/Optikeren_2011_5

Danmarks Optikerforening September 2011 Nr. 5

E D N O I T U L O V E N R E A L H C VIVE N A R B E L L I R B ed og vær m m o K r. je gs å f r a o s , men o e p t e r ! a r f r e n konc n visio n s a r t ede r ikke ku e t k r æ v e pen op mod de e D k am or e gr å s. til at tage og den st ikke r, e t n del a f o p e e c e r n v e o li k b e s t h ik r c a t n selv, ved e t v ær k f o ge ens bu ærlige, vores bra ! n n ig e a d iv m e t r k e e a d r m d es t at t – Vær o s v ær e å tr æt af r e op me mark’s m n Er du ogs erbranchen? L ad et vil vi gerne gø ’ eller ‘Alliance a D m o gd k er ptik ø r mer e masse i o olutionerende... O spor, ‘Feinschmec e din butik. t o s og h : k a t 1904 n o v K r e e e r n rk 45 2136 tikere + p · o e m ll den mest net værk i to stæ n for at revolutio kunden, og ikke o e .c u 7 78 9 optics individ f or r et hede alliance- .com · +45 2211 l@ r Vi tilbyde e giver dig mulig m gør en forskel brille brands, a J · s e egg r, so s te e-optic arl Riis Optics’. B emlig for butikke velsen. – De nye irek tør: J r · klaus@allianc D . m d A le n op er us Kjæ men Vi kæmp men også i selve . ek tør: Kla or d. S a m ir g D la s s k e r y ic r e t v k kun i ud oncepter og ser og frihed fak tis ed m. ke k helt unik vor selvstændigh onlighed helt fre s h per rk, To net væ ker vi butikkens k æ r t med jer,

SVARET ER PROFIL OPTIK – HVAD VAR SPØRGSMÅLET?

”Jeg har nogle klare ønsker til min forretning: Kunderne skal have en god oplevelse, jeg vil have god tid til at betjene dem, det faglige niveau skal være højt, og varerne på hylderne skal være af høj kvalitet. Og så er svaret enkelt: Profil Optik.”

Sådan siger butiksindehaver Lars Enøre i Hinnerup lidt nordvest for Århus.

Han har været medlemsbutik i små tre år hos Profil Optik. ”For mig var det især markedsføringen, der vejede tungt, da jeg skulle beslutte mig for at skifte. Før jeg blev en del af Profil Optik, har jeg aldrig mødt en så massiv reaktion fra kunderne på markedsføringstiltag. Vi ligger som regel vandret i butikken flere dage i træk, når der kører en kampagne.”

LET AT VÆRE SELVSTÆNDIG “Jeg har altid ment, at det nærmest var lige meget, hvilket navn og logo der stod over døren. Det synspunkt har jeg måtte revidere. Mange af dem, der flytter til Hinnerup, har været kunder i Profil Optik i Århus. Nu kommer de til mig – for Profil Optik ved du, hvor du har. Og jeg er sikker på, at det stærke brand er af afgørende betydning,” fortsætter Lars Enøre. ”Samtidig er det relativt let at være selvstændig i Profil Optik. Jeg har meget stor frihed til selv at bestemme bl.a. hvilke produkter, jeg vil have på hylderne.

Hovedkontoret har styr på tingene, og der er kontinuitet i ledelsen.”

FREMGANG I OMSÆTNINGEN “Står du uden for en kæde, skal du klare alt selv: Markedsføring, som selvfølgelig aldrig kan blive landsdækkende, forretningsudvikling, butiksindretning, indkøb og så videre. Det tager meget tid, og du har ingen at sparre med. Tid er en vigtig faktor. Som butiksindehaver i et lokalsamfund skal man nemlig også være udadvendt, deltage i det lokale liv. Være synlig.

Min fornemste opgave er at give kunderne den bedst tænkelige service.

Og de ting, som bliver klaret i kæderegi, er en meget stor aflastning, som giver mig mulighed for at lægge alle mine kræfter i butik og lokalsamfund.

Siden jeg skiftede til Profil Optik, har jeg haft omsætningsfremgang – trods øget konkurrence og finanskrise. Det er da ikke så ringe endda,” konstaterer Lars Enøre.

Lars Enøre, Profil Optik Hinnerup

Er du interesseret i at høre mere om at være medlemsbutik i Profil Optik, så kontakt kædechef Søren Broberg på telefon 36 88 86 86 eller e-mail sb@profiloptik.dk.

LEDEREN

Tid til handling »Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller«, lyder et gammelt kinesisk ordsprog. I disse tider, hvor de økonomiske vinde ikke er for gunstige, er det måske netop det, branchen bør gøre. At handle i stedet for at drosle ned på aktiviteterne. Så kom ud af busken og »byg vindmøller« og vær klar i butikkerne med mode og faglighed, så forbruget kan komme i gang igen.

I september måned afholdes SILMO i Paris, den store internationale optikmesse, hvor såvel store internationale firmaer, som små specialdesignere viser deres nye kollektioner og produkter.

Alle, der beskæftiger sig med optik, bør hive et par dage ud af kalenderen for at deltage i messen og få inspiration til indkøb af brillestel og indblik i den nyeste udvikling indenfor instrumenter. Det giver altid et frisk pust at komme af sted til messer og at møde kollegaer under andre forhold. Det kunne jo være, at man fik et lille spark til at lave nogle forandringer og agere anderledes hjemme i butikken.

På den faglige front er det en god investering at deltage i efteruddannelse, som f.eks. Danmarks Optikerforenings kontaktlinsekonference til november.

Fredag d. 11. november og lørdag d.

12. november afholder Optikerforeningen sin årlige kontaktlinsekonference. I år tilbydes et nyt konferencekoncept med fokus på de opgaver, der møder optikeren i dagligdagen. Emner som tilpasning af toriske linser, tips og tricks med spaltelampen, det røde og det tørre øje, myopikontrol, minisclerallinser og flere andre emner vil være i højsædet til november.

Foredrag vil blive kombineret med workshops, så deltagerne har mulighed for at sammensætte deres helt eget konferenceprogram.

Optikerforeningen glæder sig til at præsentere det nye koncept, som forventes at blive en stor succes. At konferencen afholdes fredag/lørdag giver alle med interesse for kontaktlinser mulighed for at deltage uden, at det kommer i kampolage med familieaktiviteter i weekenden Så kom ud af busken og vær synlige både med faglighed og mode. Det er nødvendigt at gå foran – både for forbrugere og for branchen.

Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

3

model: 2384 CHRIS

design: eva-lena bäckström

www.scandinavianeyewear.com

+ ) 2 9 - 2 ) 7 ' % 2 ( - 2 % : - % 2 ) = ) ; ) % 6 7 - 2 ' )

INDHOLD

36

30

3

Leder

6

Motilitetsundersøgelse

14

Fornem royal hæder til Poul-Jørn Lindberg

18

Hvordan påvirker lyskilden kontrastsensitiviteten hos den almene presbyope patient?

22

Kontrastsynet efter laser in situ keratomileusis

26

Mørke-tilvænning

30

Briller uden bullshit – hele vejen igennem

34

Farve- og kontrastsyn

36

Brilletrends anno 2011

42

Kvalitet i alle detaljer sikrer kunders loyalitet

46

Upgrade-dag hos Johnson & Johnson

48

Produktnyt

50

Branchenyt

52

Nyt fra uddannelsesudvalget

54

Kursus/kalender

18

46 TION DE REVOLUNCHEN A R B E L BRIL VIVE LA

og vær med fra jer. Kom os, men også er! visioner fra e koncept ikke kun ensarted Det kræver op mod de grå kampen os. til at tage og den store ikke en del af er for butikskoncepter, ved at blive vores branche e netværk dig selv, mange ens – Vær mere træt af de ? Lad os være ærlige, gøre op med! ’s mest attraktiv Er du også gerne Danmark ranchen eller ‘Alliance det vil vi mere om masse i optikerb nerende... Og spor, ‘Feinschmecker’ din butik. os og hør 1904 Kontakt : revolutio nere · +45 2136 lle optikere den mest netværk i to stærke for at revolutio kunden, og ikke ptics.com en individue et for 2211 7789 liance-o Vi tilbyder giver dig mulighed gør en forskel brille brands, · Jarl@al optics.com · +45 , som : Jarl Riise allianceOptics’. Begge for butikker – De nyeste Adm. Direktør Kjær · klaus@ nemlig oplevelsen.

Klaus Vi kæmper men også i selve .

Sammen Direktør: slagord. og services faktisk er kun i udtryk koncepter dighed og frihed frem. helt helt unikke , hvor selvstæn s personlighed To netværk vi butikken trækker med jer,

Forsiden Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, »Feinschmecker« eller »Alliance Optics«. Begge giver dig muligheden for at revolutionere din butik. Vi kæmper nemlig for butikker, som gør en forskel for kunden, og ikke kun i udtryk men også i selve oplevelsen. De nyeste brille brands, helt unikke koncepter og services.

Kontakt: Adm. Direktør Jarl Riise – jarl@alliance-optics.com – 2136 1904.

Direktør Klaus Kjær – klaus@alliance-optics.com – 2211 7789

5

6

FRA OPTIKERHĂ˜JSKOLEN

Motilitetsundersøgelse AF UNDERVISERE PĂ… OPTIKERHĂ˜JSKOLEN: ULLA BAK, CAND. SCIENT. (BIOL.), MARIANNE LEDET MAAGAARD, CAND. SCIENT. (BIOL.) OG IVAN NISTED, OPTIKER, MPH.

Mens skelen hyppigst er en godartet tilstand, hvor optikeren afhjĂŚlper patientens symptomer med optisk korrektion, kan henvisningskrĂŚvende patologi vĂŚre den underliggende ĂĽrsag til patientens skelen.

Store H-testen er et centralt vĂŚrktøj til at identiďŹ cere henvisningskrĂŚvende tilstande. I denne artikel vil vi gennemgĂĽ, hvorledes store H-testen bør udføres og anvendes i klinisk praksis.

Hvad er skelen, og hvorfor er det interessant?

Skelen er en forkert indbyrdes stilling af øjnene, sü synsakserne ikke er rettet mod det samme objekt.

Mens det ene øje ďŹ kserer, vil det andet skele. I Danmark ses skelen hos ca. 5% af alle børn (1). Hvis skelen opstĂĽr i den tidlige barndom, er der risiko for, at visus ikke udvikler sig normalt. NyopstĂĽet skelen og dobbeltsyn kan vĂŚre tegn pĂĽ underliggende patologi, hvorfor optikeren straks skal henvise til øjenlĂŚge.

Praktisk udførelse af store H-testen FormĂĽlet med store H-testen er at identiďŹ cere skelen og adskille comitant og incomitant skelen fra hinanden. Testen er designet sĂĽledes, at de 6 ydre øjenmuskler testes hver for sig. Dette gør tolkning af testen sĂĽ enkelt som mulig (se klinisk procedure).

Store H-testen udføres oftest med en penlight, men andre objekter kan ogsü anvendes. Forde-

len ved at bruge en penlight eller et oftalmoskop er, at optikeren kan observere corneareekserne i patientens øjne. En forskydning af corneareeksen pü 1 mm svarer til en skelevinkel pü ca. 206, 2 mm til 406 etc. (2). Figur 1 viser, hvordan corneareekserne kan bruges til at vurdere skelevinklen.

Ca. 2.5 mm forskydning 5 506 esotropi

++ $-01)5",',% #1-20-

Ca. 5 mm forskydning 5 1006 esotropi ++ $-01)5",',% #1-20

Ingen forskydning og dermed ingen skelen %#, $-01)5",',% -% "#0+#" ',%#, 1)#

* ' , ' 1 ) 0 - ! # " 3 0 # .12'**',% 7 -0+ * 03+ #*51,',% 7 -0#2 %#1 3"#, )-00#)2'-, 7 '" $-0 , . 2'#,2#, ' !+ $12 ," ,1203)1 : #,,# 2#12 3,"#019%#0 -+ "',# 9(#,+31)*#0 0 #("#0 %-"2 1 ++#,: : 9*% *51#2 +#" 9(,#,#: : -028* +'% &4'1 *51#2 "#*#0 1'% ' 2- #**#0 "#2 %90 -,"2 ' 9(,#,#: 0-!#"30# 7 #48% .#,*'%&2 ' #2 +9,12#0 3" 2'* ) ,2#, $ "#2 ',-)3*80# 15,1$#*2 ! !+ 0#"2 7 #,*'%&2 1) * 480# 0#22#2 "'0#)2# +-" . 2'#,2#,1 9(,# 3#$-0+#2 #48%#*1# 7 -*" . 2'#,2#,1 9(#,*6% -..# 4#" *')0#2,',% ,#" " &4'1 ,9"4#,"'%2 1#04 2'-, 2-*),',% 7 '12#0 #2 $ 9(,#,# ;)1 2'-,#, 7 0 "- #*2 '**#"#0 $-01)3"2 *-"0#2 4 ,"0#2 #**#0 "' %-, *2 7 &4'*)#, *')0#2,',% #0 $-01)5",',% $ '**#"#0 129012 7 #,2 % 2#12 +-,-)3*802 &4'1 ',!-+'2 ,2 1)#*#, - 1#04#0#1 4'1 9(#, #48%#*1#0 '))# *'4#0 +#0# ,-0+ *# #0 601 %#, 1 ,"15,*'%4'1 +#) ,'1) $-0&',"0',%

Figur 2 viser øjenmusklerne i et højre øje set fra oven. Synsaksen er markeret med en blü streg, og musklernes trÌkretning er vist med røde pile. Nür øjet er i primÌr position, dvs. hovedet holdes ret, og blikket indstilles pü et objekt, som er uendelig langt borte, danner synsaksen en vinkel pü ca. 23 grader med aksen gennem m. rectus superior og m. rectus inferior og en vinkel pü ca. 55 grader med aksen gennem m. obliquus superior og m. obliquus inferior (Illustration gengivet med tilladelse fra Martin Bassett og Gads Forlag).

>>

" ! !

Figur 3 viser de enkelte øjenmusklers hovedeffekt og tillÌgseffekter i primÌr position, dvs. nür hovedet holdes ret og synsakserne er parallelle.

$ &'% %'" $ !$

( & !

&!$% ! ' & !

! ' ! !&!$ '%

$ &'% $ !$

"$ %% !

)&!$% ! ' & !

! ' ! !&!$ '%

$ &'% & $ %

' & !

' %

$ &'% %

' & !

! ' ! !&!$ '%

! '#''% %'" $ !$

&!$% !

"$ %% ! ' & !

&$! $ %

$ &'% $ !$

)&!$% !

)&!$% ! ' & !

! ' ! !&!$ '%

( & ! !" "$ %% ! ' & ! ' ! & ' & ! ! +% &!$% ! , & $ % ! +% )&!$% ! , & $ % ! & Tabel 1 viser øjenmusklernes hovedeffekt og tillÌgseffekter i primÌr position samt angivelse af hvilken hjernenerve, der forsyner de enkelte øjenmuskler.

For at kunne tolke store H-testen er det vigtigt, at man har kendskab til øjenmusklernes anatomi og funktion. Ă˜jet bevĂŚges af 6 øjenmuskler: 4 rette øjenmuskler og 2 skrĂĽ øjenmuskler.

Ă˜jenmusklernes anatomi For at kunne tolke store H-testen er det vigtigt, at man har kendskab til øjenmusklernes anatomi og funktion. Ă˜jet bevĂŚges af 6 øjenmuskler: 4 rette øjenmuskler og 2 skrĂĽ øjenmuskler (ďŹ gur 2).

Disse øjenmuskler gør, at øjet kan bevÌges i forskellige retninger.

Da øjenmusklerne udspringer fra forskellige steder i øjenhulen og er hĂŚftet til senehinden med forskellig vinkel i forhold til den optiske akse, vil en sammentrĂŚkning af den enkelte øjenmuskel give bĂĽde en hovedeffekt og forskellige tillĂŚgseffekter (tabel 1 og ďŹ gur 3).

I store H-testen, hvor øjet bevĂŚges ud i de 6 positioner, vil man netop reducere tillĂŚgseffekterne sĂĽ meget som mulig sĂĽledes, at de enkelte øjenmusklers hovedeffekter kan observeres og dermed tolkes (ďŹ gur 4 nĂŚste side).

Tolkning af store H-testen Patienten skeler, hvis han klager over dobbeltsyn, eller optikeren observerer, at et af øjnene ikke er rettet mod objektet i en eller ere positioner i store H-testen. Skelen kan ogsü ses ved, at corneareeksen er asymmetrisk i de to øjne.

Optikeren skal undersøge i hvilken blikretning, patienten oplever størst dobbeltsyn, og om dobbeltsynet er horisontalt, vertikalt eller

7

8

FRA OPTIKERHĂ˜JSKOLEN

A )' 0%7 $A )' 1)(

A )' 1)( $A )' 0%7

A &0 !84 $A )' 2*

A )' !84 $A &0 -2*

A &0 -2* $A )' !84

A )' 2* $A &0 !84

Figur 4 viser de ansvarlige øjenmuskler i henholdsvis højre og venstre øje, nür store H-testen udføres.

%6) =5-+ 678()5)2()

Comitant skelen

<56%+ 7-0 ,)29)2()06) > ?.)2+)2)5 9)( 0@62-2+

Den comitante skelen er langt den hyppigste type, idet den udgør ca.

90% af al skelen (3). Ved comitant skelen (ogsü kaldet concomitant, Ìgte eller non-paretisk skelen) følges øjnene ad. Skelevinklen varierer med mindre end 5 prismer i de forskellige blikretninger (2). Den comitante skelen er som oftest en godartet tilstand, der fx kan skyldes ukorrigeret synsfejl eller en fejludvikling i centre i storhjernens bark og i hjernestammen, hvorfra der sendes signaler til øjenmusklerne.

$-686 1 3+ '1 > A $A &-2

39)57)67 > %*67 2@5 A ,;4)5*35!735) > 2+)2 6/)0)2 8%26)7 &0-/5)72-2+ > 5%*7-+) 61)57)5 - A.2)2) 9)( &0-/5)72-2+ 34%( 3+ 2)(%(

),%2(0-2+ > 27-&-37-/% 4+% &)7@2()06)67-067%2( - A.)2,80)52) 327530 )*7)5 8+)5 > !;14731)5 %*,.804)7 > 39)57)67 357,3*35- 9)57-/%07 > !735) -2+)2 +)2)5 82()5 7)67

diagonalt. KortlĂŚgningen er vigtig, da de forskellige typer skelen krĂŚver forskellig behandling, herunder evt. henvisning til øjenlĂŚge. Hvis patienten oplever smerte under udførelsen af store H-testen, bør optikeren ligeledes henvise til øjenlĂŚge (ďŹ gur 5). Man skelner mellem comitant skelen og incomitant skelen, fordi behandling og de bagvedliggende ĂĽrsager er meget forskellige (1). Det kan dog vĂŚre vanskeligt at fastslĂĽ den bagvedliggende ĂĽrsag, hvilket betyder, at ĂĽrsagen til skelen kun med rimelig sikkerhed bestemmes i ca. 50% af alle tilfĂŚlde (2).

Incomitant skelen Den incomitante skelen udgør de resterende 10% af alle skeletilfÌlde. Hos patienter med vertikal skelen har 40% incomitant skelen.

Ved incomitant skelen (ogsĂĽ kaldet

noncomitant, non-concomitant eller paralytisk skelen) afhĂŚnger skelevinklen af blikretningen. SĂĽledes skeler nogle patienter i alle blikretninger, blot ikke samme omfang, mens andre kun skeler i en eller nogle blikretninger. Skelevinklen i de forskellige blikretninger skal dog variere med mindst 5 prismer (2).

