Ejendomme

EJENDOMME

TORSDAG 22.04.2021

ANNONCETILLÆG

TEMA

BÆREDYGTIGT BYGGERI

COMPASS GROUP INVITERER KUNDERNE HELT IND I COCKPITTET LÆS MERE SIDE 4-5

TRANSFORMEREDE, GAMLE EJENDOMME ER DET NYE GRØNT LÆS MERE SIDE 6-7

FREMTIDENS ARBEJDSKRAFT TÆNDER PÅ MENINGSFULDE JOBS LÆS MERE SIDE 8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: Nordicals København Foto: Udo Schuklenk / Flickr.

Foto: Dansk Sejlunion / Flickr.:

FORFATNINGSDOMSTOL UNDERKENDER BERLINS HUSLEJESTOP

GARVET ERHVERVSMÆGLER TAKKER AF

HUSLEJEN I BUTIKKER FALDET GENNEM SYV ÅR

I februar sidste år besluttede bystyret i den tyske hovedstad, at huslejer i boliger over en femårig periode skulle holde lejeniveauet, som det var i juni 2019. Men det var ikke lovligt, besluttede forfatningsdomstolen i Karslruhe i sidste uge, ifølge dw.com: Retten fastslog, at når de føderale myndigheder har lavet en lov, i dette tilfælde om huslejeregulering, kan lokale myndigheder ikke vedtage regler, der i praksis ændrer denne lov.

Huslejestoppet kom i forlængelse af omfattende demonstrationer mod de stigende huslejer i Berlin. Da det blev indført, var det et hårdt slag mod mange af dem, der havde investeret i udlejningsboliger i byen. Også resten af ejendomsbranchen så til med en blanding af uro og faglig interesse for, hvordan denne nye type af regulering fungerede.

Den diskussion er ikke slut, for valg til forbundsdagen til september ser ud til at pege mod venstre, og et nyt flertal vil måske vedtage den regulering, de lokale politikere ikke måtte lave på egen hånd. Men erfaringerne fra Berlin er tvetydige. Det første år efter huslejestoppet faldt huslejerne med 7,8 pct. Men udbuddet af nye boliger under det nu underkendte regelsæt faldt også, med 30 pct.

I 1986 stiftede Jesper Rasmussen Nybolig Erhverv København, som siden har skiftet navn til Nordicals København. Gennem årene har han været en markant stemme i hovedstadens ejendomsbranche. Men nu er det slut: Ved årsskiftet forlod han partnerkredsen, og med udgangen af april er han heller ikke længere ansat. Det oplyser selskabet. ”Det har været en fantastisk oplevelse at være med til at lægge fundamentet for en virksomhed, der i dag har en veldefineret forretningsstrategi, tårnhøj faglighed og drevet af ambitiøse kollegaer, der hver dag arbejder målrettet for at yde vores klienter den bedst tænkelige rådgivning og service. Jeg er stolt over at kunne forlade en virksomhed i topform,” udtaler Jesper Rasmussen.

I partnerkredsen er han afløst af den 30-årige cand. polit. Casper Abild, der ses til højre i billedet, ved siden af sin nu forhenværende chef. Han har arbejdet sig op fra bunden, idet han begyndte i virksomheden som studentermedhjælper i 2014. Han har beskæftiget sig med matematiske modeller, men nu skal han også stå for serviceringen af klienterne.

I 2020 faldt huslejen i butikker med 0,5 pct., viser en opgørelse fra brancheforeningen EjendomDanmark. Dette falder overrasker næppe mange – coronakrisen ramte jo butikslivet hårdt, og mange udlejere har imødekommet deres lejere, der har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Men måske vil det overraske, at opgørelsen også viser, at huslejen i butikker faktisk er faldet de seneste syv år, med i gennemsnit 0,3 pct. om året. Butikkernes trængsler er ikke noget nyt fænomen – nedlukningerne har blot forstærket dem. ”Faldet er ikke dramatisk, men til gengæld er tendensen meget klar. Det er altså en skrøne, at butikkernes huslejer bare stiger og stiger. Tværtimod har de været faldende, selvom der selvfølgelig er forskelle fra område til område.

Dermed udviser ejerne også en stor tilpasningsevne over for de butikker, der de seneste år har skullet tilpasse sig et marked, hvor onlinehandel har ændret på vilkårene,” udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen, Nils-Ole Heggland Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Cita Hansen, cita@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: Jared Schwitzke, unsplash

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

C132484

Udgiver: Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME Middelfart Kommune kunne som den første kommune i Danmark indvie landets første Platincertificerede rådhus opført efter DGNB standarden. Siden har man trukket stikket til DGNB konceptet, fordi man mener certificeringen er for dyr at administrere.

(Foto: Middelfart Kommune)

Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, er af den opfattelse, at hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kræver det standardisering med henblik på at gøre certificeringsbilledet overskueligt.

(Foto: Dansk Erhverv)

MARKEDET FOR CERTIFICERINGSORDNINGER ER UOVERSKUELIGT Ikke mindre end 5 forskellige certificeringsordninger har hver deres bud på, hvornår et byggeri kan kaldes for bæredygtigt.

Det forplumrer vandene, og flere i branchen efterlyser højere grad af ensartethed, standardisering samt ikke mindst gennemskuelighed.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen At opføre et bæredygtigt byggeri er lidt som at sælge elastik i metermål. Det kræver høj grad af tillid til, at man som bygherre får det produkt, man har bestilt. Okay, det er måske en lidt bastant udtalelse, men ikke desto mindre er det et faktum, at det kan være endog ganske svært at gennemskue de forskellige ordninger, der er på markedet og efter hvilke, man bedst muligt certificerer et byggeri.

Udfordringen er nemlig, at der er mulighed for at vælge mellem ikke mindre end 5 forskellige ordninger, som hver især kommer med deres bud på en certificeringsstandard.

Det er den engelske BREEAM, den amerikanske LEED, den franske HQE, den tyske DGNB, samt det nordiske miljømærke Svanemærket. De byder på hver deres definition, hvilket i høj grad kan være med til at forplumre vandene.

Trak stikket til DGNB Desuden er der spørgsmålet om, hvad det egentlig koster at få et byggeri certificeret. Middelfart Kommune, der i 2017 som den første i Danmark indviede landets første Platincertificerede rådhus opført efter DGNB standarden, har nemlig siden trukket stikket. Endda selv om rådhuset i 2018 også blev den første bygning herhjemme, der kan smykke sig med arkitekturcertificeringen DGNB Diamant.

Administrationen af DGNB certificeringerne er imidlertid så dyr, at kommunen nu har valgt at prøve kræfter med den frivillige bæredygtighedsklasse. Blandt andet fordi meget tyder på, at den på sigt bliver skrevet ind i Bygningsreglementet og dermed bliver obligatorisk. Det er i hvert fald ånden i ordningen, som den er lanceret af boligminister Kaare Dybvad Bek. Men indtil videre er vandene stadig forplumrede.

Standardisering nødvendig ”Alle certficeringsordninger har forskellige specifikationer for, hvilke krav, man skal overholde for at kunne kalde et byggeri bæredygtigt. Mens det i forhold til BREEAM og Svanemærket handler om enten at have opnået eller ikke at have opnået en certificering, byder eksempelvis LEED og DGNB på forskellige varianter af certificering såsom platin, guld, sølv eller bronze.

Det er ikke med til at gøre certificeringsbilledet overskueligt” Det siger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv. Det er ikke fordi, han har noget imod de mange forskellige ordninger. Han er blot af den opfattelse, at hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kræver det standardisering. Han er godt klar over, at det formentlig er lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre er det en nødvendighed. Ikke blot i forhold til det at certificere et samlet byggeri, men også i forhold til det materialepas, som mange i byggebranchen efterlyser. Ærgrelse over faneflugten Til onlinemediet Byrummonitor har Søren Yding, der er ingeniør i Middelfarts Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, da også efterlyst, at man i fremtiden kan nøjes med ét system, så arbejdsgangene bliver mere enkle, og man får et mere ensartet bæredygtighedssprog. Faneflugten fra DGNB systemet blev imidlertid ikke vel modtaget af Mette Qvist, der er direktør for Green Building Council Denmark, som administrerer ordningen. Til samme medie har hun i et debatindlæg givet udtryk for at ”Vi kan godt ærgre os over, at hvor flere og flere kommuner vælger at stille konkrete og ambitiøse krav om bæredygtigheds- eller miljøcertificering af deres bygningsporteføljer, ser det altså nu ud til, at Middelfart Kommune i stedet går efter den laveste fællesnævner og stiller sig tilfreds med forsigtige hensigtserklæringer”.

Konkrete krav til CO2 udslip Det skal nævnes, at debatindlægget blev skrevet før Kaare Dybvad Bek strammede op på den frivillige bæredygtighedsklasse og tidligere på foråret lancerede regeringens strategi for bæredygtigt byggeri. Især er der strammet op således, at forligsparterne bag aftalen er enige om, at der allerede fra 2023 skal indføres CO2 krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter, og at der fra 2025 skal stilles CO2 krav til nybyggeri generelt.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at der som en del af strategien indfases krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering (LCA), der beregner byggeriets CO2 udledninger. Kravet indføres i bygningsreglementet efter en 2-årig forsøgsperiode på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav.

Konkurrence fra Svanemærket Opstramningen i forhold til det oprindelige udspil til en frivillig bæredygtighedsklasse har givet positiv genlyd i byggebranchen - også hos Green Building Council Denmark - hvor man i efteråret endvidere opdaterede kriterierne for en certificering. Det er derfor nu muligt at tildele bonuspoint, som på mere individuel basis vil honorere innovation og nye bæredygtighedstiltag i de forskellige byggeprojekter.

DGNB ordningen er langt den mest udbredte certificeringsordning i Danmark, men den har efterhånden fået skarp konkurrence fra Svanemærket, der især er blevet et hit i forbindelse med boligbyggeri opført af pensionskasserne. Hos Miljømærkning Danmark har man dog noteret sig, at Svanemærket nu også så småt er på vej ind på DGNB ordningens domæne, nemlig institutions- og erhvervsmarkedet.

3

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Ulla Nielsen og Jonathan Drescher kigger sammen på Service Dashboard hos en kunde i Ørestaden.

COMPASS GROUP INVITERER KUNDERNE HELT IND I COCKPITTET Som en af landets største partnervirksomheder inden for facility management og kantiner vil Compass Group Danmark sammen med sine kunder drive udviklingen af arbejdspladser til nye højder med afsæt i en lang række data om fx CO 2-udledning, madspild og brugeroplevelse. Åbenhed og inddragelse skal være med til at forbedre kvaliteten, styrke udviklingssamarbejdet og sikre, at de opstillede mål i kontrakten bliver nået, men det stopper ikke der.

