Optikeren02_WEB by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening MARTS 2013

Optikeren

ACHIM/MECHANIC/ WEARS MARKUS T

The new T2 of the TITAN Collection by MARKUS T – a real eye catcher. Awarded design and patented technology. High-quality titanium combined with extra light TMi plastic, a synthetic material developed exclusively for MARKUS T. The intelligent and screwless construction stands for high wearing comfort. A frame barely noticeable but still present. MARKUS T – 100% Handmade in Germany

VISIT US MIDO 2013, MILAN MARCH 2 – 4

Moderne gensyn med 50érne

indhold

Leder

Høje additioner

TEMA: Hvilken solbrille skal jeg anbefale?

TEMA: Solbrillesæsonen 2013

– et moderne gensyn med 50’erne

TEMA: Hvad kan vi forvente os af sommerens brillemode?

TEMA: Kattelooket vender tilbage

TEMA: Hvilke danske solbriller er de hotteste?

Klassiske konstruktioner får et twist i form af nye farvekombinationer og materialevalg“

– Vi har spurgt designerne

TEMA: Behovet for øjenbeskyttelse mod UV-stråling

Et farveunivers inspireret af vintage og Bondbabes

OPTI Messe

Kend designet på de asfæriske multifokale kontaktlinser for at lette tilpasningen

Spot på synstræning

12 Hvilken solbrille skal jeg anbefale?

Optikeren REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk

Dét sker i 2013

Leder 60

Nyt fra branchen

Nyt om produkter

Nyt om kurser

Nyt fra uddannelsesudvalget

Husk solbriller

Kursuskalender, kalender

44 Gamle skolehæfter og Bondbabes

Foråret og solen er endelig på vej. Med forårssolen følger øgede udendørsaktiviteter og lysten til at lufte de nye smarte solbriller. For nogle fordi solbriller er en vigtig del af den modebevidste forbrugers image, men for mange også fordi, forårssolen er meget skarp, hænger lavt og derfor blænder, hvis der ikke bruges solbriller. Danmarks Optikerforening gentager sidste års succes og lancerer endnu en solbrillekampagne med fokus på UV-beskyttelse og med det simple budskab ”Husk solbriller”. Sidste års kampagne viste tydeligt, at der er et stort behov for oplysning om vigtigheden af UV-beskyttelse af øjnene, ikke kun hos forbrugeren, men i lige så høj grad hos optikeren. Alle modeforretninger sælger i dag mærkevaresolbriller, så hvorfor skulle forbrugeren vælge at købe den smarte brille hos optikeren? Det skal de, fordi optikeren kan give dem en faglig og professionel rådgivning. OPTIKEREN sætter i dette nummer fokus på temaet: Solbriller og UV. Det giver læseren god mulighed for viden om, hvorfor budskabet ”Husk solbriller” også er vigtigt i 2013.

Forsiden Transitions® Signature™ VII brilleglas indeholder Chromea7™, en ny eksklusive 8-farvet molekylefomulering, der giver brilleglasset en hurtigere tilvænning. For at få mere at vide se transitionssignature.com

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

fagligt

Når visus på nær ikke kan normaliseres med additioner mellem 2,50 D og 3,00 D, bør man forsøge at øge additionen

Af Anette Brandstrup, MSc Clin Optom

Høje additioner I mit virke i svagsynsklinikken på Optikerhøjskolen møder jeg patienter, der har store problemer med at klare selv et minimum af læsning. De udtrykker ønsker om at kunne læse breve fra sociale myndigheder, banken og anden officiel post. Et andet ønske er at kunne læse priser og varedeklarationer, når de handler. En del af disse patienter er inden for relativt kort tid blevet svagsynspatienter på grund af øjenpatologi. Andre har gennem flere år oplevet, at synet har svigtet langsomt men sikkert, og de er nu kategoriseret som svagsynspatienter. Begge kategorier af patienter har nogle gange oplevet ikke at kunnet læse personlige breve gennem længere tid. Det er vigtigt for de flestes følelse af selvstændighed at mestre at læse personlig post og klare egne indkøb. Når jeg taler med patienterne om deres problemer, giver flere udtryk for, at de har fået at vide, at ”der ikke kan gøres mere,” eller ”at nye briller ikke kan hjælpe.” Dette er også observeret på Synscentralen i Vordingborg (Holton, H., 2012). Ingen af de patienter, der langsomt har fået problemer, som til sidst er kommet i klinikken, har haft additioner over 3.00 D. Det er selvfølgelig i orden, så længe visus er normal. Men når visus på nær ikke kan normaliseres med additioner mellem 2,50 D og 3,00 D, bør man forsøge at øge additionen og se, om det forbedrer visus. Nedenfor gives forslag til, hvordan man kan teste hurtigst muligt.

Forstørrelse Forstørrelse af et objekt, altså øge synsvinklen så man opnår et større retinabillede, end objektet normalvis giver, kan gøres på forskellige måder. Man kan ændre objektstørrelsen og fastholde afstanden til objektet. Et eksempel på dette er bøger med stor tekst. Man kan ændre synsvinklen ved hjælp af sammensatte linsesystemer. Dette vil typisk være kikkertsystemer. Man kan ændre afstanden til objektet og fast-

Den mest simple løsning er at gøre afstanden, til det man skal se, mindre. Hvis man halverer afstanden bliver retinabilledet dobbelt så stort Fig. 1). For presbyope er dette selvfølgelig kun en løsning, hvis der gives en tilsvarende højere addition. Der kan bruges en lup. Der findes mange typer af lupper, og disse er praktiske i mange situationer men ofte ikke anvendelige til læsning i længere tid. På figur 2 ses tre forskellige typer. Den elektroniske lup kan for

01 holde objektets størrelse. Man kan selvfølgelig også kombinere disse metoder for at tilpasse løsningen til den enkelte patient. Hvis man vil have en grundigere gennemgang af disse principper, kan jeg henvise til bogen Low Vision Manual. Bogen gennemgår de fleste områder inden for svagsynsoptik på en let forståelig måde med mange illustrationer og eksempler. Om den enkelte metode er praktisk mulig afhænger af forskellige forhold blandt andet alder, hvad der skal forstørres, om man har behov for at have hænderne fri og andre individuelle forhold.

Figur 1: Viser hvordan retinabilledet bliver større, når afstanden til objektet mindskes.

nogle være svær at betjene, men der er flere indstillingsmuligheder. Som vist på billedet er det muligt at ændre kontrasten på det, man ser, i dette tilfælde er den ændret til blå/ gul. Det er også muligt at tage et billede af for eksempel en pris i en butik og se på det senere. Nogle af disse funktioner kan også klares med en smartphone. Håndluppen findes i mange udformninger; med eller uden lys. Den er god til at supplere med til hjælp i korte tidsintervaller, når additionen ikke rækker. Brug af luppen kræver instruktion for at få bedst muligt udbytte, og det er vigtigt, at patienten

1-DAY ACUVUE® MOIST® Tilfredse kunder. Tilfredse optikere. • Enestående komfort fra morgen til sen aften takket være LACREON®-teknologien 1,2 • Klart og skarpt syn til astigmatikere med Accelerated Stabilisation Design3 Det betyder, at 91 % af dem, som bruger 1-DAY ACUVUE® MOIST®, er tilfredse, og 87 % siger, at de som regel vender tilbage til den samme optiker igen4

Anbefal 1-DAY ACUVUE® MOIST®. En del af jeres fremgang, gennem tilfredse kunder. 1. JJVC data on file 2009: 1 week bilateral crossover study, 1 week wear with 1-DAY ACUVUE® MOIST® and DAILIES® AquaComfort Plus®, N=1213. 2. Sulley A and Meyler J. Two unique technologies unite in a new daily lens for astigmatism. Optician 2010; 239: 6251 22-27. Range of lens parameters evaluated: sphere: -2.00D to -4.50D, cyl: -1.25 and -1.75, axes 20-160. 3. Sulley A et al. A Multi-Centre Study of Astigmatic Non-users of Soft Toric Contact Lenses. BCLA Poster presentation 2011. 4. Independent market research survey, 2012, 14 markets across Europe and Russia via online questionnaire with ACUVUE® wearers from each market, data on file; Current 1-DAY ACUVUE® MOIST® and 1-DAY ACUVUE® MOIST® for ASTIGMATISM Brand Contact Lens wearers n=477. ACUVUE ®, 1-DAY ACUVUE ® MOIST®, LACREON ® og SEE WHAT COULD BE ® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

fagligt

Høje additioner

På billedet ses tre forskellige lupper. Øverst ses elektronisk lup, nederst til venstre ses bloklup og nederst til højre ses håndlup med lys.

På billedet ses to typer visustavle. Den ene med enkelte bogstaver. Den anden med tekst. Teksten er både i høj og lav kontrast.

ikke ryster på hænderne. Blokluppen forstørrer cirka to gange, og den er god som supplement til tekst, der er lidt mindre, end det additionen kan klare. Ulempen er, at den fungerer bedst på plane overflader. Ud over de nævnte muligheder er der kikkertsystemer og elektroniske systemer. Disse vil typisk først være relevante, når patienten er svagsynspatient (visus dårligere end 6/18 på afstand). Tilpasning og brug af disse løsninger ligger uden for denne artikels fokus.

Høje additioner Det at vælge en addition på 4,00 D eller højere bliver i de fleste lærebøger i svagsynsoptik beskrevet som den bedste løsning på nær (Sinclai, A. and Ryan, B., 2008). Der er mange fordele ved at vælge at løse patientens problemer på nær ved at give en høj addition. Blandt disse er: • Stort synsfelt • Mange glasløsninger at vælge imellem • Plast, mineral

• Mange typer filtre og coatninger • Kosmetisk acceptabelt • Hænder fri Hvis synet udvikler sig yderligere i negativ retning, er patienten allerede vant til den reducerede læseafstand og derfor mere klar til yderligere stigning i addition og reduktion af læseafstand. Det er desværre sjældent, at en optisk løsning udelukkende har fordele. Det gælder også høje additioner. Blandt ulemperne er: • Læseafstanden bliver kortere • Problemer med konvergens/binokularitet • Behov for lys, der kan tilpasses

Hvordan gribes det an? Det første skridt er at sikre, at afstandsrefraktionen er bedst mulig. Selv om det burde være en selvfølge, har en opgørelse på Synscentralen i Vordingborg vist, at 37% af cirka 3000 undersøgte patienter fik markant bedre syn

med korrigerede briller, hvoraf næsten halvdelen genvandt synet, så de havde mulighed for at få kørekort (Holton, H. 2012). Når man undersøger patienter med nedsat visus, bør man udføre denne undersøgelse i prøvebrille. Dette sikrer bedre kontakt til patienten samt giver patienten mulighed for at holde hovedet i ønsket position. Når man har optimeret afstands korrektion tilføres addition 2,50 D, det er vigtigt at læseafstanden på 40 cm overholdes. Nu udmåles visus. Dette bør gøres med en visustavle, der er opbygget på samme måde som tavlen til afstand (se fakta boks 1).

Fakta boks 1 Når man skal notere visus på nær, er det vigtigt at bruge en standardiseret. M notation giver god mening, når vi skal lave forstørrelser. Størrelsen på bogstaverne er afpasset sådan, at hvis man ser på et lille x, svarer højden til en synsvinkel på 5’, hvis man læser på den rigtige afstand. 1M betyder, at x’et ses under en synsvinkel på 5’ på 1 m 2M betyder, at x’et ses under en synsvinkel på 5’ på 2 m 0.40M betyder, at x’et ses under en synsvinkel på 5’ på 0.4 m M notation kan let omskrives til Snellen; 1 M der er set på 0.40 cm skrives 0.40/1.0

Visus notation på nær Notation af visus på nær bør gøres lige så systematisk, som det gøres på afstand. Man kan enten bruge visustavle med bogstaver eller med sætninger (se fig. 3). Fordelen ved de viste tavler er, at man både kan teste visus og kontrastsynet på patienten. Hvis man bru-

Både ved udmåling og udlevering kan det være godt at afprøve den nye korrektion med patientens eget læsemateriale.

ger tavlen til højre, kan man få en mere reel vurdering af patientens mulighed for at læse. At læse sætninger er mere kompliceret end at læse enkeltstående bogstaver. Hvis der er tale om patienter med paracentrale skotomer, kan der være store problemer med læsning på trods af god eller rimelig visus. Faktaboks 2 viser en omregningstabel mellem forskellige visusnotationer.

Beregning af forventet addition For at beregne en forventet addition skal vi bruge følgende oplysninger: • Ønsket visus (Ø V), som typisk er 1 M, hvilket svarer til avisbogstaver • Visus med addition 2,50 D (HAB V) Forventet addition=( HAB V/ Ø V) * 2,50D

Eksempel 1 Patienten ønsker at kunne læse avis. Den ønskede visus (Ø V) er altså 1M. Den udmålte visus er 2M. Forventet addition=( HAB V/ Ø V) * 2,50D = (2M / 1M) * 2,50 D = 2 * 2,50 D = 5,00 D Denne addition skal bruges på 1/5,00 D = 20,0 cm Dette kan også udtrykkes med ord. Størrelsen på de bogstaver, patienten kan læse habituelt, er dobbelt så store, som de bogstaver han ønsker at kunne læse. For at opnå det ønskede skal afstanden til bogstaverne halveres (fra 40 cm til 20 cm). Når man gør det, skal additionen fordobles (fra 2,50 D til 5,00 D). Når man laver denne brille, er der et par ting, man skal huske. Hvis brillen skal bruges binokulært, skal man give konvergenshjælp i form af prismer basis ind. Hvor mange patienten har brug for er individuelt, men en tommelfinger regel er 1 PD B Ind/D/øje. Hvis man er i tvivl, kan man afprøve med en fiksationsdisparitetstest. Ved at lave denne simple beregning inden afprøvning af additionen sikrer man sig et udgangspunkt, så patienten udtrættes mindst muligt.

Praktiske råd Både ved udmåling og udlevering kan det

være godt at afprøve den nye korrektion med patientens eget læsemateriale. Hvis man gør dette, er det ret simpelt at omregne dette ikke-standardiserede læsemateriale til M notation. Mål højden på de små bogstaver i mm og gang med 0,7, så har du værdien i M-notation. Det vil ofte være en fordel at lave den høje addition i en selvstændig brille. Denne addition giver ikke patienten mulighed for at se bordet skarpt eksempelvis ved spisning og fungerer derfor sjældent i en flerstyrkebrille. Stellet bør vælges, så patienten kan se over kanten. Hvis patienten ønsker det, kan der også laves to flerstyrkebriller; én med den høje addition og én med en addition, der passer til spisning og køkkenarbejde eller andet. Husk behovet for prismer eller decentration af glassene. Der vil nogle gange være behov for okklusion. Det kan være, at læsningen forbedres af at okkludere det ene øje. Eksempelvis kan dette forekomme ved betydende forskellig visus, skotomer eller problemer med binokulariteten. Det er vigtigt at vise patienten flere gange, at der kun kan ses tydeligt på den udmålte afstand. Forskellen mellem to forskellige additioner kan ses på billederne 4 og 5. Dette

gentages ved udlevering. Når brillen udleveres, kan man med fordel give patienten relevant læsemateriale i den rigtige afstand med det samme. Andre foreslår, at man instruerer patienten til i begyndelsen at starte med materialet for tæt på og dernæst flytte det ud, til det bliver skarpt.

Case I casen nedenfor er udelukkende den del af undersøgelsen, der har med tildelingen af den høje addition medtaget. Mand, 89 år. Habituel korrektion Afstand H: +3,0 0/- 0,50 x70 VA 6/30; V: balanceglas VA Lys med projektion Nær H: +5,50/-0,50 x70 VA 3,2 M; V: balanceglas VA Lys med projektion Kontrastsynet på nær er meget nedsat; faktisk kan de grå ord slet ikke ses. Patienten ønsker at læse aviser og bøger. Det svarer til bogstavstørrelsen 1 M.

