/Optikeren%202011_4

Danmarks Optikerforening Juli 2011 Nr. 4

ATTRAKTIVE PRISER

SWISS QUALITY

KOMPLET BRILLEGLAS SORTIMENT

SUPPORT CALLBACK

SPORTSGLAS

DIN DIREKTE ADGANG TIL HIGH-TECH OG SERVICE FRA SCHWEIZ

E-Business-Værktøj for danske optikerer

nserer Kompegså for nu o ngsfejl bygni

LACREON™-teknologi for fugtighed, der varer ved.

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60 40

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Tid (timer)

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen. Med LACREON™-teknologien indbygges et fugtbevarende middel i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden1. Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant.

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of s$!9 ACUVUE® MOIST® and s$!9 ACUVUE® Contact Lenses. ARVO. 2006.

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE®, s$!9 ACUVUE® MOIST®, s$!9 ACUVUE® MOIST® for ASTIGMATISM, LACREON™og SEE WHAT COULD BE™er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

LEDEREN

Synsundersøgelsen i fokus Den 1. juli 2011 træder de nye momsregler i kraft. Det er nok en tydeliggørelse af, at optikerens ydelser er en sundhedsfaglig virksomhed og en del af den ydelse sundhedssektoren tilbyder forbrugeren.

En synsundersøgelse anses i momsmæssig forstand for en ydelse, der leveres med henblik på at stille en diagnose af en sundhedsmæssig anomali i form af eksempelvis bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed. Vi skal som fag samtidig være opmærksom på, at den medfører et ansvar. Optikerne laver mere end 90% af alle synsundersøgelser i Danmark, og patienterne har krav på, at undersøgelsen er så grundig, at patienten henvises til øjenlæge, hvis der er behov for det.

Faget har anbefalet en standard basissynsundersøgelse til brug første gang kunden kommer ind i forretningen. Efterfølgende synsundersøgelser er derefter mere behovsrelateret, afhængig af patientens problem. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke må være forskel på kvaliteten af en synsundersøgelse uanset hvilken pris, den sættes til. I prøverummet er det en helseundersøgelse, med det ansvar det giver.

Umiddelbart er det oplagt, at prisen på en synsundersøgelse differentieres ef-

ter hvor mange målinger og undersøgelser, der er behov for at foretage. Sådan er det jo typisk når det offentlige afregner med lægen eller øjenlægen. Samtidig er det svært at forestille sig, at patienten midt i undersøgelsen skal konfronteres med en eller flere merpriser undervejs i undersøgelserne.

Det praktiske er nok, at prisen fastsættes på basis af et gennemsnit af tidsforbrug. Faktisk nøjagtig efter de samme principper som den enkelte optiker/optikerkæde fastsætter prisen på et brillestel.

Her kender jeg ingen, der differentierer prisen efter, hvor lang tid kunden er om at bestemme sig Uanset princip skylder faget, at vi adskiller synsundersøgelsen fra produktet og leverer den synsundersøgelse samfundet forventer af en autoriseret sundhedsperson.

God sommer Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

3

model: 2439 LAURA

design: gustav kristensson

www.scandinavianeyewear.com

+ ) 2 9 - 2 ) 7 ' % 2 ( - 2 % : - % 2 ) = ) ; ) % 6 7 - 2 ' )

INDHOLD

12

41

6

Akkommodationsanomalier hos præ-presbyope patienter

12

Carlottas Village

18

Bilisters øjne skal undersøges tidligere

20

Nu skal både syn og bil til syn

22

Optimus gør en forskel

24

Hvordan kan vi som optikere være med til at påvirke progressionen af AMD?

26

UV-beskyttelse med kontaktlinser

38

Vinduesudstillinger der fortæller historier

40

Optometrikonference gav stof til eftertanke

41

Ørgreen åbner flagskibsbutik i København

42

The 17th European Kraskin Invitational Skeffington Symposium on Vision, Denmark

44

Ikke et øje tørt

46

The Vision Care Institute™ i Prag fylder fem år

48

Branchenyt

51

Nyt fra udannelsesvalget

52

Produktnyt

54

Kurser/Kalender

Forsiden ATTRAKTIVE PRISER

SWISS QUALITY

KOMPLET BRILLEGLAS SORTIMENT

SUPPORT CALLBACK

SPORTSGLAS

DIN DIREKTE ADGANG TIL HIGH-TECH OG SERVICE FRA SCHWEIZ

E-Business-Værktøj for danske optikerer

Optiswiss byder de danske optikere velkommen i webshoppen. Den direkte adgang til hightech/swiss made brilleglas. I osshop findes et komplet brilleglassortiment til attraktive priser, der kan også nemt bestilles formslibede sportsbrilleglas til diverse brands.

Kontakt Optiswiss på tlf: 89 88 88 88.

53

38

5

6

FRA OPTIKERHĂ˜JSKOLEN

Akkommodationsanomalier hos prÌ-presbyope patienter Akkommodationsanomalier er godartede tilstande, der giver patienter symptomer som sløret syn, hovedpine, astenopi og koncentrationsbesvÌr. Tilstandene kan i de este tilfÌlde behandles succesfuldt med plusaddition til nÌrarbejde og/eller konventionel visuel trÌning. I enkelte tilfÌlde er henvisning til lÌge eller øjenlÌge nødvendig pü grund af underliggende patologi.

D

AF: IVAN NISTED, OPTOMETRIST, MPH, UNDERVISER PĂ… OPTIKERHĂ˜JSKOLEN

er kan vÌre ere mulige ürsager til, at en patient har visuelt relaterede symptomer.

Den mest effektive og tidsbesparende tilgang er, at vi først undersøger for de hyppigst forekommende lidelser som ukorrigeret synsfejl og lidelser, hvor sĂŚrlige undersøgelser er pĂĽkrĂŚvet, som skelen og amblyopi. PĂĽ Optikerhøjskolen indleder vi undersøgelsen med følgende test: Visus, covertest, store H og refraktion, hvorfra vi kan diagnosticere de førnĂŚvnte tilstande. Hvis en af disse tilstande ikke er ĂĽrsagen til patientens symptomer, søger vi efter vergens- og akkommodationsanomalier. Der ďŹ ndes adskillige relevante kliniske undersøgelser, vi kan benytte os af. Hvad er den mest rationelle og tidsmĂŚssigt økonomiske fremgangsmĂĽde?

En del videnskabelige studier viser, hvor gode forskellige kliniske undersøgelser er til at udpege patienter med vergens- og akkommodationsanomalier[1-4].

Svaret er ikke entydigt, men det generelle trÌk er, at undersøgelser, hvor patienten hurtigt skal omstille akkommodation og konvergens, mest prÌcist udpeger de rigtige patienter. BinokulÌr akkommodationsfacilitet er et godt eksempel pü en undersøgelse med disse kvaliteter. Patienten skal stille skarpt pü bogstaver pü 40 cm. afstand, mens han skiftevis skal se skarpt gennem addition +2.00 og -2.00.

Hos 13-30-ĂĽrige forventer vi, at

patienten mindst kan nü 8 skift pr. minut, hvilket vi journalfører som 4 cpm (cykler pr. minut). En cyklus er skift fra +2.00 til -2.00 og tilbage, hvorfor antal skift blot divideres med 2 inden det noteres pü journalen som cpm. For 8-12-ürige er grÌnsevÌrdien 2.5 cpm. Testen gentages under monokulÌre omstÌndigheder, hvis resultatet af den binokulÌre test ligger under grÌnsevÌrdierne. De monokulÌre grÌnsevÌrdier er 2 cpm højere end de binokulÌre for begge aldersgrupper[5].

'7<2@A3 /113>A/0:3 CK?273? 4=? /99=;;=2/A7=<@4B<9A7=< 99=;;=2/A7=<@0?3223 I

/:23?

99=;;=2/A7=<@4/17:7A3A I

H?753 7<=9B:K?A 1>; '=<=9B:K?A 1>;

I

H?753 7<=9B:K?A 1>; '=<=9B:K?A 1>; 99=;;=2/A7=<@?3@>=<@ I A7: :/5 /22 >H /

Müling af akkommodationsbredde og konvergensnÌrpunkt er tilsvarende centralt for at diagnosticere vergens- og akkommodationsanomalier. Akkommodationsbredden müles først binokulÌrt og gentages monokulÌrt, hvis mülingen er under den forventede vÌrdi for alderen. De monokulÌre og bi-

nokulĂŚre mĂĽlinger sammenlignes.

Hvis kun de binokulĂŚre akkommodationsmĂĽlinger er lave, mens de monokulĂŚre er inden for norm, er det sandsynligt, at patienten har en vergensanomali. Det er med andre ord en anomal vergensfunktion, der er ĂĽrsagen til den dĂĽrlige binokulĂŚre akkommodationsfunktion. NĂĽr patienten okkluderes, ophĂŚves det binokulĂŚre syn og dermed ogsĂĽ midlertidigt vergensanomalien.

Er bĂĽde monokulĂŚre og binokulĂŚre mĂĽleresultater lave, er det sandsynligvis en akkommodationsanomali

-32 C3?53<@/<=;/:73? 3?

07<=9B:K?3 /99=;;=2/A7=<@;H:7<53? :/C3 -32 /99=;;=2/A7=<@;H:7<53? 3? ;=<=9B:K?3 07<=9B:K?3 /99=;;=2/A7=<@;H:7<53? :/C3

Mens jeg i kommende artikler vil beskrive vergensanomalier, vil jeg i denne artikel beskrive, hvordan vi diagnosticerer og behandler prĂŚpresbyope akkommodationsanomalier; fra ca. 40 ĂĽrs alderen vil patienten blive betragtet og behandlet som presbyop.

Inden for de seneste 150 ĂĽr har anomal akkommodationsfunktion vĂŚret beskrevet og kategoriseret pĂĽ ďŹ&#x201A;ere mĂĽder, blandt andet af Donders (1864)[6], Duane (1915)[7], OEP (1928)[8] og Morgan (1944)[9,10].

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udformet et system til klassiďŹ kation af sygdomme og an-

>>

dre helbredsrelaterede lidelser. Den seneste version er benĂŚvnt ICD-10 (International ClassiďŹ cation of Diseases, 10. revision).

WHO anvender nogle af Duanes klassiďŹ kationer af vergens- og akkommodationsanomalier, hvorfor jeg ogsĂĽ tager udgangspunkt i denne inddeling af akkommodationsanomalier: 1. AkkommodationsinsufďŹ ciens 2. AkkommodationstrĂŚthed 3. Akkommodationsinfacilitet 4. Uens akkommodation 5. Akkommodationsexcess

Generelt om akkommodationsanomalier Forekomsten af akkommodationsanomalier er ca. 3 til 5 procent i befolkningen, men den varierer meget i undersøgelser af forskellige patientgrupper[11-13]. Blandt patienter med visuelle symptomer er forekomsten markant højere[14].

Vi vil dermed hyppigt møde patienter med akkommodationsanomalier i klinikken.

En akkommodationsanomali er i langt de ďŹ&#x201A;este tilfĂŚlde en godartet lidelse uden andre konsekvenser end visuelt relaterede symptomer.

Som med alle andre lidelser bør optikeren altid overveje, om patienten bør henvises til øjenlĂŚge eller anden specialist. I langt de ďŹ&#x201A;este tilfĂŚlde kan patienten behandles succesfuldt med optisk korrektion og/eller konventionel visuel trĂŚning*.

Patienten oplever isÌr symptomer ved nÌrarbejde. Ved godartede tilfÌlde af akkommodationsanomalier har symptomerne stüet pü i lang tid, mens nyopstüede symptomer er indikation af patologi, der bør henvises til øjenlÌge. Hvis patienten oplever, at symptomer er forvÌrret, bør vi spørge til Ìndringer i arbejdsmønstre, som kan vÌre mulige

*

ĂĽrsager til tiltagende symptomer.

Symptomerne er her angivet for 110 patienter med akkommodationsinsufďŹ ciens[15], men samme symptomproďŹ l ďŹ ndes hos de øvrige akkommodationsanomalier[5, 16].

Vi skal naturligvis altid foretage en individuel vurdering af, om patienten vil have gavn af at fĂĽ korrigeret sin synsfejl.

+E;>A=;3? 6=@ >/A73<A3? ;32 /99=;;=2/A7=<@7<@B447173<@ +E;>A=;3? +:L? #=C32>7<3 @A3<=>7 =003:A@E< &K@3>?=0:3;3? ,?KA632 $<53< @E;>A=;3?

!=?39=;@A

Ved vergens- og akkommodationsanomalier behandles klinisk signiďŹ kante synsfejl som det første.

Vi skal naturligvis altid foretage en individuel vurdering af, om patienten vil have gavn af at fĂĽ korrigeret sin synsfejl. Følgende grĂŚnsevĂŚrdier for klinisk signiďŹ kante synsfejl kan fungere som en god rettesnor[16].

%:7<7@9 @75<7479/<A @E<@438: 'E=>7 #E>3?=>7 @A75;/A7@;3 +AE?934=?@93: !=? ;7<2?3 0L?< 3? 5?K<@3CK?273?<3 6L83?3

AkkommodationsinsufďŹ ciens Det vigtigste kliniske kendetegn er en for alderen nedsat monokulĂŚr akkommodationsbredde. Typisk anvendes Hoffstetters formel[11]: Akkommodationsamplitude = 15 â&#x20AC;&#x201C; alder / 4 Hvis patienten har en akkommodationsbredde, som er 2D lavere end denne formel, anses akkommodationsbredden for lav; testen

gentages for at sikre, at resultatet ikke skyldes manglende opmĂŚrksomhed eller forstĂĽelse fra patientens side. Bliver akkommodationsbredden dĂĽrligere ved gentagelse, anvendes diagnosen akkommodationstrĂŚthed. Dette er en mild form for akkommodationsinsufďŹ ciens; behandlingen er den samme. De kliniske tegn ved akkommodationsinsufďŹ ciens ses nedenfor.

%:7<7@93 A35< >H /99=;;=2/A7=<@7<@B447173<@ 99=;;=2/A7=<@0?3223 I :/C3?3 3<2 ;7<7;B;CK?27 99;7<

/:23?

99=;;=2/A7=<@4/17:7A3A I &/C3?3 3<2 <=?; 4=? /:23? >?=0:3; ;32

99=;;=2/A7=<@?3@>=<@ I :/5 %=<C3?53<@<K?>B<9A I CK?3 2H?:75A 1; !=?7 >H 1; I CK?3 6L8 3D=4=?7 3D=4=?7

Ved binokulĂŚr og monokulĂŚr test af akkommodationsfacilitet vil patienten have besvĂŚr med at stille skarpt gennem minusadditionen.

Der ses oftest et højt akkommodativt lag pü mindst +1.00D ved nÌr-

Termen Âťkonventionel visuel trĂŚningÂŤ dĂŚkker over, at indholdet i trĂŚningen udelukkende indeholder kerne-optometriske elementer som monokulĂŚr akkommodationstrĂŚning, anti-suppressionstrĂŚning, motilitetstrĂŚning og fusionsreservetrĂŚning.

7

8

FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

retinoskopi eller binokulĂŚr krydscylinder (#14b). Tilstanden anses for at vĂŚre stabil over tid, hvilket vil sige, at den ubehandlet hverken bedres eller forvĂŚrres. For patienter sidst i 30erne vil tilstanden dog forveksles med tidlig presbyopi og behandles med plusaddition til nĂŚr.

AkkommodationsinsufďŹ ciens ses ogsĂĽ hyppigt sammen med konvergensinsufďŹ ciens. Behandling af akkommodationsinsufďŹ ciens vil i nogle tilfĂŚlde fuldstĂŚndig afhjĂŚlpe patientens konvergensproblemer; denne tilstand betegnes psudo-konvergensinsufďŹ ciens. I andre tilfĂŚlde vil der vĂŚre behov for supplerende behandling for konvergensinsufďŹ ciens.

Inden behandling af akkommodationsinsufďŹ ciens pĂĽbegyndes skal vi sikre os, at klinisk signiďŹ kante synsfejl er korrigeret: IsĂŚr ukorrigeret hyperopi og astigmatisme pĂĽ 0.75D eller mere kan give anledning til nedsat akkommodationsbredde og facilitet samt højt akkommodationslag.

ďŹ nder ďŹ&#x201A;ere studier, at akkommodationsbredden kan forbedres med ca.

1D pr. uge indtil et alderssvarende niveau med konventionel visuel trĂŚning, og at patienternes symptomer reduceres[18].

/@3 5E;</@733:3C G?@/5 A7: 63<C3<23:@3 I !?=<A/: 6=C32>7<3 C32 :K@<7<5 I &K@3? :/<5@=;A ;7@A3? 9=<13<A?/A7=< -7@B@ ; =5 1; I #L -L 07< =C3?A3@A I ; 3@=4=?7 1; 3D=4=?7 +A=?3 # I )% 7<53< @93:3< B/<@3A 0:79?3A<7<5 +B0839A7C ?34?/9A7=< / I #L C7@B@ I -L C7@B@ 07< 99=;;=2/A7=<@0?3223 I 07< 6L CL 99=;;=2/A7=<@4/17:7A3A I 7< 1>; 7993 @9/?>A ;32 ;7<B@ I '=<= 1>; 7993 @9/?>A ;32 ;7<B@ 36/<2:7<5 -7@B3: A?K<7<5 7 B53?

? @E;>A=;4?7 99=;;=2/A7=<@0?3223 I 07< 6L CL 99=;;=2/A7=<@4/17:7A3A I 7< 1>;

/@3 @AB23?3<23 G?@/5 A7: 63<C3<23:@3 I !?=<A/: 6=C32>7<3 A?KA632 =5 B@9/?>A @E< C32 :K@<7<5 -7@B@ ; =5 1; I #L -L 07<

Behandlingshierarkiet for akkommodationsinsufďŹ icens ses nedenfor

=C3?A3@A I )?A6=4=?7 /4@A <K?

36/<2:7<5 /4 /99=;;=2/A7=<@7<@B447173<@

+A=?3 # I )% 7<53< @93:3< B/<@3A 0:79?3A<7<5

%=??753? 9:7<7@9 @75<7N9/<A /;3A?=>7

+B0839A7C ?34?/9A7=< / I #L M D C7@B@ I -L M D C7@B@ 99=;;=2/A7=<@0?3223 I 07< 6L CL 99=;;=2/A7=<@4/17:7A3A I 7< 1>; >?=0:3; ;32 ;7<B@ I '=<= 1>; >?=0:3; ;32 ;7<B@

*:B@/227A7=< A7: <K? I (=AA ?3A7<=@9=>7 "7C 7993 6L83?3 /22 3<2 <=?;/:A :/5 03C/?3@ I 7<=9B:K? 9?E2@1E:7<23? 0 !?/A?K9 A7: 4?/ ?3@B:A/A ::3? %=<C3<A7=<3: C7@B3: A?K<7<5

<23:75 9=??39A7=< +B0839A7C ?34?/9A7=<

99=;;=2/A7=<@0?3223 I 07< 6L CL 99=;;=2/A7=<@4/17:7A3A I 7< 1>;

Plusaddition til nĂŚr afhjĂŚlper i de ďŹ&#x201A;este tilfĂŚlde patientens symptomer.

