01-05 nr. 3 2009:2009 nr2
29/04/09
10:28
Side 1
Danmarks Optikerforening Nr. 2 Danmarks Optikerforening Nr. 3
- skrĂŚddersyede briller
Danmarks Optikerforenings generalforsamling Kan fysisk aktivitet bremse udvikling og progression af myopi?
Mange nye muligheder med Ortho-K
Ny medicinsk behandling af progredierende myopi
Korrektion af presbyopi med kontaktlinser
Hvilken type solbrilleglas bør jeg anbefale min kunde ?
MIDO 2009
Hold pĂĽ hat og briller
01-05 nr. 3 2009:2009 nr2
29/04/09
10:28
Side 2
29/04/09
10:28
Side 3
MAJ 2009
Efterspørgslen af kvalificeret arbejdskraft vil stige Foråret er kommet. - Hvis der var tvivl om det, har april måneds mange solskins timer manet tvivlen bort. Forhåbentlig vil foråret også være begyndelsen på, at den økonomiske recession vil vende. I de seneste uger har flere brancher meldt om økonomisk fremgang, og hvis analyserne holder, vil væksten begynde at vokse i løbet af de kommende år, og det betyder, at efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft vil være stor. Undersøgelser viser at kun 30 pct. af unge i alderen 30 – 34 år i dag har en videregående uddannelse. Hvis vi ikke er med til at vende dette billede, vil det ramme både virksomhederne og de unge uden uddannelse. For at kunne opfylde fremtidens skærpede krav til optikeren er kompetence-givende uddannelse og efteruddannelse absolut nødvendigt. Dette er vigtigt at huske i en tid, hvor mange virksomheder skærer ned på det eksisterende personalet, afslår at indgå uddannelsesaftaler med de studerende og undlader at benytte sig af den nye mulighed for at tage elever til den nye optikerassistent uddannelse. Når de økonomiske dårlige tider vender, skal virksomhederne igen ud at hente kvalificeret medarbejdere, og det kan blive svært, hvis branchen ikke tænker langsigtet, men alene fokuserer på den nuværende situation. Forårets er også tiden, hvor mange unge vælger uddannelse og dermed tiden, hvor vi skal være parate til at kunne fortælle potentielle optometriststuderende om optikuddannelsen og de muligheder, der er for fremtidens optikere. Men det nytter ikke at fortælle om optikerens fremtidige muligheder, hvis faget ikke samtidig vil modtage de studerende, når de skal i praktik. Vi må ikke gå i panik og ødelægge fremtiden for os selv. Tænk frem ad og vær med til, at sikre, at de nødvendige kvalificerede kompetencer er til stede, når det økonomiske opsving sætter ind. Tag imod de studerende, bliv praktiksted for elever til optikerassistent uddannelsen, og forbered dig selv ved deltagelse i efteruddannelses kurser.
Per Michael Larsen Formand
LEDEREN
01-05 nr. 3 2009:2009 nr2
3
01-05 nr. 3 2009:2009 nr2
29/04/09
10:28
Side 4
01-05 nr. 3 2009:2009 nr2
29/04/09
OPTIKEREN
10:28
Side 5
NUMMER 3 · 2009
INDHOLD
Indhold LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
DANMARKS OPTIKERFORENINGS GENERALFORSAMLIG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen
5
Forside
DANMARKS OPTIKERFORENING OG DOKS LÆGGES SAMMEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Claus Suk Yong Jacobsen
HVAD OPTIKEREN SKAL, MÅ OG ABSOLUT IKKE MÅ . . . . . 8 Claus Suk Yong Jacobsen
KLINISK TRÆNING ER DEN MEST EFFEKTIVE BEHANDLING AF KONVERSGENSINSUFFICIENS . . . . . . . . . 12 Anne Preisler
MANGE NYE MULIGHEDER MED ORTHO-K . . . . . . . . . . . . 14 Claus Suk Yong Jacobsen
KORREKTION AF PRESBYOPI MED KONTAKTLINSER . . . . . 20 Anita Robertson
MIDO 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Bjarne Hansen
NYT SYN GØR EN FORSKEL I SENEGAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Kasper Pedersen
AMD RISIKOVURDERING – ER DET OPTIKERENS ANSVAR? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Nella Henriksen
JEG BLEV PLUDSELIG TVUNGET TIL AT PARKERE, SÅDAN FØLTE JEG DET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Lena Aalberg
DÅRLIGT SYN BETYDER DÅRLIG BILIST . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Bjarne Hansen
BOGANMELDELSE: SKJULTE LIDELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Bjarne Hansen
PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Forside Top annonce : Den britiske brilledesigner Tom Davies gør op med standard-stel, som kun passer brugeren ”nogenlunde”. "Briller skal skræddersyes specielt til hver enkelt person. Købsoplevelsen for kunden er enestående og brillen bliver uovertruffen i pasform, stil og komfort.” mener designeren. Konceptet forhandles i Skandinavien af Alivestyl
28/04/09
8:56
Side 6
FAGLIGT STOF
06-11:28-33 nr2
6
Danmarks Optikerforenings generalforsamling – Danmarks Optikerforenings bestyrelse skal have ny struktur
Af Claus Suk Yong Jacobsen
Det mest ombruste punkt på Danmarks Optikerforenings generalforsamling den 22. marts 2009 var et forslag til omlægning af bestyrelsens struktur. Medlemmer af de store optikkæder får automatisk repræsentation i bestyrelsen. Forslaget skal endeligt vedtages ved en ekstraordinær generalforsamling 16. april. Forslaget om nye regler for sammensætning af bestyrelsen i Danmarks Optikerforening blev fremlagt på bestyrelsens vegne af bestyrelsesformand Per Michael Larsen. Den nye regel om, at medlemmer af optikkæderne opnår automatisk repræsentation, indgik i et bredere forslag om revision af Danmarks Optikerforenings vedtægter, primært for at modernisere vedtægterne. Ifølge forslaget til ny bestyrelsessammensætning skal mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i Danmarks Optikerforening være valgt på generalforsamlingen.
Desuden har de bestyrelsesmedlemmer, der er forlods valgt, ikke stemmeret til valg til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Denne bestemmelse skal sikre, at de store medlemmer ikke vil kunne have indflydelse på valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen og dermed i praksis etablere fuld kontrol over foreningens aktiviteter. Per Michael Larsen sagde på generalforsamlingen, at bestyrelsen betragter forslaget som en styrkelse af demokratiet. Udmeldelsesvåbnet bliver kostbarere Motivet bag forslaget er at sikre foreningen mod sprængning ved at kædemedlemmer melder sig ud i protest over ikke at blive valgt ind i bestyrelsen, som det er erfaringen fra Synoptiks udmeldelse. Der var flertal i forsamlingen for forslaget, hvilket betyder at vedtægtsændringen sættes til endelig afstemning ved en ekstraordinær generalforsamling berammet til 16. april klokken 17. Oplægget til vedtægtsændring rummede dog et kontroversielt element, idet udmeldelse efter de foreslåede regler kun kan foretages en gang om året. Søren Broberg og Rasmus Planck fra henholdsvis Profil Optik og Thiele protesterede mod ændringen, idet de så det som en mekanisme til at fastholde kontingentbetaling fra et medlem længe efter man havde valgt at udtræde. Per Michael Larsen forklarede på vegne af bestyrelsen, at reglen skulle sikre fastansattes lønudbetalinger og i øvrigt ikke er et ukendt princip i foreningslivet. Optikeres patienter er kunder – og omvendt Et andet punkt, der vakte debat på generalforsamlingen, var udtrykket ”patient” i de nye vedtægter. Årsagen til bru-
gen af dette udtryk er, at det indgår i den generelle autorisationslov for sundhedspersoner, som også omfatter optikere. Da det også Patientklagenævnet, der behandler klager over synsprøven, er kunden i synsprøverummet og i forbindelse med alle undersøgelser, der skal journalføres, principielt en patient. Søren Broberg og Rasmus Planck frabad sig, at optikeres kunder i almindelighed sygeliggøres med betegnelsen ”patienter.” ”Hvis det for eksempel kommer til at stå i en folder fra Danmarks Optikerforening, så kommer den ikke til at ligge ude i vore butikker”, fastslog Rasmus Planck. Bestyrelsesformand Per Michael Larsen pointerede, at det er vigtigt at skelne mellem de undersøgelser, der bliver foretaget i synsprøverummet og den rådgivning, der foretages i forbindelse med salg af glas og lignende, hvor det er Forbrugerstyrelsen, der er klageinstans – her er kunden altså stadig kunde. Der bliver altså tale om målrettet kommunikation fra Danmarks Optikerforenings side, hvor udtrykket patient kan indgå i henvendelser til offentlige myndigheder, mens henvendelser til slutbrugere henviser til ”kunder”. Generalforsamlingen vedtog desuden årsregnskabet og bestyrelsens budgetforslag, herunder en forøgelse af bestyrelseshonorar til kr. 1.500 for et heldagsmøde og kr. 700 for et møde af 4 timers varighed inkl. kørsel.
28/04/09
8:56
Side 7
FAGLIGT STOF
06-11:28-33 nr2
7
Danmarks Optikerforening og DOKS
lægges sammen
Efter enstemmighed på den ekstraordinære generalforsamling i DOKS den 22. marts 2009 bliver Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab (DOKS) nu endeligt opløst. I praksis har Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab (DOKS) fungeret som en del af Danmarks Optikerforening i to år, men DOKS har fortsat eksisteret som selvstændig forening. Nu opløses DOKS for endegyldigt at blive en del af Danmarks Optikerforening. Der var enighed på generalforsamlingen om, at fusionen mellem de to foreninger skulle gennemføres. Medlemmerne af DOKS’ gamle bestyrelse har indtil nu tjent som medlemmer af Danmarks Optikerforenings Uddannelsesudvalg. Fremover kommer udvalget til at bestå af6 medlemmer, der udpeges ad DO’s bestyrelse i samråd med det en hver tids siddende udvalg. Fordelene ved sammenlægningen er, at Uddannelsesudvalget kan trække på professionelle ressourcer i Danmarks Optikerforenings sekretariat og dermed frigøre flere frivillige ressourcer til fagligt arbejde. Samtidig håber medlemmerne af det tidligere DOKS at få mere ørenlyd i
”Danmarks Optikerforening varetager både det sundhedsfaglige og det markedsmæssige aspekt, men opfattes af offentligheden som en interesseorganisation for optikere, der dybest set er refraktionerende brillehandlere”, advarede Torben Helstrup og opfordrede til at prioritere det faglige, også smallere
kurser og efteruddannelse for mere avancerede optometrister. Generalforsamlingen, der kun havde to punkter på dagsordenen – sammenlægningen og den deraf følgende overførsel af foreningens driftsmidler til Danmarks Optikerforening – varede en time, foranlediget af en debat om optikerfagets faglige målsætninger. Begge punkter på dagsordenen blev vedtaget. De 30.000 kroner, der overføres fra DOKS til Danmarks Optikerforening, er øremærkede til kursusaktivitet i Uddannelsesudvalgets regi. Med opløsningen af DOKS afsluttes en epoke i Dansk Optometri. Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab har på basis af frivillig arbejdskraft varetaget efteruddannelse af optometrister i et halvt århundrede. DOKS holdt 50 års jubilæum i 2005.
FOTO: CLAUS SUK YONG JACOBSEN
Af Claus Suk Yong Jacobsen
pressen og politisk gennemslagskraft igennem en stærkere faglig organisation. De to år var tænkt som en prøvetid for samarbejdet mellem de to foreninger, og den fungerede til medlemmernes tilfredshed. Der blev dog rejst spørgsmål om, hvorvidt det faglige engagement var sikret en væsentlig prioritet i Danmarks Optikerforening, der skal balancere både faglige og kommercielle interesser.
»Med nedlæggelsen af DOKS ophører en epoke i dansk optometri og en ny kan begynde. Her bliver den tidligere bestyrelse i stadig højere grad med til at sætte dagsordenen gennem kursus- og efteruddannelses-aktivitet som Uddannelsesudvalg under Danmarks Optikerforening«, siger Steen Saust til forsamlingen.
FAGLIGT STOF
06-11:28-33 nr2
8
28/04/09
8:56
Side 8
Foredrag som oplæg til Danmarks Optikerforenings generalforsamling:
Hvad optikeren skal, må og absolut ikke må I en brydningstid, hvor der for alvor er fokus på optikerens dobbeltrolle som sundhedsperson og forhandler af optik til korrektion af synet, kan det være svært at finde ud af lige præcis hvor grænserne går. Studierektor Svend-Erik Runberg fra Optikerhøjskolen i Randers har kigget nærmere på bekendtgørelserne og giver svarene.
