Ordet nr. 49, Mørke by Ordet

Fagforeningen er gratis det første år — herefter 20 kr. om måneden. A-kassen er gratis hele studietiden, hvis du er under 30 år.

Som fagforening arbejder vi for at sikre dig de bedste vilkår på studiet og arbejdsmarkedet, mens vi som a-kasse udbetaler dagpenge, hvis du skulle stå uden job efter endt studie. Som medlem af DM & MA får du også adgang til attraktive rabataftaler, gratis kurser og events samt mange andre fordele.

Velkommen til et stærkt fællesskab for akademikere

0 førdetkr.steår

Læs mere og meld dig ind på studerende.dm.dk

Chefredaktører på Ordet nr. 49

Mørket har en magnetisk effekt. Vi drages mod biografsalen, for hvad gemmer sig derinde? Er det en flugt fra hverdagen, hvor vi så ofte undertrykker mørket? Har vi i virkeligheden et behov for at konfrontere mørket og se det i øjnene? Sådan føles det nogle gange.

Damon & Christian Hejbøl, Velkommen til Ordet #49 – Mørke

Film kan være alt andet end behagelige. To timer i biografen kan sagtens føles som en uendelig boksekamp, hvor man selv agerer boksepude. At vi udsætter os selv for disse ubehageligheder, kan virke irrationelt, men oplevelsen kan have en katarsisk effekt. I biografens mørke er det okay at græde, blive vred eller føle sig provokeret. Men når man har fået følelsesmæssige tæsk i to timer, har man også brug for at forlade mørket igen og komme ud på den anden side. Den mulighed har vi heldigvis. Men mørket er ikke altid til at undslippe. Det var det ikke for Caden Cortad i Synecdoche, new york (2008) eller Bill i It’S Such a BeautIful day (2012). Andre gange

Film er billeder af lys og mørke, der omdanner sig i kontakten med andre billeder. Som en farve i kontakt med andre farver, får lys og mørke sin betydning i mødet med hinanden - og filmen sin betydning i mødet med publikum.

Lars von Trier har sagt, at film er som en sort skov, seeren skal gå igennem - og hvis de har en ven, som tager dem i hånden, så går de gladeligt med. På samme vis rækker Ordet hånden ud og fører dig igennem mørket, så du ikke skal gå alene. Du kan således læse artikler om alt fra de store mestre som Haneke og Trier til nye gyserfilmsbevægelser, legendariske krigsfilm og meget mere.

forvandler den dunkle stemning sig til et både bogstaveligt og billedligt lys for enden af tunnelen; som i slutningen af fallen angelS (1995), hvor filmens hovedpersoner deler et kærligt, flygtigt moment og kører mod solopgangen… Selv i feel good-film og Hollywoodproduktioner er allestedsværendemørketogennødvendighed for at opbygge en konflikt, som altid udfolder sig i ekstremer: det gode mod det onde. Disney er et perfekt eksempel på mørkets uundgåelighed selv i børnefilm. For at helten skal sejre, skal han/hun have noget at besejre.

God læselyst og god tur gennem Benjaminmørket.

4 forSIde: It’S Such a BeautIful day (2012). foto: BItter fIlmS / don hertzfeldt CHEFREDAKTØRER Benjamin Damon Christian hejBøl REDAKTØRER Gustav stuBBe arnDal Benjamin Damon anna lauritsen Christian hejBøl siDsel minuva marCus uhre SKRIBENTER Benjamin Damon Christian hejBøl anna lauritsen FriDa Bay lorentsen siDsel minuva William PilGaarD-jensen anna stevens joakim søGaarD emma kristine sørensen sara kira WernBerG-touGaarD LAYOUT Benjamin Damon Christian hejBøl siDsel minuva ANNONCER anna lauritsen joakim søGaarD ONLINEOPLAG250 Læs anmeldelser og artikler fra filmens verden på: www.ordet.net

5 INDHOLD: Michael Haneke: Meningsløs vold og menneskets værste Lolita:genren?Elevated.............................................................................................siders.4horror:Elitærtsnobberiellerennyguldalderfor...............................................................................s.12Bagdehjerteformedesolbriller..............................s.20 Instagrams mørklagte algoritmer ....................................... s. 28 Gaslight, Gatekeep, Girlboss: Hævngerrige kvinder på film ...... ............................................................................................. s. 36 To uger med Trier .............................................................. s. 44 Come and See: I den realistiske krigsfilm skånes ingen ..... s. 56 Melankoliens mørke ........................................................... s. 66 Batman gennem årene: Fra tegneserie-kruseduller til mørk realisme .............................................................................. s. 76 Interaktiv gru ..................................................................... s. 84 MØRKETEMA

MENINGSLØS VOLD OGVÆRSTEMENNESKETSSIDER af Anna Lauritsen MICHAEL

funny gameS (1999). foto: wega fIlm

HANEKE

Dette ikoniske mantra er blevet synonymt med den østrigske auteur Michael Haneke, hvis fornemmeste opgave tilsyneladende er at skabe ubehag hos sit publikum. Som kendt modstander af letfordøjelige film – og højest sandsynligt din yndlings-Hollywoodflick– er hans ønske, at du som tilskuer aktivt skal tænke over, hvad du iagttager. Han tvinger dig til at se menneskets skyggesider i øjnene og til at være til stede i filmens virkelighed, mens du projekterer din egen virkelighed ind i denne.

“Den iDeelle FilmsCene er Den, som tilskueren ikke kan holDe uD at se På.”

Med løftet om minimal manipulation er Hanekes film præget af en særegen objektivitet. I sand cinéma vérité-stil er lange, kendetegnendekameraføringnærmestindstillingerlangsommemedstatiskblevetfor hans film, hvilket efterlader ubehageligt meget tid og rum til tilskuerens egne fortolkninger. Der er ingen hurtige klip til at opbygge kunstig suspense; kun dig selv og din bearbejdning.

Er vi dårlige mennesker for at ville se mennesker udøve vold på hinanden?

Han forlanger refleksion over, hvad det i virkeligheden er, vi iagttager: Hvorfor stopper vi op for at se på et trafikuheld?

funny gameS (1999). foto: wega fIlm

« Antigårkonsumerismensomenrødtrådgennemsamtligeaf Hanekes værker. »

LET THE GAMES BEGIN Som publikum kan vi godt lide illusionen om at være i kontrol. I funny gameS’ åbningsscene ser vi voyeuristisk ned på en kørende bil, mens Händels cara Salva spiller idyllisk. Kort efter er vi inde i bilen, hvor familiemoren Anna (Susanne Lothar) tager CD’en ud af bilradioen, og musikken stopper; Georgsidderspilledesangenkun,fordihunhavdesatdenpå.Hunerikontrolovermusikvalgt,ogvierikontroloverdetkausaleforløb.Vedsidenafhendehendesmand(UlrichMühe),

I næste sekund brager øredøvende grindcore-heavy-metal ud over tilskueren. Familien er fuldstændig ubemærket. Det er kun dig som tilskuer, der hører musikken, og på elegant vis er præmissen hermed slået fast: funny gameS er en film, som ved, den er en film. Haneke, ikke du, er i kontrol.

Trods hans afsky for hurtigt glemte Hollywood-film, er der én ting, Haneke hader mere: vold på film. Dette virker paradoksalt, men ifølge ham selv, er det på grænsen til sadistisk at opsøge voldelige film, hvormed han retter skarp kritik mod voldsfilms gængse publikum. Foragten udspringer ikke af de velkendte statistikker (“dine børn bliver voldelige, hvis de spiller Counter Strike”), men ønsker snarere at fungere som et stort, modbydeligt spejl foran tilskuerens ansigt.

Anti-konsumerismen går som en rød tråd gennem samtlige af Hanekes værker. Som filmskaber ved han, at det mest uhyggelige ved en horrorfilm ikke er monsteret, der braser ind, men den knirkende trappe netop inden; det er ikke det, man bliver vist, men det man forestiller sig. Derfor har han mestret ubehagets kunst til perfektion, og formår med sin dystre, abrupte, antiklimatiske stil, tilsat gennemgående deprimerende tematikker, at stille sit publikum vanskelige spørgsmål - uden at give nogle svar.

Ingen af hans film har konfronteret disse spørgsmål skarpere end funny gameS (1997).

og på bagsædet smiler den 10-årige søn, Georgie (Stefan Clapczynski).

Resten af filmen udspiller sig i familiens sommerhus, hvor to ellers præsentable unge mænd, Paul (Arno Frisch) og Peter (Frank Giering), iført hvidt golftøj trænger sig ind i hjemmet og holder den uskyldige familie kidnappet. Herefter begynder deres sadistiske spil, som indeholder de mest modbydelige ‘lege’, man overhovedet kan forestille sig. Det er svært at se på – eller

funny gameS (1999). foto: wega fIlm

På samme måde får vi ikke lov til at se faren Georg blive skudt og dræbt lidt senere i filmen. Som biografgænger vil man heromkring begynde at føle sig godt gedigent skuffet - hvor er alt det gru og blod, jeg var blevet lovet?

Heldigvis følger det eneste mord, man faktisk ser i filmen. Anna formår at vride sig fri, griber et gevær og skyder Peter i brystet. Dog afbrydes den kortvarige forløsning brat, da Paul finder en

IKKE HVAD DU FORVENTEDE?

Men skæbnen (Haneke) vil det, at hverken kniven eller hjælpere kommer familien til undsætning. Der dukker aldrig nogen naboer op, og Peter kaster kniven i havet, som var det en ligegyldig rekvisit. Ganske vist klæder Anna sig af, men kameraet sænkes aldrig længere ned end til hendes skuldre, og hun befales at tage tøjet på igen akkurat efter.

En anden nærmest ukuelig regel for horrorfilm er, at børn ikke slås ihjel. Desværre er den unge Georgie den første, som må lade livet i legene. Som om dette ikke var nok, sker mordet, uden vi ser det, da kameraet har forladt spillets arena, dagligstuen, for at følge Paul ind i køkkenet, hvor han laver sig en snack. Man hører et højt brag efterfulgt af en desperat, lavmælt gråd. Men kameraet viger ikke fra Paul, som ubekymret smører sit brød. Peter har skudt Georgie ved et uheld, og da dette går op for de unge mænd, beslutter de sig for at forlade huset for en stund; når sønnen er dræbt, er der ingen narrativ motivation for forældrene. Publikum ved det, Haneke ved det, og på et metaplan ved Paul og Peter det.

fIlm

funny gameS (1999). foto: wega

det burde det i hvert fald være.

Dog er familien ikke de eneste, som tages til fange. funny gameS afslører for alvor sig selv om en metafilm, da den fjerde væg gentagende gange brydes. Som da Paul netop har startet et væddemål med familien om, hvorvidt de vil være i live om 12 timer, hvorefter han vender sig mod kameraet og iskoldt spørger publikum: “Who are you betting on? You’re on their side, aren’t you?”. Med ét er du som publikum låst fast som filmens egentlige protagonist; du er lige så meget med til at orkestrere de grusomme handlinger, som morderne selv. Haneke ved, hvad du ser, hvad du tænker og allermest hvad du forventer.

Det kan virke paradoksalt i forbindelse med hans anti-manipulationstese, men ikke desto mindre har Haneke bevidst markedsført funny gameS som blot endnu en blodig horrorfilm. Og i starten af filmen sættes alle de klassiske konventioner til en thriller da også op. Man ser familien aftale at spille golf med naboerne den efterfølgende dag, og en kniv placeres belejligt i deres båd; den perfekte redning og flugtplan er gjort klar allerede inden mordernes indtræden. Senere, efter gidseltagningen har fundet sted, beordres den kønne familiemor til at tage tøjet af; selvfølgelig, en god gyser skal vise en nøgen kvinde!

Ved blot at se filmen bliver du som tilskuer gjort til mordernes medskyldige, og Haneke straffer dig for det. Som han har udtalt i interviews: “Hvis du faktisk så filmen til ende, havde du brug for at se den.”

Funny Games peger en stor grum finger ad publikums forventninger til vold og horror som genre. Filmen er en ekstremt ubehagelig kommentar på hvorfor og hvordan, vi ser disse film, og pointen er på et niveau, der føles personligt provokerende; betaler du virkelig for at sidde og se mennesker lide? Tænker du ikke over konsekvenserne af volden, du iagttager?

« Ved blot at se filmen bliver du som tilskuer gjort til mordernes medskyldige, og Haneke straffer dig for det. »

fjernbetjening og filmens mest ikoniske scene indtræffer: han trykker på en knap og spoler bogstaveligt talt filmen, som du er i gang med at se, tilbage. Herefter kan han naturligvis forhindre Anna i at nå geværet. Endnu engang pointeres det, at Haneke er som en egenhændig gud over filmen. Hvad end du ønskede at se er ligegyldigt. Han leger med dig, ligesom mændene leger med familien, og underholdningselementet er det eneste af betydning. Familien har aldrig haft en chance. Der var aldrig noget på spil.

Hvis man stadig var i tvivl om filmens hensigt, skærer Haneke det ud for os i den afsluttende dialog mellem Paul og Peter. De har netop slået hele familien ihjel og sidder og snakker tilfældigt om den seneste film, Peter har set:

“So it’s just as real as the reality you see, right?”

“You see it in the film, right?”

“Of course.”

funny gameS er en direkte respons til et (hovedsageligt vestligt) publikum, som forventer og nyder at iagttage vold. Det er også af denne årsag, at Haneke i 2007 lavede en shot-for-shot amerikansk

“How do you mean?”

“Isn’t fiction real?”

Mens en films virkelighed kan være parallel med den virkelige verden, udfordrer Haneke idéen om film som en afspejling af virkeligheden; snarere har film haft en direkte indflydelse på, hvad vi anser som virkeligt. Filmmediet blev født som den mest ægte fremstilling af den omgivende verden, da man pludselig både kunne vise billeder, lyd og farve. Dog er det i billedsprogets natur at være en kunstig fabrikation af virkeligheden.

Dette paradoks er fundamentalt i Hanekes filmografi. I Benny’S vIdeo (1992) ser man det samme klip af en gris, der dræbes med boltpistol om og om igen. Publikums reaktion er, ifølge ham, det tætteste man kommer på den ægte vare; et ægte liv der bliver taget. I happy end (2017) fortæller en ældre mand sit barnebarn, at hvis man på TV ser en rovfugl flå en mindre fugl fra hinanden, føles det normalt; det er blot naturens gang. Hvis man så dette i virkeligheden, ville det få dig til at skælve.

FILMISKE LØGNE OG KONSEKVENSERVIRKELIGE

genindspilning af filmen, med Hollywoodskuespillerne Naomi Watts og Tim Roth i hovedrollerne, i håb om at få sin pointe ud til en bredere skare.

Spørgsmålet om hvorfor vi finder det spændende at køre forbi et trafikuheld har været genstand for mange store tænkeres undren. Først og fremmest er der sandsynligvis et biologisk instinkt, som melder ind, men der er også noget morbidt tilfredsstillende ved at have døden udspille sig i ens tilstedeværelse, uden at det direkte vedrører eller påvirker én. Men bør det påvirke os mere? Vi ser vold og lidelse hver eneste dag på sociale medier, i spil eller nyheder. Gør denne uundgåelige desensibilisering os til dårlige mennesker? Svaret er uvist, men Hanekes værker tvinger os til at nedbryde distanceringen til volden, vi konsumerer, se os selv i øjnene, og tænke kritisk over hvad det egentligt er, vi forventer og iagttager. ■ Funny Games er en publikum,responsdirektetiletsom

funny

forventer og nyder at voldiagttage.»

gameS (1999). foto: wega fIlm funny gameS (1999). foto: wega fIlm

af Joakim Søgaard ELEVATED HORROR: ELITÆRT SNOBBERI ELLER EN NY GULDALDER FOR GENREN?

mIdSommar (2019). foto: nordISk fIlm

Splatter, gore, umotiveret vold og nonsens plots. Havde man spurgt folk for bare 20 år siden, var det sandsynligvis nogle af de ting, som horrorgenren blev associeret med. Nogle så det for at teste grænser af på teenageværelset, andre dyrkede det religiøst som subgenre, men det var ikke noget mange ‘seriøse’ filmentusiaster anerkendte som andet end blodig eskapisme. I hvert fald ikke indtil for ganske nyligt.

I samme omvæltning begyndte begrebet elevated horror at dukke op rundt omkring som en kategorisering af disse nye film. Men hvad betyder det egentlig? Og er det virkelig en forhøjet udgave af genren, vi nu ser?

