2016 knogleskør november

Et magasin om knogleskørhed, kost og motion

November 2016 Nr. 4

Eva Wulff Helge fortæller om sin forskning i knogletræning Helene fik knogleskørhed som 14-årig

Fysioterapi for alle

Plus Jettes vej til større tryghed Ny lokalafdeling i København Værd at vide om kalk og D-vitamin Nr. 4 2016 Knogleskør

Indhold Osteoporoseforeningens medlemsblad Knogleskør sendes til foreningens medlemmer, praksislæger, støttepersoner og andre, der vil vide mere om osteoporose.

Knogleskør indeholder oplysninger om foreningens arbejde, forskningsresultater, behandling af sygdommen, hjælpemidler og andet, der er relevant for foreningens medlemmer.

Indlæg og annoncer, der bringes i Knogleskør, er ikke nødvendigvis udtryk for Osteoporoseforeningens synspunkter eller anbefalinger.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for materiale, der indsendes uopfordret.

Medlemskontingent Almindeligt medlemskab Pensionister/studerende Almindeligt ægtepar Pensionist ægtepar Firmamedlemskab

kr. 275,kr. 200,kr. 325,kr. 225,kr. 2.000,-

Medlemskab følger kalenderåret, dog vil nye medlemskaber tegnet i oktober kvartal dække det efterfølgende kalenderår.

Adresseændring meddeles til Post Danmark og til Osteoporoseforeningen.

Udgives 4 gange årligt: 1. feb., 1. maj, 1. sept., 1. nov.

Deadlines: 15. dec., 1. april, 1. aug. og 1. okt.

Knogleskør udgives af Osteoporoseforeningen – Landsforeningen mod knogleskørhed Park Allé 5 · 8000 Aarhus C E-mail: info@osteoporose-f.dk E-mail: medlemskab@osteoporose-f.dk Web: www.osteoporose-f.dk Telefontid: mandag til torsdag kl. 10.00 til 15.00.

Telefonnr: 8613 9111 Danske Bank: Reg. 1551 / Kontonr. 0259292 ISSN-nr: 2246-4166

Knogleskør Nr. 4 2016

NOR DI

MILJØMÆR SK

ING KN

2

Leder Osteoporoseforeningen har igennem flere år arbejdet aktivt for at få kommunerne til at etablere specifikke oplysnings- og træningstilbud for osteoporosepatienter. Erfaringen viser, at viden om egen sygdom og kendskab til, hvad man selv kan gøre for at forhindre den i at udvikle sig, ikke alene giver større tryghed men også bedre helbred og dermed optimale muligheder for at forblive selvhjulpen længst muligt.

Derfor er vi glade for at kunne konstatere, at arbejdet nu for alvor begynder at give frugt. Flere og flere af de godt 50 kommuner, vi foreløbig har været i kontakt med, har etableret målrettede tilbud med kommunerne i Region Nord- og Region Midtjylland i spidsen.

Redaktion: Ulla Steen Knappe, landsformand Lone C. Drejet, freelancejournalist Ole Bo Jensen, forsidefoto Grafisk design: Happy & Co. Tryk: CS Grafisk, 8370 Hadsten Oplag: 13.500 stk.

3 Kommentar 4 Knogleskør som 14-årig 6 Unge med lav T-score 8 Ny træningsform for skøre knogler 11 En vej til større tryghed 12 Hvad skal vi med Danske Patienter?

13 Ring for råd 14 Fysioterapi for alle 17 Ny lokalafdeling i hovedstaden 18 Kalk og D-vitamin – Sådan kan du forebygge knogleskørhed 20 Knoglecement afhjælper følger af rygbrud 22 Motionsklumme 25 Lægebrevkasse 28 Rødkløver uden bivirkninger 29 Aktivitetskalender

Hold øje med Osteoporoseforeningens hjemmeside, www.osteoporose-f.dk, hvor du kan se, hvilke kommuner, der indtil videre er med. Måske din kommune er blandt dem. Listen opdateres løbende.

Det tegner godt for fremtiden.

af Ulla Steen Knappe, Landsformand

Kommentar

Uretfærdig skævvridning • Af landsformand Ulla Steen Knappe

Retfærdighed er en dyd. Men hvordan står det til med retfærdigheden, når vi taler sundhedspolitik? Hvilke patienter fortjener ekstra opmærksomhed? Stillet over for et sådant spørgsmål vil de fleste, der har fået stillet – ikke mindst en kronisk – diagnose, række hånden op.

Der er imidlertid ikke råd til at tilfredsstille alles behov. En ekstra indsats til sikring af forbedret patientbehandling på de enkelte sygdomsområde koster. Som regel. Det gælder nemlig ikke når det handler om knogleskørhed.

Knogleskørhed og dens følgevirkninger blev alene i 2011 beregnet til at koste 11,6 milliarder. Med en uændret indsats vil tallet stige støt i de kommende år – i takt med den stigende andel af ældre medborgere i befolkningen.

Med tidlig opsporing og knogletabsforebyggende foranstaltninger kan omkostningerne halveres.

Det vil kræve, at alle i risikozonen bliver udredt, sat i eventuel behandling og sideløbende lærer, hvad de selv kan gøre for at imødegå yderligere knogletab.

Osteoporoseforeningen har for længst forelagt såvel de tørre tal som en række konstruktive forslag til nedbringelse af omkostningerne for de sundhedspolitiske ordførere på Christiansborg.

Og vi undrer os. For hvorfor er det så svært at vække interesse for en

sygdom, som flere end hver 10. dansker er ramt af? Hvorfor tager vore politikere ikke imod forslag om åbenlyse og billige besparelser?

Svaret ligger ikke mindst hos medierne. Få sygdomme løber med næsten al presseomtale.

Det gælder de sygdomme, hvis patientforeninger er store og tilstrækkeligt økonomisk stærke til at skabe og fastholde dækning af historier, der har relevans for netop deres område. De fleste kan sikkert gætte sig til, hvilke sygdomme der er tale om. Og jo, de pågældende og ofte alvorlige sygdomme fortjener afgjort opmærksomhed, men ensidig eksponering af få sygdomme betyder, at andre store og kroniske folkesygdomme er noget nær ”ikke-eksisterende” på den offentlige scene.

Politikerne påvirkes af medieomtaler, de vil gerne vise handlekraft, og er der tegn på ballade i spalter, på TV-flader og på sociale medier, kan man demonstrere sin gode vilje ved prompte at sætte ind med ekstra midler.

Er det retfærdigt? Sådanne brandslukningsmanøvrer resulterer i en skævvridning af de ressourcer, der bliver de enkelte sygdomsområder til del. Det er ikke fair over for de patienter, der er ramt af andre sygdomme end dem, medierne beskæftiger sig med.

Osteoporoseforeningen vil gerne medvirke til at rette op på skævheden. Derfor inviterer vi politikere og andre meningsdannere til at deltage i seminaret ”Skævvridning i den danske sundhedssektor”, som løber af stablen den 19. januar 2017 i Fællessalen på Christiansborg.

Vi håber, at initiativet kan sætte gang i nye tanker blandt vore politikere og dermed i en mere retfærdig fordeling af den sundhedspolitiske opmærksomhed.

”Skævvridning i den danske sundhedssektor” 100 medlemmer af Osteoporoseforeningen har mulighed for at overvære debatten i

Fællessalen på Christiansborg torsdag d. 19. januar 2017 kl. 11-15.30.

Du kan læse mere om, hvad foreningen har på hjertet på vores hjemmeside osteoporose-f.dk/debatmoede Tilmeld dig til arrangementet med navn og adresse efter først-til-mølle princippet på debatmoede@osteoporose-f.dk

Osteoporoseforeningens diætisttelefon Telefonen er åben for foreningens medlemmer hver onsdag kl. 13.00-15.00.

Ved telefonen sidder klinisk diætist Kirsten Bønløkke.

Nr. 4 2016 Knogleskør

3

Knogleskør som 14-årig Helene Stephansen fik allerede som 14-årig at vide, at hun havde knogleskørhed. På det tidspunkt havde hun haft anoreksi i et par år.

• Interview med Helene Stephansen, osteoporosepatient

Nervøs spisevægring, Anoreksi, er en alvorlig sygdom, der ud over i sig selv at medføre en betydelig overdødelighed kan give alvorlige følgevirkninger som fx svind af muskler og organer, knogleskørhed og ophør af menstruation. Mennesker med anoreksi har et stærkt ønske om at blive tynde, og nogle når ned på en kropsvægt, der ligger 15-20 % under deres normalvægt. Sygdommen rammer primært – men ikke udelukkende – unge piger og kvinder. En af dem, der har mær-

4

Knogleskør Nr. 4 2016

ket sygdommen på egen krop, er 28-årige Helene Stephansen fra Aarhus.

Helene begyndte allerede som 1112-årig at blive ekstremt optaget af at tabe sig. Siden har der været op- og nedture, og sygdommen betød, at Helene som 14- og 20årig blev henvist til månedlange ophold på Center for Spiseforstyrrelser på Aarhus Universitetshospitals Psykiatrisk Afdeling.

Opholdene hjalp til at opnå en vægt, der i lange perioder var tæt

på normalen. Alligevel kunne udbyttet have været bedre, mener Helene, der i dag føler sig sikker på, at hun omsider har overvundet anoreksien: ”Opholdene handlede primært om, hvad jeg skulle spise. Der var ikke meget fokus på den psykologiske side, som jo er årsag til det hele. Og heller ikke på, hvordan sygdommen påvirkede min krop og mit helbred i øvrigt. Det var primært symptombehandling, og jeg er ret sikker på, at mit sam-

til det. Det var jeg alt for meget inde i min anoreksi til, så tanken om at skulle leve med nedsat

Min knogleskørhed fylder alt for meget, selvom jeg ikke mærker noget til den, ikke får osteoporosemedicin og aldrig har brækket noget.

Jeg tænker på den hver dag Helene Stephansen har i dag overvundet anoreksien og vil arbejde aktivt for at forbedre information og rådgivning af anoreksiramte, når hun bliver færdig som journalist til næste år.

Foto: Emil Kastrup Andersen.

knoglemasse i resten af mit liv gjorde ikke større indtryk på mig på det tidspunkt”, husker Helene.

Savner information

Diagnose gjorde ikke indtryk

I forbindelse med udskrivningerne fra Center for Spiseforstyrrelser fik Helene begge gange en kostplan med hjem, som hun – skarpt overvåget af sine forældre – skulle følge for opnå en normal vægt. Herudover blev der ordineret kalk og D-vitamin af hensyn til knoglerne. Og så blev der i øvrigt ikke talt mere om dem.

”Lægen fortalte, at jeg havde knogleskørhed, men dengang kunne jeg slet ikke forholde mig

”Både skanningsresultaterne fra jeg var 14, 22 og 26 år er givet, uden at man har sagt noget om, hvordan jeg skal forholde mig til dem. Livet ville være nemmere, hvis man havde fortalt mig, hvad jeg kan gøre for at forebygge yderligere knogletab – hvordan jeg skal leve, hvad jeg må eller ikke må med hensyn til bevægelse og motion osv. Manglende information giver usikkerhed og gør, at følgerne af anoreksien optager mine tanker unødigt meget. Sådan bør det jo ikke være.”

lede sygdomsforløb havde været kortere, hvis man fra starten havde haft en bredere tilgang til behandlingen”, fortæller hun.

I forbindelse med sit første ophold på Center for Spiseforstyrrelser i 2002 fik Helene foretaget en knogleskanning. Har man anoreksi, er hormonniveauerne sænket på grund af den kunstigt lave kropsvægt, og da enhver forstyrrelse af østrogenniveauet påvirker knoglebygningen, var det relevant at få et billede af knoglekvaliteten, selvom Helene dengang kun var 14 år.

Syg i ingenmandsland

I forbindelse med den seneste knogleskanning for to år siden, havde Helene en T-score i lænd og ryg på minus 2,6 og en T-score i hoften på minus 1,7. Den praktiserende læge, der overbragte resultatet af skanningen, sagde, at tallene potentielt kunne forbedres – men kunne ifølge Helene ikke sige hvordan. Heldigvis er Helene, som i dag er kandidatstuderende på journalisthøjskolen i Aarhus, rigtig god til selv at finde information om knogleskørhed på nettet. ”Der er bare ét problem”, fortæller hun: ”Informationen om knogleskørhed blandt yngre er virkelig sparsom, for langt de fleste studier fokuserer på patienter, der er mindst 40 år. Men når jeg hverken kan få råd fra lægerne eller finde hjælp på internettet, er det som om, jeg befinder mig i et ingenmandsland, hvor jeg er helt alene. Det betyder, at min knogleskørhed fylder alt for meget, selvom jeg ikke mærker noget til den, ikke får osteoporosemedicin og aldrig har brækket noget. Jeg tænker på den hver dag, og jeg kan forestille mig, at der må være andre i slutningen af 20’erne og 30’erne, der har det på samme måde.”

