/Optikeren%202009_2

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

17:35

Page 1

Danmarks Optikerforening Nr. 2

Kan fysisk aktivitet bremse udvikling og progression af myopi?

Hvilken type solbrilleglas bør jeg anbefale min kunde ?

Ny medicinsk behandling af progredierende myopi

Hold pĂĽ hat og briller

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

17:35

Page 2

2IXST RY VYPPIV *EWLMSR 8SYV KIRRIQ WEQXPMKI 4VS½P 3TXMO FYXMOOIV (I WX VOIWXI HERWOI SK MRXIVRE XMSREPI FVMPPIQ VOIV YHWXMPPIV To WOMJX HIVIW R]IWXI SK QIWX WT RHIRHI HIWMKRW 3K LZIVX Q VOI J PKIV ST QIH OSROYVVIRGIV SK ERHVI EOXMZMXIXIV M FYXMOOIR

16/02/09

17:35

Page 3

MARTS 2009

I krise tider er det nødvendigt at se frem.

Hvordan agerer man, når man står overfor eller tror, man står overfor en økonomisk krise – man fastholder sine mål.

Der tales meget om forbrugskrise på grund af bankkrisen, aktiekursernes og boligprisernes fald samt udsigten til stigende arbejdsløshed. Tegnene på økonomisk tilbagegang skal heller ikke undervurderes Men som flere vismænd har påpeget, at det svært at tro på, at der kommer en meget voldsom nedgang i det private forbrug. Mange har i år oplevet stigninger i deres disponible indkomst, lønnen vil stige med 4-5 %, skatten er sat ned, og undersøgelser viser, at de flestes privatøkonomi er bedre end for et år siden. Dette tyder på, at forbruget ikke vil falde voldsomt, og at det negative indtryk af dansk økonomi skyldes, at man hele tiden læser og hører i medierne om, hvor dårligt det går. Men selv om den negative presseomtale kan være medvirkende årsag til en forkert opfattelse af dansk økonomi, skal man ikke undervurdere effekten af dommedagsprofetier.

Et kinesisk ordsprog siger, at når det er storm, vil der være mange, der bygger læskure og nogle få, der bygger vindmøller. Eller sagt med andre ord, mange vil bremse op, skære ned og undlade nye investeringer, og kun få vil have visioner og mod til at investere i udvikling.

Det er nu de virkelig stærke og visionære virksomheder og optikere manifesterer sig. Det er dem, der ikke lader sig standse af dårlige udsigter, men som tager udfordringen op og forbereder sig på fremtiden. Det er derfor nu, man skal gøre op med sig selv, om man som optiker og/eller virksomhed har de rigtige kvalifikationer til at kunne klare sig igennem en eventuel krise og i tiden efter. Områder, hvor man ikke tidligere har investeret hverken tid eller interesse i, vil med fordel kunne tages op til vurdering. I opgangstider kan man være fristet til at stille sig tilfreds med de nemme løsninger og derfor glemme at satse på udvikling af kompetencer og nicheområder både inden for og uden for autorisationen.

Såvel optikeren som virksomheden kunne også med fordel gennemgå arbejdsgange og rutiner i virksomheden. Hvilke rutiner gælder f. eks ved journalføring og ved øjenlægehenvisninger.

Er årsagen til, at øjenlægen ikke melder tilbage måske, at henvisningen ikke er tilstrækkeligt fagligt begrundet, eller fordi man simpelthen har ”sjusket” med henvisningerne.

Branchen har vedtaget et sæt minimumskrav for synsundersøgelser (basissynsprøven), altså første gang man ser en patient/kunde til synsundersøgelse.

- Helt ærligt kære kollega, har du indført rutiner, der sikrer, at du foretager de nødvendige undersøgelser hver gang - ?

Danmarks Optikerforening vil i 2009 tilbyde en række kurser, som kan hjælpe dig til at udvikle dine kompetencer og herigennem bringe dig trygt igennem krisen og ruste dig til at møde fremtiden.

Per Michael Larsen Arbejdende formand

LEDEREN

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

3

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

17:35

Page 4

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

OPTIKEREN

17:35

Page 5

NUMMER 2 · 2009

INDHOLD

Indhold LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

KAN FYSISK AKTIVITET BREMSE UDVIKLING OG PROGRESSION AF MYOPI?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Nina Jacobsen

5

Forside

NY MEDICINSK BEHANDLING AF PROGREDIERENDE MYOPI . . . . 10 Klaus Trier

HVILKEN TYPE SOLBRILLEGLAS BØR JEG ANBEFALE MIN KUNDE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Ole Riis

SIKKER SOLBADNING MED UV-BESKYTTENDE KONTAKTLINSER OG SOLBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Julie Marie Isager

HOLD PÅ HAT OG BRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Marie Nielsen

OPTI MÜNCHEN 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Jacob kilsgaard

REFRAKTION BLIVER HØJTEKNOLOGISK . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Lars Mendel

FOKUS PÅ MULTIFOKALE KONTAKTLINSER . . . . . . . . . . . . . 36 Martin Iversen

GENERALFORSAMLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Forside Top annonce Polaroid 8903B Normale solbriller gør bare dit syn mørkere, en god polariserende linse forbedrer dit syn.

Polaroid Eyewear +46 8 680 22 50 Forside Midt annonce Crizal Forte - ny coatning fra Essilor.

Lige så hård som coated mineralglas.

Essilor: 7020 8444 www.essilor.dk

16/02/09

17:35

Page 6

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

6

Kan fysisk aktivitet bremse udvikling og progression af myopi?

Af Læge, ph.d. Nina Jacobsen Baggrund Myopi er den hyppigst forekommende øjensygdom i verden. Forekomsten af myopi varierer fra 0-2 % til mere end 70% i forskellige samfund afhængig af alder, race og etnisk herkomst, uddannelsesniveau, erhverv og bopæl i by eller på landet. Der er generel enighed om, at myopi er betinget af en kombination af arv og miljø. Allerede ved lave og moderate grader af myopi findes en øget risiko for glaukom (grøn stær) og nethindeløsning. Enkelte studier har også beskrevet en øget forekomst af subkapsulær katarakt (grå stær). Korrektion af myopi med optiske hjælpemidler og kirurgi, og komplikationer relateret til dette, i form af corneale ulcera (sår på hornhinden) og infektioner, udgør en væsentlig samfundsmæssig udgift. På trods af intens forskning i at forebygge myopi har mulighederne hidtil været begrænsede.

I marts 2008 forsvarede jeg min ph.d.afhandling med titlen Myopia in Denmark - Prevalence and Prevention.

Afhandlingen omfatter tre originalvidenskabelige artikler, og er baseret på studier udført under min forskningsansættelse på Statens Øjenklinik,

Kennedy Centeret fra 2004 til 2007.

Formålet med afhandlingen var at bestemme forekomsten af myopi blandt danske værnepligtige mænd, og at belyse hvorledes vores livsstil kan påvirke udvikling og progression af myopi.

I nærværende artikel omtales resultaterne fra et af de tre studier. Studiet, der her beskrives, blev udført for at undersøge om fysisk aktivitet har nogen indflydelse på udvikling og progression af myopi hos universitets studerende.

Meget har været forsøgt igennem tiderne for at forebygge eller standse

myopi-udvikling, bl.a. briller, kontaktlinser, tryksænkende øjendråber og atropin. Nuværende studier undersøger fortsat effekten af nogle af disse. Det klassiske ”review” af Duke-Elder & Abrams (1970) giver en dybdegående gennemgang af de mange tidlige forsøg på at behandle og forebygge myopi. Korrektion af refraktionsfejlen og et sundt helbred er nogle af de faktorer, der dengang blev fremhævet af forfatterne. Allerede omkring år 1900 anbefalede man frisk luft og motion i tilfælde af tiltagende myopi. I de se-

16/02/09

17:35

Page 7

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

7

aktivitet og fik bestemt deres kondital.

De studerende var i gennemsnit 23 år og 37% var nærsynede på første år af medicinstudiet. De brugte i gennemsnit godt 3 timer dagligt på at læse faglitteratur og knap en time dagligt på fysisk aktivitet.

nere år har flere studier peget i retning af en sammenhæng mellem fysisk aktivitet/udendørs aktiviteter og myopi, og det er beskrevet at myope dyrker mindre sport end deres jævnaldrende.

Med udgangspunkt i disse tidligere rekommandationer og nyere observationer var det interessant at undersøge en mulig forebyggende effekt af motion på udvikling og progression af myopi.

Universitetsstuderende er særligt udsatte for at udvikle myopi, og er derfor en oplagt gruppe at undersøge i et sådan studie.

Medicinstuderende i 2 årigt opfølgningsstudie I 2005 inkluderedes 156 første års medicinstuderende fra Københavns Universitet i et 2 årigt opfølgningsstudie. De studerende fik foretaget en øjenundersøgelse blandt andet omfattende visus, subjektiv refraktionsbestemmelse, Maddox Wing Test, akselængde måling med IOL-Master, undersøgelse i spaltelampe og autorefraktions-bestemmelse i cycloplegi. De blev endvidere stillet spørgsmål vedrørende læsevaner og omfang af fysisk

Den skadelige effekt af 3 timers læsning opvejes af en times fysisk aktivitet I løbet af de to år de studerende blev fulgt steg forekomsten af myopi fra 37% til 43%, og den gennemsnitlige grad af myopi ændrede sig fra -0,50 dioptrier til -0,74 dioptrier. Ved analyse af opfølgningsdata var læsning af faglitteratur og yngre alder risikofaktorer til udvikling og progression af myopi, mens fysisk aktivitet var modsat associeret til myopi, dvs. bremsede udvikling og progression af myopi.

Baseret på den statistiske analyse ser det ud til, at den skadelige effekt (den myopiserende effekt ved læsning af faglitteratur) af 3 timers læsning, opvejes af en times fysisk aktivitet.

Endvidere tyder resultaterne af studiet på, at 2 timers daglig motion stort set ophæver den myopiserende ændring de studerende oplever. Det skal understreges at studiet er observationelt, så hvis man endeligt vil afklare, om det betyder noget at ændre motionsvaner skal der et interventions-studie til.

Siden vores studie blev publiceret i april i 2008, er der publiceret flere store studier - blandt andet fra Australien - der støtter vores observationer.

16/02/09

17:35

Page 8

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

8

øjets vækst. For at afklare dette spørgsmål er der behov for fremtidige studier.

Studerende bør oplyses om deres øgede risiko for at udvikle myopi Resultatet af studiet viser en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og myopi foreneligt med en forebyggende effekt af motion på udvikling og progression af myopi. I runde tal kan man sige, at to timers motion om dagen ser ud til at kunne forebygge den gennemsnitlige myopi-ændring som medicinstuderende oplever.

Herudover bekræfter studiet, at intensiv faglitteratur-læsning er en risikofaktor til udvikling af myopi, og at studerende i begyndelsen af tyverne er mere udsatte for at udvikle myopi end de ældre studerende.

Baseret på den eksisterende viden på området – og resultatet af studiet forekommer det relevant at oplyse (medicin)-studerende om deres øgede risiko for at udvikle myopi – samt at motion og udendørsaktiviteter ser ud til at kunne begrænse denne udvikling.

Er sammenhængen mellem motion og refraktion kausal eller blot en association?

Det interessante spørgsmål er, om sammenhængen mellem motion og refraktion er kausal eller blot en association.

En stor del af den tid de studerende bruger på fysisk aktivitet udgøres af cykling, idet mange studerende primært bruger cyklen som transport middel.

Det kunne derfor være, at den tilsyneladende gunstige effekt af motion for eksempel i virkeligheden skyldes en po-

sitiv effekt af lyset, man udsættes for, når man er udenfor. Men hvis sammenhængen er kausal, hvordan kan vi så forklare dette. En mulig forklaring er en lokal effekt i øjnene forårsaget af ”distance activity” (non-akkommodativ, non-konvergerende) under fysisk aktivitet. En anden mulig forklaring er en systemisk effekt af den fysiske aktivitet.

Man kunne meget vel forestille sig, at væksthormoner eller andre signalstoffer, der frigives som et resultat af fysisk aktivitet er involveret i regulationen af

Reference; Jacobsen N, Jensen H, & Goldschmidt E (2008): Does the level of physical activity in university students influence development and progression of myopia?-a 2-year prospective cohort study.

Invest Ophthalmol Vis Sci 49: 13221327.

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

17:35

Page 9

16/02/09

17:35

Page 10

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

10

Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn ser eller kirurgiske indgreb en forøget hyppighed af andre synstruende komplikationer (infektioner, øjentørhed, udtynding og tilspidsning af hornhinden, arvævsdannelse i hornhinden).

