Ordet nr. 46, Magi by Ordet

46 Nr.

magi

MANUSKRIPT OG INSTRUKTION

MADS MIKKELSEN

NIKOLAJ LIE KAAS

ANDERS THOMAS JENSEN

ANDREA HEICK LARS NICOLAS GADEBERG BRYGMANN BRO

INTET ER TILFÆLDIGT

SE DEN I BIOGRAFEN FRA 19. NOVEMBER 2020 ZENTROPA ENTERTAINMENTS3 APS & ZENTROPA SWEDEN AB.

Velkommen til Ordet nr. 46 – Magi

En ædelmodig drage snor sig gennem den mørke nat, hvis stjerner tyder på en skæbnesvanger fremtid.

Hvis vi skal begribe os selv derimod, så bruger vi magien, når vi genfortæller gamle fabler eller opfinder nye.

Langt under dem en ensom silhuet, liggende på en nyslået bakketop og fundet i det underfundige øjeblik mellem virkelighed og søvn – der hvor universet nærmest sluger én, og hvor fysikkens love taber gennemslagskraft.

Vi kan glemme virkeligheden på eskapistisk maner, eller vi kan komme den nærmere. Vi kan se tilbage i tiden eller frem i tiden, og hvad er egentlig forskellen på fantasy og sci-fi? Og så er der de magiske øjeblikke, som når to mennesker forelsker sig. Eller når en person går igennem sikkerhedsnettet og lander i vanviddets afgrund. Eller når en lille pige falder i søvn og opdager skjulte sandheder i sine drømme.

Vi bruger magien til at forstå den verden, vi lever i. I gamle dage brugte man mytologier, savn og eventyr til at udforske og forklare virkeligheden. I dag benytter film og medier magi til at stille de aller sværeste spørgsmål om mennesket.

I stjernerne kan du også finde dig en sandhed eller to – hvis du altså tyder dem korrekt.

Når Frodo tager ringen på, når Harry står foran drømmespejlet, når Alice falder igennem kaninhullet, der er magien måske aller mest tydelig.

Ordet #46 tager dig til Helvede og tilbage, til 1600-tallets Spanien, til Oz og til Jørgen Leths sind.

Men andre gange er magien underligt skjult og er egentlig kun magi, fordi vi endnu ikke forstår den. Som når det regner med blæksprutter i tv-serien Watchmen (2019).

Det hele handler om fantasi og evnen til at male uden for stregerne. At kigge op mod himlen og drømme en smule. At tillade sig selv at give slip og overlade sig til magien og dens utilregnelige virke.

Hvis det derimod regner med frøer – som i Magnolia (1999) – så er det måske, fordi magien indkapsler noget, som vi aldrig kommer til at forstå. Aldrig skal forstå.

God rejse og god fornøjelse. Marcus Uhre

Chefredaktør på Ordet nr. 46

Forside: Chihiro og heksene (2001). Foto: Camera Film

CHEFREDAKTØR Marcus Uhre ANSVARSHAVENDE FOR LAYOUT Christine Roederer ANNONCER Sidsel Pedersen Minuva SKRIBENTER Alma Nordenbæk Josephine Zabeo-Persson Lasse Torp Hansen Mads Korsholm Petersen Marcus Uhre Nanna Schmidt Nordestgaard Sidsel Pedersen Minuva Thea Torp Tilde Søgaard Carlsen ASSISTERENDE REDAKTØRER Alma Nordenbæk Christine Roederer Claus Nygaard Petersen Emma Johanne B. Therkildsen Sidsel Pedersen Minuva LAYOUT Alma Nordenbæk Anna Hedegaard Kristensen Christine Roederer Marcus Uhre Terese Holm Pedersen OPLAG 250 ONLINE Læs anmeldelser og artikler fra filmens verden på: www.ordet.net 4

TEMA

MAGI Indhold:

Horoskoper

........................................................................................................

Til forsvar for naturens tågede magi .............................................. s. 12 Richard Curtis’ magiske rom-coms ....................................................... s. 17 Don Quixotes forbandelse ............................................................................. s. 24

Troldmanden fra Oz: Et eventyr i magiske farver ................... s. 32 Interview: Leth gang på jorden ............................................................ s. 40 Eventyret består af eskapisme! ............................................................ s. 48 Hvordan i Helvede blev Djævlens lærling aldrig til en film? .. s. 52 Sci-fi: På grænsen mellem magi og realisme ................................ s. 62 Interview: På jagt i egne drømme .................................................. s. 72 Ordet anmelder Drømmebyggerne: Pas på, Pixar! ...................... s. 84

Af @lma Østenflod Kulden kommer krybende og COVID-skyggerne bliver længere. Men frygt ej, du forvirrede sjæl! Din digitale heks @lma Østenflod er steget ned fra internettets himmelhvælving for at guide dig gennem hjemmekarantænen i vintermørket. Tag min hånd og lad mig hjælpe dig gennem den kommende tid med mine kosmiske kulturråd og filmanbefalinger. Tilpasset din specifikke astrologiske profil og godkendt af selveste universet. Søstre og brødre af natten, lyt til mine ord og flyv sikkert ud i det stjerneklare cyberspace.

– 21. marts til 19 .a pr d eligt lange. Du d i n Væ e u s o c l k r -dow avn l en les n unde ø n f g let dinge n kommende tid ? So e stj i d ener e vi n de n s p or er en gis der r spæ, og i tarer omindel t og he l d e n sæ nete , me k væd v i e g n e g å e k lt der rl gn re o ter m vor tin me e din ar f moig fru er d ramasjasom dig kan vinden. H i nyeDokuehag dte forsv d aor veg n ng og tjubang i n gt u ik ud r. g b fyl al me dre dig ere g bar jo ke bange for at kaste dig g ideeser o terong geni e Solo (20 n fa odt rd for ker o ven tos l o Fre ud sciner med din alternative tan de frek 8) tes m ga lev e en e 1 e din af The Gfrat bro-lign gers (20 mell n n a ame Ch våde e drøm om et liv på kant ren de

r Fo san

, den te g i n gs an t y være arr g de d lh Lad m it sin od vincelyst. r le em rre e, el ku nismnsuset a i l a ). 18

20. maj henslængt t .a for enn, dyre gaveryr. Tænk, h 20 t e vis og fu n og d , v i en ke de ma ber er i sandhed din mnklende du fik k yr i e g m å r go T s e den . Deceet og ilden ebrrloænder hedt pned, og limm n ryn s e t å m o g tjek de er ke tv glas tr l se rk e es en a førel usmøt stort kun bliver bedr @gram’et (Fi tte å pynt melle l jed e med par rep r e pa u M vs i t e n i e m l v p d l e e v d m i er kort. åren ent lac r in sser p e l lart f meigeso t lykken e. L s u e 1 gen u erfekt til din k a l l s, a ive d p 0 ho ndtagelse. i i p st igv t e å I urs r m nsta fu l at nd D på n e åsk -gram fl H n releva or e e lan gt, men det til

l b p Y Ve uk ry J betyåminouTu nus l suriø n! der del be ys s ikk se o ). S er e n m la ød , v

il pr

med egnDit t e ern et. stj megynligvis fuld af r vil le r s lin de t sige sand dring. Vinter mørket Tv g, u i n i r ll i jun væ båd åh, nge ? D vilke ik e fora har aller)melelsetr brug . g 1 i n 2 t r 02 se e d - 21. maj til vi ed ds – h isto mednederk (20 ander (1982 ha n er Donalling. H m h ). lvs om ld T vor skal man begynde Woo flix- tide ybt n A Alex m. ete ski rum e t å d sia og e de l l e E g f p N p t , Kanye West o d u s sk læ ram eligt, å din t er d u ny el for. gger aserierog du keder dig let, sMen de , hvadilm R Fande at f a is Se A op til og dårligt reality-tv. ræc istorie ram r ha p leksa fordybe e g lse, og det er li Ingm ndr le h ied lle ar Be Sokurovs eksperimentel e famildem e rgmans g 312 minutter lanat hade e k Du vil enten els 7

Kreb

il n s

et f d æd e d Ins Br v .

en - 22 st følsomm e m t e . ju d t e r a l s k ni l og superloyal tjern r a t e n e ti en entim ammer dig so . PE ete s l b T g r m e 23 rs Kr supe Januar var din rene en regel A’s r n – .j . e e e o s r h B ’ u gi m år kla g v A kler. li r ø d m u E m d d m s IK mira ), men uteren m er dig ed @ t, så er ær k t p 3 e i f dd lb t s å u 7 å om sm r (19foran c gameplay vil pa et tje age hing e om r di n st e e e s se p kkis til v sih d g t olt m lig m rett g ro erf ke i ar av u k il a a o ekt nd me ed a t S ko i f til ie- so ra n f gr a r ! dit sp ls w in g ne il S kin n p d e, mDu e , rv am sd å e e r s itiv øs o ag u e, ro e t t po n det sperintu gør s s e a m st en , yagra itive ve mm rdagenee kæ h g e m og d hve & St t rli is m n ko lyt til Stig dig ge ag p urte g sæt ge sin iske ly te o urli d. dspor, fin

23. august 4. ivet, som er det en m -2 everdlre stjernetegn er du ikusical og l n u e v e, d an boyant er dikt e styret du er Lø e løve flestead ellers? F larm melle af e stje v mø ket og tap et ikr sat digt, h kommferPriscilla, Quepener dine enmnavnn pla rnen i c s entrum af d ergi . D net of t lv od ærl eren res o eens på dere h e D er. s livs t tu te u ,m gqu elt vin ventre drattys Kapitalen i det 2roadtrip esert Hol elskeren af selves e d d . 1 d A m Pik volutionen. . årh Ell (19 tun passion og o s e re un gsi det dr r b 94), a za omadt på et conm ed rug e e edy-dram d , så e m er du o ange timer g dit fyrige sind til

dra So elegfarna døre ma, mlen. hele Se indendø za exn m en Og . M rs p tra ed m h kan å at læ vagaTh e vær se n e e fo T rb h

i jul

r, fanget i e tikeredshed men konst i r r d d ant e k tilf be rsterel u dit eget sind og ine egn m æ e v n ra e Ford pt en n geuse f lemer. oyaayb dig i se g . e n 2 K b i sq e a r 2 Jom til dinr og gt p g pro enta Politikens atsi frue Det r ust g n e u m n a d . 2 e 4 o er ik u els ræ r ku e ke a u. D iv ilt ke o et m evnestræben ltid let at være jomfr e omge en t nnes iljødund r. Bru efter kontrol over din tag me e m mf g vinte t e ll a r må k ne på a dr te å s - en verden analisér din neder mod anrimenere p ken. e energier en v er spe og iti den omkring d ig med den ekbliv kl Pol ud e af b g il nyhedasplance (1982) oytter t odcast, Du l 8

n. d u er

de App forf th e æ elt llé s du rig r m

dig

k er . søg alg træ e, du et v m 李 lanc t tage gt fre len n e ba af a særli ana kun er hav ud re be-k k – g m ob vil inde vil væouTu musi nd di kt Du ke f ide ed Y lsom så ve o et. t ik de s v m og sæsmos, 2. n i e e av sl nter ple l mad kroko n i rie sim isk m et ines elige . g p

ten - 23. septe mb Væg er d e , t t h ti g ele li væ e l d g n g o p p h e s i 2 n å e g g p t isøe medVenus, så din ur, fo r jo n o r i n v m a te omantise æste du n ar t h ne iske r H ig a f plaealistk: smuk natur, ring tisk- ka læ af o el a id ec rdyret din ibe chresserteutbiehr jemm kke d 냥숲 ets r k t til e v nte you ny h it g re i an yg e g

i r rp Sko ret e ru s å b a alv u n ne erh . D u g e Vint sind d

o Du Li mpromiser. er d ge en e 子 en som tyr ter e d in v 柒 od e m Liz e over vvil gi t? E a i de n ønqi, der ande n s sk e s i g ydko reanske r e n b en m e a l m k , t t og ov -2 kold p 2. n t er e mennesker p dunk l ge erfe 3. oktober til 2 A g å b el er. ldi ke r sik kt for pion e uskyn pas på! Dheænæste mron t… r o k j s e k r r e m l s k um e y m k an rg on ert n ag ier ds ætterne på at bedr ffel. Mlemme det paste e. Fi åne m k s o d n n t l a e b fa D al e s bsfuld ar d m et o an ig om t på en rå kget af d veligt tiske e-novelle K rved di o ki c r e o dig, og for m em t æ n er skvinde ind iss na D d r o l f o e b vi llem fornøjeligt og s de ska ste viru ed ru ki L e e n æ e s s en ite ns s ide selv ller l me af M.J rature Club! e en kåd v19 (ja, n ri . Edwards, hvor sikab VID el affære med CO

m om m, es o ler de c lig te. sam ssen pil a r pa s r de en gyse he , t ed e

nh r e. )

g in

y Sk ran ta -ka rys s ona k g i Cor min o fre v til i

en Desværre siger yttee.t indad k tæ - 23 s e øj . l n ystnende tripsind. Juster l ber ted kug e og novembe r m y e l r til 20. dec k kom tilbag ent å v yre irk ven et tae interejsefor n ev du m ede s rspil og enklang e e d å b p v å di elighserne ge påt om en ud tærer virkelig løsning, s buefar e sita finde eg mytteri, så ne ed på en n e æ n d g il n r lid e t f å g t o s r e e esk en m dine spirituel rejse gennem dit r nkars b , der vlanlæg og tag på en a p e g do api c h h wn stisk ed YouTakraer med Anoushka Swn Livinder atrtphonde. ub o loa egyn sma mrå d pl e lyster. Nå e-kanalen Ghost T r din indre friluftstos-se pb til dinnaturo anteg enkendel a kale lantSn botanisskesd-aanpnpeelnsePsrejse i dit lo

e p nua St å s r r t

skoper. horoezos. g o B gn ), Jeff e t ne 013 jer t (2

j 0. 2 l kk ti o i al r j e r mb tro of W ce u de . 1 ? D lf Stenbukken - 2 her e Wo t e ved ns Hvad la ver du overhom og ge e j Gå h

