Optikeren 04 16 by Optikerforeningen

NUMMER 4

2016 JULI/ AUGUST

OPTIKEREN

VISION FIELDCARE

SYNSFELTSCREENER SPECIELT UDVIKLET TIL OPTIKERE Synsfeltscreeneren er den eneste på markedet, der er testet på Rigshospitalet • •

resultatet er 100% på falsk negative det er klart defineret, hvornår en test er fejlfri, og hvornår der skal henvises til øjenlæge

•

75% af patienterne klarer selv undersøgelsen efter en instruktion på under 2 minutter

Undgå at spilde øjenlægernes tid med grundløse henvisninger Vi kan henvise til en superbruger af programmet, der har anvendt programmet i 11 år og aldrig har sendt en falsk positiv til øjenlæge.

Moderne system Du kan maile resultatet direkte til øjenlægen, hjem til patienten og resultatet kan journalføres centralt på patientens data.

Mulighed for øget indtjening En professionel synsfeltscreening koster selvfølgelig penge. En synsfeltundersøgelse bør være fast rutine ved bl.a: • • • • •

førstegangsundersøgelse patienter 40+ familiær disposition til øjensygdomme synsproblemer, som ikke løses ved ændret korrektion hvor anamnese og/eller objektiv undersøgelse giver mistanke om fejl i synsfeltet

Rekvirer materiale og fremvisning hos Vision Field Care på vores hjemmeside www.visionfieldcare.dk eller på telefon +45 26 18 96 00.

OPTIKEREN

INDHOLD OPTIKEREN

04 16 4

2016 jUli/ aUgUst

KAN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVE BEDRE LÆSERE?

BÆREDYGTIGE BRILLER TIL BRILLEABER

9 COOL BRILLER TIL SEJE FYRE

04 NUMMER

SKÆRMBRILLER OG DET GODE EKSEMPEL

OPTIKEREN

THE 21ST EUROPEAN KRASKIN INVITATIONAL SKEFFINGTON SYMPOSIUM ON VISION (EKISS), DENMARK

14 SYNSFELTUNDERSØGELSE OG SUNDHEDSTJEK

OPTIKEREN

Norrs første stelkollektion på gaden!

Kontakt Lars 30 91 17 69 for mere info. D & C O M P A N Y Nordic AB

WORKING TOGETHER FOR BETTER EYE HEALTH IN EUROPE

Forside Optikeren no 4.indd 1

2016-06-15 15:26:14

22 KAN MAN BLIVE NÆRSYNET AF AT BRUGE SOLBRILLER

31 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

REDAKTION:

REDAKTØR:

ANNONCEBESTILLING:

Optikerforeningen Langebrogade 5 1411 København K Tlf.:45 86 15 33 Fax: 45 76 65 76 Email: optikeren@optikerforeningen.dk

Bjarne Hansen Tlf.:20 82 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.:+45 25 33 39 52 Email: mg@optikerforeningen.dk

| OPTIKEREN

REDAKTØREN ANBEFALER

PERSONLIG ULANDSHJÆLP TIL TANZANIA

OPTOMETRIUDDANNELSEN TIL EKSAMEN

SYNSFELTUNDERSØGELSE OG SUNDHEDSTJEK I artiklen ”Synsfeltundersøgelse og sundhedstjek” argumenterer Henrik Holton for vigtigheden af at få implementeret en synsfeltundersøgelse som en del af det sundhedstjek, som mange optikere tilbyder.

46 ER HYPEROPI ET FORSVAR MOD SKELEN?

38 AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS

En synfeltundersøgelse er en naturlig del

NYT FRA BRANCHEN

er optikerens pligt at henvise til læge (i

af en synsundersøgelse, alene fordi det praksis øjenlæge), hvis der er pludseligt opståede synsfelt-defekter.

49 SÅDAN HÅNDTERER VI DIGITAL SKÆRMBELASTNING

PRODUKTER

I artiklen fremhæver Henrik, at optikernes sundhedstjek har været debatteret blandt optikere og øjenlæger. Øjenlægernes anke af sundhedstjekket, der sædvanligvis består af måling af øjentryk og fundusfotografering, begrundes med en øget stigning i henvis-

53 42 FORBEDRET LIVSKVALITET FOR AMD-PATIENTER

ninger til øjenlæge, der ofte er falsk po-

EUROPÆISK OPTOMETRIKONFERENCE I BERLIN

60 KURSUSKALENDEREN

sitive. Optikerforeningen har reageret ved at svare, at sundhedstjekket medvirker til, at flere brillebrugere har fået afdækket en synstruende øjenlidelse i tide og derved er kommet i rettidig behand-

62 OVERSIGTSKALENDER

ling hos øjenlæge. Henrik ser også sundhedstjekket hos optikerne som et positivt tiltag, der er kommet for at blive. Derfor er det ifølge ham også vigtigt, at optikerne får implementeret en undersøgelsespakke, der sikrer et validt henvisningsgrundlag til øjenlægen, og her er synsfeltundersøgelsen vigtig. Henrik Holton beskriver tre cases, hvor

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK

alvorlige sygdomme blev afsløret ude-

Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.:+45 25 33 39 52 Email:mg@optikerforeningen.dk

KLS PurePrint A/S Jernholmen 42A 2650 Hvidovre Tlf.:36 34 29 00 www.kls.dk

søgelse, og det er givtig læsning.

lukkende på baggrund af synsfeltunder-

God læselyst. Bjarne Hansen Redaktør

OPTIKEREN

FORSKNING

KAN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVE BEDRE LÆSERE? Kuglepindstests, +2-briller, randrusianske sundhedsplejersker og et forskningsprojekt. Mere skal der ikke til. Et af projekterne under Synoptik-Fondens ”Projekt Børn og Unges Syn” giver et bud på, hvordan opskriften kan se ud, hvis skjult langsynethed og konvergensinsufficiens blandt skolebørn skal opdages hurtigere. Jeg besøgte dem på Optikerhøjskolen i Randers til en snak om videbegærlighed, tværfagligt samarbejde og screeningsmetoder. /// AF KRISTINE JONASSEN, NEXTWORK A/S

| OPTIKEREN

VI HAVDE EN FORNEMMELSE AF, AT DER SAD BØRN I SKOLEKLASSERNE, DER KUNNE HAVE LÆRINGSVANSKELIGHEDER, SOM VAR FORBUNDET MED DERES SYN.

2008 indledte optometrist og Master of

hvor notater og mapper med indsamlet

reelle behov, hvilket er en vigtig opga-

data dækker skrivebordene.

ve for os sundhedsplejersker, men især

Public Health Ivan Ni-

Ivan Nisted og Marianne Ledet

også vigtigt for de børn, der døjer med

sted og cand.scient. i

Maagaard, der til daglig er lektorer på

synsproblemer. Samsynsvanskeligheder

biologi Marianne Ledet

Optikerhøjskolen i Randers, har en for-

skal tages alvorligt, fordi de udfordrer

Maagaard sammen med Synoptik-Fon-

ventning om, at de i deres data vil finde

barnet – både i forhold til at læse, men

den et forskningssamarbejde for at

en væsentlig andel af børn med skjult

også koordineringsevnen bliver påvirket

komme synsfejl og samsynsanomalier

langsynethed og samsynsproblemer.

og derfor også kan give udfordringer

blandt danske skolebørn tidligere til livs.

Derfor vil sundhedsplejerskerne med

med leg og sport i skolegården”.

8 år senere er over 1900 randrusianske

+2-briller og kuglepindstests muligvis

skolebørn i 0. og 6. klasse i samarbej-

kunne finde frem til de børn, der ellers

en kæmpe fordel i det tværfaglige

de med sundhedsplejersker i Randers

slipper igennem nåleøjet.

samarbejde: ”Når vi arbejder sammen

Kommune blevet undersøgt. Efter som-

Marianne Ledet Maagaard ser også

med sundhedsplejerskerne, får vi en

ET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

indsigt i, hvornår og hvordan børnene

Et af formålene med projektet har

oplever synsgener. Som sundhedsple-

sad børn i skoleklasserne, der kunne

været at klæde sundhedsplejerskerne

jerske har man kun en halv time til at

have læringsvanskeligheder, som var

bedre på til at spore sig ind på de børn,

undersøge barnet, og her er synet ikke

forbundet med deres syn. Som det er

der kan være langsynede uden at vide

alene i fokus. Så hvis vi kan lære sund-

nu, er det eneste sundhedsplejersker-

det. Ved hjælp af undervisning i de to

hedsplejerskerne at bruge +2-brillen og

ne undersøger for i 0. og 6. klasse af-

simple metoder vil Ivan og Marianne

kuglepindstesten som redskab, vil man

standsvisus. Her fanger man typisk de

undersøge, om sundhedsplejerskerne

kunne gøre screeningsprocessen mere

børn, der er nærsynet og dem, der har

kan spille en større rolle i screening af

effektiv”.

åbenlys skelen. Det er der som sådan

børn. En af de sundhedsplejersker, der

Ud af de 1900 undersøgte børn

ikke noget i vejen med, men med fokus

har været med i projektet, Birgit Lykke-

har sundhedsplejerskerne henvist 200

på afstandsvisus alene fanger vi ikke de

mark, føler sig bedre rustet:

børn til efterundersøgelse hos Ivan og

”Vi havde en fornemmelse af, at der

langsynede, der ser godt på afstand”,

”Jeg føler, at vi er blevet klædt bed-

Marianne på Optikerhøjskolen. De hå-

fortæller Ivan Nisted, mens vi drikker en

re på med undervisningen. Vi er bedre

ber at blive klogere på, hvilket

kop kaffe i de to lektorers delekontor,

rustet til at spore os ind på børnenes

behandlingsforløb barnet reelt

‹

merferien kigger de på resultaterne.

OPTIKEREN

FORSKNING

Marianne Ledet Maagaard og Ivan Nisted

har brug for. Det handler således ikke om at opfinde nye metoder

‹

til screening, men snarere at tilrettelægge og skræddersy de eksisterende på en bedre måde.

VI GØR BØRNENE TIL EKSPERTER

HVIS VI MED VORES PROJEKT KAN HJÆLPE BØRN TIL AT FÅ FLERE SUCCESOPLEVELSER I SKOLESYSTEMET VED AT GIVE DEM DEN RETTE BEHANDLING, VILLE DET VÆRE HELT FANTASTISK.

Engagementet hos de to projekttovholdere er heller ikke til at tage fejl af. Jeg skal heller ikke sætte mig for godt tilpas, for om et par timer kommer det første barn af flere til undersøgelse den

OVERKRYDSNINGSFORSØG

er svært at finde tid til. Derfor ville det

eftermiddag. Man fornemmer, at der

På sigt forestiller Ivan og Marianne sig,

være optimalt, hvis projektet kunne

er fremgang i projektet, og at det er en

at projektet kan være med til at bidrage

give input til, hvordan man i fremtiden

hjertesag for dem begge:

til at kunne tilrettelægge mere effek-

på mest effektiv vis kunne tilrettelægge

tive træningsforløb, der passer ind i

øvelserne, så tidsforbruget for familier-

alt fordi vi er videbegærlige. Hvis vi med

travle familieliv. Med skræddersyede

ne ikke vil blive højere end nødvendigt.”

vores projekt kan hjælpe børn til at få fle-

træningsforløb vil børnene også kunne

re succesoplevelser i skolesystemet ved

komme af med generne og hurtigere

vender næsen tilbage mod København,

at give dem den rette behandling, ville

kunne følge bedre med i skolen. Mari-

har jeg fået svar på artiklens overskrift

det være helt fantastisk. I vores under-

anne forklarer:

og indledende spørgsmål: Tværfaglig-

”Vi tog initiativet til projektet, mest af

søgelser forsøger vi at lave retningslinjer,

”Mange familier har i hverdagen me-

Da jeg forlader Optikerhøjskolen og

heden mellem en biolog, en optome-

der ikke kun er baseret på erfaringer og

get at se til med job, fritidsinteresser

trist med kandidat i Public Health og

enighed, men også reelle data. Der spil-

osv. Derfor kan et behandlingsforløb

sundhedsplejerskerne i Randers Kom-

ler børnene en kæmpe rolle, da de er

gå hen og fylde rigtig meget. Vi ser da

mune kan med tiden give bedre læse-

vores kilde til viden. På den måde gør vi

også børn, der falder fra, hvilket måske

re, men hvordan og hvornår må tiden,

dem til eksperter”, fortæller Ivan Nisted.

kunne have noget at gøre med, at det

og data, vise.

| OPTIKEREN

COOL MODE

BRILLER TIL SEJE FYRE Mændene rykker. De går op i mode, og de iscenesætter sig selv mere end nogensinde tidligere. Netop når det gælder mænd, spiller tilbehøret en kæmpe rolle i det udtryk, der skal skabes, og brillerne er essentielle. De indrammer ansigtet, og de er i høj grad stilskabende.

/// AF PIA FINNE

iden, hvor det var kvinderne, der i høj grad valgte mændenes tøj, deres sko og også deres briller, er helt klart og definitivt forbi. Manden af i dag er super bevidst om sig selv og

ikke mindst om sit udseende og om de signaler, han sender til omverdenen igennem den stil, han udtrykker, og dermed via det tilbehør – ikke mindst de briller – han vælger at bære. Og det gælder såvel optiske briller som solbriller! Karsten Laugesen fra Alive Style er ikke i tvivl: De seje danske fyre rykker, nu skal optikerne også gøre det. ”Vågn op du kære danske mand!,” siger han: ”Der snakkes meget om, at de danske mænd ikke er sådan at flytte på; at de er kedelige, og at mange synes, et nyt udtryk er ”farligt”. Men….Husk på at vi skal flytte på os selv for at kunne flytte på andre…..”, lyder hans Ét er i hvert fald klart, når man ser på tren-

‹

opråb til optikerne.

OPTIKEREN

MODE

Det transparente look spiller en hovedrolle til mændene i sæsonen – og med glas i vilde farver. Fra Bellinger.

Vildere bliver det næsten ikke. Fra Theo til manden, der tør…

Runde briller ses meget til mændene. Fra Leisure Society.

Tynde stålstel spiller stadig en hovedrolle for de seje fyre. Fra KBL.

Runde brillestel rykker. Her fra Bellinger.

‹

den til mændene: Der er masser

de lidt mere ovale, men en af de ten-

bruger brillerne – de optiske briller så-

af spændende former, og der

denser, der også tales om på de inter-

vel som solbrillerne – til at understrege

leges med farverne. Det gælder ikke

nationale messer, er de rektangulære

stilen. Den klassiske, enkle og maskuli-

længere blot de sorte og brune stel,

stel. En traditionel form, der i 2016 ses

ne såvel som den vilde, trendy og far-

men masser af stel i alt fra lilla og rød til

med et tvist og i store udgaver.

vestrålende. Så der er rigtig meget at

og blå stel, der ses rigtig mange af. Men farverne behøver naturligvis

Runde briller med visuelle effekter er en anden international trend, og det samme gælder ”Modernist”-te-

ikke være skrappe og skrigende. De

maet, hvor glassene i høj grad

mange nuancer, der ses, ses også i

også er runde, men hvor der

dæmpede udgaver, ligesom der ses rig-

på materialesiden ses et klart

tig mange tofarvede stel. Det handler i

miks af metal og acetat, li-

høj grad om udtryk, stil og blikfang.

gesom de farvede transpa-

Morten Seaton fra Monkeyglasses forventer, at der vil være rigtig man-

renter er vigtige. Sidst ses også et tema,

ge 0-kurveglas (flatlineglas) i trenden

der overordnet kaldes for City

til den kommende sæson, og Jacob

Sport, hvor formerne er ergo-

Kilsgaard ser ikke mindst solbriller, der

nomiske, og hvor inspirationen

sender tankerne tilbage til tiden, hvor

klart stammer fra sportens verden.

rigtige mænd bar solbriller indendørs

Spejlglas spiller en vigtig rolle i denne

og drak whisky til morgenmaden…

trend – i flere forskellige farver.

Fra Bellinger bydes også på super

glæde sig til…

‹

transparent brun og ikke mindst grønne

Så der er ingen tvivl om, at tidens

cool rock’n’roll stil, ligesom det trans-

mænd iscenesætter sig selv, og

parente look spiller en rolle og igen de

der er ingen tvivl om, at vi

runde former.

vil komme til at se mænd – også danske mænd

NYE REKTANGLER OG RUNDE GLAS

– der tør, og som

Kigger man på formerne ses rigtig

fremadrettet i endnu

mange runde glas. Fra de kuglerunde til

højere grad end hidtil

| OPTIKEREN

De er oversize og runde, og de sætter klart trenden på spidsen. Fra Andy Wolf.

DERFOR KAN FLERE kontaktlinsebrugere nyde godt af fremragende syn og frisk komfort

POLYVINYLALKOHOL (PVA)

FÅS NU I

+8.00 D TIL -15.00 D

Opfriskende fugtgivning ved hvert blink1

Giver tårefilmstabilitet2,3

Højeste antal parametre for endagskontaktlinser*

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™ *Højeste antal parametre for DAILIES© endagskontaktlinser. Referencer: 1. Winterton LC, Lally JM, Sentell KB,Chapoy LL.;The elution of poly (vinyl alcohol) from a contact lens; J Biomed Mater Res B Appl Biomater. 2007 Feb;80(2):424-32. 2. Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. Objective clinical performance of ‘comfort-enhanced’ daily disposable soft contact lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2010;33(2):88-92. 3. Alcon data on file, 2010, 2013. Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. © 2016 Novartis AG 01/16 ALVC/DD/DACP/TA/1602

MODE

Gult er cool. Solbrille fra Kilsgaard med inspiration fra 50’erne.

To-farvede stel i metal fra Bellinger.

Flatlineglas er en del af trenden. Her fra Monkeyglasses.

