Når man finder guld midt i rodet

SPIDS PEN

Af: Lene Tanggaard, ph.d., rektor for Designskolen Kolding og professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi

Når man finder guld

midt i rodet

Vi bliver nødt til at tage vores rod alvorligt – ja, måske elske det, siger Lene Tanggård. Og så mener hun i øvrigt, at vi skal lave vores kreativitetsmodeller om. Det må begynde i en rodet virkelighed.

For nogle år siden skrev jeg et kapitel om kreativitet med titlen Rod. Eller det vil sige, kapitlet hed Mess, og det figurerer i bogen Creativity – A New Vocabulary. Kapitlet, der er skrevet med Tue Juelsbo, er inspireret af blandt andre lektor Ulla Ræbild, der i sin Ph.d.afhandling beskriver, hvordan modedesignere arbejder på andre måder, end mange designmetoder foreskriver. De arbejder ikke nødvendigvis lineært med idégenerering, prototyper og implementering, som designtænkningsmodellerne lærer os. Men snarere langt mere rodet. Deres arbejdsprocesser er med andre ord mere mudrede, end mange metodekort og modeller giver indtryk af.

Kortet er ikke landskabet

Rodet er virkeligheden så at sige. Det handler ikke om, at modedesignere ikke har styr på deres arbejdsprocesser, men det viser, at kortet ikke er landskabet. Modeller og metodeforskrifter

Foto: Agnete Schlichtkrull giver os et hint om, hvordan landskabet kan se ud, men enhver, der har prøvet at følge et kort eller en GPS ved, at man kan blive overrasket. Måske er kortet ikke opdateret. Måske har landskabet forandret sig. Måske har kortet ikke afsløret alt det, der er værd at fornøje sig med undervejs og heldigvis for det. En komplet kortlægning af verdens kringelkroge lyder kedsommeligt og skræmmende.

Et kreativt forsøg på at få hold på virkeligheden

Noget helt andet er, at tænkning og menneskelig handlen ikke kan beskrives fyldestgørende med lineære modeller. Vi er nemlig ikke maskiner, og vores tænkning fungerer ikke primært ud

SPIDS PEN

Måske har kortet ikke afsløret alt det, der er værd at fornøje sig med undervejs og heldigvis for det. En komplet kortlægning af verdens kringelkroge lyder kedsommeligt og skræmmende.

fra en mål-middel rationalitet, som den amerikanske pragmatist John Dewey har betonet det. Nok lægger vi planer og får idéer, men ofte støder vi ind i virkelighedens konkrete udfordringer, ressourcer og begrænsninger. Derfor er vores tænkning bedst forstået som et kreativt forsøg på at få hold på denne virkelighed, så det bliver muligt at handle adækvat.

At tage rodet alvorligt

Vi er altså nødt til at tage rodet alvorligt – vi skal måske ligefrem lære at elske det. Modedesignere laver skitser. De undersøger materialer. De spørger brugerne. De skal tænke i forretningsmodeller. De søger inspiration. De taler med kollegaer, og de skal være omkostningsbevidste og tænke i genanvendelse og materialets belastning på miljøet. Faktisk tyder noget på, at vores design- og kreativitetsmodeller skal skrives om. De bygger nemlig i stor udstrækning på en nu på, at det er materialets muligheder, der bliver afsættet for designprocessen.

Vi må finde guldet i den rodede virkelighed

Vi må gøre noget med det, vi har, og vi er nødt til at lære at elske materialer, der ikke belaster klimaet. Det har og skal selvsagt have betydning for modellerne, teorierne og for pædagogikken. I stedet for hele tiden at opfinde noget nyt, så skal vi lære at stå i rodet og finde guldet der. Vi skal også lære at tænke og handle anderledes. Det må begynde i en rodet virkelighed.

ret kognitiv idé om, at kreativitet begynder med brillante ideer, der så blot skal testes og implementeres. Hvilket dels ikke yder tænkningens konkrete praksis megen retfærdighed, dels ser vi en helt anden virkelighed vokse frem i øjeblikket.

Eksperimenter og muligheder

Når jeg taler med designerne på Designskolen Kolding, fortæller de, at den kreative proces i dag sjældent begynder med idéer eller problemløsning. Men snarere i en afsøgning af materialets muligheder. Det skyldes især hensyn til bæredygtighed, hvor materialebegrænsninger og materialets muligheder bliver afsættet snarere end luftige idéer født i et fatamorgana. Så mens jeg på et mere teoretisk plan har arbejdet på en sociomateriel model til forståelse af kreativitet, hvor materialets modstand ses som en helt afgørende og en integreret del af den kreative proces, så tyder noget

Foto: Peter Leth-Larsen

OM

Lene Tanggaard

Hun er ph.d., rektor for Designskolen Kolding og professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi.

Lene er blandt meget andet aktuel med ’Sidste chance – nye perspektiver på dannelse’, som hun har redigeret sammen med Svend Brinkmann og Thomas Astrup Rømer. Hun har også sammen med Noomi Matthiessen bidraget med et kapitel i ’Mod i pædagogikken’ .