Af Øjenlæge Klaus Trier Det menneskelige øjes længde forøges gennem barnealderen fra 17 mm til 24 mm. Normalt vil øjet nå sin blivende størrelse i 14-års alderen, men hos nærsynede børn er øjets længdevækst for stor, og standser først i 18-20 års alderen. På det tidspunkt sker der en generel modning af kroppens bindevæv (krydsbinding af collagen, et protein som udgør størstedelen af bindevævet), hvorved yderligere længdevækst af det nærsynede øje ophører.

Nærsynethed er forbundet med forhøjet risiko for komplikationer som nethindeløsning, AMD (nethindeforkalkning), og grøn stær, og rangerer derfor blandt de 2 førende årsager til blindhed i den vestlige verden.

I Danmark forekommer årligt ca. 600 tilfælde af nethindeløsning, heraf omkring 150 hos personer med en nærsynethed på -6 dioptrier eller derover. Hvis den overdrevne længdevækst af øjet i barnealderen kunne forebygges, og nærsynethed over -1 dioptri forhindres, ville skønsmæssigt 300 nethindeløsninger om året i Danmark kunne undgås. Også et ukendt antal tilfælde af AMD og grøn stær ville kunne forebygges. Korrektion af nærsynethed med briller, kontaktlinser, laserbehandling eller linseimplantation forhindrer ikke disse komplikationer.

Tværtimod medfører brug af kontaktlin-

I de senere år har dyreforsøg kastet lys over styringen af øjets længdevækst. For at opnå et fokuseret billede på nethinden, skal øjets længde med under 0,1 mm nøjagtighed passe med lysets brydning i hornhinde og linse. Da øjets længdevækst ikke genetisk kan programmeres så nøjagtigt, er det nærliggende at antage, at der, som i mange andre biologiske vækststyringssystemer eksisterer en form for feed-back mekanisme, der sørger for, at systemet forbliver funktionelt. Der er fremsat den hypotese, at øjets længdevækst enten øges eller bremses som svar på defokusering af billedet på nethinden, og at denne mekanisme virker ved regulering af eftergiveligheden af øjets ydervæg, bindehinden. Bindehinden består hovedsagelig af collagen i trådform (80% af tørvægten), spredte celler, og en grundsubstans af proteiner påhæftet sukkerstoffer (Fig. 1). Bindehindens evne til varigt at ændre form under mekanisk belastning bestemmes af indholdet af collagen og tykkelsen at de enkelte collagentråde.

Ved fødslen er øjet som oftest for kort, og dermed langsynet. Som svar på et signal fra nethinden frisættes et collagennedbrydende enzym i bindehinden.

Dermed blødgøres bindehinden, og det overtryk, der findes i øjet, presser øjet ud i en mere aflang form. Når øjet har nået den rigtige længde, sendes et nyt signal fra nethinden, de collagennedbrydende enzymer nedreguleres, og der frisættes signalstoffer, som stimulerer collagenproduktionen i bindehinden.

Derved stabiliseres øjets form. Hos nærsynede børn er denne mekanisme af en eller anden årsag ude af balance, og indholdet af collagen samt diameteren af de enkelte collagentråde i bindehinden derfor permanent reduceret. Som følge heraf vil øjets længde hos nærsynede børn tiltage med helt op til 1 mm per år, mod normalt omkring 0,1 mm per år. Den gennemsnitlige længdevækst af øjet hos nærsynede danske børn i alderen 8-12 år er omkring 0,25 mm per år, og den tilsvarende øgning af nærsynetheden omkring 0,5 dioptrier per år.

Efter 14-års alderen vil øjets længdevækst og øgningen af nærsynetheden langsomt aftage, for som regel at ophøre i 18-20 års alderen. Fig. 2 viser den gennemsnitlige længdevækst af øjet hos Axial growth in myopes compared with emme tropes.

Age 7-13 years 0,25 0,2

Myopes

0,15 Emmetropes (Jones et al, 2005)

0,1 0,05 0 6

7

8

9

10

11

12

13

14

age

Fig. 1. Elektronmikroskopi af bindehinde fra kanin. Collagentrådene ses skåret på tværs (tv) og på langs (th). I midten ses en collagenproducerende celle (fibroblast). (Foto: Takasi Kobayashi, Hudafdelingen, Københavns Universitet, Bispebjerg Hospital).

Fig. 2. Længdevæksten af øjet hos nærsynede og normalsynede børn i forskellige aldersgrupper.

16/02/09

17:35

Page 11

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

11

Distribution of axial growth per 6 month in myopes age 7-13 years 0.46-0.55 mm per 6 months 0.36-0.45 mm per 6 months

10 0% 8 0% 6 0% 4 0% 2 0% 0% 7

8

9

10

11

12

13

0.26-0.35 mm per 6 months 0.16-0.25 mm per 6 months 0.06-0.15 mm per 6 months -0.05-0.05 m m per 6 months

Fig. 3. Fordelingen af øjets længdevækst blandt nærsynede børn i forskellige aldersgrupper. nærsynede og normalsynede børn i forskellige aldersgrupper, og fig. 3 fordelingen af øjets længdevækst i forskellige aldersgrupper af nærsynede børn.

En behandling, der øger bindehindens indhold af collagen o som øger diameteren af collagentrådene, må således antages at bremse udviklingen af nærsynethed. Det har vist sig, at behandling af unge pattedyr med 7-methylxanthin, et nedbrydningsprodukt af koffein, der findes naturligt i cacaofrugten, ikke blot øger tykkelsen af bindehinden, indholdet af collagen i bindehinden, og diameteren af collagentrådene i bindehinden, men også forhindrer udvikling af eksperimentelt fremkaldt nærsynethed. 7methylxanthin blokerer som moderstof-

fet, koffein, adenosinreceptorer i nervevæv, men i modsætning til koffein har det ringe evne til at gennemtrænge blod/hjerne barrieren. Stoffet har derfor ingen opkvikkende virkning. Den præcise virkningsmekanisme er endnu ikke klarlagt, men kan hænge sammen med en ændring af dopamintransmissionen i nethinden. Det er kendt at adenosinreceptorer og dopaminreceptorer er funktionelt sammenkoblede, og at blokering af adenosinreptorer øger dopamintransmissionen.

En 36 måneders klinisk fase II undersøgelse fuldført af 61 nærsynede børn i alderen 8-13 år (gennemsnitlig alder 11,3 år) har nu vist at behandling med 7-methylxanthin i tabletform faktisk re-

ducerer øjets længdevækst. I forhold til en sammenlignelig gruppe. Således reducerede daglig behandling med 400 mg 7-methylxanthin længdevæksten af øjet med omkring 50% over 24 måneder (fig. 4). I løbet af 24 måneders behandling med 7-methylxanthin sås et stadigt fald i øjets længdevækst og en opbremsning af den stigende nærsynethed, men efter ophør af behandling bortfaldt denne effekt (fig. 5). Erfaringerne med behandlingen rækker foreløbig ikke ud over 24 måneder, men da effekten ser ud til at være akkumulerende (større i det andet år end i det første år), kan der være håb om at behandlingen er i stand til helt at normalisere øjets længdevækst, og dermed helt standse øgningen af nærsynetheden. Der har ikke vist sig

16/02/09

17:35

Page 12

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

12

Axial growth Jensen 1991 and Emmetropia (Zadnik 1997) 0,6 0,5

-10

0,4 0,3

Jensen 1991

0,2

7-methylxanthine

0,1

Emmetropia (Zadnik 1997)

Placebo/7-methylxanthine

0 -0,1 0

10

20

30

-0,2 Months from start of trial Fig. 4. Øjets længdevækst hos nærsynede børn behandlet med 7-methylxanthin. Til sammenligning ses forløbet hos jævnaldrende nærsynede børn (Jensen H (1991) Myopia progression in young school children. Acta Ophthalmologica Suppl 69:1-79) og normalsynede børn (Zadnik K (1997) Myopia development in childhood. Optom Vis Sci 74:603-608).

nogen bivirkninger af behandlingen, som heller ikke påvirker kropsvæksten (ref. 1).

Aktuelt kan behandlingen tilbydes på basis af magistrel ordination (Glostrup Apotek). Da ca. 15% af alle nærsynede børn i alderen 7-13 år har en normal vækst af øjet (fig. 4-5) og dermed ingen øgning af nærsynetheden, er det, før behandling iværksættes, vigtigt at bestemme øjets længdevækst og øgningen af nærsynetheden. Hvis øjets længdevækst overstiger det normale for den pågældende alder, er det værd at overveje at påbegynde behandling med 7methylxanthin. Dosis er 800 mg hver morgen, dog kun 400 mg hvis kropsvægten er under 30 kg. Akselængde og

refraktion bør kontrolleres én gang om året for at konstatere om behandlingen har haft den ønskede virkning. Afbrydes behandlingen, genoptager øjet sin unormalt høje længdevækst, og nærsynetheden vil atter øges. Behandlingen må derfor fortsættes frem til 17-18 år alderen, hvor nærsynetheden normalt stabiliseres på grund af den tiltagende krydsbinding af collagentrådene i bindehinden.

Da der ikke er nogen mulighed for at forkorte et øje der allerede er blevet for langt, er det en fordel at påbegynde behandlingen så tidligt som muligt.

Desværre opdages nærsynetheden som regel først når barnet har problemer med afstandssynet, dvs når den har nået

en størrelse på omkring –1 dioptri.

Interessant nok har det vist sig, at børn som senere udvikler nærsynethed, på et tidligt tidspunkt har opbrugt den reserve

16/02/09

17:35

Page 13

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

13

Fig. 5. Øjets længdevækst (A-B) og øgning af nærsynethed (C-D) hos nærsynede børn (n=61) før forsøget, under behandling med 7-methylxanthin eller kalkpiller (placebo)(første år) 7-methylxanthin (andet år), og efter ophør af behandling (tredje år).

(Ref. 1)

af langsynethed på omkring +2,5 dioptrier som normalt er tilstede ved fødslen (fig. 6). Ved 6-års alderen vil et barn som senere bliver normaltsynet således typisk have en rest-langsynethed på omkring +1,25, mens et barn som senere udvikler nærsynethed allerede på det tidspunkt har opbrugt sin reserve. Da barnet jo endnu ikke er blevet nærsynet, har det ingen symptomer, men vil med stor sikkerhed senere udvikle nærsynethed. Ved refraktionsbestemmelse i cycloplegi af børn ved skolestart vil man derfor kunne identificere de børn som har risiko for udvikling af nærsynethed. Hvis øjets længdevækst over de efterfølgende 6 måneder derefter viser sig at ligge over det normale for alderen, kan behandlingen påbegyndes, og barnet har en chance for at undgå højere grader af

16/02/09

17:36

Page 14

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

14

Fig. 6. Refraktionsudviklingen hos børn, som senere bliver henholdsvis langsynede (hyperope), normalsynede (emmetrope), og nærsynede (myope).

(Jones LA, Mitchell GL, Mutti DO, Hayes JR, Moeschberger ML, Zadnik K. Comparison of ocular component growth curves among refractive error groups in children. Invest Ophthalmol Vis Sci 2005;46:2317-2327).

nærsynethed.

Ref. 1: Trier K, Ribel-Madsen SM, Cui D, Christensen SB. Systemic 7-methylxanthine in retarding axial eye growth and myopia progression: a 36-months pilot study. J Ocul Biol Dis Inform (2008) 1:85-93 http://www.springerlink.com:80/content/ h476385114352313/

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

17:36

Page 15

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16

16/02/09

17:36

Page 16

Hvilken type solbrilleglas bø Ca. 80 % af de informationer, der sendes til hjernen, kommer via synet. Det er derfor ikke lige meget, hvilke brilleglas man ser med - heller ikke, når det gælder solbriller.

Der kan købes solbrilleglas fra billige primitive støbte glas til de nøje beregnede og højt avancerede i topkvalitet.

For brugeren er der utrolig stor forskel på afbildningen, farveopfattelsen, udseendet og komforten.

Det er målet med denne artikel at hjælpe optikeren til at kunne rådgive kunden ud fra ønsker og behov.

Af Ole Riis, optiker Når man kniber øjnene sammen og kun ser gennem en smal sprække, forstår man, hvordan eskimoerne i sin tid blev inspireret til at udvikle den såkaldte "spaltebrille". Eskimo-spaltebrillen af træ hører sikkert til en af de tidligste former for solbeskyttelse i form af briller. Den smalle spalte gjorde det muligt at se uden at blive blændet de steder, hvor sne og is reflekterede sollyset helt op til 80%, og samtidig beskyttede brillen mod sne og kulde.

UV-strålingen UV-strålingen er inddelt i tre hovedgrupper, hvoraf kun UV-A og UV-B strålerne når jordens overflade. De kortbølgede, energirige UV-C stråler (100-280 nm) absorberes næsten fuldstændigt af jordens atmosfære. Når man taler om solar UV-stråling, mener man den del af de UV-A og UV-B stråler, der når jordens overflade.

UV-C strålingen absorberes næsten fuldstændigt af jordens atmosfære.

