Digitalisering af erhvervslivet

ANNONCETILLÆG NOVEMBER 2021

DIGITALISERING AF ERHVERVSLIVET DET VIGTIGSTE ER, AT DET BLIVER EN SØMLØS OPLEVELSE FOR BORGERNE AT KLIKKE SIG VIDERE FRA BREVET OG ENTEN GØRE NOGET SELV ELLER FÅ EN SERVICE, DER HAR STOR BETYDNING, FOR DET ER JO NETOP KENDETEGNENDE FOR DEN DIGITALE POST, VI MODTAGER, AT DEN VEDRØRER VÆSENTLIGE ØKONOMISKE ELLER SUNDHEDSMÆSSIGE BEGIVENHEDER I VORES LIV. André Rogaczewski, CEO i Netcompany om mit.dk

Læs mere side 16-17

DET VI TALER OM, NÅR VI TALER OM DIGITALISERING Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør DI Digital

Læs mere side 4

CYBER HUB SKAL KØRE DANMARK I FRONT PÅ CYBERSIKKERHED Lars Bajlum Holmgaard, Executive Director Cyber Hub

Læs mere side 9

INGEN GRUND TIL HVILE PÅ DIGITALE LAURBÆR Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv

Læs mere side 20-21

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANSK IT:

DANMARK ER VERDENSMESTER I DIGITALISERING - SÅDAN FASTHOLDER VI POSITIONEN Den danske offentlige digitalisering ligger i top i internationale benchmarks. Men skal vi fastholde den position, kræver det yderligere investeringer og nytænkning og en regering, der kanaliserer penge hen de rigtige steder, lyder det fra organisationen Dansk IT.

D

Af Louise Jebsen

anmark er verdensmester i offentlig digitalisering, men skal vi bevare den førerposition, skal der være fokus og fortsat opmærksomhed på en række punkter. For vores flotte position kan nemt blive en sovepude, der lader os overhale inden om af de udfordringer, der følger med den hurtige digitale udvikling.

Sådan lyder det fra Jens Hornemann, som er administrerende direktør og partner i IT-virksomheden Silverbullet A/S og næstformand for Dansk IT’s Udvalg for IT i den offentlige sektor. ”Vi står med et virkelig godt udgangspunkt her i Danmark. I mange af de anerkendte benchmarks, der er lavet om offentlig digitalisering i nationer, der ligger vi helt i top, så vi kan som udgangspunkt kalde os verdensmester,” siger Jens Hornemann. ”Og det er, fordi vi har været tidligt ude, og fordi vi har en offentlig sektor, der formår at samarbejde på tværs af myndighedsniveau – hvor vi har en tradition for at stat, regioner og kommuner kan samarbejde. Det har uden tvivl betydet rigtig meget for, at vi i Danmark er, hvor vi er,” tilføjer han.

Men Danmark skal gerne blive ved med at ligge i top, understreger han. Og derfor er det vigtigt, at førerpositionen bliver en løftestang for at gøre tingene endnu bedre. ”Vores stærke position kan hurtigt blive en sovepude, hvis ikke vi er vågne og får reageret hurtigt og rigtigt på de trusler og udfordringer, som sker i takt med en meget hastig digitalisering. Og det er sådan set den overordnede udfordring, vi står med, når vi taler offentlig digitalisering,” siger Jens Hornemann.

Har ventet på ny strategi Han fortæller, at de i Dansk IT mener, at de har ventet ”lidt længe” på at få en ny strategi fra regeringen om digitalisering. Der mangler en klar retning og en viden om, hvad man vil investere i. ”Men for et halvt år siden nedsatte regeringen det, man kalder Digitaliseringspartnerskabet med en kreds af parter i form af organisationer og interessenter fra offentlige og private dele af samfundet med henblik på at komme med anbefalinger til fortsat dansk digitalisering,” siger Jens Hornemann.

Dansk IT var også del af Digitaliseringspartnerskabet, og de anbefalinger kom ud for cirka en måned siden. ”Så det vi går og venter på nu, det er, at regeringen skal komme ud og sige, hvad man vil putte penge i og få en klar strategi,” siger Jens Hornemann.

Han mener, at hvis Danmark skal bevare den stærke position, så handler det om langsigtede og værdiskabende investeringer,

digital kompetenceopbygning og et fokus på stærk tillid til den offentlige digitalisering. ”I Danmark har vi skabt nogle stærke digitale fundamenter, som man ser med en række af de fællesoffentlige løsninger som f.eks.

NemID og Nemlog-in. Og det er i høj grad de fundamenter, der har givet Danmark den internationale position,” siger Jens Hornemann.

Huller i infrastrukturen ”Men infrastruktur skal vedligeholdes og der er store huller i denne infrastruktur, og det drejer sig om fx sikkerhed – cybersecurity – hvor vi helt aktuelt har set nogle eksempler på sikkerhedsbrist. Når vi kigger fremadrettet, er vi som samfund nødt til at fokusere her - at få hele vores sikkerhedsinfrastruktur på plads,” tilføjer han. Øget sikkerhed spiller også sammen med den tillid, der er nødt til at være til stede hos borgerne i et stærkt digitaliseret samfund. ”Der skal helt klare retningslinjer på plads omkring, hvordan vi sørger for, at borgernes data ikke bliver misbrugt og dermed sikrer den fortsatte tillid,” siger Jens Hornemann.

Og så er det vigtigt, at man får fart på at opbygge den digitale infrastruktur yderligere – de digitale fundamenter i Danmark. ”Det er vigtigt, at man får taget de store og langsigtede investeringer, så man får ”vejene” og forsyningskæderne – hele infrastrukturen – på plads. Det handler om de fællesoffentlige løsninger, men det handler også om en plan for udskiftning af de kernesystemer, der bærer velfærdssamfundet. Mange af de systemer, vi bruger i Danmark, er såkaldte legacy-systemer, som man byggede for mange år siden, og som nu begynder at være forældede. De skal fornyes, og det skal man gøre på en klog og smart måde,” lyder det.

En klog og smart måde er fx også at se på det udbudssystem, som vi har i Danmark. Ifølge Dansk IT er det for stift og for stramt. ”Vi går efter at få den sunde fornuft tilbage i disse udbudsprocesser, og her er det afgørende, at forretningsledelsen i et helt andet omfang tager ansvar og ejerskab for den del af processen og ikke overlader det til udbudsjurister og konsulenter. De forretningsmæssige beslutninger skal frem i første række,” siger Jens Hornemann. ”I Dansk IT har vi for nylig taget initiativ til et arbejde, hvor vi i samarbejde med de centrale brancheorganisationer og med bistand fra topledere i den offentlige sektor udvikler på et fælles kodeks for det gode udbud med en række anbefalinger til, hvor-

”

Der skal helt klare retningslinjer på plads omkring, hvordan vi sørger for, at borgernes data ikke bliver misbrugt og dermed sikrer den fortsatte tillid JENS HORNEMANN, ADM. DIREKTØR OG PARTNER I SILVERBULLET A/S OG NÆSTFORMAND FOR DANSK IT I DEN OFFENTLIGE SEKTOR dan man kan lave disse offentlige udbudsprocesser på en måde, så man får fleksibilitet og en god dialog mellem leverandører og offentlige myndigheder,” tilføjer han.

Digitale kompetencer bør styrkes Desuden er det vigtigt, at de digitale kompetencer bliver styrket, fortæller han. ”Det handler om mange ting – fx digital dannelse. Hvordan kan borgerne i Danmark lære at bruge digitaliseringen på en måde, så det ikke bliver misbrugt, og så man hele tiden er bevidst om at færdes i det digitale univers. – Hvad skal man være opmærksom på, og hvordan udnytter man de digitale muligheder på en god måde,” siger han.

Silverbullet er et agilt og fleksibelt danskejet konsulenthus. Vi har siden 2004 specialiseret os i at assistere med anskaffelse og implementering af bæredygtige og langtidsholdbare it-løsninger til virksomheder, kommuner, regioner og statslige myndigheder, med et speciale inden for sundhedsområdet.

Vi ser os selv som strategiske rådgivere med et stort taktisk og operationelt erfaringsgrundlag.

Vi færdes ubesværet i både direktionslokalet og i serverrummet – og befinder os godt i mødet mellem forretning og teknologi.

Vi synes selv, at vi er bedst, når vi står i midten af det hele – mellem teknologi, strategi, processer og ikke mindst mennesker.

Silverbullet Aarhus Søren Frichs Vej 42F, 1 tv.

8230 Åbyhøj info@silverbullet.dk tlf: +45 40 26 77 00

www.silverbullet.dk

Silverbullet København Dronningens Tværgade 9, 2. sal 1302 København K info@silverbullet.dk tlf: +45 40 26 77 00

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DET VI TALER OM, NÅR VI TALER OM DIGITALISERING Vi skal væk fra at tale om det digitale samfund som målet.

Digitalisering og anvendelse af data er midlet, målet er bedre salgstal, mere tid i ældreplejen, mere motivation i undervisningen og meget mere.

D

Af Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør DI Digital dan vi gør vores børn dygtigere i en digital verden, og hvordan vi frigør mere tid til pleje af vores ældre.

Anbefalingen om MinVirksomhed er en af dem, hvor der er allermest at hente, hvis anbefalingen implementeres ambitiøst. Alle virksomheder, fra enkeltmandsvirksomheden til globale koncerner bruger timevis på at indberette til myndighederne. Det skal udryddes med automatisk indberetning, som kan ske direkte fra virksomhedernes systemer. Her vil det være helt oplagt at starte med regnskabs- og bogføringsdata, som er noget alle bøvler med i dag, og også de kommende krav om indberetning af grønne data som er på vej.

Tænk stort – start småt og konkret For at det kan ske, kræver det, at vi bliver langt mere aktive i vores anvendelse af data og digitale muligheder, og at vi begynder at tænke på en anden måde. Vi skal simpelthen have en samfundskontrakt om, at brug af data og digitalisering er det naturlige udgangspunkt, når vi taler om at forbedre vores samfund. Det skal selvfølgelig alt sammen ske ansvarligt, så vi bevarer borgernes høje tillid til myndighederne og til virksomhederne – og så skal der ellers ikke tales mere om digitalisering.

Der skal tales om, hvordan alle virksomheder kan spare tid og kræfter, når vi får implementeret anbefalingen MinVirksomhed om automatisering af alle indberetninger. Der skal tales om, hvor-

Løsninger laves bedst i fællesskab Men regeringen behøver ikke sidde alene i sit lønkammer og bygge den digitale omstilling. Digitaliseringspartnerskabet blev netop sammensat med offentlige og private aktører om bordet i en anerkendelse af at kommende digitale landvindinger i Danmark, med fordel sker i offentlig-private partnerskaber.

Vi har alle i dag glæde af en digital signatur, som vi kan bruge, om vi skal logge ind på borger.dk eller betale for julegaverne på nettet. Den digitale infrastruktur er en løsning, der er udviklet med offentlige og private hænder på kogepladen – staten og den finansielle branche – og som nu har resulteret i en solid infrastruktur, der løfter på kryds og tværs i samfundet.

Teknologierne binder os mere og mere sammen, derfor er det afgørende, at vi sammen tager de næste skridt for omstillingen, så vi f.eks. får et sammenhængende sundhedsvæsen fra praktiserende læge – til private behandlere – til sygehus – og hjem igen til genoptræningen – med borgeren i centrum.

Mens vi venter på regeringen - smøger erhvervslivet ærmerne op!

Fællesskab betyder også, at alle skal yde noget, og det gør de danske virksomheder i stor stil. I DI igangsættes nu et storstilet projekt om branchespecifikke indsatser i alle brancher, for på den måde at hjælpe alle danske virksomheder på vej i den digitale omstilling.

Den allerstørste erhvervsmæssige samfundsopgave, er at sørge for, at vores små og mellemstore virksomheder, som skaber vækst og beskæftigelse i hele landet, bliver ved med at være konkurrencedygtige. Derfor skal det gøres mere ligetil at optimere forretningen med et af de mange branchespecifikke it-værktøjer, som allerede findes på hylderne.

Det betyder blandt andet, at virksomhederne skal være bedre til at dele de gode og de dårlige digitaliseringshistorier med hinanden.

Og det betyder, at virksomhederne skal have stillet viden og værktøjskasser til rådighed. I kasserne skal være både løsningerne til digital forretningsudvikling, en SMV-CERT, som kan rådgive og hjælpe SMV’erne ved cyberangreb og meget mere.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Irian Rajic, irian@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Louise Jebsen, Peter Klar, John Bo Northroup,

Ann-Sofie Warnich, Flemming Østergaard

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Netcompany

Vores tekstforfattere og journalister

blevet til i samarbejde med vores

har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

en 1. oktober kom regeringens digitaliseringspartnerskab med 46 forslag, som skal bidrage til at løse samfundets helt store udfordringer gennem digitalisering – grøn omstilling, en velfungerende sundhedssektor og et driftigt digitalt erhvervsliv.

Roadmappet er klar, og nu skal de mange gode idéer og visioner ud og blive til virkelighed.

