/Optikeren%202010_1 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening nr. 1

OPTIKEREN

Kradser krisen? 2009 har været et år, hvor der har været talt rigtig meget om krise og manglende købelyst hos forbrugerne. Igen og igen har vi måttet høre om konkurser. I følge alle økonomer har forbrugerne aldrig haft så mange penge til rådighed, som de har for øjeblikket! Hvorfor bruger de dem så ikke? Hvis vi skal se på vores egen branche, så var vi hårdt ramt i foråret med nogle meget kedelige indekstal. Der var frygt for mange afskedigelser af optikere, men sådan er det heldigvis ikke gået. Der er i dag ca. 20 ledige optikere hos Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne, og alle elever på den nye uddannelse har fået praktikpladser. Nu er det spændende at se, om der er jobs til de nye optikere i januar. Der er ingen krise hos de kendte danske brilledesignere. Først var Fleye i DR programmet ”Kriseknuserne”, og senest har der været en stor artikel om Ørgreen i Børsen. Begge disse firmaer viser tydeligt, at det kan lykkes at få succes, blot man tror på det, arbejder for det og har evnen. I skrivende stund er der en artikel på vej i Jyllandsposten om kvalitet og brillepriser. Louis Nielsen har fået lavet en undersøgelse med brillekøb til to personer hos de fem store danske optikerkæder, og brillerne er derefter sendt til test og undersøgelse hos Sveriges Tekniske Forskningsinstitut. Hovedkonklusionen i instituttets rapport er, at en brille købt hos Louis Nielsen er af lige så god kvalitet som hos de øvrige danske optikerkæder, og prisen er under det halve. Kan kvaliteten af et brillekøb vurderes alene ved, at et institut ser på et brillestel og to glas? I den forbindelse er det meget interessant, at Optikerforeningen i samarbejde med Michael Hvalsøe-Simonsen kan tilbyde nogle spændende kurser, hvor der fokuseres på den menneskelige kontakt. ”Kunder med synsproblemer har et stort behov for at blive behandlet som hele personer med individuelle behov”, siger Michael Hvalsøe-Simonsen. Om det behov er dækket, det kan vist være svært at bedømme ved alene at se på et stel og to glas. Kunderne vil handle der, hvor de møder oprigtig interesse og bliver taget hånd om. Når optikeren evner at skabe en livslang forbindelse til kunden, kommer kriser ikke til at kradse. Godt nytår og velkommen til vores jubilæumsår - det vil I komme til at høre meget mere om.

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

LEDEREN

JANUAR 2010

OPTIKEREN

N U M M E R 1 · 2 010

INDHOLD

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 BIOKEMISK SVÆKKELSE AF HORNHINDEN ER EN BOMBE UNDER LASIK-INDUSTRIEN . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

Forside

EUROPEAN ACADEMY 2010 COPENHAGEN . . . . . . . . . . . . 14 Jette Møller EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND OPTICS ÅRSMØDE 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Jette Møller 4 TRENDS I TIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Lene Hald TEC DELTAGER I VERDENS STØRSTE OPTOMETRI KONFERENCE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Lars Bo Delkus FLEY HÆDRET MED DI-PRIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Bjarne Hansen EFFEKTIVE MEDARBEJDERE HAR BRUG FOR OPTIMALE ARBEJDSPLADSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Pernille Andersen VISITERING TIL SYNSTRÆNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Pernille Østberg og Hans Tærsbøl BRILLESTEL ER FORÆLDEDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Claus Zuk Yong Jacobsen SYNOPTIK-FONDENS HÆDERSGAVE UDDELT TIL AMD FORSKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Bjarne Hansen JAPAN – BRILLEPRODUCENTERNES MEKKA . . . . . . . . . . . . . . 40 Allan G. Petersen JUSTERBARE BRILLEGLAS SKAL LØSE VERDENS SYNSPROBLEMER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Claus Zuk Yong Jacobsen NY REFRAKTIONSMETODE KAN OPTIMERE SYNET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Bjarne Hansen KUNSTEN AT FÅ KUNDER FOR LIVET . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Emil Norsker PRODUKT- OG BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Forside annonce: Hoya glas føres af optikere i Danmark. Hoya Lens Danmark A/S Hørskætten 28 2630 Taastrup www.hoya.dk www.hoyanet.dk

FAGLIGT STOF

Biomekanisk svækkelse af hornhinden er en bombe under LASIK-industrien Officielt er fejlprocenten lav, men når det så går galt med LASIK, kan det også gå grueligt galt. I USA er LASIK i de seneste fem år kommet i søgelyset som en dybt kontroversiel metode til at korrigere for nærsynethed, ikke mindst fordi det regner med civile søgsmål rettet mod LASIK-kirurger.

Claus Suk Yong Jacobsen

Tiger Woods var engang så nærsynet, at han efter eget udsagn ville være socialt blind uden briller eller kontaktlinser. Han gennemgik en LASIK-operation i oktober 1999 og vandt umiddelbart efter Disney Classic. Herefter gik det ifølge sportsjournalister hæderligt, men i 2007 begyndte tigerens syn igen at forringes. Det blev blandt andet bemærket, da han i februar 2007 begik hvad pressen betegnede som en ”mental fejl”1), idet han simpelt hen ikke så mærket efter golfboldens nedslag, mens han var i færd med et afgørende put. Det at han glemte at rette på greenen, kostede ham point til australieren Nick O'Hern.” I maj 2007 kom Tiger Woods øjne atter under laseren2), og umiddelbart efter vandt han the Wachovia Championship. ”Mit syn begyndte at forværres”, udtalte Tiger Woods i forbindelse med nyheden om hans LASIK-operation nummer to. ”Jeg fik hele tiden hovedpine af at knibe øjnene sammen.” Golfspilleren sagde også, at otte år med stabilt syn efter LASIK er ”ret godt”. Tiger Woods er verdens højest betalte sportsudøver med en samlet indkomst på 112 millioner om året fra præmier og reklameindtægter. Året efter blev Tiger Woods’ laserkirurg, Dr. Mark E Whitten, imidlertid dømt af en jury til at betale 850.000 dollar i erstatning3) til en anden mand, han havde udført laserkirurgi på.

Tre andre tiltalte i søgsmålet indgik frivilligt forlig, heriblandt The Laser Center, hvor operationen foregik, og to indblandede optikere. Samlet fik David N. Cantalupo mere end 1 million dollars i erstatning. Cantalupo har så også lidt permanent øjenskade på grund af LASIK-behandlingen. Hans hornhinder er usædvanligt tynde, hvilket øger risikoen ved laserbehandling af cornea. I søgsmålet blev det angivet, at lægerne kendte til Cantalupo’s tynde hornhinder, men undlod at informere ham om den øgede risiko. Juryen fandt, at Cantalupo ikke havde været klar over risikoen ved indgrebet, og at der derfor ikke var tale om informeret samtykke til kirurgisk indgreb4). Dommen er skaber præcedens for tusinder af potentielle søgsmål, og samtidig er risici ved LASIK-indgrebet blevet omdrejningspunkt for en storstilet national debat. Mistanke om selvmord som følge af forfejlet LASIK

I sommeren 2007 begik den kun 28årige advokat og medicin-studerende, Colin Dorrian selvmord ved at skyde sig selv i hjertet med en nylig indkøbt pistol. "Hvis jeg ikke kan få mine øjne repareret, vil jeg slå mig selv ihjel. Jeg kan ikke acceptere det faktum, at jeg skal leve videre sådan her”, skrev Colin Dorrian i et selvmordsbrev, politiet fandt i hans lomme. Ifølge Delaware County Times havde Colin Dorrian i længere tid konsulteret specialister og fulgt intenst med i den teknologiske udvikling i håb om et gennembrud, der kunne reparere nogle skader han havde fået på øjnene efter en LASIK-operation 6 ½ år tilbage. Den unge mand, der tog sit liv på USA’s Uafhængighedsdag den 4. juli 2007, var uddannet på University of Michigan og havde arbejdet som advokat i en årrække, indtil han et par år før

sin død besluttede sig for at skifte livsbane og læse medicin. I juli 2007 havde Colin Dorrian netop afsluttet et forberedende kursus på Drexel University og opnået høje karakterer ved en adgangsprøve til medicinstudiet. Men problemerne med blænding, dobbeltsyn, lyskranse og dårligt nattesyn og i dæmpet belysning var begyndt at blive invaliderende, og han så ingen tegn på, at den teknologiske udvikling ville frembringe en snarlig løsning på hans tilstand. Colin Dorrians familie og venner mener ikke, han kunne have nogen anden grund til at slå sig selv ihjel end desperation over at skulle leve med konsekvenserne af en fejlslagen LASIK-operation. Vennen Peter Litt beskrev Colin som ”intelligent og duelig”. Gerry Dorrian, far til den afdøde Colin Dorrian, vidnede 9 måneder senere ved en høring i USA’s Food and Drug Administration om sin søns tilstand. Faderen beskrev sin søn – før LASIKoperationen – som værende ”succesfuld, udadvendt, ambitiøs og selvsikker.” En artikel i The News and Observer konkluderede, at Colin Dorrian begik selvmord i en tilstand af dyb depression, 6 ½ år efter LASIK-kirurgi førte til en tilstand med kroniske synsforstyrrelser5). Colins død lagde sig til i hvert fald to andre selvmordsforsøg og en række rapporter om alvorlige depressioner som følge af fejlslagne LASIK-operationer. FDA vil undersøge sammenhæng mellem LASIK og livskvalitet

Colin Dorrian søgte til LASIK, fordi han var berørt af dry eye syndrome i forbindelse med sin brug af kontaktlinser. Operationen blev udført på et LASIKcenter i Canada, der siden er blevet lukket. Før operationen fik Colin Dorrian at vide, at genskin og lyskranse ikke ville blive ”værre end med kontaktlinser” på

FAGLIGT STOF

trods af en almindeligt anerkendt risiko på 0,5 % for at disse fænomener ville blive værre. Efter operationen oplevede Colin Dorrian store eksplosioner af lys og lyskranse om natten. Samtidig døjede han med tredobbelt syn, hvide spøgelsesagtige skygger i lav belysning og mangel på kontrastskarphed. LASIK-kirurger indrømmer, at de kommer ud for patienter, der får depressioner efter operationen, men de skylden lægges over på depressive træk hos enkelte patienter. "Der er ingen årsag og virkning”, udtalte Dr. Steven C. Schallhorn, en tidligere leder af den amerikanske flådes center for refraktiv kirurgi i San Diego. Colin Dorian’s selvmordsbrev forholder sig aktivt til denne problematik: "Jeg har andre problemer, ligesom de fleste andre. Men dette er anderledes. Da mine øjne gik i stykker, faldt jeg ind i en langt dybere depression end jeg nogensinde har oplevet, og jeg er aldrig rigtig kommet over det.” Dommen over Dr. Mark E Whitten i november 2008 demonstrerer dog, at selv med mindre alvorlige følger end depression og selvmord, så er der en sag. Der er med andre ord ”årsag og virkning”. Ifølge det amerikanske advokat-tidsskrift Lawyers and Settlements, der har udgivet en artikel6) på deres hjemmeside om Colin Dorrian-sagen, er cirka hver fjerde patient, der søger øjenkirurgi, ikke en egnet til indgrebet. For de jura-kyndige hos Lawyers and Settlements er sagen klar: Colin Dorrian burde være blevet diskvalificeret fra LA-

SIK af to grunde, dels på grund af hans meget store pupiller og dels fordi han netop led af ekstrem tørhed i øjnene. LASIK-hornhinde faldt fra hinanden under transplantation

I 2001 var en kirurg i det sydlige Californien i færd med at udføre en hornhinde-transplantation på en patient. Patienten var bedøvet og klargjort til operationen, da lægen pludselig oplevede noget bizart: Donor-hornhinden, han havde fået leveret fra Doheny Eye Bank in Los Angeles faldt simpelt hen fra hinanden under operationen. Efter et hasteopkald lykkedes det organ-banken at fremskaffe en alternativ hornhinde, og operationen lykkedes trods vanskelighederne. Men hændelsen sendte rystelser gennem lægeverdenen, idet man pludselig opdagede, at LASIK-patienters hornhinder er for beskadigede til at bruges som hornhinde-donorer7). Sagen afslørede, at millioner af LASIKoperationer kan udhule puljen af donorhornhinder. "Jeg tror, det med tiden er noget, der vil indhente os og påvirke vores udbud”, udtalte Penny A. Asbell, MD, leder af afdelingen for Hornhinder og Refraktiv Kirurgi ved Mount Sinai School of Medicine i New York. Asbell var en af fem uafhængige eksperter i et panel samlet af American Association of Ophtalmologists i august 2001 for at diskutere problemstillingen. Asbells pointe blev bakket op af kollegaen, Ronald E. Smith, MD, professor ved Doheny Eye Institute, University of

Southern California – og medicinsk leder af Doheny Eye Bank i Los Angeles, hvor den defekte donor-hornhinde blev leveret fra: "Hvis tingene fortsætter som nu, vil vi miste mere end 10 millioner potentielle donorer over de næste ti år.” Der udføres i øjeblikket omkring en million LASIK-operation i USA hvert år. Det er ikke er de særligt uheldige LASIKpatienter, man regner som belastede, men samtlige LASIK-patienter. I de værste tilfælde viser den såkaldte biomekaniske svækkelse sig som invaliderende komplikationer. Hyppigere kommer de til udtryk gennem nogle bivirkninger, der opfattes som mere eller mindre tålelige. Men i alle tilfælde fører er LASIK-patienter, som i sagens natur typisk er over 40 år gamle, uegnede som donorer af hornhinder. I øjeblikket er der tilstrækkeligt med donorer i USA til mængden af påkrævede hornhinde-transplantationer, men med mere end en million LASIK-operationer udført hvert år i land med 280 millioner indbyggere, ser det dystert ud, hvis bare 2-5 procent af de to kategorier – LASIK-opererede og hornhinde-donorer – overlapper hinanden. En anden konkret udfordring er at finde metoder til systematisk post mortem identifikation af hornhinder, der har været udsat for LASIK, såsom screening med spaltelampe, håndholdt keratometer8) eller øjen-topografi, noget øjenbankerne ikke tidligere har været udstyret til.

FAGLIGT STOF

1 ud af 100 udsættes for et levende mareridt

Omkring 1 procent af de, der kommer under laseren, vil komme til at lide alvorlige, ”livsforandrende” skader og bivirkninger, siger tal fra det amerikanske forsvar, som i 2007 godkendte LASIK til brug for både flådens piloter og NASAs astronauter. Et stigende antal patienter står frem og klager over det, der blev præsenteret som et godt alternativ til briller og kontaktlinser – og endte som et mareridt i vågen tilstand. Som reaktion på massive klager fra offentligheden har Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) indvilliget i at udføre en stor national undersøgelse af sammenhængen mellem LASIK-komplikationer og livskvalitet, herunder psykologiske problemer som depression. Den 25. april 2008 trådte Gerry Dorrian, far til den afdøde Colin Dorrian, frem for et udvalg under FDA og beskrev sin søns forvandling fra en livsglad ung mand til en patient i dyb fortvivlelse. Gerry Dorian understregede, at sønnen ikke havde nogen forhistorie med stofmisbrug, psykiske lidelser eller overdrevent alkoholforbrug. På hjemmesiden lasikcomplications.com har pårørende til Colin Dorrian samlet en mængde medicinske dokumenter, litteratur og artikler om LASIK, samt links og video-vidnesbyrd fra andre, der har fået tilværelsen ødelagt af LASIK. Matt Kotsovolos, for eksempel, gennemgik LASIK i 2006 og blev erklæret en succes med 20/20 syn efter operationen. Bivirkningerne er imidlertid nok til at gøre ham til en bitter modstander af LASIK: "I de sidste to år har jeg lidt af invaliderende og uafhjælpelig smerte i øjnene”, udtalte han til New York Times i april 2008. Samme måned, ved den officielle FDA-høring i Washington, fortalte David Shell – en ny post-operativ LASIK-patient fra 2008 – om sine oplevelser efter operationen. "I dag ser jeg flere måner”, sagde Shell den 25. april 2008. "Hvem vil gerne have LASIK nu?” Brent Hanson, en post-LASIK patient fra Chicago, brugte før sin operation briller og kontaktlinser. Efter en fejlslagen LASIK-operation var han nødt til at få en hornhinde-transplantation i det

venstre øje, mens hverken briller eller kontaktlinser kan korrigere synet på det højre øje. ”Jeg har ventet i syv år på udviklingen af ny laser-teknologi til at reparere skaderne”, skriver han på sin hjemmeside9). Øjenlæge Malvina Eydelman fra FDA's Center for Devices and Radiological Health, skrev ifølge The News and Observer i en e-mail til redaktionen, at der kun findes mangelfulde data på området, og at disse ”ikke peger i retning af betydelige problemer i kølvandet på LASIK-kirurgi.” Men FDA vil alligevel udføre en ”bred og systematisk” undersøgelse. "Vi bemærkede også, at spørgsmålet om livskvalitet i forbindelse med LASIK ikke er blevet sammenhængende evalueret, og at der findes meget få rapporter om veludførte undersøgelser”, fortsatte Malvina Eydelman. Keratectasia er, når kirurger giver patienten keratoconus

De fleste undersøgelser peger på, at omkring fem procent er utilfredse med LASIK-operationen. Resten kan acceptere de mest almindeligt forekommende bivirkninger. Den relativt høje succesrate for LASIK, en omkring 10 år gammel procedure, opvejer i manges øjne ulemperne. Men succesraten er baseret på undersøgelser af den generelle patient-tilfredshed – mere stringente undersøgelser viser, at 15 % af post-LASIK patienter oplever ”værre eller betydeligt værre” nattesyn end før operationen. Omkring 20 procent oplever tørhed, der er ”værre eller betydeligt værre” end før operationen10). Endelig er der den ene procent, hvor bivirkningerne er så alvorlige, at det er invaliderende. Med det voksende antal

post-operative patienter, begynder mængden af potentielle søgsmål at blive kritisk. “Enhver af os kan blive sagsøgt af enhver patient på ethvert givet tidspunkt. Situationen er mere mudret til end nogensinde”, udtalte Dr. Neal A. Sher, MD, FACS, til deltagere på konferencen The Royal Hawaiian Eye Meeting tilbage i 2005, ifølge OSN Supersite, et online nyhedsmagasin for øjenlæger. Samtidig er der en gryende erkendelse i befolkningen for, at LASIK med 1/100 chance for at blive invalideret er en sofistikeret form for russisk roulette med helbredet. I første omgang handler indsatsen i USA om at sørge for, at udvælgelsesprocessen bliver skrappere. Videnskabelige rådgivere for FDA anbefaler, at sundhedsmyndigheden udstikker retningslinjer for klarere advarsler om risici og bivirkninger i forbindelse med LASIK. ”Dette er en påmindelse om, at nogle kirurger der udfører LASIK burde gøre deres arbejde bedre”, udtalte Dr. Jane Weiss, en øjenlæge fra Kresge Eye Institution i Detroit og formand for FDAs rådgivningspanel ved høringen i Washington i april 2008. I dag viderebringer FDA’s hjemmeside den følgende information: "At udføre en refraktiv procedure på en hornhinde, der er for tynd, kan forårsage blindende komplikationer.” En af disse komplikationer er keratectasia (også ”ectasia” eller "kerectasia"), der er en form for keratoconus induceret ved LASIK. Hvis laseren fjerner for meget væv under LASIK-operationen, eller flappen bliver gjort for dyb, kan hornhindens struktur blive svækket12). Svækkelsen får hornhinden til at bule ud på en uregelmæssig måde ), hvilket fører til øget astigmatisme og synsfor-