Et mindre svensk studie viser, at akkommodationsbredden hos patienter med akkommodationsinsufďŹ ciens forøges signiďŹ kant efter brug af plusaddition i 8 uger[17]. Tilsvarende

Akkommodationsinfacilitet Denne lidelse er kendetegnet ved, at patienten har svĂŚrt ved bĂĽde at stimulere og hĂŚmme akkommodationen og kan betegnes som en trĂŚghed i akkommodationsfunktionen.

Det centrale kliniske kendetegn er reduceret binokulĂŚr og monokulĂŚr akkommodationsfacilitet, hvor patienten er langsom til at stille skarpt gennem bĂĽde plus- og minuslinser.

Ved lavt mĂĽleresultat gentages testen for at sikre, at resultatet ikke

skyldes manglende koncentration eller forstĂĽelse af testen. Oftest er der ogsĂĽ reducerede positive og negative fusionsreserver (#9-11 & #16a/b17a/b). Patienten har i mere alvorlige tilfĂŚlde ogsĂĽ reduceret positiv og negativ relativ akkommodation (#2021). De kliniske tegn ved akkommodationsinfacilitet ďŹ ndes nedenfor.

%:7<7@93 A35< >H /99=;;=2/A7=<@7<4/17:7A3A 99=;;=2/A7=<@4/17:7A3A I &/C3?3 3<2 <=?; 4=? /:23? 0H23 ;=<=9B:K?A =5 07<=9B:K?A

*=@7A7C3 <35/A7C3 4B@7=<@?3@3?C3?

I &/C3 4=? /4@A/<2 =5 <K?

*=@7A7C <35/A7C ?3:/A7C /99=;;=2/A7=< I CK?3 :/C3

Korrektion af klinisk signiďŹ kante synsfejl er ogsĂĽ her centralt, inden diagnosen stilles. Idet patientens egentlige problem er, at han er langsom til at ďŹ&#x201A;ytte fokusering fra afstand til nĂŚr og omvendt, vil en plusaddition ofte reducere patientens problem. Normalt vil en patient skulle forøge sin akkommodation med ca. 1.50 til 2D for at skifte fra afstandssyn til at se pĂĽ kort hold.

Hvis patienten har en plusaddition pĂĽ fx +1.00, er kravet til ĂŚndring af akkommodationen markant lavere.

Herved behøver patienten i mindre grad at forøge sin akkommodation for at stille skarpt pü kort hold.

Konventionel visuel trĂŚning er et oplagt alternativ, og i nogle tilfĂŚlde den eneste egentlige behandling.

Akkommodationsfaciliteten kan forbedres, med reduktion af symptomer til følge, med konventionel visuel trÌning[15, 17-19]. Behandlingshierarkiet for akkommodationsinfacititet ses nedenfor.

36/<2:7<5 /4 /99=;;=2/A7=<@7<4/17:7A3A %=??753? 9:7<7@9 @75<7N9/<A /;3A?=>7 *:B@/227A7=< A7: <K? I (=AA ?3A7<=@9=>7 "7C 7993 6L83?3 /22 3<2 <=?;/:A :/5 03C/?3@ I 7<=9B:K? 9?E2@1E:7<23? 0 !?/A?K9 A7: 4?/ ?3@B:A/A ::3? %=<C3<A7=<3: C7@B3: A?K<7<5

>>

Diagnosen pseudomyopi er meget sjÌlden og kan kun stilles sikkert, hvis patientens akkommodation afslappes med cycloplegiske drüber ved øjenlÌgen, inden refraktionen udføres.

Akkommodationsexcess Mens de to førnÌvnte lidelser er kendetegnet ved svagheder i akkommodationsfunktionen, er akkommodationsexcess en tilstand, hvor patienten akkommoderer mere, end hvad der er nødvendigt for en given afstand. Tilstanden aftager med alderen og er sjÌlden efter 30. leveür.

De centrale kliniske kendetegn er reduceret binokulĂŚr og monokulĂŚr akkommodationsfacilitet, hvor patienten har problemer med at stille skarpt gennem plusaddition, mens minusaddition ikke volder patienten problemer. Patienten har akkommodationslead, hvilket ses ved, at der er modbevĂŚgelser ved nĂŚrretinoskopi og/eller at binokulĂŚr krydscylinder (#14b) viser minusaddition i forhold til den subjektive refraktion (#7a). OgsĂĽ her gentages de anomale fund for at sikre pĂĽlideligheden af mĂĽleresultaterne. Nogle patienter med akkommodationsexcess har endvidere pseudomyopi, dvs. reduceret evne til at afslappe akkommodation, nĂĽr de ser pĂĽ afstand. Hvorvidt pseudomyopi er et egentligt forstadium til myopi, er i dag uvist, men de ďŹ&#x201A;este patienter med pseudomyopi vil ubehandlede inden for ĂĽr have udviklet myopi[20].

Diagnosen pseudomyopi er meget sjÌlden og kan kun stilles sikkert, hvis patientens akkommodation afslappes med cycloplegiske drüber ved øjenlÌgen, inden refraktionen udføres. De kliniske tegn ved akkommodationsexcess er angivet nedenfor.

%:7<7@93 A35< >H / 9 9= ; ; = 2 / A 7 = < @ 3 D 1 3 @ @ 99=;;=2/A7=<@4/17:7A3A I &/C3?3 3<2 <=?; 4=? /:23?

I %/< 7993 @A7::3 @9/?>A 53<<3;

99=;;=2/A7=<@?3@>=<@ I :3/2 ;7<B@ /227A7=<

Klinisk signiďŹ kante synsfejl skal ogsĂĽ her korrigeres, inden diagnosen stilles. Den eneste reelle behandlingsmulighed er konventionel visuel trĂŚning, da plusaddition ikke accepteres af denne patienttype.

Dokumentationen for behandling af akkommodationsexcess er meget begrĂŚnset. Inden behandling pĂĽbegyndes, skal patientens alder tages i betragning. Tendensen til at akkommodere for meget vil aftage med alderen i takt med, at akkommodationsbredden reduceres. I mange tilfĂŚlde kan akkommodationsexcess

vĂŚre sekundĂŚr til konvergensinsufďŹ ciens. Her behandles patienten for konvergensinsufďŹ ciens, hvorved patientens synsfunktion normaliseres[21].

Differentialdiagnoser til akkommodationsanomalier.

Inden vi pĂĽbegynder behandling, bør vi sikre os, at patientens anomale akkommodationsfunktion ikke skyldes underliggende patologi eller bivirkninger af medicin. Anamnesen er et centralt redskab til at identiďŹ cere patienter med henvisningskrĂŚvende patologi og til at fĂĽ indsigt i patientens medicinforbrug.

Hvis patienten er eller har vÌret alvorlig syg, kan det vÌre ürsagen til akkommodationsanomalien. Det er vigtigt at fü patienten til at uddybe, om et eventuel medicinforbrug er en del af en kortvarig behandling. I sü fald er det oplagt, at vi venter med at behandle akkommodationsanomalien, til den medicinske behandling er afsluttet. Lider patienten af en kronisk tilstand, hvor han i fremtiden skulle behandles med medicin, bør vi behandle akkommodationsanomalien, selv om den er en følgevirkning af patologi eller medicin.

Plusaddition til nĂŚr er den oplagte behandling af akkommodationsano-

9

10 FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

malier, der er sekundĂŚre til underliggende patologi.

Hos børn kan en rÌkke børnesygdomme give anomal akkommodationsfunktion, og hos voksne er der ligeledes en rÌkke sygdomme, der kan vÌre den underliggende ürsag til akkommodationsanomalien.

Nedenfor er differentialdiagnoserne til akkommodationsanomalier angivet[5].

7443?3<A7/:27/5<=@3? A7: /99=;;=2/A7=<@/<=;/:73?

'32717<

+E52=;;3

L?<3@E52=;;3

(/?9=A79/ '/?78B/</ :9=6=: <A767@A/;7<3? >@E9=4/?;/9/ #83?A3;32717< '=?N<

J83<@E52=;;3 +B993?@E53 +1:3?=@3 '/:/?7/ :=2;/<53: #83?<303AK<23:@3 +EN:7@ (3B?=:=57@93 @E52=;;3

!H?3@E53 'K@:7<53? +9/?:/53<@4303? %756=@A3 3AK<23:@3 7 ;/<2:3?<3 74A3?7 $<OB3<F/ '3<7<57A7@

Referencer 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

Foruden anamnesen er følgende tests centrale, nĂĽr vi skal tage stilling til, om patienten skal henvises til lĂŚge eller øjenlĂŚge: Visus, covertest, store H og pupilreďŹ&#x201A;ekstest (For en beskrivelse af pupilreaktionstest se artikel fra Optikeren, marts 2011).

Anomal pupilreaktion og/eller dobbeltsyn i store H-testen er ogsü klare indikationer af, at patienten bør henvises til udredning hos lÌge og/eller øjenlÌge.

Nedsat akkommodationsbredde skyldes i disse fĂĽ tilfĂŚlde ofte en hel eller delvis lammelse af akkommodationsfunktionen, hvilket betegnes akkommodationsparese. Er tilstanden ensidig, betegnes den uens akkommodation.

I de ďŹ&#x201A;este tilfĂŚlde er tilstanden godartet, og vi ďŹ nder ikke anledning til at henvise til lĂŚge eller øjenlĂŚge ud fra: Anamnese, visus, covertest, store H-test eller pupilundersøgelsen. Her er behandlingen ligefrem. Vi skal blot at afklare hvilken behandling, der er den optimale løsning. Patientens behov og motivation for konventionel visuel trĂŚning og brug af brillekorrektion skal nøje afvejes.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

Gall, R., B. Wick, and H. Bedell, Vergence facility and target type. Optometry & Vision Science, 1998. 75(10): p.

727.

Gall, R. and B. Wick, The symptomatic patient with normal phorias at distance and near: what tests detect a binocular vision problem? Optometry (St. Louis, Mo.), 2003. 74(5): p. 309.

Garcia, A., P. Cacho, and F. Lara, Evaluating relative accommodations in general binocular dysfunctions. Optometry & Vision Science, 2002. 79(12): p. 779.

Gall, R., B. Wick, and H. Bedell, Vergence facility: establishing clinical utility. Optometry & Vision Science, 1998.

75(10): p. 731.

Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins.

Donders, F.C., On the anomalies of accommodation and refraction of the eye: With a preliminary essay on physiological dioptrics. 1864: The New Sydenham Society.

Duane, A., Anomalies of the accommodation clinically considered. Transactions of the American Ophthalmological Society, 1915. 14(Pt 1): p. 386.

Birnbaum, M., Optometric management of nearpoint vision disorders. 1993: Butterworth-Heinemann.

Morgan, M., Analysis of clinical data.

Am J Optom Arch Am Acad Optom, 1944. 21: p. 477-491.

Morgan, M.W., The Clinical Aspect of Accommodation and Convergence.

1944.

Hofstetter, H., A comparison of Duaneâ&#x20AC;&#x2122;s and Donderâ&#x20AC;&#x2122;s tables of the amplitude of accommodation. Am J Optom, 1944.

121: p. 343-363.

Scheiman, M., et al., Prevalence of vision and ocular disease conditions in a clinical pediatric population. Journal of the American Optometric Association, 1996. 67(4): p. 193.

Hokoda, S., General binocular dysfunctions in an urban optometry clinic. Journal of the American Optometric Association, 1985. 56(7): p. 560.

Daum, K., Accommodative dysfunction.

Documenta Ophthalmologica, 1983.

55(3): p. 177-198.

Daum, K., Accommodative insufďŹ ciency. American journal of optometry and physiological optics, 1983. 60(5): p.

352.

Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby.

Brautaset, R., et al., Accommodation InsufďŹ ciency in Children: Are Exercises Better than Reading Glasses? Strabismus, 2008. 16(2): p. 65-69.

Ciuffreda, K.J., The scientiďŹ c basis for and efďŹ cacy of optometric vision therapy in nonstrabismic accommodative and vergence disorders. OPTOMETRYST LOUIS-, 2002. 73(12): p. 735-762.

Cooper, J., et al., Reduction of asthenopia after accommodative facility training. American journal of optometry and physiological optics, 1987. 64(6): p.

430.

Ong, E., K.J. Ciuffreda, and O.E.P. Foundation, Accomodation, Nearwork, and Myopia. 1997: Optometric Extension Program Foundation.

Scheiman, M., et al., A randomized clinical trial of treatments for convergence insufďŹ ciency in children. Archives of Ophthalmology, 2005. 123(1): p. 14.

E D N O I T U L O V E N R E A L H E C VIV N A R B E L L I BR ær med Kom og v r. je a fr så , men og ner fra os de koncepter! io is v n u ensarte er ikke k Det kræv mpen op mod de rå g a den store at tage k el af os. epter, og che er ikke til c n o k s blive en d k ti t u a n b rk for d ra e s b v n , s e ve netvæ ange ig selv e, vore ti d m k ig e rl re ra d e æ tt f a m ! a d re r – Væ os væ op me ’s mest så træt Danmark Er du og kerbranchen? Lad t vil vi gerne gøre r’ eller ‘Alliance m o re e e e ti d m k c g op og hør masse i rende... O spor, ‘Feinschme re din butik. Vi 904 ontakt os tikere: e volutione K e n re o rk t ti s 5 2136 1 tæ lu e e s 4 o k m v p + ik to o · re i g e t o den ll m a e o rk , r u n .c æ 9 e heden fo r et netv ce-optics for kund ds, helt individ 2211 778 Vi tilbyde e giver dig mulig gør en forskel rl@allian ptics.com · +45 n a ra J b · e e ll s ii ri R egg som te b alliance-o tør: Jarl Optics’. B lig for butikker, velsen. – De nyes dm. Direk us Kjær · klaus@ A m le e p n o n r e e e Kla kæmp . Samm gså i selv Direktør: er slagord yk men o rvices. tr k d s u ti i k n fa u e k ed gs ed og frih . ncepter o unikke ko hvor selvstændigh onlighed helt frem , rs e rk p To netvæ ker vi butikkens træk med jer,

12 PORTRÆT

DUGGEN PÅ DJURSLAND & MENNESKER I NEW YORK Briller spiller en stor rolle for ægteparret bag succesfulde Carlottas Village. Brillerne er i tankerne og samtalerne både i haven, på storbyrejserne og henover aftensmaden. Heldigvis er parrets børn gode til at kræve, at far og mor nogle gange snakker om noget andet.

AF METTE STENTOFT

F

orleden morgen stod Charlotte Dokkedal Leth og lugede aspargesbedet ved parrets landejendom på Djursland. Brilledesigneren kunne ikke lade være med at bide mærke i farverne, som duggen gjorde friske og flotte: Aspargesens sprøde, lysegrønne og muldens mørke, mættede jordfarve.

Og så slog det hende: Hendes acetat-brille med den mørke front og den grønne bagside var nu nok blevet inspireret af lige netop dét bed.

Da hun tidligere sad inde på hjemmekontoret – ikke ret langt fra bedet – og designede brillen, var hun ikke klar over, at duggen, jorden og plantefarverne styrede hendes farvevalg. Men sådan er det med inspiration, forklarer Carlotta-designeren: »Det er svært at sige lige præcis, hvor de forskellige briller kommer fra.« »Men hvis jeg skal sige noget generelt om inspiration, så er det,

at den kommer, når man laver noget andet. Når jeg for eksempel går ned og luger, er det supereffektivt.

Hvis jeg bare sætter mig ned og kigger på et hvidt stykke papir, sker der ingenting. Men hvis jeg går ned og hiver i noget ukrudt, ja, så er den der. Hovedet har ro til at tænke kreative tanker, mens hænderne laver noget andet.« Selvom de fleste bruger ord som »trendy« og »individualistisk« om brillerne fra Carlottas Village, er de altså ikke designet i New York eller for den sags skyld København eller Århus. De bliver til på et hjemmekontor på en gul landejendom for enden af en jordvej langt ude på Djursland. Helt derude hvor harer og rådyr springer i skjul for de sjældne biler på vejene, og hvor bymennesker farer vild uden GPS.

»NU skal det være« Den rigelige natur rundt om landejendommen er ikke den eneste inspirationskilde. Mønstre og detaljer i børnenes tegninger kan også

>> 13

Bo og Charlotte Dokkedal er gift, har en virksomhed sammen og er forÌldre til tvillinger. Det sidste har vÌret klart den største udfordring, mener parret.

14 PORTRÆT

ende på et af de brilledesigns, der siden virksomhedens fødsel i 2008 er blevet populære over det meste af Europa. Og så er der selvfølgelig storbyerne og de inspirerende storbymennesker dér – i New York, Tokyo, Firenze eller bare København – fortæller Charlotte Dokkedal Leth: »Når jeg er ude i storbyerne, går jeg rundt og kigger. På mennesker, arkitektur, alt muligt. Og med det, jeg er vant til herude på landet, så bliver jeg jo helt fuldstændig bombarderet af indtryk. Så er der en hel masse rod inde i hovedet. Men når jeg så kommer hjem og sætter mig her i stilheden, så kommer det til udtryk på alle mulige måder.« Charlotte Dokkedal Leth har altid fulgt med sin mand – og Carlotta-medejer – Bo Dokkedal Leth på hans rejser til brillemesser i verdens storbyer. Før Carlottas Village begyndte at optage al parrets arbejdstid, var han nemlig agent for en lang række udenlandske mærker i Danmark, så messerne var ikke til at komme uden om. Nu er de også en obligatorisk del af Charlottes arbejdsbeskrivelse.

Designeren og hustruens baggrund er noget mere utraditionel: Inden de første designs så dagens lys i 2008, havde Charlotte tilbragt 20 år i it-branchen. 20 glade år som salgschef, ledelseskonsulent – og hobbymaler og hobbydesigner i fritiden. Men med en mand i brillebranchen og en kreativ kriblen i fingrene

>>

var det alligevel svært ikke at fantasere om at slå de professionelle pjalter sammen. Også for Bo: »Lige fra dengang, jeg lærte Charlotte at kende, har jeg været klar over hendes evner – over hvad hun var og kunne. Og jeg har altid tænkt, at det skulle vi udnytte selv på en eller anden måde,« siger han.

I mere end ti år blev det ved snakken og drømmen. Men en dag i starten af 2007 på Mido-messen i Italien, »var den der pludselig,« som Charlotte udtrykker det. »Hvis det skal være, skal det være nu,« siger parret i munden på hinanden i forsøget på at beskrive den følelse, der pludselig ramte dem på den italienske messe.

Tiden var rigtig, følelsen var rigtig. Og Charlotte Dokkedal Leth tog hjem til Djursland og omsatte lyseffekter, storby-stimuli og inspiration fra ukrudtslugningen til tre modeller, som Bo tog med sig i sælgerkufferten og ud til kunder rundt omkring i Danmark.

Tillært kynisme Charlotte Dokkedal Leth beholdt sit gode job i it-branchen. Carlottas Village skulle bare være en bette nebengeschäft med de modeller, som parret mente manglede på markedet. Men der gik ikke længe, før Bo kom hjem fra sin salgsturne og fortalte, at ikke bare var kunderne glade for brillerne – nej, de ville også gerne have nogle flere

Designer Charlotte Dokkedal Leth bliver inspireret af natur, skov og havens ukrudtsbede i sine brilledesigns. Og inspirationskilderne er rigelige; brillefirmaets hovedkvarter er en landejendom på Djursland.