Journalist: Nils-Ole Heggland Foto: Henrik Brus Christensen Med en hidtil uset åbenhed i branchen vil Compass Group Danmark med en unik teknisk løsning give kunderne adgang til en lang række detaljerede data om fx brugernes oplevelse, madspild, vandforbrug, klimabelastning, opgavestyring og økonomi – kort sagt hele den serviceramme, der kan skrues på for at optimere kundernes arbejdspladser. Denne viden samles og præsenteres ét samlet sted i en teknisk løsning kaldet Service Dashboard – ”instrumentbræt” direkte oversat. ”Populært sagt vil vi gerne invitere alle vores kunder med helt ind i cockpittet, så de kan se alle de samme instrumenter eller data, vi har adgang til.

Ja, faktisk kan kunderne trække data ud lige præcis, når de vil, og de kan bore sig ned i tallene, kombinere eller afgrænse data, og løsningen skal derved styrke den fælles forståelse af, hvordan vi sammen navigerer i en kompleks verden,” forklarer Jonathan Drescher, Head of Innovation & Digital Development

i Compass Group Danmark. ”Service skal ikke længere være et udvandet begreb, men tages alvorligt som en måde at forpligte sig på over for kunder, brugere og omverden, og i forhold til de nye krav, som hele tiden dukker op i den omskiftelige verden, vi lever i.”

Virksomheden har gennem en årrække tilbudt en række serviceydelser inden for facility management og har kantiner som største forretningsområde.

Omkring 2.600 ansatte sørger hver dag for mad og andre serviceydelser til over 450 virksomheder og uddannelsessteder.

Og Compass Group Danmark lægger især vægt på at skabe langsigtede partnerskaber med kunderne, hvor omdrejningspunktet er fælles udvikling af arbejdspladsen.

Lup på objektive data ”Vores nye Service Dashboard kan som analyseværktøj være med til at sikre og styrke kvaliteten i vores ydelser og produkter. Vi stiller de mange data fra vores løbende

målinger til rådighed for kunden. Når en kunde og leverandør traditionelt drøfter kvalitet og målopfyldelse, kan det let blive en udveksling af ”vi synes” fra hver side af bordet – men på denne måde får vi set på objektive data sammen, og dém tager drøftelsen afsæt i, så vi sammen kan belyse, hvor der skal sættes ind,” siger Ulla Nielsen, driftsdirektør for halvdelen af Compass Group Danmarks kantiner eller personalerestauranter.

Blandt de første til at bruge det nye værktøj er en af landets største ingeniør- og rådgiverkoncerner, som også er helt ny kunde hos Compass Group Danmark. ”Vi har sammen opstillet otte målepunkter, hvor kunden hele tiden kan følge udviklingen. Fx har vi aftalt, at mindst 60 procent af maden skal være økologisk – her kan kunden trække data ud og se, hvad status er ”live”, både overordnet og i hver enkelt kantine, vi driver. Blandt de andre målepunkter er vores forbrug af el/vand, udledningen af CO2 og madspild.

Også her kan kunden hele tiden se de aktuelle data, opstillet grafisk i forhold til målene,” siger Ulla Nielsen.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Jonathan Drescher, Head of Innovation & Digital Development

Detaljeret visualisering af kantinens økologi er bare en af mange parametre, hvor kunden kan følge med i Service Dashboard.

Ulla Nielsen, Driftsdirektør.

COMPASS GROUP DANMARK Fra tilfredse brugere til oplevelse på arbejdspladsen Compass Group Danmark har i Service Dashboard gjort det muligt at følge op imod 40 målepunkter, som kan tilpasses ønsker og behov hos den enkelte kunde.

Med disse mål inviteres kunden også til at gentænke de vigtigste parametre for den gode arbejdsplads, fx brugernes tilfredshed – og det stirrer man sig ofte blind på ifølge Jonathan Drescher: ”Vurderingen af en kantine bliver nemlig meget let præget af dem, som taler højt om deres holdning.

Men vi bruger flere datakilder for at måle tilfredshed, og når vi så kombinerer de data, så kan det lykkes for os, samme med vores kunder, at drive oplevelsen af arbejdspladsen til et helt nyt niveau, de ikke har set før.” ”Alle data bliver tilgængelige for kunden via dashboardet, så vi kan straks se, hvordan nye tiltag giver sig til kende i oplevelsen af arbejdspladsen, og om vi eventuelt skal justere på noget. Det kan være alt fra, om nogle menuer eller madtemaer er mere populære end andre, over bevægelsesmønstre i personalerestauranten eller andre

steder, til optimering af kvadratmeterne. Kunden kan se det samme billede, og så kan vi drøfte, hvor vi skal sætte ind,” pointerer Jonathan Drescher.

Service Dashboard fra Compass Group samler helheden ét sted og vil samtidig gøre det lettere at indregne fx CO2udledning, energiforbrug, klimabelastning og bæredygtighed, når virksomheder skal indsamle data om samfundsansvar, CSR eller ESG til årsregnskaber eller særlige rapporter.

Innovationsafdelingen i Compass Group Danmark har udviklet Service Dashboard specifikt til det danske marked fra hovedkontoret i Ørestad, men gør klar til at dele med øvrige lande, hvor Compass Group er til stede. De første kunder fik adgang i begyndelsen af januar, og kunderne stiller sig allerede i kø for at komme med på bølgen, fortæller Jonathan Drescher. ”Det, der er sindssygt inspirerende med dette arbejde, er, at de tiltag, vi finder frem til sammen med kunderne, reelt flytter noget. Og sandsynligheden for, at det lykkes, er bare virkelig stor, når beslutningerne tager afsæt i valide data,” slutter innovationschefen.

• Udfører service inden for drift af ejendomme/ facility management • Varetager kantinedrift, rengøring, reception og andre services for 450+ kunder • Driver 375 kantiner for virksomheder og uddannelsessteder • 2.600 ansatte, heraf 1.700 i kantiner • Fokus på bæredygtighed, sund mad og velvære for kunderne • Hovedkontor i Ørestad, afdelinger i Aarhus, Odense og Aalborg • Indgår i britiske børsnoterede Compass Group med over 600.000 ansatte i 45 lande Læs mere på www.compass-group.dk

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

TRANSFORMEREDE, GAMLE EJENDOMME ER DET NYE GRØNT Der kan være gode grunde til at rive en ejendom ned og bygge nyt på grunden. Men økonomisk og klimamæssigt vil det i de fleste tilfælde være bedst som minimum at bevare grundkonstruktionen. Såkaldt transformation af ejendomme bliver mere og mere almindeligt, og det handler ikke længere kun om fredede og ikoniske ejendomme.

Af erhvervsjournalist Sten Thorup Kristensen Tager man en tur langs Københavns havn, vil man se, at det ikke bare er glaspalæer og fancy boliger, der er skudt op dér, hvor havnearbejdere engang knoklede fra morgen til aften med at tømme og fylde de mange skibe. Der er også mange af de gamle pakhuse, der er bevaret, og som nu tjener som f.eks. kontorer og hoteller – uden at brugerne tænker et sekund over, at de befinder sig i en gammel ejendom, der er opført århundreder før energieffektivitet og klimabevidsthed kom på dagsordenen.

Det er i høj grad fredningsbestemmelser, der er årsagen til, at pakhusene ikke bare blev revet ned, da man for snart 50 år siden begyndte at renovere havnearealerne.

Men selv uden fredninger er det i mange tilfælde sund fornuft at bevare grundkonstruktionen i gamle ejendomme, og så bygge nye ejendomme op omkring den. Denne sunde fornuft gælder også mange andre, gamle ejendomme, som vi måske

ikke tænker på som noget særligt. Det er en tankegang, der lige nu er stor fokus omkring. ”Vi skal i gang med at beregne klimabelastningen for byggeri, som vi renoverer. Det, tror jeg, kommer til at sætte en markant ny dagsorden. Renovering kommer til at fylde meget mere, og vi bliver mere kritiske i forhold til bare at rive ned og bygge nyt. I stedet skal vi vurdere, hvor meget der kan genbruges fornuftigt,” siger Michael H. Nielsen, direktør i DI Dansk Byggeri.

Bedre CO2-regnskab I byggebranchen taler man om transformation af ejendomme.

Man kan betragte det som en mellemting mellem at rive ejendommene ned og at renovere dem i en lægmandsforstand, hvor man f.eks. udskifter vinduerne til noget mere tidssvarende.

Transformation, i modsætning til nedrivning, indebærer meget store fordele i henseende til CO2-udledning. I oktober sidste

år offentliggjorde Rambøll en analyse, hvor man havde kigget nærmere på 16 gamle ejendomme. For samtlige gjaldt, at det både klimamæssigt og totaløkonomisk var bedre at arbejde videre med det bestående, frem for at rive dem ned og opføre noget helt nyt.

Dén konklusion er måske mod intuitionen, når man ved, hvor energieffektiv en moderne ejendom er. Men langt den største del af CO2-udledningen ved en ejendom forekommer under opførelsen. CO2-udledning fra opvarmning betyder kun en mindre del. Derfor skal der ikke meget til, før det overordnet er bedst at genbruge de grundlæggende konstruktioner – også selv om den ”nye” ejendom ikke vil være helt så effektiv i driften.

Indgår i national strategi Et godt eksempel er Ørkenfortet på Christianshavn, som ATP Ejendomme er ved at ombygge til hotel.

Den gamle kontorejendom var vitterligt ikke noget særligt.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Et eksempel på en transformation er Hotel Herman K i det indre København, der er bygget over konstruktionen fra en tidligere transformation, opført af kommunen så sent som i 1962-63.

Transformationen, som Dansk Ejendoms Management stod for som bygherre af, blev fuldbragt i 2018 og vandt året efter Renover Prisen.

Foto: Carsten Ingemann

Den er en kasse af stål, beton og glas, der i sin tid er opført som domicil for B&W, og blandt medarbejderne hos den seneste lejer, Nordea, var den berygtet for sit dårlige indeklima.

Men netop fordi det er en af de første ”moderne” kontorejendomme i Danmark, er den underlagt fredning.

Så ATP Ejendomme måtte ikke bare pille den ned. I stedet har selskabet ladet konstruktionen stå, og bygger så en moderne ejendom omkring den. De kommende hotelgæster behøver ikke frygte, at de vil fryse om vinteren eller svede om sommeren, eller at der vil stå strid vind ind fra utætte vinduer.

Tilsvarende bliver andre gamle ejendomme rundt omkring i Danmark transformeret. Emnet indgår også i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som regeringen i marts aftalte med sit parlamentariske grundlag samt de konservative og Alternativet. En del af aftalen er, at der skal indsamles dokumentation for en række eksempler på transformationer, som ejendomsejere i fremtiden kan lade sig inspirere af, frem for uden videre at gå til den nemme løsning – at rive ejendommen ned og bygge helt nyt.

Mere usikre budgetter Byggebranchen selv er faktisk længere fremme i skoene end de klima-optagede politikere.

