”I’M HERE TO STAY”
Læs mere side 3
SLA FÅR ENDNU EN STOR OPGAVE I LONDON
– BRINGER VIDEN FRA OG TIL DANMARK
Læs mere side 4
MARKEDET FOR LOGISTIKEJENDOMME
HAR FORTSAT STORT POTENTIALE
Læs mere side 5
NYT PARTNERSKAB SKAL FREMME BÆREDYGTIGHED I EJENDOMSBRANCHEN
Læs mere side 6
Umiddelbart er det ikke en stor historie fra ejendomsbranchen, når en virksomhed lejer 1285 kvm. lager og kontor. Men nogle ganger vækker lejeren i sig selv opmærksomhed. Det er tilfældet her, hvor Hillerød er valgt som dansk udgangspunkt den kinesiske elbilproducent XPENG. Dém kan vi komme til at høre meget mere til, hvis elbiler overtager markedet, sådan som mange forudsiger. “Formålet med det nye hovedkontor i Hillerød er, at det skal kunne rumme alle dele af vores forretning. Modsat mange andre bilmærker i Danmark er vi fabriksejet, og vi tager i højere grad selv ansvaret for bl.a. salg og service. Derfor skal vores hovedkontor kunne rumme både den del, men også kontor og lagerplads. Det har været et krav for os, at ejendommen er i god stand, da det også er herfra, vi skal udlevere biler til vores kunder, så det er vigtigt, at det ser præsentabelt ud, og det synes vi i al beskedenhed er lykkedes,” udtaler Jens Olsen, direktør XPENG Danmark, i en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet lejemålet.
”Derudover skal der også være plads til, at vi vokser. Vi har planer om at vækste i løbet af de næste år, så det skal vi selvfølgelig være gearet til. Med den nye ejendom føler vi os godt rustet til netop det. Vi glæder os til at slå dørene op for vores nye hovedkontor og byde kunderne velkomne til at se og prøve vores lækre elbiler,” tilføjer Jens Olsen, der ses til venstre på billedet.
XPENG har allerede et showroom i Axel Towers over for Tivoli i København. Både her og i de nye lokaler i Hillerød kan kunderne møde op og få hjælp til at sammensætte netop den bil, de har behov for, selv om det ligger i firmaets koncept, at en stor del af salget skal foregå online.
Mange københavnerne føler nok, at de kender den ejendom, der frem til 1993 rummede byens hovedbibliotek. Men skulle de have et ærinde i den, når den snart genopstår som kontorejendom, nu under navnet Knud Højgaards Hus, vil de dårligt kunne kende den igen indefra.
Ejendommen har i mellemtiden lagt lokaler til Niels Brock Copenhagen Business College ind, og lige nu er entreprenøren MT Højgaard ved at afslutte en totalrenovering af bygningen med butiksareal i gadeplan og fem etager på i alt 8300 kvm., kontorer, oplyser Lintrup & Norgart, der står for udlejningen, i en pressemeddelelse.
Der er næsten fuldt hus, og de nye lejere vil flytte ind i løbet af de kommende måneder. Industrikoncernen Danfoss rykker ind på to etager, mens konsulentfirmaet Trustworks lejer én etage. Det samme gør en stor udenlandsk virksomhed, som ønsker at være anonym, og endelig overtager Blast, som arrangerer globale turneringer i e-sport, det meste af 3. sal. Resten af dén etage er eneste ledige kontorlejemål i ejendommen, og lejemålet på 750 kvm. kan stå færdigindrettet til en ny lejer i slutningen af 2023, lyder det fra Lintrup & Norgart. ”Større bygninger bliver ofte omdannet til flerbrugerhuse med mange lejere, men vi vurderede, at etagevis udlejning var oplagt hér, fordi der i indre by er udbredt interesse for store, moderne kontorlokaler i ét plan. Som ejer inddrog Knud Højgaards Fond os tidligt i forløbet, og vi fik udarbejdet indretningstegninger samt udvendige og indvendige visualiseringer af ejendommen, så mulige lejere hurtigt kunne få en forståelse for udtryk og kvalitetsniveau for de færdige kontorlokaler, og så udlejer på forhånd kunne beregne den samlede økonomi for at istandsætte lejemålene,” forklarer Jesper Norgart fra mæglerfirmaet.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen
Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen, nicklas@partnermedier.dk
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Victor Berg Vestergaard, victor@partnermedier.dk
Udgiver:
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche her
Hvis man ejer en grund, som potentielt kunne anvendes mere værdiskabende, end den allerede gør – så skal man være klar med gode argumenter for denne potentielle merværdi. Ellers risikerer man at se den forsvinde, hvis en myndighed vil ekspropriere grunden. Det fremgår af en ny dom fra Højesteret. I den konkrete sag var den påståede merværdi endog meget stor. Den handler om en jordvold, som Nyborg Kommune i 2008 anlagde langs motorvejen, af hensyn til et nærliggende parcelhuskvarter. Til det formål eksproprierede man godt en hektar landbrugsjord fra herregården Juelsberg, mod en kompensation på godt en kvart mio. kr. Godsejeren, Gregers Juel, fremhævede imidlertid, at han allerede i 2004 havde fået et tilbud fra et privat firma om at anlægge en jordvold af lettere forurenet jord. På den baggrund sagsøgte han kommunen, som vandt sagen ved byretten i Svendborg. Men landsretten gav ham i 2019 medhold og tilkendte ham en erstatning, der var ca. ti gange så stor som den oprindelige kompensation.
