/Optikeren%202011_1

Danmarks Optikerforening Januar 2011 Nr. 1

Skal vi lave forretning sammen?

&0-: 1)(0)17&98-/ - 463*-0 348-/ *d 1%77)6 %* *36()0) 3+ &):%6 (-2 7)0:78 2(-+,)(

,EV HY P]WX XMP EX Z VI IR HIP EJ (ERQEVOW QIWX EXXVEOXMZI STXMOIV O HI# /YRRI HY X ROI HMK EX PIZIVI (ERQEVOW FIHWXI FVMPPISTPIZIPWI WEQ QIR QIH L NX TVS½PIVIHI FYXMO OIV SZIV LIPI PERHIX# 7o FPMZ JVMZMPPMKX QIHPIQ M 4VS½P 3TXMO SK Jo QEWWIV EJ JSVHIPI

*o W]RIVKMJSVHIPI EJ J PPIW MRHO F JVE STXMOFYXMOOIV M RSVHIR *o VoHKMZRMRK QEVOIHWJ VMRK JEGEHI SK FYXMOWMRHVIXRMRK *o ZMHIRWHIPMRK SK IVJEVMRKWYHZIOW PMRK PSOEPX VIKMSREPX SK REXMSREPX *o (ERQEVOW WX VWXI YHZEPK EJ Q VOIZEVIV To L]PHIVRI *o YHHERRIPWIWQYPMKLIHIV To IKIX EOEHIQM FoHI JSV STXMOIVI SK WEPKWTIVWSREPI &PMZ OIRHX JSV JEWLMSR OZEPMXIX WIVZMGI SK L NX JEKPMKX RMZIEY :MP HY L VI QIVI SQ HMRI QYPMK LIHIV# 7o OSRXEOX O HIGLIJ 7 VIR &VSFIVK To XPJ

(ERQEVOW FIHWXI FVMPPISTPIZIPWI

LEDEREN

Optikbranchen har høj konkurrence På et møde i en af foreningens netsværksgrupper blev regeringens forsalg til en ny planlov og regeringens beslutning om at sætte fokus på vækst blandt andet drøftet. Samtalen drejede sig om detailhandelens vilkår i yderområderne, og regeringens ønske om mere konkurrence specielt indenfor apoteker – og tandlæge området. I den forbindelse blev rapporten, Creating Economic Growth In Denmark Through Competition udarbejdet af McKinsey & Company på bestilling af regeringen, omtalt.

Umiddelbart efter downloadede vi rapporten, blot for at se om optikbranchen var nævnt. Det blev til meget spændende læsning. For det første er Optikbranchen direkte nævnt, men ikke under detailhandel, som det ellers er kutyme i Danmark, men under sundhedssektoren og i direkte sammenligning med netop apotekere og tandlæger. For det andet er rapportens konklusion om konkurrencesituationen meget interessant. Optikbranchen i Danmark er mest produktiv set i forhold til de andre lande, heriblandt England, Tyskland og Sverige, målt på salg pr. medarbejder, og samtidig er vi også det land, der har det laveste antal ansatte pr. indbygger.

Men det mest interessante er, at man i rapporten konkluderer, at konkurrencen er høj, hvilket skyldes konsolidering og internationale virksomheders tilstedeværelse. Og det er godt nyt, fordi branchen i nogens bevidsthed fortsat lider under konkurrencestyrelsens rapport fra 2002, hvor branchen som bekendt var i søgelyset for manglende konkurrence, for høje priser etc.

Alle i branchen er klar over, at branchen stadig lider under en vis recession, og at udviklingen i omsætningen ikke er som man måtte ønske. Det viser diverse salgsstatistikker tydeligt. Udviklingen i branchens omsætning siden 2005 er kun steget med 5 %, hvorimod apotekerne er steget med ca. 15%.

Om 2011 bliver et bedre år er der ingen der ved, men noget tyder på, at billedet er ved at vende, så mon ikke 2011 bliver året, hvor optikerbranchen igen er inde i en positiv udvikling.

Godt nytår.

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

3

Vi er stolte af og glade for at have vundet optikbranchens guldmedalje. Snart f책r danske optikere mulighed for at tilpasse glasset som vandt i Paris!

Anateo Mio lanceres i starten af 2011 - information om glasset kommer snarest!

INDHOLD

6 6

Synsfejl: Astigmatisme og anisometropi

12

Farverig succes i dyster branche

12

16

Nye resultater vedrørende kontaktlinser til børn og teenagere

24

Charles Bonnet Syndrom

Arbejde og familie har gået hånd i hånd siden dag et hos parret bag danske Bellinger, der på rekordtid har slået sit navn fast på den internationale scene

26

Årets hæderslegat fra Synoptik Fonden

28

Louis Nielsen åbner nye butikker i Bilka

30

Hoya åbner uddannelsescenter i Budapest

32

Introduktion til bioinspireret design

36

Kontaktlinse konferencen 2010

40

Optometrist bliver en beskyttet titel

42

Brillemesse på amerikansk

44

Nyt liv i Niger

46

Læserdebat

48

Produktnyt

50

Branchenyt

52

Nyt fra uddannelsesudvalget

54

Kurser / kalender

Naturen og menneskekroppen er gode databaser for idéer og koncepter, der kan overføres til øjensundhed

Lyserøde elefanter og farverige blomster, der slynger sig op af toiletkummen, er blot nogle af syner, mange ældre med nedsat syn oplever. Denne tilstand kendes i dag som Charles Bonnet Syndrom.

Skal vi lave forretning sammen?

Forsiden Skal vi lave forretning sammen?

Se side 31

32

24

5

6

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Synsfejl: Astigmatisme og anisometropi

I

AF IVAN NISTED, KONTAKTLINSEOPTIKER, MPH, OPTIKERHØJSKOLEN

forrige nummer af Optikeren forholdt jeg mig til klinisk håndtering af hyperopi og myopi. I denne artikel vil jeg rette opmærksomheden mod astigmatisme og styrkeforskel mellem øjnene, også kaldet anisometropi.

Udmåling af astigmatisme De fleste optikere bruger den samme metode til udmåling af synsfejl.

Med afsæt i habituel korrektion eller autorefraktorresultat justerer vi den sfæriske styrke og udmåler astigmatismen med krydscylinder for et øje ad gangen. Så afbalancerer vi akkommodationen; maksimal plusstyrke eller minimal minusstyrke, der giver patienten bedst mulig visus, er måleresultatet.

Har patienten en visus på 0.5 eller bedre, fungerer krydscylindermetoden efter hensigten[1]. Er patientens visus dårligere end 0.5 med såvel habituel korrektion som resultatet fra autorefraktoren, kan vi have glæde af at have følgende tre metoder i baghånden:

1. Den astigmatiske vifte Brug den sfæriske styrke fra autorefraktor-resultatet som udgangspunkt. Adder +1.00D i phoroptoren og undlad at indsætte cylinderen.

Retinoskopi.

Det astigmatiske øje danner to billedlinjer, der begge er placeret foran retina.

Spørg patienten, om en af linjerne er skarpere end de øvrige. Bed patienten angive retningen som et klokkeslæt: Ved eksempel 1 vil det være klokken 6 og 12, da den billedlinje, der er tættest på retina, er lodret. Minuscylinderaksen ligger vinkelret på den retning, patienten angiver. Akseretningen kan også beregnes ved at tage det laveste klokkeslæt og gange med 30. Minuscylinderen indsættes dermed med aksen i 180°. Cylinderstørrelsen forøges, indtil patienten oplever, at alle linjer er ca. lige skarpe. Skift derefter til en visustavle og reducer den sfæriske styrke indtil maksimal visus opnås.

Cylinderaksen og størrelsen kan efterfølgende finjusteres med krydscylinderen.

tienten, således at vi blokerer patientens udsyn til visustavlen på det øje, vi undersøger.

Afstandsretinoskopi foregår i 4 trin: a. Bevæg lyset meget langsomt henover øjet, mens patienten ser på en afstandstavle med bogstaver svarende til habituel visus. Bemærk om der er en skævhed i refleksen, eller hvordan »tæppet lukkes for«, når du fejer lyskeglen fordi pupillen.

Denne skævhed angiver de to hovedsnit.

2. Retinoskopi

b. Stil skiftevis keglen i det ene og det andet snit mens du justerer den sfæriske styrke, indtil der er neutralt i det ene snit og modbevægelse i det andet. c. Indsæt minuscylinderen med aksen parallelt med lyskeglens retning i det snit hvor du ser modbevægelse. Forøg cylinderstørrelsen indtil modbevægelsen er neutraliseret. Er du i tvivl, om du har ramt neutral, kan du fx addere +0.50D og -0.50 for at se, om du henholdsvis ser mod- og medbevægelse[2]. d. Hvis vi sidder på 50 cm afstand, skal vi justere den sfæriske styrke 2D i minusretning (40 cm = 2.5D, 67 cm =1.5D)

Det kræver en del øvelse at blive rutineret i at retinoskopere. Hvis patienten blot opnår 0.5 visus med retinoskopiresultatet, kan vi finjustere den sfæriske styrke og cylinderen på vanlig vis.

Sæt retinoskopets slæde i klikket og roter stregen indtil den er lodret. Vi skal placere os foran pa-

K-mål Corneaastigmisme er den vigtigste årsag til stor refraktionsastigmatisme. Corneas bagflade og linsen

Case 1 viser, at problemer med at udmüle astigmatismen kan give patienten en forkert diagnose og anledning til unødig bekymring.

SkolelĂŚgen havde konstateret nedsat visus pĂĽ venstre øje og henvist drengen til øjenlĂŚge. Ă˜jenlĂŚge havde konstateret nedsat visus, ogsĂĽ med autorefraktor-resultat i prøvebrille. Anbefalingen fra øjenlĂŚgen var at acceptere den nedsatte visus pĂĽ venstre øje. Patientens forĂŚldre henvendte sig for at fĂĽ en vurdering af øjenlĂŚgens diagnose.

Drengens ukorrigerede astigmatisme er fejltolket som amblyopi, fordi visus med autorefraktorre-

7

7

7

7

5=

i øjet kan ogsü vÌre toriske, men betydningen af disse krumningsforskelle vil vÌre meget lille for refraktionsastigmatismen. Årsagen er, at lyset bevÌger sig gennem medier med nÌsten samme brydningsindeks, som de fremgür af nedenstüende billede[3].

Den franske øjenlÌge Louis Émile Javal foreslog i 1890, at der var et simpelt matematisk forhold mellem cornea- og refraktionsastigmatisme, siden kendt som Javals regel. Siden har kliniske studier vist, at refraktionsastigmatismen rimeligvis kan forudsiges ud fra corneaastigmatismen. Patientens indre astigmatisme er i gennemsnit pü 0.5D i 90°[4, 5].

En difference i K-mĂĽl pĂĽ 0.05 mm. Svarer til ca. 0.25D astigmatisme.

Minuscylinderaksen ligger langs det adeste k-mül. Hvis vi indsÌtter den beregnede cylinder i phoroptoren og justerer den sfÌriske styrke, vil patienten med stor sandsynlighed have bedre visus end 0.5, og krydscylindermetoden kan derfor anvendes[1].

/<

>>

Ă&#x2DC;je set fra siden.

*;. B:20 ;485..5.> A:;*0 <25 1.7>.7-.5;.

D #.-;*< >2;=; )2;=; 6 D G )G

927185.

8>.:<.;< D $:<18/8:2 */;< 7F: '<8:.

D $! 270.7 ;4.5.7 =*7;.< +524:.<7270 /;<*7-;:.<278;4892 D G

H

? >2;=;

D )G H

H ? >2;=;

'=+3.4<2> :./:*4<287 * D G

H

? >2;=;

D )G H

H ? >2;=;

D !86/8:<*+.5< ;@7 9B */;<*7- 80 7F: 70.7 *72;.24872 6.- ;=+3 :./:*4<287 7-.520 48::.4<287 '=+3.4<2> :./:*4<287

)2;=; 6 D G )G

#8:6*5< +2784=5F:< ;@7

sultatet er under 0.5. Dermed kan astigmatismen heller ikke udmĂĽles med krydscylindermetoden. Visus med pinhole afslører, at optisk korrektion kan forbedre visus. Vores opgave er her blot at ďŹ nde en metode til at udmĂĽle astigmatismen.

Baggrund: Astigmatisme Emmetropisering reducerer forekomsten og graden af astigmatisme. 4-ĂĽriges astigmatisme kan ikke forudsiges ud fra den astigmatisme, de har som nyfødte[6]; allerede fra 5-6-ĂĽrsalderen er astigmatisme forholdsvis stabil[7]. SmĂĽ justeringer af astigmatismekorrektion kan dog vĂŚre betydningsfulde for patientens synskomfort. Fra 40-80-ĂĽrsalderen forandres astigmatismen i gennemsnit 1D i retning af mod-regel-astigmatisme [7]. Ukorrigeret klinisk signiďŹ kant synsfejl kan give patienten

7

8

FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

En forskel i refraktionen pĂĽ mere end 1D mellem højre og venstre øje deďŹ neres som anisometropi.

samsyns- og/eller akkommodationsdysfunktion. Alene korrektion af synsfejlen vil i gennemsnit løse ca.

50 procent af samsynsproblemerne.

Succesraten er 67 procent hos patienter med mod-regel astigmatisme og 45 procent hos patienter med med-regel astigmatisme. Endnu højere succesrater ses hos patienter med hyperopisk astigmatisme[8].

Korrektion af astigmatisme er dermed ikke blot et spørgsmül om bedring af visus, men i høj grad ogsü af kvaliteteten af samsynet.

Klinisk hĂĽndtering af astigmatisme Som hovedregel gives den mĂĽlte astigmatisme, hvis der er en klinisk signiďŹ kant forskel i forhold til den habituelle korrektion[8-10]. Tabel 1 viser, hvornĂĽr en synsfejl eller synsfejlsforandring typisk er betydningsfuld.

(*+.5 !5272;4 ;2072I4*7< ;@7;/.35 "@892

@9.:892 *;<206*<2;6.

prøvebrillen vil i de ďŹ&#x201A;este tilfĂŚlde kunne afklare, om patienten fĂĽr forbedret synskomfort. Hos kontaktlinsebrugere er der en ekstra udfordring i at fĂĽ tilpasset kontaktlinserne, sĂĽ akseretningen er korrekt.

Baggrund: Anisometropi En forskel i refraktionen pĂĽ mere end 1D mellem højre og venstre øje deďŹ neres som anisometropi. Forskellen kan skyldes difference i sfĂŚriske styrker eller cylinder.

Udviklingen af synsfejlene afhĂŚnger hovedsageligt af, om patienten har myopi eller hyperopi. En kort beskrivelse af synsfejlsudviklingen ďŹ ndes i forrige nummer af Optikeren i artiklen ÂťSynsfejl: Myopi og hyperopiÂŤ.

Ukorrigeret anisometropi hos 0-6-ürige forøger risikoen for, at visus ikke udvikles normalt, og patienten bliver amblyop. Risikoen for amblyopi afhÌnger af typen af synsfejl, som det fremgür af nedenstüende tabel, er den højest for hyperop anisometropi.

'<@:4./8:;4.5

I tilfÌlde, hvor patienten ikke synes, at subjektiv refraktion (#7a) giver optimal synskomfort, bør vi forsøge at tilnÌrme habituel korrektion. Ved symptomfrie patienter med god afstandsvisus bør vi ligeledes overveje, om patienten reelt vil have nogen gevinst ved at fü korrektionen Ìndret.

Desuden kan det vÌre vanskeligt at afgøre, om der reelt er tale om en forandring af synsfejlen i tilfÌlde, hvor vi fx müler en lidt højere sfÌrisk styrke med tilsvarende højere astigmatisme.

Demonstration af korrektion i

(*+.5 &2;248 /8: *6+5@892 1>8: ;@7;/.35.7. .:

@9.:892

;<206*<2;6.

"@892

Risiko for amblyopi er markant højere ved anisometropi i sammenligning med patienter med ensartede styrker (isometropi)[10].

Hvis visus er normalt udviklet, er der efter 6. leveĂĽr ikke lĂŚngere risiko for amblyopi ved ukorrigeret anisometropi, men patienten vil ofte

have symptomer[11, 12]. Korrektion af anisometropi med brilleglas kan ogsĂĽ give patienten to typer af bivirkninger.

1. Statisk aniseikoni betyder, at patienten oplever billedstørrelsesforskel mellem højre og venstre øje.

Dette kan fx udmĂĽles med Ă&#x2DC;sterbergs Koincidenstavler, der ďŹ ndes i de ďŹ&#x201A;este klinikker (Se nedenfor).

Statisk aniseikoni kan ogsü undersøges med Breckers metode, hvor patienten ser pü to penlights, mens der er en Maddoxcylinder for patientens ene øje. Nedenfor er vist hvad patienten ser, hvis han har henholdsvis ens billedstørrelser og uens billedstørrelse for de to øjne[9, 10].

Uanset metoden anvendes et sÌt iseikoniske brilleglas med forstørrelse fra ca. 1 til 8 procent. Det iseikoniske glas sÌtter du foran øjet, der ser det mindste billede.

Find den forstørrelse der ophÌver forskellen i billedstørrelserne.

2. Dynamisk aniseikoni fremkommer, nĂĽr patienten ikke ser gennem brilleglassenes optiske centre.

PĂĽ grund af styrkeforskellen er der forskellige krav til øjenbevĂŚgelsernes størrelse pĂĽ de to øjne. Ă&#x2DC;jet med den højeste plusstyrke skal bevĂŚges mest. Dette giver hyppigst symptomer, nĂĽr øjnene drejes opad eller nedad, fordi vi har lavere fusionsreserver vertikalt end horisontalt. Problemet betegnes ogsĂĽ vertikal imbalance.

Ud fra geometriske beregninger af billedstørrelserne pü retina vil mange patienter fü problemer med statisk og/eller dynamisk aniseikoni.

Vores visuelle system er dog i stand til at adaptere til statisk og dynamisk aniseikoni. Nür vi fx ser pü et objekt 20 grader til højre for os, er afstanden til objektet forskelligt for højre

>>

E;<.:+.:0; 6.<8-. :.,4.:; 6.<8-.

70.7 72;.24872 70.7 72;.24872 *72;.24872 *72;.24872 Østerbergs klammer m.v..

og venstre øje. Dette giver forskellige billedstørrelser på de to retinae, men det er de færreste, der oplever aniseikoni[10]. Akkommodationskravet er heller ikke ens, når en patient med anisometropi korrigeres med brilleglas. Akkommodationskravet på 40 cm. reduceres med ca.

0.25D for hver 3D myopi. Modsat stiger kravet for patienter korrigeret med plusglas. Typisk er der større risiko for, at patienten får symptomer på grund af aniseikoni end forskel i akkommodationskrav.

Klinisk håndtering af anisometropi Som hovedregel korrigeres anisometropi fuldt ud, og hvis optikeren finder det optimalt at give en anden korrektion end subjektiv refraktion, skal højre og venstre øjes korrektion ændres lige meget. Ukorrigeret eller underkorrigeret anisometropi vil ofte give patienten såvel visuelle symptomer som samsyns- og akkommodationsproblemer[8, 11, 12].

Kontaktlinser er den mest succesfulde behandling af anisometropi: Patienterne har sjældent statisk aniseikoni og aldrig dynamisk aniseikoni[9, 10]. Ved brug af brilleglas viser flere studier, at nogle patienter adapterer inden for 15 minutter således, at de hverken har statisk eller dynamisk aniseikoni[13-15].

Med andre ord formår nogle patienter at ensarte de opfattede billeder

Kontaktlinser er den mest succesfulde behandling af anisometropi.

og på hvor langt fremme på brilleglasset, facetten kan placeres.

Patientens øjenvipper lægger en naturlig begrænsning på hvor kort toppunktsafstanden kan blive.

3. Iseikoniske glas fra højre og venstre øje i størrelse.

Samtidigt lærer mange patienter at tilpasse øjenbevægelserne til de krav, brilleglassene stiller: Det mest hyperope øje skal lave størst øjenbevægelser.

