De 6 digitale, visuelle værktøjer
INDHOLD:
INDHOLD: ............................................................................................................................................... 1 DOGMEREGLER ................................................................................................................................... 2 DE VISUELLE, DIGITALE VÆRKTØJER I PROJEKTFASERNE ........................................... 3 MEDIESTOKKEN ................................................................................................................................. 4 DE TEKNISKE UDFORDRINGER ................................................................................................... 5 MINDMEISTER ..................................................................................................................................... 6 Erfaringer med Mindmeister ......................................................................................................... 7 WORDLENET ........................................................................................................................................ 8 Erfaringer med Wordlenet .............................................................................................................. 9 PREZI ..................................................................................................................................................... 10 Erfaringer med Prezi ...................................................................................................................... 11 BAMBUSER ......................................................................................................................................... 14 BLOGGER ............................................................................................................................................. 15 Erfaringer med Blogger ................................................................................................................. 16
1
De 6 digitale, visuelle værktøjer DOGMEREGLER Definition Vi har valgt at kalde de mediepædagogiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med valg af digitale værktøjer for Dogmeregler. Argumentationen for valg af de nævnte værktøjer er således: • frit tilgængelige i cloud • hovedvægt på det visuelle • kan embedde og arbejde sammen • imødekommer elevernes mediekultur • medvirker til at elever kan transformere faglig viden til egen viden • fremme projektarbejde og tværfaglighed • relaterer til ordlyden i ansøgningen • udfordrer den måde elever lærer på, ved at tage afsæt der hvor de er stærke og udfordre dem der, hvor de er svage • fremmer implementering af de fire søjler i Faghæfte 48
De 6 visuelle værktøjer: Værktøjerne er udvalgt for at iagttage hvorvidt et udvalg af visuelle, digitale værktøjer og arbejdsmetoder kan få elever til at arbejde på nye måder med søgning, bearbejdning og formidling af viden, specifikt i projektarbejdsformen.
DE FIRE SØJLER FRA FAGHÆFTE 48 Her arbejdes med 4 temaer/søjler i den faglige og tværfaglige undervisning 1. Informationssøgning Målrettede søgestrategier (behov, systematik, Boolske operatorer, fuldtekstsøgning) Søgning i databaser, blogs, wikis, opslagsværker mv. Kildekritik (validere, udvælge, transformere, citere…) 2. Produktion og formidling Teknologiske værktøjer og digitale læremidler som Prezi, YouTube, videoredigeringsprogrammer osv. Produktioner tilpasses målgrupper, formål, formidlingstyper mv. Sikkerhed og copyright Reproduktion Transformation (transformere kendt viden til egen ny viden) Samarbejde og evaluering 3. Analyse Brug af kommunikationsmodeller Repræsentationsform (vinkling, værdier, ideologier) Afkodning af multimodale udtryk og æstetiske virkemidler Produktions eksponering, spredning, indhold og målgruppe Tekstanalyse ud mht. lødighed og kommunikationsformål 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Konsekvenser ved offentliggørelse af tekster, video, fotos mv. Færdighed og sociale kompetencer i virtuelle samarbejdsmåder og vidensdeling
2
De 6 digitale, visuelle værktøjer AKTØRERNES BRUG AF DIGITALE VÆRKTØJER, 2012-‐13:
