/Optikeren%202010_5 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening September 2010 Nr. 5

&0-: 1)(0)17&98-/ - 463*-0 348-/ *d 1%77)6 %* *36()0) 3+ &):%6 (-2 7)0:78 2(-+,)(

,EV HY P]WX XMP EX Z VI IR HIP EJ (ERQEVOW QIWX EXXVEOXMZI STXMOIV O HI# /YRRI HY X ROI HMK EX PIZIVI (ERQEVOW FIHWXI FVMPPISTPIZIPWI WEQ QIR QIH L NX TVS½PIVIHI FYXMO OIV SZIV LIPI PERHIX# 7o FPMZ JVMZMPPMKX QIHPIQ M 4VS½P 3TXMO SK Jo QEWWIV EJ JSVHIPI

*o W]RIVKMJSVHIPI EJ J PPIW MRHO F JVE STXMOFYXMOOIV M RSVHIR *o VoHKMZRMRK QEVOIHWJ VMRK JEGEHI SK FYXMOWMRHVIXRMRK *o ZMHIRWHIPMRK SK IVJEVMRKWYHZIOW PMRK PSOEPX VIKMSREPX SK REXMSREPX *o (ERQEVOW WX VWXI YHZEPK EJ Q VOIZEVIV To L]PHIVRI *o YHHERRIPWIWQYPMKLIHIV To IKIX EOEHIQM FoHI JSV STXMOIVI SK WEPKWTIVWSREPI &PMZ OIRHX JSV JEWLMSR OZEPMXIX WIVZMGI SK L NX JEKPMKX RMZIEY :MP HY L VI QIVI SQ HMRI QYPMK LIHIV# 7o OSRXEOX O HIGLIJ 7 VIR &VSFIVK To XPJ

(ERQEVOW FIHWXI FVMPPISTPIZIPWI

LEDEREN

Danmarks Optikerforening har holdt flyttedag Danmarks Optikerforenings sekretariat er flyttet til nye lokaler. Nogen undrer sig måske over at foreningen flytter igen. Det er jo kun 5 år siden foreningerne flyttede til Vester Voldgade 96 i København. Lokalerne kunne også godt bruges, men var uhensigtsmæssigt indrettet, de enkelte lokaler var lidt for store, og når der skulle afholdes kurser, var forholdene ikke optimale. Beslutningen om at flytte er også taget af hensyn til et fremtidigt samarbejde med andre brancheforeninger, bl.a. flytter Dansk Detail og Danske Sportshandlere også ind på samme etage, hvilket vil skabe en synergi til fordel for alle. I forvejen samarbejder vi med de respektive sekretariater til stor glæde for alle. Samarbejdet gælder alle niveauer,

så når der skal laves fagblad kan vi deles om nogle fælles artikler, det samme gælder hjemmesiden. Det kunne også være i forbindelse med lobbyarbejde eller på kursusområdet, hvor der vil kunne holdes nogle kurser i driftsøkonomi eller salg sammen med de foreningers medlemmer. Når vi er et lille sekretariat, hvor de ﬂeste arbejder på deltid, bliver sekretariatet meget hurtigt sårbar i forbindelse med sygdom eller ferie. Derfor er det også en stor fordel, at der nu er en reception, der kan træde til i belastede situationer. Bygningen indeholder også kursuslokaler i alle størrelser, helt op til 144 personer, hvis det skulle blive nødvendigt. Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening, Optikerfagets Fællesudvalg og Dansk ErhvervsOptik er ﬂyttet til: Langebrogade 5 1411 København K

INDHOLD

6 Fra Optikerhøjskolen: Amond Adsersen om hyppigt forkommende tilstande i forreste segment.

20 Trendforsker Lene Hald skriver om de nyeste trends.

Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment

UV-stråling og øjet

Trends i tiden

Anamnesens anvendelse

The European Council of Optometry and Optics (ECOO)

Kliniske aspekter omkring Dk/t

Varilux Physio 2.0 giver bedre syn ved dårlige lysforhold

Kontaktlinsekongressen i Sverige

Debat: Hvor mange danskere har mistet synsevnen på grund af ukvaliﬁceret rådgivning fra »optiker«?

Nyt fra uddannelsesudvalget

Produktnyt

Branchenyt

Kurser/Kalender

42 Det er alene optikeren, der har autorisation til at vurdere, hvorvidt en kunde har behov for nye briller eller evt. skal henvises til øjenlæge.

Henrik Holton, Sagkyndig optiker i Sundhedsstyrelsens Patientklagenævn

Forsiden 100% UV-beskyttelse er lovkrav i alle solbriller, men blændingen (det reﬂekterende lys) fjernes kun med polariserende solbeskyttelse. Alle Polaroid Eyewears solbriller er polarisende, hvilket giver skarpere kontraster og blændingsfrit syn. Polaroid Eyewear +46 86 80 22 50

Varilux Physio 2.0 giver bedre syn ved dårlige lysforhold.

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment Del 1 – 2. del bringes i næste nummer

AF AMOND ADSERSEN M.SC.(OPTOM)

paltelampen er et ofte overset værktøj i klinikken. Vi bruger den ved nytilpasninger af kontaktlinser, kontaktlinsekontroller, kontrol af evt. traumer på øjet, fremmedlegemer o. lign., men vi glemmer den mange gange, når vi får patienter i stolen, der »bare« skal have nye briller. I denne artikel samt fortsættelsen i næste nummer af Optikeren vil jeg beskrive nogle af de hyppigst forekommende tilstande, vi som optikere ikke blot burde kunne diagnosticere men i ﬂere tilfælde også behandle og rådgive om. Listen vil på ingen måde indeholde alle de tilstande og lidelser, vi kan komme ud for, men den vil være et bud på tilstande, der med den rette spaltelampe teknik, er lette at genkende – også på vores brillekøbere! Jeg vil kort beskrive hvilken belysningsform, der er hensigtsmæssig at bruge, for at se tilstandene bedst muligt, men indstilling og brug af spaltelampen vil ikke blive beskrevet. Startende udefra består forreste segment i disse to artikler af: • • • •

Øjenlåg Konjunktiva Cornea Linse

Øjenlåg og konjunktiva vil blive beskrevet i den første artikel, mens artiklen i næste nummer vil omhandle cornea og linsen.

Øjenlåg Når man indleder sin spaltelampeundersøgelse, er det klogt først at danne sig et overblik over øjenlåg og øjenlågskanter ved at indstille spaltelampen til lav forstørrelse (6X – 10X) og benytte sig af diffus belysning. Bed patienten kigge nedefter

og observer overfladen på øvre og nedre øjenlåg. Er der modermærker, udvækster el.lign. noteres størrelsen, farve og udbredelse. Evt. kan der suppleres med information om begrænsningerne på mærket (er der skarpe grænser, eller er de udflydende?) samt evt. hårvækst i eller på mærket. Vi skal ikke tage stilling til, hvorvidt det vi ser nu er mere eller mindre alvorligt, men vi bør dog være i stand til at se, om et evt. modermærke er nytilkommet, har ændret form, størrelse eller farve siden vi sidst så på patienten, så vi kan anbefale en nærmere undersøgelse hos lægen. Når overfladen på øjenlågene er undersøgt, fortsættes der med samme belysning og samme eller lidt større forstørrelse. Øjenvipperne foroven og forneden efterses for skæl; en tilstand der kaldes blefaritis.

Blefaritis Blefaritis er i bredeste forstand en af de hyppigst forekommende tilstande vi kan se i klinikken. Den frembringer typiske symptomer som tørre, sviende øjne, fremmedlegemefornemmelse, rødme og evt. svag fotofobi (lysskyhed). Symptomerne er ofte værre om morgenen end senere på dagen, og de kan variere i intensitet så nogle dage er bedre end andre. Tørt klima og kulde kan forværre symptomerne. Symptomerne behøver ikke alle være til stede på én gang, og man vil tit se, at symptomer og fund ikke stemmer overens – det ser ikke så slemt ud, som det lyder, eller det ser værre ud, end der gives udtryk for. Spaltelampefundene kan inkludere skæl og sammenklæbning af øjenvipperne, tilstoppede meibomske kirtler (små hvidlige »propper« over udmundingen på kirtlerne), conjunctival rødme, specielt langs

Anterior blefaritis

Posterior blefaritis

nederste øjenlågskant samt marginal keratitis – dvs. den del af cornea, der grænser op til nederste øjenlåg kan staines med fluorescein. Begge øjne vil være ramt. Produceres der mere olie end normalt, vil det kunne ses som klare oliedråber, der dækker de meibomske kirtlers udgange, samt evt. skum langs tårekanten. Vær opmærksom på at samme symptomer kan opstå ved andre tilstande, som f.eks. trichiasis (fejl rettet øjenlågshår), bygkorn og haglkorn. Fælles for disse tilstande er, at de hyppigst er unilaterale, dvs. kun på ét øje ad gangen. Tilstanden deles op i en anterior (forreste) og en posterior (bagerste) blefaritis. Den anteriore blefaritis går hovedsageligt ud over den del af øjenlågskanten, der ligger foran rækken af meibomske kirtler. Årsagen til infektionen/inflammationen menes at være overflod af stafylokok bakterier, der får gode vækstbetingelser pga. talgproduktionen i området. Stafylokokker producerer inflammations fremmende exotoksiner, og det menes at være disse toksiner, der spiller en væsentlig rolle.

Posterior blefaritis er en dysfunktion af de meibomske kirtler. Denne type blefaritis kaldes også MGD (meibomian gland dysfunction). De meibomske kirtler producerer olie, som hindrer tårevæsken i at flyde over, samt danner det øverste lag af tårefilmen. Produceres for meget olie vil det giver en ustabil, fedtet tårefilm. Tilstoppes kirtlerne vil det kunne give en lokal inflammation og symptomer på tørt øje. Endvidere kan tilstopning af de meibomske kirtler give anledning til sterile eller inficerede cyster (chalazion eller hordeolum). Behandling: Blefaritis er en kronisk lidelse, der kan holdes nede ved at sørge for god øjenlågshygiejne. Målet er at holde mængden af stafylokok bakterier nede, så der ikke opstår overfølsomhed for disses exotoksiner. Proceduren er, at man med en mild, Ph-neutral shampoo og en vat rondel vasker øjenlågs kanterne samt øjenhårene. I starten gøres det to gange om dagen, efter 3 – 4 uger kan man evaluere. Hvis det har hjulpet godt, kan man prøve at nedsætte vasken til én gang dagligt. I tilfælde med tilstoppede meibomske kirtler kan man supplere med varme kompresser, bestående af en ren, varm vaskeklud, for at smelte og opløse sebum fra kirtlerne. Derefter masseres øjenlågskanterne blidt for at klemme overskydende talg ud fra kirtelgangene. Man kan evt. bruge kunstig tårevæske efter behov i løbet af dagen for at mildne symptomerne samt smøre øjenlågskanterne ind i øjensalve om aftenen for at hindre tørhed om natten. Tilstanden kan ikke helbredes, men den kan på ovenstående facon nemt og billigt holdes nede. Stoppes behandlingen vil blefaritten sandsynligvis vende tilbage.

Haglkorn Fortsætter vi spaltelampe undersøgelsen med samme forstørrelse og belysning (16X, diffus belysning), kan vi kigge på de meibomske kirtlers tilstand. Langs tarsalpladens kant både på øvre og nedre øjenlåg sidder 30 – 35 kirtelåbninger, der hører til de meibomske kirtler. Tilstoppes en af disse, opstår der et haglkorn (chalazion). Det vil oftest være i en af disse, at tilstanden er opstået. Det kan dog også hænde, at problemet er i relation til en talgkirtel, der sidder ved øjenlågs hårenes rod (en zeis kirtel). Problemet er, at der er opstået en blokade af kirtlen, så det producerede talg ikke kan sive ud. Der sker så en ophobning af materiale og en tilhørende steril inﬂammation i området. Resultatet er en rund, ikke øm hævelse af en kirtel i øjenlåget. Tilstanden ses ofte hos personer med kronisk blefaritis og/eller uren, fedtet hud. Der er ingen umiddelbare symptomer. Hævelsen gør ikke ondt og kan let berøres. Ved berøring vil man kunne mærke en fast, rund bule under huden. Bliver bulen stor nok, kan den trykke på øjet og fremkalde astigmatisme eller sløret syn. Den har typisk udviklet sig over nogle uger. I spaltelampen ses bulen tydeligt enten på ydersiden eller indersiden af øjenlåget. Et haglkorn er en relativt hyppigt forekommende tilstand. Der ﬁndes ikke statistik på haglkorns forekomst, men der er bred enighed om, at det hyppigt ses. Et haglkorn kan let forveksles i udseende med et bygkorn (hordeolum). Dette vil dog være ledsaget af smerte eller ømhed.

Chalazion (Haglkorn)

Hvis man ønsker at behandle tilstanden, kan man prøve med varme omslag 3-4 gange dagligt, øjenlågs hygiejne med babyshampoo og vatrondel, efterfulgt af blid massage af øjenlågene. Det er vigtigt ikke at tage hårdt fat og prøve at presse forstoppelsen ud! Det vil kunne resultere i, at huden brister, enten på indersiden eller ydersiden af øjenlåget. Tilstanden bør være væk efter 2-4 uger. Det er vigtigt at prøve at ﬁnde årsagen til tilstandens opståen. Er det et problem med hygiejnen (blefaritis, fedtet hud el.lign.), bør man opfordre til forebyggende behandling ved hjælp af regelmæssig øjenlågshygiejne, så problemet ikke opstår igen. Ved tilbagevendende haglkorn specielt på samme sted bør patienten henvises til øjenlæge, da der kan være en lille risiko for adenokarcinom (kræft i den meibomske kirtel).

Bygkorn Bygkorn (hordeolum) er den næste tilstand vi kan se efter. Samme spaltelampeindstilling (16X, diffus belysning). Et bygkorn er en akut betændelse i en kirtel i øjenlågsranden. Betændelsen kan opstå som en komplikation til blefaritis eller den kan opstå ud af det blå uden nogen påviselig grund. Betændelsen skyldes som regel stafylokok bakterier, og den kan sidde i forbindelse med de tilhørende kirtler ved øjenlågs hårene (så benævnes det hordeolum externum), eller den kan sidde længere tilbage på øjenlågskanten, i

Øjenlågshygiejne: Behandling: Gøres ingenting vil haglkornet som regel opløses af sig selv i løbet af nogle måneder.

Hæld et par dråber baby shampoo på en ren, våd vat rondel og gnub let på øjenlågskanterne. Skyl sæben af med rent vand.

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Hordeolum

de meibomske kirtler (så benævnes den hordeolum internum). Et bygkorn er forbundet med smerte eller ømhed og kløe. Der vil være en fornemmelse af, at der sidder noget i øjet, og øjenlågskanten vil være øm ved berøring. Grunden til kløen er, at der ved en betændelse frigives histamin, så blodkarrene i området udvides. Histamin klør! Årsagen til ømheden er det udspilede væv. Hvis tilstanden er voldsom nok, og bygkornet når en hvis størrelse, kan den inducere astigmatisme og sløret syn på grund af det tryk den udøver på øjet. Der vil ved et eksternt hordeolum ses rødme og hævelse omkring den ramte kirtel. I de helt tidlige stadier vil det være nødvendigt at se i spaltelampen under forstørrelse for at ﬁnde det nøjagtige sted. Når tilstanden har stået på en dags tid eller to, vil der være mere markant hævelse, og det vil kunne ses med det blotte øje. Der vil muligvis kunne ses nøjagtigt hvilket øjenhår, der er ramt, da det vil stikke ud fra toppen af hævelsen. Er der tale om et internt hordeolum vil problemet ligge længere bagud på øjenlågskanten, så her er der tale om en hævet meibomsk kirtel. Der vil også her ses rødme og hævelse af det ramte område. I dette tilfælde sidder der naturligvis ikke øjenhår i hævelsen. Bygkorn er en af de hyppigst sete tilstande i almen lægepraksis. Det er kun overgået af konjunctivitis, så vi må påregne at se det ganske ofte i vores klinikker også. Inden den endelige diagnose stilles, må vi kunne udelukke, at der er tale om et haglkorn (chalazion) i stedet. Hvis det er det, vil det ikke være forbundet med smerte. Hvis det er en ældre patient med en historie om stadigt tilbagevendende internt hordeolum, så kan

man få mistanke til cancer i talgkirtlen og henvise videre til lægen. Er hævelsen meget voldsom og breder sig til hele øjenlåget og evt. omgivelserne, kan det være en preseptal cellulitis. Også her skal der henvises. Behandling: Ønsker man selv at behandle et bygkorn, kan man gøre følgende: Ses det kompromitterede øjenhår, kan behandlingen ved eksternt hordeolum være epilation af det pågældende hår. Når det hives ud, vil der ske en udtømning af betændelsen og det akutte problem er løst. Øjenlågshygiejne, hvor man renser øjenlågskanterne med mild baby shampoo på en vatrondel, efterfulgt af varme omslag i form af f.eks. en ren vaskeklud, vil ofte kunne klare resten af tilfældene. Varmen fra omslaget blødgør abscessen så den enten udtømmes spontant eller svinder ind af sig selv. Behandlingen med omslagene bør gøres tre til ﬁre gange dagligt. Tilstanden bør være væk efter få uger.

Follikler og papiller Hvis vi vender øjenlåget, vil vi kunne se den del af konjunktivas overflade, der vender ind mod øjet. Forventningen til udseendet er en glat eller let ru overflade med papiller ikke større end 0,3 mm. Det er helt almindeligt at se papilagtige hævelser langs kanten og til begge sider af tarsalpladen, disse skyldes tarsalpladens naturlige facon. På selve overfladen af konjunktiva ses ujævnheder tydeligst ved at kigge på det reflekterede lys. Ser man en stor og sammenhængende refleksion, er overfladen glat, og hvis refleksionen er irregulær og usammenhængende, skyldes det en ujævn overflade.

Den ujævne overﬂade kan skyldes follikler eller papiller. Follikler er små lymfoide hævelser, som er den konjunktivale ækvivalent til hævede lymfeknuder, og de vil ofte ses i forbindelse med hævede lymfeknuder foran øret (preaurikulære lymfeknude) eller under kæben (submandibulære lymfeknude). Enkelte spredte follikler vil ikke være noget særsyn og vil ikke udgøre noget problem for patienten. Hos børn er det ikke usædvanligt at se forholdsvis mange follikler, specielt i nederste fornix uden, at barnet af den grund er generet eller behandlingskrævende. Folliklerne ses særligt i nederste øjenlågs konjunktiva, og de kan ligne små riskorn i form og størrelse. Folliklerne er dækket af blodkar, når de er små, og efterhånden som de vokser vil blodkarrene blive trykket til side, så de omgiver folliklens fod. De ses ved virale infektioner såsom adenovirus eller chlamydia øjenbetændelse, men de kan også opstå ved overfølsomheds reaktion overfor f.eks. øjendråber. Papiller er større og ses på øverste lågs konjunktival slimhinde. De

Follikler

Papiller

er vaskulære, så her ses altså ofte blodkar inde i hævelsen. Papiller er et mere uspeciﬁkt fund i forhold til Follikler, det vil sige, at de har ikke så stor diagnostisk værdi i sig selv, da de kan forekomme af ﬂere årsager. Hos enkelte kan der ses papiller under øverste øjenlåg på op til 0,5 mm i størrelse, uden at der er nogen grund til bekymring. Den hyppigste årsag til papiller på bagsiden af øjenlåget er kontaktlinser, men de kan også ses ved kronisk blefaritis, allergi og bakteriel konjunktivitis. Behandling: Follikler og papiller er begge symptomer på, at der er noget andet i vejen, derfor skal behandlingen tilrettelægges efter årsagen til deres opståen. Den bagved liggende tilstand skal altså fastslås.

Konjunktiva/sklera Stadig med samme spaltelampe indstilling (16X, diffus) kan vi kigge på konjunktivalslimhinden på øjet. Øjet kan være rødt af mange forskellige årsager og på ﬂere forskellige måder.

Subkonjunktival blødning En meget dramatisk udseende tilstand kan være en subkonjunktival blødning. Den stammer fra et konjunktivalt blodkar, der ligger mellem sclera og konjunktiva. Blodet trænger ud i mellemrummet mellem vævene og giver et meget dramatisk helt eller delvist blodrødt øje. Tilstanden kan dukke op ud af det blå, uden nogen påviselig grund, eller kan opstå efter kraftanstrengelser såsom tunge løft, hosteanfald, o. lign. Den optræder typisk kun på ét øje. Der er som oftest ingen symptomer forbundet med tilstanden, andet end at patienten er urolig pga. det voldsomt røde øje. Der kan af og til være mild irritation af øjet.

Varmt omslag: Man kan med fordel skære en kartoffel over på langs og med en ske lave en lille fordybning i midten af den ene halvdel. Fordybningen skal passe nogenlunde til øjet. Kartoﬂen lægges nu i mikro ovn i ca ½ minut, så den bliver lun. Læg en klud omkring kartoﬂen og placér den over øjet. På denne måde holder omslaget varmen meget længere end blot en våd klud.

Tilstanden er forholdsvis almindelig, og man vil helt sikkert støde på den i klinikken. Øjet er rødt pga. udsivende blod under konjunktiva (’subkonjunktivalt’). Det klassiske tegn udover den røde farve, er en tynd hvid ring omkring limbus, hvor der ikke er blod, samt at det er ganske tydeligt, hvor den bagerste grænse af blod går til på øjet. Det er vigtigt at prøve at fastlægge årsagen til tilstanden. Er den idiopatisk (uden påviselig årsag) og kun på ét øje, er der som udgangspunkt ikke grund til bekymring. Er den opstået som følge af slag eller stød på øjet kan der være yderligere skader på det indre øje eller i orbitalregionen. Der kan være fejl i pupilreaktion eller motilitet, og der bør henvises til læge for opfølgning. Hvis tilstanden er et tilbagevendende fænomen kan man mistænke blodtryksforhøjelse eller diabetes. Af differentialdiagnoser man skal tænke på er f.eks. konjunktivitis, kontaktlinse induceret rødt øje, iritis eller sår/skader på cornea. Fælles for de mest almindelige differentialdiagnoser er, at de oftest vil føre til ﬂere symptomer såsom smerte, nedsat visus og udﬂåd, hvilket ikke er typiske for en subkonjunktival blødning. Behandling: Tilstanden forsvinder af sig selv i løbet af 7 – 14 dage. Ef-

terhånden som blodet nedbrydes, og tilstanden bedres, kan det ændre farve fra klart rød til lidt mørkere nuancer. Det er naturligt og en del af nedbrydningsprocessen – tænk på et blåt mærke andre steder på kroppen. Hvis der er lidt irritation af øjet, kan man evt. supplere med kunstigt tårevæske for lindring af symptomerne.

Konjunktivitis En anden type rødt øje, som samtidigt er den hyppigst forekommende sygdom i øjet eller øjenomgivelserne, er konjunktivitis. Konjunktivitis er en ikke-specifik, overordnet betegnelse for en inflammation af konjunktiva, hvor de udvidede blodkar i konjunktiva, giver det karakteristiske udseende. Tilstanden starter typisk op med at være unilateral (kun på ét øje), det ene øje smitter derefter det andet, og tilstanden går over til at være bilateral (på begge øjne). Tilstanden kan optræde af mange årsager deriblandt bakterier, virus, chlamydier, amøber eller svampe samt ved allergi og kontaktlinsebrug. Et af hovedtegnene på, hvorvidt det er en bakteriel eller viral infektion, er at se på/spørge til udflåddet fra øjnene. Er det vandigt, er der sandsynligvis tale om en viral infektion. Er det mere tykt og pus agtigt og giver sammenklistrede øjne, er der tale om en bakteriel infektion. Symptomerne er, at et eller begge øjne er røde, og at der muligvis er udflåd, enten pus eller mere vandigt. For yderligere at bekræfte en viral konjunktivitis kan man føle på patientens lymfeknuder foran ørerne. Er de hævede og/eller ømme, er det yderligere et tegn på en virus infektion. Der kan være fremmedlegemefornemmelse og evt. fotofobi (lysfølsomhed). Hvis der også optræder

10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

kløe af begge øjne, og der ses follikler bag på øjenlågene, kan man mistænke allergi. Differential diagnoserne kan være: Keratitis. Her vil man dog se, at cornea vil kunne staines med fluorescein, og rødmen er mest udtalt i limbusregionen. Iritis, der dog typisk vil give kraftig fotofobi og rødmen, er mest udtalt i limbusregionen. Subkonjunktival blødning, der som oftest er unilateral, giver øjet en kraftig blodrød farve, intet udflåd og ingen gener. Pterygium eller pinguecula som typisk giver en mere lokal rødme frem for den udbredte rødme ved konjunktivitis. De fund, man kan gøre, kan inddeles som følger: Bakteriel konjunktivitis – et eller begge øjne røde, pusagtigt udflåd, papiller på bagsiden af øjenlågene, fotofobi. Viral konjunktivitis – et eller begge øjne røde, vandigt udflåd, evt. små sub epiteliale infiltrater i cornea, follikler på bagsiden af øjenlåg, evt. historie om halsbetændelse. Allergisk konjunktivitis – begge øjne røde, tåreflåd, papiller på bagsiden af øjenlågene, evt. chemosis (hævet conjunctival slimhinde). Fælles for alle er, at rødmen ses mest udtalt på indersiden af nederste øjenlåg, og den lysner hen mod limbus regionen.

