/Optikeren%202010_6 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening November 2010 Nr. 6

&0-: 1)(0)17&98-/ - 463*-0 348-/ *d 1%77)6 %* *36()0) 3+ &):%6 (-2 7)0:78 2(-+,)(

,EV HY P]WX XMP EX Z VI IR HIP EJ (ERQEVOW QIWX EXXVEOXMZI STXMOIV O HI# /YRRI HY X ROI HMK EX PIZIVI (ERQEVOW FIHWXI FVMPPISTPIZIPWI WEQ QIR QIH L NX TVS½PIVIHI FYXMO OIV SZIV LIPI PERHIX# 7o FPMZ JVMZMPPMKX QIHPIQ M 4VS½P 3TXMO SK Jo QEWWIV EJ JSVHIPI

*o W]RIVKMJSVHIPI EJ J PPIW MRHO F JVE STXMOFYXMOOIV M RSVHIR *o VoHKMZRMRK QEVOIHWJ VMRK JEGEHI SK FYXMOWMRHVIXRMRK *o ZMHIRWHIPMRK SK IVJEVMRKWYHZIOW PMRK PSOEPX VIKMSREPX SK REXMSREPX *o (ERQEVOW WX VWXI YHZEPK EJ Q VOIZEVIV To L]PHIVRI *o YHHERRIPWIWQYPMKLIHIV To IKIX EOEHIQM FoHI JSV STXMOIVI SK WEPKWTIVWSREPI &PMZ OIRHX JSV JEWLMSR OZEPMXIX WIVZMGI SK L NX JEKPMKX RMZIEY :MP HY L VI QIVI SQ HMRI QYPMK LIHIV# 7o OSRXEOX O HIGLIJ 7 VIR &VSFIVK To XPJ

(ERQEVOW FIHWXI FVMPPISTPIZIPWI

LEDEREN

Er din viden gratis? Optikerens ydelser er sundhedsfaglig virksomhed og en del af de ydelser, som sundhedssektoren tilbyder forbrugeren. SKAT har i en afgørelse fritaget optikerens synsundersøgelse for moms, fordi den anses for behandling i Sundhedslovens forstand. Optikeren er omfattet af Sundhedslovene sammen med de øvrige sundhedspersoner, optikeren har journalpligt og optikeren skal rapportere uforudsete hændelser til Sundhedsstyrelsen m.v. Optikeren har et bredt og kvaliﬁceret tilbud til den forbruger, som har problemer med synet, og optikeren har den nødvendige viden til at visitere videre til øjenlægen, hvis det skulle være nødvendigt. Derfor er det foreningens mål, at optikeren bliver den sundhedsperson, som forbrugeren umiddelbart tænker på, hvis der opstår problemer med synet. Men her er det, at dilemmaet opstår. For hvordan skabes der tilstrækkelig troværdighed om en ydelse, der markedsføres som gratis? Er tiden derfor ikke inde til, at branchen fortæller omverdenen, at den danske optiker har en uddannelse på et højt fagligt niveau, og at denne viden ikke er gratis? Et stigende antal optikere og kæder har allerede gjort op med myten om, at

optikerens synsundersøgelse er gratis. Flere er på vej, men mange tøver fortsat. Hvilken værdi har en synsundersøgelse så? På det spørgsmål er der ikke et entydigt svar. Udgangspunktet er reglen i autorisationen om omhu og samvittighedsfuldhed og dermed det tidsforbrug, der bør bruges sammenholdt med lønomkostninger og øvrige omkostninger. Konsekvensen af afgørelsen fra SKAT om, at synsprøven er momsfri, skal også medregnes, fordi momsen på anskaffelsesværdien af instrumenterne til synsprøverummet ikke længere kan modregnes. Om synsprøven så skal koste kr. 110, kr. 450 eller mere, er helt afhængig af den enkelte virksomheds prispolitik. Så selv om en ændring kan være en stor udfordring for mange virksomheder, er det vejen frem, hvis faget også i fremtiden skal fremstå som troværdigt over for forbrugeren og som en troværdig samarbejdspartner for sundhedssektoren. Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening, Optikerfagets Fællesudvalg og Dansk ErhvervsOptik er ﬂyttet til: Langebrogade 5 1411 København K

' )UHHIRUP HU YRUHV VWDQGDUG $OOH 5RGHQVWRFN SURJUHVVLYH JODV HU QX PHG ' )UHHIRUP WHNQRORJL

'HW SURJUHVVLYH XQLYHUV

1<+('

3URJUHVVLY 3XUH/LIH )UHH /DQFHUHV SU QRYHPEHU

,PSUHVVLRQ )UHH6LJQ ,PSUHVVLRQ

0XOWLJUHVVLY 0\9LHZ

3URJUHVVLY 3XUH/LIH )UHH

6H EHGUH

INDHOLD

Ifølge Sonia Chevalier, der er projektleder på de interne inspirationsforum på Silmo, går den overvejende del af moden i retning af vintage retro.

42 Glødepæren er snart fortid. Men spørgsmålet er, om man kan opnå samme høje lyskvalitet med glødepærens aﬂøser, sparepæren?

48 6

Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment del 2.

Bag om brillebranchens banebrydende rebel

Anti-myopibriller og kontaktlinser

Dansk brilledesign

Synsfejl: Hyperopi og myopi

Silmo 2010

Kliniske aspekter omkring Dk/t, del 2

Se elektrisk lys i alle farver

Faglig debat: Respons på Steen Saust indlæg »Er OEP fortid?«

Produktnyt

Branchenyt

Nyt frauddannelsesudvalget

Kurser/Kalender

18 +HQULN 9LEVNRY

Vejen til succes har været præget af både op- og nedture hos danske Ørgreen.

10 Forsiden 100% UV-beskyttelse er lovkrav i alle solbriller, men blændingen (det reﬂekterende lys) fjernes kun med polariserende solbeskyttelse. Alle Polaroid Eyewears solbriller er polarisende, hvilket giver skarpere kontraster og blændingsfrit syn. Polaroid Eyewear +46 86 80 22 50

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment Del 2

AF AMOND ADSERSEN M.SC.(OPTOM)

om fortsættelse til artiklen i sidste nummer, hvor hyppigt forekommende tilstande i øjenlåg og konjunktiva blev behandlet, kommer her anden del hvor vi kigger nærmere på cornea og linsen.

Cornea Spaltelampen indstilles til direkte fokal belysning med en ca. 1,5 mm bred spalte og forstørrelsen skrues op til ca. 25X. Forstørrelsen skal være stor, men ikke større end at hele cornea kan overskues i højden. Når vi nu scanner henover overfladen, kan der dukke forskellige tilstande op. Det værst tænkelige er en mikrobiel keratit. Det er ikke en hyppigt set tilstand almindeligvis, men blandt vores patienter har vi én gruppe, der er særligt disponerede for keratitter: Kontaktlinse brugerne. Den mikrobielle keratit er karakteriseret ved et ødelagt epitel, som er inficeret af en mikroorganisme, samt et underliggende infiltrat som reaktion på infektionen. Afhængigt af, hvilken bakterie, der er involveret, kan skaden skride frem uhyggeligt hurtigt, så akut henvisning til læge er absolut nødvendigt!

Varmt omslag: Man kan med fordel skære en kartoffel over på langs og med en ske lave en lille fordybning i midten af den ene halvdel. Fordybningen skal passe nogenlunde til øjet. Kartoﬂen lægges nu i mikro ovn i ca ½ minut, så den bliver lun. Læg en klud omkring kartoﬂen og placér den over øjet. På denne måde holder omslaget varmen.

Symptomerne på en bakteriel keratit er fotofobi, fremmedlegeme fornemmelse, smerte, tåreflod, evt. bedring når der bæres kontaktlinser frem for briller (da såret dækkes af linsen). I spaltelampen ser man et gråligt infiltrat, evt. med hævet og ødelagt overliggende epitel. Konjunktiva vil være rød, specielt i området grænsende op til den del af cornea, hvor infektionen er. Ved ind drypning af fluorescein vil epitelet staines det pågældende sted. Der kan evt. ses lysvej hvis man kan få patienten til at sidde stille, mens man lyser vedkommende ind i øjet. Differential diagnosen kan inkludere andre keratitter såsom herpes eller acanthamøbe og en uheldig afskrabning af epitel fra cornea. Ved afskrabning vil anamnesen dog hurtigt kunne afklare dette. Behandling: Henvis til læge akut! Er det efter lukketid, så må patienten henvende sig hos vagtlægen eller skadestuen. Det kan ikke vente til i morgen! Kontaktlinser er naturligvis kontraindikerede, og både disse og evt. kontaktlinse remedier skal kasseres. Make up, der har været i brug i dagene før tilstanden opstod, skal kasseres. En tilstand, der kan ligne den mikrobielle keratit i måden, den præsenterer sig på, er en afskrabning af hornhinde epitel. Symptomerne vil være smerte, fremmedlegeme fornemmelse, øjet løber i vand og er rødt. Er der tale om en kontaktlinsebruger, vil det muligvis føles mere behageligt med kontaktlinsen på, end når den er af, da linsen fungerer som en beskyttelse af cornea mod øjenlågets stadige bevægelse ned over skaden, hver gang der blinkes. Symptomerne kan variere i styrke afhængigt af, hvor stor skaden er. I spaltelampen kan man nogle

gange se afskrabningen uden videre, men ofte skal der en tilførsel af fluorescein til, for at kunne bekræfte fundet. Udseendet af afskrabningen varierer efter, hvad der har forårsaget den; et sandskorn, øjenhår el.lign., der har siddet under øjenlåget og er blevet blinket ned over cornea gentagne gange, efterlader sig et andet spor end en uheldig udtagning af kontaktlinser, hvor en fingernegl har revet lidt af epitelet med. Kig efter dybden og udbredelsen af stainingen og få det nøje journalført samt evt. tegnet. Det burde ikke være svært at få underbygget sin diagnose, ved at spørge patienten om vedkommende har et bud på, hvordan situationen er opstået. Som regel kender patienten selv årsagen. Epitelet på cornea består af 5 – 7 cellelag, som alle udvikles indefra basalmembranen og forskubbes udefter mod forsiden af cornea, for til sidst at blive afstødt og skyllet væk af tårefilmen. Dvs. epitellaget regenereres efter noget tid. Det tager ca. en uge for hele epitellaget at blive udskiftet, så skaden er helet komplet op efter højst en uge, men allerede efter få timer kan der ses en »lapning« af det beskadigede område. Det betyder, at farver man med fluorescein efter en dags tid eller to, vil man kunne se negativ staining: Området, hvor der før blev optaget farve, tager nu imod mindre farve end det omgivende, sunde epitel! Årsagen til dette er, at de epitelceller, der dækker skaden har strakt sig så meget, at de ikke mere har mikrovillii i overfladen, så de kan ikke holde fast på slimlaget - og fluoresceinen - ligeså effektivt som det omgivende epitel. Dette er altså et tegn på, at området er ved at blive dækket af epitel igen, og må ikke forveksles med den »rigtige stai-

Øjenlågshygiejne: Hæld et par dråber baby shampoo på en ren, våd vat rondel og gnub let på øjenlågskanterne. Skyl sæben af med rent vand.

ning«, hvor epitelet er kompromitteret. I perioden, hvor cornea heler, bør patienten ikke bære kontaktlinser. Hvorvidt, der bør henvises til læge, kan afhænge af skaden; en lille, overfladisk skramme vil muligvis hele op inden patienten når at få en tid hos lægen, mens der naturligvis samtidigt er fare for infektion, så snart epitelet er itu. Hos lægen vil behandlingen være profylaktisk (forebyggende) med antibakterielle øjendråber, så risikoen for infektion mindskes mest muligt. Cornea kan af og til ses med infiltrater. Det er små grålige, vatagtigt udseende pletter, som kan optræde, hvor som helst og i antal på blot en eller så mange, at det er umuligt at tælle. Infiltraterne kan opstå af forskellige årsager, men er grundlæggende tegn på, at cornea er stresset af en eller anden grund. De består af hvide blodlegemer, som er sivet ud fra det limbale karnet, og derefter har bevæget sig ind i cornea. Når de kan sive ud af blodkarrene i limbus, skyldes det, at disse blodkar har udvidet sig, så karvæggens gennemtrængelighed har ændret sig, og med udvidelsen følger naturligvis også mere blod i karrene, så øjet vil samtidigt være rødt. Der vil ses infiltrater i forbindelse med f.eks. et sår på cornea; de hvide blodlegemer sendes ud for at bekæmpe evt. mikroorganismer. Rødmen og infiltrater vil i sådan et tilfælde kun ses i det område af øjet, der ligger tættest på skaden. På

Pus ved bakteriel konjunktivitis.

samme måde kan der ses infiltrater, hvis cornea på anden måde bliver stresset, f.eks. hvis der opstår iltmangel eller irritation pga. kontaktlinsebrug. I tilfælde med virus infektion af øjet kan man i visse tilfælde se talrige infiltrater fordelt over hele cornea. Optræder disse sammen med en historie om rindende, vandigt udflåd, let irritation og røde øjne samt hævede og ømme lymfeknuder foran ørerne er diagnosen oplagt en virus infektion. Ofte kan patienten fortælle om andre i familien, der for nylig har haft samme symptomer, eller vedkommende har selv nyligt haft en infektion af de øvre luftveje. Infektionen skyldes oftest adenovirus, der er yderst smitsom, så information om hygiejne er vigtigt (se under behandlingen for viral konjunktivitis i første del af artiklen i sidste nummer). Bevæger vi nu spaltelampen lidt frem, og fokuserer på linsen i øjet, kan vi på trods af små pupiller sag-

Talrige inﬁltrater ved adenovirus.

Pterygium.

Subkonjunktival blødning.

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

tens danne os et indtryk af linsens tilstand. Ofte vil det endda være langt lettere at se med spaltelampen end med oftalmoskopet, da man ikke blot har binokulært syn, men også gevaldigt godt styr på patientens hoved, når hage og pande er placeret rigtigt i de dertil indrettede holdere. Den normale linse er klar som cornea, med en lidt nubret linsekapsel omkring sig. Man kan se Y suturerne i linsen, som angiver hvor linseﬁbrene samles. Der vil være et retvendt Y på forsiden af linsen og et omvendt Y på bagsiden. Linsen kan være ramt af katarakt på forskellig vis. Katarakt kan som udgangspunkt inddeles i tre typer: nukleær, kortikal og subkapsulær katarakt. Ofte vil de ikke optræde alene, men patienten vil have ﬂere typer på én gang. Symptomerne på katarakt kan være langsomt tiltagende sløret syn

TIL SALG mel indretning Knap 2 år gam frit stål st ru og i sort tyr Prøverumsuds

rberry, Ford, Prada, Bu Stel: Bl.a. Tom .m m ign, Kenzo, Prodes Pris diskuteres ail.com optiksvar@gm Henvendelse til

på afstand og/eller nær, blændingsproblemer, monokulært dobbeltsyn, forandring af farvesynet og tiltagende myopi. De forskellige symptomer afhænger af, hvilken type katarakt, der er tale om samt sværhedsgraden deraf. Ved nukleær katarakt (kerne katarakt) får den centrale del af linsen en gulbrun misfarvning, hvilket bl.a. skyldes forandringer af linseproteinernes struktur. Desuden forbinder man denne form for katarakt med øget myopinisering pga. øget brydningsindeks i linsens kerne og øget sfærisk abberation. Derfor oplever nogle patienter med tiltagende nukleær katarakt, at de igen kan læse uden læsebriller – dog får de problemer med afstandssynet! Ved kortikal katarakt skyldes uklarhederne kløfter og vacuoler imellem linseﬁbrene pga. lokal celledød af ukendt årsag. Disse hulrum opfyldes med væske og ligner »eger i et cykelhjul«, som strækker sig fra kanten af linsen og ind mod centrum. Væskeansamlingerne ledsages af kraftigt reduceret brydningsindeks i linsebarken, hvilket giver lysspredning. Dog giver kortikal katarakt ikke de store synsmæssige problemer, idet den visuelle akse længe ikke er påvirket. Subkapsulær katarakt inddeles i en anterior (forreste) og posterior (bagerste) del afhængigt af, om katarakten ligger under den forreste eller den bagerste del af linsekapslen. Begge dele skyldes ændringer/

forstyrrelser af epitellaget under linsekapslen og ses som små vacuoler eller kornede/pletformede uklarheder på linsens for- eller bagﬂade. Også her bliver brydningsindekset kraftigt reduceret, hvilket giver lysspredning og dermed nedsat syn. Synsbesværet er værst, når pupillen er lille som f.eks. i mødet med modkørende bilister om aftenen og i skarpt sollys. Derudover har patienter med subkapsulær katarakt oftere visuelle klager relateret til nær i forhold til afstand. Behandling: For at fjerne uklarhederne i linsen er en kataraktoperation nødvendig. Her fjerner man den naturlige (uklare) linse og erstatter den som regel med en plastiklinse. Indikationerne for operation er såvel subjektive som objektive. Katarakten skal nedsætte synet i sådan en grad, at patienten har svært ved at udføre de daglige gøremål. Derudover skal øjenlægen observere uklarheder i linsen, som menes at være årsag til det nedsatte syn og som ved operation forventes at kunne forbedre synet. Synsnedsættelsen må altså ikke skyldes andre øjensygdomme. Jeg håber at jeg med de sidste to artikler har givet inspiration til at bruge spaltelampen på andre end kontaktlinse brugerne. Ved at se på så mange forskellige øjne som muligt vil man helt naturligt få en god fornemmelse fremover af, hvad der er normalt og hvor vide grænser det normale har.

Referencer Peter Fahmy, Steffen Hamann, Michael Larsen, Anne Katrin Sjølie. Praktisk oftalmologi. 2. udgave. 2007. Gads Forlag. ISBN 978-87-12-04314-0. Adrian Bruce, Michael Loughnan. Anterior eye Disease and Therapeutics A-Z. 2003. ButterworthHeinemann. ISBN 0-7506-5261-6 Justis Ehlers, Chirag Shah. The Wills Eye Manual. 5. udgave. 2008. Lippincott Williams & Wilkins. ISBN 978-0-7817-6962-4. www.laegehaandbogen.dk

model: 2435 NINA

design: anna m채lstad

www.scandinavianeyewear.com

+ ) 2 9 - 2 ) 7 ' % 2 ( - 2 %: - % 2 ) = ) ; ) % 6 7 - 2 ' )

10 PORTRÆT

Bag om brillebranchens banebrydende Et medfødt iværksættergen, en skæv og kompromisløs tilgang til brilledesign og et uovervindeligt gåpåmod har banet vejen for Ørgreens succes. Men det har været en vej med hårde økonomiske forhindringer. AF MALENE ØSTERBY

iden jeg var 15, har jeg altid været selvstændig. For at kunne få råd til at købe skateboards, importerede jeg tre skateboards, tre sæt trucks (Red: metalaksler der fæstner hjulene på et skateboard til brættet), ti T-shirts og for 200 kroner klistermærker, og så solgte jeg det hele. Så havde jeg lige råd til at beholde mit skateboard. Når man ikke har så mange penge, begynder kreativiteten at virke«. Samme iværksætterånd og appetit på at udfordre sig selv ﬁnder man hos 40-årige Henrik Ørgreen, og manden bag ﬁrmaet af samme navn,

40-årige Henrik Ørgreen har hele tiden troet på, at Ørgreen Optics ville nå dertil, hvor ﬁrmaet er i dag. Men succesen har været længere tid undervejs, end den altid optimistiske iværksætter havde forventet.

den dag i dag. Klistermærkerne er dog skiftet ud med et succesfuldt brilledesign, skateboardet er lagt på hylden, og økonomiske bekymringer er der ikke mange af. Men viljen til at udfordre det gængse og søsætte nye projekter er der stadig. »Optikeren« mødte den energiske odenseaner i en lille baggård i hjertet af København, hvor Ørgreen holder til. Mellem tre uger på farten – med businessmøder i Japan og USA og optagelse af en ny kampagne i London – og en forestående ferie på Fanø, lykkedes det at få et par timer i selskab med den snaksaglige og smilende krøltop, der, som altid, var casual klædt i baggy bukser, t-shirt og et par Vans.