Vildt i skrigende rødt fra Theo.

Det klassiske rektangulære look, men med et klart tvist. Fra Andy Wolf.

Farvede glas er en del af City Sport-trenden.

| OPTIKEREN

Tom Davies brille inspireret af Clark Kent. De nye rektangler er in. Her i en markeret sort udgave inspireret og 50’erne. Skal det være vildt, så lad det være vildt. Fra Vinylize. Multifarvede briller, der klart er med til at signalere en stil. Og her handler det bestemt ikke om at gå i ét med omgivelserne. Fra Theo.

Oliver Goldsmith viser et grønt transparent stel i den nye rektangulære facon.

Transparente, farvede stel er blandt det helt nye. Her fra Mascot/Alive Style.

Mykitas bud på solbriller med runde glas til cool fyre.

OPTIKEREN

| 13

SYNSFELT

SYNSFELTUNDERSØGELSE OG SUNDHEDSTJEK Ved en almindelig refraktion undersøges kun centralsynet. Lidt simpelt illustreret svarer synsfeltet her til størrelse på en tommelfingernegl betragtet i en armslængde. Ved at

nden for det sidste år

kan fremstå normal trods alvorlig øjen-

har optikernes sund-

lidelse, og måling af øjets tryk er ikke

hedstjek været de-

en garanti for, at patienten ikke har eller

batteret en del blandt

er ved at udvikle glaukom. Forskning

optikere og øjenlæger.

viser, at ca. 50% udvikler glaukom ved

Øjenlægernes anke af sundhedstjekket,

normalt øjentryk. Den bedste måde at

der sædvanligvis består af måling af

undgå for mange falsk positive henvis-

øjentryk og fundusfotografering, be-

ninger til øjenlæge er derfor at supplere

undersøge det perifere syns-

grundes med en øget stigning af hen-

med en synsfeltundersøgelse. En syns-

felt har optometristen mulig-

visninger til øjenlæge, der ofte er falsk

feltdefekt kan være tegn på sygdom

hed for at afdække synsfelt-

positive. Ifølge Optikerforeningen har

i enten nethinden, synsnerven eller i

indførelsen af sundhedstjekket med-

hjernen og skal ifølge optikerautorisati-

virket til, at flere brillebrugere har fået

onen altid henvises til læge.

defekter, der skyldes sygdom i enten retina, synsnerve eller

afdækket en synstruende øjenlidelse i

hjernen. Det er derfor vigtigt

tide og derved er kommet i rettidig be-

hvor alvorlige sygdomme blev afsløret

handling hos øjenlæge.

udelukkende på baggrund af synsfel-

at få implementeret en syns-

Sundhedstjekket hos optikerne er et

I det følgende beskrives 3 cases,

tundersøgelse.

feltundersøgelse som en del

positivt tiltag, der er kommet for at bli-

af det ”sundhedstjek”, som

ve. Derfor er det vigtigt, at optikerne får

metristuderende (fra en skandinavisk

mange optikere tilbyder.

implementeret en undersøgelsespakke,

optometriskole) klagede over hoved-

der sikrer et validt henvisningsgrundlag

pine og sløret syn, og man havde der-

til øjenlægen. Problemet med trykmå-

for på studiet forsøgt med forskellige

ling og fundusbillede er, at resultatet

korrektioner uden succes. Visus var 1,2

ikke er en garanti for, at patienten er

på begge øjne, og både synsnerve og

sygdomsfri. Nethinden og synsnerven

nethinde fremstod normale. Ved en

/// AF HENRIK HOLTON

Eksempel 1: En ung kvindelig opto-

synsfeltundersøgelse fandt de optometristuderende begyndende temporal indskrænkning i øvre del af synsfeltet for begge øjne (bitemporal hemianopsi). MR-scanning viste senere, at en hypofysetumor var årsag til synsfeltdefekterne. Bitemporal hemianopsi er et klassisk symptom på hypofysetumor. Tumoren, der ligger under chiasma

‹

Synsfeltet kan udmåles på flere forskellige måder. I eksemplet udmåles synsfeltet ved kampimetrimetoden, hvor patienten er placeret 1 meter foran skærmen. Optometristen kan ved hjælp af et lysobjekt udmåle synsfeltet. Denne metode er særligt velegnet til ældre mennesker, da undersøgelsestempoet nemt tilpasses patientens latenstid.

| OPTIKEREN

‹

Undersøgelse af synsfelt med konfrontationsmetoden (synsfelt for hånd), hvor optometristen bruger sit eget synsfelt til kontrol af patientens synsfelt. Metoden er egnet til den grove screening og afslører derfor ikke de finere nuancer i synsfeltet.

‹

Autoperimetri er en metode, hvor synsfeltet undersøges ved hjælp af et fastlagt computerprogram. Fordelen er, at patienten selv gennemfører testen, der varer nogle minutter.

der trykkede på synsbanerne. Patienten blev opereret, og der blev lagt en plombe på aneurismet. Desværre tog synsbanen skade af operationen og har givet et varigt mèn i form af øvre højre homonym kvadrantanopsi. Prævalens: I Danmark rammes ca. 500 personer

med et cup/disk forhold på 0,5. Pga.

om året af hjerneblødning forårsaget af

cup/disk asymmetri suppleres med

aneurisme i hjernen.

synsfeltscreening, der på venstre øje

Som det fremgår af eksemplerne,

viste et mindre scotom ca. 15 grader

kan synsproblemer være forbundet

fra centrum (Bjerrums område). På

med lidelser, som ikke ses på et fun-

baggrund af resultatet af synsfeltun-

dusbillede. Rumopfyldende processer i

dersøgelsen blev patienten henvist til

hjernen som f.eks tumorer og aneuris-

(krydsningen af synsbanerne), trykker

øjenlæge, der kunne diagnosticere

mer, der trykker på synsbanerne samt

på retinas nasale nervetråde, der udgør

lavtryksglaukom. Prævalens: I Danmark

sygdom i synsnerven ved f.eks glau-

det temporale synsfelt. Prævalens: I

har ca. 40.000 personer glaukom, og

kom afsløres derimod ved en synsfel-

Danmark har ca. 2.000 mennesker hy-

man regner med, at der herudover er

tundersøgelse.

pofysesygdom.

25.000 udiagnosticerede.

Eksempel 2: En 52-årig kvinde

Eksempel 3: En 45-årig kvinde har

Måling af synsfeltet bør derfor indgå i den samlede pakke af sundhedsydel-

syntes, at hendes læsebrille ikke var

problemer med sine kontaktlinser. Sy-

ser, der tilbydes hos optikerne. Målin-

stærk nok. Rx viste, at læseadditionen

net føles sløret. Visus er 1,0 ou. Syns-

gen skal nødvendigvis ikke udføres ved

skulle være lidt stærkere. Med opti-

nerve og nethinde fremstår normale. På

hver eneste synsundersøgelse, men

mal korrektion var visus 1,2 ou. IOP

grund af diskrepans mellem synsklage

bør bruges hos kunder med diffuse

viste 14 mm Hg på begge øjne, og

og visus blev synsfeltet undersøgt med

synsklager dvs. synsklager der ikke kan

både nethinde og synsnerver fremstod

konfrontationsmetoden (synsfelt for

forklares ud fra en refraktionsanomali.

tilsyneladende normale. Den højre

hånd). Resultatet af synsfeltundersø-

At undersøge synsfeltet kræver

synsnerve var normalfarvet og velaf-

gelsen viste øvre højre kvadrantanop-

indsigt og forståelse, og der vil derfor

grænset med et cup/disk forhold på

si. Kvinden blev henvist til øjenlæge,

udbydes foredrag om emnet på opto-

0,2. Den venstre synsnerve fremstod

og yderligere MR-scanning viste en

metrikonferencen i november måned

ligeledes normalfarvet og velafgrænset

aneurisme (udposning på et blodkar),

i Århus.

OPTIKEREN

| 15

NYT FRA UDLANDET

WORKING TOGETHER FOR BETTER EYE HEALTH IN EUROPE

For the brain to construct a 3D visual

perform screening tests for over 300 stakeholders including

world and allow people to judge the pre-

policymakers and members of staff. Visitors to the dedicated

cise depth of objects, both eyes need to

â&#x20AC;&#x2DC;eye healthâ&#x20AC;&#x2122; stand also had the chance to experience first-

work in cooperation. Team work, in a way.

hand what it means to suffer from vision impairment thanks

The European Council of Optometry and Optics (ECOO) applies this collaborative philosophy

to glasses simulating different eye conditions. This exercise has been an eye opener: firstly, decision-

in its day to day advocacy and outreach to policymakers,

makers were able to understand the significant impact of

through its role in multi-stakeholder coalitions such as the

vision impairment on some of routine daily tasks such as

European Coalition for Vision (ECV) or the European Forum

reading or driving. Secondly, it showcased the importance

Against Preventable Blindness (EFAB). The power of such

of the profession in providing primary eye care services. Last

coalitions can be seen when we need to counter the often

but not least, it showed how collaboration in providing ba-

short-sighted view from policymakers that eye health is not

sic prevention mechanisms, such as regular screening and

an important issue.

proper access to specialists, will in the long run lead to Eu-

Engaging with others for a shared common goal is a good opportunity to try out new approaches to achieving

ropean citizens having access to better eye care services. One of the advantages of being in a multi-stakehold-

our goals and go beyond business-as-usual. Over the past

er coalition is the ability to contribute and get access to

years, to mark World Sight Day, optometrists and opticians

comprehensive studies that produce much needed data to

together with other professions have rolled up their sleeves

support advocacy activities and stimulate policy action at

and set up camp in the European Parliament in Brussels to

European and national level. Furthermore, resources are

| OPTIKEREN

ONE OF THE ADVANTAGES OF BEING IN A MULTI-STAKEHOLDER COALITION IS THE ABILITY TO CONTRIBUTE AND GET ACCESS TO COMPREHENSIVE STUDIES THAT PRODUCE MUCH NEEDED DATA TO SUPPORT ADVOCACY ACTIVITIES AND STIMULATE POLICY ACTION AT EUROPEAN AND NATIONAL LEVEL.

EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND OPTICS (ECOO) The European Council of Optometry and Optics (ECOO) is the European organisation which represents the interests of optometrists and opticians from 25 countries. It aims to promote eye health to the public across borders and to harmonise clinical and educational standards of optometric and optical practice throughout Europe. To find out more about ECOO, please visit www.ecoo.info.

EUROPEAN FORUM AGAINST BLINDNESS (EFAB) EFAB is an independent, multi-stakeholder advocacy platform. It currently represents four partner organizations, including the AMD Alliance International (AMDAI), the European Council of Optometry and Optics (ECOO), the European Men’s Health Forum (EHMF) and the International Diabetes Federation European Region (IDF-Europe). The group aims to act as a platform to bring together key third parties (patient groups, healthcare professionals, policymakers and advocacy groups) across Europe, to jointly

pooled to create educational and awareness raising mate-

and collectively increase awareness of and attention to the

rials for the general public, such as the Your Eyes - Better

importance of vision health and retina diseases in particu-

Sight Manual. This is a good reminder for everyone to get

lar, and ultimately prevent vision loss through more timely

their eyes checked.

diagnosis and intervention. For more information, please

According to the ECV, there are approximately 20.4 mil-

visit www.efabeu.org

lion people in Europe suffering from serious vision impairment. With the “greying” of Europe’s population, and also the increased prevalence of other risk factors such as dia-

EUROPEAN COALITION FOR VISION

betes, these figures are only likely to increase and represent

The European Coalition for Vision (ECV) is an alliance

an additional burden to healthcare systems. Only by drawing

of professional bodies, patient groups, European NGOs,

on the full range of available can we increase the chances to

disabled people’s organisations, trade associations repre-

reach consensus on how timely and accurate diagnosis of

senting suppliers and research groups. We exist to raise

eye diseases that can prevent unnecessary blindness.

the profile of eye health and vision, help prevent avoidable

Opticians and optometrists are often the first point of

visual impairment and secure an equal and inclusive socie-

contact for people when they notice a problem with their

ty for those with irreversible blindness or low vision in Eu-

vision. As such, they are a vital part of the primary eye care

rope. To learn more about the ECV, please visit the website

sector and must have a seat at the table with other health

www.ecvision.eu

professionals to advance the goal of better eye health in Europe.

OPTIKEREN

| 17

ERHVERVSOPTIK

SKÆRMBRILLER OG DET

GODE EKSEMPEL

år snakken falder på emnet skærmbriller, bliver der ofte refereret til Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde

(At-vejledning D.2.3 af juni 2009). Det er her, der bl.a. står, at arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderen får udleveret skærmbriller, og at arbejdsgiveren bestemmer, hvilken optiker (eller øjenlæge) der skal foretage den synsundersøgelse, der godtgør, at medarbejderen har behov for brillerne og ikke kan anvende sine egne briller eller kontaktlinser. I At-vejledningen gives der mærkeligt

Når fokus er på rettigheder og pligter i stedet for på virkning

nok ingen definition på, hvad skærmbril-

og udbytte, mangler virksomhederne forståelsen for, hvad en

ler er. Der står ingen beskrivelse af, hvilke

god skærmbrillepolitik kan bibringe medarbejderne og ikke

problemer de kan løse, og der er heller

mindst virksomheden. Dermed ryger motivationen for at gå efter Best Practice.

ingen forklaring på, hvem der har behov for og dermed ret til denne type briller.

FORVIRRING OM HVAD EN SKÆRMBRILLE ER Dette skaber rent faktisk en del forvirring /// AF PERNILLE ANDERSEN, FYSIOTERAPEUT OG ERGONOMISK RÅDGIVER

| OPTIKEREN

hos både medarbejdere og arbejdsgivere.

Mange medarbejdere tror f.eks. at man pr. automatik skal have skærmbriller, når man arbejder ved en computer – uanset alder. Det er også meget almindeligt at møde administratorer af skærmbrillepolitikker, som ikke ved, hvorfor kollegerne har behov for skærmbriller, endsige kan hitte rede i, hvad fordele og ulemper der er ved de forskellige skærmbrilleløsninger. I min optik handler det om, at et fokus på rettigheder og pligter i stedet for på virkning og udbytte gør, at man misser noget meget væsentligt, nemlig forståelsen for hvad en god skærmbrillepolitik kan bibringe medarbejderne og ikke mindst virksomheden. Dermed ryger motivationen for at gå efter Best

mig dog selv over, at det vigtigste er

Practice.

udeladt: Forudsætningen for at skærm-

anbringes i samme afstand fra øjnene. For det første er det praktisk umuligt

Når mange arbejdsgivere gerne

briller med flere styrker virker optimalt

at anbringe skærm og tastatur i sam-

vil slippe billigst muligt i forhold til

er, at skærmen ikke er for høj. Det sid-

me afstand fra øjnene. Og en eventuel

skærmbriller, så handler det om, at de

ste er der praktisk talt ingen, der ved.

konceptholder vil, hvis den skal anbrin-

snarere opfatter skærmbriller som et

Det der er tilbage, når arbejdsplad-

ges i samme afstand som skærmen,

personalegode i stedet for et arbejds-

sen er blevet indrettet rigtigt, er netop

skulle anbringes et helt andet sted på

redskab af afgørende betydning for

de gener, der som hovedregel kan af-

skrivebordet end der, hvor man anbe-

medarbejderens effektivitet og velbe-

hjælpes med en god skærmbrille – i

faler at anbringe den, nemlig mellem

findende (tænk sygefravær). At-vejled-

hvert fald når medarbejderen er i den

tastatur og skærm.

ningen hjælper dem desværre ikke til

mere modne ende af aldersskalaen.

nogen anden forståelse, den skal kom-

Og det er jo her, det begynder at være

vi gerne fremme variation og bevægel-

me andetstedsfra.

i arbejdspladsens interesse, at medar-

se. Det er blandt andet derfor, så godt

bejderne både har og rent faktisk også

som alle i dag har hæve-sænke borde

bruger deres skærmbriller.

og en multifunktionel stol, der kan vip-

GOD INFORMATION AT HENTE I AT-VEJLEDNINGEN

Omtalen af skærmbriller med en-

Der er dog også god information at

keltstyrkeglas er ødelæggende for for-

hente i At-vejledningen:

ståelsen af værdien af skærmbriller

Øjengener ved skærmarbejdet kan

Den del af At-vejledningens afsnit

På nutidens kontorarbejdspladser vil

pe og giver mulighed for, at man kan skifte mellem flere gode siddestillinger. Vi må også erkende, at det er meget, meget få medarbejdere, hvis ar-

skyldes en uhensigtsmæssigt indret-

om synsundersøgelse og skærmbriller,

bejde alene består i at se på skærmaf-

tet skærmarbejdsplads og/eller dårlig

der er mest ødelæggende ikke kun for

stand. Dertil skal føjes, at rigtig mange

belysning. Arbejdsbord, arbejdsstol og

forståelse for, hvad værdien af skærm-

sidder i storrums kontorer, hvor en af

belysning skal derfor være indstillet, så

briller er og bør være, men som også

pointerne netop er, at man skal kun-

medarbejderen kan indtage hensigts-

har en negativ indvirkning på arbejds-

ne tale sammen og vidensdele. Det

mæssige arbejdsstillinger med hen-

miljøet – og sikkert også for skærm-

kræver blot, at man kan se hinanden,

sigtsmæssige belysningsforhold.

brillesalget i Danmark – er følgende:

og det er ofte rigeligt svært selv med

Hvis man f.eks. ser på nakke-/skul-

vil i mange tilfælde være tilstrækkelige

(klart syn ud til 1,5-2 m). Hvordan skal

der-besvær, som sammen med hoved-

til at opfylde kravet om skærmbriller,

det overhovedet kunne lade sig gøre

pine plager en stor del af medarbej-

mens flerstyrkeglas kan være nødven-

med en enkeltstyrkebrille? Hvis man

derne på danske kontorarbejdspladser,

dige ved visse kombinerede arbejds-

blot er presbyop, kan brillen sidde ude

så er det min erfaring, at tilpasser man

opgaver, som indebærer forskellige

på næsen, men hvad gør man, hvis

siddestilling og arbejdsstilling (under-

synsafstande.

man tillige er f.eks. nærsynet?

armsstøtte/bordhøjde), så mindskes

Skærm, tastatur og eventuelt manu-

generne ofte væsentligt. Jeg undrer

skript/konceptholder bør så vidt muligt

en skærmbrille med udvidede læsefelt

Jeg kender godt svaret: Man bruger sine private briller. OPTIKEREN

‹

Skærmbriller med enkeltstyrkeglas

| 19

ERHVERVSOPTIK

brilleordning kan have for både medarbejdere, virksomhed

FAKTA

og arbejdsmiljø. Jeg

Fysioterapeut og ergonom Pernille

• A rbejdsmiljøorganisationen vil på sigt kontakte alle medarbejdere, der når 45 års alderen, for at fortælle

kommer jævnligt hos

dem, hvilke fordele de kan have af en

Andersen fra ergomentor.dk og Aprilis

en af de finansielle

skærmbrille og for at opfordre dem til

Arbejdsmiljø leverer uvildig rådgivning

koncerner. Her har

at få synet tjekket.

om arbejdspladsvurderingog kontorer-

man sat gang i en

• E ndelig tænker man at udsende mails

gonomi.Spørgsmål og kommentarer til

proces, hvor målet

til dem, der for længst har passeret

artiklen er velkomne: Tlf.: 4089 4940,

er, at medarbejderne i

e-mail: pernille@ergomentor.dk

de 45, men aldrig har haft en arbejds-

den relevante aldersgrup-

giverbetalt skærmbrille. Igen for at

pe har de skærmbriller, de har

gøre medarbejderne opmærksom-

brug for.

me på, at de kan have gener, som en

Det har bl.a. udmøntet sig i føl-

skærmbrille kan afhjælpe.

gende initiativer: • Alle arbejdsmiljørepræsentanter har

Der findes ikke mange kontorarbejds-

Men når man har behov for

været på kursus, hvor de er blevet

pladser i Danmark, hvor en god skærm-

skærmbriller, er det som be-

klædt på til at råde deres kolleger

brillepraksis ikke er relevant.