FAGLIGT STOF

styrrelser, der ikke kan korrigeres med brilleglas eller endnu en LASIK-operation – i nogle tilfælde kan synsevnen forbedres med specielle kontaktlinser. I sin mest ekstreme form kan keratectasia kræve en hornhinde-transplantation. Ofte indtræffer komplikationen i løbet af få måneder, men den kan også vise sig efter flere år med problemfrit syn11). Særligt meget tynde hornhinder er udsatte. Risikoen for at en hornhinde med en tykkelse på omkring 500 um vil udvikle ectasia efter LASIK er mellem 50 og 75 procent13). Der indtræffer altid en biomekanisk svækkelse

I dag bruges LASIK mere konservativt, ikke mindst på grund af problemet med keratectasia14). Men flere negative langtidsvirkninger ved den kun 10 år gamle behandlingsform er blevet forudset, for eksempel i en rapport fra 2005: "… langtidsvirkninger af refraktiv laser-kirurgi er endnu ikke et væsentligt problem, men det bliver de snart.”15). Omkring det samme tidspunkt begyndte førende øjenlæger at hoppe af LASIK-vognen, dels på grund af frygten for civile søgsmål16) og dels fordi patienterne klagede over tørre øjne og ødelagt nattesyn17). ”Da vi begyndte at udføre LASIK, for-

stod vi egentlig ikke hvor alvorlig en sag ectesia er. Det tog tid at forstå, hvem der er i fare eller at erkende, at det virkelig er et problem. I dag, næsten 10 år efter den første sag blev rapporteret, er post-LASIK ectasia en af de mest kontroversielle spørgsmål inden for refraktiv kirurgi”, sagde William B. Trattler, MD, ifølge EyeNet Magazine18, der udgives af den amerikanske øjenlægeforening. Strammere retningslinjer for anvendelse af LASIK kan måske begrænse antallet af ectesia-patienter, men sagen om de defekte donor-hornhinder afslører dog en endnu mere fundamental problematik omkring LASIK, nemlig at hornhindens generelle funktion altid lider en vis skade ved laser-indgrebet. ”For at sige det mere enkelt: Hornhinde-flappen efter LASIK yder ikke mere styrke til cornea end det at bære en kontaktlinse”, skrev en øjenlæge ved navn William Jory, MD, allerede i 2004. Den 1. februar 2009 udtalte Dr. John Kanellopoulos i Review of Ophthalmology: ”Der blev præsenteret bevis af Emory University’s Henry Edelhauser på dette års Refractive Surgery Subspecialty Day på mødet i Academy of Ophthalmology, som viser at LASIK-flappen faktisk aldrig heles på den underliggende stroma, særlig centralt… Det var en virkelig øjenåbner for mig”19.

Den biomekaniske integritet er især afgørende for spørgsmålet om ectasia, da det formodes at reduktionen af den biomekaniske styrke er afgørende for den kæde af hændelser, som fører til post-LASIK ectasia/keratectasia20). En fremherskende teori går på, at forandringer og variationer i dybden og diameteren af flappen under refraktiv laser-kirurgi modificerer den biomekaniske stabilitet i cornea, idet fjernelse af væv gør den tilbageblevne del af cornea for svækket til at modstå det intraokulære pres (IOP). "Seks måneder efter operation udviste LASIK-øjet en 48 % reduktion i hornhindens biomekanik”, udtalte Jorge Cazal, MD21) efter en sammenlignende undersøgelse af to forskellige LASIK-metoder: epi-LASIK og PRK (eller ”thin-flap LASIK”). Epi-LASIK viste et bedre resultat med 10-14 % reduktion i hornhindens biomekanik. Epi-LASIK havde også en mindre tendens til at inducere højere ordens aberrationer end PRK. Traditionel LASIK scorede dog bedre både for gendannelse af synsevnen og smertefrihed – herefter følger epi-LASIK og PRK22. En anden ny undersøgelse baseret på 6 måneders studier af opererede peger på, at PRK kan være mindre skadeligt, idet mængden af biomekaniske forandringer ved LASIK angiveligt er større end ved PRK ). Der er ikke noget entydigt tegn på, at nye varianter af LASIK totalt vil kunne afhjælpe negative bivirkninger. Krav om en uvildig undersøgelse af LASIK

LASIK-kritikere som Gerry Dorrian kræver, at LASIK-udøvere tager ansvar for deres fejlgreb og mener, at FDA bør iværksætte tiltag til en bedre forståelse af risici og undtagelsestilfælde i stedet for at markedsføre LASIK på basis af fordelene for flertallet. Eksempelvis mangler befolkningen generelt viden om, at personer med store pupiller og alvorlig nærsynethed generelt frarådes at få LASIK-operationer, at operationen ofte må gentages for at bibeholde den optimale effekt, og at selv personer der får skarpt syn ved hjælp af LASIK er sikre på at skulle bruge læsebriller, når de blive midaldrende. “Enhver vil fortælle dig, at Tiger Woods er en tilfreds LASIK-klient, og det er takket være smart markedsføring”, skriver Gordon Gibb for Lawyers and

FAGLIGT STOF

Settlements. ”Men få vil have nogen ide om potentialet for negative bivirkninger som øget tilbøjelighed til tørre øjne og genskin om natten, der kan få billygter til at fremstå som gigantiske eksplosioner af lys.” Det er den ene procent, der får deres tilværelse ødelagt, de kritiske røster kæmper for. Gerry Dorrian, faderen til den unge LASIK-patient, der tog sit liv, citerede for FDA en ufuldstændig undersøgelse, der peger på at personer efter LASIK har fire gange højere tilbøjelighed til at begå selvmord. Gerry Dorian hævdede ligefrem, at ”nedlæggelsen af denne undersøgelse har skabt indtryk af en mørklægning.”23) Gerry Dorrian rådede samtidig FDA til at tage i betragtning, at der ikke er medicinsk begrundelse for LASIK. Kritikere er begyndt at inddrage lægeløftet, og LASIK-industrien ses på grund af den kommercielle interesse – og fordi LASIK hverken er livsnødvendig eller uden alternative behandlingsmuligheder – som en korruption af lægens pligt til at redde liv og forbedre menneskers helbred. Gerry Dorrian mener ikke, det ikke er

korrekt at støtte behandlingsformen, før dens indvirkning på det mentale helbred hos invaliderede patienter er fyldestgørende undersøgt og forstået. Han stillede samtidig krav om, at undersøgelsen blev foretaget af uvildige forskere og ikke var begrænset til at omfatte øjenlæger og optikere - også psykiatere, psykologer og selvmords-eksperter bør være involveret. Monumentale søgsmål, bloggere og berømtheder

Et væld af hjemmesider med en stærkt kritisk vinkel på LASIK er skudt op på Internettet i de seneste år. På www.USAEyes.info kan man checke, om øjenlægen har pågående søgsmål eller dårligt ry. www.EyeFreedom.com og www.NoBlur.com er startet af øjenlæger, der advarer mod LASIK. Komiker og skuespiller Kathy Griffin har kastet sig ind i kampen med en afdeling på sin hjemmeside: http://www.kathygriffin.net/lasik.php

Med millioner af dollars på spil, både på indtægtssiden og i forhold til potentielle søgsmål, forskes der i dag på livet løs i metoder til at forbedre laser-kirurgien, så skadevirkningerne kommer under patienternes, offentlighedens og sundhedsmyndighedernes smertetærskel. Men det krævede bogstaveligt talt lig på bordet, før den moderne lægevidenskab åbnede øjnene for, at selv én procent invaliderede – titusind hvert år i USA alene – ved en invasiv metode, der ikke er livsnødvendig, peger på to alvorlige problemer. Det ene er medicinsk. Det andet er etisk.

Andre hjemmesidetitler taler for sig selv: www.LifeAfterLasik.com, www.LasikFlap.com,

Noter

) “Rare mental error ends streak for Woods”, By Helen Ross, PGATOUR.com Chief of Correspondents, Feb. 23, 2007 2 ) “The eyes of a Tiger are finally adjusted”, By Doug Ferguson, AP Golf Writer, May 15, 2007 3 ) “Westmoreland man wins in eye surgery lawsuit”, Pittsburgh PostGazette, November 21, 2008 4 ) “North Huntingdon man awarded $875K in eye surgery suit”, The Tribune-Review, November 21, 2008 5 ) “Some link depression, failed LASIK “, By Sabine Vollmer, Staff Writer, The News & Observer, February 8, 2008 6 ) “Perils of LASIK: Double Vision, Eye Pain and even a Suicide”, By Gordon Gibb, Lawyers and Settlements, April 28, 2008. 7 ) “Cornea Donation: LASIK Shatters Assumptions”, By Laura J. Rongé, EyeNet Magazine, American Academy of Ophthalmology, August 2001.

www.LasikDisaster.com, www.LasikNightmare.com, www.LasikMemorial.com, www.LaserMyEye.org, www.SurgicalEyes.org, www.DoctorMyEye.com, www.LasikLiberty.com, www.VisionSimulations.com, www.LasikFraud.com, www.LasikSucks4u.com, www.FlawedLasik.com, www.LasikSos.com, www.LasikReality.com.

) 1 Cornea 1994; 13:379–382. ) LASIKfraud.com, udgivet af Brent Hansen, Chicago, LASIK-patient with complications claiming to currently suing TLC Laser Eye Centers 10 ) “Outcomes of LASIK for myopia with FDA-approved lasers”, Bailey MD, Zadnik K., Cornea. 2007 Apr; 26(3):246-54. 11 ) Refractivesource.com, udgivet af Dr. Brian Chou, optometrist fra UC Berkeley School of Optometry og uddannet i “refractive surgery management” på Jules Stein Eye Institute, UCLA School of Medicine. 12 ) “Clin Experiment Ophthalmol”, Chen et al, 2007 Jan-Feb. 13 ) Meghpara et al, 2008 14 ) Karimian et al. J Refract Surg. 2007 Mar;23(3):312-5. 15 ) “Mantry and Shah, 2005 16 ) MedPageToday.com Oktober 29, 2009 17 ) Cataract & Refractive Surgery Today, Johnny L. Gayton, MD. October 2006

) The Best of Cataract & Refractive Surgery 2008, A Supplement to EyeNet Magazine, American Academy of Ophthalmology, 2008. 19 ) William Jory, MD. J Refract Surg. 2004 May-Jun; 20(3):286. 20 ) “Fitting Contact Lenses Post-LASIK”, By Jessica O. Yu, OD, Contact Lens Spectrum, November 2009 21 ) "Surface ablation yielded better biomechanical stability vs. LASIK in study”, OSN SuperSite, February 19, 2008 22 ) Comparison of the Changes in Corneal Biomechanical Properties After Photorefractive Keratectomy and Laser In Situ Keratomileusis, Kamiya, Kazutaka MD, PhD; Shimizu, Kimiya MD, PhD; Ohmoto, Fumiko MD, udgivet af Cornea – The Journal of Cornea and External Disease, Volume 28 Issue 7 - pp 765-769, August 2009 23 ) “Colin Dorrian’s LASIK Story”, Submitted before the US Food and Drug Administration on April 25, 2008, By Gerard J. Dorrian

FAGLIGT STOF

Af Jette Rosenstand Møller, Danmarks Optikerforening

Det europæiske akademis årlige konference afholdes i København den 15.-16. maj. Benyt denne enestående chance for at møde internationale ledende personligheder inden for optometrien. Du vil få mulighed for at drøfte spørgsmål indenfor uddannelse og forskning, og du vil blive præsenteret for de seneste forskningsresultater indenfor optometri og synet. Konferencen foregår på engelsk. Foreløbigt program:

The 2010 conference offers a combination of learning styles: Workshops - to be held at the optometry department at TEC (Technical Education Copenhagen), will support the development of practical skills, enabling you to gain valuable experience to help you in day-to-day situations and come away with essential skills to implement in practice. Poster presentations - will explore a diverse range of research areas and provide you with the opportunity to talk directly with presenters and gain a valuable insight into their work. This session will provide excellent networking and learning opportuities. Lectures - leading academics will focus on some of the key areas of concern for the profession. Keynote presentati-

ons will be delivered by Professor Bernard Gilmartin and Barbara Ryan. Round table discussion groups - access to these sessions is available exclu-

sively to Academy members. Members will benefit from the opportunity to explore the major issues facing optometry and optics in more depth.

The European Academy of Optometry and Optics

Det europæiske akademi er en ny organisation, der afløser det tidligere AUESCO (Association for European Universities and Schools of Optometry). Akademiet er grundlagt af ECOO (European Council of Optometry and Optics). Beslutningen om at etablere det Europæiske akademi betragtes som en milesten for optometrien i Europa. Akademiet vil blive optometriens talerør for en stadig udvikling af professionen. Akademiet vil opbygge videnskabelige evidens baserede viden databaser, der stilles til medlemmernes rådighed og vil gennem sit arbejde støtte og promovere life long learning, og derigennem er medvirkende til at optikerens arbejdsområder udvikles løbende.

Bliv personligt medlem af The European Academy of Optometry and Optics for 150 om året Et personligt medlemskab giver dig en enestående chance for at være med i et europæisk netværk af optikere, undervisere og forskere, der er dedikeret til at udvikle optometrien og optikerens arbejdsområder. Du vil blandt meget andet kunne deltage i Akademiets årlige Symposium, hvor de seneste forskningsresultater vil blive drøftet. Du vil få adgang til et af de mest specialiserede optiske fagblade OPO og løbende modtage nyhedsbreve. Læs mere på www.eaoo.info hvor du også finder en indmeldelseblanket.

The European Academy of Optometry and Optics will hold its annual conference in Copenhagen, Denmark, 15-16 May 2010. The Academy is now calling for the submission of abstracts for consideration for oral, poster or workshop presentations. The conference will bring together key stakeholders from across Europe to discuss and disseminate the latest research relating to optometry, optics and vision sciences. The event will appeal to delegates with a diverse range of clinical, research and educational interests. Discussion will focus on a range of issues relating to current concerns for the Academy’s stakeholders. The Academy invites you to submit an abstract for oral, poster or workshop presentation format that addresses one of more of the conference themes:

2 Research: ‘paediatrics to geriatrics: research for all eye-ages’, research in relation to paediatric and geriatric eye health

1 Education: ‘revalidation for health: continued fitness to practice for eye-health professionals’ issues and challenges relating to the developing requirements for revalidation and reaccreditation of health-care professionals

DATES

3 General: eye care health in Europe the Academy invites a broad range of submissions that encourage debate and discussion amongst its stakeholders SUBMIT YOUR ABSTRACT NOW

Guidelines for the submission of abstracts and workshop proposals can be found at www.eaoo.info/copenhagen

Abstracts Close: Friday 15 January 2010 European Academy 2010 Copenhagen: 15-16 May 2010 Jane Kielb Academy Manager jane.kielb@eaoo.info

SUCCES SOM SÆLGER I EN KRISETID Butiks personale søges VÆLG DEN HEL RIGTIGE BRILLE TIL KUNDEN ARGUMENTERE FOR DEN RIGTIGE BRILLE IDEER TIL MERE TRAFIK I BUTIKKEN INDKØBSVÆRKTØJER VIRKSOMHEDSBESØG, BESØGE NOGLE AF DANMARKS STÆRKESTE LEVERANDØRER INDEN FOR BRILLER, MATERIALE LÆRE, OG MØD DESIGNERNE.

BONUS : SUCCES SOM BRILLE SÆLGER Underviser : Pia Breum

Pris: 6.000,- + moms Sted: Koldkærgård, Århus N

Mandag og tirsdag den 29 & 30 marts 2010 Mødetid : mandag kl. 10 00 til tirsdag kl. 17 00 TILMELDING TIL DANSK ERHVERVSOPTIK senest fredag d. 20. januar 2010 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk

FAGLIGT STOF

Abstract submissions now open

FAGLIGT STOF

European Council of Optometry and Optics årsmøde 2009

Jette Rosenstand Møller, Danmarks Optikerforening

Årsmødet blev afholdt i Budapest, der både kulturelt og helt bogstaveligt er en todelt by, der består af 2 forskellige bydele. Buda på vestbreden og Pest på østbreden. Delt af floden Donau. På Budasiden ligger Gellertbjerget med mange historiske bygninger, og på Pestsiden ligger den moderne bydel med parlamentet forretninger og brede boulevarder. Det centralt beliggende hotel Sofitel, var rammen om mødet, hvor organisationerne blandt andet drøftede ECOO’s igangværende projekter. Medlemsorganisationerne har på de seneste ECOO-møder truffet en lang række afgørende beslutninger og dermed udnyttet mulighederne optimalt for at udvikle optometri og optik i hele Europa. En af de vigtigste beslutninger har været etableringen af det Europæiske Akademi. Akademiet vil blive bestemmende for optikerfagets udvikling i

ECOO’s medlemslande: Østrig, Belgien, Bulgarien, Croatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estonia, England, Frankrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Lativa, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Ukraine.

