Optikeren 02 14

Danmarks Optikerforening marts 2014

Optikeren RODENSTOCK DNEye® SCANNER

REVOLUTION der er til at få øje på

TISK S A T N FA UGER R B R FO S! N O P S RE

På ALLE synsafstande får dine kunder: • Skarpere kontraster • Mere naturlige synsindtryk • Større synsfelter • Bedre nattesyn

02

Partnerskab med os kan gøre enhver misundelig Timingen og mulighederne har aldrig været bedre end nu i forhold til at blive partner i Louis Nielsen Vi har åbnet 28 nye butikker på fire år. Sidste år så vi 26% flere kunder end året før og er uden sammenligning den optikerkæde, der i dag sælger flest briller i Danmark. Med os på holdet har vi verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, som sidste år solgte 12 millioner par briller og omsatte for 15 milliarder kroner. I disse finanskrisetider er det facts, der kan gøre de fleste i optikerbranchen og detailhandlen misundelige.

I Louis Nielsen nærmer vi os allerede 100 partnere og medejere i vores butikker, men lige nu er vi også klar til at give dig chancen. Både hvis du er en dygtig og professionel optiker med fagligheden i top, eller hvis du hører blandt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen. Grib chancen nu!

Kontakt Karsten Spaabæk allerede i dag på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk.

Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt. Se mere om os på www.louisnielsen.dk

Hjælp diabetikere til at beholde synet Danmarksnyhed til optikere Retinalyze er et unikt program til at undersøge for sukkersyge-forandringer i øjet.

Som noget nyt kan vi nu tilbyde Retinalyzeprogrammet til optikere. Dermed får man som optiker mulighed for at tilbyde en ekstra service til sine kunder.

Se mere på www.retinalyze.net

Screening for sukkersygeforandring på kun 20 sek.

AFC 330 Fuldautomatisk og nemt

Det nye AFC 330 alt-i-et funduskamera med indbygget 12 megapixel kamera og computer gør det lettere end nogensinde før at undersøge for nethindeforandringer hos sukkersygepatienter.

Funktioner: • Fem automatiske funktioner • Alt-i-et kamera med computer • Nem diagnostisering • Indbygget 3D-auto tracking Supernem screening og diagnose Sukkersygepatienter anbefales at blive undersøgt minimum én gang årligt, og med Nideks AFC 330 har du nu mulighed for at kunne hjælpe disse patienter.

GRENÅVEJ 631A 8541 SKØDSTRUP

TLF.: +45 86 99 22 77

LINDCON@LINDCON.DK WWW.LINDCON.DK

6

Kontaktlinsevæsker i Danmark anno 2013

indhold

54 Danmark får sin første kandidatuddannelse for optometrister

5

Leder

6

Kontaktlinsevæsker i Danmark 2013

14

FLEYE – et dansk eventyr i Kina

20

Brug de rigtige solbriller

26

Håndtering: Den gemte faktor for succes med bløde kontaktlinser

32

Miraklet om endagslinser

34

Miraklet Sauflon

38

OPTI 2014

44

Derfor undersøger vi dropout

48

Nyt om uddannelse

50

Sagt om: copenhagen specs

52

American Academy of Optometry Seattle

54

Danmark får sin første

14

fleye

et dansk eventyr i kina

kandidatuddannelse for optometrister

Optikeren REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

4

Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk

opti 2014

Risikoen for blænding er størst, når solen står lavt på himlen.

38

Leder Fastholdelse af kontaktlinsepatienten

har brug for beskyttelse hele dagen, hver dag – selv om vinteren.

Alle virksomheder, der arbejder med kontaktlinser, vil gerne kunne tilbyde deres patienter den bedste løsning. Derfor ser man også hele tiden nye produktgrupper indenfor kontaktlinser. Det gælder f.eks. flerstyrkelinser, linser der kan bruges til at mindske udvikling af nærsynethed og meget andet. Disse tiltag vil tilgodese mange kontaktlinsebæreres behov og få nye patienter til, der ellers ikke vil kunne bruge kontaktlinser.

Men er væksten indenfor kontaktlinser alene afhængig af nye produkter, eller skal optikeren have mere forcus på drop out, som Bo Lauenborg skriver i artiklen ”Hvad kan vi lære af Drop-Out”.

Undersøgelsen, som artiklen er baseret på, er foretaget i Kontaktlinseklinikken, og den viser, at mange patienter opgiver at bruge kontaktlinser.

Jeg er helt sikker på, at resultatet ikke viser et anderledes billede end, hvad der er gældende hos andre virksomheder, og optometristen har hverken fagligt eller økonomisk råd til at mister patienter som følge af dropout.

Det kan nemlig betyde, at optometristen ikke leverer den optimale løsning af patienten aktuelle behov, og det en derfor en af optometristens vigtigste opgave at sørge for at drop-out problemet tages alvorligt.

Som Bo Lauenborg skriver: ”Det må være sådan, at skismaet mellem optikerens rolle som sundhedsperson og som forretningsmand bør løses ved at løfte optikerens kompetencer på en måde, der giver patienten en bedre oplevelse af produktets muligheder og forankrer virksomheden i kontinuerlig vækst” Danmarks Optikerforening kan ikke være andet end enige i dette synspunkt!

*Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage. Eye & Contact Lens July 2011; 37: 250–258.

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

56

Play an active role in the Silmo Academy

57

Læserdebat

60

Nyt fra branchen

62

Nyt om produkter

64

Kurser

66

Kursuskalender

12

Brug de rigtige solbriller

Forsiden UV-eksponering er ikke bare et problem om sommeren.

UV-stråler trænger gennem skyer, og eksponeringen kan være op til 100 gange højere, når den bliver reflekteret af sne.* Så dine kunder

5

fagligt

På trods af, at en stor del af kontaktlinserne nu om dage er 1-dags-linser, er der stadig behov for plejemidler. Kender vi produkterne, og ved vi, hvad patienten anvender?

Af Ole Ravn, Optometrist, MSc (Optom), Optikerhøjskolen

Kontaktlinseplejemidler i Danmark 2013 Data er baseret på den danske del af International Survey of Contact Lens Prescribing 2013 under ledelse af Philip Morgan.

Data er indsamlet i løbet af april 2013.

Spørgeskema blev sendt til optikbutikker fundet via Danmarks Optikerforenings (DO) adresseliste eller De Gule Sider for kæder udenfor DO. 66 optometrister afleverede data for 10 kontaktlinsetilpasninger. Ikke alle leverede data for 10 tilpasninger, der er i alt data fra 497 tilpasninger.

7% af tilpasninger var med formfaste ­kontaktlinser enten corneale eller sclerale og 93%, var med bløde kontaktlinser.

Plejemidler til bløde kontaktlinser 53% skiftede linser hver dag, og 45% skiftede enten med 1-2 ugers interval eller én gang pr. måned.

6

Der er 210 (46%) patienter, som genbruger bløde linser. De, som ikke skifter bløde kontaktlinser hver dag, bør/må anvende et plejesystem.

Der er oplysninger om plejesystem for 224 patienter tilpasset med bløde kontaktlinser. I spørgeskemaet var det muligt, for optometristen, at vælge imellem multi-purpose system, peroxid H2O2 eller andet. Besvarelserne viser, at 75% anvender et multi-purpose plejesystem, 10% bruger peroxid H2O2 og 15 % andet.

Hvad er ”andet”?

Der er næppe tvivl om, at under betegnelsen multi-purpose findes produkter som ReNu Multi Purpose®, B+L, og der under betegnelsen peroxid H2O2 kan findes produkter som Oxysept 1 Step, AMO, men hvad der gemmer sig under "andet" er ikke ganske klart - desværre da det er så stor en andel. Der kan tænkes flere

forklaringer: a) Betegnelsen multi-purpose indgår i nogle produktnavne. Produkter uden multi-purpose i navnet opfattes som ”andet”? b) Nogle produkter er vanskelige at klassificere som enten alt-i-en eller brintoverilte systemer.

Typisk er brintoveriltesystemer afslutningsvis konserveringsmiddelfrie i modsætning til alt-i-en væskerne. Enkelte alt-i-en produkter leveres i engangsampuller (Unica Sensitive Unidose, Avizor og iWear® All-in-1 Supreme 01/OptiFree Unit Dose, Alcon) og bliver misforstået opfattet som konserveringsmiddelfrie - og betragtes derfor ikke som værende alti-en, men som ”andet“? Produktet Synergi™.

Sauflon, som angives at ”fungere via en proces hvor kombinationen af Chlorine Dioxide (ClO2) og Hydrogen Peroxid (H2O2) sikrer, at kontaktlinserne bliver desinficeret . . . “ (VisionCare, 2013), dvs. pakning og brugsmåde ligner alti-en men produktet indeholder brintoverilte.

Den mest sandsynlige forklaring er nok, at

»

ri “Der er simpelthen gået for mange rabatte d, branchen”, mener han og sammenligner me er at man kommer hen til sin tandlæge og bliv

hvis mødt med et væld af rabatskilte, eller udt man hos sin praktiserende læge fik tilb r en 3 hpv-vacciner til én vaccines pris elle . pakke gratis Panodil med hvert lægebesøg Jørgen Nielsen, adm. dir. Profil Optik

Kære Jørgen.

Tillykke med jobbet hos SuperBest Afgående Profil Optik-direktør, Jørgen Nielsen, havde en rigtig fin farvelartikel i sidste udgave af Optikeren. Vi kunne ikke være mere enige i hans udtalelser og har da også, som kæde, for længst sagt fra overfor tilbudsræset. Når branchen minder om et supermarked, kan man lige så godt gå “all in”. Al respekt for det.

Imens fortsætter vi med at sætte fokus på fagligheden. En rute vi stak ud for tre år siden, og som for alvor er begyndt at give afkast. Har du lyst til at høre mere om livet med egen butik, i landets mest fagnørdede optikerkæde, så ring til Tom Skovbon.

NYT SYN DANMARK A/S | Tlf. 20 21 99 00 | ts@nytsyn.dk | nytsyn.dk

fagligt

Figur 1 Plejesystemer til bløde kontaktlinser 2013. n =224. Forklaring til ”Andet”, se tekst.

”andet“ er forskellige former for alt-i-en. Disse systemer udgør så godt 90% af plejemidlerne.

Udviklingen og resten af verden Ved undersøgelsen i 2008 anvendte 87% alti-en væske og i 2010, var andelen 85%. Der synes således ikke at være nogen betydende ændring over tid.

Tallene fra verden som helhed har i perioden fra 2002 til 2010 ligget mellem 80 og 90% alt-i-en væsker.

Én-dagslinser og plejemidler 95% af de, som skifter linser hver dag, anvender ikke et plejesystem, men 5 % angives at bruge alt-i-en væske. Om det skyldes, at linserne ikke skiftes hver dag, at linserne tages af og på i løbet af dagen eller, at væsken bruges til at skylle linser med vides ikke?

Plejemidler og formfaste Af de 36 tilpasninger med formfaste kontaktlinser er 33 klassiske formfaste kontaktlinser.

Resten er hybrid linser (fx Duette HD™, Synegeyes®), en kombination af blød og formfast. Pleje af hybridlinser kræver derfor særlig opmærksomhed.

Til klassiske formfaste kontaktlinser anvender 42% alt-i-en væske, 52% andet, og resten er brintoverilte eller ikke oplyst. Alt-i-en væske kan her være samme væske, som anvendes til bløde linser eller specielt til formfaste linser fx

8

Boston® Simplus Multi-Action Solution, B+L. ”Andet“, som gav anledning til spekulationer ved bløde kontaktlinser, er plejesystemer kun til formfaste kontaktlinser fx Boston® Advance Cleaner og Comfort Formula Conditioning Solution, B+L.

Formål med plejemidler Formål kan samles i begreberne: Hygiejne, rens og komfort, hvoraf hygiejne er det vigtigste.

Rene kontaktlinser fremkalder færre bivirkninger som fx papillær conjunctivitis, giver et bedre syn, og rene linser er mere komfortable.

I alle tre begreber gemmer sig også det måske vanskeligste problem: Tørhed.

Der er flere forskelle, men især det meget højere vandindhold i bløde linser, adskiller bløde og formfaste linser, så der må anvendes forskellige plejemidler til de to linsetyper.

Plejemidler til bløde linser kan anvendes til formfaste, men ikke omvendt.

Plejemidlerne kan inddeles i: • Desinfektion/opbevaring • Overfladerens/fugtning • Skyllevæske • Kunstig tårevæske

Desinfektion/opbevaring Kontaktlinser, der ikke kasseres efter brug, skal opbevares forskriftsmæssigt indtil, linserne skal bruges igen. Mens linserne sidder på øjet,

er de omfattet af øjets forsvar mod infektioner.

Formfaste måltagningslinser opbevares tørt, alle andre kontaktlinser opbevares fugtigt, og det gør det muligt for mikroorganismerne at formere sig. Hvis mængden af mikroorganismer bliver stor nok, og de forkerte betingelser er til stede, kan der komme en infektion.

Uundgåelig håndtering af linserne flytter mikroorganismer fra hænderne til linserne. Her må vi stole på øjets eget forsvar.

Formålet med opbevaringsvæsken er at undgå, at en for stor mængde mikroorganismer kommer på øjet sammen med kontaktlinsen.

Dræbes alle mikroorganismer er der tale om sterilisation, men det opnås ikke med almindelige plejemidler. Næstbedst er desinfektion, dvs. at antallet af mikroorganismer reduceres til et sikkert niveau. Desinfektion er det, som opnås med opbevaringsvæsker. Det laveste niveau i forhold til mikroorganismer er konservering. Her er der ikke tale om at dræbe mikroorganismerne, men om at forhindre mikroorganismerne i at formere sig.

Det samme kemikalie kan bruges til alle tre opgaver, men i forskellige koncentrationer. Hvis koncentrationen er høj nok kan alle mikroorganismer elimineres, men prisen vil være at væsken bliver giftig - for øjet. De anvendte kemikalier er valgt, fordi de i koncentrationer, der er desinficerende, ikke er giftige for øjet. Ikke alle øjne er lige følsomme, der er således en risiko for, at nogle patienter alligevel reagerer. Nogle desinficerende systemer er indrettet, så desinfektionsmidlet er fjernet fra væsken inden, den kommer på øjet (brintoverilte).

At tale om, at en væske er konserveringsmiddelfri, bør gøres med omtanke. Ingen væske med desinficerende virkning kan fra begyndelsen reelt være konserveringsmiddelfri. Slutproduktet fra desinfektionsprocessen kan være konserveringsmiddelfrit, hvis desinfektionsmidlet omdannes i løbet af processen. De fleste/alle brintoveriltesystemer ender med at være konserveringsmiddelfrie.

Der er som nævnt fordele, mindre risiko for overfølsomhed, ved at fjerne konserveringsmidlerne, men der er også ulemper. Hvis der

Hygiejne er det vigtigste

er behov for at opbevare linsen i længere tid i brintoverilte, kræver det særlig omtanke.

Alt-i-én væskerne har en konstant koncentration af desinfektionsmiddel og kan derfor ikke kun desinficere, men også bruges til at langtidsopbevare linser i. Desinfektion/konserveringsevnen i et plejesystem kan komme fra ét eller flere kemikalier.

For at kontaktlinseplejemidler må markedsføres i EU, skal de overholde kravene beskrevet i ISO 14729:3. Alle plejemidler er påført CE-mærket og et nummer, som viser hvilket bemyndiget organ, der har haft tilsyn med mærkningen.

Eksempler på desinfektionsmidler/konserveringsmidler (samme linje, samme stof): Brintoverilte • Brintoverilte, H2O2, hydrogenperoxid eller på engelsk peroxide Alt-i-en væsker • Polyquad®, polodroniumklorid, polyquaternium-1 • Aldox®, myristamidpropyldimetylamin • Alexidine • Dymed®, polyaminopropyl biguanid, polyhexamethylene biguanide (PHMB), polyhexanide • Klorhexidinglukonat • Oxipol®

Rens/fugtning Rens af linserne har to formål; rengøring og som led i desinfektionsprocessen. Rengøring har flere formål: Pudse linsen for synets skyld, fjerne belægninger så komforten øges og fjerne belægninger for at undgå bivirkninger.

Al kemisk desinfektion forudsætter, at det virksomme kemikalie kan komme i kontakt med mikroorganismerne, at mikroorganismerne ikke kan gemme sig i et lag skidt. Også forholdet mellem mængden af desinfektionsmiddel og mikroorganismer betyder noget for kvaliteten af desinfektionen. Jo færre mikroorganismer jo bedre virkning, så rengøring efterfulgt af afskylning vil have en gunstig virkning på slutdesinfektionen. Således er rengøring første del af desinfektionsprocessen.

Den rensende virkning kan fremkaldes ad flere veje. Fysisk/mekanisk eller kemisk og metoderne kan kombineres. Fysisk/mekanisk er at gnubbe linsen i håndfladen og til dels ved boblerne i brintoveriltesystemerne.

Kemisk er via en ”sæbe-virkning“, dvs. at ikke vandopløseligt snavs gøres vandopløseligt og derfor efterfølgende kan skylles af. Ikke alle kontaktlinser er gjort af samme materiale, og ikke alle menneskers tårevæske har samme potentiale for at danne belægninger, så det er forventeligt, at virkningen er varierende.

Såkaldt ”no rub“ væsker er udelukkende baseret på den kemiske virkning. Virkningen bliver bedre, hvis der alligevel gnubbes (Shih K et al, 1985).

Kemikaliet er i den ene ende elektrisk ladet og i den anden ende neutralt. En lipid/fedtet belægning, som er elektrisk neutralt, omgives af overfladeaktive molekyler, som vender med deres neutrale ende indad. Den elektrisk ladede ende vender ud mod den vandige del af væsken, og belægningen kan nu skylles bort.

Denne mekanisme kan udnyttes på flere måder. En neutral plastikkontaktlinse vil blive bedre fugtet, og den bliver glattere for bedre komfort. Den ladede ende kan binde vand, så fugten på øjet bliver højere. Endelig kan kemikalierne ændre på væsken viskositet, så den bliver tykkere.

Der findes ingen standard for rens af linser.

Eksempler på stoffer der virker rensende/ fugtende/smørende: • Dexpanthenol, Vitamin B5 • Poloxamer 407 (der findes flere typer med forskelligt nummer) • Sorbitol, D-sorbitol • Tetronic® 1304 (der findes flere typer med forskelligt nummer)

Skyllevæske Bruges for at skylle de løsnede belægninger og andet bort. Der kan anvendes en alt-i-en væske eller en saltvandsopløsning. Hvis ikke væsken er i engangsampuller eller på trykflaske, må den konserveres.

For at undgå svie når væsken kommer på

øjet, må den have samme saltkoncentration og surhedsgrad som tårevæsken. Det opnås ved at tilsætte salt og buffer til væsken. Gælder også for alle andre væsker, som kommer i kontakt med øjet.

Eksempler på salt • Natriumklorid, engelsk sodium chloride Eksempler på buffersystemer • Borsyre, boric acid • Citrat, natriumcitrat

Desinfektionsvæsker/ opbevaringsvæsker i Danmark Som optometrist forsøger man at følge med udviklingen af plejemidlerne via litteratur, konferencer og kontakt til leverandører, men nogle produkter sælges som private labels og kendes måske ikke udenfor en snæver kreds.

Plejemidler til kontaktlinser registeres ikke centralt, som det kendes med som det kendes med lægemidler, se fx www.medicin.dk Som eksempel på udvalget af plejemidler valgte jeg væsker til desinfektion af bløde kontaktlinser, da de er mere udbredte end formfaste linser.

Indsamlingen er foretaget i fysiske butikker og via internettet. Butikkerne er kæderne for at dække en stor del af markedet og en enkelt butik specialiseret i kontaktlinser. Kæderne er Optik Hallmann, Louis Nielsen, NytSyn, Profil Optik, Synoptik, Thiele og som specialbutik Kontaktlinse Instituttet, Aarhus. Der er besøgt én butik i hver kæde og plejemidler, der ikke er fundet andre steder, er blevet indsamlet.

Noget endda foræret, tak for det! Besøgene er foretaget i november eller december 2013.

På internettet blev der i samme periode søgt på Google efter kontaktlinsevæsker, kontaktlinser + plejemidler og andre kombinationer.

Alle søgninger blev begrænset til domænerne fra Danmark (.dk), for kun at medtage sider, som særligt henvender sig til danske kontaktlinsebrugere. Bl.a. må det formodes, at hjemmesider, der henvender sig til danske forbrugere, overholder dansk lovgivning fx med hensyn til at plejemidlerne er CE-mærkede.

»

9

fagligt

Kontaktlinser, der ikke kasseres efter brug, skal opbevares forskriftsmæssigt indtil, linserne skal bruges igen.

Tabel 1.

