/Optikeren%202008_2 by Optikerforeningen

01-05 nr. 2/2008

15/02/08

13:15

Side 1

N r. 2 路 M a r t s 2 0 0 8 DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN

15/02/08

13:16

Side 2

photo: ulrika.g

01-05 nr. 2/2008

model: skaga 3627 G E N U I N E

design: anna m채lstad

S C A N D I N A V I A N

www.scandinavianeyewear.com E Y E W E A R

S I N C E

1 9 4 8

15/02/08

13:16

Side 3

Hvad koster en gratis synsprøve? Ja, en gratis synsprøve koster i hvert fald negativ omtale på høje produktpriser og måske koster den også på troværdigheden. Måske skal jeg først stille spørgsmålet: Hvorfor er synsprøven gratis? Ud over de sædvanlige svar, at det skyldes, den er gratis hos kollegerne, så er det rigtige svar vel, at den betragtes som markedsføring. Den skal lokke kunden ind i butikken, og den må i hvert fald ikke være en barriere for brillesalg. Det er jo der, vi tjener pengene. Det går jo godt med indtjeningen i optikerbranchen. Kunderne er rimeligt loyale, fordi de ønsker at passe på deres øjne, og der er tillid til optikeren. Gennemsnitsprisen er stor nok til at dække en gratis synsprøve. Men kan det blive ved? De mest trendy modebutikker sælger moderigtige solbriller, eksklusive færdigbriller, og modestellene er på vej ind på hylderne. Internethandel er på vej med RX briller, både enkeltstyrke og progressive. Hvis brancheglidning accelererer, må vi forberede os på at se på kvalitets- og omkostningsniveauet. En gratis synsprøve, der ikke medfører umiddelbart salg af briller eller kontaktlinser bør betragtes som markedsføring. Det er jo derfor, den er gratis. Det vil nok altid være sådan, at den kunde, der er hurtig til at vælge sit stel betaler forholdsvis meget for brillen i forhold til den vægelsindede kunde. Men hvis den gode kunde også skal betale for en eller to ekstra synsprøver, så kan det godt være han eller hun finder andre kanaler. Danske optikere nyder stor troværdighed i befolkningen. Men en meget stor gruppe foretrækker synsprøve hos øjenlægen. Hovedargumenterne herfor er øjenlægernes uddannelse og dermed mulighed for at se, om der er sygdom. Men kan optikeren ikke det? Vi har i Danmarks Optikerforening som et af vores delmål, at den danske optometristuddannelse skal være på højde med de bedste i Europa. Vi ønsker også, at uddannelsesniveauet skal omsættes til, at kunder får en synsundersøgelse, der er på højde med de bedste i Europa. Danmarks Optikerforening arbejder hele tiden på at sikre, at optikerne har den plads i sundhedssystemet, vi er kvalificeret til. Et vigtigt skridt er, at optikerne fungerer som forpost i synsplejen og henviser til øjenlæge, når det er nødvendigt. Det vil vi konkretisere ved at lægge op til samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Dansk Oftalmologisk Selskab for at optimere optikeres henvisninger til øjenlæger. Spørgsmålet er, om ambitionsniveauet kan opfyldes med en gratis synsprøve. Med venlig hilsen

Per Michael Larsen Arbejdende formand

L e d e r

MARTS 2008

OPTIKEREN 2 . 2008

photo: ulrika.g

01-05 nr. 2/2008

15/02/08

13:16

Side 4

01-05 nr. 2/2008

15/02/08

13:16

Side 5

I n d h o l d

NUMMER 2 · 2008

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Per Michael Larsen

FREMTIDEN ER GRÅ SOM GULD . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

Fremtiden er grå som guld Læs side 6

DAVID OG GOLIAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Vibe Dabelsteen

MÅLRETTET STYRKETRÆNING AF NAKKEMUSKLER MINDSKER KRONISKE SMERTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kirsten Rydahl

David og Goliat Læs side 12

ØRERNE KAN SE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Jan Skøt

OPTIKERE OVERSER BEHOV FOR JOBBRILLER . . . . . . . 22 Bjarne Hansen IER MATRIX-STUDIE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Oversat af Aïda Sprog

UV-EKSPONERING AF ØJNENE ER STØRST OM MORGENEN OG SIDST PÅ EFTERMIDDAGEN FRA FORÅR TIL EFTERÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Oversat af Viktoria Franzén LÆRING I ORGANISAATION – HVEM HAR ANSVARET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Jan Blume OPTIKEREN I NORGE BLIVER VIDENSKABELIGT TIDSSKRIFT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Bjarne Hansen HELBREDSSIKRING – SYGDOMSBEHANDLING UDEN VENTETID . . . . . . . . . 36 Jan Borup

UV-eksponering af øjnene er størst om morgenen og sidst på eftermiddagen fra forår til efterår Læs side 30

Synsvitenskap Skandinavisk tidsskrift for optometri og synsforskning Scandinavian journal of optometry and visual science

NEWSLETTER – ECOO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Synsvitenskap under lupen

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

■ Her presenteres forskningsarbeider som tilfredsstiller kriteriene for trykking av vitenskapelige artikler, utarbeidet av International Committee of Medical Journals Editors (ICMJE). ”Uniform requirements for manuscripts submitted to biomedical journals: writing and editing for biomedical publication” kan leses på http://www.icmje.org/. Utdrag av kriteriene kan leses på norsk på www.optikerne.no/optikeren. En objektiv, uavhengig og kritisk vurdering foretatt av en fagfelle, er vesentlig for de vitenskapelige arbeidene som presenteres.

■ Research papers presented in this part of our journal fulfill the criteria for the printing of scientific articles made by the International Committee of Medical Journals Editors (ICMJE). ”Uniform requirements for manuscripts submitted to biomedical journals: writing and editing for biomedical publication” can be read at http:// www.icmje.org/. Unbiased, independent, critical assessment through peer review is an important part of the scientific papers which are presented.

Optikeren i Norge bliver videnskabeligt tidsskrift Læs side 34

OPTIKEREN 2 . 2008

OPTIKEREN

15/02/08

14:26

Side 6

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

06-11 Fremtiden er grå

Fremtiden er grå som guld På globalt plan vokser antallet af presbyope hurtigere end befolkningstilvæksten. Samtidig er ”baby boomers” den befolkningsgruppe i Vesten med den største købekraft. Meget tyder på, at ældre bliver en ny, lukrativ kundegruppe for optikere.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Hvad har som Madonna, Sean Connery, George Clooney og Mick Jagger til fælles med 40 procent af jordens befolkning? De er presbyope og tilhører desuden en ny befolkningsgruppe, der ikke blot er den mest købekraftige i Vesten, men også mode- og livsstilsbevidst som aldrig før: Dem over 50. Fremtidens ældre lever længere og stiller større krav til helbred og livsudfoldelse, selv om kroppen forfalder. For optikere og branchens producenter betyder dette både en faglig udfordring og en mulighed for at tjene penge ved at fokusere på de ældre som målgruppe. Dette var udgangspunktet for foredragsholderne på Skandinavisk Optometri Kongres i slutningen af november 2007. ”I kommer til at beskæftige jer rigtig meget med ældre”, fastslog professor i epidemiologi, Kaare Christensen, der har arbejdet med emnerne ”aldring” og ”livstid” i over 15 år. Kaare Christensen er forfatter til bøgerne ”Hvorfor ældes vi så forskelligt?” og ”Kend din krop, mand”. På basis af sin forskning på området gennemgik Kaare Christensen de biologiske og miljømæssige faktorer, der

betinger den stadigt voksende gennemsnitslevealder i Vesten. Ifølge den såkaldte ”Fries hypotese” ligger gennemsnitslevealderen for moderne mennesker 85 år, men den værdi er allerede blevet sprængt af japanske kvinder, der i gennemsnit lever næsten 86 år. Alene i Danmark er antallet af 100årige 25-doblet over de seneste 100 år, og i dag modtager omkring 400 personer årligt en royal lykønskning i anledning af deres 100 års fødselsdag. Det store spørgsmål, som Kaare Christensen påpeger, er selvfølgelig: ”Er det et liv, som er værd at leve?” I den forbindelse viser en undersøgelse, at tab af synsevne rangerer lige efter frygt for cancer hos den ældre befolkningsgruppe. Presbyope overhaler befolkningstilvæksten En af de mest iøjnefaldende følger af øjets aldring er presbyopi. Hver måned udvikler 795.000 mennesker presbyopi, og ud af 52 undersøgte lande vil 29 lande opleve mere end en fordobling af antallet af presbyope. Cirka hver 7. sekund er der et menneske i Vesten, der fylder 50. ”Antallet af presbyope i verden hurtigere end jordens befolkning”, siger Alex Canella, der er forfatter til bogen ”Correction of Presbyopia with GP Contact Lenses” udgivet af The Centre for Contact Lens Research på School of Optometry, University of Waterloo, Canada. ”Mange presbyope ikke ved, hvad presbyopi er. De registrerer blot, at de

har svært ved at læse”, understreger Alex Canella. Alex Canella mener, der er gode muligheder for at tilpasse kontaktlinser til modne kunder, og i særlige tilfælde er GP linser (Gas Permeable lenses, hårde linser eller formfaste linser) at foretrække. I øjeblikket bærer kun 1% af alle presbyope kontaktlinser, og oplysning til den ældre befolkningsgruppe om denne mulighed for synskorrektion er ikke blot interessant for producenter af kontaktlinser, men også for optikere der ønsker at tilbyde den ældre befolkningsgruppe det bedst mulige syn. Alex Canella refererer til en undersøgelse, der viser at GP linser giver

Optometrist Henrik Holton fortæller om betydningen af et godt kontrastsyn.

06-11 Fremtiden er grå

15/02/08

14:26

Side 7

F a g l i g t s t o f

det bedste kontrastsyn, endog sammenlignet med briller. Kontrastsyn er vigtigere for ældre Nedsat kontrastsyn betyder, at en person kræver større kontraster for at skelne dem. Grå skrift på hvid baggrund er eksempelvis meget vanskeligere at se end en sort skrift på hvid baggrund. Ifølge optometrist Henrik Holton, der var blandt foredragsholderne på Skandinavisk Optometri Kongres i Middelfart, er det vigtigt at holde øje med kontrastfølsomhed, der er et vigtigt parameter for at vurdere ældre menneskers synsevne i dagligdagen. Kontrastfølsomheden er et mål for den mindste kontrastforskel, der lige netop kan opfattes, og kontrastfølsomheden varierer for forskellige objektstørrelser. Ved en almindelig synsprøve på for eksempel en Snellen Synstavle bestemmes almindelige synsfejl, men det afslører ikke i sig selv tidlige morfologiske forandringer i synsapparatet, og derfor giver det ikke et præcist billede af klientens funktionelle syn. Ved en undersøgelse af øjets kontrastfølsomhed undersøges øjets evne til at opfatte figurer med forskel i lysstyrke mellem objekt og baggrund. Henrik Holton påpeger, at ældre mennesker er mere afhængige af den visuelle information for at stabilisere balancen end unge, der ofte har tilbøjelighed til at bruge reflekser. Måling af kontrastsynet kan også give varsel om begyndende øjensyg-

Billedet af det tågede Gåsetårn fra Vordingborg illustrererer, hvordan en klient med meget dårligt kontrastsyn ser.

dom under udvikling. Nedsat kontrastsyn kan forekomme ved refraktive fejl, uklart brydende medier, sygdomme i nethinden og synsnerven, samt ved neurologiske lidelser som Alzheimers. Både visus og kontrastsyn er væsentlige faktorer for at se niveauforskelle og dermed måske undgå faldulykker. Trods god visus, kan lysspredning fra linsen ved for eksempel katarakt give et dårligt kontrastsyn. Både diabetes, glaukom og AMD kan give tilsvarende dårligt kontrastsyn. Kontrastsynet er særdeles følsomt overfor de tidligste morfologiske forandringer ved øjensygdom, så måling af kontrastsynet kan være med til hurtigt at fortælle optometristen, om der er en begyndende øjensygdom under udvikling. Aldersbetingede ændringer i øjet Også selvom der ikke nødvendigvis følger øjensygdomme med, ændres synet på en lang række områder med alderen. Linsen bliver tykkere og får et højere brydningsindex, og krumningen bliver stejlere. Per årti øges linsens tykkelse fra fødsel til død med 0,025 mm efter hvad øjenlæge Thomas Køllner Olsen betegner som en ”forbavsende lineær funktion”. Man kan også observere, at overfladekurven øges og bliver stejlere eller krummere, mens ”the refraktive index gradient” eller krumningsindexet bliver fladere.

Menneskets biologiske alder spiller desuden ind på øjets aberrationer i kraft af betydningen af de enkelte delkomponenter i øjets optiske system, såsom tårefilm, hornhinde, pupil og linse. For eksempel stiger middelværdien for aberrationer eksponentielt i forhold til pupilstørrelsen, som en undersøgelse udført af Applegate i 2007 viser. ”Jo større pupil og jo højere alder, desto større er din sfæriske abberation”, fastslår øjenlæge Thomas Køllner Olsen. 80% af alle øjets aberrationer tilhører ”den lavere ordens abberationer”, mens de resterende 20 % tilhører den ”højere ordens aberrationer”, der ikke opdages ved almindelige synsundersøgelser, men kan kortlægges ved hjælp af en Wavefront Analyzer. Ældre bliver samtidig dårligere til at se dybde, skelne kontraster og opfatte farver, end de har været tidligere. De får tørre øjne, ”fluer for øjnene” og en generelt nedsat synsstyrke. Ældre har, som øjenlæge Kirsten Baggesen fra Institut for Syn og Teknologi påpeger, et øget behov for lys. ”En 20-årig får cirka seks gange så meget lys ind i øjet som en 80-årig og cirka 16 gange så meget i mørke”, siger Kirsten Baggesen. Endelig medfører ældningsprocessen nedsat turgor og nedsat elasticitet i huden, som kan føre til Blepharochalasis. Det går lige så meget ud over forfængeligheden som synsevnen.

OPTIKEREN 2 . 2008

Ved nedsat kontrastfølsomhed fremstår farver og nuancer udviskede i forhold til hinanden. Klienten klager typisk over tågesyn, til trods for at visus er inden for normalområdet.

