Optikeren 02 15

Danmarks Optikerforening marts 2015

Optikeren

I am smart. rodenstock Colormatic IQ速 sun - intelligente solbriller.

Farveskiftende solbriller med maksimal UV-beskyttelse. all-inclusive pakke til sommeren!

Opfarvning: 55-90%

02

ZEISS Kontaktlinser Hver gang brillerne er i vejen.

CONTACT DAY 1 EASY WEAR

ZEISS Kontaktlinser

Ferie til dine øjne.

We make it visible.

Wöhlk Contactlinsen GmbH Bürgermeister-Schade-Straße 12-16 D-24232 Schönkirchen

shop.woehlk.com woehlk.com

Opti 2015

indhold 5

Redaktøren anbefaler

6

Forskningsprojekter om uopdagede synsproblemer på skinner

10

Optikerhøjskolen hjælper med 3.G-opgave om øjet

12

Det er altafgørende, at brillen bliver endelig tilrettet(!)

14

Skabt til at præstere bedre

18

LED-belysning er fremtiden

22

Tårer og tårefilm - historisk belyst

28

Ung pige med læseproblemer

30

OPTI 2015

32

Nye materialer på Opti

34

Optiker på jagt efter specialiteter

36

Piller klarer tørre øjne

38

Kend reglerne når du sælger kosttilskud

40

Intelligente solbriller

30

28

Ung pige med læse­ problemer

Optikeren REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

4

Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk

Det er afgørende at brillen bliver endelig tilrettet

Nu husker jeg at have piller nok med, når jeg er ude at rejse

13

redaktøren anbefaler

Opfordring til at markedsføre faglige ydelser

42

Sundhedsforsikring

45

Tag følelsen ud af beslutningen

46

European Council of Optometry and Optics

48

Ny Viden om Zinkabsorption og AREDS 2 studiet

50

Bedre software tak!

52

Kom til KEA karrieredag

54

Nyt fra branchen

56

Nyt om produkter

57

Kursur

58

Kalender

36

Danmarks Optikerforening marts 2015

KOM TIL KEA KARRIEREDAG

02

Optikeren

I am smart. rodenstock Colormatic IQ® sun - intelligente solbriller.

FORSIDEN

Farveskiftende solbriller med maksimal UV-beskyttelse. all-inclusive pakke til sommeren!

Tilbyd dine kunder de perfekte solbriller til alle lysforhold.

Opfarvning: 55-90%

Rodenstock ColorMatic IQ® Sun:

Intelligente, farveskiftende solbriller med maksimal UV-beskyttelse.

All-inclusive pakke til sommeren.

Opfarvning: 55-90% Se mere her: www.rodenstock.dk

144984_OPTIKEREN_02_2015_MTL.indd 1

06/02/15 11.33

”Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis optikerfaget i fremtiden vil lægge endnu mere vægt på at markedsføre sundhedsfaglige ydelser,” skriver Nadine Kjeldsen i sin afsluttende case på tredje semester på professionsbachelorstudiet i optometri på Københavns Erhvervsakademi. Årsagen til udtalelsen kan du læse om i casen ”Ung pige med læseproblemer”. Her beskriver Nadine, hvordan en 14-årig pige igennem en årrække havde været igennem adskillige undersøgelser hos læsepædagog og psykolog for at finde grunden til hendes læsevanskeligheder.

Først da de ikke kunne finde en forklaring på hendes læseproblemer, blev hun anbefalet at få sit syn undersøgt.

I november 2014 kom pigen til synsundersøgelse på Synscentralen i Vordingborg, og her blev det konstateret, at hun er meget langsynet, og nu er der bedring på vej.

Sandsynligvis har sundhedsplejersken netop ikke opdaget problemer med synet, fordi pigen er langsynet, og forældrene har oplevet, at skolen tog hånd om problemerne ved at sende pigen både til læsepædagog og psykolog.

Hændelsesforløbet taler sit tydelige sprog om, hvilke udfordringer faget har med at få fortalt andre faggrupper og samfundet om de kvaliteter og faglige kompetencer, optometristerne besidder.

Det ville have været til stor gavn for pigen her, hvis hun havde mødt en optometrist straks, da der blev konstateret hovedpine og læseproblemer.

Bjarne Hansen, Redaktør

FORSKNING

Fra ord til handling:

Forskningsprojekter om uopdagede synsproblemer på skinner Alle sten blev vendt, da Synoptik-Fonden sidste år samlede landets førende fagfolk til at debattere, om systemet, der skal undersøge danske børns syn, er godt nok. I denne måned er to udviklingsprojekter blevet klar til at dykke ned i problemet.

AF THOMAS ALBRECHSEN, NEXTWORK A/S FOTO PETER KOCK JENSEN

For et lille år siden udkom Synoptik-Fonden med rapporten ”Børn og Unges Syn: Blinde vinkler i vores viden om forholdet mellem syn og læring“. Et debatoplæg til de forskellige faggrupper, der til dagligt har med vores børn og deres syn at gøre. Pointen var at diskutere mistanken om, at en stor gruppe børn til dagligt går i skole med synsproblemer, som systemet omkring dem ikke har opdaget.

Ofte bliver sådanne diskussioner netop ved snakken. Men hvem skal gøre noget ved det? Hvem skal tage tid ud af kalenderen?

Hvor skal pengene findes?

Men ikke denne gang. På Synoptik-Fondens konference i november dannedes en arbejdsom skrivegruppe, og over to seminarer i foråret fik den tværfaglige gruppe på 12 fagpersoner udviklet forskningsprojekter, der skal grave sig længere ned i problemet. I sensommeren kunne Synoptik-Fonden give grønt lys til to projekter, som nu er i gang med arbejdet.

lings- og forskningsprojekter, der kan give mere viden om, hvorvidt danske børn i dag går rundt med uopdagede synsproblemer og hvilke udfordringer, det kan give dem.

En sikker start på læsningen På Øjenafdelingen på Roskilde Hospital, vil ph.d. Lisbeth Sandfelt og optometristerne Hanne Weihrauch og Gitte Tubæk undersøge, om alternative screeningsmetoder kan være

med til at forhindre, at børn starter i skolen med øjenproblemer, der kan give dem udfordringer, når de skal lære at læse. Projektet er netop blevet godkendt af Videnskabsetisk Komite og vil begynde med de første pilotundersøgelser i efteråret 2014. ”Vores projekt har fokus på kvaliteten af synsscreeningen. Vi undersøger om vi kan forbedre den nuværende screening, så vi sikrer, at børnenes betingelser for læring er

En referencegruppe på 12 fagpersoner har over foråret arbejdet på at definere udvik-

6

»

Affordable Innovation

Kontaktlinsen med enestående sundhed og komfort, daglig bekvemmelighed, der tilbyder både mulighed for sfæriske, toriske og multifokale korrektioner: Verdens eneste familie af endagskontaktlinser af silikonehydrogel, clariti® 1day family.

For yderligere oplysninger og gratis prøvelinser kontakt: T: 89 88 03 02 E: ordrer@sauflon.dk W: sauflon.dk

FORSKNING

»

Forskningsprojekter om uopdagede synsproblemer på skinner

Allerede på Dansk optometri og kontaktlinsekonference 20. november 2013 kunne Marianne Maagaard og Ivan Nisted fortæller om uopdagede synsproblemer – bl.a. langsynet og konvergensinsufficiens – hos skolebørn i Randers. Nu skal de sammen med ledende overlæge på Øjenklinikken, Ålborg Universitetshospital, Kirsten Baggesen, bl.a. undersøge hvordan de problemer opdages tidligere.

så optimale som muligt, i hvert fald synsmæssigt, når de starter i skolen. Vi inviterer derfor førskolebørn til at deltage dels i en synsscreening, der kommer til at foregå i børnehaverne, dels en øjenundersøgelse på Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus. Øjenundersøgelsen skal give os svar på om screeningsresultaterne er troværdige. Desuden kan vi følge op på de børn, som vi finder ud af har brug for behandling”, fortæller Lisbeth Sandfelt.

Synoptik-Fonden har i den forbindelse været behjælpelig med økonomisk støtte til dels screeningsudstyr og nyt funduskamera og dels til løn til optometristerne, der gennemfører undersøgelserne. Øjenafdelingen på Roskilde Hospital bidrager med lokaler og øvrigt udstyr, der er nødvendigt for at undersøge børnene grundigt.

Baggesen. Trioen vil forsøge at blive klogere på, hvornår nogle af de synsproblemer, som man i dag ikke undersøger for i sundhedsundersøgelserne, kan give børn og unge problemer i forbindelse med læsning.

Det gælder bl.a. skjult langsynethed og konvergensinsufficiens.

“Vi har tidligere med Synoptik-Fondens støtte kunnet dokumentere, at en betydelig andel af danske skolebørn har uopdaget langsynethed eller konvergensinsufficiens“, fortæller Marianne Maagaard. “Vi er meget glade for, at vi nu, med Synoptik-Fondens støtte, får mulighed for at kunne undersøge, om man med en mindre tilføjelse til de undersøgelser sundhedsplejerskerne allerede foretager, vil kunne opdage disse børn og behandle dem, så de ikke behøver at leve med øjengener, som potentielt kan forstyrre deres skolearbejde.”

Synsproblemer i skolen

Værdifuld viden

Hvis du mener, at dine kollegaer også bør følge med i resultaterne af forsknings- og udviklingsprojekterne i Projekt Børn og Unges syn, så send en mail til

I Randers vil to lektorer fra Optikerhøjskolen, Ivan Nisted og Marianne Maagaard, samarbejde med ledende overlæge på Øjenafdelingen, Ålborg Universitetshospital, Kirsten

Professor i oftalmologi og øjenpatologi, Jan Ulrik Prause, fra Synoptik-Fondens bestyrelse har været med til at sætte ”Projekt Børn og Unges Syn“ i søen. Han mener, at de to forsk-

thomas@nextwork.as – så sender vi løbende opdateringer cirka en gang i kvartalet.

8

ningsprojekter kan være med til at skaffe meget værdifuld viden: ”En betragtelig del af danske børn og unge klager over deres syn, og vi ved stadig ikke hvorfor. F.eks ved vi ikke om det, de klager over, er mindre synsnedsættelser, samsynsgener, eller ikke erkendte grader af langsynethed. Vi ved ikke, om der er tale om en reel påvirkning af deres læseevne. Men nu afsøger de to projekter de vigtigste årsager. Ånder alt fred og ro, er vi jo bare glade. Finder vi ud af, at der er reelle problemer, kan vi på sigt forhåbentlig hjælpe nogle børn, hvis synsproblemer i dag smutter igennem netmaskerne, når vi undersøger dem,” forklarer han.

Vil du følge med?

DERFOR kan kunder

opleve en kontaktlinse, der ikke kan mærkes1**

UNIK GR ADUERET VANDINDHOLD ULTRABLØD HYDROFIL OVERFLADEGEL

SILIKONEHYDROGELKERNE

DAILIES TOTAL1® kontaktlinser har en ultrablød overflade, næsten lige så blød som hornhindens epitelceller.2-4 Den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold

>80%†

33%

~0.01 MPa

>80%†

Tværsnit af kontaktlinse

UNIK GRADUERET VANDINDHOLD Overfladen og kernen har forskelligt vandindhold5

Større gradueret vandindhold

LANGVARIG GLIDEEFFEKT Hydrofil overfladegel nærmer sig 100% vand i den yderste overflade2†

Overflade-modulus

LAV OVERFLADE-MODULUS Modulus på ~0,01 MPa i den yderste overflade2,6

Lad dine kunder opleve forskellen med DAILIES TOTAL1® kontaktlinser i dag.

*Dk/t = 156 @ -3.00D. **Baseret på kontaktlinsebrugere, der var enige i udsagnet: “Jeg kan bruge disse linser komfortabelt hele dagen lang.” †Baseret på in vitro-måling af ubrugte linser.

Referencer: 1. In a clinical study with 80 subjects; Alcon data on file, 2011. 2. Angelini TE, Nixon RM, Dunn AC, Uruena JM, Pruitt J, Sawyer WG. Invest Oph & Vis Sci. 2013;54:E-Abstract 500.

3. Angelini T. Hydrogel surface viscoelasticity and mesh-size characterized with microrheology. ARVO, 2013. 4. Dunn AC, Urena JM, Huo Y, et al. Lubricity of surface hydrogel layers. Tribology Letters.

2013;49(2):371-378. 5. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp1):e14. 6. Thekveli S, Bauman E. Comparison of the surface morphology of daily disposable silicone hydrogel contact lenses via atomic force microscopy. Contact Lens and Anterior Eye. 2013;36(S2):e30.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. © 2014 Novartis AG 2014-019-70917

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™

INDHOLD FORSKNING

OPTIKERHØJSKOLEN HJÆLPER MED 3.GOPGAVE OM ØJET 19-årige Christiane Nørkjær Svendsen blander fysik og biologi i sit 3.g-studieretningsprojekt. Hun får hjælp til sit fokus på øjet og synsmålinger af optometristerne fra Optikerhøjskolen Erhvervsakademi Dania.

AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING, ERHVERVSAKADEMI DANIA FOTO: DANIA

”Hvorfor er der to streger ved den ene linje af bogstaver og kun en ved den anden?“ Spørgsmålet kommer fra 19-årige Christiane Nørkjær Svendsen til de to optometriststuderende Anders Sørensen og Thomas Kristiansen.

Skiftevis er de ved at lave synsprøver på hinanden. Dels for at øve sig til at de skal ud i det virkelige liv, og dels for at vise Christiane Nørkjær Svendsen, hvordan en synsprøve foregår. ”Det er nok for at kunne skelne dem fra hinanden, men faktisk så ved jeg det ikke. Det har jeg aldrig tænkt over før,“ griner Thomas Kristiansen.

Mere viden gør det mere interessant Observationen er en del af det feltarbejde, som Christiane Nørkjær Svendsen fra Vestrup ved Aars laver til sit store 3.g-studieretningsprojekt (SRP) Mens andre til denne opgave vælger at begrave sig i bøger, har Christiane Nørkjær Svendsen valgt en anderledes taktik. Hun skriver opgave i fagene biologi og fysisk, hvor hun fokuserer på øjet, og hvordan man måler på det. Et usædvanligt projekt til SRP, hvor ideen opstod sammen med biologilæreren.

10

”Jeg ville gerne lave projekt om en af de fem sanser. Når det skulle kombineres med fysisk, var det oplagt at arbejde med øjet. Ved at overvære synsprøverne kan jeg se, hvordan det rent praktisk fungerer, da jeg ikke selv bruger briller og aldrig har oplevet en synsprøve før,“ forklarer Christiane Nørkjær Svendsen, der går i 3.x på Vesthimmerlands Gymnasium og HF i Aars. ”Fra biologi er jeg vant til, at man kan tage prøver, skærer og rører ved materialet, men med øjet er man jo nødt til at gøre noget andet.

Det er rigtig spændende og udfordrende at arbejde med øjet. Det er som om, at det kun er blevet mere interessant, jo mere jeg finder ud af, og jeg ved, at min biologilærer allerede glæder sig til at læse min opgave. Så må jeg jo se, om jeg kan leve op til hans og mine egne ambitioner,“ smiler hun.

