7 minute read
Man skal turde at gøre noget gakket
ET ELSKELIGT ROD
Af Marie Halkjær Nør, Rasmus Friis Henningsen og Sille Søndergaard Vinther, studerende ved VIA Pædagoguddannelsen
Man skal turde at gøre
noget gakket
I bogen ’A Sociology of Fun’ beskriver Ben Fincham, hvordan sjov er et socialt fænomen, som alle ved, hvad er. Det er individuelt, hvad vi hver især synes er sjovt, men ikke desto mindre er der nogle elementer, som går igen. Fincham peger på, at sjov er kulturelt og socialt forankret. Dernæst pointerer han, at sjov er et nøglebegreb i dagtilbud, men at det ofte bliver brugt ureflekteret. Af samme grund vil vi med denne artikel sætte fokus på vigtigheden af at bruge sjov bevidst ind i den pædagogiske praksis. Vi vil i artiklen bruge sjov som et pædagogisk begreb, der adskiller sig fra, men ikke udelukker, at lave sjov.
ET ELSKELIGT ROD
I bogen ’A Sociology of Fun’ beskriver Ben Fincham, hvordan sjov er et socialt fænomen, som alle ved, hvad er. Det er individuelt, hvad vi hver især synes er sjovt, men ikke desto mindre er der nogle elementer, som går igen. Fincham peger på, at sjov er kulturelt og socialt forankret. Dernæst pointerer han, at sjov er et nøglebegreb i dagtilbud, men at det ofte bliver brugt ureflekteret. Af samme grund vil vi med denne artikel sætte fokus på vigtigheden af at bruge sjov bevidst ind i den pædagogiske praksis. Vi vil i artiklen bruge sjov som et pædagogisk begreb, der adskiller sig fra, men ikke udelukker, at lave sjov.
Plads til den larmende sjov
Til frokost leger Thor og Anna slåskamp, og laver fagter med arme og ben uden at ramme hinanden. Andrea fortæller om noget, hun har set i TV, hvor der er en, der falder på numsen. Hun hopper ned på gulvet og viser hvordan. Børnene ved bordet griner højt. Thor og Anna laver ansigter til hinanden. De bliver mere og mere opkørte og griner højlydt sammen. Andrea kravler op på bordet for at snuppe et stykke peber, og Mark spiser som en kat. Den voksne afbryder med “I trænger vist til at komme ud”.
Praksisfortællingen ovenfor beskriver en situation, som mange, der arbejder med børn i dagtilbud, nok kan genkende. Måltidets rammer kan ikke længere rumme børnenes initiativ til sjov, og derfor sender den voksne børnene ud på legepladsen, hvor der er højt til loftet og plads til den larmende sjov.
OM
Marie Halkjær Nør 284830@via.dk
OM
Rasmus Friis Henningsen 284629@via.dk
OM
Sille Søndergaard Vinther 284802@via.dk
Marie, Rasmus og Sille er alle studerende på 7. semester på VIA Pædagoguddannelsen og har siden januar 2021 været tilknyttet forskningsprojektet Sjov i Børnehaven som talentstuderende.
ET ELSKELIGT ROD
Sjov i børnehøjde
Vi har selv erfaret, at man i arbejdet med børn, kan bruge sjov bevidst til at opbygge gode relationer. Vores fokusgruppeinterviews viste os, at gennem brugen af sjov mødes og fordyber både børn og voksne sig på en helt speciel måde. At grine og lave sjov sammen gør, at vi glemmer tid og sted, hvilket er med til at skabe et rum, hvor relationen kan vokse. Når vi griner sammen med børnene, får vi en fælles oplevelse, hvor vi møder hinanden ligeværdigt. Det bekræftes af Fincham, som beskriver at sjov kan være med til at nedbryde magthierarkier.
Regelbrydende og uventet sjov
Sjov for børn i 0-6 års-alderen, handler ofte om at bryde reglerne, når noget er forkert eller når nogen gør noget uventet, inkongruent. Det understøttes af både Ben Fincham og Frode Søbstad, men også af pædagogerne i vores fokusgruppeinterviews. Eksempelvis, når vi voksne peger på et lille legehus og siger “se lige det kæmpe hus”, eller peger på et billede af en ko og udbryder “øf”, hvorefter børnene skriger af grin.
Et andet eksempel er brugen af regelbrydende og uventet sjov, hvor en af pædagogerne, vi har interviewet, fortæller: ”Børnene fik lov til at kaste bananskræller efter mig en dag – der var de flade af grin”.
