/Optikeren%202010_3

01-05 nr. 3 2010:2009 nr2

15/04/10

15:30

Side 1

Danmarks Optikerforening nr. 3, 2010

OPTIKEREN

NYHED

By:

ESCHENBACH

www.eschenbach.dk

01-05 nr. 3 2010:2009 nr2

15/04/10

15:31

Side 2

15/04/10

15:31

Side 3

MAJ 2010

Har optikmesserne overlevet sig selv?

Den nyligt overståede Drømmesyn i Øksnehallen var ingen stor publikumsmagnet, derfor kunne man stille sig selv det spørgsmål: Er der behov for en brillemesse i Danmark?

Der er ingen tvivl om, at indkøbsmønstret har ændret sig. Alene Profil Optiks ændring fra frivillig kæde til kapitalkæde har betydet, at der er færre butiksejere, der køber ind på messer, ligesom frivillige kæder som Nyt Syn og Opto Gruppen afholder deres egne messer.

Men Drømmesyn er mere end blot udstilling af de mest sikre kollektioner. Drømmesyn er udstillingsvindue for dansk brilledesign, og mange af dem henter internationale designpriser fra hele verden. Faktisk er det deres fortjeneste, at det overhovedet er muligt at få mange af de førende internationale mærker og nye brillesteldesignere til København.

Dertil kommer, at der er stor opbakning fra leverandører af glas og instrumenter, så danske og nordiske optikere kan se og opleve de nyeste teknologier.

Drømmesyn giver derfor mulighed for at møde mange af de nye designere og indkøbe brillestel, der vil kunne differentiere udvalget i butikken fra konkurrentens.

Derfor kan det undre, at der er så få danske optikere, der ønsker at bruge nogle timer på at besøge messen, specielt når der er mulighed for at besøge en messe af så høj kvalitet. Den giver samtidig mulighed for, at faget ville kunne mødes på tværs af grupperinger.

Men det er ikke kun i Danmark, at dette er problemet. Norge har ingen rigtig messe, Sverige har aflyst messen i Stockholm, der er derfor plads til nordisk nytænkning!

Hvis man ser lidt rundt i Europa, så er der de 2 store messer - MIDO og SILMO, men nye messer kommer også til. Opti i München kan nævnes som en af de messer, der har fremgang – så det kan lade sig gøre at få optikere til at komme på messerne.

Drømmesyn kunne blive mål for den årlige firmaudflugt for optikerbutikker i Danmark og de øvrige nordiske lande.

Tænk hvis branchens grupperinger kunne afholde deres årsmøder i forbindelse med Drømmesyn, så kunne messen måske blive optikbranchens svar på modemessen i Bella Center. Det ville betyde mere fokus på brillemode i hele Danmark til glæde for både optikere og brugere af briller.

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

LEDEREN

01-05 nr. 3 2010:2009 nr2

3

01-05 nr. 3 2010:2009 nr2

15/04/10

15:31

Side 4

01-05 nr. 3 2010:2009 nr2

15/04/10

OPTIKEREN

15:31

Side 5

N U M M E R 3 · 2 010

INDHOLD

Indhold

5

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Forside Danmarks Optikerforening nr. 3, 2010

KONTAKTLINSEBRUG ER MERE RISIKABELT END LASEROPERATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Zuk Yong Jacobsen

OPTIKEREN

FRA OEP-ANALYSE TIL EVIDENSBASERET OPTOMETRI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Ivan Nisted

TÅREFILMPROTEINER, BLØDE KONTAKTLINSER OG VÆSKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Philip Morgan

NYHED

By:

ESCHENBACH

www.eschenbach.dk

Forside annonce: 4 TRENDS I TIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Lene Hald

DRØMMESYN 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Malene Østerby

SYNSTRÆNING – ET OVERSET TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Susanne Stenbo Sonne

ASFÆRISKE KONTAKTLINSER – HVAD ER FAKTA? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Trusit Dave

MIDO – TILBAGE PÅ SPORET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Bjarne Hansen

NY FORSTÅELSE AF DOWN’S SYNDROM – VISUS . . . . . . . . . 46 Steen Saust

HJÆLP – JEG SKAL HAVE BRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Lone Carmel

DET STORE ANSVAR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 David Fellah

PRODUKT-/BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

ESCHENBACH – den komplette leverandør!

Som en af verdens førende brille producenter er vi overbevist om, at vi kan levere netop den brille, som din kunde leder efter. Vores brede udvalg kombineret med vore nicheprodukter gør os leveringsdygtige af kvalitetsstel til hele dit kundesegment.

Vores sortiment er netop blevet udvidet med det meget kendte mærke Marc O´Polo, som består af trendy fatninger og højaktuelle solbriller.

Se kollektionerne på vores hjemmeside eller lad os vise dig de nyeste modeller.

Eschenbach Optik A/S Tlf: 70 20 38 88 www.eschenbach.dk

15/04/10

12:35

Side 6

FAGLIGT STOF

06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2

6

Kontaktlinsebrug er mere risikabelt end laseroperation Ny teknologi, en generelt høj standard og skarpt fokus på udvælgelsen af patienter gør, at risikoen for alvorlige komplikationer er minimal for de danskere, som vælger at få hornhinden opereret med laser, forsikrer speciallæge Jannik Boberg-Ans

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Der foretages mere end 2 millioner behandlinger om året i hele verden, og komplikationer og alvorlige bivirkninger ved laseroperation forekommer i praksis sjældnere ved LASIK end ved brug af kontaktlinser.

Sammenligningen er relevant, da den værste komplikation i forbindelse med LASIK er infektion af hornhinden, en potentielt invaliderende komplikation som også findes ved brug af kontaktlinser. På verdensplan anvender cirka 135 millioner mennesker kontaktlinser.

Ved LASIK er risikoen for infektion under 1 per 1000 operationer, mens der ved brug af bløde kontaktlinser opstår risiko for en række bakterielle infektioner, særlig ved uautoriseret brug af kontaktlinser til døgnbrug.

"Hvis du bærer dine linser dagligt i mere end 15 år er du bedre stillet med laserkirurgi”, udtalte William Mathers, professor i oftalmologi ved Casey Eye Institute i forbindelse med udgivelsen af en ny, sammenlignende rapport udgivet i Journal of Cataract & Refractive Surgery i november 20091.

Rapporten er baseret på en undersøgelse af mere end 32.000 øjne fra den

amerikanske hærs database over LASIKpatienter sammenlignet med flere store epidemiologiske studier af kontaktlinsebrugere, der har udviklet mikrobiel keratitis og lidt synstab. Undersøgelsen blev udført af William Mathers og MD Hall T. McGee på Oregon Health & Science University, Portland, Oregon, USA. Ifølge Mathers øges risikoen dramatisk, hvis man bruger månedslinser og lader dem sidde i øjnene om natten, dog med undtagelse af de stærkt ilt-gennemtrængelige silikonehydrogel-linser (RGP) til døgnbrug. Men i USA er det en meget lille procentdel af befolkningen, der bruger RGP. "Tusinder og atter tusinder af mennesker er blevet inficeret af kontaktlinser”, udtalte Mathers endvidere. ”Dette er et stort problem for folkesundheden.”

Specifikke årsager til amerikansk LASIKkontrovers

Et mindre problem, men ikke desto mindre relevant, er spørgsmålet om glare, altså lyskranse i forbindelse med korrektion af synet med kontaktlinser såvel som laseroperation. ”En otte mm pupil vil have masser af glare med kontaktlinser. Vi kan lave optiske zoner op til 7,5 mm, altså en større optisk zone end folk er vant til med deres linser. Det har man ikke kunnet før.

Udviklingen har gjort at vi er blevet klogere. Har man en pupil, der er ekstra stor, skal man selvfølgelig have en optisk zone, der er lige så stor”, udtaler speciallæge i øjenkirurgi, Jannik Boberg-Ans, som er ansat af privathospitalet Hamlet til at udføre blandt andet laseroperationer for nærsynethed.

Jannik Boberg-Ans peger på, at LASIK-

industrien i kraft af større erfaringsgrundlag, mere dybdegående undersøgelser og helt nye teknologiske landvindinger på området har opnået en helt anderledes resultat-profil end den, der har været med til at problematisere LASIK i USA i kraft af storstilede sagsanlæg mod øjenkirurger og negativ presse. ”I USA har hele lægegerningen en stor kommerciel interesse fra advokatstanden, der er en stor professionelt drevet industri. De erstatninger, man kan opnå, er meget højere end andre steder i verden. Det sætter de sager, der er taget frem i et noget andet lys” siger Jannik Boberg-Ans om en række sager i USA, hvor enkeltpersoner har kritiseret laserkirurger for ikke at tage ansvar for de negative sociale og psykologiske følger af fejlslagne operationer, hvor patienter har måttet døje med blandt andet lyskranse og nedsat kontrastsensitivitet i dårligt oplyste miljøer.

Jannik Boberg-Ans

15/04/10

12:35

Side 7

FAGLIGT STOF

06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2

7

”Jeg synes, det er godt, at FDA går ind i disse sager, men jeg tvivler på, at man kan finde en sammenhæng til behandlingen. En sådan sammenknytning mellem psykisk lidelse og behandling, vil i så fald også kunne gøres til ethvert andet indgreb eller behandling af mennesker”, siger Jannik Boberg-Ans, der tilslutter sig øjenkirurgernes almindelige afvisning af sådanne klager som værende udtryk for et for højt forventningsniveau fra patienternes side. Øjenlægen understreger dog nødvendigheden af at oplyse om bivirkninger af denne art, såvel som risiko for alvorligere komplikationer. Samtidig er det i udvælgelsen af patienter vigtigt at sortere psykisk ustabile patienter fra. ”Der er altid en risiko for, at en patient kan projicere alle indre problemer over på for eksempel en foretaget operation, en hændelse eller for den sags skyld en anden person… eller et problem kan fylde mere i deres bevidsthed en det ville gøre normalt”, siger Jannik BobergAns. Genoperationer er almindeligt forekommende

Ikke desto mindre skadevoldende bivirkninger af laseroperationer et centralt fokusområde for privathospitalet Hamlet.

En nylig rundspørge viste, at en procent af patienterne udtrykte utilfredshed med operationen, og i de fleste tilfælde drejede det sig om glare.

En halv dioptri variation efter operationen vil typisk optræde som glare, og af rapporter udført verden over fremgår det, at denne form for natte-myopi er hyppigt forekommende hos LASIK-patienter. Et krav om mere præcis korrektion af visus end 0,5D opfattes typisk af

laserkirurger som ”et højt ambitionsniveau.” ”Vi holder ’kunstigt’ vore genoperationsrater oppe. Vi genopererer flere, fordi vi har mulighed for at rette små gener.

Vi har apparatur, der kan måle om resultatet optisk er, som det kan være, men vi er måske helt nede på 2 procent, hvis vi holdt os til kritisk nødvendige genbehandlinger”, siger Jannik Boberg-Ans, som mener at en vis grad af forstyrrelse af synsevnen bør opfattes som tålelig i forhold til fordelene ved refraktiv laserkirurgi.

Især ved epi-lasik kan patienter udvikle forbigående arvæv i hornhinden (haze), som fører til sløret syn og blænding, men i reglen forsvinder symptomerne efter et halvt år.

I andre tilfælde er det nødvendigt med genoperation. Hos Hamlet ligger genoperationsprocenten på 4 i forhold til et sted mellem 5 og 10 procent i generelle opgørelser og 5 i EuroEyes, den kæde af klinikker for refraktiv kirurgi, som Hamlet er en del af.

Hos Hamlet udføres de fleste efterbehandlinger foretages efter 3 måneder.

Det er typisk de langsynede, der har en højere genbehandlingsprocent på 10. ”Hvis man går tilbage i historien skyldes de højere genoperationsrater, at man lavede alt for høje styrker. Man skal sørge for at lave den optiske zone, så den svarer til den pupil folk har i mesoptiske forhold”, forklarer Jannik Boberg-Ans. Et andet forhold, man skal være opmærksom på i forhold til visus, er den naturlige tendens til glidning, som kan nødvendiggøre genoperation efter et lille årti. Det er formentlig, hvad der gjorde sig gældende for golf-stjernen

Tiger Woods, da han for nylig gennemgik sin anden LASIK-operation.

Hvad angår det problem, at nogle ser dårligere efter en LASIK-operation end tidligere, er det statistisk set meget få. ”Der er statistisk et sted mellem 0,5 og 1 procent, der ser en linje dårligere.

Der har man ændret på folks syn og gjort noget uhensigtsmæssigt. Men 70 procent ser efter 6 måneder en eller to linjer bedre”, siger Jannik Boberg-Ans, der selv har stået for 11.000 øjenkirurgiske operationer indenfor katarakt og laserkirurgi.

Wavefront og femto-sekundlaser skal sikre niveauet

Den tidligere administrerende overlæge på øjenafdelingen Roskilde Amts Sygehus opregner også en række nye metoder, som minimerer risikoen for komplikationer og bivirkninger, særlig i forhold til de meget alvorlige, men sjældne skadevirkninger. ”Det man gerne vil undgå er de komplikationer, der handler om udtynding af hornhinden eller ectasia, som heldigvis er ekstremt sjældne”, siger Jannik Boberg-Ans. Den første teknologiske faktor er mere avancerede topografiske udmålinger af øjet i kraft af Wavefront-analyse. Wavefront sender lys ind i øjet, og hvorefter man måler på det lys, der sendes tilbage. ”Wavefront-guidet LASIK giver bedre optimalt syn og korrektionsmuligheder for kontrastsyn. Man kan faktisk operere direkte for dårligt nattesyn og kontrastsyn – det amerikanske forsvar går ind og gør det,” siger Jannik Boberg-Ans. Samtidig bliver analysen af øjets topografi sammenlignet med patientens alder og den styrke, der skal korrigeres.

15/04/10

12:35

Side 8

FAGLIGT STOF

06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2

8

Alle disse faktorer danner grundlag for den nødvendige risiko-vurdering forud for indstilling til refraktiv laserkirurgi. I USA er der mange, som ikke har haft mulighed for at lave en topografisk udmåling, og det kan spille ind på tilfredsheden med tidligere udførte operationer.

Den næste afgørende teknologiske udvikling repræsenteres af femtosekund-laseren, som i kraft af en sikrere og mere nøjagtig behandling af hornhindeflappen menes at reducere risikoen for ectasia.

I EuroEyes er frekvensen af infektioner, der potentielt kan medføre synstab 1-20.000 og hvad angår ectasia har man set 5 ud af 100.000 operationer, alle fra før introduktionen af femtosekund.

Internationalt ligger frekvensen på et sted mellem 1-4000 og 1-16.000 ifølge tilgængelige statistikker2. ”Ingen har fået ectasi efter femtosekund laser. Det kan skyldes to ting: Enten at man er blevet bedre til at udvælge patienter ved hjælp af Randelman Score eller at femto-sekund laser er så meget bedre”, siger Jannik Boberg-Ans. Femtosekund-laseren blev godkendt af sundhedsmyndighederne i USA (Food and Drug Administration, FDA) på baggrund af erfaringer med over 200.000 operationer med denne teknik og er fast inventar på EuroEyes’ klinikker.

Der er tale om en infrarød laser, der arbejder med en anden bølgelængde end den traditionelle Excimer-laser, og det gør den anvendelig på patienter

med tyndere hornhinder eller specielt stejle eller flade hornhinderelieffer, samt ved hornhindeforhold med specielle hornhindekrumninger eller svagheder.

Samtidig laves der ved traditionel LASIK en spaltning af hornhinden, som øger risikoen for komplikationer, idet der kan opstå folder i hornhinden, så låget gror aldrig rigtigt fast igen. Derfor kan det senere løsne sig, hvis øjet udsættes for et uheld.

Femtosekund-laseren laver et mindre snit på seks procent ned i hornhindens overflade i en skrå vinkel, der frembringer en kant, der folder ind over sig selv og giver et større helingsområde. Derved forbedres øjets helingsreaktion, og når snittet vokser bedre sammen, bliver kanten ligefrem stærkere end hornhindens oprindelige.

Først for nylig har de på hospitalerne i Danmark fået femtosekund-lasere. I Odense har man hidtil specialiseret sig i PRK, mens man i Århus kun har udført traditionel LASIK indtil 2009. Femtosekund-laseren har været i funktion hos Hamlet siden 2004.

Ingen standardiserede retningslinjer for laserkirurgi

I Danmark handler de fleste klager over LASIK-operationer til Patientklagenævnet om det, der hedder ”informeret samtykke” i henhold til § 6 i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling: § 6. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens in-

formerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 810.

Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 7.

En af de kendelser om LASIK3, der siden ordningen blev indført i 1999 er offentliggjort af Patientklagenævnet, uddyber begrebet ”informeret samtykke” således: ”Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens § 7. Det fremgår af sidstnævnte lovbestemmelse, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal ligeledes omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt mere forsvarlige behandlingsmuligheder.”

06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2

15/04/10

12:35

Side 9

15/04/10

12:35

Side 10

FAGLIGT STOF

06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2

10

Information om risikoen for komplikationer og bivirkninger, samt andre behandlingsmuligheder, spiller en central rolle i diskussionen om LASIK. ”Lægen skal udøve sit fag med samvittighed, og samtidig skal LASIK-klinikken have det bedste udstyr og køre efter de optimale retningslinjer, samt give den bedst mulige information”, siger Jannik Boberg-Ans, som for nogle år siden gik sammen med øjenlæge Jesper Hjortdahl og Niels Ehlers for at sammenfatte et overordnet sæt retningslinjer for refraktiv kirurgi.

Det udmøntede sig dog ikke i et konkret tiltag, og i dag findes der ingen standardiserede retningslinjer for refraktiv kirurgi i Danmark eller resten af Skandinavien. ”Det kan godt være, der er behov for en standard for, hvordan tingene skal laves. Vi kunne da godt ønske os, at alle levede op til den standard, vi selv følger”, siger Jesper Hjortdahl.

Hamlet følger KRC Deutsche Kommission für refraktive kirurgi, et regelsæt formuleret af det tyske oftalmologiske selskab. Også det amerikanske FDA har udstukket retningslinjer om refraktiv kirurgi.

Sædvanligvis følger danske kirurger en af disse internationalt anerkendte standarder, ligesom det er praksis at holde sig opdateret ved at deltage i de store konferencer om refraktiv kirurgi.

Samtidig er mange klinikker tilsluttet European Society for Cataract and Refractive Surgery (ESCRS), en europæisk kvalitetsdatabase, hvor resultatmålinger af operationer registreres og sammenlignes i forhold til komplikationsrater og resultater med andre metoder i andre klinikker.

I Hamlet lægger man desuden meget vægt på at differentiere behandlingsformen, så den matcher den enkelte patients behov og egnethed. Det kan betyde at en patient, alt efter resultatet af forundersøgelserne, indstilles til LASIK eller epi-LASIK på trods af fordelene ved femtosekund.

Hvad angår information og patientvejledning bruger Hamlet sammenlagt tre møder af tre timers varighed til at sikre, at patienter er omhyggeligt udvalgt og grundigt instrueret om blandt andet bivirkninger og risiko for komplikationer.