Af Claus Suk Yong Jacobsen Optikerens uddannelse er baseret på Lov om Mellemlange Videregående Uddannelser og Bekendtgørelse om Uddannelse til Professionsbachelor i Optometri. Dertil kommer en række andre love om professionsbachelorer, om karaktergivning, om prøver og eksamener. Praktiserende optikere er undergivet autorisationen, som i dag ikke er en selvstændig autorisation for optikere. Lov om Autorisation af Sundhedspersoner og om Sundhedsfaglig virksomhed gælder alle sundhedspersoner, herunder optikere. Formålet med at uddanne optometrister er ifølge uddannelsesbekendtgørelsen, at ”kunne udføre, evaluere og dokumentere optometriske opgaver og synskorrektion indenfor anden behandling og sundhedspleje”. Bekendtgørelsen nævner også ”sygdomsforebyggelse”, rehabilitering” og ”faglig udvikling”, så de studerende derved opnår ”handlekompetence indenfor det optometriske professionsområde.” Det betyder, at nye optikere ikke bare skal kunne arbejde ude i de almindeligt kendte optikervirksomheder, men også være kvalificerede til ”international og national beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed”, altså for eksempel ansættelse på øjenafdelingen på et hospital. Officielt hedder det ”patienter” Svend-Erik Runberg gav de fremmødte ved Danmarks Optikerforenings generalforsamling den 22. marts i år en
grundig gennemgang af love og bekendtgørelser i forbindelse med uddannelsesreformen for at klargøre formålet med og bredden i det sundhedsfaglige aspekt i moderne optikervirksomhed. Optikeren skal ifølge uddannelsesbekendtgørelsens formålsparagraf kunne ”udvikle, styrke, opretholde og genskabe optimal synsevne og synsrelateret funktionsevne med det formål med det formål at fremme sundhed og livskvalitet, samt forebygge synsnedsættelse og synstab.” Optikeren skal også være kvalificeret til at indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper. Spørgsmålet om brugen af ”patient” eller ”kunder” er et af de påtrængende emner. ”Det er noget, vi ofte diskuterer. Hvad hedder de mennesker, der kommer ind til os? Er det kunder, er det klienter eller er det patienter? Vi er en sundhedsuddannelse, og vi er en sundhedsprofession, og på lige linje med alle andre sundhedsprofessioner, så hedder vores kunder selvfølgelig patienter”, fastslog Svend-Erik Runberg med henvisning til officielle skrivelser, love og bekendtgørelser fra Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet, hvor der konsekvent bruges betegnelsen ”patienter”. ”Det er klart, at hvis en person kommer ind i butikken for at købe et par nye solbriller eller et etui til sine kontaktlinser, så er personen naturligvis en kunde”, sagde han dog videre. Grænsen er let at trække. I det øjeblik en opgave kræver, at optikeren fører journal i henhold til Lov om Journalføring, så er personen optikeren behandler en ”patient”. Hvad optikeren skal kunne Den nye autorisationslov fra 2006 afviger på nogle punkter fra den lov, mange optikere har modtaget sammen med deres autorisation. Lovens formål er ”at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.” Indehaveren af autorisationen har ret til at anvende en bestemt titel, og for
optikere er der tale om to beskyttede titler, ”optiker” og ”kontaktlinseoptiker”. ”Det er det, det hedder. Man ser mange andre spændende udtryk som for eksempel autoriseret optometrist, men en autoriseret optometrist er altså en optiker. Man ser også nogen, som er autoriseret optiker, og det er også noget vrøvl, for man kan ikke være optiker, hvis ikke man er autoriseret”, fastslår Svend-Erik Runberg. Ifølge autorisationslovens stykke 3 har optikere også ret til at udøve en ” bestemt sundhedsfaglig virksomhed.” Optikervirksomhed omfatter ”synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, dog ikke kontaktlinser.” Kun kontaktlinseoptikere må tilpasse kontaktlinser. Da det er optikerens kerneområde, skal alle optikere kunne udøve denne funktion korrekt i forhold til det kvalitetsniveau, som sundhedsvæsenet ønsker. ”Hvis vi stiller spørgsmålet: Hvad er det vi skal, så skal vi i hvert fald kunne udføre en tilfredsstillende synsbestemmelse og hvis vi er kontaktlinseoptikere skal vi kunne lave tilfredsstillende kontaktlinsetilpasninger”, siger Svend-Erik Runberg. Hvornår er optikeren samvittighedsfuld? En autoriseret sundhedsperson skal under udøvelse af sin virksomhed udvise ”omhu og samvittighedsfuldhed”. Optikere skal altså udføre en grundig refraktionsundersøgelse før kontaktlinsetilpasning, og de skal dertil udføre alle de supplerende undersøgelser, de finder nødvendige, herunder undersøgelse af ”synsfelt, kontrastfølsomhed, farvesyn m.m.”, hvis samvittigheden og pligten til omhu byder det. Hverken størrelsen på et honorar eller eventuel mangel på honorar kan forsvare, at optikere kan slække på kravene. At en service for eksempel er ydet gratis vil ikke frifinde en optiker i en eventuel sag om grov forsømmelighed. ”Vi må selv sørge for at få de penge hjem som gør, at vi kan leve op til de
06-11:28-33 nr2
28/04/09
8:56
Side 9
FAGLIGT STOF
06-11:28-33 nr2
10
28/04/09
8:57
Side 10
Svend-Erik Runberg forklarede ved Danmarks Optikerforenings ordinære generalforsamling den 22. marts muligheder, begrænsninger og forpligtelser i forhold til optikeres nye autorisation og uddannelsesregler.
forventninger, der stilles til os”, indskærper Svend-Erik Runberg. Der findes ikke klare retningslinjer for, hvordan kravet om at holde sig opdateret med den nyeste viden indenfor faget skal fortolkes i praksis. De konkrete rammer for samvittighedsfuld optikervirksomhed fastsættes af domspraksis ved klager til Patientklagenævnet, men som udgangspunkt følges autorisationsloven og journalføringsloven meget stringent. Hvad må optikeren ikke gøre? Optikeren må selvfølgelig først og fremmest ikke skade patienten, og patienten må heller ikke gøres ”unødigt bekymret”. Med hensyn til information er det en skønssag fra optikerens side, hvad en patient kan tåle at få at vide og har nytte af. Dertil, men ikke mindre afgørende, må optikeren aldrig foregive at foretage en helbredsundersøgelse. ”Det er her, det går galt en gang imellem”, siger Svend-Erik Runberg og fortsætter: ”I en hvilken som helst undersøgelse undersøger vi synsfunktionen og synsevnen.” Når optikere har udført en funktionsundersøgelse kan de derfor udtale, at de for eksempel ikke finder en fejl i den undersøgte funktion, men ikke af den grund at øjet er rask. Omvendt er for eksempel konstatering af et synsfeltudfald ikke ensbetydende med en afsløring af patologi. Optikeren stiller ikke en diagnose, men henviser på basis af en funktionsnedsættelse til øjenlæge. ”Hvis vi henvender os til myndighederne og siger: Vi vil gerne screene for glaukom, vil det juridiske kontor lynhurtigt finde frem til, at det er ikke indenfor optikernes virksomhedsområde. Hvis vi derimod siger, vi vil gerne undersøge synsevnen og synsfunktionen så grundigt, at vi er sikre på at levere synshjælpemidler til personer med fuld funktionsevne, så er der ingen der vil komme efter os. Tværtimod vil de klappe os på skulderen og sige: Det er netop samvittighedsfuldhed og omhu”, forklarer Svend-Erik Runberg. Det er med andre ord ikke så meget et spørgsmål om, hvilke typer undersøgel-
FOTO: CLAUS SUK YONG JACOBSEN
ser optikere udfører, men i høj grad om hvilke betegnelser der hæftes på eventuelle specialundersøgelser, og hvilken grad af kompetence optikeren foregiver at have. Det må ikke bære præg af at være en sundhedsundersøgelse. Hvad optikere gerne må ”Man forventer at optikere er i stand til at vurdere, hvornår en synsforstyrrelse eller synsnedsættelse kræver en øjenlægeundersøgelse”, fremgår det af Samarbejdsaftalen mellem Optikere og Øjenlæger, en aftale der gik forud for autorisationsloven og på mange områder har haft indflydelse på autorisationens udformning. Optikeren skal med andre ord kunne skelne det syge øje fra det raske. Igen er spørgsmålet: Er der fuld funktionsevne? Er der ikke fuld funktionsevne, skal optikeren henvise til øjenlæge eller anden sundhedsperson. Aftalen sætter ingen konkrete indskrænkninger i optikerens handlefrihed fra øjenlægernes side. Samarbejdsaftalen er formuleret af øjenlægerne og fungerer stadig som en udmærket rettesnor for forventninger og krav i forhold til optikeres og øjenlægers samarbejde. I andre lande har man forbudt optikere at oftalmoskopere, måle øjentryk og andre specialundersøgelser. Det har øjenlægerne i Danmark ikke ønsket at gøre, men alene understreget at optikeren ikke må udføre en diagnostisk undersøgelse, altså en helbredsundersøgelse. ”Kør løs, men lad være med at fortælle patienten, at I er doktorer”, siger Svend-Erik Runberg.
Lærebogen Praktisk Oftalmologi, der er et langt nyere værk, skrevet af en række danske øjenlæger og en enkelt optiker og beregnet til lægestuderende, indgår i pensum på Optikerhøjskolen og erstatter Nordisk Lærebog i Oftalmologi. Ifølge Praktisk Oftalmologi er optikerens primære formål at ”bestemme refraktion, akkomodationsbredde, samsynsfunktion…” og ”supplerende undersøgelser”. Omtrent hver 12. undersøgelse hos optikere fører til øjenlæge eller anden melding, påpeger lærebogen. Hvad øjenlægerne forventer Henvendelser til øjenlæger fra optikere skal helst være skriftlig og må gerne omfatte følgende oplysninger: Årsag til henvisningen, refraktion og bedst korrigerede synsstyrke, observationer ved for eksempel spaltelampeundersøgelse, samt eventuelt resultat af synsfeltsundersøgelse, tonometri og fundus-fotografering”. Med den formulering kan optikere trygt gå ud fra, at de også har lov at anvende de pågældende undersøgelser og undersøgelsesredskaber i deres praksis. Øjenlægerne efterspørger også ”tentativ diagnose”, altså et forslag til en diagnose. Det er ikke en færdig diagnose, men mener optikeren, at for eksempel uklarheder i patientens linse tyder på katarakt, så ønsker øjenlægen at blive oplyst om denne mistanke. Derfor er det ikke underbygget at påstå, at der er bestemte undersøgelser, optikere er forment fra at foretage. ”Vi må også gerne komme med en tentativ diagnose overfor patienten, men vi må bare ikke udtale os skråsikkert”, fastslår Svend-Erik Runberg.
06-11:28-33 nr2
28/04/09
8:57
Side 11
FAGLIGT STOF
12-13:28-33 nr2
12
28/04/09
9:00
Side 12
Klinisk træning er den mest effektive behandling af konvergensinsufficiens Ny videnskabelig undersøgelse af børn i alderen 7 – 17 år viser, at klinisk træning er den mest effektive behandling af konvergensinsufficiens. Der var i undersøgelsen ingen forskel mellem ”blyant til næse” træning, computertræning og placebotræning.
Af optometrist Anne Preisler
Denne artikel er en opsummering af en ny større undersøgelse, der afdækker effekten af forskellige behandlingsmetoder for konvergensinsufficiens. Undersøgelsen er udført af CITT studiegruppen, som står for ”Convergence Insufficiency Treatment Trial Study Group” under ledelse af Dr. Scheiman fra Pennsylvania College of Optometry. Undersøgelsen opfylder alle krav, der stilles til en videnskabelig undersøgelse. Der er detaljerede beskrivelser af klientudvælgelse, undersøgelsesprocedurer, randomisering og maskering af forsøgspersoners gruppetilhørsforhold, træningsprotokoller, kontrol for placeboeffekt, anvendte statistiske metoder og hypoteser. Artiklens udsagn er underbygget af referencer. Konvergensinsufficiens er en almindelig kendt (og anerkendt) binokulær dysfunktion, og der er bred enighed om, at behandling gavner klienten gennem en reduktion af både symptomer og kliniske tegn. Der er imidlertid flere forskellige bud på, hvad den mest effektfulde behandling for konvergensinsufficiens er. I klinisk praksis tilbydes der forskellige metoder som ”blyant til næsen” træning, computertræning, kliniktræning med hjemmetræning og mere passiv behandling i form af basis-ind prismekorrektion i en læsebrille. Formålet med undersøgelsen var at evaluere forskellige aktive behandlingsformer for konvergensinsufficiens, der tilbydes i klinisk praksis. Man har undersøgt, hvilken effekt den enkelte behandlingsform har på symptomer og
kliniske tegn i forbindelse med konvergensinsufficiens. Undersøgelsen ser helt konkret på effekten af tre forskellige behandlingsformer: 1. ”blyant til næsen” hjemmetræning 2. hjemmebaseret computer vergens/akkomodativ træning og ”blyant til næsen” hjemmetræning 3. klinikbaseret vergens/akkomodativ træning med opfølgende hjemmetræning Da disse tre grupper går igen mange gange i artiklen, er følgende ”forkortelser” anvendt herefter: 1. ”blyant til næsen” træning 2. computertræning 3. kliniktræning Derudover modtog en fjerde gruppe placebo-træning med opfølgende hjemmetræning. Deltagere i undersøgelsen 221 børn i alderen 9-17 år deltog i undersøgelsen (gennemsnit: 11,8 år). Gennemsnitlige baseline-målinger (udgangspunktet før træning) var som følgende: • 2 prismer exodeveation på afstand (SD: 2.8 prismer) • 9.3 prismer exodeveation på nær (SD: 4,4 prismer) • NPC break/recovery på 14,2 cm (SD: 7,5 cm)/17,9 cm (SD: 8.2 cm) • PFV break/recovery på nær på 12,7 prismer (SD: 4,6 prismer)/8,8 prismer (SD: 4,5 prismer) Børn med konstant skelen blev ekskluderet fra undersøgelsen, mens forsøgspersoner med lejlighedsvis exotropi deltog (et mindre antal blev fordelt mellem grupperne). Der var et meget lille frafald af deltagere i undersøgelsen. Ud af de 221 deltagere fuldførte 218 træningen samt 12 ugers undersøgelsen. Målinger anvendt til at evaluere effekten af træningen Som hovedmåling til at evaluere effekten af træning blev der anvendt et ”konvergensinsufficiens symptom score skema” (Figur 1), som samtlige delta-
gere i undersøgelsen udfyldte før og efter 12 ugers træning. Da målet med træning for konvergensinsufficiens ikke bare er at eliminere klientens symptomer, men også at forbedre klientens konvergensevne, blev denne evalueret gennem test af konvergensnærpunkt (NPC) og konvergensamplitude (PFV: positiv fusionel vergens, på nær) før og efter træningsperioden. Symptomer efter træning Deltagerne i kliniktrænings-gruppen havde en signifikant lavere gennemsnitlig symptom-score sammenlignet med de tre andre grupper efter 12 ugers træning. Der var ingen signifikant forskel på den gennemsnitlige symptom-score mellem de tre andre grupper, der havde udført ”blyant til næsen” træning, computertræning og placebo-træning. Procentdelen af deltagere for hver gruppe, der var symptomfrie eller forbedrede i relation til ”konvergensinsufficiens symptom scoren”, var signifikant højere for kliniktrænings-gruppen i forhold til de andre tre grupper. Der var derimod ingen signifikant forskel mellem placebo-gruppen og de to grupper, der havde udført ”blyant til næsen” træning og computertræning. Konvergensevnen efter træning Ved 12 ugers undersøgelsen efter træning var konvergensnærpunktet (NPC) signifikant forbedret for kliniktræningsgruppen i forhold til de andre tre grupper, og procentdelen af deltagere med normalt eller forbedret NPC var signifikant større i gruppen sammenlignet med de andre grupper. Ligeledes var den positive fusionelle vergens (PFV på nær) signifikant større for kliniktræningsgruppen sammenlignet med de andre tre grupper, og procentdelen af deltagere med normal eller forbedret PFV på nær efter 12 ugers træning var også signifikant højere i kliniktræningsgruppen. Ses der samlet på både symptomer og kliniske tegn efter træningen klarede gruppen, der havde udført kliniktræning, sig også signifikant bedre.