DE VISUELLE, DIGITALE VÆRKTØJER I PROJEKTFASERNE Værktøjerne er her kategoriseret efter projektfaserne (og søjlerne i Faghæfte 48)
Projek'aserne
Målsæ&e
Indsamle0 informa3on
Analysere0
Bearbejde0og0 producere
Mindmeister
YouTube0 Bambuser0
Mindmeister Wordlenet0
YouTube000 SkoleTube0 Prezi00000000000000000000
Formidle000000000000Evaluere+ 0 samarbejde/0 kommunikere+++ Blogger00000 Blogger000 SkoleBlogs SkoleBlogs Prezi
der
lørdag den 9. marts 13
3
De 6 digitale, visuelle værktøjer MEDIESTOKKEN
Gennem projektet har der været øget fokus mod projektarbejdsformen og multimodalitet. I den forbin- delse har vi eksperimenteret med en mediestok, som er udviklet af Lars Nissen, der er mediepilot og vejleder på Rantzausminde Skole. Den er et opgør med en traditionel og lineær tænkning og med traditionelle medieplaner, som ofte er bagudrettede og ikke fungerer som dynamiske værktøjer. Mediestokken udpeger forskellige digitale værktøjer, der er velegnede til at understøtte elevernes læreproces på forskellige måder. Det er en pointe, at ingen værktøjer kan stå alene, men skal tænkes sammen med andre i en palet og dermed sikre udvikling af et innovativt perspektiv. De opnår dermed status af et samlet multimodalt værktøj. De digitale værktøjer kan også kombineres på andre måder – det er kun fantasien, der sætter grænser. Bloggen kan for eksempel blive den samlende plat- form for det multimodale arbejde, den bliver dermed projektarbejdets samlingspunkt. Mediestokken er tænkt således, at elever i løbet af fag- eller projektforløb arbejder ikke-lineært mellem de forskellige søjler; her udvidet med en målsætnings- og en evalueringssøjle, og uden en specifik analysesøjle. Mediestokken er ikke at betragte som en recept, men som en retningspil for en ny tilgang til arbejdet med digitale medier. Samtidig kan den benyttes som udgangspunkt for at arbejde med blandingsteknologier.
4
De 6 digitale, visuelle værktøjer DE TEKNISKE UDFORDRINGER Alle programmer er cloud-‐baserede og kræver således et stabilt og hurtigt netværk for at kunne virke efter hensigten. OVERSIGT OVER LOG-‐IN Bloggen Youtube Bambusser Prezi Mindmeister Wordle.net
G-‐mail x x x
Unilogin x x
Ingen krav x
5
De 6 digitale, visuelle værktøjer
MINDMEISTER Link til tjenesten: http://www.Mindmeister.com Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Mindmeister er et analyseværktøj, der kan benyttes til brainstorming og organisering. Mindmappen er en måde at uddrage og fokusere på det væsentlige i en læst tekst og i den enkelte elevs/gruppens projekttanker. Dette værktøj skaber overblik såvel i forbindelse med ideudvikling som ved fremlæggelse. Mindmaps kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter. Programmet er tilgængeligt på smartphones, iPads og computer, men har forskellig funktionalitet og omfang alt efter valg af teknologi. Rent teknisk kan Mindmeister: • indeholde fotos, illustrationer, tegninger. Der kan indsættes noter, ikoner og bilag med farver • deles med andre. Selve processen kan følges og den enkeltes bidrag kan ses • benytte historikfunktionen(ved hjælp af en historikfunktion/forskellige farver) til at genskabe en mindmap, hvis nogen kommer til at slette noget • arbejde med specielle arbejdsopgaver med tidsangivelse af arbejdsplan • binde flere mindmaps sammen med links • være en del af en proces og kan beskrive en proces • bruge klone-‐funktionen til at angive såvel opgave som løsning/facit • deles på en interaktiv tavle mellem eleverne • eksporteres til formaterne PDF, RTF, Word som genererer en opgaveskrivning og PowerPoint • embeddes (indlejres) i blogs m.m., så andre kan se og kommentere • bruges til spil, gættekonkurrencer, ordbøger Mindmeister har i marts 2013 opdateret muligheder for satelitlignende funktion ved grafisk gruppering af grene, bedre integration af Dropbox, Google drive, Evernote, nye styles, gruppeikoner med videre. Målgruppe: 3. -‐ 9. klasse, men også yngre elever kan anvende Mindmeister. Alternativt eller som supplement kan man tegne mindmaps f.eks. på A3-‐papir. Forberedelse: Programmet er frit på Mindmeister.com eller under LÆR-‐IT (betaling/kommuneaftale) med Uni-‐log-‐in.