Den første konsultation varer mellem en time og halvanden time. I næste omgang følger en konsultation, der også omfatter en undersøgelse af øjenbaggrunden. Ved den tredje konsultation iværksættes den egentlige udmåling af øjets topografi, en proces der sædvanligvis tager en time. Her vurderes også patientens hornhinde og kvaliteten af deres tårefilm. ”Mange ønsker sig LASIK, fordi de har tørre øjne ved kontaktlinsebrug. Man kan måle på tårefilmens sammenhængskraft og vurdere, om kirtlen er egnet.

Hos mange patienter – cirka en procent – skal man behandle tårefilmen først, så de har en perfekt tårefilm inden operationen. Det kan indebære små propper i deres tårekanaler, så de bevarer deres tårer længere, og øjet vædes normalt.

Andre forberedende metoder kan være antibiotisk behandling af kirtlerne og soignering af øjenlågene – så der ikke forekommer bygkorn”, forklarer Jannik Boberg-Ans. Utilstrækkelig information er stadig et kritikpunkt

I visse af de sager, der indgår til Patientklagenævnet, kritiseres sundhedspersoner for ikke at have informeret tilstrækkeligt, både mundtligt og skriftligt.

I andre tilfælde kan klagen gå på, at faktorer, der skulle have udelukket patienten er blevet overset, eller at patienten er blevet forsømt i efterbehandlingsfasen.

Jannik Boberg-Ans erkender, at ikke alle kolleger nødvendigvis er lige meddelsomme og kommunikative i deres facon. Samtidig understreger han, at man kan opleve problemer som følge af kommunikationsbarrierer, hvis man for eksempel tager en discount-tur til Tyrkiet for at få refraktiv kirurgi, men ikke forstår sproget.

Samtidig er der i Danmark så få kirurger, at de alle er high volume kirurger og altså har fordelen af et massivt erfaringsgrundlag. Danske øjenkirurger udfører omkring 1000 operationer om året, og for at udføre refraktiv kirurgi skal man have bestået et kursus i refraktiv kirurgi med praktisk oplæring og eksamen.

Endelig er Danmark som bekendt et effektivt reguleret sundhedsmarked.

”Folk har den almindelige klageadgang gennem Sundhedsvæsnets Patientklagenævn. Man har ikke noget LASIK-politi, og det mener jeg sådan set heller ikke, der skulle være behov for.

Der er en vis styring i det, i og med at folk med komplikationer kommer ind og blive efterbehandlet”, siger Jannik Boberg-Ans, der mener at meget af kritikken af LASIK simpelt hen skyldes tidligere erfaringer og gammel teknologi. ”Der er selvfølgelig aldrig noget, der er nemt at lave eller hundrede procent sikkert, men der er heldigvis meget få komplikationer. Der kan være en glare, man på grund af tykkelsesforhold eller helingsforhold ikke kan rettes op på, men i langt de fleste tilfælde kan bivirkningerne løses ved hjælp af de nye metoder.”

Traditionel LASIK er ifølge Jannik Boberg-Ans stadig en operation, men den kræver god patient information og udvælgelse. Ved at uddanne patienten om forløbet og om, hvad de kan forvente efter operationen – både en skriftlig og en mundtlig information – opnår klinikkerne den bedst mulige patienttilfredshed.

For Jannik Boberg-Ans og Privatklinikken Hamlet handler det for de udøvende LASIK-kirurger om at sætte udvælgelseskriteriet så højt, at det til enhver tid kan berettige en invasiv procedure: ”Man bliver nødt til at oplyse folk om, at de ikke bør lade sig operere, hvis de ikke har alvorlige problemer med deres oprindelige synskorrektion.”

Referencere 1

Laser in situ keratomileusis versus long-term contact lens wear: Decision analysis, Hall T. McGee, William D. Mathers, Journal of Cataract & Refractive Surgery. Volume 35, Issue 11, Pages 1847-2038 (November 2009)

2

Risk factors for ectasia after LASIK, Perry S. Binder, Journal of Cataract & Refractive Surgery December 2008 (Vol. 34, Issue 12, Pages 2010-2011)

3

Klage over information og behandling i forbindelse med laseroperation for nærsynethed, Sundhedsvæsnets Patientklagevæsen, sagsnummer 0444013.

06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2

15/04/10

12:35

Side 11

15/04/10

12:52

Side 12

FAGLIGT STOF

12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2

12

Fra OEP-analyse til evidensbaseret optometri

Af Ivan Nisted, optiker, MPH

Optometristuddannelsen i Danmark har i løbet af de seneste år gennemgået en kolossal udvikling. Flere generationer af optikere er blevet undervist i at bruge OEP-analysen (Optometric Extension Program), som i dag er så godt som slettet fra pensumlisterne verden over.

Nogle optikere fortæller, at de føler sig rådvilde, når de skal vejlede de nye studerende i praktikperioderne.

Konflikten er ikke så uoverstigelig, som den måske virker ved første øjekast.

Jeg vil forsøge at vise, at den evidensbaserede tilgang både er lettere end OEPanalysen at overføre til praksis i optikerbutikkerne og hæver det faglige niveau.

I de kommende numre af Optikeren vil vi fra Optikerhøjskolens side beskrive den evidensbaserede praksis med større detaljerigdom inden for områder som anamnesen, håndtering af synsfejl og binokulære problemer mv. Fokus vil være på at give retningslinjer, som umiddelbart kan tages i brug i klinisk praksis.

Med afsæt i gældende lovgivning for optikere bruges termen patienten frem for klienten eller kunden.

OEP-analysen: Kort og godt I 1928 blev OEP skabt af AM Skeffington med det formål at gøre optometri til en videnskabelig disciplin. Resultatet blev 21punktsprøven og et vidtfavnende teoretisk koncept[1]. Siden har videnskabelige

studier underbygget flere af OEPs antagelser: Nærarbejde kan forårsage udvikling af myopi[2, 3], og progression af myopi kan i et vist omfang forebygges[4, 5].

I Danmark er det 21-punktsprøven, vi bedst kender OEP for. Formålet var fra starten klart: Man ønskede at lave et analysesystem, som den uerfarne optiker kunne benytte til at nå frem til en ”sikker korrektion”. Ikke nødvendigvis den optimale korrektion men en korrektion som hovedparten af brillebrugerne ville acceptere. Systemet kræver, at optikeren udfører alle analysens målinger i en bestemt rækkefølge. Målingerne vurderes i forhold til teoretisk fastsatte forventede værdier, indsættes på en såkaldt informativ række samt et nærbalancemønster. Type, forværringsgrad, indlejring og korrektionsramme beregnes.

Ofte er resultatet, at visuel træning er eneste behandlingsmulighed[1]. Anvendt efter alle retningslinjer har systemet en vis værdi, men de fleste vil være enige om, at det er en omstændelig og særdeles teoretisk tilgang til det kliniske arbejde.

De fleste optikere har i stedet ”plukket”, hvad de hver især finder mest relevant fra OEP-analysen. Den evidensbaserede optometri er et godt redskab til at vurdere, hvilke tests vi bør udføre som standardtests og hvilke, som kan anvendes efter behov.

Hvad er evidens?

Formålet med evidens er at finde frem til den bedste og mest effektive behandling. I praksis udføres en række videnskabelige undersøgelser hvor såvel deltagere som behandlere er uvidende om, hvorvidt de giver og modtager behandling eller snydebehandling (placebo-behandling). På denne måde kan man opnå dokumentation for, at behandlingen har betydelig større effekt end placebobehandlingen. Nye undersøgelser kommer løbende til, og på den måde ændres billedet af bedste kliniske praksis.

Det gælder fx for Sheards kriterium fra 1930: Reglen er, at den kompenserende fusionsreserve skal være mindst dobbelt så stor som den dissocierede fori, for at patienten har komfortabelt syn. En dissocieret nærfori på 6 exofori kræver således, at fusionsreserven (#16a) er mindst 12 basis ud.

Det lyder rationelt, men har Sheards kriterium nogen klinisk relevans? Efter knap 50 års anvendelse viste et studie, at Sheards kriterium hyppigere er uopfyldt hos personer med symptomer[6]. Et andet studie fandt til gengæld, at patienter med konvergensinsufficiens ikke har gavn af prismer bestemt ud fra Sheards kriterium. Læsebriller med og uden prismekorrektion bestemt med Sheards kriterium har samme effekt: Symptomerne aftager markant hos halvdelen af deltagerne, uanset om de er behandlet med prismer eller placebobehandling[7]. Videnskabelige undersøgelser hjælper os til at bruge fx Sheards kriterium så rationelt som muligt.

Sheards kriterium kan anvendes til at afklare om patientens symptomer skyldes synsproblemer eller problemer uden for optikerens virksomhedsområde.

Modsat bør Sheards kriterium ikke anvendes til at udmåle prismekorrektion hos patienter med konvergensinsufficiens. Sidstnævnte undersøgelse viser des-

15/04/10

12:52

Side 13

FAGLIGT STOF

12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2

13

uden, at placeboeffekten kan være meget stor. Vores egne erfaringer med at en behandling virker, kan skyldes placeboeffekt. Derfor må vi så vidt muligt støtte os til videnskabelige studier frem for egne erfaringer.

Vi er gået fra en statisk til en dynamisk opfattelse af viden: Vi behandler ud fra den viden, vi har i dag, men ad åre vil vores behandlingsformer forandres i takt med, at ny viden akkumuleres. Vi kan være irriterede over at det, vi engang lærte, ikke længere kan bruges.

Vi bliver nødt til at ændre vaner, lære nyt og opbygge nye rutiner. Når vi selv er i patientrollen, forventer vi, at lægen er fagligt opdateret og anvender den bedste og mest effektive behandling.

Samme forventning er der til optikeren.

Den problemorienterede praksis På Optikerhøjskolen i Randers vurderes behov for supplerende undersøgelser ud fra følgende: Anamnesen: Visus, covertest, store H og subjektiv refraktion (#7a). Anamnesen giver centrale informationer om symptomernes natur og oprindelse, patientens behov mv.

Når visus er dårligere end 0.7, bør visus med pinhole måles (den stænopæiske blænde). Optisk korrektion vil ikke have effekt, hvis visus ikke bedres med pinhole. Årsagen til den nedsatte visus skal altså findes andetsteds. Hos ældre er årsagen ofte katarakt. Hos yngre skyldes den nedsatte visus ofte mangelfuld udvikling af visus på grund af ukorrigerede synsfejl og/eller skelen i de første 6-8 leveår[10, 15]. Optikeren kan ud fra samtale med patienten afdække om visusnedsættelser er konstateret før, og om patienten tidligere er blevet undersøgt af en øjenlæge. Er visusnedsættelse ikke konstateret før, skal patienten henvises til øjenlæge/læge.

Ved normalt binokulært syn kan patienten læse ca. en linje længere ned på visustavlen binokulær end monokulært med subjektiv refraktion (#7a)[11]. Hvis den binokulære visus ikke er bedre end den monokulære, skyldes det oftest et samsynsproblem . Den binokulære visus stiger oftest, når samsynsproblemet afhjælpes med addition, prismer eller visuel træning[12-14].

Visus

Måling af synsskarphed giver et godt indblik i patientens synskvalitet.

Samtidig kan visus anvendes til at vurdere, om udmålingen af synsfejlen er realistisk. Vi bør forvente, at 0.25D myopi eller 0.50D astigmatisme forbedrer visus med ca. en linje. Tabel 1 viser betydningen af astigmatismens akseretning[8, 9].

Covertest

Omkring 5 procent af befolkningen i Danmark har skelen, hvilket vil sige, at optikeren i gennemsnit bør finde skelen ved hver tyvende synsundersøgelse[10, 15]. Covertesten er den vigtigste metode til at evaluere det binokulære syn.

Den unilaterale covertest (tildækningsprøven) har til formål at identificere patienter med skelen. Patienten ser på et isoleret bogstav, som er en linje større end bedste visus. Optikeren tildækker højre. Ved skelen på venstre øje vil venstre øje bevæge sig. Gentag testen totre gange for hvert øje både på afstand og nær.

Den alternerende covertest anvendes til at måle forien eller tropiens størrelse.

Højre og venstre øje tildækkes skiftevis, mens optikeren observerer, om øjet be-

væger sig, når coverskeen sættes foran det andet øje. Med lidt øvelse kan optikeren observere øjenbevæger på ned til ca. 2 prismer[16]. Det er endvidere en god ide at bede patienten vise, hvilken vej bogstavet flytter sig. Hvis patienten peger i samme retning som coverskeen bevæges, har han exofori. Hvis bogstavet bevæger sig modsatte vej, har han esofori. Hvis patienten oplever, at bogstaver hopper op og ned, har han vertikal fori. Prismer indsættes foran det ene øje og prismestørrelsen justeres indtil bogstaverne ikke længere ser ud til at bevæge sig. Ved at anvende den subjektive covertest vil selv meget små forier blive opdaget i covertesten. Flere undersøgelser har vist, at covertesten er en mere sikker og pålidelig metode end fx von Graefe-metoden, også kendt som #8 og #13 i 21-punktsprøven[17, 18].

Hos voksne anses 0-2 prismers exofori på afstand og 0-6 exofori på nær for at være normalt[19]. Hvis målingerne falder uden for normalområdet, kan supplerende tests som fusionsreserver og fiksationsdisparitet afklare, om der er et binokulært problem. Det er også her centralt at inddrage anamnesen.

Store H Formålet med store H-testen er at identificere skelen i andre positioner end ligefrem. Mens covertesten tester for skelen, når patienten ser ligeud, undersøger optikeren med store H-testen, om begge øjne kan dreje om til højre og venstre samt om de kan dreje opad og nedad imens. De seks relevante positioner er angivet på billedet nedenfor

15/04/10

12:52

Side 14

FAGLIGT STOF

12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2

14

Denne test bør udføres, når patientens sygdomshistorie er positiv, oplever dobbeltsyn, forvirrende eller uroligt syn i nogle blikretninger. Indikerer visus eller covertesten visuelle problemer, bør testen ligeledes udføres. Hvis skelen konstateres, er anamnesen også her et godt redskab til at afdække om patienten skal henvises til læge eller øjenlæge.

Subjektiv refraktion (#7a)

Den hyppigste årsag til, at patienter henvender sig til optikeren, er ukorrigerede synsfejl. Ukorrigerede synsfejl kan være årsag til, at patienten har alvorlige symptomer og binokulære problemer.

Nedenstående tabel angiver, hvornår ukorrigerede synsfejl skal anses for at være betydningsfulde i klinisk forstand[10].

Ovenstående behandlingshierarki er baseret på synets neuro-anatomiske opbygning. Modellen giver præcise retningslinjer for, hvordan optikeren håndterer patienter med flere synsproblemer[10]. De følgende to cases er eksempler på, hvordan modellen anvendes i praksis.

En 16-årig pige var blevet henvist fra egen læge. Hun oplevede symptomer efter 15-20 minutters lektielæsning. Efter ca. en halv times læsepause forsvandt symptomerne igen (case 1).

hun inden for nogle år sandsynligvis vil få behov for lidt højere styrke.

Afstandsforien er stadig uden for norm med den nye korrektion, men hun havde ingen symptomer på afstand.

En dreng i 3g i gymnasiet havde tidligere haft briller, men han havde ikke brugt dem de sidste 3-4 år. Han ønskede at få afhjulpet sine symptomer, da eksamenslæsningen var lige om hjørnet (case 2).

Korrektion kan bruges konstant, men det er især vigtigt, at den anvendes ved læsning, nærarbejde og i undervisningen. For at sikre at hun ikke så uskarpt på tavlen, blev afstandsstyrken ud fra resultatet med prøvebrillen reduceret til OU +0.75 sf. Hun blev informeret om, at

Styrkeforskellen mellem højre og venstre øje er den oplagte forklaring på symptomerne. Habituelt er den binokulære visus ikke bedre end den monokulære, hvilket indikerer et binokulært problem.

Men med korrektion stiger den binokulære visus, og tendensen til skelen for-

Ved ukorrigerede synsfejl er de to øjnes nethindebilleder forskellige i størrelse, form og/eller skarphed. Uens nethindebilleder reducerer muligheden for at have normalt binokulært syn. Derfor skal synsfejl korrigeres, inden optikeren kan vurdere, om patienten har et binokulært problem. Nedenstående model viser den rækkefølge, som synsproblemer skal behandles i: Pyramidens nederste lag behandles først, dernæst det midterste og endelig det øverste lag (Figur 2).

12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2

15/04/10

12:52

Side 15

15/04/10

12:52

Side 16

FAGLIGT STOF

12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2

16

svinder. Begge cases kan forvekles med binokulære problemer, som befinder sig i de to øvre lag af det binokulære hierarki. Ukorrigeret synsfejl er i begge tilfælde den underliggende årsag, og korrektion af synsfejl er tilstrækkeligt.

Drengen med styrkeforskel kunne godt have haft billedstørrelsesforskel med brillekorrektionen. Denne problematik hører til i pyramidens midterste lag og skal også løses, inden optikeren tager stilling til den lejlighedsvise tropi[20].

Den simpleste løsning er typisk kontaktlinser.

Opsummering: Bedste kliniske praksis er under stadig forandring. Optikerens kliniske retningslinjer har udviklet sig fra at tage afsæt i store teoretiske systemer til at basere sig på videnskabelige undersøgelser. Det gælder både med hensyn til udvælgelse af de mest pålidelige målemetoder og valg af behandling.

Som hovedregel bør optikeren behandle de mest basale synsproblemer først og dernæst undersøge, om patienten har et egentligt binokulært problem, eller det blot er en følgevirkning af fx ukorrigeret synsfejl.

Referencer

1.

2.

3.

Birnbaum, M., Optometric management of nearpoint vision disorders.

1993: Butterworth-Heinemann, pp. 33-72, 121-160 Mutti, D., et al., Parental myopia, near work, school achievement, and children's refractive error.

Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2002. 43(12): p. 3633.

Parssinen, O. and A. Lyyra, Myopia and myopic progression among schoolchildren: a three-year followup study. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 1993.

34(9): p. 2794.

4.

Jacobsen, N., H. Jensen, and E. Goldschmidt, Does the Level of Physical Activity in University Students Influence Development and Progression of Myopia?--A 2Year Prospective Cohort Study.

Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2008. 49(4): p. 1322.

5. Jones, L., et al., Parental History of Myopia, Sports and Outdoor Activities, and Future Myopia.

Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2007. 48(8).

6. Sheedy, J. and J. Saladin, Association of symptoms with measures of oculomotor deficiencies.

American journal of optometry and physiological optics, 1978. 55(10): p. 670.

7. Scheiman, M., et al., Randomised clinical trial of the effectiveness of base-in prism reading glasses versus placebo reading glasses for symptomatic convergence insufficiency in children. The British Journal of Ophthalmology, 2005. 89(10): p. 1318.

8. Peters, H., The relationship between refractive error and visual acuity at three age levels. American journal of optometry and archives of American Academy of Optometry, 1961. 38: p. 194.

9. Brookman, K., Refractive management of ametropia. 1996: Butterworth-Heinemann Ltd, pp1-10 10. Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby, pp1-6, 718, 189 11. Pointer, J., Influence of selected variables on monocular, interocular, and binocular visual acuity.

Optometry & Vision Science, 2008.

85(2): p. 135.

12. Tang, S. and B. Evans, The Near Mallett Unit Foveal Suppression Test: a cross-sectional study to establish test norms and relationship with other optometric tests.