Fakta boks 2: Omregning mellem forskellige notationer af visus på nær. Den markerede linje svarer til avisskrift. Nær visus

M notation 0.40 0.50 0.63 0.80 1.00 1.25 1.60 2.0 2.5 3.2 4.0

N notation 3.2 4.0 5.0 6.3 8.0 10.0 12.5 16 20 25 32

Snellen 0.4/0.40 0.4/0.50 0.4/0.63 0.4/0.80 0.4/1.00 0.4/1.25 0.4/1.60 0.4/2.0 0.4/2.5 0.4/3.2 0.4/4.0

Højde i mm 0.58 0.73 0.92 1.16 1.45 1.82 2.33 2.91 3.64 4.65 5.82

Kilde: Benjamin, William J. 2006: Borish’s

fagligt

Man instruerer patienten til i begyndelsen at starte med materialet for tæt på, og dernæst flytte det ud til det bliver skarpt. »

høje additioner

Hvis vi følger metoden vist ovenfor, kommer vi til følgende: Forventet addition=( HAB V/ Ø V) * 2,50D = (3,2M / 1M) * 2,50 D = 3,2 * 2,50 D = 8,00 D

På modellen vises hvilken læseafstand, der passer til additionen (modelfoto)

Jeg har senere hørt fra patienten. Han er nu i stand til at læse sin avis i tidsintervaller på 15-20 minutter. Det samme gælder for bøger, bare han ikke vælger dem med de mindste bogstaver og gulligt papir, som han siger. Hvis der er kommentarer til artiklen, kan forfatteren kontaktes på mail ab@dcovs.dk

På billedet vises, hvordan man kan bruge patientens eget medbragte materiale eller materiale fra egen samling af aviser og blade. (modelfoto)

Dette bliver afprøvet, og patienten kan læse 1 M som forventet men kun tøvende. Der øges med +0,50 D af to gange, til linjen med 1 M kan læses ubesværet, og linjen under kan læses. Det er vigtigt at sikre sig, at den ønskede tekststørrelse kan læses uden besvær og gerne mindst en linje mere hvis muligt, ellers vil det ikke være muligt at læse i længere tid. Da patienten også havde dårligt kontrastsyn, blev der afprøvet forskellige filtre, og der blev opnået en bedring med filter C1. Okklusion på V øje blev afprøvet, men da visus er meget ringe, gav det ingen ændring. Det vil sige, at patientens nye korrektion til nær blev: H: +11,00/-0,50 x70; Filter C1 VA 0,8 M; V: balanceglas VA Lys med projektion Læseafstanden er 1/9D = 11 cm

Referencer Benjamin, William J., 2006: Borish’s Clinical Refraction. Butterworth Heinemann, Philadelphia. Holton, H.: Du har AMD – en bedre brille nytter ikke – desværre – du må vænne dig til at bruge lup. Værn on Synet, 4, 2012).Jackson, A. Jonathan and Wolffsohn, James S., 2007: Low Vision Manual. Butterworth Heinemann, Philadelphia. Sinclai, A. and Ryan, B., 2008: Low Vision. The essential Guide for Ophthalmologists.The Guide Dogs for the Blind Association, Reading.

af Anette Brandstrup, MSc Clin Optom Optikerhøjskolen er en del af

tema

Solbriller & uv Tema:

Hvilken solbrille skal jeg anbefale?

Solbrillesæsonen 2013 – et moderne gensyn med 50’erne Hvad kan vi forvente os af sommerens brillemode?

Hvilke danske solbriller er de hotteste? – Vi har spurgt designerne Behovet for øjenbeskyttelse mod UV-stråling

Solbriller & UV

Kattelooket vender tilbage

tema: solbriller og UV

hvilken sol-

brille

skal jeg anbefale?

Det øgede fokus på UV-beskyttelse er blevet en væsentlig årsag til at mange bruger solbriller. Mode og blænding er to andre vigtige årsager til at anvende solbriller. Blænding kan i mange tilfælde betyde større risiko for uheld, og dermed kan de rigtige solbriller være med til at forebygge skader. OPTIKEREN sætter i dette nummer fokus på kvalitetsforskelle på solglas og hvilke glastyper, der kan anbefales til forskellige behov.

Af Bjarne Hansen

UV-beskyttelse Den øgede interesse for at blive solbrun har medført et stigende antal tilfælde af hudcancer. Da det er de samme stråler, der giver den attraktive brune hudfarve, der er farlig for øjnene, er det nærliggende at antage, at UV-stråling også er skadeligt for øjnene. Selv om øjet er udviklet, så det i sig selv giver en høj beskyttelse mod UVstråling, er det troværdigt, når optikeren anbefaler at bruge solbriller som en ekstra beskyttelse af øjnene. Det er vigtigt samtidig at være opmærksom på, at der ikke må være genskin fra glasset bagkurve og ind i øjnene. Solglas vil altid medføre, at pupillen åbner sig lidt mere, og øjet er derfor mere blottet, hvis der kommer reflekser fra bagsiden af solbrillen. Behovet for UV-beskyttelse er størst, når solen står lavt på himlen og mindst, når solen står højt på himlen, hvor pande og øjenbryn skærmer

for solen, medmindre man ligger og solbader.

Refleksion fra omgivelserne Solens stråler kommer ikke blot oppefra. På vandet øges eksponeringen for solens ultraviolette stråling med op til 30% på grund af reflekser i vandoverfladen. Lyst sand reflekterer 25% af UV-strålingen. Børn er ekstra følsomme over for UVstråling, fordi cornea og linsen er klarere op pupillerne større end hos voksne. Derfor er det vigtigt at beskytte øjnene med solbriller allerede i en meget ung alder. Et godt udgangspunkt er at opfordre til at anvende solbriller efter lysmængden og ikke efter temperaturen. Det betyder, at der er behov for solbriller hele året og ikke kun i sommertiden. UV-beskyttelse er den helbredsmæssige årsag til at anvende solbriller, men der er mange parametre, man bør overveje, når man skal finde den optimale løsning til den enkelte bruger.

husk!

være er skal solbrill le året h ikken e but i e sonen. synlig i badesæ g er n ku e din og ikk for blæn Risikoen r solen står nå størst, imlen. lavt på h

Det er lysmængden, der er afgørende for, om det er nødvendigt at bruge solbriller.

Solbrillen skal være så stor, at lyset ikke kan skinne forbi og ind i øjet.

Anbefal også UV-beskyttelse på klare glas En stor del af den UV-stråling, vi udsættes for, sker uden direkte sollys. 8% sker indendørs, 5% i skyet vejr og hele 30% i delvist overskyet vejr. Altså i situationer hvor langt de fleste personer har deres almindelige klare brille på – helt uden UV-filter. Derfor er det vigtigt at fagmanden (kvinden) informerer om det, ellers tænker brillebrugere kun UV i forbindelse med sol og varme.

Glaskvaliteter Den optiske kvalitet i glasset For at det er behageligt at have en solbrille på over længere tid, er det vigtigt, at den optiske kvalitet er i orden. Især i solbriller uden styrke er der store kvalitetsforskelle i optikken. Der behøver ikke være en sammenhæng mellem prisen på solbrillen og den optiske kvalitet. Mange mærkevarer har alene fokus på mode, og det overrasker i mange tilfælde både optikere og kunder. Derfor er der god grund til at sikre, at kvaliteten er i top i glassene, eller at kunden i det mindste selv har taget beslutningen og valgt glaskvaliteten fra til fordel for mode.

Antirefleksbehandling Helt op til 30% af den UV-stråling, der rammer øjet, kommer fra siden eller reflekteres fra brilleglassets bagside. Det er altså en ganske betydelig del af UV-strålingen, som den traditionelle UV-behandling på forfladen ikke blokerer. Derfor er antirefleksbehandling vigtig, hvis der kan skinne reflekser fra bagfladen ind i øjet.

De nyeste farveskiftende glas absorberer fra ca. 10% til 90% og bliver op til ca. 50% bag en bilrude.

Det nytter jo ikke noget at tage en solbrille på for at hindre UV-stråling, hvis strålingen kommer via bagkurven på glasset. Samtidig er det kosmetiske noget pænere, når man kan se øjnene tydeligere.

Farveskiftende brilleglas Farveskiftende glas er kendetegnet ved, at de bliver mørkere, når UV-strålingen øges og lyse igen ved reduceret stråling. Glassene tilpasser sig hele tiden lysforholdene. De nyeste versioner er samtidig 100% UV-beskyttende, skifter meget hurtigt og fås i udgaver, der også bliver mørke bag en bilrude.

Næsten alle brilleglas kan leveres som farveskiftende. De fleste farveskiftende kunststofglas indfarves ensartet over hele glasset, da farven ligger placeret inden i den forreste side af glasset. Det er en nem måde at bære solbriller på, men man skal være opmærksom på, at de ofte ikke er tilstrækkelige ved bilkørsel. Indfarvning og lysning er også afhængig af temperaturen, og glassene kan blive ret mørke om vinteren, hvor det er koldt, selv uden at solen er fremme. Om sommeren ved høje temperaturer bliver de ikke helt så mørke.

tema: solbriller og UV

Polariserende solbriller mindsker generende blænding.

Vælg den rigtige farve Smag og temperament er to betydende faktorer, når der skal vælges farve. Øjnene er måske den vigtigste del af udseendet og udstrålingen. Solbrillen er dominerende i ansigtet, og der er en tydelig forskel i fremtoningen, alt efter om glasset er i en blød brun farve, eller det er et par mørke glas med spejleffekt, der sidder foran øjnene. Det er også vigtigt at tage udgangspunkt i behov, og her har fagmanden en vigtig rolle i rådgivningen. Brillen skal bruges uden for

butikken, og der vil mange gange være brug for mere end én solbrille, hvis det er en aktiv person. Der er stor forskel på, om det er en solbrille til brug på vandet og ved stranden, eller den er til brug på mountainbiken i terrænet.

Hovedparten af de polariserende glas produceres som et laminat, hvor det polariserende filter er støbt inde i glasset. I den nyeste teknologi opnås effekten ved en coatning, hvilket betyder, at glasset er væsentligt tyndere.

Polariserende glas

Spejlglas laves oftest oven på meget mørke glas, og solbrillen bliver meget dominerende. Den vigtigste effekt er nok det rå look, den giver personen. De fås i mange flotte farverige coatnings.

Den værste form for blænding i modlys er, når den skarpe sol reflekterer på vandet eller en våd vej. Her er polariserende glas en god løsning, fordi de eliminerer de vandrette reflekser.

Solbriller kan øge risikoen for biluheld

• Australsk forskning viser, at bilister med en farvesynsdefekt (farveblindhed) skal

vælge farvenuance på deres solbrilleglas med omhu. Det forkerte farvevalg kan bevirke, at trafiklys fejlbedømmes, eller at det tager længere tid at vurdere farven, hvilket medfører åbenlyse farer. Undersøgelsen blev udført af optikere ved University of New South Wales og Queensland University of Technology og offentliggjort i Optometry and Vision Science, som er et tidsskrift fra the American Academy of Optometry. Undersøgelsen viste, at visse farver forårsager en mærkbar reduktion i farveblindes evne til at opfange og genkende signalet på et trafiklys. Især kombinationen af signaler og solbriller i samme farve volder vanskeligheder. Bilister med grønne eller grøn/gule farvetoner har tendens til at opleve besvær med at identificere orange og grønne trafiklys, mens de som bærer rød/brune farvetoner har vanskeligheder med orange og røde lys. Det sikre valg er grå glas.

• • •

Spejlglas

DANISH DESIGN

test! Demonstration af optisk kvalitet OPTIKEREN var på besøg hos Vedi Optik på Amager for at teste den optiske kvalitet på fire forskellige solbriller. Testen foregik helt enkelt ved, at solbrillerne en efter en blev holdt op foran projektoren i prøverummet. Når solbrillen er i topkvalitet, står bogstaverne helt klart aftegnet og kan tydelig aflæses i spejlet, selv om baggrunden selvfølgelig er mørk. Ved en dårlig kvalitet kan bogstaverne slet ikke læses. Alle de testede solbriller havde glas i top- og mellemkvalitet, men der var tydelig. Resultatet af testen taler for sig selv.

Test selv

Optikeren holder det ene glas i solbrillen helt tæt ind foran projektoren. Ved en solbrille i topkvalitet står bogstaverne klart aftegnet. Ved solbrillen i mellemkvalitet kan bogstaverne læses, men de står ikke skarpt.

IF 1156

Prøv selv testen på nogle forskellige solbriller og husk, at der selvfølgelig stilles større krav til solglasset, der skal anvendes til bilkørsel, end hvis den blot skal fungere som hårbøjle. Du kan med fordel demonstrere foran dine kunder, der kan sidde i prøvestolen og ved selvsyn se kvaliteten direkte i spejlet.

tema: solbriller og UV

Genialt!

Farveguide Brun med blue-blocker Blue-blockeren fjerner det blå lys og øger dermed kontrasten. Det giver en optimal afstandsbedømmelse og dermed sikkerhed i trafikken og andre steder, hvor øget kontrast er en kvalitet. Det er samtidig en varm farve at se på og se igennem.

Solbriller til den sportsaktive

Grøn

Sportsudøvere har ikke kun behov for beskyttelse mod solens stråler men også mod vind og insekter. Samtidig kan sportsudøvelsen strække sig over flere timer. Cykeltræning starter måske, når solen står lavt på himlen, og slutter først efter, den er gået ned. En solbrille med mørke glas vil være mere til gene end til gavn, når solen er væk, og det kan være svært at have flere briller med på cyklen. Her er farveskiftende glas den optimale løsning. Flere sportsbriller leveres med farveskift i forskellige kombinationer efter hvilken sportsgren, de skal anvendes til.

Et godt allround glas, der absorberer det blå lys og reducerer blænding samtidig med, at det bevarer farvebalancen. Det forbedrer kontrastevnen uden at nå op på blue-blocker niveau.

Skiløberen

Gul

Til ski anbefales et materiale, der skifter fra 40% orange til 85% orangebrun, som har kontrastøgende effekt i hele spektret. Den øgede kontrast er en stor fordel i sneterrænet, så huller og bump tydeligt kan ses.

Giver god kontrast under dårlige lysforhold i tåge og snevejr

Golfspilleren Golfspilleren har brug for, at den hvide golfbold bliver fremhævet i forhold til den grønne baggrundsfarve i græs og træer. Her anbefales kontrastfremmende materiale, som skifter fra 25% lilla til 75% lilla.

Mountainbikeren og løberen Til mountainbike og løb i terrænet er der udviklet et materiale, der skifter fra gul 25% til grå 75 %. Det er en kombination, der giver en god kontrast i den tætte skov og en mørk farveneutral nuance i høj sol.

Vandsport Til alle former for sport og hygge på vandet anbefales polariserende briller med farveskift. Den øgede interesse for at motionere og konkurrere i en høj alder har genereret en udvikling, så der i dag findes specielle progressive glas til forskellige sportsgrene, f.eks. golf, ski, cykling og løb.

Grå En neutral farve, der er god til de fleste formål, fordi den bevarer farveforskellene. Verden bliver lidt mere grå at se på.

Rosé og let rødlige glas Giver endnu skarpere kontrast under dårlige lysforhold i tåge og snevejr sammenlignet med den gule linse. Den røde farve er samtidig god under dårlige lysforhold i skoven.

Chefoptiker Caroline Eliasen og retailchef Thomas Alnor – partnere i Louis Nielsen i Lyngby siden 1. december 2012.