6
De 6 digitale, visuelle værktøjer Erfaringer med Mindmeister Arbejdet med mindmapping tog afsæt i Kickoff-‐dagen d. 28.10.2011 med undervisning ved Kirsten Andersen fra Mnemosyne. Her blev viden om begrebsdannelse og hukommelse vha. illustrationer og billeder koblet på værktøjet. Alle skoler har i projektforløbet arbejdet med Mindmeister. Aktørerne begrundede programmets succes med følgende bemærkninger: • programmet er beskyttet af UNI-‐log-‐in • det er nemt og lynhurtigt at lære rent teknisk • det giver mening i såvel fag som projekter • det egner sig til alle aldre og er et af de værktøjer, de yngste elever kan benytte • det fremmer undervisningsdifferentiering • det hjælper de ressourcesvage elever pga. struktur og billedsiden • elever kan fra indskolingsalderen arbejde med såvel analoge (tegnede) som elektroniske mindmaps • det danner afsæt for informationssøgning • eleverne bliver bevidste om begreber • det fremmer fordybelse • det styrker elevernes transformation af viden og begreber til egne ord og viden • det opfylder mange funktioner: brainstorm, organisering, strukturering, formidling og evaluering • det egner sig som storyboard før animations/filmoptagelser • der er gode samarbejdsmuligheder for eleverne • det kan bruges af eleverne formelt i undervisning og uformelt i fritidsliv/privatliv som personligt redskab • lærerne bruger det også som personligt redskab uden for undervisningsrummet
7
De 6 digitale, visuelle værktøjer WORDLENET Link til tjenesten: http://www.wordle.net
Eksempel på brug af Wordlenet ved at indsætte og bearbejde tekst fra http://ordtilbillede.blogspot.dk Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Wordlenet er et redskab til at danne en ordsky som baseres på de hyppigst anvendte ord i de indsatte sætninger (kvantitativt). Formålet er at fokusere på de ord, der kendetegner en given tekst. Det vil sige finde ord, der er væsentlige og fremhæves (stadig med afsæt i kvantitet). Ved informationssøgning på internettet kan dele af teksten på et link indsættes, og eleven kan spejle sin søgning ved at se, om de tydelige ord er aktuelle for den tekst, man søger, eller man kan få nye ideer/synonymer. Værktøjet har sin force i det visuelle udtryk og komparative funktion. Man kan enten skrive direkte i rammen, før der trykkes på GO, eller man kan copy-‐paste en tekst ind. Et ordbillede kan behandles ved f.eks. at filtrere de mest anvendte danske ord fra samt bearbejde layoutet. Antal ord kan indskrænkes, og ord kan efterfølgende fjernes. En klassisk øvelse er at sammenligne Barack Obamas indsættelsestale fra 20.01.2009 (dansk oversættelse f.eks. på DR. Nyheder) med George Bushs fra 20.01.2005 Målgruppe: Alle Forberedelse: Når man har sat linket ind i URL’en, er man på (ingen konto eller kode). Vær opmærksom på: Produktet gemmes enten frit tilgængeligt i ”skyen” eller på computeren. Wordlenet kan også bruges til at søge på andres ”skyer” i en fælles database.