Ophthalmic and Physiological Optics, 2007. 27(1): p. 31-43.

13. Jenkins, T., et al., Effect of fixation disparity on distance binocular visual acuity. Ophthalmic and Physiological Optics, 1994. 14(2): p. 129-131.

14. Jenkins, T., F. Abd-Manan, and S. Pardhan, Fixation disparity and near visual acuity. Ophthalmic and Physiological Optics, 1995. 15(1): p. 53-58.

15. Gregersen, E and Nørregaard JC IN Praktisk oftalmologi, 2. Udgave. Red Fahmy P et al. 2007: Gads Forlag, pp161-4 16. Romano, P. and G. Von Noorden, Limitations of cover test in detecting strabismus. American journal of ophthalmology, 1971. 72(1): p. 10.

17. Rainey, B., et al., Reliability of and comparisons among three variations of the alternating cover test.

Ophthalmic and Physiological Optics, 1998. 18(5): p. 430-437.

18. Rainey, B., et al., Inter-examiner repeatability of heterophoria tests.

Optometry & Vision Science, 1998.

75(10): p. 719.

19. Morgan, M., Analysis of clinical data. Am J Optom Arch Am Acad Optom, 1944. 21: p. 477-491.

20. Bannon, R. and W. Triller, Aniseikonia – A clinical report covering a ten year period. Clinical and Experimental Optometry, 1944.

27(7): p. 296-309.

12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2

15/04/10

12:52

Side 17

FAGLIGT STOF

18-19 Ta?refilmproteiner:28-33 nr2

18

15/04/10

12:54

Side 18

Tårefilmproteiner, bløde kontaktlinser og væsker Interaktion mellem tårefilmproteiner, kontaktlinser og væsker er afgørende for kontaktlinsebrugere.

Dr. Philip Morgan og dr. Curtis Dobson forsker i den viden, vi har om disse interaktioner.

Af Dr. Philip Morgan

Siden hydrogel kontaktlinserne kom på markedet, har man vidst, at komponenter fra tårefilmen bliver afsat på og i kontaktlinsematerialet (Figur 1).1 Især tårefilmproteiner er blevet forbundet med ubehag2, reduceret syn3 og betændelsesreaktioner som f.eks. papillær conjunctivitis4 ved brug af kontaktlinser.

Forståelse af tårefilmproteinernes tilstand og rolle, og deres interaktion med kontaktlinser og væsker er yderst vigtig, for at undgå bivirkningerne ved brug af linser.

Grundlæggende forståelse af proteinernes struktur er et godt udgangspunkt. Proteiner er molekyler bestående af lineære kæder med omkring 20 eller flere aminosyrer, der er forbundet med peptidbindinger mellem carbonyl- og aminogrupper med tilstødende aminosyrer. Betegnelsen peptider bruges ofte til at beskrive kortere kæder (med ca. 40 eller færre aminosyrer). Længere kæder associeres med større molmasse.

Proteiners struktur beskrives i fire niveauer, der afspejler organisationen af individuelle proteinmolekyler og multimolekyler. Primær struktur (eller 'sekvens') har relation til rækkefølgen af aminosyrer inden for en enkelt proteinkæde. Sekundær struktur beskriver den lokale foldning af kæden i forskellige konfigurationer, ofte inden for samme proteinmolekyle, der holdes på plads af hydrogenbindinger. Tertiær struktur beskriver foldning af sekundære strukturegenskaber og tiltrækning mellem dem inden for et enkelt proteinmolekyle,

Figur 1: Belægninger på bløde linser (venligst udlånt fra Bausch & Lomb Image Library)

mens kvaternære strukturer består af flere forskellige proteinmolekyler. ”Denaturering” beskriver vigtige ændringer i strukturen af proteiner, der ikke påvirker den primære struktur, men som kan ændre de andre former for strukturel organisation. Denaturering gør, at de fleste proteiner mister deres biologiske funktion, selv om processen kan være reversibel. Uændrede proteiner beskrives normalt som værende i ”fri” tilstand. Protein ”konfiguration” henviser til de sekundære, tertiære eller kvaternære former, som et protein kan optage under bestemte forhold. Bevægelse mellem disse tilstande (tilpasningsændringer) har ofte indflydelse på proteinets funktion.

Proteiner kan denatureres ved variationer i temperatur, pH-værdi, bestråling, overfladevandafviselighed og peroxiderende lipider og andre kemikalier. Under disse forhold destabiliseres de bindinger og interaktioner, der er ansvarlige for vedligeholdelse af den sekundære eller tertiære struktur. Et hverdagseksempel på irreversibel proteindenaturering er æggehvide, der bliver uigennemsigtig og mere hård, når den varmes op.

Tårefilmproteiner

Der er identificeret næsten 500 forskellige proteiner i den menneskelige tårefilm, selv om kun fire af dem lysozym, lipocalin, lactoferrin og sekretorisk immunglobulin A (sIgA) er til stede i høje koncentrationer (Tabel 1). Alle større tårefilmproteiner produceres i tårekirtlerne: lysozym, lipocalin og lactoferrin udskilles af acini, druelignende cellegrupper inden i tårekirtlerne, mens sIgA produceres af interstitielle plasmaceller inden i kirtlen men uden for acini.

Disse forskellige produktionssteder påvirker døgnvariationen af tårefilmproteiner. Acini producerer et vandigt sekret, der reduceres i mængde om natten, og det samme er tilfældet med de tre porteiner, der produceres inden i acini.

Derimod fortsætter produktionen af sIgA under søvn, og det giver anledning til kraftig stigning i koncentration, fordi der er mindre vandmængde til stede.

Tårefilmens ændrede tilstand, hvis linserne bæres om natten, herunder stigning i sIgA-koncentrationen og stigning i antallet af polymorfnucleare hvide blo-

dlegemer, har fået visse forskere til at beskrive natmiljøet bag de lukkede øjne som en ‘subklinisk betændelse’.

De store proteiners rolle

Hvert enkelt af de store tårefilmproteiner spiller en rolle ved at hindre infektioner og opretholde sundheden i øjet.

Lysozym er et virkningsfuldt antibakterielt enzym, som hydrolyserer bindingerne i de bakterielle ydre cellevægge, især dem på grampositive bakterier. De vigtigste bakterier i tårefilmen, der angribes af lysozym, er arterne streptokokker og staphylokokker, som kan medføre conjunctivitis.

Lipocalin ser ud til at spille en lipidbindende rolle i tårefilmen og har stærk affinitet med fedtsyrer. Dette giver mulighed for to vigtige egenskaber: Bindingen mellem lipocalin og lipider bestemmer tårernes overfladespænding og hindrer desuden langkædede fedtsyrer i at inaktivere lysozym, hvilket indirekte øger tårefilmens antimikrobielle funktion.

Lactoferrin kan binde sig til både grampositive og gramnegative bakteriemembraner og hindre vækst af forskellige bakterier, f.eks. escherichia kolibakterier, haemophilus influenza og arterne streptokokker, staphylokokker og pseudomonasbakterier. Der er desuden tegn på synergi mellem lactoferrin og lysozym. For eksempel er staphylokokker i epidermis kun påvirkelige af lactoferrin under tilstedeværelse af lysozym. Lactoferrins antiomikrobielle aktionsmulighed udvides via dets evne til at binde sig til fri jern i tårefilmen, hvilket reducerer tilgængelighed for jern til bakteriel vækst.

Lysozym, lipocalin og lactoferrin er ansvarlige for baggrundsmekanismer eller 'medfødte' forsvarsmekanismer i tårefilmen, men sIgA er vigtig i det adaptive responssystem. Det beskytter øjet ved at forhindre adhæsion af bakterier på øjets overflade, og det muliggør destruktion af bakterierne.

Kontaktlinsematerialer og proteiner

Tårefilmproteiner aflejres hurtigt på (og i) kontaktlinsematerialet, når man har kontaktlinser på, måske endda inden for få timer.6 Belægningerne er tæt relateret til materialetypen. Ioniske linser inde-

15/04/10

12:54

Side 19

FAGLIGT STOF

18-19 Ta?refilmproteiner:28-33 nr2

19

Figur 2a: Total lysozym på en række kontaktlinsematerialer11

Figur 2b: Målinger af denatureret lysozym (mindre aktivitet er tegn på større denatureringsniveauer) på en række kontaktlinsematerialer11 Nøgle: AA Acuvue Advance, AO Acuvue Oasys, AV2 Acuvue 2, FND Focus Night & Day, O2 Air Optix, PC Proclear, PV PureVision

holdende methacrylsyre tiltrækker meget højere proteinniveauer end andre materialer, herunder non-ioniske linser med n-vinyl pyrollidon.7 Især lysozym har en høj ladning og tiltrækkes af visse materialers lave ladning.

Selv om tiltrækningen af proteiner på og i bløde kontaktlinser set ud fra et klinisk perspektiv generelt anses for at være negativt, kan en ansamling af proteiner med antibakterielle egenskaber i en kontaktlinse være ønskelig. Denne hypotese understøttes af de bakterieniveauer, der knytter sig til slidte og ikke slidte kontaktlinser. Antallet af levedygtige gramnegative bakterier på slidte linser er mindre end på nye, ikke slidte.8 Dette kan være en klinisk fordel, fordi sådanne bakterier kan give bivirkninger, når man bruger linserne.

Da proteiners egenskaber ændrer sig ved denaturering, kan enhver potentiel beskyttende fordel ved kontaktlinser med afsatte proteiner relateres til tårefilmproteinernes tilstand. Denaturering af f.eks. lysozym medfører reduktion af dets bakteriedræbende funktion.9 Papillær conjunctivitis associeres med tilstedeværelsen af denaturerede proteiner4, og andre negative reaktioner på kontaktlinsebrug såsom reduceret komfort2 og syn3 kan også relateres til niveauet for proteindenaturering. Der skal forskes videre i dette emne, for at vi kan få den fulde forståelse af disse virkninger.

Ved forskellige forsøg er der blevet forsket i forholdet mellem proteiner og forskellige kontaktlinsematerialer.

Etafilcon-linser viser et relativt højt niveau af lysozym efter brug (1 mg/linse) sammenlignet med balafilcon-linser (10 µg/linse) og lotrafilcon-linser (2 µg/ linse).10 Denatureringsniveauet varierer

også mellem linsetyperne med protein bundet til lotrafilcon-, balafilcon- og etafilcon-materialer målt som henholdsvis 80 %, 50 % og 22 % denatureret.

Suwala et al11 har set på mængden af afsat lysozym og graden af denaturering på rækken af bløde linsematerialer, og de har fundet, at aktivitetsniveauerne er meget variable (Figur 1: Belægninger på bløde linser (venligst udlånt fra Bausch & Lomb Image Library) Figur a og 2b). Andre forskere har rapporteret, at lysozym denaturerer ved brug af bløde kontaktlinser.12 Kontaktlinsevæsker og proteiner

Sammenlignet med forholdet mellem proteiner og linsematerialer er der relativt få rapporter om interaktion med væsker. Ét forsøg udført uden fysisk gnubning af linserne fandt, at der blev fjernet flere proteiner fra kontaktlinser neddyppet i OptiFree Express, end der blev fjernet med ReNu MultiPlus eller SOLO-care Plus.13 Andre forskere undersøgte rækken af tåreproteiner i tårer indsamlet blandt kontaktlinsebrugere, som brugte mange forskellige linseprodukter.14 De konkluderede, at ‘proteinmønstrene’ hos kontaktlinsebrugere faktisk lignede dem hos brugere uden linser

mere ved brug af visse plejeprodukter frem for visse andre.

En nyere undersøgelse viste, at OptiFree Express fjernede den største mængde protein (sammenlignet med ReNu med MoistureLoc, Complete MoisturePlus og AQuify), og at disse resultater afhang af kontaktlinsematerialet.15 Rækken af fjernede proteiner varierede også efter væsketype og linsemateriale.

Indtil dato er der kun begrænset information i litteraturen vedrørende tårefilmproteiners tilpasningstilstand i forbindelse med kontaktlinsevæsker.

Yderligere forsøg skal undersøge, om forskellige væsker varierer i deres evne til at reducere proteindenaturering, og de skal samtidig undersøge sådanne forskelles kliniske signifikans.

Konklusioner

Tårefilmprotein spiller en vigtig fysiologisk rolle. Kontaktlinsevæskernes potentielle denaturering af proteiner på kontaktlinsernes overflader er knyttet til visse negative konsekvenser ved brug af kontaktlinser. Bedre forståelse af interaktionen mellem tårefilmproteiner, bløde kontaktlinser og væsker kan føre til nye strategier med det formål at reducere bivirkningsniveauet og opretholde eller øge tårefilmens iboende antimikrobielle aktivitet.

Referencer

Tabel 1: Store tårefilmproteiner5 Bemærk: Andre koncentrationer af tårefilmprotein er <0,1 mg ml-1

• Dr Philip Morgan is a senior lecturer in optometry and director of Eurolens Research at the University of Manchester, UK. Dr Curtis Dobson is a senior research fellow at the same institution and is CEO of the antimicrobial technology company Ai2 Limited.

FAGLIGT STOF

20

DESIGN LIGHT

COLOUR CRAZE

DESIGN LIGHT refererer til et lyst og minimalistisk look og forbrugernes ønske om at være “designer” på individuelt tilrettede produkter. Briller fra Alain Mikli, Pendellampe fra Droog, stol fra YOHO design, tekande designet af Marie Langaa, Crafts collection

COLOUR CRAZE er præget af optimistiske farver og glade designs. Pyntesæber fra Tekinoktay, opvaskebørste fra Droog, Clown bar stools fra Design by us, briller fra Tom Davies

NOTES OF NATURE

BLACK VINTAGE

NOTES ON NATURE handler om et bæredygtigt udtryk i naturlige materialer. Træskammel designet af Søren Rose Kjær, træbriller fra Rolf Spectacles, fad fra Munio Desin, skulpturelt træbord fra Jongeriuslab

4 trends i tiden

VINTAGE BLACK handler om det klassiske sorte look i updatede vintage designs. Decadence pendelllampe fra Design by us, Ajne parfume fra Tekinoktay, solbriller fra Mykita, bord med dug fra Droog Af Lene Hald, trend researcher www.lenehald.com

Optikeren ser her på fire modetrends og viser i fire temaer, hvordan tendenserne afspejler sig i brillemoden. DESIGN LIGHT handler om en forkærlighed i designverdenen for de lyse toner. Og om hvordan flere forbrugere ønsker at være deres egen designer. COLOUR CRAZE er præget af optimistiske farver og et eksperimenterende udtryk. NOTES ON NATURE henter inspiration i naturens verden, og Optikeren ser på, hvorfor især træ stormer frem i produktudviklingen. BLACK VINTAGE afspejler en fascination af det både klassiske, sorte og vintagelook, såvel som mere eksperimenterende mørke looks.

Lene Hald er uddannet i mode og visuel kommunikation fra Danmarks Designskole og har siden 2003 arbejdet med trend research i en række kontekster. Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og magasiner, design assistent på det franske trend bureau Peclers-Paris, trend researcher for det Hollandske trend agency Sign of the Times og UK bureau Mudpie, samt været ansat som trendredaktør på pej gruppen/Scandinavian trend institute. www.lenehald.com

FAGLIGT STOF

Design Light

21

DESIGN LIGHT INTRO

Design Light tendensen refererer både til de lyse farver, som er populære netop nu, men i lige så høj grad til en ”Gørdet-selv” tendens, der præger produktudviklingen. DIY, som står for Do It Yourself (”Gør det selv”), er betegnelsen for en personlig og autonom tilgang til mode, design og produktudvikling. Det er jo klart nok ikke en ny tendens, men nærmere en strømning, der trækker spor helt tilbage til de første homo sapiens, som brugte egne evner og forhåndenværende redskaber, når der skulle mad på bordet og tøj på kroppen. I dag er produkter, der er skræddersyet den enkelte forbruger igen blevet eftertragtede, og tendensen har derfor holdt sit indtog i designverdenen.

www.mykita.com

DESIGN LIGHT I MODE OG INTERIØR

Muligheden for at være sin egen designer er en strømning, der ligger langt fra masseproducerede og ensartede produkter, som vi kender dem i dag. En higen efter en mere personlig og autentisk tilgang til produktfremstilling har givet tendensen ny næring, og den er bl.a. tydelig indenfor modeverdenen.

Bl.a. har det altid toneangivende modemærke Prada åbnet en made-to-measure butik i Italien, hvor klienter kan tilrette tøj og accessories efter lyst og smag. Ifølge Miuccia Prada er det ”dét de rige mennesker vil ha’ i dag. Noget personaliseret og noget, der stikker ud”.

Uvurderlige diamanter og pels er ligesom ikke nok længere, i stedet ønsker forbrugeren muligheden for at tilpasse et givent produkt efter humør og personlighed.

DESIGN LIGHT I BRILLEMODEN

www.carinwester.com

Tendensen åbner op for at tænke i nye koncepter, der inddrager både forbruger/optiker i designprocessen. Engelske Tom Davies er en af de designere, der imødekommer tendensen med et brillekoncept, hvor man kan vælge i mellem 70-80 stel i 40 forskellige farvekombinationer og på den måde skabe det stel, der kommer tættest på det perfekte med hensyn til pasform og stilpræferencer. ”Briller sender stærke signaler om brugeren. Derfor er det essentielt, at optikeren kan tilpasse kundens brille individuelt til den enkeltes anatomi, farver, karaktertræk og livsstil,” understeger designeren Tom Davies. Man kan via et computerprogram vælge længde og tykkelse på stængerne eller f.eks. få stellet gjort rundere eller smallere i forhold til basiskollektionen. Der er også mulighed for at beslutte om stellet skal være af acetat, plast eller titanium eller en kombination, og om materialet skal være

www.tdtomdavies.com

glat eller sandblæst. I Danmark står firmaet Alivestyle bag distributionen, og 12 danske butikker har indtil videre taget konceptet til sig. Priserne ligger på 3800 kr. – 4200 kr. for et skræddersyet stel og 2695 kr. hvis der ikke ændres på basismodellen. Dertil kommer prisen på glas. Et individuelt tilpasset brillekoncept, der imødekommer forbrugernes ønske om medbestemmelse og involvering i designprocessen. www.alivestyle.dk www.tdtomdavies.com

Colour Craze COLOUR CRAZE INTRO

De fabulerende farver er tilbage i både interiør, beklædnings og brillemoden.

Det handler om en ny begyndelse og et optimistisk udsyn. Efter lang tids fokus på finanskrise og økonomisk nedtur vil mange gerne signalere overskud og energi, via eksperimenterende design og glade farver.