Den mest famøse film inden for denne subgenre er James Wans Saw (2004), som med et budget på blot $1,2 mio. indtjente

00’ERNES SPLATTERFEST OG TORTURE PORN

For at forstå hvilken tid fænomenet elevated horror blev født ud af, bør man først se på genrens tilstand i tiden op til. 90’ernes og særligt 00’ernes horror-landskab var domineret af remakes og ekstreme splatterfilm med et uendeligt antal efterfølgere og et cast af overseksualiserede B-liste-skuespillere, som myrdedes på de mest makabre måder, man kunne forestille sig. En subgenre der går under det knap så flatterende navn torture porn

the lIghthouSe (2019). foto: uIp

løbet af 2010’erne opstod en ny bølge af instruktører, film og produktionshuse, som lavede horrorfilm til et langt bredere publikum, og som pludselig blev anerkendt af både filmentusiaster verden over såvel som til prisuddelinger. En instruktør som Ari Aster er på nuværende tidspunkt et af de hotteste navne i filmverdenen, mens produktionsselskabet bag hans to første spillefilm, A24, er blevet synonym med en helt bestemt stil og æstetik.

« Men mens de

Med en loyal fanbase viste det sig profitabelt at spytte denne type billige produktioner ud på stribe.

godt på det dedikerede publikum, blev de i filmverdenen set ned på og levede ikke i det brede publikums bevidsthed.

Men mens de billige produktioner tjente

billige dedikeredetjenteproduktionergodtpådetpublikum, blev de i filmverdenen set ned på og levede ikke i det brede publikums bevidsthed. »

heredItary (2018). foto: nordISk fIlm

På grund af de tendenser var der mange, som i lang tid havde dømt gysergenren ude og bestemt sig for, at det ikke var noget for dem. Så da en ny bølge af horrorfilm med mere nedtonede gys og større fokus på spænding og karakteropbygning begyndte at dukke op, stod det i tydelig kontrast til den horror-opfattelse, som mange havde indfundet sig med.

over $100 mio. Med en nihilistisk præmis om hvor meget smerte mennesker er villige til at påføre sig selv for at sikre deres overlevelse, blev filmen en enorm succes og startskuddet på denne nye bølge. Saw er efterfølgende blevet til et kæmpe franchise, der på nuværende tidspunkt tæller otte efterfølgere samt et hav af artikler, hvor de mest opfindsomme og morbide torturfælder fra filmene rangeres. De efterfølgende film i Saw-serien har gradvist skruet op for vold og ondskab og er skolebogseksempler på typen af horror, hvis eneste mål er at chokere.

Hurtigt udviklede det sig fra den (til sammenligning) stuerene Saw til rendyrket absurditet og voldsorgier, uden meget interesse for karakterer eller plot. Mange af denne slags splatterfilm gik direkte til VOD og levede på kultfølge, som dyrkede fascinationen af den overdrevne vold.

Netophorrorfilm.denne

nemlig også en antydning af, at resten af genren er kvalitetsløs.

Ari Asters mIdSommar (2019) er på mange måder et ekstremt brud med gyserens klassiske træk. Filmen er sat i den idylliske svenske natur, omgivet af farverige blomster, og størstedelen af handlingen foregår på solbeskinnede dage. Det står i stor kontrast til det stereotype hjemsøgte gods på toppen af bakken, hvor ondskaben først kryber frem efter mørkets frembrud. Alligevel formår Aster at fremmedgøre de omgivelser, vi ellers forbinder med sommer og glæde på en sådan måde, at man ikke længere føler sig tryg nogen steder. Filmens styrke er, at

Det er svært at stedfæste præcist, hvornår denne nye bølge af mere kunstnerisk anerkendte gyserfilm startede, men en af de tidligste film, som talte ind i tendensen, er Robert Eggers’ the vvItch (2015); en film der udforsker religion, tro og hekseafbrændinger i 1630’ernes New England. Med sit langsomme tempo lever den på sin urovækkende stemning og konstante opbyggelse af suspense. Det er uomtvisteligt en gyserfilm, men selvom den har sine voldsomme øjeblikke, ligger det uhyggelige primært i antydninger til, hvad der kan ske og det psykologiske spil mellem karaktererne. Robert Eggers, der også står bag storroste the lIghthouSe (2019), er siden da blevet et household name hos filmelskere og befinder sig et sted mellem arthouse og mere konventionelle

Der er dog en række fællestræk blandt instruktører som Robert Eggers, Ari Aster og Jordan Peele, hvis film ikke kan undgås i diskussionen om elevated horror. Deres stil inkluderer et fokus på de psykologiske, slow-paced og atmosfæriske film og et generelt brud med mange af genrens konventioner. De tilhører en generation af filmskabere, som virkelig skubber til grænserne, for hvad en gyserfilm kan være, og hvordan den kan se ud.

gråzone mellem to poler gør elevated horror til et svært begreb at definere, og fænomenet er blevet stærkt kritiseret for at være en måde at tage afstand fra resten af genren. I udvælgelsen af enkelte film som ‘rigtig’ kunst ligger der

Saw II (2005). foto: angel

fIlmS

ET LØST OG BEGREBUDEFINERET

Den psykologiske horrorfilm har altid eksisteret - fra dr. calIgarIS kaBInet (1920) til pSycho (1960), the ShInIng (1980), the SIlence of the lamBS (1991) og frem til nu. Filmmediet er i konstant udvikling, og vi er i en spændende tid, hvor horrorgenren i stigende grad bliver en del af mainstreamen, og der gives plads til mere eksperimenterende og kunstneriske

De har været ekstremt gode til at udvælge film, som har gjort dem synonyme

HORROR BLÅSTEMPLES - OG SÅ ALLIGEVEL IKKE

man ikke kan bruge de cues, man kender fra andre film, og derfor konstant må være på vagt. Derudover er det bearbejdelsen af Danis (Florence Pugh) traumer, samt hendes psykologiske udvikling, som er filmens omdrejningspunkt fremfor en udefrakommende fare.

Derforvisioner.er

Aster at fremmedgøre de omgivelser, vi ellers forbinder med sommer og glæde på en sådan måde, at man ikke længere føler sig tryg nogen steder. »

det ærgerligt, at udviklingen bliver gjort elitær gennem elevated horror-

« Alligevel formår

med høj kunstnerisk værdi og en særlig stiliseret og innoverende æstetik. De har produceret anerkendte film indenfor næsten alle genrer, hvilket naturligvis har øget interessen for resten af filmene i deres katalog. Særligt horrorfilmene har dog en fælles lighed i deres psykologiske arthouse-tilgang, som ellers sjældent ses indenfor den genre. A24s brand og store opmærksomhed spiller uden tvivl også en rolle i, hvorfor denne nye generation af gyserfilm bliver set som en samlet bølge.

the wItch (2015). foto: pulSe fIlmS

Bag denne generation af nye horrorfilmskabere står særligt ét centralt produktionsog distributionsselskab: A24.

horror er en elitær og unødvendig måde at gruppere film og har, blot ud fra navnet, en udelukkende funktion, som ikke kun roser de enkelte film, men implicit kritiserer resten af genren. Men horrorgenren er unægteligt i en ny guldalder, hvor grænser afsøges, og vi oplever en lang række af film med høj kunstnerisk

Denne nyfundne anerkendelse af genren har også medført at produktionsselskaber verden over har været mere villige til at

kaste penge efter horrorfilm. Indenfor Danmarks grænser kan man vente længe mellem film med gyserelementer, men i år har vi fået Christian Tafdrups Speak no evIl (2022), som er en rendyrket psykologisk horror, der ikke minder om noget, vi tidligere har set indenfor Begrebetlandegrænserne.elevated

Forhåbentligtværdi.giver

denne nye bevægelse også i fremtiden plads til en bredere palet af forskelligartede og nytænkende film, fremfor at være elitær og ekskluderende. ■

begrebet, som løfter enkelte film ind i finkulturen, mens resten af genren stadig holdes udenfor. Det faktum at vi ikke ser film fra andre genrer blive omtalt som ‘elevated’ vidner stadig om en holdning til horror som noget beskidt, der formentlig stammer fra den ekstreme gore, som dominerede i tiden op til.

Genren er i virkeligheden måske ikke blevet eleveret rent intellektuelt, men nærmere på et kulturelt plan ved at nå ud til et publikum, som ellers ikke interesserer sig for gys. Det er ikke længere enkeltstående film, som vinder den gunst, men en stor del af nye gysere, som mødes med entusiasme. Mange af denne type horrorfilm, som læner sig op ad arthouse, har de seneste år været must-sees for filmentusiaster, hvilket uden tvivl har åbnet genren op for mange, der ellers havde dømt den ude.

get out (2017). foto: uIp

Begrebet elevated horror er en elitær og unødvendig måde at gruppere film og har, blot ud fra navnet, en udelukkende funktion, som ikke kun roser de enkelte film, men implicit kritiserer resten af genren. »

21 BILLETLUGEN.DK FOALS - SLOWTHAI BLACK HONEY THE GOA EXPRESS GOAT GIRL PRISMA VELVET VOLUME The National SHARON VAN ETTEN SLOWDIVE ANNA CALVI - CASSANDRA JENKINS - EEE GEE MIKAEL SIMPSON NILÜFER YANYA WET LEG FIRST AID KIT LEON BRIDGES BETTE - COCO O. - ERIKA DE CASIER PARCELS SELF ESTEEM STEAM DOWN Jungle Liam GallagherGEBYR+650DKKGEBYR+650DKKGEBYR+650DKK LØRDAG 11. JUNI 2022 SØNDAG 12. JUNI 2022 FREDAG 10. JUNI 2022

LOLITA: BAG DE HJERTEFORMEDESOLBRILLER

af Sara Kira Wernberg-Tougaard

Lolitas solbriller er ikoniske. To skrigende røde hjerter af plastik udtrykker på en gang både blåøjethed og begær. Hvor stammer de fra og hvad er de blevet til? Og hvorfor er solbrillen så stærkt et motiv på film? BIllede på forrIge SIde: lolIta (1962). foto: mgm

25lolIta (1962). foto: mgm

« utilgængelighedogskjulerSolbrillerneblikketskaberbådeog

utilregnelighed. »

Hvis øjet er vinduet til sjælen, hvad betyder det så, når de skjules bag et par formørkede glas? Har karakterer med solbriller på så gemt deres sjæle, deres menneskelighed, væk? I the matrIx (1999) bærer alle de computergenerede agenter solbriller. Solbrillerne bliver en del af en uniform. Alle agenterne er iklædt de samme sorte solbriller, det samme sorte jakkesæt og de har alle det samme mørke tilbageredte hår. Uniformen understreger, at de ikke har nogen egen

olbrillen er et yndet motiv på film. Dette på trods af, at solbriller er vanskelige at filme, da man risikerer, at kameraet bliver reflekteret i dem. Desuden er vi mennesker trænede til at aflæse andre mennesker ud fra deres ansigter og særligt deres øjne. Øjnene er det første, vi orienterer os efter. At have en karakter iklædt solbriller på film er derfor et voldsomt valg – både stilistisk og rent filmteknisk. Alligevel ser vi dem på alle de seje drenge og også på nogle af de seje piger. Vi ser solbriller på de kriminelle, på lejemorderne, på outsiderne. Hvem husker ikke Jean Reno og Natalie Portman iklædt små sorte glas i léon: the profeSSIonal (1994)?

Men solbriller er ikke kun for filmenes skurke og de misforståede eksistenser. Vi ser også solbriller på hemmelige agenter i James Bond-filmene. Og på seje politibetjente i dIrty harry (1971). Solbrillerne er også til at finde på karakterer, der ikke nødvendigvis kan placeres som hverken skurk eller helt, fx i BreakfaSt at tIffany’S (1961) og i lolIta (1962). Alle disse solbrilleklædte karakterer har til fælles, at de har svært ved at forstå og at blive forstået af samfundet omkring dem. Solbrillerne skjuler blikket og skaber både utilgængelighed og utilregnelighed.

Men solbriller er ikke bare solbriller. Forskellige slags solbriller forbindes med specifikke karaktertræk. Er du mest en John Lennon eller en Audrey Hepburn? Måske er du noget helt tredje, men de solbriller, du vælger, kommunikerer et bestemt livssyn og en bestemt måde at leve livet på. Ved at tage et par solbriller på kan man iklæde sig en hel identitet. Tænk blot på, hvordan hurtigbrillen blev et fænomen, der var svært adskilleligt fra folk, der skejede ud – gerne iført et

identitet og derfor heller ingen egen vilje eller handlekraft. De bærer alle de samme solbriller. De har det samme perspektiv. Det samme blik på verden.

lolIta (1962). foto: mgm

TILDÆKKEDE ØJNE

taxI drIver (1976). foto: columBIa the matrIx (1999). foto: warner BroS

Koblingen mellem de hjerteformede briller og Lolita-figuren blev skabt med den filmplakat, der blev lavet til

farverigt tracksuit. Solbrillen kan bruges til at udviske eller skjule identitet, men de kan også bruges til at tildele eller understrege identitet.

I populærkultur er de hjerteformede solbriller blevet billedet på den unge pige, der frister den ældre mand. Men hvor kommer de hjerteformede solbriller fra? I romanen lolIta fra 1955, bliver den unge pige blot beskrevet som værende iklædt mørke briller. Vladimir Nabokovs roman tog dengang verden med storm; på en gang en sensation og en skandale. Med en pædofil fortællerstemme, der uforfærdet forsvarer sine handlinger, er lolIta en hård læseoplevelse. Den er både blevet læst som en kritik og en idealisering af pædofili. Solbrillerne er i bogen en af de tydeligste forbindelser mellem Humbert Humberts barndomskæreste Annabel og Lolita. Men solbrillerne blev først hjerteformede, da bogen blev til en film.

BreakfaSt at tIffany’S (1961). foto: paramount

ET IKON BLIVER TIL

I Stanley Kubricks lolIta (1962), møder hovedkarakteren Humbert Humbert (James Mason) for første gang Lolita (Sue Lyon) i baghaven til et hus, han overvejer at leje et værelse i. Hun sidder henslængt på græsset lyttende til høj musik iklædt bikini, stor hat og solbriller. Solbrillerne er små, med mørke glas og går op i siderne, men de er ikke røde og de er ikke hjerteformede. I en tilsvarende scene i Adrian Lynes filmatisering af lolIta fra 1997 er hun solbrilleløs. Senere i filmen ser vi hende med et par små runde solbriller med hvidt stel. I både Kubrick og Lynes film er solbrillerne hverken hjerteformede eller røde. Så hvor stammer de ikoniske solbriller fra, hvis ikke fra filmene?

SELVMODSIGENDE SOLBRILLER

lolIta trækker også på disse troper. I filmen udstråler solbrillerne både en selvbevidsthed som i BreakfaSt at tIffany’S og en distanceret, sej attitude som i the matrIx. Men solbrillernes hjerteform modarbejder også denne

Selve udformningen på Lolita-solbrillerne indvarsler den betydning, de har fået i populærkultur. Kombinationen af den knaldrøde farve, de mørke glas og hjerteformen er skæbnesvanger. På den

27 Kubricks lolIta. I dag kan denne type solbriller ikke adskilles fra figuren Lolita. På plakaten ser vi Sue Lyons blå øjne, der kigger ud på os over de velkendte hjerteformede briller. I munden har hun en rød slikkepind. I toppen af plakaten står der: ”How did they ever make a movie of Lolita?”. Plakatens stærkt seksuelle undertoner er både en dyrkelse af Lolitamotivet og en foregribelse af den kritik, der ville møde filmen.

Når kvinder bærer solbriller på film, er det ofte for at understrege en coolness. De er kølige, professionelle, benhårde på en måde, som ellers ikke forbindes med det feminine. Vi ser denne superseje, solbrilleklædte kvindekarakter i Trinity fra the matrIx. Iklædt sine små sorte glas drøner hun gennem byen på sin motorcykel. Vi ser også denne kvindekarakter i en helt anden version i BreakfaSt at tIffany’S. I filmen bevæger Audrey Hepburns karakter sig selvbevidst og selvsikkert rundt i New York med overdimensionerede solbriller, der driver af glamour.

(1994).:éonltheprofeSSIonalfoto:gaumont

Når kvinder bærer solbriller på film, er det ofte for at understrege en coolness. De er kølige, måde,benhårdeprofessionelle,påensomellersikkeforbindesmeddet feminine. »

ene side trækkes der på solbrillemotivet, som det optræder i andre film, på den anden side bliver der gjort noget helt andet. Solbrillen på film bruges oftest til at vise, at en karakter har kant, at de er rebelske. I taxI drIver indvarslede solbrillerne karakterens opgør med et samfund, der havde vendt ham ryggen. I den ikoniske scene, hvor Robert De Niro afhører sig selv foran spejlet, ser vi, at solbrillerne for karakteren er uundværlige i hans selviscenesættelse som hård fyr.

coolness. Hjerteformen er barnlig, poppet og rød som de Coca Colaer, Lolita drikker i filmen. Den hjerteformede, knaldrøde plastik er som skabt til masseproduktion, både som solbriller og som symbol. Ligesom Lolita-figuren selv bliver solbrillerne en spejling af USA’s klistrede kapitalisme. Solbrillerne i lolIta er selvmodsigende. På den ene side betones det, at hun er cool, at hun har magten, at hun er i stand til at forføre Humbert Humbert. På den anden side bliver det tydeligt ud fra udformningen af solbrillerne, at det er et barn, der bærer dem.

