Optikeren 2012 2 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening Marts 2012 Nr. 2

Se bedre. Oplev mere – også på arbejdspladsen med den nye skærmglas kollektion fra ZEISS. De nye skærmglas findes i tre forskellige pris- og designniveauer og i alle indeks. Lige fra den enkle- til den individuelle skræddersyede løsning. Glassene leveres efter behov til læsning, arbejdsplads og rumafstand. Dette betyder, at både hoved og nakke kan holdes i en naturlig stilling under arbejdet, og sikrer perfekt ergonomisk komfort hele dagen. Lanceres i marts måned 2012. Se bedre. Oplev mere. ZEISS kvalitetsbrilleglas.

Kontaktlinse

til sundt brug og

en aktiv livsstil

1-DAY ACUVUE ® TruEye® ØJENSUNDHED, DER KAN SES Iltforbrug* (100%) svarende til det naturlige øje 1.

ØJ

N N SU

DHED I FIRE DIMENSI

ØJENSUNDHED HVER DAG Hygiejnisk og bekvemt – med nye, friske linser hver dag.

BESKYTTENDE ØJENSUNDHED

ØJENSUNDHED, DER KAN FØLES

1-dagslinsen med den højeste grad af UV-beskyttelse – klasse 1. †1

ekstra bløde og fugtige kontaktlinser.1

HYDRACLEAR® 1-teknologien giver

*Iltforbruget ved hornhinden er beregnet ved hjælp af Brennan-metoden. Den nye metode giver et indeks for iltforbruget ved hornhinden og dermed den cellulære energiproduktion. Brennan NA. Beyond flux: Total corneal oxygen consumption as an index of corneal oxygenation during contact lens wear. Optometry and Vision Science 2005. †UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med UV-beskyttelse, da de ikke dækker øjet og det omkringliggende område fuldstændig. Højeste grad af UV-beskyttelse sammenlignet med andre 1-dagslinser. 1. JJVC-arkivdata, 2009. 1-DAY ACUVUE® TruEye®, HYDRACLEAR® og SEE WHAT COULD BE® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2009, 2012.

Lederen

Videnscenter for Synsoptimering Der har igennem længere tid været talt meget om synstræning og de mange muligheder, som dette område giver optikerne/optometristerne. Der er mange undersøgelser, der viser, at en øget indsats for at afhjælpe samsynsproblemer har stor betydning for de personer, der er ramt af dette problem. Kliniske undersøgelser har også vist, at hjerneskadede har stor glæde af synstræningsøvelser, og der er derfor et stort behov for at få samlet og koordineret den nuværende viden, og den viden som vil komme i fremtiden Danmarks Optikerforening tog i efteråret initiativ til at etablere en interessegruppe under Danmarks Optikerforening. Interessegruppens formål er at indsamle viden, skabe dialog mellem de forskellige faggrupper, der arbejder med området og ikke mindst sørge for at informere om den nyeste udvikling indenfor samsynsområdet. Man har valgt at kalde Interessegruppen for – Videns Center for Synsoptimering. Læs mere om Videns Center for Synsoptimering omme i bladet. Interessegruppen har valgt ordet synsoptimering, fordi synstræning, som det kaldes i daglig tale, kun er en lille del af området. Som mange hjerneforskere også vil sige det, så ser vi med hjernen – øjet er blot redskabet til at få fanget billedet og få det optimeret. Derfor er det vigtigt, at vi med denne viden husker, at det ikke kun drejer sig om bedste visus, men

i allerhøjste grad om at få de to ”skarpe” billeder til at fungere som et unikt tredimensionelt billede. Det er her udfordringen ligger. For at udbrede kendskabet til synsoptimering vil der blive iværksat flere nye tiltag på foreningens hjemmeside, som vil gøre det lettere at søge information om emnet. Som du også kan læse om senere i bladet, vil mange af møderne være åbne for alle, så alle interesserede har mulighed for at tilegne sig endnu mere viden, og måske få nogle gode redskaber til at komme videre med synstræning. Danmarks Optikerforening ser en stor fremtid indenfor dette område, og man kunne jo godt arbejde med den tanke, at der i fremtiden på skolerne findes skoleoptikere, på samme vilkår som skoletandlæger eller skolelæger. Dette vil give vores kommende børn en bedre start i skolen og en større glæde ved at læse og lave lektier. For selvom fremtiden ligger i IT teknologi, vil netop denne teknologi give store udfordringer for børnenes syn. Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

"nYT SYn eR fRiheD Til AT STå SAmmen, hveR foR SiG"

Jeg holder meget af at være med i en kæde, så længe den ikke er bundet om mine håndled. Som selvstændig har jeg jo min egen profil, mit lokalområde og min konkurrencesituation, som er forskellig fra de andre medlemmers. Og lige netop dét, har Nyt Syn bygget hele markedsføringsplanen op omkring. Her får jeg et stort udvalg af kampagner stillet til rådighed, afstemt efter min profil og mine fokusområder, men alle sammen med det umiskendelige ”Nyt Syn-dna”, som binder os sammen alligevel. Det betyder markedsføring med stor gennemslagskraft, både for kæden og ikke mindst min forretning.

Jette Honoré, Nyt Syn, Præstø

Der er plads til flere butikker. Tag kontakt til adm. dir. Tom Skovbon på tlf. 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk og få mere at vide.

Dit syn betyder alt for os

Indhold

Leder

Hygiejne i optometristens hverdag

Når enden er god…

Problemer med øjenmotorik har store konsekvenser

Synstræning hjalp Lene

Solbriller: Kend din kundes behov

ReLEx® smile

Optimisme og realisme på opti ’12

Hvad indebærer biokompatibilitet for kontaktlinser og linsevæsker

Briller med sjæl

Får du optimalt udbytte af din selskabsstruktur?

Et kig på lovgivningen

Nyt fra uddannelsesudvalget

Videnscenter for Synsoptimering

Branchenyt

Produktnyt

Kursus/kalender Forsiden »Se bedre. Oplev mere – også på arbejdspladsen med den nye skærmglas kollektion fra ZEISS.«

www.vision.zeiss.dk Kundeservice tlf. 7025 7000 Fax. 7025 7015

fra optikerhøjskolen

Hygiejne i optometristens hverdag Der findes mikroorganismer overalt – både i vores omgivelser og på os selv. Langt de fleste mikroorganismer er harmløse eller endda gavnlige for os, men nogle kan medføre mere eller mindre alvorlige sygdomme. I optometristens hverdag betyder det, at mikroorganismer og dermed smitte let kan overføres både fra patient til optometrist, fra optometrist til patient og mellem patienter, hvis ikke hygiejnen tages alvorligt. I denne artikel vil fokus være på mikroorganismernes krav til omgivelserne, på hvordan smitte spredes og på hvilke forholdsregler, man som optometrist bør tage i sin hverdag for at forhindre smitteoverførsel.

Af: Ulla Bak,

Hvad er mikroorganismer?

cand. scient.

Mikroorganismer er levende organismer, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje – de kan kun ses i et mikroskop. Det er muligt at få en idé om, hvor små de egentlig er, hvis vi sammenligner med millimeterskalaen på en lineal. På en enkelt millimeter kan der således ligge mellem 100 og 10.000 bakterier og op til 100.000 vira. Mikroorganismerne inddeles ofte i cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer. De vigtigste cellulære mikroorganismer er bakterier, svampe og protozoer, mens de ikkecellulære mikroorganismer omfatter virus og prioner (1) (tabel 1). Bakterier er encellede organismer, som er 0,1-10 µm store (1) og enten kugleformede (kokker), stavformede eller skrueformede (spiriller). Bakterier formerer sig ved, at bakteriecellen deler sig i to. Under

(biol.), underviser på Optikerhøjskolen.

gunstige vækstbetingelser kan nogle bakterier dele sig hvert 15.-20. minut. Under ugunstige forhold, fx pga. udtørring eller tilstedeværelse af rengøringsmidler, sker celledelingen meget langsomt eller stopper helt, og nogle bakterier danner en modstandsdygtig hvileform – en bakteriespore – som de kan overleve i, til de rette betingelser igen opstår, også selv om det skulle tage flere år. Nogle svampe er encellede, såkaldte gærsvampe, mens andre, såkaldte skimmelsvampe, er flercellede. En svampecelle er ca. 5-10 µm i diameter, men kan blive op til 100 µm lang (1). Gærsvampene er ofte næsten kugleformede, mens skimmelsvampene er opbygget af lange, grenede tråde. Protozoer er encellede organismer, som varierer i størrelse fra 5-500 µm, hvilket betyder, at de

Cellulære mikroorganismer

Ikke-cellulære mikroorganismer

• Bakterier

• Vira

• Svampe

• Prioner

• Protozoer Tabel 1: viser en skematisk oversigt over de cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer.

største er synlige med det blotte øje (1). Protozoerne har et meget varieret udseende, men de er alle komplekst opbygget sammenlignet med de andre mikroorganismer. Både vira og prioner tilhører de ikke-cellulære mikroorganismer, selvom de adskiller sig meget fra hinanden. Virus er mellem 0,02 og 0,3 µm, dvs. de fleste er meget mindre end bakterierne. En virus består af genetisk materiale, som er omgivet af en beskyttende proteinskal. Denne primitive opbygning gør, at virus ikke kan regnes for en selvstændig levende organisme, men er afhængig af levende celler, dvs. værtsceller, for at kunne formere sig. Prioner er abnorme proteiner med en størrelse på ca. 0,01 µm. Prioner er varianter af naturligt forekommende proteiner, der især findes i nervecellers membraner. Prioner er årsag til en kraftig nedbrydning af

nervecellerne og er derfor årsag til nogle forholdsvis sjældne, men alvorlige sygdomme. Bakterier og vira er årsag til mange af de infektioner i huden, luftvejene og fordøjelsessystemet, som vi kender fra hverdagen, og som vi kan forhindre spredningen af vha. god hygiejne (1, 9). Svampe forårsager til gengæld sjældent sygdom hos raske mennesker, men de angriber hyppigt mennesker, der i forvejen er svækkede (1). Protozoer er i udviklingslandene årsag til alvorlige sygdomme, men i Danmark er de for optometristen kun interessante i forhold til kontaktlinsebrug, idet amøben Acanthamoeba kan give keratitis.

Hvilke krav har mikroorganismer til omgivelserne? Mikroorganismer har forskellige krav, der skal opfyldes, for at de kan vokse og formere sig. Kravene varierer fra mikroorganisme til mikroorganisme, men jo bedre kravene er opfyldt, jo bedre er mulighederne for overlevelse og formering. Optimale livsbetingelser for de cellulære mikroorganismer afhænger af temperatur, surhedsgrad (pH) og tilgængelighed af næringsstoffer, vand og ilt. En del cellulære mikroorganismer, især bakterierne, er tilpasset til det miljø, der er i og på mennesker og kan dermed leve i og på os. Disse mikroorganismer trives fx bedst ved ca. 37°C, som er den normale kropstemperatur. Når disse mikroorganismer er i vores omgivelser, hvor temperaturen typisk er lavere, vil de klare sig dårligere – de fleste vil overleve, men formere sig langsommere. Til gengæld vil høje temperaturer kunne dræbe dem, idet de proteiner, de er opbygget af, ødelægges.

Mikroorganismernes overlevelse og formering påvirkes også af surhedsgraden i deres omgivelser. De fleste mikroorganismer, som formerer sig på mennesker, foretrækker en neutral pH-værdi, hvilket svarer til den pH-værdi, der findes de fleste steder på kroppen. Dette betyder, at et surt miljø, som fx i mavesækken, giver en vis beskyttelse mod mikroorganismer (1, 2). Mikroorganismerne skal have næring i form af fx kulhydrater og proteiner for at vokse og formere sig. Denne næring er typisk let tilgængelig på kroppens ydre og indre overflader, hvorfor næring typisk ikke er begrænsende for mikroorganismer, der er på eller i menneskekroppen (1). Da mikroorganismer består af 75-80% vand, er fugtighed en betingelse for, at de kan overleve og formere sig. Således vil de fleste mikroorganismer hurtigt dø, hvis der ikke er vand til stede – mikroorganismer vil derfor typisk ikke kunne formere sig i fx støv. Nogle mikroorganismer, fx de sporedannende bakterier, kan dog overleve i indtørret tilstand i uger til måneder for senere at formere sig, hvis forholdene igen bliver gunstige (1, 2). En udtørring kan derfor bruges til at standse mikroorganismernes vækst, men ikke nødvendigvis til at dræbe dem. Det er imidlertid ikke så meget mængden af vand, som det er vandets tilgængelighed, der afgør om mikroorganismer kan overleve og formere sig. Om vandet er tilgængelig for mikroorganismerne eller ej bestemmes af, om koncentrationen af opløste stoffer, som fx salt og sukker, er den samme i omgivelserne som i mikroorganismerne (1, 3). Det er dog således, at både salt- og sukkerindholdet i menneskekroppen passer fint til mikroorganismernes behov (1). Mikroorganismernes krav til ilt

er forskelligt. Således kræver nogle ilt til deres stofskifte, mens andre ikke kan overleve, hvis der er ilt til stede. Mange mikroorganismer kan dog overleve både med og uden ilt, og da menneskekroppen har både iltholdige områder (fx hud og slimhinder) og iltfrie områder (fx i sår og i tarmen) kan mange mikroorganismer leve og formere sig på og i mennesker (1), hvis de øvrige behov er opfyldt. Mange cellulære mikroorganismer trives godt i vores krop, da deres behov som nævnt let opfyldes. Dette betyder, at antallet af fx bakterier hurtigt kan eksplodere i kroppen. Under optimale forhold fordobles antallet af fx kolibakterier fra menneskets tarm på bare 20 minutter, hvilket betyder, at én kolibakterie under optimale forhold kan udvikle sig til over 1 milliard på kun 10 timer (1). Under normale omstændigheder vil kroppens forsvarsmekanismer dog hurtigt gøre forholdene mindre gunstige, hvorfor mikroorganismernes vækst aftager. De ikke-cellulære mikroorganismer har ikke de samme krav til omgivelserne som de cellulære mikroorganismer for at overleve. Da vira ikke er levende organismer, har de heller ikke behov for næringsstoffer og ilt, og de tåler udtørring bedre end de cellulære mikroorganismer. Ligeledes har prioner heller ingen specifikke krav til omgivelserne (1).

Hvordan spredes smitte? For at kunne begrænse spredningen af smitte og dermed beskytte både patienter og ansatte hos optometristen, er det vigtigt at have viden om, hvordan mikroorganismer overføres mellem mennesker. I den forbindelse taler man ofte om den såkaldte smittekæde (figur 1). Leddene i smittekæden repræsenterer en ræk-

fra optikerhøjskolen

Smittekilde

Smitteudgang

Smittevej / smittemåde

Smitteindgang

Modtagelig smittemodtager

Figur 1: viser den såkaldte smittekæde, der består af en række forudsætninger, som skal være opfyldt for, at mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden. Pilene mellem boksene illustrerer mikroorganismernes vej gennem smittekæden.

ke forudsætninger, som skal være opfyldt, for at mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden (4). Forudsætningerne er, at: • der skal være en smittekilde • der skal være en smitteudgang • der skal være en brugbar smittevej/smittemåde • der skal være en smitteindgang • der skal være en modtagelig smittemodtager Hos optometristen kan smittekilden fx være en smittet patient eller optometristen selv. Mikroorganismerne forlader oftest smittekilden via et sekret gennem en egnet smitteudgang, hvilket fx kunne være næse, svælg og lunger eller betændte øjne eller sår (1). Den vej, der leder mikroorganismerne fra smittekilden til en ny person, kaldes smittevejen. Det er vigtigt at være klar over, at mikroorganismer ikke selv kan flytte sig over de afstande, der er nødvendige for at komme fra en person til en anden – de er derfor helt afhængige af transport med fx luftstrømme eller et transportmedium (vand, mad eller en genstand). Derudover er det afgørende, at mikroorganismerne får opfyldt deres krav i forhold til temperatur og surhedsgrad i omgivelserne, og at næring, vand og ilt er til stede fra de forlader smittekilden, og indtil de når frem til en ny vært. Hos optometristen kan smittevejen/ smittemåden være i form af indirekte kontaktsmitte eller luftbåren smitte. Indirekte kontaktsmitte involverer et eller flere mellemled, som hos optometristen oftest er hænder eller instrumenter. I den forbindel-

se er det værd at huske, at fingerringe er gode som »gemmesteder« for mikroorganismer. Under en ring er alle mikroorganismernes behov nemlig opfyldt – der er fugtigt, varmt og masser af næring i form af døde hudceller og snavs (1). Forkølelsesvirus er et eksempel på en mikroorganisme, som spredes via hænder. Man hoster og pudser næse og får forkølelsesvirus på hænderne – disse viruspartikler kan efterfølgende overføres til andre personer via fx håndtryk eller instrumenter. Også luftbåren smitte spiller en rolle som smittemåde hos optometristen. Mikroorganismer, som forårsager luftvejsinfektioner, kan spredes med dråber, der slynges ud fra en smittet persons næse og svælg ved nys, hoste eller almindelig tale. Hvis dråberne ikke kommer frem til en egnet smittemodtager, men falder til jorden, vil de tørre ind. Indeholder dråberne bakterier, som tåler udtørring, kan der efterfølgende ske en såkaldt støvbåren smittespredning. Da støv kan holde sig svævende i forholdsvis lang tid, kan støvsmitte ske over større afstande og over længere tid end dråbesmitte (1, 2). Smitteindgangen hos smittemodtageren kan være kropsåbninger (fx næse og mund), øjets slimhinde og beskadigede områder på hud og slimhinder (fx sår og rifter) (1). Den sidste forudsætning i smittekæden er, at der skal være en modtagelig smittemodtager, dvs. en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at infektion kan opstå. Alle er naturligvis

mere eller mindre modtagelige, men særligt udsatte er fx personer, der tager medicin, små børn og ældre mennesker.

