Alt på hjul på Peder Oxes Allé

UDDANNELSE · SAMMENLÆGNINGEN I U/NORD ER EN STYRKE, MENER DE I HILLERØD – BARE MAN IKKE GLEMMER SINE RØDDER.

Med midler fra den lokale industrimagnat, P. Nordsten, realiserede Hillerød Industriforening i 1888 visionen om en teknisk skole efter næsten 10 års tilløb. Til formålet blev opført en helt ny bygning, beliggende i Møllestræde i det centrale Hillerød. I 1957 fik skolen status af ”centralskole i Nordsjælland”, og i 1960’erne blev her bygget nyt på Roskildevej og på Milnersvej, og netop på Milnersvej har skolen sit hovedkvarter i dag.

I dag indgår skolen i fusionen af skoler i Helsingør og Kgs. Lyngby med det samlende navn: U/ Nord. I konstellationen indgår også betegnelsen K/ Nord, der varetager de merkantile og gymnasiale uddannelser i det meste af Nordsjælland.

FASTHOLDER FAGLIGHEDEN

»Sammenlægningen til U/Nord ser vi som en vigtig styrke. Men samtidig med at vi er en del af U/ Nord, så refererer vi lokalt stadig til navnet Hillerød Tekniske Skole. Vi synes, der ligger en faglighed og identitet i betegnelsen: Teknisk Skole, som vi gerne vil fastholde,« fremhæver uddannelseschef Johnny Mariager. Han er desuden chef for auto-, el- og vvs-området.

I 1998 stod det fornemme byggeri vest for byen på Peder Oxes Allé i Hillerøds veludviklede erhvervsområde færdigt. Bygningerne blev opført som et rent AMU-center, men huser i dag alle de uddannelser, der på nogen måde kan relateres til hjul – lige fra automekanikeruddannelsen til ambulanceredder og kranfører.

U/Nord er blevet en stor skole med samlet set otte lokationer, 670 medarbejdere og i alt 5.000 årselever. Skolen udbyder 16 uddannelser; fra bådebygger til hotel- og restaurant.

UNIVERSELLE VÆRDIER

Fusionen er godt to år gammel, og der arbejdes stadig med udviklingen af en vision og et værdigrundlag for den samlede skole. Særligt når det gælder det pædagogiske, arbejdes der på tværs af uddannelserne. Men nogle værdier synes at være så universelle, at Johnny Mariager og auto-faglærerne Per Jonasson og Jesper Skjødt har nemt ved at formulere dem: Det handler om at være lokal med en tæt kontakt til virksomhederne: Det giver noget lige at hilse på hinanden nede i Brugs’en om lørdagen. Herudover bygger de deres daglige arbejde på ”faglighed”, ”respekt” og ”nysgerrighed”.

Desuden gælder mantra’et: Eleverne i centrum.

Selvfølgelig, fristes man til at sige? »Ja, det er en selvfølge. Men med omfanget af reformer, procesoptimering og regneark kan der godt indfinde sig en vis metaltræthed, og så gør man ikke

altid det bedste for eleverne,« konstaterer Johnny Mariager. Alle tre er dog enige om, at den håndværksmæssige tilgang må gælde: Frem for at ”drukne i pædagogisk/didaktisk retorik” vil de hellere bruge redskaberne som de håndværkere, de er.

FÆRREST MULIG SKP’ER

På det formelle plan varetages kontakten med virksomhederne gennem Praktikcentret, der ledes af Susanne Bomholt. Hun og hendes konsulenter bistår virksomhederne med at blive godkendt som lærested, indgå lærekontrakter, og hvad der ellers knytter sig til læreforholdet. For øjeblikket har skolen 10 SKP-elever blandt automekanikerne. Efter aftale med det lokale arbejdsmarked sættes eleverne til at servicere ansatte og kursisters biler. Det er nu begrænset, hvor mange der benytter det tilbud. »Lærlingene er jo i en læringssituation, og man kan ikke nødvendigvis forvente at få sin bil med hjem samme dag, som man afleverer den,« siger Johnny Mariager.

Skolen har den politik at holde antallet af SKP-elever mest mulig nede. »Det er ikke den måde, vi tjener flest penge på, men eleverne har som bekendt bedst af at komme ud i virksomhederne,« fastslår uddannelseschefen.

