optikerkæderne og de enkelte hensynet til kunjamen så finder du heller dem. Det efterlysmå forretninger. Med den nye uddanderne kommer altså ikke andet ser de faktisk. nelse vil der med tiden også komme først, siger Birger B. Øjenlægerne en større ansvarsfølelse over for den Larsen. har i årenes løb generelt været nervøse visuelle behandling. Til gengæld ser - Hvis man sælger et par nye briller for, at optikerne med tiden bevæger Birger B. Larsen også muligheden for, til en kunde, der i stedet skulle have sig længere og længere ind på det at optikerne i fremtiden kan komme til haft en henvisning til en øjenlæge, så sundhedsfaglige område med diagnoat spille en større rolle i sundhedssyer den altså gal. sticering og behandling, men Birger B. stemet. Hvis branchen formår at stå Første del af drømmen Larsen har aldrig hørt dårligt om sit sammen.

Hvis et Vision Center, hvor kunder og samarbejde med Peter Thornval fra - Vi står stadig på dørtrinnet. klienter betjenes og behandles af optiandre øjenlæger.

Drømmen er, at al visuel visitering kere, optometrister og øjenlæger, er Efterhånden er det en offentlig hemskal forgå hos optikeren. Det handler selve drømmen, så er den nye Promelighed, at Birger B. Larsen har både om uddannelse, efteruddannelse fessions Bacheloruddannelse efter kompetencen og apparaterne til også og samarbejde på tværs af kæder, Birger B. Larsens opfattelse opfyldelat visitere de mere vanskelige tilfælde. påpeger Birger B. Larsen. sen af første del af drømmen. Han syFlere læger og optikere i og omkring - I dag er der en manglende komnes, den eksisteRanders henviser da også næsten dagmunikation mellem rende uddannelse ligt klienter til Slots Optik. Når Birger kæderne om de fagHvis man sælger et par lige spørgsmål. er på et fagligt meB. Larsen modtager en henvisning fra get højt niveau, en læge, så får lægen altid en skriftlig nye briller til en kunde, der Uanset hvad kæmen ser alligevel rapport tilbage uanset problemets hedder, så i stedet skulle have haft en derne frem til de muligstørrelse, så læge, optiker og evt. øjenkører de deres egne heder, den nye ud- henvisning til en øjenlæge, kurser og tilbud til læge er klar over, hvem der tager sig dannelse åbner op så er den altså gal af hvad. Ifølge Birger B. Larsen er 'fru deres medlemmer. for med forskning, Nielsen' nemlig ligeglad med, hvem Det er efter min indsamling af data der løser problemet, bare det bliver mening en stor fejl. og overbygning med master-uddanløst.

Vi skal trække på samme hammel, og nelse.

'Maskinparken' i Slots Optik er det kan kun ske ved tværkædelig - Vi har en god og flot uddannelse både atypisk og dyr, indrømmer Birkommunikation og udvikling. allerede i dag. Problemet er bare, at ger B. Larsen, men beslutningen om at På spørgsmålet om de små optikere

’’

’’

’’

’’

F a g l i g t s t o f

Optometrist Birger B. Larsen

Birger B. Larsen Medl. af Optikerforeningens Sundhedsfaglige Taskforce (udformer det sundhedsfaglige og sundhedspolitiske grundlag for foreningens udadvendte aktiviteter).

Sagkyndig for Forbrugerstyrelsen.

Nævnsmedlem i Patientklagenævnet.

Fmd. for lokalafd. af Værn om Synet Tidl. fmd. for Danmarks Optikerforening, 1997-2003 De fire 'folke-øjensygdomme': AMD: Cirka 2000 personer i Danmark rammes hvert år af AMD (Aldersbetinget Macula Degeneration).

Grå stær: Kan bl.a. opstå pga. alder eller diabetes - kan ubehandlet udvikle sig til Grøn stær.

Grøn stær (Glaukom): Ifølge Dansk Glaucom Forening har 30-50.000 mennesker i DK sygdommen, men kun halvdelen har fået stillet diagnosen.

Diabetes-relaterede øjensygdomme: Ca. 25.000 lider af Type-1 diabetes, ca.

140.000 har fået konstateret Type-2 diabetes (lige så mange tilfælde vurderes ikke-opdaget) og ca. 500.000 danskere har forstadier til Type-2 diabetes.

Professions Bacheloruddannelse for Optometrister: 4-årig uddannelse med 2 1/2 år på skole (inkl. afsluttende bachelorprojekt) og 1 1/2 år i praktik. Det første hold begynder august 2007.

OPTIKEREN 1 . 2007

skal frygte den 'nye tid', hvis de fx er uddannet for mange år siden, svarer Birger B. Larsen: Uddannelse, efteruddannelse og kurser. Selv har han i årenes løb flittigt gjort brug af tilbud om efteruddannelse i form af kurser. Han savner bare, at faget tager pointsystemet og de point, optikeren får tildelt for at have undervist eller deltaget i efteruddannelse og kurser, langt mere alvorligt. Det ville gavne både kunderne og optikerne selv, hvis der var mere åbenhed omkring, hvilke kompetencer optikerne har.

- Jeg synes, det er sørgeligt, hvis optikerne ikke får sig taget sammen til at tage på kursus. På et tidspunkt er toget jo kørt. Når det første hold er færdig på den nye uddannelse, så vil der komme et naturligt pres på de gammeldags optikerforretninger. De unge vil prøve kræfter med det, de har lært, siger Birger B. Larsen.

- Hvis konkurrenten henne på hjørnet bliver mere vaks og prøver nye veje, så forsvinder kunderne jo derind.

Birger B. Larsen appellerer til sine kolleger om at tage hul på fremtiden allerede i dag. Han mener, at optikere og øjenlæger burde samarbejde i faglige teams i den udstrækning, det overhovedet kan lade sig gøre - for der er hele tiden nye ting at gå i gang med.

- Hvorfor gøre dagligdagen mere kedelig, end nødvendigt er, siger Birger B. Larsen.

- Arbejdet skal være inspirerende, og vi skal have nogle udfordringer. Jeg glæder mig hver morgen, hvor jeg sætter nøglen i døren her i forretningen, og tænker: Hvad mon der venter mig i dag?

■

9

FOTO: LASSE BAK MEJLVANG

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

10

Fra Brilleabe til Clubkid Vibe Dabelsten Af Vibe Dabelsteen / Fashion Director, Vs. Magazine

Betragt dogmet om brillen som fast påhæng for de nørdede og intellektuelle som ikke-eksisterende. De unge trendsættere og fashionfolket har i højere grad end nogensinde fået øjnene op for briller som en beklædningsgenstand og et bevidst valg.

Branchen er så småt ved at gøre det samme.

Enhver dansker med respekt for sig selv har mindst tre-fire forskellige solbriller derhjemme. Det samme er langt fra gældende, når vi taler om almindelige briller. Opfattelsen af briller som en statisk og klassisk brugsgenstand har været udbredt i mange år, og selvom udformningen og designet er blevet opprioriteret gennem længere tid, har modeverdenen og ungdommen aldrig rigtig bidt på. Ikke før nu.

Vi skal over Atlanten og 20 år tilbage i tiden for at finde roden til en hastigt voksende brilletrend blandt de unge og trendsættende i Europas modemetropoler. Tilbage i slutfirserne opstod der i New York en gruppe af unge klubgængere, der blev kendt for deres vilde og opsigtsvækkende kostumer. Clubkids, som de blev kaldt, blev i løbet af kort tid en international trend, der fik stor indflydelse på de unges påklædning verden over.

Clubkids har nu fået et kæmpe comeback - især i London, men også i København og andre storbyer stormer de frem. Modemagasiner skriver om

dem, designerne lader sig inspirere af dem, og de sidder på forreste række til de store catwalk shows. Og briller, dem kan de slet ikke få nok af. Det være sig med og uden styrke - og med og uden glas. Moderedaktør Katrine Agger fra det danske blad Cover: – Ungdommen befinder sig nu på et sted, hvor det klikker at være helt udklædningsagtig. Ligesom i 80'erne med clubscenen, hvor man dyrkede 'Dame Edna-briller', briller med simili og andre udskejende kreationer, er der nu tale om det ultimative koketteri, hvor de unge simpelthen dyrker dét at iføre sig briller.

Clubkids'nes brille-fetish er del af en større tendens mod et mere brilledomineret gadebillede. De unge og trendsættende synes i højere grad at gøre brillen til en mode ting og ikke noget, der er forbeholdt klassens brilleabe eller Kloge-Åge.

Katrine Agger: – I en tid, hvor vi fokuserer så meget på det visuelle og så lidt på det intellektuelle, er det spøjst, at en ting som brillen, der jo traditionelt set udstråler intellekt, bliver taget op, som den gør.

Det er det omvendte spil på intellektet, fordi det i virkeligheden er fuldstændigt hjerneblæst og sjovt, at man uden synsproblemer vælger at iføre sig briller, endda uden glas. Jeg selv kunne finde på at tage et par briller på, bare for at have dem på. Jeg har ingen synsproblemer. Jeg tror tiden er til, at jo mere ”clash” og outreret, desto bedre.

En designer som Linda Farrow, der i 70'erne var kendt for sine skøre og ekstravagante briller med overdrevne stel og glas, har da også startet en reproduktion af sine modeller tilbage fra slut 70'erne, som i dag ligger i høj kurs

Eksempler på Clubkids, vilde og spektakulære, som de er.

F a g l i g t s t o f

Briller på hovedet Brillernes stigende popularitet blandt de unge skyldes til dels clubkids'nes trendsættende effekt, men i høj grad også den generelle modetendens blandt de unge, der i højere grad spiller på iscenesættelsen og dét at blive set frem for at gemme sig væk.

En virksomhed, der har fået øjnene op for denne igangværende udvikling, er Synoptik, der i samarbejde med Danmarks Designskole i dette efterår valgte at rette fokus på brillemode for unge. Med 25.000 kroner som gevinst udstedte de konkurrencen 'Briller på hovedet', hvor designere fra henholdsvis Industriel Design og Beklædning på Danmarks Designskole skulle komme med deres bud på, hvordan brillemode blandt unge kunne gribes anderledes an.

– Vi oplever, at de unge har et stort behov for selviscenesættelse, og da briller er meget synlige, er det indlysende, at briller kan være en væsentlig del af denne udvikling. De unge har blot ikke haft rigtigt øje for det endnu.