De penge skal hun nu, efter Højesterets afgørelse, betale tilbage. Tillagt renter og sagsomkostninger løber det op i 4,4 mio. kr. Højesteret hæftede sig bl.a. ved, at der ikke var fremlagt dokumentation for erstatningskravets rimelighed i form af priser ved tilsvarende handler, og at Gregers Juel ikke selv havde gjort nok for at realisere den angivelige merværdi. Fyens Stiftstidende har tidligere beskrevet sagen som være fyldt med bitterhed. Ifølge avisen sagde Gregers Juel bl.a. i Østre Landsret, at det “ikke (havde) nogen gunstig virkning på forhandlingsklimaet”, at kommunen fra starten truede med ekspropriation af godsets jord.
Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto. Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172. Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet.
Medlem af
www.businessreview.dk
K ære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
C132484
Efter
Ejendomsbranchen står over for at skulle rekruttere knap 10.000 medarbejdere ekstra de næste 10 år. Én vej til at finde nye medarbejdere er blandt ledige, der kommer fra andre brancher.
Corona satte en stopper for Filmon Abraham Hailes karriere i hotelbranchen. Et 6-ugers kursus for ledige hos EjendomDanmark fik åbnet hans øjne for et karriereskift. Efter blot et års ansættelse i en ejendomsadministration er han nu kundechef med ansvaret for en portefølje på 20 ejendomme.
For blot et par år siden havde Filmon sin daglige gang på Hotel Kong Frederik i hjertet af København. I løbet af seks år havde han arbejdet sig op til at være hotel manager og var et godt sted i sin karriere. Men i 2020 lagde corona en kraftig dæmper på turismen, og det fik konsekvenser.
”Gæsterne udeblev, og strenge restriktioner gjorde det nærmest umuligt at drive hotel. Hotel Kong Frederik endte med at gå konkurs sammen med en række andre hoteller i den hotelkæde,” fortæller Filmon.
Som ledig begyndte han at overveje et brancheskift. Hotelbranchen havde tidligere været ramt af finanskrisen og var nu stærkt påvirket af en verdensomspændende pandemi. Drømmen var at finde en branche med både jobsikkerhed og fremtid i. På en jobmesse blev han fanget af et oplæg om ejendomsbranchen.
”Det lød spændende, og jeg kunne drage mange paralleller til hotelbranchen. Drift, administration og kundeservice var i forvejen mine spidskompetencer. Et brancheskift ville umiddelbart være en glidende overgang. I stedet for turister var det nu beboere, der skulle serviceres,” siger han.
jura
Filmon søgte Københavns Kommune om at blive bevilget et 6-ugers kursus for ledige hos EjendomDanmark. Via kurset, der tog ham igennem emner som regnskab, økonomi, jura og kommunikation, blev han kun bekræftet i, at en karriere i ejendomsbranchen lød tiltalende.
”Det fængede mig med det samme, men samtidig blev det tydeligt, at det nok ville blive en lidt større omvæltning i forhold til den branche, jeg kom fra,” siger Filmon og fortsætter: ”Meget var alligevel noget anderledes. Hotelbranchen havde lært mig at træffe hurtige beslutninger og handle på mavefornemmelsen. Et job i ejendomsbranchen kræver velovervejede beslutninger, der bunder i lovgivning, vedtægter og domsafsigelser. Men det er noget af det, jeg synes er spændende.”
Kickstart på karriere
Efter 6-ugers kurset sendte Filmon en uopfordret ansøgning til Qvortrup Administration. Hans mål var at begynde sin nye karriere i en ikke alt for stor virksomhed.