VI ELSKER AT VÆRE SELVSTÆNDIGE MED ET GODT SIKKERHEDSNET - Louis Nielsens koncept er ikke bare stærkt. Det er også meget ærligt, og som partnere passer det os begge glimrende hver dag at stå på mål for koncepter og værdier, som vi personligt har det rigtig godt med. - Med partnerskabet i Louis Nielsen følger en stærk opbakning og support på alle væsentlige funktioner lige fra marketing til regnskaber. På den måde kan vi hver i sær koncentrere os om kunderne og det, som vi hver især er allerbedst til. - Det er vanskeligt at blive selvstændig i optikerbranchen i disse år. Hos Louis Nielsen er det ikke bare muligt, det er også muligt til en fornuftig pris. - Når man har familie og forpligtelser er det perfekt, at man som partner hos Louis Nielsen har en fast grundløn samtidig med, at man får andel i overskuddet, når man giver den en skalle og leverer gode resultater. Det giver en perfekt kombination mellem sikkerhed og belønning efter fortjeneste. - Vi kan helt klar anbefale partnerskabet, som også er en fin ny karrieremulighed og udfordring.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

tema: solbriller og UV

Solbrillesæsonen

2013 Optikeren har talt med partner i Alive Style Kim Ravn og senior optometrist Gudlín Gná Ingvarsdóttir fra Poul Stig Briller, der om nogen har en stor viden om de nyeste trends og tendenser inden for brilleverdenen, om, hvad der karakteriserer forårets og sommerens solbrillemode. Og så har vi bedt en række danske brilledesignere om at dele deres bedste solbriller for 2013 med os.

5 0ér ne

- et moderne gensyn med Cupcakes, amerikanske diners, strutskørter og Mad Men - 50’erne er alle vegne. Også i årets solbrillemode, hvor klassiske faconer får et twist i form af nye farvekombinationer og materialevalg. Af Malene Østerby

Hvad kan vi forvente os af sommerens solbrillemode? Kim Ravn, partner i Alive Style, der markedsfører og forhandler kon-

været toneangivende. Jeg vil dog ikke kalde det for en trend endnu, mere en bobler.“

troversielle mærker som MYKITA, Paul Frank, Moscot og Paul & Joe:

Gudlín Gná Ingvarsdóttir, senior optometrist hos Poul Stig briller i

”Det er vores opfattelse, at vi stadig går mod mindre størrelser. Inspirationen hentes meget i 50-60’ernes USA/New York specielt på herresiden. På damesiden har vi samme inspirationskilde, men her finder vi stadig briller med størrelse på. Farvemæssigt er semitransparente acetater kommet stærkt igen i 2012 og fortsætter i 2013 ved siden af de meget dominerende havana og sorte farver. Vi ser også nogle kollektioner teste mere skrappe farver som neon, gul, lilla og blå dog mest som et statement og en modpol til de meget klassiske farver, som længe har

indre København, der repræsenterer førende mærker som bl.a. Oliver Peoples, Celine, Garret Leight og briller af eget navn:

”Vi må indrømme, at det ikke er inden for vores branche, vi ser de store stilmæssige ryk fra sæson til sæson. Det tager lang tid, før tendenser bliver til trends, og trends bliver til mainstream mode. Vi ser stadig en stærk inspiration fra 40’erne, 50’erne og 60’erne. Hvert årti har selvfølgelig sine særpræg, men overordnet kan man sige, at acetatmaterialet stadig

er altdominerende. Enten i meget kraftig udgave eller i en spinkel udgave. Vi har nu bevæget os helt væk fra de meget krumme og derved sportsprægede modeller og ser nu mindre størrelser, hvor både stel og glas har en meget flad kurve. Selv om acetat er meget dominerende som stelmateriale, begynder metalsolbriller stille og roligt at komme frem. Vi ser, at den runde pantofacon (flad foroven, rund forneden) og den kuglerunde er populær i metal og så selvfølgelig Ray-Bans pilot model, som stadig er meget efterspurgt. Modeller inspireret af piloten findes i stort antal, og nærmest alle solbrilleproducenter har valgt at lave en egen fortolkning af pilotmodellen i deres kollektioner.“

tema: solbriller og UV

Kattel

ket vender tilbage

Gudlín Gná Ingvarsdóttir, fortsat:

I dag er faconerne ikke så brede, som de har været, men til gengæld er de dybere/ går længere ned i ansigtet. Til kvinder er den mest afgørende nyhed ”kattefaconen”, som vi ikke har set i en årrække, men som uden tvivl er det næste store. Ellers ser vi også store kuglerunde faconer (tænk Janis Joplin) og forskellige afskygninger af panto-faconen. Til herrer er det stadig den firkantede facon,

der er populær, men igen er størrelserne reduceret, og vi ser klare referencer til 40’erne og 50’erne. Og så ser vi også, at mændene stille og roligt begynder at tage godt imod de runde faconer også. De mest fremtrædende tendenser, vi regner med at introducere for vores kunder, er spejlglassene i stærke farver. Her er det glassene frem for stellet, der er afgørende for stilen

og udtrykket. Derudover har mærker som blandt andet Oliver Peoples introduceret solclippen, som også har været væk fra markedet i adskillige år. Oliver Peoples har valgt at lave en solclip som kan vippes op, imens den sidder på brillen. Dette har vist sig at være uhyre populært blandt vores yngre (hipster) kunder. Også kombinationen af solclip og spejlglas bliver at vente fra forskellige mærker.“

Kuglerunde brill er

Små kuglerunde briller i bedste John Lennon-stil gør comeback denne sæson.

(1)Activist Eyewear model DSC0005_bb, (2) Moscot model Zolman: Flesh, (3) Lunettes Kollektion model Le Flaneur, (4) Waiting for the Sun model 19,6 g

Tema: Solbriller

Pilotbrillen

En evig klassiker og evig cool. Igen i ĂĽr er flere solbriller inspireret af pilotbrillens originale form, dog leges der med nye udtryk og materialer.

(1)Brendal model 906017, (2)Oliver Peoples model The Soloist Teardrop, (3)Paul & Joe model Lady02, (4)Waiting for the Sun model Tal|COCUche, (5) Lunettes Kollektion model Randolph Aviator

Âť

Tema: Solbriller

tema: solbriller og UV

Feminine katteformer

Legende og glamourøse katteformer vender efter en årrække tilbage denne sommer.

01 02

(1)Paul and Jo model Volage38, (2)Ørgreen model Palma Lova, (3)Theo model René Limited Edition, (4)Oliver Goldsmith model Bako Matte Latte Side, (5)Brendel model 906023-90, (6)

Oliver Goldsmith model Lancelot Tortoise on Sand Side, (7)Oliver Peoples model Kiley_Rosesilk

mlindberg 8570 路 PATENTED

禄

F art og maskulinitet

Selv om mange kollektioner denne sæson er meget tilbageskuende og retro, har flere mærker valgt også at lave en mere futuristisk og maskulin model, der giver lidt modvægt i kollektionen.

Tema: Solbriller

tema: solbriller og UV

(1)Entourage of 7 model Huntington, (2)Oliver Goldsmith model Matador After Eight, (3)Rolf model Camaro Sun 55, (4)Jeremy Tarian model Panorama, (5)Theo model René

Annonce

PREGO ‘UNISEX’ COLLECTION 2013

Cool and ColleCtable Ham, hende og en stor blå pick-up truck. Midt i det solsvedne landskab ved en forladt Ranch tester solen PREGOs nye 2013 kollektion til det yderste. Brænder det håndpolerede acetatstel og svider de tonede Carl Zeiss-glas. Både kvaliteten og designet holder max – også når du tester et par PREGO! PREGO har gjort det igen, og vi skal med det samme advare om, at denne kollektion kan forårsage samlermani, hvad enten man er ’a cool guy’ eller ’a classy woman’. Kvaliteten holder max, og designet giver dig lyst til at eje alle shapes og gerne i flere farver! Cat-eye facon, 50’er diva,

rå aviator eller bare et par runde Lennon briller. Farvetonerne er sorte, havana og rav med markante undtagelser i stærk pick-up blå eller klar lipstickrød … Se selv, det bliver svært at vælge! Nostalgien præger hele PREGOs kollektion, og selvom ’retro’ efterhånden er et slidt ord, så kommer det til sin ret ved SS13 kollektionen, der emmer af svundne tider i en nutidig ånd. Der er hele 157 nyheder i en samlet kollektion på 194 kombinationer. Ud af disse er de 181 velegnede til at montere optiske styrkeglas i, så du ubesværet kan skifte fra almindelig brille til cool shades. Manden bag PREGO, Jesper Jensen, understreger at ”… kollektionen er for rigtige mænd og sande divaer.” Rammerne er markante og iøjnefaldende, og mange af stellene leger med flerlags-acetat, der giver et fantastisk spil mellem brillefronten, kanterne og brillens b a g s id e .

Se i øvrigt, hvad PREGO tilbyder på: www.PREGOeyewear.dk

En designdetalje, der kræver teknik og menneskeligt håndelag – og det mestrer PREGO. Alle stellene fra PREGO er håndlavede i flerlags-acetat. Hvert enkelt stel er desuden omhyggeligt håndpoleret, så ingen skarpe kanter generer, og på metalstellene er næsepuderne udført i behagelig blød silikone. Hvor designet tillader det, er stængerne monteret med ’stop-hængsel’, så enden af brillestangen ikke ridser brilleglasset, når brillen foldes sammen. Glassene er solbrilleglas i højeste kvalitet, som beskytter mod solens

skadelige UV-stråler – de fleste er med anerkendte Carl Zeiss-glas. Næsten alle modeller kan tillige monteres med styrkeglas. Alle briller leveres i et foldbart etui med en lækker mikrofiberpose. PREGO – cool and collectable. What is not to like? Pris – Alle solbriller fra PREGO er håndlavede i højeste kvalitet til en fornuftig pris. Alle modeller koster mellem 649,- og 899,-. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 65 94 15 40.

Frands Jensen A/S Tlf: 65 94 15 40 www.frandsjensen.dk

tema: solbriller og UV

Hvilke danske solbriller er de hotteste?

designerne – Vi har spurgt

LINDBERG, Birgitte Stentoft Bøjvad, Sales and Marketing Manager:

Den nye LINDBERG Sun model 8571 er designet og håndlavet i den fantastiske kvalitet og funktionalitet, som LINDBERGs brillekollektioner er kendt for. Den lækre finish og de mange innovative detaljer gør modellen til en unik luksus-accessory. Titaniumstængerne har en dyb sandfarve og oplevet sammen med den transparente front giver det en lækker understated farveoplevelse. Solbrillen har Zeiss Fashion solbrilleglas, som sikrer optisk kvalitet og optimal øjenbeskyttelse. Alle glassene er forsynet med en effektiv antireflex coating. Endvidere er glasset belagt med UV Protection Filter samt en Easy Clean Coating, der sikrer problemfri vedligeholdelse. Kombinationen af LINDBERG og ZEISS´ høje teknologiske niveau sikrer et enestående produkt for brugeren.

Inface, Annette Jensen, Art Director:

Vores design-team har skabt en komplet solbrillekollektion i acetat, metal og interessante materialekonstellationer. Designet er retro tilført et strejf af fransk Riviera, lige som sport og mode også er et tema. Den viste model er en retro herrebrille i en eksklusiv mat italiensk acetat med en super pasform. Modellen er helt i tråd med tidens trend, hvor alting er både hurtigt og langsomt; vi er lokale og globale borgere.

FLEYE, Annette Saust Estø, designer og medstifter:

Nine Eyewear, Jens William Sørensen, designer og stifter:

Solbrillen, model 2116S, er fremstillet i en kombination af titanium og beta-titanium. Brillen er derfor ikke alene uhyre let men også fleksibel, hvilket gør, at den sidder rigtig godt på hovedet - selv på en varm sommerdag. Brillen, der desuden er håndlavet i Japan, er monteret med graduerede CR39 glas i bedste kvalitet. Brillen leveres pt. i fem forskellige farver.

Vi er stolte af at kunne præsentere vores polariserede clip-on, der er specialdesignet til FLEYE’s briller. FLEYE’s clip-on passer brillens facon og farver perfekt! Her er det en feminin 1950’er brille i en elegant kombination af superlet beta-titanium og semi-transparent acetat i brun/blå/turkis. Dejlige sommerfarver til strand, solskin og turkisblåt hav.

Tema: Solbriller

Bellinger house, Rikke Levinsen, Marketing Manager:

Model Pitchpole fra Blac er vores bud på sommerens solbrille. Det er en ren kulfiberbrille håndlavet i vores produktion i Danmark. Den vejer meget lidt og har en super cool kulfiberoverflade. Cool, maskulin og sporty brille.

Carlottas Village, Charlotte Dokkedal Leth, designer og medstifter: Ørgreen Optics, Sahra Lysell, farvespecialist:

ETHEL er her vist i farve C3; Pink acetatstel med bordeaux/pink gradueret linse fra Carl Zeiss. ETHEL har sit navn fra Kennedyfamilien. Vi syntes ikke altid, Jackie skulle have al opmærksomheden. Og så følger ETHEL op på retro- og Mad Menstilen, som vi kan se holder, også i 2013. ETHEL har dog fået lov at sprælle lidt mere end de typiske nedtonede 50´er farver og er helt aktuel til den pink bølge, der kommer på tøjet her i foråret. ETHEL fås også i sort og i beige med leopardprint.

Vi har leget med kontrasten mellem varm og kold på denne farve og det, at der opstår et 3. univers, når disse kombineres. Den matte lerfarve har et industrielt udtryk, og den blanke guld er luksuriøs og lækker. Det skaber et unikt og smukt udtryk min absolut yndlingsfarve blandt de nye solbriller. Model Faye col. 392 Mat Clay - Shiny Gold.

Monoqool, Allan G. Petersen, medstifter:

Vi tror på, en af tendenserne er mod et super enkelt designudtryk. Mercury-solbrillen er baseret på en meget simpel idé. En front i ét stykke og ét sæt stænger. Mere enkelt kan det ikke gøres. Model Mercury ME9050 er en super letvægtsbrille på 6 gram. Den findes også i en fotokromatisk udgave, hvor brillen bliver mørk, når man går ud i stærk solskin.

Kilsgaard Eyewear, Jacob Kilsgaard, designer og stifter:

Vi mener som bekendt, at mindre er mere. Vores solbriller er kendetegnende ved de samme rene linjer og farver som vores brillestel. Samtidig syntes vi ikke nødvendigvis, at større er bedre. Derfor har de fleste af vores solbrillemodeller klassiske faconer og er »normale« i størrelsen, da vi mener, at dette udtryk har længst levetid. Således håber vi at opfylde vores eget ønske om, at vores designs har en længere levetid end andre produkter. Den viste model SUN3 er inspireret af det klassiske pantolook med et let strøg af syditaliensk kant. Vi tror på, de klassiske farver og faconer vil kendetegne denne sæson.

Sunglass model: X8311B

ANNONCE

Blændfrit syn Effektiv polarisation Klare kontraster Naturlige farver Reduceret træthed i øjnene 100% UV 400 beskyttelse (UVA; UVB og UVC stråler) Thermofusion™ Technology for forvrængningsfrit syn

N Ridsemodstand Stødabsorberende Kvalitets stel Komfort

Alle undersøgelser viser at efterspørgslen på polariserende linser stiger og vil fortsætte med at stige fremover. Hvad er polarisation egentlig? Lyset fra solen bevæger sig i alle retninger. Når lyset reflekteres på en horisontal flade, som en vej eller en vandoverflade, bliver det meget ofte koncentreret horisontalt. Det kaldes ’blænding’. Vertikalt lys er nyttigt for øjet, men det horisontale lys (blændingen) blokerer det nyttige lys, som gør det svært og ubehageligt at se. Det polariserende filter blokerer det horisontale lys (blændingen) og tillader kun nyttigt lys at trænge igennem, hvilket gør at den som ser igennem et polariserende filter kan se mere klart og ser bedre kontraster.

genkendende til at man stadig skal knibe øjnene sammen i stærkt sollys, at man til og med kan få hovedpine af at være i stærk sollys for længe. Solbriller med polariserende linser kan afhjælpe dette – man ser klarere, flere kontraster og øjnene kan slappe af, samtidig beskytter de som alle andre solbriller også mod UV-lys. Polaroid producerer linser ved hjælp af ThermofusionTM teknologien. Den nye UltraSight linse har 9 lag, i midten det polariserende filter, på hver side af det polariserende filter sidder to lag med UV-beskyttelse op til 400 nm (Europa standard 380 nm), yderst kommer to lag med forbedret ridse- og stødmodstand. For at forme linsen, placeres den i en konkav/konveks form, hvor den med hjælp af varme, højt pres og præcision formes, så den bliver optisk korrekt.