COLOUR CRAZE I MODE OG INTERIØR

Farver i boligindretning er altid en lidt kilden affære. Den minimalistiske stil, som i de fleste designkredse er indbegrebet af ”den gode smag”, har det svært med fyrværkeri af farver. Krasse kulører, bliver her betragtet som unødvendig “dekoration”. Der har tidligere været succesfulde oprør mod den tørre stil. Danske Verner Panton, berømt for sin psykedeliske farveorgie i 1960’er og 1970’erne, stod i 1991 bag bogen “Lidt om Farver,” hvori han påpegede, at utrolig mange mennesker kæmper mod brugen af farver, men at man i den henseende skal huske på, at ”også mange kæmper imod sund fornuft”. I dag er den populære og kritiker-roste interiør designer Hella Jongerius også på et velment korstog, der skal få farverne tilbage i vores interiør. “Farver kan bringe en flerstrenget skønhed til design, hvis de bliver brugt med omtanke”. Hun mener dog, at forbedring er tiltrængt: ”De fleste designere bruger de samme farver om og om igen. Og anvender dem for det meste for klare, for smagløse, for grå eller for kolde”, lyder dommen fra den anerkendte designer, som i samarbejde med møbelfabrikanten Vitra er ved at udvikle et farvelaboratorium, der skal rådgive kunder om, hvordan man bruger farver i hjemmet. Inden for modeverdenen er især et yngre segment glade for farver og der mikses på kryds og tværs i

monkiworld.com

kulørte kombinationer. Bl.a. Svenske Minimarket har i deres A/W-10/11 kollektion fokus på pangfarver i hele styles, der sammensættes, så der opstår et kontrastfyldt og alligevel klassisk look.

COLOUR CRAZE I BRILLEMODE

Flere brilledesignere eksperimenterer med farver og former, og forbrugerne er generelt blevet mere modige og opfatter brillen som et stykke tilbehør, hvor med man kan signalere stil og personlighed.

Stærke farver og markante designs er for de forbrugere, der tør og ikke har noget imod at skille sig ud fra mængden. En designer, der i mange år har beriget brilleverdenen med utraditionelle og banebrydende designs med forkærlighed for farver er Alain Mikli.

Mikli's line indeholder iøjnefaldende farver, der ifølge designeren selv, er inspireret af hans Libanesiske baggrund. (Alain Mikli er født I Libanon, men arbejder nu fra Paris). Hans “Shutter Shades” design, fra 1980’erne viser, hvordan et umiddelbart helt utraditionelt brilledesign kan udvikle sig til en designklassiker. Shutter shades fik kæmpe renæssance i 2007 båret frem af en 1980’er revival bølge, og den amerikanske rapper Kanye West,

www.jongeriuslab.com

som bar et par customizede Shutter Shades i sin hit musikvideo “Stronger”.

Miklis design er stadig toneangivende og værd at studere, hvis man er til eksperimenterende og farverigt brilledesign. I Skandinavien står firmaet Noxe for distributionen www.mikli.fr www.noxe.se

www.minimarket.se

FAGLIGT STOF

22

FAGLIGT STOF

Note on Nature Denne tendens handler om en higen efter et bæredygtigt udtryk i naturlige materialer. Indenfor boligindretningen, stormer især træ, lava og ler frem, og også moden er inspireret af de brunlige trætoner og underspillet farvepalet, samt store træsmykker .

NOTES ON NATURE I MODE OG INTERIØR I interiørbranchen har flere toneangivende designere vinket farvel til minimalistisk stål, farvet plexiglas og skinnende lak-overflader og erklæret, at træ lige nu er det foretrukne materiale i boligindretning og home wear. ”Træ har en ro i sit udtryk, som appellerer til fred og eftertænksomhed – og det passer godt til moderne menneskers længsel efter et renere og mere simpelt liv, både hvad angår det mentale og det materielle”, forklarer den spansk-schweiziske designer Helena Rohner, som står bag det danske firma Munios første home wear kollektion. Munio er et dansk designbrand, som ud over at producere interiørprodukter, helt ædelt, har til formål at købe regnskovsområder fri og beskytte dem mod udryddelse ved at drive dem bæredygtigt. Munios første kollektion i samarbejde med Helena Rohner består af to bakker, tre skåle, tre vaser og to lysestager i træ. Et andet toneangivende designbureau, som lige nu anvender træets fortræffeligheder i ud-

viklingen af enkelt, zeitgeist-rigtigt interiør, er bureauet Studioilse. Bag navnet står Ilse Crawford, kendt konsulent i designkredse, underviser på det anerkendte Design Academy Eindhoven og gennem 10 år redaktør på interiør-magasinet ELLE decoration UK. Studioilses seneste møbelkollektion bærer navnet ”Seating-for-Eating” og består af en gruppe enkle siddemøbler i træ helt i tråd med tidens jagt på substans, ærlige materialer og klassisk formsprog. Også

www.henrikvibskov.com

NOTES ON NATURE INTRO

23

www.vibeharsloef.dk

moden er inspireret af de naturlige trætoner. Bl.a. danske Henrik Vibskov, der ellers er kendt for en forkærlighed for ekspressive farver og mønstermix, har i sin A/W-10/11 kollektion fokus på underspillede toner i grå og brune nuancer

www.rolf-spectacles.com

www.studioilse.com

NOTES ON NATURE I BRILLEMODEN Et yngre firma, som har fokus på træbriller er Rolf Spectacles. Et lille familieejet firma som ligger i de østrigske alper. De laver håndlavede, letvægts træstel i forskellige både klassiske og mere markante designs. Træbrille-tendensen er stadig i sin vorden, men er eksponent for et look, der emmer af noget naturligt og bæredygtigt, som er helt i tråd med tidsånden. www.rolf-brillen.at

FAGLIGT STOF

24

Vintage black VINTAGE BLACK INTRO

Vintagedesigns er en sikker vinder hos en generation, for hvem gamle looks har en snert af noget eksotisk og spændende. En tendens som flere designbevidste brillemærker afspejler. I kombination med klassisk sort, er tendensen ikke til at komme uden om. Sort er toneangivende på flere fronter.

VINTAGE BLACK I MODE OG INTERIØR

Inden for boligindretningen er sort den eksklusive og modige farve, der efterhånden er blevet et populært alternativ til alt det hvide, der ellers ofte dominerer i de skandinaviske hjem. Flertallet foretrækker eksempelvis stadig det tidløse hvide køkken, men også det sorte køkken er blevet populært, fordi det er en flot kontrast-skaber til moderne boligers hvide vægge. Inden for mode er sort klædeskabets evige klassiker, der aldrig går af mode. En modedesigner, der har udfordret det sorte klassiske look, er den svenske designer Ann-Sofie Back, der med sin seneste kollektion viste sorte styles med iøjnefaldende cutouts i tekstilet. Som en ekstra krølle havde designeren i samarbejde med brilldesigner Tom Davies udviklet en række solbriller, der matchede snittet i tøjet i et nyskabende sort look.

www.annsofieback.com

www.wackerhaus.dk

tion. I 2002 skabte Lafont, linien Reedition, som har decideret fokus på vintage styles. Inspirationen hentes fra Lafonts rødder og designtradition. Især i Europa er looket populært, fortæller PR manager Matthieu Lafont og understre-

ger, at denne stil appellerer til både dem med konservativ smag, såvel som de mere trendbevidste.

VINTAGE BLACK I BRILLEMODEN

I brillemoden handler det om at hente de bedste klassiske brilledesigns frem fra gemmerne. Det har bl.a det franske mærke Lafont gjort. Og mærket har et stort designarkiv at hente fra, da de i 1972 lagde navn til deres første kollek-

Funk er et andet brillemærke, som har en decideret underlinie dedikeret til forgangne tider. ”Daddycated eyewear” hedder kollektionen. Et navn, der mikser daddy og dedikation, netop fordi kollektionen er lavet til minde om designerens afdøde stilfulde far, hvis ungdomsbilleder også indgår i imagekampagnen.

Også det tyske brillemærke Mykita har fokus på en vintage-præget stil i deres helt runde sygekasse-inspirerede solbriller. Moderne brands, der er enige om, at historie og arv er vigtige parametre i produktudviklingen, hvis man skal ramme den herskende tidsånd.

www.mykita.com

www.lafont.com www.funk.de www.mykita.com

FAGLIGT STOF

26-29 Drømmesyn:28-33 nr2

26

15/04/10

13:01

Side 26

Drømmesyn 2010 Man føler sig henført til kaffeslapperas hos en frisør i 60’erne med damer iført papilotter.

Folk får ordnet hår, og overalt kan man trække tråde tilbage 50-60’ernes vintage-look.

Den historiske Øksnehal i hjertet af København dannede for tredje gang en smuk ramme om årets Skandinaviens førende brillemesse

Af Malene Østerby Foto: Kim Agersten

Men faktisk befinder vi os på brillemesse i hjertet af det moderne København i 2010, hvor den svenske udstiller Noxe har omdannet sin stand til en kombineret frisørsalon og bar. Med en ny forårsfrisure står folk og nyder den nye retroinspireret kollektion fra Tom Ford gennem et boblende glas champagne.

Her skaber man en totaloplevelse i både tid, sted og look, hvilket vidner om, at det er en branche, der har genopfundet sig selv, og som konstant finder på nye kreative måder at sætte brillen i fokus. Brillen er, og bliver tydeligvis en større del af looket og helheden – man får ikke lavet brillen til håret, men man får lavet håret til brillen.

look. Og hos det excentriske belgiske mærke Michel Henau og amerikanske Barton Perreira eksperimenteres der med små kuglerunde briller á la Beatles-ikonet, John Lennon. Den karakteristiske Aviator brille og overdimensionerede 80’er-inspirerede briller er også blandt forårets trends – naturligvis i moderne fortolkninger med mere runde og bløde

former. Det gælder nemlig ikke om at genskabe tidligere tiders vintage-stil men derimod om at plukke det fedeste derfra og gøre det til sit eget.

Nye linjer med personligt touch

Et andet sted på messen står en af Danmarks førende DJ’s, Thomas Madvig, og vender plader i bedste 2010-stil,

Retro med et moderne twist

Papilotter eller ej, så er retrobølgen stadig over os. Der er tydeligvis hentet inspiration fra 50-60’erne og 70-80’erne hos mange udstillere. Hos franske Lafont, der for ca. ti år siden var med til at starte retrobølgen, og Ørgreen Optics, sendes tankerne tilbage til 50’erne og forførende Brigitte Bardot med briller inspireret af det karakteristiske katteøje-

Der blev kræset om gæsterne og skruet op for oplevelserne på årets messe. Én stand tiltrak dog særdeles stor opmærksom. Udover at kunne præsentere en perlerække af mærker som Tom Ford og Starck Eyes bød svenske Noxe på kolde forfriskninger og en tur i frisørstolen

15/04/10

13:01

Side 27

FAGLIGT STOF

26-29 Drømmesyn:28-33 nr2

27

Danmarks Optikerforening viste også flaget med formand, Per Michael Larsen, i spidsen

Svenske Alivestyle bød på en flot og kreativ udstilling med nye kollektioner fra innovative udenlandske designere som bl.a.

Barton Perreira, MYKITA og Poul Frank

mens flere gæster slapper af i det moderne loungeområde. Ikke alt design er hentet fra de glade 60’ere. Messen byder nemlig også på mange nye linjer, innovative styles og spændende materialesammensætninger. Hos Kirk Originals eksperimenteres der modigt med forskellige farvekontraster og bevægelse som udtryk. Stængerne, der bl.a. er lavet af akryl, spiller på idéen om 3D-dimensioner og optisk illusion for at skabe tekstur og dybde. Andre kollektioner trækker på elementer fra naturens verden som eksempelvis vandbøffelhorn, bambus og forskellige træsorter.

Hos LINDBERG er den personlige komfort og individualitet i fokus. Hvert produkt skræddersys efter den enkelte kundens ønske, og designet er lavet af let titanium uden skruer og lodninger.

Det at lade kunden sætte sit personlige præg på brillen er en tendens, der kan spores hos flere designere. Og det understreger endnu engang, at brillen for alvor har slået sig fast som en vigtig mode-accessory hos det brillebærende folk.

Nye teknologier sender kuglepennen på retur

Zeiss sætter brillesalg i et nyt perspektiv.

Dette apparat tager kunderne på en visuel rejse gennem Zeiss’ produkter og vil uden tvivl være et hit blandt ventende kunder hos optikeren

Farver og glitter er symptomatisk for Kirk Originals, og det vil ingen ende tage i denne sæson. Kombinationen af acetat og akryl i den nye Sculpture kollektion skaber en helt unik farvepalette og leger med teksturerne

Det er ikke kun det ypperste inden for dansk og udenlandsk brilledesign, der er samlet på messen. I et hjørne af det 5.000 m2 store rum er der hvide instrumenter i alle størrelser og former, der på hver sin måde kan optimere optikerens arbejde. Hos Carl Zeiss får en mand tjekket synet med Zeiss’ nyeste brilleteknologi, den såkaldte iProfiler, og udstilleren fortæller ham, at han skal fokusere på ballonen. Med dette højteknologiske instrument kan optikeren nu måle synet mere præcist og kortlægge både mindre og større synsdefekter ned til mindste detalje.

Der er masser at give sig til for de besøgende, der kommer primært fra Sverige og Danmark men også oversøisk fra Japan og Amerika. På arrangørernes vegne kan man dog ærgre sig over, at ikke endnu flere har sat weekenden af til at se det flotte setup. Personligt vil jeg glæde mig over, at jeg er mødt op og slutte dagen af med en caribisk forfriskning i den eksotiske bambusbar.

Førende danske DJ’s lagde vejen forbi og løftede stemningen med lækkert musik

Designer og medindehaver af succesfulde FLEYE lokkede kunder i butikken med en lækker kaloriebombe

FAGLIGT STOF

26-29 Drømmesyn:28-33 nr2

28

15/04/10

13:01

Side 28

Fakta om Drømmesyn 2010 • Drømmesyn er Skandinaviens førende messe inden for den optiske branche. Messen kombinerer indkøb og inspiration af dansk og udenlandsk brilledesign, software, glas og højteknologiske instrumenter

• Messen blev i år afholdt for sjette gang i Øksnehallen i København d. 13. og 14. marts.

• 39 udstillere var repræsenteret på messen, og til sammen viste de 140 af verdens mest toneangivende mærker frem.

Alt er tilladt i denne sæson, hvor retro møder minimalisme, farver møder beige og hvor forskellige materialer kombineres på nye innovative måder.

Messens hovedstrømninger Stærke og afdæmpede farver, raffinerede detaljer på stængerne, store og små faconer, retro, asymmetri og forskellige materialesammensætninger – ja, sæsonens brillemode tillader alt. Hvad angår materialer var et gennemgående træk hos messens designere brugen af acetat og titanium – både brugt hver for sig og i en kombination. Derudover blev der også eksperimenteret med bl.a. kulfiber, akryl og diverse naturmaterialer.

Komfort og tilpasning til den enkelte person er også kendetegnende for sæsonens designs. FLEYE har eksempelvis specialdesignet en titaniumstråd til næsepuderne, der understøtter brillens komfort og letter tilpasningen til næsen. Hos LINGBERG kan kunden bygge sin egen personlige brille ved at udvælge netop det stel, de farver og det glas, der passer til ham eller hende. Og BELLINGER tilbyder nye fleksible og funky stænger, som den smarte brillebærer kan skifte efter humør.

15/04/10

13:02

Side 29

FAGLIGT STOF

26-29 Drømmesyn:28-33 nr2

3 sjove

29 dyreste brille på messen må • Den uden tvivl befinde sig i LINDBERGS ekstravagante kollektion, Precious.

Til den nette sum af 230.000 kroner (ekskl. glas) får man en eksklusiv brille i ædelmetal udsmykket med diskret luksus i form af en rå usleben Pink Light Diamant fra en særlig mine i Australien. Precious kollektionen forhandles hos 500 særligt udvalgte forhandlere verden over.

Der var travlhed hos LINDBERG, der forventede at forbedre salget med 25 procent i forhold til 2007

Messen bød på spændende nye designere heriblandt østrigske ROLF, der skaber æstetisk smukke briller af forskellige træsorter

det spændende østrigske mærke • Bag ROLF gemmer der sig et lille familie-

Som noget nyt kunne gæsterne i år nyde en eksklusiv udstilling med de bedste designs fra samtlige udstillere

Det er ikke hvem som helst, der kan snige sig til en plads på Skandinavien førende • brillemesse.

Udstillerne er alle nøje udvalgte, og arrangørerne bag Drømmesyn har sorteret op til flere fra, fordi de ikke lever op til messens krav om originalitet og kreativitet.

foretagende med base i De Tyrolske Alper, som brænder for at omsætte innovative idéer til virkelighed. Med en rundsav, håndkraft og hjælp fra venner og familie er det lykkedes de fem søskende at skabe en unik brillekollektion udelukkende lavet af træ i smukke organiske former.

15/04/10

13:04

Side 30

FAGLIGT STOF

30-33 Synstræning - et overset:28-33 nr2

30

Synstræning - et overset tilbud

Af Susanne Stenbo Sonne, Optiker og indehaver af Gribskov Synsklinik.

Dagens klinikker

Der er i dag ca. 20 optikere i Danmark, der arbejder intensivt med synstræning i deres dagligdag med dét mål at skulle kunne leve af det. Der er tale om optikere, der brænder for en niche indenfor optometrien, og som har investeret både tid og penge på ekstra uddannelse for at få en seriøs klinik op at stå. Tendensen er, at klinkkerne åbner udenfor almindelig optikerregi, dvs. de sælger ikke stel, glas og linser, men giver deres patienter en recept med til en optiker efter kundens eget valg.

Vejen til patienterne er lang og trang, da synstræning fortsat er et noget overset område, selv indenfor vores eget fag, men så sandelig også blandt øjenlægerne. Øjenlægerne må ifølge dansk lovgivning desværre ikke henvise til os, da vi praktiserer privat uden der gives offentligt tilskud til træningen.

dersøgelse af synsfunktionen indbefatter umiddelbart en dybdegående anamnese, forprøver, test i phoroptoren samt diverse færdighedstest. Nogle gange er det ikke nødvendigt at kombinere den terapeutiske brille med træning, men det er vigtigt at finde netop den præcise styrke, som den enkelte patient kan agere positivt med, og dermed få styret en uheldig synsudvikling hen i en mere hensigtsmæssig retning.

De terapeutiske brillestyrker vurderes ud fra en dybere viden om brilleglassenes effekt ud over det på optikerskolen tillærte: Minusglas gør mindre, plusglas gør større, prismer basis ud forårsager indaddrejning af øjnene og prismer basis ind forårsager udaddrejning af øjnene.

Bl.a. kan flere former for nær-retinoskopi vise indenfor hvilket styrkeområde en eventuel læsebrille skal ligge, hvis man forventer, at patientens synsudvikling skal kunne ændres med briller alene.

Færdighedstest, som er små praktiske test udenfor phoroptoren, kan bl.a. i praksis vise, om en given brillestyrke får den enkelte patient til at præstere bedre. Flere af de gangbare færdighedstest er underbygget af undersøgelser på danske børn foretaget på TEC i København.

Hjælp dine patienter til en bedre synskomfort

Motilitetstest med Wolff Wand

Øjenfølgebevægelser med Marsden Ball

Nogle gange er almindeligt udmålte briller ikke nok og nogle gange afhjælper de slet ikke patientens problem.

Hvor ofte sender du en patient, der har problemer med tilvænning af sine nye briller selvom alle detaljer er tjekket (progressive eller ej), til en specialist i synstræning?

Hvor mange af de 5% skelende i Danmark, som du møder i prøverummet, informerer du om muligheden for forbedringer via synstræning? Alder er ingen hindring, selvom øjenlægerne har givet op. Det vigtigste er dog at få fat i patienterne inden kirurgen skær i muskulaturen, da succesraten i så fald er en del større.

