/Optikeren%202007_6

SOLA NORDIC INFORMERER:

NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67 UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI * 3 VARIATIONER A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D * UDVIDET STYRKEOMRÅDE -4 / +6 CYL 4,00

*HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE! HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi.

Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt.

Avanceret Free-form produktion Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola’s avancerede produktions faciliteter, ved hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas..

Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser som er tilstede i traditionelt fremstillede glas.

BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTION Blanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed.

HD TEKNOLOGI Individuel optimering HD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder, akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypperligt: Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme.

Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for: • brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser • brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen) • brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas

FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88

Kommunalreformen har skabt store ændringer indenfor sundhedsområdet.

Inden for vores område er det gået ud over de synshandicappede. Her er der stor vildrede i nogle kommuner, og der er eksempler på, at man ikke har overblik over, hvordan man skal håndtere disse sager.

Mange steder er de tidligere synscentraler gået sammen i regionale centre og derefter har man lavet nogle aftaler med de berørte kommuner omkring levering af ydelser. Men nogle kommuner har valgt at lave dette arbejde selv uden at vide hvilke aftaler, der tidligere har været og hvilken rolle optikerne har haft.

Dette har resulteret i forvirring blandt de synshandicappede og optikerne.

Hvor skal man henvende sig, hvordan bliver hjælpemidlerne bevilget og hvordan skal de leveres?

Det er bl.a. konstateret, at en kommune har fået tilsendt en ansøgning fra en optiker, hvorefter kommunen har bestilt de ansøgte hjælpemidler direkte og ikke afregnet noget honorar til optikeren, da ”man jo ikke havde bedt optikeren om at lave dette arbejde”.

Så er det lige, at man undres!

Vil kommunen da være bekendt at stjæle en anden parts viden? Nej - men man kunne forestille sig at kommunerne ikke aner, hvad det er for et forarbejde, der udføres, for at vi kan komme med denne ansøgning.

Der er derfor behov for mere ensartede retningslinier for, hvordan disse sager skal håndteres. Vi ønsker alle det bedste for de synshandicappede - vi ønsker, at der ikke skal være forskel på, om de bor i den ene eller den anden kommune - eller for den sags skyld region.

Derfor er der behov for en mere ensartet linie for hvilke krav, der stilles til både leverandører og den bevilgende myndighed.

Danmarks Optikerforening har nedsat en arbejdsgruppe, der vil komme med et oplæg til dette og derefter vil vi gå i dialog med kommunerne, så vi kan få en mere ensartet behandling af de synshandicappede.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen Arbejdende formand

L e d e r

De synshandicappedes vilkår er blevet forringet med kommunalreformen

OPTIKEREN 6 . 2007

NOVEMBER 2007

3

I n d h o l d

NUMMER 6 · 2007

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Per Michael Larsen

FUSION MELLEM DANMARKS OPTIKERFORENING OG DOKS GIVER MERE EFTERUDDANNELSE FOR PENGENE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

Fusion mellem Danmarks Optikerforening og DOKS giver mere efteruddannelse for pengene Læs side 6

EN BRILLE SENDER FØRST OG FREMMEST SIGNALER . . 10 Claus Suk Yong Jacobsen

VISION FOR ALL I PERU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Oversat af Jette Møller

HVAD ER VIDENSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Mogens Norn

FØRSTE SKOLEDAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Dorthe Stadsgaard

En brille sender først og fremmest signaler Læs side 10

BLIKFANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Vibe Dabelsteen

MEDLEMMER AF DANMARKS OPTIKERFORENING MERE TILFREDSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Claus Suk Yong Jacobsen

LYSET SÆLGER VARERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Dorte Gram

FORIMÅLINGER – DERES VALIDITET OG PÅLIDELIGHED . . . . . . . . . . . . 36 Karsten H. Nielsen

Vision for All i Peru Læs side 16

PROFESSIONSBACHELORER I OPTOMETRI – DE ER IKKE SÅ ANDERLEDES ENDDA . . . . . . . . . . . . . 40 Dorthe Stadsgaard

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Lyset sælger varerne Læs side 32

OPTIKEREN 6 . 2007

OPTIKEREN

5

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

6

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist

Fusion mellem Danmarks Optikerforening og DOKS giver mere efteruddannelse for pengene

Formændene for Danmarks to største brancheorganisationer inden for optometri er enige. Sammenlægningen af de to foreninger giver kontante fordele for medlemmerne

deling”, understreger Per Michael Larsen og fortsætter: ”For DOKS er der tale om en ny måde at udføre det samme arbejde på.

Foreningen har altid beskæftiget sig med kursusaktiviteter. Nu bliver opgaven bare enklere, og dermed kommer der også flere og bedre tilbud.” ”Det er tungt at løfte en forening, når du ikke har ret mange midler. Der skal lægges rigtig mange timer i det,

Den 1. januar 2008 bliver Danmarks Optikerforening og Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab (DOKS) formelt til en og samme brancheorganisation.

Ræsonnementet bag sammenlægningen er, at den vil give en synergieffekt, der betyder, at medlemmerne får mere ud af deres medlemskab og det kontingent, de indbetaler. ”Vi har i mange år sagt, at Danmark er for lille til to store brancheorganisationer som Danmarks Optikerforening og DOKS. Det kan ikke svare sig økonomisk. Sammenlægningen er en god løsning nu, hvor Danmarks Optikerforening har ændret sin struktur”, udtaler formand i Danmarks Optikerforening, Per Michael Larsen. ”Det væsentligste er faglighed. Vi er ikke længere en arbejdsgiverforening.

Vi er en faglig organisation, der ønsker at sikre et højt fagligt niveau og viden-

Steen Saust og Per Michael larsen

og derfor har vi prøvet at finde en anden løsning”, siger bestyrelsesformand i DOKS, Steen Saust.

Drøftelserne mellem de to foreningers bestyrelser begyndte at tage form tilbage i 2003, idet Steen Saust blev valgt ind i bestyrelsen i Danmarks Optikerforening. I 2006 blev en hensigtserklæring præsenteret parallelt på begge foreningers generalforsamling og vedtaget.

Kursustilbud mangedoblet efter fusion Allerede nu er der synlige resultater af det nye samarbejde mellem Danmarks Optikerforening og DOKS: Kursusprogrammet 2007-08 er et håndgribeligt bevis på den øgede effektivitet, når en forening med over 50 års erfaring med efteruddannelse og kurser bliver lagt ind under en brancheorganisation med et velfungerende administrativt apparat.

Allerede nu udbydes der 4-5 gange så mange kurser som dengang DOKS stod alene med ansvaret. ”Danmarks Optikerforening oplever det som en naturlig udvikling, at DOKS's medlemmer er kommet med.

Al den viden, der er baseret på uddannelse, kurser og faglig aktivitet er en genvej for optikerforeningen. Vi kunne have gjort det selv, men her trækker vi på en gruppe, der allerede er aktive”, siger Per Michael Larsen.

Med henvisning til nogle medlemmers bekymring om, hvorvidt efteruddannelsesfunktionen i DOKS bliver økonomisk udmarvet, peger Per Michael Larsen på forholdet mellem Danmarks Optikerforenings samlede budget på fire millioner kroner og DOKS's budget på 200.000 kroner.

Steen Saust understreger også, at Danmarks Optikerforening skyder deres egne midler i kursusaktiviteterne, og at der fra sponsorernes side næppe vil være modstand mod at støtte for

eksempel weekendkurser i DO-regi. ”Det er nemmere at få sponsorer til at lægge penge til en stor organisation, der repræsenterer 1500 medlemmer.

Derved bliver der faktisk større interesse fra annoncørerne. Det kan vi se hos vore søsterorganisationer i Norden”, siger Steen Saust.

Strukturændringen i detaljer Danmarks Optikerforening har ikke tidligere haft menige medlemmer, men fra den 1. januar bliver medlemmer af DOKS medlemmer af Danmarks Optikerforening. Kontingentet er det samme. ”Fordelene for medlemmerne er gratis adgang til aftenkurser og nedsatte priser på dag- og weekendkurser”, siger Per Michael Larsen.

I henhold til visionen for fremtidens Danmarks Optikerforening skal efteruddannelse, kursusaktivitet og information til medlemmerne fylde 30-50 procent af Danmarks Optikerforenings aktivitet.

Dertil kommer supportering af medlemsvirksomhederne og opgaver, der omhandler fagligt stof, som ikke lige er undervisningsstof. Det kan være samarbejde med offentlige myndigheder, institutioner eller andre grupper, branchen samarbejder med.

Bestyrelsen og det gamle uddannelsesudvalg i DOKS kommer til at udgøre Uddannelsesudvalget i Danmarks Optikerforening, og DOKS

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

8

vedbliver med at eksistere som forening i en prøveperiode på to år.

Opsparet kapital bliver bundet, så foreningen eventuelt kan fortsætte på egen hånd, hvis samarbejdet ikke fungerer. ”Vi tror ikke, at det bliver aktuelt, men DOKS's medlemmer har efterspurgt det”, siger Steen Saust, der så bliver formand for Danmarks Optikerforenings Uddannelsesudvalg og fortsat er bestyrelsesmedlem i DO. Desuden kommer Steen Saust til at arbejde to dage om ugen som uddannelseskonsulent i optikerforeningen, en rolle, der af Per Michael Larsen bliver betegnet, som en ”frontløber-funktion”. ”Det, der har rykket branchen fremad, har altid været bannerførere, der gør tingene af interesse. DOKS har nogle ildsjæle, der brænder for deres fag, og det vil vi gerne have smitter af på DO, når vi taler om faglighed”, siger DO-formanden.

I denne fase af processen er der stadig en opgave i at registrere medlemmer og informere om strukturændringen.

På kursusområdet er der tale om kurser med åbne kursusdage. Det betyder, at datoen for kursets afholdelse først fastlægges, når der er nok tilmeldte. ”Der afventer vi stadig tilmeldingerne. Vi tror ikke, der bliver fyldt op på alle kurser i år, men i første omgang handler det om at skabe grobund for fremadrettet arbejde”, siger Per Michael Larsen.

Fusionen i korte træk • Synergieffekten mellem de to organisationer forventes at bibringe væsentlige fordele begge veje rundt.

• Medlemmerne får mere efteruddannelse for pengene.

• DOKS bevarer sin toneangivende indflydelse på branchens efteruddannelsesfunktion.

• DO har det administrative apparat og faglige netværk • DO får kickstartet sit arbejde med at tilbyde kurser og efteruddannelse • Det første resultat ses i det nye kursusprogram. Øget fokus på livskvalitet berører optikere På længere sigt handler det om at udvikle en ny kultur i optikerbranchen, ikke mindst med henblik på at efterleve autorisationskravene om at holde sig opdateret med ny viden indenfor faget, og om at henvise til øjenlæger, hvor det er påkrævet.

Når det kommer til screening for potentielle øjenlidelser er der behov for en opkvalificering af optikerne generelt, og her er Danmarks Optikerforening nu gearet til at tage en tørn.

Udfordringen er at få optikere til selv at påtage sig et større fagligt ansvar. De to autorisationskrav om efteruddannelse og lægehenvisning er tilsyneladende formuleret, så nogen tolker det som en høj grad af frivillighed.

Det handler desuden om at dygtiggøre sig og dokumentere sin viden inden for områder, der ikke ligesom kontaktlinsekurserne er myndighedskrav, men hvor det ville være naturligt, at de blev det. Det gælder f.eks. svagsyn, børnebriller, skærmbriller og undersøgelse for eventuelle øjensygdomme. ”Vi er nødt til at have et større kursusudbud. Vi skal have optikerne i Danmark vænnet til gå på kursus.

Vi skal opstille nogle normer, folk kan rette ind efter og sige: Det bliver nok nødt til. Det handler om at åbne optikernes øjne for, at der er en masse ting at vide og gøre dem sultne efter kurser”, siger Per Michael Larsen.

For Uddannelsesudvalget er det målet, at alle optikere skal komme på kurser. En undersøgelse foretaget af DOKS for syv år siden viste, at det for-

trinsvis var de samme 50 medlemmer, der dukkede op til samtlige kurser. ”Verden forandrer sig. Forbrugerne er ved at blive meget dygtigere og mere bevidste om syn og helbred, og de er meget fokuserede på at opnå den bedst mulige livskvalitet”, påpeger Steen Saust. ”Fra forbrugerne kommer der et pres på alle fag om at vide mere.

De kræver, at du ved noget mere som optiker, og derfor er det utrolig vigtigt at gå på kurser.”