Behandling: En viral konjunktivitis kan ikke behandles med antibiotika. Man kan lindre symptomerne med kunstig tårevæske, evt. opbevaret i køleskab så det virker kølende at dryppe i øjet. Tilstanden går over af sig selv i løbet af 1 – 2 uger. Opleves ingen bedring i løbet af en lille uges tid bør lægen opsøges. Den er forbundet med stor

smittefare, så man skal informere om renlighed, separate håndklæder o. lign. så længe tilstanden står på. Vær også opmærksom på klinikken og dig selv! Rens alt patienten har rørt ved. En bakteriel konjunktivitis er ligeledes selvhelbredende, men kan behandles med antibiotika. Undersøgelser har vist, at man kan fremskynde helingen lidt på denne måde, så henvisning vil være påkrævet. Make up, kontaktlinse remedier o. lign. der har været brugt nyligt, bør kasseres. Ved allergisk konjunktivitis fjernes allergenet om muligt. Man kan behandle med antihistaminer og mastcelle stabilisatorer, men bør overlade videre behandling til lægen. Er der mistanke om reaktion overfor kontaktlinser eller rensevæsker foretages en gentilpasning eller skift til anden væske. Er man det mindste i tvivl, er der f.eks. tale om et blandingsfænomen, skal der henvises til læge. Kontaktlinsebrug må først optages igen, når patienten er helt rask.

Symptomerne er ofte små eller ikke tilstede, og kan bestå af fremmedlegeme fornemmelse og tørheds fornemmelse. Er pterygiet stort nok, vil visus også kunne påvirkes; først med en skævt trukket cornea og senere en evt. okkluderet synsakse. Differentialdiagnosen til et pterygium kan være pinguecula, der har et udseende, der minder om pterygiets, men den trekantede facon vender den anden vej, altså væk fra cornea. Behandling: Er synet truet af pterygiet eller har patienten klager af kosmetisk karakter, kan pterygiet fjernes kirurgisk. Der er risiko for, at pterygiet gendannes efter operation. Det kan være fornuftigt at anbefale solbriller, der også beskytter mod lys kommende fra siden.

Pterygium

Pinguecula

Pterygium er en tilstand hvor ﬁbrøst, vaskulært væv vokser ind mod, og eventuelt over, cornea i en trekantet form, hvor spidsen peger mod cornea. Pterygium ses oftere under sydligere himmelstrøg, og det menes, at vind og vejr samt ikke mindst Uv-stråling har en betydning for udviklingen. Typisk vil tilstanden være at se medialt (ind mod næsen) på øjet i øjenspalten, men den kan dog forekomme på den anden side af cornea også eller evt. både lateralt og medialt. I spaltelampen ses en fortykket konjunktiva, der synes at strække sig ind mod midten af cornea. Tilstanden er typisk bilateral (på begge øjne), men kan sagtens være mere udtalt på det ene øje.

Pinguecula er en degenerativ, gullig fortykkelse af konjunktiva på enten den ene, den anden eller begge sider af cornea i øjenspalten. Typisk er begge øjne involverede, uden at det behøver at være lige slemt på begge to. Cornea er ikke involveret. Tilstanden er meget almindelig, specielt hos den ældre del af befolkningen, og menes at skyldes Uvstråling, da den ses hyppigere hos mennesker med udendørs aktiviteter, der udsætter dem for mere lys påvirkning. Pinguecula er asymptomatisk bortset fra evt. kosmetiske klager, så man behandler sædvanligvis ikke. Opstår der inﬂammation (pingueculitis) behandles evt. med et svagt steroidpræparat som øjendråber.

Ved kløe: tænk allergi! Ved pus: tænk bakterier! Ved svie: tænk tørt øje!

8)77

2-2%

4%90%

+0)22

samme ansigte samma tĂ¸j samma miljĂ¸ forskellige udtryk... briller gĂ¸r forskel!

8)77

%(%1

7%1

12 FAGLIGT

UV-stråling og øjet Karen Walsh gennemgår UV-fremkaldt øjenpatologi, udfordringerne ved at yde tilstrækkelig beskyttelse og den rolle, som bløde kontaktlinser med UV-blokering spiller.

AF KAREN WALSH

OPTOMETRIST KAREN WALSH ER PROFESSIONAL AFFAIRS MANAGER VED JOHNSON & JOHNSON VISION CARE. HUN HAR ARBEJDET I FORSKELLIGE PRAKSISSER OG ER NETOP NU VED AT FÆRDIGGØRE SIN MASTERGRAD I OPTOMETRI VED CITY UNIVERSITY.

er er en god forståelse af konsekvenserne ved at udsætte huden for ultraviolet (UV) stråling i den almindelige befolkning, hvor 95% af alle forbinder UV-stråling med hudproblemer, og 85% kender til risikoen for hudmelanomer.1 Dette forståelsesniveau er meget anderledes, når det drejer sig om øjnene, hvor kun 7 procent af alle mennesker forbinder UV-stråling med øjenproblemer.1 Det er blevet sagt, at bortset fra huden, er øjet det organ, der er mest modtageligt over for solfremkaldte skader.2 I lyset heraf kan man argumentere for, at den optiske industri og professionelle, der arbejder med øjenproblemer, har en forpligtelse til eller i det mindste har muligheden for at oplyse offentligheden i større omfang om farerne ved at udsætte øjnene for UV-stråling, og hvordan man bedst opnår beskyttelse. Denne artikel sammenfatter vores forståelse af samspillet mellem UVstråling og øjets væv, drøfter udfordringerne ved at opnå tilstrækkelig beskyttelse og gennemgår til slut den rolle, som bløde kontaktlinser med UV-blokering spiller i forbindelse med beskyttelse af øjnene.

Hvad er UV-stråling? Det er vigtigt at begynde med en klar forståelse af, hvad UV-stråling er. Det er måske nemmere at se, hvis man deﬁnerer, hvad det ikke er: UV er ikke lys; det udgør ikke en del af det synlige lysspektrum. Det støder op til den blå ende af den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Der er bølgelængder på 400-100 nm inden for UV-spektret (ﬁgur 1), som yderligere kan opdeles i: UV-A 400-315 nm, UV-B 315280 nm, UV-C 280-200 nm og det vakuum-ultraviolette område 200100 nm.3 Solen er en naturlig kilde

Figur 1. Lysspektret

Figur 2. UV-stråling kan sprænge den kemiske forbindelse i DNA, hvilket resulterer i et manglende eller fejlplaceret nukleotid UVR.

til ultraviolet energi. De korteste og formentlig mest skadelige bølgelængder, UV-C og det vakuum-ultraviolette område, forhindres i at nå jorden af ozonlaget i stratosfæren.3 Det er derfor mest relevant, at denne artikel koncentrerer sig om UV-A og UV-B.

Virkemåde Når en foton af solens stråleenergi som f.eks. UV er optaget, overføres dens energi til det molekyle, der optog den.4 Effekten af UV afhænger af bølgelængden. Energi er omvendt proportional med bølgelængde, så hvis bølgelængden bliver mindre, forøges energien. Resultatet heraf er, at UV-stråling med kort bølgelængde har det største potentiale for at beskadige organismer. Dette kan illustreres ved, at UV-B ved 300 nm er omtrent 600 gange mere biologisk effektivt til at beskadige vævet i øjet end UV-A ved 325 nm.5 Omvendt, jo længere bølgelængden er, jo dybere kan strålingen trænge ind

i levende væv. Omfanget af skader fra UV-stråling bestemmes af bølgelængde, varighed, intensitet og størrelse af eksponeringen. Nogle af virkningerne ved UV er gavnlige som f.eks. dens rolle i at danne D-vitamin i huden. Imidlertid giver den samme bølgelængde af UV-A også forbrænding af menneskers hud.6 UV-A og UV-B er begge i stand til at beskadige kollagenfibre og derved accelerere hudens ældning. UV-A skader ikke DNA direkte på samme måde som UV-B, men det kan generere særdeles reaktive kemiske mellemstoffer som hydroxyl og iltradikaler, som kan beskadige DNA. Da UV-A ikke forårsager rødmen af huden (erytem), kan det ikke måles med en solbeskyttelsesfaktortest (SPF-test) af solcreme. Med hensyn til hudbeskyttelse findes der intet godt klinisk mål for blokering af UV-A-stråling, men det er vigtigt, at solcreme blokerer både UV-A og UV-B. UV-stråling med kortere bølgelængde, betegnet UV-B, beskadiger på det molekylære niveau livets fundamentale byggesten: Deoxyribonukleinsyre (DNA).6 DNA absorberer med lethed UV-B-stråling. Dette ændrer almindeligvis molekylets form ved afbrydelse af hydrogenbindinger, dannelse af protein-DNA-ophobninger og brud på DNA-strenge (figur 2). Ændringer i

>> 13

Procent absorbtion

Figur 3. Intraokulær ﬁltering af UV-stråling af øjets væv.

DNA-molekylet betyder ofte, at proteinopbyggende enzymer ikke kan »læse« DNA-koden på dette punkt på molekylet. Som resultat heraf kan der dannes skævvredne proteiner, eller celler kan dø.

Konsekvenser ved eksponering af huden UV-stråling er en stor årsagsmæssig faktor i udviklingen af hudcancer.7 Det er velkendt, at en øget forekomst af maligne hudmelanomer tilskrives alvorlig solskoldning og/ eller udsættelse for al for meget sol i en tidlig alder.8 Det er også blevet påvist, at kronisk udsættelse for UV er den vigtigste faktor, som prædisponerer for udvikling af pladecellekarcinom i øjenlåget. 9 Desuden er forekomsten af basalcellekarcinom signiﬁkant højere på næsens side end i andre dele af ansigtet, som er eksponeret for direkte sollys, hvor den buede del af øjet skaber en koncentration og danner UV »hot spots« på siden af næsen.10

Hvad kan UV-stråling gøre ved øjets væv? Optagelseskarakteristika ved øjets væv. Det er allerede blevet illustreret, at UV-A og UV-B har forskellig virkning på biologisk væv, bestemt af deres forskellige bølgelængder. På samme måde er der også forskelle

på de egenskaber, som øjets væv har til at optage UV-stråling. Hornhinden (cornea) og den intraokulære linse er de vigtigste væv i øjet med hensyn til optagelse af UV-stråling. Ved UV-stråling under 300 nm (UVB) er det hornhinden, der optager mest stråling. Linsen optager primært UV-A på under 370 nm (ﬁgur 3).11 UV-eksponering medvirker som en risikofaktor eller er årsag til patogenesen for en lang række øjensygdomme. 12, 13

Øjets bindehinde (konjunktiva) Øjets bindehinde (konjunktiva) bliver nemt beskadiget af UV, som aktiverer en kompleks serie af oxidative reaktioner og særskilte pathways for celledød.14 Pladecellekarcinomer i bindehinden er mulige og starter hyppigt i hornhinderanden (limbus).9 Et forsøg viste, at okulære melanomer som f.eks. årehindemelanom (choroidalt melanom), var 8-10 gange mere almindeligt hos hvide mennesker end hos sorte mennesker.15 UV-stråling menes at være en risikofaktor i begge de ovennævnte fund. Der er stærk epidemiologisk evidens, som støtter en sammenhæng mellem kronisk UV-eksponering og dannelse af en pterygium.16, 17 Denne vingeformede fortykkelse af bindehinden og hornhinden ses især hos personer, der lever i solrige klimaer og arbejder udendørs. (ﬁgur 4).12, 18, 19 Forekomsten af pterygia, der forekommer i næserodssiden, er blevet forklaret med perifert lys, som er koncentreret i det mediale anteriore kammer under hornhinderandens stamceller. Stamceller, der aktivt deler sig, har sandsynligvis en lavere skadestærskel end epitelceller i hornhinden, som ikke deler sig.20 Der er fundet en svagere forbindelse mellem UV-stråling og dannelsen af øjenspaltepletter (pingueculae)12, 21 med høj prævalens i

populationer, som lever i både solrige og snedækkede miljøer.22, 23

Hornhinden (cornea) Både hornhindens epitel og dens endotel (som ikke er i stand til at regenerere) er sårbare over for UVstråling. Øget UV-B-eksponering giver skader i den antioxiderende beskyttelsesmekanisme med skader i hornhinden og andre dele af øjet til følge.24 En betydelig del af UV-B optages af hornhindens stroma (støttevæv), så hvis dette bliver tyndere på grund af en keratoconusoperation eller refraktær kirurgi, kan flere UV-B-stråler nå linsen. Det vides endnu ikke, om kirurgisk mindskning af stroma øger risikoen for katarakt (grå stær).25 Mens mange af de patologier, der er forbundet med UV-eksponering, er kroniske og tager mange år om at udvikles, er fotokeratitis et oplagt eksempel på en akut respons på UV-stråling. Denne reversible lidelse, der også kaldes sneblindhed, er karakteriseret ved svære smerter, nedsat tåresekretion, øjenlågskrampe og fotofobi.26 Hornhindens epitel og Bowmans membran optager dobbelt så meget UV-B-stråling som de bageste lag af hornhinden.27 Det er det overfladiske epitel, der irriteres ved fotokeratitis. Én times eksponering for UV reflekteret fra sne eller 6-8 timers eksponering for UV reflekteret fra lyst sand midt på dagen er nok til at ramme grænseværdien for fotokeratitis.23 Ved niveauer herunder kan der stadig være milde symptomer på ubehag i øjnene. Climactic droplet keratopathy (klimatisk dråbe-keratopati) eller sfæroid degeneration er en permanent patologisk forandring, som er karakteriseret ved en akkumulering af dråbeformede læsioner i den overfladiske hornhindestroma.11

14 FAGLIGT

Figur 4. Pterygium (med tilladelse af Rachael Peterson, University of Waterloo, Canada

Kronisk eksponering for miljømæssig UV-stråling er blevet foreslået som en betydningsfuld faktor i deres udvikling.16

Anteriore kammer Antioxidanten askorbinsyre (vitamin C) er til stede i høje koncentrationer i kammervæsken (aqueous humour). Den er i stand til at søge efter frie radikaler i væsken og beskytte linsen mod UV-fremkaldte DNAskader.28 Dens tilstedeværelse virker som et ﬁlter for både UV-A- og UVB-stråling, og den menes at have en beskyttende funktion i patogenesen for katarakt.29 Patienter med katarakt har nedsatte niveauer af askorbinsyre i det anteriore kammer,30 og et signiﬁkant fald i askorbinsyre er observeret i kammervæsken efter UV-eksponering.31

Krystallinsen Med tiden bliver linsen gul og mister sin gennemsigtighed, primært på grund af irreversible proteinforandringer i linsen, som skyldes alder, arv og UV-eksponering.32 Det er blevet påvist i dyremodeller, at eksponering for UV-stråling fører til udvikling af katarakt,33 og forbindelsen mellem UV og dannelse af katarakt hos mennesker er fastslået.34,35,36 Verdenssundhedsorganisationen har faktisk estimeret, at af de 12-15 millioner mennesker, der årligt bliver

blinde på grund af katarakt, er op mod 20% på grund af eller forstærket af soleksponering.37 Linsen optager både UV-A og UV-B. Den er eksponeret for tre gange så meget UV-A, men begge typer stråling vides at beskadige linsen med forskellige virkningsmekanismer.38 Der er rapporteret om en signifikant positiv korrelation mellem UV-B og kortikal katarakt; der er også en mulig forbindelse med posterior subkapsulær katarakt.39,40 Gule kromoforer, der er bundet til protein, findes i det aldrende øje. De virker som filtre, der optager stråling. Når kromoforerne eksponeres for UV-A, danner kromoforerne ROS (reactive oxygen species).41 Det menes, at forhøjede niveauer af ROS i linsen kan give beskadigelse af DNA og krydsforbindelser i proteiner. Daglig UV-eksponering og efterfølgende ROS-frembringelse kan forårsage katarakt.42, 43

trerer de skadelige dele UV-C og det vakuum-ultraviolette område af UV-spektret, og det svækker andelen af UV-B, der når jorden. Den mængde ozon, der er til stede i den øvre atmosfære, og som varierer efter placering, tidspunkt på året og tidspunkt på dagen, bestemmer mængden af UV-B og den lavere ende af UV-A op til 330 nm, som vi er eksponeret for på jordoverfladen.50 Udtyndingen af ozonlaget er særligt relevant ved en diskussion af UV-eksponering og vil resultere i, at en øget mængde UV-B når jorden. Efter, at den udbredte anvendelse af klorfluorkulstof (CFC) er blevet forbudt, er det blevet estimeret, at ozon-niveauerne ikke er signifikant gendannet før 2050.51 Det er blevet sagt, at for de af os, der beskæftiger os med det i praksis, må »UV-beskyttelse anses for at være en vigtig del af vores opgave«.52

Højde og breddegrad Nethinden (retina) Selv om den mængde UV-stråling, der når nethinden i det voksne øje, er meget lav på grund af den beskyttelse, som krystallinsens ﬁltreringskraft giver (1 procent UV under 340 nm og 2 procent ved 340-360 nm44), har forsøg vist en forbindelse mellem tidlig udvikling af aldersrelateret makuladegeneration og længere tid udendørs aktiviteter,12,45,46,47 mens andre forsøg ikke har påvist nogen forbindelse.48 Der er for nylig rapporteret om en signiﬁkant forbindelse mellem 10-års incidensen af tidlig aldersrelateret makuladegeneration og forlænget eksponering for sommersol.49

Eksponeringsrisiko Formindskelse af ozonlaget. Atmosfærisk ozon er en afgørende beskyttende barriere mod stråling med kort bølgelængde. Det fraﬁl-

Niveauet for UV-stråling er påvirket af højden. Atmosfæren er tyndere i de højere luftlag, den optager mindre UV-stråling og eksponeringen øges. UV-doser stiger med faldende breddegrad. Området omkring ækvator modtager det højeste niveau af UV-stråling.53

Akkumuleret effekt Det er nyttigt at forstå, hvornår vi er mest udsat for UV-stråling. For at kunne det, er det vigtigt at være opmærksom på nogle hovedpunkter. For det første akkumuleres virkningen af UV i vores levetid. Desuden har mange mennesker mere fritid og vælger at tilbringe den udendørs. Dette, sammenholdt med at levealderen stiger, øges muligheden for eksponering og giver de igangsatte vævsforandringer tid til at udvikle sig.3,54 Det, at børn har større pupiller og klarere okulære medier, gør

>> 15

Figur 5. UV-fluorescensfotografi afslører tidlige solskade, som ikke ses i standardfotografi (med tilladelse af Coroneo)

dem særligt sårbare over for UV. Verdenssundhedsorganisationen angiver, at »op til 80% af en persons livstidseksponering for UV-stråling nås før 18-års-alderen«. Fluorescensfotografering gør det muligt at se eksempler på solskader af unge øjne, som ikke er synlige ved almindeligt hvidt lys (ﬁgur 5).55 Det er tydeligt ud fra dette materiale, at det er ekstremt vigtigt at give UVbeskyttelse fra en meget tidlig alder og gennem hele livet.

afhænger af overfladens type, f.eks. reflekterer sne 80-94% af UV-Bstrålerne sammenlignet med vand, der reflekterer 5-8%. Denne type indirekte eksponering er ikke alene ansvarlig for 50% af den UV-stråling, vi får,56 men den repræsenterer en form for eksponering, som ikke er indlysende for den almindelige befolkning. De fleste skyer beskytter heller ikke mod UV, hvilket gør overskyede dage, hvor folk ikke tænker på at beskytte sig selv, særligt farlige.44 Forskning har vist, at selv på overskyede dage med høje skyer er UV-indekset kun dæmpet let til 0,9 i forhold til det totale 1,0, når der er ingen eller kun ganske få skyer. Det er kun regn, tåge og lave skyer, som i betydelig grad reducerer eksponeringen for UV-stråling.57

Eksponeringskilder For omkring 10 år siden henledte Voke opmærksomheden på den almindelige antagelse, at den primære risiko for UV-stråling kommer fra direkte sollys.44 Eksponering fra både spredte kilder, når UV passerer gennem atmosfæren og reﬂekterede kilder som sne, bygninger og vand er formentlig vigtigere. Mængden af spredt eller reﬂekteret UV-stråling

Figur 6. Gennemsnitlig UV-B-intensitet fra solopgang til solnedgang – okulær UV-eksponering sker på uventede tidspunkter (efter Sasaki).

Eksponering på uventede tidspunkter Det er tidligere blevet citeret, at omkring 80% af UV-strålingen når jordens overﬂade i tidsrummet kl. 1014, hvor niveauerne er særligt høje i sommermånederne.56 Ny forskning målte øjets eksponering for UV-B gennem hele dagen på forskellige tidspunkter i året.58 Dette japanske forsøg fandt frem til, at øjets UV-eksponering er størst tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen på alle årstider undtagen vinter. Om foråret, sommeren og efteråret var eksponeringen, når den toppede tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen, næsten dobbelt så stor som midt på dagen (ﬁgur 6). Den konklusion, der kan drages heraf, er at erkende de vanskeligheder, som den almindelige befolkning har med hensyn til at vide, hvornår de er mest udsat for UV-stråling i øjnene. Her er der mulighed for at oplyse dem om behovet for konstant UVbeskyttelse, når de er udenfor, hele dagen og i alle årets måneder.