‹

kendt, fordi ens egne briller netop ikke

omkring skærmbriller på et basalt

er egnede til skærmarbejdet. Om man

niveau. De har her lært hvilke fysiske

på 5 eller flere forskellige virksomheder,

har skærmbriller eller ej er ikke afgø-

gener, der ofte kan afhjælpes med

og jeg mener at have et ret indgående

rende i denne situation. Det væsentlige

skærmbriller, og de har desuden lært

kendskab til konsekvenserne af mang-

er, om man rent faktisk bruger dem,

at måle op til skærmbriller.

lende brug af skærmbriller.

man har, og det er der i min erfarings-

Som ergonom kommer jeg hver uge

• Arbejdsmiljøorganisationen vil skrive

Jeg vælger derfor meget bevidst at

verden rigtig mange, der vælger ikke

ud til alle, hvis skærmbriller er 4 år

anbefale ovenstående som et eksempel

at gøre, fordi de har brug for at se på

gamle. Medarbejderne gøres op-

til efterfølgelse, da det er min overbe-

flere afstande end læsebrillen, enkelt-

mærksomme på, at de måske træn-

visning, at det så afgjort er i arbejdsgi-

styrke-skærmbrillen eller skærmbrillen

ger til nye glas og opfordres til at få

vernes interesse, at medarbejderne har

med udvidede læsefelt giver dem mu-

det tjekket hos en optiker.

– og bruger – de rigtige skærmbriller. O

lighed for. Det er også meget almindeligt, at man som f.eks. nærsynet vælger

‹

at lade skærmbriller af typen med udvi-

Tjek din

dede læseglas ligge i skuffen, fordi man skærm ar

bejdsplads

ikke orker at skifte mellem private bril-

God indretning er en forudsætning for, at dine nye skærmbriller fung erer optimalt:

ler og skærmbriller, hver gang man har

• Indstil din skæ rm, så du kan se hen over den. • Sørg for god t og blændfrit lys – de fleste har behov for en bord lampe, når de kom mer i ”skærmbrillealde ren”. • Undgå også blænding fra vind uerne. • Skab variatio n i din arbejdsdag: Skift siddestilling og bevæg dig, når du kan.

et ærinde ud i kontorlandskabet.

OPMUNTRENDE, AT DER FAKTISK

Den rigtige skærmbrille er en fordel både for medarbejderen og virksomheden

ER VIRKSOMHEDER, SOM KAN SE DEN POSITIVE EFFEKT AF SKÆRM-

HvBRILLER ilke problemer vi for virksomhe løser de Det ville være godt n? for alle parter, hvis

Computerarbejde stiller store krav til synet. Et optimal arbejde smertefr t syn er en forudsæ it og effektivt. tning for at kunne Dansk ErhvervsOpt ik rådgiver om de rigtige skærmbrillel Din virksomhed opfy øsninger – til i forv lder alle lovkrav med ejen kendte prise Vi tilbyder et stor en skærmbrilleaftale r. t udvalg af kvalitets med Dansk Erhvervs glas og har landets Optik. største forhandlern et.

oplysningsniveauet omkring skærmbriller var højere i Danmark. Det var

baggrunden for den pjece om skærmbriller, som Dansk ErhversOptik udgav sidste år. Det er også meget opmunwww.d ansker eller på tele

hvervsoptik.dk

fon 4516 2680 trende, at der faktisk er virksomheder,

som kan se den positive effekt, som en god og godt administreret skærm20

| OPTIKEREN

Hvem har brug for skærmbriller?

Retailchef Mette Bredsgaard glæder sig over at få chefoptiker Lean Vu Nguyen ind som kompagnon og chef for det optikerfaglige arbejde.

Ny medejer hos Louis Nielsen Chefoptiker Lean Vu Nguyen bliver kompagnon med retailchef Mette Bredsgaard hos Louis Nielsen i Næstved Louis Nielsen butikken i Næstved udvider ejerkredsen, idet chefoptiker Lean Vu Nguyen kommer ind og bliver kompagnon med retailchef Mette Bredsgaard. Lean Vu Nguyen er samtidig udnævnt til partner i Louis Nielsen og bliver dermed medejer af butikken. Som ny chefoptiker i butikken vil Lean Vu Nguyen stå i spidsen for det optikerfaglige arbejde, mens Mette Bredsgaard i vanlig god stil vil tage sig af alt, der vedrører salg og service, akkurat som hun har gjort det gennem de seneste mange år. - Det glæder mig i allerhøjeste grad at få

Lean ind som kompagnon og medejer. Vi er nu oppe på fem optikere i butikken og med den store positive udvikling, butikken har gennemgået de seneste år, er det godt at få ham ind til at styre det optikerfaglige. Den generelle travlhed gør også, at det bliver fint for mig at få en sparringspartner ind, så vi fortsat kan leve op til kundernes forventninger, siger Mette Bredsgaard.

var souschef og således allerede har en god idé om, hvad det vil sige at stå i spidsen for en Louis Nielsen butik. - Jeg er meget glad for at få muligheden her i Næstved. Det er en veldrevet butik med stor opbakning og god fremgang, og med en erfaren kompagnon som Mette kan jeg næsten ikke forlange det meget bedre, siger Lean Vu Nguyen.

Erfaren og kompetent Lean Vu Nguyen har som nævnt 12 års erfaring i Louis Nielsen, og han har hidtil tilbragt karrieren i Louis Nielsen butikker i Aarhus. Senest i butikken i Ryesgade, hvor han også

Se mere om mulighederne for en karriere i Louis Nielsen på www.spectrum-blog.eu/dk

KONTAKT • • • •

Louis Nielsen har 74 butikker i Danmark Butikkerne drives af i alt godt 100 partnere og medejere Omsætningen i regnskabsåret 2014-15 var på godt 800 millioner kroner Louis Nielsen har siden 2005 været en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, der blev grundlagt af Dame Mary og Doug Perkins i 1984 • Specsavers har mere end 1.700 butikker og 30.000 medarbejdere i 10 lande • Optikerkæden sælger årligt over 17 millioner par briller og omsætter for mere end 20 milliarder kr.

Er du interesseret i en karriere på optikerbranchens førstehold? Kontakt Head of Partner Recruitment Karsten Spaabæk, Mob +45 3038 3995, Email karsten.spaabaek@louisnielsen.dk (alle henvendelser behandles fortroligt)

SOLBRILLER

KAN MAN BLIVE NÆRSYNET AF AT BRUGE SOLBRILLER Hvilke råd giver du om UV-beskyttelse af øjnene? Er dine råd anderledes hvis det gælder et barn med risiko for at udvikle myopi?

/// TEKST OG FOTO: MARIA JAHR, ARTIKLEN ER BRAGT I DET NORSKE OPTIKEREN NR. 2 2016 OVERSAT AF JETTE ROSENSTAND MØLLER

orskning har længe rapporteret om alt det negative, som UV-stråler gør mod vores øjne – som kræft, pterygi-

um, katarakt og AMD. Forskningen er så omfattende, at det er usandsynligt, at vi skulle ændre opfattelse – UV er skadeligt for øjnene, og derfor anbefaler vi at bruge solbriller. Børn med deres klare brydende medier, store pupiller og mange udendørsaktiviteter i f.eks børnehaven er mere udsatte end voksne. Nu rapporteres der om, at lys kan forhindre eller bremse myopiudviklingen. Hvad skal vi så mene om solbriller, der formindsker mængden af både UV-stråler og synligt lys, der når øjet? Kan solbriller bidrage til myopiudviklingen hos børn, og hvilke råd skal optikeren så give?

KAN LYS MODVIRKE UDVIKLING AF MYOPI? Der er forskellige meninger om dette blandt optikere. Nogle af de optikere, som er blevet kontaktet, mener, at emnet er så kontroversielt, at man ikke bør skrive om det, før der foreligger en mere om22

| OPTIKEREN

BØRN MED DERES KLARE BRYDENDE MEDIER, STORE PUPILLER OG MANGE UDENDØRSAKTIVITETER I F.EKS BØRNEHAVEN ER MERE UDSATTE END VOKSNE.

hyggelig gennemgang af litteraturen.

Dyreforsøg peger i retning af, at

Norges Optikerforbunds faglige chef,

lysmængden i sig selv giver en effekt

Hans Thorvald Haugo, mener, at det

(f.eks. Liu et al 2011, Fould et al. 2014).

kræver mere forskning – men samtidig

I et studie af kinesiske børn fra 6–14 år

ALT MED MÅDE

skal optikeren rådgive om UV og brug

(Hua et al 2015) fandt man, at en øget

– OGSÅ BRUG AF SOLBRILLER

af solbriller.

mængde lys i klasselokalet målt efter

Hvad for et råd skal man så give? Ro-

1 år havde givet positive resultater –

bertstad fortæller, at et af de råd han

retningslinjer, men vi ved f.eks. at det

sammenlignet med kontrolgruppen var

giver til børn og deres forældre, er, at

er godt for børn at være ude og lege

der blandt andet færre myope. Det er

udendørsaktiviteter er vigtige. Når det

– men skyldes dette, at man undgår

usikkert, om udendørsaktiviteter har

drejer sig om beskytte børn mod UV, er

at se meget på nær, eller har det også

nogen indflydelse, hvis barnet allerede

det hans personlige opfattelse, at brug

noget at gøre med, at øjnene udsættes

er myop. Man ved heller ikke, hvor stor

af solbriller kun er nødvendig, når de

for lys? Det ved vi ikke nok om,” siger

betydningen er for små børn (0-5 år)

opholder sig ved havet eller i sneen.

”Der findes ikke nogen bestemte

Haugo. Optikeren har kontaktet Erik Robertstad (kendt optometrist i Norge) for at høre, hvordan han og hans kol-

Disse er ofte langsynede, så det er ikke sikkert, at brug af solbriller er relateret til myopiudvikling. For børn i alderen 5 til 10 år, som er

findes der ikke noget evidensbaseret svar på spørgsmålet.

Det er ikke nødvendigt, når de ellers leger udenfor. Fagchef Haugo undrer sig over, at udviklingen af myopi er meget lille i

legaer, som er specielt interesseret i

i en mere kritisk fase i forhold til myo-

Norge – mens myopi er i stærk stig-

dette emne, ræsonnerer, og hvilke råd

piudvikling, kan meget brug af solbriller

ning specielt i Asien. Skyldes det vores

de giver om UV og udviklingen af my-

måske have indflydelse på myopiudvik-

livsstil? Skyldes det, at selv om norske

opi. Optikeren ønsker også et svar på

ling, men det er indtil videre kun anta-

unge bruger mange timer foran com-

spørgsmålet: ”Kan solbriller forårsage

gelser, fortæller Roberstad.

puteren, så får de også meget dagslys?

myopi”? Robertstad bekræfter, at der er re-

Robertstad har kontaktet både Jeff

Kan det have noget at gøre med den

Wallin ved Ohio State University og

store forskel i lysmængden igennem

lativt bred international enighed om,

Nick Dash som blandt andet er gæste-

hele året – mørke vintre og lyse som-

at mange udendørsaktiviteter bremser

forelæser ved Cardiff University, for at

re? Det er et komplekst billede, som

myopiudviklingen, men det er ikke sik-

finde ud af, hvad de mente om spørgs-

vi ved meget lidt om, siger Haugo og

kert, at UV har nogen indflydelse. Der

målet: ”Kan brug solbriller være årsag

fortsætter: ”Det kommer ny viden om

forskes i, om årsagen til, at mere uden-

til myopiudvikling?” Wallin og Dash,

myopi hele tiden, og den eventuelle

dørs tid hjælper, skyldes lyset sammen-

to autoriteter inden for myopi, siger

nytteværdi af lys og UV skal optikerne

sætning af, eller om der også er andre

begge, at mekanismen, der ligger bag

være opmærksomme på og holde sig

faktorer, der spiller ind.

udendørseffekten, er ukendt, og derfor

opdaterede med”.

OPTIKEREN

| 23

BÆREDYGTIGHED

BÆREDYGTIGE BRILLER TIL BRILLEABER Monkeyglasses har på få år skabt en bragende succes med bæredygtige briller. Bæredygtigheden har været et omdrejningspunkt, men de har samtidig været gode til at omstille sig, de har ydet en kæmpe indsats, og de har skabt et produkt med en historie, der kan fortælles i detailhandlen.

/// AF PIA FINNE

sælges stel til optikere i 11 lande og med 90 Nyt Syn-forhandlere alene i Danmark. I sidste uge modtog Monkeyglasses sølvmedalje fra A’ Design Award kategorien A’ Sustainable Products, og det betyder rigtig meget for Maibritt og Morten, der ser det som en blåstempling af det store arbejde, de har lagt i at skabe en kollektion af bæredygtige briller, og en virksomhed med en CSR-politik og med et stort fokus på at give tilbage og støtte gode formål. Således støtter man ”Save the Orangutang”. Faktisk var der aldrig nogen tvivl

i så et hul i markedet

tet for Monkeyglasses”. Det fortæller

om, at Monkeyglasses skulle være

for briller i bære-

Morten og Mai-britt Seaton, der etab-

bæredygtige, og lige fra de første par

dygtige materialer til

lerede Monkeyglasses i 2010 som en

briller, Mai-britt designede, har man

fornuftige priser. Det

online-virksomhed. I 2013 ændrede

brugt meget energi og mange kræfter

man virksomhedens struktur, og i dag

på at undersøge materialer og finde

blev udgangspunk24

| OPTIKEREN

Morten og Mai-britt Seaton, der sammen har etableret Monkeyglasses.

frem til såvel bæredygtige råmateria-

DET HAR GIVET POTE

ler som etuier med videre.

I dag har netop det bæredygtige fokus

”Og det har indimellem været en

”Og det har for alvor givet pote”, lyder det.

og historien bag brillerne givet pote.

kamp”, medgiver de to smilende,

Monkeyglasses er blevet et brand, for-

DE TOG SPRINGET

”for da vi begyndte at fremstille bæ-

brugerne efterspørger både i Danmark

Baggrunden for Monkeyglasses er, at

redygtige briller, var brillebranchen,

og i udlandet, og virksomheden er i

Morten Seaton ejede to optikforretnin-

leverandører og underleverandører

kraftig vækst.

ger, Brillemageren i Farum og Brilleriet

”1. april flyttede vi til nye lokaler på

i Allerød, som han ejede i samarbejde

ofte blevet mødt med hovedrysten,

Nikolaj Plads i København, og dermed

med Lars Jensen, men på et tidspunkt

når vi ville have etuier uden bly, når

etablerede vi også et nyt lager med

skulle der enten flere butikker til, eller

vi ikke ville bruge emballage i plast,

mere plads. Og heldigvis for det, for el-

Morten skulle finde en anden vej at gå.

og når vi søgte de bæredygtige rå-

lers var vi ganske enkelt blevet lagt ned

Han valgte det sidste…

materialer”.

i februar”, fortæller Mai-britt, og hun

slet ikke gearet til det, og vi er meget

Mai-britt kommer oprindeligt fra

fortsætter med at fortælle, at det posi-

modebranchen, hvor hun har været

nogle leverandører i Hong Kong,

tive problem lige nu faktisk er, at man

konstruktør og designer, og efterføl-

der i dag håndlaver brillestellene

har udsolgt!

gende har hun haft sin egen grafiske

Morten og Mai-britt fandt dog

virksomhed, så da Monkeyglasses skul-

af italienske, bæredygtige råvarer,

Men Morten og Mai-britt har også

og leverandører såvel som under-

gjort en stor indsats for at udvikle virk-

le etableres, forenede de kræfterne.

leverandører har skrevet under på

somheden. Således har Morten alene i

Morten tog sig af salget, Mai-britt af

en aftale om at overholde en række

dette forår været på syv messer i Euro-

design og markedsføring. Og

CSR-relaterede krav.

pa og naturligvis i Danmark.

sådan er det fortsat.