Kosten og motionens betydning for knoglestyrken er dog noget, der går igen overalt, og Helene tænker derfor meget over at spise rigtigt, at få rigeligt med mælkeprodukter og holde fast i det daglige tilskud af kalk og D-vitamin.

Herudover går hun op til tre timer om dagen og dyrker yoga og pilates. ”Men om det er nok, ved jeg ikke”, siger Helene, der er fast besluttet på at hjælpe andre ved at arbejde aktivt for at forbedre information og rådgivning i forbindelse med anoreksi, når hun bliver færdig som journalist til næste år.

Nr. 4 2016 Knogleskør

5

UNG med lav T-score Før overgangsalderen er lav T-score i sig selv ikke nok til at få stillet diagnosen knogleskørhed.

• Interview med specialeansvarlig overlæge Pernille Hermann

”Hvis man ikke er gået i overgangsalderen, og hvis man ikke har haft et osteoporotisk brud eller pågående knogletab, har man pr. definition ikke knogleskørhed.

Og det næsten uanset, hvor lav ens T-score er. Så enkelt er det faktisk”, fastslår specialeansvarlig overlæge Pernille Hermann fra Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Kriterierne for at få stillet diagnosen knogleskørhed har ændret sig henover årene. Tidligere forudsatte diagnosen et lavenergibrud, men siden er kriteriet for diagnosen udvidet til at omfatte ældre - herunder kvinder efter overgangsalderen – med en T-score, der er minus 2,5 (eller et højere minus end minus 2,5), fordi denne gruppe har en relativt øget brudrisiko.

6

Knogleskør Nr. 4 2016

Er man yngre, kan diagnosen altså ikke stilles ud fra T-score alene.

Man kan godt have en T-score, der er dårligere end minus 2,5, selvom man er ung eller yngre, og i de tilfælde skal man udredes ”Og det er vigtigt at forstå, for vi ser ind imellem eksempler på

yngre patienter, der på baggrund af DXA-skanningen får at vide, at de har knogleskørhed, selvom det ikke er tilfældet. Man skal være tilbageholdende med at stille så alvorlig en diagnose, der kan skabe angst og usikkerhed uden grund. Det gør ikke noget godt for nogen, og skulle man være landet i den kategori, vil jeg anbefale, at man konsulterer en specialist for en second opinion”, påpeger Pernille Hermann.

Afdæk årsagen

Men hvordan skal man så forholde sig, hvis man i en relativ ung alder får konstateret lavt knoglemineralindhold i forbindelse med en skanning? ”Man kan godt have en T-score, der er dårligere end minus 2,5, selvom man er ung eller yngre,

og i de tilfælde skal man udredes, så man kan få afdækket årsagen, der kun meget sjældent vil være knogleskørhed”, fortæller Pernille Hermann. ”I nogle tilfælde kan et lavt knoglemineralindhold blandt unge eller yngre fx skyldes anoreksi, og så nytter det ikke at ordinere osteoporosemedicin, for det vil ikke have effekt. I sådanne tilfælde gælder det om at behandle årsagen og dernæst hjælpe patienten med at fastholde sit eksisterende knoglemineralindhold ved at opretholde en normal vægt. Hvis man herefter ligger stabilt, er der ikke grund til panik, og så længe, man ellers følger en knoglevenlig livsstil, vil der hverken være behov for osteoporosemedicin eller begrænsninger i den fysiske udfoldelse.”

Har man lavt knoglemineralindhold i en ung alder, skal man til gengæld sørge for at blive DXA-skannet og – såfremt ens T-score er dårligere end eller lig med minus 2,5 – sat i knogletabsforebyggende behandling, ligeså snart de første tegn på overgangsalderen viser sig. For på det tidspunkt sætter knogletabet for alvor ind, og kvinder mister helt op til 5 % knoglemasse om året.

Alle kan behandles – også de unge

Er man i tvivl om, hvorvidt et lavt knoglemineralindhold skyldes knogleskørhed, vil det ifølge Pernille Hermann være relevant at foretage en genskanning efter 1

år. Har man ikke knogleskørhed, vil man ikke kunne konstatere knogletab efter så kort tid, fordi man før overgangsalderen gennemsnitligt kun mister 1 % af sin knoglemasse om året fra omkring 25 års-alderen. Men har man et pågående større knogletab og dermed knogleskørhed, vil det afspejle sig i skanningsresultatet, og i givet fald kan der sættes ind med osteoporosemedicin.

I nogle tilfælde kan et lavt knoglemineralindhold blandt unge eller yngre fx skyldes anoreksi, og så nytter det ikke at ordinere osteoporosemedicin ”Langt de fleste former for osteoporosemedicin kan uden videre ordineres til yngre eller unge med knogleskørhed, og man vil også undtagelsesvis kunne sætte en knogleopbyggende PTH-behandling i gang, hvis der er tale om særligt svære tilfælde. Man risikerer altså ikke at stå uden behandling, hvis man har behov for den”, beroliger Pernille Hermann.

Giv en Gave Giv en Gave

For at Osteoporoseforeningen For atfortsat Osteoporoseforeningen kan være godkendt fortsat godkendt og somkan en være almenvelgørende som almennyttig en almenvelgørende forening,og så skal almennyttig forening, så skalhvert mindst 100 gavegivere mindst år 100 yde gavegivere en gave på hvert minimum år yde 200enkr.gave på minimum 200 kr.

Vi håber, at vores medlemmer Vi håber, at vores vil hjælpe osmedlemmer med at opfylde vil hjælpe med iatLigningsloven, opfylde de nyeosregler de nye i Ligningsloven, så regler vi fortsat kan virke som forså vi fortsat kanslippe virke som forening og for at betale eningskat og af slippe forgaver. at betale arv og skat af arv og gaver.

Overfør din gave på reg. 1551 Overfør gave på reg. 1551 og din kontonr.

0259292 eller via og kontonr.

0259292 via0424. mobilpay på tlf:eller 2131 mobilpay på tlf: 2131 0424.

Skriv „Gave”.

Skriv „Gave”.

Husk din gave er fradragsbeHusk rettiget. din gaveOplys er fradragsbeos om dit CPRrettiget.

Oplys så osindberetter om dit CPR-vi benummer, nummer, vi beløbetsåtilindberetter Skat. løbet til Skat.

Med venlig hilsen Med venlig hilsen Landsformand Ulla Knappe Landsformand Ulla Knappe

Tak for de gaver som er indkomne!

Nr. 4 2016 Knogleskør

7

Forskning

Knogletræning virker Intensive gymnastikaktiviteter med hurtige og kraftfulde bevægelser og stor retningsmæssig variation styrker skelettet allerede efter fem måneder.

Lektor Eva Wulff Helge fra Institut for Idræt og Ernæring har stået bag studiet, der har påvist, at målrettet træning kan påvirke knogleomsætningen positivt og styrke knoglerne. Foto: Ole Bo Jensen.

• Af lektor Eva Wulff Helge, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet

I et forskningsprojekt, der har strakt sig over tre år, har vi på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet undersøgt, hvordan varieret gymnastiktræning kan bidrage til forebyggelse af knogleskørhed og knoglebrud. Forskningsprojektet var støttet af Osteoporoseforeningen og blev gennemført i samarbejde med Gladsaxe Idrætsforenings gymnastikafdeling. Der har således været tale om et helt unikt samarbejde mellem universitetet, den frivillige idræt og en patientorganisation, som alle har været drevet af et fælles ønske om at udvikle relevante træ-

8

Knogleskør Nr. 4 2016

ningsaktiviteter til forebyggelse af knogleskørhed. Resultaterne af projektet, der er særdeles positive, er nu klar til videnskabelig publicering.

Et nyt træningsbegreb: Knogletræning

De fleste kender begreber som konditionstræning, balancetræning og styrketræning, mens knogletræning ikke er noget der tales meget om – i hvert fald indtil nu!

Fra dyrestudier ved man imidlertid, at knogler ligesom andre væv og organer i organismen tilpasser

sig og bliver stærkere, når de udsættes for den rette træning, som i dette tilfælde er store og hurtige kraftpåvirkninger af skelettet. På den baggrund var det oplagt at iværksætte et forskningsprojekt, der fokuserede på knogleeffekten af træningsaktiviteter med hurtige og kraftfulde bevægelser og stor retningsmæssig variation.

Valget faldt på intensive gymnastikaktiviteter af kort varighed.

Hvem deltog?

Deltagerne i forskningsprojektet var præ- og postmenopausale kvinder mellem 30 og 70 år, som hverken havde dyrket regelmæs-

sig styrketræning eller motion med hop og løb i de foregående to år. Da sigtet var at undersøge en mulig forebyggelseseffekt af træningen, var det en forudsætning for deltagelse, at man ikke havde fået diagnosticeret knogleskørhed og i øvrigt var rask. Inden for hver gruppe blev kvinderne opdelt i en træningsgruppe og en kontrolgruppe. Denne artikel omhandler kun resultaterne for den postmenopausale gruppe.

Der er tale om en væsentlig træningseffekt, og denne positive effekt må forventes at reducere risikoen for knoglebrud på længere sigt Hvordan trænede de?

Den intensive gymnastiktræning foregik 3 x 30 minutter ugentligt i fem måneder. Træningen var kraftfuld og varieret, og der blev lagt vægt på, at deltagerne hver især var ansvarlige for at yde deres maksimale under udførelsen af de enkelte øvelser.

Træningen bestod af afvekslende og forskelligartede gymnastikaktiviteter, herunder hoppeøvelser (fx på gulvet, fra gulvet og op på en gymnastikbænk eller ned fra en bænk til landing på gulvet), hurtig gang opad og nedad ved hjælp af bænke, plinte og andre gymnastikredskaber, hurtige og kortvarige løbe-/sprintaktiviteter med retningsskift (som i fx småspil). Styrketræningsøvelser med egen kropsvægt indgik også i træningen, og alle øvelser kunne udføres med forskellige sværhedsgrader.

Hver træningsgang inkluderede: • kort opvarmning med balanceøvelser og coretræning/kropsspænding • øvelser med kraftpåvirkning af alle større kropsregioner • hurtigt løb med retningsskift • øvelser med vægt på armene • reaktionsøvelser Træningen foregik på Institut for Idræt og Ernæring og i Gladsaxe Idrætsforening, og Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet og Klinisk biokemisk Afdeling på Rigshospitalet/Glostrup bidrog med tests og analyser.

Hvad testede vi?

Før og efter træningsperioden blev deltagernes knogletæthed i lænderyg og lårben/hofte målt ved DXA-scanning, og blodets koncentration af knoglemarkører blev ligeledes bestemt før og efter forløbet samt efter henholdsvis 3 og 12 ugers træning. Mens knogletætheden siger noget om knoglens aktuelle styrke, siger markørerne noget om den aktuelle knoglemetabolisme, der kan give et billede af eventuelle kommende ændringer i knogletætheden. De markører, som vi analyserede for, var de to knogledannelsesmarkører, P1NP og Osteocalcin, og den knoglenedbrydende markør, CTX-1.

Målbar træningseffekt

Efter træningsperioden var knogletætheden hos deltagerne i træningsgruppen steget signifikant i forhold til kontrolgruppen, idet forskellen mellem de to grupper var på mellem 1,2 % og 2,3 % afhængigt af den målte region (tabel 1).

Sammenlignet med det normale aldersbetingede fald på cirka 1 % årligt hos postmenopausale kvinder er der dermed tale om en væsentlig træningseffekt efter kun fem måneders træning , og denne positive effekt må forventes at reducere risikoen for knoglebrud på længere sigt.

Fortsætter næste side

Foto: Bo Kousgaard.

Nr. 4 2016 Knogleskør

9

Målingen af knoglemarkørerne underbygger de påviste ændringer i knogletætheden, idet begge de to knogledannelsesmarkører er signifikant øget efter både 3, 12 og 19 ugers (= fem måneders) træning, hvorimod der ikke ses nogen ændring i den målte markør for knoglenedbrydning, jf. tabel 2.

Konklusion: Det virker!

På baggrund af forskningsprojektet kan det konkluderes, at intensive og afvekslende gymnastikaktiviteter med stor kraftudvikling har potentiale til at påvirke knoglemetabolismen positivt og styrke knoglerne hos postmenopausale kvinder efter bare 3 x 30 minutters ugentlig træning i fem måneder.

Det interessante bliver herefter at undersøge, om nogle typer øvelser er mere anbefalelsesværdige end andre, og et sådant projekt med postmenopausale kvinder er netop under planlægning.

Henvendelse om eventuel deltagelse kan rettes til Eva Wulff Helge: ewhelge@nexs.ku.dk.

TABEL 1: Procentuelle ændringer i knogletæthed (BMD) hos den postmenopausale gruppe.