Vand

ma n

m an t e tis ar dan k. en

de n triske vand and -2 Excesnk, der følger m , d 1. u m i f e s d e dødonti som @missrepre strømkmifter janua s k f itære fokus, men huentati en –risur r til n a o humn for at brænde længe. Lsk på, n ell og de, som 19. f ebr æg at er u, nzi ske side med f v uar be analyti ind i kreatilugtspille dit fret go @thmin i and vitete t A els dt es ven re s ki e b l n l , La m med one rkomål haackti er spræfter tøj. Det er kun v is llevende. Instagram on de To p r t l b ta n ña m get eks rug f vil dele d it or sa exi he lidt gr ca r e på mere en d blot ad nsk ller hylde a (19 e van tag på en og engager din e n s 73) dma nds-k surrealistisk rej . lassiker

ene bliv D rgi e e er re artik pla n el A nte r

re s jse

s o rt , r et ma k . s i d 0 Fisken t 20. februar til 2 , mys r vil vor fuld ytå h t k, du er stjernetegnen ke fis at lytte meget til din es Emily Brontë: stor m kring n ærk men s i t M intuition, og særligt om pa natur av. oku n Emi din restil dig, at du er en lille dråbe vand i et stort, blåt he af d g af rdia s o R . y r g e en fed in a ge r .F ine år bav t e vant erer i d Life of Plants (19o7g lad dig forføre og for kortlægnhe Gu deli le puls ecret (med soundtrack af 8) og dens metafysiske Læs T in ån e he Slsesliv he new blood diamselveste Stevie Wonder). ud på d T føle tals t n samvittighed. onds? fra 2019 og drag s rys d en re c e me

Stå med os Vælg en fagforening og a-kasse, der står sammen med dig. Om studierabatter, fællesskab og rådgivning. Fagforeningen er gratis det første år – herefter 20 kr. om måneden. A-kassen er gratis hele studietiden, hvis du er under 30 år. Læs mere og meld dig ind på studerende.dm.dk

TIL FORSVAR FOR NATURENS TÅGEDE MAGI

3.14159265358979323846264338327950288419716939937510582097494459230781640628 6 20899862803482534211706798214808651328230664709384460955058223172535940812 8481 11745028410270193852110555964462294895493038196442881097566593344612847 5648233 78678316527120190914564856692346034861045432664821339360726024914127 3724587006 60631558817488152092096282925409171536436789259036001133053054882 Af Thea Torp 0466521384146 95194151160943305727036575959195309218611738193261179310511854 8074462379962749 56735188575272489122793818301194912983367336244065664308602 1394946395224737190 70217986094370277053921717629317675238467481846766940513 2000568127145263560827 78577134275778960917363717872146844090122495343014654 9585371050792279689258923 54201995611212902196086403441815981362977477130996 0518707211349999998372978049 95105973173281609631859502445945534690830264252 2308253344685035261931188171010 00313783875288658753320838142061717766914730 3598253490428755468731159562863882 35378759375195778185778053217122680661300 1927876611195909216420198938095257201 06548586327886593615338182796823030195 2035301852968995773622599413891249721775 28347913151557485724245415069595082 9533116861727855889075098381754637464939319 25506040092770167113900984882401 2858361603563707660104710181942955596198946767 83744944825537977472684710404 7534646208046684259069491293313677028989152104752 16205696602405803815019351 1253382430035587640247496473263914199272604269922796 78235478163600934172164 1219924586315030286182974555706749838505494588586926995 69092721079750930295 5321165344987202755960236480665499119881834797753566369807 42654252786255181 8417574672890977772793800081647060016145249192173217214772350 14144197356854 8161361157352552133475741849468438523323907394143334547762416862 51898356948 5562099219222184272550254256887671790494601653466804988627232791786 08578438 3827967976681454100953883786360950680064225125205117392984896084128488 6269 4560424196528502221066118630674427862203919494504712371378696095636437191 7 28746776465757396241389086583264599581339047802759009946576407895126946 8398352 59570982582262052248940772671947826848260147699090264013639443745 5305068203496 25245174939965143142980919065925093722169646151570985838741 0597885959772975498 93016175392846813826868386894277415599185592524595395 9431049972524680845987273 64469584865383673622262609912460805124388439045 1244136549762780797715691435997 700129616089441694868555848406353422072225 828488648158456028506016842739452267 46767889525213852254995466672782398645 6596116354886230577456498035593634568174 32411251507606947945109659609402522 8879710893145669136867228748940560101503308 61792868092087476091782493858900 9714909675985261365549781893129784821682998948 72265880485756401427047755513 2379641451523746234364542858444795265867821051141 35473573952311342716610213 5969536231442952484937187110145765403590279934403742 00731057853906219838744

atematikken er naturens sprog. Her kan alt repræsenteres og forstås ved hjælp af tal. Matematikken repræsenterer en perfekt verden, der er smuk i sin simple renhed. For hvis man sætter tallene fra ethvert system ind i en graf, opstår der mønstre, som kan findes overalt i naturen.

fra epidemier til børsmarkeder og dermed stoppe det ulidelige kaos, vi stakkels moderne mennesker lider i. Han leder efter talrækken i sin trange og klaustrofobiske New Yorker-lejlighed, der (ud over ham selv) kun er befolket af computere og maskiner. Undervejs får eneboeren det dårligere og dårligere, og i sin jagt på orden accelererer kaosset omkring ham. Rabbinere og Wall Street-typer skyr ingen midler, når de forsøger at få del i koden, og samtidig begynder surrealistiske og uforklarlige ting at ske. Myrer inficerer først hans lejlighed, sidenhen hans rådnende hjerne.

Et af disse mønstre er den famøse Fibonacci-talrække, der dikterer alt fra designet af konkyliernes spiraler over placeringen af solsikkefrø til vækstraten af kaniners ynglebestand. Talrækken understreger matematikkens detaljeløse kompromisløshed, hvor alting går op, og hvis noget ikke stemmer, så er det ikke matematik, men vrøvl.

Magien står i Aronofskys film som et symbol på uorden og det vanvid, der opstår i én, når man forsøger at tøjle det.

I Darren Aronofskys debutfilm Pi har hovedpersonen Max Cohen (Sean Gullette) en tese. Teorien er, at en ny, uopdaget talrække på 216 tal, som gemmer sig inde i pi, kan regne år sagssammenhængene ud i alt

EN BALANCE I KAOSSET Omgivet af en skærende, hovedpinefremkaldende lydside med pulserende 90’er-techno må Max lære at forstå kaosset, leve med og i det. Jo tættere han når gådens løsning, jo tættere kommer han på at filtrere universet gennem sin graf og des mere internaliseres kaosset inde i ham selv. 13

PI (1998). Foto: Artisan entertainment

I Darren Aronofskys Pi (1998) leder matematikeren Max Cohen efter et tal på 216 cifre, der kan løse naturens gåde og tøjle den moderne verdens kaos. Men svaret ligger tilbage i 1800-tallets romantik, hvor naturens magi glider over sindet som en blindende tåge.

drenge – Homo Economicus – de rationelle mennesker, der kalkulerer efter egen nytte.

En mand synger i metroen for i næste øjeblik at forsvinde. Blod flyder fra en mand, der til forveksling ligner Max selv. Pludselig springer vanviddet ud af ham. Hans hjerne finder han på et trappetrin i undergrunden.

Fysikken, kemien og matematikkens problem er dog, at fagene primært beskæftiger sig med at beskrive funktioner. Max vil finde årsagssammenhænge i Pi og forudsige begivenheders udfald i hele verden. Men på den måde ender naturen kun med at eksistere som en forlængelse af et talsprog, og det en forsimpling og dermed en løgn.

I næste nu bliver Max bortført af hasidiske jøder, der mener, at tallet er Jahves tabte navn og nøglen til Guds Rige. Babelsligningen går op, da geniet, som nærmede sig gud, ender med at penetrere sit hoved med en boremaskine.

PI (1998). Foto: Artisan entertainment

Eller med andre ord: Bore naturens Humaniora, til gengæld, er i klassevæ– og dermed Guds – sprog ud af sit relset fanfiktion-pigerne helt bagerst, der i dag knap tør række hånden op. kranium. Men for to hundrede år siden var de I sidste scene sidder Max på en bænk toneangivende. H.C. Ørsted ville aldrig i en park og ser på træer, der bølger i have løst elektromagnetismens gåde og vinden. De er tavse, selv Aronofskys opfundet den moderne verden, havde vanvidsprægede lydbillede er tavst. det ikke havde været for en tro på, at Matematikken er væk, men tilbage alt var gennemsyret af ånd. At magneer noget andet, noget meget mere tisme, ild, jord og elektricitet på poetisk nærværende. vis var bundet sammen af en gudsånd, et guds-alt, som mange digtere i hans Naturens magi. samtid var optagede af at beskrive. AANDEN I NATUREN Selv var Ørsted et dybt poetisk menMax Cohen repræsenteneske, der gav os ord som ”sommerrer en tankegang, fugl”, ”tankeeksperiment” og der er central i ”ildsjæl”. den moderne Ørsted var en mester i at verden. Hvis beskrive og forstå naturen. univer sitetsMen jeg tror heller ikke, fag var menat naturens sprog findes i nesker, havde hverken vores eller Ørsteds økonomi, mateord. Snarere findes den i natumatik og naturvidenrens stilhed. Hvis vi lytter til skab været klassens naturens bragende sproglige populære, tonetavshed, kan vi mærke angivende dens ånd.

Vi kan høre, hvordan naturens tid strækker sig uendeligt på begge sider af menneskehedens tid. Naturen er verdens konstant. Ud af den er menneskeheden og vores bevidsthed vokset, sidenhen vores sprog. Vi er her i et kort øjeblik for at betragte naturen, skrive om den, beundre den, forsøge at

mestre den, sidenhen smadre den og på et tidspunkt forlade den igen. Matematikken er ikke naturens sprog. Det er vores. Og når vi ikke længere er her, vil den sproglige stilhed sænke sig, og magien vil dirre i dens bevidstløse mørke.

« When I heard the learn’d astronomer, When the proofs, the figures, were ranged in columns before me, When I was shown the charts and diagrams, to add, divide, and measure them, When I sitting heard the astronomer where he lectured with much applause in the lecture-room, How soon unaccountable I became tired and sick, Till rising and gliding out I wander’d off by myself, In the mystical moist night-air, and from time to time, Look’d up in perfect silence at the stars. » - Walt Whitman, Drum-taps, 1865

I dette stjernedigt ligger naturens dirrende, nattedunkle tavshed og trænger sig på. Mere end nogen andre forstår den amerikanske mesterdigter, Walt Whitman, at beskrive naturens magiske ånd… ved slet ikke at nævne den. 15

SAGNLANDET LEJRE TRÆD IND I EN FJERN FORTID

LANDET DU MÅ UDFORSKE BESØG OS I 2021 Mærk myternes magi når du træder ind i Kongehallen, der bringer Heorot-hallen fra Beowulf-digtet til live: ”Mændene skyndte sig videre, indtil de fik øje på den veltømrede hal, storladen og skinnende af guld. Det var under himlen den berømteste hal, som jordens folk havde kendskab til, og den lyste ud over mange lande; i den herskede den mægtige konge. ” Sagnlandet Lejre byder også på en magisk tidsrejse tilbage til en fjern fortid. Mød stenalderjægeren, jernalderbonden og de handlede vikinger. Kværn mel og bag brødkiks, sejl en tur i en stenalderbåd, skyd med bue og pil og udforsk livet for længe siden.

Slangealleen 2, DK - 4320 Lejre • www.sagnlandet.dk

RICHARD CURTIS’ MAGISKE ROM COMS Af Josephine Zabeo-Persson

Four Weddings and a Funeral (1994) holder Charles en forlover-tale til et stuvende fuldt havetelt: “I am as ever in bewildered awe of anyone who makes this kind of commitment that Angus and Laura made today – I know I couldn’t do it. And I think it’s wonderful they can.”

Notting Hill (1999). Foto: Polygram Filmed Entertainment

LÆNGSELSFULDE MØDER Charles er en mild fuckboy, der ser på kærlighed med et lidt tomt og uforstående blik. Eller det gør han, indtil en dragende amerikansk kvinde dukker op. Med de største hundehvalpsøjne (som er Grants signatur) og et forvirret ansigtsudtryk, følger Charles den mystiske bryllupsgæst, da hun gør sin entre i kirken. Det viser

sig at være amerikanske Carrie (Andie MacDowell), der de næste to timer kommer til at pine Charles’ hjerte. En pinsel, som ikke er selvvalgt. For Charles har ikke valgt forelskelsen, den vælger ham. Denne ufrivillige forelskelse opsummeres måske bedst af Grant i en af hans andre Curtis-roller, den nyvalgte premierminister i Love Actually (2003). Efter mødet med 10 Downing Street’s stab og herunder den bandende og charmerende Natalie (Martine McCutcheon), udbryder han “oh no, that is so inconvenient” til sit tomme kontor. Selv premierministre kan rammes af Amors pil, når de mindst venter det og i de mest akavede situationer. Og her er Curtis før ste

Love Actually (2003). Foto: Universal Pictures

Richard Curtis ser ikke ud af meget: En lille mand med hvidt hår. Men bag de små sygekassebriller gemmer der sig en troldmand. Ja, du læste korrekt – en vaskeægte troldmand. Er du ikke overbevist? Lad os tage på en rejse ind i Curtis’ magiske rom-com-univers, hvor kærligheden har mystiske og forunderlige kræfter. Og selv de mest kyniske kærlighedshadere forvandles til flæbende romantikere.

køber en bog i netop Williams lillebitte biks? Og i højere grad, hvad er chancen for, at disse to mennesker efterfølgende runder et gadehjørne på samme tid og kolliderer i en appelsinjuice-eksplosion? Netop spørgsmålet hvad er chancen? er romcom’ens og herunder meet cute’s største paradoks. Et paradoks, der er afhængigt af magiske tilfældigheder, som kan synes mytiske og umulige for menigmand. Ja, selv rom-com’ens egne karakterer kan miste troen på deres romantiske skæbne – William siger i sin hjertesorg: “To find someone you actually love, who’ll love you, I mean, the chances are always minuscule.” AV, KÆRLIGHED GØR ONDT

affaldscontainer i The Wedding Planner (2001). Men i Curtis’ film består de af dvælende blikke og det mere hverdagslige. Som rejseboghandleren William (også Hugh Grant) fortæller om dagen, han mødte stjerneskuespilleren Anna (Julia Roberts) i Notting Hill (1999): “And so it was just another hopeless Wednesday as I walked the thousand yards through the market to work, never suspecting this was the day that was gonna change my life forever.” Hvad er chancen for, at A-liste-skuespilleren

I Notting Hill bliver William efter en stribe dates med Anna inviteret hjem på hotelværelset. Han kan ikke tro det; der skal være bollefest på The Ritz. Men glæden varer ikke længe, for Annas amerikanske kæreste (Alec

Four Weddings and a Funeral (1994). Foto: Rank Film Distributors

magiske træk: hans meet cutes. For de uindviede, så er meet cutes beskrivelsen af det filmiske øjeblik, hvor de potentielt elskende m ø d e s for første gang. Traditionelt set beskriver dette fænomen mere storslåede, enestående og cute møder, som heroiske Matthew McConaughey, der redder Jennifer Lopez og hendes Gucci-stilet fra en rullende

Mitchell synger ”I’ve looked at love from both sides now”, prøver en grædende Karen at samle sig, så hendes børn ikke opdager, at hendes hjerte er slået i mange tusinde stykker.

