Dansk biotek

DANSK BIOTEK

VI HAR SOM SAMFUND BRUG FOR IVÆRKSÆTTERE OG DERES EVNER TIL AT UDVIKLE INNOVATIVE SUNDHEDSLØSNINGER

Morten Bødskov, erhvervsminister Læs mere side 6

GUBRA ER KLAR TIL NÆSTE VÆKSTREJSE

Administrerende direktør Henrik Blou Læs mere side 6-7

DANMARK SKAL HAVE OPSKALERINGSANLÆG FOR AT LYKKES MED DEN GRØNNE OMSTILLING

Dr. Andreas Worberg, Chief Commercial Officer, DTU Biosustain Læs mere side 14-15

At OZACK, we reach out, seek understanding, give valuable advice, and create solutions. This is the OZ principle, which we strive to live by. It means taking accountability for individual and shared succes, staying above the line, and remaining positive to solve any challenge.

Ann Christine Korsgaard Founder and CEO of OZACK

A biotech CEO coming out of a scientific advice meeting with a Regulatory Agency:

“ FANTASTIC – now I have confirmation from regulators on a pathway to clinical testing”

Together

Engaging in drug development means entering a highly regulated area with countless options and hidden pitfalls. OZACK can help you ensure value is created at every step. We also have extensive experience and an established network of subject matter experts ready to step in when needed.

PENSIONSKASSERNE KAN VÆRE SPRINGBRÆTTET TIL FREMTIDENS BIOTEK-EVENTYR

Der er ingen tvivl om, at der er behov for at øge produktiviteten og arbejdsudbuddet i Danmark. Med usikre sikkerhedspolitiske tider, og deraf følgende øgede forsvarsudgifter samt en aldrende befolkning og begyndende tegn på økonomisk afmatning er det helt evident, at der er behov for at forøge Danmarks output.

DDet er i den sammenhæng helt oplagt at kigge mod life science branchen, der er en af de sektorer, der kan bidrage til at løfte vækstlaget og skabe arbejdspladser i Danmark. Faktisk står life science for mere end 20 pct. af al dansk vareeksport, og man kan roligt sige, at væksten over de seneste år i vid udstrækning har været båret af branchen. Men der er for alvor også et uudnyttet potentiale i life science-branchens vækstlag, for mens væksten har været drevet af de store, globalt orienterede virksomheder, har vi med få undtagelser ikke formået at løfte mindre virksomheder op i erhvervslivets superliga. Det er en skam, for vi har life science forskning i den absolutte europæiske topklasse på danske universiteter, men der er desværre for langt fra opdagelse til at et produkt når markedet. En af de største udfordringer for iværksætteri i Danmark er manglen på kapital til at finansiere opstarten af nye virksomheder. Selvom der er adgang til kapital i form af banker og investorer, er det ofte svært for iværksættere at opnå finansiering til deres projekter. Det gør sig særligt gældende på biotek-området, hvor det er særdeles omkostningsfuldt at udvikle og afprøve et lægemiddel, før det har vist sig både sikkert og effektivt. Her halter vi bagefter i Danmark. Der er med andre ord brug for flere kapitalinvesteringer, og her kan pensionskasserne spille en stor rolle.

Pensionskasserne sidder på en formue på over 3.700 milliarder kroner, men kun en forsvindende lille del af midlerne er investeret i startups, og endnu færre i biotek. Hvis bare en brøkdel af denne formue blev investeret i danske forskningsaktive start-ups, kunne det have en positiv effekt på økonomien og beskæftigelsen i Danmark. Historisk set har nogle af de bedste investeringer været inden for sundhedsområdet, og derfor vil det give god mening at investere i biotekstartups. Tænk blot på Forward Pharma’s salg, som gennem Vækstfonden var så indbringende for staten, at BNP måtte efterkorrigeres.

Der er med andre ord en helt oplagt mulighed, men det er vigtigt at understrege, at der skal være tale om gulerødder og ikke pisk overfor pensionskasserne. Der skal være mærkbare økonomiske incitamenter til pensionskasserne, der samtidig kan dæmme op for noget af den usikkerhed, der ofte er forbundet med investeringer i helt unge selskaber.

Et eksempel på, hvordan pensionskasser kan bidrage til at støtte iværksætteri, er Frankrig, hvor det er markant bedre at være nystartet virksomhed. Her er der økonomiske incitamenter for pensionskasser, der investerer mere i små virksomheder. På samme måde bør vi i Danmark overveje at indføre lignende tiltag, der kan stimulere investeringer i biotekindustrien.

For at skabe bedre rammevilkår for iværksætteri i Danmark,

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Journalister Malene Aadal Bo, Sten Løck, Michael Fahlgren Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Maja Mohr Mortensen

Udgiver

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

Medlem af

skal vi tænke kreativt og innovativt. Det er vigtigt at skabe incitamenter, der kan tiltrække flere investorer til biotekindustrien og øge tilgængeligheden af kapital for startups. En udfordring på biotekområdet er dog, at det kræver en meget specifik viden at vurdere potentialerne i den enkelte virksomhed. Der kan det give mening, hvis pensionskasser gives incitamenter til enten at skyde midler i de eksisterende investeringsfonde på området, eller at de laver matchfunding når de samme fonde investerer i et selskab.

Denne løsning vil kunne være med til at finansiere opstarten af nye virksomheder og give dem mulighed for at udvikle innovative løsninger på sundhedsområdet, der kan gøre en forskel for samfundet. På den måde kan vi skabe en positiv spiral af innovation, vækst og beskæftigelse, der bidrager til en stærkere økonomi og sikrer velfærden i Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at ATP i højere grad også investerer i start-ups. Det er fantastisk, men som nævnt skal det ske via incitamenter, og ikke med tvang. Der er en glimrende mulighed lige nu for at sætte et forarbejde i gang, idet regeringen snart indleder forhandlinger om en iværksætterstrategi. Jeg håber, at regering såvel som pensionskasser kan finde en positiv løsning, for jeg er helt overbevist om selv en halv procent af de 3.700 mia. kr. som vi alle har stående i vores pensioner kan bruges til at gøre en enorm forskel for økonomien, beskæftigelsen og patienterne.

K ære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Hans Schambye, formand i DANSK BIOTEK

EUROPAS STØRSTE KONTRAKTLABORATORIUM MED NY SATSNING PÅ DANSK BIOTECH

Siden Unilabs, der er en af Europas største udbydere af diagnostik, i 2021 kom på danske hænder, har dansk Biotech & Pharma været et særligt fokusområde for virksomheden, der har gjort det til sit speciale at hjælpe små- og mellemstore virksomheder med medicinudvikling og kliniske forsøg.

Af Malene Aadal Bo Foto: Unilabs

Imere end 30 år har Unilabs bidraget til kliniske studier udført for især mindre pharma- og biotekvirksomheder over hele Europa. Mere end 3.500 er det blevet til, og Unilabs har løbende udvidet antallet af faciliteter og opbygget ekspertise til at matche industriens behov. I dag tæller Unilabs 210 laboratorier, hvis ydelser spænder over alt fra bioanalyse, medical imaging og patologi til advanced genetics. Ud over i mange år primært at have været serviceleverandør til de forskellige landes sundhedsvæsen, satser Unilabs i dag benhårdt på også at være den bedst tænkelige samarbejdspartner for den europæiske pharma- og biotekindustri.