‹

OPTIKEREN

| 25

BÆREDYGTIGHED

MAI-BRITT HAR DESIGNET EN SMYKKEKOLLEKTION AF ”EYEHOLES” – DET MATERIALE, DER SKÆRES UD TIL GLAS. OG DET AFFALDSMATERIALE, DER SKÆRES AF STÆNGERNE, BRUGES TIL SKØNNE ARMBÅND.

”Inden vi startede virksomheden op, brugte vi 8-10 måneder på

I dag er optikerne superglade for

waste kollektion. Det vil sige, at alt

‹

Monkeyglasses. De har en god historie

materialet benyttes. Mai-britt har så-

at skrive en forretningsplan og en vi-

at fortælle, som optikerne kan bringe

ledes designet en smykkekollektion af

sion, og ikke mindst på at undersøge

videre til forbrugerne, man laver flot

”eyeholes” – det materiale, der skæres

materialer og finde producenter, der

materiale til butikkerne, og man er

ud til glas. Og det affaldsmateriale, der

kunne leve op til vores krav”, fortæller

gode til at udsende pressemeddelelser

skæres af stængerne, bruges til skønne

Morten og Mai-britt.

og få omtale i ugeblade og magasiner.

armbånd.

I første omgang var Monkeyglasses

Samtidig skaber Monkeyglasses en

”Og når der ikke er mere restmateri-

en ren online-virksomhed, men det

kollektion, der er nytænkende og an-

ale, så kan vi ikke lave flere armbånd el-

faldt ikke i helt god jord hos optikerne,

derledes uden at være outreret – og til

ler nøgleringe, før næste portions rest-

at forbrugerne kunne købe færdige

fornuftige priser i mellemprisklassen.

materiale er klar”, fortæller Mai-britt.

punkt måtte man vælge side, og man

ZERO WASTE

ne, så ud over at intet materiale går til

valgte samarbejdet med optikerne.

Ydermere er Monkeyglasses en zero

spilde, skaber det mersalg hos forhand-

briller med glas på nettet, så på et tids-

| OPTIKEREN

Smykkerne sælges også hos optiker-

lerne - og de har yderligere en god

Monkeyglasses-kunden: ”Det gælder

lande til, men målet er, at det skal ske i

historie, de kan fortælle forbrugerne.

stilige, lækre mænd og kvinder, der har

et tempo, hvor virksomheden kan følge

personlighed, men som ikke kræver at

med.

I dag består kollektionen af tre serier med 40 briller i 2-5 farver i alt, og planen er klart at udvide både kollektion og virksomhed. Nyt er bl.a. en

være first movers”. På virksomhedssiden forventer Maibritt, at der kommer en række flere

”Så nu er det tid til at få nogle af de penge, vi har investeret, tilbage”, slutter Morten med et smil. O

teen-kollektion, og så rummer kollektionen ikke længere blot det trælook i acetat, som Monkeyglasses oprindeligt er kendt for. ”Men det er vigtigt for os, at kollektionen hænger sammen og er harmonisk, og at alle serierne er bæredygtige”, lyder det. ”Vi er ikke first movers, men vi skaber en stil, der matcher tiden og moden, og vi udvikler den løbende. Formerne er enkle og klassiske, og så leger vi med udtrykket på materialerne og farverne”, siger Mai-britt, og

PRISVINDENDE DANSKE BRILLER Monkeyglasses har modtaget en sølvmedalje fra A’ Design Award i kategorien A’ Sustainable Products, Projects and Green Design 2016. A’ Design Awards er blandt verdens mest indflydelsesrige og største designpriser, og den præsenteres hvert år i Italien. ”Det er en stor ære for Monkeyglasses at modtage denne prestigefyldte pris og dermed en anerkendelse af kvaliteten af designet på den internationale designscene”, lyder det fra Morten og Mai-britt Seaton.

hun fortæller, at man har analyseret OPTIKEREN

| 27

SYMPOSIUM

Der var godt fyldt op på dette års EKISS, men vi kan godt finde plads til flere…

THE 21ST EUROPEAN KRASKIN INVITATIONAL SKEFFINGTON SYMPOSIUM ON VISION (EKISS), DENMARK Så er det årlige EKISS for optometrister med speciale inden for synstræning endnu en gang rendt af stablen på Kobæk Strand Konferencecenter i Skælskør. Det var i år det 21. af slagsen, og fremmødet var stort med deltagere fra både England, Andorra, Sverige, USA og Danmark.

‹

Glenn Steele fra Memphis formår at gøre svært stof let fordøjeligt. /// AF SUSANNE STENBO SONNE, FCOVD, GRIBSKOV SYNSKLINIK. 28

| OPTIKEREN

‹ Steen Saust styrer EKISS 2016 for vildt …

HELDAGSMØDE I FORBINDELSE MED EKISS Selve mødet strækker sig over en weekend, men de seneste tre år er weekenden blevet udvidet med et heldagsmøde om fredagen med gæsteforedragsholdere. Som de to foregående år var Steen Aalberg, 0ptometrist, FCOVD fra Synsplejeklinikken i Sønderborg med på gæsteforelæserlisten med to forelæsninger.

NEUROOPTOMETRISK

BINOKULÆRE PROBLEMATIKKER

småbørn helt ned til 6-måneders

REHABILISERING

Steens andet foredrag omhandlede

alderen for at opdage alvorlige syns-

Steen fortalte først om neurooptome-

amblyopi og anførte oprindelige bino-

fejl tidligst muligt. Steele gennemgik

trisk rehabilisering i forbindelse med

kulære problematikker til oftest at være

synsudviklingen og fremviste en gam-

mild hjerneskade såsom hjernerystelse.

årsagen til udviklingen af amblyopi.

mel sort/hvid film fra 1950, som tydeligt viste, at synssansen (herunder fik-

Problematikken med disse patienter ligger bl.a. i at det generelt kan være

BABY- OG BØRNEUNDERSØGELSER

sationen) er klart dominerende, længe

svært at stille den konkrete diagnose:

I år fik vi desuden besøg af Glen Ste-

før arme og ben kan kontrolleres.

Hjernerystelse. Steen kom dog med

ele, OD, FCOVD, Professor of Pediatric

Endnu et bevis på, at afvigelser i syns-

gode ideer til ”quick reliefs”, hvor vi som

Optometry at the Southern College of

udviklingen allerede i 3-4-måneders

optometrister kan byde ind med hur-

Optometry i Memphis, Tennessee. Via

alderen kan være meget alvorlige og

tig lindring på nogle af de symptomer i

sit daglige arbejde har han stor erfaring

kan have store konsekvenser, hvis blot

form af lys og lydgener og udtrætning,

inden for baby- og børneundersøgel-

man ”ser tiden an”. Steele gennemgik

som patienterne oplever. Ydermere

ser. Steele har været foregangsmand

en del teknikker til undersøgelsesbrug,

præsenterede Steen forslag til testning

for Infant SEE programmet i USA, som

specielt retinoskopiteknikken ”Just

og træning af denne patientgruppe.

tilbyder gratis synsundersøgelser til

Look”.

Lena Rasmussen, Stockholm, drager paralleller mellem pionerernes tankegang og vores arbejdsmetoder i dag.

EKISS SYMPOSIET Lørdag begyndte det egentlige symposium som vanligt med forskellige indlæg fra deltagerne. EKISS foregår på engelsk og er et rigtig godt forum at øve sig i, hvis man skal holde foredrag på engelsk. Nogle få deltagere vælger at deltage uden en præsentation (til en let forhøjet deltagerpris). Igen i år bestod indlæggene af en god blanding af spændende cases, boganmeldelser af relevans for faget, ”hands on” træningsteknikker og gode debatter om forskellige

‹

OPTIKEREN

| 29

SYMPOSIUM

‹

Der er også tid til yderligere fordybelse i pauserne (Steen Saust, Karsten Haahr og Thorkild Rasmussen).

‹

betragtninger af synsudvikling samt information om ny forskning. neurooptometrisk rehabilitering, som

‹

Flere af foredragene omhandlede Koncentration!!! Det er bare om at høre efter, for det regner med guldkorn.

er et nyere område inden for synstræning med et meget stort potentiale. Der blev gennemgået testning af Textual Visual Aliasing Syndrome, som

en synsundersøgelse på denne pa-

mange patienter med hjerneskade

tientgruppe, hvor et typisk kendetegn

oplever i forbindelse med læsning af

blandt andet er vigende øjenkontakt.

tekst, samt gennemgået diverse farve-

Der var også debat om diagnoser

EKISS 2017 Sæt allerede nu kryds i næste års

de filtre til lindring af samme patient-

og synsudvikling med baggrund i en

gruppes daglige gener.

case, hvor en patient havde diagno-

kalender: Det 22. EKISS afholdes

sen Tourettes Syndrom, som dog blev

den 19.-21. maj 2017 på Kobæk

ændres livet igennem, var også på pro-

elimineret med optometrisk synstræ-

Strand Konference Center i Skæl-

grammet i år, og der blev vist klip fra

ning.

Neuroplasticitet, det at hjernen kan

forsøg med at få blandt andet blinde til at se med føleudstyr på tungen.

Der blev præsenteret mange flere foredrag, men ovenstående uddrag er

skør. Robert Lewis, OD, FCOVD fra USA er gæsteforedragsholder

Det blev også diskuteret, hvordan

valgt for at vise bredden af debatten

og vil formodentlig fortælle om

man bedst hjælper patienter med ske-

henover weekenden. Vi fik alle noget

skelen, da det er hans stærke felt

leproblematikker eller ekstreme styrker,

med hjem til fortsat at optimere un-

(han har selv trænet sin egen ske-

både inden for hyperopi og myopi. Der

dersøgelser og træningsmetoder til

var flere konkrete cases med beviser

gavn for den enkelte patient, som ikke

på, hvor galt det kan gå med kirurgi,

kan få behandlet deres synsfunktion

et godt initiativ på dansk grund,

botox og laserkirurgi.

i sin helhed hos andre faggrupper i

hvor synstrænere kan mødes og

Danmark.

vidensdele til gavn for vores pa-

I 2015 blev 1 ud af 68 diagnosticeret med autisme i USA. Da vi ofte ser

En stor tak skal lyde til Steen Saust

de amerikanske udviklingstendenser

for hans evigt tilbagevendende ind-

overført få år senere i Danmark, var det

sats i forbindelse med afholdelsen af

interessant at følge gennemgangen af

EKISS i Danmark. O

| OPTIKEREN

len). Meld dig til og støt op om

tienter.

KONFERENCE

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFE RE NC E 2016 Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference 2016 afhol-

Henrik Holton, optometrist, som til hverdag arbejder

des i år på Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus. Du vil

på Synscentralen i Vordingborg, er en meget værdsat

på konferencen møde en lang række spændende natio-

foredragsholder, som gør det svære let at forstå. årets

nale og internationale foredragsholdere, som vil dele de-

foredrag vil omhandle kontrastsynet, som er en af Henrik

res viden inden for optometrien med dig.

Holton’s mærkesager og et emne, som han har skrevet

Du vil kunne møde Toke Bek, professor dr. med, som vil give sin vurdering af, hvad man kan se med billed-

en artikel om, og som blev bragt i Acta Ophthalmologica Volume 89, Issue 8, pages 779–784, December 2011.

diagnosticering, hvad enten der er tale om OTC-scanner

Fra Sverige kommer Peter Karvik, optometrist, som har

eller et funduskamera – det er et emne, som er meget

egen praksis i Lidköping og har holdt mange foredrag om

højaktuelt – professor Toke Bek er underviser på Kandi-

kontaktlinser. I foredraget vil han tale om multifokale lin-

datuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab i netop

ser og de udfordringer, det giver – også et foredrag med

billeddiagnostik.

stor aktualitet. Vi glæder os til at byde dig velkommen – tilmeld dig på www.optometrikonference.dk

HENRIK HOLTON Optometrist, FAAO

TOKE BEK Professor dr. med

PETER K ARVIK Optometrist

OPTIKEREN

| 31

KONFERENCE

PROGRAM LØRDAG DEN 29. OKTOBER 10:00-10:45

Inter-professionel kommunikation Henvisning: Hvad skal med, og hvordan skriver jeg det? Hans Bleshøy, optometrist og Peter Fahmy, øjenlæge

10:50-11:35

Billeddannelse af øjets nethinde Toke Bek, professor dr. med. Kaffepause & udstilling

11:35-12:05 12:05-12:50

Synsnedsættelse fra tårefilm til hjernebark En anatomisk gennemgang af, hvor årsagen til nedsat syn kan sidde Peter Fahmy, øjenlæge

Info findes på websitet Pete Kollbaum

15:15-16:00

Det vigtige lys Henrik Holton, optometrist

Caroline Christie, BSc(Hons), FCOptom, DipCLP, FIACLE, FBCLA, FEAOO, EAOO Frokost & udstilling

12:50-14:20 14:20-15:05

Basic fitting soft CL The steep, the flat and the really nice.

Variationer over det normale øje

Sclerallinser Komplikationer og troubleshooting

Ensrettede prismer Hvornår, hvorfor og hvordan.

Vibeke Brandt, optiker

Ivan Nisted, optometrist, lektor

Impact of meibomian glands and mites on contact lens success

Konvergensinsufficiens Officiel optometrisk diagnose og behandling i Danmark, 25-års jubilæum

Martin Vinten, Øjenlæge Lyndon Jones, professor

Torben Helstrup, optometrist 16:00-16:30 16:30-17:15

Kaffepause & udstilling Synsfeltundersøgelse

Specialtilpasning med bløde kontaktlinser

Henrik Holton, optometrist Joaquim Torner Jordana, optometrist

Skærmbriller Nana Lannik, Optometrist

17:25-18:10

Optimus by Essilor – præsentation af de nominerede til årets pris

18:10-19:00

Drinks i udstillingsområdet

19:30-01:00

Festmiddag Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk

| OPTIKEREN

PROGRAM SØNDAG DEN 30. OKTOBER 09:30-10:15

Tørre øjne

What drives comfortable contact lens wear?

Steffen Heegaard, øjenlæge

Visuel psykofysik Fundamentet for vores kliniske arbejde

Peter Karvik, optometrist Marianne Ledet Maagaard, cand. Scient.

10:25-11:10

Kosttilskud ved AMD Fup eller fakta?

Getting comfortable with deposits

Thorkild Rasmussen, optometrist

Lyndon Jones, professor

Martin Lingvall, optometrist

Kaffepause & udstilling

11:10-11:40 11:40-12:25

Side effects of Ophthalmic Lenses Aesthetics vs function

Glaukom - ikke bare et spørgsmål om intraokulært tryk

SIHy - the only material for the future? Lyndon Jones, professor

Undersøgelse af visus Marianne Ledet Maagaard, cand. Scient.

Lars Bo Delkus, optometrist 12:25-13:40 13:40-14:25

Frokost & udstilling Hvilke konsekvenser har det at blive indklaget for Styrelsen for Patientsikkerhed?

Multifocal contact lens correction - opportunities and challenges

Synets aldring Heidi Buchholt, Msc. (Optom)

Peter Karvik, optometrist Susanne Richter, sygeplejerske 14:35-15:35

Free papers – kandidatspeciale og projekter fra Synoptikfonden

Glæd dig til en fantastisk weekend sammen med kolleger og studiekammerater. Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk

OPTIKEREN

| 33

KONFERENCE

Begge dage

Kun lørdag

Kun søndag

Medlem*

2.295,- kr.

1.445,- kr.

Andre

3.095,- kr.

2.245,- kr.

Studerende

595,- kr.

355,- kr.

Festmiddag

595,- kr.

Medlem* = Medlem af Serviceforbundet - Urmagerme og Optikerne, Optikerforeningen, Norges Optikerforbund eller Optikerforbündet (Sverige).

OVERNATNING: Vi har en aftale med konferencehotellet om et antal væ-

cen gennem Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Som

relser til en fornuftig pris på 995,- kr. pr. nat. Bestilling skal

tidligere vil du kunne få dækket konferencegebyret sva-

ske direkte til hotellet – brug link fra www. Optometrikon-

rende til medlemspris, men i år er der også mulighed for

ference.dk under praktisk information og overnatning.

at få tilskud til overnatning og transport – læs mere på

Der er flere muligheder for billigere overnatning i Aarhus, se flere muligheder på Trivago.dk eller Hotels.com

www.optikerneskompetence-

Som ansat optometrist eller optiker har du mulighed for

udviklingsfond.dk

at få dækket de fleste af dine omkostninger til konferen-

| OPTIKEREN

INVITATION

OPTIK GOLF MANDAG 15. AUGUST Alle golfspillere i branchen inviteres til årets OPTIK Golf i Kolding Golf Club mandag den 15. august Egtved Allé 10 – 6000 Kolding Der vil som sædvanlig være flotte præmier (Hole in one præmie 100.000 kr. kontant sponsoreret af OptikIT A/S) God mad og ”kom dagen før tilbud” med mulighed for prøverunde, overnatning og socialt samvær. Se mere på Facebook gruppen OPTIK golf.