Carlottas Village blev grundlagt af Bo og Charlotte Dokkedal Leth i 2008. Den lille virksomhed producerer briller i titanium og acetat og sælger efterhånden i en lang række europæiske lande samt i USA og Australien.

modeller.

Så Charlotte gik tilbage m ti tegnebordet. Og brillerne solgte til og o solgte.

Sådan gik det første halve år.

Med M it-branchen om dagen og brille lebranchen om aftenen og natten. »Du havde jo dit job,« siger Bo h henvendt til Charlotte, der sidder v siden af ham på en af hjemmeved k kontorets barstole. »Og når jeg så kom hjem, så blev d lavet fakturaer. Og så pakkede der vi v briller hver aften fra ni til et. Altså v pakkede briller og tegnede nye, vi n børnene var kommet i seng. Det når k man kun et stykke tid. Så bliver kan m træt. Man kan ikke holde til det man fo evigt.« for Charlotte supplerer: »I starten tænkte vi: I løbet af e fire-fem år bliver jeg nok nødt til en a tage stilling til, om det her er noat g jeg skal lave mere af. Men så get, k kom Bo hjem og sagde, at de bad m lave nogle flere. Og jeg lavede mig fl flere – jeg sad der om aftenen. Efter e halvt år kunne vi begge se, at det et ik gik. Jeg kunne ikke lave begge ikke jo godt nok. Dér besluttede vi, at jobs s måtte vi prøve det af.« så Så Charlotte sagde sit gode job o og blev brilledesigner på fuld tid op o lidt til. I dag føler de sig begge og u utroligt privilegerede over at kunne le af deres passion efter så kort leve ti Og over, at deres brilledesigns tid. h vist sig at have langt bredere aphar p end de regnede med: I stedet for pel, s som ventet kun at ramme modebe-

*Gennemsnitligt tidsinterval for farveskift. Tidsintervallet varierer afhængigt af materiale, temperatur og lysforhold.

>> 15

PhotoFusion®. Fra mørk til lys op til 2x hurtigere* end traditionelle farveskiftende brilleglas fra ZEISS.

100

UV-bes

%

kyttelse

De nye farveskiftende brilleglas fra ZEISS. >ccdkVi^k! VkVcXZgZi iZ`cdad\^ bZY eViZciZgZYZ [didV`i^kZ bdaZ`naZg! YZg gZV\ZgZg anc]jgi^\i e h`^[iZcYZ anh[dg]daY# H`^[iZg de i^a 'm ]jgi^\ZgZ [gV b³g` i^a anh d\ '% ]jgi^\ZgZ [gV anh i^a b³g` ZcY igVY^i^dcZaaZ [VgkZh`^[iZcYZ Wg^aaZ\aVh [gV 8Vga OZ^hh K^h^dc# :i egdYj`i! YZg de[naYZg `jcYZgcZh WZ]dk [dg Zi ]jgi^\ZgZ h`^[i [gV b³g` i^a anh# £\ dbh²ic^c\Zc kZY Vi [d`jhZgZ e YZ k^\i^\hiZ `jcYZ[dgYZaZ/ =jgi^\ gZV`i^dc! ]³_ nYZZkcZ! &%% JK"WZh`niiZahZ! aVc\ ]daYWVg]ZY d\ ZcZhi ZcYZ [VgkZ`dch^hiZch# Læs mere om alle fordelene på www.photofusion.zeiss.com

Se bedre. Oplev mere.

ZEISS kvalitets brilleglas.

Førende inden for præcisionsoptik siden 1846.

16 PORTRÆT Venstre: Brillerne fra Carlottas Village rammer en langt bredere målgruppe, end parret bag havde satset på fra begyndelsen. En dansk optiker har for eksempel solgt samme brillemodel til en 14-årig og en 90-årig.

Her reklamerer en ældre herre fra Nordjylland for en brillemodel, der også er populær blandt de 20-årige…

Højre: Carlottas Village er især kendt for sine acetatbriller i stærke farver og mønstre.

v vidste kunder i 20’erne og 30’erne, bliver de farvestrålende Carlotta-deb ssigns i titanium og acetat båret af alt fra 14-årige piger til 90-årige mænd. fr Men succesen har også en bagsside. For eksempel har de ellers vvenlige jyder måtte tillægge sig en vvis kynisme for at klare skærene i d den internationale brilleverden. Som når de står på en messestand, og n fo folk pludselig er lige lovligt nysgerrige på deres farvevalg og kollektiori n ner. Eller når potentielle agenter og forhandlere giver sig ud for at være fo noget, de ikke er. n »På messerne i udlandet er det normalt sådan, at folk kommer og n kigger. Så får de en sørens masse k g gode ideer, og det er helt OK. Men alt det her, som vi lægger så stort et a a arbejde og så mange ressourcer i, det er jeg altså ikke indstillet på, at vi d b bare skal aflevere sådan her,« siger B Bo og knipser i luften med fingrene. »Jeg vil ikke bare forære det vvæk; trenden, farverne, designet, alt d det vi laver. Jeg er en flink mand, og d det har jeg altid været – men dér er je jeg ikke så flink mere.« Charlotte nikker og uddyber m med et skævt smil: »Det lyder kynisk. Det er kyn nisk. Men det er desværre nødt til at vvære sådan. Hvis man er lidt mere a afstandstagende fra start, kan man ssortere nogle af dem fra, man allig ligevel bare spilder sin tid på. Hvis vvi er voldsomt meget mere imødek kommende end alle andre, bliver det m misforstået. Det har vi lært. « I Danmark er det noget andet, er p parret enige om. Her kan de skrue n ned for den kynisme, de tager med ssig i kufferten til udenlandske messser. Og de kan nyde den goodwill,

de synes, de har mødt lige fra starten. Faktisk skruer de herhjemme kun ned for den spontane venlighed og begejstring i én bestemt situation: Når de støder ind i et menneske på gaden, der er iført Carlotta-briller.

Så er det svært ikke at løbe vedkommende i møde og juble taknemmeligt over at se sit eget design på et fremmed ansigt …

»Min mor har lavet de briller« Ud af hjemmekontorets vindue kan man se havetrampolinen, der dominerer den regnvåde græsplæne.

Trampolinen tilhører Asger og Philip, parrets 11-årige tvillinger, der udover at være helt normale 11-årige, trampolin-hoppende drenge spiller deres egen rolle i familievirksomheden. De stiller for eksempel faglige spørgsmål om brillernes design til deres lydhøre mor. Og prøver alle brillerne, når der ankommer en ny kollektion.

Men det kan også blive for meget med alle de briller: »Når vi sidder over aftensmaden, kan børnene godt sige: ’Skal vi nu snakke om briller igen? Hallååå – skift lige spor!’,« smiler Charlotte.

Uden at vide det hjælper drengene på den måde deres forældre med at overkomme en af de allerstørste udfordringer som gifte samarbejdspartnere: At arbejdet kommer til at fylde alle døgnets timer og samtaler. At begejstringen for virksomheden er så stor, at det er svært at snakke om andet. At blive ved med at få gode ideer langt hen under aften og simpelthen ikke kunne lade være med lige at diskutere dem med sin ægtefælle. »Det vigtigste er, at det hele ikke smelter for meget sammen – at vi ikke

mister vores privatliv. Vi er så engagerede, men det er vigtigt at hive stikket ud engang i mellem. Det er de gode til at minde os om,« siger Charlotte.

Ind i mellem trænger den dårlige samvittighed på. For kommer Asger og Philip til at huske tilbage på en mor, der i deres barndom ikke snakkede om andet end briller? Det bliver Charlotte ind i mellem nervøs for. Til gengæld ved hun også, at de to drenge i dag har en mor, der er mere til stede, end dengang hun var salgschef og ledelseskonsulent: »Der er absolut flest fordele ved det. De er glade for, at jeg er tilgængelig, når de kommer hjem fra skole.

Også selvom jeg måske ikke lige sidder ved siden af dem. Jeg ser dem mere nu, end jeg gjorde, da jeg var salgschef.« Bo mener ligefrem, at det giver drengene en form for tryghed og modenhed at vokse op i en slags moderne familielandbrug baseret på briller: »Vi lukker ikke døren ind til kontoret klokken fire. Det kan man ikke gøre, og det tror jeg er ok. For de er klar over, hvad vi laver. De ser det.

Dét, tror jeg, giver dem mere sikkerhed. Det giver dem noget,« filosoferer han.

Men de to indehavere af Carlottas Village må også indrømme, at tilgængeligheden og modenheden næppe er det, drengene selv vil fremhæve som det bedste ved at have brilledesigner-forældre. Til gengæld er de vilde med, når skuespillerne i fjernsynet har briller på fra Carlottas Village. Dét er sjovt. Så er der noget at være stolt af henne i skolen – »se, min mor har lavet de der briller.«

UPGRADE

Tid til UPGRADE. I en ACUVUE®-verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde – hver dag!

Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE.

ACUVUE® og SEE WHAT COULD BE™ er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

18 FAGLIGT

Bilisters øjne skal undersøges tidligere

I dag skal synet testes, når du tager dit kørekort og igen, når du bliver 70 år. Det kan blive til 52 år på landevejene, uden dit syn bliver undersøgt. Flere politikere er klar til at indføre kontrol tidligere.

AF RASMUS GADE ØSTERGAARD OG PETER SØNDERGAARD

F

remover kan man måske ikke være sikker på, at kørekortet ligger sikkert i pungen, til man fylder 70 år. Flere politikere er klar til at indføre kontrol tidligere.

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, er en af dem. »Jeg vil meget gerne være med til at rykke grænsen ned til 60 år. Men det skal være på den betingelse, at det ikke får ekstra omkostninger for de ældre,« siger Kim Christiansen.

Trafikordfører for Socialdemokraterne, Magnus Heunicke, mener, at problemets omfang skal undersøges.

»Hvis der er en trafiksikkerhedsmæssig effekt, så synes jeg, man skal indføre kontrol tidligere. Men det skal undersøges først,« siger Magnus Heunicke.

EU-direktiv kan blive løsningen Et nyt EU-direktiv, der er stemt igennem i december 2010, kan bane vejen for tidligere kontrol af bilisters syn. Direktivet siger, at vi fra år 2013 skal have fornyet vores kørekort hvert femtende år. Det skal ske for at få et kørekort, der er sværere at kopiere samt et opdateret billede af kørekortets indehaver. SF’s trafik-

19

ordfører, Anne Baastrup, er klar til at bruge EU-direktivet til også at tjekke synet på de danske bilister. »Jeg synes, det vil være hensigtsmæssigt, at man tjekkede synet på folk, når de er omkring 55 år i forbindelse med fornyelsen af kørekortet. Så kunne de blive tjekket igen som 70-årig, ligesom man gør i dag,« siger Anne Baastrup.

Tom Behnke, der er trafikordfører for Konservative, synes, den nuværende kontrol er nok. »Vi mener, at det er bilistens eget ansvar at få undersøgt sit syn. Derfor synes vi ikke, der skal indføres mere kontrol,« siger Tom Behnke og fortsætter: »Men jeg vil ikke udelukke, at vi kommer til at diskutere det her på et senere tidspunkt.«

Optikerforeningen: Indfør kontrol fra 50 år Formanden for Optikerforeningen, Per Michael Larsen, går ind for tidligere kontrol af bilisternes syn. »Vi har den holdning, at bilisters syn bør undersøges, fra man er 50 og derefter hvert femte år,« siger Per Michael Larsen.

Det er ikke tilfældigt, at Optikerforeningen vil sætte en kontrol lige ved de 50 år. »Mange undersøgelser viser, at synet forringes fra 50 år og opefter.

Derfor er det ikke relevant at kontrollere før 50, da der stort set intet er at komme efter,« siger Per Michael Larsen.

En af forklaringerne på, hvorfor den tidligere kontrol endnu ikke er indført, kan være, at det er for dyrt at undersøge bilisternes syn så ofte.

Det behøver det dog ikke blive, mener Per Michael Larsen. »Det er ikke en ydelse, man forventer, staten betaler. Det vil derfor kun være et administrativt spørgsmål, at man skal sikre, at bilisterne får taget deres synsprøve. Når ens bil skal til syn hvert andet år, kunne man lave det samme opsporingssystem omkring synet,« siger Per Michael Larsen.

Formand for Færdselssikkerhedskommissionen og trafikordfører for Venstre, Karsten Nonbo, har ikke ønsket at udtale sig om emnet.

Nedsat syn og kørsel i trafikken kan være en dårlig cocktail.

Foto: Peter Søndergaard

»Vi har den holdning, at bilisters syn bør undersøges, fra man er 50 og derefter hvert femte år,« siger Per Michael Larsen.

Artiklerne er lavet i forbindelse med undervisning på Journalisthøjskolen i Århus, hvor de indgik i slutproduktet for forløbet »Webtema«.

Problemstillingen omkring kontrollen af bilisternes syn er aktuel, da der i december 2010 blev indført et nyt direktiv vedrørende emnet.

Vi har tilstræbt os at høre alle parter indenfor emnet og derved opnår en fair fremstilling af problemstillingen.

Vi er to journalist studerende, der til sommer er færdig med 2. semester på Journalisthøjskolen i Århus.

Peter Søndergaard psoendergaard@mail.djh.dk tlf.: 29912743

Rasmus Gade Østergaard rgoestergaard@ mail.djh.dk tlf.: 31464846

20 FAGLIGT

Nu skal både syn og bil til syn Mens din bil skal synes jævnligt, kan der gå op til 52 år uden, dit eget syn bliver undersøgt. Hos Ældresagen i Mariagerfjord mener man, at tidligere kontrol vil være en mulighed.

Så forbinder de ældre ikke undersøgelsen med det at blive gammel.

AF RASMUS GADE ØSTERGAARD OG PETER SØNDERGAARD

D

e 1.875 medlemmer i Ældresagen i Mariagerfjord kommune er enige om, at foreningen er godt selskab. Men når debatten om fornyelse af kørekort bliver bragt på banen, opstår der uenighed. Uenigheden går på den måde, man som ældre bilist i dag bliver jagtet af systemet. Der kommer flere og flere tiltag, der alle sammen har til formål at skærpe sikkerheden på de danske veje. Disse tiltag, kombineret med fordomme, er med til at sætte fokus på de ældre bilister. »De ældre bliver nervøse, og vi stresser dem lidt unødvendigt med alt den fokus i medierne. Langt de fleste kører rigtig fint, det er i hvert fald min erfaring,« siger kørerlærer Vagn Mortensen.

Vink med en vognstang I Ældresagen er man gået aktivt ind i debatten om de ældre bilister. Det har udmøntet sig i et kursus. Kurset er lavet i samarbejde med Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg. »Kurset har stor opbakning. Det er simpelthen fordi, at det ikke har været kutyme at øve sig i at køre bil.

Her bliver kørefærdighederne opfrisket, og de ældre tester sig selv,« siger Steen Pedersen.

Mens de ældre får pudset formen af på kørebanen i Mariagerfjord, er tilbuddet endnu ikke nået rundt i hele landet.

Til eksamen som 70-årig I dag tjekkes bilister, når de bliver 70 år. Her skal de til et sundhedsmæssigt tjek hos deres læge, hvor de testes for synsstyrke, tegn på demens, reaktion og mobilitet. Formand for Ædresagen i Mariagerfjord Kommune, Steen Pedersen, mener, at det kunne gøres anderledes. »Man skal starte noget før. For 70 år er alt for sent. Her forbinder de ældre det med det at blive gammel. Et kort tjek ved de 50 år var bedre. Alle de ældre ville synes, det var en god idé, bare ikke lige for dem selv,« siger Steen Pedersen.

Hvert efterår tager kørelærer Vagn Mortensen de ældre med på kørebanen.

Foto: Steen Pedersen

Hvert efterår tager kørelærer Vagn Mortensen de ældre med på kørebanen.

Foto: Steen Pedersen

21

DET SKER

PÅ SILMO

1400 mærker, 900 udstillere Business, innovation, design.

Le SILMO - Mondial de l’Optique ligger mindre end 2½ times transport fra de store europæiske hovedstæder.

Tæt ved Roissy Charles de Gaulle Lufthavn og TGV-togstation, en ideel geografisk beliggenhed, når man vil se et rigt og varieret produktudbud på en anerkendt messe i Paris, Verdens Designby.

Brillestel l Solbriller l Glas l Kontaktlinser l Opti ske Instr umenter l Bu tik sudsty r l Sv agsynsopti k l Mask iner og Udsty r

Yderligere information på

3 www.silmoparis.com

22 FAGLIGT

Optimus gør en forskel »Essilor er med Optimus-Prisen med til at kvalitetsudvikle dansk optik«, sagde Torben Helstrup, da han på dommerkomiteens vegne holdt tale ved prisoverrækkelsen.

AF BJARNE HANSEN

Hele holdet med stifteren af Optimus Prisen, Alex Ruus yderst til højre.

D

er var i år skarp konkurrence om priserne, og det var marginalerne, der afgjorde placeringerne, så alle vinderne kunne berettiget være stolte af priserne. Emnerne var nye og spændende og omhandlede hver på sin måde synskvalitet i forbindelse med andre indfaldsvinkler til faget end traditionel optik.

Tivoli dannede igen ramme om et flot arrangement, hvor alle vinderne blev

fejret, og der var velfortjente rosende ord til alle.

1. prisen behandler emnet: Hvordan kan vi som optikere være med til at påvirke progressionen af AMD? Problemstillingen er kendt; vi bliver flere og flere ældre i samfundet, og synssansen er utrolig vigtig for mange aktiviteter. Trues vi på vores syn, trues vi alvorligt på livskvaliteten.

AMD er i dag den hyppigste årsag til

23

læseblindhed i den vestlige verden, og i Sverige sælges der allerede i dag kosttilskud til forebyggelse af øjensygdomme hos visse optikere.

Vinderne, Christine Bohnsack Kristensen, Mette Reinholdt Amelung, Lisa Westberg Ekerljung og Linda Viberg argumenterer i deres besvarelse for, at optikerfaget i Danmark bør bevæge sig mere hen mod den sundhedsfaglige del af branchen.

2. prisen retter fokus mod lyskilder.

Titlen på besvarelsen: Hvordan påvirker lyskilden kontrastsensitiviteten hos den almene presbyope patient?

Forfatterne Bente Bødker, Ida Kathrine Thomsen og Mette Errebo Kjems fremhæver, at energisparepæren ikke er den mest velegnede lyskilde til læseaktiviteter. »Emnet er utrolig vigtigt. Især i disse år, hvor vi for en grønnere verden let går amok i elsparetiltag,« sagde Torben Helstrup i sin tale og anbefalede alle, der savner en opdateret viden omkring egenskaberne ved lyskilder at læse opgavebesvarelsen. »Kontrastsynet efter laser in situ keratomileusis« er den lidt avancerede overskrift på besvarelsen i 3. prisen.

Maja Bach Stelzig, Camilla Aanymann

Tang og Jeppe Johansen fik meget ros for deres indfaldsvinkel til at vurdere kvaliteten af lasik operationer. Opgaven afliver mange myter om lasik.

Torben Helstrup konstaterede, at der efterhånden annonceres aggressivt for refraktionskirurgi, og det er derfor også utrolig vigtigt, at vi forholder os nøgternt over for alle aspekter af dette indgreb.

Vinderartiklerne bliver bragt i dette og næste nummer, og læseren kan glæde sig til at få et godt indblik i, hvad nutidens færdiguddannede kan præstere. Det lover godt for fremtiden.