Vi bør undersøge, om patienten får aniseikoni med brillekorrektionen, når styrkeforskellen overstiger 1D. Hvis patienten oplever aniseikoni med brilleglas, bør vi forsøge at afhjælpe patientens problemer i følgende rækkefølge:

I modsætning til brilleglas vil kontaktlinser hverken forstørre eller formindre retinabillederne uanset styrken. Årsagen er, at toppunktsafstanden er 0 i kontaktlinser, og i de fleste tilfælde vil patienten ikke opleve aniseikoni[9, 10].

Ekstra forstørrelse i det ene brilleglas kan opnås ved at ændre brilleglassets kurver og tykkelser. Når vi konstaterer statisk aniseikoni, kan vi ved hjælp af iseikoniske brilleglas udmåle, hvor mange procent forstørrelse det kræver at lave billederne ens. I gennemsnit giver 1D forskel i styrke ca. 1 procents aniseikoni. Brilleglasfabrikanterne vil ud fra den ønskede forstørrelse beregne, hvilke krumningsradier og tykkelse brilleglasset skal have for at give den ønskede forstørrelse.

Iseikoniske glas er ikke en kosmetisk attraktiv løsning, men undersøgelser viser, at patienter med aniseikoni foretrækker iseikoniske brilleglas frem for at have aniseikoni; symptomer og øjenbevægelsesproblemer mindskes signifikant med iseikoniske glas[16].

2. Kort toppunktsafstand

4. Visuel træning

Hvis patienten ikke ønsker kontaktlinser, kan vi forsøge at reducere toppunktsafstanden og dermed reducere forskellen i brilleglasforstørrelsen mellem højre og venstre brilleglas. Vi bør her både være opmærksomme på valget af brillestel

Anisometrope patienter, der med succes bruger brillekorrektion, har højere vertikale fusionsreserver end baggrundsbefolkningen[13]. Visuel træning kan forøge de vertikale fusionsreserver hos patienter med symptomer[17] og sandsynligvis

1. Kontaktlinser

9

10 FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

Referencer

reducere patientens problem med dynamisk aniseikoni.

Den kliniske hĂĽndtering af patienter er ikke altid ligefrem, som det fremgĂĽr af case 2. Patienten var henvist til synstrĂŚning pĂĽ grund af et samsynsproblem.

* ; .

B : 2 0 6 * 7 7*67.;. 9:26F:. 45*0.

D '5G:.< ;@7 80 5.35201.-;>2; -8++.5<;@7 D :87<*5 18>.-927. >.- 5F;7270 % D *: 9:G>.< -*0;527;.: =-.7 ;=,,.; *+2<=.5 48: %5*7 *+2<=.5 >2;=; D G

927185.

-2<<8 9B ,6 D )G

927185.

-2<<. 9B ,6 8>.:<.;< D 5.35201.-;>2; .?8<:892 */;< D 5.35201.-;>2; .?8<:892 7F: '<8:.

D $! 270.7 ;4.5.7 ;6.:<. .55.: -8++.5<;@7 =*7;.< +524:.<7270 /;<*7-;:.<278;4892 D G H

H ? >2;=;

D )G 244. ;244.:< :.;=5<*< ;<206*<2;4 >2/<. )G D %*<2.7< 4*7 244. ;. /8:;4.5 9B 5273.:7. ! 6B5 9B )G 8:7.**;<206*;6.

D

? '=+3.4<2> :./:*4<287 * D G H H

? >2;=;

D )G H H ? >2;=;

E;<.:+.:0; <.;< 6.- ;=+3 :./:*4<287 D *72;.24872 >.:<24*5<

Case 2 er et eksempel pĂĽ en astigmatisme, som ikke kan udmĂĽles med krydscylindermetoden.

Afstandsretinoskopi (#4) giver et brugbart udgangspunkt for højre øje, men ikke venstre. Pü venstre øje kan patienten ikke give en brugbar respons pü den astigmatiske vifte.

Corneaastigmatisme indsĂŚttes som udgangspunkt for den subjektive refraktion pĂĽ venstre øje. Herefter justeres den sfĂŚriske styrke til bedst mulig visus, og cylinderen ďŹ njusteres med krydscylinderen. Patienten oplever 3 procents aniseikoni i lodret snit, hvor der er ca. 2.75D diffe-

rence mellem højre og venstre brilleglas. I vandret snit er differencen kun ca. 0.5D, og patienten oplever ikke aniseikoni. Resultatet var uĂŚndret efter 15 minutters afprøvning i prøvebrillen. Patienten ďŹ k tilpasset formfaste toriske kontaktlinser af en kollega. Patienten følte ikke behov for yderligere behandling.

Opsummering Ukorrigeret astigmatisme og anisometropi er tilstande, der ofte giver patienten symptomer. Som hovedregel korrigeres disse synsfejl fuldt ud, og korrektion forevises i prøvebrillen. Hvis patienten ikke har god synskomfort, kan korrektionen modiďŹ ceres i retning af den habituelle korrektion.

Kontaktlinser afhjĂŚlper de ďŹ&#x201A;este patienter med stor anisometropi; om end brillekorrektion ved anisometropi kan give anledning til statisk og dynamisk aniseikoni, vil mange patienter adaptere inden for 15 minutter. Iseikoniske glas giver typisk høj synskomfort til patienter med aniseikoni.

Anbefalet lĂŚsning Elliott, D., Clinical procedures in primary eye care -3.ed. 2008: Butterworth-Heinemann Medical. (Bog) Grosvenor, T., Primary care optometry. 2006: Butterworth-Heinemann Medical. (Bog) Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins. (Bog) Gwiazda, J., Treatment options for myopia. Optometry and vision science: ofďŹ cial publication of the American Academy of Optometry, 2009. 86(6): p. 624. (Artikel)

1. Efron, N.,Optometry A-Z. 2007: Butterworth-Heinemann Medical, p.87 2. Elliott, D., Clinical procedures in primary eye care. 2003: Butterworth-Heinemann Medical.

3. Tunnacliffe, A., Introduction to visual optics. 1987: Association of British Dispensing Opticians.

4. Grosvenor, T., S. Quintero, and D. Perrigin, Predicting refractive astigmatism: a suggested simpliďŹ cation of Javalâ&#x20AC;&#x2122;s rule. American journal of optometry and physiological optics, 1988. 65(4): p. 292.

5. Dobson, V., J. Miller, and E. Harvey, Corneal and refractive astigmatism in a sample of 3-to 5-year-old children with a high prevalence of astigmatism. Optometry & Vision Science, 1999. 76(12): p. 855.

6. Mayer, D., et al., Cycloplegic refractions in healthy children aged 1 through 48 months. Archives of Ophthalmology,2001. 119(11): p. 1625.

7. Grosvenor, T., Primary care optometry.

2006: Butterworth-Heinemann Medical, p.29,34-5 8. Dwyer, P. and B. Wick, The inďŹ&#x201A;uence of refractive correction upon disorders of vergence and accommodation. Optometry & Vision Science, 1995. 72(4): p.

224.

9. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins, p.525-55; 625-662 10. Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby, p. 7-60, 95110 11. Marran, L. and C. Schor, Lens induced aniso-accommodation. Vision Research, 1998. 38(22): p. 3601-3619.

12. Marran, L. and C. Schor, Binocular Accommodation IN Accommodation and Vergence Mechanisms in the Visual System. Edt FranzÊn, O., H. Richter, and L. Stark, Accommodation and vergence mechanisms in the visual system. 2000: Birkhäuser, p.245-56 13. Griebel, S., et al., Vertical fusional amplitudes in patients wearing vertical anisometropic correction1. Ophthalmology, 1999. 106(9): p. 1731-1733.

14. Lemij, H. and H. Collewijn, Long-term nonconjugate adaptation of human saccades to anisometropic spectacles. Vision Research, 1991. 31(11): p.

1939.

15. Averbuch-Heller, L., R. Lewis, and D. Zee, Disconjugate adaptation of saccades: contribution of binocular and monocular mechanisms. Vision Research, 1999. 39(2): p. 341-352.

16. Achiron, L., et al., The effect of relative spectacle magniďŹ cation on aniseikonia. Journal of the American Optometric Association, 1998. 69(9): p. 591.

17. Luu, C. and L. Abel, The plasticity of vertical motor and sensory fusion in normal subjects. Strabismus, 2003.

11(2): p. 109-118.

>> 11

model: 2377 REX

design: eva-lena bäckström

www.scandinavianeyewear.com

+ ) 2 9 - 2 ) 7 ' % 2 ( - 2 % : - % 2 ) = ) ; ) % 6 7 - 2 ' )

12 PORTRÆT

i en dyster branche

Med sine glade farver og karakteristiske håndskårne udskæringer har Bellinger på rekordtid slået sit navn fast på den internationale scene. Men det er ikke omkostningsfrit at bide skeer med de store.

AF MALENE ØSTERBY

>> 13

Inspirationen til den nok mest solgte Bellinger brille BEC1024 stammer fra en kuglepen designet af den danske formgiver Verner Panton, som Claus fik i fødselsdagsgave af sin hustru og partner Malene.

V

i kiggede hinanden i øjnene og sagde: ’Jamen, hvad er det værste der kan ske? Det er, at det bare ikke går, og at vi må sælge vores hus’.« Med det i baghovedet gav Claus og Malene Bellinger Diederichsen sig i kast med at designe brillestel i hidtil usete farvekombinationer med sjove udskæringer – vel at mærke uden noget som helst kendskab til optik og uden en egentlig designuddannelse i ryggen.

Og det skulle da hurtigt vise sig, at de to brilleamatører havde fat i den lange ende. På SILMO-messen i 2003 slog parret benene væk under de besøgende med deres farvestrålende kollektion og vendte hjem med en fuld ordrebog.

I dag syv år efter har de opbygget et navn, der giver genklang hos anerkendte optikere og modebevid-

ste forbrugere verden over. ’Optikeren’ fik en snak med det succesfulde par i Bellingers nye kontordomicil i Risskov lidt uden for Århus.

Fra økologiske grøntsager til brilledesign Claus og Malene har altid vidst, at de ville starte noget op sammen.

Men det var ikke givet, at de skulle kaste deres kærlighed på high-end brilledesign.

Med inspiration fra New Zealand, hvor Malene har arbejdet nogle år og blandt andet hjulpet en anerkendt diætist med at starte et firma op, som leverede økologiske grøntsager, var tanken i første omgang at føre dette koncept videre til Danmark.

I mellemtiden havde Claus snust til brillebranchen – først som salgschef i ProDesign og senere som distributør for forskellige franske brillemærker. Og efter at have kørt rundt på landevejene med salgskufferten var han solgt. »Det var der, jeg havde fundet mit holdested. Brilleverdenen er en sjov og hjertevarm branche, og et sted hvor man også kan have gode relationer til folk, uden at det kun skal være forretning,« lyder det fra Claus.

Sammen med sin kone Malene og nogle bekendte inden for branchen stiftede han derfor brillemærket Blue Eyes. Her lærte de en masse om produktion og design, og samtidig begyndte nogle af de træk, der senere blev genoptaget i Bellinger, at spire frem. For eksempel lancerede Blue Eyes, som nogle af de første på markedet, tofarvede titaniumsbriller i 2001.

To år senere valgte Claus og Malene at gå egne veje med et ønske om at lave briller til folk, der satte pris på et godt design med et strejf af humor. »Vi besluttede os for at lave vores helt eget firma, der skulle udstråle de passioner og den lidenskab, vi havde for briller. Så vi gik i gang med at udvikle hele konceptet for Bellinger. Ingen af os er design-

Brillebranchens svar på iPhonen, er den blevet kaldt. Kulfiberbrillen fra Bellingers Blac-kollektion er til mænd, der elsker gadgets og lir. Bl.a. er hele Audis Le Mans team med Tom Christensen i spidsen udstyret med denne brille.

Selv om Bellingers design er blevet mere stilrent og nedtonet, så er der fuld knald på firmaets nye image-kampagne.

14 PORTRÆT

Her var et brillefirma, der på én gang satte en ære i at skabe briller med et glimt i øjet, og som samtidig besad et åbenlyst designtalent. Og med kommentarer fra leverandører som: ’Endelig noget, der er totalt anderledes, men salgbart’, viste det sig hurtigt, at branchen netop hungrede efter fornyelse og design, hvor der var tænkt ud af brilleboksen.

På Silmo-messen i 2003 lykkedes det mod alle forventninger de to stiftere at få afsat selv de mest spraglede briller, der blot var tænkt som et gimmick for at lokke nysgerrige optikere i butikken. »Vi regnede med, at det var de sorte, brune og røde briller, de ville købe. Men det, der var så unikt, var, at de købte alle farverne,« siger Claus og lader Malene fortsætte: »Jeg tror også, vi ramte noget ved, at vores briller ikke bare var crazy for at være det, de var også funktionelle. Vores fronter var rimeligt enkle, og så var der knald på stængerne i stedet for. Alle kunne lige som bære dem.«

Fra entreprenør til professionel brilledesigner Efter halvandet år nåede Bellinger den position på markedet, Claus og Malene Bellinger Diederichsen havde håbet på inden for ti år. Og det er blandt andet takket være et stærkt partnerskab.

uddannede, så vi blev enige om, at det nok ikke var på fronten, vi skulle udfolde vores kreativitet. Til gengæld kunne vi lege med farverne og lave nogle fede udskæringer på stængerne,« fortæller Malene.

Efter messen i Frankrig gik det stærkt for Bellinger. På kort tid var den lille ukendte iværksættervirksomhed, der holdt til i kælderen af ejernes parcelhus, pludselig blevet et kendt navn blandt mange optikere herhjemme og i udlandet. Det betød, at der nu blev stillet høje krav til firmaet.

Kulør på brillebranchen Og netop farver var en mangelvare, da Claus og Malene gjorde deres entré på den optiske scene i 2003.

På det tidspunkt var branchen domineret af sorte og brune farver, og en stang var blot en stang. Derfor var timingen helt rigtig for Bellinger, som havde en vision om at sætte kulør på brilleverdenen og bringe glæde ind i branchen.

Som modsvar til tidens tynde lige stænger i afdæmpede mørke farver kom Bellinger med en iøjnefaldende kollektion med briller i både orange, pink og limegrøn sat sammen i mærkværdige farvekombinationer.

Den traditionelle brillestang var erstattet med en bredere udgave med spektakulære udskæringer.

»I mit og Malenes hoved var vi stadig det lille bitte firma, der hver dag løb med hundred kilometer i timen for at få det hele til at hænge sammen. Men ude hos mange optikere var vi pludselig blandt deres tre største leverandører, og det betød, at de også forventede en vis professio-

nalisme,« fortæller Claus og tilføjer: »Det der med at sige til kunderne; ’Vi er lige startet, og vi har ikke helt styr på vores computerprogram endnu. Og i øvrigt har vi udsolgt de næste seks måneder, fordi vi ikke har kunnet finde ud af at bestille, ‘ den accepterede de ikke længere.« I 2006 tog Bellinger derfor skridtet fra at være et lille entreprenørfirma, hvor Claus og Malene blandt andet selv pakkede briller, fejede gulve og udskrev fakturaer mm., til en professionel virksomhed med større fokus på selve forretningen.

Og i dag syv år – en masse hårdt arbejde, mange lange nætter og spekulationer – senere er Bellinger blevet et verdensomspændende firma med en stor medarbejderstab, egen produktion og salgs- og marketingafdeling. En position de to ejere aldrig i deres vildeste fantasi havde drømt om, da de i 2002 kastede sig ud i projektet. »Da vi startede, havde vi ikke nogle planer om, at vi skulle være 30 ansatte herhjemme og sælge briller i over 40 lande. Kunne vi sælge briller i Danmark og Norden og have et par enkelte ansatte, så var det fint, » lyder det beskedent, men stolt fra Claus.

Kreativitet koster Den jyske Beskedenhed er dog aftaget med tiden. Med en vision om at være intet mindre end det mest innovative firma i branchen, har Bellinger hele tiden måtte forny sig selv på designfronten. På meget kort tid er firmaet derfor kommet med det ene nyskabende design efter det andet lige fra to-farvede titaniumsbriller, udskiftelige stænger, fræsning i acetatstænger til seneste skud på stammen; den justerbare kulfiberbrille.

Men denne evige søgen efter nye former, nyt materiale og nye teknikker har kostet mange ressourcer og tæret på økonomien. Særligt ondt gjorde det, da Bellinger kom ud med et voldsomt underskud i 2008. Det var blandt andet takket være firmaets nye produktlinje og store satsning på herrebriller, ’Blac’, at virksomheden tabte mange millioner. »Fra at have tjent gode penge og vokset derudaf fik vi pludselig et

15

ordentligt rap over nallerne. Vores kulfiberbriller alene kostede os mellem 5-7 millioner det første år bare i udviklingsomkostninger, og oveni det kom så finanskrisen,« fortæller Claus.

Men selv om de mange knubs har gjort ondt, så har de, ifølge de to ejere, samtidig været med til at manifestere, hvem Bellinger er. »Selv om vi vidste, at Blac-projektet ville blive svinedyrt og komme til at koste rigtig mange ressourcer, fordi vi skulle starte egen produktion op i Danmark og ansætte ti mennesker uden at kunne fakturere en eneste brille, så var det det, vi ville.

Og når vi går ind i noget, så gør vi det hundred procent,« lyder det fra Claus.

Efterligninger sender Bellinger på ny kurs Selv om grundidéen i Bellinger fortsat er at formidle glæde til slutbrugeren, så har firmaet, de seneste par år, bevæget sig mod et mere stilrent udtryk med mere afdæmpede farver og detaljer.

Det skyldes blandt andet, at Bellinger i 2008 tog en beslutning om at ændre kurs, fordi markedet kom med så meget, der til forveksling mindede om deres design.

Fakta om Bellinger: Bellinger blev stiftet i 2003 af Claus (39 år) og Malene Bellinger Diederichsen (38 år). Parret mødte hinanden på eksportakademiet i Århus i 1993 og er derfor selvlærte inden for den optiske branche. Sammen har de to piger på henholdsvis fem og ni år.

»Det her har været Bellinger fra 2003 og frem til 2006-2007,« siger Claus og hiver den nok mest solgte Bellinger Brille frem, BEC1024, med orange og hvide detaljer på de brede bølgede stænger. »Det har været meget farverigt med mange detaljer. Men det vi har oplevet igen og igen er, at mange discountkæder har solgt kopier af vores design til billige penge. Derfor har vi været nødt til at gå i en ny retning for at differentiere os. Samtidig er vi blevet meget mere teknisk orienterede i vores design, så det i dag er sværere at efterligne os,« lyder det fra Claus.

Ingen succes uden et godt bagland Mens vi sidder her og snakker, er Malene nødt til at smutte; »Der er nogle børn, der venter på mig,« som hun siger.

Det er nemlig ikke kun firmaet de to partnere og ægtefæller skal styre i den rigtige retning. Familielivet skal

Bellinger producerer tre produktlinjer; Bellinger, Blac og Kamæleon. Bellinger er designet til både mænd og kvinder og er kendetegnende ved dets særprægede detaljer og iøjnefaldende farvekombinationer. Blac er en herrebrille i kul- og glasfiber med titaniumsforstærkninger, inspireret af racerbiler. Kamæleon er kendt for dets udskiftelige stænger med håndskårne udskæringer.

Bellinger kan købes i 42 lande verden over og produceres hovedsageligt på firmaets egen fabrik i Danmark og i Japan.

også hænge sammen. Inden for et år blev Claus og Malene nemlig både gift, fik børn og stiftede firma. Og selv om mange måske vil mene, at man bør adskille job og familieliv, så har denne cocktail netop været opskriften på succes hos Bellinger-parret. »Det er ekstremt svært at starte et projekt op helt fra bunden, hvor man skal arbejde rigtig meget. Det kræver stor forståelse fra ens partner. Havde en af os startet Bellinger op uden den anden, så tror jeg ikke, vi ville være gift den dag i dag,« lyder det oprigtigt fra den succesfulde familiefar og ægtefælle.

Der er højt til loftet, plads til store armbevægelser og ingen løftede pegefingre i det åbne kontormiljø hos Bellinger. Og gennem de runde huller i gulvet kan man se ned til lageret, så alle medarbejdere er forbundet.