Overskud giver sjov – sjov giver overskud
Gennem samtalerne med det pædagogiske personale, blev vi opmærksomme på, at overskud ofte blev nævnt i sammenhæng med sjov. Hvis man ikke har noget overskud, kan det være svært at bruge sjov som et pædagogisk værktøj, og kunne rumme, at andre laver sjov. Samtidig pointerede flere, at når hverdagen var fuld af sjove situationer, voksede overskuddet ved
både børn og voksne. Ligesom med hønen og ægget, er overskud og sjov afhængige af hinanden, og vi kan ikke blive enige om, hvad der kommer først.
Man skal turde at gøre noget gakket
Gennem vores interviews kunne vi også se, at pædagogerne generelt var enige om, at institutionskulturen og personalegruppen spiller en stor rolle for, hvordan man laver sjov med børn. ”Man skal give sig selv mulighed for at være tosset. Vi havde en eftermiddag, hvor jeg rendte rundt i skørter og alle synes, det var det hylende morsomt. Der lagde jeg mærke til, at de andre pædagoger gav udtryk for, at jeg da bare var tosset. Jaja, tænkte jeg, det kan godt være, jeg er skør, men hold kæft børnene syntes, det var sjovt.” fortæller en mandlig pædagog.
Pædagogen giver i citatet udtryk for, at han lægger mærke til, at
Om projektet
Vi har i det forløbne år været tilknyttet et VIA forskningsprojekt om sjov i børnehaven. I den forbindelse har vi i vores tredje praktik interesseret os for fænomenet sjov blandt børn og pædagoger. Vi har blandt andet lavet deltagerobservationer og gennemført to fokusgruppeinterviews med pædagoger om netop sjov i pædagogisk praksis.
Forskningsprojektet ’Sjov i Børnehaven’ er ledet af docent Anette Boye Koch, der interesserer sig for at studere sjov som fænomen i små børns liv – både set ud fra børns og pædagogers perspektiver, men også som en pædagogisk tilgang i arbejdet med børns trivsel. Projektet er forankret i Program for børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem (B-trit), som er en del af VIA Pædagogik og dannelse.
ET ELSKELIGT ROD
de andre pædagoger udtrykker sig negativt om hans gakkethed. Han vælger dog alligevel at fortsætte, da børnene har det sjovt. Han er altså sjov på trods.
Vores undersøgelse peger altså på, at hvis man ønsker flere sjove øjeblikke, har det betydning, at pædagoger giver hinanden plads til at være gakkede, fjollede og sjove. Ja, måske bør de endda støtte hinanden i det. Dette kræver, at at arbejde med sjov i børnehøjde legitimeres som en naturlig og uundværlig del af den pædagogiske opgave.
I gør det skide godt allerede!
Det er ikke nyt at anvende sjov i den pædagogiske praksis. Men flere af de pædagoger, vi har interviewet, har givet udtryk for, at de aldrig har tænkt over sjov som et pædagogisk redskab eller fagligt begreb. Derfor foreslår vi på baggrund af vores undersøgelse, at sjov som pædagogfagligt begreb bringes frem i lyset og inddrages i den daglige dialog. Vi er igennem vores arbejde med projektet, blevet mere opmærksomme på vores egen måde at bruge sjov på samt, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at rumme det i en hverdag, der kan været præget af travlhed og manglende overskud. At arbejde professionelt med sjov er relevant og meningsfuldt, og kan gøre en kæmpe forskel. Det kræver dog også mod i en kultur, hvor det at fjolle ikke anses som professionelt.
Det siger pædagogerne
!
I de to fokusgruppeinterviews med pædagogisk personale blev følgende pointer fremhævet:
- Alle børn har krav på at grine og have det sjovt hver dag.
- Det er individuelt, hvad man synes er sjovt – det er pædagogens opgave at finde ud af, hvad de enkelte børn finder sjovt.
- Sjov kan bruges som et redskab til konflikthåndtering.
- Sjov handler ofte om at bryde regler og normer.
- Vi kan bruge sjov til at fremme social inklusion og trivsel hos børnene.
- God tid og overskud giver sjovere voksne.
Men sjov giver også voksne mere overskud.
- Sjov kan bruges som en pædagogisk metode til at få børnene igennem de ting, de skal.
- Sjov hænger sammen med nærvær.
- Når voksne har det sjovt, smitter det af på børnene.
- Sjov gør, at man glemmer tid og sted. Man fordyber sig på en anden måde end man plejer.