Optikerne hjælper gerne Biologilæren kendte godt til optometristerne i Randers og hjalp med at skabe kontakten. På Erhvervsakademi Dania er underviser Ulla Bak glad for at kunne hjælpe. ”Vi vil rigtig gerne hjælpe eleverne på ungdomsuddannelserne med deres SRP-opgaver med den relevante viden til deres projekter om øjnene og synet. Christianes projekt er ambitiøst og interessant,

samtidig med at hun er meget nysgerrig. Det bliver spændende at se hendes projekt, når det er helt færdig,“ siger Ulla Bak. Til spørgsmålet om Christiane efter studenterhuen kommer til at være fast gæst på Minervavejs optikeruddannelse, griner hun og siger: ”Ha ha, jeg ved ikke, om jeg vil være optiker, men jeg vil gerne arbejde med sundhed, biologi og teknik. Det er et spændende område, og til min opgave er det dejligt anderledes.“ SRP-opgaven blev afleveret inden jul og skulle fylde 15-20 sider.

Mange studieretningsprojekter i 3.g foregår ved et skrivebord med masser af bøger. Men ikke for Christiane Nørkjær Svendsen, der har valgt at undersøge, hvordan man måler på øjet. Og hvem er bedre til at hjælpe med det end optometristerne fra Optikerhøjskolen Erhvervsakademi Dania?

11

Henrik Lindberg, LINDBERG arbejder for, at der kommer fokus på den endelige tilretning af brillen. Kvalitet i den sidste tilretning er en forudsætning for, at kunden får den oplevelse, der er planlagt fra producenten.

AF BJARNE HANSEN FOTO: LINDBERG

Stort udvalg af næsepuder sikrer optimale tilretningsmuligheder.

Anatomisk tilretning bag øret.

Rigtig pasform giver et flot udseende, et godt udsyn og komfort.

12

HÅNDVÆRK

Specialværktøj til tilretning.

H ENR I K LI NDBE RG, LI NDBE R G:

DET ER ALTAFGØRENDE, AT BRILLEN BLIVER ENDELIG TILRETTET(!)

Det vigtigste ved et salg er det, der ligger efter salget. Det var essensen af et foredrag om innovation i den enkelte optikbutik, OPTIKERENs udsendte netop havde overværet i Opti Campus på Opti 2015.

Det var samtidig stikordet til CEO Henrik Lindberg, LINDBERG til entusiastisk at tale kvalitet i tilretning af briller. ”Den professionelle optiker retter brillen til, når kunden har besluttet, hvilken det skal være. Vi producenter kan lave lige så flotte og perfekte briller, vi vil og kan, optikeren kan lave den perfekte synsundersøgelse og anbefale de bedste glas, men hvis ikke det følges op i tilretning af stel og montering af glas falder det hele til jorden. Jeg er sikker på, at jeg taler på vegne af alle de producenter, der udvikler og kæler for produktet, når jeg siger det,“ siger en engageret Henrik Lindberg og fortsætter: ”Brillen skal selvfølgelig vælges i den rigtige størrelse, og så skal den tilpasses til ansigtet, inden der tages mål til glassene. Vi ser alt for ofte, at næsepuderne ved afhentningen ikke bliver justeret og brillen vinklet, så glassene sidder rigtigt i forhold til øjet. Dermed er alle de kvaliteter, stelproducenten har arbejdet med og perfektioneret, væk.“Henrik Lindberg har en baggrund som arkitekt og er passioneret omkring godt design og håndværk i alle afskygninger. Det nyder alle Lindberg-kunder godt af, men Henrik er overbevist om, at alle brilleproducenter er afhængig af den sidste finish ude i butikkerne, for at produkterne kommer til deres ret.

Som en naturlig følge af den kvalitet, LINDBERG leverer, får alle kunder på Lindbergs stand udleveret handsker, når de skal røre varerne.

Det lægger op til at kunden skal føle kvaliteten og samtidig sikrer det,

at produkterne fremtræder rene og nypudsede. Den ide kunne måske føres helt ud til optikbutikkerne.

Tilretning i butikken ”Brilletilretningen er med til at vise den dygtige optikers ekspertise.

Tilretningen skal foretages med det specialværktøj, der er lavet til formålet. Det nytter ikke at bruge den samme fibertang til det hele, og tilretningen skal selvfølgelig foregå i bukken,“ siger Henrik. ”Kunden er på den måde i centrum, og optikeren kan tale stille og roligt og forklare, hvad der skal justeres. Den oplevelse står i skærende kontrast til den uro kunden oplever der, hvor optikeren går frem og tilbage til værkstedet og måske endda samtidig taler med kolleger om noget helt andet.”

Håndværkskunnen er et must Henrik Lindberg taler med vægt, når han siger, at jo mere selve uddannelsen fjerner sig fra håndværket, jo vigtigere er det, at optikerne er bevidste om at lære det ude i butikkerne. ”Vi lægger rigtig meget håndværk i vores briller, og vi sikrer, at medarbejderne ser godt nok til at udføre det. Jeg tror faktisk, der er mere håndværk i fremstillingsprocessen af stel, end mange optikere forstiller sig. Hvis det ikke følges op ude ved kunden, tror jeg nethandlen tager over på sigt. En lækker brille kan hurtigt miste sit eksklusive udseende, hvis den er tilpasset forkert,“ slutter Henrik Lindberg.

13

SPORT

SKABT TIL AT

PRÆSTERE BEDRE

Hoya har kombineret sol- og sportsbriller så sportsfolkene får optimalt syn, beskyttelse mod sol og sikkerhed på samme tid.

AF PETRICK DE KONING OVERSAT AF: GLOBAL SCANDINAVIA AB

S

portsbriller har i de senere år været inde i en rivende udvikling.

De byder på markante fordele sammenlignet med ”normale” (sol)briller. De beskytter øjnene mod snavs, stænk, støv, blæst, kulde og skadelige UV-stråler. De sænker risikoen for alvorlige skader p.g.a. squash-bolde eller stenslag, og med de kontrastforstærkende toningsfarver, kurvede brillestel og -glas optimeres sportspræstationen.

Glas med styrke i kurvede sportsbrillestel øger den perifere oplevelse, samtidig med at det ser godt ud, og det ergonomiske design bidrager til at optimere sportspræstationen.

14

De kurvede brillestel beskytter mod stråling fra siderne (ultraviolet og synligt lys), og de maksimerer samtidig den perifere bevidsthed.

Sportssynsforskeren Geraint Griffiths, MSc, MCOptom udtaler: ”Moderne stel- og linseteknologi har gjort det muligt at implementere innovationer med udgangspunkt i den nye viden om syn og sportspræstationer.“

Hvilke krav stilles der til sportsglas?

De såkaldte ”wrap“-sportsstel har mange fordele: De kurvede brillestel beskytter mod stråling fra siderne (ultraviolet og synligt lys), og de maksimerer samtidig den perifere bevidsthed. De fysiologiske fordele ved et stel, der følger ansigtets konturer, stiller særlige krav til glassenes design. Styrken i glas med høj basiskurve skal omregnes for at reducere uønsket prismatisk virkning samt styrkeændringer.

Sportsfolk skal være i stand til at se tydeligt, have god kontrast og et forvrængningsfrit syn i alle synsretninger.

Hvilke udfordringer er der i design af glas til kurvede stel?

Standardglas passer ikke til kurvede stel. Glas med høj basiskurve og en brat stigende kurve forårsager perifer forvrængning og binokulær fejltilpasning, med mindre deres styrke genkalkuleres. Dette er særlig vigtigt i sportsgrene med hurtigt spil, da det visuelle system styres af den perifere retina. I sportsgrene som tennis og squash vil en bold, når den bevæger sig for hurtigt til at kunne følges fovealt, blive fulgt i et statisk øje ved hjælp af den perifere retina.

Computergenererede freeform-glasfremstillingsteknikker giver mulighed for at fremstille glas med minimeret forvrængning i alle dele af glasset. Dette har medført en revolution inden for glasdesign, og alle brillebrugere begynder nu at drage fordel af dette.

»

15

SPORT

» Hoya sportsglas Hoya Sportive Trueform glas med høj kurvatur giver sportsfolk:

SKABT TIL AT

PRÆSTERE BEDRE

• Enkeltstyrke og multifokale glasdesigns • Forbedret binokulær synspræstation via Binocular Eye Model • Optimeret frontoverflade til glas med høj kurvatur • Freeform-bagsideoverflade optimerer placeringen af brilleglasset foran øjet.

• Optimeret til stel med høje basiskurver med Hoyas unikke prismekompensationsteknologi • Høje basiskurver er tilgængelige til matchning af stellets kurvatur • Diameter op til 95 mm der passer til alle stel

Den visuelle præstation kan forbedres ved: • Hi-Vision LongLife UV Control – antireflekterende, modstandsdygtige over for ridser, vand- smuds- og støvafvisende og med 100% UV-beskyttelse både på for- og bagside af glassene.

• Hoya Special Sphere – kontrastforstærkende farvetoning giver optimalt syn • Hoya Mirror – giver supplerende blændingsreduktion ved udøvelse af ekstremsport i sne og på vand.

Optometrister og optikere skal nu opmåle den præcise placering af stellet på brugerens ansigt, da dette er forskelligt fra person til person. Dette indebærer opmåling af hvert øjes afstand fra næsebroen, afstanden mellem overfladen på glassets bagside og hornhindens toppunktsafstand, højden af hvert øje, stellets hældning, og hvorledes kurven er omkring ansigtet. Dette mål er kendt som den dihedrale vinkel, ansigtsform-vinkel (face form angle) eller den horisontale hældning.

Hvilken rolle spiller det binokulære syn i sport?

Den måde, som øjnene koordinerer eller arbejder sammen på, er vigtig inden for alle områder af livet, men i sport er det af afgørende betydning. Nøglen til forståelse af den interokulære koordination er omfanget af øjets dominans. Forskning har f.eks. påvist, at et dominant højre øje ved lerdueskydning bedømmer positionen af målet i relation til skytten, og det ikke-dominante øje er essentielt, når afstanden til målet skal vurderes. Det er vigtigt for optometrister og optikere at være opmærksomme på dette og inkorporere dette i deres rådgivning om brilleglas. Det kan udgøre forskellen mellem at vinde eller tabe: ”Et fejlkast eller fremragende spil.“

Hvordan påvirker kontrastforstærkende toningsfarver præstationen?

Forskning har påvist, at farvepræferencen er særegne for hver individuel person, og denne skal måles, før der fastsættes en toning.

Farvetoningen skal ved udendørssport tage højde for den sportsgren, der udøves, samt kontrastforstærkning, type og placering af lamper og lysarmaturer og sollysets styrke og retning. Filterets mætningsgrad og nuance fastslås ved farvepræferencetesten og den grad af lysfølsomhed, som atleten udviser.

Hvor vigtigt er selve glasmaterialet?

Beskyttelse mod skader og stråling har altid haft førsteprioritet i sport.

Fremkomsten af kurvede stel har udgjort et stort fremskridt inden for dette område. Glassene skal kunne modstå påvirkning og have gode ultraviolette absorberende egenskaber. Hoyas PNX-materiale, der er udviklet af Trivex, opfylder begge krav. Det er et tyndt, let og alligevel robust materiale, der også er velegnet til freeform-teknologien.

Coatings, der øger lysgennemstrømningen, bidrager til komfort, reducerer blænding, slid og ridser og er endvidere vand-, olie- og støvafvisende. Takket være den effektive Hoya Hi-Vision LongLife 100% UV kontrol-coating (for- og bagside), garanteres atleter en sikker og uhindret sportspræstation.

16

INDRE TNING

LED BELYSNING ER FREMTIDEN

Med den nyeste LED-belysning er det muligt at skabe et levende butiksmiljø, der på samme tid giver den rigtige farvegengivelse og en inspirerende kundeoplevelse.

AF BJARNE HANSEN

”EN STOR DEL af alle de købsbeslutninger forbrugere træffer, er drevet af følelser. Og fordi lys og følelser er tæt forbundet, er det vigtigt, at de lysmæssige forhold i butikken er optimale,“ siger Phillip Mills, ON THE SPOT, og fortsætter: ”Om kunden i en købssituation vælger til eller fra, er i høj grad bestemt af det visuelle udtryk. Ser produktet ikke tiltalende ud, bliver købet måske valgt fra og lagt hos konkurrenten.“ Phillip Mills er designchef i firmaet ON THE SPOT, der i de sidste 20 år har beskæftiget sig med

18

belysningsprojekter, som skaber positive oplevelser ved hjælp af lys, skygger, farver, atmosfære og rummelighed. Siden 2012 har firmaet specialiseret sig i innovative LED retail-løsninger.

01 ”Vi arbejder med LED-løsninger i butiksområder, hvor kunder er i konstant bevægelse eller opholder sig i kortere tid af gangen.

De belysningsarmaturer, vi arbejder med, er valgt ud fra deres funktionelle, energieffektive og designmæssige kvaliteter.

Rummet bør altid være i centrum, så det bliver en positiv og inspirerende oplevelse for kunden,“ siger Phillip med overbevisning i stemmen.

01 KO LDT + VA RM T LYS F REM HÆ VER BÅ D E CY K LERNES METALDEL OG D ET FA RV E DE STEL. 02 DES I GN CH E F PH ILLIP MI LLS , ON T H E S POT. 03 KO LDT LYS F REM H Æ V ER TEKSTI LERNE S OM JEA NS ' BLÅ FARVE .

04 VARMT LYS F RE M H Æ V ER TEKSTI LER M E D VA RM E FARVER.

02 03

04

Ifølge Phillip kan man med den rette belysning guide kunderne til lige netop det butiksområde, som indretningseksperten ønsker, skal være i fokus. Og med de nyeste LED løsninger lever belysningen til fulde op til de krav, som et butiksmiljø stiller til farvegengivelse.

LED belysning er også stærkt medvirkerne til at reducere energiforbruget samt mindske vedligeholdelse og driftsomkostninger på grund af den lange holdbarhed. Derudover udvikler LED ingen strålevarme, hvilket gavner indeklimaet betydeligt både for kunder og butikspersonale. ”Fordelene ved LED belysning er, at kundeoplevelsen bliver styrket. I dag har vi mulighed for at rette et koldt lys ved modbrillestel og solbrilleglas, og et varmere lys ved spejle og demo-områder. Det betyder, at farverne på produkterne gengives præcist samtidig med at kunden altid fremstår med varm farve i huden. Butikken opleves som kundevenlig, fordi den på samme tid virker levende og kontrastfyldt,“ slutter Phillip Mills.

»

19

Der er alligevel ikke noget om diabetisk retinopati i fjernsynet S책 vi bruger weekenden den 14. og 15. marts, hvor vi har sammensat vores helt eget program fyldt med alt det nye fra optikbranchen

VIDEREUDDANNELSE

Er du som os mere interesseret i at kunne rådgive dine kunder om fx det seneste nye inden for behandling af AMD, eller hvorledes man bedst kontrollerer synet ifm diabetes? Og ikke nær så interesseret i om vi skal sælge 2-3 eller måske 4 par briller for 795,-, samt hvordan man efterfølgende “sælger op“, for at få det hele til at løbe rundt.

Så kontakt adm. direktør Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk, og hør mere om vores faglige konference.

NYT SYN DANMARK A/S | Tlf. 20 21 99 00 | ts@nytsyn.dk | nytsyn.dk

HISTORIE

01

TÅRER OG TÅREFILM - HISTORISK BELYST

Trods de mange fremskridt indenfor dacryologien er det tørre øje fortsat et stort problem i dag. Artiklen giver et interessant indblik i, hvordan tørre øjne til alle tider har været et område med meget fokus på.

AF MOGENS NORN

V

i lever i en tid, hvor der hurtigt sker de mest utrolige videnskabelige fremskridt. Jeg tænker på grå – stær – operation, kontaktlinser (CL), behandling af AMD osv. I min tid er der dog ikke kommet de helt store fremskridt i forståelsen og behandlingen af det tørre øje.

Går vi 3500 år tilbage i tiden, kan man i papyrus Ebers erfare, at tårerne kommer fra – hjertet, senere mener man fra hjernen!

