/Optikeren%202008_5

.5

NR

TEMANUMMER:

optikkæderne

Den METODISKE markedsleder

FREMSTORMENDE kapitalkæde med frivilligt præg

FRIVILLIGKÆDE med funklende service

PROVO med optikgigant i ryggen

photo: ulrika.g

model: skaga 2403 G E N U I N E

design: carina mollsjรถ

S C A N D I N A V I A N

www.scandinavianeyewear.com

E Y E W E A R

S I N C E

1 9 4 8

Fokus på optikere og optik OPTIKEREN sætter i dette nummer fokus på kædernes øgede dominans på det danske marked.

Udenlandske investorer har på kort tid købt sig til store markedsandele på det danske optikmarked, og det er vel blot en naturlig udvikling i en verden, hvor landegrænser spiller en mindre og mindre rolle for kapital og arbejdskraftens bevægelighed.

Globalt set er hele branchen i vækst bl.a. fordi, der bliver flere og flere ældre, der stilles større krav til synet og det at have et godt syn hele livet, er et af de vigtigste parametre for livskvalitet.

Derfor hører investeringer i vores branche til i kategorien af de sikre investeringer.

Danmarks Optikerforening ser det ikke som sin rolle, at blande sig i, hvem der ejer de enkelte forretninger. Det er vores rolle at bidrage til at styrke den faglige udvikling ved at følge udviklingen i de lande, vi sammenligner os med og hele tiden at være på forkant med udviklingen.

Optikeren udgør, sammen med den almen praktiserende læge og øjenlæge, det primære øjensundhedstilbud, og tendensen over de seneste mange år er, at borgerne i stigende grad opsøger optikeren med synsplejerelaterede gener bl.a. fordi, der er for få øjenlæger.

Mere end 90% af alle synsanalyser finder sted hos optikeren. Det betyder, at rigtig mange mennesker betror optikeren at passe på deres syn. Det er et stort ansvar, og det skal optikeren være bevidst om – uanset ejerforhold.

Optikere har været autoriserede siden 1994, og som det fremgår i en af artiklerne inde i bladet, har det nok være med til at forhindre brancheglidning til stor glæde for fagets traditionelle udbydere.

Men det er vigtigt at holde fokus på, at autorisationen er indført for at beskytte forbrugeren.

På en nat gik faget fra blot at være brillehandlere til at være en del af sundhedssektoren. – Det forpligter.

I autorisationen pålægges det optikeren og kontaktlinseoptikeren at følge udviklingen indenfor sit fag og gøre sig fortrolig med nye erfaringer af betydning for udøveren.

Ved brug af apparatur skal optikeren og kontaktlinseoptikeren opfylde de til enhver tid af myndighederne stillede krav til uddannelse, erfaring mv.

For Danmarks Optikerforening er udvikling, efteruddannelse og certificering nøgleordene for at leve op til optikerens ansvar i dagens samfund. Vi står som garant for, at optikeren er den faglige samarbejdspartner indenfor øjenhelse, der sikrer, at kunderne trygt kan overlade synsanalysen til optikeren. – Uanset ejerforhold.

Per Michael Larsen Formand

LEDEREN

AUGUST 2008

3

NUMMER 5 · 2008

Indhold LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Per Michael Larsen KAPITALKÆDERNES BETINGELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen DEN METODISKE MARKEDSLEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..8 Claus Suk Yong Jacobsen FREMSTORMENDE KAPITALKÆDE MED FRIVILLIGT PRÆG . . . . . 11 Claus Suk Yong Jacobsen FRIVILLIGKÆDE MED FUNKLENDE SERVICE . . . . . . . . . . . . 16 Claus Suk Yong Jacobsen PROVO MED OPTIKGIGANT I RYGGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Claus Suk Yong Jacobsen STORDRIFTSFORDELE UDEN BINDINGER . . . . . . . . . . . . . . . 26 Claus Suk Yong Jacobsen FRYGTLØS SELVSTÆNDIG HIGH END-OPTIKER . . . . . . . . . . 30 Claus Suk Yong Jacobsen INVITATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

KAPITALOPKØB EN CHANCE FOR DE FRIVILLIGE KÆDER . 40 Christina Frost INNOVATION SKAL LEDE TILVÆKSTEN I BRANCHEN . . . . . 42 Anita Hermelin IKONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Marie Nielsen ØJENKOMPLIKATIONER HOS FYNSKE TYPE 1 DIABETIKERE GENNEM 35 ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Jakob Grauslund SILMO ØGER SERVICEN FOR DE BESØGENDE . . . . . . . . . . . 50 Bjarne Hansen SÅDAN FORETAGES OPMÅLING AF MONTERINGSHØJDE . 53 Bjarne Hansen OPTI ‘09 SATSER PÅ KVALITET OG UDVIKLING . . . . . . . . . . 54 Bjarne Hansen BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

INDHOLD

OPTIKEREN

5

FAGLIGT STOF

6

Kapitalkædernes betingelser Kapitalkæder, frivilligkæder og optikbutikker, der indgår i indkøbssamarbejder, sad i 2007 på en samlet andel af optikmarkedet på 94 procent. Samtidig tegnede frivilligkæder og indkøbssamarbejder sig sidste år for 51 procent af det totale antal optikbutikker. I dag er det kapitalkæderne, der både driver den største omsætning og har flest butikker.

Af Claus Suk Young Jacobsen Optikeren sætter i denne udgave fokus på hele spektret af kæder. Vi har bedt topledere i Synoptik, Profil Optik, Louis Nielsen, Nyt Syn og Opto Gruppen give deres bud på strategier og fremtidsplaner. De følgende artikler vil give et detaljeret indblik i kædernes overvejelser og kommentarer til den generelle konkurrencesituation.

I forlængelse af artikelserien om optikerkæderne bringer vi et interview med Klaus Berthelsen, der i næsten et årti har drevet Amati Optic i Store Kongensgade som selvstændig optiker uden nogen form for indkøbsfællesskab.

Thiele ønskede som den eneste store kæde ikke at medvirke.

Frihed er et sejlivet koncept

Kunder har ikke tydelige præferencer

Kapitalkædernes visioner vil i stigende grad komme til at præge det danske optikmarked, ikke mindst i kraft af solide indkøbsfordele gennem de internationale butiksnetværk. Men for de udenlandske ejere er det stadig afgørende at tillade et betydeligt frirum for det oprindelige brand og en vis grad af uafhængighed i virksomhedskulturen.

En undersøgelse udført for Opto Gruppen viser, at forbrugerne ikke har taget entydig stilling for eller imod kæder – de ser forskellige fordele ved at handle i en kæde eller hos en uafhængig optiker.

Danske optikere forventer en høj grad af medbestemmelse, og forbrugernes velkendte loyalitet overfor deres optiker afhænger i høj grad af det personlige servicekoncept.

Med optikermangel og rift om de dygtigste optikere er der over hele linjen fokus på fastholdelse af medarbejdernes loyalitet og engagement. Tilsammen gør det frihed og indflydelse i optikerleddet til sejlivede koncepter – egenskaber, der typisk forbindes med selvstændige optikere, frivillige kæder og indkøbssamarbejder.

Det rejser spørgsmålet: Er det kapitalkæderne, der sætter betingelserne på det danske optikmarked, eller er det optikmarkedet, der sætter betingelserne for kapitalkæderne?

Samtidig viser Synoptiks undersøgelser, at danske optikbutikker er meget lidt differentierede.

Derfor spiller kædernes branding i denne fase en markant rolle, sammen med mere kontante konkurrenceparametre som pris, beliggenhed, service, rådgivning og købsoplevelse.

På trods af kapitalkæderne generelt større omsætning og effektivitet er der stadig et betydeligt rum for selvstændige optikere og såkaldte frivillige kæder, specielt i kraft af de faktorer, der differentierer optikbranchen fra den øvrige detailhandel.

Ligesom autorisationen i høj grad blokerer brancheglidning, især på markedet for kontaktlinser, spiller den faglige profil og personlig service en markant rolle i udvælgelsen af optiker og i forhold til kundernes loyalitet overfor den enkelte butik.

Har du brug for ny inspiration?

Bliv en del af Nyt Syn og få adgang til landets

Herudover besøger Dennis Knudsen fortsat Nyt Syn

største udvalg af mærkevarer samt en markeds-

butikkerne - og giver vores kunder gode råd om

føring, der skaber god trafik i butikken.

valg af briller, styling og makeup.

Vi har indgået aftale med den dygtige fodbold-

Kontakt adm. direktør Jarl Riise på tlf. 6155 2788

spiller “Mini Ronaldinho”, og han vil derfor præge

eller mail til jr@nytsyn.dk og hør mere om dine mu-

vores markedsføring til børn i 2008.

ligheder hos Nyt Syn.

Nyt Syn Danmark A/S . Ove Gjeddes Vej 39 5220 Odense SØ . Tlf. 70 26 09 08 . www.nytsyn.dk

FAGLIGT STOF

8

Den metodiske markedsleder

Synoptik er kommet ud af det, der internt betegnes som en ”midtvejskrise” - udviklingen er vendt og de sidste par år har de økonomiske resultater været positive. Nu er det tid til at skue fremad og iværksætte en ny marketingstrategi. I første omgang skal udvalgte ”ambassadør-butikker” teste nye koncepter baseret på omfattende forbrugeranalyser. En af hovedkonklusionerne er, at Synoptiks personale og ikke mindst optikerne skal genvinde styrke i kundeorienteringen.

Af Claus Suk Young Jacobsen Det er ikke ny viden, at når nye kunder opsøger optikeren, oplever mange et psykologisk ubehag, der kan sammenlignes med at gå til lægen eller tandlægen.

Synsprøven foregår i et dunkelt rum fuld af instrumenter, og de fleste forbrugere aner ikke, hvad optikeren egentlig foretager sig med dem i stolen. ”Når du som forbruger kommer ind og sidder i et mørkt rum og får taget en synsprøve, så er der altså mange, der oplever, at sveden begynder at pible frem. Det er en grundlæggende forbrugerindsigt, som vi har genopdaget betydningen af. Det gælder om, at fastholde det professionelle og kompetente fokus samtidig med at kunderne føler sig trygge og tilpas.”, siger Synoptiks nye marketingdirektør, Mette Dyhr.

Forbrugernes vægring overfor synsprøve-situationen er bare en af de opdagelser, Synoptik har genopdaget betydningen af i kraft af en række kundeog forbrugerundersøgelser foretaget gennem de seneste år.

Analyserne har udmøntet sig i en ny og gennemgribende marketingstrategi, der skal revitalisere Synoptiks servicekoncept

ved at gøre købsoplevelsen rarere og mindre kliniske: ”Det er en genoplivning af det tidligere mere serviceorienterede koncept, der har kendetegnet Synoptik. Det er en måde at sætte service på agendaen igen”, siger Mette Dyhr.

Optikere skal i dialog med kunden Krisen med røde tal på bundlinjen har ført til selvransagelse, der i første omgang har udmøntet sig i udskiftninger på lederplan og en intens indsats for at reparere de økonomiske nøgletal. ”De seks år, hvor Synoptik gav underskud, kalder vi midtvejskrisen. Ofte når man kommer ud af sådan en krise, så er man også stærkere end man var før, og det er den følelse, vi har nu”, siger Mette Dyhr.

Synoptiks turn-around har skabt den nødvendige basis for en revitalisering, der først og fremmest handler om at få en

mere forbrugerorienteret indfaldsvinkel til rollen som optiker: Butikkerne bliver indrettet efter et shop-ishop koncept, der inddeler butikslokalet i seks forskellige afsnit. Synsprøverummene bliver redekoreret, så de er en kende mindre kliniske, blandt andet med smartere, mere caféagtige stole.

Samtidig skal optikerne skal blive bedre til at møde kunderne på deres betingelser og guide dem gennem hvert trin i synsundersøgelsen. Til den brug har Synoptik udviklet en ny håndbog, der opererer med fire karakter-roller for kunder, baseret på kundens behov.

Tanken er, at Synoptiks optikere atter skal blive bedre til at læse kunderne og møde dem på deres betingelser, hvad enten de har svært ved at forlige sig med deres behov for synskorrigering eller stræber efter at gøre brillen til et fashion statement.

FAGLIGT STOF

9

Salgsassistenter uddannes som stylister Konceptet med de grundlæggende personlighedstyper blandt brille- og kontaktlinsebærere er beskrevet i bogen ”Synspunkter – en guide til briller, linser og dig...” som i første omgang er til intern brug i butikkerne, men også er tiltænkt en rolle som introduktion til nye kunder.

Det handler om at afmystificere optikerens rolle. Det faglige fundament skal være en selvfølgelig basis, men kunderne skal opleve imødekommenhed og personligt engagement. ”Vi er jo som udgangspunkt ikke nogen, folk opsøger af egen fri vilje”, som Mette Dyhr udtrykker det om optikerbranchen generelt.

Som en del af den ny måde at forholde sig til kunden på skal modeelementet også indarbejdes som et fast element i butikkernes service og kundernes forventninger til Synoptik.

Salgsassistenter i Synoptik bliver sendt på efteruddannelse i styling for at optage en bred vifte af viden om æstetiske kundskaber om styling, design, kunst og farver. ”Det er en af de forbrugerindsigter, vi er nået frem til, at forbrugerne også ser moderådgivning som en basal del af vores service. For os er det vigtigt, at alle

vore butikker kan tilbyde denne form for styling. Det er vigtigt at møde kunderne der, hvor de er og ikke bare at sælge op til den dyreste brille”, siger Mette Dyhr.

af brillekunder at have adgang til de dyre franske og italienske mærkevarestel.

Modemærker er ikke afgørende I spidsen for de nye tiltag står tre testbutikker i Hillerød, Aalborg og Odense, der samtidig indgår i en gruppe af ambassadørbutikker. De skal gradvis rulle konceptet ud, før det implementeres i samtlige af kædens 111 butikker i Danmark.

Butikken i Hillerød er allerede indrettet efter det nye shop-i-shop koncept, der placerer afdelinger for læsebriller, kontaktlinser, internationale og internationale mærkevarer omkring en skranke i midten.

Samtidig får en Robert D, Synoptiks eget mærkevarestel, en central placering i både butikkerne og Synoptiks markedsføring. Navnet er afledt af Robert Delfer, grundlæggeren af Sygekassernes Optik, der siden kom til at hedde Synoptik. ”Vi bliver noget skarpere i vores markedsføring og slår mere direkte på Synoptik og på vores værdier for at give det kvalificerede kendskab til Synoptik, som vi kan se kunderne i høj grad mangler”, siger Mette Dyhr.

Synoptiks forbrugerundersøgelser peger på, at det ikke er afgørende for et flertal

Marketingdirektør Mette Dyhr.

”Der er meget fokus på modepositionen, og den position beviser du ved at have modemærkerne. Dette er vigtigt også for os, men det er mindst lige så vigtigt at vise, at vi er danskernes primære optikerkæde gennem et bredt sortiment inklusiv vores eget Robert D, siger Mette Dyhr og peger på, at kun en lille andel af danskerne er parat til at betale for de dyre stel. ”De store, anerkendte brands gør jo også, at man virkelig får sig hægtet på det niche-marked, hvor kunder vil give 4000 for brillen alene”, siger Mette Dyhr. ”Vi sætter mere fokus på vore egne mærker end på de internationale mærkevarer. Men vi ved godt, at det er vigtigt at vi har de mærker i vores markedsføring, og derfor har vi dem også udstillet og fremhævet i vores butikker.”

FAGLIGT STOF

10

Ikke altid udsalg Synoptik er opmærksom på risikoen ved at køre tilbudskampagne på tilbudskampagne, som kan placere et brand i den helt modsatte grøft: ”Vi skal finde et ben at stå på. Hvornår er vi selv med til at drive et marked, der forventer rabatter hele tiden? Hvor går vores grænser der?” siger Mette Dyhr.