Producent Fundet Alcon Synoptik

Produkt iWear® All-in-1 Supreme+ MPDS

Alcon

Kontaktlinse Instituttet

Opti-Free® pure moist®

Alcon

Kontaktlinse Instituttet

Opti-Free® Express®

Alcon

Optikerhøjskolen

Opti-Free® RepleniSH

Alcon/ Frankrig AMO AMO

Synoptik

iWear® All-in-1 Supreme 01

Optikerhøjskolen Optikerhøjskolen

Avizor

Nyt Syn

Oxysept 1 Step Complete RevitaLens Multi-Purpose Disinfecting Solution All clean® Soft Comfort+

Avizor Avizor

B&L

Nyt Syn Kontaktlinse Instituttet Kontaktlinse Instituttet Optikerhøjskolen

B&L

Optikerhøjskolen

Barnaux Ciba Consol

LensWay (www) Optikerhøjskolen Profil Optik

Consol

LensWay (www)

Disop

Disophta (www)

Finnsusp Haichang

Disophta (www) Lentiamo (www)

Haichang

Lentiamo (www)

Melleson Eyeshelter

Linse X-press (www) Vision Care

Polytouch

OK-Optik (www)

Sauflon Sauflon

Optikerhøjskolen Nyt Syn

Sauflon Specsavers Specsavers Specsavers Specsavers

Synoptik Louis Nielsen Louis Nielsen Louis Nielsen Louis Nielsen

Stericon

Lentiamo (www)

B&L

10

Indhold Polodroniumklorid 0,001 %, myristamidpropyldimetylamin 0,0005 %, sorbitol, aminometyl propanol, poloxamin, citrate, borsyre, EDTA, natriumklorid Polyquad® (polyquaternium-1) 0,001 %, Aldox® (myristamidopropyldimetylamin) 0,0006 %, sorbitol, aminomethylpropanol, Tetronic® 1304 og HydraGlide® Moisture Matrix [EOBO-41™ -polyoxyethylen-polyoxybutylen], natriumcitrat, borsyre, EDTA, natriumklorid Polyquad® (polyddroniumklorid) 0,001 %, Aldox® (myristamidopropuldimethylamin) 0,0005 %, Citrat, sobitol, aminomethylpropanol, Tetronic® 1304, borsyre , EDTA 0,05 %, natriumklorid Polyquad® (polyquaternium-1) 0,001 % og Aldox® (myristamidopropyl­ dimetylamin) 0,005 %, TearGlyde® (Tetronic® 1304, nonanoyletylendiamin­ trieddikesyre) Polidroniumklorid 0,0011 %, natriumcitrat, EDTA 0,05 %, natriumklorid

Ever clean® Unica® sensitive unidose

Hydrogenperoxid 3 %, katalase 0,1 mg/tablet, vitamin B-12 Alexidine 0,00016 %, polyquarternium-1 0,0003 %, Tetronic 904, trisodium citrate dihydrate, borsyre, natriumborat decahydrate, EDTA, natriumklorid Polyhexanide 0,0002 %, Poloxamer 0,25 %, EDTA 0,1 %, PVP 0,05 %, proteinfjernende stof Hydrogenperoxid 3 % Polyhexanid 0,0001 %, hyaluronsyre, poloxamer, EDTA

EasySept®

Brintoverilte 3 %

ReNu® MPS™ Multi-Purpose Solution Polyaminopropyl biguanid 0,00005 %, poloxamin 1 %, Borsyre, natriumborat, EDTA, natriumklorid Biotrue® Polyaminopropyl biguanide 0,00013 %, polyquaternium 0,0001 %, hyaluronan, poloxamine, sulfobetaine, borsyre, natriumborate, EDTA, natriumklorid LensWay solution all-in-one Polyhexanide 0,0001 %, poloxamine 1 %, HydraFle™ 0,3 %, provitamin B5 1,5 % AO-Sept® Plus Hydrogenperoxid 3 %, poloxamer, phosphonic acid, fosfat, natriumklorid EyeQ® All-in-One Concact Lens Klorhexidinglukonat 0,001 %, poloxamin 1 %, boratbuffer, EDTA, natriumklorid Solution Extend Contact Lens Solution Klorhexidinglukonat 0,001 %, poloxamin 1 %, boratbuffer, EDTA All-in-one Arion Cronos Hydrogenperoxid 3 % (stabiliseret). Tablet: 80 mg natriumklorid, 27 mg dinatrium fosfat, 0,075 mg vitamin B2, 5400 IU katalase, hjælpestoffer Bio Soak Biguanid 0,0025 mg/ml, detergent, natriumborat, EDTA 1,0mg/ml, natriumklorid Horien Ultra Comfort Multi-Purpose PHMB 0,0001 %, poloxamer, HPMC, borsyre, borax, EDTA 0,05 %, natriumklorid Solution Horien CoolFresh Multi-Purpose Polyhexamethylene biguanide, poloxamer, glycerin, menthol, Solution hydroxypropylmethylcellulose, borsyre, natriumborat, EDTA, natriumklorid Unicare® All-in-One Lösung PHMB 0,0001 %, poloxamer 407, natriumklorid Solocare Aqua® Polyhexanide 0,0001 %, Hydrolock™ (dexpanthenol, sorbitol), poloxamer 407, natriumfosfat, tromethamine, dinatriumedat Zero-Seven Refreshing PHMB 0,0001 %, hypromellose, D-sorbitol, poloxamer 407, borsyre, borax, EDTA natriumklorid Synergi Oxipol®, hydroxypropylmethylcellulose, fosfatsalte Kontaktlinsevæske All in one Oxipol®, hydroxypropylmethylcellulose, fosfatsalte – sensitive iWear® All-in-1 Basic Polyhexanide 0,0001 % easyvision® peroxide solution Hydrogenperoxid 3 %, integreret rensemiddel easyvision® multipurpose solution Polyhexanide 0,0001 %, fosfatsalte easyvision® allpurpose Oxipol™, buffer, hydroxymethylcellolose, fosfatsalte easyvision® ultrapurpose Polyaminopropyl biguanid 0,00013 %, polyquarternium 0,0001 %, hyaluronan, sulfobetaine, poloxamine, borsyre, EDTA, natriumklorid, Max OptiFresh® All-in-one Polyhexanide 1 ppm, poloxamer 0,6 mg/ml, hypromellose 1,5 mg/ml, Multi-Purpose Solution kaliumklorid, natriumfosfat buffer, EDTA, natriumklorid

Nu fås endagslinsen til enhver situation. Med den prisbelønnede MyDay fra CooperVision kan du tilbyde dine kunder den optimale kombination af komfort, sundhed og håndtering. Uanset hvordan deres dag ser ud. Takket være Smart Silicone™ øges linsens iltgennemtrængelighed, hvilket betyder, at der kræves mindre silikone, og at der bliver plads til mere hydrogel. Derfor er MyDay bekvemme, gode for øjnene og lette at anvende – de perfekte linser for dine kunder og din forretning.

• Styrkeomfang +6.00D til -10.00D • Med UV-beskyttelse • Komfortgaranti – hvis kunden ikke er tilfreds efter 30 dage, refunderer CooperVision prisen for linserne. Gælder ved tilpasning af en optiker i Danmark.

Komfort GARANTI

MyDay endagslinser Yderligere information fås ved at kontakte kundeservice på 80 88 47 75 eller ved at besøge os på www.coopervision.dk.

MD_CVN_DA_008_20131107

Endagslinsen, som virkelig er smart.

fagligt

Det er åbenlyst lettere at vælge et andet plejesystem, hvis man har kendskab til produkterne.

Indsamlingen har ikke været omfattende nok til, at alle desinfektionsvæsker er med, men hovedparten er.

Væskerne ses i tabel 1. Der er fundet 32 desinfektionsvæsker. Der er 6 brintoverilte og 26 alt-i-en væsker. Tabellen er organiseret alfabetisk efter producent. Indhold er redigeret således, at stoffer, som har kunnet identificeres som primært desinfektionsmidler, står først, derefter stoffer som har at gøre med fugt, rens og smøring. Næste gruppe er stoffer, som især virker som buffer og til slut natriumklorid. Alle stoffer er forsøgt oversat til dansk, således er chloride anført som klor og sodium som natrium. Alle former for etylendiamin-tetra-eddikesyre er angivet som EDTA. Hvor mængden af indholdstoffer deklareres, angiver de fleste producenter forholdet i procent. Enkelte i mg/ml og endelig findes ppm, engelsk for parts per million (dele pr. million).

0,0001% svarer til 1 ppm.

Enkelte af produkterne kan ses at optræde under to eller tre navne.

12

Diskussion Betydningen af hvilket plejesystem, der anvendes, og om det er hydrogel- eller silikonehydrogelmateriale det anvendes til, diskuteres, men bivirkninger kan skyldes plejemidler, og problemer som nedsat bæretid kan løses ved at skifte plejesystem eller helt undgå et plejesystem. Brintoveriltesystemer bør ikke glemmes (Keir N et al, 2010).

Det er åbenlyst lettere at vælge et andet plejesystem, hvis man har kendskab til produkterne. Det er forvirrende, at samme produkt markedsføres under forskellige navne, men her er vi nok oppe imod større kræfter - økonomi.

Risikoen for at kunder, som handler på nettet, løber ind i plejemidler med stoffer, som vi ellers ikke har set i mange år, kan ikke afvises og bør overvejes, hvis bivirkningerne ligner noget fra gamle dage, eller noget man kun har set i en bog.

Internetbutikker med kontaktlinser har som regel fine ”oversættelser” af privat label kontaktlinser, men det samme er ikke fundet for plejemidler.

Da jeg telefonisk kontaktede et af firmaerne om der fandtes prøvepakker, inden jeg købte tre flasker a 360 ml? Det gjorde der ikke, ”og det er bare en almindelig alt-i-en væske.” Altså ikke noget at tænke nærmere over.

Tilsyneladende er internetbutikkerne mindre interesserede i plejemidler, måske pga. fragtomkostningerne?

Kommentarer modtages gerne på or@dcovs.dk Referencer VisionCare, http://www.visioncare.dk/index.php?produkter &act=list&product=19, Set 01-12-13 Shih K et al, 1985. The microbiological benefit of cleaning and rinsing contact lenses. Int. Contact Lens Clinic, 12, 235-42.

Morgan PB et al, 2013, International Contact Lens Prescribing in 2012, Contact Lens Spectrum, Jan. 2013 Pro.medicin.dk, http://www.medicin.dk, Set 01-12-13 Nancy K et al, Clinical performance of different care systems with silicone hydrogel contact lenses, Contact Lens & Anterior Eye 33 (2010) 189–195

DERFOR giver vores nye

multifokale endagslinse skarpt syn på alle afstande og forfriskende komfort ved hvert blink

PRECISION PROFILE DESIGN MED BLINK-AKTIVERET FUGTNING

KORT AFSTAND

MELLEMLANG AFSTAND

LANG AFSTAND

NYE DAILIES

®

AquaComfort PLUS®

MULTIFOCAL kontaktlinser er udviklet til at bidrage til et skarpt binokulært syn og forfriskende komfort.

PRECISION PROFILE DESIGN Glidende, overgange fra kort til mellemlang og lang afstand.

BLINK-AKTIVERET FUGTNING Fugtgivende midler frigives ved hvert blink for forfriskende komfort hele dagen lang.

VELLYKKET LINSEBRUG Skarpt syn og kontinuerlig komfort hele dagen lang.

Med samme Precision Profile Design som AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL – den foretrukne multifokale kontaktlinse.1

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™ Reference: 1. Baseret på tredjepartsbrancherapport, 12 måneder med afslutning i juni 2013, arkivdata fra Alcon.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. © 2013 Novartis AG 09/13 2013-225-98246

NY

reportage

FLEYE – Et dansk eventyr i Kina

Det orange hår er ikke til at tage fejl af.

Annette Estø, FLEYE, er ikke høj af statur men alligevel meget synlig i selv de største forsamlinger. Udstrålingen, det orange hår og den glade stemme er nærmest blevet et varemærke for FLEYE, og kineserne elsker det. tekst: Bjarne Hansen

» 14

15

reportage

FLEYE

– Et dansk eventyr i Kina

»

O

PTIKEREN har besøgt Annette Estø i anledning af, at FLEYE har etableret et selvstændigt firma i Kina med hovedsæde i Shanghai. Et firma, der på kort tid har skabt sig et solidt marked i den mest folkerige nation i verden. Udvidelsen til Kina er kommet lidt tilfældigt, men den er et naturligt step for det målrettede succesrige danske firma.

Fra dag et har det været et mål for FLEYE at yde den ultimative service til alle kunder.

Det har kunnet mærkes på kundetilstrøm­ ningen. I Danmark og det øvrige Skandinavien har FLEYE på få år skabt en succes, der nu er hastigt på vej ud i verden. ”Hvis kunden forlanger, vi skal hoppe for dem, spørger vi: Hvor højt, og så klarer vi det,“ siger Annette. Kombineret med flotte briller i en god kvalitet, har det givet succes.

Annettes optikerbaggrund er en del af hemmeligheden bag ekspansionen. Den lille detalje med sidesteg på acetatbriller førte FLEYE til Japan og siden til andre lande i Asien. ”Det var en af vores gode kunder i Paris, der gav os modet på at drage til messe i Tokyo. Den franske optiker fortalte, at hun havde mange kunder fra Japan, og mange af dem valgte FLEYE på grund af pasformen,“ fortæller Annette.

Det asiatiske marked er helt anderledes end det skandinaviske og europæiske marked, fortæller Annette. Kineserne er eksempelvis meget ligefremme og siger direkte, hvad de mener uden at pakke det ind i høfligheder.

Samtidig kan de godt lide personer, der skiller sig ud, og de synes, det er sjovt med Annettes orange hår.

Kina kom nærmest til ved en tilfældighed.

FLEYE fik en henvendelse fra Jacob Thomsen, der på det tidspunkt var direktør for Safilo i Kina og med bopæl i Shanghai, hvor hustruen arbejdede på det danske konsulat. Efter at have boet flere år i Kina havde han og familien fået lyst til at vende tilbage til Danmark. Den korte version er, at det endte med, at Jacob blev direktør for FLEYE i Kina, og at han styrer det fra Danmark. Hustruen, der taler kinesisk, er i dag også ansat i FLEYE, og her er hendes kendskab til det kinesiske sprog og kultur en stor fordel for firmaet.

Jacobs viden om det kinesiske marked har været en stor fordel for FLEYE. Og det er ikke kun Jacob, der er gået fra det kendte

16

Øverst: De kinesiske kunder vil gerne fotograferes sammen med Annette. nederst: Der er stor efterspørgsel efter de eksklusive danske briller i Kina. Både facade og indretning udstråler eksklusivitet.

»

Øjeblikket hvor dine øjne slapper af När livetmed, blir smartare behöver dina ögon slappna av. i takt at livet leves.

ZEISS DigitalLenses.

Lenses.Ögonvård Øjenpleje för til ZEISS Digital

2/3 Logo

Reduce sympto rer me trætte r på øjne me d e n faktor 4*

// DIGITAL LENSES MADE BY ZEISS

ZEISS Digital Lenses: • Optimeret glas, som er specielt udviklet til pre-presbyopi. Hjælper med at fokusere på digitale enheder på nært hold og mindsker belastningen af øjnene.

• Leveres i alle ZEISS-materialer og med alle behandlinger – inklusive ekstra kurvede glas (Sport) og i.Scription®.

• Markedets mest omfattende sortiment, når det gælder brydningsindeks og styrkeomfang. www.zeiss.dk/vision *Et teststudie af 49 personer tyder på, at brugere af ZEISS Digital Lenses har fire gange færre symptomer på overanstrengte øjne, sammenlignet med personer, der bruger briller med enkeltstyrkeglas eller slet ingen briller.

reportage

FLEYE

– Et dansk eventyr i Kina

»

Øverst: FLEYE er synlig både i vinduerne og inde i butikken. nederst: Stor interesse ved pressearrangement i Beijing.

Hvis kunden forlanger, vi skal hoppe for dem, spørger vi: Hvor højt

italienske brillemærke og over til FLEYE. Der er fulgt nogle kinesiske medarbejdere med, og de er en stor del af successen. Med det store kendskab til kinesisk kultur, er det lykkedes FLEYE at få adgang til at undervise personalet i optikbutikker om filosofien bag firmaet og produkterne. Og kombinationen af dansk design og japansk håndværk har fået FLEYE-stel på hylderne i nogle af de mest eksklusive optikbutikker i Kina.

FLEYE er kendt for at tilpasse sig kundernes ønsker og behov. De asiatiske ansigtsfaconer er meget forskellige fra europæeres, så derfor har FLEYE udviklet en helt speciel Asian Collection, der for eksempel har længere sidestegsarme. Farverne i kollektionen er også udvalgt, så de matcher asiatisk smag.

Selvom, eller måske netop fordi langt hovedparten af brillestel i verden produce-

18

res i Kina, ønsker de velstillede kinesere at gå med udenlandske varer. Og det skal være stel i udsøgte materialer og smarte faconer.

Faktisk er det udviklingen i Kina, der har været med til at få FLEYE til at lave briller i horn, træ og ædelmetal.

FLEYE er markedsledende på det segment, der ligger lige under det allermest eksklusive niveau. De traditionelle italienske brands er ikke efterspurgte blandt de rigeste af kineserne. ”Det er vigtigt for dem at bære briller, som ikke ses på alle og enhver,“ fortæller Annette.

Indretningen i optikbutikkerne i high-end kategorien i Kina er helt anderledes, end vi

kender det i Danmark. Varerne er ikke synlige i butikken, som vi er vant til. Stellene ligger glasmontrer, som vi kender det fra juveller butikker. FLEYE har derfor udviklet specielle bakker og montrer, så stellene fremtræder flot og eksklusivt, og kombineret med den gode historie betyder det et pænt salg.

Skandinavien er stadig det største marked for FLEYE, men målt på omsætning er det sandsynligt, at Kina vil overhale Skandinavien i løbet af kort tid.

Kombinationen af det orange hår, servicen, lokalkendskab og selvfølgelig de rigtige stel og et godt teamwork i Danmark, har vist sin duelighed også i Kina.

Øverst: Den unikke sidesteg design førte FLEYE til Asien. nederst: Jacob Thomsen foran en af de eksklusive butikker.

mød os på copenhagen specs stand 18 Tidligere Alliance Optics Group Nordics har skiftet navn til

Independent Optical Group Nordics.

Kom ind og hør nærmere.

Independent OpticalGroup Nordics

I Jarl@iogn.dk I Klaus@iogn.dk I

20

OBS

HUSK

Det er lysmængden, der er afgørende for,om det er nødvendigt at bruge solbriller.

Solbriller skal være synlige i butikken hele året og ikke kun i sommersæsonen. Risikoen for blænding er størst, når solen står lavt på himlen.

fagligt

Jacob From, Nordic Marketing Manager, Essilor

brug De rigtige

solbriller Det øgede fokus på UV-beskyttelse er blevet en væsentlig årsag til, at mange bruger solbriller. Mode og blænding er to andre vigtige årsager til at anvende solbriller. Blænding kan i mange tilfælde betyde større risiko for uheld, og dermed kan de rigtige solbriller være med til at forebygge skader.

UV-beskyttelse og blåt lys Den øgede interesse for at blive solbrun har medført et stigende antal tilfælde af hudcancer, cataract og AMD. Forskning fra Essilor skønner, at cataract og AMD tilfældene på verdensplan i fremtiden vil være fordoblet i forhold til i dag.

UV-stråler er lige så farlige for øjnene, som de er for huden. Samtidig bliver skaderne fra UV akkumuleret gennem livet, så jo ældre du er, og jo mere UV du har været udsat for, jo større er risikoen for hudkræft, cataract etc.

Blåt lys er på det seneste også identificeret som yderst skadeligt for øjnene. Mens UV-strålerne forårsager cataract, så forårsager den skadelige del (415–455 nm) af det blå lys AMD. Op til 40% af den samlede UV-stråling, du udsættes for på et år, sker i situationer, hvor du ikke tænker på UV-faren (8% indendørs fra bl.a. LED, 5% i overskyet vejr og 30% i delvist overskyet).

Essilors forskning viser, at 90% af alle hudkræfttilfælde sker i ansigt- og nakke området, og hele 5-10% kommer omkring øjnene . Der er altså grund til UVbeskyttelse hele året og i alle situationer og ikke blot i forbindelse med solbriller. Øjet er under konstant udvikling og forandring gennem livet. Især børn (0-12 år) er meget udsatte for UV-strålernes skadelige virkning, da børns linse i øjet endnu ikke er fuldt udviklet og dermed lader hele 75% af UV-strålerne passere igennem øjet mod kun 10% hos voksne . Senere i livet (45+) begynder øjets eget forsvar at svækkes, hvilket betyder større risiko for blandt andet cataract og AMD.

»

21

fagligt

brug De rigtige

solbriller

»

Solbriller med UV beskyttelse er det bedste valg i kampen mod UVstrålerne. Men der er flere forhold, du skal være opmærksom på i den forbindelse.

samtidig vælge den rigtige løsning, så du sikrer dig den optimale UV beskyttelse i løbet af hele året.

UV-angivelsen E-SPF

Farveskiftende glas er kendetegnet ved, at de bliver mørkere, når UVstrålingen øges og lyse igen ved reduceret stråling. Glassene tilpasser sig hele tiden lysforholdene. De nyeste versioner er samtidig 100% UV-beskyttende på forfladen, så husk UV-coatning på bagsiden.

Transitions skifter meget hurtigt og fås i udgaver, der også bliver mørke bag en bilrude.

Næsten alle brilleglas kan leveres som farveskiftende. De fleste farveskiftende kunststofglas indfarves ensartet over hele glasset, da det farveskiftende lag ligger placeret i den forreste side af glasset.

Det er en nem måde at bære solbriller på, men man skal være opmærksom på, at de ofte ikke er tilstrækkelige ved bilkørsel.