28/04/09
9:00
Side 13
FAGLIGT STOF
12-13:28-33 nr2
13
Kommentarer og opsummering Undersøgelsen har sammenlignet effekten af tre aktive behandlingsformer hos 221 børn med symptomatisk konvergensinsufficiens. Klinikbaseret vergens/akkomodativ træning med opfølgende hjemmetræning viste sig at være signifikant mere effektiv til forbedring af både symptomer og kliniske tegn end både ”blyant til næsen” træning, ”vergens/akkomodativ computertræning + blyant til næsen træning” og placebo-træning. Selvom symptomer blev forbedret for de to grupper med ”blyant til næsen” træning og computertræning, var disse behandlinger ikke mere effektive end placebo-træning. Undersøgelsen er ikke designet til at vise den størst mulige forbedring, der kan opnås med træning. Længere tids træning kunne have resulteret i større ændringer i symptomer og tegn. Anvendt kliniktrænings-procedure Den klinikbaserede træning, der er anvendt i denne undersøgelse, repræsenterer den tilgang til klinisk praksis, der er beskrevet i Clinical Management of Binocular Vision (Scheiman M, Wick B. Heterophoric, Accomodative and Eye Movement Disorders). Philadelphia, PA: Lippencott, Williams and Wilkins; 2002). Denne specifikke træningsprocedure var succesfuld i denne undersøgelse og burde være anvendelig til børn med lignende kliniske fund. Men under-
søgelsens resultat kan ikke automatisk ”oversættes” til også at gælde for voksne. En bedre forståelse af hvilke procedurer, der er mest effektive, ville kunne undersøges nærmere. Klinikbaseret træning giver gode muligheder for kontrol, løbende justering og klient feedback i brugen af de mange forskellige træningsøvelser. Effekten af motivation er ikke nævnt i artiklen, men klinikbaseret træning i kombination med hjemmetræning giver også ”terapeuten” god mulighed for at motivere klienten undervejs. Det er forståeligt, at hjemmebaseret træning er klinisk populært, da det er enkelt og prisvenligt. Klienten kan på kort tid instrueres i både ”blyant til næsen” træning og computertræning, og begge dele kræver færre follow-up besøg end klinikbaseret træning. Sammenfattet konklusion af undersøgelsen Denne store randomiserede, kliniske undersøgelse af behandlingsformer for symptomatisk konvergensinsufficiens viser, at en 12 ugers periode med klinikbaseret vergens/akkomodativ træning og opfølgende hjemmetræning er mere effektiv til forbedring af symptomer og tegn forbundet med konvergensinsufficiens end et 12 ugers program med enten ”blyant til næsen” træning, computer vergens/akkomodativ træning kombineret med ”blyant til næsen” træning og placebotræning.
Langtidseffekten er ikke kendt, men CISS gruppen har planlagt en 12 måneders follow-up undersøgelse. Artiklen er udgivet i Arch. Ophthalmol./vol 126 (no. 10), oct 2008 og kan læses i sin helhed på DO’s hjemmeside: www.optikerforeningen.dk
28/04/09
9:18
Side 14
FAGLIGT STOF
14-19:28-33 nr2
14
Mange nye muligheder med Ortho-K Der er sket store fremskridt indenfor behandling med orthokeratologi i de seneste 5-6 år. I dag kan man ikke blot behandle myope med høje cylinderværdier, men også hyperope. Samtidig er der kolossal interesse i videnskabelige kredse for Ortho-K’s evne til at bremse udviklingen af myopi.
Af Claus Suk Yong Jacobsen
Der findes stadig en del myter om Ortho-K i Danmark, også blandt optikere. En af dem er, at Ortho-K ikke virker eller ikke har nogen dokumenteret virkning. Det er ikke rigtigt: Den direkte virkning af Ortho-K er meget veldokumenteret. I forhold til effekten på synet i dagtimerne og i forhold til bremsningen af udvikling af myopi, findes der klare og entydige målinger fra hele verden. Det, der stadig mangler, er den videnskabelige forklaring på, hvordan det at flytte lyset længere bagud på retina påvirker øjet hjernen til at sende det signal, at øjet skal stoppe sin aksiale vækst. En pilotundersøgelse udført af professor Pauline Cho fra Polyteknisk Universitet i Hong Kong – en undersøgelse, der stadig mangler at blive udført med kontrolgrupper og randomisering – peger på, at reduktionen i udviklingen af myopi er permanent i den forstand, at udviklingen af myopi ganske vist fortsætter, hvis behandling med Ortho-K afbrydes, men den fortsætter kun med samme grad af tilvækst som før Ortho-K. Myopiudviklingen indhenter ikke det forsømte, så at sige. Flere forældre vælger Ortho-K til børnene En anden myte er, at Ortho-K er en risikabel procedure. Et stigende antal fo-
rældre i Danmark vælger Ortho-K til deres børn, fordi behandlingen ikke blot korrigerer for børnenes myopi, men samtidig begrænser det synshandicap deres børn skal leve med resten af livet. Ifølge Finn Kristensen, der er partner i Con-Lens i Horsens, vil forældre ofte vælge Ortho-K til sig selv, før de tillader det på deres børn – de skal lige sikre sig, at det ikke er ubehageligt eller farligt. Con-Lens fremstiller hårde linser til specialtilpasninger og leverer Ortho-K linser til stort set alle de danske optikere, der tilbyder Ortho-K. Finn Kristensens egne døtre har med stor succes anvendt Ortho-K i årevis. ”Min datter var en af de første, vi lavede Ortho-K linser til for seks år siden. Dengang var hun lige knap 15 år gammel. Hun er 21 i dag. Hun var -3.25 med -1 cylinder. I dag kan hun læse tekst-tv, selv om hun har haft linserne af en uge”, fortæller Finn Kristensen. Den yngre datter fik Ortho-K, da hun var 11 år, hvor hendes øjne målte -1D. Datteren er i dag 15 år gammel og måler stadig -1D. Tårevæsken omformer epitelet En tredje myte er, at Ortho-K linsen virker ved at presse på hornhinden. Den direkte virkning af Ortho-K er imidlertid en subtil omformning af hornhindens epitel ved hjælp af trykket fra tårevæsken i depotet mellem epitel og Ortho-K linse. 0,05 mm svarer til en reduktion på 0,25D. ”Med Ortho-K flytter du noget af huden ud og opmagasinerer det andre steder på cornea. Du får et fladere område på cornea, men også en ring rundt om cornea, der er krummere. Den krummere ring er det, der gør, at det perifere syn bliver anderledes”, forklarer Finn Kristensen. Det betyder også, at Ortho-K linsen automatisk udglatter hornhindens epitel, så cylinder-værdier helt op til 4 korri-
geres. Tårevæsken i depotet mellem Ortho-K linsen og epitelet udglatter øjets overflade og skaber en ensartet kurve. Varigheden af bæreperiode og omformningens holdbarhed afhænger i nogen grad af kvaliteten af det individuelle øjes epitel, der har forskellig massefylde, tykkelse, omfang og elasticitet. Typisk vil en Ortho-K patient begynde med at bære Ortho-K hele natten hver nat. I nogle tilfælde vil det ikke række til en komplet synskorrigering. Eksempelvis kan en patient, der har -7D opnå -2D i hverdagen med Ortho-K i begyndelsen, men efter en periode
28/04/09
9:18
Side 15
FAGLIGT STOF
14-19:28-33 nr2
15 bringes yderligere ned til 0. Nogle oplever, at de efter en periode med Ortho-K skal bære linserne sjældnere, helt ned til hver tredje nat, for at opleve perfekt syn i de vågne timer. Der er med andre ord en semi-permanens i behandlingen eller i hvert fald en tendens til, at epitelet beholder den fladere struktur i længere tid. Nogle undersøgelser peger på, at stroma bliver omdannet efter længere tids brug af Ortho-K. Hvordan Ortho-K bremser udviklingen af myopi Men den mest interessante virkning er selvfølgelig Ortho-K’s dokumenterede virkning på udviklingen af myopi. Et stort sæt af undersøgelser viser, at Ortho-K i gennemsnit halverer den hastighed, hvormed myopi udvikler sig hos børn og unge. Den udbredte opfattelse er, at Ortho-K er en af flere måder at korrigere for myopi. Behandlingen korrigerer ikke
blot for myopi, men bremser samtidig udviklingen af myopi hos børn og unge. Myopi er forårsaget af hornhindens for skarpe krumning i forhold til for høj vækst i øjets aksiale længde. Virkningen af Ortho-K behandling kan direkte måles på den aksiale længde:
Øjet holder op med at vokse så meget, hvilket ifølge den nyeste forklaringsmodel hænger sammen med, at epitelet omdannes på en måde, der får lyset til at ramme retina mere nøjagtigt i den perifere del. Det sender et signal til hjernen om, at
28/04/09
9:18
Side 16
FAGLIGT STOF
14-19:28-33 nr2
16 den aksiale vækst skal bremses, fordi øjet så at sige er langt nok allerede. Almindelige kontaktlinser korrigerer for krumningsfejl på hornhinden, men bremser ikke udviklingen af myopi. Det betyder for eksempel, at et barn med -1,25D i 15-års alderen kan ende som -3,25D som 21-årig, hvor hun uden behandling formentlig kunne være endt med omkring -7D. Ortho-K udfordrer forskerne Der er stadig et element af spekulation med hensyn til omfanget af den individuelle reduktion. Komparative undersøgelser af udviklingen af myopi i udvalgte grupper viser klart, at udviklingen samlet set følger en ret stabil kurve. Samtidig er kurven langt stejlere for de, der korrigeres med almindelige linser, altså bløde kontaktlinser, formfaste kontaktlinser og silikone-hydrogeler. Hvor meget de enkelte Ortho-K bærere vinder på behandlingen er sværere at dokumentere, fordi Ortho-K typisk
påbegyndes tidligt i barnets liv, så snart der konstateres myopi. Når behandlingen først er i gang, er det svært at få lov at afbryde den tilstrækkelig længe til at måle på udviklingen af myopi uden Ortho-K, for det indebærer jo et forventeligt tab i forhold til den samlede bremsning af myopien. En fremskrivning på baggrund af eventuelle tidligere journaler giver ikke et videnskabeligt akkurat billede, så dette er stadig et område, hvor forskningen halter bagud. Men man må formode, at udviklingen vil følge det gennemsnitlige niveau for myopiudvikling, og at der altså er tale om cirka 50 procent reduktion af den permanente synsfejl, når en person er ude over udviklingsalderen. ”Man tester flere forskellige steder i verden for at dokumentere virkningen af Ortho-K. Forskningen styres fra Austin University i Texas, hvor der også køres en kontrolgruppe. Man måler krumningen på cornea og den aksiale længde. Undersøgelserne har blandt
En ny definition på myopi er forholdet mellem krumning og aksial længde. En undersøgelse blandt 4700 testklienter viser, at når den aksiale længde deles med krumningen vil 85 procent af patienter med værdien 3 eller derover udvikle myopi.
andet vist, at når du dividerer den aksiale længde med krumningen og får 3 eller derover, så vil 85 procent af 4700 testklienter udvikle myopi”, siger Finn Kristensen. Han peger på flere enkelttilfælde, hvor der tilsyneladende er opnået ikke blot et fuldstændigt stop af øjets abnorme forlængelse, men også en reduktion af myopien. ”Når man kan bevise, at man kan reducere den aksiale længde, så er det bevist, at man kan reducere myopien”, siger Finn Kristensen som forklaring på den enorme interesse for Ortho-K i videnskabelige kredse. Variationer i epitelet betinger behandlingen En fjerde myte omhandler den gruppe af patienter, som kan omfattes af Ortho-K. Mange opfatter stadig OrthoK som en behandling, der udelukkende retter sig mod myope med ret lave dioptrier og cylinder-værdier. Ortho-K som behandlingsform har i det
14-19:28-33 nr2
28/04/09
9:18
Side 17
28/04/09
9:18
Side 18
FAGLIGT STOF
14-19:28-33 nr2
18 seneste årti udviklet sig fra at være mere eller mindre eksklusiv for myope med op til -5D og 1,5 cylinder til også at omfatte svært myope med meget høje dioptrier. I kraft af den teknologiske udvikling, øget viden om epitelets modulerbarhed og større klinisk erfaringsgrundlag, kan man i dag korrigere for helt op til -8D og 4 cylinder, selv om dette absolut ikke er normen. Epitelet har forskellig tykkelse og massefylde hos forskellige patienter, og man vil typisk opleve store udsving i epitelets fleksibilitet. For personer med meget elastisk epitel foregår omformningen hurtigere, men så falder epitelet også hurtigere tilbage til sin oprindelige form. Efter en periode med Ortho-K vil dog selv personer med meget elastisk epitel kunne bruge Ortho-K om natten og se klart hele næste dag. Personer med mindre elastisk epitel kan opleve, at de ret hurtigt kan springe hele nætter over, og i nogle tilfælde får korrektionen varighed på helt op til 5 dage efter nogle måneders brug. Typisk foretages korrektion i trin af op til 5 dioptrier for ikke at overbelaste epitelet. Når det yderste hudlag på cornea skubbes, bliver overfladen også tyndere. Det, som optikere for alt i verden skal undgå, er at beskadige epitelet, så der kommer sår. For nye optikere, der giver sig i kast med Ortho-K, er det dog ret let at undgå at gøre skade på øjet. Hans Bleshøy fra Skive Synsplejeklinik anbefaler, at man først og fremmest
Det visuelle feedbacksystem er nøglen til at forstå, hvordan udfladning af cornea fører til forkortelse af øjets aksiale længde.
sørger for i begyndelsen at holde sig til myope med -5D eller derunder. Ortho-K er også for hyperope Når hornhinden kan gøres mere konkav, kan den også gøres mere konveks. Virkningen af Ortho-K er en anelse mere holdbar på myope end hyperope, idet epitelet hellere vil fastholde den fladere form end den mere kurvede. Ortho-K mod hyperopi er relativt nyt i Skive Synsplejeklinik, men ikke på verdensplan. ”I 2000 talte jeg med den første person, der allerede havde lavet Ortho-K til hyperope. Han havde lavet Ortho-K siden 1991, og han var en af de første”, siger Finn Kristensen. Men i Skive Synsplejeklinik – en specialklinik associeret med Con-Lens – er der i dag 10 klienter, der bærer Ortho-K linser til korrektion af hyperopi. De behandles af Hans Bleshøy, der siden 2003 har behandlet og fulgt 150
Ortho-K omformer ikke cornea, men presser en del af epitelet udefter, så der opstår et fladere område på cornea, omgivet af en krummere ring, der korrigerer det perifere syn.
