optikeren04_web by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening JULI 2013

Optikeren

Succes med tilfredse ACUVUE® -kontaktlinsebrugere

9 ud af 10 kunder er tilfredse med kontaktlinser fra ACUVUE®.1

Det er vigtigt at have glade kunder

• For hver 2 nye kontaktlinsebrugere i

Danmark, stopper 1 hvert år - oftest i løbet af de første par måneder efter nytilpasningen3. 2

ACUVUE®-brugere er glade kunder

• Som optiker kan du hjælpe med at gøre

dine kunder tilfredse fra begyndelsen ved at anbefale kontaktlinser fra ACUVUE®.

• 9 ud af 10 ACUVUE

-brugere er tilfredse

med deres linser.

• Tilfredse kunder mindsker risikoen for drop-outs.

Tilfredshed med ACUVUE® giver fremgang Hos Johnson & Johnson Vision Care arbejder vi på at designe unikke og innovative teknologier, der understøtter sund brug af kontaktlinser, leverer enestående komfort- og synskvalitet samt enkel håndtering. Det hjælper dig til at få tilfredse kunder – og tilfredse kunder er nøglen til din fremgang. NO

Glade kunder er loyale kunder

• ACUVUE

-brugernes tilfredshed giver ikke kun glade kunder men også bedre kundeloyalitet, og de fleste forsætter med ACUVUE®-kontaktlinser og vender tilbage til samme butik for at købe mere.1 ®

• De primære årsager til drop-outs er dårlig

komfort, tørhed og besværlig håndtering af linserne, og alle disse problemer kunne nemt undgås ved at vælge den optimale kontaktlinse.4

Også for

skjeve hornhinner DK

Også for

bygningsfejl SE

Även för

astigmatiker

1. Independent market research survey, 2012, 14 markets across Europe and Russia via online questionnaire with ACUVUE® wearers from each market, data on file; Current ACUVUE® Brand Contact Lenses wearers n=2762, data on file. 93% satisfied with their lenses overall and 85% usually return to the same practice. 2. Internal Analysis using data from independent market research survey, 2012, via online questionnaire. Study with a representative sample of the Danish population aged 15-39. JJVC data on file. 3. JJVC Data on file 2010. Incidence survey; internal Analysis from Independent market research survey, 5 markets across Europe via CATI. Representative sample aged 15+ n=545 lapsed CL wearers. 4. Ruston D et al. Contemporary insights to increase contact lens penetration. BCLA poster presentation 2012; U&A Survey, January to August 2011, 9 markets via online questionnaire with 16-54 year old contact lens wearers, considerers and drop-outs (n=5,078) in UK, France, Germany, Italy, Spain, Sweden, Poland, Russia & Saudi Arabia. ACUVUE®, INNOVATION FOR HEALTHY VISIONTM, ACUVUE® OASYS®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, LACREON® og HYDRACLEAR® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2013.

Thymann

I dette nummer:

indhold

Fokus på samsynstræning

Leder

Samsynstræning: Myter og evidens

Skelen og amblyopibehandling med udviklingsmæssige hensyn

Sportsvision på liga niveau

Sprogforbistring - synslidelser, hovedpine og svimmelhed

Sol- og UV-undersøgelse: Om danskernes kendskab til UV-stråling og solvaner

Det er svært at blive profet i sit eget land

Fremtidens glas med DNeye® Scanner

Venskabsrejse Jena

Otte weekender med synstræning

Serviceinspiration fra USA

Optimering af visus med Wavefront-refraktioner

Danmarks største privatskole

Det tørre øje

Optikeren REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk

Programmet er på plads, og igen i år kan du glæde dig til at møde nogle af de bedste foredragsholdere fra ind- og udland på optometrikonferencen 2013.

Det tørre øje – Lipidlaget bliver beskadiget

Leder

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2013

Klumme – Hvor er du på vej hen

Samsynstræning

Nyt fra branchen

Nyt om produkter

Nyt om uddannelse

– Et af fremtidens kompetenceområder Optometristen er autoriseret til at foretage synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, men optometristen kan som alle andre også beskæftige sig med andre sundhedsfaglige opgaver. Et af disse områder er samsynstræning, som der netop er fokus på i dette nummer af Optikeren.

Kursuskalender Kalender

Den basale viden om samsynstræning indgår i optometriuddannelsen, men området er ikke omfattet af autorisationen. Alligevel er optometristen underlagt kravet i autorisationsloven om at skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed, når der arbejdes med synstræning. Det betyder, at optometristen vil kunne komme ”i klemme“, hvis han ikke har den fornødne efteruddannelse til at foretage kvalificeret samsynstræning eller erkende, hvornår patienten bør henvises til en læge, før et træningsforløb påbegyndes.

12 Skelen og amblyopibehandling

Efterspørgslen på samsynstræning er i kraftig vækst, og behandlingen har været anerkendt i udlandet i mange år, og den vil på sigt komme til at indgå naturligt i optometristens virksomhedsområde. Efteruddannelse og forskning skal bane vejen for en anerkendelse.

Forsiden

Carlottas Village er et autentisk brand. Se mere her:

Netop nu er man i gang med et spændende projekt på Optikerhøjskolen i Randers. Resultaterne vil blive præsenteret på den kommende Optometri- og Kontaktlinsekonference i november. God sommer. Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

fokus på samsynstræning

Lad os sætte patienten i centrum! Samsynsproblemer er hyppigt årsagen til, at patienter henvender sig til optometristen. Behandlingstilbuddene er meget uensartede, hvilket dels gør det vanskeligt for patienten at træffe et kvalificeret valg, dels kan skade vores faglige omdømme. På baggrund af den aktuelle evidens vil jeg forsøge at vise, at samsynsproblemer kan behandles effektivt med målrettet konventionel akkommodations- og vergenstræning uden brug af grovmotorisk træning.

Af Ivan Nisted, optometrist, MPH, Underviser på Optikerhøjskolen

Samsynstræning:

Myter og evidens Inden for ethvert sundhedsområde er der løbende frugtbare diskussioner om, hvad der bør være gældende praksis. Vores fag er ingen undtagelse. Når det drejer sig om visuel træning, er holdningerne til behandling dog så uens, at det gør det svært for patienten at vælge den behandling, der passer bedst til hans livssituation. Hos lægen nyder vi godt af, at Sundhedsstyrelsen har vurderet hvilke behandlingstilbud, der er mest effektive. Vi forventer også, at vores læge anbefaler behandlinger, hvor virkningen er dokumenteret eller informerer os, hvis behandlingen er på forsøgsbasis. Vi bør have en tilsvarende forventning til vores eget fag. Men det kan være svært for den enkelte optometrist at få tid til både at passe sine patienter og holde sig opdateret. Derfor kommer vi let til at støtte os til, hvad vi har hørt, uden at vi kritisk vurderer vores kilder. Det giver anledning til, at vi kan forveksle myter med dokumenteret viden. Jeg vil i denne artikel tage fat i to udbredte myter, forsøge at belyse hvad der i dag er evidens for og på den baggrund komme med kliniske retningslinjer for behandling af samsynsanomalier så som konvergensinsufficiens og -excess, divergensinsufficiens og -excess, akkommodationsinfacilitet og -insufficiens.

My ter I. Virker ikke II. Grovmotorisk træning er forudsætningen for succes

bud på, hvor meget arbejde der kræves, og hvor lang tid træningen vil strække sig over; hellere overraske positivt end skuffe, hvis træningen tager lidt længere tid end forventet.

information til patient MYTE I. Virker ikke Denne holdning møder vi oftest blandt optometrister, der ikke selv tilbyder visuel træning. Ser vi på kliniske studier af hyppige lidelser som konvergensinsufficiens og akkommodationsinsufficiens, er evidensen overbevisende. En sammenfatning af 15 kliniske studier viser, at konventionel akkommodations- og vergenstræning er en effektiv behandling af konvergensinsufficiens: 72 procent af 1.931 deltagere kureres, og yderligere 19 procent oplever markante fald i symptomer efter visuel træning.1 Tilsvarende gode resultater finder vi for akkommodationsinsufficiens og -infacilitet.2-3 Forudsætningen for at opnå disse fornemme resultater er dels, at træningsforløbet er målrettet patientens problemer, dels at patienten træner mindst fire dage om ugen.5 Patientens motivation og compliance er essentiel for succes. Vi må derfor grundigt informere om, hvor tidskrævende selve træningen er. Det kan være en god idé at give et

• 3-4 måneders varighed • 5-6 dages træning på en uge • 15-20 minutter pr. dag • Symptomer reduceres hos ca. 90% inden for 3 måneder

Det er vigtigt, at vi regelmæssigt laver opfølgningsundersøgelser og giver patienten gradvist sværere øvelser, så han er maksimalt udfordret. Hvis der ikke er fremskrift ved opfølgningsundersøgelsen, er det tegn på, at patienten ikke passer sin træning, eller at træningen ikke har effekt på patienten. I disse tilfælde bør vi overveje, dels om vores diagnose er korrekt, dels tilbyde andre behandlingsmuligheder så som prismekorrektion eller sfærisk addition.

MYTE II. Grovmotorisk træning er forudsætningen for succes Nogle optometrister, der tilbyder visuel træning, indleder forløbet med grovmotorisk træning, der blandt andet skal stimulere det

ANNONCE

Komfort og blinkaktiveret genfugtning DAILIES® AquaComfort Plus® indeholder tre fugtgivende stoffer, som tilsammen holder kontaktlinserne friske hele dagen og giver bedre komfort og tårefilmsstabilitet. Dette er helt afgørende for en vellykket linseoplevelse. • H PMC virker som komfortdråber ved isætning af linsen. HPMC forekommer ofte i komfortdråber og giver, når det tilsættes væsken i blisterpakningen, en ekstra behagelig effekt ved brug1,2. • PEG er et hydrofilt fugtgivende stof, som trænger ind i kontaktlinsematricen. Hvis linsematerialet indeholder PVA, fungerer PEG som bindemiddel og giver en bedre komfort. • P VA indgår i materialet Nelfilcon A og frigøres fra kontaktlinserne, når der blinkes. Det betyder, at øjet smøres kontinuerligt i løbet af dagen – op til 14.000 gange pr. dag. Kombinationen af disse tre fugtgivende stoffer giver en suveræn tårefilmsstabilitet3. Hvorfor er det vigtigt med tårefilmsstabilitet?

Ikke-invasiv tårefilmsstabilitet før linse (sekunder)

Tårefilmens funktion er at give en jævn, refraktiv overflade over hornhinden, at smøre øjet og at fjerne urenheder fra øjets overflade4. Hvis tårefilmen nedbrydes i den

tid, der går mellem øjets blinkebevægelser, mistes disse egenskaber, hvilket giver en dårligere synskvalitet og komfort samtidig med, at urenheder ikke fjernes fra øjets overflade. I en klinisk undersøgelse af kontaktlinsebrugere, som oplevede øjenproblemer i forbindelse med pollenallergi, rapporterede de brugere, som brugte DAILIES® AquaComfort Plus® kontaktlinser, færre tilfælde af sviende, røde og rindende øjne end dem, som brugte deres almindelige kontaktlinser5. Som optikere bør vi udspørge vores kontaktlinsebrugere om deres helbred og allergier – mere end 30 % af befolkningen lider af øjenallergi. Og øjenallergierne betyder, at de oplever en højere grad af ubehag, når de bruger kontaktlinser, hvilket er den primære årsag til, at de holder op med at bruge kontaktlinser6.

Komfort sidst på dagen*# n=59 p=0,005

30% 70%

28% 72%

DAILIES® AquaComfort Plus® Focus® DAILIES® All Day ComfortTM

Ved at give alle kontaktlinsebrugere den bedst mulige kontaktlinseoplevelse fra kontaktlinsen sættes i øjet og frem Det kan være fristende at tro, at til dagens slutning mindskes risikoen pollenallergi kun påvirker folk i sommerfor, at de holder op med at bruge månederne, når høfebersæsonen er på kontaktlinser. Ubehag er et stort problem sit højeste, men de forskellige planter for kontaktlinsebrugere3. Tilpasning af en frigiver pollen på forskellige tidspunkter af kontaktlinse med tre fugtgivende stoffer, åre – fra forår til efterår. Andre almindelige blinkaktiveret genfugtning og en suveræn allergener er snavs og skæl fra husdyr. tårefilmsstabilitet i op til 16 timer om Afhængigt hvad kunderne er allergiske over dagen er derfor en god måde at løse dette for, kan deres allergisæson altså ligge når problem på. som helst i løbet af året.

18,3** 17,2

16,3**

15,4

15s.

14,4 14,1

13,4

13,1

Blinkaktiveret genfugtningsteknologi giver god komfort takket være:

15.5**

• Suveræn tårefilmsstabilitet3

12,4

• Blinkaktiveret genfugtning

11,5

10s.

• Færre symptomer på sæsonbetonet øjenallergi end ved anvendelse af brugerens almindelige kontaktlinser6

5s.

0s.

8t.

12t.

Tilpasningen for DAILIES®AquaComfort Plus er klinisk tilsvarende DAILIES All Day Comfort7.

16t.

Tid siden isætning (timer) Focus DAILIES All Day Comfort – med blinkaktiveret genfugtning ®

Præference i alt*# n=59 p=0,007

DAILIES® AquaComfort Plus® med:

20s.

Signifikant præference blandt kontaktlinsebrugere for DAILIES® AquaComfort Plus®, især sidst på dagen.7

1 DAY ACUVUE MOIST – med integreret fugtgivende stof ®

Soflens – med fugtgiver tilsat saltopløsning ®

DAILIES AquaComfort Plus – forbedret blinkaktiveret genfugtning ®

Det kan derfor ikke være nemmere at forbedre kontaktlinsebrugernes oplevelse!

Referencer: 1. Alcon data on file 2010. Blandt markedets førende endagslinser. 2. Alcon data on file 2010. I en randomiseret, klinisk undersøgelse med parallelle grupper bestående af 291 nye kontaktlinsebrugere 26 forskellige steder; signifikans påvist ved 0,05-niveau. 3. Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A (2010) Objective performance of ‘comfort enhanced’ daily disposable soft contact lenses. 4. The Eye in Contact Lens Wear 2nd Edition Larke JR 1997 Butterworth-Heineman Oxford. 5. Steigmeier MJ Fahmy M, Thomas M Beating back SAC Optometric Management 2008;43(9):84-85. 6. Lemp M Contact lenses and allergy Current Opinion in Allergy and Immunology 2008;8:457-460. 7. Alcon data on file 2007. * af de brugere, som havde en præference. # Statistisk forskel. © 2013 Novartis AG. DAILIES AquaComfort Plus, DAILIES AquaComfort Plus logoet, Focus DAILIES All Day Comfort, CIBA VISION logoet samt Alcon-logoet er varemærker tilhørende Novartis AG. CIBA VISION® er nu en del af Alcon, som er en division i Novartis. 2013-048-16606

fokus på samsynstræning

samsynstræning: myter og evidens

vestibulære system og integrere primitive reflekser. Patienterne skal rulle, krybe, kravle, snurre rundt på en kontorstol eller lave andre grovmotoriske aktiviteter, inden akkommodations- og vergensfunktion trænes. Det bagvedliggende argument er, at god grovmotorik og balance er forudsætninger for udvikling af samsyn, og at patienten får tilbagefald, hvis han kun får konventionel visuel træning. Jeg har selv tidligere tilrettelagt visuel træning på baggrund af disse argumenter, fordi jeg fandt det intuitivt fornuftigt, at “simple” grovmotoriske bevægelser må være en byggesten for vores meget komplekse binokulære syn. Argumenterne er dog opstået i en tid, hvor vores viden om motorisk læring, neurofysiologi og effekt af forskellige typer af visuel træning var forholdsvis begrænset. I dag kan vi med sindsro afvise disse argumenter.

konventionel træning virker Langvarig effekt opnås med konventionel visuel træning UDEN grovmotorisk træning.

modations- og vergenstræning indgå, hvorfor begge tilgange vil give samme succesrater. Men patienten er nødt til at gennemgå et længere træningsforløb, hvis de for samsynsfunktionen uvedkommende grovmotoriske aktiviteter inkluderes. Der er to alvorlige problemer ved dette: 1. Patienten har højere udgifter ved træningsforløbet og et længere træningsforløb. 2. Risikoen for drop out, allerede inden den virksomme del af træningen færdiggøres, stiger.

Grovmotorisk akivitet: Som det fremgår, kan grovmotoriske aktiviteter være fornøjelige for børn, men de er ikke relevante i forhold til behandling af samsynsanomalier.

Grovmotorik og balance er ikke forudsætning for samsyn Det nyfødte barn udvikler bifoveal fiksation inden for de første 2-3 levemåneder,6 og stereopsis udvikler sig hastigt allerede fra 3. levemåned,7 hvilket er før barnet kryber og kravler.8 Dermed kan hverken grovmotoriske færdigheder eller balancen være forudsætninger for udvikling af binokulært syn. På denne baggrund er det heller ikke overraskende, at en lang række af studier meget overbevisende har demonstreret, at vergens- og akkommodationsanomalier kan behandles effektivt med konventionel akkommodations- og vergenstræning uden brug af grovmotorisk træning,1,4,9 og at effekten er langvarig.10 Uanset hvilken tilgang optometristen har til visuel træning, vil den konventionelle akkom-

På den baggrund finder jeg det åbenlyst, at vi bør tilrettelægge visuel træning således, at vi kun inkluderer de aktiviteter, der er relevante for effektiv behandling af patienten.

FORDELE VED konventionel træning • Lavere udgifter • Kortere forløb • Lavere risiko for dropout

Konflikten mellem erfaring og evidens Det er et centralt træk ved mennesket, at vi stoler på vores egne oplevelser og erfaringer. Og det kan virke besynderligt, at videnskabelige undersøgelser fortæller os, at vi skal ændre

en praksis, som vi selv har gode erfaringer med. Der er dog alvorlige begrænsninger i, hvor objektive vores erfaringer er. Videnskabelige undersøgelser viser, at vi er tilbøjelige til at huske den spektakulære undtagelse frem for den mere hyppige og mere kedsommelige begivenhed. Vores tanker og forestillinger om verden påvirker den måde, vi opfatter den på, og hvad vi lægger mærke til.12 Hvem kender ikke situationen, hvor vi blandt nære venner opfatter samme situation vidt forskelligt. Som klinikere vil vi tilsvarende også især lægge mærke til det, der passer ind i vores teoretiske ståsted og i høj grad overse det, som er i modstrid hertil. Det oplevede jeg som nyuddannet, hvor jeg tildelte plusadditioner til børn og unge for at reducere myopiprogression. Da jeg efter en årrække ville dokumentere effekten, kunne jeg se, at mine erfaringer ikke var retvisende: Stik imod min forventning havde plusaddition ikke haft positiv effekt på myopiprogressionen. Sandsynligvis havde jeg i for høj grad lagt mærke til de personer, der passede ind i mit teoretiske ståsted. Adskillige videnskabelige undersøgelser viser, at det kun er en forholdsvis selekteret gruppe af børn og unge med esofori på nær og højt akkommodativt lag, som kan have glæde af plusaddition. Havde jeg støttet mig til evidensen, ville jeg dels have undgået at tildele uvirksomme plusadditioner og dels have kendt til den lille gruppe af børn og unge, hvor plusaddition rent faktisk har en vis effekt. Frem for at tænke evidens som modsætning til vores erfarede viden skal vi snarere tænke forskning som en mulighed for at få systematiseret viden om et meget større antal af mennesker, end nogen kliniker kan gøre sig forhåbninger om i løbet af et helt arbejdsliv. Vores patienter vil få den bedste behandling, hvis såvel syns undersøgelse som behandling tager afsæt i den aktuelle evidens.

Synsundersøgelsen Enhver synsundersøgelses omdrejningspunkt er en grundig anamnese for dels at få et indblik i patientens situation, krav til synet og symptomer, dels for at vurdere om patienten bør henvises til læge eller øjenlæge. Finder vi ikke

Videnskabelige undersøgelser viser, at vi er tilbøjelige til at huske den spektakulære undtagelse frem for den mere hyppige og mere kedsommelige begivenhed.

indikationer af patologi hverken i anamnesen eller patologiske undersøgelser udvalgt med baggrund i anamnese og patientens alder, er det nærliggende, at patientens symptomer kan stamme fra ukorrigeret synsfejl eller presbyopi. Er dette ikke tilfældet, er det sandsynligt, at et samsynsproblem kan være årsagen til patientens symptomer. Undersøgelse af det binokulære syn kan fx indeholde: Covertest, motilitet, konvergensnærpunkt, akkommodationsbredde og -facilitet, fusionsreserver og fiksationsdisparitet. Hvilke målinger, der udføres på den enkelte patient, kan afhænge af anamnese og indledende kliniske fund. Efterhånden som vi får klinisk erfaring, forandrer vores synsundersøgelser sig. I mange tilfælde kan vi effektivisere undersøgelsen. Vi må dog ikke ændre undersøgelserne på en sådan måde, at de giver et andet resultat. Hvis vi fx måler patientens konvergensnærpunkt, mens patienten kigger opad fremfor en smule nedad, har vi gjort undersøgelsen sværere for patienten. Det betyder, at vi ofte måler et dårligere konvergensnærpunkt og dermed fejlagtigt vurderer, at nogle patienter har samsynsproblemer. På baggrund af vores undersøgelse stiller vi en diagnose og informerer patienten om relevante behandlingsmuligheder. Patienten skal informeres, om tilstanden er godartet eller ondartet og om prognosen uden behandling og prognosen ved alle relevante behandlingsmuligheder. Patienten vil ofte være meget optaget af vores erfaringer, men det er vigtigt, at vi forsøger at informere på baggrund af den aktuelle evidens frem for egne holdninger og præferencer. Vi er lovgivningsmæssigt forpligtet til også at informere om de behandlingsmuligheder, som vi ikke selv tilbyder patienten.