Dette hænger måske sammen med, at briller de sidste 300 år har været glas med to stænger. For at være interessant for unge mennesker, skal man måske gribe det an på en mere spændende og outreret måde. Derfor har vi med denne konkurrence valgt at vende op og ned på briller som begreb,” fortæller Poul Kuhberg, PR-chef hos Synoptik.

Snore som stænger Konkurrencen bød på mange forskellige og nytænkende bud. Der var alt fra læder-ombetrukne stel til briller med charms og i den mest spektakulære udformning en futuristisk brillehjelm lavet af ståltråd.

Vinderne af konkurrencen, Sofia Ohlsson, Leena Lundgaard og Ulrik Martin Larsen, havde lavet en asymmetrisk brille opbygget af firkanter og i flere varianter - fra den helt enkle til den vilde couture model. De havde især leget med historiefortællingen i deres flotte sort/hvide videopræsentation, hvor firkanter flyver ind over et ansigt og danner forskellige brillekompositioner.

Johnny Hamar Schmidt, optiker hos Synoptik og medlem af dommerkomiteen: – Det er befriende at se, hvordan vinderne har grebet det an rent markedsføringsmæssigt. De havde tænkt helt anderledes i forhold til markedsføring af briller, end vi gør. Der er vi jo lidt forudfattede, fordi vi har været i branchen i mange år. Her kommer nogle helt unge mennesker, der slet ikke kender branchen, og ser, hvordan man kan markedsføre de her produkter og tænke helt anderledes. Det er meget inspirerende for os.

– Vinderen er en rigtig god repræsentant for vores krav til, at briller skal være blive mere populære og interessante for unge - ikke kun i forhold til produktet alene, men også i forhold til historien og ideen bag.

Dem, der i følge dommerkomiteen havde vendt brillerne mest på hovedet og stadigvæk bevaret begge ben på jorden, var vinderne af 2. præmien, Elin Persson, Anna Gotha og Stine Prang. De havde helt fjernet stængerne til fordel for to snore med lodder. Ingen tvivl om, at deres løsning

”I Would wear” 1. præmievinderens brille fra Haute Couture til kommerciel produkt

Fra oven: Haute Couture, Unika, Ready To Wear og Commercial heaven.

OPTIKEREN 1 . 2007

blandt de unge og modeinteresserede.

Og flere af de designere, der henvender sig til de unge trendsættere, har fulgt trop; senest den norske designduo Moods of Norway, der har designet en brillekollektion, hvor motiver af traktorer kombineres med farven rosa.

Det er skørt, farverigt og frem for alt iøjnefaldende.

11

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

12

”Urban Eyes” 2. præmievinderens brille hvor stænger erstattes af snore med udskiftelige lodder.

var både original og grænseoverskridende, men det er samtidig et angreb på brillen som brugsgenstand. Som Elin Persson selv forklarer: – Ligesom Ipod-brugeren, der bærer forskellige elektroniske produkter på forskellige steder af kroppen, skal vores brille kunne bæres som en accessorie. Foran øjnene, hængende på tasken eller bundet rundt om hovedet. Med de mange valgmuligheder vil brugeren kunne individualisere sin brille, som ikke kun skal bruges som nytte-

genstand, men også som pryd.

At individualisere accessories, og derved vinde det unge publikum, er noget, som det eksklusive franske modehus, Hermès, kan tale med om. De sælger tørklæder til 2000 kroner stykket til de helt unge ved i deres markedsføring blandt andet at fokusere på selve anvendelsen af tørklædet. For Hermès er tørklædet ikke bare et tørklæde, men også et sjal, en sommertop, et bælte, en hovedbeklædning eller en hank på tasken.

På samme måde behøver briller ikke kun at være et stykke industrielt design, men også en modeaccessorie med mange anvendelsesmuligheder.

”Add” 3. præmievinderens brille med udskiftelige charms på begge stænger.

3. præmie vinderne Thomas Albertsen og Jonas Stengel havde ligeledes valgt at fokusere på brugerens mulighed for at individualisere sin brille.

Inspirationen har de hentet i en af tidens helt store modediller blandt de unge - charmsarmbåndet, som er et armbånd med vedhæng – oftest af amulet karakter. Brillen fungerer præcist som armbåndet, hvor man kan udskifte de enkelte charms.

– Meningen er, at man skal kunne skifte charms'ne på siden af brillen og på den måde personliggøre sin brille i forhold til sin påklædning. Man kan så købe de forskellige charms ved siden af og bytte dem med sine venner eller skifte dem efter humør. Vi har leget med tanken, at man går i byen en aften med ét par briller på og kommer hjem med nogle helt andre.

At vælge brillen Fælles for alle designernes løsningsforslag er deres fokus på briller som en modegenstand. På samme måde har de alle valgt at lade deres brilledesign og markedsføring heraf læne sig op ad modeprincipper. Det være sig skiftende sæsoner, styling, ekstra tilbehør, eller som 1. præmie vinderen: at have en kollektion, der spænder fra

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

14

”Moods of Norway” 'Spotless eyewear' fra den norske designerduo Moods of Norway i samarbejde med Synoptik.

haute couture til den helt enkle model.

Thomas Albertsen: – Allerede nu, og sandsynligvis endnu mere i fremtiden, vil det at gå med briller handle om et decideret valg. Du kan jo til enhver tid vælge kontaktlinser, og du kan endda blive opereret ud af dine synsproblemer. Brillen bliver dermed i endnu højere grad en modegenstand mere end en brugsgenstand - man VÆLGER simpelthen at gå med briller, også selvom man ikke har behov for det.

Og måske er det netop i de baner, man skal tænke i forhold til at ramme de unge.

Unge elsker tøj og mode, og det skal jo ikke være som at gå til tandlægen,

når man skal have et par nye briller.

Det skal være som at købe et par nye støvler, hvor det er lysten og ikke nødvendigheden, der driver værket. I hvert fald ikke, hvis man skal tro og følge den tendens, der breder sig i øjeblikket.

Et sådant skift i opfattelsen af brillen, fra at være brugsgenstand til mere og mere at blive en modeaccesorie, stiller imidlertid store krav til designet af brillen. Og ikke mindst til den måde, den bliver forhandlet på. For hvis man virkelig vil efterkomme ønsket fra de moderne forbrugere, dur det ikke med nutidens sterile forretningsindretninger, hvor alle vægge lig-

ner hinanden, og hvor opfattelsen af en optiker er en ældre mand i hvid kittel. Kompetencerne skal selvfølgelig være i orden, men hvis man vil nå igennem til de unge, skal optikernes image i høj grad støves af, og der skal lægges mere vægt på designet af både briller og butikker. Og for dem, der virkelig har ambitioner om at lade brillen blive en shopping-vare på lige fod med andre modeaccessories, må der tænkes langt mere i alternative baner, når det handler om at nå forbrugeren. Baner, der måske ikke nødvendigvis starter med et besøg hos optikeren – men som naturligvis ender dér.

■

Optiker søges til Øjenlægens Synscenter Optiker søges til fuldtidsstilling, i vores butik centralt i Frederikssund.

Butikken har fælles lokaler med øjenlæge, børnespecialist, og hørecenter med egen audiolog.

Der er i dagligdagen et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger.

Du vil få en spændende og varierende arbejdsdag, med et godt arbejdsmiljø og gode kolleger.

Der vil blandt andet være mulighed for at arbejde med fundusfoto/screening af diabetespatienter, samt uddannelse med certificering i brug af Retinalyze.

Vi forventer at du er udadvendt, fleksibel, smilende og godt kan lide at give god service.

Tiltrædelse efter aftale.

Løn efter aftale.

Skriftlig ansøgning sendes til:

Øjenlægens Synscenter Att: Jens Thygesen · Falkenborggården 1 · 3600 Frederikssund

SOLA Compact ULTRA™ - et nyt kapitel indenfor kortzoneprogressive !

Førsteklasses optik - store komfortable synsområder - beregnet til dagens smalle brillestel.

• SOLA Compact Ultra ™ har en progressionszone på kun 11 mm, minimale astigmatiske afbildningsfejl, og gir kunden harmoniske synsområder både på afstand, mellemafstand og på nært hold.

• Minimum monteringshøjde kun 13 mm!

•

• Multi-design som sikrer maksimal synskvalitet i alle styrker • Minimale astigmatiske afbildningsfejl sikrer spontan tilvænning • Blødt design på afstand og mellemafstand gir maksimal synskomfort • Stort nærområde rigtigt placeret i brillestellet.

Du behøver ikke at kompensere ved at forøge additionen.

• Den korte progressionszone tillader montering på kun 13mm ned fra pupillen • Perfekt balance mellem styrke og astigmatisme

SOLA Compact ULTRA har et meget blødt design og lav grad af astigmatisme i randområderne som gør det enkelt for øjnene at opnå komfortable binokulære forhold.

En patenteret teknologi har gjort det mulig at eliminere distortionen som man oplever i mange progressive glas. Dette medfører at lige linjer forbliver lige.

Velkommen til SOLA Compact ULTRA ™ – kortzoneglasset som ikke indgår kompromisser!

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

16

Af Bjarne Hansen

Sidste weekend i oktober stod Paris i brillernes tegn. Straks i lufthavnen lægger gæsterne mærke til de store reklamer fra de førende brillemærker. På Champs Elyssee og i Metroen er det nemt at spotte, hvem der er kommet til byernes by for at se på briller. 46.645 gæster på messen fylder noget, selv i en storby 2006 er et af de år, hvor der virkelig er nye trends. Brillerne skal generelt være større. Damebrillerne må gerne være feminine, og ædelmetallerne vinder frem. Årets Silmo viste nytænkning på flere planer. Det er i acetatfatninger, at farverigdommen florerer, men også de randfri briller bliver monteret med stænger i mange farver.

Der er stadig et stort udbud i skrigende farvesammensætninger, men der er en udvikling på vej med mere afstemte farver. Det skal være synligt på en lækker og delikat måde.

Ny teknologi vinder hele tiden frem.

Der er nye teknikker til at samle brillerne uden brug af skruer, og der tænkes kreativt for at gemme skruer og hængsler. Designerne har mulighed for at bestemme udseendet uden at skulle være bundet af praktiske problemer. I metalstellene anvendes nu kemi i stedet for udfræsning til at lave mønstre i front og stænger. Det giver nye muligheder for spektakulære mønstre, samtidig med at resultatet er bløde afrundede kanter. Og ædelmetaller og naturprodukter vinder frem.

Straks fra åbningen fredag var der run på de populære stande. Dansk design er populært i branchen, og de danske udstillere er righoldigt repræsenteret i trendafdelingen.

