/Optikeren%202009_6 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening nr. 6

NOVEMBER 2009

Slagelse Kommune sætter fokus på ældres syn

Et vendepunkt inden for design af toriske bløde linser

Den vigtige refraktion i socialoftalmologien

Optikere overser samsynsproblemer

Henvisning til den specialiserede optiker Optikerfaget har udviklet sig til at være et fag med mange specialer. Udviklingen indenfor specialerne går stærkt. Der kommer hele tiden ny viden til, og samfundet og forbrugerne stiller stadig større krav til optikerens kompetencer. Alene i dette nummer bringes tre artikler, der hver ud fra deres indfaldsvinkel argumenterer for, at optikeren skal øge sine kompetencer for at kunne imødekomme patienternes behov. Efteruddannelse er vigtigt, og den enkelte optiker skal sikre sig gennem efteruddannelse hele tiden at holde sin viden ved lige. Realistisk set er det umuligt for den enkelte at sprede sig over alle specialerne. Det er også umuligt for de fleste butikker at have optikere nok til at dække alle specialer. Derfor er den enkelte optiker og den enkelte butik nødt til at prioritere og lære at henvise til optikere med andre specialer. I fremtiden vil mange henvisninger fra optikere komme til at være til kolleger, der har specialiseret sig. I artiklen: ”Optikere overser samsynsproblemer” udtaler Torben Helstrup, Københavns Private Synspleje Klinik: ”Ud af den mængde optikere, der findes, er det kun få procent, der er gode stabile henvisere.” I samme artikel mener Mogens Skov Hansen, Skovs Optik, Viborg, at årsagen ligger i, at der mangler optikere, der er uddannede indenfor samsynstræning. De manglende henvisninger kan både skyldes manglende viden og manglende lyst til at henvise til en kollega, fordi optikeren dermed risikerer at miste en kunde. Den manglende viden kan opnås ved efteruddannelse. Og frygten for at miste en kunde elimineres ved et godt samarbejde mellem optikerne. I artiklen: ”Den vigtige refraktion i socialoftalmologien, af Henrik Holton, argumenterer forfatteren for, at der sættes øget fokus på synet hos vores ældre medborgere. Henrik Holton foreslår, at der udvikles en ”ældresynsprøve”. Tilsvarende kan der være behov for at sætte fokus på børnesynsprøver, ergooptik, svagsynsoptik og tilpasning af speciallinser. Den dygtige og samvittighedsfulde optiker kan sit fag og kender sine begrænsninger. Optikeren klarer langt det meste selv og henviser, når der er brug for det. Henvisninger fra optikere til kolleger, der specialiserer sig, kan medvirke til at udvikle faget til glæde for patienterne. Samtidig kan det øge antallet af specialklinikker og dermed gøre det lettere at henvise uden risiko for at miste en kunde. God arbejdslyst

Bjarne Hansen Redaktør

LEDEREN

NOVEMBER 2009

OPTIKEREN

NUMMER 6 · 2009

INDHOLD

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 SLAGELSE KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ ÆLDRES SYN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

Forside

DEN VIGTIGE REFRAKTION I SOCIALOFTALMOLOGIEN . . . 10 Henrik Holton ET VENDEPUNKT INDEN FOR DESIGN AF TORISKE BLØDE LINSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Anna Sulley SILMO 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Bjarne Hansen Forside annonce: OPLEV MERE NÆRHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Ilka Schwarz og Martin Zimmermann SYN UDEN BEGRÆNSNINGER MED SILHOUETTE . . . . . . . . 30 Bjarne Hansen OPTIKERE OVERSER SAMSYNSPROBLEMER . . . . . . . . . . . . . . 32 Claus Suk Yong Jacobsen MANGLENDE BRILLER KOSTER SAMFUNDEET MILLIARDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 TILPASSERES ERFARINGER MED AIR ONTIXTM AQUA MULTIFOOCAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Anita Robertson OPTIKERBRANCHEN UDSAT FOR EN KÆDE AF INDBRUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Susse Olsen HÅNDVÆRKSMUSEET KEJSERGAARDEN OG DANSK OPTIK MUSEUM SØGER FRIVILLIGE OPTIKERE . . . . . . . . . . . . 44 Lene Sørensen THE CLEER PROJECT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Hoya glas forhandles i Danmark af førende optikere. Forhandleroplysninger tlf. 4355 8200. Hoya Lens Danmark A/S Hørskætten 28 2630 Taastrup www.hoya.dk www.hoyanet.dk

FAGLIGT STOF

Slagelse Kommune sætter fokus på ældres syn En foredragsrække på pleje- og aktivitets-centre arrangeret af Slagelse Kommunes Ældreråd i slutningen af 2008 og efterfølgende ophængning af synsprøvetavler skal minde de ældre, samt pårørende og personale, om vigtigheden af at blive testet for nedsat synsevne og udfald i synsfeltet. borgere, så opfatter de optikerne som en del af vores sundhedstilbud, og der er tillid til den optimale behandling hos optikerne. Når det går op for folk, at sådan forholder det sig ikke hos alle optikere – at man ikke gennemfører disse synsfelts-undersøgelse konsekvent – så begynder man at tænke: Er det bare en brilleforretning?”, udtaler formanden for Slagelse Kommunes Ældreråd, Birgit Jørgensen. Claus Suk Yong Jacobsen

Omkring 400 ældre medborgere i Slagelse Kommune deltog i foredrag og debatmøder med øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen i det sidste kvartal af 2008. En af de væsentligste konklusioner blandt de fremmødte er, at danske optikeres standard for synspleje ligger betænkeligt under det tilsvarende tilbud på sammenlignelige markeder i Europa. Under møderne kom det frem, at flere ældre danskere havde fået konstateret tegn på alvorlige øjensygdomme som AMD og glaukom hos optikere i udlandet, sygdomstegn der kunne og burde være blevet opdaget af deres danske optikere og medført henvisning til en øjenlæge. I eksempelvis England, Frankrig og Spanien er det almindelig rutine at undersøge synsfelt og udføre trykmålinger som en del af synsprøven. I debatrunden efter de fire møder i Slagelse Kommune trådte flere ældre medborgere frem og berettede om, hvordan de var blevet opmærksom på deres øjensygdom ved besøg hos udenlandske optikere. En ældre kvinde havde for eksempel fået konstateret glaukom ved besøg hos sin engelske optiker. ”Hvorfor undersøger optikeren ikke synsfeltet, når du siger det er så vigtigt?” lød spørgsmålet til foredragsholderen, øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen fra de mange rystede ældre, som havde svært ved at forstå at man som kunde skal bede udtrykkeligt om en sådan undersøgelse hos optikeren. ”Når vi har talt med vore ældre med-

5.6 procent skal henvises til øjenlæge Møderækken med øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen kom i stand på Ældrerådets initiativ. Ældrerådet er et udvalg bestående af folkevalgte, der er nedsat af Folketinget for hver enkelt kommune og fungerer som høringspart i sager, der vedrører ældre. Kampagnen om ældres syn i Slagelse Kommune er en del af en bredere informations-kampagne, der også omfatter kost, hørelse og diabetes.

Synet blev sat på dagsordenen, fordi flere medlemmer af Slagelse Kommunes Ældreråd selv havde erfaringer fra deres omgangskreds, som pegede på betydningen af at spore øjensygdomme tidligt i forløbet. Det er almindeligt kendt, at jo tidligere alvorlige øjensygdomme konstateres, desto mere effektivt kan udviklingen behandles, men alligevel er forebyggende foranstaltninger stadig en sjældenhed blandt danske optikere og en praksis, der kan medføre kritik fra øjenlæger. Ifølge øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen, der citerer en endnu ikke offentliggjort undersøgelse baseret på undersøgelser af synsfeltet udført af 18 optikere på 1022 personer, er 5.6 procent blevet henvist til øjenlæge. Jørgen Bruun-Jensen beklager dog, at undersøgelsen ikke har fuld repræsentativitet, fordi en del øjenlæger ikke har ønsket at give oplysninger.

Øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen og Birgit Jørgensen, formand for Slagelse Ældreråd.

FAGLIGT STOF

”Nogle øjenlæger mener, at optikere ikke skal lave synsfelts-undersøgelse, så en del øjenlæger har boykottet projektet. En hel del øjenlæger – cirka halvdelen – har svaret på mine spørgsmål i forhold til undersøgelse”, siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen. Jørgen Bruun-Jensen mener også, at optikeres tilbageholdenhed med synsfelts-undersøgelse kan bero på frygt for kritik og modstand fra de lokale øjenlæger. Ensidigt fokus på visus kan koste ældre synet Informationsmøderne i Slagelse Kommune, afholdt under overskriften ”Senior – pas godt på dit syn”, beskæftigede sig med de mest almindelige årsager til dårligt syn hos ældre: Cataract, AMD, Glaucom og Diabetes. ”Vores syn består af 2 dele – synsstyrke og synsfelt”, understregede øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen for de fremmødte. Samtidig påpegede han, at danske optikeres ensidige fokus på visus medfører en betydelig forøgelse af risikoen for alvorlige øjensygdomme. ”Vores store problem i Danmark er, at vi kun undersøger synsstyrken. Hvis vi finder normal synsstyrke, tror vi at alt er godt. Men havde vi også undersøgt synsfeltet, kunne vi måske have opdaget en alvorlig synstruende sygdom”, siger Jørgen Bruun-Jensen. Øjenlægens budskab gik lige ind hos de fremmødte ældre medborgere. ”Mange blev chokeret over, at man kunne gå rundt og have en øjenlidelse uden at vide af det – at det skal gå så galt, før man bliver klar over det, fordi hjernen kompenserer, og fordi sygdommen kommer snigende”, siger ældrerådsformand Birigit Jørgensen. Tilkendegivelser fra de ældre på møderne var, at de følte sig ansporet til at få undersøgt deres syn, også med hensyn til synsfeltet, men det var ifølge ældrerådsformanden også ”en fremmed størrelse” at skulle gå ind i en klinik og bede om en bestemt ydelse. ”Når kunden kommer ind til optikeren og får lov til at gå ud med en stor syns-

Øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen instruerer de ældre på Plejecentret i Antvorskov i Slagelse Kommune i at kontrollere synet.

feltsdefekt, så er det et stort ansvar den optiker har påtaget sig”, siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen. ”Danske optikere svigter deres kunder” En af de store hindringer for en bred folkelig forundersøgelse af synsfeltsudfald og andre tegn på alvorlige øjensygdomme er selvfølgelig manglen på øjenlæger og de lange ventelister hos de eksisterende øjenlæger. England har samme problem med øjenlægemangel, men har løst det ved at øjenlægerne har overladt kontrol af nogle glaucompatienter til optikere. Der er tale om den store gruppe af glaucompatienter, som stabiliseres over tid, men stadig har behov for regelmæssig kontrol. Samtidig er det i England bestemt ved lov, at optikeren ved undersøgelse af en patient, som falder ind under risikogrupperne for glaucom, skal udføre en detaljeret undersøgelse af synsnerve papillen,

trykmåling og synsfeltundersøgelse med tærskelværdi kontrol. ”Det er en 20 år gammel lov, og det siger noget om, hvor langt fremme England er i forhold til Danmark”, siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen. En lignende bestemmelse gør sig i princippet gældende i Danmark, idet optikeren i kraft af autorisationen forpligter sig til at henvise kunder med tegn på bl.a. synsfeltsdefekter til øjenlæge. Således lyder § 3 i ”Bekendtgørelse om optikervirksomhed”: ”Personer med pludseligt opståede synsnedsættelser, synsfeltsdefekter, skelen, dobbeltsyn eller vedvarende synsproblemer, skal altid henvises til læge.” Det krav skal læses i forhold til ”Lov om autorisation af sundhedspersoner”, der er den overordnede lovgivning for alt sundhedspersonel. Optikerautorisationen hører ind under denne lov, der i § 1 siger ”Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og

FAGLIGT STOF

fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.” Hos optikervirksomheder i området som Profil Optik i Skælskør og Profil Optik i Slagelse – der begge havde sendt en optiker til at deltage i møderne – er undersøgelse af synsfeltet og andre relevante målinger i forvejen indlagt som en del af den almindelige synsprøve. Men kun omkring 5 optikervirksomheder i hele Slagelse Kommune havde valgt at tage imod invitationen til informationsmøderne med Jørgen BruunJensen, der var sendt ud til optikere, øjenlæger og politikere i området. ”Mange udtalte deres skuffelse over, at danske optikere ikke er bedre i forhold til deres optikere i udlandet. Der er et stort spring fra niveauet i Danmark til andre lande, vi gerne vil sammenligne os med, og det må være dybt frustrerende for danske optikere”, siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen, der ikke mener at danske optikere fuldt ud efterlever autorisationens krav. Synsfeltsundersøgelse indgår i optikerens grunduddannelse, men ude i butikkerne er der ofte praktiske og faglige begrænsninger med hensyn til at foretage disse vigtige undersøgelser. ”De fleste optikere har den opfattelse, at autorisationen er lavet for at beskytte optikerne, men det er faktisk omvendt. Autorisationen er lavet for at beskytte patienterne. Det handler om patienternes sikkerhed. En af mine konklusioner er, at mange danske optikere rent fagligt svigter deres kunder”, siger Jørgen Bruun-Jensen.

Jensen har allerede udformet indholdet, men en beslutning på politisk niveau lader stadig vente på sig. Det mest synlige resultat efter det sidste foredrag og debatmøde den 18. november sidste år er de mange synsprøvetavler, der hænger på samtlige pleje- og dagcentre i Slagelse Kommune. De første 16 tavler skabte så stor positiv opmærksomhed blandt de ældre, at Slagelse Ældreråd besluttede selv at betale for yderligere 50 synsprøvetavler, som skal supplere de allerede ophængte og sikre, at alle ældre har adgang til at teste sig selv ved brug af tavlerne og de tilhørende vejledninger. Overordnet set er Slagelse Kommunes Ældreråd meget tilfreds med responsen på informations-kampagnen om ældres syn. ”Vores ærinde har været at skubbe til en positiv udvikling på området – og skabe noget viden om dette område. Vi er jo plastret til med optikerforretninger i alle store byer, så forsyningsmæssigt

kunne man godt få det indtryk, at det er et område, der har meget opmærksomhed, men det gælder jo kun synsstyrken”, siger ældrerådsformand Birgit Jørgensen. Øjenlæge Jørgen Bruun-Jensens budskab om synsfeltets betydning for god synspleje er kommet så godt gennem, at Slagelse Kommunes initiativ har affødt rosende bemærkninger i Danske Ældreråd, som er landsorganisationen for de lovbefalede ældreråd i kommunerne. Det er ikke noget nyt, at synet er centralt for menneskers helbred og velbefindende, eller at synet ofte overses – selv i en tid med stærkt fokus på helse og wellness. Men som noget nyt er behovet for aktiv synspleje på vej ind i de almindelige borgeres bevidsthed. Eller som ældrerådsformand Birgit Jørgensen udtrykker det: ”Det er egentlig kun omkring nytår der er fokus på, at vi skal passe på synet – det burde jo være hele året rundt.

