Watches & Jewellery

Page 26

Legend Diver i nye farver

Longines er et af de urmærker, der allerbedst forstår at udnytte deres store bagkatalog af designs fra 1930erne og frem. Et godt eksempel er Legend Diver-kollektionen, der blev genskabt i 2007 efter at have ligget i dvale siden den første udgave fra 1960erne. I dag er der en stribe varianter at vælge imellem, og nyt i år er bl.a. denne beige 42 mm model (kommer også i 36 mm). Legend Diver ser lidt anderledes ud end det gængse dykkerur, fordi dykkerkransen sidder indvendigt i stedet for udvendigt/ovenpå. Det giver et mere afdæmpet udtryk, så du kan sagtens bruge det til pænt brug eller på kontoret. Men der er stadig tale om et ægte dykkerur med vandtæthed ned til 300 meter, så du kan snildt tage det med på dykkerferie. Med ombord er det automatiske kaliber L888.5, der har en gangreserve på 64 timer og en spiralfjeder af silikone, så det ikke påvirkes af magnetfelter. Uret er generelt bygget solidt, hvorfor Longines yder hele 5 års garanti. Longines Legend Diver (ref. L3.774.4.30.2). Pris 17.500 kr.

Svømmende Jaguar

Jaguars kollektion af dykkerure fortsætter med at vokse, og til denne sommersæson er der kommet en stribe modeller i 40 mm, der appellerer lige godt til kvinder som mænd. Der er bl.a. en dybgrøn og en grå variant, men skal det være klassisk dykkerstil, må valget falde på denne intense blå skive. Du får et gedigent kvartsværk, robust stålkasse, skruekrone og en vandtæthed ned til 200 meter, så du kan svømme frit med det. Jaguar Executive Diver (ref. J969/1). Pris 3.498 kr

26 · Annoncetillæg · April 2022


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.