INGEN EFTERSPØRGSEL

U/Nord afstår fra at udbyde EUX-overbygningen for automekanikerne. Efterspørgslen mangler, vurderer faglærerne. »Men det er noget, vi jævnligt ser på – om der kunne være et tilstrækkeligt volumen,« kommenterer Johnny Mariager og tilføjer, at elever, der efterspørger EUX, vejledes videre til en anden skole – eksempelvis til Roskilde. Spørgsmålet får Jesper Skjødt til at mene, at man rettelig burde koncentrere EUX-overbygningen på et mindre antal skoler, så man kan etablere hele hold og tilbyde de bedste lærerkræfter.

Når det gælder efteruddannelse, vurderer skolens uddannelsescenter, om der er efterspørgsel og behov. På mekanikersiden har man ingen større efteruddannelsesaktivitet, om end skolen er en af tre landet over, der udbyder AC-kurser i samarbejde med Nissen’s. »Overordnet går vores bestræbelser lige nu på at samle os i den nye fusion. Derefter kan vi overveje mulighederne for at udvide aktiviteterne,« siger Johnny Mariager.

OTTE VÆRKSTEDER

Personvognsmekanikeruddannelsen disponerer over i alt otte værksteder; tre til grundforløbet, fem til hovedforløbet. Hertil kommer den nyanlagte ”rullende landevej”, hvor eleverne kan leve op til uddannelsens ”læringspinde” om øvelser med bilen under kørsel.

U/Nord disponerer over i alt otte værksteder.

Ovenfor: Fv. faglærer Per Jonasson, uddannelseschef Johnny Mariager og faglærer Jesper Skjødt. Nedenfor med uret: ”Den rullende landevej”, anskuelsesundervisning i kolissionssikkerhed, ”miljøvognen” til opsamlng af væsker samt bil + motorblok..

Per Jonasson og Jesper Skjødt mener selv, at skolen er vel udrustet på det tekniske. Men der bliver købt ind med omhu, og de biler, skolen råder over, bliver brugt til sidste møtrik: På grundforløbet står de ældste biler, der er gode til at introducere faget med. »Og når de ikke kan mere, ryger de op til ambulanceredderne, der får lov at skære i dem,« fortæller Per Jonasson. Først derefter ryger de til skrot.

Til hovedforløbet har skolen erhvervet et lille antal elbiler, herunder en enkelt med plader på: »Nogle lærlinge har aldrig prøvet at køre en elbil før, og dem tager vi så med ud på en køretur,« lyder det fra Per Jonasson.

TEKNOLOGISK UDFORDRET

Johnny Mariager konstaterer meget nøgternt, at man som skole og faglærer er udfordret på den enorme teknologiske udvikling: »Her kan vi ikke følge med.« Døren er lukket til bilimportørernes uddannelsestilbud – måske af konkurrencehensyn. Enten trækker faglærerne på deres netværk – eller de kontakter de lokale bilforhandlere med spørgsmål.

Uddannelseschef og faglærere mærker fremdrift på skolen. »Vi har oplevet som den vistnok eneste skole af vores art at have haft fremgang i corona-tiden,« indleder Johnny Mariager, der mærker, at lærlingeoptaget rent geografisk breder sig som ringe i vandet. Fremgangen skyldes – vurderer de tre uddannelsesfolk – både, at man har et dygtigt praktikcenter, og at man leverer dygtige svende. Og så beror det på passionerede lærere, og dem har man.

Johnny Mariager sender en venlig hilsen til dem ved at rose dem i høje toner for deres praktiske tilgang til undervisningen under coronakrisen: Her blev bare fundet løsninger, og der blev taget livtag med den udfordring, at enkelte elever – også i den fysiske verden – kan finde på at kigge ud ad vinduet og drømme lidt i løbet af undervisningen.

En rundtur på skolen afslører en effektiv bygningsstruktur med en central kantine og med undervisningslokaler bygget ud i satellitter. Det er andre forhold end tiden i Møllestræde, som den dag i dag ejes af Hillerød Industri- & Haandværkerforening og rummer et antal kontorlejemål. n

HILLERØD TEKNISKE SKOLE / UNORD

Peder Oxes Allé, Hillerød Samlet 670 medarbejdere, 4.000 årselever 16 uddannelser samt diverse certifikatkurser Udlærer i snit 65 mekanikerlærlinge om året I gennemsnit 105 årselever på mekanikeruddannelsen