Digitalisering

DIGITALISERING

DATACENTRE KAN

VÆRE NØGLEN TIL

BÆREDYGTIGE DATA

Pernille Hoffmann, Digital Realty’s nordiske direktør

Læs mere side 2-3

DE DIGITALE MULIGHEDER STÅR I KØ – MEN VIRKSOMHEDEN

SKAL OGSÅ VÆRE RUSTET

TIL AT GRIBE DEM

Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT

Læs mere side 4

DET ER EN NY VERDEN FOR E-COMMERCE, OG FORRETNINGEN

SKAL FORNY SIT FOKUS

Martin Jagd Graeser, CEO og Founder Kvantum Copenhagen

Læs mere side 7

VEJEN TIL ANSVARLIG AI

GÅR GENNEM TEST OG

AFPRØVNING

Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI Digital

Læs mere side 8

DATACENTRE KAN VÆRE NØGLEN TIL BÆREDYGTIGE DATA

Om få år forventes datacentre at sluge strøm svarende til 17 procent af Danmarks samlede energiforbrug. De færreste virksomheder kan reelt skrue ned for deres dataforbrug, men til gengæld kan man gøre sin data mindre klimabelastende ved at placere sig i et såkaldt colocation datacenter.

Iudkanten af Ballerups industrikvarter er et af Danmarks foreløbig største colocation datacentre netop sat i drift. Bag murene står udstyr og personale klar og parat til at drive datacenter faciliteter med en samlet kapacitet på 14,4 MW og 7.000 kvadratmeter for virksomheder, der i stedet for at opretholde eget datacenter flytter deres udstyr til en colocation facilitet, hvor de deler plads, strøm, køling, forbindelser og sikkerhedsforanstaltninger med andre lejere.

Bygningen tilhører Digital Realty, tidligere Interxion, - en global datacenterudbyder med mere end 310 datacenter, fordelt på 50 byer og 6 kontinenter. Den er Digital Realty’s tredje datacenter i Danmark og er bygget på et førende design baseret på bæredygtige principper og energieffektivitet.

Ifølge Digital Realty’s nordiske direktør, Pernille Hoffmann, er det stadig mere almindeligt, at virksomheder vælger colocation fremfor at opretholde eget datacenter.

To vigtige årsager til, at virksomheder vælger Digital Realty som deres colocation leverandør, er dels en oppetid på 99,999 procent og det tårnhøje sikkerhedsniveau, virksomheden garanterer.

En tredje er, at man i datacentrene kan få direkte adgang til de netværkstjenester, cloud- og service-udbydere, man som virksomhed har behov for at forbinde sig med. Med Digital Realtys globale platform er det desuden nemt og enkelt for kunderne at eskalere deres forretning til andre lande.

“Vi har i dag en stor mængde kunder i Danmark, der også er

HVAD BETYDER COLOCATION?

Colocation er “datacenter as a service”. Med colocation har man fuld kontrol over eget it-udstyr men slipper for de udfordringer, der er forbundet med at bygge, sikre og drifte den bagvedlæggende infrastruktur i et datacenter.

Fordelene ved colocation er blandt andet muligheden for at reducere omkostningerne ved at opretholde eget datacenter, da du som virksomhed ikke behøver at investere i infrastruktur, compliance, sikkerhed, drift og vedligeholdelse af egne faciliteter. Derudover giver colocation også adgang til avancerede teknologier og infrastruktur, som der ikke vil være råd til at implementere og vedligeholde selv.

Via vores danske datacentre kan man få direkte adgang til vores lokale såvel som globale platform. En platform som forbinder virksomheder, teknologier og data sammen og er designet til at skabe den fleksibilitet og kontrol, som datatunge virksomheder har brug for at kunne understøtte deres produkt og digitale rejse.

Rent klimamæssigt giver det altså god mening at samle data-drift i store, effektive centre i stedet for at virksomheder driver deres egne datacentre. Dermed bliver colocation en måde at reducere sit klimaaftryk på.

Pernille Hoffmann, Digital Realty’s nordiske direktør

etablerede i udlandet og har behov for lokal colocation, og denne del kan vi supportere med vores setup,” udtaler Pernille Hoffmann.

For mange virksomheder handler det i høj grad om time-to-market – dvs. at undgå forsinkelser.

”Ved at placere sig i et colocation datacenter, hvor man kan forbinde sig direkte med de cloud- og serviceudbydere, man har behov for, kan man spare tid. Millisekunder ganske vist, men i mange tilfælde er det afgørende for en virksomhed, hvis

kunder forlanger gnidningsløs streaming eller lynhurtig overførsel af information,” forklarer Pernille Hoffmann. Hos Digital Realty i Danmark kan man få direkte adgang til mere end 60 netværksudbydere samt alle førende globale og lokale cloud-udbydere. Og efter Interxion er blevet til Digital Realty, er den direkte opkobling til alle dele af verden mulig via koncernens forbundne datacentre.

”Det er forskelligt, hvor mange nedværksudbydere virksomheder har behov for at forbinde sig med, og hvor meget service og sikkerhed, de ønsker. Vi skræddersyer løsningen til hver enkelt virksomhed og tilbyder hjælp fra vores Solutions Architects til at ramme den enkeltes behov. Løsningen kan i øvrigt løbende justeres i forhold til både plads, strøm eller forbindelser,” siger Pernille Hoffmann.

Ud over økonomi, sikkerhed, forbindelser og hastighed, som Pernille Hoffmann har nævnt, er der én yderligere ting, som kunderne i stigende grad efterspørger, og som Digital Realty har som et af de vigtigste mål for den nære fremtid; at mindske den enorme klimabelastning, som data udgør i dag. ”Data kræver enorme mængder af strøm og er en af nutidens helt store klimasyndere. Og intet tyder på, at vores dataforbrug vil falde. På globalt plan bruger vi hele tiden mere data, og de nye teknologier som AI (kunstig intelligens) er ekstremt data-tunge og vil få forbruget til at stige yderligere. Faktisk forventes det samlede strømforbrug at stige på trods af, at vores it-udstyr bliver mere effektivt og mindre strømkrævende, Ifølge Energistyrelsen vil datacentrene om få år - i 2030 - forbruge hele 17 procent af det samlede danske strømforbrug,”

Af Malene Aadal Bo

siger Pernille Hoffmann. Hun mener dog ikke, at de store datacentre er problemet – tværtimod mener hun, at de skal ses som en del af løsningen. Ifølge hende kan colocation datacentrene være en væsentlig bidragsyder til at reducere det samlede energiforbrug og CO2-udledning. De kan desuden spille en væsentlig rolle i udnyttelsespotentialet for genbrug af overskudsvarme.

Undersøgelser (foretaget i 2023 af Rejoose Aps) viser, at et moderne colocation datacenter i udgangspunktet er dobbelt så effektivt, som virksomheders lokale datacentre og derfor udleder langt mindre CO2. Hvis en virksomhed flytter sit udstyr ind i et moderne colocation datacenter, kan de opleve en strømbesparelse på hele 25-40 procent. Hvis der desuden er tale om et datacenter, der ligesom Digital Realtys danske centre, udelukkende benytter grøn strøm, er udledningen endnu lavere. Endelig vil en faktor som genbrug af overskudsvarme til opvarmning af boliger og offentlige bygninger give en yderligere afledt gevinst.

”Rent klimamæssigt giver det altså god mening at samle data-drift i store, effektive centre i stedet for at virksomheder driver deres egne datacentre. Dermed bliver colocation en måde at reducere sit klimaaftryk på,” siger Pernille Hoffmann. Men det kræver selvfølgelig, at datacenter-udbyderne forholder sig seriøst til bæredygtighedsproblematikken og arbejder aktivt på at gøre datacentrene så lidt klimabelastende som muligt. Hos Digital Realty er de ifølge Pernille Hoffmann meget fokuserede på at skabe grønnere og energieffektive datacentre.

Digital Realty i Danmark har blandt andet tilsluttet sig EU’s code of conduct og EU’s Climate Neutral Data Centre Pact. Og som den første af deres størrelse har Digital Realty desuden tilsluttet sig Science Based Target Initiative (SBTi) –hvor de har forpligtet sig til at reducere deres scope 1 og 2 udledninger globalt med 68 procent inden 2030.

Digital Realty har ud over globale tiltag også foretaget en del lokale tiltag for at mindske klimabelastningen. F.eks. køber den danske afdeling kun strøm fra vedvarende energikilder, og de anvender grundvandskøl til at køle vandet i deres lukkede køle-ring, hvilket igen sparer strøm og sikrer et minimalt vandforbrug.

“Og så er datacentrene alle gjort klar til at kunne sende overskudsvarmen videre. I øjeblikket venter vi f.eks. kun på, at Vestforbrænding bliver færdig med at geare deres distributionsnet til at kunne modtage overskudsvarme fra centrene i Ballerup, og indtil det forventes færdig i 2026 arbejder vi på en midlertidig løsning,” siger Pernille Hoffmann. Digital Realty’s klimaindsats ser ud til at virke. I januar i år offentliggjorde mediet Sustainability Magazine de 10 mest bæredygtige data-centre i verden, og her blev Digital Realty placeret som nummer to.