I et notat, som er udarbejdet af Rambøll for branchesamarbejdet Renovering på Dagsordenen, hæfter man sig ved det forunderlige i, at det stadig er normen at rive bygninger ned, når det nu har vist sig, at det i de fleste tilfælde både er økonomisk og klimamæssigt bedre at lade som minimum grundkonstruktionen blive stående.

En del af forklaringen er, at når man bygger helt nyt, er der mindre risiko for ubehagelige overraskelser. Det er for det meste dyrere, men der er større budgetsikkerhed.

Men i notatet hæfter man sig også ved, at der efter branchens traditioner som regel er sat forholdsvis små beløb af til analyser i den fase, hvor man skal beslutte, om man vælger nedrivning, klassisk renovering eller transformation. Her kunne en ide være, at der kom følg eller forklar-regler ind i reguleringen.

I sig selv vil det være en belastning for ejendomsselskaber og bygherrer, hvis de på den måde bliver tvunget til at forholde sig til mulighederne for renovering eller transformation. Men det vil være en belastning, som rammer alle lige, og større omkostninger i analysefasen skulle gennemsnitligt gerne give besparelser i sidste ende.

En kulturændring Michael H. Nielsen mener dog ikke, at det er hård regulering, der her og nu skal til. ”Vi kan godt lide den model, at regulering er en del af det, men der skal også opbygges kompetencer, og der skal også være et markedstræk hos dem, som køber byggerierne,” siger han.

Han forestiller sig, at der over de kommende år vil ske en kulturændring, så især arkitekter og bygherrer som noget selvfølgeligt ser på mulighederne for transformation. Men uden at dét nødvendigvis skal blive valget hver gang. Der kan være andre grunde end de strengt økonomiske eller klimamæssige til at bygge helt nyt, og man kan også støde ind i ejendomme fra mindre heldige epoker i byggeriets historie. ”Når man ser på, der er bygget fra slutningen af 50’erne og frem til 70’erne, er meget af det i en tvivlsom kvalitet. Det var også dengang man brugte PVC og asbest. Vi skal ikke bevare for enhver pris, men forholde os fornuftigt til det. Pendulet skal ikke svinge helt over, så vi slet ikke må rive ned,” slutter Michael H. Nielsen.

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Anders Sælan, arkitekt og projektchef hos udviklingsselskabet Tetris Foto: Jeppe Carlsen.

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker

FREMTIDENS ARBEJDSKRAFT TÆNDER PÅ MENINGSFULDE JOBS Mere fokus på hvordan ejendomsbranchen bidrager til samfundet – mindre fokus på investering og afkast.

Den yngre generation af medarbejdere drives blandt andet af meningsfulde job, hvor de kan gøre en forskel.

Den dagsorden kan ejendomsbranchen med fordel spille ind, lyder rådet fra fremtidsforskeren og arkitekten.

En ny generation unge står klar til at indtage arbejdsmarkedet, og de bliver en eftertragtet vare, for der er få af dem grundet en periode med lavt fødselstal. De næste 10 år bliver der 25.000 færre 15-19-årige på arbejdsmarkedet, påpeger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Vil man som arbejdsplads stå stærkt i kampen om at rekruttere arbejdskraft, gælder det blandt andet om at forstå, hvad der kendetegner den generation, hun kalder for SoMe-generationen. ”De unge er opvokset i en individualistisk, digital tid med ufattelig mange drømmebilleder i medierne. De er vant til at skulle skille sig ud og præstere. På mange måder er de en perfekthedssøgende generation, som ikke vil betragtes som et nummer i rækken.”

Som virksomhed må man forberede sig på, at de unge ikke kun har høje forventninger til sig selv, de forventer sig også meget af arbejdspladsen – og det handler ikke om, at de skal tilbydes en høj løn. ”De unge skal kunne se et formål og en mening med deres arbejde, de vil gerne gøre en forskel”, siger Anne-Marie Dahl.

Positivt aftryk på samfundet Det synspunkt er Anders Sælan, arkitekt og projektchef hos udviklingsselskabet Tetris, enig i. Han mener, ejendomsbranchen skal blive endnu bedre til at flage, hvorfor et arbejde i branchen giver mening. ”Det primære fokus for branchen har gennem mange år været at foretage fornuftige investeringer og få en god forrentning,

og det er ofte den historie, man har fortalt. Men ejendomsbranchen bør blive bedre til at vise og fremhæve, hvordan de sætter et positivt aftryk på samfundet,” råder han.

Ejendomsbranchen har stor indflydelse på udviklingen af de danske byer og skaber rammerne for almindelige menneskers dagligdag, og det kan man med fordel slå på. ”Måske gør man en indsats for miljø og klima eller tilrettelægger boligområder på en særlig måde for at skabe de mest optimale forhold for den ældre eller yngre del af befolkningen,” siger Anders Sælan.

Enkelte i branchen er begyndt at udvikle koncepter inden for ungdoms-, senior- eller plejeboliger. Det er et fint eksempel på, hvordan man kan vinkle sit produkt ind i en samfundsmæssig kontekst, og lade afkastet træde i baggrunden, mener Anders Sælan.

Frihed og fleksibilitet vægter højt For den yngre generation vægter muligheden for at udvikle sig også højt, når de skal vælge job. Udsigten til at arbejde inden for samme område mange år frem er ikke attraktivt. ”Som virksomhed kan man måske tilbyde nogle forskellige karriereveje, eller man kan åbne for, at medarbejderen kan blive sendt på udveksling i en periode,” foreslår Anne-Marie Dahl.

Også den måde, man forventes at arbejde på, vil være afgørende for, om den yngre generation kan se sig selv i en bestemt stilling. Det traditionelle 8-16-job er ved at være fortid,

mener både Anne-Marie Dahl og Anders Sælan. Arbejdslivet er begyndt at blive mere flydende, og for mange vil det være vigtigt at få en vis form for frihed og fleksibilitet i hverdagen. ”Det kan godt være, vi tæller sammen til 37 timer om ugen i gennemsnit, men i nogle perioder vil medarbejderne arbejde mere, i nogle mindre. Der skal også være plads til at pleje sin familie og fritidsinteresser i hverdagen. Vores arbejdsliv er blevet mere digitalt, og de fleste medarbejdere kan nemt lægge nogle timer hjemmefra”, siger Anne-Marie Dahl.

En omstilling til et mere fleksibelt arbejdsliv vil være nødvendigt for ejendomsbranchen. Kontormedarbejdere har det seneste år bevist, at det er muligt at præstere, selv om arbejdet foregår fra hjemmeadressen.

Fornuftig udvikling Mange virksomheder har måtte bevæge sig væk fra, at medarbejderne stiller på arbejde i et fast tidsrum. “Det, mener jeg faktisk, er en fornuftig udvikling, som ejendomsbranchen endelig skal holde fast i på den anden side af corona,” siger Anders Sælan. Derudover mener han, at arbejdspladsen skal kunne noget andet og mere, end den vi kender. ”Måske er det mere et mødested hvor kultur, erfaring og viden deles, end en klassisk ’head-down’ produktions-facilitet. Den traditionelle tilgang til det at gå på arbejde, tror jeg ikke, de yngre generationer kommer til at købe ind i.”

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

”BUDSKABET SKAL UD NU” En arbejdsgruppe for EjendomDanmarks nye rekrutteringskampagne skal sikre, at indsatsen bliver en succes.

I arbejdsgruppen sidder blandt andre Britta Jespersgaard, direktør i ProDomus og Rikke Lykke, European Head of Asset Management i Patrizia.

Kampagnen skal bidrage med at sætte fokus på de spændende karrieremuligheder, mener de.

Jannick Nytoft, adm. direktør for EjendomDanmark.

”Ejendomsbranchen skal tage ansvar og handle aktivt for tiltrækning af fremtidens talenter. Vi ved selv, at det er den fedeste karriere, og det skal vi bare være meget bedre til at fortælle om. Vi har brug for næste generation, og de har fortjent det bedste. Det er vores allervigtigste opgave at fremtidssikre arbejdsstyrken inden for vores felt – derfor skal budskabet ud nu.”

Britta Jespersgaard, direktør i ProDomus

NY KAMPAGNE SÆTTER SPOTLYS PÅ EJENDOMSBRANCHEN Kortfilm på sociale medier, ambassadører fra branchen og et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. En ny kampagne skal gøre ejendomsbranchen endnu mere synlig og attraktiv som karrierevej for den kommende generation af medarbejdere.

”Ejendomme spiller en vigtig rolle i vores liv – i gennemsnit tilbringer vi alle mere end 20 timer om dagen i den ene eller anden bygning, så som del af branchen er man med til at influere mange menneskers hverdag. Det er en branche med stor fokus på lejere, service, digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed mv. Og så er det en branche, der byder på en spændende og afvekslende hverdag, hvor man får lov til at udvikle sig og få en dynamisk karriere.” Rikke Lykke, European Head of Asset Management i Patrizia.

EjendomDanmark har netop søsat en større rekrutteringskampagne, som skal sikre endnu større tilstrømning af arbejdskraft til branchen de næste mange år.

Der vil blive rift om branchens medarbejdere som fx ejendomsadministratorer, Asset Managers, ejendomsteknikere og -udviklere, erhvervsmæglere, akademikere og kontoransatte. ”Vi skal sikre, at fremtidens kloge hoveder får øjnene op for, at ejendomsbranchen tilbyder attraktive arbejdspladser og kan være vejen til en god, meningsfuld karriere. Branchen går forrest, når det handler om at få skabt bæredygtige og attraktive boliger, arbejdspladser og byrum. Samtidig bidrager den til økonomisk vækst i Danmark,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør for EjendomDanmark.

Spot på ejendomsbranchen Kampagnen handler bl.a. om at få fingrene i de studerende på landets uddannelsesinstitutioner – både de studerende på finansuddannelserne på erhvervsakademierne, men også studerende på landets ungdomsuddannelser og universiteter. Forskellige tiltag skal sikre, at de unge hører om ejendomsbranchen før, under og efter deres uddannelsesvalg.

Første indsats vil rette sig mod de kommende studerende frem mod studiestart i august.

EjendomDanmark vil bl.a. udvikle en række kortfilm målrettet

sociale medier som Facebook og Snapchat. Interesserede vil kunne søge mere viden på et kampagnesite, hvor de bl.a. vil blive mødt af en bemandet chatfunktion. I støbeskeen er også at få et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så de er bedre klædt på ift., hvad branchen tilbyder af spændende muligheder.

Branchen er ambassadør En vigtig aktør, der skal bidrage til kampagnen, vil være ejendomsbranchens virksomheder og medarbejdere.

Historier fra hverdagen skal gøre de unge opmærksomme på de forskellige muligheder, påpeger Jannick Nytoft: ”Medarbejderne i branchen er ambassadører for en spændende karrierevej. Ligesom virksomhederne, skal de bidrage med at fortælle om deres vej ind i branchen. Hvad motiverede dem, og hvorfor er de glade for deres valg?”