”Jeg ønskede indsigt og viden i den totale administration i ejendomsbranchen, og det ville jeg nemmere kunne opnå i
en mindre eller mellemstor virksomhed. Her er der gerne en større frihed til at prøve kræfter med forskellige typer opgaver,” fortæller Filmon.
Efter en jobsamtale begyndte han i supportafdelingen. Siden blev Filmon Property Manager, og 1. oktober blev han udnævnt som kundechef og har nu 20 ejendomme, han skal administrere. Derudover er han netop begyndt på EjendomDanmarks EA-uddannelse, der skal give ham papir på de nye kompetencer.
Ifølge Filmon vil en del ansatte i hotelbranchen have de kompetencer, ejendomsbranchen efterlyser.
”De ansatte er vant til at håndtere både drift, administration og eventuelle klager fra kunderne. De vil selvfølgelig skulle opdateres på juradelen. At rådgive lejere er ikke helt så let som at vise en turist ned til Nyhavn,” siger han med et smil. Selv er han ikke i tvivl om, at han har fundet sin rette hylde. ”Jeg vil gerne takke Qvortrup for den mulighed og tillid, de har udvist mig på min nye karriererejse. Jeg ser mange muligheder for at udvikle mig både fagligt og personligt og har fundet mig godt til rette. I’m here to stay.”
corona måtte Filmon Abraham Haile skifte karriere fra hotelbranchen. I dag har han stor succes i ejendomsbranchen. Foto: Qvortrup Ejendomsadministration.
Landskabsarkitektfirmaet har fået sin tredje og hidtil største opgave i London, nemlig at medvirke til transformationen af Silvertown Royal Docks, der kan sammenlignes med Sydhavnen i København. Danskere kan lære fra sig om cyklisme og adgang til vand. Men der er også meget, vi selv kan lære af udlandet, bl.a. om brugerinddragelse og åbenhed i processer, lyder SLA’s erfaring.
London er som bekendt en by, der, ligesom København, gennem århundreder har haft et langt havneforløb som sin helt afgørende pulsåre. I den britiske hovedstad er dimensionerne blot langt større, end de er i den danske, og man er endnu ikke i mål med at transformere de gamle industrihavne til et nutidigt formål med boliger og serviceerhverv.
Et område, som nu står for tur, er Silvertown Royal Docks i den østlige del af metropolen, der over det kommende tiår skal ombygges til at rumme bl.a. 6500 boliger. Det danske landskabsarkitektfirma SLA, der allerede arbejder med flere tilsvarende opgaver i London, har også her vundet opgaven med at designe og tilrettelægge de offentlige arealer i den transformerede bydel.
Dét kan man som dansker være lidt stolt af. Men at SLA har vundet opgaven, er en historie, der rækker lidt længere end skabelonen for en dansk erhvervssucces. Historien er også et lyspunkt i en tid, hvor internationalt samarbejde i mange sammenhænge er udfordret, og den illustrerer den dynamik, der opstår, når verdens storbyer lader sig inspirere af hinanden.
Hegn mod vandet
Når en virksomhed vinder frem på eksportmarkederne, er det som regel fordi, den tilbyder sine kunder de bedste og billigste løsninger. For landskabsarkitekter er det imidlertid ikke entydigt, hvad der er bedst, og dermed kan der heller ikke laves en præcis prisskala. Det, en landskabsarkitekt skal komme med, skal afspejle nogle behov og muligheder, som kunden måske ikke selv har set.
I Silvertown Royal Docks handler det meget om vand. Området kan ifølge Rasmus Astrup, designdirektør og partner i SLA, sammenlignes med Sydhavnen. Men hvor det i København blev betragtet som oplagt at bruge nærheden til vandet – i en grad, så mange beboere i stueetagen har direkte adgang til den fra altandøren – var det helt fremmed for beslutningstagerne i London. ”I London er man bange for vandet. De laver et hegn ud til det, mens vi i Danmark har accepteret, at der er en kant, og på den andens side af denne er der vand. Vores tegnestue ligger på Islands Brygge, og jeg springer altid på hovedet i havnen hele. Det, syntes englændere, var helt skørt. Men der har været en god
dialog omkring det med at bruge vandet som attraktion,” siger Rasmus Astrup. Briterne er heller ikke helt overbeviste endnu – i første omgang har SLA fået lov til at lave nogle testområder og har indtil nu foreslået to svømmebade med direkte inspiration fra København.