”Den placering blev vi selvfølgelig glade for. Det er ikke længere en mulighed ikke at arbejde med bæredygtighed. Det er et kunde- og samfundskrav, og hos Digital Realty er det ikke kun en forretningstilgang. Vi mener, at vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at forbedre vores klima og miljø mest muligt.”

FAKTA

Digital Realty er en global udbyder af datacenterløsninger med hovedkontor i San Francisco, USA. Virksomheden driver mere end 310 datacentre i over 25 lande fordelt på seks kontinenter og er en af de største udbydere af colocation-tjenester i verden. I Danmark driver Digital Realty tre datacentre i Ballerup samt et remote site i Valby.

Digital Realty tilbyder en bred vifte af datacenter-tjenester, herunder colocation, private cloud, interconnection og managed services. Virksomheden er kendt for sin høje grad af sikkerhed og driftssikkerhed, og deres datacentre opfylder strenge sikkerhedsstandarder og certificeringer, som ISO 27001, PCI DSS og SOC 2.

Digital Realty’s datacentre er designet til at imødekomme behovene hos en bred vifte af kunder, herunder cloud- og IT-serviceudbydere, finansielle tjenester, sundhedssektoren, netværksoperatører og mange andre. Virksomheden er også meget engageret i at reducere sin miljøpåvirkning og har investeret i bæredygtige teknologier og praksisser for at reducere energiforbruget og CO2-udledningen fra deres datacentre.

Læs mere på www.digitalrealty.com

Digital Realty’s nordiske direktør, Pernille Hoffmann. Foto: Digital Realty.

DE DIGITALE MULIGHEDER STÅR I KØ – MEN VIRKSOMHEDEN SKAL OGSÅ VÆRE RUSTET TIL AT GRIBE DEM

Vi er kommet til et punkt i den digitale udvikling, hvor teknologiens muligheder er næsten uden begrænsninger. Til gengæld kan kompetenceknaphed, uklare strategier og manglende ledelse spænde ben for, at potentialet i digitaliseringen bliver indfriet.

Af Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT

Den digitale udvikling finder sted i et så højt tempo, at vi til tider glemmer at sætte pris på, hvor mange nye muligheder, der hvert eneste år opstår i takt med teknologiernes fremdrift. F.eks. muligheden for at kunne automatisere og forenkle bogholderiet i virksomheden ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning. Eller muligheden for hybride arbejdspladser med virtuelle møder og adgang til de centrale virksomhedssystemer, uanset hvor man befinder sig. Eller at en chatbot kan indgå som en del af virksomhedens kundeservice og -support.

Det er muligheder, som nok ville have fået mange virksomhedsledere til at tabe underkæben, hvis de i 1980’erne eller 90’erne havde fået et kig ind i den digitale fremtid. For ganske få år siden havde vi ikke adgang til f.eks. smartphones og sociale medier - nu er det næsten umuligt at forestille sig en dagligdag uden. Så hurtigt går det. I 2023 befinder vi os midt i et nyt teknologispring med de muligheder, kunstig intelligens repræsenterer – her er ChatGPT et meget aktuelt eksempel.

Teknologierne er klar – men er virksomheden?

Selvom de digitale muligheder står i kø og vil gøre det i stigende grad i de kommende år, og selvom vi er kommet til et punkt i den digitale udvikling, hvor teknologiens muligheder er næsten uden begrænsninger, så er det langt fra sikkert, at alle virksomheder formår at gribe de digitale muligheder.

Når vi spørger virksomhederne til deres udfordringer på den digitale rejse, er manglen på digitale kompetencer og it-specialister ofte de primære. Hvad hjælper det, at man har adgang til alverdens smarte teknologier, hvis man ikke har medarbejdere, der kan hjælpe med at udvikle og implementere løsningerne i virksomhedens kontekst?

etablering af nye kompetencer og muligheder inden for digital forretning er en vigtig prioritering. 82 procent ser en kerneudfordring i at kunne tiltrække og fastholde de nødvendige medarbejdere på det digitale område.

“Virksomhederne bliver ved med at mangle medarbejdere, kompetencer og specialister for at kunne adressere både digitale udfordringer og udfordringer. Denne kompetencemangel er handler om mere end blot it-specialister; det påvirker også forretningens digitalisering og evnen til digital udvikling,” lyder det blandt andet i rapporten IT i praksis 2022-23.

”Digitaliseringen har allerede fundamentalt forandret forretnings- og driftsmodeller i mange virksomheder, men nogle organisationer er kun halvvejs eller måske sågar kun lige i begyndelsen af deres digitale transformationsrejse. En utilstrækkelig adgang til kompetencer kan blive til en grundlæggende krise for sådanne organisationer,” lyder det videre i IT i praksis.

Dansk IT er en uafhængig interesseorganisation og et fællesskab for it-professionelle. Dansk IT arbejder for at fremme og understøtte it, hvor dette skaber værdi for samfundet og den enkelte. Foreningen samler, styrker og udvikler it-brugere og it-professionelles kompetencer og faglighed og er en central aktør i debatten om digitalisering.

Læs mere på www.dit.dk

Også den øverste ledelse og bestyrelsen kommer ofte til kort, hvad angår digitale kompetencer. Det ses bl.a. ved, at mange virksomheder ikke har en gennemtænkt strategi for, hvordan virksomheden skal udvikles og styrkes i den digitale tidsalder. Hvad er det for produkter og services, virksomheden skal leve af, når alting digitaliseres, og når markedet (og konkurrenterne) udvikler sig? Hvordan ser fremtidens forretningsmodel ud?

Det siger virksomhedslederne

I undersøgelsen IT i praksis, der udgives hvert år af Rambøll Management Consulting og Dansk IT, svarer 81 procent af de it-ansvarlige og forretningsansvarlige fra den private sektor, at

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Oscar Halkjær, oscar@partnermedier.dk

Journalister Malene Aadal Bo, Pia Bundgaard Hansen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Stil de centrale spørgsmål Digitaliseringen skaber uden tvivl mange muligheder - men har virksomheden det nødvendige strategiske og kompetencemæssige fundament til at kunne udnytte potentialet i digitalisering maksimalt? Den digitale udvikling handler ikke om bits og bytes eller fagnørdede termer; det handler om innovation og om at træffe valg og fravalg. De digitale kompetencer er et fundament for at kunne gøre dette. Det er kompetencerne, der gør os i stand til at udnytte potentialet. Som virksomhed bliver man derfor nødt til at stille sig en række helt centrale spørgsmål: Hvordan skal virksomheden se ud fremtiden, og hvilken rolle spiller digitaliseringen i dette? Hvordan kan vi anvende nye teknologier og udnytte det digitale potentiale maksimalt? Hvilke kompetencer og strategiske tiltag er nødvendige for at realisere den vision? De digitale muligheder står i kø. Nu handler det om at ruste virksomheden til at kunne gribe dem.

K ære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Udgiver:

CLOUD ACCELERER DIGITALISERINGEN I VIRKSOMHEDERNE

Cloud-teknologi giver virksomheder hurtig adgang til avanceret it-infrastruktur og -tjenester. Virksomhederne får dermed adgang til al den nye avancerede teknologi, der kan accelerere digitaliseringen, sikre udvikling af nye produkter, hurtigere Time to Market – uden at investere i hard- og software. KeyCore, der er Danmarks førende konsulenthus i Amazon Web Services (AWS) guider til, hvordan virksomhederne får mest ud af cloud uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Cloud kombinerer hurtighed og struktur og repræsenterer en mangfoldig værktøjskasse, der kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne i en virkelighed, hvor omstillingsparathed er blevet et af de førende konkurrenceparametre.

”Cloud giver virksomhederne nye og uanede muligheder, hvis det sættes i system og bruges strategisk. Basalt set er AWS en demokratisering af adgangen til computerressourcer, fordi virksomhederne med cloud får adgang til mere end 200 services, hvor de allermest avancerede tjenester står til rådighed uden signifikante investeringer og med massiv adgang til skalerbar compute,” siger Tue Lystrup, der er partner i KeyCore, den førende Amazon Web Services partner med flest AWS-certificerede konsulenter i Danmark. AWS er i øvrigt verdens største leverandør af cloud og repræsenterer verdens mest avancerede it-platform.

Styrk konkurrenceevnen med cloud

Cloud-teknologi bidrager til at øge virksomheders evne til at udvikle og implementere nye it-løsninger hurtigt og fleksibelt. ”Cloud er ikke magisk støv, som vi kender det fra eventyrene, men cloud åbner op for et helt nyt univers, når det bruges, implementeres og driftes optimalt. Virksomheden skal have en strategi for cloud, så de rette medarbejdere får den nødvendige uddannelse i at håndtere alle mulighederne. Sagt på en anden måde handler det om at vide, hvornår man skal bruge den almindelige skruetrækker eller stjerneskruetrækkeren,” forklarer Tue Lystrup og uddyber:

”Når det kommer til implementering og drift, handler det om at have et cloud mindset, som kræver andet end traditionel it-drift. Derfor har vi uddannede AWS-eksperter, der hjælper virksomhederne godt og sikkert i gang.”