Hvordan brydes smittekæden? Et godt kendskab til smittekædens forudsætninger giver de bedste muligheder for at se, hvor man skal sætte ind, hvis smittekæden skal brydes. Her er det oplagt, at personalet i forbindelse med sygdom udgør en smittekilde, som bør undgås. Bortset fra det er det dog sådan, at smittevejen er det letteste og billigste led at bryde. Smittefaren kan ikke elimineres helt, men den kan mindskes ved, at den enkelte optometrist og det øvrige personale følger nogle enkle retningslinjer. De metoder, vi har til rådighed, når smittefaren skal mindskes, kan inddeles i to grupper: • Metoder, som omhandler personalet: • Håndhygiejne • Personlig hygiejne • Metoder, som omhandler instrumenter og inventar: • Rengøring • Desinfektion • Sterilisation

Håndhygiejne: Hænderne er det redskab, som vi har med i alle procedurer – hos optometristen gælder det alt lige fra administrative opgaver til retning af briller, synsundersøgelser, kontaktlinseinstruktion og rengøring og desinfektion i klinikken. Hænderne er derfor også det redskab, der udgør den største risiko i forbindelse

Figur 2: viser, hvor effektivt forskellige områder på hænderne vaskes ved almindelig håndvask. På figuren angiver den grønne farve de områder, som vaskes effektivt af alle, den gule farve de områder, som vaskes dårligt af cirka en fjerdedel, mens den røde farve angiver de områder, som vaskes dårligt af over halvdelen (5).

desinfektion med sprit har også til formål at fjerne mikroorganismer fra hænderne – antallet af mikroorganismer reduceres blot endnu mere. Hvis både håndvask og hånddesinfektion udføres kan 85-98% af hudens normale bakterieflora og mikroorganismer i hudsprækker fjernes (2). Håndvask er en kort, relativt kraftig indgnidning (15 sekunder) af alle dele af håndoverfladerne i sæbeskum efterfulgt af skylning i rindende vand. Efter skylning skal hænderne duppes tørre med en-

med indirekte kontaktsmitte, hvorfor god håndhygiejne er det vigtigste enkeltstående tiltag, når smittekæden skal brydes. Håndhygiejne kan udføres som håndvask eller hånddesinfektion. Håndvask med vand og sæbe har til formål at fjerne snavs og de mikroorganismer, der er påført hænderne ved direkte kontakt med patienter eller forurenede områder. Håndvask fjerner ikke hudens normale bakterieflora og påførte bakterier, der sidder beskyttet i huden (2). Hånd-

Sådan gennemfører du en korrekt og grundig håndvaSk og hånddeSinfektion Vask hænderne i mindst 15 sekunder. Desinficer hænderne i mindst 30 sekunder.

Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion.

Håndflade mod håndflade.

Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg.

Håndflade mod håndflade med fingrene flettet.

Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden.

Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat.

Roterende vask af højre håndflade Roterende vask af begge med venstre hånds fingre tæt håndled. samlet og modsat.

vi sætter håndhygiejnen i system

Figur 3: viser, hvordan man gennemfører en korrekt håndvask og hånddesinfektion. Hænderne skal vaskes i mindst 15 sekunder eller desinficeres i mindst 30 sekunder. Illustrationen er gengivet med tilladelse fra Plum A/S.

gangshåndklæde, fx af papir. Ved håndbetjente vandhaner skal man bruge engangshåndklædet til at lukke for vandet, så der ikke overføres nye mikroorganismer til hænderne fra vandhanen. Ligeledes er det vigtigt at bruge flydende sæbe helst fra engangsdispenser, da fugtig fast sæbe kan være et godt vækstmedium for mikroorganismer (1, 2). Mange undersøgelser har vist, at håndvask ofte ikke udføres korrekt (figur 2). Man skal være særlig opmærksom på fingerspidser og negle, på tommelfingeren og mellem fingrene i vaskeproceduren. En vejledning i korrekt håndvask kan ses på figur 3. Der er en lang tradition for at anvende håndvask, men hånddesinfektion er at foretrække, da den er hurtigere, mere effektiv til at dræbe mikroorganismer og mere skånsom mod hænderne. Inden hånddesinfektion er det dog vigtigt, at al synligt snavs fjernes fra hænderne ved vask med vand og sæbe, og at hænderne er helt tørre, da hånddesinfektionsmidlet ellers ikke har fuld effekt. Ved hånddesinfektion gnides hænderne i 2-5 ml sprit (7085%) i 30 sekunder, dog således at indgnidningen fortsættes, til huden er helt tør (7, 8). Det er ligesom ved håndvask vigtigt, at alle dele af håndoverfladerne indgnides, hvorfor samme procedure som ved håndvask kan anvendes (figur 3). Især hyppig håndvask kan være hårdt for hænderne, hvorfor det anbefales at bruge en håndcreme, som sikrer, at huden holdes så intakt som muligt. Da håndcreme kan være vanskelig at anvende ved arbejde med kontaktlinser, kan det være nødvendigt at smøre hænderne ind hjemme om aftenen. Også sprit kan virke udtørrende på huden, men de fleste hånddesinfektionsmidler er tilsat fx glycerol, som forebygger udtørring (2). Ved egen forkølelse skal man være ekstra grundig med håndhygiejnen samtidig med, at den skal foregå hyppigere. Også sår og skrammer på hænderne og betændelse i negle og hud kræver ekstra forsigtighed ved patientkontakt, da antallet af mikroorganismer ofte er forhøjet. Det er vigtigt, at håndvask og/eller hånd-

10 fra optikerhøjskolen

Figur 4: viser, hvordan en bræmme af bakterier er vokset frem omkring et hår, som er lagt på en agarplade. Agaren indeholder de nødvendige næringsstoffer for bakterievækst således, at de bakterier, der har været på håret, har kunnet formere sig.

desinfektion foretages før hver patientundersøgelse og før hver linsehåndtering.

Personlig hygiejne: Udover korrekt håndhygiejne bidrager også andre former for personlig hygiejne til at forebygge smittespredning. En person med normal hud afgiver dagligt ca. 1.000.000 hudpartikler, hvorpå der sidder mikroorganismer (8). En god personlig kropshygiejne mindsker derfor spredningen af mikroorganismer. Da hår ligesom hudpartikler bærer mikroorganismer, skal skæg være kortklippet og velplejet og langt hår være sat op (1). Dette forebygger tab af løse hår, og at man ubevidst retter på håret ved berøring og derved får mikroorganismer på hænderne (figur 4). Under og rundt om neglene findes ligeledes mange mikroorganismer, hvorfor fingernegle skal være kortklippede, så de er lette at holde rene (1, 2). Ligeledes er det vigtigt at undgå neglelak, da dette let skaller af, hvorved der opstår revner og ujævne overflader, hvor mikroorganismerne kan hægte sig fast og etablere sig (2). Også ringe, armbånd og ur skal så vidt mu-

Figur 5: viser kolonier af bakterier, der stammer fra to aftryk af en fingerring. Kolonierne har forskellig størrelse, form og farve som tegn på, at der var flere forskellige bakterier på fingerringen.

ligt undgås, da der under disse er optimale forhold for mikroorganismer, samtidig med at smykker kan være svære at desinficere og derfor udgør en fysisk forhindring for effektiv håndhygiejne (2) (figur 5).

Rengøring: Det er vigtigt i forbindelse med indretningen af klinikken at have så få ting som muligt stående frit fremme, da disse kan blive forurenet med mikroorganismer, hvilket gør rengøring og desinfektion påkrævet, selvom tingene ikke har været brugt. Støvsugning og rengøring med vand og rengøringsmidler har til formål at fjerne snavs og støv af æstetiske hensyn og er egentlig ikke specielt rettet mod mikroorganismer. God rengøring påvirker dog mikroorganismerne meget, dels fordi en del mikroorganismer fjernes sammen med snavset, dels fordi de tilbageblevne mikroorganismers mulighed for at overleve forringes betydeligt, når næringsgrundlaget i form af snavs er fjernet. Rengøring skal foretages dagligt på overflader inkl. instrumentbord, dørhåndtag, vaske og vandhaner. Samtidig bør optiske instrumenter rengøres regelmæssigt.

Desinfektion: Formålet med en desinfektion er at reducere antallet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådant omfang, at overflader og instrumenter kan bruges uden risiko for smitte. Desinfektion kan ske på to måder – dels med varme og dels ved brug af kemiske midler. Varmedesinfektion, hvor varmetålende udstyr opvarmes i en speciel opvaskemaskine eller blot koges i en gryde eller i en mikrobølgeovn efter præcise retningslinjer (7), er den sikreste og billigste metode. Kemisk desinfektion er en mere usikker metode, som foretages ved at aftørre med et kemisk middel, der indeholder fx klor eller sprit. Det usikre ved metoden opstår, fordi effekten kræver direkte kontakt mellem desinfektionsmidlet og mikroorganismerne i tilstrækkelig tid og ved tilstrækkelig koncentration af det aktive stof i desinfektionsmidlet. Denne kontakt hæmmes af snavs, som beskytter mikroorganismerne og binder det aktive stof, hvorfor rengøring er nødvendig før desinfektion (4, 6, 9). Ved anvendelse af desinfektionsmidler skal man være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis øger

12 fra optikerhøjskolen

effekten at øge koncentrationen. For almindelig sprit gælder fx, at den mest effektive koncentration er 7085%, da vand også skal være til stede for at opnå den fulde drabseffekt på mikroorganismerne (7). Som det fremgår, foretages kemisk desinfektion med midler, som kan give gener for ansatte og patienter. Hovedreglen er, at optiske instrumenter, som er i kontakt med huden, skal desinficeres mellem hver patient.

udføre arbejdet på bedste og tryggeste måde. Ligeledes opfylder hygiejneplanen kravet om, at den autoriserede sundhedsperson skal sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret og har modtaget instruktion i at udføre medhjælpens opgaver (11).

Sterilisation: Hos optometristen sker sterilisation i form af autoklavering. Autoklavering har til formål at fjerne mikroorganismer fuldstændigt, inkl. bakteriesporer (2). Princippet i en autoklavering er, at rengjort materiale opvarmes i mættet vanddamp ved tryk over 1 atmosfære og dermed temperatur over 100°C. Autoklavering foretages på fx bløde prøvelinser og sugekopper til aftagning af formfaste kontaktlinser.

Målet med god hygiejne i det kliniske arbejde er at sikre, at patienter og ansatte udsættes for mindst mulig smitte.

Hvorfor udarbejde en hygiejneplan? Målet med god hygiejne i det kliniske arbejde er at sikre, at patienter og ansatte udsættes for mindst mulig smitte, hvilket ligger i tråd med autorisationslovens § 17, som siger, at man er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed (10). Samtidig kan god hygiejne være med til at styrke fagets renommé og troværdighed. At nå dette mål gøres lettest ved at sætte arbejdet med hygiejne i system vha. en hygiejneplan, som er specielt tilpasset den enkelte klinik. Hygiejneplanen bør indeholde en fuldstændig beskrivelse af, hvor og hvornår man skal bruge de beskrevne metoder (rengøring, desinfektion og sterilisation) til at nedbringe antallet af mikroorganismer, samt hvor ofte og hvordan man skal udføre håndhygiejne. Samtidig skal den beskrive hvem, der har ansvaret for at udføre de forskellige tiltag. Hygiejneplanen skal også oplyse om tiltag, som skal sættes i værk, hvis der skulle ske uheld, som kan føre til smitteoverførsel. Hygiejneplanen giver den ansatte mulighed for at holde sig opdateret på såvel arbejds- som ansvarsfordelingen og derigennem

Referencer 1.

Andreasen, M. & L.B. Hansen, 2009: Mikrobiologi – en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Forlag ApS, 1. udgave. ISBN: 978-87-90363-39-0. Knudsen, A., 2004: Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen. Munksgaard Danmark, 1. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-628-0113-9. Thougaard, H., A. Bergmann & V. Varlund, 1989: Elementær mikrobiologi med levnedsmiddelmikrobiologi. Teknisk forlag a/s, 2. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-5710993-1. Kjeldsen, K., L.P. Nielsen, N.A. Peterslund & M. Tvede (red.), 2006: Infektionssygdomme og mikrobiologi. Gyldendals Bogklubber, 1. udgave. ISBN: 978-87-0302557-5. Taylor, L.J., 1978: An evaluation of handwashing techniques 1 and 2. Nursing Times 74(2):54-5 og 74(3):108-10. Phillips, A.J. & L. Speedwell (red.), 2007: Contact Lenses. Elsevier, 5. udgave. ISBN: 978-0-7506-8818-5. Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, 2004: Statens Serum Institut, 7. udgave, 1. oplag. ISBN: 8789148-85-1.

10.

11.

Statens Serum Institut: http://www.ssi. dk/ProdukterYdelser/Infektionshygiejne.aspx. Opdateret 4.1.2012, citeret 4.1.2012. Jensen, K., 2006: Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 12. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-17-06962-9. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LBK nr. 877 af 04/08/2011). Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) (BEK nr. 1219 af 11/12/2009).

Nyttige links: På www.ssi.dk (Statens Serum Institut) og www.plum.dk kan du finde yderligere oplysninger om fx håndhygiejne.

>> 13

UV-EKSPONERING KAN VÆRE OP TIL 100 GANGE HØJERE, VED 1 TILBAGEKASTNING FRA SNE RÅD DINE PATIENTER TIL AT BESKYTTE ØJNENE HELE ÅRET VED HJÆLP AF ACUVUE®-KONTAKTLINSER MED UV-BLOKERING!* Hvis øjnene bliver eksponeret for UVstråling, kan det medføre både kortvarige øjenproblemer og permanente øjenskader.2 De fleste solbriller beskytter ikke tilstrækkeligt mod ydre påvirkninger eller tilbagekastede stråler.3* Da dine patienter stoler på dine råd, skal du sørge for, at de kender fordelene ved det høje niveau af UV-blokering, der er i hele ACUVUE®-sortimentet.

En gåtur på en snedækket mark kan skabe en UV-effektiv dosis af UV-stråling, der er næsten 100 gange højere, end hvis man går over en grøn græsplæne. Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage, Eye & Contact Lens juli 2011;37: 250-258. Coroneo, M. Ultraviolet Radiation and the Anterior Eye. Eye & Contact Lens juli 2011;37: 214-224 3 Cullen, Anthony P. Ozone Depletion and Solar Ultraviolet Radiation: Ocular Effects, a United Nations Environment Programme Perspective. Eye & Contact Lens juli 2011;37: 185-190. * UV absorberende kontaktlinser er ikke en erstatning for solbriller, som blokerer UV-stråling, da de ikke dækker hele øjet og det omgivende område. 1

ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR®, LACREON® og SEE WHAT COULD BE® er varemærker, tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

Læs mere på www.jnjvisioncare.dk/uv_contact_lenses

14 fagligt

Det originale skilt fra 1905 da Peter Brock og Knud Michelsen stiftede virksomheden, der senere skiftede navn til Brock og Michelsen.

>> 15

Fakta 



Peter Brock og Knud Michelsen begyndte i 1905 med at reparere kikkerter og andet optisk udstyr i beskedne lokaler på Strøget i København. Da første verdenskrig brød ud kunne Brock & Michelsen ikke få varer fra udlandet. Derfor begyndte de at lave deres egne mikroskoper og kikkerter. Brock & Michelsen har siden 1921 været eneste repræsentant for Carl Zeiss i Danmark. Det gør dem til verdens ældste forhandler af Carl Zeiss i verden. Gregers og Jørgen Brock ejer stadig domicilet i Birkerød, som de indtil videre udlejer til Carl Zeiss de næste seks år.

Når enden er god … Personligt engagement, passion og tætte relationer er nogle af de værdier, der har resulteret i en sund forretning gennem mere end hundrede år og tre generationer. Af Olav Arnkjær

En ny generation

der lå det i kortene, at firmaet skulle blive i familien, og at de to brødre skulle tage over efter deres far Gustav Brock. De var begge ingeniører, og de havde interesse for både teknologien, produkterne og kundesegmenterne. »Vi var jo opflasket med hele den optiske verden gennem vores barndom, så på alle måder var det faktisk meget naturligt, at det skulle gå sådan,« fortæller Jørgen. Rollerne blev fordelt, så Gregers blev chef for optikken og Jørgen for instrumenter.

I 1978 kom Jørgen og Gregers ind i firmaets ledelse, og på mange må-

Tætte relationer

en 1. januar overtog Carl Zeiss salgs- og servicevirksomheden Brock & Michelsen, og dermed skrives sidste kapitel i historien om den danske familievirksomhed, der har beskæftiget sig passioneret med optik siden 1905. I den anledning har Optikeren fået en snak med de afgående direktører Jørgen og Gregers Brock om både fortid, nutid og fremtid. Jørgen Brock(tv.) og Gregers Brock(th.) – tredje og sidste generation til at lede familiefirmaet Brock & Michelsen.

Som eneforhandler af Carl Zeiss’ produkter i Danmark siden 1921 har Brock & Michelsen haft en helt unik position på det danske marked. De er verdens ældste Zeiss-forhandler, og de har markedsandele i Danmark, som selv Zeiss’ egne datterselskaber kun kan drømme om. Og positionen som eneste forhandler af Zeiss-produkter i Danmark har aldrig været truet, og Jørgen og Gregers er ikke i tvivl om, hvad det skyldes. »Når man plejer forholdet godt og skaber nogle gode tætte relationer til leverandøren, så er forudsætninger-

ne til stede, og så skal man samtidig aftage tilstrækkeligt med varer, til at leverandøren synes det er fornuftigt at fortsætte. Det er de to aspekter, der er i det. Men tæt personlig kontakt – det er meget vigtigt og afgørende,« fortæller Gregers.

En anekdote De tætte relationer er altså helt essentielle, og en lille historie fra fortiden er et godt eksempel på, hvordan forholdet er til Carl Zeiss. Jørgen fortæller: »I 1974 blev vores far Gustav Brock kontaktet af Zeiss, der bad ham om et lån på en million D-mark, fordi de havde likviditetsproblemer. Og det gjorde han så. Det er lidt sjovt, når man tænker på, at Carl Zeiss i dag har en omsætning på ca. 4,3 milliarder euro og 25.000 medarbejdere.«

Passion Som eneste forhandler er det i høj grad Brock & Michelsens fortjeneste, at Danmark er et af de lande i verden, hvor der bliver solgt flest Carl Zeiss-produkter i forhold til indbyggertal. Og spørger man de to brødre, hvad succesen skyldes, er nøgleordet ’passion’.

16 fagligt

Fremtiden

I anledning Brock & Michelsens 100-års jubilæum i 2005 skænkede Carl Zeiss firmaet denne originale skulptur af en sjælden granitsort fra Oberkochen.

»Først og fremmest handler det om personligt engagement fra os begge. Passion for produkterne, passion for mærket Zeiss, passion for firmaet og passion for markedssegmenterne. Og det afspejler sig så gennem hele organisationen og måden at gøre tingene på,« siger Jørgen, og Gregers uddyber: »Ja, altså kombinationen af at vi har de bedst tænkelige medarbejdere, som passer ind i jobbet, og så at engagere dem, og sørge for de er motiverede i sig selv, at de har en drivkraft og er proaktive. Det er opskriften på det.«

Enden på en æra Med salget af Brock og Michelsen bliver Jørgen og Gregers den sidste generation i deres familie, der har ført familieforetagendet videre. Begge har to børn, men, som Jørgen forklarer: »De har ikke vist interesse, og i dag gør børnene, hvad de har lyst til og skal også gøre det. I gamle dage var det jo en tung arv, der skulle føres videre, men det er ikke i tidens ånd.« Den endelige beslutning om at

sælge firmaet har brødrene haft et halvt års tid til at fordøje, og de har på den måde haft mulighed for mentalt at indstille sig på fremtiden. Den vemodige stemning, man kunne forvente i sådan en situation, er dog ikke til at få øje på hos hverken Jørgen eller Gregers. Tværtimod er tilfredsheden ved handlen er ikke til at tage fejl af. »Det er meget vigtigt for os, at vi kan se, at vores arbejde føres videre. Vi ved godt, der sker ændringer, men at vi kan føre firmaet videre og sikre kontinuiteten, det er meget vigtigt for os,« forklarer Gregers, og Jørgen supplerer: »Ja, jeg vil sige glad og lettet over at det kører videre.«

Gennem de næste to år skal Jørgen og Gregers stadig arbejde i firmaet, der nu er en del af Carl Zeiss. Officielt er de ikke længere direktører, men såkaldte ’senior advisors’ der skal være med til at sikre, at kontinuiteten bliver bevaret både i firmaet og for kunderne. De nye roller passer dem godt, og som Gregers forklarer, har parterne en gensidig interesse i at de begge er med i overgangsfasen. »Carl Zeiss er naturligvis interesserede i at de værdier, de har købt, fortsætter og ikke fordufter ud i den blå luft. Og rent personligt har vi en stor interesse i at se værket køre videre i Zeiss’ spor.« Med udgangen af 2013 afslutter brødrene deres sidste opgave i det firma, som de har været en vital del af i mere end tre årtier. Hvad tiden så skal gå med fremover, må tiden i sagens natur vise. Men netop tid er noget af det, de begge glæder sig meget til at få mere af. »Jeg fortsætter gerne i nogle bestyrelser, men jeg glæder mig til at få mere tid til fritid – det vil være perfekt for mig,« fortæller Gregers, og Jørgen runder af uden at løfte sløret for meget: »Jeg glæder mig også til mere fritid, og så pusler jeg med nogle andre planer. Når de har bundfælled sig, kan det være, de bliver mere officielle.«

Den endelige beslutning om at sælge firmaet har brødrene haft et halvt års tid til at fordøje, og de har på den måde haft mulighed for mentalt at indstille sig på fremtiden.