Galén (130-200 e. Kr.) og hans samtidige mente, at sygdom skyldes ubalance mellem de 4 legemsvæsker: Blod, sort galde, grøn (gul) galde og slim, herunder også tårer. Galén var græsk læge, medicinsk og farmaceutisk autoritet, der prægede lægekunsten helt op til 1500 – tallet.

Tårepunkterne blev allerede beskrevet af Galén. Han mente, at tårerne produceres af to kirtler, nemlig en kirtel medialt, som nok har været carunclen, som vi i dag ved, svarer til menneskets rudiment af det tredje øjenlåg.

22

Den kaldte Galén fejlagtigt glandula lacrimalis.

Desuden beskrev han en glandula innominata opad – temporalt, altså den, vi i dag ved, er den rigtige tårekirtel. Den er lokaliseret modsat tårepunkterne, altså afløbet, så vi får befugtet hele arealet under øjenlågsåbningen.

– Vi kan sagtens kritisere Galén og de andre foregangsmænd, men vi bør være taknemmelige og erkende, at de græske og latinske videnskabsmænd grundlagde vor kultur.

I 1574 beskrev Giovanni B. C. Leone de fraførende tårekanaler i indre øjenkrog.

I 1660 beskrev danskeren Niels Steensen som den første i verden tårekirtlen og dens udførselsgange. Han sonderede de små punkter i øvre omslagsfold lateralt ind i selve kirtlen med vildsvinehår på får og kalve; ikke på mennesker. Niels Steensen fastslog, at tårerne dannes i den innominate kirtel, ikke i carunclen. Samme år beskrev han ductus parotis, ørespytkirtlens udførselsgang.

Steensen beviste, at hjertet er en muskel.

Steensen (1638-1686) var kongelig anatom ved Universitetet, han holdt forelæsninger i Theatrum Anatomicum, der lå nær Københavns Domkirke. Steensen konverterede fra protestant til katolik, blev katolsk biskop over Nordtyskland i 1675, hvor de fleste var protestanter og han endte som en fattig munk.

Nu vidste man, at de psykiske tårer kom fra Steensens tårekirtel. Først fra 1900 tallet erkendte man, at den basale tåreproduktion også kom fra Steensens tårekirtel.

Oftalmohistorie er interessant. S. Ry Andersen anvendte sit otium til grundige studier af dette emne og han har udgivet en bog og artikel om antikken (1) og det gamle Ægypten (2). Ry beretter blandt andet, at man i det gamle Ægypten anvendte salve (collyria) i øjet, dog oftest kun på øjenlågene.

Sidstnævnte dokumenterer Ry med smukke billeder fra den tid. Salven blev brugt som kosmetik, men også magisk og som behand-

1903

03

01 A-E: Tårefilm. A: er venstre øje, set forfra, B: same i snit, C og D: snit gennem nedre øjenlåg. E: snit af precorneal –filmens 5 lag.

02: Schirmer’s test 03: Break up i den fluoresceinfarvede tårefilm

02

ling af øjenlidelser. Drypning blev sjældent anvendt.

Sigurd Ry Andersen (1915-2004) var professor på Københavns Universitets øjenpatologiske Institut, beliggende ved Rigshospitalet. Ry var en fascinerende underviser og videnskabsmand, han inspirerede også dem, der arbejdede med tåreemnet. Han havde også mange tillidsposter (formand for Dansk Oftalmologisk Selskab, Europæisk Oftalmologiske. Soc., Komiteen til forebyggelse af Blindhed).

Tårefilmen Lacrimalfilmen har øjets vigtigste funktion.

Den er nemlig ansvarlig for den rette optik, når strålerne passerer fra luft til øje. - Sprogligt taler vi om præcorneal- eller præocularfilm. Førstnævnte dækker størstedelen af hornhinden (undtagen øverste 1/3) og måske også den eksponerede del af konjunktiva: Trekanten på begge sider af hornhinden.

Præocularfilmen omfatter hele cornea og konjunktiva, altså det fugtige lag som inkluderer omslagsfolderne (Fig. 1 A-E).

Undersøgelses metoder Schirmers test måler tilnærmelsesvis den basale tåreproduktion, den fugtighed, der dækker øjeæblet (omslagsfolderne under øjenlågene og øjenlågsåbningen).

Otto Schirmer (1864-1917) (3) blev født i Greifswald, som søn af øjenlæge Rudolf S. Otto Schirmer studerede ved universitetet i fødebyen i Nedersaxen tæt ved Frankrig og Schweiz og senere ved 4 andre tyske universiteter. Han blev professor i fødebyen 1896. Senere i Kiel og Strassburg. Schirmer emigrerede til New York i 1909. Hans videnskabelige indsats var stor: Grå stær, rosacea, hornhindebetændelse, sympatisk oftalmi,

tåreapparatet og han opfandt ”Schiermers test” i 1903. – Han havde et stort musisk talent. Han døde af tumor cerebri (4).

Schirmer’s test: Filtrerpapir 35 mm X 5 mm anbringes ridende over nedre laterale øjenlågskant foldet sv. t. indkærvningen med 5 mm væge i konjunktiva, 30 mm strimmel udenpå kinden (Fig 2). Efter 5 minutter aflæses befugtningen fra afbøjningen på den lange strimmel. Normalværdi er mindst 5 mm efter EU kriteriet med det standardiserede Whatman nr. 41 papir.

I 1986 søgte japaneren K. Kurihashi at forbedre metoden ved at anvende en uldtråd i stedet for filtrerpapir (5).

Precornealfilmen Tårefilmen (Fig. 1) består af flere lag. Terson påviste dette allerede i 1892. E. Wolff viste tre lag: Fedt superficielt, vandfase herunder, slim profund (5,7). Niels Ehlers (6) målte i 1965 tårefilmens tykkelse til 8,7 lige efter blinkning, aftagende til 4,5 - 30 sekunder efter blinkning i sin M.D. Slimfasen kan diskuteres, findes der virkelig et sammenhængende slimlag over corneas epithelceller?

Andre mener, at tårefilmen bør opdeles i fem lag: Superficielt et fedtlag, herunder et lag bestående af fedt - nedbrydningsprodukter, så en vandfase, herunder en fase med slimfnug blandet i vandfase og endelig en slimfase på celleoverfladen (Fig. 1 E).

Break up time B.U.T. (Break up time): Udtørring af præcornalfilmen blev allerede påvist af Decker og Rollet i 1876 samt Feuer i 1877 (5). Marx fandt i 1921 en normaltid på 60 sekunder, men først fra 1969 blev metoden almindelig anvendt (7,8) (Fig. 3). Ved nedsat BUT er blinkefrekvensen kompensatorisk øget (9). – B.U.T. (Benetzungszeit) måles efter fluorescein vital

1969 farvning med blåfilter med åbent øje. Patienten er i forvejen vel instrueret i med vilje at holde sit øje åbent i observationstiden. Nedsat B.U.T. betyder øget fordampning, tørt øje.

B.U.T. er velegnet til at bedømme indflydelsen af et vehikel’s, en CL og indendørsklimaets indflydelse på præcorneal - filmens stabilitet.

Tårefilmen udgør et komplekst problem og omfatter mange emner, der blandt andet har betydning for behandling af det tørre øje.

Vitalfarvning Farvning af det levende ydre øje blev allerede anvendt af Pflüger i 1882 og M.Straub i 1888 (9). Fra 1920 anvendes spaltelampe og vitalfarvning kan nu studeres i stor forstørrelse og i optimal belysning (tabel 1).

Fluorecein 1% natrium resorcinol phthalein inddryppes i øjet og studeres bedst i cobolt filtreret blåt lys. Det spredes straks i præcorneal -filmens vandfase i nedre conjunctival – fold, ved blinkning også i øvre fold og i resten af tårefilmen. Det farver ikke celler eller slimtråd, men farver defekter og spredes fra defekter ind i intercellulærrum.

En forbigående micro – punktat farvning kan dog ses hos normale nedad – nasalt på cornea (10) , tiltagende med tiltagende alder (Fig.4).

Rose Bengal er et fluorescein – derivat med helt andre egenskaber. Det farver døde, degenererede, indtørrede celler og slim. Hos normale kan man finde få røde punkter på cornea og konjunktiva, navnlig nedad – nasalt og på caruncel og plica, navnlig hos ældre. På øjenlågskanten farves en linje bag udmundingen af de Meibomske kirtler: Marx’ linje.

Rose Bengal anvendes til at diagnosticere og følge kerato - conjunctivitis sicca (Fig.5).

Denne sygdom blev beskrevet af Henrik Sjögren i hans berømte disputats i 1933 fra Karolinska Instituttet, Sverige.

»

23

1933

HISTORIE

05

04

06

04:Vitalfarvning af det ydre øje. · 05: Rose bengal vitalfarvning af tørt øje. · 06: Lissamingrønt vitalfarvning af tørt øje.

Sjögren arbejdede som øjenkirurg i Göteborg Universitet 1936-67 og han blev æresprofessor i 1961 (3).

Hvis man ønsker en anden vitalfarve end den røde Rose Bengal, f.eks. ved anvendelse af to vitalfarver samtidig, kan man bruge lissamingrønt (Fig.6).

Sudan III vital - farver lipid (fedt). Det blev anvendt fra 1969 af J.E. Mc Donald. Sudan III farver udmundingen af de fedtproducerende Meibomske kirtler i øjenlågsranden, dog kun, når de er produktive. Ofte ses få spredte inaktive og uregelmæssigt lokaliserede kirteludmundinger, navnlig hos ældre. Øjenlågets fedtkirtler blev først beskrevet af Galén, derefter af Casserius 1609, Arlt i 1655, som fejlagtigt mente, at der også produceres lipider i selve tårekirtlen, hvilket gav anledning til diskussion! - og endelig af Meibom i 1666: De Meibomske fedt -kirtler.

Heinrich Meibomius (1638-1700) var tysk professor i Helmstädt før nutidens specialisering, han underviste ikke kun i medicin, men også i historie – og i poesi!

Precornealfilmens lipidlag dækker cornea og den del af konjunktiva bulbi, der ikke dækkes af øjenlågene ved åbent øje.

Lipidlaget hindrer hos normale fordampning af tårer effektivt, da det er indrammet af øjenlågskanternes Meibomske kirtler. Fedtet trænger næppe ind i conjunctivas øvre eller nedre omslagsfold, selvom lipidlaget ændres ved blinkning og dele af cornea dækkes ved blinkning og helt dækkes ved lukket øje med lipidlag, der sammenklistrer de to øjenlåg.

Lipidfilmen er bedømt af danskeren Jens Edmund ved direkte fotoelektrisk måling af cornea’s glans i 1951 (11). Interferensfæno-

24

men ved brydning på lipidlagets forside og bagflade, målt i spaltelampe ved gradvis forsnævring af øjenspalten, viser rødt lys, når det kortbølgede blå lys forsvinder, fordi blå stråler fra forfladen ophæves af blå stråler i modsat fase fra bagfladen (Fig 7), påvist 1979 (12). Thomas Køllner Olsen har i 1985 konstruerer en klinisk anvendelig spaltelampe med indbygget optisk filter og fiber (13), hvor lipid -lagets tykkelse hos 10 normalpersoner blev målt til omkring 40 my.

Alcianblue blev anvendt til specifik farvning af slim i histologiske præparater af H. F. Steedman i 1950. Den er anvendt som 1% øjen – vitalfarve fra 1962 (10); men bemærk, at den er contraindiceret, hvis farven kan få adgang til det underliggende bindevæv.

Franguolis fra Thessaloniki, Grækenland har dokumenteret dette ved foto af 2/3 permanent misfarvet cornea efter udtalt kalk ætsning (10).

Slimlaget dannes af de conjunctivale bægerceller. Det danner det profunde lag af præcornealfilmen. Man kan dog diskutere, om laget er sammenhængende over cornea (6) . Vitalfarvning viser kun pletter. Den sammenhængende slim udgøres af slimtråden i omslagsfolden (Fig.8) Slimen samles her of føres ved blinkning op og ud af indre øjenkrog, hvor den tørrer ind som ”søvn“. – Slimcirkulationen via præcornealfilmen må have en vis betydning for filmens stabilitet.

Et internationalt tårefilm symposium Blev afholdt i 1984 I Lubbock, Texas med professor Frank J. Holly, Texas Tech. Universitet som leder. Her blev drøftet alle det tørre

øjes problemer, resulterende i en diger bog på 987 sider (5). Kongressen blev en succes.

Vi nåede også at opleve professor Lamberts cornea klinik og et spændende videnskabeligt museum. Murubes foredrag om dacryologiens historie og Dohlmans kloge ord: ”Man bliver ikke blind af sicca – og man skal forske, som man har lyst, ikke prioritere.“ Clas H. Dohlman er fra Sverige, æresgæst ved denne kongres. Fra 1956 forsker han cornealidelser under Retina Foundation i U.S.A. (14). Juan Murube var øjenprofessor i Madrid og udgav senere et digert værk om emnet på spansk (4).

Conjunctivalvæskens celler Er undersøgt i hvert fald siden 1921, oftest med platinspatel, sjældnere med pipette (15).

Ved kvantitativ pipette metode findes i 1960 altid neutrofili ved bakteriel conjunctivitis, aldrig hos normale. Lymfocytose findes ved virusbetinget lidelse, men dog også hos normale. En eller flere eosinofile leukocytter findes kun ved allergi (15).

Kirsten Marner fra Danmark har i 1967 påvist snegleformet chromatin i conjunctivalceller fra bulbus ved sicca (16).

Tåremenisken Er den tårefilm, der findes langs øjenlågskanten bag rækken af de Meibomske kirtler. Hvis man vitalfarver med rosebengal -fluorescein blanding (0,01 ml, hver 1%) kan størrelsen af tåreflowet bedømmes: Svagt gul hos normale efter 5 minutter grundet fortynding ( Norn 1965 (17), Brandt 1967 (18)) Den første tårefortyndingstest blev udført allerede i 1938 af Grudzdew. (10)

»

menrad.de / Mod. 13287 • 13290

MODERN LOOK. German Eyewear since 1896.

VISIT US @

MODERN EYEWEAR.

BOOTH 55 TO VIEW HIGHLIGHTS FROM

1962

HISTORIE

07

09

08

07: Interferens – fænomenet i tårefilmens fedtlag. · 08: Slimtråden i nedre omslagsfold, vitalfarvet med alcianblue. · 09: Tåremenisk. – Tårefortyndingstest, rose bengal vital -farvet 5 minutter før foto. · 10: Normal tårekrystallisation a.m. Rolando.

Tårekrystallisation Rolandos tåre krystallisations test fra 1983 afslører tårernes kvalitet (10). Den udføres ved at dyppe enden af en glasstav i nedre omslagsfold, afgive fugten på et objektglas og mikroskopere efter indtørring. Hos normale findes et smukt vinkelret mønster, ved nogenlunde kvalitet flest med spidsvinklet mønster, ved sicca mangler mønsteret (Fig. 10).

Subjektiv tårefilm Allerede i 1965 beskrev Niels Ehlers oplevelser af egen tårefilm og dens påvirkning af inddryppet blod og mælk (6).

Jeg har beskrevet egne oplevelser i 2013: Ved at iagttage rødt færdselslys i ca. 10 meters afstand eller fyrfadslys på et bord ser jeg 3-5 uregelmæssig ringe om lyset.

Ringene bølger frem og tilbage. Ved øjenbevægelse følger de sitrende ringe efter, men forsinket i forhold til øjenbevægelsen. Ringene skyder over, flyder tilbage og falder til ro, nå øjet holdes helt stille. – Ringfænomenet forsvinder efter inddrypning af olie og salve i flere timer, efter smør, fløde og kortvarigt efter rent vand.