Ofte er det nødvendigt at supplere store H-testen med fx covertest i de 6 positioner, nĂĽr man skal adskille den comitante skelen fra den incomitante skelen. Det er ikke altid muligt at ďŹ nde den bagvedliggende ĂĽrsag til den incomitante skelen, men da livstruende sygdom kan ligge til grund, skal det afklares hurtigt (1). Mulige ĂĽrsager til incomitant skelen kan vĂŚre helt eller delvis lammelse af en eller ďŹ&#x201A;ere øjenmuskler, overaktive øjenmuskler eller

Mulige ĂĽrsager til incomitant skelen kan vĂŚre helt eller delvis lammelse af en eller ďŹ&#x201A;ere øjenmuskler, overaktive øjenmuskler eller mekaniske forhindringer i øjenhulen.

>>

#7-0675@//)0-+ )0)9%7-32 4= $A

2+)2 6/)0)2

#7-0675@//)0-+ )0)9%7-32 4= $A

2+)2 6/)0)2

2+)2 6/)0)2

2+)2 6/)0)2

2+)2 6/)0)2 Figur 6 viser en begrÌnsning af øjendrejning opad, büde nür patienten ser til højre og venstre. Patientens incomitante skelen er medicinsk udredt i barndommen. Dobbeltsyn opstür kun, nür patienten ser opad, og det giver derfor ikke anledning til gener i dagligdagen.

mekaniske forhindringer i øjenhulen.

N. oculomotorius (III) innerverer 4 af øjets 6 øjenmuskler, hvorfor der ved en total lammelse af n. oculomotorius kun vil vÌre 2 muskler til at bevÌge øjet, nemlig m. rectus lateralis og m. obliquus superior. Med kun disse to muskler aktive vil øjet vÌre drejet udad og lidt nedad, og patienten vil klage over udtalt dobbeltsyn (1). Da m. levator palpebrae, som løfter øvre øjenlüg, ogsü innerveres fra n. oculomotorius, vil der samtidig kunne observeres ptose.

N. oculomotorius er ogsĂĽ ansvarlig for den parasympatiske innervation til m. sphincter pupillae, som trĂŚkker pupillen sammen. Da de parasympatiske nerveďŹ bre, som forsyner m. sphincter pupillae, sidder overďŹ&#x201A;adisk i nerven, vil pupillen vĂŚre dilateret eller reagere langsomt pĂĽ ĂŚndringer i lysniveauet, hvis der er et tryk pĂĽ nerven. Et sĂĽdant tryk kan vĂŚre et symptom pĂĽ en intrakraniel aneurisme (udposning pĂĽ arterie), som er ved at briste eller en tumor, som vokser (1). Heldigvis skyldes de ďŹ&#x201A;este oculomotoriuslammelser dog infarkt i dele af nerven pga. diabetes, hvorfor pupillen vil reagere

normalt pĂĽ lys (4). Da en oculomotoriuslammelse pga. tryk fremkaldt af en aneurisme eller tumor er meget alvorlig, er det vigtigt at adskille disse tilfĂŚlde fra de lammelser, som skyldes fx diabetes. Der er ďŹ re faretegn, som peger pĂĽ en lammelse pga. tryk: Dilateret pupil, smerter bag øjet eller hovedpine, forvĂŚr-

ring af lammelsen over dage eller uger og at kun nogle af musklerne er inddraget (1). Hvis et eller ďŹ&#x201A;ere af disse faretegn er til stede, henvises patienten øjeblikkeligt til øjenlĂŚge.

N. troclearis (IV) innerverer kun Ên øjenmuskel, nemlig m. obliquus superior, hvorfor øjet ved lammelse ikke kan drejes indad, nür det er

"

!

# "

"

"

Figur 5 viser en oversigt over udredning af skelen.

"

9

10 FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

>>

Udover lammelser kan mekaniske forhindringer i øjenhulen vÌre skyld i skelen og dermed dobbeltsyn.

%/7%&3/6 =5 1%2 )9%08)5)5 137-0-7)7 )9%08)5)5 1%2 3+6= )7 /3140)/67 6%164-0 1)00)1 1%2+) 6758/785)5 - ')275%02)59)6;67)1)7 )22) /3140)/6-7)7 )5 ,)5 -008675)5)7 1)( )7 )/6)14)0 2)10-+ /327530 %* ,35-6327%0) A.)2&)9@+)06)5 !%17-(-+ /%2 ()77) )/6)14)0 -008675)5) ()7 %2%731-6/) +582(0%+ *35 )55-2+6 3+ !,)55-2+7326 039) -+85)2 9-6)5 )7 62-7 +)22)1 ,.)52)67%11)2 - )2 1)+)7 6/)1%7-6/ *351 ?9)567 )5 () 73 A.)@&0)5 6)7 *5% 39)2 )275%07 4= B+85)2 6)6 4%5%4327-2) 5)7-'80%5 *351%7-32 )5 ')27)5 *35 ,35-6327%0) A.)2&)9@+)06)5 3+ ,)5 13(7%+)6 -2*351%7-32 *5% %2(5) ')275) ,A.)5) 344) - ')275%02)59)6;67)1)7 )5 -27)+5)5)6 -2*351%7-32)52) 3+ )2 ,35-6327%0 A.)2&)9@+)06) -+%2+6@77)6 )()267=)2() +@0()5 *35 )2 ,35-6327%0 A.)2&)9@+)06) 13( 9)2675)

?.)2&)9@+)06)2 67%57)6 *5% 5% 0A&)5 -14806)5 7-0 9)2675) A.)6

%&(8')26/)52) $

5% %&(8')26/)52)2 $ 6)2()6 -14806)5 7-0 9)2675) A.)6 1 5)'786 0%7)5%0-6 )51)( 537)5)6 9)2675) A.) 13( 9)2675) !%17-(-+7 6)2()6 -14806)5 *5% %&(8')26/)52)2 7-0 3'80313735-86/)52)2 - ,A.5) 6-() 5% ,A.5) 6-()6 3'80313735-86/)52) 6)2()6 -14806)5 7-0 1 5)'786 1)(-%0-6 4= ,A.5) A.) )51)( 537)5)6 ,A.5) A.) 13( 9)2675) ) *A567) 482/7)5 &)6/5-9)5 ()7 %2%731-6/) +582(0%+ *35 )55-2+6 039 31 )26 0-+) -22)59%7-32 )55-2+6 039 6-+)5 %7 () 73 186/0)5 631 537)5)5 A.)24%55)7 - 6%11) 5)72-2+ 9-0 13(7%+) 6%17-(-+ 3+ 0-+) /5%*7-+ 67-180)5-2+ *5% 2)59)52) ()77) )/6)14)0 9-0 ()7 9@5) 1 5)'786 0%7)5%0-6 4= 9)2675) A.) 3+ 1 5)'786 1)(-%0-6 4= ,A.5) A.)

$ &! !

$ &'% & $ %

$ &'% %

# $ #"!& ! $ & ' $ "$ & "!

$! " $( "$ ! " ' " "&"$ '%

$! " $( "$ ! ' !%

37%7-32)2 %* () 73 A.2) 13( 9)2675) /%2 /82 6/) ,9-6 () %/7-9) 186/0)56 %27%+32-67)5 )5 %*60%44)() )5*35 6)2()6 ()5 ,@11)2() 2)59)-14806)5 7-0 (-66) %27%+32-67)5

5% %&(8')26/)52)2 $ - 9)2675) 6-() 6)2()6 ,@11)2() 2)59)-14806)5 7-0 3'80313735-86/)52)2 - 6%11) 6-() 5% 3'80313735-86/)52)2 6)2()6 ,@11)2() 2)59)-14806)5 7-0 9)2675) 1 5)'786 1)(-%0-6 6= 186/0)2 %*60%44)6

=5 () *5)11)2() -14806)5 *5% %&(8')26/)52)2 $ - 9)2675) 6-() 2=5 3'80313735-86/)52)2 - ,A.5) 6-() -+%2+6@77)6 ,@11)2() 2)59)-14806)5 *5% 3'80313735-86/)52)2 7-0 %&(8')26/)52)2 - ,A.5) 6-() 5% ,A.5) 6-()6 %&(8')26/)52) $ 6)2()6 ,@11)2() 2)59)-14806)5 7-0 1 5)'786 0%7)5%0-6 - ,A.5) 6-() 6= 186/0)2 %*60%44)6 82/7)52) &)6/5-9)5 !,)55-2+7326 039 31 5)'-453/ -22)59%7-32 !,)55-2+7326 039 6-+)5 %7 2=5 )2 186/)0 /3275%,)5)6 9-0 ()26 %27%+32-67 %*60%44)6 - 6%11) 31*%2+ *35 %7 6-/5) %7 537%7-32)2 *5-7 /%2 *35)+= ()77) )/6)14)0 +@0()5 ()7 *35 1 5)'786 1)(-%0-6 3+ 1 5)'786 0%7)5%0-6 4= &=() ,A.5) 3+ 9)2675) A.) 9-6 A.)2&)9@+)06)2 8(0A6)6 %* %7 ,39)()7 (5).)6 9)67-&8033/80@5 5)C)/6 9-0 2)59)-14806)52) - 39)267=)2() )/6)14)0 += (-5)/7) 7-0 %&(8')26/)52)2 $ - 9)2675) 6-() *5)1 *35 %7 /311) *5% 2 4%7-)27 /%2 +3(7 ,%9) 453&0)1)5 1)( ,35-6327%0) A.)2&)9@+)06)5 3+ 6%17-(-+7 ,%9) 2351%0 *82/7-32 %* /329)5+)26)2

drejet nedad. Patienten oplever derfor dobbeltsyn i hverdagen fx ved lĂŚsning og gang pĂĽ trapper (1).

Patienter med en lammelse af n. troclearis vil ofte kunne opnü binokulÌrt syn ved at justere hovedholdningen i den retning, som musklen skulle have roteret øjet i. Dette gør, at patienten ikke nødvendigvis selv har bemÌrket, hvornür problemet med dobbeltsyn er begyndt. Idet n. troclearis har et langt forløb, som krydser over til den modsatte side af hjernen, er den sürbar, og den mest sandsynlige ürsag til lammelse er derfor kranietraumer (1, 4).

N. abducens (VI) innerverer ligesom n. troclearis kun Ên øjenmuskel, nemlig m. rectus lateralis. Ved lammelse af m. rectus lateralis vil øjet vÌre drejet indad, nür patienten ser lige frem (i primÌr position), hvorfor patienten oplever vandret dobbeltsyn. Patienter med en abducenslammelse vil ofte prøve at kompensere for dobbeltsynet ved at dreje hovedet mod den püvirkede side (4). Det er ogsü vÌrd at vÌre opmÌrksom pü, at patienten ofte kun har esotropi pü afstand og dermed kun dobbeltsyn pü afstand. Den tilgrundliggende ürsag til en abducenslammelse er oftest utilstrÌkkelig blodtilførsel til nerven hos patienter med fx diabetes, men kan ogsü skyldes, at nerven trykkes pga. tumorer, kranietraumer eller et højt intrakranielt tryk (1, 3, 5).

Optikeren bør derfor vÌre opmÌrksom pü patientens hovedholdning, fordi patienten i mange tilfÌlde kan slippe for dobbeltsyn ved at justere sin hovedholdning.

Udover lammelser kan mekaniske forhindringer i øjenhulen vÌre skyld i skelen og dermed dobbeltsyn. Den mekaniske forhindring kan vÌre en tumor i øjenhulen. Det primÌre symptom ved tumorer i øjenhulen er dog eksoftalmus, men dobbeltsyn pga. Ìndring af øjets placering i øjenhulen regnes ogsü for at vÌre et vigtigt symptom (1).

En begrÌnset bevÌgelighed af øjet (isÌr opaddrejning) ses ogsü, hvis øjenhulens gulv ødelÌgges efter fx et knytnÌveslag. Den begrÌnsede bevÌgelighed og dermed dobbeltsynet skyldes her, at m. rectus inferior, m. obliquus inferior

SWISS HD High DeďŹ nition glas made in Switzerland

12 FAGLIGT FRA OPTIKERHĂ&#x2DC;JSKOLEN

Det er udelukkende pü baggrund af store H-testen, at patienten henvises til øjenlÌge.

,

3+#! ,-. + ( 2+, ! -#& " (/ ( &, 4 +5-" )! %)( (-+ -#)(, ,/5+ / &5,(#(!

4 1'*-)' + + )*,-3 - #( ( )+ ,# ,- '3( + #,., ' )! ' 4 ' 6 6 #(

4 ' 6 6 #( )/ +- ,4 ' )+-") ' 0) )+# )(/ +! (,(5+*.(%4 ) &-,1( / ' + )/ +1 ' -)+ 4 1 &#! !+5(,(#(! # "/)+ & (!- 3 6 && + 6 % ( + $ #( 4 '' + ,.&- - / ')()%.&5+ - ,4 )+#,)(- &- ) &-,1( # && *),#-#)( +

Anbefalet litteratur:

# !(), 4 " ( & - ,-) ,%# - ,1! )' + !#/ + )+6! - -*+) .%-#)( ( , &- # !! 6$ (".& +

1.

2.

4 " ( &#(! !/ &#!! ( ,1! )' "$5&* + * -# (- (, ,1'*-)' +

Elliot, DB, 2008: Clinical procedure in primary eye care. Butterworth-Heinemann Link til simulator, hvor du kan øve store H-testen pü forskellige typer af patienter. Her für du mulighed for at se comitant og incomitant skelen med forskellige underliggende ürsager. http://cim. ucdavis.edu/Eyes/eyesim.htm

Referencer eller fedtvÌv i øjenhulen klemmes fast i frakturen (1). Den incomitante skelen kan ogsü skyldes fx stofskiftesygdomme eller neurologiske tilstande. Ved mekaniske forhindringer vil begrÌnsningen i øjenbevÌgelsen vÌre den samme, nür store H-testen gentages monokulÌrt.

Patienten i case 2 ser umiddelbart ud til at lide af konvergensinsufďŹ ciens, hvilket som hovedregel behandles med visuel trĂŚning. Store H-testen afslører dog, at der er en mekanisk begrĂŚnsning: Hverken højre eller venstre øje kan dreje tilstrĂŚkkeligt indad. BegrĂŚnsningen i øjenbevĂŚ-

gelsen er ogsü til stede, nür store Htesten gentages under monokulÌre forhold. Det er udelukkende pü baggrund af store H-testen, at patienten henvises til øjenlÌge.

Opsummering Store H-testen er et vigtigt redskab til at adskille henvisningskrÌvende patologi fra godartede skeletilstande. Ved incomitant skelen skal anamnesen bruges til at afdÌkke, om det er et nyopstüet symptom, om symptomet er forvÌrret i den seneste tid, eller om tilstanden tidligere er udredt af øjenlÌge.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Gregersen, E. & J.C. Nørregaard, 2007: Skelen. I: Fahmy, P., S. Hamann, M. Larsen & A.K. Sjølie (reds.): Praktisk oftalmologi. Gads Forlag, 2. udgave, pp.

161-162, 165-168, 178-180.

Rutstein, R. & K. Daum, 1998: Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. Mosby, p. 189, 192, 195.

Remington, L.A., 2005: Clinical Anatomy of the visual system. Elsevier, 2. udgave, pp. 227-231.

Stidwill, D. Epidemiology of strabismus.

Ophthal. Physiol. Opt. 17(6):536-539.

Billson, F.A., 2003: Strabismus. BMJ Books, pp. 48-54.

Optican, L.M. 2003: The extraocular muscles. I: Kaufman, P.L. & A. Alm (reds.): Adlers Physiology of the Eye, clinical application. Mosby, 10. udgave.

ISBN 978-0-323-01136-5 Brodal, P., 2001: Centralnervesystemet, Universitetsforlaget, 3. udgave.ISBN 82-518-3929-7

>> 13

Mere og mere ensretning er efterhånden praksis hos mange kæder, men kunderne efterspørger i højere grad individuelle løsninger og det har Nyt Syn taget til sig. Derfor valgte jeg at træde ind i Nyt Syn, hvor jeg får gavn af fælles indkøb, overskuelige økonomisystemer og en overordnet markedsføring. Samtidig kan jeg være helt min egen - og det sætter jeg pris på. Da jeg meldte mig ind i Nyt Syn hjalp de mig gennem en strategiproces, så nu ved jeg også, hvad der er mine styrker – for man kan jo ikke være sin egen uden at vide, hvem dét egentlig er.

Der er plads til flere butikker.

Tag kontakt til adm. dir.

Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk og få mere at vide.

Dit syn betyder alt for os

14 PORTRÆT

Hanne og Poul-Jørn Lindberg.

Fornem royal hæder til optometrist Poul-Jørn Lindberg Poul-Jørn Lindberg blev den 30. maj i år tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen. Ridderkorset uddeles traditionelt til officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for lang og tro tjeneste. Det er derfor en ganske særlig ære for en erhvervsmand at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog.

I den anledning har OPTIKEREN besøgt Hanne og Poul-Jørn Lindberg på hovedsædet i Åbyhøj.

AF BJARNE HANSEN

D

er ligger meget arbejde, kreativitet, vedholdenhed og en stor satsning fra Hanne og PoulJørn Lindberg startede egen butik i 1969 i Frederiksgade 2, Aarhus og til nu, hvor virksomheden LINDBERG A/S er en international virksomhed med hovedsæde i Åbyhøj.

Hvornår fik du interesse for selv at lave briller? »Det har jeg egentlig altid haft. Jeg var ansat hos Thiele i 5-6 år, før jeg blev

selvstændig, og her lavede jeg håndskårne briller i acetat og træ. Dengang havde jeg den spændende opgave at lave en brille til Dronning Ingrid.

Dronning Ingrid kom ind i butikken og klagede sin nød over, at hendes briller ødelagde frisuren, når hun skulle tage briller af og på.

Så udviklede jeg en brille med korte stænger, der spændte ind i tindingerne. Den skar jeg ud i almindelig acetat.

En dag flere år efter kommer Hendes Majestæt Dronningen ind i

vores forretning og siger, at hun har et problem med sin frisure, når hun tager briller af og på.

Jeg sagde, at jeg syntes Dronningen skulle gå hjem og spørge Dronning Ingrid, om hun havde den brille endnu, som jeg producerede til hende, da jeg var hos Thiele.

Det gjorde hun og kom tilbage og sagde, at hun skulle hilse fra sin mor og sige, at hun havde brillen endnu, og at hun var meget glad for den stadigvæk. Så skal vi da lave sådan en til Dronningen også,

>> 15

og den skal selvfølgelig laves i titanium.

Brillen blev en stor succes, og senere fremstillede jeg en i guld, og det skulle jeg aldrig have gjort. Brillen blev jo pludselig tung og blød, og så skete det berømte, den røg ned i suppen. – Og jeg blev hånet af alle.

Siden aftalte jeg med Dronningen, at hver gang hun har en mulighed for at komme tæt på vores forretning, må hun komme ind og få rettet brillen eller ringe og sige til, så vil jeg komme over og rette brillerne på Amalienborg. – Nu vil vi ikke have den ballade mere.

Det var før, Dronningen begyndte at bruge briller hele tiden. Siden har jeg været så heldig, at jeg også kom til at lave »almindelige« briller til Dronning Margrethe. Den første var en AIR brille, og siden blev det LINDBERG Spirit, og dem går hun med permanent den dag i dag,« fortæller Poul-Jørn.

Det var ikke første gang, at Lindberg lavede briller til kongehuset fra sin egen butik. I 1975 lavede Poul-Jørn Lindberg en brille til Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.

Prinsgemalen havde været hos øjenlægen og havde fået en recept

på briller. Man ringede så fra kongehuset til Danmarks Optikerforening for at få anbefalet en optiker i Århus, og det blev Poul-Jørn.