Udfordringerne ved beskyttelse Øjenhulens og øjenbrynets form giver en vis anatomisk beskyttelse mod direkte UV-stråling, og i klart lys reduceres eksponeringen yderligere ved at knibe øjnene sammen. Det er imidlertid blevet påvist, at reflekteret lys stadig kan ramme øjenhulen,59 og anatomien i øjets adnexa gør det særligt sårbart over for spredte eller reflekterede UV-kilder, f.eks. reflekteret af tårefilmen.56 Det er blevet påvist eksperimentelt, at brugen af en hat med skygge kan reducere øjnenes UV-eksponering med op til en faktor fire.60 Hyppig brug af solbriller er forbundet med 40 procent mindre risiko for posterior subkapsulær katarakt. Det er tydeligvis vigtigt at rådgive om brug af hat og solbriller, men der er to andre forhold, der bør tages i betragtning. For det første varierer brugen af solbriller i befolkningen. En undersøgelse tyder på, at størstedelen ikke beskytter sig mod solen i over 30% af den tid, de er udendørs, og næsten en fjerdedel går aldrig med solbriller.61 Desuden forhindrer størstedelen af solbrillerne ikke øjnene mod perifere stråler.62 Børn er også særligt sårbare over for UV-stråling, idet de har større pupiller,63 klarere linser64,65 og tilbringer mere tid udendørs, selv om kun 3% regelmæssigt går med solbriller.66

Effekten af PLF (peripheral light focussing) Det er blevet hævdet, at perifere UV-stråler faktisk er de farligste.62 Coroneo fremlagde i begyndelsen af 1990’erne en hypotese om, hvorfor pterygia er mest almindeligt i næserodssiden af øjets bindehinde.67.68.69 Indledende forsøg har vist, at hornhinden virker som en linseside, som koncentrerer lysindfald på tindingesiden af hornhinden

16 FAGLIGT

Figur 7. Effekten af PLF (peripheral light focussing)

i den modsatte side af øjet. Næsens anatomi forhindrer denne effekt i at foregå i modsat retning, dvs. lysindfald ved hornhinderanden (limbus) i næserodssiden har ikke en perifer vinkel, som giver mulighed for en koncentration på hornhinderanden i tindingesiden. Mængden af limbal koncentration bestemmes til dels af hornhindens form og det anteriore kammers dybde, hvilket måske forklarer, hvorfor visse individer i særlige omgivelser rammes.70 Det er blevet beregnet, at den højeste lysintensitet ved hornhinderanden i næserodssiden via PLF-effekten (peripheral light focussing) er ca. 20 gange højere end intensiteten af indfaldende lys.69 Desuden koncentreres lyset også ved hjælp af den samme mekanisme på krystal-

linsen i næserodssiden med en det højeste niveau af intensitet på mellem 3,7 og 4,8 gange større end normalt indfaldende lys.71 Det menes, at PLF er en faktor i udviklingen af kortikal katarakt og dette støttes af det forhold, at denne almindeligvis forekommer i den nedre kvadrant i næserodssiden.45

Beskyttelse af øjnene mod PLF-effekten Det er påvist, at PLF forekommer i et interval af indfaldsvinkler, herunder meget skrå baner, som stammer fra bagsiden af øjets frontalplan.72 Mens gode solbriller blokerer næsten alle UV-stråler, der kommer ind i linsen,62 giver de ﬂeste konstruktioner utilstrækkelig sidebeskyttelse.73 Faktisk er det blevet påvist, at solbriller, som ikke dækker siden, giver meget lidt eller ingen beskyttelse mod perifer koncentreret UV-stråling (ﬁgur 7).74

Kontaktlinser med UV-blokering

Figur 8. Perifer lysfokuserende effekt – UV-påvisning ved hornhinderanden i næserodssiden (efter Kwok et al)

Veltilpassede bløde kontaktlinser dækker hornhinden og hornhinderanden fuldstændigt. Hvis en blød linse forsynes med UV-blokering, giver det beskyttelse både af dette område og det indre af øjet mod direkte og reﬂekterede UV-stråler. I modsætning til visse solbriller giver de også effektiv beskyttelse mod

PLF-effekten. Dette er blevet påvist eksperimentelt, hvor tilstedeværelsen af en kontaktlinse med UV-blokering, etafilcon A, signifikant reducerede intensiteten af UV-PLF ved hornhinderanden i næserodssiden (figur 8).74 Der blev ydet beskyttelse ved alle indfaldsvinkler, og forfatterne drøftede muligheden af, at risikoen for øjensygdomme som f.eks. pterygium og tidlig kortikal katarakt kan reduceres ved at bære kontaktliner med UV-blokering. Der er igangværende forskning i de beskyttende effekter af kontaktlinser med UV-blokering. Virkningen af UV-absorberende kontaktlinser af silikonehydrogel på forebyggelse af UV-inducerede patologiske forandringer i hornhinden, kammervæsken og krystallinsen måles for tiden af et forskerhold på Ohio State Uiversity. Matrix-metalloproteinaser (MMP’er) kan fremkaldes inden for hornhinden på grund af UV-eksponering og forbindes med mange patologiske inflammatoriske kaskader. Niveauet af MMP’er og askorbinsyre i det anteriore kammer blev målt efter UV-eksponering med og uden tilstedeværelse af en kontaktlinse med UV-blokering. Forfatterne konkluderede, at dette er et af de første forsøg, som har vist, at linser med UV-blokering er i stand til at beskytte hornhinden, kammervæsken og krystallinsen mod UV-fremkaldte patologiske processer.75 Nogle bløde kontaktlinser giver en UV-beskyttelse, hvor mængden af UV, der absorberes og overføres af linsen, afhænger af materiale og design. Kontaktlinser med UV-blokering skal opfylde visse standarder, som er specificeret af FDA (Food and Drug Administration i USA), samt ISO (International Standards organisation), baseret på deres optagelsesevne ved minimumtykkelse (ofte antaget som –3.00 D).76

>> 17

For eksempel skal klasse I blokere mindst 90% af UV-A og mindst 99% af UV-B og klasse II skal blokere mindst 70% af UV-A og mindst 95% af UV-B. ACUVUE kontaktlinser (Johnson & Johnson Vision Care) er enestående, fordi alle mærkets linser indeholder UV-blokerende stoffer, som opfylder standarderne for enten klasse I eller klasse II (figur 9). ACUVUE kontaktlinsernes UV-blokerende egenskaber er opnået ved co-polymerisering af en UV-absorberende benzotriazolmonomer med linsens monomer, f.eks. etafilcon A, under fremstillingen. Benzatriazol optager UV-A- og UV-B-stråler og anses for at være særligt stabilt efter polymerisering.56 Det er blevet påvist, at tilføjelsen af UV-blokering til ACUVUE kontaktlinser ikke påvirker deres kliniske virkning i den daglige anvendelse.77 Galyfilcon A- og senofilcon A-linser, begge med klasse I-blokering, var de første, som fik World Council of Optometry’s globale godkendelsesstempel for deres UV-beskyttelse. Et forsøg, der undersøgte de UV-dæmpende egenskaber ved forskellige linser78 viste, at senofilcon A havde den laveste UV-overførsel af alle de testede linser (8,36%), hvorved de opfylder ANSI-standarden for UV-blokering.79 Der var en statistisk signifikant forskel i UVoverførsel hos senofilcon A og galyfilcon A sammenlignet med andre testede SiH-linser uden UV-blokering. Forfatterne beregnede ligeledes en beskyttelsesfaktor for hver af testlinserne, som er designet til at kvantificere UV-beskyttelsen i en kontaktlinse på samme måde som beskyttelsesfaktoren i solcreme. Senofilcon A viste sig at have en væsentlig bedre UV-beskyttelsesfaktor sammenlignet med de andre testede kontaktlinser af silikonehydrogel.

Figur 9. UV-blokering ved en række kontaktlinser.

Konklusion

er høj, er der 93%, som ikke forbinder UV med øjenproblemer, og som kan oplyses herom. Øjet er udsat for både UV-A- og UV-B-stråler. Sidstnævnte er, selv om de kun forekommer i små mængder, formentlig mere farlige på grund af højere energi og evne til at påvirke DNA direkte. Der ﬁndes epidemiologisk og eksperimentel evidens for den rolle, som UV-stråling spiller i en række øjenpatologier som f.eks. pterygia, fotokeratitis og katarakt. UV-strålingens virkninger akkumuleres i løbet af vores levetid, og unge øjne er i særlig grad sårbare. Der skal lægges vægt på at påbegynde UV-beskyttelse af øjnene i en tidlig alder. Øjnene er mest udsat for UV på uventede tidspunkter, og disse er relativt uafhængige af skyer, hvilket gør det vigtigt med beskyttelse hele året. PLF-effekten medvirker til dannelse af pterygia i næserodssiden samt til kortikal katarakt. Solbriller uden tilstrækkelig sidebeskyttelse forhindrer ikke PLF-effekten. Brugen af bløde kontaktlinser med klasse I eller klasse II UV-blokering reducerer eksponeringen af hornhinderanden i næserodssiden for perifert lys. Linser med UV-blokering giver beskyttelse af hornhinden, hornhinderanden og indre strukturer i øjet i situationer, hvor solbriller ikke er velegnede. Det mest omfattende budskab til patienter skal måske være at råde dem til at anvende en kombineret beskyttelse: En hat med bred skygge, veltilpassede solbriller af god kvalitet, som dækker siden og for dem, der har brug for synskorrektion, kontaktlinser med UVblokering.

Selv om den nuværende viden om virkningen af UV-stråler på huden

Bragt i Optician den 29. maj 2009

UV-blokering svarende til klasse II-standard ﬁndes også i andre kontaktlinser af hydrogel og silikonehydrogel (som f.eks. Precision UV fra CIBA Vision og Avaira, Biomedics 55 Evolution og Biomedics 1-Day fra Coopervision).

Oplæring i praksis Når patienten først har fået forklaret fordelene ved UV-beskyttelse, vil interessen i kontaktlinser med UVblokering være høj. Tre fjerdedele af alle kontaktlinsebærere vil være klar til at betale mere for en kontaktlinse, der har UV-beskyttelse.80 Desuden viste et forsøg for nylig, at 85% af forældrene til teenagere og tweens syntes, at UV-beskyttelse var vigtigt eller meget vigtigt, når de traf beslutning om, hvilke kontaktlinser deres børn skulle gå med.81 Der kan lægges patientlitteratur i modtageområdet om beskyttelse af øjnene mod UV-stråling. I forbindelse med anamnese og symptomer skal der medtages spørgsmål om livsstil og medicin for at identiﬁcere højrisikopatienter. Ved drøftelsen af, hvad der skal ske som resultat af undersøgelsen, kan man inddrage måder hvorpå patienten kan nedsætte sin UV-eksponering, som f.eks. solbriller, som dækker for siden, når som helst man er udendørs, og fordelene ved kontaktlinser med UV-blokering. Der fås ﬂere oplysninger om UVstråling, eventuelle skader på øjnene og oplysning af patienterne på www.jnjvisioncare.com/acuvue-uvinitiative.htm

18 FAGLIGT

Referencer 1. Transitions UK. Transitions European Study. 2008. 2. Roberts J. Ocular phototoxcity. J Photochem Photobiol B, 2001: 64:136-43. 3. Bergmanson J and Sheldon T. Ultraviolet radiation revisited. CLAO J, 1997: 23:3:196-204. 4. Young R. The family of sunlight-related eye diseases. Optom Vis Sci, 1994: 71(2): 125-44 5. Young A. Acute effects of UVR on human eyes and skin. Prog Biophys Mol Biol, 2006: 92:80-5. 6. Allan J. Ultraviolet radiation: how it affects life on earth. September 6, 2001. 7. Heck D et al. Solar ultraviolet radiation as a trigger of cel signal transduction. Toxicol Appl Pharmacol, 2004: 195:288-97. 8. Gallagher R, McLean D, and Yang C. Suntan, sunburn and pigmentation factors and frequency of acquired melanotic nevi in children. Arch Dermatol, 1990: 126:770-6. 9. Taub M. Ocular effects of Ultraviolet radiation. OT, 2004: 34-8. 10. Birt B, Cowling I, Coyne S, Michael G. The effect of the eye’s surface topography on the total irradiance of ultraviolet radiation on the inner canthus. J Photochem Photobiol B. 2007; 87(2)27–36 11. Longstretch J et al. Health risks. J Photochem Photobiol B, 1998: 46:20-39. 12. Taylor H, West S, Munoz B et al. The long-term effects of visible light on the eye. Arch Ophthalmol. 1992;110(1):99–104 13. Wittenberg S. Solar radiation and the eye: a review of knowledge relevant to eye care. Am J Optom Physiol Opt. 1986;63(8):676–89 14. Buron N, Micheau O, Cathelin E et al. Differential mechanisms of conjunctival cell death induction by ultraviolet irradiation and benzalkonium chloride. Inv Ophthalmol Vis Sci. 2006; 47(10):4221–30 15. McLaughlin C et al. Incidence of noncutaneous melanomas in the US. Cancer, 2005: 103:1000-7. 16. Taylor H. Aetiology of climatic droplet keratopathy and pterygium. Br J Ophthalmol, 1980: 64:154-163. 17. Saw S, Tan D. Pterygium: prevalence, demography and risk factors. Ophthalmic Epidemiol. 1999; 6(3):219–28 18. Moran D and Hollows F. Pterygium and ultraviolet radiation: a positive correlation. Br J Ophthalmol, 1984: 68:343-6. 19. Khoo J et al. Outdoor work and the risk of pterygia: a case control study. Int Ophthalmol, 1998: 22:293-8. 20. Cullen A. Contact lenses and the ophthalmohelioses. OT, 2005: June:30-34. 21. Perkins ES. The association between pinguecula, sunlight and cataract. Ophthalmic Res. 1985; 17(6):325–30 22. Loefﬂer K et al. Is age-related macula degeneration associated with pingueculae or scleral plaque formation? Curr Eye Res, 2001: 23:33-7. 23. International Programme on Chemical Safety. Ultraviolet radiation. 2nd Edition. E.H.C, 1994. 24. Cejkova J, Stipek S, Crkovska J, Ardan T, Platenik J, Cejka C, Midelfart A. UV rays, the prooxidant/antioxidant imbalance in the cornea and oxidative eye damage. Physiol Res. 2004; 53:1– 10 25. Cohen S. SOS: ultraviolet radiation and the eye. Rev Cornea Contact Lens. October 2007:28–33. 26. Bergmanson J. Corneal damage in photokeratitis – why is it so painful? Optom Vis Sci, 1990: 67:407-13. 27. Kolozsvari L, Nogradi A, Hopp B et al. UV absorbance of the human cornea in the 240- to 400nm range. Invest Ophthalmol Vis Sci, 2002: 43:21652168. 28. Reddy V, Giblin F, Lin L et al. The effect of aqueous humor ascorbate on ultraviolet-B induced DNA damage in lens epithelium. Invest Ophthalmol Vis Sci, 1998: 39:344-50. 29. de Berardinis E, Tieri O, Polzella A et al. The chemical composition of the human aqueous humour in normal and pathological conditions. Exp Eye Res, 1965: 4:179-186. 30. Rose R and Bode A. Ocular ascorbate transport and metabolism. Comp Biochem Physiol, 1991: 100:273-85. 31. Tessem M, Bathen T, Cejkova J et al. Effect of UV-A and UV-B irradiation on the metabolic pro-

32.

33.

34. 35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51. 52.

53.

54.

55.

file of aquoes humor in rabbits analysed by 1H NMR spectroscopy. Invest Ophthalmol Vis Sci, 2005: 46:776-81. Robman L, Taylor H. External factors in the development of the cataract. Eye. 2005; 19(10):1074–82 Bergbauer K, Kuck J, Su K et al. Use of an UVblocking contact lens in evaluation of UV-induced damage to the guinea pig lens. ICLC, 1991: 18:182-7. Hollows F, and D Moran. Cataract – the ultraviolet risk factor. Lancet, 1981: December: 1249-51. Taylor H, West S, Rosenthal F et al. Effect of ultraviolet radiation on cataract formation. New Eng J Med, 1988: 319:1429-33. Taylor L, Andrew Aquilina J, Jamie J, Truscott R. UV filter instability: consequences for the human lens. Exp Eye Res. 2002; 75(2):165-75 Lucas R, McMichael T, Smith W and Armstrong B. Solar ultraviolet radiation: Global burden of disease from solar ultraviolet radiation. World Health Organization, 2006. Parker N et al. Protein-bound kynurenine is a photosensitiser of oxidative damage. Free Radical Biology & Medicine, 2004: 37:1479-89. Delcourt C et al. Light exposure and the risk of corticol, nuclear and posterior subcapsular cataracts: the Pathologies Oculaires Liees a l’Age (POLA) study. Arch Ophthalmol, 2000: 118:38592. West S, Longstretch J, Munoz E et al. Model of risk of cortical cataract in the US population with exposure to increased ultraviolet radiation due to statospheric ozone depletion. Am J Epidemiol, 2005: 162:1080-88. Truscott R. Human cataract: the mechanism responsible; light and butterfly eyes. Int J Biochem Cell Biol, 2003: 35:38-44. Andley U, Lewis R, Reddan J et al. Action Spectrum for cytoxicity in the UVA and UVB wavelength region in cultured lens epithelial cells. Invest Ophthalmol Vis Sci, 1994: 35:367. Kleinmann M, Wang R, and Spector A. Ultraviolet light induced DNA damage and repair in bovine lens epithelial cells. Curr Eye Res, 1990: 240:3545. Voke J. Radiation effects on the eye. Part 3b – Ocular effects of ultraviolet radiation. OT, 1999: July:37-40. Cruickshanks K, Klein R and Klein B. Sunlight and age-related macular degeneration. The Beaver Dam eye study. Arch Ophthalmol, 1993: 111:524-8. Bialek-Szymanska A, Misiuk-Hojlo M, Witkowska D. Risk factor evaluation in age-related macular degeneration. Klin Oczna. 2007; 109(4–6):127–30 Taylor H, Munoz B, West S et al. Visible light and risk of age-related macular degeneration. Trans Am Ophthalmol Soc. 1990;88:163–73 Delcourt C et al. Light exposure and the risk of age-related macula degeneration: the Pathologies Oculaires Liees a l’Age (POLA) study. Arch Ophthalmol, 2001: 119:1463-8. Tommy S et al. Sunlight and the 10-year incidence of age-related maculopathy: the Beaver Dam Eye Study. Arch Ophthalmol, 2004: 122:750-7. Charman W. Ocular hazards arising from the depletion of the natural astmospheric ozone layer; a review. Ophthamol Physiol Opt, 1994: 10:333-41. Clarkson D. UV and the eye – the future unfolds. Optician, 2002: 221(5785):22-6. Cohen S, Bergmanson J, Newsome J and Nichols J. Raising the awareness of the ocular dangers of UV radiation exposure and the need for protection. CL Spectrum, 2007: Nov supplement:1-8. Sasaki H, Kawakami Y, Ono M et al. Localization of cortical cataract in subjects of diverse races and latitude. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2003;44(10):4210–4 Minino A, Heron M, Murphy S and Kochanek K. Centers for Disease Control and Prevention National Center for Health Statistics National Vital Statistics System. Deaths: final data for 2004. Natl Vital Stat Rep, 2007: 55(19):1-119. Ooi J-L et al. Ultraviolet Fluorescence Photography to Detect Early Sun Damage in the Eyes

56.

57. 58.

59.

60.

61. 62.

63.

64. 65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79. 80. 81.

of School-Aged Children. Am J Ophthal, 2006: Feb: 284-98. Meyler J and Schnider C. The role of UV-blocking soft CLs in ocular protection. Optician 2002, 223: 5854: 28-32. Vanicek K, Frei T, Litynska Z and A Schmalwieser. UV-Index for the Public. Brussels, 1999. Sasaki H. UV exposure to eyes greater in morning, late afternoon. Proc. 111th Ann. Meeting, Japanese Ophthalmological Soc. Osaka, Japan, April, 2007. Urbach F. Geographic pathology of skin cancer. In Urbach F, Ed. The Biologic effects of ultraviolet radiation. Oxford: Pergamon, 1969. Rosenthal F, Safran M and Taylor H. The ocular dose of ultrviolet radiation from sunlight exposure. Photochem Photobiol, 1985: 42:163-171. Vistakon, Johnson & Johnson Vision Care. Vistakon Consumer Research. Data on ﬁle, 2005. Schnider C. UV protection and summer preparation. Review of Cornea & Contact Lenses, 2006: April:36-38. Winn B, Whitaker D, Elliott D, Phillips N. Factors affecting light-adapted pupil size in normal human subjects. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1994; 35(3):1132-6 Weale RA. Age and the transmittance of the human crystalline lens. J Physiol. 1988; 395:577-87 Gaillard E, Zheng L, Merriam J, Dillon J. Agerelated changes in the absorption characteristics of the primate lens. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2000; 41(6):1454-9 Young S, Sands J. Sun and the eye: prevention and detection of light-induced disease. Clin Dermatol. 1998; 16(4):477-85 Coroneo M. Albedo concentration in the anterior eye: a phenomenon that locates some solar diseases. Ophthalmic Surg., 1990: Jan:21(1):60-6. Coroneo M, Muller-Stolzenburg N and Ho A. Peripheral light focussing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg., 1991: Dec;22(12):705-11. Coroneo MT. Pterygium as an early indicator of ultraviolet insolation: a hypothesis. Br J Ophthalmol, 1993: Nov;77(11):734-9. Coroneo MT. Sun, eye, the ophthalmohelioses and the contact lens. Eye Health Advisor Newsletter, Special Edition, Johnson & Johnson Vision Care, 2006: 1-27. Kwok L, Daszynski D, Kuznetsov V et al. Peripheral light focussing as a potential mechanism for phakic dysphotopsia and lens phototoxicity. Opthal Physiol Opt, 2004: 24(2):119-29. Maloof A, Ho A, and Coroneo M. Inﬂuence of corneal shape on limbal light focussing. Invest Ophthalmol Vis Sci, 1994: 35:2592-2598. Sliney D. Epidemiological studies of sunlight and cataract: the critical factor of ultraviolet exposure geometry. Ophthalmic Epidemiol, 1994: 1:107119. Kwok L, Kuznetsov V, Ho A and Coroneo M. Prevention of the adverse photic effects of peripheral light focussing using UV-blocking contact lenses. Invest Ophthal Vis Sci, 2003: 44:4:15011507. Chandler H, Nichols J, Reuter K. The impact of UV-blocking hydrogel polymers on the prevention of UV-induced ophthalmic damage. Optom Vis Sci 2008; E-abstract 80104 ISO 8599:1994 Optics and optical instruments – contact lenses – Determination of the spectral and luminous transmittance Hickson-Curran S, Nason R, Becherer P et al. Clinical evaluation of Acuvue contact lenses with UV-blocking characteristics. Optom Vis Sci, 1997: 74:8:632-8. Moore L and Ferreira J. Ultraviolet transmittance characteristics of daily disposable and silicone hydrogel contact lenses. CLAE, 2006: 29(3):11522. ANSI/Z80.3. Non-prescription sunglasses and fashion eyewear requirements. Brand Health Monitor Report. Johnson & Johnson Vision Care, Data on File 2006. Walline J, Jones L, Rah M et al. Contact Lenses in Paediatrics (CLIP) Study: Chair Time and Ocular Health. Optom Vis Sci September 2007; 84 (9): 896–902

>> 19

52009401 35870002

Z X

0110100 10101000011110 1000010

eye co d e R=3 2 . 6 /1 7 . 9 /2 5 . 3 eye co d e L =3 3 . 4 /1 8 . 3 /2 4 . 9

The better we know the eye, the better we design the lens. • Today a new patented Visioffice technology discloses the secret of each eye. • Dynamic 3D measurement determines each eye-rotation-center for a unique lens personalization. • The lenses become 5 times more precise* providing an instant vision without effort. • Essilor exclusivity: Varilux® and Essilor single vision lenses.

*Versus a lens designed without information related to the eye-rotation-center.

Copyright 2009 Essilor International – RCS Créteil B 712 049 618 – Varilux® is a registered brand name of Essilor International – Visioffice® is a registered trademark of Essilor International – Visioffice software was developped by the Essilor group, drawing on the expertise of proprietary Activisu measurement technology. The mirror and the Activisu® brand are the property of IVS –

lenses: a 5 times higher precision*. Feel the difference.

20 TRENDS

www.prismlondon.com

Brilletrends i tiden AF LENE HALD

TREND RESEARCHER

nart løber brillemessen Silmo af stablen i Paris. På et område, der strækker sig over 14 fodboldbaner, kæmper mere end 1.000 udstillere om indkøbernes gunst og om at inspirere til hvad forbrugerne skal bære på næsen næste forår. Optikeren udpeger her en række brilletendenser, det er værd at holde øje med. Brillemoden henter inspiration i alt fra intellektuel 1950’er mode til den amerikanske østkysts afslappede slagger-stil, et liv i pagt med naturen, såvel som det nørdede begreb geek chic. At bære briller har ofte været associeret med bogorme, professortyper og et lidt gammeldags nørdelook, hvilket umiddelbart hverken lyder sexet eller moderigtigt. Dette har dog ændret sig markant igennem de sidste år, hvor brillens status er rykket fra funktionel brugsgenstand til mode accessory. Det bliver mere almindeligt at have op til flere briller at veksle imellem, og disse fungerer som tilbehør på linje med et fint smykke, en velvalgt håndtaske, en moderigtig jakke eller et par kvalitets sko. Rasmus Storm, indehaver af mode –og livsstilsbutikken Storm i København forklarer: »Igennem et par flotte briller kan man styrke sin garderobe for et overkommeligt beløb. En brille i høj kvalitet koster ikke det samme som en dyr taske eller et designer jakkesæt, men det er stadig en form for luksus. Og endda et luksusindkøb, som de fleste anser for at være fornuftigt.«

GEEK CHIC Også den legendariske trend forecaster Li Edelkoort, proklamerede til sit A/W-11-trendseminar, at det bebrillede look, med uglen (!) som største designinspiration, var trendsættende. Også om et år. Brillen er med andre ord blevet en supervigtig og uundgåelig mode-accessory. Edelkoort fremhævede nørdetrenden som vigtig, og den danske trendforsker Maria Mackinney-Valentin er enig. »Nørd-looket handler om, at det efter det nye årtusinde ikke længere har været tilstrækkelig signalværdi i at iklæde sig designertøj. Man skal i stedet signalere sin personlige smag ved at kombinere fra alle hjørner af modeverden. Nørd-looket hænger måske også sammen med, at vi sætter pris på, når nogen er meget lidenskabelig optaget af noget som nørden og hans frimærkesamling. Jeg er f.eks. medlem af Dansk Dahlia Selskab og samler på emballager med sure mænd på. Det sender et signal om, at man ikke bare hopper med på enhver trend, men selv sætter sin egen dagsorden.«

STATUS I ”DET FORKERTE” At briller har vundet fornyet status i modeverdenen, forklarer Maria Mackinney-Valentin med, at der i dag er status i at se »forkert« ud, fordi der ligger et socialt overskud i ikke at følge konventionerne om skønhed. »Ser man på brillehistorien er det ofte først, når hovedpersonen tager brillerne af, at hun bliver attraktiv. Tænk bare på den nærsynede Mari-

lyn Monroe i “How to Marry a Millionaire”. I dag er der status i individualitet, og her kan briller bruges til at sende signaler om personlig stil, der gerne må være lidt skæv. Berømtheder som amerikanske ﬁlmskuespiller Chloë Sevigny har gjort meget for at gøre briller til en cool accessory.«

SOFISTIKEREDE BRILLER Rasmus Storm indehaver af mode –og livsstilsbutikken Storm i København mener, at brillernes popularitet bland den modebevidste trendsættere handler om signalværdi. »Det udstråler på en sofistikeret måde, at man indeholder mere og andet end overflade. At bære briller tilfører en vis intellektuel pondus til ens look, og samtidig er det en måde at distancerer sig fra milleniumskiftets bling bling-periode, hvor alt handlede om guld og Gucci.« Rasmus Storm understreger dog, at fordi brillerne er blevet så udbredte, løber man også risikoen for at blive en del af en uniformeret gruppering. Alfa og omega er, ifølge ham, at finde sin egen stil, så man ikke blot kopierer en hul modetrend. »Hvis man tillægger sig en stil, som ikke falder naturligt, så bliver det alt for karikeret.« Han forklarer, at den brillemode, som den yngre modebevidste generation har taget til sig, er inspireret af en sofistikeret gruppe af amerikanske pop art kunstnere og intellektuelle som f.eks. Andy Warhol, David Hockney og Dennis Hopper, der alle i perioder bar karakteristiske briller, som var både individuelle og toneangivende.