Hvor mange af de børn, du møder i butikken generelt, udspørger du om læring og motorik? Amerikanske undersøgelser viser, at ca. 20 % af eleverne i en klasse har læringsrelaterede synsproblemer.

Hovedårsagen mistænkes at være den kulturelle udvikling i de rige lande, hvor børnene bæres frem i autostole, skråstole og klapvogne, eller hvor børnene sidder for meget ned foran fjernsynet og/eller PCéren. Så udvikles motorik-

Hvad kan en synstræningsklinik hjælpe med?

Synstræning er en form for hjernegymnastik, hvor øjenbevægelserne og fokusering optimeres, og hvor andre synsrelaterede komponenter såsom balance, kroppens motorik (grovmotorikken) samt koordination også inddrages. Men det er ikke kun træning, der indbefatter dagligt krævende hjemmearbejde, som vi tilbyder.

Terapeutiske brilleløsninger er ofte en mulighed, som anbefales, hvis undersøgelsen af synsfunktionen viser, at en bestemt styrke vil være gavnlig. En un-

15/04/10

13:04

Side 31

FAGLIGT STOF

30-33 Synstræning - et overset:28-33 nr2

31

Fiksationsøvelser med Brock String

ken ikke normalt. Udvikles grovmotorikken ikke på almindelig vis, er der stor sandsynlighed for, at finmotorikken så som øjnenes følgebevægelser og fiksation m.m. heller ikke udvikles normalt.

Syn og motorik hænger uløseligt sammen, og netop disse børn bliver tabt i systemet, da de i bedste fald sendes til øjenlægen, der siger, at der ikke er noget galt – hvilket der jo heller ikke er i patologisk forstand. Som oftest er børnene emmetrope på afstand, men en læsebrille kan til tider give en god effekt, hvis man via grundige nærundersøgelser finder den bedst anvendelige styrke.

Hvor ofte har du solgt en læsebrille på + 0,50 ou til et barn eller en voksen med læseproblemer uden at være sikker på, om den ville have en effekt og uden at informere om mulighederne for en test hos en specialist i samsyn? +0,50 kan have en super god effekt, men kan ligeså ofte fungere så ringe, at det er penge ud af vinduet. Vil du i dette tilfælde risikere at spilde din patients penge for at få dagens salg i kassen eller har du mod på at vente lidt med indtjeningen, og anbefale patienten at opsøge en specialist i synstræning?

Hvor mange af dine patienter, udspørger du om, hvor længe de kan læse ad gangen? De kunder, der svarer, at de sjældent læser, har ofte samsynsproblemer, der er forblevet uopdagede gennem hele skolegangen, og har dermed lært sig selv at undgå de situationer, hvor vedvarende nærarbejde så som læsning

Divergenstræning med Aperture Ruler

kræves. Men det betyder jo ikke, at de ikke godt kunne tænke sig at lære at læse bedre, hvis de fik at vide, at det var muligt.

Hvor mange af dine patienter, udspørger du om deres oplevelser med de nye 3D film i biograferne? Per Michael Larsen fra Danmarks Optikerforening (DO) har i lederen i forrige ”Optikeren” fortalt om internationale undersøgelser, der påviser at 10-15 % af biografgængerne oplever stærkt ubehag i forbindelse med en forestilling.

Visse specialister i synstræning arbejder desuden med patienter med erhvervet hjerneskade (herunder piskesmældspatienter), en gruppe som ofte har markante synsproblemer, og som kun sjældent finder hjælp i det offentlige system i denne forbindelse. En hjælp der desuden udføres af andre faggrupper med stort set ingen viden om optometri.

Den optometriske synstræning kan ofte hjælpe patienternes syn så godt på vej, at de kan gå i supermarkedet selv og handle uden at vælte alt på deres vej.

Andre igen kan opnå stabilt trafiksyn, så de igen kan køre bilen selv. Færdigheder, som vi alle tager som en selvfølge, og som påvirker dagligdagen ekstremt, hvis de ikke kan udføres.

sådan information kan ofte føre til et senere salg, som du ellers ikke ville have fået. Ydermere vil der kunne spares en del tid på serviceeftersyn i de tilfælde, hvor brillerne ikke virker.

Træning kombineres ikke sjældent med en terapeutisk brillestyrke, og ofte ændres styrkerne under et træningsforløb, hvilket igen medfører et salg, du ellers ikke ville have fået.

Derudover vil det være svært at gøre den goodwill op i penge, som kæden/ butikken/ optikeren vil få, når patienten oplever den fulde service og interesse for deres problemer – ofte er der tale om problemer, som patienten ikke ved, at der er nogen løsning på.

Specielt voksne med læseproblemer har tit slået sig til tåls med, at de nok er lidt dumme eller har måske fået etiketten ”ordblind” i tidernes morgen. De fleste med læseproblemer landede før i tiden i denne kategori, og har derfor droppet at åbne en bog, og de fleste har aldrig haft mod på at gennemføre en akademisk uddannelse.

Skelerne og/eller amblyope har også ofte slået sig til tåls med, at de ikke kan opnå visse erhverv pga. synet, fordi det er den besked, det offentlige system har meldt ud.

Konkret mersalg samt goodwill

Hvordan finder man specialisterne i samsynstræning

Ovenstående patienttyper bør undersøges nærmere for samsynsproblemer, og såfremt de er tilstede, informeres om, at der er hjælp at hente hos specialister fordelt over hele Danmark. En

Pt. må du spørge dig frem hos kollegaer, som måske ved, hvem der tilbyder synstræning, eller du kan håbe på, at den enkelte specialist i netop dit område har

15/04/10

13:04

Side 32

FAGLIGT STOF

30-33 Synstræning - et overset:28-33 nr2

32 været forbi med brochurer og anden information.

Per Michael Larsen fra DO arbejder pt. med frist til juli i år på et forslag til en form for certificering indenfor synstræning samt dannelsen af en samlet synstræningsforening i Danmark, som skal høre ind under DO. Tanken er bl.a. at få lavet en database over alle optikere i DK, som tilbyder en hvilken som helst form for synstræning, dvs. alt andet end svagsyn, brille- og kontaktlinsesalg – selv den mindste lille blyant-til-næsen-test. Den pågældende database vil kunne benyttes af patienterne selv, optikerne, de private øjenlæger samt andre faggrupper, når man skal finde ud af hvor den nærmeste specialist indenfor synstræning findes.

Desuden vil en sådan database kunne informere om den enkelte specialists kapacitet, dvs. hvilken baggrund/uddannelse den enkelte specialist har for at kunne udføre sit erhverv.

Af specialer indenfor synstræning kan f.eks. nævnes: Børneundersøgelser (også børn under 3 år), Basistræning (ofte konvergensrelateret), Læringsrelateret træning (herunder ADHD-børn), Skeleog Amblyopi-træning, Træning af patienter med erhvervet hjerneskade (herunder piskesmæld), Træning af autister samt Sportsvision (træning af sportsfolk - motionister såvel som elite).

Ved at danne en samlet synstræningsforening vil man kunne synliggøre nichen, så patienter og fagfolk i Danmark får mulighed for hurtigt at finde den rette hjælp. Samtidig vil det måske gøre det lettere at få ”renset” ordet ”synstræning”, så det kun bliver optikere, der må tilbyde synstræning. Dvs. patienterne skal vide, at den synstræning som nogle gange tilbydes af andre faggrupper, er en noget anden form for træning end den, som en optiker vil kunne tilbyde.

Selv samme synstræningsforening ville kunne stille spørgsmålet: Hvor er syns-

Visualisering med Harrys Blocks

træning i DK om 10 år? Det er vigtigt, at der kommer nye optikere til branchen, da pionererne indenfor synstræning i Danmark så småt nærmer sig pensionsalderen, og det vil være svært at gøre synstræning til et generelt tilbud i fremtiden, hvis der kun findes få klinikker på landsplan.

Samtidigt opfordrer jeg hver eneste nuværende optiker, der tilbyder træning – også dem som hovedsageligt kun benytter den nu miskrediterede ”blyant-tilnæsen” metode bør overveje, hvorvidt træningen bør udvides eller stoppes, for at få så klar en fortolkning som muligt af området synstræning frem til kundernes bedste, samt forebygge risikoen for at nichen uddør eller overtages af andre faggrupper, fordi vores egen branche pt. udviser så blandede signaler.

Man kan så spørge sig selv: Når nu det er så besværligt, kan vi så ikke bare lade synstræning glide hen i glemslen?

Til det kan jeg blot sige: Vi har alle skrevet under på en autorisation, hvor vi forpligter os til at udøve den fulde service og opmærksomhed. Er det så rimeligt, ikke at hjælpe efter bedst tænkelige måde?

30-33 SynstrĂŚning - et overset:28-33 nr2

15/04/10

13:04

Side 33

15/04/10

15:49

Side 34

FAGLIGT STOF

34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2

34

Asfæriske kontaktlinser – hvad er fakta?

Denne artikel ser på brugen af asfæriske kontaktlinser og gennemgår sammenligninger af asfæriske og sfæriske linsers funktion samt hvordan aberrationer varierer med akkommodation og blinkninger.

Dr. Trusit Dave

Indledning

Der er en voksende interesse for kontaktlinser, som korrigerer parametre ud over sfære og cylinder og reducerer optisk uskarphed. Egentlig kræver dette, at der specialfremstilles synskorrigerende kontaktlinser til hver kunde. Den høje pris er på nuværende tidspunkt en af de største forhindringer for, at dette kan omsættes i praksis. Men også andre faktorer, såsom fremstillingsprocessen og produktionstiden, blokerer for, at linser som disse kan leveres. For at producere linser på et kommercielt gangbart niveau har nogle producenter benyttet sig af et populationsgennemsnit af de aberrationer, som forekommer i normalbefolkningen, til at fremstille linser, som i en forudbestemt grad menes at kunne korrigere sfæriske aberrationer. Denne artikel har som målsætning at give kontaktlinseoptikeren lidt perspektiv på behovet for korrigering af sfæriske aberrationer samt desuden at vurdere, hvilken indvirkning en sådan korrigering skulle kunne have. Den gennemgår studier, som har vurderet aberrationer i normalpopulationen, og hvordan disse aberrationer forandres over tid. Vi vil også se nærmere på, hvad den enkelte optiker kan gøre for at forbedre synskvaliteten hos sine kontaktlinsepatienter. Artiklen undersøger desuden, om bløde asfæriske kontaktlinser kan give en bedre synsfunktion end deres sfæriske pendanter.

målinger måles de absolutte værdier på koefficienterne for Zernike-termerne.

Koefficienterne repræsenterer de individuelle benævnelser på komplekse matematiske formler (Zernike-polynomier), som definerer øjets intrikate optiske egenskaber.4 De beskriver størrelsen på Zernike-polynomierne sfære, cylinder, koma, sfærisk aberration og mange flere deskriptorer, som samlet definerer de unikke egenskaber for et menneskeligt øjes optiske fingeraftryk. Dette svarer omtrent til en parameter, som kaldes RMS-bølgefrontsfejl (hvor RMS står for Root Mean Square). I studiet målte Porter aberrationerne ved en pupildiameter på 5,7 mm. Hvert studie, som måler optiske aberrationer, skal definere den pupilstørrelse, målingerne foretages ved, eftersom aberrationerne øges med pupilstørrelsen. Figur 1 viser den aberrationsvariation, som Porter og hans kolleger målte. Figuren viser, at sfære og cylinder er de parametre, der bidrager mest til optisk uskarphed, hvor 93 procent af øjets RMS-bølgefrontsfejl ude-

lukkende kan tilskrives ukorrigeret sfære og cylinder ved en pupilstørrelse på 5,7 mm.

Konklusion: Sfære og cylinder tegner sig for omkring 93 % af aberrationerne.

Figur 1 viser også variationen af højere ordens-aberrationer (aberrationer ud over sfære og cylinder) i normalpopulationen. Den viser, at med stigende højere orden mindskes bidraget til normale, raske øjnes totale bølgefrontsfejl. Man ser også, at den højere ordens-aberration, der har størst indvirkning på øjnenes totale RMS-bølgefrontsfejl, er den 12.

Zernike-term, som normalt benævnes ”sfærisk aberration.”

Konklusion: Af alle højere ordens-aberrationer er sfærisk aberration den, der bidrager mest til forringet optisk billedkvalitet.

Zernike-term 3–5 (i ANSI-enheder) repræsenterer sfæriske og cylindriske komponenter. Zernike-term 12 er

Aberrationer i normale øjne

Der er gennemført flere studier med henblik på at kortlægge forskellige optiske aberrationer i en normalpopulation.1,2,3 En af de mest citerede artikler beskriver det studie, som blev gennemført af Porter m.fl.1, hvor 109 normale individer mellem 21 og 65 år med en refraktion, som varierede mellem +6 D og –12 D, og en astigmatisme på op til –3 DC fik målt deres aberrationer. I disse

Figur 1: Fordeling af middelværdien af den absolutte bølgefrontsfejl for hver Zerniketerm (op til 5. orden)

15/04/10

15:49

Side 35

FAGLIGT STOF

34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2

Zernike-benævnelsen på sfærisk aberration. Efter Porter et al1.

Konklusion: Korrekt korrigering af sfære OG cylinder er meget vigtigt, inden man overvejer korrigering af højere ordensaberrationer i øjet.

Porter m.fl. vurderede desuden den gennemsnitlige forekomst af højere ordensaberrationer i normalpopulationen. Figur 2 viser, at hos de 109 individer, som indgik i studiet, var middelværdien af højere ordens-aberrationer tæt på nul for alle komponenter med undtagelse af Zernike-komponenten sfærisk aberration. Højere ordens-aberrationer varierer signifikant fra individ til individ, men er i gennemsnit tæt på nul set over hele populationen. Den eneste højere ordensaberration, der konsekvent udviser en positiv værdi i en normalpopulation, er sfærisk aberration.

35

Figur 2: Gennemsnitsværdien af Zernike-termer hos 109 individer i studiet af Porter m.fl.1

Konklusion: I en normalpopulation har sfærisk aberration en positiv værdi på 0,1±0,1 µm ved en pupilstørrelse på 6 mm.2,5,6

Man kan derfor argumentere for, at næste parameter, som kontaktlinser skal kunne korrigere (efter sfærisk og cylindrisk korrigering), er sfærisk aberration.

Hævdes dette, må man tage hensyn til, at den sfæriske aberration i en population varierer (selvom den for det meste har en positiv værdi) og følger en normalfordeling med toppen ved cirka 0,1±0,1 µm ved en pupilstørrelse på 6 mm.2,5,6 Som optikere er vi mere vant til at forstå uskarphed, når den udtrykkes i dioptrier, som er det primære mål for defokusering ved rutinemæssig refraktionering. Som en grov vejledning svarer 0,1 m RMS Zernike sfærisk aberration til 0,12 dioptrier ved en pupilstørrelse på 6 mm!

Figur 3: Hornhindens udplaning mod periferien

Konklusion: Den gennemsnitlige sfæriske aberration i normale øjne svarer til omkring 0,12 D sfærisk defokusering.

For en dybdegående forklaring af Zernike-polynomier anbefaler forfatteren stærkt en udmærket artikel af Charman om Zernike-polynomier og bølgefrontsaberrationer.7 Kompensation i hornhinden og øjets linse

Mange videnskabelige studier har vist, at hornhinden har form som en ellipse, der progressivt planer ud mod periferien (figur 3). Dens form mindsker markant niveauet på den positive sfæriske aberration i hornhinden sammenlignet med en sfærisk hornhinde. Men den sfæriske

Figur 4: Simuleret strålegang for en linse med sfærisk aberration.

FAGLIGT STOF

34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2

36

15/04/10

aberration i hornhinden er alligevel positiv.8 Derimod er den sfæriske aberration i hele øjet mindre end den sfæriske aberration i hornhinden alene. Dette tyder på, at øjets linse kan bidrage til en partiel korrigering af hornhindens sfæriske aberration.

Artal9 med kolleger undersøgte forholdet mellem hornhinden og øjets linse.

Hos den undersøgte population, som bestod af 57 individer med myopi og 16 med hyperopi, fandt de belæg for kompenserende aberrationer i øjets linse, som på en effektiv måde mindskede den aberration, der blev induceret af hornhinden.

Konklusion: Hornhinden og linsen interagerer for at mindske den totale aberration i øjet.

Sfærisk aberration og korrigering af denne

En sfærisk aberration indtræffer normalt ved sfæriske flader, hvor stråler, som er parallelle med, men på forskellig afstand fra den optiske aksel, ikke konvergerer til samme punkt (figur 4). Dette resulterer i diffus cirkulær uskarphed rundt omkring punktkilder.

Strålerne længst væk fra den optiske aksel udviser en overrefraktion sammenlignet med strålerne nærmest akslen, hvilket fører til en ”positiv” sfærisk aberration.

I en enkelt linse kan den sfæriske aberration minimeres ved at ændre linsens form. Ved at ændre fladernes kurvatur ved hjælp af asfæriske kurver kan kompensationen af den refraktive effekt i linsens yderkanter optimeres.

I tidens løb har producenterne benyttet to fremgangsmåder til at korrigere den sfæriske aberration i kontaktlinser.

Fremgangsmåde 1

Den første indebærer at forsøge at korrigere den sfæriske aberration i sfæriske, bløde kontaktlinser med høje styrker.

Løsningen har været at producere en kontaktlinse med en asfærisk frontflade, som minimerer den sfæriske aberration, der induceres af kontaktlinsens styrke (for eksempel Frequency™ 55 Aspheric fra Coopervision).

Fremgangsmåde 2

Den anden metode indebærer, at man korrigerer den sfæriske aberration i kontaktlinsen og den gennemsnitlige sfæriske aberration i øjet (for eksempel PureVision™ fra Bausch & Lomb).

Der findes et antal asfæriske kontaktlinser, som menes at kunne give forbedret synsskarphed sammenlignet med deres sfæriske modstykker. Inden vi

15:49

Side 36

vur_derer de publicerede data fra studier, som sammenligner asfæriske og sfæriske kontaktlinser på brugernes øjne, kan vi spekulere lidt over, hvad der sker med den sfæriske aberration i en sfærisk blød kontaktlinse, når linsen sættes på øjet.

Sfæriske bløde linser på virkelige øjne – hvad sker der?

Sfæriske bløde kontaktlinser inducerer sfærisk aberration i LUFT. Hvis linsens styrke er positiv, induceres en positiv sfærisk aberration og, modsat, hvis styrken er negativ, induceres en negativ sfærisk aberration. Dette stemmer, hvis målingerne udføres på bløde sfæriske linser i luft. Men når bløde sfæriske linser placeres på en asfærisk hornhinde, tilpasser de sig efter hornhindens asfæriske form. Cox10 har vist, at på grund af bløde linsers fleksibilitet er den sfæriske aberration, som induceres af linsen, ubetydelig for linsestyrker mellem +3 D og -6 D ved en pupildiameter på 6 mm.

Det er værd at bemærke, at pupilstørrelsen på 6 mm anvendes som reference.