Indfarvning og lysning er også afhængig af temperaturen, og glassene kan blive ret mørke om vinteren, hvor det er koldt, selv uden at solen er fremme. Om sommeren ved høje temperaturer bliver de til gengæld ikke helt så mørke.

Transitionsglas er samtidig den perfekte løsning til sportsbrug, da brugeren i de fleste situationer ikke kan skifte mellem klare briller og solbriller. Her tilpasser glasset sig omgivelserne og skiftet mellem sol og overskyet vejr. Det sikrer, at brugeren kan koncentrere sig om sin cykling eller løb i stedet for blænding eller uklart syn pga. mørke glas.

Den samme løsning kunne være gældende for normale solbriller, hvor et sæt Transitions-glas er en oplagt mulighed for en solbrille, man ikke behøver at skifte, når man skal en tur i supermarkedet eller tøjbutikken.

Indtil for et par år siden har UV angivelsen været angivet i % UVbeskyttelse, og hvor mange NM de beskyttede op til. Men det er desværre kun en del af beskyttelsen, der kan udledes af disse tal.

Tallene er alle målt i forhold til en lysstråle, der rammer brilleglasset forfra, men forskning fra Essilor har påvist, at op til 50% af den UVstråling, der rammer øjet og øjenomgivelserne, kommer fra refleksion fra brilleglassenes bagside.

Essilor har derfor taget initiativ til en ny fælles UV-beskyttelses angivelse for branchen, der er mere vejledende og sat i forhold til den UV-beskyttelse, forbrugerne kender i forvejen – nemlig faktoren på solcreme (SPF – Sun Protection Factor). Angivelsen på brilleglas benævnes E-SPF (Eye Sun Protection Factor) Et klart standard plastikglas med standard antirefleks coatning opnår kun ringe E-SPF på ca. 5, mens et klart 1,60 glas med Crizal Forte UV opnår faktor 25.

På solbrilleglas kan E-SPF øges yderligere, da UV-filteret ikke behøver være helt klart, fordi farven skjules af selv solbrillefarven. Dermed kan et solglas opnå en solfaktor på over 50+ E-SPF, når vi kigger på Essilors optimale sol-coatning Crizal Sun UV. Det er altså vigtigt at beskytte sig mod UV helt fra barnsben og

Farveskiftende brilleglas

Vælg den rigtige farve Smag og temperament er to betydende faktorer, når der skal vælges farve. Øjnene er måske den vigtigste del af udseendet og udstrålingen. Solbrillen er dominerende i ansigtet, og der er en tydelig forskel i fremtoningen, alt efter om glasset er i en blød brun farve, eller det er et par mørke glas med spejleffekt, der sidder foran øjnene.

Det er også vigtigt at tage udgangspunkt i behov, og her har fagmanden en vigtig rolle i rådgivningen. Brillen skal bruges uden for butikken, og der vil mange gange være brug for mere end én solbrille,

22

»

Farveguide Brun med blue-blocker Blue-blockeren fjerner det blå lys og øger dermed kontrasten. Det giver en optimal afstandsbedømmelse og dermed øget sikkerhed i trafikken og andre steder, hvor øget kontrast er en kvalitet. Det er samtidig en varm farve, at se på – og igennem.

Grøn Et godt allround glas, der absorberer det blå lys, reducerer blænding samtidig med, at det bevarer farvebalancen. Det forbedrer kontrastevnen uden at nå op på blueblocker nivea.

Grå En neutral farve, der er god til de fleste formål, fordi den bevarer farveforskellene. Verden bliver lidt mere grå at se på.

Gul Giver god kontrast under dårlige lysforhold i tåge og snevejr.

Rosé og let rødlige glas Giver endnu skarpere kontrast under dårlige lysforhold i tåge og snevejr sammenlignet med den gule linse. Den røde farve er samtidig god under dårlige lysforhold i skoven.

Physiotint Farverne vil altid blive forvrænget igennem et farvet glas, men ved at vælge den rigtige nuance kan en del af forvrængningen undgås, og dermed bliver farvegengivelsen så naturlig som muligt. Det gælder for eksempel for Physiotint fra Essilor.

Forkerte solbriller kan øge risikoen for biluheld Australsk forskning viser, at bilister med en farvesynsdefekt (farveblindhed) skal vælge farvenuance på deres solbrilleglas med omhu. Det forkerte farvevalg kan bevirke, at trafiklys fejlbedømmes, eller at det tager længere tid at vurdere farven, hvilket medfører åbenlyse farer.

Undersøgelsen blev udført af optikere ved University of New South Wales og Queensland University of Technology og offentliggjort i Optometry and Vision Science, som er et tidsskrift fra the American Academy of Optometry.

Undersøgelsen viste, at visse farver forårsager en mærkbar reduktion i farveblindes evne til at opfange og genkende signalet på et trafiklys.

Især kombinationen af signaler og solbriller i samme farve volder vanskeligheder. Bilister med grønne eller grøngule farvetoner har tendens til at opleve besvær med at identificere orange og grønne trafiklys, mens dem som bærer rød-brune farvetoner har vanskeligheder med orange og røde lys.

Det sikre valg er grå glas eller Xperio glas.

23

fagligt

brug De rigtige

solbriller

Solbriller til den sportsaktive »

hvis det er en aktiv person. Der er stor forskel på, om det er en solbrille til brug på vandet og ved stranden, eller om den er til brug på mountainbiken i terrænet.

Polariserende glas Den værste form for blænding i modlys er, når den skarpe sol reflekterer på vandet eller en våd vej. Her er polariserende glas en god løsning, fordi de eliminerer de vandrette reflekser.

Hovedparten af de polariserende glas produceres som et laminat, hvor det polariserende filter er støbt inde i glasset. I den nyeste teknologi opnås effekten ved en coatning, hvilket betyder, at glasset er væsentligt tyndere, men det kan til gengæld ridses.

Polariserende glas nedsætter blændingen, som især er til stede ved bilkørsel. Undersøgelser har vist, at blænding nedsætter din reaktionstid, hvilket betyder, at du stopper hele 7 meter senere ved 80 km/t , hvis du ikke benytter polariserende glas. 7 meter svarer til længden af et helt lyskryds.

Samtidig betyder mindre blænding, at brugeren ikke bliver lige så træt i øjnene og opnår et meget mere naturligt syn i solen.

Xperio-glassene fra Essilor fokuserer samtidig på at gengive farverne så naturligt som muligt, så lyskrydsene f.eks. ikke misfortolkes pga. farveforvanskning.

Spejlglas Spejlglas laves oftest oven på meget mørke glas, og solbrillen bliver meget dominerende. Den vigtigste effekt er nok det rå look, den giver personen. De fås i mange flotte farverige coatnings..

Referencer 1 Essilor International 2012 - “Ultraviolet radiation albedo of natural surfaces" Renata Chadysien, Aloyzas Girgzdys - Journal of environmental engineering and landscape management 2008 16(2): 83–88; D.H. Sliney/Journal of Photochemistry and Photobiology B: Biology 64 (2001) 166_175 2 Essilor International 2012 - World Health Organization. Ultraviolet radiation and human health. Media Centre. Fact sheet No305. December 2009. The Vision Care Institute - Johnson & Johnson - Global attitudes & Perception about vision care , August 2009 in13 countries 3 Index developed by Essilor, endorsed by independent 3rd-party, certifying the global UV protection of a lens 4 Essilor International 2012 - Contrast Sensitivity and Reaction Times with Polarized and Tinted Lenses in a Driving Environment. G.A. Zikos, R.J. Nason, J.Robilotto, A. Selenow.

Institute for Vision Research, Manhattan Vision Associates, New York, NY, ARVO 2009.

24

Sportsudøvere har ikke kun behov for beskyttelse mod solens stråler, men også mod vind og insekter. Samtidig kan sportsudøvelsen strække sig over flere timer. Cykeltræning starter måske, når solen står lavt på himlen og slutter først efter, den er gået ned. En solbrille med mørke glas vil være mere til gene end gavn, når solen er væk, og det kan være svært at have flere briller med på cyklen. Her er farveskiftende glas den optimale løsning.

Flere sportsbriller leveres med farveskift i forskellige kombinationer efter hvilken sportsgren, de skal anvendes til.

Skiløberen Til ski anbefales et materiale, der skifter fra 40% orange til 85% orangebrun, som har kontrastøgende effekt i hele spektret. Den øgede kontrast er en stor fordel i sneterrænet, så huller og bump tydeligt kan ses.

Golfspilleren Golfspilleren har brug for, at den hvide golfbold bliver fremhævet i forhold til den grønne baggrundsfarve i græs og træer. Her anbefales kontrastfremmende materiale, som skifter fra 25% lilla til 75% lilla.

Mountainbikeren og løberen Til mountainbike og løb i terrænet, er der udviklet et materiale, der skifter fra gul 25% til grå 75 %. Det er en kombination, der giver en god kontrast i den tætte skov og en mørk farveneutral nuance i høj sol.

Vandsport Til alle former for sport og hygge på vandet anbefales polariserende briller med farveskift. Den øgede interesse for at motionere og konkurrere i en høj alder har genereret en udvikling, så der i dag findes specielle progressive glas til forskellige sportsgrene, f.eks. golf, ski, cykling og løb.

Foto: Catharina Caprino

Krogh Optikk er en familieeid kjede med 21 butikker og over 250 medarbeidere i Oslo, Akershus, Drammen, Vestfold, Bergen og Trondheim. Krogh Optikk er ledende innenfor høyprofilsegmentet i Norge, og vil i år omsette for ca. 340 millioner kroner.

OPTIKERE TIL OSLO - VELKOMMEN Krogh Optikk vokser og søker optikere i fulltidsstilling til nye og eksisterende butikker. Vi er på utkikk etter deg med faglig engasjement, og oppfordrer både nyutdannede og erfarne optikere til å søke.

Hvem er Krogh Optikk?

Krogh Optikk er en høyprofilert aktør som tilbyr kundene anerkjente merkevarer og ekstraordinær kundeservice. Våre optikere jobber med avansert optisk utstyr, og vi har optomap i alle våre butikker.

Vår dyktige fagsjef er en god støttespiller og har tett dialog med alle våre optikere. Vi i Krogh Optikk har vært opptatt av våre kunders øyne i over 135 år.

Vi tilbyr deg: • Et faglig utfordrende miljø • Grundig opplæring • En variert og interessant arbeidshverdag • Fagkurs og gode muligheter for etterutdanning • Gode betingelser Du er: • Nyutdannet eller erfaren optiker • Utadvendt, positiv og liker utfordringer • En person som trives med kundebehandling og salg • Faglig engasjert Kontaktinformasjon: Send din ansøkning til personal@kroghoptikk.no Ved eventuelle spørsmål vedr. stillingen og/eller boforhold i Oslo, kontakt Siv Brattlie på tlf.

0047 22 47 94 50.

Ansøkningfrist: 20. mars 2014 Vi gleder oss til å motta din ansøkning!

kroghoptikk.no | 800 57644

fagligt

Håndtering:

Den glemte faktor for succes med bløde kontaktlinser Hvordan en kontaktlinse håndteres er sjældent det første, der tages i betragtning, når der skal foretages et valg af hvilken linse, der skal ordineres, men det kan være vigtigere for patienter, end optikerne regner med.

Tekst: Anna Sulley, Kathrine Osborn Lorenz og Philippe Jubin rapporterer.

N

år man tænker på oplevede barrierer for brug af kontaktlinser, kan det være patienternes frygt i relation til komfort, omkostninger eller berøring af øjet, der dukker op. Men forskning har vist, at det er mere sandsynligt, at det er nogle problemstillinger, som optikerne har en tendens til at overse, der er ansvarlige, nemlig at kontaktlinser er vanskelige at håndtere og det tager for meget tid.

Ifølge en spørgeundersøgelse blandt mulige brugere af kontaktlinser er den primære ulempe ved kontaktlinser i forhold til briller, at de er “tidskrævende eller vanskelige at tage af og på“.1 Komfort og synskvalitet er vigtige for nye brugere, men omkring

26

halvdelen siger, at håndteringsaspekter er ekstremt vigtige, når de skal tage beslutning om at bruge kontaktlinser som deres primære form for synskorrektion.2 Og den vigtigste faktor, der vil kunne opmuntre til linsebrug blandt de, der overvejer kontaktlinser, er let isætning og udtagning.3 Problemstillinger omkring håndtering rangerer også højt blandt årsager til, at brugere af kontaktlinser stopper med at bruge linser, og næsten én ud af fire frafaldne brugere holder op inden for de første seks måneder.4 Tidligere erfaringer synes at være afgørende, da en spørgeundersøgelse i UK viste, at hele én ud af fem af alle frafaldne brugere holder op inden for alene den første måned.5

Helt for nyligt har en spørgeundersøgelse blandt optikere i UK indikeret, at næsten 4 ud af 10 brugere, der holder op, gør dette inden for den første måned, og den primære årsag er besvær med isætning og udtagning.6 Nye brugere kan forventes at være sårbare over for problemer med håndtering af linser. Men let håndtering er også vigtig for etablerede brugere for at de skal holde fast ved kontaktlinser. Selv erfarne brugere kan afholde sig fra at opgradere til nye linsemuligheder, hvis håndteringsegenskaberne er dårligere.

Mens håndtering klart er en vigtig faktor for patientaccept og for fortsat succes, har håndtering også klinisk betydning for

Håndtering er en afgørende faktor for succes med kontaktlinser

Tabel 1: Vigtige linseegenskaber, der kan have indflydelse på håndteringen af bløde linser • M aterialeegenskaber (modulus, adhæsive egenskaber og overfladeglathed) • Linseholdbarhed • Linsetykkelse/volumen • Styrke og diameter • Kanttykkelse og design • Synlighedsfarve • Inversionsindikator • Blister / emballage • Etuidesign / opbevaringsløsning • Brug af fugtningsdråber

andre aspekter af brugen af kontaktlinser, der kan have indflydelse på øjensundhed, såsom overholdelse af udtagning ved dagens slutning (hvilket måske kan resultere i, at linserne forbliver i natten over) og minimering af kontaminering ved opretholdelse af god linsehygiejne under håndtering.

Linsehåndtering er endvidere en faktor, der har indvirkning på klinikkens økonomi, fordi der skal bruges tid og ressourcer til undervisning i isætning og udtagning.

En gennemgang af litteraturen afslører en overraskende lille opmærksomhed omkring denne kritiske faktor ved brug af kontaktlinser, endnu mindre omkring de specifikke elementer af linsehåndtering, som patienter finder vanskelige. Tiden er derfor inde til at lave en fornyet undersøgelse af, hvilken rolle håndtering spiller for succesfuld brug af kon-

taktlinser, og grave dybere i de inddragede problemstillinger.

Bidragende egenskaber Materiale- og designegenskaber ved bløde kontaktlinser, der kan bidrage til håndterbarheden, er sammenfattet i tabel 1.

Betragtninger vedrørende isætning og udtagning Hvor let isætning og udtagning er, afhænger af mange forskellige linseegenskaber. Nøglefaktorer for isætning er en linses tendens til at vende indersiden ud i emballagen, samt hvor let det er at åbne blisterpakningen og få linsen ud. En linses evne til at stå op på fingeren, og hurtigt vise om linsen vender ret eller vrang, er andre vigtige egenskaber.

Processen, der er inddraget i udtagning af bløde linser, er krumning af en tynd, elastisk plade. Under pres vil linsen bule ud, hvis belastningen når en kritisk værdi, der påvirkes af egenskaber, såsom elastisk modulus og tykkelse. Linsens bagside er frit understøttet, men også udsat for de kræfter, der binder den til corneas overflade. Den kritiske kompressionsbelastning skal overvinde denne yderligere kraft, for at der kan forekomme krumning.

Kompressionskraft kommer fra friktion af fingrene, der bevæger sig på linsens forside.

Hvis ”bøjningsstivheden“ er lav (påvirket af en lavere elastisk modulus og/eller tykkelse), er der behov for en mindre friktionskraft. Ved en lavere friktionskoefficient (CoF) er der behov for mere fingerkraft for at opnå krumning.7

Materialeegenskaber Moderne kontaktlinser – hvad enten de er af silikonehydrogel (SiH) eller hydrogel – har en

række materiale- og overfladeegenskaber, således at forskellige linsetyper skal håndteres meget forskelligt. Som ved komfort er det ikke blot én egenskab, der styrer dette subjektive mål for ydeevne. Producenter stræber nu efter en balance mellem egenskaber, der kan give optimal komfort, optimalt syn og optimal fysiologisk ydeevne, men også linser, der er lette at håndtere.

Udviklingen inden for SiH-materialer, siden den første af disse linser dukkede op i 1999, har rettet opmærksomheden ikke blot mod iltydeevnen, men også mod andre fysiske egenskaber, hvoraf mange har betydning for håndtering.

Førstegenerations-SiH-materialer var baseret på silikoneindhold, der gav høj iltgennemgang, og reduktion af vandindholdet førte til linser, der var stivere og mindre modstandsdygtige over for deformation end hydrogeler.8 Selvom de tidlige SiH-linser viste minimale hypoksiske effekter, blev en forøget incidens af mekaniske komplikationer tilskrevet deres høje modulus.9 Nogle brugere observerede en forbedring i håndtering med disse materialer, især ved skift fra hydrogeler. Men dette opnåedes kun på bekostning af større årvågenhed omkring linserne og længere tilpasning.10 Hvis sådanne linser blev båret med indersiden ude, var der rapporter om udfladning af cornea på grund af den højere modulus. Mens stivere linser kan bevare deres form under isætning, kan de være vanskeligere at tage ud af øjet. En lavere modulus hjælper ved udtagning, da det er mere sandsynligt, at linsen krummer.7 Fremkomsten af nyere generationer af SiHmaterialer fra 2004 med signifikant lavere moduli (fleksibilitet), der var mere sammenlignelige med hydrogelers moduli, resulterede

»

27

fagligt

Tværsnit af en række kantdesigns på endagslinser (20x forstørrelse, -5.00DS), som kan have indflydelse på linsehåndteringsegenskaberne (JJVC Data on file 2013)

i linser med bedre startkomfort, en reduktion i mekaniske komplikationer og håndtering og holdbarhed tilsvarende mange hydrogellinser.11 Overfladeegenskaber, såsom CoF, spiller helt klart også en rolle. En glat overflade er ønskelig, så friktionen reduceres og linsen føles behagelig, når øjenlåget bevæger sig over overfladen under blink.

Overfladeegenskaber med lav friktion har vist sig at være stærkt forbundet med komfort ved dagens afslutning.12,13 Selvom man måske kan have den opfattelse, at en glattere overflade vil være vanskeligere at tage ud af øjet, har linser med høj glathed ikke nødvendigvis anderledes håndteringsegenskaber end de med en overflade med lav glathed. Så selvom overfladens friktionsegenskaber kan bidrage til håndtering, er adhæsive kræfter en vigtigere faktor. Jo mindre en linse klæber til cornea, jo mindre en fingerkraft er nødvendig for at inducere krumning, og jo lettere er den således at tage ud.

Et nyere forsøg evaluerede det indbyrdes forhold mellem målt friktionskraft og påført normal kraft ved brug af en modificeret dynamisk CoF (dCoF)-metode.14 Denne teknik åbner mulighed for bestemmelse af dCoF og kræfterne (AF) mellem linsen og de modstående mucinoverflader. Linser med en højere AF og lavere dCoF kan være sværere at tage ud af øjet, og linser med en højere AF og dCoF kan være lettere at tage ud på grund af en større friktionskraft mellem fingerspidserne og linsen. Yderligere arbejde er nødvendigt for at sammenligne resultaterne ved klinisk anvendelse i et bredere spekter af linsetyper for, hvor lette de er at tage ud, sammen med effekten på komfort og linsebevægelse ved dagens afslutning.

Design og parametre Foruden materialeegenskaber spiller linsedesign og –parametre også en rolle. Linsetykkelse har en tydelig effekt på mange aspekter af linsehåndtering, og midtperifer tykkelse

28

har en særlig indvirkning. En for stor tykkelse i dette område reducerer linsekomforten, men en for lille tykkelse påvirker håndteringen,15 omend en tyndere linse kan være lettere at tage ud på grund af krumning.

Linsestyrke har en indvirkning, da lave minus-styrker generelt er sværere at håndtere ved isætning på grund af lav stivhed (mindre linsevolumen) i den optiske zone.

Linser med stor diameter, kan vanskeliggøre isætning i nogle øjne med små palpebrale åbninger eller stramme øjenlåg.

Forskelle i kanttykkelse og design kan også forventes at medføre, at linser håndteres forskelligt. Fotomikrografier af en række kommercielt tilgængelige linser viser meget forskellige kantprofiler.13 Jo tykkere en kant, jo sværere er en linse teoretisk set at tage ud, mens en tyndere kant kan være en hjælp ved udtagning, da denne kan fremme krumning.

Et “edge-off“-design kan gøre det sværere at se, om linsen vender indersiden ud.

Producenter inkorporerer endvidere forskellige designtræk for at lette håndtering, idet håndteringsfarver er tilgængelige i mange linser, og der er inkorporeret inversionsindikatorer i nogle linsemærker.