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Klart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI

PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern. Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet. 86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi.1 Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION®-repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

18 fagligt

Problemer med øjenmotorik har store konsekvenser Dobbeltsyn, dårlig balance, nedsat koncentrationsevne og hovedpine. Rigtig mange piskesmældsskadede lever med forskellige gener, der i høj grad påvirker deres hverdag. En del af generne kan ofte forklares med problemer med synet, og genoptræning af øjnene kan måske være med til at forbedre hverdagen.

Af Kira S. Orloff, journalist

ed et piskesmæld lider nakke og halsmuskler overlast i forskelligt omfang, og nervevævet i hjernestammen er særlig udsat. Ligesom ved en hjernerystelse kan der også være skader andre steder i hjernen. De nervekerner, der er ansvarlige for styringen af øjenmusklerne, sidder i det område, der ofte er udsat i forbindelse med et piskesmæld. Beskadiges disse områder, tabes en del af styringen til øjenmusklerne, og du vil opleve symptomer som dob-

beltsyn, slør, nedsat koncentrationsevne, læsebesvær og hovedpine. »Generelt kan man sige, at hvis der er sket noget med hovedet under en ulykke, er der som regel også sket noget med synsfunktionen,« siger Torben Helstrup, der er neurooptometrist og indehaver af Københavns Private Synsplejeklinik.

Synstest er ofte utilstrækkelige De fleste, der har slået hovedet, vender i løbet af nogen tid tilbage til en normal tilværelse, men for en lille

gruppe, er der vedvarende problemer, og en del af disse mennesker møder Torben Helstrup i sin klinik. Mange af dem har allerede været hos en optiker eller øjenlæge og fået at vide, at deres syn ikke fejler noget. »En øjenlæge eller optiker tjekker som regel kun, om patienterne ser klart eller uklart, og det er langt fra tilstrækkeligt, for der kan være meget andet galt. Det svarer til kun at undersøge hardwaren på en computer, der ikke virker,« siger Torben

Hvis du vil have undersøgt din synsfunktion Der er ikke ret mange i Danmark, der bruger samme fremgangsmåde, som de gør på Københavns Private Synsplejeklinik. Kontakt evt. klinikken for at høre, om de mener, de kan hjælpe dig. Du kan også skrive til klinikken på deres hjemmeside www.privatsyn.dk. I deres FORUM kan du læse om andres erfaringer og benytte BREVKASSEN til spørgsmål. Her finder du også øvelser, du kan udføre derhjemme.

Begrænsninger ved terapien Dit helbred skal være stabilt. Den lægelige behandling skal være afsluttet eller velkontrolleret. Metoden stiller ret store krav til din selvdisciplin. Det er et reelt stykke arbejde, der skal udføres, og det kan være hårdt, hvis du i forvejen ikke har så meget overskud. Metoden anvender meget hjemmetræning, men du får naturligvis hjælp og støtte hele vejen. I de letteste tilfælde løber behandlingen over ca. 8 – 10 uger og koster i nabolaget af 6.500 – 8.000 kroner. I middelkategorien ca. det dobbelte (både tid og penge). I svære tilfælde brydes behandlingen op i mindre enheder, og kan løbe i lang tid. Kilde: Københavns Private Synsplejeklinik – www.privatsyn.dk

Helstrup. Han mener, at årsagen til langt de fleste synsforstyrrelser er meget mere kompleks og kræver langt grundigere undersøgelse. »Synet er så komplekst, at en enkelt test eller to ikke kan afgøre, om der er synsforstyrrelser,« siger han. Ifølge Torben Helstrup findes der en lang række test, man kan udføre for at afdække problemerne. »De test, vi gennemfører med folk, er meget tidskrævende og kræver lang tids øvelse. Måske er det noget af forklaringen på, at der ikke er ret mange, der laver dem,« siger Torben Helstrup.

Gode erfaringer med synstræning Når en patient kommer til Torben Helstrup, bruger han ca. en time på at lave en funktionstest af øjnene. Her tester han blandt andet øjnenes udholdenhed, og hvordan synet fungerer i frem-tilbage dimensionen, som er hjernens værktøj til at be-

stemme kollisionskurs- og tid. Denne funktion skal hjernen bruge for at kunne beregne rum og tid, hvilket er nødvendigt for al færden. »Hvis der er en skade i sansegrundlaget til at bedømme fremtilbage dimensionen, bliver øjnene meget anstrengte, og man oplever svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær og udtalt træthed,« forklarer Torben Helstrup. »Terapien, jeg anbefaler, er grundlæggende et erfaringsbaseret spekulationsprodukt, men den bygger på ren naturvidenskabelig tankegang og viden, og min erfaring er, at virkningen er mellem fair god og rigtig god,« siger Torben Helstrup, der gennem mange år har gode erfaringer med at behandle mennesker med piskesmæld.

Øjnene styres af et komplekst system Det er aldrig for sent at starte synstræning, men hvis man har haft en funktionsnedsættelse på synet i

mange år, har man lært at kompensere ved for eksempel at spænde i øjnene. »Man kan have gavn af synstræning 5, 10 eller 15 år efter en skade er opstået, men har man ubevidst lært sig nogle kompensationstrategier, kan det forlænge træningsperioden,« siger Torben Helstrup. Træningen løber over en længere eller kortere periode, afhængigt af hvilke problemer der er og den målrettes de øjne, der skal trænes. Træningen kan bestå af øvelser, der stimulerer for eksempel fokusering, fiksering, ind- og udaddrejning af øjnene, balance, koordination og motorik. Undervejs i træningen justeres øvelserne, så de hele tiden passer til øjnenes niveau. »Træningen kræver meget af den, der skal udføre den, og det kan godt være rigtig hårdt, men sandsynligheden for, at man oplever forbedringer, vil jeg også vurdere til at være god, siger« Torben Helstrup.

20 Fagligt

Synstræning hjalp Lene 20 minutters bilkørsel er blevet til 40 minutter efter, at Lene Stentsøe har været tilknyttet en synsklinik i et par måneder. En række simple øvelser har gjort hendes hverdag nemmere og givet hende mere glæde. Af Kira S. Orloff Foto: Thomas Willads

ypiske, flakkende piskesmældsøjne. Sådan lød dommen hos den neurolog, hvor Lene Stentsøe blev undersøgt. »Jeg havde store problemer med svimmelhed, når jeg forsøgte at dyrke sport og blev meget hurtigt køresyg. Jeg kunne fx kun køre bil i 20 – 30 minutter. Hvis det regnede og vinduesviskerne kørte, fik jeg kvalme, fordi jeg havde ’glemt’, hvordan man så ’forbi’ dem. Jeg skulle bruge meget energi på at se og holde øje med trafikken« fortæller Lene, hvis radius derfor var begrænset til det, hun kunne nå på højst 20 minutter i sin bil. Også standarddansen, som har været en fast og stor del af hverdagen, siden Lene var fire år, kneb det med at gennemføre. »Der skal drejes meget rundt i en wienervals, og det kunne jeg slet ikke. Jeg kunne højst holde til 20 sekunder af gangen, så måtte jeg stoppe,« siger Lene. Neurologen mente, synstræning kunne hjælpe Lene og anbefalede hende derfor at opsøge en synsklinik. Men inden Lene nåede til at få anbefalet synstræning, lå et langt forløb.

Balancetræning var godt Lene Stentsøe fik piskesmæld for 15 år siden i forbindelse med et trafikuheld. Hun var deltidssygemeldt i et år og gik til forskellig slags behandling. Efter 1 år var hun i stand til at danse igen. »Jeg lavede en del balancetræning bl.a. i forbindelse med min dans, og det kunne holde min svimmelhed nede,« siger Lene. Men for fem år siden begyndte hun at få det værre i hele kroppen, og hun var sygemeldt i kortere perioder. Hun måtte også have hjælp på sit arbejde for at kunne klare arbejdsopgaverne. »Min læge kunne, efter utal-

Foto: Thomas Willads

lige undersøgelser, ikke finde ud af, hvad der var galt og syntes, jeg skulle søge om fleksjob, samtidig henviste hun mig til en smerteklinik« fortæller Lene. Det skulle senere vise sig, at hun havde udviklet fibromyalgi, formodentligt pga. konstante smerter efter det første piskesmæld.

Endnu et piskesmæld Undervejs i forløbet for at blive godkendt til fleksjob, pådrog Lene sig endnu et piskesmæld, som medfør-

te, at svimmelheden kom igen, og hun følte, at hun gik på et gyngende gulv. Efter et par måneder mærkede hun mest svimmelheden, når hun dansede eller var til rygtræning. 1 år efter piskesmæld nummer to, sendte forsikringsselskabet Lene til den samme neurolog, som kommunen tidligere havde sendt hende til. Han kunne derfor nemt konstatere, at der ikke var sket en forbedring i hendes øjenbevægelser og mente altså, at Lene kunne have gavn af synstræning.

Hvad koster det? Et forløb på 8-10 uger hos en privat synsplejeklinik koster omkring 6.000-8.000 kroner (prisen stammer fra Københavns Private Synsplejeklinik). Lene Stensøes forsikring har betalt hendes behandling, fordi det var en læge (neurolog), der anbefalede, at hun ville have gavn af behandlingen. Der findes private synsplejeklinikker rundt om i landet, nogle fremhæver at have særlig forstand på piskesmæld.

To måneder med sjove øvelser Lene var tilknyttet Københavns Private Synsplejeklinik i to måneder og kom på klinikken med 2-3 ugers mellemrum. »Hver gang jeg kom, fik jeg nye øvelser, som jeg ikke kunne gennemføre, når jeg fik dem udleveret. Men i løbet af 2-3 dage, hvor jeg havde trænet, blev det gradvist bedre,« fortæller Lene, der ligefrem nød træningen. »Det var rart, at det var nogle sjove øvelser, fordi det betød, at det ikke var surt at lave dem, men at jeg faktisk havde lyst til det. Det er også motiverende at kunne mærke, at det bliver bedre dag for dag. Samtidig var det meget overskueligt at skulle lave øvelser 15 minutter om dagen,« fortæller Lene. En af øvelserne gik ud på at kigge på en svingende bold, der var hængt op i dørkarmen. Først skulle Lene stå med fødderne langt fra hinanden, og efterhånden som hun blev bedre, skulle hun samle benene mere og mere. Der var også nogle 3-dimensionelle øvelser på computeren, hvor øjnene blev udfordret med forskellige figurer. »Det gjaldt om at få flest mulige point, så der gik lidt sport i det for mig, fordi jeg skulle se, om jeg kunne slå mig selv fra gang til gang,« fortæller Lene.

Hurtige fremskridt Lene er ikke i tvivl om, at øvelserne hjalp hende. »Jeg kunne mærke forskellen på flere måder. Jeg var mindre svimmel, jeg kunne danse wienervals

i 40 sekunder i modsætning til 20 sekunder før synsøvelserne. Jeg kunne køre 40 minutter i bil uden at blive træt, hvor jeg før kun kunne køre 20 minutter, og jeg lagde ikke længere mærke til vinduesviskerne. Efter et par måneder med øvelser fik Lene at vide, at træningen ikke kunne flytte hende mere. »Det var virkelig øv, men den positive udvikling fortsatte et par måneder efter, jeg stoppede med at lave øvelser.« Behandleren fra synsplejeklinikken mente, at Lene kunne få det endnu bedre, hvis hun fandt en behandling, der kunne løsne hendes nakkemuskulatur. »Jeg prøvede akupunktur, og de små nåle i nakken har gjort, at jeg i flere uger på nuværende tidspunkt ikke har følt mig svimmel,« fortæller Lene.

Svimmelhed skal provokeres »Før jeg startede på synsøvelserne, var jeg ikke bevidst om, at jeg bevægede øjnene uhensigtsmæssigt, men efter træningen kan jeg mærke en stor forskel i min dagligdag. Mine øjne flakker ikke, når jeg skal se på noget, siger Lene Stentsøe.” Samtidig med at Lene går til akupunktør, udfordrer hun også selv sin svimmelhed, og målet er at kunne danse en hel turnering igen. »Jeg udfordrer hele tiden min balance og svimmelhed. Det er godt at provokere den, jeg skal bare stoppe før, jeg når til kvalmegrænsen, siger min læge. På synsklinikken lærte jeg, at hvis jeg bliver svimmel, skal jeg kigge på nogle helt

lodrette eller vandrette flader, så går det langsomt over,« fortæller Lene. Det, der hele tiden har drevet Lene, er lysten til at stå på dansegulvet igen. I dag er Lenes svimmelhed i perioder så god, at hun kan danse op til tre minutters wienervals uden hverken kvalme eller svimmelhed. Det takket være synstræning og akupunktur i nakkemusklerne – samt en stor portion vilje.

OPTIKER SØKES Vikariat med mulighet for fast ansettelse Brilleoptikk AS søker optiker til ett års vikariat med mulighet for fast ansettelse. Ønskelig med linsekompetanse, men ikke et krav. Oppstart snarest. Vi er en forretning i C-optikk og holder til i Amfi-senteret, Vågsbygd i Kristiansand. Aktuell arbeidstid vil være dag og enkelte kvelder og helger. Arbeidsoppgaver vil være synsprøver, verkstedarbeid og salg. Vi er i dag 2 optikere og 4 butikkansatte. Er du interessert i jobb eller har spørsmål om stillingen ta kontakt med Nils Oscar Skjærli på telefon 91 10 04 54 eller e-post: brille-a@online.no Eller send en søknad til: Brilleoptikk AS Postboks 8237, Vågsbygd 4676 Kristiansand Vi ser fram til å høre fra deg!

AS BRILLER OG KONTAKTLINSER Timebestilling: tlf. 38 01 48 40 - AMFI Vågsbygd

22 TRENDS

Solbriller Kend din kundes behov

Af Malene Østerby, kommunikationsmedarbejder, Danmarks Optikerforening

I dag kan man få solbriller i alle afskygninger og til forskellige behov. Det er derfor ikke uvæsentligt, om man skal anvende dem på vandet, golfbanen eller på en fortovscafé i byen. Tænk blot på hvor forskelligt lyset er, alt afhængig af om du befinder dig på åbent hav eller går en tur op ad strøget. Det er derfor vigtigt, at man som optiker er i stand til at give sine kunder en god vejledning, så kunden får netop den solbrille, der dækker hans behov og på den måde får det optimale ud af sin solbrille. Optikeren har lavet en guide, der forsøger at give et overblik over, hvilke solbrilleglas der egner sig til hvilke aktiviteter, og ligeledes har vi sat spot de mange farvevarianter, solbrilleglas kommer i, da de påvirker den måde, vi opfatter verden på. Solbrilleglas og virkninger En solbrille skal naturligvis beskytte øjnene 100% mod solens skadelige UV-stråler, hvilket det europæiske CE-mærke garanterer. Men det er også vigtigt at vælge det helt rigtige solglas, da det har betydning for, hvor godt man ser, og kan øge sikkerheden, i en given situation.

Polariserende solbriller Hvad enten man surfer i Australien, står på ski i Alperne eller kører på

landevejen herhjemme, så er solbriller med polariserende filter en god løsning. De reducerer nemlig de reflekser, der kommer fra vand, sne eller en våd vejbane, når solen står lavt på himlen, da den polariserende effekt i glassene udelukker lys fra vandrette flader. I bil kan det være særdeles rart, da øjnene slipper for hele tiden at skulle tilpasse sig de forskellige lysog vejrforhold, og samtidig undgår man problemer med trætte øjne og

koncentrationsbesvær. Det ideelle er dog at kombinere den polariserende virkning med brune-, kobberfarvede kontrastforøgende glas. Kontrastforøgende solbrilleglas holder nemlig dele af det blå lys tilbage, der forstyrrer øjnene, hvilket har den effekt, at det øger dybdeskarpheden. Det gør, at bilisten bliver bedre til at afstandsbedømme og bedre kan se fx trafiklys og bremselygter, hvilket i sidste ende øger sikkerheden. Polariserende solbriller kan na-

>> 23

turligvis også anvendes til andre udendørsaktiviteter som cykling og løb, hvor man også kan opleve horisontal blænding, men det er ikke uden grund, at de i mange år har været populære hos fiskere og sejlere. Vand og også sne reflekterer nemlig en meget stor del af lyset (95% ved nyfaldet sne), og det giver en ubehagelig og til tider farlig blænding, som man netop kan undgå med den polariserende effekt.

Kontrastforøgende glas

Polariserende solbrilleglas fjerner generende blænding og gør detaljer og farver klarere. Her illustreret gennem en Maui Jim solbrille. Foto: Mau Jim

Kontrastforøgende glas er specielt designet til situationer, hvor det er nødvendigt med forøget UV- og blændebeskyttelse, og hvor der samtidig er brug for at fremhæve kontrasterne. Sportsgrene som golf, sejlsport, cykling, skiløb, bjergvandring og flyvning er alle aktiviteter, der foregår under ekstreme lysforhold og kræver et godt kontrastsyn – ikke mindst af sikkerhedsmæssige hensyn, når det fx går ned af landevejen eller løjpen i høj fart. Det specielle ved konstrastforøgende glas er, som nævnt, at de dæmper den blå del af lyset, hvilket giver et klart og behageligt syn med tydelige kontraster. På golfbanen betyder det eksempelvis, at de lyse og mørke mønstre på græsset på en green øges, hvilket gør, at man bedre kan læse greenen og dermed foretage et mere præcist put. Modsat UV-lys kan vi se det blå lys, og det er de blå lysbølger, der får himlen og andre objekter til at syne blå. Blå lysbølger er meget korte og spredes hurtigt, så en stor

del af den blænding, vi oplever fra solen, kommer fra det blå lys. Det blå lys gør, at alle farver forskydes hen imod det blå område. Jo tættere farverne ligger på hinanden, jo dårligere opfattes kontrasterne imellem dem. Det giver slørede kontraster og uskarp virkelighedsgengivelse, som er særligt generende i skarp sol på vandet eller i tåget vejr. Kontrastforøgende glas agerer ikke som andre solbriller. Selv om de er farvede, typisk brune, får de ikke verden til at fremstå mørkere og reducerer heller ikke det overordnede lys. De ændrer på den måde blå og grønne farver og mindsker blænding, men de ændrer ikke ved den måde, andre farver ser ud på.

