Ejendomme

EJENDOMME

TORSDAG 06.05.2021

ANNONCETILLÆG

TRODS BLACKSTONE-INDGREB:

IAN WINTHER-HØILAND GENINVESTERER FORTJENESTE I EJENDOMSMARKEDET LÆS MERE SIDE 4-5

NU SKRUER EU FOR ALVOR MILJØBISSEN PÅ LÆS MERE SIDE 6-7

BUTIKKER KÆMPER STADIG MED RESTANCER LÆS MERE SIDE 8

ØGET FOKUS PÅ HVIDVASK I EJENDOMSBRANCHEN LÆS MERE SIDE 12-13

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: DEAS.

PR-foto: Colliers.

Foto: Flickr. / Karl Baron

EFTER VANSKELIGT 2020 VENTER DEAS NY FREMGANG I ÅR

VAGTSKIFTE PÅ TOPPOSTEN I COLLIERS DANMARK

UDENLANDSKE EJENDOMSINVESTORER TRODSEDE NEDLUKNINGER

Flot, men udfordrende – sådan beskriver adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen fra DEAS selskabets 2020, i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. ”Vores 2020-resultat er desværre negativt præget af covid-19, der har medført en lavere omsætning i nogle forretningsområder samt øgede omkostninger.

Desuden har efterårets delvise insourcing hos Danske Shoppingcentre også haft en negativ effekt på vores årsresultat i form af en lavere omsætning og ikkeplanlagte omkostninger til den ændrede arbejdsdeling mellem DEAS og vores kunde,” udtaler han.

Både top- og bundlinje faldt en smule, men det skulle der blive rettet op på allerede i år. ”For 2021 forventer DEAS Gruppen en stigning i omsætningen som følge af både organisk vækst inden for kerneforretningsområderne ejendomsadministration og kapitalforvaltning samt vækst fra opkøbte virksomheder og aktiviteter. Som følge af omsætningsfremgangen forventes der også en stigning i driftsresultatet for 2021 justeret for engangsomkostninger i forbindelse med opkøbte aktiviteter,” hedder det i årsregnskabet.

Danmarks største ejendomsrådgiver og -mægler har pr. 1. maj fået ny CEO, idet Peter Winther (tv.) afløses af Carsten Gørtz Petersen (th).

Den nye adm. direktør har hidtil stået i spidsen for selskabets afdeling i Aarhus. Han har, lige som sin forgænger, baggrund i Sadolin & Albæk, der for tre år siden blev fusioneret ind i Colliers. ”Jeg er stolt over at træde ind i rollen som adm. direktør med det daglige ansvar for hele virksomheden. Vi er generelt i gang med at professionalisere vores forretning, vores systemer og de måder, vi betjener vores kunder på. Vores overordnede strategi er at skabe grundlaget for fremtidig vækst, dvs. én stærk digital platform, strømlinede operationer og øget fokus på Capital Markets.

Derfor har jeg efter nøje overvejelser valgt at takke ja til stillingen, da det betyder, at Peter Winther og jeg hver især kan dedikere vores tid der, hvor vi kan skabe mest værdi,” udtaler Carsten Gørtz Petersen – det sidste med henvisning til, at Peter Winther fremover skal stå i spidsen for Capital Markets, der servicerer store og internationale kunder.

Der stod udenlandske investorer bag 35 pct. af transaktionsvolumen på det danske ejendomsmarked i første kvartal. Det viser en opgørelse fra Cushman & Wakefield RED. Andelen er betydeligt lavere end i de foregående kvartaler, men Lior Koren, der er partner i mægler og rådgivningsfirmaet hæfter sig ved, at tallet skal ses i lyset af alle forhindringer, der i årets første måneder fandtes i form af nedlukninger, rejserestriktioner, karantæner og så videre. ”Selvom grænserne er blevet vanskeligere at krydse, søger kapital fra hele verden fortsat mod Norden og Danmark, hvor de økonomiske markeder er blandt de mest stabile i verden,” konkluderer Lior Koren. ”København og Storkøbenhavn udgør tilsammen 56 pct. af den samlede volumen, hvilket i historisk perspektiv er marginalt lavere end gennemsnittet, hovedstadsområdet tegner sig for ca. to tredjedele af volumen. Bl.a. de store strøghandler, der tidligere har udgjort et væsentligt segment i København, er i øjeblikket fraværende. Det marked forventer vi dog en højere aktivitet fra i de kommende år, når restriktionerne ophører og kundeunderlaget for butikkerne vender tilbage,” fortæller han.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Cita Hansen, cita@partnermedier.dk

blevet til i samarbejde med vores man-

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

ge sponsorer og annoncører. Vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: Unsplash, Maria Bobrova

tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give

Udgiver:

dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“Særligt i større transaktioner kan det være relevant for parterne at få nedfældet deres fælles forståelse, før der anvendes tidsmæssige og økonomiske ressourcer på f.eks. due diligence og forhandlinger af aftalegrundlaget.”

EJENDOMSADVOKATEN

ANVENDELSE AF HENSIGTSERKLÆRINGER I EJENDOMSTRANSAKTIONER I mange ejendomstransaktioner kan det være relevant for køber og sælger på et tidligt stadie at indgå en hensigtserklæring, der er et udtryk for parternes gensidige intentioner i relation til transaktionen.

Hvad er en hensigtserklæring?

En hensigtserklæring er et aftaledokument, der typisk indgås tidligt i parternes forhandlingsproces og forud for udarbejdelsen af den egentlige overdragelsesaftale.

En hensigtserklæring ses også ofte benævnt Letter of Intent (LoI).

Hensigtserklæringen er (som navnet indikerer) en tilkendegivelse af parternes foreløbige hensigt på indgåelsestidspunktet, og erklæringen indeholder midlertidige vilkår for overdragelsen på baggrund af parternes indledende drøftelser.

I en ejendomstransaktion vil hensigtserklæringen typisk have karakter af en tidlig og foreløbig købsaftale. Indholdet og omfanget af erklæringen kan variere fra transaktion til transaktion, men den vil typisk indeholde bestemmelser om transaktionsstrukturen – dvs. om overdragelsen af ejendommen sker som en aktivhandel eller en selskabshandel.

Hensigtserklæringen indgås sædvanligvis, før køber har foretaget due diligence-undersøgelser af ejendommen, og erklæringen indeholder derfor ofte bestemmelser om due

diligence-periodens varighed. Det er typisk også vigtigt for særligt sælger, at erklæringen indeholder bestemmelser om fortrolighed, inden der gives adgang til oplysninger om ejendommen.

Herudover ses det også, at erklæringen indeholder bestemmelser om eksempelvis købesum, tidspunkt for overtagelse, betingelser for gennemførelse af transaktionen og finansieringsforhold (f.eks. forward funding).

Overvejelser i forhold til anvendelse af hensigtserklæringer En hensigtserklæring er som beskrevet et udtryk for parternes indledningsvise forventninger til transaktionen.

Derfor vil erklæringen ofte indeholde en bestemmelse om, at erklæringens indhold ikke er juridisk forpligtende for parterne. Ingen af parterne har dermed krav på, at overdragelsen af ejendommen sker på de vilkår, der fremgår af hensigtserklæringen, eller at transaktionen overhovedet gennemføres.

Det kan dog være hensigtsmæssigt for parterne at få bogført de forventede hovedvilkår på et tidligt tidspunkt. Selvom hensigtserklæringens indhold som udgangspunkt ikke er forpligtende, er det et udtryk for vilkår, som parterne loyalt vil arbejde på at leve op til.

Herudover ses det også, at visse af hensigtserklæringens vilkår gøres juridisk bindende for parterne.

Dette gælder f.eks. vilkår om fortrolighed og købers eksklusivitet.

Særligt i større transaktioner kan det være relevant for parterne at få nedfældet deres fælles forståelse, før der anvendes tidsmæssige og økonomiske ressourcer på f.eks. due diligence og forhandlinger af aftalegrundlaget.

I mindre transaktioner, hvor parterne evt. kender hinanden i forvejen og forventer relativt hurtigt at kunne komme i mål med forhandlingerne af selve købsaftalen, kan det være overflødigt at indgå en hensigtserklæring. I sådanne sager kan parterne have en interesse i at spare den tid og de omkostninger, der er forbundet med udarbejdelsen af en hensigtserklæring.

Hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt for parterne at indgå en hensigtserklæring afhænger således af den konkrete transaktion, herunder parternes evt. forudgående relation samt transaktionens omfang og kompleksitet.

3

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

”Jeg synes, det er ærgerligt, at vi nu har en situation, hvor det er en bedre forretning at rive ned og bygge nyt, fordi du så kan fastsætte huslejen frit,” siger Ian Winther-Høiland. PR-Foto.

TRODS BLACKSTONE-INDGREB:

IAN WINTHER-HØILAND GENINVESTERER FORTJENESTE I EJENDOMSMARKEDET Investoren, der for få år siden vakte opmærksomhed med flere investeringer i københavnske boligejendomme, har nu solgt dem igen – trods Blackstone-indgreb til højere priser, end ejendommene var bogført til. De kolde vinde fra Christiansborg har heller ikke fået ham til at miste troen på, at markedet er attraktivt på langt sigt.

Men det er en lidt anden type ejendomme, han kigger på nu.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Af Sten Thorup Kristensen, journalist For få år siden vakte ejendomsinvestoren Ian Winther-Høiland en del interesse i erhvervspressen – og han nærede den også selv. Han ville gerne fortælle om, hvordan han som ung mand kom med nye visioner til en konservativ branche, og hurtigt fik sine penge til at yngle.

Kritiske røster, som bl.a. den sure gamle journalist bag denne artikel, rynkede dog panden. På det tidspunkt var formuen i regnskaberne skabt ved meget hurtigt efter købene at foretage markante opskrivninger af værdien af de gamle, københavnske boligejendomme, som Ian Winther Høiland gør sig i.