En undersøgelse foretaget af Sundhedsministeriet viser, at det største tilbageskridt for ældres livskvalitet er at miste synet. Per Michael Larsen og Steen Saust peger på et område som AMD, hvor det er meget vigtigt for optikere at holde sig orienteret med den nyeste faglige ekspertise, hvad enten det drejer sig om behandlingsformer eller advarselstegn. ”Netop ved våd AMD er det vigtigt at komme til øjenlægen hurtigst muligt. Det er afgørende for den pågældendes livskvalitet”, slår Per Michael Larsen fast. ”Og her spiller optikeren en vigtig rolle som henvisende instans”.

Sammenlægningen mellem Danmarks Optikerforening og DOKS er et ikke ubetydeligt stykke branchehistorie, der bringer organisationerne i trit med den bredere samfundsudvikling, med uddannelsesreformen og med branchens store udfordringer. ”Det nye Uddannelsesudvalg står fadder til et kursuskatalog, der ligger udover det DOKS tidligere gjorde”, siger Per Michael Larsen. ”Hvis vi spurgte vores tidligere formand, der kæmpede for at vi skulle have den nye uddannelse og efteruddannelse indenfor systemet, ville han juble.”

Den tidligere formand for Danmarks Optikerforening, Birger Larsen, fik Synoptik-prisen for sin vision om Optik 2010, hvor han beskrev et fremtidsscenarie, der ligner det, der netop nu udfolder sig i branchen.

■

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

10

Jørgen Vesterby er blevet kaldt ”Danmarks brilledesigner par excellence” og ”Dansk brilledesigns grand old man.” Optikeren har talt med ham om den klassiske udfordring det er at sælge flere briller.

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist

Elvis og John Lennon gjorde det. Bill Gates gør det, helt uden at vi tænker over det. Herhjemme var det Casper Christensen der gjorde det til sit varemærke at gå med markante briller. ”Hvis man skal have en person til at se intelligent ud, hvad gør man så? Vi så det med Sylvester Stallone, bodybuilderen, da han skulle virke intelligent i en film (Cop Land, red.) - der gav de ham briller på”, siger brille-designeren Jørgen Vesterby.

Jørgen Vesterby opfatter brillen som en potent ”signal-giver” hvis udformning - ligesom tøj, sko, tasker og acessories - følger tidens modetendenser. ”Mode kan du vide noget om”, siger Jørgen Vesterby, der som grundlægger af det efterhånden legendariske ProDesign har høstet titler som ”Dansk brilledesigns grand old man” Design Center, 2004) og ”Danmarks brilledesigner par excellence” (Børsen, 2005).

Det er 42 år siden Jørgen Vesterby blev udlært som optiker og 34 år siden, han startede ProDesign. I dag designer han briller for den nystiftede danske virksomhed Danish Eyewear A/S, hvis første kollektion bliver præsenteret i dette efterår. Virksomheden ejes af Jens Thiele. ”Jeg synes stadig, at optikerne gør det forkert. De er ikke så meget optikere længere, men de er blevet mere købmænd. De mangler stadig synet på, hvad det er folk går med på øjenene”, siger Jørgen Vesterby om optikerens omdiskuterede dobbeltrolle

En brille sender først og fremmest signaler som fagekspert og moderådgiver.

Tip nummer et fra brillemesteren selv, når det drejer sig om at sælge briller: Vi lever i informationssamfundet og i en kultur, der i stigende grad sætter fokus på viden og læring. Mind kunden om, at briller får dig til at se klog ud.

Konstant opgør med vanetænkning Vi befinder os i hans hjem i Skåde, tæt på Marselisborg Skov i Århus. Århus Festuge er så småt er ved at lægge op til det store klimaks. Byen er fuld af koncerter, udstillinger og kunstneriske installationer. ”Poesi i Bevægelse” er temaet, der er som bestilt til Jørgen Vesterbys udspil til den danske optikerstand. ”Vi har brug for et opgør med vanetænkningen”, siger Jørgen Vesterby.

Han er blevet 61, men bekæmper stadig rutiner og fastlåst tankegang i sin hverdag. ”Jeg tænker konstant på vaner. For eksempel starter jeg stort set hver morgen forskelligt. Jeg har ikke en daddy's stol, og vi har ikke faste pladser ved aftensbordet. Hvis jeg er vågen, kan jeg skabe nye tanker. Hvis jeg følger mine vaner, går jeg i stå”, forklarer han.

Fire gange om året rejser Jørgen Vesterby til Kina, blandt andet Shanghai, hvorfra han henter meget kreativ inspiration. ”Det er ikke designeren og modeskaberen, der skaber moden. Det er de innovative, de der ser hvor samfundet er på vej hen, der skaber moden.

Innovatorer er dem, der ligger helt i toppen af opinionsdannerne. Man siger, der er to procent af dem i verden.

Man skal sidde på en café i New York og holde øje med mennesker. Det er det, modedesigneren gør”, siger

Jørgen Vesterby, der er på rejse sammenlagt 100 dage om året.

For Jørgen Vesterby er det optikernes væsentligste opgave at definere sig selv i forhold til fremtiden snarere end fortiden.

Som en ivrig trendspotter, der holder sig underrettet via Internetkanaler som YouTube såvel som gennem faglitteratur og artikler i magasiner og dagspresse, efterlyser Jørgen Vesterby mere fokus i branchen på kulturelle megatrends, markedstendenser og mode. ”Optikere beskæftiger sig alt for lidt med at iklæde øjnene. Det skal være en selvfølge, at brillerne er af god kvalitet”, siger Jørgen Vesterby, der mener det er en falliterklæring, at et land med så fremtrædende et internationalt ry på design-området som Danmark stadig sælger briller på prisen.

Tip nummer to fra den århusianske brilledesigner: På kort sigt skal optikerne satse på den nye bølge, som er et nostalgisk look tilpasset et mere moderne udtryk. Brillerne skal være plastik-briller i havana-farver. Lige nu er det i orden at lege med signalerne.

Lige nu lægger moden op til leg For brilleproducenter og optikere handler det selvfølgelig om at markedsføre briller som modevare og derved øge den hyppighed, hvormed forbrugere køber briller. Det er efterhånden blevet en klassisk udfordring i optikerbranchen at sælge flere briller. ”Jeg har den opfattelse, at der findes fire trends eller modecyklusser, der hver varer cirka 10 år. Det er nogenlunde givet, hvordan vores tøj, briller og uddannelsesstil skal være”, siger den nu 61-årige optiker og brilledesigner.

Jørgen Vesterby følger en generel

F a g l i g t s t o f

teori om samfundsudviklingen baseret på værker af Isaac Adizes, en internationalt berømmet erhvervskonsulent.

Adizes er forfatter til syv bøger, der er (blevet) oversat til 22 sprog. (blandt andet) En af bøgerne er ”How Organizations Grow and Die and What to Do About It” fra 1988, der betragtes som en klassiker indenfor management teori og (blev) er udpeget til en af de 10 bedste bøger om forretningsdrift af The Library Journal.

I korte træk inddeler Adizes menneskets individuelle udvikling i fire udviklingsfaser. De kan også bruges til at beskrive den samfundsmæssige udvikling, for eksempel indenfor fænomenet modedannelse.

Den første fase er den legende, der ligner barnets adfærd i alderen 1-7, hvor (dets) indlæringen er intuitiv, og hvor det handler om at udforske og afprøve grænser. Ifølge Jørgen Vesterby er det indeværende årti, ligesom 1960'erne, karakteriseret ved denne form for legesyge. ”Du ved, hvad det er for en drivkraft, der ligger bag: Tilbage til individualiteten, du er din egen herre, og alt er tilladt for dig nu. Rammerne er fuldstændig udvisket. I forhold til moden kan du gøre som du vil,” forklarer Jørgen Vesterby.

Et eksempel er Bellinger, den århusianske udfordrer på det danske og internationale brillemarked, der ganske pludseligt markerede sig som avantgarden af dansk brilledesign. Det skete i 2003, helt i tråd med Jørgen Vesterbys teori om modetendenser. ”I dag kan du tage de mest spektakulære briller på, såsom Bellinger - det er en brille, du hader, når du ser den, men så kommer du til at elske den.

Efter noget tid ender den med at hænge dig ud af halsen”, siger Jørgen Vesterby. ”Og når det sker, skal desig-

neren være i gang med videreudvikler konceptet, så det er tilpasset tiden puls.” ”Ørgren er en anden dygtig dansk designer og fantastisk talentfuld”, siger Jørgen Vesterby, der især er imponeret over tilretningen af den klassiske quatro, bragt up-to-date med det 21. århundredes puls.

Tip nummer tre: Briller kan være en måde at signalere individualitet. At kun halvdelen af befolkningen har brug for briller, er kun en ulempe hvis man opfatter det sådan. I stedet kan man vende det om og sige, at brillen som acessory bliver mere eksklusiv.

2010-2020 er præget af produktivitet Ifølge Jørgen Vesterby vil det kommende årti bære nogle af de samme træk som i 1970'erne. 2010-2020 vil være et årti præget af menneskets tilpasning til nye industrielle krav.

Jørgen Vesterby forudser at macho-

tendenserne vil blive mere udprægede for begge køn. ”Vi kommer til at se en ny-industrialisering, især i forhold til robotter og computerstyring. Robotterne tager over, og det er Vestens redning overfor Østens voksende produktivitet. Virksomheder vil blive styret af robotter”, siger han og peger igen på Østen, hvor menneskelignende robotter allerede er på vej ud på markedet. ”60'erne handlede om at lege og om at gøre oprør mod autoriteter, indtil det hele endte i flower power og ø-lejr.

I 70'erne begyndte vi at blive lidt mere fornuftige og komme ud af oprørstanken”, forklarer Jørgen Vesterby, som i tråd med Adize's teori opfatter 70'erne som en periode karakteriseret ved et boom i industrialisering, økonomi og vækst. ”Hippierne begyndte at tilpasse sig.

Egentlig var det en macho-periode, for produktivitet er altid en machotendens”, siger Jørgen Vesterby.

OPTIKEREN 6 . 2007

Jørgen Vesterby

11

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

12

Han udpeger to briller som karakteristiske for denne periode, MacArthurbrillen og Lennon-brillen.

1970'erne var kollektivistiske, og den store signalgiver indenfor brillemode var John Lennon. Han var en oprører, men paradoksalt nok dannede de runde, stålindfattede briller forbillede for en hel generation af brillebærere.

For Jørgen Vesterby repræsenterer Lennon-brillen det rudimentære design domineret af tanken om funktionalitet, mens den første rigtigt designede brille, der også kom frem i den periode, var MacArthur-brillen. ”Arke-brillen var pilotbrillen. Det er macho-brillen. Den udtrykker styrke, og det var brillen, der blev solgt i alle mulige afarter. Med den begyndte tanken om at briller kunne designes.

Pilotbrillen var den første, og på det tidspunkt stort set den eneste brille, der kunne sælges til unge”, siger Jørgen Vesterby og understreger, hvordan MacArthur bevidst brugte pilotbrillen til at signalere viljestyrke.

Fjerde tip: Briller behøver ikke at signalere ufarlighed. Markante briller kan ligesom andre dristige modesignaler bruges til at udtrykke mod, styrke og handlekraft 80'erne bød på briller til lejligheden Når et årti går på hæld er Jørgen Vesterby allerede i færd med at udforske og afdække de tendenser, der kommer til at gøre sig gældende i det kommende årti. Evnen til at re-orientere sig på markedet er en af de ting, der har gjort ham til en efterspurgt foredragsholder.

I oktober er Jørgen Vesterby indbudt til at holde foredrag ved Vision Expo i Las Vegas, det amerikanske svar på Silmo-messen.

Jørgen Vesterby, et veritabelt katalog af anekdoter om brillemodens historie,

har været igennem en kompleks professionel udvikling siden ProDesign blev grundlagt i 1973.

ProDesign peakede i 1980'erne med fremkomsten af panto, quatro og oval.

Brillerne var små og spillede på et særligt intellektuelt look. Brillebærere stræbte efter det ”professor-agtige” udtryk, og det var vigtigt at vise ro, diskretion og tilbageholdenhed. ”I 80'erne ser vi, hvordan mennesker orienterer sig i forhold til office-miljøet. Forbrugerne gik meget op i deres udseende. Fitness-bølgen satte ind, og alle var meget optagede af detaljer,

såsom mærket på deres tøj eller den kildevand, de drak. Det handlede meget om at være harmløs. Fænomener som AIDS og gadevold gjorde, at det var vigtigt at singlere ufarlighed.

Brillerne var små, og de blev holdt i brune nuancer. Det var i denne periode jeg havde min salgsmæssige storhedstid”, beretter Jørgen Vesterby.

Han sammenligner firserne med teenagealderen, hvor mennesket begynder at reflektere aktivt og løsrive sig som individ.

Et eksempel på en dansker, der brugte sin brille til at skabe en markant profil i denne periode, er Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen. Den brille, der er kommet til at kendetegne Ellemann er pantoen, der fik en renaissance i 80'erne. ”Pantoen blev lavet i 40'erne, og den er en af mine største inspirationskilder. Denne brille var populær blandt amerikanske senatorer, fordi den giver det intellektuelle, tænksomme look”, beretter Jørgen Vesterby.