Træningsgruppen (n=21)

Kontrolgruppen (n=12)

Nettoforskel mellem trænings- og kontrolgruppen

Efter 5 måneder

Efter 5 måneder

Efter 5 måneder

Højre lårben

0,8±0,4***

-1,0±0,3

1,8

Venstre lårben

0,7 ±0,3*

-0,5 ±0,3

1,2

1,2 ±0,5**

-1,1 ±0,6

2,3

0,8 ±0,7

-0,3 ±0,5

1,1

Højre lårbensskaft

0,8 ±0,4*

-0,8 ±0,5

1,6

Venstre lårbensskaft

1,1 ±0,4*

-0,3 ±0,3

1,4

Lændehvirvelsøjlen, L1-L4

0,9 ±0,5*

-1,1 ±0,8

2,0

Tid BMD (g/cm2)

Højre trochanter (region på lårbenet) Venstre trochanter (region på lårbenet)

Værdierne er angivet som middelværdi ± SE. Signifikante forskelle mellem de to grupper er angivet med: *> C-POM, P <0,05; **> C-POM, P <0,01; ***> C-POM, P <0,005;

TABEL 2. Koncentrationen af biokemiske knoglemarkører for den postmenopausale træningsgruppe.

Tid

P1NP (µg/l) (Markør for knogledannelse)

OC (µg/l) (Markør for knogledannelse)

CTX-1 (µg/l) (Markør for knoglenedbrydning)

Før (0 uger)

50,9±3,6

27,1±2,8

0,55±0,03

3 uger

69,4±5,4***

29,6±2,9**

0,51±0,04

12 uger

65,0±4,1***

33,0±3,2***

0,62±0,05

Efter (19 uger =5 måneder)

59,5±4,8*

32,2±3,5***

0,63±0,05

Værdierne er angivet som middelværdi ± SE. Signifikante ændringer er angivet som: *> Før, P <0,05; **> Før, P <0,01; ***> Før, P <0,005.

Tak til alle deltagere i projektet for en engageret og seriøs indsats.

Også tak til Osteoporoseforeningen og Gladsaxe Idrætsforening for et inspirerende samarbejde.

10 Knogleskør Nr. 4 2016

Osteoporosekurset gjorde Jette Puggaard bevidst om, hvad hendes krop kan tåle, og den viden tog hun med sig, da hun efter endt kursusforløb vendte tilbage til det motionscenter, hun har trænet i igennem de seneste tre år. Foto: Privat.

En vej til større tryghed Otte uger på et osteporosehold gav viden og kropsbevidsthed.

• Interview med Jette Puggaard, suppleant i Lokalafdeling Midtjylland

66-årige Jette Puggaard har aldrig mærket noget til den knogleskørhed, hun fik konstateret i 2008. Og det på trods af, at hendes T-score i ryggen i forbindelse med den seneste skanning viste minus 3,9. Hun har ingen brud, og når man ser bort fra det daglige tilskud af Alendronat, kalk og D-vitamin, har hun indtil fornylig aldrig tænkt på at tage særlige hensyn.

Jette er suppleant i Osteoporoseforeningens Lokalafdeling Midtjylland, der dækker Viborg, Skive, Struer og Lemvig. ”Det var lokalafdelingens formand, der mindede mig om, at jeg måske burde tage visse hensyn til min krop, når jeg har så høj T-score, som jeg har”, fortæller Jette, der efterfølgende kom i tanker om, at Viborg Kommune fornylig havde etableret et otte ugers-kursusforløb for borgere med knogleskørhed.

Viden og inspiration

”Jo mere, jeg tænkte over det, jo mere gik det op for mig, at der faktisk var mange ting relateret til min sygdom, som jeg ikke var

helt klar over. Derfor talte jeg med min praktiserende læge, som sørgede for, at jeg blev henvist til en plads på kommunens osteoporosehold.”

I løbet af de otte uger fik jeg genopfrisket nogle ting, fik afklaret min fysiske formåen og mødte andre i samme situation Jette blev kort efter indkaldt til en indledende samtale med osteoporoseholdets fysioterapeut, der – sammen med en diætist stod for undervisningen af de ni tilmeldte mænd og kvinder. Undervisningen var en kombination af teori og vejledning - fx om kost, kosttilskud og medicin – samt fysisk træning.

”I løbet af de otte uger fik jeg genopfrisket nogle ting, fik afklaret min fysiske formåen og mødte andre i samme situation, hvilket i sig selv var inspirerende, for vi talte jo med hinanden om, hvordan vi tackler hverdagen og bestemte situationer”, siger Jette.

Kan anbefales

Kursets træningsdel gjorde Jette bevidst om, hvad hendes krop kan tåle, og den viden tog hun med sig, da hun efter endt kursusforløb vendte tilbage til det motionscenter, hun har trænet i igennem de seneste tre år: ”Jeg træner tre gange om ugen, og det meste foregår i maskinerne, hvor det er svært at gøre noget forkert. Men osteoporosekurset har øget min kropsbevidsthed, så nu kender jeg mine grænser og ved, hvordan jeg kan minimere risikoen for skader.

Det giver tryghed. Alene af den grund kan jeg kun anbefale alle med knogleskørhed at melde sig til et osteoporosehold eller tage forbi en fysioterapeut. Det kan nemlig betyde, at man aldrig behøver at blive bange for at bevæge sig.”

Nr. 4 2016 Knogleskør 11

Hvad skal vi med Danske Patienter?

Ifølge formand Camilla Hersom kan paraplyorganisationen Danske Patienter bruge sin politiske slagkraft til at forbedre den generelle behandlingskvalitet for patienter på tværs af sygdomme.

Foto: Privat

Osteoporoseforeningen har siden årsskiftet været medlem af Danske Patienter – en paraplyorganisation, der repræsenterer 79 patientforeninger med i alt 870.000 medlemmer. Vi har spurgt formand Camilla Hersom, hvad organisationen vil gøre for patienter med knogleskørhed.

• Interview med Camilla Hersom, formand for Danske Patienter

”Danske Patienter kan hjælpe med at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet, fordi vi repræsenterer næsten en million danskere og derfor har stor politisk slagkraft. Det er til fordel for alle – også for osteoporosepatienter, for man møder ofte de samme problemstillinger på tværs af sygdomme”, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Mere samarbejde på tværs

Som eksempel på en sådan fælles problemstilling fremhæver Camilla Hersom udfordringen med at få kommunikation og samarbejde mellem fagspecialer til at spille sammen, så en patient behandles bedst muligt. ”Knogleskørhed rammer typisk i en relativ høj alder, og med alderen har man ofte flere kroniske sygdomme på samme tid. Så kon-

12 Knogleskør Nr. 4 2016

sulterer man måske en osteoporosespecialist den ene måned og en hjerte-kar-specialist den næste.

Systemet skal imidlertid være skruet sådan sammen, at den samlede behandling af patienten er optimal. Medicinsk behandling af den enkeltes forskellige sygdomme skal koordineres, og der må ikke overmedicineres. Det kan vi blive bedre til, og til det formål har Danske Patienter lavet et fælles indspil om den ældre medicinske patient. Herudover har vi fået tildelt to pladser i det kommende Medicinråds arbejde. Så det tegner godt”, fortsætter Camilla Hersom.

Plads til forbedringer

Et andet eksempel er samspillet mellem sektorer i sundhedsvæsenet, fx mellem den praktiserende læge, sygehuset og kommunale tilbud om genoptræning, pleje-

forløb osv. Også her er der ifølge Camilla Hersom plads til forbedringer: ”Danske Patienter bidrager til at få forskellige instanser til at kommunikere bedre med hinanden.

Patienten er jo som den eneste med hele vejen og har personlig erfaring med alle instanser. Det gør patienter - og pårørende - til dem, der formentlig er allermest kompetente i forhold til at se muligheder for en bedre indretning af sundhedsvæsenet med større patientsikkerhed, mere tilfredshed og bedre livskvalitet hos patienterne til følge. Ved at inddrage deres erfaringer gøres patienten til andet og mere end et CPR-nummer. Patienten bliver en del af løsningen. Det er en fordel for alle. Også osteoporosepatienter”, siger Camilla Hersom.

Ring for råd Når du ringer til Osteoporoseforeningens lægetelefon, får du en erfaren osteoporoselæge i røret. Her kan du stille spørgsmål, fortælle om dine problemer, din tvivl og dine overvejelser i forbindelse med behandlingen af din knogleskørhed.

Afdeling på Aarhus Universitetshospital er en af de fire osteoporoseeksperter, der om torsdagen sidder klar ved telefonen for at tale med Osteoporoseforeningens medlemmer. Han har bemærket, at det især er den ressourcestærke og vidende patient, der kontakter lægetelefonen.

• Interview med cand.med., ph.d.

Torben Harsløf, Lægetelefonen

”De, der ringer til os, er ofte meget bevidste om deres sygdom og ved, hvad de bør gøre med hen-

Osteoporoseforeningens lægetelefon er en ekstra håndsrækning til patienter og pårørende, der har brug for at tale et behandlingsforløb igennem, har problemer, tvivl, spørgsmål eller bare brug for et godt råd fra en uvildig osteoporoselæge. Mange bruger også lægetelefonen for at få en second opinion. Det skaber tryghed at vide, at man er i den bedst mulige behandling, ligesom det kan være en lettelse at blive opmærksom på, at ingen fx behøver at finde sig i generende bivirkninger af en ordineret osteoporosemedicin.

syn til kost og livsstil i øvrigt. Men lægetelefonen er for alle. Det er et unikt tilbud til alle medlemmer, så det gælder bare om at bruge os”, pointerer han.

Ressourcestærke patienter

Alle kan ringe

Cand. med. ph.d. Torben Harsløf fra Medicinske Endokrinologisk

Mange bruger også lægetelefonen for at få en ”second opinion”

Osteoporoseforeningens lægetelefon modtager opkald fra unge

og ældre, mænd og kvinder, patienter og pårørende. De ringer fx for at: • Spørge ind til deres behandling, behandlingsalternativer og behandlingsmuligheder i øvrigt • Tale om bivirkninger af deres medicin • Få forklaret resultaterne af en DXA-scanning • Hente råd vedrørende kosttilskud • Diskutere behandlingsforløb og -udsigter • Få en second opinion Eller hvis de i det hele taget har bekymringer, spørgsmål eller tvivl i forbindelse med deres sygdom.

Åben på torsdage

Som medlem af Osteoporoseforeningen kan du torsdage mellem kl. 16.00 og 18.00 ringe direkte til osteoporoseeksperterne, overlæge Henrik M. Hansen og lægerne Tanja Sikjær, Torben Harsløf og Jacob Holm.

Har du spørgsmål til din medicinske behandling, vil det være en fordel, hvis du kender dit scanningsresultat (T-score) og resultatet af evt. røntgenbilleder.

Osteoporoseforeningens lægetelefon Telefonen er åben for foreningens medlemmer hver torsdag kl. 16.00-18.00.

Ved telefonen sidder overlæge Henrik M. Jensen og lægerne Torben Harsløf, Tanja Sikjær og Jacob Præst Holm.

Nr. 4 2016 Knogleskør 13

Fysioterapi er for alle I september deltog 26 fysioterapeuter i Osteoporoseforeningens kursus om rådgivning og undersøgelse af patienter med knogleskørhed. Klinikchef Hanne Sørensen fortæller, hvorfor alle kan have glæde af at konsultere en fysioterapeut.

• Interview med fysioterapeut Hanne Sørensen, Fysioterapi- og Træningsklinikken på Frederiksberg

Fysioterapi- og Træningsklinikken på Godthåbsvej på Frederiksberg summer af liv. Det er lørdag formiddag, og klinikchef, fysioterapeut Hanne Sørensen, er sammen med Lisbet Rindsø, sygeplejerske og næstformand i Osteoporoseforeningens Afdeling Hovedstaden, i gang med at undervise 26 fysioterapeuter fra hele landet.

De mange fysioterapeuter har valgt at rive en dag ud af kalenderen for at deltage i Osteoporoseforeningens kursus i, hvor man undersøger, rådgiver og vejleder patienter med knogleskørhed, og hvad der skal tages særligt hensyn til, når der skal tilrettelægges individuelle træningsforløb.

14 Knogleskør Nr. 4 2016

”Fysioterapeuter har en stor basisviden, men alligevel kan det være hensigtsmæssigt at få ny viden og specifikke indfaldsvinkler og ideer til individuel undersøgelsesteknik og træning. Patienter med knogleskørhed dækker jo over en meget bredt spektrum, såvel alders-, styrke- og konditionsmæssigt som hvad sværhedsgrad af sygdommen angår. Derfor er der helt specielle hensyn at tage, når man har med osteoporosepatienter at gøre”, pointerer Hanne Sørensen.

Osteoporosepatienters bevidsthed om deres øgede brudrisiko gør, at mange af frygt for at falde

nedsætter aktivitetsniveauet. Den frygt skal fysioterapeuten tage forbehold for i sin rådgivning og vejledning, for inaktivitet sætter en ond cirkel i gang. Muskelstyrken bliver mindre, og balance og kondition bliver dårligere. Det kan i sidste ende koste evnen til at klare almindelige aktiviteter i hverdagen.

