Frygt for sjov – om rekreativ frygt og det sunde gys

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

Af Mathias Clasen, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet

Frygt for sjov

– om rekreativ frygt og det sunde gys

Der er gys og gru alle vegne, og nyere forskning tyder på, at det faktisk kan være sundt at opsøge den leg med frygt, som gyset tilbyder – også for børn.

For nylig var jeg i Netto på vej hjem fra arbejde. På vej ud af butikken blev jeg antastet af en ældre mand, der spurgte mig, hvad ”rekreativ frygt” er for noget. (Jeg havde min arbejdsjakke på – på ryggen står der ”Recreational Fear Lab”, som er navnet på min forskningsenhed ved Aarhus Universitet.) Jeg forklarede ham, at det er når folk synes, frygt er sjovt.

”Synes folk virkelig det?” spurgte han skeptisk.

”Ja, fx når små børn leger fangeleg, eller når teenagere ser gyserfilm, eller når folk tager en tur i rutsjebanen i Djurs Sommerland, eller når man kører alt for hurtigt ned ad bakke på sin cykel”.

Det gav tilsyneladende mening for manden, der takkede mig og gik videre. Jeg har oplevet det mange gange både før og siden, når jeg fortæller om min forskning: Først synes folk det lyder mærkeligt, at mennesker finder nydelse i frygt. Men når de tænker efter, kan de godt se, at fænomenet er alle vegne. Det er der gode grunde til – det ligger i vores natur at finde nydelse i at lege med frygt – men den rekreative frygt er stadig forbavsende

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

Gys og horror

Gyset er en ældgammel genre. Mange af de ældste overleverede fortællinger indeholder gyserelementer, såsom trolde, hekse og spøgelser. Religiøse fortællinger er ligeledes ofte aldeles skrækindjagende.

Nogle af de første film, der blev lavet i slutningen af 1800-tallet, havde gyserelementer, og i løbet af 1900-tallet blev filmen det dominante medie for genren.

Særligt i løbet af 1970erne, hvor en række blockbuster-gysere som Dødens gab og Eksorcisten tiltrak tusindvis af mennesker. I dag findes der gyserlitteratur, gyserfilm, gysercomputerspil, skuespil med gyserelementer, gyserinspireret musik, Haunted Houses og meget andet.

Når vi opsøger gyset, leger vi med frygt.

videnskabeligt underbelyst. Det er en skam, ikke mindst fordi det tilsyneladende kan være sundt at opsøge den rekreative frygt.

Leg med frygt

Rekreativ frygt findes i mange aftapninger. Den mest destillerede form er nok gys eller horror, altså film om blodtørstige motorsavsmordere og onde dæmoner, romaner om dræberklovne og hjemsøgte hoteller, computerspil med hjernegnaskende zombier og så videre.

Tidligere troede man, at gys primært tiltalte unge mænd, og måske især utilpassede unge mænd. Men det er helt forkert. Dels er gys ikke et nichefænomen. Det er faktisk de fleste mennesker, der siger, at de godt kan lide gys – og det gælder mænd såvel som kvinder. Det er rigtigt nok, at appetitten på gys stiger i løbet af barndommen og topper i de sene teenageår. Men for de fleste af os forsvinder appetitten aldrig helt, selvom den kan dale i løbet af voksenlivet. Rigtig mange voksne holder af underholdning med skræmmende elementer, om det så er Motorsavsmassakren, true crime-podcasts eller dystre krimiserier om bestialske mord.

Når vi opsøger gyset, leger vi med frygt . Vi ved godt, at der ikke er fare på færde, når motorsavspsykopaten vælter ud af et skab og spæner mod den skrigende teenager på skærmen. Og vi ved godt, at Stephen Kings uhyrlige påfund bare er fiktion. Men når vi lever os ind i den slags skræmmende fiktive universer, kan vi føle frygt og angst og rædsel, men med den psykologiske distance, der opstår, når vi godt ved, at det er for sjov. Det gælder ikke kun unge og voksne. Selv de alleryngste kan finde stor nydelse i at blive skræmt for sjov.