Født med iværksættergen Projekter har aldrig været en mangelvare i Henriks Ørgreens liv, og ofte er inspirationen kommet udefra. Alle-

>> 11

rede som 18-årig tog han til Paris for at dyrke sin passion for skateboarding med et sponsorat i ryggen, og det skulle også blive i de franske alper og svenske fjelde, at han senere mødte sine kommende partnere og nære kammerater Tobias Wandrup og Gregers Fastrup. Herhjemme har han været involveret i et hav af projekter, der stort set alle relaterede sig til musik eller actionsport, hvor Henrik Ørgreen har sine rødder. Projekterne tæller bl.a. egen natklub og skaterforretning, en stilling som distributør af det amerikanske solbrillemærke Arnette. Og så har han været med til at arrangere World Cup i skateboarding i Forum, den danske brillemesse Drømmesyn samt starte den fashionable Kronprinsensgade i København op som en såkaldt modegade. Det har dog aldrig været med proﬁt for øje, at Henrik Ørgreen har

kastet sig over disse mange projekter. »Det handlede meget om at lave projekter, der var fede, men det var aldrig noget, der gav penge. Vi kunne lige overleve, men jeg kunne ikke lægge en krone til side, for så gik budgettet ikke op. Men det var ﬁnt nok, for du skulle blot have råd til dit liftkort, til noget at spise, du skulle have råd til en rampe, et skateboard og lidt sjusser. Så gik regnskabet op. Det var det eneste, det gik ud på dengang«, fortæller han med et glimt i øjet. Men det var dog ikke, fordi de mange forretninger ikke var rentable. Det var nærmere Henrik Ørgreens rastløshed, der gjorde, at han sjældent ﬁk del i udbyttet. »Mit problem er, at jeg har al for lidt tålmodighed, så jeg stak af langt før det gav penge, for så var der andre projekter, der lokkede mere«, siger han.

Jeg solgte min lejlighed, lånte penge af banken, venner og familie. Så på den kedelige side var jeg ekstremt presset, men jeg havde nosserne til at gøre det og blive ved, selv om jeg skyldte tre millioner Henrik Ørgreen

Ørgreens solbrillekampagne 2010 ’Brand New Sun’ er fuld af attitude, særligt i farvepaletten, hvor der er arbejdet på at ﬁnde et samspil mellem linsefarverne og stellet – både i en komplimenterende udgave og i et miks af kontrastfarver. Imagekampagnen er optaget i London af den danske modefotograf Klaus Thymann.

12 PORTRÆT

Det er vigtigt for den selvlærte trio at få noget socialt og kulturelt med hjem fra enhver forretningsrejse. På en rejse til Japan besluttede de tre partnere derfor at køre otte timer for at komme på en to-timers ﬁskeriauktion og spise frokost, for så at køre hele vejen tilbage igen.

Ørgreen – et nyt kapitel

I den seneste kollektion har det rebelske brillefirma bl.a. ladet sig inspirere af den kontroversielle forfatter Carlos Casteneda og filminstruktøren Ridley Scott’s film Blade Runner med brillerne ’Carlos’ og ’Ridley’.

I 1997 besluttede Henrik Ørgreen sig for, at det skulle være slut med at flirte rundt med flere forskellige projekter på én gang. For én gang skyld havde han lyst til at kanalisere al sin energi i ét enkelt projekt – lækre designsolbriller. »Med Ørgreen tog jeg en beslutning om, at nu ville jeg gerne fokusere. Så i stedet for at have ti projekter kørende på én gang, ville jeg gerne starte ét stort projekt, hvor jeg kunne lægge alle mine idéer og al min energi i for at se, hvad det kunne blive til«, forklarer han. Med kammeraterne Tobias Wandrup og Gregers Fastrup startede han Ørgreen ud fra en vision om at blive Skandinaviens fedeste og første solbrillemærke. Men i et land, hvor himlen er grå det meste af året, og med en bankkonto, der gav et rungende hult ekko, blev der hurtigt skudt en hvid pind efter den drøm. Derfor begyndte trioen at øjne muligheder i briller, som en kunde flere gange havde foreslået dem. »Vi begyndte at lægge mærke til, at flere havde taget vores solbriller og sat styrke i dem, og så tænkte vi, jamen lad os da prøve at lave noget, som vi synes kunne være fedt til briller«, lyder det fra Henrik Ørgreen. Selv om han ikke er et sekund i tvivl om, at beslutningen var den rigtige, så er han dog ikke sikker på, at Ørgreen ville have produceret briller

den dag i dag, hvis der havde været økonomi i solbrillerne. »Det var lidt af nød, vi blev tvunget til at gå væk fra solbrillerne. Havde vi kunne leve af solbriller, kunne der godt have været en chance for, at vi kun lavede solbriller i dag«, siger han.

Vi kan ikke lide at følge andre. Lige så snart vi hører ordet retning, får vi røde knopper og går modsat. Henrik Ørgreen

Nyt pust i støvet branche Uden den mindste erfaring med produktion af brillestel kastede de tre ildsjæle sig ud i projektet med en ambition om at udfordre det gængse og skabe nye unikke løsninger inden for high-end brilledesign. Med Ørgreen kom et firma, der turde rykke ved traditionerne i en branche, der med Henrik Ørgreens ord var ’støvet og konservativ’. I stedet for to hængsler, satte de fire hængsler på brillerne og miksede flere farver i ét brillestel. De hentede inspiration fra den amerikanske bilindustri i 1950’erne og brugte bevægelse som et vigtigt element i deres design. Allerede fra dag ét vidste Ørgreentrioen, hvordan deres design skulle se ud ned til mindste detalje – Og under ingen omstændigheder var de villige til at gå på kompromis. Heller ikke når deres design og idéer ikke imødekom produktionen. »Da vi fik lavet de første prototyper på vores tofarvede briller og åbne stænger, fik vi et stort nej fra fabrikken«, husker Henrik Ørgreen og tilføjer:

»Men dengang lærte vi, at man aldrig skal tage et nej for et nej, for jo mere vi plagede og slog fast, at vi ikke var villige til at indgå kompromis, jo oftere lykkedes det«. Og det er netop denne målbevidsthed krydret med en stor sans for detaljen og innovative løsninger, der har lagt bunden for, hvem Ørgreen er i dag. Ambitionsniveauet er dog skruet, om muligt, endnu højere op. For at opnå den bedste kvalitet, er produktionen ﬂyttet fra det italienske støvleland til sushiens højborg, Japan. For nok kan italienerne lave mad, men de kan ikke levere den perfektion og ﬁnish, en Ørgreenbrille kræver.

Får røde knopper af ensretning Det er ikke kun i designet, at Ørgreen tænker ud af boksen og tager utraditionelle midler i brug. Ved bl.a. at omdanne sin udstilling til en stor legeplads med farvestrålende plasticbolde i sort, pink og sølv lykkedes det Ørgreen at løbe med opmærksomheden på den anerkendte

>> 13

New York Design Week i 2009, hvor de udstillede side om side med store eksklusive mærker som Stella McCartney og Diane von Furstenberg. Også i deres kampagner og butiksudstillinger skiller Ørgreen sig ud ved at bruge underlige farver, syrede effekter og anderledes motiver. For Ørgreen handler det nemlig ikke kun om at sætte brillen i fokus men snarere om at tilføre udstillingerne personlighed og et touch af livsstil. »I optikerbranchen vil optikeren allerhelst bare have en ﬂot model med en brille på i et close up-billede, men det vil vi ikke gå med til«, lyder det fra manden bag Ørgreenbrillen. For er der én ting, Ørgreen ikke bryder sig om, så er det at få udstukket retningslinjer og være mainstream. »Vi kan ikke lide at følge andre. Lige så snart vi hører ordet retning, får vi røde knopper og går modsat. Så kan det godt være, vi går forkert, men så går vi forkert alene. Det er ikke bare for at være Rasmus-modsat, det er også, fordi vi tror på de ting, vi gør«.

medaljen. Flere etablerede brands som legendariske Ray Ban har nemlig fået så godt et øje til den danske designperle, at Ørgreen har været nødt til at lukke showroom’et på sin hjemmeside. »Vi lukkede siden, fordi der simpelthen blev drevet rovdrift på vores idéer, og det kunne vi ikke acceptere«, fortæller Ørgreen og tilføjer, at Ørgreen over de sidste fem-seks år uden sammenligning har været det internationale firma, der har været kopieret mest. År tilbage kunne han ligge søvnløs om natten af bare raseri, men i dag har han lært at leve med, at ukendte såvel som anerkendte firmaer ofte har fingrene lidt for langt fremme. »I gamle dage tog jeg det virkelig personligt. Jeg havde decideret en dårlig dag, en dårlig uge eller en dårlig måned, hvis folk kopierede os direkte. I dag påvirker det mig stadig, men jeg kan lægge det fra mig igen, og i dag har jeg nogle dygtige advokater, som sidder og beskytter vores IP-rettigheder«, siger han.

Op- og nedture Mest kopierede brand Og det er med god grund, at selvtilliden er stor hos Ørgreen-trekløveret. I løbet af de seneste ti år har den danske designperle erobret sig en plads som et at de mest toneangivende mærker inden for high-end brilledesign på den internationale scene og inspireret branchen med både former, farver og teknikker. Desværre er der også en bagside af

Selv om Ørgreen i dag kan nyde alle de friheder, der er ved at være et succesfuldt internationalt ﬁrma, har det ikke altid været en dans på roser. »Havde vi vidst, hvor svært det ville være, så er det muligt, at vi ville have overvejet en ekstra gang, om brillebranchen var den rigtige for os. Det har været en hardcore tur, det har absolut ikke kun været rosen-

En Ørgreen-brille bliver til: En Ørgreen-brille gennemgår mere end 100 arbejdsprocesser fra idé til færdigt produkt, og ofte kan det tage op til seks måneder for at opnå den tilstræbte perfektion. Første skridt er idéudvikling og et hav af skitsetegninger – til hvert design laves over 100 tegninger. På baggrund af tegningerne bygges 3-5 prototyper per model – både i Japan og i Danmark. Herefter starter produktionen, hvor hver brille gennemgår mellem 80-100 processer, før den har det helt rigtige ﬁnish.

rødt. Det har hverken været økonomisk eller partnermæssigt nemt – Tobias, Gregers og jeg har været ved at gå fra hinanden op til ﬂere gange«, siger Henrik Ørgreen og kører en hånd igennem de mørkebrune krøller. For selv om forretningen gik godt, skulle der gå intet mindre end seks-syv år, før Ørgreen ﬁk vendt underskud til overskud. Hvor mange ville have drejet nøglen rundt år tidligere, havde Henrik Ørgreen is i maven og troen på, at økonomien ville vende. »Jeg solgte min lejlighed, lånte penge af banken, venner og familie. Så på den kedelige side var jeg ekstremt presset, men jeg havde nosserne til at gøre det og blive ved, selv om jeg skyldte tre millioner plus«, fortæller han.

14 PORTRÆT

Om Ørgreen: Ørgreen blev dannet i 1997 og består af trekløveret Henrik Ørgreen og Tobias Wandrup, der udvikler og designer brillerne, samt salgsdirektør Gregers Fastrup. De tre kammerater og partnere mødte hinanden gennem deres fælles interesse, snowboarding, og alle har de rødder i undergrundsmiljøet. Ørgreen startede med at lave solbriller, men i dag producerer ﬁrmaet både solbriller og briller af højeste kvalitet. Kendetegnende for Ørgreen er et miks af forskellige materialer – titanium, acetat, ædeltræ, horn, perlemor – og nyskabende farvekombinationer. Ørgreen produceres på 11 forskellige fabrikker i Japan og forhandles i 42 lande verden over.

Erfaringerne har Henrik Ørgreen lært en masse af, og med hans egne ord »har de gjort ham mere voksen«. Partnerskabet med de to kammerater er også blevet bedre med årene, og i dag er det sjældent, at temperamenterne kommer i kog. »Vi har det vildeste teamarbejde i dag. Folk respekterer os, og det kører. Selvfølgelig kan vi stadig være uenige om nogle ting, men hvor det i gamle dage nærmest var dødelige skænderier, kan vi i dag sætte os ned og snakke pænt til hinanden og være saglige«, fortæller han. Selv om han er stolt over den anerkendelse Ørgreens design har mødt over hele verden, så står den største dag i firmaets nu 13-årige historie stadig klart i Henrik Ørgreens erindring som den dag, han fik betalt det sidste lån af. »Den største dag var ikke den dag, vi solgte til en anerkendt optiker. Det var den dag, hvor vi ikke længere skyldte en krone væk, men hvor de penge, vi tjente, rullede ind på en reel bankkonto«, siger han og smiler. I dag ser finanserne da også lovende ud for Henrik Ørgreen – i hvert fald hvis man skal tro Discovery-programmet ’The Worlds Richest People’. Henrik Ørgreen ryster på hovedet og griner. »Vi indvilligede i at være med i programmet ud fra en arbejdstitel, der lød:

Listen er lang over kendisser, der er blevet spottet iført Ørgreens design. Den tæller bl.a. Jazzlegenden Hurbie Hancock, skuespillerinden og modeikonet Kate Hudson og Avatarstjernen Sam Worthington, der dukkede op til Oscaruddelingen 2010 iført et par ’Chill 34.’

’The Worlds Most Succesfull People’, og pludselig ændrede de så titlen. Men det var jo en kæmpe joke, fordi vi slet ikke hører under den samme kategori som de andre medvirkende. Men det var god omtale i primetime i mere end 150 lande«.

Én gang iværksætter, altid iværksætter Selv om Henrik Ørgreen fortsat vil være primusmotoren i Ørgreen mange år fremover, afviser han ikke, at fremtiden kan bringe nye projekter med sig. »Det kan være, jeg har lyst til at skrue helt ned for tempoet og starte den fede-

ste lille restaurant og hotel, hvor der kan bo femten mennesker, og hvor man bare kan hygge om folk. Det er ikke en umulig tanke«, lyder det fra ham. Det er tydeligt, at det iværksættergen, der ﬁk den 15-årige Henrik Ørgreen til at importere klistermærker for at få råd til skateboards, fortsat er, og nok aldrig holder op med at være, intakt. »Siden jeg har været 15 år gammel, tror jeg faktisk, jeg har gjort det, jeg gerne ville. Og jeg glæder mig til, når jeg bliver 85 og kan kigge tilbage på mit liv og sige, jamen, sådan har hele mit liv egentligt været«.

Tilbyd dine kunder vores mest bekvemme endagslinse – med blinkaktiveret genfugtning Traditionelle endagslinser lm Tårefi

Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade.

Linsen behandles med fugtgivende stoffer, der holdes tilbage inde i linsen, og virkningen deraf aftager, efterhånden som dagen skrider frem.

Linse

Øje

DAILIES® AquaComfort Plus® lm Tårefi

Linse

Øje

Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt fra linsen, hver gang der blinkes.

Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt.

Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed. De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

Unik, tredobbeltvirkende fugtgivende effekt - smører, genfugter og frisker op ved hvert blink!

16 FAGLIGT

Anti-myopibriller og kontaktlinser Hvorfor bliver flere og flere mennesker myope – i en tidligere alder og mange flere bliver høj myope? Der er mange teorier om myopi, men vi kender ikke koden for myopi, og vi ved ikke, hvordan vi skal bremse myopi. Måske er der nu et nyt håb for børn i 6-12 års alderen.

AF ØJENLÆGE JØRGEN BRUUN-JENSEN

Over hele verden er der over 1.6 billioner mennesker, som er myope og to tredjedele af dem lever i Asien. Hvis ikke vi ﬁnder en måde til at forebygge myopi, så vil antallet af myope mennesker stige til 2.5 billioner i 2020. Selv om det kan være positiv musik for producenter og forhandlere af briller og kontaktlinser, så er det allerede i dag en alvorlig trussel mod mange menneskers syn og mod mange børns uddannelse og job muligheder. Høj myopi medfører en øget risiko for glaucom og nethinde løsning og for alvorligt synstab.

Hvad er det, der styrer øjets vækst, så der er balance mellem lysbrydningen i cornea og lens i forhold til øjets længde? Er det signaler fra retina, som får øjet til at blive aflangt og dermed blive myopt? Professor Earl Smith fra University of Houston College of Optometry, USA, har påvist, at hvis vi med korrektion flytter det centrale billede til retina, men hvis denne korrektion lader det perifere billede være uskarpt på retina, så kan det få øjet til at vokse sig mere aflangt og myopi til at blive endnu højere.

Professor Brian Holden, som er leder af Vision Institute, University of New South Wales i Australien og hans medarbejdere, har sammen med Carl Zeiss Vision udviklet ﬂere typer af asfæriske brilleglas i nye innovative udformninger, som kan danne et skarpt billede både centralt og perifert på retina i myope øjne. Sammen med Ciba Vision er der udviklet tilsvarende kontaktlinser. Kan myopi koden brydes og kan disse anti-myopi korrektioner måske sende et stop signal til øjet og reducere den excessive vækst af øjet? For at ﬁnde frem til de brilleglas, som havde den bedste virkning, blev forskellige brilleglas med disse nye antimyopi korrektioner afprøvet på børn i alderen 6 til 14 år på 700 børn i Kina og 100 børn i Australien. Udviklingen af myopi hos de børn, som anvendte anti-myopi briller blev sammenlignet med målinger af 100 børn, som anvendte almindelige myopi briller. Med de brilleglas, som havde den bedste virkning, startede en undersøgelse i 2007 i Kina. Undersøgelserne varede i 2 år og 210 børn i alderen 6-16 år deltog. Hos børn i aldersgruppen 6-12 år, hvis far og/ eller mor var myope, blev progressionen af myopi nedsat med 30%. Når Brian Holden og andre anerkendte forskere står bag disse undersøgelser, må vi gå ud fra, at resultaterne er korrekte. Det kan give nyt håb for mange myopi disponerede børn over hele verden. Det er måske kun et lille skridt – men et stort skridt for alle myope. De nye brilleglas bliver markedsført af Carl Zeiss under navnet MyoVision, indtil videre kan de kun købes i Asien. Kontaktlinserne bliver markedsført af Ciba Vision. Alle oplysninger stammer fra en pressemeddelelse fra Carl Zeiss Vision, Danmark og pressemeddelelser fundet på internettet.

18 TRENDS

Dansk brilledesign Hvad kendetegner dansk brilledesign anno 2010? Optikeren taler med ﬁre danske brillebrands om den danske designidentitet.