Europa, og vil blandt andetl etablere en videnskabelig videndatabase og støtte og promovere livslang læring. Medlemsorganisationerne har ved etablering af akademiet demonstreret både handlekraftighed og fremsynethed. De har skabt en videnskabelig organisation, som vil spille en afgørende rolle i udviklingen og promoveringen af forskning og uddannelse indenfor optometrien. Optometrien udvikler sig i Europa med stor hastighed. Videnskabelige undersøgelser og første klasse klinisk akademisk uddannelse definerer optikeren som den primary eye care sundhedsperson i de fleste af de europæiske lande. 15 europæiske lande tilbyder en bacheloruddannelse i optometri og 4 af dem et masterprogram. Ikke alle af disse uddannelser er baseret på det europæiske diplom, som i mellemtiden er blevet den ypperste standard indenfor optikeruddannelserne i Europa. ECOO’s mål er, at optikeruddannelsen i hele Europa opnår samme høje niveau. Ud over at beskæftige sig med uddannelse havde ECOO flere mere konkrete spørgsmål på dagsordenen, som f.eks problematikken omkring salg af kontaktlinser på nettet, som er et problem i samtlige af ECOOs medlemslande. Dagsordenen på tidligere møder har været muligheden for at påvirke og motivere de nationale myndigheder til via lovgivningen at regulere salg af kontaktlinser på nettet. På mødet i Budapest var der imidlertid enighed om, at det ikke vil være muligt at lovgive sig ud af problemet. I stedet ville vejen frem være at uddanne Europas forbrugere til fx ved gennem kampagner at erkende de risici, der er forbundet med ikke at få kontaktlinser kontrolleret hos optikeren. Kampagnerne blev foreslået sponsoreret af kontaktlinseleverandørerne. ECOO

havde allerede taget kontakt til en kontaktlinseleverandør, som ikke havde været afvisende overfor ideen. Næste skridt er, at ECOO kontakter EUROM med forslag om en fælles kampagne. Herudover henstillede forsamlingen til samtlige medlemsorganisationer, om at informere deres respektive landes myndigheder om de sundhedsmæssige komplikationer, der kunne opstå ved salg af både kontaktlinser og briller på nettet. Myndighederne skulle specielt stilles overfor problemstillingen om hvem, der er ansvarlig, hvis noget går galt. Der er i den forbindelse store forventninger til Clear projektet, som skal være med til at overbevise myndighederne om nødvendigheden af at tage kontrol over situationen. En anden sag er EU’s nye kørekortdirektivet, der skal implementeres i de nationale lovgivninger senest i 2013. Direktivet giver en enestående mulighed for at påvirke myndighederne til at ændre kravene til undersøgelseshyppigheden af bilisters syn. Der er allerede nu i direktivet mulighed for, at sundhedsundersøgelser af bilister, der fyldt 50 år, foretages oftere end i de nuværende regler. ECOO har siden direktivets vedtagelse arbejdet intens på at skaffe dokumentation for nødvendigheden af hyppigere og udvidet synskontrol således, at de enkelte medlemslande vil have den nødvendige dokumentation for at få reglerne ændret. Der blev appelleret til, at samtlige medlemslandes organisationer koordinerer indsatsen. ECOOs næste møde afholdes sammen med Akademiets anden konference i København. Dette giver specielt danske optikere mulighed for, at møde kollegaer fra hele Europa, og at høre de sidste nye forskningsresultater indenfor optometri.

FAGLIGT STOF

NEW NOSTALGIA

RUSTIC GLAM

GEOMETRIC TRADITION

ARTY PARTY

4 trends i tiden

Af trend researcher Lene Hald

Optikeren ser her på fire modetrends og viser i fire temaer, hvordan tendenserne afspejler sig i brillemoden. NEW NOSTALGIA afspejler en ny tilgang til forbrug, som er kendetegnet ved fokus på klassisk design, underspillede looks og en higen efter autenticitet og vedvarende værdier. RUSTIC GLAM understreger via metal og glitter, at det stadig er OK at glimte lidt – også i krisetider. GEOMETRIC TRADITION henter inspiration i geometriens verden og ART-PARTY er præget af kreative eksperimenter og et optimistisk udsyn. Lene Hald er uddannet i mode og visuel kommunikation fra Danmarks Designskole og har siden 2003 arbejdet med trend research i en række kontekster. Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og magasiner, design assistent på det franske trend bureau Peclers-Paris, trend researcher for det Hollandske trend agency Sign of the Times og UK bureau Mudpie, samt været ansat som trendredaktør på pej gruppen/Scandinavian trend institute. www.lenehald.com

FAGLIGT STOF

New nostalgia

New nostalgia intro

Krisen kradser og en ny generation af forbrugere, der er vokset op med shopaholicism og et efterhånden lidt træt brug-smid-væk-mantra, søger nu sæsonløse produkter med tidsløs kvalitet. I beklædning, interiør og brillemode afspejler det sig i øget fokus på tradition, kvalitet og underspillet design. Gamle skrædderdyder får revival hos unge hippe tøjdesignere og traditionelle materialer som træ er populært hos interiørdesignerne. I brillemoden betyder tendensen, at gamle, klassiske stel og materialer tages op og fortolkes på nye måder. New nostalgia i mode og interiør

Som oprør mod det stigende tempo i modebranchen og en meget outdated brug-smid-væk-kultur, kigger mange af de unge og hippe modemærker i arkiverne for at hente inspiration og tilføre merværdi til deres mærke. Danske Soulland er et af dem. Modemærket, som blev startet for ca 6 år siden af den dengang kun 17 årige Silas Adler, var oprindeligt et skater-inspireret mærke med fokus på T-shirts og prints. Nu har brandet udviklet sig til et regulært herremodemærke med forkærlighed for

gamle skrædderdetaljer og klassisk herremode. Ved roret står stadig den nu 24 årige designer Silas Adler, og han forklarer, at det er konstruktionen, håndværket og selve udviklingen af tøjet, som fascinerer: “Mode, tendenser og hvad det næste er, interesserer mig faktisk ikke. Mine designs er gået fra at være grafiske og simple, til nu at tage afsæt i klassisk herremode. Vi har netop samarbejdet med den danske hattefabrik Andersen & Berners om udviklingen af en hat til Soullands seneste kollektion. Det er et firma med rigtig mange år på bagen, og de fleste af de firmaer, som jeg henter inspiration hos, er over 100 år gamle. Fx er Aquascutum, som startede i 1851, helt fantastisk! Brooks Brothers fra 1818 er et andet firma, jeg synes er vildt interessant. Jeg tror, det er det ældste tøjfirma, der stadig eksisterer. Kvalitet og holdbarhed er vigtigt”. En ung designer med noget på hjertet, der beviser at hipness for den unge generation er lig autenticitet, nostalgi og forgangne tider. I interiørbranchen afspejler tendensen sig bl.a i materialevalget. Her har flere toneangivende designere vinket farvel til minimalistisk stål, farvet plexiglas og skinnende lak-overflader og erklæret, at træ lige nu er det foretrukne materiale i boligindretning og home wear. ”Træ har en ro i sit udtryk, som appellerer til fred og eftertænksomhed – og det passer godt til moderne menneskers længsel efter et renere og mere simpelt liv, både hvad angår det mentale og det materielle”, forklarer den spansk-schweiziske designer Helena Rohner, som står bag det danske firma Munios første home wear kollektion. Munio er et dansk designbrand, som ud over at producere interiørprodukter, helt ædelt, har til formål at købe regnskovsområder fri og beskytte dem mod udryddelse ved at

drive dem bæredygtigt. Munios første kollektion i samarbejde med Helena Rohner, består af to bakker, tre skåle, tre vaser og to lysestager i træ. Et andet toneangivende designbureau, som lige nu anvender træets fortræffeligheder i udviklingen af enkelt, zeitgeist-rigtigt interiør, er bureauet Studioilse. Bag navnet står Ilse Crawford, kendt konsulent i designkredse, underviser på det anerkendte Design Academy Eindhoven og gennem 10 år redaktør på interiør-magasinet ELLE decoration UK. Studioilses seneste møbelkollektion bærer navnet ”Seating-for-Eating” og består af en gruppe enkle siddemøbler i træ helt i tråd med tidens jagt på substans, ærlige materialer og klassisk formsprog. New nostalgia i brillemoden

Designer Allan Rasmussen fra Pro Design sporer også en stigende interesse i nostalgiske looks og klassisk inspiration: ”Vi ser en klar bevægelse i retning af den store retrobølge, hvor det nørdede look er meget fremherskende”, forklarer han. Annette Saust fra Fleye nikker ligeledes genkendende til tendensen. ”Klassiske brilledesigns som Quadro og Panto er moderne igen”, forklarer hun. ”Det er to karakteristiske brilledesign, som var store i 1930erne og 1940erne, samt havde en revival i 1980erne. Og nu er de altså oppe at vende igen”. Træ-tendensen som peaker indenfor interiør, mener Annette Saust dog ikke vil vinde ind i brilleverdenen. ”Træ er simpelthen for ufleksibelt et materiale til brilledesign. Når noget skal sidde omkring ens hoved, er det vigtigt, at materialet arbejder med én og ikke imod. Vi bruger derfor gerne betatitanium, da det er ekstremt komfortabelt eller et horn-lignende plastmateriale, som har det klassiske look”.

FAGLIGT STOF

Rustic glam Rustic glam intro

En verdensomspændende økonomisk nedtur med massefyringer til følge betyder, at umådeholdent forbrug, designerlogos og Rolex ure ikke længere er tegn på succes, men nærmere dårlig situationsfornemmelse. Alligevel er der ikke lukket helt ned for de glamourøse looks. RUSTIC GLAM er tendensen, der viser, at guld, sølv og skinnende metal stadig er vigtige ingredienser i et moderigtigt look. Rustic glam i mode oog interiør

Det metalliske udtryk i RUSTIC GLAM kan have mange udtryk i dette tema. Paillet-broderede jakker, kjoler og nederdele, sølvkjoler og skind-styles i metallisk look, dominerer i moden. Danske Wackerhaus A/W-09 kollektion rummer

Rustic glam i brillemoden

Guldstel i brillemoden er kommet for at blive, og indgår som en naturlig del i et klassisk look, mener Annette Saust fra Fleye. ”Det er tydeligt, at glimmer, sten og anden pynt er på retur, mens guldbrillen er blevet en elegant klassiker, der appellerer til både unge og gamle. ”Logo-manien, som har præget især solbrillemoden er yt og har i virkeligheden aldrig været et vigtigt parameter i dansk brilledesign”, forklarer hun. ”Det vigtigste, man tænker på ved et brillekøb, er ikke et designerlogo, men hvorvidt en brille klæder én. Det er derfor dansk brilledesign klarer sig så godt internationalt. Vi har virkelig fokus på design og funktion”.

både guldjakker, skørter –og bukser i stringent glamstil, ligesom Stine Goyas A/W-09/10-kollektion har fokus på glam og glitter med et dystert twist:”Den er mørkere og mere klassisk dramatisk, end hvad jeg tidligere har arbejdet med”, forklarer Stine Goya om hendes fascination af det glittede look. I interiørbranchen er der fokus på blanke overflader. Glitter looks og metalliske effekter præger også interiørdesign og Spirit House Chair af Daniel Libeskind er et eksempel på, hvordan et kombinationen af kantede former og glimtende overflader viser nye veje for møbeldesign.

FAGLIGT STOF

Geometric tradition Geometric tradition intro

skæringer, to gode eksempler på designverdenens fascination af geometriens verden. Begge møbler af fra Trimode Studio.

Designere henter i den nuværende og de kommende sæsoner inspiration til deres kollektioner i geometriens verden. Firkanter, cirkler, striber og parabler er udgangspunkt for grafiske prints, ligesom skulpturelle silhuetter og 3-D elementer i snit og detaljer dominerer looket.

Geometric tradition i brillemoden

I brillemoden fortolkes tendensen via grafiske briller i et kantet form sprog, geometrisk udsmykning på brille stangen og inspiration fra industrielle kantede former. ”Især til herrebriller henter jeg inspiration i arkitekturen og bygningsdetaljer som radiatorskjulere og ventilationsskakte”, forklarer Annette Saust fra Fleye om det geometriske look, der i Fleyes briller blandt andet er endt som små låger i siden og tre brillestænger forenet i én og samme brille.

Geometric tradition i mode og interiør

At bruge geometriske grundformer som udgangspunkt for beklædning er ikke et nyt fænomen. Allerede i 1922 designede Bauhaus-maleren Oskar Schlemmers kostumer udført efter geometriens grundfigurer til den legendariske “Triadisk Ballet”. I 1960’erne var modeskaberne Courréges, Paco Rabanne og Pierre Cardin frontløbere for samme tendens

med deres skarptskårne, futuristisk inspirerede og geometriske stil. I mode og interiør er tendensen oppe at vende på en ny og moderne måde, hvor geometriens grundformer anvendes af tidens ypperste designere i 3-D skulpturelle afsøgninger af tekstilet i beklædning og som skulpturelt udgangspunkt for møbler og interiør. Materialerne bøjes, foldes, twistes og formes for at opnå skulpturelle silhuetter med udgangspunkt i cirkler, firkanter, origami og kompliceret foldeteknik. Se blandt andet belgiske Christian Wijnants skulpturelle A/W-09/10 kollektion, der arbejder med drapering og skulpturelle silhuetter. Også det tyske mærke C-neeon (et kritikerrost mærke, som det er værd at holde øje med, hvis man er interesseret i nyskabende prints til både herrer og damer), fokuserer A/W-09/10 på geometriske prints, men her i collagestil centreret omkring grønlige og røde nuancer. Indenfor interiørbranchen er Diamond chair, et faceteret, diamantformet møbel, og Mon Kwan chair, som er domineret af iøjnefaldende firkantede ud-

FAGLIGT STOF

Art-party Art-party intro

Erhvervslivet er kendt for at fokusere på bundlinier og markedsandele, kunstverdenen for at sætte kompromisløs kreativitet før kroner og øre. Det lyder ikke umiddelbart som om, at alliancen kunst og commerce giver mening. Alligevel er buzzwords som kreative samarbejder og kunstnerisk autenticitet nu tilføjet perlerækken af forrige sæsoners fokus på Corporate Social Responsibility, bæredygtighed og fair trade. Samarbejde mellem kreativitet og commerce lader til at ramme noget rigtigt i tidsånden, der pirrer nysgerrighed og øger brand awareness hos en forbruger-skare, der sætter kvalitet og kunst over det at spare en krone og ikke lader sig friste af medier, marketing og bling.

Art-party i mode og interiør

Blandt de danske brands, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst og brugbart modedesign, er bl.a. Vilsbøl de Arce designet af Pia Perez de Arce og Prisca Vilsbøl, som sammen kreerer fantastiske skulpturelle silhuetter. Man kommer heller ikke uden om det kreative samarbejde imellem kunstner Tal R, designer Sara Sachs og fotograf Noam Griegst i fashion meets art konceptet MoonSpoon Saloon, Henrik Vibskovs mere gøglede tilgang til beklædning, Barbara I Gonginis konceptuelle kollektioner, Vibe Harsløfs fantasifulde smykker, samt strikdesigner-turned-artist Isabel Berglunds kunstinstallationer. Alle brands, der designer produkter, som appellerer til en generation, der er vokset op med shopaholicism, brug-smid-væk og nu søger sæsonløse produkter, der kan akkumulere værdi som samlerobjekter over tid. Også børnemoden er præget af den kunstneriske tendens og

bl.a. det fine børnetøjsmærke Soft Gallery har fokus på den utraditionelle fusion af børnetøj og kunst. På Soft Gallerys bodystockings, T-shirts og sweatshirts finder man unikke små kunstværker skabt af forskellige kunstnere bl.a. danske Sarah Becker og Tilde Bjerregaard, samt Fontaine fra Australien og Rafaella De Campos fra Rio. I interiørbranchen har bl.a. Fritz Hansen ladet kunstneren Tal R nyfortolke Arne Jacobsens ”Ægget” i spraglet patchwork-stil, og den danske møbelproducent Gubi har samarbejdet med kunstner Isabel Berglund om et projekt, der forener svævende stolerygge med skulpturelle objekter i en kunstnerisk installation. Art-party i brillemoden

Også brilledesignerne har forstået, at kreativitet, nyskabelse og innovation er kodeord, når målet er at løfte et brand fra periferi til centrum. Det danske brillebrand Bellinger favner den kreative tendens. Bag mærket står Malene og Claus Bellinger Diederichsen, som selv står for alle detaljer i designprocessen; alt fra former på fronte til udvikling af farver og design af de iøjnefaldende udskæringer på brillestængerne. “Når vi designer briller, har jeg det som, når jeg begynder på et maleri. Bellinger er, i vores øjne, et lille stykke kunst eller arkitektur til daglig brug placeret på næseryggen”, forklarer Claus Bellinger Diederichsen. “Vi tør bevæge os i nye retninger for at kreere noget, der virkeligt er iøjnefaldende og ekspressivt. Vores briller skal fremhæve kundens personlighed og stil, de skal ikke være usynlige.” afslutter Claus Bellinger Diederichsen.

FAGLIGT STOF

TEC deltager i verdens største optometri konference

Lars Bo Delkus, Underviser TEC, MSc Optom.

I de senere år er udviklingen af det danske uddannelsessystem blevet præget af udtalelser såsom: ”Internationalisering... en strategi, der gennemsyrer alle aktiviteter på de videregående uddannelser...” og ”... danske uddannelser skal være blandt de bedste i verden... regeringen har fastlagt en internationaliseringsstrategi...”. Disse ”ønsker” har også sat sine spor i vores fag, bl.a. med etableringen af den nye uddannelse: proffesionsbachelor uddannelsen i optometri. Internationalisering og globalisering er blevet buzz-words, og med det in mente, trodsede studerende og undervisere fra Frederiksberg varsler om svine-influenza og krydsede Atlanten.

I dagene fra den 11. til den 14. november 2009 afholdtes Academy 2009 i Orlando, Florida. Dette årlige møde for American Academy of Optometry (AAO), viste sig, på trods af den verdensomspændende finanskrise, som lidt af et tilløbsstykke. Med 4513 deltagere blev dette års møde det tredje største i AAO’s 87-årige historie. Deltagere fra hele verden, deriblandt 8 undervisere og 26 studerende fra optikeruddanelsen på Frederiksberg, samledes på Orlando World Center Marriott. I fantastiske omgivelser blev der skabt ideel lejlighed til at stifte bekendtskab med den seneste udvikling og de varmeste nyheder indenfor optometri-relaterede emner. Mødedeltagere sammensat af optometrister, forskere, studerende og andre med faglig interesse for synet, fik mulighed for deltagelse i ikke mindre end 200 foredrag og workshops- eller ca. 300 timers uddannelse. I dette varierede miljø, blev der således rejst perfekte rammer for faglig udvikling og inspiration. Et kolossalt udvalg med begrænset tid til rådighed betød tidligt op, når der skulle nås så meget som muligt. Meget passende, når der i Florida var mulighed for at deltage i foredrag under samtidig indtagelse af morgenmad. Morgenmadsseancerne begyndte præcis kl. 07.00. Til de mest populære ”forestillinger” lukkedes dørene allerede kl. 06.50, når alle pladser var taget, og man således måtte melde ”udsolgt”. Typisk var der aktiviteter frem til kl. 18, og ønskede man sig et pusterum i det tætpakkede program, var der passende lejlighed til at aflægge besøg I den tilhørende udstillingshal. Hér var der anledning til at hente faglig information og inspiration med besøg på 250 stande. På standene vistes alt hvad hjertet måtte begære fra malerier udført af Erwin Borish til det nyeste indenfor f.eks. faglitteratur, fundusfotografering og OCT-scanning. Historien om Michael G. May

I et altid omfangsrigt AAO-program er det selvsagt svært, at fremhæve ét af de

mange tilbud. Hårdt presset kunne man dog passende vælge det farverige indslag af Mike May. 54-årige May blev blind som treårig ved et kemikalieuheld, og efter at have gennemlevet 4 årtier uden at kunne se, genvandt Michael G. May synet efter en epokegørende cornea-stamcelle transplantation. I en plenarforsamling blev der flyttet grænser i en rørende førstehåndsberetning om livet som blind. Vi præsenteredes for en tilværelse der, på trods af naturlige begrænsninger, bl.a. havde budt på lærerige ophold i Vest-Afrika, aktivt sportsliv med deltagelse i vinteroplympiaden i Sarajevo, arbejde i CIA, stiftelse af familie og egne firmaer (4 stk., deriblandt det seneste Sendero Group, der udvikler GPS-systemer til blinde) og ikke mindst talrige invitationer til Det Hvide Hus med håndtryk af 4 præsidenter. Under frokosten blev vi således præsenteret for en fortælling med en vigtig anskuelse - tankevækkende for både blinde og mennesker med synet i behold - refleksioner over hvorvidt man som livslang blind skal vælge en operation, der måske kan give en synet tilbage? Meget amerikansk, rørstrømsk men ikke mindst humoristisk fortalt af et optimi-

Academy Orlando 2009: en fantastisk oplevelse for danske deltagere. Forhåbentlig lader flere, danske optometrister sig inspirere, når AAO afholder næste konference i San Francisco.

