/Optikeren%202008_3

N r. 3 路 M a j 2 0 0 8 DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN

En brancheforenings svære opgave er både at være de få og de manges talerør, som eksempel kan nævnes samsynstræning, som endnu kun få beskæftiger sig med, og hvor der både skal tages hensyn til udøvernes muligheder, men samtidig ikke nedgøre de mange, som endnu ikke arbejder med dette område.

I Danmarks Optikerforening såvel som i mange andre foreninger gælder det, at dem, der møder frem eller råber højest, er dem, der kommer til at tegne foreningen.

Det kendetegner desværre situationen for mange foreninger, at det ikke altid er de mange medlemmers interesse der tilgodeses, men en lille gruppe, der ved deres tilstedeværelse sikrer at deres interesser varetages i langt højere grad end deres antal berettiger. Dette sker selvfølgelig også i Danmarks Optikerforening, selvom vi prøver at lytte til alle medlemmerne, men for ofte er det måske ikke det tavse flertals ønsker, der helt kommer frem. Man kunne fristes til at tro, at det tavse flertal ikke ved, hvad de ønsker og derfor accepteres de beslutninger, der træffes ud fra devisen om, at det vel egentlig er godt nok.

En stor del af Danmarks Optikerforenings medlemmer er også en del af en kæde, enten som partner i en kapitalkæde eller selvstændige i en frivillig kæde. Disse medlemmer kunne have den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at markere sig i brancheforeningen, for det gør kæden jo nok! Nu er det bare sådan, at kapitalkæden ”kun” engagerer sig med deres egne butikker, og den frivillige kæde har ingen indflydelse. Så var der måske enkelte der kunne mene at opgaverne som Danmarks Optikerforening skal løse, kan udføres af kæden. Situationen er den, at mange af de opgaver som Danmarks Optikerforening løser, er opgaver som kræver at man ikke har en kommerciel interesse. Var der måske nogle, der kunne forestille sig, at den enkelte kæde kunne gå til sundhedsstyrelsen for at få ændret autorisationen, eller ville det være troværdigt, hvis kæden gik i pressen for at fremme en sag, som ville betyde forbedret livskvalitet for forbrugeren uden, at der ville opstå mistanke om, at det var for at forbedre indtjeningen i den pågældende kæde?

Vi ved godt, at det kan være svært at bruge en weekend på noget så ”kedeligt” som en generalforsamling, hvor mange er nødt til at rejse langt! Derfor kunne en model være at afholde generalforsamlingen en hverdag og så holde nogle medlemsmøder rundt i landet, hvor I som medlemmer kunne komme og give bestyrelsen det input, der skal til for at få jeres ønsker og holdninger indpasset i bestyrelsens strategi for foreningen. Dette vil gøre det meget nemmere at sikre, at det stadig er flertallets meninger, der danner baggrunden for foreningens holdninger.

Kære medlem, kom til vores arrangementer, de er til for dig!

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen Arbejdende formand

L e d e r

Kunsten at være en brancheforening

OPTIKEREN 3 . 2008

MAJ 2008

3

I n d h o l d

NUMMER 3 · 2008

Indhold

OPTIKEREN 3 . 2008

OPTIKEREN

5

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Per Michael Larsen

STORT BEHOV FOR OPTOMETRISTER DER TILBYDER SYNSTRÆNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

Drømmesyn Læs side 18

BETYDNINGEN AF AT KOMMUNIKERE MED KUNDERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Oversat af Anita Robertson og Mona Laursen

DRØMMESYN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Bjarne Hansen

En amerikansk overdådighed Læs side 26

EN AMERIKANSK OVERDÅDIGHED . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Vibeke Spange

KONTAKTLINSER KAN BRUGES AF BØRN HELT NED TIL OTTE ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Jeffrey J. Walline

ET VIRKE SOM OPTIKER MED FOKUS PÅ SKÆRMARBEJDSPLADSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Jytte Worre-Jensen

Et virke som optiker Læs side 30 MONTERING AF PROGRESSIVE GLAS . . . . . . . . . . . . . . 36 Karsten H. Nielsen

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Montering af progressive glas Læs side 36

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

6

Stort behov for optometrister der tilbyder synstræning For et år siden åbnede Roskilde Synspleje, en af landets ganske få specialklinikker, der udelukkende beskæftiger sig med synstræning. Kunderne er fortrinsvis skolebørn med indlæringsproblemer, der ifølge eksperter er et stigende problem.

Af Claus Suk Yong Jacobsen Optometrister, der beskæftiger sig indgående med synstræning, vurderer, at op mod en fjerdedel af alle skolebørn har ”learning related visual problems”, altså problemer med visuelle færdigheder, hvilket kan føre til vanskeligheder, når de skal læse i længere tid.

Det fremgår blandt andet af en informationsfilm produceret for Irisgruppen, en dansk studiegruppe af optometrister, hvoraf de fleste beskæftiger sig med synstræning. Optometrister med erfaring i synstræning påpeger desuden, at 90 procent af alle børn med indlæringsproblemer og læsebesvær kan hjælpes med synstræning. ”Vi mærker stigende interesse og efterspørgsel fra både private familier og faggrupper, der beskæftiger sig med børn. Det egentlige behov har været der hele tiden, men det er først indenfor de sidste 8-10 år, at det rigtig er blevet erkendt herhjemme at synstræning har en markant positiv effekt på indlæringen/læsningen”, udtaler optometrist Hans Tærsbøl (OD, FCOVD), som driver en af Danmarks ganske få optometriske specialklinikker, der udelukkende beskæftiger sig med synstræning.

Henvisningerne kommer fra lærere og fysioterapeuter, der er blevet opmærksomme på virkningerne af synstræning samt fra andre optometrister i byen.

”Nu, hvor vi alene beskæftiger os med synstræning, er vore kolleger i byen glade for at henvise til os”, siger optometrist Hans Tærsbøl. Han har, som en af et dusin danske optometrister taget verdens eneste certificerende uddannelse i neurodevelopmental optometri på College of Optometrists in Vision Development, Ohio. ”De henvisninger vi får via vores kollegaer, er problemer som er blevet afdækket i løbet af deres undersøgelse, og som ikke umiddelbart kan løses med enten briller eller kontaktlinser.

Det kan dreje sig om dårlig konvergensevne, nedsat stereopsis, suppressionstendenser eller hovedpine som tidligere er blevet undersøgt uden resultat”, forklarer Hans Tærsbøl.

Henvisninger fra fysio- og ergo-terapeuter drejer sig fortrinsvis om forhold i den visuelle perception og de visuomotoriske præstationer, det vil sige den rumlige orientering, hånd/ øje koordination i forbindelse med at kaste og gribe, samt den almene koordinationsevne hvor synet indgår som den primære faktor.

Undersøgelse og træningsforløb 80 procent af klientellet i Roskilde Synspleje er i øjeblikket børn, hvor størstedelen er børn i alderen fra 7 til 12 år. En del af børnene er ikke modtagelige for undervisning i en hel skolelektion på 40-45 minutter, og de

har derfor også svært ved at koncentrere sig om hjemmearbejdet.

Når der er tale om børn gør Hans Tærsbøl og optometrist, Pernille Østberg, meget ud af at forklare på forhånd, at hjemmeøvelser udgør en væsentlig del af synstræningsprogrammet. ”Det kræver meget af familien at lave sådan et hjemmeprogram. Hvis man kan få familien med på at lave

s t o f

søgelse, der skal afdække den centrale problemstilling. En sådan undersøgelse varer ca. 1_ time. Det er nødvendigt med diverse små pauser indlagt, fordi en stor del af børnene har vanskeligheder med at bevare koncentrationen i længere perioder. ”Manglende koncentrationsevne er jo kun et symptom, og i løbet af vores undersøgelse af barnet skal vi gerne nå ind til at afdække problemet og redegøre for en løsningsmodel.

Løsningen kan også sagtens være en terapeutisk brillekorrektion, det vil sige en korrektion der har til hensigt at 'afstresse' synet i læse- indlæringssituationer”, siger Hans Tærsbøl.

Ud over den standardiserede optometriske undersøgelse indgår elementer som grov- og finmotoriske færdigheder relateret til synet (for eksempel kaste/gribe, balance, kropsholdning, læseafstand og blyantgreb ved skriv-

F a g l i g t

punkt udføres hver dag for at være effektiv. Øvelserne de første 3 mdr. vil som oftest være meget grundlæggende indenfor de enkelte områder der skal trænes. Sværhedsgraden øges efterhånden. I starten kan man ikke lægge det ind i den tid, man laver lektier, men i senere faser er dette en tidsbesparende mulighed. ”Det er væsentligt at finde stress-eller frustrationsniveauet for den enkelte. Den grænse bør ikke overskrides”, siger Hans Tærsbøl. ” Når man skal vise en øvelse, for eksempel, så prøver man at se om de kan klare den let, eller om man kan gå et niveau op.

Nogle gange kan man se, at det er for svært, og så har jeg overtrådt deres tærskel.”

Derfor bliver træningsprogrammet nøje udformet i forhold til de individuelle betingelser og ændret fra gang til gang på basis af en synsunder-

OPTIKEREN 3 . 2008

nogle øvelser, eventuelt en storebror eller en storesøster, så bliver det et familieanliggende. Børn, der er under teenage-alderen, kan man ikke forvente skal kunne tackle det selv.

Derfor vil jeg også meget gerne have, at begge forældrene er med til det første møde”, siger Hans Tærsbøl.

Forud for det første møde gennemføres et telefonisk interview med henblik på at afdække problemstillingen så tidligt som muligt og afgøre, om det er relevant at de kommer til en undersøgelse. ”Man kan som hovedregel sige at vi afviser patologiske tilstande, som kræver medicinsk eller anden terapeutisk behandling”, siger Hans Tærsbøl.

Et typisk træningsforløb strækker sig over 8-12 måneder med træningsintervaller i klinikken på 60 minutter hver 2. til 3. uge. Hjemmetræningen tager 20-30 min. og skal som udgangs-

7

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

8

ning), de tidlige reflekser (eventuel tilstedeværelse af de primitive/fødselsreflekser, som endnu ikke er integreret i motorikken) og visuel perception (opfattelse af rum/retning, visuel hukommelse, visuelt overblik).

Læsevanskeligheder er et samfundsproblem Ifølge OECD's PISA-undersøgelse fra 2000 har 17-18 procent (2000-2003) af danske unge så dårlige læsekompetencer, at de ”må forudsiges at have vanskeligheder ved at kunne anvende læsning til at tilegne sig ny viden”.

Det er denne procentdel af eleverne, der somme tider betegnes 'funktionelle analfabeter'.

Ifølge PISA-undersøgelsens konklusioner spiller familiebaggrund, klasseforhold og etnisk bagrund en stor rolle. Optometrister med baggrund i Neurodevelopmental Optometri påpeger imidlertid ofte, at der kan være en synsrelateret forklaring på det sti-

gende antal børn med indlæringsproblemer. Ændrede livsmønstre med mere motorisk passivitet i barndommen fører til mangelfuld udvikling af de neurologiske funktioner, der betinger barnets evne til at fokusere og styre sit samsyn. Samtidig stiller det moderne samfund øgede krav om koncentration og læsefærdigheder. ”Et barns udholdenhed rent læsemæssigt skal ses i forhold til klassetrinnet, og de daglige krav der dermed stilles til koncentrationsevnen. Det afhænger samtidig af hvor meget hjemmearbejde der gives af den enkelte skole”, siger Hans Tærsbøl.

Optometrister, der er på forkant med udviklingen indenfor synstræning vurderer, at mellem hver femte og hver fjerde skolebarn kan få gavn af et synstræningsforløb, uden at de af den grund er ”funktionelle analfabeter”. ”De børn vi har i træning oplever ofte markante forbedringer omkring den generelle indlæring - øget koncentration og udholdenhed og dermed højere læsehastighed, bedre forståelse og større lyst til at læse”, siger Hans Tærsbøl og fortsætter: ”Det er vanskeligt at afgøre hvor mange vi kan hjælpe, da definitionen på funktionelle analfabeter ikke er helt tydelig. Af de børn vi træner, ser vi forbedringer på mange områder udover det rent indlæringsmæssige. Det kan være deres sociale adfærd, fritidsinteresser og deres selvværd. Altså bløde værdier som er svære at måle på.”

Som optometrist med en indgående kontakt til de relevante faggrupper mener han, at behovet for synstræning er ”markant større end antaget”. ”Vi lever i en meget visuel verden, så det betyder virkelig noget, hvis du har svært ved at læse”, udtaler Hans Tærsbøl og påpeger, hvordan der i de seneste år er kommet et øget fokus på synstræning indenfor sportsverdenen og i relation til det øgede arbejde med EDB. Synstræning er både samfundet og optometristers interesse Hans Tærsbøl mener, at det i forhold til samfundets øgede udbud af visu-

elle informationer og øgede krav på arbejdsmarkedet er vigtigt at afdække og afhjælpe visuelt relaterede indlæringsproblemer så tidligt i skoleforløbet som muligt. ”Samfundsmæssigt vil befolkningen ligeledes have gavn af et optimeret syn og en dermed bedre indlæringsevne. I skolesystemet kunne det være anledningen til at udvikle et screeningsystem, som alle skal igennem før skolestart for at finde de børn, der har behov for en mere dybdegående undersøgelse”, siger Hans Tærsbøl.