Synoptiks nye marketingdirektør kommer direkte fra en stilling i Irma, hvor hun sammen med Irmas ledelsesgruppe var med til at vende Irmas historiske krise. ”Dengang discount-sektoren kom på dagligvaremarkedet med Netto og Fakta var man jo klar til som kunde at handle i papkassebutikker og acceptere udsolgte varer, fordi det er billigt”, siger Mette Dyhr og sammenligner det med Synoptiks skisma i forhold til Louis Nielsen: ”Nu er der én discountspiller på optikmarkedet, og så kan vi sammenligne med, hvor mange der er på dagligvarehandelen. Hvis man ikke gør noget, så kan antallet af spillere eksplodere.

Spørgsmålet er, om du gør det på deres præmisser, eller har du et fundament, der med fordel giver dig mulighed for at holde fast ved professionalitet, faglighed og service”.

Succes afhænger af medarbejderenggement En væsentlig hovedkonklusion i Synoptiks undersøgelser er, at branchen er meget lidt differentieret. Forbrugerne har ofte har svært ved at placere de forskellige optikbutikker. ”Vi kan de samme ting og ligger ofte de samme steder, og der er ingen, der helt klart og konsistent er ude at sige: Det er det, vi står for. Det er det, du kan forvente her”, siger Mette Dyhr.

Mette Dyhr opfatter det som Synoptiks primære styrke, at virksomheden er funderet i solide værdier og rummer megen

historik at bygge videre på, for eksempel ved hjælp af Robert D-brandet. ”Det er i højere grad at være tro mod Synoptiks værdier end kun at fokusere på prisen”, siger Mette Dyhr og fortsætter: ”Jeg har set mange eksempler på, at man har forsøgt at revitalisere et brand, fordi det var smart, eller fordi man syntes, det var det man gerne ville være eller burde være – det er bare meget sjældent, det lykkes. Det er vigtigt, at man som virksomhed er tro mod sig selv og mod sin kultur”.

Når Synoptik går i gang med den samme øvelse afhænger resultatet i høj grad af at strategierne fra hovedkontoret også flyder helt ud i alle hjørner af organisationen og kommer til at gennemsyre medarbejdernes adfærd: ”Med hensyn til servicekonceptet i optikerdelen, så er det som alle andre steder i detailhandelen. Det, der i sidste ende tæller er, hvordan dine medarbejdere har

det. Vi har det motto, at ”glade medarbejdere giver glade kunder”. Så vi arbejder i høj grad med at involvere medarbejderne gennem information og uddannelse. Det er også ekstremt vigtigt i denne sammenhæng, for erfaringerne siger, at man kan lave nok så smarte reklamekampagner, men i sidste ende er det medarbejderne, der afgør, om det har været en god oplevelse”, siger Mette Dyhr og fortsætter: ”Det ultimative mål i vores verden er, at du ude i de enkelte butikker får en form for selv-ledelse baseret på vore værdier.

Synoptik har så mange gode medarbejdere, positive værdier og så meget historik at bygge videre på, at jeg tror på, at det lykkes.”

FAGLIGT STOF

11

Fremstormende kapitalkæde med frivilligt præg Det bliver sværere at være selvstændig optiker, spår direktør for Profil Optik, Jørgen Nielsen. Med 502 butikker i Norden i kraft af det nye nordiske samarbejde, Optical Fashion Group, er det Profil Optiks erklærede målsætning at intensivere konkurrencen på indkøbsvolumen allerede fra 2009.

Af Claus Suk Young Jacobsen Der gik et lettelsens suk gennem de forsamlede butiksindehavere, da tilbuddet fra Synsam og Alipes blev lagt frem

for de tidligere ejere i Profil Optiks butikker den 7. juli sidste år. Det spiller en rolle, at der er en velrennomeret optikerkæde med i den ejergruppe, der har overtaget Profil Optik.

Reaktionen fra de tidligere indehavere, hvoraf 83 procent stemte for opkøbet, var: Det var en god kombination. ”Valget er faldet ud fra mange forskellige kriterier. Det er både noget med pris og måden at overtage på og alt mulig andet. Vores nye medejer, Alipes, er en af verdens dygtigste og mest professionelle detailvirksomheder”, siger direktør i Profil Optik, Jørgen Nielsen.

For Profil Optik er det imidlertid vigtigt

at signalere, at den nye kapitalkæde bærer et stærkt præg af frivillighed.

Jørgen Nielsen påpeger, at de ansatte på hovedkontoret såvel som størstedelen af de tidligere indehavere er blevet i kæden. ”Generelt set er meget ansvar lagt over på os selv”, siger Jørgen Nielsen. ”Vi køber for eksempel ikke centralt ind til alle vore butikker. Det er lagt decentralt. Vi sidder ikke her centralt og bestemmer, om de enkelte butikker skal sponsere den lokale fodboldklub, eller hvad det er. Det er stadig en decentral beslutning”.

FAGLIGT STOF

12

Samtidig har Profil Optik bevaret muligheden for at være frivilligt medlem i kæden, hvadenten det er med en optionsordning eller på de gamle betingelser. ”Vi er lidt en skabskapitalkæde her i starten”, siger Jørgen Nielsen.

Direktørerne har en ”driftspistol for panden” Jørgen Nielsen ser tre væsentlige, indbyrdes forbundne opbruds-tendenser i

den danske optikerbranche: Med Specsavers, Pearl og Catella’s indmarch er opkøbsrunden slut, i hvert fald i denne omgang, og nu handler det om kædernes evne til at præstere indtjeningstal, der kvalificerer til gensalg. ”For Dem, der ikke er blevet solgt eller købt nu, er det for sent. Toget er kørt.

Hvem skulle købe en mindre kæde i Danmark uden en nordisk platform, man kan springe videre til. Det kan jeg simpelt hen ikke se”, siger Jørgen Nielsen om de udenlandske kapitalfonde.

I den nærmeste fremtid rettes fokus på intensiveret konkurrence på indkøbssiden med adskillige store spillere med en nordisk platform. Det fører i Jørgen Nielsens optik til sværere forhold for både frivillige kæder og de cirka 15 procent af danske optikere, der vælger at stå helt på egne ben – og samtidig varer det ikke længe, før det også er forbi for selvstændige optikere at sælge til kæderne.

For Profil Optiks hovedkontor er det en nøglestrategi at skrue op for konkurren-

FAGLIGT STOF

13

cen på indkøbsvolumen i kraft af Optical Fashion Group, der fra et kontor i baghuset til Profil Optiks hovedkontor i Hedehusene koordinerer indkøb for Profil Optik- og Synsambutikker i hele Norden.

samlet omsætning på 1,7 milliarder kroner, svarende til cirka 50 procent af branchens samlede omsætning. De frivillige kæders andel af branchens butikker udgjorde 51 %, men det tal er nu tippet over til fordel for kapitalkæderne.

Mod udgangen af januar 2009 er det nye Profil Optik parat til at operere fra en fælles nordisk platform med 502 butikker, en omsætning på 3,2 milliarder svenske kroner og en markedsandel på 26 procent i Skandinavien.

“Det bliver rigtig svært som selvstændig optiker, der ikke har nogen tilhørsforhold at gå ind på dette marked”, siger Jørgen Nielsen, som råder nye optikere med ambitioner om at starte for sig selv til at tænke sig om en ekstra gang:

”Nu er vi færdige med, at det er leverandørernes marked. Nu vil vi gerne sætte os for bordenden i forhold til tidligere tider, hvor det er leverandørerne, der har siddet for bordenden”, erklærer Jørgen Nielsen og fortsætter:

”Der vil altid være et marked for selvstændige optikere. Det kan være på grundlag af, at de ligger i et heldigt område og har skabt et fundament, der gør, at de kan tjene penge. Men når du går ind og kigger på deres driftsmæssige resultater, så siger de det hele.”

”Nu skal man finde ud af som leverandør, om man vil handle med 500 butikker, de stærkeste og bedste butikker i Skandinavien, og om man vil sælge varer til dem eller ej. Og hvis ikke vi kan finde en vej sammen med leverandøren, som er fornuftig for begge parter, så melder vi bare tingene af. Så mister man 500 forretninger overnight.”

Profil Optiks direktør ser den skærpede konkurrence på volumenindkøb som den absolut væsentligste markedstendens – og som et krav, der nødvendigvis stilles samtlige kædedirektioner i kraft af de udenlandske investorers interesser: ”Vi er presset til i vores business case at skulle generere drift fra day one. Jeg går ud fra, at Ulrik Bülow, min kollega i Synoptik, og Mads Nygaard i Specsavers Louis Nielsen også har en driftpistol for panden. Så vi har ikke noget valg, når vi går ud til vores leverandørmarked.” ”Dommedag for optikerbranchen” De egentlige kæder havde i 2007 en

Profil Optik kører med en af landets højeste bruttoavancer og har været i stand til at forhøje prisen per solgt brille med 3000 kroner i en periode der har været præget af priskrig. ”Konkurrencestyrelsen sagde for fem år siden, at der ikke var nogen konkurrence på optikermarkedet. Prøv at spørge nu, om der er konkurrence”, siger Jørgen Nielsen. ”Hvis du så kommer ud i en tid, hvor 50 procent af de leverandører, du plejer at arbejde med, bliver revet væk under dig – fordi der kommer nogle større kræfter, der lukker dem af på markedet, og fordi der der er andre, der køber linser 40-50 procent billigere end dig – så kan du ikke konkurrere”, siger Jørgen Nielsen og fortsætter. ”Det er nogle markedsmekanismer, der kommer til at bestemme, om du lykkes.

Det kan godt være, du lykkes som menneske, men hvad hjælper det, hvis du

ikke tjener nogen penge?”

Det er kun 6 procent af branchens samlede omsætning, der ligger ude hos de helt selvstændige optikere. Men i Jørgen Nielsens optik vil også de frivillige kæder komme i klemme, når Profil Optik skruer op for konkurrencen på indkøbsvolumen fra en nordisk platform: ”Når vi beslutter os for, at Gucci kun skal ligge hos os, så kan du spørge medlemmet af Opto Gruppen og Nyt Syn, hvad han så vil gøre. Det er derfor, det bliver dommedag i optikbranchen. De bliver chokerede, dem der er frie fugle, over hvilke forhold der bliver styret af dem selv – på lang sigt.”

Frihed er et vigtigt signal Med i dag 125 butikker i Danmark, en omsætning på 850 millioner og en nordisk struktur, der fra 2009 vil give Profil Optik adgang til at forhandle aftaler for 502 butikker i Skandinavien – 155 i Sverige, 83 i Norge og 144 i Finland – ser Profil Optik sig selv som den store vinder i de seneste års opkøbsrunde i den danske optikerbranche. ”Profil Optik A/S, den evne vi har haft til at være koncept-styret frivillig kæde har altid været at drifte og udvikle. Derfor har vi taget førertrøjen som frivillig kæde i Danmark”, siger Jørgen Nielsen.

Profil Optik er stadig ude efter at lukke handler med butiksindehavere, der vil slutte sig til kædens sejrstog. Profil Optik holder to døre åbne i kraft af det koncept, der betegnes som ”en frivillig kapitalkædestruktur”: ”Vi har to ben. Vi har et kapitalben, hvor vi ejer butikkerne, og så har vi et medlemsben, som vi altid har haft”, siger Jørgen Nielsen.

FAGLIGT STOF

14

30 butikker er stadig frivillige medlemmer af Profil Optik. Det gælder blandt andet de 25 tidligere Nyt Synbutikker i BE Holding, som har status af associerede medlemmer af Profil Optik indtil 2010, hvor salget er fuldt gennemført. ”Den sidste del er medlemsbutikker, og der har vi sagt: Hvis du har været med-

bejdere – gør det vigtigt at signalere en høj grad af frihed i forhold til både drift, markedsføring og butiksindretning. ”Overordnede retningslinjer bliver i princippet lagt strategisk her i huset. Den lokale succes er det den lokale butikschef som er 100 procent ansvarlig for.

Det er den lokale butikschef, der har ansvaret og kompetencen, og derfor står man og laver de samme ting, som man ville have gjort, hvis man var selvstændig ejer af sin butik”, siger Jørgen Nielsen og fortsætter: ”Havde vi været en rigtig kapitalkæde i vor adfærd, så havde der siddet en indkøber og købt ind her. Nu går vi på messe, og så kommer den enkelte forretning og køber ind i det koncept, der kunne hedde Ørgren for eksempel.”

Medarbejdere tror på gensalg

Direktør Jørgen Nielsen

lem og glad for at være medlem, og du ikke vil sælge din forretning, så smider vi ikke nogen på porten her. Du fortsætter i din gamle spilleklub, og der får du alle de fordele, du plejer og driver din forretning, som du altid har gjort. Hvis du over tid synes, du vil sælge, så lad os snakke om det. Hvis du over tid ikke vil sælge, så kan du fortsætte med at være medlem”, siger Jørgen Nielsen.

Den oplagte risiko i forbindelse med opkøb – at en kæde ændrer sig for meget til at fastholde både kunder og medar-

I den nuværende struktur har butikscheferne stadig ansvaret for indkøb under de rammer, der udstikkes fra centralt hold. Profil Optiks indretningskoncept ligner også de frivillige kæders, idet målet er individualitet – der må ikke være to ens forretninger. ”Det er ud fra denne her frihed, som vi er sikre på er vigtig som butikschef... at man har sit eget liv, sin egen butik og sin egen lokale drift. Det tror vi er meget vigtigt”, siger Jørgen Nielsen og påpeger, at medarbejderne i Profil Optiks hovedkvarter er blevet, og at stort set alle de tidligere indehavere er blevet som butikschefer i konverteringsfasen. ”De har alle sammen reinvesteret i det nye selskab, hvilket vil sige at de tror på

exit igen om fem år, med en kapitalgevinst en gang til”, siger Jørgen Nielsen.

I det mindste på kort sigt ser Profil Optik franchise-konceptet såvel som den strategiske fastholdelse af en høj grad af frihed for butiksindehavere som ”livsvigtige” for kæden, der i ti år som frivillig kæde ikke har set en eneste udmeldelse, men kun noteret fremgang. ”Vores frivillige kædemedlemsskab er med garanti det stærkeste, der er på markedet, og det vil det også være fortsat. Det er derfor vi i de sidste mange år har været i stand til at opbygge en frivillig kæde, der har været i stand til at sætte sig til salg – og blive solgt”, siger Jørgen Nielsen.

Og der er tilsyneladende mange, der gerne vil være med på vognen. Allerede per 1. september i år er Profil Optik oppe på 145 butikker – kun fem butikker fra den overordnede målsætning på 150 butikker på landsplan.

FAGLIGT STOF

16

Frivilligkæde med funklende service Kapitalfonde presser butikkerne til at optimere deres omsætning og indtjening, og det går helt automatisk ud over medarbejdernes engagement og forbrugernes oplevelse af service, mener direktør i Nyt Syn A/S, Jarl Riise. For Nyt Syn – Danmarks sidste frivillige kæde – er udfordringen at videreudvikle et nichemarked på styrker som kvalitet, nytænkning og service.

jen og mindre opmærksomhed på forbrugerne. Samtidig bliver planlægningen mere kortsigtet, ofte koncentreret om næste exit, og det går ud over innovationen.

Af Claus Suk Young Jacobsen Kapitalfonde presser butikkerne til at optimere deres omsætning og indtjening, og det går helt automatisk ud over medarbejdernes engagement og forbrugernes oplevelse af service, mener direktør i Nyt Syn A/S, Jarl Riise. For Nyt Syn – Danmarks sidste frivillige kæde – er udfordringen at videreudvikle et nichemarked på styrker som kvalitet, nytænkning og service.