PROGRAM 7.30 : Registrering 8.00 : Velkomst/ morgenmad 8.30 : Opvarmning på driving range 9.30 : Gunstart 14.30 : Frokost og præmieoverrækkelse Inklusiv: · Bolde på driving range · Baneguide · Greenfee · Brunch · Banepakke inkl vand, frugt, sandwich & chokolade · Frokostbuffet – ekskl. drikkevarer

KOM DAGEN FØR TILBUD · Prøverunde · Overnatning inkl. 2-retters aftenmenu på Hotel Scandic i Kolding kr. 875,- pr. person inkl. moms i delt dobbeltværelse kr. 1.095,- pr. person inkl. moms i enkeltværelse Bestilles hos: Golf Manager Christian Phillip på 7552 3793 eller på cp@koldinggolfclub.dk.

TILMELDING Tilmeld dig allerede nu på www.golfbox.dk Først til mølle princip Spørgsmål sker til: Lisbeth Falk Sonnichsen Tlf.: 40 74 55 40 Sidste tilmelding: mandag d. 1. august 2016

TILME

LDING

Tilme ld d på ww ig allered e w.gol fbox.d nu k Sidst

e tilm d. 1/8 elding: 2016

Pris pr. person kr. 650,-

Præmiesponsorer:

SOFTWARE WITH VISIO N

UDDANNELSE

OPTOMETRIUDDANNELSEN TIL

EKSAMEN Eksperter fra ind- og udland besøger Erhvervsakademi Dania i Randers for at kvalitetssikre den videregående uddannelse i optometri.

‹ Overlæger, professorer, lektorer, HR-ansvarlig og studerende var alle forleden samlet på Dania i Randers for at have den videregående uddannelse til optometrist til eksamen.

/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING ERHVERVSAKADEMI DANIA FOTO: ERHVERVSAKADEMI DANIA.

skal evalueres af forskellige eksperter.

dannelsens akkreditering, som er en kva-

Det er blandt andet en overlæge og

litetssikring, som alle videregående ud-

professor ved Århus Universitet, lede-

dannelser skal igennem via turnus hvert

ren af optometriuddannelsen på Aston

6. år. Her dokumenterer uddannelser

University i England, studielederen

over for Forksnings- og Uddannelsesmi-

olen skinner fra en sky-

for sygeplejerskeuddannelsen på VIA i

nisteriet alt fra vidensgrundlag og pæda-

fri himmel, og lokalet

Randers, HR-manager fra Louis Niel-

gogik til didaktik og beskæftigelsestal for

med 21 eksperter er

sen, en studerende på kandidat-over-

nyuddannede optometrister. O

allerede ved at blive

bygningen til uddannelsen samt nuvæ-

varmt. ”Det føles lidt som en eksamens-

rende og tidligere studerende. ”Vi er meget glade for, at alle eks-

dag, og dem er vi normalt vant til, men

terne eksperter har lyst til at bruge de-

i dag er vi på den anden side af bordet,”

res tid på at hjælpe os. Tilsammen har

smiler Ole Ravn, der er studieleder for

panelet en enormt stor viden og kom-

den videregående uddannelse til opto-

petencer, som gør, at vi forhåbentlig

metrist på Erhvervsakademi Dania.

også i fremtiden har en af verdens

Forude venter en lang dag med diskussioner og præsentationer, hvor den 3½-årige videregående uddannelse 36

| OPTIKEREN

bedste uddannelser,” forklarer studieleder Ole Ravn. Evalueringen er en del af ud-

Oplev en af årets største begivenheder i optikerbranchen. Få seneste viden og information om synspleje fra et panel af nationale og internationale foredragsholdere. Emner for dagen; Børns synspleje, myopikontrol, tørre øjne, multifokale kontaktlinser og nethindepatologi. 12

12. oktober 2016

Professor Earl Smith III

Sarah Morgan

10.00-17.00, Registrering fra kl. 9.00

Gennem mange års studier om refraktive fejl har Prof Earl Smith III fra University of Houston revolutioneret vores forståelse for myopi. Hans research har været banebrydende grundlag for udviklingen af nye brilleglas og kontaktlinse-designs, der har en bremsende effekt på udviklingen af nærsynethed hos børn - også kendt som myopi-kontrol.

Sarah Morgan er optiker og medarbejderudviklingskonsulent. Med speciale i effektiv kommunikation har hun undervist salgspersonale, optikere og kolleger fra branchen. Sarah er Fellow of the American Academy of Optometry og er også Fellow of the British Contact Lens Association.

DGI-byen, København

Tilmeld dig nu og deltag gratis i konferencen. Dette tilbud vil være gældende indtil d. 15. august. Herefter vil adgangsgebyr være 1200 kr.

For mere information, tilmelding og agenda

INTERNATIONAL KONFERENCE

AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS På American Academy of Optometry var der blandt andet fokus på hyperopi og myopi. Der er i denne artikel fokus på den nyeste viden om emnerne, og der gives et overblik over, hvordan den kan indpasses i den kliniske praksis i klinikkerne.

AF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING, UDDANNELSESKOORDINATOR VED PBA. I OPTOMETRI, KEA

FORBEREDELSE I forbindelse med afholdelse af American Academy of Optometry (AAO) i New Orleans fra den 7. til 10. oktober 2015, deltog jeg som en af de delegerede sammen med fagfæller fra resten af verden. Jeg var allerede klar over, fra mine tidligere erfaringer som delegeret ved AAO, at udbuddet af forelæsninger er gigantisk, og at det derfor er mere end vanskeligt at vælge imellem de mange relevante emner inden for den optometriske verden. Inden turen over Atlanten forberedte jeg mig ved at læse handouts fra de forelæsninger, jeg havde en faglig interesse i, og det resulterede i 18 spændende forelæsninger på de 3½ dage, som konferencen varede.

| OPTIKEREN

DEN VIDEN, SOM JEG TOG MED

næste nummer af OPTIKEREN vil hove-

og derved har patienten risiko for at ud-

HJEM FRA NEW ORLEANS

demnerne være binokulært syn, herun-

vikle strabismus.

For at gøre artiklen overskuelig, har

der skelen samt amblyopi.

jeg inddelt forelæsningerne i fagrele-

Når en patient er mere end 3 år, vil en signifikant hyperopi ikke forsvinde ved

vante emner og kan således referere

HYPEROPI

emmetropisering, og det vil være hen-

den viden, jeg har fået fra de forelæs-

Det er hyppigst, at nyfødte er hyperope

sigtsmæssigt at korrigere ametropien.

ninger, som jeg anser for relevante for

med +2,00 D (med en standardafvigelse

den kliniske optometriske praksis.

på +/-2,00). Undersøgelser viser så-

eller mere, er der en større risiko for, at

ledes, at ca. 70% af alle nyfødte er født

patienten udvikler strabismus.

Referaterne er en sammensmeltning af mine noter fra forelæsninger

med en synsfejl, der befinder sig mellem

omkring samme emne, idet jeg anta-

plan og +4,00 D.

ger, at det giver en mere anvendelig

Som en del af emmetropiseringspro-

Hvis barnets hyperopi er +3,00 D

På trods af at man giver et barn en max pluskorrektion, er der ingen garantier for, at barnet udvikler et nor-

viden, og at flere kan få glæde af de

cessen i det første leveår skal øjet såle-

malt binokulært system. Patienten kan

forelæsninger, jeg valgte at høre i New

des både øges i længde, og det optiske

stadig udvikle strabismus, og det kan

Orleans.

system skal følge med, så det parallelle

være essentielt at oplyse forældrene

lys brydes korrekt, og der kan dannes et

om den risiko.

Som opsamling efter hvert emne har jeg udarbejdet kliniske pointer,

klart billede på retina.

Efter at korrektionen er udleveret, er

Når børnene er 3 måneder gamle, vil

det helt centralt at foretage en efter-

man kunne forvente en normal akkom-

kontrol af korrektionen, idet compli-

modation og vergens, men i enkelte til-

ance inden for brillekorrektion er ikke

fokus på både hyperopi og myopi in-

fælde vil der gå op til et år, før emmetro-

optimal. Forskningen viser blandt an-

den for ametropierne, hvilket var en

piseringen er ”færdig”, uden at patienten

det, at patienterne ikke anvender deres

befrielse, når man nu selv er en af de

dog udvikler signifikant hyperopi.

korrektion optimalt, herunder at brillen

praksis som optometrist. Til min store overraskelse var der

”glemte hyperope”. I den første artikel vil jeg referere

Forskningen viser desuden, at for ny-

kun anvendes lejlighedsvis, patienten

fødte med dårlig akkommodation vil em-

ikke ser gennem det optiske center,

fra forelæsningerne omkring ametro-

metropiseringen være mindre, og de vil

eller at brillen i det hele taget

pierne, og i den kommende artikel i

således ende med en signifikant hyperopi,

ikke sidder korrekt. OPTIKEREN

‹

som kan bruges direkte i den almene

| 39

INTERNATIONAL KONFERENCE

‹

KLINISKE POINTER INDEN FOR HYPEROPI • Udmåling af hyperopi på børn under 10 år bør altid foretages under cycloplegi, idet man skal afdække den fulde hyperopi for at sikre den optimale udvikling af patientens synsfunktion. • Omhyggelig udmåling af ametropien er essentiel i forbindelse med hyperopi, men kan samtidig være vanskelig at udføre på grund af akkommodationen. • Dynamisk retinoskopi og derved udmåling af den akkommodative respons er vigtig at få indsigt i, da det akkommodative lag kan hjælpe til at bestemme den korrekte mængde af i år til en forventet prævalens i 2050

lige og umulige forsøg på behandling

på 10% . Det giver store patologiske

uden evidens. Eksempelvis viste man

ved mistanke om hyperopi, idet der

udfordringer, herunder retinale foran-

et billede af et stativ, der fastmonteres

ses en sammenhæng mellem esofori

dringer og glaukom. Hertil kommer de

på bordene i folkeskolerne, så man kan

og hyperopi.

økonomiske udfordringer i samfundet,

kontrollere skoleelevernes læse- og ar-

idet der nu er tale om den næststør-

bejdsafstand, og på Taiwan får forældre

kommoderer. Når man udfører

ste årsag til blindhed på verdensplan.

bøder, hvis børn under 2 år ser tablet i

covertesten, er det ikke alle patien-

Samtidig viser forskning, at det ikke kun

det offentlige rum, som et forsøg på at

ter, der akkommoderer for at se på

er den højmyope patient, der er i risi-

forhindre børn i at se tæt på.

objektet, og derfor er det essentielt

ko for, at de patologiske tilstande kan

at have et akkommodativt krævende

støde til.

ukorrigeret hyperopi. • Man bør altid foretage en covertest

• Esoforien opstår, når patienten ak-

objekt, når man udfører testen. • Compliance inden for brillekorrek-

Forskningen viser, at emmetropisering har betydning i forhold til udvikling

tion er ikke optimal. Forskning på

af myopi, men man ved endnu ikke,

området viser, at patienterne ikke an-

hvorfor nogle bliver myope i denne

vender deres korrektion korrekt, og

proces.

man bør således foretage løbende

Der blev ligeledes præsenteret re-

efterkontrol med fokus på at optime-

sultater, som viste, at jo tidligere myop

re behandlingen mest muligt.

jo mere myop; derfor gælder det om

• H vis korrekt udmåling af hyperopi gi-

at forsinke starten af myopi. Det er her,

ver patienten slør på afstand, bør man

man virkelig kan gøre en forskel, men

tildele en tilpasset afstandsstyrke, hvor

hvordan gør man så det!? Det er nok

patienten ikke oplever slør, samt en

det spørgsmål, der stadig står ubesva-

addition for at indfri patientens behov

ret tilbage efter konferencen.

og krav til et komfortabelt syn.

Når patienten først er blevet myop, kan det være essentielt at behandle

MYOPI

med en eller anden form for myo-

Prævalens for myopi er størst i Asien,

pikontrol.

men er også et verdensomspændende

Man er desperate blandt andet i Kina

problem. Udviklingen omkring højmy-

for at begrænse udviklingen af myopi

ope er gået fra en prævalens på 2,2%

og har derfor kastet sig ud i alle mu-

På konferencen nævnte man ved flere forelæsninger, at det anses for et stort problem, idet det kræver struktureret forskning for at knække nødden

Op til

75%

tyndere brilleglas! Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og meget, meget mere. Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik Designers Smart Optique Vestergade 9, 4600 Køge +45 2444 5645 info@ds-optique.dk

omkring hvilke patienter, der udvikler myopi. Der er stadig størst evidens på be-

På konferencen blev der ikke præ-

• N år der tildeles en addition ved

senteret endegyldige resultater, men

hjælp af brilleglas, skal det være

det lader til, at bifokale brilleglas ser ud

bifokal løsning, så man sikrer, at pa-

handling ved hjælp af addition, og pa-

til stadig at have den bedste effekt, og

tienten anvender nærdelen, når der

tienten skal have en esofori samt højt

den optometriske verden holder vejret,

AK/A-forhold, hvis behandlingen skal

mens man venter på resultaterne fra

have den tilsigtede effekt. Det er dog

den resterende forskning.

vigtigt at fortælle sine patienter, at der

skal ses på tæt hold. • M ultifokale kontaktlinser viser positive tegn i forhold til myopikontrol, men der er endnu ikke evidens fra

blot er tale om en mindre begrænsning

POINTER INDEN FOR MYOPI.

af udvikling af myopi.

• Der skal korrigeres med fuldt minus

Der forskes samtidig i betydning af

forskningen. • O rtho-K synes at have en positiv

på afstand, idet slør på retina får

virkning, men problemet kan være,

perifert slør, multifokale kontaktlinser,

øjet til at øge i længden, og patien-

at man skal have en vis rutine i for-

Ortho-K kontaktlinser samt anvendelse

ten vil blive yderligere myop, hvis

hold til at tilpasse Ortho-K korrekt,

af atropin som metoder til at foretage

der holdes igen i forhold til at tilde-

ellers er der risiko for, at man ikke

le minus.

opnår den tilsigtede virkning.

myopikontrol. Udendørs aktivitet ser også ud til at have betydning, især er

• Additionen bestemmes ved udmå-

det naturlige dagslys essentielt, men

ling af den akkommodative gruppe af

I næste nummer af OPTIKEREN vil jeg

nogle forskningsresultater peger i ret-

målinger.

referere fra forelæsningerne inden for

ning af, at frivillighed fra patientens

• Additionen synes at have den bedste

side er vigtig, med andre ord skal pa-

effekt, hvis patienten har esofori og

tienterne være ”med på legen”.

højt AK/A-forhold.

binokulært syn, herunder skelen samt amblyopi. O

倀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀椀渀最攀渀栀椀渀搀爀椀渀最䔀爀搀甀猀攀渀椀漀爀ⴀ漀瀀琀椀欀攀爀猀漀洀欀甀渀渀攀琀攀渀欀攀搀攀最  琀爀愀瀀瀀攀渀攀搀㼀䈀攀猀琀攀洀洀攀愀爀戀攀椀搀猀洀攀渀最搀攀渀猀攀氀瘀㼀䐀甀猀漀氀最琀攀欀愀渀猀欀樀攀戀甀琀椀欀欀攀渀昀漀爀渀漀攀渀 爀猀椀搀攀渀Ⰰ 栀愀爀渀礀琀琀昀爀椀栀攀琀攀渀Ⰰ 洀攀渀猀愀瘀渀攀爀氀椀琀琀樀漀戀戀攀渀Ⰰ 戀爀愀渀猀樀攀渀漀最昀愀最攀琀㼀䴀愀渀最攀栀愀爀攀爀昀愀爀琀愀琀搀攀琀欀愀渀瘀爀攀攀渀搀爀氀椀最椀搀攀ᤠ 漀最戀爀 猀氀甀琀琀攀  樀漀戀戀攀⸀ 䴀攀渀搀攀琀攀爀搀攀琀搀攀昀氀攀猀琀攀最樀爀⸀ 伀昀琀攀昀漀爀搀椀愀琀愀氀琀攀爀渀愀琀椀瘀攀爀椀欀欀攀昀椀渀渀攀猀⸀ 伀瘀攀爀猀欀爀椀昀琀攀渀琀椀氀氀漀琀瘀椀漀猀猀  氀渀攀昀爀愀伀瀀琀椀欀攀爀攀渀渀爀㈀⸀ 嘀椀栀愀爀猀攀氀瘀昀氀最攀氀椀最漀最猀 瀀渀椀渀最昀漀爀搀攀猀漀洀栀愀爀渀搀搀瀀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀Ⰰ 洀攀渀欀愀渀琀攀渀欀攀猀攀最  樀漀戀戀攀渀漀攀椀最樀攀渀⸀ 䄀氀搀攀爀攀爀椀渀最攀渀栀椀渀搀爀椀渀最栀瘀椀猀搀甀栀愀爀栀漀氀搀琀欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀攀爀渀礀猀最樀攀爀爀椀最瀀 搀攀琀猀漀洀猀欀樀攀爀爀甀渀搀琀搀攀最Ⰰ 漀最栀愀爀愀爀戀攀椀搀猀氀礀猀琀漀最攀渀最愀猀樀攀洀攀渀琀椀戀攀栀漀氀搀⸀ 一爀搀甀瘀椀氀愀爀戀攀椀搀攀漀最栀瘀漀爀洀礀攀戀攀猀琀攀洀洀攀爀搀甀猀攀氀瘀⸀ 吀愀欀漀渀琀愀欀琀洀攀搀㨀䴀攀爀攀琀栀攀䜀爀渀渀攀瘀椀欀Ⰰ 琀氀昀㨀㐀㜀㤀㐀㠀㜀㌀㄀㌀㈀洀攀爀攀琀栀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀攀氀氀攀爀䈀攀渀琀攀䠀漀氀搀攀渀Ⰰ 琀氀昀㨀㐀㜀㤀㔀㄀㜀㠀㐀戀攀渀琀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀猀 昀爀搀甀栀爀攀洀攀爀漀洀樀漀戀戀攀渀Ⰰ洀甀氀椀最栀攀琀攀渀攀漀最戀攀琀椀渀最攀氀猀攀爀⸀ 伀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀戀氀攀猀琀愀爀琀攀琀椀㈀㄀㈀愀瘀䨀漀渀䨀爀最攀渀猀攀渀漀最吀漀洀䘀氀攀洀洀椀渀最⸀ 䘀漀爀爀攀琀渀椀渀最猀椀搀攀攀渀瘀愀爀甀琀氀攀椀攀愀瘀瘀椀欀愀爀攀爀漀最爀攀欀爀甀琀琀攀爀椀渀最琀椀氀漀瀀琀椀欀攀爀戀爀愀渀猀樀攀渀椀一漀爀最攀⸀ 䐀攀琀瘀椀猀琀攀猀攀最愀琀戀攀栀漀瘀攀琀瘀愀爀猀琀漀爀琀漀最猀攀氀猀欀愀瀀攀琀攀爀椀搀愀最瘀攀氀攀琀愀戀氀攀爀琀洀攀搀㈀漀瀀琀椀欀攀爀攀猀漀洀樀漀戀戀攀爀椀欀漀爀琀攀漀最氀愀渀最攀瘀椀欀愀爀椀愀琀攀爀椀一漀爀最攀漀最匀瘀攀爀椀最攀⸀ 䠀攀渀瘀攀渀搀攀氀猀攀渀攀昀爀愀匀瘀攀爀椀最攀栀愀爀欀漀洀洀攀琀甀琀攀渀猀瀀攀猀椀攀氀氀戀攀愀爀戀攀椀搀攀氀猀攀昀爀愀瘀爀猀椀搀攀⸀ 䐀攀琀最樀爀愀琀瘀椀猀愀琀猀攀爀愀欀琀椀瘀琀瀀 搀攀琀猀瘀攀渀猀欀攀洀愀爀欀攀搀攀琀攀琀琀攀爀猀漀洀洀攀爀攀渀㈀㄀㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀攀爀 欀攀渀搀攀漀最瘀椀琀爀攀渀最攀爀昀氀攀爀攀漀瀀琀椀欀攀爀攀⸀ 一漀攀昀漀爀搀攀最㼀