15/02/08

14:27

Side 8

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

06-11 Fremtiden er grå

”Langt de fleste problemer, vi støder på, er i 45-års-alderen, hvor kvinderne begynder at synes, de ser lidt trætte ud. Det er jo ikke nogen sygdom at se lidt træt ud, når man har Blephorachalasis i 45-års-alderen,” berettede øjenlæge Kirsten Baggesen. I nogle tilfælde fører dette aldringsfænomen til, at øjenlåget vokser ud over sin egen kant og begynder at begrænse synsfeltet. ”Det er ikke ualmindeligt, at når vi opererer den slags patienter, så kan vi fjerne cirka to centimeter hud fra et øjenlåg”, siger øjenlæge Kirsten Baggesen og understreger, at ved gener der ikke blot er kosmetiske bør man blive opereret, og at det kan ske over den offentlige sygesikring. Nogle signaler optikere bør være opmærksomme på Et andet alderdomsrelateret problem er basocellulært carcinom i øjenlåget eller øjenomgivelserne. Basocellulært carcinom kan ses som små sår, der giver kløe, og lidelsen kan behandles med kirurgi eller stråling. ”Det er jo klart, at hvis patienter kommer ind til jer med sådan nogle

sygdomme i øjenlåget, så skal I jo reagere”, fastslår øjenlæge Kirsten Baggesen med henvisning til optikeres status som en del af sundhedsvæsenet. ”Det er ikke noget, der behøver at være hverken i dag eller i morgen, men det er absolut heller ikke noget, der skal vente en måned eller et halvt år. Rent formelt er det sådan, at fra I opdager patienten har vi 48 timer til at være i gang med behandlingen. Det tror jeg dog ikke, vi når nogen steder i Danmark. Det betyder ikke noget, om det sker i dag eller om en uge, men det betyder noget, at det bliver sat i gang”, siger øjenlæge Kirsten Baggesen. Kirsten Baggesen gennemgik også en række alderdomsrelaterede svækkelser, der kan føre til gener, men som ikke nødvendigvis er patologiske. ”Rigtig mange ældre får tørre øjne, fordi det mokøse lag, mosin-laget, bliver tyndere. Selve tårefilmen er oftest af samme tykkelse, men det der bliver tykkere er det vandige lag. Det mokøse lag beskytter hornhinden, og øjet sætter en øget tåreflåd i gang, men uden at det indeholder mosin. Det fører ofte til den lidt absurde situation,

at vi behandler både for øget tåreflåd og med kunstig tårevæske. Ved at tilsætte kunstig tårevæske, kan man faktisk undgå denne negative spiral”, forklarede Kirsten Baggesen og rådede til, at man afprøver forskellige tårevæsker for at finde den, der reducerer tåreflådet bedst. Corneas ældning gør, at ældre ofte oplever blændingsgener på grund af små uregelmæssigheder i cornea, som man ikke engang nødvendigvis kan se med en almindelig spaltelampe, men afsløres ved fotografering med konfokale mikroskoper eller med Wavefront Analyzer. Da disse blændingsgener ikke er noget lægevidenskaben kan behandle, skal de ikke opfattes som sygdomme, der skal henvises for. Ligeledes er arcus senilis - en hvidlig, bueformet aflejring formet i cornea - et ganske normalt aldringsfænomen, der ifølge en amerikansk undersøgelse forekommer hos 25 procent af alle over 90, men ikke indikerer en sygdomstilstand, medmindre den findes hos yngre. Forandringer i corpus vitreum, øjets glashinde, er dog noget som kan føre

Optometristerne Ingebrett Mojord (tv) og Brian Tompkins opfordrer optikerne til at tilbyde moderne presbyoper kontaktlinser.

06-11 Fremtiden er grå

15/02/08

14:27

Side 9

TAG PLADS HOS LANDETS OPTIKER ELITE

KUNNE DU TÆNKE DIG AT BLIVE EN DEL AF DANMARKS MEST AMBITIØSE OPTIKERKÆDE? Har du lyst til at videreuddanne dig på Danmarks eneste elite optiker akademi? Kan du fristes af en arbejdsplads, hvor det menneskelige og faglige følges ad 100%, og hvor kunderne tænker kvalitet før pris? Kort sagt, kunne du tænke dig en karriere i Profil Optik? Så kontakt Katrina Akkermann på tlf. 36 88 86 61, send en e-mail til ka@profiloptik.dk eller gå ind på www.profiloptik.dk

14:27

Side 10

s t o f

15/02/08

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

06-11 Fremtiden er grå

det er grå stær, men man kan også sige at alle linseuklarheder er grå stær, men ikke nødvendigvis noget, der kan behandles”, forklarer Kirsten Baggesen.

Professor i epidemiologi, Kaare Christensen indledte weekenden med et meget inspirerende og underholdende foredrag konsekvenser af den stadig stigende gennemsnitsalder.

til corpus-sammenfald, som ofte indtræffer i 45-50 års alderen. ”Det, der sker, er at glaslegemet ikke kan holde faconen længere og falder sammen. Corpus vitreum har tilhæftningssteder på retina – symptomer er lysglimt eller ”indre lyn”, som skyldes at corpus vitreum hiver i retina, og det opfattes som lyn”, forklarer Kirsten Baggesen. Fem procent af patienter med corpus-sammenfald får rifter i retina, og i et procent af alle tilfælde af corpussammenfald resulterer det i en retinaløsning. ”Så det er noget man skal være lidt på vagt overfor”, understreger Kirsten Baggesen. Hvis patienten når til en øjenlæge, undersøger øjenlægen for huller. Hvis der ikke er huller, får patienten besked på at være opmærksom på skyggedannelser, som ofte er tegn på en retina-løsning. Med alderen afsættes der proteiner på linsekernen, som gør linsen mindre klar, og når det udvikler sig patologisk, bliver det til grå stær. ”Man kan have mange forskellige variationer af linseuklarheder, uden at

Fra 20/20 til 20/Happy Ikke blot giver den teknologiske udvikling stadigt forbedrede måleredskaber og metoder til synskorrigering, men generationen over 50 er også optaget af downageing og fast besluttet på at opretholde den livsstil, de er vant til. Og de har penge til at investere i deres sundhed og velvære som aldrig før. De nye generationer af ”ældre” vil ganske enkelt ikke affinde sig med en livsstil, der er begrænset af aldersbestemte faktorer. ”Mange berømtheder er langt over 40 og stadig stærkt kørende”, sagde den engelske optometrist Brian Tompkins i sit foredrag ved Skandinavisk Optometri Kongres. Han peger på stjerner som Madonna, Sean Connery, George Clooney og Mick Jagger, der alle er presbyope, men fører sig frem med stort vigør. Det er dem, der sætter standarden.

Øjenlæge Kirsten Baggesen gennemgik en række aldersrelaterede svækkelser.

For moderne forbrugere handler det først og fremmest om at bevare udfoldelsesmuligheder snarere end fremtoning. En undersøgelse udført af Bausch & Lomb viser, at dobbelt så mange bekymrer sig om at være afhængige af briller end de bekymrer sig om at få grå hår eller rynker. ”Moderne presbyoper ønsker social frihed. Vi er bevidste forbrugere og mere selvbevidste end tidligere. Vi vil ikke holde op med at lege, bare fordi vi bliver ældre. Der skal stadig være plads til at udfolde sig, hvad enten det drejer sig om golf eller en eksotisk sportsgren”, siger Brian Tompkins, der sammen med den norske optometrist Ingebrett Mojord slog på tromme for, at optikere i stigende grad bør satse på at tilpasse kontaktlinser til presbyope. Ingebrett Mojord mener, at modviljen mod kontaktlinser blandt kunder over 40 beror på uvidenhed om de fordele, kontaktlinsetilpasning indebærer, og han tilbyder et friskt staldtip til de, som har svært ved at overbevise den modne, men måske lidt konservative kunde: ”Jeg spørger ikke kunden, om de har lyst til at prøve kontaktlinser. Jeg siger, at jeg lige vil prøve at give dem en linse i øjet og teste, hvordan det fungerer. Når de først oplever den frihed og den forbedring af synet, der følger med, er det ikke svært at overbevise dem om at skifte til kontaktlinser”, forklarer Ingebrett Mojord og fortsætter: ”Jeg har kunder, der spørger: Hvorfor ser jeg bedre med +2.00D kontaktlinser end med +2.00D briller?” Ingebrett Mojords pointe er, at du ikke kan måle det bedre syn, men kun en begrænset række parametre i et langt bedre spektrum. Et af branchens store buzzword i den forbindelse er ”20/Happy”, en ny standard for synskorrektion. I stedet for at sætte visus 20/20 op som den ideelle standard lægger 20/Happy op til at møde kunden, hvor han er og satse mere på at optimere det funktionelle syn og oplevelsen af fuld bevægelsesfrihed og komfort. ■

06-11 Fremtiden er gr책

15/02/08

14:27

Side 11

15/02/08

14:29

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

12-15 David og Goliat

David Af: Vibe Dabelsteen Moderedaktør Vs. Magazine

Side 12

Med brillemessen ”Drømmesyn” lige om hjørnet er det igen blevet tid til at sætte brillemoden under lup. Hvilke trends oplever vi netop nu? Hvad bliver de næste store trends, og hvordan spiller disse sammen med catwalk moden? Optikeren sætter to af dansk brilledesigns store entreprenører, Henrik Ørgreen og Claus Bellinger, stævne til en snak om catwalk trends, CSR (coborate social responsability), Gucci og Prada. Og selvfølgelig om, ja, briller! Hvad er den største brilletrend I oplever netop nu? Henrik Ørgreen: Større briller, flere farver og flere detaljer! Du vil opleve flere forskellige retninger fra både mode- og designfirmaerne, men trenden kommer nok til at minde en del om det, vi allerede ser nu med store

Claus Bellinger, Bellinger Eyewear

Goliat

former. Dog vil der også komme mere fokus på de lidt mindre former. Det peger tendensen i hvert fald imod. Claus Bellinger: Den største tendens nu og her er, at vi inden for branchen har været meget enige om, hvilken stilretning vi er gået i rent brilledesignmæssigt. Der har været meget fokus på store faconer og design af stænger, og det er der stadigvæk. Men jeg tror, at det nye bliver, at der kommer flere retninger indenfor brilledesign. Vi vil opleve flere yderpunkter og mere nytænkning og flere eksperimenter. Dette er en nødvendighed for, at vi går mere væk fra hinanden igen; for som slutbruger og brilleindkøber ligner det hele lidt for meget hinanden i dag. I modeverdenen oplever vi denne sæson en stor trend, som af mange døbes ”gennemsigtighed”. Tendensen dækker over transparente materialer, som vi oplever det hos store modehuse som Marc Jacobs, Lanvin og Jil Sander. Men også gennemsigtighed i forhold til den øgede fokus på CSR indenfor modeindustrien. Vi har oplevet økologibølgen indenfor madsektoren, og beautybranchen er ligeledes grønnere end nogensinde før. Modeverdenen er nu så småt ved at komme med for alvor, især når det handler om gennemsigtighed indadtil; om gode arbejdsvilkår og bæredygtig produktion af tøj og materialer. Hvordan forholder I jer til CSR i forhold til design og produktion? Og er det overhovedet et aktuelt tema inden for optikerbranchen? Claus Bellinger: Det er selvfølgelig et nyt fænomen, som en klog person har fundet på, men hos Bellinger har vi forholdt os til det fra starten. Vi har ikke en decideret CSR politik, men vi

har defineret nogle værdier, som er vores guidelines i alt, hvad vi gør og ikke gør. Når vi går ud og finder brilleproducenter, så vælger vi med omhu dem, der kan leve op til de værdier, vi har som virksomhed. At der for eksempel ikke sidder nogle 7-årige kineser- eller japanerbørn og laver vores briller. Vi har en positiv og så vidt mulig familiær tankegang i den måde, vi arbejder sammen med alle vore samarbejdspartnere på. Fra producenter, distributører, agenter til slutbrugere. Vi anser det, som om at vi er i samme båd, så vi presser ikke ting unødvendigt igennem for at lave profitabel business. Henrik Ørgreen: Vi anser os selv, som værende et høj-kvalitetsdesignbrand inden for optikverdenen, og vi arbejder under lidt andre vilkår end standarden. Vi har aldrig arbejdet med billige produktioner i tredjeverdenslande, men derimod arbejdet med

12-15 David og Goliat

15/02/08

14:29

Side 13

F a g l i g t s t o f

Hvad med selve materialerne – kunne økologi komme på tale hér? Claus Bellinger: Sagtens! Det kunne blandt andet være en måde, man kunne differentiere sig på i fremtiden. For som jeg sagde før, kommer vi til at differentiere os. Det kan være, at vi inden for den nære fremtid kommer til at se nye materialer komme i spil. Brillen i træ har været der et stykke tid, dog uden den store succes, men det kan jo være, den får det nu. Et andet stort tema inden for modeverdenen denne sæson er kostumer. Med store og trendsættende designere som Prada, Dior og Balenciaga tager moden nemlig en teatralsk nærmest kunstnerisk drejning. Det er prangende, overdrevent og stort, og nogle ville måske mene at flere af catwalkens designs er mere udstillingsvenlige end RTW (Ready to Wear). Gør denne tendens sig også gældende inden for brillemoden? Skal brillen være udsmykket, prangende og stor? Skal brillen være et kostume?

Henrik Ørgreen: Ja, specielt når det gælder solbriller vil vi se flere udsmykninger, lir og bling bling. Nogle vil gå mere i retning af smykker, andre mere i retning af lir, som det gør sig gældende med de sprøde tasker. Dertil kommer så stadig den anden del af solbrillemarkedet, som er mere street, og som ikke går amok på samme måde. De street’ede er mere simple dog stadigvæk med detaljer. Så alt efter hvilke mærker, du kigger efter, vil du se forskellige retninger. Claus Bellinger: Bellinger har de sidste 2-3 år været meget prangende og tydelig i vores formsprog. Om det kan defineres som kostume, det ved jeg ikke, men der er i hvert fald kommet ”attention” på ansigtet – både med hensyn til farver, stoffer, nitter og similisten i designet. Generelt har vi set prangende briller i et stykke tid, og de næste 6-7 måneder vil brillen enten være meget dominerende - måske tenderende til et kostume - eller også bliver de meget nedtonede. Modeverdenen stormer frem med et intenst fokus på accessories, heriblandt briller og solbriller. Man oplever, at flere og flere modevirksomheder udvider deres accessories assortiment til også at inkludere briller. På Drømmesyn alene kan man opleve flere og flere modehuse blandt udstillerne. Idet modehusene allerede

Henrik Ørgreen, Ørgreen Optic

skaber catwalkmode, er det nærliggende at tænke, at de har en fordel i forhold til skabelsen af moderigtige briller, der matcher den generelle mode. Tror I, at modeverdenen på sigt kommer til at overhale optikbrilledesigneren indenom? Claus Bellinger: Det tror jeg faktisk ikke. Vi har jo set, at alt hvad der har et navn inden for modeverdenen, om det så er Wrangler, Gucci eller Prada, laver de briller i dag. Men det er ikke modehusene, der laver brillerne – det

OPTIKEREN 2 . 2008

nogle af de mest avancerede fabrikker i verden. Dette gør automatisk, at de ansatte aldrig er børn og ej heller arbejder under usle vilkår. De arbejder med topprofessionelle faciliteter, pauser, den rigtige udluftning samt indeklima. På den anden side er det mere de miljømæssige hensyn, som vi interesserer os for i form af genbrug og mindre forurening, men igen så hører vi til et fåtal af brands indenfor optikbranchen, som interesserer sig for dette. Generelt, så mener jeg ikke, dette er blevet en faktor, man spiller på i branchen, men jeg tror helt sikkert, at det ligesom i modebranchen er noget, der kommer mere og mere af, og tak skæbne for det.