Ikke-polariserende linser opfylder kravet om 100% UV-beskyttelse, men udover det reducerer de bare mængden af lys der kommer igennem til øjet og gør synet mørkere, de blokerer ikke for blænding. Den største oplevelse med solbriller med polariserende solbriller mod ikke-polariserende solbriller er den umiddelbare fornemmelse af at øjnene kan slappe af ’rynken mellem øjenbrynene forsvinder’ og de fleste som normalt bruger ikke-polariserende solbriller kan sikkert nikke

UltraSight linsen, produceret ved hjælp af ThermofusionTM

www.polaroideyewear.se

tema: solbriller og UV

m e s

l e t yt

e b n

o tf

v o h

øje

v u

å r

t -s

g n

oversat Af LanguageWire

Bør vi rådgive vores patienter om behovet for øjenbeskyttelse? Professor James Wolffsohn gennemgår den seneste forskning på dette område.

er er næppe ret mange, der vil bestride, at det har uønskede bivirkninger at udsætte huden for sollys, og de fleste vil anbefale folk i deres omgangskreds at beskytte huden. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvor meget og hvilken type evidens der findes i den fagfællebedømte litteratur vedrørende UV-eksponerings indvirkning på øjenskader. Denne evidens vil hjælpe os med at forstå behovet for at øge vores patienters opmærksomhed omkring

UV-eksponering af øjet og deraf følgende problemer og hjælpe dem med at beskytte deres øjne. Tidsskriftet Eye and Contact Lens publicerede sidste år en række artikler af 13 anerkendte forfattere inden for dette emne, herunder: UV-eksponering i forhold til den offentlige sundhedssektor og behovet for beskyttelse, nedbrydningen af ozonlaget, daglige og sæsonmæssige variationer i den okulære UV-eksponering, UV-inducerede til-

stande i øjets forreste segment og PLF-effekten, fototoksicitet og retina, UV-lysets rolle i aldersrelateret maculadegeneration (AMD) samt optimal UV-beskyttelse af øjnene. Alle forfatterne var blevet inviteret til at deltage i et symposium, der var sponsoreret af tidsskriftet og Contact Lens Association of Ophthalmologists, Inc. (CLAO), som blev finansieret af et uddannelsestilskud fra Johnson and Johnson Vision Care. Formålet med denne artikel er at beskrive hovedpunkterne i de 104 siders akkumuleret evidens og nogle få afhandlinger, der er blevet publiceret siden symposiet.

Offentlig sundhed Optikere har ikke kun til opgave at korrigere refraktive fejl og informere om det udbud af korrektionsmuligheder, der vil optimere en patients synsmæssige livskvalitet – de spiller også en vigtig rolle i forhold til øjensundhed. Øjensygdomme skal ikke blot konstateres og behandles, for det endegyldige mål med enhver sundhedsstrategi er forebyggelse. Patienthistorikken skal anvendes med henblik på at identificere risikofaktorer som rygning (visse faktorer, såsom køn, kan naturligvis ikke ændres!) og rådgive om deres indvirkning, så patienterne kan træffe kvalificerede beslutninger angående deres livsstil. Mange lande har i de seneste årtier udarbejdet højt promoverede solbeskyttelseskampagner, som har fået medvind takket være kraftigt stigende forekomster af hudcancer og bekymringer i forhold til nedbrydningen af ozonlaget, som medfører øget UVB-stråling (280-315 nm) ved Jordens overflade.1 Det er velkendt, hvilke bivirkninger det har at udsætte huden for overdreven UV-eksponering, men UV-eksponeringen har også en positiv indvirkning på fx den endogene D-vitaminsyntese, som er vigtig, idet mangel på D-vitamin er

forbundet med en bred vifte af cancertyper, autoimmune sygdomme som multipel sclerose og type I-diabetes, infektioner som influenza og tuberkulose, psykiatriske lidelser og hjerte-kar-sygdomme.2 Reguleringen af søvncyklussen (døgnrytmen) gennem den relativt nyligt identificerede undertrykkelse af melatoninreceptorne i retina (som også er forbundet med cancerforekomst og -progrediering) er også en positiv virkning, om end den medieres via blåt snarere end ultraviolet lys.3,4 Disse modstridende sundhedsvirkninger gør den offentlige formidling, som Australiens »slip (on a shirt), slap (on a hat) slop (on sunscreen)« mindre gennemslagskraftig (udvidet med »seek (shadow)« og »slide (on sunglasses)« i 2007).5 Det er dog uklart, om der findes et tilsvarende dilemma i forhold til UV-relaterede øjentilstande. Verdenssundhedsorganisationen publicerede i 2006 en undersøgelse af den globale sygdomsbyrde som følge af UV-stråling.6 På baggrund af den evidens, som de havde adgang til, anslog de, at 25% af den samlede sygdomsbyrde som følge af katarakter skyldtes kortikale katarakter (under forudsætning af, at der er en kausal relation mellem UV-stråling og kortikal katarakt), og at den samlede sygdomsbyrde i form af katarakter ville kunne reduceres med 5%, hvis man undgik UV-eksponering af øjet. I sin gennemgang anfægtede Lucas7 en række af modellens begrænsninger, herunder den manglende hensyntagen til regionale variationer i befolkningsdemografi, livsstil, socioøkonomisk status og omgivelsernes UVstråling samt den epidemiologiske evidens for, at kataraktinduceret synstab er en risikofaktor i forhold til præmatur mortalitet.8 Faldende eller udfladende incidensrater for UV-relaterede cancerformer udgør en vis evidens for effekten af det offentlige sund-

hedssystems kampagner med fokus på solbeskyttelse, som i hvert fald på kort sigt påvirker befolkningens viden og adfærd i forhold til solsikkerhed.9 Selvom det synes plausibelt, at det kan mindske risikoen for UV-inducerede øjensygdomme at gå med UV-blokerende solbriller og/eller hat, er evidensgrundlaget indtil videre begrænset. Man har sågar antaget, at promoveringen af solbriller i områder med høj UV-stråling kan medføre en stigning i UV-inducerede øjenskader,10 ved at man modvirker de naturlige forsvarsmekanismer i form af kontraktion af pupillen og sammenknibning af øjnene.11

Daglig og sæsonmæssig UV-eksponering Man ved, at solens UV-stråling generelt er højere på lave breddegrader,12,13 om sommeren og fra klokken 10 til 14 hver dag.14 Verdenssundhedsorganisationen har i samarbejde med partnere over hele verden udarbejdet et UV-indeks, som er en lineær skala fra 0 til 10 baseret på den aktuelle UV-stråling under standardiserede forhold (nedbrydningen af ozonlaget medfører dog nu værdier over 10, da relationen til UV-strålingen er vægtet efter bølgelængde). Deres mål var at give befolkningen bedre information om behovet for at beskytte huden, når UV-strålingen er høj.15 Indekset er baseret på erytemdosis for personer, der primært udsættes for UVeksponering direkte oppefra. For øjet er det dog mindre almindeligt med direkte eksponering på grund af øjenbrynets og øjenlågets afskærmning.11 Sasaki og kolleger kom frem til, at UV-indekset adskilte sig så meget fra deres målinger af den okulære eksponering, at de betragtede det som ugyldigt i forhold til at fastsætte øjenrisikoen og advarede om, at det kunne være voldsomt misvisende. Stod man

tema: solbriller og UV

for eksempel med ansigtet vendt mod solen i Japan i september, forekom den maksimale intensitet på øjets overflade omkring klokken 9 og klokken 14-15 i en bimodal (to toppe) fordeling.16 Det betyder, at lysspredning og refleksion er en større bekymring i forhold til øjet end direkte eksponering. Derudover fokuserer cornea og den krystallinske linse det indgående lys på retina og øger dermed forstærkningen op til 100 gange.17 Dermed kan selv UV-strålingsdoser, der har en begrænset virkning på huden, være i stand til at beskadige øjets indvendige væv. Det er ikke tilstrækkeligt kun at beskytte øjnene om sommeren eller omkring middagstid, da UV-eksponeringen kan optræde hele dagen og hele året.

Figur 2: Aldersrelateret maculadegeneration

Figur 1: Kortikal katarakt (med tilladelse fra David Ruston)

(med tilladelse fra professor Christina Grupcheva)

UV-stråling og øjets forreste segment De tilstande, hvor sollys har spillet en rolle i patogenesen, kaldes ‘‘ophthalmohelioser’’.18 Den nuværende evidens peger i retning af, at det udelukkende har uønskede virkninger at eksponere øjet for UV-stråling. Der er stærk evidens for, at en akut, højdosis eksponering for UV-stråling forårsager fotokeratitis og fotokonjunktivitis, mens kronisk eksponering for selv en lavdosis UV-stråling er en risikofaktor i forhold til katarakt (Figur 1), pterygium og skvamøst cellekarcinom i cornea og konjunktiva. Der er indtil videre mindre entydig evidens i forhold til andre tilstande, herunder okulært melanom og aldersrelateret maculadegeneration (Figur 2). Øjensygdomme forårsaget af ultraviolet stråling er almindelige (Tabel 1) og invaliderende og medfører en betragtelig sygdomsbyrde på verdensplan. PLF-effekten (Figur 3 og 4) forklarer, hvorfor pterygia optræder hyppigere på den nasale snarere end den mere eksponerede temporale konjunktiva. Man har ved hjælp af nøje observation og ”ray tracing” kunnet påvise, at det forreste segment i øjet ved at fungere som en sidevendt linse fokuserer lyset på tværs af det forreste kammer til den modsatte side af øjet, mere nøjagtigt til den distale (nasale) limbus. Det perifert fokuserede lys undviger de superficielle stamcellers normale beskyttelsesfunktion ved at ramme de basale og relativt

eller

Figur 3: PLF-effekt

Figur 4: Grafisk demonstration af PLF-effekten (perifert fokuseret lys)

ubeskyttede stamceller.19 Det forklarer også, hvorfor kortikale katarakter har en tendens til at være mest alvorlige i den nedre nasale region.20 Graden af fokusering mod limbus afhænger dels af corneas form, forkammerets dybde og den krystallinske linses fokus, hvilket muligvis kan forklare, hvorfor nogle individer er mere udsatte end andre i det samme miljø. Den kraftigste lysintensitet ved det distale limbus er cirka 20 gange højere end den incidente lysintensitet og optræder i en incidensvinkel

på 104 grader, hvilket skaber en kompleks fokal lysbue.21,22 Så længe den krystallinske linse med sine gule pigmenter bestående af 3-hydroxykynurenin og sine glykosider er til stede, er det relativt lidt UVA- og UVB-stråling, der når frem til retina. Til gengæld vil intens, akut UVstråling eller kronisk UV-eksponering føre til, at der dannes katarakter, eftersom der ikke produceres ret meget protein i linsens fiberceller, hvorved skaden akkumuleres livet igennem.23

CV/GE/FOTO/AIRT/PA/121119/DK

DET ER IKKE SIKKERT DINE ASTIGMATISKE KUNDER VED, HVAD ASTIGMATISME ER Men de vil med sikkerhed have fordel af at bruge toriske kontaktlinser Med de avancerede bløde kontaktlinser til astigmatisme fra Alcon®, AIR OPTIX® for ASTIGMATISM og DAILIES® Toric, kan du bedre opfylde deres behov. Linserne gør det nemt at foretage en tilpasning samt giver et fremragende syn og sikrer stor kundetilfredshed 1.

Kontakt din Alcon-repræsentant for at bestille prøvelinser.

*AIR OPTIX® for ASTIGMATISM-kontaktlinser: Dk/t = 108 @ -3,00D, -1,25D x 180. Andre faktorer kan påvirke øjets sundhed. Reference: 1 - CIBA VISIONs egne data, 2009. I en klinisk undersøgelse med deltagelse af 771 optikere. AIR OPTIX®, AIR OPTIX® for ASTIGMATISM, DAILIES®, DAILIES® Toric, CIBA VISION®, AIR OPTIX®-logoet, DAILIES®-logoet, CIBA VISION®-logoet og ALCON®-logoet er varemærker tilhørende Novartis AG. CIBA VISION® er nu en del af Alcon, som er en division under Novartis. ©2012 Novartis 2012-250-31042.

tema: solbriller og UV

Både in vitro- og in vivo-studier understøtter hypotesen om, at lysindtrængningen i øjet er en signifikant bidragende faktor i katarakters genese, og den primære effekt foregår i form af fotokemisk generering af reaktive iltarter, som resulterer i en oxidativ belastning af vævet.24 Den unge retina er særligt udsat for at blive beskadiget ved UV-eksponering, idet den unge linse endnu ikke har syntetiseret det gule pigment, som forhindrer UV-strålingens forplantning til retina.25,26

Tabel 1: Øjentilstande, hvor sollys har spillet en rolle i patogenesen Øjenlåg

Rynker Solskoldning Fotosensitivitetsreaktioner Cikatrice på ektropion Dermatochalase Præmaligne forandringer Maligne forandringer (basalt cellekarcinom) Skvamøst cellekarcinom Primært erhvervet melanose Melanom

Øjets overflade

Pinguecula Pterygium Klimatisk keratopati Aktinisk granulom Fotokeratitis Arcus Båndkeratopati Endotel polymorfisme i cornea Reaktivering af herpes keratitis Skleritis i porfyri Sclerale belægninger Uklarheder efter fotorefraktiv keratektomi (PRK) Dysplasi og malignitet i cornea eller konjunktiva Vernal keratokonjunktivitis (VKC)

Krystallinsk linse

Katarakt Kapsulær brokdannelse i øjets forreste segment Tidlig presbyopi Kapsulær pseudoeksfoliation Subluksation ved Marfans syndrom Intraokulær linsedysfotopsi

Uvea

Melanom Meiose Pigmentspredning Uveitis Fejl i blod-øje-barriere

Glaslegemet

Fordråbning

Retina

Fotisk makulopati Erytropsi Maculadegeneration Koroidalt melanom Synstab med fotostress ved carotisstenose Forstyrrelser i døgnrytmen

UV-stråling og øjets bagerste segment Selvom den krystallinske linse hos voksne effektivt skærmer retina mod bølgelængder på under 360 nm, kan lys i den spektrale båndbredde fra 360 til cirka 550 nm trænge ind i retina, og den indeholder fotoner med tilstrækkelig energi til at forårsage fotokemiske skader. Alt efter bølgelængden og eksponeringens varighed sker lysets interaktion med vævet i form af tre generelle mekanismer: Termisk, mekanisk eller fotokemisk. Naturlige lyskilder som solen udsender UV-fotoner med en længere bølgelængde, hvilket typisk medfører fotokemiske skader, eftersom energien ikke bliver begrænset til lagene i retina (hvilket ville resultere i termiske eller mekaniske skader). Fotokemiske skader i retina opstår som følge af direkte reaktioner, der involverer proton- eller elektronoverførsler og reaktioner, der involverer mekanismer med reaktive iltarter. Almindeligt anvendte lægemidler – såsom visse antibiotika, ikke-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID), psykofarmaka og sågar naturmedicin – kan fungere som fotosensibilisatorer, som øger UV-strålingens skadelige virkning på retina, hvis den exciteres af UVA eller synligt lys, der trænger tilstrækkeligt langt ind i retina.27 Pigmentepitelet i retina og øjeæblet indeholder melanin, som absorberer UV-stråling og beskytter retina mod UV-indicerede skader. Med alderen bliver øjets melanin dog bleget af lyset, hvilket medfører en mindre effektiv beskyttelse mod UV-skader.28 Hos personer over 50 år udgør blåt lys med en kort bølgelængde på cirka 430 nm en øget sundhedsrisiko i form af fotooxidationsreaktioner.29,30 Lipofuscin, som ophobes i øjet

NYhed 2013

UV beskyttelse på alle crizal

50+

Unik UV-beskyttelse Vand Fremragende Ridsebeskyttelse

IO N

Unik UV-beskyttelse Vand

Bedste Støvafvisning

Unik UV-beskyttelse

Bedste Ridsebeskyttelse

Vand

Bedste Støvafvisning Fremragende Ridsebeskyttelse

God Smudsbeskyttelse

Fremragende Smudsbeskyttelse

Fremragende Anti-refleks

God

Bedre

Bedste Smudsbeskyttelse Bedste Anti-refleks

State-of-the-art

Fremragende Ridsebeskyttelse Fremragende Smudsbeskyttelse Fremragende Anti-refleks

altiD

Ultrabeskyttelse

FAC T

E Y E- SU N

MOD

IO N

E-S

FAC T

IO N

E Y E- SU N

Unik Vandafvisning

OR FAC T

PF PR

IO N

E-S

E Y E- SU N

E-S

E Y E- SU N

50+

E-S

FAC T

Unik UV-beskyttelse

UV-EKSPONERING VED TRANSMISSION

FAC T

PF PR

IO N

E-S

E Y E- SU N

E-S

E Y E- SU N

IO N

FAC T

UV-EKSPONERING VED REFLKSION 25

Nu er der UV beskyttelse på alle coatninger i crizal linjen. Ultrabeskyttelsen eliminerer UV stråler både gennem glasset og refleksion af UV stråler fra glassets bagside. Det gør crizal til den sikreste og klareste coatning.