”Og det med ganske god succes,” lyder det fra Peder S. Andersen, Managing Director i Unilabs Danmark. Unilabs henvender sig særligt til de små og mellemstore virksomheder. Virksomheder, som er knalddygtige til deres kerneprodukt, men som typisk er for små til at besidde alle de andre kompetencer, det kræver at gennemføre kliniske studier i god kvalitet.

”Her er det, at vi kommer vi ind i billedet,” siger Peder S. Andersen, der tidligere har arbejdet med det europæiske marked generelt, men som efter, at Unilabs sidste år blev købt af AP Møller Fonden og kom på rent danske hænder, har haft et øget fokus på også at hjælpe den danske biotek- og Pharma godt på vej.

Sikrer kvaliteten af de kliniske forsøg ”På vores laboratorier laver vi alle typer af analyser i allerhø-

jeste faglige kvalitet, og vi sikrer omhyggeligt, at der er fuldstændig styr på alle data og processer. Og det er selvfølgelig centralt. Men nok så vigtigt er det, at vi yder service og rådgivning på alle elementer i forhold til kliniske forsøg – design, logistik, patientrettigheder, opbevaring og præsentation af data, det regulatoriske i forhold til FDA/EMA med mere. Alt sammen afgørende for den samlede kvalitet og dermed værdi af de kliniske forsøg,” siger Peder S. Andersen. Ifølge ham er kvaliteten af data fra kliniske forsøg ofte fuldstændig afgørende for de små- og mellemstore biotek- og pharma-virksomheder. De fleste af dem regner nemlig ikke med nogensinde selv at lancere deres lægemiddelkandidat, så deres produkt er de data, de kan levere.

”Derfor giver det mening at sikre sig, at de data ikke bare er i orden og brugbare, men at de fra start til slut er af allerhøjeste kvalitet,” siger Peder S. Andersen.

Han beskriver, hvordan mange mindre virksomheder i dag selv forsøger at indhente de forskellige kompetencer og services til at køre udvikling eller kliniske forsøg. Ofte går det fint, men det er meget ressourcekrævende for virksomheden og risikoen for, at processen ikke forløber optimalt, er erfaringsmæssigt stor, siger han.

”Konsekvensen kan være, at de efterfølgende står i fase 1 eller 2 med et dårligere resultat, end de kunne og burde have haft. Det forringer værdien af deres produkt eller idé og betyder ofte, at det f.eks. er sværere at rejse finansiering til den videre udvikling. Det hjælper vi med at undgå,” siger Peder S. Andersen.

Særligt for de små og mellemstore

Ifølge Peder S. Andersen er det desuden et vægtigt argument for tidligere og nuværende kunder, at Unilabs servicestruktur er indrettet til små og mellemstore virksomheder i modsætning til de af Unilabs konkurrenter, der i højere grad er indrettet til at servicere markedets store spillere.

”Hos os risikerer de mindre virksomheder ikke at blive glemt. Alle projektledere har desuden science baggrund og dertil en projektlederuddannelse, og har altså et særligt fokus på også at rådgive og indhente de kompetencer, som der er brug for.

Det er vores mål og min oplevelse, at alle får adgang til den allerbedste service og kvalitet,” slutter Peder S. Andersen og opfordrer alle interesserede virksomheder til at ringe eller skrive og høre nærmere om, hvad Unilabs kan tilbyde netop dem.

Derfor giver det mening at sikre sig, at de data ikke bare er i orden og brugbare, men at de fra start til slut er af allerhøjeste kvalitet

Peder S. Andersen, Managing Director i Unilabs Danmark

FAKTA

Unilabs i Danmark er et af Europas ældste laboratorier, idet det faktisk blev etableret i 1932. I dag indgår laboratoriet i Unilabs Group, der er en af Europas største diagnostiske virksomheder med 210 laboratorier i 16 lande.

Udfører årligt mere end 245 millioner testresultater spændende fra bioanalyse, medical imaging og patologi til advanced genetics.

Største forretningsområder er sundhedsvæsenet og små- og mellemstore pharmavirksomheder.

I 2021 blev Unilabs købt af AP Møller Holding.

Læs mere på www.servingpharma.com

GUBRA ER KLAR TIL NÆSTE VÆKSTREJSE

I det grønne område ved DTU Science Park i Hørsholm holder kontraktforsknings- og biotekvirksomheden Gubra til i en stor bygning lavet af træ og glas. Her forskes der i udvikling af nye lægemidler til behandling af metaboliske og fibrotiske sygdomme såsom diabetes og svær overvægt med følgesygdomme, herunder lever-, nyre- og hjertekarsygdomme.

Sygdomme og tilstande som vores moderne og stillesiddende livsstil har medvirket til, at de i dag betegnes som globale sundhedsmæssige udfordringer fordi omfanget af dem er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet i både rige og fattige lande. I Gubra er man med helt fremme i udviklingen af ny medicin, der skal afhjælpe netop disse store samfundsmæssige problemer. Gubra er også med helt fremme, når det kommer til udvikling og anvendelse af ny avanceret teknologi til forskningen i nye lægemidler. Ligesom arbejdet med kunstig intelligens og maskinlæring baner vejen for hurtig identifikation og udvikling af nye potente lægemiddelkandidater.

Virksomheden beskæftiger i dag knap 200 højt specialiserede og dedikerede medarbejdere.

Forskning i verdensklasse

Forskerduoen Niels Vrang og Jacob Jelsing startede Gubra sammen tilbage i 2008. De byggede virksomheden på en drøm om at levere forskning i verdensklasse til medicinal- og biotekvirksomheder i den prækliniske fase af et lægemiddels udvikling, det vil sige test af lægemidler inden disse testes på mennesker, og samtidig bygge en forretning op omkring ud-

vikling af egne nye lægemiddelkandidater. Den drøm har i dag udviklet sig til en stærk forretning fordelt på to forretningsområder – CRO Services og Discovery & Partnerships – der gensidigt understøtter hinanden.

I CRO-forretningen (Contract Research Organisation/kontraktforskning) har man over årene arbejdet med mange hundrede forskellige virksomheder på tværs af geografier, heriblandt 15 af verdens 20 største medicinalvirksomheder.

Siden 2009 har denne del af forretningen haft en gennemsnitlig årlig vækst i omsætningen på 29%.

Den anden del af forretningen, Discovery & Partnerships, identificerer og udvikler lægemiddelkandidater baseret på omfattende erfaring med naturligt forekommende peptider.

Det gør de med henblik på at indgå partnerskaber med medicinal- og biotekvirksomheder.

Siden det første partnerskab i 2013, har Gubra modtaget DKK 425 millioner i udviklings- og milepælsbetalinger fra partnerskaber med blandt andre Boehringer Ingelheim og Bayer.

”Gubras kunder og partnere værdsætter særligt vores høje videnskabelige niveau og specialiserede rådgivning. Dette kombineret med kvaliteten af vores data og en høj grad af fleksibilitet og hastighed i leverancer gør, at de kommer igen år efter år,” indleder Administrerende Direktør Henrik Blou.

En velsmurt maskine

Høj datakvalitet og effektive processer sikrer, at Gubra er i stand til at levere solide, upartiske forskningsresultater til kunderne. Især levering af data i høj kvalitet til aftalt tid er et stærkt konkurrenceparameter.

