Knogleskør nr 4, 2014 by Osteoporoseforeningen

Et magasin om knogleskørhed, kost og motion

November 2014 Nr. 4

Sundhedsstyrelsens Kampagne:

Knas med knoglerne Brud trods behandling – hvad så? Plus Fakta om den svære knogleskørhed Lægebrevkasse Aktivitetskalender

Indhold Osteoporoseforeningens medlemsblad Knogleskør sendes til foreningens medlemmer, praksis læger, støttepersoner og andre, der vil vide mere om osteoporose. Knogleskør indeholder oplysninger om foreningens arbejde, forskningsresultater, behandling af sygdommen, hjælpemidler og andet, der er relevant for foreningens medlemmer. Indlæg og annoncer, der bringes i Knogleskør, er ikke nødvendigvis udtryk for Osteoporoseforeningens synspunkter eller anbefalinger. Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for materiale, der indsendes uopfordret.

Medlemskontingent Almindeligt medlemskab Pensionister Almindeligt ægtepar Pensionist ægtepar Firmamedlemskab

kr. 250,kr. 175,kr. 300,kr. 200,kr. 2.000,-

Medlemskab følger kalenderåret, dog vil nye medlemskaber tegnet i oktober kvartal dække det efterfølgende kalenderår.

Adresseændring meddeles til Post Danmark og til Osteoporoseforeningen. Udgives 4 gange årligt: 1. feb., 1. maj, 1. sept., 1. nov. Deadlines: 15. dec., 1. april, 1. aug. og 1. okt.

Lægetelefonen for medlemmer af Osteoporoseforeningen Telefontid: torsdag kl. 16.00 til 18.00. Telefonnr: 4050 5575

Knogleskør udgives af Osteoporoseforeningen – Landsforeningen mod knogleskørhed Park Allé 5 · Postbox 5069 · 8100 Århus C E-mail: info@osteoporose-f.dk E-mail: medlemskab@osteoporose-f.dk Web: www.osteoporoseforeningen.dk Telefontid: mandag til torsdag kl. 10.00 til 15.00. Telefonnr: 8613 9111 Fax: 8613 6447 giro-nr: 025-9292 ISSN-nr: 2246-4166

Ansvarshavende redaktion: Ulla Steen Knappe, landsformand Lone C. Drejet, journalist Grafisk design: Happy & Co. Tryk: CS Grafisk, 8370 Hadsten Oplag: 13.500 stk.

3 4 6 8 10 12 14 17 18 21 22 23 24 25 26 28

Kommentar Jeg føler mig meget heldig Fakta om den svære knogleskørhed Brud trods behandling - hvad så? Børn og mælk Fokus på bisfosfonater Knas med knoglerne Knogleskanning af politikerne Frygter for fremtiden Er rødvin godt for knoglerne? Træningsophold Stormøder og Forskningslegater Opsporing i udkantsdanmark Lægebrevkasse Vibeke Pilmark Aktivitetskalender

Leder Nye ressourcer til Osteoporoseforeningen Osteoporoseforeningen har udviklet sig med succes i de seneste år – blandt andet grundet et markant engagement fra medlemmer, frivillige, ledelse og Landssekretariat. I Landsbestyrelsen vil vi gerne sikre en fortsat god udvikling. Derfor har vi pr. 1. november tilført foreningen nye ressourcer med ansættelse af Regina Boye som direktør. Regina Boye skal fortsætte foreningens arbejde og videreudvikle områder som fx medlemstal, økonomi og foreningspleje. Regina Boye er uddannet sygeplejerske, har 12 års erfaring inden for sygehusvæsenet samt 12 års erfaring fra lederstillinger i medicinalindustrien. Organisationen ændres samtidig, så undertegnede som landsformand fremover vil arbejde med overordnede opgaver i landsbestyrelsesregi – og sikre fortsat politisk bevågenhed med lobbyarbejde og kontakt til myndighederne. Vi ønsker Regina Boye hjerteligt velkommen som nyansat direktør i Osteoporoseforeningen.

Ulla Knappe, Landsformand

Den lumske folkesygdom • Af landsformand Ulla Steen Knappe

Knogleskørhed er en lumsk sygdom. Man hverken mærker eller ser den, mens den ubemærket udvikler sig og gør sin indvirkning på den intetanende bærers knogler. Indtil det går galt. Hvis knogleskørhed ikke opspores og diagnosticeres i tide, er der stor risiko for, at man mindst én gang i sit liv vil opleve at få et lavenergibrud – altså at brække sine knogler ved meget lille belastning i forhold til mennesker uden knogleskørhed. Det kan fx være, hvis man gør en forkert bevægelse og får sit første brud på rygsøjlen. Eller hvis man falder og tager fra med hænderne og brækker underarmen. Eller falder på stuegulvet og brækker hoften.

Ikke alle brud har lige alvorlige konsekvenser i sig selv. Men har man fået sit første osteoporotiske brud, stiger risikoen for at få endnu et brud markant, hvis man ikke er diagnosticeret og i behandling. Er man ikke i behandling stiger risikoen tilsvarende for, at man ender i kategorien af svært ramte patienter. Svært ramte patienter er temaet for denne udgave af Knogleskør. Hvem, der er ”svært ramt”, kan diskuteres. Rent medicinsk er begrebet entydigt, fordi opfyldelse af bestemte udvalgte kriterier kan udløse ret til bestemte typer medicin uanset hvor meget man er påvirket af sygdommen. Mange mennesker kan imidler-

tid med rette kaldes svært ramte uden at opfylde disse kriterier. Selvom ens T-score måske ”bare” ligger mellem minus 2,5 og minus 3 kan man få brud, hvis følgevirkninger påvirker livskvaliteten negativt resten af livet. Mange brud kan forebygges, hvis sygdommen opspores i tide. Det kan ikke siges ofte nok. Derfor er det en stor glæde, at nu også Sundhedsstyrelsen for første – og forhåbentlig ikke sidste - gang bidrager til at sætte fokus på den store, skjulte folkesygdom, som knogleskørhed er. Læs om den landsdækkende kampagne, ”Knas med knoglerne?”, som løber af stabelen den 17. – 24. november, længere inde i bladet.

Forskningslegater I anledning af dansk og international osteoporosedag d. 20. oktober 2014 blev der uddelt forskningslegater til 3 yngre forskere:

Kr. 75.000

Kr. 37.500

Jesper Ryg

Per Bendix Jeppesen

Geke Aline Boer

1.reservelæge, ph.d.

lektor, ph.d.

Videnskabelig assistent

PTH og vibrationsbehandling

Effekten af rødkløver på kvinder (fortsættelse af igangværende projekt)

Effekten af ét af de hormoner, der bliver dannet i tarmen på fedt- og knogleomsætning (musemodel)

Det er en stor glæde for Osteoporoseforeningen at kunne uddele disse legater. Udvælgelse blandt ansøgere sker i et samarbejde med foreningens forskningsudvalg. Tak til medlemmerne, idet medlemskontingentet bidrager med en del af beløbet.

Trods svær knogleskørhed og brud på rygsøjlen påvirker sygdommen på ingen måder 75-årige Lonna Russell Hansens hverdag. Hun lever, som hun altid har gjort og føler sig på mange måder meget heldig. • Interview med Lonna Russell Hansen

En T-score på minus 3,4 og to brud på rygsøjlen. Sådan så situationen ud for Lonna Russel Hansen, efter at hendes læge i forbindelse med det årlige sundhedscheck havde henvist hende til udredning for knogleskørhed på Aarhus Sygehus i slutningen af 2011. Lægen havde nemlig bemærket, at Lonnas blodprøve viste, at tallet for basisk fosfatase var noget forhøjet, og da det kan være et tegn på knogleskørhed, skulle det selvfølgelig undersøges nærmere.

Jeg føler mig meget heldig 4

”Jeg havde ikke været specielt opmærksom på, at jeg skulle have knogleskørhed på det tidspunkt. Jeg havde fx aldrig brækket noget eller haft smerter i ryggen,” fortæller Lonna. ”Men jeg vidste, at min mor havde knogleskørhed, og at hun var blevet meget lille på grund af det.”

Den gode respons på behandlingen har betydet, at Lonna nu deltager i et forskningsprojekt på Osteoporoseklinikken, der har til formål at undersøge, hvorfor nogen reagerer så godt på behandlingen i forhold til andre.

have, som jeg elsker at gå rundt i og passe. Vi er ret aktive i hverdagen,” fortæller Lonna, der nu altid tager sin taburet, som holder ryggen strakt, med sig, når hun skal ud i haven. ”Den fik jeg anbefalet på Osteoporoseskolen, så jeg ikke skal ligge og kravle nede på jorden,” tilføjer hun.

Mens Lonna ventede på den endelige udredning var hun så uheldig at få et slag på ryggen, og hun blev derfor for en sikkerheds skyld sendt til røntgenfotografering. Billederne afslørede to sammenfald på rygsøjlen – formentlig på grund af slaget - og DXA-scanningen viste en T-score så lav, at Lonna rent faktisk havde knogleskørhed i temmelig svær grad.

Det vigtige er, at man kender sine egne grænser og tager hensyn til dem.

Derudover er der altid gang i Lonnas hus; Lonnas børn og børnebørn bor i nærheden og kommer jævnligt på besøg. Det samme gælder vennerne, der også mener, at Lonna og hendes mand lever et meget aktivt liv. For eksempel er de hver tirsdag med på vandreforeningen Fodslaws ugentlige ture, hvor de går 10 kilometer. Det har de gjort i 10 år, og der skal meget til, før de ikke er der.

”Det kom på en måde ikke som den store overraskelse for mig. På grund af mit mangeårige venskab med Yrsa Knudsen fra Osteoporoseforeningen kendte jeg til risikofaktorerne, så jeg vidste fx godt, at sygdommen er 50% arvelig”, siger Lonna.

Upåvirket i hverdagen

Effektiv behandling

”Det har dog været vigtigt for mig at sikre, at mine børn også er opmærksomme på at blive scannet,” understreger Lonna. Min ældste søn på 52 år er blevet scannet, og der er heldigvis ingen tegn på knogleskørhed hos ham. Det samme gælder min søster på 79.”

I august 2012 blev Lonna tilbudt behandling med knogleopbyggende PTH. Det betød, at hun de efterfølgende to år skulle give sig selv indsprøjtninger hver dag. I dag er PTH-behandlingen overstået, og Lonna har i den forbindelse netop været til det sidste opfølgningscheck. Og det var i høj grad en positiv oplevelse. Strukturen i knoglerne er forbedret med 16,6 % i løbet af de to år og T-score er gået fra minus 3,4 til minus 2,4, hvilket vil sige, at Lonna i dag kun er lige på grænsen til overhovedet at have knogleskørhed. Alligevel får hun Alendronat som opfølgende behandling, så de gode resultater vedligeholdes. ”Det var utroligt skønt at høre”, siger Lonna. ”Lægerne har også fortalt mig, at der ikke er mange, der kan regne med så fantastiske resultater, så jeg føler mig meget heldig.”

Lonna er blandt de heldige, der ikke er påvirket af sygdommen i hverdagen. Hun lever, som hun altid har gjort, men ”tager bare sine forholdsregler, som for eksempel ikke at løfte for tunge ting og så videre”.

Osteoporoseskolen har været med til at give Lonna råd om kost og motion, kalk og d-vitamin og om, hvad man i øvrigt skal tænke på, når man har knogleskørhed. Lonna har dog altid spist sundt og varieret, så rådene fra Osteoporoseskolen har ikke ændret synderligt på hverdagens rutiner, mener hun.

Aktivt liv

Tidligere dyrkede Lonna også gymnastik, men hun holdt op sidste år på grund af de mange øvelser, hvor man skal vride og dreje sig. Det er derfor lagt på hylden lige nu. I stedet går hun ture, som hun synes er noget af det bedste, man kan gøre, når man har knogleskørhed.

En rigtig solstrålehistorie Lonna føler ikke selv, at knogleskørheden har nedsat hendes livskvalitet på nogen måde. ”Selvfølgelig er der nogle ting, vi gør anderledes. For eksempel tager jeg havearbejdet i mindre bidder end dengang, jeg var 30,” siger hun. ”Men gennemgående føler jeg mig rigtig heldig. Jeg kunne jo fx se, at de andre på Osteoporoseskolen tog meget smertestillende medicin, og den slags behøver jeg ikke.”

Lonna lever i det hele taget på samme måde som før, hun fik stillet diagnosen.

Ind i mellem mærker Lonna dog ømhed i ryggen, men så lægger hun sig blot ned i 10 minutter og er efterfølgende frisk igen.

”Min mand og jeg deltager fx på mange af Folkeuniversitetets foredrag. Vi har også hus og

”Det vigtige er, at man kender sine egne grænser og tager hensyn til dem.”, slutter hun.

Fakta om den svære knogleskørhed Hvad vil det egentlig sige at have svær knogleskørhed? Hvor mange har det, og hvilke behandlingsmuligheder ﬁndes der til de hårdest ramte patienter?

“Svær knogleskørhed.” Det er et begreb, man ofte støder på, når man læser og hører om emnet. Selv om det at have knogleskørhed kan føles meget forskelligt fra person til person – fx afhængigt af alder, livsomstændigheder og det antal brud, man har - så er det rent medicinsk ret entydigt, hvad begrebet dækker over. ”Knogleskørhed i svær grad er defineret som en kombination af en T-score, der er lig med eller har et større minus end minus 3 samt brud – også kaldet sammenfald – på rygsøjlen. Grunden til, at man fokuserer på rygsøjlen er, at bruddene her ofte opstår ved en uendelig lille belastning – fx bare man hoster, hvorimod brud på hofte og underarmsbrud som regel er forbundet med et fald”, fortæller Pernille Hermann, overlæge på

Endokrinologisk Afdeling M på Odense Universitetshospital.

og i en eller form for behandling, mener Pernille Hermann.