>> 21

www.softgallery.dk

At briller har vundet fornyet status i modeverdenen, forklarer med, at der i dag er status i at se ‘forkert’ ud, fordi der ligger et socialt overskud i ikke at følge konventionerne om skønhed. Maria Mackinney-Valentin

PRISM Prism er et brilleﬁrma, som favner det intellektuelle look, og som den engelske modejournalist og brilledesigner Anna Laub står bag. Her er mantraet, at et markant brillestel understreger et stærkt, individuelt look. Under navnet Prism designer Anna Laub håndlavede, unisex briller med klare referencer til 1950’erne. Brillerne bliver fremstillet i Norditalien efter traditionelle metoder og produceres kun i ganske få eksemplarer – derved får Anna Laubs stel det unikke, tidløse præg, der appellerer til både modeentusiaster og intellektuelle.

www.retrosuperfuture.com

WEST COAST SLACKER CHIC Den klassiske Wayfarer og den kendte pilotbrille er ifølge Rasmus Storm stadig blandt de mest populære solbrilledesigns. Især blandt de modebevidste, f.eks. dé unge, som dyrker den såkaldte West Coast Slacker Stil. Et look som er inspireret af Grungens gør-det-selv udtryk , men som i stedet for det skyede Seattle er flyttet til solrige Californien. Her er looket blev tilført en sjat Doo-Wop og pot-tågede Ray Bans L.A. er nemlig ikke kun silikone bryster, blondiner, overfladisk chit chat og muscle jocks. På Californiens sunny beaches, båret frem af vestkystens milde brise, florerer West Coast Slackerstilen. Et stiludtryk, som tilhører en gruppe unge, der hylder anti-materialistisk modkultur og laidback cool. West Coast-Slacker-stilen er det ukurante miks af Converse og couture. Det er American Apparels amatørporno æstetik, i kombination med genbrug og grunge. En heftig cocktail, der bringer umiddelbart kedelige bomulds basics – ydmyge t-shirts, jogging bukser, over-

www.retrosuperfuture.co

www.weekday.se

www.birger-christensen.com

22 TREND

allery.dk

www.softg

www.carinwester.c

size cardigans og sweats – til ære og værdighed, og får stilen til at fremstå nyopfunden og pirrende. West Coast-Slacker-stilen er en ny generations fortolkning af grungy nihilisme og Beach Boys vibrationer. En opskrift, der med sit tilbagelænede miks af antikonformitet, oprør og doven sex appeal, rammer dybt ind i hjertekulen på alle, der føler sig malplaceret i mainstream. Og samtidig et look, der emmer af pot splifs, sexede shirts, sol, strand, sand og sommer. Og klassiske 1950’er inspirerede solbriller.

FUTURISME Men hvad gør man som brilleproducent eller brilleforhandler, når brillemoden domineres af retro og vintage. Hvordan tilfører man noget nyt og opdaterer et klassisk design, som appellerer til de modebevidste? Rasmus Storm fremhæver i den forbindelse mærket Retrosuperfuture: »De har både designet relativt klassiske 50’er-inspirerede modeller, men også mere eksperimenterende designs, som peger fremad. Bl.a. solbrillerne med en karakteristisk lavtliggende overlinje, mener Rasmus Storm, har potentialet til at være stilskabende. »Looket er klassisk, men mere hårdt og futuristisk end de helt traditionelle stel”, forklarer han.

www.prodesigndenmark.com p g

FARVER DER FORNYR Et andet eksempel på, hvordan man opdaterer den dominerende designæstetik, som hylder de klassiske retro styles, er Pro Designs 4th Dimension kollektion.

rfuture.com

www.retrosupe

www.hm.com

Det lader til, at naturen er blevet tres chik, landboliv en vigtig statusmarkør og camping særdeles hot. Hippe byfolk hopper i træskoen og bruger deres fritid på at dyrke radiser og tomater i kolonihaver i stedet for at gå på bar i storbyjunglen. Flere store modemærker har fokus på mødet mellem natur og mode.

www.retro

Her har man brugt et klassisk 50er-inspireret stel, med tilført farve på stangen. Pro Designs adm. direktør Mogens Frederiksen forklarer: »Kunsten er at tilføre noget nyt til et klassisk tema, og selvom stel-designet på denne brille er klassisk, er farvesammensætningen ny. En sådan blå stribe på stangen så man ikke for hverken 20, 30 eller 40 år siden. Mogens Frederiksen mener, at retro-bevægelsen er størst på det nordiske marked og mener i det hele taget, at Norden er et lille skridt foran andre lande. »De danske brillekøbere er meget modebevidste, og noget andet, som også er meget spændende, er, at mændene er blevet interesseret i moderigtige briller, der er udfordrende både farve- og stilmæssigt«.

superfuture

.com

URBAN NATURE

www.pro

designd

enmark.c

En anden trend, som karakteriserer moden er naturen. Men giver det mening at tale om, at naturen er kommet på mode? Tjaaa ... åbenbart! Det lader til, at naturen er blevet tres chik, landbo-liv en vigtig statusmarkør og camping særdeles hot. Hippe byfolk hopper i træskoen og bruger deres fritid på at dyrke radiser og tomater i kolonihaver i stedet for at gå på bar i storbyjunglen. Flere store modemærker har fokus på mødet mellem natur og mode. H&M lancerede i foråret en ”Garden Collection”, som hen over sommeren blev efterfulgt af en ”Camping Collection”. Den traditionsrige modemærke Birger Christensen lancerer dette efterår - i samarbejde med træskoﬁrmaet Sanita - en træskostøvle

med referencer til både high fashion og funktionalitet. Tracking og mountain-climbing-gear er elementer, der inspirerer herremoden, som har fokus på funktionelle detaljer og slidstærke materialer. Og også på print- og broderisiden sniger naturen sig ind. Dyreprint og motiver præger i efteråret børne, herre og damemoden. Tjek Soft Gallerys’ foxy fox på voksen T-shirts, nitte-panter til børn, samt Carin Westers herrejakke med leopardprint. Men hvordan overfører man den store fokus på naturen til brillemoden. Prodesign viser i brille-kollektionen »Iris« ﬁne blomsterdekorationer. En måde at integrere naturens formsprog. På et mere overordnet plan synes bæredygtig produktion at være vejen frem. At brillemessen Silmo også lancerer prisen for »Sustainable Development« er en sikker indikator på, at også i brillemoden er naturen en vigtig kilde til både design-inspiration og omtanke.

Lene Hald er uddannet i mode og visuel kommunikation fra Danmarks Designskole. Siden 2003 har hun arbejdet med trend research i en række kontekster. Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og magasiner, design assistent på det franske trend bureau Peclers-Paris, trend researcher for det Hollandske trend agency Sign of the Times og UK bureau Mudpie, samt været ansat som trendredaktør på pej gruppen/Scandinavian trend institute. Lene ser i dette nummer af Optikeren på tendenser i tiden, som har en afsmittende virkning på livstil og brillemode. www.lenehald.com

En linsevæske inspir

HVAD E R B IOIN SPIRATI O N ? Bioinspiration er et område inden for videnskaben, hvor man studerer og overfører naturens bedste idéer til udvikling af banebrydende produkter og teknologier. Et eksempel er sommerfuglen Blå Morpho. Sommerfuglen har ikke noget blåt farvepigment, men får sin farve gennem en struktur på vingernes overﬂade, der kun reﬂekterer blåt lys. Ved at imitere sommerfuglens måde at skabe sin blå farve på har forskere udviklet energibesparende LED-displays med renere farver. Bioinspiration bruges også inden for øjensundhed, og nu er turen kommet til linsevæske.

reret af øjets egen biologi

Nu introducerer vi Biotrue™ multi-purpose solution Med tre bioinspirerede innovationer er Biotrue™ skabt til at fungere på samme måde som øjet. Matcher pH-værdien i sunde tårer for at bevare øjets naturlige miljø. Benytter sig af et smøremiddel, som ﬁndes naturligt i øjet. Det fugter linsen på samme måde, som øjet selv gør det. Indeholder bioinspireret proteinhåndtering, som hjælper til at bibeholde tåreproteinerne - opretholde tåreproteinernes fordelagtige aktiviteter, samtidig med at denaturering forhindres.

26 FAGLIGT

Anamnesens anvendelse

AF IVAN NISTED

namnesen giver optikeren indsigt i patientens symptomer og sĂŚrlige visuelle behov. Hvis vi ikke formĂĽr at relatere vores undersĂ¸gelsesresultater til patientens symptomer i hverdagen, har patienten ringe grund til at fĂ¸lge vores anbefalinger. Anamnesen bĂ¸r derfor fungere som et styringsredskab for synsundersĂ¸gelsen: Den skal hjĂŚlpe os med at ďŹ nde frem til den korrekte behandling. Anamnesen er en meget svĂŚr disciplin: Den skal pĂĽ den ene side forlĂ¸be som en samtale med et naturligt ďŹ&#x201A;ow, og pĂĽ den anden side skal en lang rĂŚkke informationer indhentes og journalfĂ¸res. Hvis patienten er meget talende, kan det vĂŚre svĂŚrt at styre samtalen og frasortere irrelevante informationer. Lukkede spĂ¸rgsmĂĽl kan her hjĂŚlpe med at fĂĽ samtalen pĂĽ ret kurs. Modsat stiller en meget fĂĽmĂŚlt patient hĂ¸je krav til vores evne til at ĂĽbne samtalen. En fast struktur kan vĂŚre med til at sikre, at vi husker de centrale omrĂĽder i anamnesen. OptikerhĂ¸jskolens anamnese indeholder 7 punkter.

1. Stamdata Foruden undersĂ¸gelsestidspunktet og navn pĂĽ optikeren er vi forpligtet til at journalfĂ¸re patientens navn, personnummer og bopĂŚl. Disse indledende spĂ¸rgsmĂĽl giver os mulighed for at fĂĽ ĂĽbnet samtalen med patienten og fĂĽ en fornemmelse af, hvordan der bedst kan etableres en god kontakt til patienten.

2. Ă&#x2026;rsag til henvendelse/ hovedklage Det er vigtigt at fĂĽ noteret ĂĽrsagen til, at patienten henvender sig. Hvis muligt skal vi afhjĂŚlpe patientens hovedklage eller gĂ¸re det klart for patienten, hvorfor det ikke kan lade sig gĂ¸re.

+</ B;31 =+@+-2+>00F; 8+78/</ :;37E;/ 56+1/ D '/; ><5+;:= :B +0<=+8. ?/. ,365F;</6 +,3=>/6 59;;/5=398 2+,3=>/6 ?3<>< D F <0 ?3<><

D *F <0 ?3<><

389 9?/;=/<= 7/. 2+,3=>/6 59;;/5=398 D %;=29 +0<= D "/46312/.<?3< /<9=;9:3 8E; '=9;/ D %! 381/8 <5/6/8 >+8</= ,635;/=8381 '>,4/5=3? ;/0;+5=398 + D F

?3<>< D *F

@ ?3<>< 389 9?/;=/<= :B 8E; 7/. +.. D /@909;3 8E; >./8 6/46312/.<?3< =;9:3

Case 1 viser, at optiker og patient ikke altid har samme opfattelse af hvilke symptomer, der er de mest generende. TaxichauffĂ¸rens hovedklage var, at han sĂĽ uskarpt pĂĽ afstand. KorrektionsĂŚndringen og visusforbedringen var minimal; pĂĽ grund af den lejlighedsvise tropi foreviste jeg i stedet en plusaddition til nĂŚr. Han mĂŚrkede tydeligt, at plusadditionen var behagelig ved lĂŚsning men konstaterede efterfĂ¸lgende, at den gjorde det mere uskarpt pĂĽ afstand. Han var ikke afvisende over for at skulle have en lĂŚsebrille eller multifokale brilleglas pĂĽ et senere tidspunkt, men nu og her var problemet afstandssynet. Den subjektive refraktion blev derfor forevist, og patienten syntes, at det blev mere komfortabelt og markant skarpere. Casen illustrerer dels vĂŚrdien af at forevise korrektionsĂŚndringer i prĂ¸vebrillen, dels hovedklagens vĂŚrdi i korrektionsmĂŚssig sammenhĂŚng. Samtidig er casen et eksempel pĂĽ, at fravĂŚr af symptomer kan skyldes, at patienten undgĂĽr fx lĂŚsning for derved at undgĂĽ symptomer. For at fĂĽ det mest prĂŚcise billede af fx patientens hovedpine, kan de uddybende spĂ¸rgsmĂĽl i tabel 1 stilles til patienten.

Herved fĂĽr vi et godt billede af, hvorvidt patientens symptomer kan tĂŚnkes at vĂŚre visuelt relaterede. VĂĽgner patienten om morgenen med fx hovedpine, er den nĂŚppe synsrelateret. OpstĂĽr symptomer efter intensiv brug af Ă¸jnene til fx lĂŚsning, og aftager de efter en lĂŚsepause, er det sandsynligt, at problemerne er synsrelaterede.

3. Visuelle behov og associerede klager Patienten bĂ¸r opfordres til at fortĂŚlle, hvilke krav han stiller til sit syn og hvilke symptomer, der er knyttet til typiske hverdagsaktiviteter som fx bilkĂ¸rsel, TV, biograf, kortspil, idrĂŚt, PC, lĂŚsning, hobby mv. SĂĽledes fĂĽr vi mulighed for at relatere behandlingsforlag til patientens hverdag. For at sikre at patienten fĂĽr mulighed for at fungere bedst muligt i sine forskellige gĂ¸remĂĽl, er det vigtigt, at vi gĂ¸r det klart for patienten, at alle lĂ¸sningerne har begrĂŚnsninger. Et almindeligt progressivt brilleglas har isĂŚr begrĂŚnsninger i synsfeltet, nĂĽr patienten ser pĂĽ en PC-skĂŚrm i modsĂŚt til dataglas, der til gengĂŚld har stĂ¸rre begrĂŚnsninger i forhold til afstandssynet. Patienter med forskelligartede krav til synet vil ofte have brug for mere end et sĂŚt hjĂŚlpemidler.

(+,/6 )..A,,/8./ <:F;1<7B6 5</7:/6 9?/.:38/ ?9; 6E81/ 2+; .> 63.= +0 29?/.:38/ ?9; 6+81 =3. ?+;/; 29?/.:38/8 +; .> +8.;/ 1/8/; 3 09;,38./6</ 7/. 29?/.:38/8 ?+. >.6F</; 29?/.:38/8 ?+. +024E6:/; 29?/.:38/8 ?9; .B;631= 2+; .> ./= 8B; .> 2+; 29?/.:38/

>> 27

En samvittighedsfuld optiker tilbyder patienten de relevante muligheder og informerer om produkternes begrĂŚnsninger. Selv om patienten ikke vĂŚlger mere end ĂŠn lĂ¸sning, har han fĂĽet realistiske forventninger til det produkt, han vĂŚlger. Samtidig ved patienten, nĂĽr han bemĂŚrker begrĂŚnsningerne, at de ikke er fejl i brilleglassene, og han vil eventuelt efterfĂ¸lgende kĂ¸be fx dataglas.

indosis. Vi er forpligtede til at indsamle og behandle informationer fortroligt. Ă&#x2DC;nsker patienten ikke at oplyse om disse forhold, skal dette respekteres. Vi skal vĂŚre opmĂŚrksomme pĂĽ, at vores toneleje og stemmefĂ¸ring er positiv og imĂ¸dekommende, uanset om patienten Ă¸nsker at oplyse om sygdomme mv. Det skal fremgĂĽ af journalen, hvilke oplysninger patienten ikke Ă¸nsker at give.

6. Sygdomme i familien 4. OkulĂŚr historie Har patienten brugt (eller bruger) briller eller kontaktlinser, fĂĽet Ă¸jenkirurgi, visuel trĂŚning eller klapbehandling. Lider patienten af Ă¸jensygdomme. Dette er nyttige informationer om, hvordan patientens synsfejl har udviklet sig: Patienter med hyppige stigninger i myopi vil have bekrĂŚftet, at briller og/eller kontaktlinser ogsĂĽ i fremtiden vil kunne hjĂŚlpe dem til god synsskarphed. Hvis patienten ikke allerede har redegjort for eventuelle Ă¸jengener, kan vi ofte afdĂŚkke disse informationer med hurtige ja/ nej-spĂ¸rgsmĂĽl. Nogle patienter vurderer, at selv forholdsvis alvorlige symptomer er irrelevante for optikeren og undlader at fortĂŚlle om dem, hvis ikke direkte adspurgt. Vi bĂ¸r indledningsvis forklare, at informationer indsamles for at kunne hjĂŚlpe bedst muligt.

5. Alment helbred Tilsvarende er det oplagt kort at forklare, hvorfor en optiker spĂ¸rger til patientens almene helbred fx ved at redegĂ¸re for, at nogle sygdomme og nogle typer medicin pĂĽvirker synet. De ďŹ&#x201A;este synes, at det virker professionelt, nĂĽr optikeren forklarer, at synsundersĂ¸gelsen bĂ¸r udskydes, hvis patienten netop har fĂĽet konstateret sygdom, har skiftet medicin for nylig eller er ved at fĂĽ reguleret sin medic-

Patienten kan fĂĽ ubegrundet sygdomsfrygt, hvis vi ikke grundigt forklarer, at sygdomme i den nĂŚre familie blot betyder, at optikeren foretager et par supplerende tests. Vi kan betone, at negative konsekvenser forebygges eller reduceres, hvis sygdom opdages tidligt. Ved sygdomme i nĂŚr familie bĂ¸r patienten anbefales at tage kontakt til sin praktiserende lĂŚge og/eller Ă¸jenlĂŚge, ogsĂĽ hvis vi ikke konstaterer tegn pĂĽ patologi. En 50-ĂĽrig kvinde henvendte sig pĂĽ grund af presbyopi (case

2). Visus pĂĽ nĂŚr var nedsat og enkeltstyrke korrektion til lĂŚsning pĂĽ +1.50D gav hende skarpt og komfortabelt syn fra 25 til 67 cm. Begge hendes forĂŚldre havde glaukom, og hun var ikke blevet undersĂ¸gt af en Ă¸jenlĂŚge de sidste 20 ĂĽr. Synsfelt og intraokulĂŚrt tryk var normalt. PĂĽ grund af patientens smĂĽ pupiller ďŹ k jeg ikke et brugbart resultat af fundusundersĂ¸gelsen med oftalmoskop. Kvinden valgte en enkeltstyrke lĂŚsebrille, og jeg anbefalede en kontrol ved Ă¸jenlĂŚge. Denne case er et eksempel pĂĽ, at anamnesen gav den eneste indikation af, at kvinden var i en risikogruppe for at fĂĽ glaukom, hvilket var tilstrĂŚkkeligt til at hendes Ă¸jenlĂŚge vurderede, at en ĂĽrlig Ă¸jenlĂŚgekontrol var pĂĽkrĂŚvet.

7. Andet Vi skal vĂŚre opmĂŚrksomme pĂĽ, at vigtige informationer ikke nĂ¸dvendigvis passer ind under de foregĂĽende punkter og bĂ¸r derfor notere dem separat i journalen.

Anamnesen og patologi +</ B;31 >./8 59;;/5=398 $ #$ ' 9?/.56+1/ D (;E=2/. ?/. 6E<8381 D '5+6 =+1/ =/5<= 6E81/;/ ?E5 +7363/23<=9;3/ D 6+>597 29< ,/11/ 09;E6.;/ +,3=>/6 ?3<>< D 0<= F

389 D $E; F

389

9?/;=/<= D /<909;3 +0<= /@909;3 8E; '=9;/ D %! 381/8 <5/6/8 >+8</= ,635;/=8381 '>,4/5=3? ;/0;+5=398 + D F

<0 ?3<><

D *F

<0 ?3<><

389 &;F?/,;366/ D 81/8 ,/.;381 7/. %)

=36 +0<=

D '5+;:= <A8 0;+ -7 7/. 6/5=;983<5 <A8<0/6=>8./;<F1/6</ D 81/8 >.0+6. /66/; ,/1;E8<8381/; 8=;+95>6E;= =;A5 6>0==9897/=/; D F 77 1 *F 77 1

Det er ikke nogen enkel og ligetil metode til at ďŹ nde de patienter, der skal henvises til lĂŚge eller Ă¸jenlĂŚge. Symptomer ved godartede tilstande som ukorrigerede synsfejl, vergensog akkommodationsanomalier adskiller sig ikke vĂŚsentligt fra symptomer ved patologiske tilstande. Alligevel er anamnesen et nyttigt vĂŚrktĂ¸j til at identiďŹ cere henvisningskrĂŚvende patienter. Ved godartede tilstande fortĂŚller patienten typisk, at symptomerne har stĂĽet pĂĽ i lang tid, og at han ikke tager medicin. Oftest vil bestemte krav til synet udlĂ¸se symptomerne, og en pause fra disse krav vil fĂĽ symptomerne til at forsvinde igen. Hvis vores behandling ikke har den forventede effekt, bĂ¸r vi genoverveje, om patien-

28 FAGLIGT

tens tilstand skyldes underliggende patologi. Hvis der er underliggende patologi, er det mere sandsynligt, at patienten er eller har vĂŚret alvorligt syg, at symptomer er opstĂĽet for nyligt, pludseligt eller at symptomer er forvĂŚrret kraftigt i den seneste tid.

Anamnesen og godartede tilstande Langt stĂ¸rsteparten af vores patienter skal ikke henvises til lĂŚge eller Ă¸jenlĂŚge. Anamnesen fungerer her som et kommunikationsmĂŚssigt bindeled mellem resultaterne af synsundersĂ¸gen. Fysiologiske baggrundsforklaringer skal vĂŚre kortfattede og kobles direkte sammen med patientens symptomer og hverdag sĂĽledes, at patienten selv kan svare pĂĽ spĂ¸rgsmĂĽl som: Skal jeg sĂĽ have briller? Tabel 2 viser de hyppigst forekommende symptomer hos patienter med konvergensinsufďŹ ciens (KI) [1], akkommodationsinsufďŹ ciens (AI) [2] og billedstĂ¸rrelsesforskel (BF)[3]. Anamnesens vĂŚrdi kan ses blandt andet ved, at kun 2-5 procent af patienterne med synsproblemer er symptomfrie. Symptomerne er pĂĽfaldende ens ved tre vidt forskellige lidelser. Samme symptomer ďŹ ndes ogsĂĽ hos patienter med ukorrigerede syns-

(+,/6 A::312/. +0 <A7:=97/; 'A7:=97/;

'6F;

9?/.:38/

<=/89:3

9,,/6=<A8

"E</:;9,6/7/;

(;E=2/.