Enhver kilde til forsinkelse af udviklingen af et nyt lægemiddel koster enorme summer for den pågældende lægemiddelvirksomhed.

Derfor er kvalitet, hastighed og fleksibilitet nøgleord for Gubras samarbejde med kunderne – et trekløver, der har været med til at sikre virksomhedens hidtidige vækst. ”Konstant fokus på effektivitet er helt afgørende, hvis vi skal forblive konkurrencedygtige på et globalt marked. Derfor arbejder vi indgående med automatisering og robotisering af arbejdsopgaver og processer på tværs af hele forretningen. Eksempelvis har vi udviklet robotter, der har overtaget rutineprægede opgaver i laboratorierne, hvilket både frigiver tid til andre vigtige opgaver og udvider arbejdskapaciteten, da vi kan køre døgnet rundt,” fremhæver Henrik Blou.

Børsnotering med stort vækstpotentiale

For at kunne realisere virksomhedens store ambitioner om at vækste yderligere f.eks. på det amerikanske marked, har

Af Michael Fahlgreen

virksomheden nu besluttet at tage det næste skidt og lade sig børsnotere.

”Vi har altid fokuseret på at drive en sund forretning med sorte tal på bundlinjen. Væksten har været organisk, og vi har selv finansieret alt. Vi har konstant haft selskabets langsigtede udvikling for øje,” siger Henrik Blou. Han forklarer, hvordan man de senere år har investeret kraftigt i udviklingen af en bred pallette af nye kontraktforskningsservices, samt en innovativ platform baseret på maskinlæring og kunstig intelligens (streaMLine) til at opdage nye peptidbaserede lægemiddelkandidater.

“Nu står vi aktuelt foran en børsnotering, som skal gøre det muligt for os at bringe Gubra op på et nyt niveau. Planen indbefatter blandt andet en geografisk ekspansion af vores CRO-forretning og yderligere udvikling af vores egen pipeline. Det er derfor, det er attraktivt for os med en børsnotering,” ræsonnerer Henrik Blou.

Fokus på bæredygtighed

Det er ikke kun forskningen og forretningen, der er vigtig for Gubra. Det handler også om at tage et ansvar som virksomhed i forhold til både klimakrisen og biodiversitetskrisen.

Siden 2019 har Gubra forpligtet sig til at allokere 10% af overskuddet før skat hvert år til bæredygtige initiativer, der understøtter den grønne omstilling.

Gubra har blandt andet investeret i 150 hektar konventionel landbrugsjord på Langeland og er i gang med at omlægge den til natur og skov, som skal bidrage til at optage CO2 og øge biodiversiteten. Siden 2021 er der plantet 367.000 træer og buske.

Gubra fokuserer også på at drive en bæredygtig forretning og har oprettet en intern ’sustainability’ styregruppe og et grønt panel af medarbejdere, som skal sikre et benhårdt fokus på minimering af affald og forbrug.

Henrik Blou blev hentet ind i 2015, til at hjælpe med at drive og udvikle forretningen Gubra til det, som den er blevet i dag –en højeffektiv, profitabel forretning med en stærk position i markedet.

FAKTA

Navnet Gubra er en sammentrækning af virksomhedens oprindelige to fokusområder: Gut and Brain. Tarmen og hjernen. Virksomheden tilbyder i dag kontraktforskning inden for en bred vifte af sygdomsområder: Diabetes, overvægt, fedtlever (NASH), nyre (CKD), lunge, tarme, hjerte (CVD) og hjerne (CNS). Særligt sygdomsområdet for svær overvægt forventes at vokse markant i takt med, at de store medicinalvirksomheder fokuserer på dette hastigt voksende marked.

Gubra har en voksende pipeline af spændende udviklingsprojekter, og siden virksomheden i 2013 indgik sit første partnerskab, har den i alt modtaget 425 mio. kr. i udviklings- og milepælsbetalinger fra partnere. De nuværende partnerskaber indeholder ligeledes et betydeligt potentiale for nærtstående og langsigtede milepælsbetalinger.

Medicinal- og biotekvirksomheder outsourcer i stigende grad til kontraktforskningsvirksomheder som Gubra, og brugen af kunstig intelligens til at identificere og udvikle nye peptidbaserede lægemidler, som Gubra benytter, er ligeledes i hastig vækst.

Gubra er ikke alene passionerede omkring forskning og udvikling af lægemidler til gavn for patienter verden over. Virksomheden er mindst lige så fokuseret på at drive forretningen på en ansvarlig og bæredygtig måde. Derfor besluttede man i 2019, at 10 % af overskuddet før skat hvert år skal investeres i bæredygtige initiativer, der understøtter den grønne omstilling. Det foregår i datterselskabet Gubra Green.

Læs mere på www.gubra.dk

MANGE VIRKSOMHEDER ER IKKE KLAR OVER, HVOR HØJT GÆRDET I VIRKELIGHEDEN ER

Udvikling af lægemidler kræver en målrettet og langvarig indsats på flere fronter. Forsøg skal lykkes, myndighedskrav efterleves, og investorer overbevises.

Tingene går aldrig som planlagt, og det er afgørende at have overblik og erfaring.

Af Sten Løck

Produktudvikling er virksomheders pipeline til fremtiden, og ingen steder er processen mere kompleks og uforudsigelig end inden for lægemidler, siger CEO Alejandra Mørk fra konsulentvirksomheden KLIFO. ”Helt grundlæggende arbejder du med naturen, og den er per definition svær at forudsige. I modsætning til f.eks. udvikling inden for teknik, hvor du kan styre parametrene, arbejder du her med variabler uden for din kontrol, og du kan derfor aldrig være sikker på resultaterne.”

Krav fra myndigheder og investorer

Og det er kun begyndelsen; dertil kommer en lang række andre forhold specifikt for lægemidler, som komplicerer udviklingsprocessen, forklarer Alejandra Mørk. ”Du arbejder med en ekstremt lang tidshorisont, 5-10 år, og omkostningerne kan løbe op i milliarder. Og fordi det er lægemidler, er der hele vejen igennem myndighedskrav, virksomheden skal overholde. Du skal altså ikke kun udvikle et succesrigt produkt på en ekstremt lang bane med alle mulige slags test og forsøg involveret. Du skal samtidig også konstant have øje for regelsæt, der kan være ekstremt omfattende.”

Myndighederne er ikke de eneste, virksomheder skal forsyne med troværdige data gennem udviklingsprocessen. ”Der er selvfølgelig også en økonomisk virkelighed, dvs. investorerne. De skal løbende have detaljerede informationer, så de bliver ved med at tro på lægemidlet og derfor investerer i det. Det kan være ting som produktegenskaber – hvad vil lægemidlet kunne ift. andre produkter på markedet? Men det vil også være forhold i selve udviklingsprocessen, f.eks. identificerede risici og hvilke planer virksomheden har for at håndtere dem.”