Så skarp er dommen fra Nyt Syns nye direktør, Jarl Riise, der kommer fra køkkenkæden Invita og er bragt ind i Danmarks sidste frivillige optikerkæde for at sikre en nicheposition på markedet. ”Jeg tror ikke på kapitalkæder, for de formår ikke at skabe nogle oplevelser for kunderne”, siger Jarl Riise lige ud.

Han forudser, at alle kapitalkæderne bliver nødt til at sænke priserne og gå på kompromis i forhold til den ombejlede position på det marked, der hedder midhigh end. ”Jeg ved godt, hvordan de regner: De starter nede på bundlinjen og så regner de baglæns ud fra, hvor meget der skal stå nede på den. Og så siger man som direktør – uanset hvad kæden hedder – at du skal gøre sådan og sådan. Og det bliver enden på det”, siger Jarl Riise.

indtjeningen fra dag et. Det, der er så vigtigt at notere sig – og det der ikke er godt for forbrugeren i sådan et kapitalfond-system – er, at kapitalfonden ikke har forbrugerens interesser med i beregningerne. De har deres egne målsætninger og interesser. Jo hurtigere du kan lave en exit, desto bedre forretning er det, så de er lige glade med, om de skal skumme fløden i et eller to år. Så kommer der så et nyt ejerskab, og så får de så pisken en gang mere.”

I værste fald kan den proces gå ud over den traditionelt store tillid til optikeren og sætte skub i brancheglidningen.

Omvendt åbner det også mulighed for, at frivillige kæder kan differentiere sig endnu bedre på områder som butiksindretning, kundeservice og kvalitet.

Som frivillig kæde er Nyt Syn i stand til at rumme højt individualiserede koncepter som for eksempel Øjencenter Nord i Hjørring og Øjenlægens Optik i Brønshøj, der begge er ejet af øjenlæger og har øjenlægeklinik og optikervirksomhed i direkte forlængelse – måske det bedst integrerede samarbejde mellem de to sundhedsfaglige professioner til dato.

Danmarks bedste servicekoncept

Direktør Jarl Riise

For optikerbranchen betyder introduktionen af kapitalfondenes logik på det danske marked mere fokus på bundlin-

Jarl Riises kone er optiker, og den vej gennem har han indirekte fået kendskab til optikerfaget gennem 20 år. I Jarl Riises optik er kapitalfondenes indmarch en ulempe for branchen og ikke mindst forbrugeren:

”I alt det, vi arbejder med, vurderer vi på baggrund af, hvad der er bedst for forbrugerne. ”Min påstand er, at hvis man skaber den optimale oplevelse for kunderne, så kommer du også til at tjene penge på det”, siger Nyt Syns nye direktør, Jarl Riise.

”Kapitalfondene ejer typisk deres virksomheder i 3 til 7 år. Inden for den periode er det almindeligt, at der sker en exit, og så er det videre til næste ejer.

Derfor kommer der et enormt pres på

En ny analyse fra Retail Institute Scandinavia af 100 butikskæder i ti forskellige brancher – fra radio-tv og supermarkeder til byggemarkeder og isenkram – opnår optikbranchen hele tre

FAGLIGT STOF

17

vi arbejder på at få ind i øjeblikket”, siger direktør Jarl Riise, der tager udmeldelserne med sindsro: ”De havde et ønske om salg, og det havde de andre ikke, så derfor skete der en exit. Det er fair nok.”

Jarl Riise er opmærksom på den skærpede konkurrence på volumenindkøb, men opfatter ikke de eftertragtede mængderabatter som afgørende. ”Vi er kendt for i Nyt Syn at have gode indkøbspriser. Det er ikke altid sådan, at bare man har størrelsen med sig, så har man også bedre priser fra leverandører”, siger Jarl Riise, der mener at forhandlinger også drejer sig om godt købmandsskab.

placeringer på top ti.

Nyt Syn er med en tredjeplads placeret som den bedste optiker på top ti, kun overhalet af Irma og Hi-Fi-Klubben.

Det er områder som inspiration, kvalitet, prisniveau, service, overskuelighed, image og udvalg, der til sammen danner det, der kaldes forbrugerens overordnede indtryk af butikskæderne.

Når det gælder service alene får Nyt Syn samtidig Retail Institutes ord for, at de er nummer et.

Nyt Syn ekspanderer igen Nyt Syn har ellers levet en stormombrust tilværelse med forskellige partnerskaber. For nylig tilbagekøbte Nyt Syn sine aktier fra samarbejdet med Synoptik Holding, og før det – i 1999 – forsøgte Profil Optik og Nyt Syn at indlede et samarbejde ved at danne Optik Danmark A.M.B.A.

På det seneste har udmeldingen fra Nyt Syns nye direktør været, at Nyt Syn er en frivillig kæde og skal blive ved med at udvikle sig ved at tilbyde et medlemsskab, hvor overskuddet ikke skal deles med en kapitalfond. ”Det, der er hamrende vigtigt i en frivillig kæde, hvor der er forskellige interesser, er at vi ror i samme retning. Det er udfordringen. Men det er nemmere nu, end tidligere da vi nu er enige om strategien”, siger Jarl Riise.

Boldsen-Eriksen Holdings exit til Profil Optik har reduceret Nyt Syn med 25 butikker, og yderligere to Nyt Syn butikker har fulgt samme vej. Dermed er Nyt Syn gået fra 98 butikker til 71, men Jarl Riise regner med snart at være tilbage på vej mod de 100 butikker i den landsdækkende kæde. ”Vi har fået seks nye butikker ind i år, og vi har en pipeline på omkring ti butikker,

”Det er ikke alle forhandlinger, der styres af et Excel-regneark.”

Leverandørerne har samtidig en interesse i at samarbejde med de frivillige kæder, hvor risiko-spredningen er større i forhold til kapitalkæderne. ”Jeg har den holdning, at vi lever af hinanden. Vi er et team. Det er ikke for at tegne et lyserødt billede, men for at understrege, at det handler om at lave win-win situationer og helst win-winwin, for vi skal have kunden med også”, siger Jarl Riise og fortsætter: ”Der er jo leverandører, der ikke vil handle med kapitalkæder.”

Nyt Syn søger nicheposition Nyt Syn er netop i færd med at færdigforhandle en aftale om et hot mærkevarestel, som den frivillige kæde bliver den eneste kæde i Danmark, der fører.

FAGLIGT STOF

18

”Mærkevarens styrke kommer jo i høj grad an på, om markedsføringen trækkes af celebrities, og det gør den med dette mærke”, siger Jarl Riise.

80 procent af Nyt Synbutikkers indkøb der foretages gennemfaktureres i kædekontoret, men der er frihed for medlemmerne til at købe ind, hvor de vil. ”Det er en af de helt store styrker for en frivillig kæde. I kapitalkæder vil det være langt mere styret, fordi de kun handler med dem, de har centralt tilrettelagte samhandelsaftaler med”, siger Jarl Riise.

Strategien i Nyt Syn er overordnet set at positionere sig på markedet som en niche-virksomhed, der differentierer sig på kvalitet, nytænkning og et solidt servicekoncept. Jarl Riise ser situationen som fordelagtig for Nyt Syn, idet kapitalkædernes styrke også er deres største svaghed: ”For kapitalkæderne handler det om at bevare engagementet ude i butikkerne.

Det er deres udfordring. Og den øvelse er ekstremt svær, når kunderne er vant til at opleve en optiker, der er ekstremt engageret. Nu trækker de skiltene ind fra gaden fem minutter før, de lukker, hvorimod før det var en halv time efter lukketid. Vi sikrer engagementet hos medarbejderne ved at lægge stor vægt på medarbejder trivsel og medindflydelse og ikke mindst personlige udviklingsmuligheder”, siger Jarl Riise.

Han mener, at kunderne med det samme kan mærke, om de ansatte i butikken er motiverede eller ej. Netop svækkelsen på service kan blive det, der berøver kapitalkæderne deres kant i forhold til high end-segmentet. ”Vi opfatter det sådan, at Nyt Syn ligger i toppen af midtersegmentet og dækker helt op i den højeste klasse”, siger Jarl Riise og sammenligner den efterstræbte position med Apple’s nichemarked. ”Det er kunden, vi skal leve af, og det bedste for kunden er ikke nødvendigvis det billigste. Hvis du kun er fokuseret på

din dækningsgrad i alt, hvad du foretager dig, så kommer du ind i en konflikt, hvor du ikke tilbyder kunderne det bedste”. ”En frivillig kæde kan tænke langsigtet” Jarl Riise forudser, at kapitalkæderne kommer til at ligne hinanden mere og mere. Handlefriheden er begrænset, og det er meget vanskeligt for kædekontorets direktion at se ud over optimeringen af det næste nøgletal. ”Frivillige kæder kan tænke langsigtet.

Det kan en kapitalkæde ikke. Når jeg så hører nyopdigtede begreber som en ”frivillig kapitalkæde” er det allerede en bekræftelse på, at man har behov for at sminke konstruktionen. Det er dem, der sidder oppe i toppen med regnemaskinen, der bestemmer. Kapitalfondens ejer er i princippet fuldstændig ligeglade med, om det er en optikerforretning eller en tøjforretning”, siger Jarl Riise.

I Nyt Syn sidder distriktscheferne dog parat med regnemaskinen for at vejlede de enkelte butikker om, hvordan de kan optimere driften. Regnskabstallene bliver analyseret og holdt op med kædens balanced scorecard, men det er stadig rådgivning på helt frivillig basis.

Jarl Riise understreger samtidig, at Nyt Syn er i gang med en lang proces, der kræver en transformation af medlemsbutikkernes ledelse, først og fremmest i kraft af kædens kursusprogram. Salg, ledelse, økonomi og faglig optometri skal ruste indehavere og butiksansatte til at kunne sikre ”landets bedste kvalitet og service.” ”Det er ikke nok, at karosseriet er flot.

Der skal også være en lækker motor i”, som Jarl Riise udtrykker det.

MODEL 1363 c6511

PRODESIGN DENMARK T: 3698 2800 E: INFO.DK@PRODESIGNDENMARK.COM WWW.PRODESIGNDENMARK.COM

FAGLIGT STOF

20

Provo med optikgigant i ryggen Nu er tiden kommet til at rulle de planer ud, som den britiske optikergigant Specsavers havde i tankerne, da de i 2005 opkøbte Louis Nielsen. De andre kæder kommer til at revidere deres gammeldags servicekoncepter, mener direktør Mads Nygaard.

Louis Nielsen hævder, at de i dag sælger 40 procent af alle briller i Danmark og dermed er den kæde i Danmark, der sælger flest briller. Det følger af 2 for 1 konceptet, der har sat skub på volumen og øget udskiftningsfrekvensen.

Af Claus Suk Young Jacobsen Nu er tiden kommet til at rulle de planer ud, som den britiske optikergigant Specsavers havde i tankerne, da de i 2005 opkøbte Louis Nielsen. De andre kæder kommer til at revidere deres gammeldags servicekoncepter, mener direktør Mads Nygaard.

Hverken vækststrategien, den aggressive prispolitik eller den pågående tone i markedsføringen har ændret sig med Specsavers overtagelse af Louis Nielsen i 2005.

Om noget er Louis Nielsen blevet en endnu mere selvbevidst optikerkæde med det erklærede mål at åbne 9 nye butikker i regnskabsåret 2008/2009 og nå op på 65-70 butikker i 2010/11.

I dag har kæden 48 butikker i Danmark, så der er tale om cirka 50 procent vækst over to år, hvis det går som planlagt.

Samtidig har Specsavers muliggjort større volumen og mængderabatter på indkøb, nye aftaler om mærkevarestel og topprofessionel faglig efteruddannelse af optikere.

“Mere end 30 procent af den samlede volumen i Danmark kommer gennem Louis Nielsen, og det er fortsat vort mål at være danskernes foretrukne optiker.

Vi ønsker selvfølgelig også at have den største omsætning, men det er ikke vort primære mål. Vort mål at tilbyde briller og kontaktlinser til en rimelig pris”, siger Mads Nygaard, der har været administrerende direktør i Louis Nielsen siden Specsavers overtagelse.

I løbet af de første to år i Specsavers er der blevet lagt 16 nye butikker til Louis Nielsen-kæden.

Det danske marked kræver særlige hensyn Nu er tiden kommet til at gøre opmærksom på nogle af de forandringer og forbedringer, kunder i Louis Nielsen kan opleve i forbindelse med Specsavers overtagelse. Logoet er blevet ændret, og butikkerne indrettes i stigende grad i tråd med Specsavers grafiske linje og visuelle design. ”Part of the Specsavers Group” er blevet hæftet på Louis Nielsens logo navn, og dermed stopper det, i hvert fald indtil videre. Specsavers har af respekt for Louis Nielsens brand og de særlige markedsforhold, der gør sig gældende i Danmark, holdt sig tilbage i de seneste to år.

Forsigtigheden kommer blandt andet til udtryk i et noget besynderligt syn, når man besøger Specsavers internationale hjemmeside, www.specsavers.com. Her står der Specsavers ud for links til samtlige lande, hvor Specsavers har butikker – England, Irland, Holland, Sverige, Norge, Finland, Spanien og Australien – mens der ud for Danmark står Louis Nielsen.

Specsavers – den største privatejede optikerkæde i verden – har med andre ord tilsidesat hensynet til enhed i branding til fordel for nationale hensyn. I andre lande har Specsavers integreret nye virksomheder og partnere langt hurtigere end det er sket i Danmark. ”Hvert land er forskelligt. Specsavers ved, at lokalt ejerskab er fundamentet for succes. Det har ingen værdi at nedbryde de faktorer, der var årsag til den oprindelige succes”, som Julie Perkins, der er International Development Director i Specsavers koncernen og landechef for Specsavers i Holland, udtrykker det.

Risikoen på et marked som det danske med så høj en koncentration og forbrugerloyalitet er at den udenlandske ejer går ind og afskærer forbrugerne fra et brand, der allerede er rodfæstet i deres bevidsthed. ”Specsavers er en virksomhed, der altid holder sig til sin mission og værdier. Det er ikke en supertanker, der kommer ind og knuser en succes. Vi ankommer og spørger: Hvordan kan vi støtte den succes, der allerede er. Derfor har det eksi-

FAGLIGT STOF

21

steret som Louis Nielsen i to år. Brandet må holdes i live, men nu er det på tide at fortælle, hvordan de to brands kan støtte hinanden”, siger Julie Perkins.

Julie Perkins er datter af Specsavers engelske grundlæggere og indehavere, Doug og Mary Perkins. Ægteparret Perkins er selv uddannede optikere og vedligeholder stadig deres autorisationer og deres fagkundskaber ved at deltage i de kurser, der indgår i Specsavers efteruddannelsesprogram.

Recession og priskrig gavner Louis Nielsen I skarp kontrast til et ry som lavpriskæde er Specsavers på flere områder dybt engageret i vedligeholdelse og udvikling af optikbranchens faglige profil.

For eksempel accepterede Specsavers en langsommere indrykning i Holland, fordi de fastholdt et krav om at alle deres synsprøver skulle foretages af autoriserede optikere. Julie Perkins var personligt involveret i lobbyisme i Holland for at få autorisation på optikervirksomhed.

I sin tid var Specsavers banebrydende i England ved at åbne op for, at udøvere af synsprøver også måtte sælge briller.

På grund af udmeldelsen af Danmarks Optikerforening i 1995 har Louis Nielsen været tvunget til at gå deres egne veje – det har blandt andet gjort kæden til den første danske kæde, der handlede direkte på det internationale marked og drevet hovedkontoret til at etablere Louis Nielsen Academy, der nu videreføres med ressourcer fra Specsavers i ryggen.