SYNSPRØVE-TAVLE Hvad skal vi med en Synsprøve-tavle?

1. Den skal få os til at huske, hvor vigtigt det er, at passe godt på sit syn. 2. Det vigtigste er, at prøve højre øje og lukke for venstre øje og derefter prøve venstre øje og lukke for højre øje. 3. Brug dine bedste afstandsbriller.

Pas på synet – hele året rundt Slagelse Kommunes Ældreråd har med deres tiltag sat fingeren på et ømt punkt blandt danske optikere og på en generelt overset sundhedsproblematik. Efterfølgende har regionalradioen i Skælskør reageret med et indslag, hvor de interviewede ældre medborgere om deres syn. Center for Ældre og Center for Sundhed har også oplyst, at de opsøgende sygeplejersker gerne ville vide mere om ældres synspleje, og øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen har været ude at undervise sygeplejerskerne, så de kan være mere opmærksomme på tegn i hverdagen på behov for synskontrol. For eksempel kan det, at en ældre medborger sjældnere forlader hjemmet, være et tegn på synsnedsættelse, ligesom faldulykker kan hænge sammen med nedsat syn. I øjeblikket har Ældrerådet stillet forslag om udarbejdelse af en pjece, som skal indgå i kommunens generelle brochuremateriale. Øjenlæge Jørgen Bruun-

4. Brug samme afstand til tavlen, hver gang du prøver højre og venstre øje. 5. Hvilken række kan du læse med højre øje og hvilken række med venstre øje? 6. Er dit syn lige godt på højre og venstre øje? 7. Hvis synet er dårligt på det ene eller begge øjne – må det undersøges. 8. Næste gang du prøver – kan du så læse den samme række, som sidst? 9. Hvis synet er blevet dårligere på det ene øje eller begge øjne – så er det vigtigt med en øjenundersøgelse. 10. Tal med nogen du kender – hvis du har brug for hjælp ved Synsprøvetavlen. Hvor skal vi hænge Synsprøvetavlen?

• • • • •

På en væg, hvor alle har mulighed for at se den – hver dag. Godt med lys på tavlen. Men ikke lys bagfra – eller lys fra siden, der blænder. Placeres i øjenhøjde – for en stående person. Den må – om nødvendigt - støves af. Med venlig hilsen fra Ældrerådet i Slagelse kommune.

FAGLIGT STOF

Den vigtige refraktion i socialoftalmologien Kombineret syns- og høretab blandt ældre udgør en særlig funktionsnedsættelse, som er langt mere udbredt end tidligere antaget. Når syns-og høretab optræder sammen, medfører det ofte store problemer i funktionsevne og livskvalitet, hvilket kan påvirke den ældres generelle helbredstilstand. Et par gode briller kan ofte hjælpe, og derfor skal optikeren sørge for, at ældre mennesker har bedst mulig brillekorrektion. 2005 viste, at ca. 25 % af de 75-årige i Danmark, som minimum havde en moderat hørenedsættelse målt på bedste øre (2). Den almindelige aldersbetingede hørenedsættelse forværres gradvist, som årene går (3). Sammenholdt med prævalensen af moderat høretab må derfor ca. 10.000 ældre over 80 år have et alvorligt, kombineret syns-og høretab, svarende til hver 20. af alle ældre over 80 år. Af Henrik Holton, optiker, F.A.A.O. Forstærket handicap

Med udsigt til en voksende ældrepopulation er det vigtigt, at de forskellige faggrupper, der omgiver ældre mennesker, er opmærksomme på, at kombineret syns-og høretab er vigtig at identificere og gribe ind overfor. At have et kombineret syns-og høretab nedsætter forudsætningerne for at have et aktivt og tilfredsstillende liv. Syns – og høreproblemer er almindelige hos ældre mennesker. En række nyere undersøgelser peger på, at mindst 5 % af ældre over 80 år har et alvorligt kombineret syns-og høretab, mens prævalensen blandt de 90-årige formentlig er over 10 %. Det svarer til, at mindst 10.000 ældre mennesker i Danmark har denne funktionsnedsættelse, hvor særlige forholdsregler kræves for at kunne få dagligdagen til at fungere (1). Årsag og omfang

Der kan være flere årsager til aldersbetinget synstab. Den hyppigste årsag er aldersrelateret macula degeneration, AMD, der udgør 63 % af synshandicap i den danske befolkning. Indberetning fra De Danske Synsrådgivninger viste i 2005, at der er omkring 39.000 blinde og svagsynede over 80 år, dvs. med visus på under 6/18 med bedst opnåelige brillekorrektion. Den typiske aldersbetingede hørenedsættelse (presbyacusis) forekommer i varierende grad hos ca. halvdelen af danske ældre over 70 år. En undersøgelse fra

Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelse kompenserer med hørelsen. En patient med nedsat syn kan eksempelvis have svært ved at genkende ansigter, men kan så ved hjælp af hørelsen genkende personen på stemmen. Langt vanskeligere bliver det, når et syns – og høretab optræder samtidig, idet de 2 handicaps forstærker hinanden. Hermed opstår der en særlig funktionsnedsættelse, som er forskellig fra en patient med enten nedsat syn eller nedsat hørelse. En patient med kombineret syns- og høretab har derfor særligt behov for tiltag til kompensation og støtte. Selv en relativ let syns- eller hørenedsættelse, som hver for sig ikke frembyder store problemer, kan påvirke funktionsevnen væsentligt, når de optræder sammen. En person, som ikke har synderlige problemer med rent auditive funktioner, som f.eks. at tale i telefon, og som også behersker rent visuelle funktioner, som f.eks. at læse avis, kan møde massive problemer i situationer, hvor de to sanseområder påvirker hinanden. Dette ses eksempelvis, når man skal følge med i en samtale, hvor der er flere tilstede. Her vil baggrundsstøjen fra kaffekopper, der klirrer, og fra omkringliggende snak gøre det vanskeligere at høre, mens synsnedsættelsen betyder, at patienten ikke kan støtte sig til mundaflæsning. Personen kan ikke se, hvem der taler, og ved derfor ikke, hvem man skal

sige ”hvabehar” til. En almindelig reaktion i denne situation er at trække sig ind i sig selv og ikke deltage så aktivt i det sociale liv, som omgiver en. Dette kan have uheldige konsekvenser med understimulation og udvikling af isolation som følge (1). Kognitive problemer

For ældre med kombineret syns-og høretab kan situationen forværres yderligere pga. kognitive problemer. Udenlandske undersøgelser viser, at kognitive problemer er hyppigere blandt ældre med kombineret syns-og høretab end blandt deres jævnaldrende uden syns-eller hørehandicap (3, 4). Den kognitive bearbejdning af sanseindtryk vanskeliggøres selv ved en relativ let funktionsnedsættelse. Dette skyldes, at hjernen bruger mere energi end normalt for at opfatte syns-og høreindtrykkene, hvorved der ikke er resurser nok til at lagre indtrykkene og bearbejde dem i korttidshukommelsen (5). Har man mistanke om, at éns patient har kognitive problemer, skal man som optiker derfor være opmærksom på, at patienten kan have brug for ekstra tid, når der gives instruktion af brillens funktion.

Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelse kompenserer med hørelsen. Kan optikeren udmåle nogle gode briller, vil den ældres livskvalitet forøges betydeligt.

FAGLIGT STOF

Dobbelthandicap påvirker helbredet

Flere udenlandske undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem kombineret syns- og høretab og somatisk sygdom (f.eks. diabetes, for højt blodtryk, hjertesygdom m.m.), livskvalitet og psykiske problemer. Som det er tilfældet med de kognitive problemer, er det helt gennemgående i disse undersøgelser, at mennesker med kombineret syns-og høretab har flere problemer på disse områder end deres jævnaldrende med normalt syn og hørelse. Forekomsten af depressive symptomer er også højere blandt ældre mennesker med kombineret syns – og høretab end blandt ældre med normalt syn og hørelse (3, 6). Endvidere viser forskning, at nedsat humør, energi, bekymring og lavt selvværd samt andre symptomer ved depression er 3 gange hyppigere blandt ældre mennesker med kombineret syn- og høretab sammenlignet med ældre uden syns- og høreproblemer (7). Sygdom og selvoplevet helbred.

En undersøgelse af 9.500 mennesker over 70 år viste, at 19 % af de ældre, der havde kombineret syns- og høretab vurderede deres helbred som dårligt, sammenlignet med 7% hos en kontrolgruppe, der ikke havde funktionstab (3). Konsekvens af manglende hjælpemidler

Kombineret syns- og høretab nedsætter mobiliteten og funktionsevnen betydeligt. Man regner med, at ældre med kombineret syns- og høretab har 4 gange forhøjet risiko for ikke at kunne udføre almindelige daglige gøremål (ADL) i forhold til jævnaldrende uden funktionstab. Hvis funktionsnedsættelsen ikke afhjælpes i form af f.eks. velkorrigerede briller, kan man risikere, at patienten understimuleres, hvilket kan lede til en negativ spiral af isolation og

2. Forbedring over svagsynsgrænsen

Procent

1677 ældre patienter kunne med deres habituelle brille se mellem 6/18 og 6/60. Efter optikerundersøgelse og nye briller kunne 18,5% af de ældre opnår normalsynsområdet, dvs. visus mellem 6/15 og 6/6. Grafen illustrerer hvorledes de 18,5% fordeler sig efter refraktion. Eksempel: 6/12 søjlen viser, at 46% af gruppen kunne løftes fra svagsynsgruppen og til at se 6/12.

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 6/6

6/7,5

6/9 Visus

6/12

6/15

FAGLIGT STOF

depressivitet, som igen virker negativt tilbage på funktionsevnen. Der er således en tæt forbindelse mellem dårlig livskvalitet og manglende hjælpemidler. Men hvis de rette hjælpemidler tilvejebringes, kan den ældre opnå bedret livskvalitet, bedre humør, bedre socialt liv og en lettere dagligdag, (1). Optikerens opgave

Mange ældre mennesker går ofte med gamle brille, hvor styrken for længst skulle være udskiftet, og flere ældre har desværre den opfattelse, at deres briller ikke kan forbedres. En undersøgelse af 2.888 ældre blinde og svagsynede patienter med en gennemsnitsalder på 79 år viste, at 33% kunne få forbedret deres syn med fornyet korrektion. Heraf kunne 18,5 % opnå forbedringer til normalområdet, dvs. syn mellem 6/15 og 6/6 (8). Disse høje procentsatser viser tydeligt, at en stor del af den ældre befolkning ikke har modtaget den fornødne hjælp, når det drejer sig om anskaffelse af nye briller. Det er synd for patienten, for et par velkorrigerede briller kan gøre hverdagen nemmere og forbedre livskvalitet væsentligt. Fremtidsperspektiv

I dag tilbyder optikere serviceydelser som f.eks. børnesynsprøve, ergooptik,

svagsynsoptik, kontaktlinseudmåling, synstræning m.m. Et nyt indsatsområde kunne være ”ældresynsprøve”. At kunne tilbyde en kvalificeret undersøgelse af ældre mennesker kræver foruden god klinisk refraktionserfaring også, at optikeren har indsigt i aldersbetingede øjenforandringer og geriatri. Udfordringen for faget ligger derfor i at udvikle et efteruddannelsesprogram, der kvalificerer optikeren til at kunne tilbyde denne form for undersøgelse. Der ingen tvivl om, at et sådant tilbud vil medføre en øget patienttilgang i den daglige praksis, samt skabe et spændende tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle, f.eks. geriatriske ambulatorier, praktiserende læger m.m.

Litteratur:

1: Mortensen, O.E., Møller, B.U. og Vass, M.: Kombineret høre- og synsnedsættelse overses i alderdommen. Månedsskrift for praktiserende læger.. 2: Hietanen, A. et al.: Hearing among 75-years old people in the three Nordic localities: a comparative study. International Journal of Audiology 2005; 44:500-8. 3: Harford, E.R., Dodds, E.: Hearing status of ambulatory senior citizens. Ear and hearing 1982;3:105-9. 3: Crews, J.E., Campbell V.A.: Vision im-

NORDIC HEAD OF OPHTHALMIC LENSES Specsavers is rapidly expanding in the Nordics and wants to strengthen the organisation further in order to continuously grow and be the preferred optical chain providing high value-for-money eyewear for everybody. Therefore Specsavers is looking for a new colleague. As Nordic Head of Ophthalmic Lenses you are responsible for establishing a strong and competitive product portfolio and operation in order to ensure a powerful position for Specsavers in the Nordics. You report to the Nordic Product Director and work closely together with the Nordic Head of Frames & Sunglasses and the Nordic Head of Contact Lenses. Together you secure the optimisation of sales, product launches, product mix and develop relationships and influence with the in-country teams to ensure alignment with the regional strategy. You have a relevant educational background. However, practical experience from either the optical manufacturing or the optical retail industry is most important, e.g. similar experience from a European or Nordic position, from which you are able to document good results. You have strong competences within product management and hands on experience with ophthalmic lenses. Place of work: The Nordics – with head office in Copenhagen. Find additional information and apply for the position online on www.uniqueconsult.dk. All applications are treated confidentially. For more details about the job or the company please contact UniqueConsult by calling Partner Rikke Dolberg on M (+45) 2898 8131 or Senior Consultant Helena Risager on M (+45) 2625 0001.

pairment and hearing loss among community-dwelling older Americans: Implications for Health and functioning. American Journal of public Health 2004; 94: 823-9. Brennan, M. et al.: Longitudinal associations between dual sensory impairment and everyday competence among older adults. Journal of Rehabilitation research and Development 2006; 43: 777-92. Wingfield, A. et al.: Hearing Loss in Older Adulthood. What it is and how it interacts with cognitive performance. Current Directions in Psychological Science 2005; 14: 144-8. Lupsakko, T. et al.: Combined hearing and visual impairment and depression in a population aged 75 years and older. International Journal of geriatric Psychiatry 2002; 17: 80813. Capalla Mcdonal, M.E.: The effect of single and dual sensory loss on symptoms of depression in the eldery. International Journal of Geriatric Psychiatry 2005; 20: 85561. Holton, H.: Den vigtige refraktion i socialoftalmologien. Optikeren nr. 5, 2009.