Forsøg og dokumentation gennem hele processen

Udviklingsprocessen indeholder derfor en række udfordringer, virksomheder skal være opmærksomme på, siger Alejandra Mørk. ”Du kan groft sagte dele processen op i tre dele. For det første skal du kunne lave et fysisk produkt, der er reproducerbart og velkontrolleret. For det andet skal du vide,

hvordan et lægemiddel virker, inklusive bivirkninger og interaktion med andre midler. For at finde ud af det, skal der gennemføres forskellige studier i celler og dyr for at forstå mekanismerne i lægemidlet. Derefter skal det testes i mennesker, hvor der selvsagt er en lang række myndighedskrav, som skal efterleves. Overordnet handler det om at nå en acceptabel balance mellem, hvad der opnås med lægemidlet ift. risici ved menneskeforsøg. For det tredje skal du kunne overbevise lægemiddelmyndigheder i relevante lande om at give produktet en markedsføringstilladelse ved at levere den dokumentation, de kræver.”

Altid ændringer i planer

En biotekvirksomhed vil uvægerligt støde på uforudsete hændelser undervejs i processen, forklarer Alejandra Mørk. ”Det er helt sikkert, at du kommer til at lave dine planer om undervejs. Jeg har aldrig set en udviklingsproces gå som planlagt fra start til slut, fordi det er over så lang tid og med mange faktorer involveret. Måske viser et forsøg andre resultater end forventet, måske kræver myndighederne noget andet, end man regnede med, måske har investorerne nye spørgsmål. Der er mange muligheder.”

Nøglen til at overkomme sådanne udfordringer er netop at kigge på planlægningen. ”Du kan ikke forudse alt, men du kan forberede dig på meget ved at tænke i det rette perspektiv. Dvs. kigge frem til det næste store nåleøje i processen, som f.eks. kan være et fase 2-forsøg i USA om 1,5 år, og tænke baglæns fra denne event. Hvad skal der specifikt ske, og hvad skal være på plads, for at det kan ske? Et andet nåleøje kan være på pengesiden. Hvad har man af funds, og hvad har man brug for? Hvordan når man til næste value inflection point, dvs. hvor projektet stiger markant i værdi?”

Gærdet er højere end forventet Sådanne tiltag kan synes indlysende, men tricket er at nå frem til de rette konklusioner, og det kræver specialviden samt ikke mindst erfaring, siger Alejandra Mørk. ”Et gammelt ordsprog siger ’Ét er søkort at forstå, et andet skib at føre,’ og det er i

høj grad tilfældet med lægemiddeludvikling. Mange virksomheder er ikke klar over, hvor højt gærdet i virkeligheden er. Hvis du ikke har omfattende erfaring med sådanne processer, er det yderst vanskeligt at sætte sig ind i, hvad der kan ske, hvor og hvornår. Det samme gælder indsatsen med at leve op til de mange myndighedskrav i løbet af processen. Hvordan reagerer man på uventede krav, og hvad er den bedste tilgang i dialogen med myndighederne? Den slags erfaring findes ikke altid i den enkelte biotekvirksomhed, hvorfor det giver mening at række ud til konsulenter med specialviden.”

KLIFO er netop en sådan konsulentvirksomhed, og ekspertisen omfatter samtlige discipliner inden for lægemiddeludvikling (se boks). En typisk KLIFO-tilgang er at analysere virksomhedens udviklingsproces i detaljer og identificere svage punkter og dermed risici. ”Vi kigger efter hullerne i osten, f.eks. ved at lave en GAP-analyse. Dvs. vi undersøger processens aktuelle tilstand, hvor vi er, og sammenligner med virksomhedens målsætning, hvor vi ønsker at være. Derefter definerer vi specifikke tiltag, der skal tages for at nå målsætningen.”

Ekspertise på strategisk og operationelt niveau KLIFO’s analyser kommer hele vejen rundt i udviklingsprocessen, både på strategisk og operationelt niveau, forklarer Alejandra Mørk. ”Strategisk kan det handle om overordnede, men afgørende spørgsmål som hvad skal lægemidlet kunne? Hvis det skal behandle psoriasis, hvordan vil lægemidlet specifikt performe ift. de andre produkter på markedet, når det gælder effekt, doseringsform, behandlingsvarighed, etc.? En anden strategisk overvejelse kan være definition af slutmål. Vil man udvikle hele vejen, så man kan lancere et produkt på markedet, eller er planen at sælge projektet, når man er nået halvvejs? Hvad vil de finansielle konsekvenser være i de forskellige scenarier? De operationelle spørgsmål kan f.eks. handle om budgetmæssige overvejelser ift. planlagte forsøg. Hvor meget kan man teste for de penge, man har? Hvilke laboratorier kan man bruge? Hvordan er disse laboratoriers kvalitet ift. pris? På et praktisk niveau kigger vi også på frem-

drift og kvalitet i de enkelte processer, f.eks. om de lever op til GxP, dvs. god praksis inden for de forskellige discipliner, der indgår i lægemiddeludvikling.”

Vigtige spørgsmål kræver overblik

Som eksempel på en kundesituation nævner Alejandra Mørk en mindre biotekvirksomhed, der vil starte et fase 1-studie. ”Virksomheden har erhvervet rettighederne til et lægemiddel, som har været i udvikling i et andet firma. Man ser mulighed for at udvikle lægemidlet til en ny indikation og vil gerne kunne give dette lægemiddel som en tablet i stedet for en injekti-

on. For at få udviklingsprojektet på rette spor er det relevant at se på, hvordan de eksisterende data understøtter virkningsmekanismen i den nye indikation, dvs. om doseringen skal ændres, og om man kan forvente, at bivirkningsmønstret vil være anderledes. Da man gerne vil give lægemidlet som en tablet, skal lægemidlets absorption fra mavetarmkanalen afklares. Og så skal tabletterne laves – hvilke hjælpestoffer kan forenes med lægemidlet? Og hvor kan det fremstilles? Da lægemidlet allerede har været i udvikling, har der været interaktioner med lægemiddelmyndigheder i Europa og USA. Er der noget i dét, vi skal tage hensyn til? Og hvordan ændrer

myndighedskravene sig, når lægemidlet skal anvendes til en ny indikation? Alt dette skal vi gerne have overblik over inden for kort tid, så projektet kan komme videre med bedst mulig chance for succes.”

Eksemplet viser de mange forskellige problemstillinger, virksomheder står overfor, når der skal udvikles lægemidler, og forkerte beslutninger kan koste dyrt. ”Den rette viden på rette tidspunkt kan gøre hele forskellen,” siger Alejandra Mørk.

FAKTA

KLIFO er en international konsulentvirksomhed med næsten 30 års erfaring i at rådgive virksomheder inden for biotek og pharma. Rådgivningsydelserne dækker samtlige områder inden for lægemiddeludvikling, inklusive strategisk rådgivning og projektledelse, regulatory affairs, clinical development, clinical trial supply, quality assurance, CMC development, non-clinical development og pharmacovigilance. De mere end 200 medarbejdere er eksperter inden for hvert sit område og har omfattende erfaringer fra biotek og pharma. KLIFO har kontorer i Danmark, Tyskland, Sverige samt Holland, og kundelisten indeholder både små og store virksomheder fra Europa, USA og Asien.

Læs mere på www.klifo.com

PANELDEBAT:

IVÆRKSÆTTERI I LIFE SCIENCE LØFTER OS ALLE SAMMEN

Af Morten Bødskov, erhvervsminister

Danske life science-virksomheder er blandt de førende på det globale marked for lægemidler og medicinsk udstyr. Med udgangspunkt i dygtige virksomheder, et stærkt sundhedsvæsen og internationalt førende forskningsmiljøer er life science blevet en central dansk styrkeposition, som står for næsten tyve pct. af al dansk vareeksport.