Ortho-K patienter udover de mange andre typer specialtilpasninger, der tilbydes i Dansk Kontaktlinse Tilpasning. Samtidig med de øvrige fremskridt indenfor Ortho-K er det i kraft af kvadrant-teknologi muligt at indsætte ekstra cylinder i linsen. ”Med kvadrant-systemet er vi i stand til at modificere øjet ved at dele øjet op i fire medianer og modificere hver median i den facon, vi gerne vil opnå, altså den tilstræbte styrke”, forklarer Finn Kristensen. Con-Lens har som den eneste danske producent af Ortho-K linser og leverandør til stort set alle de omkring 25 optikere i Danmark, der i dag tilbyder behandlingsformen, stor indsigt i Ortho-K. Con-Lens driver samtidig specialklinikken Skive Synsplejeklinik, hvor optometrist Hans Bleshøy tilbyder Ortho-K samt en lang række andre speciallinsetilpasninger.
14-19:28-33 nr2
28/04/09
9:18
Side 19
®
Anateo Polariserende - det bedste i et glas BBGR udvider sortimentet med nye polariserende glas inden sommeren!
Undgå blænding ved sportsaktiviteter, sejlads og bilkørsel! Polariserende glas er den optimale løsning med egenskaber som øgede kontraster, klar farvegengivelse og 100% beskyttelse mod skadelig UVstråling. Introduktionen af de nye polariserende glas i Anateo og Aptive design gør at BBGR nu tilbyder et fuldt dækkende område indenfor polariseret progressive glas.
I april og maj måned kører BBGR kampagne på køb af polariserende glas i Anateo og Aptive design. Kontakt kundeservice på tlf: 70 23 95 50 for mere information.
Box 30041, 200 61 Malmø Tlf. 70 23 95 50 Fax 70 23 95 51
28/04/09
9:12
Side 20
FAGLIGT STOF
20-25:28-33 nr2
20
Korrektion af presbyopi med kontaktlinser Af Anita Robertson, optiker og Professional Affairs Manager, Ciba Vision Nordic. Vi bliver stadig ældre Hvert år er der flere og flere af vores linsebrugere, der bliver presbyope. I år 2025 vil hele 43% af verdens befolkning over 16 år være presbyope. Og de vil i den forbindelse holde op med at bruge linser! Presbyopi er en af udfordringerne i forbindelse med kontaktlinsetilpasning. En del henvender sig til deres optiker, før de holder op med at bruge linser, men mange opgiver linserne uden at konsultere deres optiker først. I henhold til et dropout-studie , der blev gennemført i 2006 og 2008 i Europa, talte flertallet (56%) af linsebrugerne i Europa ikke med deres optiker, før de lagde linserne på hylden. I Sverige er det tilsvarende tal endnu højere, nemlig hele 64%. Studiet viser også, at 41% af de linse-
brugere, der er holdt op med at bruge kontaktlinser, er interesserede i at prøve linser igen. I Europa er det kun 7%, der prøvede andre linsetyper, inden de holdt op med at bruge linser. I Sverige er dette tal 0%! Ingen af dem, der indgik i undersøgelsen i Sverige, havde prøvet en anden linsetype, før de holdt op med at bruge linser. 28% holdt op med at bruge linser inden for de første to år efter, at de var begyndt. Informér linsebrugerne om, at der findes kontaktlinser, der korrigerer på alle afstande, og tilbyd dem at prøve multifokale kontaktlinser på et tidligt tidspunkt. Kontaktlinsebrugere med begyndende presbyopi er som lavthængende frugter, de er nemme at plukke. Heldigvis bliver vi ikke mindre forfængelige med alderen. Der er ingen, der bliver glade for at få at vide, at de lider af aldersbetinget langsynethed eller gammelmandssyn. Der er ingen inkar-
nerede kontaktlinsebrugere, der synes, det er lige så godt at begynde at bruge briller, bare fordi de er blevet ældre. Tværtimod! I dag er personer med presbyopi aktive og eventyrlystne. De har råd til at nyde livet. De har formentlig råd og sikkert også lyst til at have både kontaktlinser og briller, hvis der skulle være behov for det. Hvorfor holder vi op med at bruge kontaktlinser? Dårlig komfort er stadig den hyppigste årsag til, at linsebrugere holder op med at bruge kontaktlinser. 48% af alle dropouts angiver komfortproblemer som værende årsagen til ophøret . Når man får presbyopi, ser man desuden dårligere. Det tager længere tid at stille om mellem lang og kort afstand. Det bliver mere anstrengende at se på nært hold, og den nemmeste udvej er at anskaffe sig et par billige læsebriller fra nærmeste supermarked eller benzinstation til at tage på uden på linserne. Eller hvis man er nærsynet, at tage linserne ud og tage briller på, som man ser godt med på lang afstand, og som man kan tage af, når man skal se på kort afstand. De fleste af dem, der bruger kontaktlinser, gør det for at slippe for briller. Det ændrer sig ikke, bare fordi man får presbyopi. Personer med presbyopi har altså endnu større krav til brugen af linser. Det er ikke nok, at linserne har høj komfort. Man vil også se godt med linserne. Både på lang og kort afstand. Udvalget af moderne, multifokale linser bliver større og større og tilpasningen nemmere. I dag svarer den såkaldte
Anita Robertson
28/04/09
9:12
Side 21
FAGLIGT STOF
20-25:28-33 nr2
21
chair time for tilpasning af multifokale linser til chair time for tilpasning af toriske linser. Eller måske ligefrem til den tid, det tager at tilpasse sfæriske linser. Det er lige netop, hvad de nye multifokale linser på markedet lover: God synsskarphed på alle afstande, kortere chair time og nemmere tilpasning. De moderne, multifokale linser er et optisk overlegent alternativ til monovisionsløsninger. De silikonehydrogelmaterialer, der anvendes i dag, giver desuden høj komfort og sikrer, at linserne har en overlegen evne til at holde overfladen fugtig samtidig med, at de modvirker belægningsdannelse. Kommunikation er alfa og omega Fortæl kunderne, at du er oprigtig interesseret i at finde en god løsning, der opfylder deres krav til synskorrektion. Der findes ikke noget godt udtryk, der kan erstatte udtryk som alderssyn, aldersbetinget langsynethed og gammelmandssyn. Vores kunder kender ikke udtrykket presbyopi. Man kan måske tale om en ny fase i livet eller om at blive voksen. Der er ingen, der bryder sig om at høre, at de er blevet ældre. Tag hånd om hver enkelt kundes særlige behov. Stil åbne spørgsmål og find ud af, hvad de synes, der er både godt og mindre godt ved deres nuværende form for synskorrektion. De fleste mennesker kan godt lide at tale om sig selv. Sørg for, at kunden bliver klar over, at du har stor erfaring og viden. Forsøg at sætte dig i kundens sted. Hav forståelse for, hvordan kunden har det. Presbyopi er nemt for os, men vanskeligt for kunden. Forklar hvad presbyopi er, og hvorfor det er kommet for at blive. At få presbyopi er selvfølgelig frustrerende. Selv om kunderne siger, at de er kommet for at få lavet en synsundersøgelse, forventer de sig mere end som så. De har behov for vejledning og information om, hvorfor synet fungerer dårligere. Personer med begyndende presbyopi skal informeres om, at man ikke kun har behov for at se på nært hold, når man skal læse avisen. Man skal også se på nært hold, når man skal klippe negle, plukke øjenbryn, barbere sig eller
lægge makeup. Og når man skal bruge mobiltelefonen, læse menukortet på en restaurant eller se maden på tallerknen. Informér om de teknologiske fremskridt og moderne produkter. Fortæl, hvorfor du foreslår de forskellige alternativer. Sælg både kontaktlinser og briller. Sælg synskorrektion, der tilgodeser hver enkelt kundes behov. Stort markedspotentiale Kontaktlinsebrugere er ofte mere trofaste end andre kunder, og du får desuden mulighed for at lære dem bedre at kende. Jo bedre du kender dine kunder, desto bedre kan du også tilgodese deres individuelle behov. Hvis du kun sælger briller til kunder med presbyopi, fravælger du en stor del af din potentielle
omsætning. Selv om du sælger dyre, progressive briller, udelukker det ikke, at kunden også gerne vil købe kontaktlinser. De moderne, multifokale kontaktlinser, der fås i dag, giver dig fantastisk gode muligheder for at opnå vellykket tilpasning, få mere tilfredse kunder og øge din omsætning. Begynd med de lavest hængende frugter Kontaktlinsebrugere med begyndende presbyopi og begyndende symptomer herpå er de lavest hængende frugter. Omstillingen mellem afstands- og læsesyn er trættende og tager tid. De er som oftest ikke parate til at skifte deres linser ud med briller. Multifokale kontaktlinser opleves som en stor lettelse,
28/04/09
9:12
Side 22
FAGLIGT STOF
20-25:28-33 nr2
22
der gør det nemmere at skifte mellem synet på lang og kort afstand og giver brugeren mulighed for igen at se tallene og bogstaverne på mobiltelefonen, se hvad klokken er og se maden på tallerknen uden at skulle anstrenge sig. Hyperope med lav astigmatisme (maks. 0,75 D cylinder), der har begyndende presbyopi, ser dårligt både på lang og kort afstand. Informér disse kunder om, at den forstørrelse, de har oplevet med eventuelle briller, går tabt. Til gengæld kræver det mindre anstrengelse at se på alle afstande, og dermed bliver man mindre træt i øjnene. Presbyope, der har behov for at opgradere deres progressive briller, og som ikke har så meget astigmatisme (maks. 1,0 D): Synet med for svage glas har været anstrengt, og det har været vanskeligt at omstille øjnene ved syn på forskellige afstande. Tænk på, at astigmatisme med reglen er nemmere at maskere (ligger som oftest i hornhinden) end astigmatisme mod reglen. Praktiske tips Tegn et billede af linsens opbygning og forklar, hvordan den fungerer. Forklar forskellen på, hvordan progressive briller og multifokale kontaktlinser fungerer. Informér om, at det er vigtigt med god belysning, når man skal se på nært hold med multifokale linser. I solskin ser man bedre med multifokale kontaktlinser, hvis man tager solbriller på. Pupillerne bliver større bag solbrillerne. Dæmpet belysning i et rum gør det nemmere at se fjernsyn. Værd at huske på ved tilpasningen Sørg for, at kunden har de rigtige forventninger. Gå ud fra optimal brillekorrektion og brug så lille linseaddition som mulig. Det er vigtigt med en god centrering af linsen. En decentreret linse giver et uskarpt syn. Det er vigtigt, at linserne er rene. Belægninger giver dårlig visus og gør linserne mindre bekvemme. Multifokale linser, der bevæger sig for meget, giver et uskarpt syn.
20-25:28-33 nr2
28/04/09
9:12
Side 23
28/04/09
9:13
Side 24
FAGLIGT STOF
20-25:28-33 nr2
24
Efterkontrol Kontrollér tilpasningen allerede inden for et par dage. Hvis styrken ikke er optimal, og hvis kunden ikke ser så godt som forventet, mister han eller hun let motivationen. Foretag altid kontrol under binokulære forhold og i almindelig belysning. Brug håndholdte prøvelinser eller flipper. Undgå læseprøve og bed i stedet kunden se på computerskærmen, mobiltelefonen og armbåndsuret eller bed vedkommende om at læse i en avis. Tilpasning af moderne, multifokale kontaktlinser giver trofaste og tilfredse kunder og øger din omsætning. Lyder det godt? Så er det bare om at komme i gang!
Figur 1
Figur 2
Referencer CL wearers drop-out study (G,UK,F,I,SE) 2006/2008
Figur 1: Dropout-processen: *Dropout studie af kontaktlinsebærere (GE, UK, FR, I, SE) juli 2008 Figur 2: Antallet af dropouts stiger drastisk ved begyndende presbyopi. Brugen af kontaktlinser falder efter 44-års alderen, samtidig med at behovet for synskorrektion stiger. Visiontrak Study 2007 – UK, G, F, I
Figur 3
Figur 3: Sammenligning af årsager til dropout blandt personer som er <40 og >40 år (2008 Ciba Vision)Antallet af dropouts stiger blandt personer med begyndende presbyopi Figur 4 Personer med presbyopi i Europa Figur 5 Brugere af bløde kontaktlinser i Europa
Figur 4
Figur 5
20-25:28-33 nr2
28/04/09
9:13
Side 25
28/04/09
9:22
Side 26
FAGLIGT STOF
26-31:28-33 nr2
26
MIDO 2009 Mode og modemesse er med til at sætte kulør på dagligdagen. Deltagerne på året Mido glemte for et øjeblik, at verdensøkonomien lider for tiden. Udbuddet af lækre produkter i alle afskygninger har aldrig været større. Det er slutbrugerne, der har pengene, og skal de lokkes til at bruge dem på briller og andet optik i stedet for at reparere på pensionskontoen, skal der lokkes med lækre produkter serveret i de rigtige oplevelsesrammer. Produkterne er vist på Mido, nu glæder vi os til at se dem på gaden.