Baldwin) overrasker og agerer ægte cockblock. Modløs forlader William hotellet imens Al Green synger “how can you mend a broken heart”. Som en punkteret ballon falder Williams skuldre sammen. Ryggen, der før stod ret og stolt, krummer nu en smule. Med et slag forlader alt rom-com-magien Williams krop og tilbage er en ret ynkelig mand, der den næste halve time af filmen fumler rundt med hjertesorger. Curtis kan være en led troldmand, der giver sine karakterer kærlighedslussinger.

Men disse hjertesorger er heldigvis midlertidige. Karen, William og Charles ender lykkeligt tilbage i armene på deres elskede. Det betyder dog ikke, at Curtis skænker alle sine karakterer en “de levede lykkeligt til deres dages ende”-slutning. Hans magi kan også blive giftig. Og er du kendt med Curtis’ film, så ved du, hvad der kommer nu...

Charles bliver også i Four Weddings and a Funeral udsat for Curtis’ mørke kærlighedsmagi. Tidligere i dette skriv fortalte jeg, a t Charles bliver forelsket i Carrie. Ja, hun skal nu giftes med skotten Hamish, og Charles er inviteret til brylluppet. På meget masochistisk vis tager Charles til Skotland og ser sit livs kærlighed gifte sig med en anden. Da Carrie siger “I do”, hvisker Charles for sig selv “fuck-a-doodle-doo!”

I Four Weddings and a Funeral viser Matthew (John Hannah) og Gareth (Simon Callow) de akavede singler, hvordan ægte kærlighed ser ud. Som det eneste homoseksuelle par i de omtalte tre film er det også lidt ironisk, at Curtis forbander præcis dem. Til Carries bryllup danser Gareth - han danser så vildt og voldsomt, at hans hjerte stopper. I Matthews mindetale læser han W. H. Auden digt Funeral Blues (1936) højt i kirken:

Og hvad med Karen (Emma Thompson), der i Love Actually finder ud af, at hendes mand (Alan Rickman) har en affære? Mens Joni

“He was my North, my South, my East and West, My working week and my Sunday rest, My noon, my midnight, my talk, my song; I thought that love would last forever: I was wrong.” tage sig sammen og gøre noget ved deres smertende hjerter. Curtis tilfører sine karakterer en power, der får dem til at agere helt vanvittigt i kærlighedens navn.

På det sidste ord knækker Matthews stemme. Det er i sandhed ægte “fucka-doodle-doo!” Og hvorfor skal Gareth overhovedet dø? Han bliver Curtis’ eksemplificering på, at livet er skrøbeligt. Kærlighed er skrøbeligt. Men også at nogen har det værre. Efter tabet af sin ven, beslutter Charles sig for at stoppe ynkelighederne og give slip på Carrie. Hvilket er en tiltrængt realisering, men midlet for denne åbenbaring er voldsomt og uretfærdig – men det er døden vel?

I Love Actually har vi Sam (Thomas Sangster), der jagter Joanna (Olivia Olson) gennem en lufthavn. Jamie (Colin Firth) holder i samme film en brandtale på gebrokkent portugisisk i en fyldt restaurant. I Notting Hill har Anna skjult sine følelser og er måske en anelse kynisk, når det kommer til kærlighed - helt ude af karakter dukker hun op i rejseboghandlen og ytrer Curtis’ mest ikoniske ord: “I’m also just a girl standing in front of a boy, asking him to love her.”

MAGISK GENFORENING Nu når vi til rom-com’ens sidste akt. Hvor Curtis’ magi er allerstærkest. Nu skal de kærlighedslidende karakterer 21

Four Weddings and a Funeral (1994). Foto: Rank Film Distributors

Kærlighed er i sig selv en vigtig karakter i Curtis’ univers. For er der noget, Curtis elsker, så er det kærlighed med dens mytiske kraft. Som han lader Grant ytrer over Love Actually’s åbningsmontage: “If you look for it, I’ve got a sneaky feeling you’ll find that love actually is all around.” Curtis skriver film, hvor kærlighed til tider kan synes urealistisk og skæbnebestemt – ja, egentligt meget uopnåeligt for

os bag skærmen. Men hans rom-coms er rodfæstet i virkeligheden med hans hverdagslige meet-cutes og barske fremvisning af den mørke side af kærligheden; når mennesket mister den person, de elsker allermest. Tilbage står man med en række film, der hylder kærligheden både i dens romantiserede og magiske form, men også mere realistiske.

Love Actually (2003). Foto: Universal Pictures

« Kærlighed er i sig selv en vigtig karakter i Curtis' univers. For er der noget, Curtis elsker, så er det kærlighed med dens mytiske

Love Actually (2003). Foto: Universal Pictures

Notting Hill (1999). Foto: Polygram Filmed Entertainment

kraft.»

DON QUIXOTES

FORBANDELSE Af Tilde Søgaard Carlsen

Til venstre:: Jules David, ‘Don Quixote and Sancho Panza’, 1887

Det tog britisk-amerikanske Terry Gilliam 29 år at fuldføre sit seneste projekt, The Man Who Killed Don Quixote (2018), der på mange områder kan betragtes som den excentriske instruktørs livsværk.

om Gilliams tidligere film udspiller The Man Who Killed Don Quixote sig i et særegnet univers mellem drømme og virkelighed, men overgår sine forgængeres fantasme både på det produktions- og indholdsmæssige plan. Filmens tilblivelse er sit eget eventyr, hvis prøvelser og kampe overgår fantasien og beretter om det til tider ubegribelige univers, vi kalder filmbranchen.

På ryggen af sin knap så ædle ganger, Rosinante, og i følgeskab af den bondske og æselridende Sancho, når han at kæmpe mod diverse illusoriske farer: Både vindmøller og munke står for skud, når de tager sig ud som kæmper og forbrydere for den indbildske Quixote. Og selvom han betales med knubs, kan ingen eller intet svække Quixotes ukuelige vilje og idealisme.

HISTORIEN OM DON QUIXOTE

Terry Gilliams The Man Who Killed Don Quixote er løst baseret på Cervantes oprindelige historie.

Måske kender du allerede til historien om den mageløse Don Quixote, der blev vagt til live i Miguel de Cervantes’ roman, Don Quixote de la Mancha (1605, 1615), der i to bind følger den selvudnævnte ridder og hans trofaste væbner, Sancho Panza. Don Quixote er en fattig lavadelsmand, der, efter at have forlæst sig i diverse ridderromaner, beslutter at drage ud på en

Vi befinder vi os i et nutidigt Spanien, hvor den amerikanske instruktør Toby Grummett (Adam Driver) er i gang med at filme

The Man Who Killed Don Quixote (2018) Foto: Screen Media

hæderlig færd og tage kampen op imod alskens ondskab og trolddom.

The Man Who Killed Don Quixote (2018) Foto: Screen Media

en reklamefilm med Don Quixote og Sancho som medvirkende karakterer. Det er ikke første gang, Toby portrætterer disse ikoniske figurer; og det går op for ham, at han befinder sig i nærheden af den by, hvor han skød sin studenterfilm ti år tidligere.

naturligvis også antager Toby for at være Sancho. Ved et uheld kommer de til at starte en brand i Los Sueños, der snart fører dem på fælles flugt fra politiet og ind i et magisk univers, hvor drømme og virkelighed blandes sammen.

Tobys nuværende filmset er ét stort kaos, og han vælger derfor at forlade sine kollegaer til fordel for en smuttur til byen Los Sueños (der næppe tilfældigt er spansk for ”drømme”). Tobys visit går dog ikke som planlagt, og han indser gradvist, hvordan hans første filmprojekt har vanæret det lille lokalsamfund og fordærvet dets befolkning. Skomageren Javier (Jonathan Pryce), der i sin tid spillede rollen som Don Quixote, fungerer nu som en levende turistattraktion, der beretter om sine ridderlige bedrifter. Javier er derfor kommet til den overbevisning, at han er ingen ringere end Quixote selv – hvorfor han

Undervejs forelsker Toby sig i skuespillerinden Angelica (Joana Ribeiro) fra selvsamme studenterfilm, som han på ”quixotisk” vis beslutter sig for at befri fra sin voldelige mand, Alexei (Jordi Mollà). FORTÆLLINGEN, DER IKKE VIL FILMATISERES Cervantes historie om Don Quixote har både inspireret til balletter, operaer, musikværker og malerier, men overførslen til filmen har syntes vanskeligere. Dokumentarfilmen Lost in La Mancha (2002) går bagom Terry Gilliams første forsøg med at realisere The Man Who Killed Don Quixote, der blev initieret af Gilliam tilbage i 1989. Filmen startede optagelser i 2000; men efter en endeløs stribe af Tycho Brahes-dage og finansielle vanskeligheder blev projektet til sidst aflyst. Lost in La Mancha, der skulle have været en ”making of ”film om projektets tilblivelse, blev i stedet til sin egen uafhængige dokumentar om det ulige forhold mellem Gilliams idealistiske ambitioner og de praktiske realiteter. En lignende fortælling udspillede sig desuden i 1957, da Orson Welles ligeledes måtte stoppe optagelserne af sin Don 26

filmlokation blev slemt plaget af støj fra en nærtliggende NATO-flybase, hvorfor lyden fra optagelserne ikke kunne bruges. På andendagen blev produktionen ramt af en stormflod, der beskadigede noget af det dyre udstyr og ikke mindst komplet ændrede udseendet på landskabet, hvorfor alle optagelser måtte skrottes.

I 1990 opkøbte producer Patxi Irigoyen og instruktør Jesús Franco rettighederne til nogle af Welles’ Don Quixoteoptagelser, som Franco sidenhen klippede sammen til filmen Don Quixote de Orson Welles (1992). Gilliam nåede heldigvis selv at fuldføre sit projekt, der dog har ændret udseende henad vejen. Nogle dage senere begyndte Rochefort at opleve slemme smerter, der gjorde Gilliam solgte oprindeligt sin idé til det vanskeligt for ham at sidde til hest, Hollywood-selskabet Phoenix Pictures, og til slut blev det svært bare at gå. men endte med at trække sig fra projektet grundet kreative Efter adskillige lægebeuoverensstemmelser. søg fandt man ud af, at Det bragte i stedet smerterne skyldtes en diskusprolaps, og optagelThe Man Who Killed serne blev endeligt aflyst. Don Quixote til Europa, hvor filmen fik status som et Filmens investorer indgav af de mest ambitiøse proet forsikringskrav, og retjekter uden amerikansk tighederne til manufinansiering med et skriptet overgik til budget på over 32 milforsikringsselskaberne. lioner dollars. I 2006 kunne Gilliam endelig genvinde rettighederne til sit eget manuskript, og lige siden har han forsøgt at filmatisere manuskriptet. Men gang på gang er projektet blevet aflyst grundet manglende finansiering og udskiftninger af de bærende skuespillere, hvor blandt andre Rober Duvall og Ewan McGregor har været på tale i rollerne som Don og Toby. Først i 2017 På førstedagen for optagelserne opda- lykkedes det endelig Gilliam at filme gede besætningen, at deres udendørs The Man Who Killed Don Quixote Den originale rolleliste talte blandt andre Jean Rochefort i rollen som Don Quixote og Johnny Depp som Toby, hvor franske Rochefort brugte syv måneder forud for optagelserne på at lære engelsk. Men da optagelserne endelig startede, blev produktionen, i nærmest bibelsk forstand, udsat for den ene prøvelse efter den anden:

The Man Who Killed Don Quixote (2018) Foto: Umbrella Entertainment

Quixote-filmatisering på grund af finansielle udfordringer. Welles’ Don Quixote blev senere filmet færdig, men aldrig færdigproduceret af Welles selv inden hans død i 1985.

med Jonathan Pryce i rollen som Don Quixote og Adam Driver som Toby, dog med et væsentligt mindre budget på knapt 19 millioner dollars. Men Quixotes forbandelse var ikke hævet endnu, da den tidligere producer Paulo Branco skulle vise sig at hjemsøge projektet ved at lægge sag an mod Gilliam og sætte filmens premiere over styr.

Foto: Diego Lopez Calvin / Cannrs

Branco var blevet tilknyttet projektet i 2016 for at forlade det igen samme år efter et fejlslagent forsøg på at skaffe de fornødne finanser – og vist nok også nogle interne stridigheder… Brancos sagsanlæg gik på, at han stadig ejede rettighederne til filmen; men efter en rettergang i Frankrig, lykkedes det alligevel Gilliam at få premiere på The Man Who Killed Don Quixote – endda som afslutningsfilmen på Cannes Film Festival i 2018. De juridiske komplikationer skræmte dog Amazon væk fra deres distributionsaftale, hvorfor filmen kun er blevet vist i begrænset omfang i enkelte lande. Herhjemme måtte filmen også nøjes med en særvisning på

filmfestivalen CPH:PIX i 2018 for derefter at havne på HBO Nordic. VIRKELIGHEDENS DON QUIXOTE Ud over at give et unikt indblik i filmproduktionens praksisser og kompleksitet, er Lost in La Mancha også i høj grad et portræt af Gilliam som instruktør. ”[…] jeg synes, han er lidt som Quixote. Han er drømmeren, idealisten. Den, der ser ting, som vi andre mennesker ikke kan se,” siger scenograf Benjamin Fernandez om Gilliam i Lost in La Mancha. Spørgsmålet om gal eller genial ligger ligefor, når man iagttager, hvordan Gilliam kompromisløst holder kursen mod projektets øjensynlige afgrund. Ligesom i sine film er det som om, at Gilliam opererer i en drømmeverden, hvor kun fantasien sætter grænser. Don Quixote fremstår derfor på mange måder som Gilliams alter ego – på både godt og ondt – når Gilliams brændende idealisme til tider forblænder hans realitetssans. Denne idealisme vil muligvis virke tåbelig for nogen og inspirerende for andre – og det er også langtfra alle fra det oprindelige filmhold, der fulgte Gilliam og The Man Who Killed Don Quixote til dørs. The Man Who Killed Don Quixote er på mange måder en selvrefleksiv film, hvor også Tobys rolle peger tilbage på Gilliams virke som instruktør. Siden første forsøg med at filmatisere historien i 2000, er manuskriptet blevet omskrevet, så Tobys møde med fortiden sker via konfrontationen med sin studenterfilm med 28

Tobys gensyn med fortiden afspej- Og det er på paradoksal vis via dette ler Cervantes andet bind om Don drømmesyn, at han får øjnene op for Quixote, der bærer præg af metafik- virkeligheden og indser konsekvention, da ridderen og hans væbner nu er serne af sine handlinger: Uden Tobys blevet kendte på baggrund af bogens studenterfilm var Javier stadig Javier, og første bind. Men ikke nok med det, kan Angelica havde aldrig mødt Alexei. Tobys studenterfilm også “ Ligesom i sine film er det Selvom Toby at betragtes som som om, at Gilliam opererer forsøger holde fast i viren reference til Gilliams første i en drømmeverden, hvor kun k e l i g h e d e n , han forsøg med at fantasien sætter grænser.” kommer på fatalistisk vis realisere The til at indtage Man Who Killed Don Quixote, hvor rollen som Sancho Panza og begynder hans egne ambitioner til en vis grad at tage den hæderlige riddermentalikom til at overskygge filmholdets helbred og velbefindende, akkurat som tet til sig, som Quixote repræsenterer. Der er ingen vej udenom; han må befri Toby. Angelica fra Alexeis stramme greb og Om end Toby fysisk befinder sig i nuti- løse næver. den, udsættes han for nogle fatamorgana-agtige oplevelser, der gør både Men ligesom med Sancho, er Tobys væbnerskab heller ikke uden sine prøham og publikum i velser. Disse prøvelser kan siges at tvivl om sagens afspejle nogle af de mange udfornatur. Toby dringer, Gilliam selv er stødt på føler, han de seneste tyve år – ikke blot bliver med The Man Who Killed kastet Don Quixote, men tilmere eller mindre

med alle hans filmprojekter, der har været ramt af enten sort 29

The Man Who Killed Don Quixote (2018) Foto: Screen Media

metatitlen The Man Who Killed Don bage i tiden, når han i selskab med Quixote, fremfor en faktisk tidsrejse Javier gradvist begynder at se verden som i det oprindelige manuskript. gennem Don Quixotes øjne.