LOLITA OG DOLORES

Det, vi får i Kubricks film, er Humberts syn på Lolita. Men når han kigger på hende, kigger hun også tilbage. Ligeledes er der to sider af solbrillen. På den ene side er der verdens blik på den solbrilleklædte karakter. På den anden side er der den solbrilleklædte karakters blik på verden. Man kan ikke tale om briller og øjne uden også at tale om blikke og synsvinkler. Filmen lolIta fortæller os en masse omkring, hvordan Humbert Humbert ser Lolita. Hvilket også spejler den opfattelse af hende, som både filmen og populærkulturen giver os som beskuere.

misvisende. Den eneste der kalder hende ved dette navn, er Humbert Humbert. Pigen i lolIta hedder Dolores. I hans øjne bliver hun til Lolita, en mytisk skabning. Både kælenavnet og solbrillerne er med til at fratage Dolores sin identitet og måske ligefrem sin menneskelighed.

lolIta (1962). foto: mgm

I filmen fremfører han, hvordan han ser hende som noget overjordisk. Han kalder hende en nymfet, som er Humbert Humberts begreb for en dæmon, der forklæder sig som ung pige og forfører voksne mænd. Solbrillerne er med til at iscenesætte hende som den handlende. Det gør de ved at rykke fokus fra, at hun er en 12-årig pige. I stedet får vi hende vist som en cool kvindekarakter, der er svært gennemskuelig for manden. Vi ser hende altså gennem Humbert Humberts øjne.

At jeg i denne artikel har kaldt pigen i lolIta for Lolita, er i virkeligheden

ET HJERTEFORMET BLIK

I en verden, hvor ”Lolita” i flere ordbøger defineres som ”a precociously seductive girl”, er seksualiseringen af den unge pige stadig et umiskendeligt faktum. Den unge pige er blevet betragtet begærligt både før og efter fortællingen om Lolita blev mytologiseret. Men hvad er Lolitas udsyn? Hvem er det, der kigger tilbage på os? Måske er det på tide, at vi ikke blot ser på Lolita, men også får lov at se verden fra hendes øjne. ■

Både kælenavnet og solbrillerne er med til at fratage Dolores sin identitet og måske ligefrem sin menneskelighed. »

Ambivalensen i solbrillernes udformning spejles i selve filmens ambivalens. I lolIta ser vi både solbrillens evne til at tildele og til at fratage identitet. Hun bliver tildelt en hårdhed og handlekraft. Solbrillerne placerer hende i en overlegen position i scenen, hvor hun møder Humbert Humbert. Hun kan se ham, mens han ikke kan møde hendes blik. Solbrillerne skjuler hendes øjne fra ham, hun bliver utilgængelig og uopnåelig. Dette lægger sig i forlængelse af Humberts idealisering af Lolita.

ALGORITMERINSTAGRAMSMØRKLAGTE af Anna Stevens

foto: prateek katyal vIa pexelS

credIt tekSt (2019). neon lIght SIgnage (2019).

foto: kIlde heart and zero

Det eneste Instagram reelt set har opgivet er, at dit feed bliver påvirket af 3 primære elementer: interesse, aktualitet og relation - altså, om du har interesse for de pågældende opslag, hvorefter nyere posts bliver rangeret højest i dit feed, og profiler, du interagerer meget med, bliver prioriteret.

nstagram er en af de hurtigst voksende sociale platforme i nyere tid med over 2 milliarder månedlige aktive brugere og cirka 100 millioner opslag om dagen.

Kort sagt skræddersyer Instagram dit feed, din ‘udforsk’ og dine stories på baggrund af din færden på appen. Det kan for nogle lyde som en fordel, da man på den måde kun ser, hvad der interesserer én - men når først man er spundet ind i Instagrams algoritme-spindelvæv, kan det være svært at komme ud af mørket igen.

Udover de konkrete tal, kender utroligt få til Instagrams strategi, herunder deres algoritmer, som er forbundet med mystik og misforståelser.

Jeg får, som ung kvinde der går op i mode og skønhed, foreslået et utal af såkaldte it-girls og influencers på min udforsk.

Instagrams algoritmer har luret, at profilerne har relation til et par af de øvrige profiler, jeg i forvejen følger. Profiler jeg primært følger for at få inspiration til tøj, stil og makeup - og jo mere jeg klikker ind på sådanne billeder, jo hurtigere bliver min udforsk fyldt med lignende billeder og profiler.

Den billeddelingstjenesteiscenesættendeInstagramhari mange år været dagsordensættende for private såvel som offentligemulighedpersonersforat

For algoritmerne tegner en falsk virkelighed, som i nogle tilfælde kan ende med at skade psyken.

profilere sig selv på de sociale medier. Dét, der gennem skærmen kan virke som en glansbilledagtig og misvisende,tilværelse,misundelsesværdigerdogoftestogkanføremangebivirkningermedsig-ikkebare

for eksportørerne af indholdet, men

UNGE PÅ INSTAGRAM

i høj grad også for modtagerne. Det er især sidstnævnte, jeg vil dykke ned i; det handler nemlig om dig og mig og vores mentale helbred.

Prototypen på den perfekte kvinde. Dem man gerne vil ligne og være. Netop her bliver Instagram problematisk.

I Danmark var antallet af selvmord blandt unge kvinder mellem 20-24 år i 2020 tre gange så højt, som det har været de forrige tre år. En sørgelig udvikling, som psykolog

Hvad sker der, når unges sociale medier udelukkende bliver fyldt op med smukke, veltrænede mænd og kvinder? »

Så hvad sker der, når unges sociale medier udelukkende bliver fyldt op med smukke, veltrænede mænd og kvinder? Vi efterlades med en overbevisning om, at det er den eneste rigtige måde at se ud på.

IInstagram.dagbestår mit udforsk-feed næsten udelukkende af misundelsesværdige kvinder med fantastisk udstråling, modellignende krop, perfekte kindben og mange følgere og likes.

old Statue of young woman wIth Smartphone In muSeum (2020). foto: denISe duplInSkI vIa pexelS

Dette er på trods af mine mange andre interesser, såsom madlavning, film og bøger. Dét ser jeg sjældent på min

Tre ud af fire af Instagrams brugere er under 30 år, og fire ud af ti brugere er under 23 år. Det er derfor uden sammenligning det sociale medie med flest unge samlet. En almen opfattelse er, at børn og unge er letpåvirkelige og nemmere kan overtales til en bestemt holdning. Jo yngre man er, jo mindre kritisk er man generelt overfor, hvad man ser på nettet.

Tilmed viste en af Facebooks undersøgelser, at 13 procent af britiske teenagere med selvmordstanker sporede disse til deres brug af Instagram. En anden undersøgelse viste, at 32 procent af de britiske teenagepiger, som i forvejen havde det dårligt med deres krop, havde fået det endnu værre af at bruge Instagram. 13 procent af drengene sagde, at de fik det dårligere med sig selv af at bruge Instagram.

« 13 procent af britiske teenagere med selvmordstanker sporede disse til deres brug af Instagram. »

Jan-Henrik Winsløw kobler på ”det store sociale pres, de høje krav fra samfundet og, ikke mindst, den konstante sammenligning på sociale Uafhængigemedier”.undersøgelser

I september sidste år, kunne The Wall Street Journal afsløre, at Instagram er direkte skadeligt for teenagers mentale Resultaternehelbred.

Den anonyme kilde der lækkede informationer fra Facebook til The Wall Street Journal var den amerikanske whistleblower, Francis Haugen, der ikke længere kunne stå tavst på sidelinjen,

er baseret på et studie, som Facebook, der ejer Instagram, selv havde lavet. Facebook har altså kendt til konsekvenserne af deres skadelige algoritmer, men undladt at reagere på disse, på trods af at de selv har kunne konkludere, at hver tredje teenager får et forvrænget kropsbillede af at bruge Instagram.

PROFIT FREM FOR ALT Jeg har længe fulgt eksterne eksperters egen forskning i emnet og haft mistanken om, at Instagram næppe kan være godt for vores mentale helbred baseret på min egen erfaring (og afhængighed) af Instagram. Men da Facebook - og alle andre tech-giganter - holder kortene så tæt til kroppen, at ingen data eller resultater af deres undersøgelser ser dagens lys, kan man netop kun blive ved mistanken.

Indtil nu.

har gennem årene kunne konkludere, at teenagere i høj grad sporer deres angst og depression til særligt Instagram - men uden at kunne understøtte det med big data fra tech-giganten selv, da de ikke deler deres resultater med offentligheden. Med god grund, skulle det vise sig.

THE WALL STREET JOURNAL: META VIDSTE, AT DERES ALGORITMER VAR SKADENDE

mISInformatIon on the weB (2020). foto: carloS px vIa unSplaSh

Altså ekstremt skræmmende statistikker, som ville få hårene til at rejse sig på de fleste forældres arme, i frygten for, at deres eget barn skulle være en del af den mørke data.

opstår for alvor, når Facebook ikke udgiver deres resultater om unges

Facebook kun gjorde, hvad der var godt for dem og ikke for deres brugere - og de tusindvis af lækkede dokumenter verificerede det tydeligt.

påvirkes måske ikke negativt.

og direktør Mark Zuckerberg har ydermere udtalt under en kongreshøring: “Den research, som vi har set, viser, at brugen af sociale apps til at skabe forbindelser til andre mennesker kan have positive fordele for mental sundhed”.

Læg mærke til ‘kan’ og læg mærke til, hvordan det kun er det at “skabe forbindelser til andre mennesker”, der påvirker den mentale sundhed positivtikke alle de andre elementer Instagram står Problemetfor.

Inden afsløringerne har Facebook konsekvent nedtonet Instagrams negative effekt på teenagere. Facebook har selv konkluderet, på baggrund af undersøgelserne, at “en stor del af teenagerne, der anvender appen, ikke påvirkes negativt” - hvilket jo i realiteten er sandt Størstedelennok.

Men den procentdel, der påvirkes negativt, skal stadig italesættes – hvor lille den end Stifterer.

mens Facebook konsekvent tilbageholdt informationer og løj for verden om Instagrams virkning, ændringer og Hunforbedringer.mente,at

36 (2016).B”,n“oSedIvelackmIrrorfoto:netflIx

Derudover har de snakket om at lave en “advarsels”-pop up, hvis man dvæler for længe ved det samme billede, den samme type opslag eller ens profiler. Dette kan dog medføre, at brugeren er kortere tid på appen, og det er jo heller ikke i Instagrams interesse, så det bliver spændende at se, om tiltaget bliver til virkelighed.

reklameindtægt og profit for Facebook.

Størstedelen påvirkes måske ikke negativt. Men den procentdel, der påvirkes negativt, skal stadig italesættes. »

I kølvandet på de omtalte internehaveJournalThecheferFacebooksafvisninger.fulgte“Facebook-papers”,lækkededeforventedeøverstebeskyldteWallStreetforatfordrejetdenforskningog

INSTAGRAMS FREMTID

Påstanden om, at Facebook går mere op i at skabe profit end at passe på deres brugere, blev ligeledes fastslået i de lækkede dokumenter, da det viste sig, at opslag der skabte vrede, intens debat og had, blev pushet mere i vores Facebookfeeds.

påstod, at resultaterne viste, at Instagram på de fleste punkter havde positiv effekt overfor de unge - men der blev selvfølgelig ikke delt nogle resultater. Facebook mener altså ikke at Instagram er dårligt for unges mentale Tech-giganternehelbred.

I dokumenterne blev det afsløret, at Mark Zuckerberg blev advaret om de negative konsekvenser ved ændringerne, hvilket han jo så bevidst ignorerede.AfsløringerneerblevetkaldtFacebooks‘BigTobaccoMoment’-enreferencetiltobaksindustrienderiårevisskjulte,hvorskadeligederesproduktervar.Fælleserdogogså,

Så hvordan ser fremtiden ud for Mark Zuckerberg og hans tech-imperium?

at selvom vi nu alle ved, hvor skadelige cigaretter er, så ryger vi stadig - og selvom vi nu ved, hvor skadelige sociale medier kan være, så bruger vi stadig Facebook og Instagram.

har ry for at manipulere sig ud af sådanne situationer, men de lækkede dokumenter kan forhåbentlig alligevel tvinge Facebook til at stå til ansvar for deres handlinger – især nu hvor Facebook ikke selv har nogle reelle bilag at bakke deres påstand op med.

Virksomheden er kommet med forskellige tiltag efter kritikken, for udadtil at tage imod kritikken og hermed ansvaret. De har f.eks. lavet en funktion, hvor man ikke kan se hvor mange likes andre har - dog en frivillig funktion, så det kan diskuteres, hvor stor en forskel den gør.

psyke, men blot udtaler sig uden belæg. Facebook får gang på gang snakket sig ud af deres mørke statistikker, og hvis ikke det var for modige whistleblowers som Francis Haugen, ville de måske endda slippe afsted med det for altid.

Vi skal tilbage til 2018 for at finde årsagen: en ændring i Facebooks algoritmer, der gjorde, at indhold drevet af vrede reaktioner og splittelse, gik endnu mere viralt, hvilket giver flere clicks og dermed

Indtil videre er den største ændring hos

Facebook deres navneskift til Meta – i mine øjne et desperat forsøg på at rebrande sig selv og slippe for sammenligningen med de skadende algoritmer og den negative indvirkning på teenageres mentale helbred.

I dag er det 8 måneder siden afsløringerne - og jeg har helt personligt ikke mærket de store forskelle. I min iver efter retfærdighed har jeg begrænset mit brug på Instagram. Men min profil står stadig, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke brugte appen hver eneste dag.

magt og kapitalistiske agenda påvirker os alle, og det er på tide, at industrien tager Sagenansvar.tyder

på, at vi har brug for demokratisk kontrol, der skal skabe gennemsigtighed og dermed offentlig adgang til f.eks. de mørklagte resultater om Facebookalgoritmer.spørger på vores startside: hvad har du på hjerte? Det må være forundringen over manglende handling og ansvarsfølelse fra Facebook, når deres apps sætter unges mentale helbred i fare. ■

Generation Z er uden sammenligning den generation, der bruger mest tid på sociale medier, og selvom Instagram har vist sig at svække det mentale kropsbillede, har appen også givet mulighed for selvudfoldelse. Gennem opslag og stories kan Instagram fremme unges identitetsskabelse, og ligesom Mark Zuckerberg selv siger, så kan det at skabe et socialt digitalt netværk have en positiv effekt.

Det er derfor ikke op til mig at sige, om Instagram er godt eller dårligt for dig, men jeg vil sige dette: Tech-giganternes enorme

« Selvom vi nu alle ved, hvor skadelige cigaretter er, så ryger vi stadig - og selvom vi nu ved, hvor skadelige sociale medier kan være, så bruger vi stadig Facebook og Instagram. »

mISInformatIon on the weB (2020). foto: carloS px vIa unSplaSh

G ASLIGHT, G ATEKEEP, G IRLBOSS af Frida Bay Lorentsen

HÆVNGERRIGEKVINDERPÅFILM gone gIrl (2014). foto: 20th century fox

Selv forlod jeg biografsalen med en tøvende beundring af Amy Dunnes hævntogt mod sin mand. Andre har nok siddet med følelsen af at have været vidne til en voldelig psykopats eskapader. Hvilket også er fair. Hun myrder trods alt en mand med en hobbykniv, udelukkende for egen vinding. Hendes handlinger er objektivt forkerte – så hvorfor var der noget fedt over at se til hende myrde og bedrage sig igennem en hel film?

Dette er kun et udvalg af kriminelle aktiviteter, som Amy Dunne begår i løbet af de 2 timer og 29 minutter, det tager at se Davids Finchers gone gIrl (2014). Amy Dunne (Rosamund Pike) forsvinder, og mistanken falder med det samme på hendes mand Nick (Ben Affleck). Hurtigt bliver det tydeligt for Nick (og seeren), at Amy ikke er kidnappet, men i stedet har forfalsket sit eget mord i håbet om, at Nick i sidste ende vil blive anklaget og dømt til døden for det.

Film om kvindelige karakterer, der begår ‘onde’ handlinger i et voldeligt hævntogt, er som sådan ikke et nyt fænomen. Omkring dette motiv er der opblomstret den såkaldte ”rape-revenge” genre, hvor kvindelige karakterer bliver voldtaget, hvorefter de (eller deres pårørende) tager voldelig hævn mod gerningsmændene.