80'erne, (det) var dengang ProDesign var ensbetydende med Jørgen

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

14

Vesterby og Jørgen Vesterby selv allestedsnærværende i det nærmest legendariske århusianske brilledesignermiljø. Det var også dengang ProDesign introducerede tanken om at bære forskellige briller til arbejde, hjem og selskabelighed. Det var i samme periode at Jørgen Vesterby have designsamarbejde med Poul Jørn Lindberg, som i 1990`erne tog markedet med storm ved at drage fordel af tidens tendens: Det neutrale design.

Femte tip: Spørg kunden hvilken sammenhæng brillen skal bæres i. Det spiller en rolle for, hvilken brille der skal vælges. Hvis forbrugerne skal begynde at købe flere briller, handler det om at lægge vægt på brillen som ”signalgiver”.

Fra usynlige briller til kaos Filmen Hunt For Red October fra 1990 indeholdt en ProDesign brille, Number One, som virksomheden ifølge Jørgen Vesterby ”skovlede ud i USA” efter premieren. Også JFK, der udkom året efter, var med til at stimulere brillesalget, husker Jørgen Vesterby.

90'erne handlede, ifølge Adizes teori, om at integrere de kulturelle lærdomme verdenssamfundet havde erhvervet i løbet af de forgangne tre årtier. Jørgen Vesterby opfatter Berlinmurens fald som den skelsættende begivenhed, begyndelsen på den proces der siden er blevet kaldt ”globalisering”.

”Teoretisk set er 90'erne en integrationsperioden, hvor det drejer sig om at få tendenserne fra de tre forudgående perioder integreret, så de kan fungere.

Berlinmuren bliver revet ned, og i 1992 ser vi i Golf-krigen, at verden står sammen. Det er aldrig sket før, at alle supermagter står sammen. Vi begynder at tale om globalisering, forståelse for andre etniske grupper, bevidsthed om betydningen af at forstå fremmede kulturer. Verden bliver mindre. Vi ser også, at der nu kommer folkevandringer igen, som vi havde i romertiden.

Vi begynder at sprede os ud i verden.

Globaliseringen starter”, siger Jørgen Vesterby. ”Det kollektive sammenhold kom i fokus, og individet røg i baggrunden.

Det var pludselig fy at vise for meget individualitet”, siger Jørgen Vesterby.

Verden over bar alle, der var noget særligt eller gerne ville være det, Lindbergs ”usynlige” brille.

Jørgen Vesterby ser det indeværende årti som en ny begyndelse, en mulighed for at udfolde spontaneitet og kreativitet påny. Det er i den henseende han sammenligner årtiet med 1960'erne. ”Lige nu er der rod i tingene. Der er lidt kaos i dette årti, hvor vi er ved at skulle finde afsættet”, siger Jørgen Vesterby.

Sjette tip: Bryd med vanetænkning.

Undgå skemaer, der parrer brillestel med hovedformer og hudfarver. Lige nu handler det om at blive husket, og det kan en markant brille være med til.

Fremtidens optiker er en kvinde I dag er optikerfaget med rasende hast ved at blive til et kvindefag.

Omkring 90 procent af de studerende på optikeruddannelserne er piger, og den udvikling kan ændre på styrkeforholdet mellem optikerens forskellige roller som tekniker, sundhedsperson og moderådgiver. ”I de kommende år bliver kvinderne meget stærkere, og det ser jeg som en utrolig god ting”, siger Jørgen Vesterby. ”Kvinderne kan langt bedre forklare om mode og signaler. Når kvinden giver dig råd, så er det for at forklare dig noget, mens manden er erobrer. Det kommer lettere til at virke som om, han bare vil sælge dig noget.”

I USA har Jørgen Vesterby observeret fremkomsten af små forretninger i hver by, der udelukkende leverer service, mens salget af briller foregår over

nettet, og det en udvikling, som han også tror vil komme til Danmark.

Fra Jørgen Vesterby er opfordringen til den danske optikerbranche først og fremmest at holde sig orienteret om den rivende udvikling på verdensmarkedet, der stiller krav om konstant nytænkning. Han mener optikerne kan blive meget bedre til at sælge briller ved blot at vise større åbenhed overfor omverdenen. ”Der er en stor forbrugergruppe, der kaldes samplere, og til den gruppe har jeg lavet en kollektion, hvor man kan bygge brillen op af forskellige elementer”, siger Jørgen Vesterby som eksempel på en af tidens tendenser, der blandt andet kendes fra mobiltelefonindustrien. ”Det er selvfølgelig de unge, man skal have fat i. Tresserne var kendetegnet af opgør med autoriteter. Den nuværende ungdomsgeneration gør oprør mod vanerne. De stiller konstant spørgsmålstegn ved tingene.”

Den samme indstilling kunne med fordel ifølge Jørgen Vesterby kendetegne måden der sælges briller på. Der lugter stadig lidt for meget af æter og ”hvide kitler” i branchen. ”Vi skal sælge image og stil. Det er det, vi skal sælge. Brillerne gør, at mine omgivelser har en reaktion på mig. Egentlig er det et handicap for os, at vi er optikere. Vi satser for meget på det rigtige visus og det rigtige glas”, siger Jørgen Vesterby, der altid i sin egen markedsføring understreger, at øjet er den mest synlige del af menneskets krop og det sted, der afgiver flest budskaber.

Derfor er det et ”privilegium at få lov at beklæde denne legemsdel”.

Jørgen Vesterbys filosofi kan næppe opsummeres bedre, end Piet Hein gjorde det i et gruk, han tilegnede Jørgen Vesterby i forbindelse med Optikerbranchens Leverandørforenings udstilling ”Syn og Visioner” i Falkoner Centeret 1992: In praxis, if not by the book The merits of glasses must be Not: How better you see But how much better you look Syvende tip: Det er ikke tilfældige modedesignere, som skaber tendenserne, men befolkningen. Mennesker orienterer sig i forhold til fremtidens udfordringer. Øget brillesalg handler om at være årvågen og bide mærke i trends.

■

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

16

John Godoy med patient

Rejseskildring af den svenske Optikerforenings formand Paul Folkeson.

Oversat og redigeret af Jette Møller, Danmarks Optikerforening.

Vision For All i Peru Peru var et af de første lande som Vision For All (VFA) besøgte. Det startede med at John Godoy, VFA´s initiativtager og grundlægger sammen med nogle optikere og assistenter rejste til Peru, hvor de bl.a. besøgte et kloster i det centrale Lima. Der skal vi også hen. Udover klosteret har vi to besøgsmål: Villarica og Piura oppe i Nordvest i ørkenregionen nærmest Ecuador.

En rejse med VFA begynder med planlægning et halvt til et helt år inden selve rejsen. Rejsedeltagerne deltager i arbejdsmøder, som VFA organiserer og hvor bl.a. indsamlede briller rengøres, samles og lægges i poser, som mærkes med styrkerne.

På udrejsen til Peru havde hver deltager denne gang omkring 300 par briller i sin rejsetaske. Det var estimeret, at vi skulle undersøge omkring 200 personer om dagen. Disse blev registreret ved hjælp af personer fra lokalområdet med navn, køn, alder, om de kunne læse, og om de havde job.

kl. 08.00. Når vi kommer til et nyt sted, forsøger vi at finde frem til den mest optimale placering af undersøgelsespladserne under hensyntagen til lysindfald, afstand til prøvetavle og hvis det er muligt i skyggen. For assistenterne gælder det om at finde en dejlig plads, hvor de, som kommer med recept efter synsprøven, kan sidde og slappe af, mens de venter på brillerne. Patientflowet foregår på den måde, at optikeren undersøger patienten, danner sig en mening om behovet og skriver undersøgelsesresultatet ned. Med papiret i hånden går patienten hen til assistenterne, som i skufferne med de indsamlede briller, finder frem til et par, som ligger så tæt på den konstaterede styrke som muligt.

Drejer det sig om meget stærke styrker, får patienten sædvanligvis 2 briller, således at et af dem udgør en reservebrille. Dette sker som sikkerhed, da patienten ofte er ubemidlet og ikke har mulighed for selv at betale for en brille.

En almindelig arbejdsdag Op tidligt og af sted til dagens arbejde, som sædvanligvis begynder

Ankomst i Peru Med 6 timers forskel i dagsrytmen, en flyrejse på over 14 timer plus tid på at

skifte fly, er man lidt groggy. Mario vores chauffør, som lynhurtigt blev døbt Super-Mario ventede på os sammen med JohnGodoy i lufthavnen. Efter 1/2 times kørsel i minibus gennem Limas ubeskrivelige trafik, blev vi installeret på et meget enkelt hotel i et lidt mere stille område af Lima. Landets tidligere præsident afskaffede syn af biler, og jeg gætter på, at størsteparten af trafikanterne havde fået eller købt deres kørekort uden at havde modtaget undervisning. Udtrykket ”størst går først” har nok aldrig været tydeligere for mig. Af landets 26 millioner indbyggere, bor omkring 8 millioner i Lima, og det mærkes på trafikken.

Efter at have pakket ud, gik vi tværs over en lille park til Johns tante for at spise morgenmad. De er i familie langt ude og er meget glade for, at vi er her.

Alle morgener og flere aftener spiste vi hos dem. Det er en hel procedure hver gang. Alle tanterne skal have kindkys og kram, både når vi kommer og som tak for maden. Alle er så glade, og der tales hele tiden. Det er dejligt for os, der kommer fra istiden højt oppe i nord, at opleve sådan en stem-

Paul Folkeson med patient

s t o f

Hos indianerbefolkningen i regnskoven Ved titiden om aftenen går vi ombord i en natbus, der skal tage os over et bjergpas, højt op i regnskoven, til byen Villarica. Vi ankommer med bussen til La Merced ved 6-tiden om morgenen, hvor repræsentanter for indianerne i Villarica venter på os. Efter at have kørt 20 minutter på en asfalteret vej, svinger vi ind på en jordvej og kører yderligere _ time. Eftersom det er regntid, mangler vejen flere steder, og andre steder står der små søer. Andre steder igen er der bare vådt og glat.

Møde med rigtige indianere Vel ankommet møder vi en gruppe indianere, der er i gang med et vandingsprojekt, hvor der indsamles vand via nedgravede rør i skråningerne.

Alle er i gang med at arbejde, og de er mærket af dagens arbejde i ler og skov, men giver os alle pænt hånden.

De følger med os og viser, hvordan de bor. De viser os et hus af træ med et bliktag, hvor al mad til byens 20 familier bliver tilberedt over åben ild, og byens høvding, der er en kvinde, viser sit hjem frem for os. Et skur lavet af træ, som herhjemme ville være et vældig godt brændeskur. Her har hun opdraget 12 børn. Hun viser sin højtidsdragt, som hun siden tager på, og vi tager billeder af hende og hendes mand.

Næste dag begynder vi kl. 8.00. De indianere vi mødte i landsbyen i går er kommet, men vi kan først ikke genkende dem. De er renskurede, nybarberede og har deres bedste klæder på.

Oldermanden har taget sin højtidsdragt med, og han skifter, så vi kan se ham i hans bedste tøj. Han lyser af stolthed. Her oppe i regnskoven føles alt uberørt. På en eller anden måde, virker menneskerne uspolerede. De lever af og med naturen på en sund måde. På bare 2 dage uddeler vi 498 briller.

På den 6. arbejdsdag i regnskoven, kører vi tilbage til La Merced. Vi hører siden, at der var kommet en lastbil fuld med mennesker over til Villarica efter at vi var kørt. På grund af regntiden havde de haft vanskeligt ved at komme frem på vejene. Desværre kunne vi ikke vende om.

I La Merced stiller vi vores udstyr

F a g l i g t

Alvoren begynder På andendagen begynder så alvoren.

Indledningsvis er vi 3 optikere og 5 assistenter. Vi bevæger os i de fattigste områder og Mario låser alle dørene på bilen. Vel fremme ved klosteret, tuder Mario i hornet og en mindre dør åbnes i porten. Personalet ser, at det er os og åbner porten, og nu går alvoren for rejsen op for os. I skyggen sidder mere end 200 personer og venter på os, og det har de gjort i flere timer. Da vi står ud af bilen, klapper de spontant af os.

Det er rørende, og der er mere end en i gruppen, der får tårer i øjnene.

Inden arbejdet begynder samles vi i gården og hilser velkommen. Siden informerer John om, hvordan vi arbejder, og at det drejer sig om brugte briller, så vi må finde frem til dem, som ligger nærmest styrken, noget som alle har forståelse for.

Efter dette begynder den første dags arbejde. Mange har virkelig anstrengt sig for at vaske sig og bærer deres bedste T-shirt. Vi har på denne dag 194 undersøgelser. Da vi er færdige, byder nonnerne på lunch i madsalen.