16 FAGLIGT

Nye resultater vedrørende kontaktlinser til børn og teenagere Har du styr på CLIP- og CLAMP og ACHIEVE-forsøgene, og vil dine yngre patienter virkelig have glæde af at bruge kontaktlinser? Jeff Walline afslører resultaterne fra de seneste forsøg med børn og kontaktlinser

AF DR. JEFFREY WALLINE

D

et er måske intuitivt, at de mange fordele ved kontaktlinser skulle gælde både for unge og voksne patienter, men det ville være uklogt at antage, at det er tilfældet uden beviser.

Tidligere var der kun få forsøg med kontaktlinser til børn, men tilpasning af kontaktlinser til børn og teenagere er nu et fokusområde inden for igangværende kontaktlinseforskning, og flere forsøg har resulteret i mange publikationer på dette område (Tabel 1).

Nu er der er faktisk kommet flere beviser, der støtter tilpasning af kontaktlinser til børn og tager fat på nogle af de vigtige spørgsmål og problemstillinger omkring kontaktlinser til børn og de overvejelser, der hører med. Da der er igangværende undersøgelser inden for begrænsning af myopiprogression ved brug af kontaktlinser, vil der sandsynligvis komme endnu mere fokus på dette område.

I denne artikel ser vi på nogle af de seneste publikationer for at besvare de mest almindelige spørgsmål vedrørende kontaktlinser til børn og teenagere og foreslår, hvordan disse resultater kan anvendes i daglig klinisk praksis.

Hvor stor succes har børn med kontaktlinser?

Mange af de større forsøg har vist høje succesrater og stor tilfredshed med kontaktlinser i denne aldersgruppe. I CLIP-forsøget i Singapore fik børn i alderen fra 8-11 tilpasset endagslinserne 1•DAY ACUVUE® eller 1•DAY ACUVUE® for ASTIGMATISM, og 90% gennemførte forsøget med succes.1 Den samlede synskvalitet og komfort også sidst

på dagen blev vurderet væsentligt bedre af brugerne af kontaktlinser end af brugerne af briller ved hvert af opfølgningsbesøgene, der strakte sig over tre måneder.

De fleste børn og forældre foretrak kontaktlinser frem for briller af mange forskellige grunde, herunder syn, komfort, håndtering og udseende, og 95% var enten ‘meget tilfredse’ eller ‘tilfredse’ med brugen af kontaktlinser, da forsøget sluttede. Disse resultater understøtter resultaterne fra CLIP-forsøget i USA, hvor man brugte en lignende protokol og sammenlignede brug af kontaktlinser og opfølgning på børn fra 8 til 12 og teenagere fra 13 til 17.2,3 De linser, der blev brugt, var 14-dages silikonehydrogellinserne ACUVUE® ADVANCE™ med HYDRACLEAR™ eller ACUVUE® ADVANCE™ for ASTIGMATISM. Dette forsøg undersøgte også deltagerne tre måneder efter det sidste besøg for at afgøre procentdelen af de deltagere, som fortsatte med at bruge kontaktlinser.4 80% af teenagernes forældre og 63% af de yngre børns forældre købte linser efter forsøget. Tilfredsheden med kontaktlinserne var høj både blandt dem, der købte kontaktlinser og dem, der ikke gjorde. Både børn og teenagere gav udtryk for samme komfort med kontaktlinser og ringe forekomst af de fleste symptomer.

Den seneste publikation fra ACHIEVE-forsøget sammenlignede

brugstiden mellem 1•DAY ACUVUE® og ACUVUE® 2 kontaktlinser og briller hos nærsynede børn og teenagere.5 Ca. 93% af forsøgspersonerne, som tilfældigt fik tildelt kontaktlinser, fortsatte med at bruge dem igennem hele det 3-årige forsøg, så tilpasningsevnen for bløde kontaktlinser er meget høj i denne aldersgruppe.

De yngre kontaktlinsebrugere havde deres linser på i kortere perioder end dem, der brugte briller, havde deres briller på, men samlet brug til synskorrektion (den tid, der blev brugt briller og kontaktlinser i alt) var den samme i begge grupper. I gennemsnit havde brugerne af kontaktlinser dem på i 74 timer om ugen, hvilket antyder, at kontaktlinser er et godt primært alternativ til synskorrektion for børn.

Børn og teenagere kan have stor succes med kontaktlinser, når det gælder første forsøg, tilpasning, genbrugslinser og brugstid.

De fleste børn og forældre foretrak kontaktlinser frem for briller af mange forskellige grunde, herunder syn, komfort, håndtering og udseende.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Opbygge din egen selvtillid med hensyn til tilpasning af kontaktlinser til børn og unge Forklare børnene og deres forældre, at op til 9 ud af 10 har succes med kontaktlinser Understrege budskabet om, at kontaktlinser kan være tilfredsstillende og problemfri for enhver aldersgruppe

>> 17

Hvordan har børn gavn af kontaktlinser?

De synsmæssige fordele ved kontaktlinser til børn og teenagere er indlysende, men nylige forsøg har undersøgt mindre håndgribelige, ikke-synsmæssige fordele og er kommet frem til nogle interessante resultater. Opfattelsen af det fysiske udseende, den atletiske kompetence og social accept blev i højere grad forbedret for de 8 til 11-årige, som brugte kontaktlinser, end for de børn, som brugte briller. Øjenspecialister skal derfor overveje både de sociale og de synsmæssige fordele ved at bruge kontaktlinser.6 Et andet nyligt forsøg sammenlignede livskvaliteten mellem brugere i alderen 8 til 12 og brugere i alderen 13 til 17. 3 Forsøgspersonerne besvarede også spørgsmål vedrørende den tid, de brugte kontaktlinserne, og tilfredsheden med dem under specifikke aktiviteter.

Kontaktlinserne forbedrede livskvaliteten lige meget hos begge aldersgrupper. Forsøgspersonernes livskvalitet forbedredes mest med hensyn til udseende og deltagelse i aktiviteter, hvilket førte til en dramatisk forbedring af tilfredsheden med den synsmæssige korrigering, når de brugte kontaktlinser.

Udover at forbedre synet har kontaktlinser mange mindre

håndgribelige, men meget reelle fordele i forhold til briller for de unge patienter.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Minde dig om, at synet ikke er den eneste faktor, der skal overvejes, når der vælges synskorrektion Forklare, at kontaktlinser kan forbedre livskvaliteten og mange aspekter af selvværd Understrege, at børn og unge, der skifter fra briller til kontaktlinser, får mere selvtillid med hensyn til deres udseende, atletiske evner og sociale accept

Hvornår skal børn begynde at bruge kontaktlinser?

Interessen for kontaktlinser starter i en tidlig alder, og der er mange faktorer med hensyn til syn og livsstil, der taler for brugen af kontaktlinser hos børn. Men gennemsnitsalderen, hvor øjenspecialisten begynder at foreslå kontaktlinser, er 13 år7 til trods for beviser for, at yngre børn også er i stand til at anvende kontaktlinser.1-6 Faktisk burde beslutningen, om et barn er klar til kontaktlinser, ikke tages på basis af alder. Der er vigtigere faktorer at overveje såsom motivation, modenhed og moderens rolle (de 3 M’er).

Bekymringer om korrekt brug og overholdelse af instrukser kan være nogle af grundene til, at kontaktlinser ikke anbefales til yngre børn, men nylige forsøg viser, at de kan have lige så stor succes med kontaktlinser som teenagere. 8 til 11-årige børn er lige så kompetente som de 12 til 17-årige, når det handler om at passe deres kontaktlinser, hvilket resulterer i samme resultater med hensyn til øjensundhed i de to grupper.2 Når de har lært at sætte dem i og tage dem ud, bruger de to aldersgrupper linserne i næsten lige lang tid (henholdsvis 80 og 84 timer om ugen).

Alder skal ikke bruges til at afgøre, om et barn er en egnet kandidat til kontaktlinser. Barnets motivation og modenhed og moderens engagement er langt vigtigere faktorer til at afgøre, om et barn skal have kontaktlinser.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Forlænge dine kontaktlinsepatienters aldersspredning Forklare forældrene og børnene, at de ’3 M’er’ er vigtigere overvejelser end alder Forsikre dem om, at yngre børn har lige så stor gavn og glæde af kontaktlinser som teenagere

18 FAGLIGT

TABEL 1 Nye omfattende forsøg med kontaktlinser til børn og teenagere

Hvilken type linser er bedst?

Fordelene og ulemperne ved forskellige linsetyper er blevet gennemgået i detaljer tidligere8, men nylige forsøg har givet flere beviser, som du kan basere dine ordineringsbeslutninger på.

CLAMP-forsøget har vist, at børn godt kan bruge både hårde RGP-linser og bløde kontaktlinser, men på sigt er tilpasning til bløde linser mere sandsynlig.9 Ca. 93% af de børn, der fik enten endagslinser eller 14-dages linser, fortsatte med at bruge dem i 3 år5 sammenlignet med blot 55% af brugerne af RGP-linser.9 Endvidere blev de bløde kontaktlinser brugt 87 timer om ugen sammenlignet med 76 timer om ugen for RGP-linser, hvilket kan skyldes, at brugerne af RGP-linser oplevede flere symptomer.

Bekymringer om, at bløde kontaktlinser kan være med til at øge nærsynethed, er ubegrundede. Der er ingen klinisk relevant forøgelse af aksiallængden, hornhindens krumning eller øget nærsynethed med bløde kontaktliner i forhold til briller.10 I dag er bløde linser det mest rimelige valg af kontaktlinser til unge brugere. Modalitet, materiale, udskiftningsfrekvens, behandling og indbygning af UV-beskyttelse er faktorer, man skal huske, når man vælger den mest hensigtsmæssige linse.11 Livsstil, øjensundhed og budgettet skal også tages med i betragtning.12 Øjenspecialister diskuterer ofte fordelene ved endagslinser i forhold til silikonehydrogellinser, men denne debat kan være irrelevant, efter at endags silikonehydrogellinser er kommet frem. Fremtidig forskning vil uden tvivl undersøge disse lin-

ACHIEVE

Adolescent and Child Health Initiative to Encourage Vision Empowerment

CLAMP

Contact Lens and Myopia Progression

CLAY

Contact Lenses and Youth

CLESG

Contact Lens Evolution Study Group

CLIP

Contact Lenses in Paediatrics

COOKI

Children’s Overnight Orthokeratology Investigation

CRAYON

Corneal Reshaping and Yearly Observation of Nearsightedness

LORIC

Longitudinal Orthokeratology Research in Children

sers kliniske performance hos yngre patienter.

Med hensyn til omkostninger har prisen for 14-dages og månedslinser for nylig vist sig at være næsten den samme.12 Endagslinser er ligeså rentable som genbrugslinser, når de bruges fem dage om ugen, og mere økonomiske, når de bruges 1-4 dage om ugen.

Der er bevis for, at UV-stråling er farligt for øjnene på sigt.13 Børn er særlig sårbare for UV-skader, da kun få bruger solbriller udendørs, og større pupiller og klare krystallinske linser betyder, at flere UVstråler rammer nethinden. Det er også blevet beregnet, at en person har været udsat for UV-stråler svarende til en fjerdedel af sin livstid inden 18-års alderen.14 Derfor skal øjenspecialisterne fortælle deres unge patienter om UV-beskyttelse af øjnene og anbefale UV-blokerende kontaktlinser til denne gruppe af brugere.

Flere børn kan vænne sig til bløde kontaktlinser end til hårde RGP-linser, og både endagslinser og genbrugslinser er gode muligheder for børn.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Informere om dine ordineringsbeslutninger til denne aldersgruppe Bidrage til at undgå, at børn hol-

der op med at bruge kontaktlinser Holde øje med nye oplysninger om fordelene ved forskellige typer af bløde kontaktlinser til børn

Er børn nemme at tilpasse linser til?

Til trods for forsøg, der viser, at børn og unge kan bruge forskellige kontaktlinsemodaliteter med held, har øjenspecialisterne måske en tendens til at antage, at det er vanskeligere og mere tidskrævende at tilpasse linser til børn. Men den samlede konsultation for børn fra 8 til 12 år var kun 15 minutter længere end for unge fra 13 til 17 år.2 Det meste af forskellen skyldes, at det tog længere tid at lære børnene at sætte linserne i og tage dem ud. At lære indsætning og udtagning er normalt personalets ansvar, så øjenspecialistens tid med patienterne er den samme for børn og teenagere. Endvidere er der megen overlapning med hensyn til den tid, der bruges på at lære børn og teenagere om pleje af kontaktlinserne.

Den primære grund til forskellen i tid var, at nogle få børn havde behov for flere besøg for at lære at indsætte kontaktlinserne. Ved at eliminere disse yderpunkter og sammenligne gennemsnitstiderne, blev forskellen i tid mellem børn og teenagere kun fem minutter.

Investigatorerne kunne afgøre,

>> 19

Partnerne strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette blad, og læs hvorfor de har valgt Louis Nielsen

Thomas Møller Harries og Joachim Schulz, blev partnere hos Louis Nielsen i City Vest i Århus og i Louis Nielsen butikken i Bilka i Tilst den 18. november 2010

VI KAN KONCENTRERE OS OM KUNDERNE “Da vi åbnede Louis Nielsen i Bilka i Tilst, fik vi overdraget en forretning i tip-top stand. Alt var, som det skulle være, og når der er noget, der skal laves, så bliver det bare lavet. I Louis Nielsen har man en meget professionel tilgang til den slags ting.

Det er meget kendetegnende for Louis Nielsen, at alle godt ved, hvornår der skal rykkes igennem. Det er en virkelig god oplevelse at være en del af en virksomhed, hvor alle simpelthen er så engagerede i, at tingene bare skal lykkes. Det giver tryghed som partner at vide, at man er på hold med virkelig topmotiverede kollegaer.

Team-ånden er i det hele taget et kapitel for sig. Står du en dag og mangler folk i din butik, er der altid nogen, der står på spring for at hjælpe i en vanskelig situation.

Vi oplever en stor velvilje i forhold til at gøre tingene så enkle og lette som muligt for os som partnere.

Louis Nielsens kundecenter er et godt eksempel. De tager telefoner, booker synsprøvetider og meget andet. Imens kan vi koncentrere os om de kunder, der er i butikken. Det er en kæmpe fordel”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

20 FAGLIGT

om det ville tage længere tid at arbejde med en forsøgsperson baseret på deres første indtryk af barnets motivation, bekymring, modenhed, hygiejne og størrelsen af det åbne øje samt forældrenes entusiasme.

Børn er nemmere at behandle, end man skulle tro, og børn tager kun lidt mere konsultationstid end teenagere.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Overvinde bekymringer om øget konsultationstid med børn Afsæt konsultationstid i henhold til den individuelle patient og ikke efter alder Overlad undervisning i indsætning og udtagning til personalet

Kan børn passe på deres kontaktlinser?

Vanskeligheder med at følge instruktioner og passe på linserne er primære bekymringer blandt forældre og øjenspecialister, men der er nylige beviser for, at disse bekymringer stort set er ubegrundede.

Børn og teenagere er lige gode til at passe på deres bløde linser og har god forståelse for linsepleje.2 I et tidligere forsøg sagde 90% af børnene i aldersgruppen 8-11 år, der brugte endagslinser, at de enten ‘aldrig havde problemer’ eller ‘normalt ikke have problemer’ med pleje af linserne.15 Andre forfattere har konstateret, at overholdelse blandt børn ikke er dårligere end blandt andre brugere, og at de er udmærket i stand til at håndtere og pleje deres linser.16 En undersøgelse af børn fra 11 til 13 år, der brugte bløde linser over en periode på 6 måneder, viste en høj grad af overholdelse og evner til at

følge instruktioner. Ca. 90% vidste, at daglig rengøring var nødvendig, 96% forstod risikoen for linseinfektion, og 99% gav udtryk for, at de var gode til at passe på deres linser.7 Som det er tilfældet med alle brugere af kontaktlinser, er det vigtigt at understrege instruktionerne ved hvert opfølgningsbesøg.

Børn og teenagere besvarede alle spørgsmålene om kontaktlinsepleje korrekt ca. 93% af gangene ved udlevering, men ved besøget efter tre måneder faldt scoren i den yngre aldersgruppe til 88%, mens teenagernes score forblev lidt højere på 92%.17 Børn og teenagere kan passe på deres kontaktlinser og overholdelsesniveauet er højt, men instruktionerne skal understreges især over for yngre børn.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Understrege budskabet om, at selv yngre børn er i stand til at passe på deres kontaktlinser Bede patienterne ved hvert besøg om at vise, hvordan de plejer deres linser Overveje en enkelt skriftlig quiz for at teste børnenes viden om plejeprocedurerne og bruge svarene til at fremhæve de områder, hvor der er behov

Er det sikkert for børn at bruge kontaktlinser?

CLIP-forsøgene har vist god øjensundhed hos børn, der brugte kontaktlinser. I det amerikanske forsøg var der ingen forskel i spaltelamperesultaterne mellem de to aldersgrupper, og der blev ikke rapporteret om nogen alvorlige bivirkninger.2 Kun konjunktival misfarvning var

væsentlig mere udbredt ved opfølgningsbesøgene end ved baseline, og de fleste biomikroskopiske tegn svandt til eller under baseline inden for tre måneder.

Et nyt stort forsøg gennemført af CLAY-gruppen understøtter det synspunkt, at yngre børn kan bruge kontaktlinser uden sikkerhedsrisiko.18 Ved den retrospektive gennemgang af 3.549 brugere af bløde linser i alderen fra 8 til 33 år ved besøg mellem 2006 og 2009 blev der konstateret 522 bivirkninger, som resulterede i afbrydelse af brugen af kontaktlinser blandt 426 brugere.

Procentdelen af besøg med en bivirkning var mindre end 3 i hver ende af aldersfordelingen (8-13 og 30-33). Blandt de 14 til 25-årige var der en bivirkning ved 5% af besøgene, med størst risiko blandt de 20 til 22-årige. Forfatterne mener, at risikoen for bivirkninger, der afbryder brugen af bløde kontaktlinser, topper i ungdomsårene og det tidlige voksenliv. I forhold til teenagere og unge har de 14-årige færre afbrydelser i brugen af linser, muligvis fordi en større del af dem bruger endagslinser, som er forbundet med mindre risiko.

CLAY-gruppen så også på risikofaktorerne for væsentlige og alvorlige bivirkninger i den samme kohorte af brugere af bløde linser. Brugen af bløde linser hos unge patienter i alderen fra 8-13 år var forbundet med en lav risiko for hornhindeinfiltrative bivirkninger eller infektioner sammenlignet med teenagere og unge.19 En ny undersøgelse af risikofaktorer for mikrobiel keratitis ved brug af endagslinser viser, at en ung alder og mere hyppige undersøgelser kan have en beskyttende effekt mod alvorlig infektion.20

>> 21

Som forventet var forældre, som selv bruger kontaktlinser, mere tilbøjelige til at acceptere deres børns ønske om at bruge linser, og mødre, som ofte ledsager de unge til øjenundersøgelsen, var især bekymrede for pasning og sikkerhed.

Et forsøg, der for nylig blev offentliggjort i USA,21 belyste omfanget af skadestuebesøg forbundet med kontaktlinser, herunder ridser og øjenbetændelse. Forsøget gennemgik medicinske optegnelser over to år fra 100 hospitaler og skønnede, at 23% af tilfældene, der involverede medicinsk udstyr, var forbundet med brug af linser. Hovedparten var i aldersgruppen 16 til 21 efterfulgt af børn i alderen fra 11 til 15. Selvom tilfældene generelt var overfladiske og ikke krævede hospitalsindlæggelse, kunne mange af disse skader være undgået. De mest almindelige risikofaktorer var ændring af de anbefalede brugseller udskiftningsplaner og manglende overholdelse af brug og pleje, hvilket understreger behovet for at involvere forældrene i tilpasning og pleje og at understrege vigtigheden af overholdelse og undgåelse af potentielle komplikationer. Begrænsninger i forsøget omfattede manglende skøn over omfanget af kontaktlinsebrugere i populationen kombineret med flere bivirkninger, der er almindelige hos børn, såsom ridser i hornhinden og øjenbetændelse, og manglende undersøgelse af tilfælde blandt unge, der ikke brugte kontaktlinser.