The Man Who Killed Don Quixote (2018) Foto: Umbrella Entertainment

uheld eller tragiske ulykker, som Heath Ledgers død undervejs i optagelserne på The Imaginarium of Dr. Parnassus (2009).

ikke mindst er villig til at kæmpe for det trods omverdenens udfordringer og pessimisme.

Mon ikke de fleste af os kunne lære Don Quixotes forbandelse er måske lidt af Don Quixotes og Gilliams ideai virkeligheden gået hen og er ble- lisme og blive bedre til at forfølge vores vet Gilliams drømme i ste“Don Quixotes forbandelse det for at lade forbandelse? dem henfalde I filmens begyn- er måske i virkeligheden til drømmeverdelse anser gået hen og er blevet denen frem for Toby ikke Javier forbandelse?” virkeligheden? for andet end en Gilliams gammel og senil Instruktørerne tåbe, men henad vejen udvikler han en bag Lost in La Mancha, Keith Fulton voksende affektion og respekt og Louis Pepe, udkom sidste år med for Don Quixotes ukuelighed. efterfølgeren He Dreams of Giants, der ligesom sin forgænger går På samme måde fortjener bagom Gilliams endelige forsøg på Gilliam anerkendelse for sin at realisere The Man Who Killed uudtømmelige kreativitet og Don Quixote. Filmen har desviljestyrke, foruden hvilværre ikke fået dansk distribuken vi ikke havde haft tion endnu. fornøjelsen af sorthumoristiske Monty Python-sketches eller komisk-dystopiske spillefilm som Brazil (1985) og Twelve Monkeys (1995). Don Quixote som fænomen er personen, der tør at drømme om noget større og bedre, og som

Paul Gauguin, Self-Portrait (Near Golgotha), 1896, Oil on canvas, Collection Museu de Arte de São Paulo Assis Chateaubriand, Photo: João Musa

Nashashibi/Skaer, Why are you angry?, 2017, Video still

Yuki Kihara Selina Tusitala Marsh Nashashibi/Skaer Angela Tiatia

19.11.2020 – 16.05.2021

TROLDMANDEN FRA OZ: ET EVENTYR I MAGISKE FA RV E R Af Marcus Uhre

Troldmanden fra Oz (1939) Foto: Miracle Film Distribution

En tornado, der fører en ung pige (Judy Garland) over regnbuen til et land langt borte. Et par røde laksko på en gul murstensvej. Mødet med et småt begavet fugleskræmsel (Ray Bolger), en følelsesforladt tinmand (Jack Haley), en frygtsom løve (Bert Lahr) og en troldmand (Frank Morgan) for enden. De magiske elementer fylder lærredet helt ud i Troldmanden fra Oz (1939).

springer den en hel oktav opad, som om stemmen kan række op og nå regnbuen selv.

orothys verden mangler magi. Ude på landet i Kansas er der nemlig ikke plads til meget andet end hårdt arbejde.

Regnbuen er porten til fantasien og gemmer på alle de farver, hun har manglet.

Hendes verden mangler forældre, så derfor bor hun med sin onkel og tante, der slet ikke har tid til en dum, lille pige som hende. Desuden mangler den kærlighed, for den eneste ven, hun har, er hunden Toto, som har det med at gø, når nabokonen (Margaret Hamilton) kommer forbi.

ALLE REGNBUENS FARVER Efter mere end tyve minutter med sepia-tonede billeder, overrasker Troldmanden fra Oz med et Technicolor-skud, som aldrig før havde set sit lige i Hollywood.

Mest af alt mangler Dorothys verden farve. Hverdagen er én stor brun masse af landbrugsarbejde og dommedagsskyer. Ingen fremtid venter hende, og det føles som om, at hun er til overs. Dorothy drømmer sig selv ind i en ny verden, hvor hun ikke længere bliver behandlet som et barn, men som en frelser. En verden, hvor livet er som et eventyr – præcis som dem, hun har fået læst op engang.

Nok var denne langt fra verdens første farvefilm, men man skal nok helt tilbage til den håndfarvede Rejsen til månen (1902), før man finder en film, der udnytter farvepaletten nær så godt som dette ene skud. Her vågner Dorothy op efter et heftigt tordenvejr og mødes af en farveeksplosion, som tager kameraet over en lille eventyrby med ugenkendelige blomsterranker og en puslende lille å.

Hun synger om en regnbue i en efterhånden ikonisk melodi, og når stemmen tager fat, så

Det vækker minder fra de idylliske eventyr, som hun så længe har længtes efter. Den farverige by kunne ikke være 33

mere anderledes end det monotone landbrugsliv, hun lige har forladt.

denne verden fra 1939 i et uforståeligt kaos.

Fuglene kvidrer, paddehattene flyder og kameraet svæver ud i horisonten, så Dorothy bliver helt lille at se på. Vi må alle give os selv et øjeblik, hvor vi tager det hele ind.

I Depressionens USA kastes millioner af mennesker ud i fattigdom og senere atter millioner ud i krig. Begge er indirekte dødsdomme, men ingen af dem er berettigede, og grundlaget er svært at forstå.

Troldmanden fra Oz (1939) Foto: Miracle Film Distribution

Så kommer den ikoniske replik: ”Toto, jeg tror ikke, vi er i Kansas længere…” Og så rammer angsten. For hvad har pigen givet i bytte for denne fremmede eventyrsverden? Alt, hvad der er vigtigt i hvert fald. Pigen og hunden er kommet over regnbuen, og nu vil de frygteligt gerne hjem igen. ET EVENTYR OG EN MORALE Året er 1939, og Troldmanden fra Oz fik premiere. Det var et perfekt tidspunkt at fortælle et eventyr på – med en begyndende krig og en hverdag uden smør på brødet. Med eventyrsforfatterens briller på giver denne komplicerede og uretfærdige virkelighed overhovedet ikke mening. På trods af talløse love, regler og systemer, så henlægger

Alt i et eventyr er derimod konstrueret til at gå op i en højere enhed. Det gode i mennesket bliver fremhævet, og det onde bliver forklaret. I Victor Flemings Troldmanden fra Oz er ondskaben skriggrøn og let at

« I Depressionens USA kastes millioner af mennesker ud i fattigdom og senere atter millioner ud i krig. »

få øje på. Dens formål er simpelt: Den onde heks fra vest (Margaret Hamilton) er skriggrøn og vil slå Dorothy ihjel, fordi pigen har dræbt hendes søster. Let at forstå. I Kansas møder man også Margaret Hamilton. Hun er nabokonen, der vil aflive Toto på grund af dens konstante gøen. Hun har

Filmen sætter det magiske og forunderlige univers op mod lektien fra moralen: Der ikke er noget bedre sted end derhjemme. Det store projekt med filmen er at få publikum til at tro på det. Derfor var 1939 måske nok et godt år at fortælle et eventyr på, men måske ikke lige dette eventyr. Den moralen var nok ikke nogen ny viden for hverken de udsendte soldater eller den sultende arbejderklasse. MAGISKE ORD I MAGISKE FARVER Troldmanden fra Oz floppede, da den kom ud og blev hurtigt glemt, fordi Borte med blæsten (1939) – også instrueret af Victor Fleming – stjal alt rampelyset. Da Anden verdenskrig endelig ramte USA og stjal familiefædrene fra deres hjem, var det nok ikke lige den historie, man ville fortælle sine børn. Det var først, da filmen blev vist i fjernsynet i

1956, at den blev en gigantsucces, hvor hele USA drømmede sig med Judy Garland til Oz. Filmen blev vist på søndagen før Thanksgiving, den ultimative amerikanske højtid, med et budskab, der er klarest udtrykt af Dorothy selv: ”Hvis du ikke kan finde det, du leder efter i din egen baghave, så har du aldrig rigtig mistet det.” Med dets mange citerbare replikker, imponerende visuelle kompositioner og nostalgiske sange blev filmen fra den aften udødeliggjort som en hyldest til det amerikanske hjem. Så er det måske en smule ironisk, at de fleste fjernsyn dengang ikke

Troldmanden fra Oz (1939) Foto: Miracle Film Distribution

samme farve som alle de andre, og hendes grundlag for at dræbe er langt sværere at forstå.

Troldmanden fra Oz (1939) Foto: Miracle Film Distribution

Forrige side: Troldmanden fra Oz (1939) Foto: Miracle Film Distribution

kunne vise filmens mange farver. Og synd for producenterne og holdet bag filmen, som måtte igennem ild og vand for at realisere dem.

fra vest, havde mærker i ansigtet i flere måneder efter afslutningen af produktionen. Den farverige ansigtsmaling var simpelthen for sundhedsskadelig.

TECHNICOLOR-MARERIDT

Som yderligere salt i såret begynder det at sne i midten af filmen. Sneen skulle laves af noget nemt, og derfor faldt valget af materiale på noget, som man anno 2020 aldrig ville kunne nærme sig:

Nok ligner Troldmanden fra Oz det mest romantiske arbejde for et filmhold, men det skulle sig at være lige modsat. De store farveambitioner forringerede alles arbejdsvilkår. At optage i farve kræver nemlig enorme mængder af lys – og jo flere lamper, man sætter op, jo varmere bliver filmstudiet. Temperaturen på produktionen kunne nemt overstige de 38 grader under optagelserne. Dette var især et problem for vaudeville-spilleren Bert Lahr, der spillede Den feje løve. Hans kostume var nemlig lavet med ægte varm løvepels, som vejede nærmest et halvt ton. Man skal dog ikke tro, at resten af Dorothys rejsekamerater havde det nemmere. Den oprindelige skuespiller til Tinmanden (Buddy Ebsen) måtte skiftes ud, fordi han havde inhaleret dødsensfarlig aluminiumsstøv fra sit kostume. Og både Ray Bolger, der spillede Fugleskræmslet, og Margaret Hamilton, som spillede Den onde heks

Asbest! Allerede tidligt i produktionen blev holdet udkørt, og derfor var nyheden om, at de flere steder måtte starte forfra, ikke noget, der faldt i god jord. Filmens producere havde nemlig besluttet sig for, at de gerne ville udnytte det dyre Technicolor en smule mere, så de valgte at udskifte Judy Garlands sko, der dengang var farvet sølv, med de rubinrøde pallietsko, vi kender i dag. Heldigvis står holdets lidelser ikke tilbage, når man ser filmen. I stedet finder man et eventyr, som vi stadig benytter os af den dag i dag. Og for hvert år, der går, stråler filmen og dens magiske farver blot mere og mere.

Carmen Winant, The neighbor, the friend, the lover, 2020 Found double-sided images on paper Courtesy the artist and Stene Projects, Stockholm

INTERVIEW MED JØRGEN LETH

LETH GANG PÅ JORDEN? Af Nanna Schmidt Nordestgaard

ørgen Leth sidder i sit hus på Haiti og arbejder på filmen Det erotiske menneske (2010), da en rumlen stiger op fra jorden. Han tror, det er en maskine, der kører på gaden udenfor. Men pludselig forsvinder væggene omkring ham: Når han ser til siderne, er der nu bare den blå himmel. Omkring Jørgen er byen med ét forvandlet til murbrokker.

Men ud over at være fortællingen om at få kontrollen over kroppen og livet tilbage, er I Walk også en erindringsfilm over hans lange liv med kunst, familie og kvinder. Alle tre elementer spøger i filmen. Klip fra tidligere værker. Familiebilleder. En nøgen kvinde, der tager billeder af sig selv på sengekanten. Så hvilken slags film mener instruktøren selv, at han har lavet?

Jordskælvet, der rammer Haiti i 2010, koster over 100.000 menneskeliv og efterlader et land i ruiner. Jørgen Leth mister ligesom mange andre alt i skævlet, og fra dette ground zero bliver han tvunget ud på en rejse for at genfinde sig selv og meningen med livet.

”Jeg ville gerne have, at du kunne hjælpe mig med at give den en genrebetegnelse, for jeg ved det ikke,” siger Jørgen, selv om én ting står klart: Det er ikke en brugsanvisning på livet eller et testamente, som han er kommet til at kalde filmen i et interview. Handlingen i I Walk opstår i oplevelsen af at befinde sig i et væltet liv. At samle sig igen bliver filmens omdrejningspunkt og basis for dens kunstneriske benspænd.

Det er den vandring, som Jørgen Leths nyeste film I Walk (2020) handler om. I tiden efter katastrofen havde han oven i købet fysiske problemer med at gå, og kampen for at bevare førligheden over sine ben bliver en metafor for det, han gennemgår.