I Danmark varetages efteruddannelse i optometri blandt andet af den engelske professor, Steve Parrish. Senest har Louis Nielsen sendt samtlige af deres optikere og elever på et endagskursus i spaltelampeundersøgelser. ”Uddannelsen har tidligere været mere leverandørdrevet, men nu har vi mulighed for at bruge mere uafhængige undervisere”, siger Mads Nygaard.

Louis Nielsens direktør mener, at Louis Nielsens ry som discountkæde er en misforståelse. ”Vi lægger vægt på at være fagligt funderede og innovative”, siger Mads Nygaard, der foretrækker betegnelsen ”value-for-money”-optikere:

”Vi forsøger altid at levere til den lavest mulige pris. Men hvis du kigger på kvaliteten af vore synsprøver og de produkter, vi sælger, så er den nøjagtig lige så høj som i de andre kæder.”

Også mærkevarer indgår i priskrigen Udover image-fornyelsen medfører integrationen med Specsavers også større udvalg af produkter, hurtigere leverance og øget professionalisme som følge af en generelt stærkere forsyningskæde.

I kraft af Louis Nielsens traditionelle positionering på markedet og et boost fra Specsavers internationale struktur – der muliggør håndtering af den volumen som 2 for 1 tilbuddet kræver – og aftaler på mærkevarer som Tommy Hilfiger, Ralph Lauren og Red and Dead, føler Mads Nygaard sig rimelig godt med på banen. ”Vi holder fast ved den klare, gennemsigtige prispolitik. Det nye er det videre spektrum af modestel. Vi trækker jo på erfaringer fra andre markeder og designer over hele verden på sammenlignelige markeder”, siger Julie Perkins.

FAGLIGT STOF

22

”Ved sådan nogle opkøb mister kæderne jo noget af det gamle servicekoncept, hvor man sidder længe og snakker med gamle fru Hansen, for det er der ikke længere tid til, nu hvor indehaveren er butikschef”. ”Klassens frække dreng” vil være markedsleder Kæderne går i disse dage på skovhugst blandt uafhængige optikere. Sharedventure modellen er den foretrukne metode til at føre Louis Nielsens ekspansionsplaner ud i livet. Julie Perkins beskriver Specsavers som en virksomhed, der generelt udvikler sig mere i retning af ”en organisation, hvor man kan blive partner.”

Partnerskabsmodellen er blevet afprøvet af 12 optikere, og ifølge administrerende direktør Mads Nygaard er der aftaler sat op med yderligere ti partnere. Og der kommer henvendelser fra interesserede i andre kæder, der ønsker at “blive herre i ejet hus”, som Mads Nygaard udtrykker det.

Administrerende direktør Mads Nygaard.

Specsavers sidder på over 1.000 butikker i Europa og satser i øjeblikket på ekspansion i Norden, Australien og New Zealand. Specsavers har netop opkøbt optikerkæden Tähti Optikko i Finland, der har et netværk af næsten 130 butikker, selv om det ikke er alle der følger med i handelen. Specsavers har over 1000 partnere og franchisetagere i England, Irland, Holland, Sverige, Norge, Finland, Spanien og Danmark.

Louis Nielsen placerer sig som den eneste danske kæde helt ude til venstre på Gallup Marketings prisindex.

I begyndelsen af 2008 gik Specsavers ind i Australien og regner med at have omkring 150 butikker i denne verdensdel inden årets udgang.

”Vi er jo ubetinget nummer et på prisen, og det er jo en dejlig ting, når vi nu er inde i en recession”, siger direktør Mads Nygaard.

”Vi er jo i den unikke situation, at Specsavers er vant til at excellere i en konkurrence-situation, hvor prisen er et afgørende parameter”, siger Mads Nygaard koldsindigt om de andre kæders satsning på volumenindkøb.

Louis Nielsens direktør ser den væsentligste forandring på optikmarkedet dels som en følge af den priskrig, som Louis Nielsen om nogen har været med til at sparke i gang, og dels de udenlandske kapitalfondes indmarch:

"Prisbillige kæder belønnes oftest med stor tilfredshed blandt forbrugerne og dermed en stærk position på markedet," skrev Retail Institute Scandinavia, da Louis Nielsen blev kåret som Danmarks stærkeste brand foran giganter som Ikea, Netto og Harald Nyborg.

På Louis Nielsens hjemmeside annonceres der i den sædvanlige udfordrende tone efter 28 optikere, der vil være partnere i kæden – det sker under overskriften: ”Kære optiker. Her er hjemmesiden din chef nok gerne vil blokere adgangen til.”

En partner i Specsavers Louis Nielsen får adgang til hele Specsavers maskineri: udviklingsteam, HR, Finance, Retail, ITafdeling, indrettere og egne håndværkere, samt kundeservice, markedsføring og indkøb. ”Vi har planer om at blive markedsleder i Danmark”, står der sort på hvidt under overskriften ”Ti gode grunde til at starte egen butik som partner i Specsavers.”

Louis Nielsen omsætter for mere end 400 millioner kroner om året og sælger hvert år over 250.000 briller og omkring 25 millioner kontaktlinser.

25

FAGLIGT STOF

FAGLIGT STOF

26 22

Stordriftsfordele uden bindinger For Opto Gruppens kædekontor handler det om at skaffe fordele ved stordrift uden at tvinge medlemmer ind i en organisationsstruktur, der hæmmer butikkernes individuelle handlefrihed.

Udenlandske opkøb udløste nordisk samarbejde Særlig franske Pearls opkøb af Synoptik og engelske Specsavers opkøb af Louis

”Vi har det princip, at de har frihed til at vælge – det er absolut vores slogan. Vi vil gerne have, at de har frihed til at drive deres egne forretninger. Derfor siger vi ikke, at de skal købe sådan og sådan. Men de gode aftaler gør, at medlemmerne vælger de leverandører, der er indgået aftaler med. Det er mere gulerod, end det er pisk”, siger Jeanet Lehmbeck.

Af Claus Suk Young Jacobsen For Opto Gruppens kædekontor handler det om at skaffe fordele ved stordrift uden at tvinge medlemmer ind i en organisationsstruktur, der hæmmer butikkernes individuelle handlefrihed.

Et stykke udenfor Vejle ligger Opto Gruppens kædekontor i en villa tilhørende kædechef Jeanet Lehmbeck. Fra hendes hjemmekontor styres en forening, der omfatter videndeling, markedsføring og fælles indkøb for de 131 danske optikere, som er medlem af foreningen.

Når Jeanet Lehmbeck går til forhandlingsbordet med leverandører er det imidlertid på vegne af 520 optikere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. ”Det er klart, at når vi går ud og forhandler for over 500 butikker, så er det nogle andre aftaler vi får, end når man sidder med 131”, siger Jeanet Lehmbeck, der har stået i spidsen for Opto Gruppen i ti år.

Dengang Jeanet Lehmbeck begyndte som forretningsfører for Opto Gruppen talte den 16 medlemmer. Siden er den vokset støt. Fra 2002-2008 har foreningen lagt omkring 8-9 butikker til hvert år i en meget støt rate.

kæder – på godt og ondt – er dog, at frivillige kæder ikke kan tillade sig til at slutte aftaler, hvor der stilles krav om afsætning af en bestemt volumen.

Frivillige kæder beskytter vækstlaget Nielsen har været med til at sætte turbo på udviklingen i Opto Gruppen, først og fremmest den nordiske del af samarbejdet, Nordic Optical Alliance (NOA).

På flere måder er de frivillige kæder med til at beskytte optikerbranchens vækstlag, hvor en stor del af innovationen finder sted.

NOA består af Opto-gruppen, svenske Optiserve, norske C-Optikk og en ny finsk gruppe, der blandt andet består af optikere, der ikke gik med, da Tähti Optikko-kæden for nylig blev købt af Specsavers.

Mange specialklinikker, der falder udenfor kædernes traditionelle virkeområder, ser en fordel i at være medlem af Opto Gruppen, hvor der er plads til originale butikskoncepter.

Med den nye nordiske struktur – planlagt siden 2000 men for alvor søsat i 2006 – kan Opto Gruppen sikre sine medlemmer indkøbspriser, der matcher den nye intensiverede konkurrencesituation. Opto Gruppen forhandler altid aftaler på alle de nordiske butikkers vegne.

Andre stordrift-fordele som samfakturering, koncepter for afbetalingsordning og brillegaranti, samt en bred vifte af professionelt producerede markedsføringskoncepter har i lang tid været en del af Opto Gruppens tilbud.

En væsentlig forskel i forhold til kapital-

”Mange af vores medlemmer er utrolige drivkræfter for branchen. De laver nogle meget specielle butikker. Vi har nogle rigtigt dygtige faglige folk hos os, og det er folk, der ikke kan være i kæderne”, siger Jeanet Lehmbeck.

De mest proaktive selvstændige optikere kan udvikle prototyper på nye forretningsformer, der på langt sigt kan øge markedet for alle branchens spillere.

Det handler især om at udvikle ”det tredje produkt”, altså de salgs- eller serviceydelser, der rækker udover det traditionelle salg af briller og kontaktlinser.

FAGLIGT STOF

27 23

”For mig er hovedvægten på at løfte hele markedet”, siger Jeanet Lehmbeck. ”Der er et stort marked, som stadig kan udvikles. Der er en tendens til, at vi alle sammen sidder og kigger på vores skiver, men hele lagkagen kan godt blive større.”

Faglighed i kommercialitetens tidsalder

føre til et fokus på kommercielle krav til skade for branchens faglige profil. ”Der er mange kæder, der nu skal have bevist nogle resultater overfor deres aktionærer. På hele branchens vegne kan jeg være lidt bange for, at man presser så meget på med volumen, at alle får lidt for travlt til at nå deres salgstal. Det kan gå ud over det faglige.”

ikke har set mere brancheglidning, er at vi har autorisationen. Hvis du ikke havde autorisationen, så var det salget givet frit for lang tid siden. Det er autorisationen, der binder det, fordi der indgår øjenhelse og faglige undersøgelser, der skaber en høj grad af troværdighed om optikerne”, siger Jeanet Lehmbeck.

I øjeblikket er der modstridende tendenser på spil: Uddannelsesreformen lægger op til en øget vægt på optikerens faglighed, især den sundhedsfaglige profil, men opkøbene presser branchens aktører i retning af konkurrence på priser og volumen.

Kapitalkædestrukturen er et fænomen, der præger hele detail-handelen, men Jeanet Lehmbeck advarer mod at sammenligne briller og kontaktlinser med hårde hvidevarer eller radio- og TVbranchen.

Det personlige service-koncept lever

Jeanet Lehmbeck mener, at kampen om markedsandele internt i branchen kan

”Forskellen på optikerbranchen i forhold til andre markeder og det, der gør at vi

”Det vælter ind med nye små optikere, som starter op”, siger Jeanet Lehmbeck

Overordnet set mener Jeanet Lehmbeck, at de selvstændige optikere står ganske stærkt i konkurrencen med de fremstormende kapitalkæder.

FAGLIGT STOF

28

og påpeger, at flere af disse optikervirksomheder i løbet af få år når op på en betydelig omsætning.

Ifølge Jeanet Lehmbeck har det at gøre med de nyuddannede optikeres høje karriere-forventninger og krav om selvstændighed, men også med et udpræget ønske blandt forbrugere om service og individualitet i købsoplevelsen. ”Vi tror på den selvstændige butik, og vi oplever, at mange forbrugere har kædelede. De vil stadig gerne have en personlig relation og ikke bare en butikschef”, siger Jeanet Lehmbeck.

Stordrift med trimmet administration Opto Gruppens kædekontor fungerer efter et unikt princip, der holder de administrative udgifter trimmet til et absolut minimum, og kædekontoret fordeler hvert år overskuddet mellem butikkerne i forhold til indløbsvolumen.

Det koster et engangsbeløb på 17.500 kroner at blive optaget, men foreningen har ikke noget kontingent, og det spiller også en rolle i forhold til medlemmernes evne til at modstå nedgangstider.

En undersøgelse fra 2007 udført for Opto-Gruppen af A&B Analyse viser, at forbrugerne har et ret klart billede af fordele og ulemper ved at handle hos en optikerkæde eller hos en selvstændig optiker: Hos uafhængige optikere oplever forbrugeren større engagement fra optikerens side, bedre kundebetjening, større personligt kendskab til kunden og i et vist omfang lavere priser.

Lavere priser ligger helt i top hos kæderne som konkurrence-parameter, og kunderne lægger også vægt på et større produktudbud, samt bedre reparationsservice og garantiordning.

Undersøgelsen er udført blandt 6500 danskere over 16 år, vægtet på køn, alder og geografi til at matche den statistiske fordeling i den danske befolkning.

Den altoverskyggende konklusion er, at langt størstedelen af forbrugerne er lige glade om de handler i en kædebutik som hos en optiker, der ikke er medlem af en kæde.

og får adgang til færdigproduceret markedsførings-materiale, der kan downloades fra intranettet og tilrettes lokale kampagner.

Opto Gruppens intranet rummer også et åbent forum, hvor medlemmerne kan dele erfaringer eller trække på den rådgivning, der kommer fra kædekontoret. ”Alle medlemmer kan gå ind og skrive på vort forum, men vi er også meget proaktive. Kædekontoret går for eksempel ud og beskriver interessante cases, for eksempel fra Sverige og Norge”, siger Jeanet Lehmbeck.

En udpræget demokratisk struktur

Kædechef Jeanet Lehmbeck

”Hvis der kommer en recession, hvem er det så, der kan sulte? Vores medlemmer har ikke de der par hundrede tusinder, de skal betale i kontingent. De kan nok også downscale, hvorimod en kapitalfond, hvadenten den hedder Pearl eller Catella, vil blive ved med at kræve det samme afkast. Så skal du have volumen ud, og så er der kun en parameter at flytte på, og det er at sætte prisen ned”, siger Jeanet Lehmbeck.

Kædekontoret består af kun to ansatte, men er alligevel i stand til at tilbyde en lang række stordriftsfordele: Medlemmer opnår solide rabatter fra volumenindkøb

Mens andre kæder er ude for at lukke de sorte huller på deres interne landkort gør Opto Gruppen ikke noget for aktivt at rekruttere medlemmer. Foreningen reagerer på henvendelser – ofte fra butiksindehavere, der fortæller at en af de store kæder forsøger at vride armen rundt på dem ved at true med at placere butikker i lokalområdet.

For at blive optaget som nyt medlem af Opto Gruppen skal butikken anbefales af nogen, der allerede er medlem, og det nye medlemskab bliver drøftet på en høring, hvor der bliver taget stilling til alle relevante indsigelser.

Opto Gruppen – den ene af to store frivillige kæder i Danmark – er udpræget demokratisk, styret af medlemmernes behov og ønsker. Hvert år indsamles feedback fra medlemmerne via et spørgeskema, og ifølge kædechef Jeanet Lehmbeck er medlemmerne overordentligt tilfredse.

BBGR

NetWork

Lige sü god ved computeren som ved første tee Fleksibelt progressivt arbejdsglas til en konkurrencedygtig pris

FAGLIGT STOF

30

Frygtløs selvstændig high end-optiker Tid til kunden, personlig service og et eksklusivt image er tilstrækkeligt til at holde en optikervirksomhed godt gående i konkurrencen med kæderne, når fundamentet er i orden. Klaus Bertelsen er ikke bange for presset fra kæderne, selv om han godt kan mærke, det er blevet sværere at lave de gode aftaler på indkøb.

Af Claus Suk Young Jacobsen En god beliggenhed i Store Kongensgade, strengt målrettet markedsføring og personlig service er grundstenene i Amati Optic, der siden 1999 har serviceret kunder med særligt fokus på design og kvalitet. ”Vi har valgt at koncentrere vores markedsføring et sted i stedet for at flakke rundt, for at kunne holde fokus”, siger Klaus Berthelsen. ”Vi henvender os meget specifikt til et service-minded publikum, der interesserer sig for design og kvalitet.”

