Faglig læsning

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

INDHOLD:

LÆSNING I ALLE FAG ........................................................................................................................ 2 LÆSNING AF MULTIMODALE TEKSTER .................................................................................. 3 MULTIMODALITETSBEGREBET ................................................................................................... 3 LÆSEVEJE, LÆSEFORMÅL, GENREKENDSKAB OG LÆSEMÅDER ................................. 4 LÆSESTRATEGIER ............................................................................................................................. 5 MODELLING OG SCAFFOLDING .................................................................................................... 6 IVAR BRÅTEN OG DE FIRE LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER ....................................... 6 ELISABETH ARNBAKS TRE NIVEAUER ..................................................................................... 6 EHRIS ....................................................................................................................................................... 7 KAN DE DIGITALE VRÆKTØJER FREMME FAGLIG LÆSNING? ...................................... 8

Den faglige læsning har ofte mundtlig og skriftlig tilgang til læseforståelsen. Vi er optaget af hvad sker der, når læsning flytter ind i den elektroniske tidsalder med mediekonvergens, multimodalitet, øget visualisering samt hvilke værktøjer og nye læsemetoder der fremmer elevernes kompetencer

FORMÅLET med udviklingsprojekt ”Ord til billede” er at styrke elevers

digitale kompetencer ved brug af visuelle værktøjer der faciliterer faglig viden vha. hukommelse -­‐ og begrebsdannelse.

Udviklingsprojektet, der i daglig tale hedder Ord til Billede, tager afsæt i tanken om at koble faglig læsning, projektarbejdsformen og digitale visuelle værktøjer sammen.

VISIONEN

Det er projekt “Ord til Billede”s overordnede vision, at: • • •

brugen af visuelle, digitale værktøjer fremmer elevers faglige læsning, det kan projektarbejdet understøtte, det udfordrer skolen som organisation

Disse sider er en oversigt i og udlægning af begreber som f.eks. faglig læsning, der i praksis omhandler læsning af multimodale tekster i alle fag.

Se særskilt for faget matematik.

En af konklusionerne i løbet af knap to års arbejde er, at projektfasearbejdet sammen med værktøjerne driver en ny tilgang til faglig læsning.

1

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

LÆSNING I ALLE FAG

At lære eleverne at læse er dansklærerens opgave. At lære eleverne at læse for at lære er alle læreres ansvar. Hvor læsning og læseundervisning traditionelt set har været dansklærerens ansvarsområde, er læsning i fagene således faglærernes ansvar og opgave.

I alle fag er der mange nye begreber, der forventes lært og uddybet gennem læsning, og i alle fag er det hensigtsmæssigt at kunne vælge og anvende læseforståelsesstrategier med fokus på at elevernes arbejder med at tilegne sig strategier i meningsfulde kontekster, mens de arbejder med -­‐ og lærer fagstof.

Det er væsentligt, at eleverne, når de møder den faglig viden i fagbøger, via digitale læremidler eller på internettet, er i stand til at bruge læsningen til at skabe egen ny viden, hvilket kræver strategier og redskaber, som eleverne ikke nødvendigvis har, blot fordi de kan læse i al almindelighed.

2

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

LÆSNING AF MULTIMODALE TEKSTER

I ”Ord til billede” udlægges faglig læsning som læsning i fagene, specifikt som læsning af multimodale tekster. Vi har fokus på at se vidensprocesser som transformation og ikke transport for at udfordre eleverne på deres evne til at genere egen viden ved læsning af multimodale tekster.

Arbejdet med fagtekster i ”Ord til billede”-­‐konceptet tager afsæt i de læse-­‐ og læringsstrategier, der i for-­‐ vejen benyttes, også set i lyset af to års kompetence-­‐ udvikling på læsning i alle fag i Svendborg Kommune fra 2011-­‐2013.

Vi har særligt fokus på kompetencer i læsning og brug af multimodale tekster forstået bredt.

Ved informationssøgning, faglig læsning og projektar-­‐ bejde kan elever arbejde med kendte strategier som: VØSLE, ordkendskabskort, mindmapping, kolonneno-­‐ tater og spoletekstning. I ”Ord til billede” har afsæt-­‐ tet ofte været brugen af digitale værktøjer i før-­‐, under-­‐ og efter-­‐faserne. Og det handler stadig om at udvælge de væsentlige informationer, vide hvilket formål de tjener og at organisere informationerne i processen hen mod formidlingsfasen. Her ligger nok den største udfordring.

MULTIMODALITETSBEGREBET En kognitiv tilgang til multimodalitetsbegrebet defineres således: • Multimodalt udtryk: ”ord” og ”billede” i samme præsentation • Multimodal Læring: at kunne skabe mentale repræsentationer fra ord til billeder til ord.