Skru op og ned efter behov

Fordelene ved AWS er, at løsningerne kan skaleres op og ned ef-

Cloud giver virksomhederne nye og uanede muligheder, hvis det sættes i system og bruges strategisk

Tue Lystrup, partner i KeyCore

ter behov. Specialisterne hos KeyCore hjælper virksomhederne med at sætte AWS tjenester og løsninger op, så infrastrukturen lever op til alle kundernes mål om sikkerhed og kontrol.

”Virksomhederne kan gå nysgerrigt til værks og se, hvad de forskellige teknologier kan gøre for kreativiteten og produktudviklingen i virksomheden. Da det er let at skalere op og ned el-

ler simpelthen lukke ned for en tjeneste, hvis den ikke giver den forventede forretningsmæssige værdi,” forklarer Tue Lystrup.

Sikkerheden er på plads

Når man siger cloud, tænker mange virksomheders it-ansvarlige helt naturligt på sikkerheden i skyen.

”Sikkerhed og kontrol er altafgørende for virksomhederne. I AWS er det ikke en gordisk knude, hvilket understreges af, at vi samarbejder med en lang række virksomheder på Life Science området, hvor kravene til compliance er ekstremt høje,” forklarer Tue Lystrup. Så kom godt i gang med fremtiden. KeyCores specialister er klar til at hjælpe. Hent mere inspiration på www. keycore.dk eller skriv på contact@keycore.dk.

FAKTA

KeyCore er den førende Amazon Web Services partner i Danmark med flest AWS-certificerede konsulenter. Virksomheden, der har mere end 40 medarbejdere, har afdelinger i både København og Aarhus, hjælper erhvervslivet i hele Danmark med at udnytte cloud-teknologien. KeyCore blev kåret til Børsen Gazelle i 2022.

Læs mere på www.keycore.dk

Af Pia Bundgaard Hansen

Det har både sine fordele og ulemper. På den ene side er det godt, at flere bliver opmærksomme på, hvad AI kan skabe af muligheder, og at flere tager del i den fælles diskussion om, hvor begrænsningerne bør være. Samtidig må man også konstatere, at AI er kompliceret stof, og samtalen bliver hurtigt overfladisk og upræcis, og dermed skabes et forvrænget billede af, hvad AI kan bruges til og ikke bruges til. Vi skal alle være en del af den demokratiske samtale om, hvordan transformerende teknologi skal påvirke vores samfund, og derfor er det også

VEJEN TIL ANSVARLIG AI

GÅR GENNEM TEST OG AFPRØVNING

AI har aldrig været så hypet, som det er lige nu. For blot et halvt års tid siden var det de færreste, der gjorde sig tanker om AI, men nu har emnet sneget sig ind i primetime-udsendelser på public service-kanaler eller i chefredaktørernes ledere, hvor etiske, juridiske og tekniske aspekter diskuteres.

DI Digital er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

DI Digital vil sikre, at Danmark bliver det foretrukne land at drive teknologivirksomhed i og ud fra for derigennem at skabe udvikling, vækst, velstand og velfærd.

afgørende, at vi skaber et fælles fundament for den samtale –det har vi alle, og særligt interesseorganisationer, erhvervsliv, forskermiljøer og politikere, et ansvar for.

AI på pause

Kort før påske skrev Elon Musk, Steve Wozniak og 1100 forskere under på et åbent brev om en bekymring for AI’s udvikling, og med et opråb om, at vi som samfund bør sætte AI på pause, til vi er blevet klogere på mulighederne og begrænsningerne. Men hvis vi skal kunne skabe det førnævnte fundament for ansvarlig AI og sikre, at teknologien anvendes som vi ønsker, så er løsningen ikke at sætte AI på pause.

AI skal være med til at løse kapacitetsudfordringerne i vores sundhedsvæsen, accelerere den grønne omstilling, skabe et bedre arbejdsliv mv. Hvis det skal lykkes, så skal vi arbejde med AI og ikke imod. Det betyder ikke, at vi skal være blinde over for potentielle farer, der også kan ligge i at arbejde med AI. Det ville være naivt ikke at være opmærksomme på faldgruberne, men at sætte det på pause er ikke en løsning. Vi skal i stedet indføre gode og konstruktive værktøjer, der hjælper virksomheder, den offentlige sektor og borgerne med at udnytte det enorme potentiale, som AI har.

Europæisk AI lovgivning Den kommende AI lovgivning – EU AI Act – er et godt eksempel på et værktøj, som kan være nøglen til, at ansvarlig AI kan blive en europæisk styrkeposition. Formålet er at regulere AI med en risikobaseret tilgang, hvor man kigger på anvendelsesområderne og ikke på teknologien i sig selv. På den måde rettes fokus på AI systemer, der tages i anvendelse på områder, hvor der kan være alvorlige konsekvenser, hvis løsningerne ikke fungerer som forventet eller bruges forkert – såkaldt højrisiko AI. Hvis AI systemet bliver kategoriseret som højrisiko, vil der være en længere række krav og kriterier, som systemet og virksomheden skal leve op til.

Eksempler på højrisiko er selvkørende biler, brug af biometriske data (særligt ansigtsgenkendelse) og AI til at udrede cancer. Ikke-højrisiko AI vil være langt de fleste anbefalingssystemer; chatbots i kundeservice, optimering af produktionsapparater mv.

Test og afprøvning

Test og afprøvning af fremtidens AI systemer bliver et afgørende supplement til EU AI Act. Det kan være med til at løse nogle af de tekniske og regulatoriske knuder, som virksomheder og offentlige myndigheder kan støde på i deres arbejde med AI systemer.

I DI Digital arbejder vi p.t. på to initiativer, der skal hjælpe virksomheder og offentlige myndigheder med test og afprøvning. Det ene initiativ skal hjælpe danske aktører i første fase af arbejdet med AI.

Initiativet kaldes en AI sandkasse og er et kontrolleret miljø, hvor det kan undersøges, hvordan systemerne agerer ift. regulering og de tekniske aspekter, inden systemerne udvikles endeligt. Det kunne fx være en life-science virksomhed, som vil bruge AI til behandling af persondata. Sandkassen kan benyttes, når ideen opstår, og hjælpe aktører med at komme videre både teknisk og regulatorisk.

Det andet initiativ er en såkaldt TEF – Test and Experimentation Facility – som er et EU-finansieret initiativ, der skal hjælpe virksomheder med at teste ”cutting edge” AI inden for Smart City and Communities. Det vil altså være virksomheder, som allerede har udviklet ideen, men som har behov for at teste løsningen i et kontrolleret miljø.

Vi mener, at Danmark og resten af Europa skal gå forrest, når det kommer til ansvarlig AI. Det er afgørende, at den kurs, der i sidste ende bliver udstukket, ikke baserer sig på frygt, men på erfaring. Erfaring, der er dannet under åbne forhold og ansvarlige rammer. De rammer kan lovgivningen samt test- og afprøvningsfaciliteterne være med til at skabe.

Af Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI Digital

ISBN 9788712060819

DET ER EN NY VERDEN FOR E-COMMERCE, OG FORRETNINGEN SKAL FORNY SIT FOKUS

Digitale investeringer betaler sig. Det viser udviklingen i de senere år med Corona efterfulgt af usikre markedsforhold. Nøglen er førstepartsdata, der skal indsamles både online og i fysiske butikker.

De seneste år har været en omskiftelig tid for e-commerce, og 2023 kalder på en ny strategisk kurs. Således lyder vurderingen fra Martin Jagd Graeser, CEO og Founder hos e-commercemarketing-bureauet Kvantum Copenhagen.

”Vi ved alle, at corona skabte et boom i online-handel, men i dag er situationen naturligvis en anden. Vi har krig i Europa, stigende leveomkostninger, inflation, reduceret vækst i BNP og truslen om en recession. 2023 og de kommende år vil være præget af fortsat uforudsigelighed, usikre forbrugere og en volatil markedssituation. Det kræver en rekalibrering af strategien.”

Førstepartsdata er rykket i centrum

Et af de afgørende indsatsområder bliver data. Det har altid været en vigtig faktor i e-commerce, men særligt i disse år, forklarer Martin Jagd Graeser. ”Tredjepartsdata er ved at blive udfaset, hvorfor der bør stilles skarpt på førstepartsdata, dvs. data, du selv indsamler og ejer, uden om Google, Meta etc. Det er førstepartsdata, der gør dig i stand til at følge kunden samt registrere og forstå adfærd, således at du møder kunden med det rette budskab på det rette tidspunkt. Du kombinerer f.eks. købsdata med demografiske oplysninger, hvilket gør dig i stand til at målrette kommunikationen til kunden, personalisering helt ned på et 1-1-niveau.”

Fokus på førstepartsdata bør derfor være et åbenlyst fokus, men det er langt fra tilfældet, lyder det fra Martin Jagd Graeser. ”Både undersøgelser og mine egne erfaringer fortæller, at mange danske virksomheder desværre endnu ikke har en strategi for indsamling og udnyttelse af førstepartsdata. Det mest oplagte er selvfølgelig at indhente disse data via hjemmesiden, men du kan også gøre brug af kampagner, kuponer, vouchers,

loyalitetsprogrammer osv. Det er imidlertid kun første skridt. Du skal indrette din virksomhed til at analysere disse data samt ikke mindst at agere ud fra dem.”

