/Optikeren%202009_4

01-05 nr. 4 2009:2009 nr2

18/06/09

14:17

Side 1

Danmarks Optikerforening Nr. 4

JULI 2009

Det nye Europæiske Akademis første symposium afholdt i Schweiz

Solbriller kan øge risikoen for biluheld

Solen – ven eller fjende?

Hvorfor bliver vi mere myope?

01-05 nr. 4 2009:2009 nr2

18/06/09

14:17

Side 2

18/06/09

14:17

Side 3

JULI 2009

Velkommen til Bilka Bilka Optik bliver den nye konkurrent på det danske optikmarked; vi siger hjertelig velkommen.

I de sidste mange år har vi ventet på, hvornår en af de store supermarkedskæder vil afprøve ideen om en optikbutik. Supermarkederne ønsker naturligvis at få alle varetyper med ind i sortimentet, og hvorfor skulle man ikke kunne bestille sin brille ved indgangen til varehuset for derefter at handle færdig og så derefter afhente brillen og tage den med hjem. Dette foregår i andre lande, så hvorfor ikke her!

Nu er der bare lige det, at Bilka ikke med det første laver en butik i centret, men en decideret optikerbutik i et andet lejemål i Odense, og så er det pludselig en anden form for konkurrent; vi får at se. Dansk Supermarked ønsker seriøst at komme ind på markedet for billige briller – og så er mange analytikere enige om, at det vil komme til at gå ud over konkurrenterne i den lave ende af prisspektret.

Vi ved det ikke, men en ting er sikkert, det er forbrugerne, der vil give os svaret. Ønsker de at få endnu flere butikker, hvor man alene fokuserer på pris, så vil det komme, og forbrugerne vil umiddelbart se ud som klare vindere, men de kan også risikere at blive taberne i dette spil. Vi har i Danmark en god tradition for at have en høj kvalitet i optikerbranchen.

Danmarks Optikerforening arbejder for patientsikkerheden, og det er med henblik på den, at den seriøst arbejdende optiker afsætter ressourcer til den nødvendige rådgivning og vejledning.

Vi kan frygte, at forbrugeren ikke bliver henvist til korrekt behandling hos en specialist, hvis optikeren eller optikassistenten fokuserer på virksomhedens indtjening i stedet for at have fokus på den korrekte behandling af patienten.

Så kære kollega, fremtiden ligger i vores rådgivning og den faglighed, vi har. Vi skal kunne henvise til specialist – det være sig en optiker med speciale i synstræning eller svagsynsoptik eller til øjenlægen.

Det kunne også være, at forbrugeren gerne så købet af briller og synsundersøgelser skilt ad.

Patienten kan få foretaget synsundersøgelser og brilleglasrådgivning et sted, og gå til en anden butik for at købe briller.

Det er i sidste ende forbrugeren/patienten, der bestemmer – men vi kan dog godt lede dem på vej, ved at sørge for at give dem en ordentlig behandling og en professionel rådgivning.

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

LEDEREN

01-05 nr. 4 2009:2009 nr2

3

01-05 nr. 4 2009:2009 nr2

18/06/09

14:17

Side 4

01-05 nr. 4 2009:2009 nr2

18/06/09

OPTIKEREN

15:03

Side 5

NUMMER 4 · 2009

INDHOLD

Indhold LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

5

DET NYE EUROPÆISKE AKADEMI´S FØRSTE SYMPOSIUM AFHOLDT I SCHWEIZ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Per Michael Larsen

Forside SOLEN – VEN ELLER FJENDE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Stefan Löfgren

Danmarks Optikerforening Nr. 4

JULI 2009

OPTIMUS 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Bjarne Hansen

SOLBRILLER KAN ØGE RISIKOEN FOR BILUHELD . . . . . . . . 14 ECOO

HVORFOR BLIVER VI MERE MYOPE ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Niclas Skjöld, Pernille Damgaard, Gustav Brinkby og Iben Arildsen

HVORNÅR SER MAN GODT VED SKÆRMARBEJDE . . . . . . . 18 Pernille Andersen

Det nye Europæiske Akademis første symposium afholdt i Schweiz

Solbriller kan øge risikoen for biluheld

Solen – ven eller fjende?

Hvorfor bliver vi mere myope?

Forside annonce: Freudenhaus hos Nyt Syn! Det super trendy mærke Freudenhaus har Nyt Syn eksklusivt på kædeniveau.

Nyt Syn tlf. 7026 0908 www.nytsyn.dk

LIVSKVALITET MED DIAGNOSEN AMD . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tina Binder, Marianne Pank Fischer, Kate Frost Jensen og Pernille Ullum

HVORDAN STÅR DET ERGONOMISK TIL I OPTIKERBUTIKKERNE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kasper Pedersen KUNDEFASTHOLDELSE I EN KRISETID . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Bo Lauenborg

TIL KAMP MOD ENSARTETHED OG VANETÆNKNING . . . . . . 30 Claus Suk Yong Jacobsen

NYTÆNKNING OG GOD STEMNING PÅ KONTAKTLINSEKONGRESSEN 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Frida Helghe og Johan Östlund

KONTAKTLINSER KAN GIVE BLINDE SYNET TILBAGE . . . . . . . 38 Mail Online, helth

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

PRODUKT-/BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

18/06/09

10:09

Side 6

FAGLIGT STOF

06-07 EAOO:28-33 nr2

6

Det nye Europæiske Akademi første symposium afholdt i Schweiz

Af Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

Det nye European Academy of Optometry and Optics (EAOO) har afholdt sit første symposium i Lausanne i Schweiz den 16. – 17. maj 2009.

Den endelige beslutning om etableringen af EAOO blev truffet på The European Council of Optometry and Optics (ECOO) generalforsamling i november 2008 efter flere års arbejde og indgående drøftelser. Ideen omkring et nyt Akademi opstod gennem arbejdet med det Europæiske Diplom, der afdækkede et behov for udvikling af det videnskabelige fundament og derved sikre livslang læring for optometrister i hele Europa - samt at ønske om at fortsætte The Association of European Universities and Schools’s (AESCO) arbejde.

Symposiet blev afholdt i det ”Olympiske Museum” i Lausanne, som var nogle fan-

tastiske rammer. Museet er en oplevelse i sig selv og viser hele historien om de Olympiske lege. Og Lausanne er en fantastisk by beliggende ned til Genevesøen og med udsigt til bjerge med grønne enge og sne på toppen.

Symposiet strakte sig over to dage med spændende forelæsninger af 15 foredragsholdere fra 8 lande og præsentation af en serie af 8 posters med forskellige forskningsresultater.

En af nøgleunderviserne var Dr. Robert Harper fra Manchester Royal Eye Hospital, England, der præsenterede sit foredrag: Glaukom: Udfordringer og muligheder for optometrien. Doktor Harper omtalte ikke selve sygdommen, men de udfordringer og muligheder, det giver optikerne. Han tog udgangspunkt i sit hjemland, hvor de arbejder med diagnostiske øjendråber i klinikkerne, men størstedelen af foredraget omhandlede de muligheder, der findes, for at optike-

ren kunne få en central rolle i en tidlig opdagelse af glaukom.

Optometrist Daniela Nosch fra Prolens AG forelæste om udviklingen indenfor silikone hydrogel kontaktlinser, og at disse linser ikke altid er bedste løsning.

Det er imidlertid også en udfordring, at silikone hydrogel materialet giver andre problemer.

Peter Gumpelmayer præsenterede svagsynsrehabiliteringens modellen i Østrig.

Et meget interessant foredrag, der i høj grad involverer optometristerne, men også stiller store krav til efteruddannelse. Optikeren skal godkendes til at arbejde med svagsynsoptik, men ikke kun optikeren skal godkendes, det skal forretningen også. I Østrig er der i dag krav om, at der skal udarbejdes en rapport over borgeren, som også omfatter udendørs tests!

Et indlæg af Ian Davies omhandlede praksis i kontaktlinseaftercare i de forskellige Europæiske lande. Der er ingen tvivl om, at der, hvor man ikke bruger flourescein regelmæssigt, opdager man ikke så mange komplikationer, som man gør, hvor der bruges flourescein hver gang. En af de mange myter er, at ikke kan bruge flourescein til bløde linser, da linserne vil blive misfarvet – men hvorfor se dette som et problem, når man i dag mest bruger endagslinser – de bliver jo alligevel smidt væk om aftenen!

18/06/09

10:09

Side 7

FAGLIGT STOF

06-07 EAOO:28-33 nr2

Det er altid inspirerende at være med til møder med et stort fagligt indhold, og det første EAOO symposium levede fuldt ud op til forventningerne, så jeg kan kun anbefale alle at deltage i det næste akademi møde, ikke mindst fordi det afholdes i København den 15. – 16. maj 2010.

7

Reserver datoerne Næste møde i EAOO afholdes i København den 15. -16. maj 2010.

Hvad er det Europæiske Akademi Det europæiske akademi er en ny organisation, der afløser det tidligere AUESCO (Association of European Universities and Schools of Optometry). Akademiet er grundlagt af ECOO (European Council of Optometry and Optics) og har følgende strategiske mål.

• To develop scientific knowledge of optometry and optic • To advance and promote education into optometry and optics and related subject • To advance and promote research into optometry and optics and related subjects • To promote for the public benefit the science and practice of optometry and optics • To promote for the public benefit the professional competence and conduct of Academy members.

Medlemskab Alle uddannede optikere / optometrister kan være medlem, prisen pr. år er: • Enkeltpersoner €150.00 • Organisationer € 225.00

Hvad er medlemsfordelene?

Ved et medlemskab eller Fellowship af Akademiet viser du andre kolleger, kunder og offentligheden i øvrigt din professionelle status og din interesse for hele tiden at være opdateret på din faglighed.

Adgang til Akademiets netværk Akademi medlemmer vil få mulighed for at samarbejde i et netværk af optometrister, forskere og undervisere og derved være med til at udvikle det fremtidige optometriske arbejde. Årligt forsknings og Akademi symposium Den Europæiske Akademis årlige forsknings symposium skal være det mest interessante møde indenfor optometri og optik, idet der vil være foredragsholdere fra hele Europa, og der vil være rig lejlighed til at debattere den nyeste forskning.

Adgang til Ophthalmic and Physiological Optics Som medlem af akademiet vil man få elektronisk adgang til et af de mest specialiserede optometriske fagblade i

verden. OPO er en peer reviewed journal og udgives af the College of Optometrists, London.

Nyhedsbreve Det er målet, at Akademiet med tiden vil udgive sine egne nyhedsbreve for, at man hele tiden kan holde sig ajour med, hvad der sker indenfor optometrien. www.eaoo.info Websiden vil holde medlemmerne upto-date med de nyeste informationer fra Akademiet, og der vil også blive mulighed for, at man kan dele sin viden med andre fagfolk.

Adgang til the College of Optometrists’ bibliotek Biblioteket indeholder en af verdens største samlinger litteratur om optik og optometri op igennem tiderne.

Akademi medlemmerne har adgang til biblioteket, for at de kan sikre sig de rigtige referencer.

18/06/09

10:11

Side 8

FAGLIGT STOF

08-09 Solen - ven eller fjende:28-33 nr2

8

Solen – ven eller fjende?

Af Stefan Löfgren, medicine doktor og øjenlæge Sankt Eriks Ögonsjukhus i Stockholm Oversat af Emilie Zetterström Artiklen er skrevet på bestilling og betalt af Johnson & Johnson Vision Care.

Solen forbindes oftest med noget positivt – eksempelvis sommer, varme og lys.

Det negative er desværre ikke altid helt så tydeligt. Sollyset består blandt andet af ultraviolette (UV) stråler, hvis effekt på mennesker er overvejende negativ. De kortbølgede UV-stråler, der giver solskoldninger, kaldes type B. Den eneste positive effekt af UV-B-stråling er produktionen af D-vitamin i kroppen, men nogle forskere mener, at ulemperne overskygger fordelene, og at det er bedre at tage et D-vitamintilskud og således undgå overdrevet solbadning (Wolpowitz & Gilchrest 2006). Øjnenes eksponering for UV-stråler afhænger først og fremmest af vores adfærd, dvs. hvornår og hvor længe vi opholder os i solen. En anden væsentlig faktor er baggrundsrefleksionen fra omgivelserne. Når vi opholder os på vandet, i sneen eller i hvidt sand, bliver øjnenes eksponering for UV-stråler næsten fordoblet sammenlignet med, når vi opholder os på græsplænen (Sliney 2005).

UV-B-stråling bidrager til forekomsten af øjensygdommene katarakt (grå stær), pterygium, pingueculum, øjensvulster, fotokeratitis (svejseøjne), oftalmia nivalis (sneblindhed) og klimatisk drypkeratitis (Friedlaender 2005). Katarakt er den mest almindelige årsag til blindhed i verden. Selv om det først og fremmest er ældre mennesker, der rammes af katarakt, tyder undersøgelser med dyr på, at børn er mere følsomme over for UVB-stråling end voksne, og at der derfor er god grund til at beskytte øjnene mod UV-B-stråling allerede fra barnsben (Löfgren et al. 2003; Dong et al. 2003).

Denne konklusion gælder også for hudkræft og soleksponering (Armstrong & Kricker 2001). Pterygium og pingueculum kan, ligesom fotokeratitis, give ubehag og synsforstyrrelser. Øjensvulster kan i værste fald være livsfarlige.

Klimatisk drypkeratitis er en usædvanlig sygdom i Skandinavien, men ses ofte blandt inuitterne på Grønland og i Canada samt hos folk i ørkenregioner.

Pterygium, der har nået corneas centrum (Foto: Sankt Eriks Ögonsjukhus)

Middelsvær klimatisk drypkeratitis med indlejringer i corneaepitelet.

(Foto: Dr. Urrets-Zavalía)

Der findes god beskyttelse mod UVstråling. Hvis man undgår solen nogle timer midt på dagen, mindskes den dosis UV-stråler, kroppen udsættes for, kraftigt. UV-strålingens intensitet er nemlig ti gange større, når solen står højst på himlen, end tre timer før og efter (Sliney 2003). Desværre gælder denne tommelfingerregel ikke altid for øjnenes eksponering for UV-stråling. Afhængigt af baggrundsrefleksionen kan øjnene faktisk få større UV-stråling midt på formiddagen eller eftermiddagen end midt på dagen (Sasaki 2007).