State-of-the-art Sun

* Den bedste UV-beskyttelse målt med e-spF, sammenlignet med antifleks på klare og farveskiftende glas i tilsvarende materiale. e-spF er målt under kontrolleret forhold og angivet derefter. ** 25 for alle klare crizal UV glas, undtagen klare essilor Orma® e-spF = 10. 50 + for alle sol glas med crizal sun UV – også Orma®

tema: solbriller og UV

med alderen, producer singlet oxygen som modsvar til det blå lys, superoxider og frie radikaler, som beskadiger pigmentepitelet i retina.31-32 Stavene og tapperne vil efterhånden dø, fordi de ikke længere får næring fra pigmentepitelet i retina, hvilket menes at føre til aldersrelateret maculadegeneration (AMD). Maculapigment som lutein og zeaxanthin giver en vis beskyttelse mod inflammatoriske og fotooxidative skader, men beskyttelsen aftager med alderen.33,34 Langvarig eksponering for kortbølgelys i dyreforsøg førte til skader på retina, som svarer til de skader, der ses hos patienter med AMD. Den epidemiologiske evidens for lyseksponering som en årsag til AMD er ikke entydig.35 Visse kliniske studier fandt en positiv sammenhæng mellem soleksponering og AMD, for eksempel at den mængde tid, der blev tilbragt udendørs, påvirkede udviklingen af AMD i Beaver Dam-studiet i USA,36 og eksponering for blåt lys og kortbølgelys blev associeret med AMD i to australske studier.37-38 Andre har dog ikke kunnet finde en korrelation mellem eksponering for sollys og AMD.39-42 Et studie, som havde til formål at påvise, at

UV-beskyttelse mindsker maculadegenerationsraten, ville kunne strække sig over en menneskealder, men en retrospektiv analyse af UV-beskyttelse over en periode på cirka 5 år har for nylig vist sig at resultere i højere optisk densitet i maculapigmentet, hvilket tidligere er blevet associeret med mindre AMD.43

Okulær UV-beskyttelse Der findes en række alternativer, som potentielt kan beskytte øjet mod UV-stråling. Hatte og paraplyer kan give en vis beskyttelse mod solenergi, der kommer oppefra, ved at reducere skæret. Som beskrevet forhindrer de dog ikke den signifikante okulære eksponering fra lysspredning, og når solen står tættere på horisonten. De sidste tre artikler i særudgaven af Eye & Contact Lens omhandler de øvrige alternativer til UV-beskyttelse fra briller og solbriller til kontaktlinser.44-46 Selvom omfanget af denne artikel ikke tillader, at alle de problemstillinger, der tages op, kan gennemgås her, er der en række vigtige pointer. Alle dosimetristudier på mannequindukker viser, at den beskyttelse, som solbriller giver, afhænger af brillestellets udformning,47-52 men det er et faktum, som

man traditionelt har ignoreret i forbindelse med solbrillestandarder.53,54 De samme problemer viser sig i forbindelse med brilleglas. Reduktionen af det synlige lys, der passerer igennem solbrillerne, vil sandsynligvis give større pupiller og forhindre, at man kniber øjnene sammen, hvilket ellers er to af øjets beskyttelsesmekanismer mod kraftig soleksponering. Studier har konsekvent indikeret, at en biologisk vægtet UV-eksponering på cirka 20 procent af lyset fra omgivelserne når frem til øjet ved brug af solbriller i konventionel udformning uden perifer beskyttelse.47-52 Dette, sammenholdt med den PLF-effekt, der blev beskrevet tidligere, understreger, hvor vigtigt det er at have tætsiddende sideværn. Det er dog sjældent, at briller og solbriller udstyres med disse. Derfor fremstår UV-blokerende bløde kontaktlinser, som dækker cornea, limbus og en stor del af den bulbære konjunktiva, som den optimale løsning: Klasse 1-linser blokerer for mindst 99 procent af UVB- og 90 procent af UVA-strålingen, mens klasse 2 blokerer for mindst 95 procent af UVB- og 50 procent af UVA-strålingen. I kombination med hat og solbriller giver UV-blokerende kontaktlinser

Opsummering af hovedpunkter

• Det offentlige sundhedsvæsens kampagner om faren ved UV-stråling har reduceret forekomsten af hudcancer • Selvom UV-eksponering kan have visse gavnlige virkninger (fx. D-vitaminsyntese, som beskytter mod visse systemiske sygdomme), er der ingen kendte fordele ved okulær UV-eksponering • I modsætning til skader på huden (primært fra direkte UV-eksponering) er øjet udsat for UV-eksponering hele dagen og hele året på grund af lysspredning og refleksioner • Det publicerede UV-indeks er misvisende i forhold til øjenskader – UV-eksponering med begrænset påvirkning af huden kan beskadige væv i øjet • UV-eksponering er impliceret i patogenesen i en række ophthalmohelioser, herunder fotokeratitis, pinguecula, pterygium,

skvamøst cellekarcinom, kortikal katarakt og maculadegeneration • PLF-effekten (perifer fokusering af lys) kan undvige de naturlige stamcellebeskyttelsesmekanismer og øge lysintensiteten ved det nasale limbus 20 gange, hvilket påvirker konjunktiva og den krystallinske linse • Den unge retina er særligt udsat for skader som følge af UV-eksponering muligheder for at beskytte sig imod UV-eksponering • Hatte og paraplyer kan beskytte mod solenergi direkte oppefra, men de begrænser ikke den signifikante okulære UV-eksponering fra lysspredning, og når solen står tæt på horisonten.

• B riller og solbrillers UV-beskyttelse afhænger hovedsageligt af brillestellets udformning – sideværn er afgørende, især på grund af PLF-effekten • UV-blokerende klasse 1- og 2-kontaktlinser dækker cornea, limbus og en stor del af den bulbære konjunktiva og er den optimale løsning til beskyttelse hele dagen og hele året. Optikere har pligt til at: • Advare patienter om de skader, som UVeksponering kan forårsage • Fortælle patienterne, hvordan de kan beskytte deres øjne med en kombination af hat, heldækkende solbriller og UV-blokerende klasse 1- eller 2-kontaktlinser.

Wind & Ice – Feinschmecker forårskampagne 2013 Kampagnen er optaget i Moskva, og lavet i samarbejde med den russiske multikunstner Evegny. Se mere på feinschmeckeroptik.dk

tema: solbriller og UV

omfattende beskyttelse mod alle former for UV-eksponering, uanset om det er direkte, reflekteret eller refrakteret. Et par afhandlinger, som blev publiceret efter Eye & Contact Lens og CLAO-symposiet, har kigget specifikt på moderne kontaktlinsematerialers UV-blokerende egenskaber. Andley og kolleger undersøgte effekten af en ikke-UV-blokerende silikonehydrogellinse sammenlignet med silikonehydrogellinsen senofilcon A (ACUVUE® OASYS®), som har klasse 1 UV-blokerende egenskaber,55 og undersøgelsen viste, at sidstnævnte beskyttede in vitro-epitelcellekulturer og krystallinske linser fra humane donorer fuldstændig mod UVB-stråleinducerede skader, hvorimod førstnævnte ikke ydede nogen beskyttelse.56 I et in vivo-dyreforsøg blev de to samme silikonehydrogellinser sammenlignet med en ikke-kontaktlinsebærer ved eksponering for højdosis UVB i 30 minutter. Ved bestråling af øjne uden kontaktlinse på den okulære overflade opstod der subkapsulær opacificering af den krystallinske linse i det forreste segment, der opstod vakuoler i cornea, og der forekom tab af epitelceller i cornea samt opsvulmen og brud på enkeltstrenget dna. Ved brug af den ikke-UV-blokerende kontaktlinse forekom der lignende virkninger, hvorimod den UV-blokerende kontaktlinse senofilcon A stort set beskyttede øjet fuldstændig mod alle uønskede virkninger af UVB-strålingen.57

Konklusion Gennemgangen af artiklerne fra specialudgaven af Eye & Contact Lens (2011) og nyere afhandlinger viser tydeligt, at der er en kraftig

sammenhæng mellem eksponering for sollys og vævsskader i øjets forreste segment, men det kræver yderligere forskning at bevise entydigt, at der er en direkte sammenhæng mellem aldersrelaterede tilstande som AMD og kronisk UV-stråling fra omgivelserne. Da der ikke findes evidens for, at det kan skade at blokere for UV-eksponering af øjet, virker det dog fornuftigt at foreslå, at optikere har pligt til så vidt muligt at opfordre til, at man følger de gældende strategier for UV-beskyttelse af øjet. Optikere bør advare deres patienter om de skader, som UV-eksponering kan forårsage i deres øjne, og fortælle dem, hvordan de kan beskytte deres øjne med en kombination af hat, heldækkende solbriller og klasse 1- eller 2-kontaktlinser med UV-blokerende egenskaber. Eftersom UV-indekset ikke er en brugbar indikator for okulær UV-eksponering, kan beskyttelse med UV-blokerende kontaktlinser hele dagen og året rundt overvejes som en god grund til at anbefale ikke-kontaktlinsebærere at begynde at gå med kontaktlinser. Professor James Wolffsohn er Deputy Dean of Life and Health Sciences på Aston University. Han har publiceret mere end 110 internationale fagfællebedømte artikler og forelæsninger. Tak til Denne artikel blev støttet af et uddannelsestilskud fra Johnson & Johnson Vision Care, som er en del af Johnson & Johnson Medical Ltd. Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Optician. Wolffsohn J. The need for ocular UV protection. Optician 2012, 244; 6362: 14-18.

referencer 1) Cullen AP. Ozone Depletion and Solar Ultraviolet Radiation: Ocular effects, a United Nations environment programme perspective. Eye & Contact Lens 2011;37: 185-190. 2) Norval M, Lucas R, Cullen AP, et al. The human health effects of ozone depletion and interactions with climate change. Photochem Photobiol Sci 2011;10:199-225. 3) Reiter RJ, Tan DX, Fuentes-Broto L. Melatonin: A multitasking molecule. Prog Brain Res 2010;181:127-151. 4) Skene DJ, Arendt J. Human circadian rhythms: Physiological and therapeutic relevance of light and melatonin. Ann Clin Biochem 2006;43:344-353. 5) Cancer Council Australia. Slip, Slop, Slap, Seek, and Slide. Tilgængelig på: http://www.cancer.org.au/cancersmartlifestyle/SunSmart/Campaignsandevents/SlipSlopSlapSeekSlide.htm.

Sidst besøgt 4. marts 2012.

6) Lucas RM, McMichael A, Smith W, et al. Solar Ultraviolet Radiation. Global Burden of Disease from Solar Ultraviolet Radiation. Geneva, Switzerland, World Health Organization, 2006. 7) Lucas RM. An epidemiological perspective of ultraviolet exposure – public health concerns. Eye & Contact Lens 2011;37: 168-175. 8) West SK, Munoz B, Istre J, et al. Mixed lens opacities and subsequent mortality. Arch Ophthalmol 2000;118:393-397. 9) Hill D, White V, Marks R, et al. Changes in sun-related attitudes and behaviours, and reduced sunburn prevalence in a population at high risk of melanoma. Eur J Cancer Prev 1993;2:447-456. 10) Tuchinda C, Srivannaboon S, Lim HW. Photoprotection by window glass, automobile glass, and sunglasses. J Am Acad Dermatol 2006;54:845-854. 11) Sliney DH. Exposure geometry and spectral environment determine photobiological effects on the human eye. Photochem Photobiol 2005;81:483-489. 12) Merriam JC. The concentration of light in the human lens. Trans Am Ophthalmol Soc. 1996;94:803-918. 13) Javitt JC, Taylor HR. Cataract and latitude. Doc Ophthalmol 1995;88:307-325. 14) Diffey BL, Larko O. Clinical climatology. Photodermatol 1984;1:30-37. 15) Verdenssundhedsorganisationen. Global Solar UV Index – A Practical Guide. 2002. 16) Sasaki H, Sakamoto Y, Schnider C, Fujita N, Hatsusaka N, Sliney DH, Sasaki K. UV-B Exposure to the Eye Depending on Solar Altitude. Eye & Contact Lens 2011;37: 191-195. 17) Glickman RD. Phototoxicity to the retina: Mechanisms of damage. Int J Toxicol 2002;21:473-490. 18) Coroneo MT, Muller-Stolzenburg NW, Ho A. Peripheral light focusing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg 1991;22:705-711. 19) Podskochy A. Protective role of corneal epithelium against ultraviolet radiation damage. Acta Ophthalmol Scand 2004;82:714-717. 20) Abraham AG, Cox C, West S. The differential effect of ultraviolet light exposure on cataract rate across regions of the lens. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51:3919-3923. 21) Coroneo MT, Muller-Stolzenburg NW, Ho A. Peripheral light focusing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg 1991;22:705-711. 22) Kwok LS, Daszynski DC, Kuznetsov VA, et al. Peripheral light focusing as a potential mechanism for phakic dysphotopsia and lens phototoxicity. Ophthalmic Physiol Opt 2004;24:119-129. 23) Roberts JE. Ultraviolet radiation as a risk factor for cataract and macular degeneration. Eye & Contact Lens 2011;37: 246-249. 24) Varma SD, Kovtun S, Hegde KR. Role of ultraviolet irradiation and oxidative stress in cataract formation – medical prevention by nutritional antioxidants and metabolic agonists.

Eye & Contact Lens 2011;37:233-245.

