Optikeren 01 15 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening januar 2015

Optikeren

+ V

Hemmeligheden bag perfekt syn

Partnerskab hos Louis Nielsen… Louis Nielsen introducerer nyt site med fokus på nye partnerskaber i vores butikker. Gå til www.spectrum-blog.dk for at læse mere om, hvor vi søger partnere i Danmark.

På spectrum-blog.dk kan du i ro og mag læse om de butikker, hvor vi lige nu søger partnere. Du kan også læse mere om hvad partnerskab hos Louis Nielsen har betydet for nogle af vores nuværende partnere. Eller du kan downloade vores Partnerskabs brochure. Louis Nielsen søger både dygtige og professionelle optikere med fagligheden i top samt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen. Grib chancen nu!

www.spectrum-blog.dk

DERFOR kan kunder

opleve en kontaktlinse, der ikke kan mærkes1**

UNIK GR ADUERET VANDINDHOLD ULTRABLØD HYDROFIL OVERFLADEGEL

SILIKONEHYDROGELKERNE

DAILIES TOTAL1® kontaktlinser har en ultrablød overflade, næsten lige så blød som hornhindens epitelceller.2-4 Den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold

>80%

†

33%

~0.01 MPa

>80%

†

Tværsnit af kontaktlinse

UNIK GRADUERET VANDINDHOLD Overfladen og kernen har forskelligt vandindhold5

Større gradueret vandindhold

LANGVARIG GLIDEEFFEKT Hydrofil overfladegel nærmer sig 100% vand i den yderste overflade2†

Overflade-modulus

LAV OVERFLADE-MODULUS Modulus på ~0,01 MPa i den yderste overflade2,6

Lad dine kunder opleve forskellen med DAILIES TOTAL1® kontaktlinser i dag.

*Dk/t = 156 @ -3.00D. **Baseret på kontaktlinsebrugere, der var enige i udsagnet: “Jeg kan bruge disse linser komfortabelt hele dagen lang.” †Baseret på in vitro-måling af ubrugte linser. Referencer: 1. In a clinical study with 80 subjects; Alcon data on file, 2011. 2. Angelini TE, Nixon RM, Dunn AC, Uruena JM, Pruitt J, Sawyer WG. Invest Oph & Vis Sci. 2013;54:E-Abstract 500. 3. Angelini T. Hydrogel surface viscoelasticity and mesh-size characterized with microrheology. ARVO, 2013. 4. Dunn AC, Urena JM, Huo Y, et al. Lubricity of surface hydrogel layers. Tribology Letters. 2013;49(2):371-378. 5. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp1):e14. 6. Thekveli S, Bauman E. Comparison of the surface morphology of daily disposable silicone hydrogel contact lenses via atomic force microscopy. Contact Lens and Anterior Eye. 2013;36(S2):e30. Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. © 2014 Novartis AG 2014-019-70917

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™

google glass

indhold

48 5

Redaktøren anbefaler

Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 2014

Stor ros til arrangørerne

Og vinder af årets Optimuspris blev...

Værdien af optikernes faglighed

Nakkesmerter hos midaldrende med computerarbejde

Mænd skal være mænd

Nærrefraktion og aberrometri – bedre syn med moderne progressive glas

Kontaktlinser som specialeffekt

Silmo med fokus på high end

copenhagen specs 2015

MGD og tørre øjne – et varmt emne

Nu ser jeg perfekt med kontaktlinser

mænd skal være mænd

Optikeren REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk

KONTAKTLINSER SOM SPECIALEFFEKT

Når et filmmonster vender sit blik ud mod publikum og får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem, er det ofte kontaktlinser, der er med til at skabe gyset.

Spørgsmål til den intelligente brille Google Glass

Hæderslegat

Sød fortælling om det at få briller

Sælger du kosttilskud?

Kurser

Nyt fra branchen

Nyt om produkter

Kursuskalender

Nu ser jeg perfekt ”Nu ser jeg perfekt!“ Det er en helt almindelig sætning i en optikerbutik, når patienten tager sine nye briller eller kontaktlinser på. Sådan er det bare ikke altid. I artiklen ”Nu ser jeg perfekt med kontaktlinser“, kan du læse historien om Maria Andkær, der i mange år levede med dårligt syn med kontaktlinser. ”Jeg troede ikke, synet kunne blive bedre med kontaktlinser, før jeg fik de nye,“ fortæller Maria i artiklen. Kun fordi Maria ikke ville gå med briller, accepterede hun dårligt syn med kontaktlinser i mange år.

SILMO MED FOKUS PÅ HIGH END

+ V

Hemmeligheden bag perfekt syn

redaktøren anbefaler

FORSIDEN Hoya:

Alle vores V + designs har én ting til fælles: de fokuserer på fremragende binokulærsyn. Hoyas revolutionerende Binocular Eye model garanterer glasets ydeevne i reelle forhold. Vores unikke Binocular Harmonization Technology tager også hensyn til forskellen mellem øjnenes recept. Resultatet er en perfekt fokuseringsevne uden anstrengelse, konstant stabilitet og fremragende afstandsbedømmelse. Nu får vi snart flere glas i vores V + familie!

Månedens patienthistorie er fundet på den netop afholdte konference i Aarhus. Her var optikernes faglighed i højsædet, og mere end 400 fagligt engagerede deltagere fik ny viden og inspiration med sig hjem. Du kan læse om nogle af dine kollegers indtryk af konferencen inde i bladet. Hvis du ikke selv deltog i år, kan du allerede nu glæde dig til, at du får chancen for at opleve en ny konference næste år den 7. og 8. november i København. Et af fællestrækkene ved deltagerne i år var, at de havde været på konference før. Det borger for kvaliteten. Bjarne Hansen, Redaktør

Hold øjne med din postkasse den første uge i januar.

Alla våra V + designer har en sak gemensamt: de fokuserar på utmärkt binokulärseende. Med Hoyas revolutionerande Binocular Eye Model garanteras glasens visuella prestanda i verkliga förhållanden. Vår unika Binocular Harmonization Technology tar även hänsyn till skillnaden mellan ögonens recept. Resultatet är perfekt fokus utan ansträngning, kontinuerlig stabilitet och utmärkt djupseende.

Nu lägger vi till fler glas i vår V+ familj! Håll utkik i posten första veckan i januari.

KONFERENCE

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSEKONFERENCE 2014 Kombinationen af fagligt indhold og socialt samvær sikrede en succesfuld faglig konference. Deltagerne var generelt meget tilfredse med at have brugt weekenden på at opdatere viden og vedligeholde de faglige kontakter. AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

Deltagerne blev budt velkommen af et hold veloplagte morgenfriske hjælpere – Smølferne.

Og her

il din Ring t r lger fo æ s e l loka tage i at del ale ultifok m s n Alco agne kamp

Se skarpt her

Og her

TID TIL AT FOKUSERE

TID TIL LINSER Kort afstand Mellemlang afstand Lang afstand Precision Profile™ Design sikrer skarpt syn og glidende overgang i styrkerne fra nær til mellem- og lang afstand. Fås nu som både måneds- og éndagslinser.

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™

Månedslinser Dagslinser

KONFERENCE

ere end 400 optikere, optometrister og udstiller fik en inspirerende faglig weekend ved årets konference i Aarhus. Deltagerne blev mødt med et overflødighedshorn af spændende foredrag med nogle af de førende danske og udenlandske foredragsholdere. I pauserne stod udstillerne parat med de nyeste instrumenter og produkter, så der var rig mulighed for deltagerne til at blive opdateret på den nyeste viden. Samarbejdet mellem Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Danmarks Optikerforening og Synoptik-Fonden har bidraget til at øge det faglige niveau i branchen. Summen af de tre samarbejdspartnere plus en god opbakning fra sponsorer og udstillere gjorde konferencen til den hidtil bedste konference.

Lars Hamm, Hamm & Steenfeldt Optik, Odense Lars Hamm er stamgæst, når der inviteres til konference. ”Jeg er hvert år blevet positivt overrasket og satser på det igen næste år,” siger en positiv Lars Hamm, hvis forventninger til konferencen til fulde er blevet indfriet. Lars fremhæver Bjørn Holsteins vinkel på funktionsnedsættelse hos skolebørn, Glen T. Steels foredrag om hans erfaring med “børneoptik” og Optimus prisoverrækkelsen som nogle af højdepunkterne

Susanne Stenbo Sonne, Gribskov Synsklinik ”Det bedste var, at vi i Forum for Neurooptometrisk Synstræning fik lov til at vise, hvad vi arbejder med. Det er mit håb, at vi kan tiltrække flere medlemmer både blandt dem, der arbejder med synstræning og dem, der er interesserede i synstræning,“ siger Susanne Stenbo Sonne. Susanne efterlyser foredrag på et højere niveau om samsynsproblemer, som henvender sig til optometrister, der ikke beskæftiger sig med synstræning. ”Jeg håber, vi kan skabe et fælles forum for alle synstrænere i Danmark på tværs af diverse eksisterende studiegrupper, så vi kan lære mere af hinanden og invitere flere foredragsholdere udefra,“ slutter Susanne.

Rikke Hansen, Synoptik Svendborg Rikke Hansen er med på konference for tredje gang og udtrykker stor tilfredshed med opbygning og indhold. ”Der var også denne gang en bred vifte af foredrag, der interesserer mig. Blandt andet foredraget med Glen T. Steele om strabismus og amblyopi, og hvordan optometrister kan bedre livskvaliteten. Livskvalitet var også kodeordet i foredraget med Jeff Anshel om The power of Nutrion in Ocular and Sytememic Helth. Det er emner, der betyder meget for mig,” siger Rikke Hansen Rikke er meget tilfreds med at konferencen er flyttet uden for København, og ser frem til, at den afholdes i Odense!

I pauserne var der tid og lejlighed til at tale med udstillere og kolleger.

Linda Holm Jensen ”Det var en tankevækkende start på kurset med foredraget om, hvad det vil sige at være en autoriseret sundhedsperson. Det var rigtig godt at få præciseret vigtigheden af, at kunne dokumentere, hvad jeg har undersøgt,” siger Linda Holm jensen. Linda udtrykker også tilfredsmed med, at konferencen tilbyder foredrag på et højt fagligt niveau. ”Jeg synes også, det var godt at blive opdateret på refraktiv kirurgi, og på hvordan samarbejdet med optometrister kan være,” slutter Linda Holm Jensen.

David Jensen, Kaj Jensen Optik, Hirtshals. ”Når jeg deltager i en konference, glæder jeg mig både til det faglige indhold og det positive ved at møde kolleger og leverandører under sociale former. Det gør det til en sjov, lærerig og spændende weekend,” siger David Jensen. David synes, det er fint, at kunne sammensætte ”sin egen” konference ved at vælge mellem flere forskellige foredrag. ”Enkelte foredrag som for eksempel lektionen om øjenlågs sundhed var meget anatomisk detaljeret og langt fra min hverdag. På den positive front er det fantastisk at få viden fra første hånd fra de personer, der selv har forsket i emnerne, og som kommer og fortæller om resultaterne. Og så på et niveau hvor alle optikere kan være med. Næste år må der gerne være endnu flere foredrag og måske med et mere patologisk indhold, fordi der bliver flere og flere ældre,” siger David og giver samtidig udtryk for, at det gerne må være med nogle af de dygtige danske optometrister og forskere.

KONFERENCE

I pauserne var der tid og lejlighed til at tale med udstillere og kolleger.

Marianne Munk Thomsen, Zeiss Nyt Silkeborg ”Jeg nyder at være sammen med kollegaer og møde gamle studiekammerater samt tidligere arbejdskollegaer. Ligeledes er det vigtig at se, hvad de leverandører, som vi ikke bruge til dagligt, kan levere,” siger Marianne Munk Thomsen. Marianne fortæller også, at det er dejligt at blive opgraderet fagligt med en god blanding af ”nede på jorden” foredrag og nyt og fagligt sværere tilgængeligt stof. Og så roser Marianne, at konferencen er flyttet til provinsen. Marianne fremhæver Heidis Buchholts foredrag om aldersrelateret katerakt: ”Her fik jeg både repetition og ny viden, som jeg kunne bruge mandag

Øjenåbner for deltagerne Straks lørdag morgen var der et stort ryk ind, og de morgenfriske, der deltog i foredraget om, om hvad det vil sige at være en autoriseret sundhedsperson, fik sig noget af en øjenåbner. Anna Murphy fra Sundhedsstyrelsen slog nemlig fast i sit foredrag, at siden autorisationens indførelse hedder det patienter, når der kommer ”kunder” i butikken, og det medfører et ansvar, som kræver den nødvendige viden for at kunne leve op til det.

Tilfredshed med konferencen og klar igen i 2015 Det er kendetegnende, at den overvejende del af deltagerne er stamgæster, men der var i år også mange nye ansigter. OPTIKERENs udsendte bad en bred vifte af deltagere give deres mening om konferencen til kende. Svarene var positive i forskellige nuancer og fra samtlige deltagere lød det, at de havde lyst til at være med næste år.

Britta Schmidt, Wamdrup Specialoptik ”Konferencen tilbød en bred vifte af foredrag, så det var muligt, at strikke en lærerig og inspirerende weekend sammen. I pauserne var der god tid og lejlighed til at møde kolleger, foredragsholde og udstillere til spændende dialoger i spændende rammer,” siger Britta Schmidt, der altid møder op, når der er spændende arrangementer.

MD_CVN_DA_008_20140311

Netop som vi troede. 9 ud af 10 kunder er irriterede. Under udviklingen af MyDay® er optikere blevet taget med på råd. Derfor ville vi også høre, hvad jeres kunder synes. Sammen med Smartson lod vi 870 personer blive testpiloter for MyDay i en måned. Komfort GARANTI

Resultatet? 8 ud af 10 synes, at MyDay er enkle at håndtere og bekvemme fra morgen til aften. Lige så mange anbefaler dem, og 7 ud af 10 vil fortsætte med at anvende MyDay efter testperioden. Måske fordi hele 9 ud af 10 er irriterede i øjnene med deres nuværende linser. Spørg dine kunder, om de er tilfredse – og tilbyd dem et mere bekvemt alternativ.

Læs mere om en prisbelønnet kombination af komfort, helbred og håndtering på www.coopervision.dk.

KONFERENCE

STOR ROS TIL ARRANGØRERNE Optikernes Kompetenceudviklingsfond og samarbejdet mellem, Serviceforbundet, Danmarks Optikerforening og Synoptik-Fonden er ifølge Rolf Kuhberg med til at sikre faget udvikling. AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

Det var en veloplagt Rolf Kuhberg, Synoptik-Fonden, der bød deltagerne velkommen til Konferencen 2014. ”Hjertelig velkommen til Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference i Aarhus. Vi er glade for, at det også kunne lade sig gøre her. På invitation af Serviceforbundet og Danmarks Optikerforening er Synoptik-Fonden blevet medarrangør af konferencen. Der er SynoptikFonden, som jeg repræsenterer her, glad for og stolt af. Vi anser konferencen for et led i den professionalisering, som optikprofessionen har brug for, og som Fonten støtter,” indledte Kuhberg. Kuhberg fremhævede dannelsen af Optikernes Kompetenceudviklingsfond som en igangsætter af en positiv og gunstig udvikling for faget. Siden dens etablering er konferencen blevet en årlig begivenhed. Kuhberg omtalte også skolernes kurser, efteruddannelsen og oprettelsen af universitetsstudiet i Optometri og Synsvidenskab.

Rolf Kuhberg, Synoptik-Fonden.

”Sig ikke, at der ikke sker noget. Jeg har fulgt arbejdet med at få konferencen op at stå. Jeg er imponeret af det arbejde, som Serviceforbundet og Optikerforeningen og dens medarbejdere præsterer. Min dybeste respekt og tak for dette arbejde. Jeg er sikker på, at konferencen på ny bliver en succes. Held og lykke med branchens professionalisering og tak til dem, der igangsætter udviklingen,” sluttede Rolf Kuhberg sin velkomsttale.

Og visioner inden festmiddagen Det var også Kuhberg, der stod for velkomsttalen til dem, der havde valgt at deltage i middagen lørdag aften. ”Optikerne skal se ud over ”den gule plet”, sagde Kuhberg i sin velkomsttale - en faglig opfordring til deltagerne inden maden blev serveret.

FOR EVERY PAIR OF KARMOIE FRAMES SOLD A PAIR OF CORRECTIVE GLASSES IS DONATED TO A PERSON IN NEED WELCOME TO OUR STAND AT OPTI, HALL C4 BOOTH 116

www.karmoie.dk

NORWEGIAN DESIGN - ITALIAN CRAFTMANSHIP

KONFERENCE

OG VINDER AF ÅRETS OPTIMUSPRIS BLEV... Spændingen var stor lige til det sidste om, hvem der skulle vinde årets Optimus Pris. Optimus Prisen, der gennem årene har været med til at få studerende til at gøre sig ekstra umage med afslutningsprojektet, blev for første gang uddelt foran et stort og fagligt kompetent publikum. Essilor havde i samarbejde med arrangørerne valgt en flot kulisse til de studerende til uddeling af prisen. AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

De tre vinder gav hver en kort præsentation af deres afgangsprojekt, og spændingen var stor både blandt prisvinderne og tilhørere. Et projekt skilte, ifølge dommerne, sig ud, og det var ”Forbedring af synet hos voksne med amblyopi”, og dermed gik 1. Prisen til KarenMarie Hulgaard, KEA – Københavns Erhvervsakademi. Karen-Marie har været alene om at lave opgaven, der er et litteraturstudie. ”Der var ikke andre, der ville være med, men emnet interesser mig så meget, at jeg valgte at lave opgaven selv. Jeg kender problemerne på nærmeste hold, og det er en stærk motivation,” fortalte Karen-

Marie Hulgaard. Hun er selv blind på det ene øje, og hendes mor er amblyop, og har også kun syn på et øje. Alle undersøgelserne i Karen-Maries litteraturstudie peger i retning af, at behandling af amblyopi sekundært til anisometropi og/ eller strabismus, kan gennemføres med positivt resultat hos voksne. Opgaven vil kunne være med til, at hjælpe andre. Karen-Marie Hulgaard blev rost for sin evne til at stille spørgsmål til rutiner samt evnen til at strukturere en opgave. ”Jeg har lyst til at fortsætte med at studere, så jeg er tilmeldt den nye kandidatuddannelse,” slutter Karen-Marie det korte interview,

01 Alle vinderne (Fra venstre): Michelle Videbæk Tousgaard, Rikke Schødt Clausen, Karen-Marie Hulgaard, Mette Aalberg, Rikke Hong Ramlov Pham og Helene Louise Kjærgaard. 02 Jacob Rønnenfelt, Manager Operations, Essilor overækker Optimus- pris og ”Optimus” til Karen-Marie Hulgaard.

inden venner og familie tager over. 2. prisen gik til Helene Louise Kjærgaard, Mette Aalberg og Rikke Hong Ramlov Pham, optikerhøjskolen for deres efterhånden berømte besvarelse: ”Drop out på multifokale kontaktlinser”, 3. prisen gik til Rikke Schødt Clausen og Michelle Videbæk Tousgaard for opgaven ”Optimering af læseevnen på nær”. Interesserede kan læse uddrag af alle vinderprojekterne i OPTIKEREN, 2014 nr. 5.