Evidensbaseret visuel træning Mens jeg hidtil har fokuseret på, at vi ikke skal lave træningen for bredspektret ved for eksempel at inddrage grovmotorisk træning, så viser kliniske studier også, at vi kan fokusere for snævert på patientens problem. Undersøgelser af patienter med konvergens- eller akkommodationsinsufficiens viser, at hvis vi blot forsøger at træne konvergensnærpunkt

eller akkommodationsbredde med “blyant til næsen”-teknikken, eller basis ud vergens (#16a/b) med computerprogrammer, har det ikke nogen videre effekt på patientens symptomer. Forudsætningen for høje succesrater er, at træningen indeholder flere elementer knyttet til akkommodation, vergens og disse funktioners indbyrdes samspil.4,13-14 Indholdet er angivet i tabellen nedenfor.15

evidensbasere t visuel træning • Opmærksomhed på feedback-mekanismer • Normalisering af monokulær akkommodation • Frivillig konvergens • Positiv og negativ fusionsvergens – Statisk, flydende og i spring – Skift fra konvergens til divergens – Integration med akkommodation, versioner og sakkader Kilde: Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders.

Monokulær akkommodationstræning: Nær-fjern fokusering. Patienten læser skiftevis bogstaver højt på det store og det lille kort.

dig stærkere plus- og minuslinser. En anden måde at hjælpe patienten til at forøge akkommodationen er, at patienten trækker det lille bogstavkort ind mod sig, mens han læser bogstaverne højt. Her giver muskelsansen og ledsansen tilbagemelding om det lille bogstavkorts placering, hvilket giver ekstra støtte til akkommodationen i denne del af træningen.16 Den frivillige konvergens kan blandt andet optrænes med en Brocks snor, hvor patienten ser på en snor med mindst tre kugler på. Snoren fastspændes på for eksempel et dørhåndtag. Patienten vil kun se enkelt det sted på snoren,

Anti-suppressionstræning: Brocks snor. Patienten fikserer en af kuglerne på snoren. Snoren foran og bagved kuglen opleves dobbelt, med mindre patienten supprimerer. Billede længst til højre: Patienten bevæger sig mod kuglen således, at konvergenskravet stiger gradvist.

De ovennævnte områder kan inddrages med mange forskellige procedurer. En simpel øvelse til normalisering af den monokulære akkommodation er nær-fjern fokusering, hvor patienten skiftevis læser bogstaver højt fra et bogstavskort på lang afstand og på kort afstand. Patienten opfordres til at være opmærksom på, hvordan det føles at se på henholdsvis kort og lang afstand. Denne opmærksomhed hjælper patienten efterfølgende, når han i en anden øvelse skal stille skarpt gennem sta-

han fikserer. Resten af snoren ses dobbelt, hvis patienten ikke supprimerer. Dermed får patienten en kraftig tilbagemelding om, hvor øjnene sigter mod, og om han supprimerer indtryk fra et af øjnene. Gradvis skal patienten lære selv at bestemme, hvad øjnene skal sigte mod. Evnen til præcist at fastholde fiksationen på rette sted kan yderligere skærpes ved, at patienten går frem og tilbage, mens han konstant skal se den samme kugle på snoren enkelt. Positiv fusionsvergens kan for eksempel

fokus på samsynstræning

samsynstræning: myter og evidens

Excentriske ringe: Patienten fikserer blyanten og oplever derved tre sæt ringe, hvor der opstår dybde i det midterste sæt ringe. Billedet længst til højre: Patienten anvender en Aperture Ruler. Blændehullet indikerer, hvor konvergensen skal være placeret for at fusionere dobbeltbilledet.

Idet vi har ansvar for at behandle andres syn, er det vigtigt, at al eksisterende viden inddrages, så den enkelte patient får den bedst mulige behandling.

trænes med excentriske ringe. Patienten holder et sæt excentriske ringe i hånden og bruger sin frivillige konvergens til gradvist at flytte konvergensen tættere på, indtil han oplever tre sæt excentriske ringe. Forøges afstanden mellem de excentriske ringe, forøges konvergenskravet. Ved træning af negativ fusionsvergens er den eneste forskel, at patienten skal flytte konvergensen om bag kortene. Typisk er det en god idé at starte med at træne den positive fusionsvergens. Patienten skal lære at flytte konvergensen tættere på og længere væk i hurtige spring. Bogstaverne i de excentriske ringe skal holdes skarpe konstant, således

at det er spillerummet mellem akkommodation og vergens, der trænes, dvs. at mens akkommodationen konstant er indstillet på de excentriske ringe, vil konvergensen enten være foran eller bagved ringene. Sværhedsgraden kan forøges ved, at patienten skal holde teksten skarp og det midterste sæt ringe enkelte, mens vi sætter binokulære plus- eller minusadditioner foran øjnene. Når patienten mestrer dette, skal han forsøge at fastholde akkommodation og konvergens, mens han flytter de excentriske ringe fra side til side, op og ned eller i cirkulære bevægelser. Idet vi har ansvar for at behandle andres syn, er det vigtigt, at al eksisterende viden inddrages, så den enkelte patient får den bedst mulige behandling. Dette inkluderer at anvende standardiserede undersøgelsesmetoder, fortolke vores undersøgelsesresultater ud fra gældende standarder, informere og behandle patienten på baggrund af den aktuelle evidens. Kun herved sætter vi den enkelte patient i centrum!

Referencer 1. Grisham, J., Visual therapy results for convergence insufficiency: a literature review. American journal of optometry and physiological optics, 1988. 65(6): p. 448. 2. Daum, K., Accommodative insufficiency. American journal of optometry and physiological optics, 1983. 60(5): p. 352. 3. Ciuffreda, K.J., The scientific basis for and efficacy of optometric vision therapy in nonstrabismic accommo-

dative and vergence disorders. OPTOMETRY-ST LOUIS-, 2002. 73(12): p. 735-762. 4. CITT., Randomized Clinical Trial of Treatments for Symptomatic Convergence Insufficiency in Children. Archives of Ophthalmology, 2008. 126(10): p. 1336. 5. Daum KM 1986 Double-blind placebo-controlled examination of timing effects in the training of positive vergences. Am J Optom Physiol Opt. 1986 Oct;63(10): 807-12. 6. Evans, B., Pickwell´s Binocular Vision Anomalies. 2002: Butterworth & Heinemann 7. Birch 1985: Preferential-looking assessment of fusion and stereopsis in infants aged 1-6 month. Investigative Opthalmomology and Visual Science, 26, 366-370 8. Holle B. Normale og retarderede børns motoriske udvikling. 1991: Munksgaard 9. Gallaway M, Schieman M. The efficacy of vision therapy for convergence excess. J Am Optom Assoc. 1997 Feb;68(2):81-6. 10. Sterner B, Abrahamsson M, Sjostrom A. Accommodative facility training with a long term follow up in a sample of school aged children showing accommodative dysfunction. Doc Ophthalmol. 1999;99(1):93-101. 11. CITT,. Long-term effectiveness of treatments for symptomatic convergence insufficiency in children. Optom Vis Sci. 2009 Sep;86(9):1096-103. 12. Tvertsky A & Kahnemann D. Judgement of uncertainty. 1982. Cambridge University Press 13. Scheiman, M., et al., A randomized clinical trial of vision therapy/orthoptics versus pencil pushups for the treatment of convergence insufficiency in young adults. Optometry & Vision Science, 2005. 14. Mitchell Scheiman et al. Treatment of Accommodative Dysfunction in Children: Results from an Random Clinical Trial. Optom Vis Sci. 2011; 88(11): 1343–1352. 15. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins. 16. Shumway-Cook A, Woollacott MH, Mother Control Theory and Practical Applications, p447-470. 2001: Lippincott Williams & Wilkins.

REVOLUTION

der er til at få øje på

100%

UDNYTTELSE AF DIN KUNDES SYNSPOTENTIALE

Rodenstocks DNEye® Scanner udfører markedets mest nøjagtige og omfattende måling af øjnene nogensinde. Målingerne udføres for både afstand og nær i 1/100 D trin. DNEye® Scanneren registrerer øjets aberrationer af lavere og højere orden for syn på afstand og nær samt pupillernes lysafhængige ændringer. Alle målingerne overføres direkte til brilleglassene og giver derfor 100% udnyttelse af din kundes synspotentiale. På ALLE synsafstande får din kunde: • Skarpere kontraster • Mere naturlige synsindtryk • Større synsfelter • Bedre nattesyn Ring til os: 86 26 33 11 for yderligere information.

fokus på samsynstræning indhold

Af Steen Aalberg FCOVD-I, optometrist

Skelen og amblyopibehandling

med udviklingsmæssige hensyn De fleste optometrister møder recepter med høje plusstyrker til små børn. Traditionelt er de pågældende styrker mere eller mindre blevet disse børns skæbne på godt og ondt, men argumenterne for den gængse “fuldkorrektion” er meget tynde, og bivirkningerne for barnet er i første omgang massive. Mere nutidige og sofistikerede løsninger bør derfor tages i anvendelse.

er er flere problemer i den gamle model. Der er ikke garanti for bedre visus eller udvikling heraf. Klapbehandling obstruerer direkte udviklingen af det i forvejen meget sarte og ofte blot perifere samsyn, og vunden visus tabes ofte kort efter klapbehandlingens ophør, når det hurtigste øje vinder informationsræset, som forventet. De store styrker ændrer den visuelle perception, og det er allerede et ord, hvis betydning er svær at forklare en treårig, at hun “skal vænne sig til“. Især fordi hun ikke efterspørger den visus, vi lægger så meget vægt på. Hun har meget mere travlt med at udforske den fysiske verden, som stiller kontante og modsat prioriterede krav til orientering og afstandsbedømmelse. Hun forsøger jo efter bedste evne at følge den naturlige udvikling. Da udgangspunktet for en 3½-årig amblyop og lejlighedsvist skelende pige, som denne case, oftest er en recept fra øjenlægen, synes sagen afgjort, men flere og flere forældre søger nu (med grumme historier fra familie eller bekendte om klapbehandlingens reelle fortrædeligheder i bagagen) en second opinion - nemlig DIN! Når du er kommet dig over den chokerende anmodning, kan jeg glæde dig med, at der er

rigtig gode muligheder for at tilbyde mere, men at det selvfølgelig kræver en aktiv indsats både af dig selv og af patienten. Hvis du ikke allerede har læst Susan Barrys bog (org. titel “Fixing My Gaze“, på dansk “Fra skelen til en verden med dybde“ udgivet på Dansk psykologisk forlag), så er mit råd blot, at du når det, før de forældre der kommer til dig med problemet. Det følgende er uddrag fra Siljes historie, hvor forældrene fravalgte at følge den traditionelle behandling slavisk for at give hende de bedste muligheder for en optimal visuel udvikling. Det har ikke været uden omkostninger for forældrene både moralsk og politisk, fordi man som forældre pludselig havner i en konflikt mellem to systemer med forskellige meninger og forskellige kvalitetskrav til endemålet - og i realiteten uden vished for resultatet fra nogen af parterne. Men når argumenterne kommer på vægtskålen, er det indlysende, at en aktiv indsats må være bedre end passiv behandling. Jeg har valgt en prosaisk casefremstilling som et slags “før og efter“ billede, dels fordi det er meget mere læsevenligt og mere underholdende, dels fordi det stadig kan illustrere vores muligheder uden at gå i detaljer med forløbet, som ville være alt for omfattende.

INSPIRERENDE

DYNAMISK INNOVATIV

ffektEN

fokus på samsynstræning indhold

skelen og amblyopibehandling

Silje arbejder koncentreret.

Glæden er stor, når opgaven er løst.

Case Silje Jeg så Silje første gang i januar 2009, hvor hun netop havde været hos øjenlægen, fordi hun pludselig var begyndt at skele periodisk. Hun var 3½ år gammel. Der var ingen patologisk årsag, men moderen blev noget chokeret over recepten, som i reduceret udgave hed +9,0-1,0x125 på højre øje og +7,75-1,00x040 på venstre. De reelle mål var angiveligt +10,50 og +9,25. Visus blev angivet til henholdsvis 6/60 og 6/10 med en lille bemærkning om, at hun “..sandsynligvis er så hypermetrop, at hun slet ikke har skelet før nu“. Det er heldigvis ikke længere noget problem her i 2013. Det er stadig nødvendigt med opfølgning, fordi kombinationen af en stigende mængde skolearbejde og et højt kvalitetskrav fra hendes egen side udgør en konstant trussel for det binokulære syn.

Resultatet af den første optometriske undersøgelse: • Synsskarphed på nær uden styrke svarer til 0,3/0,6 med begge øjne, hvilket er lidt under normalområdet men bedre end hvad den umiddelbare langsynethed burde give mulighed for. Det var første gang ikke muligt at få monokulær visus. • Ved objektiv måling (dynamisk retinoskopi på nær, Glenn Steele “ just look“) opnås god neutralisation på afstande inden for Siljes rækkevidde med +5,00 på begge øjne. • Synsskarphed på nær med +5,00 på begge øjne er tæt på normal med hurtig og god respons på testen (30 cm afstand, Østerbergs tavle, figurerne identificeres hurtigt og sikkert men stadig med binokulært).

• Der er konstateret funktionelt binokulært syn, Silje reagerer normalt og præcist på stereotestfigurer i Keystone Basic Binocular Skills. • Retinoskopiresultat viser klar lys symmetrisk hyperop refleks i begge øjne men med indledningsvis meget lille fokusering for den benyttede afstand, og et symmetrisk niveau på langsynethed svarende til +7 - +8 i ca. 1 meters måleafstand. • Efter få minutter med + 5,00 på begge øjne opnås fuld alignment (symmetrisk ens opflammen i retinoskopireflekserne) i fokusering på ca. 1,5 meters betragtningsafstand. • Med samme styrke opnås fuld fokus ind til ca. 30 cm fra næsen ved praktiske fin-

Mere nutidige og sofistikerede løsninger bør derfor tages i anvendelse.

motoriske aldersrelaterede opgaver (putte perler i et sugerør under retinoskopi). • Øjenmotorisk ses endnu medbevægelse af hoved og krop ved følgebevægelser og fiksationsspring (alderssvarende). Der er en synlig forsinkelse af højre øje under divergensbevægelse (ved skift fra nært til fjernt objekt, men ingen restriktioner i nogen retninger). • Der ses ikke skelen, når Silje er kompenseret med +5,00 på begge øjne. Der er ikke tegn på astigmatismen i retinoskopet, når hun fokuserer på virkelighedsnære objekter. Der ses normale reaktioner på konvergens men meget svag og langsom akkommodativ respons (fokuseringsevne). • Siljes motoriske kompetencer synes meget gode for alderen både på finmotorik, grovmotorik og balance, og hun orienterer sig sikkert visuelt. Konklusion: Hyperopi med begyndende akkommodativ skelen. Amblyopi under udvikling på højre øje. Som det ses, er der ikke nogen skærende kontraster mellem undersøgelsesresultaterne, blot er der nogle funktionelle værdifulde iagttagelser på fokusering og binokularitet, som øger paletten af muligheder. Min anbefaling på daværende tidspunkt lød: Anskaf brille til brug sammen med et træningsforløb. Min anbefaling er en reduceret styrke, der netop er tilstrækkelig til, at Silje kan udnytte og udvikle sin fokuseringsevne uden at skele: Hø: +5,00 Vø: +5,00

forbundet med at bruge briller. Det er mest sandsynligt, at hun kan mærke bedringen ved nærarbejde (som at tegne, farvelægge, lege med perler og puslespil), og ved tv. Plus 5,0 er stadig en stor omvæltning, men i dette tilfælde fremkom der ikke akkomodativ respons med mindre niveauer. Derfor var styrken den mindst mulige, der samtidig gav de optimale betingelser for den funktionelle synsudvikling. Den pågældende lavere styrke kan kun gives i forbindelse med træning, hvor man hele tiden har kontrol med udviklingen. Hvis træningsoptionen fravælges, må styrken modificeres til det mindste niveau, hvor der stadig er mest konstant binokulært syn, men så er vi samtidig tilbage i den passive behandling.

Træningsforløbet I den forløbne periode har Silje trænet med forskellig intensitet afhængig af tempoet på udvikling af færdigheder, tilgængelig motivation og andre naturlige forhold i dagligdagen. Programmet var fra start designet som en udviklingsproces, hvor intentionen var at reducere de negative sideeffekter af behandlingen til et minimum vel vidende, at processen derved også ville vare længere tid. Overordnet kunne man lave en slags rutediagram over aktiviteter, og vi har fulgt en

rute, der ligger så tæt på det naturlige udviklingsforløb som muligt, mens vi løbende har tilpasset aktiviteterne til den aktuelle alder og modenhed for at opnå den bedst mulige motivation. De tidlige øvelser havde et stort indhold af grovmotorik og bevægelse, herunder boldøvelser med masser af temporale blikretningsskift og øje-hånd koordination. Der er hele tiden fokus på xyz-bevægelse, hvor z-aksen repræsenterer 3D gennem afstanden til objekter og i den fine ende, tykkelsen på disse. Detaljerige opgaver blev i videst mulige omfang henlagt til kontrollerede tidspunkter, så Silje ikke fremprovokerede akkommodationskrav med påfølgende skelen i større omfang end højst nødvendigt, og foregår kun med briller på. Fire måneder efter starten på programmet var hun til kontrol hos øjenlægen igen. Jeg ved ikke, om han var bekendt med den valgte styrke, men han kommenterer blot, at “Silje er rigtig glad for brillerne, ser ikke tavlen med højre øje men har 6/6 på det venstre. Der er ingen skelen med brillen. Det tyder på amblyopi od. plaster tre timer dagligt, kontrol om fire mdr.“ I takt med hendes fremskridt ændredes programmet gradvist, og vi tog fat på monokulær træning i binokulært felt og grove

Silje arbejder med ”van orden star“.

Silje må bruge dem mest muligt, men især i starten er det fint, at hun prøver sig frem. Intentionen er, at hun bruger dem det meste af tiden, men hvis hun selv mærker gevinsten ved styrken, har de større værdi for hende, og der bliver ikke provokeret til negative oplevelser

indhold fokus på samsynstræning

Ved øjenlægekontrol i april 2010 nævnes meget flot visusfremgang. »

skelen og amblyopibehandling

overhead-projekterede stereoobjekter. Der er lavet nogen monokulær akkommodations træning med sort klap alene af hensyn til akkommodationsniveau og hurtigt skift og af hensyn til visusudviklingen på det højre øje. Der er i hele forløbet lagt vægt på, at synsskarphed og akkommodation ikke måtte overhale eller opnås på bekostning af binokulariteten, så Silje har tilegnet sig færdighederne med den prioritering. Gradvist har vi bevæget os længere ned i detaljer mod mere visuskrævende opgaver men altid under hensyntagen til bevarelsen af binokulariteten. I september 2011 har Silje atter været til øjenlægekontrol (det har hun været flere gange undervejs), denne gang hos en anden øjenlæge, da familien har skiftet i mellemtiden. Der måles 0,7 i visus på højre øje men tangerende 1,0 med +6,75-0,75x160 (jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt hun virkelig scorer den visus, for hun er snu nok til at huske tavlen). Venstre er 1,0 med den hidtidige brille. Vi har bevidst udskudt at kompensere cylinderværdien på trods af en lille visusgevinst, fordi det højre øje endnu ikke matcher det venstre i præcision og hastighed, og der derfor igen kan opstå større amblyopi, hvis vi skaber en binokulær rivalisering. Så vi fortsatte med uændret styrke. Træning fortsættes med kliniklektioner med lidt længere intervaller og ændringer i hjemmeaktiviteter, som ikke håndhæves så fast som i starten men mere i små koncentrerede portioner. Kliniktræningen er fremskredet til detaljerede vektogrammer med præcise krav til stereosyn og til at matche billedets positioner med en pind, hvor opmærksomhed på fysiologisk diplopi er en forudsætning for opgaveløsningen. Selv random dot stereogrammer på computer kan hun nu skelne med sikkerhed, omend vi kun har udnyttet dette medie meget begrænset (skærmarbejde er stort set den dårligste situation, vi kan byde synet af mange årsager, men særligt når vi i forvejen står med en sart binokularitet). Ved øjenlægekontrol i april 2010 nævnes meget flot visusfremgang, normal respons på Worth 4 dot test og god stereo på titmus test. Øjenlægen anbefaler fortsat træning.

Når jeg efterfølgende prøver W4d testen med belastning i flipper (+/- 2,00) på nær, ser Silje dog dobbelt med -2,00, det vil sige, at den akkommodative belastning faktisk overskrider hendes tolerance for at opretholde samsyn, selvom hun overordnet fungerer fint. Træningen kører på lavt blus i 2011 med blot fire klinikbesøg, men der bliver stadig mere og mere stabile samsynsforhold. I oktober 2012 prøver Silje kontaktlinser (+7,5 ou). Funktionen er god, men hun ophører igen efter relativt kort tid på grund af håndteringen, som hun bare ikke har tålmodighed til, og fordi hun ser bedre med briller på grund af brilleglasforstørrelsen. På dette tidspunkt har hun 50 buesekunder stereo på polariseret Random Dot stereotest, som normalt er den sværeste for skelere, og hun har 90% på Stereo Reindeer test med en visus på 0,8 på højre og en 1,0 eller lidt bedre på venstre. Primo maj måned 2013, altså umiddelbart inden dette blad, ser jeg Silje til kontrol. hun har ikke trænet i den mellemliggende periode, men stereosynet er på samme niveau. Visus er dalet en linje på højre øje på afstand men uændret på nær. Silje bærer brillen lidt ude på næsen “fordi det er bedst”, så det er ikke et tilretningsspørgsmål. W4d test bliver igen dobbelt med akkommodativ belastning på -2,00 på nær, og retinoskopi på afstand viser op til +9 og +7,5 på afstand, når hun slapper helt af. Subjektiv bedste visus er +6,75 ou (lille cyl. på højre øje giver ingen forbedring af visus). Nu kunne vi selvfølgelig vælge at stoppe, for Silje fungerer jo fint, hendes stereosyn opfylder rigeligt hendes krav og hun savner ikke synsskarphed, når hun bruger begge øjne. Men der er nogle få røde lamper, der får mig til at holde ved. Silje går i skole nu. Hun har gode evner og et højt ambitionsniveau, hvilket betyder mere bogligt (todimensionelt) arbejde. Hun har stadig nogle år tilbage af sin visuelle udvikling, og vi ser et lille skred i visus, i retinoskopiresultatet og et bevidst tiltag for at få mere ud af brillen ved at rykke den lidt ud, fordi det føles bedre. Hvad så nu? Hendes skole stiller stigende visuelle, som belaster mere, end hendes kompetencer holder til, så et nærtillæg er absolut tilrådeligt. Samti-

Silje arbejder med visualisering og konstruktion.

dig vil enkelte træningslektioner med mellemrum hjælpe hende til at holde styr på sine egne færdigheder, så hun ikke forfalder til at slække på kvaliteten. Risikoen for forringelser falder i takt med, at de gode færdigheder cementeres sammen med hendes bevidsthed om stereosyn og visus, men hun er ikke stor nok endnu til at kontrollere udviklingen. Det lykkelige er, at hun ikke længere har nogen særlig skelerisiko. Hun vil sandsynligvis heller ikke tabe voldsomt i visus, fordi det vil forringe stereosynet, men hvis nu hun bliver en ægte bogorm, er der en risiko, som bør holdes for øje. Læsning og skærmarbejde giver ingen 3D-stimulation, og hvis der er tendens til dobbeltsyn på grund af akkommodationskravet, kan man presses til at give efter og vælge monokulært på grund af de unaturlige betingelser. Derfor vil læsestyrke og jævnlige træningslektioner hjælpe hende til at undgå faldgruberne. Baseret på Siljes case er det klart, at denne behandling stiller større krav til patient og familie, men udkommet er kvalitativt bedre og mere sikkert, idet der aktivt udvikles på de ønskede færdigheder i stedet for at håbe på, at det sker blot ved styrketildeling og mere eller mindre lemfældig suppression af det bedste øje, med alle de negative følger det har. Fra mit synspunkt er et velfungerende samsyn med +6,75 med en næraddition til læsning samt en fornuftig egenkontrol over udviklingen bedre end et usikkert samsyn med noget højere styrkebehov og potentiel truende skelen. Dertil kommer, at skelere og amblyope er statistisk mere udsatte for ulykker og skader.