”Selve den proces er skildret i filmen direkte. Det er jo ikke noget, der er lavet bagefter. Det er lavet, mens det « Jeg ville gerne have, at du sker. Og det er jeg meget stolt over. Jeg er meget stolt over, at det bliver kunne hjælpe mig med at give en eksperimentel proces. For jeg har den en genrebetegnelse, for altid været optaget af at finde ud af, hvordan et nyt filmsprog skulle kunne jeg ved det ikke. » udvikle sig. Jeg prøver at orientere mig på en anderledes måde i, hvordan man 41

I Walk (2020). Foto: Camera Film

Siden 1950’erne har Jørgen Leth påvirket dansk kultur som jazzskribent, forfatter og filminstruktør. Nu er den 83 år gamle kunstner aktuel med en film, der reflekterer over rodløsheden efter jordskælvet på Haiti, der sendte ham på en rejse jorden rundt for at finde sig selv.

« Jeg har altid følt, at

at blive en metode, der fremelskede en kvalitet, som Jørgen blev begejstret for. Den stoflighed, der ligger i de rystede billeder, uskarpheden og den dårligere kvalitet: ”Og den står jeg ved. Ellers kunne jeg bare have klippet det væk, den stoflighed, der er der. Men jeg synes, det er virkelig godt! Jeg er vild med det!” siger Jørgen på den mest Jørgen Lethske måde, man kan forestille sig, ”Det kommer tættere på billedkunsten på den måde. Jeg har altid følt, at jeg var et sted mellem billedkunsten og filmen. Filmen er en udvikling, en undersøgelse af en person, der er ved at gå i opløsning,” siger Jørgen for at besvare mit spørgsmål om, hvad I Walk er.

jeg var et sted mellem

billedkunsten og filmen.

Filmen er en udvikling, en undersøgelse af en

person, der er ved at gå i opløsning. »

I Walk (2020). Foto: Camera Film

fortæller overhovedet. Og det gør jeg helt ekstremt her, og det er kommet helt af sig selv her.” I Walk startede som nogle notater på en telefon (fordi han mistede sin dyrebare Mont Blanc-kuglepind) i kaosset efter jordskælvet. Leths søn Asger opfordrede sin far til at udvikle notaterne til en film. Så i mangel på almindeligt filmudstyr, gik Jørgen i gang med at filme sig selv og omgivelserne på sin iPhone, og dele af filmen er således skudt med telefonens begrænsede kamera. Men det benspænd endte med

AT FALDE MEN REJSE SIG IGEN Når jeg ser filmen, handler den om at falde og rejse sig igen. Og det er noget, der går igen i Jørgens film helt tilbage 42

fra Det perfekte menneske (1967). Hvilke tanker har han gjort sig om at gå og falde som motiv?

I Det perfekte menneske er hverdagens bevægelser brækket i smådele. En kvinde og en mand tager tøj på. Spiser Ask. Går, løber – og falder. ”Hvordan falder han?” spørger fortællerstemmen. ”Sådan falder han”, svarer den sig selv, mens manden falder ned. At bryde livet ned til sine delelementer er en af Jørgen Leths kunstneriske strategier, som han stadig benytter sig af.

”Det er et virkeligt motiv,” siger han og griner, ”Det kommer jo af, at jeg faktisk er faldet. Senest for godt en måned siden nede på Holbergsgade, der faldt jeg. Det er jo svært at fordøje som indtryk. Man bliver frygteligt forskrækket. Det fører til, at man går på en særlig måde. Meget forsigtigt med blikket rettet sådan. Det er meget irriterende. Det er meget irriterende i sig selv at være hæmmet af den skræk. Jeg vil hellere være præget af en friskhed, en nysgerrighed, som virkelig er autentisk for mig, men mine bevægelser er præget af frygten for at falde igen: at brække noget, at blive til intet. Spoler jeg tilbage til Det perfekte menneske, så kan man sige, at jeg altid har været interesseret i, hvordan man bevæger sin krop – i helt konkret forstand.”

”At kigge på livet under lup, som jeg ofte har sagt: det er det, jeg gør. Jeg kigger på livet og mit eget liv. Jeg kigger på Claus Nissen i Det perfekte menneske og så på, hvordan bevægelserne var: Det synes jeg aldrig er udtømt. Det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide at vende tilbage til elementære størrelser. At falde er en virkelig vigtig ting. At sidde er vigtigt, at ligge er vigtigt. Jeg vil gerne være ved det bogstavelige. At det alt sammen er udtryk for livet. Er du med?” spørger Jørgen.

I Walk (2020). Foto: Camera Film

Og det tror jeg, at jeg er. Men jeg vil gerne tage motivet ”at falde” op på et andet niveau: At den fysiske bevægelse også kan opfattes en rejse gennem verden. I I Walk bringer rodløsheden efter krisen nemlig Jørgen til blandt andet Barcelona og Laos. ”Jeg har altid været nysgerrig efter at rejse, jeg kan godt lide at rejse. Og jeg har gjort det med en stor nysgerrighed. Nysgerrigheden er et andet nøglebegreb for mig. Det er en vigtig tilgang. Det er vigtigt at se noget, man oplever for første gang.” Og hans fascination af rejsen hænger sammen med hans inspiration fra antropologien.

inspireret. Det var en chokerende oplevelse for mig.”

« Jeg bruger jo simpelthen det, jeg kan få øje på, det jeg kan bruge. » Men Malinowskis metoder om at observere et folkeslag uden at påvirke dem bliver betragtet som forældede og kritisable i dag. Hvordan forholder Jørgen sig til kritikken af sin store inspirationskilde? Han anerkender, at han kender til problematikken, men siger: ”De er ikke outdatede for mig!”

Jørgen Leth er særligt inspireret af polsk-engelske Bronislaw Malinowski, der anses som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde antropologer. I 1914-1918 observerede han den lokale kultur på Trobriand-øerne ved Papua Ny Guinea, hvorfra han tog en række berømte fotografier. Netop de fotos har Jørgen altid været inspireret af, og han besøgte endda øerne i forbindelse med optagelserne til Det erotiske menneske (2010).

Men hvad nu hvis man skulle acceptere idolet som passé og tænke i alternative kunstneriske strategier? ”Det vil jeg ikke acceptere. Jeg er jo ligeglad med etnografiens eller antropologiens videnskabshistorie. Jeg bruger jo simpelthen det, jeg kan få øje på, jeg kan bruge. Det er min meget måske umoralske indstilling til det. Jeg bruger d e t ,

”Det var en direkte inspiration. Jeg tænkte: det var da helt vildt! Det er lige præcis sådan, jeg vil have billederne til at se ud. Så begyndte jeg at lave dem på nøjagtig samme måde. Direkte, direkte

jeg kan. Det jeg kan se fungerer. Og dét er jo mere Malinowski end det er Foucault.” Jeg fastholder samtalen på det, som jeg ikke kan lade være med at se kritisk på i filmen, nemlig scenerne hvor Jørgen og Asger Leth tager til Laos og Mekongfloden. Asger beskriver i en bisætning floden og junglen som ”Heart of Darkness”, og Jørgen beder et hold lokale mænd fra et savværk hjælpe ham med at lave en kunstinstallation i junglens trætoppe. Den hvide mand er kommet til junglen, som begge mænd i filmen kalder et kaos. Hvilke tanker har Jørgen gjort sig om magtforholdet mellem ham selv og de lokale? ”Jeg kan ikke se kritisk på det. Jeg tager det, s o m

I Walk (2020). Foto: Camera Film

det er. Jeg skal næsten overleve, det er næsten en overlevelsesproces. Jeg kan ikke begynde at stille metodemæssige og kritiske spørgsmål.” Hvad kan man gøre i stedet for den antropologiske tilgang, reflekterer jeg højt. Selv hvis man ikke ser på rejsen med kolonialistiske briller, er det måske alligevel meget nyttigt i en tid med rejserestriktioner at tænke i alternative strategier? Men den opskrift må jeg selv at finde ud af, mener Jørgen. ”Jeg kan ikke se de polemiske anliggender i dit spørgsmål. Jeg gør det, som jeg kan, og jeg kan se, at det bevæger sig, og der kommer en historie ud af det.”

SCENER FRA FORTIDEN Noget af det, man bemærker i I Walk, er de mange gengangere fra Jørgens tidligere værker som Motion Picture (1970) eller Den umulige time (1974) med henholdsvis Torben Ulrich og Ole Ritter som omdrejningspunkter. De to mænd er begge med i filmen, både som deres fortidige jeg og i scener, hvor vi ser dem, som de ser ud i dag. Ideen om at inkorporere fortidens helte opstod, fordi Jørgen kunne mærke, de skulle genbesøges. ”Det var følsomt, næsten sentimentalt. Jeg har lyst til at hilse på nogen af de venner, der har betydet noget på et følelsesmæssigt plan. Jeg havde lyst til

at hylde de to figurer, fordi de betød noget for mig. En sentimental trang til at bladre tilbage i tiden og invitere dem ind i fortællingen. Det kunne jeg rigtig godt lide.”

« Jeg kan ikke se de polemiske anliggender

Både Torben Ulrich og Ole Ritter virker som en refleksion over det liv, der ligger bag Jørgen. For ligesom instruktøren selv, er de to herre også selv blevet ældre. De passer ind i filmen på en måde, som de ifølge Jørgen ikke ville have gjort for bare fem år siden. I dag er det mere naturligt for ham at se tilbage på fortiden, ”Jeg er frigjort fra min skat af erindringer”. Med andre ord er skatkisten med minder er åben for brug.

i dit spørgsmål. Jeg gør det, som jeg kan, og jeg kan se, at det bevæger sig, og der kommer en historie ud af det. »

”Ja, det ville jeg ikke have noget imod! Det, synes jeg, er stærkt flatterende,” siger Jørgen, og vi griner lidt af det begge to.

Jørgen er på et tidspunkt kommet til at beskrive filmen som et testamente; en udtalelse han selv trækker lidt i land med spørgsmålet: ”For hvad står der i så fald i det?”. Jeg har hæftet mig ved den sidste frame i filmen, hvor Jørgen står midt i junglen i Laos, et sted langs Mekongfloden. En rød ramme – på måske 25 meter på hver side – er blevet hejst op mellem trækronerne af mændene fra savværket. Det er en kunstinstallation, som Jørgen længe har drømt om at realisere. En måde at indkapsle kaos i orden.

”Jeg har intet imod at blive set i det der evighedslys. Det har jeg ikke noget imod. Det tilsiger min forfængelighed mig også, at det skal jeg acceptere.” Men er slutningen et punktum? Nej. I første omgang har Jørgen filmskolen École De Leth, hvor han håber at give nysgerrigheden videre. Derudover venter der et ufærdigbygget forfatterrefugium på Haitis nordkyst og en film sammen med Andreas Kofod, baseret på den danske jazzguitarist Jakob Bros forbindelser til 50’ernes store jazzmusiker, saxofonisten Lee Konitz, som Jørgen selv er fan af.

Kameraet zoomer ud, og den røde firkant bliver mindre og mindre mellem de grønne trækroner, indtil billedet bliver sløret af skyerne. Et storslået og sentimentalt punktum for I Walk. Er det sådan, Jørgen Leth gerne vil huskes – som midtpunktet, som en person, der har indrammet kaos?

Så Jørgen går tilbage til ungdommens helte. Som han siger: ”Noget man vender tilbage til, når man er ved at blive ældre.” 47

EVENTYRET BESTÅR AF ESKAPISME

Af Lasse Torp Hansen

I en kompliceret verden kan magi virke som en løsning. Men nye problemer dukker oftest lige så hurtigt op, som når de gamle løses. Det er værd at fundere over, hvorvidt en magisk verden overhovedet kan hamle op med vores grå virkelighed, og hvor meget man er villig til at give afkald på for at få tillusket sig lidt magi.

u er en helt almindelig person. Måske føler du dig overset eller har svært ved at bryde igennem på arbejdet. Hvis bare du havde tre små ønsker, kunne du gøre alting fedt for dig selv og måske fikse et par af verdens uretfærdigheder undervejs. Med en smule magi fra oven ville alting blive bedre, og du vil endelig stå tilbage som et interessant og følelsesmæssigt tilfreds menneske… Nej, selvfølgelig ikke.

I H.C. Andersens klassiker, Den Lille Havfrue (1837), begår det stakkels væsen selvmord efter hendes ønske om at få ben er gået i opfyldelse. Desværre er standardprisen på bentøj fra den lokale heksedronning både stemmebånd og trælår. Det er svært at være charmerende på de præmisser, og den kære prins, hun ønskede at imponere, er ikke specielt interesseret i den stemmeløse fiskepige – lige meget hvor mange ben, hun har fået.

I Fyrtøjet (1835) forgriber soldaten sig på en sovende pige. Eller han bruger en magisk hund til at ”hente” en sovende prinsesse og ”kysse” hende, inden hun vågner. Han slår forresten også en selverklæret heks ihjel, selv om hun faktisk overholder den aftale, han har lavet med hende. Pointen her er, at magi er farligt, og du bør blive i dit kosteskab, Harry! HJEMME ER GODT, MEN UDE ER BEDST Magien har uendeligt mange gode kvaliteter, men mest i vores fantasi. Det er lidt ligesom tidsrejse. Virkeligt sjovt at tænke på, men vi kender konsekvenserne og skræmmescenarierne.

Den Lille Havfru (1989) Foto: Disney.

Skyer på himmel. Foto: ElaineWShaw.com

Brødrene Løvehjerte. Foto: AstridLindgren.com

virkelighed og over i en anden. Men når vi ville ønske, at vi havde magi i vores liv, hvad er det så præcis, vi savner? Vores egen verden er rimelig spændende. Her mangler hverken udfordringer, oplevelser eller farverige karakterer. Så hvad leder vi efter? En verden uden konflikt? Det er sjældent tilfældet – selv i de magiske universer. En god borgerkrig eller nogle ustabile racekrige er nærmest normen i mytologien, magien eller fantasien.

Alligevel tiltrækkes vi af magien og huer efter den i vores eget liv. Vi behøver ikke engang altid den mest dramatiske magi. Den slags magi, som gør bruservandet hurtigere varmt eller skifter dit sengetøj, er ofte nok.

Måske et sted, hvor problemerne har en simpel løsning? Igen kommer de magiske verdener ofte med nye og værre problemer, der skal løses. Det er næppe sandsynligt, at Voldemort selv abdicerer.

Om det er fra Harry Potter (20012011), Ringenes Herre (2001-2003) eller Narnia (2005-), så har de fleste en favorit, som i pressede tider drømmes hen imod. Det gør hovedpersonerne i eventyr nu også. Det er ikke fordi Aladdin eller Harry Potter havde specielt meget kørende for sig til at starte med. De drømte også om et andet liv.