UV-B og UV-A

Sollyset Mennesket har brug for sollys for at opbygge D vitamin. Hvis man mangler D vitamin, vil kroppen reagere tydeligt, og man bliver i værste fald syg, (D vitamin er nødvendig for opbygningen og vedligeholdelsen af knoglerne). Sollys styrker også kroppens opbygning af hvide blodlegemer, styrker immunsystemet, aktiverer kroppens reserver og har dermed indflydelse på det almene velbefindende.

Men sollyset indeholder også de farlige ultraviolette stråler. De findes i lyset hele tiden, man kan bare ikke se dem med det blotte øje. En vis mængde UVstråling er i sig selv uundværlig for kroppen, men større mængder er skadeligt.

Hvis man opholder sig i områder med forøget UV-stråling, f.eks. i solskin, ved stranden eller i bjerge, har øjnene og også øjenomgivelserne brug for en god beskyttelse for at forebygge øjensygdomme som f.eks. årehindebetændelse og grå stær. Man kan også blive blændet, så man ser betydeligt dårligere, og man kan endda blive såkaldt "sneblind".

UV-belastningen formindskes i storbyer på grund af smog og gasser, hvorimod den forøges ved kraftig refleksion af lyset f.eks. i hvidt sand, sne eller vand.

Nyfalden sne reflekterer lyset helt op til 80%. I højder er UV-belastningen også større.

Kunstig UV-stråling kan være af stor nytte for den almene sundhed. Udover at solarier giver den eftertragtede brune farve, anvendes kunstig UVstråling også til behandling af forskellige hudsygdomme.

Ved almindelige brilleglas til daglig brug er en total absorption af UVstråling ikke nødvendig – undtagen i visse medicinske tilfælde.

Hvordan virker solbriller?

Med en god solbrille er øjnene ikke blot beskyttet mod UV-stråling, men også mod blænding. Blænding på grund af kraftigt sollys medfører nedsat synsskarphed og kan udløse fysiske reaktioner som en brændende fornemmelse i øjnene eller hovedpine. UV-strålerne holdes tilbage (absorberes) af brilleglasset, og glassets farve gør, at lyset bliver dæmpet.

Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger af den pågældende kundes personlige smag og følsomhed over for lys og af, hvor og i hvilke situationer, glasset skal anvendes.

Solbrillen bør desuden være så stor, at den sarte hud omkring øjnene også bliver beskyttet.

Nogle mennesker vil have så mørke briller som muligt, og man kan faktisk få produceret lysreduktioner på op til 97,5%, hvis man vælger en Zeiss Umbra coating, der er pådampet både på forog bagsiden af glasset. Disse glas er dog hovedsageligt beregnet til medicinske tilfælde, for ved en lysreduktion >92% er brilleglassene ikke godkendt til brug i trafikken i dagslys!

Solbrilleglas behøver heller ikke være så mørke. Absorptionen kan lægges, så glasset ikke opfattes mørkt, selvom det absorberer mellem 80 - 90% af lyset, (f.eks. Zeiss Skylet® road og sport).

Hvis den blå del af lyset absorberes mere, som det er tilfældet ved Skylet® solglas, får man en tydelig stigning i farvekontrasten. Det giver et behageligt og klart syn med uanede kontraster.

Kunststof eller mineral?

Forskellige krav til lysreduktionsgraden, de mekaniske krav til brilleglassene, brillens vægt og de forskellige styrker gør, at solbrilleglas leveres i mange forskellige udgaver af mineral eller kunststof.

16/02/09

17:36

Page 17

ør jeg anbefale min kunde?

Mineral brilleglas og solbrilleglas kendetegnes ved, at de har en stor overfladehårdhed, og de ikke ridses så nemt.

Kunststof brilleglas og solbrilleglas vejer ikke ret meget og har stor brudstyrke, men har i de fleste solbrilleudgaver en mere begrænset overfladehårdhed.

Gennemfarvede mineral solglas I solglas, der er indfarvet i selve glasmassen, er lysreduktionen afhængig af tykkelsen på glasset. Netop på grund af dette leverer Carl Zeiss f.eks. udelukkende disse brilleglas uden styrke: Det brune solglas Umbral 0,0 og det grågrønne Pioneer 0,0. Begge har i øvrigt den fordel, at de absorberer meget af den røde ende af spekteret (varmestrålerne), i modsætning til kunststof.

Med gennemfarvede solglas med styrke vil minusglas blive lyse på midten, og plusglas vil blive mørke på midten.

Coatede mineral solglas Der kan pålægges en tynd, men hård brun coating på brilleglas af mineral.

Her absorberes lyset helt ensartet over hele glasfladen, uafhængig af styrken.

F.eks. leveres Zeiss Umbra coatede brilleglas med 25, 75 eller 85% absorption.

Spejlcoatings Nogen synes, spejlbriller er ”seje”, og hvis man skal lytte til tidens trends, er de det givetvis også! På spejlglas er det yderste lag relativt hårdt, men spejlfladen er mere sart overfor ridser, idet de vil ses tydeligt.

Der findes også mange andre spejlfarver på markedet. Det er kendetegnende for dem alle, at basisglassene skal være ret mørke for at kunne give den spejlende effekt.

Kunststof solbrilleglas Kunststof solbrilleglas farves i farvebade, hvor farven trænger ind i glassets overflade. Derfor er farvens intensitet uafhængig af glassets styrke. Den tid, brilleglasset opholder sig i badet, er afgørende for, hvor mørkt det bliver. Der kan laves alle mulige forskellige farver og nuancer, også graduerede og sammensatte farver.

Igen: Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger af den pågældende brillebrugers personlige smag og følsomhed over for lys og af, hvor og i hvilke situationer, glasset skal anvendes.

Modeglas Der er stadig en tendens i brillemoden med tonede glas i svagere indfarvning i

alle mulige ”vakse” farver, såkaldte café-briller. Dette kan ikke kaldes solbriller, men er derimod et modefænomen, som naturligvis er velkomment.

Polariserende Polariserende solbrilleglas har den fordel, at de vandrette reflekser, der f.eks. kommer fra vandet og f.eks. en våd vejbane, når solen står lavt, fjernes af den særlige effekt i glassene, der udelukker lys fra vandrette flader.

Det kan være rart især ved bilkørsel, vandsport og i mange andre situationer, men man skal være opmærksom på, at de smukke spejlinger, som man f.eks. kan opleve i en skovsø, ikke kan ses med denne type brilleglas.

Farveskiftende brilleglas Farveskiftende glas er kendetegnet ved, at de bliver mørkere, når UV-strålingen øges, og at de bliver lyse igen ved reduceret stråling. Farveskiftende glas tilpasser sig hele tiden lysforholdene.

Nyeste version af Transitions (Transitions VI) er samtidig 100 % UVbeskyttende og skifter meget hurtigt.

Transitions VI leveres på alle Zeiss' farveskiftende kunststofglas.

Næsten alle typer brilleglas kan leveres som farveskiftende. De fleste farveskif-

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

17

16/02/09

17:36

Page 18

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

18 tende kunststofglas indfarves ensartet over hele glasset, da farven ligger placeret indeni den forreste side af glasset.

Det er en nem måde at have solbriller på, men man skal være opmærksom på, at de ofte ikke er tilstrækkelige til bilkørsel, og at de kan blive ret mørke om vinteren, hvor det er koldt, selv uden at solen er fremme. Glassene reagerer nemlig på den ultraviolette lysmængde, der er til stede, hvor man befinder sig.

på én, end de gør på almindelige brilleglas uden farve. Ved at se på forholdet mellem det lys, der forsvinder på grund af reflekser og det effektive lys, bliver det mere forståeligt: Ved et brilleglas med brydningsindeks 1,525 uden farve og antirefleksbehand-

Indfarvning og lysning er afhængig af temperaturen og UV-strålingens intensitet. Jo højere intensitet, UV-strålingen har, og jo lavere temperaturen samtidig er, jo mørkere bliver glasset og desto hurtigere sker indfarvningsprocessen. I

bjergområder om vinteren nås den maksimale indfarvning derfor hurtigt.

Sommervarme giver mindre indfarvning. Ved bilkørsel kan den maksimale indfarvning ikke opnås, da bilruderne absorberer UV-stråling.

Forhæng – Clip On osv.

De populære forhængere til at sætte på brillerne er en nem måde at få solbriller med styrke på, men der opstår mange reflekser med det ekstra lag glas foran de almindelige briller.

Har man først én gang prøvet ”rigtige” solbriller med styrke og antirefleksbehandling, bemærker man meget tydeligt forskellen.

Hvorfor er antirefleksbehandling så vigtig på solbrilleglas?

Ofte hører man, at det ikke er nødvendigt med antirefleksbehandling på solglas, fordi reflekserne ikke opfattes på grund af farven i glasset. I virkeligheden virker reflekser på farvede brilleglas væsentligt mere generende både for brillebrugeren og for dem, der ser

ling er forholdet mellem det generende lys og det effektive lys ca. 9,0%, og ved et solbrilleglas uden antirefleksbehandling er det ca. 19,7%. Jo mørkere glasset er, jo mere generende er reflekserne.

Ikke mindst af funktionelle årsager bør man derfor vælge et solglas med en god antirefleksbehandling.

Graduerede solbrilleglas Udover helfarver fremstilles graduerede farver også ved hjælp af dyppemetoden, så absorptionsgraden i brilleglasset aftager kontinuerligt fra toppen til bunden af glasset. Graduerede solglas er velegnede til situationer, hvor lysforholdene ændrer sig i takt med øjnenes bevægelse nede fra og op. Derfor er funktionen velegnet, når man kører bil, men man kan diskutere, hvor velegnede disse glas er til f.eks. en tur på stranden eller lign. Derfor vil valget af farve igen hænge sammen med kundens personlige smag.

Kontrastforøgende solglas På basis af videnskabelige undersøgelser og talrige tests er der udviklet kontrastforøgende solbrilleglas. De er specielt designet til situationer, hvor det er nødvendigt med forøget UV- og blændebeskyttelse, og hvor der samtidig stilles store krav til kontrasterne.

Sportsgrene som golf, sejlsport, skisport, motorcykelløb, cykelløb og flyvning dyrkes ofte under ekstreme lysforhold, og her er et kontrastrigt syn afgørende – først og fremmest af sik-

kerhedsmæssige årsager. Naturligvis kan alle andre også få glæde af disse glas.

Kontrastforøgende solglas kan i dag også fås med polariserende virkning.

Det er især en fordel ved bilkørsel og færden på eller ved vandet.

Det specielle ved kontrastforøgende solbrilleglas er, at en stor del af det blå lys holdes tilbage.

Hvad betyder det, at den blå del af lyset dæmpes?

Direkte sollys spredes, og spredningen er kraftigst i den blå del af lyset.

Farveopfattelsen bliver påvirket af dette, da alle farver kommer til at indeholde en lille del blåt. Det er derfor, at himlen opfattes blå.

Den lille blå del gør, at alle farver forskydes hen imod det blå område. Jo tættere farverne ligger på hinanden, jo dårligere opfattes kontrasterne imellem dem. Det resulterer i slørede kontraster og uskarp afbildning, som især er generende i skarp sol, på vandet, eller i diset vejr. Hvis det blå synlige lys dæmpes, stiger kontrasten tydeligt.

Der er endnu en årsag til, at man opnår kontrastrigt syn, når det blå lys dæmpes. I øjet brydes de blå stråler mest og samles foran nethinden og overstyrer dermed de andre farver – afbildningen bliver uskarp. Kontrastforøgende solbrilleglas reducerer den blå del af lyset på en sådan måde, at man får et skarpere syn.

Skylet® solglas fra Carl Zeiss har højere transmission i det område, der er særlig følsomt for øjet, (Vλ = 555 nm), end almindelige solglas har. På samme absorptionstrin opfattes Skylet® solglas derfor objektivt lysere, men har samtidig den samme lysbeskyttelse. Der, hvor øjets følsomhed er størst, dæmpes lyset normalt, og derfor opleves disse glas lysere end de egentlig er.

Den kontrastforøgende virkning kan bedst opleves i det fri ved at prøve Skylet® solglas. En sammenligning med almindelige solglas viser lysningseffekten.

Carl Zeiss leverer f.eks. 3 forskellige farver, nemlig fun, road og sport.

Fun er det lyseste Skylet® solglas med 70% absorption. Særlig velegnet til diffust lys, dårligt vejr og dårlige lysforhold.

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

17:36

Page 19

16/02/09

17:37

Page 20

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

20 ved, at kunden ser gennem glasset, og kunden skal naturligvis også kunne lide farven. Se evt. også efter om glasset forvrænger. I virkeligheden handler det om at fornemme, om kunden har det rart med brillen, og kan få opfyldt sine krav til en solbrille.