Det mindede lidt for meget om, hvordan det nogle steder foregik op til finanskrisen ti år forinden, og for at det overhovedet skulle lade sig gøre, måtte sælgerne af ejendommene have kastet guld på gaden.

Jo, det var guld Nu er det tid til at gøre status, for de omhandlede ejendomme er solgt igen. Tre af dem blev overdraget til køberne den 1. april 2021. De tre ejendomme blev i 2017-2019 købt for 45,9 mio. kr. og er solgt igen for 75 mio. kr., hvilket også er ca. 15 pct. mere end den værdi, de var bogført til. Trods skønnede udviklingsomkostninger på cirka 10 mio. kr. har der altså været en solid fortjeneste, og også større end den, Ian Winther-Høiland oprindeligt budgetterede med.

Han så altså rigtigt dengang, og det er en eftertanke værd, at der på det tidspunkt faktisk blev kastet guld på gaden: Selv om det var netop i de år, at transaktionsvolumen toppede, og det vrimlede med købere i markedet, var der altså ejendomme, som blev solgt billigt i forhold til det teoretiske udviklingspotentiale, fordi få investorer turde binde an med dem.

Man kan sige, at Ian Winther-Høiland i nogen grad har haft vinden i ryggen i de mellemliggende år. Det startafkast, nye investorer kræver, er blevet lavere, hvormed priserne på ejendommene stiger.

Omvendt har særligt sidste års Blackstone-indgreb givet modvind. Selv om han i tide nåede at renovere

Hildursgade 14 på Østerbro er en af de tre ejendomme, som Ian Winhter-Høiland over få år har købt, istandsat og solgt.

PR-Foto.

EJENDOMME

de fleste lejligheder i de nu solgte ejendomme efter boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2, betyder indgrebet stadig, at de fremtidige indtægter fra ejendommene bliver mindre, hvilket isoleret set gør ejendommene mindre værd.

London-tilstande Men at man for tre-fire år siden kunne lave rigtigt gode handler på det københavnske ejendomsmarked, er ikke ensbetydende med, at man også kan gøre det nu. Trods ultralave startafkast og Blackstone-indgreb mener Ian Winther-Høiland imidlertid fortsat, at der er et stort potentiale i markedet.

“Mine ejendommene sælges lige nu for 10-20 pct. over min bogførte værdi. Det beviser for mig at se, at det københavnske bolig- og ejendomsmarked er stærkt undervurderet, og jeg mener bestemt, at der kan vente London-lignende tilstande forude. Du skal enten have penge med hjemmefra til at købe fast ejendom i de store byer, eller have et godt netværk, skulle du drømme om en fornuftigt prissat lejebolig, hvilke vel er meget lignende de tilstande, vi ser i London,” siger han.

Han understreger synspunktet ved at geninvestere sin gevinst i ejendomsmarkedet. Foreløbigt har han købt tre gamle ejendomme, henholdsvis i Københavns nordvest-kvarter, i Brønshøj og i Roskilde midtby.

Alligevel er det ikke helt lige som sidst. Ian Winther-Høiland er blevet en mere traditionel ejendomsinvestor, der tænker på det meget lange sigte. Det er også det, der ligger i sammenligningen med London. I den britiske hovedstad er huslejerne abnormt høje, og det er netop det, som både politikere både på rådhusene i de større byer og på Christiansborg for alt i verden vil undgå.

Men politiske vinde er flygtige, og i det lange løb er det svært at stille noget op mod den logik, at efterspørgslen i København vokser, hvilket presser ejerboligpriserne op, og dermed også gør det relativt mere attraktivt at finde en god lejebolig.

Paradoksalt indgreb Der er også en anden forskel mellem dengang og nu. Den

ene af de ejendomme, Ian Winther-Høiland har købt, er et såkaldt småhus, det vil sige en ejendom med færre end syv lejligheder. Småhusene indgår ikke i Blackstone-forliget, så her har ejerne fortsat mulighed for at renovere lejemålene og hæve lejen.

Ian Winther-Høiland påpeger det paradoksale i, at indgrebet, der skulle ramme de store, ansigtsløse pengetanke bag ejendomsopkøb, har den effekt, at netop den type investorer – typisk baseret på pensionsmidler og parate til at acceptere meget lave afkast, så længe der også er meget lav risiko – er dem, som bliver på markedet efter indgrebet.

Derimod må små og mellemstore personligt ejede ejendomsselskaber, som hans eget, finde noget andet end typiske, gamle københavnerejendomme at beskæftige sig med. ”Det, jeg kan se i det generelle marked, er, at mange ejendomsinvestorer går væk fra den gamle boligmasse og i stedet bygger nyt. Det, jeg holder af, er at købe noget gammelt og give det nyt liv. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi nu har en situation, hvor det er en bedre forretning at rive ned og bygge nyt, fordi du så kan fastsætte huslejen frit,” siger Ian Winther-Høiland med henvisning til, at der er fri huslejefastsættelse i alle ejendomme opført efter 1992.

Oprindeligt selskab i baggrunden Også i en anden dimension har Ian Winther-Høilands forretninger ændret sig hen mod det mere klassiske for ejendomsbranchen.

For syv år siden stiftede han selskabet Ejendomsvisioner, som både skulle eje, udvikle og administrere ejendomme.

I begyndelsen var dette selskab kernen i hans aktiviteter, og som det fremgår af navnet, var udgangspunktet for det en tanke om, at han med nye visioner kunne skabe nye værdier. ”Ejendomsvisioner A/S er ikke længere min primære indtægtskilde. Det er bare der, hvor den daglige drift er, altså en klassisk administrationsvirksomhed. Den egentlige forretning er de ejendomme, som ligger i mine andre selskaber, og hvor der ikke er ansatte,” slutter Ian WintherHøiland.

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Skjern Innovest, et fyrtårn indenfor bæredygtigt byggeri og et samlingssted for vækst, udvikling og innovation.

Ekspert i EU’s taksonomi Alexander Kaae Petersson fra den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco.

FAKTA OM EU’S TAKSONOMI En økonomisk aktivitet skal opfylde tre kriterier for at blive klassificeret som bæredygtig og grøn: • Den skal væsentligt bidrage til mindst et af seks miljømål.

• Den skal ikke gøre unødig skade på de fem øvrige miljømål.

• Aktiviteten skal ske i overensstemmelse med minimumsgarantierne, som omfatter OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, de otte konventioner nævnt i Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring samt International Bill of Human Rights.

De seks miljømål, hvor den økonomiske aktivitet væsentligt skal bidrage til mindst ét, er: • Forebyggelse eller modvirkning af klimaforandringer: Reduktion af CO2 og energi, rent spildevand etc.

• Klimatilpasning: Screening og håndtering af klimaforandringernes påvirkning på ens portefølje eller bygning, f.eks. gennem tilpasningsløsninger.

• Bæredygtigt brug og beskyttelse af vand- og havressourcer.

• Omstillingen til en cirkulær økonomi.

• Forebygge og bekæmpe forurening.

• Beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer.

I første omgang bliver punkt 1 og 2 indfaset med virkning fra januar 2022.

Sådan kommer du i gang med dine ejendomme: • Energiscreening af din ejendomsportefølje: Gennemgang af dine ejendomme af et bæredygtighedsteam, hvor den korteste vej til en grøn portefølje kortlægges.

• Klargøring af datafangst: Behovsanalyse af datafangst ift. Rapporteringskrav.

• Nybyggeri og store renoveringer: Brug af bæredygtighedscertificeringer som DGNB, der holdes op imod EU’s retningslinjer, så du kan være sikker på, at dit nye byggeri, er grønt.

(Kilde: Sweco)

NU SKRUER EU FOR ALVOR MILJØBISSEN PÅ Den 21. april offentliggjorde EU-Kommissionen forslaget til et nyt direktiv, der efter den politiske vedtagelse kan få endog meget store konsekvenser for byggebranchen. Kort fortalt betyder det, at der skrues voldsomt op for krav til bæredygtighed og klimasikring. Både i forhold til nybyggeri og i forhold til den eksisterende bygningsmasse.

Af journalist Henrik Malmgreen Indtil videre er nok det en af de bedst bevarede politiske hemmeligheder i EU systemet, og samtidig er det et af de mest omfattende initiativer nogensinde i klimaets og bæredygtighedens navn. Første del af EU’s nye klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer samt aktiviteter har nemlig fokus på klima og CO2 reduktion, og denne nye såkaldte taksonomi vil få store konsekvenser for såvel nybyggeri som ejendomsinvesteringer.

I første omgang er rapportering frivillig, men fra 1. januar 2022, er det et lovkrav for blandt andre finansielle markedsaktører og store virksomheder at redegøre for deres investeringers indvirkning på miljøet. Det, som institutionelle investorer i form af eksempelvis pensionskasserne, der er flittige investorer i byggesektoren, skal gøre sig klart er imidlertid, at regelsættet i princippet ér trådt i kraft.

Betydning for hele byggeriet ”Det betyder, at når rapporteringspligten indtræder ved årsskiftet, er det aktiviteterne i 2021, der skal gøres rede for, og det er næppe alle, der er klar over det”, siger ekspert i EU’s taksonomi Alexander Kaae Petersson fra den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco. Han føjer til, at det i virkeligheden er et nyt EU direktiv, der vil få vidtrækkende konsekvenser i alle brancher og dermed også for værdikæden i hele byggebranchen.

Initiativet er et led i EU’s handlingsplan for en mere grøn og ren økonomi, der skal leve op til Parisaftalen og FN’s verdensmål. Det nye klassifikationssystem skal således være med til at sikre en ensartet identifikation af grønne og miljømæssigt bæredygtige investeringer overalt i Europa

og klassificerer en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig ud fra en række kriterier, der har indflydelse på seks miljømål.

Slut med greenwashing ”Det bidrager til at definere, om en investering er grøn eller ej. Dermed er det slut med greenwashing, for nu har vi en ramme, som ud fra grænseværdier og benchmarks definerer, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt, og hvad der ikke er det. Dermed sættes standarden for en harmoniseret og ensartet måling af bæredygtige økonomiske aktiviteter og investeringer på tværs af virksomheder i EU”, forklarer Alexander Kaae Petersson.

