/optikeren%202008_6 by Optikerforeningen

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:55

Page 1

Nye strenge optagelseskrav giver fĂŚrre studerende

Merkantilt praktikchok

Praktikstederne mangler viden om den nye uddannelse

Vision 2020

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:55

Page 2

03/02/09

12:56

Page 3

NOVEMBER 2008

Din kunde forventer en professionel synsundersøgelse Danmarks Optikerforening har satset megen energi og engagement på ændringen af optikeruddannelsen til en mellemlang, videregående uddannelse. Dermed er den danske optikeruddannelse i den absolutte topklasse, sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Det betyder, at optikeren i samarbejde med andre sundhedsfag kan og skal være med til at sikre befolkningen en god synspleje. Danmarks Optikerforening har været med til at give befolkningen et bredt kendskab til synet, synsmiljø og synshjælpemidler. Det har betydet, at der hos mange mennesker er en klar bevidsthed om, at optimal og tryg synspleje og rådgivning fås hos optometristen. Det er et stort ansvar for optikerne at leve op til disse forventninger i deres daglige virke. Ansvaret for, at der fokuseres på, at kunden får en grundig synsundersøgelse, ligger på den enkelte indehaver, daglige leder eller kæde. Optikere i Danmark foretager mere end 90% af alle synsundersøgelser. Vores kunder forventer, at optikeren er i stand til at opdage synstruende øjensygdomme på et så tidligt stadie, som det er muligt med de undersøgelsesmuligheder, vi har i dag. Det er en stor udfordring for den enkelte butik at beherske både de sundhedsfaglige og modemæssige kvalifikationer. Det bliver opgaven fremover. Den nye uddannelse tiltrækker studerende, der netop har valgt vores fag, fordi de ønsker at arbejde i sundhedssektoren. Det er derfor uheldigt, hvis de studerende oplever et merkantilt praktikchock, som det beskrives i en af artiklerne inde i bladet. Med den nye uddannelse og med fagets efteruddannelse bliver der sat øget fokus på den sundhedsfaglige profil. Vi skal ikke ende som ”refraktionerende modehandlere”, som der provokerende siges i en anden artikel inde i bladet. Vi skal ikke overlade synsplejen i Danmark til andre fagpersoner i sundhedssektoren. Det er optikerne, der har den relevante uddannelse til at varetage den primære synspleje, og sørge for, at relevante klienter kommer videre i sundhedssystemet - et sundhedssystem, hvor der i høj grad mangler kapacitet. God arbejdslyst

Bjarne Hansen Redaktør

LEDEREN

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:56

Page 4

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

OPTIKEREN

03/02/09

12:56

Page 5

NUMMER 6 · 2008

INDHOLD

Indhold LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Bjarne Hansen

NYE STRENGE OPTAGELSESKRAV GIVER FÆRRE STUDERENDE . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen MERKANTILT PRAKTIKCHOK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Claus Suk Yong Jacobsen

Forside

PRAKTIKSLEDERNE MANGLER VIDEN OM DEN NYE UDDANNELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Claus Suk Yong Jacobsen MENS VI VENTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Jørgen Bruun-Jensen VISION 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Jette Rosenstand Møller

DEN BIOMIMETRISKE LINSE ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Carol A. Morris INTRAOKULÆRT TRYK VARIERER MED AKKOMODATIONEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Karseten H. Nielsen FOKUS PÅ DE GODE VANER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Henning Tonsgaard KLINISK TEST OG LABORATORIETEST AF ET SØLVIMPRÆGNERET KONTAKTLINSEETUI . . . . . . . . . . . . . . 30 CF Amos, M George HVILKEN BETYDNING HAR BEGREBENE MODULUS OG STIVHED FOR KONTAKTLINSETILPASNING ? . . . . . . . . . . . . 32 Sebastian Marx Oversat af Mona Laursen JEANET LEHMBECK FEJRER 10 ÅRS JUBILÆRUM I OPTO . . . 36 Bjarne Hansen

INVITATION TIL NORDISK KONTAKTLINSE KONGRES . . . . . . . 37 Per Michael Larsen

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Nyhed hos Nyt Syn! Det hotte New York'er mærke Vera Wang Nyt Syn: tlf. 7026 0908. www.nytsyn.dk

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:56

Page 6

Nye strenge optagelseskrav giver færre studerende Kravene for at blive optaget på optikeruddannelsen er meget strengere end for de andre sundhedsuddannelser. Det passer dårligt til virkelighedens behov, mener inspektør på optikerskolen i København, Jette Aabo.

Tidligere var det almindeligt, at elever kom til uddannelsen med en studentereksamen, selv om det ikke var påkrævet. Men mange havde for eksempel en HHX. De ansøgere er i praksis afskåret fra at komme ind på optikeruddannelsen i kraft af de nye, skærpede adgangskrav.

Af Claus Suk Young Jacobsen Foto Kim Agersten Optaget af nye studerende på optikeruddannelsen i København er halveret i forhold til før uddannelsesreformen. Årsagen er ifølge inspektør for optometriafdelingen på Frederiksberg Tekniske Skole, Jette Aabo, at adgangskravene er meget skrappere for de nye studerende på optikeruddannelsen end for andre, sammenlignelige sundhedsprofessioner. ”Hvis man for eksempel skal være sygeplejerske eller fysioterapeut eller ergoterapeut, så kræver man bare, at man har en studentereksamen. Det kan være HHX, HTX eller HF, bare du har studentereksamen, kan du komme i gang. Men hos os, der kræver man, at vi skal have både matematik, biologi og kemi og engelsk. Det vil sige, at vi har på forhånd afskåret en hel masse fra at søge”, siger Jette Aabo. Det første hold, der blev optaget på uddannelsen, bestod af kun 60 studerende i forhold til de 120, som skolen normalt lod starte på uddannelsen under den gamle erhvervsuddannelses-ordning. Andet hold, der netop er begyndt på det nye studie, er på 70 studerende.

Hvis en student for eksempel vil være jordemoder er det specifikke adgangskrav kemi på C-niveau, der kan tages på et turbo-hold om sommeren. For at blive optiker skal den samme person udover kemi tage biologi og matematik på Cniveau og engelsk på B-niveau, men for eksempel biologi bliver ikke udbudt særlig mange steder som sommerferiekursus.

på, hvorfor der er så stor forskel? Vi må håbe, det er noget, der kan laves om, for jeg syntes, det er underligt at der er så stor forskel på adgangskravene.” De små optag sætter ekstra pres på uddannelsen for at bekæmpe frafaldet. På videregående uddannelser ligger frafaldet på mellem 23 og 56 procent, og frafaldet på den nye optikeruddannelse befinder sig i den tunge ende af spektret. Af de 60 studerende, der startede på det første hold på den nye optikeruddannelse i København, er der kun 35 tilbage.

”Jeg havde en, som sagde: Hvis jeg skal tage biologi, så skal jeg køre 450 kilometer om ugen i et år, fordi det er det sted, der er tættest på, at det bliver udbudt. Og så vælger man jo en anden uddannelse”, siger Jette Aabo. Samtidig er der ikke tegn på, at de studerende er betydeligt bedre klædt på til at begynde uddannelsen end tidligere. Jette Aabo ser gerne, at der blevet lavet om på de specifikke adgangskrav for optikeruddannelsen, så de ikke har så stor en bredde. Ekstra pres for at bekæmpe frafald TEC retter nu henvendelse til ministeriet for at starte en drøftelse af, hvordan adgangskravene kan laves om, så de bedre passer til uddannelsernes behov. ”Jeg har bedt faget om at overveje at skrive ind til ministeriet, og vores skole skriver også ind til ministeriet og spørger, om vi kan få en fornuftig forklaring

Inspektør på optikerskolen i København, Jette Aabo. Små optag og højt frafald udgør til sammen en bombe under hele optikeruddannelsens eksistensgrundlag. ”Det gør jo allerede ondt på vores pengepung nu. Hvis vi skal fortsætte med at starte 60 op som det første år og så ende med kun at have en 30-40 stykker, der gennemfører, så smuldrer det jo”, siger Jette Aabo. I sidste ende kan uddannelsesinstitutionen få problemer med at opretholde uddannelsens kvalitativt høje niveau. “Tilskuddet per elev for en videregående

03/02/09

12:56

Page 7

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

TEC, Frederiksberg uddannelse er i forvejen meget mindre end tilskuddet for en erhvervsuddannelse. De studerende skal selvfølgelig også have færre undervisningstimer og lave mere selv, men hvis man skulle have den samme økonomi, så skulle man faktisk have væsentligt flere elever end før”, siger Jette Aabo. Samtidig har omlægningen af uddannelsesreformen også medført, at institutionerne ikke længere drager fordel af, at kæderne markedsfører uddannelsen. Dengang virksomhederne kunne tegne en fireårig kontrakt med den studerende, brugte de store kæder også penge på annoncer for at rekruttere unge, der var interesserede i at blive optikere. I en tid med udbredt optikermangel er den næste logiske konsekvens, at branchens grundlag udhules af mangel på

nye optikere til at udfylde arbejdspladserne.

der også tegn på, at flere studerende vil vedblive på uddannelsen.

”Hvis det fortsætter på den måde, så er det virkelig en katastrofe. For der er et stort frafald, mens optikerne uddanner sig, men vi har jo også set, at der er et stort frafald, når de er færdiguddannede. Der er mange, der arbejder ude som optikere et år eller to og så går på halv tid eller helt forlader faget. Det er jo ikke alle dem, vi uddanner, der bliver i faget. Nogle bliver måske også brillesælgere eller stel-sælgere ansat hos glas-firmaerne eller på hospitaler”, siger Jette Aabo.

Adskillige afhoppere på det første hold reagerede allerede i løbet af de første uger. Efter de første tre uger er de fleste studerende på det nye hold fra september måned 2008 stadig aktive studerende.

”Man kan ikke læse sig til en profession” Ved begyndelsen af andet optag på optometristlinjen på Frederiksberg Tekniske Skole er der et lidt forbedret optag med 70 studerende på startlinjen. Samtidig er

Forbedringen skyldes, at uddannelsen har sat kraftigt ind for at mindske frafaldet: I stedet for en enkelt introduktionsdag har afsat en hel uge til at informere om faget. Samtidig er klasserne er blevet reduceret fra 30 elever til 24. Og i modsætning til det første år, hvor der kun var 80 procent mødepligt på kurser, der ikke munder ud i en prøve, har skolen nu indført mødepligt på 80 procent på samtlige fag i de første to semestre,

03/02/09

12:56

Page 8

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

”Det har vi gjort på baggrund af, at den tilbagemelding vi fik fra det første hold elever var, at det er svært at være studerende, når man hverken kender sine klassekammerater eller læreren, og man føler egentlig, at det er lidt lige meget, om man er her”, siger Jette Aabo. På trods af, at det er en af målsætningerne for en professionsbachelor at sætte de studerende i stand til at søge læring på egen hånd, er der nogle afgørende forskelle mellem optikerfaget og egentlige akademiske fag. ”Det er en profession, så man skal også have et vist håndelag, og det får du ikke ved at sidde derhjemme og boge den. Du skal læse meget, men du skal også kunne professionen”, understreger Jette Aabo.