Fra begyndelsen var Amati Optic produkt af en meget bevidst beslutning at placere sig helt oppe i toppen af pris-indexet. ”Vi har en høj gennemsnitspris per brille, og det skyldes, at vi bruger meget tid til kunden. Vi sælger ofte også to briller til samme kunde. Det tror jeg, vi kan, fordi vi bruger tid på kunden. De siger tit til os, at de ikke føler, de bare er et nummer i rækken her”, siger Klaus Berthelsen.

Indehaver Klaus Berthelsen

Tidligere har Amati Optic uden held forsøgt at ekspandere, men dette har ikke fået Klaus Berthelsen til at opgive tanken om at udvide med flere butikker. Samtidig har han sagt nej til henvendelser fra kæder, der er interesserede i at købe eller indlemme Amati Optic i deres koncept. ”Det er meget flatterende, men jeg holder af selv at klare tingene”, siger Klaus Berthelsen. ”For mig handler det om at blive ved det, du er god til. Det mener jeg virkelig: Hold snuden i jorden og vær tro mod det, du går i gang med.”

Nogle kunder er trætte af kæderne Klaus Berthelsen frygter ikke, at han må dreje nøglen om på grund af intensiveret konkurrence. Han udelukker

ikke, at han vil sælge sin forretning, men han vil i hvert fald ikke sælge ud af ren panik. ”Jeg har to muligheder, enten at gå med i kæderne og yde alt, hvad jeg kan der, eller stå for mig selv – og der mener jeg stadig, at jeg har noget at bidrage med, som de ikke kan”, siger Klaus Berthelsen og fortsætter: ”Jeg er ikke bange. Jeg er af naturen ikke bange. Man skal ikke være bekymret, men udvise agtpågivenhed overfor sine konkurrenter.”

Mange nye kunder i Amati Optic kommer, fordi de er trætte af kæderne og søger en mere eksklusiv købsoplevelse.

Derfor mener Klaus Berthelsen, at den danske optikerbranche om fem-ti år vil se ud stort set som i dag, i hvert

FAGLIGT STOF

31 fald når det gælder de uafhængige optikeres andel. ”Det må være forudsætningen for alle at drive en god butik, have en god service og levere varen. De optikere, der er nødt til at lukke, er dem som alligevel ville være lukket”, siger Klaus Berthelsen.

Volumenaftaler stresser selvstændige Profil Optik kommer i slutningen af 2009 på banen med en nordisk indkøbsstruktur, der dækker over 500 butikker, og Louis Nielsen har i kraft af Specsavers lavet aftaler om mærkevarer som Tommy Hilfiger og Ralph Lauren.

Når optikerkæder forsøger at lukke markedet af, særligt på mærkevarestel, opleves det som et irritations-moment. ”Jeg kan da godt mærke, at det er blevet sværere at få de gode aftaler hjem i forhandlingerne med leverandørerne”, siger Klaus Berthelsen.

Det betyder, at der er kunder, der er interesserede i at købe dyre briller, der bliver sendt videre til for eksempel Synoptik. ”Hvis en kunde insisterer på Chanel, så må jeg sige: Det kan jeg simpelt hen ikke købe hjem i og med, at Synoptik har eneforhandling på det. Men hvis det er en helt speciel Gucci model, de har i tankerne, så kan jeg godt skaffe den”, siger Klaus Berthelsen og fortsætter: ”Jeg var en af de første, der virkelig kørte frem med Versace, men de blev så købt af Luxottica. Dermed røg den forhandling. Så prøver vi med Prada, og så bliver det også købt af Luxottica. Det er da irriterende, at hver gang man har fundet et mærke, hvor man gør en indsats, så er der en risiko for, at Luxottica eller en anden står og jonglerer med en kæmpecheck”.

Det er Synoptik, der i praksis har sat sig på at forhandle Luxottica-produkter.

Det nære samarbejde mellem Synoptik og Luxottica går helt tilbage til

1960’erne, hvor Synoptik hed Sygekassernes Optik. Dengang blev Sygekassernes Optik lagt på is ved, at andre optikere boycottede leverandører, hvis de solgte til det uglesete optikerkoncept.

Sygekassernes Optik var derfor nødt til at gå ud og slutte aftaler med andre leverandører og valgte bland andre det nystartede lille firma Luxottica, der så gik hen og udviklede sig til verdensleder på modebrands, i første omgang i kraft af at tegne megabrandet Armani.

Umuligt helt at sætte sig på mærkevarer For mange selvstændige optikere er løsningen at stræbe efter at være på forkant med nye mærker og udvikle samarbejde med de leverandører, der undgår at vikle sig ind i særaftaler med kapitalkæder. ”Som kunde kan man godt lide noget specielt, noget som andre ikke lige har.

Derfor kan det ikke lade sig gøre at lukke markedet af på mærkevarer. Mikli har jo formet sit koncept netop for at undgå fjendtlig overtagelse”, påpeger Klaus Berthelsen, der hvert år rejser til to-tre messer for at se de nyeste kollektioner.

”Det er nødvendigt, hvis man skal være først med nye produkter. Og jeg kan godt lide at være på forkant. Jeg tror, man får et bedre sortiment – man kan tit og ofte købe varer, som man ikke kan få gennem agenterne, fordi de ikke køber hele kollektionen hjem. På messerne kan du se det hele”, siger Klaus Berthelsen.

Jet-settets konstante behov for at differentiere sig fra masserne skaber konstant rotation på high-end markedet. ”Jeg tror simpelthen ikke på, at det kan lade sig gøre at lukke af for leverandørerne. Der er en konflikt mellem individualitet og særaftaler med leverandørerne. Vil du det ene, så må du give køb på det andet”, siger Klaus Berthelsen.

Han ser det som en risiko for kæderne, hvis de begynder at sætte sig mellem to stole, hvor de både vælger det billige og high-end: ”Det vigtigste er at fokusere. Uanset om man er high-end eller low-end handler det om at fokusere på en bestemt målgruppe i stedet for at sætte sig mellem to stole. Jeg mener, det er vigtigt at vælge side.”

N Y HE D!

Blink s책 forst책r du

4 ud af 5* foretrækker DAILIES® AquaComfort Plus™ DAILIES® AquaComfort Plus™ modvirker komfortproblemer – de mest almindelige problemer linsebærere har med deres linser.

For at bevise, hvor bekvemme DAILIES® AquaComfort Plus™ er, har vi ladet DAILIES®-brugere prøve og sammenligne nye DAILIES® AquaComfort Plus™ med DAILIES®. Resultatet er entydigt: 83% foretrækker DAILIES® AquaComfort Plus™ når det gælder komfort.

Her ser du hvorfor: Nye DAILIES® AquaComfort Plus™ genfugtes ved hvert blink – ca. 14.000 gange pr. dag. Kun DAILIES® AquaComfort Plus™ har en unik tredobbelt virkende fugteffekt som smører, genfugter og frisker op for optimal komfort fra morgen til aften.

1. SMØRER

2. GENFUGTER

3. FRISKER OP

HPMC (hydroxypropyl-methyl-

PEG (polyethylenglycol).

PVA (polyvinylalkohol) Et forbedret

cellulose) Et afprøvet smøremiddel,

Et vandbindende fugtmiddel, som

fugtmiddel, der aktiveres ved blink og

som giver komfort fra første øjeblik.

sammen med PVA genfugter linsen

som giver komfort til sidst på dagen.

hele dagen.

* Ciba Vision. Data on File 2007.

Invitation to the NCC in Copenhagen Nordic Contact Lens Congress 15. -16. November 2008

Radisson SAS Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70 2300 København S.

With great help from sponsors we are able to present a fantastic program with the theme:

From the age of nine to ninety in two days

LECTURE PROGRAM Pauline Cho Myopia: A global concern, its progression and orthokeratology.

Prevalence of myopia in children is increasing, particularly in Asian countries. The quest for a good myopic control treatment has led to a lot of studies on different treatments, ranging from spectacles to pharmaceutical drugs. The introduction of sophisticated instruments, better lens material and lens designs have also led to a revived interest in Orthokeratology, which is mainly used for myopic control in some countries. How effective are these treatments for myopic control?

Orthokeratology: Ocular changes and good clinical practice.

Overnight orthokeratology is mainly used for myopic control in children in many Asian countries. What are the long-term ocular changes associated with this treatment? Is this treatment safe? This presentation will review ocular changes in a group of children wearing ortho-k lenses. Clinical pearls for the practitioners who wish to incorporate ortho-k in their practices will also be presented.

Contact lens practice: The problem with non-compliance and contamination.

Risk of ocular infection in contact lens wearers has been shown to be associated with poor compliance with care routines. Non-compliance is therefore a problem which is seen as a critical issue, perhaps more so with the introduction of overnight orthokeratology for children. This presentation will review recent research into non-compliance and contamination in contact lens and lens accessories.

Caroline Christie Kids, teens, tweens and contact lenses This presentation aims to provide delegates with an understanding of the opportunities that exists within the 6-18 years age group to boost confidence, performance and satisfaction by means of contact lens fitting. Advice on communication techniques for this particular group of patients including their parents is also seen as key to success and will be shared.

Discussion on “What is the Best?” contact lens option, daily disposable, soft 2-weekly through monthly and planned replacement to the latest silicone hydrogels for flexi wear!, GPs and orthokeratology will be addressed.

Recent research and clinical evidence on whether GP lenses really do reduce the progression of myopia will be reviewed.

Finally new research findings that investigate issues like compliance in these younger age groups, fitting time and complication rates will also presented.

Clinical management of the dry eye: Pills, potions or lotions?

The signs, symptoms and reasons for dry eye are multifactorial and the management depends on numerous factors including the contact lens (material, design and wearing schedule), the care system, the environment and not least the patient (blink pattern, tear film, ocular physiology, medication, age & even diet).

Once environmental conditions have been optimised and any underlying lid disease controlled artificial tear supplements are often the next management choice. A large variety of over-the-counter drops are available. Each commercially available formulation is slightly different and depending upon which component of the natural tears is most deficient, some solutions may be more suitable for any one individual than others.

However whatever management plan is decided upon patient education is key since many of the management strategies rely on patient compliance.

Kathy Dumbleton Drop-out: Reasons why, and what to do about it.

The number of lapsed contact lens wearers is approximately 1/3 the number of current contact lens wearers. This lecture will discuss the key reasons for discontinuation and offer practical tips for refitting lapsed wearers and techniques for improving retention. Particular emphasis will be given to discomfort and visual complaints in current and lapsed lens wearers and the diagnosis and treatment of contact lens and non-contact lens related problems.

Contact lens solutions – Problems and Problem Solving Solutions are required to clean, disinfect and condition the contact lenses that they are used with while maintaining compatibility with both the lens material and the ocular surface. Successful contact lens wear requires careful choices in lens material and solution combinations. This presentation will review some of the problems which can be associated with inappropriate solution choice and poor compliance and suggest strategies to maximize patient success with contact lens wear.

Contact lens materials: Is the news all good?

Recent years have seen many changes in the contact lens materials we are able to offer our patients in order to improve comfort and maintain corneal physiology. In addition, many manufacturers are now incorporating supplemental additives into their lenses and packaging.

This presentation will review the unique characteristics of these new additions to the contact lens arena and highlight findings associated with their use in clinical practice.

Roberto Frederici Corneal topography Gerard Cairns Contact lens correction for presbyopia Contact lens correction of presbyopia is a sophisticatedproblem which requires a sophisticated solution. There are several methods of correction available to practitioners, all of which have strengths and weaknesses. With consideration given to the optical system of the eye, and also taking into account binocular vision, these methods of contact lens correction will be explored to determine the effectiveness of each. Theoretical optical design, combined with clinical trail results, are explored to provide insight into achieving greater success in presbyopic contact lens fitting.

Peter Unsbo Spherical aberration in the human eye – is it good or bad?

Spherical aberration is the largest higher-order aberration in the human eye and it is the only aberration with a nonzero population average. Furthermore, in contrast to other aberrations such as, e. g., coma, spherical aberration can be corrected by rotationally symmetric optical surfaces. These facts form the basis for an increasing number of optical products on the vision care market which manipulate the spherical aberration in the eye. This seminar will give a background on spherical aberration and state of the art aberration measurements in the human eye. Different aspects of ocular spherical aberration will be reviewed and the implications and possible visual benefits of correcting, or even inducing, spherical aberration will be discussed.

Hans Bleshøy Special CL designs When patients experience problems with inadequate vision, a reduction in wearing time or poor lens comfort, it may be the time to look for a special lens design. During the lecture we will identify the patients who may benefit from special lens designs, and examples will be given on the possible outcome in these cases. We are likely to encounter these patients in larger numbers in the future.

Saturday 15th November 2008 Main program

09.00-10.00 10.00-10.15 10.15-11.00 11.00-11.20 11.20-12.05 12.05-12.25 12.25-13.10 13.10-14.30 14.30-15.15 15.15-15.35 15.35-16.20 16.20-16.45 16.45-17.30 17.30-17.50 17.50-18.35 19.30 20.00

1 2 3 4 5 6 7

Registration Opening remarks Caroline Christie Kids, Teens, Tweens and Contact Lenses Break - Exhibition Roberto Federici Corneal Topography Break - Exhibition Pauline Cho Myopia: The Global Concern, its Progression and Orthokeratology Lunch - Exhibition Kathy Dumbleton Contact Lens Materials: The Good, The Bad and the Ugly Break - Exhibition Kathy Dumbleton Contact Lens Solutions: Problems and Problem Solving Break - Exhibition Pauline Cho Contact Lens practice:The problem with non-compliance and contamination Break - Exhibition Kathy Dumbleton Drop-Out: How Many. The Reasons Why. What can be Done Cocktails Dinner & dance

Sunday 16th November 2008 09.00-09.45 09.45-10.05 10.05-10.50 10.50-11.10 11.10-11.55 11.55-13.00 13.00-13.45 13.45-14.00 14.00-14.45 14.45-15.15 15.15

8 Pauline Cho Orthokeratology: Ocular Changes and Good Clinical Practice Break - Exhibition 9 Peter Unsbo The Good and Bad about Spherical Aberrations in CL Break - Exhibition 10 Gerard Cairns Fitting Lenses for Presbyopia Lunch - Exhibition 11 Gerard Cairns Fitting Lenses for Presbyopia Break 12 Caroline Christie Lens Care Products and Dry Eyes 13 Hans Bleshøy Special Lens designs Closing remarks

ASSISTENTKURSUS Assistenterne er frontlinjen i butikken. Det er utroligt vigtigt, at den første kontakt giver et godt indtryk. Assistenten kommer dagligt i kontakt med personer, der henvender sig med et konkret problem.

Kurset her er designet til at optimere assistentens kommunikations teknik. Kurset udruster assistenten til at kunne besvare spørgsmål og afdække synsbehov indenfor fritidsaktiviteter, arbejde, rejser osv., som kunden ikke er klar over, at der findes en optimal løsning på – ”noget som man bare har accepteret gennem mange år”.

Kurset bliver gennemført af de to meget erfarne undervisere, der begge har mange års erfaring bag sig og som ved, hvad de taler om: Nis Jacobsen og Jørn Lund Christensen.

Lørdag den 15. november 2008 15.00-15.30 Registrering 15.30-18.30 Nis Jacobsen & Jørn Lund Christensen Søndag den 16. november 2008 09.30-12.00 Nis Jacobsen & Jørn Lund Christensen

Fill in this form and send to: Danmarks Optikerforening, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Telephone no. +45 45 86 15 33 (kl. 9-15) / fax. +45 45 76 65 76 e-mail: do@optikerforeningen.dk.

Payment: Pay by cheques to Danmarks Optikerforening or by bank transfer via the Internet.

Bank account #: 50321223724 IBAN#: DK6350320001223724 Swift: JYBADKKK – Remember to write your name on the payment.