Mord. Bedrageri. Falsk kidnapning.

SPLATTER SOM FORLØSNING

Kort tid efter filmens premiere, blev det tydeligt for mig, at jeg ikke var den eneste med den opfattelse af Amys handlinger. Særligt på det sociale medie Tumblr begyndte uddrag af Amys famøse “Cool Girl”-monolog at florere, hvor tusindvis af brugere erklærede sig enig i ikke alene hendes holdninger, men også hendes handlinger. Derefter kom memes, screenshots fra filmen og passager fra bogen, den er baseret på, og Amy Dunne blev efterhånden et usandsynligt symbol på kvindefrigørelse.

I SpIt on your grave (1978). foto: Barquel creatIonS

(filmen er skrevet, instrueret og klippet af den samme mand …).

Filmens egentlige kvalitet er til at diskutere, og måden hvorpå den håndterer et meget følsomt emne kan og er blevet kritiseret voldsomt for bl.a. de udpenslede voldtægtsscener, samt fremstillingen af overgrebet fra et rent maskulint synspunkt

« Med de rape-revengebrutalegenreforventeligemordgiverenfilmikkealenegrafiskvoldog splatter, men også en katarsisk oplevelse. »

Med de genreforventelige brutale mord giver en rape-revenge film ikke alene grafisk vold og splatter, men også en katarsisk oplevelse. Ifølge den engelske filmkritiker Anne Billson er det et spørgsmål om simpel ønsketænkning: “[…] what could be more empowering than watching a woman wreaking violent vengeance on her abusers? I’m not aware of this being something that happens in real life, but what’s wrong with a little

gIrl (2014). foto: 20th century fox

På trods af dette er det svært at benægte den enorme tilfredsstillelse, man finder i at være vidne til Jennifers angreb mod de mænd, der har påført hende så meget smerte. En af gerningsmændene bønfalder hende om nåde, hvorpå hun svarer med et simpelt ”Suck it, bitch!” og lader hans krop opsluges af en båds motor. Vandet omkring ham farves rødt af blod. Hendes hævn er grusom, men er den ikke også berettiget? Tilfredsstillelsen i Jennifers hævn stikker dybere end blot at vide, at retfærdigheden har sket fyldest, og de mænd der har forurettet hende, ikke længere kan gøre skade. Hvad hun gør føles som at være på alle kvinders vegne.

gone

I populærkulturen er genren for alvor blevet populariseret med den dødvoldelige kultklassiker I SpIt on your grave (1978). Her tager hovedpersonen Jennifer til et sommerhus på landet for at skrive sin roman. Hendes afslappende ferie afbrydes dog af en gruppe lokale mænd, der kidnapper og brutalt voldtager hende i flere enormt grafiske scener. Dette bliver starten på en længere hævntogt, hvor hun hænger, lemlæster og halshugger gerningsmændene én for én.

Måske lyder det som et klenodie fra en anden tid i filmkunsten, hvor motorsavs-svingende galninger og blod af sirup blandet op med rød frugtfarve var på mode, men genren er langt fra et fænomen, der blot hører 70’ernes halvproblematiske filmkunst til. Som et nyere eksempel på genren findes Emerald Fennells pastelfarvede promISIng young woman (2020), som flere steder er blevet hyldet som et feministisk, moderne alternativ til de ofte mandsdominerede fortællinger om kvinders smerte.

mildest talt klodsede håndtering af et kompliceret emne, er det langt mere nuancerede og følsomme syn på seksuel vold klart at foretrække. Man kan dog undre sig over fraværet af vold, som ofte er måden hvorpå hævnen manifesterer sig på inden for genren. Cassies ene forsøg på vold giver bagslag, og ender endda med hendes død. Den rigtige hævn kommer først posthumt i form af en anmeldelse til politiet.

ikke en blodig én, og hun tyer først til vold mod filmens slutning. Indtil da handler hævnen om at skræmme den type mænd, der misbrugte hendes veninde. Hver aften tager Cassie på natklub og foregiver, at hun er så fuld, at hun dårligt kan stå op. Når en mand uundgåeligt forsøger at udnytte hendes sårbare position, afslører hun sin sande tilstand, og mændene er sidder tilbage med erkendelsen af, hvad de skulle til at gøre ved Sammenlignethende.med70’ernes

gone gIrl (2014). foto: 20th century fox

42 fantasy wish fulfilment?” Der er noget nærmest efterstræbelsesværdigt over at se kvinder tage fuld kontrol over en situation, hvor de før var magtesløse, og de moralske kvaler, man kan have om hævn, glemmes.

I denne film tager hovedpersonen Cassie (Carey Mulligan) hævn på vegne af sin afdøde veninde Nina, der blev voldtaget af en gruppe drenge til en fest. Hidtil har udpenslede voldsscener nærmest været normen indenfor genren, men i promISIng young woman vises et overgreb aldrig.

EN GENRE BLIVER WOKE

På samme måde er Cassies hævn heller

For nogen var dette den ultimative hævn; for andre en antiklimatisk hyldest til den samme ordensmagt, der ofte svigter kvinder, der udsættes for vold. Derfor havde jeg det personligt lidt svært med promISIng young woman. Der manglede

På dén måde er Amy en interessant hævner. Hun er ikke blevet udsat for overgreb eller vold, ej har nogen hun kender. Hun kommer fra en privilegeret baggrund, har forældre, der elsker hende, og et højtlønnet arbejde. Så hvad hævner Amy sig egentlig over? Hendes halvfabrikerede dagbogsnotater beretter, hvordan hun langsomt isoleres i sit ægteskab. Nick tvinger hende til at flytte til Missouri, og kort tid efter er han hende utro. Deres gyldne år er slut, og Amy sidder efterladt tilbage, reduceret til en parodi af sig selv, i rollen som den skingre og overkritiske hustru.

dén forløsning, som kun kan findes i sanseløs vold mod ondskabsfulde mænd. Hvis I SpIt on your grave hører Det Gamle Testamente til, tilhører promISIng young woman Det Nye, der i stedet vender den anden kind til.

promISIng young woman (2020). foto: uIp

Monologenkvinder.

er akkompagneret af en montage af Amys flugt. Den tjener et rent praktisk formål i at vise, hvordan Amy forklæder sig, men den illustrerer også hendes indre transformation. Hun køber sodavand, slik og halvkikset tøj. Hun farver sit hår musegråt på en tankstation. For første gang stopper hun med at spille ‘Cool Girl’ for nogen.

AMY DUNNE - DEN HÆVNER?ULTIMATIVE

Hvis I sPit on your Grave hører Det Gamle Testamente til, tilhører PromisinG younG Woman Det Nye, der i stedet vender den anden kind til. »

Amys identitet er langsomt eroderet væk, et offer for patriarkatets stramme kategorier for acceptabel opførsel for

Amy Dunne har ikke været offer for en

Amy hævner sig ikke blot over et forlist ægteskab. Hendes identitet er blevet frataget hende, men ikke i en voldelig og utilgivelig handling – hun har endda gjort det ved sig selv. Modelleret og omformet sig selv til at være præcis den kvinde, som Nick vil have, fra det øjeblik det mødtes. ‘The Cool Girl’: “She’s a Cool girl. Cool girl is hot. Cool

girl is game. Cool girl is fun. Cool girl never gets angry at her man. She only smiles in a chagrin, loving manner and then presents her mouth for fucking.”

tilbyderHævnfilmenkvinder et middel mod den følelse af magtesløshed, samt en velfortjent eskapisme til en verden, hvor voldtægtsmænd altid får den straf, de fortjener. »

følte. For de fleste kvinder (heldigvis?)patriarkatetmanifesterersigikkeiénkonkret, voldelig handling, der kan hævnes, men i en livslang og konstant flodstrøm af små

p(2020).promISIngyoungwomanfoto:uI cggoneIrl(2014).foto:20thenturyfox cgoSIpItnyourrave(1978).foto:BarquelreatIonS

voldelig forbrydelse. Det behøver man ikke for at føle smerte over at leve under et ligegyldigt system, der ikke anerkender hvordanjegmedtiludenmenneskeligheddinforditforholdmænd.JegholdtAmy,fordividstenøjagtigthun

Hævntørstige kvinder længe leve! ■

På Netflix’ officielle Facebook-side annoncerede de at gone gIrl er at finde i deres katalog, med et klip af ‘Cool Girl’monologen akkompagneret af teksten: “Thinking of ~HER~ this International Women’s Day”. Det gjorde jeg også.

Somhændelser.enkeltperson

er der ikke meget, man kan gøre mod strukturelle problemer i samfundet. Amys handlinger er nok helt ude af proportioner i forhold til hendes

mands synder, men motivationen bag er forståelig. Hævnfilmen tilbyder kvinder et middel mod den følelse af fortjener.fårvoldtægtsmændeneskapismesamtmagtesløshed,envelfortjenttilverden,hvoraltiddenstraf,de

Når du køber studiebøger hos os, giver du penge til dit studieliv. A cademic Books er nemlig din nonprofit studiedrevne boghandel, som støtter initiativer på tværs af studier i hele landet.

GØR FORSKELEN

TO UGER TRIERMED

af Christian Hejbøl

DAG 1-3: LARS VON TRIERS EUROPA

Triers anden film, epIdemIc (1987), er også hans billigste. Den kan endda måske kaldes primitiv sammenlignet med hans andre film. epIdemIc giver seeren en finurlig indsigt i Triers film-poetik, som han tydeligt udstiller for sit publikum. Det indebærer dialog som: “En film skal være som en sten i skoen,” og beskrivelsen af den naive idealists rejse: Den idealistiske person møder et miljø med gode intentioner om at redde menneskene i det. I stedet for at lykkes, bliver idealisten

BIllede på forrIge SIde: the houSe that Jack BuIlt (2019). foto: nordISk fIlm

“You will now listen to my voice. My voice will help you and guide you still deeper into Europa.” (europa, 1991)

Rejsen begynder, og jeg skal til Europa! En dyb stemme taler monotont til mig, så en hypnotisk tilstand indtræder. Idet jeg åbner øjnene, manifesteres Lars von Triers Europa foran mig; fyldt med sygdom, regn og råd. the element of crIme (1984) er Lars von Triers første film, og den første i europa-trilogien. Mord på små piger, evig styrtregn og en kriminaldetektiv, der vandrer hvileløst fra sted til sted på jagt efter en ukendt morder. Oplevelsen er som en filmisk labyrint, og man skal holde tungen lige i munden. Detektiv Fischer er manisk besat af at finde frem til morderen, og både historien og filmens stil transformerer sig til en fragmenteret feberdrøm. Fischer bliver stillet spørgsmålet: “The story… What is the story?” – og man opdager, at der ikke er en historie. Der er blot en stemning. På trods af at the element of crIme langt fra skildrer en rar verden, er det fantastisk at være tilbage i Lars von Triers Europa. Det er farveløst og frataget selv den mindste snert af humanisme - men filmkunsten er uomtvistelig.

Jeg påbegynder et enkelt eksperiment af langt fra akademisk karakter. På fjorten dage skal jeg se Lars von Triers fjorten spillefilm. I passende Triersk ånd vil jeg opsætte et par regler: De skal ses kronologisk, én film om dagen. Ikke mere, ikke mindre. Motivationen for eksperimentet er ligeledes enkel: Lars von Triers film har gang på gang provokeret og berørt mig. Jeg har grædt, fået lyst til at kaste op og er blevet decideret forarget. Hans film udforsker melankolien og filmkunstens grænser. Af samme grund vil jeg frivilligt træde ind i mørket og rapportere tilbage fra den anden side.

Hovedkarakteren i BreakIng the waveS (1996) er det, man kan kalde en hellig idiot. En person hvis ufordærvede godhed er trukket direkte fra Triers teori om den idealistiske hovedperson. Hun taler med Gud og tror på mirakler – og måske har hun faktisk en forbindelse til det hinsides.

(1991).uropaefoto:nordISkfIlm

Den sidste film i trilogien, europa (1991), er også første gang, Trier forsøger at skildre følelser. En ung amerikansk mand ankommer i Tyskland efter anden verdenskrig og forelsker sig i en tysk kvinde. Følelserne bliver dog overdøvet af smuk kameraføring og overdådige billeder. De to foregående film er rene stiløvelser i filmteknik og metasprog, og med europa åbner Trier op for et filmsprog, der også investerer seeren følelsesmæssigt.

DAG 4-6: DEN HELLIGE IDIOT

Bess (Emily Watson) sidder på knæ i kirken og bønfalder himlene: “There is nothing I can do. There is nothing at all,” og Gud svarer: “Prove to me that you love him, and then I’ll let him live.”

“I used to dream that I was in a musical, ‘cause in a musical nothing dreadful ever happens.” (dancer In the dark, 2000)

Bess har giftet sig med offshoremedarbejderen Jan (Stellan Skarsgård). De har et lykkeligt ægteskab, indtil Jan kommer ud for en dødsensfarlig ulykke på boreplatformen. De smukke og dvælende billeder fra europa-trilogien er nu erstattet med rå følelser.

Jan holdes i live af en respirator, og Bess overbeviser sig selv om, at hun kan redde ham fra døden, hvis hun har sex med fremmede mænd. Som en slags Guds hellige skøge, om man vil.

49 ironiseret, gjort til grin og må slutteligt lide et forfærdeligt nederlag. Idealistens fald er et gennemgående tema i Triers film, og det er tydeligt at se, at hans film allerede her havde en dominant stil.

De første tre dage er overstået. Jeg forlader Triers Europa med en følelse af fryd på filmkunstens vegne. Indtil videre er eksperimentet en personlig succes; en lille gave, jeg har givet mig selv.

Dogmefilmen IdIoterne (1998) er ikke på samme måde følelsesmættet. I stedet strækker Trier anti-æstetikken med det håndholdte kamera endnu længere ud ved at filme det hele på et handy videokamera. Første gang jeg så IdIoterne, tænkte jeg, at det da godt nok var en grim og meningsløs film - filminstruktøren må da

Stilen er håndholdt kontinuitetsbrydende.ogDen rå og dokumentariske kameraføring gør, at man i stedet for at distancere sig fra alle følelserne accepterer historien og tager melodramaet alvorligt. Bess vil gøre alt for, at Jan overlever. Det gør satans ondt at se på. Og det er første gang, at det er decideret ubehageligt at se en af Triers film. I sidste ende er det Bess, der dør, mens Jan overlever. Det er et eksempel på selvopofrelse i sådan en grad, at man skal være lavet af stål for ikke at fælde en lille tåre.

the element of crIme (1984). foto: per holSt fIlmproduktIon

Bodil Jørgensen spiller den skrøbelige Karen, som bliver en del af et kollektiv, hvor man forsøger at finde frem til sin indre idiot ved at spasse. Det handler om kontroltab og autenticitet, og dogmereglerne er i den forstand et

have været en evneløs idiot. For temaet i filmen er ikke kun, at karaktererne skal ‘spasse’, formen matcher filmens tematik. Lyden er forfærdelig, billedet er grynet. Trier skaber sit eget drillende eksperiment og kyler æstetikken ad helvede til. I samme moment opstår der en ny æstetik.

Trier skaber sit eget drillende eksperiment og kyler æstetikken ad helvede til. I samme moment opstår der en ny æstetik. »

dancer In the dark (2000). foto: zentropa

In the dark (2000). Ikke fordi, hun gerne vil se filmen med mig. Men sidste gang jeg så filmen, faldt jeg ned i et så dybt, mørkt hul, at jeg ikke var til at snakke med i flere dage - og hun vil gerne forberede sig, hvis det skulle ske igen. I dancer In the dark er den unge mor Selma (Björk) rejst til

DAG 7-8: DEN SØDE HÆVN

med dancer In the dark kan på mange måder sammenlignes med første gang, jeg så Th. Dreyers Jeanne d’arcS lIdelSe og død (1928). Jeanne d’Arcs lidelser stopper aldrig, de intensiveres kun. Til sidst kan du ikke andet end græde. Nogle hader dancer In the dark, fordi de føler, at Trier manipulerer dem følelsesmæssigt. Det forstår jeg godt. Jeg hulkede mig stille igennem filmens sidste akt. Og så var den dag ødelagt.

mærkeligt paradoks. Instruktøren giver afkald på kontrollen og er underlagt nogle tydelige regler, og af præcis samme grund virker alting utrolig velovervejet. Idioterne er underholdende, men føles samtidig sørgelig. Jeg var usikker på, om man egentlig burde grine af de her ‘idioter’. Denne ambivalens illustreres i filmens uudholdelige slutscene, hvor Karen, der lige har mistet sit barn, vender hjem for at spasse foran sin familie. Resultatet er en syngende lussing fra hendes ægtemand.