Online plus fysisk styrker dit brand

En anden nødvendig strategisk prioritet for e-commerce i disse år er en fysisk tilstedeværelse. ”Corona skabte en voldsom vækst i e-commerce, der ellers ville have taget 10 år, men det var ikke en almindelig situation. Online-butikker må indse, at træerne ikke vokser ind i himlen. Det digitale har sine naturlige begrænsninger, specielt når globaliseringen ikke er, hvad den har været, og forbrugerne i dag tænker mere lokalt. Derfor giver det god mening at kombinere online med fysiske butikker. Her møder du kunderne i øjenhøjde og giver oplevelser, som online-universet ikke kan tilbyde. ”

Der er imidlertid også en anden markant fordel ved at kombinere online-handlen med fysiske butikker, og her er vi tilbage ved data. ”I den fysiske butik kan du selvfølgelig også indsamle værdifulde førstepartsdata om kunden, og nu har du altså muligheden for at følge kunden langt bedre på tværs af kontaktpunkter. Walmart er et godt eksempel, men også danske virksomheder som Imerco, Normal, Tiger og Søstrene Greene. Det er dette fokus og investeringen i at forstå kunden optimalt, der giver de bedste forudsætninger for at styrke dit brand og vækste.”

Direkte kundekontakt er afgørende Vigtigheden af førstepartsdata til kundeindsigt og branding fremgår også af en anden udvikling affødt af Corona, nemlig væksten i DtC (Direct-to-Consumer), siger Martin Jagd Graeser. ”Under Corona gik mange producenter direkte til kunderne online. Bl.a. fordi fysisk retail var lammet af Corona, men

Der findes ingen beviser for, at det skader hverken brand eller forhandlere, at brandet etablerer egen online salgskanal – tværtimod!”

Jagd

også pga. data. Med DtC kom producenterne i direkte kontakt med kunderne og kunne indsamle egne førstepartsdata, som gav dem indsigt i behov, præferencer og trends.”

DtC er kommet for at blive, fordi producenterne har indset de unikke fordele ved at være i direkte kontakt med kunderne. ”De virksomheder, som foretog store digitale investeringer under Corona, er kommet styrket ud af pandemien og står i dag med de bedste forretningsmæssige forudsætninger. De er til stede både fysisk og online, og de har data.”

Digital adfærd skaber salg i den fysiske butik Ifølge Google Consumer Insights besøger 76% af de forbrugere, som via en smartphone søger efter et specifikt produkt i nærheden af deres fysiske lokation, også selve butikken samme dag. 28% af disse mobile produktsøgninger i et salg i den fysiske butik.

Læs mere på www.kvantum.com

FAKTA

I 2019 udgav Martin Jagd Graeser bestselleren ”Transparens og kontroltab”, der bl.a. beskriver den 4. industrielle revolution som fremtiden.

Martin

Graeser, CEO og Founder Kvantum Copenhagen

FREMTIDEN HANDLER IKKE OM KUNSTIG INTELLIGENS MEN OM KUNSTIGE DATA

De færreste virksomheder har i dag taget stilling til brugen af syntetisk data, men det bør de. For om blot få år vil størstedelen af erhvervslivet benytte det.

Det globale marked for syntetisk data omsatte i 2021 for ”blot” 881,6 mio. kr. Men med forventede vækstrater på over 30% hvert eneste år fremover, og en forventet markedsstørrelse på 12,8 mia. kr. allerede i 2030, er det her et af de største fremtidige vækstmarkeder inden for it.

Den forventede succes skyldes i høj grad, at syntetisk data giver virksomheder og offentlige myndigheder helt nye, hurtigere og billigere muligheder for at arbejde med kunstig intelligens og data end tidligere.

Faktisk forventer Gartner, at 60% al data, der bruges til at udvikle AI’er og i analyseprojekter, vil være syntetisk allerede i 2024. En helt enorm udbredelse på ganske få år.

Hvad er syntetisk data?

Helt kort forklaret består syntetisk data af rent computergenerede datapunkter, der skabes som alternativ til data fra den virkelige verden.

Syntetisk data bruges hovedsageligt, hvis ens eksisterende datasæt ikke er gode nok, og man derfor har behov for at skabe flere data, eller hvis man har personfølsomme og sensitive data, man gerne vil beskytte.

”Man kan f.eks. erstatte patientdata med ren syntetisk data, så man ikke risikerer at kunne identificere den enkelte patient og komme på kant med GDPR-lovgivningen. Eller hvis man kun har få tusinde datapunkter, kan man via syntetisk data skabe flere hundrede tusinde nye datapunkter, og på den måde lave bedre analyser eller træne sin AI mere effektivt,” fortæller Casper Guldager, senior manager i KPMG NewTech.

Sådan skaber du syntetisk data

Syntetisk data dannes altid på baggrund af data fra den virkelige verden. Med udgangspunkt i realdata, finder man en række tendenslinjer og sammenhænge, som man så kan skabe en lang række nye syntetiske datapunkter ud fra.

Når man har skabt nok syntetiske datapunkter, fjerner man de oprindelige realdata, så der kun er de syntetiske tilbage. Og det er så dem, man arbejder med fremadrettet.

Har man f.eks. en AI, der har brug for en masse data for at kunne blive præcis, kan det være et problem, hvis man kun har data fra 1.000 virkelige personer. Men ved at sørge for at sammenhængen i de syntetisk data er de samme som i de virkelige

data, kan man relativt hurtigt skabe data fra 100.000 virtuelle personer, som AI’en så kan træne på.

Casper Guldager understreger dog, at man sjældent får lige så gode data, som med data fra den virkelige verden.

”Syntetisk data vil næsten altid give et lidt dårligere resultater end virkelige data. Men hvis alternativet er intet datagrundlag, kan det være det rigtige alternativ. Specielt fordi man relativt hurtigt kan komme i gang med sin AI-træning eller analyse, og dermed få brugbare resultater.”

Forskellige metoder til at skabe syntetisk data Der findes en række forskellige metoder til at skabe syntetisk data på. Den meste brugte er Generative Adversarial Networks (GAN), som oftest bruges i forbindelse med AI-træning samt til billede- og tekstanalyser.

Et GAN består grundlæggende af to AI’er med modstridende interesser, som hjælpes ad til at blive bedre til en opgave. Forestil dig, at du gerne vil have en AI til at kunne genkende hunde på billeder, men at du kun har 1.000 ægte hundebilleder at træne den med. Det vil typisk være for lidt, da en AI ofte har brug for mindst 100.000 hundebilleder at træne på, før den bliver dygtig nok.

Det første man gør, er derfor at sætte en kunstig intelligens, AI-1, til at generere nye syntetisk skabte hundebilleder på baggrund af de 1.000 ægte hundebilleder.

Derefter sætter man en anden kunstig intelligens, AI-2, til at gætte, om der er tale om et reelt hundebillede eller et syntetisk skabt hundebillede. Så AI-1s job er altså at prøve at snyde AI-2

Sådan kommer du i gang:

1. Du skal have adgang til reelle data

2. Minimum 1.000 datapunkter

3. Byg dine datamodeller

4. Tjek datakvaliteten

5. Integrer det i dine standardsystemer

Læs mere på www.itb.dk

til at godkende falske hundebilleder, mens AI-2s job er at opdage de falske billeder.

Når AI-1 er blevet så god til at skabe syntetiske hundebilleder, at AI-2 ikke længere kan se forskel, fjerner man de oprindelige 1.000 hundebilleder, og arbejder nu kun med syntetisk skabte billeder, fordi de er blevet så gode, at de ikke kan skelnes fra de rigtige.

Det samme princip kan bruges i forhold til patientdata, billedgenkendelse og tekstanalyse o. lign., hvor man sikrer, at man analysemæssigt arbejder med valide (men kunstige) data, og samtidig ikke går på kompromis med privacy- og GDPR-lovgivningen.

Markedet for syntetisk data er stort

Allerede i dag ser man syntetisk data brugt flere steder i sundhedssektoren, da det i høj grad kan bruges i forbindelse med statistik og forskning. Men også indenfor militæret og forsvaret, er man langt fremme, når det gælder brugen af syntetisk data.

Transport og logistik er et tredje område, som også så småt er ved at komme i gang, da der ligger et stort potentiale i at bruge syntetisk data til simuleringer og indsamling af data – f.eks. fra selvkørende biler, hvor man ikke ønsker at kunne identificere den enkelte kundes kørsel, men stadig har brug for dennes data til at gøre bilen mere sikker i sin kørsel og beslutninger. Predictive maintenance og produktionsoptimering er andre steder, hvor det også er oplagt at benytte kunstigt

fremstillede data til at forudse, hvornår det er optimalt at udskifte eller reparere ting. BMW har f.eks. brugt syntetisk data til at optimere deres processer i forhold til deres fabriksproduktion af biler.

Sådan kommer du i gang med syntetisk data

For at kunne skabe syntetiske data, skal du først og fremmest have adgang til reelle data i et vidst omfang.

”Når vi er ude og rådgive kunder om brugen af syntetisk data, anbefaler vi, at man som minimum har 1.000 datapunkter fra den virkelige verden, før man går i gang.