Bivirkninger forekommer sjældent hos børn, der bruger kontaktlinser, og det er mindre sandsynligt, at det vil afbryde brugen hos børn end hos teenagere og unge mennesker.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Forsikre forældrene om, at forekomsten af sundhedsproblemer hos unge brugere af kontaktlinser er lav

Overveje den relative risiko for bivirkninger blandt brugerne i de forskellige aldersgrupper Påminde patienterne og forældrene om at kontakte deres øjenlæge med det samme, hvis de får nogen form for problemer

Hvordan har forældrene det med kontaktlinser til deres børn?

Forældrenes indflydelse har længe været kendt som en afgørende faktor for, om børn bruger kontaktlinser, men nylig forskning har kastet mere lys på forældrenes holdning til synskorrektion.

I et forsøg i USA sagde mere end halvdelen (56%) af forældrene til børn i aldersgruppen 8-17, der fik deres syn korrigeret, at deres barn var interesseret i kontaktlinser, men næsten en tredjedel havde aldrig overvejet kontaktlinser til deres barn.22 Fire ud af ti var ikke trygge ved kontaktlinser til børn, og deres største bekymring var, at kontaktlinserne var vanskeligere at rengøre og passe end briller.

CLESG-forsøget, som blev gennemført i Italien, Spanien og Portugal, så på, hvordan forældrene påvirker deres børns holdning til kontaktlinser og adspurgte unge mennesker i alderen 12 til 18 samt deres forældre.23 De fleste unge (77%) og forældrene (66%) gav udtryk for stor interesse for brug af kontaktlinser, selvom ingen af de unge brugte kontaktlinser. Begge grupper var enige om, at kontaktlinser opfyldte et æstetisk behov hos de unge. Forældrene, men ikke de unge, havde en opfattelse af, at kontaktlinser var væsentlig mindre sikre at bruge for de unge end generelt i befolkningen.

Som forventet var forældre, som selv bruger kontaktlinser, mere tilbøjelige til at acceptere deres børns ønske om at bruge linser, og mødre, som ofte ledsager de unge til øjenundersøgelsen, var især bekymrede for pasning og sikkerhed.

Forældre kan være en barriere for børns brug af kontaktlinser, og især mødre er bekymrede for pasning og sikkerhed.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Fortælle forældrene om fordele, brugervenlighed og sikkerheden ved kontaktlinser Tage fat på især mødrenes bekymringer omkring kontaktlinser Give både forældre og børn praktiske demonstrationer af håndtering af linserne

Kan kontaktlinser begrænse nærsynethed?

En nylig udvikling inden for begrænsning af nærsynethed har skabt endnu mere interesse omkring tilpasning af kontaktlinser til børn og kontaktlinsernes rolle til behandling samt rettelse af en bygningsfejl. Hårde linser, bløde linser, linser der omformer hornhinden og nye anti-myopi bløde linser er alle blevet undersøgt.

Natlinser (orthokeratologi) har fået opmærksomhed i den seneste litteratur. COOKI-forsøget har vist, at børn kan opleve klart syn hele dagen, når de bruger disse formfaste natlinser, mens de sover, og de oplevede ingen bivirkninger over en periode på seks måneder.24 To forsøg (LORIC og CRAYON) har undersøgt natlinser til behandling af nærsynethed, og de kunne begge konstatere, at linserne forsinker

22 FAGLIGT Referencer 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

øjets vækst med ca. 50%, selvom der var en væsentlig forskel i effekten blandt forsøgspersonerne.25, 26 Men et randomiseret klinisk forsøg skal stadig gennemføres for at afgøre de formfaste natlinsers virkelige effekt på øjets vækst.

Selvom orthokeratologi er effektivt til at forsinke øjets vækst, er der også potentielle begrænsninger.

Principielt er risikoen for mikrobiel keratitis (MK) ved orthokeratologi ukendt. Men man mener, at den svarer til brug af enhver form for kontaktlinse om natten.27 Metoder til at begrænse nærsynethed hos børn ved daglig brug af bløde linser er også blevet rapporteret for nylig baseret på det faktum, at perifær hyperopisk retinal defokus kan være et tegn på øget øjenvækst og gå forud for nærsynethed.28 Vision CRC’s forsøgsgruppe inden for myopibegrænsning rapporterede, at efter seks måneders brug var myopiprogressionen med en kontaktlinse designet til at reducere perifær hyperopi 54% mindre end med standard brillelinser hos kinesiske børn i alderen fra 7 til 14.29 Forskere på New Zealand har beskrevet en dobbeltfokal blød linse med en central korrigeringszone og koncentriske behandlingszoner, som reducerede myopiprogressionen væsentligt over 10 måneder hos børn i alderen 11-14 sammenlignet med en standard single-vision kontaktlinse.30 Der er behov for mere erfaring med disse linser, men de giver et vist løfte om, at nærsynethed vil kunne begrænses med bløde kontaktlinser i fremtiden.

Formfaste natlinser synes at reducere myopiprogressionen hos mange børn, selvom der er

behov for yderligere forsøg, og andre metoder, der p.t. undersøges, lover godt for fremtiden.

8.

9.

10.

BRUG DETTE I DIN PRAKSIS FOR AT: Kende nuværende status på forskningen inden for kontaktlinser og begrænsningen af nærsynethed Kunne opfylde forældrenes forventninger og fortælle dem, at livsstil og andre faktorer også spiller en rolle Gøre din praksis mere børnevenlig i forventningen om øget interesse inden for dette område Kort sagt er kontaktlinser til børn et stort fokusområde for nuværende og fremtidig forskning, hvor nye resultater hele tiden kommer frem. Øjenspecialister skal være bekendt med den seneste udvikling for at kunne besvare de spørgsmål, som forældre og børn ofte stiller, og for at sikre, at procedurerne i praksis nøje afspejler nutidens tanker.

Disse forsøg fortæller os, at børn og teenagere sagtens kan bruge kontaktlinser og nyde de mange væsentlige fordele forbundet hermed. Børn i alle aldre burde have muligheden for at prøve kontaktlinser, som skal præsenteres som en mulighed for synskorrektion så tidligt som muligt.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

Om forfatteren Dr. Jeffrey Walline er assisterende professor ved Ohio State University, College of Optometry. Han har gennemført flere undersøgelser inden for kontaktlinser til børn og begrænsning af nærsynethed.

28.

29.

30.

Li L, Moody K, Tan DTH et al. Contact Lenses in Pediatrics Study in Singapore. Eye & Contact Lens 2009;35:4 188-195.

Walline JJ, Jones LA, Rah MG et al. Contact lenses in pediatrics (CLIP) study: chair time and ocular health.

Optom Vis Sci 2007;84:896-902.

Walline JJ, Gaume A, Jones LA et al. Benefits of contact lens wear for children and teens. Eye & Contact Lens 2007;33:317-321.

Jones LA, Walline JJ, Gaume A et al. Purchase of contact lenses and contact-lenses-related symptoms following the Contact Lenses in Pediatrics (CLIP) Study.

Cont Lens & Anterior Eye 2009;32:157–63.

Jones-Jordan LA, Chitkara M, Coffey B et al. A comparison of spectacle and contact lens wearing times in the ACHIEVE study. Clin Exp Optom 2010;93:3 157-63.

Walline JJ, Jones LA, Sinnott L et al. Randomized trial of the effect of contact lens wear on self-perception in children. Optom Vis Sci 2009;86:222–32.

Sulley A. Fitting children with contact lenses: Part one.

Optician 2009;237:6192 26-30.

Christie C and Ruston D. Kids and contact lenses – Part 2. Optometry Today 2007;47:24 40-44.

Jones-Jordan LA, Walline JJ, Mutti DO et al. Gas permeable and soft contact lens wear in children. Optom Vis Sci 2010;87:6.

Walline JJ, Jones LA, Sinnott L et al. A randomized trial of the effects of soft contact lenses on myopia progression in children. Invest Ophthalmol Vis Sci 2008;49:1 4702-4706.

Sulley A. Fitting children with contact lenses: Part two.

Optician 2009;237:6192 26-30.

Efron N, Efron SE, Morgan PB et al. A ‘cost-per-wear’ model based on contact lens replacement frequency.

Clin Exp Optom 2010;93:4 253-260.

Walsh K. How exposed are you? UV and your practice.

Optician 2010; 239 (6246): 24-27 Godar D, Urbach F, Gasparro F, van der Leun J. UV doses of young adults. Photochem Photobiol 2003; 77(4): 453-7 Walline JJ, Long S and Zadnik K. Daily disposable contact lens wear in myopic children. Optom Vis Sci 2004;81:255–9.

Soni PS, Horner DG, Jimenez et al. Will young children comply with and follow instructions to successfully wear soft contact lenses? CLAO J 1995;21:2 86-92.

CLIP Study. Unpublished data.

Wagner H, Chalmers RL, Mitchell GL et al. Age and events that interrupt contact lens wear in’ youth. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 1510.

Chalmers RL, Wagner H, Mitchell G et al. Age and other risk factors for serious and significant events with contact lens wear in youth. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 1524.

Stapleton F, Naduvilath T, Keay LJ et al. Risk factors for microbial keratitis in daily disposable contact lens wear. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 1305.

Wang C, Hefflin B, Cope J et al. Emergency Department Visits for Medical Device-Associated Adverse Events Among Children. Pediatrics published online Jul 26, 2010; DOI: 10.1542/peds.2010-0528 Survey by Fairfield Research for US Good Housekeeping Reader Advisory Panel, 2009.

Zeri F, Durban JJ, Hidalgo F et al. Attitudes towards contact lenses: A comparative study of teenagers and their parents. Contact Lens Anterior Eye 2010;33:3 119-123.

Walline JJ, Rah MJ and Jones LA. The Children’s Overnight Orthokeratology Investigation (COOKI) pilot study. Optom Vis Sci 2004;81 407-413.

Cho P, Cheung SW and Edwards M. The longitudinal orthokeratology research in children (LORIC) in Hong Kong; a pilot study on refractive changes and myopia control. Curr Eye Res 2005;30 71-80.

Walline JJ, Jones LA and Sinnott LT. Corneal reshaping and myopia progression. Br J Ophthalmol 2009;93:1181-1185.

Bullimore MA, Jones-Jordan LA, Sinnott L. The risk of microbial keratitis with overnight corneal reshaping lenses. Optom Vis Sci 2009; abstract 90583.

Mutti DO, Hayes JR, Mitchell GL et al. Refractive error, axial length, and relative peripheral refractive error before and after the onset of myopia. Invest Ophthalmol Vis Sci 2007;48:2510-2519.

Holden BA, Sankaridurg P, Lazon de la Jara et al. Reduction in the rate of progress of myopia with a contact lens designed to reduce relative peripheral hyperopia.

Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 2220.

Phillips JR and Anstice NS. Myopic retinal defocus with a simultaneous clear retinal image slows childhood myopia progression. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 2232.

>> 23

nsererr e p m o K ĂĽ fo nu ognsgsfejl bygni

LACREON -teknologi for fugtighed, der varer ved TM

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60

bevarende middel simulerer mucinlagets

anvendelse bidrager vĂŚsentligt til ube-

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det

â&#x201E;˘

40

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

Ă&#x2020;ndringer i linsens egenskaber pga. hag sidst pĂĽ dagen. Med LACREON -

opbruges ikke ved anvendelse og hjĂŚlper

teknologien indbygges et fugtbevarende

med at bevare tĂĽrefilmsstabiliteten og de

middel i linsematerialet og det forbliver

hydrofile egenskaber ved linsen, sĂĽ kom-

1

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

i linsen under hele bĂŚretiden . Det fugt-

forten sidst pĂĽ dagen forbedres markant.

Tid (timer)

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1s$!9 ACUVUEŽ MOISTŽ and 1s$!9 ACUVUEŽ Contact Lenses. !26/ UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dÌkker øjet og dets omgivelser fuldstÌndigt.

ACUVUEÂŽ, 1s$!9 ACUVUEÂŽ MOISTÂŽ, 1s$!9 ACUVUEÂŽ MOISTÂŽ for ASTIGMATISM og LACREONâ&#x201E;˘ er varemĂŚrker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ŠJJVC 2010.

24 FAGLIGT

Charles Bonnet Syndrom Studier viser, at ældre mennesker, der lever alene, hyppigere oplever at se syner ved nedsat syn end mennesker, med et socialt netværk.

AF HENRIK HOLTON OPTIKER, F.A.A.O.

O

Som optikere møder vi ofte ældre mennesker, der har vanskeligheder med at klare daglige gøremål pga. synsnedsættelse. De fleste ældre er sædvanligvis gode til at oplyse og forklare optikeren om deres synsproblemer. Det falder de fleste nemt at fortælle, at de f.eks. har problemer med at se de små bogstaver i avisen, men langt vanskeligere er det at berette, at man f.eks. ser lyserøde elefanter i haven!

Faktum er, at det er ikke usædvanligt, at ældre personer med synsnedsættelse oplever at se syner. Problemet er, at de fleste ældre er bange for at fortælle sin nærmeste familie eller læge om disse oplevelser, idet de frygter, at bliver betragtet som enten demente eller psykisk syge.

Den tilstand, hvor ældre i forbindelse med nedsat syn oplever at se syner, kendes i dag som Charles Bonnet Syndrom. Det specielle ved Charles Bonnet Syndrom er, at patienten er fuld bevidst om, at synerne ikke er virkelige. Charles Bonnets Syndrom er derfor ikke et symptom på demenssygdom eller anden psykiatrisk lidelse, men blot en følgetilstand, man som øjenpatient kan opleve, når ens syn er forringet. Man regner med, at ca. 27% med øjendiagnosen AMD, oplever at se syner flere gange om måneden eller hyppigere, men tilstanden ses også ved glaukom og katarakt, samt ved diabetisk maculapati.

De syner, man kan opleve ved Charles Bonnets syndrom, varierer fra lysglimt, mønstre, surrealistiske flydende farvede firkanter og cirkler, til billeder af mennesker, dyr og landskaber, og typisk har man ikke kontrol over, hvornår synerne op-

står, eller hvor lang tid de varer. Varigheden for en synshallucination kan veksle fra få minutter til flere timer og kan forekomme ved både åbne og lukkede øjne. Desuden er det almindeligt, at det er det samme tilbagevendende tema, man ser.

Ser man f.eks. lyserøde elefanter, vil man typisk blive ved med at se disse.

I det følgende vil jeg beskrive nogle patientberetninger, der viser hvor forskelligt syner kan opleves i forbindelse med Charles Bonnet syndrom: Når jeg mødes med mine logebrødre, bærer vi altid hvide skjorter. Men ved sidste møde havde alle, til min store undren, »udskiftet« deres hvide skjorte til stærkt blomsterspraglede skjorter. (mand 77 år) Når jeg sidder i min stol og slapper af, ser jeg Danmarks gamle konger træde ud af væggen. (kvinde 82 år)

Når jeg kigger ud af mit stuevindue og ned i min have, ser jeg et lokomotiv, der kører tværs igennem haven. (kvinde 76 år) Når jeg ser ned i min baghave, kan jeg se en masse børn der løber rundt og leger. Det sjove er, at de har samme type tøj på, som jeg selv brugte, da jeg var barn for over 70 år siden. (kvinde 83 år)

Når jeg kigger ud på vejen fra mit køkkenvindue, står der ofte en ko midt på vejen og spærre for trafikken. I starten var jeg bange for hvad der ville ske, hvis der kom en bil kørende og den ikke kom væk fra vejen hurtigt nok. (mand 79 år) Når jeg ser over på min nabos hus, er det skotskternet. (mand 84 år) Når jeg ser ud over mine marker en mørk januar dag, er marken fyldt af de smukkeste røde tulipaner. (kvinde 84 år) Når jeg står op og tisser og ser ned i toilettet, ser jeg de frodigste og farverige blomster, der slynger sig op af toiletkummen.

(Mand 80 år) Som vi kan læse af patientberetningerne kan synerne opleves fra almindelige til surrealistiske »Salvador Dali« billeder. Den egentlige årsag til disse syner er stadig uafklaret, men forskning viser, at den grundlæggende årsag kan sammenlignes med fantomsmerter. Når et menneske eksempelvis kan mærke smerte i et ben, der er amputeret, skyldes det, at hjernen stadig oplever at modtage signaler fra benets nerver.

Hvis man skal overføre dette til synet, kan man forklare Charles Bonnet Syndrom med, at hjernens synscenter modtager forkerte signaler fra retinas receptorceller, fordi disse ikke fungerer optimalt pga. øjensygdom. Dyreforsøg har vist, at en dårligt fungerende afferent receptorcelle giver forstyrrelser i nabocellens receptive område i hjer-

25

Charles Bonnet (17201793). Charles Bonnet var en svejtsisk videnskabsmand, der levede i det 17. århundrede. I 1769 opserverede han, at hans oldefar begyndte at se syner i forbindelse med, at hans syn blev tiltagende dårligere. Oldefaderen var fuldstændig klar over, at hans syner var indbildning, idet de opstod og forsvandt spontant, varierede i størrelse samt var lydløse. Hans syner viste sig som bygninger, landskaber, mennesker og fugle.

Den tilstand, hvor man ved erhvervet synsnedsættelse oplever at se syner, er i dag kendt som Charles Bonnet Syndrom.

nebarken. Denne iagttagelse passer fint i overensstemmelse med en undersøgelse, der viser, at man ved hjernescanning kan påvise en overaktivering i hjernens farvesynscenter, når der er forstyrrelser i maculas sensoriske celler hos AMD patienter med Charles Bonnet Syndrom (Santhouse et al). Yderligere mener forskere, at den hyppige forekomst af synshallucinationer hos ældre over 65 år, skyldes alders forandringer i centralnervesystemet kombineret med dårligt fungerende receptorceller i retina.

Man kender ikke den udløsende årsag til Charles Bonnet syndrom.

Men studier viser, at ældre mennesker, der enten lever alene, er socialt isoleret, stressede eller inaktive, hyppigere oplever at se syner ved nedsat syn end mennesker, der er aktive og som har et socialt netværk.

Varigheden af Charles Bonnet syndrom kan variere fra få måneder til flere år. Der findes ingen behandling for Charles Bonnets syndrom, men tilbagemeldinger fra patienter viser, at man til tider kan få synerne

til at gå væk, ved enten at blinke, lukke øjnene, eller bevidst at fokusere på noget helt andet. Hvad der hjælper bedst skal patienten selv afprøve, men vigtigst af alt er, at optikeren med sikkerhed kan lindre sin klients ængstelse ved at oplyse, at Charles Bonnet syndrom ikke er et symptom på psykisk lidelse eller demens, men blot hjernen, der spiller en et puds (Lannon et al., 2006).

Kilde: Journal of Visual Impairment & Blindness, May 2010, volume 104 number 5.

26 FAGLIGT

Årets hæderslegat fra Synoptik-Fonden AF POUL O. KUHBERG, MARKETINGCHEF

M

Mere end 100 øjenlæger og optikere havde taget imod invitation fra Synoptik Fonden og tilbragte første søndag i november på Radisson SAS Scandinavia Hotel på Amager.

Anledningen var årets seminar med emnet Cancer i og omkring øjet og i samme forbindelse uddelte Synoptik-Fonden årets hæderslegat til professor dr.med Tero Kivelä fra Helsingfors.

Efter velkomst ved formand for Synoptik-Fondens bestyrelse Rolf Kuhberg indledte lektor dr.med. Steffen Heegaard seminaret med et indlæg om Cancer i Øjenregionen. Dette blev fulgt op af øjenlæge Niels Rath med et indlæg om knaster på øjenlåget. Efter en kort pause forsatte overlæge dr.med. Peter Toft med et indlæg om brune pletter på conjunctiva og stud. med. Ann-Cathrine Larsen slut-

tede formiddagen af med en genetisk analyse af uvealt malignt melanom.

Efter frokost motiverede professor dr. med., dr.h.c. Jan Ulrik Prause valget af professor dr.med. Tero Kivelä til årets modtager af Synoptik-Fondens hæderslegat og formand for SynoptikFondens bestyrelse Rolf Kuhberg overrakte hæderslegatet til den glade modtager. Dagen sluttede med hædersgavemodtagerens foredrag om New insights into progression of uveal melanoma – Slow growth but early metastasis.