Virksomheder, organisationer og eksperter har været samlet om bordet, og sat spot på de konkrete tiltag der skal til for, at vi nemmere kan bruge digitalisering som løftestang til Danmarks udfordringer.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

DIGITALISERING PÅVIRKER VIRKSOMHEDERS CYBERSIKKERHED OG TRUER DERES INFRASTRUKTUR

Øget digitalisering giver flere udfordringer for virksomhedernes cybersikkerhed. Antallet af cloud-services og systemer er eksploderet og har resulteret i manglende overblik og kontrol over virksomhedens services og medarbejderadgang.

Og netop manglende adgangssikkerhed er en af de største årsager til databrud.

T

Af Louise Jebsen

o-tre velkendte adgangskoder, der bliver brugt flittigt igen og igen. Det er et scenarie, mange danskere kender til – både privat og på arbejdspladsen. Men det er samtidig en åben invitation til hackere og anden cyberkriminalitet, der stiger i takt med den øgede digitalisering, og det gør virksomhederne udsatte. ”Vi anvender flere og flere services både privat og på arbejdspladsen, som alle kræver et brugernavn og en adgangskode for at kunne logge ind. For virksomhederne har det ført til, at hvor man for bare ti år siden brugte en håndfuld forskellige services på tværs af organisationen, så bruger en gennemsnitsvirksomhed med 200 ansatte i dag 185 applikationer på virksomhedsniveau,” siger Simon Melander, der er Marketing Direktør i cybersecurity-virksomheden Uniqkey. ”Og de 185 applikationer de bliver til 4400 adgangskoder – så det er altså 4400 veje ind i virksomheden,” tilføjer han.

Og perioden med Corona-nedlukningerne har kun medvirket til tendensen. Her har mange virksomheder adopteret en masse services lynhurtigt, så de har kunnet fortsætte deres drift. ”Men med denne omstilling af forretningen er der jo kommet en masse nye systemer ind i infrastrukturen og en masse indgangsvinkler for hackere til at få adgang til data. Og man kan fx se at bare i første kvartal sidste år, da steg mængden af angreb målrettet remote desktop med 768 pct alene det første kvartal,” siger Simon Melander.

Hjælper både virksomhed og medarbejdere For at imødekomme de problemer som både øget cyberkriminalitet og øget digitalisering giver virksomhederne, har

Uniqkey udviklet et værktøj til virksomheder, der hjælper både virksomhed og medarbejdere. ”Vores løsning omfavner de allerstørste problemer, der er i markedet og løser dem super enkelt og super simpelt. Virksomheder får via vores værktøj overblik over alle services og systemer, der bliver brugt i organisationen og hvilken adgang medarbejderne har – hvornår de logger ind på forskellige tjenester i virksomhedsregi osv.,” lyder det fra Simon Melander.

Og så har Uniqkey udviklet en app, som automatisk husker og udfylder alle login-oplysninger for medarbejderen. Den fungerer, som man kender det fra Nem-id app’en, man skal blot godkende sit login fra sin telefon og så klarer Uniqkey resten.

Som medarbejder skal man således ikke selv tænke over sine adgangskoder i hverdagen. ”Når man skal logge ind som medarbejder – via Uniqkey app’en – sker alting automatisk, hvilket gør det nemt for medarbejderen at leve op til de stigende sikkerhedskrav, der er i virksomheden,” siger Simon Melander.

Som de første i verden Uniqkey har som de første i verden automatiseret hele loginflowet med automatisk udfyldning af loginoplysninger inklusiv 2-faktor godkendelse.

App’en autogenererer unikke koder, der skifter hver 20. sekund og fjerner brugen af adgangskoder for medarbejderen. Med netop denne form for 2 faktor, kan man forhindre op imod 99 pct. af alle databrud. ”Man har både har sit brugernavn, sin 72-cifrede lange unikke adgangskode og en 2- faktor nøgle udfyldt bare ved at klikke på telefonen. Det giver maksimal beskyttelse og sikkerhed til

virksomheden og gør samtidig hverdagen nemmere for medarbejderen,” noterer Simon Melander.

Uniqkey gør det således nemmere for virksomheder at have overblikket og gør det nemmere for medarbejderne at leve op til de stigende sikkerhedskrav, der er i virksomheden – og eliminerer en masse dagligdagsudfordringer, som glemte adgangskoder, manglende logins og besværet med udfyldning af loginoplysninger.

Helt nyt værktøj på markedet Han fortæller, at platformen til virksomheder er et helt nyt værktøj og har taget markedet med storm.

Uniqkey drager paralleller fra de største operatører i verden og har kombineret og fokuseret på de vigtigste aspekter inden for identitets- og adgangsstyring. De har skabt et unik all-in-one platform, der beskytter de mest kritiske områder hos virksomhederne, på en nem, enkelt og sikker måde. Oftest forbindes identitets- og adgangsstyring med besværlige og lange implementeringsforløb og bidrager til en mere kompliceret hverdag for både it-chefen, virksomheden og de ansatte. Men Uniqkey har gjort det nemt og enkelt for alle. ”Ved en af de største operatører på markedet er der en opsætningstid på 10-11 mdr., før produktet begynder at skabe værdi, derimod kan man på meget få dage være opsat og fuldt udrullet med vores produkt,” udtaler Simon Melander.

Uniqkey blev grundlagt i slutningen af 2017, udviklede produktet i 2018, 2019, startede salget i 2020 og har allerede store kendte danske virksomheder på kundelisten.

Virksomheden har i dag 45 ansatte og kontorer i tre lande – med hovedkontor i Herlev, i Danmark.

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SATS PÅ DIGITALISERINGEN – ELLER LUK Ny teknologi og kunstig intelligens er helt afgørende, hvis virksomheder vil vækste. Digitaliseringen kan positionere virksomheden og styrke konkurrencedygtigheden, så det er ekstremt vigtigt, understreger Lars Bork Dylander, partner og ejer af IT-virksomheden 2BM

K

an man forestille sig at drive en virksomhed uden brug af internettet eller en lommeregner?

Nej, vel. På samme måde er det altafgørende, at virksomheden satser på den digitale udvikling.

Det mener Lars Bork Dylander fra IT-virksomheden 2BM. Han peger på, at virksomheder, der hænger i den digitale bremse, hurtigt vil blive udkonkurreret af de mere progressive virksomheder. ”Den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens (AI) går så hurtigt, at virksomheder, der ikke kommer med nu, risikerer at få store problemer fremover – også selvom de senere forsøger at hoppe med på den nye teknologi. Det bliver nærmest umuligt for virksomheder, der forbliver i Industri 3.0 at konkurrere med Industri 4.0-virksomheder. De forandringer, som AI, IoT, robotter mm. bringer med sig, vil simpelthen være for store. Så virksomheder, der vil klare sig i fremtiden, må indstille sig på at bruge de nye teknologier fuldt ud, ellers tror jeg, at de får svært ved at overleve,” siger Lars Bork Dylander.

Store digitale fordele Ifølge Lars Bork Dylander er ledelsen i mange virksomheder stadig i tvivl om, hvilken betydning den digitale transformation egentlig har for virksomheden her og nu. Selv er han dog ikke i tvivl om, at digitaliseringen og nye teknologier vil få kæmpe betydning for virksomhedernes udvikling og konkurrenceevne. ”Den teknologiske udvikling giver en række klare fordele, når man både kan gøre tingene mere smart, billigere og effektivt, så virksomhederne kan især bruge digitaliseringen til at styrke deres konkurrencedygtighed og positionering.”

Hvis de danske virksomheder ikke allerede var klar over vig-

tigheden af digitaliseringen, så har Corona-pandemien ifølge Lars Bork Dylander vist, hvor afgørende digitaliseringen er, og hvorfor den ikke kan vente til i morgen. ”Konkurrencen var der allerede før, men under Corona-krisen var vi tvunget til omstilling, og nu ser vi, hvor kraftfulde digitale løsninger er, når der opstår problemer, fordi de er fleksible og tilpasningsdygtige,” understreger Lars Bork Dylander og tilføjer, at den digitale satsning også er vigtig i forhold til at tiltrække kvalificerede medarbejdere. ”Digitale virksomheder er ofte også attraktive arbejdspladser, og hvis man vil tiltrække unge medarbejdere, så kræver det, at man satser på den nyeste teknologi, fordi unge medarbejdere forventer, at deres arbejdsplads er digital.”

Uddannelse er vigtigt Selv om mange virksomheder mener, at de er i gang med en digital omstilling, så vurderer Lars Bork Dylander, at mange virksomheder fortsat ser AI, data science og algoritmer som noget, der er svært tilgængeligt. ”Lige som med al anden teknologisk udvikling, så er udviklingen altid et skridt mod noget nyt og bedre. Da bilen blev opfundet, skulle mange også lige vænne sig til den, og mange fortsatte med at køre i hestevogn, så en fase med berøringsangst er jo ikke unormalt, når det gælder ny teknologi. Vi må bare sige, at de værktøjer, der skal til, allerede er tilgængelige i form af de nye intelligente platforme, så det handler om at udnytte mulighederne,” siger Lars Bork Dylander og understreger nødvendigheden af uddannelse og oplysning.

Han anerkender, at uddannelsesinstitutionerne gør en stor indsats og sender mange unge IT-folk ud på arbejdsmarkedet,

men det rækker ikke til at dække behovet, og derfor har virksomhederne også selv en stor opgave i at bidrage til uddannelse og rekruttering, mener han. ”For at AI for alvor skal have sit gennembrud i virksomhederne, kræver det flere unge IT-kræfter på arbejdsmarkedet, og at den øvrige del af medarbejderne opkvalificeres. ”I gamle dage, da PC’en var det nye arbejdsredskab, blev man tilbudt efteruddannelse og et såkaldt PC-kørekort. Måske vi i dag skulle overveje et AI-certifikat, som en del af kompetenceløftet til praktisk anvendelse af den nye teknologi.” siger Lars Bork Dylander.

FAKTA 2BM er et førende SAP it-, konsulent- og udviklingshus, der har som mål at bringe morgendagens effektive teknologi ind i nutidens forretningsprocesser.

2BM hjælper kunder i hele landet fra kontorer i København og Aarhus.

Se mere på www.2bm.dk

GØR DIN LEDELSE KLAR TIL BLOCKCHAIN-REVOLUTIONEN Forsyningskæder og outsourcing væver i dag virksomheder så tæt sammen, at grænserne mellem dem udviskes. Hvis du vil drage fordel af den udvikling, og de teknologier den hviler på, skal du vende vrangen ud på din ledelse.

Når kryptovalutaer og blockchainteknologi rammer medierne, er det ofte med historier om Bitcoin-spekulation, højt energiforbrug og lyssky aktiviteter.

forkerte spørgsmål, der er blevet stillet.

Et bedre spørgsmål er “Hvordan kan vi tilpasse vores forretningsmodel til blockchain?”.

Men bag de farverige overskrifter gemmer der sig historien om en hastigt voksende digital økonomi baseret på blockchain og lignende distributed ledger technology (DLT), som frontløbervirksomheder verden over arbejder på at blive en del af.

Det handler om at se netværket som udgangspunktet. Og din virksomhed som blot ét knudepunkt. En aktør, der bidrager med services på og til netværket.

Ifølge analyse-virksomheden IDC forventes virksomheder globalt at indkøbe løsninger baseret på disse teknologier for over 40 milliarder kroner i 2021, og det vil vokse med 50 procent årligt de kommende år.

At drive forretning på og med blockchains kræver dog en nytænkning af virksomhedens rolle, som for mange vil virke noget radikal. Og det kræver ledere, der forstår at navigere dette hastigt innoverende felt.

“Vi er vant til at opfinde, producere, pakke og udsende et produkt. Sådan fungerer det ikke i distribuerede miljøer.

Her skal du være medskaber af værdi i et netværk. Og det kræver et decentraliseret mindset,” forklarer Roman Beck, forskningschef på European Blockchain Center på ITU i København.

Bag blockchain-teknologien ligger nemlig en styrende filosofi om decentralisering, som griber ind i selve den måde, vi opfatter vores organisationer og forretningsmodeller.

Grænserne udviskes Når spørgsmålet i bestyrelseslokaler verden over hidtil har lydt “Hvordan kan vi integrere blockchain i vores forretningsmodel?” er det grundlæggende det

I dag fungerer mange virksomheder reelt allerede sådan, når man ser på de forsynings- og værdikæder, de er en del af, påpeger Roman Beck.

“Vi har svindende grænser mellem mange virksomheder. Nogle virksomheder ved ikke helt, hvor de stopper, og deres service- og underleverandører begynder. De er vævet så tæt sammen.”

Det er den udvikling, som de decentrale netværk tager til næste niveau, og at udnytte potentialet kræver, at man tilpasser og forfiner sin strategi til de vilkår.

“Det kræver, at du tager hele forsyningskæden, hele værdikæden, i betragtning, sammen med de incitament-mekanismer, der er i spil. Det handler om market engineering - hvordan du kan påvirke dit økosystem. Hvordan du kan påvirke andre aktører og stakeholders, så de har incitament til at handle med dig,” siger Roman Beck.

At navigere den boomende blockchainøkonomi kræver derfor en forståelse af blandet andet spilteori og digital serviceøkonomi – begge centrale elementer i IT-Universitetets blockchainkursus på ITU’s masteruddannelse i it-ledelse.