Ellers bliver datamodellerne for svage og risikoen for skævheder og fejlfortolkninger for store,” udtaler Casper Guldager.

Derefter skal man bygge sin datamodeller op og løbende tjekke datakvaliteten, så man til sidst kan fjerne realdata, uden at det går ud over validiteten i ens analyser eller AI-træning.

Selve træningen og udarbejdelsen af det syntetiske datasæt tager, alt efter hvor struktureret virksomhedens data er til at starte med, typisk 3-6 måneder.

Når man er færdig og har opbygget et brugbart syntetisk datasæt, skal dette integreres i virksomhedens standardsystemer, så det kan bruges i dagligdagen.

Men så er man også oppe at køre.

FAKTA

Eksemple på Generative Adversarial Network

1. Generatoren bruger de ægte hundebilleder til at skabe kunstige billeder af hunde

2. Derefter skal Discriminatoren (AI-2) forsøge at finde ud af, hvilke billeder der er ægte, og hvilke der er skabt syntetisk

3. Så længe Discriminatoren kan kende forskel på ægte og syntetisk data, fortsætter man med at finetune og lære Generatoren (AI-1) at skabe bedre data

4. Når Discriminatoren (AI-2) ikke længere kan kende forskel, kan man fjerne de oprindelige 1.000 datapunkter

Adobe Stock 318729284, Tierney

CHATGPT – VEN ELLER FJENDE?

ChatGPT og AI modeller er kommet for at blive – det er der ingen tvivl om. Men skal vi være nervøse for, at ChatGPT er enden på verden som vi kender den i dag?

Bliver vi oversvømmet af ondsindet misinformation og offensive cyberangreb – alt sammen skabt af en teknologi vi ikke helt forstår?

Eller er vi tvært imod på vej ind i en ny ære, hvor teknologien overtager alt det trivielle og kedelige arbejde og sætter os mennesker frie til at gøre, hvad vi vil?

Svaret ligger måske et sted midt i mellem.

Af Frederikke Saabye, Chefkonsulent Dansk Erhverv,

Stifteren af Open AI, Sam Altman, der står bag ChatGPT udtalte i marts 2023, at ”Vi skal være forsigtige. Jeg tror, folk skal være glade for, at vi er lidt bange for det her,” ”Især er jeg bekymret over, om de her modeller kunne blive brugt til storstilet misinformation,” samtidig mener han dog også, at teknologien kan bruges i alle brancher og at den vil give os mere livskvalitet og højere levestandard.

At den hastige udvikling også har skabt bekymring, blev tydeligt, da Elon Musk, Apple co-founder Steve Wozniak og andre ledende tech-stemmer opfordrede til en 6 mdr. tænkepause i udviklingen af AI. Men kan vi sætte udviklingen på pause?

Nej, det mener vi i Dansk Erhverv ikke vi kan. Vi skal der imod sørger for, at vi har den rette lovgivning, der kan regulere brugen af AI og ChatGPT. Den holdning deler Margrethe Vestager, der på Twitter pointerede, at EU-Kommissionens AI Act netop har til formål at regulerer høj risiko AI som ChatGPT.

Men hvad med alle mulighederne som teknologien giver? Hvordan skal man som virksomhed forholde sig til ChatGPT? Hvad kan teknologien bruges til og måske endnu vigtigere, hvad er udfordringerne?

Det er der mange holdninger til, men det mest oplagt er jo, at spørger ChatGPT selv – så det gjorde jeg.

”Hej ChatGPT. Hvordan kan danske virksomheder bruge ChatGPT til at øge deres vækst?”

Hej! Danske virksomheder kan bruge ChatGPT til at øge deres vækst på forskellige måder. Her er nogle potentielle anvendelser:

1. Kundeservice og support: ChatGPT kan bruges til at forbedre kundeservice. Det kan hjælpe med at besvare kundespørgsmål, håndtere klager og problemer, og give teknisk support døgnet rundt.

2. Salgs- og markedsføring: ChatGPT kan bruges til at interagere med potentielle kunder, besvare spørgsmål om produkter eller tjenester, og give personlig rådgivning eller anbefalinger.

3. Produktudvikling: ChatGPT kan bruges til at indsamle feedback fra kunder og potentielle kunder om deres behov, ønsker og forventninger til produkter eller tjenester.

4. Automatisering: ChatGPT kan også anvendes til at effektivisere interne processer i virksomheden. Det kan automatisere rutineopgaver, besvare interne spørgsmål, og fungere som en intern videnbase.

ChatGPT havde dog også en advarsel til mig:

”Det er vigtigt at bemærke, at succesfuld implementering af ChatGPT kræver en nøje overvejelse af teknologiens anvendelse. Det er også vigtigt at have en kvalitetskontrolproces på plads for at sikre, at de genererede svar er korrekte og pålidelige, samt at overholde gældende databeskyttelseslove og etiske retningslinjer”. Og netop den advarsel ledte mig videre til det næste spørgsmål.

Hej ChatGPT kan du sammenholde de fire måder som virksomheder kan bruge ChatGPT til at skabe vækst med udfordringerne ved at bruge ChatGPT?”

Selvfølgelig! Her er en sammenligning af fire måder, hvorpå

virksomheder kan bruge ChatGPT til at skabe vækst, sammenholdt med udfordringerne ved at bruge ChatGPT:

1. Kundeservice og support: ChatGPT kan have begrænset evne til at forstå komplekse eller nuancerede spørgsmål og kan føre til fejlagtige eller upassende svar.

2. Salg og markedsføring: ChatGPT er stadig en AI-model og ikke en menneskelig sælger, så det kan have begrænset evne til at læse køberes følelser og reagere på dem på samme måde som en menneskelig interaktion Samtidig skal ChatGPT styres nøje for at undgå at sende upassende eller uacceptable svar, da det stadig kan have begrænset forståelse af kontekst og kulturelle forskelle.

3. Produktudvikling: ChatGPT’s svar kan være baseret på mønstre i de data, det er trænet på, og ikke nødvendigvis repræsentativt for den faktiske brugerfeedback, hvilket kan føre til fejlfortolkninger eller forkerte konklusioner.

4. Automatisering: Implementeringen af ChatGPT kan kræve betydelig teknisk ekspertise og ressourcer, og der er også et etisk ansvar for at sikre, at automatiseringen ikke erstatter mennesker i kritiske eller væsentlige jobfunktioner, hvilket kan have sociale og økonomiske konsekvenser.

Det er vigtigt for virksomheder at være opmærksomme på både fordelene og udfordringerne ved at bruge ChatGPT.

Og det kan næste ikke siges bedre. For den nye AI teknologi rummer uanede muligheder men også udfordringer. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden forholder os kritisk til den nye teknologi samtidig med, at vi udforsker de mange muligheder.

Unsplash Jonathan Kemper

DER ER INGEN VEJ UDENOM REGULERING AF INFORMATIONSSIKKERHED – MEN VIRKSOMHEDERNE SKAL KUNNE FØLGE MED

Lad mig starte med at sige, at vi i Dansk Erhverv fuldt ud anerkender behovet for regulering som et (blandt flere) nødvendige redskaber til bedre informationssikkerhed. Der er også brug for andre incitamenter, herunder vejledning og adgang til ressourcer.

Men forestillingen om, at vi i erhvervslivet er imod regulering, er ikke rigtig. Heller ikke ift. cybersikkerhed. Det handler om at sikre god regulering, som skaber klarhed, stiller de nødvendige krav - men samtidig ikke gør det urealistisk og alt for vanskeligt for virksomhederne. For så er vi lige vidt. I foråret 2018 kom det første NIS-direktiv, som udpegede de samfundskritiske sektorer og stillede krav til, hvordan virksomheder og myndigheder, der faldt ind under denne kategori, skulle sikre sig mod it-kriminelle og statsstøttede hackergrupper, som vi har set operere i stor stil i forbindelse med krigen i Ukraine. Og lige om lidt kommer det udvidede NIS2-direktiv, som både stiller nye krav, indfører nye sanktioner og omfatter flere virksomheder.

Fra Dansk Erhvervs side mener vi, der skal findes en hårfin balance. På den ene side må vi erkende, at det ikke har været tilstrækkeligt med awareness-kampagner og incitamenter for at løfte it-sikkerheden i det brede erhvervsliv. På den anden side er vi lige nu i en situation, hvor alt for mange virksomheder ikke ved, hvilke regler de bliver omfattet af, og hvordan den danske implementering af de pågældende regler kommer til at se ud.

NIS2-direktivet er det mest højaktuelle. Vi får dagligt henvendelser om netop NIS2 fra Dansk Erhvervs mange medlemsvirksomheder. Lad mig derfor - mens forhandlingerne om placering af ansvar og opgaver fortsætter i centraladministrationen - her nævne 3 gode råd til, hvordan vi kan få reglerne ud og virke i erhvervslivet på en måde som er realistisk og sikrer det sikkerhedsmæssige løft i virksomhederne, der er behov for. Og dermed samtidig undgår at trække unødigt mange ressourcer væk fra kerneforretningen, og dermed svækker danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne.