Desuden forventer Hans Tærsbøl, at optometrister fremover vil se en lavere basisindtjening på produkterne briller og kontaktlinser, som omvendt vil kunne profitere af at basere en del af indtjeningen på honorarer, herunder synstræningshonorarer. ”Faget kan og bør gøre mere opmærksom på denne serviceydelse, da det vil være endnu et tilbud for den enkelte optometrist, der måske gør at man ikke er så sårbar i den efterhånden stigende konkurrence på produkterne”, siger Hans Tærsbøl og slår fast: ”Vi kunne sagtens være mange flere, der udøver denne del af faget”.

TAG PLADS HOS LANDETS OPTIKER ELITE

KUNNE DU TÆNKE DIG AT BLIVE EN DEL AF DANMARKS MEST AMBITIØSE OPTIKERKÆDE? Har du lyst til at videreuddanne dig på Danmarks eneste elite optiker akademi? Kan du fristes af en arbejdsplads, hvor det menneskelige og faglige følges ad 100%, og hvor kunderne tænker kvalitet før pris? Kort sagt, kunne du tænke dig en karriere i Profil Optik? Så kontakt Katrina Akkermann på tlf. 36 88 86 61, send en e-mail til ka@profiloptik.dk eller gå ind på www.profiloptik.dk

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

10

Fakta COVD COVD er den eneste certificerende uddannelse i synstræning på verdensplan. Da uddannelsen som optometrist i USA er en kandidat-uddannelse, mens uddannelsen i Danmark er en bachelor-grad, skal der søges om særlig tilladelse til at få lov at gennemføre COVD-kurset.

Prøven, der kvalificerer til titlen FCOVD er legendarisk

hård og omfatter både skriftlige prøver, multiple choice tests og mundtlig eksamenination i tre forskellige cases. Fellows of College of Optometrists in Visual Development aflægger en ed på at overholde etiske standarder.

Iris-gruppen Iris-gruppen er en af landets studiegrupper for optometrister. Den blev grundlagt i Roskilde og fungerer i dag som en kreds af optometrister, der arrangerer heldagsmøder med foredrag. Udgangspunktet er, at gruppens medlemmer anlægger et helhedssyn på optometri.

Medlemmerne er som oftest specialiseret i briller, kontaktlinser, svagtsynsoptik, synstræning, motorisk udvikling, kognitiv udvikling eller ernæring.

Hans Tærsbøl Hans Tærsbøl blev udlært optometrist i 1971. Fra 1971-1973 studerede han på College of Optometry, University of Houston, hvor der på det tidspunkt var meget fokus på synstræning. Hans Tærsbøl er desuden dommer i Optimuskonkurrencen på Optometristhøjskolen.

I 1995 bestod Hans Tærsbøl College of Optometrists in Visual Development's eksamen, der kvalificerer til at udøve synstræning i USA, og medfører retten til at føje bogstaverne FCOVD (Fellow College of Optometrists in Visual Development) til sit navn.

Hans Tærsbøl tilknyttet som konsulent for DGI, hvor han underviser i samsynets betydning, blandt andet for eliteskytter.

Roskilde Synspleje samarbejder med Roskilde Hjerneskadecenter Roskilde Synspleje har indgået et samarbejde om et 12ugers forløb med BOMI, Roskilde Amts Hjerneskadecenter, hvor Hans Tærsbøl og Pernille Østberg træner en gruppe på fem patienter.

I første omgang er der tale om et pilotprojekt på 12 uger, hvor Hans Tærsbøl og Pernille Østberg træner fem voksne hjerneskadede i alderen fra 22-62 år.

For alles vedkommende er der visuelle vanskeligheder som blandt andet dobbeltsyn, suppression og manglende kontrol over øjenbevægelserne. Desuden er der for fleres vedkommende klager over svimmelhed, manglende læse-

lyst og træthed ved nærarbejde. Problemerne er blandt andet forårsaget af følgerne efter trafikuheld (piskesmæld), hjerneblødning og blodpropper, alle områder som optometristne i Roskilde Synspleje har erfaringer med. ”Når der sker noget med hjernen, mister man ofte kontrollen over sin øjenmuskulatur. Mange oplever dobbeltsyn, når de skal læse. Vi har haft folk, der har haft chefstillinger, men nu er helt opgivende, fordi de end ikke kan læse avis”, siger Hans Tærsbøl.

De hjerneskadede, der indgår i det aktuelle pilotprojekt, er udvalgt af personalet ud fra samtaler med Hans Tærsbøl og Pernille Østberg. De fleste har været i behandlingssystemet i et år eller længere og har i forvejen været gennem andre behandlingsformer som fysioterapi og samtaleterapi.

Alle 5 klienter trænes samtidig i Hjerneskadecenterets lokaler. Træningen foregår i cirka 1_ time, hvortil kommer hjemmeøvelser af en varighed på 20-30 minutter dagligt.

Roskilde Synspleje har fået frie hænder i forhold til træningen. Samtidig har centeret stillet to fysioterapeuter til rådighed, når optometristen er på besøg. ”Vores forventninger på nuværende tidspunkt efter at have gennemført halvdelen af projektet, er at vi kan se ændringer i de visuomotoriske færdigheder sammenholdt med positive tilbagemeldinger fra både klienterne og personalet på hjerneskadecenteret”, siger Hans Tærsbøl.

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

12

Betydningen af at kommunikere med kunderne Hvad, hvornår og hvordan siger jeg det til kunderne eller kunderne det til mig?

Forfatter: Helmer Schweizer, Ur ”Die Kontaktlinse” Oversat af Anita Robertson og Mona Laursen

Vejen til succes Især hos en optiker er en virkningsfuld og effektiv kommunikation mellem kunde og fagmand af stor betydning for succes. Det kan være så banalt, som at optikeren var venlig, overholdt tiden, lyttede og forklarede, så kunden forstod det. Ud over betydning for omsætningen er de personlige aspekter af stor betydning.

Hvad får jeg ud af en god kommunikation?

I det moderne konkurrencesamfund kan netop evnen til at kommunikere være en afgørende faktor. I modsætning til sortiment og pris er det vanskeligt at kopiere evnen til at kommunikere på den rigtige måde. En evne, der giver en unik og uforlignelig forretningsmæssig fordel. En god kommunikation resulterer i mere tilfredse kunder, der bliver stamkunder og giver gratis reklame i og med, at de fortæller andre, hvor tilfredse de er.

Omvendt kan utilfredse kunder forårsage stor skade med deres negative udtalelser. En god kommunikationskultur i en virksomhed kan høres og mærkes, og er endda synlig udadtil. Den måde, medarbejderne forholder sig til hinanden og kunderne på, kan mærkes på deres smil, venlighed, høflighed og professionelle selvtillid (kropsholdning og måder at udtrykke sig på). En god kommunikation kan også have en meget positiv indvirkning på effektiviteten i virksomheden og dermed på væksten, produktiviteten og fortjenesten.

Hvornår kommunikerer vi?

Den østrigsk-amerikanske forfatter og kommunikationsguru Paul Watzlawick sagde på et tidspunkt: “Man kan ikke ikke-kommunikere”. Det betyder, at vi altid kommunikerer. Ikke kun, når vi taler, men alle de måder vi forholder os på, er kommunikation.

Her vil vi beskæftige os med de former for kommunikation, der hyppigst forekommer hos en optiker.

Kommunikationen mellem to mennesker består af: • Nonverbal kommunikation • Verbal kommunikation • Visuel kommunikation • Talt sprog • Støttekommunikation • Fagter, der understøtter kommunikationen • Støttet kommunikation Den nonverbale kommunikation tegner sig for 80 procent af reaktionerne (billede 3). Interessant og vigtigt er det også, at mimik, fagter og kropsholdning ikke kun påvirker andre men også os selv. Et velkendt eksempel herpå er smilet, som man bør finde frem, inden man tager telefonen. Ens stemme lyder rent faktisk mere venlig og blød, hvis man smiler. Et andet vigtigt punkt er vores indstilling, empatien, hvordan vi lytter til andre og er i stand til at anvende og formidle personlige følelser.

Kommunikation ansigt til ansigt Kommunikation ansigt til ansigt indebærer et samspil baseret på nærvær og muligheden for at iagttage hinanden. I forbindelse hermed kan man ikke forhindre, at den måde, man forholder sig på, opfattes som kommunikation af modparten. Modparten får information ved bevidst eller ubevidst at iagttage vores adfærd. Denne opfattede

information tilskriver iagttageren en høj grad af sandhed.

Kommunikation ansigt til ansigt udnytter følgende mulige kommunikationskanaler: • Auditiv kanal (hørelse) • Visuel kanal (syn) • Taktil kanal (følelse, berøring) • Olfaktorisk kanal (lugt) • Tematisk kanal (er jeg interesseret i det, jeg hører, ved jeg noget om emnet, bryder jeg mig om det, jeg hører) • Gustativ kanal (smag) • Her gælder det, at jo flere kanaler, der anvendes, jo højere en grad af refleksion opnås der, og jo mere præcis bliver kommunikationen.

(Se billederne 1-4).

Faktuelt indhold Kommunikation på dette niveau handler kun om indhold og ikke om personlighed, fagter eller andet.

Informationen indeholder kun fakta.

Kommunikationen er klar, nem at forstå, neutral og saglig (billede 4).

Anmodning En anmodning indeholder et ønske, en opfordring til handling. “Hvad vil jeg gerne have dig til at gøre?” Han eller hun forsøger mere eller mindre åbent eller skjult at påvirke modtageren. En skjult anmodning kaldes manipulation (billede 5).

Personligt forhold Her handler kommunikationen om de to personers forhold til hinanden eller giver udtryk for, hvordan forholdet opleves. Den er kendetegnet af du-/ vi-budskaber. Spørgsmålet er: Hvordan behandler jeg mine medmennesker gennem den måde, jeg kommunikerer på (billede 6)?

Nonverbal kommunikation Nonverbal kommunikation tegner sig for 80 % af vores reaktioner. Mange mennesker er ikke bevidste om betydningen af og kontrollen med kropssproget. Her er den indre indstilling/ holdning (empati) til modparten og håndteringen af ens egne følelser af stor betydning.

Billede 2

Kommunikation Kommunikation er et vigtigt værktøj til formidling og indhentning af viden.

Alle måder at forholde sig på er kommunikation.

Billede 3

Nonverbal kommunikation Tegner sig for 80 % af reaktionerne!

Mange er ikke bevidste om betydningen af og kontrollen med kropssproget.

Vigtigt: • Indre holdning/indstilling til modparten (empati).

PRODUCT MANAGER NORDIC PROACTIVE AND DEDICATED PRODUCT MANAGER As product manager Nordic you are responsible for product management of Specsavers eye wear in Denmark, Sweden, Norway, and Finland. Through consistent day to day management and support to local product teams and country managers, you contribute to creating a competitive portfolio of products, increasing customer volume, and cementing Specsavers' position as a market leader in the Nordic market.

You proactively seek contact with relevant partners and business relations and create strong synergies across four markets with different market positions and challenges.

You have a background as an optometrist or optician and you have experience with strategy setting and execution.

You have excellent project management and team leadership skills combined with a strong interest in fashion and experience from an international environment.

You are an energetic and outgoing person with the ability to build strong relationships across cultural differences.

Specsavers offers you an independent and challenging position in a dynamic organisation. You will have excellent opportunities for furthering your career and developing your position. Approximately 2 - 3 travel days per week must be expected.

Apply for the position and find more information on www.uniqueconsult.dk. For further information please contact UniqueConsult by calling senior partner Kent Haun on M (+45) 2142 9064. All applications are treated confidentially.

Specsavers Optical Group is one of the top five optical groups in the world, selling a pair of spectacles every six seconds across its more than 1000 opticians stores in the UK, Ireland, Netherlands, Australia and the Nordic countries.

Specsavers employs more than 15.000 people with 500 based at its headquarters in Guernsey.

For more information see www.specsavers.com

s t o f

Opfattelse og relevans Den største del af informationen opfatter vi ubevidst, og vi foretager en kraftig frasortering, hvilket beskytter os mod at drukne i information. Vi sorterer det uvæsentlige fra. Det kaldes ikke-perceptiv komplettering.