Formålet er at fremme et bæredygtigt, finansielt system ved at sikre, at bæredygtighed og klimarisici bliver en del af beslutningsgrundlaget for investeringer. Det betyder, at finansielle institutioner i højere grad skal integrere bæredygtighedsaspekter i deres strategier, i deres risikohåndtering samt i deres afrapportering.

Både pisk og gulerod ”Det stiller ikke blot krav til investorerne, men også til de virksomheder, der i deres forretning har mulighed for direkte at ændre praksis og positivt bidrage til, at grænseværdierne bliver opnået. Det bliver en økonomisk fordel og ikke kun et krav at tydeliggøre, hvordan man bidrager til at nedbringe CO2 udledninger og sikrer, at virksomhedens aktiviteter er tilpassede fremtidens klima,” uddyber Alexander Kaae Petersson.

Han forklarer videre, at der i virkeligheden er tale om en blanding mellem pisk og gulerod. På den ene side møder virksomhederne nye krav om rapportering, men

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME Visionen for Innovest var at skabe et mødested for både det etablerede erhvervsliv og iværksættere, som begge kan inspireres til at skabe vækst og almindelig forretningsudvikling. Her skabes en videnbank, hvor viden og nytænkning bliver tilgængelig, ligesom byggeriet skal gennemsyres af produktinnovation, teknologi, og metodeudvikling.

Derfor er Innovest også centrum for en række erhvervsmæssige uddannelser i området.

på den anden side vil der formentlig kunne opnås bedre finansieringsmuligheder for nybyggeri, hvis man lever op til det nye klassifikationssystem, lige som man kan forestille sig attraktive forsikringsordninger for de ejendomsbesiddere, der har sørget for at klimasikre deres ejendomme.

Er reelt et nyt direktiv Som eksempel på taksonomiens rammer for, hvornår noget er bæredygtigt og grønt, peger Alexander Kaae Petersson på ejendomsinvesteringer. Her opstiller taksonomien grænseværdier for, hvornår en energirenovering af en bygning kan have en positiv indflydelse på klimaforebyggelse, eller hvordan man kan tydeliggøre og sikre, at en nybygget bygning er klimatilpasset.

Klassifikationssystemet, der altså reelt er et nyt EU direktiv, foreskriver nemlig, at ejendomsbesiddere skal sørge for at identificere mulige klimatrusler i form af f.eks. stormskade eller oversvømmelse og sikre mod disse. Da klassifikationssystemet også kommer til at omfatte regler for energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse, er fokus altså ikke blot på nybyggeri.

Bøder er måske på vej Ifølge Alexander Kaae Petersson vil grænseværdierne i klassifikationssystemet blive taget op til revision hvert tredje år, hvilket giver mulighed for løbende at stramme kravene, og ifølge Susanne Stormer, der er partner i revisions- og rådgivningshuset PwC, kan det endda komme på tale at uddele bøder til de virksomheder, der ikke lever op til kravene.

Ganske som det er tilfældet med den persondataforordning (GDPR), der trådte i kraft i 2018.

Ifølge Susanne Stormer kan hverdagen for en virksomhed blive ganske svær, selv hvis der ikke uddeles bøder. Hvis man som virksomhed, f.eks. i byggebranchen ansøger om et lån i en bank, kan man i fremtiden meget vel risikere at få nej - ikke

kun af økonomiske grunde, men også hvis virksomheden ikke lever op til klassifikationskravet. For hvis banken i den situation yder et lån, vil det smitte negativt af på vurderingen af denne.

Juridisk ledelsesansvar Det nye klassifikationssystem blev offentliggjort i form af et EU direktiv den 21. april og er kun en del af en række andre initiativer, der skal bidrage til realiseringen af EU’s ambitioner

for et mere bæredygtigt Europa. Det skal nu behandles i Europa-Parlamentet og Europarådet forud for en endelig vedtagelse Direktivet kommer til at omfatte omkring 50.000 virksomheder og skal erstatte et eksisterende direktiv, der ligger til grund for årsregnskabslovens bestemmelser om redegørelse for samfundsansvar. Det lægger op til en større grad af harmonisering og integrering med det finansielle regnskab, og det præciseres, at ledelsen og bestyrelsen har et juridisk ansvar for indholdet.

Kontor med tre auditorier?

Room for Human Potential

Få et kontor meget mere end fire vægge, fx masser af fælles mødefaciliteter, hvis I får behov for det. Læs mere om de mange faciliteter på hubnordic.dk, eller ring til markeds- og ejendomschef Stig Fermi-Erichsen på tlf. 2844 2661.

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

BUTIKKER KÆMPER STADIG MED RESTANCER Siden det spæde forår har gadebutikkerne haft mulighed for at holde åbent, mens centerbutikkerne kunne slå dørene op den 21. april. Men der er stadig mørke skyer over butikkernes økonomi, og de skyldte 1,5 mia. kr. mere i leje i marts 2021 end i samme måned et år før.

14 måneder er gået, siden det skæbnesvangre pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned for første gang.

Det var den første nedlukning, men ikke den sidste. Senest er landet igen ved at åbne op efter en hård nedlukning fra december, hvor butikkerne var lukket længe. Først måtte gadebutikkerne genåbne, og omkring halvanden måned senere fulgte centerbutikkerne.

Men nedlukninger slider på økonomien i butikkerne, og i marts 2021 skyldte de 1,5 mia. kr. mere i husleje, end et år tidligere. Det betyder, at butikkerne i marts manglede at betale husleje for 2,2 mia. kr., viser en ny undersøgelse fra EjendomDanmark. ”Ingen hjørner af livet er gået fri af corona. Både for de enkelte personer, men også for erhvervslivet, der stadig har mange udfordringer. Det har været et hårdt år for vores butikker, restauranter og hoteller, hvor ejendomsejerne har

været en proaktiv samarbejdspartner,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Han peger på, at de høje restancer også er et udtryk for, at ejendomsejerne over et år inde i coronakrisen stadig holder hånden under deres erhvervslejere, og at der bliver arbejdet på at finde løsninger.

Ikke langsigtet løsning Men det er ikke holdbart i længden, at der ikke bliver betalt leje, og derfor er genåbningen vigtig. For butikkerne er det en kamp for overlevelse efter et år, hvor kunderne har været tvunget til at blive væk – eller købe ind på nettet.

Lejerestancerne forsvinder dermed ikke som dug for solen, fordi fokus skifter til genåbning fremfor nedlukningen. Og 14 måneders coronakrise giver en økonomisk, tung bagage: ”Der er oparbejdet en stor pukkel, som det kommer til at tage lang tid at komme af med. Det har ikke været et let år at have butik eller restaurant, og hjælpepakkerne er godt nok med hver justering blevet bedre – men der er stadig udfordringer,” siger Jannick Nytoft.

For alle ejendomme manglede der i marts at blive betalt husleje for 2,7 mia. kr. Det er 1,8 mia. kr. mere, end i marts 2020.

Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Foto: Jens Rosenfeldt

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Finn Sture Madsen, COO og Jesper Faurholdt, CEO i Danske Shoppingcentre.

Finn Sture Madsen er desuden formand for EjendomDanmarks retailudvalg.

Fotograf: Jeppe Carlsen

SHOPPINGCENTRE: ”VI KENDER ENDNU IKKE KONSEKVENSEN AF NEDLUKNINGER” Shoppingcentre landet over kunne ånde lettet op, da de for et par uger siden atter kunne byde kunderne velkomne til et bredt udvalg af butikker. Men 2021 vil for alvor afsløre, hvordan de enkelte butikslejemål klarer sig igennem coronakrisen, mener Danske Shoppingcentre, der ejer flere centre spredt over Danmark.

I indkøbscenteret City 2 i Høje Taastrup er der en summen af liv. Tøjstativerne er trukket frem foran butikkerne, og kunderne bærer på indkøbsposer, der indeholder andet og mere end dagligvarer. Hverdagen er på mange måder vendt tilbage til centeret. I samme center har selskabet Danske Shoppingcentre, deres hovedkvarter. Med 18 centre under deres vinger, er både Jesper Faurholdt, CEO og Finn Sture Madsen COO i Danske Shoppingcentre, lettede over, at der igen kan langes vare over disken. ”Vi er rigtigt glade over, at vi nu er i gang igen – det har været 117 meget lange dage, vi har været tvangslukket i, og der er jo desværre et godt stykke vej til, at vi er tilbage på normalt niveau,” siger Jesper Faurholdt.

Begrænsninger hæmmer fortsat Den driftsmæssige åbning er gået forholdsvist nemt – godt hjulpet på vej af, at centrene på intet tidspunkt har været helt lukkede. ”Vores kunder har selv under den hårde nedlukning besøgt centrene for at handle dagligvarer og medicin, så det har kun været et spørgsmål om at få åbnet facaderne til de enkelte butikker,” siger Finn Sture Madsen, der er positivt overrasket over kundestrømmen efter genåbningen: ”Det viser, at vores centre har været savnet.”

Selvom der er kommet mere liv og leben i centrene landet

over, vil der gå, tid før dagligdagen vender helt tilbage. Det skyldes dels de restriktioner, der sætter en begrænsning for underholdning, men også reglen om, at restaurationsgæster skal booke mindst 30 minutter, inden de besøger en restaurant. ”Åbningen af vores butikker var første skridt i den rigtige retning, men vores restauranter og cafeer, er i langt de fleste tilfælde fortsat lukkede pga. 30 min. reservationsreglen. I et shoppingcenter er kunderne ofte impulsive ift. mad og drikke, så her giver reglen simpelthen ikke mening. Vi håber derfor, den bliver afskaffet snarest,” siger Jesper Faurholdt.