Ledelse på vrangen Men lad os tage udgangspunkt i noget velkendt: personaleledelse.

3 MYTER OM BLOCKCHAIN Blockchain-teknologi kræver enorme mængder energi Mens Bitcoin-netværket anvender den energitunge Proof-of-Work til at sikre netværket, er det langt fra tilfældet for alle blockchain-netværk. “Bitcoin-systemet fungerer sådan af en grund, men langt de fleste forretningsprocesser kan udføres på netværk, der bruger langt mindre energi,” siger Roman Beck.

Kun spekulanter interesserer sig for kryptovaluta Prisen på Bitcoin og andre kryptovalutaer kan svinge voldsomt, men ofte er det her, man først ser teknologiske landvindinger, som andre senere kan trække på. “Vi skal tale mere bredt om forskellige kryptovalutaer, nye typer services, centralbankernes eksperimenter, og de fremskridt, der gøres,” siger Roman Beck.

Danmark er en digital frontløber - vi behøver ikke blockchain Globalt peger udviklingen mod decentralisering, og Danmark risikerer at falde bagud, hvis vi holder fast i vores centraliserede systemer. “Det nationale franske netværk Minitel var et godt system, men det gjorde, at franskmændene var sene til at blive koblet på det globale internet,” siger Roman Beck.

Som leder er du vant til at definere og styre adfærden blandt en gruppe mennesker. Ikke med kontrakter, der definerer enhver tænkelig situation – det er håbløst - men med målsætninger, retningslinjer og incitamenter.

Medarbejderne skal gerne være næsten selvkørende.

I dag, hvor virksomheder på grund af outsourcing og lange forsyningskæder ikke længere har alle kompetencer, ressourcer og ydelser samlet hos dem selv, skal denne ledelsestilgang i højere grad anvendes udadtil mod de eksterne partnere.

Ledere skal så at sige vende vrangen ud på deres ledelse. For når eksterne ydelser bliver centrale og forretningskritiske for organisationen, bliver det nødvendigt at påvirke adfærden i økosystemet, forklarer Roman Beck.

“Virksomheder skal tilpasse sig en verden, hvor de ikke har total kontrol.

Jo, du har juridiske kontrakter, service level agreements og andre erstatninger, men det er ikke det samme. Der er meget, du ikke kan håndhæve, og det gør det skrøbeligt,” siger han.

Målet er selvkørende systemer Blockchains og lignende netværk kan skabe sikkerhed omkring dele af aftalerne på tværs af virksomheder og landegrænser.

I hvert fald den del af forretningslogikken, som kan beskrives med computerkode typisk finansielle kontrakter.

Men der er stadig behov for at sikre, at de andre aktører i netværket agerer som ønsket.

“Det er her market engineering og nudging kommer i spil. Software er ikke perfekt - du kan ikke garantere alt, og dertil kommer, at der er mennesker i den anden ende, hvilket kan skabe alverdens problemer,” forklarer Roman Beck.

Målet er derfor at designe incitamentstrukturer, hvor det for andre på netværket ganske enkelt er den bedste strategi at opføre sig, som du ønsker.

“Det digitale og decentrale mindset handler om at gennemtænke processer, forsyningskæder, værdikæder, så du ved hjælp af blockchain kan gøre store dele af dem næsten selvkørende og selvregulerende.”

IT-Universitetets Master i it-ledelse gør dig i stand til at lede og arbejde med nye teknologier. Læs mere på itu.dk/it-ledelse

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

REKRUTTERINGSBUREAU:

TÆNK ANDERLEDES NÅR IT-MEDARBEJDERNE SKAL FINDES

Mange virksomheder støder panden mod muren, når de rette kandidater til stillinger inden for IT skal findes, lyder det fra rekrutteringsbureauet Hays Specialist Recruitment, der arbejder med rekruttering af specialister, bl.a inden for IT, Engineering og Life Science.

D

Af Louise Jebsen er er stor fart på den digitale udvikling, og det øger efterspørgslen på kvalificereret arbejdskraft i danske virksomheder. Men mængden af medarbejdere med de rette digitale kompetencer er knap, og mange danske virksomheder oplever at løbe panden mod muren i søgningen efter de rette kandidater. Sådan lyder det fra Hays Specialist Recruitment, som er et internationalt rekrutteringsbureau med speciale i at source kandidater inden for bl.a. IT-området. ”Vi fungerer som rekrutteringspartner for rigtig mange virksomheder, og vi oplever et voldsomt behov for kvalificerede specialister og ser, at mange virksomheder oplever, at deres rekrutteringsforsøg er forgæves,” siger Vibe Puggaard, adm.

FAKTA Hays Specialist Recruitment er global ekspert i rekruttering af specialister og er markedsleder i lande som Storbritannien, Tyskland og Australien. Hays har været i Danmark i mere end 10 år og opererer fra kontor i København. Hays Danmark er en del af Hays plc, som er registreret på London Stock Exchange (FTSE 250).

Hays er eksperter i at rekruttere kvalificerede, professionelle og dygtige mennesker inden for en bred vifte af brancher og erhverv. Hays opererer på tværs af den private og offentlige sektor, og rekrutterer faste såvel som konsulenter og freelance stillinger.

Se mere på www.hays.dk

Direktør i Hays Specialist Recruitment. ”Og som resultat af det, kan mange ikke få opfyldt deres behov og føler derfor, at de skal gå på kompromis med for mange ting,” tilføjer hun.

Hun opfordrer virksomheden til at tænke ud af boksen for at finde de rette folk. Det er fx at bruge freelancere frem for fastansatte – og særligt i kølvandet på Corona vil flere virksomheder være gearet til arbejdskraft fra distancen, lyder det. Og det er også at søge udenlands for de rette medarbejdere – fastansatte såvel som freelancere. Øvet sig på at arbejde remote ”Vi siger, at man skal tænke anderledes og tænke internationalt, for det åbner døren for nogle andre muligheder. Mange af de specialister virksomhederne søger, er der – de er der måske bare ikke i Danmark. Og her efter Covid, hvor mange har øvet sig på at arbejde remote (på distancen red.), så er der et stort marked i udlandet, man kan trække på,” siger Hays-direktøren. ”Vi er med til at source rigtig mange kandidater fra udlandet, og vores oplevelse med det er, at det lykkes rigtig fint. – Dels ved enten at hente folk hertil eller at lade folk arbejde fysisk fra et andet land og så lade vedkommende lejlighedsvis flyve ind til møder fx,” tilføjer hun og fortæller, at de i Hays som følge heraf ser og mærker en stigning i behovet for freelancetilknyttede konsulenter fra udlandet, der tilknytttes digitaleringsprojekter i en tidsbegrænset periode. ”Fordelen ved dem er, at de allerede er specialiser, når de kommer ind. De skal ikke læres op, de skal højst læres op i, hvordan man gør i denne virksomhed. Men de kommer med kvalifikationerne, og det er en kæmpe fordel – så tænk udenlandsk. Der er konsulenthuse, der har netværket og kompetencerne og som kan hjælpe med formidlingen,” lyder det fra Vibe Puggaard. Øg diversiteten En anden måde at tænke anderledes på er at øge diversiteten i virksomheden, og her er det typisk de store virksomheder, der er bannerførere. ”Det handler om at få brugt diversiteten meget konstruktivt. Få

skabt fx digitale lederuddannelser for kvinder. Kvinder og mænd har forskellige syn og oplevelser – og kan de sammenholdes, så står man rigtig stærkt i forhold til, hvordan man kan skrue sin digitale transformation og sit budskab sammen i forhold til optimeringsrejsen overfor kunderne,” siger hun. Øget diversitet handler også om at få kigget på andre medarbejdergrupper, som kan opkvalificeres. ”Man er fx begyndt at få øjnene op for mennesker med fx autisme – hvor man ser, at her er en gruppe, hvor mange er rigtig dygtige til IT-kodning,” siger Vibe Puggaard.

Generelt vil mange virksomheder have behov for en digital opkvalificering – med medarbejdere der kan påtage sig nye roller og arbejde med ny teknologi, uanset hvor de er på deres karrierevej. ”At omdanne roller til funktioner vi ikke så for få år siden, det bliver en ret kritisk komponent – men man er nødt til at tilpasse sig den efterspørgsel, der bliver. Og i den ombæring vil jeg også anbefale at kigge på de unge. De kommer med et andet mindset og tænker digitalt på en anden måde. De kommer til at være et enormt stærkt værktøj for virksomhederne, hvis de formår at gribe dem og tage dem med på rejsen,” siger Vibe Puggaard Stopprøver kunne være en idé Samfundsmæssigt mener hun også, at der er noget at gøre for at bedre situationen med den digitale arbejdskraft. ”Der ér et stort problem med at finde den rette arbejdskraft, og fra samfundets side burde man se på, om vi uddanner nok. Måske skulle vi se på fx stopprøver på uddannelsesinstitutionerne i stedet for at lade karakterer afgøre adgangen til uddannelserne. Folk kan godt være en succes og blive gode til det, de laver, selvom de ikke har tårnhøje karakterer fra skolen,” siger Vibe Puggaard og fortsætter: ”Det kunne måske være en idé at optage 100 flere ind på studiet – så er der nok et større frafald, men man kunne også opleve, at flere rent faktisk dimitterer og kan indgå i arbejdsstyrken af specialister, der er så efterspurgt. Det er tid til at revurdere vores uddannelses-setup til at matche en mere agil verden.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

CYBER HUB SKAL KØRE DANMARK I FRONT PÅ CYBERSIKKERHED

Netværksprojektet Cyber Hub – oprettet af Industriens Fond – skal gennem større involvering af forskere og erhvervsvirksomheder støtte startups i at blive konkurrencedygtige inden for cybersikkerhed og køre Danmark i frontlinjen på området.

D

Af Louise Jebsen

en digitale udvikling går hurtigt – det samme gør cyberkriminalitet, og det digitale trusselsbillede vokser konstant. Da det samtidig går godt for den innovative teknologiske udvikling i Danmark, så ligger der et stort uudnyttet potentiale i at udvikle en industri inden for cybersikkerhed – og derigennem gøre cybersikkerhed til et dansk konkurrenceparameter.

Derfor har Industriens Fond bevilget penge til en landsdækkende hub for cybersikkerhed, som styres af et bredt partnerskab med forankring på DTU. Netværket består af alle landets universiteter, flere GTS-institutter, erhvervsakademier og erhvervsklynger, som start-ups, og dem der er lidt længere end start-ups, kan netværke med og søge viden fra og dermed styrke den danske cybertech-industri. ”Cybersikkerhed er noget, der vil blive meget mere efterspurgt.

Og det er en konkurrencefordel for virksomheder, hvis de formår at tænke cybersikkerhed ind som en del af deres produkt og deres måde at designe digital udvikling,” siger Lars Bajlum

Holmgaard, der er Executive Director i Cyber Hub. ”Cyber Hub er et videnstungt partnerskab, og da vi er vidensførende i Danmark, har vi gode muligheder for at modne cybertech-industrien. Vi har et slogan, der hedder: Ingen digitalisering uden cybersikkerhed, og det er det, vi arbejder ud fra. Vi er klar til at gøre verden til et mere digitalt sikkert sted,” tilføjer han.

Hubben startede for 2,5 år siden og holder til i Science Park i Lyngby – men trækker på netværk fra hele landet. På de blot 2,5 år har trusselsbilledet ændret sig markant, lyder det fra Lars Bajlum Holmgaard. ”For 2,5 år siden så verden omkring cybersikkerhed faktisk helt anderledes ud. Nu hører vi dagligt om ransomwareangreb og phishingangreb, og trusselsniveauet er hævet. Men for 2,5 år siden var man klar over, at det er nødvendigt med en fokuseret indsats på cybersecurity. Det er de rammer, vi har på plads nu og er begyndt at eksekvere på,” siger Lars Bajlum Holmgaard.

Kan tilbyde forløb til start-ups Cyber Hub er således en hjælp til danske startups, der kan trække

”

Cybersikkerhed er noget, der vil blive meget mere efterspurgt. Og det er en konkurrencefordel for virksomheder, hvis de formår at tænke cybersikkerhed ind som en del af deres produkt og deres måde at designe digital udvikling LARS BAJLUM HOLMGAARD, EXECUTIVE DIRECTOR I CYBER HUB

på hele netværket i hubben, og det er en hjælp til Danmark, fordi cybertech-industrien kan blive et væsentligt konkurrenceparameter og udstillingsvindue for resten af verden. ”Er man en tech-startup, fx inden for healthtech, proptech eller fintech, så kan vi tilbyde forløb, hvor man bliver sat ind i det essentielle ved at tænke sikkerhed ind i produktudviklingen – og hvis man er en cybertech startup, så kan vi hjælpe med at sikre, at man kommer ind på markedet. Vi kender barrierer og udfordringer, når du som startup skal sælge cybersikkerhed,” siger Lars Bajlum Holmgaard. ”Vi hiver ikke nogen ud af det miljø, de er i, men man inviteres ind i vores community og får mulighed for at sparre med andre startups, der sidder med udvikling af cyberprodukter. Det sker gennem forskellige community meet-ups, ved events og andre netværksarrangementer,” tilføjer han.