FAGLIGT STOF

Der blev også tid til det hygge i det kompakte program. Danske konferencedeltagere samles for at fejre studerendes fødselsdag: Rasmus i første række fylder år i Orlando.

stisk menneske der udbytterigt har fulgt sit eget motto: ”There is always a way!”. Mange kilder til inspiration

For undervisere, der skal inspireres og følge med i den nyeste udvikling indenfor faget, er deltagelse i arrangementer som Academy 2009 et must. At kunne hente information direkte fra de personer, der har ”fingrene helt nede i” forskningen, at overvære diskussioner og selv være i stand til at få afklaret spørgsmål er uundværligt for vidensformidlere. På optikeruddannelsen i Frederiksberg har vi derfor valgt at tilbyde de studerende en chance for at opleve alt dette. Med deltagelse i Academy 2009 blev der blandt andet lejlighed til at møde forfattere kendt fra nogle af lærebøgerne. Samtidig kunne der hentes inspiration til det forestående bachelorprojekt i det righoldige udvalg af interessante foredrag og præsentationer. Og hold nu fast! På en typisk konferencedag var der anledning til at overvære op til flere foredrag eller workshops indenfor flg. emner: • Behandling og forvaltning af sygdomme i øjets anteriore segment • Behandling og forvaltning af sygdomme i øjets posteriore segment • Kontaktlinser • Binokulært syn/ Pediatri (Børn og syn)

• • • • • • • • • • • •

Glaukom Generel optometri Jura Svagsyn Neurooptometry Farmakologi Folkesundhed Refraktiv kirurgi Opfølgning ved oftalmisk kirurgi Systemiske/ okulære sygdomme Butiksdrift Lederkursus

Derudover var der løbende mulighed for at hente inspiration blandt de udstillede ”papers”. Siden 2007 har undervisere fra optikeruddannelsen på Frederiksberg deltaget i American Academy og Optometry. Spændende konferencer har hver gang været en fantastisk kilde til inspiration og faglig udvikling. Positive oplevelser fra konferencen i 2009 med aktiv deltagelse af optometriststuderende, er vores forsøg på at skabe en interesse for opnåelse af internationale kvalifikationer. Ikke blot for at imødekomme politiske

ønsker men fordi globaliseringen ganske enkelt kræver det. De studerende skal have nogle kvalifikationer, så de kan klare sig i internationale virksomheder og international sammenhæng. Dels skal de have en interkulturel kompetence. De skal lære at begå sig blandt ikke-danskere, og de skal oparbejde nogle holdninger og en tolerance, som skaber åbenhed og forståelse for fremmede. En ordentlig mundfuld. Indrømmet. Men med deltagelse i Academy 2009 Orlando er der taget et skridt. En spæd start der har skabt gode erfaringer men også et brændende ønske om en årligt tilbagevendende begivenhed. Da Academy 2010 kommer til at foregå i San Francisco 17.-20. november kan man jo passende opfordre til dansk deltagelse med Scott McKenzies ord:

If you're going to San Francisco Be sure to wear some flowers in your hair If you're going to San Francisco You're gonna meet some gentle people there

Af Bjarne Hansen Filmlegenden Clint Eastwood har nu også haft indflydelse på DI Hovedstadens InitiativPris 2009. I hvert fald var det med til at bestyrke Claus Spiegelhauer, formand for DI Hovedstaden i, at udvalget gjorde rigtigt i at vælge Fleye til den fornemme pris, at filmlegende har købt en Fleye-brille. For nylig trådte Clint Eastwood nemlig ind i en brilleforretning i Californien og købte sig et smart, nyt Fleye-stel. Selvom flere kendisser går med Fleye-stel er der nok ingen, der rangerer så højt som Clint Eastwood. ”Det beviser endnu engang, at der er i disse globaliserede tider ikke er så langt fra Hedehusene til Hollywood som man umiddelbart skulle tro”, sagde Claus Spiegelhauer i sin hyldesttale til Fleye. DI Hovedstadens InitiativPris uddeles en gang om året til en mindre virksomhed fra Hovedstadsområdet, som har vist særligt initiativ inden for teknologi, markedsføring og salg. Uddelingen fandt sted på Fleyes domicil i Hedehusene, og det var en meget veloplagt formand for DI Hovedstaden, Claus Spiegelhauer der begrundede valget og overrakte prisen. ”Der har været mange grunde til at give DI Hovedstadens InitiativPris 2009 til netop Fleye”, indledte Claus Spiegelhauer og fortsatte: ”Jeg vil her nøjes med at fremdrage en række af de vigtigste. For det første har I fra dag ét udvist stor nytænkning i design, materialevalg, produktion og salg. Selvom jeres kunder ikke er de slutbrugere, som går ud af optikerbutikken med brillerne på til slut, men optikerne, der sælger brillerne til kunden, som går ud af butikken, så besluttede I jer alligevel fra første færd for at forkæle optikerne. Det betyder blandt andet, at I udover flot indpakning og dag til dag service, også sender bolsjer med ud, så medarbejderen hos optikeren har noget at

gumle på, når vedkommende pakker brillerne ud. En anden grund til, at I får InitiativPrisen 2009 er jeres stålsatte fokusering på kvalitet. I er aldrig gået på kompromis med kvalitet, også selvom det har kostet på bundlinjen. Jeg kender for eksempel ingen andre nystartede virksomheder, der som jer besluttede at tage en op imod 5000 brillestel tilbage, fordi brugerne i sjældne tilfælde, måske kunne få et lille rids på næseryggen på grund af problemer med en næsebøjle. En tredje grund er jeres internationale fokus. I disse globaliseringstider er hele verden et potentielt marked. Det har I forstået at udnytte indtil nu og forventer at gøre endnu mere i årerne der kommer. En fjerde grund er økonomiske snusfornuft. I startede hjemme ved Annette på hendes køkken bord og besluttede at I ikke ville udbetale løn før I havde solgt det første parti briller. Det tog halvandet år!! Effekten er heller ikke udeblevet. I har haft overskud i alle år. Og trods krisen har I også oplevet omsætningsfremgang i 2009. Alt i alt var valget derfor ikke svært, da vi skulle vælge modtageren af DI Hovedstadens InitaitivPris 2009. I skilte Jer fra starten positivt ud. Ud over æren til det dygtige team fulgte der et flot kunstværk af billedkunstneren Martin Askholm og et diplom med. Efter prisoverrækkelsen holdt Annette Saust Estø på vegne af Fleye-teamet en flot takketale. Talen var rettet både til DI Hovedstaden, fordi de havde spottet Fleyes indsats i markedet og til kunder og medarbejdere.

I bedste Fleye-ånd startede Annette Saust med at rette en stor tak til alle kunderne: ”Uden jer så var der intet Fleye, så stod vi simpelthen ikke her. Tak til alle I, der troede på os fra begyndelsen, tak til alle I, der er kommet til under vejs, og vi vil glæde os til, at opbygge nye kunderelationer i bestræbelserne på at styrke vores eksisterende markeder og udvidelse til helt nye markeder.” Det var en glad og stolt Annette, der delte æren ud til medarbejderne: ”Basen og fundamentet i Fleye er vores helt fantastiske medarbejdere. Vi vil rette en stor tak til jer alle. Uden jer, havde det ikke været muligt for os at skabe den virksomhed vi drømte om, nemlig det Fleye vi kender i dag. Jeres kompetencer og jeres vilje, er blevet det fundament, som vi har bygget Fleye på. Vi har skabt et fantastisk produkt, vi yder en exceptionel kundeservice og vi har en gennemtænkt struktur og et stærkt set up, men uden en solid og loyal medarbejder base, så vil det ikke være muligt at agere i et stærkt konkurrencepræget og internationalt marked, sådan som vi gør i dag. Tak til jer alle for jeres indsats.” Efter talerne var der hyggeligt samvær mellem de mange fremmødte og medarbejderne. Kunderne i marken blev ikke glemt. Telefonerne blev passet under hele seancen. Det sidste må være et ekstra argument for at Fleye får lov at gå hele vejen. Udover dagens hæder så er Fleye også videre til næste års landsdækkende initiativprisfinale, hvor Prins Joachim i januar 2010 vil uddele en landsdækkende InitiativPris.

FOTO: Hans Sønderby

FAGLIGT STOF

FLEY hædret med DI-pris

Prisvinderne (fra vestre) Lars Halstrøm, Hanne Rosenvold Anderson og Annette Saust Estø samt formand for DI Hovedstaden, Claus Spiegelhauer kigger på billedet af kunstneren Martin Askholm.

FAGLIGT STOF

Effektive medarbejdere har brug for optimale arbejdspladser

Af fysioterapeut Pernille Andersen

Danske virksomheder har gennem en årrække oplevet stigende konkurrence fra udlandet i særdeleshed fra Østeuropa og fra Østen. Kravene til den enkelte medarbejders effektivitet og produktivitet er øget betragteligt i forhold til tidligere tider, hvor kontorarbejde blev betragtet som risikofrit, hvad overbelastning og arbejdsskader angik. I dag tilbringer flere og flere langt hovedparten af arbejdsdagen ved computeren. Arbejdstempoet og arbejdspresset er samtidig øget betragteligt mange steder. Samtidig med, at dagens arbejdsliv er særdeles synskrævende pga. de mange timer med skærmarbejde, er snakken om ensidigt, gentaget arbejde/repetitivt arbejde gået fra alene at omhandle arbejdspladser i industrien, til at være højaktuel på mange kontorarbejdspladser. Rigtig mange lider af musegener, nakkesmerter, hovedpine og så videre. Skavankerne kommer ofte på grund af det opskruede arbejdspres og lange arbejdsdage (på kontoret og hjemme), men de gør det også rigtig svært for medarbejderne og dermed virksomhederne at være effektive. Medarbejdere, der har spændinger og smerter arbejder, langsommere, er mere syge osv. Alle kan have svært ved at holde til at sidde foran en computer hele dagen, især hvis arbejdet er (fysisk set) ensformigt, og arbejdstempoet er relativt højt. Jeg ser både ganske unge, der allerede efter få år med computerarbejde har problemer, der ikke bare går over af sig selv. Dog må det siges, at problemernes antal og alvorlighed naturligt har en tendens til at være større i gruppen af modne medarbejdere. Jo ældre man er, jo alvorligere kan det være at få ar-

bejdsrelaterede gener. Den tid, det trods relevant behandling og fornuftige forholdsregler på arbejdspladsen, tager at komme sig igen, stiger som bekendt med alderen. Og hvis medarbejderen ikke få sagt til i tide, kan det blive svært og tidskrævende for alle parter, at få medarbejderen 100% smertefri og effektiv igen. Det gode budskab er, at det faktisk ikke er så svært at gøre noget virksomt ved. Meget kort og præcist kan man sige, at medarbejdere med gode møbler og godt udstyr, som passer og er indstillet korrekt til den enkelte, de kommer sig som hovedregel hurtigt over arbejdsbetingede gener. Møbler og udstyr skal ligesom evt. skærmbriller passe og hvad kvalitet og brugervenlighed angår leve op til den nuværende teknologiske udvikling. Funktionaliteten skal være i top og udstyret skal gøre det muligt at benytte hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Udstyret skal desuden i videst muligt omfang muliggøre variation af samme. Naturligvis gør udstyr det ikke alene.

Væsentligt er også, at medarbejderen klædes på til i videst mulig omfang at passe på sig selv i det daglige arbejde via variation, aflastende arbejdsstillinger og hensigtsmæssig brug af computerarbejdspladsen. Kommer man som optiker ud på en kontorarbejdsplads, kan man sagtens ud over at rådgive om skærmbriller, bidrage med råd og vejledning til medarbejdere med fx ondt i nakken eller ondt i en arm pga. arbejde med mus. Nakkegener har ofte med siddestillingen at gøre. Stående arbejde er derfor ideelt (også) for medarbejdere med nakkebesvær. Så kan man motivere medarbejderen til at stå op i korte perioder fx 4-6 gange om dagen, kan det alene afhjælpe meget. Når man sidder, belastes nakken væsentlig mindre, hvis overkroppen er lodret og lændestøtten er god (læs: sidder det rigtige sted). Lændestøtten justeres ved at køre ryglænet op/ned. Høj nok siddehøjde er en anden faktor. En for lav stol, kan i sig selv give problemer med nakken. Skærmhøjden har også rigtig stor indflydelse på forekomsten af nakkegener. Læg mærke til om medarbejderen kan se

hen over skærmen (overkanten skal enten være i eller meget gerne under øjenhøjde). Ofte kan skærmhøjden indstilles, men vær opmærksom på, at især lave medarbejdere med skærmbriller kan komme til at sidde med skærmen for højt, fordi denne ikke kan komme langt nok ned. Det forhold må man selvfølgelig kommenterer, alene for at sikre, at skærmbrillen har mulighed for at aflaste medarbejderen efter hensigten. Har medarbejderen ondt i armen pga. arbejde med mus, er det vigtigt at tænke på fire ting: • Musen skal bruges så lidt som muligt. Alle bør lære et minimum af genveje/shortcuts • Musen bør være indstillet til en markørhastighed, der muliggøre flytning af pilen på tværs af hele skærmen alene med en håndledsbevægelse. Musen er generelt for langsom, hvis man skal anvende albue/skulder for at få flyttet pilen fra A til B • Tastatur og mus bør anbringes inde på bordet, så underarmene kan støttes på bordet under arbejdet. Bordhøjden bør tilpasses, så armene naturligt hviler på bordet, når man sætter sig (helt) ind til bordet. Bordhøjden bør tilpasses på samme måde ved stående arbejde • Er generne store og eller arbejdet med musen betydeligt og uundgåeligt, kan det generelt anbefales, at medarbejderen i stedet for musen tilbydes en BarMouse/PrimaMouse med tilhørende bred håndledsstøtte og lavt tastatur (se www.tlf-office.dk). Der findes alternativer til disse såkaldte ”ergonomiske mus”, men de er efter min erfaring alle inferiøre mht. funktionalitet og udformning For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der er andre faktorer, som fx lys og bordets udformning, der kan spille en rolle for henholdsvis nakke- og armgener. Med hensyn til skærmbriller er der også godt nyt – både for virksomheder/medarbejdere og for optikerne. Den gode nyhed for optikeren er, at der fortsat er masser af medarbejdere i danske virksomheder, som trænger til (nye) skærmbriller. Finanskrise eller ej: Behovet er det samme, og det er stort!

Danmark og de øvrige skandinaviske lande er generelt meget længere fremme indenfor arbejdsmiljø end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det gælder også indenfor skærmbriller og andre briller til arbejdsbrug. Det relativt lille marked, har igennem flere år betydet manglende fokus fra glasproducenterne på den type glas. I 2009 har næsten samtlige glasproducenter imidlertid udviklet glastyper til arbejdsbrug, glas der matcher de bedste glas til privat brug. De nye glas har en bedre synskomfort til glæde for især de modne medarbejdere. Problemet er i mange sammenhænge, at virksomhederne (og oftest også medarbejderne) ikke kender mulighederne. Det betyder, at rigtig mange fortsat tror, at alle skærmbriller er ens, hvad synskomfort angår. Medarbejderne ved fx sjældent, at der findes skærmbrilletyper, som kan bæres hele arbejdstiden. Virksomhederne har meget sjældent et klart billede af, hvor god en investering det faktisk er, at medarbejderne til enhver tid har en moderne progressiv skærmbrille, der passer til deres arbejdssituation. Fx er det tankevækkende, at trenden med storrumskontorer ikke i nævneværdig grad har ændret praksis hverken hos virksomhederne eller hos optikerne med hensyn til, hvilke glastyper, der efterspørges/anbefales. Optikerne bør efter min opfattelse gøre meget mere reklame for deres kunnen på skærmbrilleområdet. Vi skal have solgt flere skærmbriller med de bedste glas – det vil være en fordel for både medarbejderne, virksomhederne - og selvfølgelig også for optikerne.

For yderligere gode råd om indretning og brug af skærmarbejdspladsen se www.jobbriller.dk (klik på ”Genvej til en god skærmarbejdsplads”), eller kontakt forfatteren på telefon 40 89 49 40. Tilmeld dig et kursus i ErhvervsOptik

Preben Paludan kan her i januar måned fejre 25 års jubilæum som direktør for HOYA Lens Danmark. Preben Paludan kom i lære som optiker i 1964 og blev udlært fra Synoptik i august 1968. Herefter arbejdede han i et par år hos THIELE og derefter to år hos en optiker på Frederiksberg. I 1973 gik turen til leverandøren American Optical hvor han blev salgschef for Danmark og Sverige. Efter ca. 6,5 år hos AO etablerede han sig med en forretning på Frederiksberg. I december 1984 afhændede han forretningen og januar 1985 startede karrieren hos HOYA Lens Danmark. På spørgsmålet om hvornår han holder op lyder svaret: ”Ingen kommentarer.”

FAGLIGT STOF

25 år hos HOYA

FAGLIGT STOF

Visitering til synstræning Formålet med denne artikel er at øge interessen for synstræning hos optikere, samt at give et indblik i de muligheder, der er for at visitere klienterne videre til kolleger, der har specialiseret sig i synstræning. Målet er at hjælpe klienterne til at få en bedre visuel komfort.

Af optometrist Pernille Østberg og Hans Tærsbøl O.D, FCOVD.

Vi har begge arbejdet med synstræning i mange år, og har gennem tiden oplevet at synstræning er blevet mere og mere accepteret. Den stigende eksponering i diverse medier har givet en øget opmærksomhed og dermed øget efterspørgsel. Vi må desværre erkende, at der stadigvæk er en vis form for tilbageholdenhed og måske endda direkte mistro overfor den positive effekt og værdi af synstræning. Vi må nok indrømme, at vi selv bærer en del af ansvaret, fordi vi har forsømt at dokumentere vores resultater. Den enkelte klinik har brugt ressourcerne på træning i stedet for statistik og dokumentation. For de af os, der arbejder med synstræning i det daglige, er det en naturlig forlængelse af vores arbejde som optometrist i bestræbelserne på at tilfredsstille klienternes visuelle behov. Ingen anden faggruppe beskæftiger sig med synet og synsfunktionen i samme udstrækning. Synstræningen giver mulighed for at optimere de visuelle ressourcer. Med hensyn til det videnskabelige, så opnår vi kliniske resultater, der tåler sammenligning med resultaterne i andre nært beslægtede faggrupper.