FAGLIGT STOF

Et vendepunkt inden for design af toriske bløde linser Nye bedømmelsesteknikker har forbedret vores forståelse omkring bevægelsesmønstret for toriske bløde linser og ført til bedre design, siger Anna Sulley. Af Anna Sulley Artiklen er skrevet på bestilling og betalt af Johnson & Johnson Vision Care.

Forbedringer af designet af kontaktlinser i de sidste 10 år har gjort toriske bløde linser til et populært alternativ for astigmatikere. Ordinering af toriske linser er i de senere år steget over hele verden. På verdensplan får en ud af fire, der får tilpasset bløde linser til daglig brug, toriske linser – sammenlignet med en ud af fem i 2003.1 I Storbritannien er en tredjedel af de nye bløde linser toriske.2 Nye produktionsteknikker har forbedret genfremstillingen og gjort toriske bløde linser enklere og hurtigere at tilpasse. Der findes nu engangslinser og silikonehydrogel (SiH) linser, som giver en bedre ydelse både fysiologisk og med hensyn til komfort. En stor fordel har været introduktionen af toriske bløde linser baseret på ASD (Accelerated Stabilisation Design). Dette blev udviklet efter megen forskning for at forstå, hvad der sker når man blinker, og samspillet mellem øjenlågene og linserne. Dette vellykkede design fås nu i tre forskellige materialer og typer: 1•Day Acuvue® for Astigmatim, Acuvue® Advance™ for Astigmatism og senest Acuvue® Oasys™ for Astigmatism, der efterhånden kan fås i hele Europa. ASD linser har vist sig at have en række fordele frem for traditionelle design, idet de reducerer varierende synsskarphed og slørethed.3-6 I prisme- og dobbeltslebne design kan linserne ramme øjenlåget, når man blinker – selv når de er sat rigtigt på – hvilket kan resultere i uønskede linsebevægelser. Med ASD er der minimal destabilisering i forhold til øjenlågene, når linsen sidder korrekt. Kun når linserne sidder forkert, for eksempel når de lige placeres på øjet, er øjenlågenes indvirkning maksimal. Kræfterne i øjenlågene forneden og foroven forsøger derfor hele tiden at orientere og stabilisere linsen, så den sidder rigtigt. For øjenspecialisten er nøglefaktorerne at opnå en stabil og pålidelig til-

Figur 1 – Visuel søgning efter afsnit fremhævet i en avis (efter Zikos4)

Figur 2 – Optagelse af linsens placering ved brug af Eyetrack Monitoring System (efter Zikos4)

pasning på kortest mulig tid, når det handler om toriske linser.3 Ustabil linseplacering og varierende synsskarphed er nogle af de grunde, optikerne har angivet for ikke at anbefale flere bløde toriske linser.7 For brugerne er hurtig linseorientering lige så vigtig, så de kan opnå optimal synskorrigering så hurtigt som muligt, efter at linserne sættes i hver morgen. De seneste undersøgelser har derfor fokuseret på rotationsstabiliteten for toriske bløde linser, hvilket har ført til bedre forståelse af de faktorer, der påvirker linsernes pasform. Daglige opgaver

Selv om tilpasning af toriske linser kan synes vellykket hos øjenspecialisten, vender nogle patienter stadig tilbage og klager over varierende syn. Synsskarphed

og vurdering af linsebevægelse, centrering og rotation med brug af en spaltelampe er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med patientens oplevelse af synskvaliteten i sin dagligdag. Astigmatikere har høje forventninger med hensyn til syn og komfort. I en undersøgelse med deltagelse af 335 brugere af toriske bløde linser for et par år siden,8 inden introduktionen af ASD-linser, beskrev kun 70 % deres sædvanlige toriske linser som “fantastiske” eller “meget gode” og nævnte synskvalitet og stabilitet og komfort som de vigtigste faktorer. Blandt de, der rapporterede symptomer, sagde 86 %, at de havde oplevet sløret syn, og 57 % rapporterede om svingende syn. Det kan sammenlignes med 82 %, hvis samlede bedømmelse af sfæriske silikonehydrogel linser var, at de var “fantastiske” eller “meget gode”.9 En nylig artikel udarbejdet af Zikos et al. og gennemgået af kolleger beskriver nye teknikker til bedømmelse af toriske linsers rotationsstabilitet under en række naturlige synsforhold, der var valgt for at efterligne virkelige situationer.4 Formålet med forsøget var at afgøre om brug af en mere naturlig testprocedure, der gav mulighed for store øjenbevægelser og hyppige blink, kunne bruges til objektivt at sammenligne rotationsstabiliteten for toriske bløde linser. Efter en indledende tilpasningsperiode, blev fire visuelle opgaver og stimuli valgt – tilpasning, læsning, søgning ved brug af synet og opgaver, der krævede store øjenbevægelser, og efter hver af disse opgaver blev linseplaceringen (grader af rotation) registreret ved at se lige frem. Opgaverne krævede en stigende grad af øjenbevægelser og indebar derfor risikoen for destabilisering af linserne. Først fik patienten mulighed for at se sig omkring i rummet i 15 minutter, mens linserne satte sig på plads på øjnene. Derefter læste patienten en avis i to minutter på en afstand af 40 cm med teksten placeret 40° vandret og 15° lodret. Derefter blev patienten bedt om

FAGLIGT STOF

at finde et givent tal i avisen, læse afsnittet og derefter at se lige frem. Opgaven blev gentaget med afsnit placeret tilfældigt 12° til 30° fra midten (Figur 1). Endelig blev patienten bedt om at blinke til lyden af en metronom, der var sat til 40 slag i minuttet, og hvert 20. sekund at vende blikket mod genstande placeret ±40° vandret og ±32° lodret på en plade 60 cm borte. Under denne opgave blev linserotationen løbende registreret ved hjælp af et Eyetrack Monitoring System (Figur 2) – et infrarødt videobaseret instrument placeret på hovedet, som tidligere blev brugt til at følge hoved- og øjenbevægelser under læsning med brilleglas. Kontaktlinserne blev markeret med små sorte prikker for at vurdere linseplaceringen. Systemet optog billeder af linserotationen fra indsættelse af linserne til afslutning af forsøget, hvorefter billederne blev analyseret på særligt udvalgte tidspunkter. Teknikken blev anvendt på to typer af toriske bløde linser ved brug af forskellige stabiliseringsmetoder: Johnson & Johnson Vision Care’s Acuvue® Advance® for Astigmatism (galyfilcon A), som bygger på ASD-design, og Bausch & Lomb’s SofLens 66 Toric (alphafilcon A), en linse med prismeballast. Omkring 20 forsøgspersoner prøvede hver af linsetyperne efter hinanden med en hvileperiode ind imellem. Alle målene blev foretaget på venstre øje under binokulære synsforhold med linser på begge øjne. Den gennemsnitlige rotation (maksimal ændring af position observeret under forsøget) var væsentligt større med en linse med prismeballast end med ASD-linsen ved tilpasning og i forbindelse med opgaven med store øjenbevægelser (Figur 3). Ved begge disse forsøg var den gennemsnitlige rotation 2 til 2,5 gang større med en linse med prismeballast, som viste en rotation fra aksen på næsten 25° ved store øjenbevægelser. Variationen i rotation hos den enkelte forsøgsperson var altid større for linsen med prismeballast. Tidligere forsøg med brug af mere

Figur 3 – Standardafvigelse af linserotation ved fire visuelle opgaver og to toriske bløde design (efter Zikos4)

Figur 4 Forsøgsperson under undersøgelsen (efter Chamberlain5) (Billede med tilladelse fra Eurolens Research)

Figur 5 - Ortogonale kontra diagonale målinger af rotationsstabili tet med spaltelampe (Figur med tilladelse af Paul Chamberlain5).

Figur 6 – Refixation af skarphed efter synsretning (efter Chamberlain5) (Figur med tilladelse fra Eurolens Research)

konventionelle bedømmelsesteknikker underbygger disse resultater. Acuvue® Advance™ for Astigmatism har vist sig at orientere sig hurtigere og mere præcist end design med prismeballast eller dobbelttynde zoner. De er mere rotationsstabile og fungerer godt med hensyn til syn og komfort.3 Forfatterne konkluderer, at ASD er et mere stabilt design efter indsættelse og under perifere synsopgaver, hvilket kan tolkes som bedre ydeevne i virkelige situationer, hvor de tilbyder et mere konsistent klart syn. Ved krævende øjenbevægelser som ekstrem fokusering under kørsel (for eksempel baneskift), under sport (for eksempel ved tee off i golf) kan en fejlplaceret linse hæmme synet væsentligt. De mener, at teknikken beskrevet i dette forsøg kunne anvendes til at teste nye toriske linsedesign eller i særlige tilfælde teste patienter, mens de foretager særlige øjenbevægelser, der kræves i forbindelse med deres erhverv. Anvendelse i praksis

Hvordan kan disse resultater så anvendes i daglig klinisk praksis? Rotationen af toriske bløde linser bedømmes sædvanligvis ved, at patienten ser lige frem med hovedet fastholdt af hage- og pandeholderen i spaltelampen. Selvom det kan identificere dårligt tilpassede linser under statiske synsforhold, afspejler det ikke normale daglige aktiviteter med en række forskellige synskrav. Nogle forfattere har allerede foreslået at bedømme rotationsstabiliteten under forceret blink og øjenbevægelser.10 Anvendelse af mere realistiske opgaver og stimuli, der ligner dem, der er brugt i dette forsøg, kan bidrage til støre patienttilfredshed under virkelige forhold. Et andet muligt nyt værktøj til bedømmelse af rotationsstabiliteten for bløde toriske linser og deraf følgende synsevne er at anvende visuelle opgaver til at simulere og kvantificere synsforstyrrelse.5 Chamberlain et al. målte synsskarpheden ved at anvende et nært logMAR mål ved baseline og efter hver

FAGLIGT STOF

af fire diagonale synsretninger (Figur 4). Forsøget viste sig følsomt med hensyn til kvantificering af ændringer i synsskarpheden og til at give mål for de toriske linsers ydeevne. Foreløbige resultater med fire typer af bløde toriske linser (balafilcon A toric (BT), lotrafilcon B toric (LT), omafilcon A toric (OT) og senofilcon A toric (ST)) viste, at diagonal bevægelse af øjnene førte til en større visuel forstyrrelse end bevægelser langs den primære ortogonal (Figur 5), hvilket understregede, at det er bedre at måle rotationsstabilitet efter diagonale øjenbevægelser end de mere traditionelt anvendte ortogonale øjenbevægelser. Forskellene mellem linsetyperne blev påvist for specifikke synsretninger, hvor ASD design (Acuvue® Oasys™ for Astigmatism) opnåede det mest konstante synsmæssige resultat i alle synsretninger (Figur 6).

Figur 7 – Højhastigheds videooptagelse af blink (Billede med tilladelse fra Queensland University of Technology, Australien)

Tyngdekraft og andre kræfter

Denne forskning er blot en del af det seneste arbejde, der har ført til en revurdering af toriske bløde linser og deres tilpasning.11 Den indvirkning som tyngdekraft, hovedbevægelser og kroppens stilling har på linsens placering har også været genstand for undersøgelser.12 I mange år troede man, at trykket fra øjenlågene, der skubbede linserne ind mod øjet, påvirkede placeringen af toriske linser, og at linser med prismeballast orienterede sig på grund af samspillet med øjenlågene og ikke tyngdekraften. Selvom man erkendte, at øjenlågets kræfter har en vis indvirkning på linserotationen, når man blinker, blev dette nedtonet, da lågene bevæger sig i forskellige retninger. Både øjenlågene og tyngdekraften kan indvirke på placeringen af toriske linser. En højhastigheds optagelse (Figur 7) af linsens placering før og efter blink har nu ført til endnu større forståelse omkring indvirkning af blink på rotationen af toriske bløde linser, idet rotation grundet øjenlågene finder sted under og ikke mellem blink.13 De kræfter i det øverste øjenlåg, der genereres under et

Figur 8 – Fotografering af linseplacering, hvor forsøgspersonen befinder sig i liggende stilling (Billede med tilladelse fra Visioncare Research)

Figur 9 – Tyngdekraftens indvirkning på en torisk linse med prismeballast (Billede med tilladelse fra Visioncare Research)

blink, har større indvirkning end kræfterne fra det statiske nederste øjenlåg, der presser mod linsen og øjet. Eksperimenter, hvor brugere af bløde linser lå på siden (Figur 8), viser, at tyngdekraften virkelig har en indvirkning. Prismebasen svinger mod lodret, selvom det ikke er hele 90° (Figur 9). Design uden ballast såsom ASD viser lidt eller ingen rotation under disse forhold. Disse design er måske derfor det foretrukne valg til visse erhverv eller hobbyer, såsom dansere, mekanikere eller militærpersoner13 eller ganske enkelt i forbindelse med mere dagligdags aktiviteter som for eksempel at ligge på sofaen og se fjernsyn. Det seneste forsøg brugte begge disse teknikker til at sammenligne effekten af abnorm synsretning og kroppens stilling på placeringen af toriske bløde linser.6 Fire linsetyper blev bedømt: Acuvue® Oasys™ for Astigmatism, PureVision Toric (Bausch & Lomb), Air Optix Toric (Ciba Vision) og Proclear Toric (CooperVision). I første del af forsøget blev linsens placering fotograferet, mens forsøgspersonerne lå ned. I den anden del sad forsøgspersonerne ved en spaltelampe, og videooptagelsen foregik, mens de skiftede blikket fra primærretningen til hver af de otte kardinale synsretninger. Den gennemsnitlige rotation, når forsøgspersonerne lå på siden, var lavest med ASD-linsen Acuvue® Oasys™ for Astigmatism med 11° sammenlignet med 30° for e.g. Proclear Toric, og den deraf følgende reduktion i synsskarphed var lavest ud af de fire linsetyper. ASD-linsen viste væsentlig mindre rotation på inferionasal versionen end nogen af de andre design med prismeballast. Forfatterne konkluderer, at stabiliteten med toriske bløde linser ved ekstreme øjenbevægelser, især diagonalt, og kroppens stilling kan indvirke på linseplacering og synsskarphed.