Et udstillingsvindue Som startup har man også mulighed for at søge sparring og hjælp fra forskningsmiljøerne, og desuden får man som startup i Cyber Hub et udstillingsvindue til større danske virksomheder. ”Hele hubben er en form for økosystem med forskning, udvikling, sparring og networking. Dette innovationsmiljø tiltrækker store virksomheder, som har lyst til at se på de her startups og møde de forskere, vi involverer – det er som en innovationslegeplads,” siger Lars Bajlum Holmgaard. ”Og når det offentlige Danmark begynder at skulle indkøbe og bliver mere bevidst om cybersikkerhed, så bliver de offentlige myndigheder også vigtige at have med i dette økosystem,” lyder det.

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

IT-BRANCHEN:

TECH-STARTUPS SKAL HAVE NEMMERE ADGANG TIL KAPITAL Adgang til kapital er af vital betydning for tech-startups. Og det kniber i Danmark.

U

Redaktion: John Bo Northroup ndersøgelser fra IT-Branchen fra april i år viser, at 27 pct. af de adspurgte IT-virksomheder har forsøgt at rejse kapital inden for de seneste tre år, men at det mislykkedes for mere end hver fjerde virksomhed. Historisk har det for virksomheder været naturligt at søge bankfinansiering. ”Tech-startups er imidlertid karakteriseret ved, at der normalt ikke er fysiske anlægsaktiver. En traditionel bank i Danmark kan godt lide fysiske anlægsaktiver, fordi man kan tage pant i disse. Tech-startups har ofte software som det vigtigste anlægsaktiv, og det er for vores traditionelle bank lig med risiko, fordi det ikke er fysisk, som f.eks. en ejendom eller maskiner,” forklarer Michael Moesgaard Andersen, der er formand IT-Branchens udvalg for iværksætteri, kapital og vækst.

I USA, hvor udviklingen er gået meget hurtigere end i Danmark, er der en anden tilgang. Her tager långiver/investor ikke pant i fysiske anlægsaktiver, men i patenter.

Det har gjort finansieringsmulighederne lettere for både banker og andre. Denne udvikling er endnu ikke slået markant igennem i Danmark.

Gerne finansiering fra pensionsfonde Brancheorganisationen IT-Branchen håber derfor, at eksempelvis pensionsfondene og de erhvervsdrivende fonde, der har opbygget deres formuer under skattebegunstigede former, vil inve-

stere mere i danske tech-startups. ”Ved de seneste lovændringer for ATP, har IT-Branchen slået til lyd for, at ATP skal investere mere i tech-startups, både i unoterede selskaber og selskaber på First North og andre vækstbørser, hvilket kun er delvis imødekommet, da ATP typisk først ønsker at gå ind i vækstvirksomheder, når de er forholdsvis langt henne i deres livscyklus,” siger Michael Moesgaard Andersen.

Udvikling af kapitalværktøjer til at forbedre vilkårene for det, der i USA kaldes C- og D-finansieringsrunder, kan være med til at skabe de eftertragtede Unicons. ”Vi har i IT-Branchen med glæde noteret os, at regeringen har taget spørgsmålet op som et selvstændigt mål i forbindelse med den planlagte sammenlægning af tre statslige fonde, men vi mangler at se, om udmøntningen bliver tilfredsstillende,” understreger Michael Moesgaard Andersen.

Restriktiv SKAT-praksis er ødelæggende Desuden peger brancheorganisationen på udfordringer i forbindelse med SKAT’s praksis i forhold til skattekredit. ”SKAT bør opgive sin nye praksis om ikke at anerkende softwareudvikling som udvikling. Det er vigtigt at gøre noget ved, da SKAT’s krav om tilbagebetaling af skattekredit ellers vil afstedkomme en konkursbølge blandt tech-startups. Der bør være mulighed for en retlig prøvelse af dette principielle spørgsmål,” siger Michael Moesgaard Andersen.

Michael Moesgaard Andersen, formand IT-Branchens udvalg for iværksætteri, kapital og vækst.

FAKTA

NÅR BANKEN SIGER NEJ

IT-Branchen er Danmarks største brancheorganisation for IT- og televirksomheder. IT-Branchen brænder for at skabe et digitalt samfund for alle, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Trods det nymodens navn kan IT-Branchen faktisk spore sine aner helt tilbage til 1917, hvor en kreds af importører stiftede ”Foreningen af Skrive Maskine Importører i Danmark”. Den gang, som nu, handlede det om at skabe forståelse for, at ny teknologi kan være med til at skabe vækst i erhvervslivet til gavn for samfundet.

IT-Branchen tæller ca. 800 medlemsvirksomheder.

Hele branchen anslås at bestå af godt 4.300 virksomheder, der med ca. 95.000 ansatte i 2020 omsatte for ikke mindre end 248 mia. kr.

Når bankerne siger nej til finansiering kan tech-startups i stedet prøve alternative muligheder:

Se mere på www.itb.dk

A) Der er ventureselskaber, der har specialiseret sig i tech-startups, f.eks. byFounders, Seed Capital og Nordic Eye. Vækstfonden har også en ”venturearm”, der går ind med venturekapital til tech-startups.

B) Mindre kapitaltilførsel kan fås hos Innovationsfonden (hvor der ikke er tale om lån, men et tilskud) og Pre-seed Ventures.

C) Der er efterhånden et velorganiseret net af Business Angels i Danmark, hvoraf den vigtigste del er organiseret i DanBan. Man kan enten gå direkte til en Business Angel eller deltage i nogle af DanBans mange pitch-events. Nogle gange syndikerer Business Angels også deres investeringer, således at det enkelte firma får en større kapitaltilførsel, end den enkelte Business Angel vil være parat til.

D) Kan man ikke få en kassekreditforøgelse i banken, og slår A), B) og C) fejl, så står Vækstfonden parat med låneordninger. Disse indebærer typisk en høj rente, diverse gebyrer og nogle gange et succes fee element. Det betyder, at den samlede pris for et lån her kan blive høj, og det afspejler, at Vækstfondens lånemuligheder for mange er sidste udvej.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

VIRKSOMHEDSHANDLER:

SOFTWARE GØR DUE DILIGENCE NEM OG SIKKER

Med et rekordstort antal virksomhedshandler og et stigende behov for eminent datasikkerhed, kalder tiden på værktøjer til at gennemføre sikre due diligence-processer. Softwarevirksomheden Admincontrol har udviklet Datarum, der gør due diligence-processen topsikker og overskuelig.

D

Af Ann-Sofie Warnich

et er kronede dage for virksomhedstransaktioner i Danmark. Netop nu er M&A-markedet mere aktivt, end det har været i mange år, og det er både købere og sælgere, der udviser en glubende appetit efter at handle.

Med flere virksomhedshandler kommer også et stort behov for at kunne gennemføre sikre due diligence-processer, så den potentielle køber får et dybdegående indblik i virksomheden i et fortroligt og lukket forum.

Hos softwarevirksomheden Admincontrol har man udviklet et softwareprodukt, der giver de bedste rammer for en sikker, overskuelig – og dermed vellykket – due diligence-proces. ”Det kan være svært at manøvrere i en due diligence-proces, fordi der er mange parter og dokumenter involveret. Det arbejde gør vi lettere med produktet Datarum. Datasikkerheden er i top, og det er nemt for sælger at kommunikere med potentielle købere, og derved drive salgsprocessen til salg eller køb. Datarum er vigtigt, fordi det giver tryghed i processen, så køber og sælger på en overskuelig måde, kan gennemføre en M&A-transaktion”, siger Philip Langkjær, der business development manager hos Admincontrol.

Gør due diligence sikker og overskuelig En vellykket due diligence-proces kræver stor fortrolighed og sikkerhed, og det kan være en udfordring i en digital tid, hvor hacking og datalæk er et udbredt problem. Derfor er Datarum fra Admincontrol udviklet på baggrund af et indgående kendskab til due diligence, og de udfordringer, der kan opstå i processen. ”Datarummet kan først og fremmest give sikkerhed omkring data. Admincontrol er ISO-certificeret, vores servere ligger indenfor EØS, hvorfor vi er fuldt ud GDPR compliant,” forklarer business development manager Philip Langkjær, der blandt an-

det arbejder med at indrette Datarum, så det hele tiden matcher brugernes behov.

Datarum er et krypteret rum, hvor brugere kan placere data i forbindelse med en due diligence-proces. Datarum giver en ekstremt høj grad af sikkerhed omkring data – og derudover har det en række funktioner, der gør due diligence-processen meget overskuelig, forklarer Philip Langkjær fra Admincontrol: ”I Datarum kan sælger lægge data op, for eksempel i forbindelse med at skulle sælge en virksomhed, og potentielle købere inviteres ind i datarummet for at tilgå data. Sælger kan styre køberes adgang, bestemme om data skal kunne printes og downloades, og via et Q&A-modul, kan købere stille spørgsmål til sælger. Forskellige købere kan ikke se hinanden, og kan ikke se hinandens dialog med sælger.”

Unik funktion til projektledelse Enhver, der har været involveret i en due diligence-proces ved, hvor kompliceret det kan være at koordinere og styre internt – og at det kræver en ekstrem høj grad af kommunikation og projektledelse.

Derfor har Admincontrol udviklet en helt ny funktion til Datarum, kaldet Task Manager. Task Manager er et helt unikt værktøj i branchen, som letter den interne projektledelse og gør det nemt at koordinere indbyrdes arbejdsopgaver. ”Vi har et taskmanager-modul, som betyder, at administratoren kan uploade og uddelegere opgaver til sine kollegaer. På den måde kan man bruge systemet som projektlederværktøj i stedet for at sende mails og lignede. Disse opgaver er overskueligt illustreret i datarummet, og administrator kan let holde styr på, hvilke opgaver der er uddelegeret, samt hvilke der er åbne og lukkede,” siger Admincontrols business development manager, Philip Langkjær.

FAKTA Om Datarum og Admincontrol - Datarum er udviklet af softwarevirksomheden Admincontrol. Admincontrol vækster 30 procent årligt og har kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Finland, England og Holland. Som noget helt unik tilbyder Admincontrol support døgnet rundt på alle årets dage.

- Datarum er et krypteret og sikkert digitalt rum, hvor alle parter i en due diligence-proces kan udveksle fortrolige dokumenter, spørgsmål og koordinere opgaver indbyrdes. Datarummet er browserbaseret, hvorfor det kan tilgås fra alle platforme med adgang til en browser.

- Datarum kan købes som abonnement med enten månedlig, kvartalsvis eller årlig betaling, og kan opsiges når som helst med 30 dages varsel. Efter endt proces kan sælger eksportere data og rapporter ud af datarummet.

Se mere på www.admincontrol.com

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

CYBERSIKKERHED BØR HAVE EN CENTRAL PLADS I STRATEGIEN

De gentagne cyberangreb mod selv de største virksomheder viser, hvor sårbare vi bliver, når vi ikke prioriterer cybersikkerhed med samme alvor, som vi prioriterer digitalisering. Cybersikkerhed bør ikke længere være et vedhæng til strategien, men et af dens omdrejningspunkter. Samtidig kan arbejde med cybersikkerhed generere nye data, som en virksomhed kan udnytte på andre strategiske områder, påpeger LogPoint.

E Af Peter Klar

n erkendelse spreder sig – omend langsomt – blandt ledere i private og offentlige virksomheder: Cybersikkerhed bør ikke længere blot være et appendiks til forretningsstrategien – det bør snarere være selve indledningen til strategien.

Det er et paradigmeskifte i synet på cybersikkerhed, men spørgsmålet om liv eller død for forretningen på grund af et hackerangreb er stadig i manges øjne så uvirkeligt et risikoscenarie, at det ikke vinder gehør i alle grene af erhvervslivet fra den ene dag til den anden.

Men en global pandemi, der har udstillet vores afhængighed af digitalisering, og jævnlige medie-eksponerede hacker-angreb, der har tydeliggjort vores sårbarhed i den forbindelse, hjælper da forståelsen på vej.

2 på en 10-skala ”Indtil corona-pandemien troede alle, at de havde en digitaliseringsstrategi, men de vågnede op til den erkendelse, at de kun havde kradset lidt i overfladen. Digitalisering er vejen frem, men det er problematisk, når virksomheder gør sig sårbare og kan blive lagt ned så nemt, som vi ser stadig flere eksempler på. I enhver forretningsstrategi skal sikkerhed været tænkt ind fra starten, og der er generelt behov for langt større opmærksomhed på cybersikkerhed på bestyrelses- og ledelsesniveau. Heldigvis sker der noget nu i mange virksomheder og organisationer, men vi halter stadig langt efter USA. På en 10-skala, hvor 10 er maksimal indsats mod cyberkriminalitet, er vi i Danmark stadig kun på 2.”

Ordene kommer fra Jesper Zerlang, CEO i det danske cybersikkerhedsfirma LogPoint, der med sin sikkerhedsplatform baseret på teknologierne SIEM (Security Information and Event Management), UEBA (User and Entity Behavioral Analytics) og SOAR (Security Orchestration, Automation and Response) bidrager til organisationers cybersikkerhed i pt. 11 lande.