Indtil videre har eksperimentet fået mig til at flyve højt på filmeufori. Min kæreste, Anna, har fulgt med i eksperimentet på sidelinjen. Af samme grund har hun flere gange spurgt, hvornår jeg skal se dancer

USA i håbet om at kunne redde sin søn fra en genetisk øjensygdom, som har gjort Selma blind. Hun knokler dag og nat for at tjene penge til en øjenoperation, før det er for sent at redde sin søn.

dancer In the dark er en musical, men det er også en tragedie. Sangen og dansen fungerer som en kortvarig og imaginær eskapisme, og alle de følelsesmæssige strenge bliver spillet på. Jeg kan forestille mig Trier smile, idet han får sit publikum til at sluge de mest klichéfyldte og banale scener. Sentimentalt melodrama påvirker mig ellers aldrig, men filmen bombarderer mine sanser og trykker på alle de rigtige knapper. Det virker. Og jeg hader, at det Minvirker.oplevelse

“This is the sad tale of the township of Dogville.” (dogvIlle, 2003)

Film som BreakIng the waveS og dancer In the dark bør man ikke se med så kort et mellemrum. Det er ikke sundt for humøret. Derfor var dogvIlle, på trods af sin tre timer lange spilletid, et velkomment afbræk. Med dogvIlle (2003) og manderlay (2005) skaber Trier en ny æstetik, der både suger opmærksomhed til sig og samtidig sætter fortællingen i fokus. Han har tegnet kridtstreger overalt på gulvet. Som på en teaterscene skal man selv forestille sig bygningernes vægge, og at belysningen i filmen kommer fra en sol, man bare ikke kan se.

Jeg kunne tydeligt spejle mig i hovedpersonen Grace (Nicole Kidman) i dogvIlle, der søger tilflugt fra nogle gangstere i den titulære landsby. Byens beboere udsætter Grace for mere og mere

ydmygende og smertefuld afstraffelse. I stedet for at kæmpe imod åbner Grace sine arme og accepterer al den nederdrægtighed, hun bliver udsat for. I løbet af filmen begyndte jeg at tænke på, hvorfor jeg overhovedet udsætter mig sig selv for dette eksperiment. Hver dag står jeg op og ser en Trier-film, og det, som i starten føltes som en gave, har nu langsomt forvandlet sig til en straf. Min artikel behøvede ikke at have en masochistisk karakter med regler, der skal overholdes, og som påfører mig pine. Jeg har jo set alle Triers film før; jeg kunne blot lade være med at skrive denne artikel, se filmene på et andet tidspunkt eller lade som om, at jeg udfører dette eksperiment.

Det slår mig, hvor mangesidet Triers filmrepertoire er. Der er altid nye metoder og nye regler, han kan afprøve, som et uartigt barn der udfordrer sine forældres grænser; hvor går grænsen? Hans film er en form for undersøgelse af kunstens muligheder, prydet af en trodsig attitude mod alle konventioner. Hvis noget er tabu, kitsch eller politisk ukorrekt, skal Trier selvfølgelig afprøve det. Regler er per definition kun til stede for at blive brudt.

Men mit mismod forvandlede sig hurtigt til fryd. Grace gør oprør mod beboerne i Dogville. Al den uretfærdighed, som de godhjertede kvinder i Triers film er blevet udsat for, bliver endelig hævnet. Dogville bliver brændt til jorden, og de foragtelige

(1998).IdIoternefoto:zentropa

« Hvis noget er tabu, kitsch eller politisk ukorrekt, skal Trier selvfølgelig afprøve det. »

beboere bliver plaffet ned en efter én – i Triers verden er ‘den søde hævn’ et yderst klædeligt udtryk.

DAG 10-11: SORG, SMERTE OG FORTVIVLELSE

Lidt2006)over

“Grief is not a disease. It’s a natural healthy reaction.” (antIchrISt, 2009)

Fra folkekomediens omfavnelse til antIchrISt (2009) og melancholIa (2011). Det er som at forlade saunaens dyssende varme og hoppe direkte i iskolde Øresund. antIchrISt handler om et par, der sørger over tabet af deres barn. De tager ud i en hytte i skoven, med det allegoriske navn ‘Eden’, for at bearbejde deres sorg. Alt, der sker derefter, er én lang, nedadgående spiral. For antIchrISt

Men selvfølgelig kan Trier ikke bare skabe en folkekomedie lig Morten Korch-filmatiseringerne. dIrektøren for det hele drypper af selvironi, metakommentarer og refleksioner om højog lavkultur. Samtidig eksperimenterer filmen med en akavet kameraframing, som han kalder Automavision. Kameraet er tilkoblet en computer, der igennem vilkårlige tal bestemmer, hvor kameraet skal placeres i rummet. Resultatet er en asymmetrisk og forstyrrende kameraføring. Hvornår er det seriøst, og hvornår er det ironi? Det er svært at sige. Så jeg lytter til Trier, nyder filmen og sparer jer for yderligere refleksioner.

halvvejs er der endelig et pusterum. dIrektøren for det hele (2006) kan kort sagt beskrives som en dejlig, dansk folkekomedie. Nu kan jeg læne mig tilbage og slappe af. Som Trier selv siger i filmens anslag: “Her kan alle være med. (…) Filmen er ikke en refleksion værdig.”

DAG 9: DEN FOLKEKOMEDIEDANSKE

“I kan om et øjeblik forlade biografen og med god samvittighed glemme alt, hvad I har set.” (dIrektøren for det hele,

I 1996 købte Lars von Trier og Peter Aalbæk enerettighederne til Morten Korchs romaner. Zentropa var endda producenterne på en tv-serie baseret på Korch-romanen ved StIlleBækken (1999). Det virker som et ironisk stunt, for Morten Korch-filmene, der blev lavet af Alice O’Fredericks i 50’erne og 60’erne, er indbegrebet af triviel kunst og kan allerbedst beskrives som forudsigelige og banale. Det er ikke noget, man normalt forbinder med Trier.

(2003).ogvdIllefoto:nordISkfIlm

54 er ikke sjov. Den er ikke følsom. Den er bare ubehagelig. Her finder jeg filmanmelder Roger Eberts udtalelser rammende:

“I don’t have a handle on how many processes take part in the decay of a dead human. But I know a bit about dessert wines.” (the houSe that Jack BuIlt, Børn2018)

“I rarely find a serious film by a major director to be this disturbing. Its images are a fork in the eye. Its cruelty is unrelenting.” (Ebert 2009)

Filmen er mættet med allegoriske tegn og kulturelle referencer. Til biblen, til Dreyer, til Tarkovskij. Alligevel er det svært at holde øjnene åbne, for filmens rå billeder føles samtidig meningsløse. Kastreringer og skamferinger af kønsdele, barnedød og voldsom sex i samme opblanding gør filmen svær at sluge. Med antIchrISt skubber Trier ikke kun til filmmediets grænser, men også seerens grænser. Man kan lukke øjnene, men under filmen er du dømt til at være tilskuer. At passivt modtage billeder som du ikke har bedt om at blive udsat for.

DAG 12-14: ET PUNKTUMEKSPLICIT

nymphomanIac (2013) handler om begær. Om at ville have mere. Som hovedkarakteren Joe (Charlotte

måde som Kirsten Dunst næsten ikke kan bære sin egen krop i Melancholia af ren eksistentiel udmattelse, forlader jeg endnu en Trier-film og begynder min hverdag; velvidende om at dagen i morgen byder på mere af det samme.

Det er heldigvis eksperimentets sidste tre dage. Kameraet dvæler ved en kvinde, der ligger bevidstløs på den kolde asfalt i en gyde, mens Rammsteins metalmusik fylder lydbilledet. Kvinden bliver fundet af en ældre herre, som hjælper hende op i sin lejlighed. Her fortæller hun sin livshistorie: om hendes umættelige begær, om hundredvis af pikke og hendes langsomme deroute over en kop te med mælk.

dIrektørenfordethele(2006).foto:nordISkfIlm

Det er nu drænende at stå op hver dag og se en Trier-film. Den glæde jeg oplevede i eksperimentets begyndelse, er erstattet med en simpel udmattelse. Jeg er fordømt til at se på rystende billeder dag ind og dag ud, som var jeg Alex (Malcolm McDowell) i a clockwork orange (1971). Jeg står op. Laver kaffe. Ser film. På samme

bliver skudt. Kvinder bliver lemlæstede. Sex og sex og atter sex - alt sammen i kunstens ånd.

Gainsbourg) siger: “I’ve always demanded more from the sunset; more spectacular colors when the sun hit the horizon”. Hun kan aldrig tilfredsstilles. Som en alkoholiker, der kortvarigt får stillet sin tørst, higer hun straks efter den næste tår.

« Børn bliver skudt. Kvinder bliver lemlæstede. Sex og sex og atter sex - alt sammen i kunstens ånd. »

stor kunst, hvor Vergil argumenterer for en kunst fuld af moral og humanisme. Der trækkes kraftigt på kunst- og litteraturhistorien, som kobles på Jacks hensynsløse mord. Eksemplerne trækkes helt ud til yderpolerne. Jack beskriver diktatorer som Hitler, Stalin og Mao som eksempler på ikoner og kunst, hvor Vergils modeksempel er den romantiske, tyske digter forsøgFilmenGoethe.gøretaktivtpåatchokere

Under dette eksperiment har jeg følt, at rollerne er byttet om. Jeg er blevet den passive modtager af filmens billeder; den paralyserede tilskuer. Det rigtige subjekt er skuespilleren og instruktøren, der forsøger at få en reaktion ud af mig, mens jeg er reduceret til et objekt for filmens illustrationer.

Filmen viser alt. Og selvom den handler om begær,seksuelterder intet ophidsende ved filmen, langt fra. Som filosoffen Slavoj påpegerZizekom porno:

sit publikum. Når jeg ser film, indbilder jeg mig selv, at det er mig, der er det seende subjektet, der observerer et passivt objekt.

the houSe that Jack BuIlt er den ultimative Trier-film. Den er sammensat

”As soon as we show it all, its charm is dispelled, we have gone too far. (…) We are stuck with vulgar, groaning fornication.” (Žižek, 1991). nymphomanIac er den således afklædte porno. Intet er overladt til fantasien.

Eksperimentets sidste film er The houSe that Jack BuIlt. Massemorderen Jack (Matt Dillon) bliver ført ned i helvedet af den romerske digter Vergil (Bruno Ganz). Nedstigningen fungerer som en diskussion om kunstens grænser, hvor Jack og Vergil repræsenterer hver deres synspunkt; Jack anser alt det depraverede i samfundet som

Jeg1995)er

af tabuer, kunst og provokationer, der kommenterer på og retfærdiggør alle de foregående film. Er det selvsmagende? Ja. Er det åbenlyst provokerende? Ja. Men det er også et velplaceret punktum for mit eksperiment.

prisgiven, og jeg har ladet mig påvirke. De mere ubehagelige spor, Triers film har efterladt, vil jeg nu forsøge at ryste af mig. Medicinen, kunne man sagtens forestille sig, var en Morten Korch-film. ■ (2013).

Mit eksperiments udvikling kan sammenlignes med Triers naive idealist: Med glæde og eufori trådte jeg ind i Lars von Triers filmunivers. Denne glæde forvandlede sig hurtigt til ubehag. Min hjerne har været på overarbejde og mine øjne hjemsøges.

Jeg har indset, at den filmiske oplevelse måske ikke indebærer en udveksling af tanker mellem instruktøren og seeren i så høj en grad, som vi ofte selv bilder os ind. Følelsen af at være fordømt til at indtage filmens billeder er en ubehagelig og afmægtig oplevelse. For film kan påvirke os enormt, og den påvirkning bliver kun mægtigere, når man eksponerer sig selv hyppigt og kontinuerligt.

”[Filmen] bryder enhver modstand ned. Er den dygtigt lavet, kan vi ikke unddrage os dens virkning, når vi først sidder foran lærredet. Vi er prisgivne.” (K.E Løgstrup,

KONKLUSION

nymphomanIac

foto: nordISk fIlm the houSe that Jack BuIlt (2018). foto: nordISk fIlm

Trier skaber tankevækkende film, der aktivt forsøger at overskride grænser. Æstetiske, genremæssige og moralske grænser. Som seer er det uundgåeligt ikke at blive følelsesmæssigt påvirket. Ligesom den danske filosof K.E Løgstrup skriver om filmmediets evne:

ANDCOMESEE

come and See (1985). foto: moSfIlm I DEN KRIGSFILMREALISTISKESKÅNESINGEN

af Benjamin Damon

60 Krigsfilm er traditionelt set forbundet med mørke. For krig er mørk. Uskyldige mister livet, byer bombes, kultur ødelægges. Krig efterlader evige ar hos de påvirkede. Dog er det kutymen, at Hollywoods bombastiske krigsfilm tenderer til at glamourisere krig ved patriotiske fortællinger, lykkelige slutninger og usårlige protagonister. I kontrast lavede russiske Elem Klimov i 1985 historiens bedste krigsfilm, og den er ubeskriveligt nådesløs. come and See (1985). foto: moSfIlm

come and See (1985). foto: moSfIlm

Nogle af filmens få smukke øjeblikke

starten af come and See (1985) er 2. verdenskrig noget fjernt, noget uhåndgribeligt. 13-årige Flyora (Aleksey Kravchenko) er stadig en uskyldig dreng, der leger med sin ven langt ude på landet i det, der i dag er Hviderusland. Året er 1943, men nazisterne er ikke nået til hans lillebitte landsby endnu.

Det er dog en broget skare, som tydeligvis lider af ekstrem mangel på både udstyr og organisation. Folk løber rundt som høns uden hoveder, og det hele emmer af kaos, hvilket selvfølgelig står i stærk kontrast til nazisternes krigsføring.

EN RÆDSELSFULD REJSE

Til at starte med sættes Flyora til simple og lidt nedværdigende opgaver. Han skal rengøre den store gryde og får endda, ved tvang, byttet sine flotte, nye støvler med et gammelt, hullet par, som i øvrigt er alt for store til ham. Til gengæld møder han den lidt mystiske og tiltrækkende pige, Glasha (Olga Mironova), som han hurtigt lærer at kende. Hun er tydeligvis allerede mærket af krigens rædsler og virker en anelse konfus, men de finder et fællesskab i hinandens usikkerhed som lejrens eneste børn.

Den unge Flyora vil dog gerne være med i krigen. Han synes, at det er lidt sejt at rende rundt med gevær og uniform. Det giver autoritet. Han er komplet uvidende om den umenneskelige rejse ind i helvede, som venter ham.

« Han er komplet uvidende om den umenneskelige rejse ind i helvede, som venter ham. »

Det starter på sin vis også fint ud for den unge soldat. Han føres til en base dybt inde i den mørke, hviderussiske skov, hvor en relativt stor samling soldater holder til.

Da Flyora finder en riffel begravet i sandklitterne, ændrer hans liv sig med ét. Han tager riflen med hjem, og ikke længe efter rekrutteres han til den sovjetiske modstandsstyrke, da to soldater besøger hans families lille hus. Mor (Nina Evdokimovia) skriger og tigger ham om at blive, men Flyroa vil afsted. Han er faktisk edderspændt; nu skal han i krig!

Men det kommer den gradvist til. Kort tid efter Flyora er ankommet til lejren, rykker størstedelen af mandskabet videre. Nogle få bliver kommanderet at blive stikirenddrenggiderHanheriblandttilbage,Flyora.erknust.Hanikkebareværeforde

voksne uden at få

viser sig tidligt i deres forhold, hvor barndommen endnu gror uskyldigt i dem. Her føler man stadig, at de har en chance for at få lov til at være børn og til at grine og lege. Mørket har endnu ikke omsluttet deres farverige verden.

lov til at være med, hvor det hele sker. I en følelse af afmagt stikker han selv af fra lejren og vandrer afsted. Han løber ind i Glasha, som sidder for sig selv og græder. Han slutter sig til hende og deres fælles, desperate gråd signalerer, at deres tur ind i de mest frastødende og someksplosioner,voldsommerammesKortalvormenneskehedenafkrogeubarmhjertigeafforerbegyndt.tidefterdeafudsletter

den kortvarige relativt fredfyldte stemning, der var i

filmengennemsyrerSubjektivitetbådelydog billedmæssigt, og da bomberne lander, kastes seeren ind i den samme ulidelighed,øresønderrivendesomFlyorabefindersigi.»

come and See (1985). foto: moSfIlm

Klimov lavede filmen med et klart mål, og det er man ikke i tvivl om, når man ser den. Nazisterne er ufortrødent nådesløse og decideret ondskab synes at omkredse dem; de portrætteres faktisk uden nogen

HVAD GØR MAN, NÅR MAN SER ONDSKABEN I ØJNENE?