Pro Design Pro Design satser med en ny linie i trendy design til kvinden, der gennem brillen ønsker at understrege sin feminine identitet. Fronten er stadig enkel i linjerne, den skal fremtræde som en del af ansigtet. Hvor Pro Design tidligere var fuld power på farverne, er de nu bløde og delikate. Det feminine kommer til udtryk i stængerne.

Model Iris med blomster på stængerne var nomineret til den fornemme Silmo D'or pris i kategorien stil og design.

Hængslet er gemt ved, at stangen overlapper fronten.

Modellen med perlen har et ekstra feminint look.

Inface Inface har succes med et bredt sortiment. Det er kvalitet i en typisk dansk stil med rene linjer, enkelthed og i mange farver.

Face a Face Face a Face er specialister i avancerede acetatfatninger.

Model Muses er lavet elegant med en svævende front, der hidtil kun har kunnet laves i metalstel.

Den kræver et ekstra kik fra beskueren, så den er til personen, der gerne vil iagttages.

F a g l i g t

Charmants topmodel hedder Dresscode. Her er alle sejl sat til for at lave en brille i luksusudførelse.

Materialerne er udelukkende acetat og titanium. Det betyder, at hængsler og indlæg i acetatfatningerne er udført i titanium. Stilen er klassisk sofistikeret og henvender sig til det publikum, der gerne vil udstråle stil uden at vække opsigt.

s t o f

Guld og glamour FRA Drescode laves med den patenterede T-Lock skrue indkapslet.

LINDBERG

Lindberg har spottet efterspørgslen for det glamourøse. Topkollektionen Lindberg Precious af 18 karat massive guld-, platin- og naturhornbriller rangerer blandt de absolut mest eksklusive og prestigefyldte kollektioner.

Det minimalistiske letvægtsdesign er særdeles velegnet til ædelmetalbriller. Det lille materialeforbrug gør, at stellet ikke føles tungt, selv om der er tale om massivt 18 karat guld eller platin.

Lindberg Precious findes i både 18 K (750) grønlandsk rød- og hvidguld samt i platin (950). Overfladerne kan være såvel højglanspolerede som matte eller hamrede.

Puma er det nye mærke hos Charmant.

Serien er sporty uden at ligne sportsbriller.

Den glamourøse løsning indeholder desuden individuelt indfattede, brillantslebne diamanter af højeste kvalitet: Top Wesselton VVS i brillefronten eller på stængerne.

En særlig del af konceptet er de unikke naturhornsstænger, hvor 18 karat rød- og hvidguldsindlæg forbinder stængerne med hængslets og brillefrontens guldtrådsdele.

Naturhornstængerne fremstilles bl.a. af vandbøffelhorn. Hver hornstang indeholder en enestående variation i farvens dybde og aftegninger.

Lafont Hos Lafont gør fuldrandbrillerne come back. Modellerne er blevet større til glæde for brugere af progressive glas. LaFont blev hædret med Silmo D'or i kategorien solbriller. Mønsteret i brillen er lavet i en ny teknik.

Inspirationen er hentet fra elektronikbranchen arbejde med bortætsning af overskydende materiale.

Stilen går igen i brillekollektionen og virker opløftende på ansigtet.

Alle delene til kollektionen er håndlavede i Danmark for at sikre den absolut bedste finish og kvalitet.

Guldet, der anvendes i Lindberg Precious kollektionen, har sin helt egen historie. Den begynder i det arktiske nord, i Grønland, hvor råmalmen udvindes fra en af verdens mindste miner, derefter sejles malmen til Spanien, hvor den raffineres til det reneste finguld (24K).

Lindberg besidder de eksklusive verdensrettigheder til at anvende dette guld som tråd og plade til brillefremstilling.

OPTIKEREN 1 . 2007

Charmant

17

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

18

Bellinger Eyewear Mykita Mykita fra Berlin er en symbiose af industrielt design og elegance. Brillerne er i anderledes glasfaconer og samles uden skruer.

Ørgreen Optics Ørgreen Optics har gjort det igen. Med de nye farver i den patenterede Elektroserie har de hentet inspiration fra en anden branche.

Resultatet er briller i helt anderledes farver.

Der er udvalgte modeller i Cut- og Airline serien, der har fået en ny overfladebehandling. Farverne changerer i lilla til blå, bronze til lilla og guld til champagne. Ørgreen har været på forkant med de lidt større briller.

Bellinger Eyewear har tre nye koncepter med 60 nye stænger i Kamæleon serien. Firmaet har på kort tid opnået international succes med den brede farverige stang, mange nu efterligninger. For at forsætte med det unikke har Bellinger udviklet en acetatstang i et lag på lag udførelse og i egne acetatfarver. Det er en teknik, der er vanskelig at efterligne.

Til herrerne er der nye større modeller i lidt mere afdæmpede farver end normalt for Bellinger.

Danish Eyewear Danish Eyewear har udvidet Jacob Jensen Rimless kollektionen med den elegante S-stang, fremstillet af let og stærkt titanium. Rimless leveres også med brede og tynde titanium stænger.

Rim kollektionen, fremstillet af stabilt titaniumtråd, leveres nu også med acetatstænger i mange forskellige farver.

FLEYE FLEYE arbejder med naturmaterialer. Det er randfri briller i Yak-oksehorn og titanium. Brillerne laves i to udgaver.

Enten titanium belagt med 24 karat rød- eller hvidguld eller i farve med indlagte similisten. Det er lette briller, der på én gang er minimalistiske og glamourøse.

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

20

Presbyopi Af Claus S. Jørgensen, læge, PhD Øjenafdelingen, Århus Sygehus

Begrebet presbyopi er kendt for de fleste mennesker som alderssyn. Det beskriver forandringer i øjets akkomodative egenskaber, noget der rammer os alle. Definitorisk gælder, at presbyopi er en tilstand, hvor den akkomodatoriske evne er svundet. Man kan anføre, at det biologisk set er et specielt fænomen, idet det formentlig er den eneste fysiologiske funktion, der går tabt, før den sidste tredjedel af livet begynder.

Akkomodation er når øjet - med sine dertil specielt indrettede organer foretager en dynamisk ændring af de brydende egenskaber. Øjet ændrer linsens form, således at det formår at ændre fokalpunktet fra fjern til nær.

Presbyopi er således en tilstand, hvor en person ikke formår at bringe objekter, der er tæt på øjet, i fokus på retina.

På trods af at mange mennesker oplever presbyopi som en hurtigt - og måske endda pludseligt - opstået tilstand, er det ikke tilfældet. Tabet af akkomodationsevne begynder allerede meget tidligt i barndommen. Når det kan opleves som pludseligt indsættende, er det fordi, øjets akkomodative styrke er så rigelig til at opfylde den enkeltes behov, at vi først bemærker presbyopien, når der resterer få dioptrier - altså når der ikke længere er akkomodativ kraft nok til fx at læse i normal afstand, og fx teksten er utydelig, fordi den ikke kan bringes i fokus.

Fra barndommen har vi cirka 15 dioptrier at give af. Når vi kommer op omkring de 50 år, er der måske et par dioptrier tilbage, som helt forvinder, inden vi runder de 60 år. Det er interessant - og foreløbig uforklaret - at jo tættere mennesker lever på ækvator, desto tidligere indtræder presbyopien.

Dyr har oftest en langt større akkomodationsstyrke og mister den heller ikke, som vi gør, når man lige ser bort fra fx primater, såsom aber.

Hos mennesker er det linsen, der ændrer form, når der akkomoderes.

Kort fortalt kontraheres musculus ciliaris, hvorved zonulære tråde, som er

linsens ophængningsapparat, afslappes, og linsekapslens elastiske egenskaber bevirker, at linsen indtager en form med større forreste og bagerste kurvatur og dermed kraftigere brydning. Altså en proces, hvorunder aktive egenskaber i musklen udløser passive kræfter i linsen og øger dens brydende kraft. Spørgsmålet er nu, hvilke ændringer i øjets akkomodative strukturer, der afstedkommer den uundgåelige presbyopi. Svaret er formentlig, at flere faktorer gør sig gældende, idet man har påvist aldersbetingede ændringer i flere af akkomodations-apparatets enkeltstrukturer. Nogle af disse faktorer er ikke endeligt anerkendt som direkte kausalt bidragende til presbyopien, men må overvejes, da ændringernes grad følger presbyopiens grad. Et eksempel på disse er, at den bagerste tilhæftning af musculus ciliaris gradvist taber sin elasticitet og ændrer sin lejring i forhold til musklen - og dermed afstedkommer en besværet eller tabt akkomodation. En vis del af de zonulære tråde, der overfører kraft fra musculus ciliaris til linsekapslen og dermed har betydning for akkomodationen, skifter i nogen grad tilhæftningssted i forhold til linsen og kan derigennem påvirke linsen i både hviletilstand og under akkomodation.

Flere studier, heriblandt danske, har vist, at linsekapslen med stigende alder tiltager i tykkelse og mister en del af sin ekstensibilitet - og således mindsker akkomodationsevnen. Gennem hele livet danner linsen nye linsefibre, hvilket via øget linsetykkelse og -kurvaturer også påvirker akkomodationen. Med alderen taber linsen sin evne til at forøge tykkelsen under den aktive akkomodation. Forskellige mekanismer kan bidrage til dette, herunder at linsens viskoelastiske egenskaber gradvist tabes; linsen bliver hårdere med alderen. Denne mekanisme er muligvis den vigtigste i processen hen imod presbyopi. Den har i mange år været kendt under betegnelsen 'linse sclerose'. Det er vigtigt at huske, at akkomodationen også tabes hos børn og unge med pseudophaki, altså en gan-

Billede 1: Armene blir' for lange.

Der er brug for læsebriller nu.

Billede 2: Det hjalp. Læseafstanden er fornuftig. Måske mere lys ville gøre yderligere gavn.

Billede 3: Tiden går og nu er læsbrillen blevet for svag til den pæne ældre herre.

Billede 4: Myop. Hun slipper nok for læsebrillen.

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

22

ske anden og ikke-fysiologisk mekanisme. Voksne taber også akkomodationsevnen som følge af pseudophaki efter almindelig cataract extraction eller clear-lens-extraction udført som fx behandling for excessiv myopi.

Der eksisterer i litteraturen nogen forskel i opfattelsen af, hvornår i livet presbyopi er indtrådt. Nogle mener ved 50-års alderen, andre ved 60-års alderen, men som vi har set, er progressionen hen imod presbyopi en meget lang proces, og der er naturligvis

også individuelle forskelle, altså spredning af data i opgørelserne.