Farveskiftende glas Bevæger man sig hver dag mange gange ind og ud, eller kører man flere timer i bil, hvor lysforholdene skifter, så er de farveskiftende (fotokromatiske) brilleglas oplagte. Disse glas skifter farve alt efter lysforholdene. Indendørs er de næsten lige så transparente som almindelige brilleglas, og når de udsættes for UV-stråling, bliver de mørke som solbriller. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke altid er nok med farveskiftende glas fx ved bilkørsel, og at de kan blive meget mørke om vinteren på grund af kulden. Glassene reagerer nemlig på mængden af UV-lys, der er til stede, hvor man opholder sig. Glassene er meget følsomme overfor temperaturer og UV-strålingens intensitet. Jo højere intensitet

Fakta • Polarisationsfiltre eller polfiltre, som de også kaldes, er baseret på en teknologi, der blev patenteret i 1929 af Dr Edwin Land, som med denne teknologi grundlagde det nok så bekendte firma Polaroid Corporation. • Der findes to polariserende teknologier: Filterteknologien og overfladebehandlingsteknologien. Den første er den mest almindelige, men overfladebehandlingen er ved at vinde mere indpas.

Fakta • Fotokrome glas blev oprindeligt udviklet af D. Stookey og W-H. Armistead fra Corning Glassworks i USA omkring 1950.

UV-strålingen har, og ved temperaturer omkring frysepunktet og derunder, vil man opleve, at glassene bliver hurtigere mørke end ved stuetemperatur. Om vinteren nås den maksimale indfarvning derfor hurtigt, mens indfarvningen om sommeren er mere begrænset. Ved bilkørsel kan den maksimale indfarvning ikke opnås, da bilruden absorberer UV-lyset.

Anti-refleksbehandling Anti-reflekterende behandling er en god egenskab, når solen skinner ind fra siden, eller når lyset kommer ind bagfra. Ved at påføre en anti-refleksbehandling på bagsiden af brilleglasset gør man det af med refleksioner bagfra og fra siderne. Anti-refleksbehandling er anvendelig til de fleste aktiviteter, da behandlingen giver et klarere syn i al slags vejr.

Spejlglas Spejlglas er en fordel, når man fx befinder sig i snebeklædte bjerge, hvor solen er så stærk, at det kan være svært for øjnene at tilpasse sig omgivelsernes lysniveau. Spejlglas eliminerer det voldsomme genskin fra sollyset og øger øjnenes komfort. Ulempen ved denne type glas er dog, at det er meget sart over for ridser, da disse tydeligt ses. Kilder brugt til denne artikel: corning.com, about.com, allaboutvision.com, se-bedre.zeiss.dk, »Hvilken type solbrilleglas bør jeg anbefale min kunde« af Ole Riis, Lars René Lindvold, PHD, seniorforsker ved Center for Nuclear Teknologier, DTU Nutec.

24 Trends

DriveWear-linsen fra Multilens illustrerer, hvordan den polariserende linseteknologi tilpasser sig forskellige lysog vejrforhold – her i overskyet vejr, i solskin bag ruden og i solskin udendørs. Foto: Multilens

Farveguide Solbrilleglas findes i mange farver, og alle filtrerer de lyset forskelligt. Hvilken farve, der er bedst, afhænger af de omstædigheder og lysforhold, der er forbundet med en given aktivitet. Den solbrillefarve, som er ideel til beachvolley på en solskinsdag, vil højst sandsynligt ikke gå an på golfbanen på en overskyet dag. Denne farveguide er blot vejledende, og det skal derfor lægge dig frit for at eksperimentere med glasfarver til forskellige formål.

Transparent Beskytter kun mod UV

udendørsaktiviteter som fx løb og cykling.

Grå

Grøn

En neutral farve, der er god til de fleste formål, da den hverken forøger kontraster eller forvrænger Farver. Grå glas reducerer blænding og er et godt valg til kørsel og

Et ideelt allround glas, der reducerer blænding, filtrerer blå lys, bevarer farvebalancen og er god til at forstærke kontraster.

Brun/kobber En varm og populær farve til mange formål. Denne er dog særdeles egent til lystfiskeren, golfspilleren og jægeren, da den brune farve forbedrer kontraster på især græs og en blå himmel. Farven reducerer ligeledes blænding og blokerer for en stor del af det blå lys.

Orange/gul Orange og gule glas forstærker kontraster i tåget og svag belysning, og får objekter til at fremstå skarpere. Men farverne kan også skabe farveforvrængning. Farverne er ideelle til skiløb i overskyet vejr.

Denne solbrille fra Mau Jim er lavet specifikt til lystfiskere for at modstå sol og hav. Foto: Maui Jim

Model KJELD T er større end de fleste af Ørgreens andre briller. Den firkantede form, de skarpe kanter og brede tindinger oser af mand. Foto: Ørgreen

Model COLETTE med spejlglas til kvinden, der tør gå forrest. Eller til rockstjernen, der gerne vil gemme sig. Foto: Ørgreen

Skru op for tonerne Glas fås med forskellige toninger, men ikke alle er lige egnede til det direkte sollys. Modebrille – glas, tonet op til 30%

Udendørs brille – Glas, tonet over 80%

Briller med tonede glas er ikke »egentlige« solbriller. Tonede glas er gode, hvis man sidder og læser i skyggen. Eller hvis man føler, at lyset er for skarpt og generer. Glassene er farvede, men ikke beregnede til direkte sollys. De smarte farvede briller med svagt gule, orange og violette glas kan på samme måde ikke betragtes som solbriller. Smarte ja, men ikke reelle solbriller.

De mørkere toninger er til specielle lejligheder, hvor lyspåvirkningen er meget voldsom. Det kan være ved skisport, sejlsport eller solbadning i syden. Briller med kraftig beskyttelse til de situationer, der kræver det.

Cafébrille – glas, tonet op til 60% Disse solbriller er velegnede til shoppingture, og når man f.eks. nyder en kop kaffe på en fortovscafé. Glassene yder en vis beskyttelse og er velegnede til solbriller, der mest bruges som en del af bylivet.

All-around-brille – Glas, tonet op til 80% Disse solbriller er gode til bilkørsel eller strandture hjemme i Danmark. Det er allround solbriller, der yder en god beskyttelse mod den danske sommersol. De mørkeste er også anvendelige under sydens sol.

Denne moderne titaniums-sportssolbrille fra Maui Jim vejer kun 12 gram og giver et meget klart syn. Foto: Maui Jim

Kilde: Synoptik

EU-standarder for beskyttelse For at sikre forbrugeren en høj optisk kvalitet og høj UV-beskyttelse uden at forvrænge farver har man udviklet fælles europæiske standarder for solbriller – baseret på regulerede mærker. På den måde ved forbrugeren præcis hvilken type beskyttelse de køber, og hvilke kvaliteter de enkelte glas indeholder. Solbriller er kategoriseret i fem filterkategorier fra 0-4 efter toningsgrad (EN 1836): Linsekategori: Transmission: 0 = klar, meget lys farve 80-100% 1 = lys farve 43-80% 2 = medium farve 18-43% 3 = mørk farve 8-18% 4 = meget mørk farve – ikke velegnet til bilkørsel 3-8% Kategori 1 har kun lav reduktion af blænding fra solen og er blot en modebrille, mens de mørke linser i kategori 4 har den højeste reduktion af blænding fra solen. OBS! Solbriller til bilkørsel skal befinde sig i kategorierne 0-3, da glasset ikke må være tonet mere end 90%

26 fagligt

ReLEx smile ®

– den største nyhed inden for corneal refraktiv laserkirurgi siden introduktionen af LASIK og fremtidens »golden standard«?

Af Sven Asp, Anders Ingvarsen og Jesper Hjortdal

eLEx eller AIO (All In One) er en samlet betegnelse for en ny type synskorrigerende corneal laserbehandling, hvor hele proceduren foretages med en ZEISS VisuMax® femtosekund laser. Proceduren bygger på beregning af den hornhindelinse, der fysisk skal fjernes for at opnå en given korrektion, og er blevet gjort mulig med udviklingen af VisuMax femtosekund laseren, der er i stand til at »skære« tredimensionelt i cornea med mikrometers nøjagtighed. Synsfejl korrigeres, når kirurgen fjerner den udskårne corneale vævslinse. Carl Zeiss Meditec VisuMax er en solid-state laser, og funktionen er uafhængig af omgivelsernes luftfugtighed, indhold af organiske luftpartikler (aerosoler), rummets ventilation samt hornhindens hydreringsgrad. Alle disse forhold påvirker behandlingsresultatet ved forskellige excimer laser baserede behandlinger (inklusiv alle LASIK former). Visu-Max femtosekund laseren applicerer ultrakorte (10-15 sek. = femtosekund – heraf lasernavnet) og højintense, pulserende fokuserede energibundter (laserstråler) i hornhinden (cornea), der i fokuspunktet danner små plasma bobler. Laseren »skærer« ved dannelse af mange og tæt beliggende laser applikationer. Da pulsene er meget korte, indeholder og afsætter de kun en forsvindende mængde absolut energi i det bestrålede væv, og laserbearbejdningen bliver derfor uhyre præcis og lokaliseret. VisuMax laseren benytter et lavtryk- og corneolimbalt baseret sugesystem, hvor en konkav applikator

Applikator med sugeaggregat, som anvendes ved VisuMax laserbehandlinger.

sikrer en veldefineret kontaktflade til cornea.

ReLEx procedurer Der er tre forskellige ReLEx procedurer: ReLEx flex, ReLEx pseudosmile og ReLEx smile. FLEx er en forbogstavs forkortelse for Femtosekundlaser Lenticule Extraction, imens SMILE er en forbogstavs forkortelse for SMall Incision Lenti-cule Extraction. Ved FLEx dannes en åbning til vævslommen svarende til længden af en LASIK lap, hvorefter den udskårne vævslinse fjernes kirurgisk. Ved SMILE behandling fjernes vævslinsen igennem en cirka 2,5 mm lang (45 grader) og superiort placeret corneal tunnel. Under den kirurgiske oplæring, der stiler mod, at kirurgen skal komme til at mestre SMILE-teknikken, anvendes pseudoSMILE proceduren, hvor »hængsel«placering og længde kan varieres

(hængsel kan placeres fra 0 til 360 grader, imens længde kan øges op til 155 grader). Pseudo-SMILE proceduren giver kirurgen mulighed for gradvist at mindske størrelsen af åbningen til den corneale vævlinse, samtidigt med at det fortsat er muligt at øge længden af indgangen, hvis det under operationen er vanskeligt at fjerne vævslinsen igennem den lille SMILE-incision. Som et af de første steder og igennem de sidste to år har vi på øjenafdelingen i Aarhus anvendt og opnået stor erfaring med ReLEx procedurerne. November 2011 har vi foretaget mere end 1500 indgreb, heraf 700 SMILE behandlinger.

ReLEx fordele ReLEx proceduren besidder flere fordele i forhold til LASIK og PRK. Der er kun få gener per- og postoperativt. Selve ReLEx-be-

>> 27

handlingen er hurtig sammenlignet med LASIK, idet der kun anvendes een laser, og der er ingen lyd- eller lugtgener undervejs (i modsætning til ved excimer laser behandling). Der induceres et minimalt tryk på øjet under selve behandlingen uden særligt patientubehag, og samtidigt er patienter i stand til at følge fiksationslyset. Som følge at den minimale epitel incision oplever patienterne oftest mindre og hurtigere overstået grusfornemmelse i øjet efter behandlingen. Teknikken muliggør et bedre patientflow på operationsstuen, da der kun anvendes een laser til hele proceduren (heraf navnet »All In One«), og da laserbehandlingstiden er uafhængig af størrelsen af den korrigerede synsfejl. Yderligere kan kirurgen uden særlige begrænsninger løbende afspritte hænder tæt ved laseren, da alkohol-klorhexidin og andre aerosoler ikke påvirker femtosekund laserens funktion. Aerosoler, luftfugtighed samt ventilation er kritiske faktorer for excimer laserens fordampningsevne og dermed afgørende ved ældre behandlinger som LASIK og PRK. Det er også en fordel, at femtosekund lasere er solid-state lasere, som kun fordrer minimal løbende vedligeholdelse, hvorimod excimer lasere løbende skal have

De enkelte SMILE VisuMax laser snit i frontalt og sideperspektiv.

tilført friske lasergasser og løbende skal renses. Flere studier har vist, at ReLEx metoden har stor behandlingspræcision og nøjagtighed ved korrektion af synsfejl. Således ligger gennemsnittet af den opnåede postoperative præcision på -0.20 D ± 0.46 D (middel ± SEM) tre måneder efter FLEx-korrektion af 275 øjne med en gennemsnitlig præoperativ myopi på over -7 D. Ydermere har fem års ReLEx flex kontroller også vist en beskeden behandlingsregression (0.1 D) efter behandlingen af 35 højmyope (ca. -6.50 D). Disse resultater er bedre end LASIK. Præliminære resultater tyder også på, at der er færre aberrationer efter SMILE behandlinger sammenlignet med efter LASIK. Velkendte bivirkninger som haze, nedsat tåre produktion/tørre øjne, nedsat corneal sensitivitet, nedsat kontrast sensitivitet, ringere nattesyn, skyggebilleder og smerter forventes minimeret efter ReLEx SMILE. Samtidigt giver alle mekaniske betragtninger mht. til incisionslængde og -placering en forventning om en bedre hornhindestabilitet efter SMILE-behandling sammenlignet med LASIK. Lappen er LASIK metodens »achilleshæl« og kan relativt let løftes årtier efter behandlingen (forment-

Vævlinsen er ved at blive fjernet igennem den superiort placerede SMILE incision.

ligt resten af livet), hvilket gør cornea permanent ustabil. Vi har på kasuistisk plan fået bekræftet formodningen om, at cornea er meget stabil efter SMILE-behandling, og piloter og politifolk vil kunne få stor glæde af behandlingen. Et igangværende randomiseret prospektivt studie på vor afdeling vil afsløre, om disse formodninger kan bekræftes. Lap relaterede komplikationer som »løs lap« og »knaphul« ses ikke i forbindelse med SMILE behandlinger. Det må også formodes, at der er reduceret risiko for epithel indvækst ind i SMILE-vævslommen sammenlignet med under LASIK-lappen, da der ved SMILE-behandlingen brydes minimalt epitel sammenlignet med LASIK (incisionen ved SMILE er cirka 2,5 mm lang imens »lappen« ved LASIK er ca. 20 mm). Vi er begyndt at SMILE-behandle myopipatienter på mere end -10.0 D, når hornhindetykkelse og øvrige forhold tillader dette. Ved store korrektioner og/eller tynde hornhinder kan behandlingen optimeres ved at tilpasse SMILE behandlingens behandlingszone.

ReLEx ulemper SMILE proceduren har en længere og fladere lærings-kurve end andre refraktive laserbehandlingsproce-

28 Fagligt

durer, og der kræves derfor et stort patientvolumen for at få lært den optimale SMILE teknik. ReLEx SMILE kræver ekstra god patientkoorperation, da der anvendes et lavtryks fiksationssystem, og da laserbehandlingstiden er forholdsvist lang (ca. 45 sek.). Cornea bliver under laserbehandlingen tiltagende uklar som følge af de mange plasmabobler, hvilket medfører betydelig central synsnedsættelse. Nogle patienter bliver følgelig urolige og forsøger at bevæge øjet. Det lave fiksationsundertryk medfører, at fastholdelsen af øjet i visse tilfælde mistes og behandlingen må afbrydes, hvilket oftest betyder, at behandlingen ikke kan færdiggøres den pågældende dag. Carl Zeiss Meditec VisuMax er en dyr femtosekund laser, og ved opstart af ReLEx proceduren skal der også være en excimer laser tilgængelig for at opbygge rutine i LASIK lap dannelse, inden man kan påbegynde ReLEx behandling og overgå til en SMILEprocedure. Samtidigt er VisuMax engangsutensilierne dyre per behandling (over 3.000 DKK per øje). Den eneste behandlingsresultatmæssige ulempe, vi hidtil har kunnet registreret ved ReLEx-metoden, er en langsommere synsrestitution sammenlignet med efter LASIK. Efter LASIK ser patienter ofte 1.0 på første dagen, imens dette hidtil ikke helt er tilfældet efter ReLEx. Oftest ser patienter 0.7 på første dag, men allerede på anden eller tredje dagen er synet ligeså godt som ved LASIK, og efter måneder er det ukorrigerede visus bedre efter ReLEx end efter LASIK. Vores seneste patientmålinger efter SMILE-behandlinger tyder på, at det nok er et spørgsmål om yderligere optimering af laserindstillinger, inden visus på førstedagen bliver ligeså godt som ved LASIK . ReLEx metoden er endnu ikke udviklet til behandling af høj-astigmate patienter og kan endnu ikke anvendes ved behandling af hypermetropi, men bliver det nok i fremtiden.

Konklusion ReLEx SMILE er er en stor nyskabelse inden for corneal refraktiv laserbehandling, og denne behandling

har potentialet til at blive fremtidens »golden standard«. Metoden indeholder alle fordele ved LASIK og PRK samtidig med, at bivirkninger og risikoen for komplikationer er minimerede. Metoden er mere præcis end excimer laser ablation, har mindre regressionstendens, inducerer færre aberrationer og giver samtidigt bedre patientkomfort og klinikflow. Synsrestitutionen er hurtig og det corneale indgreb minimalt. Ved ReLEx SMILE metoden åbnes cornea-epitelet kun i en længde svarende til ca. 12% af længden ved LASIK, hvilket i sig selv er med til at minimere risikoen for epitelindvækst. Der ses ingen af de LASIK-lap relaterede behandlingskomplikationer, som f.eks. folder, »knaphul« og »løs lap«. Aktuelle studier på vor afdeling vil afsløre om de postoperative øjentørhedsproblemer vil være færre og hornhindestabilitet bedre sammenlignet med LASIK. På øjenafdelingen i Aarhus er SMILEbehandlingen i dag vores foretrukne refraktive corneale laserprocedure,

når denne behandling er mulig (aktuelt ved ca. 2/3 af patienterne, der behandles ved afdelingen). Vi forventer, at det er et spørgsmål om tid, inden vi også begynder at SMILE-behandle rest-gruppen bestående af hypermetrope og høj-astigmate patienter, hvor vi hidtil har måttet vælge FS-LASIK, samt patienter, hvor det af professionelle årsager er overordentligt kritisk med en fuldstændig stabil cornea efter behandlingen, hvor vi hidtil har valgt PRK.