Are you already looking forward to maximised opportunities? Soon all eyes will once again be on innovative optics and fascinating design. We look forward to seeing you again at opti 2015 – remember to save the date!

9. – 11.1.2015

Find it all at a glance: www.opti.de Find opti on Facebook!

Save the date for opti 2015!

Contact: ExpoService APS Ulrike Møgelvang Tel. +45 61660098 um@exposervice.dk

KONFERENCE

VÆRDIEN AF OPTIKERNES FAGLIGHED “Vi leverer en sundhedsfaglig ydelse som ikke blot kan måles i form af pris og det er vigtigt at kommunikere dette”

TEKST OG FOTO NIKOLAJ PALMSKOV

Optikernes faglighed, værdien af denne som produkt samt kunderelationer baseret på tillid og omsorg (careplanes) var gennemgående temaer ved årets konference. De foredragsholdere jeg interviewede gav udtryk for en fælles rød tråd i deres statements; Nemlig at det er i kombinationen af den faglige ekspertise samt evnen til at være kundeorienteret at det kommercielle potentiale skal findes. Banalt skitseret kan alle og enhver jo sælge briller og kontaktlinser, men fundamentet for en forretning baseret på ‘returning customers’ og ‘long termed relations’ skabes dog først når optikeren formår at koble sin faglige ekspertise sammen med en tillidsskabende og kundeorienteret praksis. Brian Tompkins forklarede eksempelvis hvor essentielt det er at være klar i kommunikationen af ens faglige værdi og praksis i form af hvilken produktsammensætning og prispolitik man tilbyder. “Det er vigtigt at lære kunden at de ikke blot køber en brille, men køber en ydelse, der udover brillen også omfatter en ‘care plan’ og en reel sundhedsfaglig interesse i klientens velbefindende.“ Brian Tomkins arbejder med et fordelsprogram/careplan hvor kunden for et fast månedligt beløb - udover den løbende synspleje - også får tilbudt en række ekstra ydelser, fordele og altid er velkomne til et ‘drop by the clinic’ uden betaling. For Brian Tompkins er der ‘no such thing as a free lunch’ og de kunder, som bevidst har frameldt dette program bliver til gengæld faktureret 50 pund pr. ydelse.

Lyt, tal sammen, føl og skab tillid For Helmer Schweizer handler det om at skabe relationer i form af at tale og lytte mere til kunderne under synsundersøgelsen. Han synes den hvide kliniske kittel bør være mindre synlig og at der skal være mere plads til ‘caring hands’. “Kunden er speciel og udfra denne betragtning mener han at tillidsforholdet og den tætte relation til kunden skal skabes. Vi leverer en sundhedsfaglig ydelse som ikke blot kan måles i form af pris og det er vigtigt at kommunikere dette.“

Helmer Schweizer

Helmer Schweizer tilføjer lettere sarkastisk at han hypotetisk også kunne tilbyde sine kunder kontaktlinser til internetpriser, men på samme vilkår vel at mærke. Han er naturligvis ikke interesseret i blot at lange kontaktlinser over disken for dette ville være en faglig devaluering. “Optikeren skal jo lytte og løse et sundhedsfagligt behov hvor nøglen er faglighed og special viden, men fordi vi arbejder med mennesker står vi overfor et område hvor vi sagtens kan blive bedre.“ Han betoner samtidig vigtigheden i en ‘one shop one voice’ indstilling, der skal få kunderne til at føle sig mødt professionelt og menneskeligt uafhængig af hvilke behov de måtte have. It’s also about approach - lyt til kunden og skab relationen, som får denne til at føle sig speciel, som løser et sundhedsfagligt behov og som skaber fundamentet for de længerevarende kunderelationer.

Din viden er din værdi Brian Tompkins er stolt over det kundegrundlag af ‘returning customers’, som umiddelbart kan tilskrives mange års uddannelse, klinisk erfaring, networking og investeringer i teknologi, men som også er skabt ved en effektiv og målrettet kommunikationsstrategi om at få kunden til at føle sig som: I am the ONE customer. Både Brian Tompkins og Helmer Schweizer ønsker begge at skabe en vedvarende kunderelationer og differentiere sig fra opfattelsen af at optikere blot er en veluddannet købmand, ved at brande deres optometriske faglighed og ikke mindst sundhedsfaglige omsorg for kunderne som produktet. ‘Your knowledge is your value, go sell your value and show your customers you care for them’.

Brian Tompkins

ERGONOMI

AF ERGONOM OG FYSIOTERAPEUT PERNILLE ANDERSEN (FOTO PIA TROMBORG) FOTO KIM AGERSTEN

Nakkesmerter

hos midaldrende med computerarbejde FYSISKE GENER I FORBINDELSE MED SKÆRMARBEJDE – PRESBYOPI OG PRIVATE BRILLER II. Smerter og spændinger i nakken og til en vis grad også hovedpine kan udløses af og ofte også afhjælpes af forhold i det fysiske arbejdsmiljø.

år en person omkring de 50 år med computerarbejde oplever smerter i nakken, vil nogle opsøge en optiker eller kiropraktor. Andre går først til lægen og ender da ofte hos en praktiserende fysioterapeut henvist til behandling for spændinger i nakken. Alle tre løsninger er meget fornuftige, da patienten ofte har både en udækket skærmbrillebehov og tillige muskelspændinger i nakke og skulderåg.

Spændinger og hovedpine Både som optiker, kiropraktor og fysioterapeut er det dog vigtigt at vide, at smerter og spændinger i nakken og til en vis grad også hovedpine kan udløses af og ofte også afhjælpes af forhold i det fysiske arbejdsmiljø. De vigtigste udløsende faktorer er her især siddestilling og skærmhøjde, men også de anvendte arbejdsstillinger og lysforholdene kan spille en rolle. Ser vi på forekomsten af nakkesmerter som isoleret klage, er det min erfaring, at manglende skærmbriller og forkert siddestilling nogenlunde lige hyppigt er synderen. En tilbagelænet (se foto 1) og/eller sammensunken siddeposition (Se foto 2) medfører altid, at hovedet er mere eller mindre ude af balance i forhold til resten af kroppen

og holdes fremme med en hyper-ekstension i nakkehvirvelsøjlen og en forhøjet tonus i nakkemuskulaturen til følge. Den øgede spændingsgrad i nakkemusklerne skyldes, at hovedet bliver tungere at holde, når det er foran i stedet for inden over overkroppen. At en medarbejder sidder på ovennævnte måde, er som hovedregel oftere et spørgsmål om stolen og dennes indstilling, end det er et udtryk for dårlige vaner eller dårlig kropsholdning, selv om disse ting også spiller ind. Min pointe er, at hvis stolen passer medarbejderen i størrelse og højde, og samtidig indstilles, så den muliggør og understøtter en opret/ rank siddestilling, så forsvinder mange nakkesmerter faktisk som dug for solen. Det væsentligste er, at sædedybden ikke er for stor, at lændestøtten er placeret rigtigt/højt nok, at ryglænet er opret/næsten opret, og at stolen dvs. sædehøjden er høj nok. Se faktabox for yderligere information om nakkevenlig indstilling af kontorstole. Kan medarbejderen motiveres til kortvarigt og hyppigt at arbejde stående, eller tilbyder stolen mulighed for variation af siddehøjden, så en højt siddende/halvt stående ”siddestilling“ kan anvendes, er chancerne for at få has på nakkegenerne endnu større. Det sidste kan også opnås med en såkaldt

saddelstol, forudsat at denne er høj nok. Se faktabox for yderligere information om alternative siddestillinger på almindelig kontorstol.

Skærmhøjde En uhensigtsmæssig skærmhøjde kan reelt være eneste årsag til smerter i nakken hos skærmbrugere i alle aldre. Er skærmen for høj (over øjenhøjde) lægger det pres på synsfunktion/øjenmuskulatur, og det afstedkommer uundgåelige reflektoriske muskelspændinger i nakken. Er skærmen placeret over øjenhøjde nødvendiggør det desuden et løft af hovedet (nakken bagoverbøjes/ ekstenderes), hvilket ligeledes anspænder nakkens muskler. Er skærmen meget lav som fx ved arbejde direkte på en bærbar pc, bøjes hovedet forover, og det kan også medføre muskel- og ledsmerter i både nakke og øvre ryg. Det er endvidere en kendt sag, at de almindeligste typer skærmbrilleglas reelt kræver, at brugeren kan se hen over skærmen. Bemærk, at dette kan være vanskeligt at opnå, hvis personen er lav og skærmen stor og/eller ikke kan reguleres ned i tilstrækkelig lav højde. Det sidste er desværre ret almindeligt forekommende.

Our new website, now on hand 24/7 to support your success.

The support and information you need, when you want it. Useful, fast and simple to use. Our newly enhanced professional website, jnjvisioncare.dk has been purpose built to provide you with professional support and clinical information in a quick and intuitive manner. This site uses responsive design, meaning that it works on your computer, tablet or smart phone. Visit jnjvisioncare.dk and register for MyAccount today.

VI615DK

New online education for all

Screen shot is for illustration purposes only. ÂŠ JJVC 2014.

Enhanced online ordering

Product information

New online customer service

ERGONOMI

» FAKTA OM SIDDESTILLINGER: • Se video om nakkevenlig indstilling af kontorstol: http://www.ergomentor.dk /ergomentor-produkter/ sidgodt-pakken.html

• Se video om alternative, nakkevenlige siddestillinger på almindelig kontorstol: http://www.ergomentor. dk/siddestillinger-og- stole.html Tilbagelænet siddestilling.

bordhøjden, så håndled og underarme hviler på bordet. En væsentlig forudsætning for, at man reelt slapper af i nakken og musklerne i skuldre og øvre ryg er i øvrigt, at tastaturet og en eventuel ergonomisk mus (RollerMouse, MouseTrapper eller lignende) er så lave som overhovedet muligt. Øjnene vinder som bekendt altid over kroppen. Har man et udækket behov for skærmbriller, vil det udmønte sig i mere eller mindre fastlåste eller akavede arbejdsstillinger under computerarbejde. Manglende skærmbriller er blandt de allervigtigste årsager til spændinger og smerter i nakken hos midaldrende personer, fordi gode og veltilpassede skærmbriller er forudsætningen for hensigtsmæssige og varierede arbejds- og siddestillinger.

Modlys og blænding Endelig kan øjentræthed, øjenirritation, hovedpine og nakkesmerter - hver for sig eller i kombination - være en følge af modlys fra vinduerne, fordi blænding gør det mere anstrengende at se og læse på computerskærmen. Problemet kan både skyldes medarbejderens placering i rummet og vedkommendes ”orientering“ i forhold til vinduerne. Mangel på solafskærmning eller manglende brug af samme kan være en anden årsag. Blænding fra især loftbelysningen, som desværre er et udbredt fænomen, eller for lidt almenbelysning giver ofte tilsvarende gener. Selve skærmbilledet kan også give problemer, fx hvis bogstavstørrelsen er mindre end den anbefalede norm (4 mm som minimumshøjde for et stort bogstav) – dette er ligeledes ret almindeligt.

Arbejdsstilling Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med tastatur og mus kan også være medvirkende til muskelspændinger i nakke, skulderåg og øvre ryg. Mennesker, der er meget plaget af nakkesmerter, har tit behov for at kunne støtte underarmene fuldt i en naturlig position, dvs. med lodrette eller næsten lodrette overarme, hvor albuer og underarme kan hvile på bordet (kræver en ret snæver udskæring

Sammensunket siddestilling.

i bordets forkant), armlænene eller på en speciel underarmsstøtte monteret på bordkanten. Det optimale er et arbejdsbord med en ret snæver udskæring i bordets forkant, men mange moderne hæve/sænke-borde har desværre en helt lige bordkant eller en meget bred/åben bue, hvor det er umuligt at opnå optimal støtte til underarmene. For alle gælder, at muskulaturen i nakke og overkrop slapper bedst af, når tastatur og mus placeres et stykke inde på bordet, og man rykker helt ind til bordkanten og tilpasser

OM FORFAT TEREN: Fysioterapeut og ergonom Pernille Andersen fra ergomentor.dk og DenRigtigeAPV.dk leverer uvildig rådgivning om arbejdspladsvurdering og ergonomi. Spørgsmål og kommentarer til artiklen er velkomne: Tlf.: 4089 4940, e-mail: pernille@ergomentor.dk

MIDO - International Optics, Optometry and Ophthalmology Exhibition - mido.com

Eyewear Show Milan | Feb 28 | Mar 1-2 | 2015

MODE 01 Det blå ligger som en undertone i selskab med det sorte. Fra Inface. 02 Stålstængerne træder flot frem. Fra Inface.

MÆND SKAL VÆRE

MÆND

Briller er mandens nye tilbehør. De skaber stil og identitet, og derfor sker der også en del med trenden. Organiske former ses og stel i farver – diskret eller med masser af spræl, og så leges der med det naturlige udtryk. AF PIA FINNE

riller er blevet mandens nye accessorie, og med de mange trendy muligheder, der er på markedet lige nu, vil det ikke overraske nogen, hvis en mand valgte at købe briller med glas uden styrke. Briller bæres ikke længere kun for at forbedre synet, men er i højere grad tilbehør, der får én til at se fantastik ud, og som ikke mindst er mandens mulighed for at vise personlighed og stil. Generelt er mændenes briller mere klassiske end kvindernes, Men der kommer klart flere farver på – blå, røde, orange og grønne nuancer, ligesom farver også bruges på stængerne alene – måske endda på indersiden af stængerne, så farven dukker frem og skaber en wow-effekt, når brillernes tages af. Dog er de mest udprægede farver stadig de sorte og brune nuancer på stel eller stel i stål. Stel i skildpadde-look er også med i

trendfronten, og blandt det helt nye er stel i naturlige materialer som træ og bøffelhorn.

Råt til en sej fyr! Netop træ, bøffelhorn og beta-titanium er nye materialer hos FLEYE, hvor chefdesigner Anette Estø fortæller, at hun drages af klassisk 50er og 60er mode, men samtidig fascineres hun af moderne trends og innovative løsninger. Formerne er afrundede og organiske. Enten helt runde eller mere moderate, men de meget skarpe kantede briller ses ikke mere. Samtidig er det kendetegnende for trenden, at mænd skal være mænd i denne sæson. Det slår Jacob Kilsgaard fra Kilsgaard slår fast. ”Vi tror på, at kvinder skal være kvinder, og mænd skal være mænd. Derfor var de briller, vi introducerede i Paris meget feminine,

elegante, lette og tynde til kvinderne, mens vort budskab til mændene var: ”Mænd skal være mænd. Så lad være med at gå så meget op i at pynte jer!“ - naturligvis sagt med et ironisk glimt i øjet. Men faktisk er vores herrebriller i år meget enkle og konservative og i en størrelse, der passer en mand, som med sit brillevalg gerne vil passe ind i alle sammenhænge på diskret og elegant vis“. Også Inface chefdesigner, Mette Laursen, har et bud på den kommende trend: ”Runde former, cosyness og varme. Retronørd er stadig in. Klassisk og tidløst, men med et tydeligt præg af livet anno 2015 og af fremtiden, der rykker nærmere. Mænd og kvinder “ligner“ hinanden, ikke som i ordet unisex, men som måde. Designet er enkelt med raffinerede diskrete detaljer, som giver brillerne personlighed og et eget individuelt

03 Bellinger blac +40: Sort er råt til mænd. Det er maskulint og understreger stilen. Fra Bellinger Blac. 04 Bellinger Blac twin finn bonzer: Bellinger arbejder også med stærke farver. Her ses udgaver til mænd i blå og rød. Fra Bellinger Blackollektionen. 05 Bellinger Entourage florence: Runde briller er sagen i trenden til de mænd, der tør. Fra Bellinger Entourage kollektionen. 05

udtryk. Materialer, som klæder hinanden, mikses; acetat og met¬aller giver et eksklusivt og moderne udtryk. Blå, brun, sort og et væld af stærke farver“.

Mændene skal lære at bruge briller ”Mænd er blevet mere modige. Vi har igennem noget tid set tendensen i solbriller, hvor mænd tør mere både med farver og med markerede udtryk. Vi kan hos FLEYE se, at den tendens nu også begynder at smitte af på de briller, mænd vælger. Selv de klassiske mænd begynder faktisk at turde vælge briller med farve og personlighed. Tendensen afspejler jo også tøjmoden, hvor der er kommet mere knald på farverne i mandens garderobe. Så det er helt naturligt, at brillemoden følger med“, mener Anette Estø.