Globalt netværk, samlet købekraft oG forbedret konkurrenceevne

Alliance Optics Group Nordics indgår i et samarbejde af uafhængige optikere i Europa, Asien og flere andre regioner. Samarbejdet har til formål at skabe den maksimale indkøbskraft til glæde for både butikker og leverandører.

som medlem af allIance oPtIcs GrouP nordIcs blIver du en del af et netværk, der Pt. tæller 44 oPtIkere I danmark, oG vI kan blandt andet tIlbYde dIG: • Sparring • Indkøbsoptimering • Hjælp til det optimale bankmøde • Handlingsplan • Markedsføringsplanlægning • HR sparring

• Medarbejderudvikling • Samarbejde med den bedste danske synskirugiklinik • Partner på ny iscenesættelse af butik (ombygning) • Hjælp til huslejenedsættelse via advokat

• Strategi for ”generationsskifte” • Skabelon for personalehåndbog • Hjælp til budgetsystem og opfølgning • Websideudvikling • Webshopudvikling • iPad som rådgivningskommunikator

feInschmecker - et netvæk for den kræsne kender Feinschmecker er et revolutionerende netværk af Danmarks fremmeste optikerforretninger, der går forrest i den danske optikerbranche, når det kommer til de mest unikke og kvalitetsbevidste optikerforretninger. Feinschmecker er et kvalitetsstempel, der sikrer den bedst mulige service, produkter af højeste kvalitet samt et unikt produktsortiment. Feinschmecker er en overbygning af Alliance Optics Group Nordics’ butikker, hvor forretninger, der opfylder en rækker forudbestemte krav, kan blive certificeret til en ”Feinschmecker” forretning. Se mere på feinschmeckeroptik.dk

Har du lyst til at høre mere om Alliance Optics Group Nordics? Så kontakt adm. direktør, Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com

fokus på samsynstræning

Træningen med Maria fra TrainYourEyes har gjort det muligt for mig at tage en akademisk uddannelse ved siden af min håndboldkarriere.

Sportsvision på

liganiveau

Mindre end seks måneders synstræning ændrede både præstationerne i håndboldmålet og ved læsning for ung målmand fra Aarhus HK. Af Bjarne Hansen

oktober 2012 købte håndboldklubben Aarhus HK en ny målmand, men cheftræner Erik Veje Rasmussen syntes ikke rigtigt, han fungerede godt nok. Der var for mange mærkelige ”missere“, og Erik Veje fik m istanke om, at der måske var noget med synet, der ikke fungerede godt nok. Erik Veje syntes derfor, at målmanden skulle igennem hele TrainYourEyes-sportstesten på klubbens regning. Erik Veje kendte allerede til sportsvision og Maria Beadle Rømer, TrainYour Eyes, fra deres samarbejde omkring udviklingen af FitLight, der er et fleksibelt træningssystem, som kan bruges til træning i alle typer af sport samt til synstræning og rehabilitering efter forskellige typer af skader.

Maria Beadle Rømer, en instruktør og Erik Veje Rasmussen vurderer resultatet.

Subjektive problemer før træningen: Store problemer med: • Koncentration både i al almindelighed men også ved håndbold og i lidt pressede situationer • Nedsat læsehastighed • Genlæsning af linjer • Hovedbevægelser ved læsning • Dårlig timing i forhold til håndbold • Nedsat afstandsbedømmelse • Falder ofte i staver • Svært ved at tage bolden i bestemte blikretninger • Læser højt inde i sig selv • Kan ikke læse undertekster og samtidig høre, hvad de siger i tv

Problemer af og til med: • Tekst, der flyder ud ved læsning • Køresyge • Visualisering • Ubehag ved at se 3D-film

Gennem TrainYourEyes-sportstesten modificeret til håndbold Nikolaj Møller Lyngby Pedersen, som målmanden hedder, var 21 år og gennemgik den grundige undersøgelse. Gennem de enkelte tests viste der sig hurtigt et mønster. Nikolajs samsyn og vestibulære balance var væsentligt nedsat. Det påvirkede både hans sportslige præstationer og hans evne til at tilegne sig viden.

Har altid haft problemer med læsning og stavning Det viste sig, at Nikolaj altid havde haft store problemer med at læse og stave. Han havde modtaget specialundervisning i skolen. Kun på grund af en stærk vilje samt med god opbakning fra hans forældre var det lykkedes ham at komme igennem gymnasiet, og han var netop startet på et matematikstudie på universitetet. Det krævede meget energi for ham, men heldigvis var matematikstudiet ikke så læsetungt som så mange andre studier.

Subjektive problemer ef ter træningen: Ingen

Objektive problemer ef ter træningen: Ingen

Objektive problemer før træningen: • Svajer under test af motilitet og konvergensevne • Meget nedsat motilitet med decideret dobbeltsyn i bestemte blikretninger • Store exoforier • Nedsat indtagelse af visuel information • Nedsat stereopsis • Meget nedsat fiksering på både lange og korte distancer med lejlighedsvis suppression • Underfokusering/bedømmer afstande som værende for langt væk, specielt på de længere distancer, hvilket betyder, at han vil have tendens til at reagere for langsomt samt aflevere for hårdt • Sigter for langt til venstre ved blikretning mod venstre • En del nedsat vestibulær balance • Lidt nedsat splitvision – overblik • Nedsatte fusionsreserver på både afstand og nær, både positive og negative, dog god til at genoprette fokus når det først er mistet • Meget reduceret akkomodationsevne – fokusering • Ikke-korrigeret læse/skærm styrke, der ikke kan kompenseres af den nedsatte akkomodationsevne

Erik Veje Rasmussen: ”Jeg rettede henvendelse til Maria Beadle Rømer, da jeg undrede mig over, hvorfor nogle bestemte typer af skud gik ind hos vores nye målmand Nikolaj Pedersen. Det var ofte, når der var tale om hopskud diagonalt i den øverste del af målet til højre for Nikolaj. Nikolaj blev først testet og gennemførte derefter et træningsprogram med Maria, og problemet er herefter forsvundet. Flot arbejde.” Nikolaj Møller Lyngby Pedersen: ”Træningen med Maria fra TrainYourEyes har gjort det muligt for mig at tage en akademisk uddannelse ved siden af min håndboldkarriere. Træningen har forbedret min læsehastighed således, at tiden med hovedet i bøgerne er formindsket. Det har selvfølgelig betydet, at overskuddet har været meget større til håndboldtræningen, end det var tidligere. Øjentræningen har også forbedret mit spil på håndboldbanen. Min øjenhånd-koordination er blevet langt bedre, hvilket har givet mange flere redninger. Samtidig har det også gjort mit overblik i kampens hede bedre, da jeg før i tiden godt kunne blive helt rundtosset i det hurtige spil.”

fokus på samsynstræning

TrainYourEyes og sportsvision • Grundlagt i år 2000 af optometrist Maria Beadle Rømer • Har fra 2003 haft et tæt samarbejde med Team Danmark samt en lang række af superligaklubber • Arbejdet med over 1.300 elitesportsfolk i Danmark, Norge, Tyskland og Østrig • Har arbejdet med TrainYourEyes-sports testen i 30 forskellige sportsgrene lige fra fodbold, håndbold, motorsport og skydning til poker, ballet og curling • Samarbejder med en lang række firmaer, der arbejder inden for sportens verden, med at optimere præstationer som f.eks. Drive4fun og plus performance

Erik Veje Rasmussen.

I gang med træningen Både klubben, Erik Veje og Nikolaj selv ønskede, at han skulle i gang med et sportsvisionforløb hurtigst muligt. ”Nikolaj var selv meget motiveret og helt perfekt at træne med. Han gjorde alle de ting, han skulle. Trænede intensivt og havde meget hurtigt store fremskridt,” fortæller Maria Beadle.

Succes i semifinalen til pokalkampen I februar, før Nikolaj var færdig med træningen, blev han udtaget til at stå på mål hele kampen for Aarhus HK i semifinalen mod Skanderborg. Aarhus HK vandt 27-25, og Nikolaj fik meget ros.

Er blevet bedre til at studere ”Sportsvision indeholder også mere traditionel læsetræning,“ fortæller Maria. ”Efter fem måneders træning var det eneste, som manglede, at Nikolaj helt fik fjernet sin gamle vane med at læse højt for sig selv inde i hovedet. Det er en typisk måde at læse på, når det visuelle system ikke slår til. Men med perfekt samsyn er det en unødvendig tidsrøver, der skal erstattes af at ”læse i billeder“. Det tog godt en måned at udskifte denne læsemetode.“

25 YEARS OF GREAT DANISH DESIGN

Slut efter syv kontroller I april modtog Marie Beadle en SMS fra Nikolaj Møller Lyngby Pedersen, hvor han skrev, at både læsningen og håndbolden er blevet bedre og bedre. Typisk for en målrettet sportsmand har han trænet så effektivt, at hele forløbet kunne afsluttes efter kun syv kontroller på trods af, at næsten alle synsfærdigheder skulle optrænes.

Regner med at se Nikolaj på landsholdet Både Erik Veje Rasmussen og Maria Beadle Rømer forventer, at Nikolaj Møller Lyngby Pedersen på et tidspunkt bliver udtaget til landsholdet. Han var allerede god, før han startede forløbet hos Maria. Nu hvor han er perfekt til at bedømme afstande, koncentrere sig og holde balancen, er han særklasse.

IF 9661

Nikolaj Møller Lyngby Pedersen i træningslokalet.

fokus på samsynstræning

Sprogforbistring synslidelser hovedpine d e h l e & svimm Af Torben Helstrup, neurooptometrist FCOVD

er er godt belæg for at antage, at unødvendigt mange mennesker døjer med symptomer fra ubehandlede eller fejlbehandlede synslidelser. Problemet har rod i sprogforbistring og er gradvist blevet tydeligere for mig gennem arbejdet med især to persongrupper. Det drejer sig dels om skærmfolket generelt og dels om personer, som har været udsat for hovedtraume, men ikke har synlige skader. Det grundlæggende problem er den altoverskyggende anvendelse af begrebet ”øjensygdom“ - ved alle former for ”synslidelser“. Problemet med at benævne alle synslidelser for øjensygdomme er, at sygdomsbetegnelsen indikerer, at noget organisk er sygt og derfor behøver lægelig udredning, diagnose og evt. medicinering. Det åbner kolossale muligheder for misforståelser mellem sygdomme, som faktisk behøver lægelig udredning, og funktionelle lidelser, som behøver funktionel udredning for at kunne detekteres. Og det er det forhold, jeg helt konkret peger på med denne artikel.

En anden uheldig virkning af sygdomsbegrebet er, at når der ikke stilles en medicinsk diagnose (og evt. opfølgende behandling) – ja, så opfattes tilstanden måske ikke som så alvorlig. Det er helt forkert. Funktionsfejl kan afstedkomme meget alvorlige symptomer. Berørte personer kan være meget forpinte og helt uarbejdsdygtige. Sygeligegørelsen af fundamentale funktionsfejl skaber simpelthen misforståelser og afleder derfor forkert opfølgning. Både lidelserne og symptomerne er helt reelle. Det er den uheldige sammenblanding af begreberne for øjensygdom og synslidelse der er syg, og i dag står og skygger for en redelig behandling af nogle kendte funktionslidelser.

Skærmfolket og øjenspændingslidelserne Skærmfolket er en de grupper, jeg har dybtgående erfaringer med. En ikke ubetydelig andel, som har skærmarbejde, kan nikke genkendende til, at øjnene udtrættes voldsomt i løbet af arbejdsdagen. Vi taler rigtig heftig udtrætning, hvor man nogle gange helt taber tråden og tvinges til at holde jævnlige pauser. Er det svært at gennemføre pauserne, kan man i stedet se frem til en gradvist tiltagende øjne/pandehovedpine i løbet af dagen. Generel utilpashed, synsforstyrrelser, kvalme og svimmelhed kan også støde til. Aftenen kan

bruges til at komme lidt til hægterne, men grundlæggende er depoterne tømt. Hovedparten af de personer, jeg ser, har opsøgt den hjælp, de kan. Ofte kan fremvises bedst mulig skærmbrille – som regel verificeret via adskillige optikerbesøg. Læge- og øjenlægebesøg er også afsluttede og ofte med frustration til følge. Symptomprofilen har ført til en helbredsundersøgelse af øjnene, men når årsagen er i boldgaden for funktionsfejl, er det som at spørge i øst og få svar i vest. Der er åbenbart ikke meget hjælp at hente, når der hverken flyder materie eller blod ud af øjnene.

Øjentræning Begge øjenfag forsøger sig også sporadisk med noget simpel øjentræning – baseret på M.S. Norn’s opgørelse fra 1966 (variationer over blyant-til-næsen). Personer, som jeg ser, virker det i hvert fald ikke for, snarere tværtimod. Følgespændinger i nakke og ryg er sædvanligvis under opmærksomhed af fysioterapeut eller kiropraktor. Også disse faggrupper forsøger sig ofte med andre øjentræningsøvelser, men her skydes der også helt ved siden af (variationer over øjne rundt i 8-taller og lignende). Tilbage står så personen med sin uforklarlige lidelse og bekymring. Stressdiagnosen kommer også nemt i spil, men lige meget hvor og hvad der ændres i arbejdsmiljøet, er tilstanden grundlæggende den samme. Symptomerne

knytter sig hovedsageligt til anvendelsen af synsfunktionen og skærmarbejdet.

Kompensationsstrategier I korthed kan man sige, at spændingssymptomerne opstår som følge af overkompensation af lokale svækkelser i synsapparatet. Kendetegnende er også, at funktionsfejl opbygges over tid, og kompensationsstrategier er mere reglen end undtagelsen (hyppigst optræder exodeviationer og svag disparitetsvergens camoufleret og kompenseret via forhøjet ydelse i den akkommodativekonvergensfunktion – afledt heraf den ofte optrædende akkommodative pande/øjenhovedpine). Funktionstestning skal derfor afdække lagpå-lag, og udredningen skal følge en protokol skabt til formålet. Medinddrages kompensationsstrategien ikke, risikeres dels at tilstanden slet ikke opdages, dels at en evt. behandling konserverer kompensationen, og derfor ikke adresserer den underliggende årsagsrelaterede tilstand. En tidssvarende model skal indeholde og fortolke den såkaldte nærtriade – altså at pupilreaktion, akkommodationsfunktion og vergensfunktion, dels har et selvstændigt virksomhedsområde og dels synkinetiske reaktioner (2013 fortolkningen). Vurderes der udelukkende på baggrund af konvergensnærpunktet, evt. med opfølgende behandling a la blyant-til-næsen, Kleenerkort og Brock snor, handles der på baggrund af materiale, som blev opgjort i 1966. Det er især værd at fremhæve, at følges spillereglerne for 2013 baseret funktionstestning, afdækkes ofte reelle svigt, og behandling medfører hurtige og varige forbedringer. Det er faktisk ret godt underbygget i nyere fysiologisk viden og evidensstudier på området.

Piskesmæld, hjernerystelse og de skjulte lidelser Personer, med længerevarende symptomer efter en eller anden form for hovedtraume, fører ofte en omtumlet tilværelse her i landet. De er svært ude af kurs, og mange almindelige gøremål magtes kun i meget begrænset omfang. Deres hjerner er fotograferet på kryds og tværs, men der er ikke nogen ændringer at se. Ergo må de jo være normale. Det hyppigste råd er, at de skal gå hjem og hvile sig og måske gradvist iværksætte en motionsaktivitet. Når mange måneders hvile og spredt motion ikke har hjulpet, og dagpengeperioden står

til udløb, forsøger en del kommuner sig med noget spredt fægtning i genoptræningssektoren. Men synsforstyrrelser forsvinder ikke i styrketræningsmaskiner eller ved nakkestrækøvelser. Hjerneforskningen har braget fremad i de sidste årtier og skabt en helt ny forståelse af mange hjernefunktioner. Men helt grundlæggende ting, som fx hvordan hjernen sammenfletter signaler fra vores sanseapparater, har man kun en forestilling om. Hjernens egen interne kommunikation er stadig ukendt territorium langt hen ad vejen.

Uforstand Med en mere ydmyg tilgang til hjernens funktioner kan man også sige, at længerevarende symptomer efter hovedtraume uden synlige skader udstiller sundhedsvæsenets kollektive uforstand og magtesløshed. Her til kan jeg så tilføje, at simpel testning efter psy-

øjnene fordi det kan virke uhøfligt, så er de tvunget til at gøre det. Øjnene kan kun fiksere kort tid ad gangen, og det kræver tiltagende anspændelse og bevidsthed at gennemføre. Al normal automatik er helt væk. At overveje arbejdsprøvning på disse præmisser udstiller uforstanden.

Helbredelse frem for sygdom Hvis vi sætter fokus på helbredelse frem for sygdom, er der mange ting at gøre. Rigtig mange ting. Langt den overvejende del af de længerevarende synsforstyrrelser er ikke begrundet i en øjensygdom, men er en synslidelse. Der er ikke engang plads til megen diskussion her. Synsfunktionens biomekaniske enheder skal evalueres både for sig selv og i deres naturlige sammenhænge, og til de formål, de er skabt til. Uden en systematisk tilgang i udredningen overses væsentlige og handi

unødvendigt mange mennesker døjer med symptomer fra ubehandlede eller fejlbehandlede synslidelser. kofysiske principper klart demonstrerer at synsforstyrrelser kan have et sansefysiologisk ophav. Hvordan det så er skruet sammen, er ukendt. Men det er sundhedsfagenes opgave at udforske forklaringer og tænke klogt, ikke at afvise og mistænkeliggøre folk. Helt elementært er hovedparten af de mennesker, vi taler om, ikke i stand til at fiksere en anden person i samtaleafstand ret længe ad gangen. Uanset, at de er trygge i situationen, og uanset, at de meget nødigt flytter Øjne- og pandehovedpine er en del af hverdagen for mange skærmbrugere.

cappede tilstande. Så barsk vil jeg postulere i dag. Den helt store skurk er igen, at sygdomstankegangen fører til, at man leder efter organsvigt i en hjerne som alle pejlemærker indikerer, har kommunikationssvigt. Det kan naturligvis være nyttigt at udelukke organsvigt, men at give slip her, er usagligt. Opdaterede arbejdsmodeller og opfølgning bliver nødt til at iagttage udviklings- og indlæringsperspektivet i en arbejdende hjerne.

Optikerfaget Optikerfaget har en stor berøringsflade til befolkningen, og det er derfor mit håb, at faget vil bidrage til at tydeliggøre forholdende. Dels naturligvis ved at vejlede folk når de dukker op med synslidelser og spørgsmål, og dels opklare, at såfremt personer går i den tro, at udtømmende øjentræning er gennemført på baggrund af 1966 konceptet - at det IKKE er sandt. Der findes ganske enkelt en model som iagttager den viden vi har i dag, og derfor nok er værd at overveje, når man har ryggen mod muren.

undersøgelse

sol- og UV-undersøgelse:

OM Danskernes kendskab til

uv-stråling og solvaner Tre ud af fire danskere kender ikke til de skadelige effekter, solen kan have på øjnene, en overvejende del af danskerne køber deres solbriller hos optikeren og så ejer mange gerne flere end et par solbriller.

”73% af danskerne ved ikke hvilke skader, solen kan forårsage på øjnene”.

foråret gennemførte Danmarks Optikerforening for andet år i træk en undersøgelse af danskernes kendskab til UV-stråling og adfærd i solen. Sidste år afslørede undersøgelsen foruroligende huller i danskernes viden om sammenhængen mellem UV-stråling og øjnene og graden af beskyttelse, og det er desværre ikke blevet bedre. Danskerne er fortsat skræmmende uvidende om de skader, solen kan forårsage på øjnene. Undersøgelsen fremhævede desuden interessante oplysninger om, hvorfor danskerne bruger solbriller, og hvor de køber dem. 1005 danskere i alderen 18-74 år deltog i undersøgelsen, der havde til formål at opnå kendskab til danskernes viden om UV-stråling i relation til øjnene samt deres solvaner.