63 skovåbningen. Det er også her, at Come and See på et filmteknisk plan begynder sin tour de force. Subjektivitet gennemsyrer filmen både lyd- og billedmæssigt, og da bomberne lander, kastes seeren ind i den samme øresønderrivende ulidelighed, som Flyora befinder sig i. Det piber for ørerne, og man føler sig korporligt investeret i filmen på den værst tænkelige måde.

For come and See er også et ekstremt personligt værk for instruktøren. Klimov blev født i 1933 i Stalingrad og måtte flygte fra byen i 1942 med sin familie, da slaget om Stalingrad fandt sted. Han oplevede altså first hand en af det 20. århundredes største militære katastrofer, og det er helt tydeligt, at hans egne minder har haft stor indflydelse på filmen. Klimov afstår nemlig i store dele fra at have et

« Klimov afstår nemlig i store dele fra at have et tydeligt narrativ og fokuserer i stedet på subjektivitet, fragmentering og kaos; for det er højst sandsynligt sådan det føles at være barn i en krig. »

Men hvorfor er come and See så ubærligt hård at komme igennem? Det lette svar ville være, at det er krig også: ubærligt hårdt at komme igennem. Alligevel er vi ikke vant til at se noget, der er så tæt på virkeligheden. For her er ingen helte, ingen buldrende John Williams/Hans Zimmer-score, ingen lykkelig slutning –Elem Klimov udpensler krigens rædsler i en sådan grad, at det bliver fysisk ubehageligt at se og høre på. Samtidig føles fortællingen altid helt og aldeles funderet i virkeligheden. Det er ganske enkelt unikt.

form for nuance. Men måske er det også rimeligt nok?

come and See (1985). foto: moSfIlm

For hvad gør man, når man ser ondskaben i øjnene – på en baby? Når man ved, at den baby skulle vokse op og blive et af de mest skrækindjagende mennesker, der nogensinde har betrådt en magtposition? Ville man så slå barnet ihjel, hvis man havde chancen? Klimov stiller spørgsmålet til både Flyora og tilskueren. Selv efter det mareridt han har været igennem, kan

Flyora ikke få sig selv til det. Jeg tror, at de færreste ville kunne det.

Klimov har desuden nævnt i interviews, at han oprindeligt ville have givet filmen den noget mere eksplicitte titel, kIll hItler, og ud fra den information er det absolut tydeligt, hvad intentionen først og fremmest er: at male et djævelsk billede af Hitlers grusomheder uden at lægge skjul på noget. Da man langt om længe, gispende efter at få vejret, når frem til filmens slutning, forstår man godt denne working title: et langt sammenklip af Hitlers vej til toppen baglæns,fortællesogman slutter dermed med billedet af ham som baby. Sekvensen skifter mellem arkivmateriale og Flyoras sammenbidte ansigt, der synes at se det samme, som vi gør. Om end det ikke just er subtilt, skaber det en effekt, som er så modbydeligt stærk, at man aldrig nogensinde glemmer det.

I december viste værketCinemateketpådet store lærred, og det var en oplevelse, jeg vidste, at jeg ikke måtte gå glip af. Jeg følte ligefrem en form for forpligtelse, fordi jeg anser filmen for en af historiens

« I mine øjne er det et af ikkefremmestefilmkunstensopgaver,atdenogsåviserdet,vibryderosomatsepå.»

tydeligt narrativ og fokuserer i stedet på subjektivitet, fragmentering og kaos; for det er højst sandsynligt sådan, det føles at være barn i en krig. Det narrativ, der alligevel er, er stærkt inspireret af Ales Adamovichs bog, I am from the fIery vIllage (1978), og han er altså også krediteret som medforfatter til come and See.

(2019).ntedIaphetBIrdfoto:anotherworldent. elem klImov på Settet tIl come and See foto: crIterIon

KLIMOV

FILMINDUSTRIENÆNDREDEMEDÉT VÆRK

Jeg tror måske netop, at det er come and Sees største styrke, at man mærker

Særligt én sekvens fra come and See er brændt fast på min nethinde. Nazisterne har indtaget en lille, magtesløs landsby og er i færd med at stuve alle byens indbyggere sammen i en stor lade. Man ved fra første sekund, hvor det ender, men man bliver ved med at håbe; måske slipper de ud, måske ombestemmer nazisterne sig. Det gør de ikke i Klimovs verden, og de sætter ild til laden, mens hundredevis

stærkeste. I biografens mørke blev jeg for alvor en del af Klimovs univers og kunne ikke undslippe. Jeg så, sammen med resten af salen, ondskaben direkte i øjnene. Stilheden under rulleteksterne kan ikke beskrives med ord. Ingen turde eller kunne bevæge sig. Det var som om, at min krop var lammet. Benene fungerede simpelthen ikke.

den fysisk i kroppen. Man kan så stille spørgsmålet: er det nødvendigt? Får vi noget ud af at lave og se den slags film? Svaret synes at være simpelt. I mine øjne er det et af filmkunstens fremmeste opgaver, at den også viser det, vi ikke bryder os om at se på. Klimov må have været af samme opfattelse. I dag er det langt mere udbredt, end det var i 80’erne, at lave så ekstreme film. En hel bølge af extreme cinema-filmskabere har vundet stor popularitet i nyere tid, heriblandt folk som Gaspar Noé eller senest Václav Marhoul med sin gruopvækkende the paInted BIrd (2019), som netop er blevet sammenlignet med Klimovs storværk – og i øvrigt har Aleksey Kravchenko med i en mindre rolle.

Tager man 1917 op til yderligere granskning, falder den desuden præcis i den ‘fælde’, jeg nævnte i indledningen; den er så fandens amerikansk, så gennemsyret af patriotisme og så optaget af, at gøre krig til noget, der mest af alt minder om en spændende rutsjebanetur. Nuvel, 1917 er langt fra det værste eksempel, man kan nævne, og kameraføringen fra mester Deakins er sindssygt imponerende, men i sin grundessens fortæller den en poleret form for historie, vi har set 100 gange før. Desuden er den uendeligt fikseret på deadlines hele tiden – i modsætning til come and See, som i virkeligheden ikke har nogle deadlines. Her flakker Flyora hjælpeløst rundt, mens han fortvivlet forsøger at finde mening i en verden, hvor der ingen mening er.

(2019).1917foto:nordISkfIlm

come and Sees indflydelse på filmverdenen må ikke undervurderes. For selvom det ikke er et værk, man normalt hører snak om i mainstream-kredse, har den haft en enorm betydning for mange filmfolk. Mest famøs i denne sammenhæng er måske den 14 gange Oscarnominerede filmfotograf, Roger Deakins. I 2020 vandt han sin anden Oscar-statuette for sit arbejde på Sam Mendes’ teknisk imponerende krigsspektakel, 1917 (2019). Netop den film er vigtig, fordi det er så tydeligt, at Deakins har kigget mod førnævnte Rodionovs måde at arbejde med kameraføring på. I et interview på The Criterion Channel udtaler Deakins, at come and See burde være fast inventar på skoleskemaet. Jeg er enig. For den fortæller bedre end nogen anden film, hvad krig

I nærbilleder ser vi, hvordan han fysisk er blevet ældre at se på. Hans ansigt er hærget, beskidt, rynket. Den rene barnehud, vi så i starten af filmen, er blevet imprægneret med krig, og det kan ikke vaskes af igen. Aleksey Rodionovs forrygende kameraarbejde indfanger det på rystende vis.

reelt gør ved mennesker – et tema, der i et østeuropæisk perspektiv synes hyperrelevant netop nu.

66 af børn og gamle, kvinder og mænd brænder levende op. Skrigene terroriserer lydbilledet, mens nazisterne griner. Flyora er ikke i laden, men kigger på i afmagt. Her er ingen nåde, kun død og mørke.

Det er svært at forestille sig, at der nogensinde bliver lavet en film som Elem Klimovs mesterværk igen. Han lavede kun få andre film selv og ingen med samme gennemslagskraft. Måske har vi heller ikke brug for mere; come and Sees universelt gyldige fortælling om at miste alt det, der gør livet værd at leve, i en meningsløs krig, som styres af magtfulde mænd, har næppe mistet sin relevans om 20 år. Ej heller om 100 år. ■

Jyllands-Pos ten Politiken

melancholIa (2011). foto: nordISk fIlm

MELANKOLIENSMØRKE

af Emma Kristine Sørensen

Lad os ikke være bange for at kalde ham mørkets mester, Lars von Trier. Han har portrætteret adskillige nuancer af menneskets skyggeside gennem hans film: Om det er uvenligheden og udnyttelsen i DoGville (2003) eller selveste moder(-natur)s ondskab i antiChrist (2009). Men i stedet for at pege på en af disse film, vil jeg tage fat i melanCholia (2011), en film hvor det er det indre mørke, der omslutter fortællingen og opsluger sin hovedkarakter. Det handler ikke om at bruge andre eller ville dem ondt, men i stedet om en lidelse, der suger liv, lyst og lys ud af mennesket, og efterlader det stirrende ind i et sort hul af meningsløshed.

er på vej, og den kommer til at ramme, og den vil få ting og sind til at ramle. »

I Melancholia er det depressionen, der er «Melankoliendommedag.

Ifilmens første del følger vi hovedkarakteren Justine (Kirsten Dunst), der befinder sig til sin egen bryllupsfest. Hun og manden derfrem,mendenburdetillandsted,JohnsGainsbourg)Claireankommer(AlexanderMichaelSkarsgård)tilsøsteren(Charlotteogsvogeren(KeiferSutherland)somlæggerhusfestlighederne.Justineværegladogfejreerklæredekærlighed,somaftenenskriderfornemmervi,aternogetgalt.Justineopfører sig

underligt: hun tager et karbad, mens bryllupskagen skæres, og hun kører rundt i golfvogn, alt imens gæsterne underholdes af taler og musik. Hun virker ikke glad, og forklarer til Claire, at det føles som om, hun vader gennem gråt uldent garn, der klæber sig til hendes ben. Det er tungt at slæbe rundt på, siger hun. Justine prøver, men kan ikke gemme følelsen væk. Noget ulmer, både på himlen over dem alle og inde i Justine; melankolien er på

vej, den kommer til at ramme, og den vil få ting og sind til at ramle. Første del ender med, at Michael forlader Justine på bryllupsnatten uden videre forklaring, med ordene “this could have been a lot different”, hvortil Justine svarer “yes, Michael, that could have been. But, Michael, what did you expect?”

I filmens anden del er Justine flyttet permanent ind hos Claire og John. Dagene går med rideture og forsøg på fællesspisning, men stemingen er trykket og luften tyk af tungsindighed. Alt imens er et fantastisk naturfænomen ved at udspille sig: planeten Melancholia har i årevis gemt sig bag solen, men er nu kommet frem og vil ifølge videnskabelige beregninger passere tæt på Jorden. John følger nysgerrigt med i sit teleskop, og Justine synes draget mod planeten. Claire derimod

er nervøs for de store naturkræfter, for hvad hvis beregningerne tager fejl? Claires bekymring bliver til virkelighed; planeten vil ikke passere, men i stedet kollidere med jorden, og det vil betyde dommedag. Justine, der før på apatisk vis var gået fuldstændig i stå, synes at leve mere og mere op, desto tættere Melancholia kommer, for som hun konstaterer: “The earth is evil. We don’t need to grieve for it. Nobody will miss it.”

Skulle man sidde og ærgre sig over at have fået filmens slutning afsløret, så havde det ikke været meget anderledes, end hvis man havde sat filmen på og set de første 8 minutter. I filmens meget smukke åbningssekvens, afsløres slutningen nemlig, et bevidst valg fra Triers side. Han har udtalt, at han ikke ville have at publikum skulle blive distraheret af håbet om, at historien kunne ende godt!

(2011).elancholmIafoto:nordISkfIlm

I dag ved vi, at der ikke flyder sort klæbeligt stads rundt inde i os, men billedet er alligevel meget sigende. Melankoli findes i universet og nok også inde i os alle, i det mindste i en slags afart og i varierende grad. At portrættere melankoli er som nævnt ikke noget nyt fænomen i kunstens

Der er ingen tvivl, at Lars von Trier må være bevidst om begrebets kulturhistorie. For det første, virker det oplagt, at præmissen om en planet der dødsstøder ind i jorden, må være inspireret af den oprindelige tanke om melankoli som forbundet til kosmos og Saturn. Melankoli ansås dengang som en slags voldsom kraft, og det gør den for så vidt også i filmen; både ift. selve planetens destruerende størrelse, men også fordi melankolien inde i Justine, ikke kan undslippes; den har sit kraftfulde tag om hende. Justine har ikke valgt at være melankolsk, det er bare noget hun er, grundet en form for kosmisk orden.

SORT GALDE INSPIRATIONSOM

72 (2011).melancholIafoto:nordISkfIlm

Ordet melankoli blev introduceret omkring år 400 f.v.t. som led i teorien om de fire temperamenter. Man mente, at et menneskes adfærd og personlighed blev styret af sammensætningen af de fire kropsvæsker: blod, slim, gul galde og sort galde. For det melankolske temperament og menneske gjaldt det, at vedkommende havde et overskud af sort galde i kroppen. Melankoli betyder direkte oversat fra græsk ‘sort galde’; altså, et vaskeægte mørkt stof. De forskellige temperamenter og kropsvæsker var desuden knyttet til kosmiske legemer, og melankoli blev forbundet med Saturn, en kold og mørk planet. I dag forstår man

overordnet begrebet som synonym med depression.

At gøre melankoli til genstand for kunst er ikke noget nyt fænomen, og på den måde tilslutter Trier sig en rig kunsttradition; melankoli både fascinerer og skræmmer, og det har det gjort helt tilbage siden oldtiden.

« I dag ved vi, at der ikke flyder sort klæbeligt stads rundt inde i os, men billedet er alligevelsigende.meget»

melencolIa I (1514). foto: alBrecht dürer

VISUALISERING AF SINDSTILSTANDEN

73 verden, men faktisk et hyppigt motiv. Et kendt eksempel er den tyske billedkunster Albrect Dürers træsnit Melancholia I fra 1514 (illustration). Triers forbindelse til netop Dürers værk kan ikke gå ubemærket hen. Træsnittet forestiller en bedrøvet kvinde iklædt en stor kjole; bag hende hænger et timeglas, der er ved at rende ud, og i baggrunden ses en lavtstående stjerne eller planet, hvis stråler sendes mod kvinden. Altså, det kunne jo nærmest lyde som et stilbillede fra filmen! Træsnittet personificerer melankoli gennem den afbildede kvindeskikkelse; og da Justine, som karakter i melancholIa, nærmest ikke er andet end melankolsk, så er hun

måske også selve legemliggørelsen af det melankolske sind?

Helt konkret opererer filmen med melankolitemaet på flere måder. For det første skildrers melankoli én-tilén gennem karakteren Justine. Uden at vi nogensinde får det forklaret,

er tegn på melankoli – en dyb depression. Hun omtales også som værende ‘syg’. For det andet, optræder melankoli som selve planeten, og hermed som en slags rekvisit og noget overnaturligt. Overordnet gælder det, at melankolitemaet knyttes til døden.

(2011).elancholmIafoto:nordISkfIlm

Bemærkelsesværdigt er det, at melankoli paradoksalt nok har en vis forbindelse til noget smukt; det understreges først og fremmest af dens optræden i kunsten. »

Justine er et menneske i opløsning: hun er apatisk, mangler livslyst og glæde, og signalerer noget afsjælet; hun går vitterligt rundt som en levende død. Dét, der får hende til at live op, er planeten, der nærmer sig. Tragisk, for det er jo undergangen og udslettelsen af menneskeheden, inklusiv hendes egen død, der tiltaler hende. I en scene ser vi f.eks. Justine

snige sig ud om natten og lægge sig nøgen på en stor sten, der lyses op af Melancholias skær. Som hun ligger dér, med et længselsfuldt blik mod planeten, ligner hun én der af fri vilje er klar til at blive ofret. Hun nærmest begærer den kommende katastrofe. Dét, der slår mennesket ihjel i filmen, er planeten Melancholia. Idet planeten direkte hedder ”melankoli”, kan man lave den tolkning, at det skal forstås som om, at det er lidelsen melankoli, der slår mennesket ihjel; i filmen skildret symbolsk gennem planeten. Det er dobbeltkonfekt, melankoli resulterer både i en sjælelig død og den reelle undergang. Måske er det en cementering af, at melankoli

lider Trier selv af depressioner og har derfor et kendskab til lidelsen og den afmagt, den kan afføde, og han er ikke bange for at vise det. Filmen visualiserer noget, som ellers kan være svært at forklare: Hvordan det kan føles at have en depression. Som i det tidligere nævnte eksempel, forklarer Justine til Claire hvordan hun har det, at hun vader gennem garn der klæber sig til hende. Det er metaforsprog, men filmen gør beskrivelsen levende i åbningssekvensen. Den modstand og det mørke Justine føler, at hun befinder sig i, bliver foldet ud scenisk, og sindstilstanden bliver gjort æstetisk og synlig. Mange vil kalde filmen lang og en tung en ad slagsen, og det er den måske også, men netop derfor vinder den troværdighed i skildringen af et

Somudslettende.bekendt

melancholIa (2011). foto: nordISk fIlm

er noget meget alvorligt og (selv)

Da karaktererne i filmen konfronteres med meningsløsheden, håbløsheden og uretfærdigheden, så er det Justine, der tør sande de realiteter. John, derimod, begår selvmord, og Claire panikker. Det efterlader seeren med en underlig følelse af, at Justine faktisk er den, der står tilbage som helten, og at hendes melankolske sind viser sig at være en fordel. Man glemmer, hvor usympatisk og frustrerende hun har været tidligere i filmen. Filmen fremstiller det melankolske menneske, som jo egentlig er sygt, som en person, der besidder en styrke. Er det Menproblematisk?melankoliens

hvem man sympatiserer med i filmen; umiddelbart vil Claires bekymring og angst vække empati, men hun fremstår også naiv og uvidende. Justine derimod har indset sandheden. Hun har realitetssans.