Det kan måske synes uretfærdigt ikke at inkludere fx hoftebrud, der ofte kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Men definitionen giver ifølge Pernille Hermann rigtig god mening i relation til vurdering af sygdommens sværhedsgrad, fordi det kan være svært at afgøre, hvor stor belastning, knoglerne har været udsat for i forbindelse med et fald. Selv relativt stærke knogler kan jo brække, hvis man falder uheldigt.

Betydning for behandlingstilbud

Der ﬁndes ikke ofﬁcielle tal på, hvor mange danskere, der har knogleskørhed i svær grad.

Der findes ikke officielle tal på, hvor mange danskere, der har knogleskørhed i svær grad – men tallet ligger formentlig omkring 30.000. Til gengæld vil de fleste i denne gruppe formentlig være diagnosticeret

Den officielle definition af, hvorvidt man kan tale om svær knogleskørhed eller ej, er først og fremmest relevant, fordi det kan influere på behandlingsstrategien. Langt hovedparten af de lægemidler, der tilbydes patienter med knogleskørhed, er kendetegnet ved at bremse knogletabet. Har man knogleskørhed i meget svær grad og minimum et brud, som er opstået inden for de seneste to-tre år – eller to eller flere brud på rygsøjlen med over 25 % reduktion af hvirvelhøjderne til følge – har man imidlertid mulighed for at få to års knogleopbyggende behandling med PTH (Forsteo). Det er en behandling, hvor man selv injicerer medicinen ind under huden hver dag i behandlingsperioden. PTH-behandling

Den rigtige behandling varierer fra patient til patient. ordineres altid af en speciallæge i endokrinologi, geriatri, reumatologi eller intern medicin. En anden, nyere behandlingsmulighed til svært ramte patienter - og det første biologiske lægemiddel, som er udviklet specifikt til behandling af knogleskørhed er Denusomab (Prolia), som gives af egen læge som indsprøjtning hver 6. måned. Denusomab bremser knoglenedbrydningen og får samtidig knoglemineralindholdet til at stige – også på længere sigt.I nogle tilfælde vil speciallægen dog vurdere, at behandling med fx Alendronat vil være mest velegnet.

afgør valg af behandling. Nogen bryder sig fx ikke om tanken om at skulle stikke sig selv hver eneste dag, og til dem findes der heldigvis andre gode muligheder”, siger Pernille Hermann. Med den rigtige behandling vil man i de fleste tilfælde få en højere knoglemineraltæthed (BMD), men risikoen for brud vil i alle tilfælde nedsættes med helt op til 50 %. Man kan altså ikke vurdere den enkeltes risiko for brud ud fra knoglemineralindholdet alene. Udviklingen i knoglemineraltætheden i løbet af behandlingen giver til gengæld et fingerpeg om, hvorvidt fx en tabletbehandling optages i kroppen på den rigtige måde. Gør den ikke det, vil man overveje at give behandlingen som drop eller infusion i stedet.

Svært ramte skal henvises ”Den rigtige behandling varierer fra patient til patient. Der er jo bivirkninger ved alle behandlinger, og de opleves forskelligt. Der kan også være andre forhold, der

Har man svær knogleskørhed – det vil sige en T-score lig eller under minus 3 samt brud på rygsøjlen, bør man altid henvises til en speciallæge på området.

”Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal tilses af en speciallæge i løbet af hele behandlingsperioden, men hvert andet eller tredje år vil man under normale omstændigheder kunne bede sin egen læge om henvisning til kontrolskanning og i den forbindelse forhåbentlig også speciallægens vurdering af skanningsresultaterne”, fastslår Pernille Hermann. ”Speciallægen kan iværksætte andre behandlinger end de praktiserende læger. Derfor bør man som patient altid selv være opmærksom på sin T-score, og på hvordan den udvikler sig i løbet af en behandling. Har man mistanke om rygsammenfald – hvis man fx har mange smerter eller er blevet mere end 4 centimeter kortere, end man var engang - skal man bede sin læge om henvisning til en røntgenundersøgelse, for man kan have sammenfald i ryggen uden at vide det. Og så er det vigtigt at sætte ind, før sygdommen sætter yderligere spor.”

Brud trods behandling – hvad så?

Behandling for knogleskørhed betyder ikke nødvendigvis, at man kan undgå brud. Men man får nedsat sin brudrisiko til det halve. Om brud trods behandling skal resultere i skift af medicin vil altid være en skønssag.

Det giver sig selv, at man skal tage sin medicin som foreskrevet af lægen. Glemmer man sin medicin, eller springer man over indimellem, vil den ikke virke efter hensigten. Men hvad vil det egentlig sige, at medicinen virker? Vil det fx sige,

at man er sikret mod brud, hvis bare man tager medicinen, som man skal? ”Nej, sådan kan man ikke gøre det op,” siger Pernille Hermann, overlæge på Endokrinologisk Afdeling M på Odense Universitetshospital.

”Medicin mod knogleskørhed reducerer antallet af brud med 50 %. Det er ikke ensbetydende med, at 50 % af de patienter, der er i behandling, nødvendigvis slipper for brud. Det er den enkeltes brudrisiko, der er nedsat til det halve.”

Brudrisiko er dog en vanskelig faktor at måle. For det første er det ”kun” halvdelen af alle brud, som rammer kvinder over 50 og mænd over 60 år, som kan tilskrives de skøre knogler. For det andet er det en umulig opgave at vide, hvor mange brud den enkelte, der har knogleskørhed ville have fået uden behandling.

Individuel vurdering Derfor kan man ifølge Pernille Hermann ikke konkludere, at man altid skal skifte medicin, hvis man får et brud trods behandling.

de manglende resultater, såsom fx mangel på d-vitamin, forhøjet stofskifte mv. Sådanne eventuelle årsager kan afklares med en blodprøve.

T-score og brudrisiko T-score er et udtryk for knoglemineralindholdet i ens knogler, men selv om man har et meget højt T-score – fx et T-score på minus 3 (hvor en T-score på minus 2,5 er grænsen for, hvornår man har knogleskørhed), er det langt fra sikkert, at man brækker sine knogler. Det er heller ikke sikkert, at man får et brud mere, hvis man allerede har brækket noget.

Medicin mod knogleskørhed reducerer antallet af brud med 50 %.

”Det vil være en individuel vurdering. Faldet i risiko ved behandling er jo vurderet ud fra meget store grupper af patienter, og det er vores opgave som læger at overføre de resultater til den enkelte patient. Det gør vi blandt andet ved at se på udviklingen i patientens T-score. Hvis den ligefrem falder, er det helt sikkert, at den ordinerede medicin ikke har virket, og så må vi finde en anden. Og forestiller man sig, at T-score er uændret, men patienten får ikke eet men to brud efter hinanden, vil vi i de fleste tilfælde også overveje, om der skal skiftes behandling. Men der vil stadig ikke være garanti for, at en anden medicin vil virke bedre”, fortæller Pernille Hermann. Hvis man taber knoglemasse på trods af behandlingen – eller har langt mindre effekt end forventet - bør ens læge overveje, om der kan være andre grunde til

”Hvis man har knogleskørhed og har haft et brud, vil ens risiko for at få endnu et brud være forhøjet i et godt stykke tid, men ikke for altid. Det er også derfor, at man i forbindelse med vurderingen af, om en patient skal tilbydes PTH-behandling, ser på, om der er brud på rygsøjlen, som er opstået inden for de sidste par år. Ens brudrisiko hænger ikke direkte sammen med T-score men er måske i højere grad påvirket af, hvor mange risikofaktorer, man har.”

Dosering og vægt Kan manglende effekt skyldes, at man får for lille medicindosis i forhold til sin kropsstørrelse? ”Taler man om fx bisfosfonater, går de ud og sætter sig i skelettet med det samme, så en effekt

vil aldrig være afhængig af, om man er tyk eller tynd. Men et stort menneske på fx to meter har selvfølgelig et større skelet end et lille menneske på 1,55 meter, og her kan det principielt give mening at forestille sig, at de to skal have forskellig dosis medicin. Vi har dog ikke tradition for at justere dosis i forhold til vægt på osteoporoseområdet, og der foreligger hverken studier eller retningslinjer på det område. Derfor gør vi det ikke.”

Skræddersyet forebyggelse Man skræddersyr altså ikke dosis i forhold til den enkeltes vægt. Til gengæld vil man formentlig i en ikke så fjern fremtid kunne skræddersy en behandling ud fra en 3D-skanningsanalyse, der kan vise, om den enkelte patient har mest behov for at styrke knoglebarken eller trabeklerne (det korallignende væv inde i knoglebarken). Undersøgelser viser nemlig, at noget af den medicin vi har i dag, virker bedst på knoglebarken, og at anden medicin virker bedst på trabeklerne. ”Det er bestemt et realistisk scenarie, som der forskes intenst i for øjeblikket. Blandt andet her på Odense Universitetshospital”, fortæller Pernille Hermann. ”Det betyder, at vi inden for en overskuelig årrække med stor sandsynlighed vil kunne tilpasse behandlingsvalget til den enkelte patient og ikke bare som i dag være nødt til at ty til et på forhånd defineret førstevalg, som vi giver til alle. Så fremtidens patienter kan forvente en endnu mere effektiv behandling, end vi kan give i dag – og dermed en endnu mindre brudrisiko.”

Osteoporoseforeningens lægetelefon Telefonen er åben for foreningens medlemmer hver torsdag kl. 16.00-18.00. Ved telefonen sidder overlæge Mette Hitz, Henrik M. Jensen, Lars Rejnmark og læge Torben Harsløf.

Ring 4050 5575 9

Ti trillioner celler har brug for

mejeriprodukter I vores brevkasse får vi af og til spørgsmål om og hvorfor børn har brug for mælk. Vi har ladet diætist Anne W. Ravn, Aarhus Universitetshospital svare herpå. I sangen ”Jens Peter & mælken” fra Rumlerim for rollinger, skrevet af tidligere overlæge Eivind B. Thorling, som i mange år har arbejdet med bl.a. kost og kræft, slår sangerinden Signe Svendsen et smukt slag for mælken. Og selvom mælk og mejeriprodukter i den nyeste madpyramide er rykket fra bunden og op i midten, fordi vi ikke skal have lige så meget af den som af korn, kartofler og grøntsager, så er mælk og mejeriprodukter værd at slå et slag for, til lille og stor. Mejeriprodukter og de øvrige fødevarer,

10 10

der er afbildet i madpyramiden, giver tilsammen vores krop en unik guldgrube af næringsstoffer, som deltager i alle de komplekse processer i vores fine fysiologiske fabrik og gør gavn i kroppens ti trillioner celler. Næringsstofferne i maden er netop livsnødvendige for kroppen, fordi de bidrager til opretholdelse af kroppens funktioner, er sygdomsforebyggende og livsforlængende. I mit arbejde som diætist har jeg ofte mødte forældre, der har været usikre på, om mælk nu også

er til andet end babyer og kalve. Det er det for alle os, der har vesterlandske gener og derfor er udstyret med enzymet laktase i tarmene, så mælkesukkeret nemt kan spaltes. Det meste af Nordeuropas og Nordamerikas voksne befolkning kan spalte mælkesukker, men hovedparten af jordens voksne befolkning mangler enzymet laktase og har derfor mælkesukker-intolerans. Nogle mennesker på vore breddegrader kan ikke optage mælkesukker fra mave-tarmkanalen. Mælkesukker vil derfor gære i tarmen og kan

Har man laktoseintolerans, kan man anvende laktosefrie produkter. Vi andre kan spare lidt penge ved at anvende de almindelige, gængse mejeriprodukter. Ris-, havre-, mandel- og sojamælk indeholder ikke den samme brede næringsstoftætte cocktail som komælken.

Børn har også brug for mælken… Børn i alderen 4 til 14 år har brug for op mod en halv liter mejeriprodukt om dagen og resten af væskebehovet bør dækkes af vand. I den alder lader vi foræl-

Calcium Ultra Forte + EXTRA D3 vitamin

dre i snit børnene drikke 230 ml sodavand og saft hver dag. Det svarer til 23 gram sukker eller 11 sukkerknalder om dagen. Sodavand kan sagtens tilbydes ved festlige lejligheder, men bør ikke være hverdagskost. Fedtfattige mælkeprodukter som kærne-, skummet- eller minimælk kan bruges på havregrynene, i teen eller til at slukke tørsten. Mælkeprodukterne indeholder en cocktail af næringsstoffer, blandt andet de fleste vitaminer og mineraler som calcium, B2, B12, fosfor og jod. Mælkeprodukter er en vigtig kilde til calcium i vores kost, og med et dagligt indtag på ca. ½ liter mælkeprodukt får man lettere dækket sit behov for calcium. Børn og unge har brug for mejeriprodukterne, om det er på havregrynene, som drikkemælk til morgenmaden, kærnemælk til aftensmaden eller en skål eftermiddagsyoghurt med frugt og gryn, fordi det er den nemmeste måde at få tilstrækkeligt af det vigtige mineral calcium netop i voksealderen, hvor der indsættes til resten af livet i knoglebanken. Spiser man sundt og efter kostrådene, vil man kunne nøjes med ca. 250 ml. For børn over 1 år er ½ liter mælkeprodukt, dvs. drikkemælk og surmælksprodukt, en passende mængde, så der også er appetit til anden mad. Det er ikke nødvendigt, at et lille barn får præcis ½ liter mælkeprodukt om dagen, men med minimum 350 ml – svarende til 3½ dl – er chancen for at få calcium nok større. Et moderat indtag i størrelsesordenen ¼- ½ liter mælkeprodukt er

optimalt i forhold til at forebygge sygdomme. I vækstperioden som barn og ung skal knoglernes basisstyrke anlægges og styrkes. Mange af Osteoporoseforeningens medlemmer kan nok istemme, at det er en god investering at sikre, at knoglebanken er solvent, så risikoen for osteoporose mindskes mest muligt.