Emballering og modalitet Andre elementer i linsehåndtering er blistereller opbevaringsetui- og emballage- eller opbevaringsløsningen. Variationer i blisterform og foliedesign kan have indflydelse på, hvor let den er at åbne. Og linser kan være lettere at tage ud af nogle blisterpakninger end andre. Additiver i emballage- eller opbevaringsløsningen påvirker, hvordan linsen føles og interagerer med finger og øje, i lighed med brugen af fugtningsdråber, og præparater til tørre øjne på linsen før isætning.

Hvad angår linsemodalitet, er håndtering stadig et problem ved døgnbrug af linser, og færdigheden med at tage linser ud er mindst lige så vigtig som ved linser, der tages ud dagligt, om ikke vigtigere. Selvom endagslinser ikke nødvendigvis håndteres anderledes end

genanvendelige linser, antages emballagedesign og løsning at være af større vigtighed, når en ny blister skal åbnes hver dag.

Flad-pakke-emballage er blandt de strategier, der aktuelt anvendes til at lette håndteringen, og kan muligvis medvirke til at minimere mikrobiel kontaminering på den indre linseoverflade.16

Patientfaktorer En anden vigtig faktor, blandt alle aspekter ved håndtering af kontaktlinser er patientens fingerfærdighed og evne til at lære, hvordan de skal sættes i og tages ud. Der skal tages hensyn til ældre brugere, og i nogle tilfælde kan der være behov for, at familiemedlemmer hjælper med linsehåndtering.17 Personer med presbyopi og endvidere personer med svær grad af hyperopi, kan have vanskeligt ved at se deres linser og følgeligt vanskeligt ved at håndtere disse.

Anbefal anvendelse af et forstørrelsesspejl til isætning og udtagning, og de kan rådes til om nødvendigt, at bære briller ved udtagning af linser fra etuiet og rengøring af disse.

Bekymringer i forbindelse med håndtering kan være en af årsagerne til, at optikere ikke anbefaler kontaktlinser til yngre børn, selvom forsøg har vist, at de kan have lige så stor succes med kontaktlinser som teenagere. 8 til 11-årige børn er lige så egnede som 12 til 17-årige teenagere, når det drejer sig om pleje af deres kontaktlinser.18 9 ud af 10 børn i alderen 8-11 år udstyret med endagslinser, sagde, at de enten “aldrig har haft et problem“, eller “normalt ikke har problemer” med at håndtere linserne.19 Andre forfattere har fundet, at yngre børn er godt egnede til at håndtere linser og klare brug og pleje af linser.20 Vask og tørring af hænder er vigtige procedurer i forbindelse med kontaktlinsehygiejne, og disse faktorer har endvidere indvirkning på, hvor let isætning og udtagning er. Smuds på linsen eller kontaminering med creme, sæbe eller parfume på grund af util-

strækkelig håndvask, kan betyde gentagne forsøg på isætning.

Grundig tørring af hænderne (med et fnugfrit håndklæde) forebygger ikke blot, at linsen kommer i kontakt med vandhanevand, men vil medvirke til at den ikke klæber til en våd finger frem for øjet. På trods heraf har undersøgelser vist, at mere end 4 ud af 10 brugere af kontaktlinser (42 %) vasker deres hænder, men lader dem være våde under linsehåndtering.21

Udfordringer ved linsehåndtering Kun få kliniske forsøg har haft linsehåndtering som et primært udfald og de fleste rapporter i litteraturen henviser kun til “håndtering“ eller ”håndterbarhed“, som en af en række variabler, og der gives kun få oplysninger om hvilket element, der er inddraget.

Forfatterne kan angive antallet af patienter, der ikke inkluderes i et studie eller udtræder på grund af håndteringsproblemer, hvilket giver en indikation om håndteringssuccesen. I et forsøg med nye brugere, der var udstyret med en endagslinse i silikonehydrogel (narafilcon A, 1-DAY ACUVUE® TruEye®), trådte for eksempel kun 1 ud af 38 forsøgsdeltagere ud af forsøget, på grund af manglende evne til at “håndtere linserne korrekt”.22 Der er for nyligt blevet udført en serie af forsøg, til specifik undersøgelse af aspekter af håndtering hos nye og eksisterende brugere og forskelle i linsehåndtering mellem linsetyper.

I et nyligt håndteringsforsøg (ikke-

udleverende, dobbeltblindet, randomiseret, bilateralt, overkrydsning) så 47 nye brugere en video, der demonstrerede isætning og udtagning af linserne, og blev udstyret med et ikke-forsøgsrelateret kontaktlinsemærke for at blive fortrolig med kontaktlinsehåndtering (omend den ikke blev sat i øjet). De blev herefter filmet under deres forsøg på at udføre disse procedurer ved anvendelse af to endagslinsetyper af silikonehydrogel (narafilcon A, 1-DAY ACUVUE® TruEye® og delefilcon A, DAILIES TOTAL1®).23 En af iagttagelserne var, at forsøgspersonerne i gennemsnit brugte 30 sekunder til at manøvrere med linsen efter udtagning fra blisterpakningen, og de fleste forsøgspersoner tabte linsen mindst én gang under processen med at forsøge at isætte den, hvilket syntes at skyldes ubehændighed og ikke noget ved selve linsen.

Blink, når linsen nærmede sig øjet, fastholdelse af øjenlågene i den korrekte position og, at linsen sad fast på fingeren, var blandt udfordringerne ved isætning. De fleste havde betydeligt besvær med at lokalisere linsen på øjet før udtagning. Andre udfordringer ved udtagning var: problemer med at få fingrene tæt nok på linsen til at tage den ud, at linsen flyttede sig til sclera, men blev blinket tilbage på plads, og at de klemte sammen over linseoverfladen.

Forsøgspersonens attitude var meget vigtig for succes ved håndtering. De, der forblev rolige og beslutsomme, var generelt i stand til at gennemføre disse opgaver med begge linsetyper hurtigere. De, der blev

synligt ophidsede eller frustrerede, brugte generelt længere tid uanset linsetype. Nogle forsøgspersoner med lange fingernegle syntes mere tøvende, både i forhold til at håndtere linserne og berøre deres øjne. Der blev anvendt en række teknikker til isætning og udtagning, især til at holde øjenlågene.

Yderligere forsøg til bestemmelse af forskelle i oplevelsen af håndtering mellem nye og erfarne brugere af kontaktlinser, inddrog 192 unge patienter i alderen 18-29 år.24 Disse forsøg var blindede, bilaterale forsøg, der anvendte endagslinser af hydrogel. Mens betydningen af komfort, syn og linsernes holdbarhed var næsten den samme for nye og erfarne brugere, tillagde nye brugere håndteringsprocessen større betydning.

Den gennemsnitlige isætningstid for nye brugere var ca. 9 minutter, mens den for eksisterende brugere i den samme aldersgruppe (18-25 år) var ca. 40 sekunder. For udtagning var gennemsnitstiden for nye brugere 1,7-2,5 minutter og ca. 13 sekunder for eksisterende brugere.

Oplevelser af håndtering blandt teenagebrugere er også blevet undersøgt.25 I en blindet online-spørgeundersøgelse blandt 302 teenagere i alderen 13-19 år, der havde brugt én af to endagslinser af hydrogel (etafilcon A eller nelfilcon A) i mere end seks måneder, var næsten alle (98 %) enige i, at det var afgørende at få en rigtig start med kontaktlinserne. En tilsvarende andel (96 %) sagde, at det at få linser, der var lette at håndtere, var ”meget“ eller ”ekstremt vigtig“ ved den første ordinering af kontaktlinser.

Forskelle i ydeevne Selvom vi intuitivt godt ved, og patienter rapporterer, at linser kan håndteres meget forskelligt, er der for nyligt fremkommet forsøg, der bekræfter forskelle i håndteringsydeevnen mellem endagslinsetyper, når de anvendes af nye og eksisterende brugere.

I det ikke-udleverende forsøg blev FaceTime iPad-applikationen (hvor iPad’en anvendes som et spejl) benyttet til at optage 43 nye brugeres isætning og udtagning af endagslinsetyper af silikonehydrogel (1-DAY ACUVUE® TruEye® (1DATE) og DAILIES TOTAL1® (DT1)) i en praksisopsætning.26 Forsøgspersonerne blev instrueret i at vaske og tørre deres hænder før isætning og udtagning af linserne, og der var maksimalt 20 minutter til rådighed til hver linse. Forsøgspersonerne var ikke klar over, at der blev taget tid på dem, men de var klar over at forløbet blev optaget.

»

29

fagligt

Samlet set var 1DATE betydeligt nemmere at tage ud for forsøgspersonerne end DT1, omend der ikke var nogen signifikant forskel i den samlede håndtering. Næsten 1 ud af 4 (23 %) rapporterede, at oplevelsen med linseudtagning var “rimelig god“ eller “dårlig“ med DT1 sammenlignet med kun 1 ud af 11 (9 %) med 1DATE. Mere slående var det, at mediantiden for udtagning for DT1 var 2 minutter 17 sekunder mod blot 27 sekunder for 1DATE – fem gange længere for DT1. 6 af de 42 forsøgspersoner (14 %) var ude af stand til at tage én eller flere af DT1-linserne ud inden for tidsrammen på 20 minutter.

Forskelle i, hvor let udtagningen er, mellem endagslinsen 1-DAY ACUVUE® MOIST® (1DAM) og DT1 er også blevet undersøgt i et dobbeltblindet, bilateralt, overkrydsningsbrugerforsøg, der inddrog 181 eksisterende kontaktlinsebrugere.27 Mere end 1,5 gange flere forsøgspersoner sagde, at 1DAM var ”let at tage ud“ (76 % vs. 47 %), og 4,3 gange flere samtykkede i, at DT1 ”føltes som om den sad fast i mit øje“ (56 % vs. 13 %).

Den samlede håndtering for 1DATE blev undersøgt i et 12-måneders forsøg, hvor 31 forsøgspersoner, der var nye brugere af linsen, vurderede håndteringsegenskaber efter to ugers og én måneds brug.22,28 På begge tidspunkter vurderede 96 % den samlede håndterbarhed til en top tre-placering (”god“, ”meget god“ eller ”fortræffelig“), og alle forsøgspersoner vurderede linserne i disse tre kategorier, hvad angår holdbarhed.

Efter to uger vurderede alle linsen i top tre for dens bevarelse af formen under håndtering, hvilket er en nøgleegenskab for nye brugere.

Mellem 2-ugers- og 1-måneds-tidspunkterne steg alle vurderinger, og de fortsatte med at blive bedre i løbet af et år. Den samlede håndtering blev vurderet “fortræffelig“ af 38 % på 2-ugers-tidspunktet, men 61 % efter ét år. Der var tilsvarende forbedringer for specifikke egenskaber, herunder linsens evne til at holde formen. Alle forsøgspersoner vurderede nemhed ved isætning og udtagning, som “meget god“ til “fortræffelig“ efter et års brug.

Hvorfor betyder håndteringen noget Betyder forskelle i håndteringen mellem linser noget, og er problemer med håndtering virkelig et problem, når man ved, at linser bliver lettere at håndtere og tager mindre tid at sætte i og tage ud, efterhånden som man

30

får mere og mere øvelse? Evidensen for, at håndtering betyder noget, er overbevisende i flere henseender.

Drop-outs Undersøgelser blandt frafaldne brugere tyder på, at håndtering er en afgørende faktor for succes med kontaktlinser. Selvom ubehag gennemgående er den primære årsag til frafald, er håndteringsvanskeligheder blevet rangeret blandt de mest almindelige bidragende faktorer, der er identificeret i større undersøgelser af drop-outs.

I 2002 rapporterede Young et al29, at “vanskelighed med håndtering“ var blandt top fire-årsagerne til at standse brugen. Og i et forsøg med brug af moderne kontaktlinser blev “kunne ikke lide, eller fandt håndtering af linserne for besværlig“ rangeret som nr.

5 blandt årsagerne til at holde op med at bruge linser.4 Helt for nyligt har en spørgeundersøgelse blandt 502 optikere i UK vist, at de har oplevet, at 39 % af de nye brugere, der holdt op med at bruge linser, gjorde dette i den første måned, hvor de mest almindelige årsager var besvær med isætning/udtagning (58 %) og ubehag/tørhed (57 %).6 Dette adskiller sig fra de vigtigste årsager til, at langtidsbrugere faldt fra, som var ubehag/ tørhed (70 %) og utilfredshed med niveauet af synskorrektion (40 %).

Forbrugerundersøgelser viser endvidere, at let isætning og udtagning kan være en vigtigere faktor, end kliniske forsøg tyder på.

Ca. halvdelen af alle unge frafaldne i alderen op til 18 år (51 %) sagde, at årsagen til, at de holdt op med at bruge kontaktlinser, var, at de "havde besvær med at sætte dem i/tage dem ud”. Tallet for 18 til 24-årige frafaldne var 20 % og for 25 til 29-årige 25 %.30

Praksissens effektivitet og profitabilitet Praksissens økonomi er en yderligere faktor, da undervisning i brug af kontaktlinser lægger beslag på en stor del af personalets tid og ressourcer. Linser, der tager længere tid at håndtere og som følge heraf længere tid at lære at håndtere, vil skabe mindre profit pr. time for praksissen.

I UK er det almindelig praksis, at undervisningen uddelegeres. I de fleste praksisser udføres undervisning i isætning og udtagning af optikassistenter (56 %), hvor optikere overvåger den resterende del.6 Uddelegering skal afbalancere evnen til at undervise effek-

tivt mod den tid, den lægger beslag på, og omkostningen for praksissen.

Den estimerede omkostning pr. time, der er nødvendig for at dække praksistiden, uden at forbinde dette med salg af produkt, er ca. £150 (1350 DKK) for optikere og £6075 (550-700 DKK) for optikassistenter.31 Omkostningen for praksissen kan derfor være betydelig, hvis patienterne efterfølgende falder fra på grund af håndteringsproblemer

Tabel 2: Tips til hjælp til linsehåndtering i praksis • V ælg bløde linser med gode håndteringsegenskaber • O vervej, hvem der skal foretage undervisningen, afbalancér evne vs. tid vs. omkostning for praksis • I ndret et dedikeret, roligt og korrekt udstyret undervisningsområde med faciliteter til vask af hænder • H av alle relevante materialer klar – kontaktlinser, opløsninger, renseservietter, et belyst spejl (med forstørrelse til presbyope/ hyperope personer) • B rug billed- / videodemonstration samt skriftlig og mundtlig instruktion • V ær opmærksom på dit sprog – tal om at “tage linsen på” eller “sætte linsen i" i stedet for at “sætte den i øjet” eller ”anbringe den på øjet” • V is tydeligt, hvordan øjnene holdes vidt åbne, og øjenlågene holdes fast i den korrekte position (øjenlågets kant), og forklar, hvorfor det er vigtigt • U nderstreg, at det også er vigtigt at tørre hænderne ud over at vaske dem • A nbefal, at patienten holder fingerneglene korte – og kun bruger fingerspidserne • K om regelmæssigt med opmuntrende bemærkninger - og forklar, at processen bliver lettere med øvelse • F orsyn patienterne med støttematerialer – patientinstruktionsvejledninger, kontaktoplysninger (nødnummer), LensPal™ App, links til websites, videoer • F å patienterne til at demonstrere isætning og udtagning ved de første efterfølgende kontrolbesøg • U nderstreg nøgleinstruktionerne ved hvert besøg

og ikke fortsætter med at købe linser.

Skemalagte undervisningssessioner kan være et problem, når de holder personalet væk fra andre opgaver, og kan medføre tabt salg. Forretnings flowet kan blive afbrudt, fordi personalet ikke er tilgængeligt. Stor efterspørgsel på undervisningssessioner kan medføre yderligere ventetid for patienterne, og hektiske anstrengelser for at indhente det.

Manglende selvtillid Dårlig håndtering kan også medføre manglende selvtillid blandt nye brugere, som kan skade deres mulighed for succesfuld brug.

Et forsøg har sat fokus på, at næsten 1 ud af 5 uhensigtsmæssigt fremmødte på en skadestue i UK (18 %) viste sig at have vanskeligheder med kontaktlinsehåndtering, såsom manglende evne til at tage dem ud samt forskubbede eller tabte linser.32 Det er derfor vigtigt, at patienterne ikke forlader praksissen, før de er sikre i håndteringen af deres linser.

Støtte og rådgivning Tiltag til afhjælpning af sådanne problemer indbefatter, at man sikrer sig, at alle patienter uden besvær kan tage linserne ud, før de forlader praksissen, og forsyner dem med omfattende supportmateriale, som et supplement til undervisningssessionen.

Udlevering af skriftlige og illustrerede samt mundtlige instruktioner og, stigende, adgang til videodemonstrationer og links til hjemmesider bør være en integreret del af processen og bør udbygges ved hvert besøg.33 Støtte i de tidlige stadier er afgørende, dog er det, på trods af det høje oplevede niveau af frafald blandt nye brugere, kun 13 % af optikere i UK, der rutinemæssigt ringer i løbet af de første få dage efter start på brug af linser, for at høre hvordan det går.6 Der er et bredt spekter af støtteredskaber til at hjælpe patienter med linsehåndtering, herunder brochurer og online-videoer, på kontaktlinseproducenters hjemmesider og fra foreninger, såsom British Contact Lens Association (BCLA). En nyligt introduceret App, ACUVUE® LensPal™, indeholder videodemonstrationer, der demonstrerer isætning og udtagning af linser. Den er særlig nyttig i starten, når man første gang skal vænne sig til kontaktlinser. Den giver også personlige tips og råd, der er baseret på, hvordan patienten gør fremskridt, samt påmindelser om, hvornår linser skal udskiftes, og øjenundersøgelser skal bestilles.

Andre råd kan være at begrænse tiden, hvor linserne er på, i de første par dage efter start, således at udtagning finder sted på et tidspunkt, hvor patienterne kan ringe til praksissen, hvis de har problemer.34 Der bør også udleveres et nødnummer i tilfælde af problemer udenfor praksissens åbningstid.

Vær opmærksom på, at patienter kan have behov for at tage deres linser ud i uvante omgivelser i tilpasningsperioden. Der er flere tips til at lette håndteringen i praksis i tabel 2.

Konklusioner Som vi har set, kan spørgsmålet om, hvordan kontaktlinser håndteres, være en vigtigere faktor for succes med kontaktlinser, end optikere måske regner med. Selvom komfort, syn og øjensundhed er nøgleegenskaber ved brug af kontaktlinser, bør håndterbarhed ikke overses.

Potentielle brugere kan måske afskrækkes fra at prøve kontaktlinser på grund af en opfattelse af, at de er tidskrævende og vanskelige at håndtere. Ud af de, der prøver, vil mange falde fra i løbet af de første ugers eller måneders brug på grund af håndteringsvanskeligheder. Og langtidsudsigterne for succesfuld brug kan ødelægges af dårlig linsehåndteringsydeevne.

Det er nødvendigt at investere tid og ressourcer i kontaktlinseundervisning, og dette kan have en stor indvirkning på praksissens effektivitet og profitabilitet. Tidlige erfaringer er afgørende, og at få en god begyndelse med effektiv undervisning og støttemateriale er et vigtigt skridt for, at nye brugere vil opleve fremtidig succes og tilfredshed.

Håndtering af en kontaktlinse er en kompleks proces og mange faktorer, ikke mindst optikerens valg af linse, spiller en rolle. Forskellige linser kan og vil håndteres meget forskelligt og frembyde forskellige udfordringer. Den følelsesmæssige virkning af, at patienten er i stand til succesfuldt at isætte og udtage linser den første gang, bør ikke undervurderes. Husk, at linser med optimale håndteringsegenskaber kan være til glæde for dine patienter, og din praksis.

Referencer 1. Gallup Study of the US Consumer Contact Lens Market, 2012.

2. Neophyte Handling Study, PSL Research, 2013.

3. Ruston DM, Sencer S, Holmes NJ et al. Contemporary insights to increase contact lens penetration. Poster presentation at British Contact Lens Association Clinical Conference 2012.

4. Dumbleton K, Woods CA, Jones LW et al. The impact of contemporary contact lenses on contact lens discontinuation. Eye & Contact Lens 2013;39:1 93-99.

5. Incidence Study, Albermarle Marketing Research, May 2011.

6. Contact Lens Retention Research, Reed Business Insight, September 2013.

7. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2013.

8. Franklin A. Stiffness and elasticity of contact lens materials. Optician May 7 2004 9. Evans K and Pult H. How important are surface properties for successful contact lens wear? Optician 2012.

10. Dumbleton K, Woods CA, Jones LW et al. Comfort and adaptation to silicone hydrogel lenses for daily wear. Eye & Contact Lens 2008;34:4 215-223.

11. French K. The performance of galyfilcon A. Optician 2008;236 6181 18-21.

12. Brennan N. Contact lens based correlates of soft lens wearing comfort. Optom Vis Sci 2009; 86: E-abstract 90957 13. Brennan N and Morgan P. Clinical highs and lows of Dk/t. Part 2 — Modulus, design, surface – more than just fresh air. Optician 2009;238:6218 26-30.

14. Kakkassery J, Johnson B, Aeschlimann R et al. Evaluation of frictional forces and dynamic adhesion properties of commercial silicone hydrogel contact lenses. Poster at American Academy of Optometry Annual Meeting 2013.

15. Lorenz et al. US Patent No 6,454,409 BI, 2002.

16. Nomachi M, Sakanishi K, Ichijima H et al. Evaluation of diminished microbial contamination in handling of a novel daily disposable flat pack contact lens. Eye Contact Lens 2013;39:3 234-238.