FAGLIGT STOF

VIGTIGE PUNKTER • Rotationsstabilitet er vigtig for en god synsevne og patientens tilfredshed med toriske bløde linser • ASD-linser tilbyder væsentlige synsmæssige fordele i forhold til design med prismeballast • Øjenspecialisterne skal forstå patienternes synsmæssige behov og livsstil i deres normale omgivelser • Nylige forsøg har ført til en revurdering af design og tilpasning af toriske bløde linser • Nye bedømmelsesteknikker hjælper med at finde de bedste muligheder for et godt syn både i og uden for undersøgelsesværelset

Referencer

1. Morgan, International Contact Lens Prescribing in 2008, Contact Lens Spectrum, January 2009 2. Morgan P, Trends in UK Contact Lens Prescribing 2008, Optician, June 2008, 18-19 3. Hickson-Curran S and Rocher I. A new daily wear silicone hydrogel lens for astigmatism. Optician 2006;232:6067 2125. 4. Zikos GA, Kang SS, Ciuffreda KJ et al. Rotational stability of toric soft contact lenses during natural viewing conditions. Optom Vis Sci 2007;84:11 1039-45.

Konklusioner

Om forfatteren

De nylige gennemgåede resultater viser, hvilken betydning designet på toriske bløde linser har for synsevnen. I klinisk praksis er ASD-linserne særligt anvendelige i aktive situationer, hvor et klart og stabilt syn er kritisk, som for eksempel når man ser på eller udøver sport. Men det er værd at huske, at de fleste astigmatikere lever et aktivt liv, som er en udfordring til linsens ydeevne på mange forskellige måder, selv i stillesiddende situationer eller erhverv. Hverdagsaktiviteter som at se i bakspejlet, når man kører, eller at se fjernsyn liggende, er andre krævende situationer for synet, hvor rotationsstabilitet er vigtig, og ASD-linserne ville give væsentlige fordele.

Optiker Anna Sulley er klinisk konsulent, har sin egen praksis og er tidligere formand og medlem af BCLA (Britisk Contact Lens Association).

5. Chamberlain P, Morgan P, Maldonado-Codina C and Moody K. A vision chart to quantify disturbances in acuity during wear of toric contact lenses. Optom Vis Sci 2008; E-abstract 85079. 6. Young G and McIlraith R. Toric soft contact lens visual acuity with abnormal gaze and posture. Optom Vis Sci 2008; E-abstract 85051. 7. Hickson-Curran S, Veys J and Dalton L. A new dual-thin zone disposable toric lens. Optician 2000;219:5736 1826. 8. Hickson-Curran S, Dias L. Toric contact lens wearers: Where are we now? Optometric Management, February 2005

9. Sulley A. Practitioner & Patient Acceptance of a New Silicone Hydrogel Contact Lens. Optician September 2005 10. Veys J, Meyler J and Davies I. Essential contact lens practice. Part 7: Soft toric contact lens fitting. Optician 2007;234:6118: 28-34. 11. Young G. Reassessing toric soft lens fitting. CL Spectrum 2005;20:1 42-45. 12. Young G. Toric lenses, gravity and other forces. CL Spectrum 2007;22:1 39-40. 13. Young G. Toric contact lens designs in hyper-oxygen materials. Eye & Contact Lens 2003; 29: S171-173.

FAGLIGT STOF

Silmo 2009 Silmo med Silmo d’Or er med til at give hele branchen et løft. Der er rift om forbrugerens gunst, og messen viste endnu en gang, at optikeren har mange muligheder for at friste og tilfredsstille den kræsne forbruger.

Af Bjarne Hansen Selvom Silmo 2009 blev holdt i skyggen af den verdensomspændende recession viste messen nok engang vejen frem med et utal af innovative produkter i alle sektorer i den optiske branche. Det er de trendy brillefirmaer, der tilbyder de mest optimistisk bud på en fremtid, hvor forbrugerne stiller krav til individualitet, nytænkning og kvalitet. De internationale brands ser ud til at miste fodfæste både når det gælder briller og solbriller. Antallet af besøgende var færre end sidste år, men for de danske udstillere generelt var der travlt på standene. De danske firmaer fylder godt i den trendy afdeling med briller og solbriller. Silmo er stedet, hvor de rigtige produkter ligger. Findes det, findes det her kunne sagtens være et motto for udstillingen. Selvom nogle stykker af de italienske udstillere brillerede ved deres fravær er det uden betydning for den kræsne og rutinerede besøger. Silmo d’Or virker som en katalysator, der er med til at bringe branchen fremad hele tiden. Der er stor prestige i at være nomineret og udstillere og gæster forholder sig til de enkelte nominerede produkter. Der er mange gengangere blandt vinderne, hvilket giver anledning til en del kritik. Det kan også anskues ud fra en mere positiv vinkel, at

det er mange af de samme firmaer, der sætter ressourcer af til udvikling og ikke blot hviler på laurbærrene. På gangvejen var der arrangeret en udstilling af et bredt udsnit af nye briller. For at give gæsterne et overblik og en god fornemmelse af hvilke trends, der vil være dominerende, var stellene delt op i tre grupper med hver deres overskrift. ”Tilbage til naturen” og det oprindelige kan ses som en måde at få fodfæste på i den igangværende recession. Når det er svært at se, hvad fremtiden vil bringe er det godt at have et fast ståsted. Overskriften dækker både over valg af materialer og tilbage til det enkelte i moden. Firmaer, der måske har spredt sig over for mange moderetninger vender lidt tilbage i retning af hvor succesen startede. Her findes materialer i træ, horn og ædelmetaller og faconerne er retro og moderat mode. Minimalismen trives her, det er det personlige udseende, der får lov at dominere. Retrostilen trives i alle afskygninger. Entourage of 7 Eller E7, som det forkortes er et californisk firma hjemmehørende i Los Angeles. Skaberne af firmaet er danskerne Rikke and Jakob Talbo. Sammen begyndte de at lave luksus solbriller til skuespillere. I dag er de

med helt i front med klassiske retromodeller i både briller og solbriller.

E7 Solbrillerne bliver om muligt endnu større end i 60’erne. Firmaer som danske Ørgreen og tyske Mykita er helt i front med store solbriller med glas med og uden spejlrefleks.

Ørgreen

Mykita

Reykjavik Eyes

Strenesse

Inface Company Kielsgaard Eyewear holder stilen i bedste ”tilbage til det enkle” facon. Brillerne fremstilles udelukkende i rene farver.

”Kulturel fusion” dækker over spændende farver i alle materiale kombinationer. Som navnet antyder tages det hele fra alle kulturer og blandes sammen. Her er alt tilladt og helhedsindtrykket er farverigdom og glade budskaber. Optimismen lyser ud af brillerne, og udstillinger udstråler glæde og tro på fremtiden. Her er alt tilladt. Designerne boltrer sig i utallige farve og materialekombinationer og mønstrer fra alle kulturer kan ses i både fronter og stænger. Fleye og JF Rey er eksempler på hver sin måde at lege med farver og materialer. Fleye med vægt på farverigdom og stel, der mere er designet til østens folkeslag. JF Ray elsker de glade og frække farver, næsten altid kombineret med de typiske brede stænger, både når det gælder acetat og metal.

”Poesi og styrke” er overskriften på en stil, hvor der er lidt mindre spræl. Der er meget synlighed uden at være dominerende på en provokerende måde. Der er harmoni imellem farve og materialevalg. Når det er minimalistisk, er der tilsat farve på stængerne og de er måske samtidig blevet meget brede.

BOZ og JF Rey hentede en Silmo d’Or pris for denne brille med den pilformede stang. Humphrey, der netop har indgået en licensaftale med Eschenbach, er enkelt og harmonisk på samme tid.

Humphrey Fleye Kielsgaard Eyewear Ørgreen er også fremme med overrandsbrillen Hexley (107), der næsten er to briller i en – en acetatoverdel ovenpå en metalbrille.

Ørgreen Den minimalistiske stil holdes hos Designit Eyewear og det nye islandske firma Reykjavik Eyes, der er en helt ny kollektion designet af optiker Gunnar Gunnarson fra Reykjavik på Island. Stellet er fremstillet i et skrue- og hængselløse design Lavet af ét stykke ekstra stærkt Titanium.

Monoqool er et nyt firma, der er multikulturelt i sin opbygning. Det er to danskere bosat i Japan, der har fået lyst til at lege med briller. Den ene brille, Helix, har en unik stang, der i den ene ende er spiralformet så den kan ”skrues” ind på fronten, så resultatet bliver et smykkelignende hængsel. Den anden brille, Twins har som sit særkende en stang, der er sat sammen at to plader med luft imellem, for at give et mere tredimensionelt udseende.

JF Rey

OWP kombinere udsmykningen på stængerne med det funktionelle. Overfladen er lavet i et blødt og behagelig gummimateriale, der føles lækkert på huden.

Den spiralformede stang virker som en udsmykning på fronten

Slights one Piece

Fleye er også stærke i harmoniske lidt mindre sprælske stel.

Twins

FAGLIGT STOF

Acetatbrillerne er tilbage i de klassiske farver.

FAGLIGT STOF

Silmo d’Or Den første pris gik til firmaet Linkskin, der som de første producere briller efter specielle regler omgenbrug og minimalt energiforbrug. De fik en pris uden for kategori som belønning for et udsædvanligt initiativ. Materialerne er genbrugsstål, plast og acetat og designet er spændende og harmonisk.

Linkskin

Imperator

Glæden og stoltheden lyser ud af Roland Wolf ovenpå sejren i kategorien innovation og teknologi, der er en af de mest prestige fyldte kategorier. Vindermodellen er en brille i træ i en unik forarbejdning med et elegant hængsel. Firmaet, der er hjemmehørende i Tyrol, fik sin introduktion i opti boxen på optikmessen i München.

Roland Wolf

FAGLIGT STOF

Oplev mere nærhed

24 Af Dipl.- Ing. (FH) Ilka Schwarz og Dipl.- Ing. (FH) Martin Zimmermann, Rodenstock GmbH Oversat af Kim Iversen og Lisbeth Sander, Rodenstock Danmark A/S Artiklen er publiseret af DOZ, april 2009.

Vores arbejdsliv har ændret sig markant: Hvor man før stod og arbejdede ved store tegneborde, arbejder man i dag med avancerede 3D-tegneprogrammer foran store skærme. Gennemgang eller foredrag med gennemarbejdede, detaljerede Power Point præsentationer har mere eller mindre erstattet mindre møder, hvor man selv havde tegnet sine egne overhead-billeder. I det almindelige kontorarbejde var ringbind og optegningsblokke tidligere et dominerende indslag. Nu kan man ikke længere forestille sig, hvordan det arbejde skulle udføres uden en computer med mindst en skærm. Men selv privatlivet har ændret sig: Feriebillederne, der tidligere blev sendt rundt til vennerne, vises i dag oftest via skærm eller projektor. Og inden det sker, er feriebillederne ”frisket lidt op” ved hjælp af et billedredigeringsprogram. Både i arbejdslivet og i hverdagen stilles der nu om dage meget større krav til vores syn. Dette i kombination med at vi har flere arbejdsår gør, at læsebrillerne – den enkle løsning man tidligere greb til – ikke længere er en ligeså selvklar løsning. Efterhånden som ”armene bliver for korte”, finder der andre brilleglas, som kan hjælpe i stedet: Rodenstocks produktfamilie Ergo indeholder Ergonomiske arbejdsglas, der designes ud fra de faktiske behov. Disse højtstående produkter tilbyder en helt ny standard indenfor området og giver uendelige designmuligheder. Universelle progressive glas er efterhånden ret velkendte, mens arbejdsglas somme tider er havnet lidt i skyggen. Det gældende EU-direktiv om arbejde ved skærmarbejde blev indføjet i Dansk lovgivning i 1999. Men til forskel fra mange andre lande har de tre skandinaviske lande tidligere haft lignende forskrifter, hvilket betyder, at disse glas har større udbredelse end andre steder. Rådgivningsprogrammet ”Impression® Consulting” er nu udbygget med rådgiv-

ningsmodulet ”Nærglas – generelt” (se fig. 1). Dermed får optikeren et værktøj til f.eks. at kunne vise fordelene ved at have arbejdsbriller som ekstra briller i stedet for almindelige læsebriller, selv for den som ikke normalt har briller. Den, der køber sine første progressive glas, kan se, hvilke tydelige fordele nærafstandsglassene giver på sigt sammenlignet med almindelige progressive glas. For det meste spørger presbyopi kunder ikke efter arbejdsglas, hvis det ikke er noget, de hørt om fra kolleger eller bekendte. Ofte kæmper de med den smalle mellemzone fra de almindelige progressive glas samt de nakkesmerter, dette kan give eller med læsebrillers meget begrænsede styrkedybde. I Impression® Consulting visualiseres forskellene mellem forskellige korrektionsmuligheder ved hjælp af visus billeder. Billederne demonstrerer glassets synsfelt og anskueliggør glassets tilgængelige afstand. Ergonomiske arbejdsglas i hverdagen A)

Christian har en addition på 2,00 dpt. og arbejder som transportleder i et spediti-

Fig. 1: Eksempel: Designtype PC sammenlignet med progressive glas og almindelige læsebriller. Modulet her viser forskellen mellem de tre forskellige designtyper af nærafstandsglas

onsfirma. Hans hovedopgaver består i at planlægge og kontrollere de igangværende transporter, men han har også ansvar for de næste ugers kapacitetsplanlægning. Til størstedelen af arbejdet har han en ældre PC’er med en 15” skærm, men til de næste ugers grovplanlægning anvender han en stor planlægningstavle, der sidder på kontorvæggen. Her er en plan over de forskellige transportkøretøjers kørsler. På den måde får han et bedre overblik og kan hurtigt gennemføre ændringer. Planlægningstavlen sidder ca. 2 m fra hans kontorstol og er fyldt med små sedler. Når han bruger læsebrillerne klarer han at læse, men allerede billedet på computerskærmen er uskarpt. Hvis han skal se på planlægningstavlen, må han tage brillerne af, men det giver heller ikke noget optimalt syn.