Væksten inden for life science har i høj grad været drevet af vores evne til at udvikle innovative sundhedsløsninger-. Det går helt tilbage til dengang August Krogh hjembragte tilladelsen til at fremstille insulin og Aage og Johanne Louis-Hansen udviklede stomi-posen.

Vi har som samfund brug for iværksættere og deres evner til at udvikle innovative sundhedsløsninger - både fordi de kan blive til driftige virksomheder med gode arbejdspladser såsom Novo Nordisk og Coloplast, men også fordi de kan være med til at løse konkrete sundhedsudfordringer. Det er én af styrkerne ved iværksætteri inden for life science– og det skal vi holde fast i.

Vi har heldigvis en stærk grobund for at kunne fortsætte med at udvikle innovative sundhedsløsninger. Dansk sundhedsvidenskabelig forskning er blandt de bedste i verden takket været massive investeringer i grundforskning og fri forskning. En tredjedel af de offentlige udgifter til forskning og udvikling går til sundhedsvidenskab, mens life science-industrien står for ca. en tredjedel af erhvervslivets samlede investeringer i egen forskning og udvikling.

Men fremtidens iværksættere og innovative sundhedsløsninger opstår ikke af sig selv. Det kræver blandt andet, at det bliver lettere at omsætte den værdifulde viden fra forsknings- og vidensinstitutioner til kommercielle løsninger, teknologier og produkter. Det skal vi fx gøre ved at bringe forskning, sundhedsvæsen, risikovillig kapital, etablerede virksomheders R&D-afdelinger og startups tættere sammen i innovative partnerskaber.

For vi har brug for både nye og etablerede kræfter. Derfor skal vi holde fast i, at det skal være let at starte en virksomhed i Danmark. At man ikke bliver mødt med unødvendigt bureaukrati, når man skal sikre intellektuel ophavsret og patenter.

Og endelig skal vi jo også sikre, at vores velfærdssamfund bruger de gode løsninger, som danske virksomheder laver. Det giver både bedre velfærd og et udstillingsvindue for omverdenen, der kommer alle til gavn – patienter, virksomheder, sundhedsvæsnet, og i sidste ende også dansk økonomi. For en stærk life science-sektor løfter os alle sammen. Derfor skal vi skabe endnu bedre muligheder for dansk iværksætteri inden for life science.

VI ER INTERNATIONAL KONKURRENCEDYGTIGE, MEN HAR BEHOV FOR LIGE VILKÅR

Preben Bruun-Nyzell, Adm. direktør, 2N Pharma

Danmark har på internationalt plan etableret sig som et land, hvor der udklækkes kreative og innovative ideer baseret på forskning af høj kvalitet. Mulighederne for at skabe virksomheder som bygger videre på opfindelserne, er også forbedret inden for de sidste år, f.eks. med Novo Nordisk Fondens etablering af BioInnovation Institute og indførelsen af forskning- og udviklingsfradraget. Men på trods af disse tiltag er niveauet på både indirekte og direkte støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark desværre stadig helt i bunden i forhold til OECD-gennemsnittet og de nabolande, som vi normalt sammenligner os med.

Danske biotekselskaber har samme høje videnskabelige niveau som f.eks. kollegaer i Sverige, USA eller Storbritannien, men ulige adgang til kapital, for det er desværre ikke attrak-

tivt at være investor i Danmark. Hvor iværksættere i Sverige kan tiltrække investorer med 25% beskatning af gevinster fra unoterede virksomheder og vores britiske kollegaer kan tilbyde investorer skattefradrag for investeringer og skattefrihed for gevinster gennem deres Enterprise Investment Scheme, så må de danske investorer, som er så heldige at få afkastning på deres høj-risiko investering i start-up selskaber, betale den 3. højeste skat på investeringsindkomster i hele OECD.

Med det fornyede fokus på life science, så håber jeg, at vores politikere vil smøge ærmerne op og give danske iværksættere lige så gode muligheder for at starte innovative selskaber og tiltrække den nødvendige kapital, som vores kollegaer i andre europæiske lande har.

Alejandra Mørk, CEO KLIFO

LIV OG LØSNINGER I LÆGEMIDDELUDVIKLING

Danmark har et meget rigt miljø for lægemiddeludvikling takket være succesrige, fondsejede lægemiddelvirksomheder og en tidlig etablering af biotekvirksomheder i 90’erne og 00’erne. Den forskning, der bedrives i disse virksomheder og i det akademiske miljø, danner et økosystem, der gør, at der i Danmark udvikles avancerede teknologier af meget høj kvalitet, der kan danne grundlag for udvikling af moderne lægemidler. Økosystemet muliggør udvikling og udveksling af kompetence mellem virksomheder og mellem akademia og virksomhederne. Hvert nyt lægemiddel, der når markedet, er et resultat af teknologiudvikling og kompetence, der er langt bredere, end hvad man ser reflekteret i det enkelte lægemiddel. Uden en rigdom og mangfoldighed i forskning og udvikling – hvor langt de fle-

ste lægemiddeludviklingsprojekter ikke når markedet – vil det ikke være muligt at lave de få, succesrige lægemidler med stor betydning for sygdomsbehandling.

For at Danmark kan udnytte og videreudvikle sin position inden for lægemidler, er det afgørende at vedligeholde og videreudvikle dette økosystem. Det kræver;

- at der er midler til at udvikle teknologier – også dem, som ikke bliver til lægemidler

- at der er finansieringsmuligheder – både for de tidligste projekter og for dem, der skal tage springet ind i midt-fase-udvikling (klinisk fase-2)

- at dansk forskning og udvikling inden for lægemiddelområdet indgår i internationale samarbejder.

INNOVATIONSHØJDEN ER STOR, NÅR VI TRUES

Kan det være derfor investorer oftest bidrager med lige nøjagtig for lidt til at nå næste milepæl i udviklingen? Eller er det fordi den lille akademiske iværksætter ikke har fyldestgørende forudsætninger for at kunne vide, hvad der skal til og dermed ikke får begrundet størrelsen på de ansøgte investeringer godt nok. Hvordan kan vi sikre investeringerne matcher behovet i den globale udviklingsplan?

Ann Christine Korsgaard Founder og CEO, OZACK

En idé er ikke innovativ før den er udviklet og realiseret i praksis. At udvikle life science produkter er et særdeles reguleret og tværfagligt område. Der skal sættes et hold, som sammen kan definere konteksten for at bringe idéen frem og samtidig lukke de værste faldgruber undervejs fagligt såvel som globalt. Tidlig rådgivning før de større investeringer og endda før in-

vesteringer søges i det hele taget, kunne være med til at sikre en mere gennemtænkt international udviklingsplan og dermed kortere tid til kommerciel milepæl. Der skal bruges et kommercielt estimat for markedsstørrelse og før det kan laves, skal det defineres, hvilket behov produktet forventes at opfylde på det globale marked.

Lad os holde iværksætteren i hånden som et ”plug-in” udviklingsteam helt fra start og tegne de mange mulige veje videre fra idé til produkt.

Flere innovative løsninger vil komme længere hvis massive investeringer sker ikke alene i grundforskning og fri forskning, men også i hvordan idéen kan realiseres i praksis og nå ud globalt.

