Ejendomme

EJENDOMME

TORSDAG 25.02.2021

ANNONCETILLÆG

TEMA:

FREMTIDENS KONTORMARKED UNDER FORANDRING LÆS MERE SIDE 4, 5, 8, 9, 10 OG 11

PARKERINGSDEKLARATIONERS BETYDNING FOR VÆRDIANSÆTTELSE AF FAST EJENDOM LÆS MERE SIDE 6

KOMMUNERNE HAR FÅET ØJNENE OP FOR KLIMAET

NU SKAL BYGGEPLADSERNE VÆRE GRØNNE

LÆS MERE SIDE 12

LÆS MERE SIDE 14-15

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

DANICA FØJER DSB-GRUND TIL POSTBYEN Danica Pension og DSB har indgået en aftale, hvor Danica Pension for et trecifret millionbeløb køber sig ind i området på adressen Carsten Niebuhrs Gade 10, der dermed bliver en del af Københavns kommende bydel, Postbyen – Copenhagen Central. Det oplyser selskaberne.

Mens Danica lægger vægt på, at aftalen er ”den sidste brik, der falder på plads,” og gør Postbyen, som opføres på grunden fra den nedrevne postterminal, ”komplet”, er perspektivet for DSB lidt anderledes: ”DSB har i mange år været aktiv i udviklingen af det tidligere godsbaneareal på Kalvebod Brygge, og ser frem til at være med til at gøre området helt færdigt. Og så endda som langsigtede medejere af det færdige byggeri,” udtaler adm. direktør i DSB Ejendomsudvikling Søren Beck-Heede.

Byggeriet i området kommer til at omfatte både almene boliger, studieboliger, udlejningsboliger og erhvervsbyggeri.

PR-foto: Danica Pension.

EDC: PILEN PEGER IGEN PÅ STIGENDE PRISER PÅ KONTORLOKALER

REALKREDIT DANMARK SER ØGET TOMGANG I LEJEBOLIGER

Coronakrisen har budt på en række åbne spørgsmål til investorer i kontorejendomme. Vil der f.eks. også på langt sigt være flere, der arbejder hjemme, så der er brug for færre pladser? Og vil virksomhederne omvendt efterspørge flere kvm. pr. medarbejder, der møder på kontoret, for at kunne leve op til afstandskrav?

Men overordnet synes investorerne at se positivt på fremtiden, fremgår det af EDC Erhverv Poul Erik Bechs årlige forventningsanalyse. Således forventer 15 pct. af investorerne at investere i kontorejendomme, mod kun 3 pct. for et år siden. ”Det kan hænge sammen med, at de adspurgte i højere grad forventer stigende priser på kontorejendomme. For et år siden overgik pris-pessimisterne ellers de mere optimistiske i antal, men for 2021 er det vendt rundt: Nu venter 27 pct. stigende priser i løbet af året, mens 22 pct. forudser lavere priser. Sidste år udgjorde pris-pessimisterne også 22 pct., mens blot 19 pct. ventede højere priser,” hedder det i en pressemeddelelse fra erhvervsmægleren.

EDC Erhverv Poul Erik Bech anfører, at helt uanset plusser og minusser som følge af erfaringerne fra coronakrisen, er kontorfag som helhed i fremgang. Bl.a. trives rådgiverbrancherne, specielt i hovedstaden.

Det går på mange måder fortrinligt for boligudlejningsejendomme. De bliver handlet lystigt, og der er meget lave restancer fra lejerne. Alligevel kom segmentet for fjerde kvartal 2020 ud med et svagt negativt signal i Realkredit Danmarks vurderingssystem.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Lasse Thorup, lassethorup@partnermedier.dk

”Forværringen (skyldes) primært en mere negativ udvikling i tomgangen. Ejendom Danmark laver en af de mest omfangsrige analyser af tomgangen i boligejendomme baseret på 130.000 observationer hvert kvartal, og her bekræftes den stigende tendens,” skriver realkreditinstituttet i en analyse.

