Det går ikke som planlagt, og det er lige, som det skal være

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

Af lektor Mine Rasmussen, lektor Thomas Linde-Bech, lektor Peter H. Frostholm ved VIA Pædagoguddannelsen og stud.pæd.psyk. Anne Cecilie Gam Jessen

Det går ikke som planlagt,

og det er lige, som det skal være

Projekt ’Pædagogik med hjertet forrest’ har vist, hvordan der er meget at vinde, hvis vi tør slippe en del af styringen. Når vi giver slip – også i projektledelsen – kan vi være mere lydhøre overfor det, der rører sig i både praksis og forskning. Det giver måske mere rod og besvær, men det giver også projekter, der arbejder med det, der lokalt og aktuelt forekommer mest vedkommende.

Pædagogik med hjertet forrest

Projektet ’Pædagogik med hjertet forrest’ har en ambition om at udvikle kvaliteten i relationen mellem pædagogen og barnet i kommunens dagtilbud. Foruden denne grundambition udviklede et af projektets to involverede dagtilbud et fokus på at udvikle de overgange, der findes i hverdagens rutinesituationer. Det andet dagtilbud ønskede at undersøge pædagogens rolle i børnenes selvinitierede leg. Det betyder, at der kan opstå stor forskellighed i et aktionsforskningsprojekt som vores. Derfor skal man kunne rumme uforudsigeligheden og også det potentielle rod i et sådant projekt.

Aktionsforskning

At anvende aktionsforskning som undersøgelsesmetode er meget populært for tiden. Her bedrives forskningen så tæt på

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

den udøvede praksis, at praktikerne fungerer som medforskere. Der tages udgangspunkt i eksisterende praksis, der på baggrund af teoretisk begrebssætning, forandres og udvikles. Aktionsforskningen indeholder et demokratisk element, da det i høj grad er praksis, der på baggrund af en fælles rammesætning, definerer det konkrete fokus. Samtidig er et aktionsforskningsprojekt altid lokalt forankret, så der arbejdes med det, der er mest meningsfuldt for det enkelte dagtilbud. Alt dette udgør gode argumenter for at anvende aktionsforskning, og disse bærende principper i metoden tiltaler os helt umiddelbart og intuitivt. Undervejs er det blevet tydeligt for os, hvilke styrker der er forbundet med metoden, og samtidig hvilke særlige komplikationer vi også kan møde.

Aktionsforskningen fordrer medforskere, der læner sig ind i projektet og som bliver givet tid til deltagelse. Sådan er virkeligheden dog ikke altid. I mødet med den konkrete virkelighed er det nemlig indimellem som om den idealistiske soufflé falder lidt sammen, og der kommer rod i køkkenet. Vi vil med denne artikel kort beskrive det elskelige rod, som har været en følgesvend i vores aktionsforskningsprojekt.

En rodet start

Forud for projektet havde projektgruppen et opstartsmøde med de to ledelsesteams fra de to involverede dagtilbud. Bagefter ville vi også gerne mødes med pædagogerne. Efter mødet med ledelserne syntes vi, at vi havde kommunikeret dette budskab tydeligt. Vi blev derfor overraskede, da det ene af de to ledelsesteam heller ikke til næste møde havde taget repræsentanter fra personalet med. Vi måtte stille os spørgsmål som: Havde vi ikke været klare nok i vores afstemning i forhold til

OM

Anne Cecilie Gam Jessen ukeac@outlook.dk

Pædagog og kandidatstuderende ved Pædagogisk Psykologi på DPU, Aarhus Universitet.

Optaget af børns leg, fællesskaber, læreplanstemaernes udfoldelse i praksis, relation mellem barn og voksen, institutionslogikker, samt ledelse og organisering af pædagogisk praksis.

OM

Mine Rasmussen msr@via.dk

Lektor og studievejleder ved VIA Pædagoguddannelsen.