DEN GRØNNE OMSTILLING KRÆVER OPSKALERINGSANLÆG

Fra genanvendelige ressourcer er det muligt at producere de fleste af de kemikalier og produkter, som er baseret på olie, og som vi i dag bruger i vores samfund. Det er endda muligt at producere fra CO2, som bliver udledt fra industrielle kilder. På DTU Biosustain har vi gennem en årrække fokuseret på udviklingen af sådanne teknologier, og det er også lykkedes at starte kommercialiseringen af udvalgte produkter. De fleste er i dag enige om, at den grønne omstilling, hvor vi som samfund skal væk fra fossile ressourcer og samtidig mindske udledningen af drivhusgasser, er afgørende for jordens fremtid. Dog mangler der en vigtig faktor på den politiske dagsorden. Forskning og kommercialisering af biobaserede produkter er omkostningstungt, og venture investorer er desværre sjældent interesserede i at investere i produktionsanlæg til opskalering.

Men hvis den rivende udvikling af teknologier for produktion af biokemikalier skal blive i Danmark og komme ud på markedet, er det afgørende, at der er adgang til opskaleringsanlæg, hvor forskere kan teste deres gennembrud i industriel skala. Det skal også være attraktivt for udenlandske investorer at investere i Danmark, og det er specielt vigtigt at tiltrække de langsigtede investorer, som er interesserede i produktion. Teknologier, som bliver udviklet på universiteterne, skal have god mulighed for at blive patenteret, og selve processen skal give mulighed for den tidskrævende udvikling i laboratoriet og ikke forcere en kommercialisering. Fokus på disse områder vil hjælpe med at sikre, at Danmark kommer til at være førende inden for produktion af genanvendelige kemikalier og en central bidragsyder i den grønne omstilling.

ET STÆRKT IVÆRKSÆTTERMILJØ KRÆVER INVESTERINGER

Dansk life science er en ubetinget succeshistorie. Vores lille land har formået at understøtte virksomheder, der i dag hjælper millioner af mennesker verden over og hele tiden udvikler nye behandlingsmetoder, ny teknologi, nye lægemidler og meget mere. Og samtidig er det virksomheder, der giver en stor del af succesen tilbage til det danske samfund.

Derfor skal vi have flere af den type virksomheder – Og det kræver investeringer.

Heldigvis har Danmark et stærkt start up-miljø. Men vi kan fortsat blive meget bedre til at få flere succesfulde start ups videre op i den erhvervsmæssige superliga.

For det første skal vi sikre en konkurrencedygtig aktieindkomstbeskatning. Vi er i stærk konkurrence med udlandet,

når det handler om at sikre investeringer til nystartede virksomheder. Derfor skal vi sikre, at det er attraktivt at placere sine penge i danske virksomheder. For det andet skal rammerne for tech trans-kontorerne efterses. Det er dem, der administrerer muligheden for at løfte idéer fra universiteterne og ud i eksisterende og kommende virksomheder, men i dag fortolker de reglerne for restriktivt og forskelligt på tværs af universiteterne. Det gør, at virksomheder og forskere har vanskeligt ved at videreudvikle opdagelser til konkrete produkter. Det er blot to konkrete områder, som vi kan styrke, hvis vi vil forbedre muligheden for, at vi også i fremtiden kan skabe store danske life science-succeser. Men det kræver, at vi bliver ved med at investere i området.

Alex Toftgaard Nielsen, Professor, DTU Biosustain

Brian Mikkelsen, Adm. direktør, Dansk Erhverv

”HVIS VI HAR RET, VIL DET FORANDRE VERDEN”

Hjernesygdomme udgør nogle af de største udækkede medicinske behov, og trods mange årtiers ihærdige forsøg findes der endnu ingen reel sygdomsmodificerende eller helbredende behandling af f.eks. ALS, Parkinsons, MS eller Alzheimers. Hos 2N Pharma er man på nippet til at afprøve en radikalt anderledes tilgang, som de mener kan være et gennembrud.

Af Malene Aadal Bo - Foto: 2N Pharma

Idisse timer er 2N Pharma ved at rejse penge til at udføre næste skridt i den plan, der ligger på bordet foran direktør og medstifter Preben Bruun-Nyzell. Pengene skal 2N Pharma gerne have hentet hjem inden alt for længe, for i laboratorier i Danmark, Sverige og Indien står lige nu et stort hold af kemikere klar – parate til at kaste sig ud i opgaven med at færdiggøre et molekyle, som næste år skal bruges i de allerførste kliniske tests af 2N Pharmas produkt Mitometin. Det er et produkt, som viser tegn på at kunne bremse sygdomsudviklingen og endda helbrede en række af de hjernesygdomme, som der lige nu på verdensplan ikke findes nogen effektiv behandling imod.

”Vores fokus er i første omgang på ALS og Parkinsons, men vi har prækliniske data, som viser, at det har en lignende positiv effekt på f.eks. MS og Alzheimers. Kort beskrevet arbejder vi med en innovativ tilgang, der sætter ind mod en ubalance i energiproduktionen i cellernes energifabrik, mitokondriet –

en tese, der er udsprunget af John Nielands forskning i neurodegenerative sygdomme på blandt andet Aalborg Universitet og siden sandsynliggjort i en lang række sammenhænge,” forklarer Preben Bruun-Nyzell.

Indtil nu har man kun udviklet symptombehandlinger Det hele begyndte for mere end ti år siden, hvor John Nieland, der i dag er medstifter og Chief Scientific Officer hos 2N Pharma, nærmest ved et tilfælde opdagede, at aktiviteten af et bestemt enzym er stærkt opreguleret hos patienter med hjernesygdomme, herunder ALS, Parkinsons, MS og Alzheimers. Øget aktivitet af dette bestemte enzym fører til mitokondriel dysfunktion i hjernecellerne – eller som John Nieland selv forklarer det:

”Næsten alle celler i levende væsener på Jorden har de små organeller, som hedder mitokondrier. I en rask hjerne forbrænder mitokondrier næsten altid sukker, idet hjernen almindeligvis får det meste af sin energi herfra. Men grundet

stress, forårsaget af miljø eller af andre psykiske eller fysiske årsager, ses der af og til et skift fra sukkerforbrænding til fedtforbrænding. Fedtforbrænding kræver to gange mere ilt end sukkerforbrænding, og det sætter gang i en kaskade af sygdomsfremmende mekanismer f.eks. oxidativ stress, inflammation, ophobning af misfoldede proteiner med mere. Alt efter hvor i hjernen det rammer, fører det til forskellige sygdomme – herunder ALS, Parkinsons, MS eller Alzheimers,” siger han.

De nuværende lægemidler på markedet er alle rettet imod de enkelte sygdomsfremmende mekanismer, men ifølge Steinunn Sara Helgudóttir, der er PhD og Head of Biology ved 2N Pharma, er effekten begrænset og midlertidig. Det er netop her, at 2N Pharmas hypotese adskiller sig fra de nuværende, idet man i stedet ønsker at angribe problemets rod og bringe mitokondrierne tilbage til at forbrænde sukker, ligesom i en sund hjerne. 2N Pharmas middel, Mitometin (Mitochondrial metabolic inhibitor), virker som delvis fedtsyreoxidations-

Fra venstre:

Steinunn Sara Helgudottir

Preben Bruun-Nyzell (blå skjorte)

John Nieland

Anne Skøttrup Mørkholt

hæmmere og består af meget selektive små molekyler, der krydser blod-hjernebarrieren for at komme ind i hjernen og reducere fedtmetabolismen ved at fremme et skift i den mitokondrielle energiproduktion.