AF LENE HALD Lene Hald er uddannet i mode og visuel kommunikation fra Danmarks Designskole. Siden 2003 har hun arbejdet med trend research i en række kontekster. Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og magasiner, design assistent på det franske trend bureau Peclers-Paris, trend researcher for det Hollandske trend agency Sign of the Times og UK bureau Mudpie samt været ansat som trendredaktør på pej gruppen/Scandinavian Trend institute. Lene ser i dette nummer af Optikeren på tendenser i tiden, som har en afsmittende virkning på livsstil og brillemode. www.lenehald.com

opulært siger man, at fransk design er elegant, italiensk er farverigt og sexet, og engelsk design eksperimenterende. Når nationer skal skabe en fortælling om den nationale designidentitet, sker det med udgangspunkt i den opfattelse, at ethvert land er kendetegnet ved et særligt, nationalt, stilistisk udtryk. Hvert land har sine egne fortællinger, og denne form for fortællinger gør det nemmere at blive kendt og genkendt på et internationalt marked. I Danmark tager fortællingen om den nationale designidentitet ofte afsæt i den skandinaviske funktionalisme og modernisme. Dansk industrielt design er kendt for sin lyse og lette stil med fokus på problemløsninger, funktion, komfort og kvalitet. En tilgang til design, som begyndte i starten af 1900-tallet, og som vedblev med at vokse i styrke op igennem århundredet. Bevægelsen er karakteriseret ved en tydelig form-follows-function tilgang til design. Blandt de mest kendte er formgiverne Hans Wegner og Arne Jacobsen, som skabte nogle af 1950’er og 1960’ernes mest ikoniske møbeldesigns. Inden for arkitektur var Jørn Utzon en dansk spydspids, bedst kendt for skabelsen af Sydney Opera house. Funktionalismen er en fast grundbestanddel af

den skandinaviske tilgang til design og et element, der stadig bygges ovenpå. Indenfor dansk modedesign er billedet dog ganske komplekst, og det er svært at hævde, at dansk mode kan samles under et bestemt stiludtryk. Kaster man et blik ud over den danske skov af modebrands, rummer de et kalejdoskopisk miks af forskellige tilgange til design. Der er den danske designer Henrik Vibskov, som repræsenterer et let gøglet og iscenesat look, modefirmaet Noir, som forener visioner om bæredygtig produktion med en sensuel stil. Stine Goya er kendt for sine eksperimenterende farver og prints, og mærket Wackerhaus kombinerer grafiske detaljer med elementer fra herregarderoben i funktionelle og feminine styles. Samtidig er der de helt store mere produktionsdrevne firmaer, som satser mere på trendbaserede looks frem for unik design DNA. Vi har ingen kæmpebrands som Gucci, Prada eller Louis Vuitton, men er tværtimod anerkendt for en demokratisk tilgang til design. Dansk modedesign er anvendeligt, ukompliceret, og tilnærmeligt i pris. En forskelligartet tilgang til design, kendetegner også den danske brillebranche, og der er forskel på, hvor meget vægt der lægges på det produktionsdrevne overfor det designdrevne. Men som samlet gruppe de-

6WLQH *R\D

E\ 0DOHQH %LUJHU

>> 19

signes der briller, som er til at komme i nærheden af både m.h.t. pris og udseende. Optikeren har talt med 4 danske brillebrands om, hvordan de forholder sig til den danske design tradition. Hvilke værdier traditionen rummer, og hvordan man bygger ovenpå det klassiske danske look, så det er vedkommende anno 2010.

Kan du udvælge to styles, du mener, er »typisk danske«?

3URGHVLJQ

Prodesign

+HQULN 9LEVNRY

QRLU LOOXPLQDWL

:DFNHUKDXV

Hvad, mener du, kan karakteriseres som typiske danske designværdier? Martin Jespersen, designer ProDesign: Funktionalitet og fokus på æstetik er centrale begreber, når man taler om de danske designværdier. Danske designere har traditionelt været gode til at udnytte materialet og får mest muligt ud af det. Vi har ofte en minimalistisk approach til design, hvilket betyder, at designet aldrig bliver for »overgjort«. Hvordan adskiller dansk brilledesign sig fra udenlandske brillebrands? MJ: Gennem de senere år har nogle af de danske brilleproducenter i højere grad forsøgt at tilpasse deres styles de forskellige markeder, frem for at holde en ren skandinaviskdansk stil, så det er måske svært at tale om, at der er en stor forskel imellem danske og udenlandske brillebrands. Når det så er sagt, mener jeg stadig, at dansk brilledesign er karakteriseret ved fokus på det enkle udtryk og de rene grafiske linjer, i modsætning til f.eks. Sydeuropa, hvor man mere giver den gas med farver og finurlige detaljer. Hvordan forholder ProDesign sig til den danske designtradition? MJ: Vi er hos ProDesign meget bevidste om den danske designtradition samtidig med, at vi ikke lader den diktere vores designs. Holder man sig de traditionelle danske designværdier for øje, er det en garant for »den gode smag«, og på den måde har den naturligvis indflydelse på de designs, vi laver. Men vi forsøger som hovedregel at være åbne for al inspiration, der måtte komme til os fra alle kanter af verden. Vi er konstant eksperimenterende med nye materialer og søger hele tiden at skubbe grænserne for, »hvad der er muligt« med de teknologier, vi har til rådighed.

MJ: Den første brille, jeg har valgt, er fra vores Zense collection. Den hedder 7613 c.1212. Den er det perfekte eksempel på en cool retro form, som rammer lige ind i det danske og skandinaviske marked. Den valgte farvekombination er hvid, som graduerer ud i transparent. Det er en acetatbrille med et smuk integreret strømlinet hængsel.

3URGHVLJQ

MJ: Den anden shape er en typisk bestseller fra vores Essential collection. Den hedder 1380 c.3531. Den er det perfekte eksempel på det bedste fra den danske designtradition. Med stel i titanium, en smuk farvekombination med enkle, stærke graﬁske detaljer. Udtrykket er underspillet, uden at blive kedeligt. Man bemærker først alle detaljerne, som f.eks. den nedfræsede og kontrastfarvede rille, der løber hele vejen rundt om stellet, når man får den helt tæt på.

Ørgreen Hvad mener du kendetegner typiske danske designværdier? Henrik Ørgreen, Brille entreprenør, Ørgreen: Simple, rene, lette og gennemtænkte linjer i høj kvalitet, god materialesammensætning i kombination med gennemførte detaljer. Til sammenligning er eksem-

20 TRENDS

pelvis japansk design også supergennemført, men de elsker at lave tyve detaljer på en brille, og selv om de alle er gennemtænkte og lækre, så kan det hurtigt blive for meget, specielt i forhold til dansk design! Hvordan adskiller dansk brilledesign sig fra udenlandske brillebrands? HØ: Danmark har gennem de sidste 5-10 år opnået en meget fornem status i udlandet som et stærkt »brille-land«. Dette skyldes foruden Ørgreen, få danske dedikerede mærker, som adskiller sig ved at arbejde meget med titanium, simple linjer, kvalitet og teknik. De ﬂeste danske brands er dog blot en kloning af alle de internationale »mellemprissegment« brands. Hvordan forholder Ørgreen sig til den danske designtradition? HØ: Vi er superstolte over at komme fra Danmark. Det har hjulpet os meget internationalt, især i starten. Udlandet har som oftest en positiv opfattelse af alt, der kommer fra Danmark. Vores udgangspunkt er dog ikke udelukkende den danske designtradition. Vi lægger vægt på rene linjer, lækre materialer i høj kvalitet og stærke farvekombinationer, så looket ikke bliver gammelt og gråt. Skal man være innovativ, kan man ikke hente inspiration fra selve brillebranchen, men må hente input andet steds fra, så vi kombinerer inspiration fra mange brancher og kilder. F.eks. er vores detaljer på stængerne, kraftigt inspireret fra bildesign i perioden 1950 – 1965. Kan du udvælge to Ørgreen-styles, du mener, er »typisk danske«?

½UJUHHQ

HØ: Den anden model, Maximilian, er fra vores Echo97 kollektion, som er vores dyreste serie ligeledes fremstillet i Japan. Brillen består i princippet af to briller, da vi fremstiller en hel brille i acetat og en hel i titanium og så sætter dem sammen på en teknisk moderne måde. Brillen er en moderne version af et retro design, i nye materialer med et moderne design. Designet er mere markant og en god kontrast til vores helt lette titanium designs.

Bellinger Hvad, mener du, kan karakteriseres som typiske danske designværdier? Chefdesigner Claus Bellinger, Bellinger: Jeg vil kalde det æstetisk funktionalitet. Der er fokus på det smukke, det rene og det enkle. Hvordan adskiller dansk brilledesign sig fra udenlandske brillebrands? CB: Danske brillebrands er gode til de lidt stramme designs. Generelt vil vi ikke betegne Bellinger som typisk dansk design, da vi også har en stor

½UJUHHQ

HØ: Den første model, Alice, stammer fra vores Helium kollektion, som er en serie, der er lavet i 0,7 mm beta-titanium, fremstillet i Japan. Her har du et design, som er rent, funktionelt, ultra let uden at være kedeligt og har de rigtige farvekombinationer.

%HOOLQJHU

forkærlighed for det farverige og de lidt skæve detaljer, som sjældent kobles til den nordiske designtradition. Lige netop vores seneste Silmo kollektion tager dog i høj grad udgangspunkt i den danske designtradition. Hvordan forholder Bellinger sig til den danske designtradition? CB: Når vi går i gang med at designe en ny kollektion, arbejder vi altid med forskellige universer, og dette univers danner rammen om de enkelte modeller i en kollektion. Inspirationen til vores seneste Silmo kollektion har netop været den danske designtradition, og innovative og nytænkende designere som Morten Voss og Kasper Salto, samt klassiske ikoner som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen, og de mere ekspressive designere som Verner Panton. Vi fastholder det feminine islæt ved at skæve til Royal Copenhagens porcelæn.. Kan du udvælge to Bellinger-styles, du mener, er »typisk danske«?

%HOOLQJHU

CB: Så vil jeg pege på vores Blac-brille, som er en kulfiber brille, produceret i Danmark. Kulfiber og glasfiber er kendetegnet ved dets unikke vævede overflade, en usædvanlig lethed, kombineret med en stor styrke. CB: Som den anden brille vil jeg pege på én fra dette års Silmo kollektion. Som jeg fortalte før, er den skabt i tråd med den mangfoldighed, som kendetegner den danske designtradition. Lige fra klassikere som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen til moderne og nytænkende designere som Morten Voss og Kasper Salto.

Vi bruger desuden elementer fra HC Andersens eventyr i dekorationen af brillestængerne. Det er en måde at tilføre noget dansk storytelling til produktet og sætte rammen for en god historie, man som sælger kan videreformidle, og dermed sikre slutkunden en særlig oplevelse. Kan du udvælge to Fleye-styles, du mener, er »typisk danske«?

)OH\H

Fleye Hvad, mener du, kan karakteriseres som typiske danske designværdier? Lars Halstrøm, CEO, Fleye: Danske designværdier handler om en form for renhed og minimalisme. Som dansk designer er det desuden kendetegnende at have en holdning til det, som skabes. Man dækker sig ikke ind under et brand, men har fokus på designet, de rette materialer og den rette pasform. Hvordan adskiller dansk brilledesign sig fra udenlandske brillebrands? LH: De udenlandske brilledesign er ofte båret frem af kendte navne. Køber slutforbrugeren f.eks. Chanel, Dior og Gucci handler det om at forbrugeren erhverver sig en tryghed i form af et kendt navn. Fordi vi i Danmark ikke har brands med denne kendis faktor, må vi være ekstra stærke på designfronten. Køber man et dansk brilledesign, kan man næsten altid være sikker på, at der er lagt et stort arbejde i designet. Som dansk brillemærke skal vi være på forkant i forhold til det internationale marked. Og det bliver vi også ofte rost for at være. Hvordan forholder Fleye sig til den danske designtradition? LH: Vi afholder os fra at lave helt skøre briller, men koncentrerer os i stedet om at designe briller, som harmonerer i forhold til f.eks. øjenbryn, næse og kindben. I forhold til navngivningen af vore designs tager vi afsæt i Nordisk mytologi, og i stedet for blot et nummer kalder vi vore designs f.eks. Tyr, Odin eller Tjalfe.

LH: Denne brille fra vores Fleye Froste kollektion er kendetegnet ved et »back to basic« look. Jeg synes udtrykket passer ﬁnt med de danske designværdier i kraft af større fokus på et stringent klassisk design.

)OH\H

LH: Jeg vil desuden pege på vores Fleye Glaser Gunger kollektion, der ligeledes rummer rene, enkle og generelt afdæmpede designs.

22 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Synsfejl: Hyperopi og myopi

AF IVAN NISTED, KONTAKTLINSEOPTIKER, MPH

Min holdning er, at subjektiv afprøvning af korrektion i prøvebrille er en simpel og direkte måde at give patienten den mest komfortable balance mellem øjnene på.

tørstedelen af den danske befolkning får synet kontrolleret regelmæssigt: Cirka en tredjedel har fået kontrolleret synet inden for det sidste år, yderligere en tredjedel inden for mindre end 3 år siden. Kun 4,1% har aldrig fået undersøgt synet[1]. Optikeren er specialist i at udmåle synsfejl: Måleresultater fra optiker til optiker afviger generelt mere end 0.25D og sjældent med mere end 0.50D[2, 3]. Mange øjenlæger foretrækker at overlade den præcise korrektionsbestemmelse til optikeren. Vi bør derfor løbende holde os orienteret om forskningsresultater inden for korrektion af synsfejl for at tilbyde optimale behandlingsalternativer til vores patienter. Vi skal endvidere give vores patienter et højt vidensniveau i forhold til valg af behandling og realistiske forventninger om behov for korrektionsændringer i fremtiden. Jeg vil i denne artikel forholde mig til myopi og hyperopi, og i det efterfølgende nummer af Optikeren vil jeg adressere astigmatisme og styrkeforskel mellem øjnene.

Udmåling: Øjendominans og afbalancering af akkommodation I de senere år har afbalancering af akkommodationen været genstand for diskussion. Hvornår er det nødvendigt? Hvilke metoder er de bedste? Ved patienter over 60 år er akkommodationen afslappet som følge af presbyopi og afbalancering er derfor overﬂødig[4].

.*)4)6+-916/ ). )337557,);176 -9 <6D,=-6,1/ 07: 8);1-6;-9 7=-9 @9 Vi bør afbalancere akkommodationen efter den monokulære udmåling for at sikre, at der er ens akkommodationskrav for øjnene ved patienter under 60 år. Uens akkommodationskrav for højre og venstre øje kan give patienten symptomer[5, 6] og reducere evnen til at stille

skarpt markant[7, 8]. Når patienten ikke kan opnå ensartet visus på de to øjne, anbefaler diverse kliniske procedurebøger, at vi giver hvert øje bedst mulig visus uden hensyntagen til øjendominans[4, 5, 9-11]. Tidligere var både danske og udenlandske anbefalinger at lade det dominerende øje få bedst visus[12]. Det virkede intuitivt fornuftigt, men forskningen viser entydigt, at visus statistisk set lige så hyppigt er dårligst på det dominerende øje[12, 13]. Hvis vi stringent lader det dominerende øje få bedst visus, vil det i mange tilfælde betyde, at visus på patientens bedst seende øje skal reduceres. En mindre undersøgelse fra 2010 ﬁnder, at nogle patienter med ensartet visus på begge øjne har en meget stærk øjendominans, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at det samme øje er det dominante ved 8 forskellige tests af øjendominans[14]. Min holdning er, at subjektiv afprøvning af korrektion i prøvebrille er en simpel og direkte måde at give patienten den mest komfortable balance mellem øjnene på. Den foretrukne metode til afbalancering afhænger ofte af vores kliniske vaner og det apparatur, vi har til rådighed. Morgan og Goodwin med ﬂere har på baggrund af egne erfaringer fremhævet septum-metoden og polarisede tavler som de optimale metoder til afbalancering[15, 16]. Et nyere studie undersøger pålide-

.*)4)6+-916/ #915C9- .795@4 A :139- -6:)9;-; )337557,);176:39)= B2-6,7516)6: A -9 :75 07=-,9-/-4 <6,-979,6-; -;7,A .91; =)4/ #9D=-*9144A 79-=1: :<*2-3;1= 9-.9)3;176 A <:;-9 :;?93- <, .9) 8);1-6;-6: 9-:876:

nsererr e p m o K ĂĽ fo nu ognsgsfejl bygni

LACREON -teknologi for fugtighed, der varer ved TM

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60

bevarende middel simulerer mucinlagets

anvendelse bidrager vĂŚsentligt til ube-

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det

â&#x201E;˘

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

Ă&#x2020;ndringer i linsens egenskaber pga. hag sidst pĂĽ dagen. Med LACREON -

opbruges ikke ved anvendelse og hjĂŚlper

teknologien indbygges et fugtbevarende

med at bevare tĂĽrefilmsstabiliteten og de

middel i linsematerialet og det forbliver

hydrofile egenskaber ved linsen, sĂĽ kom-

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

i linsen under hele bĂŚretiden . Det fugt-

forten sidst pĂĽ dagen forbedres markant.

Tid (timer)

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1s$!9 ACUVUEÂŽ MOISTÂŽ and 1s$!9 ACUVUEÂŽ Contact Lenses. !26/ UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dĂŚkker Ă¸jet og dets omgivelser fuldstĂŚndigt. ACUVUEÂŽ, 1s$!9 ACUVUEÂŽ MOISTÂŽ, 1s$!9 ACUVUEÂŽ MOISTÂŽ for ASTIGMATISM og LACREONâ&#x201E;˘ er varemĂŚrker, der tilhĂ¸rer Johnson & Johnson Vision Care. ÂŠJJVC 2010.

24 FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

ligheden af fem forskellige afbalanceringsmetoder. Metoderne giver ensartede resultater, bĂĽde nĂĽr de gentages pĂĽ samme forsĂ¸gsperson, og nĂĽr de sammenlignes indbyrdes[17]. Dermed er der pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt ikke evidens for, at vi bĂ¸r anvende en bestemt metode til afbalancering af akkommodationen. Hvis patienten har visusforskel mellem Ă¸jnene, kan en modiďŹ ceret version af Humphris afbalanceringsmetode sikre, at patienten stadig fĂĽr ensartede akkommodationskrav for Ă¸jnene[4]. Proceduren er kort beskrevet nedenfor.

<580911: 5-;7,- #915C9- .795@4 A %139- -6:)9;-; )337557,);176:39)= 07: 8);1-6;-9 5-, <-6: =1:<: #97+-,<9A %C; .79)6 (D A (1:<: .79 (D .)4,-9 4162-9 A #> :-9 8@ 4162- 5-, *-,:;- =1:<: .79 D A <:;-9 :;?93- .79 D ;14 5)> 84<: ,-9 /1=-9 .<4, =1:<: A -6;)/-: .79 (D 5-6: D :4D9-s 6-,

Uanset hvilken metode vi vĂŚlger til at afbalancere akkommodationen, skal vi efterfĂ¸lgende addere ca. +1.00D binokulĂŚrt. Plus reduceres dernĂŚst binokulĂŚrt sĂĽ lĂŚnge, patientens visus stiger. Maksimal plus eller minimal minus, der giver fuld visus, noteres under subjektiv refraktion (#7a). Brug prĂ¸vebrille frem for phoroptor til at vurdere om patienten opnĂĽr stĂ¸rre komfort ved den endelige justering af styrken. Patienten skal naturligvis se sĂĽ komfortabelt som muligt med sin kommende korrektion. Subjektiv afprĂ¸vning kan indebĂŚre ĂŚndring af afbalanceringen mellem Ă¸jnene eller af korrektionen for begge Ă¸jne, dog sjĂŚldent mere end 0.25D.