På det konkrete ledelsesplan kan udviklingen ifølge Jesper Zerlang illustreres med, at selve ansvaret for en virksomheds cybersikkerhed i disse år begynder at bevæge sig fra CIO’en til CFO’en. ”Risikoen er, at det kan blive en sovepude, når ansvaret for cybersikkerhed ligger hos it-afdelingen. Det er en udfordring,

mange virksomheder har. Derfor efterspørger man nu i stigende grad forretningsorienterede og datadrevne CISO’er og ikke kun CISO’er med styr på compliance. Der er stadig stor mangel på CISO’er med forretningsforståelse, men de bliver nødvendige,” siger Jesper Zerlang.

”

Jeg tror stadig, at der er langt flere bestyrelsesmedlemmer, der ved, hvad der skal ske i tilfælde af ildebrand, end hvad der skal gøres i tilfælde af et ransomware-angreb.

JESPER ZERLANG, CEO I LOGPOINT

En Hawaii-bølge for hackere Han ser flere indikatorer på, at det trods alt går i den rigtige retning med virksomheders opmærksomhed på cybersikkerhed.

Ikke mindst har compliance i forhold til GDPR været en øjenåbner, der tilføjer cybersikkerheden en kompleksitet, der flytter emnet op på ledelsesplan, fordi det kan have dramatiske konsekvenser ikke at have styr på sine data og overtræde persondatabeskyttelsen.

Men det er stadig et problem, at mange virksomheder går for snævert og sporadisk til spørgsmålet om cybersikkerhed, advarer han. ”Det er at købe aflad for dine udeladelser, når du nøjes med at investere i et minimalt niveau af sikkerhed. Din virksomhed er stadig lige så attraktiv for en hacker, som en Hawaii-bølge er for

en surfer. Hackere kan komme ind, lige hvor de har lyst. Vi savner ikke dokumentation på, hvor galt det kan gå. ISS, Maersk og Oticon har musklerne til at gøre alt, hvad der skal til for at sikre sig, men alligevel har de været lagt ned grundlæggende på grund af manglende ledelsesforståelse for alvoren og realismen ved et hackerangreb. Hvis hackere kan presse selv de største virksomheder ud i en krise på liv eller død, så er de livsfarlige for alle. Ikke alle har som Maersk midler til at hyre massevis af konsulenter, der kan bringe virksomheden videre.”

Unormal aktivitet kl. 23 LogPoint er en forebyggende cybersikkerhedsløsning, som indsamler og analyserer alle logfiler – virksomhedens digitale DNA – i realtid for at afdække uregelmæssige mønstre i datatrafikken og alarmere om bevidst eller ubevidst uhensigtsmæssig brugeradfærd, der skader virksomheden. ”Fordi vi har data og analyserer data, kan vi for eksempel opfange det mønster, der er omkring et ransomware-angreb og alarmere rette vedkommende om det i en tidlig fase. Det er mønstre, som det blotte øje ikke ser på en skærm, mens som LogPoint fanger med sine algoritmer. Vi påpeger en unormal aktivitet et præcist sted i systemet kl. 23, og så er det op til virksomheden at undersøge og afgøre, om det udgør en sikkerhedsrisiko. I en mellemstor dansk virksomhed er der potentielt 10.000 alarmer, du skal kunne tage hånd om dagligt, fordi systemet genererer så meget information, men med LogPoint finder algoritmerne ud af, hvilke 25 potentielle alarmer, der er mest skadelige, og så starter du dit cybersikkerhedsarbejde dér,” siger Jesper Zerlang.

Logs er digitale fingeraftryk Når skaden er sket, har det stadig stor juridisk betydning, at logs er sikret. ”Hvis ikke du har opsamlet dine logs, kan du ikke rekonstruere, hvad der er foregået. Det svarer til, at politiet kommer ud til et gerningssted, hvor der ikke er nogen fingeraftryk.

Korrekt opsamlede logs er juridisk bindende digitale fingeraftryk og giver virksomheden evidens for, at data er registreret korrekt.

Hackere manipulerer rask væk med logs, men det kan de ikke, hvis du har LogPoint.”

Med sin analyse af logfilerne kan LogPoint spotte selv små nuancer i brugeradfærd, der afviger fra, hvordan den pågældende bruger opfører sig normalt, og alarmere virksomheden, som ellers ikke ville finde en brugeradfærd mistænksom.

Selv når et angreb har fået lov at udvikle sig, kan LogPoint begrænse skaden markant. ”Hvis en virksomhed har LogPoint installeret, kan de nøjes med at lukke de kompromitterede afdelinger i eksempelvis Filippinerne, Tokyo og New York og fikse problemet, hvor det reelt er, i stedet for at lukke hele den globale virksomhed ned i to uger, fordi man ikke aner, hvor man er blevet angrebet. LogPoint kan med nålepræcision sige, hvor du har et problem. Hvis du ved, at en af dine 10.000 medarbejdere har klikket på et phishing-link, tager det LogPoint få minutter eller timer at finde frem til, hvem der ellers har klikket på det. Du vinder flere dage og kan afværge stor skade ved at målrette indsatsen geografisk og lokalt i systemet så tidligt som muligt.”

LogPoint minimerer også risikoen ved at starte op igen efter et angreb. ”Hvis ikke du præcis ved, hvor du er blevet ramt, inden du lukker ned på grund af et ransomware-angreb, udsætter du dig for en stor risiko for at blive ramt igen, når du reetablerer systemet fra backups.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Mange compliance-frameworks Ifølge Jesper Zerlang hjælper det på virksomheders forståelse af logfilers betydning, når de indser, hvordan udnyttelse af logfiler kan tilføre værdi på andre strategiske områder end cybersikkerhed. Det gælder især områder som compliance, it-drift og Business Intelligence. ”Det er ikke et menneske, der skal opdage, at du er non-compliant. Det er vores algoritmer, og det giver pludselig alle dine logs proaktiv værdi. GDPR er jo bare en af de compliance-frameworks, der er rundt omkring i verden. Det er også ISO 27001 om informationssikkerhed og mange andre.”

I Sverige har LogPoint lavet et stort samarbejde med regionerne om beskyttelse af patientjournaler, så det ikke længere kræver it-specialister at finde specifikke journaloplysninger, men kan gøres af en sygeplejerske gennem et brugervenligt interface, der sikrer overholdelse af al relevant lovgivning.

Lamslåede over angreb Står det til Jesper Zerlang, vil cybersikkerhed i en snarlig fremtid fylde så meget på ledelsesplan, at topledelsen som noget naturligt vil orientere sig om den aktuelle status på cybersikkerhed løbende gennem dagen via relevante dashboards.

Men dér er vi ikke endnu. ”Jeg tror stadig, at der er langt flere bestyrelsesmedlemmer, der ved, hvad der skal ske i tilfælde af ildebrand, end hvad der skal gøres i tilfælde af et ransomware-angreb. Når jeg i netværk og andre professionelle sammenhænge møder direktører og fortæller dem, hvad jeg beskæftiger mig med, spørger de mig først om noget med deres private pc derhjemme. De er slet ikke bevidste om, hvad deres virksomhed kan blive ramt af. Når jeg er færdig med at tale om kritisk infrastruktur og gennemgå aktuelle eksempler på ødelæggende ransomware-angreb, står de lamslåede tilbage.”

13

Sikkerhed som en service Automatisering og brugervenlige interfaces gør løbende cybersikkerhed nemmere at arbejde med for virksomheder.

Samtidig er automatisering og udnyttelse af AI i løsningerne en nødvendighed, fordi der er så stor mangel på cybersikkerhedsfolk. ”Lige nu vurderes der at være 3,5 millioner åbne stillinger inden for cybersikkerhed globalt. Det kan vi kun komme til livs med softwarerobotter, der som LogPoint konstant kan analysere og håndtere data gennem relevante automatiseringer. Bare en enkelt cyberfaglig kompetent medarbejder kan være svær at få.

Derfor er trenden blandt virksomheder at købe en løsning som vores som en service, fra en af vores mange partnere i hele Europa. Disse driver slutkunders it, inklusive deres sikkerhed,” siger Jesper Zerlang.

FAKTA LogPoint har skabt en pålidelig, innovativ cyberskkerhedsplatform, som gør organisationer i stand til at trives i en verden med trusler under udvikling. Ved at kombinere sofistikerede teknologier og en dyb forståelse for kundernes udfordringer, støtter LogPoint arbejdet med cybersikkerhed og hjælper dem med at bekæmpe aktuelle og kommende trusler. LogPoint udbyder SIEM, UEBA og SOAR i en komplet platform, som effektivt identificerer trusler, automatisk prioriterer og håndterer hændelser og meget mere.

Med hovedkontor i København og kontorer jorden rundt er LogPoint en multinational, multikulturel og inkluderende virksomhed.

Se mere på www.logpoint.com

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

INTERXION SIKRER DATAUDVEKSLING, SIKKERHED OG BÆREDYGTIGHED FOR MISSIONSKRITISK IT

Interxion: A Digital Realty Company leverer cloud-adgange, netværk og professionel datacenterdrift for verdens mest krævende virksomheder. I Danmark holder virksomheden til i Ballerup og udvider nu med et helt nyt datacenter, der skal understøtte missionskritiske data fra danske virksomheder.

S

Af Louise Jebsen tore danske virksomheder, digitale tjenester, it og cloud-udbydere benytter professionelle forbundne colocation datacentre til at huse deres servere.

Det er en fordel, da de på den måde kan forbinde deres it direkte til netværk og globale clouds samt sikre, at deres datacenterdrift er sikker, bæredygtig og compliant i forhold til certificeringer og

revisioner. ”Vi er super glade for at kunne præsentere vores nye datacenter i Ballerup, som er en investering i at give danske virksomheder nye muligheder for sikker drift af deres it i et bæredygtigt datacenter og en ny mulighed for at kunne forbinde sig til Interxions og Digital Realtys globale platform af bæredygtige datacentre” siger Peder Bank, Managing Director hos Interxion.

Interxion opfører i øjeblikket sit tredje datacenter i Danmark (CPH3) på en grund i direkte forlængelse af det eksisterende datacentercampus i Ballerup, Danmark. Her bygges et nyt top-

moderne datacenter med en samlet kapacitet på næsten 7.000 kvm og 14,4 MW. Det nye datacenter, CPH3, skal styrke Interxion Danmarks position som et af Nordens bedst forbundne dataog netværksknudepunkter. Datacenteret bygges i faser, og første fase på 2.300 kvm og 4,8 MW åbner i 2022. Hele datacenteret kommer til at køre på grøn strøm og genbruge overskudsvarmen.

Bæredygtighed er vigtigt og kravene stiger Et vigtigt parameter for Interxion er bæredygtig drift. ”Hos Interxion er vores kerneydelse at drive forbundne datacentre, og vi har brugt mere end 20 år på at specialisere os i datacenterdrift. Derfor er vi blandt verdens førende, når det gælder energieffektiv design og sikker drift af datacenterfaciliteter, da vores kunder stiller høje krav,” siger Peder Bank og tilføjer: ”For os er det hele tiden balancen mellem at sikre både redundans og bæredygtighed. Vores kunder driver missionskritisk it – enten for deres virksomhed eller for vores samfund. Jo mere

redundans, der er brug for i din infrastruktur, jo mere energi skal der bruges, da vi drifter flere parallelle kredsløb. Vi optimerer på alle parametre, så vi altid anvender det mest energieffektive udstyr og metoder for at være bæredygtige. Men det er klart, at vi gør det uden at gå på kompromis med sikkerheden for den infrastruktur, som vi drifter for vores kunder, og som vi alle er dybt afhængige af,” siger Peder Bank.

I øjeblikket er der stort fokus på at certificere kravene til bæredygtighed for datacentre både i Danmark og i udlandet – og det giver god mening ifølge Peder Bank. ”Bæredygtighed er en mission, som vi arbejder på worldwide – at få CO2-aftrykket for vores datacentre helt i bund. Det gør vi ved at få driften gjort så energieffektiv som muligt. Derfor deltager vi i Science Based Targets, og vi har en lang tradition for at hjælpe myndigheder med at udarbejde krav til, hvordan man bedst opbevarer og drifter data – fx. med EU Code of Conduct for datacentre,” fortæller han.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

”

Hos Interxion er vores kerneydelse at drive forbundne datacentre, og vi har brugt mere end 20 år på at specialisere os i datacenterdrift.

Derfor er vi blandt verdens førende, når det gælder energieffektiv design og sikker drift af datacenterfaciliteter, da vores kunder stiller høje krav PEDER BANK, MANAGING DIRECTOR INTERXION

På trods af at mængden af data er mangedoblet gennem de sidste fem år, ja så er datacentres energiforbrug til at opbevare faktisk ikke steget ligeså meget, men er i stedet mere konstant. ”På trods af et galoperende dataforbrug, så er vores energiforbrug ikke galoperende. Det skyldes, at området generelt er blevet mere professionelt, og at flere virksomheder flytter deres servere til datacentre, som os, der er mere energieffektive og drifter det bedre,” siger Peder Bank, der peger på, at Norden generelt er langt fremme i forhold til brug af grøn strøm og genbrug af overskudsvarme.