Eftersom de fleste patienters pupil er mindre end 6 mm ved fotopiske og muligvis også ved mesopiske lysforhold, er effekten af sfærisk aberration i sig selv ubetydelig i et endnu bredere linsestyrkeinterval. Asfærisk optik skulle være velegnet ved høje positive styrker, især hos individer med afaki, men for de allerfleste sfæriske linsestyrker (6 mm pupil) viser Cox’s studie, at en asfærisk frontflade kun gør en lille forskel for den sfæriske aberration, som induceres af bløde kontaktlinser. Så er det virkelig nødvendigt at overveje korrigering af sfærisk aberration i et normalt, rask øje?

Optiske funktioner hos sfæriske og asfæriske bløde kontaktlinser

I de seneste år har man kunnet få asfæriske kontaktlinser, og man har hævdet, at disse minimerer aberrationer og forbedrer synsfunktionen. I et nyligt publiceret studie af Lindskoog Petterson m.fl.11 blev effekten af Zernike sfærisk aberration med forskellige kommercielt tilgængelige kontaktlinser med eller uden aberrationskontrol vurderet. De sammenlignede den sfæriske aberration i øjnene alene, i øjne med sfæriske hydrogel-endagslinser (CIBA Focus™ Dailies™) og i øjne med en linse udformet til at korrigere aberrationer (Definition AC™ Everyday™, Optical Connection). Da de to grupper, der brugte linser, blev sammenlignet, blev der påvist en statistisk signifikant forskel med hensyn til den sfæriske aberration.

Det var overraskende, at den tilbageværende sfæriske aberration var mindre

med den sfæriske linse end med den aberrationskontrollerende linse. I sig selv inducerede den aberrationskontrollerende linse signifikant højere negativ sfærisk aberration.

I en anden del af studiet blev forandringen i målt sfærisk aberration hos en asfærisk silikonehydrogel-linse (PureVision™, Bausch & Lomb, udformet til at mindske sfærisk aberration i linsen og øjet sammen) sammenlignet med den sfæriske aberration i øjet uden en kontaktlinse. Resultaterne viste, at den aberrationskontrollerende linse overkorrigerede den sfæriske aberration, som skiftede til en gennemsnitligt negativ værdi. PureVision™ hævdes at korrigere den sfæriske aberration med 0,15 µm (ved pupiller på 6 mm). I Lindskoog Pettersons studie blev den sfæriske aberration korrigeret med gennemsnitligt 0,19 µm ved pupiller på 6 mm. Det er interessant at bemærke, at i deres gruppe havde samtlige individer myopi, og derfor kan de effekter, der blev forårsaget af linsens fleksibilitet, muligvis have induceret en overkorrigering af den sfæriske aberration. Forfatterne anbefaler, at man måler aberrationerne hos patienter, der bruger disse kontaktlinser, for at vurdere deres effekter på individniveau. Dette er dog ikke altid muligt, eftersom et aberrometer ikke sædvanligvis indgår i en optikers standardudstyr.

I et andet studie af Efron m.fl.12 sammenlignede man sfæriske og asfæriske kontaktlinser (Biomedics™ 55 og Biomedics™ 55 Evolution™, CooperVision) med hensyn til Zernike sfærisk aberration og synsskarphed ved høj og lav kontrast. Man fandt ingen signifikante forskelle mellem de sfæriske og de asfæriske linser hos 10 forsøgspersoner, som brugte linser med -2 D og -5 D, under hverken mesopiske eller fotopiske lysforhold. Aberrationsmålingerne blev tilpasset efter den mindste pupilstørrelse hos de testede personer, eftersom man ikke udførte nogen pupiludvidelse.

Sammenligningerne af Zernike-aberration blev således foretaget ved en pupilstørrelse på 3,2 mm for linsen med -2 D ved fotopiske forhold og 3,8 mm ved mesopiske forhold. For de personer, der brugte linsen med -5 D, blev målingerne tilpasset en pupilstørrelse på 3,3 mm for fotopiske forhold og 4,7 mm for mesopiske lysforhold. Selvom dette ikke viser, hvilken indvirkning aberrationen har ved den normalt citerede pupilstørrelse på 6 mm, repræsenterer det det aberrationsniveau, som man møder i det virkelige liv og understreger, at den asfæriske linse ikke forbedrede synsskarpheden, aberrationskontrollen eller personens testresultat, når den blev sammenlignet

med en tilsvarende blød linse. Disse resultater bekræfter arbejdet udført af Cox10, som konstaterer, at ved pupilstørrelser op til 6 mm vil korrigering af sfærisk aberration hverken gøre til eller fra for linsestyrker mellem +3 D og -6 D hos normale, raske øjne.

Konklusion: Kliniske studier bekræfter teoretiske beregninger. Korrigering af sfærisk aberration i normale, raske øjne ved hjælp af asfæriske linser giver ingen signifikant mindskning af den sfæriske aberration (for sfæriske styrker mellem +3 D og -6 D). Asfæriske linser kan give personer med kraftig hyperopi fordele.

Man bør også have i erindring, at indtil videre har diskussionerne kun drejet sig om aberrationerne i pupilplanet, som opstår fra et fokuspunkt centreret i fovea. Effekten på den perifere synskvalitet (dvs. uden for fovea) er ikke blevet iagttaget i nogen af de ovenstående diskussioner.

Funktion hos asfæriske kontaktlinser til korrigering af astigmatisme i lav grad

Optikere angiver af og til korrigering af en lille astigmatisme som anledning til at ordinere asfæriske kontaktlinser.

Morgan m.fl. undersøgte synsfunktionen ved brug af en asfærisk blød kontaktlinse (Frequency™ Aspheric, Cooper– vision), ved brug af en blød torisk kontaktlinse (SofLens™ 66 Toric, Bausch & Lomb) og ved korrigering ved hjælp af briller hos en gruppe forsøgspersoner med astigmatisme i lav grad (en cylinder på 0,75 eller 1,00 DC). Ved små pupilstørrelser var forskellen i synsskarphed lille, både ved høj og lav kontrast, med de tre forskellige refraktionskorrigerende alternativer. Ved større pupiller var synsfunktionen derimod signifikant bedre med de toriske bløde kontaktlinser og brillerne sammenlignet med de asfæriske kontaktlinser (med en halv række eller mere).

Sfærisk aberration ændres med akkommodation og alder

Indtil videre har vi vist, at hos en normalpopulation er det hornhinden, som inducerer den største aberration, men at totalt set er de enkelte højere ordensaberrationer i øjet mere eller mindre nul – bortset fra sfærisk aberration, som gennemgående er positiv (middelværdi 0,1 um). Hvilke fordele for øjet kan der være ved at have en vis sfærisk aberration, og hvordan påvirker akkommodation sfærisk aberration i øjet?

Den vigtigste indvirkning af positiv sfærisk aberration skulle være øget skarphedsdybde, når man betragter gen-

15/04/10

15:49

Side 37

stande på lang afstand. Et øje helt uden aberration ville få genstande, der betragtes på lang afstand, til at fremstå knivskarpt, mens genstande, der betragtes på nærmere afstand, ville fremstå mere uskarpe. Positiv sfærisk aberration (ligesom små pupiller) øger øjets dybdeskarphed og mindsker derfor i nogen grad det uskarpe indtryk af genstande, der befinder sig nærmere end de genstande, man betragter på lang afstand.

Der er altså nogen logik i det faktum, at øjet har en vis positiv sfærisk aberration på +0,1 um.

De optikere, som måske ikke er enige i de ovenstående påstande, og som fremhæver de fordele i form af bedre skarphed på lang afstand, der opnås ved at korrigere den populationsgennemsnitlige sfæriske aberration i kontaktlinser (eller på anden måde), kan tænke lidt over, hvordan akkommodation og alder påvirker sfærisk aberration. Studier har påvist komplekse aberrationsforandringer med stigende akkommodation, i de fleste tilfælde mindskes øjets sfæriske aberration og er i gennemsnit nul, når akkommodationen er 3-4 dioptrier.14-16 Der er to ting, man bør være opmærksom på her. For det første, hvis den sfæriske aberration korrigeres i et øje, korrigeres

den kun for én afstand. Når patienten akkommoderer, foreligger der igen en sfærisk aberration, men den har nu en negativ værdi (eftersom akkommodationen inducerer en negativ sfærisk aberration). For det andet, hvis man fæster opmærksomheden ved, at positiv sfærisk aberration mindsker dybdeskarpheden ved fokus på nært hold (genstande, der betragtes på afstand, opleves som mere uskarpe), er det faktum at øjets linse under akkommodationen øger sin negative sfæriske aberration, så at den totale sfæriske aberration i øjet er meget lille eller nul, et udmærket eksempel på øjets optiske robusthed.

En anden grund til, at det måske ikke er gavnligt at korrigere sfærisk aberration i normalpopulationen, blev opdaget, da man så på variationen af den sfæriske aberration hos forskellige aldersgrupper. Fujikado m.fl.17 viste, at højere ordens-aberrationer øges med alderen, hvilket primært skyldes forandringer i øjets linse. Mere specifikt øges den positive sfæriske aberration med alderen.

Igen er dette en optisk fordel, eftersom man med alderen får tendens til presbyopi. Mange multifokale kontaktlinser og intraokulære linser forsøger faktisk at udnytte fordelene ved positiv sfærisk

FAGLIGT STOF

34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2

37

FAGLIGT STOF

34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2

38

15/04/10

aberration i et forsøg på at korrigere synet på både nært og langt hold.

Konklusion: Sfærisk aberration i øjet er ikke statisk. Akkommodation inducerer en relativt negativ sfærisk aberration.

Normalt mindskes den sfæriske aberration under akkommodation.

Tilfældig variation i højere ordensaberrationer

Øjet er et biologisk væv, og tårer og blinkninger påvirker målinger og variationen i de okulære aberrationer.

Bristninger i tårefilmen inducerer signifikante aberrationer i øjet (figur 5). Koh m.fl.18 viste, at højere ordens-aberrationer var 44 % højere, efter bristning af tårefilmen sammenlignet med før, i øjnene hos 20 normale individer.

I et andet særligt interessant studie målte Koh m.fl.19 højere ordens-aberrationer hos 15 personer uden kontaktlinser og 15 symptomatiske kontaktlinsebrugere (personerne klagede over tørhed, uskarphed, fluktuerende syn og brug af smørende dråber). Der blev udført sekventielle målinger af højere ordensaberrationer ved hjælp af et aberrometer hvert sekund i 60 sekunder. Forsøgspersonerne fik instruktioner om at blinke hvert 10. sekund. For begge grupper blev der gennemført aberrometrimålinger to gange, hvor de brugte to forskellige hydrogel-endagslinser, 1•DAY ACUVUE® og 1•DAY ACUVUE® MOIST™ (Johnson & Johnson Vision Care). Den største forskel mellem disse linser er, at i Moist-linsen tilføres et fugtighedsgivende stof (PVP) ind i matricen hos linsematerialet etafilcon A. Koh m.fl.18 viste, at højere ordens-aberrationer var signifikant mindre med 1•DAY ACUVUE® MOIST™ i gruppen med symptomatiske kontaktlinsebrugere. Desuden fandt de ved konvertering af aberrometridataene til to andre måleværdier (fluktuationsindeks (FI) og stabilitetsindeks (SI)), at disse måleværdier varierede mindre hos både personer uden kontaktlinser og symptomatiske kontaktlinsebrugere med 1•DAY ACUVUE® MOIST™ sammenlignet med 1•DAY ACUVUE® (tabel 1).

Konklusionen på dette er således, at PVP i linsen reducerer variationer i synskvaliteten.

Hos de patienter, som ikke bruger endagslinser, er belægninger på kontaktlinsen desuden et stort problem, som yderligere mindsker tiden til tårefilmens bristning. Optikere bør derfor være meget opmærksomme på patienternes synssymptomer og på tårefilmens kvalitet på linseoverfladen. Standardspørgsmål om synskvaliteten efter indsættelse, ved slutningen af dagen og ved slutnin-

15:49

Side 38

gen af et linsepars brugsperiode vil skærpe optikernes fokus på problemer med synskvaliteten. At skifte linser oftere eller at skifte til linser med bedre modtagelighed over for væde (såsom linser med et indre fugtighedsgivende stof i linsematerialet) forbedrer normalt synskvaliteten og modvirker desuden dårlig komfort og tørre øjne.

Konklusion: Tårefilmens stabilitet har stor betydning for synskvaliteten. Dårlig stabilitet i tårefilmen øger højere ordens-aberrationer med 44 %. Det er påvist, at kontaktlinser, som indeholder PVP i linsematricen, giver mindre højere ordens-aberrationer.

Figur 5: Bristning af tårefilmen. De mørke områder viser, hvor tårerne ikke væder hornhinden.

Tabel 1: Nøgleresultater fra Koh m.fl.19 vedrørende højereordens-aberrationer hos kontaktlinsebrugere Gruppe uden kontaktlinser

Symptomatiske linsebrugere

Totale højere ordensaberrationer (RMS, um) 1•DAY ACUVUE® 1•DAY ACUVUE® MOIST™ P-værdi (parret t-test)

0,163 ± 0,065 0,144 ± 0,050 0,109

0,242 ± 0,157 0,140 ± 0,037 0,013 (signifikant)

FI (fluktuationsindeks) 1•DAY ACUVUE® 1•DAY ACUVUE® MOIST™ P-værdi (parret t-test)

0,031 ± 0,034 0,021 ± 0,028 0,018 (signifikant)

0,087 ± 0,104 0,018 ± 0,010 0,014 (signifikant)

SI (stabilitetsindeks) 1•DAY ACUVUE® 1•DAY ACUVUE® Moist™ P-værdi (parret t-test)

0,005 ± 0,009 0,002 ± 0,005 0,062

0,024 ± 0,034 0,002 ± 0,003 0,019 (signifikant)

Hvordan får brugere af bløde kontaktlinser et bedre syn?

Som optikere er det vores opgave at sørge for, at vores kontaktlinsepatienter altid ser klart. Denne artikel har beskrevet, hvordan de eksisterende asfæriske bløde linser er udformet til at minimere aberrationer og forbedre synsfunktionen hos en ”gennemsnitlig” person. Men eftersom patienterne er forskellige, hvad angår for eksempel øjenform, pupilstørrelse, refraktion, akkommodation og tårefilm, varierer aberrationerne i høj grad. Det er derfor ikke sikkert, at et specifikt gennemsnitligt design forbedrer synsfunktionen for patienter, som ikke er ”gennemsnitlige,” og det kan tilmed forringe den hos nogle patienter.

Forskningen har hidtil vist, at linser, som kontrollerer sfærisk aberration, tilsyneladende giver en begrænset forbedring af synsfunktionen hos de fleste af vores kontaktlinsebrugere. Også selvom de for et fåtal af patienter med højere dioptristyrker eller med større pupiller kan medføre visse fordele.

Der findes yderligere foranstaltninger,

som kan træffes for at give patienterne den bedst mulige hjælp ud fra et synskvalitetsmæssigt perspektiv (tabel 2).

Sammenfatning

Flere studier har vist, at den gennemsnitlige sfæriske aberration i øjet er omkring 0,1 um. Det svarer til en lille optisk uskarphed udtrykt i dioptrienheder. Det er vigtigere at tage hensyn til sfærisk aberration, når kraftige refraktionsfejl skal korrigeres, især ved hypermetropi.

Det afhænger af det ønskede niveau af positiv sfærisk aberration, som opstår i den korrigerende kontaktlinse i sådanne tilfælde. Normalt påvirker sfærisk aberration ikke den optiske skarphed for linsestyrker mellem +3 D og -6 D ved pupiller med en bredde på 6 mm. Ved mindre pupiller bliver dette interval desuden endnu bredere. At bruge asfæriske kontaktlinser til at mindske højere ordens-aberrationer giver for øjeblikket sandsynligvis ikke nogen forbedret synsfunktion hos de allerfleste kontaktlinsebrugere.

15/04/10

15:49

Side 39

Tabel 2 – yderligere foranstaltninger med henblik på at maksimere synskvaliteten hos patienter med bløde kontaktlinser 1. Grundig korrigering af sfære og cylinder. a. Korrigere astigmatisme i lav grad med bløde toriske linser.

2. Ved store refraktionsfejl kan sfærisk aberration bidrage til et mere uskarpt syn, især hos patienter med store pupiller. Bemærk, at aktuelt er det ikke påvist, at linser, som er udformet til at korrigere sfærisk aberration, giver bedre synsfunktion end konventionelle sfæriske linser.

3. Vær opmærksom på faktorer som linsebevægelse, centrering og rotation, som kan have stor betydning for synskvaliteten, især ved højere styrker.

4. Undersøg patientsymptomer med henblik på synskvalitet a. Stil detaljerede spørgsmål som: ”Hvordan vurderer du graden af din synskvalitet?” (gradueringer er meget anvendelige i disse sammenhænge). b. Undersøg ”hvornår,” fx sidst på dagen, foran computeren, i de sidste dage før et linseskift osv.

5. Vurdér øjenlågsrandene og tårehinden (inklusive bristningstiden for tårefilmen på linseoverfladen). Højere ordens-aberrationer påvirkes i høj grad af dårlig tårekvalitet.

6. Undersøg, om der forekommer linsebelægninger – dette fører til et uskarpt syn og øger højere ordens-aberrationer. Mange patienter angiver, at synet er bedre efter en blinkning.

7. Vær opmærksom på følgende alternativer: a. Hvis synsskarpheden mindskes, inden linserne skiftes, bør linserne skiftes oftere, fx endagslinser. b. Hvis belægninger, fx kraftige lipidbelægninger ved en silikonehydrogel-linse, er relateret til materialet, så skift til et andet materiale eller endagslinser eller mere effektive rengøringsvæsker. Den relativt nye markedsintroduktion af endagslinser fremstillet af silikonehydrogel-materiale mindsker problemet med belægninger, samtidig med at en høj iltgennemtrængelighed bevares. De ovennævnte foranstaltninger skal træffes i forbindelse med en egnet øjenlågsbehandling, hvis patienten lider af lipidbelægninger i relation til dysfunktion af de meibomske kirtler. c. Vælg et linsemateriale med stor modtagelighed over for væde. Nylig offentliggjort forskning viser, at linser, som indeholder PVP i linsematricen, mindsker højere ordens-aberrationer, især hos patienter med symptomatisk tørre øjne.

Tak

Denne artikel er sponseret af en bevilling fra Johnson & Johnson Vision Care, som indgår i Johnson & Johnson Medical Ltd. Den er baseret på en Guest Editorial, som oprindelig blev publiceret i Contact Lens and Anterior Eye, og som er genoptrykt her med deres tilladelse.

Artiklen er også publiceret i Optician 12/5 2008. Forfatteren takker Anna Sulley for hendes redaktionelle synspunkter om originalartiklen.

2.

3.

Om forfatteren

Dr. Trusit Dave er optiker med speciale i kontaktlinser og oftalmiske instrumenter. Han forelæser ofte både i og uden for Storbritannien og er chef for Professional Affairs for Optimed, en virksomhed, som er specialiseret i udvikling af medicinske tredimensionelle animationer. Dr. Dave er senior fakultetsmedlem ved Johnson & Johnson Vision Care Institute. Han har ingen økonomisk interesse i Johnson & Johnson Vision Care eller nogen af selskabets produkter.

Referencer

1. Porter J., Guirao A., Cox I.G., & Wil-

4.

6.

7.

liams D.R. Monochromatic aberrations of the human eye in a large population. Journal of the Optical Society of America, 2001; 18(8), 1793-1803.