Der skal mere til… Halvdelen af børn op til 13 år får ca. ½ liter mælk. Hver fjerde barn får under ¼ liter mælk, og minimumsanbefalingen er 3,5 dl. For teenagere gælder, at det kun er hver fjerde, der får ½ liter mælk, og halvdelen opnår ikke de anbefalede 2,5 dl. Selvom mange fødevarer indeholder calcium, har vores krop nemmere ved at optage calcium fra mejeriprodukter end fra fx grønne grøntsager. Man skal således spise halvandet kilo spinat eller 200 gram mandler for at få optaget lige så meget calcium i kroppen som et glas mælk giver. Fem mandler i madpakken eller en halv liter mælk i en stor portion boller bidrager – men batter ikke nævneværdigt. Min erfaring er, at det bliver sværere at få calcium nok, når man ikke indtager mejeriprodukter i det anbefalede omfang. Og anbefalinger skal tilmed ses i lyset af en forventning om, at man spiser en kost der i øvrigt følger kostrådene. Det kender jeg ikke mange teenagere, der gør. For både skolebørn og mindre børn, som går i en af de mange institutioner, der har sparet mælken væk, er det vigtigt, at vi som forældre sikrer mælkeforsyningen derhjemme.

Ikke betinget af tilstedeværelse af mavesyre Ingen kendte bivirkninger Ingen stive ﬁngre og led

Effektiv styrkelse af dine knogler Calcium-Citrat-Malat styrker effektivt dine knogler, og har op til 35%* bedre biotilgængelighed end Calcium-Carbonat.

Nedbryder ikke jern fra fødekæden Anbefales af førende specialister. Fås på førende apoteker samt helsekostforretninger eller via www.camette.dk Markedsføres af: Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N, Telefon: 75 47 05 55 E-mail: camette@camette

11 1 1

*Kilde: Smith KT,Heaney RP, Flora L, Hinders SM. Calcium absorption from calcium citrate-malate. CalcifTiss Int. 1987; 41-3512

give mavesmerter, diaré og oppustethed. Dette kaldes mælkesukker-intolerans eller laktoseintolerans. Kun en læge kan stille diagnosen. Mælkesukker, som også kaldes laktose, er det naturlige sukker, der findes i mælk. For at mælkesukkeret kan optages i kroppen og blive til energi, skal det spaltes i tyndtarmen ved hjælp af enzymet laktase. Hvis der er for lidt laktase i tarmen, kan mælkesukkeret ikke optages, og det binder vand. Det vil ofte resultere i diaré. Mælkesukkeret fortsætter til tyktarmen, hvor det er næring for tarmbakterierne. Herved udvikles luft, og det giver maverumlen og luft i maven. Personer med store tarmoperationer, mavesæksoperationer eller tyndtarmssygdomme som fx cøliaki har ofte mælkesukker-intolerans. Mange af os har en kort periode med mælkesukker-intolerans i dagene efter tarminfektioner, fordi tyndtarmens slimhinde ofte er lidt beskadiget efter infektionen.

Fokus på bisfosfonater:

Hvor lang behandlingstid – og hvad er målet?

• Af overlæge ph.d Pia Eiken, Osteoporoseenheden, Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Som læger er vi som oftest ikke i tvivl om, hvornår vi skal starte behandling for knogleskørhed. Alligevel er der fra land til land forskellige opfattelser af, hvornår en behandling bør sættes i værk. I USA og andre flere andre lande kan man fx blive sat i behandling med knogletabsforebyggende medicin uden at DXA-undersøgelsen har påvist knogleskørhed, hvis risikoen for knoglebrud er meget høj. Årsagen til det er, at de fleste knoglebrud opstår hos patienter, der har mange risikofaktorer og lav knoglemasse (osteopeni), selvom DXA-scanningen ikke viser knogleskørhed. I Danmark forholder det sig anderledes. Her i landet skal man have

stillet diagnosen knogleskørhed, før en knogletabsforebyggende behandling sættes i værk.

Retningslinjer mangler Også på andre områder mangler der internationale retningslinjer. Fx retningslinjer for behandlingsmål eller retningslinjer for, hvornår man skal stoppe en behandling, samt hvornår man skal genopstarte en behandling efter eventuel behandlingspause (gælder kun for bisfosfonater). Disse emner diskuteres hyppigt blandt specialister på området – senest i forbindelse med den amerikanske knoglekongres i Houston fra 12-15. september 2014. To arbejdsgrupper bestå-

ende af primært amerikanske læger præsenterede her nogle foreløbige anbefalinger, som primært baserer sig på to store internationale forskningsundersøgelser af kvinder med knogleskørhed af henholdsvis 6 og 10 års varighed.

Foreløbige anbefalinger I den ene undersøgelse fik patienterne henholdsvis 5 eller 10 års behandling med Alendronat (den mest almindelige osteoporosebehandling i Danmark). I den anden undersøgelse fik patienterne henholdsvis 3 eller 6 års behandling med Aclasta (en årlig behandling, der primært gives på hospital). Begge præparater er bisfosfonater, der binder sig til knoglerne i mange år og udøver deres virk-

ning, selvom man ophører med behandlingen. I begge undersøgelser var der også kontrolgrupper, og både de behandlede og ubehandlede kvinder blev fulgt.

Hvad kan man forvente som patient? Når en patient med knogleskørhed ser en læge, skal der sættes klare mål for behandlingen. Der skal træffes en klar aftale om, hvornår man skal undersøges igen, og hvad målet er for behandlingen. Som det fremgår, er målet principielt, at T-score i hoften kommer over -2,5 og at undgå brud under behandlingen. I Danmark er førstevalgsbehandlingen Alendronat. Vi ved, at knoglemassen i ryggen vil stige med ca. 13 % efter 10 års Alendronat-behandling (i hoften noget mindre). Har man ved opstart af behandling med Alendronat svær knogleskørhed med en T-score på fx -3,5 og har man ikke haft knoglebrud, vil man derfor sandsynligvis aldrig vil få en T-score i hoften som er bedre end -2,5. Altså vil det være urealistisk at sætte et sådant mål. Hvis man har en T-score på -3,5, og har man derudover fået et brud på rygsøjlen inden for de seneste 3 år, kan man få 2 års knogleopbyggende PTH-behandling først. Det ville øge knoglemassen i ryggen med ca. 10 % (hoften stiger mindre), og man kan da efterfølgende skifte til et bisfosfonat og få yderligere stigning i knoglemassen. Man vil da med større sandsynlighed nå målet med T-score over -2,5. Det er vigtigt at pointere, at der kan opstå knoglebrud i behandlingspausen, eller hvis man ophører med en behandling (dvs. hvis T-score i lårbenet er bedre end -2,5), lige såvel som der kan opstå knoglebrud under en behandling. Får man brud, er det imidlertid vigtigt at kontakte sin læge, der vil vurdere, om man skal have en anden medicin eller om behandlingen skal genoptages.

Ud fra de nævnte undersøgelser kunne arbejdsgrupperne præsentere følgende foreløbige konklusioner, som er amerikanske og således (endnu) ikke danske:

1. Hvis man er kvinde (efter overgangsalderen) og er blevet behandlet i mere end 5 år med tablet- Alendronat (eller andre bisfosfonater som Optinate eller Bonviva) eller hvis man er behandlet i mere end 3 år med Aclasta, skal man fortsætte med behandlingen, hvis man før eller under behandlingen har haft brud i lårbenet, ryggen eller andre brud pga. knogleskørhed (primært overarmsbrud eller bækkenbrud). Det anbefales at fortsætte med uændret behandling med Alendronat i op til 10 år eller med Aclasta i op til 6 år med genundersøgelse efter 2-3 år. Der er ingen undersøgelser, hvor man har fulgt patienter i længere end 10 år. Der er også mulighed for at skifte til anden behandling, men her foreligger der ikke bevis for, at man opnår færre knoglebrud. Nogle få studier viser dog, at man ved behandlingsskift kan opnå en stigning i knoglemassen.

2. Har en patient, der ikke har haft knoglebrud før eller under behandlingen, været i over 5 års behandling med Alendronat eller over 3 års behandling med Aclasta, kan behandlingen sættes på pause, hvis hoftens T-score er bedre end -2,5. Derimod anbefales det at fortsætte med Alendronat eller Aclasta, hvis hoftens T-score er under eller lig -2,5, eller hvis kvinden er over 70-75 år og har flere risikofaktorer til knogleskørhed.

3. I dag kan man i blodet måle såkaldte knoglemarkører, CTX og PINP, der siger noget om henholdsvis knoglenedbrydning og knogleopbygning. Disse knoglemarkører kan dog ikke bruges til at forudsige, hvem der får knoglebrud og hvem der ikke får det.

Der findes ikke tilsvarende undersøgelser for mænd, men i praksis bruges resultaterne også i rådgivningen af mænd. Generelt reducerer behandling for knogleskørhed forekomsten af nye knoglebrud med 40-70%, men knoglebrud kan fortsat opstå under behandlingen.

Knas med knoglerne? Sundhedsstyrelsen lancerer i efteråret 2014 en ny kampagne om knogleskørhed • Af Tue Kristensen Projektleder i Sundhedsstyrelsen

Man kan have knogleskørhed uden at vide det. Sygdommen giver ikke i sig selv nogen gener, men risikoen for at man får knoglebrud øges betragteligt jo ældre man bliver. Det er derfor vigtigt, at knogleskørhed opdages så tidligt som muligt, så behandlingen kan komme i gang. Af den grund gennemfører Sundhedsstyrelsen fra d. 17. til 24. november 2014 en kampagne med overskriften ”Knas med knoglerne?” Budskabet er, at kvinder over 50 år og mænd over 60 år skal være opmærksomme på, hvilke faktorer der kan medvirke til, at man får knogleskørhed. Og hvis man har forhøjet risiko, bør man tale med sin læge.

Mænd kan også få knogleskørhed Selv om det oftest er kvinder, der får knogleskørhed, sætter kampagnen også fokus på mænds

risiko. Knogleskørhed er nemlig ikke kun en kvindesygdom, og hos mænd opdages sygdommen generelt senere end hos kvinder. Det skyldes, at mænd går sjældnere til læge end kvinder, og at mange mænd ikke tror, knogleskørhed kan ramme dem. Ofte er det derfor først, når mænd får et knoglebrud, at sygdommen bliver opdaget. En stor del af patienterne med knogleskørhed lider samtidig af andre sygdomme, hvilket gør, at de kan være skrøbelige og mere komplicerede at behandle, når først knoglebruddet opstår.

Plakater, foldere og annoncer Selve Knas med knoglerne-kampagnen består af plakater og foldere, der bliver sendt til de alment praktiserende læger, apotekerne og kommunernes sundhedscentre. Samtidig bliver der bragt annoncer i flere medier bl.a. Familie Journalen, Ude og Hjemme, Billed Bladet og Hjem-

met. I både annoncer og plakater opfordres kvinder og mænd til at tjekke sig selv og tale med sin læge, hvis man er i risiko for at udvikle knogleskørhed

Samarbejde med Osteoporoseforeningen For at nå flest muligt i målgruppen samarbejder Sundhedsstyrelsen med Osteoporoseforeningen og Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM) om kampagnen. Osteoporoseforeningen bidrager bl.a. med viden om, hvordan personer, der får knogleskørhed, oplever sygdommen. Derudover bidrager foreningen med kontakt til konkrete personer, der er villige til at fortælle deres personlige historie i forbindelse med pressearbejdet på kampagnen. Dansk Selskab for Almen Medicin sender først i det nye år en opdateret vejledning om osteoporose til de alment praksisende læger, hvor der udover forslag til behandling af sygdommen, også er afsnit om risikofaktorer og forebyggelse af sygdommen.

Fakta om knogleskørhed •

3,4 % af danskerne ved, at de har knogleskørhed, hvilket svarer til ca. 167.000 personer1.

•

Forekomsten er markant højere blandt kvinder 5,5 % end hos mænd 1,1 %1.

•

Forekomsten stiger med stigende alder hos begge køn. Det betyder, at 25,2 % af alle kvinder over 75 år og 4,4 % af alle mænd over 75 år har knogleskørhed1.

•

Derudover formoder man, at der er et mørketal af diagnosticerede personer, som skønsmæssigt ligger på mindst det samme tal som den kendte forekomst af sygdommen. Dvs. at man formoder, at der er mindst 350.000 borgere med knogleskørhed i Danmark. Nogle forskere skønner helt op til 5-600.000, hvoraf højst halvdelen er bekendt med deres sygdom2.

•

Da antallet af danskere over 65 år forventes at stige med knap 70 % frem til 2035, formodes forekomsten af osteoporose og afledte komplikationer også at vokse betydeligt3.

Referencer

Danskernes sundhed – Tal fra den nationale sundhedsprofil – www.sundhedsprofil2010.dk/specifikke-sygdomme-og-lidelser/ , 2013.

Vejledning til udredning og behandling af osteoporose. Dansk Knoglemedicinsk Selskab 2009, revideret 2012. http://wp.dkms.dk

Ældrebefolkningens sundhedsstilstand i Danmark. SIF for Sundhedsstyrelsen 2010. www.sst.dk

Kampagnen sætter også fokus på mænds risiko for knogleskørhed

På dit apotek kan du lige nu få: UniKalk® Forte og UniKalk® Silver med

30 ekstra tabletter til normalpris Tilbud er gældende t.o.m. d. 22. november. UniKalk® er et kosttilskud

Test din knoglekonto På unikalk.dk kan du hurtigt teste om du får nok kalk, D- og K-vitamin og læse mere om knoglevenlig livsstil. Scan og tjek din knoglekonto på din smartphone.