All prices are incl. VAT Registration fee is non-refundable.

Please book me on the Nordic Contact Lens Congress 2008 Name: Adress: Postcode: Country: Telephone no.: e-mail:

Tick the box Congress registration fee Full congress package includes: All lectures, lunch Saturday and Sunday, coffee/tea in breaks, dinner and party Saturday evening. �

1914,- d.kr. (members of DO/DOKS and contact lens associations in Norway, Sweden, Iceland and Finland) 2914,- d.kr. (non members)

Signing up for membership in Danmarks Optikerforening If you are not already a member, we offer you the congress at the low price, if you sign up as a member now.

If you have any questions about being a member of DO, as an employed optometrist, contact: Steen Saust: steen@optikerforeningen.dk or by telephone: +45 70 20 99 98 � 1562,50 d.kr. incl. VAT (one year of personal/private membership)

" Hotel accommodation

For hotel reservations, contact the hotel directly.

Konferencehotel:

Radisson SAS Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70, 2300 København S. Telephone: +45 38 15 65 00, fax: +45 33 96 55 00 www.radissonsas.com. If you chose to book this hotel, remember to mention this number: “A 141108 DAN”, when you make the reservation. In order to get the following prices.

Standard twin-room used by one person/ two persons, with breakfast: 1295,- d.kr./1395 d.kr.

The hotel can only guarantee room availability for reservations completed before August 15th.

Alternative hotels/hostel:

Hotel CABINN City Mitchellsgade 14, 1568 København V. telephone: +45 33 46 16 16, fax: +45 33 46 17 17 e-mail: city@cabinn.com hjemmeside: www.cabinn.com/kbh/city , Cabinn booking no.: 285674 Single-room with breakfast: 595,- d.kr. ---- Double-room with breakfast: 715,- d.kr.

Danhostel Copenhagen City H.C.Andersens Boulevard 50, 1553 København. Telephone: +45 33 18 83 32, fax: +45 33 11 85 88 e-mail: copenhagencity@danhostel.dk hjemmeside: www.danhostel.dk 1-4 pers. room: 720,- d.kr.

Guestcard: 35,- d.kr. per nightBreakfast: 65,- d.kr.

Check out: www.visitcopenhagen.com

CV Pauline Cho PhD Dr Pauline Cho obtained her Bachelor of Optometry from the University of New South Wales and her PhD from the University of Bradford.

She also obtained her Master in Professional, Vocational and Higher Education at The Hong Kong Polytechnic University in 2003. She is currently an Associate Professor of the School of Optometry at The Hong Kong Polytechnic University. She has been lecturing Contact Lens Practice for many years and was the recipient of a Department’s Teaching Excellence Award in 2002. She is a Fellow of the American Academy of Optometry, a member of the International Society for Contact Lens Research, and a member of the International Editorial Board of the Contact Lens and Anterior Eye. Her main research interests are contact lenses and tears, and she has published over 80 contact lens- and tears-related papers.

Caroline L Christie BSc (Hons) FCOptom DipCLP Caroline graduated with a first class honours degree from Glasgow Caledonian University. She has held the posts of senior optometrist in the Contact Lens Department of Moorfields Eye Hospital, visiting lecturer / tutor at both City and East London College and City University London and professional services management roles within the CL industry and for the David Clulow group of practices.

In September 2007 Caroline was appointed Associate Director of Contact Lenses at City University, London teaching both under and post graduate level contact lenses and allied subjects. She holds a Fellowship in Low Vision and the Diploma in Contact Lens Practice.

In 2007 Caroline took on the newly created role of Education Consultant for the British Contact Lens Association.

Caroline has lectured extensively in the UK, Europe and Asia writing numerous CET articles for journals as well as recording and filming distance learning DVD for the profession. She is the co-author of the text book Clinical Optics and Refraction and is currently co-writing along with Judith Morris the Advanced Contact Lens Manual due for publication early 2008.

Kathy Dumbleton BSc(Hons) MSc MCOptom FAAO (Dip CL) FBCLA Kathy Dumbleton graduated from the University of Wales, completed her pre-registration year at Moorfields Eye Hospital in 1985 and received her MSc from the University of Waterloo, Canada in 1988. She is a diplomate of the Cornea and Contact Lens Section of the American Academy of Optometry, a fellow of the British Contact Lens Association, a council member of the International Society for Contact Lens Research and on the board of directors of the American Optometric Foundation. Currently she is a Senior Clinical Scientist at the Centre for Contact Lens Research, University of Waterloo. She is also the moderator of the “Question and Answer” panel of www.siliconehydrogels.org and a frequent contributor to the web site. She has published widely in refereed journals and professional publications and has presented papers and given invited lectures and continuing education courses at conferences worldwide. Her research interests include the ocular response to contact lenses, silicone hydrogel materials, visual performance, and the measurement of ocular discomfort.

Roberto Federici Roberto Federici has been part of the Optikon group for many years. He is involved with development of ophthalmic scientific instruments, and is known for his expertise with mapping of the corneal contour as well as analysing the topography for use in contact lens fitting.

Gerard Cairns PhD Gerard Cairns graduated from Glasgow Caledonian University in Scotland. Having worked in practice as an optometrist in Scotland and New Zealand, he changed to hospital practice and later started as a Research Fellow at University of Auckland. He was awarded his PhD from there in 2005. Soon after he was invited to join the research and development department at B&L in Rochester as Manager Of Clinical and Scientific Affairs for Global Vision Care. His duties involve overseeing field clinical trials in addition to bringing clinical representation to various research and development teams.

Gerard has lectured and presented at many international conferences and meetings across the globe.

Peter Unsbo, PhD, Associated Professor Peter received his PhD in physics in 1995 at the Royal Institute of Technology (KTH), Stockholm, Sweden. He was appointed associate professor and director of studies for the KTH part of the new university-level Optometry education in Sweden in 1998. His research focus is on ocular aberration measurements and image quality in the eye. The main interest has been optical corrections for enhanced peripheral vision in eyes with macula degeneration, but more recently also image quality with contact lenses and different IOL designs. The results have been presented in over 30 scientific publications and Peter has given many invited talks and seminars in visual optics. In February 2007 Peter was awarded The Arnberg prize by the Royal Swedish Academy of Sciences for his interdisciplinary research.

Hans Bleshøy PhD Hans received his BSc in optometry from CITY University in London 1980, and obtained registration and licensed to practice optometry in UK 1981. He spent the period 1980-1987 as a contact lens practitioner at Moorfields Eye Hospital, and was a research Fellow Moorfields Eye Hospital & City University 1981-1988. In 1990 he was awarded his PhD at City University. He was awarded the first research award at ISCLR in Spain and has held numerous positions in practice and academia. He was president of the International Association for Contact Lens Educators (IACLE), Europe 1991-93, Contact lens educator in Denmark and Sweden 1981-98 and Norway 1999-2002. He was Head of Professional Service & Clinical Trials Nordic for CIBA Vision 1997-1998, and has been Consultant to the Swedish Optometric Scientific Advisory Board, and presently to the Danish Patient Complaint Department. He has authored of several optometric papers and articles, and is a frequent lecturer at conferences worldwide.

Presently in private optometric practice in Denmark, 1989-1997, and from 1998 until present, where his main time is spent with special contact lens fitting and clinical trials.

FAGLIGT STOF

40 36

Kapitalopkøb - en chance for de frivillige kæder Kapitalkæderne er ved at sætte sig på detailhandelen i Danmark. For nylig blev også Babysam købt af kapitalfonden Polaris. Den skærpede konkurrencesituation får dog ØnskeBørns direktør til at se nye muligheder for de frivillige kæder - hvis de handler hurtigt.

Af Christina Frost

Kapitalfondenes indtog gennem de sidste to år i dansk detailhandel, får medierne til at spå om de mindre kædersog de selvstændige butikkers snarlige død. Men den pessimisme står direktør i den frivillige kæde ØnskeBørn, Lars Elsborg, helt uforstående overfor. ”Det undrer mig, at man kun fokuserer på de gevinster, de opkøbte kæder stræber efter. Ingen omtaler de enorme udfordringer, der kan holde dem underdrejede i en lang periode. Og ingen spørger de andre frivillige kæder, hvorfor de efter grundig research vælger IKKE at sælge eller forberede sig til salg.”

Vigtigste våben er solidaritet To dage før Lars Elsborg skulle sætte sig i direktørstolen hos ØnskeBørn, blev Polaris´opkøb af konkurrenten BabySam offentliggjort. Lars Elsborg kom da netop fra Intersport, hvor han bl.a. havde haft som opgave at gøre kæden klar til salg og skabe rammerne for den efterfølgende drift som kapitalkæde. ”Det er i virkeligheden to sider af samme sag: Du er først salgsklar, når du tjener gode penge og din organisation er på plads. Men på det tidspunkt kan

du også spørge dig selv, om du vil sælge eller høste den langsigtede fortjeneste selv.

Min opgave her i ØnskeBørn er at overbevise kædens 26 selvstændige købmænd om, at de faktisk vil tjene mere ved at udvikle deres egen butik end ved at sælge den og score engangsgevinsten.

Vi skal flyve i samlet formation - så Babysam i fremtiden får svært ved at gå på strandhugst og opkøbe ØnskeBørn-butikker i de byer, som kæden endnu ikke har på landkortet. Vores vigtigste våben i denne kamp er vores interne solidaritet – og evnen til at agere i det lokale marked i de enkelte byer.”

Direktør Lars Elsborg, ØnskeBørn

Identitet til salg En frivillig kæde er også et identitetsskabende fællesskab. Den er opstået som del af den danske selvstændighedskultur, mener Lars Elsborg. Men når man sælger sit livsværk til en kapitalkæde, vil man typisk være bundet til butikken i 6 til 12 måneder som butikschef uden beføjelser. Derefter er man fri - på godt og ondt. ”De her købmænd blev oprindeligt butiksejere for selvstændighedens skyld.

De har med rette en enorm stolthed, og butikkerne er en del af deres identitet.

Et salg betyder, at de skal give afkald på den del af identiteten, og det er mange faktisk ikke rede til, når det kommer til stykket.”

FAGLIGT STOF

Kapitalkæderne bliver indadvendte Når en tidligere frivillig kæde bliver opkøbt, vil den vende sig indad i en periode, hvor man skal opbygge en helt ny organisation og finde nye roller til alle.

Det betyder, at kæden vender sit fokus væk fra markedet og mod interne forhold i en periode. Det giver de resterende frivillige kæder et værdifuldt spillerum. ”Man vil uvægerligt se en personaleflugt fra de kapitalopkøbte kæder på leder- og mellemlederniveau, bl.a. fordi beslutningskraften trækkes væk fra butikken. Det er en helt naturlig proces, som de ikke kan bremse – og en helt unik chance for os: Vi bliver attraktive for branchens bedste folk, som hos os kan få nye muligheder i forbindelse med glidende generationsskifter. Og når kapitalkæderne som led i standardiseringen af deres vareudbud siger farvel til 2. og 3. leverandører, kommer de også til os.

Så mens kapitalkæden ligger underdrejet, skal vi handle hurtigt: Vi har mange udviklingsparametre at arbejde med – bl.a. e-handel, indkøbssamarbejder med andre frivillige kæder (i Ønskebørns tilfælde er det oplagt med BabyVest og Kære Børn) og samarbejde med andre kæder på tværs af landegrænser.

Vi mener, vores positionering med fokus på grundig rådgivning er rigtig, og vi tror på, vi kan ekspandere os ud af den skærpede konkurrencesituation. ” Historisk periode for dansk detailhandel Lars Elsborg tøver ikke med at kalde de sidste to år for en historisk periode for dansk detailhandel. Og han mener, det er alt for tidligt at spå noget som helst om butiksdød eller lignende. ”Vi har set to år med markante opkøb.

De tidligere ejere af opkøbte butikker har haft konkurrenceklausuler, som begynder at udløbe nu. Du har altså en

flok driftige og dygtige handelsfolk – med lommen fuld af penge – som nu er stillet frit. Det er vel næsten utænkeligt, at de ikke skulle gå ind i nye projekter. Så kapitalkæderne kan også regne med modstand fra den kant.”

Baggrund om ØnskeBørn: ØnskeBørn er en frivillig kæde af 26 specialbutikker indenfor baby- og børneudstyr.

Kæden prioriterer en høj service, hvor forbrugerne får kompetent rådgivning af personalet.

På sigt arbejder kæden hen imod en samarbejdsmodel med opdeling af leverandører i partneraftaler, anbefalede leverandører og aftaleleverandører – i ønsket om at opnå indkøbsfordele og samtidigt bevare den enkelte butiks særkende og lokale præg. ØnskeBørn er et kædekoncept under administrationsselskabet Barntex, der også rummer kædekonceptet Seeds.

41 37

FAGLIGT STOF

42

Innovation skal lede tilvæksten i branchen ”Mennesker vil se, og vi gør det muligt. Ved innovativ forskning, opdaterede løsninger og et stærkt samarbejde mellem branchen, optikere, øjenlæger og slutbrugere, kan vi alle tjene på den tilvækst, og de udfordringer vi nu står overfor”, siger Jerry Ostrov, CEO, Bausch & Lomb Incorporated.

Af Anita Hermelin, Bausch & Lomb Oversat af Inger Jansen

”Bausch & Lomb venter en tid med stærk fokus på tilvækst. Men som vi ser det, er det noget, der kan gavne alle i branchen, og alle som har tilknytning til den,” sagde Jerry Ostrov, da han talte til deltagerne på BCLA’s kongres i Birmingham i foråret, og fortsatte:

Innovativt produktdesign skaber ikke bare bedre produkter for slutbrugerne, men også bedre forretning for øjenlæger og optikere. En innovativ ånd inden for en virksomhed eller en hel industri stimulerer til endnu flere nye opdagelser.

Innovation skaber innovation.

”Det er ikke et nulvækst-spil, hvor vi stjæler markedsandele fra hinanden. Det er en mulighed – og et ansvar – for at levere innovative løsninger til millioner af patienter/kunder over hele verden, og når vi gør det, kan vi samtidig forbedre deres liv dramatisk.

Innovation er hjertet i holdbar tilvækst indenfor al industri. Om den drives af forskning eller udvikling, af markedet eller noget helt andet, spiller ingen rolle.

De stærke tilvækst- og udviklingsmuligheder har allerede tiltrukket investorernes interesse. De ser kompetencen og potentialet i branchen, og det øgede behov for nye løsninger indenfor øjenhelseområdet.

I Kina og i Østeuropa øges efterspørgslen til øjenpleje og på markeder, hvor vi allerede er etablerede, findes et massivt behov for udvikling og forbedring. Hvordan skal denne tilvækst så se ud? Det handler for størstedelen om innovation og samarbejde.

Han pointerer også, at det vil kræve udbygget samarbejde og kommunikation, mellem patient og øjenlæge, optiker og kunde, og mellem øjenlæger, optikere og producenter.

Hvordan den ser ud? Den er vi – og I – fælles om at udforme.”

”Vi skal udvikle produkter, som forbrugerne behøver og vil have.

Samarbejde og kommunikation får markedet til at vokse. Vi skal også hjælpe forbrugerne med at forstå, hvilke muligheder de har. Og her skal vi have praktikerne med på toget, så de kan uddanne kolleger. Det skulle gerne resul-

tere i at forbrugerne bliver informeret/oplyst på en bedre måde.

I Bausch & Lomb fortsætter vi arbejdet med at hjælpe praktikere til at etablere en dybere relation til sine patienter og kunder, med klinisk information og incitament for værdifulde samtaler mellem optikere og kunder og mellem øjenlæger og patienter.

Vi vil gerne, at alle skal være involverede, for at se mulighederne, samtidig som vi skal balancere med de risici, der findes. Vi vil gerne, at brugerne skal forstå vejen til et bedre syn.