Hvis man opfatter melancholIa som et forsøg på at skildre melankoli, så sidder man tilbage med den dystre konklusion, at melankoli er intet mindre end lig jorden og menneskets undergang. Alligevel er der en tvetydighed på spil. For kan melankoli være andet end det? Kan vi opfatte det anderledes end udelukkende noget skidt? Bemærkelsesværdigt er det, at melankoli paradoksalt nok har en vis forbindelse til noget smukt; det understreges først og fremmest af dens optræden i kunsten.

I psykologisk forstand er melankoli noget meget alvorligt, en sygdom, og i Justines tilfælde er det det, hun er ramt af. Men trods sygdommens fordærvelse af sindet, så medfører Justines melankoli også, at hun har en større indsigt. Det kan være svært at afgøre,

MELANKOLIENSDOBBELTHED

dobbelthed er måske reel nok. Sigmund Freud har prøvet at forstå, hvad der foregår i

Det bliver tydeligt i en scene, hvor det er gået op for Claire, at planeten vil ramme: Hun prøver desperat at flygte fra landstedet med barnet Leo under armen, mens Justine bare ser passivt til og ikke vil hjælpe. Vi ved jo godt, at det ikke nytter noget at flygte, når hele jorden alligevel vil gå under, men alligevel forstår man Claires tankegang. Justine derimod fremstår i denne scene lidt provokerende, men også som den fattede og den, der i sidste ende fik ret; at hun er melankolsk, hjælper hende til at forene sig med den alvorlige situation.

melancholIa (2011). foto: nordISk fIlm

I Dürers portræt er kvinden en (døds) engel, og i Triers film fylder den visuelle dimension meget – f.eks. gennem iscenesættelsen af landstedet og den flotte og frodige natur der omgiver det, samt selve planetens nærmest magiske lys. melancholIa er en meget smuk film, hvilket umiddelbart modstrider fortællingen. Man taler også om, at noget kan være ‘lækkermelankolsk’. Så hvad skal vi tyde af det? Sker der en forvrængning eller forherligelse i sådan en fremstilling?

menneske der lider; filmen dvæler ved (s)tilstanden.

et menneske, når det er deprimeret. Én ting, som han bemærker, er, at det netop er i stand til at opfatte sig selv som et uperfekt menneske, hvortil han spørger: “hvorfor skal man først blive syg for at blive modtagelig for sådan en sandhed?”. Og siden Trier (måske, måske ikke) har opkaldt Justines hest Abraham efter Sigmund Freuds samarbejdspartner Karl Abraham, så kunne det tyde på at Trier selv er stødt på Freuds tekst og taget det spørgsmål med ind i filmen.

selvmord, og panikker.Claire»

« Da karaktererne i filmen konfronteres mederuretfærdigheden,håbløshedenmeningsløsheden,ogsådetJustine,dertørsandederealiteter.John,derimod,begår

Midt i melankoliens mørke gemmer der sig måske en åbenbaring. ■

the dark knIght (2008). foto: Sandrew metronome

BATMAN GENNEM ÅRENE: TEGNESERIE-FRA KRUSEDULLE TIL MØRK REALISME

af William Pilgaard-Jensen

Den nok mest fejrede portrættering på film præ det 21. århundrede er i Tim Bur tons Batman (1989) og Batman returnS (1992), som begge har Michael Keaton bag masken. Af tidlige ‘tegneserie-film’ at være, er den kendte Gotham-setting faktisk præget af meget mørke i kulisserne, men samtidig består karaktergalleriet og deres respektive replikker også af en del spraglethed. Bruce Wayne er her oftest en enspænder, og vi følger ham, da han allerede er en etableret selvtægtsmand, med momentvise flashback til barndom mens tragedie, der, som bekendt, gør ham forældreløs. Tim Burtons distinkte stil og unægtelige charme, akkompagneret af en

Batman (1989). foto: warner BroS

Siden Adam West i 1960’erne rendte rundt i, hvad der svarer til det kostume, du kan købe for en 50’er nede i den lokale Fætter BR, har Batman optrådt på det store lærred utallige gange. Gothams mørke ridder er en publikumsfavorit fra DC-tegneserierne, og selvom det er den nuance, man kender ham og hans kappe for, så har det langt fra altid præget skildringerne af karakteren og hans omgivelser.

tv-serien Batman (1966-1968) tørnede Adam West og Burt Ward ud som henholdsvis Batman og Robin, hvilket i samme omgang foranstaltede superheltens første film i farver, Batman: the movIe (1966), i hvad der vel kan beskrives som indbegrebet af hjertevarm campiness. Her var Gotham et sol- og farverigt sted, og sammenligner man det med det mørke hul af en by, der præsenteres i nutidens film, er det – bogstavelig talt – som nat og dag. På trods af den fjollede tematik kan Adam West og co. dog med rank ryg kalde sig selv et klassisk kultfænomen, der har haft æren af at introducere Batman til biograf salene.

Batman (1966-1968). foto: 20th century fox

Men den reelle katastrofe kom først to år senere med Batman & roBIn (1997), som efter hånden har fået ironisk kultstatus for sin groteskhed. Denne gang var George Clooney i ikkemenBatman-dragten,manbliveroverbevistom

hans to film Batman-iterationerne.klassiker-statusmedblandt»

vinder af prisen for mest absurde replikker går dog uden tvivl til Mr. Freeze, som Arnold Schwarzenegger på en urkomisk måde faktisk er perfekt castet til. Hans jokes og ordspil bliver mere og mere groteske, og kæben rammer nær gulvet, når han indtræder i en menseveryone,udbryderfolkemængdeskrigendeog“alrightchill”,hanbegynderatfrysefolktilis.Deoverdrevnekulisserogkostumer,detikkeeksisterendeskuespilogdettragikomiskemanuskriptgiver

sige om Joel Schumachers efterfølgende fejlskud, som tog alle de forkerte lektioner med fra Bur tons film og bragte grinagtigheden op på et hverken før eller siden set niveau. Bat man forever (1995) havde endnu mere fjollede skurke og en mislykket hovedrolle casting af Val Kilmer, som ikke kunne nå Keatons Batman til sokkeholderne, om så han kunne flyve.

række betagende skuespillere, efterlader hans to film med klassiker-status blandt

DetBatman-iterationerne.sammekanmanikke

andet end, at det er det sidste sted, han hører til. Hans karismaskala rammer ikke bare bunden men formår at gå i minus med hans sjælløse one-liners, som når han slår en forbryder omkuld og siger “goodnight” med en levering, der er tørrere end Denknækbrød.uovertrufne

« Tim skuespillere,enunægteligedistinkteBurtonsstilogcharme,akkompagneretafrækkebetagendeefterlader

terudvikling, hvor Bruce Wayne går fra finde ud af, hvad der definerer ham som Gotham, som er langt mere identificerbart og virkelighedsnært, så de forbrydelser, der udfolder sig, fremstår langt mere sandsyn

Et andet element, som indkapsler den ud vikling Batman-filmene har taget gennem årene, er portrætteringen af deres skurke, og i særdeleshed Bruce Waynes absolutte

Batman logo foto: dc comIcS/pngImg com

Her trådte Christopher Nolan til. Han lagde kortene på bordet fra start med en klokkeklar vision, som Hollywoods dybe lommer heldigvis valgte at stole på. Som det udtales i en dokumentar om skabelsen af hans Batman-trilogi, var det dengang hensigten at kreere et værk, som publikum ikke bare ville værdsætte som Batman-film eller som superheltefilm, men som en god film i sin egen ret. Med Batman BegInS (2005) så man for første gang Bruce Waynes karakter og hans alter egos oprin delseshistorie blive udpenslet for alvor.

underholdende præstation, betragtes som en klassiker. Har man været barn på dette tidspunkt, er der ingen tvivl om, at Nichol sons absurd brede gummi-smil må have siddet i hukommelsen længere end blot de to timer, filmen varer.

George Clooney har sidenhen udtalt, at han altid beder om forladelse for filmens eksistens, og at han på daværende tid spunkt var overbevist om, at han havde ødelagt franchisen. Filmen var et historisk lavpunkt for repræsentationen af Batman på film, og det ville kræve noget bane brydende for at kunne få publikum til at tage ham seriøst igen.

fornemmelsen af, at man lige så godt kunne have filmet to otteårige lege med ac tion-figurer. Og dog – de havde nok fundet på bedre replikker.

Herefter fulgte the dark knIght (2008), som satte Batmans moral på prøve og satte ham overfor sin størst tænkelige modpol. Filmen blev en uovertruffen succes, der satte nye standarder for, hvad der var muligt med superheltekarakterer på film, samtidig med at den stod på egne ben som mesterlig krimi/thriller.

I 2012 blev der bundet knude på trilogien med the dark knIght rISeS, hvor Batman fuldbyrder sin skæbne som Gothams beskytter og sætter et velplaceret punktum på sin personlige rejse. I modsætning til de foregående versioner kan man hen over Nolans tre film spore en reel karak

Men hvor absurditeten i hvert fald garant erer underholdningsværdien, så overtrum fer den også troværdigheden. For når Jack Nicholson gør sine entreer i filmens scener med fjollet dans til 80’er-Prince-pop,

bliver det vanskeligt at tage ham seriøst. Det samme gælder, når han, ved hjælp af en fiks rød knap og et elektrisk håndtryk, forvandler en mand til et udbrændt skelet, hvorefter man tager sig til hovedet af alle andre grunde end frygt. Læg det sam men med det teatralske kostume og den overdrevne make-up, og så efterlades man med indtrykket af, at denne her Joker meget passende hører til i et cirkus – vel at mærke, et meget forskruet cirkus.

Batman giver god mening i forhold til filmens samtid, da han netop fremstår som det, man forbinder karakteren med: en tegneseriefigur. Men at man i dag kan have sværere ved at forholde sig til 80’er-ver sionen, er Christopher Nolan og Heath Ledger i høj grad ansvarlige for. I the dark knIght er Jokeren nemlig en langt mere jordbunden og rå karakter med en dybt skræmmende realisme. Til dels gen nem hans fysiske udtryk, med sit fedtede grønne hår og en nu langt mere dyster og uperfekt ansigtsmaling, der sadistisk mark erer hans ar om munden, som han hele tiden har en ny historie bag.

operererSamtidigman i et Gotham, som er langt mere identificerbart og virkelighedsnært, så de forbrydelser, der udfolder sig, fremstår langt mere sandsynlige end før set. »

Nicholsons portrættering i Tim Burtons

(1989).atmamBfoto:warnerBroS.

Men det allermest uhyggelige ved Heath Ledgers Joker er hans handlinger og den bagvedliggende motivation - eller nærmere, mangel på samme. Han er ikke ude efter penge, magt, hævn eller en anden typisk skurketrope. Han er en agent of chaos, der dyrker det anarki og den uorden, som ideologien bag Batmans karakter står i stærk kontrast til. Med sadistiske moralske dilemmaer er han opsat

Filmens skræmmende ægte tematik ker appellerede direkte til den frygt

EN FORGÆNGELIG KARAKTER

84 på at få de værste og mørkeste sider frem i mennesker og dermed bevise, at dybt nede kan alle være lige så forskruede som ham selv. Alt dette bliver selvfølgelig skruet op på 100 gennem Ledgers mageløse skuespil, der har cementeret hans rolle som en af de mest fejrede skurkepræstationer til dato.

Når Michael Caine på gåsehudsind bydende manér leverer den berømte linje “some men just want to watch the world burn”, taler han ikke bare til Bruce Wayne, men på sin vis også til hele verden, som syv år forinden filmens udgivelse havde oplevet den værste ondskab, man kan forestille sig på 9/11.

er det ret ballsy at udforme endnu en Batman-film, da det kræver en vis ekspertise at kunne komme i nærheden af de højder, som the dark knIght oper erer på, men her formår Reeves at slippe helskindet fra det. Efter adskillige varia tioner af verdens mest berømte flagermus, samt en jokerfilm for under tre år siden, er

og uforståelighed, man forbinder med terrorisme. Jack Nicholsons Joker fremstår som en underholdende men overnaturlig fantasifigur, der optræder i yngre børns mareridt, mens Heath Ledgers Joker har en mørk ægthed, som giver indtrykket af, at han kunne træde ind i din baghave i morgen.

For nylig er der så tiltrådt endnu en version af den maskerede hævner med Matt Reeves’ the Batman (2022), og her har de mørke tematikker i den grad nået nye højder. Når man ser filmen, er det påfal dende, hvor stor en rolle David Finchers thrillere har spillet som inspirationskilde, hvilket Reeves selv har medgivet. Gotham er mørkere end nogensinde før, og Robert Pattinsons Batman omtaler skyggerne i byen, som var de en integreret del af hans Påvæsen.sinvis

« Når man skuer over tidernes løb, tegner der sig et billede af en række Batmanfilm, der er vokset op sammen med deres seere. »

the Batman (2022). foto: warner BroS

vi efterhånden blevet mere end bekendte med Gothams sluskede miljø og usympa tiske persongalleri. Heldigvis kan Warner Bros. altid vide sig sikre på, at der findes et væld af fans, som ikke kan få nok af den her verden.

Når man skuer over tidernes løb, tegner der sig et billede af en række Batman-film, der er vokset op sammen med deres seere. Man har før det 21. århundrede været vant til en vis form for standard, når man beskæftiger sig med superhelte på det store lærred. De moderne versioner har dog forhøjet den standard og rusket i, hvad folk forventer, når de ser en plakat med kappeeller maskeklædte karakterer.

Tager man de kernebundne elementer, som man forbinder med Batman og plac erer dem i en ægte og jordnær kontekst, hvor karakteren har rum til at vokse og ud vikle sig, så er der god chance for, at man kan resonere med et bredt publikum. Den mørke tematik er et af de elementer, som efterhånden har vist sig ikke bare at være populært for skildringen af Batman, men som også er et gennemgående synonym for karakteren. ■

(2008).nkarkdhetIghtfoto:Sandrewmetronome

elden rIng (2022). foto: fromSoftware, BandaI namco entertaInment

af Sidsel Minuva INTERAKTIVGRU

Ved første øjekast ligner det, at han har en snarereerDethansMenhudsygdom.frygteligdeterbarerustning.ligner,atdenlavetaflæderendmetal, og den er prydet med afskårne horn, så der kun er små, hule stumper tilbage.

Du trasker gennem en kloaks modbydelige smuds. Dine fødder plasker gennem brunt vand, og hvert skridt runger mod de cylinderformede stenvægge.

Du har nøglen til tremmedøren. Hvad, der sker nu, er dit valg.

Her er hverken indsatte eller fængselsvagter. Én isoleret celle ligger for enden af den forladte kloak – et fjernt hul hvor de mest grusomme fanger kan gemmes væk og glemmes. Den er dit afskyelige mål.

POLITIK OG FANTASI elden rIng (2022) – det seneste spil fra den efterhånden legendariske spiludvikler FromSoftware – starter ellers noget mere tilforladeligt. Over tolv millioner spillere har siden 25. februar udforsket det keltiske og nordisk mytologi-inspirerede fantasyeventyr, som FromSoftware har skabt sammen med fantasy-forfatteren George R. R. Martin, som er mest kendt for at have skrevet romanforlægget til game of throneS (2011-2019).

Den er grotesk. Han er grotesk. Leatherface ville være stolt.

FromSoftware blev verdensberømte med deres revolutionerende spilserie dark SoulS (2009-2016). De middelalderinspirerede actionspil var fantasifulde og notorisk svære – men aldrig så svære, at de føltes uretfærdige.

Den opskrift var så tiltalende og succesrig, at den affødte subgenren souls-likes. Denne beskriver FromSoftwares egne spil, men også alle dem, der kopierer eller dyrker originalværket i større eller mindre grad.