17. Zadnick K. Contact lenses in the geriatric patient. J Am Optom Assoc 1994;65:3193-7.

18. Walline JJ, Jones LA, Rah MG et al. Contact lenses in pediatrics (CLIP) study: chair time and ocular health. Optom Vis Sci 2007;84:896-902.

19. Walline JJ, Long S and Zadnik K. Daily disposable contact lens wear in myopic children. Optom Vis Sci 2004;81:255-9.

20. Soni PS, Horner DG, Jimenez L et al. Will young children comply with and follow instructions to successfully wear soft contact lenses? CLAO J 1995;21:2 86-92.

21. Stone R. The importance of compliance: focusing on the key steps. Poster presentation at British Contact Lens Association Clinical Conference 2007.

22. Morgan PB, Chamberlain P, Moody K et al. Ocular physiology and comfort in neophyte subjects fitted with daily disposable silicone hydrogel contact lenses. Cont Lens Anterior Eye 2013;36:3 118-25.

23. Neophyte Contact Lens Video Analysis, PSL Research, 2013.

24. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2009.

25. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2012.

26. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2013 27. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2013.

28. Morgan P. Personal Communication, 2013.

29. Young G, Veys J, Pritchard N et al. A multicentre study of lapsed contact lens wearers. Ophthal Physiol Opt 2002;22 516-527.

30. US Consumer Segmentation, Johnson & Johnson, 2008.

31. Bansal S. Personal Communication, 2013.

32. Radford CF, Gastaldo-Brac V and Hill AR. Attendance of contact lens wearers at an ophthalmic accident and emergency unit. Ophthal Physiol Opt 1998;18:1 63-65.

33. Bennett ES and Henry VA Eds. In Clinical Manual of Contact Lenses, Third Edition. Lippincott, Williams & Wilkins, 2009.

34. Morgan P. Optimising contact lens wear for a lifetime of use. Optician 2013;245:6400 32-37.

Om forfat terne: Anna Sulley er associeret direktør for Medical Affairs ved Johnson & Johnson Vision Care, hvor Kathy Osborn Lorenz er Leder af Global Strategic Claims in Global Medical Affairs og Philippe Jubin er Ledende ingeniør og chef i the R&D Design Engineering Group.

31

reportage

miraklet éndagslinser

tekst og Foto Inger Lewandowski oversat af bjarne hansen

Professor Nathan Efron fra Queensland University of Technology, Australia, holdt i november 2013 et foredrag i forbindelse med Sauflons åbning af et nyt uddannelsescenter.

Her så han tilbage på udviklingen af kontaktlinser, og der er sket meget på få år.

D

et begyndte i 1994, fortalte Nathan Efron: ”Der kom to personer med en ide om, at kontaktlinser skulle bruges dag og nat og skiftes hver anden nat. Jeg sagde nej! Det at sove med kontaktlinser er problematisk! Men to år efterkom ideen med at kontaktlinser kunne kastes væk efter hver dags brug. Nu findes der 20 forskellige produkter, der kun anvendes én dag.“ Nathan Efron præsenterede en oversigt, der viste de store forskelle, der er i brugen af kontaktlinser fra land til land. I Danmark bruger 70% af kontaktlinsebrugerne, éndagslinser. Tilsvarende tal i Norge er 50% og i USA 23%. På verdensplan er tallet 40%.

Men hvorfor er der så store forskelle? Ifølge Nathan Efron er svaret først og fremmest økonomi, éndagslinser koster ifølge Efron for meget.

Om ti år vil næsten alle bruge èndagslinser i SiHymateriale spåede professor Nathan Efron i sit foredrag på åbningen af Sauflons udviklingscenter.

Foto: Nathan Efron

32

”Men koster det så meget mere i praksis at bruge èndagslinser? Efron refererede til en ”omkostning per bruger”-model. Den viser, at hvis der tages hensyn til forbrug af rensevæsker mm. er èndagslinser lidt dyrere hvis de anvendes hver dag, men hvis de ikke bruges hver dag, koster de ikke mere, “ sagde Nathan Efron.

Hvad med kvaliteten? Er éndagslinser lige så nøjagtige som andre linser? Efron og nogle kolleger havde købt 150 éndagslinser og testet dem. De var alle inden for tolerancerne. ”Vi kan stole på den styrke, der står på pakningen,” sagde han.

Bedret syn ”Tidligere var det ikke usædvanligt, at kontaktlinsebrugerne havde de samme kontaktlinser i både to, tre og fire år,“ Sagde Efron og viste forsamlingen nogle grufulde øjne med diverse infiltrater.

Synsskarpheden går naturligvis ned når tiden går, og når linserne skiftes hver dag får brugerne ikke de samme komplikationer.

Men hvad med miljøet? Betyder det mere forurening? ”Nej,” sagde Efron og fortsatte:” Studier har vist, at der ikke bliver mere forurening hos brugerne, og på fabrikkerne bliver det meste af affaldet genbrugt. Hos Sauflon bliver hele 95% genanvendt.”

Nathan Efron fortalte også, at èndagslinser er det helt ideelle til børn, og at de fleste børn også får èndagslinser.

Hvad så med compliance? Bruger kontaktlinsebærerne linserne som de skal“ ”Nej,” sagde Efron og fortsatte: ”folk gør dumme ting. I en undersøgelse i USA viste det sig, at 6% af kontaktlinsetilpasserne anbefalede længere brug end en dag! Det er næsten ikke til at tro, men det er sandt.”

Efron tror dog at den slags anbefalinger vil blive mindre. Samme undersøgelse viste, at 13% af kontaktlinebrugerne anvendte linserne mere end en dag, selvom de havde fået den rigtige information.

Komplikationer Sammenligne med bløde kontaktlinser som bruges over længere tid, er risikoen for at få korneale infiltrater 12 gange mindre med èndagslinser. Det viste sig allerede, da de første èndagslinser kom på markedet og man kunne undgå væsker. Og da èndagslinser i silikonehydrogel materialet kom i 1999 blev komplikationerne endnu færre. Mange af de tidligere komplikationer, der er opført på Nathan Efrons kendte gradueringsskala, kan der sættes et streg over, når der anvendes SiH-materiale.

Johnson & Johnson var først ude med SiH, derefter kom Ciba Vision og Cooper Vision. ”De er alle teknologisk meget gode,” sagde Efron, men han mente at Sauflons løsning med en fornuftig DK-værdi og 60% vandindhold er den smarteste løsning.

Fremtiden Nathan Efron viste en væg fyldt med forskellige kontaktlinsevæsker. ”Sådan ser det ud i dag,” sagde han og viste straks hvordan, han tror væggen ser ud om 20 år: Tom. ”Jeg tror ikke, der vil være behov for væsker mere. I fremtiden vil 90-100% af alle kontaktlinser være èndagslinser. Sauflon er i dag den eneste producent, der tilbyder sfæriske, toriske og multifokale linser i èndagslinser i SiHy-materiale. Om ti år vil alle tilbyde det samme,” sagde han. Nathan Efron sluttede sit indlæg ved åbningen af Sauflons udviklingscenter af med ordene: ”Èndagslinser er et mirakel!”

DERFOR giver vores nye toriske

endagskontaktlinse forfriskende komfort ved hvert blink

DUA

L THIN ZONE S

PRECISION CURVE™ LENS DESIGN MED BLINK-AKTIVERET FUGTNING

OPTISK ZONE

D UA

NYE DAILIES

®

AquaComfort PLUS®

TORIC kontaktlinser er udviklet til at give fremragende syn og komfort.

PRECISION CURVE™ LENS DESIGN Det stabile design medfører mindre end 5° rotationsudsving ved blink.1*

L THIN ZONES

BLINK-AKTIVERET FUGTTEKNOLOGI Fugtgivende midler frigives ved hvert blink, hvilket resulterer i en stabiliseret tårefilm.

UL TR AT YN D

KAN T

< 5° ROTATIONSUDSVING*

VELLYKKET LINSEBRUG Klart syn og komfort, der holder dagen igennem.

Flere akser og cylinderstyrker med samme stabile design som FOCUS® DAILIES® TORIC kontaktlinser

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™ *Baseret på FOCUS® DAILIES® TORIC kontaktlinser.

Reference: 1. I et klinisk forsøg med 54 deltagere; der blev udvist signifikans på 0,05 niveau; arkivdata fra Alcon, 2008.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. © 2013 Novartis AG 9/13 2013-225-98020

NY

reportage

miraklet sauflon

tekst og Foto Inger Lewandowski oversat af bjarne hansen

I 20 år producerede det familieejede selskab kun kontaktlinsevæsker, men i 2005 besluttede firmaet at tage konkurrancen op mod de store kontaktlinseproducenter. Nu er målet at blive tredje størst inden 2018, og i november åbnede Sauflon et udviklingscenter i Budapest.

Til Højre kontaktlinsedirektør i Sauflon Francis Erard i samtale med ejeren af Sauflon, Alan Wells og frue.

I

november 2013 åbnede Sauflon sit nye udviklingscenter i Budapest. Centret ligger i tilknytning til fabrikken, og det er tegnet af en kendt ungarsk arkitekt László Földes. Indgangspartiet strækker sig op gennem to etager, og det er højt og luftigt med lyse vægge og pastelfarvede kontraster. Kursuslokalerne er placeret på anden etage, og man skal passere en bro i grønt glas for at kommer ind til dem. László Földes fortalte, at han havde havde hentet inspiration i kontaktlinserne, da han havde slået stregerne til kursuscentret.

Sauflon satser stort. Der var optikere og Sauflon-repræsentanter fra nær og fjern.

Firmaet er det kontaktlinsefirma, der vokser hurtigst, og målet er at blive trejestørst inden 2018. Centret er skabt for at oplære og motivere kontaktlinsetilpassere, og der vil løbende komme forskere for at fortælle om de nyeste resultater på området. Centret vil også være åbent for kundegrupper, der ønsker at bruge

34

det til interne kurser, og det blev pointeret, at Sauflon gerne hjælper med arrangementet.

Et blankt stykke papir Sauflons kontaktlinsedirektør Francis Erard fortalte engageret om opstarten af kontaktlinseproduktionen og viste forsamligen et blankt stykke papir. «Det var alt, hvad vi havde: Et blankt stykke papir. Det var på en måde skræmmende, men det var også positivt.

Det betød at alle muligheder stod åbne for os, men vi havde sat os et mål, og det har vi fokuseret på hele tiden. Nu er vi her, og har lagt grundlaget.»

I samarbejde med forskere fra det akadeiske miljø, der beskæftiger sig med silikone, er det lykkedes Sauflon at udvikle et silikonehydrogel-materiale (SiH-materiale), der tiltrækker og binder vandmolekylerne. Det betyder at Sauflon kan producere kontaktlinserne billigere end konkurrenterne. Det er også årsagen til, at

Sauflon som den hidtil eneste producent kan producere både sfærisk, toriske og multifokale endagslinser i SiH-materiale.

Salgsdirektør i UK Bradley Wells, fortalte om firmaets filosofi om endagslinser. Det er en kombination af flere faktorer. De skal være praktiske at anvende og komfortable at have på. De skal være sunde at have på, og de skal kunne fås til en rimelig pris.

I dag viser statistikken fra hele verden at 40% af alle kontaktlinsebrugere anvender endagslinser.

«Vi tror, at dette marked vokser. Det er ikke et spørgsmål om hvis, men når, sagde Bradley Wells.

Dette udsagn blev bakket op af professor Nathan Efron, der holdt et timelangt foredrag om endagslinser: «The miracle of Daily Disposables». Foredraget refereres i en egen artikel.

SPORT HD HIGH DEFINITION SPORT- & FASHION LENSES

RATIS G r a p t e v ø Pr com . p o h s s o ia v .2014 3. til 18.03 4.0 lder fra d. 0 Tilbuddet gæ

OPFYLDER DE HØJESTE OPTISKE KRAV

High Definition kurvede enkeltstyrke og progressive glas til sport og mode

Kunde Support Danmark T +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29 info@optiswiss.ch • www.osshop.dk

clariti 1 Nu med verdens stø ®

Verdens eneste toriske 1-dagslinse i silikonehydrogel...

Som pionerer indenfor 1-dagslinser i silikonehydrogel, er Sauflon stolte af at kunne præsentere en udvidelse af clariti 1day toric styrkeområdet. ®

Denne linsen er ikke bare lavet af det sundeste silikonehydrogel materiale, men har nu også et styrkeområde som overgår alle andre konventionelle toriske hydrogel 1-dagslinser.

ONLY FOR OPTICIANS FOR 29 YEARS

1day toric ørste styrkeområde. clariti 1day toric styrkeområde ®

SFÆRISK STYRKE

Plan til -6.00 -6.50 til -9.00

CYLINDER STYRKE

(0.25D spring) (0.50D spring) -0.75 -1.25 -1.75

+0.25 til +4.00

Plan til -6.00 -6.50 til -9.00

AKSE 10˚ 20˚ 60˚ 70˚ 80˚ 90˚ 100˚ 110˚ 120˚ 160˚ 170˚ 180˚

(0.25D spring)

20˚ 70˚ 90˚ 110˚ 160˚ 180˚

(0.25D spring) (0.50D spring)

10˚ 20˚ 90˚ 160˚ 170˚ 180˚

-2.25

Som alle Sauflon produkter er clariti 1day toric eksklusivt tilgængelig for optikere. ®

For mere information og prøvelinser, kontakt Sauflon Nordic AB på: Tlf.: 89 88 03 02 Mail: info@sauflon.dk www.sauflon.dk

messe

Opti 2014 Stemningen hos udstiller på Opti messen i München lover godt for året 2014. Udstillerne imponerer igen med innovation og kreativitet. af bjarne hansen

IC Berlin har udviklet en ny måde at farve stål på. Resultatet er en kollektion i meget stærke farver, og når solglassene samtidig er med en coatning i samme farver, er briller rene farvebomber at se på.

1

38

2

3

Mykita Mylon er med helt fremme på mode og materialefronten. Her er det en multi­ funktionel sportsbrille, der let kan ændre udseende til en smart brille. Inspirationen kommer fra de gamle solbriller med en vindbeskyttelse i skind. Her er ideen gennemført med en ­sidebeskyttelse i samme materiale som brillen. Siderne er lette at tage af og på, så brugerne kan skifte mellem en smart modebrille og en lækker sportsbrille ved blot to ”klik“.

4

B

1. FLEYE 2. Prego, Herre 3. Kowalski 4. Claudia Schiffer by Rodenstock 5. Linda Farrow 6. Marcus T.

rilleåret 2014 er skudt i gang med en inspirerende Opti messe i München.

24.000 besøgende er rekord, og det vidner om en messe, der er på vej til at nå målet om at blive en af de førende optikmesser i verden. Noget af det, der er med til at gøre en forskel på Opti og de andre messer er Opti Boksen. Det er et lille område i trend hallen, Yes! hallen, hvor nye firmaer kommer lidt billigere til en messestand.

For OPTIKEREN's udsendte er netop Opti Boxen med til at give messen et ekstra spændingsmoment. Her møder de besøgende nye firmaer, der viser deres briller for første gang.

Den entusiasme og stolthed, der modtager gæsterne her, er i sig selv opmuntrende. Her er der på samme tid stolthed over produkterne og nervøsitet for, hvordan de bliver modtaget. Selvom håndværkskvaliteten ikke alle steder er helt i top, er der ingen tvivl om, at den nok skal blive det, hvis blot optikerne tager godt imod brillerne. Det er faktisk hele ideen bag initiativet fra messen, at nye firmaer kan få et indtryk af interessen for deres briller, inden de får for store omkostninger på at perfektionere dem.

Opti messen er fordelt på fire haller og tilsammen tilbyder de næsten alt, hvad branchen kan levere inden for alle områder i branchen. For de mest modebevidste er YES!

Hallen den mest spændende hal. Det er her de mere etablerede, og stadig meget kreative designerfirmaer er placeret. Her er det også passionen for brillerne, der imponerer.

Det, der går igen hos mange af de førende firmaer, er, at hvert brillemærke har sin egen helt unikke stil. Hver detalje er gennemtænkt.

Det være sig et specielt hængsel, den rette sidesteg eller den lækre finesse på stangen.

Dertil kommer, at der hele tiden udvikles og anvendes sofistikerede materialer samtidig med, at naturprodukter i form af træ og horn vinder hastigt frem. Det samme gør sig også gældende for ædelmetaller og diamanter.

De danske firmaer er flot placere i det felt.

Det er tidskrævende at være på messe og umuligt at se det hele. Det er vigtigt at prioritere og tage sig tid til at få historien med om de enkelte produkter for at kunne videregive den til slutbrugeren. Det er med lækre briller som med god vin. Værdien øges, når historien er med.

Selvfølgelig er der prisforskel på en brille uden de store detaljer og masseproduceret i Kina, og en håndlavet brille produceret i Tyskland, Italien eller Danmark. Trenden med at fremhæve, at brillen er lavet i det land, firmaet er hjemmehørende er stigende.

Den passion for produkterne, og stoltheden over, hvordan de er produceret kendetegner

5

6

Nyt i Opti Wuid er et nyt firma hjemmehørende i GarmischPartenkirchen, hvor brillerne også bliver produceret. Stellene er lavet 100% i træ, og de virker meget gennemført i kvaliteten.

Som et ekstra plus på natursiden er stellen udelukkende lavet af træ fra de lokale skove. Alle stellene fås med og uden scharnier.

Richards møder op med hornbriller i et meget kunstnerisk design i håndværksmæssig topkvalitet. Brillerne er det oplagte valg for personer, der gerne vil udstråle intellekt og bæredygtighed på samme tid.

Osogna er outdoorbriller til alle, der gerne vil færdes i den vilde natur, og hvor brillen skal kunne ligge i lommen, når der ikke er behov for at have den på. Stanghængslet er udformet så stængerne ”drejes ind“ og ligger parallelt med fronten, så de ikke fylder noget. Brillerne laves i stål og designet udstråler maskulinitet.

»

39

messe

Opti 2014 »

mange af udstillerne, og det er med til at gøre det interessant at være på messe.

Modsat er der ikke mange, der fremhæver, når brillen er ”Made in China“, selvom kvaliteten også her kan være helt i top. Det harmoner ikke rigtigt med tidens trend med miljø og bæredygtighed.

Rolf er det bedste eksempel på, hvor hurtigt et firma kan komme fra en Opti Boks til international anerkendelse og berømmelse.

På kun fem år er det lykkedes at komme fra et udmærket håndværk til den eksklusivitet, der i dag er kendetegnet for Rolf. Og det var faktisk det, der netop var grundtanken med Opti Boksen. Her mødes optikere, der søger det unikke for at differentiere sig kædebutikkerne, hvor det er de traditionelle brands, der dominerer.

7

Ørgreen er gennem alle årerne blevet produceret i Japan, hvor kvaliteten er i top, og det samme er lønninger. En tofarvet Ørgreen briller passere mange processer, og sammenlagt er den en time og tyve minutter i hænderne, inden den er færdig. Dertil kommer tiden med transporten mellem hænderne.

Den historie skal kunden have fortalt hver gang, for at forstå værdien af brillen, og for at brugeren kan være ekstra stolt af den.

Claudia Schiffer by Rodenstock er, som navnet antyder, resultatet af et samarbejde mellem Rodenstock og Claudia Schiffer. Her er det modeikonet Claudia Schiffers brand, der overføres til briller. Første kollektion er relativt store stilsikre briller, der er inspireret af brillemoden i 60’erne og 70’erne. Farverne spænder vidt fra lyse transparente farver til

8

mørke farver i blå, grøn og sort. Materialet er acetat og acetat/metal.

Linda Farrow er et internationalt mode­ ikon, der allerede har vist sin bæredygtighed på brillefronten, selvom det endnu ikke findes i Danmark, og mange af brillerne skiller sig positivt ud fra almindelig retrostil.

Eschenbach er på hjemmebane i München og er repræsenteret med en stor flot stand. Eschenbach har set behovet er stigende for briller til store ansigter, og der tilbydes et stort udvalg til det segmenet.

Her er det en acetatbrille i klassik stil i acetat til store herrer.

Karmoie er et eksempel på, at nordmændene også kan være med i branchen. Karmoie er et nyt firma, der producerer stel i retrostil i et avanceret kunststofmateriale. Det er

7. ROLF 8. Vesterby 9. Ørgreen 10. Wuid 11. Carlotta's Village

Kowalski udstråler historie både i materialevalg og design, og det er gennemført til etui og udstillingsmateriale i butikken.

Foto Karmonie: Inger Lewandowski

40

9

ægteparret Kirsten og Lars Iversen, der har skabt et nyt koncept inspireret af ”Buy One Give One“ konceptet fra Adlens. For hvert stel, der købes, forærer Karmoieen Adlens en brille til et ulandsprojekt.

På standen viser de billeder af, hvordan der udleveres briller i samarbejde med internationale og kendte hjælpeorganisationer.

Det er velfungerende briller, der kan justeres indenfor et relativt stort styrkeområde, og det er på mange måder en bedre løsning end videreformidling af ”gamle“ briller, som stadig er meget brugt i branchen.