Politikere til skanning Den 20. oktober var International Osteoporosedag og dermed startskuddet for et intensiveret fokus på knogleskørhed i ﬂere end 90 lande verden over. I Danmark sendes politikerne til skanning. WHO vurderede i 2010, at hele 27,5 millioner EU-borgere har knogleskørhed og at hele 3,5 millioner EU-borgere samme år fik brud som en direkte konsekvens af deres skøre knogler.

med følgerne af deres brud. Og det har store økonomiske konsekvenser, da behandling og direkte følgevirkninger af knogleskørhed kostede det danske samfund 11,6 milliarder kroner alene i 2011.

Herhjemme er 550.000 danskere ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO ramt af knogleskørhed, og sygdommen er hvert år skyld i 35.000 brud. Faktisk skyldes hvert andet brud, der rammer en dansker over 50 år, knogleskørhed.

Kroniske og smertevoldende sygdomme i bevægeapparatet er ofte årsag til tidlig død, nedsat livskvalitet og tabt arbejdsevne. Alligevel blev knogleskørhed og bevægeapparatets sygdomme overset i regeringens nye tiltag for kroniske sygdomme.

Overset De mange brud er ikke et nødvendigt onde, for halvdelen af alle osteoporotiske brud kan undgås med den rette behandling. Netop her falder kæden dog af. For kun ca. 130.000 danskere er diagnosticeret og i forebyggende behandling. Langt de fleste har sygdommen uden at vide det. Det kan få store personlige konsekvenser for dem, der skal leve Karen Klint medlem af Folketinget for Socialdemokratiet

Politikerknogler til skanning Det vil Osteoporoseforeningen ændre på. I anledning af International Osteoporosedag den 20. oktober har foreningens landsformand Ulla Knappe og overlæge, dr. med. Lars Hyldstrup fra Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital derfor inviteret medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg til DXA-skanning. Her vil politikernes egen knoglesundhed blive vurderet, og samtidig skal de lære Jane Heitmann, medlem af Folketinget for Venstre

om den på mange måder usynlige sygdom, som knogleskørhed er. ”Politikerne skal forstå betydningen af oplysning og skanning af risikogrupper, så den nuværende nedprioritering af knogleskørhed ikke undskyldes med manglende viden. Næsten hver 3. kvinde og hver 6-8. mand, der er fyldt 50 år, vil blive ramt af mindst ét knoglebrud som følge af knogleskørhed – brud, der i mange tilfælde vil påvirke den enkeltes muligheder for at klare sig uden hjælp. Det har personlige konsekvenser og koster samfundet dyrt. En bedre forebyggelsesindsats vil derfor være en gevinst for alle parter”, fortæller Ulla Knappe. Foreløbig har 6 politikere sagt ja tak til tilbuddet om knogleskanning, der finder sted i november. Det drejer sig bl.a. om formand for Folketingets Sundhedsudvalg Karen Klint, Jane Heitmann – folketingsmedlem for Venstre og Liselott Blixt, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. Liselott Blixt, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti

Frygter for

fremtiden

Per Schmidt var kun 47 år, da han ﬁk konstateret knogleskørhed for tre år siden. Sygdommen tager meget af hans tid, og giver mange bekymringer om fremtiden • Interview med Per Schmidt

”Uretfærdigt!” Sådan betegner Per Schmidt det faktum, at netop han af alle skulle rammes af knogleskørhed allerede som 47årig. Han har altid dyrket meget sport og har løbet hele 9 Marathonløb, efter han var fyldt 40 år. Kostmæssigt har det også stået fornuftigt til, fortæller han. Alligevel er han ikke gået fri. Det er i dag tre år siden, Per fik stillet diagnosen. Men rygsmer-

terne, som kunne være et signal om, at der var noget galt, begyndte mange år tidligere. Per drømte dog aldrig om, at de kunne have noget med knogleskørhed at gøre. ”Faktisk har jeg haft ondt i ryggen adskillige gange i løbet af de seneste 10 år”, siger Per. ”Jeg har været hos kiropraktor og fysioterapeuter, gået på specielle rygtræningskurser og trænet

korsettet præcis efter de anbefalinger, jeg har fået hen ad vejen. Men da jeg for tre år siden deltog i et motionsløb, gav det pludselig et ordentligt smæld i ryggen. Jeg fortsatte med at løbe –, men smerterne fortsatte med uændret intensitet også i dagene efter løbet. Det var uudholdeligt.” Per konsulterede sin praktiserende læge, der i begyndelsen ikke tog synderlig notits af symp-

tomerne. Først efter gentagne konsultationer lykkedes det at få en henvisning til videre undersøgelse. Resultatet var klart. Per havde knogleskørhed og kom i behandling med Alendronat.

Lav proﬁl Per er elektrikeruddannet og har igennem flere år arbejdet på en større produktionsvirksomhed i nærheden af Randers, hvor han bor. Det er et fysisk krævende job, hvor det ikke er nogen fordel at have rygproblemer, der medfører sygefravær af kortere og længere varighed. ”Jeg har tit dårlig samvittighed over at være så meget væk, som jeg er. Det lægger pres på mine kolleger, og jeg har da også været ude for, at min chef har skubbet lidt på for at få mig tilbage til arbejde, selvom jeg har været sygemeldt. Alligevel har jeg ikke lyst til at involvere kollegerne i, hvad jeg egentlig fejler, for jeg er bange for, at det vil påvirke deres syn på mig og mine evner til at klare jobbet. Jeg foretrækker at holde lav profil. På længere sigt er det dog ret sikkert, at jeg skal finde et job, der er mere administrativt. Jeg vil bare gerne selv bestemme, hvornår det skal være”, fastslår Per.

Øjenåbner En dag omkring påske for to år siden deltog Per i et stormøde, som Osteoporoseforeningen havde arrangeret på Horsens Sygehus. ”Det var på mange måder overvældende for mig. Jeg var chokeret over at se de øvrige deltagere, der stort set alle kunne være på mine forældres alder – den ene mere syg end den anden. Jeg fattede ikke, at jeg hørte til der. Men mødet skulle vise sig at være en

gave. Overlæge Bente Langdahl fra Osteoporoseenheden på Aarhus Universitetshospital holdt et indlæg og fortalte om sygdommen og de mange behandlingsmuligheder, og i pausen tog jeg fat i hende for at tale om min situation.” ”Få en henvisning til os, så ser vi, hvad vi kan gøre for dig – og få også en henvisning til Osteoporoseskolen, nu du er i gang”, havde Bente Langdahl sagt, og som sagt, så gjort. ”På hospitalet i Aarhus kom jeg igennem det fulde program – DXA, røntgen, blodprøver og så videre. Det viste sig, at jeg havde to brud på rygsøjlen, og det forklarede jo de voldsomme smerter, jeg var plaget af”, fortæller Per. Selvom det var umuligt at fastslå, hvor gamle bruddene var, vurderede lægerne, at Per havde det, der skulle til for at få tildelt to års knogleopbyggende behandling med PTH med supplerende testosteronindsprøjtninger hver 3. Måned, hvilket yderligere sætter skub i knogleopbygningen. ”De giver den god gas, og umiddelbart ser det ud til, at behandlingen virker”, smiler Per, der efterhånden er halvvejs igennem behandlingsforløbet. ”Mine tal er blevet bedre, og jeg synes, jeg kan mærke en ny styrke i min krop, selvom den er træt på mange områder. Det er som om, den er blevet stabiliseret.”

Fremtiden Per er ikke sortseer og i al almindelighed gider han ikke at tale alt for meget om ”egen sygdom og elendighed”, når han er sammen

med andre. Trods PTH-behandlingen går der dog ikke en dag, uden at han har ondt et eller andet sted, og ind imellem kan han ikke lade være med at spekulere over, hvordan det skal gå i fremtiden: ”Der er rigtig mange tanker, der melder sig, i den anledning. Jeg bor alene i en lejlighed på 3. sal – vil jeg kunne blive ved med det? Hvad vil der ske, når jeg en dag kommer til at gøre en forkert bevægelse og brækker hofte eller håndled - eller får flere brud på rygsøjlen? Jeg passer på, men det er jo ikke usandsynligt, at det sker en dag. Og hvad med min drøm om at købe sommerhus – skal jeg skrinlægge den? Jeg kan blive fortvivlet ved tanken om fremtiden, hvis det kun går nedad bakke fra nu. Jeg er kun 50 og har forhåbentlig stadig mange år foran mig. Men tanken om, at jeg måske ender som invalid med et institutionslignende hjem, der er skræddersyet til rollator og andre hjælpemidler, deprimerer mig. Det har jeg tænkt meget over, men jeg har i hvert fald lovet mig selv, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at minimere risikoen for, at det går helt galt. Det arbejder jeg målrettet på hver evig eneste dag. For det handler trods alt om at få det bedste ud af den situation, man er i. Uanset hvad.”

Per Schmidt er et pseudonym, da han ikke vil risikere, at kollegerne skal læse om ham i bladet, men Pers rigtige navn er redaktionen bekendt.

Osteoporoseforeningens diætisttelefon Telefonen er åben for foreningens medlemmer hver onsdag kl. 13.00-15.00. Ved telefonen sidder klinisk diætist Kirsten Bønløkke.

Ring 8613 9111

+ EXTRA D3 vitamin

Effektiv styrkelse af dine knogler Calcium-Citrat-Malat styrker effektivt dine knogler, og har op til 35%* bedre biotilgængelighed end Calcium-Carbonat. Ikke betinget af tilstedeværelse af mavesyre Ingen kendte bivirkninger Ingen stive ﬁngre og led Nedbryder ikke jern fra fødekæden

Anbefales af førende specialister. Fås på førende apoteker samt helsekostforretninger eller via www.camette.dk

Markedsføres af: Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N Telefon: 20 75 47 05 55 E-mail: camette@camette

*Kilde: Smith KT,Heaney RP, Flora L, Hinders SM. Calcium absorption from calcium citrate-malate. CalcifTiss Int. 1987; 41-3512

Calcium Ultra Forte

Er rødvin godt for knoglerne? Et studie gennemført på Aarhus Universitetshospital tyder på, at ”rødvinsstoffet” resveratrol øger knogleopbygning og knoglemineraltæthed blandt overvægtige mænd. • Af Ph.D.-studerende Marie Ørnstrup, Aarhus Universitetshospital

Fedme anses traditionelt som knoglebeskyttende, men flere studier tyder på, at fedtets fordeling på kroppen har betydning for påvirkningen af knoglerne: Jo mere bugfedt (”æbleform”), des lavere knoglemineraltæthed – et forhold, der muligvis skyldes øget inflammation (betændelse) i kroppen som følge af mængden af fedt i – primært - bughulen. Det er også denne inflammation, som er ansvarlig for andre følgesygdomme til fedme.

Beskyttende røde druer Resveratrol findes i nødder og bær samt i skallen af røde druer – og dermed ikke mindst i rødvin, hvorfor det i folkemunde ofte kaldes ”Rødvinsstof”. Stoffet har haft betydelig videnskabelig interesse i de seneste årtier, særligt inden for fedmeforskning, da flere studier peger på, at det muligvis forhindrer udvikling af følgesygdomme til fedme.

Øget knoglemineraltæthed Medicinsk Endokrinogisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har fornyligt udført et studie af resveratrols effekt på knogler blandt 30 - 60-årige overvægtige mænd med ”æbleform” og metabolisk syndrom. Metabolisk syndrom er en ”livsstilssygdom”, som ud over højt BMI eller taljemål inkluderer forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterolniveau i blodet og nedsat insulinfølsomhed (forstadie til diabetes/præ-diabetes). Næsten 1/3 af forsøgspersonerne viste sig at have osteopeni – altså forstadiet til knogleskørhed – ved den første DXA-scanning.

I alt 74 deltog i forsøget, hvoraf 66 personer gennemførte. Deltagerne blev inddelt i 3 forskellige grupper, som i fire måneder dagligt skulle indtage enten 150 mg resveratrol, 1.000 mg resveratrol eller snydemedicin i tabletform. Før og efter de fire måneders behandling fik forsøgspersonerne DXA- og CT-scannet hofte og lænderyg for at bestemme bl.a. knoglemineraltæthed, og flere gange i løbet af forsøget blev der taget blodprøver for at undersøge de knogleopbyggende og knoglenedbrydende cellers aktivitet.

hundrede flasker rødvin dagligt for at opnå samme dosis som i nævnte forsøg. Forsøget giver heller ikke basis for anbefalinger om øget indtag af resveratrol ved hjælp af kosttilskud. Det er nemlig endnu alt for tidligt at konkludere noget endeligt om resveratrols effekt på knoglerne. Forsøget på Aarhus Universitetshospital er det første humane forsøg, der undersøger stoffets effekt på knogler, og andre studier skal kunne eftervise resultaterne, før der kan blive tale om at udstikke generelle anbefalinger på området.

Øget knoglemineraltæthed Resveratrolbehandlingerne gav som håbet stigninger i knoglemineraltæthed i lænderyggen bedømt ud fra CT scanningerne. Herudover øgede behandlingerne aktiviteten af de knogleopbyggende celler. Jo mere resveratrol deltagerne fik, jo større var stigningen i knoglemineraltæthed og aktiviteten i de knogleopbyggende celler. Der blev til gengæld ikke fundet tegn på, at behandlingen hæmmer de knoglenedbrydende celler. Og forsøgspersonernes grad af inflammation blev lidt overraskende heller ikke nedsat.

Mere rødvin i hverdagen? Med ovennævnte resultater for øje, vil mange formentlig spørge, om man så med fordel kan drikke mere rødvin? Svaret er nej. En liter rødvin indeholder typisk kun mellem 1 og 5 mg resveratrol, og man skulle således drikke flere

Skræddersyet træning af krop og sind At få stillet diagnosen knogleskørhed åbner ofte for en verden af spørgsmål, og det kan være svært at overskue, hvordan man skal tackle livet med en kronisk sygdom. Et individuelt tilpasset træningsophold kan måske være en hjælp, når livsbalancen skal genﬁndes. Interview med Lillian Garby, centerleder for SANO Skælskør

Det kan være overvældende at få at vide, at man har knogleskørhed, og for mange kræver det tid, dialog og tilvænning at genfinde livsbalancen. Har man behov for konkrete og individuelt udviklede værktøjer, der spænder over både krop og psyke, kan et ophold på et trænings- og behandlingscenter være en mulighed. Sano er et eksempel på et sådant center. På Sanos centre i Skælskør, Aarhus og Middelfart har man specialiseret sig i at skræddersy programmer til mennesker med muskel- og skeletsygdomme, så de kan lære at mestre livet med en kronisk diagnose bedst muligt.