AMD

FORBEDRET LIVSKVALITET

FOR AMD-PATIENTER ‹ Niels Vesti Nielsen, der er ansvarlig øjenlæge og øverste fagperson for Øjenhospitalet Danmark’s AMD-behandlingsforløb, vurderer scanning af nethinden med en AMD-patient. Vesti Nielsen opfordrer til et øget samarbejde med optikerne og byder dem velkommen til at følge operationer og forundersøgelser, herunder på egne patienter.

| OPTIKEREN

Fire forskellige operationer kan hjælpe patienter med tør AMD. Mange AMD-patienter, der ellers er blevet opgivet,

ange patienter med

domssynet tilbage, da nethinden er

AMD får at vide, at de

voldsomt beskadiget, men vi anslår,

ikke kan få hjælp til et

at i hvert fald 50% kan få gavn af en

bedre syn, men mange

AMD-operation, og vi foretager kun

kan rent faktisk hjælpes.

behandling, når vi forventer forbedret

kan dermed få hjælp. Men

Øjenhospitalet Danmark, der er landets

livskvalitet som følge af synsfremgang,”

det kræver større kendskab

største og ældste private behandlings-

siger Niels Vesti Nielsen, der er ansvar-

til behandlingsmuligheder-

sted for øjenkirurgi med 2.500-3.000

lig øjenlæge og øverste fagperson for

kirurgiske indgreb om året, har siden

Øjenhospitalet Danmark’s behandlings-

2013 tilbudt fire forskellige operationer,

forløb inden for AMD.

dialog, siger Øjenhospitalet Danmark. /// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION

der kan hjælpe patienter med tør AMD. ”Der er ikke nogen, der får ung-

Af dem, der opereres, opnår ca. 10% ikke en synsforbedring,

‹

ne hos optikerne og mere

FIRE FORSKELLIGE TYPER AMD-OPERATIONER Øjenhospitalet Danmark tilbyder fire forskellige typer operationer til patienter med tør AMD. Tre af dem bygger på opdagelserne af den italienske astronom Galileo Galilei, der i 1600-tallet var med til at udvikle teleskopet. Enhver behandling er unik, og det er vigtigt, at man som patient er bevidst om forventningerne. Patienten kan ikke på forhånd vælge, hvilken type operation personen ønsker, da det afgøres af forundersøgelsens resultater, der er lige så vigtige som selve operationen.

AMD PRISME Et mini-teleskop placeres i øjet, hvilket gør det muligt at lave en prisme-effekt, så lysstrålerne kan afbøjes og pege mod bedre fungerende nethindevæv. Operationen kan potentielt give synsforbedringer på alle afstande og give håb om f.eks. igen at se TV og læse. Ved forundersøgelsen kan patienten ved en simulation selv se og opleve de potentielle forbedringer, der kan opnås, så patienten kan få en realistisk prognose for sin synsforbedring, og hvad det har af betydning i ens hverdag.

AMD FORSTØRRELSE Denne operation anvender et forstørrelses-princip og giver et forbedret læsesyn på tæt hold. Forstørrelsen gør, at patienten skal vænne sig til en ny læseafstand. Tilvænning og ens individuelle synsforbedringer er ofte hurtigere i forhold til de øvrige operationer. Nogle oplever også, at afstandssynet forbedres.

AMD GALILEO Denne operation anvender teleskop-princippet og skaber øget forstørrelse. For at systemet fungerer, vil der være behov for et eller to par briller.

AMD LYSSPREDNING AMD Lysspredning er en operation med svagsynsoptik, hvor én eller flere linser placeres inde i øjet, hvilket optimerer lysets spredning og giver en bedre udnyttelse af nethindens kapacitet. For at AMD Lysspredning fungerer optimalt, kræves det, at patienten bruger et par briller, der udnytter linsens design og skaber en let forstørrelseseffekt og giver et mere klart syn. AMD Lysspredning giver mulighed for synsforbedringer på alle afstande.

OPTIKEREN

| 43

AMD

men synet bliver ikke dårligere, og mange af dem oplever, at

‹

andre synsgener fra AMD mindskes eller forsvinder som f.eks sorte huller og billedforvrængning. ”Behandlingsforløbene er meget individuelle, og man kan ikke sammenligne to patienter. Nogle har et 5%-syn, som vi kan forøge til 10%, hvilket bety-

CA. 15% AF AMDPATIENTERNE HAR DEN ALVORLIGE VÅD AMD,

undersøgelse, der bygger på ”Quality of Life”-måling af livskvalitet hos patienter, der har fået foretaget en AMD-operation. Det sker på verdens største øjenlægekongres ESCRS (European Society

DER UDVIKLER SIG

of Cataract and Refractive Surgeons),

HURTIGT OG MEDFØRER STOR RISIKO

med over 14.000 deltagere, heraf 8.500 øjenlæger, der afholdes i København til september.

AKUT BEHANDLING NØDVENDIG

20% kan opnå 30-60% syn afhængig af

FOR LÆSEBLINDHED. DET VIGTIGSTE VED

nethindens kvalitet.”

DENNE BEHANDLING

Ca. 15% af AMD-patienterne har den

ER, AT DEN IGANGSÆT-

alvorlige våd AMD, der udvikler sig

der, at man igen kan se maden på tallerkenen. Andre med et syn på måske

Netop forøget livskvalitet er i fokus, når Vesti Nielsen i samarbejde med den anerkendte ungarske professor Gabor

TES HURTIGST MULIGT.

Scharioth fremlægger en videnskabelig

VED VÅD AMD

hurtigt og medfører stor risiko for læseblindhed. Det vigtigste ved denne behandling er, at den igangsættes

BREDT FUNDERET AMD-CENTER Øjenhospitalet Danmark har udviklet sig til at være et bredt funderet AMD-center, der kan håndtere mange patienter og samtidig sikre en høj kvalitet. Hospitalet har to øjenlæger med speciale i AMD og to kirurger med speciale i AMD-operationer.

NIELS VESTI NIELSEN Speciallæge i øjensygdomme i 1984, lektor ved Københavns Universitet 1986, den medicinske doktorgrad i 1986, redaktør for ”Værn om synet” 1986-1993. Siden 2012 har Niels Vesti Nielsen været ansvarlig øjenlæge og siden hen også øverste fagperson for hospitalets AMD-behandlingsforløb.

FINN EISGART Tidligere overlæge på Thisted Sygehus med mere end 30 års erfaring i øjenkirurgi. Grundlægger af den moderne grå stær-kirurgi i Danmark. Nordeuropas første AMD-kirurg.

ANDREAS HELGESEN Overlæge i øjenkirurgi med mange års erfaring i Grå Stær-, linse- og refraktiv kirurgi samt AMD-operationer.

| OPTIKEREN

INGER CHRISTINE MUNCH Øjenlæge, overlæge, klinisk lektor, ph.d. med speciale i AMD/øjenforkalkning. En af Danmarks førende specialister i AMD.

hurtigst muligt. Da flere patienter har

en patient, de mistænker for at have

hjælp der. I et tilfælde var der desværre

oplevet ventetid i over en måned, kan

AMD, er velkommen til at kontakte os

ikke noget at gøre, mens to andre pa-

man overveje at henvise til Øjenhospi-

for en uforpligtigende rådgivning, her-

tienter har fået en langt bedre visus og

talet Danmark, der tilbyder akut opstart

under at sende fundusbilleder. Starter

dermed en større livskvalitet. Den ene

af behandling. I modsat fald risikerer

en patient i forløb hos os, er det natur-

havde en synsstyrke på mindre end

patienten, at sygdommen medfører så

ligt for os at holde optikeren underret-

0,05, og han fik foretaget en AMD ope-

meget arvæv i øjet, at behandling ikke

tet om undersøgelsesresultater og det

ration og har efterfølgende opnået en

kan finde sted, og at tabt syn og livs-

videre forløb, og bagefter henviser vi

synsstyrke på 0,4,

kvalitet ikke kan genvindes.

tilbage til optikeren til yderligere bril-

Det samme er tilfældet, når der er

lekorrektion,” siger Niels Vesti Nielsen,

patienter, der har AMD og f.eks store

DIALOG MED OPTIKERE AFGØREN-

der også byder optikere velkommen til

læsevanskeligheder, så kontakter vi

DE FOR, AT FLERE KAN HJÆLPES

at følge operationer og forundersøgel-

også Øjenhospitalet Danmark for at få

Øjenhospitalet Danmark har allerede

ser, herunder på egne patienter.

afklaret, om de kan hjælpe. I et tilfæl-

et godt samarbejde med flere optikere,

Optiker Sommer på Frederiksberg

de var der ikke noget at gøre, mens to

men en øget dialog er afgørende, for

har i flere tilfælde samarbejdet med

andre patienter har fået langt større

at endnu flere AMD-patienter får den

Øjenhospitalet Danmark.

livskvalitet. Den ene havde en synsstyr-

nødvendige behandling og dermed øget livskvalitet. ”Øjenlæger, der konstaterer AMD hos en patient, eller optikere, der har

”Er der nogen af vores patienter, der

ke på mindre end 5% syn, og han fik

har AMD og stærkt nedsat visus, beder

foretaget en AMD-operation, og han

vi dem kontakte Øjenhospitalet Dan-

har opnået en synsstyrke på 45%,” siger

mark for at få afklaret, om de kan få

Jens Sommer.

Vælg den bedste

www.cherishyoureyes.com

OPTIKEREN

| 45

NEUROOPTOMETRI

ER HYPEROPI ET FOR Min teori er, at hvis ikke fiksationen udvikles effektivt nok, i takt med at macula udvikles, så vil den ustabile fiksation forstyrre samsynet.

/// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST FCOVD OG FANO

eg har længe undret mig over, hvad der er mekanismerne bag hyperopi. Hvorfor bliver man langsynet?

Nærsynethed, anisometropi og mindre astigmatismer har jeg forståelige modeller af hvorfor de opstår, men jeg har nogen modeller for langsynethed! De fleste af os har vel teorien om manglende emmetropisering som model. De fleste nyfødte og spædbørn viser en eller anden grad af langsynethed, som med alderen aftager og ender på omkring +0,75. Men hvad er det for en mekanisme, der gør, at nogle forbliver langsynede?

CASE STORY: DIMA VAR 3 ÅR og havde tilsyneladende gennemgået en helt normal udvikling, til trods for at hun i løbet af det første leveår havde gennemgået en hjerteoperation, hvilket havde begrænset hendes fysiske udfoldelse det første år. Den eneste observation, der havde givet mistanke om, at hun havde synsproblemer, var, at hun var lidt forsigtig, når hun kom til kanter eller trapper. Ellers virkede hun til at se alt, og hun var meget interesseret i sine omgivelser. På Denver Developmental Screening Test viste hun en helt alderssvarende udvikling på alle områder. Til trods for dette målte hun +11,0 på begge øjne ved retinoskopi i 50 cm. Hun havde aldrig vist tegn på skelen, og øjnene var helt parallelle ved undersøgelsen. Det mest spændende var de observationer, jeg gjorde under min retinoskopiundersøgelse: 46

| OPTIKEREN

SVAR MOD SKELEN? Langsynethed, mener de fleste vel

matisk i forskellige konstant skiftende

ne og konvergens gerne skal være på

samtidig, er en almindelig årsag til ske-

akser. Spædbarnet er styret af de peri-

forkant med, at det centrale syn bliver

len.

fere synsindtryk og bliver først senere

bedre, i takt med at macula udvikles.

gradvis mere central og detaljestyret.

Når synet bliver mere detaljeret, øges

Hvad nu hvis det i stedet forholder

kravene til fiksationen, hvis dobbeltsyn

sig sådan, at langsynethed er en mekanisme, der beskytter mod skelen? Hvad

FRA REFLEKSSTYRET PERIFER TIL

skal undgås. Barnet skal altså lære at

nu hvis langsynethed har det formål at

BEVIDST CENTRAL!

fiksere og konvergere, førend det får

sløre det centrale syn, således at et peri-

Det perifere syn er i høj grad koblet til

styr på sin akkommodation, ellers risi-

fert samsyn kan opretholdes?

vore reflekser. Fra fødslen er det Moro

kere det at få dobbeltsyn.

refleksen, der ved bevægelser i det pe-

Hvis ikke fiksationen udvikles effek-

minerende. Macula er endnu ikke fær-

Fra fødslen er det perifere syn do-

rifere synsfelt udløser hoved- og øjen-

tivt nok, i takt med at macula udvikles,

digudviklet, det bliver den først flere år

drejning mod det stimulerende objekt.

så vil den ustabile fiksation altså for-

senere. Spædbarnet har derfor et be-

Dette kan ligeledes udløses af lyd eller

styrre samsynet. I sådanne tilfælde har

grænset detaljesyn, og fokuseringen er

berøring også gennem Moro refleksen.

systemet så forskellige adaptationer,

heller ikke af stor betydning det første

Forskellige stimuli udløser altså en re-

for at undgå dobbeltsyn:

år. Muligheden for en god visus er ikke

fleksstyret lokalisering eller centrering,

1. Udvikle amblyopi (nedsat syn på det

anatomisk til stede, og det perifere syn

der danner basis for senere fiksation. I

er ikke specielt afhængig af fokus og er

begyndelsen er denne "fiksation" me-

2. Skelen.

stort set ikke påvirket af refraktionsano-

get grov og bør nok snarere betegnes

3. Anisometropi, så billedet sløres på

malier. Øjets styrke er kort sagt ikke af

som lokalisering eller centrering. Men

det ene øje, hvilket giver mulighed

den helt store betydning i starten. Det

i takt med en stigende bevidsthed hos

for perifert samsyn og centralt syn

er også derfor, at man med retinoskopet

barnet forfines fiksationen, og barnet

kan se meget store ændringer i spæd-

lærer at rette øjnene mere præcist

barnets "refraktion". Det kan svinge fra

mod objekter og bliver mere central.

højt plus til minus, fra sfærisk til astig-

Det er nu, at barnets fiksationsev-

1. Med +3,00 ou var refleksen helt mat og viste sfæriske medbevægelser. 2. Med +5,00 ou var refleksen helt mat og viste sfæriske medbevægelser. 3. Med +8,00 ou var refleksen første gang klar, men stadig med sfæriske medbevægelser. 4. Med +9,00 skete der det spændende, at der kom store

ene øje).

på det andet øje. 4. L angsynethed, hvor det centrale skarpe syn ofres på begge øjne for et godt perifert samsyn.

taljer så tydelige, at Dimas visuelle bevidsthed øges, og hun bliver mere central. Øget bevidsthed og klarere refleks. Hun begynder at reagere på detaljerne. Herved øges kravene til fiksation og akkommodation, som hun tilsyneladende ikke har udviklet tilstrækkelige færdigheder til endnu. Dima forsøger på alle måder at kontrollere fiksationen med ukontrollerede træk i forskellige øjen-

og skiftende astigmatiske bevægelser - og kort efter op-

muskler, hvorved de hurtigt skiftende astigmatismer opstår,

stod der esotropi.

førend hun til slut giver op og går over i esotropi.

5. Først med +11,0 stoppede medbevægelserne (neutral) men refleksen blev igen mat.

Så længe hendes hyperopi giver tilstrækkeligt slør, så har hun tilstrækkeligt styr på sin fiksation til at opretholde bino-

HVORDAN KAN MAN NU TOLKE DETTE?

kulært syn, og med +5,00 kunne vi med sikkerhed demon-

Den matte refleks tolker jeg, som at Dima fortrinsvis bruger

strere god stereopsis på Keystone Basic Binocular Test. Til

sit perifere system som er mere refleksstyret end bevidst.

gengæld kunne hun ikke håndtere det mere fokuse-

Men når vi kommer op omkring +8,00, bliver de små de-

rede billede med +9,00 og derover, hvor hun først

‹

OPTIKEREN

| 47

NEUROOPTOMETRI

CASE STORY: ‹

kæmper forgæves (astigmatisme) og så giver op og bliver monokulær (esotrop).