Branchens medarbejdere er også målgruppe En række tiltag skal desuden sikre, at branchen fastholder de dygtige og værdsatte medarbejdere, der allerede er ansat – det kan bl.a. handle om flere efteruddannelsestilbud og et større fokus på, hvordan en karrierevej kan se ud i branchen.

Der vil også blive oprettet et alumnenetværk for færdiguddannede studerende og et netværk for branchens medarbejdere, som skal øge tilhørsforholdet.

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Grundlæggende bygger Forward Funding-modellen på, at sælgeren kan få en billigere finansiering hos køberen end hos en bank eller anden långiver.”

SØREN DAMGAARD Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom.

Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

EJENDOMSADVOKATEN

FORWARD FUNDING-MODELLEN – KØB AF FREMTIDIGE BYGGERIER Køb af et fremtidigt byggeri kan gennemføres ved brug af Forward Funding- modellen, hvor køber overtager det planlagte byggeri på et meget tidligt tidspunkt og samtidig stiller den nødvendige byggefinansiering til rådighed.

For et par uger siden skrev vi om køb af et fremtidigt byggeri ved brug af Forward Purchase-modellen samt på hvilke områder, der er behov for særlig regulering. I denne uge ser vi nærmere på en anden transaktionstype, nemlig Forward Funding.

Modsat Forward Purchase, hvor byggeriet først overgår til køber, når det står færdigt, overtager køber allerede byggeriet på et meget tidligt tidspunkt og stiller i byggeperioden den nødvendige finansiering til rådighed for at opføre byggeriet.

Det er netop dette Funding-element, der adskiller Forward Funding fra Forward Purchase.

grunden. Køber vil på dette tidspunkt erhverve aktierne i selskabet og derfor fra dette tidspunkt reelt eje grunden og det planlagte byggeri.

Det vil dog fortsat være sælger, som har en forpligtelse til at færdiggøre byggeriet i overensstemmelse med det projektmateriale, som parterne er blevet enige om. Sælger vil derfor i denne periode bygge på vegne af et selskab, som køberen nu ejer.

Andre modeller for Forward Funding ses også, f.eks. hvor der ydes lån til target-selskabet, mens dette ejes af sælger mod behørig sikkerhedsstillelse.

Hvordan fungerer modellen?

Forward Funding kan komme i mange former og udgaver men ses primært i ejendomstransaktioner, hvor sælgeren/ udvikleren ikke har den nødvendige soliditet til at opnå konkurrencedygtige finansieringsvilkår, og køberen har et ønske om at få placeret kapital. Derudover er modellen som altovervejende hovedregel brugt i aktieoverdragelseshandler, hvor det er aktierne i det selskab, som ejer grunden, der handles.

Til forskel fra Forward Purchase-modellen erhverver køber selskabet, som ejer den grund, hvor byggeriet skal opføres, på et meget tidligt tidspunkt. Det kan eksempelvis være, når sælger har opnået en endelig og upåanket lokalplan samt en byggetilladelse, der muliggør det planlagte byggeri på

Behov for særlig regulering Modsat en Forward Purchase-model, hvor det typisk er mindre vigtigt for køber at regulere, hvad sælger foretager sig i byggeperioden, så længe sælger leverer et fuldt funktionsdygtigt byggeri til køber på overtagelsesdagen, er det ikke tilfældet ved brug af en Forward Funding-model. Det ses derfor oftest, at køber og sælger indgår en samarbejdsaftale eller lignende, som klarlægger køber og sælgers indbyrdes rettigheder og forpligtelser samt fordeling af ansvar i byggeperioden.

For det første vil det være særligt relevant at klarlægge rammerne for det fuldmagtsforhold, der etableres mellem sælger og køber. Idet sælger skal opføre og færdiggøre byggeriet, må sælger indrømmes en vis grad af frihed

til at handle på vegne af selskabet (køberen) i forhold til indgåelse af aftaler med entreprenører, dialog med kommunale myndigheder etc. På den anden side kan der være forhold, som har så væsentlig betydning for køberen, at køberen vil insistere på at skulle give samtykke. Det kan eksempelvis være i forbindelse med indgåelse af totalentreprisekontrakten.

For det andet bør det klarlægges, på hvilke vilkår køberen stiller finansiering til rådighed for sælgeren (selskabet). Det vil være væsentligt at aftale, hvad sælgeren skal betale for, at køberen stiller finansieringen til rådighed. Grundlæggende bygger Forward Funding-modellen på, at sælgeren kan få en billigere finansiering hos køberen end hos en bank eller anden långiver. Finansieringen vil typisk være maksimeret til et bestemt beløb. I den sammenhæng kan det være centralt at aftale, hvordan fordyrelser af byggeriet håndteres, altså om finansieringen kan udvides, eller om sælger selv er ansvarlig for en eventuel ekstrabetaling.

For det tredje kan det være relevant generelt at regulere fordelingen af ansvar mellem køber og sælger. Det vil typisk være sælger, der bærer den fulde risiko for byggeriet.

Men det kan eksempelvis være relevant at tage stilling til, hvordan eventuelle tvister med entreprenøren eller andre kontraktsparter håndteres, fordelingen af ansvaret i forhold til sikkerheden på byggepladsen, brugen af udenlandsk arbejdskraft etc.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

HELE DTU SKAL VÆRE BÆREDYGTIG Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen Det er ikke alle, der er eller har været i tvivl om, hvilken certificeringsordning, der vælges. Således har Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby besluttet, at alle fremtidige byggeprojekter skal gennemføres med bæredygtighed som ledende princip, lige som alt nybyggeri skal certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB. Rambøll er bygherrerådgiver på organisationsomstillingen. ”I byggebranchen får vi så småt mere og mere evidens for, hvilke bæredygtighedstiltag, der virker, og der er ikke nogen tvivl om, at den digitaliseringsproces, vi er midt i, er med til at fremme forståelsen for et fælles fodslag. Særligt inden for de mere målbare parametre”.

Sådan siger bæredygtighedsingeniør Andreas Qvist Secher fra Rambøll.

Han understreger imidlertid, at vi i målbarhedens navn ikke må glemme det sociale aspekt af bæredygtighed.

Husk det sociale element ”Det må ikke gå op i den rene kvantificering. Det er vigtigt at huske på, at vi bygger for mennesker, og det kræver en større indsats på de sociale parametre”, siger Andreas Qvist Secher videre. Rambøll har i samarbejde med Henning Larsen Arkitekter fokus på koblingen mellem bæredygtighed og byudvikling. Netop det sociale element af bæredygtighed er imidlertid ikke noget, som alle certificeringsordninger beskæftiger sig med. Området på DTU, som Rambøll er

rådgiver på, tæller ikke mindre end 400.000 kvm., hvor man forventer en årlig investering på mellem 500 og 800 mio. kr. i såvel nybyggeri som renovering. Andreas Qvist Secher er dog udmærket klar over, at begrebet bæredygtigt byggeri ikke er en facitliste. Samtidig understreger han nødvendigheden af at have forståelse for de forskellige fordele og ulemper i de enkelte certificeringsordninger.

Det er fint at bygge bæredygtigt og at få byggeriet certificeret.

Men man må ikke glemme det sociale element af bæredygtighedskonceptet, mener Andreas Qvist Secher, der er bæredygtighedsingeniør hos Rambøll. (Foto: Rambøll)

Alle skal med lige fra start Hos Rambøll har man ifølge Andreas Qvist Secher noteret sig, at opmærksomhedsniveauet i byggebranchen er eksploderet, når det gælder interessen for bæredygtighed. Branchens modenhed er også vokset, men der er et stykke vej endnu, førend interesse og modenhed mødes i det fælles sweetspot, hvor alle ambitionerne kan føres ud i livet. Udfordringen er at finde ud af præcis, hvordan det skal ske. ”En af forudsætningerne er ifølge min opfattelse, at det er vigtigt at kortlægge de organisatoriske ambitioner, og at hele projektteamet klædes på til at tænke bæredygtigt lige fra start”, siger Andreas Qvist Secher og føjer til, at han dog næppe anser det for sandsynligt, at de mange certificeringsordninger kan samles på fornuftig vis i ét system, som nogle i branchen efterlyser.

Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby har besluttet at alt nybyggeri på det 400.000 kvm. store område skal DGNB certificeres.

DGNB. Rambøll er bygherrerådgiver på dette omfattende projekt. (Foto: Rambøll)

Avedøreholmen 95 Hvidovre Sag 290288

Helle Andersen Erhvervsmægler | Cand.merc.(kom.)

61 15 46 28 helle.andersen@colliers.com

Til leje

Nyopført lager på Avedøreholmen 70 23 00 20 colliers.com

Etageareal på 2.780 m2 med tilhørende oplagsplads Frihøjde på 8,5 m Central beliggenhed og nem adgang til motorvejsnettet Årlig leje: 1.473.400 kr. ekskl. moms og drift

11

INVEST

HARESKOVHVILEVEJ 5 OG 1, 3500 VÆRLØSE ◆ To ejerlejligheder i Værløse Bymidte i den nyopførte ejendom kaldet Posthuset. ◆

Lokalerne er nybyggede og indrettet i samarbejde med lejerne.

◆

Ejendommen er meget centralt beliggende og tæt på offentlig transport.

◆

Hareskovhvilevej 5 består if. BBR af 212 m2 og er udlejet til en synsklinik der tidligst kan fraflytte d. 31.01.2026

TO EJERLEJLIGHEDER UDLEJET TIL LÆGER OG SUNDHEDSFORMÅL Beliggenhed: 3500 Værløse

◆ Hareskovhvilevej 1 består if. BBR af 297 m2 og er udlejet til en lægepraksis, der tidligst kan fraflytte d.

30.11.2028

Kontantpris: Afkast:

Etageareal: 509 m²

INVEST

FULDT UDLEJET EJENDOM TIL TANDLÆGE MED LANG UOPSIGELIGHED Beliggenhed: 3060 Espergærde

◆

Espergærdes bedst beliggende tandlægehus i et roligt boligkvarter.

◆

Gode tilkørselsmuligheder og tæt på offentlig transport, samt privatparkering for 9 biler foran ejendommen.

◆

Ejendommen er fuldt udlejet til en tandlæge med lejekontrakt der er uopsigelig til 2027.

◆

Igangværende renovering på ca. 2 mio. betales af lejer.

◆

Lejeren er en del af en større landsdækkende tandlægekæde.

Kontantpris: Afkast:

FULDT UDLEJET EJENDOM I KASTRUP Beliggenhed: 2770 Kastrup

MØRDRUPVEJ 42B, 3060 ESPERGÆRDE

Etageareal: 178 m²

INVEST

Etageareal: 4.725 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

10.250.000 kr.

4,79 %

5.200.000 kr.