8
De 6 digitale, visuelle værktøjer Erfaringer med Wordlenet Wordlenet er et af de værktøjer, der ikke er brugt i samme omfang som for eksempel Mindmeister. I udskolingen har flere elever arbejdet komparativt med værktøjet i forbindelse med informationssøgning og analyse, primært i projektopgavesammenhæng. Med opmærksomhed på før-‐, under-‐ og efterfasen kan Wordlenet bruges som: Før: Når eleven har fundet en fagtekst, f.eks. en hjemmeside, der skal undersøges nærmere, kan dele af teksten copy-‐pastes ind i wordlenet, hvilket er en måde at visualisere søgningen på. Der dannes et visuelt billede af de ord, der oftest dukker op. Derefter går eleven på jagt efter ord, der kan bruges til nøgleord. Hvad er der på færde i teksten? Eleven aktiverer sin forforståelse. Under: Komparativt redskab. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem to tekster, hentet digitalt? Der arbejdes også med opmærksomhed på de ord, der ikke er med i teksten. Dernæst vil det være naturligt at arbejde med Wordle.net sideløbende med en ordbog over synonymer. Der er arbejdet med følgende: http://www.synonymordbog.dk/ http://ordnet.dk/ddo/ Efter: Hvilke ord kunne, fra den oprindelige tekst, være af betydning, selvom de ikke kvantitativt dukker op i en wordle-‐optælling? Opmærksomhed på konteksten. Har vi en forventning om, at Barak Obamas indsættelsestale i 2009 indeholder de samme ord som George W. Bush i 2005? Bemærk: Ved fuldtekstsøgning gøres opmærksom på forskellen mellem emneord og nøgleord. Hvor emneord beskriver indholdet, og nøgleord netop er nøgler -‐ det vil sige, at de åbner op for indholdet -‐ og det er disse ord en søgemaskine, som Google trawler efter og kun finder, hvis de som sagt står på siden.
9
De 6 digitale, visuelle værktøjer PREZI Link til tjenesten: http://www.prezi.com Om Prezi: Programmet undergik en ret kraftig ændring i november/december 2012. Fra at være et intuitivt, non-‐lineært arbejdsredskab, blev Prezi mere lineært, dog stadig med helikopterfunktion og zoomeffekt som kendetegn. Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Prezi er en cloud-‐baseret, visuel præsentationssoftware, der med zoomeffekt giver præsentationer mere liv og mulighed for non-‐linearitet. Kan bruges til at skabe levende mindmaps. Der er mulighed for at embedde lyd, billeder og YouTube-‐video samt importere sine Power Point (transformere) til Prezi. Prezi kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter. Målgruppe: 3. -‐ 9. klassetrin Forberedelse: Senest er Prezi komme under Lær-‐IT-‐konceptet så log-‐in foregår med Unilog-‐in. Vær opmærksom på: Der er en problematik omkring konti på Prezi. Hvis man først har haft en fri konto og siden går gennem LÆR-‐IT kan det konflikte (kontakt LÆR-‐IT). Bemærk at hvis man tilgår Prezi på prezi.com uden at opgradere, vil den udførte Prezi ligge frit tilgængeligt på internettet (søgbar). Betaler man for en opgradering, eller benytter Prezi via LÆR-‐IT (Skole-‐programmer) kan man vælge ”privat”. Problematik omkring hvilke linktyper, der kan embeddes i Prezi. Lige for tiden kan man udelukkende importere YouTube-‐videoer og ikke andre filformater. Hvor er det bedst at man gemmer sine produkter? Produkterne bliver automatisk gemt på personlig Prezi-‐platform i Skyen. Produkterne kan downloades til egen pc og afvikles offline. Hvis der optræder video i præsentationen, skal præsentationen afvikles online. Med en skolekom-‐adresse får man gratis adgang til at kunne gemme sine projekter privat. Skal Prezien køre i sløjfe (som Power Point kan) er man nødt til at screenrecorde og uploade til f.eks. YouTube.
10
De 6 digitale, visuelle værktøjer Erfaringer med Prezi Prezi er, i lighed med Mindmeister, brugt af mange af eleverne. De har taget programmet til sig, hovedsageligt på mellemtrin og i overbygning til faglige fremlæggelser i alle fag. Det har flere steder afløst Power Point som det mest populære præsentationsværktøj. ”Ord til billede”s brug af bl.a. Prezi og Mindmeister har åbnet for bedre udnyttelse af hele SkoleTubepakken, når eleverne lærer at starte i SkoleTube med deres Uni-‐login. Flere påpeger, at Prezi som et ikke-‐lineært værktøj, modsat Power Point, gør oplevelsen mere levende. Prezis styrke er, at det giver overblik med helikopterfunktionen ved hjælp af zoomeffekt, -‐hvor Power Point har enkelthed ved indbygget linearitet. Der påpeges også følgende problemer ved brug af Prezi: • at Prezi kun kan importere YouTube videoer, det skal kunne importere alle formater (fra elevernes mobil osv.) • at Prezi (ligesom Power Point) kan være svær at bruge som selvinstruktion, hvis man ikke har overværet fremlæggelsen Eleverne fortæller, at Prezi er intuitivt at arbejde med, både som brainstormingsværktøj, når de forskellige modaler skulle embeddes, samt at værktøjet giver et overblik og en helhedsfornemmelse, som ikke er tilgængelig i Power Points.