”Al data tyder på, at det kan virke. Det bekræftes af det faktum, at de etniske grupper i verden, der har en genetisk mutation der giver nedsat evne til fedtforbrænding, har en væsentlig lavere eller slet ingen forekomst af disse sygdomme,” siger Anne Skøttrup Mørkholt, Head of Operations ved 2N Pharma.

Markedet skal vænne sig til at tænke nyt

Men inden alt dette kan blive virkelighed skal 2N Pharma altså bruge den kommende tid på at forfine det molekyle, der skal bære det aktive stof ind gennem blod-hjernebarrieren og binde til de rigtige molekyler på det rigtige sted på den rigtige måde.

”Det kan så absolut betale sig at bruge den nødvendige tid og energi på at udvikle molekylet, og det er vores investorer heldigvis enige i, så jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi får pengene i hus og inden for kort tid kan gå i gang med at forfine vores molekyle,” siger Preben Bruun-Nyzell, som dog indrømmer, at det har været hårdt arbejde at få markedet til at tro på det, 2N Pharma har gang i.

’”Markedet er så vant til den gængse måde at forstå hjernesygdomme på, at det har taget tid at overbevise investorer om en så radikalt anderledes tilgang, som vi repræsenterer. Men nu bløder det lige så stille op, da flere forskningsgrupper publicerer data, der bygger på samme grundlæggende ide, og det hjælper selvfølgelig i vores dialog med investorer,” siger Preben Bruun-Nyzell.

International anerkendelse for et lille Nordjysk firma

2N Pharma har blandt andet fået finansiering fra Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute, flere bevillinger fra

MØD FORSKEREN

• John Dirk Nieland, CSO og medstifter af 2N Pharma og lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet.

• John Nieland blev uddannet i sit hjemland, Holland, hvor han fokuserede på immunologi under sin PhD.

• Til dagligt har John Nieland to kasketter på, som yderst nysgerrig grundforsker, og som innovativ videnskabelig leder for biotekselskaberne 2A og 2N Pharma.

• John er passioneret for at dele ud af sin viden og holder ofte foredrag for patienter og andre interesserede.

DU KAN MØDE HAM HER:

25. april i Aktivitetshuset, Birkevænget 31 i Skjern kl. 14

26. april på Folkeuniversitetet, Kroghstræde 3 i Aalborg Øst kl. 19.

Innovationsfonden og er blevet internationalt omtalt i The Washington Post og CBC radio i Canada.

De nyeste data fra John Nieland og hans team i forhold til Parkinson sygdom har desuden gjort, at 2N Pharma bliver kontaktet af store internationale organisationer, som vil vide mere om deres arbejde og på sigt kan det åbne muligheder for øget international finansiering.

Men mest stolte er 2N Pharma af en vigtig international blåstempling, som kom, da firmaet fik en bevilling på en million dollar fra det amerikanske forsvarsministerium til at identificere biomarkører for ALS – markører, som kan hjælpe med at diagnosticere patienter tidligere i sygdomsforløbet og optimere behandlingen med Mitometin.

Amerikanernes interesse skyldes, at amerikanske soldater har 200 procent så stor risiko for at udvikle ALS, som den gængse befolkning. Ifølge John Nieland er der publiceret forskning, som viser, at dette også gælder for blandt andet danske soldater.

”Mitokondrial dysfunktion opstår som resultat af en række faktorer, som soldater åbenbart er ekstra eksponeret for. Stress, infektioner, fysiske traumer i hovedet, svage blodkar i hjernen, dårlig ernæring eller en genetisk disposition. Nogle af dem kan vi forebygge, men andre kan vi kun i ringe grad kontrollere og det samlede omfang af hjernesygdomme er i vækst på verdensplan. Så det er på tide, at vi virkelig tør blive innovative og afsøge nye måder til behandling,” siger John Nieland.

Håber at få andre med på vognen

2N Pharma teamet arbejder benhårdt på, at deres produkt allerede næste år kommer i klinik og vil vise sig at virke, som de håber.

Men ambitionen er samtidig, at de med deres data og resulta-

ter vil åbne andres øjne for denne måde at forstå årsagen og dermed behandlingsmulighederne på.

”Mit håb er, at 2N Pharma kan medvirke til, at der kommer mange flere midler til nytænkende ideer, så vi sammen endelig kan knække koden til neurodegenerative sygdomme og udvikle reelle behandlingstilbud,” siger Preben Bruun-Nyzell og tilføjer:

”I år skal vi optimere det molekyle, som vi ved fungerer i mus. Næste år skal det i klinik, og inden alt for længe får vi forhåbentlig at se, at det faktisk virker i mennesker.”

FAKTA

• 2N Pharma er et lille biotekselskab med hovedkontor i Aalborg.

• Stiftet i 2019 og baserer sig på medstifter John Nielands forskning.

• Drevet af passionerede forskere med stort ønske om at finde kuren mod degenerative hjernesygdomme.

Se mere på www.2npharma.com

Forskningschef John Nieland og CEO Preben Bruun-Nyzell.

DANMARK SKAL HAVE

OPSKALERINGSANLÆG FOR AT LYKKES MED DEN GRØNNE OMSTILLING

På DTU ligger et af verdens førende forskningscentre inden for industriel bioteknologi. Det er med til at sætte Danmark på verdenskortet i den grønne omstilling, men Danmarks rolle og hele omstillingen trues lige nu – ikke af manglen på teknologi eller ideer, men af manglen på opskaleringsanlæg, hvor forskerne kan teste deres forskningsgennembrud i industriskala, lyder det fra DTU Biosustain.

Af Malene Aadal Bo

Idag er alt fra plastikposer, legetøj, kræftmedicin, brændstof og fødevareingredienser fremstillet af kemiske materialer baseret på olie eller udvundet af planter. Fremstillingsmetoderne udtømmer naturressourcerne, udleder store mængder kuldioxid og belaster planeten på en måde og i et omfang, som på sigt vil ødelægge livsbetingelserne for både mennesker og natur. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at vi har en ægte og reel mulighed for at gøre noget ved det.

Nogle af verdens klogeste hoveder har nemlig for længe siden indset behovet for at gøre tingene på en anden måde, og konkret har man i mere end to årtier lagt en massiv forskningsog udviklingsindsats inden for det, der i dag kaldes industriel bioteknologi eller BioSolutions – ”altså produktion, som i stedet for kemiske processer og fossile brændstoffer baserer sig på bæredygtige bioteknologiske processer,” forklarer Dr. Andreas Worberg.

FAKTA

Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU i Lyngby blev etableret i 2016 med det formål at udvikle ny viden og teknologi til at muliggøre omstillingen fra konventionelle og ofte ikke-bæredygtige industrielle produktionsmetoder til en bæredygtig biobaseret produktion.

Ved etableringen var det verdens første tværfaglige forskningscenter inden for bæredygtighed, og i dag har DTU Biosustain 300 medarbejdere i Danmark og 70 medarbejdere, der arbejder fra andre universiteter over hele verden.