I princippet kan alle have gavn af synstræning, det er bare ikke alle der har behov for det. Ud fra anamnesen må optometristen vurdere om en optisk løsning kan afhjælpe problemet, eller om der skal visitere videre. Der er ikke en øvre eller nedre aldersgrænse for hvem, der kan have gavn af træningen. Det er alene et spørgsmål om klientens motivation og evne til at gennemføre et træningsforløb. I henhold til autorisationen bør arbejdet med børn under 10 år foregå i samarbejde med en læge. En stor del af klientellet i vores klinik er børn i alderen 6-12 år. Uanset autorisation eller alder bør man altid udvise samvittighedsfuld adfærd i forhold til klientens visuelle behov. Som ved alle andre former for under-

Hvem har behov for synstræning?

Når man påtænker at visitere en klient videre er der flere spørgsmål, der melder sig: • Hvem kan have gavn af/brug for synstræning? • Er der en øvre eller nedre aldersgrænse? • Kan jeg altid stole på mine data/målinger? • Hvilket grundlag er bedst: Grafisk eller OEP • Optisk løsning/og eller synstræning?

Pernille Østberg i en træningssituation

søgelser, der involverer den menneskelige organisme, eksisterer der en vis form for usikkerhed med validiteten af vore data. En synsundersøgelse er et øjebliksbillede, og af og til må man bruge sin fornemmelse og erfaring, når de ”hårde” data ikke passer ind i vores skabelon omkring det visuelle system. Hvorvidt man bekender sig til den ene eller anden undersøgelsesmetodik er ikke så vigtig, da den jo kun er sat op som en guideline, og må ikke forveksles med eksakt viden. Ofte kan den bedste løsning være en kombination af flere metodevalg, sund fornuft og hensyntagen til det miljø klienten er i til daglig. Ofte er en optisk løsning kombineret med synstræning det mest optimale.

FAGLIGT STOF

Typiske symptomer: • Ordene løber sammen – slør ved læsning. • Hovedpine i forbindelse med nærarbejde. • Øjnene brænder, svier eller løber i vand. • Springer ord eller linjer over. • Undgår læsning og andet nærarbejde. • Koncentrationsbesvær. • Læseforståelse falder over tid. • Diplopi – konstant eller lejlighedsvis. • Omstillingsbesvær. • Træthed. Henvisningskriterier: • Konvergensnærpunkt - > 10-12 cm. • Dårlig øjenmotorik – følgebevægelser, saccader, fiksation samt medbevægelse af hovedet. • Store phorier – reserven bør være mindst 2 x phorien. • Lave vergensmålinger - < 2/3 af det forventede. Blur - et udtryk for fleksibiliteten mellem vergenserne og akkommodationen. Break – et udtryk for kvaliteten af den binokulære funktion, ikke et udtryk for muskelstyrke, derimod et tegn på mismatch, der påvirker effektiv binokulær funktion. Recovery – en mere subtil indikator af kvaliteten. En lille forringelse af den binokulære integration kan eksempelvis give lave recoveries. • Tilstedeværelsen af en fiksationsdisparitet – endnu et udtryk for ustabil og ineffektiv binokulær funktion. • Lave PRA/NRA – positiv og negativ relativ akkommodation. Ovenstående er nogle ganske få kriterier der rimelig nemt kan udledes ved den rutinemæssige optometriske undersøgelse, og som ofte giver et godt billede af den binokulære status.

Hans Tærsbøl i en træningssituation

Metoder og træningsforløb

Synstræningsmodeller: • VT I - samsynsproblemer • VT II Visuelle relaterede læringsproblemer – dvs. Visuomotorisk træning – syn og bevægelse, udviklingstræning i forhold til det neurologiske niveau – f.eks. integrering af de tidlige reflekser og vestibulær integration. Indeholder samtidigt kognitiv/perceptuel træning – f.eks. planlægning og udførelse af komplicerede opgaver. I de senere år har vi også inddraget computer træning til udvikling af den visuelle perception og den kognitive formåen. Endelig er der kommet et sjovt og spændende program via Nintendo Wii, hvor især Wii Fit (med balancebræt bræt) er meget anvendeligt. • VT III – Strabismus og amblyopi der i starten af forløbet indeholder overvejende monokulær træning. • TBI – Traumer/hjerneskader – erhvervede eller resultatet af manglende neurologisk udvikling. • Ofte vanskelige at adskille – derfor er der ens træningselementer i både VT I, VT II, VT III og TBI afhængig af niveauet. Motivation er en af de vigtigste faktorer for at et træningsforløb kan blive en succes. For nogle kan det være et mål at blive bedre til læsning, matematik boldspil etc. For en person med en erhvervet hjerneskade, kan motivationen være at

komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem et rehabiliteringsprogram, der også indeholder synstræning. Er der derimod ingen erkendelse af egne problemer, er der oftest lav motivation og dermed ingen interesse for en kur. Medmindre, det lykkes os at skabe en forståelse for, hvad et træningsforløb kan betyde af forbedringer i hverdagen. Træning og tidshorisont. • Et træningsforløb varierer fra 5 – 30 klinikbesøg. • Tidsintervaller imellem kliniktræning – fra 1 x om ugen til 1 x om måneden. Typiske intervaller er hver 2. – 3. uge. • Kliniktræning varer 50-60 min. • Hjemmetræning – 20 til 25 min. dagligt. Paradokser: • Det opleves med jævne mellemrum, at selvom der næsten udelukkende er trænet monokulært, så forbedres den binokulære status. • Træning af den neurologiske udvikling herunder de tidlige/primitive reflekser kan ligeledes give funktionelle forbedringer. Ikke nødvendigvis i form af markante målbare ændringer. Udbytte af samsynstræning

Et visuomotorisk træningsprogram forbedrer ofte andre færdigheder end de visuelle. Det kan eksempelvis være øget koncentration, bedre selvværd og større lyst til nye udfordringer.

FAGLIGT STOF

32 Træningen kræver en stor daglig indsats af klienten over en måske længere periode, men belønningen i form af f.eks., at kunne læse hurtigere og med bedre forståelse, ikke opleve diplopi mere, undgå at få hovedpine, bedre koordinering og rum retnings fornemmelse, opleve 3D igen eller for første gang, bedre koncentration osv., er meget stor. Cases:

De tre cases er et tilfældigt udsnit af vores klientel, og kan være med til yderligere at illustrere et træningsforløb uden at komme ind på de enkelte træningsøvelser. JULIE 7 ÅR – DOVENT ØJE

Julie er henvist til øjenlæge af sundhedsplejerske på grund af nedsat visus på højre øje. Forældrene henvender sig til os, for at få en kontrol af øjenlægerecepten. Brillerecept fra øjenlæge: HØ: +4.00 VØ: +1.00. Julie har ikke tidligere brugt briller, og hun har ingen klager. Ved undersøgelsen er visus uden briller HØ: 0,4 VØ: 1.0 Julie har svag stereopsis (4/8), ellers er der ikke meget at bemærke i undersøgelsen. Retinoskopiresultatet hænger fint

sammen med 7A, som er HØ: +2.25 1.50 x 180 VØ: +0.75. Der er ingen umiddelbar visusforbedring med briller. Julie starter med træning og forældrene vælger at vente med at få lavet briller. Julie træner 20 min. dagligt, med klinikbesøg hver 4. uge. Hvert besøg tager ca. 50 – 60 min. Vi træner de tidlige reflekser, monokulære aktiviteter og grovmotoriske øvelser. Efter en måned, er visus på højre øje steget til 0,8. Julie fortsætter med samme type øvelser i forskellige varianter. Efter endnu en måneds træning, er visus steget til 1.0 på højre øje. Stereopsis nær 8/8. Vi fortsætter træning og Julie kommer stadig i klinikken ca. en gang pr. måned. Ved 8. Klinikbesøg, efter ca. 7 måneders træning viser en ny undersøgelse en monokulær visus u. rx. på H: 1.0 V: 1.0. Retinoskopi viser for første gang samme rx. på begge øjne (+1.50). Nu starter vi på mere binokulær træning. Julie er ved at være træt af at træne. Men hun er tæt på målet, og det motiverer hende. Hun er stadig i træning. Måske vil Julie i en periode have behov for en svag plusbrille på f. eks. +0.75 OU. BODIL 62 ÅR – DOBBELTSYN

Bodil er henvist fra egen optiker på grund af problemer med nye progressive

glas. Bodil ser dobbelt med de nye briller. Bodil har tidligere set dobbelt ved træthed og det er væsentlig forværret med de nye briller. Bodil har, så længe hun kan huske, altid set dobbelt ved træthed, og hun troede det skulle være sådan og har derfor aldrig beskrevet dette til optiker eller øjenlæge. Brillestyrken i den nye brille er næsten identisk med den habituelle brille, der måler: HØ: +1.25 -0.50 x 135 add. 2.50 VØ: +0.75 -0.50 x 65 add. 2.50 Nye rx. fra egen optiker er +0.25 mere til afstand, cyl. drejet ca. 10 grader. Cylinderen på højre øje varierer ca. 25 grader. Optiker har byttet glas flere gange uden forbedring. Bodil føler selv, at højre øje kobler fra. Hun ser bedre om morgenen. Når hun læser, er hun begyndt at bruge klap for at undgå dobbeltsyn. Vores undersøgelse viser en habituel visus med korrektion på HØ: 1.0 VØ: 1.0 Covertest viser stor højre hyper exo fori – både på afstand og nær. Konvergensnærpunkt på ca. 30 cm. Store forier på nær og lave vergensmålinger. ( både break/recovery), og stereopsis er nedsat (5/8). Vi anbefaler at give lidt prismer, der kompenserer for Bodils hyper fori. Ny brillestyrke: HØ: +1.50 -0.50 x 135 1 pd. basis ned add. 2.25

FAGLIGT STOF

33 VØ: +1.25 -0.50 x 50 1 pd. basis op add. 2.25 Bodil starter træning, med klinikbesøg hver 3. uge. og 20 minutters hjemmetræning dagligt. Vi starter med monokulær og grovmotorisk træning sammen med refleksøvelser. Bodil bliver hurtigt bedre, og vi starter allerede på binokulære øvelser efter 6 uger. Der er lavet nye brilleglas, som hun umiddelbart synes er gode. Ved 5. klinikbesøg (efter ca. 3 mdr.), tager vi en ny test og gør status. Ved covertest, er hendes exo og hyper fori mindre i dag, og stereopsis er steget til 8/8. Nærforien er faldet til normalt niveau, og vergensmålingerne er høje (både break/recovery). Hun får nye øvelser til at træne samsynet. Hun skal fortsætte træningen ca. en måned endnu.

Bodil kan mærke, at hendes øjne ikke længere bremser hende i arbejdet, og brillerne fungerer fint. Hun er ikke længere generet af dobbeltsyn. Når hun har trænet en måned mere skal hun nedtrappe træningen. Herefter kommer hun til kontrol, for at se om hun bevarer de genfundne/tillærte færdigheder. KATRINE 13 ÅR - LÆSEPROBLEMER

Katrine er henvist til os fra optiker på grund af læseproblemer. Hun har koncentrationsbesvær ved læsning, læser langsomt og mister orienteringen ved læsning. Katrine får ekstrahjælp i dansk. Der er ikke meget at bemærke i synsanalysen. Visus er normal, og hun har fuld stereopsis. Dog er øjenbevægelserne usikre og hakkende. Akkommodationsfleksibiliteten er lav og konvergensnærpunktet er 15 cm.

Kathrine starter træning og kommer her i klinikken ca. hver 3. uge. Kathrine træner hjemme 20 min. hver dag. Vi starter med at træne reflekser sammen med monokulær og grovmotorisk træning. Hver gang hun kommer i klinikken, udskifter vi øvelserne i takt med, at hun bliver bedre. Ved 5. klinikbesøg, tager vi en test og gør status over forløbet. Katrine har nu trænet ca. 3 mdr. Væsentlige ændringer i forhold til første undersøgelse: Kathrines konvergensnærpunkt er rykket fra 15 cm til TN. #20 er rykket fra -1,75 til -3.50. Subjektivt fortæller Katrine og hendes forældre, at hun er begyndt at læse. Hendes læselyst er større og skolen har bemærket fremgang. Katrine træner stadig. Hun forventes at være færdig efter ca. 6 mdr. træning.

Autorisation uden papir Fra 1. januar 2010 får nye læger, tandlæger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner ikke længere papir på deres autorisation. I stedet bliver bekræftelsen på autorisationen sendt på e-mail.

finde oplysninger om sundhedspersoners navn, autorisationsdato, fødselsår, faggruppe samt eventuelle datoer for opnåelsen af selvstændigt virke og speciallæge- samt specialtandlægeanerkendelser.

Overgangen til elektronisk bekræftelse vil gælde autorisation, tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeeller specialtandlægeanerkendelse.

Registeret opdateres løbende. Det betyder, at sundhedspersonen senest to dage efter autorisation kan findes i registeret.

Baggrunden for den nye praksis er først og fremmest, at der ikke længere er brug for papirbeviset, da alle kan finde oplysninger om, hvem der er autoriseret i autorisationsregisteret på nettet.

Autorisationsprocessen foregår fremover udelukkende elektronisk, og der kan kun søges om autorisation på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med angivelse af emailadresse.

Se alle autorisationer på nettet i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister Alle autoriserede sundhedspersoner bliver optaget i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, som er offentligt tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her kan arbejdsgivere, patienter, medier og andre

Ansøgningsskema, vejledning og øvrig information vedrørende den papirløse autorisationsordning findes på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk.

FAGLIGT STOF

”David Fellah er chefdesigner for Designit Eyewear, der har sat sig det mål at fremme innovation i brillebranchen”

Brillestel er forældede 90 procent af brillebærere oplever gener ved at bære briller. Men brillebærernes kvaler er unødvendige, mener David Fellah, chefdesigner for Designit Eyewear. Problemet skyldes, at udviklingen indenfor brillestel næsten er gået i stå, fordi hverken store leverandører eller uafhængige producenter formår at holde fokus på innovation.

Claus Suk Yong Jacobsen

Biler. Mobiltelefoner. Møbler. Alt hvad vi omgiver os med til hverdag er sædvanligvis udviklet af professionelle industrielle designere på baggrund af en række innovationsmetoder. Det gælder bare ikke for briller. I brillebranchen lægger formgivningen sig tæt op af modeverdenen, mens innovation – forbedring af brillens funktionalitet – er et særsyn. Set fra en industriel designers syns-

vinkel er traditionelle briller derfor nærmest et forældet produkt. ”I 200 år har brillen været et produkt på markedet. Inden for det sidste 50 år har der eksisteret teknologi til at lave gigantiske innovationer på brillestel. Det sker bare ikke,” siger David Fellah, CEO og en af tre partnere bag design-giganten Designit og chefdesigner for datterselskabet Designit Eyewear. I Designit Eyewear har uddannede industrielle designere arbejdet systematisk på at analysere brillen, opspore svaghederne i den traditionelle stelkonstruktion og udvikle nye bud på, hvordan fremtidens brille skal fungere. ”I alt hvad vi beskæftiger os med i Designit – hvad enten det er mobiltelefoner eller nye metrotoge, patientoplevelser på hospitaler eller høreapparater – foretager vi innovation fra et og samme udgangspunkt: Brugerens holdning til, hvad der har værdi”, siger David Fellah, som selv er uddannet designer og

stadig arbejder 20 procent af tiden som designer i Designit Eyewear. Gennem brugerundersøgelser har Designit erfaret, at omkring 90 procent af brillebærere oplever gener i forbindelse med brillestellet. På basis af denne opdagelse er Designit gået ind i slaget om brillens fremtid med en metodisk analyse af brillestellets svage punkter, en række tips til branchen om hvordan den kan stimulere innovation – og nye, banebrydende brilleprodukter udviklet med den professionelle designers forståelse for brugerbehov. Brillestel skal være komfortable, fleksible og holdbare

Enhver brillebærer kender problemet med briller, der trykker på næsen eller tindingerne, mister deres pasform og sidder løst, går i stykker eller på anden måde virker hæmmende for komfort og bevægelsesfrihed.

De tre problemer er: 1) Brillen er ubehagelig at have på. Det er dybest set en unaturlig situation at sætte et stykke plastik eller metal på et af kroppens mest følsomme områder. Dertil kommer, at ikke enhver brille passer med enhver hovedform og størrelse. 2) Brillen kan miste form, både ved almindelig brug og ved overbelastning i forbindelse med hverdagsaktiviteter. I Designits optik er det ikke godt nok, hvis der skal laves gentilpasning, fordi brillen bliver bøjet ved, at man giver en af sine kære et knus. 3) Brillen er skrøbelig. De fleste kender irritationen og udgiften ved at skulle

erstatte en brille, der er knækket eller bøjet så meget ud af form, den ikke kan gendannes. Brillen skal være ergonomisk og i princippet passe til enhver type ansigt og enhver hovedstørrelse. Den skal have øget fleksibilitet og evne til at bevare pasform i forhold til traditionelle brillestel. Og endelig skal brillen være slidstærk og robust overfor særlige belastninger. Designit Eyewear’s løsningsmodel retter sig mod disse nøgleproblemer ved hjælp af tilsvarende metoder. 1) Udvalg af materiale ved grundig analyse af forskellige metaller og kunststoffers grundlæggende egenskaber. Titanium og nylon er foretrukne materialer, fordi de er lette og slidstærke. 2) Designit Eyewears titanium-brille, det flere gange prisbelønnede flagskib, Slights OnePiece, besidder en indbygget elasticitet, der rent faktisk får brillen til at rette sig tilbage på næse og ører, hvis den får et let stød. 3) OnePiece er samtidig et eksempel på øget holdbarhed, som udviklerne har opnået ved at skære begrebet ”hængsel” ud af ligningen. Designit Eyewear har anvendt et bøjeligt led, et såkaldt flex-led, der i kraft af tre hærdede og specielt sammensvejsede lag gør brillen bøjelig på samme måde, som hvis der sad et hængsel.

”David Fellah med den prisbelønnede brille, Slights OnePiece, der forener lethed, holdbarhed og fleksibilitet. Designerne har helt droppet hængslet og i stedet udformet et fleksibelt led ved hjælp af tre specielt sammensvejsede lag titanium.”

Designits filosofi redefinerer brillen ud fra universelle principper fra industriel formgivning og sætter en højere praktisk standard for brillestellet. Kravene til, hvad en brille skal kunne er pludselig væsentlig højere end korrektion af synet plus moderigtighed. Nu omfatter regnestykket også komfort, fleksibilitet og holdbarhed. Når formen følger funktionen

Slights OnePiece er på sin vis en model for Designit Eyewears design-filosofi, ligesom den er et lærestykke for branchen i innovation. Der ligger seks patentansøgninger gemt i produktet, heriblandt det allerede patenterede flexled. Som navnet antyder, er OnePiece produceret i et stykke, og det øger stellets holdbarhed. Hængslet er i princippet ethvert brillestels svageste led. ”Det at have en brille med et hængsel på er fuldstændig absurd. Det er noget, der stammer helt tilbage fra 300 år siden, da brillen blev opfundet. Hængsler er en blindgyde, for der er ingen grund til at gå den vej. Det kan løses ved at studere og anvende metallers naturlige egenskaber”, siger David Fellah. Det usynlige flex-led påvirker selvfølgelig også brillens udseende ved ganske enkelt at fjerne det uundgåelige knæk og erstatte det med glat overgang. ”Vores brille er mega high tech, men man kan ikke se det. Vi ville gerne lave en ergonomisk brille, som passer perfekt til det ansigt, den kommer på. Vores udgangspunkt er, at uanset hvilken form

”Designit Eyewear er en afdeling af Designit, som er Nordens største designvirksomhed. Afdelingen for brilledesign har i øjeblikket fem ansatte.”