Gys og børn

De fleste forældre udsætter helt intuitivt deres børn for skræk og rædsel. Når ungerne er helt små, leger vi titte-bøh, hvilket er en slags jump-scare for babyer, og når de bliver lidt større, begynder vi at kaste dem op i luften og gribe dem igen. Det er en sikker vinder. Så følger fange- og gemmeleg. De lidt ældre børn er draget mod spøgelseshistorier og fortællinger om farlige monstre. Alt sammen handler om at finde nydelse i frygt, ængstelse og spænding.

Selv i vuggestuen er der gys og gru. I forbindelse med en kortlægning af rekreativ frygt i danske daginstitutioner, fandt vi ud af, at pædagoger i danske vuggestuer og børnehaver i stor

Foto: Mads Andreas Frost/Jyllands-Posten

OM

Mathias Clasen mc@cc.au.dk

Mathias er ph.d. og lektor i litteratur og medier ved Afdeling for Engelsk, Aarhus Universitet.

Han er også leder af Recreational Fear Lab. Mathias har udgivet en række artikler og bøger om gys, gru og rekreativ frygt, senest bøgerne Why Horror Seduces (2017) og A Very Nervous Person’s Guide to Horror Movies (2021).

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

Se videoen. Lessons from a Terrified Horror Researcher

stil udsætter ungerne for rekreativ frygt. Altså aktiviteter hvor børnene finder nydelse i at blive skræmt. Det er eksempelvis uhyggelige historier (’De tre bukkebruse’), sanglege med skræmmende indhold (’Bjørnen sover’), mørkeleg, besøg af påskeharen og meget andet.

Når rekreativ frygt er så udbredt i danske daginstitutioner, er det ikke fordi pædagogerne er sadister, der nyder at få ungerne til at græde i rædsel. Det er fordi pædagogerne har en formodning om, at det kan være sundt for børnene at lege med frygt, fordi de på den måde lærer noget om frygtens natur – hvordan den føles, hvad den gør ved én, hvor meget man kan klare, og hvordan man kan håndtere den.

Det sunde gys

Pædagogerne har formentlig fat i den lange ende. Nyere forskning peger nemlig på, at den rekreative frygt – fx i form af risikofyldt leg – måske kan fungere som et værn mod udviklingen af angstlidelser. Det lyder måske underligt, at man skulle modvirke psykiske problemer ved at lade børn og unge lege med frygt, men det er lidt ligesom at give en frygtvaccine. Hvis man får mulighed for at lege med de negative følelser i kontrollerede doser, kan man formentlig blive bedre til at håndtere dem. Mine kolleger og jeg undersøgte netop denne idé gennem et studie, vi gennemførte under første corona-nedlukning. Vi satte os for at undersøge om folk, der ser mange gyserfilm, havde bedre psykisk modstandskraft under nedlukningen end de folk, der holder sig helt fra gys. Det viste sig at være tilfældet. Gyserfans havde fx færre problemer med at koncentrere sig og færre søvnproblemer. Vi tror, det handler om, at gyserfans har rig mulighed for at øve sig på at holde frygt, angst og andre negative følelser i skak. Selvom mange gennem historien har været bekymrede for, at gyset kunne have skadelige psykologiske og moralske effekter, kan der altså være gode grunde til at opsøge skræk og rædsel for sjov. Vi kan lære om os selv, og de dystre aspekter af vores følelsesliv, gennem leg med frygt, og vi kan blive bedre rustet til at håndtere de situationer, hvor verden pludselig viser tænder.

Pædagogerne har formentlig fat i den lange ende. Nyere forskning peger nemlig på, at den rekreative frygt – fx i form af risikofyldt leg – måske kan fungere som et værn mod udviklingen af angstlidelser.

Om forskningsenheden

Recreational Fear Lab (RFL) er en forskningsenhed ved Aarhus Universitet, som aktuelt finansieres af to eksterne bevillinger (fra henholdsvis Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden).

Fokus er på at kortlægge og forklare den rekreative frygt, blandt andet gennem empiriske studier af gysets psykologiske og fysiologiske aspekter. RFL har siden 2016 foretaget undersøgelser ved Dystopia Haunted House (dystopia.dk), som hvert år i oktober måned åbner dørene for tusindvis af gyserglade gæster.

Desuden er RFL ved at kortlægge rekreativ frygt blandt børn og unge. Samt at afsøge det kommercielle potentiale for en VR-horroroplevelse, der indretter sig efter spillerens frygtniveauer via fysiologiske målinger og maskinlæring.

Se mere her