5,1 %

KIRSTINEHØJ 3, 2770 KASTRUP ◆

Udlejet til Berendsen med uopsiglighed frem til 31.03.2025.

◆

Attraktiv beliggenhed i Kistinehøj erhvervskvarter tæt på lufthavnen.

◆

Velholdt og præsentabel ejendom

◆

Stor grund på 7.729 m2 med meget udenomsareal

◆

Gode parkeringsmuligheder og portadgang til ejendommen.

Kontantpris: Afkast:

30.250.000 6,55 %

INVES

INDUSTRIVEJ 14, 4450 JYDERUP

T

SALE AND LEASE BACK TRIPLE NET 10-ÅRIG LEJEKONTRAKT

•

Velholdt domicilejendom i moderne arkitektonisk stil og indrettet med tidsløse materialer.

•

Ejendommen sælges fuldt udlejet med reservedelsgrossist VSA ApS som lejer på en lejekontrakt med en 10-årig uopsigelighedsperiode (sale and lease back).

•

Solig lejer med 7 filialer og 80 ansatte.

•

Mulighed for selskabsoverdragelse.

•

Lejevilkår indebærer Triple Net, således at lejer udover lejen betaler alle ejendommens driftudgifter: 1. skatter og afgifter 2. forsikring 3. udvendig vedligeholdelse

• • •

Beliggenhed: 4450 Jyderup

Grundareal: 8.007 m²

Etageareal: 4.218 m²

VI HAR EKSPERTISEN! HAR DU UDFORDRINGEN? Vi søger salgs- og investeringsejendomme til potentielle købere på markedet.

Har du en erhvervsejendom, som du overvejer at sælge?

Kontakt os på

70 20 28 12 www.andersen-erhverv.dk

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Kontantpris: 23.000.000 kr.

Afkast: 6,35 %

LEJE

ANDERSEN ERHVERV

VINKELVEJ 3 ST, 4000 ROSKILDE ◆ Lejemålet består af hele ejendommens underetage og har fri adgang fra niveau. ◆ Beliggende som nabo til Ro’s Torv med meget trafik og gode indkøbsmuligheder og apotek.

LEJEMÅL OPLAGT TIL S U N H E D S S E K T O R E N / L I B E R A LT E R H V E R V Beliggenhed: 4000 Roskilde

◆ Sundhedshuset er nyetableret og ideelt til lægeklinik for privatpraktiserende læger, eller en virksomhed indenfor liberalt erhverv. ◆ Gode parkeringsmuligheder for personale og klienter

Årlig leje:

Etageareal: 612 m²

LLEEJJEE

LEJE

F L O T K O N T O R / K L I N I K L E J E M Å L PÅ 1 . S A L

VÆRKSTEDSEJENDOM I KIRSTINEHØJ

MARIEVEJ 3, 1. SAL, 2630 TAASTRUP Etageareal: 238 m²

Årlig leje:

KIRSTINEHØJ 9, 2770 KASTRUP

202.300 kr.

Etageareal: 817 m²

Årlig leje:

FLOT LAGER OG KONTOREJENDOM Etageareal: 2.700 m²

Årlig leje: Kontantpris:

615.000 kr.

LLEEJEJE

SALG/ LEJE

KNUD BRO ALLÉ 10, 3660 STENLØSE

810.900 kr.

K L I N I K E L L E R K O N T O R C E N T R A LT I G L O S T R U P 1.111.100 kr.

15.000.000 kr.

HOVEDVEJEN 140 1. SAL, 2600 GLOSTRUP Etageareal: 220 m2

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Årlig leje:

220.000 kr.

SALG

BLOKKEN 51, 3460 BIRKERØD ◆ Ejendommen har god beliggenhed i Birkerøds erhvervsområde. ◆ Ejendommen består henholdsvis af 181 m2 bolig og 207 m2 oplagt til værksted eller lager. ◆

Boligen er en charmerende flot ejendom med en god udsigt til Julmose Sø og ligger ugenert af erhvervsaktivitet.

◆ Værkstedsarealet har både porte og er funktionel og rummelig. ◆

SAMLET BOLIG- OG ERHVERVSAREAL Beliggenhed: 3460 Birkerød

Grundareal: 2.934 m²

Kontantpris:

SALG

KONTOREJENDOM I HERLEV - M E D M U L I G H E D F O R B O L I G PÅ 1 . S A L Beliggenhed: 2730 Herlev

◆

Ejendommen er en ejerlejlighed, der indgår i en samlet ejendom med to ejerlejligehder. Hver lejlighed har egen indkørsel og egen have.

◆

442 m2 fordelt på 135 m2 på hver etage - dvs. stuen, 1. sal og underetgaen, samt 12 m2 depot/arkiv, og 25 m2 garage

◆

Mulighed for at indrette en portnerbolig på 1. sal - kan ikke sælges seperat.

◆

Beliggende i roligt og attraktivt kvarter, med blandede boliger og erhverv.

Kontantpris:

Etageareal: 800 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

4.650.000 kr.

KLINTEHØJ VÆNGE 19, 3460 BIRKERØD ◆

Perfekt domicilejendom med 400kvm på hver etage

◆

Ejendommenmen er beliggende i Birkerøds erhvervskvarter og er let tilgængelig med offentlig transport og tæt på motorvej Gode parkeringsmuligheder og udenomsplads. Anslået byggereserve på ca. 385 m2.

◆

FLOT DOMICIL OG KONTOROG LAGEREJENDOM

6.500.000 kr.

KANTATEVEJ 26B, 2730 HERLEV

Etageareal: 442 m²

SALG

Beliggenhed: 3460 Birkerød

Boligdelen er i halvandet plan og har en skøn terrasse samt balkon på tagetagen og kælder.

◆

God blanding af kontor, lager og produktion.

◆

Der er indlagt fiber i ejendommen samt 3x200 AMP.

Kontantpris:

4.750.000

.21725 6+2:5220

$OEHUWVOXQG

7,/ /(-( .RQWRU 9¨UNVWHGVJ§UGHQ 7+ $OEHUWVOXQG 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

9 5.67(' $7(/,(5

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU VKRZURRP L $OEHUWVOXQG , GHW DWWUDNWLYH HUKYHUYVRPU§GH 9 5.67('6* 5'(1 XGE\GHV L DOW NYP NRQWRU VKRZURRP 9HOKROGW RJ O\VW OHMHP§O S§ VDO PHG HQ JRG IRUGHOLQJ DI VWRUUXPV RJ HQNHOWPDQGVNRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU VWRUW VKRZURRP IURNRVWVWXH RPNO¨GQLQJVUXP πHUH WRLOHWUXPbbVDPW EDGHPXOLJKHG 'HU HU YDJWRUGQLQJ RJ SRUW PHG DXWRPDWLVN OXNQLQJ RP DIWHQHQ b b (MHQGRPPHQ HU KHJQHW RJ LQGNºUVOHQ IRUV\QHW PHG JLWWHUO§JH

9DOE\

7,/ 6$/* .RQWRU 9¨UNVWHGYHM 9DOE\ 6DJVQU

$872 9 5.67('

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

%DOOHUXS

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ 0HWDOEXHQ ) %DOOHUXS 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

9(' 67$7,21(1

NYP Y¨UNVWHG DWHOLHU L GHW DWWUDNWLYH ͸+§QGY¨UNHUE\HQ͸bb .DQ RJV§ DQYHQGHV WLO HNV b b NOLQLN EHKDQGOLQJ NRQWRU VKRZURRP SURGXNWLRQ RJ ODJHU )ORW WRWDOUHQRYHUHW Y¨UNVWHG VRP LQGHKROGHU IRUUXP PHG DGJDQJ YLD EUHG GºU VWRUW §EHQW ORNDOH Y¨UNVWHG DWHOLHU PHG JRGW O\VLQGIDOG IUD QRUGYHQGWH YLQGXHU 'HUXGRYHU NRQWRU RJ OLOOH WHNºNNHQ L KºMW VWXHSODQ RJ EDG WRLOHW RJ ORNDOHb b L KºM N¨OGHU

8'/(-(7

+ºMH 7DDVWUXS %DQHVWUºJHW

7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

9DOOHQVE¨N 6WUDQG 'HOWD 3DUN

8'/(-(7

/DJHU 3URGXNWLRQ

6¨W LNNH GLQ HMHQGRP HOOHU ORNDOHU WLO VDOJ HOOHU WLO OHMH Ͱ IºU HQG GX KDU VSXUJW RV 8GEXG RJ HIWHUVSºUJVHO NHQGHU YL VRP HUKYHUYVVSHFLDOLVWHU RJ YL KDU GDJOLJWbbοQJHUHQ S§ SXOVHQ GHW JLYHU UHVXOWDWHU IRU GLJ MHU 9L HU RSGDWHUHGH S§ SULVHU OHMHQLYHDX XGEXG RJ HIWHUVSºUJVHO +DU GX SODQHU RP VDOJ HOOHU XGOHMQLQJ DI GLQ HMHQGRP HOOHU ORNDOHU V§ NRQWDNW XIRUSOLJWHQGH ͱ RJ ODG RV WDJH HQ VQDN RP QHWRS GLQHbbVDOJV HOOHU XGOHMQLQJVPXOLJKHGHU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

62/*7

7,/ /(-( .RQWRU 'HOWD 3DUN 9DOOHQVE¨N 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

5ºGRYUH

62/*7

/DJHU 3URGXNWLRQ

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP ,VOHYEURYHM $ 5ºGRYUH 6DJVQU

5$%$7 0 1('(56 /(-( )5,+(' )RU YLUNVRPKHGHQ GHU ºQVNHU HQ \GHUVW DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG IRU VLW NRQWRUGRPLFLO W¨W YHG GHW NºEHQKDYQVNH PRWRUYHMVQHW RJ 6 WRJ RJ DOOLJHYHO E\Q¨UW HU GHWWH HW DWWUDNWLYW OHMHP§O /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L '(/7$ 3$5. YHG PRWRUYHMVDINºUVHO NXQ PLQ IUD OXIWKDYQHQ RJ LQGUH E\ PLQXWWHUV JDQJ WLO 9DOOHQVE¨N VWDWLRQ RJ LQGNºE /HMHP§OHW 'HU HU DGJDQJ WLO OHMHP§OHW PHG HOHYDWRU HOOHU WUDSSH YLD PHJHW SU¨VHQWDEHO KDO PHG UHFHSWLRQ

,19(67(5,1*6 (-(1'20

%DOGHUVEXHQ ) VW WY RJ WY +HGHKXVHQH 6DJVQU

9HOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD PHJHW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πRWWH NRQWRUORNDOHU PHG JRGW O\VLQGIDOG RJ JRGW LQGHNOLPD b b )RU YLUNVRPKHGHQ GHU ºQVNHU HQ \GHUVW DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG IRU VLW NRQWRUGRPLFLO YHG WLO +ºMH 7DDVWUXS VWDWLRQ VDPW W¨W YHG PRWRUYHMHQ RJ DOOLJHYHO E\Q¨UW HU GHWWH HW DWWUDNWLYW OHMHP§O