FAGLIGT STOF

Man tager det nærmest for givet, at de problemer følger med, når man er nødt til at gå med briller. Men ifølge Designit Eyewear kan problemerne undgås. Professionelle designere kan imødegå hvert enkelt irritationsmoment, men hele den tekniske udvikling – der for eksempel er en essentiel del af linseproducentens virke – er stort set blevet skåret ud af ligningen, når det gælder briller. Designerens måde at anskue brillen kaster et helt nyt lys over, hvad en brille kan og måske bør være. ”Vi har analyseret os frem til tre grundlæggende problemer med briller, og ud fra det har vi forsøgt at udvikle en brille, der løser disse problemer”, siger David Fellah.

FAGLIGT STOF

dit ansigt har, så vil brillen tilpasse sig ansigtet”, siger David Fellah. De avancerede teknologier, der er lagt ind i flex-leddet, giver leddet langt højere levedygtighed og brudstyrke end hængslet i sammensatte brillestel. Leddet kan bøjes begge veje uden at knække eller miste spændstighed. Samtidig er flex-leddet en faktor i stellets evne til at rette sig ind på ansigtet efter et stød. ”Man kan godt sige, at vi er gået i gang med at lave en kyssebrille”, som David Fellah udtrykker det. Skulle stellet miste pasform – hvilket kan ske efter et mere voldsomt stød – kan brillen lægges på plads i det specialdesignede etui og vil efter kort tid have gendannet sin oprindelige form. Alt i alt er Slights OnePiece et eksempel på et stel, der er kommet til verden under helt andre omstændigheder end traditionelle brillestel – et produkt af professionelle designeres devise: ”Form follows function.” I innovationens hovedstad, Japan, på International Optical Fair i Tokyo, er Slights OnePiece netop blevet kåret som årets bedste brille i 2010, hvilket er den tredje design-pris, der tilfalder Designit Eyewear. I hvor høj grad forbrugerne opdager og tillægger sig brugen af den hængselløse brille afhænger i høj grad af optikerne og deres forståelse for betydningen af forbrugerundersøgelser, materialeegenskaber i stellet og funktionsstyret udvikling generelt.

Netop fordi det er så overset i brillebranchen er det kolossale behov – og marked – for innovation et emne, der skal forstås og videregives af fagets specialister. Brillebranchen snyder udenom kundens behov

De fleste opfatter en brille som et par linser af glas, der korrigerer synet, omgivet af en ramme – bestående af en front, to stænger og to hængsler – som i bedste fald kan understrege bærerens personlighed og være et fashion statement. Set fra en designers perspektiv er briller et redskab, der stiller helt specielle krav til komfort, funktionalitet og holdbarhed. ”Udviklingen går langsomt i brillebranchen, når det gælder innovation. I løbet af de seneste 15 år kan man tælle 3-5 afgørende innovationer”, siger David Fellah, som knytter problemet til opfattelsen af brillestel som værende først og fremmest et modeprodukt: ”En brille er et kraftfuldt udtryk, og derfor bliver formgivningen påvirket af de trends, der nu eksisterer på markedet. Men udtrykket er en styling-opgave. I produktdesign er styling altid det sidste, man kommer til.” Hos Designit Eyewear har tilgangen været de professionelle redskaber, der er

specifikke for designere, i første omgang en analyse af såkaldte ”market pains” – de områder, hvor man kan udkonkurrere andre på markedet – og dernæst systematiske brugerobservationer og brugerundersøgelser. Den tilgang er nærmest ukendt i brillebranchen, og det skyldes først og fremmest at branchen indtil nu har kunnet slippe af sted med at producere briller uden de samme kundehensyn som behersker andre brancher. ”Brillebranchen er jo en fantastisk heldig branche, fordi kunderne er tvunget til at bruge disse produkter, uanset om de er behagelige eller ej. Hvad angår udvikling, så er det et onde, for så er der ikke nogen grund til at gøre noget ekstra godt”, siger David Fellah. Udover den traditionelle modevinkel på brilleudvikling og det forhold, at brillen er en fornødenhed, nævner designeren et tredje specielt forhold ved brillebranchen, som er med til at bremse innovation: ”Brillebranchen er en pudsig branche at komme ind i. Den er lille i forhold til mange andre brancher og på nogle områder umoden, fordi der er fire store spillere, som ejer 90 procent, og så 200 spillere, som slås om de sidste 10 procent og dybest set prøver at forhindre hinanden i at lave udvikling”, siger David Fellah. De tre faktorer gør sammen, at brillebærere må finde sig i briller, der ligger langt under hvad en professionel designer vil kræve af en hvilken som helst brugsgenstand. Mission: At udforske nye muligheder og skubbe innovationen

For Designit Eyewear er missionen at få sat innovation på dagsordenen, dels for at sætte skub i salget af deres egne produkter og dels, fordi det ganske enkelt er den professionelle designers opgave og dagsorden i forhold til ethvert produkt, man forholder sig til. Chefdesigneren i den fem mand store brilleafdeling i Skandinaviens største designvirksomhed angiver samlet set fire hovedårsager til, at det står sløjt til med innovation i brillebranchen: 1) Briller opfattes som et modeprodukt, hvor størstedelen af design-indsatsen

FAGLIGT STOF

ligger indenfor æstetisk design, mens forbedret funktionalitet er blevet skubbet til side. Æstetik er en del af en industriel designers kompetencesæt på lige fod med funktionalitet, men altså med omvendt fortegn – formgivningen bør styres af hensyn til funktionalitet. 2) Brillebranchen er styret af brillefolk, der ikke har de fornødne kompetencer til at tænke nyt i forhold til forbedret funktionalitet. Alene det at designere begynder at gøre sig gældende på markedet bør i princippet ses som noget positivt, fordi det giver mulighed for at anskue brillen i et nyt lys. 3) Innovationen foregår blandt de små, uafhængige brilleproducenter og kommer ikke som i andre brancher oppefra. De store brilleproducenter er låst fast i vanetænkning og føler sig ikke i tilstrækkelig grad udfordret og truet nedefra. Samtidig er de mindre brilleproducenter sjældent i stand til at bevare fokus på innovation i længden, dels fordi det er kostbart og dels fordi de har en tendens til at lade sig involvere i langtrukne og ressourcekrævende konflikter om rettigheder. 4) Der er ingen eller ringe kommunikation mellem optiske linse-producenter og brilleproducenter. Det er to sfærer, der eksisterer nærmest uafhængigt af hinanden. Hvis brillebranchen havde samme medicinske tilgang til udvikling af brillestel som det gør sig gældende i kontaktlinsebranchen ville man automatisk være blevet opmærksom på, hvor dårligt tilpasset til kroppen brillestel egentlig er. Hvad brillebranchen kan lære af designfaget

Som Nordens største designvirksomhed med et unikt kendskab til formgivning indenfor et utal af brancher har Designit Eyewear også en række gode tips til, hvordan man holder dampen oppe med hensyn til innovation. ”Brillebranchen er styret af brillefolk og ikke designere, og derfor er der en tendens til at man som producent finder

sin ide, og så holder man fast ved den og begynder at kigge indad i stedet for at se sig omkring efter nye udviklingsmuligheder”, siger David Fellah og advarer mod tendensen til at blive låst fast i slagsmål om intellectual property rights – rettighederne til et design. Designit Eyewear alene er indehaver af seks patenter og kender også fra Designits øvrige designopgaver patentlovgivningen og betingelserne for at opnå ejerskab til en opfindelse. ”I forhold til, at der er tale om en så udpræget styling-baseret branche, er der utrolig meget piveri over, at man bliver inspireret af hinanden. Det gør sig gældende i alle brancher. Det handler først og fremmest om at finde noget, der har innovationshøjde – altså nyhedsværdi – og så få lavet et patent, så opfindelsen er beskyttet”, siger David Fellah og understreger, at man som udgangspunkt ikke kan kræve rettigheder på et designelement. Han mener, det ville lette situationen for mange brilledesignere, hvis de i stedet for at kæmpe for deres rettigheder ville fokusere mere på innovation og opfatte tiltag, der skubber udviklingen fremad som noget, der udvider markedet i forhold til de store producenter. ”Det er sådan udviklingen drives frem,” siger David Fellah og kører endnu et par klassiske deviser fra designeres verden i stilling: ”Stop whining, start innovating…” ”Innovate or die…”

”Hvis du ikke innoverer, så dør du. Det er det, der sker for mange af de små spillere. De finder en ide, der er rigtig god, og så går det godt en tid, men de innoverer ikke længere. Og så dør de”, siger David Fellah. Det er en del af den industrielle designers verdensopfattelse, at kopiering er både naturlig, uundgåelig og gavnlig for markedet, idet afsmitning mellem virksomheder stimulerer innovation. Designit Eyewear efterlever selv deviserne. Snart kommer en ny kollektion fra Designit på markedet, hvor fronten er aftagelig, så man kan skifte farve og udtryk uden at skulle skifte glas. ”Der er ikke nogen grund til at tude over, at andre laver et produkt, de vinder på. Indenfor halvandet år er vi allerede stødt på de første fire kopier af vores brille”, siger David Fellah og fortsætter: ”Vores vej til succes er ikke at slås med dem, der laver noget som minder om vores – det er hele tiden at lave noget, der er bedre end deres.”

FAGLIGT STOF

Synoptik-Fondens hædersgave uddelt til AMD forsker

Af Bjarne Hansen Første søndag i november er dagen, hvor Synoptik-Fonden afholder sit årlige seminar, hvor der hædres en person, der har gjort en særlig indsats inden for øjenfaget. Det kan være en særlig indsats inden for optik, optometri eller en særlig forsknings indsats inden for klinisk eller eksperimentel øjenforskning. I år blev hædersgaven uddelt til professor dr. med. Mogens Holst Nissen, der er professor i Okulær Immunologi ved Københavns Universitet. For Mogens Holst Nissen har det været forskningen,

Foto: Steen Vedel

Formand for Synoptik-Fonden, Rolf Kuhberg overrækker hædersgaven til professor dr. med. Mogens Holst Nissen.

Mangler du en hjælpende hånd? Du kan læse om os på www.optikernesvikarservice.dk eller kontakt os på kontakt@optikernesvikarservice.dk eller

tlf. 60 80 75 25 og spørg efter Tina

der har været den store interesse og han forsvarede doktor disputats i 1992. Mogens Holst Nissen har været lektor i cellulær immunologi i en årrække og 1. august 2008 blev han udnævnt til professor i Okulær Immunologi ved Københavns Universitet. Mogens Holst Nissen har i de senere år interesseret sig meget for årsagen til at mere end 10% af alle mennesker i den civiliserede verden rammes af forkalknings pletter på nethinden, det der kommer ind under fællesbetegnelsen AMD.I 90 års alderen har mere end 50% af befolkningen sygdommen. Mogens Holst Nissen er forfatter eller medforfatter til mere end 80 artikler i internationale tidsskrifter med primær fokus på emner med cellebiologisk, immunologisk og oftalmologisk relevans. Mogens Holst Nissen og hans forsk-

ningsgruppe har påvist, at menneskets immunforsvar har indflydelse på udvikling af AMD. Dette er en meget vigtig iagttagelse, der kan blive en platform til at udvikle medicin, der kan modvirke de immunologiske forandringer, der med fremskreden alder sker i øjet. Det var derfor naturligt, at temaet for dagen var: ”AMD – status og fremtid” og hædergavemodtageren holdt et udbytterigt foredrag under titlen ”Immunsystemet og øjets indre”. Her fortalte Mogens Holst Nissen om fundet af signalstoffer, og hvilken betydning det kan få for den videre forskning. For de fremmødte var der flere udbytterige foredrag om blandt andet forekomst af AMD i Danmark, status for behandling og hvor vigtigt det er, at behandlingen sættes ind så tidligt som muligt.

FAGLIGT STOF

Menneskemængden i Tokyo er impornerende

Japan - Brilleproducenternes mekka Japan har en lang historie som brilleproducerende land, men også deres detailhandel er et nærmere studie værd. Grundlæggerne bag det nye danske brillemærke Monoqool har samlet tidligere boet mere end 30 år i Japan og fortæller her om deres erfaringer fra Japan.

uoverskueligt. Et edderkoppespind af et netværk, hvor store, mellemstore og bittesmå en- eller to-mands firmaer arbejder sammen for at producerede noget af den ypperligste kvalitet inden for brilleverdenen. Her er håndværket stadigvæk i højsædet, og at levere kvalitet er en æressag. Mere end 100 års erfaring med brilleproduktion i Japan Af Allan G. Petersen, Monoqool

Når man besøger byen Sabae, der er hjemsted for langt størstedelen af Japans brilleproducenter, bliver man overrasket over, at alt i denne efter japansk målestok lille by på den ene eller anden måde har med briller at gøre. Byens mere end 50 brilleproducenter og et utal af underleverandører arbejder sammen på kryds og tværs. Nogle producenter kan klare de fleste af de mange produktionsprocesser internt i deres egne lokaler, men langt de fleste er specialiseret i et mere snævert felt. For en udefrakommende kan det virke

Sabae har haft brilleproduktion i mere end 100 år. Den ældste tilbageblivende producent Matsunaga Optical blev grundlagt for 104 år siden, og med 170 ansatte er virksomheden stadigvæk en vigtig aktør på markedet. Under præsidentvalget i USA fik de uventet stor omtale, da Republikanernes vice-præsident kandidat Sarah Palin førte sig frem iført et par af deres briller. Men det har også været hårde tider for de japanske producenter. Konkurrencen fra lavprisproducenter i Kina har synlig effekt på Sabae. En del producenter, der forsøgte at matche de lave priser, er nu væk. Andre har forsøgt sig med at etablere fabrikker i Kina, mens nogle har forstået, at vejen frem

er at fokusere på det, de altid har været dygtige til nemlig at producere kvalitetsbriller. Da Monoqool skulle startes op, blev vi hurtigt enige om, at det skulle være japanske producenter, der skulle producere vores første kollektion. Dels pga. deres håndværksmæssige kunnen, og dels fordi min forretningspartner og jeg sammenlagt har boet mere end 30 år i Japan, og derfor kan kommunikere godt med japanerne, der ofte kun er gode til et sprog – japansk. Vi fik en japansk researcher til at interviewe samtlige brilleproducenter og besøgte herefter udvalgte mulige samarbejdspartnere, før vi valgte, hvem vi ønskede at arbejde sammen med. Derfor fik vi også et godt indblik i, hvorledes de forskellige firmaer arbejder og samarbejder med hinanden. Det, der imponerede os, var, hvor mange processer, der indgår i at lave en brille og hvor meget håndarbejde, der fortsat er i en tid, hvor der anvendes robotter og den mest moderne teknologi. Det har været en fornøjelse at arbejde med de japanske producenter, der er meget dedikerede og ansvarsbevidste.

FAGLIGT STOF

Facial har en flot indretning, der adskiller sig klart fra discountbutikkerne

Omvendt kan de være meget konservative og bliver hurtigt bekymrede, hvis de bliver udfordrede til at prøve noget nyt. F.eks. ønskede vi at arbejde med 0,6 mm tynde brillefronter, hvilket vores japanske samarbejdspartner i månedsvis nægtede at gå ind på, men en test fik dem efterhånden på andre tanker, og nu er de utroligt glade for løsningen selv. Så det kræver gode kommunikationsevner og stor vedholdenhed at komme frem til målet, hvis man vil lave noget udover det sædvanlige. Da vi så kom til dem med ideen til vores Helix brille med et patenteret spiralhængsel helt uden skruer, var de klar over, at vi ikke gav op så let. Efter en række test hos branchens testcenter og en lang række forsøg, fandt vi også en løsning til det meget unikke hængsel. Omstrukturering af detailhandelen

Der er også sket store omvæltninger i de seneste 10-15 år inden for den japanske detailhandel med dens mere end 20.000

Hatch tilbyder billige briller og hurtig levering

brillebutikker. En af tendenserne er etableringen af en række lavpris kæder – deriblandt de såkaldte ”3-price shops”, hvor alle briller inddeles i 3 priskategorier, f.eks. priser på 300 kr., 500 kr. og 700 kr. for et par briller inklusive enkeltstyrkeglas. Men forretningsmodellen er baseret på at få kunderne ind i ”nettet” og så sælge dem dyrere og bedre glas, så inden kunden kommer ud, har vedkommende alligevel betalt en del mere. En del af de gamle traditionelle kæder har etableret deres egne discountkæder under separate varemærker som f.eks. Zoff, Hatch og Alook, der har mellem

40-60 forretninger per kæde. Butikkerne placeres typisk i områder med masser af gående trafik, og hvor mange unge færdes. Det er nemlig i særdeleshed de helt unge, der har taget godt imod denne type discountbutikker. Ikke altid fordi de har behov for at bruge briller, men fordi det ser smart ud. Brillerne bliver lavet på 45 minutter. Flere steder reklameres med 20 minutters leveringstid. Så kan man bestille brillen og købe sig en kop kaffe på Starbucks. Inden kaffen er drukket, er brillen klar. Det appellerer til de unge, der er vant til at få tingene her og nu, og de lave priser giver dem desuden mulighed for at skifte ”look” oftere. Det er let at blive imponeret over prisniveauet på stel og glas i de kæder, der sælger billigst. Det får selv det billigste skandinaviske slagtilbud til at blegne. En af grundene til, at det kan lade sig gøre, er lønningsniveauet. Japan er ikke et lavtlønsland i asiatisk forstand, men det kræver ikke nogen uddannelse at arbejde i en optikerforretning. Der findes optikerskoler, der dog ikke er autoriserede under nogen former, og der bliver kun uddannet 120 hvert år. Det er som en dråbe i havet for et land med 130 millioner mennesker. Det meste af personalet i butikkerne er ikke faguddannede, men skal blot ”fange” kunden, og så klarer de uddannede "optikere" resten. Budskaberne i butikkerne er enkle. Simple farvekoder indikerer de forskellige priser, og en oversigt over forskellige glasalternativer er lavet meget enkelt og overbevisende. Men den største påvirkning af marke-

FAGLIGT STOF

Det patenterede spiralhængsel uden skruer har været en udfordring for producenten

det er kommet fra den altdominerende vinder på markedet – megakæden Megane Ichiba med 550 butikker. De har, siden lanceringen af det nye forretningskoncept for 3 år siden, rystet branchen dybt i sin grundvold. Det unikke er, at de ved hjælp af massiv markedsføring sælger stel og glas til en fast pris. 18.900 Yen, hvilket svarer til ca. 1.050 kr., uanset om der er tale om enkeltstyrke glas, glidende overgang, bygningsfejl mv. Et meget simpelt budskab som er nemt at kommunikere. Og stellene er ikke specielt billige at se på. Udvalget er stort, og succesen skyldes klart, at man ikke blev lokket ind i butikken på grund af et tilbud på 400 kr. og endte med at købe noget, der kostede det dobbelte eller mere. Her ved man, hvad det koster på forhånd. Highend optikerforretninger fremmarch