Relevant for alle

”Det kan være en rigtig god idé at få undersøgt sin krop. Mange har uden at være bevidste om det en slap holdning, og det øger ikke bare i sig selv risikoen for rygbrud, det kan også øge generne, hvis man rent faktisk

får et brud på sin rygsøjle, fordi udgangspunktet for at afhjælpe konsekvenserne af bruddet er dårligere. Dårlig kropsholdning medfører, at mange allerede før bruddet er let foroverbøjede og har relativt stramme, korte nakkeog hoftemuskler. Man kan forebygge skader ved at konsultere en fysioterapeut, der kan foretage en holdningsvurdering og bevægelsesanalyse og gennem et træningsprogram lære patienten at holde ryggen ret og få styrket alle de muskler, der hjælper med at bære korsettet. Det gælder selvfølgelig også for dem, der allerede har haft brud.”

Man skal holde ud, for alle kan uanset alder og udgangspunkt træne deres muskulatur op Selvom Hanne Sørensen mener, at alle, der har knogleskørhed, bør konsultere en fysioterapeut

med henblik på en individuel vurdering og træningsvejledning, er det langt fra alle, der har behov for at blive superviseret af fysioterapeuten i det lange løb. Hovedsagen er, at den enkelte lærer, hvordan han eller hun skal træne og dermed er klædt på til at stå på egne ben. Herefter er der intet til hinder for at fortsætte træningen i fx det lokale fitnesscenter, for så kender man sin egen styrke og grænser og ved, hvor meget man kan tåle at presse sig selv.

Vær tålmodig

Alle kan ifølge Hanne Sørensen forbedre deres situation uanset udgangspunktet. Det viser både forskningen og de personlige erfaringer fra klinikken. Men jo højere, man er oppe i alderen, jo mere tålmodighed kræves der for at opnå resultater. ”Man skal have forståelse for, at ting tager tid. Osteoporosepatienter er typisk mindst 40-50 år, og aldersfaktoren gør, at det tager længere tid at opnå muskelstyrke. En 65-årig skal træne væsentligt længere end en 30årig for at opnå samme signifikante bedring i muskelstyrke og tilvækst i knoglemasse. Men man skal holde ud, for forskningen viser, at styrketræning er vigtigere

end hidtil antaget, og pointen er, alle kan uanset alder og udgangspunkt træne deres muskulatur op. Derfor må man aldrig give op. Det handler jo om at blive eller forblive selvhjulpen, så længe som muligt – og dermed om livskvalitet”, siger Hanne Sørensen.

Det undersøger fysioterapeuten: Hanne Sørensen anbefaler, at du konsulterer din fysioterapeut for en holdnings- og bevægelsesanalyse, der skal danne grundlag for en træningsplan, der er skræddersyet til dig. I den forbindelse undersøger fysioterapeuten din muskulatur og bevægelighed – du skal fx vise, hvordan du sætter og rejser dig fra en stol og fra gulvet og svare på spørgsmål om graden af selvhjulpenhed i hverdagen samt frygt for fald. Fysioterapeuten finder også frem til eventuelle fejlstillinger i kroppen.

Ud fra analysen og dine svar udarbejdes din træningsplan, der tager hensyn til din styrke og til, hvor udsat du er for at få brud.

Nr. 4 2016 Knogleskør 15

+ EXTRA D3 vitamin

Effektiv styrkelse af dine knogler Calcium-Citrat-Malat styrker effektivt dine knogler, og har op til 35%* bedre biotilgængelighed end Calcium-Carbonat.

Ikke betinget af tilstedeværelse af mavesyre Ingen kendte bivirkninger Ingen stive fingre og led Nedbryder ikke jern fra fødekæden

Anbefales af førende specialister.

Fås på førende apoteker samt helsekostforretninger eller via www.camette.dk

Markedsføres af: Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N Telefon: 75 47 05 55 E-mail: camette@camette

*Kilde: Smith KT,Heaney RP, Flora L, Hinders SM. Calcium absorption from calcium citrate-malate. CalcifTiss Int. 1987; 41-3512

Calcium Ultra Forte

Ny lokalafdeling til hovedstaden For at tilgodese vore medlemmer med flere aktiviteter og tiltrække nye medlemmer har Osteoporoseforeningens landsbestyrelse truffet beslutning om at opdele Hovedstadsområdet i foreløbig to lokalafdelinger. Foreningen indkalder derfor til stiftende generalforsamling.

Osteoporoseforeningens Afdeling Hovedstaden blev stiftet i 2002 og dækker i dag 17 kommuner, hvilket gør det vanskeligt at sikre optimal medlemsservice og et tilstrækkeligt antal aktiviteter he-

nover året. Efter aftale med den eksisterende afdeling har landsbestyrelsen besluttet at opdele hovedstadsområdet, så kommunerne på Vestegnen fremover vil indgå i en selvstændig afdeling.

På et senere tidspunkt vil der blive foretaget endnu en udskillelse af de nordlige kommuner, så slutresultatet bliver tre afdelinger i hovedstadsområdet.

Indkaldelse til stiftende generalforsamling

Vær med, når Osteoporoseforeningen afholder stiftende generalforsamling for Lokalafdeling 2 i Hovedstadsområdet.

Den nye lokalafdeling vil være en realitet fra den 1. januar 2017 og omfatter kommunerne Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Tårnby og Dragør.

Stiftende generalforsamling afholdes på Hvidovre Hospital onsdag den 23. november 2016 kl. 17.00.

Dagsorden

1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af budget og afdelingens planer for 2017 3. Valg af formand (kandidat haves) 4. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (tre kandidater haves) 5. Valg af to suppleanter (kandidater ønskes) 6. Valg af revisor og revisorsuppleant (kandidater ønskes) 7. Eventuelt For at være opstillingsberettiget til bestyrelsesarbejde i den nye lokalafdeling skal du iflg. foreningens vedtægter have bopæl eller arbejdsplads i én af de nævnte kommuner.

Interesserede bedes af hensyn til lokalestørrelse og traktement tilmelde sig til landssekretariatet senest d. 16. november på mail: info@osteoporose-f.dk Venlig hilsen Ulla Knappe, landsformand

Nr. 4 2016 Knogleskør 17

Kalk og D-vitamin

- Sådan kan du forebygge knogleskørhed • Af Lars Hyldstrup, overlæge, dr.med. Osteoporose-enheden, Hvidovre Hospital

Anvendelse af kalk og D-vitamin tilskud har gennem mange år været til debat og det er derfor let at blive forvirret, når man søger information om fordele og ulemper.

Denne artikel vil hjælpe med at skabe overblik over, hvad lægevidenskaben ved om kalk, D-vitamin og forebyggelse af knogleskørhed.

Kalk fås fra mejeriprodukter og D-vitamin fra solen og fede fisk

Undersøgelser af danskeres kost viser, at en betydelig del af befolkningen faktisk mangler kalk (calcium) og D-vitamin i kosten og derfor har behov for at øge indtagelsen af kalk og D-vitamin: Mere end halvdelen af alle danskere drikker mælk hver dag, men næsten hver fjerde dansker gør det ikke. Forbruget af fisk viser en stigende tendens (gennemsnitligt spiser vi fisk én gang om ugen), men alligevel lider mange ældre

danskere af mangel på D-vitamin; specielt hvis de ikke kan færdes udendørs. En del danskere har derfor behov for et tilskud af kalk og/eller D-vitamin.

Kalk og D-vitamin er tæt knyttet sammen, når det gælder knoglernes sundhed. At indtage kalk uden D-vitamin svarer til at servere suppe uden en ske - man får ikke så meget ud af det. Kalk optages dårligt fra tarmen, når der mangler D-vitamin. Der er imidlertid ingen fødevarer, som indeholder begge dele i større mængde. Kalk skaffer man sig næsten kun fra mejeriprodukter, mens D-vitamin fås fra de såkaldt fede fisk (sild, makrel, laks m.v.) samt fra solens stråler.

Mangel på kalk og D-vitamin hos voksne kvinder såvel som mænd fører til øget kalktab fra knoglerne og senere hen til øget risiko for knogleskørhed. Hos

børn medfører det, at knoglerne ikke udvikles til samme styrke, som hvis kosten havde indeholdt tilstrækkelige mængder af kalk og D-vitamin gennem specielt puberteten. Som udgangspunkt bør man forsøge at dække sit behov gennem kosten samt ved fornuftig omgang med solens ultraviolette stråler, som fører til D-vitamin dannelse i huden.

Husk det er vigtigt at undgå solskoldning!

Drik mælk - hvis du kan

Det er lige ud af landevejen: drik mælk eller spis ost hver dag, hvis du kan lide det og tåle det. I praksis er der som nævnt mange danskere, som ikke efterlever dette.

Enten fordi de ikke bryder sig om mejeriprodukter, eller fordi de ikke kan tåle mælk. Heldigvis kan dette problem let løses: kalk kan lige så godt indtages som et kosttilskud. Der er markedsført en lang række kosttilskud, som kombinerer kalk og D-vitamin, så behovet for begge dele kan dækkes i én og samme tablet.

Virker kalk- og D-vitamin tilskud?

Der er gennemført en lang række undersøgelser af effekten af kosttilskud med kalk og D-vitamin og desværre kan man godt blive forvirret, da en række undersøgelser til dels modsiger hinanden. Sammenfattende tyder hovedparten af de foreliggende undersøgelser på at kombinationen af kalk og D-vitamin nedsætter risiko for knoglebrud hos ældre, dels som følge af en virkning på knoglerne, dels på grund af styrkede muskler og dermed nedsat risiko for at falde.

En nylig gennemgang (2016) af de foreliggende forsøg viser at risiko for at få et knoglebrud reduceres med 15 % og risiko for at brække hoften nedsættes med 30 %, når man får tilstrækkeligt af kalk og D-vitamin. Udover dette er den medicinske behandling mod knogleskørhed ikke så effektiv, hvis patienten mangler kalk og D-vitamin. Dette er baggrunden for behandling af knogleskørhed starter med at sikre tilstrækkelig kalk og D-vitamin. Kan kosten ikke dække behovet, bør man anvende kosttilskud.

Kan kalk og D-vitamin være farligt?

Der er meget få bivirkninger knyttet til at tage D-vitamin tilskud.

I praksis ikke muligt at tage så store doser, at det kunne være

forbundet med bivirkninger. Kosttilskud af calcium har været mere omdiskuteret og der har været rejst mistanke om at meget store kalktilskud kunne være forbundet med øget risiko for nyresten og hjerte-kar sygdom. Der er muligvis en let øget risiko for nyresten, når man tager kalk tilskud og holder man sig indenfor de anbefalede doser, er der næppe øget risiko for hjertekarsygdom.

Tag dit kalktilskud til maden

Når vi bliver ældre dannes der ikke længere så store mængder mavesyre. Hos en del ældre hører dannelse af mavesyre næsten helt op. Dette betyder blandt andet, at visse kalk-salte ikke bliver opløst. De optages derfor ikke så godt, hvis de indtages på tom mave. Tag derfor dit kalk- og D-vi-

Har jeg behov for kalktilskud?

Det er let at beregne om du har behov for kalktilskud, da det i høj grad drejer sig om hvor store mængder mejeriprodukt du anvender. Som tommelfingerregel indeholder 1 dl mælkeprodukt 120 mg kalk (såvel almindelige som syrnede). En pæn skive ost indehol-

tamin tilskud i forbindelse med et måltid, så er dette problem løst.

Hvis du skal tage 2 tabletter, så tag 1 tablet til morgenmåltidet og 1 tablet til aftenmåltidet. Hvis du kun har behov for én tablet, er det formentlig bedst at tage den til aftenmåltidet.

Husk: Hvis du skifter tilskud af kalk og D-vitamin, må du sikre dig at du fortsat får den rigtige mængde kalk og D-vitamin. Der kan være meget stor forskel på specielt hvor meget D-vitamin tabletterne indeholder!

Og skal du drøfte kalk- og D-vitamin tilskud med din læge, så tag dine kosttilskud med til konsultationen!

der det samme. Herudover indeholder en almindelig dansk kost uden mejeriprodukter ca. 300 mg kalk. For voksne (20-65 år) anbefales at indtage 800-1000 mg calcium dagligt, for unge i puberteten og for voksne over 65 år anbefales 1200-1500 mg dagligt.

”Mælkedrikker på 50 år”

”Ikke-mælkedrikker på 70 år”

Basiskost: 300 mg

Basiskost: 300 mg

2 dl skummetmælk: 240 mg

Din kost: Basiskost: 300 mg Mælk:

2 dl surmælk: 240 mg

Surmælk:

1 skiver ost: 120 mg

Ost:

I alt: 900 mg

I alt: 300 mg

Ikke behov for kalktilskud

Behov for kalktilskud: 800-1000 mg

Har jeg behov for D-vitamintilskud?

Det er lidt lettere med D-vitamin. Hvis du er sund og rask, er der som regel ikke behov for at få målt sit D-vitamin-tal. I den situation kan du blot følge tabel-

I alt: Dit behov:

len. Men kender du dit D-vitamin-tal, så tal med din læge om dit behov.