Holistisk tilgang ”Hos mange, der skal forholde sig til at skulle leve med fx knogleskørhed, melder der sig rigtig mange tanker og spørgsmål. Derfor anlægger vi her en holistisk, tværfaglig tilgang, så vi imødekommer så mange behov hos den enkelte som muligt”, fortæller

Lillan Garby, centerleder for Sano i Skælskør. På Sano arbejder man ud fra modellen, KOM, som ser på det enkelte hele menneske. KOM står for Krop, Omgivelser og Mentalitet, for ifølge Lillan Garby er det vigtigt at alle tre dele er i harmoni, hvis vi skal have mest muligt ud af vores liv. Af samme grund inddrages fx både fysio- og ergoterapeuter samt specialuddannede sygeplejersker i tilrettelæggelsen af programmerne til de enkelte gæster.

bevarer styringen af sin hverdag med et program, der er realistisk. Vi møder den enkelte med den grundtanke, at smerter og funktionstab er individuelt, og derfor bør behandlingen også være det. Uanset varigheden af et ophold”, fastslår Lillan Garby og fortsætter: ”På Sano får alle et personligt træningsprogram, som de instrueres grundigt i under opholdet og efterfølgende får med hjem. Men vi fokuserer på andet end fysisk træning. Nogle kan fx have behov for at tale om de mere mentale aspekter af det at få stillet en kronisk diagnose. I de tilfælde stiller vi specialuddannet personale med stor menneskelig indsigt til rådighed. Vi har også varmtvandsbassiner, som stort set alle er begejstrede for at benytte. På den måde kommer vi hele vejen rundt om det enkelte menneske. Det er her, vi for alvor gør en forskel.”

Individuel behandling i fokus Et ophold på Sano indledes altid med en personlig samtale med en fysioterapeut, og ud fra denne tilrettelægges detaljerne for det videre forløb. ”Vi vil gerne lære vores gæster nye, hensigtsmæssige vaner. Det kan fx handle om, hvordan man skal tilrettelægge sin dag i forhold til aktivitet og hvile, så man

Sådan kommer du på Sano: Du kan blive henvist via din læge under det frie sygehusvalg, du kan vælge selv at betale for dit ophold, eller du kan eventuelt få betalt dit ophold gennem en syge- eller helbredsforsikring. Læs mere på Sanos hjemmeside, www.sanocenter.dk

Kommende stormøder Uanset om du selv har knogleskørhed eller knogleskørhed i familien eller om du blot ønsker at vide mere om en af de allermest udbredte folkesygdomme i Danmark, er der masser af god og vedkommende information at hente på Osteoporoseforeningens stormøder. På stormøderne fortæller nogle af landets dygtigste specialister om de faktorer, der øger risikoen for at få knogleskørhed og om

BY:

symptomer, der skal få advarselslamperne til at blinke, hvis du ikke allerede har fået stillet diagnosen. Du får desuden overblik over den sidste nye viden inden for kalk, D-vitamin og behandlingsmuligheder, anbefalinger til en knoglevenlig livsstil og et indblik i, hvordan du kan følge med i, om din behandling virker efter hensigten. I forbindelse med stormøderne deltager Osteoporoseforeningens

ambassadører, Anne Laxholm, River Breinholt, Kaare Norge og Mads Vad, der fortæller deres personlige baggrund for at støtte op om knoglesagen. Der vil være masser af tid til at stille spørgsmål undervejs. Mødet starter kl 17 og er fra til ca. kl. 20. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. Vi glæder os til at se dig.

DATO:

STED:

FOREDRAGSHOLDER:

INDSLAG

Skive

Tirsdag 4. november

Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 12, 7800 Skive

Overlæge, ph.d. Lars Rejnmark, Aarhus Universitetshospital

Ambassadør, guitarist og billedkunstner Kaare Norge

København N

Onsdag 5. november

Professionshøjskolen Metropol, Siggurdsgade 26, 2200 København N

Professor, dr.med. Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital

Ambassadør og danseskoleindehaver Anne Laxholm

Skanderborg

Torsdag 6. november

Audonicon Rudolf Steiner Skolen, Grønnedalsvej 14, 8600 Skanderborg

Læge, ph.d. Torben Harsløf, Aarhus Universitetshospital

Ambassadør og fysioterapeut River Breinholt

Aalborg

Tirsdag 11. november

Hasseris Gymnasium, Festsalen, Hasserisvej 300, 9000 Aalborg

Læge, ph.d. Torben Harsløf, Aarhus Universitetshospital

Musikalsk indslag

Esbjerg

Tirsdag 18. november

Biblioteket, StormP-salen, Nørregade 19 6700 Esbjerg

Professor Bente Langdahl Aarhus Universitetshospital

Ambassadør, guitarist og billedkunstner Kaare Norge

Thisted-Morsø

Torsdag 15. januar

Hotel Vildsund Ved Stranden 2, Vildsund 7700 Thisted

Læge ph.d Torben Harsløf, Aarhus Universitetshospital

Ambassadør og danser Mads Vad

Osteoporoseforeningens Patient-til-patient telefon Hver tirsdag formiddag tilbyder 2 af foreningens mangeårige medlemmer at give deres viden om sygdommen videre til medlemmer, der har knogleskørhed, og som gerne vil tale med ligestillede om sygdommen. Telefonen er åben hver tirsdag kl. 10.00-11.30.

Yrsa Korshøj Knudsen, Århus tlf. 4026 0096 Jytte Pedersen, København tlf. 2695 6646

Lægebrevkassen Pia Eiken, overlæge, Ph.D. Hillerød Sygehus

Hvor kan man få sammenfald i ryggen? Kære Pia Eiken Da jeg sidst blev scannet, spurgte jeg, om man ikke kunne se nærmere på den øverste del af min ryg. Det kunne man ikke, fordi der kun bliver scannet på de nederste lændehvirvler. Hvordan ved en læge så, når der er tale om sammenfald i ryggen? Hvor kan man få sammenfald i ryggen? Hvad kan udløse et sammenfald, det er jo svært at undlade at løfte på ting. Hvorfor er det ikke bare slidgigt, der gør så ondt? Min T-score var -2,69, så det er jo ikke så slemt. Jeg har ingen sammenfald, og prøver at spise det rigtige og motionerer. Men er tit meget træt i ryggens øverste del, og jeg har så svært ved at holde mig rank. Skal tænke på det hele tiden ”ret dig op”. Med venlig hilsen JD

Kære JD Når man scanner ryggen ved hjælp af en DXA scanner, scanner man kun første, anden, tredje og fjerde lændehvirvel (L1-L4). Man skanner med en mild form for røntgenstråler (væsentligt mindre stråling end et rigtigt røntgenbillede). Man kan på bille-

Skriv til lægebrevkassen hvis du har spørgsmål om knogleskørhed, medicin, kost eller motion

derne få mistanke om, at der er sammenfald i lænden, hvis der er meget stor variation mellem resultaterne for de enkelte hvirvler. De fleste DXA scannere der findes i Danmark i dag, kan også scanne ryggen fra siden – typisk fra fjerde brysthvirvel og ned til femte lændehvirvel ved en såkaldt VFA scanning (Vertebral Fracture Assessment). På disse billeder kan man måle højden af hvirvlerne og beregne, om der er et muligt brud (= sammenfald). Billedkvaliteten er ikke på højde med et røntgenbillede, men fordelen er, at den kan laves sammen med en DXA scanning, så kan man spare et røntgenbillede. Hvis man ikke kan få lavet en VFA scanning, må man ved symptomer på et muligt sammenfald i ryggen få lavet et almindeligt røntgenbillede, hvor man typisk tager billede af alle brysthvirvler og lændehvirvler. Her kan man se alle knoglebrud og måle, hvor mange procent en enkelt hvirvel er faldet sammen. Lægen får så en beskrivelse af røntgenbillederne, og ved ud fra denne om der er sammenfald. Sammenfald i ryggen hos patienter med osteoporose, kan komme ved mindre belastninger, f.eks. hvis man løfter noget for tungt, falder på ryggen eller sætter sig på numsen, hvorved der kommer et stød op gennem ryggen. Jeg har haft patienter, der har fået brud i ryggen af at nyse, og enkelte kan fortælle, at de pludselig fik ondt i ryggen uden, at der har

været noget traume forud – det viste sig at være et sammenfald. Dette drejer sig typisk om ældre personer med lav knoglemasse. Yngre mennesker kan ofte holde til større belastninger. Som du nævner, er det er ikke kun sammenfald i ryggen der gør ondt! Der er masser af årsager til rygsmerter. Sammenfald pga. knogleskørhed er en hyppig årsag til rygsmerter, når man bliver ældre, men også slidgigt og medfødte skævheder i ryggen er andre meget hyppige årsager. Som læge skal man altid ved undersøgelser sikre sig, at der ikke er tale om ondartede sygdomme, hvoraf nogle af disse kan sprede sig til knoglerne – det drejer sig oftest om bryst- , prostata- og lungekræft. Her er behandlingen selvfølgelig en anden end den behandling, man giver for knogleskørhed. Mistanke om sammenfald i ryggen kan man bl.a. få, hvis der er smerter, eller har været smerter, i længere perioder, som er gået over. Desuden hvis man er sunket mere end 2 cm sammen siden foregående undersøgelser eller mere end 4 cm siden ungdommen. Motion er, som du nævner, en meget vigtig faktor, men styrketræning – herunder træning af ryggens muskler er også vigtig. Det er bl.a. musklerne, der holder skelettet oprejst. Med venlig hilsen Pia Eiken

Evista og tandimplantat? Kære Pia Eiken Jeg er behandlet med Evista i en del år p.g.a. knogleskørhed. Jeg skal nu have et tandimplantat, hvor tandlægen anbefalet, at jeg stopper behandlingen med Evista ca. 2 mdr. før og indtil opheling ca. 2 mdr. efter. Jeg er usikker på, om det er en god idé. Jeg fortsætter med kalk. Skal jeg opgive implantatet?

Kære BE Der er ikke set osteonekrose i i kæben ved behandling med Evista, og patienten skal ikke holde pause med behandling. Hvis tandbeahndlingen kræver længerevarende immobilisation (hvilket det næppe gør), holder man pause med Evista 3 dage før en operation og indtil man er oppe at gå igen. Så denne patient kan fortsætte med Evista, kalk- og d-vitamin og tandimplantat. Osteonekrose i kæben gælder KUN for bisfosfonater og Denosumab (Prolia, Xgeva). Med venlig hilsen Pia Elken

Med venlig hilsen BE Tak til overlæge Pia Eiken, som besvarer spørgsmål til Lægebrevkassen i de næste medlemsblade

Stærke muskler skåner knogler og led • Af fysioterapeut, idrætslærer Vibeke Pilmark, faglig redaktør i Danske Fysioterapeuter

Stærke muskler er med til at forebygge fald. Stærke muskler er desuden forudsætningen for at kunne vedligeholde og fortsætte med de daglige aktiviteter, også når man bliver ældre. Selv om der hos mange ses et fald i muskelstyrke med alderen, er der ældre, der er stærkere end de fleste 30-40-årige, og som kan opretholde en fysisk aktiv dagligdag uden at føle den træthed, som ofte forekommer hos svagere ældre. Det er med andre ord muligt at forhindre det fald i muskelstyrke, som ofte kommer med alderen. Tre fjerdedele af voksne over 45 år i USA følger ikke anbefalingerne om at styrketræne to gange om ugen, det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er der flere kvinder end mænd, der ikke træner muskelstyrken, og de alle-

rældste træner væsentligt mindre end de yngre. Selvom man i Danmark kan forvente det samme mønster, vil jeg tro, at danskere i højere grad end amerikanerne styrketræner, blandt andet fordi danskere er mere fysisk aktive og med et øget aktivitetsniveau kommer også lysten til at vedligeholde muskelstyrken. Og netop styrken er vigtig for ældre og yngre mennesker med osteoporose. En stærk muskulatur i benene, især lårmuskulaturen og musklerne omkring hoften, forebygger fald og er vigtige for at kunne holde balancen, for eksempel når man skal på trapper eller forcere trin og niveauforskelle i naturen. Stærke muskler og en god balance er også forudsætningen for, at man kan skåne for eksempel hofteog knæled, der ofte er ramt af slidgigt (artrose) hos mange ældre. En stærk muskulatur og reaktionsevnen hører sammen, og det er umuligt at hindre et fald, hvis man er ved at snuble, uden stærke muskler. I

forbindelse med osteoporose kan det være svært at vurdere, hvor hårdt der må træ-

nes, og hvilke øvelser eksempelvis ryggen kan tåle. Der er endnu ikke forskning, der har dokumenteret dette, og derfor baserer træningsanbefalingerne sig på sund fornuft og erfaringer. Har man haft brud i ryg, eller lider man af alvorlig knogleafkalkning, er det en god ide inden træning at konsultere egen læge eller fysioterapeut. Især utrænede og ældre over 70 år skal gå langsomt i gang og kun langsomt øge belastningen. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at hverdagen oftere stiller større krav og belaster langt mere end øvelser, der gennemføres korrekt og velkoordineret. Det kan være bevægelser som at komme ind og ud af en bil, rejse-sætte sig, eller et nys, der kan påvirke ryggen og musklerne med langt større kraft end for eksempel en mavemuskeløvelse. Der er derfor alt mulig grund til at komme i gang eller fortsætte med at træne, også selv om man har fået konstateret osteoporose.