Hvert år uddeler Synoptik-Fondens Bedømmelsesudvalg et hæderslegat på 100.000 kr. plus forskningsbevillinger efter ansøgning på i alt 600.000 kr. og rejselegater på i alt 50.000.

Yderligere information om SynoptikFonden kan læses på: www.synoptik-fonden.dk

Fra venstre Rolf Kuhberg, professor dr.med.Tero Kivelä og professor, dr.med. dr. h.c. Jan Ulrik Prause

>> 27

Partnerne strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette blad, og læs hvorfor de har valgt Louis Nielsen

Eddie A. Madsen og Jeanette Petersen, blev partnere hos Louis Nielsen i Bilka i Slagelse den 18. november 2010

TILFREDSE KUNDER GØR LIVET DEJLIGT “Noget af det, der er rigtig godt ved Louis Nielsen-stilen, er den meget sociale og menneskelige indstilling. Kunderne er virkelig i centrum, og det er ikke bare tomme ord, når vi siger, at vi gør alt for at sætte kunderne og deres behov først. Som partnere er det en fornøjelse at være repræsentant disse meget sympatiske værdier.

Det er fantastisk at tænke på, at vi som partnere i Louis Nielsen kan skabe en forretning samtidig med, at vi hver dag står og sælger kvalitetsprodukter til særdeles fornuftige priser.

I Louis Nielsen føler vi os aldrig presset til at stå og forsøge at sælge mest muligt til kunden. Vi kan rådgive ærligt og oprigtigt ud fra kundens behov, så kunden bliver tilfreds, og samtidig kan vi drive en fornuftig forretning, der hænger godt sammen. Det er unikt, og det er sådan noget, der blandt andet kan lade sig gøre, fordi vi også er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers.

Det, at vi kan sælge gode ting til den halve pris, gør, at vi har så mange positive kunder. Det er sjovt - vi oplever smil og glæde, og tilfredse kunder gør simpelthen bare livet dejligt”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

28 FAGLIGT

Joint managing director John Perkins, Specsavers, tv, og administrerende direktør Mads Nygaard, Louis Nielsen foran butikken i Bilka Tilst.

Louis Nielsen åbner nye butikker i Bilka varehuse landet over AF BJARNE HANSEN

O

ptikerkæden Louis Nielsen har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Bilka og Dansk Supermarked. Aftalen betyder, at Louis Nielsen vil etablere optikerbutikker i et tocifret antal Bilka varehuse landet over inden næste sommer.

Allerede den 18. november blev samarbejdet indledt med butiksåbninger i Bilka i Tilst, Odense og Slagelse. Rent fysisk bliver butikkerne etableret under samme tag som Bilkas øvrige aktiviteter, men

med selvstændig butik, adskilt fra Bilkas eget salgsareal.

For både Louis Nielsen og Specsavers er det en historisk aftale. Det er et stort skridt for Louis Nielsen at åbne butikker i Danmarks største varehuskæde, som tiltrækker kunder fra et stort opland. For Specsavers er det første gang, at der indledes et egentligt strategisk samarbejde med en varehuskæde. »Vi har Specsavers butikker i varehuse i andre lande, men der har vi blot almindelige lejeaftaler.

Her har vi et egentligt samarbejde om at skabe en synergieffekt med Bilka, og aftalen er indgået med håndtryk med den øverste ledelse i Bilka. Det er et stort skridt for os, og det tager vi som udtryk for en stor anerkendelse af vores koncept«, siger John Perkins, joint managing director, Specsavers.

John Perkins, der er søn af stifterne af Specsavers, var I Danmark i anledning af åbningen af de tre butikker og, OPTIKEREN benyttede lejligheden til et kort interview.

29

I alle andre lande har Specsavers hurtigt Ìndret navne pü de optikerkÌder Specsavers har opkøbt. Hvad er grunden til, at Specsavers har valgt at beholde navnet Louis Nielsen i Danmark? Det har for os fra starten vÌret tydeligt, at vi i Danmark har købt et stÌrkt brand. Min far og jeg tilbragte en hel uge i Danmark, før vi besluttede os til at købe Louis Nielsen. Samtidig viste vores markedsundersøgelser, at kÌden var kendt for kvaliteter, vi forbinder med Specsavers.

Beslutningen med købet og bibeholdelse af navnet har vist sig rigtigt. Direktør Mads Nygaard og hele personalet i Louis Nielsen har med det samme taget Specsavers ünden til sig. Vi har derfor kunnet udnytte styrken med det lokale brand samtidig med, at vi har kunnet tilføre hele logistikken og det faglige niveau fra Specsavers.

Nür vi kommer til et nyt land, er det ikke südan, at vi absolut synes, vi skal efterligne müden, vi gør det pü i UK. Den lokale tilpasning til markedet har givet os store muligheder i Danmark, siger John Perkins.

Den foreløbige plan er, at parterne vil følge op med yderligere et antal nye butikker i begyndelsen af nÌste ür.

OgsĂĽ i Dansk Supermarked er der tilfredshed med aftalen.

Louis Nielsen er nemlig i dag den optikerkĂŚde i Danmark, der sĂŚlger ďŹ&#x201A;est briller i Danmark. ÂťVi ved, at de to butikskĂŚder har meget til fĂŚlles. Mange forbrugere har behov for bĂĽde briller og kontaktlinser, og er samtidig meget prisbevidste â&#x20AC;&#x201C; prĂŚcis ligesom det gĂŚlder med de daglige indkøb. Bilkas slogan ÂťTĂŚnk stort â&#x20AC;&#x201C; betal smĂĽtÂŤ passer derfor ogsĂĽ perfekt til Louis NielsenÂŤ, siger indkøbsdirektør Jean Ladehoff, Dansk Supermarked.

LOUIS NIELSEN: Louis Nielsen A/S har 67 butikker og cirka 570 medarbejdere OptikerkÌden sÌlger mere end en kvart million briller og 25 millioner kontaktlinser ürligt OmsÌtningen oversteg i regnskabsüret 2009/10 for første gang en halv milliard kroner Louis Nielsen er grundlagt i Aalborg i 1978 af optikeren Louis Nielsen. Han solgte i 2005 sit livsvÌrk Louis Nielsen er i dag en del af verdens største privatejede optikerkÌde, Specsavers, der har mere end 1.400 optikerbutikker i 10 lande Specsavers sÌlger ürligt mere end 15 millioner briller og omsÌtter for mere end 10 milliarder kroner.

BILKA OG DANSK SUPERMARKED: Bilka har 15 varehuse og to A-Z varehuse (nonfood). KĂŚden har knap 9000 ansatte.

Bilka er grundlagt i Tilst i 1970 af Ă&#x2026;rhus-købmanden Herman Salling.

Bilka er i dag Danmarks eneste egentlige kĂŚde af lavprisvarehuse. KĂŚdens varehuse har mere end 100.000 varenumre.

Bilka er en del af Dansk Supermarked, Danmarks største detailkoncern.

Dansk Supermarked driver mere end 1300 butikker i fem lande â&#x20AC;&#x201C; og har mere end 1,3 millioner ugentlige kasseekspeditioner.

Dansk Supermarkeds ĂĽrlige omsĂŚtning overstiger 67 milliarder kr. inkl. moms.

GLQ WRWDO OHYHUDQGÂĄU

)HVWI\UYÂ UNHUL L IDUYHU IUD

VDPPHQ E\JJHU YL GLW VRUWLPHQW (VFKHQEDFK 2SWLN %RHVNÂ UYHM 9HMOH 7OI )D[ PDLO#HVFKHQEDFK GN ZZZ HVFKHQEDFK GN

30 FAGLIGT

Hoya åbner uddannelsescenter i Budapest AF BJARNE HANSEN

H

oya Vision Care markerede etableringen af Hoya Faculty i Budapest med en flot indvielse for 110 gæster og med deltagelse af Hoyas europæiske ledelse, den japanske ambassadør og den lokale borgmester.

For Hoya er Hoya Faculty starten på en ny æra i samarbejdet med optikere i hele Europa. Visionen med Hoya Faculty er, at det skal blive mødestedet for de forskellige aktører i branchen, uanset om vinklen er viden om de nyeste produkter, salgspsykologi eller erfaringsudveksling mellem optikere og produktudviklere i Hoya.

Fakultetet vil tilbyde undervisning af Hoyas faste stab, praktiserende eksperter og specielt inviterede gæsteforelæsere. Der vil komme både

Den lokale borgmester og Hans Warntjes, Hoya klipper snoren.

Mr. Hans Warntjes, leder af Hoya Faculty taler til gæsterne.

internationalt anerkendte optometrister og oftalmologer. »Viden er magt«, sagde Mr. Hans Warntjes, leder af Hoya Faculty i sin indledende tale. »Og med viden følger også ansvaret for at få den bredt ud. Hoya ønsker med det nye uddannelsescenter at medvirke til det samtidig med, at centeret skal være med til at styrke og synliggøre Hoyas position som førende i innovation og udvikling.«

Teori og praksis mødes Uddannelsesprogrammet er modulopbygget, så den enkelte kan skræddersy sit eget program, og det er muligt at få udviklet helt individualiserede forløb. Med et samlet areal på 400 m2, der inkluderer et undervisningslokale med plads til 60 deltagere, fuldt udstyrede synsprøverum og fuld en MultiVice (multifokal og anbefaling lounge. ling) I en tid, hvor nye produkter hele tiden kommer på markedet, he er det i sig selv en stor opgave for optikerne at holde sig opdafo teret. På det nye fakultet. Bliver te

det bliver nu muligt at erhverve sig hele den viden, der ligger bag innovationen af de nye produkter.

Fokus på presbyopi Det faste uddannelsesprogram vil have speciel fokus på presbyopi.

Både fordi det er den største målgruppe for optikere og andre linseeksperter, og fordi det er den gruppe, der udgør de største udfordringer for optikerne. Mulighederne for individuel tilpasning er øget radikalt de seneste år, og samtidig er der kommet en øget viden om, hvordan tilvænningsvanskeligheder minimeres.

Budapest som Europas centrum Hoya Faculty er placeret lige i centrum af Budapest, der ligger som et metropolis midt i det nye Europa.

Efter et seminar har deltagerne brug for afslapning, og den ungarske hovedstad har meget at byde på. Byen er rig på historie, og samtidig er der meget flot arkitektur, og når vejret er til det tilbydes der flotte sejlture på Donau.

E k s k l u s i v

b r i l l e d e s i g n

Drømmer du om at starte din egen forretning?

Går du med drømmen om at åbne din egen eksklusive optik forretning, kan Heiko Stumbeck A/S nu tilbyde samarbejde/partnerskab.

Vi har udviklet et totalkoncept med alt fra indretning af forretning, kundeopbygning, salgsarbejde og personalehåndtering til varelager med vore eksklusive Heiko by Heiko kollektioner. Vores erfaring giver dig en solid start.

Har vi fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Rasmus Dalsgaard på telefon 2883 2933.

Al henvendelse behandles fortroligt.

Heiko Stumbeck A/S Briller og kontaktlinser info@heiko-by-heiko.com www.heiko-by-heiko.com

>> 31

32 FAGLIGT

Introduktion til bioinspireret design Mange dagligdags ting er inspireret af naturen, men vil fremtidens øjenplejeprodukter være bioinspireret af øjet? Dr. Peter Vukusic og professor Joe Barr ser på nogle gængse eksempler på bioinspireret design og på, hvordan dette princip kan anvendes inden for kontaktlinseområdet.

AF DR. PETER VUKUSIC OG PROFESSOR JOE BARR DR. PETER VUKUSIC ER ASSISTERENDE PROFESSOR VED SCHOOL OF PHYSICS, UNIVERSITY OF EXETER. PROFESSOR JOE BARR ER VICE PRESIDENT FOR DET GLOBALE KLINISKE OG MEDICINSKE OMRÅDE SAMT PROFESSIONEL SERVICE (VISION CARE) HOS BAUSCH & LOMB.

OVERSAT AF BAUSCH & LOMB FØRSTE GANG UDGIVET I OPTICIAN DEN 9. APRIL 2010

D

en biologiske verden har mange eksempler på yderst funktionelt og tilpasset design, som dyr og planter drager fordel af i deres interaktion med hinanden og med deres omgivelser.

Videnskaben søger ofte inspiration i naturens verden, der kan give løsninger på teknologiske, biomedicinske eller industrielle udfordringer.

Bioinspireret design, der undertiden kaldes biomimetisk design,1 har mange anvendelser i dagligdagens produkter. En opfindelse, der ofte bruges som eksempel, er Velcro (Figur 1).

Opdagelsen af mekanismen bag Velcro tilskrives en schweizisk ingeniør, George de Mestral, i 1941. Da han vendte hjem efter en vandretur med hunden i Alperne, bemærkede han, at hundens pels var fuld af burreplantens frø. En nærmere undersøgelse afslørede, at frøene bestod af mange små kroge ge for enden af de beskyttende torne. Ved h hjælp aff kr j lp jæ pa kroo havde frøene hægt hægtet gene havd gte et sig fast på et å løkkerne i hundens hår. hår George de Mest Mestral muligheden tral så mul u ig igheden for at ssætte ættte tto o sy syntetiske ynte ettis iske k ove ke overflader erfl e r ader sammen tilsvarende sa ammen ved at lave e ett ti tilsvar arrende re k unstigt system be eståe ående a åe aff kroge kunstigt bestående og løkker, der kunn ne fastgø øres s ttilil hver kunne fastgøres sin overflade. Han ns opfinde delse bl lev le Hans opfindelse blev efterhånden pate te entteret, og en ko ompatenteret, kommerciel produk ktion blev sat s i væ ærk. produktion værk.

Siden da ah ar princip ppet o opfyldt en e har princippet lang række e funktion ner m med forske elfunktioner forskellige person nl nlige, nl vide ensk kabelige, ind duu personlige, videnskabelige, industrielle og g militære form fformål. mål.

Dyreanalogier Dyre Dy r analogier re Senere har studier af biologien og naturen der er potentiale turen afsløret, at d for mange andre bi bioinspirerede pro-

dukter. Blandt disse kan nævnes gekkotape, en selvklæbende tape baseret på det princip, hvorefter gekkoernes fødder klæber kraftigt til glatte overflader (Figur 2).

Gekkoer er kendt for deres ekstraordinære klatreevne, som gør dem i stand til at løbe hurtigt hen over de fleste overflader, også lodrette, og dermed også slippe føddernes klæbeevne på millisekunder.

Gekkoernes overfladeklæbeevne skyldes tilstedeværelse af mikroskopiske grenlignende fibre, der dækker undersiden af deres fødder. Disse fibre, der kaldes setae (vist i baggrunden i Figur 2), består af stiv, fjeder-lignende hydrofobisk keratin og err selvrensende. Det giver mulighed d forr hurtig fastgørelse og løsrivelse, og evnen holder til konstant brug i mange måneder, ofte under forskellige lige både rene og snavsede naturforhold. orhold.

Syntetiske overflader, derr er designet til at fungere på denne e måde, er endnu på et tidligt stade i u udviktilbyde lingen. Gekkotape kan tilbyd yde meget mere effektive og passende e klæbeegenskaber konventionelle be beeg eeg e enskaber end konven ntionellle viskoelastiske polymerbaserede viskoe oela oe l stiske polymerbas asere ede d klæbemidler nicheanklæbem midler id til forskellige id e ni nic cheanvendelser. vendelse er.

Såning af frø røø Selv om dyre dyrenes ene es sy systemer yst stem e er udgør potentiale bioinspiraet stærkt potent nttia ntia ale e ffor o bio or oinspiration inden forr tteknologi, ek knolog gi, industri og gi biomedicinske områder, biomedicinsk ske sk k område er, har også kilde. planterne e væ vværet æret en vigtig gk ilde. Et err bladet på lotu lotusplanten, eksempel ell e tu usp s lanten n, der ud udviser dvi vi viser »superhydrofob »superhydrofobicitet«, bic ici citet«, ofte t kaldet »lotuseffekten« på grund af plantens kraftigt vandafvisende blade (Figur 3a).

Lotusbladene har nogle fremspring i mikrostørrelse og nogle hår-

lignende strukturer i nanostørrelse kombineret med en voksagtig overflade. Når en regndråbe falder ned på bladet, danner den en meget høj kontaktvinkel til overfladen, hvilket får dråben til at skabe en helt rund perle (Figur 3b).

Sådanne perler har mindre end 5 procent af overfladearealet i konn ov takt med bladet og vil rulle hen over overfladen, når bladet vipper,, hjulpet uft ft,, af overfladestrukturen og af den lu luft, ette res es sul ulder fanges under perlen. Dette resulrnelse af af terer i samling og hurtig fjernelse dets over-snavs og bakterier fra bladets flade.2 Blandt de anvendelser, er, der er inspireret af denne effekt, kt, er aerosolbaserede arkitektoniske s lb so basser ere e arkitektonis ered iske sprayder giver yde ervægge og coatings, de ydervægge udvendige glas glasoverflader vandafasoverflad as ader en vanda affvisende v sende og selvr vi selvrensende ren e sen nde effekt.

L og farver Lys Design og udvikling g af a anvendelnvendelfunktioner sserr til optiske fu se unkttioner err vved ed brug g af a bioinspiration bioi bi ioi oins n pi ns pira rati tion on e err styrkett i løbe lø løbet øb bet et af et af de e sidste Mange biologiske sid si dste ti år år. Ma an nge biol olog og giske ke e systemer har ud dviklett særpr ræg æged de måder udviklet særprægede manipulere spredningen at manip pulere sp predn dn ninge ing n af lys s og farver p på. å.

Videnskaben baseret Vid denskabe en ffotonik otonik er b as seret på p rin ncippe pe er, r, h vorefter elektro oma m gprincipper, hvorefter elektromagkrafneti k sstråling netisk trål tr ålin ål i gk kan manipuleres kr k aftigt, tigt ti gtt mens den in gt, interagerer nteragerer med per perioerioer diske variationer i refraktivtt indeks.3 disk sk ke variatione Simple systemer såsom rillerne på Sim mp systeme mple CD antireflekscoating på brilen nC D eller antir leglas hverdagseksempler på detle eglas er hverda te fænomen.

I disse eksempler ser man spekeksem trets farver, ford fordi CD-rillerne har en diffraktiv effekt, mens man ser farvereflektioner fra linserne på grund af interferensen i deres mange coatingslag.

>> 33 Figur 4a: Den meget iøjnefaldende blå farve på sommerfuglen Morpho’s vinger (M rhetenor, som er vist her), opstår på grund af sammenhængende spredning af lys i de periodiske egenskaber på nano- og mikronniveau på og i sommerfuglens vingeskæl.

Figur 1: De Den en kkrogrogog-løkke-struktur, og-løkke-strukttur ur, der ligger til grund d for f fo Velcro’s sammenkobsammenkob kob obob b lingsevne, bruges som m et populært eksempel eksemp pel på bioinspireret design.

Figur Figu gur 2: Øglen G gekko gek med den ene fod klæbende nde fast til en glasplade (i forgrunden) samt de e setale strukturer strukturrerr i vedv hæftningsorganerne hæftningsorg org rgane rg anerne (ii baggrunden). bag ggrun gru unde nde (Bilnden). lede er venligst u udlånt dlånt dlå nt af Stanislav Gorb.

Stanisl G Gor Go rb rb b.

Copyright ght htt (2 ((2005) 2 National of Na ion Nat ona on nal al Academy A Sci c enc ences, es, USA).

Sciences, Figur Figu Fi g r3 3a: Vand rullerr ned n d ad ne a overfladen på dette dett tte lotusblad (Nelumbo (Nelu umbo m nucifera) på gru grund ru und af bladets superhydrofobicitet. supe erh e rh hyd y ofobicitet. ydr Sam mtid dig g med m att vandSamtidig dråberne ruller hen drå åberne rrul u ler he en over ove er bladet, samler de partikler af snavs og pa bakterier fra overfladen b og efterlader således o en renere overflade (billede venligst udlånt af Ralf Pfeifer).

Figur 3b: Vanddråber på en overflade behandlet med BASF’s lotusspray, som har gjort overfladen ekstremt vandafvisende (superhydrofobisk) (billede venligst udlånt af BASF).