Det er ikke alle farver, der er velegnet til brug i trafikken – f.eks. er det vigtigt, at man kan se signalfarverne.

Under alle omstændigheder bør man holde sig fra helt blå glas eller andre ekstreme farver, hvis glassene skal være effektive. Vær opmærksom på producenternes bemærkninger om de enkelte glasfarvers egnethed til brug i trafikken, da det er vores pligt som optikere at oplyse kunden om det.

Road er det universelle solglas med 80% absorption. Mange bilister, motorcykelkørere, sejlere, surfere, vandrere, golf- og cykelsportsfolk sætter pris på den farve kontrastforøgende virkning i mellemstærkt til stærkt solskin.

Skylet® Sport med 90% absorption anbefales især til skarpt solskin og kraftig blænding, f.eks. i bjergene og på vandet. Husk, at glasset er mørkt hvis en sejler f.eks. bevæger sig ned i kahytten, så vil han opfatte det mørkt! Tænk på dette og lignende eksempler, når kunden er fuldstændig afhængig af glasstyrken. Kontrastforøgende glas bør så vidt muligt demonstreres i det fri, og man skal lige have glasset foran øjnene i lidt tid, før man kan vurdere det.

100% UV- absorption, farver og kvalitet Solbriller skal som et mindstekrav tilbageholde alt UV-lys for at skåne øjnene.

De allerfleste solbriller på markedet opfylder dette krav i dag. Der skrives af og til, eller oplyses i radio eller TV, at

selv helt billige solbriller beskytter udmærket mod UV og har 100% UVabsorption, men hvad hjælper det, hvis man får hovedpine af at gå med nogle brilleglas med en elendig afbildning?

Som med så meget andet hænger forholdet mellem pris og kvalitet også sammen, når det gælder solbriller og farvede brilleglas. En ordentlig afbildning, farve og komfort får man naturligvis, når man vælger en god kvalitet.

Hvilken farve, der er den rigtige, ja – her ville det måske være fristende at foreslå bestemte farver, men det afhænger som tidligere nævnt helt af den pågældendes personlige smag, stil og følsomhed over for lys. Det afhænger også af, hvor solbrillerne skal bruges og i hvilke situationer.

Det kan anbefales, at kunden vælger en

farve, som han eller hun synes er rar at se med. Lad være med at lade kunden se mod solen, når der prøves solbriller omgivelserne skal derimod vurderes

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

17:37

Page 21

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

22

16/02/09

17:37

Page 22

Sikker solbadning med UV-beskyttende kontaktlinser og solbriller

Husk altid at beskytte øjnene mod solens ultraviolette stråler, specielt i sommersolen. De kan give smertefuld øjenbetændelse, lede til synsnedsættende ændringer i hornhinden og give grå stær før tid. Solbriller i kombination med kontaktlinser med indbygget UV-filter beskytter øjnene under sommerens mange udendørsaktiviteter.

Et nyt studium viser, at den UV-stråling, som rammer øjnene om sommeren, er kraftigst morgen og sen eftermiddag.

UV-strålingen trænger igennem selv i skyet vejr, og det er altså vigtigt at beskytte øjnene mod UV-stråling i sommermånederne.

For mange er solbriller med UV-beskyttelse et naturligt valg, selvom solbriller ikke giver fuldstændig beskyttelse mod UV-stråler. Strålerne trænger ind mellem brillestellet og ansigtet, koncentreres af hornhinden og sendes mod øjets linse. Kontaktlinsebrugere, eller de der gerne vil skifte fra briller til kontaktlinser, kan tale med deres optiker for at sikre sig, at deres kontaktlinser har UVbeskyttelse. ”Ofte ved folk ikke ret meget om, hvor vigtigt det er at beskytte sig mod UVstrålingen. I dag kan vi tilbyde næsten alle vores kunder kontaktlinser med UVbeskyttelse. Ved at bruge solbriller og kontaktlinser med UV-beskyttelse samtidig kan man beskytte sig ekstremt effektivt mod stråling”, siger Bo

Lauenborg, kontaktlinseoptiker i Kontaktlinse Instituttet.

På havet og på søer øges eksponeringen for solens ultraviolette stråling med op til 30% på grund af reflekser i vandoverfladen. 3 Lyst sand reflekterer 25% af UV-strålingen, og i skyggen rammes øjnene af ca. 50% af solens direkte UVstråling.4 Børn er ekstra følsomme over for UV-stråling. Derfor er det vigtigt at beskytte øjnene allerede i en ung alder.

UV-stråling påvirker øjet på forskellige måder. Risikoen for ondartede svulster i øjenlågene øges. Hornhinden og binde

hinden kan tage skade, hvilket kan give smertefuld øjenbetændelse, såkaldt sneblindhed. Langvarig UV-stråling fra solen kan betyde, at hornhinden bliver grumset og gør øjets linse tåget, dvs. grå stær. ”For at undgå akutte skader og forskellige alvorlige kroniske øjensygdomme, er det vigtigt at beskytte sine øjne”, siger Bo Lauenborg, kontaktlinseoptiker i Kontaktlinse Instituttet.” Man bør være lige så omhyggelig med at beskytte sine øjne som sin hud mod den skadelige stråling”.

Almindelige spørgsmål om UV-beskyttelse og kontaktlinser Hvilke fordele er der ved kontaktlinser med indbygget UV-beskyttelse?5 1 2 3 4

De hjælper med at modvirke UV-skader i øjet indre struktur og ydre dele.

De beskytter mod den sidestråling og reflekterende stråling, som solbriller og bredskygget hat ikke helt beskytter imod.

Kontaktlinser, som er mærket med ’UV-beskyttelse’, har indbygget perma nent beskyttelse mod UV-stråling.

Den stråling, som finder vej ind mellem ansigtet og solbrillestellet, kan være mere skadelig end den stråling, som rammer hornhinden lige forfra.

UV-linser har vist sig effektive til at beskytte øjnene mod UV-stråling fra siden.6

5 CM, UV-Blocking Contact Lenses Play Unique Role in Protecting Patients’ Eyes.

Refractive Eyecare®. December 2005. NB: UV-absorberende kontaktlinser erstatter ikke solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dækker hornhinden og det omkringliggende område fuldstændigt.

6 McCarthy, CA, et al. Attributable risk for cataract to prioritize medical and public health action. Invest Ophthalmol, Vis Sci 2000, 41 (12): 3720-5.

16/02/09

17:37

Page 23

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

23

Almindelige spørgsmål om UV-stråling 1.

Hvad er UV-stråling?

Ultraviolet (UV) stråling er, ligesom synligt lys, røntgen eller radiobølger, en slags elektromag netisk stråling. En vigtig egenskab ved elektromagnetisk stråling er dets bølgelængde.

UV-strålingens bølgelængde er noget kortere end for synligt lys.

2.

Hvor kommer UV-stråling fra?

Mennesker eksponeres først og fremmest for UV-stråling fra solen, men også fra kunstige strålekilder, f.eks. visse lampetyper og elektronisk svejseudstyr.

3.

Er UV-stråling farlig?

UV-stråling kan skade hud og øjne, både akut og på sigt. Akutte skader er brandskader (solskoldning) for huden og sneblindhed (hornhinde/bindehinde-betændelse) for øjnene.

Kronisk eksponering for UV-stråling indebærer en øget risiko for øjensygdomme, f.eks. tågede hornhinder og grå stær. På sigt kan UV-stråling øge risikoen for hudkræft og give huden rynker. UV-stråling kan også hæmme immunforsvaret.

4.

Hvordan kan jeg beskytte mig mod UV-stråling?

Skygge beskytter delvist, og en bredskygget hat beskytter mod stråling oppe fra. For at beskytte øjnene optimalt bør man bruge solbriller, der slutter tæt til ansigtet. Kontaktlinser med UV-beskyttelse beskytter hornhinden og det indre øje helt. Hvor meget beskyttelse ens hud har brug for, er afhængigt af, hvor følsom den er.

5.

Er der nogen fordele ved UV-stråling?

UV-stråling stimulerer D-vitaminproduktionen i huden, men det kræver kun små mængder UV-stråling. UV-stråling kan også anvendes til en række medi cinske behandlinger, frem for alt af psoriasis. Her anvendes kunstige strålekil der, og behandlingen udføres af medicinsk personale.

Kilde: SSI, Statens strålskyddsinstitut (Swedish Radiation Protection Authority)

16/02/09

17:37

Page 24

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

24

Hold på Hat og Briller!

SPRING SUMMER FASHION 09

Af Af Marie Nielsen Kindkys på kindkys. Du står i vip-køen og er lige ved at entrere den evigt foranderlige internationale modeverden.

Husk solbriller, gerne Chanel, da man ikke kan sidde i spot lights’ene på første række og kimse med øjnene. Det gælder om at strække nakken lang, holde hovedet koldt og frem for alt bevare blikket fæstnet mod catwalkens første indgang.

Trods alt hysteriet, findes der ikke et bedre sted i hele verden at hente inspiration og få et indblik i, hvad der rør og gør sig i modeindustrien, end på de festlige catwalks til årets største modeshows. Læs videre her og bliv ført igennem hvilke trends, tendenser, farver og silhuetter der kendertegner foråret, sommeren og den første del af efteråret, så du er klædt på til at matche brillen til de blændende 2009 looks.

En af de trends der kendertegner forårskollektionerne 2009, hos de førende modehuse som Chanel, Marc Jacobs, John Galliano, Hermés og high street brands som Diesel Black Gold; er hovedbeklædning. Men spørgsmålet er hvilke briller matcher man med hat og turban?

HEADWEAR På catwalken ser vi hovedbeklædninger som aldrig før. Det er alt fra turbaner, hatte, head-wraps og detaljerede tiaraer med perler og sten, til store hårsmykker og pelshuer, der helst skal ligne noget fra en Russisk prinsesses garderobe. Vi taler kort sagt luksus og lækkert håndværk.

På catwalken til Chanels Pre-Fall show blev den ene perlebroderet tiara vist efter den anden sammensat med eksklusiv beklædning, der kunne have været taget ud af et eventyr om en ung Byzantinsk kejserinde. Karl Lagerfeld havde kreeret kollektionens fuldendte luksuriøse look

ud fra temaet ”Paris-Moskva”, designet til at vise de Franske broderier, skræddere, hattemagere, guldsmede og skomageres færdigheder, som modehuset støtter. Man må sige håndværket excellerede i dette show, der førte publikum igennem en eksotisk tilbagerejse i Coco Chanels historie med inspiration fra den Russisk ballet, konstruktivisme, Byzantinske smykker og Slaviske folkesagn.

Hos Marc Jacobs var referencerammen en helt anden, selvom looket var lige så overdådigt og chic i sammensætningen med lag på lag af delikate stoffer, en stærk farvepalet, flotte halskæder, og flade stråhatte – sat frækt på skrå.

Stilmæssigt beskrev Mr. Jacobs kollektionen med kodeord som: ”Amerika,

Broadway, kvindelig og country”. De cool flade stråhatte med de lange prærie-nederdele, feminine skjortebluser og taljerede jakker blev piftet op med store farverige smykker, bælter, tasker og rå solbriller, der uden tvivl blev til en gennemført, hyber moderne og sofistikeret opdatering af livet på prærien.

Apropos solbriller, bør man ikke være bange for at matche markante stel med markante hatte. Hos Marc Jacobs var stylingen med de kække stråhatte tilført en ligeså stærk og markant solbrille med en farvet kant, der gjorde looket endnu mere råt og lækkert.

I John Gallianos SS/09 reday-to-wear kollektion trak man ligeledes på historien, fra den engelske kunsthistorie med navne som James Gillray, en 1800-tals karikaturtegner, til ”The Queen Mum” og Napoleon, hvilket kan ses på kollektionens ekstreme hovedbeklædning: Høje fjer-militær hatte alá den danske Dronnings livgardes, såvel som de overdimensionerede tværsatte Napoleonshatte, og himmelhøje parykkrøllet–1700-tals–frisurer.

Ligesom vi så militær-inspirerede detaljer, snit og vidunderlige hatte med fjer til showlaunchen for Diesels Black Gold label under New Yorks modeuge.

COLORS Stærke farver præger sommerens cout-

16/02/09

17:37

Page 25

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

25

ure mode. Vi taler stærk gul, varm gul og guld, guld, guld. Det bliver også tid til at hoppe i de knaldrøde klæder. Vi taler både lysende rød, vinrød og pink nuancer. Vi taler alt med mønstre, tern og striber i et lag på lag miks af stærke farver med metallisk blå, grå og sølv smidt ind. Disse tendenser ses både hos modehuse som Louis Vuitton, Prada, danske Peter Jensen, Miu Miu, Dolce & Gabbana, samt Marc Jacobs og Chanel.