11
De 6 digitale, visuelle værktøjer YOUTUBE Link til tjenesten: http://www.youtube.com Mere end 100 millioner videoklip kan ses, og 65.000 uploades hver dag verden over. YouTube lever fuldt ud op til at være en del af de sociale mediers verden. Først og fremmest er det gratis. Desuden kan brugeren på YouTube dele, lære og interagere med hinandens filmklip; udover at uploade og downloade film kan man også oprette sin egen kanal, hvor filmklip kan bruges enten i offentlig eller privat regi. YouTube foregår akkurat som Google-‐søgemaskine. Et ord eller en sætning tastes ind, hvorefter programmet søger efter relevante filmklip. Associerede filmklip bliver samtidig vist i højre side af skærmen, så man har mulighed for at klikke videre, hvis den første søgning ikke giver ønsket resultat. Der kan både uploades egne som andres produktioner, hvis der dog ikke er tale om copyright. Det er muligt at embedde filmklip ved at paste ind i Blogger, Prezi eller Mindmeister. YouTube kan også bruges som video-‐portfolio ved at oprette en kanal til dagbogskrivning. Der er mulighed for at redigere, embedde (også med uddrag af helhed via kode) og at linke. Målgruppe: mellemtrin og udskoling, se under forberedelse. Forberedelse: En god ide er at have en Gmail konto, da brugeren af den vej automatisk kan logge ind med sin Gmailkode og samtidig får mulighed for at oprette en YouTube kanal på http://www.youtube.com Vær opmærksom på alderskravet 13 år, samt forældretilladelser. Gmail kontoen giver desuden adgang til at gemme sine produkter på den oprettede kanal. Vær opmærksom på Der er mulighed for at uploade produktet både public (offentligt) og privat. Derfor bør det tjekkes, at eleverne kun har brugt tilladte film eller musik og har overholdt regler for god adfærd på nettet, for eksempel med hensyn til brug af fotos af klassekammerater. Nyheder: YouTube har nu Bambusers funktionalitet med livestreaming
12
De 6 digitale, visuelle værktøjer Erfaringer med YouTube I begyndelsen valgte vi YouTube til kommunikation, præsentation og produktion ud fra en formodning om, at den bruger eleverne i deres fritid. Det var tættere på elevernes hverdag. Undervejs blev det klart for os, at der er store fordele i at arbejde på en mere lukket platform som SkoleTube – ikke mindst af hensyn til yngre elever. Erfaringer i ”Ord til billede” viser, at eleverne antagelig ikke oplever det skisma, der kunne være mellem skolentidens og fritidens mediebrug. YouTube og SkoleTube bruges parallelt i projektet, ofte afhængig af elevernes alder. YouTube er brugt til inspiration; et sted, hvor eleverne kan få forklaringer på mildest talt hvad som helst. Det er en god platform for ressourcesvage elever, fordi de kan se/høre forklaringer igen og igen. I ”Ord til billede” er YouTube ofte blevet anvendt, når videoer skulle fildeles eller embeddes til Blogger.