Efter dagens arbejde og med alle de nye ord og indtryk på spansk, er vi totalt færdige på ”hjerne kontoret”. Men alle de glade og taknemmelige mennesker er mere end nok i løn. Arbejdsdag nr. 2 ligner den første. Forskellen er, at da vi har haft morgensamling for alle de ventende personer, så stiller de sig op og synger Perus Nationalsang for os. Det gælder alle fra ældre, der knap kan stå, til børn, der knap kan gå. Det er mindst lige så gribende som i går, da vi kom første gang.

Tredjedagen forløber lige sådanne, under de 3 dage har de 3 optikere og 5 assistenter uddelt 636 briller.

Man regner med, at der rundt om Villarica bor omkring 32 indianersamfund ed i alt ca. 20.000 personer. Vi bliver installeret på et enkelt og nymalet hotel. Der er endda bruser og toilet på værelset, men sædet på stolen er bortrationaliseret. Vinduet mod baggården kan ikke lukkes, men det nøjes vi med at konstatere. Hver morgen kl.

4 bliver vi vækket af hanegal, der efterfølges af gøende hunde, men på en eller anden måde ændres referencerammerne gradvis under en sådan rejse.

Da vi samles om morgenen, er der allerede kommet flere mennesker, som har vandret 7-8 timer på stier i skoven for at kunne være på plads, når vi begynder vores arbejde. Vi aflægger et besøg hos byens borgmester og redegør for vores arbejde. Indianernes talsmand har allerede i flere uger sendt kurerer ud med lister, som er blevet læst op i byerne om, at vi kommer, og at de er velkomne til at få kontrolleret deres syn.

Siden aflægger vi besøg i en af vore kontaktmænds hjemby, som er en indianerby langt inde i regnskoven. Vi kører længe på ufarbare veje, og til sidst må vi vandre til fods _ time, fordi vejen er regnet bort.

OPTIKEREN 6 . 2007

ning.

17

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

18

Et af byens flotte huse op i skyggen under et tag af bambus.

Patienterne har taget deres ældgamle dragter på, og de er meget taknemmelige. Der dukker der kun 88 personer op denne dag. Vi har siden hørt, at de ikke troede, det kunne være sandt, at vi ville komme ud til dem. De resonerede, at når der aldrig kommer nogen fra Lima, så ville det være utopi, at der skulle komme nogen helt fra Sverige og give dem briller.

På 6 arbejdsdage har 3 optikere og 5 assistenter nu uddelt 1222 briller, heraf 739 til kvinder. Totalt udgør kvinderne 60 % af modtagerne, 83 % er under 19 år.

Videre til ørkenområdet udenfor Piura Om natten tager vi natbussen tilbage til Lima, som vi når næste formiddag.

Dagen går med at pakke om og sortere briller. Næste morgen begynder så arbejdet i CuraMori - en uhørt fattig by.

På vejen dertil møder vi mennesker på æselkærrer på vej til arbejde i marken.

Vi får her kontakt med svenske missionærer, som forsøger at lære indbyggerne at læse og skrive. Vi arbejder denne dag i et forsamlingslokale, der ellers anvendes som kirke. Det er en simpel bygning med bliktag. Bliktag og over 40 grader udenfor er ingen god kombination for en nordbo, der er vant til kulde. Vi starter med synsundersøgelser på en afsats, der nok var beregnet til et orgel. Nu er her hverken orgel eller organist, kun en svensk optiker.

Næst sidste eftermiddag, efter vi har afsluttet dagens arbejde, rejser vi ud til La Encantada i midten af ingenmandsland, her arbejder man med keramik efter gamle traditioner.

Sidste dag heroppe i nordvest, rejser vi mere end 2 timer, langt ud på forfærdelige grusveje til Malacasi, endnu en by ikke mange ved findes. Vi ender også der i forsamlingslokalet, der til daglig fungerer som kirke. Alle husene har bliktage, og det er ulideligt varmt.

I lokalet findes en radiostation, der består af én mand med en mikrofon, en forstærker og en tragtmegafon med en meget metallisk lyd. Programmet er en blanding af musik, lokale nyheder og fodboldresultater, hyppigt afbrudt af reklamer om, hvad der serveres til frokost på det lokale madsted. Nogen siger, at han også gør reklame for os.

Kombineret med, at der hele tiden er fyldt med nysgerrige, der hænger i alle vinduerne, er det fuldstændigt som et hvepsebo af lyde hele tiden.

I løbet af 4 intensive og varme arbejdsdage, uddeler 4 optikere og 8 assistenter 1011 briller, også her udgør kvinderne 60 % af de besøgende, heraf er 67 % under 19 år.

Opsummering Tilbage i Lima kan vi reflektere over en vellykket rejse. I et land med omkring 26 millioner indbyggere regner man med, at 4 % er rige, lige så mange er middelklasse og 92 % lever under fattigdomsgrænsen, så behovet for hjælp er enormt. Betydningen af

En glad »byens ældste«

denne rejse begynder langsomt at gå op for os, men det tager tid at bearbejde. På 10 intensive arbejdsdage, har vi uddelt 2731 briller. Næsten alle i VFA teamet har haft dårlig mave i forskellige perioder. Hjemme lever vi så hygiejnisk rent og beskyttet, at det næsten er umuligt at holde sig rask i dette miljø. Vi er ikke ”vaccineret” mod alt hjemmefra.

Der er mange indtryk som skal sorteres, livet kommer nok til at være lidt forandret for alle. Det har kostet os sved, hårdt arbejde og egne penge at rejse, men vi har fået så vældig meget mere tilbage. Jeg vil altid mindes en pige på 9 år, langt ude i det fattigste område i ørkenen, som havde en svær nystagmus og kun syn på det ene øje.

Trods beskeden om, at vi ikke kunne hjælpe hende, fik jeg et varmt smil og et knus.

Det samme gælder kvinden på 68, som sad med et amputeret ben i en rullestol, lavet af plasticstol med hjul på. Hun havde diabetes og havde ikke

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

20

Assistenter i arbejde

råd til læge og endnu mindre til medicin.

Men der er også mange, som vi har kunnet hjælpe. Farbroderen på 79 år, som ikke vovede at gå til lægen for at få opereret sin stær, fordi hans jævnaldrene venner var blevet blinde efter operationen. Han fik en brille med 4,5 og en clip-on til beskyttelse mod solen. Hvis han havde kunnet danse, havde han gjort det. Eller damen på 68 som fik + 3,5 med addition 2,75. Hun sagde en masse på indianersproget quechua eller muligvis på spansk og pegede mod himlen, siden fik jeg et

En ganske almindelig dag på jobbet

tandløst håndkys. Jeg tænker på alle dem, som fik udleveret læsebriller. Nu kan de fortsætte med at væve og beholde deres arbejde og dermed forsørge familien. På barnet, der fik briller, og nu kan lære at læse og uddanne sig. På alle de, der fik briller til afstandsbrug, og som nu endelig kan se, hvordan det ser ud på den anden side af gaden og dermed få en helt ny livskvalitet.

Alle minder de om, hvor glade og taknemmelige alle var for at kunne se på afstand for første gang i deres liv.

Deres minespil var fuldstændig ubeta-

leligt. Selvom mit spanske er meget ringe, så føler man præcist, hvad de tænker og forsøger at sige. Alle i gruppen har modtaget befolkningens ømhed og taknemmelighed på forskellig måde. Historierne er mange og deltagernes minder er endnu flere.

At støtte VFA Du som vil støtte og blive medlem og deltage på forskellig måde i sortering og mærkning af glas eller rejse ud.

Mere information om VFA finder du under VFA´s virksomhed: www.visionforall.org ■

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

22

Hvad er videnskab?

Den kommende professionsbachelor i optometri skal ikke frygte videnskaben. Der er brug for veluddannede optikere, såvel i det håndværksmæssige som i det sundhedsrelaterede.

Af Mogens Norn I forrige nummer af Optikeren (sept.

07, p.3,6,14,22) hørte vi om den nye uddannelse af optikere. Den bliver mindre håndværksmæssig, mere akademisk. Fremtidens optiker bliver professionsbachelor i optometri. Uddannelsen bliver mere videnskabelig. Der indgås aftaler med et eller flere universiteter med deltagelse i forskningsarbejde.

Det er derfor aktuelt at spørge: Hvad er videnskab?

En af professorerne ved Københavns Universitet har defineret videnskab nogenlunde som: »Artikler, der på engelsk publiceres i et anerkendt internationalt tidsskrift«. Det betyder, at pågældende tidsskrifts strenge referees (videnskabelige bedømmere) har anerkendt undersøgelsen, eventuelt efter gentagne rettelser og omarbejdninger.

Offentliggørelse på engelsk betyder, at nyheden udbredes overalt i verden.

Professorens snævre definition af videnskab kan dog ikke udelukke en række fundamentale videnskabelige opdagelser: Da danskeren Jannik Bjerrum opdagede det bueformede skotom ved glaukom i 1889, skrev han ”kun” på dansk. Alligevel er dette fund fortsat i dag fundament for vor opfattelse af sygdommen glaukom.

Omvendt blev Listers antiseptik først indført i Danmark efter Harald Philipsens oversættelse fra engelsk i 1867, på et tidspunkt, hvor fransk og tysk var de videnskabelige hovedsprog.

Efter min mening er en bredere definition bedre: Videnskab er at skabe ny viden!

Statistik Hvis man vil undersøge, om behandling A er bedre end B, er det interessant, hvis de fleste i gruppe A bliver

helbredt mod næsten ingen i gruppe B. Hvis forsøgsmaterialet kun er 3-4 klienter, kan forskellen dog være tilfældig, som at slå plat og krone med en mønt. Statistisk kan man beregne, hvor mange klienter der yderligere bør undersøges. Man har vedtaget, at en forskel betragtes som sand, hvis der kun er 5%'s chance for, at den er tilfældig.

Det er ærgerligt, hvis et forsøg ikke viser sikker statistisk forskel, der skal måske undersøges langt flere klienter.

Flere forskere, måske fra flere lande skal arbejde sammen i flere år for at skabe ny, sikker viden. En enkelt gang er videnskabelig svindel påvist, idet en patient er flyttet fra gruppe A til B, for at opnå et sensationelt resultat på bekostning af den videnskabelige sandhed. Straffen for dette er hård!

Den videnskabelige etik omfatter også patientsamtykke til forsøg etc.

Gruppe A og B's sammensætning bør granskes og kommenteres: Aldersforskel, køn, udvælgelse, geografi, fordi en skæv fordeling kan påvirke resultatet.

Team arbejde Vi må beundre tidligere forskere, der selvstændigt gjorde store videnskabelige opdagelser.

Bjerrum kunne påvise det bueformede skotom, fordi han undersøgte i 1-2 meters afstand i stedet for med vanlig bue - perimetri i 33 cm's afstand.

Niels Finsen kiggede af og til ud ad vinduet under sine studier. En dag så han en kat, der lå og solede sig på taget lige udenfor. Da skyggen nåede kattens plads, flyttede den sig ud i solen. Det skete flere gange som tegn på, at katten foretrak sollyset. Niels Finsen troede, det var tegn på solstrålernes helbredende kraft. Inspireret af katten opfandt han senere lysbehandling til den tuberkuløse hudlidelse lupus, der

var meget hyppig dengang. Det førte til Nobelprisen i 1903.

Sir Fleming ville kassere nogle agarplader med stafylococcer, fordi de var blevet forurenet med svamp. Han opdagede heldigvis, at der var en klar ring omkring svampen i bakteriekulturen, fri for bakterier. Det førte til penicillinbehandling.

Under 2. verdenskrig kom flere engelske piloter hjem med plasticsplinter i øjet fra nedskudte fly. Ridley undrede sig over, at øjnene ikke var ødelagte. Splinter af glas vil efter kort tid ødelægge øjet. Plastic blev tolereret.

Det førte til den kunstige linse (IOL) ved cataract - extraction.

Den danske optiker Waldemar Friang konstruerede en prismebrille til en patient med paretisk dobbeltsyn.

Teoretisk forkert - men i dette tilfælde succesfyldt. Han deltog i udviklingen af de svagsynedes CDCX - kikkertbriller (såkaldt stærk optik).

I dag er forskning oftere et teamwork. Der er videnskabelig vejledere, deltagere på forskelligt uddannelsesniveau, måske fra forskellige specialer, statistikere, apparatkyndige - det kan være svært at vide, hvem i teamet, der har gjort den største indsats.

Professionsbacheloren i optometri kan tidligt i sin uddannelse mærke videnskabens vingesus. Han/hun behøver ikke at gøre den sensationelle opdagelse i lighed med ovenstående eksempler. Men eleven lærer videnskabelig metode og kritik. At bedømme andres meddelelser og afhandlinger: Hvad er værdifuldt? Hvad er sandt? Hvad er tvivlsomt underbygget? Hvad kan bruges i praksis?