Dagligt behov for D-vitamin

Sommerhalvår

Vinterhalvår

Før du fylder 50 år

ca. 10 µg (400 ie)

ca. 20 µg (800 ie)

Efter 50-års alderen

ca. 25 µg (1000 ie)

ca. 50 µg (2000 ie)

Nr. 4 2016 Knogleskør 19

KNOGLECEMENT

afhjælper følger af rygbrud Hvad er vertebroplastik? Og hvem kan have gavn af at få sprøjtet knoglecement ind i et rygbrud?

• Af Rikke Rousing, Afdelingslæge Rygkirurgisk sektor, Middelfart Sygehus, Sygehus Lillebælt

Har man knogleskørhed og får et smertefuldt lavenergibrud på rygsøjlen, kan det komme på tale at behandle med vertebroplastik, som er en procedure, hvor man sprøjter et par milliliter knoglecement ind i en læsion i ryggen for at lindre smerterne. Som sidegevinst forhindres en sammenfalden ryghvirvel i at falde mere sammen. På den måde mindsker man risikoen for at miste højde og blive mere foroverkrum som følge af yderligere brud.

Supplér med osteoporosemedicin

Et osteoporotisk knoglebrud kan opstå spontant ved løft af en tung genstand eller ved et lille fald, og brud på rygsøjlen ses desværre hyppigt. Omkring 40 % af alle over 65 år kan regne med at få et brud i ryggen som følge af knogleskørhed, men hovedparten af de anslået 18.000 rygbrud, som danskerne årligt pådrager sig, bliver aldrig diagnosticeret.

Det hænger sammen med, at langt de fleste rygbrud ikke medfører smerter eller kun medfører smerter i nogle uger. Omkring

20 Knogleskør Nr. 4 2016

otte procent får så ondt i ryggen, at der er behov for indlæggelse.

Man udskrives som regel samme dag som operationen, der ofte giver umiddelbar smertelindring Har man først fået eet sammenfald i en ryghvirvel, er risikoen for yderligere sammenfald imidlertid mangedoblet, fordi kroppens tyngdepunkt bliver flyttet fremefter. Dermed kommer der mere tryk på forkanten af ryghvirvlerne, og det kan knogler, der i forvejen er svækket af knogleskørhed, have vanskeligt ved at modstå.

Får man flere brud i ryggen, mister man højde, bliver foroverkrum og vil ofte have kroniske smerter.

Når man krummer forover, kan man få mere fylde på maven og tendens til ømhed i maven, fordi der bliver mindre plads til de indre organer. Mister man meget højde, kan ribbenene komme til at støde mod hoftekammene. Der kan også være ømhed i rygmusklerne, fordi tyngdepunktet flyttes fremefter, og rygmusklerne derfor kommer på overarbejde for at holde kroppen oprejst.

For at minimere risikoen for yderligere brud er det derfor altid – også sideløbende med behandling med vertebroplatik - afgørende at blive behandlet med osteoporosemedicin, der kan stoppe knogletabet.

Hvem kan få vertebroplastik?

Har man ondt i ryggen efter et sammenfald af en ryghvirvel, og vil man gerne vide, om der er basis for at få foretaget vertebroplastik, skal man undersøges af en rygkirurg eller en røntgenlæge,

som i første omgang tager et røntgenbillede for at vurdere, om smertebeskrivelsen passer præcist med rygbruddet på røntgenbilledet. Derudover skal der foretages en MR-scanning, der kan skelne nye brud fra ældre brud. Er et brud i ryggen af ældre dato, har man nemlig erfaring for, at det ikke hjælper at sprøjte cement ind. Peger både sygehistorie, undersøgelse, røntgenbillede og MR-scanning i samme retning, kan man få tilbudt en vertebroplastik.

Hvordan foregår operationen?

Vertebroplastik foretages oftest i lokalbedøvelse. Ved hjælp af kanyler, som placeres i knoglen, sprøjtes knoglecementen forsigtigt ind i ryghvirvlen. Nogle pa-

tienter føler, at det trykker dybt i ryggen, når knoglecementen sprøjtes ind, men denne del af proceduren er kortvarig, og de fleste tåler indgrebet uden problemer. I modsat fald er der mulighed for at få ekstra hurtigtvirkende smertestillende under operationen.

Knoglecementen stivner i løbet af få minutter, men for at være helt sikker på, at den er helt stivnet inden man kommer op at stå, skal man efter operationen ligge ca. et kvarter på maven og 1,5 time på ryggen. Man udskrives som regel samme dag som operationen, der ofte giver umiddelbar smertelindring.

sjældne tilfælde kan en cementlækage i rygmarvskanalen trykke på en nerve. Det kan i så fald blive nødvendigt at fjerne lækagen ved operation. I andre sjældne tilfælde opstår der en betændelsestilstand i såret eller dybt i ryggen.

Dokumentation for effekt

Siden 1980’erne er der publiceret et stort antal videnskabelige artikler, der dokumenterer den gavnlige effekt af vertebroplastik.

Blandt andet viser et studie fra Rygkirurgisk Afdeling på Middelfart Sygehus, at cementindsprøjtning i en ryghvirvel beskytter hvirvlen mod at falde mere sammen, og andre studier dokumenterer, at vertebroplastik er konservativ behandling overlegen.

Operationen medfører generelt ikke komplikationer, men i

Konsultér din læge ved mistanke om rygbrud Har du rygsmerter og mistænker du, at smerterne skyldes sammenfald af en ryghvirvel, skal du konsultere din læge. Er rygbrud og rygsmerter sammenfaldende, kan du blive henvist til vertebroplastik. Der er ikke lige adgang til be-

handlingen i hele landet, men på baggrund af det frie sygehusvalg kan man altid blive henvist til fx Rygkirurgisk Afdeling på Middelfart Sygehus, Sygehus Lillebælt.

Vertebroplastik er en procedure, hvor man sprøjter et par millimeter knoglecement ind i en læsion i ryggen for at lindre smerter.

Med det frie sygehusvalg kan man altid blive henvist til en rygkirurgisk afdeling, der tilbyder vertebroplastik, fortæller afdelingslæge Rikke Rousing fra Rygkirurgisk Afdeling, Middelfart Sygehus. Foto: Privat.

Nr. 4 2016 Knogleskør 21

Træningsøvelser ved rygsammenfald

Inspiration til en varieret træning af kroppens styrke, smidighed og stabilitet.

• Af fysioterapeut Morten Eckerdal Rasmussen, underviser på Sano Middelfart.

På Osteoporoseklinikken på Odense Universitetshospital gennemgik en af mine patienter, Karen, et firemåneders genoptræningsforløb. Karen havde i løbet af få år fået 11 rygsammenfald og var blevet mere og mere bange for at bevæge sig og havde svært ved dagligdagens aktiviteter.

I forbindelse med genoptræningen skulle Karen træne på sygehuset og supplere med hjemmetræning. Jeg rådgav løbende om hjælpemidler, tilpassede træningsøvelserne og kontrollerede, at øvelserne blev udført korrekt. I forbindelse med genoptræningen på sygehuset fik Karen udleveret de øvelser, hun skulle lave hjemme. Efter et forløb på fire måneder blev Karen mere tryg ved fysisk aktivitet og kunne gennemføre et træningsprogram, der styrker benene og

22 Knogleskør Nr. 4 2016

mave-rygmuskulatur og vedligeholder bevægeligheden i ryggen.

De overordnede principper for genoptræningsforløbet blev publiceret i fysioterapeuternes fagblad Fysioterapeuten i maj. I forbindelse med den trykte artikel blev der publiceret en række videoklip på fysio.dk, der illustrerede, hvilke øvelser der blev anvendt i forbindelse med genoptræningsforløbet.

Videoklip på www.osteoporose-f.dk

I denne artikel præsenterer jeg de overordnede principper for de anvendte øvelser og på hjemmesiden www.osteoporose-f.dk kan du se videoklip med 15 andre øvelser.

Det beskrevne træningsprogram er blevet tilpasset Karen, og er ment som inspiration til dem, der har svært ved at variere trænin-

gen. Jeg anbefaler, at man kontakter fysioterapeut eller læge, inden man går i gang med nye og eventuelt mere belastende øvelser, end dem, man plejer at anvende.

Principper for træning

For at kunne fungere i hverdagen og kunne forblive fysisk aktiv er det nødvendigt at have en passende styrke i ryggens og benenes muskler. I forbindelse med Karens genoptræning var det vigtigt, at Karen fik trænet bagoverbøjningen af ryggen, og da hun ikke kunne ligge på maven, valgte vi, at hun trænede ryggens smidighed, når hun stod på alle fire.

Der blev i træningen på sygehuset benyttet en stor bold, der kan erstattes af en stol eller lignende, hvis man ikke har en bold.

Muskeltræningen bestod af en række øvelser, der ikke er så belastende, men til gengæld skal gentages mange gange.

Følgende øvelser indgår i træningen:

1

2

· Ø velser, der skal træne ryggens bevægelighed/smidighed (bevægelighedstræning). · Øvelser, der træner evnen til at styre overkroppen og holde den stabil (stabilitetstræning). · Ø velser, der skal styrke benenes og ryggens muskler (styrketræning).

I forbindelse med øvelserne benyttes elastikker og en stor terapibold.

3

Øvelse 1: Stabilitetstræning Spænd i mavemusklerne samtidig med du kniber sammen i bækkenbunden (evt. kun knib i bækkenbunden).

4

Øvelse 3: Styrketræning Squat med ryggen hvilende op ad væggen med en stor terapibold mellem ryg og væg. Kom så langt ned som muligt, uden at du ændrer på ryggens stilling.

Øvelse 4: Styrketræning Bækkenløft.

Øvelse 2: Stabilitetstræning Stå på et ben i op til 120 sek.

Hold bækkenet helt stabilt og undgå at støtte med modsatte ben på standbenet.

5

Øvelse 5: Styrketræning Knæ-fire-stående diagonalløft.

Man kan i starten træne med kun enten arme eller ben.

Find flere øvelser på www.osteoporose-f.dk

Nr. 4 2016 Knogleskør 23

Kalk og D-vitamin hjælper til at begrænse tabet af knoglemineral hos kvinder 50+ i den postmenopausale alder.* Lav knoglemineraltæthed er en risikofaktor i forhold til knoglebrud som følge af knogleskørhed.

*For kvinder 50+ opnås den gavnlige effekt ved et dagligt indtag på mindst 1200 mg kalk og 20 mcg D-vitamin fra alle kilder.

Unikalk® har også en variant med calciumcitrat som kalkkilde

Lægebrevkassen Skriv til lægebrevkassen hvis du har spørgsmål om knogleskørhed, medicin, kost eller motion

Pia Eiken, overlæge, Ph.D. Hillerød Sygehus afdeling om dette. De fastholdt imidlertid, at det var tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin til at fastholde kalken i knoglerne.

I juni 2016 blev jeg scannet igen og T-scoren i ryggen var nu faldet til -2,7 (svarende til knap 5 % på BMD, Z-scoren er således faldet fra -1,3 til -1,5, højden er faldet fra 161,3 cm. til 160,5 cm.) på knap to år på trods af kalk, D-vitamin, styrketræning to gange pr. uge osv. Jeg udskiftede letrozolen undervejs (sep. 2014) med tamoxifen, bl.a. fordi den sidste skulle være bedre for knoglerne.

Men alligevel går det altså rask tilbage.

Til Lægebrevkassen Jeg er fornylig kommet i behandling med alendronat, men er bekymret for om det er tilstrækkeligt til at fastholde min knoglestyrke. Jeg er 57 år, fik konstateret brystkræft i januar 2014, fik derfor letrozol og blev i juli 2014 DXA-scannet. T-score = -2,4 i ryggen og lidt bedre i hoften. Ingen brud.

derfor østrogentilskud, frem til brystkræften blev opdaget dvs. fra jeg var 50-55 år. Så i min optik kom jeg først i overgangsalderen rent hormonelt i begyndelsen af 2014, da østrogentilskuddet blev droppet og jeg fik letrozol. Jeg var derfor bange for, at jeg først lige var begyndt på den periode, hvor man taber meget kalk og at man derfor kunne forvente et stort kalktab i de kommende år.

Jeg kom i overgangsalderen, da jeg var 49, men fik voldsomme hedeture bl.a. om natten og fik

Derfor ville jeg gerne i behandling straks i 2014 og skrev gentagne gange til endokrinologisk

Jeg er bange for, om alendronaten kan ”hamle op” med det store kalktab? Jeg tænker, at de fleste, som har osteoporose og dermed er med i forsøgene er ældre end mig og dermed i en periode, hvor man ikke taber så meget kalk. Og at virkningen derfor kunne være ringere på en patient (som mig), som taber meget kalk. Er der lavet forsøg, som belyser dette?

Alendronatdosis er jo ens for alle, men man kunne måske give en højere dosis til folk med stort kalktab? I praksis kunne jeg fx tage 70 mg hver 6. dag i stedet for hver 7. dag? Alternativt kunne

Nr. 4 2016 Knogleskør 25

jeg supplere alendronaten med rødkløverekstrakt?? Er den faldende højde tegn på sammenfald i ryggen?