Missionskritisk infrastruktur Interxions store datacentercampus, der geografisk ligger i Ballerup i Storkøbenhavn, er en vigtig del af den danske digitale infrastruktur. ”Man taler meget om, at ”data is everywhere”. Der bliver genereret flere og flere data, der skal opbevares tættere og tættere på,

hvor vi skal bruge dem, og det stiller store krav til den bagvedliggende infrastruktur, der bl.a. består af forbundne datacentre ” siger Peder Bank. ”Præcis som med telenetværk – vores virksomheder kan ikke fungere, hvis ikke vi har en infrastruktur med forbundne datacentre. Og der tror jeg, at nogle har misset, hvor vigtige forbundne datacentre er for vores digitale infrastruktur – de tror, at serverne opbevares hos den enkelte virksomhed, men en ret stor del af vores samfundskritiske IT står hos os og er med til at sikre dataudvekslingen mellem kritiske digitale services i vores samfund,” tilføjer han.

Interxion har sikkerhedsvagt og teknikere på 24/7 og har desuden et meget avanceret alarm- og kamerasystem. Og som det eneste Colocation datacenter i Danmark følger Interxion en SOC2 type II standard, der er en international anerkendt revisionsstandard for fysisk sikkerhed i datacentre. Interxion har desuden ISO 27001 og ISO 22301 certificeringer. ”Vi kontrollerer alle, der kommer ind i vores datacentre. Det bli-

ver logget og ved at følge SOC2 sikrer vi ikke bare, at vi har alle procedurer for dataopbevaring på plads – vi sikrer også, at der kommer eksterne auditører, som kontrollerer, at vi rent faktisk følger de procedurer, som vi har sagt, vi vil følge. Desuden dokumenterer vi alt arbejde, som udføres i vores datacenter. Hver eneste fiber eller kabel mellem to kunder i vores datacenter er dokumenteret. Vi følger de højeste standarder indenfor datacenterdrift, da det er vores kerneforretning, ” siger Peder Bank ”Der ER systemer i Danmark, som ikke må gå ned. Det ville jo være yderst kritisk, hvis vores finansielle institutioner eller anden kritisk infrastruktur ikke kørte. Vi driver et datacenter, som tager data og sikkerhed seriøst. Det er vores kerneforretning. Man outsourcer sine servere til os for at sikre professionel drift 24/7 med 99,999 procents tilgængelighed – det er, hvad vi tilbyder,” siger han.

FAKTA Interxion: A Digital Realty Company driver datacentre i Danmark og har på globalt plan mere end 290 datacentre i verdens mest benyttede data-knudepunkter.

Med den globale platform PlatformDIGITAL har Digital Realty gjort det nemt for virksomheder at etablere og skalere deres digitale forretning over hele verden. Alle Interxions datacentre er digitale knudepunkter, som giver adgang til flere end 700 netværksudbydere, 21 europæiske Internet Exchanges og ledende clouds. I Danmark er Interxion det eneste datacenter, der kan tilbyde adgang til Microsoft Azure ExpressRoute, AWS Direct Connect og Google Cloud Interconnect. Alle Interxions datacenter bruger 100 procent strøm fra bæredygtige kilder.

Læs mere på www.interxion.com/dk

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SKAL GØRE DEN DIGITALE POST LEVENDE

Når al offentlig post fra den 30. november kan læses på platformen mit.dk, som er udviklet af Netcompany, er det med visionen om at gøre det let og ligetil at handle på digital post fra virksomheder, myndigheder, organisationer og sundhedsvæsen. Borgerne kan se frem til at kunne betale regninger, booke tider, afgive samtykker, signere dokumenter, og meget andet, samme sted, som den digitale post læses.

Platformen giver virksomheder, organisationer, praktiserende læger og tandlæger i Danmark mulighed for at kommunikere sikkert og direkte til alle borgere via mit.dk, som lever op til de strengeste krav for sikker digital kommunikation.

3 Af Peter Klar

0. november går mit.dk i luften og giver danskerne en ny platform til modtagelse af digital post.

Og allerede i det ordvalg er der sket en forsimpling, for idéen med den nye platform er netop, at den skal motivere offentlige og private virksomheder, der benytter mit.dk, til at se borgerne som andet end blot passive modtagere af information, som borgerne derefter skal handle på via andre digitale sammenhænge. Nyskabelsen med platformen mit.dk består i, at de handlinger, som post fra offentlige myndigheder eller private virksomheder, der benytter tjenesten, lægger op til, kan udføres inden for samme platform, som posten åbnes i. mit.dk er udviklet af Netcompany og godkendt af Digitaliseringsstyrelsen til at vise al, både historisk og fremtidig, digital post fra det offentlige, når næste generation digital post (NgDP) rulles ud senere i år.

Platformen mit.dk kan dermed samle digital post på tværs af det offentlige og private aktører og skaber altså et reelt alternativ til e-Boks for virksomheder, sundhedsvæsen, organisationer og borgere, der tror på, at mit.dk bliver fremtidens digitale platform for post og kommunikation mellem borgere, erhvervsliv og myndigheder.

Et stort skridt videre e-Boks så dagens lys i 2001 og revolutionerede dengang fremsendelsen af post fra det offentlige til borgerne. ”Grundideen med e-Boks var at tage det fysiske brev og gøre det tilgængeligt digitalt. Det var en rigtig tanke i et historisk perspektiv. Men i praksis er der stadig kun tale om, at det fysiske brev er blevet erstattet af et digitalt brev på skærmen. Derfor bruger vi nu potentialet i digitaliseringen til at føre udviklingen et stort skridt videre og åbne op for reel interaktivitet i kommunikationen mellem borgere, myndigheder og virksomheder,” siger CEO i Netcompany, André Rogaczewski.

Noget vi skal forholde os til Meget af den digitale post, vi modtager i dag, lægger op til, at vi skal foretage yderligere digitale handlinger, men på andre platforme, hvilket kræver ekstra tid og måske et psykologisk tilløb, før vi er motiverede for at gøre det.

Ifølge André Rogaczewski rammes vi derfor stadig af den samme følelse som dengang, vi gik til postkassen og fandt såkaldte rudekuverter med regninger og andre breve, der krævede noget af os. ”I den forstand har digital post ikke ændret meget. Brevet til os afføder stadig et sæt af handlinger, vi skal foretage. Noget, vi skal forholde os til eller reagere på, og som vi ikke altid får klaret med det samme.”

På mit.dk kan borgerne se deres digitale post, når og hvor det passer dem, ved at logge ind på mobil eller computer.

”

Det vigtigste er, at det bliver en sømløs oplevelse for borgerne at klikke sig videre fra brevet og enten gøre noget selv eller få en service, der har stor betydning, for det er jo netop kendetegnende for den digitale post, vi modtager, at den vedrører væsentlige økonomiske eller sundhedsmæssige begivenheder i vores liv.

ANDRÉ ROGACZEWSKI, CEO I NETCOMPANY

Allerede fra starten af 2022 lancerer mit.dk gradvist nye funktioner, så det ud over at læse digital post bliver muligt at betale, signere, booke og chatte via mit.dk ”Netop fraværet af interaktive muligheder i den hidtidige digitale postløsning har gjort, at mange private aktører har valgt selv at kommunikere direkte med borgerne. Det er ikke i sig selv interessant at bruge en løsning som e-Boks til at sende et fysisk brev som pdf, når man alligevel skal have borgerne til at agere i virksomhedernes egne online-universer. I den forstand har virkeligheden overhalet den ellers fantastiske digitale postløsning, vi har haft i Danmark,” siger André Rogaczewski.

Private aktører vil bruge mit.dk Rækken af private virksomheder og organisationer, der melder

sig klar til at benytte mit.dk, er vokset gennem de seneste måneder og tæller i skrivende stund energi- og telekoncernen Norlys, Vismas løn-selskaber, fagforbund som HK, forsikringsselskaber som Topdanmark og GF Forsikring og pensionsselskaber som Industriens Pension og Pension Danmark. mit.dk samler ligeledes alle privatpraktiserende tandlæger i Danmark, der vil kunne få glæde af mit.dk i dialogen med deres patienter.

Og virksomhederne selv spiller en central rolle i at udfolde potentialet i mit.dk, lyder det fra André Rogaczewski. ”Målet med mit.dk er at forbinde det digitale brev med de selvbetjeningsløsninger, som virksomhederne tilbyder kunderne i deres egne onlineuniverser. Det kan være, at et brev linker til chat med en rådgiver eller til et spørgeskema, eller hvad det ellers kan være. Det vigtigste er, at det bliver en sømløs oplevelse for borgerne at klikke sig videre fra brevet og enten gøre noget selv eller få en service, der har stor betydning, for det er jo netop kendetegnede for den digitale post, vi modtager, at den vedrører væsentlige økonomiske eller sundhedsmæssige begivenheder i vores liv.”

Sikker og GDPR-compliant mit.dk er sikker og GDPR-compliant kommunikation, og det er ikke kun en fordel for borgerne, men også for de mange nye aktører, der vil benytte platformen til distribution af sikker digital post – for eksempel praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter og psykologer. ”Der findes mange virksomheder i Danmark, for hvem det er ret dyrt at lave GDPR-compliant kommunikation. Det er måske også meget forlangt af en selvstændig fysioterapeut eller privatpraktiserende tandlæge, at vedkommende skal kunne levere 100 procent garanti for sikker og GDPR-compliant kommunikation med sine klienter. Her tilbyder mit.dk en løsning.”

Sundhed med sammenhæng Som borger og civil bruger af digital post ser André Rogaczewski selv frem til større integration af den private lægestand, øvrige sundhedstilbud og det offentlige sundhedssystem. ”Den største værdi af mit.dk og dynamisk digital post med interaktion vil opstå, når vi får knyttet noget sammen, som ikke var knyttet sammen før. Jeg tror, at mange borgere kender følelsen af mangelfuld kommunikation mellem forskellige private og offentlige lægeinstanser. Jeg tror, at mit.dk vil skabe en meget stor forbedring for borgere, der har brug for sammenhæng mellem aktører, hvor snitfladerne ikke nødvendigvis er givne på forhånd. Med mit.dk kan vi samle de private og offentlige danske sundhedsvæsen endnu mere, og det samme vil være tilfældet på andre samfundsområder, der har betydning for borgernes liv og hverdag.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA mit.dk til borgerne Fra 30. november kan alle borgere over 15 år modtage digital post fra det offentlige og en række private virksomheder i mit.dk. Borgerne får nye muligheder for både at læse og reagere på vigtige henvendelser, så de for eksempel kan underskrive aftaler og betale regninger ét og samme sted – i mit.dk. Samtidig opbevares deres dokumenter med personlige og fortrolige oplysninger sikkert. mit.dk til virksomheder mit.dk giver virksomheder og organisationer adgang til en ny og moderne digital platform, som gør dialogen mellem virksomheder, sundhedsvæsen, organisationer og borgere levende og let. mit.dk er en åben og fleksibel løsning, som arbejder sømløst sammen med selvbetjeningsuniverser og samler digital post på tværs af det offentlige og det private.

Se mere på www.mit.dk

17

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Mads Rørdam, CEO i Nextagenda

KONICA MINOLTA:

VORES FREMTID ER DIGITALISERING – IKKE PRINT Konica Minolta er blandt verdens største leverandører af printog kopimaskiner, men har også for længst indset, at den eksisterende forretningsmodel er udfordret.

D

Af Flemming Østergaard

er er generelt stor fokus på at digitalisere arbejdsgange i virksomhederne, og Coronakrisens tvungne hjemsendelser har desuden vist, at fleksibelt hjemmearbejde i betydeligt omfang både er populært for medarbejderne og effektivt for virksomhederne. ”Sammen med øget fokus på den grønne omstilling, stiller det yderligere krav om digitalisering. I lyset af disse strategiske udfordringer har Konica Minolta meldt sig på banen som en relevant og kvalificeret samarbejdspartner, der skal være med til den grønne omstilling og digitalisering. Det var hovedårsagen til, at Nextagenda blev en del af den japanske gigant i

FAKTA Konica Minolta er en global IT-virksomhed, som forandrer og revolutionerer fremtidens måde at arbejde på. Den bygger bro mellem papir og digitalisering ved at levere innovative kvalitetsløsninger inden for print og IT-infrastruktur og udvikler konstant deres forretningsområder. Konica Minolta leverer løsninger inden for: • • • • • • • • •

IT-Services Intelligent Kameraovervågning Print, scan og kopi Dokumenthåndtering og workflow Forretningsprocesser Produktions- og industriel print Modern Datawarehousing Business Intelligence Advanced Analytics

Læs mere på www.konicaminolta.dk

2019,” siger Mads Rørdam, CEO i Nextagenda og fortsætter: ”Det gør vi ved at tilbyde en løsning, der kan digitalisere forretningsgange ud fra printdata og/eller de mange dokumenter og filer, der ligger rundt omkring i virksomheders arkiver både fysisk og digitalt”.