En anden mulighed er at definere ”hvordan og hvor finder styrkeøgningen sted”: Iflg. Minkwitz lov skal styrken stabiliseres på det punkt, hvor der skal være brede synsfelter, hvilket indebærer, at der skal være en lille styrkeøgning. Hvis der f.eks. ikke sker nogen stabilisering i den øverste del af et glas, som skal anvendes til at se på en skærm, ville dette ikke kun resultere i et snævrere synsfelt, men også i (jf. fig. 3) at hovedet skal hæves eller sænkes, når man ser på skærmen for altid at få optimal syns skarphed i glasset. Men nu tilbage til vores kunde. Når man tænker på Christians personlige behov, ville Ergo designtype PC egentlig være et godt valg – hvis det nu ikke havde været for rumzonen, eller rettere sagt planlægningstavlen, der sidder 2 m væk. Designtypen PC er udformet til en komfortafstand på op til ca. 1,1 m. I og med at akkommodationen ”lukkes af”, giver det en øget afstandszone på op til ca. 1,4 m. Kunne man tænke sig mindre uskarphed, ville det også være muligt at opfylde ønsket om 2 m. Men i det tilfælde kan vores kunde, som skal have kontrol over en vognpark på 35 køretøjer, ikke længere se detaljerne (færdselsruter, last osv.) ordentligt på planlægningstavlen. Her hjælper det heller ikke med Impression Ergo®, der har bedre performance (se også (2) og (3)),

Entfernung (dpt) Entfernung (cm)

0,25

0,50

0,75

1,00

1,25

1,50

1,75

2,00

2,25

2,50

2,75

3,00

400

200

133

100

Fig. 2:

FAGLIGT STOF

Hvilke briller kunne man anbefale Christian? Et kort teoretisk sidespring: Ergonomiske arbejdsglas har ligesom universelle progressive glas progressiv styrke. De progressive glas vægtning (afstand og nær) gør, at hovedsynsområderne for disse afstande bliver ret store. Mellemzonen (for afstandszonen 2 m til 60 cm) bliver derimod betydeligt smallere. Når det drejer sig om arbejdsglas, kan man benytte sig af forskellige ”justeringsskruer” for at få det størst mulige synsfelt indenfor netop de zoner, der er vigtige i det aktuelle tilfælde. En mulighed kunne være at begrænse styrkeøgningen (additionen henholdsvis degressionen i glasset). Iflg. Minkwitz lov er øgningen af den perifere uskarphed koblet til styrkeøgningen, og dette skulle derfor give en minimal styrkeforskel/-øgning i glasset (se også (1)). Logisk set bør der være mindst 1 dpt., for at glasset skal kunne anvendes også udenfor nærzonen (se fig. 2). Med en styrkeøgning på 1 dpt. skulle det give en komfortafstand fra 40 cm (2,50 dpt.) til 67 cm (1,50 dpt.)for nogen, der har ”fuld presbyopi”.

Fig. 3: Synsfeltbredden og styrkeøgning

Fig. 4: Design Profiler i modulet Ergo® Consulting

Fig. 5: Designanbefaling (Design, Profiler: Rum 2, mellem 3, nær 1)

FAGLIGT STOF

men løsningen her er Impression Ergo FS®. Med hjælp fra modulet Ergo® Consulting, som også er integreret i Impression® Consulting, får Christian et forslag til designanbefaling. Denne anbefaling bygger på refraktionsdata, individuelle parametre, form- og centreringsdata samt ønsket vægtning for rum, mellem og nær i ”Design Profiler” (se fig. 4). Men da dette design (se fig. 5) ”kun” går til 1,34 m (komfortabelt syn af detaljer), er det i Design tuner nu muligt at ændre resultatet, så man uden problem kan opnå en afstand på de ønskede 2 m (se fig. 6). Dette giver naturligvis et noget smallere synsfelt, da man har valgt en større styrkeøgning i glasset, men da synsfelterne er stabiliseret i de vigtige zoner (skærm og nær), kan man stadig få overblik over 15” skærmens bredde og højde. Fig. 6 viser Christians personlige løsning med Impression Ergo FS®.

Fig. 6: Design tuner (på billedet vises en 17” skærm). Verdenskortet, der ses i baggrunden, symboliserer planlægningstavlen i ovennævnte eksempel.

Susanne har helt andre behov: Hun arbejder som økonomisk rådgiver i en bank og har kundekontakt både over disken og inde på sit kontor i forbindelse med rådgivningssamtaler. Arbejdsopgaverne omfatter også administrativt arbejde ved computeren og f.eks. gennemgang af de seneste finansielle tilbud/nyheder samt børskurser. Da hun ikke har noget naturligt og entydigt vægtning, klassificerer hun alle afstandszoner som lige vigtige under rådgivningssamtalen. Resultatet er en designanbefaling (se fig. 7), hvor der ikke sker nogen udpræget stabilisering af styrken i nogen af de relevante synsfelter. Hun kunne sikkert klare sig godt med designtyperne Rum eller PC, men når hendes arbejdsopgaver er af så varierende karakter, ville et design uden noget rigtigt arbejdsfokus indebære ekstra fordele for hende. I begyndelsen var hun generet af, at dybdeopfattelsen (komfortafstanden) føltes alt for lillel: ”Kun” ca. 1,4 m, men på grund af additionen på 1,75 dpt. har hun desuden en øget afstandszone på op til ca. 2 m. Med en højere addition på f.eks. 2,00 dpt. ville denne afstand ligge på 1,8 m i stedet for 2 m. I samtalens løb forklarede optikeren, at han godt kunne have givet hende endnu større komfortafstand, men at det i så tilfælde ville ske på bekostning af bredden på synsfeltet. Et sådant glas (se fig. 8) med komfortafstand på op til 3 m ville medføre, at hun måske skulle regne med indskrænkninger ved compu-

Fig. 7: Designanbefaling (Design Profiler: Rum 2, mellem 3, nær 3)

Fig. 8: Design Tuner 3 m

Fig. 9: Design tuner DN ligger dybere

ter arbejdet, og derfor er hun ikke interesseret i en sådan løsning. Et andet alternativ ville ellers være at flytte designpunktet nær noget nedad for derigennem at skabe en længere zone med styrkeøgning og henholdsvis noget bredere synsfelt (se fig. 9). Dette ville ganske vist være en fordel, når hun arbejder ved disken, hvor skærmen er nedsænket i bordpladen, men ville resultere

i ubehagelige og anstrengende bliksænkninger, når hun arbejder med opgaver, hvor hun gennem en længere periode anvender synet på nær hold. Hun vælger derfor at følge designanbefalingen. C)

Jens har addition 2,50 dpt. og har længe brugt læsebriller, men så blev han træt

FAGLIGT STOF

af hele tiden at skulle tage sine briller af og på. Han er tidligt gået på pension og har meget fritid. Det nyder han i fulde drag: Han har opfyldt en gammel barndomsdrøm og har bygget en modeljernbane. Det er et anstrengende detailarbejde, men efterhånden er han blevet en rigtig dygtig modelbygger. Men når han lader et damplokomotiv køre fra den store jernbanestations remisse, har han svært ved at se, hvilken type det er. Så det er sket, at Rheingold-Express er blevet koblet sammen med et godslokomotiv. Læsebrillerne er gode nok til at håndtere køreenheden, der naturligvis nu om dage er digital, men resten forsvinder i en ”tåge”. Han spørger sin optiker til råds, og denne anbefaler ham at få nærafstandsglas. Men hvilke? ”Almindelige” arbejdsglas udformes ofte som universelt brugbare nærglas, dvs. uden noget rigtigt tyngdepunkt. Kan de give ham samme store nærzone, som han er vant til fra sine læsebriller? Det er vigtigt for ham at have en stor nærzone, da han vil have overblik over sin køreenhed og desuden kunne udføre komplicerede arbejder på nært hold. Men brillerne skal også fungere lidt over en meter, så han fremover undgår misforståelserne med Rheingold-Express. Han har ikke behov for nogen længere rumzone, da hans syn som emmetrop fungerer bedst uden briller. I Ergo® Consulting ”Design Profiler” giver dette en synsfelts vægtning med et point for ”Rum”, to point for ”Mellem” og fire point for ”Nær”. Resultatet bliver, at han får en designanbefaling (se fig. 10), der svarer til hans forventninger. På grund af styrkeøgningen i glasset bliver der naturligvis en del indskrænkninger i det perifere syn. Men sammenlignet med et design uden vægtning (se fig. 11) får han den ønskede bredere nærzone og udvidet afstand udover nærafstanden. Uendelige muligheder

Som de her tre typeeksempler viser, er der store fordele med Ergonomiske arbejdsglas, frem for alt i arbejdslivet men også i fritiden. De udgør et ideelt komplement til universelle progressive glas. Men selv typiske emmetrope ”brillemodstandere”, der højst har almindelige læsebriller, får en tydelig merværdi, uden at det betyder nogen større omstilling for dem. Naturligvis spiller det ind, i hvilken grad nærafstandsglassene svarer til anvendelsesområdet. Men med disse glas finder hver kunde ”sit” nærglas, uanset om det er en individuel skræddersyet kundeløsning som Impression Ergo FS®

Fig. 10: Designanbefaling (Design Profiler: Rum 1, mellem 2, nær 4)

Fig. 11: Designanbefaling (Design Profiler: Rum 3, mellem 3, nær 3)

eller en af de tre designtyper (Rum, PC og Bog) fra Impression®- eller Multigressiv®-familien. De tre typeeksempler, som vi har beskrevet (og ”designet”), kan selvfølgelig kun vise en del af de uendelige muligheder, som Ergo-glassene tilbyder. Det velkendte rådgivningsprogram Impression® Consulting er desuden udvidet med de nye moduler ”Ergo® Consulting”, ”Nærglas – generelt” og ”Nærglas – Performance”. Det giver en enestående mulighed for på en enkel og letforståelig måde at vise produktfordele og produktforskelligheder, når det gælder nærglas. Serien ”Tips og Teknik” er også udvidet med et særligt nummer om Ergonomiske arbejdsglas. Her får du en nærmere beskrivelse af, hvordan man anvender Impression® Consulting samt masser af interessant information om nærglas.

Adress till författarna:

Dipl.-ing. (FH) Ilka Schwarz Dipl.-ing. (FH) Martin Zimmermann Rodenstock GmbH Forschung & Entwicklung Brillengläser Isartalstr. 43, D-80469 München E-post: info@rodenstock.de Internet: www.rodenstock.com Litteraturhenvisninger:

1. Schwarz, I.& Zimmermann, M. ”Nah ist nicht gleich nah und Nähe ist nicht für jeden gleich“. I: DOZ, 10/2004, s. 34 2. Esser, G. & Uttenweiler, U. ”Die Performance individueller Gleitsichtgläser”. I: DOZ, 12/2005 3. Schwarz, I. & Zimmermann, M. ”Die kleinen Brüder der Gleitsichtgläser. Nahgläser – ganz groß“. I: Focus, 3/2006

FAGLIGT STOF

Syn uden begrænsninger med Silhouette Silhouette koncentrerer indsatsen på videreudvikling af den berømte Titan Minimal Art. Fremover vil Silhouette satse på et stort udvalg i uindfattede eksklusive briller i tæt samarbejde med udvalgte optikerpartnere.

Af Bjarne Hansen

Den 20. august 2009 vil blive husket som en skælsættende dato for Silhouette i norden. Den dag var Kulturkajen Docken i København dekoreret helt i hvidt med inventar direkte fra Linz i Østrig, og Docken fremstod som en meget eksklusiv ramme om et flot arrangement, hvor Silhouette præsenterede sin nye stil: ”Syn uden begrænsninger” for sine optikerpartnere i Danmark, Norge og Sverige. Hovedindlæggene blev holdt af Arnold Schmied direktør og søn af stifteren af Silhouette og Andreas AschauerMartinelli, international brand manager for Silhouette. ”Det væsentlige i verden er meget enkelt og ægte samtidig med, at det er tidløst”, sagde Andreas AschauerMartinelli og fortsatte: ”Silhouette er historien om et mærke, der er lagt sjæl i. Det er historien om grundlæggerne, Mr. og Mrs. Schmied, og det er historien om den anden generation i optikerfamilien. Det er historien om en branche og den begejstring, man har for briller og sjæl, man lægger i traditioner. Det er historien om stel fra Silhouette og den ekspertise, der ligger i det. Det er om ekspertise, men alt begynder med en vision, med en idé. Og denne idé er en vision uden begrænsninger. Denne vision helliges nu ganske særlige produkter, nemlig uindfattede eksklusive briller fra Silhouette.” Silhouette vil fremover udelukkende

koncentrere sig om en kollektion med randløse briller. Direktør Arnold Schmidt fortalte om Silhouettes vision, om et fremtidigt arbejde med optikerne. En fremtid, der ifølge Mr. Arnold Schmied skal ses i et helt nyt lys. ”Lad mig lige se lidt tilbage”, sagde Arnold Schmied til forsamlingen og fortsatte. ”Lad os se på Titan Minimal Art-brillen – brillen, der virkelig har været den eneste grund til den enorme succes, som vi som virksomhed med jeres hjælp har kunnet glæde os over i de forløbne år. Dette specielle design har været, og er stadig det mest revolutionære, det allerbedste optiske stel man kan købe over hele verden”. Arnold Schmidt drog sammenligning til andre markeder: ”Alle, der kender Porsche ved, at for Porsche er 911 den helt rigtige Porsche.