Sikkert er det, at vi møder den presbyope relativt tidligere, såfremt der også er hypermetropi - og senere, eller slet ikke, såfremt der tillige er myopi. Et sted mellem disse befinder sig den emmetrope. En hypermetrop har omkring 40-års alderen mistet hele sin akkomodationsevne, og har sandsynligvis symptomer på presbyopi noget tidligere, hvorimod en myop har mistet sin akkomodation omkring 60-års

alderen. Hvilke gener har den presbyope da? Typisk klages over vanskeligheder ved læsning og nærarbejde.

Bogstaverne kan, udover at være uskarpe, flyde sammen og der kan forekomme kortvarige perioder med dobbeltsyn. Der kan være klager som træthedsfølelse i øjnene, en trykkende fornemmelse i øjenomgivelserne og måske endda hovedpine.

Irritationsfornemmelse udgående fra øjet og endda konjunktival rødme forekommer også. Jo yngre personen er, desto mere sandsynligt er det, at der samtidig er hypermetropi, og da skal man være opmærksom på, at også afstandssynet kan være forringet. På øjenafdelingerne møder vi kun sjældent personer med presbyopi alene.

Det skyldes nok, at tilstanden er ganske velkendt, og behandlingen hovedsagelig er optikerens opgave. Når vi møder patienter med presbyopi, kan de oftest fortælle, at de har brug for øget lysmængde, når der læses eller nærarbejdes - et fænomen som ikke alene kan tilskrives presbyopien, men også aldersbetinget nedsat lysfølsomhed. Anvendelse af øget lysmængde øger iøvrigt dybdeskarpheden hos den presbyope og kan lette symptomerne en smule.

Behandling af presbyopi er læsebrille, nærtillæg i flerstyrkeglas eller flerstyrkeløsning i kontaktlinser.

Fremtiden vil uden tvivl bringe nye behandlingsmuligheder med sig.

Allerede nu er det fx muligt at indoperere progressive linser i øjet i forbindelse med cataract extraction, og anvendelse af intraokulære phake linser vil øge spektret af muligheder.

Korrektion efter ”metoden” monovision er også mulig hos nogle, men den er ikke så udbredt i Danmark. Det bliver interessant at se, om de efterhånden meget store krav til helse og ”kropsfunktionalitet” i al almindelighed også vil komme til at omfatte presbyopi. Der eksisterer for tiden ingen mulighed for at forebygge fænomenet.

■

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

26

Tilpasning af linser til presbyope kan være en udfordring for kontaktlinseoptikeren, men med de nye typer af kontaktlinser er der gode muligheder for kunderne. Det tager lidt tid - til gengæld er der store gevinster at hente for både kunden og optikeren

Af optiker Steen Pedersen, Kontaktlinse Instituttet

Presbyopi er et træls og forstyrrende element i hverdagen. Ustandselig skal man lede efter sine læsebriller eller virre med hovedet for at indstille sine progressive briller. Læsebriller, progressive briller eller kontaktlinser er et nødvendigt onde.

Der er et stort og stigende potentiale af presbyope, blandt andet mange nuværende kontaktlinse- og brillebrugere, der leder efter en bedre løsning.

Hos Kontaktlinse Instituttet er det vores oplevelse, at rigtig mange af kunderne bliver glade for en multifokal kontaktlinseløsning.

Som optiker er udfordringen altid at få lavet en god løsning til kunden.

Den presbyope kontaktlinsekunde har om nogen brug for optikeren og han kan ikke købe en holdbar kontaktlinseløsning - hverken på nettet eller i supermarkedet.

Det tager tid at lave en prøvetilpasning på en presbyopi-kunde, så sørg for at have god tid. Linseforbruget kan være stort, så husk at tage både tid og linseforbrug i betragtning, når du fastsætter honoraret.

Når du tilpasser kontaktlinserne, skal du tænke på, at der er kommet et langt større udvalg af kontaktlinser end tidligere. Så tænk kreativt, for mulighederne er dermed også langt større. Måske er det på tide at overveje en multifokal løsning. Glade og tilfredse brugere er som bekendt gode ambassadører.

PRESBYOPI - den store udfordring for kontaktlinseoptikeren

Muligheder for korrektion Den første mulighed for korrektion af presbyopi er selvfølgelig at beholde sit gode afstandssyn og derudover at anskaffe sig en læsebrille. Muligheden med læsebriller giver naturligvis et udmærket syn, men ofte er det netop brillerne, der opleves som et irritationsmoment for den presbyope kunde.

Den anden mulighed er også en velafprøvet metode, nemlig monovision.

Monovision kan bruges med alle slags linser, også med flerstyrkelinser i en eller anden blandform. Men Monovision har den sideeffekt, at mange, der sidder ved computer til hverdag, vil være generet af, at synet på mellemdistancen aldrig er optimalt.

Den sidste mulighed er en ren multifokal løsning, og det er min erfaring, at en ren multifokal løsning rummer potentiale for den store del af kunderne, som netop udfører skærmarbejde dagligt.

Udgangspunktet for synsprøven skal være åbent, hvilket vil sige, at man som optiker ikke på forhånd kan vide, hvilken løsning man ender med at anbefale kunden. I mange tilfælde ender det med en form for monovision. Ved brug for cylinderkorrektion er det faktisk den eneste mulighed.

Kunden vil da se skarpt monokulært både på afstand og nær. Ved monovision er det vigtigt at kende det dominante øje. Det dominante øje finder man mest oplagt ved at sløre med +1.00 monokulært skiftevis højre/venstre. Det dominante øje vil fornemme mest slør på afstand.

Tilpasning af monovision Nu ved du allerede, om kunden tolererer monovision, så du kan fortsætte ad den vej og tildele en addition på det ikke-dominante øje.

Den objektive vurdering af visus måler du med tavlen på afstand og nær. Men det er mindst lige så vigtigt at give kunden en avis i hånden bagefter for skiftevis at læse og se ud på gaden. På den måde kan man undersøge de subjektive vurderinger af synsskarphed og rumopfattelse ved monovision. Husk at instruere i en god lang læseafstand, da det mindsker behovet for addition og giver bedre balance.

I forbindelse med monovision er det også vigtigt at forklare kunden, at det ikke drejer sig om at se bedst muligt på afstand, men om at kunden kan læse, uden at det opleves sløret på afstand. Justering af styrken med 0.25 kan betyde forskel på succes eller fiasko - eller sagt på en anden måde: Kan kunden læse eller ej?

Fordelen ved monovision er, at du kan bruge alle slags linser. På den måde står monovision ikke i vejen for, hvilken linse du ellers vil tilpasse.

I Kontaktlinse Instituttet har vi dog det indtryk, at mange kunder vil foretrække multifokale linser, ikke mindst de kunder, der sidder foran en computer hver dag. Fordelen ved den multifokale linse frem for en læselinse i en monovisionsløsning er nemlig, at de slører knap så meget på afstandssyn og forbedrer mellemafstande, som netop er den afstand, der kommer i brug ved skærmarbejde.

Flerstyrke linsetyper Næsten alle flerstyrkelinser benytter sig af simultan-syn. Simultan-syn betyder, at man ser samtidigt gennem både linsens afstandsdel og nærdel.

Fordelen ved kontaktlinser med simultansyn, frem for flerstyrke briller, er således, at man ser skarpt uanset blikretning.

F a g l i g t s t o f

er der mulighed for at prøve med en ren afstandslinse på det dominante øje. Det andet øje kan derefter tilpasses med sfærisk, torisk eller en multifokal linse.

Optisk konstruktion Som optiker oplever man, at ikke to kunder ser ens med multifokale linser.

Det er ikke kun tolerancen for slør, der er forskellig. Der er simpelthen forskel på, hvor godt man ser med multifokale linser. Netop fordi det på forhånd er så svært at vide, hvilken løsning der er den rigtige for den enkelte kunde, er det utrolig vigtigt at tage sig god tid og lytte til, hvad kunden fortæller om synsoplevelsen. Når man konstruerer en multifokal linse, kontrollerer man den sfæriske aberra-

tion og præciserer den til styrke til forskellige afstande. De nyeste multifokale linser er så avancerede, at der er taget højde for, at den sfæriske aberration tiltager med styrken.

Jeg forestiller mig, at man i fremtiden - ved at måle øjets sfæriske aberration ved hjælp af wavefront teknologi - kan designe en RX multifokal linse til kunden, der kan overvinde det faktum, at nogen ser bedre end andre med multifokale linser. Men indtil da må vi som optikere være opmærksomme og lyttende i vores tilpasning af kontaktlinser, så vi kan hjælpe flest mulige til et bedre syn. For har man først fået multifokale linser til at virke, er det befriende for kunden at kunne glemme alt om læsebriller og bare se.

Vi kalder det livskvalitet.

■

OPTIKEREN 1 . 2007

Styrkerne er fordelt ud fra linsens centrum, fx i form af bifokale linser med styrken fordelt i ringe eller multifokale med gradvis stigende styrke.

Bifokale linsers svaghed er mellemafstande på fx skærmarbejde, hvor multifokale ofte har deres styrke.

Bløde multifokale linser findes med læsestyrken i centrum af linsen. Tilpasning ved hjælp af prøvelinser er afgørende, netop fordi styrken er flydende. Bløde multifokale linser findes ofte i både lav og høj addition, hvor lav addition giver det bedste syn på afstand.

Formfaste multifokale laves enten med læsestyrken i centrum eller i periferien af linsen. Ved linser med læsestyrken i periferien skal linsen helst blive stående på øjenlågskanten og lade øjet se ned ved læsning og lige ud ved afstandssyn..

Endelig findes der rigtige bifokale og executive formfaste kontaktlinser.

Alternerende linser fungerer grundlæggende som flerstyrke-briller. Princippet bag dem er altså velkendt, og jeg vil derfor ikke introducere dem yderligere her. Fordelen ved multifokale linser er, at man ser skarpt på alle afstande, især er mellemafstande tydelige, hvilket jo ikke er tilfældet ved monovision. Dog skal ”skarpt” tages med forbehold. En afstands-visus på 6/6 forekommer sjældent med multifokale linser, visus 6/9 er mere almindelig. I tilpasningen er det derfor vigtigt at undersøge kundens subjektive synsindtryk. I min dagligdag på Kontaktlinse Instituttet forbavses jeg til stadighed over, hvor ofte kunden opnår ”twenty/happy” på trods af, at han eller hun objektivt set ikke opnår fuld synsskarphed.