Kontekstgenkendelse af dokumenter giver effektiv digitalisering Den danske virksomhed fik straks til opgave at lave en algoritme, der ikke blot skulle kunne analysere indholdet af dokumenter og filer men også kontekstgenkende digitalt indhold på e-mails, filer, scannede dokumenter, arkiver mv. i kunders IT-miljøer. ”Vi har sammen med Konica Minolta udviklet en løsning, der kan identificere og forstå digitalt indhold. Med denne viden kan vi nu automatisk udfylde og processere digitale dokumenter og/ eller sagsbehandlingsgange, så det hele foregår automatisk og uden at skulle printe eller taste i mange forskellige IT-systemer i en sagsbehandlingsproces. Findes data et sted, sørger løsningen for at finde det og ”indtaste” det i den relevante kontekst. På den måde kan en proces, der tidligere krævede at man skulle ind i mange IT-systemer, e-mails, dokumenter mv. og søge informationer, foregå helt automatisk så det kan fuldautomatiseres eller kun procesgodkendes af sagsbehandleren”.

Konica Minoltas løsning retter sig dels mod virksomheder og organisationer, der er bagud i digitaliseringsprocessen. Og dels dem, der har stor fokus på digitalisering og har implementeret f.eks. sagsbehandlingssystemer, fagsystemer, arkiver mv., men stadig mangler en tæt sammenhæng på IT-platformen, herunder e-mail. ”Især sagsbehandlingssystemer giver udfordringer i form af, at man er nødt til at printe dokumenter og e-mails for at kunne sammenstille indhold og foretage den videre sagsbehandling.

Til dette har vi lavet et løsnings-setup, der kan genkende indholdet i dokumenterne og e-mails, udtrække relevante data og endelig sætte det i en procesmæssig kontekst, så det samlede arbejds-flow digitaliseres og man dermed slipper af med det trivielle arbejde samt højner både kvalitet og arbejdsglæde”, siger Mads Rørdam.

Document Intelligence og Smart Workflow Services Løsningen er reelt anvendt på to måder. Den første handler om Document Intelligence – hvilket går ud på at identificere og re-

gistrere alle dokumenter, så de kan indgå i en digital sammenhæng og automatisere dokument-flowet.

Det andet løsningsområde, Smart Workflow Services (SWS), har til formål at digitalisere alt, hvad der printes.

En algoritme i Konica Minoltas SWS-model analyserer det, der bliver sendt af sted til printeren og giver et segmenteret overblik over indhold og dokumenttyper. SWS er udviklet ud fra en tese om, at hver gang man printer noget, så er det udtryk for en manuel arbejdsproces. Og hvis en virksomhed kan få et overblik over det, de printer, så kan de også få et kvalificeret indblik i, hvor deres digitaliseringsrejse kan få et yderligere skub. ”Hvis man får et godt overblik over, hvad det er, man printer meget af - f.eks. salgsdokumenter i en salgsafdeling, lokalplaner i en kommune, CV’er og LinkedIn-profiler i HR-afdelingen - kan man vurdere, hvad potentialet er for at digitalisere de arbejdsprocesser. Dem der sidder midt i de manuelle arbejdsprocessers orkanøje har ofte et godt øje for digitaliseringspotentialet men vanskeligt ved at dokumentere og kommunikere det. Det er præcis det, som SWS gør: giver overblik over hvad der printes.”

I virkeligheden er den digitaliseringsproces, som Konica Minolta tilbyder virksomhederne med til at save et vigtigt ben af Konica Minoltas egen forretningsmodel – nemlig printdelen. ”Dette strategiske initiativ, der skal genopfinde Konica Minolta, er sådan set med til at afskaffe print. Det er jo ret visionært, at en print- og kopivirksomhed har til formål at afskaffe print. Men hvis man ikke skal ende samme sted som mange andre, der ikke har meldt sig ind i kampen om disruption, så er man nødt til at være helt med i front her,” lyder det fra Mads Rørdam.

Danmark er kendt for at være et af verdens mest digitale lande, og derfor spiller den danske del af Konica Minolta en vigtig rolle i udviklingen af nye løsninger. Der er således etableret en særlig task force i Danmark, der skal ekspandere Konica Minoltas nye forretningsmodel til i første omgang Nordeuropa – siden skal det videre ud i resten af Europa. Men de løsninger, der passer til danske virksomheder, passer ikke nødvendigvis til tyske, franske eller italienske. ”Vi er i Konica Minolta ydmyge over for det faktum, at lande er meget forskellige, hvad det digitale udviklingsniveau angår.

Der findes ikke nogen one-size-fits-all. Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan understøtte de lokale Konica Minolta-organisationer i deres udvikling frem mod at kunne tilbyde disse ydelser,” siger Mads Rørdam.

Vækstrejsevirksomheder i vores Cyber Hub-fællesskab Vores fællesskab tilbyder cyberteknologiske løsninger, der dækker en bred vifte af kategorier.

Vi giver dig et kort over de involverede danske cyberstartups, men du kan også søge individuelle startups ud fra en bestemt løsningskategori.

Cyber Hub hjælper dig mere end gerne med at oprette forbindelse til vores community, så tøv ikke med at kontakte os: info@cyberhub.dk I vores community fremmer vi innovation og en væksttankegang inden for cybertech, som ikke kun vil forbedre udviklingen af cybersikre danske produkter, men også være med til at modne et voksende innovationslandskab og fremme den danske cybersikkerhedsindustri.

Eagle Shark Cyber Defence

Zencurity

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv

INGEN GRUND TIL HVILE PÅ DIGITALE LAURBÆR For nylig kom den yderst glædelige nyhed, at Danmark nu sidder på den digitale trone i Europa. Hvert år opgør EU-Kommissionen, hvordan det går med udrulningen af bredbånd og anvendelsen af digitale løsninger. På engelsk hedder opgørelsen ”Digital Economy and society Index 2021”, og her ligger Danmark lige nu nummer et. Det gør vi, fordi vi har overhalet henholdsvis Finland og Sverige, som nu er henvist til sølv og bronze.

Af Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv

D

et er en samlet måling, der er tale om. Det vil sige, at der bliver set på en lang række forhold, og selv om Danmark er duks, så er der også områder, hvor det anføres, at vi kan gøre det bedre.

Eller måske snarere, at vi kan gøre det endnu bedre, fristes man til at skrive.

Ifølge EU-Kommissionen så kan vi oppe os i forhold til at sikre, at endnu flere danskere får grundlæggende, digitale færdigheder. Desuden mangler der IT-specialister i hele EU, og det gør der selvsagt også i Danmark.

Derfor kunne vi med stor fordel oprette flere uddannelsespladser på området. Lad os også sørge for, at alle får en god grundlæggende teknologiforståelse med i bagagen allerede fra folkeskolen.

Digitale løsninger til grøn omstilling Endelig er der et grønt potentiale, som vi bør have særligt stort fokus på at indfri. Danmark ligger faktisk helt i bund i anvendelse af digitale løsninger til grøn omstilling.

Regeringen bør i det lys hurtigst muligt følge op på klimapart-

nerskabernes klare anbefaling fra foråret 2020 om at bane vejen for grønne løsninger med data og digitalisering.

Ser vi på digitaliseringen hos vores store nabo mod syd, Tyskland, så ligger man her lidt over EU-gennemsnittet, mens et andet stort EU-land Frankrig ligger en my under. Det er faktisk sådan, at faxmaskiner er ganske udbredte i Tyskland.

Tidligere i år kunne DRs Tyskland-korrespondent Michael Reiter for eksempel fortælle om, at laboratorier i hele Tyskland stadig skulle sende sine testresultater ind til sundhedsmyndighederne via fax.

Herefter skulle sundhedsmyndighederne så manuelt sætte de nævnte resultater ind i et Excel-ark. Og det var altså vel at mærke omkring et år inde i covid-19-epidemien.

Digitalisering skubber til vækst I øvrigt har Nationalbanken også med syvtommersøm slået fast, at digitaliserede økonomier har klaret sig bedst gennem pandemien. Den har simpelthen gjort mere ondt på de lande, hvor digitaliseringsgraden er lav. Samtidig ved vi også, at digitalisering skubber til vækst på både den korte og den lange bane.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Det er altså på mange planer en kæmpe fordel, at vi i Danmark er så digitaliserede, som vi nu er. Men selv om vi godt for en kort bemærkning kan klappe os selv på skulderen over den aktuelle førsteplads, så hverken kan eller skal vi hvile på de digitale laurbær. For det første giver hvert digitalt skridt Danmark og danskerne store, konkrete fordele. For det andet går den digitale udvikling så rivende stærkt, at vi hele tiden skal være vågne og handle, hvis ikke vi i den digitale konkurrence vil blive overhalet inden om af andre lande. For der er jo også mange lande uden for EU, og mange af dem er mere end i fuldt digitalt firspring.

Statsstøtte til bredbåndspulje Det er er særligt bredbånds- og mobilforbindelserne, der trækker Danmark op på guldskamlen for digitalisering. Og er der så ikke et forbedringspotentiale på dette område? Jo for der er fortsat steder med begrænsede muligheder for at få en god og hurtig bredbåndsforbindelse. Udrulningen af bredbånd drives

primært af private investeringer. De nåede op over 10 mia. kr. alene i 2020. Men Folketinget vil afsætte 100 millioner kroner i statsstøtte til en ny runde med den såkaldte bredbåndspulje.

Meningen er god, men vi kunne godt bruge en langsigtet plan og en mere målrettet model for bredbåndsstøtten.

Men det handler dog ikke udelukkende om kroner og ører.

Det handler også om regler og bureaukrati. Det skal simpelthen være mindre bøvlet at opstille mobilmaster i de områder, hvor staten stiller dækningskrav til mobilselskaberne. Her kunne der gøres noget markant for at sikre bedre netværksforbindelser uden, at det ville koste skatteyderne så meget som én eneste krone.

Lige nu er der altså en række barrierer, der hæmmer den markedsbaserede udrulning af bredbånd.

Regeringen vil nedsætte et partnerskab med bl.a. teleselskaberne for at identificere disse, men mange af dem kender vi nu allerede, så vi kunne og burde faktisk gå i gang med at rydde op allerede nu.

21

Behovet for bredbåndsforbindelse Til sidst et dansk luksusproblem: Det er ærgerligt, at vi ikke får mere ud af vores ellers gode bredbåndsstruktur. Mange danskere vælger ikke en hurtig forbindelse på mindst 100 megabit i sekundet, selv om næsten alle faktisk har muligheden for at få adgang.

Lige nu føler en del nok, at de ikke har behovet, men den digitale udvikling går stærkt, og det er det, de unge vil have. Bredbåndsforbindelsen er faktisk en af de ting, boligkøbere ser på, når de overvejer et køb.

Men det er bare et eksempel på noget af det arbejde, der venter forude.

Heldigvis så er danske virksomheder, danske politikere og danskerne over en bred kam fuldt klar over alle de goder, som digitaliseringen kaster af sig. Derfor er vi også klar til at arbejde fokuseret med området og sikre, at vi også næste år og næste år igen er helt i toppen, når gælder om at være mest digital i EU.

FAKTA Dansk Erhverv handler hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Dansk Erhverv tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Deres indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg.

Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang. Det er visionen i Dansk Erhverv.

Se mere på www.danskerhverv.dk

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DET ER VORES SUPERVÅBEN, SELVOM DET IKKE ER, HVAD DU TROR Vi kender det som noget avanceret. Faktisk så avanceret, at mange af os ikke forstår os på det. Det er til trods for, at vi aldrig har været bedre til det end nu, og i EU-sammenhænge topper Danmark flere lister i vores evne til at håndtere det.

M

ange spår, at det rummer potentiale som supervåben i klimakrisen. De fleste ville nok også kunne enes om, at vores tilværelse uden det ville være kedeligere og mere usikker.

Det drejer sig selvfølgelig om digitalisering og digitalt erhverv.

Det sender automatisk nogle tanker i gang. For digitalisering og digitalt erhverv er i manges ører forbundet med idéen om de grå it-specialister, der i en kedelig kontorbygning i Herlev sidder

FAKTA IT-Branchen hjælper hver dag medlemmer i branchen og samfundet med at vokse.

IT-Branchen brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Læs mere på www.itb.dk

med hovedet i computeren i gang med at kode det nye skandaleramte it-system.

Denne forestilling er langt fra sand – og den er i øvrigt også unuanceret. For digitalisering er mere end det. Det er Just Eat, når vi trænger til noget hurtigt at spise. Det er økonomisystemet som sikrer, at vi automatisk sender regninger ud og får betaling, og så er det kunstig intelligens, der giver os mulighed for at se nye mønstre i vores mange data, så vi kan skabe nye forretningsmuligheder og blive mere effektive. Digitalisering påvirker alle virksomheder.

Digitalisering og digitalt erhverv er ikke kun til gavn for vores virksomheder. Det er til gavn for os alle.

For når Danmark lykkedes som digitalt foregangsland, så kommer det både Inge på 85 år til gavn, da hun vil opleve, at hendes sundhedsdata bliver, så hun kan få en bedre og mere personlig behandling. Mens Emil på 8 år, der er ordblind, også vil få positiv effekt af digitaliseringen, når han kan få hjælp af digitale værktøjer til at gøre hans skoledag bedre.

Et supervåben på flere fronter Særligt, når det kommer til det grønne, det avancerede og det sikre kan digitaliseringen hjælpe os på vej.