Presset af flere faktorer Selvom hjulene nu langsomt er begyndt at dreje igen for centerbutikkerne, er der stadig bekymringer, der trænger sig på hos Danske Shoppingcentre – for hvordan vil enkeltmandsbutikkerne klare sig igennem krisen? Denne gruppe udgør 40 procent af lejerne og har oftest kun en enkelt butik i et udvalgt center. ”Vores bekymringer ligger hos den gruppe frem for kæderne, der i en længere periode har kunne sælge fra deres lokationer på gaden, og som oftest også er stærke på onlineshopping.

Anden nedlukning strakte sig over fire måneder for shoppingcentrene, og det kan give de små butikker en del udfordringer.”

Butikkerne vil i den kommende tid blive presset af flere faktorer. En del vil ikke kunne få en kompensation via hjælpepakkerne, der dækker omkostningerne, og varelagre for både vinter- og forårstøj har været svært at få afsat på markedet. Også moms venter på at blive betalt, og det er endnu ikke til at sige, hvordan bankerne kommer til at stille sig.

”Vil man holde hånden under detailhandlen eller benytte lejligheden til at få ryddet op? Vi håber, at bankerne vil hjælpe lejerne, som vi har gjort,” siger Finn Sture Madsen.

Bølge af konkurser?

Hvor den første nedlukning tog livet af mange af de butikker og restauranter, som alligevel var tæt på døde, frygter Danske Shoppingcentre, at også sunde forretninger, vil blive ramt af anden nedlukning. ”Vi kender endnu ikke konsekvensen af nedlukningerne. Hvis man luller sig selv ind i, at det nok skal gå, så tror jeg, man snyder sig selv. Resten af 2021 kan blive et frygteligt år, hvor vi vil se en bølge af konkurser,” forudser Jesper Faurholdt.

Konkurserne vil smitte negativt af på centrene, der sammenlagt har udskudt betalinger for et trecifret millionbeløb. Penge, der er behæftet med noget risiko. ”Vi har rigtig mange penge ude at svømme, og ikke alle vil få mulighed for at betale dem tilbage,” fastslår Jesper Faurholdt.

Lyspunkter trods alt Selvom det kan se sort ud for den enkelte lejer, er Danske Shoppingcentre dog overbeviste om, at centrene generelt vil holde sig oven vande – og der er da også allerede små lyspunkter.

Blandt andet har årsregnskabet for 2020 vist, at udlejningsprocenten for 2020 var på samme niveau som 2019 i de centre, der hører under Danske Shoppingcentre. ”Rent udlejningsmæssigt er det gået bedre end forventet, og vi har ikke tabt nogen lejere. Samtidig har vi indgået en del lejekontrakter i perioden, og det giver en tro på, at vi nok skal komme igennem krisen,” siger Jesper Faurholdt.

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Boligudlejningsejendomme er fortsat et godt bud, hvis man ønsker at investere i fast ejendom med stor sikkerhed”

Julie Marie Vendelby Juridisk ansvarlig, Cand. jur hos erhvervsejendomsmæglerfirmaet Lintrup & Norgart.

ERHVERVSMÆGLEREN

STATUS PÅ BOLIGREGULERINGSLOVENS § 5, STK. 2 Den 30. januar 2020 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet en aftale om at forsøge at begrænse særligt udenlandske investorers opkøb af store boligudlejningsejendomme især i Københavnsområdet. Aftalen, der blev kaldt ”Initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger”, udmøntede sig i et lovforslag, der blev vedtaget i folketinget den 4. juni 2020, og den 1. juli 2020 trådte de nye regler i bl.a. boligreguleringsloven så i kraft. Særligt muligheden for at anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2 – den såkaldte moderniseringsparagraf – blev strammet.

De nye regler og udfordringerne med disse Indledningsvis skal nævnes den ændring af loven, der er mest indgribende i forhold til anvendelsen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Ændringen findes i boligreguleringslovens § 5, stk. 5 og blev indsat som en ny bestemmelse, der indeholder reglen om karens.

Nærmere bestemt, at der ved kontrolskifte indtræder en karensperiode på fem år. Kontrolskifte kan opstå f.eks. ved overdragelse i form af generationsskifte.

Reglen indebærer, at lejen i de lejemål, der i løbet af karensperioden gennemgribende moderniseres og førstegangsudlejes, ikke kan fastsættes og lejes ud efter det lejedes værdi, jf. § 5, stk. 2. Først når karensperioden på de fem år er udløbet, er det muligt at leje de gennemgribende moderniserede lejemål ud til det lejedes værdi. Udlejer kan dog sagtens foretage § 5, stk. 2-moderniseringer i karensperioden, men altså kun opkræve omkostningsbestemt leje med forbedringstillæg, jf. boligreguleringslovens § 5, stk.

1.

Der findes dog en række undtagelser til karensreglen, herunder det grønne incitament, hvor udlejer ved at

foretage energiforbedringer, der medfører at ejendommens energimærke hæves tre niveauer over den placering, der var gældende den 1. juli 2020 eller ved at foretage energiforbedringer for minimum 3.000 kr. pr. m2, helt kommer ud af reglerne om karens, således at boligreguleringslovens § 5, stk. 5, ikke finder anvendelse på ejendommen.

Der blev endvidere indført et nyt gyldighedskrav i boligreguleringslovens § 5, stk. 3 om, at huslejenævnet skal foretage besigtigelse af lejemålet, før udlejer påbegynder moderniseringsarbejder efter § 5, stk. 2. Formålet med besigtigelsen er, at huslejenævnet skal konstatere, hvorvidt lejemålet på besigtigelsestidspunktet har en stand, der muliggør, at der kan laves en gennemgribende modernisering af lejemålet. Besigtigelseskravet gælder for samtlige gennemgribende moderniseringer, der påbegyndtes den 1. juli 2020 eller derefter.

Det nye gyldighedskrav om huslejenævnets forudgående besigtigelse har givet travlhed hos særligt de Københavnske huslejenævn – så travlt, at de har svært ved at overholde de lovbestemte frister. Mange udlejere oplevede i efteråret udfordringer med tomgang, fordi de ikke kunne påbegynde

planlagte moderniseringsarbejder efter § 5, stk. 2, idet både huslejenævnets besigtigelse af lejemålet, men også selve afgørelsen om, hvorvidt lejemålet havde potentiale for en gennemgribende modernisering, lod vente på sig.

Hos de Københavnske huslejenævn, der hidtil har bestået af fem huslejenævn, blev der per 1. januar 2021 oprettet et sjette nævn, der skal bidrage til at få nedbragt de lange sagsbehandlingstider. Et positivt element er dog, at langt størstedelen af besigtigelsessagerne godkendes.

Også kravene til ejendommens energimærke er blevet strammet i boligreguleringslovens § 5, stk. 4, og fra at skulle have et energimærke på minimum D, skal ejendommen nu på udlejningstidspunktet have opnået minimum C på energimærkeskalaen for at kunne lejes ud efter § 5, stk. 2.

Som et alternativ, der nok særligt henvender sig til den ældre ejendomsmasse, der kan have svært ved at opfylde kravet om et energimærke på minimum C, kan udlejer ved at foretage energiforbedringer, der løfter ejendommens energimærke to niveauer over den placering, der var gældende den 1. juli 2020, alligevel få adgang til at anvende moderniseringsreglen i § 5, stk. 2.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME Foto; Unsplash

Et eksempel på et sådant løft er at hæve et energimærke fra F til D. For at sænke udviklingen i lejeniveauerne i § 5, stk.

2-lejemålene er ordlyden i § 5, stk. 2, 1. pkt. ændret, og ordet ”væsentligt” er fjernet. Ændringen betyder, at hvor lejen tidligere kunne fastsættes med en margin på ca. 10 % på grund af væsentligheden, skal lejen nu fastsættes præcis til det lejedes værdi. Med andre ord er elastikken nu væk, hvilket giver udlejer endnu en udfordring, idet det kan være svært at fastsætte den korrekte leje ned på kronen.

Med henblik på at sikre, at domstolene tillægger det vægt, når lejen i et sammenligningslejemål har været genstand for særskilt prøvelse, blev indsat et nyt stk. 3 i lejelovens § 47. Den nye bestemmelse giver dog den udfordring, at boligretten i en sag om lejens størrelse skal lade de prøvede sammenligningslejemål vægte højere end de sammenligningslejemål, der ikke er prøvet.

Problematikken opstår når de prøvede sammenligningslejemål kun har været genstand for særskilt prøvelse i enten huslejenævnet eller Ankenævnet, idet nævnenes afgørelser er truffet uden brug af konkrete sammenligningslejemål, der ellers er essensen i det lejedes værdi.

Hvad er status så?

Der er ingen tvivl om, at der med ændringen af reglerne fulgte en betydelig usikkerhed blandt investorerne. Ville lovgiver helt fjerne moderniseringsparagraffen? Og ville det medføre, at prisen på de berørte boligudlejningsejendomme ville falde?

Ingen af delene har dog været tilfældet.

Efter 10 måneder med de nye regler står det til gengæld klart, at processen for at gennemføre en gennemgribende modernisering efter § 5, stk. 2, er blevet væsentlig mere kompliceret. Der er sket en stramning af de eksisterende regler, men også en forøgelse af de i forvejen mange gyldighedskrav, der skal være opfyldt for, at det er muligt at leje ud efter § 5, stk. 2.

Udlejerne oplever altså en del udfordringer med de nye regler, både i form af at være låst de første fem år efter et kontrolskifte, men også i form af regler, der i virkelighedens verden kan være svære at opfylde.

Huslejenævnene har også i den grad kunne mærke lovændringer. En betydelig stigning i antallet af sager som følge af det nye besigtigelseskrav har betydet, at de har haft svært ved at følge med. Der er dog ingen tvivl om, at Covid-19 heller ikke gjorde det lettere for afviklingen af sager hos nævnene.

Det fremgår dog af den politiske boligaftale af 30. januar 2020, er der enighed om at aftalepartierne selv vil følge udviklingen på det private udlejningsområde og en gang årligt gøre status og vurdere effekten af de lovændringer, der trådte i kraft den 1. juli 2020. På baggrund af en samlet vurdering vil behovet for eventuelle ændringer eller yderligere initiativer blive drøftet i 2022.