Den kommende professionsbachelor skal ikke frygte videnskaben. Den vil give et bedre fundament og en større interesse for undervisningen.

Der er brug for veluddannede optikere, såvel i det håndværksmæssige som i det sundhedsrelaterede.

■

HATTEN AF FOR DEN

Hvad gør man, når der ikke findes en målrettet lederuddannelse, hvor man kan give sine i forvejen dygtige optikere et yderligere kompetenceløft? Man laver selvfølgelig sit helt eget akademi.

Stemningen var god og humøret højt, da nogle af landets dygtigste optikere var samlet for at fejre, at de nu er blevet endnu bedre.

I hvert fald røg samtlige 30 hatte til vejrs, da de dimitterede som første hold fra Profil Optiks Eliteakademi.

Det nye akademi er enestående for branchen, og så er det selve fundamentet i Profil Optiks vision om en ny tid, hvor det ikke er lavpris og tilbud, der afgør, hvor man køber briller. Men hvor det er faglig kompetence, produktkvalitet og personlig rådgivning, der trækker kunderne til - og skaber loyalitet.

NYE OPTIKER-ELITE

Derfor har eleverne i 2 år svedt over fag som strategi, planlægning, markeds-/kunde-analyse, personaleledelse, marketing, personlig udvikling og meget andet. Nu kan de alle uden at blinke kalde sig Elite-optikere - med licens til at skabe de mest kundeorienterede og progressive butikker i Danmark.

Yderligere 50 butiksindehavere er i gang med akademiet. Dermed har Profil Optik den fortrop, der skal til for at skabe sig en solid position på fremtidens marked, hvor få større kæder vil slås om kunderne.

I denne fremtid bliver det vigtigere end nogensinde at have en markant profil. Og med mange nyuddannede markante ”Profiler” fra akademiet vil Profil Optik være godt rustet til kampen.

Tillykke til første hold!

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

26

Første skoledag Danmarks Optikerforening var med, da 61 studerende startede på uddannelsen til Professionsbachelor i optometri på TEC i København

Dorthe Stadsgaard, Uddannelseskonsulent i DO

Klokken er kvart i 10 mandag formiddag den 3. september. Jeg har placeret mig bagerst i lokale 107 på 1. sal på TEC's Optometriafdeling på Frederiksberg for at være flue på væggen den dag, den nye uddannelse til optometrist starter.

Lokalets rækker af borde fyldes langsomt op af studerende. Ved alle pladser er uddannelsens studieordning og en semesteroversigt lagt frem.

Et power point billede, der byder velkommen, er allerede tonet frem på lærredet oppe ved tavlen.

Der bliver ikke talt meget. De nye studerende, hvoraf flertallet er unge kvinder, sidder læser i studieordningen eller ser sig lidt forsigtigt omkring. En enkelt går ud i hallen og siger hej til en ældre studerende, som hun tydeligvis kender godt.

Jeg benytter lejligheden til at tælle briller, men det er nu hurtigt overstået.

Med mindre de alle sammen bærer kontaktlinser, fristes jeg til at konkludere, at det vist ikke er egne synsproblemer, der har fået de kommende professionsbachelorer til at søge ind på uddannelsen.

Velkommen Så slår klokken 10.00, og inspektør Jette Aabo træder ind sammen med de af Optometriafdelingens undervisere, som de studerende skal møde i løbet af deres første 2 semestre. Der bliver budt officielt velkommen, og underviserne præsenterer sig selv og deres fag.

Den næste time går med at inddele de studerende i stamhold og give information om uddannelsens slutmål og indhold.

Ordene ”pionerer” og ”det er nyt” går igen. Det er tydeligt, at underviserne er opmærksomme på de forskelle, der er på den eksisterende erhvervsuddannelse og den nye professionsbacheloruddannelse. Måske har de endnu ikke helt vænnet sig til dem alle. ”Vi skal til at lære at kalde jer studerende og ikke elever”, siger en af underviserne blandt andet. Og jeg lægger mærke til, at uddannelsesinstitutionen konsekvent kaldes for 'skolen'.

Pionererne, de første studerende på den nye uddannelse, følger opmærksomt med og stiller spørgsmål undervejs. Undtagen den ene pige, der sidder med næsen i mobiltelefonen og fingrene flyvende hen over tasterne.

Jeg håber hun følger bedre med, når undervisningen starter i morgen, tænker jeg ved mig selv. Nogle af de studerendes spørgsmål afslører, at spørgeren allerede har kendskab til eller kontakt med optikerbranchen.

Op og ned af trapper Da vi deles ind i mindre grupper og får en rundvisning i huset, benytter jeg lejligheden til at tale med nogle af de studerende i min gruppe. Jeg vil gerne vide, hvorfor de har valgt optometristuddannelsen, og hvilke tanker de har gjort sig i forhold til omlægningen af uddannelsen.

Det sidste fylder ikke meget hos dem, jeg taler med. Kun et par stykker havde reflekteret over det. Den ene ville gerne have været elev på erhvervsuddannelsen, men at holde et sabbatår før studiestart var vigtigere

for hende. En anden havde konkluderet, at omlægningen til professionsbachelor måtte være en positiv ting, og var glad for at det passede med hendes studiestart. I det hele taget var der en god spredning i begrundelserne for valget af uddannelse. Længden og praktikdelen havde tiltalt en, mens en anden havde fået interesse for faget gennem venner og bekendte i branchen. Andre igen var tiltalt af det snævre fokus på øjet eller af det naturvidenskabelige fokus.

Mens vi går rundt, kan jeg se, at de studerende begynder at tale sammen.

Her på førstedagen er der flest spørgsmål om navne, og hvor man kommer fra. Der bliver både svaret Palæstina og Roskilde.

Vi får fremvist alt fra kantinen til klinikkerne og kan undervejs se ind i klasselokalerne til optikereleverne, mens de bliver undervist. Jeg får helt lyst til at komme tilbage på skolebænken og lære.

Ikke alle jeg tale med virkede til at have gjort sig dybe overvejelser om deres valg af uddannelse. Men de var også helt ned til 18 år, og i den alder kan man jo godt være lidt i tvivl om, hvad man vil med resten af sit liv.

Andre var meget velovervejede og sikre på deres valg af profession.

BS og BUBS på Tour 2007 Vel tilbage i undervisningslokalet lister jeg ud, da introvejlederne, klædt i lyserøde T-shirts med teksten 'BS og BUBS på Tour 2007' påtrykt, tager over.

Introturen afholdes et par uger inde i semesteret, og i år går den til Køge Vandværk med overnatning i telt.

Jeg har taget et skema med mig og kan se, at for hold 2 står den i morgen på 4 lektioner i refraktion. De studerende kommer i gang med det mest centrale i deres uddannelse med det samme.

Tak til TEC fordi jeg måtte være med på den første dag med professionsbacheloruddannelsen. Danmarks Optikerforening glæder sig til at følge de studerende på sidelinien de næste 3 1/2 år. Velkommen!

■

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

28

Blikfang!

TEXT & STYLING: VIBE DABELSTEEN FOTOGRAFI: LASSE BAK MEJLVANG HÅR OG MAKE UP: LINE AHNSTRØM / UNIQUE LOOK MODELLER: NICOLAI OG SOFIE-MARIE / UNIQUE

Klassikeren Ray ban klassikeren både som brille og solbrille og endda til begge køn hitter i gadebilledet både blandt de unge og de lidt ældre. Især i sin mere ”nørdede” version som er vist hér, stylet med stor sløjfe og ægte skoledreng charme.

Den gennemsigtige På trods af sit transparente ydre er denne gennemsigtige brille trend alt andet end gennemsigtig. Der er blot tale om en mere underspillet excentricitet, hvor der spilles på intellektuel udstråling i en nonchalant indpakning til den moderigtige pige.

BRILLER - RAYBAN SKJORTE - FILIPPA K CARDIGAN - MADS NØRGAARD COPENHAGEN SLØJFE - STYLIST EGEN

BRILLER - PAUL STIG BLAZER OG NEDERDEL MED SLØJFE - WACKERHAUS BLONDEUNDERTRØJE - MADS NØRGAARD COPENHAGEN HALSKÆDE - TIME'S UP

BRILLER - PAUL STIG ALT TØJ - MADS NØRGAARD COPENHAGEN

BRILLER - PAUL STIG KJOLE - TRINE.N BRILLE KÆDE - FEMMES REGIONALES

s t o f

Diva brillen I ægte Nanna Mouskouri stil er den store brille i dybe efterårsfarver som brun, lilla og sort atter populær. Dog i en mere up-to-date udformning; hér tilsat langt pandehår og tung brillekæde magen til den, man oplever hos nutidens unge divaer.

F a g l i g t

Den runde Den er grafisk, den har humor, den er avantgarde og er stærkt på vej til at blive den nye store brille dille - og så er den rund! Fra et noget flippet John Lennon look er den runde brille atter populær - nu i en mere grafisk og moderne udformning.

OPTIKEREN 6 . 2007

Briller er ikke til at komme udenom i moden dette efterår.

Især i deres mere excentriske udformning udgør de en af de vigtigste modeaccessories nu og her.

Følgende brille-mode serie er udarbejdet specielt til Optikeren, med det formål at visualisere fire af de største brilletrends i den modemæssige sammenhæng vi oplever dem i netop nu

29

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

30

Medlemmerne af Danmarks Optikerforening mere tilfredse

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist

Sekretariatet i Danmarks Optikerforening vurderes generelt som imødekommende, effektiv og kompetent, viser en ny undersøgelse.

Besvarelser på områder som medlemspleje, skriftlig kommunikation og brug af elektroniske medier er mere positive end i 2004. De væsentligste udfordringer for organisationen befinder sig indenfor områderne netbaserede ydelser og efteruddannelse.

”Tilfredshed med hjemmeside”

Når en butikschef eller indehaver af en optikerbutik kontakter Danmarks Optikerforenings sekretariat bliver de mødt af en venlig og velfungerende serviceafdeling.

Medlemmerne af DO er generelt godt tilfredse med medlemskabet. 88,3 procent vurderer tilfredsheden som ”over middel”, ”godt” eller ”meget godt”. Tilfredsheden er steget siden den seneste medlemsundersøgelse fra 2004.

Samtidig bliver Optikeren læst af størstedelen af de adspurgte. 89,9 procent svarer, at de læser magasinet ”hver gang” eller ”næsten hver gang”.

Resultaterne fremgår af en undersøgelse foretaget af TMI Scandinavia A/S for Danmarks Optikerforening i juni 2007.

Undersøgelsen er baseret på 565 spørgeskemaer rundsendt elektronisk til indehavere af optikerbutikker, som er medlemmer af Danmarks Optikerforening, til butikschefer i kapitalkæder, der er medlem af DO, samt til butikschefer i Louis Nielsens butikker.

Det er første gang Danmarks Optikerforening benytter sig af elektronisk dataindsamling i en undersøgelse, men deltagelsen ligger kun 0,7 procent lavere end ved den tilsvarende undersøgelse i 2004.

For få bruger hjemmesiden Butikschefer og indehavere med mere end ti års erfaring er flittigere læsere end de yngre DO-medlemmer. De foretrækker at læse Optikeren og det trykte nyhedsbrev, mens det elektroniske nyhedsbrev er det mindst læste.

En af medlemsundersøgelsens konklusioner er, at der fremover skal lægges vægt på at markedsføre DO's publikationer til et yngre publikum, og at organisationen mere aktivt bør forfølge målsætningerne for netbaserede ydelser, der er et område hvor øget effektivitet kan kombineres med klækkelige besparelser.

Kendskabet til og anvendelsen af DO's hjemmeside og extranet er blevet bedre i forhold til undersøgelsen i 2004. 41 procent af de adspurgte vur-

F a g l i g t s t o f

derer siden som ”over middel” eller bedre.

Over halvdelen af de adspurgte, 54 procent, kan ikke give en vurdering af hjemmesiden. Det tilsvarende tal var i 2004 helt oppe på 74,2 procent, så samlet set peger besvarelserne på øget brug af DO's hjemmeside.

Den øgede brug af hjemmesiden står i et naturligt forhold til det øgede fokus på netbaseret kommunikation i de seneste år, hvor DO's hjemmeside har undergået en drastisk udvikling og fornyelse på lige fod med de fleste andre større organisationers tilstedeværelse på Internettet. ”En stor del af optikerforeningens arbejde kommer til at handle om videndeling, indsamling af information, kurser, kommunikation og udgivelse af materiale, lige fra links på hjemmesiden til målrettede publikationer. Vi skal også blive bedre til at få information til slutbrugeren, så det bliver mere interessant at komme ned til optikeren”, siger Per Michael Larsen.