Vinderne af 1. prisen fra v.

Mette Reinholdt Amelung, Christine Bohnsack Kristensen og Linda Viberg. Lisa Vestberg var desværre forhindret i at deltage.

Vinderne af 2. prisen fra v. Bente Bødger, Mette Errebo Kjems og Ida Katrine Thomsen.

Vinderne af 3. prisen fra v.

Camilla Nymann Tang, Jeppe Johansen og Maja Bach Stelzig.

Dommerne fra v. Torben Helstrup, Martin Poulsen og Ivan Nisted. Yderst til højre er Jacob Rønnenfeldt, der stod for prisoverrækkelsen og ledede hele dagen på bedste vis. Dommer Annette Ristoft Olsen deltog ikke i arrangementet.

24 FAGLIGT

VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTMUS PRIS

Hvordan kan vi som optikere være med til at påvirke progressionen af AMD? AF LISA WESTBERG

– med henblik på salg af kosttilskud

EKERLJUNG, LINDA VIBERG, METTE AMELUNG OG CHRISTINE BOHNSACK KRISTENSEN.

AMD er i dag den hyppigste årsag til læseblindhed i den vestlige verden. I dag sælges kosttilskud til forebyggelse af øjensygdomme hos visse optikere i Sverige. Vi tror på, at en øget interesse og opmærksomhed fra optikerens side vil være med til at påvi rke forebyggelsen af AMD.

I

dag har 125.000 danskere AMD, og i løbet af en årrække på 12 år vil dette i takt med den højere levealder øges med 59%.

»Aldringen er en af de markante såkaldte megatrends, som ændrer vores samfund, og der bliver frem mod 2020 mange flere 60-plus-årige.« Anders Bjerre m. fl.

I begyndelsen af 1990’erne startede man flere studier, og siden 2001 har man vidst, at visse kosttilskud indeholdende antioxidanter virker forebyggende mod AMD og andre aldersrelaterede øjensygdomme.

To anerkendte studier, Age Related Eye Disease Study (AREDS) og Rotterdamstudiet (RD), bekræfter effekten af antioxidanters profylaktiske virkning mod svær AMD hos de personer, der er i risikogruppen. Altså dem som har forstadier til sygdommen.

Ved brug af relevant litteratur har vi prøvet at danne os en mening om, hvordan vi som optikere kan bidrage til mindskelse af sygdommens udbredelse.

Allerede i dag sælges kosttilskud

til forebyggelse af øjensygdomme hos visse optikere i Sverige.

Fødevarestyrelsen regulerer salg og godkendelse af kosttilskud i Danmark, og optikere kan allerede i dag sælge disse. Dog vil en seksdobling af dosering anvist på pakken være nødvendigt for at opnå den ønskede effekt, ifølge AREDS. Når kosttilskud bliver indtaget i så store doser, vil det få kategorisering som et lægemiddel, fordi næringsstofferne vil overskride lægemiddelgrænsen. Dermed skal der tages hensyn til lægemiddelloven, og det bliver derfor øjenlægernes opgave at ordinere.

I Sverige findes intet maksimumniveau for, hvad kosttilskud må indeholde, og de kan derfor sælges i AREDS doser.

I både AREDS og RD testes de samme typer af antioxidanter med samme formål og samme baggrund. Da RD er et prospektivt studie, er man ikke gået ind og ændret noget i deltagernes kostvaner, hvor man i AREDS gjorde brug af høje doser af antioxidanter i form af et kosttilskud. Begge studier konkluderer, at sammensætningen af antioxidanterne: Betakaroten, C-vitamin, E-vitamin, zink og kobber kan forebygge udviklingen af AMD. RD konkluderer, at et højt indtag af antioxidanter i kosten er forbundet med

en 35% lavere risiko for at udvikle svær AMD, mens AREDS kosttilskudssammensætningen reducerede risikoen med helt optil 48%.

Tekst til skema: AREDSsammensætningen Man skal have undersøgt sin øjenbaggrund for at kunne diagnosticere AMD eller et forstadie af sygdommen, denne undersøgelse udføres af øjenlægen. Først herefter kan man planlægge den optimale behandlingsplan for den sygdomsramte. Vi kunne godt tænke os, at danske optikere såvel som de svenske, allerede nu fik lov at sælge kosttilskud. For at dette skal være muligt og forsvarligt, kræves et tværfagligt samarbejde mellem optikere og øjenlæger.

I følge visse svenske og danske øjenlæger er kosttilskuddet et anerkendt produkt til formålet. Øjenlægerne mener, at salg kun bør foregå i samråd med dem. Derfor kunne man forestille sig, at det tværfaglige samarbejde vil fungere ved, at optikeren følger op på øjenlægens rutinemæssige undersøgelser, og i den forbindelse får mulighed for at sælge kosttilskud til risikogruppen.

Ved brug af kosttilskud af denne type skal man tage hensyn til bivirkninger og mulige kontraindikationer. Betakaroten har vist sig at give

25

Et AMD ramt øje kilde: www.myvisiontest.com

Henvisninger 1.

en øget risiko for lungekræft hos rygere, derfor er der fremstillet et separat produkt for dem uden betakaroten. De andre vitaminer kan også give bivirkninger, såsom sure opstødt og mavekneb, men øjenlægerne mener ikke, at de er signifikante nok til ikke at anvende kosttilskuddet. Til spørgsmålet om de ser nogen risiko ved indtagelse af kosttilskud ifølge AREDS-sammensætningen svarer Erik Krogh:

»Teoretisk ja med så høje doseringer. I praksis nej, da bl.a. AREDS-studiet fortsat kører (red.: AREDS 2) med henblik på langtidsbivirkninger, hvilket der har været yderst få af, og det ser faktisk ud til, at patienterne lever længere«.

I forhold til salg er det især vigtigt at følge med i fagets relevante

fremtidige forskning og resultater, som f. eks. AREDS 2. Man har i dette studie valgt at undersøge nogle yderligere næringsstoffer og deres påvirkning på progressionen af AMD samt modificere den oprindelige AREDS-sammensætning.

Vi synes, at vores fag bør bevæge sig mere hen mod den sundhedsfaglige del af vores branche.

Det er vores ansvar som optikere at bevæge os ind over det område, og der er en masse tiltag, vi kan gøre for at bestræbe os på at optimere vore kunders synshelbred.

Vi mener, at vores opgave er at skabe en interesse hos vores kunder for selv at kunne påvirke deres synshelbred. Ved at optikerne informerer om sygdommen og studieresultater, eksempelvis gennem samtaler eller en brochure, giver man de eksponerede personer mulighed for selv at gøre en forskel.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

www.vos.dk ->Øjensygdomme ->AMD>AMD, vitaminer + mineraltilskud kan forebygge AMD. Af La Cour Morten, Vesti Nielsen Niels, Larsen Michael, 2001. Set d. 21/3 2010.

Artikel: NYT om behandling af AMD – lysterapi, risiko. Af dr. med overlæge Niels Vesti Nielsen www.vestinielsen.dk/default. aspx?pageID=2544&menuId= Set d. 10/32010 Ifølge Anders Bjerre, Klaus Æ. Mogensen, Niels Bøttger-Rasmussen, Lisbeth Dons Jensen, Hanna Schüle og Martin Kruse. http://www.cifs.dk/scripts/artikel. asp?id=1768 AREDS rapport no. 8. A Randomized, Placebo-Controlled, Clinical Trial of High-Dose Supplementation with Vitamins C and E, Beta Carotene, and Zink for Age-Related Macular Degeneration and Vision Loss.

-Age-Related Eye Disease Study Research Group. © 2001 American Medical Assiciation all rights reserved.

Rotterdam Studiet: »Dietary Intake of Antioxidants and Risk of Age-Related Macula Degeneration.« Af Redmer Van Leeuwen m.fl.

December 2005 No. 24. Set på Jama Fødevarestyrelsen www.fvst.dk Livsmedelverkets vejledning om kosttilskud http://www.slv.se/ Erik Krogh, Dr.Med., speciallæge i øjensygdomme. Anders Kvanta, Øjenlæge, Lektor på St. Eriks øjenhospital. Harry Turner, Øjenklinikken, Universitetshospitalet i Lund. Jannik Boberg Ans, speciallæge i øjenkirurgi privathospitalet Hamlet.

AREDS 2 protocol, www.areds2.org, https:// web.emmes.com/study/areds2/resources/ areds2_protocol.pdf

26 FAGLIGT

UV-beskyttelse med kontaktlinser AF HEATHER L. CHANDLER OG JASON J. NICHOLS OVERSAT AF MARTIN MATHIASEN

SOLLYS ER DEN primære kilde til stråling, der rammer det menneskelige øje. Solens ultraviolette (UV) strålingsspektrum inddeles typisk efter bølgelængde i følgende kategorier ud fra biologisk effekt: UVA (400-320 nm), UVB (320-290 nm) og UVC (290-100 nm).1 Det ultraviolette lys fra solen, der når jorden, består af cirka 95% UVA og 5% UVB.1 UVA-stråling medfører solbrændt hud og fotosensitive reaktioner.

UVB-stråling påvirker vigtige biologiske processer, og størstedelen absorberes af ozon i atmosfæren (både i stratosfæren og den nedre del af atmosfæren). Formindskelse af den stratosfæriske ozon er derfor vigtig, eftersom den medfører en tilsvarende forøgelse af den UVB-stråling, der rammer jordens overflade. UVCbølgelængderne filtreres helt væk af ozonlaget, således at de praktisk taget ikke er at finde i naturen. Selvom en vis mængde UV-stråling er nødvendig for D-vitaminsyntesen, som er afgørende for menneskets sundhedstilstand, er øget UV-stråling skadeligt for vores helbred. Øget UV-stråling kan forårsage øget skade på en lang række organiske molekyler, herunder dna, og fører generelt set til større skade på en mangfoldighed af biologiske og fysiske processer.

Det er et veldokumenteret faktum, at både akut og kronisk UVeksponering kan føre til forskellige oftalmologiske patologier. Typen og graden af skade fra UV-strålingsenergi afhænger af eksponeringens bølgelængde, varighed, intensitet og areal. Denne artikel handler om UV-eksponeringens påvirkning af det okulære væv og behovet for tilstrækkelig UV-beskyttelse med særligt fokus på UV-blokerende kontaktlinser.

Biologien bag UVinducerede vævsskader UV-stråling er uden undtagelse skadeligt for det okulære væv som følge af en række mekanismer som proteinkrydsbinding, enzymdysfunktion, inhibering af ionpumper, genetiske mutationer og membranskader. 2,3 Den måde, som UV-strålingen påvirker biologiske mål på, kan skyldes direkte eller indirekte skader. Ved indirekte reaktioner vil UV-aktiverede intermediærer som frie radikaler mediere UV-strålingens effekter.

Det resulterer i, at der dannes aktive oxygenarter, herunder peroxider, superoxidanion og hydroxylradikaler.

Disse frie radikaler vil neutralisere antioxidantforsvaret og forårsage celleskader. 2,3 Direkte UV-skader på pyrimidiner i DNA og RNA kan føre til potentielt mutagene pyrimidindimerer og (6,4) fotoprodukter. 2,3 Alle celler har en vis evne til at reparere sig selv efter UV-eksponering, men UV-stråling vil ofte føre til apoptose (programmeret celledød).2,3 Øjet er særligt følsomt over for fotokemiske reaktioner på grund af den høje koncentration af pigmenterede molekyler, herunder de visuelle pigmenter.4 Der kan opstå skader som følge af akut eller kronisk eksponering, og graden af skade afhænger af strålingens bølgelængde og eksponeringstiden.

UV-inducerede okulære forandringer Øjenbryn og øjenlåg beskytter øjet mod UV-stråling i omgivelserne, således at cirka 5% af omgivelsernes UV-stråling på landjorden rammer det ubeskyttede øje.5,6 Hvis øjnene udsættes for UV-eksponering gentagne gange, medfører det både kortvarigt øjenbesvær og permanente øjenskader. Kortvarige lidelser omfatter lettere irritation som kraf-

tig blinken, hævelse eller problemer med at se direkte mod kraftigt lys.

UV-eksponering kan også forårsage akut fotokeratopati, en overfladisk forbrænding af cornea, fx sneblindhed eller svejseøjne.1 Langvarig UV-eksponering kan resultere i mere alvorlige øjenskader, herunder katarakt, pterygium, solkeratopati, cancer i conjunctiva og hudcancer i øjenlågene og omkring øjnene (billede 1).1,7-11 Det anslås, at næsten halvdelen af de 8.600 tilfælde af pterygium, der årligt behandles i Australien, er forårsaget af soleksponering.12,13 I det mere tempererede klima i det nordøstlige USA er der blevet påvist et signifikant forhold mellem den kumulative dosis UVA- og UVB-stråling og forekomsten af pterygium.1,7,8 Det anslås, at 10% af alle katarakter potentielt set kan skyldes UV-eksponering af øjet.12 En analyse af data, som omfattede alder, køn, race, indkomst og medicinsk praksis, viste, at sandsynligheden for kataraktoperation stiger med 3% for hver sydlig breddegrad i USA.15 Med et 5-20% tyndere ozonlag vil der i år 2050 være 167.000-830.000 flere årlige forekomster af katarakt.16,17 Det vil resultere i et øget antal kataraktoperationer, som fører til øgede sundhedsudgifter på mellem 563 mio. og 2,8 mia. dollar.16,17 I Australien behandles der cirka 160.000 katarakter om året, hvilket koster 320 mio. dollar.18 Data af denne type, som viser UV-inducerede patologier i det anterie segment er særligt overbevisende, eftersom de stammer fra en række forskellig udformede undersøgelser i en række forskellige populationer med varierende grader af andre kendte risikofaktorer.

Størstedelen af UV-strålingen absorberes af cornea, kammervandet og af øjets linse, mens mindre

>> 27

Billede 1: Eksempler på UV-associerede okulære patologier (a) pterygium og (b) cortikal katarakt.

vigtigt så vidt muligt at beskytte øjnene allerede fra barndommen. En nylig undersøgelse i Australien konkluderede, at 80% af børn i 15-års alderen har tegn på UV-inducerede skader.22 UV-eksponering af helt små børn bør begrænses – især når UV-strålingen er moderat eller kraftig. Børn er særligt sårbare over for UV-skader, fordi de har større pupiller og klarere linser.23,24 Øjets linse transmitteres 75% af UV-strålingen hos børn under ti år, mens kun 10% transmitteres hos personer over 25 år.24,25 Derudover er der en tendens til, at børn tilbringer mere tid udendørs end voksne, hvorved de udsættes for en større UV-eksponering. Nylige undersøgelser har estimeret, at 3% af børn regelmæssigt bærer solbriller, og at man i en alder af 18 år har opnået 23% af sin livstidseksponering.26,27 På de tidspunkter, hvor UV-eksponeringen når sit højeste, er det vigtigt, at alle børn er beskyttet mod solen. Når børn er gamle nok til selv at håndtere at gå med solbriller og UV-absorberende kontaktlinser, bør de opfordres til at gøre det, hvis de opholder sig udendørs på tidspunkter, hvor UV-strålingen er kraftig.

UV-beskyttelse med solbriller

end 1% af strålingen med en bølgelængde på under 340 nm rammer retina sammenlignet med mere end 10% af det indfaldende lys med en bølgelængde på 400 nm, der rammer retina.19 På trods af dette er al UV-stråling genotoksisk, og UVBeksponering kan ændre retinas funktion.20 Det indebærer, at afakiske og pseudoafakiske øjne er mere sårbare over for UV-inducerede skader på retina. Selvom forbindelsen mellem UV-stråling og aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er spinkel, er det muligt, at retinaskader kan være indirekte forbundet med UVeksponering. Ud over at forårsage DNA-fragmentering kan UV-induceret celledød også føre til produktion af reaktive oxygenarter (ROS).21 Der er optimale betingelser for at danne

ROS i retina: Iltforbruget er højt, fotoreceptorerne består af flerumættede fedtsyrer, som nemt oxideres, RPEcellerne indeholder en overflod af fotosensibilisatorer, og endelig frembringer fotoreceptorernes fagocytoseprocesser selv et højt ROS-niveau.

En stor mængde laboratoriedokumentation understøtter sammenhængen mellem oxidativ stress og en række aldersrelaterede sygdomme som AMD. Selvom denne forbindelse endnu ikke er dokumenteret af videnskabelige undersøgelser, er det muligt, at UV-induceret generering af ROS kan bidrage til fremkomst eller progression af AMD.

UV-eksponering og børn Eftersom øjenskader som følge af UV-stråling er kumulative, er det

UV-eksponering af øjnene kan reduceres markant ved hjælp af personlig beskyttelse, fx ved at man går med solbriller og en hat med skygge.5,6 Desværre er de færreste klar over, at langt størstedelen af alle solbriller ikke forhindrer UV-strålerne i at ramme øjnene. Selvom det er korrekt, at velproducerede solbriller blokerer stort set alt det UV-lys, der trænger ind gennem linserne, er det kun dykkerbriller og briller af »wraparound«-typen, der har linser, som skærmer helt af. Visse forskningsresultater tyder på, at mørke solbriller faktisk kan underminere UV-beskyttelsen ved at sætte øjets naturlige reaktioner på sollys, fx at knibe øjnene sammen, ud af spillet og forårsage uhensigtsmæssige reaktioner som udvidelse af pupilen.28,29 De fleste andre typer solbriller lader direkte og reflekteret lys trænge ind i øjet fra siderne, toppen og bunden af

28 FAGLIGT

Limbal lysfokusintensitet i forskellige omgivelser – UVB

By Strand Bjerge Relativ intensitet

Billede 2a: Viser den relative intensivitet i periferalt fokuseret UVB-stråling målt ved hjælp af hovedet på en testdukke i tre insolationsomgivelser. Under alle forhold var intensiteterne signifikant lavere ved anvendelse af UV-beskyttende kontaktlinser sammenlignet med, når der ikke blev anvendt solbriller eller kontaktlinser (*P < 0,056).32

Ingen

Solbriller

Klare KL

UV-blokerende KL

Type øjenbeskyttelse

solbrillerne, hvilket betyder, at nogle solbriller ikke blokerer for mere end 50% af UV-strålerne.6,28,30 Det kan resultere i en PLF-effekt (Peripheral Light Focusing), hvor tangentielle lysstråler dirigeres ind i den nasale del af øjet.9,31 Desværre kan disse perifere UV-stråler have en meget skadelig virkning på øjet. Det lys, der passerer igennem de fleste solbriller, har en lysstyrke, som er 20 gange højere ved den nasale limbus og op til 5 gange højere ved det nasale linsecortex.31-33 Undersøgelser har vist, at disse UV-stråler, der trænger ind i øjet fra siden eller toppen af solbrillerne, er fokuseret omkring den nasale limbus, hvor pterygium optræder oftest, og den nasale linsecortex, hvor der er størst risiko for cortikal katarakt.

Ved anvendelse af UV-blokerende kontaktlinser kan linserne være med til at absorbere det perifere lys, som solbriller ikke kan blokere (billede 2a og 2b).32,34,35 Kwok m.fl. påviste en markant reduktion af intensiteten af det perifere lys, der var fokuseret omkring den nasale limbus, når der blev anvendt UV-absorberende kontaktlinser.32 Derudover dækker UV-absorberende kontaktlinser den limbale region, herunder Vogts palisader. Det

betyder, at disse kontaktlinser kan være med til at beskytte de vitale stamceller i cornea og conjunctiva i denne region mod UV-stråler, der trænger ind tangentielt og temporalt.