Terapi I den første danske lærebog i ”Øjets Sygdomme“ fra 1880 (20) anføres flere behandlinger, der stærkt afviger fra nutidens. Ved tåreflåd fjernelse af hele tårekirtlen, anbefalet ved øjenkongressen i Bruxelles af Laurence i 1867. Det opstås, at øjet efter operationen holder sig tilstrækkelig fugtigt: ”Sekretet fra Slimhinden og de Meibomske Kirtler yder tilstrækkeligt i denne retning“.

B.S.Gluud (21) har inddryppet ricinusolid på 100 øjenraske og fysiologisk saltvand på

26

50 raske. Med rose bengal – vitalfarvning vises, at olie ødelægger cornea, den eksponerede del af konjunktiva, mindre af den ikke-eksponerede. Konklusion: Lipid – vehikel bør ikke anvendes ved tørt øje.

Behandling af dårligt fungerende Meibomske kirtler er for nylig indført af Peter Koch Jensen med varmebriller (22).

Kontaktlinser Ændrer tårer og tårefilm: Nogle CL bærere får nedsat lactoferrin, andre tillige lysozym, sidstnævnte bør udskifte CL meget hyppigt.

Von Setten fra Finland påviser øget plasmin.

Fedt er ofte øget ved stor CL (24). Temperaturændringer blev allerede diskuteret af den danske optiker Ralph Tschernia i 1927.

Konklusion Trods de mange fremskridt indenfor dacryologien er det tørre øje fortsat et stort problem i dag. Nye behandlingsprincipper afprøves: Varmebrille, varmepude (25), en cation nano emulsion, spray på lukket øjenlåg o.s.v. Trods alt dette er det tørre øje stadig et stort problem, hvilket måske skyldes vort dårlige indeklima, forskellige ukendte sicca – sygdomme, den stigende alder, problemer med CL-komfort, fejlagtig beskrevne øjengener.

10

Referencer 1. Andersen, Sigurd Ry: The eye and its diseases in antiquity. 1994, Rhodos.

2. Andersen,Sigurd Ry: The eye and its diseases in ancient Egypt. .Acta Ophthalmol. 1997;75: 338—44.

3. Duke-Elder: System of Ophthalmology: XIII, part II: 594, 1967, Kimpton.

4. Murube, Juan del Castillo: Dacryologia Basica.

Madrid 1982.

5. Holly, E.J. (ed) The preocular tear film. Dry eye Institute, Lubbock 1986.

6. Ehlers, N: The precorneal film. M.D. Acta Ophthalmol. suppl. 81:1965.

7. Lemp, M.H. & Marquardt, R (eds): The dry eye.

Springer 1992.

8. Norn, M: Dessication of the precorneal film. Acta Ophthalmol. 1969; 47: 865-80.

9. Prause ,J.U & Norn, M.: Relation between blink frequency and B.U.T.: Acta Ophthalmolog. 1987:65:19-22.

10. Norn,M: External Eye, methods of examination.

Scriptor, København , 1983.

11. Edmund, J: The corneal gloss, M.D. Danish Science Press, Copenhagen,1951.

12. Norn,M: Semiquantitative interference study of fatty layer of precorneal film. Acta Ophthalmol. 1979; 57: 766-74.

13. Olsen, T: Reflectometry of the precorneal film.

Acta Ophthalmol. 1985; 63: 432-38.

14. Gorin,G: History of Ophthalmology. Publish & Perish Inc. Wilmington, Delaware, 1982.

15. Norn,M: Cytology of the conjunctival fluid. M.D. Acta Ophthalmol. 1960; suppl. 59.

16. Marner, K: Snake like appearance of nuclear chromatine in conjunctival cells from patients with sicca.

Acta Ophthalmol. 1980; 58: 849-53.

17. Norn,M: Tear secretion in normal eyes. Acta Ophthalmolog. 1965; 43: 567-73.

18. Brandt et al.: Tränenstreifenverdünnungstest.

Acta Ophthalmol. 1967; 45:166-176.

19. Norn, M: Tårefilm, mine oplevelser. Oftalmolog 2013; 33 (2) 21-22.

20. Philipsen, Harald: Fremstilling af Øiets Sygdomme.

Rietzels Forlag, Kjøbenhavn 1880.

21. Gluud, B.S. et al.: Fedtvehiklets virkning på cornea og konjunktiva. Ugeskr. f. Læger 1981; 143 (37) 2345-47.

22. Jensen, Peter Koch: Dysfunktion af Meibomske kirtler, behandlet med varmebrille. Oftalmolog. 2013; 33 (4) 11-13.

23. Norn, M.: Tear pH and contact lenses. Contact Lens Journal 1988; 19: (1) 5-8.

24. Symposium, 5. Internat. on the Lacrimal System.

Lissabon, Portugal 1988 (ref. Tid & Syn 1988: 8-9).

25. James, T: MGD og det tørre øje. Optikeren 2015: 42-45.

Mulighedernes år I år lancerer ZEISS flere nyheder end nogensinde før.

Det gør vi, for at vi – og du – fortsat kan være på teknisk forkant med de mest sublime brilleglas der findes i branchen.

Udgangspunktet er dine kunders behov og ønsker.

For dig betyder det en mulighed for et øget mersalg og for dine kunder er det en mulighed for at få de bedste brilleglas, markedet har at tilbyde.

Velkommen til ”Year of Innovation”!

Carl Zeiss Vision Nordics www.zeiss.dk/vision

CASE

UNG PIGE MED LÆSEPROBLEMER En ung pige med læseproblemer henvises til Synscentralen i Vordingborg efter at have været igennem adskillige andre udredninger i sundhedssystemet. Undersøgelsen viste, at pigen havde en stor ukorrigeret synsfejl, hvilket forklarede hendes læsegener.

AF OPTOMETRISTUDERENDE NADINE KJELDSEN

N

år en person kommer til synsprøve, kan det være overraskende, hvor længe han/hun har gået med symptomer, der så let kunne være blevet afhjulpet med brillekorrektion. De signaler, der for optometristen er så åbenlyse, kan patienter gå med i årevis uden så meget som at overveje, at det er synet, der fx skaber hovedpine eller læsevanskeligheder. Om det er fordi, tanken simpelthen ikke falder dem ind, eller om det er manglende tiltro til optometristens kompetencer som sundhedsperson, er så spørgsmålet.

I november 2014 kom en 14-årig pige til synsundersøgelse på Synscentralen i Vordingborg. Hun havde igennem en årerække været igennem adskillige undersøgelser hos psykolog og læsepædagog for at finde grunden til hendes læsevanskeligheder i skolen.

Da de ikke kunne finde en forklaring på hendes læseproblemer, blev hun først herefter anbefalet at få sit syn undersøgt.

28

Synsundersøgelsen Ved undersøgelsen gav hun udtryk for de synsgener, der gav hende problemer ved læsning og i dagligdagen. Hun fik hovedpine og ondt i øjnene efter fem minutters nærarbejde. Med en færdigbrille +2.50 D, som hun selv havde anskaffet, kunne hun udskyde generne en lille times tid. Hendes mor oplyste endvidere, at datteren som nyfødt havde fået øjnene udmålt hos øjenlæge til +6.00 D. Hendes habituelle visus var for højre øje 6/9, for venstre øje 6/12 og binokulært 6/9. Statisk retinoskopi blev udmålt til: OD +6.00 sf og OS +5.50 sf -1.50 cyl. axe 180, svarende til den styrke, der oplyses at være cykloplegisk udmålt(i dryppet tilstand). Ved subjektiv bedste visus (SBV eller #7a) udmåles følgende: OD +4.50 og OS +4.00 sf -1.50 cyl. axe 20. Forskellen mellem retinoskopiresultatet og SBV udgør den latente hyperopi, som med tiden vil kunne korrigeres, ved en gradvis forøgelse af styrkerne.

Forprøverne, der er udmålt habituelt, dvs. uden korrektion, viste, at hun ved covertest på afstand havde parallelle øjenakser og for nær 2 esoforier. Motilitetsundersøgelsen (store H) viste normal øjendrejning, konvergensnærpunkt inden for normalområdet og en akkommodationsbredde på 4 D. Den lave akkommodationsbredde skyldtes den ukorrigerede hyperopi. Habituelt kunne der ikke opnås stereoskopisk syn, men ved korrektion af hyperopien fås 100% stereopsis.

Hendes farvesyn blev udmålt ved hjælp af Ishihara farvetest og viste normal rød/grøn farveperception (farvesyn).

Crowding Hun blev herefter undersøgt for crowding.

Crowding er et problem, der ofte ses hos for tidligt fødte børn og som konstateres ved, at barnets læsefærdigheder falder, jo tættere bogstaverne står i en tekst.

Ved undersøgelse af crowding testes nær-

visus på en læsetavle med stort mellemrum mellem symbolerne og derefter med mindre mellemrum. Hvis visus falder, udelukkende på grund af reduceret afstand mellem symbolerne, skyldes det crowding. Efter at have været til psykolog og der var skabt kontakt til Synscentralen, havde lærere og synskonsulenter overvejet, om problemet med pigens læsevanskeligheder skyldtes crowding. Dette viste sig ikke at være tilfældet.

Korrektionen Med korrektion af hendes synsfejl, vil hun formentlig kunne læse problemfrit, idet hendes øjengener og hovedpine afhjælpes. På grund af hendes ukorrigerede synsfejl og manglende stereopsis har hun aldrig oplevet den fulde effekt af en 3D film i biografen. At få briller eller kontaktlinser vil derfor ikke blot afhjælpe hendes hovedpine og øjengener, men også give hende en helt anden synsoplevelse.

Overraskende nok har denne pige ikke

udviklet skelen på trods af hendes høje ukorrigerede styrker. Undersøgelser viser, at 20% af hyperope børn med en synsfejl på over +3.50 D vil udvikle skelen. Det faktum, at hun har bevaret den parallelle øjenstilling, kan også have bidraget til, at der er gået længere tid, før hendes syn er blevet undersøgt.

Når et barn skeler, bliver forældrene hurtigt opmærksomme på at søge hjælp, simpelthen fordi det har en kosmetisk betydning for både barnet og forældrene, at barnets øjne ikke står parallelt. Desuden er en skelen også en meget mere åbenlys indikator for, at det er øjnene der skaber problemerne, end fx hovedpine, der kan være forårsaget af så meget andet.

Tankevækkende Det er bemærkelsesværdigt, at denne 14-årige pige havde været så mange forskellige udredninger igennem, før hun endelig fik løst sit problem. Myopi opdages hurtigt,

fordi det er så åbenlyst, at børnene ikke kan se det, de burde, fx at læse undertekster på fjernsynet eller læse, hvad lærerne skriver på tavlen i skolen. Til gengæld går hyperopi ofte uset forbi, da børnene med deres gode akkommodationsevne er i stand til kortvarigt at kompensere for deres synsfejl og derved snyde sig igennem hos sundhedsplejersken eller i undervisningssituationer.

Det er derfor vigtigt, at lærere og forældre er opmærksomme på de symptomer, der kendetegner hyperopi, så deres børn ikke skal igennem en så lang proces som denne pige for at få afhjulpet deres synsproblemer.

Måske havde forældrene og lærerne henvendt sig til en optometrist, hvis de havde været klar over de sundhedsfaglige kompetencer, faget kan tilbyde. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis optikerfaget i fremtiden vil lægge endnu mere vægt på at markedsføre disse ydelser.

NADINE KJELDSEN Nadine Kjeldsen er 20 år og læser til optometrist i København på fjerde semester.

Hun har som den første i Danmark haft halvdelen af sin første praktikperiode på én af landets Synscentraler (Synscentralen i Vordingborg) og har været vejledt af Henrik Holton.

Den beskrevne patients undersøgelse blev brugt af Nadine Kjeldsen til den afsluttende case eksamen for tredje semester på professionsbachelorstudiet i optometri på Københavns erhvervsakademi. Eksamen tager udgangspunkt i en synsprøve, foretaget og teoretisk skriftligt beskrevet af den studerende på praktikpladsen for 1. praktikperiode. Nadine opnåede karakteren 12.

29

MESSE

OPTI

2015

T O M D AV I E S giver mulighed for at skræddersy en unik solbrille til personen. Stellene kan laves i mere end 60 farver i acetat og 30 i titanium, og 12 forskellige farver linser fra Zeiss.

B L A C er den originale kulfiberbrille håndlavet i Danmark. Stilen er rå og cool Stængerne er en unik kombination af patenteret justerbare kulfiber stænger og titaniumhængsler og fronten i 3D laserprint i kunststof.

AF BJARNE HANSEN

Opti har lagt linjen til et spændende og godt optik-år. Kreativiteten og optimismen er der hos leverandørerne, så slutbrugerne har noget at glæde sig til.

O

pti i München har udviklet sig til at være messen, der giver optikbranchen en positiv start på året.

Straks fra start var der et stort rykind. Messen er den bedst organiserede i Europa og sikkert i hele verden.

Opti har endnu ikke samme internationale opmærksomhed som messerne i Paris og Silmo, men produkterne er der.

Arrangørerne nurser om både udstillere og besøgende.

Specielt de nystartede og mindre virksomheder føler, at der bliver taget bedre hånd om dem i München end andre steder. Det betyder, at Opti har udviklet sig til messen, hvor mange udstiller for første gang. Der er til stor glæde for optikere, der vil være først med det nye.

Filosofien for arrangørerne er enkel, når produkterne er der, kommer køberne og omvendt. Når begge parter behandles godt kan det kun gå fremad, og det gør det på Opti. Samtidig ligger Opti perfekt på året, så forårsvarerne er klar i butikken når solen bringer købelysten frem.

Hvis der kan blive plads i programmet, kan det anbefales de besøgende at holde øje med udbuddet af foredrag på Opti Campus. Der er foredrag 360 grader rundt i branchen, og de er på tysk med simultantolkning på engelsk.

De er af en halv times varighed, og det kører med tysk præcision, hvilket OPTIKERENs udsendte sætter stor pris på.

Der sker ingen revolutionerende udvikling i moden, alligevel er der små tiltag, der tilsammen er med til at tegne en tendens. Retro er et slidt ord og alligevel allivel bliver det ved at dukke op. Brillerne fås i alle størrelser, men der er en fremgang for de mindre runde og pantoskopiske fatninger. Og tros udbuddet at nye materialer har der aldrig været så mange lækre acetatfatninger på markedet. Der er fokus på håndværk i god kvalitet.

30

E N T O U R A G E O F 7 smager af Los Angeles og Hollywood. Det er lækre acetater kombineret med titanium håndlavet i Japan. Stilen er med en undertone af vintage.

B R E N D E L er på hjemme på Opti. Modellen er inspireret af 50’er moden og fås i mange spændende farver.

KIELSGAARD SUN er bare ren Kielsgaard.

I C ! B E R L I N præsenter en ny metalhybrid med to-lag, der må samme tid sikrer en lettere stærkere om mere fleksibel brille.

D U K A N S E M ODELLER NE PÅ CO P E N H AGE N S PE C S

T H E O er populær i Danmark (og i mange andre lande), fordi de er så anderledes.

Theo har sin helt egn stil. Det er når brillen skal skille sig helt ud fra mængden.

LESCA LUNETIRES repræsenter fransk vintage, når det er allerbedst.

Ø R G R E E N O P T I C S har hentet inspiration af i himmelrummet til model Stella Polaris, der udstråler lys kontinuitet. I den størrelse bliver den runde for elegant.

CLAIRE GOLDSMITH E Y E W E A R er lækkert håndarbejde i acetat. Claire repræsenterer den nye Goldsmith generation på bedste vis.

M A D I N I TA LY er made in Italy og farverne taler for sig selv. Det er farvestrålende fatninger i faconner, der får ansigtet til at udstråle livsglæde.