Særlig extranettet falder igennem med hele 68,6 procent, der ikke kan foretage en vurdering, men tallet er dog 13,9 procentpoint lavere end i 2004. I 2004 vurderede 14,4 procent extranettet til ”over middel” eller bedre, hvor tilfredsheden i dag er oppe på 28,7 procent.

Medlemsmapperne på extranettet anvendes mindst en gang om måneden af 13,2 procent af medlemmerne, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2004. Samtidig er andelen af medlemmer, der aldrig anvender de elektroniske medlemsmapper faldet fra omkring 75 procent i 2004 til knap 50 procent i 2007.

Få budgetterer med efteruddannelse På efteruddannelsesområdet er interessen stor, men udfordringen er at overbevise indehavere og butikschefer om, at de har tid og råd til at investere i kurser og efteruddannelse.

En tredjedel er medlemmer af DO, primært for at være med i Dansk Erhvervsoptik, en landsdækkende

sammenslutning af autoriserede optikere, der har specialiseret sig i rådgivning og salg af jobbriller.

Udfordringen er at gøre medlemskabet af DO mere attraktivt i sig selv, og her kan Danmarks Optikerforenings nye kursusaktiviteter fungere som en spydspids.

Målet for DO er at bringe optikernes faglighed på linje med autorisationskravene og med det øgede fokus på internationalt samarbejde og forskning, som uddannelsesreformen lægger op til. ”På det faglige niveau skal vi blive så stærke, at vi kan øge den videnskabelige faglighed”, siger Danmarks Optikerforenings bestyrelsesformand, Per Michael Larsen.

Medlemsundersøgelsen viser, at 1dagskurser er de mest populære (86 % svarer ”positiv” eller ”meget positiv”), men 72,9 % er også meget positive overfor 2-dages-kurser. Elektronisk læring scorer relativt lavt med en andel på 57,9 procent positive besvarelser.

Når tilbud om kursusaktivitet og elektronisk læring kombineres, er 64,4 procent positive.

Efteruddannelse forventes i fremtiden at kræve en højere grad af egenbetaling fra optikernes side. Kun 14,8 procent af medlemmerne har et efteruddannelsesbudget, der overstiger 5000 kroner per person.

Over halvdelen af de adspurgte medlemmer opererer slet ikke med et

budget til uddannelse og efteruddannelse. I kæderne er der store udsving i besvarelserne - mellem 25 og 76,5 procent budgetterer ikke med efteruddannelse.

Generelt ser butikscheferne et større behov for efteruddannelse end indehaverne. 10 procent eller flere efterlyser tilbud indenfor synstræning, henvisningskrævende (sygdomsrelaterede) synsændringer, pædiatrisk optik og specielle kontaktlinser.

Desuden udtrykker de adspurgte indehavere og butikschefer ønske om kurser i svagsynsoptik, erhvervsoptometri, ledelse og økonomi, samt mode & design og dekoration, altså et ret bredt spektrum af optometrirelaterede emner. ”Vi skal ud med lyttebøfferne, være ude på kanten af bordet. Dette års kursusprogram indeholder ekstremt meget fagligt - men det kunne godt tænkes, at vi også tog nogle andre områder med i kataloget, som vore medlemmer efterspørger”, siger Steen Saust og peger på, at DOKS tidligere har inviteret trend-forskere og fremtidsforskere. ”Vi skal helt bestemt have kurser med trendsettere og professionelle indenfor mode og make-up, som assistenter for eksempel kan bruge”, siger Uddannelsesudvalgets formand.

Undersøgelsen kan rekvireres ved henvendelse til Danmarks Optikerforenings sekretariat.

■

OPTIKEREN 6 . 2007

”Generel tilfredshed med medlemskab af DO”

31

Lyset sælger varerne I butikker, som sælger briller, tøj og shampoo, er det vigtigt at lyset har en god farvegengivelse, og at det fremhæver varerne

Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Lysteknisk Selskab Fra LYS nr. 1/2007 iGuzzini Danmark har stået for belysningen i en række kædebutikker så som Synoptik, The Body Shop og Gant. Alle tre butikker kan ses i området omkring Østergade i København.

Briller udstillet i et lækkert lys I Synoptik-butikkerne er indtrykket meget modernistisk, lyst og moderne.

Synoptik blev grundlagt i 1930 og har i dag 290 butikker fordelt på Synoptik og Brilleland, som Synoptik hedder i Norge. iGuzzini Danmark har i løbet af de seneste 3-4 år stået for belysningen i ca. 100 butikker i Danmark, Sverige og Norge. Butikskonceptet for Synoptik butikkerne blev fornyet i 2002 med Confect som indretningsarkitekt. Belysningskonceptet fokuserer på at kombinere de fordele, der er ved henholdsvis halogenlamper og metalhalogenlamper.

Belysningen har to funktioner: For det første skal belysningen belyse udvalget af briller placeret på udstillingsunitsene, og for det andet skal den give en behagelig atmosfære i butikken, som tidligere var beklædt med mørkt gulv. De mørke farver er man dog gået væk fra i det seneste koncept, da det viste sig, at de mørke gulvtæpper slugte alt for meget af lyset. I stedet er man nu gået over til lyse trægulve. ”Halogenbelysningen giver et lækkert blødt lys, som får glansen i

FOTO: Anthony Gavin

OPTIKEREN 6 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

32

Belysningen har to funktioner: For det første skal belysningen belyse udvalget af briller placeret på udstillingsunitsene, og for det andet skal den give en behagelig atmosfære i butikken.

I The Body Shop butikkerne kan man se de nye Shoplight HCI-T/TC lyskilder fra Osram, som netop er gode til at gengive de varme, rødlige farver, som indholdet i mange af The Body Shops flasker har.

F a g l i g t FOTO: Ole Ziegler.

s t o f

Body-produkterne belyses bagfra I The Body Shop butikkerne udstilles der mange små flasker og dåser med creme. Rent fysisk har kædens butikker det til fælles, at butikkerne ikke er ret store. ”En anden udfordring har været at få gengivet de mange flasker med grønne etiketter og rødt, gult og orange indhold i de rigtige farver,” fortæller sales manager Jørgen Bo Jensen, iGuzzini Danmark.

Det er Dansk El-service, som har stået for belysningen i samarbejde med iGuzzini Danmark. Belysningen er tilpasset de enkelte butikker, men hovedkonceptet er, at der er anvendt de nye Shoplight HCI-T/TC lyskilder fra Osram, som er gode til at gengive netop de varme, rødlige farver.

Shoplight lyskilderne er en metalhalogenlampe med en farvegengivelsesindeks på 95 Ra og en farvetemperatur på mere end 3000 K. Levetiden ligger på 12.000 timer. Da butikkerne ikke er så store, er der til almenbelysningen valgt et indbygningsarmatur, som har en diameter på kun 13 cm. (Pixel Plus fra iGuzzini). Armaturet kan kippes, så lyset rammer de udstillede varer.

Der er overvejende brugt armaturer med en spredning af lyset på 36 grader, således at lyset kan favne alle de små genstande. Lyset er jævnt og uden mørke pletter.

”En af fordelene ved at anvende metalhalogenlamper er, at de giver mere lys end almindelige halogenlamper, og at der derfor skal installeres færre armaturer, end hvis vi alene havde brugt 12 V halogen. Varmeudsendelsen fra belysningsanlægget bliver også lavere,” siger Jørgen Bo Jensen.

Som almenbelysning er der anvendt Sistema Easy rund med 2x13 W kompaktlysstofrør og en farvetemperatur på 2700 K. Visse podier er desuden belyst med 12 V halogen. I The Body

Leading Eyewear Company from the US, search’s representatives/ agents for Scandinavia (or single countries) for a world famous luxury brand We are seeking professional experienced Sales Manager(s)/Sales Representatives in the eyewear business with good connections to qualified retailers and chains in Denmark/Sweden/Norway and Finland.

We are offering a worldwide known highend luxury brand, excellent delivery terms and top commission pay.

If you want to participate on our success we have had in the US and already in Europe please contact our German office.

Tel: +49 211 5579-777 or e-mail sales@ullimahler.de

OPTIKEREN 2 . 2007

brillerne frem, samtidig med at farvegengivelsen er i top. Metalhalogenlyset giver et kraftigere lys og benyttes bl.a. ved belysning af solbrillerne og de lidt dyrere brillestel,” fortæller belysningskonsulent Camilla Juul Petersen, iGuzzini Danmark.

Væggene belyses med Pixel Plus indbygningsarmaturer på 70 W (3000 K) metalhalogenlamper kombineret med Pixel Plus 35 W ES halogenlamper. Et af kravene til belysningen var, at der ikke måtte opstå spejlinger og reflekser i de udstillede varer. Quasar, der er anvendt i midten af rummet, er derfor af en type, hvor lyskilden er trukket lidt op i armaturet, så der opstår en naturlig afskærmning af lyset.

Som almen belysning er der anvendt Sistema 43 med 2x13 W kompaktrør (3000 K), som en giver en jævn grundbelysning.

En række særlige trend-moduler belyses af T5 36 W bagfra gennem en mat hvid akrylplade. I prøverummene anvendes påbygningsarmaturet Bos med glødelamper, som er placeret således, at måleudstyret ikke generes af lyset.

Belysningsniveauet i Synoptik butikkerne ligger på omkring 600-800 lux.

For at sikre sig at belysningen ikke forringes ved skift til forkerte lyskilder kan butikkerne i Synoptikkæden bestille lyskilder online via kædens intranet.

33

ning, som kan fokuseres. Lysniveauet er rimeligt højt. Jeg vil anslå, at det ligger på 500-600 lux,” siger Jørgen Bo Jensen.

Over udvalgte øer med tøj og disken hænger der store Romeo Moon pendler fra Flos bestykket med Halolux halogenglødelampe på 150 W lyskilder, som giver et meget stemningsfuldt lys.

Andre podier er belyst med spots med en lysspredning på 24 grader.

Om trenden inden for butiksbelysning generelt siger Jørgen Bo Jensen: ”Jo mere eksklusiv en butik er, desto lavere er lysniveauet. I visse butikker er man helt nede på 200-300 lux.” ”En anden trend er belysning bagfra og brugen af pendler som effektbelysning.”

■

FOTO: Anthony Gavin

Tøj i et hjemligt lys Gant-tøjkædens butik på Strøget er hyggelig, og det skyldes først og fremmest lyset. Butikken er forholdsvis smal, men der ligger flere rum bag hinanden indad i dybden. Det er Design-line, som har stået for indretningen. Inventaret og væggene er i lyse farver, og det giver en god refleksion af lyset. Et af kravene, når det gælder lys, som skal være med til at sælge tøj er, at farvegengivelsen er i top. Tidligere blev der i Gant butikkerne overvejende brugt halogenbelysning, men i de senest indrettede butikker bliver der brugt en blanding af halogen og metalhalogen. ”Belysningen er differentieret, så der er 230 V halogen på podierne og metalhalogen som almenbelysning og på reolerne. Lyset på reolerne er jævnt, mens lyset på podierne er spot belys-

En af de trends, der ses i butiksbelysningen i øjeblikket, er brugen af lysekroner og lampetter som stemningsbelysning.

Hér ses Romeo Moob fra Flos.

FOTO: Anthony Gavin

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

34

Shop-butikkerne benytter man sig også af baglys på udvalgte produkter.

Det kommer fra T5-rør monteret i moduler bag en polykarbonatplade.

Baglyset sørger for at flaskerne og krukkernes form ses skarpt aftegnet mod den hvidt lysende baggrund.

Den hyggelige atmosfære i Gant butikken i Ny Østergade i København skyldes først og fremmest belysningen. Lyset kommer fra en blanding af metalhalogen- og halogenlamper.

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

36

FORIMÅLINGER - validitet og pålidelighed Karsten H. Nielsen, O.D., M.S. Faglig konsulent F. A. Thiele A/S

Validitet og pålidelighed er generelle betragtninger, der ikke kun er vigtige ved udmåling af forien. De gælder også for alle andre dele af synsprøven.

Fori

Forimålinger Der anvendes mange forskellige metoder til udmåling af forien. De metoder, der nævnes i det efterfølgende, er blot et par af metoderne.

Forien er en vigtig del af enhver synsprøve. Ved bedømmelsen af de resultater, optometristen er nået frem til under synsprøven, indgår resultatet af forimålingerne ofte som en vigtig del af bedømmelsen af prøven. Til tider kan forimålingerne få afgørende indflydelse på den endelige recept. Derfor er det også vigtigt at kunne have tillid til resultatet af forimålingen.

Validitet Derfor er der to ting, der er vigtige: For det første er det vigtigt, at validiteten er i orden. Det vil sige, at man rent faktisk måler det, man ønsker at måle - at vi rent faktisk måler synsaksernes deviation og hvor meget de devierer.