81/8

! !98?/;1/8<38<>0G-3/8< 559779.+=398<38<>0G-3/8< 366/.<=F;;/6</<09;<5/6 C 55/ +.<:>;1=

fejl[4, 5]. Anamnesen hjĂŚlper os dels med at adskille patologiske fra godartede tilstande, dels med at vurdere om symptomerne er synsrelaterede. Modsat fortĂŚller den os ikke ret meget om hvilken underliggende synsanomali, der forĂĽrsager symptomerne. Her er den evidensbaserede optometri et uvurderligt hjĂŚlpemiddel.

Den evidensbaserede tilgang SynsundersĂ¸gelsen kan struktureres ud fra, hvor almindelige forskellige tilstande er og deres indbyrdes pĂĽvirkning af hinanden. Dette effektiviserer synsundersĂ¸gelsen og Ă¸ger sandsynligheden for et succesfuldt resultat[6]. Ă&#x2026;rsagerne til, at patienter henvender sig til optikeren er listet efter hyppighed i ďŹ gur 1[7]. AfhĂŚngig af kundegrundlagets etniske, alders- og uddannelsesmĂŚssige sammensĂŚtning hos den enkelte optiker, vil fx presbyopi og patologi optrĂŚde hyppigere i nogle klinikker end andre. PĂĽ OptikerhĂ¸jskolen i Randers udfĂ¸res fĂ¸lgende indledende undersĂ¸gelser: Visus, covertest, store H og subjektiv refraktion (#7a). De hyppigste ĂĽrsager til, at patienten henvender sig til optiker er ukorrigerede synsfejl og presbyopi, og disse tilstande identiďŹ ceres allerede i de indledende undersĂ¸gelser. Omend skelen og amblyopi er sjĂŚldnere forekommende end synsfejl, er det vigtigt, at vi identiďŹ cerer skelen tidligt i undersĂ¸gelsen, da det dels kan vĂŚre henvisningskrĂŚvende og dels ĂŚndrer synsundersĂ¸gelsens forlĂ¸b. Samtidig vil vi med covertesten afdĂŚkke, om patienten har vertikal fori, hvilket som hovedregel kan korrigeres succesfuldt med vertikale prismer[7-9]. Hvis patienten ikke har klinisk signiďŹ kante synsfejl eller ukorrigeret presbyopi, skelen eller amblyopi, mĂĽ vi lede videre

"" " $ #& #

%$ $"

" # & !

% '" "

$ #

#$("" # # "#

for at ďŹ nde ĂĽrsagen til patientens symptomer. BinokulĂŚre og akkommodative anomalier kommer som det nĂŚste i rĂŚkken, som optikeren bĂ¸r undersĂ¸ge for. Test af akkommodationsfacilitet, hvor patienten skiftevis skal stille skarp gennem +2.00D og -2.00 oven pĂĽ bedste korrektion, har vist sig at vĂŚre en god metode til dette[10]. Testen udfĂ¸res bĂĽde bino- og monokulĂŚrt, og hvis patienten har besvĂŚr bĂĽde monokulĂŚrt og binokulĂŚrt, skyldes det en akkommodationsanomali, mens patienter med gode monokulĂŚre men dĂĽrlige binokulĂŚre resultater har en vergensanomali. De hyppigste lidelser inden for denne gruppe er konvergensinsufďŹ ciens og akkommodationsinsufďŹ ciens[11, 12], hvis vigtigste kliniske kendetegn er henholdsvis nedsat konvergensnĂŚrpunkt og nedsat akkommodationsbredde for alderen. Anomale undersĂ¸gelsesresultater bĂ¸r veriďŹ ceres med fx fusionsreservemĂĽlinger (#9-11 & #16-17) og/eller relativ akkommodationsmĂĽlinger (#20-21). Er alle undersĂ¸gelsesresulta-

(+,/6 ' > - - / < 0 > 6 . , / 2 + 8 . 6 3 8 1 + 0 , 38 9 5>6E;/ +5 5977 9.+=3?/ +897+63/; 7/. <A8<0/46<59;;/5=398 A:/;9:3<5 +<=17+=3<7/

#A9:3

#9. ;/1/6 +<=317+=3<7/

#/. ;/1/6 +<=317+=3<7/

ter indtil nu inden for normalomrĂĽdet, mĂĽ optikeren lede efter endnu sjĂŚldnere tilstande som motilitetsdysfunktion og billedstĂ¸rrelsesforskel. Sidst nĂŚvnte er en sjĂŚlden tilstand isĂŚr blandt patienter med ensartede synsfejl pĂĽ hĂ¸jre og venstre Ă¸je. Har patienten mere end 1D difference, bĂ¸r vi teste for billedstĂ¸rrelsesforskel umiddelbart efter den subjektive refraktion. Det er nĂŚrliggende at indvende, at det virker sjusket at stoppe efter de indledende tests, hvis patienten har klinisk signiďŹ kante ukorrigerede synsfejl. Mange af disse patienter vil udvise tegn pĂĽ vergens- eller akkommodationsanomali. Som tabel 3 viser, vil mange patienter have fĂĽet normal akkommodations- og vergensfunktion efter 4-6 uger med brug af afstandskorrektion[5]. Har patienten fortsat symptomer efter 4-6 ugers brug af ny korrektion, er der sandsynligvis brug for yderligere behandling.

Referencer 1) Daum, K., Convergence insufďŹ ciency. American journal of optometry and physiological optics, 1984. 61(1): p. 16. 2) Daum, K., Accommodative insufďŹ ciency. American journal of optometry and physiological optics, 1983. 60(5): p. 352. 3) Bannon, R. and W. Triller, Aniseikonia â&#x20AC;&#x201C; A clinical report covering a ten year period. Clinical and Experimental Optometry, 1944. 27(7): p. 296-309. 4) Brookman, K., Refractive management of ametropia. 1996: Butterworth-Heinemann Ltd. 5) Dwyer, P. and B. Wick, The inďŹ&#x201A;uence of refractive correction upon disorders of vergence and accommodation. Optometry & Vision Science, 1995. 72(4): p. 224. 6) Purcell, L., et al., The cost effectiveness of selected optometric procedures. Journal of the American Optometric Association, 1983. 54(7): p. 643. 7) Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby. 8) Rutstein, R. and J. Eskridge, Clinical evaluation of vertical ďŹ xation disparity. Part III. Adaptation to vertical prism. American journal of optometry and physiological optics, 1985. 62(9): p. 585. 9) Morgan Jr., M., The Turville inďŹ nity binocular balance test. Clinical and Experimental Optometry, 2009. 32(8): p. 367-380. 10) Gall, R. and B. Wick, The symptomatic patient with normal phorias at distance and near: what tests detect a binocular vision problem? Optometry (St. Louis, Mo.), 2003. 74(5): p. 309. 11) Scheiman, M., et al., Prevalence of vision and ocular disease conditions in a clinical pediatric population. Journal of the American Optometric Association, 1996. 67(4): p. 193. 12) Daum, K., Accommodative dysfunction. Documenta Ophthalmologica, 1983. 55(3): p. 177-198.

- din total leverandĂ¸r

Modernâ&#x20AC;&#x201D;casualâ&#x20AC;&#x201D;vintage Innovative faconer, der understĂ¸tter den naturlige og enkle stil, som danske kunder kan lide

Opsummering Anamnesen er et styringsredskab, der hjĂŚlper os med dels at forbinde vores undersĂ¸gelsesresultater med patientens symptomer og hverdag, dels at adskille henvisningskrĂŚvende tilstande fra godartede tilstande. Anamnesen giver os et billede af, hvor alvorlige patientens symptomer er, men ikke hvilken underliggende tilstand, der forĂĽrsager symptomerne.

Pasformen er enestĂĽende, bĂĽde stĂŚnger og steg har diskrete MOP logos Marc OÂ´Polo - til kunden, der ikke vil ligne alle de andre - et unikt design sammen bygger vi dit sortiment Eschenbach Optik - BoeskĂŚrvej 18 - 7100 Vejle - Tlf: 70 20 38 88 - Fax: 75 85 79 88 - mail@eschenbach.dk - www.eschenbach.dk

30 FAGLIGT

The European Council of Optometry and Optics (ECOO) D

AF JETTE ROSENSTAND MØLLER, DANMARKS OPTIKERFORENING

anmarks Optikerforening var sammen med ECOO’s sekretariat vært for forårets komitemøder og generalforsamlingen i ECOO. Samtlige delegerede var inviteret til »get together party« i Grøften i Tivoli. Omgivet af fotograﬁer af kendte teaterfolk, kunstnere og politikere takkede ECOO’s præsident Wolfgang Cagnolati Danmarks Optikerforening for at have påtaget sig værtskabet og lykønskede samtidig Dansk Optometri for at være blandt de bedste i Europa. Wolfgang Cagnolati overrakte formanden for Danmarks Optikerforening Per Michael Larsen den netop udgivede bog »Kinder Optometri«, som bl.a. nævner den danske optiker Jørgen F. Nielsens banebrydende arbejde med børn. Aftenen, der var en stor succes, blev afsluttet med rockkoncert på Plænen, og de tidlige busser, der kom for at hente de delegerede, måtte køre tomme tilbage. På næste dags generalforsamling blev det bl.a. drøftet, om ECOO skulle forsøge at få ændret reglerne om medicinsk udstyr. Ifølge EU-direktivet er producenten af briller og kontaktlinser ansvarlige for produkternes kvalitet,

men der er ikke nævnt, at det alene er optikere eller optometrister, der kan sælge briller og kontaktlinser. Da det er op til de enkelte landes regeringer at beslutte, om det er fagligt kvaliﬁceret personer, der har det overordnede ansvar for fremstilling og salget, besluttede ECCO via lobbyisme at forsøge at få ændret direktivet. Eurom 1 – den europæiske optiske handelsorganisation – havde inviteret ECOO til en diskussion om salg af briller og kontaktlinser på nettet. Internetsalg kan ikke stoppes, i stedet skal leverandører og optikere med fælles kampagner uddanne Forbrugeren til at kende de risici, der er forbundet med køb af briller og kontaktlinser på nettet, når de nødvendige kontroller ikke foretages. Der arbejdes videre med projektet. Salg af kontaktlinser er blevet givet fri i British Colombia, Canada, og WCO har rettet henvendelse til ECOO om hjælp til at forsøge at påvirke regeringen til at ændre på loven. Ændringen er sket efter intens lobbyisme fra internetﬁrmaerne kombineret med, at optikerne har afvist at udlevere synsprøveresultater, selvom de var forpligtet til det ifølge lovgivningen, hvilket ifølge myndighederne er konkurrenceforvridende.

De delegerede var enige om, at opfordre samtlige medlemslande til at følge de nationale regler for at modvirke, at det samme skulle ske i andre lande. Af nyt fra nogle af medlemslandene kan nævnes, at det nu tilladt i Finske optikere at bruge diagnostiske drugs I Portugal arbejder den portugisiske optikerorganisation for regulering af salg af briller og kontaktlinser og en beskyttelse af optikertitlen. Den spanske optikerorganisation har anmodet den spanske regering om en regulering af færdigbriller, og om at det bliver overvejet, at disse bliver klassiﬁceret som medicinsk udstyr, som kun skal sælges af optikere. ECOO arbejder herudover også med etablering af en europæisk standard for optiske ydelser under den europæiske paraply af standarder, CEN. Der er igangsat en undersøgelse sammen med Universitetet i DUISBURG-ESSEN om niveauet af Primary Eyecare i hele Europa, og et større lobby arbejde har lagt grunden til, at kørekort direktivet kan implementeres i medlemslandene, så optikerne inddrages mest muligt. Endelig har ECOO udarbejdet et Position paper om svagsynsoptik og traﬁksyn.

Meld dig ind! Danmarks Optikerforening er den faglige forening for fremtidens optometri og et stærkt politisk talerør, der sætter optometrien på dagsordenen.

Danmarks Optikerforenings vision er: • at være en ledende og anerkendt repræsentant for samtlige optikere overfor politikere, medier, forbrugere og andre sundhedsgrupper. • at skabe kendskab til og anerkendelse af optikerens kompetencer

• at arbejde for fortsat udvikling af optikerens kompetencer og kompetenceområder Som medlem kan du være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den nyeste udvikling indenfor optometrien. Find os på:www@ optikerforeningen.dk eller kontakt os for yderligere information på 4586 1533.

AIR OPTIX® for Astigmatism – hurtig og nøjagtig tilpasning AIR OPTIX® for Astigmatism er en silikonehydrogellinse med høj iltgennemtrængelighed, stor komfort og god visus. Tilpasningen af AIR OPTIX® for Astigmatism er hurtig og nøjagtig, hvilket betyder, at du med stor sandsynlighed vil opnå et vellykket resultat allerede ved første tilpasning. Hos hele 95 procent passer den først afprøvede linse takket være det unikke Precision Balance 8 | 4™ Design.1

Revolutionerende design giver exceptionel stabilitet og ensartet rotation. 95 % får den rigtige linse ved første tilpasning.1 Modvirker belægninger takket være den patenterede, permanente, biokompatible plasmaoverfladebehandling.

Precision Balance 8 | 4™ Design

Linsens tykkeste punkter befinder sig ved kl. 8 og kl. 4. Minimerer irritation af det nedre øjenlåg.2 Maksimerer iltgennemtrængeligheden ved kl. 6.2

1. CIBA VISION, data on file 2005. 2. CIBA VISION, data on file 2006.

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

32 FAGLIGT

Kliniske aspekter omkring Dk/t

Del 1 – Er ilt ikke interessant mere? I den første del af en artikelserie i to dele ser Professor Noel Brennan og Dr Philip Morgan på den nyeste terminologi og teorierne omkring iltning af hornhinden gennem silikonehydrogellinser. Del 2 bringes i næste nummer.

BRENNAN OG DR PHILIP MORGAN

PROFESSOR NOEL BRENNAN ER DIREKTØR FOR BRENNAN CONSULTANTS PTY I MELBOURNE, AUSTRALIEN, OG ADJUNGERET PROFESSOR VED QUEENSLAND UNIVERSITY OF TECHNOLOGY. DR PHILIP MORGAN ER UNIVERSITETSLEKTOR I OPTOMETRI OG DIREKTØR FOR EUROLENS RESEARCH VED UNIVERSITY OF MANCHESTER.

Figur 1. Skøn over pO2 i et åbent øje med en teknik med fosforescerende farve10.

Figur 2. Kombineret graf, som viser Dk/t, EOP, iltstrøm forrest på hornhinden (Flux; μl/cm2 h) og forbrug (Forb; nl/cm3 sek) som en funktion af Dk/t for det åbne øje beregnet i henhold til Brennan.2 Der er forskellige y-akselværdier for hver af disse variabler.

elvom man ikke har nået det oprindelige mål med silikonehydrogellinser (SiH-linser), nemlig at løse problemet med smitsom keratitis ved konstant brug (brug af linser døgnet rundt), giver de uden tvivl et bedre miljø end hydrogellinser, idet de fremmer den normale metaboliske aktivitet i hornhinden. Det er der bred enighed om, mens det er mere usikkert, hvor langt vi skal gå med hensyn til iltgennemtrængelighed (dk/t) inden for SiH-kategorien for at opnå et optimalt fysiologisk resultat. (For overskuelighedens skyld udelades enheder på 10-9(cm/sek)(mlO2/ ml.mmHg), når Dk/t-værdierne er angivet i teksten.) Teoretiske modeller, som understøttes af empiriske

data baseret på EOP (Equivalent Oxygen Percentage), tyder på, at der er en lille forskel mellem typerne af silikonehydrogellinser.1-6 Nogle forfattere mener dog, at man bør kunne forvente yderligere fordele ved at øge Dk/t inden for silikonehydrogelkategorien.7-9 Det er vigtigt at overveje resultaterne fra laboratorier og modeller, men den ultimative test af disse forskelle ﬁndes i den kliniske performance. I den første artikel af en serie på to ser vi på det kliniske perspektiv for at kunne konkludere, at der i ren fysiologisk forstand er meget lidt at vinde ved at hæve Dk/tværdierne udover dem, der ﬁndes i den lavere ende af intervallet for SiH-linser. I den anden del ser vi på vigtige forskelle i performance inden

for SiH-kategorien, som ikke er baseret på ilt, og som burde være baggrunden for valget mellem forskellige linsemærker. Loven om det aftagende udbytte Loven om det aftagende udbytte må være gældende, når man undersøger forholdet mellem ilten, som når hornhinden, og Dk/t. Lad os antage, at en kontaktlinse med en Dk/t-værdi på 100 skaber et partialt ilttryk på hornhindens overﬂade på 100 mmHg (ud fra de data, der er til rådighed, er det formentlig et konservativt skøn). Ved normal brug i åbne øjne vil en fordobling af Dk/t til 200 ikke føre til et partialtryk på 200 mmHg. Det kan det ikke, da partialtrykket for ilt i atmosfæren ved havoverﬂaden er ca. 159 mmHg (ved standardtemperatur og -tryk), og

Hvilken skala er bedst egnet til at beskrive iltgennemtrængelighed til hornhinden? Når vi taler om iltning af hornhinden vil vi i virkeligheden gerne vide, hvor meget energi hornhinden producerer for at udføre sin normale funktion.

S2 Sn IRUVLGHQ DI FRUQHD

AF PROFESSOR NOEL

'N W (23

)OX[ )RUE

'N W (23 )OX[ )RUEUXJ 'N W [ FP VHN PO2 PO PP+J

Da iltstrømmen er det hastighedsbegrænsende trin, ved vi, at det vil være direkte proportionalt med iltmetabolismens (eller forbrugets) hastighed gennem en Krebs TCA-cyklus og elektrontransportkæden. Inden silikonehydrogellinserne kom frem, var Dk/t-værdien for bløde linser begrænset til ca. 30. Ved et så lavt iltningsniveau var Dk/t et brugbart de facto indeks, da forholdet mellem metabolisme og Dk/t hovedsageligt er lineært for denne lille del af kurven. Selvom Dk/t fortæller os nøjagtig, hvor meget ilt der passerer gennem en kontaktlinse på et laboratorium, er det ikke samme værdi, som når linsen sidder på øjet. Mange har også brugt EOP (Equivalent Oxygen Percentage), som forudsiger partialtrykket for ilt på forsiden af hornhinden. Forholdet mellem partialtryk og metabolisme er i sidste ende ikke lineært, da det følger et forhold kaldet MichaelisMenten-kinetik. Fatt foreslog at bruge iltstrømmen allerforrest på hornhinden11, som også kaldes »ﬂux«, da det angiver mængden af den ilt, som trænger igennem hornhinden. Selvom dette indeks er meget bedre end EOP og DK/t, er det ikke perfekt som indeks for metabolisme, da ilten også kan bevæge sig gennem den bageste del af hornhinden. I sidste ende ønsker vi en måde til at bestemme den primære interessevariabel, hvilket iltforbruget kan give os. Det er ekvivalent med nettostrømmen eller summen af strømme på forsiden og bagsiden af hornhinden. I øjeblikket er den bedste metode til bestemmelse af forbruget Fatts diffusionsligninger. Figur 2 viser, hvordan loven om det aftagende udbytte bliver mere åbenbar, når vi gør estimatorerne mere avancerede fra Dk/t til EOP til ﬂux til forbrug.

>> 33

TABEL 1 Materialeegenskaber for et udvalg af silikonehydrogel- og hydrogellinser. Højeste og laveste Dk/t-værdier kommer fra forskellige kilder, herunder data fra producenter*, Bruce13, Efron et al14 samt vores egne, ikke offentliggjorte målinger† Materiale

Varemærke

Vandindhold (%)

Modulus (MPa)

Højeste Dk/t *,13,14,†

Laveste Dk/t *,13,14,†

Overﬂadeændring

Anden teknologi

Asmoﬁlcon A

PremiO

1,07

161

Nanogloss plasmabelægning

Menisilk

Balaﬁlcon A

PureVision

1,06

Plasmaoxidering

Comﬁlcon A

Bioﬁnity

0,75

145

Ingen

Aquaform-teknologi

Enﬁlcon A

Avaira

0,5

125

Ingen

Aquaform-teknologi

Filcon II 3

Clariti

0,5

Ingen

Aquagen-proces

Galyﬁlcon A

Acuvue Advance

0,43

107

Ingen

Aquaform-teknologi

lotraﬁlcon A

Night & Day Aqua

1,5

203

68-140

Plasmapolymerisation

Aqua Moisture System

lotraﬁlcon B

Air Optix Aqua

1,2

101

Plasmapolymerisation

Aqua Moisture System

Naraﬁlcon A

1-Day Acuvue TruEye

0,66

118

Ingen

Hydraclear 1-teknologi

Senoﬁlcon A

Acuvue Oasys

0,72

153

Ingen

Hydraclear Plus-teknologi

Etaﬁlcon A

Acuvue 2

0,3

Ingen

Omaﬁlcon A

Proclear

0,49

Ingen

pO2 på hornhindens overflade kan aldrig være højere. Vi kan fortsætte med at fordoble Dk/t-værdien, men det kan aldrig give en pO2-værdi, som er højere end den i atmosfæren. Data fra Bonanno et al i figur 1 belyser dette ved at vise, at pO2 på forsiden kun stiger gradvist over et Dk/t-niveau på ca. 85.10 Figur 2 viser, at når modellen for iltning af hornhinden bliver mere avanceret fra Dk/t til EOP til flux til forbrug, giver en fortsat øgning af Dk/t-værdien marginale fordele (se tabellen). Der er altså ingen tvivl om, at loven om det aftagende udbytte gælder. Det eneste relevante spørgsmål er, hvornår øget Dk/t holder op med at have nogen klinisk fordel. Forskningen inden for iltforbrug og de kliniske beviser nedenfor antyder, at dette niveau ligger under den laveste Dk/t-værdi, som findes i silikonehydrogellinser. Ved at analysere iltens indvirkning på hornhindevævet er det relevant at referere til et sæt linseparameterværdier. Disse oplysninger findes i tabel 1. Man bør huske, at den Dk/t-værdi, som angives for de fleste linser, kun gælder for mid-

ten af linsen. En linse med en central Dk/t-værdi på 20 kan meget vel have en perifer Dk/t-værdi på 10 eller mindre.13 De centrale og perifere Dk/t-værdier, som er angivet i tabel 1, er skøn fra forskellige kilder om værdier for permeabilitet og tykkelse, herunder producentdata, Bruce, Efron et al samt vores egne, ikke offentliggjorte målinger.13,14 Oplysninger om højeste Dk/t-værdi kan afvige fra de værdier, som producenterne angiver, da disse normalt angives som -3,00 D. Det er en almindelig klinisk opfattelse, at variationer i styrke betyder store ændringer i Dk/t. Producenterne er faktisk dygtige til at holde de maksimale tykkelsesværdier under ca. 0,30 mm for en lang række styrker, og denne tommelﬁngerregel kan være nyttig til at bedømme den værst tænkelige DK/t på stærke linser. For speciallinser såsom toriske linser, synes de samme maksimale værdier for tykkelse at være gældende, så de generelle konklusioner for sfæriske linser i denne artikel vil generelt også gælde for speciallinser.15 Dk/t-værdierne i redegørelsen nedenfor refererer

til central Dk/t, medmindre andet er angivet. Acuvue Advance og PureVision har de laveste Dk/t-værdier for de silikonehydrogellinser, som normalt anbefales til daglig brug henholdsvis konstant brug, og disse linser vil blive omtalt nedenfor. Kendte iltrelaterede effekter I realiteten er alle hydrogellinser medvirkende til hypoxi på hornhinden. Kortvarig brug af hydrogellinser i lukkede øjne fører til cornea ødem16,17, limbal hyperemi18,19 og endoteliale blærer20. Efter konstant brug af hydrogellinser i en periode udvikles der mikrocyster og vakuoler21,22, vaskularisering af hornhinden18,21, stromal fortynding23, endotelial polymegatisme24 og myopiprogression25. Brug af hydrogellinser i åbne øjne giver mindre påvirkning end brug i lukkede øjne, men der er belæg for, at der stort set altid forekommer en vis grad af hypoxi et eller andet sted på hornhinden. Limbal hyperemi er det mest tydelige symptom, og det forekommer hos de ﬂeste mennesker, der bruger hydrogellinser.26,27 Daglig brug af hydrogellinser over en længere

34 FAGLIGT

Figur 3. Silikonehydrogellinser synes ikke at forårsage vaskularisering (vises på billedet)

periode har også vist sig at forårsage endotelial polymegatisme,28 men det er ikke klart, om omfanget er det samme for intervallet af iltgennemtrængelighed (Dk/t) for hydrogellinser (ca. 0 til 30), da de undersøgelser, der hidtil er foretaget, kun har set på de forskellige modaliteter pr. gruppe. Hydrogellinser med lavere Dk/t (mindre end ca. 20) er kendt for at forårsage hævelse af hornhinden selv i åbne øjne.29 Linser med værdier i den lave ende af Dk/tintervallet (perifert Dk/t på ca. 10) kan også føre til vaskularisering.30-32 Det er derfor sandsynligt, at linser med værdier i den høje ende af Dk/ t-intervallet (en Dk/t-værdi over ca. 20) giver en minimal forandring af hornhinden udover limbal hyperemi. Da de ﬂeste brugere af kontaktlinser i verden har tynde hydrogellinser med medium vandindhold og en central Dk/t-værdi på ca. 20, er det rimeligt at hævde, at eliminering af limbal hyperemi udgør den vigtigste grund, hvis ikke den eneste, til at skifte fra hydrogellinser til silikonehydrogellinser til daglig brug.