Nine og Jens William Sørensen har få år fået succes med sine lette kollektioner, der vejer under 9 gram, og der er pres på standen. Jens er et glimrende eksempel på, hvordan entusiasmen for stellene smitter

»

10

IF 1174

11

DANISH DESIGN BY THE LAURSEN FAMILY MODEL: LARS, SON IN LAW

messe

Opti 2014 »

12

12. Eschenbach 13. Meyer 14. Lindberg 15. Inface 16. Richards 17. Osogna

15

16

42

13

af på de indkøbsivrige optikere på messen.

Carlottas Village med ægteparret Charlotte og Bo Leth tager imod på en ny flot stand, og viser selv stel fra den nyeste kollektion. Det er overvejende større briller i både acetat og titanium.

Inface synliggør, at det er et familiejet firma ved, at familien selv viser brillerne. Her er det Hans Lauersen, der viser, at mænd sagtens kan bære lilla briller i 2014.

Fleye er med på den nyeste teknologi og præsenterer en ny fjerlet kollektion i kulfiber med titaniumstænger. Sidestegen viser kendere, hvor brillen kommer fra.

Lindberg har en forkærlighed for innovativ teknik og design. Det er resulteret i en ny elegant stang til den ultralette Lindberg n.o.w. kollektion. I stedet for den traditionelle hokeyende er der kun silikone på tre sider af den slanke titaniumstag. Det gør, at den elegante titaniumstribe fremtræder diskredt i den fulde længde.

Meyer er gennemført tysk kvalitet, når det er bedst, og så er det produceret i Tyskland. Ejeren er en passioneret ingeniørtype, der elsker at perfektionere brillerne.

Hængslet er uden skruer og lavet, så der er garanti for, at det ikke bliver løst. Stellene er i pladetitanium, og der medfølger en enkelt værktøj, der gør det let at justere brillestangen til den rette vinkel bag ørerne uden at stangen vrider.

Stængerne fås også i horn, træ og et blandingsprodukt i samme materiale som anvendes til billard kugler. Det er så solidt, at stængerne kan produceres meget tynde og lette på same tid. Fælles for stængerne er dog, at de ikke kan justeres ned bag ørerne, men pga. den lave vægt og stængernes bredde, fungerer det fint med blot at ”presse“ stangen ind på hovedet.

14

Rocco Rocco er tilbage. Fra 1963 og til op i 90´erne blev der solgt mere end 4 millioner af den populære brille, og derefter forsvandt den fra jordens overflade.

Nu er den tilbage, og for mange optikere vil det være ren nostalgi at se den igen.

17

UV-beskyttelse, ikke bare til om sommeren eller til huden UVA- og UVB-blokering hjælper med at beskytte mod skadelig UV-stråling* UVA UVB Synligt lys UV-blokering

NO

UV-eksponering er ikke bare et problem om sommeren.

UV-stråler trænger gennem skyer, og eksponeringen kan være op til 100 gange højere, når den bliver reflekteret af sne1 . Så dine kunder har brug for beskyttelse hele dagen, hver dag – selv om vinteren.

Hjælp med at beskytte dine kunders øjne mod skadelig UV-stråling hele året rundt. Anbefal ACUVUE® kontaktlinser sammen med wraparound-solbriller og en hat med skygge for optimal beskyttelse. ACUVUE® er det eneste store kontaktlinsebrand, hvor hele sortimentet som standard blokerer mere end 98% af UVB-stråler og 85% af UVA-stråler.* Dine kunder beskytter huden mod UV-stråler – du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne.

INNOVATION FOR HEALTHY VISION™ Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at besøge www.jnjvisioncare.dk

VI555DK

*Alle ACUVUE® kontaktlinser har UV-beskyttelse klasse 1 eller klasse 2, som hjælper til at beskytte mod overførsel af skadelig UV-stråling til hornhinden og ind i øjet. UV-absorberende kontaktlinser erstatter IKKE UV-absorberende øjenbeskyttelse såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet. UV-stråling målt med -1.00D linse. JJVC Data on file 2012.

1. Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage. Eye & Contact Lens July 2011; 37: 250–258. ACUVUE ®, 1-DAY ACUVUE ® TruEye ®, 1-DAY ACUVUE ® MOIST®, ACUVUE ® OASYS ®, LACREON ®, HYDRACLEAR® og INNOVATION FOR HEALTHY VISION™ er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Denmark, Filial af J&J AB © JJVC 2013, 2014.

erfaringsudveksling

Foto: Jonna Fuglsang

Derfor undersøger vi dropout Hurtigere opfølgning og mere kontinuerlig kundekontakt er vigtig for at dæmme op for det ”tidlige dropout”.

Bo Lauenborg, optiker, medejer og adm. direktør for Buris Briller & Kontaktlinse Instituttet

På grund af den overvældende interesse for vor dropout-undersøgelse vil jeg i denne artikel – på opfordring fra Danmarks Optikerforening – forsøge at skitsere problemstillingen, dele nogle alarmerende statistikker og i øvrigt informere om de strategiske konklusioner og lavpraktiske tiltag, vor undersøgelse af dropout på kontaktlinser har medført.

Under et foredrag i Holland på et møde for kontaktlinse-distributører den 17. oktober 2012 delte jeg nogle opsigtsvækkende tal fra vor interne optælling, som gav genlyd i hele verden og somme tider bliver refereret til som the scary numbers – ”rædsels-tallene.“ Kontaktlinse Instituttets data om dropout på kontaktlinsebrug blev straks omtalt i en leder i det engelske fagblad, The Optician, og tallene bliver efterfølgende citeret af en række internationale foredragsholdere.

Selv er jeg blevet bedt om at gentage budskabet ved BCLA, NCC og på en kroatisk konference for optikere i 2014.

Også fra USA oplever jeg interesse for at få del i kalkulen.

Herhjemme har jeg allerede opsummeret vore foreløbige analyser og konklusioner på

44

Danmarks Optikerforenings kontaktlinsekonference i november 2013.

Lektionerne fra vor indledende undersøgelse af dropout har været så righoldige, at vi har iværksat en mere dybdegående analyse, som i 2014 gerne skulle udmønte sig i et akademisk studie udført med hjælp fra Akademikerkorpset/studerende fra Aarhus Universitet.

Vi taber cirka halvdelen af de nye Først og fremmest er det klart, at dropout på kontaktlinseområdet er noget, der i særlig grad påvirker en virksomhed som Buris Briller & Kontaktlinse Instituttet I/S. Hos os er cirka 80 procent af omsætningen skabt af kontaktlinseabonnenter, mens de resterende 20 procent er udmåling, til-

pasning og salg af brilleglas og –stel. Vi er en lille, lokalt funderet optikervirksomhed med 25 ansatte, heraf 9 optikere. Samlet set er der tale om omtrent 18 årsværk, der som et team servicerer et femcifret antal kunder i vor database.

De såkaldte ”rædselstal“ opstår, når vi tager den totale mængde nyoprettede KLkunder i butikken i 2012 og sammenligner det med antallet af kunder, der efterfølgende har oprettet abonnement.

Her er det kun 47 procent, vi formår at få sat i gang med kontaktlinser, et tal der nogenlunde matcher, hvad vi fra bredere undersøgelser gør sig gældende for vort geografiske område.

For os er det langt fra tilfredsstillende at ligge på linje med den generelle konverte-

ringsrate, og det er en af de vigtigste grunde til, at vi fortsætter med at bore i emnet.

Hurtigere opfølgning skal bremse dropout Da vi adspurgte 20 tilfældige kunder, som ophørte med abonnement i 2012, opdagede vi, at nøjagtig halvdelen aldrig kom tilbage, og at de ikke havde oplevet nogen opfølgning på deres afmelding.

Som ledelse har vi foreløbig reageret ved at gøre hurtig opfølgning og mere kontinuerlig kundekontakt en del af vor 2013-strategi mod dropout.

Det betyder blandt andet, at vi nu aftaler første kontrol indenfor 7 dage og sætter en grænse på maksimalt 14 dage, før vi følger op telefonisk.

Samtidig opretter vi en prospektiv kunde i et prøveabonnement, der koster 200 kroner, noget der ikke så meget handler om at værdisætte honoraret som at indhente kundens accept af betaling tidligt i forløbet.

Her skal det måske tilføjes, at vore beregninger viser, at det totale frafald koster virksomheden cirka to fuldtidsansatte, en optiker og en assistent.

Vi har altså på det abstrakte plan en af vore klinikker til at køre året rundt udelukkende med at servicere kunder, der aldrig foretager et køb.

Opgrader hvor det er muligt Vi ved fra et bredere skandinavisk studie af kontaktlinsemarkedet, at kun 15 procent af danske kunder med behov for korrektion

af synet, vælger kontaktlinser. For Skandinavien ligger tallet mellem 12.5 og 20 procent.

Vi kan også registrere, at alderskurven for kontaktlinsebrug er nedadgående og knækker skarpt omkring 34-45 års alderen, samt at der ikke har været nogen stigning i antallet af kontaktlinsebærere i Norden (tns sifo navigare for Cibavision, 2011-2012).

Nu ved vi fra andre generelle studier på området (Galileo, 2007), at over 80 procent af kontaktlinsebærere er villige til at betale mere for et sundere produkt, og det har dannet basis for vor filosofi om altid at opgradere, hvor det er muligt.

Det burde i teorien påvirke dropout positivt, hvor årsagen er angivet som ”dårlig komfort“ eller ”dårlig visus“”, og rent forretningsmæssigt er det også sund fornuft.

Opgradering er altså et felt, hvor sundhedsfaglig stolthed og kommerciel interesse overlapper kraftigt.

De ”oversete“ presbyope Vi arbejder i Kontaktlinse Instituttet med tre primære aldersgrupper, børn (7-16), unge (17-38) og 45 plus.

I den første gruppe er vort fokus på myopi kontrol.

Til de unge studie- og erhvervsaktive tilbyder vi korrektion for astigmatisme, hvor det er nødvendigt, og så vidt muligt opgradering til kontaktlinse af silikonehydrogel.

Et af de områder, som traditionelt er Kontaktlinse Instituttets force, er tilpasning af multifokale kontaktlinser, som ideelt er

et produkt, vi tilbyder alle i aldersgruppen 45 plus.

I øjeblikket er cirka 37 procent af vore kunder 45 plus, men kun 22 procent af denne gruppe er opgraderet til multifokale kontaktlinser.

Vi har altså en betydelig andel (78 procent) af voksne kontaktlinsekunder, som fungerer med monovision, men i kraft af nye og bedre multifokale linseprodukter med lidt held kan opgraderes til en bedre løsning.

Her er det vigtigt at understrege, at vi rent faktisk er gode til at servicere presbyope i Kontaktlinse Instituttet, men vi skal stadig blive bedre.

Kunderne ønsker syn og sundhed Vor filosofi i Buris Briller & Kontaktlinse Instituttet har altid været, at kundens tilfredshed med kontaktlinser afhænger af optikerens kontinuerlige faglige engagement samt virksomhedens generelle service-formular.

Følgelig må justeringer og opgraderinger af vor professionelle adfærd afspejle sig positivt på bundlinjen.

Venstre: Optiksekretær Susan Keldbjerg instruerer en kunde i brugen af særlige plejemidler til lette grader af Dry Eye Syndrome (DES).

Højre: Et af Kontaktlinse Instituttets fokusområder er opgradering til multifokale kontaktlinser for kunder over 45.

Foto: Jonna Fuglsang

Foto: Jack Fridthjof

»

45

erfaringsudveksling

Foto: Jack Fridthjof

Venstre: Foredraget om dropout rummer også en workshop, hvor Bo Lauenborg med en UV-lampe kontrollerer håndhygiejne og demonstrerer korrekt professionel hygiejne hos optikeren.

Højre: I vor kundekommunikation forsøger vi i stigende grad at inddrage kunden

Man kan grundlæggende vælge at fortolke tallene fra vor indledende undersøgelse på to måder: Defensivt, sådan at shoppere, der ikke opretter abonnement, koster virksomheden en formue og bør undgås, eller offensivt sådan, at vi proaktivt stræber efter at integrere de ”vanskelige nye kunder“.

I Kontaktlinse Instituttet har vi valgt den offensive kurs mod dropout og især det ­alarmerende tidlige dropout.

Vi ved fra undersøgelser, at over 80 procent af kontaktlinsebærere er villige til at betale mere for den sundeste løsning.

Vores interne studier viser, at vore kunder prioriterer: 1) God visus hele dagen, 2) God komfort, også sidst på dagen, 3) Sundhed, 4) Let håndtering og 5) Økonomi.

Rækkefølgen, der selvfølgelig kan være begrænset til vort udsnit af markedet, står i kontrast til den typiske opfattelse af kunderne som ekstremt økonomifikserede.

Fastholdelse, opgradering, efteruddannelse og kommunikation Med fastholdelse og opgradering som basale strategier bliver efteruddannelse af hele medarbejderstaben et must, og her

46

lægger vi især vægt på et tæt samarbejde med leverandører og derigennem detaljeret produktkendskab hos både optikere og optiksekretærer.

Der er altså en streng logik i, at efteruddannelse har så høj en prioritet i Kontaktlinse Instituttet, hvilket også gælder for optiksekretærer. Vi skal kende produkterne for at kunne formidle opgraderingen til kunden.

Denne proces afføder naturligt et øget fokus på kundekommunikation, optikerens anamnese, optikassistentens instruktioner om hygiejne og håndtering, virksomhedens generelle informationsindsats og den nonverbale kommunikation, som den udspiller sig i klinikken.

Vi har netop etableret nye rengøringsmiljøer i klinikker og på vore toiletter, som nu har nye håndvaske, fuldt opdaterede professionelle afspritnings- og afsæbningsinstallationer og skilte med de danske sundhedsmyndigheders retningslinjer for professionel hygiejne.

Compliance definerer en stor og vigtig del af kundens oplevelse med kontaktlinser.

Den indirekte kommunikation, vi udfører gennem indretning af klinikken og optikerens egen synlige hygiejne, sætter standarden for kunden og fungerer i høj grad som et eksempel til efterfølgelse i hjemmet.

Kunder kender ikke mulighederne Et af de kommunikationsproblemer, vi har sat ind overfor, er også en betydelig informations-assymmetri på markedet generelt.

Mange kunder og potentielle kunder opfatter kontaktlinser som et relativt ano-

nymt standard-produkt, ”et stykke plastik man sætter i øjet om morgenen og fjerner sidst på dagen, når det begynder at klø.“ Det betyder helt konkret, at kunders viden om avancerede tilpasningsmuligheder og fordelene ved opgradering til silikonehydrogel, toriske linser eller multifokale som udgangspunkt er minimal og i sammenhængen mangelfuld.

Dette imødekommer vi ved at underrette om rationalet i prisforskellen mellem basisproduktet og mere sofistikerede tilpasningsmuligheder.

Som en del af vor opstramning af opfølgnings-proceduren er vi begyndt at sende informationer via e-mail til nye og eksisterende kunder, først og fremmest animerede instruktions-videoer, der gennemgår reglement omkring hygiejne og håndtering, såvel som hele viften af tilpasningsmuligheder med kontaktlinser.

2013 har vi sendt omkring 1560 af sådanne informations-film til kunder.

Endelig skal det nævnes, at vore interne undersøgelser også omfatter spørgeskemaer, der ofte tjener flere formål – ud over at indhente specifik og generel information fungerer vores spørgeskemaer på et område som tørre øjne (Dry Eye Syndrome) også til at formidle en basal forståelse for problemstillingen til kunder, der som regel ikke har kendskab til emnet.

Vore kunder er komfortable nok Vor interne dropout-analyse udført på basis af flere hundrede kunder viser, at kun 7 procent af de, som ophører med kontaktlinser hos os, angiver dårlig komfort som årsag.

Gennem en målrettet indsats har vi altså skabt en ret høj grad af tilfredshed med komfort.

Et af vore væsentligste tiltag i de senere år er etableringen af en komplet facilitet til opsporing og afhjælpning af tørre øjne.

Det har været en gennemgribende proces, som har påvirket hele medarbejderstaben og markant forbedret vor indsats for de kunder, der af en eller anden årsag er disponeret for udtørring af øjenmiljøet i forbindelse med kontaktlinsebrug.

DES har været et af de emner, jeg er blevet bedt om at holde foredrag om i Danmark og udlandet, og i Kontaktlinse Instituttet har vi selv afholdt åbne seminarer, der har tiltrukket mange optikere udefra.

Samtidig kan vi se en markant og økonomisk betydningsfuld stigning i salget af plejemidler relateret til tørre øjne.

Vor indledende undersøgelse viser også, at kun 16 procent af de frafaldne er motiveret af pris-konkurrence eller muligheden for at købe linser på Internettet – et tal, der selv når man tager højde for vort specielle kundesegment går imod den udbredte opfattelse af kontaktlinsekunder som værende ekstremt pris-fikserede.

Dyrt at ignorere dropout Vi bemærker også, at kun 1 procent angiver håndterings-problemer som hovedårsag, og 1 procent angiver beklagelser over service.

Det er selvfølgelig stadig for mange, men alligevel tal der i høj grad bekræfter os i, at blandt andet efteruddannelse af vore optiksekretærer – som i udpræget grad står for

instruktion i linsehåndtering – har båret frugt.

Man skal altså overordnet se ”rædsels-tallene“ som en advarsel om, at selv i en optikervirksomhed med et rimeligt godt greb om linsekunderne og sorte tal på bundlinjen stadig oplever et kolossalt spildprodukt på grund af dropout.

Vi har ikke fundet årsag til på afgørende måde at ændre vor ledelses-strategi eller service-koncept.

De nye tiltag, for eksempel hurtigere og mere kontinuerlig opfølgning eller synlig rengøring af maskiner, mens kunden befinder sig i butikken, er alt sammen lavpraktiske foranstaltninger i forlængelse af vort traditionelle koncept.

Den store fare for branchen, som jeg ser det, er hvis vi som optikere og fagfolk begynder at indtage en passiv eller måske ligefrem passivt-aggressiv holdning til de shoppere, der ikke udmønter sig i køb.

Fristelsen til at opretholde status quo eller ligefrem mønstre tiltag til tidlig afvisning af vanskelige kunder er oplagt, når man kigger på omkostningerne.

Heroverfor står en mere proaktiv løsning, som jeg går dybere i med mit foredrag ved at belyse, hvordan vi kan styrke optikerens virke gennem øget kommunikation og samarbejde mellem branchens aktører.

Faglighed som basis for indtjening I Kontaktlinse Instituttet lægger vi tallene sammen til at sige, at vi som optikere hverken fagligt eller kommercielt har råd til at ignorere dropout.

Det betyder jo dybest set, at vi fejler i at levere de helt optimale løsninger, som vi ved er efterspurgte og effektive.

Når vi i 2014 går et spadestik dybere med dropout-undersøgelsen er det målet at skabe en mere udførlig profil af den frafaldne kontaktlinsebruger og dermed et mere stringent grundlag for at møde kundens behov.

En bedre forståelse for de, der udviser interesse for linser og alligevel fravælger dem over tid, er både en konkurrencemæssig fordel og et fagligt krav til den dedikerede kontaktlinse-optiker.

Det må være sådan, skismaet mellem optikerens rolle som sundhedsperson og som forretningsmand bør løses – ved at løfte optikerens kompetencer på en måde, der både giver kunden en bedre oplevelse af produktet og forankrer virksomheden i kontinuerlig vækst.

Denne artikel er en korrigeret og opdateret tekstversion af foredraget ”Er der liv i din klink – Dropout og Compliance“, som blev afholdt med workshop ved Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference i København, den 9.-10. november 2013. Det komplette budskab med detaljeret statistik og konkrete tips kan opleves på en af de omtalte konferencer i 2014.

I indsatsen mod tørre øjne har Kontaktlinse Instituttet anvendt spørgeskemaer til at a­ fsløre, om kunder oplever udtørring, ­træthed og irritation.

47

uddannelse

Xxxxxxxx

Øget behov for optometrister med speciale i synstræning Der er en stigende efterspørgsel efter optometrister, der kan samarbejde med andre sundhedsprofessioner på rehabiliteringsområdet.

Dog er der et tilsvarende øget krav om dokumentation på uddannelsesniveau, og det er vi nødt til at tage alvorligt.

48

Synstræning har været praktiseret i mange år, men på flere områder stiller det større krav til uddannelse for, at vi kan blive anerkendt af vores samarbejdspartnere i sundheds- og undervisningssektoren. Det gælder for eksempel inden for forebyggelse af synsproblemer, børneundersøgelser, skele- og amblyopibehandling samt rehabilitering af synsproblemer efter hjerneskader.

Nu får du muligheden for at håndtere et af vores fags store udfordringer; synsproblemer, der ikke lader sig løse ad optisk vej alene.

Kraskin & Skeffington Institute tilbyder to kursusforløb, der begge er skræddersyet til at imødekomme de kompetencer, der efterspørges.

Hovedformålet med kurserne er at give kursisterne et professionelt afsæt i viden indenfor synstræning & neurooptometrisk rehabilitering.

Kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering - Hjerneskader® Til dig, der vil arbejde med rehabilitering af patienter med synsproblemer efter hjerneskader.

Fredag, den 4. april 2014 Kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering – Hjerneskader® er et nyt intensivt kursus i neurooptometrisk rehabilitering af patienter med synsproblemer efter hjerneskade.

KSI udbyder kurset over 2 tredagesweekender (fredag-søndag) samlet på i alt 50 lektioner.