Flittige studerende

Optagelseskrav for professionsbachelorer Optikeruddannelsen ligger helt i top i forhold til en række sammenlignelige uddannelser med nogle af de skrappeste specifikke adgangskrav for studerende, der får adgang via gymnasial uddannelse. Professionsbachelor i optometri Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Engelsk på B niveau og Biologi på C niveau og Kemi på C niveau og Matematik på C niveau Professionsbachelor, Bioanalytiker Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Kemi på C niveau og matematik på C niveau Professionsbachelor, Radiograf Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Fysik på B niveau og Matematik på B niveau Professionsbachelor, Jordemoder Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Kemi på C niveau Professionsbachelor, Afspændingspædagog Adgang via gymnasial uddannelse: Ingen specifikke adgangskrav. Fra 2009 indføres krav om en adgangsgivende samtale. Professionsbachelor, Ergoterapeut Adgang via gymnasial uddannelse: Ingen specifikke adgangskrav. Professionsbachelor, Fysioterapeut Adgang via gymnasial uddannelse: Ingen specifikke adgangskrav. Professionsbachelor, Sygeplejerske Adgang via gymnasial uddannelse: Ingen specifikke adgangskrav. Kilde: Bekendtgørelse nr. 96 af 20/02/2008, retsinformation.dk

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:56

Page 9

03/02/09

12:56

Page 10

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

Merkantilt praktikchok Det kommer bag på flere studerende, at de som optikere skal stå i en butik, servicere kunder og sælge produkter. Ansøgere til den nye professionsbachelor i optometri har et mangelfuldt indtryk af, hvad optikerfaget handler om.

viden, og det indebærer synsundersøgelser, men det indebærer altså også, at du skal stå i en butik og have med kunder at gøre”, siger studievejleder Ebbe Schou Hargbøl, TEC, der efterlyser bedre vejledning på gymnasieniveau.

Af Claus Suk Young Jacobsen Foto Kim Agersten Kun tre studerende på optikeruddannelsen i København har under praktikforløbet fået overvejelser om at droppe studiet. Så virkeligheden ude i butikkerne kommer ikke som et stort chok for de studerende, selv om uddannelsen nu har fået status som mellemlang videregående uddannelse.

”Vi har haft en, der holdt op for 14 dage siden, fordi det ikke var hende at stå i butik. Der er to andre, som er ude i praktik i øjeblikket, som siger: Vi havde slet ikke forestillet os, at der var alt det her med butik og salg”, fortæller Ebbe Schou Hargbøl. Matematik og patologi tiltrækker Nogle studerende er ganske enkelt ikke

hvert fald en af grundene. Hun har tidligere læst to år til sygeplejerske og har også haft overvejelser om at blive tandlæge. Johan, en anden studerende i færd med den første praktik, er begejstret for udsigten til en bachelorgrad, og han er også interesseret i muligheden for at få en master. Han hører heller ikke til de studerende, der har ladet sig afskrække af realiteten ude i butikkerne. I stedet er han gået i gang med at planlægge sit eget uddannelsesforløb: I sit andet praktikforløb håber Johan på at komme til at være i en øjenlægeklinik.

Men en lille smule merkantilt praktikchok opleves der dog, også blandt de studerende, der ikke har ladet sig afskrække af praktikoplevelsen. ”Jeg var overrasket over, hvor meget salgsteknik, der indgår i praktikken”, siger Malene, der er studerende på det første hold under den nye uddannelsesordning. Hun er i færd med den første praktikrunde og er glad for uddannelsen og for sit praktiksted. Men det, at det merkantile er så vigtigt et aspekt af faget, står ikke nødvendigvis helt klart for ansøgerne på den nye uddannelse til professionsbachelor i optometri. Ansøgerne ser nu optikerfaget som en af en række sundhedsprofessioner på linje med ergoterapeuter og sygeplejersker. ”Hvad indebærer det at læse til optometrist? Det indebærer en masse teoretisk

forberedt på, at optikere står med det ene ben i sundhedssystemet og det andet dybt forankret i detailhandelen. Malene er for eksempel tiltrukket af optikerfaget, fordi det giver hende mulighed for at beskæftige sig med tunge faglige emner som patologi. Det er i

”Jeg synes, det ville være rigtig godt at komme ud og se, hvordan det foregår derude og få lært det ekstra”, siger Johan. Hans nuværende praktiksted støtter ham i projektet. Butikken har i forvejen samarbejde med øjenlæger, optikerne har ligefrem hjulpet Johan ved at give ham

03/02/09

12:56

Page 11

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

en liste over klinikker, der ville være gode at søge om at afvikle sit andet praktikforløb hos.

skal ud i praktik – igennem en praktikuge. Det er en branchepraktik, hvor de kan gå ud og snuse finde ud af, hvad det handler om”, siger Ebbe Schou Hargbøl. Ugen med ulønnet praktik er også et led i en plan, der skal få flere studerende til at søge beskæftigelse hos optikere i studietiden. ”Hvis de studerende går ud og arbejder hos en optiker i stedet for at sidde i Netto, for eksempel, så får de indblik i, hvad det er

Både Johan og Malene er i praktik hos nogle af de virksomheder, der har valgt at tage de forberedende kurser, der sætter praktikstedet i stand til at sammensætte et praktikforløb i overensstemmelse med uddannelsesplanens krav. Mere information til studerende, tidligere På erhvervsuddannelsen var det nære forhold mellem elever og erhvervsvirksomheder en selvfølge på grund af ordningen med løn under studiet. I dag er tendensen, at de studerende søger ind på uddannelsen via Internettet, mange af dem uden nogensinde at have været inde i en optikerbutik. Optikerskolen i København er opmærksomme på, at mangelfuld viden om fagets realiteter kan have en indvirkning på frafaldsprocenten. Hvor det første hold måtte nøjes med en enkelt introduktionsdag, bruger uddannelsen nu en hel uge på at informere om faget. Samtidig sender uddannelsen nye studerende en uge ud i virksomhederne, så de ved selvsyn kan danne sig et indtryk af, hvad det er for en branche, de er gået ind i. ”Vi prøver at lade dem få chokket, inden de

for et job, de kan se frem imod”, siger Jette Aabo.

03/02/09

12:56

Page 12

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

Praktikstederne mangler viden om den nye uddannelse Praktikstederne er i tvivl om, hvad uddannelsesreformen egentlig betyder for de første studerende på den nye professionsbachelor i optometri. Mere direkte kommunikation er løsningen på skævheder i forhold til uddannelsens krav og branchens forventninger.

klædt på til at møde de nye uddannelseskrav.

nen. Spørgsmålet er bare, om man så skulle have haft en studerende i praktik”, siger Ebbe Schou Hargbøl.

”De ved ikke, hvad vi kan, og nogle gange forventer de også, at vi kan ting, vi ikke har lært endnu”, siger 21-årige Malene fra det første hold af studerende, der er ude i praktik under den nye uddannelsesordning.

Af Claus Suk Young Jacobsen Foto Kim Agersten Uddannelsesinstitutionerne og erhvervsvirksomhederne skal finde hinanden som partnere i den opgradering af optikerfaget, som uddannelsesreformen lægger op til. Den første praktikrunde afslører, at mange optikere ikke har et klart billede af, hvad de studerende har lært, og hvad uddannelsen stiller af krav til praktikforløbet. “Det er vores indtryk, at eleverne ikke er blevet modtaget med en parathed til den opgave det er at oplære praktikanten. I stedet for hører jeg fra fleres side, at de bare bliver kastet ud i butikken og så finde ud af det selv, og vi har i øvrigt for travlt til at tage os af de spørgsmål, der bliver stillet”, siger Ebbe Schou Hargbøl, der er studievejleder og praktik-koordinator på optometri-uddannelsen på Frederiksberg Tekniske Skole. Efter en række samtaler med både praktiksteder og det første hold studerende, der er kommet ud i praktik under den nye uddannelsesordning, står det klart at mange virksomheder ikke er

Praktikstederne forventer typisk, at praktikanterne er parat til at give sig i kast med brilleglas, men det indgår ikke i deres faglige ballast, når de kommer ud i første praktikrunde. ”Man skal en gang imellem fortælle dem, at de har nogle forventninger, vi ikke kan indfri”, siger Malene. Praktikanter kan godt lave synsprøver Den mest udbredte misforståelse drejer sig om kravet til synsprøver. Der er ikke – som på anden praktikdel i erhvervsuddannelsen – et krav om, at praktikanten skal udføre 100 synsprøver. I stedet beder uddannelsen om fire synsprøver, der bliver gennemgået og bedømt mere detaljeret. Det har i nogle tilfælde ført til, at praktikstedet har opfattet praktikantens behov for at udføre synsprøver som mindre, end det egentlig er. En praktikant får for eksempel kun lov at udføre en synsprøve om ugen, hvor andre foretager op til fire synsprøver om dagen. ”Det bliver så begrundet med: Vi har ikke tid. Og det er formentlig situatio-

Uddannelsernes krav til praktikstederne er, at praktikanter på professionsbacheloren skal bruge en tredjedel af deres tid på synsprøver. Kravet om 4 synsprøver skal ses som udtryk for en skarpere kvalitativ bedømmelse af praktikantens arbejde. Som udgangspunkt er praktikanterne allerede efter de første to semestre kvalificerede til at udføre synsprøver i butikken. ”Det går meget stærkere på første og andet semester end det gjorde på grundforløbet og anden del af erhvervsuddannelsen. Praktikstederne bliver nødt til at sætte tid af til at supervisere de studerende, der skal ud i praktik nu, i en helt anden udstrækning – mere end de gjorde før. Man har forventet, at praktikanterne bare kan starte stille og roligt i butikken. Men de studerende, der kommer ud nu, må godt komme ud og tage synsprøver. Det er de faktisk blevet klædt på til – i hvert fald under supervision”, siger Ebbe Schou Hargbøl. Forberedende kurser for praktiksteder