Alle ved, at hat og gode solbriller beskytter mod UV-stråling, men det er ikke helt så kendt, at den UV-stråling, der passerer ved siden af solbrillerne, fokuseres af cornea mod konjunktiva og linsens nasale dele (Coroneo 1993).

Middelsvær kortikal katarakt (Foto: Sankt Eriks Ögonsjkuhus)

Irismelanom og irisfregne (Foto: Sankt Eriks Ögonsjukhus)

UV-stråling fra siden fokuseres mod den nasale konjunktiva og linsen.

UV-stråling direkte forfra filtreres af solbriller (Foto: JJVC)

18/06/09

10:11

Side 9

FAGLIGT STOF

08-09 Solen - ven eller fjende:28-33 nr2

9

Hvis man vil beskytte sig mod disse fokuserende UV-stråler, er det nødvendigt med velsiddende wrap-around solbriller, der er CE-mærkede. Kontaktlinsebrugere har i dag mulighed for at få linser med god UV-beskyttelse (Kwok et al. 2003).

Opsummering 1. Solens UV-stråler er skadelige 2. Børn skal også beskyttes 3. Adfærd!

4. Hat, solbriller og UV-beskyttende kontaktlinser Wolpowitz D, Gilchrest BA. The vitamin D questions: how much do you need and how should you get it? [Review] J Am Acad Dermatol. 2006, 54: 301-317.

Friedlaender MH. Ultraviolet radiation and the external eye. [Review] International Ophthalmology Clinics. 2005, 45: 49-54.

Kwok LS, Kuznetsov VA, Ho A, Coroneo MT. Prevention of the adverse photic effects of peripheral light-focusing using UV-blocking contact lenses. Investigative Ophthalmology & Visual Science. 2003, 44: 15011507.

UV-blokerende blød kontaktlinse (Foto: JJVC) Disse kontaktlinser beskytter ikke blot mod aksial UV-stråling, men også mod skråt indfaldende, fokuserende stråler.

Sliney DH. Exposure Geometry and Spectral Environment Determine Photobiological Effects on the Human Eye. Photochemistry and Photobiology. 2005, 81: 483-489.

Coroneo MT: Pterygium as an early indicator of ultraviolet insolation.

Br J Ophthalmol 1993, 77:734–739.

Sasaki H. UV exposure to eyes greater in morning, late afternoon. Proc.

111th Ann. Meeting, Japanese Ophthalmologic Soc., Osaka, Japan, april 2007.

Dong X, Ayala M, Löfgren S, Söderberg PG. Ultraviolet radiation-induced cataract: age and maximum acceptable dose. Investigative Ophthalmology & Visual Science. 2003, 44: 1150-1154.

UV-blokerende kontaktlinse beskytter mod skråt indfaldende UV-stråler (Billede: JJVC) Da UV-stråling er en risikofaktor i forbindelse med forekomsten af øjensygdomme, der kan undgås, har kontaktlinseoptikere både lejlighed – og pligt – til at informere kunderne om, hvordan man kan beskytte sig mod solens farlige UVstråler. Hvis kunden allerede er kontaktlinsebruger, bør målet være at få kunden til bevidst at tage stilling til kontaktlinser med eller uden UV-beskyttelse.

Löfgren S, Michael R, Söderberg PG. Impact of age and sex in ultraviolet radiation cataract in the rat. Investigative Ophthalmology & Visual Science. 2003, 44:1629-1633.

Armstrong BK, Kricker A. The epidemiology of UV induced skin cancer, J Photochem Photobiol B. 2001, 63: 8–18.

18/06/09

10:13

Side 10

FAGLIGT STOF

10-13 Optimusprisen:28-33 nr2

10

Optimus 2008 Spændende nye emner blandt årets prisvindere

Af Bjarne Hansen Foto Kim Agersten Der er nye tider på vej i den danske optikeruddannelse, og det ses allerede på besvarelserne i årets Optimus konkurrence. Det faglige i uddannelsen er så fast manifesteret, at der er overskud og lyst til at se på andre indfaldsvinkler i afgangsspecialet. ”I har det stof I jer, som optikerbranchen skal bygge fremtiden på,” sagde Henrik Bense-Petersen, direktør i Essilor Danmark i sin velkomst til årets prisvindere.

Direktøren uddelte ros til årets besvarelser og var stolt over den store interesse, der I år har været med indsendelse af besvarelser. ”Vi har i Essilor overladt det fulde ansvar til dommerkomiteen at finde vinderne blandt alle de flotte besvarelser. Vi koncentrerer os om at lave gode glas,” sluttede han sin velkomst.

Tivoli og restaurant Hercegovina udgjorde igen en flot ramme om Essilors rosværdige belønning af de bedste besvarelser i forbindelse med de optometriststuderes afgangsprojekter. Optimus

Prisen er en værdsat og eftertragtet pris, der er med til at højne kvaliteten af specialerne.

Det er ikke længere kun de kendte specialer, der behandles i opgaverne, selvom vinderprojektet hører til i denne kategori. 2.- og 3. prisen har fokuseret på andre aspekter i relation til uddannelsen.

Blikket rettes både indad i forbindelse med arbejdet ude i butikkerne og udad i relation til patienterne.

Selvom de optometriststuderende, der har vundet priserne, er blevet fuldt befarne optikere på tidspunktet for overrækkelse af præmierne, følger der en

sidste kritisk evaluering med forinden selve prisoverrækkelsen. Her var der ingen ændringer i traditionen.

I år var det Ivan Nisted, lærer på optikerhøjskolen i Randers, dommerne havde valgt til at motivere de enkelte priser. I sin indledning fik Ivan Nisted lige flettet ind, at han var den første dommer, der vidste, hvordan det føles at få overrakt en pris. Så var det sat på plads.

Er de ergonomiske forhold i en optikerbutik i orden Efter en kort præsentationen af de strenge dommere og beskrivelse af,

Dommerpanelet flankeret af Henrik Bense-Petersen (fra venstre): Torben Helstrup, Martin Poulsen, Ivan Nisted med statuetten og Hans Tærsbøl.

18/06/09

10:13

Side 11

FAGLIGT STOF

10-13 Optimusprisen:28-33 nr2

11

hvordan selve udvælgelsen at projekterne foregår, rettede Ivan Nisted blikket mod vinderne af 3. prisen.

Titlen på besvarelsen er: ”Er de ergonomiske forhold i en optikerbutik i orden?”

Holdet består af Mick Vedel Rasmussen, Stina Nielsen, Maria Tange og Fadi A Hamid. ”Det er et yderst relevant spørgsmål at stille i et fag med små butiksenheder, hvor arbejdspladsvurderinger ikke er en selvfølge”, sagde Ivan Nisted og fortsatte: ”Arbejdsmiljø fylder forsvindende lidt i jeres uddannelse og måske endnu mindre på mange arbejdspladser.

Dommerkomiteen er ikke bekendt med, at jeres emne er blevet behandlet før i et afsluttende projekt på optometristuddannelserne. Det gør jeres emne originalt.

I identificerer og beskriver lovgrundlaget for arbejdsmiljø i optikerbutikker for læseren. Disse forskrifter vil for de fleste synes kedelige og støvede, men I forstår at sætte dem ind i den relevante kontekst, og I konkluderer ordentligt og redeligt på det eksisterende lovgrundlag.

Samtidig inddrager I en undersøgelse foretaget af Urmagernes og Optikernes landssammenslutning. Igen er jeres konklusioner klare og entydige.

Endeligt afslutter I med en simpel vejledning, indeholdende det optometristen bør tænke over i forhold til sit arbejdsmiljø. Jeres manglende frygt for at være banale, gør jeres råd gode, simple og anvendelige.”

Ivan sluttede med en tak til holdet, fordi de har rettet opmærksomhed mod en forsømt problemstilling i optikerfaget.

Livskvalitet med diagnosen AMD 2. prisen gik til Tina Binder, Marianne Pank Fischer, Pernille Ullum og Kate Frost Jensen for en besvarelse, der har sat fokus på, hvordan diagnosen AMD påvirker livskvaliteten for patienten.

Titlen på opgaven er: ”Livskvalitet med diagnosen AMD”. Besvarelsen fik følgende ord med på vejen af Ivan Nisted: ”I gør den interessante øvelse, at sætte jer på patientens side af problemstillingen, i stedet for at forholde sig til visustab eller andre kerneoptometriske aspekter.

Da jeres interesse er at forstå betydningen af AMD for det enkelte individ, kaster I jer ikke ud i store spørgeskemaun-

Hele holdet med initiativtageren Alex Ruus næst yderst til højre.

dersøgelser, men vælger at lave kvalitative interview med tre AMD-patienter. I kaster jer modigt ud i kvalitativ analyse af jeres interviews efter Grounded Theory metoden, hvilket har krævet stor selvstændighed, da I ikke undervises i kvalitativ analyse på optometristuddannelsen.

Det er åbenlyst for læseren, at I herved kommer helt tæt på det enkelte menneskes oplevelse af AMD. Vi får som læsere indblik i, hvordan man lever med AMD og hvilke konsekvenser, det har for det enkelte menneske. I ruster os til at møde et menneske med AMD med større indsigt og forståelse. Tak for det.

Jeres ensidige fokus på kvinder giver større klangbund til jeres analyser, fører jer tættere på, hvordan AMD påvirker kvinders livskvalitet. På den anden side efterlader det læseren med et ønske om, at I på samme forbilledlige vis også ville beskæftige jer med, hvordan AMD påvirker mænds livskvalitet. Ingen tvivl om, at I også kunne have givet os en spændende indsigt i, hvordan AMD påvirker mænds livskvalitet. Der ligger en spændende opgave og venter på jer.”

Hvorfor bliver vi mere myope Iben Arildsen, Pernille Damgaard, Niclas Skjöld og Gustav Brinkby blev belønnet med 1. prisen for deres projekt: ”Hvorfor

bliver vi mere myope?”. Emnet er i den mere traditionelle stil, men besvarelsen fik selvfølgelig meget ros med på vejen.

Ivan Nisted motiverede valget: ”Der findes ikke et enkelt svar på det spørgsmål I stiller i opgaven. Alligevel formår I at give en god og ordentlig oversigt over de aspekter, der i dag anses for at være sandsynlige årsager til myopiudvikling og progression.

I kaster jer ud i at lave et litteraturstudie, hvilket er en svær disciplin, og I gør det særdeles overbevisende. I henter ikke ret mange af jeres kilder fra lærebøger.

På tværs af mange emner, identificerer I aktuelle og særdeles relevante videnskabelige artikler, som I sobert refererer fra.

Det er flot. Det vidner om selvstændighed, ildhu og fornemme akademiske færdigheder.

I dommerpanelet diskuterede vi, om jeres opgave ville have været stærkere, hvis I havde fokuseret en enkelt årsag til myopi og dermed kunnet gå mere i dybden med litteraturen på et mere begrænset område. Som sagt var der ikke enighed herom, men når jeg personligt godt kunne have tænkt mig, at I havde udvalgt en enkelt årsag til udvikling og progression af myopi, er det fordi jeres fornemme opgave vidner om store evner til at gå i dybde med den eksisterende litteratur på en interessant og konstruk-

18/06/09

10:13

Side 12

FAGLIGT STOF

10-13 Optimusprisen:28-33 nr2

12

Henrik Bense-Petersen med Optimus og vinderne af 1. prisen (fra venstre): Niclas Skjöld, Pernille Damgaard, Gustav Brinkby og Iben Arildsen.

tiv måde. Derfor må I huske på, at det er en stor ros, at man som læser frem for at føle sig mæt og træt efter at have læst jeres projekt ønsker, at I havde skrevet endnu mere.”

Til slut fik alle vinderne nogle erfarne dommerord med på vejen fra Ivan. ”Når I går herfra i dag, kære Optimusvindere, bør I være mætte, økonomisk berigede

og stolte over jeres fornemme præstationer. Men I går også herfra med en forpligtelse til at præge vores fags fremtid.

Brug jeres evner forstandigt og med tanke for de enkelte menneskes ve og vel.”

Efter prisoverrækkelsen var der hyggeligt samvær, og de glade vindere fik mulighed for at udveksle erfaringer om den

2. prisen (fra venstre): Tina Binder, Marianne Pank Fischer, Kate Frost Jensen og Pernille Ullum og Henrik Bense-Petersen.

travle hverdag, nu de er spredt rund i butikkerne. Essilor er med sin fornemme pris med til at give de dygtige optikere et skub med på vejen. Det lige at standse op og nyde succesen nok engang er med til at få vinderne til at fokusere på at leve op til dommerpanelets ord om, at evner og dygtighed forpligter.

3. prisen (fra venstre): Henrik Bense-Petersen sammen med Stina Nielsen, Maria Tange og Mick Vedel Rasmussen.

10-13 Optimusprisen:28-33 nr2

18/06/09

10:13

Side 13

FAGLIGT STOF

14-15 Solbriller kan øge:28-33 nr2

14

18/06/09

10:16

Side 14

NYT FRA

Solbriller kan øge risikoen for biluheld Mens sommeren er på vej viser ny forskning fra optikere i Australien, at bilister med en farvesyns-defekt (farveblindhed) har brug for at vælge farvenuance på deres solbrilleglas med omhu. Det forkerte valg kan medføre, enten at trafiklys fejlbedømmes, eller at det tager længere tid at vurdere farven, med de åbenlyse farer som følger deraf.

Undersøgelsen blev udført af optikere ved University of New South Wales og Queensland University of Technology og offentliggjort i Optometry and Vision Science, som er et tidsskrift for the American Academy of Optometry.

Undersøgelsen viser, at visse solbrilleglasfarver, der i øjeblikket er tilladt til brug i trafikken, forårsager en mærkbar reduktion i farveblindes evne til at opfange og genkende signalet på et trafiklys.

Dette er umiddelbart første bevis på en øget risiko ved brug af forkerte solbrilleglas. Det er allerede kendt, at farveblinde bilister har sværere ved at se og genkende trafiklys end personer med normalt farvesyn, særlig med hensyn til længere reaktionstider og ukorrekt genkendelse af signaler.