Titan Minimal Art

For urmærket Omega er det Speedmaster, der har været et af deres centrale produkter i over 25 år, og uden Chanel No. 5 ville der ikke være Chanel. Disse mærker har deres egne centrale elementer, og vi har vores. For os er Titan Minimal Art helt klart ”Mesterstykket”, hjertet i vor kollektion. Det er ikke så mærkeligt, for dette stel har for os i alle disse år virkelig været det stel, der udviste den højeste grad af kundetilfredshed, som Silhouette har kunnet nyde godt af. Jeg er meget glad for, at NASA, den amerikanske rumfartssammenslutning, i de sidste 10 år eller deromkring har valgt Titan Minimal Art stel næsten udelukkende til deres astronauter, fordi NASA anerkender dette specielle stels høje kvalitet”, sagde Mr. Schmied. Arnold Schmied lagde ikke skjul på, at på trods af succesen havde Silhouette måttet overvinde to mangler, som han

FAGLIGT STOF

International Manager Alice Krag flankeret af sine nordiske kolleger byder velkommen til de nordiske optikerpartnere

kaldte det. Den ene er at udvide kollektionen og differentiere den på en måde, der vil give optikerne mulighed for at sælge uindfattede briller til bredere publikum i årene frem. Den anden er at genopfriske den måde, optikerne kan præsentere Silhouettes briller på i butikken. ”Det er vigtigt for os at få et tæt samarbejde med jer, fordi vi er helt på det rene med, at uden jeres hjælp, uden jeres anbefaling til de mennesker, der kommer til jeres butikker, er der ingenting, der får succes i vores branche”, sagde Mr. Arnold Schmidt og fremhævede, at de i virksomheden kan se tilbage på ca. 45 års stadige bestræbelser for at nå frem til de bedst mulige briller. ”I ca. 10 år har Silhouette produceret briller uden at anvende skruer - og i Titan Minimal Art også uden hængsler. Begge dele med en elasticitet og med en

lethed, som ikke fandtes for 10-15 år siden”, sagde Mr. Schmied. I sommeren 2008 blev Silhouette kåret af ”Der Spiegel” til at være mærke nr. 1 med hensyn til viljen til at købe samme mærke igen. Over 90% af de personer, der ejer et Silhouette-stel, og som er blevet spurgt, om de nogensinde ville købe et Silhouette-stel igen, svarede ja. Arnold Schmied lagde vægt på, at et

Direktør Arnold Schmied, Silhouette fortæller om fremtiden med et syn uden begrænsninger

fremtidigt partnerskab skal bygge på at begge parter er ægte begejstrede for samarbejdet, og at begge parter skal have gensidig respekt for hinanden. ”Måtte jeg nu opfordre jer til sammen med os at oplevere den fascinerende verden med Syn uden grænser. De elegante, fine og flydende former – den verden med uindfattede briller, der er skabt af Silhouette”, sluttede Mr. Arnold Schmied.

International brand manager Andreas Aschauer-Martinelli, Silhouette beretter følelser og branding

FAGLIGT STOF

Optikere overser samsynsproblemer ”Middelstore samsynsfejl, der fører til spændings- og udtrætnings-symptomer, lever en skyggetilværelse i Danmark” er en foretrukken vending hos optiker Torben Helstrup, som er en af landets førende specialister i samsynstræning.

Claus Suk Yong Jacobsen

Behovet for samsynstræning er overset blandt optikere i Danmark. Det betyder, at mange personer med dårligt fungerende samsyn, ikke bliver tilbudt en behandling, der kan spare dem både besvær, penge og kvaler i form af hovedpine, koncentrationsbesvær, læsevanskeligheder og spændinger i nakke og skuldre. Årsagerne kan virke banale: For det første er der i Danmark kun få optikere, der er opmærksomme på behovets omfang og mulighederne med samsynstræning. Den typiske synsprøve hos en optiker involverer ikke undersøgelse for symptomer på svigtende samsyn. ”Mange optikere har ikke selv forstand på samsynstræning og har derfor ikke samsynsfejl med som en naturlig del af en synsprøve”, siger optiker Bjarne Hansen, der som konsulent for Dansk Erhvervsoptik møder en betydelig mængde brillekunder med et overset behov for samsynstræning. ”Det burde være en naturlig del af en almindelig synsprøve, i særdeleshed en synsprøve på basis af en skærmbrillerekvisition. Når personer har meget nærarbejde, stiller det større krav til velfungerende samsyn”, siger Bjarne Hansen. Løsningen på dette problem er at flere optikere sætter fokus på samsynstræning gennem kurser, der i det mindste sætter dem i stand til hurtigt, effektivt og regelmæssigt at opspore kunder med behov for optræning af samsynet. Der er med andre ord et generelt uddannelsesbehov indenfor samsynstræning, men også behov for flere optikere med speciale indenfor dette felt.

”Jeg tror, der er et stort uopdaget behov, og vi mangler i branchen nogle flere optikere, der er uddannede indenfor samsynstræning”, siger Mogens Skov Hansen fra Skovs Optik, hvor 4 fuldt erfarne optikere i Viborg og en optiker i afdelingen i Bjerringbro ret systematisk opsporer kunder med betydelige samsynsfejl. Hos Wichmann Optik i Svendborg er der fastlagt tilsvarende interne rutiner: ”Alle børn der kommer herind bliver skrevet op til mig fra første færd. I langt de fleste tilfælde er der noget at gøre”, siger Lars Vej, Lars Vej, der er specialist i samsynstræning hos Wichmann Optik i Svendborg. En tommelfinger-regel, der nævnes af alle optikere med kendskab til samsynstræning, er at problemet spores allerede i anamnesen: ”Optikerne skal bare bruge ørerne. Normale øjne mærker man ikke. Hvis kunden mærker sine øjne jævnligt bør man lave en funktionsundersøgelse”, siger Torben Helstrup fra Københavns Private Synspleje Klinik, der er en specialklinik for samsynstræning. Henvisning mellem optikere er problematisk For det andet nødvendiggør det begrænsede udbud nye procedurer omkring henvisning til de optikere, der tilbyder samsynstræning.

Øvelser med Brocks snor

Hvor andre sundhedsfaglige professioner ofte er gode til at henvise til optikere, der tilbyder samsynstræning, er optikere tilbageholdende med at henvise til andre optikere. ”Der er ikke mange optikere, der henviser til os”, siger Mogens Skov Hansen i Skovs Optik i Viborg og Bjerringbro. Også i Københavns-området lyder meldingen, at optikere er blandt de dårligste til at henvise personer med samsynsproblemer: ”Ud af den mængde optikere, der findes her, er det kun få procent, der er gode stabile henvisere”, siger Torben Helstrup fra Københavns Private Synspleje Klinik. I nogle tilfælde har kunden ved tidligere undersøgelser hos andre optikere fået besked om, at der er noget galt, men uden at optikerne har været konkrete i deres henvisning. Konsulent for Dansk Erhvervsoptik, Bjarne Hansen, mener at manglen på henvisninger mellem optikere skyldes frygt for at miste forretning til en kollega, der både udfører samsynstræning og tilpasser briller. ”Der er hos mange optikere en barriere internt – vi sender ikke en kunde ud af huset. Det er meget svært at få en tradition indført, hvor man henviser til en kollega. Man er vant til at henvise til en øjenlæge, men nu skal man også vænne sig til at henvise til en kollega, der har samsyn som speciale”, siger Bjarne Hansen fra Dansk Erhvervsoptik. Løsningerne ligger lige for Manglen på interne henvisninger mellem optikere kan også skyldes, at almindelige optikere ganske enkelt ikke er bekendt med andre optikere, der tilbyder samsynstræning, eller at de er usikre på proceduren. For optikere med samsynstræning på menuen er det afgørende at udbrede kendskabet til denne service blandt andre optikere i deres område, samt at tilbyde rimelige vilkår for henvisning – først og fremmest en aftale om at opfordre brillekunder til at gå tilbage til den optiker, der har henvist dem. Nogle optikere – som for eksempel Torben Helstrup i Københavns Private Synspleje Klinik – kan andre optikere

FAGLIGT STOF

henvise til uden frygt for at lide tab på brillesalget, da disse har specialiseret sig 100 procent i samsynstræning. Hvor optikere både tilbyder samsynstræning og brillesalg kan løsningen være at lave klare aftaler mellem henviser og specialist: ”Dem, der henviser, får en tilbagemelding fra mig: Skal kunden også bruge briller, siger jeg til dem, at de skal købe dem hos den optiker, der har henvist dem. På den måde mister min kollega ikke handel, men opnår tværtimod et bedre image”, siger Mogens Skov Hansen i Skovs Optik. ”Vi vil ikke have noget imod, at optikere sender os kunder til samsynstræning, men beder os om at sende

Tegne efter spejling

Lys i butik og udstilling Dansk Center for Lys afholder kursus om kreativ anvendelse af lys i butik og udstilling med tilhørende workshop den 26. november 2009 Indhold Lyset er afgørende for, hvordan varer i en butik og objekter i en udstilling fremtræder. Belysningen har desuden betydning for, hvor mange varer en butik sælger. Derfor er der behov for en omhyggelig planlægning af belysningen, så varer og andet tager sig optimalt ud. Samtidig skal belysningsløsningerne være energi-effektive. Kurset sætter fokus på lystekniske virkemidler, herunder den nyeste teknologi og trends inden for lyskilder, armaturer og lysdesign, f.eks. LED. Derudover gives en række eksempler på indretning med belysning i forskellige butikstyper, ligesom lovstof og energieffektivitet berøres i væsentligt omfang. Kursusformen er præsentationer og workshop, hvor deltagerne løser konkrete opgaver og dermed får lejlighed til at eksperimentere med lyssætning af forskellige typer objekter. Deltagere Kurset henvender sig til alle, der er involveret i planlægning og indretning af belysning til butikker, udstillinger og lignende, dvs. dekoratører, indretningsarkitekter, arkitekter, armaturproducenter, rådgivere m.fl.

Undervisere Teknisk Erhvervsskole Center på Frederiksberg Dansk Center for Lys m.fl. Tidspunkt Kl. 9.00 – 16.00 Sted TEC Frederiksberg, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Pris Pris kr. 5.300. Rabatpris for medlemmer af Dansk Center for Lys kr. 3.700 Priserne er ekskl. moms. Beløbet dækker undervisningsmateriale og frokost samt kaffe formiddag og eftermiddag den 26. november 2009 Tilmelding Tilmelding senest den 12. november 2009. Tilmelding sker ved udfyldelse af elektronisk tilmeldingsblanket på www.centerforlys.dk eller på tlf. 47 17 18 00. Afmelding Kan foretages vederlagsfrit indtil den 5. november 2009. Ved senere afmelding opkræves et gebyr på 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end den 19. november 2009 opkræves fuld kursusafgift.

Deltagerne forudsættes at have viden om lys svarende til grundkursus i belysning. Max antal deltagere: 16.

Arrangør Dansk Center for Lys

FAGLIGT STOF

kunden tilbage”, samtykker Lars Vej hos Wichmann Optik i Svendborg, hvor stort set alle henvisninger i øjeblikket kommer fra andre faggrupper end optikere. Det ligger i sagens natur, at de optikere der har specialiseret sig i samsynstræning også er dem, der kender andre udbydere bedst – ligesom de er mere fokuserede på at finde personer med behov for samsynstræning i den grundlæggende synsprøve. ”Flere optikere bør overveje, om man vil tage det ind som et speciale, man kan tilbyde – eller finde en samarbejdspartner på dette område”, siger Bjarne Hansen, der opfordrer til at ”almindelige optikere” begynder at orientere sig i lokalområdet med henblik på at etablere samarbejde om henvisning. Flere aldersgrupper har behov for samsynstræning En af Mogens Skov Hansens foretrukne anekdoter handler om en håndværker, der blev henvist fra øjenlæge, fordi han ikke kunne læse. Mogens Skov Hansen foretog en 21-punkts analyse og konstaterede, at den unge mand ikke kunne kontrollere sine øjenbevægelser. Træningen varede et par måneder, hvorefter den unge mand var i stand til at læse. Nogle år efter stødte Mogens Skov Hansen tilfældigvis på håndværkeren, der nu var blevet medlem af Mensa. ”Jeg har aldrig troet, jeg var dum, men jeg kunne jo ikke læse”, fortalte den unge mand. Mogens Skov Hansen har set mange eksempler på, hvordan både børn og voksne vokser i selvtillid og stiger i karakter-niveau efter succesfuld genoprettelse af samsynet. Mange klienter er børn med læsevanskeligheder, der henvises fra skoler og øjenlæger. Andre relevante grupper er midaldrende, der ikke kan vænne sig til deres flerstyrkebriller. ”Det er ofte privatbrillen, de ikke kan vænne sig til, og så tør de ikke få en erhvervsbrille”, siger konsulent for Dansk Erhvervsoptik, Bjarne Hansen. Også unge mennesker under 35 kan opleve problemer med at læse på en skærm og forsøger uden held at løse problemet ved at skifte briller eller erhverve sig skærmbriller. Det er først når de møder en erfaren og samvittighedsfuld optiker med kendskab til samsynstræning, denne type kunder bliver opmærksom på, at de har et samsynsproblem. Disse typer ”middelstore samsynsfejl, der fører til spændings- og udtrætningssymptomer”, lever ifølge samsyns-eksperten Torben Helstrup ”en skyggetilværelse” i Danmark.

Patienten bygger et fastlagt kompliceret mønster

I den tunge ende af skalaen ligger personer med erhvervede samsynsfejl såsom patienter i genoptræning efter hjerneskade, hjernerystelse, piskesmæld eller sygdom. Henvisninger kommer typisk fra genoptræningscentre, neuropsykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer og speciallæger, der tilsammen henviser langt flere end optikere internt. Flere vil søge samsynstræning i fremtiden I øjeblikket meldes der meget lange ventetider hos offentlige skeleterapeuter, som ofte tager op til seks patienter i timen, oplyser Torben Helstrup. Andre optikere med kendskab til samsynstræning understreger, at behovet vil stige markant i den nærmeste fremtid. Ifølge Bjarne Hansen vil den øgede mængde nærarbejde føre til stigende fokus på samsynstræning som behandlingsform. Det samme mener optiker Lars Vej hos Wichmann Optik i Svendborg: ”Vi kommer til at se mere til dette. I dag ser vi oftere læsebriller til børn og unge de sidder meget inde ved deres computer. Al fysisk leg er også en slags samsynstræning. Jo mindre man får trænet gennem leg, jo dårligere rustet er man også.” Bjarne Hansen citerer internationale undersøgelser, som peger på et udtalt behov på samsynstræning hos 5 procent af befolkningen.

Derfor er det afgørende for branchen at øge det generelle uddannelsesniveau med hensyn til samsynstræning, inkludere forundersøgelse for samsynsproblemer i den almindelige synsprøve, samt på landsplan at etablere et rimeligt dækkende netværk af optikere, der henviser til samsynstræning. ”Den enkelte optiker må gøre op med sig selv, om man vil sende ud af huset eller tage specialet op. Dette med at tilpasse briller igen og igen, der ikke løser problemet er jo rigtig dårlig forretning”, siger Bjarne Hansen. Samsynstræning er ikke autoriseret af Sundhedsstyrelsen, og behandlingen er ikke indeholdt i det, en arbejdsgiver skal betale. ”Det ændrer ikke ved, at det er en del af synsprøven at afsløre samsynsfejl. Samsynstræning giver ikke blot bedre arbejdsliv, men også fritidsliv. I mine øjne er det en meget professionel fagmand, der kan sit kram, der henviser, når der opdages et andet behov. Det gør også, at virksomheden får en meget større tillid fra kunden”, siger Bjarne Hansen. Samsynstræning dækkes af flere større private sygeforsikringer til behandling af skader. ”Vi tager det som en anerkendelse af, at vores baggrund er den evidens-baserede synspleje”, siger Torben Helstrup, der opfordrer optikere med interesse for samsynstræning til i begyndelsen at knytte sig til erfarne udøvere.