Vand, mere end cykler Rasmus Astrup mener, at Københavns brand i dag, når man går ud blandt byggefolk i den store verden, næsten er mere fokuseret på vores brug af vandet end på cyklisme. Men det sidste vækker naturligvis også interesse, og har var kunderne i London mere åbne for at adoptere danske løsninger. Men så igen: Et besøg i København, for at se cykelslangen mellem Fisketorvet og Islands Brygge, imponerede ikke. Rasmus Astrup kunne ikke overbevise sine kunder om, at det er vigtigt at give cyklister og fodgængere hver sin bane. Så langt kan man, set fra et københavnsk synspunkt, trække på smilebåndet over, at nogle for os selvfølgelige vilkår er noget, man i udlandet først skal til at lære. Men det gælder også den anden vej rundt, understreger Rasmus Astrup. Som eksempel nævner han biodiversitet. Det er noget, som mange kommunalpolitikere og byplanlæggere herhjemme går højt op i. Men Rasmus Astrup oplever, at briterne er langt bedre til at håndtere det i praksis. De har f.eks. gode målemetoder, der viser, om tiltagene faktisk virker, således at det hele ikke bliver ved de gode intentioner.
Til eksamen Rasmus Astrup mener også, at processerne i Danmark er lukkede, i forhold til hvad han oplever i udlandet. I offentlige projekter kan folkevalgte politikere naturligvis give deres besyv med, og der er altid høringsfaser i forbindelse med lokalplaner. Men bl.a. englænderne er dygtigere til at inddrage de konkrete brugere. I Danmark bestemmes det i højere grad ovenfra, hvordan et område skal udvikles.
Et andet eksempel er, at arkitekter – herunder landskabsarkitekter – i England skal samarbejde med et såkaldt design review panel. Dette sammensættes af højt kvalificerede folk, f.eks. ledere af andre tegnestuer eller af professorer fra de højere læreanstalter, der kan sammenlignes med Arkitekthøjskolen herhjemme.
”Så skal man præsentere sit projekt for dem, ligesom da man læste til landskabsarkitekt. De giver feedback, hvorefter man har en måned til at arbejde med den. Således tager man design meget mere seriøst. I København møder man myndighederne, og så er der primært nogle bokse, der skal krydses af. I England bliver design diskuteret på et enormt højt niveau, som jeg synes er superinspirerende og lærerigt,” siger Rasmus Astrup.
Selvforstærkende succes
SLA er et dansk/norsk firma og har ca. en tredjedel af sin omsætning på hvert af de to hjemmemarkeder. Den sidste tredjedel stammer så fra internationale markeder, hvor, foruden England, UAE og Canada vægter tungest.
Det forhold vil dog nok ændre sig, for det er på de internationale markeder, at væksten har været størst, fortæller Rasmus Astrup. Det skyldes grundlæggende, at når man først har hul igennem til nye markeder, bliver det selvforstærkende: Referencen har fra den ene opgave kan bruges som salgsargument ved den næste. ”I Danmark er det rigtigt fedt, at der er kommet styr på udbudsregler, rammeaftaler og så videre. Alt er sat i et meget klart system. Hvorimod de tre markeder, det er mit ansvar at skaffe opgaver på, er meget mere baserede på netværk og erfaring. Man skal kunne vise, at man har arbejdet på store, internationale projekter. Kunderne ringer til hinanden for at høre, hvordan man er at arbejde med. Det er uretfærdigt over for de unge tegnestuer, men sådan er det,” siger Rasmus Astrup.
Efterspurgt natur
Den modenhed, SLA har opnået på de internationale markeder, er også en del af baggrunden for, at Rasmus Astrup ikke er bange for, at man bliver hældt ud af det britiske marked igen, selv om briterne nu kan løsrive sig fra EU’s udbudsregler. Det ville være rigtigt ærgerligt, hvis det var sådan, for som han anfører, er London en af de to byer, hvor man som arkitekt for alvor kan høste international anseelse. Den anden er New York. ”Der har været noget usikkerhed omkring Brexit, men det har vi ikke rigtigt mærket. Vi har til gengæld mærket corona som en positiv indsprøjtning af efterspørgsel efter netop det, vi laver: Biodiversitet og det, vi kalder bynatur; sunde urbane rum. Det er bare helt ekstremt efterspurgt lige nu, både fra private og af offentlige bygherrer,” slutter Rasmus Astrup.
Selv om næsten al plads i logistikejendomme har været brugt de seneste år, har der ikke været nogen væsentlig stigning i huslejerne. Samtidig er markedet stadig præget af et underudbud, selv om efterspørgslen nu er lidt mere afdæmpet, end det har været i 2021 og ind i 2022, skriver Lior Koren, partner i Cushman & Wakefield | RED, i denne kommentar.