Hvis det kniber med kundens afstandssyn fx på grund af cylinder, så

27

28

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2007

Åbenheden omkring skranken er medvirkende til, at kunden nemmere skaber kontakt til den medarbejder han eller hun vil betjenes af.

Oplevelse til kunderne Optometrist Christian Lind satser på en helt unik indretning af sin forretning i Kalundborg.

Den nye stil har ikke kun vakt opsigt blandt kunderne i byen, men også i optikerbranchen i udlandet

Af Ole Luk Sørensen Foto: Peter Nørby

Det store lyse rum nærmest vælter kunderne i møde, når de træder ind i Brillehuset. Butik, synsprøve-afdeling, kontor og værksted er alt sammen fordelt rundt i det mere end 200 m2 store og åbne forretnings-landskab. Mosaikker i harmoniske farver pryder søjler, rumdelere og borde til synstest-apparater. Indretningen indbyder direkte til en tur rundt i butikken: Omkring de buede udstillingsmontrer midt i rummet, langs montrerne foran de hvide loft til gulv-forhæng ude i siderne af rummet, eller frem mod den mosaikudsmykkede skranke, hvor personalet sidder og arbejder - hvis de ikke lige betjener nogle af de mange kunder i butikken. Selve skranken og reolerne på væggen bag er også buede. I det hele taget var buer og kurver et vigtigt udgangspunkt for, hvordan butikken skulle se ud.

- Jeg har altid været fascineret af Operahuset i Sydney, som er utrolig

flot. Selvfølgelig er Operahuset lidt voldsomt, men buerne kan jeg godt lide. De satte det hele i gang, fortæller Christian Lind, optometrist og indehaver af Brillehuset.

Den tanke var Michael HvalsøeSimonsen fra Butiks Forum i København enig i. Han er manden, der har designet, bygget og indrettet Christian Linds nye optikerforretning.

- Vi stod med grundplanen og tænkte: Hold kæft, hvor er lokalet firkantet. Det må vi gøre noget ved. Så da kom buerne og kurverne ind i billedet, siger Michael Hvalsøe-Simonsen.

Det nye Brillehuset åbnede den 1. september i NY2RV Shopping Center i Kalundborg. I 11 år lå den gamle forretning i en sidegade til gågaden, men pladsen her blev for trang til fem ansatte og et voksende kunde-klientel.

Med en ny forretning, hvor opdeling og indretning af rummet skulle ske fra grunden, lå det lige for at skabe optikerens drømme-arbejdsplads. Christian Lind og Michael Hvalsøe-Simonsen gik radikalt til værks. Alt er nyt, unikt og håndbygget. Intet blev taget

med fra den gamle forretning.

- Vi vil give kunden en anderledes oplevelse. Og i den oplevelse skal der være en klar sammenhæng mellem faglig ekspertise, en smuk indretning og en god betjening, siger Christian Lind.

Forrest i forretningen står montrerne. Her ligger hvert brillestel på sin egen lille træreol. Selv om der er i hundredvis af små brillereoler, så er overblikket optimalt. Kunden stirrer ikke ind i et uoverskueligt antal brillestel, der hænger få centimeter fra hinanden på et stativ, men på brillestel udstillet som på et galleri, hvor der er afstand mellem objekterne. Designet i indretningen lægger op til de udstillede varer, og de splinternye brilledesign giver fuld valuta tilbage. Christian Lind har bevidst valgt de mere konservative firmaer fra, som ikke var fornyende eller spændende nok.

- Der er ikke nogen grund til, at vi fører de samme varer som i fx Synoptik, Profil Optik eller hos Louis Nielsen. Og det er ikke, fordi jeg vil gøre det her til mere, end det er, siger

Christian Lind. Kunderne skal bare kunne finde nogle andre varer her, end de kan i de øvrige optikerforretninger.

Alle kan følge med Den smukke skranke med de blå, grønne og brune mosaikker står til højre, midtvejs inde i forretningen.

Her tager personalet imod. Ganske vist er der et lille værksted ude bagved med en slibemaskine, hvor det arbejde, der sviner og larmer, bliver lavet. Resten af personalets håndværksmæssige arbejde foregår lige bag skranken.

- Kunderne kan godt lide, at de kan følge med i arbejdet. Det var bare et spørgsmål om tilvænning for os hele tiden at blive kigget over skulderen, siger Christian Lind.

I den gamle forretning lå kontor og værksted i tilstødende rum. Sådan er det ikke længere.

- Hvis jeg skulle gå ud bagved for at skrue en skrue i, så blev jeg måske også nødt til at tage telefonen derude, forklarer Christian Lind. Og så tænker

kunden: Nå, hvad sker der nu, hvor bliver han af?

En anden fordel ved åbenheden omkring skranken er, at kunden med det samme skaber kontakt til den medarbejder, han eller hun gerne vil betjenes af. Det er en sidegevinst ved indretningen, som hverken Michael Hvalsøe-Simonsen eller Christian Lind havde forudset.

- Når vi sidder nede ved den nye skranke, og der kommer en kunde ind, der gerne vil have taget en synsprøve, så har kunden inden for fem sekunder valgt den, der skal foretage synsprøven. Han kigger rundt og tænker: Han er for gammel, eller hun ser sød ud. Så kunden skaber kontakt med øjnene og helt uden at sige noget, fordi vi sidder i det åbne 'landskab' ved skranken. Så er det bare op til os at lukke øjne og ører op og komme kunden i møde, siger Christian Lind.

De første måneder i forretningen har da også vist, at kunderne i Kalundborg og omegn gerne vil prøve noget nyt. Hvis der havde været en automatisk kunde-tæller ved døren,

havde den sandsynligvis vist, at Brillehuset i dag har dobbelt så mange kunder som tidligere, vurderer Christian Lind.

- Det betyder ikke, at vi har dobbelt så meget salg, men mange kommer ind for bare at kigge på forretningen og brillerne. Når de træder ind i lokalet, siger de: Hold da op, for en balsal.

Hvor er her flot, fortæller Christian Lind.

- De kan faktisk godt lide, at det hele rykker lidt og ikke bare er det samme kedelige.

Christian Lind har det også fint med, at mænd og kvinder reagerer på forskellige detaljer ved den nye indretning: - Kvinderne kan godt lide mosaikkerne, og mændene styrer lige hen imod glasdørene og hængslerne, fordi det er så tjekket lavet, siger han.

Interiøret i Brillehuset er usædvanligt for en optikerforretning, og kunderne er også benovede. Men ikke så benovede, at de spørger, hvad indretningen har kostet. Christian Lind og Michael Hvalsøe-Simonsen har været

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

30

Den optiker-faglige afdeling af Brillehuset – med synstest-apparater og prøverum – ligger bagerst i forretningen.

helt bevidste om, at forretningen skulle være smuk og et rart sted at opholde sig, men ikke måtte virke mondæn.

- Det lå intuitivt i hele vores tilgang til projektet, siger Michael HvalsøeSimonsen. Jeg er en arbejdersøn fra Nordjylland, der er vokset op med jantelov. Hvis man blærer sig for meget, kan det let give bagslag.

Christian Lind supplerer: - Kunderne synes, her er tjekket.

Men de ved også, at det ikke har været så overdådigt dyrt, at det har indflydelse på prisen på deres brille.

Og det er fint, for sådan hænger tingene jo heller ikke sammen.

En ny faglig verden Ud over en mosaik-søjle halvvejs inde i forretningen og en rumdeler med lodrette, gennemsigtige glasplader er der intet, der adskiller butikken med brillestel, kasseapparat og skranke fra den mere optiker-faglige del med synstest-apparater og prøverum bagerst i det store lokale. Der er ingen forhindringer eller skilte med ”Hertil og ikke længere.” Alene ud fra indretningen fornemmer kunden, at her går man ikke op, medmindre der skal tages test eller prøver.

- Kunderne må godt få oplevelsen af, at vi nu går ind i en ny verden, hvor vi ikke nødvendigvis har hvide kitler på, men hvor det er os, der sty-

rer spillet. I 'forretningen,' hvor brillestellene er, er der fuld handlefrihed, siger Christian Lind. Men i den anden afdeling, er det os, der bestemmer.

Lige uden for prøverummene bliver forprøverne taget. Udstyret koster flere hundrede tusinde kroner, men da hver forprøve kun tager ganske kort tid, er der ingen grund til at have flere eksemplarer af udstyret i selve prøverummene. Apparaterne står så langt væk fra butiksdelen, at kunden ikke føler sig generet. Et helt bevidst valg fra Michael Hvalsøe-Simonsens side: - Der skulle være en forskel på de to dele af forretningen. Derfor også funktionalismen og rumdeleren med glaspladerne. Når optikeren skal lave fx en trykmåling af øjet, så kan folk ikke lide, at andre kunder står lige ved siden af og kigger på. Mange oplever det som pinligt og flovt, når de bliver forskrækkede over at få et pust i øjet.

Hos tandlægen får man jo heller ikke lagt bedøvelse ude i venteværelset.

I alt er der tre prøverum til de mere specialiserede undersøgelser, et standard-rum til brilleudmåling, et kontaktlinserum og et svagsynsrum, hvor det er muligt at fjerne klientstolen, så handicappede kan blive siddende i deres egen kørestol. Ud af personalet på fem er de tre optikere, så Christian Lind vidste godt, at det er en luksus med tre prøverum. Til gengæld har det givet et godt 'flow' i betjenin-

gen af kunder, der skal have taget en test, fordi der altid er et prøverum ledig.

- Vi behøver ikke længere vente på, at en kollega bliver færdig i prøverummet. Det betyder faktisk meget ikke mindst, fordi vi nu har fået meget mere at lave, siger Christian Lind.

Hvert af de tre prøverum har de rette, men helt forskellige mål. De er lige lange, men ikke lige brede. Det var en af konsekvenserne af at bygge én lang buet væg med indgange til henholdsvis prøverum, lager og frokoststue. Selv glasdørene til de enkelte rum er buede - specialfremstillet i Tyskland.

- Michael tegnede alle de her buer, der skulle være rundt omkring i butikken. Så skulle vi indrette de øvrige rum efter det - og det var faktisk svært, fordi alle rum blev skæve og skrå, fortæller Christian Lind. Så der var meget, der skulle gå op i en højere

Michael-Hvalsøe-Simonsen og Christian Lind.

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

32

enhed, men der blev tegnet nogle uger på det, og til sidst så var den der. Uanset hvilket prøverum, vi sætter os ind i, så får vi det samme resultat ud af det, og det er selvfølgelig vigtigt.