Her skal vi huske, at +8,00 var, hvor vi fik den klare refleks, altså hvor hun aktivt begynder at involvere sig i at se detaljer i

Dette stemmer jo samtidigt rigtig fint overens med de kli-

det område, hvor risikoen for at skele hurtigt vokser. Med tre

niske erfaringer, vi har, når vi i nogle tilfælde kan opnå perifer

dioptrier lavere er visus ikke faldet væsentligt. Dette skyldes,

fusion i synstræning ved at sløre binokulært med stærk plus.

at visusnedsættelsen i højere grad skyldes dårligt udviklet fik-

Derfor ligger det ikke fjernt for mig at tænke, at hyperopi kan

sation, end den er fokuseringsbetinget. Vi ønsker derfor ikke

være en måde at undertrykke det centrale syn for således at

at give hende så meget plus, at vi fjerner alt slør og dermed

kunne opretholde en god perifer funktion med stereopsis.

gør, at hendes øjenmotoriske færdigheder ikke kan fusionere

Denne "suppression" kræver sandsynligvis en vis grad af slør

detaljerne.

- altså en vis grad af hyperopi for at fungere.

TO PAR BRILLER Når jeg retinoskoperer børn med mere moderate grader af

Vi lavede to par briller, som Dima skulle kunne vælge imel-

hyperopi (under 5-6 dioptrier), ser jeg meget ofte disse skif-

lem. En single vision +5,00 ou og en bifokal FT35 +3,00 med

tende grader af astigmatisme, som jeg altså tolker som for-

add 2,00 ou (med meget højt placeret segment). Stellene var

søg på at fiksere mere præcist. Disse astigmatismer begynder

fuldstændig identiske, og vi lod hende skifte mellem dem.

typisk der, hvor reflekserne begynder at blive mere klare.

Hun valgte helt konsekvent den bifokale, som hun ovenikø-

Med et retinoskop vil man sjældent kunne fastholde en stabil

bet brugte, som om hun altid havde brugt bifokale briller.

astigmatisme i disse tilfælde, astigmatismen skifter hele tiden. For denne astigmatisme er ikke reel eller stabil, den opstår

Der var ingen tvivl om, at Dima var mere komfortabel med +3,00 end med +5,00 som udgangspunkt.

som et forfejlet forsøg på en stabil fiksation. En autorefraktor kan kun fastfryse astigmatismen i brøk-

Efter en måned begyndte hun også på afstand at kigge igen-

delen af sekundet, men det er et øjebliksbillede og ikke et

nem nærdelen. Hun har sandsynligvis udviklet en mere stabil

udtryk for barnets refraktion. En autorefraktor overser derfor

fiksation på grund af det lidt mindre slør, som +3,00 har givet

mere, end den måler. Det er måske derfor, man oftest ser

hende, og føler sig nu sikker nok i sin fiksation til at håndtere

korrektion for astigmatisme på øjenlægerecepter.

et lidt mindre sløret billede. Nu øger vi styrken til +5,00, add 1,00. Vi nøjes med add

Men moderate grader af hyperopi giver måske ikke tilstræk-

1,00 for ikke for hurtigt at nærme os det kritiske område,

keligt slør til at undgå skelen på alle tidspunkter. Når pa-

hvor hendes fiksation er for usikker.

tienten er træt eller under stress, så skeler disse moderate hyperope undertiden. Når de så søger hjælp for deres lejlig-

MIN KONKLUSION

hedsvise skelen og får briller, så fjerner brillen det slør, som

Det er efter min overbevisning herefter mere sandsynligt, at

giver mulighed for perifert samsyn, og deres skelen bliver

en dårligt motorisk styring af øjnene er årsagen til kompen-

permanent.

serende hyperopi (en slags central suppression), end at hy-

Hvor mange gange oplever vi ikke børn, som bliver bragt til øjenlægen med lejlighedsvis skelen, som ender som per-

peropi er årsag til skelen. Jeg har gennem tiderne set flere med en skelen, som bli-

manente skelere, når de får briller. I retfærdighedens interes-

ver mere permanent skelende, når der gives fuld korrektion

se må jeg sige, at det modsatte også kan være tilfældet, men

af plus, end jeg har set af "akkommodative skelere", som rent

oftest kun ved børn, der begynder at skele, efter at de er 3 år

faktisk retter op med plus, selv om de findes. Begge teorier er

gamle.

måske rigtige, de er bare på forskellige tidspunkter af barnets udvikling.

HVAD MED DIMA? Hun havde som forventet nedsat visus. Visus målt i 30 cm var med +5,00: 0,3/1,2, hvilket svarer

Jeg tror, at Dima har undgået at skele, fordi hendes hyperopi var stor nok, og jeg er overbevist om, at hun ville være

til 6/36 eller 0,17. Visus målt i 30 cm var med +8,00: 0,3/1,2,

begyndt at skele, hvis hun havde fået fuld korrektion eller

hvilket svarer til 6/24 eller 0,25.

bare noget, der ligner det. O

| OPTIKEREN

SÅDAN GLASFAGLIGT

HÅNDTERER VI DIGITAL SKÆRM-BELASTNING Den digitale tidsalder medfører en række risici for øjnene og helt nye, faglige udfordringer for optikerne. 9 eksperter – optikere, øjenlæger og forskere – har givet deres bud på risici, forebyggelse og nye måder at rådgive forbrugerne på. De konkrete løsninger kommer blandt andet i form af en række nye produkter fra Essilor, der baserer sig på den nyeste forskning i digital brugeradfærd og håndtering af det blå-violette lys i en skærmfyldt hverdag.

ØJNENE ER UDSAT FOR RISIKO I

hurtigt at identificere objekter, der er

DEN DIGITALE TIDSALDER

tæt på. Vores øjne er ikke designet til at

”Biologisk set er vores syn oprindeligt

stirre på skærme i mange timer i træk.”

designet som afstandssyn. Evnen til

– José de Jesús Espinosa Galaviz.

at se skarpt på kort afstand er blot en tilpasningsrefleks, der hjælper os til

”Under skærmbrug reducerer vi blinkefrekvensen, hvilket i markant grad øger symptomer som tørre øjne, irritation og uklart syn. Smartphone brugere har især en tendens til at holde telefonen meget tæt på. Det belaster øjnene og giver trætte øjne eller hovedpine”. – Sebastian Marx. ”Stigningen i forekomsten af øjenlidelser hænger sammen med udbredelsen af skærme og stigningen i antallet af timer, vi bruger dem: i klasseværelset men også for alle andre, der i stigende grad bruger sociale medier, fjernsyn og e-bøger.” – Helen Summers. ”Endnu er der OPTIKEREN

‹

/// OVERSAT OG BEARBEJDET AF ANDERS ROM, TRADE MARKETING MANAGER, ESSILOR

| 49

GLASFAGLIGT

ALLE, DER BESØGER OPTIKEREN ELLER ØJENLÆGEN BØR BLIVE INFORMERET OM KONSEKVENSERNE AF DIGITAL SKÆRMBRUG, AT DE UDSÆTTES FOR BLÅVIOLET LYS, BETYDNINGEN AF GOD SYNSHYGIEJNE OG FÅ VIDEN OM DE NYESTE, TEKNOLOGISKE LØSNINGER OG PRODUKTER PÅ MARKEDET.

ikke bevist en direkte sammenhæng mellem langtidsbrug af

S K A D E L I GT LYS E R OV E R A LT

‹

digitale skærme og udviklingen af øjenforkalkning. Det blå-violette lys fra skærmene er imidlertid et faktum, og over tid

LYS E TS S P E KT RU M

vil vi se en klinisk påvirkning. Flere studier peger allerede nu på, at den ofte kor-

Skadelige stråler består både af usynlige UV-stråler og synligt blå-violet lys.

te afstand til skærmene fører til stigende forekomst af nærsynethed.” – Sebastian Marx. ”For stor påvirkning af blå-violet lys fra skærmene kan forstyrre hjernens udskilning af melatonin og påvirke kva-

HEV= High Energy Visible

liteten af vores søvn negativt. Overan-

I N DE N DØ RS

strengte øjne kan også påvirke produktiviteten og føre til andre lidelser som stress, angst og humørsvingninger.” – Koh Liang Hwee. BLÅ-V IOLET LYS KOMMER FR A KUNSTIGT LYS OG DIGITALE ENHEDER

FOREBYGGELSE ER VIGTIG OG STARTER HOS OPTIKEREN ”Forbrugeroplysning er vigtig, hvis forbrugerne skal forstå de risici og symp-

U DE N DØ RS

medføre. Og en god anledning til at fremhæve nødvendigheden af regel-

DINE KUNDER V ED MULIGV IS AT DIGITALE ENHEDER UDSENDER BLÅT LYS. MEN V ED DE OGSÅ AT SOLEN ER DEN STØRSTE KILDE TIL BLÅT LYS?

mæssige eftersyn af øjnene.” – Aravind Srinivasan. ”Alle, der besøger optikeren eller

LIGESOM SOLEN UDSENDER UV-STR ÅLER , UDSENDER DEN OGSÅ BLÅT LYS

øjenlægen bør blive informeret om konsekvenserne af digital skærmbrug, at de udsættes for blå-violet lys, betyd-

Simplificeret udlægning af solens spektrum d65.

ningen af god synshygiejne og få viden om de nyeste, teknologiske løsninger og produkter på markedet.” – Helen Summers 50

| OPTIKEREN

Essilor har også lanceret to nye, avancerede glas, hvor det optiske design er justeret til fremtiden.

[FRA B2B NORDIC LEAFLET]

tomer, som digital skærmbrug kan

NYE PROCEDURER I RÅDGIVNINGEN ”Bare for få år siden var både rutiner og rådgivning baseret på symptomer og ikke på patientens individuelle behov og synsadfærd. Hele tilgangen til at forstå patienten og tilbyde de rigtige løsninger og produkter ændrer sig tilsvarende i disse år.” – Luis Ángel Merino Rojo. ”For dem, der er meget afhængige af deres nærsyn, er min tilgang meget Et studie af ændringerne i vores synsadfærd, som Essilors forskere har

styret af den individuelle adfærd. Det

gennemført, ligger til grund for det nye glasdesign. Studiet viser blandt

er vigtigt for at identificere præcis de

andet, at den gennemsnitlige læseafstand er kortere på tablets og smart-

glas, der giver det bedste syn og den

phones end på traditionelle papirmedier (33 cm for smartphones, 39 cm

bedste komfort til brugerens behov.”

for tablets og 40 cm for traditionelt papir). Vi læser også i en mere lodret

– José de Jesús Espinosa Galaviz.

vinkel (25° for smartphones sammenlignet med 18° på papir). Se figur 2.

”Brugere, der arbejder med computeren hver dag, bliver altid anbefalet regelmæssige eftersyn for tidligt at identificere symptomer på overanstrengelse af øjnene. Det er særlig vigtigt for børn under 10 år.”

HVER DAG, BLIVER ALTID ANBEFALET REGELMÆSSIGE EFTERSYN FOR TIDLIGT AT IDENTIFICERE SYMPTOMERPÅ OVERANSTRENGELSE AF ØJNENE.

– Helen Summers. ”Mine kolleger og jeg oplever, at emmetroper er blevet helt glemt inden for vores fag. Når de bruger digitale skærme, er de udsat for præcis de samme risici som brillebrugere. De skal også oplyses og

‹

BRUGERE, DER ARBEJDER MED COMPUTEREN

EYEZENTM ENKELTSTYRKEGLAS EyezenTM enkeltstyrkeglas baserer sig på en unik teknologi, der fordeler mere styrke til bunden af glasset. En ultranær zone, der støtter øjets komfort ved brug af især smartphones og tablets. Glasset er optimeret til digitale brugeres forskellige behov i forskellige aldersgrupper. Glassene er til primær brug for alle ametroper og som støtte- eller aflastningsbrille for emmetroper, der bruger digitale apparater meget. Når glasset kommer i tre versioner, er det fordi de tre aldersgrupper har brug for forskellig grad af ekstra styrke distribueret til bunden af glasset. Det skyldes, at øjets evne til at stille skarpt på korte afstande aftager med alderen.

OPTIKEREN

| 51

GLASFAGLIGT

VI HAR EN VIGTIG ROLLE AT SPILLE I BEHANDLINGEN AF SKADER RELATERET TIL DIGITALT SKÆRMBRUG.

have tilbud om de produkter og løsninger, der beskytter deres syn.” –Luis Ángel Merino Rojo. ”Vi har en vigtig rolle at spille i behandlingen af skader relateret til digitalt skærmbrug, og vi må afsætte mere tid til at informere og uddanne os selv samt til at teste nye løsninger. Her er professionelle netværk vigtige til erfaringsdeling,” siger Elizabeth Casillas.

VARILUX DIGITIMETM Varilux DigitimeTM med glidende overgang. Også dette nye glas anvender Essilors teknologi med en ultranærzone, der bliver placeret under den traditionelle læsezone i glasset. Her bliver styrket øget med +0,5 D. Det nye glas respekterer altså både værdierne fra optikerens synstest og forstyrrer heller ikke hverken placeringen eller skarpheden i det almindelige læsefelt. Resultatet er markant øget komfort og skarphed ved brug af smartphones. Varilux Digitime kommer i tre versioner tilpasset brugerens digitale adfærd – og om den digitale tid bruges mest med smart-

FORSKNING OG TEKNOLOGISKE

phone, foran computeren eller en større skærm. Resultatet er en mere naturlig

FREMSKRIDT DRIVER UDVIKLINGEN

kropsholdning ved skærmen og markant bedre komfort på mellemafstand.

”Vi vil se mere præcise måleinstrumenter, som i højere grad tager højde for både patienternes tekniske syn og den

med digitale skærme. Produkterne skal

Uanset alder. Systemet kan bygges ind i

måde, vi hver især bruger vores syn på.

både yde beskyttelse mod skadelige

en lang række af Essilors glas, herunder

Især foran digitale skærme.”

stråler, herunder blå-violet lys, og sikre

Crizal Transitions farveskiftende glas i

– Elizabeth Casillas

mod overanstrengte øjne, fordi vi bru-

mange farver.

”De mange digitale skærme er blevet en del af vores hverdag. Det er et miljø, der potentielt kan medføre risiko for øj-

ger digitale skærme mere og på korte afstande. Eye Protect SystemTM yder den ul-

nene, og det er op til vores branche at

timative beskyttelse af øjnene mod

være opmærksom på disse udfordrin-

skadelige stråler. Systemet består af

ger og kunne tilbyde løsninger på dem.

et nyt Smart Blue Filter, der er inte-

Den samfundsmæssige og teknologiske

greret i glasset i kombination med Es-

udvikling åbner op for nye behov, der

silors kendte coatninger, der filtrerer

giver vores industri mulighed for at ud-

alle UVA- og UVB-stråler. Systemet er

vikle sig og vokse.” – Joachim Köhler.

nu også uden blå-lilla rest-reflekser og/eller gul restfarve, hvilket giver et

NYE PRODUKTER TIL DIGITALE LIV

æstetisk klart glas uden ændret far-

Essilors forskere har udviklet en række

veopfattelse. Eye Protect System er

nye teknologier, der er målrettet til livet

oplagt beskyttelse af alle brillebrugere.

Kilder: Citaterne stammer fra artiklen: Bernal Escalante J. et al., The challenges of digital vision in a multi-screen world, Points de Vue, International Review of Ophthalmic Optics, N72, Autumm 2015. Udgivelsesdato: 08/2015.

| OPTIKEREN

INTERNATIONAL KONFERENCE

EUROPÆISK OPTOMETRIKONFERENCE I BERLIN B

erlin dannede i år ram-

foredrag med højaktuelle emner, der

aktuelt og debatteret emne. Generelt

men om det Euro-

vedrørte de ting, som branchen er sær-

virkede foredragsholderne kompeten-

pæiske Akademi for

ligt fokuserede på for øjeblikket. Dog

te og erfarne. De fleste var gode til at

Optometri og Optiks

kunne det være mere komprimeret,

holde fokus og fastholde publikums

konference. Rammerne

hvis konferencen benyttede sig af at

opmærksomhed.”

var Beuht Optometry School, som til

have et overordnet tema. Det er selv-

hverdag er hjemstedet for optometri-

følgelig fint, at der er et omfangsrigt

I deltog begge i Dansk Optometri- og

uddannelsen i Berlin. Det var ottende

program med noget for enhver smag.