Hvor hårdt og hvor ofte skal jeg træne? En toptrænet idrætsudøver vil altid belaste musklerne tæt på det maksimale, når de styrketræner, mens motionister og utrænede normalt ikke behøver at træne så hårdt for at øge styrken. En belastning, der tillader, at man kan gentage en given øvelse 1012 gange, vil for de fleste være tilstrækkelig. For at vedligeholde eller øge muskelstyrken er det nødvendigt at træne minimum to

gange om ugen. Øvelserne gentages 8-10 gange i tre sæt eller til træthed. Det er vigtigt, at man ikke træner til total udmattelse, da man ellers risikerer, at de sidste øvelser gennemføres uden den kontrol, som sårbare led og knogler fordrer.

være en god ide at udskifte de traditionelle mavebøjninger med andre øvelser, der ikke belaster den bøjede ryg. Er du i tvivl om, hvilke øvelser du skal lave, er det en god ide at søge hjælp hos en fysioterapeut eller instruktør, der kan rådgive dig.

Hvilke muskler er særlig vigtige?

Hvilke idrætsaktiviteter dur?

Det er vigtigt at træne de muskler, der er med til at holde balancen. Det vil sige musklerne i benene og omkring hoften. En stærk overkrop og stærke arme sikrer, at vi ikke overanstrenger os i hverdagen for eksempel under indkøb og ved løft. Stærke ryg- og bugmuskler er en forudsætning for, at man kan aktivere musklerne i arme og ben med den fornødne styrke og hastighed.

Når det drejer sig om træning af styrken, vil det for de flestes vedkommende være en god ide at træne de enkelte muskler og muskelgrupper med specifikke øvelser. På den måde får man en basisstyrke, man kan drage nytte af i forbindelse med hverdagens aktiviteter, ekstraordinære belastninger og sport. En vis basisstyrke i lårmusklerne gør det for eksempel lettere at gå op ad trapper, og stærke arm-, bug- og rygmuskler giver overskud til at løfte mere skånsomt og dermed mindske belastningen på ryggen.

Er der øvelser, jeg skal passe på med? De fleste mennesker kan tåle de fleste øvelser, hvis de udføres korrekt. Men igen, hvis man tidligere haft brud i ryggen, kan det være, at der er visse øvelser, man skal afholde sig fra. Det er især øvelser, hvor man belaster en bøjet eller vredet ryg, man skal være påpasselig med. Det kan derfor

For nogle vil enkle øvelser udført med egen kropsvægt være tilstrækkelig – for andre er det nødvendigt at sætte lidt mere belastning på øvelserne og bruge elastikker, vægt eller træningsudstyr som modstand.

Øvelser • Lægmuskler Stil dig med forfoden på et trappetrin eller lille kasse. Løft dig op på tå og ned igen. Tag rygsæk på ryggen med et par bøger i, hvis øvelsen føles for let. Gentag 3x10 gange.

• Lårmuskler Stil dig med ryggen til en spisestuestol, der står ved siden af væg eller bord, som du evt. kan støtte på. ”Sæt dig i luften” 3 cm fra stolesædet og ret dig op igen. Gentag 3x10 gange. Tag evt. rygsæk på ryggen med bøger i, hvis det føles for let.

• Hofte Stil dig med en træningselastik mellem anklerne. Støt til en væg. Stræk det ene ben ud til siden og tilbage igen. Gentag 3-10 gange.

• Bugmuskler Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i gulvet. Pres lænden let i gulvet og gør maven flad. Hold denne stilling, idet du strækker det ene ben og holder det 5 cm over gulvet. Gentag med det andet ben. Gentag øvelsen 3x8 gange i begyndelsen og gå gradvist op til 10 gentagelser pr. sæt. Er du sårbar i ryggen, bør du konsultere en fysioterapeut og få vejledning i øvelsesvalg.

• Rygmuskler Læg dig på maven med strakte ben og hænderne ned langs siden. Træk hagen ind til brystet og løft overkroppen et lille stykke fra gulvet. Hold stillingen og sænk igen. Gentag 3x10 gange.

Aktivitetskalender Aktiviteterne er for alle interesserede med mindre andet er anført – dog vil Osteoporoseforeningen gerne opfordre til, at man tegner et medlemskab af foreningen, hvis man ikke allerede er medlem. Ethvert medlemskab har stor betydning. Medlemskab kan tegnes ved at skrive til medlemskab@osteoporose-f.dk. Information om aktiviteter for osteoporoseramte i oplysningsforbundene og private udbydere kan ﬁndes på vores hjemmeside: www.osteoporoseforeningen.dk – under fanebladet ”lokalafdelinger” Dato og tid Hovedstaden Onsdag den 5. nov. Kl. 17.00 – ca. 19.45

Aktivitet

Hvor

Information/tilmelding

Tilmelding ved indbetaling af 50 kr. pr. person til konto nr. 3118-3118-662962 i Danske Bank med oplysning om navn + antal personer, senest den 27. oktober 2014. Hvis du ikke har netbank, kontakt Inge Nielsen, tlf.nr. 28308361 Ingen tilmelding Gratis at deltage Fælledparken Tirsdag den 11. nov. Stavgang for begyndere og øvede Vi går i ca. 1 1/2 Mødested: Trianglen ved posthuset Stave kan lånes efter aftale med Dorrit Stauber, telefon nr. Kl. 11.00 - 12.30 time uanset vejret. Er også for dig, som vil gå uden 4046 5450 på Øster Allé. stave. Medbring eventuelt drikkevarer og madpakke. Ingen tilmelding - Gratis at deltage Onsdag den 26. nov. Stavgang for begyndere og øvede Vi går i ca. 1 1/2 time Amager fælled Stave kan lånes efter aftale (helst 2 dag før turen) med Mødested: Metro Station “DR Kl. 11.00 - 12.30 uanset vejret Er også for dig, som vil gå uden stave Byen” - ved Per Kirkeby’s høje, røde Kirsten Jensen, tlf nr. 33220848 Medbring eventuelt drikkevarer og madpakke. murstensskulptur Entré 95 kr. for medl. inkl.forplejning Tilmelding ved Lørdag den 6. december Julehyggemøde Café OK Kram indbetaling på reg. nr. 3118, konto nr. 3118-662962. Hvis Kl. 12.00 - 15.00 Tag en pakke med til ca. 20 - 25 kr. Frederiksberg Runddel du ikke har netbank, kan du kontakte Dorrit Stauber, tlf.: Allégade 2 40465450 (helst inden kl. 10.00) 2000 Frederiksberg Onsdag den 4. marts Generalforsamling Rødovre, Rødovregaard, Havestuen Tilmelding til Jonna Høgh, mail: hovedstaden@osteoporose-f.dk eller 2015 Let traktement Kirkesvinget 1 tlf.: 5358 9111 senest 24. februar. Gratis entre 2610 Rødovre Nordsjælland Nyhedsbrev udsendes. Er du interesseret i at modtage disse nyhedsbreve, så send os din e-mailadresse på nsj.osteoporose.f@gmail.com Tilmelding senest onsdag den 12. november på mail nsj. Værløse Mandag, den 17. nov. Formand for afdeling Nordsjælland farmaceut Joan osteoporose.f@gmail.com eller til Marie Louise Allerslev på Aktivitetscentret Skovgården, Kl. 19 – 21.30 Paludan vil informere om knogleskørhed og om sygtlf. 5190 3490, eller Annie Hoelgaard på tlf. 2320 9150. dommens udbredelse. Sundhedskonsulent ved Farum Skovgården 1, Entré kr. 50,- betales kontant ved indgangen. Inkluderer et Kommune vil fortælle om, hvordan man kan forebygge 3500 Værløse let traktement. fald og derved mindske risikoen for brud. Der vil være en forfriskning i pausen. Torsdag den 26. feb. Generalforsamling ifølge vedtægterne Birkerød BibliotekmStationsvej 36 Tilmelding er ikke nødvendig 2015 Kl. 19 - 21 (v/Birkerød S-station) 3460 Birkerød Stormøde med Professor, dr. med Bente Langdahl, Aar- Professionshøjskolen Metropol hus Universitetshospital og Ambassadør Anne Laxholm. Siggurdsgade 26 2200 København N Let traktement i pausen. Alle er velkomne.

Skodsborg Fysioterapi Osteoporosehold hos Skodsborg fysioterapi Strandvej 129, Der ydes tilskud ved medlemskab af sygesikringen 2942 Skodsborg ”Danmark”. Individuel træning er også muligt. DOF Center Mandage kl. 14-15.30 Osteoporosehold for mænd og kvinder Styrk knoglerne med afspændingsbevægelse, bliv mere Fasanvej 14, og 3600 Frederikssund Torsdage kl. 10.40-12.10 smidig og få mod på at bevæge dig. Bornholm Der sendes direkte besked til medlemmerne om arrangementer Roskilde Hver man. til den 8. dec. Stavgang i Roskilde og omegn. Start: Dronning Margrethes Vej 7 kl. 10.45-12.15 Tirsdag den 25. nov. Julemøde med gløgg og æbleskiver. Salen, Ølby Bibliotek, ”Et godt liv med /trods osteoporose” ved Birthe Schultz Ølby Center 55, 4600 Køge. Elevator foreﬁndes. Tirsdag den 17. februar, Generalforsamling med spisning kl. ca. 19 Frivilligcenteret 2015 Kl. 18 - 20 Frederiksborgvej 2, Roskilde. Vestsjælland Mandag-lørdag Varmtvandstræning Holbæk Sygehus, Smedelundsgade, 4300 Holbæk Bevægelseshold for osteoporoseramte med brud/ sam- Holbæk Kaserne Mandage Kl. 9.00 og kl. 10.30 menfald og personer i risikogruppe for osteoporose Anders Larsensvej 1, 4300 Holbæk Onsdag, den 12. nov. Er du knogleskør? Kom og hør farmaceut Bettina Øde- Slagelse Sygehus, Foredragssalen, Kl. 19.00 – ca. 21.30 gaard give den nyeste viden om: osteoporosemedicin, Bygning 36, Indgang 9, Ingemannsvej 18 kalk og D-vit. og tilskudsregler. Vi serverer en lettere 4200 Slagelse forfriskning. Alle er velkommen. Onsdag, den 28. januar Er du knogleskør? Kom og hør farmaceut Bettina Øde- Skolen på Herredsåsen Kl. 19.00 – ca. 21.30 gaard give den nyeste viden om: osteoporosemedicin, Klosterparkvej 175 4400 Kalundborg kalk og D-vit. og tilskudsregler. Vi serverer en lettere forfriskning. Alle er velkommen. Torsdage Kl. 15.00 og kl. 16.30

Nærmere information hos Skodsborg fysioterapi på tlf.: 4556 0030 Nærmere information og tilmelding: johannagadgaard@gmail.com

Der er plads på vores lille hold. Ingen tilmelding, bare mød frem. Vi går præcis kl. 10.45 Tilmelding senest den 18. november til Anni Lolle tlf. 3059 6095 eller Birthe Schultz, mail: birthe@klosterkilden.dk eller tlf.40615023 Tilmelding til Birthe Schultz mail:birthe@klosterkilden.dk el tlf: 40615023 Ring til LOF på tlf.: 4035 9986 for at komme på venteliste Information/tilmelding til Lis Henriksen tlf.: 5946 1638 eller LOF tlf.: 4035 9986 Tilmelding senest den 10. nov. tlf. 5943 8433 ell. 2176 6286 / mail: Lholm37@gmail.com eller rita.ohman@gmail.com Pris kr. 40 for medlemmer og kr. 50 for øvrige. Tilmelding senest den 26/1. tlf. 5943 8433 ell. 2176 6286 / mail: Lholm37@gmail.com eller rita.ohman@gmail.com Pris kr. 40 for medlemmer og kr. 50 for øvrige.

Dato og tid

Aktivitet

Onsdag, den 25. februar Generalforsamling. Kl. 14.00 – ca. 16.00 Efter generalforsamling foredrag v/patientvejleder Merete Rasmussen om en patientvejleders funktion og hvilke råd vi kan få hos en patientvejleder. Alle er velkomne. Storstrøm Onsdag, den 5. nov. Foredrag om ATPBone – om udvikling af ny effektiv kl. 17.00-ca. 20.00 medicin mod osteoporose v/ Overlæge Niklas Rye Jørgensen, Institut for klinisk medicin, Glostrup Hospital Onsdag den 26. nov. Er du knogleskør? Kom og hør fysioterapeut Heide Kleis kl. 17.00 – ca. kl. 19.00 og Mette Schweitz give den nyeste viden om motionens betydning for skøre knogler, øvelser og vejledning, hvad må jeg – også hvis jeg er hårdt ramt, holdtræning/hvor ofte/ og økonomi. Mandag den 12. januar Netværksgruppe i Næstved 2015 kl. 14.00 -16.00 Der serveres kaffe og kage Tirsdag den 24. februar Generalforsamling 2015 kl. 17.00 Fyn og Øer Onsdag, den 5. nov. ”Ungegruppen” holder møde Sønderjylland Torsdag den 20. nov. kl. 19.15-ca. 21.30

Mandag, den 6. januar kl. 19.00 – 21.30

Torsdag den 5. marts kl 19.00 Esbjerg Torsdag, den 13. nov. kl. 15.00

Hvor

Information/tilmelding

Holbæk Bibliotek Indgang fra parkeringspladsen i Bysøstræde 4300 Holbæk

Ingen entre. Tilmelding (af hensyn til traktemant) tlf. 5943 8433 ell. 2176 6286 ell. mail: Lholm37@gmail.com ell. Rita.ohman@gmail.com senest man d. 23. feb.