Hvor ligger Kalundborg?

Christian Lind har siden åbningen af det nye Brillehuset fået stor ros af kolleger og branchefolk fra hele Danmark. Flere har også været forbi for at kaste et 'smugkig' på den nye forretning og Michael Hvalsøe-Simonsens nytænkning for, hvordan en optikerforretning kan tage sig ud. Fra udlandet har der også været interesse.

Brilleproducenten Alain Mikli har udbedt sig billeder af indretningen, og Zeiss har spurgt om lov til at lave en historie om Brillehuset i bladet Focus.

På den nyligt overståede Silmo-messe, som Christian Lind var rejst til sammen med hele sit personale, viste redaktøren af et belgisk optikermagasin ligeledes stor interesse for den vestsjællandske forretning - efter forgæves at have ledt efter byen Kalundborg på et kort.

Christian Lind er glad for den store opmærksomhed omkring Brillehuset.

Og det går da også så godt, at hans

Synsprøver foretages bagerst i det store åbne forretnings-landskab.

eneste problem lige nu er at skaffe ekstra personale. Men først og fremmest var tanken med den usædvanlige indretning at skabe en unik og anderledes optikerforretning. Ikke kun for kunderne, men også for personalet.

- Udgangspunktet var, at det bare skal se godt ud. Det var et 'must.' For kunden skal det være rart at blive synstestet og få briller hos os, og vi skal have en rar arbejdsplads, siger Christian Lind.

- Når man tilbringer så mange timer i forretningen, så skal det også være et godt sted at være for de ansatte. Noget smukt, der holder længe. Vi skulle selv have en følelse af, at vi kan lide de rum, vi arbejder i. Og det er lykkedes over al forventning, synes jeg. ■

Indretning: Butiks Forum v/ Michael Hvalsøe-Simonsen www.butiksforum.dk Mosaik-udsmykning: Ellis Hinz-Berg

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

34

CooperVision satser på kontaktlinseoptikerne Kontlinseoptikeren er nøglen til CooperVisions succes. Derfor er vægten lagt på et stort og bredt sortiment, der giver optikeren mulighed for individuelle løsninger Af Bjarne Hansen CooperVision har gennem en årrække været verdens største kontaktlinsefirma inden for bløde, toriske linser [korr. for bygningsfejl]. Gennem opkøbet af blandt andet Ocular Sciences er firmaet i dag verdens tredjestørste i bløde kontaktlinser. Filosofien er at have det bedste produkt i sin klasse og at understøtte optikeren i levering af den optimale, individuelle bløde linse.

Uagtet hvilket mærke kunden efter-

spørger, er det i den sidste ende optikeren, der afgør valget og står med ansvaret.

Andrew Sedgwich, præsident for den europæiske division i CooperVision, havde inviteret redaktørerne af de nordiske optiske magasiner til Southampton for at fortælle om CooperVisions fremtidsplaner og salgsfilosofi. ”Vores primære mål er at hjælpe kontaktlinsetilpasseren til at skabe en god forretning. Optikerens succes er fundamentet for CooperVision succes.

Vi anstrenger os for at have den bedste produkt-portefølje, om end vi ikke altid er først med de nye produkter,” sagde Andrew Sedgwich.

Endagslinsen og silikone Hydrogellinser er eksempler på, at Cooper Vision ikke har været først på markedet. Men med de seneste opkøb af andre firmaer satses der nu i højere grad på endagslinser i højkvalitetsprodukter.

En brugerundersøgelse foretaget af CooperVision i 2006 viser, at 61% af

Det er en imponerende at se, hvor kompliceret og samtidig hurtigt produktion af endagslinser foregår.

Dagbrug 21%

Dagbrug 80%

linsebærerne følger optikerens råd i valg af linse og kun 21% lader prisen bestemme valget. Kundens primære ønske er komfort hele dagen og allerhelst hele døgnet.

Samtidig viser undersøgelsen, at kunder ønsker døgnbæring uden at sætte helbredet på spil. Hele 20% af linsebærerne svarer, at de lejlighedsvis sover med linserne på, selv om linsen ikke er beregnet til det. Og 79% ville sove med linserne på i en eller anden udstrækning, hvis det var sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det er den virkelighed, optikere og kontaktlinseleverandører må forholde sig til. Leverer optikeren ikke det ønskede produkt, vælger kunden briller eller måske den kirurgiske løsning i stedet for.

Coopervision har erfaringen med individuelle løsninger fra den toriske linse og den progressive Proclear Multifocal. Det har samtidig skabt et kundeforhold til optikere, der satser på kvalitet i tilpasningen.

Nye produkter Andrew Sedgwich forventer, at den eksplosive udvikling i design og materialer vil fortsætte. Biofinity er det nyeste topprodukt fra CooperVision. Det er en silikone hydrogellinse, hvor det er lykkedes at skabe en højvæskeholdig kontaktlinse med en høj Dk værdi (vandindhold på 48% og Dk = 160).

Linsen introduceres på det nordiske marked i 2007.

CooperVision forventer flere nyud-

Døgnbrug 79%

viklinger i silikone hydrogelmaterialet i de næste år. Samtidig vil der komme nye design for at forbedre komforten.

Et andet område for udvikling er den multifokale kontaktlinse. Her er

der et stort kundepotentiale, der ikke ønsker at løse synsproblemet med briller. I 2008 kommer Biofinity i en multifokal udgave.

■

s t o f

Døgnbrug 20%

F a g l i g t

Hvordan vil brugerne gerne anvende linserne?

Hvordan bruges linser?

OPTIKEREN 1 . 2007

Er der et behov for døgnbrug?

35

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

36

Artiklen har tidligere været bragt i Optikeren, november 2006. Ved en fejl er dele af teksten ændret i forhold til det fremsendte materiale. Redaktionen beklager meget, og bringer her den originale tekst fra Torben Helstrup.

Red.

Synsproblemer ved skærmen Rapport fra det virkelige liv: Samsynsfejl, behandling og virkning

Torben Helstrup, optometrist FCOVD

Artiklen her, tager udgangspunkt i en intern undersøgelse i en stor dansk finansiel virksomhed. Medarbejdere med svigt i samsynsfunktionen er tilbudt samsynsbehandling. Efterfølgende er gennemført en spørgeskemaundersøgelse.

Det nye og interessante er, at jeg overhovedet ikke har været involveret i evalueringsprocessen, kun præsenteret for slutproduktet. Resultatet kan betragtes som en ren brugerundersøgelse, og bemærkelsesværdigt nok, i god overensstemmelse med andre undersøgelser i samme boldgade.

Af hensyn til informationsværdien for andre virksomheder og borgere beskrives feltet indledningsvist i et almindeligt dansk sprog, mens faglige kommentarer opsummeres bagerst i artiklen.

Typer af synsfejl Som bekendt består meget arbejdsliv i dag foran en skærm. Almindeligt kendt er også, at aldersbetingede ændringer i øjnene medfører synsproblemer. Løsningen er skærmbriller, ofte med specielle zoner, hvor fokus passer til en ergonomisk god arbejdsstilling.

Mindre kendt er det, at svigt i samsynsfunktionen (motoriske koordineringsfejl) kan afstedkomme hurtig udmattelse med afledt nedsat koncentrationsevne, hovedpine og generel uoplagthed. Afhængig af type og

belastning, tillige en række symptomer i varierende styrke; sløring, dobbeltkonturering, svimmelhedsfornemmelse og lokal øjenirritation (tåreflod og røde øjne).

Sortering af synsproblemer I aktuelle virksomhed er specielt tilknyttet optikerkonsulent (Peter Danner) til at vurdere medarbejdernes arbejdspladsindretning med tilhørende synskrav, øjensymptomer og brillebehov. Primært udspørges til klar symptomprofil. Efterfølgende vurderes øjnenes hvileleje ved tildækningstest og drejeevnen ved konvergensnærpunktstest. Begge meget hurtige og objektive tests.

Medarbejderne rekvirerer konsulenten ved synsproblemer som herefter allokerer til skærmbriller, samsynstræning (eller begge dele), samt rådgiver om eventuelle behov for kontakt til ergoterapeut eller læge/øjenlæge m.v..

Forsøgsperiode I en forsøgsperiode, fra cirka midt 2003 til midt 2005, fik jeg således 74 personer med samsynsfejl løbende henvist af synskonsulenten (den diagnostiske kategori benævnes Konvergensinsufficiens). Alle er bankuddannet og bestrider synskrævende jobfunktioner. Langt hovedparten er i aldersgruppen 30 til 50 år. Almindeligt brillebehov er som regel dækket (inklusive en lille gruppe med en usædvanlig brillehistorie). Alle har modtaget samsynstræning (Orthoptisk behandling / Visuel terapi) med et gennemsnitligt forløb på cirka 10 uger.

I december 2005 evaluerede virksomheden virkningsgraden, ud fra egne forudsætninger, ved at formulere

fem væsentlige spørgsmål til deltagerne. Besvarelserne ses i nedenstående skemaer (baseret på 68 tilbagemeldinger). Længst ophør efter terapi er altså ca. 2 år, og kortest ca. 1/2 år.

Virksomhedens egen konklusion er, at resultaterne er særdeles tilfredsstillende og denne service fremover gjort permanent.

Spørgeskemaundersøgelse Spørgsmål 1: Hvor lang tid kan du dagligt arbejde uden gener som hovedpine, øjensmerter, nedsat koncentration eller trætte øjne ved skærmarbejde?

Spørgsmål 1: Mere end 8 timer

Før Efter træning træning 3%

29 %

Mellem 6 og 8 timer 11 %

43 %

Mindre end 6 timer 86 %

28 %

Spørgsmål 2: Hvor ofte oplever du dobbeltsyn ved skærmarbejde?

Spørgsmål 2:

Før Efter træning træning

Aldrig

37 %

75 %

Af og til

29 %

22 %

Ofte, meget ofte eller hver gang

34 %

3%

Spørgsmål 3: Hvor ofte oplever du sløret syn ved skærmarbejde?

Spørgsmål 3:

Før Efter træning træning

Aldrig

14 %

55 %

Af og til

32 %

35 %

Ofte, meget ofte eller altid

54 %

10 %

F a g l i g t s t o f

Spørgsmål 4:

Før Efter træning træning

Aldrig

28 %

49 %

Af og til

17 %

42 %

Ofte, meget ofte eller altid

56 %

9%

Spørgsmål 5: Hvordan oplever du din koncentrationsevne ved skærmarbejde?