Nødvendige forudsætninger for fuldt udbytte af kurset er enten det igangværende intensive kursus Neurooptometrisk Rehabilitering, eller anden uddannelse i synstræning. Som eksempel vil deltagere have den nødvendige baggrund, hvis de har deltaget i følgende kursusrække udbudt af Optometric Extension Program Foundation: The Art and Science of Behavioral Vision Care + VT1, VT2 og VT3.

Kurset er designet til sammen med den tidligere uddannelse til optometrist, den nuværende erhvervsbacheloruddannelse og vores intensive kursus i neurooptome-

trisk rehabilitering og træning at opfylde de undervisningskrav, sundhedsstyrelsen stiller til registrerede behandlere i andet regi.

Mere information på:

www.optikerforeningen.dk/KSI Tilmelding kan ske direkte til Steen Saust på telefon:

40 19 96 60 eller email:

steen-saust@ksi-int.dk

Kursus i Synstræning og neurooptometrisk rehabilitering® Til dig, der vil arbejde med Synstræning og ønsker en grundig indsigt og forståelse for dette.

Fredag den 5. september 2014 Kursus i synstræning og neurooptometrisk rehabilitering udbydes af KSI over 8 tredages weekender (fredag- søndag) i alt 24 dage i alt 200 lektioner.

Indholdet er udviklet fra et tidligere masterprogram målrettet et rent klinisk virke, hvorfor der i undervisningen på kurset skelnes mellem, hvad der er god empirisk erfaring

for, og hvad der er direkte evidensbaseret.

Den professionelle kliniker må nødvendigvis agere på sin totale viden, men skal kunne redegøre for grundlaget for samme. Kursisten vil løbende igennem hele kursusforløbet blive forsynet med forståelsesafklarende spørgsmål, som skal besvares.

Kurset henvender sig til dig, som ønsker at arbejde professionelt med Synstræning og derfor ønsker en grundig indsigt samt forståelse for dette.

sus i rehabilitering af patienter med hjerneskader. Det tilbydes separat over en periode på 2 tre dages weekender i alt 6 dage.

Mere information på:

www.optikerforeningen.dk/KSI Tilmelding kan ske direkte til Steen Saust på telefon:

40 19 96 60 eller email:

steen-saust@ksi-int.dk

Kurset kan suppleres med ovenstående kur-

49

messe

Sagt om

copenhagen specs En messe, hvor forhandlerne kan samles på tværs af kæder, butiks­navne, logoer, brands, vil naturligt have skandinavisk appeal. copenhagen specs er et godt dansk initiativ. Vi tror på, at messen kan udvikle sig til en førende skandinavisk messe. Det støtter Alivestyle naturligvis op om!

Al ivest yl e, Kim Ravn og K arsten Laugesen.

copenhagen specs er en fantastisk mulighed for hele ­personalegruppen for at se de nye kollektioner og hilse på de agenter og sælgere som kommer på messen.

P oul St ig Bril l er , Gudlin Ingvarsdottir, B utiksansvarlig

copenhagen specs er en vigtig, men indtil i år, en manglende ­begivenhed på det danske/nordiske brillemarked – efter årene med Drømmesyn. Vi skal være der, og det samme skal både vores kollegaer og vores kunder. Ørgreen, Gregers Fastrup

En Skandinavisk messe på dansk jord er fantastisk.

Vi er 7, som kommer fra Seland Optikk as for at la oss bli inspireret som et team og holde os ”up to date“.

Sel and Opt ikk San d n es a s N orge, S iv S eland optiker-assistent

50

Lokomotivværkstede t:

Fra damp til design Hele omr å det omkring Lokomotivværkstedet hedder centralværkstedet. G runden fylder n æsten 2 0 fodboldbaner og var tidligere et strandomr å de.

Byggeriet af de mange værksteder begyndte i 1 9 0 7 , da togtrafikken var blevet en central trafikal å re i Danmark. C entralværkstedet varetog eftersyn af datidens damplokomotiver . I 1 9 4 5 var der okring 1 4 0 0 medarbejdere , og i dag er der kun 5 0 mand ansat.

Lokomotivværkstedets fantastiske rammer blev introduceret under den kø benhavnske mode uge tilbage i 2 0 0 9 og fik efterf ø lgende massiv omtale i danske s åvel som internationale me dier . S iden hen har de r å , men charmerende omgivelser dannet rammen om mange forskellige events og begivenheder – og nu copenhagen specs 2 0 1 4 .

Kilde: Lokomotivværkstedet.

Du kan stadig nå at tilmelde dig som gæst på copenhagenspecs.dk 51

studie tur Merethe Freiding MSc Optom, underviser på KEA

Even Forwald, Optometrist, underviser på KEA

American Academy of Optometry Seattle 2013 Hvert år samles optometrister fra hele verden til American Academy Of Optometry’s konference. Dette år var ingen undtagelse og konferencen fandt sted i Seattle. Vi tog chancen, vel vidende om meget regn og lidt søvn!

Space Needle, Seattle

Vandretur i Vancouvers skove

Dagene før

konferencen

V

i landede i en tåget Seattle lufthavn fire dage før konferencen startede, hvilket vi ofte gør for at få et kig på omgivelserne og tid til at akklimatisere os. Turen gik nordpå over grænsen til Vancouver, Canada for at mødes med noget familie. Vancouver er en fantastisk by omgivet af den flotteste natur, som vi fik oplevet gennem en tur i skoven.

Derefter gik turen sydpå igen. Vi tog ned til et af de berømte amerikanske outlets, som alle der har været i Amerika, som regel har stiftet bekendtskab med. Vel fremme i Seattle, blev vi indlogeret ved Space Needle og fik lejlighed til at udforske byen. Her fik vi bl.a. besøgt Pike Place Fish Market; det meget kendte fiskemarked.

Dagen før konferencen var der fælles spisning på den lokale restaurant ”Crab Pot” med efterfølgende hygge på ”Kells Irish Pub”. Studerende fra både KEA og Optikerhøjskolen deltog, og vi hyggede os gevaldigt – især pga. den fantastiske musikalske optræden på sidstnævnte pub!

52

Som undervisere på KEA har vi i en årrække haft mulighed for at deltage på denne fantastiske konference. Det er en enestående mulighed for at møde kollegaer fra hele verden til faglige diskussioner og socialt samvær. Hvert år besøges en ny amerikansk by, og denne gang skulle vi altså til den nordvestlige del. Det ikke helt fantastiske vejr til trods, blev der sat ny rekord i antal deltagere! Ligegyldigt hvilken del af optometri, du interesserer dig for, vil du finde noget her. Her er et bredt udvalg af foredrag fra morgen til aften. Ud over dette er der workshops, morgenforedrag, frokostforedrag, aftenforedrag, posters præsentationer og en kæmpe ”exhibition” hall. Med andre ord, man keder sig ikke i de 4 dage konferencen står på. Programmet kan være overvældende, og det er derfor en god idé at lægge en plan for, hvad man ønsker at deltage i inden man står derovre. Der findes et program, ”eyeMAP” på AAO’s hjemmeside, som er en digital planlægger, der også giver tilgang til alle materialer til foredragene. Dette er en god idé at se nærmere på, da man nogle gange kan blive lidt snydt af foredragets titel.

hurra for danmark

KEA studerende og undervisere på international reception Efter den hyggelige internationale reception går færden videre til ”Australian Party.” Dette er et fast indslag hvert år og arrangeres af Brien Holden Vision Institute. Her hygges med australsk drikkelse og musik, og som altid var det en stor succes.

Konference program for torsdag d. 24/10

En dag på konferencen starter typisk kl. 7 eller 8, afhængigt af om man deltager i morgenmadsmøde eller ej. De forskellige foredrag er af enten en eller to timers varighed. Efter en spændende konferencedag kan man kl. 17-18 vende næsen hjem til hotellet, fyldt med ny viden.

FAAO – Fellow of the American Academy of Optometry Der blev også afholdt aftenmøde, der ud over fantastisk rødvin og pindemadder, var fyldt med information til kommende Fellows (FAAO). At blive Fellow er en faglig anderkendelse og mulighed for videreudvikling som optometrist. Er man fellow af akademiet, har man også rig mulighed for at søge råd og vejledning samt deltage i interessegrupper. Der er forskellige veje til at blive fellow, se mere på American Academy Of Optometry’s hjemmeside. Dette har i hvert fald vækket vores interesse.

Hurra for Danmark For deltagere, der kommer langvejs fra, holdes der en reception fredag aften med mulighed for lidt mad og drikke samt mulighed for at møde fagfæller fra alle verdenshjørner. Her kan oplyses fra pålidelig kilde, at Danmark var næsthøjest repræsenteret af de udenlandske deltagere på konferencen – efter Australien. Det er da noget at være stolt af! Akademiet er også meget lydhøre overfor ønsker fra os mht. tilpasning af konferencens indhold og glæder sig over den store interesse fra udlandet.

Motivation

Efter en konference som denne kommer man hjem med en masse faglig inspiration, og måske en ny positivitet og motivation til at øge sit faglige niveau yderligere. Man får bekræftet gammel viden og erhverver sig ny. Der er gode muligheder for at få støtte til sådan en rejse fra bl.a. serviceforbundet, hvis man er medlem, og derudover kan man søge støtte fra fonde som f.eks. Synoptikfonden. Vi ser faglig opdatering som en win-win situation for både arbejdsgiver – og tager. Vi er nødt til fremover i større grad at sælge vores viden.

Udvidede synsprøver, screening for øjensygdomme, behandling af samsynsproblemer, tilpasning af specialkontaktlinser eller tilpasning af svagsynsoptik. Mulighederne er mange, og vi tror, der er rigtig mange resurser, der desværre ikke bliver brugt. Dette kræver blandt andet, at vi synliggør vores optometriske ydelser. Afslutningsvis vil vi opfordre alle til at tage på motivations og faglig opdateringsrejse til Denver i november 2014, hvor næste American Academy Of Optometry foregår!

Vi vil gerne have lov til at takke Synoptikfonden for økonomisk støtte til vores deltagelse.

Aktuelle links: www.aaopt.org + www.kea.dk

53

uddannelse

Danmark får sin første kandidatuddannelse for optometrister Nu kan optometrister for første gang videreuddanne sig her til lands, når Aarhus Universitet til sommer opretter den første kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab. Uddannelsen, som netop er blevet godkendt, vil bl.a. give optometrister mulighed for at aflaste øjenlægerne.

Optometrister, som drømmer om at blive dygtigere til deres fag, behøver snart ikke længere at spejde mod USA og England for en kandidatuddannelse, som har været praksis hidtil. Aarhus Universitet har netop fået godkendt en kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab, og første hold starter allerede til sommer.

Uddannelsen skal bygge bro mellem optometristernes og øjenlægernes arbejdsområder til gavn for patienterne.

Nye arbejdsområder for optometristerne Den nye kandidatuddannelse er sat i søen for at imødekomme den udvikling, der er sket inden for øjensygdomme og optometristernes arbejdsområde. Øjenlægerne har typisk haft fokus på behandling, mens optome-

54

tristernes perspektiv har været hjælpemidler i form af briller eller kontaktlinser. Men det skel er ved at ændre sig.

Optometrister bliver i stigende grad ansat på hospitalernes øjenafdelinger og i de private øjenklinikker. Det skyldes blandt andet, at teknologien har gjort sit indtog, og en del af øjenlægernes undersøgelser i dag udføres via apparatur. ”Forundersøgelser og løbende monitorering kan øjenlægerne med fordel overlade til optometrister, så de i stedet kan fokusere på behandling og nedbringe de lange ventetider. Med den nye uddannelse vil de være godt klædt på til det arbejde,” fortæller en af hovedkræfterne bag uddannelsen Toke Bek, som er klinisk professor på Aarhus Universitet og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospitals øjenafdeling.

Hurtigere afklaring for patienterne Også optikernes fag har ændret sig over mange år. Håndværket er outsourcet, og synsmålinger

foretages via apparater. Rådgivning er blevet det nye kerneområde. Her kan en øget indsigt i øjensygdomme og behandlingsmuligheder for eksempel også være til gavn for kunderne i optikerbutikkerne. ”Hvis en patient ønsker at blive opereret for nærsynethed vil en øjenlæge typisk fokusere på fordele og ulemper ved en laserbehandling, mens en optiker vil kigge på hjælpemidler som alternativ i form af kontaktlinser eller briller. Kandidaten i optometri og synsvidenskab kan derimod både vejlede om forskellige operationstyper og rådgive om hjælpemidler.

Dermed kan patienten eller kunden få en helhedsvurdering fra start og behøver altså ikke at løbe frem og tilbage mellem øjenlæger og optikere. Det gælder både i butikkerne og hos øjenlægerne,” fortæller Toke Bek. Ud over at få arbejde i optikerbutikker, på hospitaler eller i private øjenklinikker kan man med den nye kandidatgrad i bagagen også vælge at gå forskningsvejen og læse ph.d. eller deltage i forskningsprojekter på hospitalerne.

Om

kandidatuddannelsen • Optagelse kræver en professionsbachelorgrad i optometri • Optikere og sygeplejersker med to års erfaring fra øjenafdeling kan efter individuel, faglig vurdering også optages på uddannelsen • Der er 25 pladser på kandidatuddannelsen • Ansøgningsfristen til første hold er den 1. april 2014

Find yderligere information om uddannelsen

Yderligere oplysninger • Klinisk professor, ledende overlæge Toke Bek A arhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og A arhus Universitetshospital, Øjenafdelingen Direkte telefon: 7846 3223

toke.bek@mail.tele.dk

Patenteret teknologi:

Gradueret vandindhold sikrer dine kunder suveræn komfort DAILIES TOTAL1® kontaktlinser har et unikt materialedesign skabt ved hjælp af patentbeskyttet, banebrydende teknologi. Vandindholdet stiger fra 33% i linsekernen til over 80%* i linsens overflade, hvilket næsten er det samme som i hornhinden1. Dette giver dine kunder en suveræn komfort dagen igennem.

KONTAKTLINSE MED GRADUERET VANDINDHOLD

Med en Dk/t på 156 ved -3.00D er DAILIES TOTAL1® kontaktlinser samtidigt usædvanligt åndbare, hvilket er af afgørende betydning for øjets sundhed i forbindelse med kontaktlinsebrug2.

Lad dine kunder opleve komforten med DAILIES TOTAL1® endagslinser allerede idag.

Tværsnit af kontaktlinse med værdier for vandindhold.

WAT E R G R A D I E N T C O N TAC T L E N S E S

Ask your sales representative for details. * Based on laboratory testing before application on eye; Alcon data on file, 2011.

1 Angelini TE, Nixon RM, DunnAC et al. Viscoelasticity and mesh-size at the surface of hydrogels characterized with microrheology. ARVO2013;E-abstracts500, B0137.

2 Based on the ratio of lens oxygen transmissibilities, among daily disposable lenses, Alcon data on file, 2010 See product instructions for complete wear, care and safety information.

CIBA VISION® is now a part of Alcon, a division of Novartis AG. © 2013 Novartis AG. 2013 132 49235

55

forskning

Play an active role in the

Silmo Academy Take part in the Silmo Paris Science Symposium 28 & 29 September 2014 – Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

The fifth edition of this science-oriented event will be held as part of Silmo Paris, the major international optics and eyewear convention, and is scheduled for Sunday 28 September and the morning of Monday 29 September 2014.

This year's theme will be "VISUAL FATIGUE" We look forward to your thoughts, analyses and scientific studies which drive progress for us all.

Call for poster communications An exhibition of posters and written communications will be on display throughout the exhibition in order to maximise visitor exposure.

Anyone wishing to share their work on any topic may register before 30 April 2014, by sending the title of their poster to silmoacademy@silmoparis.com

56

Inaugurated in 2010, the goal of Silmo Academy is to provide information and training for opticians on the latest scientific developments in the optics sector. It was founded following the observation that opticians need to broaden their knowledge in the fields of vision and optics in order to meet their clients' visual requirements more effectively.

It was therefore natural for Silmo to wish to support professionals in this strategy by creating the “Silmo Academy”, a dedicated training body and science symposium, intended for all professionals wishing to develop their expertise. It provides a forum for improving knowledge and experience sharing in the various aspects of vision and compensation for vision loss. As it is recognised under the Continuing professional development programme, participants can register via their CPD scheme.

We would like to remind you that as of January 2013, annual CPD is now compulsory for healthcare professionals.

læser debat

kommentar: Hvordan bliver resultaterne af måling med Rodenstocks DNEye Scanner integrere t i brillegl assene?

Af Hans Kristiansen, zeiss Nyt Syn, Kristiansen Optik, Esbjerg

Jeg har i september 2013 læst en meget interessant artikel i "Optikeren" om Rodenstocks DNEye Scanner. Efter læsning af artiklen syntes jeg dog, at der var et uafklaret spørgsmål, som ikke fremgik af artiklen. Da jeg nok ikke var den eneste, der syntes, at det var interessant at få belyst hvordan Rodenstock integrerede resultatet af DNEye Scanneren i brilleglassene, skrev jeg til redaktøren af "Optikeren", om ikke han kunne opfordre Rodenstock til at kaste lys over emnet.

Desværre kan jeg konstatere, at denne forklaring her i januar 2014 endnu ikke har været bragt. Jeg skal derfor forespørge om Rodenstock kan forklare, hvorledes DNEye scannerens resultat bliver integreret i brilleglassene.

kommentar:

kommentar: debatsvar

Mere videnskab, mindre tro!

Af Kim Iversen, Rodenstock Danmark A/S

Respons på Kim Fogelberg Christoffersens indl æg: “Syn og motorik er så sammenflet-

Kære Hans Kristiansen Zeiss i Esbjerg Ved fremstilling af moderne progressive glas slibes styrken samt den progressive opbygning på samme flade (bagfladen).

Denne slibetekniske del af processen kaldes for FreeForm teknologi. Ved anvendelse af FreeFrom teknologien er det muligt at fremstille glasset med meget høj pression.

Rodenstock har anvendt denne proces i mere end 15 år og har derfor en betydelig erfaring.

De største udfordringer ved fremstilling af glas med DNEye data ligger dog ikke i selve slibningen, men i de bagvedliggende matematiske optimerings processer. Som tidligere beskrevet i Optikeren, foretager Rodenstocks DNEye scanner en lang række komplekse udmålinger både for afstand og nær. Sammen med den subjektive refraktion sendes disse data videre til Rodenstock, hvor de gennemgår en meget omfattende beregnings- og optimeringsproces på flere millioner trin. Når beregningsprocessen er udført, overføres data til slibemaskinerne, der efterfølgende sliber glassene med brug af Rodenstocks FreeForm teknologi.

For uddybende forklaringhenvises til litteraturlisten nedenfor.

K. Nicke, A. Welk, I. Schwarz and G. Esser: Brillengläser der Zukunft - Schritt Lenses of the future - Step 1], Der Augenoptiker, June 2011, pages 53ff (2011).

A. Welk, K. Nicke, I. Schwarz and G. Esser: Brillengläser der Zukunft - Schritt 2 [Lenses of the future - Step 2], Der Augenoptiker, November 2011, pages 59ff 2011) K. Nicke and S. Trumm: Brillengläser der Zukunft - Schritt 3 – Der DNEye Scanner [Lenses of the future - Step 3 - The DNEye Scanner], Der Augenoptiker, June 2012, in print (2012) G. Esser, W. Becken, W. Müller, P. Baumbach, J. Arasa, and D. Uttenweiler: Derivation of the refraction equations for higher order aberrations of local wavefronts at oblique incidence, JOSA A, Vol. 27, No. 2 (2010) G. Esser, W. Becken, W. Müller, P. Baumbach, J. Arasa, and D. Uttenweiler: Derivation of the propagation equations for higher order aberrations of local wavefronts, JOSA A, Vol. 28, No. 11 (2011) T. O. Salmon und C. van de Pol, Normal-eye Zernike coefficients and root-mean-square wavefront errors, J Cataract Refract Surg, Vol. 32, p. 2064–2074, 2006.

Opticianonline.net 23.08.13 p.20

tede, at der ikke er fundet en neurologisk grænseflade mellem de to” bragt i Optikeren (jan 2014)

Af Ivan Nisted

Det er med stor forundring, at jeg læser Kim Fogelberg Christoffersens (KFC) debatindlæg. Motorik kan trænes, ligesom kondition, muskelkraft, skakfærdigheder etc. kan styrkes med målrettet træning. Det er også velkendt, at det vestibulære system er neurologisk koblet til øjenmotorikken. Men betyder ikke, at grovmotorisk træning og vestibulær stimulering er forudsætninger for succesfuld vergenstræning.

KFC fremhæver, at Steen Aalberg og Torben Helstrup også er bekendt med ovennævnte sammenhænge, og han tager dem til indtægt for egne holdninger ved at tage deres udsagn ud af kontekst.

Dette er netop problemets kerne: KFC stykker sin argumentation sammen ud fra, hvad han finder hist og her, der passer ind i hans eget verdensbillede.

57

læser debat

Herved opnår man kun en bekræftelse af, hvad man i forvejen troede. Ingen udvikling.

Ingen kritisk stillingtagen til egen praksis.

Hvis vi vil udvikle klinisk praksis er hjemmestrikkede teorier ikke vejen. Vi må gå systematisk og videnskabeligt til værks.

kommentar: Syn og motorik, debatsvar Af Steen Aalberg

I sit indlæg i sidste nummer af Optikeren citerer Kim Fogelberg Christoffersen en bid af indholdet i det i 2012-2013 afholdte

synstræningskursus, hvor essensen i den pågældende undervisningssekvens er, at der rent neurologisk set ikke er fundet en grænseflade mellem synsinput og motorisk respons herpå. Samtidig nævner kurset også, at syn og motorik er uløseligt forbundne.