UV-beskyttelse med kontaktlinser I øjeblikket står linser af silikonehydrogel for mere end 60% af alle tilpasninger i USA. 36 Silikonehydrogeler, som yder UV-beskyttelse, klassificeres som klasse I og klasse II, og de respektive klasser angiver det pågældende UV-beskyttelsesniveau. UV-absorberende polymerer i klasse II har været tilgængelige som kontaktlinser i flere år – senest er der blevet lanceret UV-absorberende silikonehydrogelpolymerer i klasse I, som yder den højeste UV-beskyttelse. Hidtil har data om silikonehydrogelpolymerers UV-absorberende egenskaber kun været tilgængelige i begrænset omfang 35,37 , men målinger fra en nylig undersøgelse indikerede, at linsepolymererne Senofilcon A og Galyfilcon A var i stand til effektivt at reducere UV-strålingen til sikre niveauer.38 Senofilcon A og Galyfilcon A er de polymerer, som silikonehydrogellinser i klasse I består af.

Ifølge ANSIs (American Natio-

nal Standards Institute) standard for anvendelse af afakiske og kosmetiske kontaktlinser blokerer klasse I-kontaktlinser for 90% af UVA- og 99% af UVB-strålingen (bølgelængder på hhv. 316-400 nm og 280-315 nm). Klasse II-kontaktlinser skal blokere mindst 70% af UVA- og 95% af UVB-strålingen. Det er dokumenteret, at ikke-UV-blokerende kontaktlinser i gennemsnit kun absorberer cirka 10% af UVA- og 30% af UVB-strålingen. Man mener, at de unikke materialer i klasse I og II kan yde beskyttelse svarende til den UVinducerede oftalmologiske eksponering.39-46 I denne henseende er en hydrogelkontaktlinse i tæt kontakt med den okulære overflade, hvormed den potentielt set beskytter den overflade, den dækker, samt de interne strukturer i øjet, som er sårbare over for UV-inducerede skader.

På nuværende tidspunkt findes der fem klasse I-kontaktlinser, der er certificeret af AOA (American Optometric Association), som følger den amerikanske lægemiddelstyrelses (FDA) standarder (Acuvue® Oasys®, Acuvue® Oasys® for Astigmatism, Acuvue® Advance®, Acuvue® Advance® for Astigmatism samt 1• Day Acuvue® TruEye™). I henhold til en undersøgelse om varemærker

>> 29

Limbal lysfokusintensitet i forskellige omgivelser – UVA By Strand Bjerge

Relativ intensitet

Billede 2b: Viser den relative intensivitet i periferalt fokuseret UVA-stråling målt ved hjælp af hovedet på en testdukke i tre insolationstilstande. Under alle forhold var intensiteterne signifikant lavere ved anvendelse af UV-beskyttende kontaktlinser sammenlignet med, når der ikke blev anvendt solbriller eller kontaktlinser (*P < 0,02).32

Ingen

Solbriller

Klare KL

UV-blokerende KL

e

UV kon -blok tak ere tlin nd se e

Ikk kon e-UV tak -blo tlin ke se ren d

kon tak tlin se en Ing

e UV kon -blok tak ere tlin nd se e

Ikk kon e-UV tak -blo tlin ke se ren d

kon tak tlin se en Ing

Billede 3: MMPekspression efter UV-eksponering. Der blev konstateret en signifikant øgning (*P = 0,03) af MMP-ekspression i corneaer, som blev udsat for UV-stråling ved anvendelse af ikke-UVabsorberende kontaktlinser sammenlignet med corneaer, der blev udsat for UV-stråling ved anvendelse af UVabsorberende kontaktlinser.

Forandring i samlet MMP-2-ekspression

Type øjenbeskyttelse

Eksponeret for UV-stråling Ikke eksponeret for UV-stråling Behandlingsgruppe

og sundhed foretaget af Vistakon® i 2005 vidste 57% af respondenterne ikke, om deres nuværende kontaktlinser ydede UV-beskyttelse, og 39% troede, at alle kontaktlinser ydede tilstrækkelig UV-beskyttelse. I en Gallup-undersøgelse fra 2006 angav 57% af alle, der overvejede at skaffe

kontaktlinser, at den mest ønskede egenskab ved en kontaktlinse var UV-beskyttelse.47 Disse data udgør et kraftigt incitament til at informere kontaktlinseforbrugere i korrekt UVbeskyttelse og UV-absorberende kontaktlinser.

Forskning i UV-absorberende kontaktlinser UV-eksponering er baseret på en række faktorer som miljøforhold (højde over havet, geografi, skydække) og personlige faktorer (omfang og type af udendørsaktiviteter).

UV-blokerende kontaktlinser yder

30 FAGLIGT

>>

Eksponeret for UV-stråling

UV kon -blok tak ere tlin nd se e

Ing

en

kon tak

tlin se Ikk kon e-UV tak -blo tlin ke se ren de

lins e Ikk kon e-UV tak -blo tlin ke se ren de UV kon -blok tak ere tlin nd se e

tak t kon en Ing

Billede 4: Ascorbatniveauer i kammervæsken efter UVeksponering. Der blev konstateret en signifikant mindskning (*P = 0,03) af kammervæskens ascorbatniveauer i øjne, der blev udsat for UV-stråling ved anvendelse af ikke-UV-absorberende kontaktlinser sammenlignet med øjne, der blev udsat for

eksponering kombineret med anvendelse af kontaktlinser er blevet minimeret af tidligere undersøgelser.43,44 Ahmedbhai og Cullen påviste, at det at fjerne en hård kontaktlinse fra et øje, der var tilpasset kontaktlinser, ikke øgede risikoen for skader på øjet sammenlignet med et ikke-tilpasset øje, som blev udsat for en tilsvarende UV-eksponering.44 Det blev bemærket, at de biomikroskopiske forskelle i udseendet på øjenreaktionen, skaden og bedringen var ligeartede.44 En anden undersøgelse fastslog, at øjne, der bliver eksponeret for UV-stråling ved anvendelse af bløde kontaktlinser, ikke udsættes for nogen større risiko end øjne uden kontaktlinser.43 Sådanne data understøtter anvendelsen af UV-absorberende kontaktlinser til beskyttelse af den okulære overflade.

Adskillige videnskabelige undersøgelser har påvist, at cornea er særligt sårbar over for UV-inducerede skader efter akut UVeksponering.40-46 I de tilfælde hvor

Ascorbat-ekspression

beskyttelse mod denne type eksponering for skadelig UV-stråling.

Nylige undersøgelser understøtter hypotesen om, at UV-blokerende kontaktlinser kan reducere mængden af perifert fokuseret UV-lys, hvilket antyder, at risikoen for at udvikle øjensygdomme som pterygium og cortikale katarakter kan mindskes ved hjælp af UV-blokerende kontaktlinser. 32,34 Gaspermeable kontaktlinser, som kan blokere UV-stråling, har en mindre diameter og kan derfor kun beskytte den centrale del af cornea mod UV-eksponering.

Den periferale del af cornea er stadig udsat, og forskningsresultater har påvist tegn på UV-indicerede skader i sådanne tilfælde.42 Silikonehydrogellinser kan dække hele cornea og limbus, hvilket øger den potentielle beskyttelse mod UVeksponering. Det har en væsentlig betydning, eftersom stamcellerne i epitelet, som kontinuerligt reproducerer corneaepitelet, sidder i dette område. Bekymringen for øgede skader på cornea som følge af UV-

Ikke eksponeret for UV-stråling

Behandlingsgruppe

cornea ikke var beskyttet af UVabsorberende kontaktlinser, var der efter UV-eksponeringen udtalte tegn på grumset cornea, ødemer i endotelet og i stroma.40 Anvendelse af UV-absorberende kontaktlinser kunne ikke blot forhindre disse forandringer i den corneale hydrering – de medførte også en negation af degenerationen og fragmenteringen af corneaepitelets celler og keratocyter.40 Der er blevet observeret proteinstrukturer, som forbindes med inflammation og celledød, i corneaer, som har været udsat for akut UV-stråling.46 Tidligere undersøgelser har vist, at UVB-stråling inducerer matrixmetalloproteinaser (MMP’er) i cellerne i menneskets cornea.48 Denne UV-inducerede MMP-produktion og -aktivering har sandsynligvis betydning for igangsættelsen eller opretholdelsen af øget proteolytisk aktivitet i corneaer, der er angrebet af keratitis. Derudover opretholdes og forstærkes MMP-aktiviteten utvivlsomt af de inflammatoriske celler, der samles

Ny uddannelse fra

Har du rรฅd til ikke at ansรฆtte en elev? ย (Q HOHY IUD GHQ Q\H XGGDQQHOVH VRP VDOJVDVVLVWHQW PHG RSWLN VRP VSHFLDOH NDQ YDUHWDJH PDQJH RSJDYHU ย )n RS WLO NU L WLOVNXG SU HOHY ย 9HONYDOLยฒ FHUHGH VDOJVPHGDUEHMGHUH JLYHU VDOJVIUHPJDQJ ย (OHYHUQH ELGUDJHU PHG RSGDWHUHW YLGHQ IULVN LQVSLUDWLRQ RJ Jn Sn PRG ย )UHPWLGVSURJQRVHU SHJHU Sn PDQJHO Sn IDJOย UW DUEHMGVNUDIW 'HQ Q\H ยงRSWLN VDOJVDVVLVWHQW XGGDQQHOVHยจ Sn 7UDGLXP L 5DQGHUV VLNUHU VDOJVDVVLVWHQWHU PHG G\EGHJnHQGH EUDQFKHNHQGVNDE 8GGDQQHOVHQ JHQQHPIย UHV L Wย W VDPDUEHMGH PHG 2SWLNHUKย MVNROHQ L 5DQGHUV 8GGDQQHOVHQV YDULJKHG HU nU KRYHGIRUOย EHW KHUDI HU XJHU VNROH IRUOย E Sn 7UDGLXP L 5DQGHUV )OHUH DI VNROHIRUOย EVXJHUQH HU GHVXGHQ YHO HJQHGH VRP NXUVXVIRUOย E IRU DQGUH PHGDUEHMGHUH 8GGDQQHOVHQ DIVOXWWHV PHG HQ IDJSUย YHHNVDPHQ 6Sย UJVPnO YHGU XGGDQQHOVHQ .RQWDNW XGGDQQHOVHVOHGHU $QQH *DPPHOE\ /\EHFNHU WOI DQQH JDPPHOE\ O\EHFNHU#WUDGLXP GN 6Sย UJVPnO YHGU HOHYNRQWUDNWHU RJ WLOVNXG .RQWDNW MRENRQVXOHQW -HDQHWWH *RVYLJ WOI MHDQHWWH JRVYLJ#WUDGLXP GN

ZZZ WUDGLXP GN

32 FAGLIGT

>>

i en cornea, som er angrebet af keratitis.

Nye data indikerer, at anvendelsen af UV-blokerende silikonehydrogellinser markant reducerede ekspressionen af disse potentielt skadelige proteastaser (billede 3).46 Programmeret celledød som følge af apoptotiske mekanismer observeres ofte i corneaer, som udsættes for UVB-stråling. Chandler et al. dokumenterede, at anvendelsen af UV-blokerende kontaktlinser markant kunne reducere graden af UVinduceret celledød – sandsynligvis ved at forhindre apoptose – i cornea sammenlignet med øjne, hvor der ikke blev anvendt UV-blokerende kontaktlinser.46 Yderligere eksperimenter har påvist, at UV-absorberende kontaktlinser gjorde øjne, der blev udsat for UV-stråling, i stand til at opretholde en normal cornea, mens øjne med almindelige hydrogellinser udviste udtalt celletab og forandringer i epitelceller, stromaceller og endotelceller.41 Mens der er mulighed for, at UVinducerede skader i corneaepitelet vil hele fuldstændig, betragtes skader i stromaets keratocyter og endotelet som værende permanente.

Det har betydning for, hvordan cornea kan håndtere fremtidige traumer og kirurgiske indgreb. En akkumuleret gennemgang af data vedrørende UV-inducerede forandringer

i cornea antyder, at langvarig eksponering for UV-stråling fra solen kan være en vigtig faktor for visse keratopatiers ætiologi og kan være årsagen til præmature aldersrelaterede forandringer af cornea.8 Dette er endnu et argument for at beskytte cornea med UV-absorberende kontaktlinser.

Ud over forandringer i cornea er der også blevet observeret skader, der forbindes med UV-eksponering, i kammervæsken og i øjets linse.

Den UV-inducerede mindskning af kammervæskens indhold af ascorbat – en antioxidant, som beskytter øjets linse – blev reduceret hos kaniner, der bar UV-absorberende kontaktlinser (billede 4).46 Denne beskyttelse af kammervæskens antioxidantniveauer vil sandsynligvis bidrage til at beskytte imod kataraktogenese. Selvom UV-associeret kataraktdannelse kræver kronisk eksponering, påviste en nylig undersøgelse med akut UV-eksponering, at UV-blokerende kontaktlinser var i stand til at mindske celledød i linsens epitelceller.46 Det er en faktor, som med sikkerhed vides at bidrage til kataraktdannelse. Bergbauer et al. konkluderede, at længerevarende UV-eksponering af marsvins øjne resulterede i forandringer, som opstår i forbindelse med aldring af linsen og kataraktogenese hos mennesker,

Der er endnu ikke blevet gennemført hverken biologiske eller kliniske undersøgelser af mennesker med det formål at påvise, at anvendelse af UV-blokerende kontaktlinser nedsætter risikoen for at udvikle katarakter eller andre okulære lidelser.

fx øget pigmentering, fluorescens og disulfidkrydsbinding.45. Linsen hos marsvin med UV-blokerende kontaktlinser viste en mindre grad af UV-associerede skader.45 Der er endnu ikke blevet gennemført hverken biologiske eller kliniske undersøgelser af mennesker med det formål at påvise, at anvendelse af UV-blokerende kontaktlinser nedsætter risikoen for at udvikle katarakter eller andre okulære lidelser.

Konklusioner og retningslinjer for fremtiden En stor mængde dokumentation taler for de fordele, der er ved at bære UV-absorberende kontaktlinser for at forhindre okulære skader som følge af akut UV-eksponering. Selvom det er overvejende sandsynligt, at UV-absorberende kontaktlinser kan mindske effekten af UV-stråling over længere tid, skal der udføres yderligere forskning for at få denne hypotese bekræftet. På trods af manglende endegyldige biologiske eller kliniske beviser bør man overveje at tilbyde UV-beskyttende kontaktlinser til et stort antal patienter.

Børn med emmetropi eller myopi kan med fordel anvende UV-absorberende kontaktlinser, idet de reducerer øjets livstidseksponering for UV-stråling. Andre tilfælde, hvor der kan være indikation for UV-blokerende kontaktlinser, inkluderer afaki

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Klart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI

PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet.

86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi.1 Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION®-repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

34 FAGLIGT

>>

eller patienter, som har gennemgået refraktiv kirurgi, idet en reduktion af tykkelsen på stroma kan ændre corneas evne til at filtrere UV-stråling på en naturlig måde.

I fremtiden bør vigtigheden af UV-sikkerhed for øjet fremhæves, og der bør opfordres kraftigt til uddannelse i UV-beskyttelse i alle dens afskygninger.

Det er vigtigt at påpege, at UVblokerende kontaktlinser ikke skal betragtes som en isoleret løsning.

Kontaktlinser beskytter ikke øjenlåg, ansigt eller de områder af øjet, der ikke er dækket af linsen.

Den mest komplette UV-beskyttelse opnås ved hjælp af en kombination af UV-absorberende solbriller, en bredskygget hat og UV-blokerende kontaktlinser. Disse kontaktlinser kan give praktiserende, patienter og forældre vished om, at kontaktlinsebrugere i det mindste har en vis beskyttelse, selv uden supplerende beskyttelse i form af hatte og solbriller. Derudover yder

UV-blokerende kontaktlinser beskyttelse hele dagen, hvilket giver brugeren et lag af UV-beskyttelse, som kræver en minimal anstrengelse og udgør en minimal hindring i hverdagen. Patienter med refraktionsfejl kan anvende UV-blokerende kontaktlinser som et vigtigt yderligere middel til at reducere den okulære eksponering for de skadelige effekter af UV-stråling.

Bemærk: UV-absorberende kontaktlinser er ikke en erstatning for UV-blokerende solbriller, da de ikke dækker hele øjet eller den omkringliggende del af ansigtet.

Denne artikel er sponseret af en bevilling fra Johnson & Johnson Vision Care, som indgår i Johnson & Johnson Medical Ltd. Artiklen er bragt første gang i Eye Health Advisor, A magazine from Johnson & JohnsonVision Care. Nr. 3 2010

Heather L. Chandler Ph.d., FAAO, er fakultetsmedlem ved Ohio State University College of Optometry. Hun er først og fremmest forskningsansvarlig og undersøger de molekylære mekanismer, hvorved katarakter og opacafikation af den posteriore kapsel opstår. Hun er også aktivt involveret i forskning i sårheling af cornea og samarbejder i vid udstrækning med College of Veterinary Medicine. Hun har modtaget forskningsmidler fra adskillige stiftelser og industrielle samarbejdspartnere, herunder American Kennel Club, American College of Veterinary Ophthalmologists, Acri.Vet og Vistakon. Dr. Chandler har skrevet mere end 20 artikler, som er blevet peer-reviewed, og 75 sammendrag inden for synsvidenskab. Hun anvendes som gransker af en lang række indflydelsesrige tidsskrifter, blandt andet Ophthalmology and Visual Science, Molecular Vision og Experimental Eye Research. Ud over sine indsatser som forsker har dr. Chandler desuden ansvaret for at undervise optometristuderende på Ohio State University i okulær anatomi.

Jason J. Nichols Doktor i optometri, magister i folkesundhedsvidenskab, ph.d., FAAO, er fakultetsmedlem ved Ohio State University College of Optometry, hvor han står for undervisningen i tårefilmen, tørre øjne, corneafysiologi og kontaktlinser.

Han har modtaget forskningsmidler fra National Eye Institute of the National Institutes of Health for at undersøge kontaktlinserelaterede tørre øjne samt fra American Optometric Foundation og en række industrielle samarbejdspartnere, herunder CIBA Vision, Vistakon, Advanced Medical Optics, Alcon, Menicon, Allergan, Ocusense og Inspire Pharmaceuticals, Inc. Han har skrevet over 50 artikler, som er blevet peer-reviewed, og 100 sammenfatninger inden for disse emner. Han er redaktør for Contact Lens Spectrum, sidder i den redaktionelle bestyrelse for Eye and Contact Lens og er diplomindehaver i sektionerne Public Health and Environmental Vision og Cornea, Contact Lenses and Refractive Technologies in American Academy of Optometry.

Det går godt i Nyt Syn. Så godt, at vi gerne vil være endnu flere end de ca 70 butikker vi allerede er. Nu er der selvfølgelig flere gode grunde til at blive en del af en frivillig kæde, end vi kan skrive i denne annonce.

Men én af dem handler faktisk om… annoncering.

indre Nørrebro, ligesom der er forskel på hvad man som butiksejer brænder for. Fælles er dog, at vi konsekvent giver kunderne nyt syn på service.