Mine er særligt optaget af dagtilbudspædagogik og af læreprocesser i praksissituationer.

OM

Peter Hornbæk Frostholm phf@via.dk

Lektor ved VIA Pædagoguddannelsen og blandt andet optaget af forskningsmetode og -etik.

OM

Thomas Linde-Bech thbl@via.dk

Lektor ved VIA Pædagoguddannelsen og blandt andet optaget af legen, børns perspektiver og dagtilbuds-indretning i forhold til dette.

PÅ OPDAGELSE I DET USIKRE

vores forventninger? Eller havde de ikke haft tid? Havde de glemt det? Spørgsmålene hobede sig op på vores side af bordet, og forvirringen var givetvis ikke mindre på den anden. Det skulle dog vise sig, at misforståelserne kun lige var begyndt.

Mere rod – og en værdifuld gevinst

Da vi ankom for at lave observationer i institutionen, var stuepædagogen ikke til stede. Vi blev også forundrede over, at der i det aftalte tidsrum var planlagt en del aktiviteter for børnene. Dette, mente vi, var i modstrid med grundlaget for vores observationer, der skulle have fokus på pædagogernes fordeling af tid mellem børn i deres selvinitierede leg. Igen måtte vi spørge os selv, hvor præcise vi havde været i kommunikationen. Hvordan kunne vi have så forskellige opfattelser af, hvad der skulle ske?

Misforståelserne gjorde, at vi måtte gå et skridt tilbage og prøve at finde kilden til dem. Vi blev sammen nysgerrige på, hvordan pædagogerne i institutionen skelner mellem aktiviteter og leg. Det blev en spændende dialog, hvor både forskere og praktikere fik lejlighed til at drøfte vilkårene for den selvinitierede leg i praksis. Diskussionen ledte til, at pædagogerne i institutionen ville eksperimentere med at engagere sig i de lege, som børnene selv satte i gang. På den måde førte rod og misforståelser til faglige samtaler, der igen endte med at sætte en retning på aktionsforskningsprojektet. Rodet gav gevinst!

Forforståelser og virkelighed

Det dagtilbud, der ønskede at fokusere på overgange og rutinepædagogik, havde først en forventning om, at vi som forskere skulle lave observationer på situationen i overgangen fra leg til håndvask og efterfølgende middagsmåltid. De havde erfaringer med, at situationen kunne være vanskelig. Da vi gennem noget tid havde haft fokus på denne overgang, stod det dog klart, at vi ikke kunne få øje på de forventede vanskeligheder. Dette skabte frustrationer både ved pædagogerne og forskerne, for vi mistede for en stund meningen med det fælles projekt. I samspil med personalegruppen valgte vi at ændre fokus til en anden overgangssituation. Nemlig det, der foregår efter måltidet, hvor børnene går i garderoben, tager overtøj på og går på legepladsen.

Eksemplet viser, hvordan et aktionsforskningsprojekt hele tiden må være lydhør overfor det, der rører sig i praksis, og dermed være parat til at ændre strategi, så projektet hele tiden arbejder med det, der lokalt og aktuelt forekommer mest vedkommende. De særlige arbejdsbetingelser betyder, at projektet hele tiden er levende og i bevægelse, og kræver en konstant afstemning og dialog mellem praksis og forskere. Det betyder også, at et aktionsforskningsprojekt i sin natur er ustyrligt, uforudsigeligt og kaotisk – med andre ord: Et elskeligt rod! Processen medfører stik- og omveje, som fører projektet i andre retninger, end vi troede. Og det er måske endda selve projektets DNA. Derfor omfavner vi dette rod som en helt særligt undersøgelses- og uddannelsespraksis.

Eksemplet viser, hvordan et aktionsforskningsprojekt hele tiden må være lydhør overfor det, der rører sig i praksis, og dermed være parat til at ændre strategi, så projektet hele tiden arbejder med det, der lokalt og aktuelt forekommer mest vedkommende.