Det er et skønt og legende sommer/efterår vi går i møde. Moden udfolder sig i dets bedste flor og det handler om at sammensætte og matche farver til et sofistikeret og sexet look, med både hat og brille, smykker og tasker. Så hvis du går og gemmer på en indre pynte-dukke, er tiden endelig kommet til at slippe den løs.

LAYERS En anden tendens, der kendetegner sommer- og efterårsmoden er, at tøjet skal sammensættes i et elegant virvar af farver, stoffer, teksturer og mønstre. Den tendens var især markant hos luksusmærkerne: Marc Jacobs, Chanel og Louis Vuitton. Det syntes, at intet gik forbi Marc Jacobs bevidsthed – alt blev sat sammen i et stort festligt miks både i Marc Jacobs-kollektionen, og også i genskab som creative director for modehuset Louis Vuitton.

Selv en bondepiges forklæde blev vendt og drejet til det højst usandsynligt, blev redefineret til et nutidigt chic storby-

prærie look. ”Det handler om glæden ved at klæde sig på!” udtalte Marc Jacobs efter sit eget show, og det blev slået fast på catwalken, hvor vi fra top

til tå så legende lag-på-lag detaljer.

Skoene er høje (igen) og fyldt med smykker, fjer og tingeltangel. Vi skal sige farvel til skoen som praktisk foranstaltning og modtage skoen som et kunstnerisk smykke.

Ligeledes klang sommeren og efteråret også hos Louis Vuitton. Her spankulerede modellerne frem og tilbage i et væld af ultra korte shorts og nederdele, sat sammen med korte jakker med skulderpuder, glitter bluser, elegante bredbenede højtaljede bukser, stylet med storladne kraftige halskæder, bælter og øreringe snøret i skind og læder, samt overpyntede sko og tasker i et look der bedst kan beskrives som ”Pariser chic møder Afrikansk stamme”.

16/02/09

17:37

Page 26

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

26

de har et par briller, der er moderne i hvert fald i 1-2 år. Derfor arbejder vi med et design, der er mere tidløst. Vi vil gerne have at optikeren, der kigger i vores katalog, ikke er slave af nuet og hvad moden dikterer, men har en længere horisont for øje”, fortæller chefdesigner Allan Rasmussen, om designæstetikken hos det internationale brillefirma ProDesign. ”I vores designproces holder vi os orienteret om, hvad der foregår i modebranchen, men det er ikke nødvendigvis der, vi henter vores inspiration. Vi skeler mere til interiør design, livsstilsprodukter, arkitektur, fx møbler, eller bildesign. Alt fra et dørhåndtag til en computer-mus”, siger designeren, der har siddet i designersædet siden 1999 og fulgt ProDesign til dørs med en international succes, der tæller kontorer i 5 lande, en produktion på mellem 5-600 nye briller om året, hvoraf halvdelen går til USA, og en flot position som et af designbrillens top 5 mest markante i branchen på globalt plan.

METALLIC ILLUMINATION Vi kvinder elsker ting der glimter. Det hersker der ingen tvivl om. High street mærker som fx American Apparel har allerede hittet internationalt med top salg af glimtende metalliske gamacher. På Spring/Summer catwalken ser vi ikke bare glitrende ben, men også kjoler, bælter og jakker, som skal have et mørkt metallisk glimt. Og det skal din taske og dit modetilbehør også. Alt glimter i enten brændt metal som guld og bronze eller i sølv, blå og mørke nuancer. Vi taler altså ikke elektriske neonfarver, men varme elegante detaljer med et metallisk

glimt, som bl.a. ses hos Balenciaga, Prada og Marc Jacobs. Nicolas Ghesquière der er chef designer for Balenciaga fortæller at han har leget med teksturerne for at udforske det skinnende element, om det er mat eller glimtende, om det reflekterer eller absorberer lyset. Resultatet blev en forførende ”sci-fi couture” kollektion med metalliske varianter af motorcykel jakker, flotte tæt tilskåret herrejakkesæt i sort og mørkeblå, og en grand finale af glimtende ”prinsesse-på-isen-kjoler” i sølv, grøn, blå og pink toner.

EYEWEAR AND FASHION? Som altid kan det være svært at matche tendenser indenfor to forskellige brancher, især når man har med den omskiftelige modebranche at gøre. Alligevel kunne det være interessant at kigge på, hvordan sommerens mode kan matches med det sidste nye på eyewear fronten.

Optikeren spurgte tre af Danmarks største kanoner indenfor optikbranchen, ProDesign, Ørgreen og Bellinger om at komme med deres bedste bud.

Selvom den optiske branche er lige så innovativ, teknisk og omhyggelig, hvad angår designprocessen, og drager inspiration fra mange af de samme kilder, som moden, har vi at gøre med et produkt, med en meget længere tidshorisont. ”Forbrugeren skulle gerne føle at

”Vi designer for DEM ikke for OS” fortæller Allan Rasmussen om ProDesigns force, som han beskriver som værende at bibringe markedet nyheder, med et design der stiler mod personlighed mere end personer. ”Vi vil gerne have at vores briller signalerer noget venligt og imø-

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

16/02/09

17:38

Page 27

16/02/09

17:38

Page 28

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

28

dekommende – fx en attitude som gør at man gerne vil gå op og begynde at snakke med en og lære vedkommende at kende, fordi brillen signalerer et glimt i øjet.”

Ørgreen Optics er et af de yngste i branchen med sine kun 10 år på bagen.

Alligevel har de på bare få år lagt sig i spidsen af markedet og er bredt anerkendt internationalt for innovation på højeste plan. Chef designer Henrik Ørgreen fortæller ”Vores design og æstetik har udviklede sig fra en baggrund i ekstrem action sport, undergrundskultur og streetart-miløet til et firma der står for udvikling, innovation og høj kvalitet.”

Ørgreens bedst kendte brille er den tofarvet Titanium brille med ”de åbne” stænger, der bliver produceret i Japan.

Firmaet er toneangivende indenfor retning og farver og i designprocessen ses modellen fra begyndelsen mere som en skulptur, end et typisk brilledesign. ”Vi henter inspiration fra alt fra Amerikanske biler, gamle flyvemaskiner til vingerne på en ørn. Ørgreens koncept er at udfordre typiske forventninger til optisk design, hvilket gør vores design visionært i en kombination af præcision og bevidsthed om detaljer”, forklarer Henrik Ørgreen. Hans bud på sommerens briller er bl.a. de to styles Vanquish og Naked vist her.

(Billeder: Orgreen vanquish & Orgreen Naked) Claus Bellinger startede brillefirmaet Bellinger med sin kone i deres kælder tilbage i 2003. Siden da har de kun oplevet forretningsmæssig fremgang. I dag er Bellinger en international virksomhed, der sælger farverige briller i ca. 40 lande. Bellingers mærkevare er de udskiftelige stænger, som de var først på markedet med i sin tid. ”Jeg giver ikke

meget for modehuse som Gucci og Prada, der bruger alt deres krudt på marketing og branding i stedet for produktudvikling”, fortæller Claus Bellinger, da tilspurgt om hans holdning til eyewear design, der er vokset ud af globale

luksus brands. Han ligger derimod større vægt på selve designprocessen, ny teknologi, farvevalg og formgivning, bl.a. har han været meget optaget af at hente inspiration hos arkitekt-guruen Werner Panton over årene.

Angående produktudvikling har Bellinger valgt at investere solidt i nye tekniske

løsninger som led i deres produktplanlægning. Det ser ud til at have været et klogt valg. Bellinger er de allerførste til at introducere kulfiberbrillen på det optiske marked. Kulfiber er et splinternyt og eksklusivt materiale at arbejde med.

16/02/09

17:38

Page 29

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

29

Det bliver blandt andet brugt indenfor mode og interiør, men også til produkter som ure, cykler, biler og fly. Her ses den nye kulfiber brille, kaldet Blac, både med de moderigtige runde glas (modellen Killard) og en mere klassisk style, der hedder Bolina. De rundformede stel med associationer til ikonet John Lennon, ses både hos Marc by Marc Jacobs og hybes af adskillige modekendiser til at blive forårets store eyewear trend.

nere har vist på catwalken. Ikke desto mindre kan det, hvad skuespillerne og popstjernerne flasher, være lige så toneangivende for sæsonens tendenser. Dem, der er værd at holde et øje med, er supermodellerne Kate Moss, Agyness Deyn og Chloë Sevigny, hvis du vil være på forkant med modens hotteste trends dette forår og efterår.

Sommetider overraskes vi af kendissernes personlige stil, der ofte er fuldstændig fjernt fra, hvad verdens top desig-

Kilde: STYLE.COM NB: Angiv venligst designer navnet som credit til de catwalk billeder I vælger at bruge.

16/02/09

17:38

Page 30

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

30

OPTI MÜNCHEN 2009 ”Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre vindmøller” siger et kinesisk ordsprog.

Med den aktuelle krise over os, var dette års OPTI messe i München næsten for spændende at få hul på.

Messen var særdeles velbesøgt. Endnu vigtigere for os som deltog: Der blev handlet rigtig flot ind og de tyske optikere viste til vores store glæde, at de tør tænke progressivt og satse på et nyt brand.

Af Jacob Kilsgaard For Kilsgaard Eyewear var dette en debut som udstillere på OPTI, så vores sammenligningsgrundlag på forretningssiden er selvsagt begrænset. Vores tyske distributører havde travlt med at optage ordrer, alt imens brugte vi tiden på at danne os et overblik over stemningen på markedet og snuse til, hvor kunderne mener tendenserne flytter sig hen. Som herhjemme er trenden i Tyskland meget afhængig af, hvilken del af landet man besøger. Optikerne fra de større tyske byer, er ofte længere fremme i skoene og lettere at flytte. De tyske optikere ved, at de bliver nødt til at være på kant med deres sortiment for at kunne være med i spidsen, hvor konkurrencen er hård.

Innovatorerne fik en ”forlomme”, men den var tom Ét af de mere interessante tiltag ved årets messe var OPTI-BOXEN. Denne BOX er et tilbud til newcomers i branchen.

OPTI har brugt lang tid på at lancere dette nye koncept, der har som vigtigste formål at ”nurse” nystartede virksomheder. Brands må max være 2 år gamle, og

de tilbydes en færdigbygget stand, som udstilleren selv kan sætte sit præg på, til en særdeles overkommelig pris. Det er et fremragende tilbud til nystartede virksomheder. En voksende messe som OPTI er et ideelt forum til at introducere et nyt brand. For besøgende optikere giver OPTI-BOX’en en helt unik mulighed for at købe stel, de ellers ikke ville snuble over på andre messer eller blandt repræsentanterne. Det var kærkomment, at én af de større messer tog dette initiativ!

OPTI-BOXEN havde været en fremragende idé, hvis bare nogen havde benyttet sig af den! Deltagelsen var en total fiasko, og det er ret ærgerligt. Idéen var jo netop at lokke de helt små firmaer til og give dem mulighed for at konkurrere på lige fod med de etablerede mærker.

Den tomme BOX kan skyldes, at der blot ikke var nogle nyere brillevirksomheder, eller at messen måske har været for dårlig til at reklamere for OPTI-BOX’en.

Hvad er så trenden?

I bund og grund er det helt umuligt at sige ret meget om trends uden at lyde både opblæst og selvfed. Det eneste, man afslører ved at tale om trends,l er ens egen foretrukne fortolkning af verden. Og den kvalificerede tolkning giver jeg gerne her.

16/02/09

17:38

Page 31

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr2

31

Igennem det seneste års tid har ordlyden blandt de danske optikere været, at stellene skal være store og gerne i retrostil.

Visse brands ser umiddelbart ud til at være rørende enig i denne trend; Funk, E7, Fleye, Freudenhaus (og Kilsgaard Eyewear), mens andre som Prodesign og InFace stadig holder fast i de mindre faconer og alsidige farvekombinationer.

Vores erfaring hos Kilsgaard Eyewear er, at det primært er Danmark og enkelte andre lande som Holland og England, der efterspørger de større styles.

Acetaterne er på vej ind i kollektionerne igen, og her er det stadig de klassiske farver, der holder stik: Sort, brun og havana. Især E7 har med deres eksisterende kollektion gjort det fremragende, de rammer en stil der er super aktuel.

Jeg tror, at indkøberne og slutbrugerne rundt omkring i landet skal være forsigtige med at spørge, hvad brillemoden er i år. Man vil sjældent få et entydigt svar.

I hvert fald skal man passe på at svare fuldstændigt entydigt. Et simpelt svar er, at folk fokuserer mere på designet frem for navnet. - Det var også på tide. Alt for længe har godt design været lig med, at der stod navnet på et italiensk modehus i guld og Swarowski med store typer på brillestængerne. Folk er heldigvis begyndt, også internationalt, at ef-

terspørge produkter, som de ikke møder på næseryggen af alle deres venner og kollegaer. Endvidere virker det til, at folk er begyndt at sætte mere pris på enkelthed og rene linier i designet.