Farveblinde bilister har udvist betydelig dårligere resultater, når de bærer solbriller. Især kombinationen af signaler og solbriller i samme farve volder vanskeligheder. Bilister med grønne eller grøn/gule farvetoner har tendens til at opleve besvær med at identificere orange og grønne trafiklys; de som bærer rød/brune farvetoner har vanskeligheder med orange og røde lys.

Solbriller fås med mange forskellige farver glas; den pågældende undersøgelse omfatter klare, grå, grønne, gulgrønne, gulbrune og rødbrune linser. De gulgrønne, rødbrune og gulbrune nuancer er tilladt i forhold til nuværende EUstandarder for solbriller, selv om de er blandt de farvetoner, som den nye australske undersøgelse har afsløret fører til nedsat synsevne for personer med farvesyns-defekt.

Udbredelsen af farveblindhed varierer i forhold til etnisk oprindelse og er i de fleste tilfælde forårsaget af en genetisk defekt på X-kromosomet, hvilket medfører, at mænd er langt mere tilbøjelige til at lide af farveblindhed end kvinder.

Den mest udbredte form for farvesyns-

defekt er rød/grøn farveblindhed, selv om blå/gul også er velkendt. Visse undersøgelser sætter udbredelsen af rød/grøn farveblindhed så højt som til 10% blandt amerikanske mænd. Da unge mænd i forvejen karakteriseres som relativt farlige bilister, peger den nye australske undersøgelse på et alvorligt problemområde for motoriserede trafikanter og for de myndigheder, der er ansvarlige for trafiksikkerheden.

Statistik fra Brake, der er en britisk NGO for trafiksikkerheds-spørgsmål, viser, at én ud af otte med kørekort er under 25 år – alligevel tilhører flere end en fjerdedel af bilister, der dræbes i trafikken, denne gruppe. Tallene afslører også, at unge mandlige bilister har langt højere uhelds-frekvens end unge kvinder, og at mænd i alderen 17-20 år er syv gange

mere udsatte end mandlige bilister i almindelighed.

The European Council of Optometry and Optics anbefaler, at motoriserede trafikanter jævnligt får taget synsprøver og beder deres optiker om professionel rådgivning om brug af solbriller.

The European Council of Optometry and Optics er den europæiske interesse-organisation for optikere og optometrister i 30 lande.

Organisationen stræber efter at fremme offentlighedens opmærksomhed på god synspleje på tværs af nationale grænser og harmonisere kliniske og undervisningsmæssige standarder for optometrisk praksis i Europa.

Sunglasses, Traffic Signals and Color Vision Deficiencies er en undersøgelse udført af Stephen J Dain, Joanne M Wood og David A Atchison fra School of Optometry and Vision Science, University of New South Wales og School of Optometry and Institute of Health and Biomedical Innovation, Queensland University of Technology, Australien. Rapporten blev offentliggjort i Optometry and Vision Science, Vol 86, No. 4, april 2009.

For yderligere information, kontakt venligst: David Craig +44 (0)207 202 6650 davidcraig@aop.org.uk

14-15 Solbriller kan øge:28-33 nr2

18/06/09

10:16

Side 15

bliver vi mere:28-33 nr2

18/06/09

10:17

Side 16

FAGLIGT STOF

16-17 Hvorfor

16

Vinder af 1. prisen i årets Optimus pris

Hvorfor bliver vi mere myope?

Af Niclas Skjöld, Pernille Damgaard, Gustav Brinkby og Iben Arildsen, TEC, Frederiksberg, 2008

Emnet myopi er multi-kausalt. Da det er blevet omtalt som en epidemi, er det vigtigt for os som optikere at skabe en forståelse for, hvorfor vi bliver myope, og hvordan vi kan forebygge myopiprogression.

Myopi er en tilstand, der skyldes mange faktorer som bl.a. stress, nærarbejde, motion, korrektion, kost, etnicitet og uddannelse (Se figur). For at finde en rød tråd skal disse faktorer sættes op mod hinanden. Herved kan eventuelle løsninger til forebyggelse af problemet findes. Udelukkelse af én faktor frem for en anden er ikke muligt, da disse er tæt sammenkoblede. For optikerfaget er dette et meget relevant emne, da det primært er optikere, der møder og behandler myope i dagligdagen. Det gamle udsagn om underkorrektion af myopi som hæmmende effekt på myopiprogression er blevet modbevist i undersøgelsen “the possible effect of undercorrection on myopic progression in children” (Adler m.fl. 2006).

Konklusionen af denne undersøgelse er, at optikeren skal korrigere myopi fuldt ud.

Hvis det drejer sig om en ung myop, der samtidig har en esofori på nær viser undersøgelser (Fulk m.fl. 2000 og 2002) at en bifokal/ progressiv korrektion har en hæmmende effekt på myopi-progressionen.

Et mere aktuelt emne er orthokeratologi (ortho-k), hvor Cho m.fl. (2005) i sit ”LORIC-studie” finder at ortho-k reducerer myopi-progressionen.

Som tidligere nævnt er nærarbejde, stress og genetik nogle af faktorerne bag myopi.

Det er her vigtigt at forstå, at der kan trækkes adskillige paralleller mellem faktorerne. Er individet fx myopt, fordi denne foretrækker nærarbejde, eller foretrækker denne nærarbejde på grund af myopien?

Vedrørende genetik er det sandsynligt at myopi er arvelig (Dirani m.fl. 2008), men det er ikke blevet bevist, at børn arver et myopisk miljø af sine forældre (Mutti m.fl. 2002).

Dette må siges at være et paradoks, da optikere tit møder myope børn, der også har myope forældre og derfor nemt betragter den genetiske faktor som den selvklare årsag til myopi/myopiprogression.

Dette fører os direkte ind på samfundets relevans i myopiprogressionen. Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelse/høj IQ og myopiprogression. Fx har Jacobsen (2008) lavet en undersøgelse om dette på værnepligtige i Danmark, som resulterede i en tydelig sammenhæng mellem de to.

Et andet samfundsproblem som er voldsomt stigende er fedme. Vi dyrker for lidt motion og indtager for meget raffineret stivelse. Cordain m.fl. (2003) undersøgte stivelses indflydelse på myopiprogression, hvor stivelsen bevirker at øjet bliver unormalt langt, dvs. axialmyopi øges. Mht. motion er det blevet bevist, at dette har en reducerende effekt på udviklingen af myopi (Jacobsen m.fl.

2008).

Dagens samfund er væsentlig mere konkurrenceorienteret end det samfund forrige generationer er vokset op i. Dette fører både til mere stress og mere nærarbejde, idet vi studerer, arbejder og

udfører nærarbejde i et meget psykologisk stresset miljø. Psykologisk stress fører til sympatisk aktivering, hvilket medfører bevidst overkonvergens.

Koblingen mellem konvergens og akkommodation medfører en ændring af akkommodationen i retning mod afstand. Derfor kræves der en øget parasympatisk innervering af akkommodationen, for at ophæve den forkerte akkommodation, hvilket resulterer i overkonvergens (Birnbaum 1993, pp4142). Dette forklarer hvorfor en myopisk klient med et højt lag og esofori vil få gavn af en bifokal brille, idet dette vil bremse myopiprogressionen.

Videre bekræfter Skeffington’s nærpunktsstressmodel, at myopi, overkonvergens og diplopi skyldes, at den menneskelige fysiologi ikke er kompatibel med den mængde nærarbejde, som vores kultur har påtvunget os (Birnbaum 1993, pp34-41).

Konklusionen er, at myopiprogression er kommet for at blive, hvis ikke det enkelte individ, optikeren og sidst men ikke mindst samfundet fortager ændringer i forhold til de beskrevne faktorer.

Referencer: Adler m.fl. 2006, http://www3.interscie nce.wiley.com/cgi-bin/fulltext/11856 4038/PDFSTART Birnbaum, 1993, Optometric Management of Nearpoint Vision Disorders, Butterworth-Heineman, ISBN: 0-7506-9193-X Cho m.fl 2005, http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/15875367?ordinalpos=4&it ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor tPanel.Pubmed_RVDocSum

bliver vi mere:28-33 nr2

18/06/09

10:17

Side 17

FAGLIGT STOF

16-17 Hvorfor

17

Cordain m.fl. 2003, http://www3.inter science.wiley.com/cgi-bin/fulltext/ 118927360/HTMLSTART Dirani m.fl. 2008, http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/18385047?ordinalpos=12&i tool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor tPanel.Pubmed_RVDocSum Fulk m.fl. 2000, http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/10966065?ordinalpos=1&it ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub

med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor tPanel.Pubmed_RVDocSum Fulk m.fl 2002, http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/12365670?ordinalpos=1&it ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub med_ResultsPanel.Pubmed_DiscoveryPan el.Pubmed_Discovery_RA&linkpos=2&lo g$=relatedarticles&logdbfrom=pubmed Jacobsen, 2008, Myopia in Denmark, Prevalence and prevention, Denmark.

Jacobsen m.fl. 2008, http://www.ncbi.nlm.

nih.gov/pubmed/18385044?ordinalpos=1 &itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.

Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_DefaultR eportPanel.Pubmed_RVDocSum Mutti m.fl. 2002, http://www.ncbi.nlm.nih .gov/pubmed/12454029?ordinalpos=1&it ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub med_ResultsPanel.Pubmed_DiscoveryPan el.Pubmed_Discovery_RA&linkpos=4&lo g$=relatedarticles&logdbfrom=pubmed

18/06/09

10:19

Side 18

FAGLIGT STOF

18-21 Hvorna?r ser man:28-33 nr2

18

Hvornår ser man godt ved skærmarbejde?

Af fysioterapeut Pernille Andersen

De fleste skærmbriller laves på baggrund af en rekvisition, hvor medarbejderens arbejdsplads er målt op. På den måde sikrer man sig, at brillen passer til arbejdspladsen – eller gør man? For at medarbejderen skal blive glad for sin nye skærmbrille, er det imidlertid lige så vigtigt at sikre sig, at arbejdspladsen er egnet til en medarbejder, der bærer skærmbriller. Denne artikel handler derfor om, hvad en ”skærmbrillevenlig” skærmarbejdsplads er.

I mit daglige arbejde med ergonomisk rådgivning og arbejdspladsvurdering møder jeg mange mennesker, der har øjengener i forbindelse med skærmarbejde. Nogle klager over tørre, trætte eller irriterede øjne. Andre plages af mere uspecifikke gener som hovedpine eller ondt i nakke og skulderåg.

Rigtig mange problemstillinger i disse kategorier løses som bekendt utrolig godt med de rigtige skærmbriller, ligesom mange tilfælde af muskelspændinger og hovedpine har deres rod i dårlige arbejdsstillinger og uhensigtsmæssige arbejdesbevægelser.

Men denne artikel handler som sagt om alle de andre synsrelaterede problemstillinger, der (også) kan være involveret, når en person, der udfører skærmar-

bejde, har øjengener, hovedpine og/eller en eller anden form for spændinger eller smerter i nakke-/skulderregionen. Vi ser med andre ord på, hvad godt arbejdsmiljø er set fra øjnenes synsvinkel, når vi forudsætter optimale skærmbriller og hensigtsmæssige arbejdsstillinger/-bevægelser. Hvad er det, der kan være galt, når gode skærmbriller og tilretning af arbejdsstillinger ikke hjælper dem, vi skal forsøge at hjælpe af med deres hovedpine, øjengener osv.?

Vores øjne er generelt stærke, og selv om skærmarbejde næppe kan siges at være naturligt, så tåles det af de fleste.

Når skærmarbejdspladsen er hensigtsmæssigt indrettet og et evt. behov for synskorrektion er dækket fuldstændigt, så giver skærmarbejde normalt ikke anledning til øjenproblemer.

Pernille Andersen på jobbet

Hensigtsmæssig indretning Et vigtig parameter er skærmens placering. En skærm bør generelt ikke stå tættere på vinduerne end 2 meter. For i videst muligt omfang at undgå modlys/blænding og evt. refleksioner i skærmen, skal skærmen endvidere stå, så skærmfladen er vinkelret på vinduesglasset. Man skal med andre ord sidde med siden til vinduerne.

Sidder man mere eller mindre med front mod vinduerne, risikerer man direkte blænding fra det naturlige lysindfald eller såkaldte kontraster (vinduerne er meget lyse, mens skærmen, som man forventes at se på, er mørkere). Sidder man helt eller delvist med ryggen til vinduerne, reflekteres vinduespartiet ind i skærmen (indirekte blænding). Det sidste problem er dog størst, i de relativt få

18/06/09

10:19

Side 19

FAGLIGT STOF

18-21 Hvorna?r ser man:28-33 nr2

19

Asymmetrisk nærbelysning

tilfælde, hvor der ikke er tale om en fladskærm.

Er det ikke umiddelbart muligt eller ønskeligt at orientere skærmarbejdspladsen korrekt i forhold til lysindfaldet, må der kompenseres med effektiv lysafskærmning. Almindelige gardiner gør det sjældent alene. En to-komponentsløsning, hvor gardinerne kan kombineres med f.eks. rullegardiner, persienner eller udvendig solafskærmning, kan laves, så den er effektiv på alle årstider.

Skærmhøjde Lider man af tørre øjne, spændinger i nakken eller hovedpine, kan det skyldes, at skærmen står for højt. Hvis skærmen står højere, end man kan kigge hen over den, så anstrenges øjne og nakkemuskler unødigt. Øjnene tvinges desuden til at være (næsten) helt åbne, hvilket øger fordampningen og dermed risikoen for udtørringen af øjnene. Som bekendt kræver flere af de gængse former for skærmbriller ligeledes en relativ lav skærmhøjde, for at brugeren kan undgå en løftet hovedstilling.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at mange fladskærme en-

ten slet ikke kan højdereguleres eller ikke kan indstilles i et hensigtsmæssigt højdeinterval. Problemet er oftest, at skærmen ikke kan komme langt nok ned – værst er det, når skærmen er stor og medarbejderen er lille. Her kan det af og til være nødvendigt at udskifte skærmen.

En særlig udfordring for både den ergonomiske rådgiver og optikeren er, når en person pga. en whiplash-skade (piskesmæld) i nakken efter fx et trafikuheld, er nødt til at have skærmen placeret højere end anbefalet (over øjenhøjde).