25) Dillon J, Atherton SJ. Time resolved spectroscopic studies on the intact human lens. Photochem Photobiol 1990;51:465-468. 26) Dillon J. Photophysics and photobiology of the eye. J Photochem Photobiol B Biol 1991;10:23-40. 27) Glickman RD. Ultraviolet phototoxicity to the retina. Eye & Contact Lens 2011;37: 196–205. 28) Hu DN, Simon JD, Sarna T. Role of ocular melanin in ophthalmic physiology and pathology. Photochem Photobiol 2008;84:639-644. 29) Roberts JE. Ocular phototoxicity. J Photochem Photobiol B Biol 2001;64: 136-143. 30) Taylor HR, West S, Munoz B, et al. The long-term effects of visible light on the eye. Arch Ophthal 1992;110:99-104. 31) Rozanowska M, Jarvis-Evans J, Korytowski W, et al. Blue light-induced reactivity of retinal age pigment. In vitro generation of oxygen-reactive species. J Biol Chem 1995;270:18825-18830. 32) Davies S, Elliott MH, Floor E, et al. Photocytotoxicity of lipofuscin in human retinal pigment epithelial cells. Free Radic Biol Med 2001;31:256-265. 33) Khachik F, Bernstein PS, Garland DL. Identification of lutein and zeaxanthin oxidation products in human and monkey retinas. Invest Ophthalmol Vis Sci 1997;38:1802-1811. 34) Bernstein PS, Zhao DY, Wintch SW, et al. Resonance Raman measurement of macular carotenoids in normal subjects and in age-related macular degeneration patients. Ophthalmalogy 2002;109:1780-1787. 35) Chalam KV, Khetpal V, Rusovici R, Balaiya S. A review: role of ultraviolet radiation in age-related macular degeneration. Eye & Contact Lens 2011;37:225-232. 36) Cruichshanks KJ, Klein R, Klein BE, et al. Sunlight and the 5-year incidence of early age-related maculopathy: The Beaver Dam eye study. Arch Ophthalmol 2001;119:246-250. 37) Taylor HR, Munoz B, West S, et al. Visible light and risk of age-related macular degeneration. Trans Am Ophthalmol Soc. 1990;88:163-173. 38) Taylor HR, West S, Munoz B, et al. The long-term effects of visible light on the eye. Arch Ophthalmol 1992;110:99-104. 39) West SK, Rosenthal FS, Bressler NM, et al. Exposure to sunlight and other risk factors for age-related macular degeneration. Arch Ophthalmol 1989;107:875-879. 40) Wang JJ, Foran S, Mitchell P. Age-specific prevalence and causes of bilateral and unilateral visual impairment in older Australians: The Blue Mountains Eye study. Clin Exp Ophthalmol 2000;28:268-273. 41) Klein R, Klein BE, Knudtson MD, et al. Fifteen-year cumulative incidence of age-related macular degeneration. Ophthalmology 2007;114:253-262. 42) Mukesh BN, Dimitrov PN, Leikin S, et al. Five year incidence of age-related maculopathy: Visual impairment project. Ophthalmology 2004;111:1176-1182. 43) Wolffsohn J, Eperjesi F, Bartlett H et al. Does Blocking Ultra-Violet Light with Contact Lenses Benefit Eye Health? BCLA-konference, præsentation af afhandling, 2012 44) Chandler H. Ultraviolet absorption by contact lenses and the significance on the ocular anterior segment. Eye & Contact Lens 2011;37: 259-266. 45) Sliney DH. Intraocular and crystalline lens protection from ultraviolet damage. Eye & Contact Lens 2011;37:250-258. 46) Walsh JE, Bergmanson JPG. Does the eye benefit from wearing ultraviolet-blocing contact lenses? Eye & Contact Lens 2011;37:267-272. 47) Rosenthal FS, Bakalian AE, Taylor HR. The effect of prescription eyewear on ocular exposure to ultraviolet radiation. Am J Pub Health 1986;76:1216-1220. 48) Sasaki K, Sasaki H, Kojima M, et al. Epidemiological studies on UV-related cataract in climatically different countries. J Epidemiol 1999;9(Suppl 6): S33-S38. 49) Sasaki H, Kawakami Y, Ono M, et al. Localization of cortical cataract in subjects of diverse races and latitude. Invest Ophthalmol Vis Res 2003;44: 4210-4214. 50) Hedblom EE. Snowscape eye protection. Arch Environ Health 1961;2:685-704. 51) Sliney DH. Bright light, ultraviolet radiation and sunglasses. Dispens Opt 1975;36:7-15. 52) Sliney DH. Eye protective techniques for bright light. Ophthalmology 1983;90:937-944. 53) American National Standards Institute (ANSI). American National Standard for Nonprescription Sunglasses and Fashion Eyewear – Requirements. New York, NY, ANSI, Standard Z80.3, 2008. 54) British Standards Institution (BSI). Personal Eye Protection – Sunglasses and Sunglare Filters for General Use and Filters for Direct Observation of the Sun. Chiswick, United Kingdom, BSI.BS EN-1836, 2005. 55) Moore L, Ferreira JT. Ultraviolet (UV) transmittance characteristics of daily disposable and silicone hydrogel contact lenses. Cont Lens Anterior Eye 2006;29:115-122. 56) Andley UP, Malome JP, Townsend RR. Inhibition of lens photodamage by UV-absorbing contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci 2011;52:8330-8341. 57) Giblin FJ, Lin L-R, Leverenz VR, Dang L. A class I (Senofilcon A) soft contact lens presents UVB-induced ocular effects, including cataract, in the rabbit in vivo. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2011;52:3667-3775.

tema: solbriller og UV

n e j t p o Kursus t poin

? MC spørgsmål til artiklen:

Behovet for øjenbeskyttelse mod UV-stråling Du får et kursuspoint ved at svare korrekt på mindst fem af Multible-choise spørgsmålene. – Du finder alle svar i artiklen. Du finder linket til spørgsmålene her: www.jnjvisioncare.dk. Deadline for svar er den 27. marts 2013. Følgende MC spørgsmål har et rigtigt svar. 01

Hvad er optikerens rolle i forhold til øjensundhed?

a: Optikeren har udelukkende pligt til at refraktionere, korrigere synsfejl og vejlede om korrektionsmuligheder. b: Optikerens rolle som udøver indenfor sundhedssektoren er at give forebyggelsesfremmende information og rådgive om risikofaktorer og deres indvirkning på øjensundheden. c: Kundens livsstil og eventuelle medicinforbrug er ikke relevant viden for optikerens arbejde og vejledning til kunden. d: Sollys er udelukkende sundt og forebygger mange sygdomme, så det er ikke relevant at informere om forebyggende UV-beskyttelse af øjnene.

02 WHO publicerede i 2006 en

undersøgelse af den globale sygdomsbyrde som følge af UV-stråling. Hvilket udsagn er korrekt?

a: Kortikal katarakt udgør 5% af den samlede sygdomsbyrde i form af katarakt.

b: Den samlede sygdomsbyrde i form af katarakt ville kunne reduceres med 5%, hvis man undgik UV-eksponering af øjet. c: Undersøgelsesmodellen havde taget fuld højde for regionale forskelle i befolkningsdemografi, livsstil, socioøkonomisk status og omgivelsernes UV-stråling. d: Undersøgelsen viser at UV-stråling ikke udgør nogen risikofaktor for udvikling af katarakt.

03 Hvad er korrekt med hensyn til

UV-eksponering af øjnene?

a: Øjnene bliver udsat for den største UVeksponering midt på dagen, kl. 10 -14. b: Den største UV-eksponering af øjnene forekommer når det WHO standardiserede UV-indeks er højest. c: Undersøgelser har vist at UV-indekset kan være misvisende for, hvornår risikoen okulær UV-eksponering er størst. d: Lysspredning og refleksion har ingen betydning, kun direkte eksponering udgør en risiko for okulær UV-eksponering.

Sollys har en rolle i udvikling af visse øjensygdomme med fællesbetegnelsen ”opthalmohelioser”. Nuværende evidens for sammenhæng er:

a: Forskning viser at den unge retina har mindre risiko for at blive skadet af UVeksponering, da den unge linse (lens crystalina) har mere gult pigment.

b: Der er stærk evidens for at reaktive iltarter mindsker risikoen for oxidativ vævsbelastning og dermed udviklingen af katarakt. c: Der findes overhovedet ingen evidens for sammenhæng mellem UV-stråling og udvikling af AMD. d: Pterygium og kortikal katarakt forekommer ofte i alvorligere grad nasalt pga. perifert fokuseret lys (PLF-effekten)

05 Hvad er korrekt med hensyn til

UV-beskyttelse af øjnene?

a: Der er kun behov for UV-beskyttelse af øjnene, når UV-indekset er højt. b: Alle solbriller uanset design yder fuld UVbeskyttelse af øjnene. c: Det er positivt med en vis okulær UV-eksponering af hensyn til D-vitamin syntesen. d: Briller og solbrillers UV-beskyttende effekt afhænger hovedsagligt af brillestellets design – dækkende sideværn er afgørende.

06 Kontaktlinser og UV-beskyttelse.

Hvilken påstand er korrekt?

a: Kontaktlinser med klasse 1 UV-blokering absorberer 99% af UVB- og 90% af UVAstrålingen. b: Alle kontaktlinser har UV-blokering for 95% af UVB- og 50% af UVA-strålingen. c: Den optimale UV-beskyttelse af øjnene er kontaktlinser alene. d: Kontaktlinser har ingen effekt i forhold til at opnå god UV-beskyttelse af intraokulært væv.

E-SPF 25 Daglig UV-beskyttelse

Âť

design

Et●farveunivers inspireret●af● ●vintage● og●Bondbabes I ti år har Sahra Lysell sat farver på Ørgreens design. Hver eneste farve har hun skabt fra bunden; inspireret af alt fra højttravende arkitektur og karismatiske personligheder til mere jordnære ting fra dagligdagen og kultfilm.

Materialet til model Drummer blev til på baggrund af et visit hos en acetatfabrik i Japan, hvor Sahra Lysell snuste rundt i en gammel lagerhal. Her faldt hun over resterne af et gammelt acetat fra 60’erne, som siden hen er blevet til denne chikke retromodel.

Af Malene Østerby

”Den her er for eksempel opkaldt efter Honey Ryder i den første James Bond Film. Da jeg så denne brille, så jeg Miss Honey Ryder stå der på stranden i sin hvide bikini med en konkylie i hånden,” forklarer Sahra Lysell, idet hun fisker en stor, rund mørkebrun brille med en stang i blank guld op af en af de mange kasser med briller, der som så mange andre ting fylder godt op på hendes skrivebord. Væggene er klistrede til med udklip fra magasiner og blade; smukke kvinder, mexicanske gravpladser og farverige mønstre er blandt motiverne, og på gulvet ved siden skrivebordet står en planche med håndtegnede brilleskitser. Man mærker

tydeligt, at her får kreativiteten frit spil, og her bliver der både skabt og tænkt. Sahra Lysell er uddannet designer fra Københavns Designskole med speciale i mode og tekstil. Siden 2002 har hun været ansat som farvespecialist hos Ørgreen, hvor hendes fornemmeste opgave er at brede Ørgreens design ud til flere forskellige typer af mennesker ved hjælp af farver. Og fordi standard ikke er et ord, man bruger hos det trendsættende brillefirma, skræddersyer hun farverne til hver eneste brille.

Uden facitliste Når Sahra Lysell skal udvikle farver til en kollektion, går hun ind i processen med åbent sind

og uden facitliste. Målet er dog altid at skabe nogle farver, der både signalerer Ørgreen men også bidrager med noget nyt, så kunderne ikke bare får skiftet glas i de gamle briller en gang til. Derfor opsøger hun aktivt inspiration ude i den store verden. Et yndet afsæt er blandt andet graffitikulturen og arkitektur, der vækker nogle dybe følelser i hende og skaber stemninger, som hun kan overføre til arbejdet med farverne. Men lige så ofte er det de små og mere jordnære ting i dagligdagen, der finder vej ind i kollektionerne. Eksempelvis er flere finishes i Ørgreens kollektion inspireret af noget så banalt som en julekugle, der har den særlige egenskab, at den gengerer i sollys og gør farven levende. Og forleden, da hun stod

Mange stærke personligheder som Marilyn Monroe, Michael Caine og Lana Del Ray har lagt navn til Ørgreens design. Men også ikoniske filmkarakterer som den første Bond babe, Miss Honey Ryder, har fået en plads i brillebakken.

35-årige Sahra Lysell gør hvert Ørgreen-design til et unikt lille værk ved hjælp af farver.

design

nede hos den lokale vintageboghandler, faldt hun tilfældigt over nogle gamle skolehæfter. Og de kom som lyn fra en klar himmel, da hun netop havde svært ved at knække farvekoden til de sidste herremodeller kort forinden en lancering. ”Og som du kan se,” siger Sahra og peger på tre briller i støvet grøn, rød og lys blå, ”blev signalfarverne i herrekollektionen lavet efter dem.”

En helt ny måde at lege med farverne hos Ørgreen er ved at kombinere det matte og industrielle med det klassiske og stilrene og på den måde skabe en helt tredje verden.

Hver brille, sin identitet I kasserne på Sahra Lysell skrivebord finder man briller med navne som Ray og Crown – henholdsvis opkaldt efter den amerikanske musiker Ray Charles og multimilliardæren Thomas Crown, der begår tyveri blot for sportens skyld i den legendariske film ”The Thomas Crown Affair”. Når Sahra Lysell modtager skitserne fra designafdelingen, starter hun med at navngive hver brille på baggrund af de associationer, designet giver hende og det farveunivers, hun allerede har skabt oppe i sit hoved fra diverse inspirationskilder. ”Hvis jeg får denne tegning,” siger Sahra og peger på en af brilleskitserne, som endnu ikke ude i butikkerne, ”så ser jeg en smuk pantobrille. Jeg har valgt at kalde den Gatsby efter bogen ”The Great Gatsby”. Når du har de her referencer, kommer der bare meget mere kød på, og så begynder jeg at skræddersy farverne til hver enkelt brille. Og det er lidt noget nørdet noget, hvor du sidder og blander tre dråber lilla med to dråber mørkeblå og en dråbe grøn for at opnå den helt rigtige tone.”

Mødet mellem modsætninger Industrielt og klassisk, retro og moderne, varm og kold. For Sahra Lysell er det mødet mellem modsætninger, der skaber noget nyt. ”Hvis jeg får et design, der har en retrofølelse, så synes jeg ikke, det er skægt at lave den i retrofarver, fordi det gør alle andre. Så laver jeg den i nogle futuristiske farver, så du bringer to verdener sammen og skaber en tredje. Det er et princip, jeg godt kan lide at arbejde med, så synes jeg, man skaber noget nyt og noget unikt.” Sahra erkender, at det er en hårfin balance at eksperimentere med farver og finishes,

Tre gamle skolehæfter er blevet til tre hotte herremodeller. Sammen med så mange andre ting har de fået en plads på det såkaldte Moodboard, hvor Sahra Lysell samler sine idéer og inspirationskilder.

SE BEDRE Med i.Scription fra ZEISS ®

Bedre nattesyn, mere intense farver og skarpere kontraster. ZEISS i.Scription® er glas med højeste præcision nogensinde. Et unikt koncept fra ZEISS som giver optimal synskomfort og differentierer dig fra dine konkurrenter. Kontakt os og se en helt ny verden åbne sig – for dine kunder og dig!

www.zeiss.dk/vision

design

Sahra Lysell lader sig inspirere af alt fra mexicanske gravpladser og arkitektur til graffiti og mode

Sahra Lysell • 35 år og ansat som farvespecialist i Ørgreen Optics. Hende bekendt er hun den eneste i branchen, der arbejder fuldtid med det erhverv. • Uddannet designer fra Københavns Designskole med speciale i mode og tekstil. • Ophavskvinden til Ørgreens karakteristiske tofarvede briller, og i tæt samarbejde med japanske teknikere har hun udviklet den såkaldte Elektrofarve – en række af farver der reagerer på sollyset – som Ørgreen i dag har patent på.

som hun gør, da hver brille på én gang skal være klædelig og differentiere sig fra andre produkter på markedet. ”Den her går lige til grænsen, men man skal prøve den på, ” siger hun og ifører sig en brille i stærk lilla. Alene for denne farve er der lavet omkring tyve forskellige lilla nuancer, som alle er testet på forskellige hårfarver, hudfarver, øjenfarver og forskellige typer af personer. Derfor er hun også sikker i sin sag, da hun ganske rigtigt konstaterer, at brillen fungerer selv til hendes lyse hud og lyse lokker.

Ét design til flere målgrupper

Sahra Lysell finder stor inspiration i make-upverdenen som her fra blush og neglelak.