Spørgsmål 5:

Før Efter træning træning

God

14 %

62 %

Af og til dårlig

37 %

32 %

Ofte, meget ofte eller altid dårlig

47 %

6%

Kommentar: Medarbejdernes egne kommentarer til træningen: Efter spørgeskemaet var der mulighed for at tilføje personlige kommentarer. I korthed, de er overordentlig positive, og naturligvis en stor glæde for mig at læse. Kun her vil jeg fremhæve, at 15 personer tilkendegiver, at de nu har væsentlig mindre hovedpine end tidligere, og 3 af de 15 fremhæver yderligere, at de tidligere har haft svære eller hyppige hovedpinetyper.

Konklusion: Bøtten vender Som det fremgår af skemaerne, er der store og massive skift før og efter træningsbehandling. Der er virkelig mulighed for at tærske langhalm her, men den overordnede tolkning er rela-

tiv enkel og korteste beskrivelse er simpelthen, at bøtten vender. Nærlæses tallene yderligere ved hvert enkelt spørgsmål, er det tankevækkende, hvor store forskelle der kan registreres. Hvorledes personerne forskyder sig internt i grupperne ved vi intet om, men bundlinierne taler et meget tydeligt sprog. Bøtten er vendt.

Ovenstående skal tolkes i lyset af, at syn og øjne jo ikke er de eneste trivselsfaktorer i hverdagen.

Endvidere. Kombineres spørgsmål 1 og 5; spørges i virkeligheden til noget omkring den samlede arbejdsindsats, effektivitet og præstation. Her er det velkendt at arbejdsmiljø generelt, psykiske faktorer, kolleger, arbejdstilrettelæggelse m.v. naturligvis spiller en stor rolle.

Men det trænger altså overordentlig tydeligt igennem, at omtalte samsynsfejl har en massiv indvirkning i et arbejdsliv og hæmmer den oplevede effektivitet. Endvidere at vores mentale koncentrationsevne synes meget tæt knyttet til en normal eller ubelastet synsfunktion.

Kombineres spørgsmål 2, 3, og 4; spørges til lokale synsforhold, som også er under væsentlig indflydelse af luftkvalitet, allergier og anden sygdom både lokalt og universelt.

Men også her trænger det overordentligt tydeligt igennem, at omtalte samsynsfejl har en massiv indvirkning på den oplevede symptomprofil.

Nedbrud af den normale synsautomatik, forårsaget af hurtig udtrætning, har en klar og direkte indflydelse på synskvaliteten.

Omkring hovedpine, som jo helt givet er multifaktoriel, er det påfaldende, at en ret stor gruppe (22 %) spontant anfører, at de nu oplever en

væsentlig lindring. Mange af deltagerne havde en årelang hovedpinehistorie med varierende lindrende behandlingsformer (fysioterapi, kiropraktik, massage, hovedpinepiller). Forholdet her, peger bestemt på en noget overset behandlingsmulighed ved hovedpinelidelser.

Undersøgelsen følger ikke videnskabelige retningslinier. Til gengæld er typen den ultimative og barske forbrugerundersøgelse: Oplevede forbruger og virksomhed, at ”varen” blev leveret; og står resultaterne mål med omkostninger og tidsforbrug - og skal forholdet i øvrigt fortsætte uændret?

Med plusser og minusser til modellen, måske en type undersøgelse andre faggrupper i øjenfagene også burde overveje at afprøve.

Alt i alt. Resultaterne her er meget interessante, og peger på, at øjenfagene i Danmark måske bør overveje aktuelle rådgivning, når voksne personer rapporterer om vedvarende synsrelaterede problemer ved skærmarbejde. Markante udfald omkring koncentrationsevne, synskvalitet, udtrætningshastighed, øjen/pandehovedpine og nakkesmerter, ser ud til at udgøre væsentlige markører for symptomatiske samsynsfejl i forbindelse med skærmarbejde.

Faglige kommentarer Samsynsfejl, eller motoriske koordinationsfejl, som vi kalder dem på dansk, kan helt klart skabe vederstyggelige symptomer. Der er mange af slagsen, og de har været kendt og anerkendt i meget lang tid. Frekvensen er heldigvis ikke så stor, men kategorien desværre derfor måske noget overset.

Til gengæld ser fejltypen ud til at lave meget ravage for berørte personer

OPTIKEREN 1 . 2007

Spørgsmål 4: Hvor ofte oplever du gener som smerter, ømhed, svie eller røde øjne ved skærmarbejde?

37

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

38

- inklusive lejlighedsvise overflødige skærmbriller, og i øvrigt udløse mange eller langvarige og nogle gange underlige behandlinger. For gruppen her, optræder virkeligt besværet i hverdagen, og synsfejlen konflikter med deres arbejdsliv.

Alle personer i undersøgelsen kan placeres indenfor diagnosen ”konvergensinsufficiens”. En meget rummelig diagnose, men her primært omhandlende større grader af exofori og svag positiv fusionskonvergens (og i øvrigt normal stereopsisfunktion). Forekomsten i befolkningen skønnes at være omkring 5 %.

OPTIKER søges Evt. deltid, gode arbejdsforhold til vor forretning i Rønde.

Optikerne fra Stenvad Aps Rønde afdeling Hovedgaden 59 Glesborg afdeling Torvet 14

Tlf. 86 38 19 01

I den faglige vurdering af spørgeskemaerne bør også medinddrages, at en lille gruppe (cirka 5 %) yderligere har delvise pareser (gamle skader), og i forvejen anvender prismekorrektion (som er justeret ved denne lejlighed).

Tillige forekommer samtidigt anden erkendt sygdom og medicinering.

Som fælles kriterium for tilbudt træningsbehandling, er, ud over klassisk vurdering, registrering af markant udslag i en konvergens-provokationstest: I almindelig læseafstand vurderes delelementer i konvergensevnen (akkommodationskonvergens, fusionskonvergens, suppressionsmønstre) med Vectogram nr. 12 (Basic fusion); subjektive respons registreres efter psykofysiske principper på Borg intensitetsskala, og såfremt væsentlige symptomer; kvalme, søsyge, svimmelhed, øjensmerter, aktuelle hovedpineprofil (eller afværgerespons) observeres kortere end 30 sekunder fra teststart ved en lille prismebelastning (< 5 PD BU), er konvergensfunktionen vurderet svækket og mulig symptomskabende ved synskrævende arbejdsfunktioner. Træningsbehandling er herefter tilbudt.

Testtypen er ikke færdigudviklet, men ser lovende ud i henseende til at vurdere symptombilledet ved samsynsfejl.

Interessant er også, at ca. 15 % af deltagerne tidligere har fået nogenlunde samme diagnose af øjenlæge og efterfølgende standardtræning med såkaldt Kleener-stav. Alle, uden undta-

gelse angiver, at det var hårdt og måske hjalp lidt i starten. - Ligger nu år tilbage, og de vil ikke genoptage træningsteknikken, og betragter den som ubehagelig og virkningsløs i det lange løb. Angiveligt er alle uden opfølgning eller andre tilbud.

Aktuel behandling er primært koncentreret omkring optræning af Positiv Fusionskonvergens samt indlæring af automatisk ubesværet fiksationsevne (bl.a. udtrykt ved høje værdier for refleksfusion og samtidig kapacitet til at løse mentale opgaver). Alle anvendte teknikker er med høj kontrol af feedback signalerne for akkommodation, fiksation og evt. suppression. Daglig hjemmetræning a cirka 10 minutter og 4-5 konsultationer på klinikken.

Også her angiver de fleste, at træningen er barsk eller ubehagelig i starten. Men det letter hurtigt, og før afslutning er væsentlige forbedringer i hverdagen allerede indtrådt.

Træningsmetoden ser ud til at udvirke en høj succesrate hos voksne personer. Metoden er samtidig så forskellig fra gammeldags træning (bestående af variationer over blyant-tilnæsen typen), at tidligere fiaskoer nok bør tilbydes en ny træningsbehandling.

Alt i alt. Undersøgelsen her peger på, at særlig sagkyndig ekspertise i registrering og behandling af symptomatiske samsynsfejl, kan skabe væsentlige og positive ændringer for omkring hver 20. person som har synskrævende jobfunktioner.

■

OPTIKEREN 1 . 2007

s t o f F a g l i g t

40

Synseffektivitet Af Karsten H. Nielsen, faglig konsulent, F. A. Thiele A/S

Synseffektivitet: E= 0,836(1/s - 1) x 100, hvor S=Snellen visus.

(Shapero, 1971).

I det daglige arbejde er du helt sikkert blevet stillet over for spørgsmålet: ”Hvor mange procent syn har jeg?” De fleste tænker nok på, at når fx 6/24 svarer til 0,25, så må det også svare til 25% syn. Det er da også denne omregningsfaktor, de fleste benytter sig af.

Imidlertid ved de fleste jo, at synet ved fx 6/12 i virkeligheden er langt bedre end svarende til 50%. Hvis synet kun var 50%, ville de fleste med denne synsstyrke være langt mere handikappede, end tilfældet er.

Derfor er det nødvendigt at finde en mere beskrivende metode, når visus skal omregnes til procents syn.

Der findes flere omregningsfaktorer, der omregner visus til procents syn. I USA er der, blandt andet til brug i forsikringssager og lignende, blevet anvendt en anden omregningsfaktor (Snell-Sterling værdien), der beskriver synseffektiviteten i forhold til visus baseret på følgende formel:

Eksempel 1: visus = 6/12 =0,50 E= 0,836(1/o,50 - 1) x 100 = 0,8361 x 100 =83,6% Eksempel 2: visus 6/30 = 0,20 E= 0,836(1/0,20 - 1) x 100 = 0,8364 x 100 = 49%.

Naturligvis er det ikke min mening, at man i hvert enkelt tilfælde skal fremlægge disse betragtninger for sine kunder.

Imidlertid vil jeg gerne informere om, at procents syn ikke blot kan omregnes baseret på brøken for visus.

Jeg håber, at disse betragtninger vil være dig til hjælp i dit daglige arbejde.

Reference: Shapero, M. (1971): Amblyopia, Chilton Book Company, Philadelphia ■

OPTIKEREN 1 . 2007

u d l a n d e t

Nyt fra udlandet

f r a N y t

42

Sverige overdrog præsidentposten til Island og Axel Örn Asraelson ved Nordisk Optikerråds møde den 26. maj i år Tekst og foto Paul Folkesson Oversat og redigeret af Jette Møller, Danmarks Optikerforening

Det var helt specielt for Sverige at kunne overdrage formandsposten til Island, som blev optaget som observatør i Nordisk Optikerråd sidste gang, Sverige havde præsidentposten fra 1996-1998.