Af Bjarne Hansen Årets Mido blev holdt i skyggen af den verdensomspændende recession. Uden at kende besøgstallet i skrivende stund er den subjektive opfattelse helt klart et dyk i besøgstallet i forhold til sidste år. Om det, at messen var rykket lidt frem, også har en betydning, kan kun være et gæt. Fremrykningen betød, at nogle af udstillerne viste de samme varer som på Silmo i Paris sidste efterår. Der har simpelthen ikke været tid til at frembringe nye kollektioner. Ideen med at rykke messen frem er, at den så bliver holdt i forbindelse med de andre modemesser. Faktisk bliver messen afhold samtidig med en stor international skomesse. Uden at sige noget negativt om skomoden, tør jeg dog godt sige, at det var de smarte og moderigtige briller, der lyste op i de overfyldte metrotog. Det var svært at se skoene. Økonomien er på vej ned, det er der ingen, der benægter, men mode og modemesse er med til at sætte kulør på dagligdagen. Nok var der plads til flere gæster på de fleste stande, men udbuddet af varer var imponerende som altid. Mido design lab viste, at innovationen i branchen stadig er helt i top. Nedgangstider sorterer altid ud i udbyderne. Det er sikkert ikke nemt at være nystartet firma for tiden med den finanssektor, men kvaliteten af udbuddet giver anledning til optimisme. Forhåbentlig belønnes dygtighed og kreativitet, så også de nye firmaer klarer udfordringerne. Mange indkøbere lod sig nok friste til at købe mere end
budgetteret, og det gør kunderne i optikbutikkerne forhåbentlig også. Det er trods alt slutbrugerne, der har pengene, og skal de lokkes til at bruge dem på briller og andet optik i stedet for at reparere på pensionskontoen, skal der lokkes med lækre produkter serveret i de rigtige oplevelsesrammer. Tilbage til det basale Farverne i brillemoden lyser af optimisme. Teknologien giver hele tiden nye kombinationsmuligheder. Det gælder både nye materialer, nye kombinationsmuligheder og nye muligheder for
at lege med dekorationer i acetat. Designerne presser industrien til at åbne alle grænserne for det mulige. Der er en lille tendens i udviklingen til at standse lidt op. Flere designere kigger sig lidt tilbage for at finde en sikker platform for udvikling. Det giver sig også udslag i valg af materialer. Der er fremgang for naturmaterialer i alle afskygninger. Både de mere eksklusive i horn og ædelmetal, men også træ og læder er med til at vise vejen. Mønstrene hentes i tidligere tiders kulturer. Farverne er de samme, men måske i lidt mere harmoniske toner.
Bellinger hører til dem, der er i front med at gå tilbage til basis. Navne og dekorationer på briller henter inspiration i den nordiske mytologi og den ægyptiske kultur.
Bellinger
28/04/09
9:23
Side 27
FAGLIGT STOF
26-31:28-33 nr2
27
Kielsgaard Eyewear Kielsgaard Eyewear holder stilen med enkle briller i aluminium i rene farver. Kollektionen er udvidet med et par runde briller i retro.
Ørgreen er nu også lækre solbriller. Kollektionen er en videreudvikling af den populære Helium-serie, der især er kendetegnet ved dets frække design og originale brug af farver. Solbrillerne er ligeledes fremstillet i betatitanium, der er et meget let materiale samtidig med, at det er meget stærkt og fleksibelt. Metallic-farverne og det at lade matte og skinnende blanke farver optræde sammen i spændende farvekombinationer er ført et skridt videre. Resultatet er en række smukke og varme nuancer i let dæmpede toner, der giver den enkelte brille et meget eksklusivt look. Typisk for Ørgreen er der kælet for detaljerne. Et usynligt stophængsel forhindrer stængerne i at ramme og ridse glassene, når de ligger i etuiet. Kollektionen består af i alt seks modeller, to til damer, tre til mænd og en unisex. Ørgreen
Lindberg Lindberg blev kendt for usynlige briller, men konceptet med lette, formstabile briller med en god pasform er der ikke ændret på. Acetanium, der er kombinationen med acetat og titanium, er et bevis, det er muligt at lave meget synlige briller uden at gå på kompromis med komforten. Lindberg lancerer New Strip, der er fashion uden at være ekstremt. Modellerne laves i 40 farver, og som de præsenteres på standen, ser det fantastisk flot ud. Det er et farvespil, der er en regnbue værdig. Antallet af besøgene på standen taler sit tydelige sprog om en stor loyal kundekreds.
Fleye
Fleye er på vej væk fra de meget brede markerede stænger. Der leges i stedet for med detaljerne, så der kommer et meget let og elegant look. Materialerne er udelukkende betatitanium og acetat. Alle acetatbrillerne er, ved hjælp af en indstøbt en specialdesignet titaniumtråd udstyret med næsepuder. Det letter tilpasning af brillen og er derfor med til at optimere komforten. Farvevalget, der er inspireret af de internationale mode- og stofmesser, er med til sikre fortsat succes for Fleye.
Prodesign leger i kollektionen 4th Dimension med samspillet mellem farver og detaljer. Serien laves både i titanium og acetat. Fælles for dem begge er det sporty og urbane look i en typisk dansk stil. Brillerne er meget synlige uden at virke totalt dominerende i ansigtet. Designit Eyewear Prodesign Designit Eyewear har tre nye Slights koncepter: HalfRim, Acetate og Junior. Slights HalfRim har hverken hængsler eller skruer og er nemme for optikerne at montere. Slights Acetate er mere synlige briller, men stadig meget fleksible og lette, da fronten er lavet af acetat og stængerne af titanium. Slights Junior er specielt designet til den næste generation af brillebærere og giver børnene mulighed for at nyde fordelene ved den innovative teknologi.
28/04/09
9:23
Side 28
FAGLIGT STOF
26-31:28-33 nr2
28 Slights har vundet Good Design Award 2008 og IF Award 2009. Good Design Award, der er et internationalt symbol for et firmas dedikerede indsats for innovation og fremragende design, anerkender Slight's unikke og revolutionerende designkoncept: Verdens første OnePiece- brillestel. Brillen, der er udviklet i titanium, er ultrafleksiblel og vejer kun fem gram. Slights er lavet i flere lag betatitanium for at den er henholdsvis stiv og fleksibel de rigtige steder. Resultatet er en meget fleksibel og ultimativ stabil brille. Den er let og behagelig at have på, går aldrig i stykker og sidder perfekt på næsen.
Silhuette Silhouette forsætter med at udvikle Titan Minimal Art. Titan Edge er det nyeste skud i serien. Komforten og glasfaconen har fået et pift, der passer til de brede stænger. Silhouette kalder selv stilen ekstravagant, men det er på en måde, der ikke skræmmer det brede publikum væk.
Inface følger på samme tid trenden med større briller og solbriller, samtidig med at designerne er loyale overfor firmaet politik med kvalitetsbriller til en gunstig pris. Visionen er enkel: Alle skal have råd til designbriller i høj kvalitet. Det er et koncept, der måske får ekstra vind i sejlende i den kommende tid.
Eschenbach har 20-års jubilæum med Titan Flex, der må ligge højt på listen over mest solgte serier igennem de mange år. For rigtige mænd og børn har det gennem hele perioden været brillen over dem alle. Der er kommet mange nye materialer, men ingen der kan krølles så meget sammen, og så alligevel vende tilbage til udgangsformen. I dag er Eschenbach meget mere end Titan Flex. Et eksempel herpå er: Humphrey, der er en serie, der henvender sig til unge mennesker, der ønsker at være med på moden uden at være ekstreme. Den viste model er i stål og acetat.
26-31:28-33 nr2
28/04/09
9:23
Side 29
28/04/09
9:23
Side 30
FAGLIGT STOF
26-31:28-33 nr2
30
Tom Ford
Tom Ford Eyewear er en af de stærkeste og nyskabende designere i Marcolin. Tom Ford, der har en lang og glorværdig karriere bag sig i Gucci, har på rekordtid skabt gjort Tom Ford Eyewear et førende design i et meget stilrent re-
trolook. Det elegante T, der kører fra fronten ned i stangen, følger trenden med at fjerne ”reklamesøjlerne” på brillerne samtidig med, at designeren alligevel har sit kendetegn på brillen.
Georgio Armani
lære enkle linje, hvor det er glassets egenskaber, der er med til at skabe successen.
Geogio Armani fokuserer på det magiske i dyreverdenen med sin efterår- / vinterkollektion 2009 / 2010. Vingerne på bier og græshopper har inspireret til udsmykningen a en kollektion af eksklusive briller og solbriller. Med kollektionen understreger Safilo sin position som det absolut førende firma i internationale brands, når det drejer sig om at betragte brillen som et accessories. Robert la Roche forhandles i Danmark af Eye D Denmark, og det er lykkedes at få lavet en serie i større briller specielt til det danske marked. Brillerne, der har hentet inspirationen fra sports- og solbriller, er elegante på en sporty måde.
Polaroid Polaroid er vel nok det mest kendte brand i solbriller. Retro i store modeller er også populære her. Den viste brille er en typisk repræsentant for den popu-
Mykita Adidas
Adidas har forfinet de populære sportsbriller specielt udviklet til løbesport. AdiZero er navnet på den ultralette brille, der er velegnet til alt sport, hvor det er en kvalitet, at brillen sidder på sin plads, selvom personen hurtigt skifter hastighed og retning.
Brillen passer til RXready, der er en indsats, hvor der kan monteres glas i kundens styrke. Det betyder, at personen kan have flere forskellige sportsbriller uden at have omkostninger til mere én indsats med styrke.
Mykita, der i Danmark forhandles af Alivestyle, har manifesteret sig som et firma er stærke i trendafdelingen. Modellerne er meget synlige og markante i formen. Det er lige på og uden pynt. Mido 2010 vil blive afholdt den 5.- 7. marts.
26-31:28-33 nr2
28/04/09
9:23
Side 31
28/04/09
9:28
Side 32
FAGLIGT STOF
32-35:28-33 nr2
32
Nyt Syn gør en forskel i Senegal Det blev en oplevelse for livet, da et hold optikere og en sygeplejerske i januar skiftede en travl dansk arbejdsdag ud med endnu mere travle dage i flere forskellige landsbyer i Senegal, hvor der blev tilpasset brugte indsamlede briller til lokalbefolkningen.
Af Kasper Pedersen
Senegal Senegal er et demokratisk land, der i areal er cirka fem gange større end Danmark. Det ligger i det vestligste Afrika og har en befolkning på ca. 11 mio. mennesker, hvoraf ca. 2 mio. lever i hovedstaden Dakar. Flertallet er muslimer, et mindretal er kristne, og lokale religioner dyrkes stadig. Landet blev selvstændigt i 1960.
Med 1500 indsamlede briller fra kampagnen ”Giv dine gamle briller videre” tog Nyt Syn optikere i januar 2009 på arbejde i Senegal. Med dage, hvor over 200 personer fik synet testet, sluttede vi efter 14 dage i Senegal med ca. 1000 udleverede briller. Et succesfuldt projekt, hvor vi alle har bidraget til et bedre syn for mange mennesker, og hvor Nyt Syn beviste, at ”Dit syn betyder alt for os”. - Og hvor vi alle deltog i en uges frivilligt arbejde, der blev en stor oplevelse for livet. En anden hverdag Optikerne Lene Holm, Nyt Syn Nexø, Tonny Dupont, Nyt Syn Roskilde, Carsten Andersen, Nyt Syn Nyborg, Dorte Kjær Uhrenfeldt, Nyt Syn Løgstør og Kasper Pedersen, Nyt Syn kædekontor samt sygeplejerske Lene Lindedam deltog i Nyt Syns projekt med briller til Senegal. Vi boede under opholdet i små senegalesiske landsbyer og så, at folk kom langvejs fra for at få taget synsprøve. Den store interesse fra senegaleserne gjorde, at vi arbejdede fra morgen til aften. Rigtig mange senegalesere ventede tålmodigt på, at det blev deres tur. Lærerigt for os alle! Mange af beboerne i de landsbyer, vi besøgte, er fattige. De har det godt, men mangler mange af de ting, vi danskere tager for givet. Eksempelvis muligheden for at få gjort noget ved et dårligt syn. Det har været en stor tilfredsstillelse, også personligt, at kunne hjælpe med det, vi kan; tage synsprøver - og give briller videre. For os herhjemme er brillerne ”affald”. Vi kan ikke
længere bruge dem pga. styrken, der forandres hos os alle løbende. Men for mennesker i Senegal er det en mulighed for at klare sig lidt bedre i dagligdagen og opnå en god portion livskvalitet. - Vi hjælper jo ikke folk med at overleve. Vi hjælper dem med livskvalitet. Hjælp til selvhjælp Alle fik tilbuddet om at få testet deres øjne, og vi søgte at teste personer, hvor brillerne gjorde stor gavn. Mange senegalesere lever af håndværk. For eksempel af at sy eller fremstille ting i træ, der kan sælges på markeder. Håndværket bliver meget nemmere, når man har et syn, der er tæt på at være optimalt. På samme måde gør det en stor forskel for de børn, der går i skole, hvis de rent faktisk kan se, hvad der foregår på tavlen. Ved at give briller til skolebørn og håndværkere medvirker vi ikke blot til, at de kommer til at se bedre. Brillerne er også med til at skabe et bedre fundament for udvikling i landet. Det var simpelthen en fantastisk oplevelse at sætte briller på næsen af en skoleknægt og se, hvordan han lyste op, fordi han pludselig kunne se klart og tydeligt. Så ved man, at man har gjort en kæmpe forskel. Jeg er stolt over opbakningen til projektet fra vores Nyt Syn butikker og indsamlingen fra de mange forbrugere, der har afleveret deres gamle briller hos Nyt Syn. Det sværeste var at møde de blinde børn Ind imellem oplevede vi situationer, hvor vi ikke kunne hjælpe. Grå stær og pterygium var meget udbredt. Det sværeste var at opleve blinde børn.