Danskerne kender ikke til solskader på øjnene Modermærkekræft i øjet og på øjenlåget, hudkræft omkring øjet og begyndende grå stær er nogle af de alvorlige sygdomme, der kan opstå som følge af for meget ubeskyttet UV-stråling. Desværre viste undersøgelsen, at det er de færreste danskere, der kender sammenhængen mellem UV-stråling og øjnene. Hele 73 procent af deltagerne angav, at de ikke ved, hvilke øjenskader de kan pådrage sig, hvis de ikke beskytter øjnene mod solens farlige UV-stråler, og sammenlignet med sidste år er det en stigning på omkring 25 procent. Øjensynligt er den beskedne viden om solens effekt på øjnene medvirkende til, at 31 procent at respondenterne desuden svarede, at de slet ikke eller kun i mindre grad beskytter øjnene og huden omkring øjnene, når solen skinner, og at langt størstedelen af deltagerne angav blænding som den overvejende årsag til, at de bruger solbriller (87% mod 45% der angav UV-stråling). Påfaldende er det dog, at halvdelen af de adspurgte immervæk satte kryds ved henholdsvis kræft og forbrændt hud, da de blev bedt om at afmærke den/de skader, de mener, kan opstå i eller omkring øjnene på grund af ubeskyttet ophold i solen. Til trods for at folk

01 Ved du, hvilke skader dine øjne kan få, hvis de ikke beskyttes mod solens UV-stråling?

2013

2012

JA 27%

JA 55%

NEJ 73%

NEJ 45%

02 I hvilken grad beskytter du dine øjne og huden omkring øjnene, når solen skinner?

I mindre grad 21%

I nogen grad 35%

Slet ikke 10% Ved ikke 1%

I høj grad 24% I meget høj grad 24%

03 Hvorfor bruger du solbriller?

For at undgå blænding 87%

For at beskytte mine øjne mod UVstråling 45%

Ved ikke 1% Andet 8% For at forbedre min præstation, når jeg dyrker sport 4%

Det er smart 18% For at undgå rynker 9%

undersøgelse

04 Marker den (de) skader du mener, der kan opstå i eller omkring øjnene på grund af ubeskyttet ophold i solen:

Hudkræft 50%

Forbrændt hud 46%

Ingen sundhedsmæssig skade 4%

Forbrændte øjne 28%

Andet 3% Man kan blive blind 14%

Grå stær 15%

05 Hvor købte du sidst dine solbriller?

I et supermarked 10% I Udlandet 20%

I en tøjbutik 9% På internettet 7% Et andet sted 11%

Hos Optikeren 38%

ikke kender den direkte sammenhæng mellem solen og øjnene, er der alligevel en vis sund fornuft og logik i, at det kan være sundhedsmæssigt skadeligt at opholde sig i solen uden at beskytte sig.

Danskerne foretrækker fagmanden I undersøgelsen blev der ligeledes spurgt ind til, hvor danskerne køber deres solbriller, og hvor mange par solbriller de har. Og for en stor del af de adspurgte er optikeren det foretrukne sted at købe solbriller (38%) efterfulgt af udlandet (20%) og længere nede supermarkedet (10%) og internettet (7%). Og så viste undersøgelsen, at danskerne gerne skifter mellem flere solbriller. Halvdelen af deltagerne ejer nemlig to par solbriller eller flere.

Briller afskrækker folk fra at bruge solbriller Selv om størstedelen af deltagerne har mindst et par solbriller (89%), angav ni procent, at de ikke ejer et par solbriller. Over halvdelen begrundede det med, at de bruger briller, mens 20 procent angav, at det er upraktisk.

Stort oplysningsarbejde forude

06 Hvor mange par solbriller har du? Et par 34%

to par 30%

tre par eller flere 25%

ingen 9%

ved ikke 1%

Jeg har mistet mine solbriller men køber et par nye denne sæson 2%

Samlet set kan man altså konkludere, at Danmarks Optikerforening i samarbejde med optikerne har en vigtig opgave foran sig med at oplyse danskere om de risici, der er forbundet med solens stråler samt motivere dem til at beskytte øjnene. Til trods for, at der er kommet et større fokus på, at solens stråler også kan være skadelige for øjnene blandt andet i forbindelse med sidste års sol- og UV- kampagne, tager det tid at lære danskerne, at de skal passe på deres øjne. Her kan man blot skele til Kræftens Bekæmpelse. Trods massive advarsler om, at vi skal passe på solen, viser undersøgelser, at vi bliver lige så solskoldede som tidligere. Den gode nyhed er dog, at langt størstedelen af de adspurgte (89%) allerede ejer et eller flere par solbriller, så det handler i høj grad om at få fortalt, at der et formål med at have dem på, og at det er sæson for solbriller hele året. For at opretholde positionen som danskernes foretrukne sted at købe solbriller, er det derudover essentielt, at optikerne fremadrettet slår sig op på god vejledning og service, så kunderne, også dem der bruger briller, ved, at de her får et produkt, der er tilpasset deres individuelle behov og overholder europæiske standarder for solbriller.

på gaden

Danskerne om solbriller Sommeren er for alvor over os, og det er højsæson for solbriller. Optikeren har været en tur på gaden for at spørge ind til, hvor bevidste danskerne egentlig er om at bruge solbriller.

Esther, 17år, gymnasieelev (tv) Hvorfor bruger du solbriller? Det ser fedt ud. Bruger du dem hele året? Nej, kun om sommeren. Hvor har du købt dine solbriller? De er fra H&M. Hvorfor har du købt netop det par, du har på? Fordi de var billige. Amanda, 17 år, gymnasieelev (th) Hvorfor bruger du solbriller? Fordi det er pænt, og så er det jo smart, når solen skinner. Bruger du dem hele året? Nej, men jeg bruger dem faktisk ret tidligt på året, så snart solen kommer frem. Jeg kunne dog også godt finde på at bruge dem om vinteren, hvis solen skinner. Hvor har du købt dine solbriller? I Kyoto (red. en tøjbutik) på Istedgade. Hvorfor har du købt netop det par, du har på? Fordi jeg har kigget på dem i noget der hedder Project 4. Der kostede de 1.100,- i rigtig træ, men så fandt jeg de her. De var billigere, fordi de er i plastic, men samtidig rigtig flotte.

Maria, 32 år, analytiker men p.t. på barsel Hvorfor bruger du solbriller? Det er primært på grund af lyset, så jeg ikke skal knibe øjnene sammen. Bruger du dem hele året?

Nej, det gør jeg nok ikke. Fra foråret og så om sommeren. Hvor har du købt dine solbriller? Gennem en ven der er optiker. Hvorfor har du købt netop det par du har på? Jeg har fået dem billigt gennem en ven, der er optiker. Jeg trængte til nye solbriller, og det skulle være lidt en anden stil. Jeg har haft en lidt bredere model tidligere, men nu skulle det være den her.

som kan være store, samtidig med at jeg kan passe dem, fordi jeg har et smalt ansigt og en lille næse. Så det går jeg primært efter.

Søren, 42 år, historiker Københavns Universitet

Regitze, 69 år, tidligere skolelærer Hvorfor bruger du solbriller? Fordi solen generer mine øjne, og der er styrke i dem. Bruger du dem hele året? Ja, det gør jeg. Hvor har du købt dine solbriller? Jeg har købt dem hos Poul Stig. Hvorfor har du købt netop det par, du har på? Jeg synes, de var pæne. Jeg har haft dem i fire år.

Jeanette, 36 år, selvstændig coach Hvorfor bruger du solbriller? Et, det er fedt. To, det er behageligt. Jeg har linser, så det er rigtig rart. Bruger du dem hele året? Ja. Om ikke andet, så i bilen. Hvor har du købt dine solbriller? Dem har jeg købt i Spanien. Hvorfor har du købt netop det par, du har på? Fordi lige nøjagtig Tom Ford er et af de mærker,

Hvorfor bruger du solbriller? Jeg kan godt lide at have solbriller på. Det er vel både noget identitetsmæssigt, men også fordi det er rart, når solen skinner. Bruger du dem hele året? Ja, det vil jeg sige. Hvis vejret er til det. Hvor har du købt dine solbriller? Dem har jeg købt hos en optiker på Værnedamsvej. Hvorfor har du købt netop det par, du har på? De var på tilbud, og de var fede. Det føltes rigtigt.

Morten, 53 år, jobkonsulent Hvorfor bruger du solbriller? Jeg bruger solbriller, fordi jeg har begyndende grå stær. Så jeg har næsten altid solbriller på. Bruger du dem hele året? Ja, det gør jeg. Hvor har du købt dine solbriller? I Sverige. Hvorfor har du købt netop det par, du har på? Hvorfor jeg har mine Ray Ban solbriller på; fordi de er de bedste. Jeg har ikke fundet nogen, der er bedre.

reportage

Da jeg i 1969 påbegyndte min uddannelse til optometrist, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg i dag – 44 år senere – skulle være kendt for mit arbejde i store dele af USA og Mellemøsten. I dag udfører jeg mit arbejde i Cairo, Abu Dhabi og Kuwait – steder jeg end ikke vidste hvor var på verdenskortet dengang. Jeg har udover min klinik i Skive startet Centre of Neurodevelopmental Optometry, som arbejder mobilt. Her arbejder jeg sammen med to fantastiske kollegaer optometrist Lena Rasmussen og optometrist Hans Tærsbøl. Vi arbejder ud fra de samme metoder og filosofier og danner et herligt team. Men i Danmark kender kun en relativ lille gruppe til de arbejdsmetoder, som vi har været med til at udvikle. Og det skyldes ikke, at vi ikke gerne deler ud af vores viden og erfaringer. Faktisk har vi alle, gennem vores karrierer, brugt rigtig mange ressourcer på at forsøge at fremme vores fag - først inden for kontaktlinser og nu inden for synstræning og neurofysiologisk optometri.

Thorkild Rasmussen undersøger ung mand.

Alle de steder, jeg kommer, har de selv henvendt sig til mig på baggrund af de resultater, de har hørt om.

Thorkild Rasmussen møder venner i lufthavnen.

Det er svært at blive profet i sit eget land Af Thorkild Rasmussen, optometrist, FCOVD, Skive Synsplejeklinik & Centre of Neurodevelopmental Optometry.

Rejsen til Kuwait Folk rejser sig fra sæderne og træder ud i midtergangen for at tage deres bagage fra hylderne. For os er det enden på 14 timers rejse, siden vi forlod mit lille hus ved Limfjorden. En lang rejsetid for at komme på arbejde. Jeg er optometrist og har en synsplejeklinik i den lille by Skive, som ligger ved den smukke Limfjord, og min rejsekammerat og kollega er Lena Rasmussen, som har synsplejeklinik i Sveriges hovedstad Stockholm. I mere end 11 år har vi rejst sammen på arbejde i Cairo, senere også Abu Dhabi og nu Kuwait. Efter yderligere en time, hvor vi clearer visa og afhenter bagage, træder vi ud i ankomsthallen. Her står hundredevis af mennesker for at tage imod deres bekendte.

reportage

Akademi for optome tri I 2011 oprettede en lille gruppe optometrister en lille non-profitorganisation, som vi kalder: Academy of Neurodevelopmental Optometry. Dette lille akademi har til formål at få flere optometrister til at efteruddanne sig på højt niveau, gerne med en certificering (eksamen) som bevis på at deres faglige baggrund er i orden. Noget som dansk optometri groft har forsømt. Academy of Neurodevelopmental Optometry kan blive starten på det – kom og vær med! Alle kan blive medlem af Academy of Neurodevelopmental optometri. Det kræver blot, at man har 36 timers relevant efteruddannelse i Neurodevelopmental optometri inden for de sidste tre år (mindst 12 timer i gennemsnit per år). Herudover er medlemskabet gratis – man betaler til akademiet ved at deltage i relevante kurser. Og akademiet bruger overskud fra kurser til at arrangerer nye kurser, hvor medlemmerne kan deltage til en reduceret pris. Hjælp til selvhjælp. Academy of Neurodevelopmental Optometry afholder et seminar med professor Paul Harris, OD fra Southern College of Optometry fredag d. 21. juni, hvor Paul gennemgår sin model af synsfunktionen. Alle er velkomne. Yderlig oplysning og tilmelding: skive@synspleje.com Academy of Neurodevelopmental Optometry har planer om at arrangere kurser og seminarer i både Danmark, Kuwait og Cairo. Både Center 21 og regeringsrepræsentanterne fandt dette en god vision.

Center 21’s hovedkontor.

Vores ven kaptajn Fawsy (pensioneret pilot fra Kuwait Airforce) vinker glad til os og kæmper sig gennem folkemængden for at hilse på os. Han er iført den traditionelle klædningsdragt for mænd - en hvid dishdasha og den hvide hovedbeklædning med det sorte pandebånd. En beklædning jeg lige skulle vænne mig til de første gange. Nu føles det mere naturligt end et jakkesæt med slips. Fawsy omfavner os begge, selv Lena, og afliver atter en af de mange myter om, at man ser ned på utilslørede kvinder i Kuwait. Ud af flokken af ventende kommer en ung mand og hilser glad på mig – en af mine ”patienter“ som jeg undersøgte sidste december. Verden er lille. Den glæde han hilser mig med varmer langt ind i mig. Vi bliver indkvarteret på et dejligt hotel. Hotellet har 17 etager men virker som et miniaturehotel ved siden af nabobygningen, som er Kuwaits højeste bygning, der med sine 77 etager (+ 11 etager underjordisk parkering) er 412 meter højt. Jo, de gør det stort derude ved Golfen.

Center 21 Efter en tiltrængt nattesøvn henter Fawsy os og kører os til et privat hjem, som tilhører det forældrepar, der har startet Center 21. Igen bliver vi modtaget med knus og kram både af Lamia, husets frue som er en smuk kvinde klædt som en vesteuropæer uden tørklæde og med et stort smil, og af Nabil, husets herre klædt i den traditionelle lange hvide ”kjole“ og hvid hovedbeklædning. Under velkomsten kan jeg ikke lade være at tænke på danskeres fordomme over for muslimer. Her bliver jeg kindkysset og krammet af en smuk mørkhåret og smilende muslimsk kvinde uden hovedbeklædning, mens Lena får knus, smil og kindkys af en muslimsk mand, som bærer tørklæde. Jo, danskere har vist et lidt stereotypt billede af fremmede folkeslag.

Center 21 er helt nyt. Det har lige fået licens fra Kuwaits regering til at drive et center for voksne handicappede over 21 år. Det er startet af en gruppe frivillige forældre til voksne med handicap som autisme, Downs syndrom, hjernelammelse osv. Det skal ikke bare være et opholdssted, men et center som arbejder på at give de unge mennesker en bedre funktion og en bedre livskvalitet. Og det er her, Lena og jeg som optometrister kommer ind i billedet. Center 21 har hørt om de forandringer, som vores arbejde har gjort i henholdsvis Cairo og Abu Dhabi, og nu ønsker de en afdeling for optometri på centret, som skal kunne rumme op til 500 unge handicappede mennesker. Vores primære opgave ved dette besøg er at deltage i et møde med repræsentanter fra Kuwaits regering og give dem et indblik i, hvad vores arbejde går ud på. Dette møde skal gerne både give os lov til at arbejde der men også rejse økonomisk og praktisk støtte. Ud over dette møde er der fire unge mennesker, vi skal undersøge.

Mobil optometri Vi pakker vores mobile ”klinik“ ud. Huset vi arbejder i er et privat hjem, stor som en herregård, og vi får hver vores dagligstue at arbejde i. Vores instrumenter begrænser sig til et plet-retinoskop, et stregretinoskop, et ofthalmoskop, en Worth 4-dot, to retinoskopistave, en lille prøvekasse, en Key-stone med kort, en penlight, en occluder, yoked prismer, en King Devic test og Denver Developmental Screening test. Alt har ligget i en mellemstor rygsæk og pakkes nu ud på sofabordet.

Den unge deltager jeg nu skal undersøge har svær autisme. En type ”patient“ som ikke mange optometrister oplever i deres klinikker, men som jeg gennem 11 år har en del erfaringer med fra arbejdet i Cairo. For at jeg ikke skal komme til at lyde nedladende overfor mennesker med denne diagnose, vil jeg lige forklare denne drengs funktion. Abdulla er non-verbal og virker som et skræmt dyr. Flakkende øjne og tydelig skræmt af de nye omgivelser og ukendte mennesker. Lige som når man nærmer sig en skræmt hest, gælder det om at være ”hestevisker“ og give deltageren tid til at vænne sig til mig. Retinoskopet er mit eneste brugbare instrument. At forsøge at sætte briller på Abdulla eller at få ham til at kigge i et instrument ville være som at lægge grime på en vild skræmt hest. Det ville ikke give nogen brugbar information. Efter en halv time har jeg følgende oplysninger: Han har ensartede klare retinoskopireflekser fra begge øjne og en medrefleks på nær, der svarer til cirka +0.75 men kan fokusere 100%. Det er meget svært at få ham til at fikserer, men det virker til, at han har en rimelig god konvergens. Jeg estimerer hans konvergens nærpunkt til ti cm, hvilket er usædvanligt godt hos deltagere med svær autisme. Han viser udtalte tegn på den asymmetriske toniske nakkerefleks (ATNR). På grund af hans skræmte tilstand er han næsten umulig at få interaktiv, så jeg kan vurderer hans neurofysiologiske udviklingsalder. Hans kronologiske alder er 15 år. På grund af den udtalte ATNR bliver vores start på et udviklingsprogram for Abdulla en maveliggende refleksintegrationsøvelse. Lidt af en udfordring at få en skræmt ung mand med svær autisme med på. De som har læst bogen ”Animals in Translation“ skrevet af Temple Grandin, en velfungerende kvinde med autisme, vil huske, at hun skriver om, hvordan hun, som selv har autisme, mener, at en hjerne med autisme fungerer mere som et dyrs hjerne. Mine mange erfaringer med at arbejde med heste gennem et langt liv kommer mig nu til hjælp - mere end min uddannelse som optometrist. Derfor taler jeg konstant til Abdulla med en dæmpet rolig stemme og guider ham langsomt ned i den stilling, han skal starte øvelsen i. Jeg roser ham, hver gang jeg mærker, at han forsøger, og trækker mig lidt væk når han virker skræmt. Jeg holder ham beroligende på ryggen og taler til ham, fuldstændig som om han forstår alt, hvad jeg siger – hvilket han højst sandsynligt også gør. Man skal ikke tage fejl af non-verbale mennesker. Oftest forstår de alt, der bliver sagt, men forstår blot ikke selv at udtrykke sig verbalt og mange gange heller ikke motorisk. Og så har de følelser, præcis som alle vi andre mere velfungerende mennesker. Ofte er deres selvværd meget lav, netop fordi folk taler om dem og ofte lidt nedladende, mens de hører på det. Mangel på selvværd og angst gør, at non-verbale personer med autisme undertiden udtrykker sig som dyr. De kan gribe til at slå, sparke eller bide, hvis de bliver trængt op i en krog. Abdulla gjorde hurtigt fine fremskridt, mens vi arbejdede sammen, og jeg gjorde øvelsen lidt mere krævende. Jeg forlangte lige lidt mere af ham og gik dermed over stregen. Før jeg nåede at reagere, bed han mig hårdt i hånden, og det gjorde forbandet ondt. Forældrene så meget forskrækkede ud, som om de forventede, at jeg skulle blive vred. Men Abdulla bed ikke på grund af dårlig opførsel, men fordi han blev presset for langt. Alle, der har arbejdet med at tæmme heste, ved, at

Man skal ikke tage fejl af non-verbale mennesker. Oftest forstår de alt, der bliver sagt. Mens jeg undersøger en ung mand med en mild grad af autisme og svære indlæringsproblemer i den ene stue, undersøger Lena en svært handicappet mand i kørestol i den anden stue. Begge har vi undersøgt i december 2012. De har begge fået træningsprogrammer, som er tilrettelagt helt individuelt. Den unge mand jeg arbejdede med havde et godt men anstrengt samsyn og ingen refraktionsannomalier. Han var lynhurtig på King Devic. Men hans visuelle og motoriske perception var alvorligt påvirket af et dominerende autonomt nervesystem. Han havde arbejdet flittigt med sine øvelse for integration af primitive reflekser og øvelser for kognitiv motorik og havde nået pæne fremskridt. Han blev derfor instrueret i nye øvelser. For ham er mine forventninger, at han kan komme til at fungere stort set normalt. Som altid holder vi en pause først på eftermiddagen, hvor temperaturerne kommer godt over de 30 grader. Efter pausen kører vi til Center 21’s helt nye hovedkontor, som ligger midt i Kuwait City. Her skal jeg undersøge en ny ”patient“. Vi bryder os egentlig ikke om ordet patient men ved ikke rigtig, hvilket ord vi ellers skal bruge. For det første giver vi os ikke af med at stille diagnoser. Vi undersøger funktioner og færdigheder for at finde niveauet for et udviklingsprogram, som skal fremme funktioner og færdigheder. På Center 21 kalder vi vores ”patienter” for participants (deltagere) ud fra den tankegang, at de deltager i deres egen udvikling af syn og kognition.

REPORTAGE

de bider og sparker, hvis de bliver trængt. Abdulla bed, fordi jeg gik for hurtigt frem og forlangte mere, end han troede, han kunne honorere. Det var ikke hans opførsel, men mine for høje krav til ham, der ikke var ok. Dette forklarede jeg både ham og hans forældre ved at tale til ham om hændelsen, hvilket åbenlyst beroligede Abdulla en hel del – han havde fået en ven, en som respekterede og forstod ham. Et godt teamwork for hans kommende udvikling var startet.