Så giver det overhovedet mening at drømme sig væk til en verden med drager og sjove hatte, når der altid følger problemer med? Det

Det er tillokkende at flygte fra sin egen utilfredsstillende

kan det sikkert ikke, men det er i det mindste ikke de samme problemer, der skal håndteres. Brødrene Løvehjertes (1977) Nangijala har en fascistisk etnostat fyldt med slaver, der skal frigøres, men når du ligger dødssyg af lungebetændelse, virker det pludselig ikke så uoverskueligt. Det er også

en tilværelse så frygtelig, at hun simpelthen flygter ind i en altoverskyggende fantasiverden med katastrofale konsekvenser.

nemmere at motivere sig selv til at løbe et maraton næste år end at tage trapperne op på fjerde sal i dag.

Når virkeligheden er hæslig, er den indre magi det eneste tilflugtssted, hvor virkelighedens bekymringer ikke kan finde dig. Magien får Ofelias liv til at give mening. I en verden af uovervindelige problemer giver fantasien hende mulighed for udfoldelse og handling. Alligevel ender det med at koste hende livet. Hun er i sidste ende villig til at dø for fantasien, fordi anerkendelsen af virkeligheden – og hendes egen meningsløshed – er for stor en kamel at sluge.

VÆRD AT FORSVINDE I? Måske er magiens appel simpel: eskapisme. Et fristed, hvor du kommer på så lang afstand af dine problemer som muligt. Og drømmen om et magisk land, hvor der ingen problemer er, er svær at stille tilfreds. Det bevidner slutningen af Brødrene Løvehjerte, hvor de to brødre ender i et dobbelt selvmord med håbet om at komme til en bedre verden. Altså bedre end det efterliv, de allerede befinder sig i. Det er naturligvis ikke for at være pessimistisk, men på et tidspunkt må kontinuerligt selvmord holde op med at være en acceptabel fremtidsplan i de to brødres liv.

Noget uvirkeligt er blevet Ofelias virkelighed. En virkelighed hun er villig til at dø for. Det samme gælder Brødrene Løvehjerte. Ideen om et efterliv uden problemer er så tillokkende, at selvmord virker som et helt naturligt valg for dem.

I eskapismens navn kan magien også ses som en nødvendighed. Tag Pans Labyrint (2006), den mest fascinerende Guillermo del Toro film. På den forkerte side af den spanske borgerkrig finder vi den unge Ofelia. Hendes morderiske stedfar og dødssyge mor skaber

På samme måde som os, ønsker de at slippe væk fra deres virkelighed. Så pas på med at drømme dig for langt væk.

Pans Labyrint (2006) Foto: Empire.

Fantasien, hun lever sig ind i, giver hende også modet til at handle. At gøre noget for at ændre på sin situation. Til slut ender hun dog med at satse på fantasiens løfter frem for livet og fremtiden i den virkelige verden.

Djævelens lærling (2005), forside af per jørgensen. Foto: marcus uhre Distributør: Høst & Søn

DJÆVELENS LÆRLING: H VOR DA N I H E LV E DE BL E V DEN A LDR IG TIL EN FILM? Af Marcus Uhre 52

Kirkemaleri, oprindelse ukendt

Djævelens Lærling (2005) var en af de første bøger, jeg blev fuldkommen besat af. Det var den første bog, jeg stod i kø for at få signeret. Den elleveårige Marcus havde allerede læst ryggen på bogen i stykker. Det var derfor en forholdsvis ny udgave, som jeg fik signeret den eftermiddag i oktober 2008. Forfatteren, Kenneth Bøgh Andersen, var så venlig at skrive datoen ind.

igneringen foregik efter et foredrag om lige præcis den bog. Forfatteren havde utallige inspirationskilder, men forrest i rækken stod nok Dantes Inferno (1472), der beskriver Helvedes ni cirkler på en gennemgående grotesk manér. Dette var uden tvivl den mest spændende læsning, man kunne få fat på i 1400-tallet.

Ud over det humoristiske univers indeholder Djævelens Lærling en stramt fortalt mysteriehistorie med et charmerende romantisk subplot. Bogen skriger nærmest på en filmatisering, så det er lidt provokerende, at Andersens anden succesfulde bogserie Ant-Boy (2007-2012) har fået hele tre flotte filmatiseringer (2013-2016).

Djævelens Lærling vendte universet fra Inferno på hovedet. Helvedes straffe blev gjort komiske og dramatisk ironiske, selv om det stadig indeholdte morbide billeder som det at få flået skindet af kroppen eller blive evigt badet i en flammende ildsø.

Endnu mere provokerende er det dog, at filmseriens hovedrolle (Oscar Dietz) blev castet i en sceneproduktion ved navn Djævelens Lærling – The Musical (2018).

Så hvorfor er denne fantastiske bog ikke Kendte ansigter som Pontius Pilatus blevet filmatiseret endnu? Er der nogen eller Hitler var nemme at finde i det som helst chance for, at det kommer til brændende bybillede, som befolkes af at ske? Og i så fald, hvordan ville en sådan film se ud? de udødelige djævle og dæmoner. 55

DET KOSTER MANGE PENGE AT KOMME TIL HELVEDE

kæmpestort ensemble. Det var der, produktionen havde allerstørst succes med det formidable nummer Velkommen Den godmodige Filip fra sjette klasse Til, sunget primært af Mikkel Hvilsom bliver på beklagelig vis slået ihjel et par som katten Lucifax. sider inde i Djævelens Lærling. Hvis Helvede skal filmatiseres, skal der Denne dreng med efternavnet Engell penge op ad lommen, for man kan har aldrig så meget som smækket en næppe bede filmseeren om blot at foresflue, så han forstår ikke rigtig, hvorfor tille sig Helvedes flammer og dets utalhan er havnet i Helvede. Og hvorfor lige set pieces. selveste Lucifer egentlig vil oplære ham som arvtager for hele molevitten. Selv Helvedes infrastruktur er svær at skabe uden CGI, eftersom stedets hovDet viser sig selvfølgelig, at der er sket edvej er konstrueret af afhuggede hoven fejl. Det var Filips morder, der skulle eder fra de mennesker, som har brugt have været død, og nu er alle havnet i deres liv på at træde på andre. Djæveen slem situation – især Satan, som er lens Lærling vil dermed ikke kunne døden nær! filmes på et kælderværelse i Nordvest. En musical og en fantasy-filmatisering har dog ikke så meget til fælles. Det lykkedes nemlig holdet bag produktionen at introducere Andersens Helvede på en mindre bekostelig måde, end en film kan: med sang og dans og et

Bøger i Den Store Djævlekrig: - Djævelens Lærling (2005) - Dødens terning (2007) - Den forkerte død (2009) - Ondskabens engel (2010) - den faldne engel (2015) - den faldne djævel (2016)

Antboys kostume kostede som eksempel over en kvart million at lave. I Helvede er de fleste i rollebesætningen dæmoner, så gad vide hvor stort et kostume-budget, det ville kræve? Et andet fantasy-eksempel ville være den nyligt filmatiserede Valhalla (2019), der på trods af et syv-cifret budget ikke formåede at overbevise filmbefolkningen om, at man virkelig befandt sig i et guddommeligt rige – snarere nordiske fjelde og skove. Alligevel viger jeg ikke. Musicalen faldt mere eller mindre til jorden grundet et kompliceret plot med for enkel en karakterdialog til scenekunstens smag. Det ville ikke være et problem i en stramt fortalt film som Djævlens Lærling. Snarere ville det være en altoverskyggende styrke.

Le Pandemonium (1841), john martin, Distributør: Musée du Louvre

ET CINEMATISK KARAKTERDRAMA

det utroligt unikke og originale univers rekonceptualiserer alle disse klichéer til noget nyt og spændende, samtidig med Bogen tilbyder et fantastisk karakter- at den skarpe humor, hvorpå historien drama med utroligt veldefinerede roller konstrueret, aldrig mister sin glød. er. I hjertet af det hele er Filip, som på ingen måde passer ind i det onde uni- På mange måder er Djævelens vers. Han siger “undskyld” eller “tak”, Lærling Danmarks mest nødvendige hvor end han går. Det fanger opmærk- ungdomsfilm. Det er dog forståeligt somheden fra den unge djævel Satina, med argumentet om, at der bare ikke er hvorefter de to danner et overraskende et budget til Helvede. Derfor beder jeg godt romantisk team. Det er “en ny de danske milliardærer om gerne at dodreng flytter til byen” i allerhøjeste gear. nere omtrent 200-300 millioner kroner til formålet. Filip bliver bedst defineret i konflikten med Satinas ex-kæreste Aziel, der Vid blot at Antboy-filmene blev solgt kæmper for at blive anerkendt som den til over femogtyve lande, hvilket godt ondskabsfulde dæmon, han er. Hvordan kunne gøre dette til en udmærket invesskulle Filip nogensinde blive lige så ond tering. som ham? Men hvad skal vi egentlig bruge alle de Sammen med Satina undersøger Filip penge til, når vi i stedet kunne lave en omstændighederne omkring Lucifers animationsfilm? Det virkede med Valsygdom, hvilket bringer dem rundt om- halla (1986), og det virkede med Terkring i Helvede og imod stedets mørk- net Ninja (2018). Hvis der ikke er penge este og mægtigste væsener. Vi møder til at få Oscar Dietz (og selvfølgelig skal den hjertekære portvogter Skumleskæg det være Oscar Dietz) til Helvede i kød (i musicalen portrætteret af vidunder- og blod, så kan vi vel gøre det med anilige Søren Hauch Fausbøll), døden selv mationsmagien? (Torben Zeller) og selvfølgelig også SaFILOSOFI OG RELIGION tan (Kasper Leisner), der har en smule ER EN FARLIG BLANDING problemer med, at Filip render og laver alt andet end sin djævletræning, når nu At blive slået oven i hovedet med en han er så dårlig til den. dunhammer er nok ikke særlig fedt. Det Kogt ned til sin essens kan Djævlens Lærling beskrives som en klichéfyldt ungdomsfortælling spækket til randen med klassiske elementer som trekantsdramaet, den-nye-dreng-situationen og mysterieelementet. Forskellen fra denne og de tusind andre ungdomsromaner på de danske bogreoler ligger dog i, at

er på mange måder den oplevelse, som skaberne af film med religiøse kontekster har fået gennem tiden. Kontroverser over Monty Pythons Life of Brian (1979) eller Martin Scorseses The Last Temptation of Christ (1988) har, på trods af deres mesterværksstatus, gjort livet utroligt svært for filmskaberne

oscar dietz portræt

(2018), jacob ehrbahn, Distributør: politiken.dk

Dull Gret (1563), Pieter Bruegel the Elder, Distributør: Museum Mayer van den Bergh

dødens terning

(200), forside af per jørgensen. Foto: marcus uhre Distributør: Høst & Søn

oven på kritikken. Desuden har Danmark ikke god erfaring med film om Jesus på grund af filmen Jesus Vender Tilbage (1992), hvor over 5.000 mennesker gik i optog imod den “lettere” blasfemiske film. Kenneth Bøgh Andersen er ateist, og det viser sig tydeligt i det humoristiske univers: En gudfrygtig mand laver næppe sjov med Helvedes lyster. Derudover fylder forfatteren en større mængde religionskritiske og filosofiske elementer ind i bogens indre syninger. Som da

Filip i en af ondskabstimerne får Djævlens side af bibelhistorien at vide. Det er ikke hver dag, at man hører om Jesus fristelser og slangen i Edens have fra Djævelens synspunkt, der om noget må siges at adskille sig fra originalteksten.

Så det kræver en instruktør med nerver af stål for at kunne filmatisere Djævelens Lærling på den ene eller den anden måde. Men al hæder til den, der tør tage springet. Hæder til både de pengemænd, kunstnere og produktionsassistenter, der på mini-løn skal glæde de underbetalte skuespillere. I femten år har jeg håbet på Djævelens Lærling – The Movie. Jeg venter gerne femten mere.

SCI-FI

STÅR PÅ GRÆNSEN MELLEM MAGI OG REALISME Af Sidsel Minuva

« Space: the final frontier. These are the voyages of the starship Enterprise. Its continuing mission: to explore strange new worlds. To seek out new life and new civilizations. To boldly go where no one has gone before! » - Kaptajn Jean-Luc Picard (Patrick Stewart), Star Trek: The Next Generation (1987-1994)

E arthrise (1968)

Foto: Nasa.

Star Wars (1977-) Foto: Walt Disney P ictures

erier som Star Trek (1966-) tager os med på forunderlige rejser i det ydre rum. Star Wars (1977-) krydser grænserne mellem fantasy og science-fiction og viser os en verden fyldt med magi og fare. Blade Runner (1982) præsenterer os for et dystopisk, neon-bedækket Los Angeles, der er lige til at forsvinde i. Men at fremstille disse film og serier som ”bare science fiction” gør dem en bjørnetjeneste. Star Wars skildrer et univers, der lider under et korrupt imperie, som kan reddes ved at gøre modstand og oprør. Blade Runner udforsker menneskelighed og kapitalismens misbrug af netop mennesker på alle leder og kanter. Og Star Trek behandler samfundsproblematikker, der stadigvæk er relevante den dag i dag. Tilbage i 60’erne var det nærmest utænkeligt at caste en sort kvinde

i rollen som den rumrejsende tolk, Nyota Uhura (Nichelle Nichols), der er en vigtig del af rumskibet Enterprises udforskningsmissioner. Uhura viste virkelighedens sorte kvinder, at de havde muligheden for at indtage lignende stillinger i deres eget liv. Hun kom f.eks. brændsel på astronaut Mae Jemisons drøm om netop at udforske stjernerne: ”It was really an incredible science fiction adventure. It was using science as a character to allow us to examine so many issues in our world. … For me it was fabulous seeing Nichelle there. Lt. Uhura was incredible.” incredible.” – Mae Jemison, San Francisco Chronicle, 2018. Science fiction kan mere end at distrahere os fra virkeligheden og præsentere os for spændende, farverige verdener: genren holder et spejl op mod samtiden og sætter den på spidsen. Og det fortsætter den med at gøre den dag i dag med film og serier, der er vellykkede, fortryllende og yderst ubehagelige.

rumskib, og det er Johannesburgs beboere mildest talt utilfredse med.

District 9 (2009) foregår i Johannesburg i Sydafrika. Da et enormt rumskib går i stå over byen, finder menneskene en flok syge, nedslidte rumvæsner indeni. Sydafrikanerne gætter på, at det er arbejderklasserumvæsner, der af en eller anden årsag er strandet på Jorden.

District 9 leger med at blande realisme med mere traditionelle sci-fi træk. Al rejernes teknologi er vidunderligt realiseret; det er firkantet og praktisk og minder lidt om en betonboligblok i rumskibsform. Filmens fokus på body horror er også pragtfuldt tåkrummende. Wikus kommer i kontakt med rejernes bioteknologi, hvorefter hans krop langsomt ændrer sig, så den ligner deres. Hans tænder falder ud, sort pus fosser ud af ham og han kan hive sine fingernegle af én efter én. Det er så grotesk, at man næsten ikke tør kigge.