Nogle af disse medarbejdere tåler ofte ikke den mindste foroverbøjning af hovedet under arbejdet. Heldigvis kan der være god hjælp at hente ved relevant fysioterapi, kiropraktorbehandling og/eller samsynstræning.

Synsvenligt skærmbillede I ”gamle dage”, hvor alle havde billedrørsskærme (ikke fladskærme), fik mange trætte øjne, spændinger og hovedpine, når skærmen ”flimrede” synligt, dvs. når den såkaldte genopfrisknings- eller refresh-frekvens var for lav (typisk 60-75 Hz).

I dag, hvor de fleste arbejder ved en (eller flere) fladskærme, er det et stort og overset problem, at skærmbilledet - dvs. bogstaver og tal - ofte ikke er rigtig skarpe. Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde (se Faktaboks 2) vil være mange optikere bekendt, fordi det er heri, man finder gældende regler om skærmbriller. I den står der, at ”tegnene på skærmen skal være tydelige og tilstrækkeligt store”.

Men virkeligheden er, at mange sidder foran en skærm, der enten generelt eller i ofte anvendte applikationer fremstår med alt for små karakterer – minimumskravet til et stort bogstav er en højde på 4 mm. Det er en regel, som der ofte syndes alvorligt imod. Enten fordi skærmen simpelthen er af for dårlig kvalitet, og/eller fordi den er for lille i forhold til de arbejdsopgaver, der udføres (det hele kan ikke være på skærmen, med mindre der benyttes en relativt lille skriftstørrelse).

I mange virksomheder ser man mail-system og standardfiler (fx brevskabeloner og lign.) sat op med for små karakterer.

En bogstavstørrelse, hvor de store bogstaver er 2,5-3 mm høje, udgør en ikke

18/06/09

10:19

Side 20

FAGLIGT STOF

18-21 Hvorna?r ser man:28-33 nr2

20

ringe belastning på synsapparatet og er ofte årsag til store problemer, især for lidt ældre medarbejdere eller ansatte, der ikke har et 100% godt syn. Bemærk, at de anbefalede 4 mm netop er en minimumsstørrelse.

Ofte er der dog størst problemer med ”tydeligheden” – selvfølgelig kan man læse teksten, men hos medarbejdere med arbejdsrelaterede øjengener er bogstaverne på skærmen ofte takkede, uskarpe og/eller med ujævn farvefordeling (hele bogstavet er ikke lige ”sort” over det helt).

Skærmkvaliteten, den anvendte ”opløsning” på skærmen (når denne er en anden end den anbefalede standard) og grafikkortets kvalitet er blandt synderne.

Jeg tror simpelthen, at dem, der køber virksomhedernes IT-udstyr, herunder fladskærme, generelt er mere opmærksomme på skærmens pris og tekniske specifikationer, end de er på den synsmæssige komfort for deres kolleger, som skal anvende skærmene. Det er desuden almindeligt og måske en del af forklaringen på ovenstående, at virksomhedernes sikkerhedsorganisation oftest slet ikke er med i beslutningsprocessen omkring fx skærmindkøb.

Optikerne kan være med til at gøre en forskel her ved at gøre kunder med øjengener opmærksomme på en mulig sammenhæng mellem deres skærms ”tydelighed” og deres øjengener. De fleste mennesker er ikke selv opmærksomme på problemet, fordi de jo godt kan læse teksten. Oftest er kollegernes skærme nemlig ikke bedre end deres egen. Den eneste undtagelse er, hvis man derhjemme har investeret i en dyr fladskærm med et godt grafikkort, fordi enten børn og/eller voksne spiller computerspil. Så ser man forskellen!

Blændfri belysning Almenbelysningen dvs. loftlyset skal først og fremmest være blændfrit. Der må altså ikke være udsigt til lyskilderne.

Armaturerne skal være udformet, så lysstofrør og pærer er skjult fuldstændigt.

De må heller ikke kunne ses gennem f.eks. en matteret glasskærm, et gitter eller en perforeret metalskærm.

Loftlamperne skal med andre ord være af den type, som kaldes uplight.

Hvis man er i tvivl, om loftlyset blænder,

Kontormiljø med indirekte belysning og asymmetrisk bordlampe fra Luxo så kan man udføre "kasket-prøven" (se Faktaboks 3). Trods gode og tydelige regler på området er det desværre mere undtagelsen end reglen, at en dansk kontorarbejdsplads har godt, blændfrit loftlys.

Refleksfri belysning Blændfri loftbelysning giver heller ikke anledning til reflekser i edb-skærmene eller andre blanke overflader. Er loftlyset derimod ikke blændfrit, vil der være risiko for refleksion i skærmfladen (især på ”gamle” billedrørsskærme). Hvis man kan se spejlingen af en eller flere loftlamper i skærmen, er man udsat for reflekser.

Refleksion og blænding fra loftlamper er

sværest at undgå i storrumskontorer. I mindre kontorer kan man af og til være heldig, at en flytning af edb-arbejdspladsen i forhold til loftlamperne eller en omplacering af loftlamperne, kan fjerne eller mindske blænding (og reflekser) fra uhensigtsmæssige loftarmaturer. At demontere et eller flere lysstofrør i en eller flere loftlamper kan ligeledes ofte være til stor aflastning for medarbejdernes øjne.

"Flimmerfri" belysning Lys, der ikke flimrer, er mindre trættende for såvel øjne som nervesystem. Reelt er det ikke muligt at undgå flimmer, idet alt kunstlys flimrer, fordi det ”kører” på vekselstrøm. Maksimerer man frekven-

18/06/09

10:19

Side 21

FAGLIGT STOF

18-21 Hvorna?r ser man:28-33 nr2

21

sen, kan lyset gøres meget mere behageligt. Loftarmaturer bør derfor være elektroniske eller med højfrekvent forkobling, som det også hedder.

Hvis lyset tænder med det samme, man trykker på kontakten, kan man regne med, at det er "flimmerfrit". Hvis det derimod varer lidt, før lyset tænder, så flimrer det. Flimmerfrit lys er desværre ikke noget lovkrav (endnu).

Nok lys og godt lys Endelig skal belysningen være tilstrækkelig. Godt arbejdslys er bl.a. et spørgsmål om en god almen belysning i kombination med optimal arbejdspladsbelysning. Har man både en skrivebordsog en edb-arbejdsplads, vil det normalt være påkrævet med 2 skrivebordslamper.

Den ved edb-arbejdspladsen skal give såkaldt asymmetrisk lys eller på anden måde være konstrueret, så reflekser i skærmen undgås. Lyskilder med god farvegengivelse er generelt at foretrække, når det glæder læselys. Gammeldags

glødelamper og halogenpærer er derfor bedre end andre lyskilder, fordi de reelt gør det lettere at se.

luften til at stige, idet ”afgasningen” fra maskiner, møbler og lign. stiger med stigende temperatur.

Øjne og indeklima Hvis øjnenes slimhinder skal have det godt, så må luftfugtigheden ikke være for lav. En passende lav lufttemperatur (20-22 grader C) er vigtig i den forbindelse, fordi den relative luftfugtighed falder, når temperaturen stiger.

Undersøgelser har i øvrigt vist, at indeklimainducerede slimhindegener oftere handler om giftstoffer (fra kontormaskiner, møbler og byggematerialer) i luften end om lav luftfugtighed. Grundig udluftning flere gange daglig kan derfor være et både billigt og effektivt våben mod tørre og irriterede øjne og andre slimhindeklager.

Behov for skærmbriller Som arbejdsmiljørådgiver møder jeg hver dag medarbejdere med et udækket behov for skærmbriller. Når jeg er involveret i en virksomheds arbejdspladsvurdering, sørger jeg derfor altid for, at der spørges til skærmbriller. Det er mit indtryk, at der generelt ikke er stor nok viden om virksomhedernes forpligtelse til at forsyne de ansatte med skærmbriller.

Det er også mit klare indtryk, at medarbejderes og virksomheders viden om skærmbriller er endnu mere begrænset.

Her har optikerne efter min mening en vigtig rolle at spille i forhold til at informere, især egne kunder.

Høj rumtemperatur er således potentielt dobbelt slemt for øjnene, idet den høje temperatur både får luftfugtigheden til at falde og mængden af giftstoffer i

Spørgsmål og kommentarer til artiklen er velkomne. Pernille Andersen kan kontaktes på telefon 40 89 49 40 eller ergonomi@stofanet.dk.

Tjekspørgsmål, når en person har arbejdsrelaterede nakkesmerter, hovedpine eller øjengener:

Kasketprøven Tag en kasket eller solskygge på eller skyg med hånden over øjnene. Hvis øjnene slapper mere af nu end uden hånd/kasket, så man udsat for blænding fra loftlyset eller andre lyskilder.

• Er skærmen placeret vinkelret på vinduesfladen, så blænding/ modlys undgås?

• Er skærmen placeret lavt nok til, at medarbejderen kan se hen over den?

• Er belysningen blændfri (”kasket-prøven”)?

• Flimrer loftlys og/eller skrivebordslampe (tænder med det samme)?

• Er de store bogstaver på skærmen mindst 4 mm høje?

• Er skærmbilledet skarpt og bogstaverne tydelige?

• Er rumtemperaturen 20-22 grader?

• Bliver der luftet ud flere gange dagligt?

At-vejldning D.2.3 om skærmarbejde (nov. 2006) – se www.arbejdstilsynet.dk, klik på ”regler”, ”vejledninger”, ”D – arbejdets udførelse” og ”skærmarbejde”.

18/06/09

10:26

Side 22

FAGLIGT STOF

22-23 Livskva. med diagn. AMD:28-33 nr2

22

Vinder af 2. prisen i årets Optimus pris

Livskvalitet med diagnosen AMD Af Tina Binder, Marianne Pank Fischer, Kate Frost Jensen og Pernille Ullum, TEC, efteråret 2008

I det daglige arbejde som optikere møder vi jævnligt AMD (Aldersrelateret macula degeneration) -patienterne i butikken. Som de fleste andre kunder kommer de i håbet om hjælp til et bedre syn, men ofte må vi desværre skuffe dem. Det bedste synskorrigerende hjælpemiddel, vi kan tilbyde dem, opfylder sjældent deres forhåbninger, og giver dem ikke mulighed for at leve det liv, de gerne vil. Aktiviteter som eksempelvis læsning og håndarbejde er for mange AMD-patienter en umulig opgave.

12 % af befolkningen over 60 år har symptomgivende AMD og sygdommen er den hyppigste årsag til svagsynethed hos ældre. Sygdommen kan ikke helbredes – i bedste fald kan progressionen holdes nede, og i dag er det stadig sådan, at patienten selv med den bedste behandling oplever alvorligt synstab.

Der forskes heldigvis stadig videre i forskellige behandlingsmetoder til AMD. Det mest ønskværdige var naturligvis, om man kunne finde frem til en medicin, der forhindrede sygdommen i overhovedet at bryde ud. Men faktum er, at vi i 2008 stadig ikke er nået dertil, og det er åbenlyst, at de patienter, der er ramt af AMD, må opleve stor frustration.

Vores ønske med afgangsprojektet var at undersøge, hvorledes livskvaliteten påvirkes med diagnosen AMD. Vi søgte en dybere forståelse for de mennesker, der lever med visheden om, at centralsynet gradvist forværres i takt med sygdommen. Samtidig ville vi gerne få en klarere fornemmelse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem visustab og livskvalitet. Optikerfaget indeholder ifølge vores overbevisning også en menneskelig dimension, og selv når fagkundskaben giver tabt, tænker vi, at det er værd at undersøge, hvorledes AMD-patienterne oplever verden. Dermed håbede vi at blive klogere på, hvorledes disse mennesker bedst muligt kunne hjælpes.

Vores ønske med afgangsprojektet var at undersøge, hvorledes livskvaliteten påvirkes med diagnosen AMD. Vi søgte en dybere forståelse for de mennesker, der lever med visheden om, at centralsynet gradvist forværres i takt med sygdommen. Samtidig ville vi gerne få en klarere fornemmelse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem visustab og livskvalitet. Optikerfaget indeholder ifølge vores overbevisning også en menneskelig dimension, og selv når fagkundskaben giver tabt, tænker vi, at det er værd at

undersøge, hvorledes AMD-patienterne oplever verden. Dermed håbede vi at blive klogere på, hvorledes disse mennesker bedst muligt kunne hjælpes.

Livskvalitet Livskvalitet er en vanskelig definerbar størrelse, både fordi et værdigt liv ikke blot afhænger af én enkelt faktor; men også fordi oplevelsen af, hvad livskvalitet er, i høj grad er individuel.

Vi har dog som mennesker en række generelle behov, som er nødvendige, for at kunne opnå en vis form for kvalitet og værdi i livet. Netop disse behov har den amerikanske psykolog A.H. Maslow beskrevet i sin behovspyramide fra 1950´erne.

18/06/09

10:27

Side 23

FAGLIGT STOF

22-23 Livskva. med diagn. AMD:28-33 nr2

23

Pyramiden skal opfattes således, at det er nødvendigt at få dækket de fundamentale behov, før man kan få dækket behov i de øvre lag i pyramiden. Jo flere lag, der kan opfyldes i pyramiden, jo højere må et menneskes livskvalitet formodes at blive.

AMD laver en kraftig indgriben i et menneskes liv, og influerer allerede fra det 2. lag og opefter. I takt med at centralsynet svækkes berøres trygheden i en ellers vant verden. Tidligere basale ting, som om kogepladen er slukket, kan blive svære. Samtidig har AMD-patienten i dag det faktum at forholde sig til, at synet med tiden kun forværres.

Sociale relationer i det 3. lag berøres.

For nogle patienter bliver det umuligt, at se børnebørnenes ansigter, og det kan blive pinligt at begå sig offentligt, fordi man måske ikke længere kan se tilstrækkeligt til at ”spise pænt”.

I det 4. lag, hvor selvtillid og selvværd har plads, er det ligeledes meget sandsynligt, at AMD ændrer et menneskes liv.

Et aftagende syn vil næsten uundgåeligt kræve en større grad af afhængighed og en mindre grad af selvstændighed.