K B L E Y E W E A R henvender sig til de modebeviste brillebrugere, der gerne vil have luksus til overkommelige priser. Glassene leveres i CR39 og mineral.

I N FA C E er med på store retro i alle afskygninger.

R O L F S P E C TA C L E S er træbrillen over dem alle. Solbrillen her er inspireret af Chevrolet Camaro. Lyden er ikke med, men det maskuline udtryk er ikke til at tage fejl af. Brillen er så lækker at have i hånden, at det næsten kan gå ud over solbeskyttelsen.

M O S C O T E Y E W E A R , der er beliggende på Manhattans Lower East Side, er kendt for sine ikoniske brillestel, der blandt andet pryder ansigtet på Johnny Depp. Solbrillen i farven Honey Blonde er ren retro med de grønne mineralglas.

»

31

OPTI

MESSE

2015

Nye materialer på Opti Kreativiteten er stor blandt designerne for at finde nye materialer til nicheprodukter. Stel i kork, læder og gamle vinylplader er blandt de nyeste og mest spændende kollektioner til trendsætterne.

AF BJARNE HANSEN

1. Kraa Kraa fra Finland har en ny kollektion i kork og stål. Firmaet lancerede stel i stål og læder på Silmo i 2014, og nu er kollektionen udvidet med stål og kork. Resultatet er meget synlige briller med stor volumen og alligevel lav vægt.

Kork er let, og hvis det er koldt, er det samtidigt et varmt materiale, der føles rart på huden. Mærkeligt nok har Finland, der ellers har markeret sig på moderne design indenfor mange områder, ingen tradition for at producere briller. Det har designer Matti Hänninen, Kraa Kraa planlagt at ændre på.

Firmaet stiller krav til butikkerne om et højt serviceniveau, og sælger hovedsagelig kun til uafhængige butikker.

2. Dieter Funk & Vasu Leather Frames introducerer en kollektion i næsten 100% læder.

Læderet er suppleret med en ultra tynd titaniumtråd i overliggeren af brillen og i stængerne. Titaniummet er nødvendigt for at brillen kan holde faconen.

Brillerne er lækre at have på og med tiden bliver de endnu mere behagelige, fordi den smyger sig om hovedet på samme måde som en blød sko tilpasser sig foden.

Funk gør meget ud af at fortælle, at det er samme kvalitet i kalvelæder som blev anvendt til skoene som et berømt italiensk bjergbestigerteam brugte på en ekspedition til toppen af K2, verdens næsthøjeste bjerg i begyndelsen af det 20. århundrede.

Dieter Funk er i forvejen kendt for kvalitetsbriller i topkvaliteter.

3. Vinylize giver de gamle vinyler nyt liv. Den første kollektion blev lavet i Budapest i 2004. Siden er der løbende arbejdet med at udvikle forarbejdningen. Der skal tages hensyn til både pladetykkelse og alder og alle stellene bliver håndlavet i workshoppen i Budapest.

Det følger et smart etui med til hver brille.

32

01

02

FOTO DAG ØYVIND OLSEN

Ingen messe uden nye materialer. Eller, det er måske en tilsnigelse at kalde det nye materialer, når det er stelproduktion i kork, læder og gamle vinylplader.

03

»

Og her

il din Ring t for ælger s e l a lok tage i at del ale ultifok m s n Alco agne kamp

Se skarpt her

Og her

TID TIL AT FOKUSERE

TID TIL LINSER Kort afstand Mellemlang afstand Lang afstand Precision Profile™ Design sikrer skarpt syn og glidende overgang i styrkerne fra nær til mellem- og lang afstand. Fås nu som både måneds- og éndagslinser.

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™

Månedslinser Dagslinser

OPTI

MESSE

2015

OPTIKER PÅ JAGT EFTER SPECIALITETER Gitte Sass benytter messerne til at finde nicheprodukter og lægger samtidig vægt på, at medarbejderne er med til at få inspiration på messerne.

AF BJARNE HANSEN

Jens William Sørensen, Nine og Gitte Sass i en koncentreret snak om kollektionens muligheder.

Gitte Sass, Gitte Sass, Næstved er stamgæst på messerne i Paris, Milano, München og nu Copenhagen Specs. Gitte følges som regel altid med et par assistenter, og de er alle meget aktive og engagerede efter at finde nicheprodukter til butikken. ”Jeg bruger messerne til at få et overblik over, hvad der rører sig, men også til at finde specialiteter, som mine konkurrenter ikke har,”

34

fortæller Gitte og forsætter: ”På messerne møder vi både sælgere og designere, og det synes vi er meget inspirerende, og vi bliver altid i godt humør over udbuddet.”

OPTIKEREN’s udsendte talte med Gitte i forbindelse med et besøg hos Jens William Sørensen, Nine på Opti. ”Jeg var på udkik efter en ny kollektion i lette stel, og det er en dejlig afslappet og ufor-

pligtende måde at se hele kollektionen messen, hvor vi har ro til det,” fortæller Gitte Sass.

Gitte lægger meget vægt på, at medarbejderne også er med ude at få inspiration.

Optikerne kommer på så mange faglige seminarer, så derfor har jeg pigerne med på brillemesserne. Det giver et anderledes engagement i dagligdagen, når vi får inspiration ude fra,” slutter Gitte Sass.

»

else Sikker UV-beskytt fil Skånsom kantpro

kontaktlinser

MIN CONTACT

Bestil på:

shop.woehlk.com woehlk.com

Fordi ingen andre kontaktlinser kan tilpasses så præcist til mine øjnes behov som CONTACT INDIVIDUAL.

INDIVIDUAL. MERE END DET SÆDVANLIGE.

contact-contactlinsen.de

Et produkt fra

PATIENTHISTORIE

Piller

KLARER TØRRE ØJNE For cykelrytteren Lasse Norman Hansen kom det uventet, at han pludselig skulle bruge briller og kontaktlinser.

AF BJARNE HANSEN

36

Lacad Lacrima

Nu husker jeg at have piller nok med, når jeg er ude at rejse

Lagad Lacrima® består af antioxidanter, vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, som er beregnet til at forbedre ernæringen af hornhinden og bevare tårefilmens kvalitet. Øjnene udsættes mere og mere og ofte for det moderne livs påvirkninger, som f.eks. forurening, arbejde ved skærme, klimaanlæg eller for meget varme, hvilket kan fremkalde en fornemmelse af tørre øjne.

Formularen til Lagad Lacrima® er baseret på forskning af øjenlæger og diætister med specialisering i øjets tørhed.

L

asse klarede at blive olympisk mester i Omnium ved OL i London 2012 uden nogensinde at have tænk på, at synet ikke var perfekt. ”Det var ved den obligatoriske helbredsundersøgelse, at lægen på mit amerikanske hold (Redaktionen: Garmin-Sharp, nu Team Cannondale – Garmin) opdagede, at jeg ikke så så godt, så han bad mig kontakte en øjenlæge, når jeg kom til Danmark,“ fortæller Lasse Norman Hansen.

Lasse var på det tidspunkt 20 år gammel, men der var ingen, der havde opdaget, at han ikke så så godt. ”Jeg gik ikke til øjenlæge, men kontaktede min gode ven Anders (Red. Anders Fialla, Zeiss Nyt Syn Otterup Specialoptik), der konstaterede, at jeg er langsynet +4,00 på højre øje og +1,75 på venstre. Jeg fik med det samme både en brille og et par kontaktlinser,“ fortæller Lasse og fortsætter: ”Jeg skifter mellem briller og kontaktlinser i fritiden, men jeg har altid linserne på, når jeg cykler.“ Lasse har fra starten været positiv overfor at gå med briller, de skulle bare være smarte, men han kan ikke lide at cykle med briller. Lasse klarer sig egentlig også fint uden hverken briller eller kontaktlinser på, men især kontrasten er bedre med korrektion. Og netop forbedringer med kontrasten med linser på, er vigtigt, når han skal ligge tæt på det forankørende baghjul, ved de krævende løb på især banen.

Kapslen indeholder fiskegelatine, og der anbefales to stykker dagligt.

Optometrist Anders Fialla, Zeiss Nyt Syn Otterup Specialoptik anbefaler produktet til alle med komfortproblemer med linser og alle med tørre øjne af den ene eller anden årsag. ”En af de gode ting ved produktet er, at resultaterne kommer hurtigt. Typisk allerede efter et par uger og i hvert fald inden for to måneder. Samtidig er der ingen risiko for skadelige bivirkninger, selvom patienten får medicin eller spiser andre kosttilskud medmindre, der er tale om noget helt specielt,” siger Anders Fialla.

Tilsvarende oplyser Anders Fialla, at patienten kan prøve at holde op med at tager pillerne, når generne har været væk i to måneder. Kommer generne så tilbage, er der en stor sandsynlighed for, at det er Lacad Lacrima, der giver effekten.

Problemer med linser i starten ”Jeg havde mange problemer med linserne i starten, når jeg kørte på banen.

Her er luften meget tør og det er et stort problem med kontaktlinser. De blev meget ubehagelige at have på, og jeg fortalte Anders om problemerne.

Anders er selv cykelrytter og kender problemerne med tør luft og han foreslog, at jeg prøvede nogle piller, han havde haft succes med i andre sammenhænge. Det gjorde jeg, og de løste problemerne i løbet af et par uger. Pillerne slap op medens jeg var på træningslejr i USA, og efter et par uger kom problemerne med tørre øjne tilbage. Da jeg kom til Danmark fik jeg straks fat i nogle nye og i løbet af et par dage var fugten tilbage og problemerne væk.”

For en elitesportsman som Lasse Norman Hansen, er det vigtigt, at alt, hvad der kan optimeres, er optimeret. I et cykelfelt på landevejen og i særdeleshed på banen kræver det en god afstandsbedømmelse og kontrastfølsomhed at ligge så tæt på de forankørende. Samtidig må linserne ikke genere og ødelægge konventrationen.

At Lasse behersker alle facetter på banen blev bekræftet den 28. december 2014, hvor han vandt DM i Omnium og DM i parløb sammen med makkeren Casper Folsach. ”Den eneste fordel ved de tørre øjne var, at det var lettere at tage linserne ud, men nu husker jeg at have piller nok med, når jeg er ude at rejse,“ slutter Lasse Norman Hansen. .

»

37

LOVGIVNING

KEND REGLERNE NÅR DU SÆLGER

KOSTTILSKUD Kosttilskud forhandles traditionelt af apotekerne og helsekostforretninger, men produkterne forhandles nu også i mange optikerforretninger. Læs her om de helt specifikke regler der gælder for salg af kosttilskud.

AF JETTE ROSENSTAND MØLLER, DANMARKS OPTIKERFORENING

AMD

er den hyppigste årsag til svært synstab og læseblindhed i Danmark. Sygdommen ses fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen.

12% af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget sygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne. Arv spiller en vis rolle og desuden disponerer dårlig kost, tobak, overvægt og type 2 sukkersyge til AMD. Man kan ikke helbrede tør AMD. Men internationale undersøgelser tyder på, at man kan forsinke eller bremse udviklingen ved at tage et kosttilskud bestående af store doser af vitaminerne C og E, et forstadie til vitamin A (beta-karotin) samt metallerne zink og kobber.

Tørre øjne er et problem, som optometri-

38

sten ofte bliver stillet overfor. Tidligere har den eneste måde at lindre på været anvendelse af øjendråber, men undersøgelser har vist, at mange mennesker vil have glæde af en daglig indtagelse af fede fisk (sild/laks) og/ eller fiskeoliekapsler (op til 3 g dgl.). fiskeolie.

Det skyldes, at fiskeolie indeholder omega-3 og omega-5 fede syrer, som har en generel irritationshæmmende effekt.

Kosttilskud forhandles traditionelt af apotekerne eller af Helsekostforretninger, men efter at studier har vist, at visse former for kosttilskud har en gavnlig effekt på udviklingen af tør AMD og tørre øjne findes produkterne nu også i mange optikerforretninger.

Sælger du kosttilskud Kosttilskud har status som fødevarer, og fødevarelovgivningen gælder derfor også for

kosttilskud. Du skal derfor være opmærksom på de helt specifikke regler, der gælder for salg af kosttilskud.

Når du sælger kosttilskuddet, vil du typisk gerne fortælle kunderne om produkterne, herunder hvordan de virker, og hvad de gør godt for. Neden for finder du, hvad du må oplyse om i forbindelse med salget

DU MÅ OPLYSE OM INDHOLDET Du må gerne oplyse om, hvad produktet indeholder (det vil sige det, der står på produktet).

Du må oplyse om produktets virkning, hvis virkningen er beskrevet på produktet eller i andet markedsføringsmateriale, som er beregnet til kunderne Producenten eller importøren er ansvarlig for mærkningen på produkterne og for deres egen markedsføring af produkterne, og fødevarestyrelsen anbefaler, at du som forhandler kun fortæller om den virkning, som producenten eller grossisten har angivet på produktet eller i markedsføringsmateriale, som er beregnet til kunderne.

FORTÆL ALDRIG, AT KOSTTILSKUD KAN FOREBYGGE ELLER HELBREDE SYGDOM Du må ikke markedsføre et kosttilskud med, at det kan lindre, helbrede eller forebygge sygdom. Kun lægemidler og naturlægemidler må markedsføres med disse virkninger.

Undgå at henvise til artikler, bøger, magasiner og blade eller internet for eventuel virkning, medmindre firmaet bag produktet står som tydelig afsender af budskabet Den dokumentation af virkninger, der er i artikler, bøger, ugeblade, på internettet eller lignende, er ofte ikke tilstrækkelig til at leve op til de krav om videnskabelig dokumentation, der er i lovgivningen.

Hvis du henviser til virkninger beskrevet i artikler mv., vil du med stor sandsynlighed overtræde lovgivningen, fordi sundhedsanprisninger kun må anvendes, hvis de på forhånd er godkendte af myndighederne. Det anbefales derfor, at du kun oplyser dine kunder om virkninger, som du har læst om i artikler, bøger, ugeblade, på internettet eller lignende, hvis firmaet bag produktet står som tydelig afsender af budskabet.

FORTÆL IKKE, HVAD ANDRE KUNDER MENER, AT PRODUKTET ER GODT FOR Hvis du som forhandler videre fortæller, hvilke erfaringer din familie, dine venner, kunder eller andre har fortalt om, er disse oplysninger en del af din egen markedsføring. Du bør ikke henvise til, at kunder eller andre har oplevet” gode resultater” eller ”har fået det bedre” i forhold til en bestemt lidelse, sygdom, generelt velbefindende eller andet, efter indtag af et bestemt kosttilskudsprodukt. Disse kundeoplevelser mv. lever ikke op til de krav om dokumentation for virkning, der stilles ved markedsføring af kosttilskud.

OVERTRÆDELSE AF REGLERNE Når du sælger kosttilskud kan du opleve, at Rejseholdet fra Fødevarestyrelsen aflægger dig et besøg for at undersøge om, du overholder reglerne for blandt andet anprisninger af fødevarer. Overholdes reglerne ikke kan du få et bødeforlæg eller, der kan blive foretaget en politianmeldelse.

REGISTRERING I ERHVERVSTYRELSEN Sælger man kosttilskud og overstiger omsætningen 50.000 kr. om året ekskl. moms, skal virksomheden registreres i Erhvervsstyrelsen.

Reglen gælder også butikker, som hovedsageligt sælger andre varer end fødevarer. Optikerforretninger, der sælger kosttilskud, betragtes som en fødevarebutik og vil skulle optages i Næringsbasen, hvis omsætning fra fødevarevirksomhed er på over 50.000 kr. ekskl. moms.