Jeg må bemærke, at citaterne er taget ude af kontekst, og at det er et spring til en fejlagtig konklusion at benytte dem som argumentation for motorisk træning.

Jeg vedstår naturligvis kursusindholdet, som i øvrigt rettes til i takt med ny viden.

Synets overordnede formål er at styre og planlægge vores motoriske aktivitet, og det udvikles følgelig i et naturligt samspil med

58

denne. I synstræning indgår derfor også helt naturligt både planlægning og udførelse af motoriske aktiviteter.

Kæden hopper af der, hvor den visuelle styring og planlægning ikke bevidst og målrettet inddrages i de givne instruktioner og i de tilhørende bevægelsessekvenser, hvad enten disse er mere specifikt rettet mod øjenmotorik eller den totale tilhørende motoriske aktivitet.

Synstræning ser jeg overordnet som et værktøj til udvikling af “styrings- og planlægningssoftware” og til at skabe en detaljeret indre repræsentation af det visuelle verdensbillede som grundlag for al fysisk aktion, mens det motoriske observerbare resultat tjener som et mål af kvaliteten af denne udvikling.

Man kan sige, at udvikling af styringsprogrammet giver mulighed for fuldt udbytte af det tilstedeværende motoriske potentiale, mens motorisk træning alene ikke nødvendigvis øger kvaliteten af styringsprogrammet. Vi ser også, at spædbarnet ikke griber tilfældigt ud i luften, men helt tidligt fikserer objekter af interesse, og at dets bevægelser følger fiksationen. Allerede her er der tale om visuelt styret aktivitet. Vi ved også, at blinde børn udvikler sig væsentligt langsommere på mange områder, så værdien af synet som styringsorgan afspejles i mange situationer.

Maria Beadle udtaler i “Optikeren” september 2013 at: “…I praksis kan man bruge en tommelfingerregel om at ligger konvergensnærpunktet ud over de 20 cm, så ligger problemet i grovmotorikken - dvs. konvergensinsufficiensen er ikke et konvergensproblem men et motorik-problem…” Og i samme indlæg:…at det ikke er muligt at optræne øjenmusklernes indbyrdes koordination ordentligt, hvis den vestibulære balance ikke fungerer korrekt…”

For mig at se er der her tale om regulære fejlslutninger uden belæg. Konvergensinsufficiens er et regulært synsproblem, og det har sin rod i synsfunktionen og ikke i grovmotorikken. Vel kan et konvergensnærpunkt bedres, når patienten henter de nødvendige visuelle erfaringer uanset ad hvilken vej, det sker, men efter min erfaring gøres det mere

effektivt, hurtigere og med større kvalitet, når indgangsvinklen er den visuelle styring, og motorikken benyttes som mål på resultatet.

Og med hensyn til balancen så vil ved normale forhold, den vestibulære balancefunktion desavueres af synsfunktionen, når der opstår tvivl. (Deraf transportsygeproblemer i visse tilfælde af øjenmotorisk fejlfunktion). Hvis Vestibular-Occular Refleksen (VOR) er ramt, kan der selvfølgelig ses anormale bevægelsesforhold, men selv i de situationer kan man træne øjenmotorisk koordination.

Motorisk aktivitet med specifikke visuelle komponenter kan bruges til cementering af tilstedeværende færdigheder, mens synstræning anvendes med henblik på udvikling af højere kompetencer. Disse fundamentale detaljer er også en del af forklaringen på, hvorfor konvergenstræning med blyant til næsen er væsentlig mindre effektiv end klinikbaseret synstræning, hvor der samtidig målrettet tages hånd om planlægning og styring.

Jeg ser ikke den af Kim Fogelberg Christoffersen påpegede selvmodsigelse i kursusindholdet, når man har overblikket over de ovennævnte detaljer.

Jeg er ked af, at synstræning og neurooptometrisk rehabilitering ofte behandles for overfladisk, fordi vi derved indirekte støtter antagelsen af, at andre sundhedsprofessioner kan udøve synstræning af tilsvarende kvalitet.

Vi bør, som fremhævet af Ivan Nisted, der oprindelig gav anledning til debatten, forholde os seriøst til vores egen sundhedsfaglige og videnskabelige baggrund.

kommentar: Re aktion til indl æg af Kim Fogelberg Christoffersen (Optikeren 01/14).

Af Torben Helstrup

Kim Fogelberg Christoffersen (KFC) inddrager mig og andre i et langt indlæg på debatsiderne i optikeren i januar 2014 nummeret. KFC udtrykker her gode ønsker om mange og forskellige emner, foruden flere

besynderlige udfald mod sundhedssektoren - og altså enkelte personer.

KFC føler åbenbart stor frihed til at springe i emnerne, samt citere begivenheder og personer på kryds og tværs. Personligt har jeg svært ved at finde den røde tråd, andet måske end at det udtrykker KFC’s frustration over ingen forstår ham.

Men lad mig minde om, at denne tråd opstod på baggrund af Ivan Nisteds flotte og korrekte redegørelse omkring evidensbaseret vergenstræning. Efterfølgende blev han på uforskammet vis nedgjort fagligt og personligt af en gruppe motoriktilhængere. Mit bidrag opstod, da jeg i de stærkeste vendinger jeg kender, påpegede dette misforhold.

Meget konstruktivt har Ivan Nisted yderligere uddybet evidensbegrebet i en artikel her i bladet. I kort resume betyder det, at man anvender et særligt tankesæt med tilhørende modeller og metoder, som hjælpeværktøjer, til at træffe kvalificerede beslutninger. Der er ganske enkelt defineret nogle spilleregler for at validere udsagn og holdninger.

Og det sætter en tyk streg under KFC’s indlæg til netop denne debat. Ingen af spillereglerne er overholdt, og KFC postulerer usammenhængende i mange forskellige retninger. KFC har indlysende meget at lære i denne boldgade. For mit vedkommende er denne tråd uddebatteret .

59

branchen

Alliance Optics skifter navn renceevne på det nordiske marked,” siger direktør Klaus Kjær.”

Det nordiske marked er ifølge Klaus Kjær markant anderledes end samarbejdspartnere oplever markedet i Asien, derfor har det også været vanskeligere at hente synergieffekt ud af et samarbejdet.

Nyt ansigt hos Alivestyle Nikolai Fruerlund er det seneste skud i Alivestyles sælgerteam. Nikolai medbringer salgserfaring og nye idéer fra sin tid i modetøjsbranchen.

Nikolai har ansvaret for stelkollektioner Paul & Joe, Paul Frank og Blutsgeschwister i hele Norden.

Ny sælger hos team Vesterby Vesterby har ansat Peter Boa til at forestå salget i Jylland og på Fyn. Peter er uddannet optiker og har altid haft et godt blik for mode.

Peter har stor erfaring i branchen både som optiker og stelsælger. Han har således tidligere solgt Pro Design stel og Peter var ankermand ved introduktionen af Adidas stel i Danmark.

60

”Vores idé med netværket er, at vi skal hjælpe Alliance Optics Group Nordics skifter navn til In-

med at udvikle den individuelle butik lokalt. Til det

dependent Optical Group Nordics fra den 1. marts

formål har vi en række unikke værktøjer, vi kan til-

2014. Baggrunden for navneskiftet er primært, at

byde for at understøtte de enkelte butikker.

Alliance Optics har meldt netværket ud af Alliance Optics Group World Wide.

I vores netværk opnår man ikke kun medbestemmelsesret, man bevarer også sin fulde uaf-

”Vi ønsker at stå helt frit i forhold til at udvikle

hængighed. Derfor synes vi navnet Independent

vores medlemskoncept til at give endnu større glæ-

Optical Group Nordics er naturligt og viser, hvad vi

de for vores medlemmer og styrke vores konkur-

står for,” fortæller Adm. Direktør Jarl Riise.

Vesterby klar til fremtiden med respekt for historien Designer Jens Rosbjerg får en mere central position i de nye kollektioner hos Vesterby, Denmark.

Jens Rosbjerg har været tilknyttet Vesterby siden 2010 og har gennem sit tætte samarbejde med Jørgen Vesterby lært filosofien bag Vesterby Design. ”Jørgen har lært mig, hvordan brillen fungerer som en potent “signal giver“, der har samme virkning som ens tøjvalg, sko m.v. Brillen er ofte noget af det første, folk lægger mærke til, og derfor er det så vigtigt, hvilken brille man vælger afhængig af, hvilket signal man vil sende til sine omgivelser,” siger Jens Rosbjerg.

Jens Rosbjerg er en talentfuld ung dansk designer, og han har udvist en helt særlig evne til at videreføre og forny den kendte Vesterby tradition indenfor dansk brilledesign.

Ud over samarbejde med Jørgen Vesterby er Jens Rosbjerg anerkendt som en brilledesigner af internationalt format. Han har i flere år

boet i Japan, hvor han har arbejdet for nogle af de største designerbrands i verden. Denne helt specielle baggrund gør, at Jens kan kombinere det bedste fra den funktionelle nordiske designtradition og den japanske designfilosofi. ”Som brilledesigner handler det om at kunne zoome ud, og se de store linjer og de nye trends og herefter at zoome ind for at arbejde med kvaliteten og detaljen. Brilledesignet afspejler den verden og den tid, vi lever i. Det er stadig trendy at være ”Slow” og trække sig tilbage fra ræset til en tid uden krise og usikkerhed.

Vi er i en brydningstid, hvor vi kæmper en kamp for at holde fast i de gode gamle værdier og den kendte stil samtidig med, at vi skal inddrage nye teknologier, nye materialer og nye produktionsmetoder. Nye markeder gør, at også brillen skal forholde sig globalt til nutiden og fremtiden,” slutter Jens Rosbjerg, Vesterby Denmark.

RECEPTION OptOmetrist

steen pedersen

fratræder fra stillingen som optiker i Kontaktlinse Instituttet i Aarhus den 31. marts 2014. Steen Pedersen har været ansat i Kontaktlinse siden 1. juli 1991.

Vi fejrer hans tid hos os med en receptiOn den 31. marts kl. 15-17 i Kontaktlinse Instituttet, Ferdinand Sallings Stræde 4-18, 8000 Aarhus C. Vi inviterer alle venner, kolleger, pårørende og branchefolk til at markere dagen.

Kontaktlinseinstituttet.indd 1

10/02/14 13.36

61

produkter

Ny overfladebehandling beskytter mod de skadelige blå lysstråler Essilor har udviklet og lanceret Crizal Prevencia, der beskytter mod de skadelige blå lysstråler

Det er ikke kun UV-stråler, der er en fare for øjnene. Ny forskning har vist, at en del af det blå lys også har en stor skadelig virkning på øjnene.

Blåt lys kan deles op i ”godt” blåt lys og ”skadeligt“ blåt lys.

Det gode blå lys hjælper med blandt andet med at styre døgnrytmen, humøret og de kognitive præstationer, hvorimod det skadelige blå lys øger risikoen for AMD. Blåt lys er ligesom UV-stråler til stede både

indendørs og udendørs. Solens stråler er den største kilde til det skadelige blå lys, og ligesom UV er det til stede uanset om det er regnvejr eller solskinsvejr. Indenfor kommer det skadelige blå lys fra LED pærer, lysstofrør, computerskærme, tablets, smartphones etc.

Som navnet, Crizal Prevencia antyder, handler det om at forebygge de skadelige strålers langsigtede virkninger, som akkumuleres livet igennem. Derfor anbefales Crizal Prevencia generelt

Cooper Vision lancerer kontaktlinsen Biofinity®XR til patienter med høje styrker

til alle patienter og især til børn og unge, hvor øjets linse endnu ikke er fuldt udviklet.

Crizal Prevencia er netop udviklet til at dæmpe de skadelige blå stråler, ogn stadig lukke de gode blå stråler igennem. Det betyder, at coatningen er velegnet til at bære hele dagen og ikke blot i særlige situationer. Det handler om at være beskyttet hele dagen og hele livet.

genfugtende materiale, som mindsker aflejringer og giver komfort hele dagen. Samtidig har linsen en god mo-

Cooper Vision lancerer et nyt kontaktlinsemærke under navnet Biofinity®XR.

dulus for at give en blødere og bedre håndterbar kontaktlinse. En høj iltgen-

Linsen kommer i styrker fra +8,50 D til +15,00 D og -12,50 D til -20,00 D (i trin

nemtrængelighed betyder, at kontaktlinsen lader mere ilt trænge igennem

på 0,50). Det eksisterende Biofinity sortiment vil fortsat kunne fås i styrker fra

og giver en sundere linseoplevelse. Biofinity-kontaktlinser holder sig fugtige

+8,00 D til -12,00 D. Dermed får optikere adgang til silikonehydrogellinser med

i hele linsecyklussen, uden behov for overfladebehandling eller fugtemiddel.

markedets mest omfattende udbud af sfæriske styrker.

Biofinity og Biofinity XR med Aquaform® Comfort Science kombinerer en unik balance af høj iltgennemtrængelighed, højt væskeindhold og et naturligt

62

Det forventede resultat er mindre tid hos optikeren, generelt højere kundetilfredshed og en endnu større tryghed, når det gælder ordinering af Biofinity.

Tørre øjne?

Zeiss lancerer

Digital Lenses Zeiss har udviklet et nyt flerstyrkeglas, der er ­målrettet moderne mennesker, der brugere en stor del af deres tid på digitale medier. Det er især smartphones og tablets, men også bærbare computere, som stiller store krav til synet på de nære afstande. Skrifttyperne er meget små, fordi der skal være mange oplysninger på meget lille plads.

De nye glas henvender sig især til pre-bresbyope, som endnu ikke har problemer med at læse ­almindelig skriftstørrelse, og derfor endnu ikke har oplevet gener her.

Zeiss Digital Lenses har et meget stort afstandsfelt og en meget kort progressionszone.

Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed Klinisk ! testet

tearsagain

R

Luk øjnene og spray

tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget.

tearsagain kan anvendes: • • • • • •

samtidig med kontaktlinser og make-up ved langvarigt skærmarbejde ved tørt indeklima, aircondition ved f.eks. Sjögrens syndrom ved aldersbetingede og hormonelle forandringer efter øjenoperation

*Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676

* Kun 1 gratis prøve pr. butik

Godt at vide: 1. 80 % af de personer, der lider af tørre øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag.

2. Derved fordamper øjets naturlige fugtighed.

3. tearsagain behandler, beskytter og stabiliserer samt forhindrer fordampning.

Forhandles hos udvalgte optikere.

Yderligere info: www.abigo.dk

ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk

kurser

Kurser 2014

Aftenkurser

Hjernerystelse

og synsforstyrrelser Tirsdag 8. april 2014 KEA, Guldbergsgade 29, København N Torsdag 10. april 2014 Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Næsten alle som får hjernerystelse får også synsforstyrrelser. Hos flertallet aftager symptomerne heldigvis hurtigt. Men hos en lille gruppe (5 - 10 %) sker ingen, eller meget langsom bedring. Vi gør status på situationen: Hvad sker der inde i hovedet ved hjernerystelse! Hvad findes der af undersøgelser? Hvad siger erfaringen?

Hvad kan optometristen bidrage med?

Hjernerystelse (Commotio cerebri) forekommer ret almindeligt. Det skønnes, at ca. 2000 danskere hvert år rammes af den svære udgave, hvor der optræder bevidstløshed og hukommelsestab. Formentlig mange flere rammes af mindre voldsomme typer.

I den akutte fase kan der være behov for lægehjælp, men herefter skal hjernen have tid til at hele. Flertallet bedres ret hurtigt, over dage og uger, men en lille gruppe på 5

– 10 % heler ikke, eller kun meget langsomt, og man taler nu om det Postcommotionelle syndrom.

Hjernescanninger og medicinsk hjælp kan ikke pege på objektive årsager til den ofte meget udtalte symptomprofil, som ellers er ret entydig og obligatorisk indeholder: Udtalte synsforstyrrelser, meget hurtig udtrætning, hovedpine, svækket hukommelse, samt stærke gener ved både lys og lyd. Symptomerne optræder oftest i en sværhedsgrad hvor dagliglivet, med arbejde og familie, må begrænses stærkt eller helt opgives.

Vi gør status over situationen. Hvad sker

der egentlig ved en hjernerystelse ! Hvilke faggrupper kan hjælpe, og hvordan fungerer den tværfaglige indsats ! Vi belyser det videnskabelige omfang på synsområdet, ser på erfaringer og optometristens særlige viden og muligheder.

Læs mere på: www.optikerforeningen.dk/kursus Tilmelding til: Tina Jørgensen, e-mail: kursus@optikerforeningen.dk, tlf. 4586 1533

www.optikerforeningen.dk/kursus Tilmelding til: Tina Jørgensen, tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576, e-mail: kursus@optikerforeningen.dk

64

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2014

Generalforsamling i dansk erhvervsoptik 2014

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

Onsdag, den 2. april 2014 kl. 18.00 på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K

Onsdag, den 30. april 2014 kl. 18.00 på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i detforløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest onsdag den 12. marts 2014. Der serveres en sandwich, kaffe og vand.

Tilmelding foretages på foreningens hjemmeside senest mandag den 31. marts 2014. www.optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest onsdag, den 9. april 2014.

Der serveres en sandwich, kaffe og vand.

Tilmelding til sandwich senest mandag den 28. april 2014. På: E-mail: dn@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

kalender

1. - 3. marts 2014

Mido 2014

International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano

3 0 . april 2 0 1 4

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

www.mido.it

Langebrogade 5, 1411 København K.

8. - 9. marts 2014

6 . - 9 . juni

Copenhagen specs Messe for briller og optik.

Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, 2450 København SV. www.Copenhagenspecs.dk 28. - 30. marts 2014

International Vision EXPO East 2014 New York www.visionexpoeast.com

BCLA Clinical Conference and Exhibition ICC Birmingham

Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 2 . november 2 0 1 4

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København www.synoptik-fonden.dk

www.bcla.org.uk 5 . - 7 . november 2 0 1 4 1 8 . – 2 0 . september 2 0 1 4

International Vision EXPO West 2014 Sands Expo & Convention Center, Las Vegas http://www.biztradeshows.com /international-vision-west/

2. april 2014

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening

2 5 . – 2 8 . september 2 0 1 4

Langebrogade 5, 1411 København K

International messe for briller og optik.

66

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

SILMO 2014

Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 9 . - 1 1 . januar 2 0 1 5

opti ‘15

International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

Læsevaner Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer.

81% af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

Adresser & telefonnumre DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE

BESTYRELSEN:

Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4.

2100 København Ø

E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21 Helen Madsen Tlf. 41 88 48 48

Arbejdende formand Per Michael Larsen

Formand: Michael Bruun Tlf. 48 79 66 30

Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 06 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck Tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck Tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S Sekretariat: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri KEA Campus Empire Guldbergsgade 29N 2200 København N OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05

Optikeren

Optikeren er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

6 numre: Kr. 250 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 475.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun ­tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2014) udkommer 29.4.2014 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 10.3.2014.

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerforening i hænde senest den 31.3 .2014.

67

© Essilor International - RCS Créteil B 712 049 618 - Essilor®, Crizal®, Prevencia™, Light Scan™, Orma® and E-SPF™ are trademarks of Essilor International SA.

LASTING PROTECTION FOR EYE HEALTH

EXCLUSIVE TECHNOLOGY PROTECTING FROM HARMFUL LIGHT: BLUE-VIOLET & UV

God Smudsbeskyttelse

Fremragende Smudsbeskyttelse

Fremragende Anti-refleks

Fremragende Anti-refleks

God

Bedre

PR

OT

E

PR

OT

E

OR

50+

FAC T

Unik UV-beskyttelse

PF

E-S

E Y E- SU N

E-S

E Y E- SU N

Unik Vandafvisning

Bedste Støvafvisning

Bedste Støvafvisning

Bedste Ridsebeskyttelse

Bedste Ridsebeskyttelse

Bedste Ridsebeskyttelse

Bedste Smudsbeskyttelse

Bedste Smudsbeskyttelse

Bedste Smudsbeskyttelse

Bedste Anti-refleks

Bedste Anti-refleks

Bedste Anti-refleks

Bedst

State-of-the-art

Bedst Sun

OT

E

HEALTHY CELLS

DAMAGED CELLS

Kun AR på bagside

FA C T

OR

Unik Vandafvisning

PR

IO N

OR FAC T

25

PF

Unik UV-beskyttelse

IO N

OR FAC T

PF

E-S

E Y E- SU N

IO N

Unik Unik UV-beskyttelse 25 UV-beskyttelse

CT

E

E-S

E Y E -S U N

PR

N

Fremragende Ridsebeskyttelse

OT

PF

Fremragende Ridsebeskyttelse

Bedste Støvafvisning

PR

IO

Vand

OR

E-S

E Y E- SU N

Vand

Glas beskyttelse Klart syn

FAC T

25

PF

Unik UV-beskyttelse

CT

E

CT

OT

CT

PR

IO N

E-S

E Y E- SU N

CT

FAC T

PF

25

IO N

Unik UV-beskyttelse

OR

Unik Blåt lys beskyttelse

CT

Øje beskyttelse Sundhed

OT

E

*