Kreativ og mental udfoldelse er essentielle emner i det 5. lag af pyramiden.

Herunder tilhører aktiviteter som læsning og håndarbejde – aktiviteter, som har en stor plads i mange menneskers liv, særligt den ældre del af befolkningen, som måske et helt liv har håbet på, at de netop i pensionisttilværelsen fik tid til disse beskæftigelser. Med diagnosen AMD er en så detaljeret form for nærarbejde ofte en umulig opgave.

Metode Det stod klart, at vi med vores afgangsprojekt ønskede en dyb kvalitativ undersøgelse, og vi vurderede derfor, at vi ville få det klareste indtryk af AMD-patienters livskvalitet via personlige interviews.

Vi udvalgte 3 kvinder, som alle havde haft diagnosen AMD i minimum 1 år og havde omtrent samme visustab.

Interviewene foregik privat i patienternes hjem for at give dem størst mulig tryghed, og de tillod os venligt at bånd-

optage samtalerne, således at vi kunne lave præcise og valide referater.

For at sikre en grundig og saglig kvalitativ analyse valgte vi forskningsmetoden Grounded Theory, der er anerkendt indenfor den medicinske verden. Her fik vi principperne til, hvorledes vi bedst muligt kunne vurdere og sammenligne interviewene og hermed finde de essentielle kernebudskaber.

Vi vurderede respondenternes livskvalitet ud fra følgende 2 parametre: Ændring og størrelse. Med ændring menes der, om respondenten ændrer levemåde pga. diagnosen – findes der med andre ord en ny måde at leve på? Størrelsen af livskvaliteten kan bedst beskrives som en vurdering på livsglæden – vi interesserede os således for, om der diagnosen AMD resulterede i et decideret fald af livskvalitet.

Resultat Trods det, at vi havde valgt 3 kvinder med samme diagnose og omtrent samme visustab, viste vores undersøgelse 3 meget forskellige udfald i vores vurdering på patienternes livskvalitet: - 1 respondent ændrede sin måde at leve på, men bevarede samme livskvalitet som før diagnosen.

- 1 respondent oplevede et decideret fald i livskvalitet.

- 1 respondent hverken ændrede sin måde at leve på, eller oplevede et decideret fald i livskvalitet.

Med 3 så forskellige udfald måtte vi erkende, at vores undersøgelse ikke viste nogen klar sammenhæng mellem visustab og livskvalitet. Livskvalitet må altså formodes at være afhængig af andre faktorer, formentlig i særlig høj grad respondenternes individuelle evne til at tackle diagnosen AMD og dens følger.

Samtidig så vi, at livskvaliteten faldt for 1 ud af 3 respondenter.

Hvis det holder stik i en større sammenhæng, at 33% af patienter med diagnosen AMD mister livskvalitet, tænker vi, at man menneskeligt set burde gøre et større stykke arbejde for disse patienter.

Selvom vi på nuværende ikke kan tilbyde dem en bedre synskorrigerende behandling, kan vi måske give dem bedre hjælp til at tackle den svære diagnose både praktisk og emotionelt – således gives der bedre forudsætninger for at bevare et værdigt liv.

Vi har derfor samlet følgende råd til optikeres håndtering af AMD-patienter: - Informer om AMD, hvis patienten har behov for det.

- Informer om praktiske hjælpemidler - Forsøg at tage højde for, at hver enkelt patient kan have særlige behov.

- Vær omhyggelig og tålmodig med at finde den bedst mulige korrektion og vis klienten resultatet i prøvebrillen.

- Forsøg at hjælpe med at skabe kontakt til hjælpemiddelcentral og kommune.

- Vær opdateret om behandlingsmuligheder.

- Hjælp gerne med at søge økonomiske tilskud.

- Hold dig informeret om selvhjælpsgrupper, specialiserede psykologer på området og foredrag om emnet.

- Udarbejd eventuelt brochuremateriale med vigtige informationer og konkrete nyttige adresser i nærområdet.

Da evnen til at bevare livskvaliteten jo netop ifølge vores undersøgelse beror meget på patientens individuelle tackling af AMD, håber vi, der i fremtiden kommer mere fokus på den mentale proces i et svært synstab. Dermed kan skabes grobund for bedre psykologisk vejledning og større åbenhed omkring det at miste synet.

18/06/09

10:27

Side 24

FAGLIGT STOF

24-25 Hvordan sta?r det ergo:28-33 nr2

24

Vinder af 3. prisen i årets Optimus pris

I kølevandet på vores snart afsluttende uddannelse har vi lavet en undersøgelse af de ergonomiske forhold i en optikerforretning.

Hvordan står det til ude i de butikker, som vi inden længe skal være en del af? Kan vi forvente gode eller dårlige arbejdsvilkår? Vi satte os derfor for, at finde ud af, hvad der gør sig gældende af love og regler for optometrister i deres arbejdsdag i butikken.

Hvordan står det ergonomisk til i optikerbutikkerne?

Af Stina Nielsen, Maria Tange, Mick Vedel Rasmussen og Fadi A. Hamid

Metode Vores undersøgelse er bygget op omkring 11 optikerforretninger, der ligger henholdsvis i Odense- og Københavnsområdet. Heraf fik vi svar tilbage fra 10 butikker. Vores besvarelser dækker 4 privat- og 6 kædeejede butikker, der viste sig at give et godt billede af tilstanden i butikkerne.

Der blev taget udgangspunkt i de forskellige arbejdsområder i butikken eks. synsprøverummet, butikkens indretning, lageret, osv. Derudover fik vi lov til at låne de indsamlede resultater fra UOL’s arbejdsmiljøundersøgelse, som blev gennemført i sommeren 2008.

Resultater Halvdelen af besvarelserne viser, at der er adgang til både elektroniske og manuelle phoroptorer, hvor den manuelle er den fortrukne. Derudover erfarede vi, at alle kunne højdejustere deres stole, mens kun en tredjedel kunne justere computerbordets højde.

Alle butikkerne har udleveringsborde, på nær en, og stort set alle har adgang til og benytter sig af en computer i forbindelse med salg. Her skal det bemærkes,

at omtrent ingen kan justere højde og placering på denne computer. Men dem der kan, benytter sig af det.

Det viste sig at har et lager, hvor alt kan nås uden brug af en stige. Resten har adgang til stige. Herudover ses det, at en udsættes for løft, der er frarådet af arbejdstilsynet, men dog sjældent.

Omtrent ¾ har adgang til kontorplads væk fra kunderne, hvor kun halvdelen af disse ofte benytter sig af denne mulighed. Heraf kan ca. 80 % ikke justere deres kontorplads. Igen skal det bemærkes, at dem, der kan justere pladsen, benytter sig af muligheden.

Stort set alle har adgang til et værksted på arbejdspladsen. Ingen har mulighed for justering, men størstedelen finder højden af bordet i værkstedet okay, og belysning er god nok.

Til sidst skal det nævnes, at næsten alle havde mulighed for at benytte et uforstyrret rum væk fra butikken, i forbindelse med pause.

UOL fandt i deres arbejdsmiljøundersøgelse ligeledes ud af, at der var rum til forbedring af indstillingsmulighederne på arbejdspladsen. Dog var det vigtigste fund nok, at der var en hel del medar-

18/06/09

10:27

Side 25

FAGLIGT STOF

24-25 Hvordan sta?r det ergo:28-33 nr2

25

bejdere, der hverken kendte til, eller havde været med til at udfylde den obligatoriske APV. Herudover var der desværre også en hel del, der ikke vidste, hvem deres sikkerhedsrepræsentant var.

Diskussion Der findes ingen konkrete regelsæt, der er specifikt udarbejdet til optikerfaget.

Derfor er man nødsaget til at undersøge flere lovbekendtgørelser og hjemmesider som BAR-handel og Arbejdstilsynet, for at danne sig et overblik over, hvad der gør sig gældende i en optikerforretning.

Dette mener vi, kan besværliggøre en opstartsfase for en ny optikerforretning, og måske resultere i dårlige ergonomiske arbejdsforhold i den færdige indrettede butik. Det skal dog her nævnes, at ved at sammenholde de forskellige regelsæt, kan vi konkludere, at de faktisk er tilstrækkelige, om end hvor besværligt det nu måtte være.

Når man skal følge op på arbejdsforholdene vha. APV’en (fundet på BAR-handels hjemmeside), må vi konstatere, at der også kan opstå problemer her. Den stiller spørgsmål, som udelukkende kræver subjektive svar fra medarbejderen, hvorved man ikke får nogen objektiv indsigt i, hvordan de konkrete arbejdsforhold er. Dette har den konsekvens, at konkrete oplysninger som f.eks. justering af stole- og bordhøjder ikke bliver efterspurgt i tjeklisten, og man kan dermed ikke afdække evt. problemer med fejljusterede arbejdspladser.

BAR-handels tjekliste kommer dog rundt om de mest relevante problemstillinger, som derved kan tages op til nærmere undersøgelse, hvis der bliver noteret, at der er problemer.

Ud fra UOL og vores egne spørgeskemaers svar, kan vi konkluderer, at ikke alle regler bliver overholdt i samme grad, hvilket godt kunne tyde på dårlig ledelse og information fra arbejdsgiverens side.

Derudover kunne vi se, at der i stor stil bliver nedprioriteret ergonomiske forsvarlige forhold i værkstedet, såvel som i kontorområdet.

Alle som var med i denne undersøgelse har svaret at de generelt er tilfredse med deres arbejdsforhold, dog var der

nogle, der gav udtryk for et ønske om nyere udstyr, lavere støjniveau og bedre mulighed for ergonomiske justeringer af arbejdspladsen.

Vores undersøgelser har vist, at der overordnet er tilfredshed blandt de medarbejdere, som arbejder i en optikerbutik. Undersøgelsen har dog også vist, at selv om tilfredsheden generelt er stor på arbejdspladserne rundt omkring, så er der rum til forbedring. Arbejdsgiverne skal være bedre til at formidle information om korrekte arbejdsmetoder, samt oplysninger om sikkerhedsrepræsentationen på den specifikke arbejdsplads.

De skal herudover også være langt bedre til at følge op på, at APV’en udføres korrekt og med de lovpligtige 3 års mellemrum.

Optikerne skal også være med til at gøre arbejdspladsen mere sikker. Vi skal generelt være bedre til at minde os selv og vores kollegaer om, at vi skal bruge de muligheder for indstilling af arbejdspladsen, der foreligger.

Alt i alt skal arbejdsgiverne såvel som optikerne være bedre til at hanke op i sig selv og hinanden, og derved prøve at skabe et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø i butikken.

18/06/09

10:32

Side 26

FAGLIGT STOF

26-29 Kundefastholdelse:28-33 nr2

26

Kundefastholdelse i en krisetid I Kontaktlinse Instituttet har vi i denne trængte tid valgt at fokusere meget på opkvalificering af både faglige og kommunikative evner for alle medarbejdere.

Derfor afholder vi en række interne weekendseminarer for både optikere og optikassistenter. Samtidig har vi i maj og juni afholdt de første to kurser for eksterne kolleger i det, vi kalder Kontaktlinse Akademiet.

Af Bo Lauenborg, indehaver og daglig leder af Kontaktlinse Instituttet

I Kontaktlinse Instituttet & Buris Briller er det vor filosofi at ”opsætte vindmøller, mens andre bygger læhegn”.

Derfor har vi foretaget nogle væsentlige tiltag for at opkvalificere både optikere og optikassistenter, først og fremmest med faste interne weekendseminarer med forelæsere udefra, men også et nyt Kontaktlinse Akademi, hvor vi deler ud af vor viden og erfaringer til gavn for hele faget.

I Kontaktlinse Instituttet & Buris Briller har vi netop truffet en aftale med optometrist og Master of Public Health (MPH), Ivan Nisted, der underviser på Optikerhøjskolen i Randers. Ivan Nisted skal foretage forundersøgelser til samsynstræning i vor klinik for på den måde at sætte fokus på dette vigtige område indenfor synspleje.

Ivan Nisted er en rutineret underviser af optometrist-elever. Ved forårets weekendseminar den 21. marts havde vi bedt ham om at give vore optikassistenter et grundkursus i øjets anatomi.

Samtidig underviste Jørn Lund Christensen fra Bausch & Lomb optikassistenterne om ”udlevering, kundehåndtering og kommunikation”, mens Morten

Devantier fra Cooper Vision gav vore optikerne en grundig gennemgang af multifokale kontaktlinser.

Opkvalificering af optikassistenter er et område, vi fra ledelsens side bevidst har valgt at satse på for at kunne tilbyde en bedre service over hele linjen og frigive mere tid for optikerne til blandt andet at udvikle specialer.

Som medlem af Uddannelsesudvalget i Danmarks Optikerforening er det lidt af en skuffelse at se, at det er svært at få nok tilmeldinger til kurser rettet mod optikassistenter. Optikassistenter er et enormt vigtigt led i kundeservice og kundefastholdelse for optikere, særlig i en tid med økonomisk krise og tendens til kassetænkning, også hos forbrugerne.

”Ivan brugte mange eksempler og havde en case story til næsten ethvert spørgsmål, der blev stillet. Jeg følte, at jeg forstod tingene på en helt anden måde end ved tidligere seminarer”, sagde optikassistent Gitte Røndbjerg efter kurset.

For eksempel var det første gang optikassistenterne så fotos, der illustrerer, hvordan blandt andet svær astigmatisme opleves af patienten.

Kurset gjorde mange af optikernes arbejdsområder mere levende for optikassistenterne og har været med til at give dem mod på at spille en mere aktiv rolle i at løfte virksomhedens faglige niveau, blandt andet ved at hjælpe med autorefraktion og proaktiv information om specialydelser.

Grundkursus i ”Øjets Anatomi” en stor succes Som optakt til weekendseminaret den 21. marts inviterede jeg også Optikerens egen skribent, journalist og kommunikationskonsulent Claus Jacobsen, til at levere et kort indlæg for at skitsere nogle af de vigtigste udfordringer med hensyn til kommunikation – i den personlige kontakt, telefonisk og på internettet.

Han kom blandt andet ind på kompetence og personlig service som nogle af nøgleordene, når det gælder om at levere god service.