Så tilbage til det herlige ord ”trend”: Dem, der bruger ordet ”trendy”, er det nok ikke! Verden drejer rundt og snapper konstant efter sin egen design hale, igen og igen. Der opstår det vi kalder retro eller klassikere. Det at navigere i skoven af tendenser handler udelukkende om at bide i det æble, man selv tror på.

OPTI vs. SILMO og MIDO Men har vi brug for OPTI, og hvad kan den, som de andre messer ikke kan? På OPTI er det først og fremmest let at danne sig et overblik over for de besøgende. Alle de vigtige spillere er til stede, og det gør indkøbet overskueligt og effektivt OPTI er efter min vurdering, et fremragende alternativ til de større søskende; SILMO og MIDO. Det er dyre messer at deltage i, ikke mindst som besøgende: Dyre restauranter, dyre hoteller. Omgivelserne har for længst luret, hvornår de store messer løber af stablen.

Sådan er det ikke helt med OPTI messen.

Den ligger i München, 1113 km fra Århus (som med rette kan kaldes ”byen hvorfra alt godt design udspringer”) altså en køretur på godt 10 timer og så

er der tid til en god lang frokost på en af de storartede restauranter langs Autostrada’en.

OPTI messen havde ikke desto mindre et par problemer med at kommunikere tydeligt og kende sin egen plads i messehistorikken. Messearrangøren fortalte stolt om TRENDHALL som et nyt tiltag.

Ifølge ham var OPTI vist nok den første større messe, hvor man havde samlet trend- og fashionmærkerne under ét og samme tag. Vi påpegede (uden at lyde nedladende), at det vist var Vision Expo, der for godt og vel 20 år siden var de første, der lavede en sådan hal, og at samtlige store messer rundt om i verden siden har haft en sådan. Han blev glad for denne information. OPTI havde ”glemt” tydeligt at fortælle kommende messedeltagere, at de i år tilbød den særlige Trend-hall, C4. Det betød desværre, at de udstillere, der havde ladet sidste års standbestilling løbe videre, ikke havde mulighed for at udstille i den eftertragtede Trend-hall, da de opdagede den.

Det er en stor skam, at OPTI-BOX’en ikke blev en succes; det havde været et fremragende forum til indkøb for selvstændige optikere, der ønsker at skille sig lidt ud fra mængden. Jeg håber, at der vil være mere bid på den idé næste år.

Alt i alt var det en effektiv og velbesøgt messe, der for de besøgendes vedkommende er et fremragende alternativt indkøbsforum.

16/02/09

12:20

Page 28

FAGLIGT STOF

28-33nr. 1 2009:28-33 nr2

32

Refraktion bliver højteknologisk - En ny metode til optimering af brilleglas højere ordens aberrationer). Carl Zeiss har allerede mange års erfaring med denne målemetode. Inden for oftalmologien bruges den f.eks. til at forberede og understøtte refraktiv hornhindekirurgi. Carl Zeiss Vision har nu forbedret denne teknologi for at kunne levere en revolutionerende teknik til brug for brilleglas.

Lars Mendel Introduktion På SILMO 2006-messen i Paris præsenterede Carl Zeiss Vision for første gang et nyt koncept for offentligheden: i.Scription – en helt ny metode til optimering af brilleglas. Her bliver lavere ordens aberrationer målt i øjet korrigeret, og højere ordens aberrationer bliver taget med ved optimeringen af glassene.

Glas, der beregnes på denne måde, bliver produceret med maksimal nøjagtighed og garanterer derfor bæreren en grad af individualitet, som hidtil ikke har kunnet lade sig gøre på dette område.

Hvad er i.Scription?

Navnet i.Scription står for en optimeringsalgoritme, der også medtager højere ordens aberrationer i øjet ved beregning af brilleglas (Fig 1). Disse aberrationer er årsag til reduceret visuel kontrast eller dårligt syn ved lavt lysniveau eller om natten. Øjenlægen/optikeren sender de subjektive refraktionsoplysninger til Carl Zeiss Vision sammen med de aberrationer, der er målt med det nye bølgefronts-aberrometer fra Carl Zeiss Vision.

På basis heraf er det nu muligt at be-

Fig. 1: Måleresultat fra i.Profiler™.

Forskellige farver repræsenterer højere ordens aberrationer. regne en optimeret brillestyrke med i.Scription. I kombination med specielt udviklede produktionsteknikker kan øjenlægen/optikeren nu give patienten brilleglas, der er blevet optimeret på denne måde. Disse garanterer et optimeret syn under alle forhold, specielt i tusmørke og om natten.

Måling af øjet med i.Profiler i.Profiler er et helt ny måleapparat, der analyserer det menneskelige øje med høj præcision og således bestemmer synsfejl, specielt bølgefronts- aberrationer (også

Fig. 2: Fuldt automatiseret i.Profiler™ fra Carl Zeiss Vision.

Fig. 3: Simulerede billeder af Snellen testtyper med forskellige aberrationer visende den samme RMS (sfærisk ækvivalent). Effekten på billedkvaliteten varierer i de forskellige Zernike-typer[5]. i.Profiler blev første gang præsenteret på SILMO 2006 i Paris (Fig. 2). Det er det første multifunktionelle, fuldt automatiserede keratometer, og denne autorefraktor fra Carl Zeiss Vision er baseret på bølgefronts-teknologi.

Det resultat, man opnår med en traditionel autorefraktor, er en standard refraktionsmåling af f.eks. sfære, cylinder og akse. Denne korrektion opnås typisk for pupildiametre fra 3,3 til 3,5 mm. i.Profiler anvender en infrarød stråle til at generere et punktformet lys på nethinden, som derefter spredes. Det reflekterede lys bliver moduleret af øjets aber-

28-33nr. 1 2009:28-33 nr2

16/02/09

12:20

Page 29

16/02/09

12:20

Page 30

FAGLIGT STOF

28-33nr. 1 2009:28-33 nr2

34

rationer, og disse synsfejl bliver herefter analyseret. I modsætning til traditionelle autorefraktorer måler i.Profiler synsfejl over hele pupilåbningen. Disse målte værdier tillader beregning af de skift i refraktionen, der sker i forskellige situationer, og gør det muligt at vise højere ordens aberrationer såsom koma, trefoil eller sfærisk aberration. Virkningerne af øjets aberrationer på billedkvaliteten er simuleret af Chen et al. i 2005 (Fig. 3).

Hvad er bølgefront?

Et øje med ideel billeddannelse danner en plan bølgefront i koncentriske sfæriske skaller, hvis centre falder sammen med fokuspunktet. Enhver afvigelse herfra forårsager en vis fejl i billeddannelsen. Termen aberration bruges til at beskrive afvigelsen af en analyseret bølgefront fra en geometrisk perfekt reference-bølgefront (sædvanligvis en plan bølge). Højere ordens aberrationer har en relativ stor indvirkning på kvaliteten af nattesynet (stor pupil). Det er derfor vigtigt at bestemme ikke blot andengrads aberrationer (defokusering og bygningsfejl eller sfære og cylinder), men også højere ordens aberrationer. Øjets aberrationer kan beskrives ved hjælp af Zernike-polynomier. Zernikepolynomier er matematiske funktioner, der kan repræsentere tredimensionale overflader af cirkelformede områder med hvilken som helst krævet grad af nøjagtighed. Matematisk beskrives Zernike-polynomier af en potensrække i radialretningen og en Fourier-lignende række i vinkelretningen.

hinden, hvis den pågældende aberration optræder isoleret fra andre aberrationer.

Dette muliggør en bedre evaluering af forbindelsen mellem aberrationen og dens virkning.

Fig. 6: Histogrammer over højere ordens aberrationer målt på 341 testpersoner.

Fig. 4: Zernike-polynomier (Larry N. Thibos, PhD School of Optometry, Indiana University). Fra venstre til højre: udgangspunkt, hældning, bygningsfejl, defokusering, bygningsfejl, trefoil, vertikal koma, horisontal koma, trefoil, quadrafoil, andengrads-bygningsfejl, sfærisk aberration, andengradsbygningsfejl, quadrafoil, femtegrads-bygningsfejl Jo flere grader, der bruges til at beskrive bølgefronten, jo mere nøjagtig og detaljeret bliver repræsentationen. I de senere år er Zernike-polynomier blevet beskrevet på mange forskellige måder i et stort antal oftalmologiske specialpublikationer, både som formler og i grafisk form.

Fig. 5 viser vigtige aberrationer som Zernike-polynomier. En sammenligning er herefter foretaget for at demonstrere, hvorledes et lyspunkt afbildes på net-

I den almindelige form

Zm n er n graden af polynomiet i radialretningen og m svarer til vinkelfrekvensen.

Polynomier med et lige n og m= 0 er altid roterende symmetrisk, mens de andre er vinkelafhængige. For at repræsentere øjets aberrationer med tilstrækkelig nøjagtighed ved hjælp af Zernike-polynomier kræves mindst fire, eller endnu bedre, seks grader (Fig. 4).

Fig. 5: Eksempler på Zernike--polynomier og de tilhørende nethindebilleder. Øverste række viser farvekodede repræsentationer af Zernike-polynomier over pupil-tværsnittet.

Nederste række viser hvorledes et lyspunkt afbildes på nethinden hvis det optiske system havde aberrationen ovenover[2].

I en international undersøgelse udført af Carl Zeiss Vision i 2003 blev 8.682 øjne målt. Resultatet af denne undersøgelse viser, at øjnene hos en stor del af befolkningen viser betydelige højere ordens aberrationer (Fig. 6). Disse resultater stemmer overens med kendte internationale undersøgelser, f.eks. af Davis Williams (Center Of Visual Science, University of Rochester [6]) og Larry N. Thibos (School of Optometry, Indiana University [7]) En sfærisk aberration karakteriseret ved et Zernike-polynomium af anden grad

0 Z2 ændrer lyspunktet til en roterende symmetrisk, sløret lysplet. Denne aberration kan korrigeres ved hjælp af sfæriske brilleglas eller kontaktlinser. Zernike-udtryk for bygningsfejl fører til blandede bygningsfejl med hovedmeridianer af samme størrelse. Det punktbillede, der er resultatet, er næsten cirkelrundt, hvorfra yderligere stråler udgår i to retninger lodret på hinanden.

Kombinationen af bygningsfejl og sfærisk aberration kan resultere i en simpel bygningsfejl, afhængigt af det pågældende størrelsesforhold. Som bekendt korrigeres bygningsfejl med toriske linser.

Aberrationen kendt som koma er til stede hvis et ikke-centralt område af

16/02/09

12:20

Page 31

FAGLIGT STOF

28-33nr. 1 2009:28-33 nr2

35

linsesystemet viser højere refraktionsgrad end det område, der ligger diametralt overfor. Koma (græsk kóm h = hår) ændrer et lyspunkt til en asymmetrisk lysfordeling, som minder om en komethale. Koma kan ikke korrigeres ved hjælp af de brilleglas som i øjeblikket er til rådighed.

Det er heller ikke muligt at korrigere treakset bygningsfejl, kendt som trefoil, ved hjælp af brilleglas. Denne aberration forvrænger et lyspunkt til en sløret plet med treakset symmetri [3]. I virkeligheden viser det menneskelige øje adskillige aberrationer på én og samme tid. Disse kan repræsenteres ved superimposering af forskellige Zernike-polynomier. Fig. 7 viser, hvordan to enkelte aberrationer (sfærisk aberration og koma) tilsammen danner en samlet aberration.

Fig. 7: De individuelle aberrationer, sfærisk aberration og koma, danner tilsammen den totale aberration [8].

Kan højere ordens aberrationer korrigeres med brilleglas?

Nej. Det er et kendt faktum i den oftalmologiske verden, at briller ikke kan korrigere højere ordens aberrationer i øjet. Højere ordens aberrationer kan kun korrigeres for én synslinje. Det betyder f.eks. at kun ét centralt område af linsen med en diameter på 4 til 5 mm kan forsynes med korrektion. De lokale krumninger i dette område afviger da imidlertid betydeligt fra resten af ”bærelinsen”, hvilket tilnærmelsesvist ville svare til en bikonveks linse med flad margin, som kun ville korrigere andengrads-aberrationer.

En sådan linse kunne bruges f. eks. af målskytter eller til tilpassede okularer, da hovedlinien af lys gennem linserne aldrig ændrer sig. Brilleglas til almindeligt brug bliver imidlertid altid designet til det seende øje. Derfor er korrektion af højere ordens aberrationer ikke mulig.

Der har været gjort indledende forsøg på at opdele linsen i forskelligt vægtede zoner efter dens hovedformål for at minimere højere ordens aberrationer i disse områder.

Som det kunne forventes, viste det sig hurtigt at brugere af briller, som var blevet fremstillet på denne måde, forkastede dem på grund af intolerance.