Baggrundsinformation I dag underviser vi optikerstuderende i epidemiologi, som er en forskningsdisciplin, der blandt andet beskĂŚftiger sig med synsfejls udvikling, forekomst, ĂĽrsager og fordeling i forskellige befolkningsgrupper. Denne viden giver os mulighed for at anbefale den eller de mest relevante behandlinger og give patienten realistiske forventninger

om behov for korrektionsĂŚndringer i fremtiden. De seneste 30 ĂĽrs forskning i synsfejl viser, at mennesker besidder en emmetropiseringsmekanisme, dvs. evnen til at justere Ă¸jnene mod emmetropi. 60% af voksne over 25 ĂĽr har en synsfejl, der ligger mellem +0.75D og -0.25D. Sammenligner vi med hĂ¸jde, fodstĂ¸rrelse, pupilafstand mv., er disse fysiologiske mĂĽl langt mere spredt end hvad der er tilfĂŚldet for synsfejl[11]. Den biologiske mekanisme bag emmetropisering er i dag stadig ikke fuldt afdĂŚkket, men det antages, at slĂ¸r pĂĽ nethinden er med til at justere Ă¸jets vĂŚkst. Nedenfor beskriver jeg kort de forventede forandringer i synsfejl i forskellige aldre.

Forekomsten af myopi stiger fra ca. 10% i 13-14-ĂĽrsalderen til ca. 25% i 18-24-ĂĽrsalderen. Forekomsten af hyperopi ligger stabilt pĂĽ ca. 6% fra 13. til 24. leveĂĽr. Mange forĂŚldre og unge er bekymrede over, at de hvert eller hvert andet ĂĽr har behov for stĂŚrkere korrektion for myopi. Vi bĂ¸r berolige dem med, at der er tale om en normal udvikling, og at fremtidige stigninger i myopi er at forvente.

Fra 20-40 ĂĽr I gennemsnit er vores synsfejl stabile i denne aldersgruppe, men myope bliver mere myope, og hyperope bliver mere hyperope. Det antages, at mens myopiudviklingen stadig skyldes forĂ¸gelse i Ă¸jendybden, skyldes stigningen i hyperopi, at latent hyperopi gradvist afdĂŚk-

BĂ¸rn fra 0-6 ĂĽr En undersĂ¸gelse af 400 spĂŚdbĂ¸rn viser synsfejl fra -14.00D til +12.00D. Samme gruppe bĂ¸rn har som 5-ĂĽrige synsfejl fra -3.00D til +4.00D[18]. BĂĽde myope og hyperope Ă¸jne justerer sig mod emmetropi i de fĂ¸rste 6 leveĂĽr[11]. Forekomsten af myopi ved fĂ¸dslen er ca. 25 %[19], men falder til ca. 1-2% i 5-6-ĂĽrsalderen[11]. Vi bĂ¸r informere forĂŚldre om, at bĂ¸rns synsfejl i denne aldersgruppe typisk reduceres, hvorfor man som hovedregel ikke korrigerer synsfejl, med mindre der er skelen eller risiko for udvikling af amblyopi.

Fra 6-19 ĂĽr Der er en meget begrĂŚnset reduktion af hyperopi fra 6. til 13. leveĂĽr pĂĽ ca. 0.50D. BĂ¸rn med emmetropi i 6-ĂĽrsalderen har i gennemsnit -1.75D myopi i 13-ĂĽrsalderen. De myopes synsfejl udvikler sig dermed i langt hĂ¸jere grad end de hyperopes fra 6. til 13. leveĂĽr. De hyperope har forholdsvis stabile synsfejl, mens 84-90% af de myope bliver mere myope[11]. Myopiudvikling og stigning skyldes primĂŚrt, at Ă¸jendybden forĂ¸ges uanset alder[11, 20]. Nedenfor ses den sandsynlige sammenhĂŚng mellem bĂ¸rns synsfejl som 6-ĂĽrige og deres synsfejl som 13-14-ĂĽrige. UndersĂ¸gelsen er baseret pĂĽ 281 bĂ¸rn[21].

',=13416/ 1 :?6:.-24 .9) ;14 4-=-@9

55-;9781 ?781

41=-9 5?78

;14 -55-;9781

D2 :)6,:?641/0-, .79 5?781

;14

D2 :)6,:?641/0-, .79 -55-;9781

-44-9 5-9-

D2 :)6,:?641/0-, .79 0?8-9781

kes i takt med, at akkommodationsevnen falder. Dermed er stigningen i hyperopi ikke en egentlig ĂŚndring i synsfejlen men blot udtryk for, at vi kan afdĂŚkke den egentlige hyperopi[11, 20]. Vi bĂ¸r informere patienter om, at deres synsfejl ofte vil blive stĂ¸rre, sĂĽ de er klar over, at det ikke er brug af briller eller kontaktlinser, der har forringet deres syn.

Fra 40-75 ĂĽr Den mest interessante forandring af synsfejl i denne aldersgruppe er selvfĂ¸lgelig presbyopi. I gennemsnit stiger hyperope 0.87D, mens de myopes synsfejl er stabile. Fra ca. 65-ĂĽrsalderen giver udviklingen af katarakt mindre stigninger i myopisk retning[11].

ÂŠ Silhouette / valid until 09.2012

>> 25

www.silhouette.com | design and quality made in Austria

26 FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

Vi bĂ¸r i denne aldersgruppe isĂŚr vĂŚre opmĂŚrksomme pĂĽ, at det for nogle patienter er afstandsstyrken, der skal forĂ¸ges i plusretning frem for at forĂ¸ge additionen.

&-/6 8@ 4);-6; 0?8-9781 !$ 337557,);176:*9-,,- 4)= .79 )4,-9 337557,);176:4)/ :7.791 ).:;)6, 7/ 6C9

Klinisk hĂĽndtering af hyperopi Hyperopi har generelt fĂĽet forholdsvis ringe opmĂŚrksomhed i forskningsmĂŚssig sammenhĂŚng i forhold til myopi. Dette skyldes dels, at stĂ¸rrelsen af hyperopi er forholdsvis stabil fra 6. leveĂĽr, dels at hyperopi ikke i samme grad som myopi er associeret med Ă¸jensygdomme. Set fra optikerens perspektiv er hyperopi en sĂŚrdeles vigtig synsfejl, da den ukorrigeret i hĂ¸j grad er ĂĽrsag til alvorlige symptomer og andre synsanomalier. Vi bĂ¸r korrigere hyperopi, fĂ¸r vi undersĂ¸ger akkommodationsog samsynsfunktionen. Et studie med 536 patienter viser, at 60% af patienterne med klinisk signiďŹ kante synsfejl ogsĂĽ havde enten dĂĽrligt samsyn eller akkommodationsdysfunktion. Korrektion af hyperopi pĂĽ 1D eller mere normaliserer akkommodationsog samsynsfunktionen hos ca. 40% af deltagerne efter 4-6 ugers brug af korrektionen. Dette betyder, at vi altid bĂ¸r korrigere klinisk signiďŹ kant hyperopi og lade patienten bruge korrektionen i 4-6 uger, fĂ¸r vi tager stilling til, om patienten reelt har en akkommodations- eller samsynsanomali, eller det er en fĂ¸lgevirkning af den ukorrigerede synsfejl[22].

'37991/-9-; 0?8-9781 '37991/-9-; 34161:3 :1/61E3)6; 0?8-9781 A ".;- 5-,.D4/-6,- :)5:?6:897*4-5 A 897+-6; ).02C48-: )4-6- 5-, ).:;)6,:3799-3;176 ). :?6:.-24

Nogle patienter har latent hyperopi, der ikke afdĂŚkkes umiddelbart under vores refraktion. Latent hyperopi er en naturlig fĂ¸lge at hĂ¸j ukorrigeret hyperopi, hvor patienten konstant skal akkommodere for at se skarpt. Kravet om konstant muskelspĂŚnding kan betyde, at akkommodationen ikke afslappes fuldt ud under den subjektive refraktion. Nedenfor angives de typiske fund ved latent hyperopi[23, 24].

Hvis NRA (#21) er hĂ¸jere end +2,75 bĂ¸r den subjektive refraktion (#7a) mĂĽles igen, hvor patienten ser pĂĽ afstandstavlen med resultatet fra NRA som udgangspunkt. DernĂŚst reduceres plus langsomt, indtil fuld visus opnĂĽs. IsĂŚr hos yngre er dette ikke nĂ¸dvendigvis tilstrĂŚkkeligt til at afslappe akkommodationen; her reducerer en plusaddition til nĂŚr oftest patientens symptomer. NĂŚste gang patienten skal have en ny korrektion, vil en stĂ¸rre del af patientens hyperopi oftest kunne afdĂŚkkes. Problematikken aftager endvidere med alderen. Vi bĂ¸r forklare patienten, at hans tilstand ikke er forvĂŚrret, men at den hĂ¸jere korrektion er udtryk for, at muskelspĂŚndingerne i Ă¸jnene er ved at lĂ¸sne sig op.

nĂŚr ikke har gavn af underkorrektion[29].

Plusaddition til nĂŚr Brug af bifokale eller progressive brilleglas har overordnet meget begrĂŚnset effekt: Over perioder pĂĽ 1Â˝-3 ĂĽr stiger 8-14-ĂĽrige mellem 0.15 og 0.50D mindre, hvis de bruger plusaddition[30-35]. Den stĂ¸rste effekt af plusaddition til nĂŚr ďŹ ndes hos bĂ¸rn med esofori pĂĽ nĂŚr, hĂ¸jt akkommodativt lag og to myope forĂŚldre. Over en 5-ĂĽrig periode stiger bĂ¸rnene mellem 0.18 og 1.01D mindre, hvis de bruger progressive brilleglas frem for enkeltstyrkeglas[33, 34, 36]. Bifokale og progressive brilleglas har samme effekt. En undersĂ¸gelse fra 2010 har som noget nyt undersĂ¸gt effekten af bifokale brilleglas med basis ind prismer i nĂŚrdelen. Det er muligt, at patienter med exofori kan fĂĽ stĂ¸rre effekt af plusaddition, hvis det kombineres med prismer, men ďŹ&#x201A;ere studier er nĂ¸dvendige, for at endelige konklusioner kan drages[37].

Klinisk hĂĽndtering af myopi Det forhold, at myopi for mange mennesker udvikler sig langt ind i voksenlivet, og er associeret med en rĂŚkke patologiske tilstande, gĂ¸r, at myopi er og har vĂŚret genstand for forskning i langt hĂ¸jere grad end hyperopi. Mange undersĂ¸gelser har fokuseret pĂĽ ĂĽrsagerne til myopi og myopistigning, andre pĂĽ metoder til at reducere myopistigninger. Overordnet har kliniske tiltag til at reducere myopiprogression haft ringe effekt uanset metode[25, 26].

Underkorrektion Underkorrektion af myopi er et eksempel pĂĽ, at evidensbaserede kliniske retningslinjer er centrale for optikeren. Om end det intuitivt virker sandsynligt, at underkorrektion af myopi vil reducere udviklingen af myopi, har ingen randomiserede interventionsstudier understĂ¸ttet denne hypotese[27]. Et studie indikerer, at myopi endda stiger lidt hurtigere ved underkorrektion end ved fuldkorrektion[28], et andet, at selv deltagere med esofori pĂĽ

BlĂ¸de kontaktlinser Mindre studier har indikeret, at brug af blĂ¸de kontaktlinser reducerer udviklingen af myopi[38], andre at brug af blĂ¸de kontaktlinser forĂ¸ger myopiudvikling[39]. Resultaterne fra sĂĽvel nyere randomiserede forsĂ¸g som ďŹ&#x201A;ere oversigtsartikler afviser, at brug af blĂ¸de kontaktlinser har klinisk signiďŹ kant betydning for udviklingen af myopi[25, 26, 39].

Formfaste kontaktlinser Tilsvarende har formfaste linser ingen reel effekt pĂĽ myopiudviklingen; godt nok ďŹ nder nogle studier mindre ĂŚndringer i refraktionen ved brug af formfaste linser sammenlignet med blĂ¸de kontaktlinser, men Ă¸jendybden Ă¸ges lige meget med begge linsetyper. Den mindre udvikling af myopi hos patienter, der bruger formfaste linser, er et falsk resultat, der skyldes en midlertidig afďŹ&#x201A;adning af cornea, og myopistigninger ses, nĂĽr patienterne stopper med at bruge formfaste linser[38, 40]. Orthokeratologi eller Ortho-K er

28 FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

betegnelsen for kontaktlinser, der er specialdesignede til at omforme corneas forďŹ&#x201A;ade og dermed reducerer synsfejlen (isĂŚr myopi <4D). Princippet er, at patienterne sover med kontaktlinser om natten og tager dem ud om dagen, hvor afďŹ&#x201A;adningen af cornea midlertidig reducerer deres synsfejl, sĂĽledes at tilfredsstillende visus opnĂĽs. To undersĂ¸gelser med en eller ďŹ&#x201A;ere metodiske problemer i deres undersĂ¸gelsesdesign indikerer, at OrthoK reducerer myopistigningerne[41, 42]. Et mindre, men veludfĂ¸rt studie med 70 deltagere, hvor halvdelen behandles med Ortho-K og den anden halvdel med enkeltstyrke brilleglas, viser, at Ă¸jendybden er statistisk signiďŹ kant mindre forĂ¸get hos Ortho-K patienterne over en periode pĂĽ 2 ĂĽr. Kontrolgruppens Ă¸jendybde forĂ¸ges i gennemsnit med 0.27 mm. pr ĂĽr mod 0.14 mm. pr. ĂĽr hos Ortho-K patienter. Omsat til synsfejl stiger kontrolgruppen ĂĽrligt 0.75D mod 0.36D hos Ortho-K gruppen, altsĂĽ en difference pĂĽ 0.39D pr ĂĽr[43]. De forelĂ¸bige resultater er lovende, men veldesignede randomiserede interventionsstudier med stĂ¸rre antal deltagere er pĂĽkrĂŚvet, inden effekten af Ortho-K pĂĽ reduktion af myopiudvikling med sikkerhed kan bestemmes. Som optikere er vores muligheder for at begrĂŚnse udvikling af myopi ikke overvĂŚldende. Jeg har nedenfor angivet de gennemsnitlige effekter, vi kan stille vores patienter i vente, hvis de vil gĂ¸re noget for at reducere myopiudviklingen. Vi bĂ¸r nĂ¸gternt informere vores

79-*?//-4:- ). 5?781<,=13416/

"9;07

#4<:),,1;176 ;14 6C9

@9 = :7 @9 D=91/-

'6,-93799-3;176 795.):;- 4D,-

6/-6 -..-3;

8> 5-, -:7.791 8@ 6C9 :;79; 4)/ 7/ 5?78- .79C4,9-

patienter om, at de sandsynlige effekter af plusadditionen og Ortho-K er, at de reducerer udviklingen af myopi; de stopper den ikke. Den enkelte patient mĂĽ herfra selv vurdere, om han synes, at det er besvĂŚret vĂŚrd at forsĂ¸ge at reducere udviklingen af myopi. Min erfaring er, at nogle patienter ďŹ nder disse effekter for smĂĽ, mens andre vil gĂ¸re meget i forsĂ¸get pĂĽ at reducere udviklingen af myopi.

Fremtiden Jeg har i denne artikel fokuseret pĂĽ de behandlingsmuligheder, der er tilgĂŚngelige for optikere i Danmark. I USA kombineres progressive brilleglas med farmakologiske produkter med en vis succes. Der er dog en del bivirkninger forbundet med behandlingen, hvis effekt endnu ikke er tilstrĂŚkkelig undersĂ¸gt. Forskning i reduktion af myopiudvikling bevĂŚger sig i mange retninger, herunder forskning i aberrationer i det perifere synsfelt. ForsĂ¸g med dyreĂ¸jne indikerer, at hyperopt slĂ¸r i den perifere del af retina er en mulig underliggende ĂĽrsag til myopistigning, og at effekten af Ortho-K skyldes reduktion i aberrationer pĂĽ den perifere del af retina[44]. Jeg har fravalgt at skrive om ĂĽrsager til myopi, som vi ikke har indďŹ&#x201A;ydelse pĂĽ som optikere, herunder at myope forĂŚldre hyppigere fĂĽr myope bĂ¸rn, at intensiv lĂŚsning og nĂŚrarbejde forĂ¸ger forekomsten og graden af myopi. ErnĂŚring er ligeledes en mulig ĂĽrsag til myopi[45, 46]. I de senere ĂĽr har ďŹ&#x201A;ere studier fundet, at udendĂ¸rsaktivitet og motion reducerer udviklingen af myopi hos bĂ¸rn[47-50], og endda hos voksne[51]. Danske medicinstuderende stiger mindre i myopi, hvis de har et hĂ¸jt fysisk aktivitetsniveau. Motion er tilsyneladende stĂŚrkere knyttet sammen med myopistigninger end lĂŚsning og nĂŚrarbejde: Den skadelige effekt af 3 timers lĂŚsning ophĂŚves i gennemsnit af en times motion[51]. Mens vi venter pĂĽ ny og bedre behandlingsmuligheder, kan vi med fordel anbefale bekymrede patienter at bruge mere tid pĂĽ udendĂ¸rs fysisk aktivitet.