Artiklen er bragt første gang i Oftalmolog december 2011

du har vel polaroid suncovers i butikken? I marts vises den nye TV-reklame for Polaroid Suncovers på TV2. For mere information eller bestilling kontakt venligst sælger Lars Fønss på 30 91 17 69 eller kundesupport på +46 86 80 22 50 eller mail orders.se@polaroideyewear.com

30 trends

Optimisme og realisme på opti ’12 0pti ’12 viser vej med nyheder på alle fronter Af Bjarne Hansen / Foto: Inger Lewandowski & bjarne hansen

pti er stille og roligt på vej til at udvikle sig fra at være en lokal messe for Tyskland, Østrig og Schweiz til at blive en messe med internationalt tilsnit. Messen er absolut et besøg værd for de danske optikere, der vil have et overblik over udbuddet i branchen og se 2012-nyhederne før kollegerne. Alle de store internationale firmaer er repræsenteret, om end flere er repræsenteret ved deres tyske repræsentanter. I det spændende internationale selskab er også alle de førende danske firmaer repræsenteret, og her er stemningen entydigt positiv til messen. Den tyske grundighed roses, og udstillernes tilfredshed er medvirkende til at skabe et meget positivt miljø omkring hele optikonceptet, der ud over produkter også omfatter spændende foredrag og debatter i et specielt campusområde. Debatter og foredrag foregår på tysk og med mulighed for simultantolkning på engelsk. Ifølge Dieter Dohr, leder af GHM, Geselschaft für Handwerksmesssen, som arrangerer opti, arbejder messen ud fra et enkelt koncept om at optimere forholdene for udstillerne generelt og behandle nye udstillere pænt. Filosofien er enkel: Kommer der spændende udstillere, følger gæsterne med, og så er den positive spiral kørende. ”Optikerens” udsendte mødte kun positive kommentarer fra udstillere og gæster. Mere end 450 stande fra alle sektorer i branchen og mere end 23.000 gæster vidner om messens kvalitet. Messen ligger på det rigtige tidspunkt på året. Januar måned markerer starten på et nyt år, og er det naturlige tidspunkt at vise nyheder på. Og for de skisportsinteresserede

ligger flere af de kendte skisportssteder mindre end en times kørsel væk. Det gør det ekstra attraktivt for mange at lægge vejen forbi opti.

Nyt i 2012 På det tekniske område er der nyt på alle fronter. Udviklerne bag brilleglas, kontaktlinser, instrumenter og nye materialer til brillestellene sætter igen nye standarder. Det er tydeligt, at leverandørerne satser på München. Hvor det for et par år siden var almindeligt for mange udstillere at møde frem med Silmo-nyheder og vente til Mido med årets nyheder, er der nu fokus på at vise nye kollektioner på opti. På modesiden er acetaten for alvor slået igennem. På farvesiden er der generelt en udvikling i retning af mere transparente fatninger i mange farver. Røde og især blå nuancer vinder frem. Ofte er farverne kombineret med transparente udgaver af Havana-farver og grå nuancer.

Lindberg Acetanium.

>> 31

Fakta • »Brillen er et meget personligt produkt og en del af udstrålingen, og det vil den altid være. Det er optikeren, der gør en brille til »min« brille,« siger Thomas Truckenbrod, præsident for ZVA, Zentralverbandes der Augenoptker i en debat om internethandel med briller. Blue Bay fra Safilo.

Mange af modellerne virker inspireret af amerikanske film, der omhandler tiden tilbage fra 30’erne og op til 60’erne. En stor del af acetatfatningerne er med sidesteg, hvilket er med til at sikre succes hos forbrugerne. Komfort er efterspurgt ,og titanium og andre lette metaller er stadig dominerende i antal.

Tilfredse udstillere Peter Warrer, Lindberg er meget kontant i sin bedømmelse af opti. Den er en megasucces på alle fronter og på vej frem. Købelysten er stor, og messen trækker nu kunder fra bl.a. Holland og Belgien, som tidligere kun kom på Silmo. Samtidig er det positivt med messens placering i januar.

Henrik Ørgreen er mindst lige så begejstret. »Hele stemningen på messen oser af energi,« siger han, og med hensyn til det internationale oplever de, at messen breder sig mere og mere. Ørgreen har ud over de tysktalende lande kunder fra Holland, Belgien England og Mellemøsten. Ørgreen viser en ny kollektion med tre briller i 7 farver. Selv arbejdsskitsen er et helt lille kunstværk. – De traditionelle Ørgreenlinjer går igen på alle modellerne.

Inface Satser på rx solbriller med hele 48 nye modeller. Stilen er 50’er look med masser af acetat med sidesteg. Mette og Hans Laursen er meget tilfredse med købelysten på opti. Mette og Hans Laursen.

32 trends

Trend of Denmark.

Markus T Danske Jesper Eriksen viser et nyt materiale, der har fået navnet TMI. Det er et meget solidt kunststof, der har en lækker gummiagtig overflade, der er behagelig at røre ved.

Trend of Denmark Trend of Denmark har fået en af de eftertragtede pladser i opti-boxen, og Morten Thomsen møder stor interesse fra det tysktalende publikum. De store metalfatninger i afstemte farver er populære og letsælgelige.

Fleye Fleye er endnu ikke slået afgørende igennem på det tyske marked, men er godt på vej. »Tyskerne skal lige være sikre

på, at vi er holdbare. Tyske optikere er ikke vant til Fleyes bytteservice og skal lige afprøve, om det er rigtigt, inden de køber stort ind,« fortæller Lars Halstrøm. Nyhederne er store udtryksfulde briller i 50’er look og farver, der henter inspiration fra 20’erne, 30’erne og 50’erne.

Jesper Eriksen, Markus T.

Carlottas Village Carlottas Village fik en fin start på det tyske marked i 2011 og har succes med sine meget personligt inspirerede farver. Standen i opti-boxen ligger perfekt og Charlotte og Bo Leth har allerede et pænt antal faste kunder.

Lars Halstrøm, Fleye.

Charlotte og Bo Leth, Carlottas Village.

Peter Warrer, Lindberg.

SPORT HD HIGH DEFINITION SPORT- & FASHION LENSES

R KOmmE SNART OPFylder de høJesTe OPTiske kraV

High Definition kurvede enkeltstyrke og progressive glas til sport og mode

Kunde Support Danmark T +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29 Optiswiss • Postboks 4053 • 8260 Viby J info@optiswiss.ch • www.optiswiss.com

34 fagligt

Hvad indebærer biokompatibilitet for kontaktlinser og linsevæsker – og hvordan måler vi de det? Første del af en serie i tre dele, som undersøger ligheder og forskelle i optikeres opfattelser af og videnskabelig litteraturdokumentation af corneal staining, forbigående hyperfluorescens associeret til brug af konserveringsmiddel (PATH) og kontaktlinsekomplikationer. Artiklen har tidligere været publiceret i Optician og er godkendt for publicering i oversat udgave i OPTIKEREN. Af Paul Karpecki, O.D., F.A.A.O. / Oversat af Linda Juul Madsen

er har det seneste årti pågået en debat om den kliniske betydning af asymptomatisk cornea staining (CS) (farvetest på hornhinden) ved anvendelse af natriumfluorescein (FL) til kontaktlinsebærer. Især blandt brugere af flerfunktionelle væsker (MPS), hvor man har observeret høje niveauer af hyperfluorescens ca. 2 timer efter isætning af kontaktlinser.1 Flere forskere har antydet, at denne forbigående hyperfluorescens eller »solution induced corneal staining« (SICS) skyldes en inkompatibilitet mellem kontaktlinsen og linsevæsken og er en målestok for biokompatibilitet 2,3 samt forudsigelig i forhold til fremtidige hændelser.4,5 Senere forskning antyder, at den forbigående hyperfluorescens, som er blevet observeret blandt brugere af flerfunktionelle væsker (MPS), er et godartet fænomen, der adskiller sig ætiologisk fra CS, som er blevet observeret i fysiologiske og patologiske situationer.6,7 Denne nye viden understøtter opfattelsen, at hyperfluorescens på hornhinden blandt brugere af flerfunktionelle væsker (MPS), af mine kollegaer og jeg benævnt Preservative-Associated Transient Hyperfluorescence (PATH) (forbigående hyperfluorescens associeret til brug af konserveringsmiddel), er et artefakt uden kendte bivirkninger. Selvom jeg i lighed med en række kollegaer anser, at PATH ikke er et tegn på en patologisk proces, virker det som om, at mange som arbejder professionelt med syns- og øjenpleje (ECP) fortsat mener, at PATH er et tegn på inkompatibilitet mellem kontaktlinser og linsevæske. Formålet er at fastlægge, hvor udbredt denne opfattelse: At asymptomatisk CS og/eller PATH er markører på inkompatibili-

Figure 1. Respondents Beliefs and Support in the Literature as to Measures of “Biocompatibility" in the Context of CLs and CL care products Corneal cell integrity

60,6

Wettability

60,5

Contact lens/lens solution interactions

59,8

Oxygen permeability

56,5

Corneal staining

50,7

Cell toxicity

45,8

Corneal inﬂammation or inﬁltrates

39,9

Corneal ﬂuorescence associated with lens care solutions

30,1

Maintains (compatible with) eye structures & health

13,6

Comfort/Non-irritating

Measure of biocompatibility

13,4

Maintains healthy tears/tear ﬁlm

6,2

Matches/mimics healthy eye, ocular surface

Not a measure of biocompatibility in the absence of other signs and symptoms

5,9

Minimal disruption

5,1

Maintains (or produces) good vision or function

4,8

No tissue damage

4,6

Clean lens/no deposits/eﬀective disinfection

Not a measure of biocompatibility

3,8

Matches/mimics healthy tears or tear ﬁlm

3,3

Matches/maintains pH

2,4

Absence of a hypersensitivity reaction

2,0

Not sure what it means

Not sure what biocompatibility means

4,9 0

Percent

tet mellem kontaktlinser og linsevæske, og hvorvidt der findes belæg for denne opfattelse i videnskabslitteraturen. For at kunne vurdere om optikernes opfattelser stemmer overens med den videnskabelige forskning om biokompatibilitet mellem kontaktlinser og linsevæsker, gennemførtes såvel en spørgeskemaundersøgelse som en systematisk granskning af litteraturen. Første del af denne serie i tre dele undersøger resultatet af biokompatibilitet mellem kontaktlinser og linsevæsker. Seriens anden og tredje del undersøger forståelsen af Fl, CS, PATH og risikofaktorerne bag inflammatoriske kontaktlinsekomplikationer og vil blive publiceret i de følgende måneder.

Metoder: En global webbaseret spørgeskemaundersøgelse gennemførtes blandt ECP for at bedømme disses vidensniveau og op-

fattelser af biokompatibilitet, CS og risikofaktorer for kontaktlinsekomplikationer. Statistiske analyser gennemførtes for at bestemme sammenhængen mellem forskellige opfattelser, når dette ansås for rimeligt. Cohens Kappa (κ) statistics coefficient8,9 anvendtes for at afgøre overensstemmelsen af opfattelser mellem to grader af biokompatibilitet. En systematisk granskning af litteraturen (referentgranskninger, fagtidsskrifter og referater fra videnskabelige møder) vedrørende CS og biokompatibilitet ved kontaktlinsebrug samt af alle relevante primære referencer t.o.m. den 31. februar 2011 gennemførtes. Referencer fra behandlinger af alvorlig okulær/systemisk sygdom, kirurgisk/ traumatologisk ætiologi eller behandlinger, der ikke indeholdt tilstrækkelig med information til, at man kunne afgøre disses relevans, blev ekskluderet. Resultatet af granskningen blev sammenlignet med

>> 35

opfattelsen hos dem, der havde svaret på spørgeskemaundersøgelsen for at kunne bestemme, i hvilket omfang disses opfattelser baserede sig på virksomheders markedsføring eller på forskningsmæssige resultater.

Resultat og diskussion Spørgeskemaets demografi I alt 1.229 ECP svarede på grundlæggende demografiske spørgsmål og mindst ét spørgsmål mere. Af respondenterne arbejdede 4,9% i Australien, New Zeeland eller i Asiatiske Stillehavsregionen, 1,5% i Afrika eller Mellemøsten, 32,4% i EU og 61,2% i USA. 36,3% af repondenterne mødte < 15 kontaktlinsepatienter pr. uge, 33,8% mødte 15 til 30, 25% mødte 25 til 64 og 5% mødte ≥ 65 patienter.

Biokompatibilitet i forbindelse med kontaktlinser og linsevæsker indebærer … Baseret på respondenternes viden om biokompatibilitet, er integritet med hornhindeceller, genfugtningsegenskaber og/ eller interaktioner mellem kontaktlinser og linsevæske de oftest valgte eksempler. Disse valgtes af ca. 60% af respondenterne, mens færre (30%) valgte (PATH) (forbigående hyperfluorescens associeret til brug af konserveringsmiddel) (figur 1). De hyppigst forekommende skriftlige svar om, hvad biokompatibilitet indebærer (fandtes ikke i flervalgsspørgsmålene) var: Bibeholder eller er kompatibelt med øjensundhed (13,6%) samt komfortabelt eller ikke irriterende (13,4%). Kun 4,9% angav, at de ikke var sikre på, hvad biokompatibilitet indebærer. Færre end 10% af respondenterne valgte kun 1 svar, mens 72% valgte 3 eller flere af de 8 mulige alternativer (figur 2). Opfattelser om biokompatibilitet faldt inden for 2 vage kategorier. Den første indeholdt genfugtningsegenskaber og iltpermeabilitet, som sammen valgtes ≈97% (κ = 0,969; 95% CI = 0,9552, 0,9828) af 70,1% af respondenterne. Kun en svag overensstemmelse med et af de øvrige alternativer blev bemærket i disse svar (tabel 1). Den anden kategori, som beskrives som »celleresponser«, inkluderer CS, PATH, hornhindebetændelse/infiltrationer (CIE), interaktioner mellem linser og væske, hornhindecelleintegritet og toksicitet i hornhinden, da der var en lille til moderat overensstemmelse (κ = 0,2421-0,5537) for, hvis det ene var et eksempel på bio-

Table 1. Concordance among measures of biocompatibility. Wettability Wettability

O2 permeability Corneal staining

0.969 ± 0.0071 (0.9552, 0.9828)

PATH

0.0761 ± 0.0263 0.0683 ± 0.0244 0.4307 ± 0.0234

CIEs

0.0805 ± 0.0259 0.1437 ± 0.0265 0.5537 ± 0.0232

Cell toxicity

CIEs

—

O2 permeability Corneal staining

Lens/ solution interactions Corneal cell integrity

PATH

Lens/ solution Corneal cell Cell interactions integrity toxicity

—

0.0763 ±0.0285 0.043 ± 0.0283

0.0607 ± 0.0286

— — 0.3785± 0.0268

0.3634±0.026 0.2847±0.0214

— 0.2421 ± 0.0248

— 0.0839 ± 0.1145 ± 0.0286 0.1784±0.0282 0.2427±0.0271 0.1612±0.0226 0.2932±0.0245 0.0286 0.2552 ± 0.027 ± 0.0273 0.0449 ± 0.0278 0.4376±0.0255 0.3426±0.0257 0.5219±0.0243 0.0261

— 0.3952 ±0.0249

—

NC = observed concordance is smaller than mean-chance concordance. K concordance: NC = no better than chance, 0 to 0.2 = slight agreement, 0.21 to 0.4 = fair agreement, 0.41 = 0.60 moderate agreement, 0.61 = 0.80 is substantial agreement, and 0.81 to 1 is almost perfect to perfect agreement.

kompatibilitet, var det andet det også. Mere end 88% af respondenterne mente, at cellerespons på grund af kontaktlinser er et eksempel på biokompatibilitet. Af de adspurgte, som mente, at CS er et eksempel på biokompatibilitet, mente også 67,3%, 67,6% henholdsvis 51,5%, at CIEs, toksicitet i hornhindens celler og PATH var eksempler på biokompatibilitet (κ = 0,4307-0,5537). Af de optikere, der mente, at PATH er et eksempel på biokompatibilitet, mente også 86,8%, 68,9%, 87,0% henholdsvis 73,5%, at CS, CIEs interaktioner mellem linser og væske og toksicitet i celler er eksempler på biokompatibilitet (lille til moderat overensstemmelse; κ = 0,2847-0,4307). Mens 75% (278/370) af respondenterne, som mener, at PATH er et eksempel på biokompatibilitet, også mener, at integritet med hornhindeceller er et eksempel på biokompatibilitet, så viser de kun en lille overensstemmelse (κ = 0,1612), da 62,8% (468/745) af respondenterne, der mener, at integritet med hornhindens celler er et eksempel på biokompatibilitet, ikke mener, at PATH er det.

Systematisk oversigt I alt 1.198 primære unikke referencer blev identificeret.161 havde relevant information om biokompatibilitet og kontaktlinser og/ eller linsevæsker.

Undersøgelse kontra litteratur Til forskel fra andre typer af biomateriale, hvor det er muligt at opnå egenskaben neutral, er dette ikke muligt med kontakt-

linser, da bare det at man anvender kontaktlinser uanset materialet, påvirker tårefilmen og øjet negativt.10-15 Efter en grundig gennemlæsning af litteratur og bøger om biomateriale, biokompatibilitet for kontaktlinser og linsevæske kan man generelt sige, at biokompatilbiltet er: »Et materiales/linsevæskes evne til at interagere med levende celler/væv uden at være giftigt, skadeligt eller forårsage immunologiska reaktioner og samtidig præstere og fungere korrekt.«16 Desuden er det materialets evne til at fungere med en hensigtsmæssig respons hos værten i en specifik applikation og sted for applikationer.17 Ud fra denne definition er det ved hjælp af en enkelt test ikke muligt at forudsige, hvordan kontaktlinser påvirker øjnene. Flere tests er nødvendige for at skabe et billede af biokompatibilitet i forhold til linsemateriale, linsevæsker og deres respektive konserveringsmidler.18,19 Flere end 87% af respondenterne var enige i, at der kræves mere end én målestok for at vurdere biokompatibilitet (Figur 2). Når eksempler på biokompatibilitet vurderes isoleret eller udelukkende ud fra ét aspekt af biokompatibilitet, viser alle linser, der findes på markedet, linsevæsker (og deres respektive konserveringsmiddel) samt linse-/væskekombinationer et højt niveau af biokompatibilitet, hvis de anvendes korrekt.20-63 Men som det fremgår af litteraturen, er der behov for mere end én måde at vurdere biokompatibilitet på. Et produkt viste forbedret biokompatibilitet ud fra oven-

36 fagligt

Table 2. Association of signs and symptoms with CS in healthy CL wearers who do not use MPS. Associated or Correlated (Statistically Signiﬁcant)

Sign or Symptom

No Association or Correlation*

Corneal inﬁltrates

Chalmers, 201090; Lakkis, 2005(RGP) 91; Szczotka-Flynn, 2010(SiHy)92

Corneal/limbal neovascularization

Aakre, 2004(SiHy)20; Chalmers,

Epithelial microcysts

Kuo, 2008(SiHy)94

Corneal edema

Kuo, 2008(SiHy)94; Efron, 199395; Fisher, 199536

Blepharitis

Kuo, 2008(SiHy)94

MGD

Arita, 200910; Kuo, 2008(SiHy)94

Limbal or bulbar redness

Chalmers, 2005(SiHy)28; Doughty, 2005(SiHy)33; Fahmy, 2010;35 Fletcher, 199336; Fonn, 1995(RGP&SCL)93; Kuo, 2008(SiHy)94; Michaud, 2009(SiHy)97; Paugh, 198898

Palpebral redness

Du Toit, 200299

Tarsal abnormalities

Fonn, 1995(RGP&SCL)93

Conjunctival staining

Fahmy, 201035; Kuo, 2008(SiHy)94; Morgan, 2009(SiHy)49

Infection

Lakkis, 2005(RGP)91

Lens deposits

Fahmy, 201035; Maldonado-Codina, 2004100

Comfort

Bickel, 1997(RGP)24; Brennan, 2007(SiHy)26; Du Toit, 2001101; Fahmy, 201035; Fisher, 199536; Fletcher, 199396; Li, 200943; Lipson, 2007102; Maldonado-Codina, 2005(RGP&SCL)103; Orsborn, 1998104; Paugh, 198898; Stahl, 2009105; van der Worp, 2009 (RGP)106

Walker, 2007(lens dependent)112; Truong, 2008 (SiHy; CS extent inferior, CS central depth only)113

Dryness/dry eye

Chalmers, 2005(SiHy)28; Fahmy, 201035; Pult, 2008107; Pult, 2009108

Du Toit, 2001(CS type not extent)101; Lundgrin, 2008(CS extent not type or depth)116; Truong, 2008(SiHy; inferior CS only)113

Blurred vision

Du Toit, 2001101; Fahmy, 201035

Signs Szczotka-Flynn, 2007 (retracted)109

2005(SiHy)28; Fonn, 1995 (RGP&SCL) 93;

Kuo,

2008(SiHy)94

Young, 1992(RGP)110; Schnider, 1996 (RGP)111

Symptoms

Bold = published in peer-reviewed journal. MGD = meibomian gland dysfunction; RGP = rigid gas permeable; SCL = soft contact lenses; SiHy = silicone hydrogel. *Study lens noted in parentheses if RGP or SiHy, all other studies tested non-SiHy soft CLs. Additional pertinent findings also noted in parentheses.