14:29

Side 14

s t o f

15/02/08

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

12-15 David og Goliat

De tjener nemlig deres penge på parfumer og accessories, så de bruger ikke de samme ressourcer på designudvikling og brillekreation, som vi gør. Det er hér, vi har fordelen. Vi har teknikerne, designerne og ressourcerne til at gå op i at designe de små detaljer, der skaber hele forskellen på os og dem. er distributører, der køber licenserne, ligesom med ure etc.. I sidste ende bliver en Gucci-brille lavet af et andet firma end Gucci selv. Og går man ind og kigger på kollektionerne, vil jeg sige, at de sælger deres briller på brandet og ikke på designet. Henrik Ørgreen: Modeverdenen kommer aldrig til at overhale optikdesigneren. I hvert fald ikke så længe de sælger det på licens. Den eneste måde modehusene kan komme videre frem er ved at købe de bedste designere og bruge penge på produktionen. Dette er dog ofte ikke er tilfældet, da der skal betales store royalties ved licenser, så derfor udvikler de ikke de dyre værktøjer og har ikke de lækre produktioner. Der er selvfølgelig undtagelser, men det er sjældent! Hvad kan optikeren, som modehusene ikke kan? Claus Bellinger: Vores kompetencer, vores energi og vores kærlighed ligger hos brillerne. Det er hele vores forretningsgrundlag, hvorimod de store modehuse outsourcer deres accessories. For dem skal det være ”easy money”.

Henrik Ørgreen: Derudover, når vi snakker om optikeren som et salgsled, så vil de altid kunne rådgive bedre end modehusene. De vil ofte også have et større udvalg, de ved mere om kvalitet, og jeg vil mene, at de kan servicere meget bedre end modehusene kan. Optikeren har et setup, som gør, at de hurtigt kan fixe en brille, der har brug for kærlighed. Men hvor vinder modehusene da? Henrik Ørgreen: Sammen med sportsmærkerne fører modehusene klart når det kommer til solbriller. Claus Bellinger: Ja, solbriller er de super seje og cool til at lave. På det punkt vil vi aldrig kunne matche dem. Brillebrugere er meget mere impulsive, når det handler om solbriller; der kan man godt gå ud og købe en solbrille til 2000 kr. og bruge den i tre måneder og så bare smide den væk. Men når man kender branchen, som jeg gør, ville jeg aldrig gå ud og købe en Gucci brille, da den er meget mere simpel end en designbrille. Som det er i dag, sammenligner vi os slet ikke med modehusene. For kigger man på vores omkostningsstruktur bruger vi 90 procent på designudvikling og 10

procent på markedsføring, mens det er lige omvendt hos modehusene. Henrik Ørgreen: Jeg er af den holdning, at når du køber modebriller, så køber du kun modehusenes mærker, fordi du kender navnet, og aldrig fordi de er moderigtige eller lækkert designede. Hvor de små designbrands bruger alle deres penge på at produktudvikle, så bruger de store modehuse ressourcerne på at markedsføre sig. Det svarer til at Mont Blanc lancerer en kaffe, som folk nok lige ville tjekke

ud, men hurtig finde ud af, at den gode kaffe stadig kommer fra andre mærker. Men netop I, Ørgreen og Bellinger, har markedsført Jer rimelig tydeligt i modemedierne? Claus Bellinger: Det er rigtigt. Vores marketingsbudget udgør blot et par promiller af deres. Men jo, vi prøver da også, med de midler og ressourcer vi nu har, at markedsføre os, så godt vi kan, For der er kommet mere fokus på briller, end der var tidligere. Vi forsøger at ramme vores slutbruger og fortælle dem, at de hér ikke får et Gucci produkt, men en designerbrille. Henrik Ørgreen. Ja, det er David og Goliat om igen!

■

12-15 David og Goliat

15/02/08

14:30

Side 15

Centreringssystemer fra Carl Zeiss

Læg dig i spidsen med en RVT! Vi fejrer salget af centreringssystem nr. 75 i Danmark med VÆKSTGARANTI*

¸ Køber du din RVT i marts eller april måned, får du samtidig en vækstgaranti* med i prisen. Hvis din omsætning ikke vækster med minimum 15% på 6 måneder i forhold til de samme 6 måneder sidste år, kan du returnere RVT’en og få alle pengene tilbage. Priser fra: DKK 65.895

¸ 16 års erfaring er din sikkerhed for knowhow og løbende udvikling. ¸ 100% akkomodations- og konvergenskontrol. ¸ Unik korrektion for hoveddrejning. ¸ Hurtigste centreringssystem på markedet. Se den demonstreret på Drømmesyn! Vil du høre mere om andre optikeres erfaring med centreringssystemet, så ring til os for at få oplyst referencer. *Vækstgarantien kan ikke kombineres med andre rabatter.

Brock & Michelsen A/S Blokken 76, DK-3460 Birkerød Telefon +45 7015 7015 Telefax +45 7025 7015 info@zeiss.dk, www.zeiss.dk

We make it visible.

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

16-17 Målrettet styrke...

15/02/08

14:33

Side 16

Målrettet styrketræning af nakkemuskler mindsker kroniske smerter Af Kirsten Rydahl, Kommunikationsmedarbejder, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Styrketræning er et effektivt middel til at mindske kroniske smerter i nakkemusklerne. Konditionstræning mindsker også kroniske smerter, men virker kun kort efter hver træning, og det er langt fra så effektivt som målrettet styrketræning. Det viser nye danske forskningsresultater som blev offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Arthritis care & research den 28. december 2007. Resultaterne stammer fra et forsøg som ph.d.-studerende Lars L. Andersen gennemførte i samarbejde med kolleger i funktions- og smertefysiologigruppen på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra september 2005 til marts 2006. I alt 48 kvinder med udpræget monotont arbejde og kroniske smerter i nakkemusklerne deltog i forsøget, som strakte sig over ti uger. Kvinderne blev inddelt i tre grupper, som enten gennemførte målrettet styrketræning, generel konditionstræning på kondicykel eller fik sundheds- og helbredsmæssig vejledning. På de ti uger trænede deltagerne i gennemsnit 25-27 gange i 20 minutter. Resultaterne viser at målrettet styrketræning var mest effektivt til at mindske kroniske smerter i nakkemusklerne hos forsøgspersonerne. Et ”videnskabeligt” smertebarometer viste at smerterne hos deltagerne i gennemsnit blev mindsket med 79 procent efter ti ugers træning. Effekten var stort set uændret ved en kontroltest ti uger efter træningsperiodens afslutning. Konditionstræningen mindskede også smerterne i nakkemusklerne hos deltagerne, men kun kortvarigt lige efter hver træning og ikke i nær samme grad som styrketræning Forfatterne til artiklen vurderer at resultaterne har stor betydning for fremtidig behandling af kroniske smerter i nakkemusklerne, og det kan komme til at berøre ganske mange.

Antallet af personer som har smerter i nakkemusklerne, er nemlig steget støt gennem de seneste to årtier, og det er nu en af de mest almindelige former for besvær i USA og Europa. Over halvdelen af alle voksne har inden for de seneste seks måneder haft ondt i nakkemusklerne. Artiklen er skrevet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Bispebjerg Hospital i København. Yderligere oplysninger: ph.d.-studerende Lars L. Andersen, tlf. 3916 5319, lla@arbejdsmiljoforskning.dk På NFA’s netsted er der en vejledning til, hvordan du kan udføre de øvelser, som deltagerne udførte under forsøget. Adressen er: http://arbejdsmiljoforskning.dk/Aktu el%20forskning/Rehabilitering%20Af %20Muskelsmerter%20I%20Nakken% 20(RAMIN).aspx Resultaterne er omtalt i denne videnskabelige artikel: Andersen LL, Kjær M, Søgaard K, Hansen L, Kryger AI & Sjøgaard G.

Ph.d.-studerende Lars L. Andersen, NFA

Effect of Two Contrasting Types of Physical Exercise on Chronic Neck Muscle Pain. Arthritis & Rheumatism (Arthritis Care & Research), 2008; 59(1): pp. 84-91. Link til artiklen: http://www3.interscience.wiley.com/ cgi-bin/abstract/117870766/ABSTRACT?SRETRY=0 ■

Påsætning af EMG-elektroder til måling af muskelaktivitet i nakke(trapezius)- og skuldermuskler (deltoideus).

16-17 M책lrettet styrke...

15/02/08

14:33

Side 17

+46 8 594 828 80

15/02/08

14:34

Side 18

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

18-21 Ørerne

Ørerne kan se Vi kan lære at se med ørerne. Nyt eksperiment viser, at hjernen er overraskende fleksibel og at vores sanser ikke er så klart adskilt, som vi sædvanligvis tror.

Af Jan Skøt “Vores ydre sanseorganer er meget forskellige, men den måde hjernen bearbejder vores sansninger på, ser ud til at være omtrent den samme uanset typen af sanseindtryk.” Petra Störig, professor i eksperimentel biopsykologi. Sæt et kamera på hovedet af en person, der ikke kan se. Tag billedet fra kameraet og lav det om til et kvadrat af punkter, hvor de enkelte punkter får en lyd efter, hvor de er placeret og hvad indholdet af punktet er. Send lyden ind i ørerne på folk, der er blinde eller bare har bind for øjnene, og så kan de lære at se med lydene. Langt fra så godt, som vi kan med vores øjne, men alligevel med en forbløffende evne til at skelne forskellige objekter. Eksperimentet er foretaget af en gruppe ledet af Petra Störig, der er professor i eksperimentel biopsykologi ved universitetet i Düsseldorf. Formålet var dels at se om konverteringen af billede til lyd kunne bruges som hjælpemiddel for blinde og dels at undersøge, hvordan hjernen bearbejder synsindtryk, hvis de kommer ind ad ørerne. Se med alt muligt Der har været en lang række af forsøg på at lære mennesker at se med andre sanser end synet for eksempel ved at lave en matrix af små stave, der “printer“ et billede på ryggen eller på tungen. Der er også mere indgribende forsøg på at forbinde kameraer direkte til synsnerverne eller indoperere elektroniske nethinder i folks øjne.

Men hvis man leder efter en måde at afhjælpe synsmangel med ikke-operative indgreb, så mener Petra Störig, at hørelsen er den indlysende kandidat: “Hørelsen er i forvejen godt udstyret til at skelne fine detaljer. Det gør vi for eksempel når vi lytter til stemmer. Desuden er det en distancesans, som også har et vist begreb om rumlighed.” Selvom syn og hørelse er meget forskellige, så har de mere til fælles end de har med gruppen af nærsanser smag, lugt og følelse. Et kamera og to højttalere Ved eksperimentet anvendtes udstyr udviklet af Peter Meijer, et af medlemmerne af forskergruppen som i flere år har arbejdet på et praktisk projekt med hjælpemidler til blinde. Det er en slags stor hovedtelefon, hvor der ovenpå sidder et videokamera. Den centrale del af udstyret er software, der konverterer videobilledet til lyd. Det er et ret simpelt program, som inddeler billedet i en matrix på 64x64 felter med 16 gråtoner. Derefter generer det en lyd for hvert felt. Lyden scanner henover billedets punkter i hurtig rækkefølge, så resultatet er en to sekunder lang lydserie, der umiddelbart ligner støj. Hver lyds placering i stereoperspektivet definerer billedpunktets placering i forhold til højre og venstre. Tonehøjden giver punktets placering over horisonten, mens lydstyrken definerer lysstyrke af punktet. Så en lys prik i nederste højre hjørne giver altså en høj baslyd udelukkende i højre kanal. (Programmet findes til fri download på Internettet og kan

bruges på en Windows pc med webkamera. Se link fra Ingeniørens website, hvor der også kan høres eksempler på lydbilleder). Tre uger uden at se noget Eksperimentet varede tre uger og omfattede fire personer. To havde øjnene dækket i hele perioden, mens to andre var seende, så de bagefter kunne sammenligne lydbilledet med det visuelle billede. Denne opdeling skulle undersøge, om det visuelle indtryk hjalp med at fortolke lydbilledet fra hovedtelefonerne. I hver gruppe havde den ene person mulighed for at bruge udstyret hele tiden, mens den anden kun havde adgang til det i forsøgssituationen - det vil sige nogle få timer hver uge. Formålet med denne opdeling var at undersøge, hvilken form for træning, der var mest effektiv - kunne en massiv ustruktureret træning give væsentlige ændringer? De “så” temmelig godt Forsøgspersonerne viste sig at kunne tolke simple geometriske figurer alene ud fra forklaringen om, hvordan systemet virkede. I første forsøgsrunde lykkedes det dem i omkring tredive procent af tilfældene at beskrive figurer som trekanter og firkanter korrekt. Interessant nok blev de ikke bedre til at genkende geometriske objekter i løbet af forsøget. Komplekse objekter som billeder af en potteplante eller en handske gav forsøgspersonerne langt større problemer i starten. De fik under fem procent rigtige svar - lidt bedre end de ville kunne opnå med simpelt gætteri. I løbet af de tre uger blev de til

18-21 Ørerne

15/02/08

14:34

Side 19

F a g l i g t s t o f

Hjernen bruger synsdelen Der er flere interessante konklusioner på eksperimentet. For eksempel at hjernen tilsyneladende kan lære at behandle de fremmedartede data ved at blive udsat for en massiv strøm af dem. Forsøgspersonernes hjerner blev scannet under forsøget og det gav en interessant ekstra vinkel på dette. I løbet af forsøget brugte hjernen flere og flere af de områder i hjernebarken, der normalt domineres af synssansen. “Tidligere undersøgelser har vist, at mennesker, der er blevet tidligt blinde er i stand til at inddrage en stor del af den visuelle del af hjernebarken til brug for hørelsen. De får ofte en stærkt forbedret evne til at placere lyde rumligt. Vores forsøg antyder, at hjernen meget hurtigt begynder denne proces.” fortæller Petra Störig. Så på en måde kan man sige, at forsøgspersonerne begyndte at “se” lyden. En af de blindede personer rapporterede også mod slutningen af forsøget, at han af og til fik visuelle indtryk, når han hørte lydbillederne. Spændende men... “Nogle af resultaterne er overraskende positive, næsten utrolige. Men vi er

langt fra et brugbart værktøj. Hvis jeg var blind, ville jeg stadig foretrække at bruge en stok, hvis jeg skulle orientere mig i et rum” lyder Petra Störigs kuldslåede vurdering af eksperimentets succes som erstatning for synet. Men hun mener også, at der er rige muligheder for at ændre på både hardware og software, så det fungerer bedre. I øjeblikket er konverteringen fra billede til lyd primitiv. Scanningen fra højre til venstre virker unaturlig. Vores syn opfatter normalt et billede fra midten og ud, så måske ville en cirkulær scanning fra midten af billedet være langt mere naturlig. Lydbillederne mangler også helt essentielle dele af vores syn, for eksempel evnen til at skelne sammenhængende objekter. Bevægelse - som vores syn er rigtigt godt til at håndtere - er også praktisk umulig i lydbillederne. Men Petra Störig tror, at det kan

Sådan ser et ansigt ud, når det er blevet lagt ind i 64x64 matrix og lavet om til 64 gråtoner, altså det samme billede, som derefter bliver omkodet til lyd. Det er ikke så svært at genkende som et ansigt i denne form, men det ville nok være meget svært at genkende en person.

blive langt bedre, hvis man ændrer på konverteringen af billede til lyd ved at udnytte den store viden, man allerede har om, hvordan mennesker opfatter billeder. Jo mere computeren konverterer billedet efter synets principper, jo lettere vil det være at forstå billedet. For eksempel skærper vores syn automatisk kontraster, og hvis softwaren gjorde det samme, vil det sandsynligvis hjælpe på vores forståelse af billedet. Hvordan kan vi høre billeder? Det centrale spørgsmål er, hvordan vi overhovedet kan få noget ud af at lytte til en strøm af lyde. Selvom forsøgspersonerne havde en intellektuel forståelse af systemet, så er det næppe den, de bruger til at forstå lydene. De personer, der havde adgang til at se de visuelle billeder efter at have hørt lydene, var nemlig kun

OPTIKEREN 1 . 2008

gengæld betydeligt dygtigere - men kun de forsøgspersoner, der brugte apparaturet hver dag. Den bedste af dem nåede op på at genkende op til 30 procent af de komplekse objekter. Man skal huske på, at de informationer, der kan gemmes i et lydbillede på 64x64 punkter svarer nogenlunde til de data, der er i et s/h billede på 1x1 cm på en avisside. Det giver nogle klare begrænsninger for, hvor komplekse billeder, det er muligt at genkende.

