Sådan vil regeringen gøre biler

MARKEDET · ET KOMPLICERET LOVKOMPLEKS SKAL BANE VEJ FOR FLERE GRØNNE BILER OG GØRE DET DYRERE AT ”KØRE SORT”. LÆS OM DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER HER – OG OM EN SKARP STEN I SKOEN. SÅDAN VIL REGERINGEN GØRE AF ADAM PADE · ILL: SHUTTERSTOCK

BILERNE GRØNNERE

Det kunne være gået langt værre – set med branchebriller. Sådan oplevede vi det, da regeringen med sine støttepartier i starten af december 2020 fremlagde sit bud på en omlægning af de danske bilafgifter for at fremme udbredelsen af lav- og nulemissionsbiler. Målet om en million elbiler i 2030 var skudt til hjørne – nu er målet 775.000 – og for folk med dét behov ville det stadig være muligt at ”køre sort” uden at blive ruineret. Blot beklagede en stort set enstemmig branche, at man havde ladet en enestående mulighed ladet gå fra sig for – en gang for alle – at gøre op med det værdibaserede afgiftssystem; et system, der igennem årene har ansporet til fifleri og kreativ tænkning, og som derfor har fået tilføjet lap på lap.

Siden kom lovforslaget – L129 af 18. december; en dato, der med garanti vil blive husket, fordi det trådte i kraft samme dag – et forslag, der mere ligner en opgave fra IT-Universitetet til sidsteårsstuderende dataloger end et billede af den virkelighed, der venter.

Lovforslaget griber ind i stort set alle aspekter omkring afgiften lige fra indregistrering og køb til daglig brug. Og det kommer til at berøre alle bilejere – uanset som de betaler vægtafgift eller grøn ejerafgift af deres nuværende bil.

SKAL LÆGGE MILLIONER UD

Så meget bliver der vendt rundt på afgifterne, at statens IT-systemer slet ikke kan følge med. Det betyder, at mens loven trådte i kraft på datoen for dets fremsættelse, så er bilforhandlerne henvist til at sælge biler ud fra de gamle afgiftsregler helt frem til mindst juni 2021. Det er i særlig grad et problem ved salg af grønne biler, hvis afgift alligevel ikke skal stige til 65 procent af den fulde afgift. Forhandlerne skal med andre ord lægge penge ud for staten – mange penge. Og dét i en situation, hvor virksomhederne i forvejen er plaget af corona-nedlukning og dermed af et drastisk likviditetsdræn.

Der er som bekendt to virkeligheder at forholde sig til: Beregningen af registreringsafgiften og beregning af bilejerens løbende afgifter.

REGISTRERINGSAFGIFTEN

Registreringsafgiften vil fremover blive beregnet

på baggrund af et værdielement og et CO2-tillæg. Til værdielementet tilføjes en ny mindstesats, så værdiafgiften beregnes med udgangspunkt i nu tre trin. CO2-tillægget findes i tre versioner afhængig af, hvor megen CO2 bilerne udleder pr. kilometer (se satserne næste side).

Hertil kommer regulering af et bundfradrag på 21.700 kroner for alle typer biler.

BRUGERAFGIFTEN

De løbende afgifter for bilejeren varierer alt efter, om man betaler vægt- og/eller udligningsafgift for sin benzin- og/eller dieselbil indregistreret første gang før 1997, eller om man betaler grøn ejerafgift – også kaldet brændstofforbrugsafgift – for sin nyere bil.

Ejere af biler fra før 1997 vil opleve, at vægtafgiften forhøjes over flere omgange. Næste år med 3 procent, dernæst med 6,5 procent hvert år frem til 2026, hvor afgiften forhøjes med 10 procent. Udligningsafgiften – der skal sørge for, at det ikke bliver alt for billigt at bruge dieselbrændstof – vil stige med 21 procent, som gælder for årene 2021-2030 og svarer dermed til en årlig indeksering på 1,9 procent.

Ejere af biler fra efter 1997 vil skulle betale grøn ejerafgift frem til 30. juni 2021 – så lægges også denne om til en CO2-afgift. Dieseludligningsafgiften skal i øvrigt også beregnes om til et CO2-tillæg til den tid.

Så vidt diesel- og benzinbiler.

Med vægten lagt på CO2-baserede registrerings-

FORHANDLERE SKAL LÆGGE UD FOR MILLIONER

”Tvangsudlæg!” fnyser organisationerne over regeringens krav om, at bilforhandlere så at sige skal lægge ud for statens manglende evne til at omstille sine IT-systemer til de nye afgifter.