På det officielle plan blev LINDBERG A/S udnævnt til, »Kongelig hofleverandør« i 2009.

Har du også lavet briller til Dronning Elizabeth? »Nej ikke selv, men på et tidspunkt rekvirerer det engelske kongehus en kollektion af LINDBERG-briller til Buckingham Palace. Måske efter anbefaling fra Dronning Margrethe. Efter en tid melder man så tilbage, hvad Dronningen gerne vil have.

Da vores konsulent efter en måned eller to besøger forretningen, hvor brillen skal laves, spørger hun, hvordan det går med brillen til Dronningen. Uha, den ligger her, fordi der ikke er nogen af os, der tør lave den. Vores chef tør ikke, og vi andre tør selvfølgelig heller ikke, når chefen ikke tør. »Så må I sende den til forretningen Lindberg Optik i Aarhus,« sagde konsulenten. Vi laver brillen og

Siden aftalte jeg med HM Dronningen, at hver gang hun har en mulighed for at komme tæt på vores forretning, må hun komme ind og få rettet brillen eller ringe og sige til, så vil jeg komme over og rette brillerne på Amalienborg. – Nu vil vi ikke have den ballade mere.

Takkebrevet fra pave Benedict XVI.

sender den tilbage til forretningen i London. Så vi har æren af at have lavet briller til Dronning Elizabeth i vores forretning. Det er lidt sjovt,« siger Poul-Jørn.

Italienerne har også respekt for din indsats, og selv paven bærer en LINDBERG-brille. Hvordan er I blevet leverandør til ham? »I 1998 havde jeg den ære, at den italienske optikerforening udnævnte mig til Maestro Ottico,« fortæller Poul-Jørn. »Prisen blev overrakt i historiske omgivelser på et slot i Firenze. Det var i en utrolig flot sal med kalkmalerier på loftet, og der var vagter i historiske uniformer, der stampede i gulvet, når navnet på prismodtageren blev nævnt, det var meget højtideligt og en stor oplevelse,« indskyder Hanne.

Motivationen for prisen var Poul-Jørn Lindbergs innovative og nærmest revolutionære tilgang til brilledesign, og hans betydning for trenden i det 20. århundrede. »Flere år senere forærede præsi-

16 PORTRÆT

Der ligger mere end 25 års innovation og målrettethed mellem de to billeder: Brilleproduktion i lejligheden i lejligheden i Aarhus og Precious udstillingen på fabrikken i Åbyhøj.

denten for den italienske optikerforening pave Benedict XVI en af vores briller i anledning af en højtidelighed for Santa Lucia, der er øjnenes beskytter. Vi fik ovenikøbet et takkebrev med en hilsen fra paven.

Senere blev vi inviteret ned til middag hos præsidenten for optikerforeningen, og vi blev vist rundt til steder, man GOOD ikke ser som DESIGN almindelig turist,« fortæller Poul-Jørn.

Et lille udsnit af de mange designpriser.

Hvordan fik du ideen til at lave briller i titanium? »På et tidligt tidspunkt satte jeg mig ned og skrev mine erfaringer med

briller ned: De laver mærker på næsen, de klemmer bag ørerne, de falder ned på næsen, og skruerne løsner sig og falder af. Samtidig kunne jeg konstatere, at jo kønnere pigerne var, jo vanskeligere var det at få dem til at gå med briller.

Jeg fandt ud af, at briller ikke må veje noget, de må ikke fremkalde allergi, de skal være så usynlige som muligt, og der må ikke være skruer i.

Jeg vidste fra tandlæger, at titanium ikke fremkalder allergi. Jeg havde kontakt til en guldsmed, der netop havde været på et kursus i England, hvor hun havde lært at indfarve titanium.

Derfor fandt jeg ud af, at titanium var et ideelt materiale til briller.

Jeg bestilte en rulle tråd fra en fabrik i Amerika, hvor de lavede titaniumplader til flyindustrien. De havde aldrig lavet tråd før, og det var meget dyrt. Den første rulle blev forarbejdet til tre hårdhedsgrader. Til broen skal tråden være hård og smidig på sam-

me tid, så den kan justeres og holde sin form. Til hængslet skal den være blød og kunne give sig, så glasset ikke går itu, hvis man får »en på brillen«. Til stængerne skal den være så hård, at den ikke går ud af facon.

Det blev til AIR Titanium, der fik sit gennembrud på TV i designprogrammet med Per Arnoldi, »Hvorfor ser det sådan ud«.

I 1989 modtager AIR Titanium den danske ID pris.

Efter at den første rulle var blevet opbrugt, bestilte jeg to mere. De var ubrugelige og slet ikke til at håndtere. Tænk, hvis jeg havde fået en af dem først, så var jeg måske aldrig kommet i gang. Det er egentlig lidt fantastisk at tænke på«, siger PoulJørn og ser tænksom ud.

Havde du i din vildeste fantasi forestillet dig, at LINDBERG kunne udvikle sig til sådan en succes? »Nej, det havde jeg ikke, og det er heller ikke mig, der har skabt den ale-

17

Flere af medarbejderne har Hanne og Poul-Jørn kendt, fra de var helt små sejlere, og hvor familien Lindberg heppede på dem. »Så er det sjovt, at de har været med til at skabe firmaets succes,« siger Hanne Lindberg.

ne. Det er et resultat af familiesammenhold og et velfungerende team, der arbejder godt sammen. Der er mange forskellige kvalifikationer i LINDBERG. Et af de karakteristiske træk er, at de næsten alle i den første ledergruppe var dygtige sejlsportsfolk. Sejlere kan bruge den indvendige side af hovedet,« siger Poul-Jørn, der selv har været top konkurrence sejler i Folkebådsklassen.

Flere af medarbejderne har Hanne og Poul-Jørn kendt, fra de var helt små sejlere, og hvor familien Lindberg heppede på dem. »Så er det sjovt, at de har været med til at skabe firmaets succes,« siger Hanne Lindberg.

I dag er der 7 optikere i butikken i Aarhus, der fungerer som konceptbutik, ca. 225 ansatte i hovedsædet og ca. 450 på den super moderne og arkitektonisk flotte samlefabrik i Filippinerne.

Poul-Jørn Lindberg og LINDBERG A/S har modtaget 47 designpriser.

HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING? AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektivisere arbejdsgangen i butikken og derved skaber bedre overblik i din butik.

Hvad kan AMPAREX? Ɣ Aftalekalender Ɣ Lager, statistik og kasse Ɣ Abonnement incl. PBS Ɣ Fakturering til 3. part Ɣ Læse sygesikringskort Ɣ Gave- og loyalitetskort Ɣ Sende SMS, e-mail og breve Ɣ C5 / E-conomic integration Ɣ Design selv udskrifter Ɣ Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX? Ɣ Alt kører online Ɣ Vi konvertere dine data Ɣ Komplet løsning til din butik Ɣ Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis test version og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og servicedesk +45 70 230 153

KAMPAG

NE

50% RABNEADETR! MÅ DE FØRSTE 12

18 FAGLIGT

Vinder af 2. prisen i årets Optimus Pris

Hvordan påvirker lyskilden kontrastsensitiviteten hos den almene presbyope patient?

Forskellige belysningsformer og markedets mange typer af lyskilder er for de fleste danskere en jungle, som er svær at blive klog på. Selvom belysning af den ene eller anden slags er et uundværligt hjælpemiddel, vi alle – uanset alder og køn, bruger i det daglige, er det de færreste af os, der ved ret meget om de forskellige lyskilders egenskaber og i hvilket brugsområde, lyskilden opnår sin optimale effekt. Lys er en vigtig faktor i vores liv, som vi ofte tager for givet uden at skelne til det komplicerede samspil mellem lys og øje.

Med faglige øjne er det derfor interessant at undersøge, hvor afgørende kvaliteten af de mest gængse lyskilder er for os rent synsmæssigt.

AF IDA KATRINE THOMSEN, METTE ERREBO KJEMS OG BENTE BØDKER JENSEN

U

ndersøgelser viser, at glødepæren er europæernes foretrukne lyskilde (Christensen 2010). Det er dog et faktum, at glødepæren fra 2013 udfases fuldstændigt i EU. Hvad markedet byder på af alternative belysningsformer, er derfor mere relevant end nogensinde. Man har i dag store forventninger til LED som fremtidens lyskilde. Udviklingen af nye diodepærer sker i hastige skridt, men lyskilden er endnu ikke effektiv nok til især store belysningsopgaver. LED-pæren er teknisk set en klasse for sig.

Den kombinerer det energibesparende med en god farvegengivelse, men den kan dog endnu ikke ligestilles med effektiviteten fra glødeog halogenpærer (Engstrøm, Nielsen, Sørensen 2008, s. 9).

Lys er et fysisk fænomen, som består af elektromagnetisk udladning, der oprinder af svingninger fra elektroner. Lys måles i bølgelængder, der afhænger af, hvor hurtigt denne elektromagnetiske svingning foregår. Kun en lille del af det elektromagnetiske spektrum er synlig for det menneskelige øje - denne del af spektret indeholder de farver, vi kender fra regnbuen. Lysets stråler er usynlige, imens lyskilden og dét lyset rammer er synligt.

Selv om der i dag findes mange lyskilder på markedet, er der blot tre

måder at fremstille lys på; »temperaturstrålere«, »eksplosionslys« og »LED«.

Temperaturstrålere er bredspektrede, fordi de indeholder hele spektret af det synlige lys. De omfatter lyskilder som for eksempel solen, bål, stearinlys, halogenpærer og glødepærer, der alle producerer lys via opvarmning (jf. figur 1, kurve 2).

Eksplosionslys er smalspektret, idet det indeholder ca. 9 af det synlige spektres 1200 farvenuancer.

Det omfatter lysstofrør, miljøpærer og kompaktrør/energisparepærer, der producerer lys ved eksplosioner i kviksølvglas (jf. figur 1, kurve 1).

LED står for lys emitterende diode og er en lyskilde baseret på et halvledermateriale, der udsender lys, når der sendes strøm igen-

nem. Lysets farve er varierende og afhænger af elektronernes overskydende energi. Dette kan kontrolleres af halvledermaterialets sammensætning. Det er derfor svært at kategorisere LED som bred- eller smalspektret, da der er stor forskel på gode og dårlige dioder (Engstrøm, Nielsen, Sørensen 2008 s. 9).

Smalspektret lys påvirker os i mere end én forstand. Diskussioner går på, at det nedbryder hud og slimhinder betydeligt mere end bredspektret lys, og endvidere nedsættes koncentrationsevnen, da øjnene udtrættes (Lys og Syn 2009).

En ny undersøgelse foretaget af fagfolk, som sidste år fandt samme interesse i emnet, har udgivet en artikel herom, hvoraf vores inspiration til projektet udspringer. Mere præ-

>> 19

cist fandt de i undersøgelsen evidens for, at lys fra energisparepærer påvirker AMD-patienters evne til at se kontraster (Holton et al 2009).

Det visuelle system er meget højt udviklet. Kontrastsensitivitet repræsenterer den mindste luminansforskel, som det visuelle system kan opfatte. Øjets evne til at skelne forskellige bølgelængder fra hinanden er grundlaget for farvesynet, hvilket også kaldes visuel adaptation (Christiansen et al. 2010, s. 10-11).

Selve processen, hvorfra lysets bølgelængder/energi omsættes til nervesignaler gennem synsbanens mange synapser, er temmelig kompleks. Øjets følsomhed ligger i forskellen på de to typer af fotoreceptorers (stave og tappe) reaktionsevne. Stavene er ekstremt sensitive i selv svag belysning, og aktiverer det, vi kalder skotopisk syn. Modsat er tappene inaktive, når belysningen er for svag. Med skotopisk syn evner vi at registrere form og bevægelse, men ikke fine detaljer, mens farveopfattelsen er helt fraværende. Deraf kommer udtrykket »i mørke er alle katte grå!« Fotopisk syn er under belysning, hvor nethindens (retina) tappe er aktive og formår at respondere, hvis lysets bølgelængde er indenfor det synlige spektrum. Tappene er betegnet ud fra den bølgelængde af lys, de er i stand til at opfatte; rød (588 nm), grøn (531 nm) og blå (420 nm). Tappene findes på nethindes makulaområde i et meget tæt koncentreret antal modsat stavene, der her er helt fraværende (Remington 2005, s. 73-75). Set i forhold til tappenes sensitivitet henvises til kurverne (figur 1) for pærernes farvefordeling.

De giver blandt andet et billede på hvilke tappe, der stimuleres ved henholdsvis smal- og bredspektret lys afhængigt af bølgelængden, deraf hvilke farver øjet opfatter afhængigt af den type af pære, vi oplever. Det er derfor nødvendigt med tilstrækkelig belysning, førend øjet kan opfatte farver og detaljer i vores omgivelser (Christiansen et al. 2010 s. 10-11).

Menneskets kontrastsensitivitet giver relevant information om det funktionelle eller det realistiske syn,

heriblandt risikoen for fald, kontrol af balance, bilkørsel, læsning og andre dagligdags aktiviteter (Elliot 2007 s. 48). Undersøgelsen af Holton et al. viser, at energisparepærer giver AMD patienter rigtig dårlig forudsætning for at færdes på trapper og fortov med mere. Kontrasten imellem trinenes lys og skyggeflader er nedsat og gør det vanskeligt at afgøre, hvor man skal sætte fødderne. Henrik Holton, der til daglig er optometrist ved Synscentralen i Vordingborg, antager derfor, at der er belæg for, at energisparepærer skaber en øget risiko for faldulykker blandt ældre med dårligt syn (Holton et al. 2009).

Det er typisk den ældre befolkning, der ytrer frustration over problemer med belysning i hjemmet.

Samme gruppe er en naturlig stor del af kundemålgruppen i en optikerforretning, hvorfor det er oplagt at tage udgangspunkt i denne aldersgruppe. I litteraturen læser vi, at kontrastsensitiviteten falder med alderen og forringes desuden af aldersrelaterede patologiske ændringer såsom katarakt og AMD (Grosvenor 2007, s. 178). Der er ikke nødvendigvis sammenhæng imellem dårlig visus og nedsat kvalitet af synet, hvilket betyder, at man godt kan have fuld visus og samtidig nedsat kontrastsyn (Elliot 2007, s. 48).

Sammenhængen mellem kontrastsensitivitet og forskellige belysningsformer er endnu et relativt nyt og uudforsket område indenfor optometrien. Vi ved nu, at der er fundet evidens for, at belysning har en afgørende faktor for kontrastsensitiviteten og at samme nedsættes med alderen. Med den viden i baghånden, og daglig kontakt med mange helt almindelige ældre mennesker i vores arbejde som optometrister,

finder vi det yderst relevant at kunne vejlede professionelt indenfor belysningsformer. Vores faglige kompetenceområde er at sikre bedst muligt syn, hvilket kan gøres ved hjælp af både kontaktlinser, brillekorrektion og i høj grad korrekt vejledning af belysning.

Formålet med undersøgelsen er bl.a. om udfasningen af glødepæren vil have betydning for kvaliteten af synet i dagligdagen for den almindelige ældre uden patologisk diagnose? Et relevant spørgsmål er, om der findes en ny foretrukken lyskilde, når glødepæren ikke længere er en belysningsmulighed? Undersøgelsen skal sætte fokus på lyskilders påvirkning af synet, da det er en relevant og aktuel problemstilling. Resultaterne danner basis for vejledning i brugen af lyskilder til presbyope patienter.

Materialer og metoder Målpopulationen er baseret på den almene presbyope befolkning. I forsøget testes i alt 79 forsøgspersoner, heraf er 44 kvinder og 35 mænd med en gennemsnitsalder på 62,41 år (aldersfordelingen har været 50 – 85 år). 5 forsøgspersoner har fået foretaget kataraktoperation og har derfor intraokulær linse bi- eller unilateralt.

4 forsøgspersoner har hypertension, og 2 forsøgspersoner har diabetes type 2. Inklusionskriterier for deltagelse; både mænd og kvinder i alderen 50+ med monokulær visus over 0,667 (målt på logMAR visustavle), er potentielle forsøgspersoner. Okulære sygdomme kan ikke udelukkes blot ved at opstille et visuskrav på

20 FAGLIGT

units KS. Afstanden fra øjne til tavle er 40 cm. og er anbefalet standard ved brug af Mars-testen (Logan, Rosenfield 2009 s. 509).

Afslutningsvis udføres et subjektivt eksperiment. Forsøgspersonerne bedes notere sig, om nogle af lyskilderne skiller sig positivt eller negativt ud.

Statistik 0,667. Derfor er forsøgspersonerne forud for forsøget testet med Amslerkortet med det formål at frasortere makulær dysfunktion og skotom i form af blandt andet øjensygdommen AMD (Fahmy et al. 2007 s. 60).

Eksperimentet bygger på den forklarende forskningstype, der udspringer fra det naturvidenskabelige paradigme. Herunder benyttes et klinisk randomiseret enkeltblindet cross-over eksperiment til indsamling af data.

Lyskilder og lampe I forsøget sammenlignes følgende 3 lyskilder: Energisparepære (Megaman model Liliput Plus, Neonlite Electronic and Lightning Ltd., Hong Kong, model MU115i-E27, 15W, 2700 Kelvin, varm hvid, Ra 83), halogenpære (Frost Light ApS Denmark, KRYSTAL Klar E27 42W, model FRO013104, varm hvid, 2800 Kelvin, 230V, Ra 100), og LED-pære (Frost light ApS Denmark, KRYSTAL diode E27 6,5W RA + diode, bredstrålende varm hvid, 3200 Kelvin, Ra 94). Lyskilderne er alle monteret i samme type lampe; Optikerlampen® fra Laboratoriet LYS og SYN, København.

Forsøget er opstillet i et fuldstændig mørkelagt prøverum. Belysningsstyrken på kontrasttavlens midte er 400 lux +/- 10, målt med et luxmeter (Hagner model EC1 med indbygget detektor) for at verificere belysningen før hver enkel test.

Mars-test Forsøgspersonernes kontrastsensitivitet er testet ved hjælp af The Mars Letter Contrast Sensitivity Test. Denne består af 3 tavler, hver med 8 linjer á 6 bogstaver, der bliver svagere i kontrast for hvert bogstav.

Hvert bogstav springer 0,04 log

Den nødvendige styrkeberegning for antal forsøgspersoner: Type 1 fejls risiko њ = 5% (z-værdi 1,96), type 2 fejls risiko ћ = 10% (zværdi 1,28), statistisk variation SD = 0,08, mindste relevante kliniske forskel d = 0,04.

Analyse af resultaterne er med udgangspunkt i energisparepæren holdt op imod de og to andre; halogenpære vs. energisparepære og LED-pære vs. energisparepære. Til beregning af data benyttes et t-test, og for at simplificere vores statistiske beregninger har vi anvendt regnearksprogrammet Microsoft Excel 2007.

Etiske overvejelser I forskning, der involverer mennesker, er det nødvendigt at gøre sig en række etiske overvejelser. En autorisret optometrist skal følge retningslinjerne indenfor Sundhedsloven i Danmark, lige såvel som andre fagrupper; læger, tandlæger, sygeplejersker etcetera (Retsinformation.dk 2011) (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Vi har inden testfasen taget højde for basale etiske principper, og redegørelsen om god etisk standart er baseret på Helsinki-deklarationen udarbejdet af Verdenslægeforsamlingen.

Resultater og konklusion Middelværdierne i kontrastsensitiviteten for halogenpæren er 1,73570, for LED-pæren 1,73468 og for energisparepæren 1,71038. P-værdi for halogenpære vs. energisparepære = 0,0172 og 95% sikkerhedsinterval = 0,02532±0,0207. P-værdi for LED-pæren vs. energisparepære = 0,0118 og 95% sikkerhedsinterval = 0,0243±0,0188. Klinisk betyder spændet, at der ved begge sammenligninger på Mars-tavlen kan

være fra en ottendedel til lidt mere end et helt bogstavs forskel. Kontrastsensitiviteten falder ikke fra et normalt niveau til uden for normalen, men består af en mærkbar forskel, som underbygges af forsøgspersonernes subjektive svar.