Men selv om flere mænd har fået øjnene op for den rolle, briller kan spille i forhold til helhedsudtrykket, er der stadig en stor gruppe mænd, der endnu ikke har set lyset. ”At skabe en trend er selvfølgelig vores opgave, men skal de danske mænd flyttes i deres opfattelse af, hvad briller kan gøre for deres udseende, så er det i høj grad også en opgave, hvor optikerne ude i butikkerne spiller en hovedrolle. Mange mænd kommer stadig ind i forretningen uden egentlig at have lysten til fornyelse, og ofte forlader de derfor forretningen igen med praktisk talt de samme briller på næsen, som de havde på, da de kom ind. Vi kan skabe nyhederne, men at få mændene til at bære dem, er langt hen ad vejen optikernes ansvar“, lyder det fra Karsten Laugesen fra Alivestyle. Charlotte Dokkedal Leth fra Carlottas

Village ser også en anden tidstrend, der går på andre parametre end lige look’et, nemlig at opmærksomhed på madspild og dårlige arbejdsforhold sætter sig mere og mere fast i baghovedet på forbrugeren og dermed præger indkøb af andre varer end lige mad. F.eks. briller. ”Vi oplever således en stigende interesse for, hvor og hvordan vores briller er produceret“, siger hun. Når det gælder herretrenden, mener Karsten Laugesen, tiden med de tynde sort/ brune acetatstel fortsætter, og at det pæne look fra acetatbrillerne med tiden bliver omsat til et klassisk moderne look i metal. Og Charlotte Dokkedal Leth har også sit bud på trenden til den kommende sæson: ”Kvinderne har båret de store briller længe hos kvinderne. De yngre mænd har vi også

MODE

» haft med længe, men nu ser vi også de lidt mere modne herrer tage dem på. Samtidig ser vi også, at forskellige fortolkninger af panto og den runde facon er populær hos herrerne. Acetat fortsætter sin sejrsgang. Især når vi kommer syd for Danmark. I Skandinavien oplever vi fortsat en stigende efterspørgsmål på vores titaniumbriller, men om det er en generel tendens for metal, eller det er et ønske om at skille sig ud fra mængden og have noget cool design i en god kvalitet er svært at sige.

01 Fleye conrad: Kontraster skaber et spændende look. Fra Fleye. 02 Fleye Robin: Der er knald på farverne. Også til mændene. Fra Fleye. 03 Skildpadde-look’et er super cool til mændene. Fra Carlottas Village. 04 Det blå anes når brillerne er på, og træder tydeligt frem, når de tages af. Det handler om detaljer og stil. Fra Carlottas Village. 05 Olivengrøn er en anden nuance, er der super flot til mændene, og som matcher trenden i tøjmoden flot. Fra Kilsgaard. 06 Alivestyle.avaldi: Organiske former er trenden, og de helt runde briller er trendsættende. Avaldi fra Alivestyle. 07 alivestyle.LAUTNER _ BOURBON STOUT TORTOISE:Skildpaddestel og clip-on solbriller er god inspiration fra 50erne. Lautner Bourbon Stout Tortoise fra Alivestyle. 08 alivestyle.MYKITA _ DECADES: Enkelt stålstel med organiske former i flot antrasitgrå fra Mykita. Fra Alivestyle. 09 Alivestyle.tom davies: Tofarvede briller er super hot til mændene. Her i brune nuancer fra Tom Davies/Alivestyle.

SE IND I FREMTIDEN • Farvefiktion • Sorte materialer • En ny dyrbarhed • Arkitektonisk • En moderne mand • Hype Hip-Hop

IF 1166

MODEL: GABRIEL

FAGLIGT AF DR. DIETMAR UTTENWEILER OG CHRISTINA BUTZ, STRATEGIC BUSINESS UNIT LENSES, RODENSTOCK GMBH OVERSAT OG BEARBEJDET AF MICHAEL HYLDTOFT OG LONE GRAM, RODENSTOCK DANMARK A/S

Nærrefraktion og aberrometri – bedre syn med moderne progressive glas Ofte stilles spørgsmålet om der med det høje niveau for udviklingen af moderne progressive glas, stadig er plads til forbedringer. Svaret er et entydigt: Ja.

Der er tre væsentlige områder, hvor den nyeste teknologi fører til forbedret syn: Kompensation for nærastigmatisme, hensyntagen til aberrationer af højere orden (HOA) og integration af de nyeste aberrometriske teknologier. Med Eye Lens Technology (forkortet EyeLT®) fra Rodenstock er det for første gang muligt at tage hensyn til disse aspekter i beregningen af glasset. På grund af EyeLT® er Rodenstock i stand til at implementere en nærcylinder i et progressivt glas, der er uafhængig af afstandscylinderen, hvorved kompensation for nærastigmatisme kan foregå i to trin. Første trin er ”EyeModel”, der behandler den effektive nærastigmatisme samt Listings lov for nær, uden at optikeren skal udføre en ekstra måling. Brilleglassets nærcylinder og akse tages i betragtning ved hjælp af en kompliceret fysiologisk synsmodel, der er tilpasset det naturlige syn. I andet trin, ”Personal EyeModel”, bliver den individuelle subjektive nærrefraktion desuden overført til glasset. Dermed kan en anatomisk relateret nærastigmatisme kompenseres. Rodenstock har også to forskellige metoder til at medtage øjets aberrationer af højere orden (HOA) i glasberegningen. Første metode er baseret på en ny, kompleks fysiologisk model, kaldet pupiloptimeret korrektion. Anden metode er en høj-præcisions aberrometrisk måling kaldet DNEye®. Pupiloptimeret korrektion har dannet grundlaget for alle 2. generations Impression® glas siden januar 2014 og hjælper med til at minimere den negative effekt af sfærisk aberration på synet. Med DNEye® metoden bliver den bedste cylindriske korrektion kalkuleret på grundlag af de individuelt aberrometriske målinger af øjet samt den subjektive refraktion for hvert enkelt punkt. Denne nye og unikke glasberegning giver kunden det bedste syn nogensinde med Rodenstock glas. For første gang kan brillebrugere få 100% udnyttelse af deres individuelle synspotentiale. Nærastigmatisme er et velkendt og vigtigt emne i oftalmologisk

Figur 1 Den effektive nærastigmatisme ændrer sig efter øjnenes bevægelser.

Listings lov for afstand.

Listings lov for nær

Figur 2 Venstre billede: Den effektive nærastigmatisme medfører en ikke fuld-korrigeret virkning af et cylindrisk brilleglas for nær. Højre billede: For at korrigere dette må cylinderkorrektionen forhøjes på nær.

optik, og derfor er det også et emne i en lang række internationale undersøgelser og drøftelser i talrige lærebøger1,2,3,4. I praksis spillede kompensation for nærastigmatisme tidligere dog en mindre rolle. Grunden til dette var, at nærastigmatisme kun kunne korrigeres med en tilsvarende enkeltstyrkebrille men ikke med progressive glas. Men ikke desto mindre blev Rodenstock for omkring 3 år siden i stand til at implementere forskellige cylindre i et progressivt glas. EyeLT® teknologien fra Rodenstock gør det muligt for første gang at opnå fuld korrektion for afstand og nær med astigmatiske styrker i et progressivt glas. Der kan være flere årsager til nærastigmatisme. Den første årsag er baseret på et fysiologisk fænomen: Under øjenbevægelser indtager øjet en igennem synsretningen fastlagt torsionsposition. Dette er beskrevet i Listings lov. Med astigmatiske øjne, og på grund af disse øjenrotationer, som er afhængige af synsretningen, er der forskellige cylinderakser, som kræver en respektiv justering af cylinderaksen i glasset. Et brilleglas, der ikke tager hensyn til disse sammenhænge, opnår udelukkende overensstemmelse for nulpunktsblikretningen i egen cylinderakse. Som en tommelfingerregel medfører en afvigelse af cylinderaksen på 3° allerede en cylindrisk fejlrefraktion af de cylindriske baseværdier på 10%. Med en cylinder på 1.5 dpt. og akseafvigelse på 5°, opstår der altså allerede en astigmatisk fejl på en kvart dioptri. Rodenstock har taget hensyn til Listings lov i glasberegningen siden indførelsen af verdens første individuelle progressive glas, Impression glasset, i år 2000. I sin oprindelige form gælder Listings lov kun for syn på afstand. På nær fremkommer der på grund af konvergensen signifikante ændringer (se fig.1). 5,6,7. Rodenstock tager hensyn til disse seneste videnskabelige resultater i glasberegningen med EyeLT®. Herved opnås der en forbedring af synet på nær- og mellemafstand for alle astigmatiske korrektioner gennem en yderligere tilpasning af cylinderaksen for nær. Den anden årsag til nærastigmatisme er den såkaldte effektive nærastigmatisme. Dette er en ren geometri-optisk type forårsaget af afstanden mellem brilleglasset og øjet. Den effektive nærastigmatisme opstår for brillebrugere med astigmatiske korrektioner og under akkommodation, og det forhøjer tillægget på den nødvendige korrektionscylinder på nær (se fig.2). Ved hjælp af en avanceret fysiologisk model (EyeModel) er Rodenstock i stand til at tage hensyn til Listings lov for afstand og nær, og den effektive nærastigmatisme i både optimeringsprocessen og brilleglasberegningen. Nære objekter bliver således igen skarpt afbilledet på nethinden. Den tredje årsag til ændret nærastigmatisme er astigmatisk akkommodation, der opstår på grund af individuelle anatomiske årsager, f.eks.

hvis linsen i øjet ikke er centreret. En anatomisk relateret nærastigmatisme kan dog ikke afbildes i en fysiologisk model. For at bestemme dette er en subjektiv nærrefraktion nødvendig. Ud over den sædvanlige additionsbestemmelse bør den også omfatte en nærcylindertest og udmåling af cylinderakse. Med bestillingsmuligheden ”Personal EyeModel” bliver disse data hos Rodenstock indarbejdet i den progressive glasberegning. Det giver brillebrugeren rigtig store fordele med et væsentligt større synsområde og det absolut skarpeste syn på nær. Specielt i dag, hvor øjet er udfordret af mange opgaver i de mellem- og nærliggende synsområder på grund af bærbare computere, tablets, smartphones samt andre nye medier, bliver et skarpt og afslappende syn uden træthed på nær- og mellemafstande stadig vigtigere. Et forbedret syn frembringer ikke kun tilfredshed hos brillebæreren, men øger også personens effektivitet.

Figur 3 Sfærisk aberration: Lysstråler i kanten af pupillen bliver oftest afbrudt stærkere end lysstråler tæt på den optiske akse.

FAGLIGT

Figur 4

Ved stor pupil medfører den sfæriske aberration et tab af kontrast og giver et uskarpt billede.

I den optiske branche er både emnet omkring nærastigmatisme og diskussionen om de højere ordens aberrationer steget stødt i de seneste år. Her er det generelt nødvendigt at skelne mellem de højere ordens aberrationer i glasset og dem i øjet. Allerede siden år 2000 har Rodenstock i sin glasoptimering taget højde for de tilstedeværende HOA i glasset (koma og sfærisk aberration).8,9. Ydermere er der i den nyeste generation af individuelle glas (Rodenstock Impression2/ FreeSign3) indbygget aberrationer af højere orden for øjet på 2 forskellige måder i glasberegningen. Disse to er specielt udviklede – og meget komplekse beregningsmetoder: Den pupiloptimerede korrektion, der er baseret på en fysiologisk synsmodel og den DNEye® optimerede, dvs. beregningen af den bedste sfærisk cylindriske korrektion for enhver synsretning under hensyntagen til øjets individuelle aberrometriske måledata. Det skal igen nævnes udtrykkeligt, at et brilleglas i princippet ikke kan korrigere for de højere ordens aberrationer i øjet. Men takket være disse nye udviklinger fra Rodenstock er det alligevel muligt, at indflydelsen for HOA tages i betragtning med den bedste sfæriskcylindriske korrektion. En vigtig parameter her er pupildiameteren. Aberrationerne af højere orden har større effekt ved store pupiller end ved små pupiller. Således varierer også de bedste sfærisk-cylindriske korrektioner med forskellige pupildiametre. Pupilstørrelsen påvirkes ikke kun af det omgivende lys, men også fra akkommodationsevnen og øjnenes konvergensposition. Hvis øjnene er fikseret på et objekt på lang afstand, er pupillerne større end ved fiksering af et objekt på nær. Med alderen reduceres dog den maksimale pupilåbning gennemsnitligt med 0,4 mm pr. årti.10 Den pupiloptimerede korrektion har siden januar 2014 været en af de grundlæggende teknologier for individuelle Rodenstock Impression 2 brilleglas. Den gennemsnitlige sfæriske aberration i øjet har indflydelse på brilleglasoptimeringen afhængig af pupilstørrelsen. Den sfæriske aberration i øjet er normalt den mest indflydelsesrige aberration af højere orden. Lysstråler, der rammer kanten af pupillen i øjet, bliver i de fleste tilfælde stærkere brudt end stråler tæt på den optiske akse. Punktet med den bedste afbildning ligger med en stor pupil derfor ikke længere på nethinden. Når pupillerne dilaterer, handler det om en slags myopisering, som deraf resulterer i en sløret afbildning samt kontrasttab. Som allerede nævnt, er det ikke muligt at korrigere den sfæriske aberration i øjet med et brilleglas, men det er muligt at minimere dens negative indflydelse på synet. Grundlaget for den optimerede pupilkorrektion er en avanceret fysiologisk model, som glasoptimeringen tager udgangspunkt i. Den danner basis for både standardværdier for pupilstørrelsen og den gennemsnitlige sfæriske aberration for øjet. Hvert eneste visuelle punkt i glasset kan tilpasses en bestemt

objektafstand. Med brug af denne nyudviklede fysiologiske model, samt den viden om sammenhængen mellem bestillingsadditionen og alder, kan pupillens størrelse fastlægges. Derfor er det muligt at beregne den sfæriske aberration af øjet i overensstemmelse med pupildiameteren og tage hensyn hertil i glasoptimeringen. Brillebrugeren får stor gavn af dette med et særdeles skarpt syn på alle afstande og under alle lysforhold. Den maksimale ydeevne og ikke mindst den maksimale individualitet fås med bestillingsmuligheden DNEye®. Brilleglas, og dermed synet kan blive forbedret signifikant. På baggrund af en høj-præcisions aberrometrisk måling bliver kundens synssystem nøje analyseret.11. DNEye® Scanneren måler de lave og højere ordens aberrationer i øjet med høj præcision og fuldautomatisk. Sammenlignet med konventionelle aberrometre, registrerer DNEye® scanneren ikke kun aberrationer i øjet for afstandssynet, men også for syn på nær. Aberrationer af højere orden afhænger også af øjets akkommodationsevne. Desuden følger en måling af hornhindetopografien og den individuelle pupilstørrelse med mesopisk og fotopisk belysning. Den aberrometriske måling kan ikke erstatte den subjektive refraktion, da kun sidstnævnte tager bearbejdelsen af synsindtryk i den visuelle cortex i betragtning. Men den giver ikke desto mindre yderligere vigtige informationer om brillebærerens visuelle system. Med konstruktionen af EyeLT® har Rodenstock udviklet en særlig algoritme, der tager alle disse aspekter i betragtning lige til grænsen for, hvad der er fysisk muligt. Den bedste sfæriske cylindriske korrektion for hvert enkelt punkt beregnes på grundlag af de aberrometriske målte data samt subjektive refraktionsdata for afstand og nær. Det overføres dernæst direkte til brilleglasset via en avanceret højpræcisions

Figur 5

DNEye® optimeringen tager hensyn til de højere ordens aberrationer i øjet og glasset, afhængigt af den individuelle varians af pupilstørrelse, og sikrer dermed et skarpere syn.

Hjælp din kunde med at finde sin stil!

Køb nu! 5-16 januar 2015 får du 20% rabat.*

Vis dine kunder hvordan recept og valg af glas påvirker deres udseende HVC Look er den seneste teknologi til dig, der gerne bruger moderne salgsværktøjer sammen med dine kunder - en app til iPad, der hjælper dig med at vise dine kunder, hvordan et udvalgt stel vil passe dem, og hvordan recept og valg af glas påvirker deres udseende. Vær klar til at hjælpe dine kunder med at finde deres egen stil! Kender du alle Hoyas apps? Læs mere på www. hoyagallery.com

FAGLIGT

Figur 6 Bedre syn med EyeLT® Uden EyeLT®: Ingen fuld-korrektion for nærved astigmatisme. Indskrænket og uskarpt syn i nær- og mellemområder. Med EyeLT®: EyeModel: Tager hensyn til Listings Lov for nær og den effektive nærastigmatisme. Optil 25% bedre syn i nær- og mellemområder. Med EyeLT®: Personal EyeModel + DNEye®: Tager hensyn til den individuelle nærrefraktion og øjets aberrometriske måledata. Optil 40% bedre syn i nær- og mellemområder. 100% udnyttelse af synspotentialet.

Uden EyeLT®

Med EyeLT®: EyeModel

Med EyeLT®: Personal EyeModel + DNEye®

fremstillingsproces. Således er hvert enkelt glas, der produceres med DNEye®, helt unikt, og adskiller sig derfor fra brilleglas, der ikke indeholder denne revolutionerende teknologi. For brugeren betyder denne unikke teknologi en signifikant forbedring af synet. En schweizisk undersøgelse giver beviset: Impression® brilleglas med DNEye® og Personal EyeModel giver brillebrugeren større synsområde på nær samt en markant stigning af synskomforten.12 Korrektionen af nærastigmatisme og at

tage aberrationer af højere orden i betragtning repræsenterer derfor to væsentlige milepæle på vejen til et optimalt syn med brilleglas. På grund af Eye Lens Technology er Rodenstock i stand til at tage hensyn til disse to aspekter i glasoptimeringen. Det er her, at DNEye® giver muligheden for den maksimale individualitet. Dette er baseret på en omfattende analyse af den enkelte kundes individuelle synssystem. Foruden den subjektive refraktion for afstand og nær, er de individuelle parametre, såsom stel- og

centreringsdata, samt øjets aberrometriske måledata også indarbejdet i glasset. På baggrund af disse parametre beregner Rodenstock den bedste sfærisk-cylindriske korrektion for hvert punkt i glasset. Udover dette kan glasdesignet tilpasses til de individuelle synskrav med Impression FreeSign® 3. Derfor er synet ikke kun i harmoni med brillebrugerens personlige livsstil; brugeren opnår samtidig 100% udnyttelse af sit synspotentiale.