Er priserne på boligudlejningsejendommene blevet påvirket i negativ retning?

Kort sagt er svaret nej og begrundelsen herfor er, at bankernes negative renter fortsat er medvirkende til, at flere og flere ønsker at investere i fast ejendom med stor sikkerhed, og her er boligudlejningsejendomme et rigtig godt bud.

11

12

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

ØGET FOKUS PÅ HVIDVASK I EJENDOMSBRANCHEN Af Jakob Stoumann, Hub Director PropTech Denmark og Anders Meinert, Avallone Den finansielle sektor har i mange år været den primære slagmark i kampen mod hvidvask. I takt med at bankerne er blevet langt bedre til at opbygge forsvarsværker og melder signifikant flere potentielle kriminelle til myndighederne, er de kriminelle begyndt at kigge mod andre sektorer. En af de sektorer som i stigende grad bliver brugt til hvidvask er ejendomssektoren. Den er oplagt til brug for hvidvask grundet forventningen til høje afkast, store transaktionsstørrelser og de ofte kompleke ejerkonstruktioner, kriminelle kan gemme sig bag.

Medvirker man til hvidvask, ufrivilligt eller ej, er man oftest med til at understøtte alvorlige kriminelle aktiviteter såsom narkotikahandel, menneskesmugling og ulovlig våbenhandel.

Hvis man som ejendomsselskab benytter midler, der stammer fra kriminelle aktiviteter til et ejendomsprojekt, medfører det derfor store juridiske risici. Lige så vigtigt indebærer det også en høj omdømmerisiko, som i sidste ende kan begrænse mulighederne for at tiltrække fremtidige investorer og dermed påvirke ens evne til at sikre den nødvendige bankfinansiering.

Mere regulering og kontrol på vej EU har de seneste år intensiveret deres fokus på hvidvask problemerne i ejendomsbranchen. I et nyligt brief fra EU Parlamentet fremgår det, at størstedelen af hvidvask i ejendomsbranchen endnu ikke er identificeret og rapporteret og at EU ønsker snarlige forbedringer på området.

Andre myndigheder har også et stort fokus på forholdet mellem fast ejendom og hvidvask, herunder FATF, OECD, og FinCEN som alle har offentliggjort rapporter, der beskriver ejendomsbranchens popularitet blandt kriminelle. Både

danske og internationale myndighederne forventes derfor også at øge deres fokus på ejendomssektoren yderligere i de kommende år med mere regulering og kontrol til følge.

Derudover har vi de seneste år generelt set stigende lovkrav om at ikke kun banker, men også virksomheder i almindelighed skal kunne levere præcis og veldokumenteret information om ejer- og finansielle forhold hos deres finansielle samarbejdspartnere og kunder. Det er det som populært kaldes ‘know-your-customer information’, eller bare KYC. De danske myndigheder er allerede i fuld gang med at stramme lovgivningen yderligere. Sidste år blev også selskabsloven ændret og der blev indført nye omfattende krav til virksomheder om at identificere, videregive og dokumentere oplysninger om deres reelle ejere og ejerforhold.

Ingen vej uden om yderligere digitalisering KYC-anmodninger er omfattende og inkluderer bl.a. juridisk identifikation af virksomheden, dokumentation for hvem der ejer og kontrollerer virksomheden, forretningsmodellen bag og formål med det givne kundeforhold samt den forventede anvendelse af de finansielle ydelser og skattespørgsmål, m.m.

Inden for ejendomsbranchen, hvor digitaliserings- og automatiseringsgraden er relativ lav, udgør KYC-håndteringen en stigende udfordring. Når dokumenter og information skal hentes og indsamles manuelt fra flere forskellige kilder og datapunkter, tager det uforholdsmæssigt lang tid. Hertil kommer, at mange ejendomsselskaber typisk opererer med mange datterselskaber, hvilket øger kompleksiteten og gør omfanget af KYC-opgaven enorm.

Men KYC-krav er uden tvivl kommet for at blive. Og for ejendomsbranchen, vil kravene kun vokse de kommende

år og lede til øget ressourceforbrug. Derfor bliver ejendomsbranchen i langt højere grad nødt til at strømline og automatisere deres KYC-relaterede arbejdsgange og processer. KYC-problematikken udstiller samtidigt de mere generelle udfordringerne ved den lave grad af digitalisering og automatisering inden for ejendomsbranchen. Med stigende krav om transparens og rapportering på en lang række områder fra både myndigheders, investorers og kunders side, er der generelt meget at hente for branchen ved at digitalisere og automatisere deres rapporterings- og dokumentationsprocesser. Heldigvis er der hjælp at hente.

Et stigende antal proptech-virksomheder tilbyder nye digitale løsninger, der hjælper ejendomsvirksomheder med at indsamle, konsolidere og rapportere nøgledata. Også inden for KYC er der hjælp at hente fra nye digitale løsninger, hvor bl.a. den danske virksomhed Avallone gør sig bemærket.

Ny dansk startup digitaliserer KYC-processen Avallone er en ny dansk-udviklet software platform til håndtering af KYC-processer. Bag Avallone står en række erfarne danske bank- og techfolk. Anders Meinert Jørgensen, der er CEO og en af co-founderne i Avallone, påpeger, at bankernes KYC-processer er blevet udviklet under et betydeligt pres, hvilket medfører, at meget af deres arbejde er manuelt og dokument-intensivt.

“Manglen på struktur og modne digitaliserede processer rammer især bankernes mere komplekse kunder hårdt. At levere de påkrævede KYC-pakker, betyder timevis af repetitive opgaver for administrative teams, ressourcer der kunne være brugt bedre.”

Anders og hans hold i Avallone oplever nu, at særligt ejendomssektoren rammes hårdt af de manuelle KYCprocesser. Ejendomsselskaber opererer ofte med mange

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

FAKTA Proptech er en sammentrækning af ‘property technology’. Som begreb dækker det over de mange nye løsninger og teknologier, som både understøtter ejendomsbranchen og med hastige skridt er ved at vende op og ned på den. Det er innovative digitale løsninger og forretningsmodeller, som er med til at gøre de måder vi finansierer, udvikler, driver, anvender, køber og sælger vores ejendomme på mere effektive, hensigtsmæssige, brugervenlige og mere bæredygtige.

Foto: Unsplash

datterselskaber. Dette fører til overvældende KYC-krav fra banker og andre tredjeparter. Men dokumentationskravene kan ikke undgås. I betragtning af tilsynsmyndighedernes stigende fokus på hvidvask i ejendomssektoren, er det afgørende at alle KYC-oplysninger er nøjagtige og opdaterede. Det er denne struktur Avallone-platformen sikrer.

Avallone-platformen er udviklet med det formål, at give virksomhederne mulighed for sikkert og i overensstemmelse med GDPR-reglerne, at indsamle og administrere al den information og dokumentation, der er nødvendig for KYC-anmodninger, ét sted og derefter sende det til banker og andre tredjeparter efter behov. Som en del af den automatiserede proces, identificerer platformen også de reelle ejere af virksomheden og gør det muligt for virksomheder nemt og strømlinet at anmode om de nødvendige oplysninger og dokumentation, fra de relevante personer i virksomheden.

Har automatiseret NREP’s KYC-arbejde Succes og hastig vækst er nøgleord for NREP, der af mange betragtes som en af de førende nordiske ejendomsinvestorer med fokus på bæredygtighed. De er vokset eksponentielt og etablerede mere end 300 nye enheder alene i 2020 og forventer samme vækstrate i de kommende år. Store udfordringer med KYC-rapportering gjorde, at NREP i 2020 valgte at anvende Avallones platform. ”Når du opretter en juridisk enhed, har du også brug for en ny bankkonto, og det kan blive en stor byrde når man åbner rigtig mange nye enheder,” siger Bo Holse Rasmussen, CFO i NREP. ”Før Avallone henvendte sig til os og sagde, at de havde en platform til at hjælpe med KYC-processen, var vi ved at ansætte to personer til at hjælpe os med onboarding og due diligence.” ”Hvis du opretter et firma en gang, er det en engangs smerte,

men hvis du gør det 300 gange som vi gør, og du gør det med de samme banker, skal du dybest set kopiere alle disse oplysninger 300 gange,” siger Bo og fortsætter. ”Selvom du er nøglekunde i banken, er KYC-arbejdet fordelt på mange forskellige mennesker, så du taler ikke nødvendigvis med den samme person hver gang og det kræver så, at du sender oplysningerne igen og besvarer de samme spørgsmål igen og igen.”

Succes inden for ejendomsbranchen vil kræve, at man har styr på sine KYC-processer Selvom Avallone-platformen bruges af virksomheder fra mange forskellige brancher, ser folkene bag Avallone et særligt stor potentiale for platformen i ejendomsbranchen. ”Når du har stor succes i ejendomsbranchen, skal du have infrastrukturen og processerne til at understøtte den succes.

Men de fleste ejendomsvirksomheder mangler i dag KYCstruktur, processer og digitale løsninger til at håndtere dette proaktivt og effektivt” påpeger Anders Meinert Jørgensen.

“Og uden det kan du ikke vokse tilstrækkelig hurtigt og fortsætte med at tiltrække ekstern finansiering, som er altafgørende for success i ejendomsbranchen”

Globalt set er proptech i hastig vækst.

Sammen med fintech er det et af de områder, der tiltrækker flest investeringer i startups og scaleups netop nu. De seneste tre år er der således globalt set blevet investeret mellem 15 og 20 milliarder US dollars i proptech startups hvert år. Hurtigt voksende proptech-virksomheder som Airbnb, We Company (WeWork), Opendoor, Rentberry, Nextdoor, Flip m.fl. har således for alvor sat proptech på både investorers og politikeres radar verden over. I Danmark har vi også en lang række hurtigt voksende proptech startups som eksempelvis Proper, Estate Tool, LifeX, Good Monday, NorthQ, Ubiqisense, Prosedo og Kameo. Bag navnene gemmer der sig virksomheder som eksempelvis udvikler sensor- og AI-baserede monitoreringssystemer, leverer intelligent databaseret energistyring, tilbyder løsninger som letter kommunikationen og interaktionen mellem udlejer og lejer, gør ejendomsadministration simplere og mere effektiv eller tilbyder nye innovative co-living koncepter.