Mødet Næste dag havde vi mødet med regeringsrepræsentanterne. Jeg holdt to foredrag, om hvordan Centre of Neurodevelopmental Optometry opererede i Cairo, hvor vi er tre optometrister: Lena fra Stockholm, Hans Tærsbøl fra Roskilde og mig samt en terapist fra Cairo, Mohamed, som vi har oplært gennem årene. Derefter overværende de en undersøgelse af en ung mand på 15 år med Downs Syndrom. Jeg havde undersøgt ham i december 2012. På det tidspunkt brugte han briller med -13.00 = -2.00 x 180. Når han forsøgte at læse, foregik det over eller under kanten af brillen, og det medførte en ekstrem læsestilling. Jeg reducerede denne styrke til -10.00 = -1.00 x 180 ud fra mit nærretinoskopiresultat. Dette havde ændret hele hans adfærd drastisk, så forældrene var overlykkelige. Ofte forsøger optometrister at få den bedst mulige synsskarphed frem på afstand, men det er langt fra altid forsvarligt at gøre dette. Som eksempel denne dreng, hvis neurofysiologiske motoriske udvikling svarede til en dreng på tre år. Hvis hans motoriske erfaringer svarer til en på tre år, så gør hans synsrumlige forståelse det med stor sandsynlighed også. Dermed er hans afstandsperception begrænset til nær og mellemafstande, og hans synsbehov ligeledes. Hvis en sådan person refraktioneres på afstand, er det uhyre let at få ekstremt forkerte målinger – især med autorefraktorer, fordi sådanne personer ikke ved, hvor i rummet I fokuserer. Børn under 4-5 år og personer med en tilsvarende neurofysiologisk udvikling er meget ofte langt mere perifere i deres synsopfattelse, når de ser på længere afstande. Ud over reduktionen af brillestyrken, som gjorde hans syn i hans normale arbejdsafstande mere komfortabel, blev han sat på motoriske øvelser, der svarede til hans neurofysiologiske udvikling. Igen et af de unge mennesker hvor jeg forventer, at der sker store ændringer i udviklingen. Ikke at han bliver ”helbredt“ – han vil altid have sin diagnose, men han kan få en langt bedre forståelse af, hvad der foregår omkring ham og blive langt bedre til at reagere proaktivt på det. Vi snakker livskvalitet og uafhængighed. Her betyder visus på seks meter langt mindre end perception og visualisering. Forældrene til den unge mand forklarede repræsentanterne fra regeringen om de positive forandringer dette havde medført, og derefter holdt jeg et foredrag om det arbejde, vores organisation ”Centre of Neurodevelopmental Optometry“ udfører i Danmark, Sverige, Egypten, Abu Dhabi og nu Kuwait. Igen var interessen stor, og mødet gik over al forventning. Så næste trin bliver at få indrettet en klinik, når de finder lokaliteter til centret.

Workshop i center 21.

Så skal der uddannes terapeuter, og der skal skaffes flere optometrister til centret. I det omfang vi kan, vil vi forsøge at træne optometrister fra Golfområdet i neurodevelopmental optometry, men dette er et langsigtet projekt, og indtil det lykkes, må vi trække på vores netværk af optometrister, som behersker denne gren af optometrien, som desværre er meget lille.

Adu Dhabi Dagen efter tog vi så flyet til Abu Dhabi – 1½ time sydøst for Kuwait til et nyt optometrisk eventyr. Her har jeg arbejdet siden 2011, og skal holde foredraget ”How to improve your childs intelligence“. Titlen har jeg ”lånt“ fra Getman’s bog. Men på grund af formålet med foredraget, så er jeg sikker på at han ikke ville have protesteret over dette. Over 30 mennsker var mødt op og interessen var stor. Bland tilhørerne var forældre, lærere og repræsentanter for mange forskellige professioner. Vores synstræningsterapeut Mohamed fra Cairo var også rejst til Abu Dhabi, og sammen lavede vi træningsprogrammer for 10 børn med indlæringsvanskeligheder og/eller udviklingsproblemer.

Svært at blive profet Hver gang jeg undersøger en person med alvorlige udviklingsproblemer, tænker jeg med taknemmelighed på en af mine fantastiske mentorer: Albert A Sutton, OD, som Lena og jeg havde glæden af at studere med gennem næsten ti år. Uden at få del i hans arv af optometrisk baggrundsviden kunne vi ikke have udført dette arbejde. Selv den bedste universitetsuddannelse ruster ikke en til de udfordringer, disse mennesker giver. Her er vedvarende efteruddannelse et must. Hvis optometrister i Danmark skal gøre sig håb om at kunne arbejde med denne form for optometri, forpligter det til mere end at lære synstræning på nogle få weekendkurser. I de 11 år vi har arbejdet i Mellemøsten, har interessen for denne gren af optometri bredt sig som en steppebrand derude. Jeg har aldrig henvendt mig for at ”sælge“ optometrien. Alle de steder jeg kommer, har de selv henvendt sig til mig på baggrund af de resultater, de har hørt om. Jeg har holdt mere end 30 forelæsninger i arabiske lande på opfordring. I Danmark har interessen begrænset sig til en meget lille gruppe. Vi har lidt forgæves forsøgt at skabe interesse for neurofysiologisk optometri. Nej, det er svært at blive profet i sit eget land, som man siger. Det er mit håb og mit ønske, at denne lille beskrivelse kan vække interessen hos mange af mine danske kollegaer, og at vi sammen kan bygge en troværdig profession med eksaminerede specialister på området op.

Er du vores næste partner

? LOUIS NIELSEN HAR BRUG FOR FLERE DYGTIGE PARTNERE Er du interesseret eller har du brug for yderligere information, kan du læse mere på www.louisnielsen.dk eller kontakte Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

faglig

Fremtidens glas med

DNeye® Scanner Af Katrin Nicke og Dr Stephan Trumm, Rodenstock GmbH Oversat af Kim Iversen, Rodenstock Danmark A/S

Med DNEye® Scanneren er det nu muligt at udføre målinger af øjet med en hidtil ukendt præcisionsgrad. Scanneren supplerer den subjektive refraktion med aberrometriske målinger af øjet for både afstand og nær med en sådan præcision, at man nu kan udnytte det menneskelige synspotentiale 100%.

Figur 1: DNEye® scanner.

DNEye® Scanneren (figur 1) er et højteknologisk måleinstrument, som kan anvendes ikke blot til at udføre højpræcise aberrometriske og topografiske målinger men også til at bestemme værdier, der ikke tidligere har kunnet anvendes til optimering af glas. Med Scanneren tages der hensyn til forskellige pupilstørrelser for aberrationer (for både glas og øje) i glasoptimeringsprocessen, der gør, at personen kan få en større synsskarphed både for afstand og nær samt et mere kontrastrigt syn, der specielt er mærkbart i tusmørke.

Hvad bliver målt? Det menneskelige øjes aberrationer kan opdeles i LOA samt HOA. Ved LOA (aberrationer af lavere orden) forstås defokus og astigmatisme, der svarer

til de almindeligt anførte værdier for sfærisk, cylinder og akse. HOA (aberrationer af højere orden) omfatter alle de andre aberrationer som koma, sfærisk aberration, trefoil og HOA astigmatisme, der ikke kan findes ved en klassisk refraktion. Som med sfærisk og cylinder afhænger HOA også af øjets akkommodations tilstand. DNEye® Scan udmåler refraktionsændringer med en lille og en stor pupil. Pupilstørrelsen varierer konstant under normalt syn. Den afhænger både af lyset og af synsafstanden. Pupillen er således mindre ved syn på nært hold end ved afstandssyn1. Pupilstørrelsen aftager også, når den omgivende lysstyrke øges. Jo mere pupillen åbner sig, jo større bliver HOA og den tilknyttede ændring i refraktionsværdien. HOA kan ganske vist ikke korrigeres af et glas, men deres indflydelse på synet kan minimeres ved en tilpasning af den sfærisk-cylindriske recept. Det er grunden til, at Rodenstock anvender DNEye® Technology for at optimere den sfærisk-cylindriske styrke på alle glassets punkter på grundlag af de aberrometriske data afhængig af den respektive afstand og den tilknyttede individuelle pupilstørrelse både for afstand og nær.

lyspåvirkning). Da de to øjne har indflydelse på hinanden, er det vigtigt, at de mesopiske målinger er færdiggjort for begge øjne, før den fotopiske måling begynder. Ringene fra Placido-skiven anvendes til belysningen (figur 1). Den fuldstændige topografi af begge øjnes hornhinde kan derved påvises.

Aberrometriske målinger Der projekteres infrarødt diodelys for at måle øjets afbildningsevne. I begyndelsen spredes en sfærisk wavefront i øjet startende fra denne prik og passerer så gennem øjet. Da

FIGUR 2: Wavefronternes sti i aberrometriske målinger

Figur 2A: Plan wavefront af et ideelt øje.

Måleproceduren I første omgang måler DNEye® Scanneren HOA og LOA samt pupilstørrelsen for afstand. Dernæst måles akkomodationen samt HOA, LOA og pupilstørrelsen for syn på nær. Disse målinger foretages under mesopiske betingelser (dvs. at målingen finder sted under dæmpet belysning). Herefter udføres målingerne på fotopiske betingelser (dvs. at målingen foretages under

Figur 2b: Divergent og deformeret wavefront af et hyperop øje med ekstra aberrationer af højere orden

der ikke opstår stimulering af akkommodationen.

Måling af nær

Figur 3A: Betjeningsprincip for en Shack-Hartmann føler af glasopstilling (venstre) og CCD chip (højre). Prikmønster med samme afstand af en plan bølgefront.

Figur 3b: Prikmønster med uens afstand af en deformeret wavefront.

det efterfølgende afkodes gennem pupillen, skal målingen udføres med så dæmpet lys som muligt - dvs. med en udvidet pupil. Wavefronten forlader øjet gennem hornhinden. Figur 2a viser denne strålegang for et ideelt øje. Et hyperop øje vises i figur 2b. Hyperopi giver en sfærisk divergens af den eksisterende wavefront. HOA kan desuden registreres ved afvigelsen fra wavefrontstørrelsen (grøn-rød linje) fra den sfæriske form (orange linje). Den eksisterende wavefront måles ved at benytte Shack-Hartmann føler2. Denne føler opfanger de respektive områder af den indfaldende wavefront på en CCD chip, anbragt bagved (figur 3). Med en plan wavefront ligger lysprikkerne centralt bag det respektive glaselement på CCD chippen (figur 3a). Wavefronten er forvrænget (figur 3b). Det har det resultat, at lysprikkerne er forskudt i overensstemmelse med retningen af forvrængningen, og deres positioner afviger fra centret. Den wavefront sti, der skal måles, kan beregnes ud fra disse afvigelser. Øjets afbildningsegenskaber i pupilplanet kan bestemmes ud fra wavefrontens deformationer, og HOA kan udledes.

Afstandsmåling For afstandsmåling skal øjet være i afslappet tilstand. Personen ser det faktiske billede, så

Måling på nær er en virkelig innovation. En troværdig objektiv måling af den komplette refraktion for nær var ikke tidligere muligt med et aberrometer. Det skyldes, at det er meget kompliceret at opnå en defineret akkommodationstilstand med et mål, der ikke kun er virkeligt men også monokulært, fordi akkommodationsmekanismen er baseret på forskellige sanseindtryk. Ud over den ”optiske” afstand (f.eks. hvor meget øjet skal akkommodere for at give et skarpt billede), den binokulære forskel (hvad er forskellen i stillingen på nethinden, hvorpå genstanden afbildes mellem de to øjne) samt yderligere information fra omgivelserne (f.eks. hvor er genstanden anbragt i relation til andre genstande i omgivelserne, og hvilken størrelse har den) spiller også en rolle.3,4,5 Kun den første del kan simuleres med det virkelige mål. Et hvert forsøg på at forskyde det virkelige mål til læseafstanden (f.eks. 40 cm) og derefter at udføre en objektiv måling vil derfor altid slå fejl. Rodenstock er derfor gået en anden vej med DNEye® Scanneren. Ved at begynde med afstandsmålingen bliver målet langsomt trukket ud af det slørede område mod kortere genstandsafstande. Følgende sker: Så snart målet når uendeligt, kan kunden opfatte det klart med et afslappet øje. Hvis målet bevæges tættere på, kan personen akkommodere og stadig se målet som skarpt, indtil personens akkommodationsgrænse er nået. Fra dette punkt ser personen igen kun målet som sløret. Som følge af ovennævnte er resultatet af akkommodationsmålingen til enhver tid under den akkommodationsperformance, som øjet kan opnå, hvis et virkeligt mål var til stede på den tilsvarende afstand. Det er derfor ikke fornuftigt at knytte forbindelse mellem den virkelige testafstand og de målte værdier. Ved denne procedure akkommoderer øjet mere og mere under målingen for at spore målet så længe som muligt. Øjet når derfor sin maksimale akkommodation lige før akkommodationssvigtet, selv om det på dette tidspunkt ikke svarer til målets virkelige afstand. Alle værdier registreres under hele proceduren. I slutningen af måleproceduren vælges den måling, hvor den maksimale akkommodation blev opnået. De tilsvarende data anvendes som resultat af nærmålingen i den videre procedure. Det er på denne måde muligt ikke

kun at få en addition eller et dynamisk område, men også en komplet måling af wavefronten, pupilstørrelsen samt HOA og LOA for syn på nær.

Måling af pupilstørrelser Som allerede tidligere omtalt er pupilstørrelsen også en vigtig faktor sammen med akkommodationstilstanden. Pupilstørrelsen afgør hvilke wavefrontdele, der faktisk bidrager til billeddannelsen og således også bestemmer mængden og indflydelsen af HOA på den totale billeddannelse. Derfor forringes synet med en større pupil, da de perifere stråler uforholdsmæssigt bidrager til dannelsen af aberrationer. Høj sfærisk aberration kan resultere i nattemyopi. For i mørket bidrager de perifere stråler også til billeddannelsen på grund af den store pupil og forstærker således indflydelsen af disse aberrationer på refraktionen.6,7,8. Under forskellige lysforhold varierer kun det anvendte område af øjets optiske system på grund af pupillens størrelse, mens billedegenskaberne af de individuelle elementer af øjet ikke ændrer sig. Det er derfor tilstrækkeligt at måle wavefronten og med den øjets aberrationer med en pupil, der er så åben som mulig - dvs. under mesopisk belysning. Kun pupilstørrelsen skal så bestemmes under fotopiske lysforhold. Som allerede beskrevet anvendes hertil ringene af Placido for denne belysning.

Figur 4: DNEye® Scannerens resultatskærm.

Figur 5: Detaljeret overblik over en wavefront – HOA

faglig

Figur 6: Punktspredningsfunktion (PSF).

Topografiske målinger Disse ringe anvendes dog ikke kun til belysning men reflekteres også på hornhinden. Eftersom ringenes stilling i apparatet og hornhindens position er kendt, kan den nøjagtige topografi af hornhinden beregnes. Der kan aflæses et antal parametre som hovedmeridianerne for forskellige diametre og lokale grader samt sænkningsdybder og excentricitet.

Et overblik over resultaterne Figur 4 viser skærmbilledet med de vigtigste måleresultater fra DNEye® Scan. Det øverste område viser de objektive refraktionsværdier, afstand for mesopiske og fotopiske lysforhold samt refraktionsværdierne på nær. Sidstnævnte er beregnet med en typisk læseafstand på 40 cm og er baseret på resultaterne af den aberrometriske måling for nær. De fototopiske værdier for afstand kan anvendes, som i en klassisk auto refraktion, som startværdier for den subjektive refraktion. En sammenligning af cylindre og akser for afstand og nær viser allerede her, om personen tillige kan have fordel af en subjektiv nærrefraktion. Øjets aberrationer vises grafisk som wavefront-billeder for afstand og nær. Det er muligt at skifte mellem visning af wavefront, hornhinde topografi eller billederne af pupilopmålinger samt af hele øjets system. Nederst på skræmbilledet ses de topometriske data målt under DNEye® Scan.

Figur 7: Hornhindetopografi (pilformede radier).

punktformede lyskilde på nethinden (figur 6). Et antal grafiske valg er tilgængelige for eksempel en tredimensionel visning. HOA og LOA vises uafhængigt af hinanden, hvorved deres respektive indflydelse kan illustreres. HOA aberrationerne kan ses på figur 5.

De topografiske resultater På samme måde kan de detaljerede informationer vises på den topografiske måling. Yderligere kan de pilformede radier (figur 7) og excentriciteterne vises numerisk og i tabelform. Hovedmeridianerne for forskellige områder af hornhinden kan naturligvis også beregnes.

Pupil resultaterne Da pupildiametrene måles for DNEye®, kan resultaterne af pupilmålingen også vises (figur 8).

Konklusion DNEye® Scanneren måler vigtige data om den enkelte kundes synsprofil og giver dermed 100% udnyttelse af personens synspotentiale. At der tages hensyn til forskellige pupilstørrelser for HOA (for både glas og øje) i glasoptimeringsprocessen gør, at personen får bredere synsfelter, større synsskarphed både for afstand og nær samt et mere kontrastrigt syn, der specielt er mærkbart i tusmørke, hvor pupillerne er større.

Investigative Ophthalmology & Visual Science, Vol. 32, Number 11 (1991) [4] J. Trotter: Das Auge [The eye], pages 129f, Optik-Verlag, 6th Edition (1982) [5] H. Diepes: Refraktionsbestimmung [Refraction], pages 133f, DOZ-Verlag, 3rd Edition (2004) [6] A.M. Rogers: Night Myopia, Journal of Ophthalmic Medical Technology, Vol. 5, Number 2 (2009) [7] T.O. Salmon und C. van de Pol, Normal-eye Zernike coefficients and root-mean-square wavefront errors, J Cataract Refract Surg, Vol. 32, pages 2064ff (2006) [8] Harald Presser: Brille und Auge [Spectacles and the eye], page 36, CHK-Verlag, 3rd Edition (2001) .

Fordelene ved DNEye Scanner®: • Højopløselig wavefront analyse med lysafhængige pupilmålinger • Individuel måling af pupilstørrelse for fjern og nær • Hornhindetopografi og autorefraktionsfunktion • Fuldstændig automatiseret og betjeningsfri måling • Visualisering af wavefronter og simulering af ametropi

De aberrometriske resultater Ud over de allerede omtalte visualiseringer af wavefront som et billede (figur 5) kan delene af de individuelle aberrationer også ses som koefficienter af de respektive Zernike polynomier. En ekstra funktion, punkt spredningsfunktionen (PSF), giver et illustrativt billede, der fremkommer på billederne af den

Figur 8: Billede af iris / pupilmåling.

Litteratur: [1] A. Berke: Biologie des Auges [Biology of the eye], pages 322f, WVAO-Bibliothek Vol. 10 (1999) [2] I. Ghozeil: Hartmann and Other Scren Tests, Chapter 10 in D. Malacara (Hrsg.), Optical Shop Testing, Wiley-Interscience, 2nd Edition (1992) [3] M. Rosenfield et al.: The Linearity of Proximally Induced Accommodation and Vergence,

• Præcisionsoverførsel inden for 1/100 dpt. • Tager hensyn til nær- og afstandssyn • Større kontraster - bedre nattesyn

studie tur

Venskabsrejse

Jena

Fredag d. 23. august - søndag d. 25. august 2013

Danmarks Optikerforening tilbyder alle optikere, optometrister, optometristuderende, lærere ved optometristuddannelserne og andre professionelle i dansk synspleje til et venskabs- og orienteringsbesøg på en af Europas førende uddannelsesinstitutioner inden for optometri, Ernst-Abbe-Fachhochschule Jena. Rejsen omfatter derudover en rundvisning på Zeiss afdeling i Jena og ikke mindst det optiske museum i Jena, som er grundlagt af Carl Zeiss. Vi får mulighed for at møde Dr. Wolfgang Sickenberger, og for dem der har interesse er der mulighed for at deltage i et seminar med hans team og høre om universitets mål og ønsker for optometrien og optikerfaget set fra et førende tysk perspektiv og samtidig skabe nogle tættere forbindelser til universitetet. Med velvillig støtte fra Synoptikfonden, der søger at fremme uddannelse og forskning indenfor optikerfaget i Danmark, har det været mulig at arrangere denne spændende tur til en meget favorabel pris. Prisen er inklusiv forplejning i Jena, og der er lagt op til en Bayersk fest lørdag aften.

Foto: City og Jena.

Besøg nogle af fagets førende kræfter

Foto: Carl Zeiss.

studi e tur -

Program Lørdag formiddag Besøg på Carl Zeiss fabrikken i Jena Lørdag eftermiddag Rundvisning på Ernst-Abbe-Fachhochschule Jena Søndag formiddag Besøg på Optical Museum Jena Priser pr. person (alt inklusive) Enkeltværelse 1.650,- kr. Dobbeltværelse 1.050,- kr. Tilmeld

www.optikerforeningen.dk/kursus Hotel Steigenberger Esplanade, Zeiß-Platz 4, 07743 Jena Begrænset plads i busserne - tilmeld dig nu.

kursusreportage

Otte weekender med synstræning Af Bjarne Hansen Foto Steen Saust

PTIKERENS udsendte har fulgt otte entusiastiske optometrister, der bruger weekender og fritid på at lære at håndtere synsproblemer, der ikke lader sig løse ad optisk vej alene. Flere af kursisterne har lavet samsynstræning i en eller anden form, men fælles for alle deltagerne er ønsket om at lære at kunne hjælpe endnu flere patienter.

Forskellig baggrund ”Jeg har altid været nysgerrig,” siger Karsten Haarh og fortsætter: ”I min dagligdag som almindelig optiker kunne jeg konstatere, at vi havde en del patienter, der så udmærket med deres briller, men de var alligevel ikke tilfredse med dem. Det er efterhånden mange år siden, jeg begyndte at interessere mig for synstræning, og nu har jeg taget mig sammen til at komme på skolebænken for at blive opdateret.” Karsten oplever det som en daglig udfordring at være opmærksom på patienter, hvor selv det bedste glas ikke er løsningen på alle synsproblemerne. For Anette Boye var det en helt anden indfaldsvinkel, der gav interessen for samsynstræning. Anette er uddannet farmakonom, men var blevet lidt træt af at tilbringe arbejdsdagen bag en computer. På samme tid begyndte Anettes datter at gå til samsynstræning, og det gjorde Anette så interesseret i optikerfaget, at hun valgte at gå i gang med optikeruddannelsen. Og her næsten syv år

Flere og flere faggrupper oplever, hvad optometrister kan tilbyde, og der er en stigende interesse for forskellige former for samsynstræning. Et nyt kursus lærer optikerne at håndtere synsproblemer, der ikke lader sig løse ad optisk vej alene.

senere er ambitionen at starte egen synstræningsklinik.