Figur 7

Vigtige moduler af ”System of better vision” fra Rodenstock

DNEye®: Aberrometrisk måling af øjet

Personal EyeModel: Subjektiv nærrefraktion

ImpressionIST®: Fastlæggelse af de individuelle parametre

Impression FreeSign3®: Hensyntagen til de personlige synskrav og livsstil

Referencer 1. J. Tischer, "Die Praxis der Augenglasbestimmung“ , Pg. 128-130 DOZ Verlag Heidelberg (2006). 2. H. Diepes, "Refraktionsbestimmung,“ Pg. 396-398 Postenrieder Verlag Pforzheim, (2004). 3. H. Presser, "Brille und Auge“, Pg. 74,75,116,196,216 CHKVerlag Stephanskirchen, (2001). 4. D. Methling, "Bestimmen von Sehhilfen" Pg.117, Enke Verlag Stuttgart, (1996) 5. Wong, “Listings’s Law: Clinical Significance and Implications for Neural Control,” Survey of Ophthalmology 49. 563-575 (2004). 6. Schor, “Neuromuscular Plasticity and Rehabilitation of the Ocular Near Response,” Optom. Vis. Sci. 86: 788-802 (2009). 7. Banks et al., “Perceiving slant about a horizontal axis from stereopsis,” J. Vision 1. 55-79 (2001). 8. D. Uttenweiler, J. Brosig, W. Müller, “The success story of the first individual spectacle lens part l”, MAFO 2 (2011). 9. G. Esser, W. Becken, W. Müller, D. Uttenweiler, “Impression FreeSign”, DOZ 7 (2007) 10. Nach Loewenfeld aus Clyde W. Oyster ,“The human eye: structure and function”, Pg. 761, Sinauer Associates Inc.,U.S. (1999) 11. W. Becken, C. Butz, K. Nicke, S. Trumm, “Punkt für Punkt den vollen Durchblick“, Focus 09 (2012) 12. K. Jeremias, D. Urech, “Von der Wissenschaft zur Praxis - und zurück“, DOZ 02 (2013)

Weekendseminar for svagsynsinteresserede FORENINGEN AF SVAGSYNSSPECIALISTER (SVAGSYNSFORENINGEN) INDBYDER ALLE INTERESSEREDE TIL EN SPÆNDENDE WEEKEND MED FOKUS PÅ AMD OG ANDRE RETINALIDELSER OG MULIGHEDER FOR AT AFHJÆLPE DEM BÅDE MEDICINSK OG OPTISK. Foreningen af Svagsynsspecialister er en samling af fagligt interesserede optikere og øjenlæger, der udveksler erfaringer for at blive klogere på at lave løsninger til det hele menneske. Der bliver flere og flere ældre mennesker,og der er derfor et stigende behov for både optiske og medicinske løsninger for at hjælpe svagtseende til en bedre hverdag. Foreningen tilbyder et fagligt netværk af ”fagnørder” og spændende foredragsholdere. Deltagerne bliver præsenteret for optiske løsninger og medicinske opdateringer. Foreningen af Svagsynsspecialister henvender sig til alle, der bare er glade for deres fag og ønsker at lære mere om syn og funktion. Det er ikke en forudsætning at deltagerne har erfaring i svagsynsoptik. Hvis interessen er der, lærer deltagerne det gennem medlemskab af foreningen og deltagelse i arrangementerne. Foredragsholdere er Michael Crossland fra Moorfield Eyehospital, Josefine Fuchs, Mads Kofoed, Ulla Flensborg fra Glostrup hospital og gode optiker kolleger, der vil dele viden og praktik med alle. Der bliver også rig lejlighed til at drøfte konkrete løsninger og mulighed for dialog med dine fagkolleger. Mød op på Sinatur hotel Storebælt i Nyborg i weekenden den 17.-18. januar 2015. Prisen for hele weekenden inkl. foredrag, forplejning og overnatning i enkeltværelse er kr. 1900,for medlemmer og kr. 2500,- for ikke-medlemmer. Det er også muligt, at deltage en enkelt dag. Medlemsskab koster kr. 600,- pr. år.

SE NÆRMERE PÅ WWW.SVAGSYNSFORENINGEN.DK ELLER SKRIV TIL KASSERER DORTHE JENSEN PÅ DORTHEJEN@ROSKILDE.DK

REPORTAGE

Kontaktlinser som

Når et filmmonster vender sit blik ud mod publikum og får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem, er det ofte kontaktlinser, der er med til at skabe gyset. Bo Lauenborg

I den anmelderroste danske gyser ”Når Dyrene Drømmer”, er en af de vigtigste effekter et par stirrende ”varulveøjne”. Denne skrækeffekt er opnået ved hjælp af et sæt specielt designede, håndmalede bløde kontaktlinser. Filmen er et godt eksempel på, hvordan filmindustrien kan bruge optometrister, når de skal skabe en speciel effekt til at illustrere ”onde øjne”. AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN, JOURNALIST

år et filmmonster vender sit blik ud mod publikum og får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem, er det ofte kontaktlinser, der er med til at skabe gyset. Få virkemidler er så effektive, når man skal skræmme, og alligevel er det ifølge makeup artist Thomas Foldberg noget, der ofte er blevet sparet væk i dansk film. Men nu ser det ud til, at bølgen af nordiske gyserfilm i høj kvalitet – af nogle kaldet ”Nordic Twilight“ – sætter ekstra skub i den niche gebet, der handler om at designe, fremstille og tilpasse kontaktlinser med motiver.

Nordic Twilight giver større efterspørgsel Trenden blev indvarslet med den amerikanske successerie ”The Walking Dead“, og her i Norden med den svenske succes, vampyrdramaet ”Lad Den Rette Komme Ind“, der nærmest øjeblikkeligt blev genindspillet i Hollywood (”Let the Right One In“). ”Nordic Twilight“ er måske lidt poppet et udtryk, men vi kan i SODA FX helt klart notere, at der kommer flere henvendelser til os om specielle effekter med et islæt af horror eller fantasy end tidligere“, siger Thomas Foldberg, en af de to indehavere af og kunstnere i firmaet SODA FX.

SODA FX har leveret specielle makeup effekter til mange populære danske dramaer, heriblandt Jonas Arnbys ”Når Dyrene Drømmer” og Lars von Triers ”Anti-Christ“. Filmen ”Når Dyr Drømmer”, har høstet flotte anmeldelser og var udtaget til Semaine de la Critique på dette års Cannes-festival, og filmen skal genindspilles i USA. Det handler om en 19-årig pige, der bliver til en varulv – og så skal man selvfølgelig bruge et par grumme ulveøjne. SODA har lavet makeup effekter til mellem fem og ti produktioner, der har involveret kontaktlinser – blindhed, blodsprængninger og lignende. ”Det er effekter, der ikke bliver bemærket, men virkelig giver meget value for money, når man vælger at bruge dem“, siger Thomas Foldberg. Loven foreskriver en optikers mellemkomst I dag er der klare regler fra både den danske Sundhedsstyrelse og det amerikanske FDA om, at farvede kontaktlinser og kontaktlinser med malede motiver stiller krav om en uddannet sundhedspersons mellemkomst. ”Filmselskaberne kan ikke længere bestille linserne selv. De skal med nye FDA-regler bestille gennem en optiker“, siger Bo Lauenborg fra Kontaktlinse Instituttet i Aarhus.

Den århusianske optometrist har erfaring fra andre filmproduktioner som f.eks. Fasandræberne, der lige har haft verdenspremiere. Han endte med at blive hyret til at konsultere på optagelserne af ”Når Dyrene Drømmer“. Hvis man vil have skræmmende øjne i en film eller tv-serie, skal der groft sagt enten hyres en optiker eller bruges computeranimation. ”Computeranimationer bliver hurtigt meget dyrt og næsten aldrig lige så godt. Analoge effekter giver en anden autenticitet“, siger instruktør Jonas Arnby, der som instruktør også er opmærksom på, hvordan det at forvandle en skuespillers udseende også skaber dybde i karakteren, en slags alternativ identitet: ”Der sker noget, når man skaber en fysisk forvandling af en person. Det er jo en maske, man får på, så lidt ligesom med børn, der klæder sig ud, så falder skuespilleren ind i rollen““, siger Jonas Arnby.

20 mm kontaktlinser tager tid Også gigantiske amerikanske produktioner som ”The Walking Dead“, eventyrfilmen ”Hansel & Gretel: Witch Hunters“ og den storaktuelle ”Maleficent“ med Angelina Jolie, er på listen over film, hvor der er brugt håndmalede kontaktlinser til at fremme uhyggen.

REPORTAGE

Eye Ink FX, en Hollywood-virksomhed specialiseret i ”theatrical lenses“, har leveret linserne til disse produktioner, og til ”Når Dyrene Drømmer”. Kontaktlinse Instituttet i Aarhus stod for bestilling hos Eye Ink FX og videresalg til SODA FX. Herefter gik linserne videre til skuespilleren, der tester linsen under opsyn af en optometrist. ”Mit syn var lidt sløret hele tiden. Jeg mistede ikke synsfelt, og det hæmmede mig ikke særligt, men jeg fik aldrig 100 procent udsyn“, beretter Sonia Suhl, der spiller hovedrollen i filmen. Under optagelserne skulle skuespillerinden sidde i sminke i 2,5 time, før hun gik ind til otte timers optagelse – med kunstig hals og pande, hår over det hele og et sæt 20 mm bløde, håndmalede kontaktlinser i øjnene. ”Normalt når vi anvender store linser, er der tale om bandagelinser eller andre kontaktlinser til medicinske formål. Jeg tilpasser nogle gange en 18 mm kontaktlinse til en kunde, men her er vi oppe i 18-20 mm i diameter, så den kan være særligt svære at få sat ind på øjet,“ siger Bo Lauenborg. Den store diameter kan gøre, at kontaktlinserne ligger stabilt på øjet og føles mere behagelig, men under isætningen kan de volde kvaler for selv en øvet linsebærer. Bo havde selv vanskeligheder, da han prøvede ”ulveøjet“ fra ”Når Dyrene Drømmer“ – her måtte han bruge ti minutter foran spejlet. ”Sådan kan en skuespiller selvfølgelig ikke selv sidde og bakse med linsen lige op til en filmoptagelse“, siger Bo Lauenborg. ”Når

instruktøren siger ”linser i“, så er det bare af sted, af sted“!

Optometristen skal kunne løse en krise Under optagelsen oplevede Bo en mindre krise, da Sonia Suhl skulle have linserne i øjet Skuespilleren havde været i butikken for at blive instrueret i linsebrug, men det var ikke Bo Lauenborg selv, der instruerede hende. ”Vi mødtes først på sættet, og der skulle jeg så sætte linser i øjnene på hende foran nogle 100 W pærer i et makeuprum. Der begyndte jeg at svede, for Sonias øjne reagerede instinktivt mod at få så stor en linse i øjet. Det var en meget stressende situation. Jeg kunne simpelt hen ikke få linsen ind i øjet“, beretter Bo. Optometristen måtte bede om ti minutter med fuldstændig ro. Instruktøren, der godt kunne se situationen, indvilligende og dirigerede resten af mandskabet ud, og så gled kontaktlinserne endelig i. Skuespillerinden var glad for, der fandtes en sundhedsperson på sættet, der kunne hjælpe med at sætte linserne i øjet og skabe tryghed. ”Det er med til at mindske min nervøsitet, at der er en specialist på kontaktlinser på sættet, som kan gribe ind og hjælpe, hvis der sker noget“, siger Sonia Suhl. ”Bo Lauenborg var ideel, fordi han var ydmyg overfor det at lave film, men autoritær omkring kontaktlinser og øjne“, siger instruktør Jonas Arnby og fortsætter: ”På en filmproduktion har man brug for en person, der kan agere med autoritet på sit felt.” En dramatisk scene i filmen er filmet om

natten i et lastrum på en båd, der gynger. Her oplevede Sonia at få noget i øjet, måske et hår fra makeuppen. ”Det kunne godt have ført til en krise, hvis hun havde fået en skade i øjet, og vi måtte udskyde optagelserne“, siger Thomas Foldberg og fortsætter: ”En ting er at sætte linserne i, men noget helt andet er når det går galt. Der skal vi bruge en person med autoritet, der kan gå ind og undersøge øjet og afgøre, om vi kan gå videre. Vi har altid haft en optiker med af flere grunde – først og fremmest fordi vi rent forsikringsmæssigt ikke kan stå inde for, hvis vi beskadiger et øje på en skuespiller“, siger Thomas Foldberg fra SODA.

Spillefilm er hårdt slid For Kontaktlinse Instituttet har det været en lærerig proces, hvor indsatsen kun modsvares af den overenskomstmæssige dagløn. ”Man skal virkelig ville det. Den økonomiske vurdering er benhård i filmindustrien. Hvert eneste indkøb bliver målt og vejet. Til gengæld er arbejdsprocessen med hensyn til design utrolig spændende fra en optometrists synsvinkel. Og det er kolossalt udfordrende at prøve at være med på et sæt, hvor man virkelig arbejder under pres“, siger Bo Lauenborg: Man skal være velforberedt og parat til at tilpasse sig alle mulige bizarre situationer og først og fremmest forholde sig professionelt på sættet.

”Vi plejer at sige, at medmindre man arbejder med lys, så gør vi vores arbejde om morgenen og resten af dagen står vi på spring“, siger Thomas Foldberg og fortsætter: ”Som konsulent på en film er det vigtigt at forstå filmmediet og produktionsvilkårene. Mange kan nok blive lidt starstruck, men det er vigtigt at bevare roen og professionalismen, også når man sidder og arbejder med en verdensstjerne“. Der er en vis glamour over det med spillefilm, men under optagelserne er det hårdt slid og ofte under ekstreme vilkår. ”Mange glemmer, at når der for eksempel er ild på en optagelse, så er det ofte rigtig ild. Mange gange bruger man selvfølgelig regnvejrsmaskiner, men der er den kunstige regn altså ikke opvarmet til 37 grader. Når man ser en mand, der render nøgen rundt ude i sneen, er det ofte rigtig sne. Det er noget, folk tit glemmer, når de tænker på det at lave film“, siger Thomas Foldberg. ”For optikeren er det typisk flere timers rejse for isætning af kontaktlinser, og så en hel dag på standby, hvor man er klar til at gå i aktion, hvis der er problemer med kontaktlinserne”, siger Bo Lauenborg og fortsætter: ”Til gengæld er der også lidt stjernedrys over at arbejde sammen med filmbranchen. Det er jo god PR for en virksomhed, når ens navn dukker op i rulleteksterne på en klassefilm som ”Når Dyrene Drømmer““.

God smaG · eksklusivitet · Connoisseur unikke oG speCielle udvalG · detaljeorienteret passion for de Gode tinG i livet · vip www.feinschmeckeroptik.dk

Optometristens funktion som filmkonsulent SODA FX og instruktør Jonas Arnby var godt tilfredse med Kontaktlinse Instituttets hjælp til fremstillingen af ”Når Dyrene Drømmer“. En skjult faktor i valget var virksomhedens indstilling i forhold til indkøbsprocessen. ”Det har aldrig været svært for os at finde en optometrist, der ville hjælpe os under optagelserne. Problematikken har været at finde en, der kunne være bindeled til den, der fremstiller linserne og stå for bestilling og levering“, siger Thomas Foldberg. Optometristen skal ikke blot stå for indkøb, men også bruge faglige optiske kundskaber for at vurdere designet af de enkelte speciallinser. ”Nu har jeg været med på tre produktioner, og her har vi brugt kontaktlinser uden styrke. Men det er klart, hvis der skal bruges kontaktlinser med styrke, så skal man foretage synsprøver på skuespillerne“, siger Bo Lauenborg. Desuden er det en stor fordel, hvis optometristen også kan give råd om designet, og hvordan det eventuelt kan forstyrre skuespillerens udsyn, hvis tegningen går ind over pupillen, eller om noget filmer godt. ”For eksempel at en helt hvid kontaktlinse ikke giver en god effekt. Man skal vælge nogle matte farver for, at det ser naturligt ud på film“, siger Bo. Bo Lauenborg understreger også betydningen af at kunne tilpasse toriske linser, hvor det er afgørende, at et design ligger stabilt på øjet og hele tiden giver et naturtro udseende fra alle vinkler. Kameraet opfanger alt. Som specialisten i illusioner og ekstrem make-up, Thomas Foldberg fra SODA FX, udtrykker det: ”Under en filmoptagelse skal det hele bare køre på skinner – tricket er at få det til at ske uden at blive bemærket“.

se vores nye hjemmeside www.iogn.dk

MODE

SILMO MED FOKUS PÅ HIGH END

THEO Theo har under mottoet ”We love Theo“ været på forkant med briller, hvor udseendet skiller sig ud fra mængden.

Gæsterne fokuserede på high end produkter og specialiteter i alle retninger på året Silmo. Mulighederne for at differentiere og specialisere sig er ubegrænsede.

AF PIA FINNE

Silmo er danskernes foretrukne internationale messe. Selv om messen ligger et pænt stykke uden for Paris, er pariseratmosfæren der alligevel. Der er altid et glas champagne inden for en rimelig afstand, og stemningen på årets messe var i top. Lavpris og high end er i vækst, og midtersegmentet går tilbage, viser en stor europæisk undersøgelse, der blev fremlagt på messen. Der var ikke indsamlet data fra Danmark, men et hurtigt overblik over kædernes succes kunne tyde på, at det også gælder for Danmark.

Naturmaterialer vinder frem På imponerende vis var der igen i år masser af spændende nyheder og tiltag. Naturmaterialer i alle afskygninger vinder frem. Træ, horn og ædelmetaller er i fremgang ar antallet af diamanter vinder frem. I det eksklusive segment er håndværket i højsædet. Teknologien giver hele tiden mulighed for at skabe nye finesser. Laminater i alle afskygninger vinder frem, og designerne kan boltre sig i alle tænkelige kombinationer og i flotte farver.