Pålidelighed Dernæst er det vigtigt, at resultatet af prøven er pålidelig. Det vil sige, at man vil opnår det samme resultat fra gang til gang, hvis prøven gentages.

Dette gælder både, hvis prøven gentages ret hurtigt, og hvis den gentages på et senere tidspunkt.

Det vigtigt at huske på, at en prøve godt kan have stor pålidelighed, men ringe validitet. Det vil sige, at testen giver det samme resultat, hver gang man udfører den. Imidlertid måler man ikke det, man tror man måler.

Det omvendte kan også værre tilfældet. En prøves validitet kan være høj men pålideligheden lav. Det betyder, at man rent faktisk måler det, man ønsker at måle. Desværre er det ikke muligt at opnå et nøjagtigt resultat, idet dette varierer, når prøven gentages.

Von Grafe Metode Den mest almindelige metode er sandsynligvis von Grafe metoden. Her danner man to identiske billeder ved at dissociere med prismer foran øjnene. Derefter forskyder man billederne i forhold til hinanden. Typisk anvender man 6 PD base op foran det ene øje og 15 PD base ind foran det andet. Kunden skal nu se på det nederste billede og sige til, når de to billeder står lodret over hinanden. Optometristen drejer på prismeværdien til dette resultat opnås.

Nogle optometrister mener, at når man måler forien efter von Grafe metoden, er det vigtigt, at det er det dominerende øje, der fikserer, mens man justerer prismet på det ikke dominerende øje. Jeg har aldrig selv lagt vægt på dette.

Maddox cylinder metode En anden, lidt mindre brugt, metode er at måle forien med en Maddox cylinder. Her skal kunden se på et lys med et farvet (rødt) glas foran det ene øje og en vandret (hvid) Maddox cylinder foran det andet. Et prisme base ind placeres nu foran øjet med det røde glas. Kunden ser nu en rød lysprik og en lodret hvid lysstreg.

Kunden skal se på den lodrette lysstreg. Prismet reduceres, indtil kunden ser en lodrette lysstreg der går gennem

lyspletten. Ved undersøgelse af børn kan man eventuelt bede dem om at sige ”nu” når ”boldtræet” rammer den røde bold. Denne prøve kan også anvendes på den måde, at øjet tildækkes, mens prismet justeres. Således vil linjen og prikken komme tættere og tættere på hinanden for hver justering, uden at kunden ser selve bevægelsen af den røde prik. Denne variation kaldes ”Flash” metoden.

Thorinton metode Denne metode består i at anvende et prøvekort med en række tal og eller bogstaver og en lodret pil. Afstanden mellem bogstaverne kan indstilles til at svare til en dioptri. Samsynet dissocieres med fire til seks prismer basis op på højre øje. Dette vil bevirke, at øjnene drejer i hvilestilling. Personen vil nu se to tavler, én oppe med højre og én nede med venstre øje. Da billederne bliver forskudt i modsat retning af øjets drejning betyder det, at forskydning af det øverste billede til venstre at der er tale om en exofori, mens en forskydning af det nederste billede til højre indikerer en esofori. Foriens størrelse kan aflæses ved at notere hvilket tal eller bogstav på den nederste tavle pilen på den øverste tavle peger på. Hvis man ønsker at konstruere sit eget prøvekort på en computer, skal man blot huske på, at en afbøjning på 1 cm på 1 m. svarer til én prismedioptri.

Modificeret Thorinton metode Denne prøve består i, kunden ser et kort med påtrykte lodrette streger.

Afstanden mellem hver streg bør svare til en prismedioptri. Over den midterste streg står der f.eks. et nul.

På samme lodrette linje er der lavet et hul i kortet, så der kan skinnes et lys fra en penlight, et ophtalmoskop, eller

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

38

lignende igennem. Til den ene side står der bogstaver over stregerne og på den anden side tal. En Maddox cylinder placeres med aksen vandret foran det ene øje. Dette øje vil se en lodret lysstreg, der går gennem tal/bogstavlinien. Optometristen beder nu kunden oplyse hvilket bogstav/tal, stregen går igennem. Man kan også bede kunden om at læse linjen fra venstre mod højre, indtil han kommer til lysstregen. Ved denne prøve skal der slet ikke anvendes prismer for at måle forien.

Med hensyn til validiteten er vi nok nødt til at antage, at vi rent faktisk måler tendensen til en deviation. Men når der nu er flere metoder til udmåling af forien, kunne det være interessant at undersøge, om pålideligheden varierer fra prøve til prøve, og om resultaterne eventuelt bliver forskellige under varierende forhold.

Sammenlignende studier Doherty og Geraci har undersøgt forskellen på nærforien målt på 40 cm med von Grafe metoden. Resultaterne viste, at gennemsnitsforskellen på forien, når henholdsvis det højre og det venstre øje blev brugt som det fikserende øje, var på 0,7 prismer. De nævner ikke hvilket øje, der er det dominerende. Dette har heller ingen betydning i dette tilfælde. De anvendte 40 forsøgspersoner, der hver fik foretaget tre par målinger.

Forskellen på 0,7 PD kan vist roligt, i hvert fald i klinisk forstand, kaldes for betydningsløs.

Schobee og Green har undersøgt forskellen på en testgruppe på 100 personer. Dog anvendte de Maddox cylinder metoden. Her fandt de, at den gennemsnitlige fori med Maddox cylinderen placeret foran det dominerende øje var 1,5 esofori, mens resultatet med maddoxcylinderen foran det ikke dominerende øje var 1,6 esofori.

Denne forskel er ikke statistisk signifikant og har, som det fremgår, ingen klinisk betydning overhovedet. Som test for øjendominans anvendte de et kort med et 10 mm hul holdt med begge hænder i strakte arme.

Som nævnt tidligere er det vigtigt at pålideligheden af en prøve er i orden.

Derfor er det interessant at se på et andet studie udført af Schobee og Green.

Til dette forsøg anvendte de Maddox cylinder ”flash” metoden på seks m afstand. Prøverne blev udført af både Schoobe og Green på to forskellige dage. De gentog yderlig hver prøven fire gange. Forsøgsgruppen bestod af 50 personer. De fandt henholdsvis en gennemsnitsfori på 1,1 eso og 1,3 eso.

De har også sammenlignet resultaterne, når Maddox cylinder metoden blev udført uden og med ”flash” systemet. Her fandt de 0,4 mere eso når ”Flash” metoden blev anvendt.

Effekt af belysning Flere lægger stor vægt på, at belysningen på prøvekortet er ”korrekt”.

Schobee og Green undersøgte også effekten af belysning i prøverummet på 60 forsøgspersoner. Forien målt på seks meters afstand i et helt mørkt prøverum og et prøverum belyst med en 60 watt pære placeret over forsøgspersonens hoved var henholdsvis 1,2 PD esofori og 1,0 PD esofori. Denne forskel er ligeledes uden betydning for optometristen i det daglige arbejde.

Det ser således ud til, at de forhold som vi ellers lægger vægt på at kontrollere, ikke nødvendigvis har helt så stor betydning for prøvens resultat, som vi ellers antager.

Ved bedømmelsen af disse eksperimenter er det værd at huske på, at de som oftest blev foretaget på trænede observatører som f.eks. optometristuderende. I det daglige arbejde vil vi nok opleve en større variation i resultaterne, når vi tager prøverne på almindelige kunder.

Sammenligning af prøver Der er blevet foretaget et stort antal undersøgelser af hvilken af de tre omtalte prøver, der giver det mest pålidelige resultat, ligesom resultaterne opnået med de tre metoder er blevet sammenlignet med hinanden.

I stedet for at gennemgå en hel del tørre tal og statistik over disse vil jeg summere resultaterne op ved at sige,

at generelt er prøverne ret pålidelige.

Dog viser resultaterne, at Thorington testen nok er mere pålidelig and de andre. Samtidig er resultaterne af von Grafe prøven mere pålidelige end resultaterne af Maddox cylinder testen.

Maddox cylinder testen giver højere exo på nært hold. Dette hænger sandsynligvis sammen med det lavere eller manglende krav til akkommodationen.

Konstruktion af eget prøvekort Jeg går selv ind for, at man skal anvende den prøve, der giver det mest pålidelige resultat, så længe det er praktisk muligt. Jeg har selv i enkelte tilfælde anvendt Thorington metoden, men - indrømmet - det var ikke så ofte, det skete. Imidlertid er den god at anvende i situationer, hvor det ikke er muligt at anvende en phoroptor.

Derfor kan den også være god til undersøgelse af børn.

For de optometrister, der er interesserede i at prøve metoden, skulle det være relativt let at fremstille et kort.

Man kan f.eks. fremstille kortet i et tekstbehandlingsprogram, udskrive det, montere det på et stykke karton og prikke et hul til lyset fra penlighten (eller opthalmoskopet) i kortet. Nu mangler der bare en Maddox cylinder, der normalt findes i enhver prøvekasse. Man kan også fremstille et kort, der kan monteres på phoroptoren.

Hvor stor afstand skal der være mellem bogstaverne? Som sagt bør afstanden mellem to bogstaver svare til en prismedioptri. Dette gør, at det er lettere at aflæse resultatet af prøven.

Afstanden mellem bogstaverne afhænger derfor af, hvilken afstand man ønsker at anvende den på. Fra vor børnelærdom kan vi huske, at en prismedioptri svarer til en deviation på en cm på en meters afstand. Hvis man ønsker at anvende prøven på 40 cm svarer det altså til, at afstanden mellem to bogstaver skal være 4 mm.

Som det også fremgår, er von Grafe metoden, vi anvender til daglig, stadig et godt bud på en pålidelig prøve til udmåling af forien på afstand og nær.

■

OPTIKEREN 6 . 2007

s t o f F a g l i g t

40

Professionsbachelorer i Optometri – De er ikke så anderledes endda Det er konklusionen på Optikerfagets Fællesudvalgs informationsmøder om den nye Professionsbacheloruddannelse i optometri. Professionsbachelorerne kommer ikke til at adskille sig væsentligt fra de erhvervsuddannede optometrister, vi kender

Dorthe Stadsgaard, Uddannelseskonsulent i DO Autoriseret Professionsbachelor i optometri Den autorisation professionsbachelorerne opnår, er nøjagtig den samme som den vi kender.

Kontaktlinseuddannelsen er lagt ind i selve uddannelsen og skal ikke tages bagefter. Men samlet set er kompetencerne og ansvarsområdet det samme.

En praktisk forskel bliver måske, at professionsbachelorerne i højere grad ser sig selv som sundhedspersoner.

132 studerende Mandag den 3. september startede i alt 132 studerende på TEC i København og Optikerhøjskolen i Randers.

At det nu hedder studerende og ikke elever er ikke kun et spørgsmål om

Optikerfagets Fællesudvalg afholdt i uge 39 tre informationsmøder om den nye Professionsbachelor i Optometri.

De fremmødte optikere viste stor interesse, og der kom mange gode spørgsmål fra salen.

På optikerhøjskolen i Randers deltog personalet i mødet og mødte de lokale optikere.

Der var sørget for mad og drikke før møderne, og mange benyttede sig af muligheden for at få en snak med deres fagfæller.

Oplever branchen et behov, vil Fællesudvalget komme rundt igen i foråret, når det 1. praktikophold nærmer sig.

ord: Studerende indgår ikke en uddannelsesaftale med én optikerforretning, der gælder under hele uddannelsen. Og de får ikke elevløn under hele uddannelsen, sådan som vi kender det. Under skoleperioderne modtager de SU. De studerendes baggrund er dog den samme som hidtil, nemlig en gymnasial eksamen. Og som SvendErik Runberg udtrykte det: Optikeruddannelsens placering som ungdomsuddannelse har egentlig altid været forkert. Den har hørt mere naturligt hjemme blandt de videregående uddannelser. Med omlægningen har den fået sin rette placering.

Optikernes vigtige rolle Informationsmøderne slog fast, at butikkerne har et stort ansvar i forhold til, hvor mange studerende skolerne får lov at optage i fremtiden. »Praktik er en central del af en professionsbacheloruddannelse, og kan skolerne ikke skaffe praktikpladser til alle på den første årgang, vil Undervisnings-

ministeriet skære i antallet af studiepladser«, sagde Per Michael Larsen.

Praktikdelen er ændret Det er i forhold til praktikdelen, man finder de største forandringer, og det var også til dette emne, der var flest spørgsmål fra salen.

Groft sagt kan man sige, at det nuværende 1. praktikophold, hvor eleven snuser til butikslivet og bliver rutineret i værkstedarbejde er skåret væk.

Værkstedsdelen er i det hele taget nedprioriteret i professionsbacheloruddannelsen. En professionsbachelor i optometri vil til gengæld have større rutine i at søge, forholde sig kritisk til og anvende ny optometrisk viden. For eksempel om evidens i behandling af samsynsfejl.