Resultaterne fra den subjektive vurdering af lyskilderne: Halogenpæren fik 10 positive og 10 negative udsagn. LED-pæren fik 20 positive og 6 negative udsagn, og energisparepæren fik 6 positive og 23 negative udsagn. 23 personer talte hverken for eller imod nogen af lyskilderne.

Forsøgspersonerne har en statistisk signifikant dårligere kontrastsensitivitet med energisparepæren kontra halogenpæren og LED-pæren. Energisparepæren har subjektivt en overvægt af negativ respons, og der er derfor basis for at vejlede kunden til at anvende halogen- og LEDpære frem for energisparepære. Vejledningen skal primært skabe bedst muligt syn for den presbyope kunde.

Diskussion Aldersgruppen, der rammes af katarakt og AMD, er den samme som vores målpopulation. Det er derfor interessant, om der er en forklaring på, at de presbyope, både syge og raske, er mere sensitive overfor energisparepærens påvirkning?

En reference i Primary Care Optometry konkluderer, at en årsag til forringelse af kontrastsensitivitet hos ældre mennesker er neurologisk og ikke optisk (Grosvenor 2007, s. 404). Ifølge Clinical Anatomy of the Visuel System rapporterer en række undersøgelser, at antallet af tappe går tabt med alderen (Remington, 2005, s. 84). Her kan én af grundende til den observerede forskel i kontrastsensitivitet være den morfologiske forandring i den centrale del af makula og en ændring i forholdet af tappe i den resterende del. Tappene i den perifere del af makula, som er modtagelige for lysets lange og korte bølgelængder, er måske meget sensitive overfor hullerne (i mellem de små eksplosioner) i smalspektret lys således, at den manglende stimulus kan resultere i reduceret kontrastsensitivitet (Holton et al. 2009).

21

Konsekvenser for fremtidigt arbejde Belysning er et stort og komplekst omrĂĽde med mange aspekter. Det krĂŚver en indsigt i synsmekanismens funktion â&#x20AC;&#x201C; hvordan hjernen tolker lyset, de grundlĂŚggende egenskaber ved lyset og en forstĂĽelse af hele synsoplevelsen (Christoffersen 2005). ForhĂĽbentlig kan vi pĂĽ sigt blive tilstrĂŚkkelig belyste om, hvordan man skaber et optimalt visuelt miljø pĂĽ baggrund af lysets mange egenskaber.

Vi ønsker derfor som faggruppe gennem undersøgelsen at sÌtte fokus pü belysning, da vi ved, at det püvirker os pü mange müder.

Svarene Âťgod eller dĂĽrlig belysningÂŤ kan ikke stĂĽ alene. Lyset pĂĽvirker nemlig ogsĂĽ vores følelser og i det hele taget vores humør og helbred. Jens Christoffersen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), berører i artiklen ÂťLys, sundhed og velvĂŚreÂŤ, at dĂĽrlige kontrastforhold, ďŹ&#x201A;immer, store luminansforskelle og utilstrĂŚkkelig belysning fører til overanstrengte øjne og symptomer som hovedpine, trĂŚthed, slør og ubehag (Christoffersen 2005). VĂŚrre er konsekvensen for ĂŚldre med nedsat kontrastsensitivitet, der fĂŚrdes i uhensigtsmĂŚssig belysning.

Udfasningen af glødepÌren er en politisk beslutning i EU, der er trukket ned over hovedet pü os. Beslutningen bygger pü økonomi og miljø og ikke sundhed, syn og velvÌre. Synssansen kan ikke Ìndres süledes, at vi trives i andet lys end det naturlige fuldspekter dagslys.

Hjernen ville i givet fald kompensere og vÌre i risiko for hovedpine, anstrengte øjne og ubehag (Wilkins 1995, s. 92). Vores arme og ben er konstrueret, som de er, pü samme müde er vores øjne rent biologisk, som de er.

Det handler i princippet om at tage ansvar som faggruppe. Vi mener, at belysningsvejledning burde vÌre indenfor optometristens kompetenceomrüde. Vi kan derfor gennem tvÌrfagligt samarbejde og forskning med lÌger, ingeniører, ergoterapeuter og arkitekter i fremtiden mindske gener og müske ulyk-

ker gennem oplysning og korrekt vejledning. Nu hvor glødepĂŚren udfases og dagslyset, som er kilden til vores daglige belysningsbehov, ikke er tilstrĂŚkkeligt, mĂĽ vi ty til alternativer (Christoffersen 2005). Ă&#x2030;t bogstavs forskel er ikke nemt at se, men ĂŠn ting er sikkert; oplevelsen er forskellig, og derfor bør belysning ogsĂĽ vĂŚre tilpasset den enkeltes behov. Kunden har dog god nytte af vores nye viden, som en del af deres egen stillingtagen, nu hvor glødepĂŚren ikke er en belysningsmulighed. Vores vigtigste job som fagpersoner er at rĂĽdgive, selve valget er altid op til individet.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

Referencer 12.

1.

2.

3.

4.

Christiansen, J., Gade, A., Gerlach, C., Habekost, T., Karstoft, K-I., KjĂŚr, T.W., Larsen, A., Midtgaard, J., Tommerup, N. 2010, Hjernen og synet. Hjerneforum, København.(side 10-11) Christensen, S. T. 2010, â&#x20AC;?Fremtidens lys vĂŚlges nuâ&#x20AC;?, Boligen nr. 3, 2010, side 32 Christoffersen, J. 2005, â&#x20AC;?Lys, sundhed og velvĂŚreâ&#x20AC;?, Arkitekten nr. 9, 2005 Elliot, D.B. 2007, Clinical procedures in Primary Eyecare of Optometry, 3. udgave, Buttenworth Heinemann Elsevier, St

13.

14.

Louis. (side 48) Engstrøm, L., Nielsen, T. R., Sørensen, N. 2008, Lys, lĂŚring og livskvalitet, asger bc LYSÂŽ, København V. (side 9) Fahmy, P., Hamann, S. Larsen, Sjølie, A. K. 2007, Praktisk oftalmologi, 2. Udgave, Gads forlag, Gylling. (side 60) Grosvenor, T., 2007, Primary Care Optometry, 5th Edition 2007, Elsevier Butterworth Heinemann, St. Louis. (side 178, 404) Holton, H., Albeck, M. J., Christiansen, A. S., Johnsen, C. R., 2009 â&#x20AC;&#x153;The Impact and Light Source on Discrimination Ability in Subjects with Age-Related Macular Degenerationâ&#x20AC;?, Acta Ophthalmological, The Authors. Journal compilation Š 2009 Acta Ophthalmol, Denmark.

Logan, N., RosenďŹ eld, M., 2009. Optometry: Science, Techniqes and Clinical Management. 2. Udgave, Butterworth Heinemann Elsevier, St. Louis. (side 509) Lys og Syn 2009 http://www.lyssyn.dk/index. php?option=com_content&view=article& id=24&Itemid=22 (Updated 2009). [cited 12.02.2011] Remington, L. A., Clinical Anatomy of The Visuel System, 2nd Edition 2005, Elsevier Butterworth Heinemann, St. Louis. (side 73-75,84) Retsinformation.dk https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=121913 (Updated 2011). [cited 12.02.2011] Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003, â&#x20AC;?Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Nordenâ&#x20AC;?, VĂĽrd i Norden 4. 2003 publ. nr. 70, ĂĽrgang 23.

Wilkins, A.J., 1995, Visual Stress, Oxford University Press Inc., New York (side 92)

GLQ WRWDO OHYHUDQGÂĄU

6.$%7 7,/ /(*

)ÂĄUHQGH OHYHUDQGÂĄU DI EÂĄUQH RJ MXQLRUVWHO VDPPHQ E\JJHU YL GLW VRUWLPHQW ZZZ HVFKHQEDFK GN Âą ŕť&#x2013;

22 FAGLIGT

Vinder af 3. prisen i årets Optimus Pris

Kontrastsynet efter laser in situ keratomileusis AF CAMILLA NYMANN

Resume

TANG, JEPPE JOHAN-

Formål: I dette prospektive studie ønskes det at belyse et mere overordnet billede af synskvaliteten tre måneder efter laser in situ keratomileusis (LASIK) for myopi, ved at tage kontrastsynet i betragtning. Samtidig kigges der på højere ordens aberrationer (HOA) som en mulig forklaring på en eventuel forskel.

Materialer og metoder: 27 LASIK opererede øjne (14 patienter) har medvirket i studiet. Patienterne havde en gennemsnitsalder på 35,5 år (23-53 år). Alle er opereret med enten Femtosekund LASIK (FS) eller Flex LASIK (Flex). Styrkeområdet for den sfæriske ækvivalent lå præoperativt på -7,76 D (-6,25 D til -10.25 D). Postoperativt lå styrken på -0,31 D (-1,00 D til +0,25 D). Kontrastvisus er målt ved 20%, 10% og 5% med Polaphor Light kontrasttavlen og testet præog postoperativt. Under målingerne er illuminansen holdt konstant på mellem 220 lux og 264 lux. Pupilstørrelsen ligger gennemsnitlig på 4,20 mm. Root mean square (RMS) for højere ordens aberrationerne er målt med Pentacam tomograf ved en 6 mm pupil.

Resultater: Der findes ingen signifikant forskel (p>0,05) i kontrastvisus før og efter LASIK operation ved fotopisk belysning. Der er signifikant stigning (p<0,05) i højere ordens aberrationer målt på forfladen af conea efter operation. Der ses tendens til sammenhæng mellem ændring i kontrastvisus og ændring i højere ordens aberrationer, men denne er dog ikke signifikant (R2 tæt på 0).

Konklusion: Ved fotopiske forhold

SEN OG MAJA BACH STELZIG.

er der ingen forskel i synskvaliteten hvad angår visus og kontrastvisus, for LASIK opererede præ- og postoperativt. Andre studier viser dog nedsat kontrastvisus ved mesopisk belysning, og dette bør tages i betragtning, før man anbefaler LASIK til patienter med behov for optimalt syn i lav luminans eller i nattebelysning.

Nøgleord: Kontrastvisus, myopi, LASIK, fotopiske forhold, højere ordens aberrationer, synskvalitet.

Introduktion På Århus Kommunehospital blev der i perioden 1999-2005 foretaget cirka 300 operationer årligt, mens det tal i 2010 anslås til at være steget til 1.400 (Beer et al, 2005, Hjort-

godt den enkelte kan se. Dagligdagen vil dog ofte byde på andet end objekter med høj kontrast og god belysning. Derfor vil det i en reel vurdering af den faktiske synskvalitet være relevant at inddrage kontrastmålinger i sin bedømmelse.

Visus med subjektiv bedste visus (SBV) efter LASIK operationer synes ikke at være forringet i forhold til visus med SBV inden operation (Beer et al, 2005), der er dog ikke altid sammenhæng mellem patientoplevet synskvalitet og den klinisk registrerede synsstyrke. Det kan være fordi kontrastsynet ikke tages i betragtning.

Der vil i dette studie blive sat fokus på kontrastsynet før og ef-

Laseroperationer synes således at blive et mere og mere populært alternativ til briller og kontaktlinser.

dal, 2011). Laseroperationer synes således at blive et mere og mere populært alternativ til briller og kontaktlinser. LASIK er stadig en forholdsvis ny teknik, og derfor kendes de langsigtede bivirkninger af disse indgreb endnu ikke (Hjortdal et al, 2004, p. 33).

Når man skal vurdere et syn, kan det være fristende udelukkende at fokusere på visus for på den måde at karakterisere, hvor meget eller hvor

ter LASIK operation og på højere ordens aberrationernes eventuelle indvirkning herpå.

Metoder og materialer Jesper Hjortdal, Århus Universitetshospital, har givet tilladelse til dette prospektive studie. Der er i alt blevet målt på 27 øjne (14 patienter), der alle har gennemgået LASIK operation. Patienterne skal mindst have en sfærisk ækvivalent på -6,0

>> 23

get under en konstant belysning pü 239,3 lux (min. 220 og max. 264), mült med et luxmeter placeret samme sted i forhold til. patienten (Beha Digital Lux Tester 93-1065L). Pupilstørrelsen er blevet mült med lineal og ligger gennemsnitligt pü 4,20 mm (mellem 3,00 og 6,00 mm) før og efter operationen.

Højere ordens aberrationer er mĂĽlt pĂĽ forďŹ&#x201A;aden af cornea med en Pentacam tomograf pĂĽ en 6 mm pupil.

Forud for alle efterundersøgelser har alle patienter gennemgüet LASIK operation, hvor en Carl Zeiss Meditec MEL-80 excimer laser og Carl Zeiss Visumax femtosekund laser er blevet anvendt. LASIK operationerne er foretaget med to forskellige teknikker, enten Flex (11 patienter) eller FS LASIK (3 patienter). Lappen skÌres 120 Οm tyk og 8 mm i diameter. Alle operationer er foretaget af de samme to kirurger og tre eksaminatorer har stüet for kontrastmülingerne büde før og efter.

Der er med Microsoft Excel 2007 foretaget en parret tohalet t-test pü før og efter mülingerne for de tre kontraster pü 20%, 10% og 5% samt for højere ordens aberrationer.

SigniďŹ kans vurderes ved en p-vĂŚrdi )0,05. Der er lavet histogrammer, som viser, hvor mange der henholdsvis har vundet eller tabt visus ved de tre forskellige kontraster.

Desuden er der lavet en regressionslinje, der viser sammenhÌngen mellem Ìndringen i højere ordens

D for at vĂŚre med i forsøget. De er opereret pĂĽ tilfĂŚldige tidspunkter og alle indenfor en tidsramme pĂĽ ďŹ re mĂĽneder. Patienterne havde en gennemsnitsalder pĂĽ 35,5 ĂĽr, alle var mellem 23 og 53 ĂĽr. Den sfĂŚriske ĂŚkvivalent af deres styrke blev mĂĽlt til at vĂŚre -7,76 D (min. -6,25 D og max. -10.25 D) prĂŚoperativt og -0,31 D (min. -1,00 D og max. +0,25 D) postoperativt. Gennemsnitlig logMAR visus inden operation med SBV var -0,01 (min. 0,10 og max.

-0,10), efter operation var den 0,01 (min. 0,20 og max. -0,10).

PrÌoperativt, cirka en müned inden operation, og tre müneder postoperativt har patienterne füet mült deres kontrastvisus. Resultaterne er sammenlignet før og efter for at give et indtryk af synskvaliteten efter operation.

Vi har i dette forsøg anvendt Polaphor Light systemets kontrastfunktion til müling af kontrastsynet.

PĂĽ tilsvarende mĂĽde som BaileyLovie tavlen tager udgangspunkt i logMAR tavlen, tager Polaphor Light ogsĂĽ udgangspunkt i systemets almindelige visustavle. Visus mĂĽles for hver af tre reducerede kontraster, 20%, 10% og 5% monokulĂŚrt og med SBV i phoroptor.

Kontrasttavlen er placeret seks meter fra patienten og bestĂĽr af optotyper, der er randomiseret pĂĽ hver tavle. Under de subjektive kontrastmĂĽlinger registreres en linje ved tolerancen pĂĽ maksimalt en fejl.

KontrastmĂĽlingerne er foreta-

Der er ikke signiďŹ kant forskel pĂĽ visus ved 20% kontrast før og efter operation. p > 0,05 (p= 0,345).

aberrationer og ĂŚndringen i visus ligeledes for alle tre kontraster.

Resultater Der er signiďŹ kant forskel pĂĽ højere ordens aberrationerne før og efter operation. p < 0,05 (p= 5,16 x 1010). Der ďŹ ndes en gennemsnitlig stigning i højere ordens aberrationer af RMS pĂĽ 0,576 Îźm.

Diskussion Der ďŹ ndes ingen signiďŹ kant forskel (p>0,05) pĂĽ kontrastvisus før og efter LASIK operation. Dette gør sig gĂŚldende ved alle de tre mĂĽlte kontrastniveauer 20%, 10% og 5%.

BĂĽde parret t-test og histogrammer understøtter dette. Regressionslinjerne viser en tendens til en generel ĂŚndring i højere ordens aberrationer, som er størst ved visustab, altsĂĽ indikerer ringere kontrast ved ďŹ&#x201A;ere aberrationer. NĂĽr det er sagt, er hĂŚldningen af regressionslinjen tĂŚt pĂĽ vandret. Der er altsĂĽ ikke stor forskel pĂĽ om patienterne vinder eller taber kontrastvisus i forhold til, om de fĂĽr ďŹ&#x201A;ere højere ordens aberrationer. Uanset om kontrastvisus forbedres eller forringes ses en stigning i højere ordens aberrationerne.

Ydermere kan man se af forklaringsgraden, at ingen af de tre regressioner har stor sandhedsvÌrdi. R2 ligger süledes i vores forsøg tÌt pü 0 for alle tre kontraster. Omvendt kan man sige, at vi har undersøgt pü en relativt lille forsøgsgruppe, og man løber dermed en større risiko for

24

Der er ikke signiďŹ kant forskel pĂĽ visus ved 10% kontrast før og efter operation. p > 0,05 (p = 0,212).

Der er ikke signiďŹ kant forskel pĂĽ visus ved 5% kontrast før og efter operation. p > 0,05 (p = 0,774).

type I og type II fejl. Vi har lavet en styrkeberegning, hvor vi har sat 0,1 logMAR til den mindste forskel vi ikke vil overse og 0,2 logMAR som skøn over den statistiske variation af mĂĽleresultaterne. Hvis vi derudover regner med 5% risiko for type I fejl og 20% risiko for type II fejl, fĂĽr vi, at vi minimum skulle have brugt 32 øjne i forsøget. Regner vi baglĂŚns med den viden at vi har brugt 27 øjne fĂĽr vi et resultat der giver en Ă&#x;vĂŚrdi pĂĽ 0,64 svarende til en 70,6% sikkerhed. AltsĂĽ cirka 30% risiko for type II fejl (udregnet med SigmaStat 3,5).

Der sammenlignes i vores studie tre forskellige kontraster før og efter operation. Der Ìndres kun en faktor fra müling til müling, og det er kontrasten. Det vil sige, hvor skarpt optotyperne adskiller sig fra deres

baggrund, og dermed, hvor nemme de er at tyde. Der vises, at netop ved denne fotopiske belysning er kontrastsynet og dermed antageligvis ogsĂĽ kontrastsensitiviteten, uĂŚndret.

Der bliver i dette studie fundet, at højere ordens aberrationerne stiger signiďŹ kant (p < 0,05) efter operation. MĂĽlene for højere ordens aberrationerne er taget med pupiller pĂĽ 6 mm i diameter, mens kontrastvisus er mĂĽlt ved en gennemsnitlig pupil pĂĽ 4,20 mm. En undersøgelse af Chandhrasi og Knorz fra 2006 sammenligner RMS af de totale aberrationer ved en 4 mm og 6 mm pupil.

Det er interessant, at højere ordens aberrationerne ved en 4 mm pupil forblev uforandrede efter LASIK operationer, hvorimod der var markant øgning af disse ved en 6 mm

pupil. Hvis kontrastvisus var taget i mesopisk belysning og dermed ved en større pupil, ville vi kunne antage, at højere ordens aberrationerne spillede en større rolle og pĂĽvirkede kontrastsynet mere. Dette understøttes af ďŹ&#x201A;ere undersøgelser (MontĂŠs-MicĂł et al, 2001, 2002 og 2006, Chandhrasi og Knorrz 2006, Holladay et al 1999, Oshika et al 1998) Der er blevet holdt øje med belysning og pupilstørrelse, og patienterne ligger alle inden for et vist styrkeinterval i undersøgelsen. Alt dette er for at sikre en vis lighed mellem patienterne og udelukke sĂĽ mange potentielle fejlkilder som muligt.