Figure 2. Number of Measures of Biocompatibility Chosen by Respondents 20%

18,6%

Percent of respondents

18% 15,6%

16%

13,8%

14%

11,9%

12%

11,1% 9,8%

10%

8,3%

8% 6% 4%

6,9% 4,1%

2% 0%

All (8)

Number of choices picked *While 4.9% of total respondents chose “does not understand what biocompatibility means”, 0.8% of respondents also chose one of the options as well.

stående definition og ud fra de eksempler, som blev studeret33,40,64,65, men efterfølgende opdagede man, at det hang sammen med dårlige resultater.66,67 Et eksempel på dette er et produkts genfugtningsegenskaber. Noget som mere end 60% af respondenterne anså som, og i henhold til definitionen er, en indikator på biokompatibilitet, der har vist sig at være bedre med bestemte linsevækser.64 Men MPS med højere genfugtningsegenskaber har også vist sig at være associeret med højere niveauer af CIE, for eksempel infiltrativ hornhindeinflammation.66-72

Ud fra denne definition af biokompatibilitet og velvidende, at ingen metode isoleret set kan give en eksakt bedømmelse af biokompatibilitet, er alle eksempler, som vises i figur 1 ifølge respondenterne egnede eksempler med undtagelse af PATH og CS alt efter sammenhængen.

CS egnethed som eksempel på biokompatibilitet... Fravær eller tilstedeværelse af CS kan være eller ikke være et tegn på biokompatibilitet, eftersom det blev observeret i så højt omfang hos friske personer, der ikke an-

vender kontaktlinser (op til 80%)73-78 og hos friske brugere med fungerende kontaktlinsebrug.20,79-81 Derudover bestemmes den observerede CS-frekvens ud fra, hvor ofte optikeren udfører testen (de som mener, at CS kun observeres i patologiske situationer udfører for eksempel ikke testen så tit).82 Dette kan føre til den fejltolkning, at hvis der findes CS, skal der også findes epitelskade, selv når alt andet modsiger dette. Desuden varierer graden af misfarvning markant fra person til person og fra dag til dag hos samme patient.74 Det er interessant, at også i populationer med almene lidelser som f.eks. diabetes83 og keratoconus,84-86 , hvor tørre øjne er ofte forekommende 87-89 og CS (total og >Grad 3),89 fandtes der ingen korrelation mellem komfort eller synsrelaterede livskvalitetspoints og CS.83-86 Som tabel 2 viser, understøtter majoriteten af litteraturen ikke, at CS er et eksempel på biokompatibilitet som ≈51% af respondenterne mente, eftersom CS ofte ikke korrelerer med andre tegn10,20,28,30,33,35,36,49,90-100 eller symptomer24,26,28,35,36,43,96,98,101-108, som er ægte eksempler på biokompatibilitet. Af de studier, som viste en sammenhæng mellem CS og tegn eller symptomer, 109-114 er det kun misfarvningen og den konjunktive rødmen mellem klokken 3/9,110,111 der har konsekvens. Dette kan dog skyldes CS’ ætiologi snarere end selve CS. Studier af Szczotka-Flynn og hans kollegaer109, som blev anvendt som støtte for asymptomatisk

>> 37

CS, og som har været gældende for CIE, er nu blevet trukket tilbage, eftersom et nyere mere rigoristisk studie (LASH) har påvist, at der ikke findes en sammenhæng.92 Et andet studie antyder en sammenhæng mellem CS og IK, men ingen underbyggende statistiske resultater er blevet rapporteret.115 Andre studier viser inkonsekvente resultater om, hvorvidt der findes en sammenhæng mellem omfatningen, dybden eller typen af CS og symptomer, 112-114 hvilket gør disse forskningsresultater værd at diskutere.

Er PATH et eksempel på biokompatibilitet for kontaktlinser og linsevæsker? Som tabel 3 viser, er PATH ikke et eksempel på biokompatibilitet.1,34,44,46,47,53,57,60,116-133 I litteraturen findes der bare en håndfuld studier, som har påvist en sammenhæng mellem PATH og tegn, symptomer og/eller »eksempler på toksicitet«.5,55,134-136 Men nogle grupper, som har udført disse studier, har enten publiceret lignende studier, som ikke viser en sammenhæng (slet ikke eller i klinisk signifikant grad) 56,122 eller re-analyseret data, som påviser, at PATH ikke er en udløsende

faktor ved kontaktlinsekomplikationer (som eksempelvis CIE).116,117 Mens majoriteten af studierne rapporterede, at der ikke fandtes en signifikant sammenhæng mellem PATH og andre kliniske eksempler,34,44,46,47,53,57,60,117-134 har andre studier fundet en sammenhæng mellem PATH og visse indikatorer.114-116 Det enkelte studie, som blev publiceret i den referentgranskede litteratur, og som rapporterede om en sammenhæng mellem PATH og anden okulær ændring, fandt kun en svag omvendt sammenhæng mellem PATH (men ikke konjunktival farvetest med lissamine green) og konjunktivale kemiske tærskler.116 Derimod rapporteredes der ikke om en korrelation mellem kemiske tærskler for hornhinder eller hornhindetærsler og pneumatiske mekaniske eller taktile tærskler og PATH eller konjunktiv farvetest. Kun ét studie har påvist en statistisk signifikant sammenhæng mellem PATH med reduceret komfort og tørhed, 55 mens flere andre studier har antydet dette, men uden at have statistisk belæg for denne påstand.3,137-141 I sådanne studier viste grupper, som anvendte MPS med lave niveauer af PATH et højere komfortniveau og mere

positive symptomer end de, som anvendte MPS med højere niveauer af PATH. Men en korrelation mellem niveauerne og komforten rapporteredes ikke.3,137-141 Den manglende sammenhæng mellem komfort og PATH er ikke overraskende, da også ved alvorlig CS,29 kan den ikke forudsige noget om komforten, og når ubehaget er størst (sidst på dagen),144 er PATH som oftest fraværende. Mens 60,6% af respondenterne mener, at integritet med hornhindens celler er et eksempel på biokompatibilitet, har studier påvist, at PATH ikke tyder på cytotoksicitet142 eller på skader på hornhindens overflade, når denne bedømmes med elektronmikroskopi21,143-145 samt at in vitro cytotoksiske data korrelerer bedre med irritationssymptomer end med PATH.146 Andre studier antyder, at PATH bruger uhensigtsmæssige metoder til at måle fænomenet. Studier af en gruppe, der bruger fluorofotometri har antydet, at MPS i sammenhæng med høje niveauer af PATH, efter 2 timer forårsager en større udbredelse af fluorescein henover hornhinden, når der findes højere niveauer af PATH.147149 Men denne metodologi er problematisk, da forskning har påvist, at det ikke er mu-

38 fagligt Table 3. Association of signs and symptoms with PATH in healthy CL wearers who use MPS Associated or Correlated (Statistically Signiﬁcant)

No Association or Correlation Signs Corneal inﬁltrates

Carnt, 2007(ARVO)116; Carnt, 200966; Willcox, 2008117; Zigler, 2007118

Inﬂammatory mediators

Merchea, 200847

Carnt, 20075

Corneal neovascularization

Zigler, 2007118

Corneal edema

Zigler, 2007118

Limbal or bulbar redness

Duench, 2006119; Dumbleton, 200634; Lipener, 200944; Maldinado-Codina, 2004120; Michaud, 2002121; Zigler, 2007118

Upper lid hyperemia

Michaud, 2002121

Palpebral redness/response

Michaud, 2002121

Young, 2010135

Tarsal abnormalities

Zigler, 2007118

Young, 2010135

Conjunctival staining

Maldinado-Codina, 2004 (FL) 120; Zigler, 2007 (LG) 118; Young, 2009 (signiﬁcant Grade 3)122

Young, 2010 (dye NR)135

Infection

Sweeney, 2008123

Lens deposits/cleanliness

Maldinado-Codina, 2004120; Michaud, 2002121; Zigler, 2007118

Young, 2010135; Diec, 2010134

Wettability

Maldinado-Codina, 2004120

Young, 2010135

Diec, 2010 134

Symptoms Symptoms (general)

Dumbleton, 200634; Garofalo, 20051; Jones, 2002124; Keir, 2006125; Lipener, 200944; Martin, 201046; Paugh, 2007126; Pritchard, 200353; Riley, 2006127; Situ, 1999128; Willcox, 2010129

Comfort

Cho, 199829; Dumbleton, 200634; Jones, 2005130; Lipener, 200944; Martin, 201046; Situ, 1999128; Sorbara, 2009131; Tilia, 2009131; Townsend, 200560; Varikooty, 2005132

Santodomingo-Rubido, 200855

Dryness

Dumbleton, 200634; Lipener, 200944; Martin, 201046; Riley, 2006127; Situ, 1999128; Varikooty, 2005132

Santodomingo-Rubido, 200855

CWT

Lebow, 2006; Townsend, 2005

Blurred vision

Lipener, 2009

Bold = published in peer-reviewed journal. ARVO = Association for Research in Vision and Ophthalmology; CWT = continuous wear time; FL = fluorescein; LG = lissamine green B; NR = not reported. *Additional pertinent findings and points of clarification noted in parentheses.

ligt at foretage præcise målinger af hornhindens permeabilitet med denne metode i øjne, som har CS i visse områder >grad 1 (≥5 punktat pletter) afhængig af sammensmeltningseffekter ved fluorometriske målinger.150 En forsker fandt et højere niveau af celle afskalning i øjne, som anvendte MPS (demonstrerende PATH) kontra de, som brugte et peroksidsystem,151 men hvad dette indebærer og vigtigheden af dette, ved man endnu ikke, da dette er et præliminært studie med kun 5 deltagere, som endnu ikke reproduceret af andre. Desuden rapporterede 39,9%, 45,8% henholdsvis 60,6% af respondenterne, at hvis PATH er et mål for biokompatibilitet, skulle løsninger, som viser lavere niveauer af PATH efter 2 eller 4 timer vise et lavere niveau af hornhindeinflammation/infiltreringer, mindre celletoksicitet og bedre integritet med hornhindens celler. Ligeledes har MPS med lave niveauer efter 2 timer vist en sammenhæng med CIE, 66-72 og alle studier med undtagelse af ét 152 har påvist en bedre evne til negativt at påvirke normal epitelfysiologi 153,154 og forårsage højere niveauer af celletoksicitet sammenlignet med MPS med højere niveauer mellem 1 og 4 timer.141-143,153-164 Endvidere viser MPS, som påviser højere niveauer af PATH mellem 1 og 4 timer, enten lav eller ingen celletoksicitet 23,25,141-143,153-161,164 i næsten alle studier 151,165,166 som ofte anvendte tidspunkter, der var irrelevante for den faktiske brug. Derudover, når faktisk asymptomatisk

CS (intet specificeret tidspunkt efter linseindsætningen) bedømmes hos rutinerede kontaktlinsebrugere, påvises der ingen sammenhæng mellem farvetestens udbredelse uanset grad, linsevæske 81,167 eller desinfektionsmiddel/konserveringsmiddel i linsevæsken.167 Samme resultater opnåedes, når farvetesten på hornhinden blev vurderet efter 6 til 8 timers linsebrug.38 Dette antyder, at måling af hornhindefluorescens med fluorescein efter 2 timer hos MPS-brugere kan give klinikeren et falsk signal, som kan fejltolkes som CS.

Et notat om begrænsninger Eftersom dette studie var webbaseret og bestilt af optometriske fagtidsskrifter fra hele verden, nåede det måske ikke ud til dem, som almindeligvis ikke læser disse specifikke tidsskrifter eller tidsskrifter generelt. Hvis de optikere, der primært læser referentgransket litteratur, var kommet i kontakt med undersøgelsen, var resultatet måske blevet et andet. Desuden har forfatterne anstrengt sig for at garantere, at respondenterne kunne svare på spørgsmålene ud fra, hvad respondenterne selv mente og ikke ud fra forfatternes holdninger gennem at give flere alternativer samt at stille åbne spørgsmål. Dermed kan det være muligt, at nogle af respondenterne ikke forstod, hvad der mentes med »hornhindefluorescens i forbindelse med linsevæsker«, men det var antageligt ikke så mange. En stor del af respondenterne

valgte både genfugtningsegenskaber og iltpermeabilitet, hvilket måske var en lidt for stor andel, da disse svarmuligheder fandtes i de to første svar ud af 9 mulige (det 9. svar var, at man ikke var sikker).

Konklusion Baseret på resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen mener en overvejende del af optikerne, at asymptomatisk CS og PATH er eksempler på biokompatibilitet. Dette understøttes ikke i den rigoristiske og omfattende videnskabelige litteratur, og denne opfattelse er derfor formodentlig et resultat af industriens markedsføring. Selvom ingen siger, at CS er »good per se«, er det vigtigt at vide, om den findes, og hvad dette indebærer for det samlede billede af patienten. Som en ansvarsfuld person indenfor sundhedsplejen, er det vigtigt at træffe kliniske beslutninger ud fra sikre, forskningsrelaterede medicinske studier.

Referencer Liste over referencer kan fås ved henvendelse til den kliniske redaktør: (william.harvey@bi.co.uk) Dr. Paul Karpecki arbejder for Koffler Vision Group, Eagle Creek Medical Plaza, Kentucky. Redaktionel og videnskabelig støtte til denne undersøgelse og litteraturgennemgang blev givet af BioScience Communication New York.

Vi tilbyder et nyt program, der kan understøtte din succes Support 360 er: Produktinnovation, der kommer dine kunder og din praksis til gode Professionel uddannelse, som yderligere investering i THE VISION CARE INSTITUTE® Understøttende værktøjer til din praksis, herunder levering direkte til kunden Initiativer inden for kundeservice, såsom flere ACUVUE® Account Managers

Kontakt din ACUVUE® Account Manager i dag for at høre mere.

ACUVUE® og TVCI ® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Medical Ltd, som Johnson & Johnson Vision Care er en del af. ©Johnson & Johnson Medical Ltd. 2012.

40 trends

Briller med sjæl

Hvad siger du til en brille, der har været verden rundt, inden du får den på næsen? Af Bjarne Hansen

AIRBorn leveres i et læderetui, der stammer fra gamle krudtasker og det hele leveres i en trækasse, har tidligere tjent som gulv i afgangshalen i lufthavnen i Kiew.

ournalisterne Andrea og Martin Graf, der udgiver EYEBizz, der er det største tyske fagtidsskrift for optikere, har skabt en ny brillekollektion, AIRBORN. Det unikke ved den nye kollektion er selve materialet, der er genbrug fra gamle fly. Med hver enkelt brille følger et certifikat, der fortæller, hvor materialet kommer fra. De første modeller er lavet af materialer fra en Douglas DC3, der har fløjet 30 millioner kilometer for American Airlines i perioden 1949 til 1968. Det fremgår af certifikatet, hvor på flyet materialet

til den enkelte brille kommer fra. Det er for eksempel specificeret, at brillen kommer fra cockpittet eller højre vingespids. Brillerne er håndværk hele vejen i produktionsfasen, og designet er gennemført retro helt ud til måden at samle brillerne på. Enkeltdelene er skåret direkte ud af flyet, samlet og poleret. AIRBorn laves ikke med overfladebehandlinger for netop at bevare det ægte og oprindelige udseende. Martin Graf fik lyst til selv at udvikle en kollektion efter at have set, hvordan kendte mærkevarer masseproduceres i fjerneøsten. »Det er briller med flotte og kendte navne, men produceret helt uden sjæl«, siger Martin og fortsætter: »Navnene og den værdi, de repræsenterer, kommer ikke fra brillebranchen. Forbrugerne betaler for noget, der i princippet ikke har noget med selve brillen at gøre. Jeg har i mange år interesseret mig for gamle fly, og samtidig er der i tiden en gryende interesse for genbrug. Så det lå lige for at anvende et materiale, der kan genbruges helt

uden komplicerede efterbehandlinger. Her er der tale om briller med sjæl. Tænk, hvis et materiale, der har set det meste af verden fra luften i disse år, kunne tale og berette.« Andrea og Martin er selv med i produktionsfasen, og de første fremvisninger har bestyrket dem i, at der er et marked for de unikke modeller.

DANISH DESIGN

IF 9246

WWW.INFACE.COM

42 fagligt

Får du optimalt udbytte af din selskabsstruktur? De fleste danske virksomheder inden for optikererhvervet drives som en-ten aktie-/anpartsselskab eller som personlig drevet virksomhed. Dette gælder formentlig også din virksomhed.

Af statsautoriserede revisorer Brian Rønne Nielsen og Thomas Ennistein, Deloitte

or mange virksomhedsejere er valget af selskabsstruktur enten begrundet i ønske om begrænset hæftelse (ApS og A/S) eller ud fra en skattemæssig optimal løsning ved at drive virksomheden som personlig virksomhed. Efter vedtagelse af den nye selskabslov i 2009 blev det slået fast, at reglerne for aktieselskaber i næsten alle tilfælde også gælder for partnerselskaber. Der har tidligere været en række usikkerheder, som har gjort, at mange rådgivere, herunder advokater, revisorer og banker, har afholdt sig fra at anbefale partnerselskaber, men med den nye selskabslov er disse usikkerheder fjernet.