District 9 (2009) Foto: F ilmcompagniet

UMENNESKELIGE MENNESKER

Menneskeheden aner ganske enkelt ikke, hvordan vi skal håndtere rumvæsnerne. Mockumentary-stilen udstiller vores manglede evne til at håndtere folk, der er anderledes end os selv, og som lider og har brug for omsorg. Vi griner af uduelige Wikus, men vi kender typen. De ligeglade kontordriverter, der ikke går op i de personers velfærd, der er afhængige af d e m . De ser

Disse væsner ligner lidt rejer, så man kalder dem selvfølgelig ”prawns ”prawns”. ”. Og herfra er det ikke et sejt sci-fi eventyr, hvor vi møder fremmed, intelligent liv og enten lærer fantastiske ting eller prøver at udslette hinanden. I stedet skildrer filmen i mockumentary-stil, hvordan Johannesburgs regering huser rumvæsnerne i slumområder og systematisk sørger for, at de ingen rettigheder har. Den mere eller mindre inkompetente kontorarbejder Wikus Van De Merwe (Sharlto Copley) bliver hovedansvarlig for at genhuse rejerne. De bor nemlig i et enormt slumområde under deres 65

District 9 (2009) Foto: F ilmcompagniet

Men hvis filmen var relevant i 2009, så rammer den som en mavepuster i dag.

ikke levende væsner, men sagsnumre og en månedsløn.

Arrival (2016). På overfladen har de to film meget lidt til fælles. Men graver man et spadestik dybere, kredser de begge ultimativt om medmenneskelighed.

Wikus er dybt usympatisk, og det er helt med vilje. Hans personlige udvikling går ud på netop at finde og lytte til sin empati for disse fremmede folk samtidig med, at han repræsenterer netop de personer, der kun ser fremmede immigranter som problemer.

Midt i sprogforskeren Louise Banks’ (Amy Adams) universitetsundervisning kommer der en pludselig nyhedsmelding: rumskibe er dukket op over en række af verdens byer. De ligner ikke de rumskibe, vi måske kender fra forskellige stjernekrige. De minder mest af alt om enorme, polerede sten eller hæmatitkrystaller. Og nu er topprioriteten at forsøge at kommunikere med de væsner, der bebor skibene og finde ud af, hvorfor de er her.

I 2020 er filmen mere relevant end nogensinde. Selv den lejr, som Wikus er ansvarlig for at forsøge at transportere rejerne hen til, ligner dem, som virkelighedens flygtninge er blevet klemt ind i. Lejren bøjer i neon og skærer ud i pap, at District 9 kritiserer den fundamentale mangel på menneskelighed, som så mange af os byder flygtninge.

Arrival adskiller sig fra traditionel sci-fi ved netop ikke at fokusere på teknologi. I stedet er sprog i rampelyset. Det er humanistisk sci-fi, der forstår vigtigheden af sprog, kultur og fortolkning som det, der får et globalt samfund til at hænge sammen.

Rejerne er uden tvivl samfundets svageste og mest udsatte. Selv deres identiteter bliver udvisket; deres sprog minder på ingen måde om menneskers, men alligevel bliver Wikus’ modvillige kumpan kaldet Christopher Johnson (Jason Cope). Et navn og en identitet, som han er blevet påduttet. Seeren skaber øjeblikkeligt de mentale sammenkoblinger til virkelighedens undertrykte befolkningsgrupper, som rejerne ender med at repræsentere.

Således er filmens skurke også dem, der netop ikke forstår, hvor essentielt internationalt samarbejde og empati er. Igennem hele filmen er militæret mobiliseret sammen med alskens forskere – bare for en sikkerheds skyld. Et par unge soldater ender med at sidde i deres telt og lytte til en ekstremist, der på sociale medier sår tvivl om den videnskabelige mission. Da de vælger at handle efter fantastens råd, er de lige ved at ødelægge alt det, Louise og hendes kolleger har opnået.

District 9 er et fremragende eksempel på, hvordan sci-fi genren ved at udnytte fantastiske elementer, såsom rumvæsner, kan sætte samtidens problematikker på spidsen og behandle dem. HUMANISME I CENTRUM

Det lugter langt væk af det, vi oplever dag ud og dag ind i vores globaliserede samfund. Det minder om dem, der

Endnu et eksempel på sci-fis kunnen som en problematiserende genre er 66

A rrival (2016) Foto: UIP

« Arrival trækker en rød tråd tlbage til serier som netop

Star Trek,

da den skildrer humanismen og sprogets ultimative vigtighed for

forskning, kulturel forståelse og vores menneskelige selvopfattelse. »

nægter at lytte til videnskaben og i stedet mener, at vacciner er farlige. Dem, der nægter at gå med mundbind eller ikke tror på, at COVID-19 eksisterer. Dem, der er overbevist om, at muslimer eller jøder eller andre minoriteter på en eller anden måde ødelægger ”vestlige” samfund.

fleste betydningsfulde, sorte karakterer skurkagtige gangstere. De udnytter ikke bare rejernes hang til kattemad, men de tror på, at de ved at spise dem kan opnå deres fysiske styrke og evnen til at betjene de våben, som det ellers kun er rejerne, der kan bruge. Sorte afrikanere skildres således som udspekulerede og overtroiske – og det er især anfægteligt, når hovedrollen er besat af en hvid sydafrikaner, og handlingen foregår i Johannesburg. At portrættere sorte nigerianere og sydafrikanere på den måde kan ganske enkelt ikke eksistere i et vakuum.

Arrival trækker en rød tråd tilbage til serier som netop Star Trek, da den skildrer humanismen og sprogets ultimative vigtighed for forskning, kulturel forståelse og vores menneskelige selvopfattelse. Præcis som District 9, kritiserer filmen, hvordan vi interagerer med og forstår hinanden ved at sætte sine karakterer over for usædvanlige, ikke-jordiske udfordringer.

Arrival går nærmest i den modsatte retning. Flere hold af forskere verden over forsøger at tilvejebringe kommunikation mellem menneskeheden og de fremmede. Her hæfter de amerikanske forskere sig ved, at den kinesiske General Shang (Tzi Ma) prøver at kommunikere ved at spille mahjong med dem. Det bekymrer dem, at han skaber en samtale, hvor der altid er vindere og tabere. Og det er da også ham, der får det internationale samarbejde til at bryde sammen, da han tolker, at rumvæsnerne bl.a. tilbyder menneskeheden våben.

GUL FARE Samtidig er hverken District 9 eller Arrival immune overfor samtidens forskellige faldgruber. Det kommer især til udtryk på den måde, filmene skildrer race. I rejernes slumområde i District 9 er nigerianske bander f.eks. rykket ind for både at udnytte rumvæsnerne og gøre dem ondt. Mens enkelte statister skam er sorte, så er langt de

District 9 (2009) Foto: F ilmcompagniet

Samtidig er det et telefonopkald til General Shang, der på magisk vis ender med at redde dagen. Den gamle general giver sin enorme visdom videre til 68

den unge forsker, der således endelig kan klare skærene. Man ender med en fornemmelse af, at Arrival både skildrer kineserne som den gule fare, hvor østasiatiske mennesker og kulturer racistisk fungerer som en eksistentiel trussel for hvide, vestlige samfund, og samtidig som den ultimative frelser. Kineserne er således både farlige, men også nogen, man gerne vil sælge biografbilletter til. Her skal det nævnes, at den novelle, som Arrival er baseret på, er skrevet af den kinesisk-amerikanske Ted Chiang. Men Story of Your Life (1998) har i mellemtiden været en tur i hænderne på manuskriptforfatter Eric Heisserer og er blevet til en Hollywood-produktion. Og præcis som District 9 foregår denne forvandling og således filmens tematikker ikke i et vakuum, der belejligt lader publikum ignorere historiens implikationer og konsekvenser. VIRKELIGHED VS. EVENTYR Ved at skildre rumvæsner som den fremmede kan film som District 9 og Arrival sætte samtiden på spidsen og give publikum en mavepuster. De udstiller vores fejlbarlige samfund og de forfærdelige måder, vi behandler hinanden på.

A rrival (2016) Foto: UIP

“What really good science fiction does is to allow you to reflect on yourself, your values and your beliefs. (…) It uses a fictionalized science as a mechanism to push us to think about what we’re doing–society is influenced by technology and the technology is influenced by society, our aspirations and who we think we are.” are.”

I stedet for at levere et magisk eventyr, der distraherer os fra vores egen dystre verden, holder de et spejl op mod virkeligheden. Samtidig står de til fals for netop de fejl og mangler, som vores moderne samfund og mediefortællinger medvirker i og bidrager til. De kan ikke løsrive sig fra de samfund, de skildrer.

– Mae Jemison, Smithsonian Magazine, 2017.

Science fiction-film finder en gylden middelvej mellem magi og brutal realisme og afspejler samtiden – på godt og på ondt.

Først indfører de os i en forunderlig verden fyldt med rumvæsner, mærkelig teknologi og spændende uvished. Og så bryder de vores forventninger.

Blade Runner 2049. Foto: Sony P ictures.

Cutting edge contemporary art photography fotografiskcenter.dk

Staldgade 16 1699 København V Danmark

Tues, Wed, Fri Thurs Sat – Sun

info@fotografiskcenter.dk fotografiskcenter.dk +45 3393 0996

Staldgade 16 DK – 1699 Copenhagen V

12 - 18 12 - 20 12 - 16

drømmebyggerne (2020). Foto: kimhagen.dk, Jakob Eirich, Ilan Hatukah, Kim Hagen Jensen, Tonni zinck

INTERVIEW MED KIM HAGEN JENSEN

PÅ JAGT I EGNE DRØMME Af Marcus Uhre

Til venstre for dig ser du en tidlig, tegnet udgave af Minna. Hun er hovedkarakteren i Drømmebyggerne (2020), som er Kim Hagen Jensens debut som animationfilmsinstruktør og er baseret på hans egne drømme. Med 35 år i branchen har han arbejdet på de magiske Valhalla (1986) og Hjælp, jeg er en fisk (2000), lært af selveste animationslegenden Don Bluth, præget flere animationstudier og været med til at danne grundlag for Viborg Animation Workshop, som hvert år tiltrækker nogle af verdens største animationstalenter. Hvis der er nogen, der forstår animationfilmens magiske egenskaber, så er det ham!

im Hagen Jensen arbejder skråt over for den danske Scientologykirke. Få meter væk ligger Skandinaviens ældste shawarma-biks, Shawarma GrillHouse, der åbnede i 1980 og i 2015 blev kåret som verdens bedste shawarmarestaurant. Tæt på ligger Rådhuset, Tivoli og Storkespringvandet.

animationsfilm. Det ved de fleste, men Kim Hagen Jensen ved det nok aller bedst. Han har arbejdet i branchen, siden han var sytten. Han ved, at det kræver ro. Men også glæde, nysgerrighed og en tro på sig selv.

drømmebyggerne (2020). Foto: kimhagen.dk, Jakob Eirich, Ilan Hatukah, Kim Hagen Jensen, Tonni zinck

Kim Hagen Jensen arbejder midt i Københavns centrum med al den virvar og informationsbelastning, som følger med. Men når man træder ind på de kontorer, hvor Drømmebyggerne (2020) er blevet til, glemmer man hurtigt alt om verdenen uden for.

« Det var dem, der havde bygget min drøm. Det var fuldstændigt tosset. »

Der er en ro til stede i det kringlede arbejdsrum. En ro, som måske har kilde i Kim Hagen Jensen selv, og som stadig eksisterer, når man fanger ham efter en lang arbejdsdag klokken lidt i seks. I disse kontorer er han i gang med sin anden spillefilm som instruktør. Et tegnefilmsprojekt, hvor der stadig er langt til målstregen. Det er nemlig et maratonløb og ikke en sprint, som det kræver at lave en

BLOD, SVED OG GAMLE MINDER Interviewet foregår i en sofa, som er placeret midt i den nye films opvækst. Rundt om os hænger tegninger og illustrationer fra det spæde univers, og længst til højre hænger et whiteboard med alle historiens taktslag lagt frem.

Instruktøren kalder i flæng filmen for Minna, som er navnet på dens unge hovedperson (Emilie Koppel), der ser sit liv gå til det værre, da hendes fars nye forlovede flytter sin curling-komet af en datter (Caroline Vedel Larsen) ind på Minnas værelse. Men Minna har en hemmelighed, for når hun sover, kan hun gå bag kulisserne af sine drømme. Og i drømmelandet titte ind til sit nye nemesis.

« Det gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg kom for sent på arbejde. I frokostpausen spurgte jeg Anna, hvad hun havde drømt den nat. så beskrev hun lige præcis den drøm, jeg havde set blive bygget.

”Det underlige ved Drømmebyggerne er, at jeg har oplevet det i virkeligheden. Helt tilbage i starten af 90’erne drømte jeg en drøm, hvor jeg kunne mærke, at der var noget galt. Så jeg gik hen og skubbede til en af væggene, som virkede falsk. Væggen faldt sammen, og der stod nogle mærkelige folk i overalls på den anden side, og det var så dem, der havde bygget min drøm. Det var fuldstændigt tosset.”

og det er så blevet til min første film. »

drømmebyggerne (2020). Foto: kimhagen.dk, Thorbjørn Christoffersen, Snorre krogh, Sune Elskjær, Jamie Holmes, Søren Grinderslev, Kim Hagen Jensen, Nynne Selin

Jeg vælger ikke at snage, for jeg ved godt, hvor sårbar sådan en proces kan være – især når den ikke er ude af rugefasen endnu. Der er også noget, der er langt mere spændende at snakke om. Drømmebyggerne er en stor dansk succes, som er solgt til mere end tyve lande.

drømmebyggerne (2020). Foto: kimhagen.dk, Jakob Eirich, Ilan Hatukah, Kim Hagen Jensen, Tonni zinck

DEN EGYPTISKE DRØMMEKULISSE

For når man sidder på publikumsrækkerne i et teater, så kan kulisserne ikke fremstå mere virkelige. På samme måde På det tidspunkt boede han i Irland. som når drømme føles uendeligt virkeHan var blevet hvervet af selveste lige for drømmeren. animationslegenden Don Bluth, som var imponeret over hans arbejde på Hvad der for Minna ligner det rene Valhalla (1986). makværk bliver til en helt ny virkelighed for opleveren. Det er den store magi ved Kim Hagen Jensen var stadig teenager fiktion, at det opdigtede i et kort øjeblik og boede i en lille lejlighed i Dublin bliver virkeligt. sammen med sin rumbo Anna, der gik meget op i egyptisk mytologi, og ”Det gjorde så stort et indtryk på mig, som også arbejdede i Don Bluths at jeg kom for sent på arbejde. I frokostanimationsstudie. pausen spurgte jeg Anna, hvad hun havde drømt den nat. Og så beskrev ”Jeg fulgte mine drømmebyggere hen hun lige præcis den drøm, som jeg til en ventecafé, som lå ude i det mørke havde set blive bygget. Og det er så bleingenting. Jeg så, at der kom et andet vet til min første film.” drømmehold forbi med en masse egyptiske kulisser og andet hejs. Jeg spurgte, NÅR SKURKEN ER DIN om det var dem, der byggede Annas HOVEDPERSON drømme og jo, det gjorde de. Og selv om det var en smule uortodokst, så fik Efter sin ungdom i Irland kom Kim jeg lov til at følge dem med ind i kon- Hagen Jensen tilbage til Danmark. Med en Disney-disciplin i ryggen var han med struktionen af Annas drøm.” til at præge flere animationsstudier I Drømmebyggerne sker det flere gange, som A-film – som står bag Terkel at Minna ser de mærkelige byggemænd i knibe (2004) og Ternet ninja hejse rundt med forskellige rekvisitter (2018) – og Animationsværkstedet og hævesnore, som var det et teater. Her i Viborg, der i dag tiltrækker en var blandt andet Det Kongelige Teater stor strøm af udenlandske talenter i en inspiration til filmen. ønsket om den ultimative og kvalitetsbevidste animationskunst.

