MARKEDET · ET KOMPLICERET LOVKOMPLEKS SKAL BANE VEJ FOR FLERE GRØNNE BILER OG GØRE DET DYRERE AT ”KØRE SORT”. LÆS OM DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER HER – OG OM EN SKARP STEN I SKOEN.
SÅDAN VIL REGERINGEN GØRE BILERNE GRØNNERE
AF ADAM PADE · ILL: SHUTTERSTOCK
Det kunne være gået langt værre – set med branchebriller. Sådan oplevede vi det, da regeringen med sine støttepartier i starten af december 2020 fremlagde sit bud på en omlægning af de danske bilafgifter for
at fremme udbredelsen af lav- og nulemissionsbiler. Målet om en million elbiler i 2030 var skudt til hjørne – nu er målet 775.000 – og for folk med dét behov ville det stadig være muligt at ”køre sort” uden at blive ruineret. Blot beklagede en stort set enstemmig branche, at man havde ladet en enestående mulighed ladet gå fra sig for – en gang for alle – at gøre op med det værdibaserede afgiftssystem; et system, der igennem årene har ansporet til fifleri og kreativ tænkning, og som derfor har fået tilføjet lap på lap. Siden kom lovforslaget – L129 af 18. december; en dato, der med garanti vil blive husket, fordi det trådte i kraft samme dag – et forslag, der mere ligner en opgave fra IT-Universitetet til sidsteårsstuderende dataloger end et billede af den virkelighed, der venter. Lovforslaget griber ind i stort set alle aspekter omkring afgiften lige fra indregistrering og køb til daglig brug. Og det kommer til at berøre alle bilejere – uanset som de betaler vægtafgift eller grøn ejerafgift af deres nuværende bil. SKAL LÆGGE MILLIONER UD Så meget bliver der vendt rundt på afgifterne, at statens IT-systemer slet ikke kan følge med. Det betyder, at mens loven trådte i kraft på datoen for dets fremsættelse, så er bilforhandlerne henvist til at sælge biler ud fra de gamle afgiftsregler helt frem til mindst juni 2021. Det er i særlig grad et problem ved salg af grønne biler, hvis afgift alligevel ikke skal stige til 65 procent af den fulde afgift. Forhandlerne skal med andre ord lægge penge ud for staten – mange penge. Og dét i en situation, hvor virksomhederne i forvejen er plaget af corona-nedlukning og dermed af et drastisk likviditetsdræn. Der er som bekendt to virkeligheder at forholde sig til: Beregningen af registreringsafgiften og beregning af bilejerens løbende afgifter. REGISTRERINGSAFGIFTEN Registreringsafgiften vil fremover blive beregnet
6
AUTOBRANCHEN • 01 2021