Appetitten efter moderne og velbeliggende logistikejendomme har i de seneste år, både på globalt plan og i Danmark, været drevet af en mere eller mindre umættelig investorefterspørgsel. Tenden-sen har i høj grad taget udgangspunkt i investorernes positive forventninger til lejemarkedet og afkastspændet til de øvrige segmenter.
Men på bagkant af et par kriseramte år, i en tid præget af økonomisk usikkerhed, er det interessant at se nærmere på, om investorernes forventninger til segmentet er blevet indfriet, eller om der fortsat er et potentiale i at investere i danske logistikejendomme.
Underudbuddet fortsætter
Markedet er karakteriseret ved, at størstedelen af de nyopførte logistikejendomme er såkaldte built-to-suit, hvor ejendommene allerede er udlejet, før de er færdigopførte. Derudover har vi alene set et yderst begrænset omfang af spekulativt byggeri, og i 2022 medførte de markante pris-stigninger på byggematerialer, samt rentestigningerne og manglen på arbejdskraft, at en række projekter er blevet annulleret. Den nationale tomgang for danske logistikejendomme nåede derfor det laveste niveau nogensinde (1,33 pct.) i tredje kvartal af 2022, og størstedelen af de lejemål, som står tomme, er ældre ejen-domme, der ikke lever op til de moderne logistiklejeres krav. Som følge af underudbuddet er logistikmarkedet i hele verden kendetegnet ved, at udlejerne alt andet lige har en større forhandlings-kraft end lejerne.
Lejevæksten er endnu udeblevet
I et historisk perspektiv er prime lejeniveauet for logistikejendomme kun steget marginalt. Det er til trods for den stærke lejerefterspørgsel og et begrænset udbud af ejendomme. Dette afspejles også i en analyse foretaget af Cushman & Wakefield, der har fokus på 250 logistikmarkeder i hele verden.
Undersøgelsen viser bl.a., at i perioden 2017-2020 var 25 pct. af markederne med nul eller negativ lejevækst, og i yderligere 25 pct. var der mindre end 2,5 pct. lejevækst årligt. Ser man på den gen-nemsnitlige udvikling i Norden, er lejeniveauet siden
2012 alene steget med 0,3-3,6 pct. årligt, og i Danmark er prime lejen gennemsnitligt steget med 3,00 pct. årligt (fra 500 til 650 kr. pr. kvm).
Med udgangspunkt i disse forhold forventes prime lejeniveauet for moderne logistiskejendomme i de kommende år at stige, hvilket gælder særligt for de logistikområder, hvor der er begrænsende udviklingsmuligheder grundet knaphed på byggejord. I Danmark forventes et stigende lejeniveau i Storkøbenhavn og Århus.
Investorerne har indpriset potentiale Danmark er i forhold til resten af Norden et stærkt logistikknudepunkt, med en effektiv adgang til kontinentalEuropa. Vi er kendetegnet ved at have det laveste lejeniveau og det højeste afkastni-veau. Disse underliggende faktorer
har være drivkraft til, at danske logistikejendomme har været særdeles attraktive investeringsaktiver. Prime afkastet faldt med 250 basispoint fra 2012 til primo 2022, hvor afkastet var på sit laveste. Herunder så vi i samme periode, at den signifikante afkast-komprimering medførte, at markedsværdien pr. kvm. for prime logistikejendomme steg med næ-sten 150 pct. Dog har de seneste måneders stigning i investorernes afkastkrav betydet, at den sam-lede værditilvækst er reduceret til ca. 110 pct.
Det er en meget interessant rejse, logistikmarkedets investorer har været på. Den er drevet af bå-de globale megatrends og af lokale forhold, og det bliver spændende at følge, i hvilken grad for-ventningerne til efterspørgslen bliver indfriet.
EjendomDanmark er en del af det nye partnerskab Partners for Sustainable Real Estate and Construction. Målet for samarbejdet er at udbrede og skabe en fælles ramme for arbejdet med bæredygtighed i bygge- og ejendomsbranchen.
Af Frederikke Schrøder
En lang række investorer og bygherrer inden for den danske bygge- og ejendomssektor er gået sammen i fællesskabet Partners for Sustainable Real Estate and Construction – et fællesskab som EjendomDanmark blandt andre er en del af. Fællesskabet er drevet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri, og har til formål at accelerere en mere bæredygtig udvikling inden for bygge- og ejendomsbranchen.
EjendomDanmark arbejder med bæredygtighed som en mærkesag, og derfor er deltagelsen i dette partnerskab en naturlig forlængelse af dette arbejde.