14:34

Side 20

s t o f

15/02/08

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

18-21 Ørerne

Udstyret, som forsøgspersonerne brugte, var denne kombination af kamera og hovedtelefon. Men i princippet kan et almindeligt webkamera, en computer og et sæt hovedtelefoner bruges.

en smule bedre end dem, der ikke havde - og det var især i starten af eksperimentet. Men den person, der forbedrede sin billedforståelse mest, var ham, der var blindet hele tiden under forsøget og som havde fuld brug af udstyret. (Selvom professor Störig selvfølgelig advarer om, at forsøget havde så få testpersoner, at man ikke må drage endelige konklusioner. Individuelle forskelle mellem personerne kan have drejet resultaterne). Forsøget viser, at vores hjerne ubevidst og automatisk forsøger at bearbejde indtryk, der kommer til den - eller som Petra Störig formulerer det: “Hjernen er klog. Hvis den får et signal, som den har en chance for at forstå, vil den arbejde på at forstå det. Undervejs laver den om på sig selv og inddrager dele af hjernen, der måske ellers bruges til noget andet.” Den store sansecentral Til daglig føles vores sanser så naturlige og korrekte, at vi aldrig tænker på

Billedrækken viser udviklingen for den forsøgsperson, der fik lov at tjekke sine synsindtryk med lydbillederne og brugte udstyret hele tiden i forsøgsperioden. Øverste række viser de bileder, som vedkommende skulle gætte. Anden række kommentarer og tredje række forsøg på at tegne det hørte. Læg mærke til at vedkommende til sidst er i stand til at skelne mellem to forskellige typer af blomster.

deres verdensbillede, som en konstruktion lavet inde i vores hjerne. Men Petra Störigs forsøg demonstrerer tydeligt i hvor høj grad, det er tilfældet. Det lydbillede, som i forsøget bliver sendt til hjernen, er i den grad et unaturligt og mekanisk kunstprodukt af vores virkelighed. Alligevel formår vores hjerne at lave - primitiviteten af dette første forsøg taget i betragtning - et ret korrekt billede af verden. Det er selvfølgelig gode nyheder for alle, der har mistet en sans, fordi det tyder på, at hvis man bare kan lede en nogenlunde acceptabel datastrøm til hjernen fra et kamera, en mikrofon eller hvad som helst andet, så vil hjernen forsøge - og sandsynligvis lykkes med at danne et verdensbillede. Det åbner også spændende muligheder for, at vi en gang i fremtiden kan forstå datastrømme fra vores apparater. Hvis vi har brug for at tolke dataflowet fra en sonde på Titan eller en MRI-scanner, kan vi sende det direkte ind i hjernen. Hvis vi er tilstræk-

keligt trænede, kan vi se det på en “naturlig” måde og måske opdage flere kvaliteter i det, end hvis vi er nødt til at omsætte det til billeder på en computerskærm. Links: Præsentation af forsøget: http://www.visualprosthesis.com/sfn 2004.html Petra Störigs hjemmeside: http://www.uni-duesseldorf.de/stoerig/ Download af konverteringsprogram: http://www.seeingwithsound.com/v oice.htm Lydeksempler Fra den virkelige verden: http://www.seeingwithsound.com/v oice.htm Tegn selv lyde via Java-program: http://www.seeingwithsound.com/v oice.htm ■

18-21 Ørerne

15/02/08

14:35

Side 21

EN L L A H V E N N S V A ØK H N E B Ø K – 1 1 ET 8 V 0 R 0 2 O T S T M R L A HA M 8 . 0 6 0 1 2 – . H 5 C 1 R . A D M F O h t 6 1 THE 15th -

HOURS G N I N E P TIDER/O S ARCH G N I N 5th OF M EN B 1 Å E H T Y A SATURD ION OP

IBIT RTS/ ÅBEN/EXH ARTY D. 15. MA LØRDAG 18.00 MESSEN ER FEST/DINNER & P 10.00 - 2.30 MIDDAG & RCH 19.30 - 0 th OF MA EN 6 1 E H T Y N OP UNDA . MARTS/S ER ÅBEN/EXHIBITIO 6 1 . D G A . SØND MESSEN dgangen 0 n i 3 . d 6 e 1 v s 0 e 10.0 gistrer g man ree vores website. o , n e s s e i tjekk g til m tis adgannformation bedes a r oor. g r e r e i D r at the d e t s i g e For hotel r u age. nd yo n is free a ok at our home-p o i t i b i h x e o l ase to the Entrance tel information ple o For h

N O I T A M R K INFO D . N Y S E M M O R D @ INFO ROMMESYN.DK WWW.D

15/02/08

14:36

Side 22

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

22-25 Optikere overser..

Optikere overser behov for jobbriller Af Bjarne Hansen

Hovedpine, spændinger i nakke og skuldre er dagligdag for rigtig mange erhvervsgrupper, der laver krævende nærarbejde. Undersøgelser i Europa og USA viser, at over halvdelen af alle voksne inden for de seneste seks måneder har haft ondt i nakkemusklerne. Hele 70% af alle kontoransatte og andre, der arbejder indendørs i Europa, lider af stivhed og nakkesmerter. Problemerne med spændinger i nakke og skuldre forstærkes, når arbejdet skal foretages over brysthøjde, og personerne er kommet op i læsebrillealderen. Fra besøg på virksomheder ved vi, at alt for mange brillebrugere ikke får anbefalet løsninger i form af specielle briller til arbejdsbrug hos deres optiker eller øjenlæge. Det gælder endog for medarbejdere, der arbejder ved skærmterminaler, hvor der har været lovgivning i mange år. Af

reglerne fremgår det tydeligt, at den ansatte skal have udleveret briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis en synsundersøgelse viser, at det er nødvendigt, og hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan bruges. Inden for andre erhvervsgrupper er der ikke ligeså tydelige regler om briller til specialbrug. Men overordnet i »Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø«, står der at: Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. At der ikke er de samme regler som ved skærmterminalarbejde betyder ikke, at optikerne ikke skal rådgive om den optimale løsning til arbejdsbrug. Så kan den enkelte følge rådet

Med jobglas skal hovedet ikke løftes mere en normalt ved krævende nærarbejde.

eller lade være. Med den megen fokus på helbred og sygefravær er det måske kun uvidenhed om sammenhæng mellem syn og hovedpine, spændinger i nakke og skuldre, og at der ikke er analoge regler for alt andet krævende nærarbejde over brysthøjde. Optikeren har en central person i rådgivning og vejledning omkring arbejde og syn. Det er optikeren, der har kunden i prøverummet, og det er optikeren, der skal foretage en grundig afdækning af synsbehovet for den enkelte kunde i forbindelse med en synsundersøgelse. Netop fordi vi i Dansk ErhvervsOptik har erfaring for, at specialbriller er et overset område inden for mange faggrupper, har vi lavet et pilotforsøg på en virksomhed, der har stor fokus på kvalitetssikring og arbejdsmiljø. Oplæg til undersøgelsen Dansk ErhvervsOptik har stillet jobbriller til rådighed for udvalgte medarbejdere på virksomheden V & S Destillers i Svendborg. Virksomheden, der er en del af V & S Danmark, tapper vin og spiritus på flasker. Deltagerne i projektet skulle, forinden de fik udleveret den nye jobbrille, udfylde et spørgeskema om tilfredshed med egen brille. Efter at have anvendt jobbrillen et par måneder, skulle deltagerne udfylde et tilsvarendes skema om tilfredshed med jobbrillen. Målgruppen er personer over 45 år, der i forvejen har velfungerende flerstyrkeglas med glidende overgang til privat brug, og som har synskrævende nærarbejde over skulderhøjde. V & S Destillers stiller i forvejen sikkerhedsbriller til rådighed for mange af de ansatte, men da disse har samme type glas som privatbrillen, anvender vi optikerbegrebet ”privatbrille” om begge typer.

22-25 Optikere overser..

15/02/08

14:36

Side 23

Fødselsdato og år: F a g l i g t

Spørgeskema om private flerstyrkebriller (glidende overgang) Sådan udfylder du spørgeskemaet Nedenfor er en række spørgsmål, der omhandler din brug af private flerstyrkebriller i dit arbejde. For at give et præcist billede af din tilfredshed med brillerne, er det vigtigt, at du svarer ærligt på spørgsmålene. Kun dine egne synspunkter og vurderinger er vigtige.

s t o f

Hvert spørgsmål har 6 svarmuligheder alt efter hvor tilfreds du er. Svarmulighederne er: 1= Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Lidt utilfreds, 4 = Lidt tilfreds, 5 = Tilfreds, 6 = Meget tilfreds Meget utilfreds 1

Privat brille

Arbejdsfunktionerne hos deltagerne i undersøgelsen er meget forskellige. Nogle passer en produktlinje, hvor der er skærme og betjeningsknapper i ca. 1,80 meters højde. Andre beskæftiger sig med forskellige former for opsyn og vedligeholdelse af produktlinjer i alle højder. Fælles for alle er, at de har synskrævende nærarbejde over skulderhøjde. Glassene er af typen progressive erhvervsglas til rådighed for en nærmere udvalgt gruppe med synskrævende nærarbejde over skulderhøjde, som i forvejen har velfungerende progressive flerstyrkebriller til privatbrug. Sikkerhedsrepræsentanten udvalgte 16 personer til at deltage i projektet, og optikeren blev vist rundt for at se virksomheden, og udvalgte medarbejdere fortalte om de synskrævende arbejdsprocesser. Synsundersøgelsen på virksomheden Synsprøve og valg af stel samt glas blev foretaget i en brillebus, der til lejligheden var opstillet på virksomheden. De valgte jobglas er af typen progressive erhvervsglas med en overkorrektion på afstand og med skarpt syn ud til ca. 4 meter. Brillerne blev udleveret på virksomheden. Resultat af undersøgelsen Alle 16 deltagere i projektet har evalueret jobbrillen. 12 personer foretrækker jobbrillen frem for privatbrillen til arbejdsbrug. Af disse bruger de 8 personer brillen i hele arbejdstiden. En vælger privatbrillen, når hun skal gå over store afstande. 2 vælger privatbrillen i forbindelse med møder i virksomheden. En tager brillen af ved syn over længere

Utilfreds 2

Lidt utilfreds 3

Lidt tilfreds 4

Tilfreds 5

Hvor tilfreds er du med din private brille til nærarbejde under skulderhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til nærarbejde i hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til nærarbejde over hovedhøjde?

Meget tilfreds 6

Hvor tilfreds er du med din private brille til at se ud i lokalet?

Hvor tilfreds er du generelt med din private brille til arbejdsbrug?

Supplerende spørgsmål

Privat brille

Nej

X X

Har du indenfor den sidste måned haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din private flerstyrkebrille?

Eksempel på udfyldelse af skema, hvor privatbrillen er velfungerende til arbejdet. Navn: Fødselsdato og år:

Spørgeskema om arbejds-flerstyrkebriller (glidende overgang) Sådan udfylder du spørgeskemaet Nedenfor er en række spørgsmål, der omhandler din brug af arbejds-flerstyrke briller i dit arbejde. For at give et præcist billede af din tilfredshed med brillerne er det vigtigt, at du svarer ærligt på spørgsmålene. Kun dine egne synspunkter og vurderinger er vigtige. Hvert spørgsmål har 6 svarmuligheder alt efter hvor tilfreds du er. Svarmulighederne er: 1= Meget utilfreds, 2= Utilfreds, 3= Lidt utilfreds, 4= Lidt tilfreds, 5= Tilfreds, 6= Meget tilfreds Meget utilfreds 1

Arbejdsbrille

Utilfreds 2

Lidt utilfreds 3

Lidt tilfreds 4

Tilfreds 5

Meget tilfreds 6

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til nærarbejde under skulderhøjde?

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til nærarbejde i hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til nærarbejde over hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til at se ud i lokalet?

Hvor tilfreds er du generelt med arbejdsbrillen til arbejdsbrug?

Supplerende spørgsmål

Arbejdsbrille

Nej

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken tilbage for at se til nærarbejde i hovedhøjde?

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken unormalt meget tilbage for at se til nærarbejde over hovedhøjde?

Har du haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din nye arbejdsbrille?

Afsluttende spørgsmål Hvilken brille foretrækker du at benytte, når du arbejder? (Sæt kun ét kryds) __ Din private flerstyrkebrille

Din arbejds-flerstyrkebrille

__ Ved ikke

Uddyb gerne dit svar:_____________________________________________________________________

Eksempel på udfyldelse af skema hvor jobbrillen er den foretrukne brille til arbejdet.

OPTIKEREN 2 . 2008

Navn:

15/02/08

14:36

Side 24

Navn:

s t o f

Fødselsdato og år:

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

22-25 Optikere overser..

Hvert spørgsmål har 6 svarmuligheder alt efter hvor tilfreds du er. Svarmulighederne er: 1= Meget utilfreds, 2= Utilfreds, 3= Lidt utilfreds, 4= Lidt tilfreds, 5= Tilfreds, 6= Meget tilfreds Meget utilfreds 1

Privat brille

Utilfreds 2

Lidt utilfreds 3

Lidt tilfreds 4

Tilfreds 5

Hvor tilfreds er du med din private brille til nærarbejde under skulderhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til nærarbejde i hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til nærarbejde over hovedhøjde?

X X

Hvor tilfreds er du med din private brille til at se ud i lokalet?