Blendowsky et al. kom til den konklusion, at højere ordens aberrationer (koma og trefoil) er de dominante aberrationer sammen med bygningsfejl.

Antallet af højere ordens aberrationer er lille og kan beskrives lokalt ved hjælp af andengrads-komponenter med sfære og bygningsfejl [4].

Klinisk undersøgelse Metoden udviklet af Carl Zeiss Vision er baseret på viden indsamlet gennem foreløbige interne undersøgelser og på information hentet fra internationale oftalmologiske publikationer. På basis af bølgefrontsmålinger og en analyse af højere ordens aberrationer beregnes en ny sfærisk-cylindrisk kombination, rettet mod den traditionelle subjektive refraktion. Denne metode blev afprøvet i et dobbelt blindforsøg udført i samarbejde med Universitets-øjenhospitalet i Jena, Tyskland, under ledelse af Professor Dr. Strobel. Resultaterne fra denne undersøgelse viste, at den objektivt målte kontrastfølsomhed hos en stor del af testpersonerne blev forbedret ved brug af glas fremstillet ved hjælp af denne teknik.

Resumé Carl Zeiss Vision indleder en ny æra inden for brilleglassenes historie. For første gang inddrager Carl Zeiss Vision højere ordens bølgefrontsaberrationer, målt i det menneskelige øje, ved optimeringen af brilleglas. Selvom højere ordens aberrationer ikke kan korrigeres ved hjælp af brilleglas, kan den nye metode ikke desto mindre forbedre synet på et mere individualiseret grundlag end nogensinde før, specielt under dårlige lysforhold og om natten. Som resultat heraf vil mange bilister kunne drage fordel af den nye metode. Kontakt venligst

den lokale repræsentant hvis der ønskes yderligere information om i.Scription og i.Profiler.

En speciel tak rettes til Timo Kratzer, Jesus Cabeza og Dr. Erich Hofman for deres venlige assistance og ekspertise.

Litteratur [01] Wesemann, W.: Optische und physiologische Grenzen der wellenfrontgesteuerten Hornhautchirurgie; Der Ophthalmologe (2004) H. 101; pp. 521-537 [02] Kohnen, T.; Bühren, J.: Derzeitiger Stand der wellenfrontgeführten Hornhautchirurgie zur Korrektur von Refraktionsfehlern; Der Ophthalmologe (2004) H. 6; pp. 631-647 [03] Blendowske, R., Eloy, A., Villegas, OD and Artal, P.: An Analytical Model Describing Aberrations in the Progression Corridor of Progressive Addition Lenses, Optometry and Vision Science, Vol. 83, NO. 9, PP. 666–671 [04] Chen et al. i: Optometry and Vision Science, Vol. 82, No. 5, May 2005, s.. 365 [05] J. Porter, A. Guirao, I. G. Cox, and D. R. Williams: Monochromatic aberrations of the human eye in a large population, J. Opt. Soc. Am. (2001) A 18, 1793-1803 [06] L. N. Thibos, X. Hong, A. Bradley, and X. Cheng: Statistical variation of aberration structure and image quality in a normal population of healthy eyes, J. Opt. Soc. Am. (2002) A 19, 2329-2348 [07] http://www.maximalsehen.de/neu/swf/wave front.htm, 08.11.2006 Forfatterens adresse: Lars Mendel Dipl.-Ing. (FH) Augenoptik Carl Zeiss Vision – Product Development Tlf: +49 (0)7361 - 591 302, Fax.: +49 (0)7361 - 591 495 e-mail:lars.mendel@vision.zeiss.com http://www.carlzeissvision.com/ http://www.vision.zeiss.de

FAGLIGT STOF

28-33nr. 1 2009:28-33 nr2

36 22

16/02/09

12:20

Page 22

Fokus på multifokale kontaktlinser Bausch & Lomb tager initiativ til en anderledes træning i tilpasning af multifokale kontaktlinser.

Af kontaktlinseoptiker Martin Iversen

Gennem de sidste 10 år har jeg arbejdet med kontaktlinsetilpasning hos Profil Optik i Holstebro, først som kontaktlinseansvarlig optiker og de sidste par år også som medindehaver.

Jeg har de sidste 5-7 år haft en passion for at tilpasse multifokale kontaktlinser, fordi jeg altid har troet på, at der er et stort potentielt marked, hvis man kunne få dem til at fungere tilstrækkelig godt. Fra starten var det en lang vandring uden reelle uddannelses tilbud eller relevante kurser. Jeg måtte simpelthen prøve mig frem og skrive min egen manual - i stor udstrækning ved hjælp af ”Trial and error” metoden.

Efterhånden fik jeg udviklet en tilpasningsmetode og nok vigtigst: Fandt ud af at håndtere de udfordringer, jeg stødte ind i.

Med de tidlige produkter gik det desværre ofte som før beskrevet: Startende med Trial og afsluttende med Error. Det var med andre ord ikke altid, at tilpasningerne lykkedes. Jeg forsøgte mig alligevel frem, og overbeviste mig selv om, at mislykkede forsøg trods alt gav valuta i erfaringsbanken. Det kunne godt være lidt frustrerende, især når jeg ikke helt forstod mekanismerne og ikke helt kunne forudse, hvad der gjorde, at noget lykkedes og andet mislykkedes.

dukter på markedet, som f.eks.

Proclear Multifocal og meget snart Airoptix Aqua Multifocal. Fælles for alle produkter er, at de stort set tilpasses på samme måde. Som sidebemærkning vil jeg lige nævne, at monovision stadig er en vigtig del af de samlede løsningsmuligheder til presbyoper og absolut en løsning, jeg stadig benytter. Der er fordele og ulemper ved både monovision og multifokale kontaktlinseløsninger, lidt på samme måde som man kan sige, at

Multifokal Reference Center Nu skal dette ikke være en reklame for en enkelt linseleverandør, men det var først med lanceringen af Soflens Multifocal, at vi fik et produkt, der for alvor flyttede succesraterne positivt. Senere kom så Purevision Multifocal, og silikonehydrogel-materialets positive egenskaber gav endnu et skub i den rigtige retning, både helse-, komfort-, og synsmæssigt.

Heldigvis er der andre glimrende pro-

der er fordele og ulemper ved både bifokale og multifokale brilleglas. Jeg har mest arbejdet med kontaktlinser fra Bausch & Lomb, men kender andre optikere, der arbejder mere med Proclear Multifocal. Det er ikke så vigtigt, hvilket produkt man synes, der er bedst. Budskabet skal være, at flerstyrkelinser er noget, vi bør tilbyde vores kunder på lige fod med flerstyrke brilleløsninger.

Jeg har holdt et par foredrag om tilpasning af multifokale kontaktlinser både internt i Profil Optik, gennem DOKS-møder og senest på Optikerhøjskolen i Randers. Jørn Lund Christensen fra Bausch & Lomb kontaktede mig for nogle måneder siden og spurgte, om jeg ville deltage i et nyt projekt, som de kalder ”Purevision Multifocal Reference Center”. Det lød så flot, så jeg sagde ja med det samme, uden helt at være klar over, hvad jeg havde sagt ja til.

Flerstyrkelinser er mit hjertebarn, og hvis jeg kunne få mulighed for at overbevise et par tvivlere, var det bestemt besværet værd. Man lærer utroligt meget, når man underviser og får altid noget retur. Det, at man deler sin viden, bliver man selv klogere af.

Ideen med et referencecenter er, at man inviterer et lille antal optikere, der har interesse i at lære noget om tilpasning af flerstyrkekontaktlinser.

28-33nr. 1 2009:28-33 nr2

16/02/09

12:20

Page 23

16/02/09

12:21

Page 24

FAGLIGT STOF

28-33nr. 1 2009:28-33 nr2

38 24

I stedet for bare endnu et foredrag er den overvejende del af undervisningen praktik i form af nytilpasning og efterkontrol på ”rigtige mennesker”.

Den 25. november skulle slaget stå. Vi havde annonceret i avisen et par uger i forvejen for at skaffe ”beredvillige forsøgskaniner”, der ikke var skræmt af, at der var tilskuere med i klinikken.

Der var rigtig mange, der henvendte sig, mange flere end vi havde behov for på dagen, men det var jo kun et meget positivt problem. Det, at så mange henvendte sig på annoncen, bekræftede blot endnu engang min teori om, at der er et stort uudfyldt behov blandt voksne mennesker for at kunne få kontaktlinser i stedet for/eller sammen med briller.

Dagens program var en teoretisk del som start, med lidt baggrundsstof omkring presbyopimarkedet, linsedesign og ikke mindst tilpasningsfilosofi og håndtering af efterkontrol. Efter en frokost startede selve den praktiske del. Der var inviteret 3 klienter, der på forhånd havde fået foretaget en forundersøgelse. Det lyder helt lægeagtigt, men det er selvfølgelig en refraktion, keratometri, og spatelampeundersøgelse. De havde ikke fået fortalt noget omkring linserne. Ideen var, at gæsteoptikerne skulle overvære den indledende samtale og hele til-

pasningsforløbet i en situation så tæt på virkeligheden som muligt. Tre andre klienter var blevet nytilpasset ugen før og kom så til første kontrol denne dag, så man kunne overvære, hvordan en kontrol kan foregå.

Programmet var fordelt sådan, at det på skift var nytilpasning og kontrol på de 6 klienter.

Skæbnen ville, at de tre nytilpasninger gik næsten urealistisk godt. Vi havde selvfølgelig udvalgt klienter, hvor chancen for succes var inden for rækkevidde, men jeg må indrømme, at det var lidt held, at det gik så godt resultatmæssigt. Det er på den anden side positivt at kunne virke overbevisende, når det handler om at forsøge at rykke ved tilhørernes holdninger.

Efterkontrollerne viste heldigvis, at træerne ikke vokser ind i himlen. Det var bestemt ikke alt, der var perfekt, men det er jo måden at håndtere problemerne, der er vigtig. Når vi arbejder med at korrigere presbyoper, er det under alle omstændigheder en navigation blandt kompromiser, og det gælder både briller og kontaktlinser, men når vi håndterer problemerne med multifokale briller, falder det os lidt mere naturligt.

Der er forskel på at forklare andre, hvad man gør og lade andre se, hvordan man gør det. Bare fordi jeg selv har en ide om, hvad det er, jeg foretager i en kontaktlinsetilpasning og kontrol af kontaktlinser, kan det sagtens afføde en del nye spørgsmål, at andre overværer seancen. For min part var det vildt spændende at have publikum på - også en anelse grænseoverskridende, men mest spændende.

Jeg kan ikke svare for, hvad mine gæster følte, de fik ud af dagen. Jeg kan kun håbe, det har været positivt.

Det er spændende og dejlig uforudsigeligt at arbejde med multifokale kontaktlinse. Man bliver overrasket over hvad, der kan lade sig gøre, hvis bare man tør kaste sig ud i det. Mit vigtigste budskab er endnu en gang: Det er ikke svært – reelt er det 5% teknik og 95% psykologi”, og det vigtigste er: Kunderne er lykkelige!

Hvis læseren har lyst til at vide mere omkring tilpasning af flerstyrkekontaktlinser, kan jeg varmt anbefale en snak med Jørn Lund Christensen fra Bausch & Lomb. Han har mange års personlig erfaring med tilpasning af flerstyrke kontaktlinser. Han repræsenterer naturligvis B & L, men jeg oplever, at leverandørerne har en samlet interesse i at få gang i presbyopimarkedet. Ciba’s lancerer en ny linse i januar 2009, (jeg har allerede fået lov til at lege lidt med den, så jeg kan fortælle, at den virker meget lovende) og måske kommer der også snart en lille ny fra Jonhson & Johnson. Jeg tvivler på, at verdens største leverandør fortsat vil stå på sidelinjen, hvad produkter til presbyoper angår.

Jeg er spændt på, hvad fremtiden rummer rent produktmæssigt. Det vi ikke kunne i går, kan vi måske i morgen.

28-33nr. 1 2009:28-33 nr2

16/02/09

12:21

Page 25

GENERALFORSAMLING

44-48nr. 1 2009:Optikeren

16/02/09

16:59

Page 2

Generalforsamling

40

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2009 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening Søndag den 22. marts 2009 i DGI-byen, Tietgensgade 65, 1705 København V kl. 13.00 Dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest den 2. marts 2009.

Mød frem kl. 11.00 Danmarks Optikerforening har som optakt til generalforsamlingen arrangeret et spændende foredrag med titlen: Funktionsundersøgelse af det visuelle system. Hvad skal du? Hvad må du? Hvad må du ikke?

Foredragsholder: Svend-Erik Runberg, MSc.(Optom). Studierektor, Optikerhøjskolen.

DOKS Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 2009

Generalforsamling i DOKS 2009

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik søndag den 3. maj 2009 på Byggecentrum. Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart kl. 11.00

Indkaldelse til generalforsamling i DOKS

Dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest den 14. april 2009.