FAGLIGT STOF

Manglende briller koster samfundet milliarder Over 158 millioner mennesker i verden er praktisk talt blinde, fordi de ikke har de briller, de har brug for til at korrigere deres syn. Omkostningerne af denne funktionsnedsættelse er kolossal. En ny undersøgelse udgivet i Bulletin of the World Health Organization hævder, at ukorrigerede refraktive fejl forårsager et globalt økonomisk tab til en værdi af 427 milliarder dollar. Problemets omfang

Ukorrigeret afstandssyn er den næstmest udbredte årsag til blindhed på verdensplan (efter cataract) og den hyppigste årsag til nedsat syn. I 2004 led 153 millioner mennesker af forringet syn på grund af manglende evne til at anskaffe de korrekte brilleglas. 8 millioner af disse er praktisk talt blinde. Refraktionsfejl kan korrigeres med briller, kontaktlinser eller laserkirurgi. Mangel på korrektion af afstandssyn kan forringe en persons arbejdsevne og evne til at udføre hverdagsopgaver på egen hånd. WHO’s nye undersøgelse “Potential

Mangler du en hjælpende hånd?

lost productivity resulting from the global burden of uncorrected refractive error” fastsætter det globale tab af produktivitet til 427 milliarder dollars, men justerer tallet ned til at 269 milliarder ved at korrigere for lande-specifikke forhold beskæftigelsesrater og andel af arbejdsduelige i de enkelte befolkninger. Tallet falder yderligere til 121,4 milliarder på den antagelse, at personer over 50 ikke er økonomisk produktive (et ekstremt tilbageholdende skøn). Løsningen

Den egentlige pris for at levere briller for at imødekomme denne globale udfordring kendes ikke. Brilleglas er dog et forholdsvis billigt indgreb. Hvis man formoder, brillerne skal erstattes hver tredje år, kræver det 53 millioner briller om året for at tillade alle de berørte personer at blive økonomisk produktive. Prisen for en synsprøve og et par briller i USA blev i 2000 vurderet til omkring 139 dollar [cirka 705 kroner]. Hvis beløbet justeres for inflation til 2007 priser, bliver den årlige udgift for levering af synsprøver og briller til hver eneste person i verden med ukorrigerede refraktionsfejl 26 milliarder dollars. Rapporten påpeger dog, at mange lande mangler infrastruktur, udstyr og personel til at levere briller til den berørte gruppe. Beregningen på 26 milliarder dollars er derfor sandsynligvis en betydelig underdrivelse.

på grund af ukorrigerede refraktionsfejl til omkring 830 milliarder dollars. Da europæisk infrastruktur og adgang til udstyr og trænet personale er bedre end i flere andre områder på jorden, er dette beløb sandsynligvis en mere realistisk afspejling af de virkelige omkostninger. Tragedien er, at ukorrigerede refraktionsfejl fuldstændig kan undgås. Tallene antyder, at problemet i sin nuværende form rammer den globale økonomi hårdere end nogen anden form for synsfejl, der kan behandles. En koordineret indsats for at løse problemet vil sandsynligvis forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker og samtidig være en økonomisk fordel. En anden undersøgelse påpeger, at den totale økonomiske byrde af synstab ligger på linje med kræft, demens og gigt. ”Konsekvensen for en samlet økonomi understreger også hvor kritisk problemet med synsnedsættelse virkelig er. Resultaterne burde få opmærksomhed blandt sundhedsmyndigheder, da de peger på at synsnedsættelse selv i industrialiserede samfund kan hæmme den økonomiske vækst.” The European Council of Optometry & Optics råder til at alle samfundsgrupper får adgang til regelmæssige synsprøver. Mange europæiske nationer har velfærdssystemer, der tilbyder hjælp til synsprøver og brille-erhvervelse for de økonomisk svageste grupper.

Europa Du kan læse om os på www.optikernesvikarservice.dk eller kontakt os på kontakt@optikernesvikarservice.dk eller

tlf. 60 80 75 25 og spørg efter Tina

Undersøgelsen viser, at Europa har over 15 millioner mennesker med ukorrigerede refraktionsfejl, der fører til synsnedsættelse, svarende til cirka 26 milliarder dollars i tab af økonomisk produktivitet. En nylig rapport fra Royal National Institute for Blind People (RNIB) anslår, at de årlige omkostninger af synsnedsættelse i Storbritannien alene er 4,9 milliarder pund (8 milliarder dollars). En skønsmæssig beregning baseret på den gennemsnitlige amerikanske pris for synsprøve og briller i 2000, justeret for inflation, sætter prisen for at levere briller til europæere med synsnedsættelse

Note

• Undersøgelsen, “Potential lost productivity resulting from the global burden of uncorrected refractive error”, blev udgivet af Bull World Health Organ 2009;87:431-437 og er udformet af TST Smith, KD Frick, BA Holden, TR Fricke and KS Naidoo. • The European Council of Optometry & Optics er den europæiske paraply-organisation for optikere i 30 lande. Organisationens mål er at fremme synspleje i offentligheden på tværs af grænser og harmonisere kliniske og akademiske standarder for optometrisk praksis i hele Europa.

FAGLIGT STOF

Tilpasseres erfaringer med Air Optix™ Aqua Multifocal Forfatter: Anita Robertson, senior professional affairs CIBA VISION Nordic

I løbet af vinteren 2008/2009 har 12 optikere i Norden i nogle måneder tilpasset Air Optix™ Aqua Multifocal på 141 kunder. Undersøgelsens formål var i første omgang at finde frem til, hvor let eller kompliceret det er at tilpasse linsen. Den nordiske undersøgelse er en del af en global undersøgelse, som bliver præsenteret, når samtlige deltagende lande har indsendt deres resultater. Vi har foretaget en sammenligning af de nordiske resultater og lagt vægt på tilpassernes bedste tip for at opnå en succes med multifokale kontaktlinser.

for at være lettere at vænne sig til multifokale kontaktlinser, hvis man begynder tidligt. Med en yderligere multifokal SiHy-linse på markedet sagde testgruppen, at de vil tilpasse flere multifokale linser i fremtiden. Oftest var det optikeren, der foreslog tilpasningen af multifokale linser.

Markedet for multifokale kontaktlinser er underudviklet

Markedet for multifokale kontaktlinser har stort potentiale og er underudviklet. I år 2025 vil 42 procent af verdens befolkning over 16 år være presbyope. Markedspotentialet er enormt. 12 optikere i Norden deltog i studiet

De nordiske optikere, der deltog i studiet, var tilpassere med erfaring i at tilpasse multifokale linser. Alle 12 tilpasser arbejder regelmæssigt med multifokale linser. De anbefaler multifokale kontaktlinser i alderen mellem 40 og 48 år, hvilket er samme alder, som de anbefaler progressive briller fra. Kun 4 ud af 12 sagde, at de anbefaler progressive briller senere end multifokale kontaktlinser. Optikerne i studiet tilpasser multifokale linser på personer under 40 år, hvis de har symptomer på nedsat akkomodationsevne eller konvergensproblemer, og hvis det hjælper kunden. De anser det

Er Air Optix™ Aqua Multifocal lette at tilpasse?

Testgruppen savrer ja og siger, at de er næsten lige så lette at tilpasse som sfæriske linser, og lettere at tilpasse end toriske, monovision og andre multifokale linser. Svarene kan ses på nedenstående grafer. Tilpassernes tip til succes

“Begynd” med de lavthængende “frugter” 1. Kontaktlinsebrugere med afstandskorrektion, som begynder at bruge læsebriller for at kunne se på nært

4 26

35 Multifocal Toric Spherical

EUR-5

Germany France

74 58

Italy

Nordic

Source: GfK Sept/Oct 2008 - % MF vs Total Monthly segment For Nordic : Euromcontact Q3/08 Monthly segment

Spain

FAGLIGT STOF

hold, hører til dem, der er lettest at tilpasse med multifokale kontaktlinser. Mange linsebrugere har i gennemsnit brugt linser i 8 år. De synes sikkert ikke, at det er en god løsning at gå tilbage til at bruge briller. 2. Brillebrugere med progressive briller, som ikke har opdateret korrektionen i nogle år. De vil synes, at de kommer til at se meget bedre med ny korrektion i linserne. 3. Hyoperope, der begynder at blive presbyope. 4. Emmetrope, der begynder at blive presbyope. Informer alle tidligere presbyope om, at multifokale kontaktlinser er en ”hemmelig måde at få sine øjne tilbage på”. Spørg ganske enkelt alle 40+, om de af og til føler, at briller ikke er den perfekte synskorrektion i alle situationer i hverdagen. Hvordan får optikeren kunderne ind i butikken?

Sig til de tilfredse kunder,at du allerede har tilpasset multifokale kontaktlinser, og at de gerne må fortælle andre om de nye linser, og at du også gerne tilpasser kontaktlinser på deres familiemedlemmer, venner og kolleger.

70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Strongly Agree

Somewhat Agree

Neither Agree or Disagree

Somewhat Disagree

Strongly Disagree

AIR OPTIX™ AQUA MULTIFOCAL är lika enkla att tillpassa som sfäriska linser

70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Praktiske tip

Tegn et billede af linsens opbygning, og forklar forskellen mellem multifokale kontaktlinser og multifokale eller progressive briller. Informer om vigtigheden ved korrekt belysning. God belysning, når man skal se på nær, men lidt dæmpet belysning, når man ser TV. Solbriller kan gøre, at man ser bedre på afstand i solskinsvejr. Tilpasning og efterkontrol

Brug en optimeret brillerefraktion som udgangspunkt. Vælg så lav linse-ADD som muligt. God centrering og passende bevægelighed er vigtigt for at få god

Strongly Agree

Somewhat Agree

Neither Agree or Disagree

Somewhat Disagree

Strongly Disagree

AOAMF är enklare att tillpassa än toriska linser

synsskarphed med multifokale kontaktlinser. Det er også vigtigt, at linserne er rene. Belægninger gør linserne mindre behagelige og påvirker synsskarpheden meget mere på multifokale kontaktlinser end på sfæriske. Aftal den første kontrol allerede efter et par dage, så kunden

ikke mister motivationen, hvis synsskarpheden ikke er optimal. Kontroller altid binokulært og i almindelig belysning. Brug prøvebrille eller flipper. Brug hellere mobiltelefon, ur og avis end ét læsekort.

FAGLIGT STOF

Air Optix™ Aqua Multifocal er lettere at tilpasse

Størstedelen af optikerne i testgruppen synes, at den nye linse er lige så lette at tilpasse som toriske linser og lige så lette som monovision. De synes også, at linsen er lige så let som eller lettere at tilpasse end andre multifokale kontaktlinser. Andre multifokale linser, som tilpasses af testgruppen, er PureVision MF, Proclear MF, Soflens MF og Dailies Progressives. 141 linsebærere blev tilpasset med Air Optix™ Aqua Multifocal i denne undersøgelse. 63,65 % af disse ville fortsætte med linserne.Det krævede i gennemsnit 1,9 besøg at tilpasse den rette styrke. Testgruppen sagde også, at de vil tilpasse flere multifokale linser i fremtiden, når der nu findes flere SiHylinser at vælge mellem. Ønsker du også at tilpasse flere multifokale kontaktlinser, og er du interesseret i at lære mere om AIR OPTIX™AQUA MULTIFOCAL? Ciba Vision afholder uddannelsesaftener, hvor du sammen med dine kolleger kan prøve at tilpasse multifokale kontaktlinser på indbudte kunder. Kontakt Sofie Funevik eller Anita Robertson, så fortæller vi mere.

anita.robertson@cibavision.com sofie.funevik@cibavision.com

45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Strongly Agree

Somewhat Agree

Neither Agree or Disagree

Somewhat Disagree

Strongly Disagree

Somewhat Disagree

Strongly Disagree

AOAMF är enklare att tillpassa än monovision

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Strongly Agree

Somewhat Agree

Neither Agree or Disagree

AOAMF är enklare att tillpassa än andra multifokala linser

Optikerbranchen udsat for en kæde af indbrud Af Susse Olsen, Brillebutikken, Teglgårdstræde, København

Branchen er åbenbart hårdt ramt af professionelle indbrud for tiden. Vi har kendskab til to indbrud natten den 22/9 2009. Den første omkring kl. 02.00 i Søborg og det andet her hos os selv i København City kl. 04.00. Vi ligger ca. en ½ times kørsel fra første sted. Ugen efter om natten den 29/9 2009 er der endnu et, i en butik i Allerød. Alle tre steder er tyvene gået efter slibemaskiner og autorefraktorer. Med oplevelsen af vores eget indbrud, er vi ikke i tvivl om, at det er nøje planlagt. Vores forretning er blevet overvåget udefra, og eventuelt også indefra, inden indbruddet er lavet. Der er blevet anvendt medbragt værktøj til at klippe vandslanger over til slibekassen, og det er blevet undersøgt, om det er muligt at

få slibemaskinen, der vejer 70 kg, ud af det ødelagte vindue, der ikke er ret stort. Fra ruden blev smadret, og til alarmen gik, er der højst gået et par minutter inden den første beboer, der bor over butikken, var ude på gaden. På det tidspunkt lå slibemaskinen og autorefraktoren allerede på gaden, og den ene af indbrudstyvene stod med opmærkeren i armene. Tyven smed opmærkeren efter beboeren, og herefter stak to mænd med udenlandsk udseende af, og kørte af sted i en bil. Dagen efter indbruddet hos os, kontaktede vi butikkerne, der ligger i nærheden således, at de i dagligdagen kan være ekstra opmærksomme på mistænkelige personer i eller uden for deres butikker. Desværre har det vist sig, at vores maskiner har fået så store skader, at de ikke kan repareres. Det giver en masse bøvl i

hverdagen, da vi selv laver alt indslibningsarbejdet. Her små 14 dage efter er der endnu ingen afklaring med forsikringen, så hverdagen er ikke nem at få til at fungere. I den forbindelse skal lyde en stor tak til Annegrete og Michael fra Unik Optik og Optikerne på Værnedamsvej for tilbud om brug af deres slibemaskiner. I ugerne, der er gået siden indbruddet, har nattesøvnen ikke været, hvad den plejer. Sker det igen? Kan vi gøre yderligere for at forhindre nye indbrud? Vi har forespurgt, om der kan monteres chip i nye maskiner. Det er endnu ikke muligt, har vi fået at vide. Sammen med vores sikringsfirma, overvejer vi forskellige andre løsninger, der skal supplere vores nuværende alarmsystem. Vi håber, at vi ikke bliver udsat for noget lignende i fremtiden og håber også, at jeres butikker går fri.