03/02/09

12:57

Page 13

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

Som udgangspunkt er betingelserne for praktik fuldstændig ændret, idet de studerende ikke længere som under erhvervsuddannelses-reglerne indgår en fire-årig kontrakt med en virksomhed allerede ved studiets begyndelse. Nu begynder de studerende på skolen, før de har en aftale med et praktiksted og får SU i stedet for løn under studiet. Praktiksteder finder de studerende undervejs i de første to semestre, og efter de nye åbne regler kan praktikværterne risikere at miste den praktikant, de har investeret tid og ressourcer og viden i – den studerende er fri til at vælge et andet sted til praktikforløb nummer to. For det første hold studerende under den nye ordning har det dog haft den negative effekt, at det har været svært at finde en praktikplads – ikke mindst fordi deres praktikperiode falder sammen med praktikperioden for det sidste hold, der tager bliver optikere på er-

hvervsuddannelsen. ”De vil helt klart hellere have de gamle. Dem kender de, og de ved hvad de kan”, siger Malene. Ikke desto mindre har stort set alle de studerende på optikeruddannelsen i København fået en praktikplads. Men kvaliteten af praktikforløbet afhænger i høj grad af, hvor godt forberedt praktikstederne har været på de nye betingelser. Bedst er det gået for de praktiksteder, der har forberedt sig på praktikforløbet ved at tage de to kurser, som optikeruddannelsen i København har arrangeret. Det ene kursus handler direkte om praktikantvejledning, mens det andet er et endags-kursus med titlen ”Ajourføring i Refraktion.” ”Jeg tror, det ville have gjort en forskel for mange praktiksteder, hvis de havde

taget sig tid til at deltage. Det, der i efterfølgende sker er, at vi bliver kontaktet med spørgsmål om, hvad praktikstederne skal gøre, og hvordan de skal gøre det”, siger Ebbe Schou Hargbøl. Mere direkte kommunikation med erhvervsdelen

Foto: TEC Optometri-afdelingen på Frederiksberg Tekniske Skole har nu taget en række initiativer, der skal knytte en tættere forbindelse mellem optikervirksomhederne og de studerende.

03/02/09

12:57

Page 14

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

”Vi har besluttet os for at skifte stil, så informationerne kommer fra skolen, og eleverne ikke i så vid udstrækning som det er tilfældet nu er budbringere af information”, siger Ebbe Schou Hargbøl. Optikerskolen har andet inviteret kæderne ind til et informationsmøde den 19. november, så de kan præsentere sig for de studerende. Samtidig er der på første semester indlagt et ekstra, ulønnet praktikforløb på en uge, hvor de studerende kan snuse til livet i butikkerne og knytte kontakter med henblik på det egentlige praktikforløb eller bibeskæftigelse i faget, der også kan være med til at udvikle samarbejdet mellem uddannelse og erhverv. Kurserne for praktiksteder og vordende praktiksteder er stadig åbne. Det ene kursus handler helt regulært om vejledning af praktikanter i forhold til de nye uddannelseskrav. Det andet kursus er et kursus i opdateret refraktion, altså synsprøve ud fra de nyeste principper, som der undervises i på optikerskolen. ”Det er jo første gang, de er i praktik under den nye ordning, og det tager sikkert sin tid. Men man skal også sætte tid af til det. Der er en del information, som praktikstederne kunne have fået kendskab til, hvis de havde haft tid, lyst og lejlighed til at deltage i det forberedende kursus”, siger Ebbe Schou Hargbøl.

Efterlysning: Interesse for forberedende kurser To endags-kurser, der udbydes af optikerskolen i København til udlærte optikere, skal gøre dem bedre til at tilbyde optimale oplæringsvilkår i praktikperioderne.

Ajourføring i Refraktion

Praktikantvejledning

Kurset er rettet specifikt mod autoriserede optikere, der er udlært efter tidligere uddannelses-modeller.

Kurset er rettet mod autoriserede optikere, der skal fungere som praktikantvejledere for studerende på professionsbachelor i optometri, men er også relevant for optikere, der skal instruere assistenter.

Målet er, at optikere med baggrund i allerede kendte målinger fra basissynsundersøgelsen kan anvende analysemetode efter den nyeste litteratur, foretage korrektionsbestemmelse ud fra disse, føre journal og anvende faglige begreber og formuleringer, som aktuelt benyttes på uddannelsen til optometrist.

Målet er, at deltagerne kan kommunikere hensigtsmæssigt med eleven/lærlingen igennem anvendelse af proaktiv spørge- og samtaleteknik, aktiv lytning og kropssprog.

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:57

Page 15

03/02/09

12:57

Page 16

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

- mens vi venter på kaos: Hvad må og hvad skal optikeren? Må optikeren bruge alle de nye apparater? Man kunne fristes til at mene, at autorisationen giver optikerne frihed – når bare de ikke bruger den.

Så kan det blive nødvendigt, at gøre som i Norge, hvor optikere kun må henvise til den praktiserende læge. Lægen skal så fungere som et filter og afgøre, om det er nødvendigt, at ulejlige øjenlægen med denne patient.

Alle forsøger at kigge i krystalkuglen: Hvad vil fremtiden bringe? Mange forsøger sig som spåmænd. Men måske er sandheden, at fremtiden er her og nu. Når det gælder synspleje i Danmark bliver det store problem mere og mere aktuelt: Hvordan kan vi opdage mennesker med synstruende sygdomme så tidligt, at vi med behandling, kan bevare syn hos mange af disse mennesker. Problemet er, at de fleste mennesker har ingen symptomer og har normal synsstyrke i de tidlige faser. Hvis ikke vi opdager disse mennesker, kan det betyde alvorligt synstab, dårlig livskvalitet og mange sociale problemer. Men hvem skal opdage disse mennesker? Nogle øjenlæger mener, at der skal være øjenhelsecentre i større byer. I disse centre kan assistenter (sygeplejersker?) foretage trykmåling, fundus foto og synsfeltundersøgelser under internet supervision af øjenlæger. Mange øjenlæger mener, at ukvalificerede undersøgelser hos optikere vil medføre, at øjenlægernes venteværelser vil blive fyldt op med patienter, der har ”falske positive” undersøgelses resultater.

Men kernen i det hele er, at vi mangler kapacitet inden for det nuværende synspleje område. Der er et stigende misforhold mellem stigende levealder i Danmark og et faldende antal øjenlæger. Hvor kan vi finde den nødvendige kapacitet? Der må komme et stigende fagligt pres på optikerne. Ganske vist er der øjenlæger der mener, at optikere skal vedblive med at være ”refraktionerende modehandlere”. Men over for det står et meget stort behov, for at få en aktiv, opsøgende synspleje, som sagtens kan kombineres med service og kvalitet. Mange mennesker ønsker, at kunne få et positivt tillidsforhold til optikerens faglighed. At optikeren siger til ”hvis der er noget galt”. Et behov som yderligere pustes op af mediernes optimistiske omtale af, at ”optikeren kan redde dit liv”. Men er det nu optikerens ansvar? Det er Sundhedsstyrelsen, som skal holde opsyn med, at alle optikere overholder autorisationen for at sikre, at ingen kunder udsættes for grove fejl. Alle autorisationer må revideres med passende mellemrum. Måske er optikernes autorisation en af dem, der trænger mest til det. Når det gælder Undersøgelser, er der mere eller mindre

Men den næste forhindring er: Hvad må optikerne for øjenlægerne? Der er næppe tvivl om, at de store optikerkæder vil føre en forsigtig politik over for øjenlægerne. Vi har jo tidligere oplevet, at en øjenlæge på 2-3 minutter i TV kan flytte mange kunder og indtjening fra en optikerkæde. Selv om medierne skal være kritiske, vil de også være parate til at fortælle, når nogen bryder ud, tager afstand fra vane tænkning og gør en aktiv indsats for en bedre syns-pleje. Mens vi venter på, at nogen tager førertrøjen på, så går der mange mennesker rundt, som er glade for deres nye briller og for optikerens beroligende ord: ”Du har jo stadig et godt syn”. Måske var der alligevel noget, som skulle have været opdaget. Netop det, som kunne være af afgørende betydning for dette menneskes syn. Det er let nok at komme med ”et pift i en fløjte” Men hvad gør vi her og nu? Den historiske mistillid mellem mange optikere og øjenlæger må da kunne løses med en gensidig, fornuftig dialog. Øjenlægerne har behov for at opleve, at optikerne er kompetente, faglige og troværdige sundheds personer. En af vejene er optimale henvisninger til øjenlægerne. Men det vigtigste er nok, at optikere tør fungere på et niveau, der ligner det vi kender fra andre lande omkring os. At optikerne tør foretage de nødvendige undersøgelser. At optikerne tør sætte fokus på faglighed. - det må vi så vente på. Jørgen Bruun-Jensen

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:57

Page 17

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:57

Page 18

Vision 2020 – The Right to Sight Vision 2020 er et globalt samarbejde for at udrydde unødvendig blindhed i verden. Af Jette Rosenstand Møller, kontorchef, Danmarks Optikerforening Vision 2020 blev lanceret i 1999 af World Health Organization – WHO, efter at IAPB (International Agency for the Prevention of Blindness http://www.iapb.org/index_plain.htm ), WCO (World Council of Optometry) og ICEE (International Center for Eyecare and Education http://www.icee.org/index.asp) havde arbejdet om dette siden 1994. I 2004 blev WCO anerkendt som samarbejdspartner af WHO og optometrien betragtes dermed som en vigtig faktor for øjensundheden i verden. Vision 2020`s medlemsorganisationer arbejder sammen for at udrydde unødvendig blindhed – for at give alle i verden retten til at se.

Unødvendig blindhed er defineret som blindhed, som enten kunne have været behandlet eller undgået med kendte, omkostningseffektive midler. At udrydde unødvendig blindhed drejer sig derfor i høj grad om at tilbyde synsundersøgelser og foreskrive synshjælpemidler til mennesker, som ikke har adgang til dette. Og det er jo netop synsundersøgelser og foreskrivelse af synshjælpemidler, vi optikere beskæftiger os med til daglig.

FAKTA •

Ca. 314 mil. i verden er blinde eller svagtseende

•

Af disse er 45 mil. helt blinde og 124 mil. svagtseende.

•

inkluderet er de 153 millioner som er svagtseende pga. ukor rigerede synsfejl, hvor nor malt syn eller tilnærmet nor malt syn i de fleste tilfælde kan opnås med briller eller linser.

•

75 % af al blindhed er unød vendig, da denne gruppe kan behandles eller korrigeres.