Endelig skal vi arbejde hårdt, men også være tålmodige. Tilvækst tager tid, det sker ikke i løbet af natten,” siger Jerry Ostrov.

MODE

44

IKONER Brigitte Bardot, Terry Richardson eller Buddy Holly? Denne sæson handler det om, hvem dine yndlings ikoner er, når du vælger brilledesign.

Af Marie Nielsen, tekstforfatter og chefredaktør på modemagasinet, The Vision

Det er sjældent, at man ser navne som Truman Capote, Woody Allen, Sophia Loren, Yves Saint Laurent og Dalai Lama i samme sætning. Ikke desto mindre hører de alle til kategorien ikoner – og alle er de kendte for at gå med briller. Faktisk er brillen så stor en del af deres identitet, at man kan have det uskyldige glas mistænkt for at være x-faktoren i deres bomstærke image. Så når du skal vælge dit nye brillestel, er det en god ide at være på forkant med ”who is who” af fortidens brilleikoner, før du går ned til din lokale forhandler. Inden for modeverdenen ses samme trend. De største designfirmaer hylder kendisser, filmhelte og heltinder fra 1950-60erne i efterår/vinter kollektionerne, som er smækfyldte med inspiration og referencer til gamle filmklassikere og stilikoner. Den stærke identitet, det stilrene tidsløse look, der kendetegner et ægte ikon, er det de største modehuse stræber for at gøre til deres mærkevare. De firmaer, der kan tilskrives at være succesfulde, er fx Bottega Veneta og Louis Vuitton, der er kendt for deres klassiske næsten ikon-agtige looks

og styles. Hos Bottega Veneta kaldes taskelinien endda for ”Icons”. Ligesom vi ser Hermès mest eftertragtede designertaske, opkaldt efter ikonet Jane Birkin. Så det er ingen tilfældighed at brilledesignet nu også hylder ikonerne.

Briller er identitetsskabende – og jo længere det samme stel bliver på næsen, jo stærkere en identitet synes at tone frem. Men kan man gå så langt at påstå, at det er brillen, der skaber stilikonerne? Når man ser på rækken af ikoner, der bærer briller, kan man let komme i tvivl.

HELHEDSINDTRYK Udviklingen af ikon-bevidstheden er international og kan ses hos brilledesignfirmaer som fx Mykita, der har opkaldt hvert stel efter et fornavn på nogle af verdens største stjerner. Fx lancerer firmaet et nyt rundformet aviator-stel inspireret af primadonnaen, Sophia Loren, ideel til den luksuriøse solferie i Cannes eller til den fødte storby-shopper. Eller hvad med et Terry stel? Et sejt look til den stilbevidste city mand, inspireret af modefotografen Terry Richardson. Han er indbegrebet af et råt, ”lige på” udtryk både foran og bag ved linsen. Eller hvad med et par Woody specs?

Inspireret af Woody Allen’s intellektuelle evergreens: De overdimensionerede pantomime briller. Brillefirmaet Mykita har sågar et nyt design dedikeret til Hans Højhed Dalai Lama, der hedder Tenzin (hvilket er Lamaens fornavn). Når det gælder det rette valg af designerbriller, bør man se på helheden indenfor moden, stilen og historien bag det stel, man vælger.

Selvfølgelig skal stellet komplimentere

ens ansigtsform, type og personlige stil. Men det skader ikke at være på fornavn med stjernerne og bekendt med det historiske perspektiv bag det brille-look, man vælger. Så her er et kig på nogle af historiens mest kendte briller og deres ikoner.

ROCK N’ ROLL BRILLEN Buddy Holly var den første rock n’ roll stjerne, der optrådte med sine briller på i slutningen af 1950erne. Faktisk blev det tykke sorte stel en del af den unge musikers rock n’ roll image og banede vejen for stellets store popularitet i 60erne. Og lige siden Buddy Hollys alt for korte musikkarriere, (han døde i en flyulykke kun 22 år gammel) har mange store rockstjerner kopieret det eftertragtede look. Måske mest bemærkelsesværdigt af ikoner som Roy Orbison (bedst kendt for sangene Pretty Woman og Only The Lonely) og navnlig Bob Dylan, der tog rockstjerne-looket til nye højder med de rå Rayban Wayfarers solbriller i starten af 60erne. Ja, Hr. Dylan er nok grunden til, at vi de seneste år har set en kæmpe genoplivelse af det fashionable Wayfarer-stel. De bæres (foruden af alverdens teenagere) af folk i alle aldre – og ikke bare i sort, de fås i alle regnbuens farver. Så hvis du er typen, der går efter et klassisk look fra 50erne, så er et stilrent Rayban stel med hvid skjorte og en let strikket cardigan lige i øjet.

Af andre, der har gjort sig bemærket med den tykke ramme om øjnene, kan bl.a. nævnes den karismatiske engelske filmskuespiller, Michael Caine og den verdenskendte amerikanske skuespiller og filminstruktør, Woody Allen. På sin

MODE

45

toe fo e k s n dg ika mer utting e ed a n De er et c stil m selv on e ards ardson vokativ med sig h c i R h o c r e i y t p Terr Terry R or sin der, of f e graf , kendt elle bill ikon et seksu . meg grunden i for

Buddy Holly Buddy Holly var en pioner inden for rock n’ roll. Selvom hans karriere kun varede halvandet år på grund af hans alt for tidlige død, anerkendes han som en af de største kreative genier i tidlig rock n’ roll.

vis fortjener Woody en guldmedalje for at vise klodens halvkiksede intellektuelle typer, hvilket look der til en hver lejlighed repræsenterer klassisk charme og god stil. Mange husker sikkert også Nana Mouskouri, der må siges at have været forud for sin tid, da det først var ca. 30 år efter, hun begyndte at bære de tunge firkanter i starten af 70erne, at det ”nørdede” look blev højeste mode for kvinder.

Hun fortjener virkelig ikonstatus for sin vedholdenhed med at beholde looket med midterskilning og sorte kassebriller i over fire årtier.

BLING BLING Formen er et og alt, når det kommer til det feminine stel. Vor tids berømtheder fra Britney Spears, Paris Hilton og Madonna til J-Lo, Angelina Jolie og Posh Spice elsker at gå med de store afrundede brillemodeller, enten "wraparounds" eller variationer af aviatorstellet. Solbrillen er nærmest blevet en fast del af popstjernernes identitet, et ikon i sig selv, når man konstant er i paparazziernes søgelys. Og looket er nemt at kopiere, som det ses på hovedgaden, hvor store globale modekoncerner som H&M, Topshop, Zara etc. der ligger i mellemsektoren, spytter kopier af designermodeller ud i stor stil hver sæson. Aviator-stellene varierer i størrelse og form, men ken-

Sophia modeik Loren Femm e Sophia on. Den itali fatale, sexb e o nske s L o r e n har et ska kuespil mbe og ma rp stilren t øje for at nge attribu ler tt e brille vælge stel. fashio er, især nable

detegnet er så meget "flashy bling" i form af diamanter og ægte krystaller mærker som fx Gucci, Dior og Dolce & Gabbana kan komme af sted med at inkludere i designet. Selv herrerne har deres version i de klassiske sorte ”wrap-arounds”. Et look som forsangeren Bono (fra bandet U2) gjorde til sit varemærke i starten af 1990erne på bandets world tours. Nogle husker måske det billede, der cirkulerede i verdenspressen, hvor Bono giver Paven, John Paul II. sine solbriller på et besøg til Vatikanet. Hvis du er mere til det funky cool look, så er de runde aviators, som bl.a. Tom Cruise bar i filmen Top Gun, eller Peter Fonda bar i kultfilmen Easy Rider lige noget for dig.

DIVA LOOKET Scandinavian Eyewears svenske designer Oscar Magnusson har skabt en sofistikeret og feminin brillekollektion til den moderne forbruger. Inspirationen er hentet fra både smukke former og materialer såvel som specielle stemninger, men fælles for alle designs er enkle detaljer og rene linjer. Form, individualisme og funktion er særligt vigtigt for Oscar Magnusson. I kollektionen genfindes den klassiske runde form, samt en del af det stramme og sofistikerede udtryk fra 1950’erne og 60’erne, med enkle detaljer og rene

linjer. Fx ses brillen Vajra til kvinder, som er navngivet efter ordet ”diamant” på sanskrit. Navnet refererer til de smukke krystaller på stellet, bl.a. acetat, metal og Swarowski krystaller.

Tilsammen giver de et sofistikeret og elegant indtryk for det perfekte diva look.

Ellers vil kvinderne altid have de klassiske ”katteøjne” at falde tilbage på, hvis alt andet skulle fejle. Tænk Grace Kelly, Audrey Hepburn og Sophia Loren. Det populære katte-øjne-stel (”cat eyes”), også kaldet sommerfuglestellet for dets vinge-agtige form, er på vej tilbage og bør klart overvejes, hvis du går efter det ultimative diva look. Forestil dig, at du sidder i en åben Cadillac med et silketørklæde bundet om håret og rød læbestift på.

Så enkelt kan det gøres!

DE REVOLUTIONÆRE RUNDE Siden de allerførste briller så dagens lys for ca. 1.000 år siden, har brillen udviklet sig fra at være en udelukkende praktisk foranstaltning til at være et yderst trendskabende og forskønnende objekt. Designet er naturligvis alfa omega i denne udvikling.

Hver form har sine associationer, historiske referencer og undertoner, som det ofte kan være svært at komme udenom. 1970erne og hippiestrømningerne vendte op og ned på den ellers

MODE

46

ooverh tiske rillei l o p b og Lama giøse assisk Dalai nernes reli ærer et kl b Tibeta alai Lama ved, D stel.

Woody All en Den excen triske New Y Woddy All en har ban orker, skuespilleren et vejen fo ”nørdede” rd typer, med sit klassiske e mere look.

så fine stramme klassiske mode fra 50-60erne. Nu skulle designet matche de store silhuetter (som trompetbukser, posede ærmer, bluser og kjoler).

Og brillen voksede til kæmpe store runde eller ekstremt små runde stel.

Inden for glamrocken så vi fx Elton John i alt fra ekstravagante stjerneformet briller til pink pels og glitterkasser. Heldigvis var det en periode i sangerens liv, som gik over rent modemæssigt.

Den udvikling, vi ser i øjeblikket, er at designerne leger med formgivningen og referencerne, velvidende at forbrugerne vil have et personligt twist på det originale look. Men en form, der er næsten umulig at bære for selv det bedst egnede og erfarne brilleansigt, er det kuglerunde stel. Kun ganske få personligheder, som Gandhi, Benjamin Franklin og Albert Einstein er sluppet nogenlunde afsted med det ”runde look”. Af nyere tid kan nævnes Janis Joplin, Ozzy Ozbourne og nok det aller

største ikon vi kender, der nærmest har patent på looket, er musikeren, John Lennon. Da de små glas landede på hans lange næse, var han allerede et kæmpe ikon, hvilket også har medvirket til ikoniseringen af brillerne. Så det bedste råd til dig, hvis du tænker på, at kaste dig ud i dette look, er at være sikker på, at du har nok personlig karisma til at løfte dette stel. Og så vil jeg helt klart anbefale "New Yorker looket" med en rå cowboyvest, stribet t-shirt, jeans og klassiske Converse støvler i modsætning til hippie-looket med lilla tørklæder bundet om håret, mangefarvet prints og turkissmykker.

Vi har alle hang til at identificere os med berømthederne. Om det er ren idolisering eller blot et ubevidst ønske om, at ligne sit idol i håb om, at der måske falder lidt stjernestøv af på en selv. Så er tiden altså inde: De klassiske brille-ikoner er kommet for at blive. Hvilket ikon vil du ligne?

FAGLIGT STOF

48

Øjenkomplikationer hos fynske type 1 diabetikere gennem 35 år

Af Jakob Grauslund, læge, ph.d.-studerende

Indledning Det skønnes, at knap 230.000 danskere i dag lider af diabetes – et tal der forventes fordoblet i løbet af de næste tyve år. Den store synder er danskernes ændrede livsstil med usund kost, overvægt og manglende motion. Disse omstændigheder kan ofte lede til type 2 diabetes, som udgør 90% af alle diabetestilfælde.

Da type 1 diabetikere generelt er yngre og har færre følgesygdomme end type 2 diabetikere, er det oftest lettere at følge disse patienter i langtidsundersøgelser, hvilket netop er en disciplin vi i Danmark mestrer på grund af vores mange registre, der bevirker, at vi i undersøgelsesøjemed har mulighed for at følge patienterne i mange år, selv hvis de flytter eller skifter navn. Øjet – det udsatte organ Den høje blodsukkerkoncentration ved diabetes skader kroppens mikrovaskulatur, hvilket især har betydning for øjnene, som er det organ, der oftest rammes af diabetiske komplikationer. Især nethinden er sæde for diabetiske forandringer (retinopati). De vigtigste risikofaktorer for udviklingen af retinopati er dårlig regulering af blodsukker og blodtryk samt især lang diabetesvarighed.

Initialt ses non-proliferativ retinopati, som hyppigst viser sig som små blødninger i nethinden (BILLEDE 1), men senere kan tilstanden udvikle sig, og synet kan komme i fare.

Man skelner mellem to typer af synstruende nethindeforandringer. Ved proliferativ retinopati (BILLEDE 2) dannes nye kar på nethinden, og ved maculopati (BILLEDE

3) ophobes væske i området nær macula, hvor øjet har sit skarpsyn. Proliferativ retinopati kan medføre synstab, da de nydannede kar er skrøbelige og kan give ophav til blødninger eller nethindeløsning, og ligeledes kan maculopati svække synet pga. forstyrrelse af de tætsiddende sanseceller i macula.

For at sikre diabetespatienter det bedst mulige syn er det vigtigt med regelmæssige øjenundersøgelser og – såfremt der fremkommer synstruende nethindeforandringer – at forebygge synstab med laserbehandling.

Billede 1. Let non-proliferativ retinopati med spredte små blødninger (mikroaneurismer).

Billede 2. Proliferativ retinopati med karnydannelse fra papillen.

Billede 3. Diabetisk maculopati med væskeansamling omgivet af hårde ekssudater ved macula.

Verdens længste øjenundersøgelse af type 1 diabetikere Siden 1973 har vi fulgt alle 727 type 1 diabetikere, der boede på Fyn på daværende tidspunkt. Det er en fordel, at undersøgelsen er populationsbaseret, da mange undersøgelser udelukkende inkluderer patienter, som i forvejen er kendt i sygehusregi. Herved risikerer man, at overestimere det undersøgte, da det er kendt, at sygehuspatienter generelt har en højere komplikationsrate.

Vores patienter blev undersøgt i 1981, og vi har nu foretaget en opfølgende undersøgelse af de patienter, som fortsat er i live og bosiddende i Danmark. Ud af de 315 overlevende patienter har 255 i det forløbne år deltaget i en undersøgelse på Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital.

Det er ved undersøgelsen påvist, at 97% af patienterne har udviklet retinopati, hvoraf de 52% har udviklet synstruende komplikationer og er derfor blevet laserbehandlet på mindst et øje. 45% har non-proliferativ retinopati på et eller begge øjne, og kun 3% af alle patienter har helt undgået øjenforandringer efter mindst 35 års sygdom.

Mange blinde Trods laserbehandling er 7,5% af patienterne blevet blinde siden 1981. Det er især de patienter, der allerede havde synstruende komplikationer i 1981, der efterfølgende har mistet synet. Således blev 14% og 16% af patienter med hhv. proliferativ retinopati og maculopati blinde, og patienter, der både havde proliferativ retinopati og maculopati i 1981, havde næsten 9 gange så stor risiko for at blive blinde som patienter, der var øjenraske på daværende tidspunkt.