Referencer 1. KjĂ¸ller, M. and R. NK, Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. KĂ¸benhavn: Statens Institut for Folkesundhed, 2002. 2. Goss, D. and T. Grosvenor, Reliability of refraction: a literature review. Journal of the American Optometric Association, 1996. 67(10): p. 619-630. 3. Johnson, B., et al., A comparison of three subjective tests for astigmatism and their interexaminer reliabilities. Journal of the American Optometric Association, 1996. 67(10): p. 590-598. 4. Elliott, D., Clinical procedures in primary eye care. 2003: Butterworth-Heinemann Medical. 5. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins. 6. Bannon, R. and W. Triller, ANISEIKONIAâ&#x20AC;&#x201D;A CLINICAL REPORT COVERING A TEN YEAR PERIOD. Clinical and Experimental Optometry, 1944. 27(7): p. 296-309. 7. Marran, L. and C. Schor, Lens induced aniso-accommodation. Vision Research, 1998. 38(22): p. 3601-3619. 8. Marran, L. and C. Schor, Binocular Accommodation IN Accommodation and Vergence Mechanisms in the Visual System. Edited by FranzĂŠn O, Richter H & Stark L. BirkhĂ¤user verlag Basel. 9. Carlson, N. and D. Kurtz, Clinical procedures for ocular examination. 2003: McGraw-Hill Medical. 10. Birnbaum, M., Optometric management of nearpoint vision disorders. 1993: Butterworth-Heinemann. 11. Grosvenor, T., Primary care optometry. 2006: Butterworth-Heinemann Medical, p22-74. 12. Pointer, J., The absence of lateral congruency between sighting dominance and the eye with better visual acuity. Ophthalmic & physiological optics: the journal of the British College of Ophthalmic Opticians (Optometrists), 2007. 27(1): p. 106. 13. Pointer, J., InďŹ&#x201A;uence of selected variables on monocular, interocular, and binocular visual acuity. Optometry & Vision Science, 2008. 85(2): p. 135. 14. Li, J., et al., Quantifying sensory eye dominance in the normal visual system: a new technique and insights into variation across traditional tests. Investigative Ophthalmology & Visual Science, ahead of print July 7, 2010 15. Morgan Jr, M., The Turville inďŹ nity binocular balance test. Clinical and Experimental Optometry, 2009. 32(8): p. 367-380. 16. Gentsch, L. and H. Goodwin, A comparison of methods for the determination of binocular refractive balance. American journal of optometry and archives of American Academy of Optometry, 1966. 43(10): p. 658. 17. West, D. and W. Somers, Binocular balance validity: a comparison of ďŹ ve common subjective techniques. Ophthalmic and Physiological Optics, 1984. 4(2): p. 155-159. 18. Mohindra, I. and R. Held, Refraction in humans from birth to ďŹ ve years. Doc Ophthalmol Proc Ser, 1981. 28: p. 19-27. 19. GOLDSCHMIDT, E., Refraction in the newborn. Acta ophthalmologica, 1969. 47(3): p. 570-578. 20. McBrien, N. and D. Adams, A longitudinal investigation of adult-onset and adult-progression of myopia in an occupational group. Refractive and biometric ďŹ ndings. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 1997. 38(2): p. 321. 21. Hirsch, M., PREDICTABILITY OF REFRACTION AT AGE 14 ON THE BASIS OF TESTING AT AGE 6--INTERIM REPORT FROM THE OJAI LONGITUDINAL STUDY OF REFRACTION. American journal of optometry and archives of American Academy of Optometry, 1964. 41: p. 567. 22. Dwyer, P. and B. Wick, The inďŹ&#x201A;uence of refractive correction upon disorders of vergence and accommodation. Optometry & Vision Science, 1995. 72(4): p. 224. 23. Goldstein, J. and B. Schneekloth, Spasm of the near reďŹ&#x201A;ex: a spectrum of anomalies. Survey of ophthalmology, 1996. 40(4): p. 269-278. 24. Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby, p84. 25. Saw, S., et al., Interventions to retard Myopia progression in children: An evidence-based update. Discussion. Ophthalmology, 2002. 109(3): p. 415-424. 26. Saw, S., et al., Myopia: attempts to arrest progression. British Journal of Ophthalmology, 2002. 86(11): p. 1306. 27. Ong, E., et al., Effects of spectacle intervention on the progression of myopia in children. Optometry & Vision Science, 1999. 76(6): p. 363. 28. Chung, K., N. Mohidin, and D. Oâ&#x20AC;&#x2122;Leary, Undercorrection of myopia enhances rather than inhibits myopia pro-

gression. Vision Research, 2002. 42(22): p. 2555-2559. 29. Adler, D. and M. Millodot, The possible effect of undercorrection on myopic progression in children. Clinical and Experimental Optometry, 2006. 89(5): p. 315-321. 30. LEUNG, J. and B. Brown, Progression of myopia in Hong Kong Chinese schoolchildren is slowed by wearing progressive lenses. Optometry & Vision Science, 1999. 76(6): p. 346. 31. Edwards, M., et al., The Hong Kong progressive lens myopia control study: study design and main ﬁndings. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2002. 43(9): p. 2852. 32. Fulk, G., L. Cyert, and D. Parker, A randomized trial of the effect of single-vision vs. bifocal lenses on myopia progression in children with esophoria. Optometry & Vision Science, 2000. 77(8): p. 395. 33. Gwiazda, J., et al., A randomized clinical trial of progressive addition lenses versus single vision lenses on the progression of myopia in children. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2003. 44(4): p. 1492. 34. Gwiazda, J., et al., Accommodation and related risk factors associated with myopia progression and their interaction with treatment in COMET children. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2004. 45(7): p. 2143. 35. Hasebe, S., et al., Effect of progressive addition lenses on myopia progression in Japanese children: a prospective, randomized, double-masked, crossover trial. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2008. 49(7): p. 2781. 36. Kurtz, D., et al., Role of parental myopia in the progression of myopia and its interaction with treatment in COMET children. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2007. 48(2): p. 562. 37. Cheng, D., et al., Randomized Trial of Effect of Bifocal and Prismatic Bifocal Spectacles on Myopic Progression: Two-Year Results. Archives of Ophthalmology. 128(1): p. 12. 38. Walline, J., et al., A randomized trial of the effects of rigid contact lenses on myopia progression. Archives of Ophthalmology, 2004. 122(12): p. 1760. 39. Fulk, G., et al., The effect of changing from glasses to soft contact lenses on myopia progression in adolescents. Ophthalmic and Physiological Optics, 2003. 23(1): p. 71-77. 40. Khoo, C., J. Chong, and U. Rajah, A 3-year study on the effect of RGP contact lenses on myopic children. Singapore medical journal, 1999. 40: p. 230-237. 41. Cho, P., S. Cheung, and M. Edwards, Practice of orthokeratology by a group of contact lens practitioners in Hong Kong. Clinical and Experimental Optometry, 2003. 86(1): p. 42-46. 42. Cho, P., et al., An assessment of consecutively presenting orthokeratology patients in a Hong Kong based private practice. Clinical and Experimental Optometry, 2003. 86(5): p. 331-338. 43. Cho, P., S. Cheung, and M. Edwards, The longitudinal orthokeratology research in children (LORIC) in Hong Kong: a pilot study on refractive changes and myopic control. Current eye research, 2005. 30(1): p. 71-80. 44. Smith III, E., et al., Effects of Foveal Ablation on Emmetropization and Form-Deprivation Myopia. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2007. 48(9): p. 3914. 45. Jacobsen, N., et al., Is poor glycaemic control in diabetic patients a risk factor of myopia? Acta ophthalmologica, 2008. 86(5): p. 510-514. 46. Cordain, L., et al., An evolutionary analysis of the aetiology and pathogenesis of juvenile-onset myopia. Acta Ophthalmologica Scandinavica, 2002. 80(2): p. 125-135. 47. Rose, K., et al., Outdoor activity reduces the prevalence of myopia in children. Ophthalmology, 2008. 115(8): p. 1279-1285. 48. Rose, K., et al., Myopia, lifestyle, and schooling in students of Chinese ethnicity in Singapore and Sydney. Archives of Ophthalmology, 2008. 126(4): p. 527. 49. Mutti, D., et al., Parental myopia, near work, school achievement, and children’s refractive error. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2002. 43(12): p. 3633. 50. Jones, L., et al., Parental history of myopia, sports and outdoor activities, and future myopia. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2007. 48(8): p. 3524. 51. Jacobsen, N., H. Jensen, and E. Goldschmidt, Does the Level of Physical Activity in University Students Inﬂuence Development and Progression of Myopia?--A 2-Year Prospective Cohort Study. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2008. 49(4): p. 1322.

- din total leverandør

sjov og stærk

PK\`O\SQ YQ P_XU^SYXOV

livlig og let

TITANflex børne- og juniorbriller

sammen bygger vi dit sortiment Eschenbach Optik - Boeskærvej 18 - 7100 Vejle - Tlf: 70 20 38 88 - Fax: 75 85 79 88 - mail@eschenbach.dk - www.eschenbach.dk

30 SILMO 2010

Silmo 2010 åbnede op i helt nye rammer og med nye ambitioner i udstillingscenteret, Paris Nord Villepinte, der ligger tæt på Charles De Gaulle lufthavnen.

med nye ambitioner AF INGER LEWANDOWSKI OG BJARNE HANSEN

æsterne kom i stort antal straks fra morgenstunden, og mange udstillere ser det som en fordel, at gæsterne netop her uden for Paris afsætter tid til at være på messe hele dagen. Det giver et godt ﬂow med tid til den enkelte kunde. Silmo venter sig meget dels af de nye rammer og dels af, at købelysten ser ud til at være på vej frem igen. Krisen, som man taler åbent om, nu hvor den ser ud til at være fortid, har givet mange ﬁrmaer anledning til at vende blikket indad mod de oprindelige værdier og bruge dem som afsæt til at skabe innovation og ny fremgang. Ifølge Sonia Chevalier, der er projektleder på de interne inspirationsforum på Silmo, går den overvejende del af moden i retning af vintage retro. Den usikre periode har givet en reaktion hen imod det enkle og rolige i livet. Ny teknologi giver et væld af muligheder, men det er de basale livskvaliteter og komfort, der er i forgrunden.

LINDBERG Lindberg lever og har det godt, fordi de har en fantastisk evne til at spotte tidens trend. Lindberg evner at forny sig og har gennem alle årene været tro mod kerneværdierne i ﬁr-

maet: Komfort, funktion og design, som giver brillebrugeren en uovertruffen helhedsoplevelse. Air Titanium Rim er Lindbergs mest succesfulde kollektion gennem tiden. De seneste nyheder med runde, ovale og større markerede former afspejler den brede variation, kollektionen skal have for at møde den meget varierede kundegruppe, der er til Rim brillen. Her er valgt et billede fra Lindberg 1000 Acetanium kollektionen. Acetanium har for alvor vist sin styrke på det globale marked. Kombinationen af en karakterfyldt brille og optimal bærekomfort er slået igennem hos den kræsne og modebeviste brillebruger. Nyhederne er inspireret af strømningerne i den retro-klassiske stil. Glasfaconerne fås både i afrundede og kantede udgaver af voluminøse fronter i ﬂotte naturlige farver.

Ørgreen Ørgreen er helt sin egen, og der er ikke tvivl om kursen. Der er ingen efterligninger her. Det har ikke været nødvendigt at stoppe op og genﬁnde sig selv. Brillerne har været store og maskuline hos Ørgreen altid. Kvaliteten er håndlavet japansk kvalitet i topklasse, og der gås ikke på kompromis. De forskellige kollektioner er så formsikre, at det kun har

været nødvendigt med få ændringer i stilen for hele tiden at være på forkant med udviklingen. Nu, hvor det er på vej med større briller næsten overalt, går Ørgreen den anden vej. Den nye kollektion er blevet lidt mindre i størrelse, selvom brillerne fortsat er relativt store. På Silmo lanceres 9 nye designs på briller og 3 på solbriller. Materialerne er ren titanium og kombinationen af acetat og titanium. Begge dele er »hand made«, og resultatet er unikt. Selv de mest diskrete stænger i en Ørgreen målestok har det let genkendelige Ørgreen DNA.

Ifølge Sonia Chevalier, der er projektleder på de interne inspirationsforum på Silmo, går den overvejende del af moden i retning af vintage retro. Titaniumbrillerne er med ﬂotte kontrastfarver, og acetatfatningerne er både dominerende og harmoniske.

0RQRTRRO

>> 31

verdensnyhed med fuldrammede metalbriller i beta titanium med en randtykkelse på kun 0,75 mm. Randen betyder, at stellene kan monteres med tynde glas af alle typer, og resultatet er en ultralet kosmetisk enkel brille, der i mange tilfælde er endnu lettere end randfri briller.

/,1'%(5* Bellinger Bellinger har stoppet op for at genfinde de basale værdier: Passion, glæde og stolthed ved arbejdet. Ligeledes skal respekt og beslutsomhed bringe firmaet tilbage til det gamle topniveau. Det har resulteret i, at farverigdommen både internt i medarbejderstaben og kollektioner er kommet tilbage. En helt bevist designstrategi med fokus på innovation og glade farver har givet en god messe, og kunderne kan glæde sig til de flotte farver i både acetat og titanium.

Fleye Fleye lægger vægt på, at de ikke bare producerer briller. Det er et helt servicekoncept, hvor der kræses for optikeren. Det hele begyndte for 8 år siden, hvor de tre indehavere med hver sin baggrund i optikerbranchen valgte at slå sig sammen. De ville lave lette, stærke og allergivenlige briller med god pasform i smarte salgbare modeller. Allerede dengang begyndte de med store briller, så hele øjet blev rammet ind. Og den gode pasform blev tilgodeset ved, at acetatfatningerne blev monteret med sidesteg,

hvilket viste sig at være en stor fordel på især det japanske marked. Når optikerkerne modtager brillen, er den pakket ind i en lækker lyseblå æske med sløjfe, så det er den vare optikeren først pakker op. Her ligger brillen med en stor brugervenlig pudseklud i Fleye-orange og en beskrivelse af brillen. Fleye var de første med ombytningsservice, og det har betydet, at optikerkerne tør tage de lidt mere vovede briller hjem, og de sælger dem. Blandt nyheder på Silmo er en lækker og ﬂot børnebrille. Brillen var nomineret til en Silmo d’Or pris i kategorien, men det var en anden brille, der løb med prisen.

Face à Face Den franske acetatspecialist lægger stor vægt på håndværket. Der skal hele 5 års oplæring til, før en medarbejder kan deltage i poleringen af en Face à Face brille. Kvaliteten mærkes også straks, man har en brille i hånden. Det er behagelige afrundede former, der gør det lækkert at føle på brillen. Mange af de nye fatninger har hentet inspiration fra faconerne i 50’erne. Farverne er mere kulørte igen og med mange utraditionelle farvesammensætninger. Flere af modellerne er med en udsmykning inspireret af art nouveau.

Inface Company Monoqool Monoqool har lanceret en ny serie med fronten i NXT®polymer, der også bruges til brilleglas. Materialet er så stærkt, at det amerikanske militær anvender det til vinduer i kamphelikoptere. Stængerne er i titanium og »skruet« på fronten med den karakteristiske Monoqoolspiral. Målet har været at skabe en brille, der har fylde som en acetatbrille og samtidig er let og stærk som en i titanium. Som en virkelig nyhed fås stellet i farveskiftende i en grå nuance.

Nine Eyewear Jens William Sørensen har startet et nyt ﬁrma, hvor der præsenteres en

Det danske optikerﬁrma, der repræsenter 2. og 3. generation af en kendt optikerfamilie i det jyske, lægger vægt på et bredt sortiment i god kvalitet til rimelige priser. Inface har som mål at have et så bredt udvalg, at det skal kunne tilfredsstille behovet hos alle kunder, der træder ind i brillebutikken. Farverne er tilbage, og der arbejdes i acetat, titanium og stål. Det sidste for netop at have pæne designs til lave priser.

Slights Danske Slighs er resultatet af professionelt industrielt design. Innovationen tager udgangspunkt i kundens ønsker om farve og facon og tilfredsstiller det med gedigent godt designhåndværk.

32 SILMO 2010

Slights har med nye konstruktioner tilført ﬂeksible briller stabilitet. Og de enkle, lette briller kan leveres i mange farver.

Carlottas Village Charlotte Leth har ramt en stil og en linje, der allerede har et godt publikum i Danmark og 10 andre lande. Faconerne er overvejende retro, men farverne er Charlottes Leths helt egen stil. Inspirationen henter Charlotte på sine ture både i bymiljøet og naturen. Et tilfældigt lys i en bølge eller en farve på barken af et træ bliver omsat til en farve i acetat eller som overﬂadefarve på den nye linje i titanium. Fælles for acetatbrillerne og de nyligt producerede titaniumfatninger er, at de udstråler ro og elegance.

Pro Design Fokus på retro er også kodeordet hos Pro Design, og i modsætning til de fleste andre firmaer kan Pro Design blot finde de gamle stel og tegninger frem fra arkiverne. Firmaet har været der al den tid, hvor ordet mode har eksisteret i branchen. Flotte farver og hyppige stelskift var personificeret med Pro Design i 70’erne, og det var revolutionerende dengang. Det betyder, at tilpasset retro i de gamle havanna farver og den karakteristiske grå graduerede brille er rykket frem i front. Der er også blevet plads til en

ny titanium kollektion med en »rubber-raised« overﬂade, der føles behagelig på huden. Fælles for de nye kollektioner er, at de er blevet større.

Frands Jensen Solbriller med styrke er næsten identisk med navnet Frands Jensen. Recepten er enkel: Et anerkendt internationalt design, god kvalitet i acetat og metal monteret med solglas i topkvalitet og til særdeles rimelige priser. Analysen er, at optikerne er ved at være igennem krisen, og der skal nyt på hylderne. Der lanceres hele 162 nyheder i år, og ﬁrmaet fortæller kunderne hvilke farver og faconer, der føres hele året, og hvilke der kun kan købes så længe lager haves.

Danish Eyewear Danish Eyewear er ikke længere blot Jacob Jensen. På Silmo præsenteres 2 nye serier i acetat med sidesteg. Det er ﬂotte acetatfatninger i primært havanna og sort. Modellerne er relativt store retro med en god pasform, og de er blevet taget godt imod på messen.

J.F. Rey Stilen er blevet mere diskret, men J.F. Reys lyst til udskæringer og bukkede fronter med markante udsmykninger er stadig dominerende. Stængerne fås i mange varianter, hvoraf ﬂere er med meget dominerende natursten. Farverne er overvejende klare og kraftige i deres udstråling. Det er meget synlige briller på den spændende måde.

Traction Thierry Gros holder fast i sin unikke og særprægede stil, hvor der altid er fokus på farver og detaljer. Kollektionen byder på såvel eksklusive metalstel til den modne kvinde, enkle retromodeller samt en meget farverig og spændende acetatkollektion.

>> 33

Silmo d’Or – fransk gull Silmo d’Or-utdelingen byr på glitter og stas, gulltrofeer og ære. Vi var der, klappet, hørte og så, men med våre heller sparsomme franskkunnskaper forstod vi lite av hva som ble sagt. TEKST: INGER LEWANDOWSKI

– Yesss! Den stemte jeg på! Det er kollega Bjarne Hansen fra det danske Optikeren som kommer med utbruddet. Vi er på noe som mest av alt ligner en fantastisk ﬂott fransk herregård. Her har vi og noen hundre andre spesielt innbudte gjester blitt traktert med champagne og ﬁngermat før høydepunktet kommer: Utdeling av priser i åtte klasser, Silmo d’or. Og Bjarne, ja han har sittet i juryen og har vært med på å bestemme hvem som skulle vinne.

Ett nordisk firma nominert – Jeg har ikke fått være med og vurdere alle de innsendte produktene, forteller Bjarne. – Når vi jurymedlemmer kommer inn i bildet har allerede et ekspertpanel bestående av optikere og designere fra moteindustrien gjort jobben med å nominere fra to til fem produkter i hver klasse. Vi får så stemme på en av de nominerte. Bjarne forteller at kun ett nordisk firma er nominert, og det er det danske firmaet Fleye som er nominert for en barnebrille. Og Bjarne hadde stemt på deres barnebrille, ikke fordi den er dansk bedyrer han, men fordi den etter hans mening, ganske enkelt var den fineste. Dessverre var ikke flertallet av de rundt 50 jurymedlemmene enige med ham i dette, og det var firmaet Logo som vant. Dermed ble det ikke gull til Danmark, men det er naturligvis også en ære å bli nominert.

And the winners are… Og her er vinnerlisten i de forskjellige kategoriene: • Syn: BBGR med produktet »Anateo Mio« • Optikerens verksted: NIDEK med produktet »ME 1200« • Svaksyntoptikk/optisk instrument: Swarovski Optik med produktet »Jumelles El Swarovision« • Barn: Logo med fatningen »Frou Frou 6114« fra kolleksjonen Barbapapa • P.o.s. utstyr: Logo med produktet »Automatique Tag Heuer« • Optiske brillefatninger: Rolf med fatningen »Giulia« • Solbriller: Wood Optic Diffusion med brillen »Boucheron Arabesque bes 148.03« • Sportsutstyr: Julbo for programmet »RX Trem« I tillegg ble det delt ut to spesialpriser. Den ene var for »développement durable« og vi undret oss stort hva det var for en pris og et produkt. På bildefremvisningen viste man noe som kanskje kunne tyde på et landbruksprodukt, men hva skulle det ha å gjøre på en optisk messe? Det var ikke lett å begripe for oss ikke-fransktalende. Dagen etter ﬁkk vi forklaringen fra daglig leder i Silmo, Eric Lenoir. Det var en pris for utvikling av miljøvennlige produksjonsmetoder innen optikk, og vinneren var et lite, fransk ﬁrma, CTS France, som har gjort en betydelig innsats på dette feltet.

Juryens spesialpris gikk til Jacques Durant Lunetier med fatningen »VW02 – Veronika Wilgruber«.

Mange deltakere Eric Lenoir fortalte at alle som stiller ut sine produkter på Silmo kan sende inn ett eller flere produkter til vurdering for Silmo d’or-utmerkelsen, og svært mange deltar. – Onde tunger sier at det kun er franske firmaer som vinner, sier han, – men det stemmer slett ikke! Han tror at misforståelsen kommer av at de som tar imot prisene som oftest er de franske representantene for de utenlandske firmaene. Dermed skapes det for utenforstående et inntrykk av at alt er fransk, men det er det altså ikke! – I år var halvparten av de innsendte produktene fra Frankrike, og franske firmaer fikk halvparten av prisene, så det er vel meget naturlig, sier Eric Lenoir.