Individuelle løsninger Brillen er i mange tilfælde et kunstværk i sig selv, og den skal ikke nødvendigvis at passe til ansigtsfaconen, og farverne skal ikke nødvendigvis matche personens ”naturlige” farver. Måske endda tværtimod. Trendsætterne er ikke til konformitet. Hvis brillebæreren synes, brillen er flot, og den udsender det ønskede signal, er det en særdeles god grund til at vælge den. Nogle vil ses, og andre vil gerne være usynlige. Alt er tilladt og det er udfordrende.

Komfort er et must Lette, robuste briller og god pasform har sit store trofaste publikum, men med nye materialer er det muligt at få volumen på. Der er (næsten) ingen begrænsninger.

ANDY WOLF Andy Wolf har en ambition om at udtrykke følelse og udstråling på samme tid i en retro inspireret look.

CARLOT TAS VILL AGE Carlottas Village har tilført ”acetatfirmaet” en eksklusiv brille i superlet betatitanium. Brillen er monteret med transparente naturgummiender, som – udover at være behagelige – også komplementerer brillens lethed.

KILSGAARD Kilsgaard har stor succes med enkle briller i rene farver.

ØRGREEN Ørgreen har meldt sig ind i toppen af high end med en brilleserie i guld, palladium eller rhutenium med diamanter.

INFACE Inface er med på high endtrenden med en lækker serie i titanium.

MODE

SILMO MED FOKUS PÅ HIGH END »

ROLF SPECTACLES Rolf har om nogen været med til at åbne markedet for briller i træ. De er så lækre at føle på, at det kan være grund til at købe to briller.

FLEYE Fleye er med på trenden med naturmaterialer. Det nyeste i kollektionen er en lækker brille, der kombinerer horn, træ og titanium.

IC BERLIN IC! Berlin bringer moden helt ind på golfbanen med ”The Green Collection”. I samarbejde med OptiSwiss er der lavet en serie, der kan leveres med farveskiftende, der giver optimal kontrast under forskellige lysforhold.

MONOQOOL Monoqool elsker specielle hængsler. I den nye IQ serie, der er lavet med den nye 3D teknologi i polyamid. Det er en teknik, der gør det muligt at udvikle i små serier. Hængslet er uden skruer og den robuste briller vejer kun 18 gram.

BELLINGER Blac er flagskibet hos Bellinger Eyewear. Her går maskulinitet, robusthed, pasform og lethed op i en højere enhed.

Musik er min passion. Jeg vil aldrig give en middelmådig præstation, og det samme forventer jeg med mine briller. Min løsning skal være i harmoni med mig, så jeg kan indøve min musik, så jeg kan FÅ DIG til kanten af din stol. INGEN ANDRE steder vil du opleve en præstation som min. Hvis jeg træder ind i din forretning i dag, vil jeg så få en middelmådig løsning, eller glas som arbejder MED MIG? JEG ER EN MUSIKER. –en triatlet og en bogholder.

At forstå dine kunders hverdagsbehov er vigtigt. Shamir Autograph III er et banebrydende hverdags,- > progressivt glas, med indbygget ny revolutionerende teknologi fra Shamir, som giver alle dine kunder det mest komfortable og naturlige syn, selv når de er i rampelyset. Oplev mere på SHAMIRNORDIC.COM SHAMIR LIVSSTILS KATEGORI: HVERDAGS > PROGRESSIVE: AUTOGRAPH III®

PRÆSTATION | ERHVERV

MESSE

COPENHAGEN SPECS // 2015 Messearrangøren melder om stor interesse blandt udstillere for at komme til København og copenhagen specs. OPTIKERENs udsendte har stillet messearrangør Morten Gammelmark seks skarpe spørgsmål. AF BJARNE HANSEN FOTO MORTEN BENTZON

COPENHAGEN SPECS KOM FLOT FRA START, HVAD HAR DET BETYDET FOR MESSEN I 2015? ”Først og fremmest er jeg meget taknemmelig overfor de udstillere og besøgende, som støttede op om den første udgave af copenhagen specs. Opbakningen har givet mig endnu mere vilje og entusiasme til at lave en endnu bedre messe i år. Opbakningen har også betydet, at jeg allerede nu kan melde stort set udsolgt af stande – på trods af, at messearealet bliver over dobbelt så stort som sidst. Den første messe var 430 m2 stor og med 36 udstillere, og den 7.-8. marts 2015 vil ca. 80 udstillere fylde de 1000 m2 “. HVAD ER DET FOR EN TYPE UDSTILLERE, DER KOMMER TIL KØBENHAVN? ”Det er en blanding mellem etablerede velkendte mærker og små og nystartede mærker. Den store variation i udstillere sikrer, at der er noget for enhver smag. Der vil være over 100 mærker at blive inspireret af, og jeg kan garantere at I vil se mærker, som aldrig har været udstillet i Skandinavien før. Fælles for alle udstillerne er, at de har en passion for branchen og gerne vil vise og fortælle, hvad de hver især er dygtige til“. HVAD FÅR TRAVLE UDSTILLERE TIL AT PRIORITERE KØBENHAVN? ”Atmosfæren, messens simple opbygning, fokus på produktet fremfor standens størrelse og at alle udstillere er lige stillet. Især det sidste

INSTAGRAM: COPENHAGENSPECS COPENHAGENSPECS hører jeg fra mange udstillere. Det danske og skandinaviske marked har også en designprofil, som er meget interessant for brillebranchen fra hele verden – i Danmark er vi med på den værste. Og så er København jo en fantastisk by at tilbringe en weekend i“.

optikere. copenhagen specs har i samarbejde med KEA – Københavns Erhvervsakademi og Optikerhøjskolen i Randers, arrangeret undervisning i materialeforståelse på messen. Dette er dog kun et tilbud til de studerende.“

HVORFOR SKAL OPTIKERE OG ASSISTENTER BESØGE COPENHAGEN SPECS? ”De skal besøge messen for at blive inspireret af den store variation af udstillere. Det er en unik mulighed at finde så mange kendte og ukendte mærker samlet ét sted i Skandinavien, og jeg kan garantere, at alle vil gå fra copenhagen specs inspirerede og meget klogere på, hvad der rører sig i branchen. Og så er der det sociale perspektiv. På messen kan deltagerne møde nuværende og gamle kollegaer på tværs af kæder og få talt uden for butikkens fire vægge i mere uforpligtende rammer end normalt.“

HVORDAN BLIVER FESTEN LØRDAG AFTEN? ”Festarrangementet i 2015 bliver en helt anderledes oplevelse end sidst. Jeg har valgt at afholde festen i Lokomotivværkstedet, så både gæster og udstillere kan gå direkte fra messe til fest. Og jeg kan garantere en overraskende fest med lækker mad og drikke, live band og dj. Festen bliver årets sociale højdepunkt i branchen.“

SÆRLIGT TILBUD TIL KOMMENDE OPTOMETRISTER ”Jeg kan også fortælle, at messen vil blive besøgt af mange kommende

TILMELDING ”Så det er bare om at få tilmeldt sig festen i en fart – det gøres samtidig med registrering på

www.copenhagenspecs.dk

HUSK AT TILMELDE DIG SOM BESØGENDE TIL COPENHAGEN SPECS 2015 PÅ// COPENHAGENSPECS.DK 41

VIDENSKAB

MGD og tørre øjne – et varmt emne

Det er et paradoks, at tørre øjne kan løbe i vand, som det sker ved Meibom kirtel dysfunktion. Behandlingen kan være varme til at smelte det størknede meibum, hvilket forbedrer viskositeten og resulterer i en bedre tårefilm. AF TEIFI JAMES DO FBCLA FRCS FRCP FRCOPHTH, OFTALMOLOG OG OFTALMOLOGISK KIRURG VED CALDERDALE ROYAL HOSPITAL, HALIFAX, WEST YORKSHIRE, UK OVERSAT AF CLAUS OLDENBURG.

I juli 2014 nummeret af British Journal of Ophthalmology publicerede en gruppe fra Aston University i Birmingham UK (Bilku, Naroo and Wolffsohn, ref. 15) resultaterne af et randomiseret, blindet klinisk studie af MGDRx EyeBag® – en varmepude til behandling af Meiboms kirtler i øjenlåg. De undersøgte 25 patienter, der havde tørre øjne forårsaget af MGD (meibum kirtel dys-

funktion) og målte 11 forskellige parametre (symptomer og kliniske fund). Hver patient blev målt på alle parametre før behandlingen startede, men blev kun behandlet i det ene øje. Alle parametre blev målt i begge øjne igen efter 2 ugers behandling (i det ene øje) med EyeBag® uden, at den som foretog undersøgelsen viste hvilket øje, der var behandlet med varmepuden. En uopvarmet EyeBag® blev

placeret over patientens kontroløje samtidig med varmebehandlingen af det andet øje med den opvarmede EyeBag®. Det behandlede øje fik præcist 5 minutters varmebehandling to gange dagligt i 14 dage. Resultaterne viste statistisk signifikante forbedringer på alle 11 parametre på tørre øjne forårsaget af MGD (se tabel 1). Alle 25 patienter oplevede statistisk signifikante for-

bedringer af symptomerne i det behandlede øje fra dag 1 i studiet. Ingen af patienterne brugte øjendråber hverken før eller under studiet. Aston studiegruppen konkluderer at EyeBag® er et sikkert og effektivt produkt til behandling af tørre øjne ved MGD samt, at patienternes subjektive symptomforbedringer holder i mindst 6 måneder ved genbehandling efter behov. Meibom kirtel dysfunktion (MGD) er allestedsnærværende og opfattes oftere som en skavank end en sygdom. Jo mere man ser efter det, jo oftere finder man det. MGD ses ved flere forskellige øjenproblemer. En fjerdedel af alle patienter i en øjenklinik har symptomer på tørre øjne, hvilket gør det til et af de hyppigste problemer for øjensundhedspersonale (ref. 1). Blefarit er formentligt den hyppigste sygdom hos patienter hos øjenlæger og optometrister og ses ofte i sammenhæng med MGD (ref. 2). Kontaktlinseintolerance er også meget almindeligt, og i et studie på 38 patienter havde alle MGD (ref. 3). Flere har forsøgt at lave detaljerede klassifikationer af problemer i øjenlåg, men de har ingen større anvendelse i den kliniske dagligdag (ref. 4 og 5). Der er betydelig overlap i symptomer og kliniske fund mellem MGD, blefarit, tørre øjne og kontaktlinseintolerance. Det som en øjenspecialist diagnosticerer som posterior blefarit, kan af en anden diagnosticeres som MGD. Det internationale videnskabelige selskab TFOS (the Tear Film and Ocular surface Society) publicerede deres omfattende rapport om MGD i 2011 (ref. 14). Hele rapporten er nemt tilgængelig som ”app” både til iPhone og android (søg efter ‘TFOS MGD Report’ i app-store). TFOS giver evidensbaserede behandlingsforslag, og de anbefaler brugen af varmepude i alle stadier af MGD. Traditionelt har øjenspecialister anbefalet patienter varmebehandling med vaskeklud opvarmet i varmt vand, lagt over de lukkede øjne mindst en gang dagligt. Der er to store problemer med denne metode; den er ineffektiv og patienterne følger den ikke (dårlig compliance). Det vil sige, den virker ikke, og patienterne får det ikke gjort. En enkel varmebehandling som faktisk bruges vil gavne MGD patienterne. Selvom Heinrich Meibom beskrev øjenlågenes kirtler detaljeret helt tilbage i 1666 (ref. 6) er det først nu, vi er ved at finde ud af sammensætningen af normal Meibomsekret kaldet meibum (ref. Butovich 2014). Meibum er en kompleks blanding af for-

skellige lipider, voks, steroler, frie fedtsyrer, kolesterol, destere, triestere, triglycerider og oleamider (ref. 7). Meibum er flydende ved normal øjenlågstemperatur som videotermografi har vist ligger omkring 35º C på øjenlågskanten. Det er den kemiske sammensætning af meibum, som bestemmer dets smeltepunkt. Ved MGD er smeltepunktet højere end temperaturen i øjenlågskanten, derfor klumper eller størkner meibummet inde i kirtlerne og kirteludgangene. Meibummet skifter fra at være flydende olie til at være fast fedt. Det er denne ændring, der leder til de kliniske fund ved MGD. Forskellen mellem normalt, flydende meibum og fast, dysfunktionelt meibum kan sammenlignes med forskellen mellem olivenolie og smør. Selvom begge består af lipider har de forskellige smeltepunkter og derfor forskellig konsistens ved normal rumtemperatur. Forskelle i lipidsammensætning, i molekylelængder og i mætningsgraden har stor betydning for smeltepunktet i det fortykkede meibum.

Symptomerne på MGD Patienterne beskriver meget forskellige symptomer som ømhed, klistret, brændende eller stikkende fornemmelse, grus eller fremmedlegeme i øjnene, forbigående sløret syn som fortager sig ved gentagen blinkning, trætte eller tørre øjne, rindende øjne, problemer med at læse på grund af ubehag i øjnene, konstant opmærksomhed på øjnene, nedsat livskvalitet grundet de konstante problemer i øjnene og den utilstrækkelige behandling.

opstår, må vi se på meibums normale funktion. I sin bog fra 1917 beskriver Fuchs tre grundlæggende funktioner for meibum: At forhindre at tårevæsken løber over, at danne en vandtæt forsegling og at forebygge skade fra tårevæskens vand på øjenlågenes hud (ref. 8); men meibum har mange andre funktioner i et raskt øje. Presset på kirteludmundingerne ved hvert blink frigiver små mængder meibum til øjenlågskanterne, så når øjenlågene åbner og lukker, ved normal eller refleksblink, smører olien både øjenlåg/øjenlåg og øjenlåg/ øje kontaktfladen. Øjets optiske overflade genopfriskes ved hvert blink og meibummet har også en fysiologisk “vinduesviskerfunktion”, der fjerner skidt og belægninger og sikrer en klar optisk overflade. Udover at “smøre blinkefunktionen” har meibum også en overfladeudjævnende rolle som beskytter og vedligeholder tårefilmens vandlag. Ømhed, ruhed, klistret fornemmelse, trætte eller tørre øjne kan skyldes nedsat smørring ved øjenlågenes bevægelse hen over øjets overflade, med øget friktion. Brændende og stikkende fornemmelse kan skyldes forøget osmolaritet i tårevæsken langs øjenlågskanten. Korn af udfældet materiale fra øjenvipper eller øjenlågskanterne kan give en fedtet fornemmelse og forbigående oplevelse af fremmedlegeme på øjets overflade. Ofte opdages disse selvdannede “fremmedlegemer” ikke ved en øjenundersøgelse fordi de er kortvarige og enten smelter

Kliniske fund ved MGD. Det er nødvendigt med en omhyggelig undersøgelse af øjenlåg, øjenlågskanter og tårefilm for at opdage alle tegn på MGD, men ofte kan problemet konstateres selv uden spaltelampe. Skum langs de nedre øjenlåg som i sodavand eller champagne, fortykket sekret med klumper eller fast meibum, grumset hvidt eller gulligt materiale i meibumkirteludgangene, tilstoppede kirtler med tildækkede eller manglende udmundinger, tilvækst af blodkar på øjenlågskanter, hævede og vandskadede øjenlågskanter, belægninger på øjenvipper, krystalliserede aflejringer på øjenlågskanter, indvækst af konjunktiva henover bagerste øjenlågskant, LIPCOF (lid parallel conjunctival folds), LWE (Lid Wiper Epitheliopathy), keratinisering af øjenlågskanter med ødelagte meibumkirteludmundinger, ardannelse og ujævne øjenlågskanter. For at forstå, hvordan de kliniske fund

Typisk klinisk fund ved MGD – meibum fast som smør.

Typisk fund ved MGD – tildækkede kirteludmundinger med pseudo-blistere.

VIDENSKAB

Fejlbehandling – omfattende epitelskader forårsaget af konserveringsmiddel i øjendråbe.

eller opløses. Patienten vil typisk beskrive, at følelsen af et fremmedlegeme, som f. eks. et lille sandkorn, opstår pludseligt, flytter sig omkring under øjenlåget og så forsvinder igen lige så pludseligt, som det kom. Aflejringer på øjenlågskanterne ved MGD er ofte krystalliske og kornede, og samles omkring de enkelte hårstrå i øjenvipperne. Der er ganske kort vej fra øjenvipperne til tårefilmen, og når småklumper fra belægningen vædes og opvarmes af tårevæsken, blødgøres de og opløses og irritationen fortager sig. Forbigående sløret syn er ikke ualmindeligt. Hvis klumpen hovedsageligt består af lipid eller fedt fra en meibumkirtel, vil det danne en lokal fedtplet, når det smelter og indarbejdes i tårefilmen. Under smeltningen og optagelsen kan fedtpletten bevæge sig henover hornhinden og synsaksen. Pletten smelter hurtigt og bliver gennemsigtig som smør, der smelter, så det slørede syn er kortvarigt og forsvinder typisk efter få blink. Rindende øjne (paradoksalt at øjet rinder, fordi det er tørt) kan opstå når irritation på øjets overflade fremprovokerer en reaktion fra tårekirtlerne i et ellers ”tørt” øje.