Ødem, striae og endoteliale folder Der er en stærk forbindelse mellem hornhindens tykkelse og iltforsyningen.33,34 Ved brug i åbne øjne hæver hornhinden, hvis kontaktlinsens Dk/ t-værdi ligger under ca. 20.35 Hydrogellinser giver derfor normalt en vis hævelse af hornhinden, selv når øjnene er åbne. Hvis hævelsen er over ca. 5%, vil der også forekomme stro-

male striae, og hvis hævelsen ligger over ca. 10%, opstår der endoteliale folder.36 Ingen af silikonehydrogellinserne forventes at forårsage hævelse af hornhinden, når øjnene er åbne, og der er bevis for denne påstand.37 Når øjnene er lukkede om natten, vil hornhinden hæve lidt, selv hvis man ikke bruger kontaktlinser. Hævelsen skønnes at ligge på mellem 0,7 og 5,5%.38 Værdien varierer med erfaring i brug af kontaktlinser. Cox et al konstaterede 3,8%s hævelse hos personer, som ikke brugte kontaktlinser, 2,0% hos personer, der var vant til daglig brug af hydrogellinser og 0,7% hos personer, som var vant til konstant brug af hydrogellinser.39 Alle kontaktlinser vil forårsage yderligere hævelse i lukkede øjne. Tynde hydrogellinser med medium vandindhold vil normalt forårsage en hævelse på yderligere ca. 8%, og hydrogellinser med en lavere Dk/t end disse vil foråsage større hævelse.40 Silikonehydrogellinser forårsager meget mindre ødem. Silikonehydrogellinsen med den laveste Dk/t-værdi, PureVision, som er godkendt til konstant brug, giver kun en hævelse på ca. 2% over baseline.40 Silikonehydrogellinsen med den højeste Dk/t-værdi, Focus Night & Day, forårsager en yderligere hævelse på ca. 1%.41 Det er uklart, om disse små hævelser på 1 til 2%, som optræder med silikonehydrogellinser, udover den hævelse som forekommer, når man ikke bruger kontaktlinser, er tegn på skadelig hypoxisk stress, og om de små forskelle mellem disse linser har nogen betydning. Da der ikke er nogen kendt sammenhæng mellem hævelse og cornea patologi, og da der er en stor proportional forskel mellem silikonehydrogellinser og hydrogellinser, mener vi ikke, at den hævelse, der forekommer ved brug af SiH-linser, har nogen betydning.

Mikrocyster Holden et al konstaterede, at blandt de forskellige forandringer, som konstant brug af hydrogellinser kan afstedkomme, »er mikrocyster den tilstand, som indikerer epitelial forandring, der er lettest at observere«.42 Sweeney et al konstaterer, at »i kliniske undersøgelser bruges mikrocyster som det klassiske tegn på hypoxi«. Hickson og Papas målte forekomsten af mikrocyster hos personer, som ikke bruger kontaktlinser, til at være 49%, men ingen havde mere end 5 mikrocyster pr. hornhinde.43 Daglig brug af hydrogellinser synes ikke at påvirke denne incidens.42,44 Derfor burde daglig brug af silikonehydrogellinser ikke øge denne forekomst, en antagelse baseret på det faktum, at ingen har ment, at det var umagen værd at måle det. På den anden side er det gennemsnitlige antal af mikrocyster hos personer, der i fem år konstant har brugt hydrogellinser, rapporteret til 17 ± 21, hvor alle øjne stort set havde mindst en mikrocyste.23 Antallet af mikrocyster er omvendt forbundet med Dk/t ved brug i lukkede øjne, og Dk/t-niveauet, hvor de falder til baseline skønnes at være ca. 50.23 Da den centrale Dk/t-værdi for PureVision er ca. 90, kommer det ikke som nogen overraskelse, at mikrocyster generelt ikke rapporteres som et problem med silikonehydrogellinser. Brennan et al rapporterede om brugen af tre forskellige typer silikonehydrogellinser og fandt en incidens på 30 til 59%, hvilket stemmer overens med Hickson-Papas baseline, men en 9 til 17%s højere incidens med over 10 mikrocyster.46 De undersøgte silikonehydrogellinser med de højeste og de laveste Dk/t-værdier til brug døgnet rundt, men de fandt ingen bevis på nogen sammenhæng mellem det vigtig-

>> 35

nsererr e p m o K ĂĽ fo nu ognsgsfejl bygni

LACREON -teknologi for fugtighed, der varer ved TM

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60

bevarende middel simulerer mucinlagets

anvendelse bidrager vĂŚsentligt til ube-

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det

â&#x201E;˘

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

Ă&#x2020;ndringer i linsens egenskaber pga. hag sidst pĂĽ dagen. Med LACREON -

opbruges ikke ved anvendelse og hjĂŚlper

teknologien indbygges et fugtbevarende

med at bevare tĂĽrefilmsstabiliteten og de

middel i linsematerialet og det forbliver

hydrofile egenskaber ved linsen, sĂĽ kom-

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

i linsen under hele bĂŚretiden . Det fugt-

forten sidst pĂĽ dagen forbedres markant.

Tid (timer)

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1s$!9 ACUVUEÂŽ MOISTÂŽ and 1s$!9 ACUVUEÂŽ Contact Lenses. !26/ UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dĂŚkker Ă¸jet og dets omgivelser fuldstĂŚndigt. ACUVUEÂŽ, 1s$!9 ACUVUEÂŽ MOISTÂŽ, 1s$!9 ACUVUEÂŽ MOISTÂŽ for ASTIGMATISM og LACREONâ&#x201E;˘ er varemĂŚrker, der tilhĂ¸rer Johnson & Johnson Vision Care. ÂŠJJVC 2010.

36 FAGLIGT

ste tegn på hypoxi og Dk/t i denne gruppe.

Vaskularisering Vaskularisering er vigtigt, fordi det er den eneste alvorlige kontaktlinserelaterede trussel mod synet udover mikrobiel keratitis (ﬁgur 3). Det kan indtræffe både ved daglig og konstant brug af hydrogellinser. Da det udvikler sig over tid og ikke er akut, er data om forekomst og relative risici mangelfulde. Selv linser med beskedne Dk/t-værdier på ca. 10, som forekommer i nogle tynde linser med højt vandindhold, kan fremkalde sprængning af mindre blodkar, men synes ikke at forårsage væsentlig vaskularisering ved daglig brug. Det er derfor højst usandsynligt, at hypoxirelateret vaskularisering kan opstå ved daglig brug af silikonehydrogellinser, og vi kender ikke til nogen rapporter herom. Dumbleton et al studerede vaskularisering i løbet af ni måneders konstant brug og fandt ingen væsentlig vaskularisering hos brugere af linser med en lav Dk/t-værdi (perifer Dk/t-værdi på ca. 10) og ingen overhovedet hos brugere af linser med høje Dk/t-værdier (perifere Dk/t-værdier fra 60 til 100)47, hvilket bekræfter den gennerelle sammenhæng mellem vaskularisering og Dk/t. Der er imidlertid gennemført meget få undersøgelser, hvor man har kunnet bedømme indvirkningen af Dk/t-værdien inden for silikonehydrogelkategorien. Over en periode på et år med konstant brug konstaterede Brennan et al næsten ingen incidens af væsentlig vaskularisering i øjnene på 212 personer, som brugte PureVision- og Acuvuelinser kontralateralt.48 I forbindelse med en yderligere analyse af en 1-årig undersøgelse af konstant brug af PureVision, Night & Day og Bioﬁnity, som blev rappor-

teret af Brennan et al46, kunne man konstatere, at næsten halvdelen af deltagerne, som havde forskellig historik med hensyn til brug, havde en vis grad af vaskularisering, da de indgik i undersøgelsen. Ved efterfølgende besøg faldt den registrerede vaskularisering væsentligt, men stort set lige meget for de forskellige linsetyper. Ved det sidste besøg havde 25% af de detagere, som brugte PureVision, stadig nogen vaskularisering i forhold til 21% af deltagerne, som brugte Night & Day. Sandomingo et al nævner slet ikke vaskularisering i deres sammenligning af PureVision og Night & Day over en periode på 18 måneder, men kommenterer kun hyperemi.49,50 Kort sagt synes silikonehydrogellinser at have elimineret hypoxiinduceret vaskularisering. Der er heller ikke noget bevis for forskelle inden for SiH-kategorien med hensyn til tilbøjelighed til at forårsage vaskularisering.

om kvaliteten af den kontrol, Papas har anvendt. Baseline var øjet uden kontaktlinse. Men mekaniske effekter og temperaturen under brugen af linser kan påvirke målingen af limbal rødme udover indvirkningen af DK/t. Vi har set på litteraturen for at ﬁnde underbyggelse af Papas kriterium på 125. Vores søgning resulterede i syv undersøgelser, som sammenlignede forskellene mellem

Kort sagt synes silikonehydrogellinser at have elimineret hypoxiinduceret vaskularisering. Der er heller ikke noget bevis for forskelle inden for SiHkategorien med hensyn til tilbøjelighed til at forårsage vaskularisering.

Limbal rødme Som nævnt tidligere, er limbal rødme det vigtigste tegn på hypoxi ved daglig brug af tynde hydrogellinser med medium vandindhold. Papas kom frem til en kritiskt perifer Dk/tværdi på 125 for at undgå limbal rødme ved brug i åbne øjne,51 og dette er et af hovedargumenterne for en højere Dk/t-værdi. Den metodik, der er anvendt til at komme frem til dette kriterium, har imidlertid sine mangler. I henhold til Holden och Mertz35 søger den matematiske metode at identiﬁcere et skæringspunkt mellem det, som er en symptotisk kurve og dens asymptote, hvilket ifølge sagens natur er upræcist. Der hersker også alvorlig tvivl

to forskellige silikonehydrogellinser med hensyn til graden af induceret limbal hyperemi ved både daglig og konstant brug.46,49,52-56 Da de perifere Dk/t-værdier for alle silikonehydrogellinser ligger under 125, og der ikke ﬁndes to værdier, der er de samme, kunne man forvente at se væsentlige forskelle i graden af limbal rødme i alle disse undersøgelser, hvis Papas resultat er klinisk vigtigt. Der blev ikke rapporteret nogen forskel i nogen af disse undersøgelser. Det betyder, at kriteriet 125 har ringe relevans i den kliniske verden, men også at et tal på 37, den laveste perifere Dk/t-værdi konstateret ved daglig brug af silikonehydrogellinser, er tilstrækkeligt til at undgå klinisk vigtig limbal rødme i åbne øjne.

Endoteliale blærer Nogle få minutter efter indsættelse af en kontaktlinse opstår der mørke områder, som kaldes blærer, i endotelets spekulære reﬂektion20 (ﬁgur 4). Disse blærer synes ikke at have nogen patologisk betydning, men de

>> 37

Gitte L. Hermansen, Partner i København, Østerbrogade 35.

ANBEFALET AF GLADE PARTNERE ”Jeg valgte partnerskabet hos Louis Nielsen, fordi jeg fik det anbefalet af andre glade partnere som jeg kender fra tidligere. Da jeg hørte om projektet på Østerbro, på et meget informativt og uformelt møde, var jeg solgt og sagde straks ja. Derefter gik det hurtigt. Det er helt utroligt, hvordan en tidligere mørk og dyster café blev til en fantastisk lys og flot Louis Nielsen butik på rekordtid. Jeg er stadig målløs over den startpakke der kom til butikken i store paller med alt lige fra brillestel, til knive, gafler og skraldespande. Fantastisk logistik. Alle mine forventninger til partnerskab er blevet indfriet og mere til. Det er skønt at komme til en virksomhed, hvor der er kort til toppen og hvor vi alle er en stor familie. Jeg er blevet fantastisk modtaget og har det allerede som om, at jeg har været hos Louis Nielsen altid. Jeg glæder mig vildt til vores fortsatte samarbejde og kan kun anbefale andre at gøre det samme.” Louis Nielsen har i dag mere end 65 butikker og 40 glade partnere, hvis du er interesseret i at høre mere om partnerskabet hos Louis Nielsen så kontakt Trine Uhrenholdt på tlf. 3038 1882 eller mail: tru@louisnielsen.dk.

38 FAGLIGT

Baseline

Lukket øje i 20 minutter med hydrogel med medium vandindhold

2 minutter efter åbning af øjet

10 minutter efter åbning af øjet

Figur 4. Mikrofotograﬁer af endotelet, som viser udvikling og opløsning af blærer på et sted ved brug af hydrogellinser i lukkede øjne (bemærk matchende celler mellem fotograﬁerne). Et nyt interessant resultat er den tydelige stigning i antallet og klarheden af centrale pletter, lige efter at stimulus er fjernet. Silikonehydrogellinser forårsager minimal blæredannelse i åbne eller lukkede øjne Ung person, som ikke bruger linser – høj celledensitet

Ældre person, som ikke bruger linser – lav celledensitet

Bruger af hydrogellinser – polymegatisme

Figur 5. Mikrofotograﬁer af endotelet, som viser normal celledensitet og stor regelmæssighed hos en 6-årig, lavere celledensitet og ﬂere uregelmæssigheder hos en 49-årig og polymegatisme hos en 25-årig erfaren bruger af hydrogellinser. Vi afventer resultatet af forskningen for at kunne vise, om silikonehydrogellinser forårsager endotelial polymegatisme

fortynding er normalt begrænset i omfang i forhold til populationsvariationer, vaskularisering opstår kun i enkelte tilfælde og kræver normalt alvorlig hypoxi, medens polymegatisme synes at forværres lineært over tid.28,59,60 Den synes også at øges med brugsintensiteten.59 Figur 5 viser, hvordan endotelet ser ud hos en 25-årig erfaren bruger af hydrogellinser sammenlignet med en ung og en ældre person, der ikke bruger kontaktlinser. Udviklingen af endotelial polymegatisme synes at være forbundet med graden af hypoxi, da der er konstateret en væsentlig ændring hos brugere af PMMA-linser ved konstant brug af hydrogellinser og i mindre omfang ved daglig brug af hydrogellinser.24,61,62 Der er imidlertid en minimal ændring hos brugere af silikonelastomerlinser.63 Det er dog uklart på hvilket Dk/t-niveau, polymegatisme begynder. Det ligger heller ikke fast, om silikonehydrogellinser er årsagen til dette fænomen, og om et skift til disse materialer giver mulighed for helbredelse for endotelial polymegatisme forårsaget af hydrogellinser.

Corneafortynding er et umiddelbart tegn på hypoxi, da endotelets område, hvor blærerne opstår ved brug af kontaktlinserne, er omvendt proportionalt med Dk/tværdien for linsen.57 Vi har imidlertid for nylig testet, om der var forskelle i blærerespons inden for silikonehydrogelkategorien. Vi undersøgte blæredannelsen efter 20 minutters brug af silikonehydrogellinser hos østasiatere med åbne og lukkede øjne og kunne ikke påvise forskelle mellem Dk/t-værdierne.58

Endotelial polymegatisme I de ﬂeste undersøgelser er man

enige om, at endotelial celledensitet ikke påvirkes af daglig eller konstant brug af kontaktlinser. Men distributionen af cellestørrelser og former ændrer sig, hvilket kaldes henholdsvis polymegatisme og pleomorﬁsme. Af de kliniske markører, som potentielt er en indikation af langvarig fysiologisk skade på hornhinden via kronisk hypoxi, synes endotelial polymegatisme at være den mest følsomme. Antallet af mikrocyster synes at toppe efter ﬂere måneders konstant brug (hvor effekten af genoptagelse ved afbrudt brug ikke er medtaget), og stromal og epitelial

Både epitelial og stromal fortynding kan opstå som et resultat af konstant brug af hydrogellinser23, men en effekt ved daglig brug er mindre tydelig.64,65 Det er usikkert, hvor stor en del af fortyndingen kan tilskrives mekaniske effekter og ikke hypoxieffekter. Ortokeratologi er kendt for at fortynde hornhinden centralt66, og den største del af denne effekt er uafhængig af Dk/t. Der er ingen beviser for, at der opstår hypoxirelateret corneafortynding med silikonehydrogellinser.

Myopiprogression Der er tidligere identiﬁceret små

>> 39 Referencer, del 1

myopiforandringer ved daglig og konstant brug af hydrogellinser, og disse synes at forekomme hyppigere end med briller.67,68 Disse forandringer er ikke åbenbare ved brug af mindst et mærke af silikonehydrogellinser.25,69 Men i hvilken grad, myopiforandringer kan tilskrives hypoxi, er imidlertid et åbent spørgsmål. Der er ingen umiddelbar øgning af den centrale krumning af hornhinden forbundet med hydrogellinseinduceret myopiforandring.70 Der er teorier om, at perifer retinal refraktion er ansvarlig for okulær vækst.71 Brug af kontaktlinser i standarddesign kan ændre aberrationsproﬁlen og føre til en højere grad af optiskt stimuleret myopiforandring end ved brug af briller. Denne effekt kan modvirkes ved at bruge silikonehydrogellinser med højere elasticitetsmodulus, som har tendens til mekanisk at udﬂade det midterste af hornhinden.72

Resumé Der er begrænset bevis på fysiologisk baseret performancevariation inden for kategorien silikonehydrogellinser. Man ved, at der er små forskelle af ukendt betydning med hensyn til hævelse af hornhinden i lukkede øjne ved brug af silikonehydrogellinser og laboratorieforskelle inden for limbal hyperemi, som ikke synes at fremkomme i kliniske rapporter hverken ved daglig eller konstant brug. I den anden del af denne serie vil vi gennemgå de vigtigste forskelle i performance mellem silikonehydrogellinsemærkerne og vise, at disse er relateret til andre materialeegenskaber end iltgennemtrængelighed til hornhinden. Denne artikel blev oprindelig offentliggjort i i Optician, 2009, vol. 238, nr. 6209, 16–20.

1. Brennan N. Corneal oxygenation during contact lens wear: comparison of diffusion and EOP-based flux models. Clin Exp Optom 2005; 88:103-108. 2. Brennan N. Beyond flux: total corneal oxygen consumption as an index of corneal oxygenation during contact lens wear. Optom Vis Sci 2005; 82:467-472. 3. Brennan NA. A model of oxygen flux through contact lenses. Cornea 2001; 20:104-108. 4. Compan V, Lopez-Alemany A, Riande E, et al. Biological oxygen apparent transmissibility of hydrogel contact lenses with and without organosilicon moieties. Biomat 2004; 25:359-365. 5. Huang P, Zwang-Weissman J, Weissman BA. Is contact lens »T« still important? Contact Lens Ant Eye 2004; 27:9-14. 6. Radke CJ, Chhabra M. Minimum Contact Lens Oxygen Transmissibility (Dk/L) With Monod Kinetics for the Corneal Oxygen Consumption Rate. Invest. Ophthalmol. Vis. Sci. 2005; 46:904-. 7. Fonn D, Bruce A. A review of the Holden-Mertz criteria for critical oxygen transmission. Eye Contact Lens 2005; 31:247-251. 8. Fonn D, Sweeney D, Holden B, et al. Corneal oxygen deficiency. Eye Contact Lens 2005; 31:23-27. 9. Holden BA, Stretton S, Lazon de la Jara P, et al. The future of contact lenses: Dk really matters. Contact Lens Spectrum 2006; 21:20-28. 10. Bonanno JA, Clark C, Pruitt J, et al. Tear oxygen tension under silicone-hydrogel lenses in human subjects. Invest Ophthalmol Vis Sci 2008; 49:E-abstract 4846. 11. Fatt I. New physiological paradigms to assess the effect of lens oxygen transmissibility on corneal health. CLAOJ 1996; 22:25-29. 12. Fatt I, Freeman RD, Lin D. Oxygen tension distributions in the cornea: a reexamination. Exp Eye Res 1974; 18:357365. 13. Bruce AS. Local oxygen transmissibility of disposable contact lenses. Contact Lens Anterior Eye 2003; 26:189-196. 14. Efron N, Morgan PB, Cameron ID, et al. Oxygen permeability and water content of silicone hydrogel contact lens materials. Optom Vis Sci 2007; 84:328-337. 15. Brennan N. Corneal oxygen consumption beneath toric soft lenses. 2008:In preparation. 16. Leibowitz H, Laing R, Sandstrom M. Continuous wear of hydrophilic contact lenses. Arch Ophthalmol 1973; 89:306310. 17. Sarver MD, Staroba JE. Corneal edema with contact lenses under closed-eye conditions. AmJ Optom Physiol Opt 1978; 55:739-743. 18. Binder P. Complications associated with extended wear of soft contact lenses. Ophthalmol 1979; 86:1093-1101. 19. Holden B, Sweeney D, Swarbrick H, et al. The vascular response to long-term extended contact lens wear. Clin Exp Optom 1986; 69:112-119. 20. Zantos S, Holden B. Transient endothelial changes soon after wearing soft contact lenses. Am J Optom Physiol Opt 1977; 54:856-858. 21. Zantos S, Holden B. Ocular changes associated with continuous wear of contact lenses. Aust J Optom 1978; 61:418426. 22. Zantos S. Cystic formations in the corneal epithelium during extended wear of contact lenses. Int Contact Lens Clin 1983; 10:128-146. 23. Holden B, Sweeney D, Vannas A, et al. Effects of long-term extended contact lens wear on the human cornea. Invest Ophthalmol Vis Sci 1985; 26:1489-1501. 24. Schoessler J. Corneal endothelial polymegathism associated with extended wear. Int Contact Lens Clin 1983; 10:148-156.