Udover at gøre processer og transaktioner omkring vores ejendomme smartere og mere effektive, er ‘space as a service’ en af de helt store tendenser, som mange af de hurtigst voksende proptech startups er med til at drive. For ejendomsbranchen betyder dette et markant skifte fra ‘blot’ at skulle stille fysiske bygninger til rådighed og indkræve husleje til at skulle udvikle og tilbyde ‘funktionelle rum’ med relevant indhold og aktiviteter, hvor fleksibilitet og brugertilpassede oplevelser og services er kernen i forretningsmodellen.

13

Hos Slettvoll hjælper dygtige indretningskonsulenter dig med at skabe en skræddersyet helhed i dit hjem.

SLETTVOLL ER ET AF NORGES MEST ANERKENDTE HIGH END BRANDS INDEN FOR MØBLER OG INTERIØR I TIDLØST, NORDISK OG KOMFORTABELT DESIGN. Familiefirmaet Slettvoll har siden 1951 designet møbler af højeste kvalitet, håndlavet i Norge. I dag består Slettvoll af 19 butikker i Skandinavien, som tilbyder møbler, lamper og accessories til hjemmet, sommerhuset og haven. På vores hjemmeside kan du booke tid til indretningshjælp hos en af vores indretningsspecialister. Vi har mulighed for at hjælpe dig, lige hvor du ønsker det.

– Om det er i butikken, via mail eller telefon, står vi klar.

S L E T T V O L L K Ø B E N H AV N

Oslo Plads 12, telefon 8862 6862

W W W. S L E T T V O L L . C O M

1<+('

% ROLJSURMHNW EHOLJJHQGH W¨W S§ GHQ Q\H )MRUGIRUELQGHOVH RJ )UHGHULNVVXQG 7,/ 6$/* (UKYHUYVJUXQG (VURJ§UGVYHM $ % & -¨JHUVSULV 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

KD NU NU

(

7,/ 6$/* (UKYHUYVJUXQG

( UKYHUYVDQGHO FHQWUDOW SODFHUHW S§ ERXOHYDUG

3LOHYHM 3URMHNWJUXQG )UHGHULNVY¨UN 6DJVQU

7,/ 6$/* 'HWDLO ERXOHYDUG 67 .ºEHQKDYQ 1 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

$UHDO

Pt NU NU

7HOHIRQ

KD

Pt VWRU E\JJHJUXQG WLO EROLJHU FHQWUDOW L )UHGHULNVY¨UN %8')5,67 PDQGDJ GHQ NO %DJYHG +DOVQ¨V U§GKXV XGE\GHV QX HQ VWRU SURMHNWJUXQG PHG HW VDPOHW DUHDO S§ Pt RJ HQ SURMHNWJUXQG S§ Pt L RIIHQWOLJW XGEXG IRU +DOVQ¨V .RPPXQH 'HU HU PXOLJKHG IRU DW E\GH S§ «Q DI JUXQGHQH HOOHU S§ EHJJH JUXQGH 3§ SURMHNWJUXQGHQH HU GHU PXOLJKHG IRU DW RSIºUH W¨W ODY E\JJHUL 'HU HU HQ EHE\JJHOVHVSURFHQW S§

&

'

0 XOLJKHG IRU V\QOLJ VNLOWQLQJ S§ HMHQGRPPHQ

/HMHP§O FHQWUDOW S§ VWHUEUR

7,/ /(-( 'HWDLO 5RVHQJ§UGHQ 67 .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

(

3U¨VWºJDGH $ 67 79 .ºEHQKDYQ 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

.RQWRUHMHQGRP L GHW JUºQQH 1RUGVM¨OODQG

&

0 RPVIULW OHMHP§O YHOHJQHW WLO NOLQLN 7,/ /(-( .OLQLN .RQWRU 8QGHUYLVQLQJ .RPPHQKDYHQ +HUOHY 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

(MHQGRPPHQ OLJJHU S§ KMºUQHW DI .RQJHYHMHQ RJ GHQ OLOOH YLOODVLGHYHM 5XGHN¨UHW PHG JRGH WLONºUVHOVIRUKROG RJ SDUNHULQJVSODGVHU E§GH S§ HMHQGRPPHQ RJ S§ 5XGHN¨UHW (MHQGRPPHQ HU RSULQGHOLJW RSIºUW VRP YLOODHMHQGRP PHQ HU QX LQGUHWWHW RJ DQYHQGHV VRP NRQWRUHMHQGRP 'HQ OLJJHU L HW YLOODRPU§GH L 1\ +ROWH GHU HU XGODJW WLO EROLJIRUP§O 'HQ NDQ GRJ RJV§ DQYHQGHV WLO NRQWRU VRP QX (MHQGRPPHQ HU οOWVHW KYLG RJ IUHPVW§U PHJHW πRW RJ YHO YHGOLJHKROGW PHG EO D HW Q\HUH VRUW WHJOWDJ (MHQGRPPHQ OLJJHU KºMW XG PRG .RQJHYHMHQ PHG KRYHGLQGJDQJ KHUIUD

NU

.RQJHYHMHQ +ROWH 6DJVQU

9HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDQGHO S§ ERXOHYDUG 7,/ 6$/* 'HWDLO

7,/ 6$/* .RQWRU Pt

'

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

ERXOHYDUG 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

&

'

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM VW WK *ORVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

+DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ RJ +RYHGYHMHQ RJ PHG NP WLO *ORVWUXS 6W +RYHGYHMHQ HU LQGIDOGVYHM GLUHNWH WLO .EK &LW\ /HMHP§OHW HU S§ L DOW Pt .RQWRUHW HU EHOLJJHQGH L VWXHSODQ L HQ HWDJHUV UºGVWHQVHMHQGRP /HMHP§OHW KDU HQ PRGHUQH LQGUHWQLQJ PHG HQ EODQGLQJ DI §EHQW NRQWRUPLOMº RJ NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU *ODVGºUH Y¨JJH WLO GH πHVWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU *RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ

$UHDO UOLJ OHMH SU Pt UOLJ GULIW SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

7,/ 6$/* .RQWRU 7DDVWUXS +RYHGJDGH 7DDVWUXS 6DJVQU

'

*RG EHOLJJHQKHG PHG OHW DGJDQJ WLO PRWRUYHM

Pt NU NU NU

1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

&

+\JJHOLJW RJ JRGW GLVSRQHUHW OHMHP§O

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

/HMHP§OHQH HU RSGHOW PHG KHQKROGVYLV RJ Pt S§ VDO /RNDOHUQH NDQ OHMHV VDPOHW HOOHU HQNHOWYLV $GJDQJHQ WLO OHMHP§OHQH VNHU YLD πRW WUDSSHRSJDQJ HOOHU HOHYDWRU /RNDOHUQH KDU πRW RJ EUHG IRUGHOLQJVJDQJ VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU RJ DQWDO )OHUH Q\GHOLJH WRLOHWNHUQHU PHG WRLOHWIDFLOLWHWHU RJ JDUGHUREH WLO GH DQVDWWH

&

(JHW NRQWRUGRPLFLO YHOEHOLJJHQGH L 7DDVWUXS

.RQWRUOHMHP§O L -¨JHUERUJ $OO« 0LGWSXQNW IUD WLO Pt RYHU 0HQ\

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

0\QVWHUVYHM )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

&

Pt Q\LVWDQGVDW NRQWRUOHMHP§O L ,QGUH %\ 7,/ /(-( .RQWRU 6WXGLHVWU¨GH $ 7+ .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

Pt O\VH NRQWRUHU Q¨U +HOVLQJºUPRWRUYHMHQ L

1¨UXPV DWWUDNWLYH HUKYHUYVRPU§GH

Pt NU NU

6NRGVERUJYHM ( 1¨UXP 6DJVQU

%

U¨VHQWDEHO NRQWRUHMHQGRP PHG VWRU 3 HNVSRQHULQJVY¨UGL 7,/ /(-( .RQWRU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

6OXVHKROPHQ 7+ .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

Pt NU

Pt ODJHU L N¨OGHU L +HUVWHG ,QGXVWULSDUN 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 6PHGHODQG *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

%

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ

7DDVWUXSJ§UGVYHM 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

'

'RPLFLOHMHQGRP S§ NYP PHG \GHUOLJHUH E\JJHUHW S§ NYP

HMHP§O L DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH PHG PLQGUH / YLUNVRPKHGHU

,QGKHJQHW JUXQG S§ NYP KHUDI NYP EHI¨VWHW DUHDO RJ IRUV\QHW PHG EHO\VQLQJ RJ RYHUY§JQLQJ %\JQLQJ )ULWOLJJHQGH RJ PHJHW SU¨VHQWDEHO NRQWRUE\JQLQJ PHG IXOGH HWDJHU VDPW KºM RJ WºU N¨OGHU %\JQLQJHQ HU EHOLJJHQGH PHG IDFDGH PRG 7DDVWUXSJ§UGVYHM KYRUIUD GHU HU LQGNºUVHO WLO HMHQGRPPHQ %\JQLQJHQ HU XGYLGHW RJ UHQRYHUHW V§OHGHV DW GHQ IUHPVW§U L HQ JRG NYDOLWHW PHG HW SU¨VHQWDEHOW PDWHULDOHYDOJ RJ HQ πRW DUNLWHNWXU 0XOLJKHG IRU DW XGOHMH NRQWRUHWDJHUQH HQNHOWYLVW PHG WLOKºUHQGH I¨OOHVIDFLOLWHWHU L N¨OGHUHQ 'HW HU JRGH SDUNHULQJVIRUKROG %\JQLQJHQ HU XGVW\UHW PHG DODUPV\VWHP YLGHRRYHUY§JQLQJ HOHYDWRU PHOOHP DOOH SODQ YHQWLODWLRQVDQO¨J PHG NºO L HQNHOWH ORNDOHU