/<6( .21725(5

9¨UNVWHGVJ§UGHQ 67 $OEHUWVOXQG 6DJVQU

9HOEHOLJJHQGH RJ DWWUDNWLYW 'LQLWUR RJ DXWRY¨UNVWHG Y¨UNVWHGVHMHUOHMOLJKHG S§

Pt L DWWUDNWLY HUKYHUYVRPU§GH L %DOOHUXS 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGH KHUXQGHU K§QGY¨UNVPHVWHU HQJURVYLUNVRPKHG NODUJºULQJ RJ YDVN DI ELOHU P Y 9HOLQGUHWWHW 'LQLWUROY¨UNVWHGb b PHG VSUºMWHNDELQH RJ WHNQLNUXP VDPW OLIW SODGV 'HU HU DGJDQJ WLO Y¨UNVWHG PHG DGJDQJ YLD SRUW )RUNRQWRU PHG DGJDQJ WLO IURNRVWVWXH RJ SHUVRQDOHUXP PHG EDGHIRUKROG 'HU HU XGHQGºUVDUHDO EDJ HUKYHUYV HMHUOHMOLJKHGHQ

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

(MHQGRPPHQ GHU HU RSIºUW IUHPVW§U L YHOYHGOLJHKROGW VWDQG RJ HU EHOLJJHQGH S§ Pt JUXQG (MHQGRPPHQ HU OºEHQGH LVWDQGVDW (MHQGRPPHQ LQGHKROGHU EROLJOHMHP§O L KHQKROGVYLV VWXHHWDJH RJ IºUVWHVDO %HJJH GLVVH OHMOLJKHGHU HU VXSHU JRGW LQGUHWWHW VRP WUHY¨UHOVHVOHMOLJKHGHU bb (MHQGRPPHQV HUKYHUYVOHMHP§O EHVW§U DI HQ IULVºU RJ HW SL]]D VDQGZLFKEDU

%87,. , +29('*$'(1

%87,. *(1%2 7,/ &(175(7

/\QJE\ +RYHGJDGH )ORW RJ O\VW EXWLNV OHMHP§O S§ /\QJE\ +RYHGJDGH %XWLNV OHMHP§OHW XGJºU NYP KHUDI NYP EXWLN LQFO WRLOHW VDPW NYP ODJHU L N¨OGHUHQ LQFO NºNNHQ (

7,/ /(-( 'HWDLO

/\QJE\ +RYHGJDGH $ VW WK .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

%87,. , +29('*$'(1

/\QJE\ +RYHGJDGH )ORW RJ O\VW EXWLNV OHMHP§O S§ /\QJE\ +RYHGJDGH /HMHP§OHW OLJJHU PHG JRG V\QOLJKHG W¨W S§ ,50$ +L ), IRUUHWQLQJ RJ PDQJH VS¨QGHQGH VSHFLDO IRUUHWQLQJHU %XWLNV OHMHP§OHW XGJºU NYP KHUDI NYP EXWLN LQFO NºNNHQ RJ WRLOHW VDPW NYP ODJHU L N¨OGHUHQ

(

.ODPSHQERUJYHM L KMHUWHW DI .JV /\QJE\

7,/ /(-( 'HWDLO .ODPSHQERUJYHM VW .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

%XWLN NOLQLN HOOHU NRQWRU S§ NYP L KMHUWHW DI .JV /\QJE\ PHG 0DJDVLQ VRP QDER RJ OLJH RYHU IRU /\QJE\ 6WRUFHQWHU /HMHP§OHW OLJJHU L YHORUGQHW HMHQGRP RJ KDU VHQHVW IXQJHUHW VRP EDQN RJ FRYLG WHVWFHQWHU %XWLNNHQ KDU HQ SHUIHNW EHOLJJHKHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'( E§GH IRGJ¨QJHUH F\NOHU RJ NºUHWºMHU &D GDJOLJH NXQGHU L RPU§GHW GHWWH V¨WWHU .RQJHQV /\QJE\ RS L WRSSHQ DI ODQGHWV KDQGHOVNUDIWFHQWUH

Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

5(67$85$17 8 $)67 (/6(

1<+(' L 9HGE¨N YHG VWDWLRQHQ

)

7,/ /(-( +RWHO RJ 5HVWDXUDQW 9HGE¨N 6WDWLRQVYHM $ 9HGE¨N 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

'20,&,/ (-(1'20

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

7,/ /(-( 'HWDLO

/\QJE\ +RYHGJDGH VW WK .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

͸ NRORJLVN͸ GRPLFLOHMHQGRP XGE\GHV L $OOHUºG 6725 V\QOLJKHG IUD )UHGHULNVERUJYHM %\JQLQJHQ HU FLUNHOUXQG L HWDJHU S§ NYP NYP N¨OGHU 'HQ EHVW§U DI WR PXUHGH F\OLQGUH (MHQGRPPHQ HU RJV§ YHOHJQHW VRP I HNV NRQWRUKRWHO ͸ NRORJLHQ͸ EHW\GHU DW GHU HU W¨QNW S§ DOW OLJH IUD HW VWRUW MRUGYDUPHDQO¨J JHQEUXJ DI UHJQYDQG FHQWUDOW VWºYVXJHUDQO¨J RJ PHJHW PHUH ͱ PHG GHUDI IºOJHQGH ELOOLJ YDUPH RJ VWRU EHVSDUHOVH S§ YDQGIRUEUXJ 8GIºUOLJ EHVNULYHOVH NDQ UHNYLUHUHV KRV P¨JOHU

,QGHQ IRU HQ UDGLXV XQGHU PHWHU KDU YL /\QJE\ 6WRUFHQWHU PHG RPNULQJ IRUUHWQLQJHU 0DJDVLQ GX 1RUG RJ -RKDQQHV )RJ VDPW RYHU VSHFLDO IRUUHWQLQJHU ODQJV /\QJE\ +RYHGJDGH L VWU¨GHUQH RJ S§ E\HQV K\JJHOLJH SODGVHU

6 *(6

9L VºJHU /,*( 18 NRQWRU RJ ODJHU HMHQGRPPH

.81'( 6 *(5 ,QYHVWHULQJVHMHQGRP L 6WRUNºEHQKDYQ

9L VºJHU /,*( 18 NRQWRU ODJHU RJ GRPLFLOHMHQGRPPH L 6WRUNºEHQKDYQ

9RUHV NXQGH VºJHU VSHFLHOW EODQGHGH EROLJ RJ HUKYHUY

HMHQGRPPH L SULVNODVVHQ NU PLR

ͱ WLO YHQWHQGH OHMHUH RJ NºEHUH 6ºJHU ,'

.RQWDNW RV XIRUSOLJWHQGH

$OOHUºG *\GHYDQJ

7,/ 6$/* .RQWRU *\GHYDQJ $OOHUºG 6DJVQU

5HVWDXUDQW FDI« PHG JRG SODFHULQJ RJ PHG XGHVHUYHULQJ XGOHMHV 5HVWDXUDQWHQ OLJJHU WLOEDJHWUXNNHW IUD 9HGE¨N 6WDWLRQVYHM L HJHQ E\JQLQJ VRP VNDEHU HQ K\JJHOLJ VWHPQLQJ RJ HU YHOHJQHW WLO DW XGQ\WWH WLO UHVWDXUDQW EDU RVY /HMHP§OHW LQGHKROGHU

VHUYHULQJVORNDOHU HW PHG VWRU EDU PHG VWRUH VS¨QGHQGH YLQGXHVSDUWLHU L SODQHU YHOXGVW\UHW NºNNHQ S¨QH NXQGHWRLOHWWHU

,QGHQ IRU HQ UDGLXV XQGHU PHWHU KDU YL /\QJE\ 6WRUFHQWHU PHG RPNULQJ IRUUHWQLQJHU 0DJDVLQ GX 1RUG RJ -RKDQQHV )RJ VDPW RYHU VSHFLDO IRUUHWQLQJHU ODQJV /\QJE\ +RYHGJDGH L VWU¨GHUQH RJ S§ E\HQV K\JJHOLJH SODGVHU

'20,&,/ (-(1'20

9LUXP .RQJHYHMHQ

7,/ 6$/* .RQWRU .RQJHYHMHQ 9LUXP 6DJVQU

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

)ORW GRPLFLOHMHQGRP S§ NYP PHG VWRU V\QOLJKHG WLO .RQJHYHMHQ (Q HMHQGRP PHG ULJWLJ PDQJH PXOLJKHGHU GHU KHQYHQGHU VLJ WLO PDQJH W\SHU YLUNVRPKHGHU EO D NRQWRU DGPLQLVWUDWLRQ NOLQLN EHKDQGOLQJ VDPW ,7 RJ VHUYLFHYLUNVRPKHGHU 'LQ YLUNVRPKHG I§U HQ VXSHU EHOLJJHQKHG GLUHNWH WLO .RQJHYHMHQ L 9LUXP RJ GHUPHG PXOLJKHG IRU JRG HNVSRQHULQJ 'HQ QXY¨UHQGH LQGUHWQLQJ EHVW§U DI FHOOHNRQWRUHU VWRUUXPVNRQWRUHU VDPW PºGHUXP L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU

Berlingske Uge 16

Visualisering

Lejemål med unik beliggenhed på hjørnet af Købmagergade og Kultorvet Det ledige lejemål er beliggende på 3. sal og 4. sal og etagerne kan lejes sammen eller hver for sig. Lejemålet leveres totalt renoveret i høj kvalitet, med nye trægulve, store buede vinduer, lækker grundbelysning, stort anretterkøkken, nye eksklusive toiletkerner og højt til loftet.

• 627, 645 eller 1.272 m² kontor med udsigt over Kultorvet

Charmerende udsigt fra begge etager til Købmagergade, og fra etagenes hjørnekarnapper er der unik udsigt til Kultorvet.

• 400 m. til p-kælder på Israels Plads

• Lejemålet totalistandsættes til ny lejer • Sildebensparketgulv, storrumsmiljø og højt til loftet • 5 min. til Gammel Strand Metro og 6 min. til Nørreport St. • Mulighed for 37, 42 eller 79 arbejdspladser

Købmagergade 62, 3.-4. sal, 1150 København K | Sagsnr. 20971

Visualisering

LINTRUP & NORGART A/S | JENS KOFODS GADE 1, 1268 KØBENHAVN K. | 7023 6330 | LINOR.DK

D

PLATIN Sundhed & velvære udmærkelse

The Boulevard Business class i Ørestads internationale og bæredygtige erhvervsområde

■ Lejemål fra 5.000 – 11.200 m² med tilhørende tagterrasse i nyopført kontorbyggeri ■ Ejendommen har en stærk bæredygtig profil og opføres ud fra energimærke DGNB Platin + DGNB hjerte, for særligt fokus på sundhed og medarbejdertrivsel.