•

90 % af de blinde bor i ulande, men vi må ikke glemme dem herhjemme.

•

WHO mener at korrigering af synsfejl og forebyggelse af blindhed er en af de mest om kostningseffektive former for nødhjælp. Eksempel på at det nytter: Blindhed pga. trakom =80 mil. i dag mod 360 mil. i `85.

•

Unødvendig blindhed: Katarakt, trakom, flodblind hed, børneblindhed, refraktære fejl, svagsynethed, glaucom, diabetes retinopati, AMD.

Som tallene viser, er der selvfølgelig et skrigende behov for hjælp i ulandene. Men, man må ikke glemme at Vision 2020`s ønske om at forebygge og undgå

at mennesker bliver unødvendigt blinde også i højeste grad gælder i vores del af verden. Her drejer det sig om information, om at tage vare på synet og vor egen sundhed, samt at kontrollere synet regelmæssigt for at undgå unødigt tab af syn. Hvis man ser nøgternt på det, kan dette give økonomisk gevinst - også for optikeren – i det omfang vi ønsker at tage os betalt for det vigtige arbejde vi udfører.

Hvorfor være med? Det viser sig, at såkaldt ”Direkte Service” via velgørenhed kun har ringe effekt. Der bør være tale om omkostningseffektive projekter, der er økonomisk holdbare. Når det gælder projekter i ulande må lokalbefolkningen medinddrages i form af hjælp til selvhjælp, uddannelse af sundhedspersonale og forbedret infrastruktur. Det er derfor vigtigt at man ikke ”arbejder for peanuts” når man skal yde nødhjælp. Det kræver grundige undersøgelser at opnå bæredygtige projekter. Dette tilstræbes i Vision 2020. Her har man den fornødne viden om hvordan hjælpen kan nå ud til flest muligt, så den indsats man gør ikke blot gavner et fåtal. Da en stor del af den unødvendige blindhed skyldes refraktionsfejl så er det vores

03/02/09

12:58

Page 19

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

pligt at tage del i denne simple opgave. Men, set fra optometriens side så er dette også vigtigt for branchen – WHO har anerkendt optometrien som vigtig, og det bør vi udnytte således at vore landes myndigheder i højere grad ser at optometrien er en vigtig del af sundhedsvæsenet.

Source: World Health Organization, Prevention of Blindness Programme (WHO/PBD), 2005. Det er også vigtig at se muligheden for samarbejde på tværs af professionelle skel til gavn for patienterne, også i eget land. Vi er nødt til at samarbejde. Public Health handler om at samarbejde for fælles mål og for Vision 2020’s er dette mål at give alle mennesker retten til at se. Ved at samarbejde på tværs af de nordiske lande bliver vore små lande stærkere. I og med at WHO har anerkendt WCO og dermed optometrien som en vigtig profession, bør vi bevise, at vi er denne anerkendelse værdig. Vi kan, ved at tage initiativet til Vision 2020, vise at vi drager omsorg for øjensundheden hos mennesker både i vore egne lande og i lande med mindre udviklet sundhedssystem. HVORDAN ARBEJDER VISION 2020? Vision 2020, gennem WHO, IAPB og dens medlemsorganisationer, sørger for teknisk support og anden støtte (”advokatbistand”) til forebyggelse af blindhed i hele verden. På det nationale plan ønsker man et stærkt samarbejde mellem øverste sundhedsmyndighed, nationale og internationale NGO’er (ikke-statslige organisationer), faglige organisationer (øjenlæger, optikere) og frivillige organisationer i en national komité. Komiteen skal arbejde for at udarbejde en

effektiv og bæredygtig national plan for øjensundhed i eget land. Vision 2020`s strategi bygger på et fundament omkring en fælles deltagelse med 3 essentielle elementer: • • •

omkostningseffektiv sygdomskontrol udvikling af menneskelige resurser (oplæring og motivering) udvikling af infrastruktur

Alle tre elementer er fundamentale i arbejdet både nationalt og internationalt.

som forbrugeren. En af måderne at opnå dette på er, et aktivt engagement i Verdens Sundhedsorganisations (WHO) og World Council of Optometrys (WCO) projekt Vision 2020 – The right to sight. Faget vil herigennem opnå erkendelse af optometriens afgørende betydning for afskaffelse af unødvendig blindhed, der skyldes ukorrigerede refraktive fejl. Der vil blive sat fokus på ukorrigeret visusnedsættelse og muligheder for korrektion, og netop korrektion/kompensation af refraktionsanamolier vil i stadig højere grad blive inkluderet i nationale planer for forebyggelse af blindhed

Norge dannede en national komité i 2005 på initiativ af Norges Optikerforbund(NOF), med repræsentanter fra NOF, øjenlægerne, glaucomforeningen, Norges Blindeforbund og synspædagogerne. Målet er at hindre unødvendig blindhed og svagsynethed i eget land samt i ulande.

Foreningens hovedopgaver er at bevidstgøre samfundet om optometristen specialiserede viden og herigennem bevirke, at optikeren bliver den sundhedsperson, der først konsulteres ved synsrelaterede problemer.

I Danmark er vi endnu ikke kommet i gang. Danmarks Optikerforening vil arbejde for, at optometri sættes på dagsordenen af såvel politikere, myndigheder

http://www.v2020.org/

SOM OPTIKERE HAR VI ET ANSVAR!

03/02/09

12:58

Page 20

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

Den biomimetiske linse? Forfatter: Carol A. Morris, BSc, PhD Oversat fra svensk af: Mona Laursen

Indledning Kontaktlinseteknologien har gjort betydelige fremskridt i de senere år. Producenterne har udviklet en række forskellige kontaktlinser, der sikrer kontaktlinsebrugere en enestående komfort og øjensundhed, og har dermed forbedret sikkerheden i forbindelse med brug af kontaktlinser. Inden for det seneste årti har især endagslinser undergået betydelige forbedringer, hvilket ikke alene har resulteret i øget komfort, men også gjort linserne meget nemmere at anvende. De seneste banebrydende fremskridt er for en stor dels vedkommende opnået ved at efterligne den corneale tårefilm. Med lanceringen af Dailies® AquaComfort Plus™ med Triple Action Moisture har Ciba Vision taget et stort skridt hen imod efterligning af øjets naturlige funktioner, hvilket har resulteret i en række fordele for kunderne. Opnåelse af biomimetik Begrebet ”biomimetik” er et udtryk for kunstige biomaterialer og hjælpemidlers evne til at efterligne naturlige former og virkninger. En mulig vej til biomimetik i kontaktlinser er at kopiere corneas evne til at forny overfladens mucusfilm, specielt ved at sikre, at mængden af fugt og smøreevne bevares i hele bæretiden. Linseproducenter skulle dermed kunne tilbyde linsebrugerne en linse med en høj og vedvarende grad af komfort hele dagen. Dette indebærer dog en række udfordringer som f.eks. at kunne tolerere et fremmedlegeme (dvs. en kontaktlinse) på øjet, der fungerer i synergi med blinkningerne uden at forstyrre corneas naturlige forsvarssystem.

Store molekyler kaldet muciner spiller en altafgørende rolle for øjets sundhed, og de findes i to former. Den første er en bunden membran, der er indlejret i overfladen af det epitel, der dækker cornea og konjunktiva i form af et klæbrigt lag kaldet glycocalyx. Dette lag øger overfladens evne til at holde sig fugtig og bevirker, at tårevæsken fordeler sig jævnt ud over øjets overflade. Den anden og større form af mucinet udskilles i tårefilmen af de konjunktivale gobletceller og interagerer med overfladen af den bundne mucinmembran. Hvis, der kommer støv eller andre urenheder ind på øjet, samles det op af og pakkes ind i det klæbrige mucinlag. Derefter fjernes både urenheder og mucus fra øjets overflade af øjenlågene, når der blinkes. Det borttransporterede mucuslag erstattes af ny sekret med mucin og et nyt overfladelag af muciner og genopretter dermed balancen på øjet.1 Derfor har cornea en fornybar film, for hvilken blinkfunktionen spiller en væsentlig rolle. Ny forskning understøtter ideen om, at fugtningen i forbindelse med blinkning er nøglen til en biomimetisk linse2. Ved at genskabe det, der sker, når øjenlåget glider ned over en kontaktlinse, ved hjælp af et laboratorieinstrument kaldet et biotribometer er det muligt at måle linsens friktionskoefficient. En undersøgelse af førende kontaktlinser har afsløret, at de linser, der afgiver et fugtgivende middel under blinkningen, havde den laveste friktionskoefficient eller den mindste modstand over tid og dermed formodentlig repræsenterede den mest biomimetiske situation.2

Producenter som f.eks. Ciba Vision har derfor fundet frem til, at for at efterligne øjets biologiske effekt skal kontaktlinsen bestå af materialer, der opfører sig på samme måde som corneas overflade: De skal stabilisere tårefilmen ved at bevare fugten, og de skal have fugtgivende stoffer, der hele tiden fornyr sig, når der blinkes. De mulige fordele af denne type linse er en uovertruffen komfort for linsebrugeren, svarende til komforten i forbindelse med de naturlige mekanismer. Denne tankegang har påvirket udviklingen af Dailies® AquaComfort Plus™-linsen. Fordelene ved en sund tårefilm3 Tilstedeværelsen af en intakt tårefilm er af stor betydning af fire hovedårsager: 1. Den udfylder og udjævner små uregelmæssigheder på det corneale epitels overflade og giver dermed en perfekt, glat og regelmæssig optisk overflade. 2. Tårefilmen har en vigtig mekanisk funktion. Den klæber sig til konjunktivas palpebrale og bulbære overflade, holder overfladerne fugtige og velsmurte og reducerer dermed friktionskoefficienten imellem dem, når de glider mod hinanden. 3. Den ikke-vaskulære cornealoverflade er i høj grad afhængig af tilførsel af næringsstoffer fra tårefilmen. Ilt fra den omgivende luft opløses i tårevæsken og transporteres til corneas epitel. Endvidere føres næringsstoffer som glukose, der findes i blodet, fra de palpebrale, konjunktivale kapillærer til tårefilmen og videre derfra til cornea.

03/02/09

12:58

Page 21

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

4. Tårefilmen er den første forsvarsbarriere mod øjeninfektioner. Denne barriere opnås primært ved hjælp af tåresekretion og blinkning, hvorved det infektiøse stof skylles væk, og sekundært ved hjælp af den antibakterielle aktivitet af visse protein- og enzymbestanddele, hvoraf de vigtigste er lysozym, lactoferrin og sekretorisk IgA. Ny definition af komfort Den nye linse Dailies® AquaComfort Plus™ har været på markedet i Norden siden 1. november 2007 og er den første og eneste linse med den såkaldte Triple Action Moisture-teknologi, der anvender øjets blinkfunktion til optimering af komforten. Der indgår tre stoffer i dette Triple Action Moisture-system: •

HPMC (hydroxypropylmethy lcellulose), der smører linsen og gør den behagelig at anvende straks ved isætning.