Patienterne er dog ikke alle blevet opereret med samme LASIK-teknik, og det er endnu uvist, om dette kan have haft en betydning. Dette kan der med den nuvĂŚrende viden kun

25

Konklusion Vi må konstatere, at vores resultater bærer præg af at være foretaget under de lyse forhold. Man kunne forestille sig, at udfaldet var blevet anderledes, hvis der var målt under mesopiske forhold. Mesopiske forhold ville altså muligvis vise en forskel i kontrastvisus før og efter operation og de fleste nævnte supplerende studier understøtter også dette.

Tre måneder efter operationer fandtes der, i dette studie, ingen signifikant forskel (p > 0,05) i kontrastvisus, når vi sammenligner præ- og postoperativt. Der findes både studier der understøtter dette resultat og som taler imod. Således har andre studier vist nedsat kontrastvisus både ved fotopisk og mesopisk belysning, og generelt menes det at en ændring i højere ordens aberrationerne har indflydelse på dette.

I dette studie fandtes der en signifikant forøgelse af højere ordens aberrationer efter operation, målt ved hvad der svarer til mesopisk belysning. Fremtidige studier bør undersøge forskelle mellem traditionel og Wavefront-Guided LASIK i forhold til kontrastsynet. Det bør på nuværende tidspunkt tages i betragtning om LASIK patienter har behov for optimalt syn i lav luminans eller nattebelysning før de anbefales operation.

Møder optikeren i butikken LASIK patienter, der er generet af kontrastnedsættelse, anbefales det, at man korrigerer med kontrastfremkaldende glas eller overkorrektion med minus.

Referencer, del 1 1. Beer, M. H., Hjortdal, J. Ø. & Ehlers, N, 2005, ”Effekt og sikkerhed ved laser in situ-keratomileusis-operation for nærsynethed” Ugeskrift for læger, vol 167, No. 39, pp. 3688-3691.

2. Hjortdal, J. Ø., 2011, ”Interview med Jesper Hjortdal – Mailkorrespondance” 23-01-11.

3. Hjortdal, J.Ø, Ehlers, N., Møller-Nielsen, T., Ehlers, L & Kjellberg, J., 2004, ”Refraktionskirurgi. En medicinsk teknologivurdering” version 10, Sundhedsstyrelsen. p.33 4. Montés-Micó, R., España, E. & Menezo, J. L., 2002, “Mesopic contrast sensitivity function after laser in situ keratomileusis” Journal of Refractive Surgery, Vol. 19, No. 3, pp. 353-356.

5. Montés-Micó, R., Rodriguez-Galietero, A., Alió, J. L. & Cerviño, A. 2006, ”Contrast sensitivity after LASIK flap creation with femtosecond laser and a mechanical microkeratome” Journal of refractive surgery, Vol. 23, No. 2, pp. 188-192.

6. Montés-Micó, R. & Charman, R., 2001, “Choice of Spatial Frequency for Contrast Sensitivity Evaluation After Corneal Refractive Surgery” Journal of Refractive Surgery, Vol 17, No 6, pp. 646-651.

7. Chandhrasri, S & Knorz, M. C., “Comparison of Higher Order Abrerrations and Contrast Sensitivity After LASIK, Verisyse Phakic IOL, and Array Multifokal IOL” Journal of Refractive Surgery, vol. 22 No. 3, pp. 231236.

8. Holladay, J. T., Dudeja, D. R. & Chang, J., 1999, “Functional vision and corneal changes after laser in situ keratomileusis determined by contrast sensitivity, glare testing, and corneal topography” Journal of cataract and refractive surgery, Vol. 25, issue 5, pp. 663669.

9. Oshika, T., Klyce, S. D., Applegate, R. A., Howland, H. C. & El Dansoury, M. A., 1998, “Comparison of corneal wavefront aberrations after photorefractive keratectomy and laser in situ keratomileusis” American Journal of Ophthalmology, 1999 Vol 127, Issue 1, pp. 1-7.

DANISH DESIGN

WWW.INFACE.COM

IF 9244

gisnes om (Hjortdal, 2011). Der er i denne undersøgelse benyttet Polaphor Light systemets kontrastfunktion til kontrastmålinger. Dette er en ikke-kendt metode og reproducerbarheden er ukendt. Kontrastmålingerne er ydermere foretaget af tre forskellige eksaminatorer, og disse kan have haft forskellig spørgeteknik og givet patienterne forskellig tid til at vænne sig til kontrasterne.

Ved store synsfejl har toppunktsafstanden stor betydning. Vi har indstillet phoroptoren til en toppunktsafstand på 12 mm, men vi har ikke kunnet sikre os, at patienterne ikke har bevæget sig i løbet af udmålingen.

26 FAGLIGT

Mørke-tilvĂŚnning Een af de kendteste â&#x20AC;&#x2122;kurverâ&#x20AC;&#x2122; eller funktioner i fysiologisk optik ses pĂĽ følgende tegning, eller rettere, den nederste del af mørke-tilvĂŚnningskurven, hvor alle punkter pĂĽ kurven er tĂŚrskelvĂŚrdier. Forsøgspersonerne er først udsat for et par minutter i skarpt, hvidt lys, og derefter placeret i et mørkt forsøgslokale. Pilen øverst pĂĽ tegningen fortsĂŚtter 6-8 logaritmer op.

Forsøg med mørke-tilvÌnning er et af de mest brugte emner i laboratoriedelen af kurserne i fysiologisk optik i UK og USA. Jeg skal ikke trÌtte lÌserne med en liste af referencer, fordi resultaterne er ens, nür omstÌndighederne er de samme.

AF VIGO HEMMERSHĂ&#x2DC;J NIELSEN

T

0401*3, 0.28%& 34"6& 0( 4"11& ",4*6& '"26&37/

&2:.4& <,/9,< .&301*3, 0.28%& #&((& 2&$&1402&2

!

,0401*3, 0.28%& 34"6$&--&2 */(&/ '"26&37/

*% * .*/544&2

:2,& 4*-69//*/( 30. '5/,4*0/ "' 4*%

ilvÌnning: Pupillen reagerer hurtigt, nür intensiteten af lys Ìndrer sig, men pupillen kan kun overkomme sü meget, fra maksimum til minimum er der en forskel pü ca. 1 logaritmisk enhed, hvorimod øjets samlede lysfølsomhed er i nÌrheden af 10 logaritmiske enheder. Sü pupillen er kun ansvarlig for en lille og hurtig tilvÌnning, mens resten af tilvÌnningen, lys/mørke, foregür i nethinden med dens mere end 100 millioner stave og tappe.

Tegningen dĂŚkker ca. 1-2 log. enheder.

Et godt eksempel pü mørketilvÌnning er nür man kører sydpü, og skal igennem en tunnel i alperne.

Man kører afsted i solskin med 80 km i timen ind i tunellen, og pludselig føler man sig blind, og det tager et par sekunder før man kan se normalt igen. Det er büde irriterende og kan vÌre farligt. Mange gange er man nødt til at forlade sig pü den forankørendes baglygter, og hüber han eller hun ser, hvad de skal.

Guds ske lov, sĂĽ har de ďŹ&#x201A;este alpetuneller et skilt, der advarer og siger Âťtag solbrillerne af, nĂĽr du kører ind i tunellenÂŤ. Hvis der ikke er et skilt, eller hvis du overser det, â&#x20AC;&#x2122;sĂĽ er fanden løs i Laksegadeâ&#x20AC;&#x2122;, og du er halvvejs blind i et par sekunder. Eller du taâ&#x20AC;&#x2122;r solbrillerne af for tidligt, og lystilvĂŚnning er meget hurtig, og du er i samme situation, halvvejs blind et par sekunder.

27

Et andet aspect af mørke-tilvænning er oplevelsen, når man kommer ind i stuen efter at have arbejdet ude i haven i solskin. Stuen forekommer mørk og uden farver de første minutter, især hvis du er ældre, er tilvænningen langsommere. Hvis du er sammen med børn eller børnebørn, prøv og tæl, og find ud af hvor meget hurtigere de yngre kan se diverse objekter i stuen.

Jeg har ofte undret mig over nethindens selective processer, når den perifære del af nethinden er meget mere følsom, når lysmængden er lille, hvorfor er vores centralsyn så ikke omgivet af en halo af lys under almindelige lysforhold? De forskellige processer i nethinden er komplicerede, men de arbejder sammen på en måde, så vi kan lokalisere og identificere vores omgivelser korrekt.

APPENDIX: KENDETEGN FOR DET FOTOPISKE OG SKOTOPISKE SYSTEM I ØJET (PERCEPTIONEN)

Fotopisk område

Skotopisk område

Nethindens følsomhed

Lav, Dagslys-Diurnal,

Høj, Nattelys-Nocturnal

Photoreceptorer

Stave og tappe

Kun Stave

Maksimum receptorantal

Fovea, macula

Ca. 20 grader fra fovea

Photopigmenter (absorption)

3 forskellige fotopsiner

Rhodopsin

Farvesyn

Normalt farvesyn

Ikke farvesyn

Kontrast følsomhed

Lav kontrast-følsomhed

Høj kontrast-følsomhed

Spektral følsomhed (maks.)

555 nm

505 nm

Resolution, Visus

God, optimal visus

Dårlig

Spatial summation

Dårlig

God

Temporal følsomhed CFF

God

Dårlig

Temporal summation

Dårlig

God

Vores progressive FreeForm produktportefølje er komplet Fremtidens teknologi sætter standarden for vores kvalitet Hoya’s progressive ’prisåbnere’ Amplitude og Amplitude Mini bliver nu indlemmet i vores TrueForm familie. Fremover vil disse succesfulde designs også blive produceret med vores TrueForm teknologi og derigennem opnår vi endnu mere præcision og endnu større komfort. Med disse nye medlemmer ombord, er Hoya’s progressive produktportefølje fuldstændig ’FreeFormed’.

Brilleglas er ikke bare brilleglas

Butikschef Jesper Andersen og chefoptiker Morten Frandsen, partnere i Louis Nielsen i Bilka i Ishøj siden maj 2011

DEJLIGT AT FÅ FOD UNDER EGET BORD “Vi oplever en stor grad af tilfredsstillelse ved at have fået “fod under eget bord”. Det er bare noget andet, når det er ens egen butik, og samtidig har vi muligheden for at koncentrere os næsten 100 procent om at skabe den gode oplevelse i butikken, fordi vores stærke bagland i Louis Nielsen har styr på alt andet såsom markedsføring, regnskab og løn. Om det så er telefonerne, bliver de også taget for os!

Det er fantastisk at kunne bruge tiden på det vigtigste - nemlig kunderne - samtidig med, at vi kan udvikle os som team. Det giver stor tilfredsstillelse, glæde og stolthed.

Vi valgte at blive partnere i Louis Nielsen, fordi det er et velafprøvet, succesfuldt koncept i en attraktiv branche. Louis Nielsen er som organisation meget målrettet. Det er samtidig et modigt foretagende, som gerne tager chancer, udfordrer branchen og går nye veje. Samtidig er der overskud til sjov og højt humør i det daglige. Det er fedt at være en del af en virksomhed af den kaliber.”

Nyhed fra Louis Nielsen

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR-chef Trine Uhrenholdt på t

Michael Biegala, partner i Louis Nielsen i Bilka i Kolding siden juni 2011

DEN EKSTRA INDSATS BLIVER BELØNNET “For mig betyder partnerskabet i Louis Nielsen, at jeg nyder mit arbejde endnu mere, blandt andet fordi jeg ved, at jeg rent økonomisk i sidste ende også kan få lidt mere ud af at lægge en ekstra indsats i mit arbejde.

Partnerskabet betyder også større ansvar, og jeg elsker at have noget ansvar. Jeg tager mange beslutninger og føler virkelig, at jeg bliver udfordret hver dag.

Jeg har været helt pjattet med Louis Nielsens på én gang meget simple og meget stærke koncepter som 2for1, hvor kunden kan få to par briller til ét par brillers pris, enkeltstyrkeglas er altid med i prisen og meget andet. Vi giver virkelig kunderne noget for pengene, og det har jeg det virkelig godt med. Jeg kan personligt stå 100 procent inde for det, hvilket jeg måske ville have sværere ved andre steder. Det var en let beslutning for mig, da jeg fik chancen for at blive partner. Selvfølgelig skulle jeg være det!”

Nyhed fra Louis Nielsen

tlf.: 30381882 eller e-mail: tru@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt

30 FAGLIGT

BRILLER UDE

>> 31

Efter han havde solgt limegrønne briller med store sløjfer på, satte han sig for at lave om på folk med dårlig smag. I dag er de smagløse stel skiftet ud med elegante og enkle designs, og utraditionelle valg har givet pote.

AF OLAV ARNKJÆR

EN BULLSHIT HELE VEJEN IGENNEM

D

er ligger en aluminiumsbrille i et enkelt og minimalistisk design på bordet, og i lokalet ved siden af beretter de halvtomme lagerhylder om, at der er kommet godt gang i forretningen. Vi er hos Kilsgaard Eyewear i Aarhus, der undervejs har stået overfor kritiske røster, og store op- og nedture, men hvor modet til at gå egne veje har båret frugt.

Behov for et alternativ For år tilbage kørte Jacob Kilsgaard, manden bag Kilsgaard Eyewear, rundt til optikerne som brillesælger.

Her bed han mærke i, hvor mange afskyelige briller, der lod til at kunne sælges. Med sin store entreprenørlyst som drivkraft bestemte han sig for at give kunderne et alternativ, han selv kunne stå inde for. »Noget af det jeg solgte var så tæskegrimt. Jeg solgte briller med store spraglede stænger med motorcykler på og limegrønne briller med store sløjfer. Jeg kunne simpelthen ikke begribe, at der var kunder til den slags, og det skulle ligesom være min lod i livet at få lavet om på de tosser, der kunne finde på at købe det lort – eller i hvert fald

komme med et stilrent, klassisk og elegant alternativ til dem.«

No bullshit Mens Kilsgaard solgte brillestel for andre producenter, noterede han flittigt, hvad der fungerede bedst ude i butikkerne. Han talte med optikerne om de forskellige produkter og forsøgte på den måde at finde frem til essensen af, hvad hans eget koncept skulle stå for. »Jeg fandt ud af, at jeg ville lave noget, der var supersimpelt og fuldstændig befriet for detaljer. Og det skulle gennemsyre hele konceptet, både med servicedelen, min tilgang til kunderne og tilgangen til design og markedsføring. Det hele skulle bare være ’no bullshit’ – hele vejen igennem.«

Blottet barm vækker opsigt Noget, der skabte furore blandt optikerne, var kampagnen centreret om en halvnøgen kvinde. Kilsgaard modtog en række klagebreve fra

Enkelt og minimalistisk design er kendetegnende for Kilsgaard Eyewear’s aluminiumsbriller.

såvel ind- som udland, og det stod klart, at den form for promiskuøs markedsføring ikke var hverdag i brillebranchen. Klagebrevene, som måske tager sit udspring i en til tider konservativ indstilling i branchen, får ham dog ikke til at ligge vågen om natten: »Det er bare atypisk i brillebranchen, og derfor brokker folk sig. Hvis de nu havde kigget ordentligt på billederne, kunne de se, at de faktisk er virkelig smagfulde.

Det svarer til en stilfuld modekampagne møntet på briller.«

Når problemet opstår kræves der en løsning Også da materialet til Kilsgaard Eyewear’s stel skulle vælges, var de kritiske miner til at få øje på. I samarbejde med én af sine gamle kammerater, designeren Henrik Bønnelycke, besluttede Kilsgaard sig nemlig for, at byggestenen i det nye brillekoncept skulle være aluminium.

Ingen af dem var imidlertid klar over,

32 FAGLIGT

• Kilsgaard Eyewear blev lanceret ved Drømmesyn i marts 2008, og i 2010 modtog de designpriserne Red Dot Product Design 2010 og IF Award 2010.

• Jacob Kilsgaards gode ven Henrik Bønnelycke er manden bag Kilsgaard Eyewear’s minimalistiske design.

• Hos Kilsgaard Eyewear begynder produktionen i Italien, den sendes derefter til Horsens i Danmark for at blive farvet.

Produktet bliver færdigbehandlet i Italien, inden det til sidst bliver sendt til Danmark til distribution.

• Jacob Kilsgaard solgte i august 2010 en mindre del af Kilsgaard Eyewear til Jakob Roepstorff, der er medejer og salgsdirektør med ansvar for Danmark og virksomhedens agenter i udlandet. Indtil da var Kilsgaard eneejer. Roepstorff kører fast rundt som sælger og sørger for, at ordrerne kommer i hus.

Jacob Kilsgaard foran partner Jacob Roepstorff.

Halvtomme lagerhylder, der vidner om et efterspurgt produkt.

Da vi startede, begik vi især én fejl: Vi lavede næsehvilere, der var skruet i fronten, og det gjorde, at de rev sig løse. Det var ikke på alle modeller, men dog på nok til at vi har mistet kunder på det. Nu har vi en løsning med et simpelt og bastant hængsel, der fungerer helt vildt godt!«

Banner fra en Kilsgaard Eyewear-kampagne, der resulterede i en række klagebreve.

at aluminium er et vanskeligt materiale for brilledesign, og at kun få producenter har opnået en anstændig succes med briller i aluminium. Og optikerne holdte heller ikke igen med deres kritik, når snakken faldt på valget af metal. »Hos mange optikere løb det dem jo koldt ned ad ryggen, når de hørte, at man ville lave noget af aluminium,« fortæller Kilsgaard, der heldigvis ikke lod sig skræmme, men derimod var overbevist om kvaliteterne ved aluminium. Han var sikker på, at det sagtens kunne fungere, hvis man tænkte sig om: »Der er begrænsninger ved aluminium, men i stedet for at lade dem stoppe os, finder vi en løsning - nye tider kræver nye løsninger i nye materialer. Og vi synes aluminium er fedt! Det vejer ingenting, og det er et utrolig komfortabelt stel at have på.

Kunder der kender produktet Producentens primære målgruppe er de stilbevidste 25-45-årige, der ved, hvad de vil have, og som sætter pris på at kende kvaliteterne i det produkt, de vælger. Derfor bliver der også gjort meget ud af, at optikerne, der fører Kilsgaard Eyewear, skal kende produktet ordentligt. For Jacob Kilsgaard er det nemlig essentielt, at de kan fortælle historien til deres kunder. »Vi skylder vores kunder, at de ved, hvad de har med at gøre, og heldigvis vil mange optikere rigtig gerne formidle produktet til kunderne,« fortæller han og forklarer, hvordan han selv har prøvet at studere sit eget produkt: »Der var perioder, hvor jeg spurgte folk, der bar mine briller, om de vidste, hvad de havde på. De fleste kunne fortælle en hel del om det – det kan jeg godt lide.«

Med blikket rettet mod fremtiden Optikerbranchen er ifølge Jacob Kilsgaard meget konservativ, og med ganske få virkemidler kan man derfor let skille sig ud fra mængden.