■ Beliggende i bæredygtigt erhvervsområde midtvejscertificeret med DGNB Guld ■ Enestående udsigt ud over grønne arealer og golfbanen Royal Golf Club ■ Super effektive planløsninger hvor der kan indrettes 1 arbejdsplads pr. 10 m² kontor ■ Egen p-kælder og få min. gang til metrostation ved Bella Center ■ Yderligere byggeretsmuligheder fra 10.000-100.000 m² ■ Indflytning om ca. 24 måneder Center Boulevard, 2300 København S | Sagsnr. 12770

LINTRUP & NORGART A/S | JENS KOFODS GADE 1, 1268 KØBENHAVN K. | 7023 6330 | LINOR.DK

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

&

(JHW NRQWRUGRPLFLO YHOEHOLJJHQGH L 7DDVWUXS 7,/ 6$/* .RQWRU 7DDVWUXS +RYHGJDGH 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

$

8QLN WRSVLNUHW E\JQLQJ S§ FD Pt %\J RS WLO Pt KDO

Pt NRQWRU NOLQLN RYHUIRU .JV +DYH 6XSHU FHQWUDO SODFHULQJ L SU¨VHQWDEHO IUHGHW HMHQGRP PHG XGVLJW WLO .RQJHQV +DYH RJ NRUW DIVWDQG WLO .JV 1\WRUY 0HWUR RJ 1ºUUHSRUW 6W /HMHP§O HU EHOLJJHQGH L KºM N¨OGHU XG WLO .URQSULQVHVVHJDGH /HMHP§OHW HU S§ L DOW Pt /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG UHFHSWLRQ NºNNHQ

NRQWRUHU EHKDQGOLQJV UXP JDUGHUREH WRLOHW RJ GHSRWUXP /HMHP§OHW KDU WU¨JXOYH RJ RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW /HMHP§OHW KDU Y¨UHW DQYHQGW WLO NOLQLN RJ NDQ OHMHV PRPVIULW , JLYHW IDOG HU GHQ §UOLJH OHMH NU

(

Pt NRQWRU VKRZURRP LVWDQGVDWWH ORNDOHU 7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO .URQSULQVHVVHJDGH $ SDUWHUUH UOLJ OHMH .ºEHQKDYQ .

7HOHIRQ 6DJVQU

Pt NU

)UHGHULNVKROPV .DQDO % .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

8QLN WRSVLNUHW E\JQLQJ S§ FD Pt WLO GHQ NYDOLWHWVEHYLGVWH YLUNVRPKHG S§ VWRU JUXQG KYRU GHU NDQ E\JJHV RS WLO Pt ODJHU Y¨UNVWHG KDO PP L RS WLO P KºMGH 6NDO GX E§GH IUHPVWLOOH RJ IUHPYLVH GLW SURGXNW NU¨YHU GHW UDPPHU VRP NDQ GHW SUDNWLVN VDPWLGLJW PHG DW OHYHUH HQ VPXN SU¨VHQWDWLRQ RJ PRGWDJHOVH Q§U GHU HU NXQGHEHVºJ 'HW NDQ GHQQH E\JQLQJ WLO IXOGH RSI\OGH %\JQLQJHQ HU RSIºUW DI RJ LQGUHWWHW WLO VLNULQJ DI ,7 οUPD V§ VLNULQJVQLYHDXHW LQGH VRP XGH HU PHJHW KºMW RJ L Q¨VWKºMHVWH 6NDIRU NODVVH

7,/ 6$/* .RQWRU $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

%DOGHUVEXHQ +HGHKXVHQH 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

&

/ HMHP§O PHG JRGH YLQGXHU RJ πHNVLEOH LQGUHWQLQJVPXOLJKHGHU

\QOLJW EHOLJJHQGH LQYHVWHULQJVHMHQGRP XGOHMHW 6 WLO UHVWDXUDQW

7,/ /(-( 'HWDLO +DPPHOVWUXSYHM .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

'

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO

%XGGLQJH +RYHGJDGH VWXHQ 6ºERUJ 6DJVQU

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

$UHDO 3ULV $INDVW

7HOHIRQ

Pt NU

)

5 HJXO¨UW FHQWHUOHMHP§O WLO QRQIRRG YLUNVRPKHG 7,/ /(-( 'HWDLO %UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

)

121)22' /2.$/( 8'/(-(6 7,/ /(-( 'HWDLO

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

%UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

&

'

1\LVWDQGVDWWH NRQWRUHU HOOHU OHW ODJHU PRQWDJH PHG SRUW L MRUGSODQ

Pt GRPLFLOHMHQGRP PHG V\QOLJKHG

/RNDOHW IUHPVW§U S W VRP HW U§W ORNDOH Q¨VWHQ XGHQ LQGUHWQLQJ 'HU HW GRJ HWDEOHUHW HW Q\HUH WRLOHW RJ LQVWDOODWLRQHU WLO HQ NºNNHQQLFKH /HMHP§OHW HQWUHUHV IUD PHJHW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ RJ GHW HU GHVXGHQ PXOLJW DW HWDEOHUH SRUWDGJDQJ WLO ORNDOHW KYLONHW JLYHU ORNDOHUQH PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU /HMHP§OHW KDU V\G RJ YHVWYHQGW IDFDGH PHG PDQJH YLQGXHU VRP JLYHU HW IDQWDVWLVN O\VLQGIDOG L ORNDOHW 8GOHMHUV DUNLWHNW HU EHKM¨OSHOLJ PHG XGDUEHMGHOVH DI LQGUHWQLQJVIRUVODJ L VDPDUEHMGH PHG NRPPHQGH OHMHU 0DWHULDOHYDOJ LQGUHWQLQJ P Y VNDO EHVLJWLJHV L UHIHUHQFHOHMHP§O L E\JQLQJHQ 0XOLJKHG IRU HWDEOHULQJ DI UHFHSWLRQ L IRUELQGHOVH PHG LQGJDQJVSDUWLHW

1XY¨UHQGH VQHGNHUY¨UNVWHG PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ (MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH L HIWHUWUDJWHW HUKYHUYVRPU§GH L 5ºGRYUH (MHQGRPPHQV JUXQGDUHDO HU S§ L DOW Pt RJ GHU OLJJHU L DOW Pt E\JQLQJHU S§ JUXQGHQ %\JQLQJHUQH HU IRUGHOW S§ FD Pt NRQWRU FD Pt Y¨UNVWHG RJ FD Pt NROGODJHU PHG SRUW .RQWRUGHOHQ HU LQGUHWWHW PHG NRQWRUHU PºGHUXP DUNLY NºNNHQ WRLOHWWHU RJ RPNO¨GQLQJ PHG EDG 9¨UNVWHGVGHOHQ HU LQGUHWWHW PHG πHUH VWRUH UXP GHU SW HU LQGUHWWHW WLO VQHGNHUY¨UNVWHG ODJHU PDOHUNDELQH PY 'HU HU JRGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ RJ XGHQRPVDUHDOHUQH HU DVIDOWHUHGH

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ

7,/ /(-( .RQWRU /HW ODJHU 0RQWDJH .LUNHEMHUJ $OO« VW %UºQGE\ 6DJVQU

%ODQGHW NRQWRU RJ ODJHUHMHQGRP L DWWUDNWLYW LQGXVWULNYDUWHU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

,VOHYGDOYHM 5ºGRYUH 6DJVQU

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU

7HOHIRQ

Pt ODJHU SURGXNWLRQ L MRUGSODQ PHG Pt

NRQWRU S§ VDO L *ORVWUXS

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

$UHDO 3ULV $INDVW

6\GYHVWYHM *ORVWUXS 6DJVQU

7HOHIRQ

Pt NU

Pt ODJHU L N¨OGHU L +HUVWHG ,QGXVWULSDUN

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 6PHGHODQG VW RJ VDO *ORVWUXS 6DJVQU

(MHQGRPPHQ HU XGOHMHW WLO «Q GRPLFLOOHMHU VRP KDU GUHYHW SURGXNWLRQV RJ VHUYLFHYLUNVRPKHG IUD VWHGHW VLGHQ , IRUELQGHOVH PHG HW VDOJ DI YLUNVRPKHGHQV GULIW WLO HQ 6NDQGLQDYLVN YLUNVRPKHG ºQVNHV HMHQGRPPHQ VROJW WLO HQ LQYHVWRU PHG HQ OHMHNRQWUDNW PHG ODQJ XRSVLJHOLJKHG (MHQGRPPHQ HU OºEHQGH XGYLGHW RJ WLOSDVVHW YLUNVRPKHGHQV GULIW KYRUIRU YLUNVRPKHGHQV IRUEOLYHQ KDU KºM SULRULWHW +ºMORIWHW SURGXNWLRQVE\JQLQJ %\JQLQJHQ HU LQGUHWWHW VRP SURGXNWLRQ Y¨UNVWHG RJ ODJHU VDPW πHUH VSHFLDOUXP WLO EO D DIUHQVQLQJ SOXNODJHU PY %\JQLQJHQ HU XGVW\UHW PHG WUDYHUVNUDQHU YHQWLODWLRQV XGVXJQLQJVDQO¨J SRUWH PY

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ Pt NU NU

&

6PHGHODQG *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

1\HUH LVWDQGVDW HMHQGRP PHG PLOMº RJ NOLPDEHYLGVWH LQWHULºUOºVQLQJHU

'

HOEHOLJJHQGH KºMORIWHW LQGXVWULSURGXNWLRQ 9 Y¨UNVWHG ODJHU 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 1RUGKROPHQ +YLGRYUH 6DJVQU

$UHDO

(MHQGRPPHQ HU HQ NRQWRU RJ SURGXNWLRQV ODJHUHMHQGRP GHU LQGHKROGHU HQ UHSU¨VHQWDWLY DGPLQLVWUDWLY HQKHG PHG FD Pt NRQWRU RJ FD Pt KDOOHU WLO SURGXNWLRQV HOOHU ODJHUIRUP§O (MHQGRPPHQ HU RSULQGHOLJW RSIºUW L PHQ PHG GHQ OºEHQGH UHQRYHULQJ RJ LVWDQGV¨WWHOVH HU GHQ IXOGW DQYHQGHOLJ RJ LQGπ\WQLQJVNODU IRU HQ Q\ YLUNVRPKHG (MHQGRPPHQ HU RSIºUW L VDQGZLFK HOHPHQWHU PHG NRQWRUHU L SODQ PHG EHSODQWHGH OXNNHGH J§UGKDYHU PHOOHP GH HQNHOWH πºMH /DJHU SURGXNWLRQVKDOOHUQH KDU HQ ORIWKºMGH S§ P RJ P XQGHU GUDJHU +HUXGRYHU KDU HMHQGRPPHQ HW YHODQYHQGHOLJW N¨OGHUDUHDO S§ FD Pt WLO VHUYLFH PDQGVNDEV WHNQLNVDPW ODJHU RJ GHSRWUXP