På mode. På priser. På forskellighed. Ta’ en uforpligtende snak med adm. dir. Tom Skovbon og få nyt syn på hvordan det er at kunne bestemme selv.

Selv om vi alle er en del af samme kæde, fungerer hver enkelt butik på sine egne præmisser, med respekt for det lokalmiljø den befinder sig i. Der er nemlig forskel på at sælge briller i Hanstholm og på det

Tom Skovbon: 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk

Dit syn betyder alt for os

36

FAGLIGT

Henvisninger 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

Taylor H. The biological effects of UVB on the eye. Photochem Photobiol. 1989; 50:489-492.

Sinha RP, Hader DP. UV-induced DNA damage and repair: a review. Photochem Photobiol Sci. 2002;1:225-236.

Klums D, Schwartz T. Molecular mechanisms of UV-induced apoptosis. Photodermatol Photoimmunol Photomed.

2000;16:195-201.

Reme C, Reinboth J, Clausen M. Light damage revisited: converging evidence, diverging views? Graefes Arch Clin Exp Ophthalmol. 1996;224:2-11.

Rosenthal FS, Phoon C, Bakalian AE, Taylor HR. The ocular dose of ultraviolet radiation to outdoor workers. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1988;29:649-656.

Rosenthal FS, Phoon C, Bakalian AE, Taylor HR. The effect of sunglasses on ocular exposure to ultraviolet radiation.

Am J Pub Health. 1988;78:72-74.

Taylor HR. Ultraviolet radiation and the eye: an epidemiologic study. Trans Am Ophthalmol Soc. 1989;87:802-853.

Taylor HR, West SK, Rosenthal FS, Munoz B, Newland HS, Emmett EA. Corneal changes associated with chronic UV irradiation. Arch Ophthalmol.

1989;107:1481–1484.

Coroneo MT. Pterygium as an early indicator of ultraviolet insolation: a hypothesis. Br J Ophthalmol. 1993;77:734-739.

Hollows F, Moran D. Cataract the ultraviolet risk factor. Lancet. 1981;2:12491250.

West SK, Duncan DD, Munoz B, Rubin GS, Fried LP, Bandeen-Roche K, Schein OD. Sunlight exposure and risk of lens opacities in a population based study.

The Salisbury eye evaluation project.

JAMA. 1998;280:714-718.

McCarty CA, Fu CL, Taylor HR. Epidemiology of pterygium in Victoria, Australia.

Br J Ophthalmol. 2000;84:289-292.

Wlodarczyk, Whyte P, Cockrum P, Taylor H. Pterygium in Australia: a cost of illness study. Clin Experiment Ophthalmol.

2001;29:370-375.

McCarty CA, Nanjan MB, Taylor HR. Attributable risk estimates for cataract to prioritize medical and public health action.

Invest Ophthalmol Vis Sci. 2000;41:37203725.

Javitt JC, Taylor HR. Cataract and latitude. Doc Ophthalmol. 1994-1995;88:307325.

Ellwein LB, Urato CJ. Use of eye care and associated charges among the Medicare population: 1991-1998. Arch Ophthal.

2002;120:804-811.

West SK, Longstreth JD, Munoz BE, Pitcher HM, Duncan DD. Model of risk of cortical cataract in the U.S. population with exposure to increased ultraviolet radiation due to stratospheric ozone depletion. Am J Epidemiol. 2005;162:10801088.

The Economic Impact and Cost of Vision Loss in Australia; a report prepared by Access Economics Pty Limited, August 2004.

West S, Rosenthal FS, Bressler NM, Bressler SB, Munoz B, Fine SL, Taylor HR. Exposure to sunlight and other risk factors for age-related macular degeneration. Arch Ophthalmol. 1989;107:875–879.

Campos de Oliviera Miguel N, MeyerRochow VB, Allodi S (2003) A structural study of the retinal photoreceptor, plexiform and ganglion cell layers following exposure to UV-B and UV-C radiation in the albino rat. Micron. 34:395–404.

Roduit R, Schorderet DF. MAP kinase pathways in UV-induced apoptosis of retinal pigment epithelial ARPE19 cells.

Apoptosis. 2008;13:343-353.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

Ooil J, Sharma NS, Papalkar D. Ultraviolet fluorescence photography to detect early sun damage in the eyes of school-aged children. Am J Ophthalmol.

2006;146:294–298.

Winn B, Whitaker D, Elliott DB, Phillips NJ. Factors affecting light-adapted pupil size in normal human subjects. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1994;35:1132-1136.

Weale RA. Age and the transmittance of the human crystalline lens. J Physiol.

1988;395:577-87.

Gaillard ER, Zheng L, Merriam JC, Dillon J. Age-related changes in the absorption characteristics of the primate lens. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2000;41:1454-1459.

Young S, Sands J. Sun and the eye: prevention and detection of light-induced disease. Clin Dermatol. 1998;16:477-485.

Godar DE, Urbach F, Gasparro FP, van der Leun JC. UV doses of young adults.

Photochem Photobiol. 2003;77:453-457.

Sliney DH. Photoprotection of the eye: UV radiation and sunglasses. J Photochem Photobiol. 2001;64:166–175.

Sliney DH. Physical factors in cataractogenesis: ambient ultraviolet radiation and temperature. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1986;27:781 Dongre AM, Pai GG, Khopkar US. Ultraviolet protective properties of branded and unbranded sunglasses available in the Indian market in UV phototherapy chambers. Ind J Derm Venereol Leprol.

2007;73:26–28.

Coroneo MT, Müller-Stolzenberg NW, Ho A. Peripheral light focusing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg. 1991;22:705–711.

Kwok LS, Kuznetsov VA, Ho A, Coroneo MT. Prevention of the adverse photic effects of peripheral light-focusing using UV-blocking contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2003;44:1501-1507.

Kwok LS, Daszynski DC, Kuznetsov VA, Pham T, Ho A, Coroneo MT. Peripheral light focusing as a potential mechanism for phakic dysphotopsia and lens phototoxicity. Ophthalmic Physiol Opt. 2004;24:119–129.

Walsh, JE, Bergmanson JP, Wallace D, Saldana G, Dempsey H, McEvoy H, Collum LMT. Quantification of the ultraviolet radiation (UVR) field in the human eye in vivo using novel instrumentation and the potential benefits of UVR blocking hydrogel contact lens. Br J Ophthalmol.

2001;85:1080-1085.

Walsh JE, Koehler LV, Fleming DP, Bergmanson JP. Novel method for determining hydrogel and silicone hydrogel contact lens transmission curves and their spatially specific ultraviolet radiation protection factors. Eye Contact Lens.

2007;33:58-64.

Nichols JJ. Annual Report 2009. Cont Lens Spec Jan 2010.

Moore L, Ferreira JT. Ultraviolet (UV) transmittance characteristics of daily disposable and silicone hydrogel contact lenses. Contact Lens Anterior Eye. 2006;29:115-122.

DeLoss KS, Walsh JE, Bergmanson JPG. Current silicone hydrogel UVR blocking contact lenses and their associated protection factors. Cont Lens Anterior Eye. 2009 Dec 28. Epub ahead of print.

Walsh JE, Bergmanson JP, Saldana G Jr, Gaume A. Can UV radiation-blocking soft contact lenses attenuate UV radiation to safe levels during summer months in the southern United States? Eye Contact Lens. 2003;29:S174-179.

Bergmanson JP, Pitts DG, Chu LW. The efficacy of a UV-blocking soft contact lens in protecting cornea against UV radiation. Acta Ophthalmol. 1987;65:279286.

Bergmanson JP, Pitts, D.G., Chu, L.W. Protection from harmful UV radiation

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

by contact lenses. J Am Optom Assoc.

1988;59:178-182.

Dumbleton KA, Cullen AP, Doughty MJ. Protection from acute exposure to ultraviolet radiation by ultravioletabsorbing RGP contact lenses. Ophthalmic Physiol Optics. 1991;11:232-238.

Cullen AP, Dumbleton KA, Chou BR. Contact lenses and acute exposure to ultraviolet radiation. Optom Vis Sci. 1989;66:407-411.

Ahmedbhai N, Cullen AP. The influence of contact lens wear on the corneal response to ultraviolet radiation. Ophthalmic Physiol Opt. 1988;8:183-189.

Bergbauer KL, Kuck JFR, Su KC, Yu N. Use of a UV-blocking contact lens in evaluation of UV-induced damage to the guinea pig lens. Int Contact Lens Clin.

1991;18:182-186.

Chandler HL, Reuter KS, Sinnott LR, Nichols JJ. Prevention of UV-induced damage to the anterior segment using Class-I UV-absorbing hydrogel contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2010; 51:172-178.

The 2006 Gallup Study of the Consumer Contact Lens Market. November 2006.

Kozak I, Klisenbauer D, Juha´s T. UV-B induced production of MMP-2 and MMP9 in human corneal cells. Physiol Res. 2003;52:229–234.

H DO

WITH HIGH DEFINITION TM OPTICS

CRYSTAL CLEAR VISION FOR ACTIVE LIFESTYLES

, JRW P\ À UVW 6RI/HQV GDLO\ GLVSRVDEOH OHQVHV ZLWK +LJK 'HÀ QLWLRQ70 2SWLFV ZKHQ , ZDV \HDUV ROG

$UW VWXGHQW \HDUV

WWW.BAUSCH.DK

38

D

Gitte Larsen bruger ofte sig selv og sine ansatte som modeller i hendes kampagner. Her poserer hun som hovedrollen Carrie Bradshaw fra biograffilmen Sex and the City, da hun ikke måtte bruge den originale filmplakat.

og A Friend in Plakat som Gitte Larsen auktionere til bort at ger læg plan don Lon n. nde erfo anc nec Bør for fordel

’Vild med dans’ – tema i vinduet hos Wolthers Briller.

et er ikke hvem som helst, der hygger om kunderne denne onsdag eftermiddag hos Wolthers Briller i København. Ejer Gitte Larsen er nemlig i fuld gang med endnu en af de karakteristiske events, der sammen med hendes opsigtsvækkende vinduesudstillinger adskiller hende fra andre optikere. I dag har hun fået assistance fra de fire gutter, der tilsammen udgør bandet A Friend in London, som for kun fire dage siden fik en flot femteplads ved Eurovision Song Contest i Düsseldorf. For Gitte handler det nemlig om konstant at komme på nye temaer og tiltag, der er med til at skille hendes butik ud fra mængden af optikere. Og særligt velovervejede er vinduesudstillingerne, der alle fortæller sin helt egen historie. »Jeg har altid syntes, at den måde optikere promoverer sig på og dekorerer deres vinduer på er vanvittig kedelig. De fleste optikere har ikke noget tema i deres udstillinger, de smider bare briller i vinduet. Jeg

R E G N I L L I T S D VINDUESU R E L L Æ T R O F DER HISTORIER Man ikke som hos andre optikere. an m r gø r ille Br rs he olt W s Ho skille sig ud fra alle de anat for n ka an m ad hv , alt k gør faktis r, der anderledes vinduesudstillinge og e æv sk er tet lta su Re e. dr er at promovere sig på. åd m e tiv na er alt og ier tor his fortæller

vil have en historie i hvert vindue, det synes jeg er sjovt. Om det så handler om Tour de France, Allan Tornsberg eller A Friend in London gør ikke så meget, men der skal være en historie,« fortæller hun.

Intet skal gøres halvt

AF OLAV ARNKJÆR

I dag er solbriller fra Maui Jim i centrum. Stemningen i butikken er god, og historien handler om grand prixeventyret med drengene fra A Friend in London. I dagens anledning har nogle af butikkens brillestativer måttet vige pladsen for en kæmpe plakat af bandet, og der er mulighed var Maui Jim-solbriller, der nt centrum for dagens eve hos Wolthers Briller.

39

for en snack eller en festlig forfriskning. Der er mange kunder i butikken, og dagen ser ud til at gå godt.

De mange timer, der er brugt på forberedelse, har heldigvis ikke været spildt. Gitte Larsen fortæller: »Gennem de sidste fjorten dage har jeg stort set brugt alle mine aftener på planlægning af denne event.

Hvordan skal det hele se ud? Skal vi have parykker og bastskørt på?

Hvordan bliver vejret? Skal vi have hulapiger udenfor eller ej? Den slags tager tid, men jeg tror på, det kommer igen. Og når sådan en event løber af stablen, vil jeg gerne have fornemmelsen af, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Jeg gør det 100 procent, ellers gør jeg det ikke.«

Omtale, roser og nærhed Hver vinduesudstilling og hvert tema bliver vendt og drejet med dekoratøren Henrik Rysser, og fotografen tilkaldes, for alt skal være lige i skabet.

Når det ikke er diverse kendisser, der stiller op som brillemodeller, går optikeren ikke af vejen for at bruge sig selv og sine ansatte i kampagnerne.

Og ifølge Gitte Larsen er resultatet da også til at få øje på. »Folk kommenterer og roser mine vinduer meget, og utrolig mange forbigående stopper op og kigger, selv midt om natten. Og egentlig får jeg ligeså mange kommentarer fra leverandørerne som fra kunderne, så budskabet kommer i hvert fald ud og giver omtale, og det er det væsentlige. Samtidig giver det nærhed til kunderne, når vi bruger os selv i udstillingerne. Så er isen ligesom blevet brudt, og man fremstår ikke længere som sådan en stiv optiker i hvid kittel.«

Og vi har en vinder De fire grandprixstjerner taler med kunderne, skriver autografer og hjælper til. Dagens event kører på skinner. Ingen af bandmedlemmerne har nogen erfaring med optik eller brillesalg, og det virker da også en smule tilfældigt, at de i dag går rundt og hjælper til i optikerbutikken. Og det er netop, hvad det er – en smule tilfældigt. Gitte Larsen fik muligheden for at style en af deltagerne ved det Danske Melodi

Grandprix, og hun valgte A Friend in London uden at have hørt deres nummer og uden nogen som helst anelse om deres chancer. »De var ligetil og charmerende, og så var der fire mennesker, jeg kunne hænge briller på, i stedet for et. Sangen hørte jeg først til generalprøven i Ballerup Arena, og da vi nåede til sang nummer ti, tænkte jeg: ’Fedt nok – vi har taget en vinder!’«

Det gode formål Samarbejdet mellem Gitte Larsen og A Friend in London er en ’winwin’-situation. Ved at være omdrejningspunkt i Gittes kampagne skiller bandet sig ud fra andre håbefulde musikere, og samtidig kan Gitte lokke kunder i butikken med endnu en utraditionel event. Samtidig ligger det såvel optikeren som bandet på sinde at give noget til velgørenhed, og det kan også være en måde at tiltrække opmærksomhed på, fortæller forsanger Tim Schou og fortsætter: »Gitte har fået lavet en kæmpe plakat med bandet som reklame til den her Maui Jim-event. Hun spurgte, om ikke vi skulle bruge den til noget godt bagefter, og den var jeg med på. Jeg foreslog, at vi skulle støtte Børnecancerfonden, så sammen med Gitte planlægger vi nu, at den skal bortauktioneres, når den har tjent sit formål i butikken. Efterfølgende donerer vi så pengene til det gode formål.«

En travl sommer Allan Tornsberg, der gennem de seneste to sæsoner af ’Vild med Dans’ har været stylet af Gitte Larsen til sin optræden i ’Vild med dans’-dommerpanelet, hjælper også til i optikerbutikken i dag. Samarbejdet fortsætter i programmets kommende sæson, og der er nyt i vente. »Allan og jeg er allerede i gang med at planlægge den næste omgang ’Vild med dans’. Sidst blev han stylet med en ny brille hver fredag, og næste gang skal vi så vise folk noget nyt,« forklarer Gitte Larsen, der dog ikke vil løfte sløret for, hvad det nye skal blive. Inden da har hun dog en del projekter, der skal føres ud i livet hen over sommeren.

Bandet A Friend in London sammen med ejeren af Wolthers Briller Gitte Larsen.

»Inden ’Vild med dans’ går i gang, kunne jeg godt tænke mig at komme til Afrika og donere briller i løbet af sommeren sammen med Allan. Og så skal jeg style Jon Nørgaard fra ’Popstars’. Så først Afrika, så Jon og så ’Vild med dans’,« siger Gitte.

Festival i vinduet Gitte Larsen har efterhånden stået for mange spændende vinduesudstillinger i sin butik og en af dem, hun husker bedst, er Roskilde Festival-temaet. Her blev en forbipasserende nemlig lettere stødt over, hvad hun så. »Der var en frøken fra Frederiksberg Allé, der måtte ind og kommentere, at man altså ikke kan have tomme ølflasker liggende i vinduet på den måde,« forklarer Gitte Larsen.

En stødt frøken var imidlertid ikke nok til at afholde Gitte Larsen fra sine kreative tiltag, og som hun afsluttende forklarer, så blev Roskilde-temaet faktisk revet væk. »Folk, der var på vej til Roskilde, stoppede lige op, kiggede i vinduet og kom ind for at købe teltet og klapstolene til at tage med på festival,« siger hun med et glimt i øjet.

40 FAGLIGT

Optometrikonference gav stof til eftertanke AF PER MICHAEL LARSEN, FORMAND FOR DANMARKS OPTIKERFORENING

I maj afholdte Danmarks Optikerforening sin store optometrikonference, der over tre dage blandt andet handlede om synstræning, supersyn og refraktionskirurgi.

• Fredag

Lou Catania.

Sue Barry.

Susanne Stenbo.

Konferencens første dag stod i synstræningens tegn. Optometrist Steen Saust lagde ud med at tale overordnet om synstræning samt om nogle af de træningsredskaber, der findes.

Dr. Susan R. Barry fortsatte med at fortælle meget indlevende om sit interessante forløb, der blandt andet aflivede flere myter om visuel terapi.

Eksempelvis: ’Ældre kan ikke få gavn af synstræning’, og ’skelen/amblyopi kan ikke trænes væk’. Undervejs gav hun eksempler på nogle af de øvelser, hun har været igennem, og det var fantastisk at møde en person, der i den grad har oplevet synets udvikling. Hun kom også ind på hjernens plasticitet, det vil sige evnen til at udnytte andre steder i hjernen i stedet for de beskadigede områder.

Læs mere på www.hjerneforum.dk Susan R. Barry var selv skeler som barn, og hun blev betragtet som mindre begavet, fordi hun klarede sig dårligt ved prøverne. Det skyldtes dog, at hun havde svært ved at fokusere på tavlen. Hun startede med visuel terapi som 48-årig og er stadig i gang med træningsforløbet. I dag har hun fuld stereoopsis.

Derefter fik vi historien om Susanne Stenbo Sonne, der som 19-årig gerne ville være søofficer. Susanne led af skelen/amblyopi og valgte derfor et andet studie. Hun trænede dog alligevel sit syn og blev en betydelig bedre læser end tidligere.

Dagen blev afrundet af astronaut Dan Barry, der gav et spændende indblik i sine oplevelser. Han har været med rumfærgen tre gange – senest til den internationale rumstation.

Han fortalte blandt andet om nogle af de udfordringer, man står overfor i rummet uden tyngdekraft. Derudover kom han også omkring vores reaktionsevne og forståelse af vores syns opfattelse af vores bevægelser, når tyngdekraften er sat ud af spillet.