Det opdagede han som sagt, da han brugte en halvnøgen kvinde som blikfang i sin kampagne. Men kan man håndtere nogle løftede øjenbryn, så byder branchen på muligheder for at få gjort opmærksom på sig selv og sit produkt. »Hvis branchen bestod af folk med fingeren på pulsen, så skulle du lave væsentligt mere støj for at komme igennem med dit budskab,« siger Kilsgaard, der dog vurderer, at der er ved at komme et generationsskifte, hvor sønnerne og døtrene overtager mange af forretningerne fra deres forældre. Men også dette ser han positivt på. »Heldigvis har nutidens unge nok brugt mere tid med et modeblad end deres forældre, så der kommer nogle, der ved, hvad de vil have,« fortæller Kilsgaard, som i øjeblikket kan glæde sig over, at det største problem for Kilsgaard Eyewear er, at produktionen har svært ved at følge med ordrerne.

34 FAGLIGT

Farve- og kontrastsyn Nobelprisen i â&#x20AC;&#x2122;fysiologi og medicinâ&#x20AC;&#x2122; for 1967 blev tildelt Granit, Hartline og Wald. De ďŹ k prisen for deres arbejde med titlen ÂťChemical and Physiological Processes of the EyeÂŤ. Deres indsats var en fortsĂŚttelse af arbejde og teorier fremsat af Helmholtz og Hering, grundlĂŚggerne af moderne fysiologisk optik.

AF VIGO HEMMERSHĂ&#x2DC;J NIELSEN

I

ndlÌgget vil forsøge at dÌkke forskellige aspekter af farve- og kontrastsyn. Fig.1 giver et skematisk billede af nethindens 3 farvefølsomme receptorer, hver enkelt er maksimum følsom for forskellige bølgelÌngder lys eller de primÌre farver. Samt et billede af den sansynlige videre transmission.

Nerveimpulserne, de ďŹ&#x201A;este, fra LGB bliver videresendt til (Gray Matter) = Brodmanns omrĂĽder 17,18 og 19, hvor impulserne bliver differentieret til vores perception af farve, form og bevĂŚgelse. Der er mere end 100 millioner receptorer i nethinden, og ca.1 million nervetrĂĽde ud af øjet, sĂĽ der er kraftig konvergens af nerve-impulser fra øjet til hjernen, men ogsĂĽ differentiering.

Se kontrast-følsomhed.

Centranervesystemet har en forbløffende kapacitet i sansefysiologisk sammenhĂŚng, den Âťspontane aktivitetÂŤ. En konstant aktivitet, der bevirker, at hvis der kommer fĂŚrre impulser, sĂĽ har det samme virkning, som hvis der kommer ďŹ&#x201A;ere impulser.

Spektral følsomhed Nür man tÌller efter, sü er øjets evne og tilpasning til lys forbløffende. Vi vÌnner os lynhurtigt og uden tilpasning og ubehag til forskellige mÌngder lys, uden ubehag og sÌrlig fornÌmmelse af Ìndringer, fungerer synet optimalt i et lys-

omrüde, der dÌkker mange logaritmiske enheder (6-8). Se Mørke adaptation.

Jeg har forsøgt sü godt som muligt, men mü forlade mig pü min computers muligheder samt egne evner til at gøre det, sü godt jeg kan.

Fig. 2 er en tegning af øjets følsomhed for spektrets farver i dagslys (Photopic range) med maksimum følsomhed ved 555 nm.

Fig. 3 er en tegning af øjets følsomhed i tusmørke (mørketilvÌnnet), og tegningen ser ud til at mangle noget, men det gør den ikke.

Maksimum følsomhed er ďŹ&#x201A;yttet ca.

50 nm fra den røde ende af spektret til 500 nm. Vi perciperer ikke de lange bølgelÌngder, nür det er nÌsten mørkt. Prøv det efter en müneklar aften, alt er variationer af grüt.

Den forbløffende forskel imellem de 2 kurver er forskellen pĂĽ deres maksimum følsomhed, eller bedre, ĂŚndringen i følsomhed som funktion af lysniveau. Vi er simpelthen blinde for lyspĂĽvirkning fra den røde ende af spektret. Derfor den afskĂĽrne kurve i ďŹ g. 3.

Ligheden med den Normale Kurve eller The Gaussian Distribution Curve er slüende, men der er forskel, fordi curverne for øjets følsomhed kommer helt ned til grundlinien. Strüling udenfor det synlige spektrum (ca. 400-700 nm) bliver ikke modtaget af nethinden, og stÌrkere strüling, ultraviolet og in-

Figur 1.

" ( !

" ! " ( "! "% $ "

! " ! % % ! ! # " ! $ % ! % "! "! "!

% ""

Figur 2.

" ( !

& "! ( ! ! # " ( ' ! %!

Figur 3.

6FRWRSLF IÂĄOVRPKHG

QP

QP

QP

Â&#x2018;MHWV IÂĄOVRPKHG VRP IXQNWLRQ DI EÂĄOJHOÂ QJGH WXVPÂĄUNH

35

Kontrastfølsomhed

frarød, kan have ødelĂŚggende indďŹ&#x201A;ydelse pĂĽ bl.a. linse og hornhinde.

De følgende 2 tegninger af kendte farveblandinger:

Fig. 6: ProďŹ l af en sort streg pĂĽ hvidt papir.

Fig. 4: Positiv farveblanding.

Fig. 7: Samme streg med bedre kontrast takket vĂŚre nethinden.

S S

Fig. 5: Negativ farveblanding.

Re. Fig. 4: Det krĂŚver 3 projektorer med hvidt lys og 3 rigtige ďŹ ltre, rødt, grønt og blĂĽt. Ret lysene som pĂĽ tegningen, og den resulterende farve vil vĂŚre hvid.

Re. Fig. 5: Brug een projector og de samme 3 ďŹ ltre, og resultatet vil vĂŚre, at der slet ikke kommer noget lys igennem.

Jeg har lĂŚnge vĂŚret forbavset over valget af bogstaver og baggrund, sĂŚrlig i aviser og blade. Til tider er det umuligt at lĂŚse teksten, hvad jeg forsøger at vise i ďŹ g. 8. LĂŚsning, isĂŚr i en lidt dĂĽrlig belysning, kan vĂŚre vanskelig, isĂŚr for ĂŚldre øjne.

Min computer kan ikke lave bogstaver i farver, hvis det var tilfĂŚldet, ville perceptionen vĂŚre een stor forvirring med farver og kontrast.

Fig. 8

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

237,.(5(1 DOWLG IÂĄUVW PHG GHW VLGVWH

P.S. Tak til min ven og kollega Peter Riis for gode ideer til manuskriptet.

Farve- og kontrastsyn Âť20-40-60-80-100ÂŤ% kontrast fra min computers Âťfont color choiceÂŤ Fig. 1 sort/hvid

Fig. 2 rød/gullig

Fig. 3 blĂĽ/tyrkis

Fig. 2 og 3 er fra modsatte ender af spektret (røde ende og blĂĽlig ende). I aviser, blade og fjernsyn er man tit ligeglad med kontrast, men se hvad det betyder for lĂŚsningen, og dermed for â&#x20AC;&#x2122;budskabetâ&#x20AC;&#x2122;. Hvad ville der ikke ske med perceptionen hvis vi varierede baggrunden?

B R I L L E T R E N D S A N N O 2 0 1 1 B R I L L E T R E N D S )9033,;9,5+: A N N O 2 0 1 1 B R I L L E T R E N D S A N N O 2 0 1 1 L E T R E N D S A N N O 2 0 B R I L L E T R E N D S A N N O 2 0 1 1 B R I L L E T R E N D S A N N O 2 0 1 1 B R I L L E A N O 2ALT 0 1 ER 1 B R I L L E 2 0 1 36

FAGLIGT

( 5 5 6

Optikeren giver i denne artikel bud på tendenser, der har sin gang både i brillemoden såvel som i det samfund, der omgiver os.

AF LENE HALD

dehistorisk perspektiv, kan det godt se ud som om, at der er noget om snakken. Op røg kjolelængderne efter 1. verdenskrig i de brølende 1920’ere. Ned kom de igen i 1930´ernes depression. Op krøb de igen i de glade 1960’ere, og tilbage ved gulvet kom de atter et årti senere i kølvandet på oliekrise og Vietnam-krig. I dag ser vi igen lange længder, og stofslugende lag-på-lag styles efter 10 år med bling, transparens og sexet glitter. Man kan antage, at de foranderlige længder blot er en konsekvens af modens penduleffekt, hvor sort erstatter forrige sæsons hvid, og sommerens korte skørter vinterens lange, men andre vil hævde, at længderne skyldes, at krisen kradser.

Det giver derfor god mening at konkludere, at når brillemoden ser ud på en bestemt måde, hænger det sammen med de trends, som rykker ved det omgivne samfund. Godt design bliver nemlig som oftest skabt af folk med fingeren på pulsen og en fornemmelse for kollektive strømninger.

Men hvilke trends karakteriserer brillemoden anno 2011, og hvordan relaterer de til tendenser i blandt andet modeverdenen? For de fleste virker billedet lidt broget, men vi vil alligevel vove pelsen og give fire bud på nogle mønstre, der tegner moden- og ikke mindst brillemoden – anno 2011.

MODE! L L E T R E

B R I N D S A N N 2 0 1 1 BRILLETRENDS A N N O 2 0 1 1 B R I L L E R E N D S ANNO 2011 L E T R E N D S A N N O 2 B R I L L E T R E N D S A N N MODE ville ikke være mode, hvis den ikke forandrede sig, og ligesom bolig, beklædning og bamser er også brillemoden underlagt modens foranderlige væsen.

Mode kan nemlig ikke reduceres til tøj, men manifesterer sig indenfor alle tænkelige felter. Der er med andre ord modetrends i det meste.

Som trend researcher undersøger man de sammenhænge, som skaber en trend.

De fleste trendforskere mener nemlig, at trends og tidsånd er tæt forbundne, og der skrives mange artikler og bøger om, hvordan en given film, kunstudstilling og endda økonomiske konjunkturer kan kobles til et givent æstetisk udtryk.

Det er f.eks. en klassisk antagelse, at kjolelængderne er korte i opgangstider og lange i nedgangstider, men de fleste vil nok mene, at en reel sammenhæng imellem verdens økonomiske tilstand og modens svingninger er en lidt letkøbt trendanalyse. Og dog! Kaster man et hurtigt blik på, hvad der sker netop nu og i mo-

O S TB R I L 1 1 O S A N 1 Lene Hald er uddannet i mode og visuel kommunikation fra Danmarks Designskole. Siden 2003 har Lene arbejdet med trend research i en række kontekster.

Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og magasiner, design assistent på det franske trend bureau PeclersParis, trend researcher for det Hollandske trend agency Sign of the Times og UK bureau Mudpie samt været ansat som trendredaktør i pej gruppen/Scandinavian Trend Institute.

Lene Hald ser i dette nummer af Optikeren på, hvordan tendenser i tiden påvirker brillemoden. www. lenehald.com

N O

S

>> 37

HUSMOR CHIC

Fra den toneangivende serie MadMen. Serien vises på TV3 PULS.

TB R I L 0 1 1 N O

ProDesign brille i 1960ernes Mad Men-stil.

1950’er og 1960’er stilen har igennem længere tid været et hit i beklædningsmoden, og dette afspejler sig også i de fremmeste brilledesign. Et vigtigt stykke populærkultur, som har været med til at manifestere looket, er den amerikanske serie Mad Men. En velproduceret TV serie, som foregår på et amerikansk reklamebureau og giver et meget præcist billede af livet sidst i

50’erne og i begyndelsen af 60’erne.

Ikke mindst har den præcise gengivelse af datidens mode og stiludtryk vakt genklang. Looket har haft massiv effekt og er stadig aktuelt.

Mad Men illustrerer en tid, hvor mænd gik i stilige nystrøgede skjorter og drak Manhattans til morgenmad. Kvinderne blev kaldt piger og gik i kjole og høje hæle. De fleste damer var hjemmegående, og deres vigtigste funktion var at være et præsentabelt vedhæng til familiens mandlige overhoved. At iføre sig looket fra Mad Men er en romantisk svælgen i en svunden tid, som på en eller anden måde synes nærmest eksotisk anno 2011.

Husmorens genkomst og det at hylde forgangne tider handler ikke om, at kvinden skal tilbage til kødgryderne, og far skal være skaffedyr.

Det er en leg med æstetiske udtryk tilsat en knivspids nostalgi og kitchværdi. Smalle taljer, strutskørter, cocktail-dresses, kombineret med briller i datidens design, tegner et look, som på en gang er historisk og tidssvarende.

38 TRENDS

RØDT CHOK

Røde toner fra det svenske modebrand Minimarket A/W-11/12.

Bellinger brille i markant rødt look.

Også den danske designer Stine Goya sætter fokus på rødt i sin A/W11/12-kollektion.

Når man taler om modetrends, er farver et essentielt element. Hvilke farver bliver store den kommende sæson, spørger designere og modebranchefolk sig selv om, hver gang en ny kollektion er på tegnebrættet.

Og med god grund. Farver påvirker os, og måske er der ligefrem visse farver, som appellerer til forbrugeren på et helt instinktivt plan. Når man skal købe en babygave, er der bred enighed om, at blå er til drenge, og lyserød er til piger. Men der er rent faktisk også videnskabelige undersøgelser, som peger på, at disse farveforbindelser skyldes andet og mere end billige marketings-trick.

Ifølge engelske forskere er kvinder tilsyneladende programmeret til at foretrække lyserød.

Anya Hurlbert og Yazhu Ling, neuroforskere ved Newcastle Uni-

versity udførte i 2007 et farveudvælgelses eksperiment med 208 frivillige i alderen 20 til 26. Generelt foretrak de fleste forsøgspersoner blåt – en præference, som har været kendt i forskerverdenen igennem en årrække – men selv om begge køn foretrak blå, havde kvinder en forkærlighed for rødere tone af den blå, dvs. rød-lilla nuancer, hvor mænd foretrak blå-grønne toner. Forskerne forklarer fænomenet med, at kvinder i fortiden har haft ansvaret for at spotte og samle røde bær og frugter.

Og rødt er stadig et hit på både beklædnings- og brillefronten. Alt fra nedtonede konfetti pinks til naturlige koraltoner er at spotte i vintermoden 2011, og det er kun naturligt, at brillemoden følger trop.

>> 39

Feminin herremode fra Carin Wester A/W-11/12.

Unisex look fra ProDesign.

Unisex look fra Fleye.

Men selvom røde briller er en del af brilletrenden og umiddelbart tiltaler et feminint publikum, er der også noget i luften, der peger på øget fokus på unisex designs. I modeverdenen er piger med skæg og mænd med læbestift kommet i centrum. Den yngre generation af forbrugere er nemlig nysgerrige efter at afprøve looks, der traditionelt har været forbeholdt det modsatte køn, og efterlyser et større frirum til at udforske forskellige udtryk.

Beklædningsdesignerne gør det for tiden noget nemmere at lege lidt med tanken, da flere af dem finder inspiration til deres damekollektioner i herregarderoben og leger med feminine symboler i deres herrekollektioner. Andre igen udligner forskellene imellem kønnene ved

ANDROGYNITET

Maskulin damemode fra Hien Le A/W-11/12.

at fokusere på unisex beklædning. Denimvirksomheden Acne er hoppet med på bølgen. De har lanceret en unisexet kollektion af skjorter i samarbejde med det kontroversielle magasin Candy, der er dedikeret til mænd, som elsker dametøj. En af de mest hypede topmodeller, den smukke brasilianer Lea T, tidligere kendt som Leo, har på et splitsekund sat spot på transseksualitet, idet hun selv har taget skridtet fra mand til kvinde.

Kønskoderne varierer fra tidsepoke til tidsepoke, men der er ikke noget nyt i at lege med dobbelttydighed i køn og beklædning.

I 1920’erne var La Garçonne moden evident. Stilen stammer fra en novelle fra 1922 af Victor Marguiritte kaldet La Garçonne. Den handler om en ung kvinde, som beslutter sig for at leve mere frit med alt hvad det indebærer af seksuelt frisind og eksperimenteren med køn.

Selvom temaet ikke virker specielt chokerende i dag, var novellen på daværende tidspunkt oprørende. Dette er langt fra tilfældet i dag, hvor det transkønslige snarere fascinerer. Det androgyne aspekt og briller med unisex funktion er derfor et hit hos den yngre generation. Pigerne ifører sig kraftige maskuline briller, og fyrene er klar på stel i ekspressive primærfarver, der før har været anset for feminine.

40 Rygsæk fra Henrik Vibskov A/W-11/12.

Stålstelsbrille fra ProDesign.

PÆDAGOG LOOKS

Modens logik er ofte uigennemsigtig hvilket denne trend eksemplificerer. Et kitchet look, som man ikke nødvendigvis forbinder med fashion og avantgarde design, men nærmere filterkaffe og fodformede sko, lader nemlig til at have ramt trendsætterne og de hippe butikker.

Produkter som den klassiske Fjällräv og den ergonomisk korrekte Rap sko hitter i samspil med den – i nogens øjne - daterede stålbrille. Det er et moderigtigt look, som er fodformet, pædagog-smart og meget naturligt. Populariteten er båret af en ironisk retro-fascination, men mest af alt handler denne dyrkelse af antimode produkter om at skille sig ud.

Når den stilbevidst forbruger i dag vælger at dyrke pædagoglooket med alt, hvad det indebærer af grydefrisure, stålbriller, skæg, fodformede sko og rygsæk, handler det om noget andet end blot en gentagelse af en stil. En Fjällräv er umiddelbart noget, man forbinder med typer som en skolelærer fra 1980’erne eller en anti-modebevidst fjeldvandrende natur-elsker.

Der ligger noget i tidsånden, som passer til det bløde pædagog-look.

Blandt de yngre forbrugere sporer man en høj grad af politisk engagement. Det er blevet in at dyrke en mere aktivistisk kultur. De fremherskende værdier bevæger sig væk fra det overfladiske og kommercielle og hen mod det mere solidariske. Også en anti-globaliseringstanke er en del af dette værdisæt, og produkter som Fjällräven og retrobrillestel rummer netop disse nordiske, fodformede og venstreorienterede kvaliteter. Det handler om, at de unge forbrugere henter deres kant fra en ny vinkel, som ligger i tiden. Med andre ord: Væk med Caffe latten og stiletten og frem med termokanden og de fodformede futter.

Fodformet stil fra danske WoodWood A/W-11/12.

nserer Kompegså for nu o ngsfejl bygni

LACREON™-teknologi for fugtighed, der varer ved.

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60 40

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Tid (timer)

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen. Med LACREON™-teknologien indbygges et fugtbevarende middel i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden1. Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant.

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of s$!9 ACUVUE® MOIST® and s$!9 ACUVUE® Contact Lenses. ARVO. 2006.

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE®, s$!9 ACUVUE® MOIST®, s$!9 ACUVUE® MOIST® for ASTIGMATISM, LACREON™og SEE WHAT COULD BE™er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

42 FAGLIGT

>>

Kvalitet i alle detaljer sikrer kunders loyalitet Kundens oplevelse – fra modtagelse over anamnese og synsundersøgelse til den endelige udlevering af den individuelt tilpassede kontaktlinse – spiller en afgørende rolle for compliance og kundesucces. Daglig leder i Kontaktlinse Instituttet, Bo Lauenborg, gennemgår de forskellige stationer i en kontaktlinsekundes færd gennem klinikken.

AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN, JOURNALIST FOTO: TALEVEJ KOMMUNIKATION V. CLAUS SUK YONG JACOBSEN

Lone Gamborg, optiksekretær i Kontaktlinse Instituttet.

C

irka hver tredje kontaktlinsekunde døjer med ubehag ved kontaktlinsebrug, enten i form af udtørring eller røde øjne, fremgår det af undersøgelser fra Canada og USA i 1993. Problemerne bliver særligt mærkbare sidst på dagen.

Andre undersøgelser viser en nær sammenhæng mellem compliance og drop out, særlig den hyppigt refererede »A multi-centre study of lapsed contact lens wearers« af Young et al. 2002.