FAGLIGT STOF

Håndværksmuseet Kejsergaarden og Dansk optik Museum søger frivillige optikere Af museumsinspektør Lene Sørensen, Kulturhistorisk Museum Randers

Håndværksmuseet Kejsergaarden i Randers er et af Danmarks største håndværksmuseer. Det har til huse i hyggelige omgivelser i et gammelt pakhus fra 1890’erne. Museet er indrettet med 24 gamle værksteder som for eksempel smedjen, barbersalonen og mureren. De fleste af værkstederne er bemandede med pensionerede håndværkere, der fortæller museets gæster om deres fag og tidligere arbejdsliv. Mange af håndværkerne demonstrerer også gamle teknikker, der ellers er ved at gå i glemmebogen. Håndværksmuseet Kejsergaarden søger nu flere frivillige håndværkere til at bemande værkstederne og være med til at bevare historierne om de gamle håndværk. De frivillige håndværkere skiftes til at bemande værkstederne i museets

åbningstid – tre eftermiddage om ugen.Der er tilknyttet godt 50 frivillige til Kejsergaarden. De frivillige har stor fornøjelse ved at give deres viden om håndværket videre til museets gæster. Desuden nyder de det kollegiale samvær med de andre håndværkere, som de kan få en god snak med – både til kaffepausen, til den årlige sommerudflugt og ved julefrokosten. Det danske Optikmuseum har til huse på Håndværksmuseet Kejsergaarden, og vi søger også optikere. Har du lyst til at demonstrere og fortælle om dit håndværk? Så hører vi gerne fra dig! Hvis du vil vide mere om at være frivillig, kan du

ringe til formand for Det danske Optikmuseum, Pia Nygaard, på telefon 97523205 eller 24672265. Håndværksmuseet Kejsergaarden er en del af Kulturhistorisk Museum Randers, der er et statsanerkendt museum. Håndværksmuseet Kejsergaarden har åbent for publikum hele året tirsdag, torsdag og lørdag kl. 13-17. Håndværksmuseet Kejsergaarden Lille Rosengård 16 8900 Randers C

Læs mere på www.khm.dk

Særarrangement for optikere:

Besøg Det danske Optikmuseum på Kejsergaarden Lørdag den 21. november 2009 kl. 11-13 inviterer Det danske Optikmuseum optikere til rundvisning og hyggeligt samvær i optikerudstillingen på Håndværksmuseet Kejsergaarden, hvor Det danske Optikmuseum har til huse. Der vil være mulighed for at se måleinstrumenter og slibemaskiner tilbage fra fagets tidlige ungdom, ligesom man vil kunne få en snak med optikmuseets frivillige og andre kolleger. Arrangementet rundes af med en sandwich og et glas vin. Håndværksmuseet Kejsergaarden åbner for publikum k. 13,og man vil herefter have mulighed for at gå rundt og se resten af museet. Tilmelding skal ske senest mandag den 16. november kl. 17 på Kulturhistorisk Museum Randers telefon 86 42 86 55. Arrangementet er gratis. Med venlig hilsen Det danske Optikmuseum

Optiker Kristian Nielsen sliber glas på værkstedet

FAGLIGT STOF

News Release

‘The CLEER Project’ (Contact Lens European Evidence Reporting) www.cleer-project.eu Only 4 months left until the end of the project - December 31st, 2009! Appeal for more Eye Care Professionals to take part

Brussels, September 1st, 2009

The www.cleer-project.eu was launched on June 1st 2008. Today, with only 4 months left, Eye Care Professionals (ophthalmologists, optometrists and opticians) from over 22 countries have entered 450 reports. Thanks to the co-operation with national programs in Germany, the Netherlands and the UK, the organizers expect to add another 250 reports. While satisfactory, the more reports are entered, the more convincing our data will be. The deadline for submitting reports is December 31st 2009. Keep in mind: All adverse incidents going back to June 1st 2008 can still be reported.

The objectives of CLEER are straightforward: - to provide factual data i.e. evidence about significant incidents in Europe with contact lenses (including plano cosmetic lenses). - to use this data to factually support discussions with European and national authorities to regulate the supply of contact lenses in order to ensure the best protection of the public. - to use this data to factually support the request to European authorities to regulate plano cosmetic contact lenses as medical devices in order to ensure the best protection of the public. While consumer safety is a key issue for forthcoming European legislation, be it the Medical Devices Directive or initiatives regarding alternative sales chan-

nels, it is astounding that little or no attention has so far been paid to issues like the regulation of non-corrective lenses as medical devices or the safe distribution of contact lenses. Other countries including the US and Japan have already put in place a strict legal environment for such products.

Please address any inquires to Anne-Marie Wolters (info@Euromcontact.org) or Helmer Schweizer (helmer.schweizer@cibavision.com)

We need your reports to make CLEER an even greater success! Don’t delay, send those reports now!

Helmer Schweizer Euromcontact representative on the ECLF

The website: www.cleer-project.eu gives full details on how to register and report. The European Contact Lens Forum (ECLF) consists of the following members (in alphabetical order):

www.CLEER-project.eu and www.euromcontact.org

• the European Contact Lens Society of Ophthalmology (ECLSO) www.eclso.eu • the European Council of Optometry and Optics (ECOO) www.ecoo.info • the European Federation of the Contact Lens Industry (EFCLIN) www.efclin.com • the European Federation of National Associations and International Manufacturers of Contact Lens Products (EUROMCONTACT) www.euromcontact.org and • the European representative of the International Association of Contact Lens Educators (IACLE). www.iacle.org

Anne-Marie Wolters EUROMCONTACT Secretary General

P R O D U K T N YT

Produktnyt CooperVision’s Biofinity® Toric præsterer den bredeste linseparameter på markedet CooperVision udvider parameteren for deres senest lancerede Biofinity® Toric silikone-hydrogel kontaktlinse og kan nu tilbyde det bredeste sortiment på markedet for toriske silikone månedslinser. Biofinity® Toric bruger CooperVision’s unikke Aquaform™ Comfort Science™, der sætter standarden for den næste generation af silikone-hydrogel teknologier. Fordele, som for eksempel effektiv iltgennemtrængelighed og et naturligt højt vandindhold, kombineres med et avanceret torisk design. Sortimentet er blevet udvidet til at indbefatte recepter fra +8.00 til -10.00 DS, med fire cylinder-styrker (-0.75, -1.25, 1.75 og -2.25). Det er desuden vigtigt, at Biofinity® Toric kan fås med ”uret rundt” akser (10º trin) i alle styrker.

Ny luplampe fra Eschenbach LED luplampe med 36 dioder med variabel lysstyrke og ringbelysning, der sørger for et arbejdsområde under luppen uden skyggedannelse. 3500 lux i 25 cm arbejdsafstand med et strømforbrug på kun 15w. Leveres som standard med en lup på 4 dtp, der kan udskiftes med en 6 dtp lup.

Svømmebriller med styrke Lindcon Speedo, der er et af de førende mærker indenfor svømmesporten, laver nu svømmebriller med styrke. Speedo fås som hel svømmebrille eller som saml-selv-sæt, der gør det let for optikeren at sammensætte 2 forskellige styrker i én svømmebrille og dermed finde den optimale løsning for kunden.

Bordlampe med ekstra kraftigt lys fra Eschenbach Eschenbach har udviklet en speciel bordlampe med én 24W neonlampe med en lysstyrke på 1500 lux i 35 cm afstand og en farvetemperatur på 4500K. Det betyder et kraftigt lys og god kontrast til folk med begyndende læseproblemer pga. utilstrækkeligt lys.

BBGR lancerer Neva Max – en helt ny belægning Neva Max er en helt ny belægning, der yder den bedste beskyttelse mod ridser på markedet. BBGR er i forvejen kendte for belægninger af høj kvalitet uden vedhæftningsproblemer. Neva Max technology er en proces, der ved hjælp af nano-teknologi forstærker glasoverfladen og beskytter den mod ridser. Overfladen kombinerer fordelene ved både mineralglas og letvægtsmateriale ved en matchning mellem både slagfasthed og modstandsdygtighed. Det yderste lag på glasset er en topcoat, der udligner glassets overflade for mikroskopiske ujævnheder. Af hensyn til faconslibning er der lagt et ujævnt lag er lagt på til sidst, for at gøre indslibningen lettere uden brug af blocktape. Det pudses let bort efter endt formslibning og montering.

B R A N C H E N YT

Branchenyt

Opti ´10 forbereder sig på stort ryk ind

Ny kursusafdeling i TrainYourEyes

München har med opti markeret sig blandt de mest attraktive messer, så der nu er tre store etablerede messer i Europa. opti ´10, der finder sted i dagene fra den 15. – 16. januar 2010, ser ud til at blive endnu mere attraktiv end de foregående både for udstillere og gæster. Allerede nu har alle de kendte firmaer, der deltog i opti ´09 meldt deres ankomst. Udstillerne er fordelt på fire haller, og der bliver på næste messe lavet en ekstra indgang, så gæsterne fra starten bliver bedre fordelt i hallerne. De mest populære haller er nok ”the Yes! Hall (C4) og ”Walk of Frame” (C 1) med deres fokus på design.

TrainYourEyes har indledt et tæt samarbejde med optometrist Tine Hagbarth om træningskurser til optikere i Danmark, Norge og Tyskland. Tine, der er uddannet optiker fra Frederiksberg TEC i 2001, har arbejdet i det sydlige England på en synstræningsklinik. Her har Tine ved siden Tine Hagbarth af det daglige arbejde også har stået for kurser og skolescreening. Tine Hagbarth er i samarbejde med TrainYourEyes i gang med at udvikle et større kursusprogram. Første udenlandske foredragsholder bliver den amerikanske optometrist Bob Sanet, der den 22.-24. januar 2010 holder et seminar under emnet ” Neuroscience and the Neurology of Vision.” Andre emner bliver ”Sportsvision”, ”OEP – 21 punkts prøven – udførelse, fortolkning og forståelse”, ”Visualisering” samt kurser for optikere afholdt af heholsvis øjenlæger, ergoterapeuter, ortoptister og andre. Der vil desuden være foredragsholdere fra både Danmark og udlandet. Som en service for butikkerne, vil det fremover også være muligt at få Tine Hagbarth til at holde et dags/aften arrangement i butikken, for interesserede kunder eller andre faggrupper i lokalsamfundet. Maria Beadle Kops, indehaver af TrainYourEyes er meget tilfreds med at have fundet velkvalificeret underviser, der også medbringer nye vinkler og inspiration fra bl.a. England. ”Det kan bidrage til både at udbrede kendskabet til synstræning samt højne uddannelsesniveauet for dem, der udfører det”, siger Maria Beadle Kops.

Opti boxen Det mest unikke ved opti, er opti boxen, der efter en svær start allerede har vist sin bæredygtighed. Her kan nye firmaer vise deres første produkter på et centralt sted i udstillingen. Firmaerne skal være etableret senere end den 1. januar 2008. Det er små stande til attraktive priser, der ikke kræver den store udsmykning. Her er det produkterne, der er det centrale i udstillingen. Nogle gange er det endda kun prototyper, der vises frem. Det er her optikere med sans for at spotte det nye før andre kan differentiere sig fra kollegerne. Roland Wolf, firma Rolf, der fremstiller briller i træ, er et godt eksempel på, hvor stærk det kan gå. Interessen for kollektionen var så stor, at firmaet fik mulighed for yderligere produktudvikling, og et af resultaterne er, at firmaet vandt Silmo d’Or prisen inden for design i 2009. Praktisk hjælp de tilrejsende Messen hjælper gæster, der kommer med fly eller bus, med at organisere individuelle tur pakker. Se: www.opyi-munich.com.

Designit Eyewear A/S udvider salgsteamet For at kunne servicere de danske partnere optimalt har Designit Eyewear ansat Ivan Scavenius Lang. Fremover vil Ivan betjene optikere i områderne med postnumrene 1000 – 4999, og Sten Knudtoft fortætter med postnumre 5000 – 9999.

Ivan Scavenius Lang

KALENDER

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

1. november 2009 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Eller se e-mail under kurset

2010 17. - 19. januar 2010 OPTI ‘10 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 30. januar -1.februar 2010 Stockholm Optical Show 2010 - en helt ny optikmesse Arrangør: SOLF www.sthlmopticalshow.com 5. - 7. marts 2010 Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it 19. - 21. marts 2010 International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com 15. - 16. maj 2010 Europen Academy 2010 Copenhagen Program følger København 27. - 30. maj 2010 BCLA Birmingham, U.K. www.bcla.org.uk 23. - 26. september 2010 SILMO 2010 International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 6. - 9. oktober 2010 International Vision EXPO West 2010 Las Vegas www.visionexpowest.com

10. november 2009 Erhvervsoptik - grundkursus Byggecentrum Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk 11. marts 2010 Heldagskursus Basisforståelse for synstræning Byggecentrum i Middelfart Ugerne 4 – 6 & 8 2010 Kontaktlinsekurser Optikerhøjskolen / Danish College of Optometry and Visual Science Randers Tilmelding til: Studiesekretær Helle Jensen, tlf. 8710 0474, e-mail: hj@dcovs.dk Ugerne 10 – 12 & 15 2010 Kontaktlinsekurser Optikerhøjskolen / Danish College of Optometry and Visual Science Randers Tilmelding til: Studiesekretær Helle Jensen, tlf. 8710 0474, e-mail: hj@dcovs.dk Ugerne 18 – 20 & 22 2010 Kontaktlinsekurser Optikerhøjskolen / Danish College of Optometry and Visual Science Randers Tilmelding til: Studiesekretær Helle Jensen, tlf. 8710 0474, e-mail: hj@dcovs.dk

o g

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: dtp@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 1, 2010) udkommer 29.12.2009. Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 10.11.2009. Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 7.12.2009.

ADRESSER

A d re s s e r