Noget af det, der fascinerer Sahra Lysell mest ved hendes job som farverådgiver, er det, at hun kan sætte den samme brille på mange forskellige personligheder ved at differentiere farverne. ”Det er ret fedt, at du med farver - hvis jeg får et forholdsvis rent design - kan få det til at henvende sig til flere målgrupper eksempelvis en ung målgruppe, en voksen målgruppe og dem midt imellem. Det samme design kan ramme alt fra den 20-årige til min mor, som

er sidst i 60’erne, og det har vi forstået at bruge til noget positivt. ” ”Et godt eksempel er den her,” siger hun og viser mig en sort brille med sandblæste titaniumstænger. ”Den er super maskulin. For mig er det den moderne James Bond. Det er Daniel Craig, den er lavet til. Men ved at bruge mørkeblå med en dus blå på indersiden rammer du samtidig ham, der har haft de fire-fem obligatoriske sorte briller og nu gerne vil prøve noget lidt anderledes,” fortæller Sahra Lysell. Det er dog ikke nok, at hver enkelt brille ser godt ud i sig selv, de skal også harmonere både i den enkelte kollektion og med tidligere kollektioner. ”Mange af vores kunder har et såkaldt Ørgreen-hjørne, hvor der måske hænger omkring 50 Ørgreen briller. Og det duer ikke, at der hænger noget decideret nyt og gammelt. For mig er det vigtigt at skabe et Ørgreenunivers, hvor brillerne fungerer sammen, som er tidløst og stadig sender et stærkt signal. Det er lige som et maleri. Det er jo ikke kun én farve, du bliver grebet af, det er helheden. ”

g f r N i a N H t oya a o c y BlueControl – lanceres d. 1. marts 2013 For et halvt århundrede siden introducerede Hoya sin første antirefleksbehandling på markedet. Nu, 50 år senere, lancerer vi BlueControl, den innovative coatning, der neutraliserer det blå lys, der reflekteres fra LCD- og LED-skærme. BlueControl lægges på glasset sammen med HVL, og yder beskyttelse mod det blå lys sammen med alle de gode egenskaber, der følger med HVL.

www.hoyanet.dk

Brilleglas er ikke Bare Brilleglas

messe

misme

p책

Opti Af Bjarne Hansen

02 01 Götti.

Opti er sat kursen til et spændende år. Der er fokus på, hvor brillerne produceres. Miljøtankegangen er på vej i optikerbranchen. Samtidig er der et lille stilskifte på vej.

2013

er sat i gang med en messe, der giver grund til at tro på, at vækstraterne i branchen kommer tilbage på sporet. Det er svært at forklare, hvad det er, men det mærkes straks, man træder ind i den første hal. Humøret lyser ud af folk, og der er en optimisme, der virker smittende. Allerede fra morgenstunden på åbningsdagen, fredag, summer det af liv på gangene, og der er gang i fremvisningen på standene. Opti giver de besøgende mulighed for et 360 graders overblik i branchen. Her ved året første messe ledes der efter nye trends. Hvis der er en forandring fra 2012, er det måske, at ordet retro er passé. Klassisk er den nye fællesbetegnelse for en stor gruppe af fatninger, der stadig henter inspiration i datidens ikoner. Designerne kan lege mere med variationer, og det gør de godt. Acetat ser ud til at have toppet, og er

02 Inface.

erstattet af metalbriller med krop, der på afstand kan ligne acetat. Det ser ud til, at de helt store briller er på vej ud, selv om der stadig er størrelse nok til, at brillen kan dominere ansigtet. Der er udviklet nye bløde overflader på metalbriller, der føles lidt gummiagtigt, og flere anvender rigtigt naturgummi på stængerne, så brillerne både er dejlige at røre ved og behagelige at tage på. En ny trend, der ser ud til at brede sig, er fokus på, hvor brillen er produceret. Det er et paradoks, at flertallet af briller produceres i Kina, og alligevel er det tilsyneladende svært at finde et stel, hvor der står: Made in China. Det lykkedes ikke for OPTIKERENs udsendte. Især mange nye små tyske firmaer lægger stor vægt på, at stellene er produceret i Tyskland, men det gælder også nye italienske firmaer. Flere firmaer, der får produceret i Japan, arbejder i de samme baner. Der er en tro på, at den internationale

messe

Foto Inger Lewandowski

OPTI I Opti Campus kan de besøgende hente inspiration både fagligt og merkantilt. Slogannet; Let’s Maximeyes kan også ses anvendt her.Branchen skal være udfarende og hele tiden tænke nyt for at komme fremad. Det er korte foredrag med simultantolkning på flere sprog. Dog ikke dansk.

05 krise vil få forbrugeren til at tænke sig om en ekstra gang, inden der købes en ny brille. Det øgede fokus på miljø og bæredygtighed ser ud til også at have nået optikerbranchen. Måske er det ikke smart at bære en brille, der er produceret uden hensyn til hverken ressourceforbrug, forurening eller arbejdsmiljø, hvis man ellers står for økologi og bæredygtighed. Det gælder om at få fortalt kunden historien om hele værdien i brillen og filosofien, der ligger bag. Forbrugeren skal være stolt af brillen og fortælle historien videre. Reiz har produceret håndlavede briller siden 1996 og gør meget ud af at fortælle, brillerne er produceret i Tyskland i en kombination af ny teknologi og solidt håndarbejde. Stilen er klassisk i en elegant udførelse. Framers er hjemmehørende i Berlin. De er på kort tid blevet kendt for lækre briller i acetat i topkvalitet. Også her foregår al produktion på fabrikken i Berlin.

Götti fra Schweiz er næsten på hjemmebane i München. Det er enkelt design i lækker forarbejdning. Her er det med stænger, der kan foldes, så briller ligger let i lommen. De sidste nyheder fra Lindberg er i den klassiske stil, der passer fint til de lette materialer, Lindberg arbejder med. Herremodellen er et eksempel på, at stilen er på vej mod det lidt mindre og smallere, og så alligevel synlig på en elegant måde. Inface fejrer 25 års jubilæum i år og markerer det blandt andet med en jubilæumsserie i titanium. Stilen lever op til firmaets værdier. Det skal være rent, enkelt og virke naturligt til ansigtet. Jesper Jensen, viser en del af den bredde solbrillekollektion fra Frands Jensen. Alle modellerne er med glas i topkvalitet. Anthony Codispoti fra Brooklyn, New York er første gang i Euuropa for at vise sin hvad firmaet Activist Eyewear kan præstere. Specialiteten er den Y-formede stang, der sidder behageligt ind til hovedet uden at trygge bag ørerne.

First there was

Hydrogel Then there was

Silicone Hydrogel Now there’s Biotrue™ 06 04 Activist Eyewear 05 Frands Jensen 06 Lindberg 07 Opti Forum 08 Reiz

Foto Inger Lewandowski

03 Framers

Introducing Biotrue™ ONEday lenses The first daily disposable to feature HyperGel™ material for comfortable vision throughout the day. For at se filmen - download QR-scanner fra App Store eller Android Market Order online: www.bauschonline.dk Customer service Denmark: 808 809 90

messe

Presse med sol- og sportsbriller og pige på klatrevæg

Opti sport Sportsbriller og sikkerhedsbriller til sport er en overset niche i de fleste optikbutikker. Fremgangen i 2013 er hjemme, hvis branchen tager udfordringen op.

sætter fokus på

Foto Inger Lewandowski

et perfekt syn er en forudsætning for succes

Arrangørerne af Opti går foran med initiativer. I år var der specielt fokus på sports eyewear i alle afskygninger og til alle formål lige fra optimering af synet til det rene sikkerhedsaspekt. Budskabet er klart. Synet er den vigtigste sans, vi har. Det gælder i særlig grad inden for sport. Muligheder for mersalg og tilfredse kunder går op i en højere enhed, når optikerne er dygtige. Andre brancher har længe haft fokus på vigtigheden af at have det helt rigtige udstyr, når det gælder sport. Uanset om det er professionelle eller amatører, er udstyret i topklasse, når der skal konkur-

reres eller blot motioneres. Her tænkes der både på præstation og sikkerhed. Dog er sikkerhed for øjnene mange gange en overset detalje. Uanset om det gælder om at løbe hurtigt, vurdere underlaget når der skal cykles, eller ramme bolden i den helt rigtige position, er et perfekt syn en forudsætning for succes. Alligevel sælges der ifølge formanden for det tyske optikerforbund næsten ingen sportsbriller hos tyske optikere, og det samme er sikkert gældende for Danmark. Hver sportsgren har næsten sit specialudstyr, når det gælder tøj og sko Dertil kommer, at mange øjenskader kan forebygges ved at have de rigtige

beskyttelsesbriller på. I Tyskland er der alene ved skoleidræt mere end 10.000 registrerede øjenskader om året, og af disse kunne de 90% været undgået, hvis der havde været en beskyttelsesbrille på. Udstillerne byder ind med beskyttelsesbriller, individuelle glasløsninger til presbyope, stel der sidder perfekt uanset hovedstilling, og glas der er både polariserende, farveskiftende, vandafvisende, antidug og selvfølgelig refleksbehandlede. Samtidig er der tænkt på udseendet. Sikkerheden er i højsædet med de bedste materialer.

fagligt

Af Christine Bohnsack Kristensen, optometrist

Spot på synstræning Til en kursusaften arrangeret af Danmarks Optikerforening og Videnscenter for Synsoptimering fik de fremmødte lov til at deltage aktivt. Med Maria Beadle Kops Rømer (optometrist, arbejder med synstræning) og Finn Abildgaard (Optiker, underviser på optikerskolen) ved roret blev der fremvist og udført en masse lette synstræningsmetoder, som nemt vil kunne anvendes i praksis. Desuden talte vi generelt om synstræning, og hvordan vi kan blive bedre til at anvende det i hverdagen samt henvise patienter med samsynsproblemer til samsynspecialister. Synstræning er desværre sjældent noget, som optikere sætter sig ind i, og det skal vi blive bedre til. Både for vores patienters og for vores egen skyld. Faktum er det, at synstræning er anerkendt af WHO som en optisk behandlingsform og ikke en gang hokuspokus, som mange ellers betragter det. Vores patienter kan få et bedre fungerende syn og derfor en højere livskvalitet. Desuden vil en velinformeret og grundig optiker få et bedre renommé, mere autoritet og i sidste ende større succes. Måske henviser den enkelte optiker hvert år et par stykker til synstræningsklinikker, og måske har optikeren prøvet at give en patient nogle lette øvelser med hjem, men husker alle at tjekke for vergens- og akkomodationssyndromer ved hver synsprøve? Der er et stort marked for synstræning, og det burde få mere opmærksomhed. Der er rigtig mange myter om synstræning, blandt andet at det er udokumenteret, en alternativ behandlingsform og økonomisk

uholdbart. Desuden er mange optikere bange for, at de vil komme til at sælge færre briller, hvis de løser problemet med synstræning frem for briller eller kontaktlinser, men erfaringen viser tværtimod, at optikere, der har fokus på at opdage samsynsproblemer, sælger flere briller. Mange patienter forlader alligevel butikken uden at have købt noget, blandt andet fordi deres problem ikke er blevet løst. Hvis man derimod sender folk videre til synstræning, vil cirka halvdelen af de henviste efterfølgende få brug for en læse- eller skærmbrille. Desuden vil man have en glad patient, som måske kommer tilbage og køber solbriller eller omtaler butikken positivt. Vælger optikeren selv at specialisere sig i synstræning, vil der også være penge at hente. Synstræning ER økonomisk holdbart, det er en langtidsinvestering i en glad og tilfreds patient. Synstræning er i dag så veldokumenteret, at hvis optikeren har en binokularitet, som er afvigende eller forstyrret, og som kan afhjælpes med optisk behandling eller terapi

i form af strukturerede aktiviteter, er dette en lidelse, som er anerkendt af WHO og dermed en anerkendt behandlingsform. Gener som dobbeltsyn, koncentrationsbesvær og hovedpine kan opstå på grund af flere ting, som kan afhjælpes med et par briller. Men det kan også opstå på grund af nogle af de syndromer, som optikerne lærte om på skolen: Konvergensinsufficiens, akkomodationsexcess eller basal exofori? Disse syndromer afhjælpes med synstræning. Syndromerne kan være medfødte, opstået på grund af traume eller opstået som følge af monotont, stationært visuelt arbejde.

Eksempler på oplevelser med synstræningsforløb Børn og unge med indlærings-, læse-, adfærdsmæssige, motoriske og/eller skrivevanskeligheder samt hovedpine. Disse bliver ofte enten introverte, og retter deres energi mod deres indre verden; bliver tilbageholdende, indadvendte og generte, eller de bliver

De nye Hoya Transitions Signature VII glas - tilpasser sig dine kunders livsstil Uanset hvor mange forskellige faktorer, der er involveret i at købe et par nye briller, er der én regel, der gælder for alle: brillerne skal passe til netop din kundes livsstil. Praktiske og behagelige, beskyttende, et perfekt syn og med på moden - dette kræver brilleglas, der kan tilpasse sig til alle forhold. De nye Transitions Signature VII skifter 20% hurtigere farve og bliver 21% mørkere end Transitions VI. Det giver den optimale tilpasning til dine kunder og deres liv.

Signature VII ™

Brilleglas er ikke Bare Brilleglas

www.hoyanet.dk

fagligt

Du skaber din autoritet over for patienten ved at have en bred viden og gøre opmærksom på problemstillingerne på en relevant og faglig måde blandt andet ved at henvise til specialister.

ekstroverte og retter deres opmærksomhed og energi mod mennesker og ting i den ydre verden; de er dominerende og spændingssøgende. Man ser ofte en kæmpe udvikling, når disse børn har været igennem et synstræningsforløb. Nogle suger ligefrem viden til sig og siger, at de elsker at læse. Det er altså en investering for livet. Optikere møder også mange voksne, som har problemer med deres progressive briller, PC-arbejde, indlærings-, læse- og skrivevanskeligheder samt hovedpine. Disse børn og voksne er dem, vi skal holde øje med ude i butikken, så vi kan forsøge at give nogle relevante henvisninger og hjælpe folk bedst muligt. På synstræningsklinikken ses blandt andet også apopleksipatienter og elitesportsfolk. Personer man sjældent møder i butikken. Apopleksipatienterne har en neurologisk skade i hjernen, der kan betyde manglende synsfelt, dobbeltsyn, problemer med nærarbejde, afstandsbedømmelse og orientering. Sportsfolkene kommer oftest, fordi de har nogle mindre binokulære defekter, som kan medføre koncentrations- og visualiseringsproblemer samt forringet afstandsbedømmelse, koncentration, overblik og balance. Hvis en sportsmand for eksempel har problemer med at holde øjnene i en bestemt position, kan øjenmuskulaturen trænes til bedre udholdenhed. Der sammenlignes med at holde en vægt i udstrakt arm, da armen efter et stykke tid vil begynde at ryste og glide ned. Det samme sker med øjnene. Disse personer har stor gavn af synstræning. Et behandlingsforløb kan give sportsfolk en bedre præstationsevne og hjerneskadede en bedre livskvalitet. Der er derfor vigtigt at henvise, hvis vi støder på dem. Synstræning anvendes bredt og har mange muligheder.