Figur 4b: L’Oreal har ladet sig inspirere af biologiske fotoniske systemer til design af en fotonisk baseret kosmetikserie (billede venligst udlånt af L’Oreal).

Denne form for farvedannelse afviger fra den, de derr skabes ved lysab bso sorpttion i pigmentt lysabsorption Sidstnævnte eller farve. S id dstnæ stnævnte dannes af kromofo fo fore or r, dvs. pigmenter de er kromoforer, der bølgesselektivt se lekt kttiv ivt absorberer visse bølge elæ længder æng ngder og spreder andre – m mens ens fotoniske manipulerer fo oto toni n ske systemer manipuler errer ly lys ys dire direkte ekte ved sammen sammenhængende nhæ ængende ng spredning, betyder sp pre redning, edning, hvilket h betyd der at nogle bølg lg lgelængdeområde g åder for rplanter sig bølgelængdeområder forplanter gennem andre genn ge nnem nn em ssystemet, ysteme ys met, og o an ndre områder h hi ind n res. hindres.

Disse områder, der Diss sse områ rå åde der, r, d er hindres i at sig, bliver fo p forplante si ig, b liver er reflekteret og eller bidrager skaber e llller er bidrag ger til systemets udseende. Gængse eksemfarvede e udseende se ekse de blå fjer på påfugle pler på å dette er d eller elle el er ssølvskællene ølvskællen på visse fisk. bestemte dyre- og plantearHos bestem ter te er er fotonisk baserede farvetegninhøjt udviklet. Blandt disse ge meget høj ger de klare blå farvespil kan nævnes d Morpho-sommerfugle (Figur hos Morpho 4a). Denne a arts intense farveskær iøjnefalog bemærkelsesværdige bemærk nhed skyldes sk denhed en række lagdelte, sammenhængende spredningsstrukturer, der dækker vingeskællene. Lagstrukturen og kanterne skaber den klare glans og øger desuden sommerfuglens vinkelsynlighed.4

Kosmetik til efterligninger Ved design af kosmetik er der fundet inspiration hos Morpho og andre sommerfugle. Især L’Oreal har været pioner inden for inspiration fra biooptik til kosmetikindustrien.

Ved at efterligne den måde, hvorpå lys og farve manipuleres i Morphosommerfuglens skæl, og ved at bruge inaktive syntetiske materialer til at skabe en serie af periodiske mikro- og nanotrukturer har L’Oreal udviklet æstetikken i sine kosmeti-

ske produkter ved hjælp af naturinsk spireret design (Figur 4b). sp Mange dyrearters umiddelbare udseende ligger i optiske egenu skaber, der er tydelige for menneskeøjet, og andre egenskaber, der går ud over det menneskelige øjes følsomhed. Dette har givet direkte bioinspiration til andre uventede anvendelser, anti-efterligninger.

Selv om en del af det kommercielle udviklingsarbejde inden for dette område holdes yderst hemmeligt, kan patentansøgningerne give visse oplysninger.

Papilio palinurus opfattes som grøn af det menneskelige øje, men dens vingeskæl har nogle mikronstore områder af sidestillede gule og blå farvecentre.5 Menneskeøjet kan ikke opløse så små enkelte farvecenterområder, så via nogle additive blandingsprocesser skabes indtrykket at en helt grøn vinge.

I en syntetisk analog til dette øges potentialet for en skjult sikkerhedsfunktion som følge af arten af refleksion af en af de to individuelle farver (Figur 6). Kun de blå centrale komponenter danner en dobbelt refleksion af indfaldende lys fra de skrå sider af hver flerlaget struktur.

Dette har den effekt, at den blå refleksion polariserer, og den får en egenskab, der ikke findes i forbindelse med den reflekterede gule komponent.

Syntetiske strukturelle variationer i dette biologiske system har bestemte fordele i forbindelse med anti-efterligningsformål, og disse variationer er i øjeblikket under udvikling hen imod nogle state-ofthe-art aktualitetsrelaterede anvendelser som f.eks. produktet OVD Kinegram, der ses i Figur 5b.

34 FAGLIGT

Figurer 5a og 5b: Den klare grønne vingefarve på Papilio palinurus er resultatet af en additiv farveblanding fra mikroskopiske sidestillede farvecentre, der samtidigt reflekterer strukturelle farver, gule og blå (venstre), fra den samme enkelte fotoniske nanostruktur.

Sådanne egenskaber kan bruges som basis for avanceret antiefterlignende logoer i aktualitet (højre).

Lang afstand

afstand Mellem afsta and

Nær afstand

Figur 6: B+L Crystalens HD™: en forbedret akkommoderende optisk IOL, der er designet ligesom den naturlige linse.

Imitation af det naturlige øje Bioinspirerede koncepter kan spille en stor rolle i udviklingen af medicinske anordninger, der tilbyder fremragende produkter til patienter.

Inden for oftalmologien prøver man med intraokulært tilpasningsdesign at imitere den naturlige krystallinske linse så godt som muligt, så den flytter sig med øjet og lader brugeren se både e korte, mellem og lange afstande med samme klarh klarhed. B+L Crystalens en s HD, D, e n IO IOL L med øget akerende de eo ptik, de er g gi iver brukommoderende optik, der giver gerne det bedste verdener et beds ste te fra begge ver erdener er ved at øge fokusd fokusdybden, designet dybden, er des signe ig gn t på samme naturlige mme måde e ssom om den naturlig ge linse. Crystalens Crystalens’ s’ daglige funktion, s’ dvs. den måde, h hvorpå vorpå den faktisk bevæger øjet, æger sig i øje et, ligger så tæt på et det naturlige øje, ssom om m man kan komme (Figur 6).

Inden for ko kontaktlinseområdet ontaktlinseområdet har videnskaben ar videnskabe en allerede benyttet bioinspiration sig ig g af bioinspirat attion i n til fremstilling aff io kontaktlinsematerialer k kontaktlinsemate eri r aler for at efteroverflade, l ligne egenskaberne ne e i øjets o verfl ve r ad rfl de, udviklet øjenog virksomheden virksomhe harr ud u vik vi klet ett ø jenafhjælper dehydrering dråber, der afhjælpe er d de ehydrering hydre af øjet, på baggrund d af a en forståelse aff øjets ø øj ets fysiologi og og efterligning af den.

Forståelse Forståellse af menneskeøjets tårefilm refil film m og o tårernes tår årernes komponenter kan også inspirere nye og gså å insp pi pirere til opfindelse af ny ye designs, der løsdesign gns, d gn er tilbyder optimale løs øssninger kontaktlinsebrugere. ning ng nger ger til ko on ontaktlinsebrugere. on For eksempel derr proteiner og lipid lipider ek ksempel er de d der der betydei tå ttårefilmen, årefilmen, d er spiller en betyde er ebeskyttelsen lilig g rolle i beskyt yttte t lsen og smøringen smørrin in ingen øjets bindehinde. af hornhinden og gø j ts bin je nde ehinde.

Proteiner såsom lysozym og laktoferrin beskytter naturligt øjet mod infektioner via deres antimikrobielle egenskaber.

Tårelipocalin er et protein, der binder sig til lipider, og er kendt for at forhindre udtørring af hornhindens overflade. Teknologier, der efterligner øjet for at beskytte tårelipocalinets struktur og funktion, kan bevare homøostasen, hvilket er et vigtigt problemkompleks inden for bioinspiration.

produkter. Forskere inden for marketing, R&D og produktion søger konstant efter nye veje frem mod designs, der opfylder dette vigtige kundebehov.

Naturen og menneskekroppen er vidunderlige databaser for ideer og koncepter, som vi frit kan låne af.

Bioinspiration bringer os i nye retninger, der ikke er produkter af vores egne begrænsede erfaringer, men derimod af naturens evolution over millioner af år. Bioinspirerede matemi behandlinger trænger ind i rialer og behandling sundhedsfaalle segmenter indenfor sundheds gene, herunder også øjensundhed.

Synskorrigering med kont kontaktlintak aktl t intl in naff naturlige ser, hvor fornemmelsen en a kan forhold bevares,, k an udvikles på an bioinspireret baggrund af en b ioinspireret tilgang.

Hvis d de e polymerer, der bruges err till fr ti ffremstilling em mstilling af kontaktlinserne, e naturligt na atu urlig igtt afledt, eller hvis linserne e er designet d desi de e ign gnet på en sådan måde, att ttåreåreflowet hornhindens flowe fl flo we et mellem linsen og h orrnh n indens overflade biologi, o ov erfl fla ade d efterligner øjets bio ologi, vil brugerne brug br uge errne e ne sætte linserne ind d i øjet og derefter glemme d ereftter err g lemme alt om, at at de har linpå. fortsætte ser på å. De e vvilil forts t ætte e med at bruge linserne hele dagen linse linser rne hel elle da age gen i alle omgivelser stadig ikke føle hverken irritation og sta ubehag. eller u Efterhånden som videnskabsfolk Ef inden for øjensundhed lærer mere om øjet øj og om, hvordan det vedligeholder sig selv, vil der komme flere holde produkter, som er baseret på dette produ fantastiske organ. Den dag kan vi fantas kalde bioinspiration en succes for vores kontaktlinsebrugere.

Referencer 1.

2.

3.

4.

Fremtiden Forbedring af oplevelsen med kontaktlinser for vores kunder er en af prioriteterne for producenter og forhandlere af kontaktlinser og linse-

5.

Sanchez C, Arribart H and Guille MMG. Biomimetism and bioinspiration as tools for the design of innovative materials and systems. Nature Materials 2005; 4:4 277-288.

Barthlott W and Neinhuis C. The lotus-effect: nature’s model for self cleaning surfaces. International Textile Bulletin (2001); 1: 8–12.

Vukusic P and Sambles JR. Photonic structures in biology. Nature 2003; 424:6950 852-855.

Vukusic P, Sambles JR, Lawrence CR and Wootton RJ. Quantified interference and diffraction in single Morpho butterfly scales. Proc Roy Soc Lond B 1999;266: 1403-11.

Vukusic P, Sambles JR and Lawrence CR. Structural colour: colour mixing in the wing scales of a butterfly. Nature 2000;404: 457.

>> 35

Partnerne strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette blad, og læs hvorfor de har valgt Louis Nielsen

Jens Preisler, blev partner hos Louis Nielsen i Roskilde den 1. oktober 2010

LOUIS NIELSEN LYTTER TIL PARTNERNE “I Louis Nielsen er man ikke bare partner af navn. Det betyder noget, og der er stor lydhørhed over for idéer. Hvis en god ellers kan omsættes til praksis, så er der stor åbenhed over for at gøre det - og man kan blive forbløffet over, hvor hurtigt der bliver taget action på tingene. Godt købmandskab tæller stadig mere end layoutet på regnearket. I det hele taget er firmaets stil “nede på jorden”. Det er dejligt at opleve, at alle medarbejdere tages seriøst.

Team-ånden i hele firmaet er unik, og der er stor opbakning fra hovedkontoret til os som partnere. Det er en vigtig ting. Alle er indstillet på at hjælpe hinanden, og man føler aldrig, at man er til ulejlighed, hvis der er noget, som man har brug for råd omkring. Ved den første rundvisning på hovedkontoret var alle virkelig fremme i skoene med at fortælle, hvordan de kunne hjælpe, og at man altid er velkommen til at tage kontakt.

Som person passer det rigtig godt til mig, at vi altid er i stand til at give kunden det gode tilbud. Faktisk reagerer kunder ofte på, at vi kan gøre det så billigt. Som partner synes jeg, det er meget sjovere at forklare kunderne, hvordan vi kan sælge kvalitetsprodukter så billigt end at skulle bortforklare en høj pris”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

36 FAGLIGT

Kontaktlinsekonferencen 2010 I weekenden d. 13. og 14. november løb Kontaktlinsekonkonferencen af stablen på Hotel Scandic i København. Og trods et beskedent fremmøde var arrangementet en stor succes.

AF BJARNE HANSEN FOTO: PER MICHAEL LARSEN

P

rogrammet var spækket med interessante talere – danske såvel som udenlandske – og spændende præsentationer. Og lørdagen blev rundet af med et brag af en fest, da Danmarks Optikerforening afholdt Kontaktlinsekonferencen 2010 i november.

Konferencen satte fokus på mange forskellige aspekter ved brugen og tilpasningen af kontaktlinser, som netop var årets tema. I løbet af to dage blev de godt 100 deltagere præsenteret for den nyeste viden og forskning fra nogle af de førende eksperter på området.

Lørdagens forskningsresultater Kontaktlinsekonferencen startede med et foredrag om det ydre øje af Martin Poulsen, MPH. Her blev det præciseret, hvilket område af patienten, der skulle være i fokus på konferencen.

Næste foredragsholder var Johanna Tukler Henriksson, B.Sc. Optom, der fortalte om de nyeste forskningsresultater, der har bidraget

til vores viden om tårefilmen. 50% af kontaktlinsebærere klager over tørre øjne, og der er stadig mange ukendte faktorer, om hvordan tårevæsken produceres i øjet.

De accessoriske kirtler, (Krause & Wolfrings kirtler) producerer den tårevæske som vi bruger under normale omstændigheder (altså ikke når vi f.eks. græder).

Gobletcellerne, der producerer den slim der holder på tårerne, kan blive ødelagt, så man får nedsat slimproduktion i sin tårefilm og dermed et mere tørt øje.

Jonathan Walker, B.Sc. FAAO FCOptom, DipClp fortalte om betydningen af linsedesign som en vigtig faktor i forbindelse med »sidst på dagen« komfort.

Efter en konstatering af, at han befandt sig i hovedstaden for endagslinsen, indledte Jonathan Walker med at fortælle om store fremskridt med den nye siliconehydrogelmaterialers betydning for komfort. Men, at det i en periode nok havde fjernet fokus på linsedesign, både hvad angår kantdesign

og kantløft, men også overgangen mellem de forskellige kurver i linsen. »Skarpe« kanter og bratte kurvespring i linsen kan irritere både øjenlåg og cornea.

Philip Morgan, PhD, MCOptom FAAO,FBCLA holdt under overskriften: »Den gode, den onde og den grusomme« et indlæg om kontaktlinsevæsker. Konklusionen var, at med den rigtig rense og gnubbemetode renser væskerne generelt udmærket. – Og der er faktisk lidt færre komplikationer med infektioner med månedslinser end med endagslinser.

Danske Karin McCharty holdt et meget engageret indlæg om børn og kontaktlinser. Karin talte varmt for kontaktlinser til børn allerede fra 8-års alderen. Argumentationen var, at den traditionelle brilleløsning er hæmmende for børns fysiske udfoldelse. Det gælder i ganske særlig grad ved udendørsaktiviteter.

En sammenligning af børns evne til at håndtere linser viser kun en lille forskel sammenlignet med andre aldersgrupper.

Den ekstra tid, det tager at lære de yngste at håndtere kontaktlinser, belønnes i form af den glæde børnene udstråler, når de kan bevæge sig frit uden briller ligesom kammeraterne.

Kriterierne for tilpasning er alene god kommunikation med børn og forældre samt god hygiejne og ansvarlighed hos barnet.

Den faglige del af lørdagen sluttede med fire korte indlæg (papers).

Karin McCarthy fortalte om farvede linser efter nye principper. Der er ikke tale om ændring af øjets farve, men

>> 37

alene om en »forstørret« iris. Resultatet er et »dådyr look«, som er meget populært især i Østen. Linsen har en farvet zone på kun nogle få millimeter, der ideelt ligger som en udvidelse af iris. Den lille farvezone betyder kun minimalt for iltgennemtrængeligheden i linsen.

Karin er med i hele tre patenter med de nye farvede linser.

Johanna Tukler Henriksson fortalte om flap-cells, der er almindeligt forekommende i forbindelse med kontaktlinsebæring. De ses som en bølgelinje i spaltelampen, og de giver normalt ikke komplikationer. De forsvinder ofte med en lidt løsere linse.

Philip Morgan fortalte om keratitis, og at det faktisk kun er en procent af tilfældene, der ender i komplikationer på grund af tårevæskende evne til at slå infektioner ned, straks de når øjet. Bløde kontaktlinser er imidlertid med til at nedsætte øjets naturlige immunforsvar.

Philip Morgan fortalte om arbejdet med at udvikle en antibakteriologisk kontaktlinse for at løse problemerne af den vej.

Jonathan Walker kunne berette om nye landvindinger i kampen mod myopiudviklingen. Ny viden om årsagen til, at øjet vokser på grund af den perifere retina, har medført, at der eksperimenteres med en ny type brilleglas og kontaktlinser.

Foreløbig foregår forsøgene kun i Fjernøsten, fordi det er her, at problemerne er størst.

Jonathan Walker forventer, at netop arbejdet med at forebygge myopi bliver et stort arbejdsområde for fremtidens optometrister.

Karin McCarthy og Bo Lauenborg

Dansker med succes i USA En god dansk optikeruddannelse kan føre langt internationalt, når evner, kreativitet og energi går op i en højere enhed.

Optikren mødte Karin McCarthy, FAAO ved kontaktlinsekonferencen, hvor hun holdt to spændende indlæg om to af hendes store passioner, børn og kontaktlinser og farvede kontaktlinser.

Med en elevtid i Synoptik og en træning i Synoptiks udviklingsafdeling for kontaktlinser i bagagen tog Karin McCarthy i 1993 til Johnson & Johnson Vision Care i USA. Egentlig er det de farvede »one design« kontaktlinser med en farvet ring, der alene har til hensigt af få kontaktlinsebæreren til at se bedårende ud med store dådyrlignende iris, der i dag er Karins primære arbejdsområde i Johnson & Johnson. Karin er med i hele tre patenter inden for området. »Jeg har et meget spændende job, hvor ikke to uger er ens«, fortæller Karin. »Jeg arbejder som project manager på de farvede linser, som ligger i det, vi kalder »beauty«-segmentet.

Der skal laves kliniske undersøgelser ud fra meget detaljeorienterede projektbeskrivelser og undersøgelsesprotokoller, og det er mit ansvar, at vi overholder love og regler. Jeg arbejder med patentansøgninger og har ansvaret for, at specifikationerne på produkterne er i orden.

Jeg har været involveret i markedsundersøgelser i Østen og Japan, hvor det største marked er. Det har betydet, at jeg har lært nogle nye kulturer at kende på en måde, som jeg

aldrig havde kunnet, hvis jeg have været turist«, fortæller Karin McCarthy.

Karin McCarthy interesserer sig også meget for børn og kontaktlinser. »Når jeg har været så heldig at få sådan en invitation her til kontaktlinsekonferencen, springer jeg til med det samme. Jeg arbejdede med børn i min praktiktid i Synoptik. Netop sikkerhedsaspektet i forbindelse med børn og kontaktlinser interesserer mig meget. Der er så mange myter og misforståelser omkring børn og kontaktlinser. Misforståelser, der betyder, at der ikke tilpasses kontaktlinser til børn. De får bare briller, og det synes jeg er synd for dem.

Det virker hæmmende for skolebarnet både i leg og idræt. Vi skal blive dygtigere til at foreslå kontaktlinser til børn. Allerede fra 8-årsalderen er mange børn modne nok til at bære kontaktlinser«, siger Karin McCarthy.

Karin McCarthy er ikke til briller og er varm fortaler for endagslinser, som hun er overbevist om er den mest sikre løsning. Hvis hun ikke kunne få linser ville en operation være et sandsynligt alternativ. Briller er ikke til sportsaktive mennesker, fortæller hun. »Hvis optometristerne ikke er dygtige og modige nok til at tilpasse kontaktlinser også til de helt unge børn, tror jeg flere vil benytte sig af operation. Men der er altid en risiko, selv om den nok er lille. Med kontaktlinser er den væk.

For mig er det en stor glæde at se udstrålingen i barnets ansigt, når brillen er væk, og det ser gennem kontaktlinsen. Den glæde giver tilfredshed i arbejdet«, slutter Karin Mccarthy.

38

Udstillere på kontaktlinsekonferencen.

Søndagens forskningsresultater Søndagen startede med indlæg af Jonathan Walker og Philip Morgan.

Under den lidt provokerende overskrift: »Hvad ved vi virkeligt om staining?«, fortalte Philip Morgan om den traditionelle måde at kontrollere staining på, nemlig med

fluorescein. Men hvad er det vi ser?