#1 Afklaring til omfattede virksomheder: for det første skal danske virksomheder have et klart svar fra de ansvarlige myndigheder på, om de bliver omfattet af de nye regler eller ej. Det kan virke mærkeligt, at direktivet skal være implementeret i dansk lov d. 17. oktober og virksomhederne dermed skal være klar til at efterleve kravene dagen efter d. 18. oktober i 2024. Derimod har de danske myndigheder fået helt til april 2025, før der er frist for at sende lister med de omfattede virksomheder til EU-Kommissionen.

Selvom man kunne ønske sig, at vi først fandt ud af, hvem der er omfattet, så er direktivet vedtaget på denne måde. Men man kunne jo ønske sig, at de danske myndigheder ikke udskyder opgaven, men stiller sig selv det ambitiøse (men absolut realistiske) mål, at de skal have listerne med omfattede virksomheder klar senest dette efterår, så virksomhederne kan få klar besked et års tid, inden de eventuelt skal kunne dokumentere deres compliance overfor tilsynsmyndighederne.

#2 Harmonisering: for det andet er der det evigt tilbagevendende spørgsmål om, hvordan vi får europæiske direktiver til at blive ensartet implementeret. Med NIS2-direktivet er der endvidere et spørgsmål om sektorharmonisering, så vi har en situation, hvor virksomheder med aktiviteter i flere lande og/eller sektorer kan risikere at blive mødt med forskellige krav og tilsyn. Ift. sektorerne kræver det, at der træffes nogle svære beslutninger i den danske centraladministration, men vi ser meget gerne, at CfCS rækker ud til vores nabolande, så fx transportfirmaer ikke skal forholde sig til forskellige regler, når de krydser landegrænser.

#3 Sikkerhed i værdikæden: det tredje og muligvis største dilemma handler om et af kravene i NIS2-direktivet, som pålægger virksomhederne at sikre deres værdikæde. Det er en

notorisk svær disciplin indenfor arbejdet med it-sikkerhed i forvejen, og det bliver ikke lettere af, at der ikke (endnu) findes værktøjer, som gør denne opgave nemmere at gå til for virksomhederne.

Fra dansk side har vi et redskab i D-mærket, der både kan bruges internt til at sikre at man i sin egen virksomhed lever op til minimumskravene i direktivet - og samtidig kan fungere som en god måde at kommunikere dette til sine kunder. I Dansk Erhverv samarbejder vi med de øvrige partnere om at tage medansvar for styrket cybersikkerhed. Håbet er, at D-mærket kan blive en rollemodel, der kan bruges og danne skole i resten af EU.

Vi står med cybertruslen overfor en kæmpe opgave, som kalder på et tæt offentlig-privat samarbejde. Heldigvis er vi allerede i dialog med flere sektormyndigheder, og viljen er til stede. Nu mangler vi så bare at se noget fremdrift – bl.a. en afklaring af ansvarsfordelingen, så der kan blive sat skub i implementeringen og opgaveløsningen.

Dertil kommer NIS2-direktivet til at sætte endnu mere spotlys på den kæmpe mangel på it-relaterede kompetencer i Danmark, når man i både it-sikkerhedsvirksomhederne og i den bredere rådgivningsbranche har erkendt, at det ikke er muligt at betjene alle de potentielle nye kunder, der får brug for hjælp.

De nye regler har et prisværdigt mål – nu skal vi sammen finde ud af, hvordan vi kan nå det.

Af Christian von Stamm Jonasson, Chefkonsulent Dansk Erhverv

D-MÆRKET HJÆLPER DIG GENNEM STRENGERE EU-KRAV

I2024 træder et nyt it-sikkerhedsdirektiv i kraft (NIS2). Det skal styrke it-sikkerheden, og ifølge en ny kortlægning vil det i første omgang berøre godt 1.000 virksomheder på tværs af 12 sektorer.

- Det kan godt blive flere, der bliver direkte omfattet af direktivet, men det afhænger lidt af, hvordan loven bliver implementeret i Danmark, siger Morten Rosted Vang, fagleder for digital ansvarlighed i Dansk Industri (DI).

Derudover fremhæver Morten Rosted Vang, at vigtige leverandører til de omfattede virksomheder også kommer til at mærke NIS2-kravene.

Skulle nogen af de berørte virksomheder blive fanget i ikke at leve op til kravene, vil det give bøder på op til 2 procent af virksomhedens globale omsætning.

- Hvis myndighederne gør som de plejer og implementerer

Morten Rosted Vang, fagleder, digital ansvarlig og cybersikkerhed

Dansk Industri.

NIS2 efter sektoransvarsprincippet, kan de få store problemer med at skaffe medarbejdere nok til de mange nye tilsynsenheder i ressortministerierne, fordi der også er brug for de samme cyber-kompetencer i det private. Samtidig kan virksomhederne drukne i bureaukrati, hvis de forskellige myndigheder implementerer reglerne forskelligt. Vi kan potentielt ende i en situation, hvor virksomheder, der er omfattet af flere sektorer, skal efterleve forskellige krav og tilsynsregimer,” siger Morten Rosted Vang.

D-mærket er din garanti Heldigvis er der hjælp at hente. Virksomheder og organisationer kan nemlig sikre sig, at de lever op til minimumskravene ved at blive D-mærket.

- D-mærket bygger på europæiske og internationalt anerkendte

standarder og rammeværker, og der er god overensstemmelse mellem D-mærkets kriterier og krav og NIS2-direktivets krav til hhv. styring og forankring i ledelsen samt krav til risikostyring og sikkerhedsforanstaltninger og NIS2-direktivets minimumskrav som helhed, siger Morten Rosted Vang.

Han opfordrer desuden virksomheder i al almindelighed til at gøre brug af D-mærket.

- Ansvarlig it er helt nødvendig for at vi skal kunne bevare tiltroen til den omfattende digitalisering af verden, som vi ser ind i. Med D-mærket signalerer du ansvarlighed og kan dokumentere det for kunder og myndigheder, og du kan selv sove tryggere i visheden om, at du har gjort, hvad du kunne for at undgå digitale uheld eller kriminalitet, siger Morten Rosted Vang.

FAKTA

ET SAMLET DANMARK STÅR BAG D-MÆRKET!

Industriens Fond står bag D-mærket i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk.

D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen og er en uafhængig privat organisation.

EU er på vej med strammere krav til it-sikkerhed. Med D-mærket kan du sikre dig, at du lever op til kravene og dokumentere det for kunder.

DER ER FORSKEL PÅ AT DIGITALISERE OG AT GENNEMFØRE EN DIGITAL TRANSFORMATION

De finansielle virksomheder har gennem en lang periode investeret intensivt i at digitalisere og automatisere processer og services i sektoren. Men digital transformation handler om meget mere end at bruge IT-løsninger til at effektivisere måden, vi allerede arbejder på.

Når vi ser på den finansielle sektor, så bruges automatisering gennemgående i sektoren til at sikre mere effektive sagsgange, at standardisere nøgleprocesser og til at skabe en mere ensartet kundeservice på tværs af de kanaler, som kunden møder. Målet med automatisering er helt eller delvist at overtage de opgaver, vi gør igen og igen.

Automatisering kræver at vi standardiserer vores måde at arbejde på. Det kan fx være måden, vi onboarder nye kunder på. Derfor kortlægger man først arbejdsgangene og de nødvendige trin for herefter at sætte strøm til såkaldte tasterobotter. Implementering af tasterobotter kræver, at man får kortlagt og standardiseret arbejdsgange og processer, der går på tværs af hovedsæde, filialer og funktionsområde – og det kræver en god dialog mellem de medarbejdere, der sidder med opgaven og dem, der udvikler programmerne. Medarbejderne, der er i direkte kontakt med processerne, som

automatiseres, er de egentlige eksperter og skal inddrages meningsfuldt i processen. Det må ikke reduceres til et IT-projekt.

Teknologi kan skabe innovation

Men hvad så med de mere avancerede teknologier? Teknologier som kunstig intelligens er systemer, der er designet til at bygge oven på de opgaver, som vi mennesker udfører. Det kan være at se systemer i datasæt så store, at vi ikke selv kan gennemskue. Det kan også være intelligente assistenter (’chat bot’), der hjælper os med at tage den rigtige beslutning. De nye teknologier kan øge kvaliteten og skabe innovation indenfor et forretningsområde. Man kan som virksomhed have et mål at skabe et bedre produkt rettet mod kunden, som fx kan hjælpe kunden med at holde styr på sit budget, hjælpe med at spare op eller andet.

Digital transformation er meget mere end tasterobotter

Men der er stor forskel på at automatisere processer og eksi-

sterende arbejdsgange og så det at gennemføre en egentlig digital transformation af en virksomhed. Digital transformation handler nemlig om meget mere end at bruge IT-løsninger til at effektivisere måden, vi allerede arbejder på.

En reel digital forandring handler i stedet om at tænke helt nyt og måske finde helt nye måder, som virksomheden kan skabe værdi ved. Og en succesfuld digital transformation handler om transformationsledelse og at få medarbejderne med ombord. Digital transformation er et organisations- og udviklingsprojekt.