Næstved Sygehus foredragssal Herlufvænge 14 B st. 4700 Næstved Faxe Sundhedscenter Præstøvej 78 4640 Faxe

Tilmelding: Anne Marie Hallenberg tlf/sms: 31789234, mail: annemarie@hallenberg.dk. Entre: 40 kr. for medlemmer og 50 kr. for ikke medlemmer. Der serveres et let traktement. Tilmelding: Else Stub, tlf: 5657 8684 mail: else.stub@post.cybercity.dk Entre: 40 kr. for medlemmer og 50 kr for ikke medlemmer. Der serveres et let traktement

Næstved Frivilligcenter Futura Farimagsvej 22, 4700 Næstved Næstved Frivilligcenter Futura Farimagsvej 22, 4700 Næstved

Tilmelding ikke nødvendig Kontakperson: Jørgis Kobold tlf/sms 5047 4289 eller mail: jørgis@mail.dk Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig

Nærmere info hos Lene: lejeod@gmail.com eller Lisbet: lisbetkirkegaard@gmx.net

Gråsten Gigthospital Foredrag ved Gigthospitalets ergoterapeut Ruth Rodgaard. Hør og se hvad der kan lette hverdagen i et Toldbodgade 3, 6300 Gråsten liv med osteoporose. Er du knogleskør? Kom og hør fysioterapeut Anita Nic- Knøs Gård olaysen, Klinik for Fysioterapi & Osteopati, Haderslev Vestervej 1, 6470 Hørup give den nyeste viden om motionens betydning for skøre knogler, øvelser og vejledning, hvad må jeg – også hvis jeg er hårdt ramt, holdtræning/hvor ofte/ og økonomi. Sæt X for Generalforsamlingen 2015 Skyttegården Hjelmalle 44, 6200 Aabenraa

Medlemsmøde i ”Knogleklubben”. Vi udveksler nyt samt socialt samvær. Der er kaffe og et stykke kage under mødet. Tirsdag den 18. nov. Stormøde om knogleskørhed – få den seneste nye Kl. 17 – ca. 19.45 viden ved foredrag af overlæge Bente Langdahl. Hør desuden kampagneambassadør Kaare Norge fortælle om sin personlige baggrund for at støtte op om foreningen samt synliggøre osteoporose. Han vil spille en minikoncert. Torsdag, den 27. nov. Foredrag med Jørgen Dieckmann Rasmussen, hvor han Kl. 14.00 - 16.00 fortæller om ”Vores jul – julen har ændret sig meget gennem de sidste 100 år”. Der vil være kaffe og et stykke ”julekage”. Torsdag, den 26. februar, Generalforsamling. 2015 Nærmere herom i næste blad Varde – Billund Onsdag, den 5. nov. Gerda Balleby fortæller om sine rejser til Japan samt Kl. 15.00 – 17.00 om japansk kultur Onsdag den 3. december Else Bech-Petersen laver lækkerier i marcipan, kl. 15 - 17 chokolade, syltede ﬁgner m.m Husk en lille æske til at hjembringe godterne Onsdag den 14. januar Gunna og Erik Priess fortæller om deres rejser i Grønkl. 15 - 17 land og synger nogle sange Onsdag den 4. februar Solveig Larsen fra SunnyDays, Varde vil fortælle om kl. 15 - 17 Vegatest, som giver et indblik i din krops sundhedstilstand og evt. ubalancer/mangler Onsdag den 4. marts Generalforsamling kl. 15 - 17 Herefter er der erfaringsudveksling Trekantsområdet Torsdag den 5. februar Fysioterapeut Christian Bonde, Vamdrup Fysioterapi, vil 2015 Kl. 17.00 – 19.00 fortælle lidt om knogleskørhed, samt forebyggelse og vedligeholdelse af knoglerne. Hvordan kan man styrke sine muskler, når man har skøre knogler? Der vil også være mulighed for at se træningscentret i Fysioterapien, og hvis nogen har lyst, at prøve nogle af maskinerne.

Tilmelding senest søndag den 2. nov. til Vicki Friis tlf.: 74527304/ vicki@kabelmail.dk eller Sonja Lorenzen tlf.: 7442 0991 / 2372 0396 Mail:sonlo@teliamail.dk Entre kr. 40 for medlemmer og 50 kr. for øvrige. Tilmelding senest mandag den 28. december til Vicki Friis tlf.: 74527304/ vicki@kabelmail.dk el. Sonja Lorenzen tlf.: 7442 0991 / 2372 0396 Mail:sonlo@teliamail.dk Entre kr. 40 for medlemmer og 50 kr. for øvrige. Yderligere oplysninger i næste blad.

HUSET, Østergade 2, 6600 Vejen Hovedbiblioteket, Storm P-salen Nørregade 19, 6700 Esbjerg

Tilmelding til Grethe på, tlf. 7518 1755 eller mail: esbjerg@ osteoporose-f.dk senest 1 uge før mødet Kontaktperson: Åse Johansen, tlf. 7536 2659. Tilmelding til Grethe på tlf. 7518 1755 eller mail: esbjerg@osteoporose-f.dk Senest 10.november 2014 Entre 50 kr. inkl. et let traktement. Begrænset antal ca. 100

Esbjerg, Byhistorisk Arkiv Torvegade 47, 6700 Esbjerg Biblioteket, Storm P.-salen Nørregade 19, 6700 Esbjerg.

Tilmelding til Nelly på tlf. 7515 1748 eller mail: carl.backs@privat.dk Senest 24. november 2014

Stålværkets Kantine, Vestervold 11, 6800 Varde Stålværkets Kantine, Vestervold 11, 6800 Varde

Ingen tilmelding Kaffe 25 kr. Ingen tilmelding

Stålværkets Kantine, Vestervold 11, 6800 Varde Stålværkets Kantine, Vestervold 11, 6800 Varde

Ingen tilmelding Kaffe 25 kr. Ingen tilmelding Kaffe 25 kr.

Stålværkets Kantine, Vestervold 11, 6800 Varde

Ingen tilmelding

Klinik for Fysioterapi, Banegårdspladsen 2, 6580 Vamdrup

Gratis at deltage – Alle er velkommen Tilmelding: Senest mandag 02-02-2015 til Hanne Borup tlf. 30741920 eller til hborupc@gmail.com

Nærmere herom i næste blad

Dato og tid

Aktivitet

Foredrag ved Overlæge Ole Winther Rasmussen, EnTorsdag den 5. marts 2015 Kl. 17.00 – 18.30 dokrinologisk afdeling, Kolding Sygehus, sætter fokus på knogleskørhed. Kom og hør hvem der er i risikogrup-pen, + kl. 19.00 og hvordan du bedst passer på dine knogler. Forebyggelse og vedligeholdelse af knoglerne, samt hvilke behandlingsmuligheder der er, når man har fået knogleskørhed. Generalforsamling kl. 19.00 Herning Tirsdag den 17. februar Borgermøde i Holsterbro. Foredrag ved overlæge Kjeld kl. 19 hasselstrøm, Herning Regionshospital fortæller om osteoporose, forebyggelse og nyeste opdatering på medicin, kalk og D-vitamin. Landsformand Ulla Knappe og evt. en repræsentant fra Holsterbro Kommune fortæller om opsporing af osteoporose og muligheder for motion og samarbejde med Holsterbro Kommune. Varmvandstræning Mandage Deltagelse på holdene kræver en henvisning fra egen Kl. 14.00 – 14.30 læge ift. træning på hold med fysioterapeut. Kl. 14.30 – 15.00 Tirsdage og fredage Varmvandsgymnastik. Der gives individuel undervisning af mensendiech-lærer Birthe V. Jensen Onsdage, kl. 13.00 – 14.00 Fredage, kl. 10.00 – 11.00 Midtjylland

Varmvandsbassin- og gulvtræning Der er to hold om ugen. Størst udbytte opnås ved at deltage på begge hold.

Hvor

Information/tilmelding

Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding.

Gratis at deltage – Alle er velkommen. Kun medlemmer har stemmeret. Tilmelding: Senest mandag 03-03-2015 til Birthe Sørensen tlf. 23955920 eller til bes@stofanet.dk I pausen serveres et let traktement

Regionshospitalet Holstebro Læggårdsvej 12 Indgang U, 5. etage (2. sal)

Pris for aftenen 40,- kr. Af hensyn til det lette traktement kan billetter enten afhentes efter 1. januar på Holsterbros Apoteker eller tilmelding kan ske til formand Vinnie Thorsen på tlf.: 9711 8412 (Indtal evt. besked på telefonsvaren)

Herning DGI 7400 Herning

Tilmelding og information om hold og pris på tlf.: 9722 3236 Mulighed for tilskud fra Danmark Tilmelding og information om sted, hold og pris på tlf.: 9712 7122 Herning AOF

Holtbjerg og DGI, Herning

Ikast Højris Alle 85 7430 Ikast

Til alle møder kan man tilmelde sig på midtjylland@osteoporose-f.dk Gågruppen fortsætter som hidtil Viborg (alle onsdage undtagen i skoleferierne) Mødested: Viborg Banegård Viborg GÅ I GANG gågruppen, som går i et roligere tempo Mødested: Viborg Banegård end formiddagsgruppen. (alle onsdage undtagen i skoleferierne) Tirsdag den 4. november Stormøde med Overlæge, ph.d Lars Rejnmark, Aarhus Kulturcenter Limfjord, Kl. 17.00– ca. 19.45 Universitetshospital og ambassadør, guitarist og billed- Sundsøre lokalet Skyttevej 12-14, kunstner Kaare Norge. 7800 Skive Let traktement i pausen. Alle er velkomne. Sundhedscenter Skive Mandag den 23. februar Vi indleder med den ordinære generalforsamling iht. 2015 Kl. 19.00 - 21.00 foreningens vedtægter og er efterfølgende vært ved et Resenvej 25 - plan 3 7800 Skive lettere traktement Aarhus Caféen , Møllestien, Medlemsmøde. Kom og mød ligesindede den første Tirsdag, den 4. nov., Grønnegade 10, 2. dec., 6. jan. og 3. feb. tirsdag i hver måned og få en god snak. Vi mødes i 8000 Århus C caféen og køber selv kaffe og kage. Kl. 14.30 Aarhus C, Marselisborg Centret, Tirsdag den 24. februar Generalforsamling. Efterfølgende om sidste nyt på P. P. Ørumsgade 8, Byg. 8, 1. sal, Kl. 18.30- ca. 21 osteoporoseområdet v/professor, overlæge Bente 8000 Århus C Langdahl. Der serveres sandwich og drikkevarer Mandage Stavgang. Stavgangsinstruktion v/fysioterapeut Karin Ved Vandrehjemmet i Risskov Kl. 14.00 Berg (min. 5 deltagere). Tirsdage Stavgang. Stavgangsinstruktion v/fysioterapeut Karin Århu Ishuset bag Lokalcenter Dalgas, Kl. 13.15 Berg 8000 Århus C Tirsdage Solskinsholdet. Vi går stavgang, og alle er velkomne til Vi mødes ved Ishuset bag Kl. 13.15 at deltage. Der er ingen undervisning. Lokalcenter Dalgas, 8000 Århus C Skanderborg-Odder Torsdage Hensyntagen gymnastik v/ Lisbeth Ulvedal Skanderborg AOF`s lokaler, Kl. 14.00 - 15.20 Asylgade 18 Torsdage Hensyntagen yoga ved Line Rimmen Eriksmindevej 116 kl. 12.15-13.45 Over Randlev, 8300 Odder Mandag den 3. nov. Markedsdag i Sundhedscentret Skanderborg Sygehusvej 7, 8660 Skanderborg Kl. 9-12 Torsdag, den 6. nov. Stormøde i Skanderborg med Læge, ph.d. Torben Audonicon, Kl. 17.00-– ca. 19.45 Harsløf, Aarhus Universitetshospital og ambassadør, Rudolf Steiner Skolen, fysioterapeut River Breinholt. Let traktement i pausen. Grønnedalsvej 14, Mødet er arrangeret i samarbejde med Lokalafdeling 8600 Skanderborg Søhøjlandet. Alle er velkomne. Rudolf Steiner Skolen er en unik og spændende bygning. Deltagere kan tilmelde sig rundvisning fra kl. 16-17. Kirkecenter Odder, Tirsdag den 11. nov. Er du knogleskør? Farmaceutforedrag. Kirkesti 1, 8300 Odder Kl 19 - 21 Kom og hør farmaceut Lene Just Jørgensen, Hadsten Apotek give den nyeste viden om: osteoporosemedicin, kalk og D-vit. og tilskudsregler. Alle er velkommen. Randers Onsdagene, den 5. nov. Osteoporoseforeningen tilbyder Frivillig rådgivning Randers Sundhedscenter, og 3. december kl. 15-17 Kom - hvis du har spørgsmål eller brug for en snak. Biografgade 3, café-området, 1. sal eller samtalerum Onsdage Kl. 9.45-12.00 Onsdage Kl. 13.30-15.30

Tilmelding og information hos Ikast Klinik for Fysioterapi tlf.: 9715 2242

Yderligere info Bjarne Jensen tlf.: 8662 6437. Ingen tilmelding. Alle er velkomne. Deltagerbetaling kr. 100 pr. år Tilmelding til Rie Dencker tlf. 8662 7176 (kun nødvendig inden man deltager første gang). Deltagerbetaling kr. 50 pr. år Tilmelding senest 30. oktober til Inger Simonsen tlf.: 9752 8031, Anne Sørensen tlf.: 9752 2356 eller Therese Nielsen tlf. : 9754 1612. Entré 50 kr. inkl. traktement Tilmelding til Inger Simonsen 9752 8031, Anne Sørensen 9752 2356 eller Therese Nielsen 9754 1612 senest 19. februar. Gratis entré Vi glæder os til at se dig. Kontaktperson: Solveig Tidemann tlf.: 31509969 Tilmelding af hensyn til traktement på tlf. 2242 8625 eller 8617 7313 Senest mandag d. 16.februar 2015 Stave kan lånes. Tilmelding og information hos Karin Berg på tlf.: 8617 7313 Kontakt Karin Berg tlf. 8617 7313 for tilmelding og nærmere information Stave kan lånes. Kontaktperson: Yrsa Knudsen tlf.: 2242 8625. Gratis at deltage Vi drikker kaffe på Lokalcenter Dalgas bagefter For nærmere information kan AOF kontaktes på tlf.: 8651 1977 Kontakt AOF-center på tlf.: 8651 1977 for nærmere information Gratis Tilmelding senest 29. okt. til Birthe Jensen, tlf.: 2967 0196 / mail: birthe.a.jensen@gmail.com Entré 50 kr. inkl. traktement. Rundvisningen: Max 30 deltagere . Se mere på www. osteoporose-f.dk/lokalafdelinger

Tilmelding til Birthe Jensen tlf. 29670196 el. Mail: birthe.a.jensen@gmail.com senest 7. nov. Entre: 40 kr. for medlemmer og 50.kr. for øvrige. Let traktement. Der er fri adgang - alle er velkomne

Dato og tid

Aktivitet

Hvor

Information/tilmelding

UGE 47 Onsdag d. 19. nov. og Torsdag d. 20. nov. Begge dage kl. 10.00 – 14.00 Torsdag d. 26. februar, 2015 Kl. 19.00 til ca. 21.00

Sundhedsstyrelsen og Osteoporoseforeningens kampagne. Uge 47 Randers afdelingen står klar til at tage imod alle, der har spørgsmål og overvejelser i forhold til f.eks. forebyggelse, risikogrupper & behandling. Alle er hjertelig velkomne. Generalforsamling. Der vil blive serveret brød og kaffe. Efter den ordinære del af generalforsamlingen vil Yrsa Korshøj Knudsen holde et lille foredrag over emnet: At leve med osteoporose.