Hvor tilfreds er du generelt med din private brille til arbejdsbrug?

afstande, men giver udtryk for slør, der tyder på, at brillen er overkorrigeret i plus. Af disse 12 personer har 5 oplyst at lide af nakkesmerter. Af de 5 er smerterne forsvundet hos 4 efter brug af jobbrillen. En har dog været på ferie i perioden og angiver, at det kan være årsag til, at smerterne er væk. En forbedring hos 3 ud af 5 er en markant forbedring, selv om det lille antal rummer muligheden for en statistisk tilfældighed. 4 personer har ikke anvendt jobbrillen. 3 personer arbejder steder på produktionslinjen, hvor der ikke er arbejde over skulderhøjde, og de har brug for at se skarpt ud til ca. 5 meter. En kører ”Gaffel Stabler” i en stor del af arbejdstiden. Efterrationaliseret falder alle uden for målgruppen. Der var heller ingen af disse fire, der havde klaget over nakkesmerter. Konklusion Ved evaluering af jobbrillen blev det konstateret, at de 4 personer, der ikke brugte jobbrillen, stod et sted på produktlinjen, hvor der ikke er synskrævende arbejde over skulderhøjde. Alle disse havde vurderet privatbrillen til at være ”lidt tilfreds” eller bedre på alle punkter, og ingen havde haft ondt i nakken af at udføre arbejde med privatbrillen. De 12 personer, der har arbejde over skulderhøjde, vælger at bruge arbejdsbrillen til det primære arbejde. 8 vælger at gå med arbejdsbrillen i hele arbejdstiden, selv om udsynet er begrænset til ca. 4 meter. Alle de 12 havde på spørgeskemaet om privatbrillen udfyldt mindst 2 af felterne

Meget tilfreds 6

Supplerende spørgsmål

Privat brille

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken tilbage for at se til nærarbejde i hovedhøjde? Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken unormalt meget tilbage for at se til nærarbejde over hovedhøjde? Har du indenfor den sidste måned haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din private flerstyrkebrille?

”lidt utilfreds” eller dårligere, og 5 havde angivet at have haft ondt i nakken. På baggrund af resultatet kan det konkluderes, at når deltagerne har udfyldt spørgeskemaet om privatbrillen i alle felterne mindst ”lidt tilfreds” eller bedre er privatbrillen den foretrukne på arbejdspladsen. Hvis derimod mindst 2 af felterne er udfyldt ”lidt

Nej

X X X

utilfreds” eller dårligere vil jobbrillen være den foretrukne brille til arbejdet. Det betyder, at en grundig anamnese i prøverummet giver et godt grundlag for at vurdere behovet for en arbejdsbrille. Det bør derfor være en fast rutine i forbindelse med en synsundersøgelse, at optikeren spørger grundigt ind til tilfredshed med brillen til jobbet. ■

22-25 Optikere overser..

15/02/08

14:36

Side 25

Hvordan ser du på dit job?

Hoyalux iD Workstyle Har du spurgt dine kunder: Hvordan ser du på dit arbejde – 8 timer eller mere hver dag?

iD Freeform Design TeknologiTM til arbejdsbrug

Japansk

Det er vigtigt, at dine kunder får noget velfungerende og skræddersyet – ikke mindst til arbejdsbrug. Det er jo ikke prisen, det kommer an på, når dine kunder vælger brilleglas. Nu kan du få glas til arbejdsbrug, fremstillet i Hoyas raffinerede iD FreeForm Design TeknologiTM, som giver dig et skarpt syn i alle retninger. Vælg iD WorkStyle for at få et egentligt afstandssyn og et skarpere synsfelt i bredden – i sammenligning med det gamle Hoyalux Tact. iD WorkStyle. Ergonomisk. Komfortabel. Optimal.

teknologi for øjnene

15/02/08

14:49

Side 26

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

26-29 IER Matrix

IER Matrix-studie - en guide til kombinationen af silikonehydrogellinser og linsevæsker, der fungerer i det virkelige liv Af Anita Robertson, Professional Services Manager, Norden, CIBA Vision Oversat af Aïda Sprog, CIBA Vision

IER, Institute for Eye Research i Sydney, Australien publicerede i begyndelsen af september den seneste undersøgelse af forskellige kombinationer af kontaktlinsevæsker og silikonehydrogellinser. Forskerne fulgte deltagerne i tre måneder og undersøgte 36 kombinationer af silikonehydrogellinser/linsevæsker med henblik på at finde ud af, hvor stor en grad af staining, der opstod i forbindelse med de forskellige kombinationer, og hvor alvorlig tilstanden var. Dermed kom brugerne af silikonehydrogellinser nærmere det perfekte valg.

Figure 1. Diffuse staining spread over most of the cornea. If severe, there can be linear areas of coalescent punctate staining.

Silikonehydrogellinser tegner sig for en stadig stigende markedsandel takket være deres høje iltgennemtrængelighed. Fordelene ved høje Dk/t-værdier tiltaler både de kontaktlinsetilpassere, der anbefaler døgnbrug, og dem, der i højere grad tilpasser linser til dagbrug. At stadig flere vælger dagbrug afspejles i den seneste tids forskning, der viser, at silikonehydrogellinser ikke nedsætter risikoen for mikrobiel keratitis forårsaget af brugen af linser døgnet rundt. Dele af undersøgelsen – 16 ud af 36 mulige kombinationer – blev publiceret i septemberudgaven af Contact Lens Spectrum. Fire forskellige linsetyper blev lagt under mikroskopet: Acuvue Advance og Acuvue Oasys fra Johnson & Johnson, Air OPTIX (O2Optix) fra CibaVision og PureVision fra Bausch & Lomb. De blev kombineret med fire forskellige linsevæsker: AOsept Plus, brintoverilte (Clear Care) og Solocare Aqua, polyhexametylene biguanide (PHMB), (AQuify MPS) fra CIBA Vision, OPTI-

FREE Express, polyquaternium-1, og OPTI-FREE RepleniSH, myristamidopropyl dimethylamine (Aldox) fra Alcon. Linsevæsker og silikonehydrogellinser I forbindelse med udviklingen af linseplejesystemer lægges der vægt på at opnå en balance mellem bekvemmelighed (at produkterne er nemme at bruge), brugerkomfort, mikrobiel effektivitet og uønskede virkninger af ingredienserne i linsevæsken på linser og øjne. I den senere tid er denne balance tippet over mod bekvemmelighed og komfort snarere end sikkerhed og effektivitet. Det har ført til alvorlige mangler i den antimikrobielle effektivitet. Metoder og materiale 640 erfarne og nye kontaktlinsebrugere blev inddelt i 16 grupper med ca. 40 personer i hver gruppe. Alle personerne anvendte de fire linsetyper binokulært og testede dem med de fire forskellige linsevæsker. Linserne blev

Figure 2. Peripheral staining, usually a continuous paralimbal/limbal annulus. We considered staining peripheral when the average extent of staining in the peripheral corneal zones was more than 0.5 of a unit higher than the central zone.

26-29 IER Matrix

15/02/08

14:49

Side 27

F a g l i g t s t o f

Andrasko Staining Grid versus IER Matrix-studie Resultaterne viser manglerne i det ofte publicerede Andrasko Staining Grid, hvor corneal staining undersøges, efter at kontaktlinserne har ligget i linsevæske natten over og derefter været anvendt i kun 2 timer. ”Der er publiceret en lang række artikler, der omhandler korttidstest af kontaktlinser og linsevæsker i forskellige kombinationer. De er baseret på

Figure 3. Dehydration staining, located mainly inferiorly and contributed to by partial blinking and lagophthalmos. It may also occur in the superior cornea adjacent to the upper lid margin due to an unstable tear meniscus. It generally presents in bands and is located in the midperipheral cornea.

mængden af staining efter 2 timers bæretid og efterfølgende beregning af langtidsvirkningerne. Problemet er, at disse korttidstest ikke afspejler forholdene efter længere tids brug af linserne. I forbindelse med IER Matrixundersøgelsen blev der stillet to spørgsmål: Hvordan kan kontaktlinsetilpassere skelne mellem staining forårsaget af linsevæsker og andre former for staining, der forekommer i forbindelse med brug af linser, og hvordan kan IER Matrixen hjælpe linsetilpasserne med at finde frem til den bedste kombination af linsevæsker og linser,” fortsætter Nicole. IER-undersøgelsen definerer og grupperer væskeinduceret staining med henblik på at undgå forveksling med andre former for staining. Klassificeringen er offentliggjort i artiklen i Contact Lens Spectrum og på IER’s hjemmeside: www.ier.org.au. “Der findes to helt klare væskerelaterede former for staining: Diffus punktstaining og perifer ringformet staining. Disse to former er nemme at adskille fra corneal staining forårsaget af andre

ting,” udtaler hun. Undersøgelsen viser, at hver enkelt af de forskellige kombinationer af linsevæske og silikonehydrogellinser resulterer i en unik situation i øjet. En del linsevæsker forårsager staining hos næsten alle linsebrugere, hvor andre kun resulterer i en meget ringe grad af staining. Brintoverilte giver næsten ingen staining. “SICS (Solution Induced Corneal Staining) forekommer stort set ikke, når der anvendes brintoverilte til desinfektion af silikonehydrogellinser,” siger Nicole Carnt. Undersøgelsen er finansieret af Institute for Eye Research og CIBA Vision. “Artiklen i Contact Lens Spectrum præsenterer de første 16 ud af 36 mulige kombinationer af væsker og linser, og de kommende rapporter vil indeholde nærmere oplysninger om væske-/linsekombinationer, fysiologisk respons, komfort og negative reaktioner,” siger dr. Vicki Evans, chef for kliniske undersøgelser på Institute for Eye Research. Vi er spændte på at se resultaterne af hele undersøgelsen.

Figure 4. Limbal transition pooling. Circumferentially arranged radial spokes of fluorescein pooling at the anterior edge of the limbal transition zone occurs in some patients.

OPTIKEREN 2 . 2008

anvendt som daglinser, og linsebrugerne blev kontrolleret fire gange i løbet af de tre måneder: Ved den første undersøgelse, efter to uger, efter en måned og efter tre måneder. “Væskeinduceret corneal staining (eller såkaldt SICS) i forbindelse med brug af silikonehydrogellinser varierer alt efter de forskellige linsevæsker og følger ikke samme regler som ved brug af konventionelle hydrogellinser,” siger Nicole Carnt, forsker og primus motor i undersøgelsen på det australske Institute for Eye Research i Sydney.

15/02/08

14:49

Side 28

s t o f

The IER MATRIX STUDY: CORNEAL STAINING Solution - Induced Corneal Staining per month with the combination*

PHMB

OPTI-FREE Express® POLYQUAD® and ALDOX®

OPTI-FREE RepleniSH® POLYQUAD® and ALDOX®

0.0%

0.9%

0.0%

0.0% (2W)

0.9% (2W)

2.5% (2W)

6.2%

7.1% (2W)

O2OPTIXTM

0.5%

3.2%

5.9%

6.7%

PUREVISION®

0.9%

23.2%

11.3%

14.2%**

Lens / Solution F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

26-29 IER Matrix

CLEAR CARE®

AQUIFY® MPS

H2O2 ACUVUE ADVANCETM ACUVUE® OASYSTM ®

* Percentage of patients per month showing lens care related staining in then first 3 months of lens wear 2W = 2 weekly replacement. ** In the published IER Matrix paper on Solution Induced Corneal Staring with Silicone Hydrogel lenses, the rate of SICS for the PureVision® (Bausch & Lomb, Rochester, USA), OPT-FREE® ReplenishR (Alcon Laboratories Inc., Fort Worth, USA) combination was reported as 20.9% however it should be noted that »all people wearing this combination had not completed the full three months«, was inadvertently omitted from the paper by the authors. Since submission for publication in Contact Lens Spectrum (September 2007 edition), all remaning wearers have now completed the full three months wear of the combination and the rate of SICS was 14.2%.

Table 1. IER Matrix Study data (percent of patients per month).

Andrasko Staining Grid

IER Matrix Study

Duration

2 hours

3 months

Method

Lenses and cases soaked before wear

Daily wear

Number of patients per combination

Assessment Scale and colouring of grid

Average % cornea < 10% 10-20% > 20%

% of patients per month Of overalll rate: < 10% 10-20% > 20%

Table 2. Differences between Andrasko Staining Grid and IER Matrix Study.

Undersøgelsen er en stor investering, og den giver værdifulde oplysninger til linsetilpasserne, så de kan vælge den rigtige kombination af linsevæske og linsemateriale. CEO professor Brien Holden har udtalt, at “corneal staining er det bedste værktøj til vurdering af corneaepitelets status. Det er IER’s ansvar at informere linsetilpasserne om, hvor vigtige vores forskningsobservationer er. Vi ved, at linsebrugere med SICS løber en større risiko for, at linserne føles ubekvemme og giver infiltrat, men det bekymrer os også, at der er nogen, der kobler SICS sammen med mikrobiel keratitis. Det er meget uheldigt,” tilføjer han. På baggrund af en række tidligere undersøgelser foretaget i Australien og Indien er IER af den formening, at der ikke findes noget bevis for, at der er

nogen sammenhæng mellem brugen af silikonehydrogellinser døgnet rundt og ikke-væskerelateret corneal stai-

Lens / Solution

CLEAR® CARE®

ning hos de 10 personer, der fik mikrobiel keratitis, kommenterer professor Deborah Sweeney. Sweeney er dog enig med professor Mark Willcox i, at “mikrobiel keratitis skyldes, at store mængder patogene bakterier når frem til en allerede beskadiget cornea, ofte med defekt epitel.” Der ikke noget bevis for, at SICS giver epitelskader, men muligheden skal undersøges. Professor Holden sammenfattede nogle af de nye dilemmaer inden for plejeprodukter som følger: “Linsevæsker har et hårdt job. På den ene side ønsker markedet, at de skal være nemme at bruge, men på den anden side kommer mikrobiel effektivitet og sikkerhed i første række. De problemer, vi har oplevet i den senere tid, viser, at det er dumt ikke at holde fast ved disse principper. Undersøgelsen her viser dog, at der er yderligere en dimension – øjets respons på linse-/væskekombinationer.” Holden fortsætter: “Det måske allervigtigste resultat af IER’s undersøgelse er konklusionen i artiklen i Contact Lens Spectrum: IER’s undersøgelse er en stor hjælp i valget af den rigtige kombination af linser/væske med henblik på minimering af staining, men brugen af brintoveriltesystemer ser ud til at være den eneste måde helt at undgå corneal staining ved brug af silikonehydrogellinser på. Kommentar: I undersøgelsen, der blev publiceret i CL Spectrum, var det ikke alle, der blev testet, som havde afsluttet den tre måneder lange bæretid. Det medførte et for højt tal for kombinationen OPTIFREE RepleniSH og silikonehydrogellinser. Tallet for SICS for denne kombination skal være 14,2 % og ikke 20,9 %. ■

AQuify® MPS

OPTI-FREE Express®

OPTI-FREE RepleniSH®

IER

Andrasko

IER

Andrasko

IER

Andrasko

IER

Andrasko

ACUVUE® ADVANCETM

0.0%

1.0%

0.9%

2.0%

0.0%

1.0%

0.0%

1.0%

ACUVUE® ADVANCETM

0.9%

1.0%

2.5%

3.0%

6.2%

3.0%

7.1%

5.0%

ACUVUE®

0.9%

1.0%

3.2%

3.0%

5.9%

2.0%

6.7%

5.0%

ACUVUE®

0.9%

1.0%

23.2%

21.0%

11.3%

4.0%

14.2%®

7.0%

In the published IER Matrix paper on Solution Induced Corneal Staring with Silicone Hydrogel lenses, the rate of SICS for the PureVision® (Bausch & Loomb, Rochester, USA), OPTI-FREE® Replenish® (Alcon Laboratories Inc., Forth Worth, USA) combination was reported as 20.9% however it should be noted that »all people wearing this combination had not completed the full three months«, was inadvertently omitted from the paper by the authors. Since submission for publication in Contact Lens Spectrum (September 2007 edition), all remaining wearers have now completed the full three months wear of the combination and the rate of SICS was 14.2%.

Table 3. Comparison of »findings« with Andrasko Staining Grid.