Dette er et stærkt tegn på evaporativt tørre øjne (tørre øjne grundet øget fordampning af vand fra tårefilmen) sekundært til MGD. Det øgede tåreflåd er en refleks, som bekræfter at tårekirtlerne fungerer. Nedsat læsefunktion eller varighed ved MGD skyldes formentligt hornhindens position i forhold til det nederste øjenlåg (en større del af hornhinden er i kontakt med tåremenisken) og reduceret blinkefrekvens ved koncentreret stirren. Ved moderate problemer med evaporativt tørre øjne og kort break-up tid har en nedsat blinkefrekvens en disproportional stor effekt på fordampning af tårevæske.

tabel 1

Symptomer på MGD

• Ude af stand til at nå almindelig velbefindende i øjet eller lindring • Opmærksom på hvert eneste blink • Ømme øjne, grusfornemmelse • Brændende eller stikkende fornemmelse • Trætte øjne • Klistret eller tør fornemmelse i øjnene • Konstant opmærksomhed på øjnene • Forbigående sløret syn • Rindende øjne • Problemer med at læse pga. ubehag i øjnene

Evaporativt tørre øjne Tørre øjne skyldes øget fordampning (dårligt lipidlag) eller nedsat produktion (dårligt vandlag), eller begge dele samtidigt (ref. 9 og 10). ”Evaporativt tørre øjne” beskriver den tilstand, hvor dårlig kvalitet eller nedsat mængde af meibum fører til et svagt lipidlag, kort breakup tid og øget fordampning af vand. Tørre øjne på grund af nedsat vandproduktion opstår ved akutte eller kroniske problemer i tårekirtlerne.

Teifi James oplyser at han har finansiel interesse i the EyeBag®. Han ejer patentet og er hovedaktionær i The EyeBag® Company. Han har også været direktør i The EyeBag® Company siden starten i 2004.

MGD fører til ustabil tårefilm og signifikant forøget fordampning (ref. 11 og 12). Smørende øjendråber har udgjort hoved-

parten af behandlingen af tørre øjne i mange år, og mange læger har fortsat simple smørende dråber som førstevalg på trods af de store fremskridt i behandlingsmulighederne, der er sket over de seneste 20 år. Der kommer nye produkter til månedligt. Historisk har de fleste dråber været supplement til vandlaget i tårevæsken, men med de seneste års øgede forståelse af tårefilmens dynamik, er der kommet nye behandlingsmuligheder som i stedet virker på lipidlaget. Da MGD er den væsentligste medvirkende faktor ved evaporativt tørre øjne, har regelmæssig varmebehandling 2 til 4 gange dagligt en stor virkning på disse patienters symptomer og kliniske manifestationer. Udgiften til nye generationer af øjendråber sammen med besværet med hyppige drypninger har ført til øget interesse og anvendelse af varmepuder enten alene eller sammen med anden behandling. Tørre øjne er især hyppig hos gigtpatienter, der kan have ekstra problemer med brug af øjendråber, hvis deres hænder er ramt af gigten. Regelmæssig brug af en varmepude kan mindske afhængigheden af dråber og føre til dramatisk reduktion af symptomerne. Primær og sekundær Sjøgrens syndrom ses hos patienter med gigt men ellers er manglende tårekirtelfunktion heldigvis sjælden.

Referencer 1 Dry Eye: Diagnosis and current treatment strategies O’Brien Paul D, Collum Louis MT. Current Allergy and Asthma Reports 2004, 4:314-319 2 Meibomian Gland Dysfunction Paul J Driver and Michael A Lemp Survey of Ophthalmology Vol40.number 5.march-april 1996 3 Meibomian glands and contact lens ware Henriquez AS and Korb DR BJO 1981; 65:108-111 4 Meibomian Glands in chronic blepharoconjunctivitis Gifford SR AJO 4:489-494, 1921 5 Meibomian Gland Disease. Classification and grading of lid changes Bron AJ Benjamin L Snibson GR Eye.5 (pt4); 395-411, 1991 6 De vasis palpebrarum novis epistola Muller, Helmstadt 1666 Meibomius H 7 Identification of fatty acids and fatty acid amides in human meibomian gland secretions Kelly K Nichols, Bryan M Ham Jason J Nichols Corrie Ziegler and Kari Green-Church IOVS 2007 48: 34-39 8 Text-Book of Ophthalmology (trans A Duane) Fuchs 1917 Philadelphia, JB Lippincott 1917 9 Joffre C. Souchier M. Gregoire S. Viau S. Bretillon L. Acar N. Bron AM. Creuzot-Garcher C. Differences in meibomian fatty acid composition in patients with meibomian gland dysfunction and aqueous-deficient dry eye. [Journal Article] British Journal of Ophthalmology. 92(1):116-9, 2008 Jan. 10 Report of the National Eye Institute/Industry Workshop on clinical trials in Dry Eyes Lemp MA

CLAO J 1995, 21: 221-232 11 Tear Evaporation Dynamics in Normal Subjects and Subjects with Obstructive Meibomian Gland Dysfunction. Goto E, Endo K, Suzuki A, Fujikura Y, Matsumoto Y, Tsubota K. 12 Tear dynamics and Dry eye Tsubota K Progress in retinal and Eye Research 17(4):565-96 Oct 1998 12a Dry eye after llaser in situ keratomiluesis Toda I American Journal Of Ophthalmology Volume 132, Issue 1 Pages 1-7 13 Liu A, Ji J Omega-3 essential fatty acids therapy for dry eye syndrome: a meta-analysis of randomized controlled studies. Medical Science Monitor 2014 Sep 6;20:1583-9. doi: 10.12659/MSM.891364. 14 The Report of the TFOS Workshop on Meibomian Gland Dysfunction, IOVS 2011;52(4):1917-2085 15 Randomised Masked clinical trial of the MGDRx EyeBag® for the treatment of meibomian gland dysfunction-related evaporative dry eye. Paramdeep Singh Bilku, Shehzad Anjam Naroo, James Stuart Wolffsohn British Journal of Ophthalmology. BJO Online First. July 4. 2014 10.1136/bjophthalmol-2014-305220 Adresse for korrespondance: The Eye Clinic. Calderdale Royal Hospital. Halifax. UK. HX3 0PW. Email teifi@mac.com

GENERALFORSAMLING I DANMARKS OPTIKERFORENING 2015

Andre behandlinger ved MGD Brug af renseservietter, rengøring med svag opløsning af baby shampoo eller skrubben af øjenlågskanter med vatpind har været anbefalet tidligere, men det er svært at finde evidensbaseret dokumentation for effekten. Forskellige metoder til øjenlågshygiejne kan hjælpe nogle patienter, men igen er patientefterlevelsen ofte ringe, fordi metoderne er besværlige og tager for lang tid.

Sammenfattende Meibom kirtel dysfunktion er meget hyppig, og ses ofte ved blefarit, tørre øjne, kontaktlinseintolerance (og ved byg- og haglkorn). Når meibums smeltepunkt ændres over kropstemperaturen, størkner det. Dette sker ved ændringer i lipidernes kemiske sammensætning, men de præcise årsager til disse komplekse ændringer er endnu uklare. En effektiv varmepude giver en sikker og tilstrækkelig forøgelse af temperaturen i øjenlågene, som smelter det størknede meibum, forbedrer viskositeten og resulterer i en bedre tårefilm. Antibiotika kan hjælpe ved svære tilfælde, ligesom behandling med essentielle omega-3 fedtsyrer også hjælper ved MGD (ref. 13).

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I DANMARKS OPTIKERFORENING Torsdag, den 26. marts 2015 kl. 18.00 på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 6. Eventuelt. Forslag skal være foreningen i hænde senest torsdag den 5. marts 2015. Der serveres en sandwich, kaffe og vand.

Tilmelding foretages på foreningens hjemmeside www.optikerforeningen.dk senest mandag den 23. marts 2014.

DANMARKS OPTIKERFORENING

WWW.OPTIKERFORENINGEN.DK

PATIENTHISTORIE

NU SER JEG PERFEKT MED

KONTAKTLINSER Kun fordi Maria Andkær ikke vil gå med briller, har hun accepteret dårlig visus i mange år, men nu kan Maria se lige så godt med kontaktlinser som med briller. AF BJARNE HANSEN

Maria Andkær (35) har gået med briller, siden hun var 4 år, og har været træt af dem lige så længe, hun kan huske. De sidste 17 år har Maria brugt bløde kontaktlinser og accepteret, at synet ikke var nær så godt som med briller. ”Jeg klarede mig med mine bløde kontaktlinser, fordi jeg ikke vil gå med briller, og jeg troede ikke, synet kunne blive bedre med kontaktlinser, før jeg fik de nye,“ fortæller Maria. Maria har skiftet optiker et par gange, og i 2012 valgte hun at prøve Profil Optik i Tarupcentret i Odense. I august 2013 synes optometrist Anette Kronsberg, at synsevnen med de bløde linser ikke var tilfredsstillende, men et forsøg med et par store hårde kontaktlinser blev ingen succes. ”Jeg forsatte med mine bløde linser, som jeg satte i om morgenen og tog ud om aftenen og fik nye linser hver tredje måned,“ siger Maria. For Maria var det bare nok en forsøg på en bedre løsning, der ikke faldt positivt ud, og det accepterede hun. Der var ingen overvejelser om at bruge briller for at komme til at se bedre. ”Annette havde åbenbart ikke opgivet at få mig til at se bedre, for allerede et par måneder senere ringede hun og fortalte om en ny kontaktlinse, og jeg var straks klar til at gøre endnu et forsøg for at komme til at se bedre. Den nye kontaktlinse er en kombination af en blød og en hård linse. Det var en stor forandring. Straks da jeg fik de nye kontaktlinser på, så jeg så klart, som jeg ikke har gjort i mange år. Jeg oplever heller ikke den tørhed i øjnene, som jeg gjorde med mine gamle kontaktlinser,“ fortæller Maria og forsætter: ”Jeg havde ofte problemer med at linserne blev så tørre, så de lige skulle sættes på plads. Jeg har også tabt dem flere gange, og de problemer har jeg ikke mere.“

Annette Kronsberg undersøger om linserne sidder perfekt Maria Andkær.

MARIA ANDKÆR har været kendt i Profiloptik, Tarup Center, Odense siden april 2012.

Tørre øjne?

Hø: 0,00 = -3,75x10 Vø: -1,75 = -4,00x5 Visus med briller: OU: 1,0-. OD:1,0-. OS: 0,9Visus med gamle bløde linser: OU: 0,5+. OD: 0,5+. OS: 0,2+ Forsøg uden succes med Soclear linser august 2013 Anvendt Duette linser fra juli 2014 Visus: OU: 1,0. OD:0,9+. OS:0,8+

Maria er lærer og aktiv i fritiden, og direkte adspurgt om, hvor hun oplever den største fordel med de ny linser, kommer svaret uden betænkningstid: ”Hele tiden. Jeg ser skarpt, oplever ingen tørhed, og nu kan jeg have linserne på hele dagen uden at tænke på mine øjne.“ Maria Andkær udtrykker stor glæde over optikerens engagement og er meget glad for bare at kunne se godt uden at tænke på linserne. ”Øjnene er ikke længere tørre og linserne sidder bare godt hele dagen,“ slutter Maria Andkær.

Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed Klinisk ! testet

tearsagain

Luk øjnene og spray

tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget.

tearsagain kan anvendes: • samtidig med kontaktlinser og make-up • ved langvarigt skærmarbejde • ved tørt indeklima, aircondition • ved f.eks. Sjögrens syndrom • ved aldersbetingede og hormonelle forandringer • efter øjenoperation *Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676

* Kun 1 gratis prøve pr. butik

Godt at vide: 1. 80 % af de personer, der lider af tørre øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag. 2. Derved fordamper øjets naturlige fugtighed. 3. tearsagain behandler, beskytter og stabiliserer samt forhindrer fordampning. Forhandles hos udvalgte optikere.

Yderligere info: www.abigo.dk

ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk

UDVIKLING

? SPØRGSMÅL

TIL DEN INTELLIGENTE BRILLE

GOOGLE GLASS

Man kan næsten ikke have undgået at have hørt om Google Glass. De her nye intelligente briller, der kan tage billeder, video, tjekke emails, gå på nettet og stort set alt det andet, som smartphonen også kan. Men der melder sig også en række spørgsmål, som de fleste gerne vil have svar på. I denne artikel prøver jeg at besvare nogle af disse spørgsmål.

AF BRIAN DUE, PH.D. ADJUNKT, INSS, CENTRE OF INTERACTION RESEARCH AND COMMUNICATION DESIGN, KØBENHAVNS UNIVERSITET.

or Synoptik Fonden er jeg i gang med et større projekt, der angriber udviklingen af intelligente briller fra forskellige vinkler. Jeg har skitseret de forskellige muligheder og begrænsninger, der knytter sig til udviklingen og er pt. også i gang med et forskningsprojekt, der særligt fokuserer på de sociale konsekvenser af at bruge brillen. Jeg har selv gået rundt med Google Glass en lille måned, men bruger dem ikke aktivt mere. Artiklen her bygger på mine egne erfaringer og det større forskningsarbejde, der ligger bag. HVAD ER INTELLIGENTE BRILLER? En intelligent brille er først og fremmest en computer. En såkaldt wearable computer – altså en computer man kan have på sig. Teknologien er beskrevet som Heads Up Display (HUD’s), fordi den gør det muligt at have begge hænder fri, mens man går rundt med hovedet hævet. Til forskel fra når man sidder eller står og kigger ned på sin telefon eller computer. En intelligent brille som Google Glass har et optisk element foran øjet, som en computer projicerer billeder ind på, således at de skydes ud foran øjet i cirka en arms længde. Skærmen, der cirka er en håndsbredde, står således tydeligt foran brugeren som et transparent display, mens brugere samtidig kan se resten af verden foran sig. Brillen håndteres med enten at trykke og swipe på touchpadden på brillestangen og ved talekommandoer. På den måde kan brugeren agerer i verden, mens han / hun samtidig får digitale informationer, fx kortoplysninger, emails eller kalenderoplysninger. Glass fungerer ligesom en telefon med en række små programmer (app’s), der bliver udviklet af andre virksomheder. Der findes fx også Facebook-app for Glass, Twitter-app, osv. Man kan således diskutere, om det giver mening at kalde intelligente briller for briller. Spørgsmålet er hvilken produktkategori, der er tale om. De fleste intelligente briller ligner dog briller og mange produkter, som fx Google Glass, bliver også produceret med moderigtige stel af mærker som Luxotica og RayBan, ligesom man kan få dem med glas med styrke i. På den måde er fx Google Glass en hybrid mellem en computer og en brille, og derfor noget optikere må forholde sig til. Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvem der vil købe dem?

VIL DE BLIVE BRUGT OG AF HVEM? Det er altid svært at spå om fremtiden, men vi kan prøve alligevel. Når det gælder intelligente briller, er der som sagt tale om en ny produktkategori, og sådanne bliver altid mødt med begejstring fra de få og skepsis fra de mange. Til sammenligning: Da Smartphonen og iPad’en kom frem sås det samme mønster. Intelligente briller har været fremme i mange år, men det er først nu med Google Glass, at der begynder at komme opmærksomhed. Unge mennesker og teknologibegejstrede vil være de første brugere (early adopters), og efterhånden som prisen, apps-markedet, teknologiudviklingen og den generelle teknologi-accept i samfundet udvikles, er det mest sandsynlige scenarie inden for 3-5 år, at der vil være et moderat salg af intelligente briller. Pt. koster et par Google Glass 9.000 kr. Salg vil først opstå når de koster 1/3. Imidlertid vil anvendelsen formentlig ikke komme i den generelle befolkning først, men i særlige opgaverelaterede situationer som fx brug i organisationer (hospitaler, politi, redningsarbejde), i forhold til opgaver privat (reparere sin cykel eller få kortinformationer mens man cykler) eller brug for personer med særlige behov (handicappede, blinde). SKAL DE SÆLGES HOS EN OPTIKER? Det er optikeren, der ved mest om briller og øjne, så det er på mange måder oplagt, at optikere på en eller anden måde er i stand til at forholde sig kvalificeret til intelligente briller. Detailhandlen bliver generelt presset af internethandel og opsplitning af specialiserede butikker og services, der absorberes af store butikskæder. Èn måde at bibeholde en markedsposition på er ved at følge med udviklingen og tilegne sig den faglige ekspertise. Google Glass kan købes hos Google, men Google ved (endnu) ikke meget om øjne, design og styrkeforhold. Det er meget sandsynligt, at der inden for 5 år vil komme computerprocesser i mange forskellige briller, og optikere bør allerede nu berede sig på udviklingen. Det gøres ved at kunne besvare en lang række spørgsmål. HVILKE SPØRGSMÅL SKAL OPTIKERE KUNNE SVARE PÅ? Det er klart, at der er en række tekniske spørgsmål, som optikere skal kunne svare på. Disse går jeg ikke i detaljen med her. Der

er stor forskel på produkter og teknologien udvikler sig også hastigt. Men der rejser sig også andre spørgsmål. HVAD MED PRIVATLIV OG OVERVÅGNING? Der har været en del debat omkring brug af Google Glass, fordi de er født med kamera og videofunktion, hvilket gør det muligt at filme andre uden at de ved det. Det er vigtigt at kunne svare på etiske, juridiske og moralske spørgsmål i forhold til brug i. I USA er allerede blevet uddelt en bøde til en person, for at køre med Google Glass, men brugeren ankede, og hun vandt, da det ikke kunne bevises, om hun brugte brillen, mens hun kørte. I forhold til Google Glass gælder det også, at al data uploades på Googles servere, og man skal derfor være varsom med fortrolige data. HVAD MED BRUG I SOCIALE SAMMENHÆNGE? Google Glass håndteres som sagt ved brug af touchpadden på brillestangen og ved brug af talekommandoer. Man siger fx: ”OKAY GLASS TAKE A PICTURE” og så tager den et billede. Den type input er selvfølgelig problematisk i social sammenhæng. Dertil kommer, at det er uklart for andre, hvad brillebrugeren gør, da de ikke kan se hans skærm. Socialt er det vanskeligt at vide, om brillebrugeren er med eller ikke med i samtalen. I de mest dystopiske scenarier kan man forestille sig folk være sammen, mens de faktisk bare sidder i hver deres egen brilleverden (alone together). På den måde bliver der også brug for nye former for sociale etiketter – ligesom vi er ved at få i forhold til at brug af smartphonen. HVORDAN PÅVIRKER DE ØJNENE OG HJERNEN? Det er selvfølgelig det mest relevante spørgsmål for optikere. Men det er endnu ret uklart. Folk, der har båret varianter af intelligente briller de sidste 30 år (som fx Steve Mann), har rapporteret om synsforstyrrelser af forskellige art. Mere generelt tales der også om Computer Vision Syndrome (CVS), der kommer af at stirre i lang tid på et punkt tæt foran en. Hvis øjet står anspændt i lang tid indtræder låseting i øjemuskulaturen, og det hele kan ikke slappe af igen på kort tid. Konsekvensen er synsforstyrrelser, og det lange syn bliver svagt.