Det kommer til at koste de i forvejen hårdt pressede bilforhandlere millioner at skulle lægge ud for staten, når el- og hybridbiler i en overgangsperiode frem til 1. juni skal afgiftsberigtiges efter de hidtidige regler. Dermed skal der nemlig beregnes 65 procent i registreringsafgift af bilerne i 2021, mens afgiften ifølge lovforslaget om de nye grønne bilafgifter kun er 40 procent for nulemissions- og 45 procent for lavemissionsbiler.

Baggrunden er, at staten ikke kan nå at omstille sit IT-system til at håndtere de nye afgiftssatser.

Det har selvsagt ført til alvorlige beklagelser blandt de af autobranchens organisationer, der har bilforhandlere som medlemmer. Skatteministeren har svaret igen ved at fremlægge forslag om, at betaling af afgiften for marts måned kunne udsættes til november. Forslaget indgår som en del af et lovforslag om noget helt andet – nemlig om rentefrie lån, svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

HELT UTILSTRÆKKELIGT

Men det er helt utilstrækkeligt, fastslår branchen – da ikke mindst i en periode, hvor forhandlerne

og brugerafgifter følger logisk, at det bliver billigere at køre i hybrid- og pluginhybrider – og selvsagt endnu billigere at køre i elbiler, der ”pr. definition” ikke udleder CO2.

NY AFGIFTSINDFASNING

Som antydet ovenfor pilles der ved, hvordan registreringsafgiften på elbiler bliver indfaset. I 2016 blev det besluttet at indfase den fulde registreringsafgift på elbiler efterhånden. Dermed skulle afgiften stige fra 20 til 65 procent af afgiften i 2021. I stedet foreslås en indfasning med 40 procent af den fulde registreringsafgift, hvorpå den fulde afgift skal indfases med 8 procent årligt. For hybridbilerne gælder, at udleder de mindre end 50 gr. CO2 pr. kilometer, så bliver registreringsafgiften 45 procent fra 18. december 2020 frem til slutningen af 2021, hvormed den hæves med 5 procent om året frem til 2025, hvor den vil udgøre 65 procent af den fulde afgift. Fra 2026 og frem til 2035 skal så den fulde afgift indfases. For begge biltyper gælder et batterifradrag på. 1.700 kroner pr. kWh op til 45 KWh i 2021, hvorpå det skal nedsættes gradvist.

Ud over ændringer af afgiftsstrukturen rummer lovforslaget forslag om ændring af skattereglerne for fri bil, lempeligere afgiftsberigtigelser af veteranbiler, en fastholdelse af lav elafgift for elbilejere samt lempelser for leasingselskaber, der leverer delebilsordninger.

n

SÅDAN SER DE KOMMENDE SATSER FOR BEREGNING AF REGISTRERINGSAFGIFTEN UD:

Værdielementet · 25 pct. af de første 65.000 kr. · 85 pct. mellem 65.000 og 202.200 kr. · 150 pct. af resten

Fradrag for sikkerhedsudstyr ryger ud. Der fastsættes et bundfradrag for alle biler på 21.700 kr. efter beregning af afgift. CO2-tillægget · 250 kr. pr. gr. under 125 gr. CO2 pr. km · 500 kr. pr. gr. under 160 gr. men ikke under 125 gr. CO2 pr. km · 950 kr. pr. gr. CO2 pr. km fra 160 gr. og opefter

har været – og måske fortsat vil være – lukket ned som følge af corona-krisen. Et sådant likviditetstab – hvor midlertidigt det end her – kan være dødsstødet for flere forhandlere.

Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilforhandler Union har via Autoudvalget under SMVdanmark betegnet forslaget som en lappeløsning, ligesom man udtrykker forundring over, at det kun lige præcis skal være for marts måned, at afgiftsindbetalingen kan udskydes.

I januar opnåede organisationerne foretræde for Folketingets Skatteudvalg med ønsket om, at udsættelsen af afgiftstilsvar mindst skal dække månederne januar – maj 2021. Ifølge et referat fra mødet mødtes de med stor forståelse, men om det rækker til, at et folketingsflertal vil ændre på lovforslaget, stod ved redaktionens slutning hen i det uvisse.

I Dansk Bilbrancheråd finder direktør Erik S. Rasmussen det helt uforståeligt, hvis organisationernes opråb til politikerne ikke vinder gehør.

»Bilforhandlerne er – til forskel fra andre ramte brancher – samspilsramte. De er på en gang ramt af corona-krisen generelt, fordi biludstillingerne tvangslukker, og nu skal de agere bank for staten,« siger Erik S. Rasmussen. »Det er hård kost, og vi krydser fingre for, at det ikke kommer til at blive en fuldendt katastrofe for vore bilforhandlere.«

Både nærværende forslag og hele lovkomplekset om de nye bilafgifter stod til vedtagelse den 9. februar.