Fælles rammer for bæredygtighed Bæredygtige tiltag er almindeligt udbredt overalt i branchen med aspekter som bæredygtighedscertificeringer, CO2-krav og ESG, men for mange er der fortsat lang vej igen. Samtidig er det vigtigt, at det arbejde, der allerede nu foretages, målrettes, så intet i sidste ende er forgæves.
Med Partners for Sustainable Real Estate and Construction skal det sikres, at ambitionerne for bæredygtighed samles, og at der fremover arbejdes inden for en fælles ramme, der danner standarden
for bæredygtighedsarbejdet. EjendomDanmark
ønsker at sætte fokus på ejendomsbranchens positive indvirkning på samfundet. Derfor er det også målet at bidrage til at skabe de bedste rammer for den grønne udvikling, som ejendomsbranchen gennemgår.
Ved at målrette arbejdet med bæredygtighed kan deltagerne i partnerskabet og EjendomDanmark samtidig være med til at sikre, at Danmark sættes på verdenskortet som ledende inden for bæredygtigt byggeri.
Fra ambitioner til handling
Partnerskabet skal være med til at presse på for at skabe den struktur i branchen, som bæredygtig udvikling kræver. Det betyder blandt andet, at partnerne vil gå sammen om at få fjernet de barrierer, der er for den nødvendige omstilling. Samtidig skal partnerne hjælpe og skabe incitamenter for resten af værdikæden i en bæredygtig retning. Parallelt med dette, vil partnerskabet også arbejde for at sikre politisk opbakning for en mere ambitiøs tilgang.
I partnerskabet deltager en gruppe af de personer, som har allermest beslutningskraft i den danske bygge- og ejendomssektor, som sammen forpligter sig på at sikre, at de bæredygtige ambitioner bliver til reel handling.
AG Gruppen, Direktør for Public affairs Tony Christrup
AKF Holding, Adm. direktør Ino Dimsits
ALFA Development, Head of Board Andreea Kaiser
ATP Ejendomme, Head of ESG Peter Hebin Bruun
Balder Danmark, Adm. direktør Flemming Joseph Jensen
By & Havn, Adm. direktør Anne Skovbro
Bygherreforeningen, Direktør Henrik L. Bang
C.W. Obel Ejendomme, Udviklingsdirektør Kim Freilev
CASA / Nordstern, Direktør Michael Storgaard
Dades, CEO Søren Kristiansen
Danica Ejendomme, Udviklingsdirektør Niels Fribo
EjendomDanmark, Adm. direktør Peter Stenholm
FB Gruppen, Adm. direktør Hans-Bo Hyldig
Kirkbi A/S, Head of Global Real Estate Steen Pedersen
M. Goldschmidt Holding, Teknisk direktør Michael Mottlau
NPV, Direktør og Partner Kim Lang Sørensen
NREP, Co-founder og bestyrelsesformand Mikkel Bulow-Lehnsby
PensionDanmark, Direktør Marius Møller
PFA Ejendomme, Executive Director Michael Bruhn
PKA, Ejendomschef Nikolaj Stampe
Sjælsø Management, Adm. direktør Flemming Joseph Jensen
Tetris, Direktør og ejer Tomas Jandorf
Thylander Gruppen, Partner og formand Lars Thylander
Wihlborgs, CEO Søren Kempf Holm
STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
“Udlejer indkaldte ikke lejer til et nyt syn og lejemålet blev ikke synet. På det grundlag mente Landsretten ikke, at de formelle krav til fraflytningssyn var overholdt, og udlejer kunne ikke gøre istandsættelseskrav gældende over for lejeren.
Udlejere, der udlejer mere end ét lejemål er forpligtet til at afholde både ind- og fraflytningssyn. Formålet er at fastslå, hvilke istandsættelsesarbejder udlejer mener, at lejer hæfter for. Det bliver dog problematisk for udlejeren, hvis lejer ikke møder op til fraflytningssynet.
Altid skriftlig indkaldelse
Den fraflyttende lejer skal indkaldes skriftligt til synet med mindst én uges varsel. Indkaldelse kan altid ske pr. brev, men også via mail eller sms, hvis lejer eller udlejer ikke har krævet at blive fritaget fra digital kommunikation.
Fraflytningssynet skal finde sted senest 2 uger efter, at udlejer er blevet bekendt med, at fraflytning har fundet sted. Fraflytningstidspunktet vil som udgangspunkt være når lejer afleverer nøglen, og lejemålet er ryddet. Lejer kan dermed ikke længere disponere over lejemålet. Det kan dog også være på andre tidspunkter, hvis det på anden vis står klart for udlejer, at lejer har opgivet at disponere over lejemålet.