26-29 IER Matrix

15/02/08

14:49

Side 29

Nysgerrig? Besøg os på Drømmesyn 15.-16. Marts, stand nr. 16

15/02/08

14:50

Side 30

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

30-31 UV-eksponering

UV-eksponering af øjnene er s morgenen og sidst på eftermi fra forår til efterår

Af Cristina Schnider, OD, Director, Medical Affairs, Johnson & Johnson Vision Care Inc. Oversat af Viktoria Franzén, Product Manager Nordic, Johnson & Johnson Vision Care

Resultaterne af ny forskning gennemført i Japan viser, at om foråret, sommeren og efteråret er den ultraviolette (UV) eksponering, øjet udsættes for tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen cirka dobbelt så stor som i perioden fra midt på formiddagen til først på eftermiddagen, som man ellers hyppigst anser for at være perioden med størst soleksponering. Ved hjælp af en specialdesignet model til måling og registrering af mængden af UV-B-stråler, der kommer ind i øjet fra solopgang til solnedgang, konkluderede forskere på Kanazawa Medical University, at øjnene er mere udsatte for UV-eksponering på tidspunkter, hvor mange måske ikke træffer korrekte foranstaltninger for at beskytte øjnene. Resultaterne af undersøgelsen blev for nylig præsenteret på den japanske øjenlægeforenings 111. årsmøde i Osaka. ”Mens man længe har ment, at risikoen for UV-eksponering af øjnene er størst i timerne midt på dagen fra kl. 10.00 til 14.00, viser denne under-

søgelse, at i perioden fra forår til efterår, hvor dagene bliver længere, er eksponeringen faktisk størst først og sidst på dagen,” siger chefforsker, professor og bestyrelsesformand Hiroshi Sasaki, Department of Ophthalmology, Division of Sensory Organ Medicine, Kanazawa Medical University. ”Undersøgelsen viser endvidere, at der er behov for UV-beskyttelse af øjnene hele dagen,” tilføjer Cristina Schnider, O.D., Director, Medical Affairs, Johnson & Johnson Vision Care, Inc. ”På lang sigt kan solen forårsage uoprettelig skade på alle øjets strukturer og omgivende væv, som er ubeskyttet eller utilstrækkeligt beskyttet. Den mest komplette foranstaltning til UV-beskyttelse kan opnås med en kombination af UV-absorberende solbriller, en bredskygget hat og UV-blokerende kontaktlinser.” Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført på Kanazawa Medical University, der er

det eneste private medicinske universitet på Japanhav-siden, i september og november 2006. Efter at have indlejret en lille UV-sensor i øjensegmentet på en specialdesignet model blev mængden af UV-B-stråler, der kom ind i øjet, målt fra solopgang til solnedgang. Modellens synslinje blev sat 15 grader under horisontlinjen, hvilket er den normale synslinje, når et menneske går, og ansigtet fulgte solens bane fra øst til vest og blev placeret nederst på forsiden af solen hele tiden. Resultaterne blev registreret, koblet med forskellige betingelser såsom solhøjden (solens stilling i forhold til horisonten) og retningen af modellens synslinje (vinkel) eller ansigts- eller hovedform, relativt set. Den 21. september, omkring tidspunktet for efterårsjævndøgn (et af de to tidspunkter om året, hvor solen krydser ækvator, og dag og nat har næsten samme længde), blev de to højeste punkter i UV-eksponeringstesten af øjet registreret omkring kl. 9.00 og fra 14.00 til 15.00. I de fire timer fra

30-31 UV-eksponering

15/02/08

14:50

Side 31

størst om middagen

kl. 10.00 til kl. 14.00 blev der kun registreret halvt så stor en eksponering som de højeste punkter for UV-eksponering af øjet registreret om morgenen og om aftenen. Da solvinklen aftog (nærmede sig vinter), flyttede højdepunktet for UVeksponering af øjnene tilbage til omkring middag. Den 21. november forekom et af de højeste eksponeringspunkter omkring middag ved samme forhold som den foregående test. UV-beskyttelse er lige så vigtig om vinteren, advarer dr. Schnider. UVstrålingen er generelt lavere i vintermånederne, men til gengæld kan sneens refleksion fordoble en persons samlede eksponering. UV-beskyttelse – hvorfor solbriller alene ikke er nok Ultraviolette stråler når ikke kun øjnene fra himlen, men også når de reflekteres fra overflader som vand, sand og vejbelægning. Mens de fleste solbriller kan medvirke til at blokere for UV-stråler gennem linserne, forhin-

drer de fleste steldesigns ikke de ufiltrerede stråler i at nå øjnene fra siderne, overkanten og/eller underkanten af brillerne. ”Derfor blokerer nogle solbriller kun 50 procent af alle UVstråler, før de når øjnene,” forklarer dr. Schnider. På samme måde giver hatte med skygger ikke nogen beskyttelse mod UV-stråler, der reflekteres fra overflader som vejbelægning, sand eller vand. Ekstra beskyttelse for kontaktlinsebrugere UV-blokerende kontaktlinser giver en beskyttelse mod de direkte og reflekterede stråler, der passerer gennem hornhinden og ind i øjet, og ikke blokeres af solbriller eller hatte. ”Det giver kontaktlinsebrugere en vigtig ekstra beskyttelse,” siger dr. Schnider. Men ikke alle kontaktlinser giver UV-beskyttelse og af dem, der gør, er det ikke alle, der har det samme absorptionsniveau. Blandt kontaktlinsemærkerne er det kun ACUVUE® ADVANCETM, ACUVUE® ADVANCETM

for ASTIGMATISM og ACUVUE® OASYSTM, der har den amerikanske optikerforenings udvalg for øjenstandarders godkendelsessegl for UV-absorberende kontaktlinser. Linserne er de eneste, der giver det højest tilgængelige beskyttelsesniveau for UV-blokering, idet de blokerer mere end 90 procent af de UVA-stråler og 99 procent af de UVB-stråler, der når linsen. I gennemsnit blokerer kontaktlinser uden UV-blokering cirka 10 % af UVA-strålerne og 30 % af UV-B-strålerne. Selvom UV-blokerende kontaktlinser giver en vigtig ekstra beskyttelse for brugerne, må de ikke ses som en enkeltstående løsning. ”Kontaktlinser skal altid bruges i kombination med UV-blokerende solbriller af høj kvalitet og en bredskygget hat,” siger dr. Schnider. Undersøgelsen blev sponseret af Johnson & Johnson K.K. Vision Care Company (Tokyo). ■

15/02/08

14:51

Side 32

s t o f

Læring i organisationen

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

32-33

Læring i organisationen - hvem har ansvaret Af Jan Blume HR & Personaleudviklingschef, Scanjob

Vi skal ikke ”bare” på kursus Kursus og uddannelse skal ikke betragtes som et frynsegode – virksomheden skal have noget for pengene. Virksomheden strategier skal passe til den eller de investeringer, som virksomheden har analyseret sig frem til skal være vejen frem for hele organisationen. Uddannelsens og kursus formål Det er her vigtigt, at det lærte matcher virksomhedens mål. Uddannelse skal ikke være for den enkeltes skyld, men for hele organisationen. Hele læringsprocessen skal blive en del af kulturen. Det skal give mening for den enkelte i samarbejde med andre i virksomheden. Først når et kursus eller uddannelses er afsluttet, begynder læringen for alvor. Det gælder både for eksterne og interne kurser og uddannelser i virksomheden. Vi skal ikke, bare på kursus. Det, leder og medarbejdere lærer, skal omsættes til bundlineeffekt. Ledelsen skal stille krav til, hvad organisationen skal bruge, og hvad den enkelte kursist skal have med hjem. Ellers bliver et kursus alt for dyrt - og hvad være er, det giver ingen nytteværdi i virksomheden, og organisationen taber ressourcer. Paratviden og læring Kun den mindst vigtige del af vores læring drejer sig om paratviden.

Læring er en uendelig og stadigt gentagende proces, der består i indbygning af nye erfaringer i de allerede eksisterende erfaringer (tilegnelser), såvel som ombygning af hele eller dele af den samlede erfaringsstruktur, alt efter hvilke nye situationer den pågældende indgår i og skal forholde sig aktivt til. Derfor må personlig udvikling og læring forstås som nøje forbundne. Kvaliteten i effekten For at sikre effekten, er det vigtig at tage fat i processen før og efter kursus og uddannelse. Hvordan bliver læring forankret hos den enkelte i dagligdagen og i organisation efter endt kursus, uddannelse eller personlig udvikling? Denne proces er det centrale i

fremtidens læring – vi kalder det meningsfyldt læring i virksomheden. Hvem har ansvaret Virksomheder og organisationer har i de sidst rigtige mange år investeret mange ressourcer i HR, og nu vil vi gerne se resultater. HR`s krydstogt cruise er nu forbi, det er tid til resultater. I en tid, hvor der er lavet talrige rapporter baseret på videnskabelige metoder og skriverier om best practice må virksomheden og hele organisationen tage ansvaret for, at der er et udbytte af den erhvervede viden, der modsvarer den investerede tid og økonomi, så resultatet kan ses på bundlinjen. ■

Fakta om Scanjob Scanjob tilbyder sine ydelser gennem personlig konsulentvirke, workshop, foredrag, kurser, kursus- og læringsplanlægning, hvor kunderne tilbydes spændende og gode oplevelser for en optimal brug af bevidste muligheder inden for HR området. Scanjob er en HR virksomhed med et landsdækkende netværk af HR konsulenter, med flere års erfaring med formidling og læring samt indlæring af personlige styrker og egenskaber, som skal passe til et nyt job, efteruddannelse – netværksrelationer, der skaber nye åbninger og muligheder for personlig vækst og organisationsudvikling. Scanjob har fokus på dialog gennem værdsættende samtale, lyst, glæde, mod, værdier og nærvær i lærings relationer mellem mennesker. www.scanjob.dk

32-33

Læring i organisationen

15/02/08

14:51

Side 33

1. Smører øjnene om morgenen

2. Genfugter hele dagen

3. Holder øjnene friske til sidst på dagen

Følelsen af nye linser hele dagen1

Friske øjne 14.000 gange om dagen

I november 2007 lancerede vi verdens første linse med tredobbelt virkende fugteffekt. Denne fugteffekt aktiveres 14.000 gange om dagen, hver gang man blinker, hvilket bidrager til, at dine kunder oplever en enestående komfort hele dagen. DAILIES® AquaComfort Plus™ - frisk og

VERD EN N Y HE S D!

komfortabel ved hvert blink. DAILIES® AquaComfort Plus™ lanceres som et supplement til de nuværende Focus DAILIES®, som et førsteklassesprodukt til dine mest krævende kunder. Kontakt din lokale CIBA Vision-repræsentant, hvis du ønsker flere oplysninger. Nye DAILIES® AquaComfort Plus™

Blink så forstår du 1. Ciba Vision. Data på fil 2007. 2. Ciba Vision. Data på fil 2007.

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

34-35 Optikeren i Norge

15/02/08

14:52

Side 34

OPTIKEREN i Norge bliver videnskabeligt tidsskrift Det norske fagblad er godkendt som videnskabeligt tidsskrift og dermed har nordiske optikere mulighed for at skrive artikler på modersmålet og opnå international anerkendelse.

Af Bjarne Hansen Fra i år kan det norske Optikeren trykke videnskabelige artikler, der er bedømt af anerkendte kolleger (refereed) og dermed give dokumentation for forfatterens kompetence. Nordiske optikere, der beskæftiger sig med forskning, eller som af andre årsager ønsker at samle akademiske point for at dokumentere sin kompetence, har længe savnet et tidsskrift til at trykke artikler på modersmålet. Indtil nu har britiske og amerikanske tidsskrifter været det eneste alternativ. Navnet på det nye tidsskrift bliver ”Synsvitenskab”, og det bliver placeret som et indlæg, midt i det norske Optikeren. Indlægget bliver lige til at tage ud, så læseren kan gemme dem særskilt. Synsvitenskap vil optage artikler, der omhandler grunlæggende synsvidenskab samt klinisk arbejde

inden for optometri. Både optikere og andre er velkomne til at indsende artikler.

Synsvitens kap Skandinav

isk tidsskri ft

for op

tometri og ian journal synsforsk of optom etry and ning visual scie nce

Scandinav

Ekstern vurdering For at videnskabelige artikler kan få point stilles der strenge formkrav. Der er derfor udarbejdet rutiner som lever op til de internationale kriterier for at trykke videnskabelige artikler. En objektiv, uafhængig og kritisk vurdering af kollega er væsentlig. Optikeren har i hovedtræk valgt at følge sammme retningslinjer som det britiske optometriske tidsskrift Ophthalmic and Physiological Optics (OPO). De kan læses på Optikerens hjemmeside,

Synsviten

skap under lupen ■ Her pres enteres fors kningsarbei tilfredsstiller der som kriteriene for trykking ■ Researc skapelige h papers av vitenartikler, utar presented beidet av of our jour nal Committ in this part International fulfill ee of Med the crite ical Journal printing of (ICMJE). ria for the s Editors scientific ”Uniform articles mad requirements Internationa nuscripts e by the submitted l Committ for maee of Med to biomedic Editors (ICM writing and ical Journal al journals JE). ”Un editing for s : iform requ for manuscr biomedic tion” kan al publicairements ipts submitt leses på http://www. journals: ed to biom Utdrag av icmje.org/. writing and kriteriene edical kan leses edit dica www.optikern ing for biom l publicat på norsk ion” can e.no/optikere epå be read www.icm uavhengig n. En obje je.org/. Unb at http:// og kritisk ktiv, vurdering iased, inde critical asse fagfelle, er foretatt av pendent, ssment thro vesentlig en for de viten ugh peer an importa arbeidene review is skapelige nt part of som pres enteres. the scientifi which are c papers presented.

http://optikeren.pdc.no. Her kan også bladets målsætning læses. Egen redaktion Synsvidenskab har egen redaktion, hvor Anneli Demberg er videnskabelig redaktør. I den videnskabelige redaktionskomité sidder forskere med doktorgrad fra hvert af de nordiske landene. Når artiklerne kommer ind, vil der blive taget kontakt til fagpersoner inden for de fagområder artiklerne handler om. Skandinavisk sprog I Optikerens Synsvidenskab kan der trykkes artikler norsk, svensk, dansk eller på engelsk.

Anneli Demberg

Indsend artikler Videnskabelig redaktør Anneli Demberg, som er igang med at få sin egen

doktorgrad ved Glasgow Caledonian University, er spændt på, hvordan det nye tilbud bliver modtaget i Norden. ”Jeg håber at mange kan se fordelen af dette og sender artikler til os,” siger Anneli Demberg og opfordrer til, at de kontakter hende, hvis der er spørgsmål. Anneli Demberg kan kontaktes på mailadresse: a.demberg@btinternet.com. Artikler kan også sendes til samme adresse eller til inger@lewi.no mærket ”referee”. Spørsmål kan også rettes til: Inger Lewandowski, Ansvarlig redaktør Optikeren. Mailadresse: inger@lewi.no

34-35 Optikeren i Norge

15/02/08

14:52

Side 35

LACREON™-teknologi for fugtighed, der varer ved

LACREON™-teknologien er indlejret i etafilcon A-materialet, der er en fugtighedsbevarende ingrediens, som bliver i linsestrukturen1.