De mange deltagende optometrister og oplægsholdere med stor interesse for feltet var med til at skabe en meget spændende dag med gode foredrag og en god dialog.

• Lørdag Dag to drejede sig først og fremmest om samarbejdet mellem optikere og øjenlæger. Om formiddagen fortalte dr. Ernst Nicolitz om retinaproblemer, der kan opdages hos op-

tikeren, hvorved patienten hurtigere kan komme i behandling.

Lou Catania fulgte op med et formidabelt oplæg om supersyn, wavefront-teknologi og low order/ high order abberations. Han var især god til at få gjort bølgefrontsteknologien mere klinisk – altså hvordan vi som optometrister kan udnytte den viden og dermed gøre det bedst muligt for kunderne. Men mest interessant var nok Lou Catanias behandling af high order abbarations med kontrastsensitivitet, hvor det lykkedes ham at bringe debatten ned på et praktisk plan.

Derefter kom øjenlæge Jesper Hjortdal på banen med et oplæg om den gode henvisning. Her forsøgte han at provokere branchen, hvilket var et friskt pust til den efterfølgende debat om samarbejdet mellem optiker og øjenlæge. Formand for Danmarks Optikerforening Per Michael Larsen leverede ligeledes et oplæg til debatten om samarbejdet. Debatten, der blev styret af optometristerne Bo Lauenborg og Hans Bleshøy, var god, og som der afslutningsvist blev konkluderet, skyldes mange uoverensstemmelser, at fagene har forskellige forudsætninger og forskellige forståelser af bestemte ord.

Efter dagens oplæg mødtes mange af deltagerne til kollegialt samvær og spisning i Tivoli.

• Søndag Konferencens sidste dag handlede om refraktionskirurgi, der blev godt beskrevet af Jannik Boberg Ans fra Euro-Eyes Copenhagen. Han fortalte om de forskellige metoder, der i dag bruges på området.

Optometrist Lise Løfstrøm berettede derefter om sit arbejde på Euro-Eyes Copenhagen, der mest består af at foretage forundersøgelser, beregninger og efterkontroller på patienterne. Her var det især spændende at høre om de høje krav, der er i forbindelse med udvælgelse af patienter. Der var en god spørgelyst fra salen, og til sidst fik Lise leveret et lille opråb til branchen. Hun gjorde det klart, at refraktiv kirurgi er en optometrisk løsning, som branchen burde være gode til at informere neutralt om, og som kan være et alternativ til briller på lige fod med kontaktlinser.

41

Interessen var stor og stemningen i top ved åbningen.

Den stilrene måde at vise brillerne på virker overbevisende.

ØRGREEN ÅBNER FLAGSKIBSBUTIK I KØBENHAVN

Svanestolen med den berømte Ørgreen skyline.

AF BJARNE HANSEN

Ø

rgreen, der allerede er kendt som et internationalt og eksklusivt brillemærke, har åbnet egen butik i St. Regnegade 1, København K – lige i hjertet af Københavns centrum. Det er en gennemført butik i to etager og designet til at matche Ørgreens stilrene og unikke brillestel. Butikken, der ligger i byens mest prestigiøse shopping-kvarter, er et mekka for modebevidste designentusiaster, og fans af mærket vil her finde et komplet udvalg af Ørgreens nyeste kollektion i sæsonens eksklusive farver. Herudover forhandler butikken udvalgte produkter fra firmaer som Reiz, Blinde, Zuerihorn og IC! Berlin.

Så snart man træder ind i den hypermoderne butik »ØRGREEN KØBENHAVN«, kan man genkende den 22-graders vinkel, som er kendemærket for Ørgreens designs. Den går igen på udstillingshylderne, møblerne og væggene overalt i de 150 kvadratmeter åbne

og lyse lokaler. Blikket drages af belysningen langs loftet, som langsomt skifter farve. En fræk detalje der refererer til de intense farver på indersiden af de tofarvede brillestel. Alle møbler i butikken er specialfremstillede efter originalt design – som f.eks. de fritstående enheder i bøgetræ med læder – og hver eneste detalje emmer af Ørgreens sans for perfektion. Selv lamperne i loftet, der er fremstillet af en klynge lysreflekterende linser, afspejler Ørgreens brilleunivers.

Den diskrete elegance fortsætter ned ad den skifergrå stentrappe til et privat og intimt loungeområde. Her kan kunder slappe af i en særudgave af Arne Jacobsens svanestol fra Fritz Hansen, specialdesignet i samarbejde med Ørgreen. Butikken er udstyret med branchens mest avancerede teknologiske udstyr. Stemningen er intim og afslappet, med masser af lys, som fra det delvise glasloft strømmer ned og giver et glimt af den blå himmel ovenover.

Der var stor interesse for at se og prøve de lækre briller.

Ørgreen er kendt og respekteret for sin høje kvalitetsstandard og indiskutable kvalitet. Butikken lever til fulde op til navnet. Den er et »must see« for alle i branchen.

42 FAGLIGT

THE 17 TH

European Kraskin Invitational Skeffington Symposium on Vision, Denmark Så er dette års europæiske konference for optometrister med speciale indenfor synstræning endnu engang afholdt på Kobæk Strand Konferencecenter. Vi var en lille tæt forsamling i år, hvilket resulterede i spændende debatter og dialoger på kryds og tværs.

AF SUSANNE STENBO SONNE, GRIBSKOV SYNSKLINIK.

D

er var deltagere fra henholdsvis Sverige, Andorra og Danmark. Konferencens grundlag hviler på, at deltagerne selv medbringer en præsentation. Det være sig f.eks. i form af en spændende case, som der eventuelt søges hjælp til, en boganmeldelse af relevans for faget eller et foredrag om nyeste forskning på området.

Mulighederne er egentlig mange, og

specielt kan det nævnes, at det er et rigtig godt forum at øve sig i, når man skal holde foredrag på engelsk.

I år var cases det helt hotte emne. Der blev bl.a. vist et eksempel på to myopi cases med meget forskellige analytiske tal og symptomer, som viste sig at være en og samme person, undersøgt med ganske få års mellemrum. Cases hvor symptomerne ikke hang sammen med de analytiske tal. Det er

noget, vi alle kommer ud for og understreger endnu en gang, hvor individuel den enkelte patient er. Der er sjældent sort/hvide cases. Diskussionen om, hvorvidt en del af myopien kan ligge i generne eller ej, var også oppe at vende.

Vi blev også klogere på kostens indflydelse på synsfunktionen, f.eks. det usunde sukkers effekt på akkommodationen og konvergensen.

For meget sukker kan tvinge krop-

Lars Vej, der er med på EKISS for første gang, fremhæver den åbne, positive og hjælpsomme indstilling blandt alle deltagere.

Oplevelsen har været, at det er en superkoncentreret og udbytterig faglig weekend.

Ramon Porqueres, Andorra, kommenterer et indlæg.

43

pen ud i en stresslignende tilstand, som kan påvirke adfærden betragteligt. Når et barn mangler energi f.eks. forårsaget af dårlig ernæring, kan frontallapperne (adfærden/den kognitive part) hurtigt slås fra for at spare energi. Forsøg fra Holland viser bl.a., at 65% af en gruppe ADHD børn fik normal adfærd udelukkende via kostomlægninger.

Anni Hansen præsenterede en ny bog om synstræning, hun netop har udgivet. Bogen, der snart kommer i handlen, er et stykke oplysende værktøj til generel »synsfitness« i hverdagen, hvor der normalt kun fokuseres på de store muskelgrupper. Den giver eksempler på, hvordan man selv kan lave et par rekvisitter til nogle simple øvelser, der for de fleste vil gavne den almindelige synskomfort. Bogen er den første ud af en planlagt række på 6 bøger, og den indeholder en DVD, hvor øvelserne kan ses i praksis.

Vi blev præsenteret for en førstehåndsberetning om de forandringer i hverdagen, der kan komme efter et fald fra ca. 4 meters højde. Det er forandringer i bl.a. opfattelsesevne, balance, koordination og energiforbrug. En hofte var beskadiget og begge skinneben brækket, så operationer og kørestol har været følgerne.

På trods af, at skaden skete for ca.

8 måneder siden, og at hovedet ikke blev stødt, opleves fortsat de fleste af de symptomer, som hovedparten af TBI (traumatic brain injury) patienterne beskriver. Vi fik yderligere belyst den følelsesmæssige side af forandringerne. Et foredrag som gjorde stort indtryk på alle tilstedeværende.

Vigtigheden af kortlæggelsen af lateralitet hos den enkelte patient blev også belyst, samt hvordan vi ser det i det visuelle system. Desuden blev det diskuteret, hvad de forskellige test på området fortæller os, og hvordan vi kan bruge det i tilrettelæggelsen af træningsforløbet.

Der kom en heftig debat i de sene aftentimer, da spørgsmålet: Do Children Cheat Us? blev stillet. En case indenfor kategorien »læringsrelaterede visuelle problemer« lagde grundlaget i præsentationen for nogle tanker angående muligheden for fejlvurderinger af visse børn.

Rationalet for og brugen af metronom samt brugen af Brock String i træningen blev efterfølgende diskuteret. Flere forslag til, hvordan rytme kan læres, og vigtigheden af øvelser med multisensoriske udfordringer (påvirkninger) blev debatteret. Patientens oplevelse og forståelse af fænomenet fysiologisk diplopi via

Brock String ansås som værende en afgørende faktor i træningen.

Der blev præsenteret en patienthistorie, der netop har været vist på TV2 Fyn+, og der blev diskuteret forskelle i vigtigheden af en god proprioception og et godt fungerende vestibulært system. Yderligere blev testmetoder og øvelser til TBI patienter debateret.

Der blev præsenteret mange flere foredrag, men ovenstående uddrag er valgt for at vise bredden af debatten henover weekenden. Vi følte alle, at vi fik noget med hjem, og at vi havde gjort vores til at optimere undersøgelser og træningsmetoder til gavn for den enkelte patient, som ikke kan få behandlet deres synsfunktion i sin helhed hos andre faggrupper i Danmark. En stort tak skal lyde til Steen Saust for hans evigt tilbagevendende indsats i forbindelse med afholdelsen af EKISS i Danmark.

Dette resume skulle gerne give DIG inspiration til allerede nu at sætte kryds i næste års kalender: Det 18. EKISS afholdes d. 28. og 29. april 2012 på Kobæk Strand Konference Center i Skælskør. Meld dig til og støt op om et godt initiativ på dansk grund, hvor synstrænere kan mødes og opnå vidensdeling for patientens bedste.

Susanne Stenbo Sonne fremlægger en case i absolut afslappet stil …

44 FAGLIGT

Ikke et øje tørt Kontaktlinseinstituttet i Aarhus kører i øjeblikket en kampagne med fokus på tørre øjne. I den forbindelse blev der afholdt kontaktlinse workshop og foredrag af Caroline Christie, BSc (Hons), FCOptom, DipCLP FIACLE, i samarbejde med Danmarks Optikerforening.

AF OPTOMETRIST CHRISTINE DAHLGREN BOHNSACK

E

t stigende antal danskere lider af tørre øjne. »Tørt øje syndrom« (DES). Problemet er relateret til flere faktorer såsom kontaktlinsebrug, udstødningsgasser, tobaksrøg, PC-brug, tørt indeklima, LASIK operation (50% lider af efterfølgende tørhed), forskellige sygdomme og former for medicin. Ved øjenlidelser såsom LGD eller nedsat cornea sensitivitet (f. eks. hos diabetikere) produceres der mindre væske, og der er derfor et højere saltindhold i tårefilmen, hvilket giver tørre øjne.

Ved MGD, meget stor øjenoverflade eller exopthalmus sker der en øget fordampning, og der opstår igen et højere saltindhold og derfor tørre øjne.

Over 50% af kontaktlinsebærere klager over tørhed, og da dette er et problem, som de hurtigt bliver opmærksomme på, er det vigtigt, at vi har forskellige muligheder for at løse problemet, så klienterne ikke mister interessen for at bruge linser.

Symptomerne på, at en kontaktlinsebærer har tørre øjne, er; nedsat komfort, nedsat bæretid, rødme, slør og variabel visus. Ved disse symptomer kan man tjekke for: lav tåre menisk højde, hurtig BUT, NIBUT, smiley staining, forandringer i konjunktiva, MGD, lid wiper epitheliopathy, phenol rød tråd og Flourescein/lissamine green. Et andet vigtigt redskab til bestemmelse af tørt øje syndrom er OSDI -Occular surface disease index; OSDI skemaet er udviklet som hjælpemiddel til optikeren/øjenlægen. Det er et afkrydsningsskema, som klienten hurtigt kan udfylde før en syns-

prøve eller et linsekontrol. Der stilles spørgsmål såsom »Har du oplevet smertende eller ømme øjne?« og »Har du oplevet sløret syn?«. Dette vurderes på en skala fra 1-5. De samlede antal point lægges sammen, derefter er det nemt for optikeren at vurdere klientens øjenfølsomhed samt, om tilstanden er blevet bedre eller værre siden sidst. Dette hjælpemiddel er billigt for optikeren, og det giver klienten en oplevelse af at være blevet undersøgt ekstra grundigt. Skemaet er at finde på kontaktlinseinstituttets hjemmeside.

PC-brugere oplever ofte tørhed, faktisk har 30% af alle kontorarbejdere tørt øje syndrom. Dette sker, fordi man sjælden blinker ofte nok ved koncentreret nærarbejde, og fordi blikretningen ofte er højere end ved alm. nærarbejde. Når blikretningen er højere, sker der en øget eksponering af øjets overflade, tårefilmen udtynder hurtigere, der sker en dannelse af tørre pletter og en lavere blinke frekvens. Dette fører til ubehag, visustab og udmattelse af øjet.

Ifølge Caroline Christie er det vigtigt at instruere klienten i 20:20:20 reglen (se boks nr. 1). Men det er også vigtigt, at skærmen er korrekt indstillet i forhold til brugeren. Der skal være en armslængde hen til skærmen, og skærmens øverste kant skal flugte med brugerens skuldre således, at man kigger ned på den.

Det er også vigtigt at sidde med siden til vinduet. Hvis man sidder med ryggen mod vinduet, kommer der irriterende reflekser i skærmen, og med ansigtet mod vinduet bliver kontrasten for stor. Derudover skal man blinke rigtigt (se boks nr. 2).

Når man så har fundet de bedste

Apperat til behandling af MGD og Blepharitis. Masken har flere massageindstillinger, varme og der spilles afslappende musik.

Tårefilmens kvantitet testes med phenolrød tråd. En metode som er langt mere behagelig end Shirmers test.

Demonstration af renseprodukter.

Der testes for lid wiper epitheliopathy med lissamine green.

Caroline Christie.

45

20:20:20 -REGLEN For den som læser, kigger på en computerskærm eller andet nærarbejde i længere tid af gangen.

Hvert 20. minut skal man kigge på noget, som er mindst 6 meter væk i 20 sekunder.

BLINKEGUIDEN IFØLGE CAROLINE L. CHRISTIE 1. Man skal blinke fuldt og helt. Mange blinker kun halvt, hvilket giver superior staining.

2. Det skal være afslappet og let. Hvis man blinker får hårdt, er det en anden og tykkere væske, som kommer ud af øjenlågets kirtler. Hold evt. dine pegefingre let henover den temporale del af begge øjenbryn. Mærker du musklen spænde/ trække, blinker du for hårdt.

3. Blinket skal være hurtigt. Maks. 1/3 sekund.

4. Det skal foregå naturligt og selvsikkert.

linser, indstillet computeren korrekt og instrueret klienten i at blinke ordentligt samt bruge 20:20:20 reglen, kan det blive nødvendigt at tage hjælpemidler i brug.

Der findes mange forskellige typer af hjælpemidler, og til »ikke et øje tørt« fik deltagerne mulighed for at se og afprøve et bredt udvalg af disse. Heriblandt; øjenposer indeholdende hørfrø, blephasteamer, øjen-massage apparat, mastrota meibomian gland paddle, kunstig tårevæske, øjendråber og rensemidler i form af gel, væske eller servietter. Det bør ikke anbefales

at anvende babyshampoo til at rengøre øjenlågskanterne med. Hvis man hælder sulfo på en fedtet pande, flyder skidtet bare ud til siden, det samme sker i øjet, når man bruger babyshampoo. Størstedelen af produkterne hjælper til at forebygge og behandle MGD og blepharitis, men øjenposen kan også være god efter LASIK. Der findes mange forskellige typer øjendråber og kunstig tårevæske – med og uden polymere, hyaleronsyre, konserveringsmidler, smøremidler osv. Sørg for at have et lille udvalg, men med mulighed for at behandle samtlige

lidelser. Det er f.eks. vigtigt, at produktet ikke indeholder konserveringsmidler, hvis klienten har meget tørre øjne.

En øget opmærksomhed på, og salg af diverse plejemidler til øjne, vil øge vores salg af kontaktlinser, sætte fokus på vores bredt vores faglighed spænder sig og selvfølgelig øge vores salg generelt. I dag sælges 80% af alle plejemidlerne til øjne på apotekerne.

Udover disse hjælpemidler bør vi anbefale klienten at spise fiskeolie, drikke meget vand og undgå koffein, alkohol og kulsyre.

Ordforklaring: Lissamine green: Farver døde epithelceller på samme måde som rose-bengal. Men dette produkt svier ikke i øjnene. Viser øjentørhed på et tidligere stadie end flourescein.

Lid wiper epitheliopathy: En fin linie i marginal konjunctiva på det øverste øjenlåg som følge af øjenlågets bevægelse over det tørre øje. Ses tydeligt med lissamine green.

MGD: Meibomian gland dysfunction. Olien som produceres i de meibomske kirtler bliver tykkere end normalt, hvilket kan blokere udførselsgangen. Rammer over 50% af kontaktlinsebærere.

LGD: Lacrimal gland dysfunction. En defekt i tåreproduktionen.

Exoftalmus: Udstående øjne. Mastrota meibomian gland paddle: En metal »ske« som indføres mellem bulbus og øjenlågskanten. Ved pres med fingeren på ydersiden af øjenlågskanten presses urenheder op ad kirtlerne.

Blephasteamer: En lufttæt brille som ved hjælp af varm damt opløser sekretet i de meibomske kirtler.

46 FAGLIGT

THE VISION CARE INSTITUTE™ i Prag fylder fem år I marts fyldte Johnson & Johnsons første europæiske THE VISION CARE INSTITUTE™ (TVCI) i Prag fem år. Instituttets målsætning er at støtte optikere og give dem mulighed for at øge deres viden og udvide deres kompetencer, så de kan holde trit med den hastige udvikling inden for øjensundhed.

AF BJARNE HANSEN

»

Mere end 11.000 øjenspecialister fra over 25 lande i Europa og Mellemøsten har deltaget i de kurser, som TVCI i Prag har arrangeret i løbet af de seneste fem år, heraf 121 deltagere fra Danmark«, fortæller Miloš Medʼnický, som er leder af THE VISION CARE INSTITUTE™.

Det første institut blev åbnet i Jacksonville i USA i 2004. Institutterne er topmoderne uddannelsessteder, hvor optikere kan forbedre og opdatere deres viden og stifte bekendtskab med de seneste opdagelser inden for blandt andet kontaktlinser og øjenundersøgelser. En vigtig del af uddannelsen er at lære, hvordan man udvikler og opretholder en god relation til sine kunder, og dermed øger kundeloyaliteten.