Den digitale transformation sætter helt nye krav til ledere og ledelse, hvor der i virksomheden bør skabes klare visioner og formål med den omstilling, som virksomheden skal igennem. Rejsen skal være meningsfuld for medarbejderne, så de kender deres rolle i omstillingen.

Så det at omstille sig digitalt handler om meget mere end at anvende IT til at effektivisere, sådan som vi gør tingene på i dag.

Af Finansforbundet

NY TEKNOLOGI

Af Per Østergaard Jacobsen

Det synes som om, at alle taler om (Big) Data, Teknologi og særligt AI. Lad os starte med at postulere, at (Big) Data er ikke længere en hypet teknologi. Det er blevet et afgørende og multi-facetteret ledelsesmæssigt koncept/værktøj, der er væsentlig for både erhvervslivet og samfundet.

Et koncept/værktøj som kan gøre livet lettere for kunder, borgere, virksomheder og samfund hvis det vel og mærke anvendes rigtigt! AI er til gengæld meget hypet – man er jo nærmest idiot hvis man ikke nævner AI!

“AIdataisliketeenagesex:everyonetalksaboutit,nobodyreally knows how to do it, everyone thinks everyone else is doing it, so everyone claims they are doing it...” Efter inspiration fra Professor Dan Ariely, Duke University.

Jeg vil så gå imod strømmen og tale om (Big) Data.

Hvad er (Big) Data?

Lad os om som udgangspunkt starte med at definere begrebet så vi alle taler samme sprog. Det er vigtigt, at man forstår (Big) Data konceptet. Men endnu vigtigere er at lære, hvorfor (Big) Data er ikke bare et digitalt støtteben til den eksisterende forretningspraksis. Med den rette ledelsesmæssige tankegang kan denne nye teknologi skabe afsæt for at genoverveje forretningsmodeller, transformere eksisterende modeller og den traditionelle interaktion med jeres interessenter, ikke mindst kunderne. Men det er jo ikke nok at tale om Big Data…

Big Data skal skabe gensidig værdi Vores (Big) Data dogme er: (BIG) DATA skaber gensidig værdig for kunde/borger og virksomhed/samfund. Hvis ikke denne gensidige værdiskabelse er til stede vil man ikke være motiveret til at dele og give viden. Når kunder fx giver virksomheden indsigt gennem data, skal der gives værdi tilbage til kunden i form af at kunden har oplevet fordele og gør det lettere at være kunde. Lad starte med at sætte fokus på (Big) Data konceptet og de opgaver, der ligger i at holde styr på og analysere (Big) Data. Formålet er at finde nye og ofte overraskende indsigter, samt forbedre interaktion med stakeholder, logistik og profit/værdi ved at bruge det som en forebyggende, beskrivende, proaktiv eller intelligent teknologi. Big Data findes på strategiske, taktiske og operationelle niveauer.

FAKTA

Kort om Per Østergaard Jacobsen

Direktør i Efficiens og Ekstern lektor på CBS, Institut for Afsætningsøkonomi. Sammen med Pernille Rydén og Torsten Ringberg har han skrevet bogen ”Disrupt your Mindset to Transform your Business with Big Data”, som blev publiceret i 2017. Bogen er skrevet pba. deres forskningsarbejde som er et samarbejde ml. CBS og DTU. Per har været projektleder på ”Rio til Roskilde”, et af verden største Smarter City projekter, samt på Destination:Digital der arbejde med data indenfor turisme og som har været platform til at udbrede anvendelse af data i turist erhvervet. Derudover har Per siden 90’erne skrevet 14 bøger om kunder, data og kunderejsen. Seneste bog er ”Loyalitet i turbulente tider” der er baseret på et omfattende datasæt om kunder i detailhandel og blandt de største af sin art.

Big Data modellen, V9 Vores V9 model viser hvordan du og din organisation kan skabe værdi med Big Data ved at forstå de 9 V’er: ViewpointxVolumexVarietyxVelocityxVeracityxVisuality x Validity x Volatility = Value

V9 beskriver desuden (Big) Datas særlige karakteristika, hvilket gør det mere forståeligt og håndgribeligt.

Selvom mange analytikere, konsulenter, forskere, universiteter, og IT-specialister taler om (Big) Data som noget revolutionerende nyt, så kan det være svært for den almindelige leder at se hvorfor det nu skulle være noget særligt – er det ikke bare data i lidt større mængder end vi er vant til?

Man kan med rette sende en advarsel til virksomhederne mod at tro de kan forstå menneskers adfærd og motivationer på baggrund af datasæt og korrelationer. Der kræves også indsigt i den symbolske betydning og de mere følelsesbaserede motiver, der driver den observerede adfærd. Kvaliteten af den viden ledere kan udvinde af (Big) Data afhænger også af hvilke kilder data kommer fra, hvilke algoritmer analytikerne har udviklet, og hvor stor analytisk skarpsindighed lederen besidder.

Det interessante er, at en organisation i princippet kan måle niveauet af teknologisk parathed ved at vurdere hvert enkelt V. 6 af de 9 V´er afslører organisationens teknologiske færdigheder, ressourcer og ledelsesmæssige evne til at samarbejde internt og nedbryde silotænkning. Mens Viewpoint ikke nødvendigvis påvirker alle V´erne, for eksempel Volumen og Validitet, så påvirker det, hvordan ledere hver især vægter de enkelte V´er og den værdi de kan skabe med Big Data. Forklaring af de 9 V’er:

1. Viewpoint

Hvilken synsvinkel du har på Big Data er bestemt af dit mindset. Perspektivet hvorfra du anskuer jeres interaktion med kunderne og hvordan dette projiceres på de 8 andre V´er, både muliggør og begrænser hvordan I skaber mening med Big Data. Det første V afgør hvilken type indsigt du forventer af Big Data, hvilke data du vil efterspørge og hvordan du fortolker dem og hvordan du mener data bedst kan visualiseres. Desuden afspejles din synsvinkel på Big Data i organisationens vision og strategi og har indflydelse på hvordan I legitimerer forandringsprocesser. Derudover afhænger Big Data implementering af jeres handlinger, interaktion og kommunikation i og på tværs af organisationen.

2. Volume

Volumen refererer til den datamængde, I genererer og var en del af de første beskrivelser af Big Data, hvilket nok forklarer termen. Bare se på mængden af de e-mails, posts på sociale medier som fx Facebook, Twitter, Instagram eller fotos, videoklip, data fra sensorer, kunde- og transaktionsdata, vejrdata, osv. som vi producerer og deler. Vi tæller ikke længere datamængder i terabyte, selv om dette allerede kan lyde som en masse; nu opgiver vi datamængderne i Zettabyte eller Brontobyte.

3. Variety De mange forskellige datakilder som Big Dataanalyser trækker på skaber stor varietet. Førhen håndterede organisationer primært strukturerede data, så som finansielle data (f.eks. salgsdata baseret på produkt, region og kunde) og transaktionsdata (produktion, logistik og/eller services). Den slags data kan nemt struktureres i nydelige kolonner og rækker i Excel tabeller og databaser. I dag har ledere helt andre udfordringer, da Big Data teknologien trækker på en række data fra både strukturerede og ustrukturerede kilder, f.eks. mails, sociale medier samtaler, fotos, sensordata, GPS sporing, video eller lydoptagelser og offentlige data, og kombinerer disse med traditionelle strukturerede data.

4. Velocity Computernes eksponentielle udvikling og vores brug af smartphone betyder, at vi kan bearbejde og samtidig generere data ved hurtigt stigende hastigheder. Velocity, som vi med rette kan kalde ’Vild hastighed’ referer både til den hastighed vi genererer nye data og til den hastighed vi modtager og transmitterer data.

Dette sker ofte i hurtige og komplekse processer. Bare tænk på de sociale medier, hvor posts går viralt på få sekunder, eller hvor hurtige kreditkorttransaktioner kontrolleres for bedrageri, eller de få millisekunder det tager handelssystemer at analysere sociale medie netværk med henblik på at opfange signaler, der kan udløse beslutninger om at købe eller sælge aktier.

5. Veracity Strukturerede og ustrukturerede data kommer i stigende grad fra forskellige kilder og af en svingende kvalitet, fordi nogle data er mere præcise end andre. Det betyder, at pålideligheden af Big Data kan være svær at kontrollere, så derfor bliver spørgsmålet om data er virkelige aldeles relevant. Virkeligt refererer altså til troværdigheden af data. Tænk bare på, hvordan Tweets, hashtags, forkortelser tastefejl og dagligdagstale influerer pålideligheden og nøjagtigheden af data, der skal analyseres. Mange analytikere kæmper derfor med at ’rense’ data for at gøre det mere troværdigt.

6. Visuality

En visuel fremstilling af data gør det nemmere for de fleste mennesker at få et hurtigt overblik og afkode meningen hurtigere end man kan med talrækker og kodede datastrømme. Dashboards fungerer ligesom instrumentbrættet i en bil: det kan konvertere koder og numre til visuelle oversigter i grafer, kort og figurer, der er lette at tyde af den menneskelige hjerne. De kan omsætte komplekst data, så man intuitivt har nemmere ved at forstå det, hvilket gør det lettere for lederne at trække hurtig og relevant information ud som kan danne grundlag for deres beslutninger.