Ved at uddanne vore optikerassistenter kan vi sikre, at der er bedre overensstemmelse mellem det, der bliver kommunikeret fra forskellige grupper af ansatte, og optikassistenterne er glade for at føle sig godt klædt på til at rådgive og informere.

Fremmødet blandt vore optikassistenter var stort, og Ivan Nisteds kursus i ”Øjets anatomi” blev rost i høje toner for på én og samme tid at være letforståeligt og have høj faglig standard.

Optiker og Master of Public Health, Ivan Nisted, giver optikassistenter i Kontaktlinse Instituttet et grundkursus i Øjets Anatomi. Her taler han netop om, hvordan personer med udpræget astigmatisme oplever virkeligheden.

18/06/09

10:32

Side 27

FAGLIGT STOF

26-29 Kundefastholdelse:28-33 nr2

27 I Kontaktlinse Instituttet ser vi med stor interesse på elektronisk kommunikation, idet vi i årenes løb har oplevet store fordele og positiv respons på både online booking og SMS-varsling, og web chat som service-model er helt sikkert noget, vi vil holde et vågent øje med.

I forhold til personlig kundeservice gjorde Claus Jacobsen desuden opmærksom på en amerikansk undersøgelse, der har en opsigtsvækkende konklusion om service: 80 procent af lederne i 362 selskaber mente, deres kundeservice var overlegen i forhold til deres marked, mens kun 8 procent af deres kunder havde den samme opfattelse. ”Det betyder ikke, at deres service er dårlig, men den er bare ikke over gennemsnittet”, sagde Claus Jacobsen, der pegede på vigtigheden af opmærksomhed på kunden og brug af øjenkontakt ved kommunikation.

Opkvalificering af optikassistenter er med til at forbedre kundeservice og frigøre ressourcer, så optikerne kan udvikle specialer som for eksempel kontaktlinsetilpasning til presbyope. Ved weekendseminaret den 21. marts underviste optiker Jørn Lund Christensen fra Bausch & Lomb Kontaktlinse Instituttets optikassistenter i ” udlevering, kundehåndtering og kommunikation.

De mest anvendte kanaler for service-henvendelser En anden vigtig pointe, der kom for dagens lys, er vigtigheden af at mestre en bred række af kommunikationsformer, ikke mindst skriftlig og elektronisk kommunikation.

Claus Jacobsen citerede nye internationale undersøgelser, der viser, at kunder generelt foretrækker at henvende sig om service-spørgsmål via telefon, mens email kommer på andenpladsen fulgt af selvhjælp på Internettet (f.eks. FAQ) og besøg i virksomheden eller en afdeling, gammeldags brev og web chat.

Web chat er noget, der først er på vej, men ifølge Claus Jacobsen er e-mail support og web chat generelt i vækst, fordi det er cost-effektivt og også i nogle tilfælde en mere praktisk måde at tilbyde service på.

Multifokale linser er et særligt fokusområde For optikernes vedkommende var der fokus på ”Multifokale linser og kommunikation”, hvor Jørn Lund Christensen gennemgik Bausch & Lombs anbefalinger med hensyn til at udvikle og udbygge denne del af forretningen. ”Vi er sælgere ligesom i alle andre fag.

Det at sælge kontaktlinser er i princippet ikke anderledes end at sælge tøj eller møbler”, sagde Jørn Lund Christensen, der selv har været kontaktlinseoptiker i flere årtier, før han blev Produkt Specialist for Bausch & Lomb.

Morten Devantier fra Cooper Vision var også foredragsholder og gennemgik de multifokale kontaktlinser som repræsenterer Cooper Vision på markedet. Han fortalte, hvordan linserne tilpasses og hvilke kombinationsmuligheder, der findes.

MANGLER DU HJÆLP? Optikernes VikarService er et bureau kun for optikere.

Vores mål er at hjælpe optikerbutikker m.m med kvalificeret arbejdskraft i belastede og akutte perioder.

Vores baggrund kan være forskellige, men alle optikerne har autorisation, også til linser.

Vil du vide mere så klik ind på vores hjemmeside www.optikernesvikarservice.dk eller kontakt os på kontakt@optikernesvikarservice.dk eller

tlf. 60 80 75 25 og spørg efter Tina’

18/06/09

10:32

Side 28

FAGLIGT STOF

26-29 Kundefastholdelse:28-33 nr2

28

Ivan Nisted forklarer optikassistenterne, hvordan optikere først og fremmest korrigerer synet på øjets fovea. Ivan Nisted underviser til daglig på Optikerhøjskolen i Randers.

I krisetider er det også relevant at udvikle nye forretningsområder. Da flere undersøgelser har vist, at mange brugere af progressive briller ikke er orienteret om, at de også har mulighed for at anvende kontaktlinser, har vi i Kontaktlinse Instituttet valgt at invitere potentielle linsebrugere til en test omkring multifokale linser.

Formålet er naturligvis at erhverve nye kunder og øge opmærksomheden i forhold til den flerstyrkede linse. Interessen for at deltage i testen har været overvældende, og det viste sig hurtigt, at vi blev nødt til at afholde flere testrunder.

I forbindelse med testen inviterede vi optikerkollegaer fra hele landet for at undervise dem i tilpasningen af multifokale kontaktlinser, et koncept vi nu har formaliseret under navnet Kontaktlinse Akademiet. Vi har i maj og juni afholdt to sådanne kurser med både teori og praksis. I første omgang har vi koncentreret os om multifokale kontaktlinser, men fremover vil også andre emner komme på dagsordenen.

Servicekonceptet skal bære os igennem Weekendseminaret førte således til en

række tiltag i forretningen. Et konkret eksempel er opfølgning og en gennemgribende analyse af afmeldinger af abonnement på kontaktlinser via e-mail.

Formålet er at fastlægge en procedure for håndtering af sådanne e-mails, samt at klargøre de mest gængse årsager til framelding. En hyppig genganger er forveksling af produkter, der fører til den fejlagtige opfattelse hos kunden, at ”det kan fås billigere på Internettet.”

For optikernes del har vi bestemte faglige fokusområder, der også påvirker vore retningslinjer med hensyn til kommunikation. Vi skal blive bedre til proaktivt at gøre opmærksom på mersalgsprodukter og særlige tjenester, hvad enten det er udvidede synsprøver, synstræning eller bare en reservebrille til kontaktlinsebrugere.

Det afhænger også af optikassistenternes evne til at opretholde et højt serviceniveau. Med en location, der ikke er helt optimal, er Kontaktlinse Instituttet & Buris Briller, som selvstændig optikervirksomhed, nødt til at arbejde meget aktivt på at udvikle servicekonceptet, så vor service bliver en attraktion på linje med for eksempel rigtig gode restauranter.

I alle præsentationerne blev der lagt vægt på, at den personlige relation til kunden er med til at styrke butikkens forretningsgrundlag.

Det handler ikke om at bruge smarte kneb, men om at opgradere både optikere og optikassistenters kompetencer.

De to ting skal følges ad, så der ikke opstår ubalance, både med hensyn til tid og de oplysninger, vi giver videre til kunden.

Ved at klæde vore optikassistenter på, så de kan foretage autorefraktion, instruere i linsebrug og informere om faglige specialprodukter og tjenester, bliver vor service til kunderne reelt set bedre – og samtidig bliver optikerne aflastet, så de kan koncentrere sig om at udvikle deres faglighed og kompetencer.

Det er en stor gevinst for os, at vore optikerassistenter føler sig trygge ved at indgå på et højere niveau, og vore erfaringer viser allerede, at det er en generel opgradering af både faglige og kommunikative evner, der skal bære os gennem krisen og forhåbentlig give os et løft, når vi kommer ud på den anden side.

26-29 Kundefastholdelse:28-33 nr2

18/06/09

10:32

Side 29

18/06/09

10:37

Side 30

FAGLIGT STOF

30-33 Til kamp mod ensartethed:28-33 nr2

30

Til kamp mod ensartethed og vanetænkning Optikere kan ofte virke anonyme i bybilledet, mener folkene bag Alivestyle, der sammen med de moderigtige brillekollektioner – fra Mykita, Paul Frank, Cogan, Munich Eyewear, Infinit, Moscot, Götti Switzerland og Tom Davies – tilbyder en bred vifte af innovative marketing-koncepter.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Ølstuer, busture og egetræer, der gror op gennem butikken. Ideerne står i kø for at blive ført ud i virkeligheden i det lille, aparte og meget kreative agenturhus i Prinsessegade 33 i Fredericia, hvor optikere i dag kan shoppe komplette branding- og markedsføringsløsninger.

Sammen med udvalgte brillemærker af den meget trendy slags tilbyder Alivestyle ApS nemlig en række tjenesteydelser, der kan hjælpe optikere i deres lokalområde med at markere sig stærkere.

Hvad enten det drejer sig om det fysiske bybillede eller det virtuelle landskab på Internettet er det Alivestyles mission at profilere optikvirksomheder gennem anderledes og attraktive butikskoncepter. ”Der er nogle enkelte optikere, der differentierer sig, men hvis man ser på optikerne i Danmark generelt, så er de meget ens. Jeg så et behov for optikere, der tænker anderledes og mere kreativt, og optikerne har i kraft af vores optikernetværk hjulpet med at udvikle konceptet ”, siger Karsten Laugesen, der grundlagde Alivestyle i 2006.

I dag ejes og drives Alivestyle ApS af Karsten Laugesen i samarbejde med Lars Rindebæk og Kim Ravn, der i henholdsvis 2007 og 2008 blev medejere af virksomheden. ”Vi har hver vore styrker, og det bruger vi. Vore forskelligheder afspejler sig også

Team Alivestyle: Forretningspartnerne Karsten Laugesen, Lars Rindebæk og Kim Ravn, der i kraft af deres forskellige personligheder og kompetencer skaber dynamik og kreativitet i ”idefabrikken” Alivestyle ApS. i de produkter, vi repræsenterer. Det er ikke tilfældigt, at det er mig, der kører med de to kantede produkter”, siger idemageren Karsten Laugesen, som ser et voksende behov for, at optikere differentierer sig over hele linjen og på andet og mere end priser.

Nytænkning, kreativitet og fremsynethed Alivestyle ApS startede for tre år siden som et brilleagentur, der samtidig tilbød hjælp med grafisk arbejde i samarbejde med reklamebureauet Hjort & Mikkelsen – Alivestyle ApS og Hjort & Mikkelsen har begge beliggenhed i Prinsessegade 33 i Fredericia.

Den grafiske del omfattede i første omgang banner-reklame, annoncer, postkort og pressemeddelelser.

Sidenhen er konceptet udvidet til at omfatte vinduesudstillinger, butiksindretning og hjemmesider, alt sammen i samarbejde med håndplukkede virksomheder i Alivestyles netværk.

Alivestyle tilbyder tjenesterne til de optikere, der tager agenturets brilleprodukter ind. Opgaverne sendes videre til specialiserede underleverandører. ”Alivestyle skaber ideerne og står for salget, og de udfører opgaverne”, siger Karsten Laugesen, der beskriver Alivestyles tillægsydelse som en ”før, under og efter”-service med udgangspunkt i salgssituationen.

Konceptet fungerer i kraft af fortrinlig udnyttelse af netværk. Udover det eksterne netværk af underleverandører har Alivestyle nedsat en netværksgruppe af optikere, så de enkelte medlemmer kan

18/06/09

10:37

Side 31

FAGLIGT STOF

30-33 Til kamp mod ensartethed:28-33 nr2

trække på erfaringer og ideer fra hele gruppen.

En af de første tanker, der blev bragt på bane i optikernetværket, var behovet for en opgradering af optikernes tilstedeværelse på Internettet.

Hjemmesiden er et vigtigt redskab til at give kunder lyst til at besøge butikken.

Alivestyle forventer, at virkningen af Internettet vil få en indirekte virkning på optikere, selv om brancheglidningen som sådan forekommer begrænset. ”Vi lever i vores branche af en forholdsvis høj kundeloyalitet. Den bliver mindre med tiden. Man siger, at fremtidens shopper, specielt i de større byer med større mulighed for variation, kommer til at handle, som de gør på nettet”, siger Karsten Laugesen.

Alivestyle kunne ved hjælp af hjemmesidestatistik og spørgsmål til nye kunder konstatere, at mange henvendte sig første gang efter at have fundet butikken på Internettet. ”For eksempel var der en del, der svarede: Jeg har googlet Paul Frank i Århus eller Tom Ford, Århus og fundet butikken”, beretter Karsten Laugesen. ”Larm”, egetræer og inspirationsruter Et centralt element i Alivestyles præsentation til butikker er en illustration af Storm P, der viser en stor skare af grå mennesker på vej i samme retning, mens

31

en enkelt farverig skikkelse bevæger sig uden for flokken, ude i solskinnet.

Sådan ser Alivestyle sig selv, både som agenturhus og som formidler af marketingkoncepter – det er en virksomhed, der hele tiden søger nye måder at gøre tingene på.

Efter at have stået for reklamemateriale og hjemmeside-renovering til optikere satte Alivestyle også fokus på butiksindretning. ”Vi søgte et indretningsfirma, der kunne lave butiksindretninger med lidt skæve vinkler. Vi har for eksempel lavet en indretningskoncept med træstammer, som er skåret, så det ser ud som om, der gror

Friis Optik i Juelsminde har i forbutikken valgt et rustikt look med brillehylder af rå egetræsplanker.

et egetræ op af gulvet og gennem loftet”, siger Karsten Laugesen, der i de fleste tilfælde har fundet underleverandører gennem sit eget netværk.

En af grundtankerne i Alivestyle er, at virksomheden vil hjælpe optikere med at udvikle et videre perspektiv, blandt andet ved at lade sig inspirere af resten af Europa.

Alivestyle har derfor gennem udsendelse af lister med navne på de mest bemærkelsesværdige optikere i byer som Paris og Milano og guidede busture forsøgt at inspirere optikernetværket til at orientere sig mere internationalt og tage større chancer i markedsføring og butiksindretning. ”Det vi ofte synes, man kan gøre bedre i et samfund som det danske er, at når nogen bygger om, så sætter man sig ind i bilen og kører for eksempel til Skive, Kolding og Vejle, og så orienterer man sig lidt i nærsamfundet”, siger Karsten Laugesen, der er uddannet merkonom og i otte år har solgt briller i Tyskland for Lindberg og Inface. ”I Tyskland arbejdede jeg meget med event marketing. Min grundfilosofi var egentlig at tage de principper, jeg havde arbejdet med i Tyskland og bruge dem her i Danmark”, siger Karsten Laugesen.