• Multimodal undervisning: Præsentation af ord og billeder for at skabe læring.

Britta Vejen, UCC

Når forskellige udtryksmåder/modaliteter sættes sammen, både i tekster og i digitale værktøjer, kræver det intertekstuel læsekompetence. Det betyder, at eleven skal lære at tænke multimodalt ved at lære at navigere i og forholde sig til relevante oplysninger i det multimodale landskab.

Multimodale tekster og værktøjer er med til at styrke de kulturelle kompetencer, de sociale færdigheder og elevens viden, idet flere modaler i samspil er med til at styrke den metakognitive proces: • Egne refleksioner over hvilke modaler, der skal anvendes, hvornår og hvorfor netop disse skal i samspil.

• Kritisk tænkning ved at lokalisere information, bedømme den, og bearbejde den.

• Interaktion med andre om udvælgelserne. Argumentationsevne.

Networking.

3

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

LÆSEVEJE, LÆSEFORMÅL, GENREKENDSKAB OG LÆSEMÅDER

En ”læsevej”/ en ”GPS” i det multimodale landskab For at kunne mestre denne intertekstuelle læsekompetence, må eleven lære at anvende en ”læsevej” eller man kan kalde det en ”GPS” i det multimodale landskab for at kunne indsamle de rette oplysninger, og ikke i stedet lade sig forstyrre af de mange indtryk, der optræder på én gang, så eleven taber overblikket.

Læseformål Derfor er eleven også nødt til at lære hele tiden at have sig sit læseformål for øje, da hun ellers kan afledes til at forfølge andre spændende links, spor, der dukker op i landskabet.

Genrekendskab Til de mange forskellige slags tekster og digitale værktøjer er et genrekendskab ligeledes nødvendigt. Dette er en forudsætning for, at eleven er i stand til at hente den rette forforståelse frem, og gøre sig parat til læsning, da hver sin genre og hvert sit fag har en specifik opbygning og et specifikt ordforråd, som er nødvendigt at kende til for at kunne internalisere ny viden i den allerede eksisterende.

Læsemåde Eleven bør også lære at læse de forskellige genrer med den mest hensigtsmæssige læsemåde, så hun fleksibelt kan veksle mellem dem efter behov. Derfor bør hun også lære at skimme/ skærmlæse, at instruktionslæse og at overblikslæse.

4

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

LÆSESTRATEGIER

Centrallæsning : Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen

Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi

Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

5

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

MODELLING OG SCAFFOLDING

For at læring i denne intertekstuelle læsekompetence skal lykkes, har forskning vist, at indlæring ved modelling/ scaffolding ( stillads, der bliver bygget op og pillet ned igen efter behov ) er en effektiv metode. At læreren er model og viser trin for trin, hvordan en specifik strategi indlæres. Derefter støtter læreren efter behov elevens indlæring af denne, indtil eleven selv mestrer denne strategi.

IVAR BRÅTEN OG DE FIRE LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER De fire læseforståelsesstrategier kort beskrevet:

Hukommelsesstrategien, som er den enkleste og mest overfladiske type. Den bruges til at repetere og gentage information i teksten ved at læse et afsnit flere gange, ved at skrive nøgleord ned, definitioner næsten ordret, for at huske indholdet.

Organiseringsstrategien, grupperer, ordner, binder information og idéer sammen fra teksten, lagrer i ordnetværk, begrebsnetværk, for at skabe overblik.

Understøttes af alle typer begrebskort

Elaboreringsstrategier, bruges til at gøre teksten mere meningsfyldt ved at den nye information internaliseres i den gamle viden ( i forforståelsen), så ens nye viden er uddybet, beriget, større på området. Disse strategier bruges også, når man drager paralleller fra det nye til noget kendt finder forskelle. Eller man kan se de praktiske konsekvenser af en teoretisk gennemlæsning.

Overvågningsstrategier, bruges til løbende at tjekke og evaluere sin egen forståelse under læsningen. Fx kan læseren finde ud af, at det læste ikke giver mening og må tage forskellige tankekort i brug for at organisere viden i teksten for bedre at forstå.