F a g l i g t

Åbenhed I en kommunikationssituation formidler den, der taler, bevidst eller ubevidst altid noget om sine selvfølgeligheder, sit motiv, sine vurderinger og sine følelser

En god kommunikation resulterer i følgende fordele: • Giver mere tilfredse kunder • Giver stamkunder • Tiltrækker kunder • Skiller sig ud • Giver nye kunder via mund-til-mund reklame • Øger effektiviteten • Giver øget selvfølelse hos både kontaktlinsetilpasser og medarbejdere

OPTIKEREN 2 . 2007

Billede 1

13

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

14

Autonome kropsfunktioner som for eksempel svedafsondring, pupilstørrelse og puls kan ikke styres bevidst. Modparten kan se dem, og man kan selv mærke dem, men man kan ikke påvirke dem. Hvis to mennesker forstår og kan lide hinanden, tilpasser de tonefald, fagter, mimik og hovedog kropsholdning til hinanden under en samtale. Dette kaldes ”pacing”.

Tænk på smilet, når du hilser på nogen. Det udtrykker glæde, gør det lettere at komme i kontakt med hinanden og kan medvirke til at gøre kritiske situationer mindre spændte.

Dertil kommer den virkning, et smil har på ens egen indstilling. Derfor må vi ikke glemme at smile, når vi tager telefonen.

Andre eksempler er et fast håndtryk, en rank holdning, et 'pokeransigt' og den duft, man afgiver.

Det, der er godt i én kultur, kan være en forulempelse i en anden (di-

Billede 4

Faktuelt indhold Handler kun om indholdet.

Går ikke ind på personlighed, fagter etc.

Indeholder rent faktuelle spørgsmål, data og facts i budskabet.

“Hvad informerer jeg om?”

Nyheder indeholder hovedsagelig saglig information.

Afsenderens opgave: at formidle klare facts på en saglig og letforståelig Billede 5

Anmodning En bøn eller anmodning indeholder et ønske eller en opfordring til handling.

• Hvad jeg gerne vil have, der skal ske • Forsøget på at påvirke kan være mere eller mindre skjult • En skjult påvirkning kaldes manipulation Billede 6

Personligt forhold Udtrykker eller tager op, hvordan begge parterne oplever deres forhold Du-budskab: hvad jeg synes om dig Vi-budskab: hvordan vi forholder os til hinanden Hvordan behandler jeg mine medmennesker gennem den måde, jeg kommunikerer

rekte øjenkontakt i islamiske lande) eller have den stik modsatte betydning (et nik i Grækenland) (billede 8).

Billede 9 viser den distance, der forekommer mellem kommunikerende mennesker. Det er vigtigt for optikeren - og specielt for kontaktlinsetilpasseren - at være bevidst om denne distance og dens betydning. I forbindelse med skiaskopi, oftalmoskopi og kontaktlinsetilpasning bevæger vi os i intimsfæren. En lille drejning og det at nærme sig fra siden i stedet for lige forfra kan give en betydeligt større accept.

Vil du gerne have en god dag, så forvent dig en god dag!

Det hjælper uden tvivl at have en positiv indstilling til modparten.

Opbygning af et kommunikationsforhold Det betaler sig at investere i at opbygge et forhold mellem de kommunikerende parter. Hvis du gerne vil kommunikere på en effektiv måde, skal du tilpasse dig modparten. Tal for eksempel med samme hastighed.

Læg dine personlige præferencer til side og frem for alt: Lyt aktivt (billede 10). I henhold til kommunikationsteo-

Safilo Nordic - Gratis telefonnummer 800 31 070 - Fax 800 31 091 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com

A POINT OF YOU UOY FO TNIOP A

mod. CHAMPION

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

16

rien er det den, der spørger, der styrer samtalen. Stil altså spørgsmål for at forstå den anden med henblik på at få klarhed over, hvad der skal og ikke skal kommunikeres og 'hvordan'.

Aktiv lytning At lytte aktivt begynder med at kunne huske personens navn. Når du udfylder en formular og ikke er sikker på, hvordan navnet skrives, så spørg: Pedersen - er det med ”d” eller ”t”'?

Hils på kunderne med et nik eller et smil, hvis du er optaget. Hvis det ikke forstyrrer den kunde, du allerede taler med, så sig til den nye kunde, at der kommer nogen og tager sig af vedkommende om et øjeblik.

Bevar øjenkontakten, mens du lytter til kunden (NB: vær dog opmærksom på kulturelle forskelle!). Lad kunden tale færdigt, medmindre der er tale om en enetale, der ikke bidrager med noget nyt. Vis mens du lytter, at du er med. Sig: aha, ja, javel-ja, jaså, mhm og så videre.

Sørg for at få bekræftet, at du har forstået det hele korrekt ved at sige: “Som du sagde…, “Det er altså vigtigt for dig… Dette er især vigtigt, hvis kunden er stum eller vanskelig at forstå. Hvis du gentager noget af det, kunden har sagt, viser du, at du virkelig har lyttet ordentligt.

Omgangen med kunderne Tænk på, at alle kunder har deres egen mening om, hvad sunde og raske øjne er, og hvad et godt syn er. Denne indstilling påvirker deres villighed til at søge hjælp og til at acceptere og forstå resultatet og følge anvisningerne, men den påvirker også deres forventninger til dig som optiker.

Vi skal selvfølgelig rette os efter lovens bestemmelser vedrørende for eksempel tilstrækkelig god visus til at køre bil og informere kunden om det.

Somme tider skal man måske oven i købet informere kunden skriftligt og sørge for, at han eller hun bekræfter at have modtaget oplysningerne.

En ting gælder dog altid: Du skal aldrig diskutere eller argumentere med kunden! Det er svært. Især, hvis der er tale om en klage. Det er nemmere, hvis man ikke tager det personligt.

Prøv at føre klagen tilbage på et sag-

Billede 7 Åbenhed Taleren formidler, bevidst eller ubevidst, noget om sine selvfølgeligheder, motiver, vurderinger, følelser osv.

Jeg-budskab: hvad jeg fortæller om mig selv.

Alle udtalelser bliver på denne måde en lille smagsprøve på afsenderens personlighed.

Billede 8

Nonverbal kommunikation OBS: Kulturelle forskelle i betydningen af fagter og lignende: • I Grækenland betyder det nej at nikke • Inden for islam er direkte øjenkontakt en uforskammethed • En nedadvendt håndflade er ensbetydende med en invitation i Afrika /

Billede 9

Distancezone/-sfære Intim distance (armslængdes afstand Nærdistance (1-3 m) Offentlig distance (>3 m)

Intimsfære (0-0,5 m) Personlig sfære (0,5-1,3 m) Social sfære (1,3-4 m) Offentlig sfære (>4 m)

Billede 10 Opbygning af kunderelationer Tilpas dig til kunden, hvis du vil kommunikere effektivt og virkningsfuldt. Tal med samme hastighed (kræver stor øvelse). Læg dine personlige præferencer til side. Lyt AKTIVT!

ligt niveau. Empatien må ikke gå tabt.

Håndtering af klager kræver en høj grad af følelsesmæssig intelligens (EQ).

Tænk også på, at en del kunder har vanskeligt ved at bestemme sig. Tilbyd ikke for mange forskellige alternativer, når du sætter en tid af. Spørg først, om kunden vil have en tid om formiddagen eller om eftermiddagen. Tilbyd derefter kun én tid, ikke flere forskellige.

Det første møde, historik og symptomer Undgå at inddele folk i stereotyper.

Hav ikke en negativ indstilling fra begyndelsen. Husk at smile!

Det er vigtigt at lytte aktivt i forbindelse med anamneseoptagelsen. Vær

opmærksom, husk detaljerne. Læg mærke til det, der ikke bliver sagt, den nonverbale kommunikation.

Målinger, spørgeteknik, information angående resultater, afslutning af undersøgelsen Kvaliteten af svarene er direkte proportional med kvaliteten af spørgsmålene. Informér om resultaterne af undersøgelserne i små, letforståelige ”doser”. Tilpas din stil til kunden.

Husk på, at mange mennesker kun husker det sidste, der bliver sagt.

Fastlæg derfor næste trin nøjagtigt og aftal tid til næste kontrol. Tiltal kunden med navn, når I siger farvel. Giv kunden dit visitkort. Det understreger kommunikationen og fungerer som en form for signatur.

2008 Af Bjarne Hansen · Foto: Kim Agersten

Drømmesyn er verdens flotteste brillemesse. Øksnehallen på Halmtorvet er den perfekte historiske ramme om en brillemesse i international klasse. Her er toppen af de mest innovative stel og solbrillemærker repræsenteret. Samtidig bakker en god del af glas- og kontaktlinseleverandørerne samt alle instrumentfirmaerne op om messen.

Verdenspremiere på Kielsgaard Eyewear Drømmesyn kunne i år præsentere en verdenspremiere.

Jacob Kielsgaard har i samarbejde med arkitektfirmaet Bønnelycke i Århus lagt kimen til endnu en dansk designsucces, Kielsgaard Eyewear. Det er en brilleserie i eloxeret aluminium. Stilen er enkel uden at være minimalistisk.

Filosofien er tilbage til det smukke i den enkle form og i rene farver. Det er en reaktion på de mere og mere komplekse materiale- og farvekombinationer med stænger i alle mulige udførelser.

Front og stænger laves og samles i Italien, men undervejs er de en tur i Jylland, hvor de farves og hærdes.

F a g l i g t s t o f

Gæsterne på messen har alle muligheder for at få et overblik over udbuddet i branchen, og udstillerne giver sig tid til at tale med kunderne. Stemningen er afslappet og behagelig, lokalerne lyse og venlige med en god akustik og et godt indeklima. Noget især de, der gæster de store internationale messer, lægger mærke til.

Gæsterne kan se udviklingen mod større briller fortsætter, og der leges med naturmaterialer både alene og i kombination med acetat og titanium.

Træ, horn og skind er med til at indi-

vidualisere moden. Den der søger det unikke, finder det her. Og det er ikke kun fordi det er i København, at de danske firmaer er dominerende, det er de også internationalt, når det gælder trends.

Det er igen lykkedes arrangør Henrik Ørgreen at skabe en messe, der viser det ypperligste. Det burde være et must for danske optikere at besøge Drømmesyn uanset kædetilhørsforhold. Her har alle udøvere i faget mulighed for at deltage, og det er muligt at få en snak med flere af de internationalt kendte designere.

20 år med Titanflex Før Titanflex fik sit gennembrud i brillebranchen havde det vist sine evner i rumfartsteknologien. Materialet er let, fleksibelt og som noget helt unikt, har det formhukommelse. Den form det er fremstillet i vender det tilbage til, næsten uanset hvor meget, det bliver krøllet sammen.

Eschenbach har tilført elegance til materialet og markedsfører Titanflex som brillen til mænd. Optikerne har taget den til sig som førstevalget til rigtige drenge, der kan ødelægge alt. - Undtagen Titanflex. Glassene kan ridses og måske falde ud. Stellet kan ridses, men det går ikke itu.

Den legendariske Titanflex i den klassiske pilotbrille facon havde verdenspremiere på Optica i Køln i 1988. Dobbeltbroen, og det lidt mere maskuline look, har lige siden været et gennemgående tema i næsten alle årene, men nu fås

Titanflex også en randfri udgave i en mere minimalistisk stil.

I år 2000 lykkedes det Eschenbach at kombinere titanium og

Titanflex til stor glæde for nikkelallergikere, og den seneste udvikling er en kombination med stænger i plastic.

OPTIKEREN 2 . 2007

Fleye fejrer Drømmesyn med Fleyekage og Champagne. Annette Saust serverer, og der er meget at fejre.

Firmaet har på få år fået både sit nationale og internationale gennembrud.

Fleye udstråler farver og livsglæde både på standen og i brillerne. Den nye serie er i blanke metaller og Fleye fortsætter stilen med de store klædelige briller.

19

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

20

Ørgreen Optics følger traditionen med at have byens bedste bar, og så har de samtidig de mest stilsikre modeller. Ørgreen har ramt en maskulin linje, der virker trendi og tidløs på samme tid. De store modeller i metal med åbne stænger skiller sig ud fra alt andet. Ørgreen har sin helt egen stil.

Kieselstein-Cord Eyewear viser for første gang Blinde og Chrome Hearts på Drømmesyn.

Blinde er solbriller, der er designet 3.

Dimentionel efter fra samme princip som når en billedhugger arbejder. Der er ingen lige linjer i en Blind solbrille, og brillerne er store, nærmest i retro look.

Chrome Hearts er brillernes svar på rock and roll. Det er meget synlige briller med flotte metaldekorationer.

Og fælles for både Blinde og Chrome Hearts er, at de er slået igennem på filmlærredet.

Hans Schumacher og Atila, Noxe er med helt fremme med Tom Ford.