Thibos, L., Hong, X, Bradley, A and Cheng, X. Statistical Variation of Aberration Structure and Image Quality in a Normal Population of Healthy Eyes. J Opt Soc Am, 2002; 19(12), 2329-48.

Thibos, L., Bradley, A., Hong, X. Model of the Aberration Structure of Normal Well-Corrected Eyes. Ophthal Physiol Opt, 2002: 22; 1793-1803 Dave, T. Wavefront aberrometry.

Parts 1 and 2. Optometry Today 2004; 19:41–5, 21–3; November 19, December 3.

5. Wang, L., Koch, D. D. Age-related changes in corneal and ocular higher order aberrations. Am J Ophthalmol, 2004; 137 (June (6)): 988–92.

Wang, Y., Zhao, K., Jin, Y., Niu, Y., Zuo, T. Changes of higher order aberration with various pupil sizes in the myopic eye. J Refract Surg, 2002.

19 (March–April Suppl. 2)): S270–4.

Charman, W. N. Wavefront Technology: Past, Present and Future.

Contact Lens & Anterior Eye 2005; 28: 75–92.

8. Artal, P., Guirao, A., Berrio, E., & Williams, D. R. Compensation of corneal aberrations by internal optics in the human eye. Journal of Vision, 2001; 1(1): 1-8.

9. Artal, P., Benito, P., Tabernero, J. The human eye is an example of robust optical design. Journal of Vision, 2006; 6: 1–7.

10. Cox, I. The Why And Wherefore Of Soft Lens Visual Performance.

Contact Lens and Anterior Eye, 2000; 23: 3-9.

11. Lindskoog Pettersson, A, C. Jarko, C., Alvin, A., Unsbo, P., Brautaset, R. Spherical aberration in contact lens wear. Contact Lens & Anterior Eye, 2008; 31: 189–193.

12. Efron, S., Efron, N., Morgan, P. B. Optical and Visual Performance of Aspheric Soft Contact Lenses. Optom Vis Sci, 2008: 85: 201–210.

13. Morgan PB, Efron SE, Efron N, Hill EA. Inefficacy of aspheric soft contact lenses for the correction of low levels of astigmatism. Optom Vis Sci, 2005; 82(9): 823-8.

14. Atchison, D. A., Collins, M. J., Wildsoet, C. F., Christensen, J. & Waterworth, M. D. Measurement of monochromatic ocular aberrations of human eyes as a function of accommodation by the Howland aberroscope technique. Vision Research, 1995; 35: 313-323.

15. Lopez-Gil, N., Iglesias, I. & Artal, P. Retinal image quality in the human eye as a function of accommodation.

Vision Research, 1998; 38: 28972907.

16. He, J. C., Burns, S. A. & Marcos, S. Monochromatic aberrations in the accommodated human eye. Vision Research, 2000; 40: 41-8.

17. Fujikado, T. Kuroda, S. Ninomiya, N. Maeda , Y. Tano, T. Oshika, Y. Hirohara, T. Mihashi. Age-related changes in ocular and corneal aberrations. American Journal of Ophthalmology, 2004; 138(1): 143 – 146.

18. Koh, S., Maeda, N., Kuroda, T., et al.

Effect of tear film break-up on higher-order aberrations measured with wavefront sensor. Am J Ophthalmology, 2002: 134: 115–117.

19. Koh, S., Maeda, N., Hamano, T, Hirohara, Y., Mihashi, T, Hori, Y, Hosohata, J, Fujikado, T, Tano, Y. Effect of Internal Lubricating Agents of Disposable Soft Contact Lenses on Higher-Order Aberrations After Blinking. Eye & Contact Lens, 2008; 34(2): 100-105.

FAGLIGT STOF

34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2

39

40-41 Dobbeltann. Designit:28-33 nr2

15/04/10

13:08

Side 40

40-41 Dobbeltann. Designit:28-33 nr2

15/04/10

13:08

Side 41

15/04/10

13:11

Side 42

FAGLIGT STOF

42-45 MIDO:28-33 nr2

42

Mido

T I L B A G E

Af Bjarne Hansen

Med Mido 2010 har messen for første gang i flere år oplevet fremgang. Selv om udstillingsdagene var indskrænket fra fire til tre, havde messen en stigning i besøgende på 5,2% fra oversøiske lande om end det samlede besøgstal totalt på 42.000 var det samme som sidste år.

Det samme antal gæster på færre åbningsdage betød mere energi og bedre ”summen” på standene end de foregående år. Prognoserne fra de danske udstillere melder også om et klart bedre salg end i 2009, som i parentes bemærket også var lavpunktet for mange. Det vigtige er, at alle melder om stigende optimisme fra indkøberne, om end det slet ikke er som i de glade dage for få år siden.

Recessionen har ikke kun ramt bundlinjen i firmaerne. Opbremsningen i verdensøkonomien har fået trendfirmaerne i brillebranchen til at ændre stilen. Hvor brillerne i nullerne ikke kunne blive spraglede nok og faconerne ikke outreret nok, er det blevet tid til at vende tilbage til det basale. Mange designere er lige bremset op og har set på, hvordan de skabte succesen, og hvordan de finder tilbage på sporet. Hovedindtrykket er, at designerne henter inspiration til-

P Å

bage fra brillemoden i 70’erne og 80’erne. Det var dengang, hvor brillen gik fra at være et hjælpemiddel til at være et modeobjekt.

Opbremsningen har sat sine tydelige spor. De mange forskellige spraglede farver og mønstre på stængerne er på vej ud. Det samme er mange af de mest outrerede faconer. Brillerne skal hverken være for små eller for store, og de skal være praktiske. Inspirationen fra hippierne er afløst af et ønske om at udstråle seriøsitet og alvor, men stadig med tid til lidt sjov og individualitet. Det er nostalgi og retro, men i andre størrelser og nye materialer. Brillerne må gerne fylde i

Lindberg præsenterer spændende nyheder inden for alle de forskellige kollektioner. Med Acetanium serien har Lindberg udviklet acetatbrillen med den perfekte pasform. Lindberg Dna’en, lethed, fleksibilitet og tilpasningsmulighed skaber den ultimative komfort, også når det gælder de markante og mere provokerende Acetanium-briller.

Det er stadig personens naturlige udstråling, der er i højsædet.

Brillen er ikke dominerende, men den underbygger og gør ansigtet spændende og attraktivt.

Lindberg

S P O R E T

form af et kraftigt brillestel, men de skal ikke fylde hele ansigtet, man skal kunne se personen bag brillen. Brillen købes måske med en plan om, at den skal holde lidt længere.

Det er ikke nok for designerne at kopiere tidlige tiders succeser, men de kan godt hente inspiration ved at se på gamle billeder. Det flotte og gennemarbejdede design, der passer til ansigtet, er i høj kurs. Det tiltaler til gengæld mange af koryfæerne i branchen.

Danske Lindberg og Ørgreen har mod til at gå mod strømmen og forsætter med at udvikle inden for hvert af deres segmenter.

15/04/10

13:11

Side 43

FAGLIGT STOF

42-45 MIDO:28-33 nr2

43

Ørgreen

Ørgreen er forsat helt sin egen.

Det maskuline look er stadig attraktivt og måske endda endnu mere populært end nogensinde.

Der er efterspørgsel efter folk, der tør gå foran, og det udstråler den typiske Ørgreen brille. Også pigerne har taget stilen til sig.

Bellinger

Bellinger tør med Blac-serien også gå mod strømmen. Den sorte kulfiber er lamineret med glasfiber i stærke transparente farver. Der er arbejdet meget med at forenkle designet, så brillen på én gang er enkel, samtidig med at materiale og farvevalg gør resultatet nyt og anderledes.

15/04/10

13:11

Side 44

FAGLIGT STOF

42-45 MIDO:28-33 nr2

Den nye kollektion i børnebriller fra FLEYE er lavet med udgangspunkt i, hvad børnene selv efterspørger.

Resultatet er stil, der bedst kan beskrives som rå og modig både i form, farvevalg og detaljer. Børnene vil hellere være smarte og seje end pæne og nuttede.

FLEYE har derfor brugt mange af de farvenuancer, der præger tidens modebillede, så her er sort, antracit og petroleumsgrønne nuancer øverst på top ti sammen med de mere iøjnefaldende toner af lilla, turkis og lime.

Materialerne er et miks mellem acetat og titanium samt rene titaniumstel, så der både er det mere enkle og lette look samt mere opsigtsvækkende sammensætninger. Alle stel er uden nikkel og andre allergifremkaldende stoffer.

44

Fleye

Kilsgaard har ramt plet med sin aluminiumsstil. De nye modeller har fået mere kant, men det er stadig et enkelt og stilrent design i de kendte grundfarver. Kilsgaard har lanceret en ny kollektion i acetat, der har fået navnet "the afterparty". Stilen følger trenden med klassiske farver og faconer i en nyfortolkning af moden tilbage fra 70’erne.

Kilsgaard

Pro Design

Pro Design har en ny serie juniorbriller med mulighed for at skifte farve på stængerne. Med et let tryk er det muligt at montere et nyt farveindlæg i stængerne og dermed ændre hele farveindtrykket af brillen.

15/04/10

13:11

Side 45

FAGLIGT STOF

42-45 MIDO:28-33 nr2

45

Eschenbach, der er kendt for høj faglig kvalitet, har med Marc O'Polo skabt et populært og let salgbart brand, der på én gang er klassisk og tidløst. Både i acetat og titanium er det lækkert forarbejdede stel, der er naturligt smukke. Logoet er synligt uden at være prangende.

Eschenbach

Götti er eksponent for klassisk retro i et lækkert og gennemarbejdet design med en god pasform.

Götti

Den nye solbrillekollektion fra Carrera Eyewear oser af retro og solskin. Carrera som brand startede i 1956, og det har således været let at finde tilbage til rødderne. Stilen i brillekollektionen er den samme som i solbrillerne.

Carrera Eyewear

FAGLIGT STOF

46-47 Ny forsta?else ECOO:28-33 nr2

15/04/10

13:13

Side 46

Nyt fra: ECOO – European Council of Optometry and Optics.

46

Ny forståelse af Down’s syndrom – visus

Oversat af Steen Saust

Ny forskning af øjenstrukturen hos patienter med Down’s Syndrom har afsløret en signifikant forskel fra det normale øje.

Det er velkendt, at patienter med Down’s syndrom oftere lider at øjen-

gener så som amblyopi (dovent øje), nær- eller langsynethed, samt en forøget risiko for Grå Stær. Forskningen afslører også, at de patienter, der lider af Down’s syndrom, oftere har problemer med øjets linse, hornhinden og - til trods for brug af briller - oftere har svært ved at opnå optimal synsskarphed.

Et studie udført af Doktorerne JulieAnne Little og Kathryn J. Saunders fra universitetet i Ulster og Dr. J. Margaret Woodhouse fra universitetet Cardiff og publiceret i ”Optometry and Vision Science” (medlemsblad for American Academy of Optometry) har fokuseret på forbindelsen imellem hornhindestyrke og astigmatisme hos patienter med Down’s syndrom.

Der er blevet set på en gruppe be-

Mangler du hjælp til sommerferien m.m. så ring til Optikernes Vikarservice på

tlf. 60 80 75 25 eller skriv til kontakt@optikernesvikarservice.dk www.optikernesvikarservice.dk Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring

stående af 29 børn med Down’s syndrom og disse er sammenlignet med en kontrolgruppe på 68 børn på tilsvarende alder. Studiet kom frem til høje niveauer af refraktionsfejl (nedsat syn), inklusive astigmatisme hos en signifikant procentdel (59%) af børnene med Down’s syndrom i modsætning til kontrolgruppen på 28%. 48% i modsætning til 1% hos kontrolgruppen var langsynede. , 10% (25%) nærsynede og 48% (6%) havde astigmatisme.

Rapporten inspirerer til yderligere forskning i forbindelsen imellem øjenstruktur hos børn med Down’s syndrom og funktionelt syn. ECOO opfordrer til, at patienter med Down’s syndrom bliver indkaldt regelmæssigt til kontrol af deres syn, så de kan blive tilbudt den mest optimale synspleje.

Wolfgang Cagnolati, Præsident for ECOO, sagde: ”Disse er blandt de mest sårbare i vores samfund. Det er vigtigt, at dem, der skal tage hånd om dem, er helt klar over den forøgede risiko for synsproblemer, som patienter med Down’s syndrom har. Omhyggelig synspleje kan skabe store forbedringer for denne patientgruppe, der netop kan have svært ved at udtrykke deres egne visuelle behov.”

Note:

Corneal Power and Astigmatism in Down’s Syndrome er publiceret i ”Optometry and Vision Science Vol 86 No. 6.

The European Council of Optometry and Optics er den europæiske organisation, der repræsenterer interesserne for optometrister og optikere i 30 europæiske lande. Den har til formål at promovere øjensundhed til befolkningen på tværs af landegrænser og for at harmonisere de kliniske og uddannelsesmæssige standarder for den optometriske og optiske branche i hele Europa.

ECOO president: Wolfgang Cagnolati, MS DSc MCOptom FAAO (Germany) ECOO vice præsident: Armin Duddek dipl. Augenoptiker SBAO (Switzerland) E-Mail: davidcraig@aop.org.uk Website: www.ecoo.info

46-47 Ny forsta?else ECOO:28-33 nr2

15/04/10

13:13

Side 47

FAGLIGT STOF

48-49 Hjælp jeg vil have:28-33 nr2

15/04/10

13:15

Side 48

Hjælp - jeg skal have briller

48

Af Lone Carmel, indehaver Relazion

Det er dybt traumatisk. Jeg skal ind og købe mine første briller. Nu går det ikke længere. Den søde optiker sagde, at det er helt normalt at få læsebriller, når man nærmer sig de 40. Der kom den lange gode forklaring og ja …, men jeg vil ikke føle mig udenfor. Som dronningen påpegede i nytårstalen: ”Vi har meget travlt med at forblive meget unge”.

Og mig - jeg er jo ikke ved at blive gammel – trods det faktum at jeg også bare lige skal huske at tænde lyset når jeg skal læse. Det er bare sådan det går med alderen.

Synes optikeren at jeg er gammel?

Mine forældre blev helt klart gamle af at få briller - dengang var der vist også kun få store hinkesten i brune stel at vælge imellem. I ved godt det billede af den skrappe klaverlærer med brillerne på næsen eller tysklæreren, der har dem hængene i en snor om halsen. Må jeg erkende at jeg er nået til det punkt?

Briller er det første synlige ydre alderdomstegn. De andre skavanker, som hjerneceller, der mindskes og så videre, er jo mere det indre, og derfor kan brillen være det første synlige fysiske redskab i vores ældningsproces. Som en sagde: ”Jeg vil ikke have et handicapredskab på allerede”.

Efter en tid fandt jeg så ud af, at alle vennerne også har mindst ét par læsebriller. Det er jo altid rart, at jeg ikke er den eneste ”gamle” i omgangskredsen.

Og så føler man sig igen inde i gruppen og kan slappe helt af igen.

At SE godt ud

Jeg er også begyndt at lægge mærke til at mange andre jeg møder, går med briller til dagligt. Faktisk synes jeg at mænd med briller ser unikke og smarte ud.

Men mig selv…Ja. Jeg har en mening til jeg får en anden. Det må være tiden, der gør erkendelsesprocessen fra hjælp – jeg skal have briller, til wauw det ser da ret godt ud. Jeg valgte nogle knaldrøde, som kunne shine mig op. Når jeg nu alligevel skal have dem, så kan jeg jo lige så godt udstråle seriøsitet, autoritet, unikhed og klogskab.

Set i et lidt større perspektiv er brillen blevet mere og mere et modefænomen.

Når man i dag ser en reklame for en, der tjener mange penge og har styr på sit liv – har de i langt de fleste tilfælde briller på. Briller er blevet en del af det intellektuelle liv. Det signalerer overBLIKog klarSYN Det moderne innovative menneske har oftest briller, som er en del af identite-

ten. Det er ”smykket”, som kan gøre folk kønnere. Brillen giver mere individualisme og udtryk, som gør, at vi kan sætte vores særpræg. Særligt hos mænd, der ikke traditionelt set har de samme udsmykningsmuligheder som kvinder.

Samtidig er der en trend, der går i retning af at man skal være helt perfekt uden synlige hjælpemidler. Selvom det på den ene side er moderne med briller, så er antallet af operationer for bedre syn også stigende Dem, der argumenter mod brillen mener, at den er besværlig i snevejr, ved sport, og man glemmer let, hvor den er lagt - og så er det svært at vende sig til briller med flere styrker.

Men for at vende tilbage til historiens start, så kunne man spørge. Hvordan motiverer man en, der skal have briller?

Jeg arbejder med motivation i det daglige på flere niveauer. Derfor ved jeg fra denne situation at det er så vigtigt at blive taget alvorligt. Optikeren kan med meget stor fordel tænke på hvordan det er når noget forandres. Og særligt noget ydre. Det kan være svært og tage tid.

Derfor kan optikeren godt vise mulighederne og det skønne i briller, men det skal være i en tempo, så kunden kan følge med. Det kan være en slags sorg at skulle sige farvel til ungdommen.

Og sorgen skal tages med følelse.

Relazion arbejder trivsel på arbejdspladsen. Trivsel giver vækst, færre sygedage, bedre arbejdsmiljø samt bedre helbred. Relazion arbejder med trivselsrådgivning og ledersparring i virksomheder og til private. Rådgiver om det, der udfordrer og forhindrer en i at handle på en situation selv. Det kan være ledere i forhold til deres personlige lederskab, god kommunikation og relationer mellem medarbejdere og til kunderne, de svære samtaler, sammenhæng mellem familie og arbejdsliv, åben kommunikation, trivselspolitik, konfliktredskaber etc.

15/04/10

13:15

Side 49

FAGLIGT STOF

48-49 Hjælp jeg vil have:28-33 nr2

Det store ansvar

49

Brilledesign kan ændre liv – hvis I tager det alvorligt

KLUMME

Af David Fellah, CEO, partner

Kære optiker.

Jeg ved godt, du tager dit fag alvorligt, men jeg vil nu alligevel gerne udfordre om du tænker på følgende, hver gang du rådgiver en kunde: Nemlig, at der med købet af en ny brille startes en lille kædereaktion, som kan få afgørende betydning for hendes eller hans liv for altid - i stort og småt. Vi ved alle, at det er sandt med hensyn til køb af ny bil, nyt tøj eller nyt hjem – men faktisk er det mest sandt i forbindelse med nye briller.

Der er masser af undersøgelser, der viser at vi mennesker bedømmer hinanden meget, meget hurtigt. Faktisk på få sekunder og bare ved at se på hinanden.

Andre masser af undersøgelser viser, at når mennesker mødes er det første de tjekker ud… hinandens øjne. Derefter det øvrige ansigt og så tøj, krop osv. (Og i øvrigt først skoene til sidst, hvilket gør kvinders skobudgetter til et endnu større mysterium.) Heldigt for nogle – urimeligt for andre.