Anerkendt kursus Kurset hedder ”Synstræning og Neurooptometrisk Rehabilitering”, og de første otte weekender giver en god forståelse for, hvad syn er, og hvorfor det har så store konsekvenser for patienternes almene funktion, når det ikke fungerer. Kurset bygger på de tre klassiske grundopdelinger af synstræning: Generel visuel dysfunktion, læringsrelaterede synsproblemer og strabismus og amblyopi. Det hele bliver medtaget i undervisningen på en ny og fuldt integreret måde. En af målsætningerne med kurset er at højne og synliggøre optometristernes uddannelsesniveau. Specielt i det tværfaglige samarbejde med andre sundhedsprofessioner på rehabiliteringsområdet møder optikerne kontante krav om et synligt uddannelsesniveau, dels af hensyn til patientsikkerheden, dels som et nødvendigt grundlag for henvisninger. Synet er en vigtig del af mange andre funktionsområder, det er derfor mange gange en stor fordel, at andre faggrupper er opmærksomme på, hvad optometristen kan tilbyde i forbindelse med alle former for genoptræning efter skader. Heldigvis er der flere og flere faggrupper, der har oplevet, hvad optometrister kan tilbyde, og der er en stigende interesse for forskellige former for samsynstræning.

Ønske om certificering Fælles for kursisterne er en lyst til at få undervisning og en viden, der stiler mod at opnå en anerkendt certificering. Der bruges alt for mange ressourcer på at skulle dokumentere, om synstræning virker, og det opleves demotiverende, når de ved, hvor meget synstræning kunne reformere hverdagen for mange mennesker. Det gælder lige fra børnehavebørn og pensionister til autister og tilsyneladende velfungerende voksne mennesker, der bare kunne blive endnu mere velfungerende på mange områder. Kurset udbydes af Kraskin & Skeffington Institute i samarbejde med Danmarks Optikerforening, og Steen Aalberg står for undervisningen sammen med indbudte undervisere.

Løbende pædagogisk opfølgning Gennem hele kursusforløbet bliver kursisten forsynet med forståelsesafklarende spørgsmål, der skal besvares. Der skal kalkuleres med et tidsforbrug på en halv time dagligt gennem hele kursusforløbet.

Kurset kan suppleres med et kursus i rehabilitering af patienter med hjerneskade. Kurset tages separat over en periode på to 3-dages weekender, dvs. i alt seks dage.

Det mener de om kurset

Lotte Thomsen Vi har fået en masse teori på højt niveau om øjet og neurologien, og det har vi lært at anvende i praksis.

Anette Høgenhav Kurset har givet mig endnu mere lyst til at komme i gang med at træne børn og voksne med diverse problemer med at læse og skrive samt personer, der lider af hovedpine og koncentrationsbesvær.

Karsten Haarh Kurset har styrket min indsigt i langt højere grad end nogen andre møder og kurser, jeg har deltaget i, og givet mig en bredere forståelse af, hvad der sker, når man arbejder med synstræning.

Finn Abildgaard Det har været inspirerende at diskutere teoretiske og kliniske spørgsmål med de andre på holdet og forståelse for, at dette arbejdsfelt er i konstant udvikling.

kursusreportage

» Det mener de om kurset Annette Boye Hansen Kurset har givet mig en langt større og mere nuanceret forståelse af sammenhængen mellem syn, udvikling, perception og motorik både rent teoretisk og i forhold til test og træning.

Doris Holmer Kurset har givet et grundlæggende indblik i synets udvikling, og hvad der går galt, når systemet går den forkerte vej. Kurset belyser de forskellige træningstrategier, der er brug for og giver forståelsen for brugen af dem.

Mette Horup Jensen Kurset har tydeliggjort vigtigheden af virkelighedsnær træning, der kan anvendes i hverdagen. Samtidig har det givet stor viden om, hvilke påvirkninger træningen giver systemet. Det bevirker, at træningen rettes direkte mod problemet.

Jesper Halland Synstræningskurset har givet mig en god forståelse for de visuelle neurooptometriske problemstillinger, der kan afhjælpes med synstræning. Samtidig har kurset givet mig en bedre og større forståelsesmæssig baggrund for, hvordan et individuelt træningsprogram tilrettelægges ud fra patientens synsmæssige problemer.

impulser fra udl ande t

Serviceinspiration fra

Af Jens Birkeholm, direktør

Dansk Detail har sammen med en række andre brancheforeninger været på en studietur til San Fransisco og omegn for at se på butikker, butikscentre, service og detailhandel generelt. Der er masser af inspiration at hente, men det er helt afgørende, at man sorterer og fokuserer på det, der kan oversættes til danske forhold. Og en ting, der let kan oversættes til dansk, er serviceoplevelsen, for serviceoplevelserne var noget særligt, uanset hvor man vendte sig hen. Så konklusionen først: Der er fortsat inspiration at hente for danske butikker i den serviceoplevelse, der blev præsenteret. Nu til de konkrete eksempler: • Velkommen i butikken – kunderne blev budt velkommen med et ”Hi, how are you?“ Og svaret var ”I’m fine. What about you?“ Og tilbagesvaret var ”fine“. Den første reaktion kan være, at det bare er overfladisk og tyndbenet smalltalk. Men i virkeligheden bliver der blot sagt ”Hej, velkommen inden for“. Men effekten af sådan en velkomst er tydelig, og man følte sig virkelig velkommen. • Medarbejderne så den potentielle kunde lige i øjnene for at skabe kontakt, og medarbejderne lagde andet arbejde, som de var i gang med, til side med det samme for at skabe og fastholde kundekontakten.

• De ansatte var stolte af deres butik. Konkret var svaret fra en ekspedient til en kunde, der sagde, at hun bare kiggede på varerne, at hun (ekspedienten) også selv synes, at de havde så mange lækre varer i deres flotte butik, som hun gerne ville vise frem for kunden. Så samlet set handlede serviceoplevelsen om førstehåndsindtryk (hvordan tager vi imod kunden), kontakt (hvordan tager vi kontakt til kunden), imødekommenhed (hvordan er vi i vores omgang med kunden) og faglig stolthed (vi står ved vores fag, varer og viden, og vi siger det højt). Serviceoplevelsen var absolut i top, uanset om det var detailhandel, caféer, restauranter eller et andet sted, hvor produkter og service er en integreret del af hinanden. Vi kan alle lære noget af det, for når man oplever et højt serviceniveau, så kan man godt se, at der er noget at stræbe efter. Og måske er top-service til kunderne en del af den platform, vi skal bygge relationen til kunderne op omkring, når krisen kradser, så kunderne slet ikke kan forestille sig at gå noget andet sted hen? For service er ikke bare omsorg for kunden – service er også omsorg for ens egen butik og egen økonomi. Derfor er top-service med til at gøre forskellen i en verden og en dagligdag, hvor der skal kæmpes for ikke at være som så mange andre. Så målet kunne være, at vi alle sammen gi’r en ordentlig omgang top-service til vores kunder og ser, hvad der sker. Det bli’r kun godt!

videnskab indhold

Optimering af visus med Wavefront-refraktioner En undersøgelse af hvordan moderne teknologi kan forbedre patienttilfredsheden. Af Kevin Reeder, dr.med, Earl Sandler, dr.med, Joel Cook, dr.med. og Lynette Potgieter, B. Optom (RSA)

e kliniske metoder til måling af den manifeste refraktion hos patienter har været uændrede i mere end 100 år. Samtidig har vi set, at målingerne varierer fra læge til læge, og hvad der er nok så vigtigt, at variationen er højere for enkelte patienter.1 Zadnik konkluderede, at reproducerbarheden af subjektive refraktioner var dårligere end for autorefraktioner, og at de var på + 0,63 D.2 Variationskoefficienten mellem målingerne kan være baseret på testens subjektive natur og den almindelige brug af trin på 0,25 D i sfæriske- og cylindermålinger. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved anvendelsen af Jacksons krydscylinder på grund af dens variable effektivitet som en funktion af den akse, der måles.3 Vi er desuden bekymrede over den kliniske begrænsning ved at udføre en subjektiv

refraktion ved et enkelt lysniveau og en enkelt pupilstørrelse. Vi har oplevet patienter, der rapporterede, at de ser godt med vores ordinerede glas om dagen, men mindre godt når de kører bil om natten eller arbejder ved nedsat belysning. Forståelsen af, at sfæriske og cylindriske refraktionsfejl varierer med pupilstørrelse, er blevet udbygget med muligheden for at måle refraktionsfejlen objektivt ved hjælp af autorefraktorer og Wavefront-aberrometeret, som anvender en række blændestørrelser. Som klinikere med en filosofi om at yde den bedst tænkelige behandlingskvalitet og stræbe efter det højeste niveau af patienttilfredshed og begejstring spekulerede vi på, om vi kunne forbedre vores standardmetode til bestemmelse af den endelige brillerecept. Principperne for evidensbaseret behandling

og vores ønske om at være på forkant viste et behov for undersøgelser. For at lukke dette hul besluttede vi at investere i en ny teknologi, som havde potentiale til at kunne levere en recept, der kunne optimere visuel ydeevne under alle lysforhold. Det instrument, vi undersøgte, er i.ProfilerPlus® (Carl Zeiss Vision) og de resulterende ZEISS i.Scription® brilleglas. Teknologien anvender en algoritme, som blander vores udmålte refraktion med wavefront-data. Den udmålte refraktion indtastes i i.Scriptionsoftwaren, som herefter beregner i.Scriptionrecepten op til en pupilstørrelse på 5,5 mm.5 De resulterende i.Scription-glas bestilles med en nøjagtighed på en hundrededel dioptri (0,01 D) sammenlignet med de traditionelle stigninger på en kvart dioptri (0,25 D). ZEISS i.Scription anvender sfæriske og cylindriske

Figur 1 Beskrivelse af den foretrukne kategori

Test: iProfiler

Kontrol: Manifest

Ingen forskel

Afstandsvisus OU, under mesopiske forhold med høj kontrast

51%

41%

Afstandsvisus OU, under mesopiske forhold med lav kontrast

38%

24%

38%

Nærvisus OU, under mesopiske forhold

22%

19%

59%

Point-Spread-Function-Test under mesopiske forhold OU

35%

27%

38%

Afstandsvisus OU, under fotopiske forhold med høj kontrast

41%

35%

24%

Afstandsvisus OU, under fotopiske forhold med lav kontrast

22%

57%

Nærvisus OU, under fotopiske forhold

16%

24%

59%

ækvivalenter til pupilområdet for det respektive øje og højere ordens aberrationer. Vi ønskede at koncentrere os om præpresbyopiske patienter, som forventedes at have den største forskel i pupilstørrelse fra mørkt til lyst prøverum. Beslutningen om at undersøge præ-presbyopiske patienter gav også mulighed for at teste enkeltstyrke glas frem for progressive glas. Dette eliminerede variablerne for progressive glas med addition og den individuelle tilvænningsperiode.

Vores forsøgsdesign Vi har været kliniske undersøgere i snesevis af kontaktelinse- og lægemiddelforsøg og vidste, at vi kunne gennemføre et forsøg, der kunne afgøre, om ny teknologi var det rette for vores praksis. Vi ønskede at undgå faldgruberne ved meget små erfaringer, og vi ønskede at se, om der var en indikation for, at vi kunne gøre det bedre. Vi brugte et design, som vi tidligere havde anvendt til kontaktlinseforsøg. Et randomiseret, enkelt-blindet, klinisk overkrydsningsforsøg, der sammenlignede effekten af tilpassede ZEISS Individual® enkeltstyrke glas med i.Scription med tilpassede ZEISS Individual® enkeltstyrke glas uden i.Scription, blev valgt til vores praksis, Carmel Mountain Vision Care, i San Diego. Der blev foretaget en direkte sammenligning af synskvaliteten hos 37 forsøgsdeltagere med de to enkeltstyrkeglas målt i henholdsvis mørkt og lyst prøverum. Hver deltager blev målt med ZEISS i.Profiler plus® og fik en omfattende øjenundersøgelse, herunder vores sædvanlige subjektive udmålte refraktion. Der blev foretaget objektive målinger af øjets wavefront aberrationer med i.ProfilerPlus, som blev kombineret med vores subjektive manifeste refraktioner ved hjælp af den proprietære ZEISS VoluMetric merit function-algoritme til at lave specialfremstillede ZEISS Individual® enkeltstyrke glas med i.Scription. Et andet par specialfremstillede ZEISS Individual SV-glas uden i.Scription,

kun med anvendelse af konventionel subjektiv refraktion, blev fremstillet som kontrolglas. Kontrol- og testglassene blev sat i to identiske brillestel, som sad på samme måde, som blev målt med ZEISS i.Terminal®. Et brydningsindeks på 1,6 blev anvendt som glasmateriale, og glassene blev fremstillet i henhold til standard tilpasningsparametrene for ZEISS Individual enkeltstyrke brilleglas. Forsøgsbrillerne blev udleveret i forskellig rækkefølge, af hensyn til den rækkefølge de skulle bæres i, og forsynet med en etikette, som skulle skjule typen. Forsøgsdeltagerne blev under deres afsluttende forsøg udstyret med det par forsøgsbriller, som, de syntes, gav dem den bedste samlede synskvalitet og synskomfort.

Udvælgelse af forsøgsdeltagere Vores egnethedskriterier for forsøgsdeltagere krævede normale, raske øjne; alder mellem 18 og 40 år; bedst korrigeret monokulær synsskarphed på afstand (logMAR) på 0,10 (20/25) eller bedre; samt forsøgsdeltagere, som bar briller hele tiden. Forsøgsdeltagerne blev klassificeret i henhold til tre forskellige kategorier af ordineret brillestyrke. Klassifikationen blev foretaget efter det øje, der havde den højeste sfæriske styrke på den udmålte refraktion (Manifest Refraction Spherical Equivalent - MRSE). Forsøgsdeltagere med en MRSE, der var større end eller lig med -4,00 D, blev klassificeret som forsøgsdeltagere med høj myopi; mellem -3,75 og -0,25 D, inklusive, som forsøgsdeltagere med middel myopi og mere plus eller lig med plano som forsøgsdeltagere med hyperopi. Forsøget endte med 11 deltagere med høj myopi, 21 deltagere med middel myopi og fem deltagere med hyperopi.

Kliniske målinger Kliniske målinger blev udført under henholdsvis mørke (30 lux) og lyse (300 lux) betingelser. i.ProfilerPlus-måling, subjektiv refraktion og

Dr. Cook dimitterede fra University of Houston’s College of Optometry og har praktiseret i San Diego siden 1977. Mens han stadig var studerende fik han tildelt et Bausch + Lomb forskningsstipendium i kontaktlinser. Han tjente som optiker i flåden i San Diego og er tidligere præsident for San Diego County Optometric Society. Dr. Reeder tog sin afsluttende eksamen i 1988 ved University of California, Berkeley og er partner i Carmel Mountain Vision Care Center, som er en praksis ejet af fire læger med forskellige specialer i San Diego. Han har været klinisk investigator for talrige virksomheder i synsbehandlingsindustrien. Hans speciale er kontaktlinser, refraktiv behandling og dårligt syn. Dr. Sandler begyndte sin optikeruddannelse i Sydafrika, hvor han fik en bachelorgrad i Optometry og fortsatte sin uddannelse ved New England College of Optometry i Boston, hvor han fik en doktorgrad i optometri i 1996. Hans interesseområder omfatter specialfremstillede kontaktlinser og synskorrektion med laser. Dr. Potgieter erhvervede en bachelorgrad i optometri ved University of Johannesburg, Sydafrika i 1996. Efter at have praktiseret i Sydafrika havde hun forskellige jobs for brille- og kontaktlinsevirksomheder i England, Australien og USA.

videnskab indhold

Point-Spread- Function (PSF) test blev udført under mesopiske betingelser. PSF-testen var designet med en enkelt grøn LED-lyskilde af samme størrelse som et 0,1 LogMAR bogstav, der var anbragt på en mat sort baggrund og placeret i samme afstand fra patienten som en synstavle. Monokulær og binokulær højkontrast (100%) og lavkontrast (10%) afstandsvisus blev målt i en position, hvor patienten så lige frem, med M&S Smart System II 20/20™ 2010. Monokulære og binokulære højkontrast nærvisus i en position, hvor patienten så lige frem, med en ZEISS nærvisustavle. Uafhængige mesopiske og fotopiske pupilstørrelser blev målt med et Colvard Pupilometer. Kontrol- og testbriller blev båret uafhængigt i en periode på ti dage hver efterfulgt af en direkte sammenligningsperiode på en uge. Kliniske målinger og patientrapporterede udfald blev udført på dag 10, 20 og 27. Resultaterne blev analyseret ved hjælp af følgende metoder: Procentanalyse; deskriptiv statistisk analyse; test analyse; Bland-Altman plot og ANOVAberegninger. Svar, som blev vurderet på en visuel analog skala, blev anvendt i alle spørge skemaer (figur 1). Forsøgsdeltagerne blev bedt om at udfylde en daglig forsøgsdagbog, hvor de kommenterede deres synsoplevelser under specifikke synsbetingelser, som blev beskrevet i dagbogen.

Resultater – Sammenligning med habituelbrillerecept. Vi bad deltagerne om at sammenligne de to par forsøgsbriller med de briller, de havde fået på deres almindelige brillerecept før forsøget. Deltagerne blev bedt om at bedømme brillerecepterne, der var lavet på grundlag af i.Scription og den udmålte refraktion med deres sædvanlige brillerecept, efter at de havde gået med hvert par briller uafhængigt i mindst ti dage. Den samlede præference for ZEISS i.Scription-brillerecepten vs. den sædvanlige brillerecept var 95%. Den samlede præference for den manifeste brillerecept vs. den sædvanlige brillerecept var 92%. Dette

resultat indikerer, at begge forsøgsbrillerecepter foretrækkes frem for den sædvanlige brillerecept, og at der var et åbenlyst behov for ændring af ordinationen. • Samlet præference og endeligt valg. Forsøgsdeltagerne blev spurgt om hvilke forsøgsbriller, de foretrak samlet set som deres endelige valg mht. synskvalitet og synskomfort og at bedømme dette valg. Svarene blev registreret på en numerisk skala fra et til seks og analyseret. Dette resulterede i en middeldifference, der var 0,514 højere for testbrillerne. Procentanalysen viste, at 59,5% af forsøgsdeltagerne foretrak testbrillerne som deres endelige valg mht. synskvalitet og synskomfort sammenlignet med kontrollen. Denne forskel blev hovedsageligt frembragt af forsøgspersonerne med høj myopi og middel myopi. 67% af forsøgsdeltagerne med høj myopi og 59% af forsøgsdeltagerne med middel myopi foretrak testbrillerne, og forsøgspersonerne med hyperopi havde en

i.ProfilerPlus®

tilsvarende præference for test- og kontrolbrillerne. • Synsskarphed. Testbrillerne gav bedre gennemsnitlig synsskarphed under mesopiske betingelser sammenlignet med kontrolbrillerne. Målinger af synsskarphed (visus) under alle betingelser resulterede ikke i statistisk signifikante gennemsnitlige logMAR visusforskelle mellem testbrillerne og kontrolbrillerne. I hvert enkelt tilfælde var forskellen mindre end en linjes synsforbedring. Der kræves en forskel på mindst én linje for at kunne konkludere, at forskellen er statistisk signifikant. • Præference under forskellige lysforhold. Vores forsøgsdeltagere gik med hvert par alene i ti dage og fik herefter lov til at foretage en direkte sammenligning med både testbrillerne og kontrolbrillerne i én uge før deres endelige forsøgsbesøg, hvor der også blev udført kliniske målinger med direkte sammenligninger. Sammenligningen er rapporteret i figur 4.

Tørre øjne? Samlet set blev testbrillerne foretrukket i forbindelse med fem ud af syv synsbetingelser. Ved én synsbetingelse blev testbrillerne foretrukket frem for kontrolbrillerne, og ved den anden synsbetingelse blev kontrolbrillerne foretrukket frem for testbrillerne. • Tilvænningstid. Vores forsøgsdeltagere blev spurgt om, hvor hurtigt de tilpassede sig forsøgsbrillerne efter at have gået med begge par uafhængigt i mindst ti dage. Svarene blev registreret på en numerisk skala fra et til fem og analyseret. Dette resulterede i en middeldifference på 0,027, hvilket ikke tydede på nogen signifikant forskel, og at testbrillerne bedømtes lidt højere end kontrolbrillerne. Der var ingen tilfælde af ikke-tilpasning hverken for test eller kontrol. • Spørgeskema om synsbetingelser. Vores forsøgsdeltagere blev spurgt om, hvilke forsøgsbriller de foretrak samlet set ved 17 forskellige synsbetingelser. Testbrillerne fik en højere bedømmelse end kontrolbrillerne ved alle 17 forskellige synsbetingelser: afstandssyn; syn på mellem afstand; syn på nær; aktivt syn; lysintensitet; omgivelsernes lysintensitet; mere levende farver; skarpere omrids; mindre lysskær; perifert syn; dybdeopfattelse; tilpasning; synskomfort ved afstandssyn; synskomfort på nær; hurtige til at ændre fokus; nattesyn; naturligt syn. De blev spurgt om, hvilket udsagn, ud af otte, der bedst beskrev deres forsøgsbriller. De havde lov til at vælge hvert enkelt eller begge par forsøgsbriller til hvert udsagn, når det var relevant. Testbrillerne fik en højere bedømmelse end kontrolbrillerne ved alle otte udsagn: Giver et mere behageligt syn; giver mindre hovedpine; giver et godt syn på nær; giver et godt syn på mellem afstand; giver et godt syn på lang afstand; giver en følelse af et mere afslappet syn; giver mindre træthed; giver mindre anstrengelse. • Sandsynlighed for at de vil anbefale brilleglas. Vores forsøgsdeltagere blev bedt om på en skala fra et (meget usandsynligt) til ti (meget sandsynligt) at bedømme sandsynligheden for, om de ville anbefale forsøgsbrillerne til familie og venner. Dette resulterede i en middeldifference på 0,135, hvilket tyder på, at testbrillerne bedømtes højere end kontrolbrillerne. Procent-

Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed Klinisk ! testet

tearsagain

Luk øjnene og spray

tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget.

tearsagain kan anvendes: • • • • • •

samtidig med kontaktlinser og make-up ved langvarigt skærmarbejde ved tørt indeklima, aircondition ved f.eks. Sjögrens syndrom ved aldersbetingede og hormonelle forandringer efter øjenoperation

*Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676

* Kun 1 gratis prøve pr. butik

Godt at vide: 1. 80 % af de personer, der lider af tørre øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag. 2. Derved fordamper øjets naturlige fugtighed. 3. tearsagain behandler, beskytter og stabiliserer samt forhindrer fordampning. Forhandles hos udvalgte optikere.