« Når man skal sælge til Tyskland for eksempel, så flipper de fuldstændig ud over, at man har en film, hvor hovedpersonen er skurken. »

Lige før årtusindeskiftet arbejdede han på Hjælp, jeg er en fisk (2000), som på ingen måde kan undervurderes i dansk filmkunst. Som Jakob Stegelmann fortalte i Troldspejlet: ”Efter flere års hårdt arbejde er den størst opsatte danske tegnefilm nogensinde klar til premiere.” 78

Forrige foto: drømmebyggerne (2020). Foto: kimhagen.dk, Jakob Eirich, Ilan Hatukah, Kim Hagen Jensen, Tonni zinck, Thorbjørn Christoffersen, Snorre krogh, Sune Elskjær, Jamie Holmes, Søren Grinderslev, Nynne Selin

Ud over at være smuk, uhyggelig og spændende, så tør Hjælp, jeg er en fisk krydse grænsen til den eftertænksomme familiefilm, der gerne vil diskutere avancerede tematikker som den menneskelige intelligens og psyke med de yngste.

”Når man skal sælge til Tyskland for eksempel, så flipper de fuldstændig ud over, at man har en film, hvor hovedpersonen er skurken. Især i udlandet skal familiefilm være inden for en vis sikkerhedsmargen, fordi man er bange for, at børn bliver traumatiserede. Og selv i Danmark er det sådan, at vi har I sammenligning med mange andre en masse censur-myndigheder med familiefilm, så ønsker denne tyve mange meninger om, hvad man kan år gamle animationsperle at sætte vise og ikke vise til børn.” emner op til debat. Det samme vil Drømmebyggerne. Holdet bag Drømmebyggerne måtte efter en tur hos Medierådet lave en stor ”Skurken i Drømmebyggerne, det er del af lydsiden om. jo Minna – den søde hovedperson, som Blandt andet skulle begynder at manipulere andre menne- de ændre lyden sker gennem deres drømme. Det var af en ondskspændende at have med, også fordi jeg absfuld tror, at der er mange børn, der godt kan relatere til det. Pludselig at finde ud af, at de har gjort noget forkert, fordi de er drevet af at ville have tingene på en bestemt måde.” Da Kim Hagen Jensen skulle ud og sælge sin film til Europa, fandt han ud af, at avancerede emner er svære at sælge til børn.

e d d e rk o p i slutningen af filmen, som Medierådet havde fundet for uhyggelig. Edderkoppens skrig var baseret på otte sammenlagte dyrelyde, der sammen gav en kuldegysende 80

« Lad være med at sidde

– Så danske familiefilm bliver censureret?

og fedte for længe med

et projekt, før du går ud

”Ja, i den grad. Det er noget, man må forholde sig til, når man laver en film. Og selvfølgelig – hvis jeg går ind og ser en film med mine børn i biografen, så er det også meget fedt at vide, at der er nogen, der har tjekket filmen igennem inden.”

og prøver på at skaffe penge til det. Mange

føler sig overvældet af konkurrencen, men jeg ville ønske, at jeg ikke

Bevares. Kim Hagen Jensen har ret, men jeg troede, at Medierådets anbefalinger handlede om ekstreme emner som blod og nøgenhed og ikke, hvor uhyggeligt en edderkop må brøle. I så fald måtte Hjælp, jeg er en fisk nok ikke blive set, før man bliver atten.

havde gået og fedtet med mit projekt i så mange år, før jeg fik fat i en

producer og gik gang med at søge

”Jeg tror godt, at børn kan se uhyggelige film – især hvis de har en voksen at tale med om filmen bagefter. Når noget er skræmmende som barn, så er det ofte fordi, man ikke forstår det.”

nogle penge. »

drømmebyggerne (2020). Foto: kimhagen.dk, Jakob Eirich, Ilan Hatukah, Kim Hagen Jensen, Tonni zinck

effekt. Den måtte ændres totalt.

FORBILLEDET OVER ATLANTEN Og det er netop samtalerne med forældrene, som Drømmebyggerne ønsker starte op.

drømmebyggerne

(2020). Foto: kimhagen.dk, Thorbjørn Christoffersen, Snorre krogh, Sune Elskjær, Jamie Holmes, Søren Grinderslev, Kim Hagen Jensen, Nynne Selin

”Jeg får feedback fra enormt mange forældre, som fortæller, hvordan Drømmebyggerne har åbnet op for samtaler med deres børn omkring både skilsmisse, og hvad drømme er. Der er pludselig en masse børn, som er blevet bevidste omkring deres bevidsthed,” fortæller den 53-årige instruktør. Man får lyst til at sammenligne Drømmebyggerne med en Pixar-film, når han fortæller om ønsket om at diskutere nuancerede emner med børn på niveau med dem. Og det er også Pixars Inderst inde, som filmen blev sammenlignet med af pressen, da den fik premiere. ”Mit store forbillede er Pixar. Jeg elsker deres måde at lave historier og arbejde med karakterer på. Og Pixar-film bliver jo lavet på næsten hundrede gange det budget, som vi sidder med. Derfor ser jeg det som en fjer i hatten at blive sammenlignet med Pixar, for så er vi nået den kvalitet, vi ville hen imod.” FØRSTE GANG ER LYKKENS GANG I Kim Hagen Jensen mærker man en dyb kærlighed til mediet, og svaret kommer hurtigt, når man spørger ham om animationsfilmens kvaliteter. 82

”Styrken ved animationsfilm er det ikoniske. Du arbejder med en lidt mere visuelt stiliseret virkelighed, som nogle gange står skarpere og klarere end selveste virkeligheden – næsten som en karikaturtegning, der er rigtig god.” Efter 35 år i branchen får animatoren selv lov til at stå ved rattet. I flere af de produktioner, han har været på, så har han tænkt, at han selv har kunnet gøre et bedre arbejde som instruktør. Og nu får han lov til at prøve den tese af, hvilket kunstneren finder både nervepirrende og super sjovt.

Læs vores anmeldelse af Drømmebyggerne på næste side!

« Mit store forbillede er Pixar. Jeg elsker deres måde at lave historier på. »

drømmebyggerne

”Det eneste, der ærger mig, er, at jeg ikke blev instruktør før. På den ene side kan du skabe en historie, som giver mennesker en stor oplevelse, og på den anden side kan du blive klogere på de ting, du gerne vil vide mere om i din tilværelse. Du kan lære og forstå nogle emner og temaer på en anderledes måde og så dele det,” siger instruktøren sammen med et godt råd til aspirerende animatiske historiefortællere:

(2020). Foto: kimhagen.dk,Thorbjørn Christoffersen, Snorre krogh, Sune Elskjær, Jamie Holmes, Søren Grinderslev, Kim Hagen Jensen, Nynne Selin

”Lad være med at sidde og fedte for længe med et projekt, før du går ud og prøver på at skaffe penge t i l det. Mange føler sig overvældet af konkurrencen, men jeg ville ønske, at jeg ikke havde gået og fedtet med mit projekt i så mange år, før jeg fik fat i en producer og gik gang med at søge nogle penge. Hvis man går med idéer og et ønske om at lave film, så find en partner, som du kan teame op med og så se at komme igang!”

drømmebyggerne (2020). Foto: kimhagen.dk, Jakob Eirich, Ilan Hatukah, Kim Hagen Jensen, Tonni zinck

ORDET ANMELDER

DRØMMEBYGGERNE: PAS PÅ, PIXAR! Af Mads Korsholm Petersen

irkeliggørelsen af skøre påfund og kringlede ideer, hvor kun fantasien sætter grænser, er animationsfilms ubestridte force. Animatorer kan godt lide at spille med musklerne og i de tilfælde, hvor målgruppen er børn, er der en tendens til, at filmene drukner i sjov og spas uden at have meget på hjerte.

DRØMMEBYGGERNE

Produktionsår: 2020

Det er heldigvis ikke tilfældet med Kim Hagen Jensens dansk-producerede Drømmebyggerne.

Instruktør: Kim Hagen Jensen

12-årige Minnas (Emilie Koppel) liv vendes på hovedet, da hendes fars kæreste og nye bonussøster Jenny (Caroline Vedel Larsen) flytter ind. Jenny er en plage, så da Minna en nat møder de forunderlige væsener, Drømmebyggerne, øjner hun muligheden for at ændre Jenny’s adfærd ved at manipulere hendes drømme. Det får konsekvenser, der

Land: Danmark Udgivet online på ordet.net d. 5. februar 2020

drømmebyggerne (2020). Foto: kimhagen.dk, Jakob Eirich, Ilan Hatukah, Kim Hagen Jensen, Tonni zinck

tvinger Minna til at rejse dybt ned detaljerigdommen højt. Værd i drømmeverdenen for at redde sin at nævne er placeringen af fire nye familie. skakbrikker, som symbolsk afspejler familiens tilstand. To hvide, en Selvom filmen er pakket elegant konge og en bonde, og to sorte, en ind i et umådelig flot og betagende dronning og en bonde. Sjældent drømme-univers, som gør tvivlere oplever man en sådan grad af af dansk animationsfilm til skamme, sofistikerede detaljer, der med et hersker der ingen tvivl om, at skils- enkelt øjekast formår at opsummere misse og livet som sammenbragt filmens altoverskyggende konflikt. familie udgør kernen af fortællingen. Filmens fuldkommenhed er hjulpet Den helt store overraskelse er filmens godt på vej af den klassiske Pixar- scene stealer, Drømmebyggeren opskrift, hvor forældre ikke føler, at Gaff (Martin Buch). Med naturlig de har spildt halvanden time i en stemmeføring, i stærk kontrast til biografsal fyldt med tikkende suk- den typisk overgearede dubbing, kerbomber, men tværtimod tager giver han den nervøse og usikre derfra med et smil på læben eller karakter liv. Beklageligvis kommer sågar en tåre i øjenkrogen. det spøjse væsen til at stå i skyggen af det ellers smalle persongalleri Allerede fra start af står og bliver mod slutningen nærmest det klart, at Jensen glemt. Det er ærgerligt, men på godt har prioriteret og ondt giver det plads til navnlig Jenny-karakterens udfoldelse. I filmens måske mest mindeværdige øjeblik, møder Jenny et minde i drømmeverdenen: Et højlydt skænderi mellem hendes forældre. Har man oplevet lignende tilfælde i sit eget liv, vil man med garanti kunne nikke genkendende til Jennys hjerteskærende minde, og ville nok ønske, at man ligesom

i drømmeverdenen kan ende skænderiet ved blot at fjerne nålen fra en grammofonplade. Jensen beviser, hvordan han med omhyggelig finesse, uden brug af en kedsommelig, eksplicit italesættelse, formår at tackle selv de vanskeligste og mest ømme episoder fra barndommen.

begynde at se sig over skulderen, for med Drømmebyggerne byder dansk animation Pixar op til dans.

Drømmebyggerne er noget så sjældent som en sand dansk animations-perle! På linje med internationale succeser som Inderst Inde (2015) og Coco (2017) formår Kim Hagen Jensen at skabe et fængslende, fantasifuldt og farverigt univers, der på intet tidspunkt t i l sidesætter den gode historie. Hvis niveauet kan bibeholdes i fremtidige produktioner, kan Pixar godt

Ordet – tidsskrift for film og medier Ordet er en frivillig forening for filmglade fagfæller. Den opstod engang i tidernes morgen som en dugfrisk idé fra en privilegeret studerende. Ønsket var et fællesskab foruden forelæsninger, men for alumner med skabertrang og skriveglæde – for dem med film på hjerte, meninger for hånden og med lysten til at dele og sprede Ordet. Med rødderne plantet i Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet har Ordet sidenhen forgrenet sig til flere fag og fakulteter. Vi er i dag en forsamling af studerende fra nær og fjern og på tværs af årgange. Ordet er samlingspunktet. Ordet er en kravlegård for dem, der endnu skal lære at stå på egne ben; og en legeplads for dem, der allerede er fremme i skoene. Her er det lysten, der driver værket, og vi tror på, at det afspejler sig i vores indhold. Ordet er et tidsskrift for film og medier i bred forstand, der på traditionel vis vil bistå læseren med interessante artikler og en udvidet horisont. Men som sproget er Ordet i evig forandring, og vi tilpasser os evigt nye trends og tendenser. På vores hjemmeside holder vi dig opdateret med filmanmeldelser og kortere artikler, og på vores Facebook-side kan du hele tiden kan følge med og holde øje med alt, hvad vi udgiver. Du kan også lægge læsebrillerne og tage lyttebøfferne på, når vi uddeler talegaver i Ordets Filmpodcast. Tak for nu. Vi håber, du har nydt at læse med. På vegne af Ordets redaktion, Sidsel Pedersen Minuva Chefredaktør på Ordet

Vi er din fagforening, hvis du elsker kommunikation Vores medlemmer er akademikere. Vi arbejder for, at studerende får en god løn også under praktikophold. Vi arbejder for, at du som nyuddannet, skal have en god start på dit arbejdsliv. Vi tror på dig og dine kompetencer. Hos os er du en stor ﬁsk i en lille sø. Ikke omvendt.

Meld dig ind på kommunikationogsprog.dk – de første 12 måneder er gratis

Ordet nr. 46, Magi

Articles inside

Indholdsfortegnelse