Hvis lejer afleverer nøglen til lejemålet, må udlejer som udgangspunkt regne med, at lejer ikke er fraflyttet. Uanset om nøglen er afleveret, skal fristen regnes fra lejeperiodens udløb, medmindre lejer forsat disponerer over lejemålet i strid med lejeaftalen. Er det tilfældet, må lejer udsættes med fogedens hjælp, og så løber fristen fra udsættelsestidspunktet.
Udlejers muligheder, når lejer udebliver fra syn Er indkaldelse sket på behørig vis, men lejer møder ikke op; så har udlejer tre muligheder.
1. Udlejer kan vælge at gennemføre synet trods lejers manglende deltagelse. Det kræver dog, at lejer forinden har afleveret nøglen til lejemålet. Hvis udlejer vælger at gennemføre, skal udlejer sende flytterapporten til lejer senest 2 uger efter flyttesynet.
2. Hvis lejer ikke har afleveret nøglen til lejemålet, kan udlejer vælge at udskyde indkaldelse til fraflytningssyn til efter lejerens aflevering af nøgle.
3. Endelig kan udlejer vælge at gennemføre synet trods manglende nøgleaflevering og i flytterapporten gøre krav på udskiftning af lås og nøgler. Hvis udlejer vælger den mulighed og gennemfører syn trods manglende nøgleaflevering, kan der opstå et problem, hvis udlejer skifter låsen før lejer afleverer sidste nøgle. Lejer betragtes formelt set ikke som fraflyttet, hvis lejer ikke har afleveret sidste nøgle til lejemålet, og udskiftning af låse og nøgler anses derfor for at være selvtægt. Den mulighed er behæftet med en vis risiko, og en udlejer vil ikke kunne kræve leje, når først der er sket udskiftning af låse og nøgler. Udlejer bør derfor sørge for, at lejer som minimum kvitterer for, at lejer anser sig som
fraflyttet. Nægter lejer at kvittere for fraflytning, bør udlejer i stedet begære lejeren udsat med hjælp fra fogeden og i øvrigt kræve lejebetaling i opsigelsesperioden.
Streng fortolkning og vigtigt at overholde alle formaliteter Vestre Landsret har i oktober 2022 taget stilling til en lignende situation.
I den konkrete sag havde udlejer indkaldt lejer til fraflytningssyn, og lejer mødte ikke op. Da lejer ikke havde afleveret nøglen inden fraflytningssynet, blev det ikke gennemført. Lejer afleverede nøglen et par dage efter aftalt flyttesyn. Landsretten fastslog, at lejer derfor først kunne anses for at være fraflyttet lejemålet på tidspunktet for aflevering af nøgle. Udlejer indkaldte ikke lejer til et nyt syn og lejemålet blev ikke synet. På det grundlag mente Landsretten ikke, at de formelle krav til fraflytningssyn var overholdt, og udlejer kunne ikke gøre istandsættelseskrav gældende over for lejeren.
Dommen understreger vigtigheden af, at udlejer overholder reglerne for indkaldelse og gennemførelse af fraflytningssyn meget nøje. Lejeloven er som udgangspunkt relativt lejervenlig, og selv mindre fodfejl vil ofte falde ud til lejers fordel uanset at det i nogle sammenhænge kan forekomme urimeligt. Læs derfor lejelovens ord meget nøje og følg dem.
636 m2 eksklusivt kontor udbydes på en af Københavns absolut bedste og smukkeste beliggenheder
Professionelt, velholdt miljø med højloftede lokaler og unikke herskabelige detaljer
Udlejer tilbyder full-service koncept med bl.a. reception, pakkemodtagelse, mødeopdækning og rengøring
Mulighed for tilkøb af frokostordning samt fuld møblering af lejemålet
Smuk og bekvem beliggenhed mellem Kastellet og Nyboder kun 2 minutter fra Østerport Station
LEJE: GRØNNINGEN 17-19 / STORE KONGENSGADE 128-134
Eksklusive kontorlejemål i størrelsen 216 - 6.366 m2 med fleksible indretningsmuligheder
Højloftede lokaler med gennemgående herskabelig stil og flotte detaljer fra ejendommenes oprindelse
Præsentable ejendomme med serviceniveau og vedligeholdelsesstandard helt i top
Unik beliggenhed mellem Kastellet og Nyboder med udsigt til både historiske og grønne omgivelser
Let adgang til offentlig transport fra Østerport Station, som ligger kun 3 minutter fra ejendommene
320 m2 kontor udbydes på perfekt beliggenhed mellem de historiske lokationer Kastellet og Nyboder
Præsentabel ejendom hvor serviceniveauet og vedligeholdelsesstandarden er helt i top
Højloftede og herskabelige lokaler med unikke, dekorative detaljer fra ejendommens oprindelse
Adgang til tilbagetrukket fælles gårdrum med grøn beplantning, væksthus, borde og bænke
Ideel og bekvem placering med Østerport Station kun 4 minutters gang fra ejendommen
Attraktiv beliggenhed i Brøndbys erhvervskvarter, med kort afstand til motorvejsnettet.