Et andet direkte relevant problemfelt, også for Google Glass er selve det asymmetriske teknologiske design, hvor kun ét øje udsættes for digital påvirkning. Øjet ser ikke displayet tæt på (selvom teknologien er tæt på), men projiceret ud i et åbent og forstørret felt et stykke fra ansigtet ved hjælp af optisk teknologi (OHMD). Konsekvensen er, at ét øje er fokuseret på et bestemt punkt foran ansigtet, mens det andet øjes fokus skifter mellem fikspunkter. Denne asymmetri kan direkte påvirke øjnene i mere medicinske termer og konsekvenser kaldet Phoria. Asymmetrien går imidlertid ikke kun på forskelligartet fokusering, som øje-muskulaturen skal håndtere, men også på forskelligartet indhold, som hjernen skal fortolke og forstå; hvilket kaldes binocular rivalry. Altså konkurrence mellem forskellige synsindtryk, som hjernen skal processe. Det kan potentielt skabe former for kognitiv dissonans og ubehag af forskellig art. Mere generelt rejser der sig også problemstillinger af mere dybereliggende kognitiv art: som f.eks. hvordan brugen kan ændre på strukturerne i vores plastiske hjerne. FREMTIDEN Fremtiden er som sagt svær at spå om. Men at teknologien aldrig helt er så effektiv og hurtig som de mest trendsættende håber - og på den anden side altid er meget hurtigere end folk generelt tro - er de fleste enige om. Og fremtiden vil komme. Teknologi på briller eller måske på kontaktlinser bliver mainstream på et tidspunkt. Så lad os slutte med en anekdote. I sin alderdom fik Nietzsche en skrivemaskine og resultatet blev, at hans litterære stil og budskaber ændrede sig en smule. En af Nietzsches venner bemærkede, at hans allerede skarpe retorik var blevet endnu skarpere. At den havde forandret sig fra flydende retorik til kort telegrafisk punchline-stil. Nietzsche svarede vennen: “our writing equipment takes part in the forming of our thoughts.” Den teknologi, vi er i berøring med, påvirker vores adfærd og tankevirksomhed. Hvordan intelligente briller vil påvirke os, vil fremtiden vise.

HÆDERSLEGAT

Professor Morten de la Cour har modtaget Synoptik Fondens hæderslegat Professor Morten de la Cour, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital blev hædret for sin store indsats inden for øjenforskning, ved Synoptik-Fondens årlige seminar.

AF BJARNE HANSEN FOTO STEEN VEDEL

Formand for Synoptik-Fondens bestyrelse advokat Jørgen Kjergaard Madsen (t.v)overækker prisen til Professor Morten de la Cour.

rofessor Morten de la Cour, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital er blevet belønnet med Synoptik Fondens hæderslegat på 100.000 kroner for sin store indsats inden for øjenforskning og behandling øjensygdomme. Morten de la Cour er ekspert i nethindekirurgi, og har både været med til at indføre nye behandlinger af nethindesygdomme hos for tidligt fødte børn og effektiv kirurgisk behandling af nethindesygdomme hos ældre patienter. Ved siden af sin forskning er Morten de la Cour overlæge og teamleder på Øjenafdelingen på Glostrup Hospital, der har Nordeuropas største øjenafdeling. Prisoverrækkelsen fandt sted på SynoptikFondens årlig seminar den første søndag i november på Radisson Blue Scandinavia Hotel på Amager. Emnet for seminaret var forskning i øjenkirurgi, og deltagerne hørte flere spændende foredrag om det nyeste inden for moderne katarakt- og nethindekirurgi. Som noget nyt var der i år orientering om fondens medvirken i forsknings og innovationsprojekter. Strategirådgiver Thomas Albrechtsen, Nextwork A/S fortalte levende om projekt ”Børn og unges syn” og ”Smart glasses”.

BOGANMELDELSE

bøger

SØD FORTÆLLING

OM DET AT FÅ BRILLER

Bogen er forfattet af Tina Torp Aaby og udgivet på Turbineforlaget.

WWW. T UEBI N E. DK

AF BJARNE HANSEN FOTO JAKOB HELBIG

Alle optikere kender problemet, når børn ikke vil have briller. Bogen ”Briller til Sofia”, er en positiv fortælling om glæden ved at komme til at se og samtidig blive accepteret af omgivelserne. Bogen er produceret i samarbejde med LINDBERG, og kombinationen af en sød pige, en flot brille og en dygtig fotograf gør at bogen er læsværdig, og måske være med til at give den nye brillebærer selvtillid. Sofie er fotograferet i almindelige daglige situationer, og teksten går på omgivelserne accept af Sofie med briller. At kendere så ved, at det er en lækker let og robust brille, der sidder godt uden at genere, gør at de forskellige sporty situationer er realistiske. Briller kan både være gode til at se med og få selv børn til at s bedre ud. Det er også godt for forældre at vide.

LOVGIVNING

SÆLGER DU KOSTTILSKUD?

Kosttilskud forhandles traditionelt af apotekerne og helsekostforretninger, men produkterne forhandles nu også i mange optikerforretninger. Læs her om de helt specifikke regler der gælder for salg af kosttilskud. AF JETTE ROSENSTAND MØLLER, DANMARKS OPTIKERFORENING

AMD

er den hyppigste årsag til svært synstab og læseblindhed i Danmark. Sygdommen ses fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. 12% af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget sygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne. Arv spiller en vis rolle og desuden disponerer dårlig kost, tobak, overvægt og type 2 sukkersyge til AMD. Man kan ikke helbrede tør AMD. Men internationale undersøgelser tyder på, at man kan forsinke eller bremse udviklingen ved at tage et kosttilskud bestående af store doser af vitaminerne C og E, et forstadium til vitamin A (beta-karoten) samt metallerne zink og kobber. Tørre øjne er et problem, som optometristen ofte bliver stillet overfor. Tidligere har den eneste måde at lindre på været anvendelse af øjendråber, men undersøgelser har vist, at mange mennesker vil have glæde af en daglig indtagelse af fede fisk (sild/laks) og/eller

fiskeoliekapsler (op til 3 g dgl.). fiskeolie. Det skyldes, at fiskeolie indeholder omega-3 og omega-5 fede syrer, som har en generel irritationshæmmende effekt. Kosttilskud forhandles traditionelt af apotekerne eller af Helsekostforretninger, men efter at studier har vist, at visse former for kosttilskud har en gavnlig effekt på udviklingen af tør AMD og tørre øjne findes produkterne nu også i mange optikerforretninger. Sælger du kosttilskud Kosttilskud har status som fødevarer, og fødevarelovgivningen gælder derfor også for kosttilskud. Du skal derfor være opmærksom på de helt specifikke regler, der gælder for salg af kosttilskud. Når du sælger kosttilskuddet, vil du typisk gerne fortælle kunderne om produkterne, herunder hvordan de virker, og hvad de gør godt for. Neden for finder du, hvad du må oplyse om i forbindelse med salget: Du må oplyse om indholdet

Du må gerne oplyse om, hvad produktet indeholder (det vil sige det, der står på produktet). Du må oplyse om produktets virkning, hvis virkningen er beskrevet på produktet eller i andet markedsføringsmateriale, som er beregnet til kunderne Producenten eller importøren er ansvarlig for mærkningen på produkterne og for deres egen markedsføring af produkterne, og fødevarestyrelsen anbefaler, at du som forhandler kun fortæller om den virkning, som producenten eller grossisten har angivet på produktet eller i markedsføringsmateriale, som er beregnet til kunderne. Fortæl aldrig, at kosttilskud kan forebygge eller helbrede sygdom Du må ikke markedsføre et kosttilskud med, at det kan lindre, helbrede eller forebygge sygdom. Kun lægemidler og naturlægemidler må markedsføres med disse virkninger. Undgå at henvise til artikler, bøger, magasiner og blade eller internet for eventuel virkning, medmindre firmaet bag produktet står som tydelig afsender af budskabet Den dokumentation af virkninger, der er i artikler, bøger, ugeblade, på internettet eller lignende, er ofte ikke tilstrækkelig til at leve op til de krav om videnskabelig dokumentation, der er i lovgivningen. Hvis du henviser til virkninger beskrevet i artikler mv., vil du med stor sandsynlighed overtræde lovgivningen, fordi sundhedsanprisninger kun må anvendes, hvis de på forhånd er godkendte af myndighederne. Det anbefales derfor, at du kun oplyser dine kunder om virkninger, som du har læst om i artikler, bøger, ugeblade, på internettet eller lignende, hvis firmaet bag produktet står som tydelig afsender af budskabet. Fortæl ikke, hvad andre kunder mener, at produktet er godt for Hvis du som forhandler viderefortæller, hvilke erfaringer din familie, dine venner, kunder eller andre har fortalt om, er disse oplysninger en del af din egen markedsføring. Du bør ikke henvise til, at kunder eller andre har oplevet” gode resultater” eller ”har fået det bedre” i forhold til en bestemt lidelse, sygdom, generelt velbefindende eller andet, efter indtag af et bestemt kosttilskudsprodukt. Disse kundeoplevelser mv. lever ikke op til de krav om dokumentation for virkning, der stilles ved markedsføring af kosttilskud. Overtrædelse af reglerne Når du sælger kosttilskud kan du opleve, at Rejseholdet fra Fødevarestyrelsen aflægger dig et besøg for at undersøge om, du overholder reglerne for blandt andet anprisninger af fødevarer. Overholdes reglerne ikke du få et bødeforlæg eller der kan blive foretaget en politianmeldelse. Registrering i Erhvervstyrelsen Sælger man kosttilskud og overstiger omsætningen 50.000 kr. om året ekskl. moms, skal virksomheden registreres i Erhvervsstyrelsen. Reglen gælder også butikker, som hovedsageligt sælger andre varer end fødevarer. Optikerforretninger, der sælger kosttilskud, betragtes som en fødevarebutik og vil skulle optages i Næringsbasen, hvis omsætning fra fødevarevirksomhed er på over 50.000 kr. ekskl. moms.

Kurser

Kursus i

neurooptometrisk træning og rehabilitering Her løfter vi sløret for noget af indholdet i kursets første del. Hvis man skal justere en kurs eller udvikling må man vide, hvor man kommer fra, og hvor man er nu. Med de to punkter som udgangspunkt kan man forlænge linien for den hidtidige kurs for at forudsige hvor man er på vej hen, og her opstår så muligheden for at justere på kursen. Starten på kurset er derfor en kort historisk oversigt over nogle enkelte nøglepersoner og arbejde der har påvirket neurooptometriens udvikling op til nutiden, fulgt af en oversigt over organisationer, litteratur og materialekilder. Disse værktøjer får du brug helt sikkert for for at kunne navigere i fremtiden. Dernæst følger behandling af emner som “Lyset i øjet” en optisk opdatering med lys og interferensmønstre, lysfysisk baggrund for stereosyn, kontraster og spatialfrekvens, værdifulde abberationer og effekter af linser og prismer. Den game model af øjet som et passivt kamera er utilstrækkelig, og redegør ikke for de idag kendte detaljer om syn. Det posturale apparat, dets overordnede udvikling, betydning og sammenhæng med syn er i det væsentlige forbigået i vores grunduddannelse. En udvidet baggrundsviden om balancesystem, reflekser, taktil

sans og proprioception i forbindelse med synets udvikling – med visuelle milepæle er krævet for at forstå hvorledes vi skaber den indre visuelle verden og udvikler vores visuelle rumverden med koncepter, sprog og symboler, som indgår i de grundlæggende forudsætninger for at kunne færdes og agere i vores visuelle miljø, og for at kunne læse. Definition af syn er også en forudsætning for definition af synsproblemer, og dermed et kernneområde vi hele tiden må iagttage og revidere, fordi ny viden tvinger os til at agere anderledes og til at foretage faglige kursændringer. Diskussionen om definitioner og synets formål er væsentlige for vores virkefelt, ikke mindst fordi der er en tendens til at beskrive funktionelle og udviklingsrelaterede synsproblemer som sygdomme. Dette kommer også til udtryk når vi tidligt i kurset beskæftiger os med skelen og amblyopi. Selvfølgelig må også synets neurologi med på listen. Synet er måske det neurologisk mest velundersøgte område, men det byder til stadighed på overraskelser når dets delelementer tages under luppen. Essentielt for træningsoptometristen er viden om øjenmotorikken og dens neurologi, men at forstå hvorfor gentagelse af de fysiske øvelser i sig selv sjældent bringer det ønskede resultat, kræver indsigt

i tilrettelæggelsen under hensyntagen til top down og bottom up strategier i indsatsen. Se ovenstående som en teaser på kursets indledende fase, og har du spørgsmål til kurset så kontakt Steen Aalberg på telefon 21201702 eller Email: steenaal@synspleje.dk Den planlagte kursusafvikling er i øjeblikket i weekender med start fredag kl. 09.00 og slut søndag kl. 15.00, men da der har været flere forespørgsler på om vi i lighed med andre faggrupper kunne afvikle flere kursusdage på hverdage, må du gerne tilkendegive hvad du foretrækker. Vi ønsker at tilbyde maksimal fleksibilitet. Derfor vælger vi her foreløbig at publicere de første planlagte weekender som er: 30/01-15 til 01/02-15 06/03-15 til 08/03-15 10/04-15 til 12/04-15 12/06-15 til 14/06-15 Kontakt Steen Aalberg, FCOVD-I, neurooptometrist neuro/developmental optometry info@synspleje.dk 0045 21201702

Træning på hjerneskadede foregår meget anderledes end andre typer synstræning. For mig har det været væsentligt, at der blev fokuseret meget på den forståelsesmæssige side af emnerne, og det er fuldt indfriet på kurset. Vi får et indblik i neurologiske forhold, der har betydning for synets overordnede forhold og de funktioner, der kan blive påvirket ved forskellige neurologiske skader som for eksempel hjerneskader. Det har givet mig en meget bedre platform for at kunne tilpasse træningen individuelt og dermed opnå bedre, mere relevante og hurtigere resultater,” fortæller Karsten Haahr, Neurooptometrist, Bornholms Synspleje og KH Optik.t

Karsten Haahr

Con-Lens inviterer til kontaktlinse symposium Symposiet formål er at hæve det generelle niveau inden for kontaktlinsetilpasning og dermed være med til at hindre dropout. Det opnås gennem klinikrelevante præsentationer og cases med tips og gode råd, som kan bruges allerede næste dag i klinikken. Symposiets rette navn er Contact Lens Specialist Symposium(CLSS), og det hele foregår på engelsk. Kurset er åbent for alle optikere og optometrister. Synskvalitet Hovedemnet for dette års symposium er synskvalitet ud fra et bredere synspunkt end bare visus. Meget ofte bliver kontaktlinser tilpasset, hvor patienten selv efterspørger det, eller tilbudt som det praktiske alternativ til briller i forbindelse med sport, udendørs arbejde mm. Ifølge arrangørerne tilbydes kontaktlinser alt for sjældent som det seriøse visuelle alternativ til briller.

designs, spherical vs torics, presbyopi og ortho-k, refractive surgery – when and why. Foredragsholdere Deltagerne møder blandt andet følgende internationalt kendte foredragsholdere: Patrick Caroline, Craig Norman, Eef van der Worp, Martin Conway, Hans Bleshøy og Jesper Hjortdal. Arrangører Cathy Gallop-Johns, No7 Contact Lenses Michele Cornelly-Lewis, Contamac Mette Pors Rasmussen, Con-Lens Symposiet holdes på Hotel Legoland, Billund 14. og 15. marts 2015 Info og tilmelding på: www.clss.eu

Symposiet guider deltagerne igennem det visuelle system og hvorfor og hvornår kontaktlinser er et relevant alternativ til briller. Emnerne er: Visual Quality – contact lenses vs spectacles, design options – Soft vs RGP

UDDANNELSE

kurser kea / københavns erhvervsakademi Guldbergsgade 29N, 2200 KBH N

KONTAKTLINSER - KL2 Omfang: 3 uger Dato: Uge 13, 16 og 19, 2015 Uge 45: 3. november 7. november 2014 Uge 49: 1. december 5. december 2014 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Pris: 22.500 kr. inkl. moms Adgangskrav: Deltager skal være uddannet optiker med KL1 eller noget tilsvarende eller have en bachelorgrad i optometri. På kurset Kontaktlinser - KL2 får du kompetencerne til selvstændigt at kunne tilpasse og kontrollere kontaktlinser under hensyntagen til øjets fysiologi, for-

skellige linsetyper og plejemidlers virkning samt yde vejledning og after care på en hygiejnisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Du opnår kvalifikationer med henblik på at søge Sundhedsstyrelsens autorisation som kontaktlinseoptiker. Udbytte: • Du lærer at bruge specialinstrumenter i kontaktlinseklinikken, og kan udføre de nødvendige undersøgelser for at vurdere en klients egnethed med hensyn til tilpasning og anvendelse af diverse typer kontaktlinser. • Du lærer at tilrettelægge information og give instruktion ved udleveringen af

kontaktlinser med henblik på, at klientens linsebrug, linsehåndtering og anvendelse af plejemidler foregår på forsvarlig måde. • Du lærer at udføre efterkontrol • Desuden lærer du at vurdere hvilke tiltag, der skal foretages i forbindelse med efterkontrol samt foretage korrekt journalføring i henhold til Sundhedsstyrelsens regler, autorisationsloven, etiske forholdsregler og god brancheskik.