ELISABETH ARNBAKS TRE NIVEAUER

De sidste 3 læsestrategier er dybe og metakognitive. Læseren er i aktivt samspil med teksten. Metakognitivt Arnbak har nogle rigtigt gode elevaktiviteter til at øve disse strategier, så eleven bliver bevidst om at anvende strategierne fleksibelt. ( Faglig Læsning-­‐ fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak side 124: På opdagelse i egne tankeprocesser. ) Foruden at lære at anvende disse læsestrategier er det vigtigt at eleverne lærer at stille sig spørgsmål på 3 niveauer ( Arnbaks bog igen side 30: Deklarativ viden: ( hvad ) Procedural viden: ( hvordan) Conditional viden: ( hvorfor og hvornår)

6

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

EHRIS

Ehris interaktive læsemodel er nu udvidet med et multimodalt perspektiv • Viden om verden -­‐ nu med medialisering af samfundet • Metabevidsthed -­‐ nu med overvågning af egen forståelse af multimodale udtryk • Ordkendskab -­‐ nu med forståelse af billeder, film, musik, lyd og multimodale udtryk • Bogstav-­‐ Lydkendskab -­‐ nu med semiotisk overarbejde: Mange anderledes udtryksformer og hele tiden nye ( bogstav – lyd – kendskab ) • Bogstav-­‐ Lydkendskab: nu også med læsekonventioner ( læseretning, scrolle, links. ) • Viden om tekster: nu også med mange nye genrer opstår via ny teknologisk udvikling ) • Viden om sprog: nu også med modaliteternes affordances sammensætning og placering

7

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

KAN DE DIGITALE VRÆKTØJER FREMME FAGLIG LÆSNING?

Jo flere ”redskaber” man kan tage i anvendelse og jo flere vinkler man ser samme emne fra: Indlæring af en lyd ”s”:

• Du kan høre lyden: ssssss • Sådan ser lyden ud: -­‐s—S-­‐ • Sådan er håndfonemet til ”s” laver en slangebevægelse med hånden • Sådan er den lille dyrehistorie til lyden, samtidig med håndfonemet: dette er slangen Susi, der snor sig gennem græsset og siger: sssss • Eleven laver et ”s” med sin egen krop på gulvet.

• Eleven laver et ”s” i et sjippetov på gulvet • Eleven laver et ”s” i lakridsbånd og spiser det.

• Eleven laver et ”s” i modellervoks, tegner og farver det.

• Tegn ord og skriv så meget du kan af ordet, der starter med ”s” eller har ”s” lyden i sig.

• Computer med lydspil: Hop om bord

De digitale redskaber kan gøre den faglige læsning bedre, fordi: • • • • •

• • •

• • •

•

Multimodalitet med digitale værktøjer er en del af elevens egen hverdag, en del af elevens egen identitet.

Eleverne har ejerskab i disse værktøjer og er motiverede til at anvende dem.

Det giver mening og er naturligt at udtrykke sig multimodalt for eleverne Elever er nysgerrige og vil gerne lære. Disse redskaber er i deres NUZ. Eleven skal måske lære, at det faglige indhold skal også i højsæde i præsentationen og ikke kun præsentation af fancy digitale værktøjer frem for faglighed.

Elevernes kreativitet er i spil, fordi mulighederne er uendelige.

De har tryghed med disse medier, ellers får de det hurtigt af kammerater, der gerne vil hjælpe.

Forskning viser, at elever ikke mobber hinanden, fordi nogle ikke ved så meget på de digitale områder. De, der ved, vil meget gerne forklare og demonstrere og står gerne til rådighed næste gang.. ( Tankevækkende, at dette felt er så positivt og mobbefrit!!)-­‐ også for lærerne.

Det er trygge, fortrolige digitale værktøjer for eleverne.

Elevernes motivation og interesse er der på forhånd, fordi de dagligt bruger disse og lærer nye af hinanden.

Eleverne kan individuelt bestemme de digitale værktøjer til projektet, hvor de har deres styrke, hvilket vil medføre et bedre resultat, når man har ejerskab i det.

Eleverne er åbne og positive overfor at lære nye digitale værktøjer.

8

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

Kan vi se det i projektarbejdet?

•

• •

• • •

Det bliver sjovere at lave projekter, fordi det giver mening og udfordringer at anvende disse værktøjer, og fordi det er naturligt for dem at udtrykke sig multimodalt.

Eleverne kan lave flottere, professionelle og mere spændende præsentationer med levende billeder, lyd osv.

Det er spændende, interessant, motiverende og uforudsigeligt at være tilhører til præsentationerne, da hvert projekt bliver individuelt, pga. de uendelige muligheder Eleverne kan sparre med hinanden på en meget bredere platform og lære ad hinanden.

Der er mange flere sanser i spil både under udarbejdelsen og ved fremlæggelsen af projekter-­‐ for den, der fremlægger og for tilhørerne Eleverne behøver ikke fysisk at være tilstede sammen for at samarbejde om et projekt. De kan invitere hinanden ind i den digitale verden, diskutere, videreudvikle deres projekt osv.

9