•

PEG (polyethylenglycol), et hy drofilt, fugtgivende stof, der medvirker til aktivt at gen fugte linsen i dagens løb.

•

PVA (polyvinylalkohol), et optimeret, blinkaktiveret, fugtgivende stof, der løbende frisker linsen op indtil dagens slutning.

Det tilsatte PVA er en nøglebestanddel i Triple Action Moisture-systemet. Dets molekylvægt er højere end hos tidligere Dailies®-linser, hvilket bevirker, at det frigives langsommere på øjet og dermed frisker op over en længere periode (se Lightstream Technology™).

Ved blink rengøres linsens overflade, og tårefilmen fornys, samtidig med at blinkningen også aktiverer frigivelsen af PVA fra linsen. PVA udskilles langsomt på linsens overflade, fordeler sig over hele overfladen og smører og holden linsen fugtig. På denne måde efterligner PVA funktionen af øjets mucin, både den bundne og den opløselige form.

satte fugtgivende stoffer hver især er aktive på linsens overflade på forskellige tidspunkter af dagen, har DAILIES® AquaComfort Plus™ med sit biomimetiske, fornybare fugtsystem en smørende og fugtgivende effekt og er som følge deraf særdeles komfortable.

Det er yderligere en stor fordel, at linsens forbedrede evne til at holde sin overflade fugtig kan medvirke til at reducere antallet af bakterier, der sætter sig fast på linsen, og dermed muligvis nedsætte de problemer, der er forbundet med mikroorganismer.4 Linsens evne til at frigive det flydende, fugtgivende stof er et resultat af fremstillingsprocessen. Ikke-toksisk flydende PVA-makromer omdannes til en polymergel (Nelfilcon A) ved hjælp af UVstråling. Desuden indkapsles ikke-funktionsdygtigt PVA, der ikke kan inkorporeres i linsen, i linsematrixen. Herved skabes et reservoir af genfugtende PVA inde i linsen, der senere frigives, når der blinkes. Alt dette flydende PVA bliver i linsen, indtil den sættes på øjet.

Triple Action Moisture indbefatter: • Et smørende stof, der sikrer omgående komfort ved isætning.

Det andet fugtgivende stof, PEG, er også indkapslet i linsen og i det saltvand, linsen ligger i. PEG er i stand til at interagere med PVA i linsematrixen. PEG diffunder efterhånden tilbage ud af linsen og ud på øjet og forstærker virkningen af PVA. Endvidere er der tilsat et tredje fugtgivende stof, HPMC, til det saltvand, som DAILIES® AquaComfort Plus™-linserne opbevares i. Da HPMC er en komfortforbedrer med en høj molekylvægt, anvendes det også i mange komfortdråber. HPMC’s høje molekylvægt forhindrer, at det diffunderer ind i linsen. Det dækker linsens overflade og er et ideelt smøremiddel, der giver god komfort straks ved isætning af linsen. Da de til-

Triple Action Moisture

•

Et hydrofilt, fugtgivende stof, der sammen med det tredje komfortmiddel genfugter hele dagen.

•

Et optimeret, blinkaktiveret, fugtgivende stof, der frisker linsen op ved hvert blink hele dagen, hvilket er lig med ca. 14.000 gange pr. dag.

Lightstream Technology™ • Kernen i Lightstream Technology-processen er Nelfilcon A, et unikt, vandop løseligt materiale. •

Nelfilcon A er i begyndelsen af fremstillingsprocessen en fly dende PVA-makromer, der om dannes til den unikke Nelfilcon A-polymer, som Dailies frem stilles af ved tværbinding af de molekyler, som linsegelen bes tår af. Ikke-tværbundet PVA indkapsles også i linsen, ind flettet i gelens matrix, hvilket øger den endelige linses hydro file egenskaber.

03/02/09

12:58

Page 22

FAGLIGT STOF

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

•

Lightstream Technology-pro cessen har fået sit navn fra den ultraviolette stråling, der anvendes til at tværbinde den flydende polymer i støbefor mene. Fremstillingen af Dailies® AquaComfort Plus™linserne indebærer, at man an vender flydende PVA med en større molekylær struktur som råmateriale. Indkapslingen af en større vægtløs PVA-polymer gør det muligt at udskyde frigivelsen af de fugtgivende stoffer til senere på dagen. De længere PVA-kæder danner også et tykkere overfladelag, der efter ligner øjets overflade bedre.

Resume Udviklingen inden for biomimetikken er et betydeligt fremskridt for kontaktlinsebrugere, kontaktlinsetilpassere og hele kontaktlinseindustrien generelt. Ved at efterligne øjets overflade og dennes fornyelse via blinkfunktionen reducerer Dailies® AquaComfort Plus™ friktionen, og linserne har desuden en vedvarende evne til at holde sig fugtige som følge af en løbende frigivelse af stoffer, der fugter deres overflade. Tilsætningen af en række vigtige fugtgivende stoffer sikrer, at brugeren oplever, at linsen genfugtes hele dagen. Den innovation, der kræves for at udvikle moderne processer til fremstilling af linser, fortsætter for at sikre, at linsebrugerne kan nyde godt af kvalitetslinser med stor komfort.

Referencer: 1 Abelson M,, Anderson R. Mucus: Unpleasant Topic No More. Review of Cornea and Contact Lenses. 2006. p10 2 Mahomed A, Tighe B. BCLA 2007 3 Blades K, Craig J. Structure and Function of the Tear Film. Optician.1997 No 5588. Vol 213. p15-21 4 Gabriel M et al. PVA containing Hydrogel Lens Affects Bacterial Adherence. CIBA VISION data on file

Ciba Vision Dailies® AquaComfort Plus™

Materiale

Nelfilcon A

Fugtgivende stoffer

Ny AquaComfort Plus Hydroxypropylmethylcellulose (HPMC) Polyethylenglycol (PEG) Polyvinylalkohol (PVA)

Vandindhold

69 %

Håndteringsfarve

Visitint

Diameter (mm)

Ny 14,0

Bagkurve (mm)

Ny 8,7

Midtertykkelse (mm)

0,10 ved -3,00 D

Styrkeområde

+0,50 til +6,00 (trin af 0,25 D) -0,50 til -6,00 (trin af 0,25 D) -6,50 til -10,00 (trin af 0,50D)

Bæretid

1 dag

Udskiftningsinterval

Dagligt

Pakningsstørrelser

Prøvelinser: 5 stk. Leveres i 30- og 90-stykspakninger

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:58

Page 23

01-24nr. 6-2008:01-24 nr. 5/2008

03/02/09

12:58

Page 24

03/02/09

12:59

Page 25

FAGLIGT STOF

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

Intraokulært tryk varierer med akkommodationen Af: Karsten H. Nielsen, O.D., M.S,

4,00 D akkommodation førte efter 30 sekunder til et fald i IOP på 1,32 mm Hg og efter 3½ min. til et fald på 2,38 mm Hg. I kontrolgruppen var der intet fald efter 30 sek., mens det efter 3½ min. var på 0,35 mm Hg. Resultaterne fra kontrolgruppen kan anvendes til at fastslå, at faldet i de to forsøgsgrupper rent faktisk skyldes akkommodationen og ikke det forhold, at øjet reagerer på gentagne målinger.

Et studie foretaget af Mauger med flere (1) viser, at akkommodation kan have endog stor effekt på det intraokulære tryk (IOP), idet akkommodation kan resultere i, at målingen af trykket bliver for lavt. Forsøgene blev foretaget med et Goldmann tonometer. Alle målinger blev foretaget med en fiksationsafstand på 6 meter. Et Goldmannn tonometer er monteret på en spaltelampe, og skal under målingen af trykket placeres direkte mod cornea. Det regnes generelt for at være meget præcist. Forsøgspersonerne blev opdelt i tre grupper. Hver gruppe fik foretaget tre målinger af IOP: En startmåling, en måling efter 30 sekunder og en måling efter 3 ½ minut.

Den første gruppe fungerede som kontrolgruppe. I denne blev der ikke foretaget andet, end at de tre omtalte målinger af IOP blev foretaget. I den anden gruppe blev akkommodationen stimuleret med en –1,50 D linse umiddelbart efter den første måling, hvorefter de sidste to målinger blev foretaget med akkommodationen aktiveret. I den tredje gruppe blev der i stedet anvendt en linse på –4,00 D. Resultaterne viste, at 1,5 D akkommodation efter 30 sek. førte til et fald i IOP på 1,15 mm Hg, mens trykket efter 3½ min faldt med 2,15 mm Hg.

Selv om studiet blev foretaget med et Goldmann tonometer, bør resultaterne kunne overføres til et lufttryk tonometer. Det betyder, at vi skal være opmærksomme på, at hvis kunden af en eller anden årsag skal akkommodere, kan det resultere i en måling af IOP, der er lavere end det faktiske tryk. Det kan f.eks. være, at kunden tvinges til at fokusere på et objekt på kort afstand eller at en hyperop akkommoderer, fordi brillerne er blevet fjernet før målingen. Husk på, at effekten viser sig allerede efter 30 sekunder. 1. Robert R. Mauger med flere. American Journal of Optometry and Physiological Optics Vol. 61. Nr. 1, side 28 - 30