32-35:28-33 nr2
28/04/09
9:28
Side 33
28/04/09
9:28
Side 34
FAGLIGT STOF
32-35:28-33 nr2
34
Allerede den første dag oplevede vi forældre, der kom til os i håb om, vi kunne hjælpe deres børn. Medfødt grå stær, så vi på børn op til seks års alderen, og det påvirkede stærkt. De skulle have været opereret indenfor de første få måneder efter fødslen, så øjnene kunne blive stimuleret af lyset, og barnet kunne lære at se. Nyt Syn tager til Senegal igen I Nyt Syn vil vi fortsætte med at hjælpe andre. Derfor samler vi stadig briller ind – og vi sender endnu 2 hold optikere til Senegal i 2009 for at tilpasse brugte indsamlede briller i Senegal. I Nyt Syn er omsorg og engagement en værdi, som vi efterlever. Vi ønsker at yde omsorg og engagement for det lokale samfund tæt på vores butikker, men også i samfund langt fra vores butikker. Vores Nyt Syn payoff er: Dit syn betyder alt for os. Jeg synes, dette projekt viser, at vi mener det: Vi gør noget for synet – også i Afrika.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst Kasper Pedersen, tlf. 61203188 eller kp@nytsyn.dk
32-35:28-33 nr2
28/04/09
9:28
Side 35
FAGLIGT STOF
36-37:28-33 nr2
36
28/04/09
9:30
Side 36
AMD risikovurdering – er det optikerens ansvar? Ny bærbar scanner gør det muligt for optikere at scanne deres kunders nethinde og ved hjælp af en MPODtest vurdere, om de er i risikogruppen for at udvikle AMD. Med den viden kan de nu informere om præventive muligheder og dermed være med til at reducere antallet af mennesker, der får nedsat syn som følge af AMD. Men er det optikernes opgave og ansvar at teste for en øjensygdom, som de ikke umiddelbart kan gøre n oget ved? det nu muligt for optikere at tilbyde deres kunder en enkel test, der indikerer, hvorvidt kunden er i risikogruppen for at udvikle AMD - inden der er sket skader. Den nye teknologi kan gøre optikeren til en markant spiller i forhold til at informere om AMD, samt vejlede om de præventive muligheder og dermed spille en uvurderlig rolle i reduktionen af antallet af personer, der får et svært synshandicap som følge af AMD.
Af Nella Henriksen, kommunikationsmedarbejder
AMD – den hyppigste årsag til blindhed Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD) - forkalkning i øjet – og i særdeleshed den ”våde” form for AMD, er den mest almindelige årsag til blindhed hos personer over 50 år. Kendskabet til sygdommen er støt voksende og dermed også behovet for at kunne vurdere risikoen for at få AMD og ikke mindst, hvilke præventive tiltag man kan tage for at nedsætte risikoen eller forsinke udviklingen. Efterhånden som den danske befolkning ældes, vil sygdommen blive mere almindelig, hvilket vil medføre store udgifter for sundhedsvæsnet. Optikere kan gøre en stor forskel Tidligere, når kunder har henvendt sig til optikeren med symptomer på AMD, har sygdommen ofte været meget fremskreden, og optikerens eneste mulighed har været at henvise til øjenlæge. Men et afgørende gennembrud indenfor scanning af nethinden, gør
Dr. Ian Murray, en af ophavsmændene bag MPOD-scanneren
MPOD scanner – bærbar og nem at betjene Mange års forskning i scanning af nethindens pigment ved Manchester Universitet i England har resulteret i udviklingen af en ny øjenscanner, kaldet MPOD. Den nye scanner er udviklet i samarbejde med et engelsk firma, Tinsley. Videreudviklingen af LED-teknologien har gjort der muligt, at producere en meget mindre scanner, der ligesom avancerede modeller bygger på heterochromatic flicker photometry. MPOD’en er bærbar og tilsluttes nemt en Windows baseret PC. På Pc’ens skærm kan resultaterne af testen aflæses og sammenholdes med yderligere informationer, der supplerer resultaterne. MPOD’en er nem at betjene og der kræves ingen tekniske forudsætninger for at benytte scanneren. MPOD-testen Det er vigtigt at pointere, at MPODtesten ikke er en test for AMD, men en test af maculas evne til at absorbere de farlige elementer i det kortbølgede blå lys. Hvis testen viser, at pigmentlaget er tyndt, vil den aggressive del af lyset kunne trænge igennem og skabe inflammation, men viser testen et tykt pigmentlag, vil dette beskytte macula. Testen tager under 5 minutter og kræver ikke dilatation. Scanneren fungerer via to LED pærer, som skiftevis udsender henholdsvis blåt og grønt lys. Det blå lys vil til en vis
1.0
2.0
3.0
1.0 Aldersrelateret makulær degeneration (AMD) 2.0 Tidlig stadie af AMD 3.0 Rask øje
grad blive absorberet af pigmentlaget i den centrale del af macula lutea, hvorimod det grønne lys passerer uhindret. Testen starter med et givet lysforhold mellem det blå og det grønne lys, som udsendes med en så høj frekvens, at testpersonen opfatter det som en lysende plet. Herefter nedsættes frekvensen indtil kunden ser lyset flimre mellem blåt og grønt. Hver gang testpersonen ser, at lyset flimrer, trykker han på en knap og afsætter dermed en markering på en graf. Herefter ændres lysforholdet mellem blåt og grønt, således at der tillægges mere og mere blåt lys, hvilket resulterer i, at frekvensen skal længere og længere ned, inden testpersonen kan se at lyset flimre. På et tidspunkt er forholdet mellem blåt og grønt lys så højt, at det blå lys bryder igennem pigmentlaget, men nu ved en højere frekvens, og herved vender kurven. Vi har nu fundet minimumspunktet for den centrale del af macula lutea, og gentager testen ved at måle perifert seks grader ud fra fovea, hvor der ikke
MPOD makulær pigment scanner CENTRE FLICKERING TARGET LEFT PERIFERAL RIGHT PERIFERAL FIXATION TARGET FIXATION TARGET
6 deg
6 deg
Fokuspunkter for central- og perifertest.
9:30
Side 37
Eksempel på testforløb Determine observer flicker sensitivity
Set the start point for the main test New Blue/Green ratio
Set Blue/Green ratio target above Critical Fusion Frequency
Frequency ramped down at 6Hz/sec Observer presses button when flicker detected
Repeat until minimum
45 35 25 15 dB
5 3
4
axanthin og lutein. Et lavt MPOD-tal indikerer, at personen har et lavt niveau af de beskyttende antioxidanter og dermed en øget risiko for at udvikle AMD.
5
6
7
8
9
B/G LUMINANCE RATIO
Peripheral Curve (No MP)
Centre Curves (With MP)
Hvem bør testes og hvor ofte? AMD rammer både mænd og kvinder, derfor anbefales MPOD-testen til alle i alle aldre og i særdeleshed til dem, hvor der er kendskab til AMD i familien (forældre, bedsteforældre). Optikere vil med fordel kunne lade MPOD-testen indgå som et element i udmålingen til de første læsebriller, som mange får foretaget i 40 års alderen. Personer med et lavt MPOD-tal bør anbefales ændring af livsstil og at få foretaget nyt tjek indenfor et år.
160
som vil kunne højne nethindens niveauer af disse stoffer og dermed sænke risikoen. Disophta Medical producerer et kosttilskud, der har et højt indhold af både lutein og zeaxanthin i kombination med omega 3. Ved at øge indtaget af lutein og zeaxanthin i en periode på seks måneder, vil MPODværdien kunne hæves med 40%.
H2 25 15 dB
5 3
4
5
6
7
8
9
B/G LUMINANCE RATIO
Low MPOD 0.2
High MPOD 0.7
MP optical density = min = (centre)min-(periphery)min, i.e. the difference between the two minima
er noget pigment til at absorbere det blå lys. Testen foretages her på nøjagtig samme måde. Ved at sammenholde forskellen mellem de fundne minimumspunkter for henholdsvis det centrale og det perifere syn, bestemmes nethindens absorberingsniveau og dermed personens MPOD-værdi. Denne værdi kategoriserer personens risiko som værende enten lav, medium eller høj for at udvikle AMD. Resultatet skal sammenholdes med andre data såsom fundus billede og risikofaktorer som eksempelvis alder, genetisk disponering og livsstil. MPOD-værdi Et af de centrale elementer i testen er personens MPOD-værdi. MPOD står for Macula Pigment Optical Density og er den enhed, der anvendes til at måle mængden af pigment i Macula Lutea (den gule plet). Den gule plet har fået sit navn på grund af sit store indhold af farvestofferne lutein og zeaxanthin. Både lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, der som de eneste findes i det makulære område, samt i selve linsen. Stofferne fungerer som filtre, der beskytter fotoreceptorerne mod den ødelæggende effekt af højenergi kortbølge blåt lys. Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem AMD og utilstrækkelige niveauer af ze-
37
Kosttilskudets indvirkning 160 140 120 100 80 60 40 20 0 -20 -40
35
FAGLIGT STOF
28/04/09
PROCENTVIS FORBEDRING AF MPOD-VÆRDI
36-37:28-33 nr2
1
2
3
4
5
6
7
MÅNEDER MED KOSTTILSKUD
Synet og kosten Flere undersøgelser har vist, at der er en tydelig sammenhæng mellem pigmentlagets tykkelse og en persons kost og livsstil. Blandt andet har den engelske tv-station BBC for nylig kørt en videnskabelig serie med titlen ”Sandheden om mad”. Et afsnit var dedikeret alene til at se nærmere på AMD og sammenhængen mellem kost og øjets pigmentlag. Afsnittet blev til i samarbejde med Manchester Universitet og en af ophavsmændene bag MPOD scanneren. Programmet påviste, at det er muligt at styrke øjets pigmentlag ved at spise en diæt, der er rig på spinat, broccoli og andre grønne grønsager.
Disophta Medical Det danske firma Disophta Medical, der blandt andet er kendt for deres DISOP kontaktlinser og kontaktlinsevæske, er eneforhandler af MPOD scanneren i Skandinavien. Ifølge direktør Thorkild Andersen er scanneren en yderst rentabel investering på under 40.000 kroner. Disophta Medical tilbyder at tage ud til optikere og demonstrere MPOD scanneren enten på personalet eller på kunderne. På den måde kan optikerne opleve scanneren på tæt hold, samt deres kunders interesse for at blive testet, om de befinder sig i risikogruppen for at udvikle AMD.
I risikogruppen – hva’ nu? Når optikeren har MPOD-testet en kunde og vurderet, at vedkommende er i risikogruppen for at udvikle AMD, kan optikeren informere om hvilke præventive handlinger, der kan være med til at sænke risikoen. Et lavt MPOD-tal indikerer, at niveauerne af lutein og zeaxanthin er lave i nethinden, hvorfor disse skal hæves for at reducere risikoen. Disse to vigtige stoffer kan kroppen ikke selv danne, men skal tilføres kroppen via kosten, gerne i en kombination med omega 3 fiskeolie, da både lutein og zeaxanthin er fedtopløselige. Derfor kan optikeren vejlede om kost og livsstilsændringer, der vil være med til at højne niveauet af antioxidanter i nethinden. Den anbefalede daglige mængde af lutein kan fås ved eksempelvis at spise 300 gram broccoli. For mange kan det godt være svært at indtage så meget grønt hver dag, hvorfor optikeren også bør vejlede om mulighederne for at supplere med et kosttilskud, der har et højt indhold af lutein og zeaxanthin,
Er det optikernes opgave at MPOD-teste? Det tungest vejende argument, der taler for, at det bør være optikerne, der MPOD-tester, må være, at det er optikerne, som man naturligt henvender sig til, hvis man har problemer med synet, eller man ønsker at få det testet. Derudover er det ligeledes optikerne, der har den tætteste kontakt til den store gruppe af personer, som allerede har fået konstateret problemer med synet. Optikernes faglige ekspertise, veletablerede position på markedet og deres relation til kundesegmentet taler ligeledes for, at MPOD-testen bør udføres af dem. MPOD-testen kunne med fordel sælges som en tilkøbsmulighed til de allerede eksisterende synstests eller direkte integreres i synstests til personer over 40 år. Uanset hvilke argumenter man vægter, så kan man ikke komme udenom, at den nye scanner åbner muligheden for at optikere kan være med til at reducere antallet af personer, der får nedsat syn som følge af AMD, drastisk.
28/04/09
9:32
Side 38
FAGLIGT STOF
38-39:28-33 nr2
38
”Jeg blev pludselig tvunget til at parkere, sådan følte jeg det” En faldulykke i Egypten ændrede Signe Ladekær Johansens liv radikalt. Lægerne opgav hende, så Signe tog sagen i egen hånd.