Ifølge Realkredit Danmarks opgørelse er tomgangen i lejeboliger steget fra ca. 3 pct. i 2015, 2016 og 2017 til ca. 5,3 pct. i senest afsluttede kvartal. Man understreger dog, at andre analyser, f.eks. fra brancheforeningen EjendomDanmark, kan føre frem til en anden konklusion, fordi det er forskellige udvalg af boliger, man følger.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores man-

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

ge sponsorer og annoncører. Vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

tekstforfattere og journalister har

Forsidefoto: Christian Pottgiesser Architects

gjort sig umage med at finde og skrive

Udgiver: Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

Corporate finance

M&A

Strategisk rådgivning

TAK FOR TILLIDEN

Nordanö er en betroet rådgiver og markedsledende aktør inden for nordiske ejendomsrelaterede transaktioner og har rådgivet på en stor del af de største og mest komplekse transaktioner ved at kombinere finansiel ekspertise med omfattende viden om ejendomsmarkedet.

Nordanö er uafhængig og 100% ejet af aktive partnere. På tværs af Norden er vi et erfarent team med mere end 45 specialister udelukkende fokuserede på M&A, corporate finance samt strategisk rådgivning og analyse med kontorer i København, Stockholm, Oslo og Helsinki.

Siden etableringen af det danske kontor i 2014 har Nordanö rådgivet på transaktioner med en samlet værdi på DKK +40 mia. og strategisk rådgivning på DKK +30 mia. i Danmark. Det danske kontor består af syv medarbejdere, hvoraf tre er partnere samt en senior adviser med stærke kompetencer inden for projektudvikling, byggeri og investering.

2020 har været et specielt år præget af COVID-19 pandemien, hvor vores forretningsmodel har vist sig at være robust, og vi er glade for, at vores kerneklienter udviste os stor tillid gennem en udfordret periode. Vi takker klienter for tilliden og samarbejdet og ser frem til endnu et spændende år på ejendomsmarkedet i 2021.

Udvalgte referencer Corporate finance

M&A

Jernbanebyen

CNG 10 (Postbyen)

The Square

Vortex-porteføljen

Eksklusiv rådgiver for DSB Ejendomsudvikling i den kommende udvikling af Jernbanebyen

Eksklusiv rådgiver for Danica Pension i etablering af JV med DSB Ejendomsudvikling for udvikling af Postbyen

Eksklusiv rådgiver for AM Alpha i købet af Rådhuspladsen 4 fra Aberdeen Standard Investments

Eksklusiv rådgiver for NREP i salget af en boligportefølje i København og Aarhus til Velliv & Industriens Pension

Igangværende

Projektsum: DKK 1 mia.

Transaktionssum: Uoplyst

Transaktionssum: DKK ~2 mia.

Jorcks Ejendomsselskab

Stejlepladsen

Accuras Hovedkvarter

Odense Erhvervspark

Salg af Danske Banks ejerandel af Jorcks Ejendomsselskab til resterende ejere

Eksklusiv rådgiver for PFA i etablering af JV med By & Havn for udviklingen af Stejlepladsen

Eksklusiv rådgiver for Velliv & Industriens Pension i købet af Accuras nye hovedkvarter i Nordhavnen

Eksklusiv rådgiver for 3C Groups i salget af en større logistikejendom i Odense til COOP

Balancesum: DKK +2 mia.

Projektsum: DKK 3 mia.

Transaktionssum: Uoplyst

Transaktionssum: Uoplyst

Vejlands Kvarter

DADES

Kontorportefølje

Nordic Living-porteføljen

Eksklusiv rådgiver for By & Havn i etablering af JV med PensionDanmark for udviklingen af Vejlands Kvarter

Salg af 50,1% af aktierne i DADES til Novo A/S og Tryghedsgruppen kombineret med tilsagn om yderligere tilskud på DKK 1,7 mia.

Eksklusiv rådgiver for SBB i købet af en kontorportefølje fra Niam med primært offentlige lejere

Eksklusiv rådgiver for NREP i salget af Nordic Living-porteføljen til Heimstaden

Projektsum: DKK 9 mia.

Balancesum: DKK 17 mia.

Transaktionssum: Uoplyst

Transaktionssum: DKK 1,1 mia.