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

03/02/09

12:59

Page 26

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

03/02/09

13:00

Page 27

03/02/09

13:00

Page 22

FAGLIGT STOF

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

28 22

Fokus på de gode vaner Af Dr. Henning Tonsgaard Ph.D., Optom

Jeg læser med fornøjelse Optikeren, som jeg får sendt til min adresse i England og håber på den måde at holde mig orienteret om, hvad der foregår i optikerbranchen i Danmark. I det seneste nummer (August 2008) er der en artikel, der omhandler, hvordan man skal måle monteringshøjden til progressive og asfæriske enkelstyrke glas, og det overraskede mig noget, at det tilsyneladende er nødvendigt at beskrive noget så grundlæggende. Jeg kontaktede nogle gode venner og kolleger for at høre deres mening, og blev gjort opmærksom på, at ombytning af progressive glas på grund af fejlopmærkning har nået det omfang, som det bliver indikeret i artiklen. Det bragte mig til at fundere over, hvorfor så mange får et så simpelt mål forkert. Det kan der være flere grunde til. En ikke uvæsentlig grund er nok at progressive glas på grund af de seneste års teknologiske fremskridt er blevet så avancerede at man skal vise ekstra omhu i forbindelse med udmålingen. En anden kunne være, at butikkerne i en tid med

lavpris og skarp konkurrence skal levere overskudsgivende omsætning. For at opnå dette er det almindelig praksis at uddannede optikere bliver erstattet af ikke-professionelt salgspersonale, der ikke har den fornødne faglige baggrund til at forstå vigtigheden af et grundigt forarbejde for at sikre en succesfuld brilleløsning. Når man så dertil lægger at det gælder om at sælge så mange briller på kortest mulig tid som muligt, bliver der ”hugget en hæl og klippet en tå”, som kan ende i minimal og overfladisk optisk salgsarbejde og fejludmålinger. Hvis så ikke den fornødne professionelle hjælp er til rådighed til at kontrollere og om nødvendigt korrigere, kan det med tiden udvikle sig til ”gode veletablerede” vaner, der nødvendigvis vil resultere i mangelfuld udvælgelse og tilpasning at brillestel samt ukorrekt udmåling og montering af brilleglassene. Dette er imidlertid ikke kun begrænset til det indledende salgsarbejde, men forsætter i forbindelse med, hvis en forbruger løber ind i tilvænningsproblemer. Her er det den samme gruppe af frontlinje personale, der skal løse de problemer, der blev etableret i den indledende fase. Det fører ofte til overfladiske forsøg på at tilrette stellet suppleret af en kontrolsynsprøve, og hvis det efter gentagende forsøg ikke virker, er det nemmeste jo bare at bytte glassene til noget andet – leverandøren giver jo gratis ombytning af progressive glas. En undersøgelse, der blev foretaget af en britisk glasproducent, viste at tendensen med at returnere glas som ”non-tolerance”, for størsteparten (ca. 80%) skyldtes fejludmålinger, mangelfuld teknisk teoretisk viden om brilleglas i al almindelighed og progressive glas i særdeleshed, samt manglende forståelse af, hvordan øjnene fungerer og samarbejder. Jeg mener ikke, at man i den sammenhæng kan be-

brejde de ikke-professionelle, da de meget ofte kun bliver givet den mest nødvendige information om, hvad der er nødvendigt for at opnå den bedst mulige løsning. Ydermere bliver de ofte ydet begrænset hjælp til at videreudvikle sig, når de først er kommet i gang. Det ser også ud til, at der er sket et skift hos mange optikere, hvor det at tage del i det daglige salgsarbejde bliver mindre og mindre ”sexy”. Det er helt naturligt, da det at teste syn og synsfunktion, samt i stigende grad, som det er tilfældet her i UK, tage del i screening for øjensygdomme, er langt mere interessant end ”bare” at sælge briller. Konsekvensen er, at kunden bliver ladt i stikken, fordi optikeren ikke i tilstrækkeligt omfang deltager i det daglige salgsarbejde, og dermed ikke får etableret den fornødne erfaring i kundevejledning og problemløsning. Samtidig mangler de ikke-professionelle den generelle grundviden og uden mulighed for at opbygge et bredt erfaringsgrundlag, er de ikke i stand til at tage over fra optikeren. Uddannelse/videreuddannelse af både professionelt og ikke-professionelt butikspersonale er efter min mening vejen frem, hvis vi vil optimere salget af briller til gavn for forbrugerne og samtidig sikre fremgang for branchen. Jeg vil, i fortsættelse af artiklen vedrørende højdeudmåling til progressive glas, give mit bidrag og se på nogle af de teoretiske forhold som er vigtige ved valg af stel og glas, og samtidig give praktiske løsninger til, hvordan jeg mener, det kan være muligt at imødekomme de optiske krav vi som optikere bør stille og de kosmetiske/praktiske krav som kunderne præsenterer os for. Det vil jeg sætte fokus på i en række artikler i de efterfølgende numre af Optikeren.

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

03/02/09

13:00

Page 23

03/02/09

13:00

Page 24

FAGLIGT STOF

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

Klinisk test og laboratorietest af et sølvimprægneret kontaktlinseetui Af CF Amos, M George Oversat og redigeret af Anita Robertson MicroBlock™-linseetuiet leveres sammen med CIBA VISIONs SOLO-care® Aqua. Både i laboratorietest og i kliniske test fandt man signifikant lavere niveauer af bakterier i de sølvimprægnerede etuier end i standardetuier uden sølvimprægnering.

Resultat Der blev konstateret et signifikant lavere antal bakterier (p<0,001) i saltvandsopløsningen efter 24 timer i de sølvimprægnerede etuier end i etuierne uden sølvimprægnering. Dette gjaldt alle bakterier på nær Citrobacter (p=0,013).

Studiedesign I et laboratorium blev kontaktlinseetuier med og uden sølvimprægnering udsat for en række forskellige bakterier. En del af bakterierne blev isoleret fra infektionssteder og fra en saltvandsopløsning Stigningen i/reduktionen af antallet af bakterier blev beregnet, efter at de havde været opbevaret ved stuetemperatur i 24 timer. I den kliniske test opbevarede testpersonerne deres kontaktlinser i to forskellige linseetuier samtidigt. Den ene linse i en skål fra et sølvimprægneret etui og den anden i en skål fra et ikke-sølvimprægneret etui, over en periode på 1 måned. Der blev foretaget analyser af kontamineringsniveau og bakterietyper i hvert etui.

I de kliniske studier med tre fremgangsmåder konstateredes der signifikant lavere kontaminering i de sølvimprægnerede etuier end i de ikkeimprægnerede standardetuier i kontrolgruppen (hhv. p<0,001 og p<0,03).

Antal testpersoner i det kliniske studie I den første undersøgelse tømte og skyllede halvdelen af testpersonerne de sølvimprægnerede etuier med ny SOLOCARE Aqua og lukkede derefter de tømte etuier. Den anden halvdel tømte og skyllede de sølvimprægnerede etuier med SOLOCARE Aqua, fyldte etuierne med SOLOCARE Aqua igen og lukkede dem. Det ikke-sølvimprægnerede kontroletui blev tømt og lufttørret. I den anden undersøgelse skulle samtlige testpersoner tømme og skylle både de sølvimprægnerede etuier og standardetuierne med SOLOCARE Aqua samt sætte låget på de tømte sølvimprægnerede etuier og standardetuierne hver gang, de havde været i brug.

Publiceret i Contact Lens & Anterior Eye nr. 29, 2006

Der blev isoleret flere arter af mikroorganismer fra standardetuierne end fra de sølvimprægnerede etuier, herunder potentielle patogener. Konklusion Sølvimprægnerede etuier er en sikker og effektiv måde at reducere bakteriel kontaminering på, når de anvendes i henhold til anvisningerne. Sammenlignet med kontrolgruppen med ikke-sølvimprægnerede etuier var de overlegne på tre punkter:

•

MicroBlock-etuier er særligt effektive over for Pseudomonas aeruginosa, den hyppigste årsag til keratitis (hornhindebetændelse).

•

MicroBlock-etuier hæmmede også væksten af Gram-nega tive mikroorganismer.

•

I MicroBlock-etuierne blev der konstateret et statistisk sig nifikant lavere antal kolonier af mikroorganismer. Den høje andel af kontaminerede linseetuier i dette studie af en måneds linsebrug fører til anbefalingen om at udskifte linseetuiet én gang om måneden. God hygiejne og overholdelse af instruktionerne på linsevæskens etiket, herunder rengøring af linseetuiet, er andre faktorer, der påvirker kontamineringen af linser og linseetui. Kontaktlinsetilpassere bør diskutere dette og informere deres kunder.

Figur 1: Kontaminerede etuier i procent i to kliniske, amerikanske studier. Studie 1 havde ”åbent etui” som kontrol, studie 2 havde ”lukket etui” som kontrol, og de sølvimprægnerede etuier havde ”lukket etui” som kontrol i begge studierne.

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

03/02/09

13:00

Page 25

03/02/09

13:01

Page 26

FAGLIGT STOF

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

Hvilken betydning har begreberne modulus og stivhed for kontaktlinsetilpasning? Diplomingeniør (FH) Sebastian Marx, JENVIS Research, Jena Oversat af Mona Laursen I del af artiklen: ”Hvor STIVE er BLØDE kontaktlinser?”, er trykt i OPTIKEREN nr. 4 2008. En tynd kontaktlinse i et materiale med en høj modulus kan have samme stivhed som en tyk kontaktlinse i et materiale med en lav modulus. Modulus alene gør ikke en kontaktlinse bekvem eller ubekvem. Den forenklede figur nedenfor viser, at en kontaktlinses komfort afhænger af forskellige faktorer. Ud over materialekonstanter er der en del andre eksogene faktorer som f.eks. miljø, belægninger, kosmetik og mekaniske defekter, der også påvirker komforten. F.eks. kan en ændring af bagkurven ændre linsens pasform og dermed dens komfort. En ændring af bagkurven har størst indflydelse på komforten af stabile kontaktlinser, efterfulgt af silikonehydrogellinser.

Formstabile kontaktlinser kan have stor komfort, hvis de tilpasses med optimal geometri, der giver en perfekt bevægelighed og centrering. Bløde kontaktlinser med et middelstort og et højt væskeindhold passer på mange forskellige cornealgeometrier og kræver som regel ikke individuel tilpasning. De dækker ofte 80 % af behovet. Dette mærkes f.eks. på den høje accept af korttidslinser. Ifølge en undersøgelse foretaget af GfK 2006 (Gesellschaft für Konsumforschung) udgør korttidslinserne 82 % af hele kontaktlinsemarkedet. 2- til 4-ugerslinser tegner sig for 60 % heraf og endagslinser 22 %. Figur 2 viser sammenhængen mellem kontaktlinsegeometri og modulus. Jo højere modulus

et kontaktlinsemateriale har, desto vigtigere er kontaktlinsens geometri og design.

Figur 2: Modulus i forhold til geometri I gennemsnit blinker en kontaktlinsebruger ca. 12.000 gange om dagen. En større mekanisk modstand mod øjenlågskanten og hornhinden kan, hvis man ikke har tilpasset geometrien ordentligt, resultere i, at kontaktlinsen ikke tilpasser sig ordentligt efter hornhindens form, hvilket kan føre til, at linsens kant rager ud. Det kan igen føre til SEALs (Superior Epithelial Arcuate Lesions) – se foto 1, og mucinkugler under linserne – se foto 2. Denne tilstand kunne af og til observeres med den første generation af silikonehydrogellinser. I takt med videreudviklingen af linsernes Figur 1: Der er mange faktorer, der påvirker kontaktlinsekomforten

03/02/09

13:01

Page 27

FAGLIGT STOF

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

bagsidegeometri forsvandt disse komplikationer.