Af Lena Aalberg Da Signe Johansen for tre år siden var på ferie i Egypten med sin mand, skete ulykken, der kom til at ændre hendes liv. Hun snublede over et trappetrin i hotellets foyer og knaldede kæben, fra hagen mod højre øre, i marmorgulvet. Hun tog ikke fra med hænderne, som man ellers instinktivt gør, pga. et kamera hun bar. ”Jeg kunne mærke, at noget ligesom forskubbede sig i mit hoved”, siger Signe Johansen. Hun tror umiddelbart efter faldet, at hun er okay, men da hun lidt efter ligger i sengen på sit hotelværelse, bliver hun bekymret. ”Det var som om slaget havde forplantet sig”, siger hun. Indtrykket af, at Signe Johansen på 52 år er en meget viljestærk kvinde, opstår hurtigt i vores samtale. Hun har noget på hjerte. Dagene efter faldet går uden kvalme eller svimmelhed, og hun fortsætter ferien med sin mand. De kommer hjem tre dage efter ulykken, og Signe vender tilbage til dagligdagen og jobbet som organist. Hun finder hurtigt ud af, at hun ikke kan holde kirkekoret ud, men orgelspillet kan hun godt overkomme. Hun har koncentrationsbesvær og kan ikke fokusere. Sygemeldt fra jobbet Signe Johansen bliver dårligere med tiden og må droppe fjernsyn og musik. Hun bliver sygemeldt fra jobbet og begynder senere at mærke et voldsomt
tryk i hovedet. ”Det var som om vand ville sprøjte ud af mine ører”. En måned efter sin sygemelding bliver hun indlagt akut på Vejle sygehus, hvor hun bliver undersøgt. Undersøgelserne viser ingen tegn på indre blødninger. Lægerne fortæller efterfølgende, at de intet kan stille op. Hun får at vide, at der kan gå år før lidelserne forsvinder – nogle kommer aldrig af med dem. Signe Johansen fungerer dårligere og dårligere i hverdagen og ender med at opsøge sin egen læge, som ikke siger andet end, at hun skal holde sig i ro. Smerterne i hendes hoved forværres, og hun prøver akupunktur. ”Det forværrede kun situationen, så vi måtte stoppe behandlingen”, forklarer Signe. Hun bliver undersøgt i Vejle endnu engang, men lægerne er stadig på bar bund. Signe Johansen klarer sig igennem de næste fem måneder med troen på, at det nok skal gå. Men da hun tager på tur til København med sin mand, opdager hun, hvor dårlig hun i virkeligheden er blevet. ”Jeg kunne ingenting”, fortæller Signe, ”jeg måtte gå med min mand i hånden og kigge ned i jorden”. Da de vender hjem til Christiansfeld går hun i chok. Hun erkender, hvordan hendes tilstand er forværret efter ulykken. Hun kan ikke rigtig se længere eller samle noget i hovedet – og hun kan slet ikke koncentrere sig. ”Jeg lå i sengen hele efteråret”, bemærker hun. Da Signe igen ser en speciallæge, får
hun at vide, at hun kan blive rask, men håbet brister, da hun i forbindelse med sygemeldingen fra sit job ser en anden læge, der siger, at der intet kan gøres for hende. Selv om hendes arbejdsgiver holder fast i hende, kommer hun på førtidspension, da hendes arbejdsevne er under 1/3. Det var en stor omvæltning for Signe Johansen. ”Forestil dig, at en bil med seks gear, som altid kørte i overhalingsbanen, pludselig blev tvunget til at parkere, sådan følte jeg det”, forklarer hun. Visuel terapi Men Signe Johansen tog sagen i egen hånd og begyndte at søge under sit symptomfelt på internettet. Der støder hun på hjemmesiden for Daghøjskolen i Centrum beliggende i København, der beskæftiger sig med genoptræning mm. Hun kommer via hjemmesiden i kontakt med en neurolog, som henviser hende til en optometrist. Han fortæller, at der i Danmark findes nogle få optometrister, der har taget efteruddannelser i udlandet, som måske kan hjælpe hende. På neurologens anbefaling søger Signe så hjælp til sin rehabilitering hos optometristen. I december 2007 testes hun på klinikken. ”Det tog 10 dage at komme mig over anstrengelserne ved testen”, bemærker Signe Johansen, ”men det var fantastisk, at nogen endelig kunne fortælle mig, hvad der var galt og hvad, der kunne gøres”. Testene bestod af krævende fokuserings- og balanceopgaver. På det tidspunkt kan Signe Johansen hverken fokusere, se ting tæt på, se farver, se opad, være i butikker og i større forsamlinger, høre musik etc. Der tilrettelægges et seks måneders terapiforløb, der begynder i januar 2008. ”Træningen var hård, men jeg var top motiveret”, forklarer Signe Johansen, som mener, at synstræning har gjort en
28/04/09
9:32
Side 39
kæmpe forskel for hende. Hun kalder det sit vendepunkt i livet. ”Jeg vil gøre alt for at udbrede det”, siger hun entusiastisk, ”jeg kan så meget mere nu end før træningen”. Signes funktionsniveau er forbedret betydeligt, men hun er ikke kureret – heller ikke for smerterne i hovedet. Dog er Signe sikker på, at hun nok skal finde hjælp til afvikling af smerterne. ”Jeg skal bare lige finde de rette mennesker”, siger hun. Signes sag er præget af, at hun har været alene med sine lidelser. Udover støtten fra sin familie og sine venner, har Signe gennemgået forløbet fra ulykkens indtræden til mødet med visuel terapi selv. Der var ingen hjælp at hende hos lægerne. Hun forklarer, hvordan en neuropsykolog fra Daghøjskolen i Centrum fortalte hende, at mange læger indenfor området rent faktisk ikke vidste, hvad de havde med at gøre i sådanne sager. Ikke anerkendt For Signe er det frustrerende, at behandlingen, hun har gennemgået, ikke er anerkendt i Danmark, hvilket betyder, at behandlingen skal finansieres
FAGLIGT STOF
38-39:28-33 nr2
39
af egen lomme, og det koster typisk mellem 15.000 og 30.000 kr.. Derudover nævnte lægerne i Signes tilfælde intet om den alternative behandling, så Signe måtte tage kampen op alene. ”Jeg er ikke sikker på, at fx en alenemor ville kunne klare sådan et forløb”, forklarer Signe, som har haft stor opbakning fra sit bagland. Ulykken har ændret Signes liv, men kampgejsten og livsglæden har givet hende hverdagen tilbage, og i dag har
hun opnået overskuddet til at fortælle verden om sin sag. I et brev til de læger, som hun har været i kontakt med i løbet af sygdomsperioden, forklarer hun, hvordan terapiforløbet har hjulpet hende, og hun opfordrer dem til at give budskabet videre til patienter i samme situation. ”Synstræning reparerede bilen, som nu er på vej ud i overhalingsbanen igen”, fortæller Signe.
En patientoplevelse med Post Traumatic Vision Syndrome (Synsproblemer som følger efter hjernerystelse) En sjælden gang møder vi klienter, der har energi og mod til at viderebringe deres egne gode erfaringer. I dette tilfælde vil jeg takke Signe Johansen for at have medvirket i et interview, der i første omgang blot var en opgave min datter fik i forbindelse med sit uddannelsesforløb i efteråret 2008, men som endte med at blive en ganske god beskrivelse af de genvordigheder post commotio syndrom patienter konfronteres med, og værdien af optometrisk intervention i rehabiliteringen. At Signes historie, ”Jeg blev pludselig tvunget til at parkere, sådan følte jeg det” er skrevet af min datter, beror på tilfældigheder, men derfor fortjener historien lidt baggrund med de kommentarer, som jeg personligt føler har betydning i samme forbindelse. Det er svært at forestille sig, hvor alvorlige følger selv relativt små hjer-
nerystelser, uden eller med ganske kortvarig bevidstløshed, kan medføre. Signe er et rammende eksempel på, hvor stor indflydelse synet har på vores funktionsniveau. Det gode budskab er, at optometrien ofte har det bedste tilbud til denne gruppe patienter. Som det kan fornemmes i artiklen, er post traumatic vision syndrome et alvorligt problem for patienten. Der er pt. ingen hjælp at hente i offentligt regi, og patienten er ofte ekstrem sart overfor sansepåvirkninger. Det betyder i optometrisk sammenhæng, at vores undersøgelsesmetoder må afstemmes til den indeværende situation, og at standardiserede tests oftest kun delvist eller slet ikke kan gennemføres. For træningen gælder samme forhold. Alle aktiviteter må tilrettes individuelt til et niveau, hvor patienten kan udvikle sig uden, at proceduren fremprovokerer unødigt
ubehag. Håndtering af traumapatienter stiller derfor meget større krav til optometristens uddannelsesmæssige baggrund end det niveau, simplere binokulære problemer fordrer. Denne patientgruppe har ikke råd til unødige fejltagelser fra vores side, så vores forpligtelser er store når vi engagerer os i rehabilitering. Når patientens fysiske tilværelse i forvejen hænger i en tynd tråd, er der også en reel risiko for at gøre større skade gennem fejldisponerede træningsprocedurer. Konklusionen fra mine patienters erfaringer er, at sansestimulation uden specifik og niveaukontrolleret visuel opgave og instruktørmonitering gør nemt ondt værre. Jeg vil derfor samtidig varmt anbefale at læse Torben Helstrups afsnit i bogen “Skjulte Lidelser” (Dansk Psykologisk Forlag, 2009). Steen Aalberg, FCOVD, optometrist
FAGLIGT STOF
40-41 NY:Optikeren
40
28/04/09
10:50
Side 40
Klip fra nyhedsbrev i European Council of optometry and optics 23. januar 2009
Dårligt syn betyder dårlig bilist Oversat og bearbejdet af Bjarne Hansen Ny forskning foretaget af optikere og psykologer i Australien viser, at bilister, der lider af katarakt er dårligere til at spotte farlige forhindringer på vejene. The School of Optometry i Queensland University of Technology og the School of Psychology i the University of Queensland, har simuleret katarakt ved at udstyre bilisterne med ”kataraktbriller”. Deltagerne gennemførte to tests: Den ene var designet til at simulere bilistens evne til at forudsige potentielt farlige situationer i forskellige omgivelser og den anden var beregnet til opfatte den tid det tager at opfatte en genstand, der stod stille. 186 bilister deltog i studiet. Resultatet viste, at bilister med mild eller alvorlig katarakt havde en signifikant lavere score end dem uden katarakt. Der er kun lavet få undersøgelser om synets rolle i forbindelse med trafikuheld til trods for, at det er et faktum, at der er mange chauffører på vejene, der ikke ser godt. Katarakt er et
signifikant stigende problem, da antallet af ældre øges globalt. Problemet er alvorligt, fordi mange, der lever med katarakt i en kortere eller længere, fortsætter med at køre, selvom deres syn ikke lever op til kørekortskravene. 23 % af de personer i Australien, der skulle til at gennemgå en kataraktoperation, blev fundet uegnet til at køre pga. dårligt syn. I USA var personer med katarakt involveret i 2½ gange så mange uheld over en periode på 5 år. Det var selvom at nogle af dem kun havde katarakt på det ene øje. Samtidig henvises til en undersøgelse i USA, der viser, at personer, der havde gennemgået en kataraktoperation, havde 50 % lavere uheld end de personer, der havde valgt ikke at blive opereret. Undersøgelsen i Australien viser, at chauffører med mild eller moderat simuleret katarakt havde nedsat evne til at opfatte forhindringer, og at dem med moderat katarakt også var mindre gode til at opfatte farlige situationer. Undersøgelsen viser, at nedsat kontrastfølsomhed påvirker chaufførens evne til at opfatte farlige situationer, og det
medfører øget risiko for at blive involveret i uheld. Katarakt giver anledning til mange former for dårligt syn, blandt andet nedsat visus og nedsat kontrastfølsomhed. Undersøgelser i USA viser, at det kun er nedsat kontrastfølsomhed, der har betydning for antallet af uheld. I USA har chauffører, der har været involveret i uheld, vist sig at have 8 gange mere sandsynlighed for nedsat kontrastfølsomhed, selv hvis følsomheden kun er nedsat på det dårligste øje, sammenlignet med chauffører, der ikke har været udsat for uheld. Det er forbavsende, at dårlig visus på grund af katarakt ikke øger risikoen for uheld. Undersøgelsen viser behovet for at kontrastfølsomhed også vurderes med, når det gælder om at bedømme en persons evne til at køre. Det er en kendt sag, at mange, der lider af katarakt fortsætter med at køre, derfor er det vigtigt, at disse bliver tilbudt operation hurtigt for at reducere risikoen for, at de bliver involveret i uheld. Undersøgelsen er publiceret i Optometry and Vision Science Nr. 12, december 2008)
40-41 NY:Optikeren
28/04/09
10:50
Side 41
Danmarks Optikerforening tilbyder kursus:
Lys i nyt lys - Lys set med en forskers briller Kursets indhold: Moderne højteknologisk anvendelse af lys. Forklaring af laseren, og det kohærente lys, der udsendes herfra samt en generelt gennemgang af "almindeligt lys". Særligt vil forskellen mellem refraktion (brydning) og diffraktion blive belyst ved eksempler. Kursusbeskrivelse: En introduktion til de seneste muligheder der foreligger for anvendelsen af laserlys. OCT (Optical Coherens Tomography) af nethinden, Optical Tweezers - lyset som pincet. LED (Light Emission Diode) lys til belysning. Abberationer og linser. Der vil blive lagt vægt på nationale (Danske) kompetencer ledsaget af simple eksperimenter. Hovedvægten vil blive lagt på områder, der relaterer sig til optometri, men en generel introduktion til "lys" og opfattelsen af lys gennem tiderne vil blive givet. Kursets mål: At give deltageren et opdateret overblik over begrebet lys, og dets anvendelse, dels i vores eget men særligt i tilgrænsende fagområder, samt muligheder der kan have indflydelse på optometristens fremtidige arbejde. Foredragsholder: Steen Grüner Hanson Forskningsspecialist ved DTU Fotonik Danmarks Tekniske Universitet DTU Fotonik
Kursets tid/sted: Tirsdag den 12. maj 2009 - TEC Optikerafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederikseberg Onsdag den 13. maj 2009 - Optikerhøjskolen, DCOVS, Vester Allé 26, 8900 Randers. Begge steder er kl. 19:00, og der serveres en let anretning - derfor er tilmelding nødvendig for alle. 3 uddannelses point er ansøgt ved Optikerfagets fællesudvalg. Tilmelding er bindende og skal ske senest 8 dage før kursets afholdelse. Pris: Medlemmer: 0,00 kr. Medlemmers ansatte: 450,00 kr. Gæster: 450,00 kr. Jyske Bank: reg. nr. 5032 konto 1223724 IBAN: DK6350320001223724 Swift code: JYBADKKK Skriv venligst navn og kursusdato på din indbetaling. Tilmelding til Maj-Britt Frigast - Danmarks Optikerforening Jeg ønsker at deltage: Tirsdag den 12. maj 2009 - TEC - København Onsdag den 13. maj 2009 - Optikerhøjskolen - Randers