Men hvorfor foregår alt på fransk? – Faktisk ble jeg både sint og skuffet da jeg hørte det i går. Er helt enig i at det er alt for dårlig, især med tanke på at det er 60% internasjonale gjester på Silmo d’or-utdelingen. Jeg skal love at jeg skal gjøre alt jeg kan for at det blir oversettelse til engelsk neste år!

34 SILMO 2010

Nytt image, nytt sted og nye ambisjoner!

Daglig leder for Silmo-messen, Eric Lenoir, ved inngangen til hall 6.

Over 40 år gammel fremstår Silmo ny og frisk i nye lokaler og med nye tilbud til sine rundt 1000 utstillere og 33.065 besøkende. Fokuset på fag og etterutdanning er nytt, men skal utvikles videre i årene som kommer, forteller daglig leder Eric Lenoir. Det er et nypolert Silmo vi i år ser i nye lokaler utenfor Paris’ bykjerne, men nærmere hovedflyplassen, Charles de Gaulle. Ikke alle er like glade for det nye stedet. En rask rundspørring på messens første dag viste at mange savner det gamle utstillingsstedet i byen. Dette hadde nærhet til alt som forbindes med Paris, butikker, severdigheter og atmosfære. Men allerede dag 2 (og det holdt hele lørdagen) var stemningen overveiende positiv i forhold til de nye lokalitetene. Logistikken er bedre, der er mer luft og god plass og gjestene kommer fra morgenen av og er der hele dagen. Generelt var det oppfattelsen, at der var mange gjester med stor kjøpelyst. Og der var ros fra mange for tilbudet med Shuttle-busserne mellom messen og sentrum og mellom messen og flyplassen. Flere av de faste gjestene savnet den flotte utstillingen som var på mellomgangen i den gamle lokaliteten. Den ga et godt overblikk over nyheter og stilarter. Det kan gjøres bedre neste gang. Vi spurte daglig leder for Silmo-messen, Eric Lenoir, hvorfor de valgte å flytte. – Det er så enkelt som at vårt forrige utstillingsområde om to år skal bygges om til kontorer. Dette betyr at vi før eller siden i alle fall måtte ut, sier han. – Vi valgte å flytte ut nå, mens vi enda hadde muligheten til å velge blant flere utstillingshaller her i ParisNord. Nå har vi fast avtale på å bruke hallene 5 og 6 også i årene som kommer! Eric Lenoir er ikke enig i at det er en ulempe å ha flyttet ut av sentrum. – For det første er dette utstillingsområdet nær hovedflyplassen Charles de Gaulle, dessuten har jeg observert at alt blir mer effektivt her. Besøkende til utstillingen venter

allerede utenfor når porten åpner kl. 09.30, og det virker som om de blir her hele dagen. Før opplevde vi at folk mer kom og gikk. Ved større effektivitet på messen frigjøres kanskje en hel dag til å gå i byen, og det er vel bedre for alle parter, mener han.

Silmo – ikke bare messe Dere markedsfører dere med nye ambisjoner. Hva går de ut på? – Det dreier seg om nyutvikling etter noen vanskelige år. I 2007 hadde Silmo sitt beste år noensinne, men så kom krisen. Noen firmaer sluttet å komme, messen ble mindre og det ble stilt spørsmål om hva som var vitsen med å dra på messen. Vi måtte tenke nytt.. Eric Lenoir forteller at man nå har tatt grep for å utvide Silmo til å være noe mer enn en fire dagers messe en gang i året. Silmo er et merkenavn som de ønsker å bygge ut og kommunisere – Vi ønsker å få det til å skje noe hele året rundt, sier han, og ser det som en fordel at Silmo kan være samlende for alle bransjens aktører. Et resultat av dette ser vi på årets messe, hvor det i tillegg til presseklubben som er åpen for alle journalister, finnes en Silmoklubb for spesielt inviterte viktige personer fra inn- og utland, en internasjonal klubb hvor internasjonale besøkende kan få hjelp og informasjon på flere språk og en klubb for franske forretningsledere. Nytt av året er også et sted hvor grupper, firmaer og frittstående optikere som søker nye medarbeidere, kan møte optikere, selgere og salgsrepresentanter som søker jobb. Silmo ønsker med andre ord å utvikle et møtested for bransjens aktører.

Silmo Academy Silmo Academy er den franske optikersektorens første vitenskapelige konferanse i regi av Silmo. Over to dager ble det i år arrangert foredrag med temaene: refraktiv kirurgi, visuell ergonomi og aldring og syn. – Silmo Academy er for både franske og internasjonale deltakere. Dette betyr at foredragene oversettes, forteller Eric Lenoir. – Det er vår ambisjon etter hvert å bli et etterutdanningsinstitutt for optikerbransjen. Det ﬁnnes per i dag ikke noe krav til etterutdanning for franske optikere, men etterutdanning er viktig ikke minst for å motbevise øyelegenes påstand om at optikere bare er brilleselgere! Årets akademi er bare en begynnelse, og Lenoir håper at det skal bli arrangert 3 – 4 etterutdanningssamlinger allerede fra neste år.

Også ferskvare på Silmo I Norge er det enkelte som sier at alle motenyheter vises om våren på Mido og at det derfor er bortkastet tid å dra på Silmo. Sjarmerende og hyggelige Eric Lenoir ser på oss og rister på hodet. Han er ikke enig i påstandene. – Når Silmo arrangeres er vinterens og vårens solbrillekolleksjon klar for presentasjon, og også neste års nye design- og vintageproduktene presenteres her på Silmo, sier han. – På Mido presenteres årets høst- og vinterkolleksjoner, og på Opto i München presenteres det også noen nye produkter. – Mange av de små ﬁrmaene kommer hit til Silmo uten en eneste brille. De blir ettersendt direkte hit, og noen kommer natten før åpningen! Helt ferskvare, smiler han.

>> 35

.RPIRUWDEOH OLQVHU IRUDQ FRPSXWHUHQ Â¨ Vn HU GH NRPIRUWDEOH RYHUDOW

$&898(Â&#x160; 2$6<6Â&#x160; JLYHU IÂ&#x2122;OHOVHQ DI VOHW LNNH DW KDYH OLQVHU Sn Â¨ RJVn IRUDQ FRPSXWHUHQ BLĂ&#x2DC;D

FLEKSIBEL

ILTGENNEMTRĂ&#x2020;NGELIGHED

NĂĽr vi sidder foran computeren, blinker vi i gennemsnit 5 gange mindre3, og det kan resultere i ubehag og tĂ¸rhed.

FUGTGIVNING

Flere vigtige egenskaber gĂ¸r ACUVUEÂŽ OASYSÂŽ til en komfortabel kontaktlinse â&#x20AC;&#x201C; blĂ¸dhed, fleksibilitet, fugtgivning og iltgennemtrĂŚngelighed.1 UV-BESKYTTELSESKLASSE 1 4,5

Tilbyd dine kunder ACUVUEÂŽ OASYSÂŽ og produktets fordele allerede i dag! Findes ogsĂĽ til korrektion af astigmatisme/bygningsfejl.

1. JJVC Data on File 2006. 84% af de kunder, som bruger computer mere end 25 timer pr. uge, var enige i/delvist enige i, at ACUVUEÂŽ OASYSÂŽ ďŹ k dem til at glemme, at de havde kontaktlinser pĂĽ. N=174. 2. Young G, Riley CM, Chalmers RL, Hunt C. Hydrogel lens comfort in challenging environments and the effect of reďŹ tting with SiH lenses. OVS 2007; 84; 4: 302-308. 3. Patel S, Henderson R, Bradley L et.al. Effect of visual display unit use on blink rate and tear stability. Optom Vis Sci, 1991;68:11 888-92. 4. UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dĂŚkker hele Ă¸jet og omrĂĽdet omkring det. 5. JJVC Data on File, 2010. ACUVUEÂŽ, ACUVUEÂŽ OASYSÂŽ, HYDRACLEARÂŽ og SEE WHAT COULD BEâ&#x201E;˘ er registrerede varemĂŚrker, der tilhĂ¸rer Johnson & Johnson Vision Care. ÂŠJJVC 2010.

36 FAGLIGT

Kliniske aspekter omkring Dk/t Del 2 – Modulus, design, overﬂade – mere end blot frisk luft. I den anden del af en artikelserie i to dele ser Professor Noel Brennan og Dr Philip Morgan nærmere på silikonehydrogellinsers kliniske adfærd med udgangspunkt i andre egenskaber end iltgennemtrængelighed.

den første artikel i serien gennemgik vi forskellene mellem silikonehydrogellinser (SiHlinser) med hensyn til deres indvirken på okulære parametre, som man ved påvirkes af iltniveauet. Forskelle i iltgennemtrængelighed (Dk/t) mellem linser i denne kategori synes at have ringe indvirkning på sådanne kliniske resultater. Her vil vi gennemgå de kliniske performanceattributter, som er kendt for at variere mellem linsetyperne og fokusere på de egenskaber, som virkelig er vigtige at overveje for at opnå en optimal oplevelse ved brug af linser.

Ikke iltrelaterede effekter Følgende er en liste over bivirkninger, som kan opstå ved brug af kontaktlinser, men de har hver for sig vist sig at være uafhængige af iltning eller have et omvendt forhold til Dk/t i silikonehydrogellinser.

Infektion Silikonehydrogellinser med høj ilttilførsel blev introduceret med håbet om at reducere risikoen for alvorlig keratitis, som ofte er forbundet med mikrobiel infektion til niveauer, der er forbundet med daglig brug af hydrogellinser. Linserne levede desværre ikke op til forventningerne. Nylige epidemiologiske undersøgelser viser fortsat, at brug af linser i lukkede øjne giver den største risiko for infektion sammen med andre identiﬁcerede risikofaktorer, f.eks. kontaktlinsetype, konstant brug, korrektion for hypermetropi eller for at ændre øjenfarve, køb af kontaktlinser på internettet, snavsede hænder ved rengøring af linser, snavset linsebeholder, yngre aldersgruppe, mænd, rygning, årstid, klimaforhold, mindre end seks måneders erfaring med at bruge linser samt højere socioøkonomisk klasse.3-6 Der er hypoteser om, at sværhedsgraden af keratitis og risikoen for at miste synet er forbundet med Dk/t1-3,7, men ingen bevis for effekter inden for silikonehydrogelkategorien, selv der hvor man konstaterede forskelle mellem linsemærkerne blandt forskellige modaliteter.4

Inﬂammation

Figur 1 Serie af mikrofotograﬁer af en række linser i handelen, som har meget forskellige kantdesign.

Ikke smitsom infiltrativ keratitis er en betændelsestilstand, som kan være generende, danne ar og forårsage linseintolerans. Der er ikke noget, der tyder på, at øget iltgennemtrængelighed fører til en mindre risiko for infiltrativ keratitis. Der er faktisk noget, der tyder på, at konstant brug af silikonehydrogellinser er forbundet med lige så stor, hvis ikke større, risiko for infiltrater end hydrogellinser.1,8 Det er sandsyn-

Konklusionen i denne artikel er, at der er andre vigtige faktorer end Dk/t at tage hensyn til, f.eks. materialet eller anden form for påvirkning.

ligvis ikke forbundet med Dk/t men snarere med, hvor længe man har brugt kontaktliner, materialets overﬂadeegenskaber eller andre aspekter i den metodik, der er blevet brugt i undersøgelsen, der rapporterer om resultatet. Konklusionen i denne artikel er, at der er andre vigtige faktorer end Dk/t at tage hensyn til, f.eks. materialet eller anden form for påvirkning.

Farvning af hornhinden Farvning af hornhinden forekommer ved brug af både hydrogelog silikonehydrogellinser. Der har for nylig været stor interesse for farvning af hornhinden ved brug af silikonehydrogellinser afhængigt af linsepleje og opbevaring.9 Forholdet mellem farvning og Dk/t er i bedste fald

BRING MARCHON TO

FDOYLQ NOHLQ FN FDOYLQ NOHLQ

light

HPLOLR SXFFL IHQGL MLO VDQGHU NDUO ODJHUIHOG ODFRVWH PLFKDHO NRUV QLNH VHDQ MRKQ

Nyhed! Vil du vĂŚre med fra starten?

Road Show i hele Danmark Aalborg 27.-28. oktober 2010 Herning 9.-10. november 2010 Fredericia 23.-24. november 2010

KĂ¸ge 2.-3. november 2010 SĂ¸nderborg 16. november 2010 BirkerĂ¸d 30. nov.-1. dec. 2010

Hver dag kl. 09.00-21.00. Book tid til din forretning hos salgskonsulent Henriette K. SchrĂ¸der mobil: 2080 2059. Vi ses!

7gdX` B^X]ZahZc 6$H Â&#x2122; 7ad``Zc ,+ Â&#x2122; 9@"()+% 7^g`ZgÂłY Â&#x2122; IZa#/ ,%&* ,%&* Â&#x2122; lll#oZ^hh#Y` Â&#x2122; ^c[d5oZ^hh#Y`

38 FAGLIGT

spinkelt. Seks timers anoxi fører i hvert fald ikke til farvning.10

Papillær konjuktivitis Kontaktlinserelateret papillær konjunktivitis er hovedårsagen til kontaktlinseintolerans, især ved konstant brug.11,12 Selv om mekanismen stadig er svær at forstå, mener man, at de vigtigste faktorer er mekanisk skade på det øvre øjenlågs bindehinde samt immunologiske og inﬂammatoriske mekanismer.11 De kontaktlinserelaterede årsager omfatter materialets modulus, linsens overﬂadeegenskaber og linsedesignet.

Konjunktivale revner Løfstrøm og Kruse fandt for nylig nye resultater som følge af brugen af silikonhydrogellinser.13 Hos visse patienter er der konstateret konjunktivala revner og frynser i nærheden af kontaktlinsens kant. I de ﬂeste tilfælde har personerne ikke symptomer, og der synes ikke at være nogen alvorlige komplikatio-

ner. Mekaniske effekter er den mest sandsynlige årsag, da konstant brug har en større effekt end daglig brug.14 Materialets modulus og linsedesignet indgår som linserelaterede årsagsfaktorer.

SEAL SEAL (Superior Epithelial Arcuate Lesions) er en sjældent forekommende konsekvens af linsebrug, som giver anledning til bekymring, da det fører til en konstant brydning af hornhindens epiteliale overflade. De forekommer oftere med silikonehydrogellinser. I øjeblikket mener man, at SEAL opstår ved mekanisk gnidning som et resultat af det øvre øjenlågs indadrettede tryk på et område, hvor den perifere hornhindetopografi og linsens design, stivhed og overfladeegenskaber tilsammen udøver et stort »friktionstryk« og ridser den epiteliale overflade.15

den på kontaktlinsen og synes at forekomme oftere med silikoenhydrogellinser, der bruges konstant. Selvom de generelt anses for at have begrænset klinisk betydning, kan de blive inklusionslegemer i hornhindeepitelet.16 Udover patientfaktorer, som påvirker deres udvikling, synes linsens modulus, design og overﬂadeegenskaber at være de vigtigste etiologiske faktorer.17

Refraktiv fejl Der er observeret uønskede ortokeratologieffekter ved brug af silikonhydrogellinser, især med høj styrke.18 Linser med højere modulus og en ﬂadere optisk zoneradius end hornhinden risikerer at føre til denne effekt, idet midten af hornhinden ved sammenpresses og dermed udﬂades. Denne effekt opfører sig modsat den myopiprogression, som rapporteres med hydrogellinser.

Mucinkugler Mucinkugler er små sfæriske strukturer, som er synlige under overﬂa-

4HUNSLY K\ LU OQ¤SWLUKL OrUK P O]LYKHNLU LSSLY MLYPLU så ring til Optikernes Vikarservice på

tlf. 60 80 75 25 eller skriv til kontakt@optikernesvikarservice.dk www.optikernesvikarservice.dk Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring

Ube ha g Af de faktorer, som afgør, om brug af kontaktlinser er vellykket, er komfort den allervigtigste.19,20 Der er for nylig udkommet nogle artikler, der antyder, at brug af silikonehydrogellinser giver større komfort end brugen af hydrogellinser.21-24 Selvom undersøgelserne synes at stemme overens, kan standpunktet diskuteres. Det typiske design for disse undersøgelser har været at lade brugere af hydrogellinser skifte til silikonehydrogellinser. Mangelen på en kontrolgruppe betyder, at rapporterne om øget komfort kan være opstået som et resultat af forudindtagethed. Men ingen af disse papirer hævder, at det har forbindelse med iltniveauerne under en kontaktlinkse, og en sådan forbindelse er højst usandsynlig. Sandheden er, at der kan opstå en falsk følelse af komfort ved lave iltniveauer, da hypoxi har vist sig at forårsage cornea hypoestesi.25 Vores forskning antyder, at visse hydrogellinser er mere behagelige end visse silikonehydrogellinser.26 Materialets modulus, linsedesignet og overﬂadegenskaber såsom smøreevne er mest afgørende for komfort, og der er forskelle i komfortniveauerne mel-

>> 39

Tabel 1 Tilstedeværelse eller mangel på forskelle på performanceattributter ved forskellige linsetyper Performanceattribut

Daglig brug Hydrogel vs SiH

SiH vs SiH

Konstant brug Hydrogel vs SiH

SiH vs SiH

Iltrelaterede Mikrocyster

nej

Endoteliale blærer

nej

Polymegatisme

nej

Vaskularisering

nej

Limbal rødme

nej

Infektion

nej

Inﬂammation

nej

Farvning af hornhinden

Ikke iltrelaterede

CLPC

Konjunktivale revner

SEAL

Mucinkugler

Komfort

lem silikonehydrogellinser ligesom mellem hydrogellinser. Alle tænkelige forhold mellem komfort og iltniveauer opvejes fuldstændigt af disse andre linseegenskaber.

Nega tive ef fekt er af høj ere Dk/ t I tabel 1 sammenlignes forskellene mellem hydrogelog silikonehydrogellinser og inden for silikonehydrogelgruppen en række ilt og ikke ilt-relaterede performanceattributter fra kliniske undersøgelser og nuværende holdninger. Udover manglen på effekter inden for silikonehydrogelgruppen, når det handler om iltrelaterede egenskaber, ﬁndes der en række mulige negative effekter forbundet med højere Dk/t-værdier. Det er vigtigt at understrege, at disse ikke er et direkte resultat af højere iltning, men en konsekvens af de materialeegenskaber, der kræves for at opnå høj iltgennemtrængelighed. Materialets Dk er normalt et resultat af proportionerne mellem silikone, vand og iltgennemtrængelige komponenter. Andelen af silikone har tendens til at være proportional

med materialets modulus. Selvom man oprindelig mente, at højere modulus ville producere gavnlige effekter ved øget tåredannelse, har det vist sig at være forbundet med talrige negative konsekvenser. I henhold til ovenstående liste virker det, som om højere Dk/t via forbindelsen med højere linsemodulus kan forbindes med øget forekomst af CLPC, konjunktivale revner, SEALs, mucinkugler, refraktiv fejl og ringere komfort.