Målet er at give optikere mere tilfredse kunder og sikre professionen en højere status ved at øge udøvernes uddannelsesniveau.

For at sikre, at kursernes indhold er givende, samarbejder TVCI med en række europæiske specialister fra den akademiske verden og især eksperter med praktisk erfaring, som holder forelæsninger. Undervisningen foregår i små grupper og omfatter både forelæsninger og praktiske momenter i moderne udstyrede undersøgelseslokaler. Kurserne afholdes på deltagernes modersmål af

de pågældende landes førende kontaktlinsespecialister. De danske deltagere undervises af Bo Lauenborg fra Kontaktlinse Instituttet i Århus.

Lige fra første færd valgte Johnson & Johnsons at investere i den tekniske udrustning for at kunne tilbyde interaktiv undervisning. Takket være den moderne teknik kan deltagerne fra deres pladser i det store auditorium følge med i, hvad der foregår i undersøgelsesklinikkerne. »Deltagerne har sat stor pris på kurserne, blandt andet på grund af den høje grad af interaktion og fokus på de praktiske momenter. Vores mål er, at vi, via en uafhængig platform, fortsat kan forbedre deltagernes viden, men også give dem mulighed for at diskutere og afprøve deres nye færdigheder i praksis«, påpeger Miloš Medʼnický.

Kursusdeltagerne får ud over uddannelsen en unik mulighed for at møde kollegaer fra branchen, skabe kontakter og udveksle erfaringer.

47

Foto (fra venstre) Peter Karvik, Sverige, An Ysternæs, Norge og Bo Lauenborg, Kontaktlinse Instituttet i Århus.

Kursusdeltagerne får ud over uddannelsen en unik mulighed for at møde kollegaer fra branchen, skabe kontakter og udveksle erfaringer. »Branchen oplever en rivende udvikling, og derfor er det vigtigt, at optikere ikke blot har en god almen viden om aktuelle tendenser og opdagelser, men også får mulighed for at diskutere dem i et professionelt miljø og tillempe dem i praksis,« konstaterer Miloš Medʼnický.

THE VISION CARE INSTITUTE™

i Prag blev indviet i 2006 samtidig med tilsvarende uddannelsescentre i Tokyo, Shanghai og Bangkok. I øjeblikket findes der 14 centre rundt om i verden, hvoraf de fem er beliggende i Europa og Mellemøsten. Ud over Prag er der også institutter i Milano, Dubai, Storbritannien og siden 2009 i Moskva. Hidtil har mere end 40.000 deltagere verden over deltaget i specialkurser ved disse uddannelsescentre, heriblandt 25.000 optikere og andre øjenspecialister.

48 NYT FRA

Direktøren for Norges Optikerforbund bliver præsident for

THE WORLD COUNCIL OF OPTOMETRY

Ny salgskonsulent i Carl Zeiss Vision Louise Borre er ansat som salgskonsulent i Carl Zeiss Vision Danmark til at servicere optikerne på Sjælland, Fyn og øerne samt Færøerne.

Louise Borre er udlært optiker i 1994 og har erfaring fra en lignende stilling som glaskonsulent hos Hoya samt 6 år med salg af brillestel fra Scandinavian Eyewear.

Carl Zeiss Vision samler sine nordiske datterselskaber i Malmø Carl Zeiss Vision samler sine aktiviteter i Norden under ét tag for at styrke organisationen. Det nye hovedkontor er placeret i Malmø på Boplatsgatan 6, hvorfra salg, kundeservice, marketing og indslibningsservicen fremover varetages.

For kunder i Carl Zeiss Vision Danmark A/S vil flytningen ikke medføre de store ændringer. Det er forsat de samme kontaktpersoner, telefonnumre og bestillingsprocedurer.

The World Council of Optometry (WCO) har på delegeret mødet i San Juan, Puerto Rico valgt Tone Garaas-Maurdalen som den første kvindelige præsident for WCO Tone efterfølger professor George Woo from Hong Kong, der har været præsident siden 2009.

Tone Garaas-Maurdalen, der er generalsekretær/daglig leder for Norges Optikerforbund, blev uddannet optometrist i1976. Tone har været Professional Services Manager hos Ciba Vision, arbejdet i privat praksis og har undervist flere år på Optikershøjkolen i Norge. Tones store indsats for

Præsident for WCO Tone Garaas-Maurdalen.

optometrien er internationalt anerkendt, og hun er blandt andet udnævnt til Fellowship of the American Academy of Optometry og International Society of Contact Lens Specialists. »Det er en stor ære at være den første kvindelige præsident for WCO,« sagde Tone i sin takketale, samtidig lovede hun at fortsætte udviklingen i WCO, hvor der er gang i arbejdet med en ny strategi.

Debatten på mødet var centreret om store spørgsmål som offentlig sundhed, uddannelse, lovgivning standarter og registrering.

>> 49

MIDO skifter ugedage I 2012 vil MIDO blive afhold fra søndag den 11. til tirsdag den 13. marts. Med de nye ugedage efterkommer messen et ønske fra flere udstillere og besøgende om at tilbyde 2 hverdage til udstillingen.

Udstillingen vil fortsat være i de samme rammer i Fieramilano Rho-Pero.

50 års jubilæum

Red Dot Design Award til Mykita Mykitas luksus kollektion er blevet hædret med den attraktive pris i kategorien produktdesign.

Kollektionen er hædret for bedste funktionalitet, letvægt i innovativt rustfrit stål med overflader i platin og hvidguld.

Sidestegene er i vandbøffelhorn.

Red Dot Design Award til OWP OWP fik med Metropolitan kollektionen prisen for kombinationen af designkvalitet og unikke kreative løsninger.

Serien laves i en kombination af letvægtsstål og tynd plastik, og stilen er inspireret af moderne arkitektur. Med en patenteret Quick Lock technology er det nemt at skifte farve på stængerne.

Den 1. august 2011 kan Specialoptiker Poul Rokkjær fejre 50 års forretningsjubilæum i Bagsværd. Poul Rokkjær er kendt af mange for sit store engagement i alt, hvad der sker på kontaktlinseområdet.

Allerede i 1962 var Poul Rokkjær, som en af de første i Danmark, rutineret i kontaktlinsetilpasning af den tids hårde (PMMA) linser.

Poul Rokkjær har aldrig været bange for at dele sin faglige viden med andre, og han har gennem tiden været aktiv deltager på mange seminarer i branchen.

I 1979 var Poul Rokkjær observatør og tilpasser af kontaktlinser på et af verdens mest respekterede kontaktlinse hospitaler – Moorfields Eye Hospital - i London. Herudover har Poul Rokkjær i mange år været censor ved eksaminer på optikerskolen.

I 1980 åbnede han som en af de første i branchen en kontaktlinseklinik i Ny Østergade i København i samarbejde med en øjenlæge. Klinikken eksisterede frem til 1985.

Der afholdes reception i forretningen på Bagsværd Hovedgade 81, den 2. august 2011 fra kl.

14:30 til 17:30.

50 NYT FRA

SILMO klar til ryk ind Silmo lancerer sig som optikmessen i kreativitetens hovedstad, og udstillerne vil helt sikkert gøre, hvad de kan for at leve op til det slogan.

Silmo 2011 bliver mere end nogensinde et udstillingsvindue for nye produkter, nye mærker og nye tendenser krydret med et nyt og spændende eventprogram.

Trods en vis skepsis tog både gæster og udstillere godt imod de nye rammer i Paris-Nord Villepinte. Det er et stort moderne udstillingscenter, og Silmo har gjort det let at komme både til og fra lufthavnen og centrum i Paris. Silmo indsætter gratis

shuttle-busser, der kører fire gange i timen i hele perioden i tidsrummet kl. 8-19 mellem messecentret, lufthavnen og Porte Maillot i Paris.

For udstillere, der vil tilmelde produkter til den prestigefyldte Silmo d’Or-konkurrence, er der tilmelding senest den 30. august.

Messen afholdes fra den 29. september til den 2. oktober 2011.

Kendt salgskonsulent til Inface Company A/S Niels Johansen er tiltrådt som ny salgskonsulent hos Inface. Niels har igennem mange år arbejdet i den optiske branche og har derfor et indgående branche- og produktkendskab.

Niels Johansen får hele Danmark som sit arbejdsområde.

NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

51

51

AUTUMN 2011

Danmarks Optikerforening opretter en afdeling for visuel terapi/samsynstræning Danmarks Optikerforening har fundet frem til en model for en afdeling under foreningen, der tilgodeser de mange optikere/optometrister, der beskæftiger sig med visuel terapi, samsynstræning eller hvilken label, du nu foretrækker at anvende, når det gælder om at optræne de visuelle funktionsområder.

Afdelingen vil blive et fælles forum, hvor den enkelte optiker/optometrist kan drage fordel af samværet med ligesindede fagfæller ved at udveksle erfaringer og ved

i fællesskab at invitere interessante foredragsholdere.

Der vil også være mulighed for at oprette mindre fora for optikere / optometrister med særlige interesser.

Foreningen vil stå til rådighed med sin ekspertise vedrørende indkaldelse og afholdelse af møder.

OBS! Vær venligst opmærksom på, at vi afholder møderne på henholdsvis foreningens adresse i København og hos Con-Lens i Horsens.

Kom med fra start og vær med til at sætte netop dit præg på fremtidens optometri

IF 9235

Jo mere der tales om visuel terapi og synstræning, jo mere kendt bliver det, og jo mere kendt det bliver, desto større er muligheden for, at det bliver accepteret både af kolleger og forbrugeren – hvis kvaliteten er i top. Derfor er det vigtigt med en fælles strategi for information til befolkningen.

WWW.INFACE.COM

52 NYT OM

Super-diode erstatter den gamle glødelampe Med en ny lampe, Bordboblen, er det nu muligt at kombinere energibesparelse med rigtig godt lys (Ra 98).

Bordlampen har et smukt, stærkt og synsvenligt fuldspekter lys, og lyskilden kun bruger 10 watt plus 2 watt i forkoblingen.

Lyset fordeler sig bredt ud over hele arbejdsfeltet med et maksimum på 1400 lux og et stort arbejdsfelt med mere end 500 lux. Lyset fra lampen er asymmetrisk og blændfrit.

Lampen er fremstillet af solide og gode materialer i Danmark / Europa under fuldstændig kontrollerede og miljørigtige forhold.

Alle materialer kan genbruges og er samlet mekanisk uden miljø-problematiske lime.

Lampen er udviklet af Asger BC Lys A/S. Det har taget 6-7 år med mange eksperimenter, målinger og prototyper og et utal af mandetimer.

PhotoFusion® – nyt hurtigt farveskiftende brilleglas De nye farveskiftende brilleglas fra ZEISS reagerer meget hurtigere på skiftende lysforhold end traditionelle farveskiftende brilleglas fra Carl Zeiss Vision, og dermed opfylder de mange brillebrugeres forventninger.

Glassene skifter til mørk på 15–30 sekunder og tilbage til lys igen på 5–10 minutter. De er stadig helt klare indendørs (92% transparens med antirefleksbehandling) og meget mørke i sollys (11% transparens med antirefleksbehandling).

Brilleglassene giver 100% beskyttelse mod UV-

stråler op til 400 nm og har enestående farvegengivelse, hvilket giver et naturligt syn. Glassene holder også deres farveskiftende evne i lang tid.

En global forbrugerundersøgelse viste, at brillebærere i princippet er positive over for farveskiftende brilleglas, men synes, de skal skifte hurtigere. Med PhotoFusion® har Zeiss udviklet et produkt, som opfylder disse krav.« De farveskiftende brilleglas til PhotoFusion® udvikles og produceres i egen virksomhed – endnu en milepæl i Carl Zeiss Visions historie.

53

Revolutionen indenfor det individuelle progressive glas Rodenstock har gennemført det, der hidtil er blevet betragtet som teknisk ugennemførligt; at lave to forskellige cylinder-refraktionsværdier for afstand og nær i ét individuelt progressivt glas. Det er nu muligt for mennesker med stor astigmatisme, som bærer briller med progressive glas, at få en perfekt korrektion på afstand og nær.

Billede af synsfelter sættes ind her Med den nye teknik bliver synsfelterne i nærområdet mærkbart større, uden det medfører ændringer i optikerens arbejdsgang. Der skal ikke tages flere mål eller bruges mere tid på patienten.

Figur 1.

Tekniske begrænsninger overvundet Allerede nu er Rodenstock førende på verdensmarkedet, hvad angår individuelle, avancerede progressive glas. Med Individual Lens Technology (ILT) er Rodenstock den eneste producent, der gør det muligt for optikerne frit at variere glasdesignet efter brillebærerens personlige synsbehov.

Og nu går Rodenstock et skridt længere ved at lancere EyeModel. Rodenstock ILT bliver til EyeLT og supplerer hermed det teknologiske design med den præcise fysiologiske beskrivelse af synsprocessen under overgangen fra afstand til nær.

I dag foretages refraktionen normalt for afstand (Figur.1), hvor billeddannelsen vil fremstå skarp på nethinden, hvorefter der adderes et læsetillæg, hvorved der ved astigmatiske korrektioner opstår en uskarp billeddannelse (Figur2). Denne effektive nær astigmatisme har intet at gøre med øjet, men opstår alene som en geometrisk-optisk effekt baseret på afstanden mellem øjet og brilleglasset, hvor cylinderværdien ikke matcher nær objekt afstanden.

Figur 3.

Figur 2.

Kun ved at korrigere astigmatismen på nær opnås en korrekt billeddannelse på nethinden

Set fra et optisk og fysiologisk perspektiv har der længe været ønske om at virkeliggøre den astigmatiske nærvirkning uafhængigt af afstandskorrektionen i et progressivt glas.

For fremstilling af progressive glas tages der hensyn til, at øjet foretager en rullende bevægelse mod periferien (Listings Lov), dvs. den astigmatisme akse, der er udmålt, når øjnene peger lige frem, ikke er den samme akse, når øjnene ser mod periferien.

På nær er øjenbevægelserne ikke mere parallelle, og samtidig konvergerer de mod nærobjektet. Dette medfører, at den rullende bevægelse som øjnene foretager, afviger fra den udmålte cylinder akse, der var udmålt for afstand.

Cylinder aksen kan herved afvige op til 9o, og den samlede cylinder forskel kan være på mere end 1 dpt. Progressionslængden har også indflydelse på kalkulationen. Jo længere progressions længden er, jo større er afvigelsen.

Fremover vil alle individuelle progressive glas fra Impression® produktfamilien blive beregnet ud fra EyeModel.

54 KURSER / KALENDER DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 Uge

Dato

Emne

Sted

32

9. august

Aftenkursus

Opstart af Danmarks Optikerforenings Afdeling for Visuel Terapi

Danmarks Optikerforening

32

10. august

Aftenkursus

Opstart af Danmarks Optikerforenings Afdeling for Visuel Terapi

Con-Lens i Horsens

36

6. september

Aftenkursus

Syn & Trafik - Steen Aalberg

TEC, Frederiksberg

36

7. september

Aftenkursus

Syn & Trafik - Steen Aalberg

DCOVS, Randers

40

4. oktober

Aftenkursus

Progressive brilleglas - Henrik Bense, Essilor

TEC, Frederiksberg

40

5. oktober

Aftenkursus

Progressive brilleglas - Henrik Bense, Essilor

DCOVS, Randers

44

2. november

Aftenkursus

Geriatrisk optometri - Kontrastsyn, belysning, faldulykker, Charles Bonnet Syndrom og lupper med mere - Henrik Holton

TEC, Frederiksberg

45

12. - 13. november

2 dage

Danmarks Optikerforenings Kontaktlinsekonference

København

Aftenkursus

Hvorfor skal man være faglig?

Info om vores kompetencer inden for autorisationen. a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat

TEC, Frederiksberg

Aftenkursus

Hvorfor skal man være faglig?

Info om vores kompetencer inden for autorisationen. c. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. d. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat

DCOVS, Randers

49

49

Længde

6. december

7. december

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

ANDRE KURSER 2011 Uge

Dato

Emne

Sted

32-34-36

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 5 ****

TEC, Frederiksberg

33-37-39

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 6 ****

TEC, Frederiksberg

37-39-41

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 7 ***

DCOVS, Randers

44-46-48

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 8 ***

DCOVS, Randers

43

29. og 30. oktober

2 dage

Årsmøde i svagsynsforeningen FASS se mere på www.svagsyn.net **

Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg

Kurser med **** Kurser med *** Kurser med **

Længde

tilmelding til N. Fatou Ndiaye, TEC: nfn@tec.dk kontakt venligst Helle Jensen, DCOVS, tlf. 87 10 04 36 for yderligere information tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender 22. – 24. september 2011 International Vision EXPO West 2011 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com 29. september – 2. oktober 2011 SILMO 2011 International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

22. – 25. oktober 2011 115th Annual Meeting American Academy of Ophthalmology Orlando, USA www.aao.org/meetings/annual_ meeting/

6. november 2011 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

3. – 5. november 2011 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

13. - 15. januar 2012 opti ‘12 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

11. - 13. marts 2012 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it 23. - 25. marts 2012 International Vision EXPO East 2012 New York www.visionexpoeast.com

55

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax. 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 5, 2011) udkommer 30.08.2011 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 08.07.2011 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 05.08.2011

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 40 17 36 75

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/FDSP/PA/110415/DK

BLINKAKTIVERET GENFUGTNING GIVER EN MERE * STABIL TÅREFILM VI ER HELT ENIGE MED FORSKERNE. Da vi udviklede DAILIES® AquaComfort Plus®, var det med ét formål for øje: at fremstille markedets mest bekvemme endagslinse.

Derfor tilførte vi den tre fugtgivende stoffer: et i blisterpakningen for at give øget initial komfort, og to, der frigives og fugter linsens overflade ved hvert blink. Disse stoffer bidrager til resultatet: en mere stabil tårefilm, der giver større komfort og en bedre synsskarphed fra morgen til aften.

DAILIES® PLUS™ – forbedret, blinkaktiveret genfugtning, der varer længere

Ikke-invasiv tårefilms-BUT uden på linsen (sekunder)

20 s.

1•DAY ACUVUE® MOIST®

SofLens® endagslinse

18,3** 16,3**

15,4

15,5**

14,1

15 s.

13,4

13,1

12,4 11,5

10 s.

5 s.

0 s.

8t

12 t

16 t

Tid efter isætning af linsen (timer)

*Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. ”Objective clinical performance of ‘comfort fort enhanced’ daily disposable soft contact lenses”, Contact Lens & Anterior Eye 2010.

010. **p<0,05

Vi vidste det allerede. Men nu har vi fået det bekræftet af et uafhængigt klinisk studie gennemført ved Aston University i Birmingham og offentliggjort i Contact Lens & Anterior Eye. I studiet målte forskerne tårefilmens stabilitet efter 8, 12 og 16 timers brug af kontaktlinser. Takket være den unikke, blinkaktiverede genfugtning og kombinationen af de fugtgivende stoffer PEG og PVA har brugere af DAILIES® AquaComfort Plus® en mere stabil tårefilm selv efter 16 timers brug af linserne.

Med andre ord hjælper vi ikke bare flere brugere af endagslinser til at se skarpt med høj komfort. Vi gør det også i længere tid – gennem innovation og klinisk præcision. Vil du vide mere? Følg udviklingen på www.cibavision.dk.