Endvidere havde værdien af langtidsblodsukkeret (HbA1c) betydning for den efterfølgende risiko for blindhed, som steg 69% for hver procent stigning i HbA1c. Den største risiko for blindhed optræder mellem 20 og 40 års diabetesvarighed, hvor 73% af de patienter, der

FAGLIGT STOF

49

Blindhed blandt fynske type 1 diabetikere: 1981-2006.

Fremtiden Diabetes er en alvorlig sygdom – både for synet, men også for antallet af leveår. Da antallet af diabetikere er hastigt stigende i hele den vestlige verden kan man frygte, at vi indtil videre kun har set toppen af isbjerget. Heldigvis har flere undersøgelser vist, at udviklingen af komplikationer falder i takt med den tiltagende bedring af behandlingen. For at forhindre synstab og blindhed anbe-

Blindhed blandt fynske type 1 diabetikere med debut før 1973 6

5

4

3

2

1

År

Overlevelse hos fynske type 1 diabetikere i henhold til retinopatistatus i 1981.

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

1992

1991

1990

1989

1988

1987

1986

1985

1984

1983

0 1982

En høj overdødelighed Diabetes øger også risikoen for tidlig død. Vores patienter havde over 3 gange så stor mortalitet som resten af befolkningen. Det er især i de tidlige år, man er udsat som diabetiker. Blandt patienter mellem 30 og 39 år var dødeligheden 9,8 gange så høj som i resten af befolkningen, hvilket naturligvis også skal ses i lyset af en generelt meget lav dødelighed i befolkningen i denne aldersgruppe.

Vi fandt endvidere, at de patienter der havde proliferativ retinopati i 1981 ikke blot havde en større risiko for blindhed, men også en højere dødelighed. Blandt disse patienter var blot 34% i live 25 år senere i modsætning til 63% og 55% blandt patienter med hhv. ingen retinopati og non-proliferativ retinopati (FIGUR 2). Det viste sig, at især patienter, som både havde proliferativ retinopati og nyrekomplikationer havde en meget dårlig prognose. Blandt disse var kun 22% fortsat i live 10 år senere.

Sluttelig fandt vi også en sammenhæng mellem blindhed og død. Patienter, som

fales alle diabetikere en stram regulering af blodsukker og blodtryk – og ikke mindst regelmæssige øjenkontroller på sygehuset eller hos de praktiserende øjenlæger. Især er det vigtigt at tilskynde nydiagnosticerede type 2 diabetikere til at opsøge en øjenlæge, da mange type 2 diabetikere allerede har øjenkomplikationer på diagnosetidspunktet.

Det er vigtigt, at der også i de kommende år forskes intensivt i diabetes og sygdommens indvirkning på nethinden og synet. Kun herved kan de diabetespatienter få den bedste behandling, og flest mulige kan bevare synet trods diabetes.

mistede synet, havde 45% større risiko for at dø efterfølgende, og blandt de blinde patienter, som døde, gik der gennemsnitlig kun 7 år fra synet forsvandt til døden indtraf.

Antal nyregistrerede blinde

mistede synet siden 1981, blev blinde.

Generelt var der lidt flere mænd, der mistede synet, og mændene blev endvidere blinde i en tidligere alder end kvinderne.

I FIGUR 1 ses antallet af blinde patienter inddelt efter hvilket år, patienterne mistede synet. Der var især mange, der blev blinde i 1980’erne. Forhåbentlig et tegn på, at forekomsten af blindhed er faldende blandt type 1 diabetikere.

FAGLIGT STOF

50

Silmo øger servicen for de besøgende Af Bjarne Hansen

Silmo er toneangivende inden for scenografi og design, og der forventes 45.000 besøgende i år. Messen er på trods af sin størrelse meget overskuelig, Og der vil være særlige områder for udvalgte produkter som sport, børnebriller og svagsyn.

Silmo byder i år gæsterne velkommen med servicebusser i lufthavnene Charles de Gaulle og Orly samt på den berømte togstation Gare du Nord. Ligeledes vil « Silmo Help » bistå de besøgende ved messeudgangen og hjælpe med at finde taxi, metro etc.. Dermed har messen valgt at signalere, at det skal være nemt at komme til og fra messen alle dagene.

Sidste år var der næsten mere fokus på strejke i de offentlige transportsystemer end på trends inde i hallerne. Det bliver anderledes i år.

Rammerne i Porte de Versailles er uændrede, men åbningdagene er ændret, så messen nu er fra torsdag den 30. oktober til søndag den 2. november. Årets modemæssige højdepunkt, Silmo d’Or, der er en helt unik og stemningsfuld begivenhed, holdes holdes på messens første åbningsdag torsdag.

SILMO har foretaget store forbedringer på hjemmesiden med et helt nyt intuitivt og brugervenligt menusystem.

Forsiden og grafikken er overskuelig og effektiv for brugerne. Hjemmesiden, der året rundt opdateres med de nyeste brancheoplysninger, er et uundværligt værktøj for udstillere og besøgende, når besøget på SILMO skal forberedes og organiseres. www.silmo.fr Messerejser: Mangaard Travel Group kan tilbyde billige messerejser til Paris fra Kastrup med mulighed for tilslutning fra Tirstrup og Aalborg – med eller uden hotelovernatninger. Kontakt Lotte Sand på tlf. 86 75 48 41 eller mail: lotte@mangaard-travel.dk

Af Bjarne Hansen glassene fungerer optimalt uanset stelfacon. Ved høje styrker er det ligeledes nødvendigt med monteringshøjde ved asfæriske enkeltstyrkeglas. Fælles for alle typer er, at stellet tilpasses inden, der tages mål til monteringshøjde.

Stelstørrelse Der også en international standard for størrelsesangivelse på stel. Den tager udgangspunkt i Box-systemet.

Stelstørrelsen angives som boxbredde på glas og afstand mellem glas (næsebro).

Næsebroen er defineret, som den korteste afstand imellem de to glas. Desværre bakker stelfabrikanterne ikke op om denne standard, det ville have gjort det lidt lettere for værkstederne. I praksis betyder det dog ikke noget for kvaliteten af opmålingen. Optikeren skal blot måle selv.

Monteringshøjden skal altid måles fra stellets bund (det dybeste sted – der ikke nødvendigvis er et punkt lodret under pupillen) og ikke fra stellets kant.

Dvs. at det er glassets størrelse inklusiv en eventuel facet, der gemmes i stellet, der er udgangspunkt for målet.

Figur Nødvendigheden af at have en standard er aktualiseret af to væsentlige årsager.

Dels vælger flere og flere optikere at lægge værkstedsopgaverne ud af huset, og dels betyder retrostilen, at McArthur brillen og andre spændende faconer nødvendiggør, at målene foretages de rigtige steder i brillen. I årene med de smalle rektangulære briller har der ikke været de store forskelle på, om målet blev taget det ene eller andet sted i brillen.

Stadigvæk fortjener kunderne, at brille-

Der er næsten ligeså mange måder at opmåle monteringshøjde på, som der er optikere. Det fungerer udmærket, når det er optikeren selv, der både opmåler og monterer brillen. Situationen er helt anderledes, når opgaven er delt ud på flere personer. Det kan stadig fungere så længe begge arbejdsprocesser sker i butikken, så kan man lave lokale standarter. Det bliver straks mere kompliceret, når værkstedsopgaverne placeres ude af huset. Her er det nødvendigt med en entydig måde at kommunikere indbyrdes på.

Box-mål Heldigvis behøver optikerne ikke bruge tid på at udvikle et nyt sprog til at kommunikere pupildistance og læsehøjde på.

Det er opfundet, og det hedder Box-mål.

Allerede i 1962 enedes man på verdensplan om den fælles standard.

BOX-SYSTEM

Monteringshøjden skal altid måles fra stellets bund.

DS/EN ISO 8624

H A

Radieskema

V

D

B/2

B

B/2

A: Box bredde

B: Box højde

D: Box afstand mellem glassene (Bro). DBL = Distance Between Lenses

FAGLIGT STOF

Sådan foretages opmåling af monteringshøjde

53

FAGLIGT STOF

54

Opti ’09 satser på kvalitet og udvikling Af Bjarne Hansen

München er den tredje største messeby inden for optik i Europa. Byen er fodboldby nr. 1 i Tyskland, men byen er også center for teknologi, forskning og udvikling. Selve München er med sine mange spændende arkitektoniske bygninger og grønne områder et besøg værd.

GHM, Gesellchaft für Handwerksmessen og den optiske branche har ambitioner om at gøre Opti til en førende fagmesse, hvor optikerne tilbydes faglige input samtidig med, at de kan se det sidste nye i mode og teknologi.

I 2008 var der 18.800 besøgende, hvoraf de 15,6% var fra udlandet. Det var en fremgang af udlændinge på næsten 50% og arrangørerne forventer en yderligere stigning i 2009. Arrangørerne satser på de nære markeder, Skandinavien og de nye EU lande.

Messen finder sted i dagene fra den 23.

– 25. januar 2009 i Neue Messe München. www.opti-munich.com

opti-Box I trendhallen vil der være et særligt område med fokus på de nye unge designfirmaer. Centralt i området vil der være nyskabelsen: die opti-Box. Det er små stande på 3 x 3 meter, der henvender sig til helt nye firmaer (maksimum 2 år), der tester et nyt mærke for første gang. Her er det produktet, der er i centrum, og det er ikke nødvendigt at bruge mange ressourcer på udstillingsmateriale.

Standlejen er til en attraktiv lav pris.

Opti-Boxen bliver mødestedet mellem de nye designere og optikere, der skal se, hvad der er på vej.

BRANCHENYT

56

Branchenyt Norsk Selskap for Optometri inviterer til Seminar og den 32. Skandinaviske Optometrikongress 31. oktober - 2. november 2008

Syndromer Dette temaet dekker et område som har vært lite påaktet innen vårt fagfelt. Samtidig er det grunn til å anta at synsproblemer, som er vanligere blant personer med spesielle diagnoser enn andre, i mindre grad blir tatt høyde for. Det finnes et utall syndromer som har større eller mindre optometriske og visuelle kjennetegn og problemstillinger. Kan vi nok om disse?

Hva skal vi alltid vurdere når vi får inn et barn med Downs, og hvordan forholder vi oss til en person som ikke kan snakke?

Vi er stolte over å kunne presentere 3 meget kapable foredragsholdere: Prof. Dominick Maino (Illinois/Madrid), redaktør av ”Optometry & Vision Development” og utgiver av ”Diagnosis and Management of Special Populations” (Mosby’s optometric problemsolving series), anerkjent optometrist og foreleser som har viet mye av sin tid til disse problemstillingene.

Prof. Ola Skjeldal (Universitetet i Oslo), barnenevrolog på Rikshospitalet og en av Nordens største kapasiteter på området, i følge sikre kilder også en svært god foreleser! Øyelege dr. med. Olav H. Haugen (Haukeland, Bergen) trenger neppe noen nærmere presentasjon innenfor våre fagfelt. Denne gangen vil han snakke mest om sin forskning i forhold til Downs syndrom.

Velkommen til en spennende helg på Leangkollen hotell og konferansesenter, 1370 Asker v/Oslo Norsk Selskap for Optometri har gleden av å invitere til Seminar og Skandinavisk Optometrikongress 2008, den 32. i rekken av kongresser som har blitt arrangert vekselvis i Sverige, Danmark og Norge.

Bettina Kinge dr.med. Mest kjent for sitt store bidrag til myopiforskning, vil gi oss en faglig ”matpause” ved å åpne søndagens sesjon med forelesning om syn og ernæring.

Påmeldingsfrist: 15. september!

Påmelding sendes til NSO v/ Britt Lavik. Vangenspissen 9, 2212 Kongsvinger E-post: brilavik@online.no Job 0047 62 88 29 99 / Pr. 0047 62 81 58 30

Nyt ansigt hos Alivestyle

Alivestyle udvider aktiviteterne. Kim Ravn træder ind i firmaet som partner til Karsten Laugesen og Lars Rindebæk. Kim har stor erfaring som salgschef i den skandinaviske brillebranche.

Firmaet markedsfører kollektionerne Mykita, Paul Frank, MunicEyewear, Yves Cogan, Tom Davies og Götti Switzerland. Derudover kreerer Alivestyle marketingkampagner og events til optikere, der gerne vil vække opsigt i markedsføringen. I samarbejde med professionelle web designere har firmaet sammensat et nyt koncept, der skræddersyer og opdaterer hjemmesider til optik butikker. www.alivestyle.dk

Ny produktchef hos Hoya Lens Danmark A/S Optometrist Cecilia Bjørkdahl er tiltrådt som produktchef hos HOYA. Cecilia kommer fra en tilsvarende stilling i Hoya Lens Sweden AB, hvor hun har arbejdet siden 1999. Udover stillingen som produktchef i Danmark er Cecilia med i Hoya’s product planing gruppe - et samarbejde på europæisk plan mellem de dygtigste produktchefer. Cecilia, der er svensker og bor i Limhamn, er uddannet som optometrist i Valby og har taget afsluttende kontaktlinsekurs i Randers.

BRANCHENYT

Branchenyt

57

KALENDER

58

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

3. – 5. OKTOBER 2008 International Vision Expo West The Sands Expo Center, Las vegas www.visionexpowesr.com

Tilmelding til kurser til: Britt Winkler Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: Se under kurset

30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008 SILMO 2008 International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris Promosalons.

Tel. 33936266. www.silmo.fr

16. SEPTEMBER 2008 KL. 19.00 Dyslexi og hørelse – den visuelle forbindelse Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg bw@optikerforeningen.dk

2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk

17. SEPTEMBER 2008 KL. 19.00 Dyslexi og hørelse – den visuelle forbindelse Optikerhøjskolen 8900 Randers C bw@optikerforeningen.dk

6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com

17. SEPTEMBER 2008 1-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne Hansen Villa Blide, Ballerup Dansk ErhvervsOptik deo@optikerforeningen.dk

19. - 22. OKTOBER 2008 SILMO 2008 International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris Promosalons.

Tel. 33936266. www.silmo.fr 2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com 23.-25. JANUAR 2009 OPTI MUNICH 2008 - 10th.

International Optics and Eyewear Exhibition. New Munich Trade Fair Centre, Munich.

6. – 9. MARTS 2009 MIDO 2008. International messe for optik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillings kompleks www.mido.it

24. SEPTEMBER 2008 1-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne Hansen Villa Blide, Ballerup Dansk ErhvervsOptik deo@optikerforeningen.dk 30. SEPTEMBER 2008 1-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne Hansen Byggecentrum, Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@optikerforeningen.dk 6. OKTOBER 2008 1-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne Hansen Byggecentrum, Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@optikerforeningen.dk 20. OKTOBER 2008 KL. 19.00 Fremtidens Brilleglas?

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg bw@optikerforeningen.dk 21. OKTOBER 2008 KL. 19.00 Fremtidens Brilleglas?

Optikerhøjskolen 8900 Randers C bw@optikerforeningen.dk 31. OKTOBER - 2. NOVEMBER 2008 Norsk Selskap for Optometri inviterer til Seminar og den 32.

Skandinaviske Optometrikongress Tilmelding inde i bladet 8. – 9. NOVEMBER 2008 Lys og kommunikation ved synsvanskeligheder. - seminar ved Foreningen Af SvagsynsSpecialister Hotel Storebælt, Nyborg www.svagsyn.net 15. – 16. NOVEMBER 2008 Nordisk Kontaktlinse Kongres Tilmelding inde i bladet 19. – 20. NOVEMBER 2008 Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat Byggecentrum, Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@optikerforeningen.dk

o g

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Michael Brock Hansen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf.: 33 36 05 53 - Fax.: 33 36 05 56 e-mailadresse: christiane@schaumburg.dk, DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: mbs@larsen-larsen.dk

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 12.09.2008.

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2008) udkommer 28.10.2008.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 04.10.2008.

ADRESSER

A d re s s e r

59