Fitover er den nyeste solbrilleløsning fra Polaroid Eyewear.En Fitover er en stor solbrille som let og enkelt kan sættes uden på et par almindelige briller. Den kan være den lette solbrilleløsning til især brugere af progressive briller. Brillen er meget let og sidder overraskende godt. Fitover kollektionen findes i syn forskellige modeller.

Maui Jim er med for første gang.

Danserne vækker opmærksomhed og trækker kunderne hen til de lækre solbriller. Inspiration til kollektionen er hentet i samspillet mellem jord, vind, ild og vand på Hawaii øerne. Stel og glas er i topkvalitet. Det er nyeste teknologi i polariserede linser i farver, der dækker ethvert behov. Det er op til optikeren at rådgive ud fra, om brillen

skal anvendes til solbadning, bilkørsel, vand- eller adventuresport - eller blot som hårbånd. Glassene findes i de rigtige kontrastfremmende nuancer.

Maui Jim har stor succes med solbriller med bifokale glas med lavt, næsten usynligt segment. Feltet er stort nok til læsning i kortere tid og tilpas lavt til ikke at genere på traveturen.

Elizabeth Arden - en mĂŚrkevare til tidens kvinde!

Et moderne kvalitetsstel i Titanium, Metal og Acetat, leveret med flot rødt etui.

For fremvisning af kollektion og nyheder, tag kontakt til: NORDIC EYEWEAR DANMARK TLF: +45 2678 9090

EA1902

Nordic Eyewear Denmark Phone: +45 26 78 90 90

Nordic Eyewear Norway Phone: +47 55 98 79 90

Nordic Eyewear Benelux Phone: +32 475 45 15 46

s t o f

OPTIKEREN 3 . 2008

Skaga fejrer 60 års jubilæum med en retrokollektion og vender tilbage til navnet Skaga som det gennemgående navn. Stilmæssigt er det også back to basic.

F a g l i g t

22

EYED Denmark har specialiseret sig i at finde nicheprodukter på de internationale markeder og importere dem til Danmark. Den enkle udstilling er et godt blikfang til de spændende stel.

En enkel og på samme tid eksklusiv udstilling med en Daniel Swarovski brille lyser op på Silhouette standen.

De franske firmaer Face a Face og Lafont er stamgæster på Drømmesyn, så det er ikke nødvendigt at tage til Paris for at se fransk design.

Face a Face er det sikre valg i lækre acetatbriller.

Lafont har hentet inspiration fra afrikansk kunst og kultur i en ny brilleserie. Serien er i båder metal og acetat i dyremønstre og enkelte modeller kombineret med læder.

Danske M.A.D.E. har fået sit gennembrud med de unikke briller i træ. 2008 kollektionen består af 20 modeller, der alle fås i 5 træsorter og hver brille er unik.

M.A.D.E. har udviklet et nyt system med en gummistreng i stængerne, der muliggør justering af brillens pasform.

Brillerne er pudset, lakeret og samlet i hånden på firmaets eget værksted på Frederiksberg.

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

26

En amerikansk overdådighed Today's Research, Tomorrow's Practice® - fra American Academy of Optometry's årsmøde i Tampa

Af optometrist Vibeke Spange

Efter 16 timers rejse over Atlanten kan man godt være lidt groggy. Krop og sjæl insisterer stadig på, at det er midt om natten, men begejstring og nysgerrighed tager over, gør én lysvågen, når man en tidlig formiddag står og ser nedover en kæmpe kongressal fyldt til randen med spændende optiske fristelser.

Det vrimler med optometrister og andre optiske interesserede i alle nationaliteter og racer, nogle endda uniformerede i hærens sandfarvede kamuflage dragter eller flyvevåbnets karakteristiske blå dress. Når man er ansat i militæret eller er indkaldt, kan man kun få fri, hvis man er uniformeret og står til rådighed under kongressen.

Alle i dette organiserede kaos prøver at blive tjekket ind til the American Academy of Optometry's årsmøde i Tampa. 4 dage venter med mulighed for at deltage i 300 timers foredrag og workshops, 13 symposier, se hundredvis af posters og forskellige stande med alt inden for de sidste nye i optiske tiltag.

American Academy of Optometry (AAO) har siden 1922 afholdt disse møder for deres Fellows og andre udenfor foreningen, der har interesse i at uddanne sig under sloganet Today's Research, Tomorrow's Practice®. Alle AAO's interesseområder og sektorer er repræsenterede og afholder workshops, foredrag og symposier på mødet. Det gælder: Perception og binokulær syn, svagsynsoptik, cornea og

kontaktlinser, sygdomme, offentlig sundhed, optisk praksis, optikeruddannelse og synsvidenskab. Der tilbydes tillige et stort udvalg af kurser og foredrag inden for management og økonomisk drift af privat praksis.

Dette års gennemgående tema var stigningen i andelen af den store ældre population i USA. Ifølge James M. Tielsch Ph.D, School of Public Health and Medicine, Johns Hopkins University var 4% af den Amerikanske befolkning over 65 år i 1900, i dag er det ca.15% og man forventer, at i 2030 vil ca.25% af befolkningsgruppen være over 65. En fordobling over de kommende 20 år af en gruppe, der med stor sandsynlighed vil være påvirket af aldersrelaterede synsforandringer.

Det betyder, at vi som optikere, vil se mange flere ældre med synsvanskeligheder på grænsen til svagsynethed.

Man ser samtidig, at mange livsstils sygdomme som f.eks. diabetes og følgerne af rygning nærmest har epidemisk karakter. I USA havde 6 mil. diabetes i 1980 og 15 mil. i 2005, hvilket giver bekymring for, at gruppen fra 40 - 65 år tidligere vil være påvirket af synsproblemer end man har set før.

Samfundsmæssigt er det en stor økonomisk belastning i form af direkte udgifter til behandlinger og rehabilitering samt øget behov for særlig pleje og institualisering og indirekte ved tab af produktionsevnen. Fra den amerikanske stat er der ikke iværksat mange tiltag eller programmer for at imødekomme problematikken.

Ligesom i Danmark er der foruroligende mangel på øjenlæge, og uddannelsesraten er for lille til at dække det voksende behov på området. Større optimisme spores ved optometristernes muligheder for at dække behovet, hvis man i tide uddanner sig inden for ældreområdet og sætter uddannelsesraten op.

Sheila West, Ph.D., Dana Center for Preventive Ophthalmology på Johns Hopkins School of Medicine, belyste de menneskelige omkostninger ved synstab. Hun tog udgangspunkt i 3 funktioner som i USA giver livsind-

hold og betydning for ældres hverdag, evnen til at færdes og orientere sig, læsning samt bilkørsel.

At færdes sikkert er meget afhængigt af, at man kan stole på sine synsinformationer. Tab af visus, synsfelt og kontrastfølsomhed ved øjensygdomme giver naturligvis problemer med at færdes. Men undersøgelser viser også, at selv ametrope ældre med den naturlige aldersforandring af synet oplever usikker gang pga. dårlig syn, hvilket forøger risikoen for snuble- og faldulykker.

90% af alle hoftebrud sker pga. fald og rammer primært ældre over 70 år. I 1996 faldt 250.000 ældre amerikanere og fik hoftebrud, hvilket havde en beregnet omkostning på 10 bil.$. David B. Elliott PhD, FAAO. Department of Optometry, University of Bradford, UK henviste til en engelsk undersøgelse fra en aldersmedicinsk klinik, hvor man i 1995 havde fulgt 200 af de ældre indlagte med alvorlige brud.

51% havde synsproblemer og 79% af gruppen med nedsat syn kunne være hjulpet med bedre korrektion (40%) eller katarakt operation (39%).

Foruroligende, men forståeligt, idet hele 60% ikke havde været til optiker eller øjenlæge inden for de sidste 3 år.

Der blev derfor opfordret til at indkalde de ældre regelmæssigt til synsundersøgelse. Dog bør man ved brillesalg være opmærksom på, at ældre kan have større risiko for at falde med bifokale eller progressive briller.

Undersøgelser viste, at der er signifikant flere fald, især ”det sidste mang-

F a g l i g t s t o f

følsomheden og hvordan man mestrer blænding og sløring i forskellige belysninger, f.eks. i tåge og om natten, bør ligeledes indgå i kvalitets vurdering af trafiksynet.

På konferencen kunne man både i udstillingssalen og på Low Vision-foredragene finde optikere med ideer til optik og træningsforløb, der kunne optimere ældres trafiksikkerhed.

Mange optikere, så vel dem i private praksisser, forretninger og på de offentlige synsinstitutioner, har gjort sig erfaringer med at finde optiske løsninger til de amerikanske ældre for, at de kunne bevare deres kørekort så længe som muligt. Mange kunne klare sig med optimerede briller til afstand med evt. filterglas og i store stel, men andre var kommet ind i svagsynsområdet med visus dårligere end kørekortsgrænsen og måtte have speciel optik.

Fra University of Houston fortalte Randall T. Jose, OD, og Erika Andersen, M.Ed.C.L.V.T, om teamsamarbejdet mellem optometristens fremstilling af det optiske hjælpemiddel og synskonsulentens arbejde med at lære bilisten at benytte optikken før de sætter sig bag rettet med en motorsagkyndig.

Typisk havde man tilpasset optik til ældre med katarakt, cornea defekter, AMD og diabetiske nethindeforandringer. Der var mange fantasifulde løsninger, men de mest seriøse var de briller, hvor man i en optimeret afstandsstyrke, evt. med filter, indsatte et lille kikkertsystem i øverste tredjedel af brilleglasset. Man bruger kun kikkerterne til detaljer som f.eks. af-

læsning af vejskilte og kører primært ved styrken i brilleglasset. I USA er der staterne imellem meget store forskelle på, om man kan få tilladelse til at benytte speciel optik til kørsel. I nogle stater tillades det, når det tilladte synskrav kan opfyldes med optikken, men kun i særlige aftalte områder eller på indlærte ruter. I andre stater tillades det kun, hvis synskravet kan opfyldes med almindelig optik, og kikkerten så kan bruges til at optimere skiltelæsning på store afstande. Men der er fortsat mange stater, der ikke tillader at kørsel med speciel optik.

På konferencen mødte jeg nogle hollandske optikere, der kunne fortælle, at der allerede i Holland er undersøgelser i gang med hensyn til kørsel og optik. Jeg forestiller mig, at det ikke kan vare længe før vi også i Danmark vil få forespørgsler på hjælp til at bibeholde kørekortet længst muligt med speciel optik. Den fremtidige ældre gruppe ønsker fortsat at være meget aktive og udadvendte. De er vant til at søge oplysninger på Internettet og vil blive bekendt med diverse hjælpemidler på det internationale marked.

De sidste tal fra Danmarks Statistik viser at der den 1. januar 2008 var 374.291 danskere mellem 60 og 64 år.

Det højeste antal nogensinde, og 51% flere end for bare 10 år siden. Som optikere bør vi være meget opmærksom på denne gruppes synsudvikling og forhold, så vi kan imødekomme deres problemer og ønsker om stadig at være aktive og derved have en god livskvalitet til gavn for dem selv og for samfundet.

OPTIKEREN 3 . 2008

lende trin”-ulykker, hos multi og bifokale brillebrugere. Så det anbefales at foreslå ældre, der har multi- eller bifokale briller, at færdes med en enkeltstyrke brille. Især hvis man kan forbedre kontrastfølsomheden og stereopsis udendørs, f.eks. ved en filterbrille.

På læseområdet nævnte Sheila West, at man havde observeret, at mange ældre med naturlige aldersforandringer ikke havde optimerede læsestyrker.

Den manglende optimale styrke nedsatte de ældres læsehastighed og forståelse for det læste og derved mindre lyst til at gå i gang med litteratur, der før havde glædet dem. Tilstande som kunne være forbedret med ordentlige læsebriller og dermed højnet den ældres livskvalitet.

Alle kender til amerikanernes følelse af, at det er en grundlovsmæssig ret at have bil og kørekort lige fra man er 16 år. Grundet de meget store afstande og begrænset offentlige transportmuligheder i såvel lokalområdet som på de lange snorlige high-ways mellem byerne, er det af stor nødvendighed at kunne transportere sig selv.

I 1977 kørte 73% af de 75+-årige bil i USA, i 1983 var tallet 82% og man forventer at tallet har været voldsomt stigende i de sidste år. Sheila West kunne fremvise en statistik, der viste en markant stigning af involvering i bilulykker, hvor der ikke har været involveret alkohol, for gruppen af 75+årige i forhold til gruppen af bilister i 30-75års alderen.

Faktisk på højde med deres børnebørn på 18 år. Man må formode, at det ikke er manglende erfaring, der gør de ældre til usikre bilister. Undersøgelser har vist, at synet, den fysiske og psykiske formåen er afgørende faktorer for den trafikale opmærksomheds evne og kørselssikkerhed.