100 % Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen.

80 60 40

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

10 12 14 16 18 20 Tid (timer)

Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant.

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1•DAY ACUVUE® MOIST™ and 1•DAY ACUVUE® Contact Lenses. ARVO. 2006. ACUVUE®, 1•DAY ACUVUE® MOIST™ og LACREON™ er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2008

15/02/08

14:53

Side 36

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

36-37 Helbredssikring

HELBREDSSIKRING - Sygdomsbehandling uden ventetid Af Jan Borup, forsikringsmægler Alle taler om behandlingsgaranti i det danske hospitalsvæsen, men sandheden er, at der stadig er ventetid, specielt på forundersøgelse, en ventetid som en selvstændig optiker eller medarbejdere ikke kan fungere med, hvis forretningen skal køre gnidningsløst. Ventetid giver fravær i forretningen og medarbejderne får nedsat livskvalitet med smerter og usikkerhed i sygeperioden. Derfor er Helbredssikring en fordel for både forretning og medarbejdere. En dagligdags historie om en skadesituation for en optiker Optiker Ole Steen, Profil Optik Roskilde etablerede 26. september 2006 helbredssikring for ejere og medarbejdere. Fire måneder efter etablering af forsikringen, fik Ole Steen knæproblemer efter badmintonspil, med smerter, hævet knæ ved belastning og problemer med at ligge på knæ i forbindelse med arbejdet. Da knæproblemerne ikke forsvandt i løbet af en måned, kontaktede Ole Steen, Jan Borup i dahlberg assurance brokers, der fortalte om proceduren i forbindelse med en skadesituation. Første skridt var, at kontakte egen læge, der i denne situation mente, at der skulle kigges nærmere på knæet, hvorefter If Skadeforsikrings Behandlingsrådgivning blev kontaktet og fik forelagt sagen.

Behandlingsrådgiveren og Ole Steen planlagde behandlingsforløbet, og der henvistes til læge, der skulle forestå den videre undersøgelse/behandling. Den anviste læge var ikke kendt af Ole Steen, og han forespurgte om det var muligt, at få foretaget undersøgelse/ behandling af en anden læge, og det blev arrangeret, at undersøgelsen blev flyttet til Parkens Privatklinik ved dr. Uffe Jørgensen. Ventetiden på den første konsultation var tre uger, men herefter gik det hurtigt. Fredag den 29. juni blev Ole Steen undersøgt. Efter undersøgelsen blev If Skadeforsikring informeret om resultatet af undersøgelsen og fik besked fra dr. Uffe Jørgensen om hvilken behandling, der var nødvendig. Herefter skulle If Skadeforsikring tage stilling til behandlingsforslaget. Mandag den 2. juli modtog If Skadeforsikring en fax fra dr. Uffe Jørgensen med behandlings-/operationsforslag og beder om accept af denne. Ole Steen blev kontaktet af If Skadeforsikring tirsdag den 3. juli kl. 10.00, med accept af behandlings-/operationsforslaget og kl. 11.00 blev Ole Steen opereret. Ved operationen blev der fjernet gammelt bruskvæv og noget af menisken. Den 4. juli kunne Ole Steen støtte på benene uden krykker og var tilbage på arbejdet i fuldt omfang efter tre uger. Ole Steen kunne spille badminton igen midt i august uden smerter.

Ole Steen

Danmarks Optikerforenings samarbejde med dahlberg assurance brokers og If Skadeforsikring har fungeret i næsten to år med mange tilfredse medlemmer, derfor er det en god idé at indtræde i foreningens forsikringsgruppeordninger.

Yderligere oplysninger hos forsikringsmægler Jan Borup, telefon 33 7044 90, mail: jb@dahlberg.dk

dahlberg assurance brokers er Danmmarks Optikerforenings trediestørste rådgiver i forsikringsspørgsmål og Danmarks tredjestørste forsikringsmæglerselskab med 106 ansatte og kontorer i Århus, Esbjerg, Odense og København.

■

BARITO annonce.ai 36-37 Helbredssikring

14-02-2008 15/02/08 23:24:37 14:53

Side 37

Modeverdens antikke skævhed, rå elegance og stilbevidste træk lanceres i en ny fuld RX kollektion fra BARITO. Med udspring i vores mantra "Defining Personality" har vi skabt en kollektion af optiske stel til den klassiske, trendsættende og modebevidste. Kollektionen er det danske modefirmas første RX kollektion, som indeholder modeller i stainless steel, mazzuchelli acetat, håndpoleret aluminium og et par garniture stel. Der er lagt vægt på de unikke detaljer i kollektionen med 85 SKU der præsenteres her i foråret. I takt med at vores forretningsgrundlag og kerneområde udvides søger vi salgspersonale med erfaring, særligt fra den optiske branche, til at varetage introduktionen i Skandinavien. Der er tale om en spændende og selvstændig stilling med rejseaktivitet i hele norden og derfor en stor mulighed for, at tilrettelægge og præge din egen hverdag. Fagligt er der lagt op til mange nye udfordringer som bakkes op af en attraktiv garantiløn + provision. Læs detaljerne om jobbet på www.barito.dk.

DEFINING PERSONALITY

BARITO Vesterbrogade 63 1620 København V. Tlf.: 33 25 80 30 www.barito.dk

14:55

Side 38

s t o f

15/02/08

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2008

38-39 Ecoo

Newsletter Foreword from the ECOO President The CLEER Project ECOO is planning to participate in the so called CLEER Project (Contact Lens European Evidence Reporting), the brainchild of the European Contact Lens Forum. The purpose of the project is to collect evidence on the sales of contact lenses (including cosmetic and plano lenses) with a view to assessing the number of any adverse incidents relating to lenses. This evidence will support the European Contact Lens Forum in its discussion with European and national authorities

about the regulation of the sale of contact lenses. Selected ophthalmologists, optometrists and opticians will be asked to record electronically the experience of their patients in the wearing of contact lenses. The data will be captured and processed by a website to be hosted by the Forum. The members of the European Contact Lens Forum are the European Contact Lens Society of Ophthalmology (ECLSO), ECOO, the European Federation of the Contact Lens Industry (EFCLIN), the European Federa-

tion of National Associations and International Companies of Contact Lens and Lens Care Manufacturers (EUROMCONTACT) and the European representative of the International Association of Contact Lens Educators (IACLE). Continuing Education and Training (CET) Member organisations of ECOO are always interested in CET developments in other countries. Some information has been collected by Paul Folkesson of Sweden, Peter Coe of the UK and other delegates. Please would you continue to send news about CET to ECOO, so that we

A new MSc program in Jena A new program was developed at the University of Applied Sciences (TFH) Jena - Master of Optometrie/Vision Science (MSc.). It will start in the summer semester of 2008 and charges a very low tuition fee of only 180 per semester. Jena has a long tradition of optometric education, the school was established in close cooperation with the Carl Zeiss Stiftung in 1917. The worldâ&#x20AC;&#x2122;s first university program in optometry was established in 1927 at the Jena school. The school attracted students from all parts of the world, many of the early leaders of international optometry received their education during the 1920s and 1930s in Jena. The new master program is another example of the fast developments that take place at the moment in German optometry. Congratulations!!

38-39 Ecoo

15/02/08

14:55

Side 39

F a g l i g t s t o f

Freiburg Declaration The optometric profession continues to expand its scope of practice, driving in particular towards the use of diagnostic drugs in some countries. Although the use of diagnostic drugs by optometrists remains permitted in only a handful of countries, representatives from Germany, Austria and

Switzerland recently agreed that the prescribing of diagnostic drugs (among other things) was the way forward for the profession in order to meet the clinical needs of their patients. Meeting in Freiburg, the representatives issued a declaration on the future of the profession. The text of the so called Freiburg Declaration will be published soon on ECOO’s website in German and in English. Recognition of ECOO Diploma The General Optical Council, the regu-

latory body in the United Kingdom, has confirmed that it continues to recognise the ECOO European Diploma in Optometry as a qualification which partially meets the requirements for registration to practise as an optometrist in the UK. Full recognition will depend on the portfolio of clinical experience, which all candidates for the Diploma will have to complete to a satisfactory standard in order to be awarded the Diploma (in addition to passing the written and practical exams of the Diploma). ■

Brendel - Nu også til mænd - Se dem på Drømmesyn - Eschenbach Optik.

OPTIKEREN 2 . 2008

can publish an updated overview of CET throughout Europe. The Education Committee of ECOO will continue to supervise this work.

OPTIKEREN 2 . 2008

P r o d u k t n y t

40-45 Produkt- Branchenyt

15/02/08

14:57

Side 40

Produktnyt Zeiss GT2 3D – et nyt progressivt brilleglas Zeiss introducerer et nyt epokegørende progressivt glas, Zeiss GT2 3D, der giver en bedre tredimensional opfattelse. For at danne et tredimensionalt billede, bruger hjernen synsindtrykkene fra begge øjne. Kun det perfekte samspil og den perfekte synkronisering mellem øjnene sikrer et optimalt tredimensionalt syn og giver den bedste rumopfattelse. Rumopfattelsen sikrer både dybde, størrelsesog afstandsbedømmelse, hvilket er med til at give en større præcision til hele synsoplevelsen. Når verden opleves gennem et progressivt brilleglas er synsoplevelsen afhængig af, at der er en ideel korridor fra afstandsdelen og ned gennem brilleglassets optiske zoner. Ultrafint variabelt inset Allerede i 1983 introducerede Carl Zeiss Vision det variable inset i progressive brilleglas. I dag er optimeringsalgoritmen til det variable inset blevet yderligere forbedret og integreret i optimeringen af det nye glas. Freeform-teknologien gør det i dag muligt at kontrollere inset’et i Zeiss GT2 3D-glassene ned til en nøjagtighed på mindre end 0,1 mm. Det betyder, at 3D zonerne i mellemog nærområdet er balanceret på ideel vis.

Resultatet er en perfekt overgang og et meget bredt nærområde, som gør læsning komfortabelt for brillebrugeren. Den progressive overflade i GT2 3D er designet individuelt for begge øjne ved at overfladen er delt op i mere end 40.000 punkter, og med ZEISS Optical Optimisation Management bliver det muligt at placere 3D zonerne ideelt for hver enkelt brillebruger. Det betyder, at øjnene altid følger centrum af 3D zonerne. Brillebrugeren vil føle mere ro og større sikkerhed i alle synsområder i glasset, og undgår således uhensigtsmæssig astigmatisme eller prismatisk effekt og aberrationer. Leveres i to progressionslængder GT2 3D har en med minimum tilpasningshøjde på 18 mm. Samtid fås en Short-udgave, der kan nøjes med en tilpasningshøjde på 14 mm. Begge udgaver leveres i letvægt 1.5, 1.6, og 1.67. Alle materialer kan leveres i farveskiftende.

GT2 3D giver op til 40% større binokulære zoner med skarpt syn sammenlignet med traditionelle progressive glas. Derfor oplever brugeren dette som en naturlig rumopfattelse. Det viste eksempel er i styrkerne: +3, 0 sf, -1,5 cyl, akse 1350. Add. 2,0

40-45 Produkt- Branchenyt

15/02/08

14:57

Side 41

B r a n c h e t n y t

SILMO 2008 ændrer datoer Silmo stræber altid efter gå foran i optik-sektoren; også når det drejer sig om at efterkomme ønsker fra besøgende og udstillere. Derfor ændres messen til at begynde torsdag og slutte søndag i stedet for som nu, hvor messen løber fra fredag til mandag.

Notér derfor allerede i kalenderen, at Paris og Silmo er mødestedet for optikbranchen i perioden torsdag, den 30. oktober til søndag den 2. november 2008. – Silmo glæder til at tage imod de besøgende.

Högskolan i Kalmar har ca 800 anställda och ca 9 500 studenter. Högskolan bedriver utbildning och forskning inom naturvetenskap, teknik, sjöfart, humaniora, samhällsvetenskap, ekonomi, omvårdnad, socialt arbete, media samt lärarutbildning. Högskolan i Kalmar har universitetsstatus inom vetenskapsområde naturvetenskap.

Forskarstuderande i biomedicinsk vetenskap inriktning optometri Den Naturvetenskapliga Institutionen tillhör fakulteten för naturvetenskap och teknik. Vid institutionen bedrivs forskning inom 11 forskarutbildningsämnen, inklusive biomedicinsk vetenskap. Nu söker institutionen en forskarstuderande i biomedicinsk vetenskap med inriktning optometri, finansierad under fyra år med fakultetsmedel och start till hösten 2008. Vi söker främst en person med optikerexamen eller annat relaterat ämne. Forskningsprojektet är avsett att leda fram till en doktorsexamen och kommer att genomföras inom forskningsprogrammet Vision Enabling som fokuserar på metoder för att bättre hjälpa synskadade att använda sin kvarvarande syn. Forskningen syftar till att utveckla; bättre metoder för att studera ögats optik, optiska och synpedagogiska hjälpmedel för bättre synfunktion, samt bättre metoder för mätning av synfunktionen. Samarbete med andra forskargrupper finns etablerat och laboratoriet har nyligen fått tillgång till ny avancerad utrustning. Behörighetskrav för antagning till forskarstudier återfinns i Högskoleförordningen 7 kap samt på www.hik.se/forskning. Ytterligare upplysningar lämnas av universitetslektor/leg. optiker Jörgen Gustafsson, tel +46 480 44 63 98 (jorgen.o.gustafsson@hik.se), avdelningschef Britt-Inger Marklund, tel +46 480 44 6754 (britt-inger.marklund@hik.se) eller personalhandläggare Leif Eriksson, tel +46 480 44 60 28 (leif.eriksson@hik.se). Fackliga företrädare nås via växeln, tel 0480-44 60 00. Välkommen med Din ansökan ställd till Registrator, Högskolan i Kalmar, 391 82 Kalmar, senast den 15 april 2008. Märk Din ansökan med diarienummer 2.2-38/08. Ansökan skall innehålla en kortfattad beskrivning av dig själv, styrkt meritförteckning samt uppgifter om två referenspersoner, inkluderande namn, e-postadress och postadress.

www.hik.se

OPTIKEREN 2 . 2008

Branchenyt

OPTIKEREN 2 . 2008

P r o d u k t n y t

40-45 Produkt- Branchenyt

15/02/08

14:57

Side 42

Produkt- og branchenyt Ready2read

Mido 2008

Lorgnetten fra Eschenbach fås nu i et nyt og trendy design. Det er en robust, lille og handy lup, der er nem at have med i lommen eller tasken.

Det nye messecenter Rho-Pero i Milano er igen klar til at åbne dørene for hele den optiske industri. I dagene 9. til 12. maj 2008 er Mido klar med en ny udstilling i international topklasse. Mido er verdens største udstilling i branchen, og de nye lokaler er en stor succes. Messen er trods sin størrelse overskuelig og let at finde rundt på. Mido byder på alt, hvad der findes i branchen og er stedet, hvor der kan erfaringsudveksles og skabes kontakter. Samtidig er der mulighed for at drøfte de forskellige trends og markedstiltag på tværs af grænser. www.mido.com

Den leveres med ornament til damer og mat sort til herre i henholdsvis +1,5 og +2,5 dpt.