Vigtige forskelle mellem silikonehydrogellinser, som ikke er forbundet med Dk/t Som redegørelsen ovenfor viser, er der mange linseparametre, som påvirker kontaktlinsens kliniske performance. Udover modulus synes linsens design at spille en vigtig rolle ved udvikling af CLPC, konjunktivale revner, SEAL og ubehag. Figur 1 viser et sæt af linsekantprofiler, der findes i handelen. Tyndere linsekanter kan gøre linserne mere behagelige, men kan også resultere i mindre bevægelse og konjunktival farvning. Mejselformede kanter kan sammen med linsens modulus være en delvis årsag til konjunktivale revner og ubehag.13 Linseoverfladens kvalitet er også skyld i mange bivirkninger med silikonehydrogellinser. Akkumulering

af materiale på overfladen kan føre til infektioner og immunologiske konsekvenser.27 En høj friktionskoefficient kan være forbundet med ubehag og effekter af mekanisk art, f.eks. papillær konjunktivitis og SEAL. Linseprodukter, der bruger Hydraclear-teknologien, synes at have den laveste friktionskoefficient, hvilket menes at gøre linserne glattere og mere behagelige (figur 2).28 Visse forfattere mener, at den fordel kan være kortvarig,29 men når der bruges passende analytiske metoder, er det tydeligt, at der klinisk og statistisk er væsentlig bedre komfort ved brug af linserne.30 Yderligere eksempler på forskelle mellem linserne omfatter vandindhold, hvor let de dehydrerer og UVblokerende egenskaber. I det store laboratorium, dvs. den virkelige verden, synes der at være generel anerkendelse af de punkter, der er taget op i denne artikel. For det første er linser med den lavest mulige Dk/t-værdi de silikonehydrogelmærker, som sælger bedst i verden. Der er ingen rapporter, som vi kender til, der antyder, at denne linse giver hypoxiproblemer. For det andet er den silikonehydrogellinse, som først blev lanceret på markedet, stadig den linse, som har højest Dk/t. Producenterne har ikke

40 FAGLIGT

fundet det relevant at gå videre med linser med en højere Dk/t, formentlig fordi der ikke er hypoxiproblemer med linser med en lavere Dk/t-værdi og for at undgå det uønskede problem, der vil opstå, hvis der kræves et højere indhold af silikone.

Konklusion Den første del i denne serie viste, at der ikke er behov for at stræbe efter den højest mulige Dk/t-værdi, når der ordineres silikonehydrogellinser. Derimod er der faktisk grund til at vælge materiale med en lavere Dk/t inden for silikonehydrogelkategorien, da materialets modulus, som generelt er proportionelt med Dk/t, menes at være forbundet med CLPC, konjunktivale revner, komfort, uønsket ortokeratologi, SEAL og udvikling af mucinkugler. Andre mærkeafhængige linseegenskaber, som hovedsageligt ikke har noget med Dk/t at gøre såsom overﬂadeegenskaber og linsedesign, vil også have indvirkning på farvning af hornhinden, CLPC, konjunktivale revner, komfort, SEAL og udvikling af mucinkugler. I teorien er ordination af kontaktlinser med den højest muligt Dk/t et godt koncept, men kun hvor andre linseaspekter stemmer overens. I realiteten opfører forskellige linsemærker sig helt forskelligt. I praksis opnås størst klinisk succes med silikonehydrogellinser ved nøje at overveje de forskellige parametre ved de linser, der er til rådighed, og basere valget på alt andet end Dk/t.

Denne artikel blev oprindelig offentliggjort i Optician, 2009, vol. 238, nr. 6218, 26-30

Professor Noel Brennan er direktør for Brennan Consultants Pty i Melbourne, Australien, og adjungeret professor ved Queensland University of Technology. Dr Philip Morgan er universitetslektor i optometri og direktør for Eurolens Research ved University of Manchester.

Referencer, del 2 1. Morgan PB, Efron N, Hill EA, et al. Incidence of keratitis of varying severity among contact lens wearers. Br J Ophthalmol 2005; 89:430-436. 2. Schein OD, McNally JJ, Katz J, et al. The incidence of microbial keratitis among wearers of a 30-day silicone hydrogel extended-wear contact lens. Ophthalmology 2005; 112:2172-217 3. Stapleton F, Keay L, Edwards K, et al. The Incidence of contact lens-related microbial keratitis in Australia. Ophthalmology 2008; 115:1655-1662. 4. Dart JK, Radford CF, Minassian D, et al. Risk factors for microbial keratitis with contemporary contact lenses: a case-control study. Ophthalmology 2008; 115:1647-1654. 5. Morgan PB, Efron N, Brennan NA, et al. Risk factors for the development of corneal infiltrative events associated with contact lens wear. Invest Ophthalmol Vis Sci 2005; 46:31363143. 6. Stapleton F, Keay LJ, Sanfilippo PG, et al. Relationship between climate, disease severity, and causative organism for contact lens-associated microbial keratitis in Australia. AmJ Ophthalmol 2007; 144:690-698. 7. Keay L, Edwards K, Naduvilath T, et al. Factors affecting the morbidity of contact lens-related microbial keratitis: a population study. Invest Ophthalmol Vis Sci 2006; 47:4302-4308. 8. Szczotka-Flynn L, Diaz M. Risk of corneal inflammatory events with silicone hydrogel and low dk hydrogel extended contact lens wear: a meta-analysis. Optom Vis Sci 2007; 84:247-256. 9. Andrasko G, Ryen K. Corneal staining and comfort observed with traditional and silicone hydrogel lenses and multipurpose solution combinations. Optometry 2008; 79:444-454. 10. O’Leary DJ, Wilson G, Henson DB. The effect of anoxia on the human corneal epithelium. Am J Optom Physiol Opt 1981; 58:472-476. 11. Skotnitsky CC, Naduvilath TJ, Sweeney DF, et al. Two presentations of contact lens-induced papillary conjunctivitis (CLPC) in hydrogel lens wear: local and general. Optom Vis Sci 2006; 83:27-36. 12. Spring TF. Reaction to hydrophilic lenses. Med J Aust 1974; 1:449-450. 13. Lofstrom T, Kruse A. A Conjunctival Response to Silicone Hydrogel Lens Wear: A new finding reveals how silicone hydrogel lenses may affect the conjunctival epithelium. Contact Lens Spectrum 2005; 20(9):42-45. 14. Santodomingo-Rubido J, Wolffsohn J, Gilmartin B. Conjunctival epithelial flaps with 18 months of silicone hydrogel contact lens wear. Eye Contact Lens 2008; 34:35-38. 15. Holden BA, Stephenson A, Stretton S, et al.

Superior epithelial arcuate lesions with soft contact lens wear. Optom Vis Sci 2001; 78:9-12. 16. Pritchard N, Jones L, Dumbleton K, et al. Epithelial inclusions in association with mucin ball development in high-oxygen permeability hydrogel lenses. Optom Vis Sci 2000; 77:68-72. 17. Tan J, Keay L, Jalbert I, et al. Mucin balls with wear of conventional and silicone hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci 2003; 80:291-297. 18. Szczotka-Flynn LB. Unintended Ortho-k Effects From Silicone Hydrogel Lenses. Contact Lens Spectrum 2004; 19(8):19-20. 19. Pritchard N, Fonn D, Brazeau D. Discontinuation of contact lens wear: a survey. Int Contact Lens Clin 1999; 26:157-162. 20. Young G, Veys J, Pritchard N, et al. A multicentre study of lapsed contact lens wearers. Ophthalmic Physiol Opt 2002; 22:516-527. 21. Dillehay SM, Miller MB. Performance of Lotrafilcon B silicone hydrogel contact lenses in experienced low-Dk/t daily lens wearers. Eye Contact Lens 2007; 33:272-277. 22. Dumbleton K, Keir N, Moezzi A, et al. Objective and subjective responses in patients refitted to dailywear silicone hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci 2006; 83:758-768. 23. Long B, McNally J. The clinical performance of a silicone hydrogel lens for daily wear in an Asian population. Eye Contact Lens 2006; 32:65-71. 24. Riley C, Young G, Chalmers R. Prevalence of ocular surface symptoms, signs, and uncomfortable hours of wear in contact lens wearers: the effect of refitting with dailywear silicone hydrogel lenses (senofilcon a). Eye Contact Lens 2006; 32:281-286. 25. Millodot M, O’Leary DJ. Effect of oxygen deprivation on corneal sensitivity. Acta Ophthalmol (Copenh) 1980; 58:434-439. 26. Brennan NA, Coles M-LC, Connor HR, et al. Silicone hydrogel contact lens comfort. Optom Vis Sci 2007; 84:e-abstract 070037. 27. Brennan NA, Coles M-LC. Deposits and symptomatology with soft contact lens wear. Int Contact Lens Clin 2000; 27:75-100. 28. Ross G, Nasso M, Franklin V, et al. Silicone hydrogels: Trends in products and properties. Ophthalmic Res 2005; 2005:27&162. 29. Dumbleton KA, Woods CA, Jones LW, et al. Comfort and adaptation to silicone hydrogel lenses for daily wear. Eye Contact Lens 2008; 34:215-223. 30. Brennan NA, Coles M-LC, Connor HRM, et al. Silicone hydrgel contact lens comfort. Optom Vis Sci 2007; 84:E-abstract 070037. Reprinted from | Optician | 2009

Birgitte Guldberg Riedel, Partner i Brønshøj, Frederikssundsvej 167.

SAMMENHOLDET

ER NOGET HELT SÆRLIGT I LOUIS NIELSEN ”At være partner i Louis Nielsen overstiger de forventninger, som jeg havde, inden jeg gik ind i partnerskabet. Ikke mindst fordi der i Louis Nielsen er et fantastisk sammenhold blandt partnerne, og så er der en ledelse, som lytter og ikke mindst spørger os, før beslutningerne tages. Jeg er helt vild med ånden i Louis Nielsen; vi hjælper hinanden med alt – både varer, personale, gode råd og optisk viden. Som partner er jeg også i trygge hænder, for der er et professionelt support team og hovedkontor, som altid er klar til at hjælpe os i butikkerne. Louis Nielsens interne kurser i Louis Nielsen Akademiet, er virkelig fantastiske. Der er gode ledelseskurser for mig som chef, men også super kurser for alle mine medarbejdere. På kurserne får medarbejderne træning og undervisning i alt inden for branchen, såvel optikerfagligt som når det handler om salg og service. Akademiet giver også mine medarbejdere mulighed for at møde kollegaer fra andre butikker, udveksle erfaringer og bliver endnu dygtigere og fagligt kompetente”. Louis Nielsen har i dag mere end 65 butikker og 40 glade partnere, hvis du er interesseret i at høre mere om partnerskabet hos Louis Nielsen så kontakt Trine Uhrenholdt på tlf. 3038 1882 eller mail: tru@louisnielsen.dk.

42 FAGLIGT

Se elektrisk lys i alle farver I kølvandet på udfasningen af glødepæren har debatten næsten alene gået på, hvor meget der vindes på det energieffektive og det økonomiske plan. De synsmæssige konsekvenser har der været meget lidt fokus på. Kan vi opnå samme høje lyskvalitet med de sparepærer og LED belysningsmuligheder, som skal erstatte glødepæren?

AF BJARNE HANSEN FOTO OG KURVER ASGER BC©

Optikeren har besøgt en af landets mest kendte lyseksperter, cand. arch., dir., Asger Bay Christiansen, mest kendt som Asger B C, som er indehaver af asger bc LYS A/S samt Laboratoriet LYS og SYN. Asger Bay Christiansen har i mange år arbejdet med »godt Lys« og var den første kritiker i Danmark af sparepæren som eneste lyskilde.

Nu hvor sparepæren har holdt sit indtog, er kritikken taget til, og ﬂere er blevet opmærksomme på det uhensigtsmæssige i den hurtige udfasning af glødepæren. OPTIKEREN har stillet Asger B C en række spørgsmål for at give læseren et indtryk af problemstillingerne i forbindelse med indretning med kunstigt lys.

Illustration af tre lyskilders energi- og synsmæssige egenskaber

Den gamle glødepæres egenskaber

KRYSTAL®pærens egenskaber

Energisparepærens egenskaber

Hvad er forskellen på den gammeldags glødepære og sparepærerne? »For at forstå den lysmæssige kvalitet og forskellen på forskellige lyskilder, er vi nød til at dele dem op i to kategorier,« fortæller Asger Bay Christiansen og fortsætter: »Den første kategori kaldes »Lyskilder med fuldt spekter«, eller fuldspekterlys som dækker over sollys, glødelamper, halogenglødelamper og ild. Disse bliver også kaldet opvarmningslys og har alle de synlige farvenuancer i glat forløbende kurver, dvs. lyset udsendes i næsten lige store mængder på alle synlige bølgelængder, uden store pludselige udsving i intensitet. Den anden kategori kaldes »Lyskilder med linje spektre«, eller linjespekterlys som dækker over lysstofrør, miljøpærer, sparelamper, damplamper osv. Dette lys kaldes for eksplosionslys, og i disse lyskilder er ca. 75% af farverne skåret fra, så der altid optræder 6-9 enkelte meget stærke intensiteter (nuancer), som desværre forvrænger farvebalancen.« Hvad er forskellen på lyskilder med fuldt spekter og lyskilder med linje spekter? »I forhold til fuldspekterlys er linjespekterlys forvirrende og generende for de grundlæggende funktioner i nethinden, synscenteret i hjernen, samt hukommelsescenteret. Desuden er farvegengivelsen markant dårligere. Da vi samtidig bruger farver til at se skarpt med, bliver linjespekterlysets opbygning en hindring for, at vi kan se og opleve vore omgivelser

>> 43

Linjespekterlys

Fuldspekterlys Man kan se skarpt i fuldspekter lys. Det er svĂŚrt at se skarpt i linjespekterlys.

44 FAGLIGT

skarpe og præcise. Man kan f.eks. næsten ikke tråde en nål i linjespekterlys. Det er videnskabeligt dokumenteret, at man ser dårligere i linjespekterlys.« (1) Hvordan opleves linjespekterlys af brugeren? »Vi bliver hurtigere trætte og ukoncentreret når vi beﬁnder os i dårligt lys. På en arbejdsplads giver det en dårligere trivsel og ringere effektivitet hos medarbejderne, hvis man har indrettet sig/sine kontorer med en dårlig belysning. Øjets grundfunktion er at arbejde med lys (niveau) forskelle og farvesammensætninger og derefter sende indtrykkene videre til hjernen. Hjernen bruger så hele tiden en masse energi i denne proces og den dårlige be-

lysning er medvirkende til, at vi unødigt får ﬂere forstyrrelser og dårligere input. Det er dokumenteret allerede i 1995 i bogen »Visuel stress« af professor Arnold Wilkins, Oxford Universitet. (2) Det gælder derfor om at få så meget af farvespekteret med, som overhovedet muligt, så synssansen har nogle »vitaminer« at arbejde med. Hvordan får vi så en bedre belysning efter glødepæren? »Problemet er, at den gamle glødepære faktisk har givet os et glimrende lys, men den er desværre ikke er særlig energieffektivt (klasse E). Lige nu kan man spare 30% energi ved at gå over til den halogenpære, som vi kalder KRYSTAL® pæren. Den har et perfekt fuldspekterlys, og udmærker sig i øvrigt ved at være helt giftfri (Klasse C). Vi har hos os, i 6 år arbejdet med at udforme LED belysning efter glødepærens funktion. Den store udfordring er at tage det energibesparende fra linjespekterlys og den gode kvalitet fra fuldspekterlys, og samle det i LED belysningen (Klasse A). Jeg håber meget på, at sparepæren blot er en overgangsløsning, da den ikke giver et klart og farverigtigt lys.« Hvordan er brugeren stillet? »For mig kan det godt virke som om, at det kun gælder om at få vredet den maximale mængde lys (lumen) pr. watt ud af belysningen. Jeg savner, at man fokusere mere på de mennesker som opholder sig og skal arbejde i lyset. Hvilke forskelle kan de mærke, og hvordan oplever de ændringerne? Der skal være mere fokus på brugerne, og så skal man indstille lyset efter deres arbejdsforhold.« Hvordan vil du beskrive LED markedet som det er nu? »95% af markedet er stadig meget dårligt, men der kommer

til at ske meget allerede inden for de kommende 2-5 år. Det er i voldsom udvikling og ude hos os har vi allerede nu formået at ramme et farveindeks på 94 på LED belysning, hvilket er fuldstændig unikt i Danmark. Vi kalder den Ra+ dioden.« Du har været med til at udvikle Optikerlampen, hvad er det særlige ved den? »Den Optikerlampe, vi markedsfører fra Laboratoriet LYS & SYN, bliver leveret både med en KRYSTAL® pære og en LED af ovennævnte type: Ra+. Så kan brugeren, efter kyndig rådgivning af optikeren selv afgøre hvilken lyskilde, der ser ud til at fungere bedst.« (1) The impact of light scource on discrimination ability in subjects with age related macular degeneration. Acta Ophthalmologica 2009. Henrik Holton, Asger Bay Christiansen, Michael Albreck, Claus. R. Johnsen. (2) Dokumenteret af professor Arnold Wilkins, Oxford Universitet 1995 i bogen »Visuel stress«

Læs mere om lyskvalitet på Laboratoriet LYS & SYN´s hjemmeside på www.lyssyn.dk Læs om gode og energirigtige lysløsninger på www.asgerbclys.dk

46 DEBAT

Respons på Steen Sausts indlæg:

»Er OEP fortid?« En kommentar på Ivan Nisteds artikel »Fra OEP-analyse til evidensbaseret optometri«. AF IVAN NISTED, KONTAKTLINSEOPTIKER, MPH

et er altid dejligt, når nogle reagerer på det, man har skrevet eller sagt, også når reaktionen er udtryk for uenighed. Når jeg vælger at kommentere på Steen Sausts kommentar i Optikeren fra juli 2010, skyldes det hovedsageligt, at Steen Sausts indlæg giver et misvisende billede af, hvad evidens er. Steen Saust skriver, at evidens forstås forskelligt forskellige steder i verden, og at man med brug af evidensbegrebet glemmer, at vi arbejder med mennesker. Jeg har i min artikel kort beskrevet Cochranes evidensbegreb, som er udbredt i den vestlige verden. Evidens inddeles i 4 niveauer, hvor jeg kort redegjorde for det højeste niveau, nemlig randomiserede interventionsundersøgelser med kontrolgrupper. Andre typer af videnskabelige undersøgelser vægtes lavere. Det laveste niveau af evidens er ekspertvurderinger, hvilket netop er de erfaringer, som Steen Saust taler om. Der er ikke noget galt med at støtte sig til ekspertvurderinger, men eksperters erfaringer vil naturligvis ikke kunne hamle om med videnskabelige undersøgelser, hvor disse erfaringer undersøges systematisk på store grupper af mennesker. OEPs styrke har netop været at formulere teorier ud fra erfaringer, hvilket som nævnt i min artikel var visionært og vigtigt for udvikling af nye teorier. Den primære grund til, at OEP har mistet terræn på optometristuddannelserne, er, at vi på et stigende antal områder har gode videnskabelige undersøgelser at støtte os til. Ekspertvurderinger og erfaringer bliver dermed erstattet af højere niveauer af evidens.