Ved synfunktionen tænker man ikke alene i evnen til at se de andre trafikanter skarpt. Tab af visus er ikke eneste grund til den større ulykkesrate for de ældre. Tab af synsfelt og nedsat opmærksomhed for objekter i bevægelse har også betydning. Tab af kontrast-

27

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

28

Kontaktlinser kan bruges af børn helt ned til otte år Jeffrey J. Walline, O.D., Ph.D.

Resultaterne af en ny undersøgelse af kontaktlinser til børn taler for at give børn helt ned til otte år kontaktlinser rutinemæssigt - også dem, der aldrig har brugt briller.

Selvom mange øjenspecialister sjældent overvejer kontaktlinser til børn under 12 år, viser resultaterne af den nye undersøgelse af kontaktlinser til børn (CLIP - Contact Lens in Pediatrics), at børn helt ned til 8 år kan tilbydes kontaktlinser. Undersøgelsen, som er sponseret af Johnson & Johnson Vision Care, Inc., omfattede to separate analyser: Den sammenlignede den tid, det tog at tilpasse kontaktlinser til børn i forhold til teenagere, og den sammenlignede de to patientgruppers tilfredshed med at bruge kontaktlinser. I begge analyser viste børn store ligheder med teenagere.

Tidsforbrug på tilpasning af kontaktlinser til børn Til trods for at adskillige undersøgelser viser, at børn helt ned til 8 år kan bruge kontaktlinser, fortalte mange forældre til børnene, der deltog i CLIPundersøgelsen for nylig, at deres primære øjenspecialist ikke ville udstyre deres barn med kontaktlinser, førend barnet var 12 eller 13. Vi antog, at en af grundene til at så mange læger foretrækker at udsætte tilpasningen af kontaktlinser, til børnene er ældre, kunne være bekymring over tidsforbruget på tilpasning af kontaktlinser til børn. Derfor tog vi tid på alle konsultationsbesøg som et aspekt i CLIPundersøgelsen - typisk genomførtes fire besøg i løbet af tre måneder - for både børn og teenagere, som fik kontaktlinser for første gang.

Generelt krævede børn og teenagere cirka samme konsultationstid hos lægen til deres første tilpasning af linser og opfølgende besøg. Børn havde gennemsnitligt brug for 10 minutter længere til at øve sig i at sætte kontaktlinser i og tage dem ud, hvilket blev trænet af en ansat. Både børn og teenagere viste god forståelse for pleje af kontaktlinserne efter træningen i at sætte dem i og fjerne dem.

Disse fund viser, at tidsforbruget til tilpasning af kontaktlinser ikke bør begrænse brugen af kontaktlinser til børn. Selvom det overordnet kræver lidt længere tid for øjenspecialisten at tilpasse linser til børn, var forskellen mellem børn og teenagere lille, og øjelægen/optikere brugte ikke længere tid på patienten, når der var tale om børn.

Fordele ved kontaktlinser til børn En anden mulig årsag til at øjenlæger/optikere kan tøve med at give børn kontaktlinser, kan være den opfattelse, at børn kun vil have få fordele ved at bruge kontaktlinser i stedet for briller. Resultaterne af CLIP-undersøgelsen modbeviser også denne antagelse og viser i stedet, at børn har lige så store fordele som teenagere ved at bruge kontaktlinser.

Ved at måle patienternes tilfredshed med deres synskorrigering ved hjælp af en profil for børn med refraktionsfejl (PREP - Pediatric Refractive Error Profile) bad vi deltagerne i undersøgelsen om at evaluere deres tilfredshed med briller ved baseline-besøget, hvorefter vi bad dem om at udfylde en PREP for kontaktlinsebrugere ved opfølgningsbesøgene efter 1 uge, 1 måned og 3 måneder.

Vi spurgte også forældrene om, hvor lang tid deres barn brugte sine kontaktlinser hver uge, og hvor lang tid barnet brugte på at sætte linserne i og tage dem ud. Børn og teenagere brugte deres kontaktlinser næsten lige

lang tid hver uge, og begge grupper brugte omtrent lige længe på at sætte linserne i og tage dem ud.

Både blandt børn og teenagere viste PREP-scoren en forbedring af livskvaliteten 1 uge efter, at de var gået over fra briller til kontaktlinser, og denne forbedring forblev stort set uændret gennem opfølgningsperioden på 3 måneder. Både børn og teenagere satte virkelig pris på, at brugen af kontaktlinser gav dem et bedre udseende og gjorde det lettere at dyrke sport.

KONTAKTLINSER OG BØRN Hvorfor kontaktlinser til børn?

- Det tager lige så lang tid at tilpasse kontaktlinser til børn som til teenagere - Børn oplever lige så store fordele ved at bruge kontaktlinser som teenagere - Der blev ikke konstateret nogen forskelle i sikkerhed på kort sigt i denne undersøgelse Dårlige kandidater til kontaktlinser - Børn med små øjne - Børn med dårlig hygiejne - Børn, der ikke kan klare sig uden hjælp fra deres forældre

Jeffrey J. Walline, O.D., Ph.D., er adjungeret professor ved Ohio State University College of Optometry i Columbus, Ohio, USA. Han er også lønnet konsulent for Vistakon.

Artiklen er skrevet med hjælp fra chefredaktør for Refractive Eyecare Kay Downer. © 2007 Ethis Communications, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Gengivet med tilladelse.

Maj 2007 • Refractive Eyecare®

s t o f

Endelig skal det siges, at mens denne undersøgelse inkluderede børn helt ned til 8 år, skal det for børn under denne alder i hvert enkelt tilfælde vurderes, om de er egnede til at bruge kontaktlinser. Mens nogle børn under 8 år kan være kandidater til at bruge kontaktlinser, har børn i denne alder ofte svært ved at skelne mellem ube-

børn - det er absolut også en mulighed at starte med kontaktlinser, især hvis barnet virker modvilligt over for at bruge briller.

For alle typer kontaktlinser gælder, at forældrene i nogen grad skal overvåge barnet, især hvis der sker en ændring i barnets rutiner. Jeg fortæller forældrene, at de af og til skal kontrollere, at barnet fjerner linserne om aftenen, fordi børn nogle gange holder op med at gøre det. Og når børn kommer ud af rutinen - hvis familien for eksempel tager på ferie - skal forældrene holde mere nøje øje med dem for at sikre, at børnene håndterer deres kon-

F a g l i g t

Bekymringer Når det tager omtrent lige så lang tid at tilpasse kontaktlinser til børn som til teenagere, og børn oplever lige så store fordele ved at bruge kontaktlinser som teenagere, hvilke grunde kan der så være til stadig at begrænse brugen af kontaktlinser blandt børn? Når det gælder sikkerhed, oplevede børn og teenagere i undersøgelsen samme hyppighed af komplikationer, herunder viral konjunktivit (som ikke er relateret til kontaktlinsebrug), brug af linserne under søvn og ridsning af øjet under udtagning af en kontaktlinse alt sammen noget, der både sker for børn og teenagere.

Vi konstaterede ligeledes ikke nogen sikkerhedsmæssige forskelle mellem børn og teenagere i, hvad vi kunne se i deres øjne. Og mens denne undersøgelse kun havde et forløb på nogle måneder og ’’Både børn og teen- derfor ikke undersøgte sikagere rapporterede kerheden på lang sigt, har vi meget større tilanfredshed med deres gennemført dre underkontaktlinser end søgelser af sikmed deres briller’’ kerheden ved andre typer kontaktlinser. Selv når patienterne har brugt linserne i tre år, ser vi ikke nogen problemer, der ikke også normalt optræder hos voksne.

Overordnet taler resultaterne af denne undersøgelse for brug af kontaktlinser til børn, men der er nogle faktorer, der kan gøre det sværere for nogle at bruge kontaktlinser med succes. Det kan være sværere for børn at bruge kontaktlinser, hvis de har små øjne eller dårlig hygiejne, eller hvis de ikke kan klare sig uden hjælp fra deres forældre. Selv i disse tilfælde kan nogle børn bruge kontaktlinser med succes.

taktlinser korrekt. hag og smerte, hvilket giver dem De fulde resultater af Dr. Betydning for modvilje mod at Wallines CLIP-undersøgelse øjenspecialister røre ved deres kan ses i to afhandlinger i For øjenlæger og øjne. kommende publikationer: andre øjenspecialiHeldigvis er • ”Contact Lens Chair Time for ster understøtter efterspørgslen på Children and Teens” bliver ofresultaterne af kontaktlinser fentliggjort i Optometry and CLIP-undersøgelblandt disse yngre Vision Science sen anden forskbørn meget lille, • ”Benefits of Contact Lens Wear ning, der viser, at eftersom børn for Children and Teens” bliver kontaktlinser er et sjældent begynder offentliggjort i Eye and Contact gyldigt alternativ at blive nærsynede Lens til briller for børn før 8-års-alderen, helt ned til 8 år hvilket også er med behov for synskorrigering. grunden til, at dette er den nedre alEftersom børn rapporterer, at kontaktdersgrænse i CLIP-undersøgelsen. linser forbedrer deres livskvalitet, og Kontaktlinsetyper til børn det tager omtrent lige så lang tid at tilVelegnede kontaktlinsetyper til børn passe kontaktlinser til børn som til teeomfatter mange af de linser, der brunagere, kan øjenlæger sagtens rutineges til voksne. I CLIP-undersøgelsen mæssigt tilbyde kontaktlinser som en fik både børn og teenagere silikonemulighed til børn fra og med 8 år. hydrogellinser: enten Acuvue® Faktisk tror jeg, at børn er betydeligt Advance™ with Hydraclear™ eller bedre til at pleje deres kontaktlinser Acuvue® Advance™ for Astigmatism, end teenagere og formentlig også afhængigt af patientens ordination. I bedre end voksne, fordi børn tillægger andre undersøgelser med børn har vi lægens instruktioner større vigtighed. evalueret brugen af 1-dags-linser, 2ugers-linser, iltgennemtrængelige kontaktlinser og toriske linser til bygningsfejl. Med alle disse typer linser har børn vist sig i stand til at sætte linKONKLUSIONEN serne i og tage dem ud samt at renBrug af kontaktlinser behøver ikke gøre linser, hvor det er påkrævet. være at være forbeholdt teenagere Hvis jeg skulle ordinere en linse til og voksne. Den nye CLIP-underet barn, tror jeg, at 1-dags-linser er den søgelse har vist, at øjenlæger kan bedste type. Eftersom de ikke skal tilpasse kontaktlinser til børn i alrengøres, er disse linser mere praktideren 8-12 år næsten lige så hurske, og børn kan nemmere bruge dem tigt, som de gør til teenagere, og at korrekt. Men CLIP-undersøgelsen og børn og teenagere rapporterer om andre undersøgelser viser, at børn tilsvarende forbedringer i livskvaogså kan håndtere længere udskiftliteten ved brug af kontaktlinser, ningscyklusser og kan pleje linserne samt at der ikke er nogen sikkerkorrekt. Endelig tror jeg ikke, at forudhedsmæssig forskel på kort sigt gående brug af briller behøver at være mellem de to grupper. et krav for at overveje kontaktlinser til

OPTIKEREN 2 . 2007

Samlet resulterede disse fordele i, at både børn og teenagere meldte om langt større tilfredshed med deres kontaktlinser end med deres briller.

29

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

30

Et virke som optiker med fokus på skærmarbejdspladser

Af optiker og jobsynskonsulent Jytte Worre-Jensen

Refleksioner over 15 års virke som omkringfarende og uvildig jobsynskonsulent heraf de seneste snart 10 år med egen selvstændig konsulentvirksomhed.

Et virke væsensforskellig fra at være optiker i en forretning, men dog med vores professions mangfoldighed af viden med i ”mappen”.

Et virke der med udgangspunkt i § 6 i Skærmdirektivet er tæt knyttet til andre professioners virke på arbejdsmiljøområdet.

Et virke der ofte starter tidligt på morgenen med triptælleren på 0 og så derudaf på de danske lande- og motorveje med første stop måske 250 km længere fremme.

Et virke med mange timers kontorarbejde med bl.a. planlægning og kommunikation, udfærdigelse af skærmbrillerekvisitioner og rapporter til virksomheden.

Et virke der kræver, at man dagligt kan sætte sig selv i gang i sit lidt ”ensomme” arbejdsliv.

Refleksionerne tager udgangspunkt i en lille opgørelse.

Testen er foretaget ved den enkelte medarbejders skærmarbejdsplads efter optimal justering af skærmplacering under hensynstagen til alle syns- og arbejdsfunktioner og med den enkeltes private brille/kontaktlinsekorrektion, når der eksisterede en sådan.

3. Akkommodationsmåling ved pushup metode 4. Pos./neg. rel. akkommodation på skærm - og bordafstand.

Yngre personer (ikke presbyope) med skærmarbejde har ikke behov for speciel skærmbrille, hvis de er korrigeret med SBV (subjektiv bedste visus).