Denne rapport peger samtidig på, at udviklingen i linsematerialer, design og rensesystemer har forbedret mulighederne for at undgå ubehag, så det er i høj grad optikerens ansvar at modvirke drop out – gennem omhyggelig undersøgelse,

individuel tilpasning og klar kommunikation. »Det begynder allerede i receptionen, hvor der skal være en høflig modtagelse. Kropssprog udgør over 55% af kommunikationen og tonefald 38%. Det første indtryk, der skaber basis for den videre kommu-

Bo Lauenborg.

nikation, opstår i de første syv sekunder af et møde«, siger den daglige leder af Kontaktlinse Instituttet, optometrist Bo Lauenborg.

Overvind anonymiteten Kontaktlinse Instituttet gør derfor meget ud af træning af optikassistenterne i receptionen. Samtidig har virksomheden en fastlagt procedure for overdragelse af kundekontakt mellem optikassistent og optiker, samt den anden vej rundt. »Når optikeren går ud og tager imod kunden, kender han på forhånd kundens navn. Vi lægger vægt på at bruge kundens navn, fordi det lægger op til en mere personlig dialog i undersøgelsen.« Bo Lauenborg banker med en finger på metalskiltet med hans navn, der sidder hæftet til den lyseblå skjorte, der er en del af Kontaktlinse Instituttets arbejds-uniform. »...men det kan man kun gøre, hvis optikeren bærer navneskilt«.

I Kontaktlinse Instituttet er det policy, at optikere skal bære navneskilt. Samtidig har optikerne trænet på områder som håndtryk, aktiv brug af kundens navn og forberedelse i kundejournalen. »Det er tre til fire ting, der skal trænes aktivt på«, siger Bo Lauenborg. »Det kommer ikke af sig selv.«

Synliggørelse af hygiejne I Kontaktlinse Instituttet lægges vægt på, at optikere synliggør hygiejniske foranstaltninger – afspritning af phoropterhovedet og håndvask skal ske, mens kunden befinder sig i prøverummet.

Det er første skridt til at sætte

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Klart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI

PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet.

86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi.1 Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION®-repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

44

en høj standard med hensyn til hygiejne og afgørende for, at kunden tager optikerens vejledninger alvorligt - også i den private håndtering af kontaktlinserne. »Optikeren sætter standarden for kundens compliance ved at demonstrere den grad af renlighed, der er forudsætningen for korrekt og sikker linsebrug«, siger Bo Lauenborg.

Kontaktlinse Instituttet har professionel rengøring af klinikkerne hver dag, og rengøringen foregår i åbningstiden, igen for at synliggøre virksomhedens hygiejniske standard.

Ubehag i forbindelse med linsebrug hænger ofte sammen med mangelfuld vejledning fra optikeren eller dårlig compliance hos kunden.

Selv om forkert håndtering, især dårlig hygiejne omkring håndvask, linserengøring og tilbehør ikke nødvendigvis fører til alvorlige infektioner, spiller belægninger eller bakterier en afgørende rolle for kundens komfort.

Involverende undersøgelse Ud over skriftlige og mundtlige håndteringsvejledninger iværksætter Kontaktlinse Instituttet en række ekstraforanstaltninger i undersøgelsen for at sikre linsebærerens komfort og sikkerhed. »Vi vender altid øjenlåg, og denne simple procedure er ofte overraskende for kunden. De siger: Det har jeg ikke oplevet før«, beretter Bo Lauenborg.

Dertil omfatter undersøgelsen eventuelt brug af fluorescein, graderingsskalaen og kamera i spaltelampen. »Vis eventuelt kunden Efron Grading Scales og – hvis der er kamera i spaltelampen – et foto af øjet. Det sidste er især virkningsfuldt, hvis kunden er et barn ledsaget af forældre«, siger Bo Lauenborg.

Kontaktlinse Instituttet har fire spaltelamper med indbygget kamera i en butik med samlet 7 klinikker.

Igen handler det om at sætte en høj standard i undersøgelsen for at sikre den optimale sikkerhed og komfort, såvel som at signalere vigtigheden af en seriøs tilgang til kontaktlinsehåndteringen fra kundens side. »Over 50% af kunder, der stopper

med kontaktlinser, angiver ubehag som hovedårsag. De oplever særlig irritation om aftenen. En af optikernes fornemmeste opgaver er at løfte bæreperioden. Her spiller individuel tilpasning en afgørende rolle. Endagslinser er for eksempel one size, så selv om et produkt er fantastisk til de fleste kunder, passer linsen måske dårligt til en bestemt kunde. Så gælder det om at finde en anden éndagslinse – hvis éndagslinser er et krav for kunden – som giver bedre komfort«, forklarer Bo Lauenborg.

Men det er altid optikerens opgave at bestemme, hvilke kontaktlinser og linsevæsker, der skal bruges, samt at udstikke retningslinjerne for håndtering.

Åben kommunikation Den individuelle tilpasning og rådgivning tager også hensyn til miljømæssige og eventuelle helbredsmæssige faktorer. Det er vigtigt at spørge til, om der er særlige forhold på arbejdspladsen eller allergier og andre kroniske lidelser, der kan have indvirkning på komforten. »Hvis kunden føler udtørring på jobbet, for eksempel på grund af et tørt miljø, udleverer vi kunstig tårevæske, der kan fugte, lindre og genetablere komforten«, siger Bo Lauenborg.

Anamnesen er i det hele taget afgørende for, om optikeren overhovedet opdager, der er noget galt.

De, der falder fra kontaktlinsebrug, er typisk professionelle i alderen 3554, og der er flere mænd end kvinder. Men kvinder er ikke mindre plagede af udtørring – de holder bare ud længere, hvor mændene er hurtigere til at fravælge kontaktlinser, når de oplever ubehag. »I anamnesen er det vigtigt, at optikeren har fokus på kunden og er opmærksom på at se, høre og fortolke kundens kommunikation, også med hensyn til kropssprog og tonefald. Optikeren skal stille åbne spørgsmål, der stimulerer kunden til at fortælle om sin oplevelse og udvise empati, altså indlevelse i kundens situation.« Træning i kommunikation, der umiddelbart kan synes at være en luksus, er i virkeligheden nødven-

Optiksekretær Gitte Lykke Kristensen i fuld fart gennem den lange Århus-butik

digt for at bevare den traditionelt nære kontakt mellem kontaktlinseoptiker og kunde.

30% procent af linsebærere er i risikogruppen for helt at opgive kontaktlinser, og frafald er ifølge undersøgelsen Young et al 2002 en væsentlig faktor i manglende vækst i kontaktlinsebrug i Europa.

Signaler skaber brand Første skridt til at forbedre disse statistikker for den enkelte optiker og for branchen som helhed er ganske enkelt at spørge linsebæreren, også den tilsyneladende godt tilfredse: »Oplever du tørhed eller irritation i øjet i løbet af dagen?« For Kontaktlinse Instituttet er virksomhedens daglige funktioner helt ned i detaljen genstand for opmærksomhed med henblik på at tilrette dem kundens behov. Professionel modtagelse, synlig rengøring og personlig anamnese – det er alt sammen kommunikation af værdier.

For eksempel instrueres optikere i ikke at vende ryggen til kunden, men opretholde kontakten under journalarbejde ved at dreje computerskærm og stol i retning af kunden. »Ligegyldighed på et eller flere niveauer bliver lynhurtigt opdaget af kunden, og det påvirker både deres holdning til virksomheden og deres egen seriøsitet om compliance«, siger Bo Lauenborg og fortsætter, idet han løfter en termokande i vejret: »De signaler, der opbygger virksomhedens brand i forhold til kunden, kan være så lidt som: Er kaffen varm?«

DET SKER

PÅ SILMO

1400 mærker, 900 udstillere Business, innovation, design.

Le SILMO - Mondial de l’Optique ligger mindre end 2½ times transport fra de store europæiske hovedstæder.

Tæt ved Roissy Charles de Gaulle Lufthavn og TGV-togstation, en ideel geografisk beliggenhed, når man vil se et rigt og varieret produktudbud på en anerkendt messe i Paris, Verdens Designby.

Brillestel l Solbriller l Glas l Kontaktlinser l Opti ske Instr umenter l Bu tik sudsty r l Sv agsynsopti k l Mask iner og Udsty r

Yderligere information på

3 www.silmoparis.com

46 FAGLIGT

Upgradedag OHNSON

HOS JOHNSON & J

Johnson & Johnson inviterede praktiserende optikere og optometriststuderende i Norden til en hel dag med forelæsninger. Tanken bag denne satsning er, at virksomheden kan hjælpe »sine« optikere med at håndtere forandringer i verden omkring os.

AF MATS ALMEGÅRD FOTO: WILHELM JARESAND

Tina Stenhammer.

Caroline Christie.

D

en nye patientsikkerhedslov, frigivelsen af salget af kontaktlinser, stærkere kædedannelser, øget internethandel og en kraftig prisbevidsthed er blot nogle af de udfordringer, der har berørt kontaktlinsemarkedet i Sverige i de seneste år. Flere og flere optikere og virksomheder i optikbranchen taler derfor ofte om, hvilke muligheder og udfordringer disse forandringer medfører. Som et svar på dette besluttede Johnson & Johnson sig for at lancere en »Upgradedag«. »Vores hensigt var at imødegå forandringerne i verden omkring os og hjælpe butikkerne med at opgradere deres kliniske viden. Klinisk kompetence i form af viden og en øget bevidsthed om kundehåndtering gør os i stand til at flytte kundernes fokus fra det evige spørgsmål om pris,« siger Tina Stenhammar, som er Professional Affairs Manager hos Johnson & Johnson i Sverige. »Upgradedagen« var den første af sin slags, men den vil sandsynligvis blive en tilbagevendende begivenhed.

Det blev nemlig en stor succes. Hele 120 besøgende optikere deltog. Der mødte sågar en del studerende op. »Vores målsætning var 100 deltagere, og alt derover var et plus. Hele teamet er tilfredse, og deltagerne gav os virkelig positiv feedback. Vi ville have et program med en god bredde, der tilbød noget for alle, og det syntes jeg, at vi havde held med.«

Visse af forelæsningerne gav CET-point. Deriblandt begge de forelæsninger, som Caroline Christie fra City University London stod for.

Med udgangspunkt i tv-serien The Modern Family gennemgik Caroline, hvordan den moderne familie kan få et bedre liv med kontaktlinser. »Jeg valgte at eksemplificere forskellige mulige kontaktlinsebrugere på denne måde, eftersom en forelæsning ofte kan blive lige lovligt teoretisk,« siger Caroline Christie.

Hvis en dansk optiker mødte denne familie, hvad ville så være dit bedste råd til optikeren? »At tale med alle om kontaktlinser.

Optikere skal være proaktive og turde stille spørgsmål til alle kunder.

Også dem, der siger, at de kun skal have briller.« Caroline Christies anden forelæsning gik som en leg. Med udgangspunkt i brætspillet Cluedo gennemgik hun forskellige kontaktlinserelaterede sygdomstilstande. Tilhørerne fik lov til at agere detektiver og deltage i udredningen af, hvilken tilstand der var tale om, og hvordan den skulle behandles. Samtidig med at nogle deltagere legede detektiver, kunne butikschefer og butiksejere i stedet lytte til Johan Fridsell, som gav dem en mere salgsfokuseret forelæsning om, hvordan man opgraderer og vinder kunder i en tid præget af forandringer.

Mi Ridell rundede dagen af med en motivationsforelæsning, der handlede om, hvordan man formår at gøre en kunde mere tilfreds. »Kommunikation og kundepleje er enormt vigtigt. Vi ønskede, at deltagerne skulle få mulighed for at reflektere over, hvad de gør for at få tilfredse kunder. Ud over klinisk kompetence og gode produkter er det en god måde at opgradere sin virksomhed på,« siger Tina.

Aut. optiker Peter Karvik er en velkendt og vellidt foredragsholder i branchen. På »Upgradedagen« holdt han foredrag om kommunikation og om, hvordan fremtidens kontaktlinser kan tænkes at se ud.

Alt, hvad vi gør og siger, aflæses og tolkes af vores omgivelser. Kommunikation handler ikke kun om ord. Vores kropssprog og det toneleje, vi siger noget i, er mindst lige så vigtige. »Det kan ikke lade sig gøre ikke at kommunikere. På blot 7 sekunder kan hjernen skabe 11 forskellige opfattelser af en person. Det er særlig vigtigt at tænke på i salgssituationen eller i undersøgelsesrummet.

Kunden danner sig en opfattelse af hele virksomheden ud fra den person, som han eller hun møder,« siger Peter Karvik.

Med det in mente kan det i den grad betale sig at overveje, hvordan man kommunikerer. De kliniske kundskaber og produkterne er det grundlæggende. Men hvis kommunikationen ikke fungerer, er der stor risiko for, at kunden bliver utilfreds. »Den væsentligste årsag til, at kunder forsvinder, er oplevelsen af, at optikeren eller personalet var ligeglade med dem. Derfor er det vigtigt, at kunderne føler, at vi er der for dem, og at vi er interesserede i at gøre det bedste for dem og deres øjne.« Det er noget, som man er blevet mere bevidst om i optikbranchen.

Peter er i dag en hyppig forelæser på konferencer, kurser og messer. »Det er især vigtigt, eftersom vi optikere jo er sundhedspersonale.

Patientsikkerheden afhænger ikke udelukkende af vores kliniske kompetence, men i lige så høj grad af vores evne til at kommunikere med kunderne. Hvis kunderne ikke forstår anvisninger, kan det få alvorlige konsekvenser,« siger han.

Gratis telefonnummer 80 20 38 75 - Fax 80 20 38 77 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com

mod. CARRERA 4 -

47

48 NYT OM

/Z QSPGFTTJPOFM TQPSUTCSJMMF GSB

ADIDAS EYEWEAR Den populære løbebrille supernova fra Adidas Eyewear er nu også tilgængelig i en pro-udgave, der har fået lidt ekstra finesser for at sikre optimale betingelser for en god performance på træningsbanen.

Den nye supernova pro er udstyret med en ny linseform, der beskytter effektivt mod sol og vind. Den har en aftagelig svedstopper øverst på brillen, der hindrer sved i at løbe ned i øjnene og fås med et justerbart hovedband. Brillen er udstyret med bløde, justerbare næsepuder og silikonebelagte stænger, der kan indstilles i tre positioner for en perfekt tilpasning.

Alle, som dyrker udholdenhedssport, er interesseret i at booste deres fysiske form, uanset om de dyrker løb, cykelløb eller måske triatlon. Selv små detaljer kan gøre forskellen, og de lette supernova-briller er derfor specielt designet til krævende sportsdiscipliner.

De nye sportsbriller fås med et bredt udvalg af linser, der alle giver 100 pct. uv-beskyttelse og sørger for optimal kontraststyrke og farveopfattelse. Linserne kan let udskiftes efter behov. Supernova fås indsats til rx. glas.

Biotrue® Flight Pack er landet i Danmark Biotrue® fra Bausch + Lomb fås nu i en praktisk størrelse, der er velegnet til ferierejsen. Størrelsen gør, at den er tilladt at medbringe på flyrejsen. Pakken indeholder to 60 mm flasker Biotrue, en plastpose med zip-lukning og en brugsanvisning.

Rensevæsken, der efterligner tårevæskens måde at holde øjet rent og fugtigt på, er velegnet både til hydrogel- og silikonelinser. Effekten med de smørende egenskaber virker i helt op til 20 timer, hvilket kan være en stor fordel under en lang og krævende rejse i tør luft.

Hoya’s progressive FreeForm portefølje er nu komplet Fra september måned introducerer Hoya Amplitude og Amplitude Mini i TrueForm slebne glas, og dermed er hele den progressive portefølje FreeForm slebet.

Hoya’s FreeForm slibning udmærker sig ved, at glassene gennemgår en 3-trins slibeproces, hvor glassene punktslibes. Derefter poleres glassene efter ballonmetoden, der er en efterpoleringsmetode, som bevarer kvaliteten fra FreeFormslibningen. Resultatet giver et bredere synsfelt, perfekt syn i alle afstande og et glas, der kræver et minimum af tilvænning.

For øjne med kraftigere astigmatisme (0.50D eller 0.75D), faldt resultat i højere grad ud til fordel for en sfĂŚrisk-cylindrisk glaskorrektion, men forskellen var kun signiďŹ kant ved kontrolbesøget efter en uge. (p<0.05).

AfĂŚrisk optik i kontaktlinser

Bedre Synsskarphed med AsfĂŚrisk Optik af Gerry Cairns

Det høje niveau af synsskarphed, som man opnĂĽede med PV2HD kontaktlinser i ovenstĂĽende studie, kan tilskrives den asfĂŚriske optik i PureVision2ÂŽ. AsfĂŚrisk optik anvendes rutinemĂŚssigt til at kontrollere sfĂŚrisk aberration i optiske systemer med høj opløsning som eksempelvis mikroskoper og teleskoper. I kontaktlinser er asfĂŚrisk optik udviklet for at mindske medfødt sfĂŚrisk aberration i øjet (+0.15 um for gennemsnitbefolkningen5, 6); men det er vigtigt at forstĂĽ, at konventionelle kontaktlinser med sfĂŚrisk overďŹ&#x201A;ade forrest (ikke asfĂŚrisk) faktisk inducerer sfĂŚrisk aberration. MĂŚngden af sfĂŚrisk aberration, som induceres via en standardiseret sfĂŚrisk linse varierer med styrken pĂĽ linsen (Figur 2).7 Den perfekt kontaktlinse med asfĂŚrisk optik bør korrigere sĂĽvel den sfĂŚriske aberrationen i øjet som den sfĂŚriske aberration, som induceres af kontaktlinsen over hele styrkeomfanget, ogsĂĽ ved astigmatisk korrektion.

Figure 2.

For at kunne imødekomme de behov, som mennesker, der behøver synskorrektion, har, er vi nødt til at forstü, hvad behovene er. Nür vi rüdgiver om forskellige metoder til synskorrektion, er det vigtigt, at vi lytter og tÌnker pü, hvilke behov vores kunder har. For at forstü disse behov gennemførtes for nyligt et globalt studie med deltagelse af 3.800 synskorrigerede patienter for at sprede lidt lys over, hvordan vores kunder opfatter deres synskorrigerende produkter. Nür man bad dem rangordne en liste pü over 40 potentielle egenskaber inden for øjenplejeprodukter omfattende en rÌkke forskellige emner som syn, komfort og bekvemmelighed, valgte patienterne syn og synsrelaterede egenskaber som 6 af de 7 vigtigste egenskaber pü listen.1 Dette uanset hvilken type af korrektionsbehov, som respondenterne havde (myopi, hyperopi, astigmatisme, eller presbyopi).

NĂĽr patienterne kommer til deres optiker for synskorrektion, er briller det primĂŚre mĂĽl for synskorrektionen.2 Dette kan skyldes, at man tror, at det er den letteste og hurtigste valgmulighed, da det ikke krĂŚver øvelse at bĂŚre briller.2 Optikeren synes mĂĽske ogsĂĽ, at synsskarpheden for de ďŹ&#x201A;este patienter bliver bedst med briller sammenlignet med bløde kontaktlinser. Denne doktrin understøttes af kliniske studier, som viser, at synsskarphed og kontrastfølsomhed med kontaktlinser mindskes med bløde kontaktlinser.3, 4 Dette er dog ikke nødvendigvis korrekt i forhold til moderne kontaktlinser med avanceret design.

Synsskarphed: Briller vs. Bløde kontaktlinser

I et studie af myoper (-0.25D til -6.00D; Plan til -0.75D astigmatisme) uden tidligere erfaring med kontaktlinser sammenlignede man synsskarpheden mellem PureVision2ÂŽ High DeďŹ nition (PV2HD) og den bedste sfĂŚrisk-cylindriske brillekorrektion.