Islands største avis, Morgunbladid, bragte et interview med formanden for Sveriges Optikerforbund, Paul Folkesson, og Axel Örn Asraelson som den tiltrædende præsident. Artiklen blev publiceret om søndagen samme weekend og fik en fremtrædende placering på side 3 på trods af, at der på

Storslagen natur

samme tid var lokalvalg i Island. Det faktum, at Nordisk Optikerråd nu har Island som præsidentland, vejer tungt for islændingene i deres fortsatte bestræbelser mod en harmonisering af nordisk optometri.

Nordisk Optikerråd dannedes tilbage i 1947 og har lige siden mødtes hvert år med overdragelse af præsidentposten mellem de nordiske lande hvert andet år.

I vedtægterne for Nordisk Optikerråds første paragraf står som Rådets mål: Rådets målsætning er at fremme erfaringsudveksling imellem de nordiske landes optikerorganisationer samt at arbejde for en højnelse af fagets standard ved:

- at arbejde for at forbedre optiker/optometrist-uddannelsen og at samordne medlemmernes bestræbelser for at opnå den højeste europæiske kompetence, - at varetage optikernes interesser såvel fagligt som brancheøkonomisk, - at samarbejde med og påvirke nordiske og internationale myndigheder og organisationer såvel fagligt som erhvervspolitisk, - at efter anmodning herom at udpege medlemsorganisationer eller -repræsentanter til at repræsentere NOR ved internationale kongresser, - at behandle forslag, der fremlægges af medlemsorganisationerne.

N y t f r a u d l a n d e t

Islændingene har inden for de seneste år opnået ret til at foretage synsundersøgelser. Det har været op ad bakke for islændingene for at få denne bemyndigelse, fordi optikerne ikke tidligere har måttet arbejde selvstændigt.

Dette skyldes blandt andet, at der findes forholdsvis mange øjenlæger i Island, som er engageret inden for optikbranchen. Optikerne i Island er fortrinsvis uddannet fra skoler i Danmark og Norge, men nogle har også været i Sverige og Tyskland. Totalt set arbejder der 40 optikere, mens antallet af øjenlæger er højere. Befolkningstallet udgør 350.000. Tredive af optikerne har kontaktlinse-autorisation, og to har en mastergrad fra Norge.

Nordisk Optikerråds møde Norge Norge har arbejdet meget for at opgradere den norske optikeruddannelse til samme niveau som Det Europæiske Diplom. Norges optikerforening har ansøgt om bemyndigelse til at udbyde masterkurser på Kongsberg, der tidligere er foregået på universitetet i Pennsylvania. Norske optikere har anmeldelsespligt for patienter, der ikke opfylder kørekortkravene. Norge benytter samme pointsystem ved videreog efteruddannelse som England. Det er et system, som Sverige også anvender. Det øger mulighederne for optikerne til at deltage i udenlandske kurser med samme pointinddeling.

Danmark Danmark har nu godkendt en bacheloruddannelse fra august 2007. Ud-

dannelsen indeholder to års teori og 1 1/2 års praktik. Kontaktlinseuddannelsen ligger i grunduddannelsen.

For de allerede uddannede optikere vil der blive udbudt efteruddannelseskurser. Der arbejdes på at samle Danmarks Optikerforening og DOKS i én forening fra 2007.

løbende med næste Optikerrådsmøde i Island den 2. juni 2007 blive gennemført en nordisk konference med deltagelse af spændende foredragsholdere fra alle de nordiske lande. Konferencen vil være åben for alle, der ønsker at deltage, og samtlige foredrag vil være pointgivende.

■

Sverige Den svenske optikertitel har været beskyttet siden den 1. april 2006, hvilket Optikerförbundet har arbejdet for i mange år. Der er noteret en god tilstrømning af nye medlemmer efter vinterens informationsmøder rundt omkring i landet og en stor interesse for Optometridagen samt Optikerförbundets kompetenceudviklingsprogram, der startede op i foråret.

Uddannelsesplanerne for Karolinska er blevet revideret og afspejler nu Det Europæiske Diplom. Uddannelsen kommer til at indeholde et fjerde masterår indeholdende specialer. Socialstyrelsen arbejder på en udredning af, hvorvidt optikeruddannelsens indhold stemmer overens med behovet i samfundet, og hvordan den muligvis vil kunne udvides. Det er en forandring, der kræver udvidede kompetencer hos optikeren. Udredningen er sat i stand på initiativ af Optikerförbundet.

World Council of Optometry WCO beskriver ortoptistens arbejde som en naturlig del af optikerens virksomhedsområde, og i Norge arbejder man hen imod, at ortoptrien bliver en del af den norske optikers daglige arbejde.

Fælles Nordisk Konference Hvis alt går efter planerne, vil der side-

Hvert af de nordiske medlemslande besidder præsidentposten i to år, hvorefter den overgives til det næste land.

Artikel i Morgunbladid.

OPTIKEREN 1 . 2007

Rådet besøger en af Islands mange grotter.

43

OPTIKEREN 1 . 2007

P r o d u k t n y t

44

Branchenyt Rodenstock vinder Silmo d'Or med ”Impression Mono” Rodenstock vandt for første gang ”Silmo d'Or” prisen i kategorien optik/glas med enkeltstyrke glasset ”Impression Mono”.

Glassene fabrikeres under hensyntagen til kundens PD, toppunktsafstand, lodret og vandret vinkling. Bestillingen foregår online.

Den nye generation af individuelle glas er uden mærkbare forvrængninger og giver en enestående synskomfort. Ingen glas overgår ”Impression Mono” i æstetik, brugskomfort og synsoplevelse, og de er især overbevisende ved høje styrker.

BBGR i Danmark BBGR har i mere end 20 år været repræsenteret på det danske marked med Bifo Optik som distributør. Fremover vil BBGR selv stå for markedsføring og distribution i Danmark. Jesper Troy, der i en Jesper Troy årrække har arbejdet med BBGR´s produkter, vil fremover servicere de danske kunder.

Glasset fås i en sportsudgave - ”Impression Mono Sport” - der især er velegnet til sportsbriller med kurvet front. Sportsudgaven bruges fortrinsvis i idrætsgrene, hvor udøveren skal være god til afstandsbedømmelse inden for et stort synsfelt.

Sammenligning individualisering: Nedenstående eksempel: Sph.: +3,5 Cyl.: +1,5 Akse 35° Toppunktsafstand: 10 mm Horisontal vinkling: 10° - jo lysere den røde farve er, jo mindre er astigmatismen og des større er synsfeltet.

Asfærisk enkeltstyrkeglas

Impression Mono

Professor dr.med. Jan Ulrik Prause og formanden for Fondens bestyrelse, Rolf Kuhberg, overrækker hædersgaven.

Hæderspris uddelt på Synoptik-Fondens seminar Søndag den 5. november afholdt SynoptikFonden sit 12. seminar. En årlig begivenhed, hvor alle øjenlæger og optikere i Danmark er indbudt. I år var seminarets emne nethindens iltforsyning. Emnet havde også sammenhæng med valget af årets hædersprismodtager, den islandske professor og overlæge dr.med. Einar Stefánsson. Han fik hædersprisen for at have gjort en fremragende indsats i udforskningen af netop nethindens iltforsyning. Dårlig iltforsyning er i de senere år kommet under mistanke som en af årsagerne til glaucom.

Professor dr.med. Jan Ulrik Prause motiverede valget, inden Einar Stefánsson fik overrakt hædersgaven i form af en check på 100.000,dkr.

OPTIKEREN 1 . 2007

K a l e n d e r e n

46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

11.-14. JANUAR 2007 OPTIK 2007. Svenska Mässan, Göteborg.

SOLF. Tel. (+46) 8508 93800, Fax (+46) 8508 93801.

E-mail: eva.peterson@branschkansliet.se www.stofair.se

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

26.-28. JANUAR 2007 OPTI MUNICH 2007 - 10th. International Optics and Eyewear Exhibition.

New Munich Trade Fair Centre, Munich. www.okmessen.com

7. & 8. FEBRUAR 2007 Aftenmøder: Henvisning! Hvornår, hvorfor og til hvem. Ingebrett Mojord, Optm. M.Sc. TEC & RTS. DOKS. http://doks.org 24 - 25 FEBRUAR 2007.

Foreningen af Svagsynsspecialister tilbyder i samarbejde med Statens Øjenklinik kursus i kontaktlinsetilpasning. Se kursus indhold på: www.svagsyn.net Kurset foregår på Statens Øjenklinik. Rymarksvej 1. 2900 Hellerup.

8.-10. MARTS 2007 China (Shanghai) International Optics Fair 2007. http://www.orientexhibition.com.hk

10. MARTS 2007 DOKS generalforsamling. http://doks.org

10.-11. MARTS 2007 ”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. www.drommesyn.dk

20. & 21. MARTS 2007 Aftenmøder: Visuel Rehabilitering. Steen Aalberg. TEC & RTS. DOKS. http://doks.org

23.-25. MARTS 2007 International Vision Expo East 2007.

Javitz Convention Center, NY, USA. www.visionexpoeast.com 21.-23. APRIL 2007 OptraFair, NEC, Birmingham. www.optrafair.co.uk 4.-7. MAJ 2007 MIDO Milano, tel:020 74 886 3103, E-mail: otsa@mantex.co.uk, http://www.mido.it/ 10.-12. MAJ 2007 EyeQuest. Rosemont, Illinois. USA. www.eyequest.com 23.-27. FEBRUAR 2008 EuroShop 2008, Düsseldorf.

International udstilling om butiksindretning. www.euroshop.de

t e l e f o n n u m r e

O P T I K E R E N

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Direktør Thomas Mosfeldt, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55.

REDAKTION:

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70, Jens Melvej, tlf. 75 22 33 66.

Fax: 62 20 96 98

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: hh@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Henrik Hansen Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98

Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 62 20 96 99 / 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk Journalist: Ole Luk Sørensen Kontor: Tlf. 45 16 26 96 E-mail: ols@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as

KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65

Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

Thomas Mosfeldt, direktør for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 410,- excl. moms LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

LARSEN + LARSEN

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

3500 Værløse

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

Box 37 Birketoften 22 Tlf. 44 44 19 95 E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2007) udkommer 26.02.2007.

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 08.01.2007.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 06.02.2007.

K a l e n d e r e n

o g

OPTIKEREN 1 . 2007

A d r e s s e r

47