7. Validity

Begrebet Validitet viser hvor relevant data er i forhold til organisationens strategi og om den kan skabe nyttig indsigt med data. Bare fordi der er en korrelation mellem forskellige datasæt betyder det ikke, at det er relevant eller at der er en reel sammenhæng. Hvis man for eksempel kombinerer et lands bruttonationalprodukt (BNP) med data på vindhastigheden fra Meteorologisk Institut i perioden 1996-2015 og finder en sammenhæng, så er en sådan korrelation i bedste fald falsk og irrelevant.

8. Volatility

Volatilitet forholder sig til det presserende spørgsmål om, i hvilket omfang data kan lagres og bruges og hvilke regler, der gælder. I en verden af uanede mængder af realtidsdata er det stadig vigtigt at tænke på udgifter og kapacitet forbundet med opbevaring og håndtering af data.

Flere og flere data er følsomme og bør beskyttes mod hackerangreb. Mange organisationer ser data som frie. Det kan de være på nuværende tidspunkt, men det vil sandsynligvis ændre sig, når EU-loven om persondata træder i kraft i 2018. Denne lov kræver, at organisationer søger tilladelse, hver gang de anvender personoplysninger om kunder på en anden måde end oprindelig tiltænkt og godkendt.

9. Value

Værdi er resultatet af de øvrige 8 V’er og er grundlaget for at anvende Big Data. Big Data handler bestemt ikke kun om store mængder data fra forskellige strukturerede og ustrukturerede datasæt og kilder. Big Data giver mulighed for at frembringe nye indsigter i dine eksisterende data, samt fange og analysere data, der kan indikere fremtidige trends og forudsige kommende ændringer i kundeadfærd og præferencer. Set fra et strategisk ledelsesperspektiv kan Big Data gøre din organisation mere adræt, robust og tilpasningsdygtig og dermed bedre til at navigere igennem forretningsmæssige udfordringer.

Et godt råd:

Husk at OO+NT = EOO

Formlen betyder: ”Old Organization + New Technology = Expensive Old Organization”. Den er blevet bevist mange gange gennem de sidste 25 år.

LÆGGER DIN LEDELSE KRÆFTER I DIGITALISERING?

Hvordan står det til med den digitale omstilling i de danske virksomheder, og hvad kræver det af ledelsen at drive og udnytte den digitale udvikling?

Dirksomheder mobiliserer sig til den digitale omstilling, men den egentlige omstilling lader vente på sig hos mange. Det er svært at omstille kerneforretningen, så det virkelig rykker.

Flere rapporter og cases fra forskellige brancher leverer dokumentation for, at den digitale omlægning har stor betydning. Og det er ikke kun anekdoter om Amazon, Netflix eller Tesla, der understreger, at digitaliseringen resulterer i forretningsmæssige fordele. Også andre større undersøgelser viser de klare fordele.

Rapporterne begynder på det nationale plan med OECD, der påpeger, at det vil være afgørende for velstand og velfærd, at OECD-landene løfter sig digitalt. Og rapporterne kommer også på virksomhedsniveau, hvor en række forskere og konsulenthuse viser, at digitaliseringen er afgørende for vækst og lønsomhed i virksomhederne.

MIT Sloan under Massachusetts Institute of Technology (MIT) studerede 391 større virksomheder fra hele verden og kunne se en markant forskel mellem virksomheder, der arbejdede intensivt på at digitalisere driften og kundekontakten. MIT Sloans analyse ser to afgørende dimensioner, for det første en opmærksomhed på digitale muligheder og for det andet et ledelsesmæssigt fokus på at indhente gevinsterne fra digitaliseringen.

Virksomheder, der kan begge dele, ”passionerede digitale”, opnår markant større lønsomhed, mens virksomheder, der kun tager fat, i de emner der nu er på mode, de ”hippe digitale”, opnår meget få gevinster. De virksomheder, der kun i begrænset omfang arbejder med digital transformation som ”digitale begyndere” eller ”digitale konservative”, kan ligeledes ikke opnå forretningsmæssige fordele.

Virksomheder mobiliserer sig til den digitale omstilling, men den egentlige omstilling lader vente på sig hos mange. Det er svært at omstille kerneforretningen, så det virkelig rykker. Flere rapporter og cases fra forskellige brancher leverer dokumentation for, at den digitale omlægning har stor betydning. Og det er ikke kun anekdoter om Amazon, Netflix eller Tesla, der understreger, at digitaliseringen resulterer i forretningsmæssige fordele. Også andre større undersøgelser viser de klare fordele.

Et positivt og et negativt eksempel

To eksempler fra dansk erhvervsliv kan måske vise, hvad digitaliseringen betyder. Et positivt eksempel er producenten af stomiposer, Coloplast, der i 2015 sigtede efter at få kontakten til over to millioner brugere direkte gennem sociale medier og blogs. Og allerede i 2017 er de er tæt på dette mål. Coloplast opnår en gigantisk fordel, fordi virksomheden med denne direkte kontakt kan gå fra, at deres produkt udleveres gennem hospitaler og institutioner på aftaler med store indkøbsafdelinger til at blive efterspurgt af brugerne direkte. Denne loyalitet kan både give højere priser og tilbagemeldinger til produktudviklingen. Et mere negativt eksempel på konsekvenserne, hvis digitalisering ikke tages alvorligt, kan ses i Pihl og Søns konkurs i 2011. Phil og Søn var et stort ingeniør og entreprenørselskab, der globalt påtog sig nogle af de mest vanskelige opgaver og havde gjort det i årtier. I slutningen af 2010 måtte bestyrelsen konstatere, at der ikke var et overblik over de risici, som virksomheden havde påtaget sig. Og da der opstod tekniske vanskeligheder i flere opgaver på samme tid forsvandt egenkapitalen, og konkursen blev en realitet. Virksomhedsledelsen havde baseret sig på en simpel økonomisk rapportering og havde ikke skaffet sig et digitalt overblik over, hvor udsat forretningen var overfor risici.

Digitaliseringen kræver, at it-udviklingen er agil

Der er en stor ledelsesmæssig udfordring i ambitionerne om digitalisering; for forudsætningen er jo, at der er it-systemer til at samle data om kunderne, og systemer der kan etablere data om leverancerne samt kompetencer til at rette og reagere på de nye digitale data. Og it-systemerne ligger jo traditionelt i deres egne afdelinger med deres egne rytmer og egne ledelser.

Udviklingen af it-systemerne, som it-afdelingerne har stået for, har traditionelt været planlagt med analyse-, udviklings- og implementeringsfaser, og udviklingsopgaverne har måske strakt sig over flere år.

Mange steder har man herudover sendt alt it ud til underleverandører på lange kontrakter, og nu står virksomhederne med meget få interne it-kompetencer.

Når digitaliseringen kræver, at it-systemerne udvikles, og at der er kapacitet til at få nye it-funktionaliteter specificeret og ind i driften, så skal der ske noget alvorligt på it-siden.

Og i øjeblikket er svaret omlægning til agil udvikling i it-afdelingerne og gerne i større skala i form af ”Scaled Agile”. De store banksystemer under fx Danske Bank, Bankernes Edb-Center og Bankdata er alle nu omlagt til agil udvikling, og i de større danske industrivirksomheder arbejder man også med agil udvikling på mange områder.

It-udviklerne arbejder i mindre grupper i afgrænsede tidsbokse. Og alt tyder på, at jobtilfredsheden i it-afdelingerne følger med. Nu er det især på ledelsesniveauerne, at den agile arbejdsform kræver helt nye måder at arbejde på.

Afgørende at ledelsen har gode vaner, nysgerrighed og lyst til at handle på baggrund af data Hvis man accepterer, at virksomheder og organisationer skal digitalisere, ligger den største udfordring på ledelsen. Helt basalt er der tre elementer, der skal være på plads på ledelsesniveau; gode vaner, nysgerrighed og lyst til at handle på baggrund af data.

Ledelsen i virksomheder, der er langt i digitaliseringen, svarer markant anderledes end traditionelle virksomheder på to spørgsmål:

Hvilke data handler du på dagligt, ugentligt og månedligt? Det vil sige, hvordan følger du udviklingen på kundesiden eller på leverancerne, og hvordan kan du handle på disse data?

Hvilke nye data vil du benytte for at udvikle forretningen? Det vil sige, hvor ligger de nye muligheder for ny forretning og ny indtjening?

Det kendetegnende er, at de digitale virksomheder har ledelser, der har lyst til at handle på baggrund af data, og der hersker en ”hang til handling”, som giver dem fordelene.

Modsat, er der en gruppe af mindre succesfulde virksomheder og organisationer, hvor ledelserne trækker kortet med ”Den store undskyldning” i form af manglende kapacitet, manglende kompetencer og manglende systemunderstøttelse. Alt tyder på, at disse undskyldninger er de største trusler for digitaliseringen. Og undskyldninger vil ikke skabe den fremdrift, der er nødvendig for at opnå udbyttet af ændringerne i teknologi og forventninger hos kunder.

Af Peter G. Harboe, lektor, VIA University College

MIGNOW has risen from the will that technology plays its role, bringing companies around the world to the digital transforma�on now