Efter et år på skolen med teori og øvelser, kommer de studerende i praktik i 6 måneder. Det 2. praktikophold er på 12 måneder og ligger efter endnu et år på skolen.

En central forskel til tidligere er, at en butik og en studerende ikke be-

Leder af Optometriafdelingen på TEC Jette Aabo og formand for Danmarks Optikerforening Per Michael Larsen

F a g l i g t s t o f

høver at lave en aftale, der gælder for begge praktikophold, eller for et helt praktikophold. Praktikaftaler kan se ud på mange forskellige måder, alt efter hvad man bliver enige om mellem butikken, den studerende og skolen.

Det giver parterne en større frihed.

Det blev understreget under mødet, at de studerendes faglige læring er i centrum, når de er i praktik. Der skal være mulighed for i gennemsnit 1 studiedag om ugen, hvor de kan fordybe sig i det faglige. Tilrettelæggelsen sker i fællesskab. Den studerende skal således arbejde i butikken 30 timer om ugen i gennemsnit i praktikperioden.

Optikerfagets Fællesudvalg er ikke involveret i professionsbacheloruddannelsen. Dermed kommer der en tættere tilknytning mellem optikerne og uddannelsesinstitutionerne. Den

større kontakt mellem udøverne af faget, og de der uddanner optikerne, vil give en god udveksling mellem teoretisk viden og praksisbaseret viden til glæde for begge parter.

Videreuddannelse De erhvervsuddannedes muligheder for videreuddannelse blev også nævnt

under møderne. Og her var budskabet enkelt: Hvis der er kunder nok, er skolerne meget interesserede i at udbyde for eksempel en diplomuddannelse, der bringer erhvervsuddannede på niveau med professionsbachelorerne.

Tak til de fremmødte optikere og til Fællesudvalget for nogle informative aftenmøder.

■

OPTIKEREN 6 . 2007

Formand for Urmagernes og optikernes Landssammenslutning Anette Pedersen og leder af Optikerhøjskolen Svend-Erik Runberg

41

OPTIKEREN 6 . 2007

P r o d u k t n y t

42

Produkt- og Branchenyt OCP introducerer SMART SV FreeForm er kendt som fremtidens produktionsteknik af progressive brilleglas. Nu lancerer Shamir et nyt single glas, Smart SV (Single Vision), som også produceres i den eksklusive FreeForm teknik. Single vision udgaven findes i alle index og materialer.

Glassene skal opmærkes og monteres efter de samme principper som progressive, og hvert eneste glas bliver individuelt fremstillet.

Dermed opnås et glas med forbedret optisk kvalitet, samt et tyndere og fladere udseende end traditionlle single glas.

OCP har erstattet alle traditionelle single vision produkter med den nye SMART-familie.

Med dette tiltag markerer OCP sig endnu engang som en af markedets mest innovative glasleverandører.

Barselsvikar hos Scandinavian Eyewear Louise Borre Baden, der er Scandinavian Eyewears repræsentant på Sjælland og Øerne er på barselsorlov indtil sommeren 2008. I den periode bliver distriktet varetaget af Hans Peder Hornebo, der i 17 år var et kendt ansigt i Skaga.

Louise B. Baden og Hans P. Hornebo

Ørgreen ansætter ny konsulent Helle Eriksen er nyansat i det ”danske Ørgreen team” på lige fod med Jacob for at give de danske kunder endnu bedre service.

Helle Eriksen har sin unge alder til trods stor erfaring med optikbranchen. Dels som optiker i Topsyn og Optikkens Hus i Købmagergade, København samt som sælger for Lindberg i USA.

Ny konsulent hos Clip-On Company AS Clip-On Company AS har ansat Philip Philipson som salgskonsulent med ansvar for Sjælland, Fyn og øerne. Philip er et kendt ansigt I branchen, og har i mange år besøgt optikerne med brillestel.

Philip Philipson vil køre med Philip Philipson mærkerne Exté, John Richmond, Missoni m.m. fra Allison samt de kendte clip-on'er.

Bausch & Lomb og Alcon har indgået forlig Bausch & Lomb Incorporated og Alcon Laboratories, Inc., er blevet enige om et forlig i stævningen som blev indleveret af Bausch & Lomb omhandlende Alcon's markedsførings angreb på Bausch & Lomb's ReNu MultiPlus®.

Stævningen handlede om Alcon's anvendelse af en farvekodet opstilling der viste forskelle i superficial punktial transient corneal staining, som blev observeret i Dr. Gary Andrasko's forskning. For at imødekomme Bausch & Lomb's kritik af Dr Andrasko's rød/gule farveskema med corneal staining grid, er Alcon gået med til at ændre det rød/gule farveskema som er blevet anvendt i deres markedsførings materiale.

Anvendelsen af farveskemaet i Alcon's materiale var aldrig tiltænkt at kommunikere at kombinationen linse-væske som var designet rød eller gul skulle betyde fare eller advarsel, og var ikke tiltænkt at foreslå en øget risiko for infektion. Flere faktorer kan bidrage til en risiko for corneal infektion, og parterne er enige om at der ikke findes noget klinisk bevis for at den corneale staining som er observeret af Dr. Andrasko skulle øge risikoen for infektion.

Da Alcon og Bausch & Lomb har truffet en overenskomst, er stævningen trukket tilbage uden nogen form for erstatning fra nogen af parterne.

OPTIKEREN 6 . 2007

B r a n c h e n y t

44

Branchenyt Opti 08 i München går nye veje Nøgleordene er: Trendy - designorienteret - kreativ - markedsorienteret Fra d. 11. til d. 13. januar 2008 venter der de besøgende på Opti' 08 i München et udvidet, nyt struktureret produkt- og informationstilbud.

Messen skal tjene som hele branchens platform for faglig udveksling og diskussion af aktuelle markedstemaer. For besøgende og udstillere venter der et omfangsrigt program, der omfatter de aktuelle trends inden for butiksindretning, produktvejledning og markedsføringen af livstilskoncepter. Temaer udarbejdes i tæt samarbejde med faglige forlag, forbund og branchens uddannelsesinstitutioner.

Målet for Opti' 08 er, udover et vidtspæn-

Ny præsident for ANFAO og MIDO Vittorio Tabacchi, formand for Safilo Gruppen er valgt som ny Præsident for ANFAO og MIDO. I kraft af sit formanskab i Safilo Gruppen er Vittorio Tabacchi kendt som en af de mest vidende personer i den optiske branche.

Safilos position på verVittorio Tabacchi densmarkedet vidner om en visionær personlighed, der altid har været på forkant med udviklingen. Vittorio Tabacchi har samtidig stor respekt for det historiske og var initiativtageren til det optiske museum, Eyewear Museum i Pieve di Cadore, der udstiller nogle af de største rariteter i brillebranchen.

Den afgående præsident Cirillo Marcolin afleverer en MIDO, der med flytningen til det nye messecenter, Rho-Pero er helt i front.

Det bliver op til Vittorio Tabacchi at fastholde og udvikle italienernes dominans i stelsektoren.

dende produktudbud, også at sørge for marketingsspecifikke impulser i branchen. Den skal hermed åbne op for nye muligheder for optikere i forhold til de mangfoldige krav fra kunderne.

Samling i branchen Opti' 08 vil intensivere forholdet mellem alle aktører i branchen og fremme udvekslingen af faglige informationer. Her bliver en tilsvarende messeplatform skabt, hvor industrien, handlende, optikere, uddannelses- og videreuddannelses institutioner på samme måde finder sammen.

Udførlige messeinformationer, der gør det let at forberede messebesøget, findes på: www.opti-munich.com

Elvis briller på museum 30 år efter sin død er Elvis Presley stadig et hot navn.

Det gælder nu også i brillebranchen. Flere af de kendte Elvis solbriller kan ses på Guglielmo Tabacchi Gallery, der ligger i Safilos hovedkvarter i Padua.

Elvis bar nogle unikke solbriller lavet specielt til ham.

Den mest berømte er nok den unikke brille i plastik med sølvbelægning med Elvis brille stænger op EP initialet i hvidguld. En anden er en wrap-around med ”sideruder”, kaldet Renauld Aviator, som han have på i filmen King Creole i 1958. Den tredje er en guldbelagt metalbrille med EP initialet i hvidguld.

For at skabe den rigtige baggrund og stemning til Elvis kollektionen har museet sikret sig andre værdifulde effekter fra legenden. Der gælder blandt anden en af de mange læderjakker Elvis optrådte, en unik pladesamling og malerier og fotos, der viser Elvis i forskellige situationer.

De første 30 forretningsindehavere er netop blevet færdige med det toårige forløb i profils Optiks nye lederuddannelse.

Profil Optik har etableret Profil Optiks Eliteakademi og udviklet sin egen interne lederuddannelse med René Malm, RM Consulting som primus motor.

René Malm har udvikling af mennesker og organisationer som sit speciale.

Han har HD afsætningsøkonomi strategisk ledelse og virksomhedsudvikling samt en Executive MBA i ledelse i forandring.

Og først og fremmest har han evnen til at gøre strategisk tænkning konkret og til at sikre, at ord omsættes til handling.

Uddannelsen er bygget op af moduler med koncentreret undervisning og øvelser inden for områder som: Strategi, planlægning, markeds/kunde-analyse, personaleledelse, hvordan opbygge styrke og position på den lokale markedsplads - ”first mover”, økonomi, salg, marketing, personlig udvikling etc. Dette er suppleret med coaching, hvor René Malm ad flere omgange besøger den enkelte forretning for at drøfte konkrete forhold med indehaveren og bistå med at føre den lokale strategi ud i praksis.

B r a n c h e t n y t

Første kuld udklækket i Profil Optiks Eliteakademi

OPTIKEREN 6 . 2007

Branchenyt

45

OPTIKEREN 5 . 2007

K a l e n d e r e n

46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

19.-22. OKTOBER 2007 SILMO 2007. International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris.

Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

3-4. NOVEMBER 2007 Foreningen af Svagsynskonsulenter holder weekendmøde på Scandic Hotel v/Odense: Emne AMD Se program på: www.svagsyn.net 4. NOVEMBER 2007 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6.-8. NOVEMBER 2007 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. http://www.hkopticalfair.com 11.-13. JANUAR 2008 OPTI MUNICH 2008 - 10th. International Optics and Eyewear Exhibition.

New Munich Trade Fair Centre, Munich. www.okmessen.com 23.-27. FEBRUAR 2008 EuroShop 2008, Düsseldorf.

International udstilling om butiksindretning. www.euroshop.de 15.-16. MARTS 2008 ”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. www.drommesyn.dk 11.-13. APRIL 2008 International Vision Expo East 2008, New York www.visionexpoeast.com 9.-12. MAJ 2008 MIDO 2008. International messe for optik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillingskompleks. www.mido.it

24. OKTOBER 2007 Basissynsundersøgelsen.

Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde Poulsen Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 31. OKTOBER - 1. NOVEMBER 2007 Erhvervsoptik udvidet kursus Byggecentrum, Middelfart den 31. oktober kl. 10.00 - den 1. november kl.16.00.

Dansk ErhvervsOptik, se side 47 15. - 20. NOVEMBER 2007 OEP-Scandinavia, Vision Therapy, Clinical Curriculum Courses 2007-2008 Paul Harris, Steen Aalberg, Bob Hohendorf Modul 1: Art and Science of Optometric Care, VT1, 15. - 20. November 2007 Modul 2: VT1, VT2, 23. - 28. februar 2008 Modul 3: VT2, VT3, 3. - 8. maj 2008 Modul 4: VT3, Clinical application and patient management, Traumatic brain injury ,14. - 19. juni 2008 Modul 5: Sports vision, Autism, Clinical application and patient management, Examination and student consulting, 23. - 28. august 2008 TEC - Frederiksberg For yderligere oplysninger: www.optikerforeningen.dk 24. OG 25. NOVEMBER 2007 Skandinavisk Optometrikongres Se program på www.optikerforeningen.dk 29. JANUAR 2008 Journalføring og optikeransvar Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 30. JANUAR 2008 Journalføring og optikeransvar Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 4. MARTS 2008 Dyslexi og hørelse Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 5. MARTS 2008 Dyslexi og hørelse Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 15. APRIL 2008 Kontaktlinsevæsker TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 16. APRIL 2008 Kontaktlinsevæsker Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 2. JUNI 2008 Materialelære - brillestel TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 3. JUNI 2008 Materialelære - brillestel Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 26. AUGUST 2008 Tooties TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 27. AUGUST 2008 Tooties Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55.

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 1, 2008) udkommer 28.12.2007.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

i hænde senest den 8.11.2007.

Annoncer til dette nummer skal være

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 15.12.2007.

K a l e n d e r e n

o g

OPTIKEREN 5 . 2007

A d r e s s e r

47