Det grønne potentiale i digitaliseringen er uomtvisteligt. Måske det vigtigste redskab i forhold til regeringens klimamål.

For digitalisering er en stor del af svaret, hvis vi skal lykkedes med vores grønne ambitioner. Dels kan digitalisering hjælpe virksomheder med at videreudvikle deres produkter mere energieffektivt. Dels kan vores data være med til at give os indsigt, så vi kan ændre vores adfærd.

Data, der viser danskernes energiforbrug eller transportmønstre

kan f.eks. hjælpe med at optimere, hvor vi bedst sætter ind med vores klimaindsats. Det er smart og effektivt.

Men vores data er vigtige, og vi skal derfor passe på dem – bl.a. ved at leve op til GDPR-kravene. Det udelukker dog ikke, at vi også kan bruge dem smart. For med intelligent brug af data har erhvervslivet samtidig et kæmpe potentiale til at skræddersy løsninger, så de på bedste vis passer til vores adfærd.

Et våbenkapløb med ny teknologi og bedre sikkerhed Kunstig intelligens er allerede ved at vinde frem i erhvervslivet, hvor 24% af alle virksomhederne bruger det. 4 ud af 5 melder tilbage, at det skaber positive resultater for dem.

Kunstig intelligens er dermed ikke kun smart for virksomhederne, det er også smart for forbrugeren, f.eks. når Netflix fortæller dig hvilken film, du ville kunne lide en lørdag aften baseret på, hvad du tidligere har set. Eller når AI’er kan gennemgå flere tusinde dokumenter og finde de vigtigste data og konklusioner på få sekunder.

Det leder også automatisk opmærksomheden hen mod det sikre.

For hvad betyder den massive digitalisering for virksomhedernes og kunderne, hvis sikkerheden omkring deres data ikke er i orden.

Desværre har 40% af alle danske SMV’ere et utilstrækkeligt digitalt sikkerhedsniveau, og det sker samtidig med, at vores data er blevet endnu mere værd for hackere og andre it-kriminelle. Så der er behov for en massiv indsats på dette område.

Hvis vi ønsker at styrke erhvervslivet og dermed også vores samfund, så er den digitale dagsorden afgørende. Vi skal investere og hjælpe et digitalt erhvervsliv på vej. Så har vi fået vores supervåben.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

DER SKAL UNGT IT-BLOD TIL, FØR VIRKSOMHEDER OMFAVNER AI Der tegner sig en sammenhæng mellem virksomhedernes implementering af AI og rekruttering af unge IT-folk, mener SAP-huset 2BM. Begge dele går langsomt. AI-værktøjerne findes allerede, men berøringsangsten er udtalt, og der er hård kamp om de endnu få unge IT-folk, der mestrer de nye teknologier.

I

Af Peter Klar årevis har virksomheder talt om kunstig intelligens (AI), og om hvordan intelligente systemer kan transformere forretningen. Nu står vi midt i udviklingen og har alle de nye AI-baserede værktøjer lige ved hånden. Alligevel tøver mange virksomheder med at omfavne potentialet i AI, mener Lars Bork Dylander, CEO i SAP-huset 2BM. ”Alle virksomheder siger, at de er i gang med en digital transformation – og det er de også i et eller andet omfang. Men det er meget forskelligt, hvor dybt den digitale transformation egentlig stikker på nuværende tidspunkt. I nogle virksomheder kan det godt virke som om, at digital transformation er noget, man er bevidst om og taler om, mere end det er noget, man egentlig er i gang med. Alle virksomheder med respekt for sig selv har i dag en digital strategi, og generelt er vores erhvervsliv og samfundet jo meget digitaliseret sammenlignet med andre lande. Men når man går tættere på, hvad virksomhederne har gang i lige nu, virker nogle af dem stadig berøringsangst i forhold til for alvor at omfavne digitaliseringen og udforske de muligheder, den nye teknologi giver. Det er stadig få virksomheder, som har taget det fulde skridt og er lykkedes med at implementere AI i den daglige drift til gavn for forretningen,” siger Lars Bork Dylander.

En fase med berøringsangst Han vurderer, at mange virksomheder fortsat ser AI som noget, der er svært tilgængeligt, og så mangler mange virksomheder uden tvivl medarbejdere, der mestrer nye teknologier som AI, data science, algoritmer osv. ”En fase med berøringsangst er jo ikke unormalt, når det gælder ny teknologi. Vi må bare sige, at de værktøjer, der skal til, allerede er tilgængelige i form af de nye intelligente platforme, for eksempel inden for ERP-systemer.”

Som SAP-hus arbejder 2BM blandt andet med den nye intelligente ERP-platform fra SAP, S/4HANA, hvor algoritmer kan udføre meget af det arbejde, mennesker hidtil har taget sig af. ”Tag et eksempel, hvor din virksomhed har fået en større ordre, som skal produceres. I den gamle verden gik du i gang med at undersøge kapacitet, varelager og din supply chain. Måske viste det sig, at du skulle bestille flere komponenter hjem, før du kunne producere. De nye systemer undersøger selv alle de relevante forhold og gør selv opmærksom på, hvis du har en udfor-

dring i forhold til at kunne producere ordren. Måske kommer systemet med tre forslag til, hvordan du kan løse det, og med en pointscore fortæller systemet også, hvilken løsning den selv finder bedst. Når du trykker ’gennemfør’, udfører systemet alt arbejdet automatisk omme bagved. Det er virkelig noget, der effektiviserer og ændrer den måde, man arbejder på,” siger Lars Bork Dylander.

Nye systemer – gamle vaner Men de nye, innovative funktioner, der bringer algoritmer og kunstig intelligens ind i forretningsprocesserne, er typisk ikke de første knapper, virksomhederne trykker på, når de får et nyt system. ”Det burde jo være noget af det, man kastede sig over som det første, fordi værdien i at kunne arbejde mere intelligent er enorm. I stedet er tendensen, at man arbejder med de nye systemer på samme måde, som man arbejdede med de gamle.” Ifølge Lars Bork Dylander kan en af forklaringerne være, at de IT-folk, der arbejder på systemerne, er garvede og egentlig synes, at de hidtidige systemer stadig er smarte. Og han kender problemet fra sig selv. ”Det, jeg kan synes er smart, synes de nye unge medarbejdere er støvet og kedeligt. Man kan godt fornemme, at beslutningstagerne i virksomhederne er voksne mennesker, der ikke har så travlt med at kaste sig over de nye ting.”

War for talent Hvis AI skal have sit gennembrud i virksomhederne, kræver det, at der kommer endnu flere unge IT-kræfter ud på arbejdsmarkedet. Lige nu er der en voldsom kamp om de dygtige, unge IT-folk. ”Den ’War for talent’, vi talte om for år tilbage, er blevet en realitet. Vi uddanner og uddanner, men ikke nok, og der udkæmpes et hårdt slag om de dygtige folk.

Specielt inden for de nyere teknologier som AI, data science, machine learning osv. er det meget svært at tiltrække de unge. De er virkelig dygtige og veluddannede, men de er svære at holde på, fordi de får mange tilbud,” siger Lars Bork Dylander.

Han anerkender, at uddannelsesinstitutionerne gør en stor indsats og sender mange unge IT-folk ud på arbejdsmarkedet, men det rækker ikke til at dække behovet, og derfor har virksomhederne også selv en stor opgave i at bidrage til uddannelsen og

rekrutteringen af næste generation, mener han. Det er nærmest en kulturændring, der skal til. ”I konsulentbranchen, som vi bevæger os i, er det ret markant.

Mange konsulenter er blevet lidt gråhårede, men vores kunder har også en tendens til at bede specifikt om konsulenter med 15 års erfaring eller lignende. Vi kan så indvende, at det måske snarere er en ung IT-medarbejder med styr på den nyeste teknologi, de har brug for, men det er svært at ændre på den praksis, når indkøb af konsulenter sker på baggrund af fastlagte kriterier. Det er sjældent en ung hurtigløber med kun to års erfaring, der bliver efterspurgt.”

De unge skaber fremtiden Men det er ekstremt vigtigt at få plads til de unge og give dem erfaring, understreger Lars Bork Dylander. ”For godt 20 år siden, da alle frygtede årtusindskiftet og indkøbte nye systemer, var der en anerkendelse af, at der skulle nye kræfter ind. En stor del af nutidens IT-arbejdsstyrke er i virkeligheden uddannet omkring årtusindskiftet. Nu er der brug for en tilsvarende villighed til at prøve nye ting. Der er brug for en erkendelse af, at det er de unge, der skaber fremtiden.”

FAKTA 2BM er et førende SAP it-, konsulent- og udviklingshus, der har som mål at bringe morgendagens effektive teknologi ind i nutidens forretningsprocesser.

2BM hjælper kunder i hele landet fra kontorer i København og Aarhus.

Se mere på www.2bm.dk

UDGIFTSHÅNDTERING OG BOGHOLDERI LIGE VED HÅNDEN Den danske Fintech-virksomhed Acubiz har fundet kuren mod de hovedpiner, som manuel håndtering og bogføring af udgifter giver både medarbejdere, finansafdeling og ledelse. Svaret er intelligent automatisering.

- Helt grundlæggende hjælper vi vores kunder med de bilag der kommer, når man er på farten. I gamle dage samlede man dem i lommen, og når man så kom hjem, skulle man tage kopier, indtaste dem i et Excel-ark og putte det hele i en brun kuvert før man afleverede det på bogholderiets skrivebord fortæller Kim Pawrup, salgsdirektør i Acubiz.

- I dag er det helt anderledes. Digitaliseringen af samfundet, og hele ’Mobile First ’-konceptet har betydet, at det i dag forventes at refusion af udlæg og bilagshåndtering, eller godkendelse af medarbejderes bilag, kan klares imens man er på vej til et kundemøde eller venter på at få sin kaffe eller frokost serveret. Og det kan man altså med vores service, fortsætter Kim Pawrup.

Direkte bogføring Med Acubiz kan bilag betales på to måder: det traditionelle medarbejderudlæg med kontanter eller eget kort eller som betaling med firmakreditkort. Begge kræver godkendelse hos eventuel nærmeste leder samt efterfølgende finans og bogholderi hjemme i virksomheden. Acubiz processen er digital og kan automatiseres i overensstemmelse med bogføringslov, skatteregler og firmaets egen politik.

Mange virksomheder vælger i den forbindelse at supplere med stikprøvekontrol af bilag efter omkostningstype, måske også medarbejder, så for eksempel 10 procent af de automatisk bogførte bilag bliver udvalgt tilfældigt og kan kontrolleres.

Det digitale spor Mens et bilag fra et kontant medarbejderudlæg kan kræve visuel kontrol for at blive godkendt, kan kontrol af transaktioner på firmakreditkort altså foregå helt digitalt.

Virksomheden kan indstille sin Acubiz-løsning til at lade bestemte typer bilag bogføre automatisk, mens andre stadig skal godkendes. Virksomheden kan også definere forskellige regler for forskellige medar-

bejdere. Her bruger Acubiz det digitale spor, som en firmarelateret udgift afsætter under vejs: Alle steder, hvor du kan bruge kreditkort, er nemlig registreret med en branchekode (en MCC-kode), der identificerer hvilken type forretning der er tale om. MCC-koden kan derfor benyttes til at sætte en række automatikker op, som letter arbejdet for både medarbejderen og virksomhedens finansafdeling.

- Man kan opsætte mange forskellige afhængigheder, og alt handler om at fjerne unødigt ressourcespild i virksomheden.

Man undgår at bruge tid på at kigge på ting, der er givet på forhånd. Hvis en medarbejder f.eks. har købt en kop kaffe til 30 kr., så kan virksomheden nemt ende ud med at bruge den samme mængde tid og

I dag er det helt anderledes. Digitaliseringen af samfundet, og hele ’Mobile First’-konceptet har betydet, at det i dag forventes at refusion af udlæg og bilagshåndtering, kan klares imens man er på vej til et kundemøde eller venter på at få sin kaffe eller frokost serveret. Og det kan man altså med vores service.

administrative ressourcer på at godkende udgiften, som det vil koste at håndtere et indkøb i virksomheden til 30.000 kr.

Det synes vi ikke er en hensigtsmæssig måde at bruge sin tid på, og den udgift på 3o kr. til en kop kaffe, vil jo blive godkendt under alle omstændigheder. Så hvorfor ikke lade det ske automatisk,” siger Kim Pawrup.

Værdiskabende for hele virksomheden Hos Acubiz mener de, at hvis en stor del af en virksomheds udgiftshåndtering i fremtiden er automatiseret, så vil det frigive tid til andre, og måske mere værdiskabende opgaver. For en finansafdeling vil det i fremtiden spille en større rolle i forhold til at skabe værdi gennem forretningsindsigt.

- Fremtiden byder utvivlsomt på nye og flere muligheder for at indsamle transaktionsdata, også når der er tale om virksomhedsrelaterede indkøb. Det giver os mulighed for at lave en automatisering 2.0, hvor vi kan lette den administrative arbejdsbyrde omkring dokumentation, kontrol og bogføring af udgifter endnu mere, så virksomheder og medarbejdere kan bruge deres tid på værdiskabelse, afslutter Kim Pawrup.