CIBA Vision lancerer ny linse med fugtgivende effekt Den nye linse, Dailies® AquaComfort Plus™ har en tredobbeltvirkende fugtgivende effekt, der giver endnu bedre komfort hele dagen. Linsen smører, fugter og frisker linserne op, hver gang der blinkes. Den nye, patenterede linse har tre separate fugtgivende stoffer, der virker sammen – et smørende stof, HPMC (hydroxypropyl methylcellulosa), der sikrer god komfort ved isætningen, et vandbindende stof, PEG (polyethylene glycol), der genfugter linsen i dagens løb, og et blinkaktiveret fugtgivende stof, PVA (polyvinylalkohol), der sikrer god komfort selv mod slutningen af dagen. Ifølge Ross Grant, Head of Professional Affairs for CIBA Vision i Europa, Mellemøsten og Afrika viser undersøgelser, at det mest al-

mindelige problem, som linsebrugere klager over, er dårlig komfort, og at hele 47 procent holder op med at bruge linser som følge heraf. Der kræves ingen gentilpasning af linsebrugere, der skifter fra Focus DAILIES All Day Comfort til DAILIES AquaComfort Plus. Med DAILIES AquaComfort Plus har kontaktlinsetilpassere fået mulighed for at få endnu mere tilfredse og loyale kunder. DAILIES AquaComfort Plus er er ideel til linsebrugere med store krav til komfort. Det gælder både dem, der har prøvet linser tidligere og ved nytilpasninger. Linserne er særlig velegnet til personer, der arbejder i krævende miljøer, f.eks. ved en computer og/eller i lokaler med aircondition.

40-45 Produkt- Branchenyt

15/02/08

14:57

Side 43

B r a n c h e t n y t

Branchepraktik i uge 10 Lær en ny optometriststuderende at kende! give forretningen et første indtryk af den nye uddannelse gennem den studerende. Kære optiker. De studerende på TEC er godt i vej med deres nye uddannelse: Professionsbachelor i optometri. Teori- og klinikundervisningen er i fuld sving. De studerende – der begyndte i september 2007 - er omkring uge 10 i år ved at være fagligt på niveau, hvad der svarer til midtvejs i første skoleperiode i den gamle erhvervsuddannelse. Optometristafdelingen på TEC mener, at tiden er kommet til, at de studerende nu ’snuser’ til den daglige praksis i branchen. Derfor er der planlagt en såkaldt branchepraktik i uge 10, og de studerende er i fuld gang med at indgå aftaler med forretninger i branchen. I den efterfølgende foldertekst kan man læse om, hvad der forventes fra praktikstedet og, hvad de studerende fagligt kan magte på nuværende tidspunkt. TEC håber, at branchen tager godt imod de studerende. Det er dem der bliver kolleger og medarbejdere i fremtidens optikerbranche.

Indehaveren af denne folder er optometriststuderende på den såkaldte Professionsbachelor i optometri. Uddannelsen begyndte i september 2007 og afsluttes for denne studerende i febr. 2011 – efter 2 års skole, og 2 praktikperioder placeret indimellem, på hhv. 1/2 og 1 år. For at knytte den nye uddannelse og den studerende til branchen så hurtigt som muligt, har vi her på TEC indlagt en uges ’branchepraktik’ i starten af 2. semester. Branchepraktikken skal give den studerende mulighed for at få et første indtryk af optikerens professionelle dagligdag og samtidig

Branchepraktikken – som er økonomisk omkostningsfri for forretningen - afholdes i uge 10 (man. den 3.- fre. den 7. marts – incl.). Vi forestiller os, at praktikken skal blive så dagligdags som mulig, både for den studerendes oplevelse, og i høj grad også for din forretning. Lad den studerende gå så tæt ind i alle forretningens processer og arbejdsgange som muligt. Stil krav og spørg gerne ind til uddannelsen, men hav samtidig forståelse for, at den studerende er ny og samtidig pioner på en ny uddannelse. Hvis du har haft uddannelsesaftale med elever fra den gamle uddannelse, vil den studerende du nu har overfor dig, være på niveau med omkring midten af 1. skoleperiode i den gamle uddannelse. Vi håber, at branchepraktikken i uge 10 vil blive en god og lærerig oplevelse for både den studerende og i din forretning. Hvis du ønsker yderligere information om branchepraktikken i uge 10 eller uddannelsen generelt, kan vi kontaktes på nedenstående tlf.nr. og mails. God fornøjelse med den studerende! Jette Aabo inspektør jaa@tec.dk tlf. 38177350

Martin Poulsen studieleder mapo@tec.dk tlf. 28260856

Ebbe Schou Hargbøl studievejleder esh@tec.dk tlf. 25453002

Fremtidsmusik……? Måske bliver praktikugen så god en oplevelse for begge parter, at der er basis for at overveje en egentlig oplærende – og lønnet – ordinær praktik mellem dig og den studerende. Den første praktikperiode begynder 11. august 2008 og løber frem til 8. februar 2009.

OPTIKEREN 2 . 2008

Branchenyt

OPTIKEREN 2 . 2008

P r o d u k t n y t

40-45 Produkt- Branchenyt

15/02/08

14:57

Side 44

Branchenyt Drømmesyn - Nordens lækreste brillemesse Mere end 120 af de førende mærker i verden inden for trend, design og kvalitet i optikbranchen er garant for, at de besøgende får en oplevelse fuldt ud på højde med et besøg på i trendområdet i Paris og Milano. På Drømmesyn er det muligt at møde flere af de kendte designere og få en snak om tankerne bag de forskellige modeller. Det giver en god baggrund for at rådgive kunderne om de nyeste trends. Og det er hele ideen med Drømmesyn: En lille eksklusiv messe, hvor optikere og ansatte i optikbutikkerne i Danmark og Norden kan se det ypperligste, der produceres i optik-branchen. Det indbefatter også, at der er et stort udbud af glasleverandører og instrumentfirmaer, der viser og demonstrerer det teknologiske udstyr, ligesom det er muligt at besøge udbydere af EDB-programmer. Løbende weekenden igennem vil der være spændende indslag, der er med til at give den

rigtige messestemning, og samtidig er der områder, hvor der er mulighed for at hygge sig sammen med kolleger fra hele landet. Messen er et oplagt udflugtsmål for alle i butikken og for dem, der har lyst til at feste lørdag aften sammen med kollegerne er der også mulighed for det. Festen på Drømmesyn afholdes lørdag aften den 15. marts i OddFellow Palæet i Bredgade i den flotte koncertsal, der er et unikt lokale med masser af historie. Festen er traditionelt det arrangement i branchen, der samler flest kolleger. Messen finder sted i Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V i weekenden den 15. og 16. marts 2008. Åbningstiderne er lørdag kl. 10.00 - 18.00 og søndag kl. 10.00 - 16.30. Der er gratis entre, og de besøgene skal registrere sig ved indgangen. www.drommesyn.dk

Endnu ledige pladser – tilmeld dig nu

Dansk ErhvervsOptik tilbyder kurser i erhvervsoptik Se annoncen i OPTIKEREN nr. 1, 2008 eller rekvirer den hos Dansk ErhvervsOptik Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik

2-dages kursus i erhvervsoptik

Deltagerne opnår 12 kursuspoint. Kurset afholdes på:

Deltagerne opnår 32 kursuspoint Kurset afholdes som internatkursus på:

Byggecentrum, Middelfart torsdag den 3. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 Scandic Ålborg, Ålborg mandag, den 7. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 Villa Blide, Ballerup mandag den 21. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 Pris: Kr. 1.600,00 excl. moms. Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik

Byggecentrum, Middelfart fra onsdag, den 7. maj 2008 kl. 10.00 til torsdag den 8. maj 2008, kl. 16.00. Byggecentrum, Ballerup fra onsdag, den 21. maj 2008 kl. 10.00 til torsdag den 22. maj 2008, kl. 16.00. Pris: Kr. 7.000,00 excl. moms. – Indkvartering i enkeltværelse Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus. Undervisere: Fysioperapeut Pernille Andersen Belysningskonsulent Ingvar Christensen, Luxo sikkerhedsleder Middelfart Kommune Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik

Tilmelding senest mandag, den 10. marts 2008 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk

40-45 Produkt- Branchenyt

15/02/08

14:57

Side 45

B r a n c h e t n y t

Belysning for ældre På seminaret vil oplæg fra relevante eksperter sætte fokus på belysning tilpasset ældre menneskers synsbehov i hjemmet, på arbejdspladsen og i institutioner for ældre. Torsdag den 6. marts 2008 Baggrund Vores lysbehov øges dramatisk med alderen, det er dog ikke alene mængden af lys, der er afgørende, men også selve belysningens kvalitet. Seminaret sætter fokus på erfaringerne med ældrebelysning og de forhold, der bør tages hensyn til ved etablering af belysning i ældreboliger, plejehjem og på senior arbejdspladser Indhold • Lysets betydning for ældre menneskers muligheder for færden i hjemmet og i det offentlige rum, udførsel af forskellige arbejdsopgaver samt generel livskvalitet. • Øjets funktion og almindelige aldersbetonede synsforringelser. Hvad er konsekvensen, og hvilke krav sætter det til de fysiske omgivelser. • Krav, bestemmelser og generelle anbefalinger. Lysets indflydelse på de ældres døgnrytme, humør mv. • Lys som hjælpemiddel. • Principper for indretning, ved hjælp af lys og farver, og eksempler på hvorledes dette kan gøres. • Armaturproducenters og bygningsrådgiveres arbejde med ældres lysbehov. Deltagere Seminariet henvender sig til arkitekter, indretningsarkitekter, armaturproducenter, rådgivere, ergoterapeuter, synskonsulenter, plejecentre, kommuner og organisationer.

Tidspunkt Kl. 9.30 – 16.00 Sted: Byggecentrum, Ballerup Pris Pris kr. 4.200. Rabatpris for medlemmer af Lysteknisk Selskab kr. 2.700. Alle priser er ekskl. moms. Beløbet dækker undervisnings-materiale, morgenbrød, frokost, kaffe og kage. Tilmelding Tilmelding senest den 3. marts. Tilmelding sker ved udfyldelse af elektronisk tilmeldingsblanket på www.lysteknisk.dk eller på tlf. 47 17 18 00. Seminariet bliver aflyst ved mindre end 20 tilmeldte.

Foredragsholdere Carsten Edmund, overlæge dr.med., Rigshospitalet, Mette Terkelsen, Dansk Farveinstitut, Synskonsulent Per Mortensen, Martin Mejhlby, Steen Scheffler ApS, Rådgivende ingeniørfirma samt Vibeke Clausen og Astrid Espenhain, Lysteknisk Selskab,

Arrangør Lysteknisk Selskab Læs mere på Lysteknisk Selskabs hjemmeside www.lysteknisk.dk

LYSTEKNISK SELSKAB Engholmvej 19 • Postboks 28 • 3660 Stenløse Tlf. 47 17 18 00 • Fax 47 17 08 32 • e-mail: information@lysteknisk.dk

OPTIKEREN 2 . 2008

Branchenyt

OPTIKEREN 2 . 2008

K a l e n d e r e n

46-48 Gule sider og bags.

15/02/08

14:58

Side 46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

14. – 16. MARTS 2008 Kontaktlinskongressen 2008, Aronsborgs Konferenshotell, Bålsta (udenfor Stockholm) www.kontaktlinskongressen.se info@sklf.se

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

15.-16. MARTS 2008 ”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. www.drommesyn.dk 30. MARTS 2008 Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik DGI Byen i København Kl. 11.00 30. MARTS 2008 Generalforsamling i Danmarks Optikerforening DGI Byen i København Kl. 13.00 11. – 13. APRIL 2008 International Vision Expo East 2008 New York www.visionexpoeast.com 9. – 12 MAJ 2008 MIDO 2008. International messe for optik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillings kompleks www.mido.it 29.MAJ – 1.JUNI 2008 BCLABirmingham, U.K. www.bcla.org.uk 3. – 5. OKTOBER 2008 International Vision Expo West 2008 Las Vegas. www.visionexpowest.com 30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008 SILMO 2008. International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris. Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr 2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com

4. MARTS 2008 Dyslexi og hørelse Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 5. MARTS 2008 Dyslexi og hørelse Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 3. APRIL 2008 Dansk ErhvervsOptik. 1-dags kursus i erhvervsoptik Byggecentrum, Middelfart 7. APRIL 2008 Dansk ErhvervsOptik 1-dags kursus i erhvervsoptik Scandic Aalborg 15. APRIL 2008 Kontaktlinsevæsker TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 16. APRIL 2008 Kontaktlinsevæsker Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 21. APRIL 2008 Dansk ErhvervsOptik 1-dags kursus i erhvervsoptik Villa Blide, Ballerup 7. – 8. MAJ 2008 Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptik Byggecentrum, Middelfart 21. – 22. MAJ 2008 Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptik Byggecentrum, Ballerup 2. JUNI 2008 Materialelære - brillestel TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 3. JUNI 2008 Materialelære - brillestel Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 26. AUGUST 2008 Tooties TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 27. AUGUST 2008 Tooties Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

46-48 Gule sider og bags.

Side 47

t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2008) udkommer 28.04.2008. Stof til dette nummer skal være redaktionen

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

i hænde senest den 06.03.2008. Annoncer til dette nummer skal være

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 08.04.2008.

K a l e n d e r e n

o g

14:58

OPTIKEREN 2 . 2008

A d r e s s e r

15/02/08

46-48 Gule sider og bags.

15/02/08

14:58

Side 48

Produkterne som gør en forskel – både for dig og for kunden. Endeligt et farveskiftende og polariseret glas udviklet til brug i bilen. Med den nye teknologi er det muligt at kombinere den polariserende effekt, et photokromatisk lag som reagerer på synlig lys og et standard farveskiftende lag. Carl Zeiss Vision er eneforhandler af produktet i Danmark, og vi ser frem til at demonstrere de gode egenskaber for dig.

Rx glas fra Polaroid™ får du kun fra Carl Zeiss Vision Denmark A/S. Glassene leveres i hele seks forskellige farver, og giver den ultimative effekt mod blænding. Benyt Polaroid som en mulighed formersalg til dine kunder. Der er i år kommet nye modeller i vor Polaroid™ pakke. Vi tilbyder Polaroid stel, glas og indslibning til en meget fordelagtig pris.

CE SAFE Corning Glarecontrol glassortimentet tilbyder synshæmmede

I dag benyttes beskyttelsesbriller i flere erhverv og sammen-

mennesker, mulighed for at maksimere den visuelle oplevelse

hænge, end nogensinde. Vi har brug for beskyttelse mod

de har i dagligdagen. Dette resulterer i en forbedring af

gasser, kemiske væsker, gnister og slag, i industri, håndværk

brugerens livskvalitet. Kontakt os for at få mere at vide om

og laboratoriemiljøer. Dertil kommer virksomhedernes øgede

hjælpemidler, som er designet til at færdiggøre bestemmelsen

fokus på miljø og sikkerhed. Ring til os, så du også er

af recept og salg af Corning Glarecontrol.

opdateret på vort sortiment af sikkerhedsbriller.

Carl Zeiss Vision Denmark A/S Industrivej 22-24, 3550 Slangerup, Denmark Telefon 4733 5888 Fax 4738 0220