TILMELDING Du tilmelder dig online her: http://www.kea.dk/da/efteruddannelser/tilmelding/tilmeldingtil-kontaktlinser-kl2/

KONTAKT For yderligere informationer kontakt Kjersti K Lindblad på kkli@kea.dk

• Du lærer at kommunikere fagligt korrekt med kolleger og andre sundhedspersoner til gavn for klienten.

OKULÆR FARMAKOLOGI Omfang: 2 dage Dato: Onsdag 22. april + torsdag 23. april 2015 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Pris: 4.000 kr. inkl. moms Adgangskrav: Deltager skal have en uddannelse som optometrist.

På kurset Okulær farmakologi får du en forståelse for at søge og anvende viden om okulær farmakologi i dit daglige virke som optometrist. Udbytte: • Du lærer at arbejde med statistisk materiale, som giver indblik i de hyppigst forekommende sygdomme i Danmark.

• Du lærer at arbejde med statistisk materiale, som giver indblik i de hyppigst anvendte mediciner i Danmark. • Du lærer at anvende webbaseret søgen, der kan informere om aktuel medicin. • Du lærer at anvende og forstå terminologien, der knytter sig til basal og okulær farmakologi. • Du blive præsenteret for farmakodynamik i forskellige typer af diagnostika, som anvendes af optometrister i udlandet. TILMELDING Du tilmelder dig online her: http://www.kea.dk/da/efteruddan-

nelser/tilmelding/tilmelding-til-korte-optometrikurser/

KONTAKT For yderligere informationer kontakt Kirsten Madsen på kma@kea.dk

TILMELDING Du tilmelder dig online her: http://www.kea.dk/da/efteruddannelser/tilmelding/tilmeldingtil-kontaktlinser-kl2/

KONTAKT For yderligere informationer kontakt Kjersti K Lindblad på kkli@kea.dk

UPDATE OG WORKSHOP KONTAKTLINSER Omfang: 2 dage Dato: 11. marts 2015 og 18. marts 2015 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

dine egne observationer i klinikken, som efterfølgende bruges som afsæt til fælles diskussion på sidste kursusdag.

• Komfort og kontaktlinser.

TILMELDING

Kurset er fagligt knyttet til KEAs PBA i optometri.

Du tilmelder dig online her:

INDHOLD: På kurset Kontaktlinse update bliver der som udgangspunkt set på ny viden vedrørende kontaktlinse-komplikationer, opstået i forbindelse med moderne materialer – specielt silikonehydrogeler. I den forbindelse gennemgås relevante vitalfarver og undersøgelsesmetoder i både teori og praksis. Undervisningen er tilrettelagt således, at du, imellem de to kursusdage, laver

• Nyt vedrørende kontaktlinsematerialer

http://www.kea.dk/da/efteruddannelser/tilmelding/tilmeldingtil-kontaktlinser-kl2/

KONTAKT

• Conjuntiva og cornea under påvirkning af silikonehydrogeler.

For yderligere informationer kontakt Kjersti K Lindblad på kkli@kea.dk

• Brug og anvendelighed af vitalfarve • Hvordan håndteres belægnings problematikken bedst med disse materialer. • Er døgnbæring stadig et problem?

AFTENKURSER / DANMARKS OPTIKERFORENING

FARVESYN OG FILTRE JOAQUIM TORNER JORDANA OG KATHRINE LEONHART MADSEN Dato: Tirsdag den 6. januar, 2015 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Dato: Torsdag den 8. januar, 2015 Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers I. FARVESYN OG FILTRE: Defekter i farvesynet er som regel medfødte eller en følge af en øjensygdom. Men farverige filterbriller, som ofte anvendes i forbindelse med sport eller svagsyn, påvirker også oplevelsen af farver. I inviteres til en rejse i farvesynets verden med og uden filter, hvor bl.a. ChromaGen® linser, som kan anvendes til folk med farvesynsdefekter, vil blive diskuteret.

DEN OPTIMEREDE SYNSUNDERSØGELSE II

II. LIVET SOM AKROMAT: Medfødt akromatopsi er en sjælden øjensygdom, hvor dem, der lider af det, ser verden i grå toner. Derudover er de ekstremt lysfølsomme og har nedsat synsstyrke på omkring 6/60. Hvorfor ser de sådan? Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem? For bedre at kunne forstå, hvordan man oplever verdenen på disse vilkår, får I mulighed for at høre en særlig og livsbekræftende livsrejse fra en af Joaquims patienter.

Dato: Tirsdag den 3. februar, 2015 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

TILMELDING

tj@optikerforeningen.dk eller via Danmarks optikerforenings hjemmesside

Dato: Torsdag den 5. februar, 2015 Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers Indledningsvis en kort gennemgang af korrektionshierarkiet. Herefter vil vi tale om udvælgelsen af de forskellige målinger samt gruppering af målingerne. Der vil blive sat fokus på korrektioner med prævalens på syndromerne og derefter fokusere på de syndromer, som er de mest almindelige, og hvordan de korrigeres. Der indgår naturligvis konkrete cases.

branchen

Xxxxxx

GENERATIONSSKIFTE HOS

CON-LENS APS Mette Pors Rasmussen og Morten Sejersen har overtaget Con-Lens ApS, efter Finn Kristensen og Allan Sejersen. Både Mette og Morten er kendte ansigter i virksomheden. Mette (42) er uddannet optometrist været ansat på Con-Lens siden 2012 og har mange års erfaring med kontaktlinser, både som tilpasser og som konsulent for en større kontaktlinsevirksomhed.

FLEYE VINDER

GOOD DESIGN AWARD 2014

Juryen fra japanske Good Design Award belønnede designdetaljerne på FLEYE’s håndlavede model Luan 4513 med den prestigefulde designpris. Prisen motiveredes med, at summen af designet af mønstrene, titaniumsfarven og formen på næsepuderne matcher materialet. Fronten består af 24 papirstynde lag kulfiber, stængerne er i beta-titanium og hockeyenderne er i acetat. Kulfiber er et let og stærkt materiale, der ikke kan justeres. Den udfordring klarer FLEYE med den berømte næsebro i beta-titanium.

Morten (38) har været ansat på Con-Lens i over 10 år. Har stor erfaring med produktion af formfaste kontaktlinser. Morten har tidligere været beskæftiget i metalindustrien. Con-Lens er specialiseret i design og produktion af individuelt tilpassede formfaste linser, ligesom firmaet også tilbyder hybridlinser, bløde linser, opbevarings- og rengøringsvæsker samt andet tilbehør til både optometrister og deres patienter. Med over 25 års erfaring tilbyder Con-Lens linser til optometrister, der søger det succesfulde alternativ til drop-out. Mette Pors Rasmussen og Morten Sejersen vil i fællesskab føre ConLens videre i samme uformelle ånd, og udvikle virksomheden i takt med nye tiltag og tendenser i kontaktlinsebranchen. Finn og Allan vil stadig være at finde i virksomheden nogle år frem i tiden. Så det er stadig muligt at tale med dem over telefonen og møde dem på diverse messer og konferencer. Con-Lens ApS er samtidig distributør af Keratron Topograf fra Optikon til det nordiske marked.

Fair Erhvervsoptik udvider Fair Erhvervsoptik har succes med konceptet og udvider med endnu en optiker, Carina Sieck. Carina kommer fra en stilling hos Poul Stig briller.

Dansk ErhvervsOptik søger optiker Opgaven: Du vil blive ansvarlig for at udvikle Dansk ErhvervsOptiks erhvervskoncept og for den daglige drift af sekretariatet i samarbejde med bestyrelsesformanden. Du skal foretage konsulenttjeneste og opsøge såvel nye som gamle kunder, samt rådgive om erhvervsoptik overfor medlemmer og aftalepartnere. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med bestyrelsen og vil have ansvaret for, at bestyrelsens beslutninger effektueres.

Din profil:

• Du er optiker gerne med erfaring i erhvervsoptik • Du har erfaring i personaleledelse • Du er resultatorienteret og kan lide at arbejde selvstændigt • Du er positiv, initiativrig og god til opsøgende salg • Du skal være erfaren bruger af Office-pakken

Vi tilbyder:

Et spændende og anderledes job med rige muligheder for at udvikle stillingen.

Stillingen:

30 timer om ugen. Stillingen ønskes besat den 1. marts 2015

Hvem er vi?

Dansk ErhvervsOptik er en sammenslutning af nogle af de førende optikere/optometrister i Danmark. Den daglige drift varetages af et sekretariat, hvor den optiske konsulent sammen med det øvrige personale står til rådighed for alle, der ønsker at vide mere om erhvervsbriller. Sekretariatet er beliggende på Langebrogade 5 1411 København K og har 4 medarbejdere: En optisk konsulent/ daglig leder, 1 sekretær, 1 faktureringsansvarlig og en deltids bogholder. Dansk ErhvervsOptik har kontorfællesskab med Danmarks Optikerforening.

Ansøgning:

Ansøgning med CV med kopi af relevante bilag mailes til job@danskerhvervsoptik.dk senest den 15. januar 2015. Vi ser frem til din ansøgning.

PATIENTOMBUDDET SØGER SAGKYNDIGE OPTIKERE Flere stillinger som sagkyndige optikere er ledige til besættelse pr 1. januar 2015 eller snarest derefter. Dine arbejdsopgaver Du skal primært komme med en faglig vurdering i klagesager. Det drejer sig enten om klager over navngivne sundhedspersoner (disciplinærsager) eller klager over behandlingsforløb (patientombudssager). Du vil derved være med til at fastlægge normen for almindelig anerkendt faglig standard inden for dit fag. I mere komplekse sager skal du hjælpe os med at opstille hændelsesforløb og specificere faglige problemstillinger. Herudover kan du blive bedt om at give generel rådgivning til Patientombuddet. Du skal være med til at sikre ensartet vurdering af sagerne. Herudover kan du blive bedt om at komme med input til læringsenhedens udmeldinger. Dine kvalifikationer Du skal være autoriseret optiker og du skal have et godt kendskab til hovedfunktionerne inden for dit fag. Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver aflønnet med det antal timer som du bruger til at komme med udtalelser. Mange af Patientombuddets sagkyndige er ansat med en arbejdstid på mellem 4 til 12 timer om måneden. Ansættelse og aflønning sker i henhold til de af Finansministeriet fastsatte løn og ansættelsesvilkår for sagkyndige konsulenter i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ansættelsesperioden er 5 år. Stillingerne ønskes besat 1. januar 2015 eller snarest derefter. Ansættelsessted Sagsbehandlingen i Patientombuddet er elektronisk. Derfor sender vi sagerne til dig på mail. Kort efter din ansættelse vil du blive introduceret til vores elektroniske sagsbehandlingssystem og arbejdet som sagkyndig ved Patientombuddet. Yderligere oplysninger Du er velkommen til at høre mere om jobbet ved at ringe til kontorchef, overlæge Torben Hærslev på telefon: 7228:6660 eller skriv på mail: torh@patientombuddet.dk . Ansøgning og ansøgningsfrist Vi skal modtage din online ansøgning senest fredag den 23. januar 2015. Du ansøger via vores hjemmeside http://www.patientombuddet.dk. Under fanen ”om os“ – finder du ledige stillinger – det er her du skal sende din ansøgning.

produkter

Ny serie af ergonomiske glas fra BBGR BBGR lancerer et nyt program af arbejdsprogressive glas, EasyWork til skærmbrugere. Serien henvender sig til alle kategorier af skærmbrillebrugere: Single Vision med styrkevariabel 0,6D til den ”unge” skærmbrillebruger. Mid distance glas til brugeren, hvor arbejdsfeltet primært er omkring skrivebordet, og arbejdsprogressive glas til medarbejdere, der ikke vil bruge arbejdstiden til at tage briller af op på. Alle EasyWork familiens glas er med ”Full Back Side Digital Surfacing“, hvilket er en ny teknik, der optimerer afbildningen. Glassene kan anvendes til alle faggrupper, der har krævende arbejde på de nære afstande over skulderhøjde. Det gælder alt fra tandlæger til håndværkere.

Mulighed for blåfilter Alle EasyWork familiens glas kan kombineres med BBGR’s normale coatings eller den nye coating Neva Max Blue UV, der er specielt udviklet til personer, der tilbringer en stor del af dagen med at se på skærme. Ved at reducere blåt lys, begrænses øjets behov for konstant at fokusere, og derved bliver øjet ikke nær så hurtigt træt. Ud over det gør Neva Max Blue UV, at glassene bliver fedt- og vand afvisende, antistatiske og får den optimale beskyttelse mod ridser.

NYT PRODUKT TIL BEHANDLING AF DYSFUNKTION I DE MEIBOMSKE KIRTLER MGDRx EyeBag® er en varmepude udviklet af den engelske øjenlæge Teifi James til opvarmning af Meiboms kirtlerne i øjenlåg. Tilstoppede kirtler er den primære årsag til MGD (Meibomian Gland Dysfunction) og medvirkende - i de fleste tilfælde - til tørre øjne og blefarit. MGDRx EyeBag® varmer nænsomt og effektivt så fedtpropperne i kirtlerne opløses, og olierne igen flyder frit til tårefilmen. En EyeBag® kan opvarmes i mikrobølgeovn, almindelig ovn eller på radiator. Det anbefales at behandle to gange dagligt de første to uger og derefter efter behov. Behandlingen varer 10 minutter. Distribution: AMWO ApS, kontakt@amwo.eu

Sikkerhedsbriller fra BBGR BBGR tilbyder et komplet udbud af CEmærkede sikkerhedsbriller. Brillerne kan fås med enkeltstyrke, progressive og bifokale. Sikkerhedsbrillerne leveres i plast 1.5, 1.6, 1.6 Trans brun eller grå, plast 1.67, polycarbonat og hærdet mineral. Glassene kan monteres i 20 forskellige modeller i forskellige farver. Brillerne er CE-certificerede som komplette briller, hvilket betyder, at når optikeren bestiller en komplet brille, vil den være Certificeret af tyske Infield. Der medfølger garantiseddel og etui, så det er let og enkelt arbejde med programmet.

Hvad gør du, hvis din kunde ser væsentligt dårligere end forventet? Eller der er tegn på sygdom? Øjenlægerne Henrik Bom Olesen & Stefan Klauber har stor erfaring i almene øjensygdomme, grå & grøn stær, refraktiv kirurgi og second opinions. Pris for konsultation 850,- ingen ventetid NB: Vi sælger ikke briller! Usserød Kongevej 93, 2970 Hørsholm Ring 31 51 23 33 Email info@privatklinikh.dk

kalender

18. 20 . S EPTEMBER 9. - –11. JANUAR 2015 201 4

52 .0 .- -7 .2 2NOV EM . MA RTBSE 2R021051 4

72 .5 .- –8 .2 M 8 .ASRT E PST 2E 0M1B5E R 2 0 1 5

Messe for briller og optik International messe for briller og optik. Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, Paris-Nord Villepinte udstillingscenter 2450 København SV. Promosalons tlf. 33 93 62 66

international Vision eXpo West opti ‘15 2014 International Trade Show for Trends in Optics

hong kong optical fair International Vision EXPO East Hong 2014Kong

Sands Expo &Trade Convention Center New Munich Fair Centre, Munich www.opti-munich.com Las Vegas

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

New York

http://www.biztradeshows.com/internationalvision-west/ 1. - 3. MARTS 2015

opti ‘15

www.Copenhagenspecs.dk www.silmo.fr

17. – 19. SEPTEMBER 2015 International Trade Show for Trends in Optics

2 0 . - 2 2 . M A RT S 2 0 1 5

Sands Expo & Convention Center

1 . N OVE M B E R 2 0 1Vision 5 international eXpo east Synoptik-Fondens seminar for 2014 øjenlæger og optikere New York

Mido 2014 International messe 26. – 29 . S EPTEMBER 201 4 for briller og optik. silmo 2014 Rho-Pero, Milano International messe for briller og optik. www.mido.it

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

www.visionexpoeast.com 9 . - 1 1 . JA N UA R 2 0 1 5

International Vision EXPO West New Munich Trade Fair Centre, Munich 2014 www.opti-munich.com 1Las . -Vegas 3 . M A RT S 2 0 1 5

Promosalons tlf. 33 93 62 66

mido 2014 international messe http://www.biztradeshows.com/internationalfor briller og optik. vision-west/

Copenhagen Specs

Rho-Pero, Milano

7. - 8. MARTS 2015 www.silmo.fr

2. NOVfor EMBER Messe briller 2014 og optik

synoptik-fondens Lokomotivværkstedet, Ottoseminar Busses vej for 5A, øjenlæger ogSV.optikere 2450 København www.Copenhagenspecs.dk Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

62 70

www.mido.it

copenhagen SILMO 2014 specs

www.visionexpoeast.com Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

4 . - 6 . N OVE M B E R 2 0 1 5

Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

Læsevaner Hvorfor annoncere i Optikeren? Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer.

81% af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

ADRESSER & TELEFONNUMRE DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen BESTYRELSEN: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck Tlf. 76 50 01 50 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

BESTYRELSEN: Formand: Michael Bruun Tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21 Helen Madsen Tlf. 41 88 48 48 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

Sekretariat: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE

Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21 FASS Foreningen af svagsynsspecialister Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen. dk

Optikeren

Optikeren er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

6 numre: Kr. 250 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 475.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2015 ) udkommer 27.2.2015 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 12.2.2015. Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerforening i hænde senest den 3.2.2015.

clariti 1day torisk, Verdens største leveringsområde af toriske endagskontaktlinser. ®

65% af alle kontaktlinse drop outs har en ukorrigeret cyl på ≥ -00.75 dpt på det ene øje* Så hvorfor ikke tilbyde dine kunder verdens eneste toriske silikonehydrogel endagskontaktlinse. Denne pris vinder er gennemprøvet med dens prismeballastdesign, som giver en blød overgang mellem zonerne, klart og ensartet syn, gennem det sikreste og sundeste silikonehydrogel materiale.

Prøv vores online toriske kalkulator som gør selv de komplekse udregninger simple. sauflon.dk/toric-calculator

comfort, convenience, clariti

*TNS vision Trak panel of consumers Italy, France, Germany and the UK 2007.

Affordable Innovation

sauflon.dk