Med George R. R. Martin ombord er opfølgeren elden rIng spækket med bizar mytologi, mystiske krigere og skøre Detpåfund.eren verden præget af guder og magtfulde karakterer med spraglede, uigennemskuelige dagsordner, hvor en del møder og konfrontationer ender i blodsudgydelse. Men der er også rig mulighed for at tage sig et fantasifuldt hvil et afsides sted i den enorme, virtuelle verden.

« Den er grotesk. Han er grotesk. Leatherface ville være stolt. »

Det fængsel, du havde forestillet dig, da du begyndte denne rejse, ligger fjernt fra den usømmelige virkelighed, du står overfor.

Kun rotter holder dig med selskab. Deres små, røde øjne iagttager dig intenst. ”Hvordan smager mon en smule menneskekød?” tænker de. Giftige blomster trives i sølet, og deres sporer stikker i dine lunger. Men du presser på, for du har en date med døden.

Du hører ham, før du ser ham. Lyden af hans hoved, der hamres mod celles mur, gentager sig igen og igen, mens du nærmer dig. Snart overtager den ekkoet fra dine skridt, og med hjertet i halsen står du nu foran hans celle og kigger ind.

På skønne, lyse græsmarker støder man på alt fra ørne og ugler til heste, får og bjørne, der til forveksling ligner dem, man kender fra den virkelige verden. Men kommer man tættere på, så viser magien sig også her. Fårene ruller de væk fra én, som var deres forældre bænkebidere.

Noget er råddent i elden rIng

Noget så grumt og ubarmhjertigt, at jeg kunne mærke det i maven flere dage efter. Hver gang, jeg lukkede øjnene, kunne jeg

SOLFORMØRKELSE

Disse genoplivede krigere skaber deres egne hierarkier og systemer, der kan hjælpe dem på deres rejse. Sammen etablerer de det fredelige slot, Roundtable Hold – hvor Martin utvivlsomt har ladet sig inspirere af Ridderne af det Runde Bord.

Ved første øjekast er det dog nærmere grinagtigt. Som i udviklerens andre spil, starter elden rIng med en dramatisk cutscene – en filmisk animeret scene – der sætter spilleren ind i historiens forløb.

Her er det ulovligt at gribe til våben, så

Men i så massiv en verden, hvor hver gennemspilning tager mindst 80 timer, træder fredelige oplevelser hurtigt i baggrunden. Du kan ikke ignorere det politiske spil, de grufulde folkemord og den systematiske undertrykkelse for evigt.

Den titulære Elden Ring er blevet knust, og verdensordenen er faldet fra hinanden. Nu betyder alskens feudale magtstrukturer og monarkiske slægtslinjer ikke længere noget som helst. Men det magiske Erdtræ, dette univers’ pendant til Yggdrasil, vækker visse mægtige krigere til live. Nogen må jo få tingene tilbage på rette spor.

Og menneskehedens bedrøvelige grusomhed har FromSoftware været yderst dygtige til at skildre i deres tidligere spil. I elden rIng formår Martin og udviklerne simpelthen at kreere et af de mest grænseoverskridende øjeblikke i noget spil.

(2022).ngldenerIfoto:fromSoftware,BandaInamcoentertaInment

se fængselscellen i kloakken for mit indre blik.

HængtEater.

og hånt med et navn, der virker så afstikkende og forkert, at man næsten kun kan Smiletfnise.

falmer, når man endelig møder ham.

Viser du Dung Eater denne forbandelse, pirres hans interesse endelig. Det grufulde mord er nemlig hans værk.

Allerførst spørger han, om du nogensinde har mærket en forbandelse. ”The reviled blessing,” som han kalder den. Det har du ikke endnu. Han opfatter dig blot som et uskyldigt lam, der intet spændende har at tilbyde.

Han gør klokkeklart,det at han under atDuihjel.villeulovligthvispersonlighed;eromstændighederingenenfredeligikkevoldvarislottet,hanslådigundladerforstyrre

ham, og han eksisterer således blot som en ildevarslende skikkelse, hvis tanker åbenbart kredser om vold og forbandelser.

Han vil møde dig fortroligt uden for Roundtable Hold. Og han gør det

Din karakter er blevet opvækket sammen med dem. Du bliver introduceret sammen med skikkelser som “the ever-brilliant Goldmask” og “Sir Gideon Ofnir, the allknowing”, og så den sørgelige, bizarre skikkelse: Dung

Så finder du liget. Det første af mange.

I et afsides kammer dukker han pludselig op – som den eneste, der skjuler sin fysiske krop bag en astralrejse. Men han har ingen interesse i dig. Han vil blot tage sig et hvil, og det har enhver vel ret til.

Din nysgerrighed kan få lov til at overtage. Hvad sker der, når du frivilligt overgiver dig til en seriemorders nåde? »

I elden rIng kan man, ligesom resten af spillets karakterer, astralrejse for at træde ind i andres universer. Det kan være andre spillere, hvor man kæmper med eller mod dem, men historiens karakterer hjælper og hindrer dig også rundt omkring. Det er sådan, Dung Eater trænger ind i Roundtable Hold.

Forsøger du at småsnakke med ham, som du har gjort med alle slottets andre gæster, giver han dig en iskold skulder. Og hvert ord, der kommer ud af hans mund, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig.

(2022).ngldenerIfoto:fromSoftware,BandaInamcoentertaInment

Det er også her, du finder en kødelig forbandelse – ildrøde sygdomskopper, hvor horn spirer som kaktusnåle, hviler i ligets skridt.

Det er bundet til en stol og drypper af blod. Ved blot et enkelt øjekast er det tydeligt, at der er foregået noget overlagt. Blodet danner en pøl i dets skød og drypper ned ad stolens ben. Mens intet benævnes eksplicit, ligner det et voldeligt, fatalt overgreb.

disse hæderkronede personligheder kan lægge strategier og få sig et tiltrængt hvil.

elden rIng formår at eksekvere fortællingen på en måde, som de mest psykologisk modbydelige slasher-film kun kunne drømme om. Og din rolle som spiller er nøglen til hele den chokerende oplevelse.

Det kan altså ikke gøres mere tydeligt, at det kommer til at have konsekvenser at lukke ham ud. Når du drejer nøglen om i døren og befaler ham at forlade fængslet, er du som en biperson i en gyserfilm, der ignorerer lydene på loftet.

Hvis man skal sige noget positivt om Hr. Eater, bliver det, at han er krystalklar i mælet. Når han erklærer, at han godt gad

du foran tremmedøren i kloakken. Ansigt til ansigt med en indespærret seriemorder.

JAGTEN

Efter du løslader ham, sender Dung Eater dig et brev, hvor der står: “I’ll defile you next.” Det, man har opnået, er at villigt lade sig jage af en seriemorder.

Selvom han har astralrejst for at aftale mødet med dig, genkender han dig ikke dit virkelige selv. Han har travlt med at banke hovedet ind i væggen.

På trods af at du har hjulpet ham, og han måske endda har fundet en sammensvoren, har han udelukkende for øje at slå dig ihjel.

oplevelse. Som spiller har man kastet sig selv i søgelyset, og man kan ikke ryste den urolige fornemmelse af sig. Man har knuder i maven, mens man vandrer gennem elden rIngs verden og konstant kigger over skulderen.

Men han finder dig selvfølgelig. I en lavvandet voldgrav, hvor enorme krabber graver sig ned i mudderet. Her sidder et friskt offer klar, når du ankommer.

Mens du dog kan undgå fysiske konsekvenser i mødet med morderen, navnlig som at dø permanent, er du stadigvæk emotionelt påvirkelig. Og det udnytter elden rIng fuldt ud.

Detsigtekornet.erenangstfuld

@:.lowffotoBIgevIl600,freeImageS

Hvad sker der, når du frivilligt overgiver dig til en seriemorders nåde? Hvor langt er elden rIng villig til at presse sådan en historie? Og hvor går din egen grænse for de grusomheder, der utvivlsomt er i vente?

Denne unge mand ville bare samle nogle krabber for at smide dem på grillen. Nu

Mens du observerer hans stereotype bevægelser bag tremmernes sikkerhed, gentager han som en remse for sig selv, at han må slå flere ihjel.

eksplicit tydeligt, hvad planen er med det møde. “I can kill you and defile your corpse,” siger han med en tone, der emmer af ærbødighed. Som om han vil gøre dig en Sådantjeneste.ender

Nøglen til cellen er i din lomme. Det fornuftige ville være at sparke døren ind og gøre en brat ende på hans morderiske planer og hans liv med dit sværd.

Da elden rIng er en interaktiv oplevelse, er det dine valg, der har skabt denne situation. Dine valg og trykken på en controllers knapper har skaffet dig en plads i

Men som spiller har du muligheden for at træffe et ganske andet valg. Din nysgerrighed kan få lov til at overtage.

slå dig ihjel, så mener han det – og han gentager det glad og gerne.

Som resultat må han ombygge sin livsanskuelse på baggrund af din modstand. Det gør ham noget paf. Men han når frem til en tolkning, som han glædeligt viderebringer til dig: “How? I

på lur. Og nu er det din tur. En knude af frygt opstår og spænder i din SværdkampDenmave.endeligeerhård.modsværd, ingen fingre lagt Detimellem.utvivlsomt

d u n g e a t e r foto: nathan anderSon (@deImoSremuS på twItter)

thought. Then it hit me. That you are, in fact, me.”

Idéen om, at du og Dung Eater er én og samme person, er virkelighedsfjern – men observationen om, at I ligner hinanden, holder måske stik. Hans verden er gennemsyret af vold og had.

mest skræmmende ved opgøret er hans gennemgående forsøg på at forbande dig. Men han anser dem ikke som forbandelser – de er velsignelser. “Bless you!” skriger han, mens han prøver at slå dig ihjel for at vanhellige dit lig.

I elden rIng er du på mange måder lige så grum som Dung Eater. Du har muligheden for at hjælpe og følge ham til vejs ende, på trods af de mange liv, I spolerer som resultat.

Det erkender Dung Eater. Og i hans sind betyder det, at I på en eller anden måde er ens. Derfor er du både katalysatoren til en lille forvridning i hans plan, og den perfekte medskyldige til at udføre den.

INTERAKTIVITETENSSLAGKRAFT

Som en genoplivet kriger kan du endeløst erobre og besejre. Dør du, så vender du hvileløst tilbage for at prøve igen. Hundredvis, eller endda tusindvis, af fjender og andre karakterer møder deres endeligt på spidsen af din klinge. Fordi de har noget, du vil have. Fordi de er i vejen. Fordi du har lyst.

Sig selv ser han som en plage, der aktivt ødelægger alt, folk har kært. Hans ønske er at forbande alt og alle. Ikke bare denne generation, men den næste generation og deres børn, og disses børn… for evigt.

Interaktionen med Dung Eater er som et helvedes pendul. Han skubber voldsomt og voldeligt til din karakter, og når du skubber igen, så reagerer han.

tigger og beder han dig om at slå ham ihjel, før han dør og hans sjæl besudles af Dungforbandelsen.Eaterligger

Man bliver som en deltager i en gyserfilm, og må fungere som både den jagede og som den, der udøvervold.grænseløs»

elden rIng tydeliggør konsekvent, hvor abnormt Dung Eaters verdenssyn er. Værre endnu er, at du ved at forsvare dig selv og besejre ham bliver integreret i det verdenssyn.

Mens du nok ikke tilslutter dig hans hadefulde plan, så er du som spiller selv noget af en plage.

Det er tydeligt, at han ikke er vant til at opleve modstand – han er vant til at udøve vold og tvinge sig adgang til folks kroppe uden undtagelse.

Du behøver ikke trykke på knappen. Du kan slukke for tv’et eller se noget andet. Men trykker du ikke, så stopper hele oplevelsen dér. Du får aldrig slutningen at se, før du indvilliger i aktivt at vælge at torturere en karakter.

Ceremonien foregår for sort skærm. Din controller vibrerer, som den ellers kun gør, når din karakter tager skade. Imens hører du dit subjekt skrige, mens du torturerer ham med hans egen forbandelse. Dung Eaters skuespiller, Jim Johnson, leverer en modbydeligt intens præstation. Det lyder som om, han er ved at brække sig af Dinsmerte.fantasi overtager.

ødelægge? Hvordan føles det at holde en sygdomskop med horn? Føles den blød, som en kontrast til det smertefulde arbejde, du udfører? Har du blod under neglene, når denne helvedes BDSM-session er Jegoverstået?blevnødt til at lægge kontrolleren fra mig. Jeg måtte lave noget andet. Så uhyre effektivt er det at gøre spilleren til en aktiv del af nogle så sammenhængendegrænseoverskridende,momenter.Manbliver som en deltager i en gyserfilm, og må fungere som både den jagede og som den, der udøver grænseløs vold.

Det svarer til at placere en stor, rød knap i hånden på dig, mens du ser en hypervoldelig slasher-film. Før en torturscene spørger filmen, ”Skal denne karakter tortureres?” Og for at fortsætte med at se filmen, skal du trykke på knappen med ordene: “Ja, for fanden!”

Splatter Blood dropS foto: clker free vector-ImageS, pIxaBay

stikker stadigvæk i mine hænder. Mit møde med en seriemorder hænger fast i mit sind som en mørk skygge, der ikke vil slippe mig.

Spil som elden rIng tillader dig at udforske abnorme og forkerte handlinger, som du ellers aldrig nogensinde ville kaste dig ud i at opleve. Med Dung Eater får du lov til at opleve noget af det mest voldsomme og groteske, et spil kan lade en spiller gøre.

Det er frygteligt. Og det er fabelagtigt. ■

“It is my flesh that must receive the blessing. Give me your blessing.”

Det er lige dele overvældende, ubehageligt og intelligent. Sjældent har jeg oplevet noget så virkningsfuldt i noget medie, men oplevelsen befandt sig også lige på grænsen af det, jeg reelt kunne tåle at opleve.

Når nu disse forbandelser blomstrede i mordofrenes skød, hvor må du så tage fat for at forbande ham? Hvilket væv må du

Han bytter om på rollerne. I stedet for at være katten, der fryder sig med at lege med musen før, den æder det skræmte kræ, anmoder han dig om at krænke hans krop. Du skal agere sadistisk kat, der vanhelliger hans legeme med hans egne forbandelser.

Men elden rIng lader dig ikke slippe helskindet afsted med affæren. Spillet trækker dig ned i sølet med ham og tvinger dig til at mærke de konsekvenser, dine handlinger Controllerensmedfører.vibrationer

Heldigvis er det ikke lige så eksplicit i elden rIng, som det ville være i for eksempel Saw (2004). Men helt uskadt slipper man ikke fra den tortur, man udøver mod Dung Eater.

Ordet - tidsskrift for film og medier

for dem, der endnu skal lære at stå på egne ben; og en legeplads for dem, der allerede er fremme i skoene. Her er det lysten, der driver værket, og vi tror på, at det afspejler sig i vores indhold. Ordet er et tidsskrift for film og medier i bred forstand, der på traditionel vis vil bistå læseren med interessante artikler og en udvidet horisont. Men som sproget er Ordet i evig forandring, og vi tilpasser os evigt nye trends og tendenser.

Ordet er en frivillig forening for filmglade fagfæller. Den opstod engang i tidernes morgen, som en dugfrisk idé fra en privilegeret studerende. Ønsket var et fællesskab foruden forelæsninger, men for alumner med skabertrang og skriveglæde – for dem med film på hjerte, meninger for hånden og med lysten til at dele og sprede Ordet.

Med rødderne plantet i Film- og Medievidenskab på Københavns Universi tet har Ordet sidenhen forgrenet sig til flere fag og fakulteter. Vi er i dag en forsamling af studerende fra nær og fjern og på tværs af årgange. Ordet er Ordetsamlingspunktet.erenkravlegård

På vores hjemmeside holder vi dig opdateret med filmanmeldelser og kor tere artikler, og på vores Facebookside kan du hele tiden kan følge med og holde øje med alt, hvad vi udgiver. Du kan også lægge læsebrillerne og tage lyttebøfferne på, når vi uddeler talegaver i Ordets Filmpodcast.

Tak for nu. Vi håber, du har nydt at læse med. På vegne af Ordets redaktion, Sidsel Pedersen Minuva Chefredaktør på Ordet

Vi arbejder for, at studerende får en god løn også under praktikophold.

Vi tror på dig og dine kompetencer.

Meld dig ind –kommunikationogsprog.dkpådeførste12månederergratis

Ikke omvendt.

Vores medlemmer er akademikere.

Vi arbejder for, at du som nyuddannet, skal have en god start på dit arbejdsliv.

Hos os er du en stor ﬁsk i en lille sø.

Vi er din fagforening, hvis du kommunikationelsker