Hvad er et partnerselskab Et partnerselskab er juridisk set et aktieselskab, hvor kun en af selskabsdeltagerne hæfter fuldt ud for selskabets forpligtigelser (komplementar). Selskabsdeltageren (komplementaren), som hæfter fuldt ud, vil oftest være et anpartsselskab, hvorimod den eller de øvrige ejere kun hæfter med deres indskud svarende til hæftelsen i et anparts- eller aktieselskab samt eventuelt indskud i komplementarselskabet. Et partnerselskab skal have en minimumskapital på 500 t.kr., hvoraf 25% skal være indbetalt. Derudover skal komplementaren, som hæfter fuldt ud, have både ledelsesmæssige og økonomiske beføjelser. Dette

krav opleves imidlertid ikke som nogen væsentlig hindring, da der ikke er krav om, at komplementaren har ejerandel i partnerselskabet.

Skattemæssige forhold Et partnerselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt modsat et aktie- og anpartsselskab. I stedet skal partnerselskabets ejere medtage deres andel af resultatet i partnerselskab på deres selvangivelse. Når der er flere ejere i partnerselskabet, fordeles et skattemæssigt overskud (eller underskud) på

Som selvstændige erhvervsdrivende kan ejerne i partnerselskabet vælge at bruge virksomhedsskatteordningen. Set over et samlet livsforløb vil ejerne kunne opnå en betydelig økonomisk gevinst ved at anvende virksomhedsordningen. Fordelene ved virksomhedsordningen er bl.a.: • Mulighed for kun at betale 25% acontoskat af den del af virksomhe-dens resultat, som ikke hæves til private formål • Mulighed for at indbetale 30% af

Baseret på en konkret vurdering kan det være en markant fordel for netop din virksomhed, at den bliver omdannet til et partnerselskab.

grundlag af en aftale mellem ejerne, herunder kan der være aftaler om almindeligt lønvederlag samt udbytte. Ejerne i et partnerselskab anses således skattemæssigt for at være selvstændige erhvervsdrivende, og de skal indlevere en udvidet selvangivelse.

virksomhedens resultat til en ratepension indtil 2014 og dermed ikke være begrænset til 100 t.kr. som lønmodtagere i øvrigt • Tilbagebetaling af tidligere års betalte acontoskatter, hvis virksomheden får underskud • Mulighed for at hæve en rente af

virksomhedens egenkapital til en maksimal beskatning på 47,5% i dag og kun 42,5% fra 2014 • Mulighed for skatteudskydelse ved ophør af virksomhed • Anvende den opsparede kapital til eksempelvis opstart/køb af anden virksomhed eller forældrekøbslejlighed/ udlejningsejendom.

Kan min virksomhed omdannes til et partnerselskab Det er altid muligt at omdanne din virksomhed til et partnerselskab, for eksempel kan et aktieselskab omdannes til et partnerselskab, ligesom en personlig drevet virksomhed kan omdannes til et partnerselskab. Som ved enhver omstrukturering af virksomhed er der en række forhold, der skal overvejes. Omstruktureringen har både selskabs- og skatteretlige konsekvenser, ligesom indgåede aftaler i visse situationer skal fornyes og eventuelt genforhandles.

Afrunding Ved anvendelse af partnerselskab er det således muligt at drive virksomhed, hvor der opnås en begrænset hæftelse samtidig med, at virksomhedsordningen kan anvendes. Baseret på en konkret vurdering kan det være en markant fordel for netop din virksomhed, at den bliver omdannet til et partnerselskab. For eksempel er en række store danske rådgivningsvirksomheder – herunder advokater og revisorer – blevet omdannet til partnerselskaber for at opnå det bedste fra begge verdener. Det skal naturligvis understreges, at der kan være konkrete forhold, der gør, at partnerselskab ikke er en hensigtsmæssig løsning for dig på nuværende tidspunkt, men i mange tilfælde vil fordelene opveje eventuelle ulemper. Den endelige vurdering beror på en konkret vurdering, og det er vigtigt, at du undersøger, om du har den optimale selskabsstruktur både nu og fremadrettet. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Deloitte for at få en uvildig vurdering af, om partnerselskabet vil være en fordel for dig.

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 2012 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

Onsdag den 18. april 2012, kl. 18.00

på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest onsdag den 28. marts 2012. Der serveres en sandwich, kaffe og vand. Tilmelding til sandwich senest den 13. april 2012. På: E-mail: dn@danskerhvervsoptik.dk eller fax 4576 6576

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 6. Eventuelt.

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2012 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening

Torsdag den 29. marts 2012, kl. 18.00

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest torsdag den 8. marts 2012. Der serveres en sandwich, kaffe og vand. Tilmelding foretages på foreningens hjemmeside www.optikerforeningen.dk senest den 26. marts 2012.

44 fagligt

ARKIVFOTO

Et kig på lovgivningen Lovgivningen indeholder for mange en del gråzoner. Hvis man ikke kender sine egne og patienternes rettigheder kan ens autorisation komme i fare.På et aftenkursus arrangeret af Danmarks Optikerforening, og afholdt på henholdsvis KEA og TEC,fortalte Annette Brandstrup og Per Michael Larsen om nye tiltag i lovgivningen. I det følgende er gengivet mange af de spændende problemstillinger i faget. Af optometrist Christine Bohnsack Kristensen

undhedslovens § 1 siger, at sundhedsvæsenet (deriblandt optikere red.) har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelser og funktionsbegrænsning for den enkelte. Dette skal gøres med omhu og samvittighedsfuldhed. Men hvordan sikrer vi os at dette bliver gjort? Og er vi overhovedet klar over, hvilke rettigheder og pligter vi har? Vi har f.eks. pligt til at informere om de risici, der er forbundet med at gå med briller. På Danmarks Op-

tikerforenings hjemmeside kan hentes en generel skrivelse om dette. Denne skrivelse bør, ifølge sundhedsloven, ligge fremme i butikken.

Tavshedspligt Da vi har tavshedspligt, må vi ikke videregive patientoplysninger til øjenlægen, uden patientens samtykke. Det samme gælder den anden vej, så vi må derfor ikke kontakte øjenlægen for at få resultatet af en undersøgelse af en af vores patienter. Samtykke i forbindelse med videregivelse til øjenlæge modtages mundtligt og noteres i journalen. Videregivelse til forsikringsselskab,

kommune, forskning osv. kræver skriftligt samtykke. Hvis en journal videregives til tredjepart, skal det journalføres. Tavshedspligten omfatter kun den kliniske del af vores arbejdsområde, ikke det brillestel patienten har valgt, og det må vi derfor gerne sige videre.

Journalføring Alt, hvad man skriver ned om en patient, er en del af journalen. Når man starter en dialog, dvs. en anamnese, analyse eller rådgivning, er behandlingen påbegyndt. Hvis noget er journalført tages

det for troende. Vi skal altså ikke bevise hvilke informationer vi har givet vores patienter, så længe det står i journalen at dette er gjort. I forbindelse med non-compliance fra en patient som f.eks. er blevet bedt om at tage sine linser ud pga. et akut rødt øje, er det også en ide at skrive klokkeslet på sin anbefaling, i journalen. Ingen behandling må indledes eller fortsættes før at patienten er informeret om dette. Da en brille er en behandling skal vi faktisk skrives i journalen at vi anbefaler patienten at bruge briller. Rådgivning om patienten fra andet sundhedsfagligt personale skal journalføres. Vi skal også huske at journalføre hvis vi begår en fejl. I sidste ende vurderes vi på om vi har taget rimelige beslutninger ud fra den viden vi har og hvis vi laver en fejl skal vi gøre vores bedste for at rette op på den eller sende patienten videre til et sundhedspersonale som kan. I korte træk siger lovgivningen at alt skal journalføres. Når en man vælger at investere i f.eks. et funduskamera skal man vide at fundusbilledet udvider vores samvittighedsområde. Eksempelvis ses Amotio retinae og tidlig glaucom ikke bag foropteren, men i et funduskamera. Vi bliver forpligtet til også at opdage de forandringer på øjenbaggrunden og i linsen som vi har modtaget undervisning i at opdage. Billedet er også dokumentation hvis man ikke kan se noget. Da alle patienter har aktindsigt, kan vi ikke forbyde dem at se deres journaler og man må være omhyggelig med ikke at forslå konkrete sygdomme, med i stedet kun skrive fundene der kan indikere en bestemt sygdom.

Hvornår er autorisationen i fare? Der skal rigtig meget til for at man er i fare for at miste sin autorisation. Dette sker ved grov forsømmelighed eller hvis man udviser fare for andre mennesker, ved at udføre erhvervet. Dette sker utroligt sjældent og oftest vil man i stedet blive pålagt en bøde, miste en eller flere rettigheder under sin autorisation eller blive påbudt at

ændre adfærd. Så længe man viser omhu og samvittighedsfuldhed kommer man sjældent i fare. Vi må godt uddelegere arbejde til studerende, medhjælpere osv. Så længe vi fører tilsyn og husker på at personen er kvalificeret, da det i sid-

til øjenlæge og spørge om lov. Hvis øjenlægen insisterer på det resultat som de er kommet frem til, er det også dem som skal erstatte i en eventuel klagesag. I mange tilfælde ville det være bedre, hvis øjenlægen helt undlod

Udviklingen viser at flere og flere øjenlæger anbefaler at få målt sine øjne ved optikeren, i stedet for øjenlægen.

ste ende er den uddannede optikers autorisation som er på spil. De fleste alvorlige fejl sker ved manglende henvisning. Ved mistanke om en tumor eller diabetes henvises til egen læge. Andet henvises til øjenlægen.

Patientkontorer og klageret: I hver region ligger minimum et patientkontor, som har til opgave at rådgive og vejlede patienter om deres rettigheder, samt modtage klager. Men patientkontorerne er også til for optikere og vi kan altid kontakte et hvis der opstår et problem eller forvirring. Desuden står Danmarks Optikerforening til rådighed hvis man får brug får hjælp eller rådgivning i f.eks. en klagesag. For patientens skyld, og for at undgå misforståelser, det bedst at oplyse fulde navn og CPR nummer til journalen. Pga. klageretten skal alle journaler opbevares i 5 år eller til udløb af igangværende klagesager udover de 5 år.

Samarbejde med øjenlægen: Når en patient kommer ind til optikeren med en recept hvorpå der står vejledende eller bør efterprøves betyder det at vi skal måle styrkerne igennem. Men vi må ikke lave signifikante ændringer i styrken. Vi må altså kun ændre på øjenlægens recept med +/- 0,25 D. Ønsker vi at ændre på mere end det skal vi ringe

at skrive en recept. En recept er en ordination og ordinationer bør ikke ændres, men de synsprøver som optikeren foretager, er meget grundigere end den ved øjenlægen, når det gælder almindelige syns fejl. Optikere må gerne lave linser og briller til børn under 10år, så længe at de har været til kontrol ved øjenlægen først. Udviklingen viser at flere og flere øjenlæger anbefaler at få målt sine øjne ved optikeren, i stedet for øjenlægen. Denne tendens er god og vi skal den anden vej sørge for at give øjenlægen nogle gode og relevante henvisninger. Da lovgivningen gælder alle som er blevet behandlet af en sundhedsfaglig person i Danmark, er turister også omfattet af denne. Dvs. at man f.eks. ikke bør sælge kontaktlinser til turister uden at lave et linsekontrol først. Ønsker man at sælge linser uden at have foretaget et linsekontrol først skal man sørge for at patienterne forstår hvordan man anvender linserne, samt at brugen af dem er på eget ansvar. Dette gøres enten ved at man udleverer en patientvejledning og får patientens underskrift på at den er modtaget. Eller at man opretter en journal på patienten hvori man skriver at patientvejledningen er modtaget. Danmarks Optikerforening kommer med et forslag til en patientvejledning som kan downloades på hjemmesiden.

46 nyt fra uddannelsesudvalget

Aftenkursus: Synstræning i øjenhøjde Invitation til OPTIK golf dag På Lübker Golfbane den 13. august 2012 Succesen fra sidste års optik golf turnering gentages og alle golf interesserede i branchen inviteres til at deltage i turneringen. Der vil igen være flotte præmier at gå efter. Program: Kl. 09.00 Morgenmad Kl. 10.00 18 hullers golf Kl. 12.00 Baneforplejning Kl. 15.30 Dagens ret og præmie overrækkelse Pris pr. deltager er kr. 795,00 pr. person. Tilmelding sker via golfbox efter først til mølle princippet. Søg Lübker og optik golf dag. Skriv venligst hvilken butik du har relation til. Der er arrangeret mulighed for tilkøb af overnatning og ekstra spil til fordelagtig pris. Kontakt Lübker for nærmere information. Turneringen er arrangeret af Lisbeth Falk Sonnichsen. Ring 40 74 55 40, hvis du har spørgsmål.

Hører du til dem, der tror, at synstræning er det rene hokus pokus? Eller er du blot nysgerrig efter at vide mere om denne behandlingsmetode? Så kom og vær med, når Maria Beadle Kops Rømer og Finn Abildgaard to aftener i april vil forsøge at aflive de mange myter, der klæber sig til synstræning, samt giver konkrete redskaber til, hvordan du nemt kan udpege de personer, der kan have gavn af at blive henvist og behandlet af en kollega med speciale i synsoptimering. Målet med kurset er nemlig at hive synstræning ned i øjenhøjde og gøre deltagerne opmærksomme på, at det ikke er så kompliceret en metode, som mange måske går og tror – og som ikke behøver kræve alverdens tid eller ressourcer, når man ved, hvad det drejer sig om. Aftenkurset afholdes af det nye Videnscenter for Synsoptimering, der er en faglig interessegruppe under Danmarks Optikerforening, som har til mål at indsamle og dele viden inden for samsynsområdet.

Praktisk information Aftenkurserne er arrangeret af Videnscenter for Synsoptimering og afholdes i: Randers d. 24. april 2012 kl. 18:30 København d. 26. april 2012 kl. 18:30 Oplægsholdere: Maria Beadle Kops Rømer, optometrist og ejer af Train Your Eyes Finn Abildgaard, optometrist og medejer af Københavns Private Synsplejeklinik samt faglærer ved optometristuddannelsen i København Pris for at deltage Møderne er gratis for personlige medlemmer og butiksmedlemmer. Det koster dog 200,- hvis mere end en person fra samme butik deltager. For øvrige deltagere koster det 450,-.

Skynd dig at tilmeld dig!

Videnscenter for Synsoptimering Danmarks Optikerforening står bag etableringen af Videnscenter for Synsoptimering.

idenscentret er skabt for at samle og formidle viden om synstræning og synsrehabilitering. Ordet synsoptimering er valgt for at kunne dække over alle områder, som ikke kan løses med briller, kontaktlinser eller andre synshjælpemidler. Det er målet, at vi med dette tiltag kan sikre, at der skabes et fælles grundlag til gavn for de mange patienter/kunder, der har en oplevelse af, at deres øjenproblemer ikke kan løses af de traditionelle synshjælpemidler. Der er et stort behov for information om dette område, både til offentligheden, andre faggrupper og i lige så høj grad til vore kolleger. Der er mange myter om synstræning, det er derfor vigtigt, at vi får indsamlet og vurderet den viden, der allerede er på området, og får den informe-

ret ud til kollegerne, så de mange personer, der har disse øjenproblemer kan blive henvist og behandlet.

Hvad kan jeg gøre Som medlem af denne afdeling under Danmarks Optikerforening, får du mulighed for at få de nyeste resultater, du får mulighed for at deltage i workshops, seminarer og ikke mindst får du adgang til et netværk af fagfolk, der arbejder med dette område. Afdelingen styres af et selvstændigt udvalg, der blev valgt sidste år, og der vil blive afholdt mindst et årligt møde, som blandt andet indeholder valg til gruppen. Der er mere information på hjemmesiden under Om Os, Videnscenter for synsoptimering.

Fakta • Finn Abildgaard – udvalgsformand. • Maria Beadle Kops Rømer • Lene Frigast • Per Carlsen

Kontingent (+ moms): • Som medlem af Danmarks Optikerforening = 600 kr. • Ikke medlem af Damarks Optikerforening = 1.300 kr.

Chefoptiker Henrik Dalager og Retailchef Brian Kollerup, partnere og medejere af Louis Nielsen på Boulevarden i Aalborg siden november 2011

vi har danmarks bedste

optikerbrand i ryggen ”Partnerskabet i Louis Nielsen var en gylden mulighed for os, da vi begge har gået med drømmen om at blive selvstændige. Partnerskabet er meget motiverende. Man er jo sin egen lykkes smed på den gode måde, man tænker anderledes og forsøger hele tiden at optimere for at få flest mulige kunder i butikken. Louis Nielsen har i vores øjne Danmarks måske bedste koncept. Et koncept, som vi er sikre på står utroligt stærkt i fremtidens svære marked. Kvalitetsprodukter til en attraktiv pris samtidig med, at vi kan give kunderne en sublim service og kort leveringstid. Under den indledende proces har Louis Nielsen også skabt den fornødne tryghed. Der var mange overvejelser om at skulle indgå i et delt partnerskab mellem en optiker og en retailer. Men hele forløbet har bekræftet os i, at det er helt rigtigt, og den usikkerhed, der var, er vendt til noget utroligt positivt. Vi har hver vores styrker og kan støtte hinanden i den daglige drift, så vi samlet kan levere noget bedre, end vi hver for sig ville være i stand til”. For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

48 Nyt fra

Annette Slyngborg ny klinisk konsulent i Johnson & Johnson Vision Care Annette Slyngborg, der til daglig arbejder hos Buus Optik i Roskilde, primært med tilpasning af kontaktlinser skal fremover fungere som klinisk konsulent for Johnson & Johnson Vision Care. Jobbet indebærer undervisning og andre former for kommunikation i forbindelse med møder, kliniske workshops og større konferencer med internationale forelæsere. Annette Slyngborgs arbejdsområde bliver hele Norden. Annette arbejder til daglig primært med kontaktlinser til børn, unge og presbyoper Optometrist Lise Løfstrøm og øjenlæge, Dr. med. Sven Asp.

Lise Løfstrøm skifter til Øjenlægernes Lasercenter Lise Løfstrøm, der var den første optometrist, der specialiserede sig indenfor refraktiv kirurgi skifter efter 13 år hos EuroEyes til Øjenlægernes Lasercenter. Skiftet betyder, at Lise kommer til at arbejde med den nyeste teknologi indenfor refraktiv kirurgi – SMILE, der er er udviklet af ZEISS – en teknologi Lise ønsker at følge fra starten. Lises opgaver vil forsat koncentrere sig om vejledning, forundersøgelser, opmålinger og efterkontroller af patienter. Øjenlægernes Lasercenter er etableret af øjenlæge, Dr. med. Sven Asp, der også arbejder med refraktiv kirurgi på Øjenafdelingen Aarhus Kommunehospital, og er her sammen med professor Jesper Hjortdal ansvarlig for den afdeling, der tager sig af refraktiv kirurgi.

samt patienter med patologiske tilstande i hornhinden. Det høje uddannelsesniveau i Norden betyder, at optikerfaget opnår en stigende respekt fra andre specialister i sundhedssektoren med de fordele, det giver for barnchen. Optikerfaget og kontaktlinsetilpasning er dog stadig en detailhandelsbranche, og det er en udfordring at kombinere de to aspekter. Annette er i forvejen en kendt underviser og foredragsholder. Med det nye arbejdsområde får Annette mulighed for at formidle sin entusiasme for kontaktlinser ud til hele Norden.