Yderligere info: www.abigo.dk

ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk

videnskab indhold

PATIENTER UDVEKSLER DERES INDTRYK ”Begge par var meget tæt på hinanden, men det 1. par (i.Scription) var meget bedre om natten.“ ”Lidt bedre syn: ved computeren; når jeg ser på skærmen under præsentationer; lysenes skarphed om natten.“ ”Bedre om natten, samlet set lidt bedre.“ ”Det 1. par (i.Scription) syntes klarere og alt i alt mere behagelige for mine øjne.“ “De (i.Scription) er mere behagelige end de andre, mindre anstrengelse. De gav mig også et skarpere billede af tingene og gjorde mine omgivelser klarere.” ”Jeg foretrækker det 2. par (i.Scription), fordi mine øjne ikke føltes anstrengte.“

analysen af forsøgsdeltagere, som gav den højeste bedømmelse (10), viste, at 41% af forsøgsdeltagerne “meget sandsynligt” ville anbefale testbrillerne, og 27% af forsøgsdeltagerne “meget sandsynligt“ ville anbefale kontrolbrillerne.

Vores konklusioner Som klinikere og praksisledere forsøger vi at træffe kvantitative beslutninger om konstante produkt- og serviceforbedringer, der kan opfylde vores mission om at levere den højeste behandlingskvalitet inden for vores område. Selv om vi er klar over, at vores interne forsøg måske ikke har tilstrækkelig statistisk styrke til 95% tillid, tilstræber vi at udføre vores forsøg, så vi har mere end anekdotisk dokumentation. I dette forsøg har vi fundet, at en kombineret eller optimeret ordination af ZEISS i.Scription brilleglas i alle kategorier vandt

over de samme ZEISS Individual brilleglas, som kun var frem-stillet i henhold til vores subjektive refraktioner. Den samlede bedømmelse af præference var højere med testbrillerne end med kontrolbrillerne. Denne forskel blev hovedsageligt frembragt af forsøgspersonerne med høj myopi og middel myopi. Selv om det ikke er statistisk eller klinisk signifikant, støtter overvægten af evidens en tendens til øget ydeevne og patienttilfredshed med testbrillerne. Det resultat, at synsskarpheden var bedre for testbrillerne under mørke lysforhold, var i overensstemmelse med vores mål, hvor vi ønskede at forbedre vores patienters visuelle ydeevne. Præferencen for testbrillerne i Point-SpreadFunction-testen understøttede ligeledes vores ønske om at forbedre synskomforten ved tilstedeværelse af punktkilder af lys under svage lysforhold. Tilvænningstiden var hurtigere med testbrillerne end med kontrolbrillerne. Der var ingen tilfælde af ikke-tilpasning hverken for test- eller kontrolbriller. Vi var imponerede over, at de subjektive bedømmelser var højere for testbrillerne end for kontrolbrillerne i forbindelse med alle 17 forskellige synsbetingelser. Dette supplerer den opdagelse, at testbrillerne havde større sandsynlighed for at blive anbefalet end kontrolbrillerne. Ved en direkte sammenligning blev testbrillerne foretrukket med hensyn til synskvalitet frem for kontrolbrillerne ved fem ud af syv lys- og kontrastforhold. Desuden gav testbrillerne et mere behageligt syn; mindre hovedpine; et godt syn på nær; et godt syn på mellem afstand; et godt syn på lang afstand; en følelse af et mere afslappet syn; mindre træthed; mindre anstrengelse. Samlet set understøtter vores betragtning af alle forsøgskategorier den tendens, at i.Scription fra ZEISS giver en bedre synskvalitet og komfort for vores patienter, og vores patienter vil med større sandsynlighed anbefale disse briller, hvilket kan medvirke til, at vores praksis vil vokse. Vi forventer, at anven-

delsen af denne teknologi kombineret med vores andre forsøgsbaserede beslutninger vil fortsætte med af støtte det værdifulde slutprodukt i vores praksis: Begejstrede, tilfredse patienter.

Referencer 1. Goss D, Grosvenor T. “Reliability of refraction—a literature review.” J Am Optom Assoc, 1996; Vol. 67, No. 10, pp 619-630. 2. Zadnik K, Mutti D, Adams A. “The repeatability of measurement of the ocular components.” Investigative Ophthalmology & Visual Science, June 1992; Vol. 33, No. 7, p 2329 3. Simms C, Durham D. “The Jackson Cross Cylinder Disproved” Tr. Am. Ophth. Soc. 1986, vol. LXXXIV, pp 355 386 4. Bullimore M., Fusaro R, Adams C. “The repeatability of automated and clinician refraction.” Optom Vis Sci, 1998; Vol 75, No. 8, pp 617-622. 5. ZEISS instrument guide. Individual, i.Scription OG i.Profiler er registrerede varemærker tilhørende Carl Zeiss Vision International GmbH. Forfatterne ønske at takke Jerome A. Legerton, OD, MS, MBA for hjælp til udarbejdelsen af dette manuskript og den forskning, som ligger til grund herfor.

Displays & Shopdesign concept-s danmark • Markedsgade 11 8882 Fårvang • TlF.: 2030 0336 www.concept-s.dk

46 Concepts.indd 1

03/06/13 09.02

Synoptik Norge AS, representert med kjedene Brilleland og Interoptik er en ledende aktør i optikerbransjen. Selskapet har 136 butikker over hele landet, mer enn 1000 ansatte og en omsetning på over 1 milliard kroner. Synoptik Norge AS er et offensivt og vekstorientert selskap i kontinuerlig endring. Selskapet eies av Grand Vision, Europas største innen optisk detaljhandel. Våre to optiske kjeder gjør oss til den største aktøren i det norske markedet.

Optiker? vi vil ha deg i norge! Om å jObbe hOs Oss Våre optikeres hovedoppgave er å gjennomføre synsundersøkelser og kundeoppfølging etter offentlig pålagte helsemessige standarder og gjeldende retningslinjer i kjeden. Sammen jobber vi for å beholde et høyt faglig fokus og en meget profesjonell kundebehandling. I våre kjeder er kundene viktigst og målet er at alle blir sett og får en god opplevelse i våre butikker. Alle våre optikere oppdateres på faget med kontinuerlige kurs og fagseminarer. hvem søker vi? Er du en optiker med godkjent autorisasjon som vil oppleve noe nytt? Da vil vi gjerne invitere deg til en samtale. AutOrisAsjOn i OptOmetri? Med dansk autorisasjon får man automatisk godkjent autorisasjon i Norge. Flytte til nOrge eller jObbe hOs Oss en periOde? Om du kan tenke deg å flytte permanent, jobbe her ett år eller kanskje kan du ønsker å pendle imens du bor her? Vi hjelper deg med det praktiske rundt dette. Reise, flytting, bolig, skatt etc. Slikt avtaler vi når vi blir enige om de generelle betingelsene og hvor du skal jobbe. hvOr i nOrge skAl jeg jObbe? Det er for tiden flere muligheter i hele landet. Ta kontakt med oss for å finne ut mer om hvor det kan være aktuelt for deg å starte i ny jobb. hvA slAgs betingelser kAn mAn FOrvente? Våre optikere har meget gode betingelser med konkurransedyktig lønn, overtidsbetalt og med gode muligheter for bonus. Det første året kan vi blant annet bidra økonomisk med støtte til bolig. Vi kan også dekke kostnader til transport av møbler og annet du ønsker å ha med deg til Norge. Det er viktig å huske at du som dansk i Norge vil få en svært mye lavere skatt enn du har i Danmark. Normalt ca 30-35% er vanlig. intervju? vi betAler din Flybillett! Kontakt oss i dag og sjekk ut DINE muligheter hos oss her i Norge. Vi dekker din reise over hit og blir vi enige hjelper vi deg med alt det praktiske og bidrar økonomisk til flytting fra Danmark - eller om du ønsker å pendle, så er det også en mulighet. Send en e-mail med ditt CV til oss, så tar vi en samtale om dine muligheter hos Synoptik Norge i en av våre to kjeder. send oss en e-mail i dag: hr@synoptik.no synoptik norge As - Eyvind Lyches vei 19 A - Pb. 77 - 1300 Sandvika - Norge - Tel: +47 67 55 28 00 - www.synoptik.no

fagligt ny t

Danmarks største privatskole sætter

fokus på synet Af Bjarne Hansen

Susanne Ørsted, afdelingsleder.

Fra skoleåret 2013/2014 og fremover bliver alle børn, der starter på Randers Realskole grundigt undersøgt af eksperter inden for områderne motorik, syn og hørelse.

Hans Myhrmann, udviklingschef.

anders Realskole, der er Danmarks største privatskole, sætter fokus på synet. Skolen er kendt for at tage udgangspunkt i ”det hele barn”, og gennem flere år har de på skolen været opmærksomme på sammenhængen mellem motorisk kunnen og evnen til at tilegne sig viden. Skolen har tilknyttet en fysioterapeut, og der tilbydes motorisk testning og træning af børnene i indskolingen.

Interesse for sammenhæng mellem syn og indlæring Susanne Ørsted, afdelingsleder på Randers Realskole og ansvarlig for indskolingen, blev tilbage i 2011 opmærksom på, hvor vigtigt synet er for indlæringen, og at syn, samsyn og indlæring hænger meget nøje sammen.

Jan Frederiksen, afdelingsleder for SFO.

Susanne Ørsted kendte Maria Beadle og TrainYourEyes fra andre undersøgelser af børns syn. Maria Beadle havde allerede dengang stor erfaring i at undersøge synet på skoleelever samt at sætte såvel testning som træning i system. De lavede sammen et projekt, hvor Maria Beadle undersøgte synsfunktionen på alle eleverne i en daværende 1. klasse samt de elever, der modtog et såkaldt ”læseløft” i indskolingen. Resultatet af undersøgelsen viste, at samtlige elever, der modtog ”læseløft”, samt fem af eleverne i 1. klasse – svarende til 20% scorede meget dårligt i de enkelte tests. Hovedparten af de børn, der modtog et ”læseløft”, gennemgik et individuelt træningsforløb. Både børn, forældre og lærere oplevede store positive fremskridt med hensyn til afkod-

Maria Beadle tester en elev.

ningen af bogstaverne. Samtidig har børnene oplevet en ro i kroppen, der har betydet en bedre koncentrationsevne.

Forståelse for det enkelte barns udfordringer ”Det er utrolig vigtigt at komme hele vejen rundt om den enkelte elev samt at afdække og forebygge eventuelt kommende problemer,” udtaler Susanne Axelsen Ørsted. Det har været en vigtig del af test-programmet, at forældrene er grundigt informeret om hele træningsforløbet. Mange forældre har ikke kendskab til, hvilken indflydelse samsynet har på deres barns adfærd og evne til at lære.

Verdensnyhed – undersøgelse af motorik, syn og hørelse i indskolingen Efter succesen med synstræning af eleverne i 1.klassen samt eleverne med behov for specialundervisning besluttede Randers

Realskoles ledere at udbygge deres forebyggelsesprogram i indskolingen. Fra skoleåret 2013/2014 og fremover bliver alle børn, der starter på Randers Realskole grundigt undersøgt af eksperter på de enkelte områder. Maria Beadle har, med hjælp fra optometrist Gitte Tubæk, udviklet et helt nyt skolekoncept. Konceptet er baseret på de erfaringer Maria har fra testning af over 600 elever. ”Man kan jo ikke præsentere en privatskole for et screeningsforslag, der ikke er grundigt afprøvet og analyseret,” fortæller Maria Beadle. Eleverne bliver undersøgt af erfarne specialister inden for hvert fagområde. Motorikken undersøges af en fysioterapeut fra SkyLine Arena Fysioterapi, syn og samsyn undersøges af optometrister fra TrainYourEyes mens hørelsen undersøges af tale- og hørepædagog, Dorte Bisgaard, fra Klinik Sprog og APD. De elever, som viser sig at have proble-

mer motorisk, visuelt eller med hørelsen går efterfølgende igennem individuelle træningsprogrammer, der koordineres mellem de tre ekspertgrupper. ”Vi har derfor besluttet, at alle 200 børn i indskolingen i år skal igennem testforløbet, og fra næste skoleår og fremadrettet bliver det alle de nye 0.klasser,” fortæller Hans Myhrmann, udviklingschef på Randers Realskole. Den motoriske træning samt kontroller af syn, samsyn og hørelse foregår i tæt samarbejde med SFO´en. Afdelingsleder for SFO, Jan Frederiksen, er meget positiv over for sine nye samarbejdspartnere. ”Vi har kørt med motorisk træning i mange år og har nu også set virkningerne af samsynstræningen, så jeg venter mig meget af det nye samarbejde,” udtaler han. Så vidt vides, er det første gang i verden, at en skole foretager en så grundig undersøgelse efterfulgt af træning af deres elever.

fagligt

Det tørre øje – Lipidlaget bliver beskadiget

Af Ernst Albert Meyer

vis binde- og hornhinden ikke er fuldstændig dækket af tårefilmen, taler eksperter om Keratokonjunctivitis sicca (KCS), den kliniske definition på tørre øjne. I modsætning til den gængse opfattelse skyldes sygdommen en mangel på tårevæske, og hos ca. 80% af patienterne har tårefilmens lipidlag ikke den rigtige sammensætning. Når 24% af befolkningen lider af tørre øjne, er der faktisk tale om en folkesygdom. Talrige faktorer overbebyrder øjnene, som bliver ”udtørrede“, f.eks. den tørre luft fra aircondition i kontorer, timelangt TV-kiggeri eller skærmarbejde, tobaksrøg, manglende væsketilførsel, kontaktlinser og ikke at forglemme en bred vifte af medicin*. Først reagerer øjnene på disse belastende faktorer: Grundet den øgede tårefordampning producerer tårekirtlerne som regel flere tårer. Derved bliver tårefilmens lipidlag i første omgang intakt. Men når flere faktorer igennem længere tid plager øjnene, opstår de tørre øjne. Denne øjensygdom er ensbetydende med livslang behandling. Ved at rådgive disse patienter kan optikerne vinde stamkunder. De berørte skal altid spørges, om de tager et af de lægemidler, der kan have tørre øjne som en bivirkning.

Symptomer og følger Når man udfører koncentreret skærmarbejde ved computeren, nedsættes den vigtige blinkefrekvens. Øjenlæger anbefaler derfor at tage en pause hver halve time for at forebygge tørre øjne.

”Tørre øjne har oftest to årsager,“ fortæller professor Horst Brewitt fra Hannover, leder af afdelingen for tørre øjne i Tysklands bran-

E t tip! Når der sprayes med tearsagain® på de lukkede øjenlåg, vil noget af væsken komme på huden rundt om øjnene. Dette absorberes hurtigt og er med sit indhold af sojalecitin samt vitamin A og E blot en ekstra gevinst for øjen- og hudplejen.

cheforening for øjenlæger. ”Enten danner tårekirtlerne ikke tilstrækkeligt væske, eller også er tårefilmen ikke fedtet nok. Derved fordamper tårevæsken for hurtigt.“ I de fleste tilfælde skyldes det en brist i tårefilmen. Ved at kompensere for manglen af tårevæske bliver øjets horn- og bindehinde ikke tilstrækkeligt forsynet med fugt. Som følge deraf gnider øjenlågene som sandpapir på de følsomme vævslag på øjets overflade, hvorved horn- og bindehinde bliver beskadiget. I det videre forløb bliver øjnene røde og betændte, og patienterne klager over sløret syn. Typiske symptomer er tørhed og en for-

årsager * Mulige til tørre øjne: - Lægemidler: Betablokkere, præventionsmidler, antidepressiva, neuroleptika, antihistaminer, beroligende midler og sovemidler. - Hormonelle forandringer f.eks. i klimakteriet. - Hudsygdomme som eksem. - Fald i tåreproduktionen hos ældre. - Medicinske og gigtsygdomme som polyarthritis, diabetes, sygdomme i skjoldbruskkirtlen. - Autoimmune sygdomme. - Aircondition, for tør og varm luft, dårlig udluftning. - Miljøpåvirkninger (f.eks. ozon, støv). - Langvarigt skærmarbejde. - Kontaktlinser.

nemmelse af at have noget i øjnene samt en brændende følelse, kløe og sågar smerter. Øjnene er ofte røde og lysfølsomme. Kronisk øjenlågsinflammation forværrer sygdomsbilledet, og ubehandlet kan det tørre øje endda føre til blindhed.

Hormonel indflydelse Nedsættes produktionen af kønshormoner, især androgener, dannes tårefilmens vigtige lipider formentlig ikke mere i tilstrækkeligt omfang. Derfor lider især kvinder i klimakteriet af øjenproblemer. Faldet i androgen-niveauet udløser en inflammatorisk reaktion i tårekirtlen og på øjets overflade og fremmer dermed udviklingen af tørre øjne. Androgen-manglen får tårekirtlerne til at degenerere og forandrer tåresekretionen såvel som lipidproduktionen i de Meibomske kirtler. Indtag af hormonholdige lægemidler som f.eks. p-piller kan udløse symptomer på tørre øjne allerede hos unge kvinder.

Tearsagain spredes på de lukkede øjenlåg.

Tårefilmen beskytter og plejer De regelmæssige blink sørger for, at tårefilmen konstant fornyes. Den indeholder kimdræbende stoffer som lysozym og laktoferrin samt specifikke antistoffer, der beskytter øjet mod infektioner. Ydermere forsyner tårefilmen hornhinden med ilt. For at opfylde disse forskellige funktioner består den af tre lag: Mucin-laget, det vandige lag og lipidlaget. Tårefilmens inderste lag bliver kaldt Mucinlaget. Det er et tyndt slimlag på øjets overflade, der udglatter og sørger for, at den vandafvisende hornhinde bliver fugtet. Den til dette formål nødvendige slim producerer de såkaldte bægerceller. Det vandrige lag befinder sig i midten af tårefilmen. Den består af vand, som tårekirtlerne danner, samt fugter, plejer og beskytter den følsomme hornhinde. Det tredje og yderste lag er lipidlaget. Som et tyndt lag af fedt beskytter det tårefilmen mod luft og giver det den nødvendige stabilitet. Det forhindrer også tårevæsken i at løbe ud af øjet og sørger for, at tårefilmen ikke brister for hurtig. Frem for alt sørger lipidlaget for, at tårevæsken ikke fordamper for hurtigt. De nødvendige lipider bliver produceret i de Meibomske kirtler, der ligger i de øvre og nedre øjenlåg. De afgiver ved hvert blink

lipider direkte over øjenlågsåbningen, hvorfra de fordeler sig jævnt på tårefilmen.

Strukturen i lipidlaget Lipidlaget selv er opbygget af en ydre, tyk (ikke-polær) fase fra neutral fedtstoffer, og en indre, polær fase. Den indre polære fase danner grænselaget til tårevæsken. Den indeholder fosfolipider, hvis hydrofile del orienterer sig til tårevæsken. Den hydrofobe del derimod orienterer sig mod den ydre del af neutralfedtstofferne. Dermed reducerer fosfolipiderne overfladespændingen mellem vand (tårevæske) og fedt (lipidlag) og har dermed en afgørende rolle i stabiliteten af lipidlaget og dermed også stabiliteten af tårefilmen. I dag ved vi, at den fremskyndede fordampning af tårevæsken primært er baseret på den utilstrækkelige produktion af fosfolipider i de Meibomske kirtler, hvorved lipidlaget mister stabilitet.

Kunstige tårer Til symptomatisk behandling af tørre øjne anvendes ofte tåreestatningsmidler, også kaldet ”kunstige tårer“. Disse skal erstatte kroppens tårevæske i tårefilmens vandige lag. De anvendte øjendråber eller øjengeler består

fagligt

Med en spaltelampe undersøger øjenlægen blinkefrekvensen.

» af en isotonisk saltopløsning i kombination med et bindemiddel. Sammen med vand danner bindemidlet en tynd film på øjets overflade og forsinker dermed fordampningen. Det velkendte hyaluronsyre virker imidlertid ikke kun som fugtgiver – som det ofte fejlagtigt er blevet beskrevet. I flere tilfælde giver tåreerstatningsmidler ikke den ønskede terapeutiske effekt, da kun ca. 8% af de berørte baserer deres ubehag på en isoleret forstyrrelse i det vandige lag. Ved denne såkaldte ”hypovolemiske keratokonjunctivitis sicca“ producerer tårekirtlerne for lidt tårevæske. Hos 78% af patienterne er det derimod en forstyrrelse i lipidlaget, der er årsag til de tørre øjne, hvilket betyder, at det ikke-intakte lipidlag laver brister i tårefilmen, hvilket fremskynder fordampningen af tårevæsken. Øjenlægen taler da om ”hyperevaporativ keratokonjunctivitis sicca“. Den defekte sammensætning i lipidlaget opstår på grund af en utilstrækkelig produktion af visse lipider i de Meibomske kirtler. Hos næsten 20% af patienterne er der tale om en blanding af begge lidelser.

Soja-Lecithin som ophthalmikum Efter at have identificeret fosfolipider som vigtige komponenter i lipidfilmen var det nærliggende at erstatte disse lokalt og dermed have ”repareret“ det defekte lipidlag. Til dette formål blev sojalecitin overført i en liposomal form

(som i tearsagain®). Sojalecitin består primært af fosfatidylcholin. Liposomer er mikroskopiske perler af fosfolipider. Eftersom liposomerne samtidig virker anti-inflammatorisk, reducerer de øjenbetændelse og de dermed forbundne smerter. Ved behandling med tearsagain® bliver de mikroskopiske liposomer sprayet på det lukkede øjenlåg. Når øjet åbnes, kommer liposomerne via øjenlågskanterne ind på tårefilmen, hvor de stabiliserer det defekte lipidlag. Resultatet heraf er, at lipidlaget bliver intakt i op til fire timer, tårefilmen brister ikke så let og fordampningen af tårevæske går betydelig langsommere. Derigennem kan kroppens vandholdige tårelag bygges op igen, og problemerne med tørre øjne aftager signifikant.