Er det blot døde celler, der er en del af den naturlige afstødning, eller er det utilsigtet slidtage på øjets hornhinde forårsaget af kontaktlinsen.

En af hans pointer er, at egentlig generende komplikationer kan ses i spaltelampen uden brug af fluorescein.

Jonathan Walker fortalte om forskellene på øjengener forårsaget af allergi og toxiner. En væsentlig forskel er at immunforsvaret har en hukommelse over for allergi og derfor reagerer voldsomt på selv små doser af det allergifremkaldende stof. I forbindelse med vurderingen af det tørre øje anbefalede Jonathan Walker farvestoffet lissamine green. Øjenlæge Jesper Skov fortalte om kontaktlinsekomplikationer set fra hans vinkel. Blandt flere gode hints var en opfordring til kontaktlinseoptikerne til at være lidt skarpere overfor en-dags linsebærerne.

Komplikationer skyldes som oftest at de bruges som døgnlinser i kortere eller længere perioder. Derfor vil det være naturligt at spørge: »Hvor ofte sover du med linserne på?« i stedet for det traditionelle: »Har du sovet med linser på?«.

Optometrist Sarah Morgan talte om kommunikation i en optikerpraksis. Sarah lagde særlig vægt på hvordan optometristen får presbyopipatienten til at vælge kontaktlinser.

Den spændende og indholdsrige weekend sluttede med Sarah Morgans nyfortolkning af Abba hittet Mamma Mia. Hør Sarah Morgans nyfortolkning af Abba hittet Mamma Mia. på You Tube: http://www.youtube.com/watch?v=rxZ8IjdpzDg Om søndagen var der Kontaktlinsekonferencen for assistenter, den bliver omtalt i næste nummer af optikeren.

Frihed til selv at vælge…

Hos Nyt Syn vælger vi selv, hvilke stel vi fører i vores butik. Sådan kan vi godt li’ det. Frihed til at vælge og alligevel opnå alle de fordele, der er ved at være flere. Vil du vide mere om alle de andre fordele, der er ved at være en del af Nyt Syn, er du meget velkommen til at kontakte direktør Tom Skovbon, på mobil: 20 21 99 00 - eller via: ts@nytsyn.dk.

Det har været et godt år, hvor otte nye butikker har sluttet sig til os. Vi ser frem til næste år, hvor vi håber, endnu flere dygtige optikere har lyst til at blive en del af Nyt Syn - godt nytår.

Dit syn betyder alt for os

>> 39

.RPIRUWDEOH OLQVHU IRUDQ FRPSXWHUHQ ¨ Vn HU GH NRPIRUWDEOH RYHUDOW

$&898(Â&#x160; 2$6<6Â&#x160; JLYHU IÂ&#x2122;OHOVHQ DI VOHW LNNH DW KDYH OLQVHU Sn ¨ RJVn IRUDQ FRPSXWHUHQ BLĂ&#x2DC;D

FLEKSIBEL

ILTGENNEMTRĂ&#x2020;NGELIGHED

Nür vi sidder foran computeren, blinker vi i gennemsnit 5 gange mindre3, og det kan resultere i ubehag og tørhed.

FUGTGIVNING

Flere vigtige egenskaber gør ACUVUEÂŽ OASYSÂŽ til en komfortabel kontaktlinse â&#x20AC;&#x201C; blødhed, fleksibilitet, fugtgivning og iltgennemtrĂŚngelighed.1 UV-BESKYTTELSESKLASSE 1 4,5

Tilbyd dine kunder ACUVUEÂŽ OASYSÂŽ og produktets fordele allerede i dag!

Findes ogsĂĽ til korrektion af astigmatisme/bygningsfejl.

1. JJVC Data on File 2006. 84% af de kunder, som bruger computer mere end 25 timer pr. uge, var enige i/delvist enige i, at ACUVUEÂŽ OASYSÂŽ ďŹ k dem til at glemme, at de havde kontaktlinser pĂĽ. N=174. 2. Young G, Riley CM, Chalmers RL, Hunt C. Hydrogel lens comfort in challenging environments and the effect of reďŹ tting with SiH lenses. OVS 2007; 84; 4: 302-308. 3. Patel S, Henderson R, Bradley L et.al. Effect of visual display unit use on blink rate and tear stability. Optom Vis Sci, 1991;68:11 888-92. 4. UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dĂŚkker hele øjet og omrĂĽdet omkring det. 5. JJVC Data on File, 2010. ACUVUEÂŽ, ACUVUEÂŽ OASYSÂŽ, HYDRACLEARÂŽ og SEE WHAT COULD BEâ&#x201E;˘ er registrerede varemĂŚrker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ŠJJVC 2010.

40 FAGLIGT

Optometrist bliver en beskyttet titel Ændring af autorisationsloven pr. 1. januar 2011.

AF JETTE ROSENSTAND MØLLER, DANMARKS OPTIKERFORENING

S

undhedsstyrelsen har fremsat et lovforslag, der tilpasser autorisationsloven til den nye uddannelse for professionsbachelorer. Forslaget indebærer, at de nye professionsbachelorer i optometri meddeles autorisation som optometrister med ret til at betegne sig som optometrist, kontaktlinseoptiker og optiker. Og med ret til at udøve såvel optikervirksomhed som kontaktlinsevirksomhed.

Betegnelsen optometrist vil fremover være beskyttet på samme måde som betegnelsen optiker og kontaktlinseoptiker. Det betyder, at uberettiget anvendelse af betegnelsen optometrist fremover vil være strafbart.

Da optometrister og kontaktlinseoptikere har samme virksomhedsområde, forslår Sundhedsministeriet, at kontaktlinseoptikere også skal have ret til at betegne sig som optometrister. Derimod vil de, der alene har en optikerautorisation, ikke længere kunne benytte betegnelsen optometrist. Optometrister vil også kunne betegne sig som optiker og kontaktlinseoptikere. Baggrunden er, at betegnelsen optiker fortsat vil være den mest almindelige betegnelse, og dermed være den betegnelse som optometristen kan have brug for at anvende i forretningsmæssig henseende.

Frist for at ansøgning Det er vigtig at være opmærksom på, at mulighederne for at opnå autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker bortfalder efter udløbet at fastsatte frister.

Hvis man ønsker at opnå autorisation som optiker, skal der indgives ansøgning til Sundhedsstyrelsen inden den 1. juli 2014 Ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal være indgivet til Sundhedsstyrelsen inden 1. januar 2016.

Autoriseret sundheds person:

Uddannelsen som kontaktlinseoptiker vil blive nedlagt senest i løbet af første halvår af 2014. Fristen giver dem, der gennemfører kontaktlinseuddannelse mindst halvandet år til at indgive ansøgningen.

Herefter vil det ikke være muligt at opnå autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker.

Danmarks Optikerforening opfordre alle, der bliver uddannet eller som allerede er uddannet optiker/ kontaktlinseoptiker, og som ikke har ansøgt om autorisation, om hurtigst muligt at indsende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen.

Udannelsesinstitutionerne vil løbende udbyde kontaktlinsekurser, men da holdene kan være overtegnet, opfordres alle til at tilmelde sig efteruddannelsen så hurtigt som muligt, så de ikke risikere at forpasse muligheden for at opnå kontaktlinseautorisation.

Partnerne strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette blad, og læs hvorfor de har valgt Louis Nielsen

Rico Nielsen, blev partner hos Louis Nielsen i Hvidovre den 4. november 2010

DET SPILLER MAX I LOUIS NIELSEN “Som ny partner er det dejligt at kunne konstatere, at tingene holder hele vejen rundt i Louis Nielsen.

Det spiller max – lige fra opbakningen fra hovedkontoret og til det håndværkerteam, der kommer ud for at lave noget i butikken.

Hjælpsomheden er virkelig slående i organisationen, og uanset hvad man har brug for hjælp med, er der aldrig nogen, der vrisser, så man føler, man er til ulejlighed. Man føler, at alle går på arbejde hver dag for at hjælpe lige præcis dig bedst muligt, og det giver en rigtig god fornemmelse, når man er ny partner. Det er fedt at være en del af.

Det gode ved at have et super-professionelt team i ryggen, når man starter op, er, at så kan man selv koncentrere sig om andre ting - eksempelvis rekrutteringen, der jo er vigtig, fordi vi taler om mennesker, som du skal ansætte og arbejde tæt sammen med hver dag.

Louis Nielsens landsdækkende kundeservice er en anden af de mange fordele. De fortjener stor ros for professionelt at tage hånd om det, når kunderne ringer. Det giver os god ro på tingene i butikken, og vi kan koncentrere os fuldt ud om kunderne”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

42 FAGLIGT

Brillemesse på amerikansk AF BJARNE HANSEN FOTO: BJARNE HANSEN

F

or optikere, der har lyst til at opleve en helt anderledes messe, er Vision Expo West i Las Vegas en oplagt mulighed. Hvor det i Europa opleves som piratlignende virksomhed at have udstilling på hoteller i byen i stedet for at deltage direkte på messerne, har amerikanerne et helt anderledes koncept. Messen holdes på Sands Expo and Convention Center, der er et kæmpe kompleks set med danske øjne.

På messerne i Europa starter messestemningen allerede i lufthavnen med store reklamer og shuttle busser direkte til messerne. Smarte briller ses i et pænt antal i ankomsthallen i lufthavnen, og det er en sport at spotte, hvem der skal på messe.

Helt anderledes er det i Las Vegas.

OPTIKERENS udsendte så ikke en eneste reklame eller henvisning til Vision Expo West. Der er så mange aktiviteter i Las Vegas

og på selve messecentret, at det først er når gæsterne kommer på selve etagen for udstillingen, at der er henvisning til messen, og gæsterne kan se, at de er på rette vej.

Messen er delt op i to. Dels et stort traditionelt udstillingscenter med mange stande, og dels en afdeling i komplekset, hvor de største og mest kendte mærker har lejet suiter. Der er hele tre etager med hver sin selvstændige reception, der hjælper de besøgende på vej, og som overalt i USA er hjælpsomheden stor.

Der er flere danske mærker, der er repræsenteret ved agenter, men det er alene Lindberg og ProDesign, der er indlogeret på egne suiter.

International sales manager Thomas Fleischer Christensen, Lindberg nurser om de ventende gæster og har god kontakt til alle i Lindbergs lokale.

Der er travlt ved de små salgsborde, og bakkerne med de flotte briller fylder godt i lokalet. Der er en af-

slappet stemning, og de købelystne optikere har ro til at se kollektionerne.

Både sælgere og kunder ser ud til at trives. Der er en helt anden stemning end på de traditionelle store stande, som vi kender dem i Europa.

Hos ProDesign er det Stacy Smith og Natalie Johnson, der tager imod og viser kollektionerne. Også her hersker der en god stemning. Stort set alle gæster har lavet aftaler i god tid, og der er tid til at nyde samværet med kunderne. Det er tydeligt, at der er gode personlige relationer mellem gæster og kunder.

Set udefra virker det, som om kunderne vælger at have et meget bredt udvalg i de mærker, de vælger at have i butikken. Det kan også være et naturligt resultat af måden, varerne vises frem på.

Det amerikanske marked er svært at komme ind på, men for både Lindberg og ProDesign er det lykkedes med stor succes.

Hæder til Shamir.

På Vision Expo West uddeler “Optical Laboratories Association« awards inden for forskellige kategorier.

Shamirs topproduct Autograph Freeframe vandt prisen »Award of Exellence« i kategorien:«Best in lens design«.

Thomas Fleischer Christensen, Lindberg.

Stacy Smith og Natalie Johnson, ProDesign

>> 43

44 FAGLIGT

Nyt liv i Niger AF MARIE THERESE JOHANSEN, STUDENTERMEDHJÆLPER, CARITAS DANMARK

Kontakt Susanne Møller Andersen på sma@caritas.dk , hvis du er interesseret i at donere et apparat, starte en brille-indsamling i din butik eller bare høre mere om projektet.

Læs også mere på www.caritas.dk.

B

edre uddannelse er lig med bedre levevilkår. Bedre skoler er lig med bedre uddannelse.

Bedre skoler virker kun, hvis eleverne kan se tavlen – det kan de ikke så godt i Niger.

Niger er verdens fattigste land – og samtidig et af de steder i verden, hvor behovet for briller er størst.

Det skyldes flere grunde, men dels at sult og fejlernæring er med til at hæmme synet. Især mangel på Avitamin kan medføre sår på hornhinden, natteblindhed og i sidste ende øge risikoen for total blindhed.

I Nigers hovedstad Niamey ligger der en brilleklinik. Den er drevet af to polioramte mænd, der er uddannet til at stå for salg, montering og vedligeholdelse af briller. Briller er dyre i Niger, og mange mennesker har ikke råd til at købe briller. Et par briller til 50 kr. kan for nogen være en byrde,

der er så stor, at handicappet ikke afhjælpes. Derfor er brilleklinikken særdeles vigtig for de fattige mennesker i Niger. Klinikken modtager donationer af brugte briller fra forskellige partnere. Brillerne sættes i stand og sælges til social priser, hvilket vil sige, at køberens økonomiske situation tages i betragtning, når prisen fastsættes.

Klinikken har eksisteret siden begyndelsen af 1990’erne, og den bærer meget præg af de mange års flittige brug. Apparaterne, der bruges til slibning, måling af styrke og montering af glassene er gamle og slidte, og det kan derfor være svært for Mohammed Goumey og hans assistent, at udføre deres arbejde.

Derfor…

Hvis du har et apparat i din butik, der trænger til at skiftes ud, eller et du ikke bruger, så tænk på at det måske kan gøre gavn et andet

sted i verden. Brilleklinikken i Niger trænger desperat til nye apparater.

Caritas Danmark, der arbejder i Niger, og som indsamler briller til klinikken, vil gerne bringe det derned for dig.

Tilbyd dine kunder vores mest bekvemme endagslinse – med blinkaktiveret genfugtning Traditionelle endagslinser lm Tårefi

1

Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade.

2

Linsen behandles med fugtgivende stoffer, der holdes tilbage inde i linsen, og virkningen deraf aftager, efterhånden som dagen skrider frem.

Linse

Øje

DAILIES® AquaComfort Plus® lm Tårefi

Linse

Øje

1

Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt fra linsen, hver gang der blinkes.

2

Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt.

3

Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed.

De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

Unik, tredobbeltvirkende fugtgivende effekt - smører, genfugter og frisker op ved hvert blink!

46 FAGLIG DEBAT

Menneskers anvendelse af deres syn Steen Saust’s respons: Optikeren nr. 6 side 46: Ivan Nisted: Respons på Steen Saust: Er OEP fortid? (Optikeren nr. 4) Som var en kommentar på Ivan Nisteds artikel »Fra OEOanalyse til evidensbaseret optometri« (Optikeren nr. 3)

AF STEEN SAUST

K

ære Ivan Nisted. Det er jo påfaldende, så enige vi er.

Selvom der er en diskrepans, der gør det værdifuldt at holde debatten i gang. Du skriver på skolens vegne, og gør derfor din udmelding mere officiel og meget mere generel. Det er lige pludselig ikke din mening, men skolens mening du udtrykker, og på en eller anden forunderlig måde »hænger« du så på, at repræsentere hele undervisningens samlede fortid.

Det er egentlig ikke min opgave at forsvare OEPs gamle system.

OEP har jo også selv ændret det af den årsag, at det var for omstændeligt og kompliceret både at undervise i og at lære. Alligevel synes jeg, at du underkender betydningen af OEP, som alt andet lige har fungeret som nyttigt værktøj i mange år og som stadig benyttes af rigtig mange optometrister i vores land. For mig virker det, som om du gør det uden at indhente oplysninger om OEPs ændrede metoder, samt om det forholdsvis store evidensmateriale, som OEP allerede har liggende. Det er jo ikke for ingenting, at rigtig mange skoler i USA anvender OEPs metoder ved evaluering til visuel terapi.

Du angriber mig for, at sige noget jeg ikke har sagt. Det kan jeg nu godt leve med, når det kommer fra dig, for jeg ved, at det ikke er af ond vilje. Jeg må sige: »Hus forbi« når du siger: »Steen Saust hævder, at vor krydscylindermåling anses for at være pseudovidenskabelig i den evidensbaserede kontekst.« Jeg siger i min tekst: »Tag for eksempel en simpel test- procedure, som vi alle sammen kender: »Hvad

er bedst – et eller to«. Jeg nævner ikke noget som helst om krydscylindermålinger. Jeg ved godt at man kan bruge udtrykket ved krydscylindermålingerne, men jeg kender mange, der også bruger det f.eks. ved de sfæriske målinger.

Du irettesætter mig, når jeg siger at, man på mange uddannelser »glemmer« at sige, hvorfra målingerne kommer og nævner, at OEP som hovedregel ikke som de første har beskrevet målingerne. Din irettesættelse er accepteret og taget til efterretning. Men jeg vil da gerne lige have lejlighed til at fortælle, hvorfor jeg siger, som jeg gør. Som du selv skriver, er OEP grundlagt i 1928 og OEPs 21 punkts-analyse er udviklet som en samlet sekvens af målinger, der bruges, når man anvender phoropter. Denne sekvens er beskrevet nøje. Der bliver i det oprindelige materiale gjort tydeligt opmærksom på, at rækkefølgen og udførelsen af målingerne er vigtig for at kunne drage fordel af den efterfølgende analyse af målingerne. Vi er enige om, at der er andre samtidige, der har udviklet lignende enkeltmålinger /tests, men OEP er de første, der har sat dem i system og beskrevet dem specifikt med henblik på at få et pålideligt resultat ved brug af en sammensat sekventiel undersøgelse med phoropter. Så når man nævner et nummer fra OEP analysen, er det ikke blot en henvisning til en bestemt måling, det forudsættes også, at de målinger, der kommer forud, er foretaget i den foreskrevne sekvens. Der er nemlig i det oprindelige bedømmelsesmateriale fra OEP taget hensyn til, at hver enkelt måling har indflydelse på den

efterfølgende måling. Det er derfor ikke korrekt brug af målingerne at oversætte den enkelte måling fra et »OEP nummer« til en enkeltstående måling. Som vi tidligere har talt om, er OEP analysen blot et udpluk af de testprocedurer, vi har til vores rådighed. Den er udviklet for, at optometristen skal kunne finde frem til recepten på en »safe lens«. Altså en brillestyrke, som patienten kan acceptere. Årsagen til, at jeg ønsker at fortsætte denne debat er, at påpege, at de fleste af os har en tendens til at være meget subjektive i vores bedømmelse af det, vi læser. Også når det gælder videnskabelige artikler og udgivelser af forskningsresultater. Officielt er vi et fag af pseudohåndværkere, der er ved at blive omdannet til at fag af akademikere. Det er vigtigt, at vi ikke taler hen over hovedet på alle dem, der har taget den »gamle uddannelse«. Der er rigtig mange og meget seriøse og kompetente optikere og mange af dem har gjort rigtig meget for at efteruddanne sig løbende. Vi skal heller ikke glemme, at hele snakken om evidens er noget, som det akademiske miljø har fremelsket, og det er der efter min mening intet galt i. Som jeg nævner i mit tidligere indlæg, synes jeg netop, at det er dejligt, at skolerne er opmærksomme på, at undervisningen skal funderes på undervisningsmateriale, der har en solid forankring i fagets normer samt hævdvundne og gennemprøvede metoder. Det er vigtigt, at vi ikke drukner os selv i beruselse over, at der er noget, der hedder evidens.

Jeg er enig i, at det er fint med evidens. Men når vi sidder i prø-

47

er meget individuelt

verummet med en patient, er det vigtigst, at patienten får den rigtige behandling, det være sig i form af briller eller kontaktlinser, kompenserende eller terapeutiske. Det kan selvfølgelig også være et tilbud om visuel terapi. Hvis vi for at yde vores bedste for patienten er nødt til at anvende en metode af en lavere evidens, må det være af mindre betydning. Når jeg siger det på den måde, er det fordi jeg ved, at det også er den måde, der benyttes af andre faggrupper inden for sundhedssektoren. Jeg har haft hele evidensbegrebet tæt inde på livet, da min kone Janne, der er fysioterapeut, har været hyret til at evidensevaluere fysioterapiens arbejde på Frederiksberg Hospital med henblik på, at lave kliniske retningslinjer. Vi havde evidensmateriale fra hele verden liggende på vores spisebord i næsten 2 år, og jeg benyttede mig selvfølgelig af muligheden for at blive opdateret på emnet. I Juli måned i år var jeg på Southern College of Optometry til en tredages konference om emnet Evidensbaseret Optometri. Pudsigt nok var det en konference arrangeret af OEP. Her var mange af USA’s optometriskoler repræsenteret. Den generelle holdning, der blev luftet på disse tre dage, er det samme som jeg giver udtryk i denne debat.