25. Dumbleton KA, Chalmers RL, Richter DB, et al. Changes in myopic refractive error with nine months’ extended wear of hydrogel lenses with high and low oxygen permeability. Optom Vis Sci 1999; 76:845-849. 26. Ruben M, Brown N, Lobascher D, et al. Clinical manifestations secondary to soft contact lens wear. Br J Ophthalmol 1976; 60:529-531. 27. McM nnies CW, Chapman-Davies A, Holden BA. The vascular response to contact lens wear. Am J Optom Physiol Opt 1982; 59:795-799. 28. MacRae S, Matsuda M, Shelland S, et al. The effects of hard and soft contact lenses on the endothelium. Am J Ophthalmol 1986; 102:50-57. 29. Farris R, Donn A. Corneal respiration with soft contact lenses. J Am Optom Assoc 1972; 43:292-294. 30. Roth HW. The etiology of ocular irritation in soft lens wearers: distribution in a large clinical sample. Contact Intraoc Lens Med J 1978; 4:38. 31. McMonnies C. Contact lens-induced corneal vascularization. Int Contact Lens Clin 1983; 10:12-21. 32. Efron N. Vascular response of the cornea to contact lens wear. J Am Optom Assoc 1987; 58:836-846. 33. Holden B, Sweeney D, Sanderson G. The minimum precorneal oxygen tension to avoid corneal oedema. Invest Ophthalmol Vis Sci 1984; 25:476-480. 34. Polse K, Mandell R. Critical oxygen tension at the corneal surface. Arch Ophthalmol 1971; 84:505-508. 35. Holden B, Mertz G. Critical oxygen levels to avoid corneal edema for daily and extended wear contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci 1984; 25:1161-1167. 36. La Hood D, Grant T. Striae and folds as indicators of corneal oedema. Optom Vis Sci 1990; 67 (suppl.):196. 37. Morgan PB, Maldonado-Codina C, Quhill W, et al. Central and peripheral oxygen transmissibility thresholds to avoid corneal swelling during open eye soft contact lens wear.J Biomed Mat Res 2008:Submitted for publication. 38. Brennan NA, Fonn D, Corneal hypoxia, in Siliconehydrogels: continuous wear contact lenses, D.F. Sweeney, Editor. 2004, Butterworth-Heinemann: London. 39. Cox I, Zantos S, Orsborn G. The overnight corneal swelling response of nonwear, daily wear, and extended wear soft lens patients. Int Contact Lens Clin 1990; 17:134-137. 40. Brennan NA, Coles M-LC, Continuous wear, in Contact Lens Practice, N. Efron, Editor. 2002, Butterworrth-Heinemann: Oxford. p. 275-294. 41. Fonn D, du Toit R, Simpson TL, et al. Sympathetic swelling response of the control eye to soft lenses in the other eye. Invest Ophthalmol Vis Sci 1999; 40:3116-3121. 42. Holden BA, Grant T, Kotow M, et al. Epithelial microcysts with daily and extended wear of hydrogel and rigid gas permeable contact lenses.. Invest Ophthalmol Vis Sci 1987; 28(Suppl):372. 43. Hickson S, Papas E. Prevalence of idiopathic corneal anomalies in a non contact lens-wearing population. Optom Vis Sci 1997; 74:293-297. 44. Holden BA, Sweeney DF. The signiﬁcance of the microcyst response: a review. Optom Vis Sci 1991; 68:703-707. 45. Sweeney DF, Keay L, Jalbert I, et al., Clinical performance of silicone hydrogel lenses, in Silicone hydrogels: the rebirth of continuous wear contact lenses, D.F. Sweeney, Editor. 2000, ButterworthHeinemann: This article was originally published in Optician, 2009, Vol 238, No 6218, 26-30. Contact Lens Monthly Oxford. p. 90-149. 46. Brennan NA, Coles ML, Connor HR, et al. A 12-month prospective clinical trial

40 FAGLIGT

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

of comfilcon A silicone-hydrogel contact lenses worn on a 30-day continuous wear basis. Cont Lens Anterior Eye 2007; 30:108-118. Dumbleton KA, Chalmers RL, Richter DB, et al. Vascular response to extended wear of hydrogel lenses with high and low oxygen permeability. Optom Vis Sci 2001; 78:147-151. Brennan NA, Coles M-LC, Levy B, et al. One-Year Prospective Clinical Trial of balafilcon A (PureVision) Siliconehydrogel Contact Lenses Used on a 30-Day Continuous Wear Schedule. Ophthalmol 2002; 109:1172-1177. Santodomingo-Rubido J, Wolffsohn JS, Gilmartin B. Changes in ocular physiology, tear film characteristics, and symptomatology with 18 months silicone hydrogel contact lens wear. Optom Vis Sci 2006; 83:73-81. Santodomingo-Rubido J, Wolffsohn JS, Gilmartin B. Adverse events and discontinuations during 18 months of silicone hydrogel contact lens wear. Eye Contact Lens 2007; 33:288-292. Papas E. On the relationship between soft contact lens oxygen transmissibility and induced limbal hyperaemia. Exp Eye Res 1998; 67:125-131. Brennan NA, Coles ML, Ang JH. An evaluation of silicone-hydrogel lenses worn on a daily wear basis. Clin Exp Optom 2006; 89:18-25. Guillon M, Maissa C. The effect of optimising silicone hydrogels key physical properties on extended wear clinical performance. Invest Ophthalmol Vis Sci 2006; 49:ARVO E-abstract 2382. Maldonado-Codina C, Morgan PB, Schnider CM, et al. Short-term physiological response in neophyte subjects

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

ﬁtted with hydrogel and silicone-hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci 2004; 81:911-921. Morgan PB, Efron N. Comparative clinicalperformance of two silicone hydrogel contact lenses for continuous wear. Clin Exp Optom 2002; 85:183192. Papas E, Willcox MDP. Reducing the consequences of hypoxia: the ocular redness response. Contact Lens Spectrum 2006; 21 (suppl.):32-37. Inagaki Y, Akahori A, Sugimoto K, et al. Comparison of corneal endothelial bleb formation and disappearance processes between rigid gas-permeable and soft contact lenses in three classes of dk/l. Eye Contact Lens 2003; 29:234-237. Brennan NA, Coles M-LC, Connor RM, et al. Shortterm corneal endothelial response to wear of siliconehydrogel contact lenses in east asian eyes. Eye Contact Lens 2008; 34:317-321. Chang SW, Hu FR, Lin LL. Effects of contact lenses on corneal endothelium -a morphological and functional study. Ophthalmologica 2001; 215:197-203. Yamauchi K, Hirst LW, Enger C, et al. Specular microscopy of hard contact lens wearers II. Ophthalmology 1989; 96:1176-1179. Carlson KH, Bourne WM. Endothelial morphologic features and function after long-term extended wear of contact lenses. Arch Ophthalmol 1988; 106:1677-1679. Stocker EG, Schoessler JP. Corneal endothelial polymegathism induced by PMMA contact lens wear. Invest Ophthalmol Vis Sci 1985; 26:857-863. Schoessler JP, Barr JT, Freson DR. Corneal endothelial observations of si-

Nyt Syn er Danmarks eneste proﬁlerede frivillige optikerkæde. Det betyder at vi gør tingene lidt anderledes. F.eks. indsamler vi hvert år sammen med vores kunder brugte briller og deler dem ud til svagtseende afrikanere. Indtil videre er det blevet til over 70.000 stk. Lige nu udvider vi kæden igen med nye butikker i Silkeborg og Aakirkeby, med Jørn Lund Christensen, Frank Poulsen og Sophus Severin ved roret. Vil du vide om vores måde at gøre tingene på også er noget for dig, så ring til Charlotte Mikkelsen på 40 46 27 78 eller send en mail til cm@nytsyn.dk - det er nemlig også helt frivilligt.

licone elastomer contact lens wearers. Int Contact Lens Clin 1984; 11:337. 64. Liu Z, Pﬂugfelder SC. The effects of long-term contact lens wear on corneal thickness, curvature, and surface regularity. Ophthalmology 2000; 107:105-111. 65. Myrowitz EH, Melia M, O’Brien TP. The relationship between long-term contact lens wear and corneal thickness. Clao J 2002; 28:217-220. 66. Alharbi A, Swarbrick HA. The effects of overnight orthokeratology lens wear on corneal thickness. Invest Ophthalmol Vis Sci 2003; 44:2518-2523. 67. Binder P. Myopic extended wear with the Hydrocurve II soft contact lens. Ophthalmol 1983; 90:623-626. 68. Harris MG, Sarver MD, Polse KA. Corneal curvature and refractive error changes associated with wearing hydrogel contact lenses. Am J Optom Physiol Opt 1975; 52:313-319. 69. Fonn D, MacDonald KE, Richter D, et al. The ocular response to extended wear of a high Dk silicone hydrogel contact lens. Clin Exp Optom 2002; 85:176-182. 70. Patel S. Changes in myopic refractive error with nine months’ extended wear of hydrogel lenses with high and low oxygen permeability. Optom Vis Sci 2000; 77:285. 71. Smith EL, Greeman P, Ho A, et al. Methods and apparatuses for altering relative curvature of ﬁeld and positions of peripheral off-axis focal positions. US patent 7025460 2006. 72. Szczotka-Flynn LB. Unintended Ortho-k Effects From Silicone Hydrogel Lenses. Contact Lens Spectrum 2004; 19(8):19-20.

Dit syn betyder alt for os

carreraworld.com Safilo Nordic – Gratis nummer 80 20 38 75 – Fax 80 20 38 77 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.comm

mod. CHAMPION - PANAMERIKA 1 -

>> 41

42 FAGLIGT

Varilux Physio 2.0 giver bedre syn ved dårlige lysforhold – ny forskning i pupilstørrelse hos Essilor

AF JACOB FROM; ESSILOR DANMARK A/S

ålet for al udvikling og forskning indenfor brilleglas er det naturlige syn. Det vil sige maksimal kontrast ved alle lysforhold, højeste skarphed på alle afstande og evnen til hurtigt at kompensere, når afstand eller lysforhold ændres. Det er især på de progressive glas, at glasproducenterne bliver udfordrede. Både fordi glassene er komplekse og fordi det enkelte øje er unikt, stiller det store krav til både opmåling og slibning, hvis brugerne skal opleve høj synskomfort. Med den nyeste version af Varilux Physio, kaldet 2.0, er det lykkedes for Essilor at eliminere en af de kendte svagheder ved progressive glas: at skarphed og kontrast bliver dårligere ved svage lysforhold. Nøglen til dette gennembrud er fem års forskning i pupillens størrelse, som varierer mere end de standardværdier, der hidtil har været lagt til grund for slibning af glas.

Pupillens størrelse afgør skarpheden Siden lanceringen af Varilux Physio i 2006, har Essilors ingeniører forsket videre i øjets fysiognomi. Især betydningen af pupillens størrelse har været i fokus. Ved traditionelle synsprøver bli-

ver der lagt til grund, at pupillen varierer ml. 4, 5 og 6 mm i størrelse. Det har fungeret ﬁnt hidtil, hvor det overordnede fokus har været på, at sikre bedst mulig kontrast og få forvrængninger. I den virkelige verden, varierer pupillens størrelse imidlertid fra 2 til 8 mm afhængig af lysforhold, afstand og klientens alder. Det har vist sig, at have større betydning, især for kontrasten ved dårlige lysforhold, end hidtil antaget. Essilors forskning i pupillens variationer hos tusinder af brugere med forskellig synsadfærd, har detaljeret vores viden om pupilstørrelsens betydning i forskellige brugssituationer. Den viden har forskerne brugt til at detaljere beregningsmodellerne, når vi udmåler glassene til den individuelle bruger. Varilux Physio 2.0 erstatter Varilux Physio, og gør dermed den dynamiske komfort endnu bedre for et af de mest avancerede progressive glas på markedet.

Grundlaget er W.A.V.E teknologien Første generation af Varilux Physio bygger på den prisvindende W.A.V.E bølgefrontteknologi. I stedet for at måle synet som punkter på glasset, måler vi i overensstemmelse med det naturlige syn: som strålebundter. Det giver en teoretisk

beregning af glasset, som er mere naturtro. Kombineret med Point-byPoint Twinning, hvor vi sliber glasset punkt for punkt, lykkes det både at beregne og fremstille glassene i overensstemmelse kundens individuelle behov. 25. mio glas er blevet fremstillet og kunderne giver Varilux Physio den højeste PAL bruger tilfredsstillelse i verden (*). Med introduktionen af Varilux Physio 2.0 har Essilor samtidig udtaget patent på W.A.V.E 2.0, som indeholder den banebrydende nye beregningsmodel, der tager højde for brugerens reelle variationer i pupilstørrelse. Patentet sikrer samtidig Essilor eksklusivitet på udnyttelse af wavefrontberegningerne til brilleglasproduktion i de processer, hvor forvrængningerne kan korrigeres og udnyttes til optimering af brilleglasset.

Øget komfort og sikkerhed Aktive mennesker får hele tiden udfordret deres syn. Indendørs skifter vi mellem at læse, orientere os mod andre i rummet og at se ud på fx den fugl eller den bil, der bevæger sig udenfor vinduet. Men det, der for alvor udfordrer de progressive glas er, når brugeren samtidig selv er i bevægelse. Det er her, at forskningen i pupillens størrelse, for alvor har ført til forbedringer i Varilux Physio 2.0.

Når brugeren fx spiller tennis eller kører bil, skal hun hele tiden stille skarpt på mange forskellige afstande. Og det er især vigtigt at kunne orientere sig optimalt, når lyset skifter, fordi en sky driver hen for solen, eller blikket skifter fra vejbanen og til instrumentpanelet, der ligger i skygge. Med Varilux Physio 2.0 fastholder brugerne kontrast og skarphed ved alle lysforhold – også i skygge og mørke. Ud over øget komfort, forbedrer det den aktive sikkerhed i traﬁkken, ved sport og i mange andre situationer.

Bedre brugerdialog med Visioffice Forbedringerne i Varilux Physio 2.0 hentes fra forskningen og er bygget ind i beregningsmodellen for W.A.V.E 2.0 teknologien. Optikerne kan derfor umiddelbart sælge og måle op til de nye glas. Men det kan være svært at forklare brugerne om de fordele, som de nye og mere avancerede glas giver. Her har mange optikere gode erfaringer med at bruge Essilors Visioffice system, når de tilpasser stel og tager de individuelle synsmål hos brugeren. Dels fordi det giver meget høj præcision. Men også fordi systemet støtter samtalen med brugeren. Visioffice tager udgangspunkt i

en række interaktive videosekvenser, hvor brugeren guides på skærmen. Systemet optager og registrerer en lang række komplekse mål om brugerens synsadfærd. Hver videosekvens varer 10 sekunder og præcisionen er indenfor 0,1 mm. Opmålingen foregår på det stel, som brugeren har valgt. Stellet bliver dermed også opmålt præcist. Det fjerner mange af de fejl, typisk centreringsfejl, som kan ske under opmålingen. Og slibningen af glassene foretages individuelt under hensyntagen til, hvordan stellet sidder på brugerens ansigt og hvilke de præcise afstande og vinkler er til brugerens øjne.

Resultat Varilux Physio 2.0 glasset erstatter de hidtidige Varilux Physio glas i Essilors VARILUX serie af progressive glas. Glassene er kommet i almindelig handel fra 2010. Bag forbedringerne ligger fem års forskning hos Essilor i pupillens størrelse/ændringer og de individuelle behov hos kunden i forhold til alder, lys, afstand og synsfejl. Forskningen har gjort det muligt at lave en unik beregning for hver enkelt refraktion, baseret på en situationsmodel, der indeholder alle pupildiametre fra 8 til 2 mm. I forhold til tidligere, hvor den faste beregning ikke tog hensyn til refraktionen, er resultatet: • Forbedret detaljeskarphed • Bredere synsområder • Høj kontrast også under dårlige lysforhold. Kliniske test dokumenterer, at Varilux Physio 2.0 har højere kontrastfølsomhed end noget andet progressivt glas på markedet. (*)

Kilder: Varilux Physio® – Acceptance Study, Alicante University – Spain, Alberto Lopez et Al.,From August 2008 to March 2009, 103 wearers Contrast Sensitivity Beneﬁts for Wearers through Varilux Physio lenses, Januar 2008, Study conducted by Manhattan Vision Associates, Institute for Vision Research, New York. Myers, GA., Barez, S., Krenz, W.C., Stark, L., “Light and target distance interact to control pupil size«, Departments of Engineering Science and Physiological Optics, University of California, Berkeley, California 94720 Winn, B., Whitaker, D., Elliott, D., Phillips, J., “Facotros Affecting Light-Adapted Pupil Size in Normal Human Subjects«

44 FAGLIGT TEKST: JOHANNA ENBUSKE FOTO:OSKAR JOHANSSON

Caroline Christie

Kontaktlinsekongressen i Sverige D

Den nylig afholdte kontaktlinsekongres kom rundt og mange aspekter i faget. Lige fra foredrag om nyeste forskningsresultater om iltgennemtrængelighed i linser, problemstillinger ved aberrationer, ny metode til behandling af keratoconus og fokus på myopiepidemi. 330 deltagere havde en spændende weekend med gode muligheder for at få ny viden og samtidig udveksle erfaringer med kolleger under behagelige sociale rammer. Jeg vil give et kort referat af to af de mere specielle emner, især fordi læseren her måske kan få nogle gode argumenter for at se lidt anderledes på patienterne, når de kommer ind i klinikken. Foredragene omhandler ydergrupperne i butikken rent aldersmæssigt.

Børn & Kontaktlinser Caroline Christie holdt et informativt foredrag under overskriften Børn & Kontaktlinser. Indholdet omhandlede især mange af de myter, der er omkring børn og kontaktlinser. Mange kontaktlinsespecialister har opfattelsen af, at børnenes øjne kræver ilt, at øjnene er mere sårbare overfor mikrobakterielle keratitter, og at refraktionen skal være mere stabil, før de kan få kontaktlinser. Ifølge Caroline Christie bygger ingen af disse opfattelser på videnskabelige observationer. Mange optikere hævder, at det tager mere til at tilpasse kontaktlinser til børn. Et studie har vist, at det tager 10 minutter mere at lære børn i alderen 10 – 12 år at lære at håndtere linser sammenlignet med børn i alderen 13 – 17 år. Derud over har der ikke kunnet ses nogen forskel i tidsforbrug. Hvilke argumenter ﬁndes der så for at tilpasse kontaktlinser til børn? Det er nøjagtig de samme argumenter for børn

som for voksne, fortæller Caroline Christie. Kontaktlinser kan give bedre visus og synsfelt samtidig med, at det kan være mere bekvemt at gå med linser i stedet for briller. Selvværdet kan også være et argument for at vælge linser. For at bedømme hvilke børn, der er velegnede kontaktlinsebrugere skal optikeren vurdere barnets modenhed, personlighed, livsstil om motivation fortæller Caroline Christie.

Presbyopi: Det handler om kommunikation Under den overskrift holdt Peter Karvik et spændende indlæg om vigtigheden af effektiv kommunikation med patienten. Det er optikerens ansvar som kliniker at afdække patientens behov både de umiddelbart erkendte og også de behov, patienten muligvis ikke selv har erkendt. Derfefter er opgaven at opfylde behovene og gerne overgå dem. Effektiv kommunikation betyder ofte, at optikeren bruger mindre tid sammen med patienten, men at den tid, der bruges, er mere informativ og effektiv. Resultatet bliver en mere tilfreds patient. Peter Karvik kom ind på, at det ikke er altid kontaktlinsetilpasseren kan overgå forventninger. Et godt eksempel er tilpasning at multifokale kontaktlinser. Som altid er et kompromis. Her er opgaven at drosle patientens forventninger ned til et rimeligt niveau. Peter Karvik henviste til studier, der viser, at det er optikerens anbefalinger, der har størst invirkning på hvilke korrektionsløsninger patienten vælger. Peter slog til lyd for, at optikeren har det største ansvar for at ﬂere patienter lærer at bruge multifokale kontaklinser. Successen afhænger af indstilingen hos optikeren og dennes evne til at overføre en positiv indstilling hos patienten.

SUNCOVERS Solbrillen til at sætte udenpå dine briller

46 DEBAT

Hvor mange danskere har mistet synsevnen på grund af ukvaliﬁceret rådgivning fra »optiker«?

AF HENRIK HOLTON SAGKYNDIG OPTIKER I SUNDHEDSSTYRELSENS PATIENTKLAGENÆVN

Tid og Syn juni 2010 kunne man læse, at der er en stigende tendens til, at optikassistenter bliver sat til at betjene autorefraktoren og herefter vurdere, om kunden har behov for briller. Dette har med god grund givet bekymring i Landssammenslutningen. Det er kun forsvarligt at lade en optikassistent foretage autorefraktormåling, så længe denne ikke begynder at tolke på testresultatet. Hos øjenlægen ser man tilsvarende, at sekretæren ofte foretager forundersøgelserne, herunder autorefraktion, men det er øjenlægen alene, der tolker de påviste målingsdata. Sådan bør det naturligvis også være hos optikeren! En undersøgelse udført af Danmarks Optikerforening i 2005 viste, at 70% af de kunder, der tager kontakt til deres optiker, udelukkende henvender sig pga. synsproblemer. Denne overraskende høje procentsats viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at kunderne, uanset hvilket synsproblem de måtte have, altid bliver konsulteret af optikeren og ikke af assistenten, der af gode grunde ikke har forudsætninger for at vurdere øjensymptomer. Hvis assistenten på baggrund af en autorefraktormåling begynder at rådgive om nye briller, uden at optikeren er inddraget i sagen, kan det få alvorlige konsekvenser for synsfunktionen. Lad mig give et eksempel på en virkelig hændelse: En kunde oplevede at se anderledes, end

han plejede, og opsøgte derfor sin optiker for at få undersøgt, om han havde brug for nye briller. Ud fra kundens symptomer henviste optikeren til øjenlæge på mistanke om nethindeløsning. Øjenlægen diagnosticerede nethindeløsning, og kunden, eller rettere patienten, blev indlagt til operation. Historien ﬁk en lykkelig udgang, idet synet blev reddet pga. optikerens hurtige henvisning til øjenlægen. Der er vigtigt at vide, at de færreste kunder oplyser om symptomer som f.eks. skyggedannelse nedadtil i synsfeltet og lysglimt for øjnene, der jo er de klassiske symptomer på nethindeløsning. Det kræver derfor uddannelse og god klinisk rutine at kunne tolke kundens symptomer. I den aktuelle sag havde kunden en fornemmelse af, at der var en »tunge« inde i det ene øje. Ved nærmere udredning fandt optikeren ud af, at denne »tunge« var en begyndende defekt i det nedre synsfelt, hvilket var forårsaget af, at den øverste del af nethinden var begyndt at løsne sig. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan sagen kunne være endt, hvis kunden på baggrund af en autorefraktormåling kun var blevet vejledt af en assistent. Ubehandlet nethindeløsning medfører permanent blindhed! Det er ikke en videnskab at rette briller, stramme skruer, vejlede om brillestel eller rådgive om de mest almindelige brilleglas, så derfor er det forståeligt, at mange optikerforretninger benytter as-

sistenter som hjælpepersonale. Men de respektive optikerforretninger bør erindre, at det alene er optikeren, der har autorisation til at vurdere, hvorvidt en kunde har behov for nye briller eller evt. skal henvises til øjenlæge. Hvis man vil benytte sig af assistenter til at udføre sundhedsydelser, herunder autorefraktormåling, er det optikerens autorisation assistenten arbejder under. Helt konkret betyder dette at: • I en forretning med ﬂere ansatte optikere og assistenter er det chefoptikerens ansvar, hvis en assistent har vejledt forkert uden først at have rådført sig med en af de ansatte optikere. • Hvis assistenten har vejledt forkert, efter at have rådført sig med en af de ansatte optikere, er det den pågældende optiker, der har ansvaret for assistentens fejlrådgivning • Det er derfor tilrådeligt, at chefoptikeren altid giver en skriftlig instruks til de ansatte assistenter vedrørende deres arbejdsområder, herunder for rådgivning eller vejledning ud fra et autorefraktorresultat. • Sidst, men ikke mindst, skal øjenlæger også kunne have fuld tillid til, at deres patienter bliver vejledt kvaliﬁceret og kyndigt, når der henvises til optiker.

Nye ambitioner

En ny generation

PARIS NORD VILLEPINTE 23 J 26 SEPT . 2010 silmoparis.com

48 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

I juli kvartal har Danmarks Optikerforening uddannelsesudvalg valgt at sætte fokus på følgende emner:

AFTENKURSER 21. OG 22. SEPTEMBER:

Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem På aftenmøderne, den 21. september på TEC og den 22. september på DCOVS vil optometrist Bo Lauenborg tale om, hvordan man forbedrer sin kommunikation i den direkte kontakt mellem optiker og kunde. Foredraget, der har været holdt for både optikere og leverandører i Danmark og andre nordiske lande, gennemgår en række af de subtile faktorer, som spiller ind i den direkte kommunikation, men som man ikke til daglig skænker en tanke. Bo Lauenborg demonstrerer, hvordan forskellige personlighedstyper dels kommunikerer forskelligt og dels møder hinanden med forskellige forudfattede holdninger. Måden, hvorpå man stiller et spørgsmål eller præsenterer et produkt, kan afgøre, om kunden har en positiv indstilling eller føler skepsis. På samme måde kan selv små justeringer i kropssprog og bestemte rutiner i klinikken - såsom at etablere øjenkontakt og give hånd til kunden – være med til at skabe den fortrolighed og tillid, der er udgangspunkt for succesfuld hvervning og fastholdelse af kunder. Bo gennemgår systematisk spørgeteknikker til anvendelse i anamnesen, særligt i forhold til det enorme nye marked for presbyope, der har et ønske eller et uerkendt behov for kontaktlinser med ﬂere styrker. Et andet centralt fokusområde er tørre øjne og hyppig irritation som årsag til frafald blandt kontaktlinsebærere. Foredragets konklusioner er tilpasset optikeres dagligdag og behov. Mange af pointerne kan også med fordel bruges i almene professionelle sammenhænge, for eksempel i forhold til forbedring af intern kommunikation, opbygning af velkoordinerede teams på arbejdspladsen og strukturering af samarbejde mellem optikere og assistenter.

DAGSKURSUS D. 6. SEPTEMBER. 2010.