Hyperope, med en mindre ukorrigeret hyperopi, begynder ofte at være generet af skærmarbejdet i 35-40 års alderen på trods af en restakkommodation på ca. 6 D. Min anbefaling er at få hyperopien korrigeret. Derved undgår den hyperope overakkommodation ved skærmarbejdspladsen, og personen kan sagtens udføre sit arbejde uden yderligere addition.

Jeg har testet adskillige personer i denne aldersgruppe med en hyperopi på +0,75 - +2,00 D, der ikke havde nogen korrektion. De havde måske haft læsebriller som barn, men det blev ligesom ”glemt”, da det med briller var ”irriterende og man jo sagtens kunne se”. Korrektion af hyperopi er ikke at forveksle med en arbejdsgiverbetalt skærmbrille, da der er tale om en ikke korrigeret synsfejl.

Myope har som oftest en afstandsbrille, når styrken er =/> - 0,75 D og er myopien mindre end ca. - 1,25 D kan man bruge brillen eller lade være

Aldersfordeling

Enstyrkeglas

> / = 40 år 1

Udvidet læseglas

41 - 45 år

efter behov ved skærmarbejdspladsen.

Astigmater med en astigmatisme < 1,00 D klarer sig ofte udmærket uden korrektion. Dermed ikke sagt, at en korrektion ikke vil forbedre deres synsskarphed og lette læsningen ved skærmen.

Et vergens- eller akkommodationssyndrom giver ofte udholdenhedsproblemer ved længeretidsvarende læseopgaver. Selvom nogle af disse syndromer afhjælpes med pluskorrektion (udover hvad samsynstræning kan udrette) er en brillekorrektion ikke nødvendigvis at betragte som en arbejdsgiverbetalt skærmbrille, da det er synsfunktionsanormalien, der giver problemer.

Al anbefaling af profylaktisk myopiudvikling med pluskorrektion er ikke virksomhedens ansvar at anskaffe.

Skærmarbejde er læsearbejde som så meget andet - dog oftest mere koncentreret og varende over længere tid ad gangen end mange andre læseopgaver. Det er naturligt at blive træt efter en lang dag på arbejde uanset hvad man beskæftiger sig med.

Syndromet ”Computer Vision Syndrom” kan skyldes ukorrigerede synsfejl og/eller samsynsfejl.

Syndromet relateres også til indeklimaproblemer, arbejdspladsindretning og belysning.

I en helt ny undersøgelse fra Det

46 - 50 år

2

2

2

12

Flerstyrkeglas * Testmetode på arbejdspladsen: 1. Monoculær visus på 3 m. og monoculær sløringsmåling med intervaller på + 0,50 D på 3 m. Binoculær sløringsmåling på 6 m. eller længere (ud i rummet/ vinduet) 2. Konvergensnærpunkt og covertest.

I kke behov Testede i alt

51 - 55 år

> 55 år

Anb. produkt 5

28

22

64

3

4

7

11

11

5

6

8

41

12

15

19

37

34

117

Opgørelse over testede medarbejdere for en virksomhed med kontorer på flere adresser. År 2007. Aldersspredningen er fra 29 år - 62 år.

Opgørelsen ligner tidligere opgørelser, jeg har lavet gennem årene fra andre større eller mindre virksomheder.

F a g l i g t s t o f

Nationale Forskningscenter for Arbriller. Man kan rykke skærmene tætbejdsmiljø er det påvist, at der er en tere på, men så går det ud over arsammenhæng mellem placering af bejdspladsindretningen og indebærer skærmhøjde, blinkfrekvens og udat medarbejderen skal flytte sit hoved tørring af øjet.1 mere fra side til side.

Der er sket en kolossal udvikling af En ellers velfungerende skærmbrille kontorarbejdspladsens indretning i de bliver måske for svag, og er skærmforløbne år. Både hvad angår de fysibrillen med flere styrker, skal hovedet ske rammer og udstyret. Fra små 14” løftes som kompensation. skærme, der stod i Af opgørelsen ses, 45-50 cm's læseafat jeg vurderede ca. stand oven på kasser, 1/3 af de testede En skærmbrille er et telefonbøger eller som værende ikke arbejdsredskab på lige fod lignende til i dag berettigede til en med så mange andre med 19” og 21” fladskærmbrille. professioners arbejdsskærme i læseFor de < 40 - 45afstande på 65-80 cm, årige skyldtes vurredskaber og som kan sænkes deringen: ned til bordfladen.

Desværre må jeg konstatere, at man • At der ikke var behov for en på trods af større skærme ikke nødskærmbrille vendigvis også får større tegn at af• At egen korrektion var ikke eksistelæse. Tværtimod. For at tegnene skal rende eller utilstrækkelig (anbefalet stå skarpe er fladskærmene sat op privat korrektion) med en høj skærmopløsning. Tegn• Samsynsfejl (anbefalet synsunderstørrelsen i mange arbejdsprogrammer søgelse med henblik på samsynsbliver dermed kun lidt større end altræning). mindelig avisskrift, hvilket giver problemer når skærmene står i ca. 70 cm's For de 45 - > 55-årige skyldtes vurdelæseafstand. Sætter man skærmopringen primært, at en allerede eksisteløsningen ned bliver tegnene ganske rende privat - eller skærmbrille fungevist større, men samtidig bliver de rede udmærket. uskarpe.

Opgørelsen viser, at det primært er Når en medarbejder klager sin nød, medarbejdere over 45 år, der har brug må jeg forklare, at det desværre ikke for en skærmbrille. Årsagen er naturer kikkerter der leveres som skærmligvis, at den gennemsnitlige akkom-

modationsevne efterhånden er reduceret til omkring 3 D fra ca. 45-års alderen. Der er dog store variationer. Jeg har testet 60-årige, der stadigvæk havde en restakkommodation på 3 D og 35-40-årige, der kun kunne akkommodere ca. 3 D (akkommodationssyndrom?), hvor restakkommodationen burde ligge på 5 - 6 D. Udover SBV er måling af akkommodationsbredde og pos./neg. rel. akkommodation samt forimålinger, hvis der er mistanke om samsynsfejl, de vigtigste målinger i vurdering af additionsbehov og anbefaling af skærmbriller. (Også ved anbefalet læsekorrektion i øvrigt).

Alt for mange optikere lægger udelukkende den binoculære krydscylindermåling til grund for en anbefalet addition uden hensynstagen til lag og restakkommodation. Målingen bliver foretaget på 40 cm - en læseafstand vi sjældent ser på skærmarbejdspladserne, der oftest er på 50 cm og derover.

Denne måling er vejledende for anbefalet højeste addition - ikke en ”sandhedsmåling”.

Presbyope med en restakkommodation på 3 D kan faktisk godt se skarpt ved egen hjælp på en skærmafstand på 65 cm eller længere, men det kommer til at knibe med læsning over længere tid med en bordafstand på 50 cm eller mindre.

OPTIKEREN 3 . 2008

Mig og min Suzuki

31

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

32

Er den presbyope med en restværet, at anbefale skærmbrilleglasproakkommodation på 3 D korrigeret dukter med fuld afstandskorrektion i med en brille med flerstyrkeglas, vil den øverste del af glasproduktet som denne ofte være tilstrækkelig til skærdet eneste brugbare, eksempelvis marbejdet en rum tid.

Hoyalux Tact.

Når restakkommodationen er reduUdover det tidligere meget brugte ceret til omkring 2,00 D begynder det Datacomfort fra Essilor - som fordrede at knibe - afhængig af læseafstanden et ret stort brillestel - har jeg ved kontil skærmen. trol af skærmbriller sjældent set en Om der er behov for en skærmbrille montering med Hoyalux Tact, hvor med enstyrkeglas, udvidet læseglas elder var noget af glassets afstandsdel ler flerstyrkeglas beror således på retilbage. Det ligger i slamkassen. Altså stakkommodationen, evt. forien, og let slør i øverste del, medmindre glasforskellen på additionsbehovet til de set var monteret for lavt - og så er det aktuelle læse/arbejdsafstande og højlæsedelen, der ligger i slamkassen. deplaceringen af skærmen.

Hvis der i arbejdsfunktionen kræves En skærmbrille er skarpt syn på 5-6 m. et arbejdsredskab på f.eks. ved aflæsning lige fod med så af overvågningsDet er beskæmmende at mange andre professkærme eller hvis sioners arbejdsredmedarbejderen i en konstatere, at nogle optiskaber. I vores proskrankefunktion føkere stadigvæk ikke kenfession kan man sig utryg ved der skærmdirektivets rette ler f.eks. tænke på arikke at kunne se intention og ordlyd, men bejdsfunktioner med skarpt ud i rummet, anbefaler en arbejdsgiverpåbud om beskytteler glasprodukter sesbriller eller kirurmed afstandskorrekbetalt skærmbrille så ger med kikkertbriltion nødvendige. snart en person nævner ler.

Det fordrer at glasordet skærmarbejde.

Får man brug for et produktet monteres arbejdsredskab, må i et brillestel, der man leve med dets er højt nok til at vilkår for at kunne udføre sin profesrumme hele glassets kvalitet. Ellers er sion så optimalt som muligt. Ikke alle man jo lige vidt. skærmarbejdspladser kan indrettes efLangt de fleste glasprodukter af tyter de bedste anbefalinger og så må pen ”udvidet læseglas” giver højst skærmbrillen/arbejdsredskabet tilpas+ 0,50 D slør i den øverste del af glasses arbejdspladsens indretning for at set, hvis additionen er udmålt korrekt undgå belastende arbejdsstillinger. til de aktuelle læseafstande.

Der har de seneste år floreret et Det forekommer mig højst mærksandt hysteri om uacceptabelt slør ud i værdigt at et slør på + 0,50 D lige rummet med skærmbriller og mange pludselig skulle være helt uaccepoptikeres anbefalinger har da også tabelt, da det i årevis har været god

tone at underkorrigere myope.

Prøv selv at sætte + 0,50 foran øjnene og se efter, hvad det er man ikke kan se indenfor rummets fire vægge. Jeg viser altid, hvad et evt. slør indebærer og langt de fleste siger: ” Nå - er det ikke værre”.

Det er beskæmmende at konstatere, at nogle optikere stadigvæk ikke kender skærmdirektivets rette intention og ordlyd, men anbefaler en arbejdsgiverbetalt skærmbrille så snart en person nævner ordet skærmarbejde.

Skærmdirektivets intention og ordlyd om anbefalet skærmbrille beror på, at aflæsning af en skærm foregår på en anden afstand og position end andre normale læseopgaver, og derfor skal korrigeres med en anden læsestyrke end læsestyrken til almindelig brug.

At høre nogle medarbejdere sige, at optikeren anbefalede dette eller hint progressivt glasprodukt til privat brug, så brillen (med tilskud) også kan bruges til skærm, er bedrag i mine ører. Kan den private brille med flerstyrkeglas også bruges optimalt til skærmarbejdet, er der ikke tale om en skærmbrille og en evt. udleveret rekvisition fra virksomheden bør returneres.

Skærmbriller er virksomhedens ejendom og må i princippet ikke tages med hjem, medmindre der også udføres arbejdsopgaver i hjemmet.

At kalde tingene ved deres rette navn er til alles og dermed også til ens eget bedste.

Det er også beskæmmende at konstatere, at nogle optikere på forventet efterbevilling sætter en skærmbrille i produktion uden først at kende den enkelte virksomheds politik på områ-

+46 8 594 828 80

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

34

det og den enkelte medarbejders arbejdspladsindretning.

Som jobsynskonsulent er man både virksomhedens og medarbejderens samarbejdspartner.

Virksomhederne er deres ansvar bevidst mht. de love og regler på arbejdsmiljøområdet, der skal efterkommes.

Nogle love er svære at gennemskue og dermed at opfylde. Bl.a. § 6 i skærmdirektivet.

Min konsulentbistand sikrer virksomhedens arbejdsmiljøansvarlige, at denne del af loven bliver overholdt af virksomheden. Den objektive vurdering af et skærmbrillebehov hos medarbejderen gør virksomhedens arbejdsmiljøansvarlige tryg ved at vide, at loven er fulgt og at virksomheden derudover ikke har betalt for mere end den skal.

Medarbejderne bliver informeret om forskellen på privat brille og skærmbrille og bliver trygge ved det. De får en grundig information om skærmbrilleglassets særlige konstruktion i forhold til glasprodukter til privat brug.

Jeg møder mange der er fejlinformerede og forvirrede.

Testmetoden gør mig i stand til at vurdere om der er behov for skærmbriller. De, der er berettigede iflg.

Skærmdirektivet, bliver anbefalet en sådan, og de, der har brug for privat brille, bliver anbefalet at anskaffe sig en sådan. Det er bestemt ikke altid uvelkomment. De fleste bliver faktisk rigtig glade for at få en ordentlig information.