Navn/Firma:
Ansatte:
Adresse/ Tlf:
Gæst: Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf: 45162696 - Fax: 45766576 Mail: mbf@optikerforeningen.dk
Bliv personligt medlem af Danmarks Optikerforening og kom gratis til kurser. Pris kr. 1.250,- + moms. Samtidig modtager du OPTIKEREN 6 gange om året. Nærmere oplysninger på 45 86 15 33
28/04/09
10:12
Side 42
BOGANMELDELSE
42-43 NY:28-33 nr2
42
Boganmeldelse:
Skjulte lidelser
Af Bjarne Hansen En ny bog sætter: Skjulte lidelser, sætter fokus på netop skjulte lidelser. Et er at være syg, når den sygdomsramte så oven i købet både skal forsvare og forklare sig overfor arbejdsgivere, familie venner og kolleger, bliver det nærmes uudholdeligt. Bogen med navnet: Skjulte lidelser” omhandler primært whiplash og fibromyalgi. Når sygdommene kaldes skjulte, er det fordi, selvom de giver nogle store subjektive lidelser for den enkelte, ikke nødvendigvis medfører nogen objektive fund, som diagnosen kan stilles ud fra. I hvert fald ikke nogen, som de accepterede teknikker, der anerkendes i dag, kan konstatere. Det er forfatternes pointe, at vi må holde op med at forveksle subjektive lidelser med suspekte lidelser i ydmyghed overfor alt det, vi ikke ved. Forfatterne, cand.psych. Susan Schlüter og cand.pæd.psych. Vibeke Søndergaard har skrevet bogen på grundlag af de mange samtaler, de har haft med klienter, der på den ene eller anden måde er blevet ramt af en lidelse, som deres omgivelser ikke umiddelbart kunne se, fornemme eller mærke, at de led af. Det er et problem for de ramte hele tiden at forklare og forsvare sig overfor familie venner og kolleger. Fælles for mange af ”de nye sygdomme”, som de også kaldes, er at de ofte er meget komplekse og giver en række følge-
gener. Ifølge en af skribenterne i bogen, Søren Frølich, cand.psych. rammer sygdommene midt ned i en traditionel opsplitning mellem de to kulturer: Den naturvidenskabelige (empiriske-, logisk-deduktive) og den humanistiske (fænomenogiske, induktive) måde at erkende på. Netop i den kategori ledsages whiplash ofte af forskellige former for samsynsproblemer. Optometrist Torben Helstrup, der nok er en meget kendt person af OPTIKEREN´s læsere, har bidraget med et kapitel: Øjenmotorisk og visuomotorisk koordinationssvigt ved hovedtraume uden objektive skader. Bag den noget vanskelige overskrift gemmer sig en meget fin beskrivelse af de forskellige former for samsynsproblemer, mange whiplash patienter oplever. Pointen er, at mange af disse patienter kan hjælpes, når de får den rette samsynstræning. Kapitlet kan forhåbentlig være endnu et indlæg, der gør opmærksom på samsynstræning som en behandlingsmulighed
for mange patienter med forskellige læse- og indlæringsproblemer samt andre former for besvær, der kan henføres til et dårligt samsyn. Bogens øvrige kapitler er skrevet af læger, psykiatere, psykologer og en advokat. Tilsammen giver forfatterne et udmærket indblik i de meget komplekse sygdomme, der her er tale om. Bogen er skrevet til sundhedspersonale (herunder optikere!), behandlere, sagsbehandlere, jurister samt pårørende til personer med disse lidelser og ikke mindst de ramte selv. Ud over, at det selvfølgelig er interessant for vores fag, at der blandt bogens mange spændende artikler er blevet plads til et afsnit om samsynstræning, kan bogen absolut anbefales til bladets læsere. Bogen er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag
42-43 NY:28-33 nr2
28/04/09
10:12
Side 43
THE CLEER PROJECT
Contact Lens European Evidence Reporting www.cleer-project.eu Why you should participate ! While consumer safety is a key issue for forthcoming European legislation, be it the Medical Devices Directive or initiatives regarding Internet sales, it is astounding that little or no attention is being paid to issues such as the urgent need to regulate non-corrective lenses as medical devices or to ensure the safe distribution of contact lenses. Recognizing the potential dangers posed to consumers, other countries like the US have already put in place a strict legal environment. In Japan the pharmaceutical legislation was changed to classify non-corrective lenses as medical devices after a study backed by the industry ministry reported about 170 cases of eye damage among those who used non-prescription coloured contact lenses. Thailand is considering introducing a law to classify non-corrective lenses as medical devices after recent serious incidents. Member States like the UK have regulated the distribution of contact lenses by requesting a specification/prescription, even for Internet purchases. Slovenia is considering taking a similar action and recent incidents in Romania show again the need for adequate regulation.
Help us collect the data to convince national and European regulators to take these issues seriously. If you have patients with significant eye problems caused by the use of noncorrective coloured lenses or lenses purchased in an unregulated environment, report these incidents on www.cleer-project.eu. Just register as a reporter and fill in a five questions, one-page questionnaire. You can enter reports for all events from June 1st 2008 until December 31. 2009. (see also paper form of questionnaire on the back) For further information, contact info@euromcontact.org or see the FAQ tab on www.cleer-project.eu.
Tilmeld jer CLEER – PROJEKTET Og hjælp med til at få stoppet uautoriseret salg af kontaktlinser.
PRODUKTNYT
44-48:Optikeren
44
28/04/09
10:13
Side 44
Produktnyt Focus DAILIES Toric fås nu med nye akseretninger Focus DAILIES Toric, verdens første toriske endagslinse, fås nu også med akseretningerne 20°, 70°, 110° og 160° ud over de tidligere akseretninger på 90° og 180°. Det betyder, at den nye linse er den toriske endagslinse, der har det bredeste parameteromfang på markedet. Med de nye parametre kan kontaktlinsetilpassere nu tilpasse linser til langt de fleste personer med astigmatisme. Linsen er forsynet med en gravering, der viser, hvordan linsen skal vende, samt med stregmarkeringer, der letter håndteringen af linserne. Det toriske design af linsens bagside giver en fremragende optik, og takket være det trekurvede design har linserne en tynd, bekvem linsekant uanset styrken. Kontaktlinserne har to tynde zoner, der medvirker til at sikre den stabilitet og komfort, som både kontaktlinsetilpassere og linsebrugere forventer af Focus DAILIES-produkterne. Linsen giver god komfort straks ved isætning. Focus DAILIES Toric er endvidere forsynet med AquaComfort og er dermed den eneste toriske kontaktlinse med et blinkaktiveret, fugtgivende stof, der medvirker til øget linsekomfort hele dagen. Focus DAILIES Toric-linserne fremstilles ved hjælp af CIBA VISIONs patenterede LightStream-teknologi, der sikrer topkvalitet og reproducerbarhed og dermed samme høje performance hver gang.
Nyheder fra Eschenbach Easy Pocket, der allerede er en succes med 2x (8 dtp), har fået en storebror med 4x (16dtp), der er lige så lille og handy som sin lillebror. Makrolux har ligeledes fået en storebror, idet den nu også findes med en 3,6x forstørrelse uden at synsfeltet derved er blevet mindre.
Easy Pocket
Serengeti’s nye eksklusive Polar PhD er udviklet i samarbejde med NXT solglas Serengeti og NXT sætter ny standard for polariserede glas Resultatet er et farveskiftende, kontrastfremmende solglas med den polariserende effekt lagt direkte på glasset bagside. Det betyder at ulemperne ved den traditionelle lamineringsteknik er væk. Med den nye teknik er det muligt et
lave polariserende og kontrastfremmende glas ultralette. Glassene yder 100% beskyttelse mod både UVA og UVB stråler. Glasset, der blev introduceret på Mido fås i en brun Drivers og CPG (Cool Photo Grey).
28/04/09
10:13
Side 45
BRANCHENYT
44-48:Optikeren
Branchenyt
45
Ciba Vision lancerer Academy for Eye Care Excellence™
Hoya Lens Danmark ansætter ny konsulent
For yderligere at styrke partnerskabet med optikere over hele verden lancerer CIBA VISION et omfattende, globalt videreuddannelsessystem under varemærket CIBA VISION Academy for Eye Care Excellence™ (AECE)
Louise Borre Baden er ansat hos Hoya som ny konsulent i distrikt Øst (Øst for Lillebælt + Færøerne).
AECE lanceres for at hjælpe optikere og optisk personale med at holde sig opdateret om de seneste kliniske aspekter inden for kontaktlinser og linsepleje. Målet er at uddanne alle, der møder kunderne, til at kunne tilbyde en synskorrektion, der passer til kundernes livsstil og samtidig opfylder deres behov for sunde linser. Ciba Visions academy vil udvikle differentierede undervisningsprogrammer, der vil blive anvendt globalt for at sikre topkvalitet. Kurserne kan skræddersyes, så de opfylder specielle lokale behov for videreuddannelse af optikere og øvrigt personale. Programmerne vil henvende sig til optikere med forskellige specialer, på forskellige uddannelsesniveauer og med forskellige erfaringer. Der vil blive tilbudt videreuddannelse af forskellig art, f.eks. i form af seminarer, publikationer, forskningsrapporter, information via hjemmesider og elektronisk kommunikation. Se:www.cvacademy.com
Louise er uddannet optiker og optometrist, og mange kender hende fra sit tidligere virke i Scandinavian Eyewear.
Louise Borre
Titmus konceptet skifter navn Danmarks største sikkerhedsbrillekoncept, Titmus ændres pr. 1. juli 2009 til Safety Eyewear by Carl Zeiss Vision. Samtidig med navneskiftet kommer der nye modeller, hurtigere leveringstid og en ny stærkt forenklet prisstruktur. Sortimentet kommer til at bestå af de bedste Titmus modeller suppleret med en uindfattet brille, samt stel i titanium og rustfrit stål. Den europæiske EN-166 norm overholdes selvfølgelig og brillerne leveres som en færdig pakkeløsning med certifikat og etui. Det vil ligeledes være muligt af få modellerne med forskellige typer jobglas.
Alliance Optics Group Europe - En ny indkøbs- og markedsføringsgruppe I marts måned lanceredes en ny indkøbs- og markedsføringsgruppe i Danmark, Alliance Optics Group Europe, der som navnet siger, er en Europæisk gruppe. Gruppen er startet af en række personer med en lang erfaring indenfor optikkens verden, idet alle kommer fra ledende stillinger hos store worldwide leverandører som Sola, Rodenstock og Transitions. Alliance Optics Group Europe, der har valgt at placere hovedkontoret for sine Europæiske aktiviteter i Danmark, har ansat Flemming Andersen som direktør. Flemming Andersen har i en årrække har været Nordisk direktør for Sola og sidenhen Carl Zeiss Vision. Gruppen opretter et nationalt kontor i de enkelte lande, idet filosofien er, at hvert land drives af lokale personer med et solidt lokalt markedskendskab. Alliance Optics Group Europe henvender sig til fritstående optikere eller optikere, der ønsker en større frihedsgrad end de måske allerede har i deres gruppe i dag. Gruppen har et
tæt samarbejde med en række af de største leverandører indenfor branchen og tilbyder sine medlemmer en god palet af konkurrencedygtige priser, markedsføringsmaterialer, salgskoncepter etc., ligesom medlemmerne fra de forskellige lande kan samles 1-2 gange årligt til events, der udover indkøbsmuligheder også præsenterer prominente foredragsholdere indenfor butiksdrift, Flemming Andersen kontaktlinser, brilleglas, brillestel, form, trends og design og samtidig skaber et forum hvor medlemmerne fra de forskellige lande kan udveksle erfaringer og ideer. Alliance Optics Group Europe er allerede aktive på en del markeder rundt om i Europa, og har desuden udvidet sine aktiviteter til Asien og Oceanien idet der også er oprettet et regionalt hovedkontor på det kontinent med base i Hong Kong. flemming@alliance-optics.com
KALENDER
44-48:Optikeren
46
28/04/09
10:13
Side 46
K a l e n d e r
K u r s u s k a l e n d e r
28. - 31. maj 2009 BCLA Birmingham, U.K. www.bcla.org.uk
Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Eller se e-mail under kurset
17. - 20. september 2009 SILMO 2009 International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 1. - 3. oktober 2009 International Vision EXPO West 2009 Las Vegas www.visionexpowest.com 1. november 2009 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk 2010 17. - 19. januar 2010 OPTI ‘10 International Trade Show for Trends in Optics. New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 5. - 7. marts 2010 Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it 19. - 21. marts 2009 International Vision EXPO East 2009 New York. www.visionexpoeast.com
12. maj 2009 Lys i et nyt lys Steen Grüner Hanson, Risø. Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 13. maj 2009 Lys i et nyt lys Steen Grüner Hanson, Risø. Optikerhøjskolen 8900 Randers C 25. august 2009 Hygiejne i kontaktlinseklinikken. Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 26. august 2009 Hygiejne i kontaktlinseklinikken. Optikerhøjskolen 8900 Randers C 15. september 2009 Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn. Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt. Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 16. september 2009 Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn. Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt. Optikerhøjskolen 8900 Randers C 6. oktober 2009 Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 7. oktober 2009 Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg Optikerhøjskolen 8900 Randers C
28/04/09
A d re s s e r
10:13
o g
Side 47
t e l e f o n n u m re
DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 20 82 26 99 OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945
O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: mbs@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2009) udkommer 26.06.2009. Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 12.05.2009. Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 02.06.2009.
ADRESSER
44-48:Optikeren
47
44-48:Optikeren
28/04/09
10:13
Side 48