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 9DOKºMV $OOH 5ºGRYUH 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

'RPLFLOHMHQGRP S§ Pt Pt N¨OGHU %\JQLQJHQ HU RSIºUW L RJ HU L SODQ VDPW PLQGUH N¨OGHU (MHQGRPPHQ HU Pt L VWXHSODQ RJ Pt S§ VDO .¨OGHUHQ HU S§ Pt +HUXGRYHU HU GHU JDUDJH RJ FDUSRUW S§ Pt %\JQLQJHQ HU L VWXHSODQ LQGUHWWHW PHG UHFHSWLRQ NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU PºGHORNDOHU PY VDO HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU NºNNHQ PHG VSLVHSODGV PY .¨OGHU HU LQGUHWWHW PHG RSEHYDULQJVUXP

'

HOEHOLJJHQGH KºMORIWHW 9 LQGXVWULSURGXNWLRQ Y¨UNVWHG ODJHU 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 1RUGKROPHQ +YLGRYUH 6DJVQU

$UHDO

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

&

3URGXNWLRQVYHM *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

9¨UNVWHG RJ VKRZURRP S§ Pt 9¨UNVWHG RJ VKRZURRP S§ Pt KHUDI Pt N¨OGHU EDGHUXP P Y NDQ XGYLGHV PHG \GHUOLJHUH Pt bb /HMHP§OHW DQYHQGHV L GDJ WLO RPE\JQLQJ DI SHUVRQELOHU RJ YDUHELOHU WLO KDQGLFDS IRUP§O 'HU HU HWDEOHUHW QºGYHQGLJ YHQWLODWLRQ RJ XGVXJQLQJ πHUH SRUWH UHVHUYHGHOVODJHU VKRZURRP DGPLQLVWUDWLRQ RJ SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU EHVW§HQGH DI NDQWLQH EDGH RJ RPNO¨GQLQJVIDFLOLWHWHU /RNDOHUQH RYHUWDJHV Q\PDOHGH bb

Pt ODJHU SURGXNWLRQ PHG NRQWRUHU

,QGπ\WQLQJVNODU 1¨U +LOOHUºGPRWRUYHM 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ ,QGXVWULYHM /\QJH 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

'

3DUN $OO« * %UºQGE\ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

022 2 1 ra Q f g n

tni y fl Ind

Visualisering

TIETGENS HAVE

UOVERTRUFFEN BELIGGENHED VED NORDHAVN STATION Velbeliggende og nyrenoverede kontorer på ydre Østerbro

934 - 15.841 m2. Fx. fuld etage eller domicilblok

Udlejes som domicil, alternativt som flerbrugerhus med fælles lounge, personalerestaurant og mødecenter. Hyggelige gårdhaver i 1. sals højde.

Leveres nyrenoveret i New Nordic stil 2-etagers p-kælder under ejendommen 1 min. gang til Nordhavn Station og 4 min. til metro Indflytning fra Q1 2022

Indretning i skandinavisk stil med fokus på god akustik og godt indeklima med køl og ventilation.

TIL LEJE: Østbanegade 121-123 | 2100 København Ø | Sagsnr. 19853

Visualisering

LINTRUP & NORGART A/S | JENS KOFODS GADE 1, 1268 KØBENHAVN K. | 7023 6330 | LINOR.DK

C

Visualisering

Centralt beliggende kontorlejemål i det historiske Holckenhus Dette helt unikke lejemål ligger på 4. sal i en klassisk byejendom på hjørnet af Stormgade og H.C. Andersens Boulevard lige overfor Tivoli.

Lejemålet er netop blevet gennemgribende renoveret og nyistandsat og fremstår indflytningsklart med nye trægulve, akustiklofter, toiletter og badeværelse samt nyt tekøkken.

318 m2 totalt nyrenoveret kontorlejemål Højt til loftet og masser af lysindfald Central beliggenhed mellem Langebro og Rådhuspladsen Enestående udsigt til Tivolis forlystelser Særdeles præsentabel opgang med elevator Mulighed for hurtig indflytning

H.C. Andersens Boulevard 33, 4. sal, 1553 København V | Sagsnr. 23880

LINTRUP & NORGART A/S | JENS KOFODS GADE 1, 1268 KØBENHAVN K. | 7023 6330 | LINOR.DK

C

(

.21725 7,/ /(-(

'

'(7$,/ 7,/ /(-(

&

'(7$,/ 7,/ /(-(

'DQQHEURJVJDGH WY .ºEHQKDYQ 9

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

VWHUJDGH VW WY .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð )XOGVW¨QGLJ Q\UHQRYHUHW

Pt EXWLN Ð VXEOLP EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH

Pt EXWLN Ð VWHUJDGH Ð 6WUºJHW

+HU HU PXOLJKHGHQ IRU DW OHMH O¨NUH NRQWRU NOLQLNORNDOHU FHQWUDOW S§ 9HVWHUEUR /HMHP§OHW HU IXOGVW¨QGLJ Q\UHQRYHUHW PHG Q\H WU¨JXOYH VLOGHEHQVSDUNHW ÙRW RJ GLVNUHW VWXN I\OGQLQJVGºUH Q\W Y¨Y Q\W NºNNHQ Q\H WRLOHWUXP Q\H YLQGXHU PHG O\GUXGHU P Y $OW VW§U VLPSHOWKHQ VQRUOLJH RJ HU ODYHW L GH EHGVWH PDWHULDOHU 'HU HU GHMOLJW KºMW WLO ORIWHW L DOOH UXP È GYV PHWHU

6NDO PDQ OLJJH S§ .ºEPDJHUJDGH È V§ HU GHW KHU EHOLJJHQKHGHQ /HMHP§OHW EHVW§U L VWXHSODQ DI HW DÙDQJW PHJHW UHHOW EXWLNVORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ (QGYLGHUH PLQGUH YDUHPRGWDJHOVH PHG LQGJDQJ IUD SRUWHQ VDPW SHUVRQDOHORNDOH PHG OLOOH NºNNHQ RJ HW WRLOHW 'HU HU GLUHNWH QHGJDQJ WLO N¨OGHUHQ S§ \GHUOLJHUH Pt .¨OGHUHQ HU \GHUVW UHHO RJ KºMORIWHW

0HJHW UHHO IRUUHWQLQJ PHG VWRUW YLQGXHVSDUWL RJ JRG N¨OGHU S§ \GHUOLJHUH Pt GHU NDQ DQYHQGHV WLO VKRZURRP VDOJ %HGVWH EHOLJJHQKHG S§ VWHUJDGH 1DERHUQH HU EO D %RVV %XUEHUU\ *$17 +YHOSOXQG .ODUOXQG P Y /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ Pt 6WRUW RJ PHJHW UHHOW VDOJVDUHDO L VWXHSODQ (QGYLGHUH OLOOH EDJORNDOH RJ QHGJDQJ WLO N¨OGHU Pt KYRU GHU HU HW VWRUW RJ UHHOW UXP PHG PXOLJKHG IRU VDOJ EDJORNDOH PHG OLOOH NDIIHNºNNHQ VDPW WRLOHW

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH WY .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG PLQXWWHU IUD PHWUR ͼ 'HMOLJ O\VW VWRUUXPVNRQWRU ͼ 1\W WKHNºNNHQ RJ WRLOHW ͼ 3¨QH DGJDQJVIRUKROG

Pt NU

ͼ .RQWRU WLO OHMH PHG VNºQ EHOLJJHQKHG L IUHGHW HMHQGRP ͼ .XQ PLQ JDQJ WLO 0HWUR S§ *DPPHO 6WUDQG ͼ ,GHHOW KYLV PDQ VºJHU HQ EHOLJJHQKHG FHQWUDOW L &LW\ ͼ /RNDOHW EHVW§U DI «W VWRUW UXP PHG ORIW WLO NLS

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH $ .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð 5ROLJ EHOLJJHQKHG .RPSDJQLVWU¨GH È PHWHU IUD 0HWURHQ S§ 5§GKXVSODGVHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW J§UGKXV PHG PHJHW ÙRWWH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH JRGH VHOYVW¨QGLJH NRQWRUOHMHP§O L VWºUUHOVHU IUD Pt RS WLO Pt bb $GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG PHG PDQJH VNºQQH FDI«HU UHVWDXUDQWHU VSHFLDOEXWLNNHU P Y +HU ØQGHV $/7 L J§DIVWDQG /HMHP§OHQH RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW 'HU HU DGJDQJ WLO I¨OOHV WDJWHUUDVVH L VDOV SODQ PHG XGVLJW WLO E\HQV W§UQH 7HUUDVVHQ HU FD Pt $OW L DOW QRJOH VNºQQH NRQWRUHU L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ VRP EDUH VNDO VHV

&

$UHDO UOLJ OHMH

Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD NU 6DJV QU

NU

VI KENDER BYEN - BYEN KENDER OS

LA COUR & LYKKE

LL.dk

KONTOR TIL LEJE

1.172 / 2.344 m² kontor Nyistandsatte kontorlokaler på Østerbro!

Charmerende kontorejendom med fleksibel indretning Nu udlejes to etager (1. og 3. sal) i smuk tidligere fabriksejendom med yderst præsentable adgangsforhold. Der er 1.172 m² på hver etage – og de kan lejes hver for sig eller samlet.

De højloftede etager – ca. 3 meter til loft - er indrettet med storrumskontorer og mindre kontorrum samt toiletter (og bad), køkken og diverse møderum. Indretningen er yderst fleksibel, da ejendommen er søjlebåren, så der kan f.eks. indrettes åbent kontor på hele etagen eller lignende.

Som udgangspunkt overtages lejemålene nyistandsatte, dvs. nymalet og med ny tæppebelægning eller lignende.