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 § 6. Den ansatte har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn: 1. inden arbejdet ved skærmterminalen påbegyndes 2. med jævne mellemrum herefter, og 3. når der opstår synsproblemer, der kan skyldes arbejdet ved skærmterminalen.

Stk. 2. Undersøgelsen skal foretages af en person med de fornødne kvalifikationer.

Uden at skære alle over en kam gør testen mig desværre også i stand til at konstatere mange unoder i vores profession.

Mit optometriske virke med rådgivning, vejledning og anbefaling som uvildig konsulent ude på skærmarbejdspladserne, har givet mig et indholdsrigt og udfordrerne arbejdsliv.

De færreste dage er ens. Der er glade og sørgmuntre oplevelser. Jeg bliver modtaget af positive, ansvarlige ledere og forventningsfulde medarbejdere.

Jeg glæder mig hver dag, jeg skal på farten, også selvom køreturene ind imellem kan være lange og trælse.

Undervejs får jeg lyttet meget til P1, Danmarks Radio, så jeg bliver også lidt klogere en gang i mellem.

Stk. 3. Den ansatte har ret til en øjenundersøgelse hos en speciallæge, hvis den i stk. 1 og 2 nævnte undersøgelse viser, at dette er nødvendigt.

nævnte undersøgelser uden udgifter og så vidt muligt inden for normal arbejdstid og har desuden pligt til at sørge for, at den ansatte får udleveret de i stk. 4 nævnte briller eller kontaktlinser uden omkostninger for den ansatte.

Stk. 4. Den ansatte skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis de i stk. 1 - 2 eller stk. 3 nævnte undersøgelser viser, at dette er nødvendigt, og hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan anvendes.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal sikre den ansatte adgang til de i stk. 1 - 3

* Med ”Flerstyrkeglas” i teksten tænkes der både på Bifo/Trifocale glas og Progressive glas.

1. Pernille Kofoed Nielsen - Karen Søgaard - Jørgen Skotte - Peder Wolkoff Ocular surface area and human eye blink frequency during VDU work: the effekt of monitor position and task.

Eur J Appl Physiol DOI 10.1007/s00421-007-0661-y

Stk. 6. §§ 9 - 10 om undersøgelsesresultater i bekendtgørelse nr. 1165 af 16. december 1992 om arbejdsmedicinske undersøgelser gælder ikke for de i stk. 2 nævnte undersøgelser.

Du kan få billigere brilleglas, men ikke bedre!

Det skal være let og ligetil at få nye briller med glidende overgang. Du skal ikke finde dig i gammeldags, besværlige progressive glas. iD LifeStyle er brilleglas, skræddersyet til dig. Forestil dig, briller, du bare tager på og straks føler dig hjemme i. iD LifeStyle bringer dit syn i total balance.

Det føles som et glas køligt kildevand på en hed sommerdag.

Hvorfor nøjes med mindre?

Leveres med Hoyalux iD mikrofiberpudseklud og oprindelseskort - dit bevis på, at du har fået den ægte vare

www.hoya.dk. Tlf. 43 55 82 00 oplyser nærmeste forhandler.

Japansk teknologi for øjnene

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

36

Montering af progressive glas Af Karsten H. Nielsen, O.D., M.S. De fleste, eller nok alle optikere, har oplevet, at en kunde i forbindelse med anskaffelsen af en ny progressiv brille, efter anskaffelsen af brillen, klager over problemer med brillen, f.eks. ved at de nye glas ikke virker som forventet og som lovet af optikeren.

I disse tilfælde siger mange optikere til kunden, at de blot skal vænne sig til de nye glas eller lignende. Dette var måske en rimelig forklaring i ”gamle” dage, da konstruktionen af progressive glas ikke var så avanceret, som den er i dag. På grund af de metoder, der blev anvendt i fremstillingen af de første progressive glas, opstod mange abberationer og medfølgende forvrængninger i disse glas, der kunne være årsag til kundens klager.

Imidlertid er langt de fleste moderne progressive glas i dag konstrueret efter en ny produktionsmetode. Ja, i dag er mange oven i købet ”skræddersyet” specielt til den individuelle kunde og dennes syn, og tager højde for faktorer som pantoskopisk vinkel, betragtningsafstand, monokulær PD etc. Derfor kræver disse glas også større præcision i monteringen, end førstegenerations gjorde.

Den ny, revolutionerende produktionsmetode er blevet kendt som FreeForm produktion. Først designes det ideelle glas baseret på kundens data. Derefter forsynes en computerstyret såkaldt CNC (Computer Numerical Controlled) generator med oplysninger om tusindvis af datapunkter, der beskriver glassets overflade, ja i nogle tilfælde oven i købet begge overflader. På basis af oplysningerne produceres en fint slebet overflade af nøjagtigt den ønskede form så præcist, at den umiddelbart er klar til polering, i mange tilfælde ligeledes ved hjælp af CNC-teknik.

I 2000 påbegyndte såvel Rodenstock som Carl Zeiss leveringen af progressive glas fremstillet ved hjælp af denne FreeForm produktion. I Rodenstocks ”Impression” design overføres også progressionen til glassets bagside, der også blev anvendt til en eventuel astigmatisk korrektion i atorisk form. Essilor markedsfører nu deres ”Ipseo” glas, der ligeledes genereres ved anvendelse af FreeForm metoden.

Johnson & Johnson var de første, der introducerede produktionen af et nyt progressivt glas under navnet Definity i Amerika. Dette er det første progressive glas, der fordeler additionen på begge glassets sider. Beskrevet som et dobbelt-additions design, opnås en addition 2,00 D ved at lægge 1,25 D af additionen på forsiden og 0,75 D på bagsiden. Johnson & Johnson påpeger, at ved at fordele additionen mellem glassets sider er det muligt at fremstille et glas, der har færre samlede aberrationer end et glas, hvor hele additionen ligger på den samme side.

Hoya har videreudviklet dette princip i designet af sit Hoyalux iD, der beskrives som et integreret dobbeltsidet progressivt design.

Med Free Form produktionsmetoden er man således ikke begrænset til slibeskåle i produktionen af progressive glas. Producenterne har derfor frit spil i designet af glasset, såsom fordeling af astigmatisme og addition på glassets overflader.

Yderligere er det muligt at bestille dem til en bestemt facon, således at problemer der skyldes brilleglasforstørrelse forårsaget af midtertykkelse er mindst mulig.

Med disse nye design skulle det derfor være muligt at undgå de fleste problemer med progressive glas.

Problemet ved decentrering af sfæri-

VisuReal

RV Terminal Centreringsfejl og synsfelt ved progressive glas

Binokulærer centreringsfejl ved 2 mm Reduktion af synsfelt

s t o f

pupilkant, ikke svarer til afstanden mellem synsakserne.

Efter opmålingen af PD vil man herefter ofte opmærke PD med en touchpen, der måske oven i købet er ret tyk.

Dette vil være med til at reducere præcisionen i placeringen af glassene.

Et problem med opmærkning af progressive glas er udmåling af læsehøjden. Her har nogle optikere en tendens til at opmåle læsehøjden til stellets kant lige under pupillen.

De fleste fabrikanter regner i dag med højden til stellets laveste punkt, d.v.s. monteringshøjde ifølge BOX systemet. Hvis vi taler om en meget skæv facon, f.eks. en McArtur brille, kan der være flere mm forskel på de to systemer. Jeg forstår, at alle fabrikanter arbejder på at indføre BOX systemet.

Jeg hævder altså, at problemet med progressive glas som oftest er præcisionen i placeringen foran øjnene. I tilfælde hvor en kunde har problemer med en (kostbar) progressive brille fører dette i mange tilfælde til irritation for både kunde og optiker, problemer der kan føre til dårlig goodwill for optikeren. Dette vil i mange tilfælde medføre et måske uopretteligt forhold, ikke kun til kunden, men også til familie og omgangskreds.

Derfor er det hensigtsmæssigt at fremstille brillen korrekt i første forsøg.

Det vil sige, at større omhyggelighed i fremstillingen af brillen er alfa og

F a g l i g t

kunden. Dette er en stor fordel for den enkelte kunde, men kræver stor præcision og omhyggelighed i tilpasningen.

Hvis glassene ikke sidder præcist, vil alle de omhyggeligt beregnede zoner blive forskudt i forhold til beregningerne for glasset.

Ofte kan det også være en god ide, at afvaske glasset og opmærke det ifølge indgraveringerne. På denne måde undgås problemer forårsaget af unøjagtige stempler på glassene.

Til brug for monteringen anvender de fleste sandsynligvis et PD-mål, enten et traditionelt eller et elektronisk.

Ved anvendelsen af det traditionelle PD får man ikke mulighed for at måle den monokulære PD, selv om der i mange tilfælde vil være forskel på den højre og venstre PD. Dette kan naturligvis medføre en sideværts forskydning af begge glas.

Selv om man får målt den monokulære PD med det elektroniske instrument, skal man være omhyggelig med, at instrumentet er placeret rigtigt på næsen. Man skal ligeledes være opmærksom på, at anatomiske problemer kan være ansvarlige på små forskydninger i forhold til pupillens placering. Ved udmåling med et traditionelt PD mål skal man også være opmærksom på, at synsaksen kun sjældent passerer gennem midten af pupillen. Det vil sige, at den pupildistance man måler fra pupilkant til

OPTIKEREN 2 . 2007

ske glas er som bekendt den prismatiske virkning på kunden, som decentreringen medfører. Men ved progressive glas, er det jo ikke kun den prismatiske effekt, der opstår på grund af decentreringen, der er problemet. Det er et større problem, at hele progressionszonen forskydes til siden, hvilket vil medføre dårligere syn gennem glasset.

En tysk undersøgelse viser, at ved en binokulær fejlcentrering på 3 mm, og en addition på 0,75D indskrænkes det binokulære synsfelt med ca. 20%.

Ved en addition på 2,50D er synsfeltet indskrænket med 70%. Undersøgelsens resultater gælder for Gradal HS, Progressiv S og Varilux MD. Det må dog antages, at effekten er tilsvarende for andre progressive glas. Som det fremgår af den citerede undersøgelse, jo højere additionen er, jo mere kritisk er en nøjagtig centrering.

Husk derfor, at ved centrering af progressive glas, er det ikke glassets afstandsstyrke, men additionen, der kræver den største præcision.

De fleste optikere har også oplevet, at i tilfælde hvor en kunde ikke kunne anvende et par progressive glas, løste det problemet blot at udskifte glassene med nye glas helt magen til de glas, kunden ikke kunne bruge. Da de nye glas er nøjagtig magen til de glas, som kunden ikke kunne bruge, er det sandsynligt, at problemerne skyldes monteringen, der måske er en lille smule ændret i de nye glas.

Ifølge en tysk undersøgelse kan problemer med progressive glas i 40% af tilfældene tilskrives forkert centrering af glassene. Undersøgelsen hævder også, at tolerancen i montering af progressive glas højst er 1 mm.

Baseret på undersøgelserne kan man stille sig selv det spørgsmål, om det er muligt, at problemerne med progressive glas i mange tilfælde skyldes manglende præcision i opmærkningen og den efterfølgende placering i stellet?

Ofte vil problemerne simpelthen skyldes, at optikeren ikke har været omhyggelig nok ved opmålingen af glassene, således at de efterfølgende er blevet placeret forkert i stellet i forhold til øjnene. Årsagen hertil er, at moderne progressive glas, som allerede nævnt, er konstrueret specielt til

37

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

38

RV Terminal Virkningen af fejlcentrering Rigtig centrering omega. Det er tilsyneladende vigtigt, at sørge for en omhyggelig centrering, hvor man ikke er afhængig af et PDmål, tykkelsen på touchpennne og lignende, Hvordan opnås dette?

Derfor er det heldigt, at flere leverandører, såvel producenter af progressive glas, som uafhængige leverandører, i dag tilbyder udstyr, der muliggør en præcis centrering af glassene foran øjnene.

De første, der introducerede et udstyr til præcis centrering af progressive glas, var Zeiss, med deres WinFral system.

Rodenstock leverer et udstyr, de kalder Integrated Servic Terminal under navnet ImressionIST, der er et 3D centrerings system, bestående af en søjle med to kameraer, et, der måler klienten forfra og et fra siden, og en touch-screen pc skærm. Udstyret måler monokulær PD, toppunktsafstand på højre og venstre øje, pantoskopisk vinkel, centreringshøjde på højre og venstre øje og ansigtsvinkel.

Systemet indeholder ligeledes et glasbestillingsmodul.

Hoya leverer et udstyr under navnet VisuReal. Med dette udstyr kan man med et kamera udmåle den monokulære placering af pupillen med en præcision på 1/10 mm.

VisuReal udmåler placeringen både i vandret og lodret retning, toppunktsafstand og pantoskopisk vinkel.

VisuReal kan med et USB-kabel forbindes til en PC, hvorpå man kan se de registrerede data.

