4 minute read
Nye skrotningsregler skal gøre bilproduktion
Gr Nnere
n Fremtidens europæiske bilproduktion skal være langt mere bæredygtig. Det kommer til at kræve sit af både bilproducenter, autogenbrugere og de myndigheder, der skal overvåge, at lovgivningen opfyldes. Sådan er helhedsindtrykket efter en første gennemlæsning af Europa-Kommissionens forslag til en ny forordning for cirkulær produktion af biler samt om en mere effektiv håndtering af totalskadede og udtjente biler.
Advertisement
Det er et overordnet mål, at bilproduktion skal mindske CO2-aftrykket, og at markedet for sekundære råmaterialer bliver udviklet blandt andet med henblik på at gøre EU mere selvforsynende med råmaterialer.
Der skal gennemføres regler, der sikrer, at bilerne fremstilles med henblik på, at materialerne fra dem nemmere skal kunne genbruges eller genvindes, at der indsamles flere udtjente biler end hidtil, at der i det hele anvendes flere genbrugsdele, og at restfraktioner går til genanvendelse.
Flere K Ret Jstyper
Væsentligt er, at omfanget af køretøjer, der er omfattet af reglerne, udvides. I dag omfatter bilskrotningsdirektivet udelukkende personbiler og varevogne. Over en årrække skal tillige lastbiler, busser, motorcykler og til sidst trailere omfattes af forordningen.
Over en tidshorisont på otte år indføres bindende mål for, hvor mange – og hvilke – restmaterialer, der skal udvindes af biler med henblik på genvinding; hvor stor en del heraf der skal indgå i produktionen af nye biler, og for, hvordan bilproducenterne skal dokumentere det alt sammen. Eksempelvis skal der bruges 25 procent genbrugsplast i fabrikationen af nye biler, hvoraf de 25 heraf skal stamme fra udtjente biler.
Vi kommer til at stifte bekendtskab med begreber som cirkulært køretøjspas og en cirkulær strategi, der skal anlægges for hver enkelt ny bilmodel.
Batterier I S Rlig Forordning
Den nye forordning – der får direkte lovkraft i EU-landene, når den vedtages – erstatter det nu 23 år gamle bilskrotningsdirektiv. Samtidig ophæves et direktiv fra 2005 om genbrug, genanvendelse og genvinding, hvis bestemmelser grundlæggende overføres til Typegodkendelsesforordningen fra 2018 – det, som Færdselsstyrelsen endnu tumler med indførelsen af i Danmark.
Samtidig får den nye forordning en direkte reference til den kommende batteriforordning, når det gælder opbevaring og håndtering af elbil-batterier – og til affaldstransportforordningen, når det gælder eksport af brugte biler.
Netop dette sidste har nødvendiggjort, at lovgivningen forholder sig helt præcist til, hvad en udrangeret bil er. Grundlæggende skal det gælde, at det skal dokumenteres, at en bil ikke er udtjent, når den eksporteres – ellers er det forbudt, medmindre bilen er miljøbehandlet forskriftsmæssigt.
En bil skal eller kan betragtes som udtjent, hvis den ikke har været gennem syn senest to år efter, den skulle have været det, eller hvis den ikke kan repareres for, hvad der svarer til markedsværdien. Gennemføres lige dét punkt, må det formentlig være slut med den danske reparationsgrænse på de 75 procent af markedsværdien.
Hvad Skal Udtages
I forordningsudkastet gennemgås det også nøje, hvordan en miljøbehandling skal foregå, og hvilke dele der skal tages ud af bilerne inden shredding. Det er også værd at notere, at de indsamlingssteder, som autogenbrugerne i dag kan indgå aftale med om at modtage skrotbiler, skal have en særlig tilladelse og leve op til de samme krav om miljømæssig forsvarlig opbevaring af bilerne som autogenbrugerne. Men en skrotningssag vil kun kunne afsluttes ved, at en godkendt autogenbruger udfærdiger skrotningsattesten som bevis på, at køretøjet har mødt sit endeligt.
Nyt er det også, at der indføres strafsanktioner, hvis nogen i branchen forsømmer sig imod kravene. Det kan være i form af bøder eller inddragelse af miljøgodkendelsen for autogenbrugernes vedkommende.
Bortset fra ventede investeringer i nyt udstyr og bedre uddannelse for autogenbrugerne, bliver det tilsyneladende bilproducenterne, der får de største udfordringer. Det gælder først og fremmest dokumentation for, at de lever op til forordningens krav om anvendelse af genbrugsmaterialer, strategier for, hvordan bilens dele og komponenter genbruges eller genvindes i praksis, og så skal de anspore til, at der anvendes flere brugte dele.
AMBITIØST, MEN …
I DAG opfattes forordningsforslaget som overordentligt ambitiøst – og aldeles rigtigt. Men selv om autogenbrugerne indrømmes ”en vital rolle” i hele forordningens gennemførelse, så frygtes det, at bilproducenterne vil sætte sig endnu mere på hele bilens værdikæde.
Forordningsudkastet skal nu studeres af Europa-Parlament og Ministerråd, og der skal gennemføres de nødvendige partshøringer. Henset til de mange ikrafttrædelsesdatoer for de nye regler, varer det en rum tid, inden den europæiske bilproduktion bliver så grøn og cirkulær, som intentionen er.
Udvidet producentansvar udfordrer autogenbrugere
De europæiske autogenbrugere er bekymrede for, hvordan det udvidede producentansvar bliver udmøntet i de kommende år. EGARA har afholdt forårsmøde.
Den kommende bilskrotforordning, nye regler for producentansvar og en ny forordning for håndtering af batterier var nogle af de væsentligste punkter, da autogenbrugernes europæiske organisation, EGARA, afholdt forårsmøde i starten af juni i Malaga.
10 lande var repræsenteret under mødet, der blev indledt med en forelæggelse af status for de kommende bilskrotregler ved konsulent Jaco Huisman fra EU-Kommissionen. I de fleste medlemslande udtrykkes bekymring for, hvad det udvidede producentansvar får af betydning, herunder om bilproducenterne får mulighed for at koncentrere indsamling af skrotbiler på færre autogenbrugsvirksomheder.
Problematisk Affaldssortering
I løbet af beretningsåret havde EGARA’s formand og generelsekretær indbudt embedsmænd fra EU-Kommissionen til at besøge et autogenbrug og en virksomhed, der producerer udstyr til efterbehandling af shredderaffald. Besøget udløste mange spørgsmål og bemærkninger, og blandt EGARA’s egne konklusioner var, at industriel efterbehandling af shredderaffald med henblik på genvinding af materialer fra bilerne er teknisk problematisk; bedst kvalitet opnås fortsat ved manuel håndtering. Det bliver en udfordring i forhold til at leve op til den kommende bilskrotforordning, der forudsætter betydeligt større mål for genvinding af råmaterialer.
Bes G I Marken
Traditionen tro omfattede Forårsmødet et besøg hos et autogenbrug, og her tog Desguace Baena et par timers kørsel nordvest for Malaga imod. Baena tager imod 3.000 biler om året og har for nylig opnået godkendelse til at modtage i alt 10.000 biler. Her beskæftiges 40 medarbejdere.
Fra Danmark deltog branchedirektør Adam Pade og DAG’s ”udenrigsminister”, Steen Errendal.
I næste udgave af AUTObranchen gennemgår vi de kommende regler for håndtering af elbilbatterier i den nye batteriforordning.