Undersøgelser viser effektiviteten Nu findes der flere sammenlignende kliniske studier med fosfolipid-liposom-sprays. Således blev der f.eks. i 2009 gennemført en komparativ, prospektiv, randomiseret multicenterundersøgelse med 216 patienter. Alle disse patienter led af ”hyperevaporativ keratokonjunctivitis sicca“, heraf var 167 kvinder og 49 mænd. Den ene gruppe af forsøgspersoner anvendte tearsagain® øjenspray i tre måneder, og den anden gruppe anvendte et hyaluronsyreholdigt præparat i form af øjendråber. Forsøgspersonerne blev undersøgt af en øjenlæge før undersøgelsesstart, efter fire uger

og efter tre måneder. Et vigtigt parameter, for at bedømme præparaternes virkning, er tårefilmens break-up tid, der bliver bestemt med en såkaldt BUT-Test (Break-Up-Time). Tårefilmens break-up tid defineres som den tid, der går fra et blink, og til der forekommer tørre pletter på hornhinden. Ved denne undersøgelse farver øjenlægen tårefilmen med farvestoffet fluorescein og observerer øjet med en spaltelampe. Normalt ligger BUT på over ti sekunder; værdier derunder anses for patologiske. De undersøgelsesresultater, der vedrører tårefilmens break-up tid og hyppigheden af betændelse i øjenlågsranden (blefaritis), afveg signifikant i begge grupper. I øjenspraygruppen blev BUT-værdien forlænget til mere end det dobbelte sammenlignet med øjendråbe-gruppen. Allerede efter fire uger havde forsøgspersonerne i øjenspray-gruppen en reduktion af øjenlågsinflammation, der var tre gange større end i øjendråbe-gruppen. Et vigtigt undersøgelseskriterium var også at evaluere virkning og tolerance hos deltagerne. Man kunne give karakter fra 1 (meget godt) til 6 (utilstrækkeligt). For virkning fik øjensprayen karakteren 2,1 og for tolerance 1,7. Forsøgspersonerne i øjendråbe-gruppen gav karakteren 3 for virkning og 2,6 for tolerance. Undersøgelsen viser dermed, at fosfolipid-liposom øjensprayen er klart overlegen i forhold til normale tåreerstatningsmidler ved ”hyperevaporativ keratokonjunctivitis sicca“.

Dansk

Optometri- & kontaktlinsekonference 9. og 10. november 2013

Konference program Âť

konference Serviceforbundet – urmagerne og optikerne samt Danmarks Optikerforening inviterer dig til at møde nogle af de bedste foredragsholdere fra såvel ind- som udland på årets optometrikonference 2013. Konferencen indledes med indlæg fra fire eksperter indenfor myopiforskning efterfulgt af en debat mellem panelet og konferencens deltagere. Øjenlæge Klaus Trier M.D. fortæller om chokoladestoffet, der kan forebygge progression af myopi. Læge Nina Jacobsen Ph.d. ser på muligheden for at mindske udvikling og progression af myopi ved fysiske aktiviteter. Overlæge Susanne Krag fortæller

om ”Myopi og Megalin“ og til sidst vil Optometrist Ivan Nisted MPH belyse den evidensbaserede optometriske behandling af myopi. Indlæggene bindes sammen af en efterfølgende panel diskussion, som Optometrist Hans Bleshøy, Ph.d. vil styre med kyndig hånd. Årets Optimusprisvindere vil med korte indlæg om deres fantastiske projekter repræsentere den nye generation af optometrister. Du kan læse hele programmet nedenfor og på www.optometri konference.dk, hvor du også kan finde en præsentation af alle foredragsholdere samt abstrakts af foredragene.

lørdag Lørdag d. 9. November tid

AUDIENCE

08:30-09:25

Registrering og morgenbuffet samt udstilling

LOKALE 202

09:25-09:30

Velkomst

09:30-10:15

Myopidebat: Indlæg fra fire eksperter Klaus Trier, Nina Jacobsen, Susanne Krag og Ivan Nisted – Ordstyrer Hans Bleshøy

10:15-10:20

Kort pause

10:20-11:05

Paneldebat om Myopi – fortsat

11:05-11:35

Kaffepause – i udstillingsområdet

11:35-12:20

Dropout og Compliance Bo Lauenborg, Optometrist

12:20-13:50

Frokost – i udstillingsområdet

13:50-14:35

Sponseret foredrag Advanced Multifocal Contact Lense Design Bausch & Lomb

14:35-14:45

Kort pause

14:45-15:30

Keratoconus Jan Bergmanson, OD

15:30-16:00

Kaffepause – i udstillingsområdet

16:00-16:45

Scleral lenses Wilhelm Miller, OD

16:45-16:55

Kort pause

16:55-17:40

Sponseret foredrag, Abbott Tørre øjne Peter Karvik, Optometrist

17:40-18:30

Drinks – i udstillingsområdet

19:15-24:00

Festmiddag – se www.optometrikonference.dk for yderligere information

LOKALE 205

Formfaste corneal linser kontra sclerallinser Claus Van Weezel, Optometrist

Ergo-optik i en bærbar verden Steen Aalberg, Optometrist

Sponseret foredrag, Johnson & Johnson Changing lives for the better: Your chance to be a hero! Professor Bruce Evans

Sponseret foredrag Alcon

Increasing revenue, building loyalty and generating new referals Dave Trusit, Ph.D.Bsc(Hons)

Hvordan fanger vi samsynsfejl? Ivan Nisted, Optometrist, MPH

Sponseret foredrag, Medicolle A scientific and practical comparison of SLO vs fundus imaging in private care Peter Litjens, MSc, Ph.D.

Hobrovejens skole projekt Marianne Ledet Maagaard, Cand. Scient. Ivan Nisted, Optometrist, MPH

Myopia control: Hard times for soft lenses? Dave Trusit, Ph.D.Bsc(Hons)

Optimuspris foredrag Læs mere på optometrikonference.dk

Nedenstående virksomheder har med deres deltagelse og bidrag gjort det muligt at afholde konferencen

konference

søndag søndag d. 10. November tid

AUDIENCE

LOKALE 202

09:00-09:30

Registrering og morgenbuffet samt udstilling

09:30-10:15

Stamceller – potentielle muligheder inden for stamcelletransplantation Jens Folke Kiilgaard, Overlæge, Lektor, Ph.d. FEBO

10:15-10:25

Kort pause

10:25-11:10

Grand rounds of case presentations Jan Bergmanson, OD & Wilhelm Miller, OD

11:10-11:40

Kaffepause – i udstillingsområdet

11:40-12:25

Grand rounds of case presentations Jan Bergmanson, OD & Wilhelm Miller, OD

12:25-13:40

Frokost – i udstillingsområdet

13:40-14:25

Sponseret foredrag Essilor Martin Poulsen, Optometrist, MPH

14:25-14:35

Kort pause

14:35-15:20

Melanomer Jens Folke Kiilgaard, Overlæge, Lektor, Ph.d. FEBO

LOKALE 205

Sponseret foredrag, Enseyes Let’s go medical! The Procornea med line Ron Beertsen, BOptom & Esben Sørensen, Optometrist

3D-syge Torben Helstrup, Optometrist, FCOVD-I

Basal opgradering af svagsynsoptik. Stadiet før kommunikationscentret Karsten Haar, Optometrist

Synets Neurologi, øvede Signe Allerup Vangkilde, Post doc. Cand. Psych., Ph.d.

Sponseret foredrag Transitions Optical

Sponseret foredrag Innz Medical

Nethindeløsning, risikofaktorer for dette (hvor myopi er en af dem) samt refraktive konsekvenser af operation Javad Nouri-Hajari, Cand. Med., Ph.d.

Synets Neurologi, øvede Signe Allerup Vangkilde, Post doc. Cand. Psych., Ph.d.

information

du kan finde mere information på

www.optometrikonference.dk Nedenstående virksomheder har med deres deltagelse og bidrag gjort det muligt at afholde konferencen

konference

TILMELDING & PRISER Begge dage

Lørdag

Søndag

Optiker / Optometrist

Inkl. middag

Ekskl. middag

Inkl. middag

Ekskl. middag

Medlem af Service forbundet – Urmagerne og Optikerne

2.134,-

1.545,-

1.559,-

970,-

Medlem af Danmarks Optikerforening

2.134,-

1.545,-

1.559,-

970,-

Medlem af Norges Optikerforbund, Sveriges Optikerforbund eller Islands Optikerforening

2.384,-

1.795,-

1.684,-

1.095,-

Ej medlem / andre

3.184,-

2.595,-

2.448,-

1.895,-

Studerende i optometri

999,-

410,-

849,-

260,-

Festmiddag alene

589,-

Alle priser er i DKK. Husk du som ansat optiker/optometrist i Danmark, har mulighed for at ansøge om tilskud til konferencen hos Optikernes Kompetenceudviklingsfond, læs mere på www.optometrikonference.dk, hvor der også ligger ansøgningsskemaer.

Tilmelding skal foregå på www.optometrikonference.dk. Senest d. 10. oktober 2013

GRIB MULIGHEDEN FOR AT FORME FREMTIDENS OPTOMETRISTER www.kea.dk

Vores dygtige studerende savner praktikpladser til første praktikperiode (1. august til den 31. januar). Vær med til at forme fremtidens arbejdskraft sammen med KEA. Ring og hør nærmere. Kontakt ny praktikkoordinator: Even Forwald efo@kea.dk 2114 9928

klumme

Hvor

er du på vej hen?

Af Susanne Qvist, forretningsudvikler.

or bare ti år siden var optikerbranchen i Konkurrencestyrelsens søgelys, men siden da er der sket meget. Flere kapitalkæder med et lavpris-koncept har gjort deres indtog, og en finanskrise har taget toppen af forbrugeroptimismen. Det betyder, at vi i dag har en branche, der tidligere havde en høj afkastningsgrad, som er præget af, at mange har det meget svært. I sidste regnskabsår havde 44 % af ApS og A/S en negativ bundlinje. Det giver stof til eftertanke. Den tid er forbi, hvor optikere, blot ved sin tilstedeværelse, havde et forretningsgrundlag. Det er blevet mere klart, hvor vigtigt det er, at enhver virksomhed skal bygge på en idé og have et mål. Jo mere konkret ideen er, og jo klarere målet er, jo større muligheder er der for forretningsmæssig succes. Hovedparten af de selvstændige optikere og optikerkæder lægger sig ikke fast på en afgrænset målgruppe, fordi de vil have alle som kunder. Sagen er bare den, at jo flere forbrugere de ønsker at favne i deres koncept/ markedsføring, desto færre vil føle sig ramt. Kigger man rundt i branchen, er det primært to typer butikker, der har en klar profil. De butikker, der henvender sig til forbrugere, der har pris som det væsentligste valgkriterie, og de butikker, der henvender sig til de designinteresserede. De øvrige positionerer sig alle på et miks af mode, service, kvalitet og mærkevarer. Og hos stort set alle optikere kan forbrugerne få

en Ray-Ban brille eller solbrille med i købet! Det positionerer ikke!? Størsteparten af markedsføringen er på rabat/tilbud: En gratis Ray-Ban, et ekstra sæt glas, en ekstra brille gratis, 25% rabat på glas, 50% rabat på glas, aldersrabat på stel, fødselsdagsrabat ….. . Noget af det, der giver mindst loyalitet, er pris, fordi når man sænker prisen, så sænker man samtidig værdien af varen. Forbrugerne er i vildrede. Dvs. branchens markedsføring gør kunderne mindre loyale og mere prisfølsomme, en cocktail der gør ondt. Hvor det tidligere var nogle få kunder, der konsekvent købte på udsalg, så føler nu en voksende andel af forbrugerne, at de bliver snydt, hvis de betaler fuld pris. Branchen har en stor udfordring. Det drejer sig både om troværdighed og bundlinje. Branchens manglende lyst/evne til positionering giver den innovative optiker gode muligheder for at erobre markedsandele. Revitaliseringsprocessen bør tage udgangspunkt i den enkelte butiks DNA, markedspotentialet og forbrugertrends. På disse tre grundsten skal der bygges et stærkt fundament, der kan bære optikeren ind i fremtiden. Der er mange forskellige markedspositioner, optikeren kan vælge. En mulig position kunne f.eks. være ”sundhed & velvære = større livskvalitet“. Den position vil give optikeren mulighed for i højere grad at dyrke fagligheden. En anden mulighed kunne være ”value for money”, hvor man simplificerer sor-

Susanne Qvist er uddannet erhvervsanalytiker (bachelor) og HD(A) fra Handelshøjskole Syd (nu S yddansk Universitet). Susanne har i mere end 25 år arbejdet med forretningsudvikling. Speciale i facilitering af strategiprocesser, driftsoptimering, consumer insight og kundeloyalitet. Har siden 1997 arbejdet for optiker branchen som bestyrelsesformand i en mindre optikerkæde, business developer, driftschef og ekstern konsulent.

timentet, satser på middelkvalitet og et godt servicekoncept. Jeg har arbejdet med optikerbranchen og har i den forbindelse ved selvsyn erfaret, at det er de målrettede, toptrimmede og innovative, der er vinderne. Manglende udvikling er det samme som afvikling!

branchen

Schulz sætter fokus på Danmark Schulz har ansat optometrist Peter Haakon Boa som ansvarlig for Schulz Brilleglas i Danmark. Peter Boa har flere års erfaring inden for den optiske branche. Han har blandt andet været sælger for Pro Design i USA, og i midten af 90’erne stod han for introduktionen af Adidas-Eyewear stel og solbriller på det danske marked. Peter kommer fra en stilling som butikschef i Synoptik, Skanderborg.

Ny Commercial Manager hos Carl Zeiss Vision Nordics Nikolai Bøving er tiltrådt i stillingen som Commercial Manager hos Carl Zeiss Vision for Danmark og Norge, hvor han får ansvaret for opbygningen af den centraliserede nordiske kundesupport. Nicolai, der er uddannet optometrist, har tidligere arbejdet som butikschef, og de sidste fire år har han været driftschef hos Profil Optik.

Ny salgschef hos BBGR Cecilia Simrén Björkdal er tiltrådt i stillingen som salgschef hos BBGR, der er en af de største glasleverandører i Europa med forsknings- og udviklingsafdeling i Frankrig. Cecilia er optometrist og har tidligere været produktchef hos Hoya Lens Danmark A/S. Senest kommer Cecilia fra et vikariat som butikschef hos Synoptik. Det vil fortsat være Jesper Troy, der vil betjene BBGR’s danske kunder.

Peter Boa, optometrist, Schulz Danmark.

www.schul z-optik.de

Silmo melder klar til en

spændende messe SILMO, Mondial de l’Optique, afholdes den 26. – 29. september i det store moderne messecenter Paris-Nord Villepinte, der ligger midt mellem Paris og Charles de Gaulle-lufthavnen. I 2012 tiltrak SILMO 34.696 besøgende – heraf var hele 54% internationalt besøgende og 46% franskmænd. 70% af de besøgende var beslutningstagere/indkøbere, og 82% af dem var så tilfredse med deres besøg, at de helt sikkert ville vende tilbage i 2013. Gæsterne vil møde cirka 950 udstillere fra hele verden, der præsenterer i alt 1.350 mærker. Dertil kommer, at de besøgende kan nyde godt af en lang række events og aktiviteter, der kan give dem ny viden og forbed-

re deres faglige kompetencer, så som det videnskabelige symposium SILMO ACADEMY, Tekniske Workshops, Lab Tech og Merchandising Workshop. Sidst men ikke mindst sikrer en velorganiseret infrastruktur, at det er nemt at komme til messecentret. Der bliver opstillet informationsdiske på togstationerne og i lufthavnene og indsat gratis shuttlebusser hver dag i hele messeperioden fra kl. 8.00 – 19.00 (Charles de Gaulle-lufthavnen/ Paris-Nord Villepinte og Porte Maillot/Paris-Nord Villepinte) som supplement til de klassiske transportmidler.

www.silmoparis.com

”The best look I ever had!”

produkter

Den optimale løsning til ferien

under vandet Sea-Sight® fra Schulz Germany er navnet på det optimale glas til dykkerbrillen.

I modsætning til de færdige glas, som fås til dykkermasker og svømmebriller, fremstilles Sea-Sight®-produkterne specielt til brille brugeren. Der tages hensyn til såvel øjenafstand, cylinder- og prismekorrektion. Den optimale styrke kan være livsvigtig under vand, så dykkeren kan aflæse instrumenter nøjagtigt og bemærke farer i god tid. Med en individuel løsning får kunden mulighed for at se verdenen både under og over vandet i det bedst tænkelige lys.

Nyt ( gammelt )

specialglas fra Shamir

”Pilotglasset“ er tilbage i en moderne free form udgave. Nu kan Shamir levere specialglasset til elektrikere, bibliotekarer og andre faggrupper, der har krævende nærarbejde over hovedhøjde og samtidig ønsker en brille, de kan anvende i hele arbejdstiden. Det øverste læsefelt kan leveres i den ønskede addition. Glasset fås både i en progressiv og en trifokal udgave.

Bausch + Lomb lancerer

ny flerstyrkelinse Bausch + Lomb har udviklet en ny månedslinse i silikonehydrogel, PureVision®2 for Presbyopia, der giver godt syn på nær-, mellem- og lang afstand. Med et helt nyt design, 3-Zone Progressive™, er linserne designet så de forbedrer synet (visus) på nær- og mellemafstand, samtidig med at de giver et godt afstandssyn. Måden linserne er opbygget på kan bedst beskrives som en trifokal løsning uden bratte overgange. Linsen har ComfortMoist™ Techology, dvs. at linserne ligger i en fugtrig pakningsvæske og har et tyndt afrundet kantdesign, der giver god komfort ved isætning.

kurser

Husker du at styrke dine kompetencer? Du skal som optiker /optometrist minimum optjene 20 uddannelsespoint over en treårig periode. Optikerfaget udvikler sig hele tiden, og derfor er det vigtigt, at du som optiker /optometrist følger med for at sikre dine patienter en optimal og tidssvarende behandling. I 2000 vedtog Optikernes Fællesudvalg som norm, at en optiker / optometrist minimum skal erhverve 20 uddannelsespoint om året for at sikre og dokumentere, at kravene om videreuddannelse i autorisationsloven bliver overholdt. Dine uddannelsespoint holder i tre år. Det betyder, at point optjent i 2009 udgår pr. 1. januar 2013.

Aftenkurser Irregulær astigmatisme

Tirsdag 3. september KEA/TEC Frederiksberg Torsdag 5. september Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Hvad er årsagen til, at hornhinden bliver irregulær? Hvordan opdager man det? Og hvad kan der gøres? Undervisere: Optometrist Claus van Weezel, øjenlæge Klaus HøjgaardOlsen og øjenlæge Jesper Hjortdal.

Ph.D., MCOptom., FAAO om, hvornår optometristen kan risikere at få en sag på nakken, hvis en klient føler sig uretfærdigt behandlet. Hvilke forholdsregler bør optometristen tage, og hvordan skal handlinger dokumenteres. Der vil blive taget udgangspunkt i faktuelle sager, som har været behandlet i Patientombuddet (Patientklagenævnet).

En uges betalt efteruddannelse Som medarbejder har du efter aftale med din virksomhed ret til en uges frihed med løn om året til at deltage i efter- og videreuddannelse, som er omfattet af den såkaldte ”positivliste”. Du kan ansøge om tilskud både til kursusafgifter og transport til kursusstedet via Kompetenceudviklingsfonden ved at udfylde et ansøgningsskema.

Hold øje med kommende kurser på optikerforeningen.dk under Fag & Uddannelse Du finder: • Positivlisten og Ansøgningsskemaet på: www.optikerforeningen.dk under Fag & Uddannelse. • Uddannelsespoint på: www.optikerforeningen.dk/efteruddannelse

Optometristens ansvar

Dansk optometri og Kontaktlinse konference København

9.-10. november 2013 Onsdag 9. oktober KEA/TEC Frederiksberg Torsdag 10. oktober Optikerhøjskolen/DCOVS Randers Med baggrund i sit arbejde i patientklagenævnet fortæller Hans Bleshøy,

www.optikerforeningen.dk/kursus Tilmelding til: Tina Jørgensen, tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576, e-mail: kursus@optikerforeningen.dk

kalender

26. – 29. september 201 3

SILMO 2013 International messe for briller og optik

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66

2 3 . – 2 6 . oktober 2 0 1 3

American Academy of Optometry Seattle, USA 3 . november 2 0 1 3

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere

3. – 5. oktober 2013

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København.

International Vision EXPO West 2013

www.synoptik-fonden.dk

Sands Expo & Convention Center Las Vegas

Hong Kong Optical Fair

8. – 12. oktober 2013

COVD 43nd Annual Meeting Orlando Florida, USA www.covd.org

6 . - 8 . november 2 0 1 3

Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 1 0 . - 1 2 . januar 2 0 1 4

Opti ‘14 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

Mido 2014 International messe for briller og optik Rho-Pero, Milano

www.silmo.fr

www.visionexpowest.com

1 . - 3 . marts 2 0 1 4

www.mido.it

28. - 30. marts 2014

International Vision EXPO East 2014 New York www.visionexpoeast.com

Læsevaner Hvorfor annoncere i Optikeren? Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer.

81% af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

Adresser & telefonnumre DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE

BESTYRELSEN:

Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen Tlf. 20 64 46 00 Helen Madsen Tlf. 41 88 48 48

Arbejdende formand Per Michael Larsen

Formand: Michael Bruun Tlf. 48 79 66 30

Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 06 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck Tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck Tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S

Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05

Sekretariat: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

Optikeren

Optikeren er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

6 numre: Kr. 250 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 460.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 5, 2013) udkommer 29.08.2013 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 05.07.2013. Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerforening i hænde senest den 05.08.2013.

C A R R E R Aw o R l d . C o m

C A R R E R A

5 0 0 1