Smart Centration System

Dernæst kan man på VisuReal få forslag til hvilket Hoya glas, systemet anbefaler i det enkelte tilfælde.

Desuden indeholder VisuReal også oplysninger om de fleste andre leverandørers glas.

Essilor har p.t. ikke sådant udstyr på det danske marked, men vil introducere inden for den nærmeste fremtid.

Udstyret har navnet Visioffice. Det vil kunne måle såvel monokulær PD som lodret placering. Det vil ligeledes kunne måle stellets krumning såvel som toppunktsafstand. Det vil også kunne tage højde for et par specielle mål, der skal anvendes i forbindelse med Essilors Varilux Ipsio-glas.

Hvis man foretrækker udstyr fra en uafhængig leverandør, leveres lignende udstyr også fra f.eks. MMC, der tilbyder udstyr produceret af ACEP under navnet Smart Centration System.

Systemet leveres med et kamera monteret på en søjle, der kan justeres fra en højde på minimum 126 cm til maksimum 206 cm.

Desuden er der monteret en touchscreen på søjlen, hvorpå der kan kaldes forskellige billeder frem inkl. simulering af effekten af antirefleksbehandlinger, farveskiftende og polariserende glas.

Der findes sandsynligvis andre lignende opmålingsinstrumenter på markedet.

De omtalte instrumenter er ikke billige, men den enkelte indehaver af en optikforretning må beslutte om investeringen ikke er det værd,

Fejlcentrering 2 mm

for at reducere antallet af problemer med monteringen af progressive glas i dagligdagen.

Den, der ønsker at anskaffe et sådant udmålingssystem, bør kontakte de individuelle leverandører for nærmere informationer.

Impression IST

OPTIKEREN 3 . 2008

P r o d u k t n y t

42

Produktnyt Hoya lancerer arbejdsprogressivt glas i FreeFormTM teknologi Det nye glas, Hoyalux iD WorkStyle er beregnet og produceres med den nyeste teknik. iD WorkStyle har to integrerede progressive overflader. Det sikrer et perfekt, skarpt syn gennem hele progressiviteten helt ud i både højre og venstre side af glasset.

En progressionszone på 23,5 mm sikrer en perfekt fokus og dybdeopfattelse - med et bredt, forvrængningsfrit område, både på nær og i mellemområdet.

Dette sikrer det bredest mulige synsfelt med minimale forvrængninger. Brugeren får et bredt synsfelt, både på nær og mellem afstand, og kan samtidig se på lang afstand i den allerøverste del af glasset. Dette er den bedste og ergonomisk rigtigste løsning til skærmbrugere, der stiller store krav til synet.

En vigtig del af glassets design kalder Hoya ”Balanced View Control”. Teknikken indebærer, at skarpheden beregnes i detaljer over hele glassets overflade. Brugeren får derved en stabil billedopfattelse i alle retninger. Synet føles behageligt og afbalanceret - selv i bevægelse - f.eks. ved gang på trapper.

Til de forbrugere, der ikke har behov for

Vision Care Som de første i Norden tilbyder Vision Care nu speciallinser i Silicone Hydrogel materiale, SIH. Vores fortrukne leverandør på speciallinser, Swiss Lens, er nu klar til at tilbyde hele deres program i SIH materiale.

Dette betyder at du nu kan få leveret toriske, multifokale, sfæriske og toriske multifokale linser i SIH materiale.

skarpt syn på afstand, men derimod et særligt stort behov for skarpt syn i bredden på kortere afstande kan styrkerne tilpasses ved f.eks. at overkorrigere med +0,5 D på afstand og samtidig reducere additionen tilsvarende.

Derved får forbrugeren et endnu bredere, skarpere og tydeligere synsfelt på mellem og korte afstande.

Linserne bliver i dag solgt under navne som Toris, Orbis, Borelis og Torelis.

En typisk klient, der har brugt speciallinser eksempelvis i høje plusstyrker, vil få stor glæde af de nye linser. Både hvad angår iltgennemtrængelighed, ca. 3 - 4 gange så høj (afhængig af linsestyrke), men også på komforten er der sket forbedringer.

Vores markedsevaluering som vi har foretaget igennem januar og februar måned, har givet os høj respons på de nye linser.

Vi er i Vision Care glade for endnu engang at introducere et nyt innovativt produkt som vi føler har manglet på markedet.

Sammen med vores nyligt introducerede 1 Day Comfort, med natrium Hyalorunate, vores kontaktlinsevæskeprogram og nu også SIH speciallinser, kan vi i dag tilbyde det bredeste kontaktlinseprogram til mange forskellige udfordringer. Om kort tid lancerer vi også sfæriske SIH linser til månedsskift, samt All Clean Unit Dose.

For nærmere information, kontakt da venligst vores hovedkontor.

OPTIKEREN 3 . 2008

P r o d u k t n y t

44

Produkt- og branchenyt Kendt ansigt til Kilsgaard Eyewear Carsten Moth tiltræder 1.maj 2008 en ny stilling hos Kilsgaard Eyewear.

Carsten skal primært beskæftige sig med udvikling, produk- Carsten Moth tionsstyring, salg og eksport i forbindelse med det nyligt lancerede koncept.

- Se omtalen i artiklen Drømmesyn 2008.

Wallenberg satser på øjenkirurgi i Danmark Ifølge den svenske avis Dagens Industri har Wallenberg-familiens pengetank skudt omkring 140 millioner kr. ind i Memira, der er en nordisk kæde, der tilbyder laserkirurgi. Kæden har i dag 25 klinikker og er i Danmark kun repræsenteret med afdelinger i henholdsvis København, Århus og Viborg. Med den nye pengetilførsel er det hensigten at åbne afdelinger i først Ålborg og Odense og siden hen i andre større danske byer.

Ifølge artiklen er det endnu kun 5.000 danskere ud af et potentielt marked på 1,5 mio. personer, der har lagt sig under laseren.

I Sverige og Norge bliver dobbelt så mange opereret og i England og USA ti gange så mange i forhold til indbyggerantallet, så det danske marked virker let at gå til.

Rettelse

Maibritt Skovgård Christian Berger Jørgensen I annoncen fra Nyt Syn i OPTIKEREN nr. 2, 2008, var der vist to negativbilleder. Fejlen opstod under produktionen på trykkeriet.

Så pæne er optikerne Maibritt Skovgård Jørgensen og Christian Berger i virkeligheden.

Vi beklager.

Nye ansigter hos Silhouette Silhouette er flyttet til nye lækre lokaler i ”Den Hvide By” i Køge. Samtidig har Silhouette ansat to nye kundeservice-medarbejdere Marlene Kostecki og Gitte Jensen.

De er her fotograferet sammen med Joan Meelby, der er ansvarlig for bogholderiet og kontorchef Alice Krag.

Hvem vil ikke til Silkeborg

Optikerforretning til salg Thyregods-Optik, Borgergade 35, 8600 Silkeborg Sælges vildt billigt:

900.000 kr.

Forretningen er en god, veldrevet, på 13. år butik, med en omsætning på 1.500.000 kr.

Sælges af personlige årsager.

Henvendelse efter kl. 19.00 på

tlf. 9815 6813

Fra venstre: Marlene Kostecki, Gitte Jensen, Joan Meelby og Alice Krag

B r a n c h e t n y t

Nyt og spændende marketingkoncept til optikerbranchen Af Bjarne Hansen Et nyt tysk firma, Styleselector var for første gang med som udstiller på Drømmesyn.

Firmaet skabte stor opmærksomhed hos de deltagende optikere med et nyt og spændende marketingkoncept til effektiv pleje af kunderelationer. ”Har du lyst til at prøve briller online, uden at vi taler om internetshop?” eller ”Kan du forestille dig, at dine kunder vil prøve briller hjemmefra for at finde en ny stil?” Det var blot nogle af de spørgsmål, som Lone Zillgen og Mirko Hirsch fra firmaet Styleselector stillede de deltagende optikere. Og der var stor interesse for det nye koncept, der gør det muligt virtuelt at prøve briller i private omgivelser. I sin enkelhed drejer det sig om for at prøve briller på pc'eren over internettet. Dette har branchen set før, men det unikke med STYLESELECTOREN er et fælles udvalg af brillekollektioner fra de førende europæiske designere. Nyt er det ligeledes, det hele foregår via butikkens hjemmeside.

Kunden fotografes via webkamera i butikken og får sin adgangskode tilsendt via e-mail.

Med kundens e-mail er optikeren nu i stand til

at optimere kundekontakten via nyhedsbreve, tilbud osv. Kunden kan nu hjemmefra til enhver tid prøve nye stel og få inspiration/ lyst til flere brillestel - og det vigtigste - der kan sendes e-mails til venner og bekendte med de udvalgte briller. Disse kan via et link gå ind på optikerens hjemmeside og ligeledes prøve briller. På denne måde stiger antallet af potentielle kunder og der skabes en øget omsætningsvækst, da kunden er med til at markedsføre butikken.

Systemet er interessant for alle led i optikerbranchen. Producenten får mulighed for at markedsføre hele sit sortiment. Denne mulighed udnytter bl.a. Silhouette, der har valgt også at markedsføre sine produkter ved hjælp af Styleselector. På denne måde kan Silhouette tilbyde optikerne et stærkt marketinginstrument, og får samtidig adgang til optikere, der ellers ikke har Silhouette i butikken.

Anvendelsen af systemet er meget let.

Set med optikerens øjne en innovativ måde at fange kundens opmærksomhed, uden at kunden køber brillen over en internetshop.

Det endelige salg foregår i butikken. www.styleselector.de

OPTIKEREN 3 . 2008

Branchenyt

45

OPTIKEREN 3 . 2008

K a l e n d e r e n

46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

9. - 12 MAJ 2008 MIDO 2008. International messe for optik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillings kompleks www.mido.it

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

28. MAJ Danmarks Optikerforenings generalforsamling afholdes kl. 18.00 Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V 29. MAJ - 1. JUNI 2008 BCLA Birmingham. U. K. www.bda.org.uk 3. - 5. OKTOBER 2008 International Vision Expo West The Sands Expo Center, Las vegas www.visionexpowesr.com 19. - 22. OKTOBER 2008 SILMO 2008 International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris Promosalons.

Tel. 33936266. www.silmo.fr 2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com 23. - 25. JANUAR 2009 OPTI MUNICH 2008 - 10th. International Optics and Eyewear Exhibition.

New Munich Trade Fair Centre, Munich. www.messe-muenchen.com

7. – 8. MAJ 2008 Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptik Byggecentrum, Middelfart 21. – 22. MAJ 2008 Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptik Byggecentrum, Ballerup 2. JUNI 2008 Materialelære - brillestel TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 3. JUNI 2008 Materialelære - brillestel Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 26. AUGUST 2008 Tooties TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 27. AUGUST 2008 Tooties Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Michael Brock Hansen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K Tlf. 33 36 05 56, fax 33 36 05 65 e-mailadresse: christiane@schaumburg.dk,

ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2008) udkommer 27.06.2008.

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 06.05.2008.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

03.06.2008.

K a l e n d e r e n

o g

OPTIKEREN 3 . 2008

A d r e s s e r

47

Produkterne som gør en forskel – både for dig og for kunden.

Endeligt et farveskiftende og polariseret glas udviklet til brug i bilen. Med den nye teknologi er det muligt at kombinere den polariserende effekt, et photokromatisk lag som reagerer på synlig lys og et standard farveskiftende lag. Carl Zeiss Vision er eneforhandler af produktet i Danmark, og vi ser frem til at demonstrere de gode egenskaber for dig.

Rx glas fra Polaroid™ får du kun fra Carl Zeiss Vision Denmark A/S. Glassene leveres i hele seks forskellige farver, og giver den ultimative effekt mod blænding.

Benyt Polaroid som en mulighed formersalg til dine kunder. Der er i år kommet nye modeller i vor Polaroid™ pakke. Vi tilbyder Polaroid stel, glas og indslibning til en meget fordelagtig pris.

CE SAFE Corning Glarecontrol glassortimentet tilbyder synshæmmede

I dag benyttes beskyttelsesbriller i flere erhverv og sammen-

mennesker, mulighed for at maksimere den visuelle oplevelse

hænge, end nogensinde. Vi har brug for beskyttelse mod

de har i dagligdagen. Dette resulterer i en forbedring af

gasser, kemiske væsker, gnister og slag, i industri, håndværk

brugerens livskvalitet. Kontakt os for at få mere at vide om

og laboratoriemiljøer. Dertil kommer virksomhedernes øgede

hjælpemidler, som er designet til at færdiggøre bestemmelsen

fokus på miljø og sikkerhed. Ring til os, så du også er

af recept og salg af Corning Glarecontrol.

opdateret på vort sortiment af sikkerhedsbriller.

Carl Zeiss Vision Denmark A/S Industrivej 22-24, 3550 Slangerup, Denmark Telefon 4733 5888 Fax 4738 0220