39

SOLBRILLER 01

Intelligente

solbriller

Rodenstock GmbH www.rodenstock.co

ARTIKLEN ER OVERSAT OG BEARBEJDET AF JACOB BRØND OG LONE GRAM, RODENSTOCK DANMARK A/S,

Nye farveskiftende solbrilleglas fra Rodenstock for bedre synskomfort ved skiftende lysforhold

E

n Rodenstock solbrille er mere end blot en solbrille. Det er et unikt synssystem.

Intelligente solbriller fra Rodenstock er en symbiose af innovative solbrilleglas og et betagende design, der opfylder de fleste brillebrugeres behov.

Sol, halvskygge, mørke rum indendørs tvinger ofte brugeren af solbriller til irriterende brilleskift. Et alternativ kunne være funktionelle farveskiftende glas, der på basis af højt udviklede farvemolekyler, øger synskomforten ved brug af solbriller i variable lysforhold.

De nye funktionelle farveskiftende solbrilleglas giver bedre synskomfort på solrige dage, idet de reagerer hurtigt og fleksibelt på sollysets intensitet. Disse "intelligente" solbriller leverer dermed altid den optimale synskomfort, uanset om det er solskin eller overskyet. Den nye type farveskiftende glas hedder ColorMatic IQ® Sun og giver en optimal tilpasning af lysdæmpningen ved skiftende lysforhold, hvorved det skulle være overflødigt at tage brillerne af og på.

40

”Hemmeligheden bag ColorMatic IQ® Sun brilleglassene ligger i de farveløse molekyler, der ved en påvirkning fra UV-stråler ændrer struktur og dermed antager farve – brilleglassene bliver mørkere“, forklarer Dr. Herbert Zinner, Director Research Photochromics hos Rodenstock. "Den omvendte reaktion, dvs. at glassene bliver lysere igen, følger med indvirkning fra temperaturen. Dvs. ved fravær af UV-stråling vendes strukturændringen, og glassene bliver lysere."

Bevægelsesspillerum for farvemolekyler Ud over selve farvemolekylerne er den omgivende polymerstruktur afgørende for den reaktionshastighed, som molekylerne bevæger sig i. Med en tilsvarende optimeret polymerstruktur øges hastigheden for molekylernes strukturændringer væsentligt.

Ifølge Dr. Zinner var samarbejdet mellem de to områder, fotokromisk og materialeudvikling, derfor meget vigtigt for succesen.

Ifølge Dr. Herbert Schuster, Director

Development Optical Polymers, optræder der ikke længere nogen svækkelse af farvemolekylerne: ”Det var tidligere et problem, som kunderne anklagede farveskiftende plastglas for. I mellemtiden har vi gjort enorme fremskridt. I dag er vi i stand til at designe molekylestrukturen i de fotokromiske farvestoffer og de omgivende polymerer således, at de er mest muligt UV-stabile og netop ikke svækkes“ Principielt giver det to muligheder for at fremstille et farveskiftende plast-brilleglas: Den ene er massetoning, hvor glasset er så godt som gennemfarvet og den anden mulighed ligger i overfladebelægningen. Det teknologiske grundlag for ColorMatic IQ® Sun solbrilleglas er et fotolaklag, som Rodenstock har brugt i syv år. Man kan vælge mellem seks farver – tre fashion- og tre contrast farver. Grundtoningen ligger på 40 procent for Contrast Orange og 55 procent for alle øvrige ColorMatic IQ® Sun farvenuancer, og den maksimale opfarvning ligger mellem 85 og 90 procent. Desuden medfører belæg-

01 Plastglassene giver mulighed for mange farve muligheder og er dermed overlegne i forhold til de klassiske mineralglas.

02

Top-hærdningslag Fotokromt laklag (~~~~~40 µm)

02 Fem funktionslag optimerer de optiske og mekaniske egenskaber i et ColorMatic IQ® Sun glas. Det fotokrome laklag påføres med Spin Coat-metoden og hærdes med UV-lys.

Basis hærdningslag

03 En større del af knowhow'et ligger i de specialudviklede farvemolekyler, der med deres 450 kr. pr. gram er dobbelt så dyre som guld.

Top Coat lag

Anti-refleks coatning

Grundglas

03

om

ningen i contrastvarianterne en visuel kontrastforøgelse, hvorved naturlige farver og detaljer – f.eks. i trafikken bliver tydeligere og mindre trættende for øjnene. Glassene giver desuden 100 % beskyttelse mod UV-stråler.

Desuden giver coatningen Solitaire® Protect Sun, der først og fremmest er karakteriseret ved sin farveløse antirefleks behandling, yderligere komfort.

Dyrere end guld Der indsættes en blanding af fotokromer og permanente farvestoffer. Sidstnævnte sørger for brilleglassenes grundtone. Farvestofferne fremstilles i et team ledet af Dr. Herbert Zinner. Der ligger en udfordring i, at farvestofferne efter lakbelægningen skal gennemgå en hærdningsproces i UV-lys uden at blive beskadiget. Det gør derfor, at farvestofferne koster mellem 190 og 450 kr. pr. gram.

Til sammenligning ligger prisen for et gram guld i øjeblikket på cirka 200 kr. pr. gram.

Ganske vist bliver der kun blandet meget små mængder af permanente og fotokrome

farvestoffer i lakbelægningen. Det fotokrome laklag pålægges i et 40 mikrometer tyndt lag ved hjælp af Spin Coat-metoden på Rodenstocks fabrik i Regen, Tyskland. Funktionslagets homogenitet er derfor uafhængig af den optiske glasvirkning. ”Takket være vores proces knowhow kan vi også sikre en ensartet lagtykkelse på ekstreme glaskrumninger og dermed en harmonisk toning over hele fladen“, forklarer Dr. Schuster.

Mens den til grund liggende mekanisme i mineralglas beror på vekselvirkningen mellem sølvhalogenider og UV-lys, er den ved plastglassene baseret på en rumlig strukturændring af et organisk molekyle, der medfører en farvning af brilleglasset. I 90'erne var fotokromien fra mineralglas stadig overlegen i forhold til disse plastprodukter. Men i mellemtiden er ydelsen forbedret så meget, at mineralske produkter også i dette segment i stigende grad er fortrængt fra markedet. ”Plast giver yderligere frihed med hensyn til farvevalg“, forklarer Dr. Schuster. ”Denne mangfoldighed af smukke, attraktive farver

kan ikke realiseres i mineralglas“.

Hos Rodenstock er der to teams, der arbejder med udvikling og fremstilling af fotokrome systemer samt farvestoffer og materialestrukturer. Ifølge Dr. Schuster går der op til to år fra de første foranalyser til de har et produkt, der er klar til levering.

Udviklerne arbejder stadig med det faktum, at opfarvningen kun tager nogle få sekunder, mens det kræver flere minutter, før glassene er helt lyse igen, men det kan principielt ikke elimineres helt. Årsagen til, at farveskiftende brilleglas ikke opfarver fuldt ud ved bilkørsel er, at bilens forrude absorberer en stor andel af det nødvendige UV-lys. ”Derfor trænger der ikke tilstrækkeligt meget UV-lys ind til at få molekylerne til at reagere“, forklarer Dr. Zinner.

41

SUNDHEDSFORSIKRING

Sundhedsforsikring gennem Danmarks Optikerforeninger er første skridt mod færre sygedage Antallet af danskere med en virksomhedsbetalt sundhedsforsikring har været stigende siden midten af 1990'erne - og det er der faktisk god mening i. Både medarbejdere og arbejdsgivere høster frugten af de færre sygedage, som en sundhedsforsikring giver.

AF JAN BORUP, FORSIKRINGSMÆGLER

FAKTA OM SUNDHEDSFORSIKRING Med en sundhedsforsikring for din virksomhed hos Mølholm Forsikring kan dine medarbejdere blive henvist til ikke færre end 12 forskellige behandlingsformer – herunder fx psykolog, fysioterapi, kiropraktik samt undersøgelse og operation hos speciallæge og på Privat hospital/klinik.

Her er virksomheden og med­ arbejderne i ”Trygge hænder” med behandlingsgaranti på 10 dage.

Når

knæet gør ondt, eller hvis hverdagens små modgange bliver til negative tanker, så påvirker det ikke bare den skadelidte - også forholdet til arbejdspladsen sættes på prøve. For når den ene sygedag tager den anden, bliver de fysiske og psykiske smerter til bekymringer om bl.a. jobsikkerhed.

- At føle sig tryg i hverdagen og i sit job handler ikke kun om at være rask. Det handler i lige så høj grad om at have vished for, at

42

man kan blive undersøgt og komme hurtigt i behandling, hvis man bliver syg eller kommer til skade. Det ved vi af erfaring fra de mere end 50.000 kunder, som Mølholm Forsikring hvert år hjælper i gang med undersøgelse og behandling, fortæller Forsikringsmægler Jan Borup fra dahlberg assurance.

En investering i færre sygedage til dine medarbejdere Selvom vi i Danmark har et godt og vel-

fungerende offentligt sundhedssystem, er der desværre ofte lange ventelister på mange former for behandling i forbindelse med sygdom og skader. Og har man blot én gang prøvet at stå på venteliste for at få behandling, så ved man, at det i høj grad også påvirker arbejdspladsen og forholdet til arbejdsgiveren.

- En sundhedsforsikring er en investering i virksomhedens medarbejdere, så de ved sygdom og skade kan bytte månedsvis af ventetid og uvished ud med hurtig undersøgelse og behandling for de lidelser, der hindrer dem i at føre et aktivt jobliv. Det kalder Mølholm Forsikring for ”I trygge hænder”, forklarer Jan Borup.

En sundhedsforsikring er en investering i virksomhedens medarbejdere

FAKTA OM BEDRE HELBRED Tegner din virksomhed en overenskomstbestemt sundheds­ ordning – Bedre Helbred – får dine medarbejdere adgang til 4 forskellige behandlingsformer - fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi og massage – dog maks. 8 behandlinger om året pr. medarbejder

4 års smerter behandlet på få uger Smerter i hofter, ryg og knæ var igennem flere år hverdagen for Tommy Jacobsen.

Men ingen i det offentlige sundhedssystem kunne se, hvad der var galt. Lige bortset fra at noget var helt galt.

Tommy Jacobsen henvendte sig efter tre år med tiltagende og hyppigere smerter hos M ­ ølholm Forsikring, hvor han gennem sin arbejdsgiver er tilknyttet en sundhedsforsikring. I løbet af ni dage fik han tid til under­søgelse hos to specialister og en MRskanning på et privathospital i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk – og tilmed det hele på den samme formiddag.

»

43

SUNDHEDSFORSIKRING

» Lægernes mistanke pegede hurtigt i retning af gigt, og da svarene på MR-skanningen fem dage senere tikkede ind hos Tommy Jacobsen, viste det sig, at den diagnose var god nok.

– Jeg fik en indledende behandling og skulle efterfølgende til undersøgelse for at tilrettelægge den helt rigtige behandling. Kigger man på de sidste tre-fire år, så har jeg ikke haft det så godt, som jeg har nu, hvor fysikken igen giver mig mulighed for at styrketræne, svømme og spille fodbold med min søn. Og så har det simpelthen været en kæmpe psykisk lettelse at få en diagnose og udsigten til at blive behandlet, fortæller Tommy Jacobsen, der til daglig bor og arbejder på Færøerne.

Få 10 dages behandlingsgaranti hos Mølholm Forsikring Som medlem af Danmarks Optikerforening kan også dine medarbejdere få adgang til

hurtig undersøgelse og behandling. Tegner du hos Mølholm Forsikring en sundhedsforsikring for din virksomhed, får dine medarbejdere 10 dages behandlingsgaranti og adgang til undersøgelse og behandling i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk.

Dækningen gælder skader, sygdomme og lidelser opstået i såvel arbejdstiden som i fritiden. Se listen over de mange behandlingsformer i artiklens faktaboks.

Benytter din virksomhed sig af overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet – urmagere og optikere, har I også mulighed for at tegne sundhedsordningen, Bedre Helbred. Sundhedsordningen dækker overenskomstens krav om undersøgelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og lidelser med fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi og massage – dog maks. 8 behandlinger om året pr. medarbejder .

DANMARKS OPTIKERFORENINGS FORSIKRINGSRÅDGIVER SPØRGSMÅL TIL OG RÅDGIVNING OM FORSIKRING SKAL RETTES TIL: Forsikringsmægler Jan Borup, dahlberg assurance brokers Carl Gustavs Gade 3, 2.

2630 Taastrup Tlf. nr. 33 7 44 90 – Mobil nr. 40 56 76 76 MAIL ADR.: jan.borup@dahlberg.dk www.dahlberg.dk

Tørre øjne bør behandles individuelt

SET PÅ TV

www.tearsagain.dk

Vælg eller kombinèr ud fra vores produktserie Koncept mod tørre irriterede øjne tearsagain Liposomal Spray

tearsagain Sensitive Liposomal Spray

tearsagain Øjendråber med hyaluron

BlephaCura - pleje af øjenlågskanterne

Hos 8 ud af 10, som lider af tørre øjne, er årsagen en forstyrrelse i tårefilmens lipidlag - derfor har de fleste behov for en lipidbehandling. Ca. 8% har kun behov for tåreerstatning og omkring 26% har behov for en kombination af både lipidbehandling og tåreerstatning *. Nogle har også brug for at pleje og rense de Meibomske kirtler.

tearsagain ABIGO Pharma A/S

44

R

www.abigo.dk

Abigo Pharma- 02-2015

* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11

LEDELSE :

Tag følelsen ud af beslutningen Vi fik for nylig et kig ind i maskinrummet hos en succesfuld detailvirksomhed.

E AF JENS BIRKEHOLM DIREKTØR, DANSK DE TAIL

fter et grundigt kig på omsætningens fordeling på timer, dage, uger og måneder var det muligt at spore klare mønstre, der kunne bruges i andre sammenhænge. De mønstre ser man ikke uden et godt POS-system og en fremtidssikret betalingsløsning.

Systemerne afslørede spændende ting: Bl.a. at tidspunktet for, hvornår kunderne begyndte at bruge af næste måneds løn, havde flyttet sig. Før finanskrisen brugte kunderne af næste måneds løn 2-3 dage, før lønnen gik ind på kontoen. I dag bruger kunderne af den nye løn den dag, hvor pengene er på kontoen. Omsætningens fordeling på dage havde altså ændret sig. Det var også muligt at se, hvor længe kunderne brugte af den nye løn, hvilket varede en uges tid. Kundetælleren viste samtidig antal besøgende i butikken, og antal købende kunder, gennemsnitskøb og antal styk pr. køb kunne man hente fra POS-systemet. Sammen med de fysiske butikker driver virksomheden også en webshop. Gennemsnitskøbet i webshoppen viste sig at være 4 gange så højt som i den fysiske butik.

Man kunne gå langt dybere i tallene, men pointen er, at tallene skal bruges. Mønstrene havde bl.a. haft direkte konsekvenser for personaleplanlægningen, hvor ferie, afspadsering, leverandørbesøg m.m. var droppet i ugen efter lønningsdag. Alle mand skulle på arbejde.

Arbejdsplanerne var blevet justeret efter, hvornår kunderne var i butikken. Og man havde ændret på hvilken type medarbejdere, der skulle være på arbejde på bestemte tidspunkter og hvilke opgaver, de skulle løse.

For vores erfaring fra rådgivningssamtaler med butikkerne er, at der ved hjælp af de data, der kan opsamles via POS-systemer, betalingsløsninger og kundetællere kan planlægges mere effektivt. Vi ser fortsat mange bruge den samme arbejdsplan gennem flere år med fuld bemanding på tidspunkter, hvor kunderne ikke er i butikken og med de bedst kvalificerede medarbejdere, der løser opgaver, som kunne løses af billigere medarbejdere.