13
De 6 digitale, visuelle værktøjer BAMBUSER Link til tjenesten: http://www.bambuser.com Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Bambuser er et formidlingsværktøj, som gør det nemt at producere levende video, der herefter lagres online i skyen. • Bambuser er en gratis, live-‐video-‐tjeneste, som giver brugerne mulighed for hurtigt at sende, se og dele live-‐video via mobiltelefoner og computere • Bambuser er en interaktiv måde at sende real-‐time video til Facebook og Twitter • Bambuser kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter • Tjenesten kan bruges som et videosproglaboratorium, til at føre videodagbog under projektopgaven, producere egne liveoptagelser til TV-‐studie • Bambuser kan anvendes til dokumentation • Bambuser kan anvendes til informationssøgning, vær dog opmærksom på kildekritik Målgruppe: Fra 13 år, men lærere kan i stedet oprette en fælles klassekanal, hvor klassens videodagbøger placeres. Forberedelse: Man opretter sit eget log-‐in. Det kan være et Uni-‐log-‐in. Husk at der skal streames direkte til kanalen, man kan ikke flytte filer imellem kanalerne. Hvor er det bedst at man gemmer sine produkter? Produkterne bliver automatisk gemt på elevens Bambuser-‐kanal i Skyen. Husk Privat fra starten, hvis man ønsker det. Vær opmærksom på: Eleven skal være 13 år for at have en Bambuser-‐konto. Tjenesten konverterer selv produktet om til det rigtige format. Ophavsret: Der kan uploades både til en public og en privat platform (kanal). Erfaringer fra aktørernes praksis: Skolerne har benyttet Bambuser til at dokumentere implementering af værktøjerne i elevernes undervisning. Bambuser er et middel til hurtig dokumentation uden redigering og benyttes hovedsagelig i logbog og dokumentationsfaser. Nyheder: Googles svar på Bambuser??? http://www.google.com/+/learnmore/hangouts/onair.html
14
De 6 digitale, visuelle værktøjer
BLOGGER Link til tjenesten: http://www.blogspot.com Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: En blog er per definition en digital dagbog, en såkaldt weblog som indeholder mulighederne for at implementere lyd, billede og video. I skolesammenhæng egner bloggen sig til produktion og formidling, samtidig med at man har mulighed for at dele viden og kan benytte sig af de kommentarer, der måtte dukke op. Bloggen kan bruges af alle og er gratis. Det er muligt at gøre indlæggene enten offentlige eller private, dvs. at de ikke kan ses af andre end dem, der er inviteret. Bloggen skal løbende opdateres med nye indlæg, som samtidig kan kommenteres. Blogger er yderst brugervenlig og samarbejder blandt andet med YouTube, så det er let at søge og finde relevante videoklip. Eleven kan designe og tilføje de gadgets, der er væsentlige for den enkelte, og disse kan fjernes igen med et enkelt klip, hvis det er ønskeligt. Blogger har en indbygget historik og kan embeddes via medieuploaderen. Når en bruger først er oprettet, kan der i øvrigt tilføjes alle de blogs, man har lyst til. Det kan være praktisk at uploade de filer, man vil benytte på Blogger fra Dropbox. Det er nemt at arbejde med, og opdateringen slår straks igennem. Målgruppe: Mellemtrinet og udskolingen. Vær opmærksom på: At der nogle tekniske problematikker omkring Blogger: • En tekstfil embeddes direkte ind i bloggen ved at kopi-‐paste, ikke vedhæfte Man kan anvende hjælpeprogrammer som: • www.scribd.com (her laves en konto først) • www.slideshare.com (diasshow embeddes via denne) • www.dropbox.com (filformatet bevares, ingen konvertering) • www.issuu.com (E-‐bog-‐produktion)
15
De 6 digitale, visuelle værktøjer Erfaringer med Blogger Blogs har, sammen med Mindmeister og Prezi, været et succesprogram i ”Ord til billede”. Det er oftest brugt af elever i overbygningen, der selv har oprettet bloggen, mens mellemtrin-‐ og indskolingselever har en læreroprettet blog, hvor læreren oftest lægger elevernes produkter op. Ved blogskrivning har flere lærere gjort opmærksom på den problematik, at det private rum og skolerummet skal finde en balance, hvis eleven bruger sin egen private blog til skolearbejde. Hvor går grænsen mellem privat og intim, hvornår udleverer man sig selv? Oftest løses dette ved at skille skolearbejde og fritids-‐ blogs ad. Flere bruger i stedet Google+ som har de samme funktionaliteter.
16