Jeg har altid været meget fysisk aktiv, friluftsmenneske med sunde kostvaner og har drukket mælk. Har aldrig røget eller fået prednisolon. Min mor blev scannet, da hun var 82 med en T-score på -1,8. Vi har ikke kendskab til osteoporose i familien. Jeg har siden foråret 2014 fået tilskud af kalk og D-vitamin 6-800 mg kalk og 20-40 mikrogram D-vitamin afhængig af mælkeindtaget og årstiden. I starten konsekvent 800 mg kalk, men efter at jeg har fået problemer med hæmorider, er jeg begyndt at nedsætte mængden til 600 mg de dage, hvor jeg får 5-6 dl mælk/tykmælk.

Jeg har styrketrænet, svømmet, cyklet, vandret og lavet havearbejde i 5-6 timer pr. uge i det meste af perioden. Men har i perioder været temmelig hæmmet af en oversanstrengt achillessene og slidgigt i det ene knæ. Jeg vejer 55 kg, så vægttab er nok ikke vejen frem.

Min fysioterapeut siger, at svømning (som både knæ og sene kan holde til) styrker knoglerne, men passer det? Jeg mener, at I altid fremhæver den vægtbærende motion, og at cykling derfor heller ikke hjælper.

Er det lige meget om jeg vælger kalciumcarbonat i apotekets dyrere midler eller supermarkedets billigere? På jeres hjemmeside anbefaler I, at man skal sikre sig at kalciumkilden ved forsøg er påvist at kunne optages, men det står der aldrig noget om på pakningerne. Overlægen på onkologisk afdeling siger, at det er lige meget hvilke kalkpiller jeg vælger - hvad skal jeg tro ?

Med venlig hilsen HPP

26 Knogleskør Nr. 4 2016

Kære HPP Tak for et brev med mange helt relevante spørgsmål, som jeg vil give mit bedste svar på. Som udgangspunkt er du jo en aktiv kvinde, der dyrker masser af sport og holder dig i gang – bliv ved med det. Vægtbærende motion (f.eks. løb, hop, rask gang) er bedst for knoglerne. Muskeltræning er også vigtig. Svømning er jo fint i den sammenhæng, idet det styrker musklerne. De forsøg, hvor man måler på knoglemassen før og efter en periode med svømmetræning, viser dog ikke nogen særlig effekt. Alle former for muskeltræning (inkl. cykling) er med til at styrke musklerne og hjælper os til at undgå at falde.

Fald er en stor risikofaktor for knoglebrud. Det gælder om at individualisere motionen og selvfølgelig samtidig passe på, at man ikke får skader.

Din mor har ikke knogleskørhed, men din far kunne have haft det.

Hormonbehandling er det rigtige for mange i årene efter overgangsalderen, og der er meget godt at sige om det, selvom brystkræft er en velkendt risiko.

I dit tilfælde er kræften såkaldt ”østrogenreceptor positiv”, dvs. at man kan behandle med et antiøstrogen (letrozol), som sænker dit østrogen i kroppen ned til et absolut minimum. Da østrogen er vigtigt for knoglerne, afkalker knoglerne i gennemsnit ca.

1 % mere om året med letrozol sammenlignet med de, der ikke tager det (og kun så længe du tager medicinen). Letrozol er jo vist at være gavnligt ved netop den type kræft du har og er en veldokumenteret behandling. Jeg kan bestemt ikke anbefale rødkløverekstrakt, et planteøstrogen, når du har haft brystkræft.

Det er korrekt, at hormonbehandling med bl.a. østrogener kan ”udskyde” det knogletab man ser. Knogletabet i forbindelse med naturlig overgangsal-

der kan være helt op til 6 % om året. Jeg går ud fra, at du har fået foretaget alle dine scanninger på samme DXA scanner, da man ikke kan sammenligne resultatet fra forskellige DXA scannere. Dit knogletab fra 2014 til 2016 er derfor helt ”forventeligt”. Du er ung og har ikke haft knoglebrud. Du har over de seneste to år mistet 0.7 cm i højden. Der er en masse måleusikkerheder på højden (tiden på dagen man måler, hvilken person der måler samt meget andet). Hvis du har haft smerter i ryggen gennem længere tid, må du selvfølgelig lade dig undersøge, da det bl.a. kan være tegn på knoglebrud (sammenfald).

Du får 5-6 dl (ca. 600-700 mg kalk) mælkeprodukter hver dag, Herudover er der i en gennemsnitlig dansk kost per dag ca. 300 mg kalk. Det betyder, at du får ca.

900-1000 mg kalk i kosten og ikke behøver andet end D-vitamin tilskud. Der er jo ikke god livskvalitet med træg afføring og hæmorider pga. kalktilskud. Der er også grænser for hvor meget kalk kroppen kan optage – det meste indtaget kalk ender i afføringen.

Om ét kalkpræparat er bedre end et andet kan jeg ikke sige, da de næsten alle er håndkøbspræparater og ikke underkastet samme kontrol som lægemidler.

Alendronat 70 mg (et bisfosfonat) taget én gang hver uge er lige nu den korrekte behandling (se dog nedenfor) for behandling af din knogleskørhed, og den man anbefaler som førstevalg i Danmark.

De fleste forsøg lavet på kvinder, der har fået letrozol, er dog lavet med zoledronsyre (bisfosfonat) og i en højere dosis end den man anvender i behandlingen af knogleskørhed. Forsøgene har vist, at behandlingen har kunnet forhindre knogletab i forbindelse med letrozol-behandling. Formentlig har alendronat helt samme virkning og det er også vist i et mindre studie. For alendronat er der kun lavet forsøg med ugentlig (og daglig) dosering, og det vir-

ker. Der er absolut ingen grund til at tage tabletten hyppigere. Jeg vil anbefale en ny DXA scanning af dine knogler to år efter start af behandlingen.

Der kunne være nyheder for dig som brystkræftpatient, idet Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) netop har ændret deres guidelines for supplerende behandling af brystkræft (til patienter der ikke tilhører en såkaldt lavrisikogruppe), da nye studier har vist at bisfosfonater bl.a. øger overlevelsen. Om du kommer ind i den gruppe der tilbydes behandlingen, må du snakke med din onkolog om. Ud fra guidelines er planen at give zoledronsyre 4 mg (et bisfosfonat) to gange om året

(i alt 8 mg/år) i alt fire år (evt. længere hvis man har knoglebrud).

Behandlingen gives direkte ind i en åre.

Til de der tilbydes behandlingen gives denne uanset om man har knogleskørhed eller ej. Det er samme medicin vi anvender i behandlingen af knogleskørhed (vi anvender dog kun 5 mg zoledronsyre (Aclasta®) om året). Desværre har DBCG ikke taget stilling til: Hvad der skal ske med patienter, der allerede er kendt med og i behandling for knogleskørhed?

Mit svar er at al behandling, der evt. gives mod knogleskørhed skal ophøre i de fire år zoledronsyre gives. De mediciner er således alendronat, Bonviva®(=ibandro-

nat), Aclasta® (=zoledronsyre), Optinate® (=risedronat), Prolia® (=denosumab), Protelos® (=strontium ranelat), Evista® (=raloxifen), Forsteo® (=teriparatid, må som hovedregel ikke anvendes, hvis man har brystkræft). Efter de fire års behandling med zoledronsyre to gange om året vil de fleste patienter, der har osteoporose før opstart af denne behandling højst sandsynlig skulle holde pause med medicin (men fortsætte med kalk og D-vitamin), da zoledronsyre bliver i knoglerne i mange år. Her må man dog lave individuelle vurderinger.

Hilsen Pia Eiken

Spar penge og tid Tilmeld dit medlemskab til Betalingsservice.

Hvis du betaler dit medlemskab via PBS, sparer du både gebyrer og tid. Samtidig sparer Osteoporoseforeningen tid og penge på administration og udsendelse af girokort. I stedet kan dine medlemskroner gå til landsforeningens oplysningsarbejde om knogleskørhed.

Hvordan gør jeg?

Mail dine oplysninger til os på PBS@osteoporose-f.dk,

eller ring til Lene og Kirsten på Landssekretariatet, tlf. 8613 9111 mandag til torsdag mellem kl.

10.00 og 15.00.

Hvilke oplysninger skal jeg give?

Osteoporoseforeningen har brug for dit CPR-nr., Reg.nr og Kontonr. samt dit navn, adresse og medlemsnummer.

Dine oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Nr. 4 2016 Knogleskør 27

Rødkløver uden bivirkninger I septemberudgaven af Knogleskør bragte vi en artikel om de gavnlige virkninger af rødkløverekstrakt. På baggrund af spørgsmål fra læserne forklarer Per Bendix Jeppesen her, hvorfor østrogen i rødkløverekstrakt ikke øger risikoen for hjertekarsygdom, bryst- og ovariekræft.

• Af lektor, ph.d Per Bendix Jeppesen, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital

Østrogen har positiv indvirkning på knoglerne og til afhjælpning af kvinders gener i forbindelse med overgangsalderen. Studier har imidlertid påvist, at behandling med østrogen øger risikoen for hjertekarsygdom samt brystog ovariekræft. Østrogen anvendes derfor i dag kun i begrænset omfang til behandling af knogleskørhed, hvorimod østrogen stadig er udbredt til behandling af gener i forbindelse med overgangsalderen. Det er derfor vigtigt at udvikle effektive alternativer med minimale bivirkninger, der kan anvendes konsekvent og langsigtet.

Et nyt alternativ

Letoptagelige Isoflavoner i fermenteret rødkløverekstrakt er et eksempel på et sådant alternativ.

Fermenteret rødkløverekstrakt binder nemlig – i modsætning til almindelig østrogen – selektivt til

28 Knogleskør Nr. 4 2016

de såkaldte beta-østrogenreceptorer, der specielt findes i væv, der kræver østrogen for at fungere normalt – som fx bryst og ovarie.

Hvorimod almindelig østrogen binder til både alfa- og betareceptortyper og dermed øger risikoen for overstimulering og uønsket cellevækst.

Den positive egenskab ved isoflavoner underbygges af studier, hvor man ved høje indtagelser ligefrem har vist at modvirke udvikling af brystkræft. Et studie har fx vist, at isoflavoner øger mængden af de ufarlige østrogentyper, som vi selv producerer - som f.eks. 2OH, der beskytter mod brystkræft - og samtidig mindsker mængden af de skadelige 16 OH-metabolitter, der mistænkes for at forvolde udvikling af kræft.

I sin naturlige form er de aktive forbindelser i rødkløver bundet

med glukosemolekyler, der vanskeliggør optagelsen gennem mave-tarm-kanalen. For at opnå den ønskede effekt skal rødkløver derfor indtages i fermenteret form. Det hjælper således ikke at indtage rødkløver som f.eks. te.

Fermenteret rødkløverekstrakt er godkendt som et kosttilskud mod menopausesymptomer (2x60 ml/ dag første tre uger, derefter 2 x 30 ml/dag) og vores forskning har vist, at det kan anvendes mod knogleskørhed (2 x 50 ml/day).

Forskergruppen ved Aarhus Universitetshospital er ved at udfærdige en større redegørelse, der skal klarlægge ovennævnte fund og anvendes som information til myndighederne og især Kræftens Bekæmpelse.

Aktivitetskalender

Aktiviteterne er for alle interesserede med mindre andet er anført - dog vil Osteoporoseforeningen gerne opfordre til, at man tegner et medlemskab af foreningen, hvis man ikke allerede er medlem. Ethvert medlemskab har stor betydning. Medlemskab kan tegnes ved at skrive til medlemskab@osteoporose-f.dk. Information om aktiviteter for osteoporoseramte i oplysningsforbundene og hos private udbydere kan findes på vores hjemmeside: www.osteoporoseforeningen.dk-under fanebladet ”lokalafdelinger”. Rigtig god fornøjelse med de mange aktiviteter.

Dato og tid Hovedstaden Onsdag den 2. nov. kl. 17.00 - 20.00

Tirsdag, d 8. nov. kl. 16.00 – 18.00

Aktivitet

Stormøde. Overlæge, dr.med. Jens-Erik Beck-Jensen, Hvid- Professionshøjskolen Metropol ovre Hospital sætter fokus på knogleskørhed, risikofakto- Sigurdsgade 26 2200 København N rer, forebyggelse og behandling. Fhv. chefpolitiinspektør Per Larsen fortæller om sit liv.

Patient til patient møde i Vanløse.

Onsdag, den 9. nov. Stavgang for begyndere og øvede. Vi går i ca. 1 1/2 time kl. 11.00 - 12.30 uanset vejret. Er også for dig, som vil gå uden stave Efter stavgang er der, hvis man har lyst, frokost på Peter Liep for egen regning.

Lørdag den 26. nov. Julehyggemøde for medlemmer kl. 12.00 - 15.00 Tag en pakke med til ca. 20 - 25 kr.

Tirsdag den 28. feb.

Hvor

Generalforsamling m. let traktement.

Information/tilmelding Tilmelding ved indbetaling af 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for andre til konto nr. 3118-3118-662962 i Danske Bank med oplysning om navn + antal personer, senest den 26. oktober 2016.