Kontaktlinsekonference 2015, kan

gang, konferencen blev afholdt, og i år

Der er bare risiko for, at der er noget,

konferencerne sammenlignes?

var der omkring 400 deltagere fra flere

der bliver irrelevant. Selv for os der er

”Vores forventninger til konferencen

end 30 lande som fik mulighed for at

forholdsvis nyuddannede, er der noget,

var rimeligt store, da det var interna-

deltage i 13 workshops og mere end 50

der virker for basalt og derfor ærgerligt

tionalt. Vi blev begge lidt overraskede

forskellige foredrag.

at bruge meget tid på, når nu program-

over, at vores konference i København

met var noget tæt pakket” udtaler Julie

sidste år var større end denne. Til gen-

og Cecilie.

gæld var der mulighed for at snakke

Danmark var repræsenteret med 10 personer, deriblandt sidste års vindere af Optimus by Essilor, Julie Guld og Cecilie

med de enkelte foredragsholdere ef-

Holm-Nielsen. Derudover er Steen Saust

Er der noget, I kan fremhæve ved

terfølgende, og deltagerne virkede til

moderator for diskussionsgruppen om

konferencen?

at komme hinanden ved. Ikke mindst

binokulært syn, hvor Steen Aalberg lave-

”Ja vi vil gerne fremhæve Bill Harvey

de sociale sammenkomster på pro-

de et oplæg om hovedpine og syn.

om ”Current thinking about Macul-

grammet giver mulighed for at skabe

opathy”, Bruce Evans’ indlæg om

kontakter på tværs af faget”

Der var mange valgmuligheder, som gjorde det lidt vanskeligt at nå det hele

”Non-tolerance to optometric prescrip-

– vi spurgte Julie og Cecilie om deres

tions, how to turn defeat into victory”,

Barcelona, 12.-14. maj 2017 – reserver

oplevelse.

og ikke mindst Mark Bullimore’s indlæg

datoen og få en oplevelse ud over det

om “Myopia control” hører til et høj-

sædvanlige.

”Programmet indeholdt mange gode

Konferencen afholdes næste år i

OPTIKEREN

| 53

ULANDSHJÆLP

Smilet fortæller alt om tilfredsheden med de briller, optiker Kristine Bitsch har fundet frem til.

PERSONLIG ULANDSHJÆLP TIL TANZANIA

Chefoptiker Henrik Dalager sikrer, at den lokale avis kan læses.

Optikerkæden Louis Nielsen har gjort det meget personligt, når kunder donerer gamle briller til projekt ”Giv dit syn” til Tanzania. Alle modtagere bliver uploadede til projektets hjemmeside, og når en registreret donors modtager bliver uploaded, får donoren besked om det samt et link, hvor det er muligt at se modtageren.

/// AF BJARNE HANSEN

hefoptiker og partner Mia Kjær Albertsen,

drig ville have fået den mulighed i livet.

blev målt til +10, og som med et par

Turen gik til en sundhedsklinik i

briller fra Louis Nielsen i Købmagerga-

Hobro, og optiker

Goba i den nordvestlige udkant af

de, København, kom til at se ordentligt

Camilla Falk Hansen

Tanzanias største by, Dar Es Salaam.

for første gang i sit liv.

fra Randers varetog det

I ugens løb blev der givet i alt 1.055

”Muantumu kommer fra byen Tanga

optikerfaglige arbejde, da Louis Niel-

synsprøver og briller, og ugen bød som

og havde kørt i bus i tre-fire timer for

sen drog på den seneste ekspedition til

altid på hjerteskærende og fantastiske

at komme til os for at få hjælp. Hendes

Tanzania. Her har optikerkæden arbej-

oplevelser for holdet.

datter bor i Dar Es Salaam, og da hun

det siden 2010 med at give synsprøver og briller til mennesker, som ellers al54

| OPTIKEREN

Ugens topscorer rent styrkemæssigt var 47-årige Muantumu Rashidi, som

hørte om vores arbejde, ringede hun til sin mor for at få hende til at komme

”Halvdelen af de briller, som vi anvender på projektet, er gode genbrugsbriller fra folk i Danmark, men det helt unikke i vores arbejde er, at vi har lavet et trackingsystem, så donorerne i Danmark kan få mulighed for at se, hvem der får deres briller, fortæller Tino Pedersen. Kæden har gjort det er muligt at blive registreret som brilledonor, og på alle ekspeditioner til Tanzania bliver alle

HALVDELEN AF DE BRILLER, SOM VI ANVENDER PÅ

modtagere også registreret og fotogra-

PROJEKTET, ER GODE GENBRUGSBRILLER FRA

feret.

FOLK I DANMARK,MEN DET HELT UNIKKE I VORES ARBEJDE ER, AT VI HAR LAVET ET TRACKINGSYSTEM, SÅ DONORERNE I DANMARK KAN FÅ MULIGHED FOR AT SE, HVEM DER FÅR DERES BRILLER.

Den anden halvdel af brillen kommer fra uafhentede briller og ombytninger. ”Når vi kommer hjem fra en tur, bliver alle modtagere uploadede til projektets hjemmeside, og når en registreret donors modtager bliver uploaded, får donoren besked om det samt et link, hvor det er muligt at se modtageren,” fortæller Tino, og tilføjer: ”Det giver donorerne en fantastisk oplevelse. Sam-

i en fart. Det er utroligt at tænke på, at

De +10 er dog langt fra projekt-

det nu har ændret kvindens liv totalt,”

rekord. I marts 2014 stødte et hold på

tidig giver det en dejlig og sympatisk

fortæller kommunikationschef Tino

55-årige Fie Aruphani, som blev målt til

”Det bringer virkelig arbejdet ned i

Pedersen, som har stået bag projektet

en styrke på -15. Helt mirakuløst var der

øjenhøjde, og som i tilfældet med Anni

siden starten. Han tilføjer, at det var en

et par passende briller med på turen, og

Rasmussens -15-briller skal der jo ikke

gribende oplevelse at se kvindens reak-

de var doneret af Anni Rasmussen fra

meget fantasi til at forestille

tion, da hun fik brillerne på.

Rynkeby på Fyn.

sig, hvordan det er at vide, at

gennemskuelighed.

‹

OPTIKEREN

| 55

ULANDSHJÆLP

‹

Optiker Susan Larsen laver synsprøve med håndholdt autorefraktor, mens retailchef Brian Kollerup ser til i baggrunden.

‹

Praktikant Nikolaj Blumensaat giver brillen den sidste tilretning.

‹ Der er stor søgning for at komme til at se.

man har hjulpet et andet menneske. Hvis der er nogen, der ved,

‹

hvordan det er at leve med -15, er det jo netop donoren,” siger Tino Pedersen. Da de kom hjem fra den tur ringede Tino Pedersen til Anni Rasmussen for at fortælle, at brillen nu havde fået en ny taknemlig ejer. Her fortalte Anni Rasmussen, at hun havde doneret brillen, fordi hun var blevet opereret og nu kun brugte – 3, men hun kunne sagtens forstå, hvordan det må have været pludselig at kunne se. Ugen bød som altid også på et stort

”Ugen bød også på mange sjove og

de fik ham til at se endnu bedre end de

varme oplevelser. En af de mere skøre

almindelige briller,” siger Tino Pedersen

var den dag, da det lykkedes holdet at

med et smil.

antal skoleelever, der havde brug for

finde en ny ejer til et par svømmebriller

briller for at kunne se tavlen. En af dem

med styrken -5. Vi havde gået et par

seks ekspeditioner årligt til Tanzania og

var 19-årige Hancy Ezekiel, som blev

dage og grinet af svømmebrillerne, og

hjælper omkring 6.000-7.000 men-

mål til -5 og for første gang kom til at

to af hjælperne på turen havde sat en

nesker årligt. Projektet er særdeles

se klart på afstand, takket været et par

omgang på højkant, hvis det lykkedes

populært blandt medarbejderne både

briller fra Aalborg Storcenter.

at få brillerne uddelt. Det gjorde det!

i butikkerne og på hovedkontoret, og

En dag kom en 88-årig mand, Daudi

der er stor rift om at give en hånd med

skede os i øvrigt, da han pludselig be-

Suolgura. Han havde aldrig haft briller

på projektet. Det gælder både det om-

gyndte at snakke om Nicklas Bendtner,

før og blev målt til omkring -5. Han fik

fattende benarbejde med indsamling

siger Tino Pedersen med et smil og

naturligvis almindelige briller og var et

og håndtering af briller i Danmark og

fortsætter:

stort smil alene af den grund. Morska-

selve turene til det østafrikanske land,

”Han blev virkelig glad - og overra-

”Fodbold er vældig populært i Tan-

Louis Nielsen gennemfører cirka

ben blev dog endnu større, da vi kom i

hvor behovet for synsprøver og briller

zania, og det er især engelske hold, der

tanke om svømmebrillerne og tænkte,

er enormt. O

er populære, og Hancy kunne huske

at dem kunne han da lige få med oven i

Bendtner fra Danmark i de år, da Bendt-

handlen. Han blev virkelig glad for at få

Se mere om projektet på:

ner spillede i Arsenal.

dem med også og hævdede faktisk, at

http://tanzania.louisnielsen.dk

| OPTIKEREN

BRANCHEN

LINDBERG VINDER RED DOT AWARD ”PRODUCT DESIGN 2016” LINDBERG har fået endnu en aner-

salgsdisplays til kreative belysningskon-

kendelse for sit unikke design, nemlig

cepter.

den prestigefyldte pris Red Dot Award

De Red Dot-prisbelønnede salgs-

”Product Design 2016” for sit vedhol-

displays består af en pulverlakeret

dende og gennemførte arbejde med

udstillingsmontre i aluminium med

designet af sine forhandleres produkt-

piano wire, der kan holde 24 stel og

udstillinger.

er beklædt med ruskind på indersiden.

LINDBERG er internationalt kendt

De manuelt fremstillede skuffer med

for sit karakteristiske skandinaviske

fronter af massivt egetræ har plads til

design, sine enestående tekniske inno-

36 stel, mens de to LED-lys både lyser

vationer, den skræddersyede pasform

opad og nedad. De to låger er fremstil-

og en finish, der har revolutioneret den

let af særligt antireflekterende glas og

moderne brilleverden.

desuden forsynet med en skjult mag-

LINDBERG arbejder ud fra en filosofi om, at de bedste briller fortjener de

netisk låsemekanisme, så brillerne kan være i sikkerhed om natten.

bedste omgivelser, så allerede i 2011 lancerede virksomheden sit Interior Design by LINDBERG koncept for at hjælpe forhandlere over hele verden med deres visuelle udtryk. Med denne service ønsker LINDBERG at skabe butiksdesign, som er helt i tråd med firmaets designfilosofi og skiller sig ud fra mængden. Indehaver og CEO Henrik Lindberg er uddannet arkitekt, og hans passion for design har gjort, at LINDBERG i dag er så radikalt anderledes end alle andre brilleproducenter. Med denne pris belønnes LINDBERG for sine innovative og gennemførte udstillingsløsninger med alt fra stilfulde OPTIKEREN

| 57

BRANCHEN

SILMO ACADEMY STØTTER FORSKNINGEN MED 10.000 EUR

Arrangørerne af Silmo støtter forskningen ved at donere 10.000 EUR til et forskningsprojekt inden for optometri og synsvidenskab. HVEM KAN SØGE PENGENE? Det kan enhver forsker eller forskerteam, og de har indtil

6. og 16. september. Projekterne vil blive præsenteret

den 6. september 2016 til at indsende deres projekt til

mundtligt af kandidaterne i dagene 20.–23. september,

Silmo Academy’s Videnskabelige Komité. Herefter vil de

og offentliggørelsen af vinderprojektet finder sted på

tre bedste projekter blive udvalgt mellem den

TS ÅRE Å MA P T D E EMY: E V HO AD O AC SILM SNING LÆ

TEMAET BEHANDLES PÅ TRE KONFERENCER.

selve symposiet mandag den 26. september 2016.

3. M andag den 26. september 2016 kl. 10.00–13.00: Ældre mennesker og læsning samt læsning, en udfordring for folkesundheden Symposiet byder velkommen til professor Resnikoff, der

1. Lørdag den 24. september 2016 kl. 10.00–13.00:

er ansvarlig for synet ved WHO.

Læsning og læseprocesser Blandt talerne er bl.a. professor Pouliquen, der er med-

Endelig vil der i lighed med tidligere år blive indrettet en

lem af Det Franske Akademi. Han indleder symposiet og

udstilling med plakater, der vil være åben for alle fagfolk.

efterfølges af professor Laurent Cohen, der er neurolog

Udstillingen får en optimal eksponering ved indgangen

ved Pitié-Salpêtrière-Hospitalet og leder af det neurolo-

til messen, således at den kan ses af så mange besøgen-

giske team ved det franske nationale institut for sundhed

de som muligt. Prisen for den bedste plakat vil blive ud-

og medicinsk forskning INSERM. Han vil tale om de neu-

valgt af deltagerne i Silmo Academy, der kan afgive deres

rologiske processer ved læsning, og hvordan hjernen re-

stemme under symposiet.

agerer på læsningen.

2. S øndag den 25. september 2016 kl. 10.00–13.00: Læseprocesser hos børn og voksne

For yderligere info: Promosalons tlf.: +45 33 93 62 66 mail: denmark@promosalons.com

Denne konference byder på en bred vifte af nyttige og praktiske retningslinjer, som øjenspecialister kan bruge i deres daglige virke.

| OPTIKEREN

www.silmoparis.com

PRODUKTER

MAUI JIM LANCERER NY GLASTEKNOLOGI Nu skal solbrillebrugere ikke længere vælge mellem lette

klart som mineralglas. Materialet vejer kun en tredjedel af

solbriller, der ikke er helt så perfekte optisk og let ridses,

standardglas og har alle de kvaliteter, Maui Jim er kendt

eller mineralglas der er meget klare, men relativt tunge og

for. Det fremstilles i den kendte PolarizedPlus2-teknologi,

kan splintres.

der udelukker 100% af de skadelige UV-stråler, eliminerer

Maui Jim lancerer MauiBrilliant, der både er et nyt plastma-

blænding og booster farveoplevelsen.

teriale og en ny linseteknologi. Det nye materiale er meget mere klart end polycarbonat og næsten lige så hårdt og

MauiBrilliant leveres også med styrke.

OPTIKEREN

| 59

KURSUSKALENDER O

FORMFASTE KONTAKTLINSER – 3 LEVERANDØRER Foredragsholdere: Mette Pors Rasmussen, Conlens Esben Sørensen, Ens eyes Jörgen Gustafsson, Nordiska Lins

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNE Foredragsholder: Claus Oldenburg Mette Pors Rasmussen

TIRSDAG 30. AUGUST 2016 KL. 19.00–22.00

TORSDAG 29. SEPTEMBER 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Hotel Best Western Fredericia.

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg claus@amwo.eu

TORSDAG 1. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers

Esben Sørensen

Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk/kurser

Claus Oldenburg Jörgen Gustafsson

AUGUST 2016

SEPTEMBER 2016

FORUM FOR NEUROOPTOMETRISK SYNSTRÆNING

Lotte Telvig

Foredragsholder: Lotte Telvig, Diplom eksamen i muskuloskeltal fysioterapi, daglig leder i FYSIQ Kastrup. Zerrin Sirek, fysioterapeut, DipMT, Exam Idræt del A, Cert. MDT

TIRSDAG 20. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

TORSDAG 22. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Zerrin Sirek

Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk/kurser

| OPTIKEREN

OPFØLGNINGSKURSUS PÅ KURSET OM MULTIFOKALELINSER Foredragsholder: Nærmere

TIRSDAG 11. OKTOBER KL. 19.00–22.00 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

TORSDAG 13. OKTOBER 2016 KL. 19.00–22.00 Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers.

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSEKONFERENCE LØRDAG 29. OKTOBER 2016 OG SØNDAG 30. OKTOBER 2016 Sted: Radisson Blu Scandinavia, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus. Se mere www.optikerforeningen.dk

Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk

OKTOBER 2016

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNE Foredragsholder: Claus Oldenburg

TIRSDAG 4. OKTOBER 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Tivoli Hotel og Kongres Center. Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg claus@amwo.eu

BEMÆRK: FLERSTYRKELINSE KURSET MED LEVERANDØRERNE ER FORELØBIG UDSAT TIL 2017.

Claus Oldenburg

Emne: Flerstyrkelinser – aften med leverandørerne Foredragsholder: nærmere info følger Sted: nærmere info følger Tilmelding se mere www.optikerforeningen.dk / kurser

OPTIKEREN

| 61

OVERSIGTSKALENDER O

F O

SILMO 2016 23. SEP. - 26. SEP. 2016. International messe for briller og optik. ParisNord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

SYNOPTIKFONDENS SEMINAR 6. NOVEMBER 2016 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere

6 / 2

INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS 28. - 30. JANUAR 2017 OPTI ‘17 New Munich Trade Fair Centre, Munich

COPENHAGEN SPECS 2017

www.opti-munich.com

København www.synoptikfonden.dk

4. - 5. MARTS 2017 Messe for briller og optik www.copenhagenspecs.dk

SEP. 2016

NOV. 2016

JAN. 2017

INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2016 15. SEP. - 17. SEP 2016 Sands Expo & Convention Center, Las Vegas www.biztradeshows.com/ international-vision-west/

FEB. 2017

MAR. 2017

MIDO 2017 25. - 27. FEBRUAR 2017

GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM 19. - 22. JANUAR 2017 Caesars Palace in Las Vegas, USA www.gslsymposium.com

International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017 31. MARTS – 2. APRIL 2017

New York www.visionexpoeast.com

| OPTIKEREN

LÆSEVANER

ADRESSER & TELEFONNUMRE

Hvorfor annoncere i Optikeren?

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer

81%

af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af

Email: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk BESTYRELSEN: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08 Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21 Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Thomas Grouleff Rodenstock Danmark Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi Dania Minervavej 63 8960 Randers SØ Tlf. 72 29 10 00 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21 FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne Jensen Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

Næstformand: Michael Kjær Pedersen

Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

OPTIKEREN er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

OPTIKEREN ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 486.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer 5-2016 Udkommer: 31.08.2016 Stof i hænde: 08.07.2016 Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Optikerforeningen i hænde senest den 05.06. 2016

OPTIKEREN

| 63

Available in prescription. STYLE SHOWN: BABY BEACH

Colour. Clarity. Detail. At Maui Jim, we’re dedicated to bringing more colour to your life with PolarizedPlus2® lenses that enhance clarity, reduce glare, and highlight depth and dimension. Maui Jim Sunglasses won’t change the world, they’ll change the way you see it.

Recommended as an effective UV filter for the eyes and surrounding skin.