Ejendommen kan også leveres fuldstændig nyrenoveret i “New York´er stil”, hvor ejendommens industrihistorie kan kombineres med moderne kontorlokaler. Den årlige leje vil i så tilfælde være ca. kr. 2.100 pr. m².

Yderst præsentabel ejendom, ligesom opgangen er i en meget flot funkisstil med lækre materialer. Ejendommens meget stor vinduespartier skal fremhæves, da de giver et helt fantastisk lys i alle rum.

700 meter til Nordhavn Station og 800 meter til Østerport Station og Metro.

Østbanegade 55, 1. & 3. sal, 2100 København Ø Areal Årlig leje

1.172 / 2.344 m² 1.675 kr. pr. m²

Driftsudg.

Sags nr.

Indeholdt i lejen 11502709

Ejendommen har personelevator og vareelevator (1.000 kg).

En ejendom, der bestemt er et besøg værd!

LA COUR & LYKKE - Vingårdstræde 13, 1070 København K - Tlf. 33 30 10 50 - post@LL.dk

'(7$,/ 7,/ /(-(

VWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

&

ͼ 3¨Q RJ PHJHW UHHO EXWLN S§ VWHUEUR ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW VDPW JRGH S IRUKROG ͼ ,QGHKROGHU «W VWRUW VDOJVDUHDO L VWXHSODQ RJ JRG N¨OGHU ͼ *RG RJ ODQJ IDFDGH XG PRG JDGHQ '

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH % .ºEHQKDYQ .

$PDJHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 6

Pt NRQWRU Ð 1\LVWDQGVDW Ð .ºEHQKDYQ .

6NºQ RJ PHJHW UROLJ EHOLJJHQKHG L J§UGKXVHW È \GHUVW FHQWUDOW OLJH YHG $PDJHU 7RUY 7¨W S§ 0HWUR /HMHP§OHQH HU EHOLJJHQGH L S¨Q HMHQGRP RJ LQGHKROGHU O\VW VWRUUXPVNRQWRU PLQGUH NRQWRU PºGHORNDOH OLOOH WULQHWWHNºNNHQ VDPW WRLOHW 3¨QH O\VH WU¨JXOYH RJ OHMHP§OHQH RYHUWDJHV Q\PDOHGH 2PU§GHW HU SU¨JHW DI GH PDQJH IRUUHWQLQJHU FDI«HU RJ VSLVHVWHGHU È KHU HU DOOH PXOLJKHGHU OLJH IRUDQ KRYHGGºUHQ (QGYLGHUH NXQ PHWHU WLO PHWUR S§ *DPPHO 6WUDQG RJ PHWHU WLO .RQJHQV 1\WRUY 0HWUR $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH WK .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ 9HG 6WUºJHW L PDUNDQW HMHQGRP PHG S¨Q DGJDQJ ͼ .XQ PLQXWWHUV JDQJ WLO .RQJHQV 1\WRUY 0HWURVWDWLRQ ͼ /HMHP§OHW HU L HWDJHU RJ VDO PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ .RQWRUORNDOHUQH RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

Pt EXWLN Ð $PDJHUEURJDGH %XWLNVORNDOHW HU LVWDQGVDW PHG KYLGH Y¨JJH RJ O\VHJU§ OLQROHXPVJXOYH W VWRUW IDFDGHYLQGXHVSDUWL XG WLO $PDJHUEURJDGH VRP JºU EXWLNNHQ V\QOLJ IRU DOOH IRUELSDVVHUHQGH WLO JDGHQV NRQVWDQWH WUDØN (QGYLGHUH HW YLQGXH PHUH XG WLO HMHQGRPPHQV J§UG VRP RJV§ JLYHU OLGW O\V WLO EXWLNNHQ EDJWLO %XWLNNHQ KDU RJV§ HW EDJORNDOH PHG WHNºNNHQ RJ XGJDQJ WLO J§UG VDPW HQ PHOOHPJDQJ XG WLO EXWLNNHQV WRLOHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

9HVWHUEURJDGH WK .ºEHQKDYQ 9

'

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

NU

%RUXSV $OOH VW )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

'

ͼ 1X XGOHMHV VNºQW NRQWRU PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ .RQWRUOHMHP§OHW OLJJHU L HW VNºQW RPU§GH ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\PDOHW ͼ 'HU HU HOHYDWRU L HMHQGRPPHQ

ͼ 9HOEHOLJJHQGH EXWLN S§ %RUXSV $OO« ͼ 6XSHU IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ Pt

ͼ $GJDQJ WLO JRG N¨OGHU L J§UGHQ S§ Pt

'(7$,/ 7,/ /(-(

*ODVYHM VW .ºEHQKDYQ 19 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

'

ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU '

'

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

81'(59,61,1* 7,/ /(-(

+YLGRYUH 7RUY VW +YLGRYUH

%HUQVWRUIIVYHM VW +HOOHUXS

Pt EXWLN Pt N¨OGHU Ð +YLGRYUH 7RUY 8G WLO +YLGRYUH 7RUY XGOHMHV QX S¨QH HUKYHUYVORNDOHU PHG PHWHU YLQGXHVIDFDGH XG WLO WRUYHW 0DVVHUH DI SDUNHULQJVSODGVHU OLJH IRUDQ GºUHQ /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ HW VWRUW RJ PHJHW UHJXO¨UW VDOJVDUHDO JRGW EDJORNDOH WLO ODJHU OLOOH DUNLY VDPW WRLOHW )UD EDJORNDOH HU GHU GLUHNWH QHGJDQJ WLO GHQ UHJXO¨UH N¨OGHU YLD EUHG WUDSSH , N¨OGHU HU GHU JRGH RSEHYDULQJVUXP VDPW OLOOH WKHNºNNHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

)¨OOHGYHM 'UDJºU $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU *

ͼ 6M¨OGHQW XGEXGWH ORNDOHU WLO GDJLQVWLWXWLRQ ͼ 0LGW L GHQ VNºQQH QDWXU L 'UDJºU ͼ 7R E\JQLQJHU S§ KYHU Pt ͼ 'HU HU SODGV WLO FD EºUQ

Pt NU

Pt PRPVIULW NRQWRU EXWLN NOLQLN Ð +HOOHUXS 1\LVWDQGVDW HUKYHUYVOHMHP§O S§ Pt XGOHMHV S§ JRG HNVSRQHUHW YHM %HUQVWRUIIVYHM W¨W S§ %HUQVWRUIIVYHM 6WDWLRQ RJ %HUQVWRUII 6ORWVKDYH 2SODJW OHMHP§O WLO HW OLOOH VKRZURRP XGDGYHQGW NRQWRU EXWLN HOOHU NOLQLN GD OHMHP§OHW HU PRPVIULW /HMHP§OHW EHVW§U DI HW VWRUW UHJXO¨UW UXP PHG JRGH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU +HUWLO HW UXP GHU HU RSODJW WLO NRQWRU RJ WRLOHW VDPW HQWU« /HMHP§OHW NDQ LNNH EHQ\WWHV WLO PDGIRUP§O

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

KOMMENDE SÆRTEMAER I EJENDOMME 20. maj Fremtidens Ejendomsadministration

EJENDOMME

Kan man både administrere ejendomme digitalt og samtidig holde lejen nede? Vi ser også på kundernes nutidige krav til Facility management og behovet for mere fleksible løsninger fremover.

URBAN LAND INSTITUTE VIL UDFORDRE OG INSPIRERE DEN DANSKE EJENDOMSBRANCHE

PROPTECH OG VORES POST-CORONA ARBEJDSPLADS

LÆS MERE SIDE 6-7

LÆS MERE SIDE 12-13

TORSDAG 28.01.2021

ANNONCETILLÆG

17. juni Ejendomsinvestering

Vil det fortsat være både seniorfællesskaber og bæredygtigt byggeri, der investeres massivt i fremover, eller er der nye tendenser på vej fra udlandet? Hvem er de største ejendomsinvestorer og hvem er de nyeste, som man bør holde øje med?

EJENDOMME

TORSDAG 25.02.2021

ANNONCETILLÆG

TEMA:

FREMTIDENS KONTORMARKED UNDER FORANDRING

26. august Ejendomsudvikling

LÆS MERE SIDE 4-5, 8-9 OG 12-13

Hvilke krav er der i dag til ejendomsudviklerne i både Danmark og globalt set? Hvad fokuserer ejendomsudviklerne på og hvad lægges der i særlig grad vægt på, når der skal vælges imellem flere ejendomsudviklere til et projekt?

PARKERINGSDEKLARATIONERS BETYDNING FOR VÆRDIANSÆTTELSE AF FAST EJENDOM LÆS MERE SIDE 6

23. september Offentligt Byggeri & Erhvervskommuner

Vi fokuserer bl.a. på byggegrunde i udbud, kommunernes krav og ønsker til nye bygherrer, hvilke erhverv ønsker de forskellige kommuner at tiltrække og hvilke (erhvervs)kommuner vægter f.eks. bæredygtigt byggeri og nye bymidter højest?

NU SKAL BYGGEPLADSERNE VÆRE GRØNNE

KOMMUNERNE HAR FÅET ØJNENE OP FOR KLIMAET

LÆS MERE SIDE 10-11

LÆS MERE SIDE 14

i samarbejde med

BERLINGSKE MEDIA

KONTAKTINFO Projektleder: Leo Smidt Telefon: +45 25 45 60 88 E-mail: leo@partnermedier.dk Projektleder: Cita Hansen Telefon: +45 30 49 25 44 E-mail: cita@partnermedier.dk

Vester Voldgade 7 B - 1552 København V - Telefon 2099 3232

23

BYENS BEDSTE BELIGGENHED Østerport II strækker sig fra Oslo Plads til Folke Bernadottes Allé.

Nu kan du leje fra 1.105-5.309 m² kontor i nordisk design og med egen hovedindgang fra Folke Bernadottes Allé eller Oslo Plads 2.

Se de ledige lejemål på osterport2.dk.

Bestil fremvisning Ring 70 10 00 19