Ciba Vision ansætter Professional Affairs Manager CIBA VISION Nordic har ansat Henrik Bo Larsen som Professional Affairs Manager. Henrik Bo Larsen vil sammen med Riitta Kauranen fremover varetage Professional Affairs for CIBA VISION i hele Norden med hovedansvar for Danmark og Norge. Henrik er udlært optometrist fra Danish College of Optometry and Visual Sciences og har en Master of Sciences i klinisk optometri fra Pennsylvania College of Optometry. Henrik har tidligere haft ansvar for Professional Services indenfor kontaktlinseindustrien og har senest fungeret som Head of Product for Louis Nielsen. Henrik har stor erfaring både klinisk og kommercielt og vil nu forene sine stærke kompetencer i stillingen i CIBA VISION.

Ny produktchef i Louis Nielsen

InnZ Medical – Nyt instrumentfirma i Denmark

Louis Nielsen har udnævnt Stig Engelbreth Hansen til ny produktchef. Stig, der samtidig bliver en del af Louis Nielsens ledelse, afløser Henrik Bo Larsen, der har søgt nye udfordringer. Stig Engelbreth Hansen har været foregangsmand for, at Louis Nielsen har fået mange kendte brillemærker de seneste par år. Stig har desuden været med til at udvikle The Inspired Collection, som er Louis Nielsens egen kollektion med stærke strejf af de skandinaviske designtraditioner. Stig Engelbreth Hansen er uddannet optiker og har arbejdet hos andre virksomheder i branchen i 27 år, blandt andet som supporter og indkøber i fire-fem år, inden han kom til Louis Nielsen.

InnZ Medical Danmark er navnet på et nyt instrumentfirma i Danmark. InnZ startede i Norge for 9 år siden, men det krævede en indisk forsker, Doc. Dheeraj Bansal før de spredte sig til hele Skandinavien. Doc. Dheeraj Bansal har studeret i Cambridge og Birmingham og efter endt lægeeksamen, har han efterfølgende arbejdet hos Nidek og Canon. Hans norske venner, der havde InnZ i Norge foreslog, at han skulle etablere sig i Sverige med InnZ. Efter stor succes der, starter InnZ nu i Danmark. Steen Hansen, der kender optikbranchen, efter 12½ år som sælger hos Safilo Nordic, blevet ansat som Sales Manager. Steen har i opstarten ansvaret for hele Danmark med back up Dheeraj Bansal. InnZ leverer tekniske produkter til optikere og øjenlæger lige fra kirurgiske instrumenter til fundus- kameraer, slibemaskiner, spaltlamper, tonometre etc.. Der ud over føres også et stort antal af borde og stole til prøverum.

Ny Head of Marketing i Louis Nielsen Morten Hansen skifter et marketingjob hos legetøjsgiganten LEGO ud til fordel for jobbet som ansvarlig for Louis Nielsens markedsføring. Morten Hansen er uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus, hvor han også har undervist, før han besluttede sig for, at fremtiden for ham lå i det private erhvervsliv. Første job i karrieren blev hos LEGO, hvor Morten blandt andet fik ansvar for LEGO Star Wars. Siden førte karrieren ham til fødevaregiganterne Arla og Tulip, hvor han gennem flere år har arbejdet med udvikling, branding og markedsføring af særlige produktlinjer inden for henholdsvis oste og pålæg. Men LEGO lokkede igen, og her har han senest arbejdet i den interne marketingafdeling – en slags internt reklamebureau, som servicerer LEGOs mange afdelinger med marketingkampagner, materialer m.v. Morten Hansen ser det som en spændende udfordring at komme ind i et firma, der vil noget med sin markedsføring og konstant udfordrer den øvrige del af optikerbranchen.

- din total leverandør

POSITIVELY DIFFERENT EXITING YOUNG COOL

www.eschenbach.dk – ☏ 7020 3888

50 Nyt om

Hoyanet App.

Hoya lancerer 3 nye app’s til iPad og iPhone Hoya tager de nye populære tekniske hjælpemidler i brug for at hjælpe optikerne i hverdagen. Hoyanet App Med Hoyanet app’en er der adgang til alle Hoyanets funktioner uden at være afhængig af en computer. Optikeren kan følge ordrerne i Track & Trace funktionen, se salgstal og få de seneste nyheder ind på iPhonen eller iPaden.

Hoya Vision Consultant Hoya’s Vision Consultant app er et unikt værktøj, der kan illustrere forskellen på de forskellige typer progressive- og enkeltstyrkeglas samt forskelle i antirefleks-behandlinger og effekten af polariserende glas. App’en kan også synliggøre, hvad en ændring af addition betyder for synsfeltet og derigennem illustrere for kunden, at der er en forskel for samme glas. App’en er bygget op i generelle termer så specifikke glas ikke nævnes, hvilket betyder, at den kan bruge den i et bredt salgsarbejde.

Hoya VisuReal App Med Hoya’s VisuReal app får optikeren mulighed for at foretage nøjagtige videocentreringer hvor som helst i butikken. Det giver fleksibilitet og mulighed for at yde kunderne en endnu bedre service. For at kunne benytte det nye centreringsværktøj, skal butikken have en iPad2 og et optisk cover. Dette cover centrerer kameradelen og sikrer via en indbyggeet gyro, at iPad’en altid holdes rigtigt. Endvidere forbedres billedkvaliteten i forhold til det indbyggede kamera således, at centrering og genkendelse af fikseringspunkter optimeres. Med VisuReal app’en kan optikeren tage billeder af kunderne og foretage alle nødvendige målinger som PD, inklinationsvinkel og stelkrumning. App’en har endvidere et databasekartotek, hvor optikeren kan gemme sine kunder og se tidligere målinger.

Hoya Vision Consultant.

Ny skærmglas-kollektion

Zeiss 2012 er et jubilæumsår for Zeiss og under mottoet: »100 år med Zeiss præcision brilleglas – 100 år med bedre syn,« bringer Carl Zeiss Vision en række nye produkter på markedet. Blandt andet en ny skærmglaskollektion, der blev præsenteret på opti messen i München i januar. Serien består af tre forskellige glastyper; Zeiss officelens Plus, Zeiss officelens Superb og Zeiss officelens Individual.Med en ny specielt udviklede M.I.D.-teknologi (Maximum Intermediate Distance) opnår brugeren klart og afslappet syn på nær- og mellemafstande. Optikeren kan bestemme den såkaldte M.I.D. værdi, så patienten kan se klart og skarpt på den ønskede afstand. ZEISS officelens Plus og ZEISS officelens Superb optimer synet for afstande op til to eller fire meter. Zeiss officelens Individual tilbyder brillebrugere muligheden for et individuelt glas til løsning af deres særlige behov: MID værdien kan trinløst og individuelt justeret for ethvert krav brillebrugeren måtte have, og kan bestilles til en mellemafstand af op til fire meter i interval af en cm ad gangen. Ud over muligheden for at vælge den korrekte MID værdi, kan de tre officelens designvarianter også beregnes til det valgte stel. Zeiss officelens Plus fås med en kort progression (med en anbefalet minimum monteringshøjde på 14 mm) og med en normal progressionslængde med en anbefalet minimum monteringshøjde på 18 mm. Med Zeiss officelens Individual og Zeiss officelens Superb, kan progressionslængden varieres i en monteringshøjde fra 14 og 20 mm. De nye glas er tilgængeligt på det danske marked i løbet af marts 2012.

Ciba Vision præsenterer et nyt teknologisk gennembrud Med den nye Dailies® Total1® fra CIBA VISION™ præsenterer Ciba Vision et teknologisk gennembrud en kontaktlinse i Silikonehydrogel (SiHy) med med gradueret vandindhold. Vandindholdet stiger fra 33% i linsekernen til over 80% i linsens overflade. Den del af linsen, der er i kontakt med øjet, har en blød og glat hydrogeloverflade, mens linsekernen sørger for exceptionel åndbarhed. Den glatte linseoverflade med høj glidefaktor og højere iltgennemtrængelighed end nogen anden endagslinse giver en exceptionel komfort hele dagen. Antallet af nye kontaktlinsebrugere i Danmark er i international topklasse, men frekvensen af kunder, der stopper med at anvende kontaktlinser er desværre også meget høj. Undersøgelser har vist, at helt op til 44% af alle kontaktlinsebrugere oplever ubehag i forbindelse med brug af kontaktlinser. Hele 48% angiver komfortproblemer som den væsentligste årsag

Bausch + Lomb lancerer ny torisk linse Den største udfordring med toriske linser er, at de skal sidde stabilt på øjet. Den nye linse, PureVision®2 HD for Astigmatism har et nyt unikt stabiliseringssystem med et optimeret ballast-design, og en større linsediameter. Linsen er opbygget med en kombination af prisme og perifer ballast for at forbedre stabiliteten. Sammen med den større linsediameter giver det bedre stabilitet og centrering, hvilket medfører enestående synskvalitet og stabilt syn hele dagen. PureVision®2 HD for Astigmatism giver de samme fordele med hensyn til syn, helse og komfort, som den kendte PureVision®2 HD. Linserne er designet til at reducere sfærisk aberration i begge meridianer, over hele styrkeområdet; og de har en høj ilttransmission. Linserne er blandt de tyndeste på markedet, men de er alligevel lette at håndtere. Linserne ligger i en fugtgivende væske i pakningen, som giver god komfort ved isætning.

til, at de er holdt op med at bruge kontaktlinser. Den problemstilling har været udgangspunkt for udviklingen af det nye materiale. Udviklingen af Dailies® Total1® er det største selvstændige projekt i Ciba Visions historie. Målet med udviklingen af den nye linse skal føles komfortabel under hele den daglige bæretid. Silikone er et unikt, men hydrofobt materiale, der skal fugtes hele tiden, og det er præcis, hvad denne vandgradientteknologi sørger for. Udgangspunktet er en SiHy-kerne som gennem flere forskellige processer indkapsles i hydrofile polymerkæder, der giver en glat linseoverflade med over 80% vandindhold. Ciba Vision forventer, at Dailies® Total1® vil kunne bidrage positivt på to områder, som hænger uløseligt sam-

men: Kontaktlinsekunderne, der tilpasses med den nye linse vil opleve en forbedret og vedvarende komfort og dermed lavere drop out rate.Dermed er der opnået en vigtig forudsætningn for at generere en stabil vækst i kontaktlinsemarkedet. Norden er sammen med BeNeLux de første markeder i verden, hvor linsen lanceres.

HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING? AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektiviserer arbejdsgangen i butikken og skaber skaber bedre overblik i din butik. Muligheder i AMPAREX? ● Aftalekalender ● Lager, statistik og kasse ● Abonnement incl. PBS ● Fakturering til 3. part ● Læse sygesikringskort ● Gave- og loyalitetskort ● Send SMS, e-mail og breve ● C5 / E-conomic integration ● Design selv udskrifter ● Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX? ● Alt er hosted – ingen lokal server ● Vi konverterer dine data ● Komplet løsning til din butik ● Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis testversion og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og support +45 70 230 153

Annonce

Kursus i Synstræning Efterspørgslen på Visuel Terapi stiger og stiger – Med dette kursus vil du være i stand til at tilbyde synstræning på højt niveau. Med den viden dette kursus giver dig, vil du kunne klare de oftest forekommende visuelle anomalier, der kan afhjælpes med synstræning - neurooptometrisk rehabilitering eller visuel terapi.

Derfor udbyder vi nu et kursus for Skandinaviske Optometrister og Optikere. Kurset er udviklet ved et samarbejde imellem Danmarks Optikerforening og Kraskin & Skeffington Institute. Der er lagt vægt på at kurset afvikles på dansk som primærsprog, men idet vi ønsker at anvende de bedst kvalificerede undervisere på området, udelukker vi ikke muligheden for, at der kan være dele af undervisningen, der gives på engelsk eller norsk og svensk. Kurset afvikles over en periode på 24 dage fordelt på otte tre-dages weekender. Vi starter den 13. april 2012 , og hvis vi ikke når vores minimum deltagerantal på 12 deltagere, ”ruller” vi skemaet, således at startdagen bliver næste weekend på skemaet.

Læs mere på hjemmesiden www.optikerforeningen.dk/ksi Her kan du også tilmelde dig og se yderligere oplysninger om synstræning og Kraskin & Skeffington Institute.

Prisen for hele kurset er 91.500 kr. kontant. Beløbet kan evt. deles i 3 rater imod et mindre gebyr. Tilmelding er bindende Tilmelding kan ske enten på www.optikerforeningen.dk/ksi eller direkte til kursusudbyder, se nedenstående. Patienter med hjerneskade: Vi gør opmærksom på, at dette kursus ikke indeholder kursus i rehabilitering af patienter med hjerneskade. Du kan få mere information om dette kursus ved at henvende dig til kursusudbyder.

Vi glæder os til at se dig som kursist hos os. Meld dig til med det samme. Vi kan kontaktes enten pr. mail på steen-saust@ksi-int.dk eller pr. tlf. 4019 9660 Med venlig hilsen Steen Saust Steen Aalberg

Kursusudbyd KRASKIN & Steen Saust, Byvangen 14

er: SKEFFINGTON INSTITUTE® Optometrist, FCOVD-I , 3550 Slangerup, Danmark

E D N O I T U L O V E N R E A L H E C VIV N A R B E L L I BR ær med Kom og v r. je a fr å gs os, men o ioner fra ede koncepter! is v n u k ensart er ikke Det kræv mpen op mod de rå g a re k to til at tage og den s f os. e en del a oncepter, ranche er ikke v k li s b k ti t u a b d b ærk for ve ns dig selv, mange e ære ærlige, vores ed! ktive netv e re ra d e tt f a m a r t t s æ e –V os v op m så træ ark’s m Er du og kerbranchen? Lad t vil vi gerne gøre r’ eller ‘Alliance om Danm re e e e ti d m k p c g r o e ø O i i masse os og h erende... ‘Feinschm nere din butik. V Kontakt 36 1904 revolution i to stærke spor, o t ti s lu e e o k m v ik optikere: n · +45 21 789 re e g e t o d ll m a e o rk , r u n .c æ e s id fo tv d c iv e n ti 7 heden r et n for ku elt ind 45 2211 lliance-op Vi tilbyde e giver dig mulig gør en forskel brands, h · Jarl@a ce-optics.com · + e e ll s ii ri g b R m g o rl e s te a ktør: J @allian Optics’. B lig for butikker, velsen. – De nyes Adm. Dire laus Kjær · klaus em ple n o n r e e e lv p m K e s m m r: i kæ . Sa gså Direktø er slagord yk men o kun i udtr pter og services. og frihed faktisk ed . nce unikke ko hvor selvstændigh onlighed helt frem , rs e rk To netvæ ker vi butikkens p k æ tr r, je med

54 Kurser / Kalender Danmarks Optikerforening 2012 Uge

Dato

Emne

Sted

6. marts

Aftenkursus

Progressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas? Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

KEA/TEC, Frederiksberg

7. marts

Aftenkursus

Progressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas? Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

DCOVS – Randers

27. marts

Aftenkursus

Solbrilleglas og solbeskyttelse/UV-beskyttelse

KEA/TEC, Frederiksberg

28. marts

Aftenkursus

Solbrilleglas og solbeskyttelse/UV-beskyttelse

DCOVS – Randers

17. april

Aftenkursus

AMD – hvordan opdages disse patienter?

KEA/TEC, Frederiksberg

18. april

Aftenkursus

AMD – hvordan opdages disse patienter?

DCOVS – Randers

24. april

Aftenkursus

Hvordan undgår jeg at overse binokulære problemer, der kan afhjælpes med synstræning?

DCOVS – Randers

26. april

Aftenkursus

Hvordan undgår jeg at overse binokulære problemer, der kan afhjælpes med synstræning?

KEA/TEC, Frederiksberg

8. maj

Aftenkursus

Erhvervsglas – degressive, erhvervsprogressive m.m.

KEA/TEC, Frederiksberg

10. maj

Aftenkursus

Erhvervsglas – degressive, erhvervsprogressive m.m.

DCOVS – Randers

9., 10. og 11. november

Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 2012

København

Længde

Weekend

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk Andre kurser 2012 MIDO

Milano, Italien

1 uge

1. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Randers

26. - 30. marts

1 uge

2. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Randers

16. - 20. april

1 uge

3. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Randers

20. - 22. april

3 dage

EAOO – Acedemy Conference 2012

Dublin, Irland

20. - 22. april

3 dage

ECOO – General Assembly

Dublin, Irland

16. - 20. april

1 uge

1. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Frederiksberg

21. - 25. maj

1 uge

2. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Frederiksberg

24. - 27. maj

BCLA Clinical Conference 2012

Birmingham, England

11. - 15. juni

3. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Frederiksberg

24. - 27. oktober

American Academy of Optometry

Phoenix, USA

11. - 13. marts

12. - 16. marts

Kurser med **

3 dage

3 dage 1 uge 4 dage

tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender 11. - 13. marts 2012 Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it

18. april 2012 Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik Langebrogade 5 1411 København K

23. - 25. marts 2012 International Vision EXPO East 2012 New York www.visionexpoeast.com

20. - 22. April 2012 EAOO Academy Conference 2012 Dublin www.eaoo.info/dublin

29. marts 2012 Generalforsamling i Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K

24. - 27. maj 2012 BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk 6. – 8. september 2012 International Vision EXPO West 2012 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com

4. - 7. oktober 2012 SILMO 2011 International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 7. - 9. november 2012 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 4. november 2012 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

25. - 27. januar 2013 opti ‘13 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

OPTIKEREN

Adresser og telefonnumre

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. mer-porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2012) udkommer 30.04.2012 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 09.03.2012 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 28.03.2012

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/DTO1/PA/111208/DK

Glideeffekten minimerer friktionen mod det sarte øjenvæv. Glideeffekten bevares hele dagen. BEVARET GLIDEEFFEKT GLIDEFAKTORPROCENT FØR BRUG

100%

50%

0,0%

Gennemsnitsværdi ± SD

FØR BRUG

EFTER BRUG (gennemsnitligt 14 t)

DAILIES TOTAL1®-SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold bevarer 100 % af deres oprindelige glideeffekt, selv efter en hel dags brug.1 Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1® -kontaktlinser: • Enestående glideeffekt 2 • Den højeste iltgennemtrængelighed 3 (Dk/t 156 ved -3,00 D) DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder. Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant. CIBA VISION®-data registreret 2011. Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION®-data registreret 2010. 3 Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION®-data registreret 2010. 1

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed.

COMFORT ENGINEERED TO LAST