Søndag den 22. marts 2009 i DGI-byen, Tietgensgade 65, 1705 København V kl. 1000 - 1045 Dagsorden: 1.

2.

3.

4.

Valg af dirigent.

Endelig afstemning om DOKS nedlæggelse og fusion med Danmarks Optikerforening.

Foreningens midler! Det foreslås, at midlerne overføres til Danmarksoptiker Forening og øre mærkes til uddannelsesudvalgets arbejde.

Eventuelt.

44-48nr. 1 2009:Optikeren

16/02/09

17:00

Page 3

PRODUKTNYT

44-48nr. 1 2009:Optikeren

42

16/02/09

17:00

Page 4

Produktnyt Nyt individuelt opbygget glas fra Shamir Shamir og OCP introducerer Autograph Freeframe, et 100% individuelt opbygget progressivt glas med bagsideprogression, hvor brillens vinklinger og facon er taget i betragtning. - Ét glas med variabel zonelængde til alle brillestel.

Resultatet er et fladt og tyndt progressive brilleglas med skarpt syn i alle blikretninger og som kan tilpasses til alle briller uanset størrelse.

Shamir FreeForm teknik modkompenserer for de styrkeafvigelser, der opstår, når brugeren ser skråt igennem glasset. Da de fleste briller er vinklet indad, både horisontalt og vertikalt, vil der altid opstå en utilsigtet styrke afvigelse. Denne afvigelse kan FreeFormteknikken kompensere for med helt ned til 0.01 decimal. Resultatet er en helt ny optisk kvalitet for brugeren, med skarphed i hele synsfeltet og ikke kun i centrum af glasset som ved konventionel produktion.

Fuldt læsefelt ved 11 mm læsehøjde

Bausch & Lomb lancerer verdens førende toriske design på endagslinse markedet Bausch & Lomb præsenterer en ny endagslinse til astigmatisme. SofLens® daily disposable Toric for Astigmatism er en kombination af Bausch & Lomb’s velkendte teknik indenfor torisk teknologi og bekvemmeligheden og friheden ved en endagslinse.

På trods af at næsten 45% af alle linsebærere har en cylinder på 0,75 eller mere, har kun 28% af alle, der bruger bløde linser, kontaktlinser som er specielt designet til astigmatikere. Linsen er designet til at give en mere komplet synsoplevelse og komfort, der varer hele dagen, takket være ComfortMoist™ teknologien.

Ved at anvende Lo-Torque™ designet og en avanceret asfærisk optik, giver den nye linse brugeren en klar og stabil synskvalitet, fordi orientering og rotation kan forudsiges, og fordi designet reducerer sfærisk aberration. Det er første gang, der tilbydes dette design til astigmatiske kunder, der ønsker endagslinser med god komfort hele dagen.

Varilux Ipseo 4 Varilux Ipseo 4, Essilors top glas indenfor individuelle progressive glas, modtog den prestigefyldte Silmo d’Or (glas kategori) under Silmo i oktober 2008.

Siden 1994 har Silmo d’Or belønnet og godkendt den intensive søgen efter perfektion, som man kan opnå i kvaliteten og originaliteten. Den hylder de højeste niveauer af innovation, teknologi og kreativitet. Juryen består af fem internationale eksperter så vel som medlemmer af pressen, som bedømmer produkterne efter kategori.

Essilor er stolte af at Varilux Ipseo 4 modtog denne anerkendelse af innovation og teknologisk kunnen, som glassene repræsentere i form af førsteklasses optik.

Den individuelle tilpasning af glassene er det vigtige. Der tages hensyn til synsmønsteret hos hver enkelt bruger. Studier viser at enhver bruger har et unikt bevægmønster i forholdt til den måde de omgivelserne opfattes på.

Med hjælp fra Essilors Visioffice bliver glassene fuldstændig individuelt bestemt til den enkelte brugerens bevægelser og sikre et naturligt syn. Visioffice måler forholdet mellem hoveddrejning og øjendrejning og ud fra dette designes og slibes et unikt design til den enkelte bruger.

Dual Digital Vision (DDV), hvor glassene bliver fremstillet med to komplekse overflader, er også afgørende for at opnå individuelt tilpassede glas. DDV gør det muligt at designe begge sider af glasset, samtidig med interaktionen mellem de to flader kan udnyttes til det optimale. Derved kan Varilux Ipseo 4 introducere et helt nyt koncept: Billede stabilisatoren. Med denne innovation bliver billeder mere stabile for Head movers og Eye movers.

En anden egenskab der får dette glas til at skille sig ud fra mængden er det variable indsæt. Ved måling af et ekstra parameter, kan man beder tage højde for konvergens punktet under produktionen og derved opnå bedre komfort for brugeren ved læsning.

Varilux Ipseo 4, Essilors top glas indenfor individuelle glas, inkluderer sofistikerede innovationer og teknologier for at levere et dynamisk syn, der er enestående og anerkendes af Silmo d’Or prisen.

44-48nr. 1 2009:Optikeren

16/02/09

17:00

Page 5

BRANCHENYT

44-48nr. 1 2009:Optikeren

44

16/02/09

17:00

Page 6

Branchenyt KontaktlinskongressenTM 2009 Den 13-15 mars är det dags för KontaktlinskongressenTM 2009 på Best Western Arken i Göteborg. Arrangör är som vanligt Sveriges Kontaktlinsförening. Tyngdpunkten i årets program ligger på det torra ögat, ögats näringslära, crosslinking och sklerala linser. Föreläser gör bland andra Ken Pollum, Helena Sönne, Jes Mortensen, Franziska Rauscher, Richard Pearson, William Miller och Jan Bergmanson.

För att smörja de sociala kugghjulen bjuds det på fredagkvällen buffé med inslag av discobowling och på lördagen dukas det upp till elegant festmiddag med uppträdande av Made in Sweden. Kort sagt, missa inte denna helg fylld av kunskap och glädje!

Kostnaden för hela kongresshelgen är SEK 3900 (ej medlem, anmälan efter 13 feb). Hotellkostnad tillkommer. Anmälan görs på www.sklf.se senast 27 februari. Om du har frågor är du varmt välkommen att kontakta SKLF:s sekreterare Johan Östlund på info@sklf.se.

I anslutning till Kontaktlinskongressen (13 mars) anordnas även tre fristående kurser under rubrikerna ”Dry eye, lid assessment and management”, ”Ortoptik: diagnos och behandling” och ”Kontaktlinskurs för assisstenter”. Anmälan till dessa kurser sker till info@sklf.se.

Väl mött på Kontaktlinskongressen 2009 i Göteborg!

Designit Eyewear A/S ansætter salgskonsulent I forbindelse med lanceringen af Designit Eyewears kollektion, Slights Onepiece, er Sten Knudtoft tiltrådt som salgskonsulent i Danmark.

Stens opgave bliver at opbygge og servicere det danske optikermarked.

Nye ansigter hos CIBA VISION Martin Lund er ansat som salgskonsulent med ansvar for Midt- og Nordjylland. Martin er uddannet optiker og har tidligere arbejdet som butikschef i både Thiele, Profil og Synoptik, og har dermed bred erfaring fra branchen.

Claus Thorup Bach er ansat som salgskonsulent med ansvar for det sydlige Jylland samt Fyn. Claus er ligeledes uddannet optiker og kommer fra en stilling som butikschef i Profil Optik, og har erfaring fra både Synoptik, Thiele og Nyt Syn.

Nyt hos Lindcon Vi har pr. 1. februar 2009 ansat Adam Friis Hansen som servicetekniker. Vi er glade for igen at kunne tilbyde vore kunder Adams ekspertise indenfor instrumenter og maskiner.

Adam kommer fra en tilsvarende stilling hos MMC Optical A/S.

16/02/09

17:00

Page 7

BRANCHENYT

44-48nr. 1 2009:Optikeren

Branchenyt

45

Den 18. marts 2009 afholder Dansk Center for Lys kursus om butiksbelysning med tilhørende workshop Indhold: Lyset er afgørende for, hvor mange varer en butik sælger. Derfor er der behov for en omhyggelig planlægning af belysningen, så varerne tager sig optimalt ud og løsningerne samtidig er energieffektive.

Kurset sætter fokus på lystekniske virkemidler, herunder den nyeste teknologi og trends inden for lyskilder, armaturer, lysdesign mv.

Deltagerne får mulighed for at eksperimentere med lyssætning af forskellige typer objekter.

Derudover gives en række eksempler på indretning med belysning i forskellige butikstyper, ligesom lovstof og energieffektivitet berøres i væsentligt omfang.

Kursusformen er præsentationer krydret med gruppearbejder.

Deltagere: Kurset henvender sig til alle, der er involveret i planlægning og indretning af belysning til butikker, f.eks. indretningsarkitekter, installatører, armaturproducenter, rådgivere m.fl.

Deltagerne forudsættes at have viden om lys svarende til grundkursus i belysning.

Max antal deltagere: 16.

Undervisere Teknisk Erhvervsskole Center på Frederiksberg ON THE SPOT A/S Dansk Center for Lys m.fl.

Tidspunkt Kl. 9.00 – 16.00

Sted TEC Frederiksberg, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Pris Pris kr. 5.300. Rabatpris for medlemmer af Dansk Center for Lys kr. 3.700 Priserne er ekskl. moms.

Beløbet dækker undervisningsmateriale, frokost, formiddags og eftermiddagskaffe.

Tilmelding: Tilmelding senest den 11. marts 2009. Tilmelding sker ved udfyldelse af elektronisk tilmeldingsblanket på www.centerforlys.dk eller på tlf. 47 17 18 00. Arrangør Dansk Center for lys

Nyt ansigt hos Alivestyle Alivestyle går imod strømmen og ansætter personale.

Laila Sørensen er ansat til at optimere kundesupporten og sikre et højt serviceniveau hos Alivestyle.

Drømmesyn udsat til 2010 Drømmesyn var planlagt til at blive afholdt den 21. og 22. marts 2009. Arrangørerne ønsker imidlertid at have mere tid til at forberede en endnu mere interessant messe for at sikre et stort besøgstal.

Målet er at Drømmesyn skal være den førende skandinaviske messe med en international vinkel.

Der vil komme mere information om Drømmesyn 2010, når arrangørerne er klar med præsentation af det nye koncept.

KALENDER

44-48nr. 1 2009:Optikeren

46

16/02/09

17:00

Page 8

K a l e n d e r 6. - 9. marts 2009 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it 13. -15. marts 2009 KontaktlinskongressenTM, Sveriges Kontakt¬lins¬förening Best Western Arken,i Göteborg Tilmelding på: www.sklf.se – senest den 27. februar 2009.

27. - 29. marts 2009 International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com 28. - 31. maj 2009 BCLA Birmingham, U.K. www.bcla.org.uk 17. - 20. september 2009 SILMO 2009 International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

K u r s u s k a l e n d e r Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Eller se e-mail under kurset 18. marts 2009 kursus om butiksbelysning med tilhørende workshop Dansk Center for Lys TEC Frederiksberg, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg www.centerforlys.dk eller på tlf. 47 17 18 00 24. marts 2009 Bløde kontaktlinser - problemløsning.

Annette Slyngborg Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 25. marts 2009 Bløde kontaktlinser - problemløsning.

Annette Slyngborg Optikerhøjskolen 8900 Randers C 21. april 2009 Visitering til øjenlæge Claus Ege, Øjenlæge – Bo Lauenborg, optiker Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 22. april 2009 Visitering til øjenlæge Claus Ege, Øjenlæge – Bo Lauenborg, optiker Optikerhøjskolen 8900 Randers C

1. - 3. oktober 2009 International Vision EXPO West 2009 Las Vegas www.visionexpowest.com

23. april 2009 1-dags kursus i erhvervsoptik Bjarne Hansen Villa Blide, Ballerup Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk

1. november 2009 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

29. april 2009 1-dags kursus i erhvervsoptik Bjarne Hansen Byggecentrum Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk 12. maj 2009 Lys i et nyt lys Steen Grüner Hanson, Risø.

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 13. maj 2009 Lys i et nyt lys Steen Grüner Hanson, Risø. Optikerhøjskolen 8900 Randers C 25. august 2009 Hygiejne i kontaktlinseklinikken. Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 26. august 2009 Hygiejne i kontaktlinseklinikken.Optikerhøjskolen 8900 Randers C 15. september 2009 Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 16. september 2009 Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Optikerhøjskolen 8900 Randers C 6. oktober 2009 Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 7. oktober 2009 Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg Optikerhøjskolen 8900 Randers C

A d re s s e r

16/02/09

o g

17:00

Page 9

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22 Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72 og Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: mbs@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2009) udkommer 28.4.2009.

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 13.3.2009.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 27.3.2009.

ADRESSER

44-48nr. 1 2009:Optikeren

47

44-48nr. 1 2009:Optikeren

16/02/09

17:00

Page 10