Teori og praksis Ser vi nærmere på komponenterne for et godt samsyn, starter vi med grovmotorikken - de primitive reflekser vi er født med. Balanceevnen og koordinationsevnen skal også være i orden. Dernæst ser vi på finmotorik-

ken - øjenbevægelserne, orienterings- og omstillingsevnen samt konvergens, fiksering og fusionsreserverne. Hvis én eller flere af disse komponenter ikke fungerer optimalt, kan det give samsynsproblemer. Bortset fra alt det teoretiske og sundhedsfaglige, omkring hvorfor det virkelig er vigtigt at tænke på synstræning i en optikerbutik, så ser jeg to punkter, som er vigtige at understrege: autoritet og reklamationer. Du skaber din autoritet overfor patienten ved at have en bred viden og gøre opmærksom på problemstillingerne på en relevant og faglig måde blandt andet ved at henvise til specialister. Hvis du som optiker kan give kunden en oplevelse af, at du tager alle aspekter i betragtning, når det gælder deres syn, vil patienterne føle sig trygge hos dig, og det giver en øget loyalitet, kundetilfredshed og en mund- til-mund reklame over for deres venner og familie, som ikke er til at købe for penge. Reklamationer er mit andet punkt. Nogle af de klientklager, vi får i dag, kan relateres til bestemte samsynsvanskeligheder. De patienter, som kommer igen og igen, fordi deres nye progressive briller ikke passer dem, og som måske i sidste ende kommer til at lægge dem på hylden og kun bruge enkeltstyrkebriller, det er dem, vi kan finde en løsning til, allerede inden de får udleveret brillen. Hvis man for eksempel skal have progressive briller for første gang eller får øget additionen, vil dette i kombination med et nedsat konvergens nærpunkt give læsevanskeligheder. Patienten vil typisk klage over, at vedkommende læser bedre, hvis han/hun drejer hovedet. Et andet eksempel er en person med balanceproblemer og svimmelhed eksempelvis på grund af vestibulære dysfunktioner. Denne person vil få det, der bliver refereret til som ”en gratis brandert”, hvis han/hun er førstegangsbruger af progressive briller. En del af de typiske patientklager som opleves på synstræningsklinikken, hvis ikke alle af disse, høres også ofte i butikken. (Se typiske patientklager i boks 1) Hvis en person for eksempel har svært ved at køre bil i mørke,

vil man ofte tænke nattemyopi og teste for dette. Men det kan i stedet være, at personen har problemer med orienteringen og det perifere syn. De funktioner, som kan være kompromitteret, og som i sidste ende er dem, der kræver synstræning for at oprette et stabilt binokulært syn, er syns-, motilitets-, akkomodations- og vergensfunktionen. Alle synstrænere tjekker derfor som minimum dybdeperception, fusion, stereoopsis og vergens. Mange berører også områder såsom læsning, mobilitet og visuel hukommelse. Den grundige optiker vil udføre følgende test ved en synsprøve: • Covertest afstand og nær • Konvergensnærpunkt • Store H motilitetstest • Maddox rod • Stereoopsistests og fusionstests.

patientklager på synstrænings klinikken

• Læse- og indlæringsvanskeligheder • Hovedpine • Svimmelhed • Bilkørsel i mørke • Skiftende lysforhold • Afstandsbedømmelse Videnscenter for synsoptimering Videnscenter for Synsoptimering (VidSyn)er en afdeling under Danmarks Optikerforening. Afdelingens primære opgave er at indsamle viden om afhjælpning af samsynsproblemer. Ved at skabe en øget interesse for synstræning vil flere optikere/optometrister være i stand til at henvise klienter med samsynsvanskeligheder til en kollega med speciale i dette. NB. Alle optikere/optometrister kan optages som medlem af VidSyn.

branchen

Entourage of 7 bliver en del af Bellinger House Danske Bellinger House og det Los Angeles baserede Entourage of 7 har slået sig sammen. Bellinger House og Claus Bellinger Diederichsener er kendt i Danmark og behøver ingen nærmere præsentation. Bellingermærkerne; Bellinger, Blac og Kamaeleon kan købes i mere end 40 lande verden over. Jakob Talbo, Entourage of 7, er ligeledes en kendt og erfaren mand i brillebranchen med 15 år i bagagen. Jakob har tidligere været sælger for Lindberg i det vestlige USA, inden han i bedste amerikanske stil valgte at prøve lykken selv. Jakob Talbo startede i 2007 Entourage of 7, der er hjemmehørende i Los Angeles. E7, som det kaldes i daglig tale, er specielt stærke i klassisk enkle briller i acetat og en solbrillekollektion, der er Hollywood værdig. Entourage of 7 er i dag et etableret brillebrand specielt i USA, hvor de har sat deres klare præg på brillemoden. Udover et salgskontor i Los Angeles har firmaet også kontor og lager i Holland. ”Synergieffekten af sammenlægningen er åbenlys og et naturligt skridt for begge parter,” siger kreativ direktør Claus Bellinger Diederichsen og forsætter: ”Bellinger House sælger i dag 3 brands; Bellinger, Blac og Kamaeleon, og med Entourage of 7 kommer der et 4. brand til, der komplimenterer uden at konkurrere med de eksisterende 3. Dertil kommer, at Entourage of 7 også har en meget stærk vintage solbrillekollektion.” Det hele vil blive styret fra Bellinger House i Aarhus, hvor Malene Bellinger Diederichsen siden april 2012 har været direktør. ”Det er det rette tidspunkt til en fusion med Entourage of 7, hvor vi vil øge omsætningen, uden at omkostningerne stiger nævneværdigt,” siger Malene Bellinger Diederichsen.

Fra venstre: Claus og Malene Bellinger Diederichsen samt Jakob Talbo.

Bellinger House Bellinger A/S – nu Bellinger House, blev stiftet i 2003 af Claus og Malene Bellinger Diederichsen. Crispa, med Mads Pauli Ringkjøbing-Christiansen i spidsen, investerede i 2011 i Bellinger House og er medaktionær. Jakob Talbo er med sammenlægningen indtrådt som medaktionær i Bellinger House.

DANMARKS OPTIKERFORENING

Ny sekretær i Danmarks Optikerforening

Per 6. februar har vi budt velkommen til 47-årige Tina Jørgensen, der afløser Maj-britt Frigast på sekretærposten. Fremover er det hendes stemme, du vil høre, når du ringer til Danmarks Optikerforening. Tina er kontoruddannet og kommer fra en lignende stilling hos et fysio- og træningscenter, hvor hun har løst diverse administrative opgaver.

100 years Eschenbach Optics

Thank you

www.eschenbach.dk

Nyhe de

produkter

Eschenbach markerer 100 året med 2 lækre tilbud til de svagseende.

Nyheder fra

Eschenbach Visolux+ har en forstørrelse på hele 12 dpt og et synsfelt på 100x75 mm. Det kraftfulde LED lys giver et ensartet lys i hele synsfeltet og en god kontrast. Det er muligt ved hjælp af et filter at vælge mellem hårdt og blødt lys. Størrelsen betyder at forstørrelsesapparatet er ideelt til både læsning og gensyn med de gamle familiefotos. LED-lyset slukker automatisk efter 30 minutter.

Smartlux DIGITAL er nyeste elektroniske lup og den udmærke sig med et ekstra stort display. Samtidig byder den på en række finesser som gør den meget brugervenlig. Luppen betjenes via 3 store knapper og kan give en forstørrelse fra 5 til 12x, Luppen giver valgmulighed for farveskifte og har en gemmefunktion på op til 20 billeder. Smartlux DIGITAL er god til at læse med, skrive under og til brug f.eks. i supermarkedet.

FLEYE lancerer ready-to-wear Hos FLEYE har de registreret, at ”briller skaber folk“. Ligesom tøj ikke bæres udelukkende for at holde varmen, så tager modebevidste personer heller ikke kun briller på for at afhjælpe dårligt syn, men lige så meget

fordi de ønsker at sende nogle bestemte signaler til omverdenen. Der sælges allerede mange briller via tøjmode butikker. FLEYE tilbyder nu optikerne

muligheden for at (gen)erobre det nye marked. FLEYE har kreeret en eksklusiv ready-to-wear brillekollektion, der matcher tidens trend inden for tøjmode. Alle

modeller kommer med antirefleksbehandlede glas i CR39 uden styrke til de, der ønsker at bruge brillen som fashion accessory.

NY JOBB?

SPECSAVERS NORGE SØKER OPTIKERE

Specsavers vokser stadig. I Norge er vi i dag markedsleder og har 74 butikker over hele landet, og nå trenger vi enda flere dyktige partnere. Som partner hos Specsavers får du virkelig konsentrert deg om det å drive butikk. Vi tar oss av det meste av markedsføring og regnskap, og du kan alltid stole på at ressursene og erfaringen til verdens største privateide optikerkjede brukes for å gi deg et forsprang på konkurrentene. Molde:

Ole Erik Holmen

+47 930 53 353

Tromsø:

Eilen Eilertsen

+47 975 13 525

Stavanger:

Bjørnar Paasche

+47 518 91 900

Majorstua (Oslo):

Kaia Arnesen

+47 918 84 558

Sørlandsenteret (Kr. sand): Line Wadsten

+47 926 18 322

For generel informasjon om jobb i Norge kontakt: Line Wadsten +47 926 18 322 mail: line.wadsten@specsavers.com

kurser

Lyndon Jones

kommer til Danmark!

Vi er stolte over at kunne annoncere, at en af optometriens helt store kanoner, Lyndon Jones, kommer til Danmark i april. Han vil holde to foredrag henholdsvis i Aarhus og København om compliance og kontaktlinsekunder under titlen ”hvad dine kunder ikke fortæller dig.“

Abstract 90% af dine kontaktlinsekunder sjusker med enten bæretiden eller håndteringen af deres kontaktlinser. Men som du nok kan nikke genkendende til, er det ikke altid noget, de skilter med under et kontrolbesøg. Og her bærer vi som optikere en del af skylden, det viser nye undersøgelser.

Den sjuskede kontaktlinsehåndtering blandt vores kunder sker nemlig blandt andet som følge af dårlig vejledning i forbindelse med et kontrolbesøg og manglende regelmæssige kontrolbesøg. Og for at vi kan yde den optimale vejledning, er vi nødt til at kende den nøgterne sandhed. Og det kræver blandt andet, at vi kan stille de rigtige spørgsmål, der får vores kunder til at tale åbent og ærligt om deres brug og håndtering af kontaktlinser. Lyndon Jones vil gennemgå de mest almindelige årsager til, at kunderne ikke altid er helt ærlige under en kontrol. Han vil også give nogle metoder til at få de ”uærlige“ kunder til at talt åbent om deres brug og håndtering af kontaktlinserne.

Om Lyndon Jones

forskning ved University of Waterloo, Canada. Han er Fellow og Diplomate of American Academy of Optometry (AAO) samt medlem af forskningskomitéen under AAO. Han har skrevet over 250 fagartikler, en lærebog og givet over 650 foredrag på konferencer i 30 lande over hele verden. Xxxxx

OBS nye steder: Onsdag d. 17. april, København KEA’s store Festsal, Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N Torsdag d. 18. april, Aarhus Palle Juul-Jensen Auditoriet, Bygning 10, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Lyndon Jones er professor ved School of Optometry samt leder af Center for Kontaktlinse-

Danmarks Optikerforening 2013 Uge

Dato

17. april

Længde

Emne

Sted

Aftenkursus

Hvad dine kunder ikke fortæller dig Lyndon Jones

KEA´s store Festsal Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N

18. april

Aftenkursus

Hvad dine kunder ikke fortæller dig Lyndon Jones

Palle Juul-Jensen Auditoriet, Bygning 10, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.

28. maj

Aftenkursus

Den gode synsundersøgelse – hvad tager den ansvarlige optometrist med i sin undersøgelse? Indlægsholdere: Vibeke Andersen & Anette Ristorp Ohlsen – KEA

KEA, Frederiksberg

30. maj

Aftenkursus

Den gode synsundersøgelse – hvad tager den ansvarlige optometrist med i sin undersøgelse? Indlægsholdere: Vibeke Andersen & Anette Ristorp Ohlsen – KEA

DCOVS, Randers

Læs mere på www.optikerforeningen.dk/kursus Tilmelding til: Tina Jørgensen, tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576, e-mail: kursus@optikerforeningen.dk

SCANDINAVIAN EYEWEAR

SÖKER EN SÄLJARE

med ansvar för försäljning av världsledande modevarumärken Ett av nordens ledande, äldsta och mest framstående glasögonföretag söker dig som kan ta ansvar för försäljning av Marchons starka modevarumärken i eget distrikt. I oktober 2012 förvärvades Scandinavian Eyewear av världens tredje största glasögonföretag Marchon. Detta innebär en fantastisk möjlighet när företagets produktportfölj kompletteras med flera av världens ledande modevarumärken eller vad sägs om t ex:

MICHAEL KORS

NIKE

CALVIN KLEIN

FENDI

CHLOÉ

Vi är mycket optimistiska inför framtiden och bygger nu ett nytt säljteam i hela norden. Vi söker därför nu i Danmark en eldsjäl som brinner för modevarumärken och kundrelationer. Skicka din ansökan till vår VD Joakim Brobäck senast 2013-03-08 på mail: joakim.broback@scandinavianeyewear.se För frågor är du välkommen att ringa densamma på +46 705 906035. För mer information om Marchon och Marchons varumärken besök www.marchon.com

Företagsinformation

Scandinavian Eyewear, är ett genuint svenskt företag som gjort glasögon sedan 1948. Vår styrka är att designa och utveckla bågar av högsta kvalitet, med eleganta designlösningar och omsorg om de små detaljerna. Sedan oktober 2012 ägs Scandinavian Eyewear av det världsledande företaget Marchon med Europeiskt huvudkontor i Amsterdam och koncernhuvudkontor i New York. Med försäljning i mer än 100 länder och över 80 000 kunder är Marchon ett av världens största glasögonföretag.

www.scandinavianeyewear.com

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2013

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 2013

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

Torsdag den 21. marts 2013, kl. 18.00

Tirsdagden 16. april 2013, kl. 18.00

på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest torsdag den 28. februar 2013. Der serveres en sandwich, kaffe og vand. Tilmelding foretages på foreningens hjemmeside www.optikerforeningen.dk senest den 18. marts 2013.

DANMARKS OPTIKERFORENING

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest tirsdag den 26. marts 2013. Der serveres en sandwich, kaffe og vand. Tilmelding til sandwich senest den 12. april 2013. På e-mail: dn@danskerhvervsoptik.dk eller fax 4576 6576

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 6. Eventuelt.

kalender

2.-4. marts 2013

1 8 . - 2 1 . a pri l 2 0 1 3

Rho-Pero, Milano

World Council of Optometry, Malaga, Spanien

www.mido.it

www.malaga2013.info/

15.-17. marts 2013

2 6 . - 2 8 . a pri l 2 0 1 3

Mido 2013 International messe for briller og optik

European Academy of Optometry and Optics

8 . – 1 2 . oktober 2 0 1 3

COVD 43nd Annual Meeting Orlando Florida, USA www.covd.org 2 3 . -2 6 . oktober 2 0 1 3

International Vision EXPO East 2012 New York

Landsmøde i Norges Optikerforbund Bergen, Norge

www.visionexpoeast.com 6 . - 9 . juni 2 0 1 3 21. marts 2013

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening

BCLA

Manchester, U.K.

Langebrogade 5, 1411 København K

3 . november 2 0 1 3

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk 6 . -8 . november 2 0 1 3

3 . - 5 . oktober 2 0 1 3

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

Seattle, USA

www.bcla.org.uk

Langebrogade 5, 1411 København K 16. april 2013

American Academy of Optometry

International Vision EXPO West 2013

Hong Kong Optical Fair Hong Kong www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

Sands Expo & Convention Center, Las Vegas www.visionexpowest.com

9 . -1 0 . november 2 0 1 2

Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference København

Læsevaner Hvorfor annoncere i Optikeren? Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer.

81%

Adresser & telefonnumre DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE

BESTYRELSEN:

Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen Tlf. 20 64 46 00 Helen Madsen Tlf. 41 88 48 48

Arbejdende formand Per Michael Larsen

af læserne kigger i alle numre af Optikeren

Formand: Michael Bruun Tlf. 48 79 66 30

Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37

61%

Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 06 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck Tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck Tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af Optikeren.

75%

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

Job i Norge? Vi søger efter fagligt dygtige optikere som vikaroptikere. Dygtige butikssælgere opfordres også til at kontakte os. Meget gode betingelser.

www.optikkpartner.no mail: tom@optikkpartner.no

OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S

Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05

Sekretariat: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

Optikeren ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

6 numre: Kr. 250 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 460.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2013) udkommer 29.04.2013 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 13.03.2013. Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerforening i hænde senest den 02.04.2013.

67 Optik Partner Norge.indd 1

05/02/13 11.38

SPORT HD HIGH DEFINITION SPORT- & FASHION LENSES

OpFylder de højesTe OpTiske krav

High Definition kurvede enkeltstyrke og progressive glas til sport og mode

Kunde Support Danmark T +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29 info@optiswiss.ch • www.osshop.dk