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis På 1-dagskurset den 6. september i København fortæller optometrist Steen Aalberg om elektronikkens indtog i optometristens hverdag. Det er svært for den enkelte at tage stilling til værdien af de nye værktøjer og at overskue de faldgruber, der kan være i brugen af dem. På kurset præsenteres nogle af de elektroniske redskaber, der er tilgængelige for optometristen. Der suppleres med en introduktion af undersøgelsesmetoder, som optometristen måske ikke selv benytter, men som det bliver nødvendigt at tage stilling til. Optometristen vil i stigende omfang blive konfronteret med patienter, der har gennemgået en eller anden undersøgelse og medbringer et resumé eller udskrift af resultatet. Uden viden om, hvad disse undersøgelsesresultater indikerer, er optometristen ude af stand give den rette rådgivning. Nyt udstyr fra den optiske industri muliggør stadig større præcision i optometristens målinger og kompensationsmuligheder (linser, brilleglas). Kravene til at kunne afgøre, hvem der har værdi af de nye muligheder vokser tilsvarende. Kurset er en blanding af oplæg, information, lidt praktik og løbende diskussion af de præsenterede muligheder. Berøringsﬂaden bliver bred, fra den automatiske fokusmåler over scanning af øjenbevægelser og visuelt genererede potentialer i synsbarken til hjernescanninger. Der er ingen specielle krav om forudsætninger for at kunne deltage. Intentionen er at væbne optometristen til bedre at overskue mulighederne i den elektroniske jungle. Kan du møde folk i øjenhøjde, når de kommer med en smartphone med et synsprøveprogram og spørger, hvad det er, du kan mere end den?

Aftenkurserne foregår som altid på henholdsvis Optikerskolen på Frederiksberg (TEC) og på Optikerhøjskolen i Randers (DCOVS). Heldagskurset afholdes i Danmarks Optikerforenings lokaler på Langebrogade 5, 1411 København K.

Husk at afsætte tid til

DOs kontaktlinsekongres 13. + 14. november, 2010 Kongressen, der afholdes i København, vil have tilsnit af en international kongres, hvor deltagerne vil blive præsenteret for en perlerække af internationale foredragsholdere. Temaet for kongressen er: Risiko og sikkerhed ved kontaktlinser. Se hele programmet på www.optikerforeningen.dk

TRENDFORSKNING Bevidste forbrugere Ved at iagttage hvordan vores kunder lever, og hvad de interesserer sig for, er det lettere at tilbyde dem de rigtige produkter. IdentiďŹ cerer du de forskellige kundegrupper og deres forskellige behov, sĂĽ har du som kontaktlinseoptiker helt enestĂĽende vĂŚkstmuligheder for din virksomhed. HĂĽnden pĂĽ hjertet, hvor ofte tĂŚnker du pĂĽ hvilket forbruger-mĂ¸nster dine kunder har? Hvis det ikke er sĂĽ ofte, sĂĽ er det mĂĽske tid til at tĂŚnke efter. Kunderne og deres Ă¸jenhelse er hjertet i din virksomhed og dit daglige arbejde, og dermed ogsĂĽ virksomheden fortjeneste. At vĂŚre bevidst om hvilke processer der pĂĽvirker kundens beslutning, kan vĂŚre helt afgĂ¸rende i en Ă¸get konkurrencesituation. Et eksempel er bĂŚredygtighedstrenden som hurtigt er blevet en livsstil. At tage bevidste bĂŚredygtige samfunds beslutninger er mere end bare en trend, det er en anerkendt og dokumenteret bevĂŚgelse som bliver mere og mere populĂŚr. I Europa har idĂŠer om en bĂŚredygtig livsstil og miljĂ¸ tankegang vĂŚre stĂŚrke siden 1980â&#x20AC;&#x2122;erne. Med den Ă¸gede globalisering har ďŹ&#x201A;ere og ďŹ&#x201A;ere mennesker tilsluttet sig det man kalder LOHAS, â&#x20AC;?Lifestyle of Health and Substainabilityâ&#x20AC;?. Skridtet til at tanken om bĂŚredygtighed fĂ¸res ind i kundernes bevidsthed nĂĽr de vĂŚlger Ă¸jenpleje er ikke langt borte. Hvilke produkter vil du, som optiker, anbefale til disse kunder?

Dette er LOHAS Du mĂ¸der dem sikkert i det daglige arbejde. Det er en kundegruppe som er stĂŚrke

kĂ¸bere af fairtrade produkter, specielt de produkter som har med helse og wellness at gĂ¸re. De er ofte trendsettere, unge voksne, som hurtigt opfatter nyheder, specielt nĂĽr det drejer sig om nye teknologier, media og wellness. Cirka 15-20% af alle forbrugere kan kategoriseres som LOHAS. Allerede i 2006 reprĂŚsenterede dette kundesegment over 400 milliarder euro verden over. Det er et tal som siden er Ă¸get â&#x20AC;&#x201C; og fortsat Ă¸ger â&#x20AC;&#x201C; dramatisk. Hvorfor er det sĂĽ vigtigt at have fokus pĂĽ netop denne kundegruppe? Jo, dels er det en gruppe med stĂŚrk kĂ¸bekraft, dels ses de som forbilleder, og de inspirerer andre forbrugere til at ĂŚndre deres kĂ¸bsmĂ¸nster. De skaber og driver nye trender, og pĂĽvirker udviklingen af nye produkter. Men for at handle, mĂĽ de have tiltro til at butikken, virksomheden eller varemĂŚrket hjĂŚlper dem i deres strĂŚben efter et mere etisk og ĂŚrligt samfund. Et eksempel pĂĽ hvordan LOHAS pĂĽvirker udviklingen af nye produkter:

LOHAS produkter

Almindelige produkter inspireret af LOHAS

Elbiler

Energibesparende vĂŚrktĂ¸j

Organisk tĂ¸j

Organisk mad/drikke

Genbrugs energi

Lavenergilamper

SĂĽ lyt tid dine kunder og deres behov, og vĂŚr lidt ekstra opmĂŚrksom pĂĽ dine LOHAS forbrugere og pĂĽ hvilke produkter de efterspĂ¸rger. Ved at vĂŚre et skridt foran, holde udkik efter nyheder og tilbyde de produkter som tiltaler deres livsďŹ losoďŹ , kan du samtidig fĂĽ din egen virksomhed til at vokse. LOHAS er her for at blive, og vi har kun set begyndelsen af en udvikling som vil gĂĽ mod et mere bevidst og sundt miljĂ¸. Dem der lĂŚrer at identiďŹ cere dette forbrugersegment, og kan genkende deres vĂŚrdier og hvad det er der pĂĽvirker deres kĂ¸bsmĂ¸nster, bliver morgendagens vindere. LOHAS â&#x20AC;&#x201C; en hurtig oversigt s $EDICERET TIL PERSONLIG HELSE OG EN SUND planet s ,IVSSTILSORIENTERET KVINDE KULTURELT DANNET s 3TÂ?RK KÂ&#x2019;BER AF FAIRTRADE PRODUKTER s 3TĂ?R FOR CA AF ALLE FORBRUGERE GLOBALT set s 3TĂ?R FOR EN MARKEDSANDEL PĂ? milliarder euro, som konstant Ă¸ger s %R VILLIG TIL AT BETALE MERE FOR PRODUKTER som er i samklang med kroppen s /PFATTER TIDLIGT NYE MEDIER

References 1 Euromonitor International, 9 April 2008.

ZZZ DFDGHP\RIYLVLRQFDUH FRP

50 NYT OM

LÆSELYS

Ny lampe til salg hos optikere Optikere kender problemerne med dårligt eller manglende lys ved læsning. Et klassisk eksempel er den ældre patient, der benytter en 40 watt pære i læselampen. I de tilfælde, hvor synsproblemet skyldes for svagt lys, anbefaler optikeren ofte en stærkere pære i læselampen eller måske en helt ny lampe. Denne rådgivning er både rigtig og professionel, men problemet er, at patienten overlades til et uoverskueligt marked, når det rigtige lys skal anskaffes. Det rådes der nu bod på med en ny lampe, der sælges under navnet Optikerlampen®. Asger Bay Christiansen, cand. arch, der regnes for en af landets dygtigste lysarkitekter, har gennem Laboratoriet LYS & SYN i en årrække undersøgt, forsket og undervist i sammenhængen mellem øjets fysiologi og lysanlæg, som hjælper folk til at se bedre. Asger Bay Christiansen og optiker Henrik Holton har igennem det sidste års tid arbejdet på at få fremstillet en lampe, der forener lyskvalitet, design og synsfysiologi. Resultatet er en smuk lampe i klassisk stil, der er synsfaglig funktionel og kan anvendes af både personer med normalt syn og svagsynede. Lampen ﬁndes både som bord- og gulvlampe og kan give op til 5000 lux tæt på lampen (alt efter lyskildevalg). Lampen vil kun blive forhandlet gennem optikere. www.lyssyn.dk

BBGR tilbyder sikkerhedsbriller BBGR tilbyder sikkerhedsbriller, der er godkendt i overensstemmelse med EN 166 2001, som er gældende standard for personlig sikkerhedsudrustning. Sikkerhedsbrillerne fås med glas i enkeltstyrke, et progressivt design med brede brugbare zoner og nærprogressive glas. Glassene kan leveres i polycarbonat og CR39, og der er et i forhold til sikkerhedsbriller pænt udvalg af stel. Leveringstiden er på ca. 10 arbejdsdage og med hvert par sikkerhedsbriller medfølger kvalitetscertiﬁkat og etui.

atLast! – Nyt alternativ til bifokale glas Firma Schulz i Glücksburg har udviklet et nyt ﬂerstyrkeglas som et alternativ til både bifokale, trifokale og progressive brilleglas. Glasset er specielt designet til generation 60+ og eksisterende bifokalog trifokalbærere samt personer, der har problemer med progressive glas. Glasset er fremstillet i et nyt materiale, Composite 67, der er en sammensmeltning af materialerne Trivex 1,53 og ORG 1,67. Måden, som materialerne forbindendes med hinanden på,

er bestemmende for Composite-materialets kvalitet, stabilitet og effektivitet. Begge materialers positive egenskaber kombineres, så glasset har maksimal brudstyrke, ekstrem lethed og 100% UV-beskyttelse. Glasset er velegnet til randfrie briller.

Perfekt syn på mellemdistancen I den indsatte nærdel beﬁnder der sig en 3-dobbelt progression, som gengiver alle synszoner fra nærområdet til mellemdistancen. Denne nærdel giver bæreren et umærkeligt forløb fra nærtil fjernområdet.

Synsområder Den molekylære sammensmeltning af de to materialer betyder at den indsatte nærdel stort set usynlig i den nedre del af glasset og dermed i bærerens ansigt.

Fjernt fra 1,5 m Mellemdistance 74 cm - 1,5 m Udvidet nærområde 46 cm - 74 cm Nærområde 36 cm - 46 cm

UltraSight – Polaroids nye og forbedrede polariserende linse Et af problemerne ved at fremstille polariserende glas i god kvalitet er, at det polariserende filter bliver udsat for høj varme i fremstillingsprocessen. Resultatet bliver en ringere linse, der ikke blokerer blænding så godt, som de burde. Polaroid producerer linser ved hjælp af ThermofusionTM teknologien, der beskytter filteret under produktionsprocessen. Den nye UltraSight linse har 9 lag, i midten det polariserende filter, på hver side af det polariserende filter sidder to lag med UVbeskyttelse op til 400 nm (Europa standard 380 nm), yderst kommer to lag med forbedret ridse- og stødmodstand. For at forme linsen, placeres den i en konkav/ konveks form, hvor den med hjælp af varme, højt pres og præcision formes, så den bliver optisk korrekt.

Hvad er polarisation egentlig? Lyset fra solen bevæger sig i alle retninger. Når lyset reflekteres på en horisontal flade, som en vej eller en vandoverflade, bliver det meget ofte koncentreret hori-

sontalt. Det kaldes »blænding«, og gør det svært og ubehageligt at se. Det polariserende filter blokerer blændingen og tillader resten af lyset at trænge igennem, hvilket gør, at den som ser igennem et polariserende filter kan se mere klart og bedre kontraster. Men alle polariserende linser har ikke nødvendigvis samme kvalitet, og de blokerer ikke nødvendigvis blændingen lige så godt, som de burde. Det afhænger helt af kvaliteten på det polariserende filter, og måden linsen bliver produceret på.

Synlighed med solbriller uden polariserende ﬁlter.

Synlighed med solbriller med en ineffektiv polariserende linse.

Tips til at teste om solbriller er polariserende og om polarisationen er god Hold solbrillen foran et par polariserende solbriller og drej på solbrillen. Ved 90° skal linserne i brillerne blive kulsorte, så viser det, at de både er polariserende og i en god kvalitet. Viser der sig nogle »olieagtige«’ pletter i kanterne eller bliver det ikke kulsort, er den polariserende effekt ikke 100%. Brillen er stadig polariserende, men ikke i den bedste kvalitet.

Synlighed med Polaroid polariserende linser.

Karrieremuligheter i Brilleland

Søger du nye udfordringer og oplevelser?

Brilleland AS er Norges største kapitaleide optikerkjede med 68 butikker, over 450 ansatte og ca. 0,5 milliarder i årlig omsetning. Brilleland forebygger og avhjelper synsproblemer med optiske hjelpemidler av høyeste kvalitet, og kan tilby et stort utvalg av kjente merkevarer, både innenfor kontaktlinser, briller og solbriller. Kjeden er en del av Synoptik Norge AS, med Interoptik som søsterselskap. Totalt er kjedene ledende i det norske optikermarkedet. Synoptik Norge AS er en del av Pearle Europe, ledende innen optikerbransjen i Europa med 2600 butikker i 21 land. Brilleland er et stort foretak med rike muligheter for personlig utvikling. Uansett om dine evner og kunnskaper ligger innenfor det optiske, det administrative, eller det salgsmessige. Vi hjelper deg med den rette utdannelse og opplæring, slik at du kommer til rette blant mange dyktige og hyggelige medarbeidere.

BRILLELAND I NORGE søger optikere Som optiker kreves det at du er opptatt av å yte topp service. Ved å ha god produktkunnskap samt evne til å formidle på en god måte oppfattes du som en dyktig og troverdig optiker. Vi er opptatt av at du skal ha mulighet til å utvikle deg videre både som optiker, selger og menneske.

Vi tilbyr konkurransedyktige betingelser og bonusordninger. Høres dette interessant ut? Da er du velkommen til å ta kontakt. Spørsmål om stillingen rettes til HR-direktør Tore Børke på mail HR@synoptik.no. Søknad og cv sendes til HR@synoptik.no.

52 NYT FRA

Johnson & Johnson Vision Care har forstærket sin nordiske markedsorganisation Tina Stenhammar, der har arbejdet som klinisk konsulent hos Johnson & Johnson Vision Care i 2 år, er nu blevet Professional Affairs Manager i Norden. Tina Stenhammar er uddannet kontaktlinseoptiker og har mange års erfaring fra detailleddet. Som butiks- og regionschef har Tina beskæftiget sig med både klinisk arbejde og ledelse. Som Professional Affairs Manager kommer Tina til at arbejde med uddannelse både produktspeciﬁkt og mere generelt som f.eks. kontaktlinsetilpasning, øjenhelse og kommunikation. Selvom det nordiske område, set med internationale øjne, er relativt lille, er der stor forskel på måden at anvende kontaktlinser på. I Danmark og Norge bruger man i vid udstrækning endagslinser. I Sverige og Finland har man valgt at arbejde mere med silikonehydrogelmaterialet. Der er også forskellige metoder med hensyn til hygiejne, komfort og sundhed for brugeren af linserne. Derfor fordrer det en stor produktportefølje og et godt overblik at servicere markedet.

Kilsgaard Eyewear udvider ejerskabet Jakob Roepstorff (th) er indtrådt som medejer i KILSGAARD EYEWEAR, som lancerede deres aluminiumsbriller på det danske marked i september 2008. Jakob Roepstorff, der tidligere har været ansat hos Lindberg, Ørgreen og E7, har købt sig ind i den innovative brillevirksomhed og vil fremover fungere som salgsdirektør i Norden. De fynske og jyske optikere vil fortsat blive serviceret af Jacob Kilsgaard (tv). Jakob Roepstorff vil tage sig af de sjællandske forretninger, samt kunder i Norge og Sverige.

SILMO 2010 i nye rammer

Der er nu kun kort tid til, at SILMO 2010, en ny generation af »Mondial de l’Optique« for første gang afholdes i det store moderne messecenter Paris-Nord Villepinte. Centret ligger centralt placeret tæt ved lufthavnen Roissy-Charles de Gaulle og er samtidig kun en halv times kørsel fra Paris. Det er nemt at komme til det nye messecenter. SILMO indsætter gratis shuttle-busser, der kører ﬁre gange i timen i hele perioden i tidsrummet kl. 8-19 mellem messecentret, lufthavnen og Porte Maillot i Paris. Man kan også vælge at benytte ekspresmetroen RER, linie B, der kører hvert 7. minut hele dagen. NB! Man skal stå af på stationen »Parc des Expositions«. Paris-Nord Villepinte, er et stort business-center, der hvert år danner ramme om de største begivenheder indenfor alle brancher. Det er et sted, hvor arrangørerne kan tilbyde såvel udstillere som besøgende langt bedre faciliteter end tidligere. Ændringen varsler en ny dynamik, som hele branchen vil nyde godt af fremover. Silmo 2010 er mere end nogensinde et udstillingsvindue for nye produkter, nye mærker og nye tendenser krydret med et nyt og spændende eventprogram.

Nyheder på programmet Dette års SILMO-messe kan præsentere mange nye aktiviteter og events, bl.a.: SILMO ACADEMY, det første videnskabelige symposium, der afholdes sideløbende med messen den 23. og 24. september 2010. Her får optikere mulighed for at forbedre deres faglige kompetencer på tre temakonferencer: • »Optikeren og refraktiv kirurgi«, torsdag den 23. september kl. 15.00 – 17.30

• »Optikeren og visuel ergonomi«, fredag den 24. september kl. 10.00 – 12.30 • »Optikeren og synets svækkelse«, fredag den 24. september kl. 15.00 – 17.30 Med LINK by SILMO, der allerede er aktivt, giver Silmo fagfolk mulighed for at udveksle informationer og kommunikere med hinanden på den første virtuelle platform indenfor brille- og optikbranchen. Det er planlagt at være et interaktivt og dynamisk netværk, der er åbent for nye idéer. SILMO TV, messens TV-kanal, der i de fire messedage sætter fokus på højaktuelle emner i brille- og optikbranchen med livlige debatter og spændende temaer. MERCHANDISING-FORUMMET vender tilbage efter succesen på sidste års SILMO-messe i en ny og forbedret form, der giver optikere tips og idéer til markedsføringen. SVAGSYNS-FORUM giver optikere og andre fagfolk information og øget kendskab til emnet samt konkrete løsninger på svagsyns-problematikken. Den prestigefyldte SILMO D’ORKONKURRENCE omfatter i år otte kategorier, der belønner det bedste indenfor design og innovation. SILMO D’OR har i de sidste 16 år belønnet kreativiteten hos 114 firmaer, der kommer fra lande som Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Luxembourg, Storbritannien, Tyskland, USA, Østrig m.fl. Husk at bestille gratis elektronisk adgangsbadge på www.silmoparis.com. For yderligere information, klik ind på www.silmoparis.com eller kontakt kontoret i Danmark, PROMOSALONS, på tlf.: +45 33 93 62 66 eller e-mail: denmark@promosalons.com.

High Tech made in Switzerland er den førende brilleglasproducent i Schweiz. I 73 år har vi været optikernes leverandør af optiske brilleglas. Takket være anvendelsen af den nyeste og mest moderne teknologi, kvalitetssikring og logistik står Optiswiss for den højeste produktkvalitet.

COUNTRY MANAGER (M/K) SØGES Dine opgaver: s s s s s

Professionel og kompetent kundepleje Akkvisition af nye kunder Observation af markedet / konkurrencen Deltagelse i projektteams Omkostningsansvar for dit område

Vores forventninger til dig: Flere års erhvervserfaring som optiker Venlig og sikker optræden og et velplejet ydre Selvstændigt arbejde og forretningsorienteret indstilling Stort personligt engagement Godt kendskab til Office-programmerne Dansk som modersmål samt som en forudsætning engelsk eller tysk s Være indstillet på rejseaktivitet s Lyst til videreuddannelse s Selvstændigt arbejde fra eget hjemmekontor s s s s s s

DANSKTALENDE MEDARBEJDER (M/K) til vores kundeservice-afdeling Dine opgaver:

Vores forventninger til dig:

s Telefonisk kontakt og rådgivning af vores danske kunder s Telemarketing s Behandling af reklamationer/kreditnotaer

s s s s s s

Uddannet optiker Dansk som modersmål samt grundlæggende kendskab til tysk Engelskkundskaber vil være en fordel Handelsuddannelse vil også være en fordel Kundeorienteret adfærd Engageret og fleksibel person, som kan indgå i et team og håndtere en til tider stresset arbejdssituation s Lyst til at arbejde fra vores kontor i Basel

Hvis dette vækker din interesse, og du har lyst til at indgå i vores team, bedes du sende en skriftlig ansøgning på engelsk eller tysk inkl. foto til: optiswiss AG s Lyon-Strasse 26 s CH-4053 Basel Herr Donald Briem s donald.briem@optiswiss.ch P +41 (0)61 337 15 95 s www.optiswiss.ch

54 KURSER / KALENDER

Kurser KURSER – DANMARKS OPTIKERFORENING Uge

Dato

6. september

Længde

Emne

Sted

1 dag

Elektrodiagnostik i optometris praksis - Steen Aalberg

København

14. september

1 dag

CL - Formafaste kontaktlinser – Toriske og keratokonus – Hans Bleshøy

Con-Lens - Horsens

21. september

Aftenmøde

Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem – Bo Lauenborg

TEC - Frederiksberg

22. september

Aftenmøde

Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem – Bo Lauenborg

DCOVS – Randers

26. oktober

Aftenmøde

Optometri og Ernæring – Thorkild Rasmussen

TEC – Frederiksberg

27. oktober

Aftenmøde

Optometri og Ernæring – Thorkild Rasmussen

DCOVS – Randers

4. november

1 dag

Basisforståelse for synstræning – Torben Helstrup

København

13.-14. november

2 dage

Danmarks Optikerforening – Kontaktlinse Symposium

København

7. december

Aftenmøde

Belysning – kundevejledning

TEC – Frederiksberg

8. december

Aftenmøde

Belysning – kundevejledning

DCOVS – Randers

Tilmelding til: Maibritt Frigast, Tlf.: 45 86 15 33, Fax: 45 76 65 76, E-mail: mbs@optikerforeningen.dk ANDRE KURSER Uge

Dato

Længde

Emne

Sted

15.-19. september

5 dage

Art & Science of Optometric Care – A Behavioral Perspective **

Copenhagen

3. november

1 dag

Erhvervsoptik - Grundkursus - Bjarne Hansen *

Byggecentrum, Middelfart

9. november

1 dag

Erhvervsoptik - Grundkursus - Bjarne Hansen *

Villa Blide, Ballerup

15-16. november

2 dage

Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat *

Bygecentrum, Middelfart

17.-21. november

5 dage

VT1 - Binocular Dysfunction **

Copenhagen

Aftenkurser Dagskurser

Kurser med * – tilmelding til: Dansk Erhvervsoptik, Dorthe Nielsen, Tlf.: 45 16 26 80, Fax: 45 76 65 76, E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk Kurser med ** – tilmelding til: Steen Saust, Tlf: 70 20 99 98, Fax: 70 20 99 99, E-mail: steen-saust@ksi-int.dk

Kalender 23. - 26. september 2010

3. - 5. november 2010

13. – 14. november

4. - 6. marts 2011

SILMO 2010 International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter. Promosalons tlf. 33 93 62 66. www.silmo.fr

Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

Contact Lens Conference Scandic København, Vester Søgade www.optikerforeningen.dk

Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it

7. november 2010

28. - 30. januar 2011

18. - 20. marts 2011

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

opti ‘11 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com

7. - 9. oktober 2010 International Vision EXPO West 2010. Las Vegas. www.visionexpowest.com

26. - 29. maj 2011 BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax. 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNOCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. mer-porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2010) udkommer 30.10.2010. Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 06.09.2010 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 07.10.2010

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 – Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk Web: www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 77 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 – fax 38 17 73 55

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax. 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 – Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

Tilbyd dine kunder vores mest bekvemme endagslinse – med blinkaktiveret genfugtning Traditionelle endagslinser lm Tårefi

Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade.

Linsen behandles med fugtgivende stoffer, der holdes tilbage inde i linsen, og virkningen deraf aftager, efterhånden som dagen skrider frem.

Linse

Øje

DAILIES® AquaComfort Plus® lm Tårefi

Linse

Øje

Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt fra linsen, hver gang der blinkes.

Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt.

Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed. De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

Unik, tredobbeltvirkende fugtgivende effekt - smører, genfugter og frisker op ved hvert blink!