Hvis du ikke har netbank, kan du kontakte Jonna Høegh på mail: hoeegh@post.tele.dk eller tlf.nr. 29668910. Let traktement Ingen tilmelding. Kontaktperson: Kristin Anthon, mail: kristinanthon@gmail.com, tlf. 20870562

Aktivitets- og Frivilligcenter Hyltebjerggård Linde Allé 33, Vanløse Spørgsmål om turen rettes til Kirsten Jensen på tlf. nr. 3322 0848.

Dyrehaven Der er ingen tilmelding.

Mødested: Uden for Klampenborg Station Café OK Kram Frederiksberg Runddel Allégade 2 2000 Frederiksberg Rødovregaard, Kostalden Kirkesvinget 1 2610 Rødovre

Entré 100 kr. for medlemmer inkl. forplejning..

Tilmelding ved indbetaling på reg. nr. 3118, konto nr. 3118662962.

Hvis du ikke har netbank, kan du kontakte Jonna Høegh, tlf. nr. 29668910, mail: hoeegh@post.tele.dk Tilmelding senest den 24.2. til Jonna Høegh, mail: hovedstaden@osteoporose-f.dk eller telefon nr. 5358 9111 Gratis entre

Nordsjælland Nyhedsbrev udsendes. Er du interesseret i at modtage disse nyhedsbreve, så send os din e-mailadresse på nsj.osteoporose.f@gmail.com Mandag den 20. feb. Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Birkerød Bibliotek, (v. Birkerød Tilmelding er ikke nødvendig kl. 19 - 21 S-station) Stationsvej 36 3460 Birkerød Bornholm Der sendes direkte besked til medlemmer om arrangementer på Bornholm Mandag den 27. feb. Generalforsamling 2017.

Bornholm Hospital Invitation sendes til alle medlemmer. kl. 17.00 Ullasvej 8, Rønne Roskilde Hver mandag Stavgang i Roskilde og omegn.

Start/slut: Ingen tilmelding, men gerne en SMS til kl. 10.30 – ca. 12 Dr. Margrethes Vej 7, Roskilde Birthe Schultz på tlf.: 40 61 50 23 ved aflysning.

Vestsjælland Tilmelding senest tirsdag d.15.nov. tlf. 5943 8433 eller Torsdag, den 17. nov. Foredrag om kost og knogler v/cand. pharm. og ernæring- Slagelse Sygehus, tlf: 5944 1377 ell. mail: Lholm37@gmail.com eller mail: kl. 19.00 - ca. 21.30 sterapeut Mia Damhus fra CET Center i København.

Foredragssalen, Ingemannsvej 18, Bygning 20, andersen4300@gmail.com. Alle er velkomne.

Pris kr. 40,- for medlemmer og kr. 50,- for øvrige.

4200 Slagelse Tilmelding (af hensyn til traktement) senest tirsdag d. 7. feb.

Torsdag, den 9. feb. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen foredrag om Holbæk Bibliotek tlf. 5943 8433 eller 5944 1377 eller mail Lholm37@gmail.com eller mindfulness v/ID-psykoterapeut Lisbeth Møller.

Nygade 9-13 kl. 14.00 til ca. kl. mail: andersen4300@gmail.com. Alle er velkomne. Ingen entre.

4300 Holbæk 16.00 Storstrøm Tilmelding ikke nødvendig. Kontakt: Jørgis Kobold tlf/sms 5047 4289 Mandage den 5. dec. Netværksgruppe i Næstved. Har du brug for en snak om Futuracentret, pejsestuen eller mail: jorgis@mail.dk Farimagsvej 22 nogle af de spørgsmål der melder sig med diagnosen og 6. feb.

Det er gratis at deltage. Der er kaffe og kage. osteoporose. Går du med gode råd og ideer til et knogle- 4700 Næstved kl. 14.00 -16.00 venligt dagligdagsliv, så kom til netværksmøde på Futura.

Tilmelding ikke nødvendig Onsdag den 1. mar. Generalforsamling 2017.

Futuracentret, pejsestuen kl. 17.00 Farimagsvej 22 4700 Næstved Fyn og Øer Tilmelding nødvendig, senest den 1. november Onsdag, den 9. nov. Fyraftensmøde: Indlæg ved: Overlæge Charlotte Ejersted, Seniorhuset, på tlf: 6618 0886 kl. 9.30-10.30, eller mail: birgitte@blaabjerg.dk Toldbodgade 5, kl. 16.00 – 17.30 OUH ”Nyt indenfor osteoporoseforskningen” og Lettere traktement, entre 25 kr., som betales kontant ved indgangen.

Odense C Specialtandlæge Peter Marker, tidligere overtandlæge på OUH. ”Tand- og mundhuleforhold i forbindelse med medicinsk behandling for osteoporose ”.

Sønderjylland Sundhedshuset Danavej 15, Tilmelding til Amalie Sørensen: Torsdag den 3. nov. Foredrag ved overlæge Pernille Hermann, Odense Uni5620 Toftlund Mail: sonderjylland@osteoporose-f.dk eller tlf. 41183107 kl. 17-19 versitetshospital og klinisk sygeplejeforsker, phd. Mette 30 kr. for medlemmer, 50 kr. for ikke medlemmer Rothmann. ”At leve med sammenfald i ryggen, medicinsk Der serveres let traktement i pausen. behandling og livsstil. Forskning i behandling af akut opståede sammenfald i ryggen”.

Tilmelding senest d. 12. marts til Amalie Sørensen Skyttegården, Torsdag d. 16. Mar Osteoporoseforeningen afd. Sønderjylland inviterer til Mail: sonderjylland@osteoporoseforeningen-f.dk.

Hjelmallé 44, kl. 19-20:30 Generalforsamling. Alle er velkomne. eller tlf. 4118 3107. Pris: medlemmer gratis, Ikke medlemmer kr. 50, 6200 Aabenraa Der serveres et let traktement i pausen

Nr. 4 2016 Knogleskør 29

Dato og tid

Aktivitet

Esbjerg Tirsdag den 1. nov. kl. 17.00-ca. 20.00

Stormøde. Professor Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital, sætter fokus på knogleskørhed, risikofaktorer, forebyggelse og behandling. Fhv. chefpolitiinspektør Per Larsen fortæller om sit liv.

Onsdag, den 30. nov. Cafemøde. kl. 14.00 - 15.30 Vi mødes til en snak om, hvad der er sket siden sidst samt socialt samvær og lidt julehygge. Kom og vær med.

Foreningen sørger for kage og kaffe.

Varde-Billund Tirsdag den 1. nov. Stormøde. Professor Bente Langdahl, Aarhus Universitetkl. 17.00-ca. 20.00 shospital, sætter fokus på knogleskørhed, risikofaktorer, forebyggelse og behandling. Fhv. chefpolitiinspektør Per Larsen fortæller om sit liv.

Onsdag, den 9. nov. Cafémøde kl. 15.00 – 17.00 Vi udveksler erfaringer og idéer til fremtidige aktiviteter.

Hvor

Information/tilmelding

UC Syd, Rundtårn Ny kantine Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø.

VINDROSEN Exnersgade 4, mødelokale 1, 1.sal 6700 Esbjerg

Tilmelding til Jonna Glintborg tlf. 2283 4808 eller jonnaglintborg@ gmail.com. Alice Nielsen tlf. 75222870 /2166 1168 eller mail vardebillund@osteoporose-f.dk, Pris. 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for øvrige. Kontant ved indgang inkl. let traktement Tilmelding til eller information hos Jonna Glintborg, tlf. 2283 4808 eller mail: jonnaglintborg@gmail.com Senest dagen før

Tilmelding til Alice Nielsen: vardebillund@osteoporose-f.dk, tlf.

UC Syd, Rundtårn 75222870 eller 21661168 eller Jonna Glintborg sms 2283 4808 eller Ny kantine mail: jonnaglintborg@gmail.com. Pris. 50 kr. for medlemmer og Degnevej 16, 75 kr. for øvrige. Kontant ved indgang inkl. let traktement.

6705 Esbjerg Ø.

Ingen tilmelding Støberiet, Stålværket Kaffe/te og brød 25 kr.

Vestervold 11 6800 Varde Tilmelding til Alice Nielsen 7522 2870, 2166 1168, Onsdag, den 7. dec. Traditionen tro guider Else Bech-Petersen os ud i marcipan, Støberiet, Stålværket mail vardebillund@osteoporose-f.dk kl. 13.30 – 15.30 chokolade og andet godt. Husk at medbringe en lille æske Vestervold 11 Lis Møller 6130 7531, mail spiridon@mail.dk til den konfekt, du får lavet. Af hensyn til de materiale Else 6800 Varde skal medbringe, vil vi gerne have tilmelding Ingen tilmelding Onsdag, den 1. feb. Producent og journalist Leif Møller viser dokumentarfilm Støberiet, Stålværket Kaffe/te og brød 25 kr. kl. 15.00 – 17.00 og fortæller om den 79 årige danske jesuitterpræst Peter Vestervold 11 6800 Varde Tantholdt Hansen, som i mere end 35 år levede blandt inkaernes efterkommere i Andesbjergene i Peru. Leif fortæller om sit møde med Peter, der tidligere har været landsholdspiller i håndbold og basketball.

Trekantsområdet Tilmelding senest d. 26/10 til Birthe Sørensen, tlf. 2395 5920 Onsdag den 2. nov. Osteoporoseforeningen og Kræftens Bekæmpelse afholder Kræftrådgivningen i Vejle. eller mail bes@stofanet.dk Entre 50 kr., der betales v døren. kl. 17.00-19.30 fælles medlemsmødet: ”Kræft og Knogleskørhed”. Der Der serveres en sandwich og en vand i pausen. vil være lægeoplæg om sammenhængen mellem kræft og knogleskørhed og oplæg om relevante kommunale sundhedstilbud i Trekantsområdet.

Herning Pris for aftenen 50,- kr. for medlemmer og 75,- kr. for andre Torsdag den 3. nov. Stormøde. Overlæge Kjeld Hasselstrøm, Regionshospitalet Herning Gymnasium Af hensyn til det lette traktement kan billetter enten afhentes på H. P. Hansens Vej 8 kl.17.00-20.30 Herning sætter fokus på knogleskørhed, risikofaktorer, Herning Apotek eller tilmelding kan ske til Vinnie Thorsen på 7400 Herning forebyggelse og behandling. Fhv. luftkaptajn Stefan tlf.: 9711 8412 (Indtal evt. besked på telefonsvaren) Rasmussen fortæller om sit liv og sammen med Oscar Pedersen får aftenen en festlig musikalsk afslutning.

Midtjylland Alle er velkomne til vore møder. Til alle vore møder er der et let traktement, som er inkluderet i entreen Onsdage Gågruppen fortsætter som hidtil Viborg Yderligere information hos Bjarne Jensen 8662 6437. kl. 9.45-12.00 (alle onsdage undtagen i skoleferierne).

Mødested: Viborg Banegård Ingen tilmelding. Alle er velkomne. Deltagerbetaling kr. 100 pr. år Viborg Tilmelding til Rie Dencker tlf. 8662 7176 (kun nødvendig inden man Onsdage GÅ I GANG gågruppen, som går i et roligere tempo Mødested: Viborg Banegård deltager første gang). Deltagerbetaling kr. 30 pr. år kl. 13.30-15.30 end formiddagsgruppen (alle onsdage undtagen i skoleferierne).

Tilmelding senest 2 dage før. til Jytte tlf. 5152 0688 Onsdag den 9. nov. Knoglecafe sammen med Osteoporoseteamet med Rikke Sundhedscentret, eller mail: jd.osteoporose@gmail.com Toldboden 1, kl. 14-16 Høgsbjerg i Sundhedscentret i Viborg. Få en snak om 8800 Viborg spørgsmål, der melder sig med diagnosen osteoporose.

Inger tlf. 2086 0803 eller mail: ingse48@gmail.com Møllegården, Mandag den 28. nov. Knoglecafé i Skive. Knoglecafeen er en café, hvor kl. 13.30 - 15.15 mennesker med knogleskørhed kan mødes i et socialt og Møllegade 5 7800 Skive uformelt samvær til en kop kaffe.

Aarhus Vi glæder os til at se dig.

Tirsdage, den 1. nov., Medlemsmøde. Kom og mød ligesindede den første tirsdag Århus Kontaktperson: Solveig Tidemann tlf. 3150 9969 Caféen, Møllestien, i hver måned og få en god snak. Vi mødes i caféen og 3. jan. og 7. feb.

Grønnegade 10, 8000 Århus C køber selv kaffe og kage. kl. 14.30 Vi glæder os til at se dig.

Tirsdag, d. 6. dec.

Medlemsmøde og julemøde. Kom og mød ligesindede. Det Århus Kontaktperson: Solveig Tidemann tlf. 3150 9969 Caféen, Møllestien, kl. 14.30 er julemøde. Medbring en gave, max. 20,- kr. Vi mødes i Grønnegade 10, 8000 Århus C caféen og køber selv kaffe og kage.