Randers Sundhedscenter, 1. sal Biografgade 3, 8900 Randers C

Der er fri adgang for alle interesserede. Kan man ikke nå forbi standen, er man altid velkommen til at ringe (31 21 80 44) eller sende en mail: randers@ osteoporose-f.dk

Restaurant Tronborg, Grenåvej 2, 8960 Randers SØ

Der er fri adgang for alle interesseret. Under generalforsamlingen er der kun stemmeret for medlemmer.

Grenaa Apotek Kannikegade 12, 8500 Grenå

Tilmelding ikke nødvendig. I anledning af formand Lene Hubertz fratræden som apotekter per 1/10, fratræder Lene også som formand for Lokalafdeling Djursland

Grenaa Start fra Hestehaven 36 8500 Grenaa

Nye deltagere skal kontakte instruktør Birgit Reher Frederiksen senest dagen før af hensyn til god instruktion på tlf.: 8630 1031 eller 2967 1625. Stave kan lånes til kr. 20,- pr. gang Kontakperson: Birgit Schiøler tlf.: 2247 6836

Djursland Onsdag den 5. november Ekstraordinær generalforsamling Dagsorden kl. 13.30 1. Valg af formand (kandidat haves) 2. Valg af bestyrelsesmedlemmer, gerne en kasserer Formandsskifte 3. Valg af supleanter. 4. E.v.t. Stavgang i den dejlige natur ved Grenaa Lørdage kl. 10.00 – 12.00 Søndage kl. 11.00 - 12.30 Torsdage Stavgang i den dejlige natur ved Ebeltoft Et samarbejde kl. 10.00 mellem Osteoporoseforeningen og Ældresagen Søhøjlandet Torsdag, den 6. nov. Stormøde i Skanderborg med Læge ph.d Torben Kl. 17.00-– ca. 19.45 Harsløf, Aarhus Universitetshospital og ambassadør, fysioterapeut River Breinholt. Der vil være et let traktement. Mødet er arrangeret i samarbejde med Lokalafdeling Skanderborg-Odder. Alle er velkomne. Rudolf Steiner Skolen er en unik og spændende bygning. Deltagere kan tilmelde sig rundvisning fra kl. 16-17. Tirsdag den 24. feb. 2015 Generalforsamling ifølge lovene, kun for medlemmer Foredrag om osteoporose, nærmere oplysninger i Kl. 18.30-19.30 næste Knogleskør nr. 1, 2015 19.30-21.00

Nordjylland Mandage kl. 13.- 13.45 Vandgymnastik (hold 1) Torsdage kl. 12. – 12.45 (hold 2) Tirsdag den. 11. nov. Stormøde med Læge ph.d Torben Harsløf, Aarhus UniKl. 17 – ca. 19.45 versitetshospital. Lokalt, musisk indslag. Let traktement i pausen. Alle er velkomne

Ebeltoft, Start ved Idrætscentret i Ebeltoft, 8400 Ebeltoft Audonicon, Rudolf Steiner Skolen, Grønnedalsvej 14, 8600 Skanderborg

Hinnerup Bibliotek og kulturhus Lokale Melhøjstuen, Skovvej 18, 8382 Hinnerup

Tilmelding senest 29. okt. til til Birthe Jensen, tlf.: 2967 0196, mail: birthe.a.jensen@gmail.com Anna Marg. Kristensen, tlf.: 5358 1303 / mail: sohojlandet@osteoporose-f.dk. Entré 50 kr. inkl. traktement. Rundvisningen: max 30 deltagere . Se mere på www.osteoporose-f.dk/lokalafdelinger Information og tilmelding. Tilmelding aht. traktement til Anna Marg. Kristensen senest dagen før på tlf. 53581303 el. mail sohojlandet@osteoporose-f.dk Entre før general forsamlingen gratis (kun medlemmer) Efter generalforsaml. 40, kr. for medl., øvrige 60, kr.

Aalborg, Haraldslund Vand- og Kulturhus Kastetvej 83, 9000 Aalborg Ålborg, Hasseris Gymnasium, Festsalen, Hasserisvej 300, 9000 Aalborg Nørresundby Foreningshuset Torvet 5, 9400 Nørresundby Nørresundby Foreningshuset Torvet 5, 2.sal, 9400 Nørresundby

Tilmelding til Lena Lauritzen, tlf.: 9931 6780 eller mail: lla-kultur@aalborg.dk

Hotel Vildsund Ved Stranden 2, Vildsund 7700 Thisted Nordthy Klinik for fysioterapi, Munkevej 7, 7700 Thisted Fysio Klinik Snedsted Øster Allé 10A, 7752 Snedsted Morsø Kommune Skiftende startsteder

Tilmelding senest 12. januar til Tove tlf. 4029 7014 el. Elly tlf. 2330 3749 Entré 50 kr. inkl. traktement GOK-hold Fysioterapeut Charlotte Vestergård GOK-hold Fysioterapeut Charlotte Vestergård Kontakt Dagmar på tlf. 9776 6446 el. Sundhedscenter Limfjorden, Strandparken 48, 2. sal, 7900 Nykøbing M , tlf. 9970 6900

Svaneapoteket, Frederikshavn Apotekets dygtige piger giver vejledning om den service apoteket kan yde os, og nyt inden for osteoporosemedicin Lisa Green fortæller om sine erfaringer med bl.a. betydningen af at holde kroppen i gang, træningsformer, sentens behandling og hvordan det kan hjælpe i din hverdag

Svaneapoteket på hjørnet af Havnegade/Søndergade 9900 Frederikshavn

Mandag, den 8. dec. Kl. 18.00

Oste-mad og Osteoporoseforeningen afholder julefrokost for medlemmer på det” Det Bette Hotel”

”Det Bette Hotel” Nørrgade 33, 9800 Hjørring

Hver tirsdag Kl. 15.00 – 16.00

Mød op til Knoglegang v/Inga Raabjerg Andersen

Fra pladsen ved Hjørring Teater/ Hjørring Musikskole, 9800 Hjørring

Tilmelding senest den 3.11. Bodil Vestergaard – 26 45 24 80 Grethe Stenbakken -61 86 31 35 eller Mail: vendsyssel@osteoporose-f.dk Tilmelding senest den 20. 11 til Bodil Vestergaard tlf.: 2645 2480, Tove Green tlf.: 2572 7700 el. mail til vendsyssel@osteoporose-f.dk Pris: medlemmer kr. 50,00, øvrige kr. 75,00 Tilmelding senest 1. dec. iraabjerg@10mb.dk el. vendsyssel@osteoporose-f.dk Bodil Vestergaard: 26 45 24 80 Ingen tilmelding Gratis at deltage Når det bliver mørkt starter vi kl. 14.

Mandag, den 8. dec. kl. 17.- ca. 20.00

Julecáfe med traditioner. For medlemmer.

Mandag, den 2. marts 2015 kl. 19 – 21.30 Thisted – Morsø Torsdag den 15. jan. Kl. 17 – ca. 19.45

Generalforsamling. Se nærmere omtale i Nyhedsbrev for 1. halvår 2015

Tirsdage Kl. 10.45-11.45 Fredage Kl. 09.30-10.30 Mandage kl. 10

Vendsyssel Torsdag 6. november Kl. 19.00–ca. 20.30

Mandag, den 24. nov. kl. 19.00 – ca. 20.30

Stormøde med Læge ph.d Torben Harsløf, Aarhus Universitetshospital og ambassadør og danser Mads Vad. Let traktement i pausen. Alle er velkomne. Skøre knogler - Specielle hensyn Skøre knogler-Specielle hensyn GÅ I GANG med gåture.

Forsamlingsbygningen Østergade 9, ovenpå 9800 Hjørring

Tilmelding til Else Andersen på tlf. 9826 1126 / 2572 1156. Mail: emand@privat.dk, Birthe Jensen på tlf. 9814 7367 / 2971 1247. Mail: birthe47@hotmail.dk eller Axel Petersen på tlf. 2395 1252. Mail:axelj.petersen@hotmail.com senest tirsdag, den 4. november.Pris: kr. 50,Tilmelding til Jette Klingsten, tlf.: 2961 6765. Mail: jette@ klingsten.dk eller Eva Lund Andersen, tlf.: 2883 5034. Mail: eval0612@gmail.com senest mandag den 1/12 Kontaktperson Else Andersen, tlf.: 9826 1126/ 2572 1156. Mail: emand@privat.dk

46510

UDGIVER: Osteoporoseforeningen, Park Allé 5, 8100 Århus C

LANDSFORMAND

REGION SYDDANMARK

Ulla Steen Knappe Tlf. 8613 9125 Mail: ullaknappe@osteoporose-f.dk

Varde-Billund (Varde, Billund kommuner) Hilda Hass, formand Tlf. 2624 2198 Mail: osteoporose.varde@gmail.com

REGION HOVEDSTADEN Hovedstaden (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner) Jonna Høegh, formand Tlf. 5358 9111 Mail. hovedstaden@osteoporose-f.dk

Esbjerg (Esbjerg, Vejen, Fanø kommuner) Grethe L. Kristensen, formand Tlf. 7518 1755 Mail: esbjerg@osteoporose-f.dk

NORDSJÆLLAND

Trekantsområdet (Vejle, Kolding, Fredericia kommuner) Hanne Borup Christensen, formand Mail: hborupc@gmail.com Tlf. 7558 2256/3074 1920

(Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal kommuner ) Joan Paludan, formand Tlf. 3833 5557 / 2033 5097 Mail: post@joanpaludan.dk

Sønderjylland (Haderslev, Tønder, Aabenraa, Sønderborg kommuner) Vicki Friis, formand Tlf. 7452 7304 Mail: vicki@kabelmail.dk

BORNHOLM (Bornholms kommune) Maud West, formand Tlf. 5695 0007 Mail: sbfmw@mail.dk REGION SJÆLLAND Vestsjælland (Slagelse, Sorø, Holbæk, Kalundborg, Odsherred kommuner) Lise Lundov, formand Tlf. 5943 6574 / 2554 2104 Mail: llundov@hotmail.com ROSKILDE (Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Ringsted, Køge kommuner) Birthe Schultz, formand Tlf. 4061 5023 Mail: birthe@klosterkilden.dk

Fyn og øerne (Odense, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Assens, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Langeland og Ærø kommuner) Elsebeth Byrge Tlf. 2888 7666 Mail: byrge@ofir.dk

Adresseændring o.lign.:

Telefon 8613 9111

Søhøjlandet (Faurskov, Silkeborg, Horsens, Hedensted kommuner) Anna Margrethe Kristensen, formand Tlf. 8695 4180 / 5358 1303 Mail: sohojlandet@osteoporose-f.dk Djursland (Norddjurs, Syddjurs kommuner) Lene Hübertz Olesen, formand Tlf. 8632 1422 Mail: lhogren@apoteket.dk Herning (Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande kommuner) Vinnie Thorsen, formand Tlf. 9711 8412 / 2066 8412 Mail: vinniethorsen43@gmail.com REGION NORDJYLLAND Vendsyssel (Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Læsø kommuner) Bodil Vestergaard, formand Tlf. 2645 2480 Mail: vendsyssel@osteoporose-f.dk

REGION MIDTJYLLAND Midtjylland (Viborg, Skive, Struer, Lemvig kommuner) Birgit Larsen, formand Tlf. 8667 4881 Mail: midtjylland@osteoporose-f.dk Randers (Randers kommune) Margit Skovsgaard Tlf. 31218044 Mail: randers@osteoporose-f.dk

STORSTRØM Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland kommuner) Anne Marie Hallenberg, formand Tlf. 3178 9234 Mail: storstrom@osteoporose-f.dk

Skanderborg-Odder (Skanderborg, Odder, Samsø kommuner) Birthe Jensen, formand Tlf. 2967 0196 Mail: birthe.a.jensen@gmail.com

Århus (Aarhus Kommune) Inger Raben-Pedersen, formand Tlf. 8617 9615 Mail: d163902@dadlnet.dk

Thisted-Morsø (Thisted, Morsø kommuner) Elly Bloch Tlf. 4733 3743 / 2330 3749 Mail: ellybloch@post.tele.dk Nordjylland (Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord kommuner) Else Marie Andersen, formand Tlf. 9826 1126 Mail: nordjylland@osteoporose-f.dk