Der skal tal på. For den økonomiske virkelighed ser anderledes ud og kræver, at lønomkostningen holdes i skak, og at lønkronerne bruges på de rigtige medarbejdere, der skal være i butikken, når kunderne er der.

Så brug dine tal og informationer konstruktivt.

Brug tid ved skrivebordet. Se efter mønstre.

Gennemgå tallene med dine medarbejdere.

Tag følelsen ud af beslutningen. Forklar medarbejderne om tallene og dine beslutninger.

Og gennemfør ændringerne. Det kræver ledelseskraft, men der er øget kundetilfredshed, omsætning og omkostningsbesparelser i vente.

INTERNATIONALT

EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND OPTICS ECOOs Vision: At forbedre syn og øjensundhed ved at levere høj kvalitet og omkostningseffektiv optometriske og optiske ydelser overalt i Europa og derved forhindre unødvendig blindhed og synshandikaps.

AF JETTE ROSENSTAND MØLLER, DANMARKS OPTIKERFORENING

E

uropean Counsil of Optometry and Optics - i daglig tale ECOO - er paraplyorganisation for 40 nationale optometri- og optikfaglige organisationer fra 26 europæiske lande. The General Assambles er ECOOs højeste myndighed, der sammen med de to udvalg The Professionel Services Committee, som arbejder med guidelines og kliniske retningslinjer, og The Public affairs and Economic Committee som arbejder med reguleringer, lovgivning af både økonomiske og kommercielle forhold, søger at nå ECOOs vision.

Den daglige drift af ECOO varetages af et sekretariat, som er beliggende hos Hill and Knowlton i Bruxelles. En strategisk god placering tæt på beslutningstagerne i EU, hvilket gør det nemt for ECOOs lobbyister at have tæt kontakt til de forskellige EU kontorer, kommissionerne og ikke mindst europaparlamentarikerne for herigennem at sikre at love og forordninger, der vedrører optikbranchen, kommer til at afspejle ECOOs holdninger.

ECOOs historie går tilbage til 1960, hvor meget motiverede og fremtidsorienterede optometrister i Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Nederlandene etablerede Groupement des Opticiens du Marché Commun (GOMAC). Efterfølgende blev The

46

Pan European Group (PEG) etableret under the International Optometric and Optical League (IOOL), og i 1992 fusionerede GOMAC og PEG og dannede det nuværende European Council of Optometry and Optics (ECOO).

Optikbranchen og ikke mindst uddannelsen til optiker eller optometrist var ved stiftelsen og er fortsat meget forskellig i EU. I nogle lande er uddannelsen en univer-

MEDLEMSLANDE: Bulgarien, Cypern, Danmark, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig

ECOO REPRÆSENTERER: 75 000 optikeres og optometristers interesser i 26 europæiske lande. Organisationen arbejder for at harmonisere kliniske og uddannelsesmæssige standarder for optometrister i Europa

sitetsuddannelse, mens det i andre lande ikke er mulig at uddanne sig til optometrist. Det samme gælder for brugen af titlen optometrist, en titel, der i nogle lande kan anvendes frit og i andre lande kun af dem, der opfylder bestemte uddannelsesmæssige krav.

Optometristens virksomhedsområde er også forskellig. I nogle lande har du som uddannet optometrist mulighed for at bruge diagnostiske dråber i forbindelse med synsundersøgelser, mens det i andre lande ikke er muligt at refraktionere legalt som optometrist.

Og først når der er sket en harmonisering af uddannelsesniveauet, og der er vedtaget fælles normer for den optometriske profession, vil visionen om, at de Europæiske optometrister kan tilbyde den optimale synspleje og dermed være med til forbedre øjensundheden og forhindre unødvendig blindhed, kunne opnås.

Et af de første skridt ECOO tog for at nå sit mål var etableringen af det Europæiske diplom, der blev udviklet med baggrund i den engelske optometristuddannelse.

ECOOs målrettede arbejde med diplomet har resulteret i et stadig stigende antal personer erhverver diplomet. Disse personer er ambassadører for optometrisk synspleje

WWW.ECOO.INFO

ECOO ARBEJDER FOR: • at skabe en ensartet professionel uddannelse og uddannelsessystem for optometri og optik baseret på The European Diploma in Optometry and Optics.

• at udvikle ensartede normer og rammer for udøvelse af den optometriske profession på en sådan måde, at den samme høje standard er gensidigt anerkendt i alle europæiske lande.

på det højeste niveau i Europa. Målet er, at uddannelsesinstitutionerne i de enkelte medlemslande skal kunne tilbyde en uddannelse på et niveau, der automatisk giver adgang til diplomet, og som et af de første lande er den norske optometristuddannelse blevet akkrediteret, hvilket betyder at en optometrist uddannede i Norge umiddelbart erhverver ECOO diplomet, og de første 20 kandidater fra Kongsberg har netop modtaget det.

Men det er ikke tilstrækkeligt at de europæiske optometrister opererer på et højt optometrisk niveau, hvis politikerne ikke er lydhøre overfor nødvendigheden af at få foretaget en regelmæssig synsundersøgelse. Til det formål har ECOO etableret et tæt samarbejde med European Coalition for Vision, og såvel repræsentanterne fra både ECOO som fra ECV oplever en meget positiv respons fra både embedsmænd og parlamentarikere i EU. Andre opgaver som ECOO arbejder med i EU-regi og internt frem til 2015: • A rbejdsoptometri, trafik og syn, UV beskyttelse og brugen af fluoresceinstrips.

• Udarbejdelse og indførelse af guidelines for optometriske- og optiske ydelser.

• Anerkendelse af plane kontaktlinser som medicinsk udstyr, så de ligestilles med kor-

rigerende kontaktlinser. Forslaget skulle have været til afstemning i EU-parlamentet i september 2014, men Europaparlamentsvalget gjorde, at det blev udskudt, og den endelige afstemning har endnu ikke fundet sted.

ECOO har siden etableringen taget imod mange udfordringer, og det er utvivlsomt, at med den voksende regulering fra EU- parlamentet, vil behovet for en organisation, der varetager optometristens interesser i EU regi blive stadig større. Det er derfor også ECOOs håb, at samtlige optikerorganisationer i EU på sigt støtter organisationen ved at blive medlemmer.

For at optimere den skandinaviske indflydelse er både Danmarks Optikerforening og den svenske forening Optikerförbundet repræsenteret i ECOO. Formand for Danmarks Optikerforening, Per Michael Larsen er Formand for Public affairs and Economic Committee, som automatisk giver plads i Executive Committee, som er ECOOs bestyrelse, og Paul Folkesson, formand for Optikerförbundet, er Præsident for ECOO.

47

FAGLIGT

Ny Viden om Zinkabsorption og AREDS 2 studiet AFTHORKILD ANDERSEN, DISOPHTA

A

REDS 1 studiet startede tilbage i 1991 og er karakteriseret ved tendenser fra 80-erne med kæmpe høje doser af C- og E-vitamin. AREDS 2 studiet følger stort set samme linje.

Konklusionen med hensyn til zinkindtag i AREDS 2 studiet er fortsat 80 mg dagligt til trods for, at netop delstudie under AREDS 2 med mere end 1000 patienter viste samme effekt af 25 mg zink som 80 mg. (1) Mange lande i EU har dog valgt at anbefale den lave dosering, da det også er i overensstemmelse med EU anbefalinger: Max. 25mg zink / dag (2)

Fig 1

Hvorfor får vi samme effekt af 80 mg zink som 25 mg zink?

Her er den logisk forklaring for samme effekt af 25 mg og 80 mg zink: Absorptionsstudier fra 2010 viser netop, at absorptionskurven flader ud ved 25 mg daglig dosis, se fig. 1. Så det man indtager ud over 25 mg er blot en belastning for organismen, såsom mave-tarm systemet og nyrerne. 7,5 % blev hospitaliseret grundet nyre-og urinvejsproblemer. (3) Ref 4: Hambidge K M et al. Am J Clin Nutr 2010;91:1478S-1483S Man kan undre sig over, at der ikke ved præsentationen af AREDS 2 studiet i 2013

48

Når man overstiger 10 mg dagligt indtag falder absorptionen hurtigt og progressivt og når et max på 5,6 mg absorberet ved et indtag på ca. 25 mg

på ARVO kongressen (Association for Research in Vision and Ophthalmology)var kritiske spørgsmål med hensyn til absorption, da der allerede i 2004 var publiceret et studie angående zinkabsorption. Det var inden AREDS 2 studiet blev iværksat. Se ref 5.

Konklusionen var allerede her den samme: Conclusions: Increases in aqueous zinc doses >20 mg result in relatively small and progressively diminishing increa-

ses in AZ postabsorptively in healthy adults. AZ= absorbed Zinc.

Hvad betyder denne nye viden for optikere?

Med denne nye viden giver det ikke længere mening, at indtage 4, 6 eller op til 8 tabletter pr. dag, for at komme op på et dagligt indtag på 80 mg zink, som AREDS 2 studiet anbefaler, nemlig:

Anbefalet absorberet zink/dag er for mænd 3,9 mg = PR (physiologic requirement).

Det betyder, hvis homeostasis var 100 % effektivt, skulle man også indtage 3,9 mg, se fig. 2 fra samme studie. Men zink optages ikke 100 %, der skal faktisk indtages lige under 10 mg = DR (dietary requirement) for at opnå 3,9 mg i blodet = PR. 10 mg zink svarer til anbefalet daglig dosering i EU og i DK.

Fig 2

Saturation response model of total absorbed zinc per day as a function of total ingested zinc

500 mg vitamin C 400 iu vitamin E 10 mg lutein 2 mg zeaxanthin 80 mg zinc 2 mg copper 4, 6 eller op til 8 tabletter er generelt svært for patienter at indtage, da det er mange pr. dag, nogle patienter har måske også skåret ned i antallet grundet bivirkninger og dermed opnået en generel dårlig compliance – behandlingen er også relativt dyr for patienten.

De pågældende produkters sammensætning er konstrueret med henblik på at komme op på et dagligt indtag af 80 mg zink, så man kan ikke bare reducere antallet til 1 eller 2 tabletter, da sammensætningen så bliver forkert og man får ikke den mængde Lutein/Zeaxanthin , som anbefales i AREDS 2, nemlig 12 mg.

JAMA 2013, May 15;309(19):2005-15. doi: 10.1001/ jama.2013.4997 (1)

(2) (3)

EFSA Journal 2014;12(10):3844 [76 pp.]. https://www.nei.nih.gov/amd/summary :::

Hambidge K M et al. Am J Clin Nutr 2010;91:1478S-1483S Tran CD, Miller LV, Krebs NF, Lei S, Hambidge KM. Am J Clin Nutr. 2004 Dec;80(6):1570-3.

(4)

(5)

Pas på hvis du sælger kosttilskud?

Rejseholdet fra Fødevarestyrelsen har tildelt en optiker en sur smiley og en påtale for i forbindelse med salg af et kosttilskud at have anbefalet en anden dosis end anført på produktet.

Ifølge reglerne for markedsføring af kosttilskud må du: • Oplyse gerne om produktets indhold, • O plyse om produktets virkning, hvis virkningen er beskrevet på produktet eller i andet markedsføringsmateriale, som er beregnet til kunderne.

Fortæl aldrig, at kosttilskud kan forebygge eller helbrede sygdom • Undgå at henvise til artikler, bøger, magasiner, og blade eller internet for eventuel virkning, medmindre firmaet bag produktet står som tydelig afsender af budskabet • Fortæl ikke hvad andre kunder mener, at produktet er godt for.

• Du må aldrig anbefale en anden dosis, end hvad, der er anført på produktet eller henvise til faglige artikler, hvor der anbefales en anden dosis, f.eks. Øjenforeningens pjece om AMD. Du skal henvise til en læge, som kan rådgive kunden.

Alternativt anbefale et produkt, som er sammensat i overensstemmelse med EU direktiver, optimalt 1 tablet/kapsel pr. dag.

49

KLUMME :

Bedre software

tak!

Det er softwaren, de bløde værdier, der får kunden til at handle, komme igen og anbefale dig til andre.

K

AF HELLE HØJAGER ERIKSEN, RÅDGIVENDE KONSULENT

50

igger man på en optiker forretning i dag, er den fyldt med ”hardware” og ”software”. ”Hardwaren” er alt det du kan købe dig til: Lokale, personale, møbler, indretning, lager, maskiner osv. ”Softwaren” er alt det du ikke kan betale med penge. Det er ting du ikke kan røre ved, men i høj grad har indflydelse på. ”Softwaren” er din mulighed for at skabe de bløde værdier i din forretning. Du er ansvarlig for at give din butik personlighed og skabe værdi for kunden. Din indtjening er direkte afhængig af de bløde værdier du tilbyder.

I dag handler god indtjening ikke kun om faglig kompetence. Den moderne forbruger ønsker mere for pengene og har høje forventninger. De forventer du er fagligt kompetent.

De forventer at udvalget af produkter er i orden. De forventer at kvaliteten er i top. Det der er afgørende for at kunden vælger at købe en vare hos dig, er det du giver dem, som de ikke forventer. Det handler ikke om pris, men om de bløde værdier du tilføjer.

Ofte opdateres ”hardwaren” i butikker rundt omkring. Der bliver malet, skiftet inventar, nye maskiner etc. Men hvad med ”softwaren”?

Den har de færreste fokus på. Det er sjældent, at du som optiker, sætter dig for at ændre din service, din forretningsgang, dine politikker, din strategi osv.

De bløde værdier starter allerede før kunden træder ind i din butik. Det handler om, hvordan du skaber værdi i din markedsføring og den udstråling din identitet har.

I butikken er der bløde værdier i alt omkring kunden via 1. håndsindtryk, behovsafdækning, synsprøve, produktvalg, udlevering, aftercare mm.

Der er bløde værdier i det kollegiale fællesskab. ”Softwaren” findes i alt det du foretager dig.

Kunden påvirkes bevidst eller ubevidst, af det du tilbyder dem. Din ”software” er afgørende for om kunden vælger at handle hos dig.

Om du er butiksejer, medarbejder eller kollega har du et ansvar for at opdatere ”softwaren” på din arbejdsplads. Du kan ændre og skabe de bløde værdier, der får kunden til at handle, komme igen, anbefale dig til andre og i sidste ende at øge indtjeningen.

VIL DU HANDLE I DIN EGEN BUTIK?

Giv dine kunder individuelle løsninger

SunMax:

e-mirror UV:

Xperio gradueret:

Komplet løsning der giver dig moderne solbriller uden at gå på kompromis med stilen eller synet. Fås med store diametre og base­ kurver.

Trendy spejlglas til at matche alle stilarter og kunder.

Graduerede polariserede glas • forhindrer blænding • refleksbehandlet bagside • modstandsdygtigt overfor ridser • høj UV­beskyttelse: E­SPF 50+

UDDANNELSE

Kom til KEA karrieredag Der bliver rift om de nye professionsbachelorstuderende, der stiller krav til sig selv og deres omgivelser. På KEA Karrieredag har praktiksteder og arbejdsgivere mulighed for at få afstemt forventningerne med de studerende.

AF EVEN FORWALD, OPTOMETRIST OG PRAKTIKKOORDINATOR, KEA

V

ejret er gråt, der er sludbyger. Inde i varmen i KEA’s videnscenter på Nørrebro er flittige studerende i gang med at lægge det sidste touch på deres bacheloropgaver. Om en måneds tid dimitterer den 5. årgang med en PBA i optometri.

Det er efterhånden gået syv og et halvt år siden ”de første nye” startede deres uddannelse. Et skifte som på mange måder har været godt og samtidigt udfordrende for branchen.