En del af forklaringen på, at OEP ikke er særlig leveringsdygtig i videnskabelige undersøgelser, kan være den holdning som Steen Saust og andre OEP-tilhængere giver udtryk for, nemlig at synsproblemer og symptomer er for komplekse størrelser til at blive undersøgt videnskabeligt. Jeg finder den holdning meget problematisk, fordi den får os til at fremstå som nogle, der ikke vil ses efter i kortene. Og vores fag fortjener simpelt hen ikke den placering. Samtidig er det værd at bemærke, at man inden for psykologi, neurologi, medicin mv. godt vil give sig i kast med at lave videnskabelige undersøgelser: De flest vil nok finde os arrogante, hvis vi hævder, at netop vores fagområde er langt mere komplekst end de nævnte fagområder. Steen Saust skriver, at man på mange uddannelser “glemmer” at sige, hvor målingerne kommer fra. Det er dog som hovedregel ikke OEP, der har beskrevet målingerne først; OEPs unikke bidrag ligger netop i at angive en bestemt rækkefølge målingerne skal udføres i, da der vil kunne være afsmittende effekter fra èn måling til den næste. Dette ser jeg som et udtryk for, at OEP på et meget tidligt tidspunkt i vores fags historie stræbte mod videnskabelighed i form at en systematisk og ensartet undersøgelsesmetode. Jeg nævner i min artikel målingernes OEP-numre, fordi en stor del af danske optikere primært er blevet undervist i OEP-analyse. I dag anvender Optikerhøjskolen ikke OEP-numrene i undervisningen; de studerende informeres blot om, hvordan de forskellige målinger kan oversættes til OEP-numre. Steen Saust hævder yderlige-

re, at vores krydscylinder-måling anses for at være pseudo-videnskabelig i den evidensbaserede kontekst. Det er forkert. Det gælder for de ﬂeste af de undersøgelser, vi foretager, at vores resultater fremkommer ud fra patientens respons. Psykofysikken er en videnskabelig disciplin fra tidligt i det tyvende århundrede, der beskæftiger sig med, hvordan vi foretager subjektive undersøgelser på mennesker. I det nævnte tilfælde benyttes en metode, der kaldes tvunget valg (forced choice). I min artikel giver jeg et eksempel på, hvordan covertesten og von Graefe-metoden til måling af fori (#3, #8 etc.) kvalitetsvurderes ud fra pålidelighed. En målemetode har høj pålidelighed, hvis den giver ensartede resultater fra gang til gang, når samme person undersøges. Samtidig holdes resultaterne fra fx astigmatismeudmåling op mod andre metoder til udmåling af astigmatisme og mod patientens visus. Afslutningsvis vil jeg slå fast, at evidens ikke er et bevis, men derimod den på et givent tidspunkt bedst mulige viden baseret på national og international forskning. Evidensbegrebet er altså en dynamisk forståelse af viden, og dermed IKKE en tro på, at vi ved det hele. I begrebet ligger en åbenhed over for nye forskningsresultater, der kan nuancere eller forandre vores kliniske praksis. Med mit indgående kendskab til de to danske optikeruddannelsers lærerstab er jeg overbevist om, at vi lever op til den dynamiske forståelse af viden. Jeg håber med disse kommentarer at have givet OEP et puf længere ind på den evidensbaserede optometriske bane.

Skarpt tilbud Premiumglas tre dage efter din bestilling

Glas af højeste kvalitet – leveret hurtigere end fra nogen anden. Det er du garanteret med abonnement på vores unikke Premier Service. Vi sender glassene express til din forretning max 3 arbejdsdage efter din bestilling, indslebet og klar. Tilmed i højindex og Transitions, sammen med et individuelt kvalitetsbevis for hver ordre. Tilfredse kunder får du med i købet...

Vores bedste service til dig!

BBGR Skandinaviska AB, Box 30041, 200 61 Malmø. Tlf: 70 23 95 50 Fax: 70 23 95 51

48 NYT OM

NYHED

Shamir lancerer ny overfladebehandling Shamir Optical Industry Ltd lancerer nu Shamir Glacier Plus, som er en innovativ antireflekscoating til kunsstofglas, der forbedrer den optiske ydeevne og det kosmetiske udseende. Refleksbehandlingen øger lystransmissionen og reducerer blænding og reflekser. En test, der er udført på et uafhængigt laboratorium, NSL Analytical i USA som er godkendt af Vision Council of America, viste at, Glacier Plus havde den laveste refleksion på de fem testede produkter 9% lavere end sin nærmeste konkurrent. Bayer Ratio testen, der er en hårdhedstest blev gennemført på NSL Analytical og Colts Laboratories viste, at overfladen samtidig er 20-30% stærkere end sin nærmeste konkurrent. Den enestående ridsebeskyttelse sikrer en øget holdbarhed af brillerne. Glacier Plus har ligeledes øgede vandskyende og antistatiske egenskaber, der betyder store daglige fordele for brugeren, der slipper for at pudse brillerne så meget. Den nye overfladebehandling er velegnet til alle glastyper.

Ny multifunktionel rensevæske fra Bausch + Lomb Bausch + Lomb har lanceret en ny rensevæske, Biotrue™, der efterligner tårevæskens måde at holde øget rent og fugtigt på. Biotrue™ er udviklet efter intensive studier af måden på, hvordan tårevæsken renser og fugter øjet på. Den nye rensevæske bygger på 3 forskellige egenskaber, der alle ﬁndes i naturlig tårevæske. Den første egenskab er, at væsker er pH neutral, og et klinisk studie har vist at 81% af testpersonerne vurderer, at den føles som personens egen tårevæske. Den anden nyudvikling er en smørende olieagtig væske, hyaluronan, der stabiliserer tåreﬁlmen og mindsker friktionen af linsen. Selv efter 20 timers brug af linser har hyal-

uronan en positiv effekt både på hydrogelog silikonelinser. Den tredje innovation i Biotrue™ holder bestemte tåreproteiner aktive i længere tid. Lysozym, som proteinenet hedde, hjælper med til at tårevæsken beholder sin antimikrobiaktuelle aktivitet i længere tid og nedsætter samtidig udtørring af øjet. »Nogle af de bedste ideer henter inspiration fra naturen. Sunde øjne skaber kontinuerligt et perfekt miljø på øjet. Biotrue™ er resultatet af, at forskerne har set nærmere på, hvordan det foregår«, siger Anita Hermelin, Professional Relations Manager, Bausch + Lomb Vision Care Nordic i forbindelse med lanceringen af det nye renseprodukt.

Miniframe BIFO – kombinerer en lup med en læsebrille Den nye færdigbrille »miniframe bifo« er bygget op over to delte optiske ﬂader i samme brille. Den øverste del virker som en læsebrille med forhøjet addition +3 dtp. den nederste del som en prismatisk halvbrille i forskellige styrker fra +4,5 til +7,5.

Der er indbygget en prismefunktion der sikrer brugeren en behagelig komfort ii lupdelen. Miniframe BIFO er specielt beregnet til Low Vision og »pre low vision« = Easy Vision.

Hoya online med OptikIT

3RODURLG (\HZHDU YLO V OJH ' EULOOHU JHQQHP RSWLNHUH Polaroid Eyewear og RealD Inc., en førende leverandør af 3Dteknologi til biografer, forbrugerelektronik og professionelle applikationer, har indgået en global licensaftale om brug af brandet RealD i forbindelse med lanceringen af en ny generation af kurvede 3D-glas - Polaroid Premium 3D Eyewear. Polaroid Eyewear vil distribuere sit RealD-certiﬁcerede sortiment Polaroid Premium 3D Eyewear til biografer, optikere og andre detailhandlere gennem sit globale netværk af datterselskaber og distributører. Polaroid Premium 3D Eyewear vil være kompatibelt med alle biografer i hele verden, som understøtter RealD 3D. »For RealD er det spændende at indgå et samarbejde med et brand som Polaroid, der har en lang tradition inden for polariserende linseteknologi«, udtaler Joseph Peixoto, adm. direktør for Worldwide Cinema i RealD. »Polaroid Premium 3D Eyewear har givet tilsagn om at levere en række specialfremstillede stel med præcist kurvede linser, så biografgængerne kan opleve RealD 3D fuldt ud med et kompromisløst udsyn og brillestel, der passer til deres personlige stil.« Polaroid Eyewears kollektion omfatter en række spændende design, og brugere af briller med styrke er ikke glemt. Sortimentet omfatter en række førsteklasse 3D-briller til påsætning over de »almindelige« briller, der passer perfekt til ethvert brillestel. Der er også tænkt på de yngre biografgængere med et juniordesign til børn og unge. Kollektionen er udviklet under en paraply, som omfatter et fuldt 3D-marketingkoncept, der støtter et enkelt salgssystem i biograferne, og som inden længe også vil blive lanceret over for professionelle optikere og andre detailhandelskanaler. Alle stel har Polaroid Eyewears unikke 3D-formede glas, som adskiller produktet fra de standard 3D-brilleglas og lignende produkter, som fås i biograferne i dag. Produktet beskytter også mod UV-stråler, således at kunden kan vælge at bære produktet udendørs uden risiko for stråleskader.

I snart 15 år har Hoya tilbudt fjerntilslebne brilleglas online via Hoyalog, Hoyas eget gratis bestillings-software. Nu kan systemet integreres med OptikIT – og dermed direkte bestilling fra OptikIT. Hoya har fået sin egen specialside, hvor optikeren angiver sine Hoyalux iD specialoplysninger. Vores poleringer, specielle not-typer og montering ﬁnder du i behandlings-sektionen af OptikITs seneste Hoya glasdatabase. Der kan stadig bestilles på den traditionelle måde. HOYA kan tilbyde dataoverførsel fra Nideks nye IceMini+ og supportere TopCons seneste Firmware (1.17).

Ny bloklup Menas Zoom, er navnet på en ny generation i bloklupper. Eschenbach Optik har udviklet et nyt dobbelt-linsesystem, der gør det muligt for brugeren at kombinere en god forstørrelse i en behagelig læseafstand med et stort synsfelt og en forholdsvis lille linsediameter. Luppen har en ﬂeksibel forstørrelse fra 2,2x til 3,4x. Forstørrelsen justeres helt enkelt ved at dreje på objektivringen. Luppen er let og kan nemt føres hen over tekst eller billeder med den forstørrelse som passer til det, brugeren her og nu har behov for at se. Luppen har samtidig en behagelig synsvinkel.

ÂŠ 2010 Yves Bottalico / Beausoleil - TĂŠl : + 33 1 42 77 28 29 - www.beausoleil.fr

www.beausoleil.fr

Distributor: Monkey Frames - Thomas Schmidt - 22 12 34 03 - monkeyframes@monkeyframes.dk

NYT FRA

Nye tider i Danish Eyewear – Denmark

Facebook-feberen har ramt Danmarks Optikerforening Vi har fået godt gang i vores nye Facebook-profil ’Danmarks Optikerforening’. Allerede nu har vi over 200 medlemmer. Vi vil selvfølgelig gerne skabe endnu mere trafik på siden og udveksle flere informationer og erfaringer med jer. Derfor håber vi, at endnu flere af jer vil finde vej til vores profil og bidrage til at sætte gang i debatter og aktiviteter.

Danish Eyewear har siden starten i 2001været igennem en rivende udvikling fra en ren Thiele virksomhed, der alene var baseret på Jacob Jensen briller, til et brilleﬁrma med egne designs og internationale ambitioner. Første step var, da Jens Thiele i 2005 solgte brillevirksomheden Thiele og senest her i 2010 har solgt Danish Eyewear, der nu hedder Danish Eyewear – Denmark til 7XH 6WUDQJH, der siden 2007 har været direktør i ﬁrmaet. Danish Eyewear – Denmark har udover brillenavnet Jacob Jensen også eget brand, der bærer virksomhedens navn. De seneste nyheder er brilleserierne UNITY og Cph-Stage. UNITY er en rene acetat briller i retrodesign. Cph-Stage er mere fashion med dobbelt farvede acetat fronter og cool metal stænger. danisheyewear.com

Hos Nyt Syn vælger vi selv, hvilke stel vi fører i vores butik. Sådan kan vi godt li’ det. Frihed til at vælge og alligevel opnå alle de fordele, der er ved at være ﬂere når man vil vise kunderne hvad man har at tilbyde. Det viser vi blandt andet i LOOK magazine, hvor man kan hente inspiration fra modebranchen, se vores nye brillekollektioner, få Anders Lunds Madsens syn på livet, samt læse om vores Afrika-projekt. Netop nu byder vi velkommen til Jørn og Frank i Nyt Syn, Silkeborg og Ulrik og Trine i Nyt Syn Hinnerup. Vil du vide mere om fordelene ved at være en del af vores kæde, er du meget velkommen til at kontakte direktør, Tom Skovbon, på mobil: 20 21 99 00 - eller skrive til: ts@nytsyn.dk

Dit syn betyder alt for os

52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

I dette kvartal har Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg valgt at sætte fokus på følgende emner: HUSK! Sidste fr ist til konferencen: for tilmelding 4. nov. 2010

AFTENMØDE D. 7. DECEMBER I ODENSE

Kan optikeren medvirke til at forebygge faldulykker og forbedre livskvaliteten hos ældre mennesker? Det spørgsmål stiller aftenens foredragsholder, Henrik Holton, der vil holde et oplæg om Geriatrisk Optometri på Hotel Radisson Blu H.C. Andersen i Odense. Henrik Holton er kendt af de ﬂeste optometrister, som en dygtig, grundig, livlig og særdeles engageret foredragsholder. Vi har desværre kun fået ﬁngre i Henrik én aften, derfor holder vi denne gang kurset på Fyn. Som deltager på kurset vil du blive klogere på, hvordan Geriatrisk Optometri adskiller sig fra Generel Optometri, og hvor vigtigt det er for dig som optometrist og for dine patienter at inddrage dette område i den optometriske servicepakke.

Henrik Holton skriver selv om sit foredrag: At miste synet er et stort tab for det enkelte menneske, men særligt for ældre kan nedsat syn få fatale følger. Ud over at forringe livskvaliteten, viser forskning, at 25-50% af faldulykker blandt ældre skyldes nedsat syn eller dårligt kontrastsyn. Kan optikeren medvirke til at forebygge faldulykker og forbedre livskvaliteten hos ældre mennesker? Foredraget vil være praktisk baseret og kan derfor bruges som værktøj i den daglige optikerpraksis. Foredraget vil indeholde emner som kontrastsyn, faldulykker, klinisk test, synshallucinationer, lysvalg, beregning af læseaddition, rigtigt valg af lupper, m.m.

Praktiske oplysninger Deadline for tilmelding: 29. nov. 2010 efter »først til mølle«-princippet. Der er plads til 40 deltagere. Hotel Radisson Blu H.C. Andersen Claus Bergs Gade 7 5000 Odense C 7. dec. 2010 kl. 19:30-22:00 Dørene åbner kl. 19:00, hvor der vil blive serveret sandwich og sodavand.

Kontaktlinsekonference 13. & 14. november For alle optikere med interesse for kontaktlinser samt optikassistenter, der arbejder med kontaktlinser Konferencens tema er risiko og sikkerhed både ved tilpasningen og for kontaktlinsebæreren. For at kunne belyse disse emner grundigt og give dig den nyeste viden på dette område har vi sikret os en perlerække af anerkendte foredragsholdere og forskere, der hver især er eksperter på deres område. Du vil bl.a. kunne høre om: Den nyeste viden vedrørende tørre øjne, tendenser og egenskaber ved kontaktlinsematerialer og kontaktlinsedesigns, diagnostiske procedurer, akutte henvisninger, patientkommunikation og meget mere samt deltage i paneldiskussion.

Udstilling På konferenceudstillingen vil leverandører af instrumenter, kontaktlinser og tilbehør være repræsenteret.

Assistentkursus søndag - målrettet kommunikation Om søndagen afholdes et optikassistentkursus med fokus på kommunikation. Ved en bedre og mere målrettet kommunikation med vores patienter, gør vi det enklere, og samtidig sikrer vi os, at vi fanger de patienter, som har gener f.eks. med tørre eller røde øjne. Derfor fokuseres der både på telefonsamtaler og den korte samtale over receptionsdisken.

Underholdning med Joachim B. Olsen Efter foredragene lørdag aften underholder Joachim B. Olsen. Der er lagt op til et meget festligt indslag, så vi kan få trænet smilemusklerne, inden vi går til gallamiddag.

Gallamiddag Lørdag aften vil der være gallamiddag i det store festlokale. Vi har gjort os store anstrengelser for at både mad og vin kommer til at gå op i en højere enhed. I kan godt glæde jer. Se hele programmet på optikerforeningen.dk

Et kort overblik over programmet: • • • • • • • •

Aldersrelaterede forandringer i det forreste segment af øjet Det tørre øje – hvad kan vi hjælpe med? Kontaktlinsedesign og materialer i 2010 Valg af kontaktlinsevæsker Børn og kontaktlinser Vigtigheden og brugen af vitalfarvning Akut henvisning til øjenlægen Patientkommunikation i forhold til hygiejne og forebyggelse

Assistentkursus • Kommunikation med kunden

54 KURSER / KALENDER DANMARKS OPTIKERFORENING 2010 Uge

Dato

13.-14. november

8. december

Længde

Emne

Sted

2 dage

Danmarks Optikerforening - Kontaktlinse Symposium

København

Aftenkursus

Geriatrisk Optometri - Kontrastsyn, Belysning, Faldulykker, Charles Bonnet Syndrom, lupper og meget mere - Henrik Holton

Odense

Emne

Sted

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 Uge

Dato

Længde

11. januar

Aftenkursus

Hvordan vendes reklamation til succes?

TEC - Frederiksberg

12. januar

Aftenkursus

Hvordan vendes reklamation til succes?

DCOVS - Randers

12. januar

1 dag

Optometri og ernæring - Thorkild Rasmussen

København

9. februar

Aftenkursus

Refraktiv kirurgi - Jesper Hjortdal

TEC - Frederiksberg

10. februar

Aftenkursus

Refraktiv kirurgi - Jesper Hjortdal

DCOVS - Randers

16. februar

1 dag

Syn og traﬁk - Steen Aalberg

København

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast. Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576. E-mail: mbf@optikerforeningen.dk ANDRE KURSER 2010 Uge

Dato

3. november

Længde

Emne

Sted

1 dag

Erhvervsoptik - Grundkursus - Bjarne Hansen *

Byggecentrum, Middelfart

9. november

1 dag

Erhvervsoptik - Grundkursus - Bjarne Hansen *

Villa Blide, Ballerup

15.-16. november

2 dage

Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat *

Bygecentrum, Middelfart

17.-21. november

5 dage

VT1 - Binocular Dysfunction **

Copenhagen

23. november

18.00-22.00

Tilpasning af kontaktlinser til presbyope ***

Århus

Emne

Sted

ANDRE KURSER 2011 Uge

Dato

Længde

3-5-8

Alle dage

3 uger

KL2-kurser ****

TEC, Frederiksberg

15-18-21

Alle dage

3 uger

KL2-kurser ****

TEC, Frederiksberg

Kurser med * - tilmelding til: Dorthe Nielsen. Tlf.: 4516 2680, fax: 4576 6576. E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Kurser med ** - tilmelding til: Steen Saust. Tlf.: 7020 9998, fax: 7020 9999. E – Mail: steen-saust@ksi-int.dk. Kurser med *** - tilmelding til: steen@kontaktlinseinstituttet.dk. Kurser med **** - tilmelding til: Annette Antonsen, TEC: aan@tec.dk

Kalender 3. – 5. november 2010

13. – 14. november

4. – 6. marts 2011

26. – 29. maj 2011

Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

Contact Lens Conference Scandic København, Vester Søgade www.optikerforeningen.dk

Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it

BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk

28. – 30. januar 2011 7. november 2010 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

opti ‘11 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

18. – 20. marts 2011 International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax. 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 23 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNOCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. mer-porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 1, 2011) udkommer 29.12.2010. Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 01.11.2010 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 08.12.2010

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 11 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Tydeligt klart syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPER

ETABLEREDE PRESBYOPER

LAV ADD ≤ +1.00D

MEDIUM ADD +1.25D TILL +2.00D

Precision Profile Lens Designet giver klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Linserne med 3 ADD er udviklet til kunder med begyndende presbyopi og dermed bibeholde dem på linsebrug.

ved første tilpasning hos tidlige presbyope.1

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX™ AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX™ AQU For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

HØJ ADD > +2.00D