Lagerhallen består af et etageareal på 2.861 m2 med 5 m til loft.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Til lejemålet h�rer et indhegnet udenomsareal på ca. 1000 m2 Den udend�rs opslagsgård kan aflåses og er indhegnet.
Oplagt lejemål til last mile placering.
Adgang til 2 porte
Ud af 2.861 m2 udg�r ca. 170 m2 kontor/m�delokaler, frokoststue og toiletter.
Udlejer skifter til LED, maler vægge og lofter samt behandler gulvet med epoxy inden overtagelse.
1.975.000 kr.
Ejendommen udbydes til salg i offentligt udbud af H�je-Taastrup Kommune
Matriklen er jf. gældende Byplanvedtægt nr. 5-02 udlagt til offentlige formål, og ejendommen har hidtil været anvendt som institution.
Ejendommen ligger h�jt, og er centralt placeret i den gamle del af landsbyen Fl�ng.
Jf. BBR er det bebyggede areal 200 m2, udnyttet til tagetage udg�r 140 m2, og kælderarealet udg�r 83 m2 Idet ejendommen er en kommunalt ejet ejendom, er der ingen ejendomsskatter mv. Ved ejerskifte pålignes ejendommen ejendomsskatter, som derfor ikke kan oplyses på tidspunktet for det offentlige udbud.
Tilbudsfrist: Indikativ pris:
31.3.2023 kl. 12 3.000.000 kr.
INDUSTRIVEJ 10, 3550 SLANGERUP DOMICILEJENDOM I SLANGERUP
Ejendommen er velholdt fra 1977. Det højloftede lager blev tilbygget i 1999.
Ejendommen består af ca. 560 m2 kontor, 600 m2 montage, samt 1.059 m2 højloftet lager.
Kontorarealerne består primært af mindre kontorer der er forbundet med en midtergang.
Ejendommen er beliggende i erhvervsområdet i Slangerup.
Der er gode parkeringsmuligheder foran ejendommen, samt tilkørselsmuligheder.
KANOGSÅLEJES SALG
BALDERSBÆKVEJ 24C, 2635 ISHØJ
◆
◆
Attraktivt og lyst kontor- og lagerlejemål i præsentabel ejendom.
Stor synlighed fra Ishøj Stationsvej samt motorvejen.
LEJE
◆
Stort gulv-til-loft vinduesparti og gode lyskilder sikrer at lager og kontor er lyst og imødekommende.
Belligende i en erbrugerejendom.
Etageareal: 1.057 m²
TOFTEBAKKEN 17, 3460 BIRKERØD
LEDIGE LYSE KLINIKLOKALER I SUNDHEDSHUS
◆
◆ ◆
Området hvor ejendommen er beliggende er udlagt som erhvervsområde.
Foran ejendommen er der belagte parkeringsarealer. På bagsiden er der en hyggelig have samt terrasse.
Areal: 2.219 m² ◆ ◆ ◆ ◆ ◆ ◆ ◆ SALG Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk,
◆ ◆ ◆
Lejemålet er for nyligt renoveret, overtages nyistandsat.
Hele lejemålet er beliggende på 1.sal.
Lageret kan tilgås både via tilkørselsrampe eller via lift.
Stort antal parkeringspladser tilknyttet lejemålet.
ÅRLIG LEJE:
NYHED! ANDERSEN ERHVERV
657.215 kr.
LANGEBJERGVÆNGET 14, 4000 ROSKILDE
PRÆSENTABLE OG LYSE KONTORLOKALER
◆
Lejemålet består af 164 m² lyse og velindrettede kontorlokaler.
Lejemålet er nyistandsat med otte egetræsparketgulve.
◆ ◆
Flot indgangsparti, der deles med anden lejer i ejendommen.
www.andersen-erhverv.dk
Kort afstand til Holbækmotorvejen. God beliggenhed i veludbygget erhvervsområde tæt på Roskilde.
Lokalerne kan ifølge lokalplanen anvendes til bl.a. værksted og servicevirksomhed, trykkeri, engroshandel og kontor.