Uddannelsens indhold er lavet om, og ansvaret for administrationen af praktik-

PRÆSENTER DINE ØNSKER Både Simone og Alvin er gode eksempler på professionsbachelorstuderende, der stiller krav til sig selv og deres omgivelser. Vi ønsker at skabe muligheden for, at de studerende får lejlighed til at afstemme forventningerne med branchen. Derfor præsenterer vi: KEA Karrieredag!

En dag hvor praktiksteder og arbejdsgivere får mulighed for at præsentere ønsker og forventninger til fremtidige medarbejdere.

52

opholdene ligger nu også hos skolen. Som mange nok ved, er omstændighederne omkring praktikperioderne ændret i forhold til EUD-uddannelsen - hvor der tidligere var tre, er der nu kun to praktikperioder.

Inden dette års dimittender sendes ”på markedet”, er der alene fra KEA uddannet 141 optometrister som professionsbachelorer.

Med et gennemsnitligt output fra uddannelsen pr. år på ca. 36, er det væsentligt færre end før.

Denne nedgang har ført til at flere og flere virksomheder, samt repræsentanter fra videreuddannelsesområdet ønsker at komme i kontakt med de studerende tidligt i forløbet.

Det er vi på KEA selvfølgelig glad for, og vi vil som uddannelsesinstitution gerne være med til, at denne kontakt kan skabes i de bedste rammer.

God stemning i nye lokaler

Sommeren 2013 flyttede optometristuddannelsen til nye lokaler på Nørrebro, nærmere bestemt KEA Campus på Guldbergsgade. I helt nyindrettede rammer er vi nu samlet med flere af KEAs andre uddannelser. Der er en god stemning på skolen, hvor vi nyder vores nye videnscenter og bibliotek med tilhørende café. Vores klinik har også fået et lille ansigtsløft. Dette gør, at de studerende har nogle rigtigt gode omgivelser at arbejde i, noget som vi alle sammen er glade for.

KARRIEREDAG PÅ KEA PBA i optometri inviterer interesserede til en basar. Du har mulighed for at møde de studerende og præsentere din virksomhed: Fredag, d. 24. april 2015 fra kl. 15.

Tilmelding senest den 24. marts 2015.

Find information om uddannelsen og praktikperioderne på KEA’s hjemmesider. www.kea.dk http://www.kea.dk/fileadmin/ user_upload/Uddannelser/Optometri/ Praktikguide_-_Optometri.pdf http://www.optikerforeningen.dk/ files/filer/blivoptiker/ For yderligere information, kontakt praktikkoordinator Even Forwald: efo@kea.dk, Tlf. 21 14 99 28

INDHOLD Oplæg fra to repræsentanter

ALVIN JARED SEE PEREZ, STUDERENDE I 1. PRAKTIKPERIODE

”Jeg har valgt uddannelsen til optometrist, fordi jeg godt kan lide at have kontakt til - og få mulighed for at kunne hjælpe andre mennesker. En dag håber jeg at kunne tage med en hjælpeorganisation ud i verden, for der at gøre en forskel. Jeg vil med uddannelsen skabe en god base, som jeg vil bygge videre på med en kandidatuddannelse eller Master.

Jeg ser frem til at lære mere om patologi og kontaktlinser, hvor jeg især under kontaktlinser oplever, at der sker en masse udvikling, som er spændende at følge med i. Jeg ønsker mig et praktiksted som holder sig opdateret og følger med i den nye teknologi. Jeg kan godt lide at arbejde med optometrister, der er uddannet på forskellige årgange da det giver meget i forhold til faglige diskussioner.

Jeg vil også gerne ud til et praktiksted, som går op i vidensdeling, hvor jeg også kan dele min viden inde fra skolen til virksomheden”

GENERALFORSAMLING I DANMARKS OPTIKERFORENING 2015 SIMONE CECILIE KRISTENSEN, STUDERENDE PÅ 1.SEMESTER ”Jeg har valgt optometristuddannelsen, fordi jeg godt kan lide at hjælpe mennesker til at kunne se godt – og at se godt ud.

Jeg kan også godt lide at uddannelsen veksler mellem teori og praksis. Jeg går med et indre ønske om, at en dag kunne starte min egen forretning og måske også designe mine egne stel. Jeg har igennem mit studiejob fået mulighed til at forberede mig til den kommende praktikperiode. Det er rart at lære rutinerne, være med til den håndværksmæssige del, lære om stelvalg samt at lære hvordan man begår sig i en professionel setting. Jeg kan godt lide at være med i hele processen fra synsundersøgelse til det færdige produkt. Jeg ønsker, at mit kommende praktiksted kan tage sig tid, være tålmodige, samt at de er villige til at lære fra sig. Jeg ser med glæde frem til den 1.praktikperiode.”

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I DANMARKS OPTIKERFORENING Torsdag, den 26. marts 2015 kl. 18.00 på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest torsdag den 5. marts 2015.

Der serveres en sandwich, kaffe og vand.

Tilmelding foretages på foreningens hjemmeside www.optikerforeningen.dk senest mandag den 23. marts 2014.

DANMARKS OPTIKERFORENING

WWW.OPTIKERFORENINGEN.DK

»

53

branchen

LINDBERG HÆDRET MED DEN MEST PRESTIGEFYLDTE AWARDS LINDBERG har vundet Wallpapers Design Awards 2015 i kategorien ”bedste teknik”.

Wallpaper er det mest anerkendte designog stilmagasin. Siden 1996 har magasinet med artikler og priser været med til at sætte fokus på det den ypperligste kvalitet inden for blandt andet arkitektur.

I begrundelsen nævnes, at der blev lavet briller i horn allerede i det 16. århundrede, men

54

de fleste optikerne farvalgte materialet, fordi det er for svært at arbejde med.

LINBERG har aldrig været bange for at tage en udfordring op, og det er lykkedes at udvikle en teknik, hvor de kan bøje horn eller mere rigtigt; rette det ud.

Firmaet bruger en teknik med laminat, hvor striber af bøffelhorn er sat sammen med hemmeligholdt speciel lim.

Modellerne laves med næsebro og stænger i titanium. Det tilfører hornet en speciel glød, og stellene fremtræder i bløde og elegante former samtidig med, at de er lette og komforten er i top.

Udseendet taler for sig. Bøffelhorn er et produkt af den frie natur og ikke to briller er ens.

BBGR ER

FLYTTET TIL DANMARK BBGR Skandinaviska er flyttet fra Malmø til store og flotte lokaler på Hedegaardsvej 88, Amager.

Værkstedet er samtidig blevet opdateret med de nyeste maskiner, og flytningen betyder kortere leveringstid for de danske kunder.

Det professionelle team er uforandret (fra venstre): Charlotte Hallström, kundeservice, Jesper Troy, konsulent og Cecilia Björkdahl, salgschef.

ReCreating Perfect Vision Uanset om du har behov for progressive glas, arbejdsglas, kurvede glas, livsstilsglas eller sportsglas: Shamir har det glas du har behov for.

• Udvidet diameter områder • Specialist i progressive designs • Verdensførende i optiske sportsdesign • Pioner inden for individuelt tilpassede glas • En er verdens bedste og førende design virksomheder inden for optiske løsninger SHAMIR NORDIC LTD. Knudslundvej 19-21, DK-2605 Brøndby, Danmark TEL: +45 3323 1514 | +46 735 30 54 40 | FAX: +45 3323 1512 E MAIL: orders@shamirnordic.com | WWW.SHAMIRNORDIC.COM

produkter

Ny clip on fordobler TV størrelsen

Skarphed til mindste pixel

MaxTVClip er navnet på den nye forsats til TV brug fra Eschenbach.

Det er en galilæisk lup bergnet til en synsafstand på ca. 3 meter og den forstørrer 2 gange.

PD kan justeres i intervallet 60-69mm, og luppen leveres i en hard case.

Skarpt syn. Skræddersyet til dig.

SKRÆDDERSYET ENKELTSTYRKEGLAS FRA HOYA Nu er det også muligt at få skræddersyede enkeltstyrkeglas. Det nye glas, Nulux iDentityV+ fra Hoya tilpasses efter stellets kurve. For at give individuelle muligheder til netop kurvede stel har glasset en sfærisk forside og en asfærisk bagside. Det er den konstruktion, der giver mulighed for at optimere synet i alle synsretninger.

Brugeren oplever skarpt syn i alle synsretninger.

Glassene skal opmærkes som asfæriske glas.

Wiley X® lancerer sportsbrilleserie til børn og unge Wiley X® lancerer en ny Yong ForceTM sportsbrilleserie til børn og unge. Kollektionen af sikkerhedsgodkendte sportsbriller til børn og unge markerer starten på et nyt fokusområde for Wiley X. Det er første gang at virksomheden lancerer en kollektion til denne målgruppe.

Modellerne leveres med sikkerhedsgodkendte klare glas og kan monteres med styrke, så ingen børn skal undvære maksimal øjenbeskyttelse i dagligdagen, og når de dyrker sport.

Et simpelt tryk løsner stangen, som herefter kan erstattes med elastikbånd, hvilket sikrer, at brillen forbliver, hvor den skal, når det går ”vildt” for sig.

56

Kurser AFTENKURSER / DANMARKS OPTIKERFORENING

VISUEL TRÆNING Dato: Tirsdag 3. marts 2015 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Dato: Torsdag 5. marts 2015 Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

EWEN FORWALD VISUEL TRÆNING: Even Forwald vil gennemgå, hvad de bachelorstuderende lærer om visuel træning, og på hvilket niveau deres viden er, når de forlader uddannelsen. I tilknytning hertil vil der blive fremlagt et overview over modulet om binokulært syn fra City University i London med fokus på to udvalgte emner. Fremlæggelsen vil ske med en sammenligning til den danske uddannelse. Der lægges op til en løbende debat med tilhørerne.

TILMELDING tj@optikerforeningen.dk eller via Danmarks optikerforenings hjemmesside

INVITATION

MAY 8TH + 9TH + 10TH 2015 THE 20TH EUROPEAN KRASKIN INVITATIONAL SKEFFINGTON SYMPOSIUM ON VISION DEAR COLLEAGUE: As last year we offer Friday as an educational day with papers constituting the latest updates and news from the KSI trainingand rehabilitationcourse. You are free to sit down and enjoy although we always encourage free discussion. We are also proud again this year to present Steven J. Gallop, O.D. as a special invited Keynote speaker. A glance at his homepage http://visiontherapy-pa.com/ will give you an idea what he stands for.

A paper can be as short as 10 minutes. An interesting case presentation can sometimes call for a discussion lasting hours and lead to important Optometric insights.

Even if you do not have a paper this year, your attendance is wanted.

All necessary AV equipment including video-projection is available.

Papers The meeting continues Saturday and Sunday as the known E-KISS meeting and for this part of the meeting, I invite you to prepare and present a paper on vision and/or visual training, clinical or theoretical, although this is not a prerequisite for attendance. If you would like to present a paper, please let me know. It is OK to bring it upon arrival to the meeting.

Papers do not have to be prepared as a formal presentation; they can also be suggestions to new or old procedures, case presentation, sharing of a problem case or introduction to a debate.

Moderators: Steen Aalberg, FCOVD-I and Steen Saust, FCOVD-I REGISTRATION: Kraskin & Skeffington Institute: Steen Saust, Langebrogade 5, København K Phone: +45 7020 9998 / Mobil +45 40 19 96 60 E-Mail: steen-saust@ksi-int.dk

kalender

51 .7 .- –7 .1 NOV 9 . S EEPMTBE EMRB 2E 0R1240 1 5

71 .. -N OVE 8 . MM A RT B E SR 22001155

international Vision eXpomesse West Mido 2014 International 2014 for briller og optik.

hong kong optical International Visionfair EXPO West Hong 2015Kong

Sands ExpoMilano & Convention Center Rho-Pero,

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

www.mido.it Las Vegas http://www.biztradeshows.com/internationalvision-west/ 7. - 8. MARTS 2015

9Las . -Vegas 1 1 . JA N UA R 2 0 1 5 http://www.biztradeshows.com/internationalopti ‘15 vision-west/

Lokomotivværkstedet, OttoHotel, Busses vej 5A, Radisson SAS Scandinavia København.

2450 København SV. www.synoptik-fonden.dk

Copenhagen Specs Messe for briller og optik silmo 2014

25. – 28. SEPTEMBER 2015 www.opti-munich.com

18.

20 . S EPTEMBER 201240 1 5 28. –F EBRUAR - 2. MARTS

26. – 29 . S EPTEMBER 201 4

Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, International messe 2450 København SV.for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter www.Copenhagenspecs.dk Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 20. - 22. MARTS 2015

International Vision EXPO East 2015 synoptik-fondens seminar for 2. NOV EMBER 2014

New York øjenlæger og optikere www.visionexpoeast.com

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

58 70

Sands Expo & Convention Center

copenhagen specs seminar for Synoptik-Fondens Messe for brillerog og optikere optik øjenlæger

www.Copenhagenspecs.dk

International Trade Show for Trends in Optics

New Munich Trade Fair Centre, Munich

24 0. .- -6 2. 2N.OVE MAM RTBSE 2R021051 5

SILMO 2015 for briller 1International . - 3 . M A RT S 2 0 1messe 5 og optik. mido 2014 international messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ New York

Rho-Pero, Milano Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.mido.it www.silmo.fr

Hong Kong Optical international VisionFair eXpo east Hong Kong 2014 www.visionexpoeast.com 1 5 . - 1 7 . JA N UA R 2 0 1 6

opti ‘16 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

Læsevaner Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer.

81% af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

ADRESSER & TELEFONNUMRE DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen BESTYRELSEN: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck Tlf. 76 50 01 50 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

BESTYRELSEN: Formand: Michael Bruun Tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21 Helen Madsen Tlf. 41 88 48 48 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

Sekretariat: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE

Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4.

2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21 FASS Foreningen af svagsynsspecialister Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen. dk

Optikeren

Optikeren er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

6 numre: Kr. 250 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 475.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun ­tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2015 ) udkommer 29.4.2015 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 10.3.2015.

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerforening i hænde senest den 31.3.2015.

59

Lad dine kunder opleve glassene, før de tager dem på.

En enkel måde at gøre de synsmæssige effekter ved forskellige glasvalg lettere at forstå

“Meget imponeret af denne nye app. Både personale og kunder er glade for den visuelle demonstration. Let at bruge og et fremragende værktøj til mersalg!”

“En meget god app til at øge salg af præmiumglas. Absolut bedre end de mange trykte billeder, der viser forskellen mellem glassene.“

• • • • • •

Demonstrer illustrativt synsfelter og forvrængningsområder på Hoyas progressive designgenerationer, og giver, ved hjælp af kundens styrke og addition, en helt personlig gengivelse af forskellene i valgene af vores designs.

Demonstrerer forskellen mellem bi-asfæriske, asfæriske og standarddesigns.

Viser, hvordan forskellige forvrængningsniveauer kan påvirke den visuelle og binokulære perception.

Forklarer på grundlag af kundens funktionelle behov udvalget af arbejdsglas, fra standardlæseglas til de mest sofistikerede og kvalitative arbejdsglas.

Demonstrerer på en nem måde fordelene ved en antireflekterende coating, hvad angår komfort, blændingsreduktion, forbedret kontrast og synsskarphed.

Viser, hvordan polariserede brilleglas forbedrer den visuelle kontrast og reducerer blænding.

Med HVC Viewer Sensor kan du måle mængden af blåt lys og UV-stråling, der kan påvirke dine patienters øjne, og du kan på en tydelig måde vise dem, hvordan de kan beskytte deres øjne.

Kender du alle Hoyas apps? Læs mere på www. hoyagallery.com