En anden tendens er, at specialbutikker med højkvalitets briller er skudt op, og flere af dem er blevet til mindre kæder med 5-10 butikker. Det er ofte meget flotte butikker placeret i de fashionable områder i storbyerne. De er ikke placeret direkte på de dyre strøg, men ned af de små sidegader, hvor huslejen er til at betale. Man bliver ind imellem overrasket over, hvor flotte butikker man kan opleve. I en storby som Tokyo er det generelle niveau i detailhandlen meget højt i de attraktive områder, og der skal efterhånden rigtigt meget til at imponere en japansk forbruger. Men en del specialbutikker og små kæder af brilleforretninger har gjort en indsats for at skille sig ud

fra mængden. De har bevidst valgt at positionere sig så langt væk fra discountbutikkerne som overhovedet muligt. Det vil sige med flot butiksindretning, fokus på de bedste udenlandske brillebrands og på at give kunderne en fantastisk kundeoplevelse. Et eksempel er butikken Facial Index, der også har en butik i New York. Endeligt ser man også, at en del af de japanske brilleproducenter etablerer deres egne butikker for bedre at profilere deres brand. Det kender vi fra Alain Mikli, men japanerne er også godt med. Brilleproducenter som Fournines (www.fournines.co.jp) har f.eks. etableret 5 butikker i Tokyo området. Andre producenter som f.eks. Japonism nøjes med en enkelt flagskibsbutik i et attraktivt område. Dette er en tendens, der længe har været set i f. eks. tøjbranchen, hvor mange af de kendte mærker i starten primært solgte via stormagasiner. I dag har de fleste store tøjmærker som f.eks. Louis Vuitton, Prada, Gucci, etc. deres egne flagskibsbutikker for at sikre sig den rette branding på markedet. Diskussionen har ofte været, om det tager forretning væk fra stormagasinerne, men i tøjbranchen er der masser af eksempler på, at det modsatte er tilfældet. Derfor vil der nok i fremtiden komme flere flagskibsbrillebutikker til. De forskellige trends i markedet nævnt ovenfor er et godt eksempel på, at markedet bliver mere polariseret. Enten skal man være billig, hurtig og effektiv eller gå i den modsatte retning og

satse på kvalitet, design, kundeoplevelse og service. Alt herimellem er under pres. Enten fra discountkæderne, der også bliver bedre til at levere designede briller, eller fra de højtprofilerede selvstændige butikker eller små eksklusive kæde med deres fokus på brilleudvalg og service. Under IOFT messen i Tokyo i oktober, hvor Monoqool deltog sammen med en række andre danske brillemærker, fortalte den danske ambassadør i Japan, Franz-Michael Melbin, desuden om de nyeste markedsføringstendenser i Japan. Her er det naturligvis den nye teknologi bl.a. i mobiltelefoner, som giver nye marketingmuligheder. Besøger en kunde f.eks. en udstilling eller en butik og ser en såkaldt QR barcode, kan brugeren ved hjælp af af en telefon scanne denne barcode og komme direkte ind på producentens hjemmeside eller downloade information om produktet, som man så kan studere på telefonen på vejen hjem i toget eller når man kommer hjem. Det skal hertil siges, at japanerne er 3-5 år foran resten af verden, når det kommer til mobilteknologi. Skulle nogen være interesseret, i hvorledes QR barcode fungerer, kan man se under ambassadens hjemmeside www.ambtokyo.um.dk under Nyheder ”Danske designere indtager ambassadens facade” med link til Youtube. Ambassaden har nemlig selv anvendt den nye teknologi i forbindelse med promoveringen af danske designere på ambassadens facade.

FAGLIGT STOF

Justerbare brilleglas skal løse verdens synsproblemer

Claus Suk Yong Jacobsen

En engelsk professor i fysik har videreudviklet en opfindelse fra 70’erne, der gør det muligt at korrigere visus ved hjælp af væskefyldte silikone-membraner. Prisen er 19 dollar per styk, men skal helt ned på 1 dollar for at leve op til WHOs målsætning at afskaffe unødig blindhed inden år 2020. I øjeblikket bruger 30.000 Adspecs, som de justerbare briller kaldes, men op mod en milliard står stadig ”på ventelisten” En engelsk fysiker har sat sig for at løse et globalt problem med mangel på individuelt tilpassede brilleglas til især indbyggere i verdens fattigste lande. Professoren vil ved hjælp af en banebrydende ny opfindelse omdele intet mindre end en milliard briller. Og det skal ske inden år 2020 til en pris på 1 dollar per styk. Ifølge WHO findes der i verden flere end 153 millioner mennesker med nedsat syn og ingen adgang til korrektion. 90 procent af dem lever i lande med lav- eller middel-indkomst. Her er optikere sværere at finde, og individuelt tilpassede brilleglas for dyre for mange. I verdens notorisk mest fattige region, sub-Saharan Africa, er fordelingen cirka 1 optiker for hver million indbyggere. Opfindelsen, der skal være med til at afhjælpe dette komplekse problem, er udviklet af professor i fysik ved Oxford Universitet i England, Joshua Silver. Hans firma, Adaptive Eyecare Ltd., producerer briller med runde plastik-stel og brilleglas lavet af gennemsigtige membraner af silikone. Mellem lagene af silikone ligger omkring 10 kubik-centimeter olie forbundet til et rør og en lille sprøjte, der kan

justeres ved at dreje på nogle små håndtag. Ved at dreje på håndtagene ændres linsens krumning, og dermed kan man justere linsens styrke og korrigere bærerens syn. Når linsen er justeret til at give bæreren skarpest mulige visus bliver membranerne forseglet med en ventil, og justerings-mekanismen fjernes. Joshua Silver løste problemet med lækager Brillerne ligner noget fra Harry Potter, men giver faktisk bæreren mulighed for selv at justere sit syn hen ad vejen. De vejer omkring 48 gram, og hver væskefyldt linse er omkring 4 centimeter i diameter. Ideen til brillerne opstod I 1980’erne, da professor Silver blev interesseret i optometri og begyndte at lege med ideen om at lave justerbare linser. Det meste af sit professionelle liv havde Joshua Silver studeret kvantefysik og elektrodynamik på kvanteniveauet, men nu kastede professoren sig over et forsøg med at korrigere sin egen nærsynethed. En anden englænder, Martin Wright, havde forsøgt at opnå kommerciel udbredelse af en anden, lignende type justerbare væskefyldte brilleglas allerede i 70’erne, men have problemer med lækager og var kun i stand til at sælge et dusin af brillerne.

Silver brugte mange af de samme principper, men fik samtidig skabt en mere holdbar brille, der er anvendelig til daglig brug. Ifølge forskeren viser forsøg, at korrektionen kan blive mere nøjagtig end de færdig-slebne brilleglas, der sælges i butikkerne. "Da jeg opdagede, at jeg arbejde med en teknologi, der kan få indvirkning på halvdelen af jordens befolkning, begyndte jeg at tage det meget alvorligt”, siger den engelske forsker, der tog springet fra teoretisk fysik til praktisk nødhjælp via optometrien. Hjælpe amerikanere efter fejlslagne operationer I øjeblikket er 30.000 Adspecs i anvendelse i Afrika og i Østeuropa, og to tredjedele af dem er blevet omdelt via det amerikanske forsvars nødhjælpsprogrammer. Den første, der modtog en Adspec, var en skrædder i Ghana, hvis svigtende syn gjorde det nærmest umuligt at tråde en nål. Efter at have justeret brilleglassene var skrædderen atter i stand til at tråde nålen i sin symaskine, og han kunne straks vende tilbage til arbejdet. ”Jeg vil aldrig glemme dette øjeblik, så længe jeg har hukommelse”, siger Joshua Silver ifølge National Geographic. Men det er ikke kun i udviklingslande, Adspecs bliver brugt. I USA findes der to

derede deltagerne på konferencen, kræves der ”anvendelse af tilgængelige teknikker og teknologi på en større skala.” Produktionsprisen er stadig for høj. Den store udfordring er at få prisen ned på en dollar per par. Adaptive Eyecare Ltd. Beskrives som ”et almindeligt firma, der aldrig har skabt overskud”. I øjeblikket er prisen for en Adspec 19 dollars per par. Både organisationer og myndigheder – som den amerikanske regering og Ghanas Uddannelsesministerium – har købt Adspecs til denne pris. WHO anbefaler en pris på 1 dollar per par, så Joshua Silver og Adaptive Eyecare Ltd. kæmper en brav kamp for at reducere produktionsomkostningerne ved at gøre teknologien billigere og øge volumen. “Det er svært, men vi tror på at det kan lade sig gøre”, siger Joshua Silver. Øjenlægen Peter Egbert følger projektet nøje, men mener ikke at Adspecs repræsenterer en holdbar langtidsløsning på problemet med forringet syn i udviklingslande.

”Jeg synes det er en fremragende ide, men det er en midlertidig løsning, indtil økonomierne løftes, og de kan få briller og glas udformet til den individuelle patient”, udtaler Peter Egbert. Egberts egne oplevelser i Ghana peger på, at bærerne faktisk bekymrer sig om, hvordan brillerne ser ud, og øjenlægen mener at det klodsede udseende kan virke som en hæmsko for udbredelsen. Joshua Silver erkender, at mode og æstetik spiller en rolle, og han har varslet en ny design-linje med et mindre nørdet, mere bredt appellerende look. Joshua Silver har også til hensigt at lade sit kolossale velgørenhedsprojekt tilgodese ældre, der rammes af presbyopi. Kilder: “The Eyes Have It” by Marc Silver, National Geographic, 30. juni 2009 “Designer Focuses on Marketing Adjustable Eyeglasses at $1 a Pair” by Katherine Harmon, Scientific American, 24. februar 2009 “Adjustable lenses”, Centre for Vision in the Developing World, University of Oxford

FAGLIGT STOF

kvinder, der har taget brillerne i brug for at korrigere deres syn efter fejlslagne hornhinde-operationer for omkring ti år siden. Begge kvinder lider efter operationen af et syndrom, der kan skabe betydelige udslag i deres syn indenfor en time, så de bruger de væskefyldte brilleglas dynamisk – altså uden at fjerne justeringsanordningen. Joshua Silver er leder af nødhjælpsorganisationen Centre for Vision in the Developing World og hyldes af andre fremtrædende nødhjælpsarbejdere som Peter Egbert, professor i oftalmologi ved Stanford Universitet og aktiv i Unite for Sight, der distribuerer traditionelle brilleglas i Ghana. "Ingen har tidligere gjort sig den umage at udvikle en brugbar anordning”, udtaler Peter Egbert ifølge Scientific American. Ifølge en rapport fra Child Vision Conference i Oxford i 2007 har omkring 180 millioner børn i verden brug for briller, så de kan gå i skole og få en uddannelse. For at det kan lade sig gøre, konklu-

FAGLIGT STOF

Ny refraktionsmetode kan optimere synet Carl Zeiss har udviklet et nyt apparat i.Scription®, der kan forbedre kontrastsynet under alle lysforhold. Det har stor betydning i situationer hvor pupillen er udvidet. Det gælder især i svage belysninger og ved bilkørsel i mørke.

Af Bjarne Hansen

i.Scription® konceptet, som det kaldes, er resultatet af lang tids forskning hos ZEISS, der hermed rykker grænsen for individuel optimering af brilleglas. Bølgefrontsmålere har været på markedet i flere år, men det er første gang at resultatet af en udmåling kan indgå direkte i korrektionsberegningen sammen med målingerne af øjets refraktive styrke i simuleret mørke. Sidstnævnte data har hidtil været komplet umulige at kortlægge, fordi en synsprøve næsten altid tager udgangspunkt i dagslyssynet. Problemet her er, at pupildiameteren næsten altid kun er omkring 3 mm. Det er det første udmålingskoncept, der afgørende ændrer styrketildelingen

fra alene at tage udgangspunkt i dagslyssynet til også at orientere sig mod de lysforhold, hvor almindelige menneskers synsproblemer er mest udtalt. Systemet kan anvendes til alle aldersgrupper og har sin største fordel for personer med lav kontrastsensivitet. Patienten måles med en 4-i-én maskine, en såkaldt ZEISS i.Profiler®. Maskinen er både autorefraktor, autokeratometer, Cornea topograf og bølgefrontsmåler, der analyser de såkaldte højere ordens aberrationer. En komplet udmåling tager kun ca. 30 sekunder og udføres fuldautomatisk. Det nye koncept gør på ingen måde optikeren overflødig. Det er nødvendigt med en almindelig synsprøve, der indgår i den styrkeberegning, der foretages hos Carl Zeiss. i.Scription® resultatet af den normale synsprøve + refraktive data på synsstyrken under stor pupil + bølgefrontdataene. Øjets højere ordens aberrationer er de små fejl, som giver sløringscirkler omkring lyskilder, og skygger som almindelig styrketildeling ikke kan reducere. Blandt de mest kendte er Coma, Trefoil (3-akset astigmatisme) og sfærisk aberration, som alle fører til nedsat kontrastsensitivitet. Med det nye koncept ople-

ver patienter op til 30 % forbedret kontrastsensitivitet, og det kan mærkes. Et større studie i Belgien har afsløret, at ca. hver anden patient har brug for optimerede brilleglas. i.Scription® konceptet giver optikeren mulighed for at hjælpe en helt ny gruppe patienter, der indtil nu med frustration har måttet opleve, at en almindelig synsprøve ikke kan få dem til at se bedre i svag belysning. Forskellige undersøgelser viser, at mere end hver 4.kunde oplever disse problemer. Derudover kan optimerede brilleglas gøre en stor forskel for katarakt- og LASIK-patienter. Disse kunder vil ofte være meget generede af haloeffekter, dvs. skygger rundt om lyskilder i dæmpet belysning. Der er udarbejdet et øjenlægekoncept, således at lokale øjenlæger kan informeres om de nye korrektionsmuligheder. Brilleglassene laves i spring med 1/100 D både i sfærisk og cylinderværdi. I praksis vil cylinderen typisk være større og måske i en anden akse under udvidet pupil. Det skulle man tro ville medføre dårligere syn i dagslys, men det er ikke tilfældet netop på grund af den lille pupil.

FAGLIGT STOF

Kunsten at få kunder for livet Nyt kursus vil med eksakte metoder vise, hvordan optikere kan øge salget, både på kort og langt sigt, og samtidigt gøre selve det faglige arbejde mere tilfredsstillende. Det handler ganske enkelt om den menneskelige kontakt.

Af Emil Norsker

For mange mennesker kan det være en meget intim oplevelse, at få målt øjne og vælge briller. Ligesom hos lægen eller tandlægen er det dybt personligt, at skulle have undersøgt sin fysik, og for nogle kan det oven i købet være forbundet med ubehag, over at skulle indrømme, at synet ikke er hvad det har været. Derfor bør optikeren, have et ekstra blik for vigtigheden, af en god menneskelig kontakt. Det mener hovedmanden bag et nyt kursusforløb, Michael Hvalsøe-Simonsen, der ved hjælp af et kursus på tre dage, vil vise hvordan den enkelte optiker kan blive bedre i omgangen med sine kunder, og dermed skabe en livslang forbindelse mellem patient og butik. ”Kunder med synsproblemer har et stort behov for, at blive behandlet som hele personer med individuelle behov. Sundheds- og sygdomsbehandling er brancher, der lider skade hvis den udelukkende effektiviseres efter en industriel tankegang. Hvis man som optiker forstår det, og udviser entusiasme og interesse, vil det skabe utroligt loyale kunder - det betaler sig, ikke mindst i disse krisetider. ”De fleste kunder vil være trofaste overfor det sted, hvor de møder et menneskeligt ansigt, hvorimod de sorterer det upersonlige og selvbetjeningen fra” forklarer Michael Hvalsøe-Simonsen, der både er uddannet psykoterapeut og optiker, og nu holder kurser med afsæt i ny forskning inden for kommunikation og erhvervspsykologi. ”Vilkårene har ændret sig, og nu sætter vi den menneskelige kontakt og de menneskelige værdier i højsædet igen. Tidligere har mange mennesker, som en del af den store forbrugsfest blot shoppet rundt, og købt deres varer hvor de droppede ind eller på nettet. Dette er ikke tilfredsstillende længere for den enkelte, folk søger igen den personlige kontakt. Den vare kan optikeren levere helt naturligt og gratis, og her har han en fordel i forhold til mange andre.”