De tre primære forskningsområder er bæredygtige kemikalier, naturprodukter og mikrobielle fødevarer, og de internationale forskerteams har produceret skelsættende forskning og læring foruden de foreløbig 35 kommercielle virksomheder, der er udsprunget fra centret og har skabt bæredygtige alternativer, der nu bruges i menneskers hverdag. En væsentlig del af DTU Biosustain er at bidrage til at de bæredygtige ideer bliver til brugbare produkter, der kommer i produktion og i en skala, så de bliver tilgængelige for industrien, landbruget og den almindelige forbruger.

Læs mere på www.biosustain.dtu.dk

Han er Chief Commercial Officer på DTU Biosustain - et forskningscenter for biobaseret bæredygtig produktion, der blev etableret i 2016 med støtte fra Novo Nordisk Fonden, og som i dag er et af verdens førende på feltet.

”I dag er vi hundredvis af forskere, der samarbejder på tværs og med kolleger i hele verden, og som hver eneste dag udtænker og udvikler nye produkter og metoder til en mere bæredygtig måde at være i verden på,” siger Andreas Worberg. Nogle af ideerne er allerede blevet kommercielle succeser –f.eks. et pesticid, som er målrettet de relevante skadedyr og uskadelig for alle andre planter og dyr, eller biologisk producerede vitaminer og fødevaretilsætningsstoffer eller affaldsupcycling, der fører til nye fødevarer.

”Innovationskurven inden for grøn, industriel bioteknologi er accelereret enormt de seneste år, og der bliver skabt flere virksomheder og patenter end nogensinde før i denne sektor.

Vi befinder os i den anden bølge af den grønne omstilling, og jeg er meget optimistisk og mener, at vi har en ægte chance og mulighed for via bioteknologien at skabe nogle af de bedre, sundere og mere bæredygtige løsninger, der er brug for,” siger Andreas Worberg.

Danmark har chancen for at gøre en forskel Selv om Danmark er et lille land, spiller vi ifølge Andreas Worberg en alt andet end ubetydelig rolle i udviklingen af de bioteknologiske løsninger.

Faktisk er Danmark i dag et af de vigtige centre for den forskning og udvikling, og virksomhedsstart, der foregår på området, og vi har indtil nu formået at tiltrække afgørende ressourcer i form af talent og investeringer til at fastholde vores førerposition.

Men positionen og dermed vores mulighed for at skubbe betydeligt på den globale udvikling samt beholde vigtig finansiering og arbejdspladser i Danmark er truet. Hele branchen for bioteknologisk produktion har nemlig et alvorligt problem, som er ekstra udtalt i Danmark - der mangler opskaleringsanlæg.

”I Danmark er der lige nu ingen – nul – ledige faciliteter til bioteknologisk testproduktion. Og i resten af Europa er det ikke stort bedre. De store medicinalfabrikanter bruger selv al deres kapacitet og udvider i øjeblikket massivt i Danmark. Kontraktproducenternes (CMO’ernes) biotekfaciliteter kan ikke engang følge med efterspørgslen fra Life Science, som det er lige nu. Vi mangler derfor steder at teste og producere vores ting, og lige nu skaber det en kæmpe forsinkelse i markedsudbredelsen af bæredygtige alternativer,” siger Andreas Worberg og tilføjer at det blandt andet betyder, at flere danske startups har været nødt til at flytte til udlandet for at teste og på sigt producere deres ting. Derved går Danmark glip af indtjening og arbejdspladser.

En nylig state-of-the-industry undersøgelse fra Good Food Institute and Warner Advisors LLC, som har til formål at fremme nye fødevareprodukter på verdensplan, understøtter Dr. Worbergs bekymring. Den anslår, at den fødevareteknologiske revolution alene vil kræve anlæg med en såkaldt biomanufaktureringskapacitet på 10 milliarder liter inden for få

år - i øjeblikket er der i alt adgang til en kapacitet på ca. 10-12 millioner liter i verden.

Derudover kommer så alle de andre typer af produkter, der er under udvikling i en bioteknologisk version – f.eks. gødning, materialer til emballage, byggeri og beklædning, eller erstatninger for forskellige kemikalier.

”Det er afgørende vigtigt, at der skabes en produktionsmæssig infrastruktur til disse nye bæredygtige alternativer. Ellers risikerer vi at misse den chance, vi lige nu har for at lykkes – for at gøre os fri af fossilbaseret produktion og skabe et reelt bæredygtigt alternativ. Vores planet og vores samfund fortjener denne chance,” siger Andreas Worberg.

Vil skabe en ny alliance

Andreas Worberg arbejder derfor lige nu benhårdt på at gøre danske politikere, investorer og vidensinstitutioner opmærksomme på udfordringen og opfordre dem til at gå sammen og investere i nye faciliteter til bioteknologisk produktion. Opskaleringsanlæg, hvor forskere og startsups kan teste deres forskningresultater i stor skala, og hvor nye produkter ender på vores hylder. Det er ifølge ham nødvendigt, hvis vi skal skabe et biobaseret samfund. Det vil også forhindre, at danske startups flytter til andre lande med bedre opskaleringsmuligheder og derved sikre Danmark indtjening, arbejdspladser og en fortsat førerposition inden for bioteknologi.

”Danmark kan ikke ændre verden gennem volumen, så vores måde at skubbe ting i den rigtige retning er ved at gå foran med nye ideer og vise, at ting kan virke. Der er meget på spil. Vores generation har alle muligheder for at fucke det hele op. Men lige nu har vi en fair chance for at lykkes,” slutter Andreas Worberg.

I dag er vi hundredvis af forskere, der samarbejder på tværs og med kolleger i hele verden, og som hver eneste dag udtænker og udvikler nye produkter og metoder til en mere bæredygtig måde at være i verden på

Dr. Andreas Worberg, Chief Commercial Officer på DTU Biosustain

EKSEMPLER PÅ NYE TEKNOLOGIER UDVIKLET AF FORSKERE PÅ DTU BIOSUSTAIN

SecondCircle

SecondCircle bruger syntetisk biologi til at konvertere kuldioxid til kemiske forbindelser, der sælges tilbage til industrien. Ved at opsamle CO₂ på udledningsstedet og omdanne det til værdifulde produkter, hjælper vi industrien med at vende deres udledninger fra en omkostning til en indtjeningsmulighed.

Læs mere: www.secondcircle.bio

MATR Foods

MATR Foods forvandler planter og grøntsager som fødevaresystemet har afvist på grund af deres udseende eller størrelse og giver dem nyt liv gennem fermentering.

Læs mere: www.matrfoods.com

Biosyntia ApS

Biosyntia er en start-up virksomhed inden for syntetisk biologi og metabolic engineering med unik teknologi og verdensførende fermenteringsprocesser til produktion af forskellige B-vitaminer og udvalgte nutraceuticals.

Læs mere: www.biosyntia.com

CysBio

Cysbio bruger avanceret metabolisk teknik og syntetisk biologi til at konstruere bakterielle cellefabrikker til at transformere produktionen af biokemikalier fra vedvarende råmaterialer.

Læs mere: www.cysbio.com

SNIPR Biome

SNIPR Biome har udviklet en banebrydende ny brug af CRISPR/Cas-teknologi til mikrobiel genterapi. Deres fokus er på udvikling af nye antibakterielle lægemidler der ikke skader tarmens mikrobiom.

Læs mere: www.sniprbiome.com