Alivestyle er stadig først og fremmest agentur Indtil videre har Alivestyle indrettet fire butikker og betjent en femte med markedsføring. Både Nyt Syn og Profil Optik har på kædeplan gjort brug af Alivestyle som foredragsholdere og inspiratorer. ”Det er en langvarig proces at flytte et forholdsvis konservativt tænkende samfund til at agere mere progressivt. Især i

18/06/09

10:37

Side 32

FAGLIGT STOF

30-33 Til kamp mod ensartethed:28-33 nr2

32 Franz [white] (fra en limited editionkollektion designet af den fremtrædende tyske designer Bernhard Wilhelm for Mykita)

Sepp [gold] (fra en limited edition-kollektion designet af Bernhard Wilhelm for Mykita)

de første tre år, hvor der var højkonjunktur var der ikke mange, der havde tid og lyst og – syntes de – behov for det”, siger Karsten Laugesen og fortsætter: ”Nu er vi så i nedgangstider, men man skulle egentlig have gjort noget, da det var opgangstider. Men nu ser folk, at kunderne ikke kommer af sig selv, og vi skal til at være lidt mere aktive i vores butikker.”

Udover virkningerne af finanskrisen i USA, som alle må forholde sig til, ser Karsten Laugesen også tendenser til brancheglidning, særlig i solbrillesalget. ”Vi oplever optikere, der siger, at de vil droppe solbrillesalget helt, bortset fra solbriller med styrke. Om det er en krise i sig selv, ved jeg ikke, men vi synes, det

er en krise, at vi i optikerbranchen ikke foretager os mere for at værne om vores marked”, siger Karsten Laugesen.

Kampagnen for at løfte optikerfagets profil som modesælgere er rent økonomisk kun en bibeskæftigelse for Alivestyle. Hovedindtægterne kommer fra Alivestyles brilleagenturer. ”Alivestyles holdning er selvfølgelig, at hvis vi er skarpt profileret hos optikerne, så har vi også større chance for at ligge blandt de første tre briller, en kunde ser, når de kommer ind i butikken”, siger Karsten Laugesen og henviser til en undersøgelse, der viser, at optikeren styrer helt op til 80 procent af salget.

Partnerne i Alivestyle fungerer i det daglige som sælgere af brillemærkerne Mykita, Paul Frank, Cogan, Munich

Friis Optik har i forbutikken valgt et rustikt look med brillehylder af rå egetræsplanker.

Eyewear, Infinit, Moscot, Götti Switzerland og Tom Davies.

Men som en edderkop, der sidder midt i spindet, arbejder Alivestyle på at påvirke deres forhandlere til at sælge briller i tråd med Alivestyles egen filosofi – nytænkning, kreativitet og fremsynethed. ”Hvis jeg skulle åbne en forretning, så ville jeg nok satse på at få mig et større hus og skabe en butik, hvor man kan gå ind og få en oplevelse. Det ville være et sted, hvor kunden i kraft af samarbejde – for eksempel med en stylist – kunne få en totalløsning, så deres modetøj og deres brillestel hænger sammen. Det gør man mange andre steder, men herhjemme er optikerne slet ikke begyndt at tænke i de baner”, siger Karsten Laugesen.

På sigt er det målet for Alivestyle også at tilbyde totalkoncepter indenfor andre brancher end optikerfaget.

Beto [Infinite]

30-33 Til kamp mod ensartethed:28-33 nr2

18/06/09

10:37

Side 33

34-37 Kontaktlinsekongressen:28-33 nr2

18/06/09

10:45

Side 34

Nytænkning og god stemning på Kontaktlinsekongressen 2009 Af Frida Helghe og Johan Östlund Foto Oskar Johansson Den 13.-15. marts 2009 var 330 kontaktlinseinteresserede personer samlet på Best Western Arken i Göteborg til årets kontaktlinseoplevelse i Sverige: Kontaktlinsekongressen 2009. Med 15 forelæsere og 16 udstillere var det videnskabelige program fyldt godt ud.

Allerede om fredagen var der arrangeret kurser i klinisk orthoptik og diagnogstik af det tørre øje. Lørdag og søndag afholdes en række af forelæsninger kun afbrudt af kaffepauser og besøg på udstillingen. Traditionen tro var der det meget populære ”Rapid Sessions”: Seks korte og indholdsrige foredrag i rap uden pauser. Som noget nyt var der i år udstilling i samme lokale som den store scene. Det var et eksperiment, som viste sig at blive en succes.

For at de studerende tidligt i studiet får kendskab til kontaktlinsebranchen havde Sveriges Kontaktlinseforening i samarbejde med leverandørerne lanceret et særligt til bud til de studerende. Det betød at mere end 90 studerende kunne deltage gratis på kongressen. Tilbuddet blev rost både af de studerende selv,

forelæserne og de øvrige deltagere.

Kongressen er ikke kun videnskab, men også sociale arrangementer. I år var der discobowling turnering om fredagen og gallamiddag med festlig underholdning om lørdagen. Toppen af underholdningen var, da showgruppen Made in Sweden gav den hele armen med det gamle Cyndi Laupers megahit Girls They Wanna Have Fun. Her stod alle deltagerne op og viftede med servietterne. En kontaktlinsekongres kan ikke blive meget bedre.

Ordførende for Sveriges Kontaktlinseforening, Tony Pansell konkluderede efter weekenden, at meget lykkedes, men der er stadig muligt med forbedringer: ”Vi vil højne forelæsningsniveauet yderligere. Dels ved at lytte til deltagernes kommentarer, og dels ved at finde et tema, som er meget efterspurgt af deltagerne.”

Her følger et referat af nogle af forelæsningerne.

Sclerallinser: moderne, nemme at håndtere og effektive Ken Pullum, Senior Optometrist, Moorfields an Oxford Eye Hospitals, Storbritannien

Ken Pullum er en legende indenfor tilpasning af sclerallinser, og han har i mange år engagerede sig i udvikling af nye typer af sclerallinser. På kongressen gav han en introduktion i tilpasning af linserne.

Der findes i dag kun lidt information om sclerallinser, og det er kun få kontaktlinsetilpassere, der tilbyder dem. I stedet for accepterer mange tilpassere store problemer med almindelige linser for at slippe for tilpasning af sclerallinser.

Sclerallinser er store, ca. 24 mm i diameter, og sidder direkte på sclera. De findes i alle styrker og topografier og tilpasningen er hurtig og enkel. Linserne tilpasses ved hjælp af et prøvesæt. Man vælger første linse ved at undersøge corneas profil, og derefter behøver man hverken keratometer eller topograf. Sclerallinser tilpasses primært på patienter med keratokonus eller transplantat. Eksempelvis patienter med Steven Johnsons syndrom, hvor transplantatet lever længere med sclerallinser. Linserne anvendes også ved dystrofier for at hydrere øjet ved ptose og afaki.

18/06/09

10:45

Side 35

FAGLIGT STOF

34-37 Kontaktlinsekongressen:28-33 nr2

Compliance og kommunikation Helen Court, PhD, BSc(Hons), MCOptom, Storbritannien Der findes kun meget få studier der fokuserer på pantienters nervøsitet. Det er dog påvist at en ud af fire patienter, der besøger optikeren er nervøs inden undersøgelsen. Nervøsitet kan medføre kommunikationsproblemer, der kan lede til misforståelser og dårlig compliance.

En god måde at få rede på patientens eventuelle nervøsitet, er at lade hende eller ham udfylde et spørgeskema inden undersøgelsen, Det kan bidrage til at berolige patienten og få vedkommende til at reagere mere positivt under undersøgelsen.

Helen Court har for nylig gennemført et studie, hvor hudens reaktion udmåles ved kontaktlinsetilpasning. Resultatet viste at patientens nervøsitet varierer ud fra et forud bestent mønster. Man har kunnet specificere fire situationer under undersøgelsen, hvor patientens nervøsitet stiger: Under anamnesen, ved isætning af linser, ved udtagning af linser og ved gennemgang af linsepleje og anbefalinger.

Helen Court satte fem gyldne regler op, som kan bruges med det formål at mindske patientens nervøsitet:

Helen Court

1) Tag ikke for givet at patienten husker alt, du har sagt. Udlever derfor skriftlig information samt råd under hele undersøgelsen og gentag, gentag, gentag.

2) Patienten forventer sig ofte noget som er meget værre end virkeligheden. Tag derfor på forhånd fat om patientens misforståelser, frygt og forventninger.

3) Patientens nervøsitet påvirkes af optikerens opførsel.

4) Kontaktlinsenervøsitet er ikke relatered til patientens normale nervøsitet.

5) Involver patienten i beslutningerne.

Så er det mere sikkert, at de følger dine råd.

Det tørre øje – forskningsnyheder 2009 Johanna Tukler Henriksson, PhD-student, University of Houston College of Optometry, USA Da ca. 50% af kontaktlinsebærere lider af tørre øjne, mod 22% af ikke kontaktlinsebærere er der i dag et stort marked for tåreerstatninger. Tørre øjne skyldes blandt andet nedsat tåreproduktion, dårlig tårekvalitet, ufuldstændig blinkning og sygdom.

Sædvanlige forekomne symptomer er fremmed-legeme-følelse, øget tåreflåd samt en brændende og kløende irritationsfornemmelse.

Tørhedsproblemet øges normalt med alderen og er mest almindeligt hos kvinder. Der findes tre grader af tørre øjne: Normalt, der har man intet problem i løbet af dagen. Moderat, her er øjet tørt sidst på dagen og meget tørt, her er det mest tørt om morgenen. Et moderat tørt øje er lettest at diagnostisere med et spørgeskema, for eksempel TERTC DEQ. At undersøge ”lid wiper” kan også være til hjælp ved bedømmelse af tørre øjne, da staining af lid wiper kan være relateret til dette. Lid wiper er den del af det øvre øjenlåg, der rører øjet ved blinkning. Længde og bredde bedømmes enklest ved at farve med flourescein og rose bengal. For den, der er interesseret, findes der på www.tearfilm.org information om Dry Eye WorkShop, hvilket er et projekt med det formål at øge kundskaberne omkring tørre øjne.

Polymera material i kontaktlinser Mats Johansson, Professor i polymerkemi, Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm Då materialet fanns att tillgå kom de första linserna att tillverkas av PMMA. Detta material är kemiskt stabilt, biokompatibelt och har bra optik, men den hårda strukturen gav problem med komforten. Senare introducerades silikonmaterial med hög syregenomsläpplighet och en öppen struktur som gör att vätska släpps igenom trots att materialet är hydrofobt. Materialet var även lipofilt, vilket ger beläggningar och sämre mekaniska egenskaper. Det var svårt att bearbeta och måste dessutom ytbehandlas för vätbarhet, vilket var kostsamt.

När man senare kombinerade silikon och PMMA fick man grunden till RGP. Detta material har bättre egenskaper då det är både mindre lipofilt och mindre hydrofobt.

Man började då ytbehandlade material fluorerade polymerer - för att proteiner inte skulle fastna likt teflon i en stekpanna. Resultatet var material med låg ytfriktion, och som därmed är mekaniskt starkare än silikon.

Hydrogel är ett mjukt material som effektivt absorberar vätska och hydrogellinser ger därför bra komfort och bra syregenomsläpplighet. Formstabiliteten är dock sämre på grund av avdunstning och det förekommer också problem med proteinbeläggning. Bra syregenomsläpplighet och bra vätning förlänger bärtiden. Längre bärtid är dock inte enbart av godo då det kan ge problem såsom vävnadsirritation, beläggning och infektion.

Mats Johansson avslutade med att ge exempel på ny teknik som kan tänkas komma att användas vid tillverkning av kontaktlinser. Idag fokuserar man mycket på ytmodifiering: flourerade strukturer och blanka ytor ger en beläggningsresistens som gör att smuts inte kan fästa. Inom förpackningsindustrin är så kallade barriärmaterial vanligt förekommande. Detta material förhindrar syre från att tränga in i förpackningen samtidigt som koldioxid kan passera ut, vilket är det omvända jämfört med vad som gäller för kontaktlinser. På stark frammarsch är också nanoteknik, vilket möjliggör transparent förstärkta material eftersom de väldigt små molekylerna ligger under synligt ljus.

35

18/06/09

10:45

Side 36

FAGLIGT STOF

34-37 Kontaktlinsekongressen:28-33 nr2

36

Jan Bergmanson og William Miller

Ocular næring I: Hvad hvis jeg ikke kan lide fisk Jan Bergmanson, Professor of Optometry, University of Houston College of Optometry, USA William Miller, Associate Professor, University of Houston College of Optometry, USA Omega-3, omega-6, lutein, ioner og resveratrol er alle gode næringsmidler for øjet.

Omega-3 findes blandt andet i hørfrøolie, nødder og fede koldvandsfisk som laks, forel, makrel og sild. Det er også udmærket at få omega-3 i kosttilskud.

Omega-6 findes blandt andet i kød, æg og vegetabilske olier så som soja- og

Dry Eye Workshop

majsolie. Forholdet imellem omega-6 og omega-3 var tidligere 2:1, men er i dag 40:1 i USA på grund af ændrede spisevaner. I Europa har der nok været en lignende udvikling.

De senere år har der været meget omtale af luteins positive effekt på macula.

De positive effekter er kendte, men endnu ikke dokumenterede, Lutein beskytter mod skader forårsaget af blåt lys og findes i grønne grønsager som spinat, broccoli, avokadoer og grønkål.

Age-Related Eye Disease Study (AREDS) er et studie af effekten af høje doser af antioxidanter og zink på udvikling af AMD og katarakt. AREDS er nu færdig, og man har påbegyndt AREDS II. I AREDS II er betakaroten taget ud af forsøget, fordi man har opdaget at det har en cancerfremmende indvirkning på rygere. Man har til gengæld tilført lutein, zeaxanthin og omega-3. Et andet studie LAST (Lutein Antioxidant Supplementation Trial), der har vist at øget indtag af lutein øger pigmentet i macula, hvilket kan give forbedret synsskarphed. De patienter, der har mindst pigment, er dem, der har den største fordel af øget tilskud med lutein.