I gunstige tider er det nemt at komme af med sine produkter, og der har været andre ting, at tage sig til end den personlige betjening. Det er ærgerligt – både for kunden og branchen. Den bedste markedsføring er stadig mund til mund, og tilfredse kunder vil altid sprede sig som ringe i vandet. Omvendt bør man også have for øje, hvad en tabt kunde vil koste over et livsforløb. ”Det har aldrig været så relevant, som i dag, at spørge: hvad koster en mistet kunde? Og hvad koster det at skaffe en ny kunde? Det er blevet langt dyrere de seneste år, hvor folk sammenligner leverandørerne, og har en holdning til hvor de bruger deres penge,” forklarer Michael Hvalsøe-Simonsen og fortsætter: ”Det er ikke længere nok, blot at give den faglige vejledning. Folk forventer – med rette – mere af en specialbutik. Hemmeligheden i det optimale salg ligger uden for prøverummet - i den indledende og afsluttende fase. Her skal man i starten pejle sig ind på kundens personlighed og behov, og i den sidste del skal man sørge for, at lave en eventuel ny aftale, så kunden ved, at man interesser sig for det videre forløb. På den måde føler kunden sig i gode, trygge hænder, og optikeren få ny og nyttig viden om individuelle ønsker og værdier. Først og fremmest får han og kunden mulighed for, at oprette en fælles historie sammen, og på den lange bane vil han blive belønnet både personligt og økonomisk. Det handler om, at begge parter får noget godt ud af forløbet,” vurderer Michael Hvalsøe-Simonsen. Evner alle besidder

Kurset, som henvender sig til optikere i alle aldre, handler ikke om at tilegne sig ny avanceret viden. I stedet drejer det sig om, at få fokus på, og trænet sine almene menneskelige færdigheder. ”Evner, som alle besidder”, forklarer Michael Simonsen.”Det er ligesom at danse; nogle vil påstå at de ikke kan danse, men det er fordi de ikke har fået den rette vejledning, i bund og grund kan alle danse. Et trin af gangen til det

Michael Hvalsøe-Simonsen: ”Hvad koster en mistet kunde?

sidder lige i skabet - og så det næste. Det er meget enkelt. På samme måde har vi alle også en fundamental interesse og glæde ved at tale med andre mennesker, blot vi kender den overordnede koreografi og går gradvis frem”. Hver gang en ny kunde træder ind i butikken, står vi overfor en unik mulighed for, at lære et andet menneske nærmere at kende. Men ofte slår vores eksperterfaring igennem for tidligt, og afskærer os fra nyttige informationer. En af kursets pointer er, hvordan man opdager og bruger de naturlige forestillinger alle mennesker har, i en positiv sammenhæng. Her lærer man, hvordan man forhindrer, at forestillingerne kommer i vejen for det menneskelige møde, som kunden ønsker og har krav på. ”Når man stiller nogle enkle åbne spørgsmål, vil ens egne forudindtagede meninger hurtigt blive afløst af et billede, af et spændende menneske. Du får positive projektioner i stedet for negative. Og du får lettere ved at forestille dig, hvad der er betydningsfuldt og har værdi for kunden. Det er ikke meget der skal til, men det gør en stor forskel. Vores kursus giver præcise redskaber, så man bliver i stand til, at bevarer sin nysgerrighed og

FAGLIGT STOF

en ren tavle, og samtidigt styrke båndet til kunden. Vi vil alle gerne mødes på vores egne sande præmisser,” siger Michael Hvalsøe-Simonsen. Store oplevelser

Nogle af de bedste oplevelser i hans egen karriere, har netop været, hvor negative projektioner blev gjort til skamme. For få år siden blev han bedt om, at undervise i en periode på Statens Teaterskole, men i første omgang afviste han tanken. Da det var en tjeneste for en god ven, valgte han at gøre det trods sine store skepsis, som dog hurtigt blev gjort til skamme. ”Det var livsbekræftende og fyldt med energi. Det er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har lavet. Der var en spirit på holdet, som jeg kunne forestille mig også er på et fodboldhold, det var som at bliver yngre for hver arbejdsdag. Hvis jeg havde valgt at følge mine negative forestillinger, havde jeg snydt mig selv for en stor oplevelse. På samme måde vil de fleste nok have mange personlige eksempler på, at deres fordomme ikke holdt stik i virkeligheden,” fortæller Michael Simonsen og fortsætter: ”Vi har alle smukke øjeblikke, hvor vi opdager at en ny holdning og handlemåde til en bestemt opgave, ender med at berige os. Det er sådanne situationer der er værd at samle på, her findes væksten og energien”. Bedre forståelse for kunden

På kurset vil deltagerne få en forståelsesramme for kundekontakten, der gør det muligt at bevarer overblikket, uden at give køb på fleksibiliteten. Her vil de lære at afkode deres kunder ud fra deres behov og personlighed, og omsætte det til et værdifuldt produkt. Og at tage teten i prøverummet og eksponerer deres faglige ekspertise, som en kerneydelse i hele salgsforløbet. Det vil smitte positivt af hele vejen rundt, fordi gode medmenneskelige relationer, hvor vi end møder dem, har stor betydning for vores identitet og velvære, mener Michael Hvalsøe-Simonsen.

”Optikeren er ekspert i, at stille de rigtige spørgsmål til patientens sygdomshistorie. Han kan spørge til alle de relevante faglige ting i anamnesen, uden for prøverummet er det en helt anden sag. Dialogen skifter 180 grader rundt, og det vi vil lære fra os på kurset, er hvordan man spørger ind til og afkoder kundens profil. For det er ude i butikken at vores kunder beslutter, hvor mange penge de vil handle for, og om vi får dem at se igen og igen. Samme intense interesse som vi udfolder i prøverummet, skal med andre ord og handlinger

blomstre videre i butikken”, slutter Michael Hvalsøe-Simonsen. Den første del af kursusrækken starter allerede i marts 2010. Undervisere er Bjarne Hansen fra Danmarks Optikerforening og Michael Hvalsøe-Simonsen fra Butiksforum. Kurserne bliver gennemført i to udgaver; enten tre enkelte undervisningsdage fordelt over et kvartal på Byggecentrum i Middelfart, eller som forlænget weekend med overnatning på Herregård i Skåne.

PRODUKTNYT

Produkt-/Branchenyt Nye kunstneriske synsprøvetavler i Slagelse

Ny salgs- og marketingdirektør for Rodenstock Danmark A/S

Slagelse Kommune har som beskrevet i OPTIKEREN nr. 6 2009 fokus på de ældres syn, og der er ophængt over 60 synsprøvetavler på pleje- og aktivitetscentre, så borgere nu selv kan prøve deres synsstyrke. ”Tavlerne bliver brugt af mange mennesker og mange bliver opmærksomme på, at det er vigtigt, at komme til optiker og øjenlæge. Men hvorfor skal synsprøve-tavlerne ikke være lidt flottere?” siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen. Så han henvendte sig til den kendte kunstmaler Jens Kantsø, som nu har givet synsprøve-tavler en meget smuk indfatning. Så kunst og synspleje passer fint sammen.

Thomas Grouleff, 36 år, er ansat som ny salgs- og marketingdirektør for Rodenstock Danmark A/S. Thomas er uddannet Cand. Merc og har en bred erfaring fra salg og marketing i dagligvarebranchen hos Arla Foods og Tulip Food Company. De seneste år har Thomas været adm. direktør for firmaet Tican Foods Scandinavia A/S. Thomas vil i tæt samarbejde med konsulenterne i Rodenstock Danmark fortsætte den positive kontakt til lan- Thomas Grouleff dets optikere samt servicere markedet med både kendte og nye produkter.

TrainYourEyes styrker sin position i Norge TrainYourEyes, der er nordens største synstræningskoncept, har ansat optiker Eva Nøland til at servicere nuværende TrainYourEyes-medlemmer i Norge. Det er samtidig Evas opgave at udbrede kendskaben til synstræning i almindelighed og TrainYourEyes i særdeleshed. Eva Nøland vil fungere som bindeled mellem Norge og Danmark Eva Nøland, der har gennemgået OEP- Eva Nøland kurserne hos Paul Harris arbejder selv med TrainYourEyes-konseptet i klinisk praksis i Asker. Train Your Eyes tilbyder konceptet til alle optikere i Norge.

Færdigbrille med progressive glas fra Eschenbach Med den nye ”miniframe2” færdigbrille med progressive glas tilbyder Eschenbach et attraktivt tilbud til den forbruger, der klarer sit synsbehov med flere forskellige enkeltstyrke færdigbriller. Samtidig kan det være en ekstrabrille til mange traditionelle brillebrugere, der ønsker at skåne sine eksklusive private briller i situationer, hvor der er risiko for at brillen lider overlast. I modsætning til de fleste færdigbriller kræver ”minifrane2” en optiker for at finde den optimale styrke. Brillen fås i et klassisk design i farverne stålgrå og guld.

Besøg den 6. Internationale Kongres i Behavioral Optometry i Californien Danmarks Optikerforening er medsponsor for kongressen og sikrer lave priser for deltagelse.

For tyve år siden var Optometric Extension Program Foundation (OEP) og European Society of Optometry (SOE) vært for den 1.kongres for Behavioral Optometry i Monte Carlo. Dette internationale samarbejde har udviklet sig til at være det største forum indenfor adfærdsmæssige aspekter ved synspleje. OEP kan i år byde to nye partnere velkomne til den 6. Internationale Kongres i Behavioral Optometry (ICBO). Den er The Neuro Optometric Rehabilitation Association, International (NORA) og The Western University of Health Sciences College of Optomtry, der samtidig er vært for kongressen. NORA blev etableret i 1990 med det formål at skulle kunne opfylde det behov som neurologi- og hjerneskadepatienter havde for særlig synspleje. Den 6. ICBO fungerer samtidig som NORA’s 19. årlige multidisciplinære konference. Ud over de tre organiserende partnere, bliver den 6. ICBO støttet af fem internationale organisationer: Australasian College of Behavioural Optometists, British Association of Behavioural Optometrists, Congresso Mexicano de Optometria Functional,

European Society of Optometry og Danmarks Optikerforening. Essilor, USA er økonomisk sponsor for kongressen. Danmarks Optikerforeningssponsorat er givet i form af gratis omtale i OPTIKEREN og på hjemmesiden, og giver medlemmerne en fordel i form af reduceret pris for deltagelse i kongressen. En stor del af kongressens uddannelsesprogram er designet til at imødekomme både interessen fra NORAs medlemmer, såvel som OEPs medlemmer og medlemmerne hos de andre store medsponsorer. Der bliver rig lejlighed til at besøge universitetet under kongressen, og ved selvsyn se de fine faciliteter, som skolen råder over i Pomona. Panoma ligger i den sydlige del af Californien med de fordele, det i giver i form af et behageligt klima og godt vejr. Samtidig ligger både Los Angeles og Disneyland kun en biltur derfra. Kongressen afholdes fra den 6.-11. april 2010 på Doubletree Hotel i Ontario, California.

For tilmelding og yderligere information gå til: www.2010icbo.org eller kontakt Steen Saust, Danmarks Optikerforening, hvis der er spørgsmål.

PRODUKTNYT

Branchenyt opti ’10 ekspanderer

Drømmesyn er på banen igen

Med over 400 udstiller, hvoraf mere end 40 firmaer er nye, tilbyder opti ’10 gæsterne et stort udbud indenfor alle sektorer i den optiske branche.

Efter talrige opfordringer fra både optikere og udstillere er Drømmesyn klar til at slå dørene op igen i Øksnehallen. Hallen er med sine smukke og historiske rum et af de bedste udstillingssteder i København, og har i tilgift en perfekt beliggenhed midt i byen.

I hal C1 vil ”The Walk of Frame” give gæsterne et godt overblik over stilen I 2010. I samme hal viser14 franske haute couture. Alle tre dage er der foredrag og mulighed for at førstehåndsviden fra eksperter. Der er tre gennemgående temaer, og det er kontaktlinser, markedsføring og sports optik. Der vil være simultanoversættelse på engelsk. Danskere centralt placeret i opti-boxen Opti-boxen, der er helt specielt for opti, tilbyder 8 nye firmaer en central placering i ”YES! Hallen (hal C4). Her har nye firmaer mulighed for at vise produkterne på et lille areal, hvor firmaet kan koncentrere sig om produktet og ikke skal bruge hverken penge eller kræfter på udstillingsmateriale. Boxen er stedet, hvor de besøgende har mulighed at møde designere og firmaer på vej ind i branchen. Her er mulighed for at komme først med det nye og uprøvede. Hele to danske firmaer er sluppet gennem nåleøjet i år. Det er Monoqool og Carlottas Village, der hermed får chancen for at blande sig med de mange succesrige danske brillefirmaer. www.opti-munich.com

Det er messens ambition, at Drømmesyn 2010 skal være den mest inspirerende fagmesse i Nordeuropa med en hel række faciliteter for både udstiller og besøgende, herunder arrangementer og events af både oplysende og underholdende karakter samt en lækker DJ-lounge og bar. Målet er at Drømmesyn 2010 skal være den ultimative skandinaviske og nordiske optikmesse, der præsenterer de nyeste og mest innovative designs, trends og produkter. Messearrangørerne har igen i år kombineret de nye unge og de kendte etablerede mærker for at præsentere både det eksperimenterende og det klassiske design indenfor stel, detaljer, materialer og sammensætninger i branchen. Messen afholdes 13. og 14. marts 2010. Der vil igen blive afholdt den store traditionsrige festmiddag lørdag aften, hvor udstillere og besøgende kan samles under eksklusive rammer. Der vil løbende komme opdateringer om tiltag og events på hjemmesiden: www.drommesyn.dk

Pressemeddelelse fra Sveriges Kontaktlinseforening Kista – Sveriges Kontaktlinslinsförening informerar om att Kontaktlinskongressen 2010 som vanligt kommer att äga rum den tredje helgen i mars, vilket år 2010 innebär den 19-21 mars. Platsen är Djurönäset utanför Stockholm. SKLF har engagerat föreläsare från Australien, USA, Storbritannien och Norden som kommer att ta upp sådana ämnen som aberrationers påverkan och hur man korrigerar dessa, kontaktlinser och barn, offensiv bildhantering, ögats syrebehov, kund¬kommunikation med mera. Bland de inbjudna föreläsarna finns namn som Noel Brennan, Earl Smith, Jan Bergmanson, Bill Miller, Ian Cox, Caroline Christie, Tony Pansell, Linda Lundström, Anna Lindskoog Pettersson, Peter Karvik och Kenneth Clausen. Vi kommer också få lyssna till Marie-Louise Danielsson Tham, som är professor i livsmedelshygien vid Örebro Universitet. Hon har arbetat mycket med karaktärisering av bakterier i livsmedel för att öka kunskapen om smittkällor och spridningsvägar och

hon har säkert något att förmedla till oss som kommer i kontakt med bakterier i andra former. Men vad är Kontaktlinskongressen utan social samvaro, god mat och mingel? På fredagskvällen samlas vi därför runt grillen och avnjuter en god barbeque, och vid lördagens festmiddag står den svenska a capella-gruppen Riltons Vänner för under¬hållningen. Du kan räkna med att de kommer göra sitt bästa för att få stämningen på topp! Gå inte miste om denna fortbildande och underhållande helg i Stockholms skärgård, 19-21 mars 2010. Anmälan görs på www.sklf.se med start i januari. Mediakontakt: Johan Östlund, Sveriges Kontaktlinsförening info@sklf.se +46 8 35 05 00

BRANCHENYT

Branchenyt

International succes for danske brilledesignere Der er stor respekt for dansk design i almindelighed og dansk brilledesign i særdeleshed. I trendområderne på de store internationale brillemesser udgør de danske brilleproducenter en stor andel blandt de mest innovative mærker Det ses også på antallet af international priser. Her er de sidste tre priser, to i Tyskland og en i Japan.

Lindberg vinder sin 46. designpris i firmaets historie Lindbergs nye Lindberg Strip brille har modtaget den international anerkendte tyske iF Product Design Award i Life Style kategorien. Strip er Lindbergs bud på en moderne fashion orienteret brille. Den har allerede gået sin sejrsgang verden over og var således et stort hit på årets store brillemesser i Milano og Paris.

Kilsgaard Eyewear vinder sin første pris Samme tyske iF Product Design Award har tildelt aluminiumskollektionen fra Kilsgaard Eyewear prisen for årets produktdesign. ”Det er fantastisk at modtage sådan en pris blot et år efter, at vores stel er kommet på hylderne”, siger ejer en af Kilsgaard Eyewear, Jacob Kilsgaard.

Denne design-anerkendelse gør den succesfulde Århusvirksomhed til en af de mest designpris-præmierede i verden.

Prodesign vinder pris på Tokio Messen Model Zense med det unikke drejelige stanghænsel vandt Grand Prix 2010 på Den Internationale Optikmesse i Tokio i kategorien funktion og teknologi. Senze vækker opsigt overalt, hvor den bliver vist. Den var således nomineret på Silmo d’Or og vand en pris på brillemessen i Birmingham.

KALENDER

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

17. - 19. januar 2010 OPTI ‘10 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

Tilmelding til DO-kurser (markeret med stjerne): Maj-Britt Frigast Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Eller se e-mail under kurset

29. januar– 30. januar 2010 Udenlandske Konferencer Optometridagarna, Stockholm Tilmelding: www.optikerforbundet.se 30. januar -1.februar 2010 Stockholm Optical Show 2010 - en helt ny optikmesse Arrangør: SOLF www.sthlmopticalshow.com 5. - 7. marts 2010 Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it 13. - 14. marts 2010 Drømmesyn Øksnehallen I København www.drommesyn.dk 19. - 21. marts 2010 Kontaktlinskongressen 2010 Djurönäset udenfor Stockholm www.sklf.se 19. - 21. marts 2010 International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com 15. - 16. maj 2010 Europen Academy 2010 Copenhagen Program følger København 27. - 30. maj 2010 BCLA Birmingham, U.K. www.bcla.org.uk

Sæt X i kalenderen 15.–16. maj 2010

European Academy 2010 Copenhagen Benyt denne enestående chance for at møde internationale ledende personligheder inden for optometrien. Du vil blive præsenteret for de seneste forskningsresultater indenfor optometri og synet. Konferencen foregår på engelsk. Program kommer senere. Følg med her: www.eaoo.info/copenhagen

12. januar 2010 - Heldagskursus * CL - basis tilpasning af hårde linser ved Hans Bleshøy Con-Lens, Horsens 9. februar 2010 – Aftenmøde * Diabetes - Okulære forandringer. TEC-Frederiksberg 10. februar 2010 – Aftenmøde * Diabetes - Okulære forandringer ved Heidi Buchholt, Optikerhøjskolen i Randers 16. februar – Heldagskursus 1 del * Synets udvikling fra fosterstadie til teenagealderen ved Steen Aalberg. 2-dags kursus afholdes i Middelfart 24. – 28. februar 2010 OEP-Art ans Science of optometric Vision Care – modul 1 København 11. marts 2010 - Heldagskursus * Basisforståelse for synstræning / Torben Helstrup Byggecentrum i Middelfart 16. marts 2010 – Heldagskursus 2. del * Synets udvikling fra fosterstadie til teenagealderen ved Steen Aalberg. Middelfart 23. marts 2010 - Aftenmøde * Bløde kontaktlinser - problemløsning - case præsentationer ved Annette Slyngborg. TEC på Frederiksberg 24. marts 2010 - Aftenmøde * Bløde kontaktlinser - problemløsning - case præsentationer ved Annette Slyngborg, Optikerhøjskolen i Randers 24. – 28. marts 2010 OEP – VT 1- Binocular dysfunktion – modul 2. København 29. – 30. marts 2010 Salgskursus (internat): Succes som sælger i en krisetid Sted: Koldkærgård, Århus N Arr. Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk 20. april 2010 - Aftenmøde Retina, your Biological Interface ved Hans Richter TEC på Frederiksberg 21. april 2010 - Aftenmøde * Retina, your Biological Interface ved Hans Richter, Optikerhøjskolen i Randers 26.- 31. Maj 2010 OEP – VT2 – Learning Related Vision Problemes- module 3 København 2. og 3. juni 2010 – To dages kursus * Formfaste kontaktlinser - Orthokeratologi Overnight ved Hans Bleshøy, Con-Lens, Horsens Uddannelsesinstitutioners Kontaktlinsekurser: Optikerskolen på Frederiksberg Hold 1: Uge 3, uge 6 og uge 10 Hold 2: Uge 4, uge 8 og uge 11 Hold 3: Uge 5, uge 9 og uge 12 Hold 4: Uge 15, d 10. 25, 26. 27. og 28. maj samt uge 23 Hold 5: Uge 16, uge 20 og uge 24 Hold 6: Uge 18, uge 22 og uge 25 Ansøgningsskema fås på e-mail aan@tec.dk Optikerhøjskolen i Randers 1. kursus: uge 4, uge 6 og uge 8 2. kursus: uge 10, uge 12 og uge 15 3. kursus: uge 18, uge 20 og uge 22 Yderligere information og tilmelding: OPTIKERHØJSKOLEN, Vester Allé 26, 8900 Randers C. Tlf.: 87 10 04 74 (Helle Jensen), mail: dcovs@dcovs.dk

o g

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 SERVICEFORBUNDET - URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 www.uol.dk TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: dtp@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2010) udkommer 25.02.2010. Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 21.01.2010. Annoncer til dette nummer skal være 29.01.2010.

ADRESSER

A d re s s e r