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

)DEULNVSDUNHQ *ORVWUXS 6DJVQU

0RPVIULW OHMHP§O YHOHJQHW WLO NOLQLN 7,/ /(-( +HDOWKFDUH RJ 8QJH¨OGUHEROLJHU

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ Pt

&

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

.RPPHQKDYHQ +HUOHY 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt NU

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH $ .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð 5ROLJ EHOLJJHQKHG .RPSDJQLVWU¨GH È PHWHU IUD 0HWURHQ S§ 5§GKXVSODGVHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW J§UGKXV PHG PHJHW ÙRWWH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH JRGH VHOYVW¨QGLJH NRQWRUOHMHP§O L VWºUUHOVHU IUD Pt RS WLO Pt bb $GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG PHG PDQJH VNºQQH FDI«HU UHVWDXUDQWHU VSHFLDOEXWLNNHU P Y +HU ØQGHV $/7 L J§DIVWDQG /HMHP§OHQH RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW 'HU HU DGJDQJ WLO I¨OOHV WDJWHUUDVVH L VDOV SODQ PHG XGVLJW WLO E\HQV W§UQH 7HUUDVVHQ HU FD Pt $OW L DOW QRJOH VNºQQH NRQWRUHU L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ VRP EDUH VNDO VHV

$UHDO UOLJ OHMH

&

Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt NU SU Pt 6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH WK .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ .RQWRU WLO OHMH PHG VNºQ EHOLJJHQKHG L IUHGHW HMHQGRP ͼ .XQ PLQ JDQJ WLO 0HWUR S§ *DPPHO 6WUDQG ͼ ,GHHOW KYLV PDQ VºJHU HQ EHOLJJHQKHG FHQWUDOW L &LW\ ͼ /RNDOHW EHVW§U DI «W VWRUW UXP PHG ORIW WLO NLS

.21725 7,/ /(-(

*UXQGWYLJV 6LGHYHM NOG )UHGHULNVEHUJ &

6DJV QU

$UHDO

NU

UOLJ OHMH

'

6DJV QU

Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU '

ͼ 9HOEHOLJJHQGH EXWLN S§ %RUXSV $OO« ͼ 6XSHU IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ Pt

ͼ $GJDQJ WLO JRG N¨OGHU L J§UGHQ S§ Pt

UOLJ OHMH 6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

ͼ *RG V\QOLJKHG L PDUNDQW KMºUQHHMHQGRP ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU S W VWRUW UXP VDPW HW PLQGUH UXP ͼ <GHUOLJHUH NRQWRU RJ VWRUW NºNNHQ NRQWRU VDPW HW WRLOHW ͼ (QGYLGHUH UHHOW RJ KºMORIWHW N¨OGHUUXP S§ FD Pt

'(7$,/ 7,/ /(-(

%HUQVWRUIIVYHM VW +HOOHUXS

Pt NU

NU

)

.21725 7,/ /(-(

%RUXSV $OOH VW )UHGHULNVEHUJ

Pt

$UHDO

ͼ )DQWDVWLVN O\V WDJHWDJH PHG XGVLJW RYHU 6ºHUQH ͼ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW VRP §EHQW NRQWRU ͼ 'HU HU ORIW WLO NLS PHG RYHQO\VYLQGXHU ͼ 7¨W S§ 0HWUR RJ 6 WRJ VWDWLRQHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

%XGGLQJH +RYHGJDGH VW WK %DJVY¨UG

NU

&

ͼ %HOLJJHQGH S§ VWLOOH VLGHYHM WLO *UXQGWYLJVYHM ͼ +ºMW RJ O\VW N¨OGHUOHMHP§O S§ Pt ͼ %HVW§U DI NRQWRUHU DI IRUVNHOOLJ VWºUUHOVHU ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH ORIWHU RJ WU¨Y¨UN

'(7$,/ 7,/ /(-(

3ULQVHVVH 0DULHV $OOH VDO )UE &

Pt

UOLJ OHMH

ͼ 9HG 6WUºJHW L PDUNDQW HMHQGRP ͼ .XQ PLQXWWHUV JDQJ WLO .RQJHQV 1\WRUY 0HWURVWDWLRQ ͼ /HMHP§OHW HU L HWDJHU RJ VDO PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ .RQWRUORNDOHUQH RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

.21725 7,/ /(-(

$UHDO

Pt NU

6DJV QU

*ODVYHM VW .ºEHQKDYQ 19

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

'

ͼ 1\LVWDQGVDW HUKYHUYVOHMHP§O S§ Pt XGOHMHV ͼ 7¨W S§ %HUQVWRUIIVYHM 6WDWLRQ RJ %HUQVWRUII 6ORWVKDYH ͼ 2SODJW WLO VKRZURRP NRQWRU EXWLN HOOHU NOLQLN ͼ /HMHP§OHW NDQ LNNH EHQ\WWHV WLO PDGIRUP§O

6DJV QU '

ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt NU

,19(67(5,1* 7,/ 6$/* 1\KHG

/LQQ«VJDGH $ VW NOG ' VW WK VW NOG

,QYHVWHULQJ WLO VDOJ Ð %XWLN S§ /LQQ«VJDGH §UV IRUUHQWQLQJ /LQQ«VJDGH OLJH XG WLO 7RUYHKDOOHUQH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU V¨OJHV VDPOHW È XGOHMHW WLO %RRWOHJJHUV EDU FDI« GHU KDU Y¨UHW OHMHUH L PHUH HQG §U 'H HMHUOHMOLJKHGHU XGJºU WLO VDPPHQ HW DUHDO S§ L DOW Pt RJ DOOH HU XGOHMHW WLO %RRWOHJJHUV 0HJHW DWWUDNWLYW RPU§GH OLJH XG WLO 7RUYHKDOOHUQH XQGHU PHWHU WLO 1ºUUHSRUW 6WDWLRQ ,VUDHOV 3ODGV VNU§W RYHUIRU RJ L ºYULJW HW Y¨OG DI VSHFLDOIRUUHWQLQJHU VXSHUPDUNHGHU KRWHOOHU FDI«HU UHVWDXUDQWHU RJ EDUHU $UHDOHW HU LQGUHWWHW WLO PRGHUQH FRFNWDLO VDPW FUDIW EHHU EDU L ÙHUH SODQ 0HJHW VWDELO OHMHU GHU KDU KDIW OHMHP§OHW L PDQJH §U RJ DOOH OHMHEHWDOLQJHU KDU IDOGHW SURPSWH L SHULRGHQ PHG QHGOXNQLQJ 'HU YLO HYW Y¨UH PXOLJKHG IRU HQ PLQGUH PDUNHGVOHMHUHJXOHULQJ DI OHMHQ 9L KDU XIRUELQGHQGH YXUGHUHW OHMHQ WLO FD S D EO D JUXQGHW DW DUHDOHW L OHMHNRQWUDNWHQ EORW HU RSJLYHW WLO Pt PHQV %%5 DUHDO XGJºU VDPOHW Pt $UHDO 3ULV

'

Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD )¨OOHVXGJLIWHU NU $INDVW 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

)LROVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU NU

.ºEPDJHUJDGH WY .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ 7¨W S§ 6WUºJHW RJ 1ºUUHSRUW 6WDWLRQ ͼ 6WRUW VDOJVORNDOH ͼ ,VWDQGVDW ͼ 0RPVIULW

Pt NU

ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG PLQXWWHU IUD PHWUR ͼ 'HMOLJ O\VW VWRUUXPVNRQWRU ͼ 1\W WKHNºNNHQ RJ WRLOHW ͼ 3¨QH DGJDQJVIRUKROG

/$*(5 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

1ºUUH 9ROGJDGH NOG .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

$PDJHUWRUY WY .ºEHQKDYQ .

Pt

Pt

$UHDO

NU

'

(

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG 1ºUUHSRUW 6W ͼ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πHUH VWRUH UXP ͼ 0XOLJKHG IRU HYHQWXHOW RSGHOLQJ ͼ 3HUIHNWH ODJHUORNDOHU IRU FLW\YLUNVRPKHGHU

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 3§ $PDJHUWRUY PHG GHMOLJ XGVLJW ͼ 8WUROLJW O\VH ORNDOHU PHG KYLGH Y¨JJH ͼ )ORWWH O\VH VWDYSDUNHWJXOYH RJ Q\HUH VSURVVHGH YLQGXHU ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG Q\EHKDQGOHGH WU¨JXOYH '

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

9DQGNXQVWHQ VDO .ºEHQKDYQ .

1\KHG

)

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 1X XGOHMHV O\VW NRQWRU NOLQLNOHMHP§O ͼ %HGVWH EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ . ͼ %HVW§U DI JRGH NRQWRUHU SULQWHUUXP NºNNHQ RJ WRLOHW ͼ .RQWRUHW RYHUWDJHV Q\ LVWDQGVDW

Pt EXWLN Ð VXEOLP EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH 6NDO PDQ OLJJH S§ .ºEPDJHUJDGH È V§ HU GHW KHU EHOLJJHQKHGHQ /HMHP§OHW EHVW§U L VWXHSODQ DI HW DÙDQJW PHJHW UHHOW EXWLNVORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ (QGYLGHUH PLQGUH YDUHPRGWDJHOVH PHG LQGJDQJ IUD SRUWHQ VDPW SHUVRQDOHORNDOH PHG OLOOH NºNNHQ RJ HW WRLOHW 'HU HU GLUHNWH QHGJDQJ WLO N¨OGHUHQ S§ \GHUOLJHUH Pt .¨OGHUHQ HU \GHUVW UHHO RJ KºMORIWHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$PLFLVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ & $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU '

ͼ /RNDOHW RYHUWDJHV VRP JUH\ER[ ͼ *RGH PXOLJKHGHU IRU XGHVHUYHULQJ ͼ 2SODJW WLO NDIIHEDU UHVWDXUDQW FDI« WDNH DZD\ ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ

Pt NU

DSB’s andel af Jernbanebyen DSB Ejendomsudvikling overvejer sine strategiske muligheder i forbindelse med udvikling af Jernbanebyen. I den forbindelse ønsker DSB Ejendomsudvikling, at afklare mulighederne for tilknytning af en eller flere joint venture-partnere til udvikling af mere end 70% af Jernbanebyen, der er Københavns største og mest prominente byudviklingsområde.

DSB Ejendomsudvikling forventer, at udvikle i niveauet 338.000 m² byggeretter til bolig og erhverv til langsigtet fælleseje. Den ideelle joint venture-partner har således en langsigtet investeringshorisont og en betydelig finansiel styrke.

Læs mere om Jernbanebyen og kriterierne for udvælgelse af joint venture-partner på www.dsb-jernbanebyen.dk

Nordanö Partners A/S | Frederiksborggade 15, 11 | www.nordanopartners.com