Tilmelding af hensyn til traktement på tlf. 2242 8625 eller mail: Tirsdag, den 28. feb. Generalforsamling 2017. Efterfølgende om sidste nyt på Marseliscentret, P. P. b.heimat.p@gmail.com Ørumsgade 8, Byg. 8, 1. sal, kl. 18.30 – ca. 21.00 osteoporoseområdet v/professor, overlæge Bente LangSenest mandag d. 20. februar 2017 8000 Århus C dahl. Der serveres sandwich og drikkevarer.

Stave kan lånes. Kontakt Karin Berg tlf. 8617 7313 for tilmelding og Tirsdage Stavgang. Stavgangsinstruktion v/fysioterapeut Karin Berg. Mødested: nærmere information kl. 13.15 Ved Ishuset bag Lokalcenter Dalgas, 8000 Århus C Kontaktperson: Yrsa Knudsen tlf. 2242 8625 Tirsdage Solskinsholdet. Vi går stavgang, og alle er velkomne til at Vi mødes ved Ishuset bag Gratis at deltage. Vi drikker kaffe på Lokalcenter Dalgas bagefter. kl. 13.15 deltage. Der er ingen undervisning.

Lokalcenter Dalgas, 8000 Århus C Skanderborg- Odder Torsdag den 3. nov. Odder kommune holder sundhedscafe. Vi er der med Pakhuset kl. 14.00-16.00 information om osteoporose.

Banegårdsgade 5, 8300 Odder Mandag den 7. nov. Markedsdag i Sundhedscentret Skanderborg, Sundhedscenter Sygehusvej 7 Gratis kl. 9.00-12.00 Kom og få en snak om knogleskørhed.

8660 Skanderborg

30 Knogleskør Nr. 4 2016

Dato og tid

Aktivitet

Hvor

Information/tilmelding

Mandag 14. nov. kl.19.00 -21.00

Lægeforedrag ved Lars Rejnmark. Hvad er den bedste behandling af knogleskørhed?

Café R5 Randlevvej 5 8300 Odder

Tilmelding af hensyn til traktement senest 12. nov. til tlf.29670196 eller mail: birthe.a.jensen@gmail.com Pris: Medlemmer 40 kr. Øvrige kr. 50

Lokalafdeling Randers tilbyder frivillig rådgivning.

Kom – hvis du har spørgsmål eller brug for en snak.

Der er fri adgang – alle er velkomne Randers Sundhedscenter, Biografgade 3, 1. sal (ved receptionen) eller samtalerum

Stavgang i den dejlige natur ved Ebeltoft. Et samarbejde mellem Osteoporoseforeningen og Ældresagen.

Stavgang i den dejlige natur ved Grenaa.

Ebeltoft Start ved Idrætscentret i Ebeltoft, 8400 Ebeltoft Grenaa Start fra Hestehaven 36 8500 Grenaa

Randers Onsdagene den 2. nov., og 7. dec., kl. 14 - 16 Djursland Torsdage kl. 10.00 Lørdage kl. 10.00 – 12.00

Kontaktperson Kirsten Harvig tlf. 8634 3855 eller mail walter@ ebeltofts.net Nye deltagere skal kontakte instruktør Birgit Reher Frederiksen senest dagen før af hensyn til god instruktion på tlf.: 2967 1625. Stave kan lånes til kr. 20,- pr. gang

Søhøjlandet Tilmelding og information Anna Marg. tlf. 53581303.

Mandag den 7. nov., ”Husk at vande kroppen - hvor meget væske har vi brug Medborgerhuset, Sal C Mail: kajoganna@outlook.dk Tilmelding senest d. 2. nov.

Bindslevs Plads, kl 19-21 for?” Hvilke valg gør du, når tørsten skal slukkes?

Entre: Medlemmer kr. 40,- og kr. 60,- øvrige incl. traktement Nogle drikkevarer er bedre end andre for knoglerne. Fore- 8600 Silkeborg Samarbejde med ældresagen i Silkeborg drag v/ læge i almen medicin Erik Skovenborg, Aarhus.

Tilmelding senest 24. februar og yderligere information hos Anna Medborgerhuset, sal D Tirsdag den 28. feb., Aften med generalforsamling og foredrag Marg. Kristensen, tlf. 53581303, mail kajoganna@outlook.dk Bindslevs Plads 5, kl. 18.30-21.00 18.30 – 19.30 Generalforsamling. Kun for medlemmer.

Entre: Hele aftenen er gratis for medlemmer, der deltager i general19.45 – 21.00 Foredrag ved phd-studerende Anne Kirstine 8600 Silkeborg forsamlingen. Deltagelse i foredraget alene er 40,-kr for medlemmer Amstrup ”Kan søvnhormon styrke knoglerne? (se artikel og 60,-kr for øvrige. i Knogleskør, november 2015). For alle med interesse for emnet.

Nordjylland Tilmelding senest 9. nov. til Eva Lund Andersen, tlf. 2883 5034 Tirsdag, den 15. nov. Foredrag ved speciallæge Vibeke Halasi, Smerteklinik Thy Mastruplund Mail: nordjylland@osteoporose-f.dk kl. 19.00 – 21.00 ”Kroniske smerter og smertehåndtering” Kom og hør fore- Mastruplundvej 2L Pris incl. let traktement kr. 50,- for medlemmer, kr. 75,- for øvrige dragsholderens bud på, hvordan du kan leve med smerter. 9530 Støvring Tilmelding senest 24. nov. til Thorkild Bach, tlf. 4086 6832 Foreningshuset, Byrådssalen Onsdag, den 30. nov. Julecafé Mail: nordjylland@osteoporose-f.dk. Pris incl. smørrebrød, vin og kl. 17.00 – 20.00 Hygge med lidt underholdning, fællessang, smørrebrød og Torvet 5, 2. sal kaffe kr. 100,- Arrangementet er kun for medlemmer 9400 Nørresundby andet godt til ganen.

Ring til Thorkild Bach, tlf. 4086 6832 De Frivilliges Hus Onsdag, d. 11. jan. Cafémøde (opstart) Mail: nordjylland@osteoporose-f.dk eller mød op på dagen kl. 16.00 – 18.00 Osteoporoseramte og pårørende kan mødes her og hygge, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg danne netværk, drøfte dagligdags problemer o.m.a.

Kontakt: Else M. Andersen, tlf 2572 1156 Generalforsamling. Se nærmere omtale i ”Nyhedsbrev”, Foreningshuset, Byrådssalen Mandag, den Mail: emand@privat.dk der udsendes i januar 2017 Torvet 5, 2. sal 13. marts 9400 Nørresundby kl. 19.00 – 21.30 Thisted-Morsø Se også hjemmesiden www.osteoporose-f.dk/lokalafdelinger/aktiviteter-thisted-morsoe for gode motionsmuligheder tilrettet osteoporoseramte i Thisted-Morsø eller hold øje med fritidsforbundene Skovparken, Østergade 37, Ingen tilmelding, yderligere information hos Elly Bloch tlf. 23303749 Torsdage, den 1. dec. Osteoporose Café.

Nykøbing M og 2. feb. kl 14.0016.00 GÅ I GANG med diverse motionsture! Gåture, seniordans, Rundt omkring i Thisted Thisted Kommune eller kontakt Lise Volder, tlf. 202703585 petanque, bassintræning, motionscentre Kommune eller mail: lvkj@thisted.dk Mandage kl. 10 GÅ I GANG med gåture.

Morsø Kommune Kontakt: Dagmar tlf: 9776 6446 eller Skiftende startsteder Frivilligkoordinator Charlotte Kristensen tlf: 2118 2206 Vendsyssel Hver tirsdag Knoglegang Gåture fra Vendsyssel Teater – kl. 15:00.

Fra Vendsyssel Teater i Hørring, Ingen tilmelding Gratis at deltage kl. 15.00 – 16.00 9800 Hjørring Tilmelding senest: 4. november til: Bodil Vestergaard tlf. 2645 2480 Spændende foredrag ved Pouline Romme om Mindfulness, Cafe Hyggestunden Torsdag, den 10.

Mail: vendsyssel@osteoporose-f.dk hvor vi skal lære at pleje sindet og blive robuste til hverda- V/Svømmehallen nov., kl. 19,00 – Pris incl. et let traktement: medlemmer kr. 50 og andre kr. 75 gen. Arrangementet er arrangeret fælles med Gigtforenin- Parallelvej ca. 20.30 Frederikshavn gen, Frederikshavn.

Se alt om vort program i gymnastik og svømning i FOF`s nye forårsprogram. Hjørring, Frederikshavn, Dronninglund, Østervrå.

Klubben ”Oste-Mad” annonceres særskilt. Send en mail til Inga R. Andersen Mail: iraabjerg@10mb.dk – hvis du er interesseret.

Osteoporoseforeningens Patient-til-patient telefon Hver tirsdag formiddag tilbyder to af foreningens mangeårige medlemmer at give deres viden om sygdommen videre til medlemmer, der har knogleskørhed, og som gerne vil tale med ligestillede om sygdommen. Telefonen er åben hver tirsdag kl. 10.00-11.30.

Nr. 4 2016 Knogleskør 31

46510

UDGIVER: Osteoporoseforeningen, Park Allé 5, 8000 Aarhus C

LANDSFORMAND Ulla Steen Knappe Tlf. 8613 9125 Mail: ullaknappe@osteoporose-f.dk REGION HOVEDSTADEN Hovedstaden (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner) Dorrit Stauber, formand Tlf. 4046 5450 Mail. hovedstaden@osteoporose-f.dk NORDSJÆLLAND (Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal kommuner ) Joan Paludan, formand Tlf. 3833 5557 / 2033 5097 Mail: post@joanpaludan.dk BORNHOLM (Bornholms kommune) Maud West, formand Tlf. 5695 0007 Mail: sbfmw@mail.dk REGION SJÆLLAND Vestsjælland (Slagelse, Sorø, Holbæk, Kalundborg, Odsherred kommuner) Lise Lundov, formand Tlf. 5943 6574 / 2554 2104 Mail: llundov@hotmail.com ROSKILDE (Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Ringsted, Køge kommuner) Birthe Schultz, formand Tlf. 4061 5023 Mail: birthe@klosterkilden.dk STORSTRØM Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland kommuner) Anne Marie Hallenberg, formand Tlf. 3178 9234 Mail: storstrom@osteoporose-f.dk

REGION SYDDANMARK Varde-Billund (Varde, Billund kommuner) Alice Nielsen, formand Tlf. 7522 2870 Mail: vardebillund@osteoporose-f.dk Esbjerg (Esbjerg, Vejen, Fanø kommuner) Gitte Morberg Jensen, formand Tlf. 2712 2164 Mail: gittemorberg@live.dk Trekantsområdet (Vejle, Kolding, Fredericia kommuner) Lene Lebech, formand Mail: trekantsomraadet@osteoporose-f.dk Tlf. 5153 3030 mandag-torsdag efter kl. 19 Sønderjylland (Haderslev, Tønder, Aabenraa, Sønderborg kommuner) Amalie Sørensen, formand Tlf. 7461 7611/ 4118 3107 Mail: sonderjylland@osteoporose-f.dk Fyn og øerne (Odense, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Assens, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Langeland og Ærø kommuner) Elsebeth Byrge Tlf. 2888 7666 Mail: byrge.elsebeth@gmail.com REGION MIDTJYLLAND Midtjylland (Viborg, Skive, Struer, Lemvig kommuner) Birgit Larsen, formand Tlf. 8667 4881 Mail: midtjylland@osteoporose-f.dk Randers (Randers kommune) Tlf. 8613 9111 Mandage-torsdage kl. 10-15 Mail: randers@osteoporose-f.dk

Aarhus (Aarhus kommune) Inger Raben-Pedersen, formand Tlf. 2926 7440 Mail: d163902@dadlnet.dk Skanderborg-Odder (Skanderborg, Odder, Samsø kommuner) Birthe Jensen, formand Tlf. 2967 0196 Mail: birthe.a.jensen@gmail.com Søhøjlandet (Faurskov, Silkeborg, Horsens, Hedensted kommuner) Anna Margrethe Kristensen, formand Tlf. 8695 4180 / 5358 1303 Mail: sohojlandet@osteoporose-f.dk Djursland (Norddjurs, Syddjurs kommuner) Lars F. Nørgaard, formand Tlf. 8632 1422 Mail: djursland@osteoporose-f.dk Herning (Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande kommuner) Vinnie Thorsen, formand Tlf. 9711 8412 / 2066 8412 Mail: vinniethorsen43@gmail.com REGION NORDJYLLAND Vendsyssel (Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Læsø kommuner) Bodil Vestergaard, formand Tlf. 2645 2480 Mail: vendsyssel@osteoporose-f.dk Thisted-Morsø (Thisted, Morsø kommuner) Elly Bloch Tlf. 4733 3743 / 2330 3749 Mail: thistedmors@osteoporose-f.dk Nordjylland (Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord kommuner) Else Marie Andersen, formand Tlf. 9826 1126 Mail: nordjylland@osteoporose-f.dk