Hvor meget lutein behøver man så at få? Svaret er ca. to milligram per kilo kropsvægt, og man anbefaler derfor et daglig indtag af tre til fem frugter eller grønsager.

Se: www.optometricnutritionsociety.org, hvis du vil vide mere.

Ocular næring II: Vær Ion man Jan Bergmanson, Professor of Optometry, University of Houston College of Optometry, USA William Miller, Associate Professor, University of Houston College of Optometry, USA Det er meget vigtigt at have kendskab til, hvad de kunstige tårer, der gives til patienterne, indeholder. Som tilpasser bør man forsøge at vælge tåreerstatninger, der indeholder næringsstoffer og undgå dråber, der indeholder benzalkonklorid, hvilket slår cellerne ihjel og gør øjnene tørre. Læs indholdsfortegnelsen!

Kalcium, kalium, magnesium och zink er vigtige mineraler forepitelet og gode, hvis man har en dårlig tårefilm. Hvis tilpasseren anbefaler dråber med konserveringsmiddel skal det undgås til patienter, der skal dryppe mere end fire gange om dagen.

Som eksempler på tåreerstatning med med K+, Ca++, Mg++ kan nævnes Refresh, Thera Tears og Blink. Systane indeholder kun K+, men har den fordel, at den bliver længere i øjet, fordi væsken bliver tykkere, når den bliver varm. Soothe XP er en mineralolie, der er god ved fordampnings problemer.

Jan Bergmanson og William Miller afsluttede deres fordrag med at takke Paul Karpecki, der opdagede at antioxidanten resveratrol – der findes i rødvin – har en vis beskyttende effekt mod katarakt.

34-37 Kontaktlinsekongressen:28-33 nr2

18/06/09

10:45

Side 37

FAGLIGT STOF

38-39 Kontaktlinser kan give:28-33 nr2

38

18/06/09

10:49

Side 38

Kontaktlinser kan give blinde synet tilbage Kilde: Mail Online, helth

Ved hjælp af stamceller kan en ny banebrydende behandling forbedre synet for de, der lider af hornhindeskader.

Hornhindeskader er den fjerde mest udbredte årsag til blindhed og påvirker omkring 10 millioner mennesker på verdensplan.

Nu kan en revolutionerende ny kontaktlinse helbrede skader på cornea.

Australske forskere fra University of New South Wales i Sydney har brugt kontaktlinser overtrukket med stamceller til at genoprette tre patienters beskadigede syn.

Patienternes syn blev forbedret i løbet af få uger.

I to tilfælde blev stamcellerne høstet fra sunde øjne, men den tredje patient udgjorde en yderligere udfordring på grund af en medfødt øjenlidelse, der påvirkede begge øjne.

Her blev cellerne hentet fra en helt anden del af øjet end cornea. Conjunctiva rummer også stamceller, og disse stamceller formåede at ændre sig fra den konjunktive fænotype til den corneale fænotype, efter de blev placeret på hornhinden.

Kontaktlinser med stamcelle-coating Proceduren foregår i korte træk således, at stamceller høstes fra øjenoverfladen hos hver patient, hvorpå cellerne opdyrkes på indersiden af en kontaktlinse.

Kontaktlinsen placeres derpå i øjet, så den dækker den beskadigede hornhinde med et ”transplantat” af regenerative celler.

Forskningsresultatet blev publiceret i det medicinske tidsskrift ”Transplant” og løb derpå verden rundt. ”Proceduren er meget enkel og billig”, udtalte Dr. Nick Di Giramolo fra University of New South Wales til det australske News.com.au.

I modsætning til andre behandlingsformer kræves der hverken operativt indgreb, avanceret udstyr eller sammensyning af sår – det eneste operative indgreb er indhøstning af celler fra patientens øje.

Behandlingen foretages under lokalbedøvelse, og patienterne kan vende hjem efter to timer.

Kontaktlinsen skal blive siddende i øjet i tre uger, mens stamcellerne tilpasser deres form, idet de koloniserer og reparerer cornea.

Hornhindeskader kan være medfødte eller forårsaget af kirurgi, forbrænding, infektion eller kemoterapi, og behandlinger omfatter traditionelt podninger og transplantater, samt medicin som for eksempel steroider.

Stamceller, som blev udnyttet af forskerholdet fra University of New South Wales, såkaldte ”master cells”, har evnen til at forvandle sig til andre celletyper.

Ved at bruge patientens egne celler undgår man, at kroppen afstøder cellerne som fremmedlegemer, og der er heller ikke behov for donorer.

Første skridt til mange nye behandlingsformer De kontaktlinser, der blev brugt i behandlingen, er allerede i brug til efterbehandling af øjenkirurgi.

Nu håber forskerne, at teknikken kan blive tilpasset andre områder i øjet, såsom retina – og endog andre dele af kroppen end øjet.

Skader på blodkarrene i retina er årsag til en række lidelser, der kan føre til tab af synet, blandt andet mange alders-relaterede tilfælde af macular degeneration, AMD, som er den hyppigste årsag til blindhed hos de ældre.

'Hvis vi kan udføre denne procedure i øjet, ser jeg ikke nogen grund til, at vi ikke også skulle kunne bruge den på andre vigtige organer, for eksempel huden, der opfører sig på en måde, der meget minder om cornea”, siger Dr Di Girolamo.

Dr Kuldip Sidhu, der er stamcelle-ekspert på University of New South Wales, siger, at teknikken er det første skridt på vejen til behandling af flere invaliderende sygdomme hos mennesker.

Professor Loane Skene fra University of Melbourne sammenligner behandlingen med en hud-transplantation og den er fuldt ud etisk forsvarlig, såfremt patienterne er oplyst om, at behandlingsformen er eksperimenterende og har givet deres tilsagn.

I Storbrittanien afventer Royal National Institute of Blind People (RNIB) med spænding yderligere forskning, der kan understøtte håb om en kur mod blindhed. Sonal Rughani fra RNIB udtaler om stamcelle-behandlingen: ”Dette mini-studie afslører lovende resultater ved brug af kontaktlinser (med stamceller).”

Den australske undersøgelse er blot et af flere lignende studier, der bliver udført verden over med det formål at bruge stamceller til at kurere blindhed.

38-39 Kontaktlinser kan give:28-33 nr2

18/06/09

10:49

Side 39

PRODUKTNYT

40-44:Optikeren

40

18/06/09

12:02

Side 40

Produktnyt Johnson & Johnson introducerer 1-dagslinse i silikone-hydrogel Johnson & Johnson Vision Care lancerer 1•Day Acuvue® TruEyeTM, verdens første 1-dagslinse i silikone-hydrogel-materiale. Den nye linse kombinerer 1-dagslinsens bekvemmelighed og hygiejne med silikone-hydrogel-materialets ilttilførsel og komfort. Det er desuden den eneste 1-dagslinse, der har den højeste grad af UV-beskyttelse.

Linsen kombinerer narafilcon A – en ny generation af højtpræsterende silikone-hydrogel-materiale – med den nye Hydroclear® 1-teknologi, hvilket giver en fugtig kontaktlinse med en ekstra blød og glat overflade.

Væskeindhold Iltgennemtrængelighed* (Dk) Ilttransmission* (Dk/t) -3.00D

46 % 100 118

* Ilttransmissionen og iltgennemtrængeligheden er fastlagt ved hjælp af den polarografiske metode.

Fleye lancerer børnebriller Fleye lancerer nu sin første kollektion til børn ud fra de samme principper som Fleyes øvrige kollektioner.

Briller til børn er traditionelt set ikke noget brilledesignere bruger tid på, og kollektionen overrasker ved sin enkelthed. Der er ingen små nuttede børneting, i stedet tager designet udgangspunkt i Fleyes øvrige kollektioner.

Brillerne til de små er lige så smukke, flotte og seje, som brillerne til de voksne. Brillerne fås naturligvis i de samme smukke farver, som de øvrige kollektioner, men hos børnene er der sat ekstra gang i de modige farvekombinationer.

Brillerne fremstilles i acetat og beta-titanium.

Nye muligheder i acetat

Focus Dalies med nye parametre

Okio, der er en af Hong Kongs mest innovative virksomheder i optikbranchen, har udviklet en ny teknik, der gør, at acetat kan få lige det look, designeren ønsker.

Teknikken er patenteret under navnet HD Acetate (High Defition Teknologi). Som navet antyder, kan alle farver og strukturer efterlignes. Slangeskind er for eksempel meget populært hos især damer, og med den nye teknik kan udseendet kopieres fuldstændigt. Det er også muligt at lave tekst i acetaten i samme høje kvalitet som ved almindeligt tryk. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for mulighederne.

Okio har i de sidste 30 år samarbejdet med mange af de førende brands. Okia produserer selv mærkerne Qoins og Capriss. www.okia.com

Focus Dalies Toric er nu den toriske endagslinse, der har det bredeste parameteromfang på hele markedet. Med de nye parametre kan kontaktlinsetilpassere nu tilpasse linser til langt de fleste personer med astigmatisme.

Focus Dalies Toric, verdens første toriske endagslinse, fås nu også med akseretningerne 20°, 70°, 110° og 160° ud over de tidligere akseretninger på 90° og 180°. Det betyder, at linsen er den toriske endagslinse, der har det bredeste parameteromfang på hele markedet, og at kundedækningen derved kan øges..

Linsen er endvidere forsynet med en gravering, der viser, hvordan den skal vende, samt med stregmarkeringer, der letter håndteringen. Det toriske design af linsens bagside giver en fremragende optik, og fordi linsen laves i et trekurvet design, har den en tynd, bekvem linsekant uanset styrke. Kontaktlinsen har to tynde zoner, der medvirker til at sikre den stabilitet og komfort.

Linsen fremstilles ved hjælp af Ciba Visions patenterede LightStream-teknologi, der sikrer topkvalitet og reproducerbarhed og dermed samme høje performance hver gang.

18/06/09

12:03

Side 41

Produkt-/Branchenyt Louis Nielsen lancerer ambitiøs plan for udvidelse Midt i finanskrisen planlægger Louis Nielsen, Part of the Specsavers Group inden for tre år at gå fra de nuværende 51 til 86 butikker i Danmark.

Alle de nye butikker vil blive etableret efter Louis Nielsens partnerskabsmodel, der betegnes som noget nyt og unikt for branchen.

Hovedlinjerne i partnerskabsmodellen er enkle. I samarbejde med en ny partner oprettes et fælles selskab, der etablerer og driver en optikerforretning med partneren som direktør. De to partnere indskyder hver 250.000 kroner som kapital, når selskabet oprettes, og det fælles selskab låner de resterende midler i banken. Når butikken giver overskud, tilbagebetales lånet først. Derefter tilbagebetales partnernes investering, og når det er gjort, fordeles overskuddet efter aftale.

Louis Nielsen tilbyder et partnerskab, der dækker alle aspekter ved etableringen af en ny optikerforretning, lige fra finansiering til butiksindretning og markedsføring.

Skræddersyede briller Britisk designer skaber nye muligheder for brillebrugere Den unge britiske brilledesigner Tom Davies gør op med standardbriller, der kun passer brugeren nogenlunde. ”Briller skal skræddersyes specielt til hver enkelt person, siger Tom Davies.

Den unge designer har i en årrække levet af at tilpasse briller til engelske velhavere, der gerne investerer meget store summer i en passende brille.

Tom Davies har sammen med en række investorer udviklet et designværktøj og en organisation, der kan fremstille briller tilpasset enhver bruger. Denne nye mulighed er enestående og en revolution for brillebrugere, der ønsker et personligt udtryk og en perfekt pasform med super komfort. ”Briller sender stærke signaler om brugeren.

Derfor er det essentielt, at optikeren kan tilpasse kundens brille individuelt til den enkeltes anatomi, farver, karaktertræk og livsstil.” siger designeren.

Brillebutikkerne udstyres med en række specielle måleredskaber og personalet uddannes i at tage præcise mål og rådgive kunden individuelt.

Kunden vælger en brillemodel fra et stort sortiment af muligheder. En sofistikeret serie af målinger tages af ansigtet.

Herefter tilpasses brillen perfekt til den enkelte. Brillerne fås i acetat og titanium samt en kombination af de to materialer.

Når alle mål er taget og farver er udvalgt, tages et billede af kunden. Brillen designes færdig ud fra fotografiet.

Fra firmaets egen fabrik fremsendes billeder med tre forskellige design-forslag. Efter valg af endeligt design igangsættes fremstillingen af brillen. Leveringstiden er ca. tre uger.

Den personlige brille leveres med kundens navn graveret i brillestangen.

Kunden kan løbende se og mærke produktet undervejs samt følge designprocessen på computerskærmen, og oplevelsen er den bedste pasform og stil kunden har haft,” siger Tom Davies. www.tdtomdavies.com - www.alivestyle.dk

BRANCHENYT

40-44:Optikeren

41

KALENDER

40-44:Optikeren

42

18/06/09

12:03

Side 42

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

17. - 20. september 2009 SILMO 2009 International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Eller se e-mail under kurset

1. - 3. oktober 2009 International Vision EXPO West 2009 Las Vegas www.visionexpowest.com 1. november 2009 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

25. august 2009 Hygiejne i kontaktlinseklinikken.

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 26. august 2009 Hygiejne i kontaktlinseklinikken.

Optikerhøjskolen 8900 Randers C 15. september 2009 Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg

2010 17. - 19. januar 2010 OPTI ‘10 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 5. - 7. marts 2010 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it 19. - 21. marts 2010 International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com

16. september 2009 Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Optikerhøjskolen 8900 Randers C 6. oktober 2009 Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 7. oktober 2009 Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg Optikerhøjskolen 8900 Randers C 10. november 2009 Erhvervsoptik - grundkursus Byggecentrum, Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk 26. – 27. november 2009 Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat Byggecentrum, Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk

18/06/09

A d re s s e r

12:03

o g

Side 43

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: mbs@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 5, 2009) udkommer 28.08.2009.

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 10.07.2009.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 10.08.2009.

ADRESSER

40-44:Optikeren

43

40-44:Optikeren

18/06/09

12:03

Side 44