Med baggrund heri ville det ikke være korrekt at betragte emnet modulus uden samtidig at diskutere kontaktlinsens geometri. Tilpasningen er vigtigere, jo stivere linserne er, hvilket især ses i forbindelse med formstabile kontaktlinser. Selv med silikonehydrogellinser skal man være opmærksom på tilpasningen, da der findes flere forskellige materialer med forskellige egenskaber.

Materiale

Foto 1 SEAL

Mærke

H2O (%)

DK-værdi (Dk x 10-11)

Modulus (MPa)

PMMA

diverse

N/A

0,1

~2000

Lotrafilcon A

AIROPTIX Night & Day

140

1,4

Balafilcon A

PureVision

110

1,1

Lotrafilcon B

AIROPTIX

1,0

Sifilcon A

AIROPTIX Individual

117

1,1

Comfilcon A

Biofinity

128

0,75

Senofilcon A

Acuvue OASYS

103

0,72

129

n.B.

Menicon Premio

Foto 2 Mucinkugler

Man kan ikke gå ud fra, at silikonehydrogellinser fremstillet af et materiale med en modulus på over 1,0 MPa, skulle være mindre komfortable. Erfaringerne viser, at mange af dem, der bruger PureVision eller AIR Optix N&D, synes, at de har en fremragende komfort. Hvad angår spontan komfort, ser det ud til, at kontaktlinsematerialer med en modulus på under 1,0 MPa får en bedre bedømmelse. Med indivi-

pHEMA

diverse

7,5

0,50

Omafilcon A

Proclear

0,49

Galyfilcon A

Acuvue ADVANCE

0,43

Etafilcon A

1-day ACUVUE

0,3

Tabel 1: Egenskaber hos kontaktlinser

03/02/09

13:01

Page 28

FAGLIGT STOF

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

duelt tilpassede kontaktlinser som f.eks. AIR Optix Individual kan dette dog ikke længere hævdes, hvilket ses i figur 5. Med individuelt tilpassede silikonehydrogellinser kommer det an på tilpasningen. Tilpasningen adskiller sig fuldstændigt fra tilpasningen af klassiske hydrogellinser på grund af materialet og geometrien. Den gamle tommelfingerregel for tilpasning, der lyder som følger: middel-K + 1,0 mm på en standarddiameter – kan ikke anvendes her. Selv om det kommer som en overraskelse, at man kan vælge bagkurven næsten parallelt med den fladeste K, så passer det på en lille linsediameter. Den asfæriske form er også en medvirkende årsag til, at man skal vælge en mere krum bagkurve. Linserne tilpasses med en tendens til den krumme side, uden at de dog tilpasses alt for krumt.

Figur 5: initial komfort med hydrogelkontaktlinser (blå søjle) sammenlignet med kontaktlinser af Sifilcon A, *

p<0,05 (6). Første kontrolbesøg 1 uge efter gentilpasning, andet besøg 2 uger efter gentilpasning og det tredje og sidste besøg 3 måneder efter gentilpasning. Bedømmelsen ‘grade 0’ er lig med fremragende komfort, ‘grade 4’ er lig med meget dårlig komfort. Kontaktlinsetilpassere har i dag et næsten uoverskueligt udbud af materialer og geometrier til rådighed. Denne mangfoldighed giver mulighed for at foretage en individuel tilpasning, der ikke blot opfylder kundernes forventninger men også de fysiologiske og geometrisk-optiske behov. Det er dog vigtigt at være bekendt med tilpasningsfilosofien for de forskellige kontaktlinser for at kunne udnytte deres muligheder fuldt ud. Afslutningsvis kan det siges, at alle kontaktlinsematerialer med optimal geometri, der er på markedet i dag,

kan tilpasses, så de har en god komfort og er behagelige at bruge. For at sikre god komfort hele dagen kræves der mange forskellige materialeegen-

skaber, herunder først og fremmes en høj iltgennemtrængelighed, en høj smøreevne, modstandsdygtighed mod belægninger og en fremragende evne til at holde overfladen fugtig. Kontaktlinseindustrien har især haft fokus på dette i de seneste to år og forsøger at tage hensyn hertil i forbindelse med produktion af både kontaktlinser og linseplejemidler. Kontakt: s.marx@jenvis-research.com Kilder 1

GFK. Germany 2006.

Al-Abdulmunem M: Relation between tear break-up time and spontaneous blink rate. I nt. Contact Lens Clin. 1999 Sep; 26 (5): 117-120.

Dumbleton K.: Adverse events with silicone hydrogel con tinuous wear. CLAE, 2002;25:137- 46.

Tan J, Keay LM Jalbert I et al. Mucin balls with wear of conventional and silicone hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci, 2003; 80:4 291-7

French K., Why is modulus important?, www.siliconehydrogels.org + data of manufacterers

Sickenberger/Marx: VDC con gress 2007 Berlin, JENVIS Research Publiseret i DOZ januar 2008.

25-35nr. 6-2008:25-31 nr5

03/02/09

13:01

Page 29

03/02/09

13:02

Page 36

FAGLIGT STOF

36-60nr. 6-2008:Optikeren

På opfordring tilbydes kursus i:

Det visuelle system Introduktion

Jeanet Lehmbeck fejrer 10 års jubilæum i Opto Af: Bjarne Hansen

Det er en populær kædechef, der den 1. september 2008 kunne fejre sine første 10 år Opto. De mange fremmødte Opto medlemmer fra hele landet vidner om kædens og kædechefens succes. Jeanet Lehmbeck kom fra en stilling i Lego indenfor salg og marketing, og det må have været en god baggrund. Resultatet har for Opto Kæden været 10 år præget af fremgang og succes. Medlem og kasserer for Opto Gruppen Birger B. Larsen fortalte humoristisk i sin tale om, hvordan den lille gruppe optikere, der dengang kun repræsenterede lidt mere end en håndfuld butikker søgte en forretningsfører. ”Vi havde i indrykket en stor, flot annonce i den landsdækkende presse, for at vi kunne finde lige den person, som passede til vores koncept, som vi selvfølgelig værnede meget om. Man skulle tro at det var en virksomhed i milliardklassen, der skulle finde en ny person til deres hjørnekontor. - Men det var altså kun lille Opto, det drejede sig om.” Ansættelsesudvalget valgte pigen med erfaring fra klodser og det er alle i Opto

meget tilfredse med. Din start i konfrontationen med optikerne, var nok lidt svær for dig. Du var lidt nervøs for at træde nogen på tæerne, og du ønskede, at alle skulle føle indflydelse. Men siden fandt du ud af, at vi sagtens kunne tåle modspil og et par sandheder på rette tid og sted, for at finde fælles fodslag. Og således fandt du den rette takt og tone, og siden har du været i front, og afstukket kursen, som du i samarbejde med bestyrelsen har fundet klogest at følge, og ingen skibe sættes i søen uden at de følges helt til mål, dette er et must for dig.

Siden er den store håndfuld butikker blevet til mere end 100 i Danmark. Bestyrelsesformand Tom Sass supplerede med en meget personlig tale direkte til Jeanet, hvor han bl.a. sagde: ”Du er en behagelig, men også skarp forhandler på alle niveauer, taler svensk, fransk og engelsk lige så godt som sit modersmål og behersker tysk og portugisisk på forhandlingsniveau. Du er en arbejdshest uden lige, lidt for meget måske i situationer, hvor vi andre gerne vil feste lidt, er du den fornuftige og måske lidt kedelige, som skal være frisk næste dag.” Gaven fra bestyrelsen var et gavekort til den travle jubilar på forlænget weekend med forkælelse og god mad mm. på Læsø. - Så Jeanet er klar til at fortsætte arbejdet i den fremgangsrige kæde.

Hvad er det visuelle system? Signaler fra øje til hjerne. Centralt visus og perifert visus. Øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen.

Funktionsundersøgelser af det visuelle system. Hvad lærer optikerelever på skolerne om funktionsundersøgelser? Det visuelle system og optikerens opgaver i sundhedssystemet. - Svend-Erik Runberg, Studierektor Optikerhøjskolen, Randers.

Funktionsundersøgelser – for og imod. Hvad forventer kunderne? Hvordan kan optikeren fungere i henhold til autorisationen? Hvad er ret og hvad er pligt? Jura om markedsføring af sundhedsydelser. Erstatningssager. - Optiker Bjarne Hansen

Debat – Har optikeren et ansvar for øjensundhed? Er optikeren en del af sundhedssystemet? Hvem gør hvad? Hvem bestemmer over kundernes syn? Er optikeren en troværdig samarbejdspartner? Skal optikeren investere i nye apparater? Imponator eller nødvendig undersøgelse? Svend-Erik Runberg,

Nye undersøgelsesmetoder af det visuelle system. Ultralyd, OCT, MR-scanning og mange andre. Hvad kan de bruges til? Jørgen Bruun-Jensen

Funktionsundersøgelser - Hvad koster det? Hvem skal betale? Hvad med tidsforbrug? Falske positive og falske negative? Hvem gør det? Markedsføring. - Bjarne Hansen.

Kvalitet og fejlkilder ved funtionsundersøgelse af synsfelt. Erfaringer og resultater af synsfeltundersøgelser hos optikere. Jørgen Bruun-Jensen Pris kr. 1.900,- + moms Arrangør AlfaOmega Vision

Kurset afholdes kl 10.00-16.00: Torsdag, den 27. november 2008 Byggecentrum, Middelfart. Tirsdag, den 2. december 2008, Golf Hotel, Viborg Tirsdag, den 9. december 2008, Farum Park, Farum Tilmelding senest den 14. november 2008 til: post@synsfelt.dk Tlf.: 61 71 96 00 www.synsfelt.dk

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:02

Page 37

Invitation til Nordisk Kontaktlinse Kongres Danmarks Optikerforening inviterer til Nordisk Kontaktlinse Kongres i København i dagene 15.-16. november 2008.