Testpersonerne, som var fra 12 ĂĽr, og havde mindre end 1.00D astigmatisme, gav deres samtykke og studiet var godkendt af Southwest Independent Institutional Review Board. Hver testperson, som deltog i studiet, ďŹ k sin bedste sfĂŚrisk-cylindriske glaskorrektion mĂĽlt med en logMAR synstavle. Ved alle tre kontrolbesøg: Udlevering, efter en uge og efter en mĂĽned, mĂĽltes ogsĂĽ synsskarpheden med PV2HD kontaktlinser. Resultatet fra logMAR konverteredes til modsvarende Snellen og en analyse blev foretaget for at identiďŹ cere eventuelle forskelle i den andel af øjne, som med en af korrektionsmetoderne opnĂĽede højere vĂŚrdier end standardvĂŚrdierne 20/20.

Synsskarpheden for de 229 personer, som fuldførte studiet, var udmĂŚrket. Ca. 90 % af personerne opnĂĽede 20/20 eller bedre synsskarphed med bedste glasrefraktion og PV2HD linser. NĂĽr man sammenlignede alle øjne fra samtlige personer, som deltog i studiet, var der ingen signiďŹ kant forskel pĂĽ den andel af øjne, som opnĂĽede bedre end 20/20 mellem PV2HD kontaktlinser og bedste brillerefraktion ved alle kontrolbesøg (p>0.113 hver gang). Men nĂĽr disse patienter blev inddelt i grupper med patienter, der ikke havde astigmatisme (Plan til -0.25D; n = 312) og patienter, som havde let astigmatisme (-0.50 til -0.75D; n = 146), begyndte der at tegne sig et interessant mønster. I gruppen med 0 eller -0.25D i cylinderkorrektion, sĂĽ man en signiďŹ kant større andel øjne, som havde bedre synsskarphed end 20/20 med kontaktlinser ved kontrolbesøgene efter en uge og efter ďŹ re mĂĽneder (p<0.05 i begge tilfĂŚlde Figur 1).

")' %)"% %

, # %

, #) %

)* )' * $ &(( *"&% * ) $"% '(&+" & - ,"*! ** ( *! %

$&

Figur 1: Procent af øjne med 0 eller 0.25D astigmatisme med synsskarphed bedre end 20/20 med Bedste Glaskorrektionen ved baseline og PV2 HD linser ved udlevering, kontrolbesøg efter 1 uge og efter 4 uger. (Bedste glaskorrektion ved baseline viste 41,7 % af øjne, der var bedre end 20/20 logMAR VA).

Level of population average positive spherical aberration

+0.20Îźm

Spherical aberration

AsfĂŚrisk optik vs. konventionel sfĂŚrisk optik i kontaktlinser

+0.10Îźm

-7.00D -6.00D -5.00D -4.00D -3.00D -2.00D

-1.00D 0

Power

Level of spherical aberration of contact lens with spherical surfaces

SF <1 SF >1

-0.10Îźm

Level of spherical aberrationot (assuming perfect lens centration)

-0.20Îźm

For at kunne sammenligne synsskarphed ved høj kontrast og mĂĽle sfĂŚrisk aberration med sfĂŚriske og asfĂŚriske kontaktlinser gennemførtes en serie af ďŹ re studier. Man anvendte to typer af silikonehydrogellinser, som ďŹ ndes pĂĽ markedet (balaďŹ lcon A med asfĂŚrisk optik og senoďŹ lcon A med konventionel sfĂŚrisk optik). Samme linsestyrke anvendtes i begge studier (+3.00D, -1.00D, -5.00D, henholdsvis -9.00D).

SfĂŚrisk aberration blev mĂĽlt ved baseline og noteredes ved dilateret pupil, 6 mm, med et ZywaveTM aberrometer efterfulgt af yderligere en aďŹ&#x201A;ĂŚsning med kontaktlinser.

Synsskarphed med høj kontrast logMAR blev observeret med kontaktlinser og 6 mm artiďŹ ciel apertur.

I alle ďŹ re studier var der en statistisk signiďŹ kant forskel i mindskningen af sfĂŚrisk aberration mellem linserne. BalaďŹ lcon A linserne med asfĂŚrisk optik mindskede i gennemsnit sfĂŚrisk aberration med 0.136um, mens senoďŹ lcon A linserne med konventionel sfĂŚrisk optik kun mindskede sfĂŚrisk aberration med 0.054um.

Følgelig var der en statistisk signiďŹ kant forskel mellem linserne balaďŹ lcon A og senoďŹ lcon A i forhold til synsskarphed ved høj kontrast og høj illuminering (p<0.001).

I gennemsnit gav balaďŹ lcon A linserne med asfĂŚrisk optik 3,5 bogstaver bedre synsskarphed logMAR end senoďŹ lcon A linserne med konventionel sfĂŚrisk optik. Det samme gjorde sig gĂŚldende for de individuelle styrker -9.00D, -5.00D og +3.00D. Her gav balaďŹ lcon A linserne signiďŹ kant bedre synsskarphed (4,5 bogstaver, 3,5 bogstaver henholdsvis 6,5 bogstaver p<0.05 hver gang).

Bedre synsskarphed med asfĂŚrisk optik

Mindskning af sfĂŚrisk aberration kan forbedre en persons synsskarphed.8 Denne serie af studier har vist, at via inkorporering af asfĂŚrisk optik i et kontaktlinsedesign, kan man signiďŹ kant reducere sfĂŚrisk aberration i øjets optiske systemer sammenlignet med konventionel sfĂŚrisk optik. Ved begrĂŚnset eller ingen astigmatisme, kan PureVision2 HD give op til 10 % af patienterne bedre synsskarphed end 20/20 sammenlignet med glaskorrektion. Med tanke pĂĽ hvor vigtigt patienter opfatter øjenplejeprodukter, kan kontaktlinser med asfĂŚrisk optik vĂŚre et alternativ, man bør overveje for at imødekomme kundens behov.

Referencer 1. Needs, Symptoms, Incidence, Global eye Health Trends (NSIGHT) Study. Market Probe Europe. . December 2009.

2. Cochrane GM, du Toit R, Le Mesurier RT. Management of refractive errors. BMJ. 2010;340:c1711.

3. Cox I, Holden BA. Soft contact lens-induced longitudinal spherical aberration and its effect on contrast sensitivity.

Optom Vis Sci. Sep 1990;67(9):679-683.

4. Wachler BS, Phillips CL, Schanzlin DJ, Krueger RR. Comparison of contrast sensitivity in different soft contact lenses and spectacles. CLAO J. Jan 1999;25(1):48-51.

5. Porter J, Guirao A, Cox IG, Williams DR. Monochromatic aberrations of the human eye in a large population. J Opt Soc Am A Opt Image Sci Vis. Aug 2001;18(8):1793-1803.

6. Thibos LN, Hong X, Bradley A, Cheng X. Statistical variation of aberration structure and image quality in a normal population of healthy eyes. J Opt Soc Am A. Dec 2002;19(12):2329-2348.

7. Cairns G. Enhancing contact lens design for complete performance. Optician. 2007(February):14-16.

8. Piers PA, Manzanera S, Prieto PM, Gorceix N, Artal P. Use of adaptive optics to determine the optimal ocular spherical aberration. J Cataract Refract Surg. Oct 2007;33(10):1721-1726. ÂŽâ &#x201E;â&#x201E;˘ Denote trademarks of Bausch & Lomb Incorporated

50 NYT FRA

Nyansættelser hos alivestyle Alivestyle udvider holdet med to nye salgskonsulenter, Brit Sørensen og Martin Thomsen.

Brit Sørensen bringer stor erfaring med sig fra »den anden side af disken«. Brit er uddannet optiker og har senest slået sine folder hos Profil Optik i Kolding. Brit har det primære ansvar for salg og servicering af kollektionerne fra Yves Cogan og den nye Paul & Joe kollektion. Desuden vil det være Brit, der assisterer Alivestyles forhandlere i at skabe deres egne briller i konceptet fra Tom Davies.

Martin Thomsen er »Deutscher Meister i brillesalg«. Martin har i seks år serviceret tyske optikere – de seneste tre år som salgschef for hele Tyskland. Det er således en erfaren herre, der tager ansvaret for at markedsføre tyske Munic og engelske Booth & Bruce.

Red Dot Design Award til Eschenbach

Den elektroniske, hightech mobiluxDIGITAL lup og varianter af mobiluxLED lysluppen har sikret Eschenbach Optik den prestigefyldte Red Dot Design Award.

Eschenbach Optik lægger stor vægt på at kombinere de bedste materialer med brugskomfort og eksklusivt design.

Det er netop egenskaber som

ergonomisk rigtig, høj kvalitet og visuel attraktiv, der fik dommerne til at belønne lysluppen med den eftertragtede pris.

Hoya reorganiserer som led i nye strategiske tiltag Generationsskiftet hos Hoya har åbnet op for nye strategiske tiltag, der bl.a. fokuserer på en øget synlighed hos kunderne. I den forbindelse har den nye ledelse foretaget en mindre reorganisation på Hørskætten i Taastrup og ansat tre nye personer.

Kristian Bonde har overtaget stillingen som salgskonsulent i distrikt Øst. Kristian har været 16

år i branchen og er derfor allerede et kendt ansigt.

Marlene Højgaard Kostecki, der også er kendt i branchen, er ny teamleder for kundeservice. Marlene har haft en lignende stilling hos Silhouette.

Mikaela Zetterholm, der har en baggrund som partner- og markedsføringsansvarlig hos LIC, er ansat som ny salgs- & marketing assistent.

51

Det foretrukne mødested for internationale optikere Hele brille- og optikbranchen mødes i 4 intense messedage på Silmo Paris. Her præsenterer 852 udstillere hele 1.350 anerkendte mærker inden for brillestel, solbriller, glas, kontaktlinser, svagsynsoptik, udstyr, optiske instrumenter, butiksindretning m.m.

Det nye messecenter, Paris-Nord Villepinte har en ideel beliggenhed, som med et udstillingsareal på 80.000 m² i ét plan og et samlet messeområde skaber optimale rammer for både udstillere og besøgende.

Silmo Paris er kendt verden over som et imponerende udstillingsvindue for nye produkter, nye mærker og nye tendenser, der også byder på et spændende eventprogram med mange forskellige aktiviteter, bl.a: • SILMO ACADEMY, det andet videnskabelige symposium, der i dagene 29. og 30. september giver optikere mulighed for at forbedre deres faglige kompetencer. Der sættes i år fokus på 3 aktuelle emner: Børns syn, nærsynethed og læsning. Der er simultantolkning på engelsk og fransk. – Gratis tilmelding indtil den 8. september på www.silmoparis.com • SILMO D’OR, den prestigefyldte konkurrence, der belønner det bedste inden for innovation og design. Vinderne afsløres på den storstilede prisoverrækkelse, der hvert år afholdes et nyt og trendy sted. Alle de nominerede produkter og prisvinderne udstilles på messen.

• LINK BY SILMO, en interaktiv og dynamisk platform, der giver fagfolk inden for brille- og optikbranchen mulighed for at networke indbyrdes 24 timer i døgnet.

Med det formål at give de besøgende den bedst mulige modtagelse på messen indretter SILMO PARIS flere områder, hvor man kan mødes og networke: • SILMO LOUNGE for VIP-personer, storindkøbere, æresgæster og større virksomheder.

• INTERNATIONAL LOUNGE for internationale besøgende, der er bemandet med flersproget personale.

• PRESSELOUNGE for journalister, et komfortabelt område med internetadgang og førsteklasses faciliteter.

SILMO PARIS 2011 er online 24 timer i døgnet og bruger alle ressourcer på at hjælpe udstillere og besøgende med at finde vej til Paris-Nord Villepinte. En effektiv logistik, særlige informationsdiske på togstationer og i lufthavne samt gratis shuttle-busser hver dag fra kl.08.00 – 20.00 (CDG-lufthavn/Paris Nord Villepinte og Porte Maillot/Paris Nord Villepinte) supplerer de almindelige transportmidler: RER B (ekspresmetro), bil eller tog.

Silmo afholdes fra den 29. september til den 2. oktober 2011.

Nyt kendt ansigt hos Brock & Michelsen A/S Divisionen for brillestel og solbriller hos Brock & Michelsen A/S har ansat Søren Ølgaard til at styrke fokus på de sportsprægede brands.

Søren er et kendt ansigt i branchen og har de sidste 7 år har solgt Adidas Eyewear for Silhouette.

Søren skal besøge optikere og sportsbutikker i hele Danmark og vil repræsentere følgende mærker: Nike, Salomon, Lacoste, ck, Calvin Klein Collection og den nye 3D brille, Kiss&Kill.

52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

Kontaktlinsekonference 2011 Danmarks Optikerforening afholder kontaktlinsekonference i Tivoli Hotel & Congress Center fredag den 11. og lørdag den 12. november 2011.

Med kontaktlinsekonferencen 2011 lancerer Danmarks Optikerforening et helt nyt konferencekoncept, hvor der vil være focus på det kliniske med foredrag, workshops og »posters«. Sproget vil være dansk med få skandinaviske indlæg. Og som noget nyt afholdes konferencen ikke en weekend, men en fredag/lørdag. Det skulle give alle mulighed for at deltage.

Danmarks Optikerforenings konferencer sikrer, at skandinaviske optometrister til stadighed har kendskab til den nyeste forskning og viden om kontaktlinser, kontaktlinseprodukter og instrumenter.

Konceptet for konferencen vil skabe et konstruktivt miljø, hvor udstillere, foredragsholdere og deltagere kan udveksle erfaringer, få kendskab til de nyeste instrumenter og materialer og skabe et solidt professionelt netværk.

Emnerne er: • Fremtidens kontaktlinser • Spaltelampe, tips & tricks • Hvordan man kan arbejde med myopikontrol i forbindelse med kontaktlinsetilpasning • Hvordan tilpasser man Minisclerallinser?

• Bløde toriske linser • Hvad gør vi med tørre øjne og kontaktlinser?

• Få succes med Multifocale linser. Tips og tricks.

De nyeste tendenser • Fremtidens kontaktlinser kræver mere kendskab til corneas topografi • Hvad er god compliance, egen håndtering og kundens håndtering • Hvornår skal vi ikke henvise røde øjne, og hvornår skal vi?

• Synskvalitet med linser • Hvilke krav stilles der til synsundersøgelsen i forbindelse med kontaktlinser, og hvornår kan man sige, at vi er omhyggelige og samvittighedsfulde?

Kursustilbud for assistenter • Hvad er god compliance, egen håndtering og kundens håndtering af kontaktlinserne?

• Et indblik i hvordan kontaktlinser påvirker øjet, og hvordan forskellige linser virker på øjet • Nogle tips & tricks i forbindelse med udlevering af bløde linser • Nogle tips & tricks i forbindelse med udlevering af formfaste linser Du kan finde programmet på Danmarks Optikerforenings hjemmeside www.optikerforeningen.dk. Fra medio august.

!

K R Æ M E B ENCEN

KONFER REDAG F AFHOLDESRDAG OG LØ

53

UPGRADE

Tid til UPGRADE. I en ACUVUE®-verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde – hver dag!

Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE.

ACUVUE® og SEE WHAT COULD BE™ er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

54 KURSER / KALENDER DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 Uge

Dato

Emne

Sted

36

6. september

Aftenkursus

Syn & Trafik / Steen Aalberg

TEC, Frederiksberg

36

7. september

Aftenkursus

Syn & Trafik / Steen Aalberg

DCOVS, Randers

40

4. oktober

Aftenkursus

Progressive brilleglas / Henrik Bense, Essilor

TEC, Frederiksberg

40

5. oktober

Aftenkursus

Progressive brilleglas / Henrik Bense, Essilor

DCOVS, Randers

44

2. november

Aftenkursus

Geriatrisk optometri – Kontrastsyn, belysning, faldulykker, Charles Bonnet Syndrom og lupper med mere / Henrik Holton

TEC, Frederiksberg

45

49

49

Længde

11. - 12. november

6. december

7. december

Bemærk kontaktlinsekonferencen afholdes fredag og lørdag

2 dage

Danmarks Optikerforenings Kontaktlinsekonference

København

Aftenkursus

Hvorfor skal man være faglig?

Info om vores kompetencer inden for autorisationen. a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat / Per Michael Larsen

TEC, Frederiksberg

Aftenkursus

Hvorfor skal man være faglig?

Info om vores kompetencer inden for autorisationen. c. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. d. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat / Per Michael Larsen

DCOVS, Randers

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: kursus@optikerforeningen.dk

ANDRE KURSER 2011 Uge

Dato

Emne

Sted

37-39-41

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 7 ***

DCOVS, Randers

44-46-48

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 8 ***

DCOVS, Randers

43

29. og 30. oktober

2 dage

Årsmøde i svagsynsforeningen FASS se mere på www.svagsyn.net **

Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg.

Kurser med *** Kurser med **

Længde

kontakt venligst Helle Jensen, DCOVS, tlf. 87 10 04 36 for yderligere information tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender 22. – 24. september 2011 International Vision EXPO West 2011 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com 29. september – 2. oktober 2011 SILMO 2011 International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

22. – 25. oktober 2011 115th Annual Meeting American Academy of Ophthalmology Orlando, USA www.aao.org/meetings/annual_ meeting/

6. november 2011 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

3. – 5. november 2011 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

13. - 15. januar 2012 opti ‘12 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

11. - 13. marts 2012 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it 23. - 25. marts 2012 International Vision EXPO East 2012 New York www.visionexpoeast.com

55

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2011) udkommer 28.10.2011 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 09.09.2011 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 05.10.2011

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/FDSP/PA/110415/DK

BLINKAKTIVERET GENFUGTNING GIVER EN MERE * STABIL TÅREFILM VI ER HELT ENIGE MED FORSKERNE. Da vi udviklede DAILIES® AquaComfort Plus®, var det med ét formål for øje: at fremstille markedets mest bekvemme endagslinse.

Derfor tilførte vi den tre fugtgivende stoffer: et i blisterpakningen for at give øget initial komfort, og to, der frigives og fugter linsens overflade ved hvert blink. Disse stoffer bidrager til resultatet: en mere stabil tårefilm, der giver større komfort og en bedre synsskarphed fra morgen til aften.

DAILIES® PLUS™ – forbedret, blinkaktiveret genfugtning, der varer længere

Ikke-invasiv tårefilms-BUT uden på linsen (sekunder)

20 s.

1•DAY ACUVUE® MOIST®

SofLens® endagslinse

18,3** 16,3**

15,4

15,5**

14,1

15 s.

13,4

13,1

12,4 11,5

10 s.

5 s.

0 s.

8t

12 t

16 t

Tid efter isætning af linsen (timer)

*Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. ”Objective clinical performance of ‘comfort enhanced’ daily disposable soft contact lenses”, Contact Lens & Anterior Eye 2010. **p<0,05

Vi vidste det allerede. Men nu har vi fået det bekræftet af et uafhængigt klinisk studie gennemført ved Aston University i Birmingham og offentliggjort i Contact Lens & Anterior Eye. I studiet målte forskerne tårefilmens stabilitet efter 8, 12 og 16 timers brug af kontaktlinser. Takket være den unikke, blinkaktiverede genfugtning og kombinationen af de fugtgivende stoffer PEG og PVA har brugere af DAILIES® AquaComfort Plus® en mere stabil tårefilm selv efter 16 timers brug af linserne.

Med andre ord hjælper vi ikke bare flere brugere af endagslinser til at se skarpt med høj komfort. Vi gør det også i længere tid – gennem innovation og klinisk præcision. Vil du vide mere? Følg udviklingen på www.cibavision.dk.