Og set med den optik, så er du, kære optiker, ikke i ”synskorrektions-branchen”. Så er du i ”Bedøm denne person rigtigt’’-branchen. Ser du, en lidt forkert synskorrektion kan resulterer i besvær med små bogstaver – mens en forkert indramning af øjnene betyder forkert bedømmelse af et menneske. Ups. Det er her den lille kædereaktion kommer ind i billedet. For en rigtig eller forkert bedømmelse har jo en afgørende betydning for alle – det kan afgøre, om man får eller ikke får det nye job, om man får kontakt til den skønne pige i

baren, eller om man oplever at få at vide, at man ser hammergodt ud af fremmede. Og at få at vide, at man ser godt får de fleste menneskers selvtillid til at vokse. En velvoksen selvtillid gør det nemmere at forhandle løn, en bedre pris på den nye bil, så der bliver plads i budgettet til en ferie også – eller bare nemmere at spørge hende pigen i baren om hun vil danse. Det er en kædereaktion, der forløber hver dag og den bliver ved.

Intet har større betydninger for denne bedømmelse end brilledesign. Selv en vild hund (eller en 10 cm klovnefisk, som jeg oplevede det engang i det røde hav) tjekker dine øjne ud for at bedømme dig – og mennesker gør det i stor grad.

Muligheden for at indramme ”vinduet til sjælen” er muligheden for at forbedre folks liv. For mig som designer handler

det om at designe briller med det potentiale – for dig, kære optiker, handler det om at guide din kunde til at forbedre deres liv med design. Og ikke kun til at få forbedret deres syn og med en ny pæn brille. ”Det ved jeg da godt” siger du så – men prøv at se dig omkring og spørg dig selv om, hvorfor så mange bærer grimme briller, eller endnu værre, briller fra dengang de var på toppen for 20 år siden. Det kan kun være fordi, ingen har fortalt dem (nok gange) at brilledesign har en afgørende betydning for deres livskvalitet. Modebranchen har haft adskillige århundrede til overbevise os alle om, at penge brugt på tøj er godt brugt.

Men den brillebranche er langt bagud på det område.

Jeg tror, det hele kan koges ind til et strukturelt problem i brillebranchen: Så længe en brille bliver solgt som middel mod synsproblemer – så forbliver det et middel og designvirkningen forbliver noget sekundært. Hvorfor ellers køber folk kun briller hvert tredje år? Det svarer til at sælge tøj som noget, der kun skal holde brugerne varme – men det har modebranchen ændret for længe siden. Sjovt nok fokuserer brillebranchens annoncering for 99% vedkommende ligesom modebranchen på design. Men i din butik, kære optiker, er brillen jo primært formidlet som et synskorrigerende middel… for det er jo grundlæggende din faglighed. Jeg tror, det er her hunden er begravet. Sidste gang jeg købte en brille tog synsprøven 85% af tiden – og så var der 15% på at tale om brilledesign og vælge en model. Prøv at forestille dig, at de 85% af tiden var gået med at tale om, hvor vigtig det rigtige brilledesign er og hvor meget, det kan betyde for den måde jeg bliver bedømt på… Så ville jeg nok have købt 3 par.

Kort sagt: Den optiske branche har et kæmpe vækstpotentiale, siden de fleste mennesker stadig ikke har opdaget brilledesigns betydning for deres livskvalitet. For hvis de havde, så ville de købe flere briller. Og jeg tror, det er alene er optikerne, der kan ændre det fænomen.

Nemlig ved ikke at være optikere – men guider til et bedre liv via design. Amen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

P R O D U K T N YT

50-51 KLUMME Det store ansvar:28-33 nr2

50

16/04/10

9:23

Side 50

Produkt-/Branchenyt Feminine og sporty solbriller fra adidas eyewear De nye sportssolbriller fra adidas eyewear er i coolt design og høj kvalitet.Den nye adilibria sense har fået et feminint touch med blomstermotiv, samtidig med at den har bevaret sportsbrillens funktionalitet og fleksibilitet.

Stellet er utrolig let og har ventilationshuller ved tindingerne samt Flex Zones, som gør brillerne fleksible og behagelige at have på. Desuden sørger et specielt Traction GripTM-materiale yderst på stængerne for, at brillen bliver siddende, selv når man løber. Ved hjælp af TRI.FITTM-systemet kan stængerne endvidere indstilles i tre forskellige højder, så de passer til hovedfaconen. LSTTM-linserne sikrer optimal beskyttelse for øjnene og kan let skiftes til en anden tone. For de kvinder, som har brug for optisk tilpasning, fås et særligt Performance Insert™, som sættes ind bag linsen.

En sportsinspireret optisk brille De sportslige kvaliteter kan også opleves i den nye optiske ambition-brille. adidas eyewear har med ambition-serien skabt en optisk brille med et sporty design og flere sportsinspirerede egenskaber.

Hybrid memory hingeTM er en yderst holdbar og ekstremt fleksibel fjederhængselskonstruktion ved tindingerne, som, uanset hvordan du vrider det, altid vil sætte stængerne tilbage til deres oprindelige position.

25 år jubilæum i Brille Galleriet I disse dage er det 25 år siden, at Kirsten Fraas og Klaus Dam åbnede Brille Galleriet i Rosensgade i Århus.

Det var dengang et nyt og grænseoverskridende butikskoncept hvor optikerforretningen var integreret med et kunstgalleri. Butikkens udvalg afspejlede de sidste nye trends i brillemoden og salget af kunst og briller understøttede hinanden.

Det var ligeledes nyt med værkstedet åbent, hvor kunderne kunne se deres briller blive produceret.

Jubilæet fejres ved en reception på nabo caféen Casablanca torsdag d. 29. april 14.00 - 17.00. Her er kunder, kolleger og leverandører er velkomne.

Brilleglas er ikke bare brilleglas Hoya tager kampen op mod discount og vil formidle budskabet om at der er forskel på glas.

Hoya vil efterprøve, om forbrugerne er interesserede i brilleglas, og om de vil sætte sig ind i, hvad forskellen er.

Under temaet ”Brilleglas er ikke bare brilleglas” tager Hoya hul på en stort anlagt branding kampagne på TV, som har til formål at synliggøre Hoya og brilleglasset – og udfordre påstanden om, at brilleglas er uinteressante og usynlige.

I europæisk regi er Hoya Lens Danmark udvalgt til at køre et spændende pilotprojekt, der skal vise om forbrugerne kan interesseres kvalitetsforskelle på glas.

Danmarks Optikerforening har ansat kommunikationsmedarbejder Malene Østerby, 27 år, er netop ansat som kommunikationsmedarbejder i Danmarks Optikerforening. Her bliver hendes primære opgaver at vedligeholde foreningens hjemmeside, producere artikler til Optikeren samt synliggøre optometrien i den offentlige debat. Malene er BA i medievidenskab og kommunikation fra Syddansk Universitet samt uddannet kandidat i journalistik (Cand.public) fra Aarhus Malene Østerby Universitet. Som en vigtig del af kandidatuddannelsen har Malene via et 1årigt forløb på Danmarks Journalisthøjskole tilegnet sig en stærk kommunikativ værktøjskasse.

Desuden har hun arbejdet som studiemedarbejder hos bl.a. TV 2 og TV 2 NEWS.

16/04/10

9:23

Side 51

B R A N C H E N YT

50-51 KLUMME Det store ansvar:28-33 nr2

Branchenyt

51

Ny svensk undersøgelse viser, at en del unge mennesker er utilfredse med deres syn om natten med endagslinser Ny viden om kontaktlinsebrugere i alderen 16-25 afslører, at endagslinser ikke lever op til de unges forventninger til deres syn, så snart solen er gået ned. Men det er jo netop på den tid af døgnet, at unge i denne aldersgruppe er ude med vennerne og sandsynligvis bruger deres endagslinser. Helt op til 88 % siger, at det er vigtigt for dem at kunne stole på deres endagslinser i miljøer med lav belysning .

Sfærisk aberration er en naturlig tilstand, som kan gøre, at genstande opleves som udflydende eller tågede ved lav belysning. SofLens® endagslinser er den eneste endagslinse med Bausch + Lomb's unikke avancerede asfæriske optik, der er specialudviklet til at kunne kontrollere sfærisk aberration2, og som derfor giver en udmærket synskvalitet, selv ved lav belysning.

“Sfærisk aberration er en af de mest forstyrrende aberrationer, når det handler om synskvalitet,” siger Peter Unsbo, Kungliga Tekniska Högskolan. “Typiske tegn på sfærisk aberration er dårligere kontrastfølsomhed og halo-effekter omkring lyskilder, hvilket især kan være forstyrrende ved kørsel i mørke”.

De unge mennesker, der blev spurgt i denne undersøgelse, rapporterede en række forskellige problemer med at se i mørke, f.eks. uklarhed (31 %), halo-effekt omkring lyskilder (24 %), ringere kontrast (20 %) og blænding (17 %)1. Næsten halvdelen undlod at køre bil om aftenen på grund af det forringede syn, og nogle undgik endda miljøer med lav belysning1.

var blevet spurgt om deres syn i mørke af deres optiker. 83 % mente, at de ville kunne drage nytte af denne undersøgelse1.

“Vi, der er inden for denne profession, kan godt gøre mere for, at den voksende gruppe af unge linsebærere får en bedre synsoplevelse med deres endagslinser. Det indebærer, at de ikke kun får den rette styrke, men også de linsetyper, der passer til deres livsstil. Med så mange unge, der bruger deres linser om aftenen, må vi sørge for at give dem et alternativ, som er bekvemt, og som reducerer den sfæriske aberration. Dette kan få stor betydning i mørke,” siger Håkan Petersson, Synkliniken i Växjö.

Hvis optikeren fornemmer, at sine kunder oplever nogle af de nævnte problemer i mørke, kan SofLens® endagslinser med avanceret asfærisk optik, der reducerer sfærisk aberration over hele styrkeomfanget, være svaret på behovet for en skarp og klar synskvalitet i lav belysning.

Undersøgelsen, der omfattede 600 unge i Europa, blev gennemført på vegne af Bausch + Lomb, producent af SofLens® endagslinser, med det formål at undersøge unge kontaktlinsebrugeres behov1. Tidligere undersøgelser har vist, at utilfredshed med synet er en af de vigtigste årsager til, at man ophører med at bruge sine kontaktlinser3.

1

2

Trods de mange problemer med synskvaliteten om aftenen viste undersøgelsen, at helt op til to tredjedele af de unge aldrig

3

CM Research. Daily Disposable Contact Wearers Consumer Survey. December 2009 Bausch & Lomb SofLens daily disposable sales aid 2010.

Young G et al. A multi-centre study of lapsed contact lens wearers. Opthalmic Physiol Opt. 2002 Nov;22(6):516-27

25 års jubilæum i Danmarks Optikerforening Kontorchef cand. Jur. Jette Rosenstand Møller kan den 1. maj 2010 fejre 25 års jubilæum i Danmarks Optikerforening.

Jette blev i sin tid headhuntet fra en stilling i Forbrugerstyrelsen af daværende formand Ole Larsen.

Jette står for mange medlemmer som personificeringen af Danmarks Optikerforening, og har gennem årene repræsenteret Danmarks Optikerforing i forskellige internationale fora.

Dagen fejres i Hollywood.

Jette Rosenstand Møller

P R O D U K T N YT

52-56:Optikeren

52

15/04/10

14:56

Side 52

Branchenyt Ny hjemmeside om kontorergonomi Hvis du som optiker ind imellem savner et sted at finde konkret og brugbar viden om for eksempel arbejdsstillinger ved skærmarbejde eller lys, så klik ind på firmaet ergomentors splinternye hjemmeside: www.ergomentor.dk.

På siden deler fysioterapeuterne Suzanne Madelung og Pernille Andersen ud af deres mangeårige erfaring med at hjælpe mennesker med skærmarbejde af med for eksempel nakkesmerter og hovedpine.

”Generelt har vi alle sammen behov for skærmbriller, fra vi er ca. 45 år. Skærmbriller i god kvalitet, og som passer (de skal udskiftes ca. hvert 3.-5. år), er faktisk en forudsætning for, at man kan benytte hensigtsmæssige og varierede arbejds- og siddestillinger.

Fysioterapeuterne Pernille Andersen (til venstre) og Suzanne Madelung.

Det vil sikkert glæde dig som optiker, at det først råd handler om briller/skærmbriller.

Skærmbriller skal være med en eller anden form for glidende overgang for at fungere i et moderne kontormiljø (bl.a. storrum). Private briller dur ikke til skærmarbejde, når man er passeret de 45-50 år”, siger Pernille Andersen, der er kendt som en populær underviser på 2-dages kurserne i Dansk ErhvervsOptik.

Der er mange andre anbefalinger, som du, og måske især dine kunder, kan have glæde af: Enkle og effektive træningsprogrammer for nakke og ryg samt professionelle råd mht. forebyggelse og afhjælpning af ”museskader”.

Her kan dine kunder, og eventuelt erhvervskunder, bl.a. læse mere om, hvorfor skærmbriller er vigtige, og hvorfor de bør være af god kvalitet.

Nye danske firmaer impornerer ved Red Dot Award 2010 Monoqool vinder i kategorien Best of the Best Det nye danske brillefirma Monoqool vandt med brilleserien Helix den prestigefyldte Red Dot Award i ”Best of the Best” kategorien. Helix serien med det spiral formede hængsel har virkeligt fanget interessen hos brillebrugere, optikere og distributører i en række lande. Brillen er designet af den danske design duo Henrik Holbæk og Claus Jensen fra Tools Design, der har vundet mere end 200 internationale designpriser.

Duoen fandt på det unikke hængsel, der er formet som en spiral, og som sættes på brillen helt uden skruer.

Monoqool er født globalt. Firmaet er baseret på en kombination af Japansk teknologi og Dansk design. Virksomheden blev grundlagt i Japan og Danmark af to danskere med mere end 30 års erfaring fra Japan. Designet er dansk, men brillerne er produceret i hos japanske producenter, hvor håndværk er i højsædet.

Kilsgaard Eyewear vinder i kategorien Best Product Design Med blot næsten 2 år på markedet er det nu lykkedes Kilsgaard at tage sin anden store designpris. Virksomheden er netop blevet tildelt den anerkendte Red Dot Award i kategorien, Best Product Design 2010. Det er firmaets aluminiumskollektion, der har begejstret de internationale juryer. For ganske få uger siden modtog Kilsgaard den næsten ligeså anerkendte iF Award i samme kategori."

15/04/10

14:56

Side 53

B R A N C H E N YT

52-56:Optikeren

Branchenyt

53

Ciba Vision lancerer optikerkurser på nettet Ciba Vision Academy For Eyecare ExcellenceTM lancerer netbaserede efter- og videreuddannelseskurser for optikere, assistenter og øvrigt butikspersonale. Der tilbydes 14 forskellige gratis kurser, både online og som applikationer til iTouch/iPhone.

Ciba Vision Academy For Eyecare ExcellenceTM har udvidet sit program med onlineuddannelser og applikationer til iTouch/ iPhone®-brugere.

Der tilbydes 14 onlinekurser med forskellige temaer om alt lige fra øjets anatomi til tilpasning af bløde multifokale linser. Nogle af kurserne henvender sig til optikere, andre til butikspersonale og assistenter. En del af kurserne giver også efteruddannelsespoint til optikerne. ”De nye webbaserede uddannelser har samme indhold som de kurser, hvor man mødes personligt. Den eneste forskel er, at du kan tage onlinekurserne, når det passer dig. Desuden slipper man for rejseudgifter samt fravær fra forretningen”, siger Anita Robertson, Senior Professional Affairs Manager, Norden.

Teknologiske løsninger som iTouch, iPhone og andre smartphone-teknologier anvendes oftere og oftere til håndtering af forretningsaktiviteter, hvilket hurtigt vil ændre hele verdens måde at kommunikere på. iTouch/iPhone-applikationerne til onlinekurserne kan downloades gratis. Så snart programmet er in-

stalleret i brugerens iTouch/iPhone, er onlinekurserne tilgængelige. ”Med det nye kursusudbud vil vi forbedre adgangen til efterog videreuddannelse. Vi lytter til optikernes ønsker om kurser og leverer dem i et teknologisk format, der gør det nemt og bekvemt at få adgang til efter- og videreuddannelse af høj kvalitet”, siger Anita Robertson.

Sådan fungerer uddannelserne Interesserede kan gå ind på www.cibavisionacademy.dk og følg anvisningerne. Hvert kursus tager ca. 40 minutter, og man kan holde pause når som helst. Alle kurser slutter med en onlinetest. Når testen er afklaret, får deltageren et certifikat, der kan printes ud og indrammes eller evt. sendes ind for at få CEpoint.

Sådan downloades applikationer til en iTouch/iPhone • Gå til Apples App Store – enten direkte på telefonen eller via iTunes – og søg på CIBA VISION. • Så kommer der en applikation frem, der hedder ”Academy2go CIBA VISION Academy for Eyecare Excellence”.

• Tryk på ”Download”.

KALENDER

52-56:Optikeren

54

15/04/10

14:56

Side 54

K a l e n d e r

Kursuskalender

1. - 2. maj 2010 The 16th E-KISS – European Kraskin Invitational Skeffington Symposium on Vision Kobæk Strand Conferenenter Skælskør

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Eller se e-mail under kurset

15. - 16. maj 2010 Europen Academy 2010 Copenhagen Program følger København 27. - 30. maj 2010 BCLA Birmingham, U.K. www.bcla.org.uk 23. - 26. september 2010 SILMO 2010 International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

6. maj 2010 1-dags kursus i erhvervsoptik Bjarne Hansen Byggecentrum Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk 27. – 28. maj 2010 Internatkursus 2-dages kursus i erhvervsoptik Bjarne Hansen Comwell, Roskilde Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk 27.-31. maj 2010 OEP – Art & Science of Optometric Vision Care – modul 1.

København

7. - 9. oktober 2010 International Vision EXPO West 2010 Las Vegas www.visionexpowest.com

2. og 3. juni 2010 Formfaste kontaktlinser - Orthokeratologi Overnight / Hans Bleshøy, Con-Lens, Horsens

7. november 2010 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

23. – 27. juni 2010 OEP – VT 1- Binocular dysfunktion – modul 2 København

28. - 30. januar 2011 opti ‘11 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 4. - 6. marts 2011 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it 18. - 20. marts 2011 International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com

3. - 8. august 2010 OEP – VT2 – Learning Related Vision Problemes- module 3 København Uddannelsesinstitutionernes Kontaktlinsekurser: Optikerskolen på Frederiksberg Hold 6: Uge 18, uge 22 og uge 25 Ansøgningsskema fås på e-mail aan@tec.dk Optikerhøjskolen i Randers ugerne 18, 20 og 22 Yderligere information og tilmelding: OPTIKERHØJSKOLEN, Vester Allé 26, 8900 Randers C. Tlf.: 87 10 04 74 (Helle Jensen), mail: dcovs@dcovs.dk Udenlandske Konferencer 27.- 30. maj 2010 British Contact Lens Association Birmingham

15/04/10

A d re s s e r

14:56

o g

Side 55

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81

ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 396,- excl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse: 6 numre kr. 198,- excl. moms + evt. merporto.

SERVICEFORBUNDET - URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: dtp@larsen-larsen.dk

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2010) udkommer 29.06.2010.

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 25.05.2010.

Afleveringsfrist for annoncer er 01.06.2010.

ADRESSER

52-56:Optikeren

55

52-56:Optikeren

15/04/10

14:56

Side 56