Vi kan i år præsentere et program, der i helt ekstraordinær grad byder på nogle af verdens mest fremtrædende forskere og eksperter inden for kontaktlinseområdet. Der vil være talere fra USA, Canada, Skotland, Sverige, England, Hong Kong og Danmark. Det er personer, som vi normalt skal rejse langt for at høre, men i år er de samlet her i København, hvor du og dine ansatte får mulighed for at høre om den nyeste viden og udvikling på området. Det er lykkedes os at sammensætte et ønskeprogram, som spænder meget bredt, og vi har derfor givet kongressen følgende overskrift: From the age of nine to ninety in two days. Du finder programmet for de to dage på bagsiden af denne invitation. Da der er tale om en international kongres med en lang række udenlandske talere og med deltagelse af optikere fra bl.a. Skandinavien, England og Frankrig, vil alle oplæggene naturligvis foregå på engelsk. Invitationen omfatter alle foreningens medlemmer og deres ansatte. Du kan tilmelde dig på Danmarks Optikerforenings hjemmeside på adressen www.optikerforeningen.dk Sidste tilmelding er den 5. november 2008. 10.20 Konferencen foregår på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Til booking af værelse på hotellet skal du anvende disse oplysninger. Bookingnummer A141108 DAN Dette nummer skal oplyses for at få tilbudsprisen på hhv. Standard twin-room used by one person, with breakfast: DKK 1295,00 Standard twin-room used by two persons, with breakfast: DKK 1395,00 Læs mere om konferencen på www.optikerforeningen.dk, hvor du finder tilmeldingsblanketten eller i augustnummeret af Optikeren. Venlig hilsen og på gensyn

Per Michael Larsen Formand, Danmarks Optikerforening

PRODUKTNYT

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:02

Page 38

Produktnyt JOHNSON & JOHNSON VISION CARE LANCERER ACUVUE® OASYSTM for ASTIGMATISM Den nye linse kombinerer den nye generation af silikone-hydrogelmateriale, patenteret Accelerated Stabilisation Design (ASD) og den unikke HYDRACLEAR® Plus-teknologi for et krystalklart syn og høj komfort hele dagen. For astigmatikere er synskvaliteten vigtigere end for sfæriske kunder, og de oplever ofte synsproblemer i hverdagen. Når man taler med brugere af toriske linser, fortæller de, at deres syn er sløret i visse situationer, og kun en tredjedel af dem er meget tilfredse med deres nuværende toriske linser1. Johnson & Johnson Vision Care har allerede fornyet det toriske linsesegment med introduktionen af den unikke teknologi, Accelerated Stabilisation Design (ASD) som findes i kontaktlinserne ADVANCE® for ASTIGMATISM og 1•DAY ACUVUE® for ASTIGMATISM. I modsætning til traditionelle design med prismeballast udnytter ASD begge øjenlågs naturlige tryk, når der blinkes, til at stabilisere linserne og hurtigt dreje dem på plads. En nylig undersøgelse viste, at ASD er betydelig mere stabil end en førende prismeballastlinse ved bestemte vigtige øjenfunktioner2. Ud over ASD består ACUVUE® OASYSTM for ASTIGMATISM af et meget behageligt silikone-hydrogelmateriale, senofilcon A med UV-beskyttelse* i klasse 1, præcist som ACUVUE® OASYS™ med HYDRACLEAR® Plus. HYDRACLEAR® Plus er en videreudvikling af den unikke HYDRACLEAR®-teknologi, som kombinerer grundmaterialer med høj ydeevne med et middel, der er rigt på fugt. Sammenlagt bliver resultatet en ny linse, som giver et klart, stabilt syn og komfort hele dagen. ACUVUE® OASYSTM for ASTIGMATISM kombinerer fordelene med ASD, senofilcon-A-materialet med UV-beskyttelse og HYDRACLEAR® Plus-teknologien, fortæller John Meyler, Director Professional Affairs i Europa, Mellemøsten og Afrika. Derved opnås et enestående skarpt syn og pasform for astigmatikere med et klart, behageligt og stabilt syn hele dagen. Vi er sikre på, at ingen anden torisk linse har alle de fordele, som ACUVUE® OASYSTM for ASTIGMATISM kan tilbyde.

* Hjælper med til at undgå, at skadelige UV-stråler når hornhinden og kommer ind i øjet. UV-absorberende linser kan IKKE erstatte beskyttende UV-absorberende øjenværn som UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker øjet og området omkring det helt. 1) Johnson & Johnson Vision Care, data on file 2005. 2) Zikos et al, OPTOMETRY AND VISION SCIENCE November 2007; 84 (11): 1039–1045

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:02

Page 39

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:02

Page 40

03/02/09

13:02

Page 41

PRODUKTNYT

36-60nr. 6-2008:Optikeren

Produktnyt

Nye erhvervsglas fra BBGR New Extenso - et degressivt arbejdsglas Glasset er produceret specielt til kontorarbejde med krav til høj synskomfort ved nær- og mellemafstand. New Extenso leveres i tre forskellige reduktioner: – 1.0, 1.5 og 2.0 D. I krydset opnås 50% af reduktionen og 4 mm under opnås 25%. Fuld nærstyrke findes i nærcirklen 12 mm under monteringskrydset og fuld reduktion 10 mm over krydset. Glasset monteres med krydset i pupil efter nær-PD. Mindste anbefalede monteringshøjde er 12 mm ned og 10 mm op og kræves for at den fulde kapacitet i glasset udnyttes. New Extenso fås i index 1.5 og 1,6.

New Extenso

NetWork

NetWork – et progressivt arbejdsglas Det nye progressive erhvervsglas er optimeret for arbejde på nær- og mellemafstand. Glasset er specielt produceret til det skandinaviske marked og er velegnet til såvel computerarbejde og forskellige andre aktiviteter. Network leveres i additioner fra 1.0–3.0 D i 0.25 D spring. 40 % af additionen opnås i monteringskrydset 4 mm under centerlinien. Fuld afstandsstyrke 12 mm over. Mindste anbefalede monteringshøjde 10 mm. Network er således velegnet til relativt smalle briller. Glasset monteres med krydset i pupil efter afstands-PD. Det skal løftes 2 mm til computerbrug og sænkes 5 mm i de tilfælde hvor afstandsstyrken skal fremmes og minimal nærstyrke ønskes, f.eks. til golfspillere. Network leveres i index 1, 5 og 1.6.

BRANCHENYT

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:02

Page 42

Branchenyt Nyansættelser hos Rodenstock Danmark A/S Ny produktchef Jacob Brønd, 34 år, er ansat som ny Product Manager med ansvar for sortimentudvikling og markedsføring på glas, stel og brillekoncepter. Jacob er uddannet Cand. Merc. og kommer senest fra en stilling som Sales Manager hos tøjfirmaet Bestseller. Han har tidligere arbejdet med indkøb og sortimentsudvikling hos Dansk Supermarked.

Ny stelkonsulent Tobias Larsen, 33 år, er ansat som ny stelkonsulent og vil få ansvaret for en række butikker på Sjælland/København og i det sydlige Sverige. Han kommer fra en stilling som Country Manager hos golfdetailkæden Golfstore Group og har tidligere også arbejdet som butikschef hos Sportsmaster samt SAS Trading Copenhagen Sport.

Kendt ansigt i nyt job Morten Hansen er udnævnt til CRM konsulent(Customer Relationship Management). Det er en ny funktion, hvor han vil få ansvar for udvikling af det samlede bestillings- og relationsflow til kunderne i Danmark. Hans primære opgaver vil bestå i at sikre en optimal opkobling og opdatering af WinFit, OptikIT m.v. Desuden skal han sørge for installation, opdatering og uddannelse i brug af ImpressionIST maskiner on Impression Consulting.

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:03

Page 43

BRANCHENYT

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:03

Page 44

Branchenyt Udskifning i Synoptik-Fondens Bedømmelsesudvalg Optometrist, studierektor Svend-Erik Runberg er indtrådt i Bedømmelsesudvalget, hvor han afløser optometrist Torben Helstrup. De øvrige deltagere i udvalget er: Prof. dr.med. Jan Ulrik Prause, overlæge dr.med. Jens Bjerre-Winther og formand for Synoptik-Fonden Rolf Kuhberg.

Baroto design of Copenhagen udvider I forbindelse med lanceringen af BARITO RX er Jesper Jensen tiltrådt stillingen som Nordic Sales Manager. Jespers primære opgave bliver at udbygge og varetage det nordiske optiker marked. Jesper har flere års erfaring indenfor brillebranchen både i Skandinavien og på internationalt plan.

Traction Produktion præsenterer ny alliance Efter Vivian Ingemann i mange år, har været alene om at køre med Traction mærket i Norden, har hun nu valgt at forberede sig til sit fremtidige otium ved at indgå i samarbejde med Niels Johansen, der i branchen er bedre kendt som Gucci-Niels. Vivian vil i første omgang beholde de fleste af sine ”gamle” kunder både i Danmark og Sverige, mens Niels vil arbejde på at udvide Tractions nuværende kundekreds, indtil han på et tidspunkt overtager agenturet.

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:03

Page 45

KALENDER

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:03

Page 46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008 SILMO 2008 International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr

Tilmelding til kurser til Danmarks Optikerforening Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: Se under kurset

2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com 22. - 25. JANUAR 2009 OPTONORDIC og Optikmessen 2009 Stockholm www.solf.nu 23. - 25. JANUAR 2009 OPTI MUNICH 2008 - 10th. Internatioanal Optics and Eyewear Exhibition New Munich Trade Fair Centre, Munich www.okmessen.com 6. - 9. MARTS 2009 Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it 27. - 29. MARTS 2009 International Vision EXPO East 2008 New York www.visionexpoeast.com 28. - 31. MAJ 2008 BCLA Birmingham, U.K. www.bcla.org.uk

17. OKTOBER - 20. OKTOBER 2009 SILMO 2009 International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

31. OKTOBER - 2. NOVEMBER 2008 Norsk Selskap for Optometri inviterer til Seminar og den 32. Skandinaviske Optometrikongress 8. – 9. NOVEMBER 2008 Lys og kommunikation ved synsvanskeligheder. - seminar ved Foreningen Af SvagsynsSpecialister Hotel Storebælt, Nyborg www.svagsyn.net 15. – 16. NOVEMBER 2008 Nordisk Kontaktlinse Kongres 19. – 20. NOVEMBER 2008 Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat Byggecentrum, Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@optikerforeningen.dk

A d re s s e r

03/02/09

o g

13:03

Page 47

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77. DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70. OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33, Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Michael Brock Hansen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf.: 33 36 05 53 - Fax.: 33 36 05 56 e-mailadresse: christiane@schaumburg.dk, URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: mbs@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 7, 2008) udkommer 29.12.2008. Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 14.11.2008. Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 08.12.2008.

ADRESSER

36-60nr. 6-2008:Optikeren

03/02/09

13:03

Page 48