Du nævner også at Cochranes evidensbegreb er udbredt i den vestlige verden, det har du ret i. Man stræber efter at gøre analyserne så dækkende som muligt for eksempel mht. antal patienter (metaanalyser), tidsforløb, kontrolgrupper og at man har en reel hensigt om at ville behandle. Det er desværre ikke

altid muligt at få alle faktorer med på grund af f.eks. etiske forhold.

Prøv at gå ind på denne hjemmeside fra Videncenter for Hjerneskade med følgende link: http://www.vfhj. dk/default.asp?PageID=2090. Det er en omtale af en oversigtsartikel om evidens for effekten af tværfaglig rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade. Blot for at påpege, at der er andre i sundhedssektoren, der mener, at kravene om højt evidensniveau ikke altid medfører pålidelige resultater. Du nævner også, at der ikke er noget galt i at støtte sig til ekspertvurderinger, men eksperters erfaringer vil naturligvis ikke kunne hamle op med videnskabelige undersøgelser, der baseres på store grupper af mennesker. Det er netop det, der er mit problem. Man undersøder et visuelt problem ud fra den hypotese, at synsproblemer er ens hos store grupper af mennesker, når neurologien nu fortæller os, at der er meget få menneskers syn, der kan siges at være bare tilnærmelsesvis ens. Menneskers anvendelse af deres syn er meget individuelt.

Til slut vil jeg blot sige, at OEP i dag anvender et andet og meget enkelt system til vurdering af målingerne. Faktisk er systemet så simpelt at lære, at de fleste kan lære det i løbet af ganske få dage, selv om de ikke har forudgående kendskab til OEP.

48 NYT OM

NYT FRA HOYA

Adidas goggles med styrke Adidas Eyewear har sendt den nye udgave af deres populære ID2 ski- og snowboard-goggle på markedet. Den nye ID2 pure har en smallere ramme, så ski- og snowboardentusiaster med smallere hovedform kan bruge den prisvindende goggle. ID2 vandt i 2008 den eftertragtede ispo Boardsports Award 2008 i kategorien »Accessories«.

Et afgørende element er muligheden for at udstyre gogglen med et Performance Insert™: En optisk indsats til personer med nedsat syn. Adidas Performance Insert™ kan anvendes med både bifokale linser og linser med glidende overgang.

Begge goggles har »dual frame«, hvor den forreste ramme og ho-

Summit Pro og Summit CD i TrueForm udgave vedrammen består af to forskellige dele, der fungerer som én. Elastikremmen er fæstnet til den forreste ramme, mens hovedrammen fastholder glassene. Der er flere fordele ved denne konstruktion. Blandt andet sikrer den, at gogglen passer til alle hjelme, fordi den forreste ramme følger hjelmens kant, mens hovedrammen slutter tæt om ansigtet.

Derudover er det revolutionerende ventilationssystem baseret på ClimaCool™-princippet og integreret i både frontrammen og hovedrammen.

Den hævede frontramme sørger for, at sneen ikke så let samler sig oven på gogglen, imens den brede bue over næsen beskytter imod sne, vind og sol.

De gennemprøvede og meget populære flerstyrkeglas, Summit Pro og Summit CD (til smalle stel) har gennemgået en modernisering. Resultatet af de optimerede glas har fået navnet: Trueform.

Hoya bruger benævnelsen TrueForm, når et konventionelt glas – som her Summit Pro og CD – bliver slebet med freeform bagflade. Fordelen er, at styrkerne korrigeres, så de passer til den vinkel, øjet ser gennem glasset. Det vil sige, at utallige punkter i glasset slibes med hver sin unikke styrke.

Resultatet med de nye udgaver er glas med større skarphed, mere behageligt syn og lettere tilvænning. Glassene tilpasses fuldstændigt som Summit Pro og CD. De nye glas er et godt alternativ til kunden, der ikke vil spendere et par iD Mystyle.

Nyt skræddersyet glas fra Zeiss Med Zeiss Gradal Individual® EyeFit er det muligt at tage hensyn til kundens individuelle nærprofil.

ZEISS har udviklet en helt ny generation af progressive brilleglas, der er skræddersyet til syn på alle afstande. Her tages der ikke alene hensyn til de individuelle mål, men også til brillebrugerens individuelle præference for synet i nærområdet.

3 forskellige designtyper Glasset fås i henholdsvis afvejet, mellemzone og nær. Afvejet er basisglasset til personen, der vægter alle synssituationer lige meget. Mellemzone er til personen, der vægter mellemområdet (arbejdsafstand 60-90 cm.) højest. Mellemområdet er op til

28% større end ved afvejet design. Nær er til personen, der arbejder mest i området 30-60 cm, her er nærområdet op til 60% større end ved afvejet design.

C.O.R.E. (Center Of Rotation Evaloation) teknologi Zeiss har i mere end 40 år taget hensyn til placeringen af øjets rotationscenter i beregningen af sine brilleglas, og i det nye glas er det lykkedes gennem intensiv forskning at forfine teknikken. Det har især positiv effekt for personer med høje styrker.

Tyndeste progressive glas Ved hjælp af nye tykkelsesoptimering-

salgoritmer kan Zeiss Gradal Individual® EyeFit fremstilles ultratyndt.

Nyt »fjervægter« fra Zeiss Clarlet® 1,74, der er det tyndeste brilleglas fra Zeiss i kunststof, fås nu også i FreeForm design. Det betyder mulighed for et kosmetisk flot, ultralet brilleglas med maksimal bærekomfort.

Glasset er udstyret med en specialudviklet coatning, der er sammensat af en hard coatning, en bredspektret antirefleksbehandling og en Clean-Coat, der er vand og smudsafvisende. Den diskrete, blålige restrefleks gør brilleglassene næsten usynlige i brillen og nemme at holde rene.

49

E D N O I T U L O V E N R E A L H E C VIV N A R B E L L I BR ær med Kom og v r. je a fr å gs os, men o ioner fra ede koncepter! is v n u k ensart er ikke Det kræv mpen op mod de rå g a re k to til at tage og den s f os. e en del a oncepter, ranche er ikke v k li s b k ti t u a b d b ærk for ve ns dig selv, mange e ære ærlige, vores ed! ktive netv e re ra d e tt f a m a r t t s æ e –V os v op m så træ ark’s m Er du og kerbranchen? Lad t vil vi gerne gøre r’ eller ‘Alliance om Danm re e e e ti d m k p c g r o e ø O i i masse os og h erende...

‘Feinschm nere din butik. V Kontakt 36 1904 revolution i to stærke spor, o t ti s lu e e o k m v ik optikere: n · +45 21 789 re e g e t o d ll m a e o rk , r u n .c æ e s id fo tv d c iv e n ti 7 heden r et n for ku elt ind 45 2211 lliance-op Vi tilbyde e giver dig mulig gør en forskel brands, h · Jarl@a ce-optics.com · + e e ll s ii ri g b R m g o rl e s te a ktør: J @allian Optics’. B lig for butikker, velsen. – De nyes Adm. Dire laus Kjær · klaus em ple n o n r e e e lv p m K e s m m r: i kæ . Sa gså Direktø er slagord yk men o kun i udtr pter og services. og frihed faktisk ed . nce unikke ko hvor selvstændigh onlighed helt frem , rs e rk To netvæ ker vi butikkens p k æ tr r, je med

50

NYT OM

Nyt Opti 2011rykker op ad rangstigen

Håndholdt videolup fra Eschenbach Optik

Dette års Opti bringer den tyske messe et stort skridt fremad.

I år vil de store international firmaer Luxottica, Marcolin, Charmant and Alain Mikli også være på messen. Dermed er messens mål om at vise det fulde spektrum inden for optik og brillestel kommet nærmere.

I den anden ende af skalaen er der “opti-boxen«, der er små stande, hvor nye firmaer viser deres produkter frem. Området er placeret centralt i YES!-området (YES! Young Eye Styles).

Der forventes at komme mere end 430 udstillere på messen og mere end 20.00 besøgende.

28. - 30. januar 2011 www.opti-munich.com

Eschenbach Optik er gået digitalt med den første håndholdte video lup, Mobilux Digital.

Luppen er med den nye AMOLED teknologi (Active Matrix LightEmitting Diode), hvor displayet giver en hurtig billedbehandling og høj kontrast. Det 2.0 megapixel kamara sikres brugeren, at billedet på skærmen er skarpt.

Der er mulighed for forstørrelse på 3x og 6x i farver, sort på hvidt og hvidt på sort. Vægten er kun 162 gram og videoluppen er udstyret med frysefunktion, så billedet kan tages på afstand og ses på nært hold.

Glaskonsulenterne fra venstre: Lea Sommer, Michael Hyldtoft og Michael Svendsen.

Stelkonsulenterne fra venstre: Rikke Kolbe Jørgensen og Morten Hansen.

51

Alliance Optics Group Nordics udvider med »Feinschmecker«

Administrerende direktør Jarl Riise t.v. og direktør/manager Klaus Kjær

Det er to kendte personer i branchen, Jarl Riise, tidligere administrerende direktør i Nyt Syn, og Klaus Kjær, der har en fortid som ejer af Optikjær i Kolding og senest som arbejdende coach i Profil Optik, der står bag den nye nordiske gruppe i Alliance Optics Group ApS. Gruppen er en del af det verdensomspændende Alliance Optics Group LTD,

der skal sikre gode indkøbsmuligheder for de tilsluttede 31 optikere.

Samtidig er der under navnet “Feinschmecker« oprettet et nyt frivilligt netværk i alliancen, som udover at fokusere på indkøb tilbyder medlemmer et kvalitetskoncept. Målet er, at yderligere 30–35 meget individuelle butikker i Danmark, der i sortiment, markedsføring og

RODENSTOCK UDVIDER SALGSSTYRKEN Som led i en yderligere satsning på stelmarkedet vil Rodenstock over de kommende år introducere en række nye stelmærker. Derfor er der ansat to nye salgskonsulenter, der bliver ansvarlige for de eksisterende og de kommende stelmærker.

Rikke Kolbe Jørgensen, 42 år, er ansat som ny stelkonsulent og vil få ansvaret for kunder på Sjælland og Fyn. Morten Hansen, 32 år, der har været ansat i Rodenstock i et par år, får ansvaret for Jylland.

De tre Rodenstock konsulenter, Lea Sommer, Michael Hyldtoft og Michael

Svendsen, der igennem en årrække har besøgt butikkerne med både stel og glas, vil fremover udelukkende blive glaskonsulenter.

Rodenstock har igennem de sidste år lanceret en del nye glas og ikke mindst en række nye salgsværktøjer, der kræver en mere detaljeret rådgivning. Rodenstock prioriterer uddannelse og rådgivning om glas rigtig højt og håber meget på, at alle vil få stor glæde af de ekstra ressourcer, der nu sættes ind på dette område.

udstråling i butikken, vil satse på midog highend segmentet.

De tilknyttede butikker vil få adgang til flere forskellige butikskoncepter med tilhørende butikssupport og hjælp til markedsføring.

Det bliver også muligt fremover at hjælpe etablerede butikker med et generationsskifte.

52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

I 2011 kan du se frem til en lang række spændende kurser og arrangementer bl.a.:

AFTENKURSER: SLUT AUGUST OG SEPTEMBER Datoerne er endnu ikke fastlagt

AFTENKURSER: 17. MAJ,TEC – FREDERIKSBERG 18. MAJ, DCOVS – RANDERS

Syn og trafik

Elektrodiagnostik i Optometrisk Praksis

Underviser: Steen Aalberg,Optometrist

Underviser: Steen Aalberg, Optometrist

Til lands, til vands og i luften er synet en afgørende faktor for, hvordan vi kommer frem, hvad enten det drejer sig om den professionelle chauffør eller privatpersonen.

Der kan selvfølgelig være forskel på, hvad der kræves af visuelle færdigheder af luftkaptajnen, lastvognschaufføren og kaptajnen på supertankeren. Men fælles for dem er, at vi som samfund kræver, at deres syn og visuelle færdigheder er så gode, at de kan betjene os borgere på en betrykkende måde.

Vi vil se på, hvilke visuelle færdigheder vi som optometrister skal koncentrere os om, når vi har vores patienter i prøverummet. Vi vil også fokusere på, hvad vi som samfund skal fokusere på for at støtte det optimale syn. For eksempel kan man gøre meget for, at vejskilte bliver så tydelige, at de nemt lader sig afkode. Alt i alt et kæmpe område, der er værd at gøre sig bekendt med som optometrist.

Udviklingen sniger sig ind på os, og elektronikken er en stigende del af optometristens hverdag. Det er svært for den enkelte at tage stilling til værdien af de nye værktøjer og at overskue de faldgruber, der kan være i brugen af dem.

Dette kursus er en rundtur med en præsentation af nogle elektroniske redskaber, der er tilgængelige for optometristen, og som uden tvivl snart vil komme til at fylde mere i vores hverdag, samt en introduktion af nogle undersøgelsesmetoder, som vi måske ikke selv benytter, men som vi vil komme til at tage stilling til. Vi vil nemlig i stigende omfang blive konfronteret med patienter, klienter, kunder (vælg din egen favorit), som har gennemgået en eller anden undersøgelse og medbringer et resumé eller udskrift af resultatet. Uden lidt viden om, hvad disse undersøgelsesresultater indikerer, er vi ude af stand til at vide om situationen vil påvirke vores eget arbejde, og vi er dermed på glatis med vores rådgivning.

Sideløbende vil udstyr fra den optiske industri muliggøre stadig større præsision i vores målinger og kompensationsmuligheder (linser, brilleglas), og kravet til os om at kunne afgøre, hvem det har værdi for, vokser tilsvarende.

Kurset er en blanding af oplæg og information, lidt praktik og løbende diskussion af de præsenterede muligheder. Berøringsfladen bliver bred, fra den automatiske fokusmåler – over scanning af øjenbevægelser og visuelt genererede potentialer i synsbarken – til hjernescanninger.

Der er ingen specielle krav om forudsætninger for at kunne deltage. Intentionen er at væbne dig bedre til at overskue mulighederne i den elektroniske jungle.

Kan du møde folk i øjenhøjde, når de kommer med en smartphone med et synsprøveprogram og spørger, hvad det er, du kan mere end den.

7. OG 8. MAJ, KØBENHAVN

Optometri-konference Så er datoen lagt fast for den næste konference, som sætter fokus på refraktiv kirurgi.

Programmet lader dog stadig vente på sig. Men allerede nu kan Uddannelsesudvalget afsløre, at to anerkendte amerikanske eksperter lægger vej forbi – Optometrist dr. Louis Catania, der, af Optometry Journal og 20/20 Magazine, er blevet udråbt som en af de mest indflydelsesrige optometrister i 20. århundrede, samt øjenlæge og stifter af klinikken Nicolitz Eye Consultants, dr. Ernst Nicolitz. De vil bl.a. fortælle om samarbejdet mellem øjenlæger og optometrister.

Partnerne strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette blad, og læs hvorfor de har valgt Louis Nielsen

Charlotte Møller Rhode og Christian Ulrik Gerhardt, blev partnere hos Louis Nielsen i Rosengårdcentret og i Louis Nielsen butikken i Bilka i Odense den 18. november 2011

VI KAN GØRE DET, VI ER BEDST TIL “Som partner er det dejligt at komme ind i en organisation med et professionelt bagland, som tager sig af det, de er gode til. Så kan vi gøre det, vi er bedst til. Det giver også en god sikkerhed.

Det er rigtig dejligt, at man ikke skal bruge tid på at sætte sig ind i alle mulige forskellige ting, der er forbundet med det at drive sin egen forretning. Hvis man skulle det, ville man slet ikke kunne gå så hurtigt frem, og løsningerne ville heller ikke i alle tilfælde bliver lige så gode, som når man har et stærkt bagland. Det gør alt i alt, at man sammen kan opbygge og drive en langt bedre forretning, end man ville være i stand til på egen hånd.

Partnerskab i Louis Nielsen er en god måde at være sin egen herre på. Det er jo spændende at være med til at tage beslutninger – selvfølgelig omkring sine egne butikker, men mere generelt bliver der også lyttet til det, som vi partnere siger. Man har en god fornemmelse af at være med til at bestemme i Louis Nielsen.

Det er en stor tilfredsstillelse at være partner i et firma, hvor man behandler andre, som man gerne selv vil behandles, og hvor man behandler kunderne ens og med respekt. Det er meget vigtige værdier i vores måde at drive forretning på”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

54 KURSER / KALENDER DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 Uge

Dato

Længde

Emne

Sted

2

11. januar

Aftenkursus

Hvordan vendes reklamation til succes?

TEC – Frederiksberg

2

12. januar

Aftenkursus

Hvordan vendes reklamation til succes?

DCOVS – Randers

2

12. januar

1 dag

Optometri og ernæring – Thorkild Rasmussen

København

8

22. februar

Aftenkursus

Refraktiv kirurgi – Jesper Hjortdal

TEC – Frederiksberg

8

23. februar

Aftenkursus

Refraktiv kirurgi – Jesper Hjortdal

DCOVS – Randers

12

23. marts

Aftenkursus

Intra Okulære Linser – Thomas Olsen

TEC – Frederiksberg

12

24. marts

Aftenkursus

Intra Okulære Linser – Thomas Olsen

DCOVS – Randers

18

7. og 8. maj

2 dage

Optometri-konference

København

19

10. og 11. maj

2 dage

Basal motorisk integration og ernæring ifm. synstræning – Thorkild Rasmussen (2 første af 4 dage)

København

20

17. maj

Aftenkursus

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg

TEC – Frederiksberg

20

18. maj

Aftenkursus

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg

DCOVS – Randers

23

7. og 8. juni

2 dage

Basal motorisk integration og ernæring ifm. synstræning – Thorkild Rasmussen (2 sidste af 4 dage)

København

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast. Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576. E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

ANDRE KURSER 2011 Uge

Dato

Længde

Emne

Sted

3-5-8

Alle dage

3 uger

KL2-kurser ****

TEC, Frederiksberg

15-18-21

Alle dage

3 uger

KL2-kurser ****

TEC, Frederiksberg

29. og 30. okt.

2 dage

Årsmøde i svagsynsforeningen FASS, se mere på www.svagsyn.net **

43

Kurser med **** tilmelding til: Annette Antonsen, TEC: aan@tec.dk

Kurser med ** tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender 28. - 30. januar 2011

4. - 6. marts 2011

26. - 29. maj 2011

3. - 5. november 2011

opti ‘11 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano. www.mido.it

BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

29. september - 2. oktober 2011

6. november 2011

SILMO 2011 International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

18. - 20. marts 2011 12. - 13. februar 2011 Optometridagarna 2011 Stockholm City Conference Center, Sverige www.optikerforbundet.se

International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com

26. - 27. marts 2011 Drømmesyn Øksnehallen i København www.drommesyn.dk

55

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax. 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 23 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNOCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 420,- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 220,- – ekskl. moms + evt. mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer, OPTIKEREN nr. 2, 2011, udkommer 25.02.2011.

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 11.01.2011 Annoncebestilling senest den 24.02.2011.

Annoncer skal være Stibo Zone i hænde senest den 02.02.2011.

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 11 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Klart, tydeligt syn på alle afstande*

TIL BEGYNDENDE PRESBYOPI

TIL SENERE STADIER AF PRESBYOPI

LAV ADD ≤ +1.25D

MEDIUM ADD +1.50D TIL +2.00D

Precision Profile med glidende overgang mellem nær- og afstandszonen.

Blød overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet.

På 86% af alle personer med begyndende presbyopi passer de først prøvede AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linser ved tilpasningen.1

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX™ AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX™ AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

HØJ ADD > +2.50D