Jacob Kjær, Partner & Head of Denmark Tlf.: 30 10 24 08 Email: jk@nordanopartners.dk

Mathias Erbo Kryspin, Partner Tlf.: 20 40 70 40 Email: mk@nordanopartners.dk

Bent Bjerring, Partner Tlf.: 25 37 74 64 Email: bb@nordanopartners.dk

www.nordanopartners.com

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Adm. direktør Thomas Kempf.

Foto: Newsec/Jesper Blæsild

NEWSEC BELØNNER MEDARBEJDERE MED EKSTRA FRIDAGE EFTER VELOVERSTÅET CORONA-ÅR Brugen af kontorejendomme udvikler og forandrer sig med hastige skridt. Med corona er der blevet skubbet på en udvikling, hvor flere møder foregår virtuelt og arbejdet udføres fra distancen. Der er stadig brug for det fysiske kontor, men indretningen er under transformation.

Meget af transformationen er sket et i 2020, og administrationsselskabet Newsec er kommet godt igennem året, viser regnskabet.

Af Sten Thorup Kristensen Danskerne er delte på spørgsmålet om, hvorvidt coronarestriktionerne skal forlænges eller ej. Men hvad man end mener, må man medgive, at der er noget udmattende over måden, restriktionerne bliver forvaltet på: Lempelsen af dem er flere gange blevet udsat, for selv om den ene kurve falder, er der en anden, der stiger, og selv hvis den også begynder at falde, kan det være, at der kommer en helt tredje kurve ind i billedet. Det er svært at vide, hvad man har at se frem til.

For de 530 medarbejdere i Newsec er udsigterne mere konkrete. Heller ikke de kan vide, hvornår eller hvordan Danmark bliver åbnet igen. Men når det sker, lover ledelsen dem flere penge til at teamarrangementer – og ikke mindst fire ekstra fridage.

Adm. direktør Thomas Kempf oplyser således til Ejendomme, at man indfører de såkaldte Newsec-dage. Fire helligdage,

der i år falder i en weekend, bliver således kompenseret med frihed en anden dag. Det betyder bl.a., at medarbejderne ikke bliver ramt, at julen i år ellers er en rigtig arbejdsgiverjul – første og anden juledag ligger lørdag og søndag.

Stor fleksbilitet Tiltaget kommer efter, at Thomas Kempf kan konstatere, at 2020 regnskabsmæssigt blev et godt år, på trods af de store udfordringer med corona-håndteringen. ”I denne coronatid har det været uroligt vigtigt for os, at vores medarbejdere har vist en helt vanvittig fleksibilitet. Det er også en fleksibilitet, vores kunder har sat stor pris på. Vi glæder os meget til at samle alle medarbejderne til et virtuelt arrangement den 5. marts som en ekstra tak for indsatsen.

Det er lidt imponerende, at vi kommer ud med et så flot resultat, i betragtning af situationen,” siger Thomas Kempf.

Regnskabet viser en vækst i omsætningen på 9,4 pct., til 412 mio. kr. Det er især et resultat af, Newsec i foråret overtog

administrationen af Sampensions portefølje og dele af PKA’s, samt at nogle eksisterende kunder har udvidet deres porteføljer. Men ifølge Thomas Kempf har der også været en vækst fra, at man har solgt flere ydelser på de ejendomme, man administrerede allerede ved indgangen til 2020.

De nye opgaver har også medført en udvidelse af staben med 13,2 pct., altså mere end toplinjevæksten. Alligevel er bundlinjen vokset med 1,7 mio. kr. til 5,3 mio. kr.

Dermed er den danske del af Newsec-koncernen, der gennem nogle år har været resultatmæssigt presset, ifølge Thomas Kempf tilbage på det indtjeningsniveau, man gerne vil være på.

Formelt er resultatet noget dårligere end de 19,4 mio. kr., man landede tilbage i regnskabsåret 2016/17. Men i modsætning til dengang indeholder resultatopgørelsen også fees til det svenske moderselskab, der på den måde får afkast af sin investering.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Foto: Newsec

Digitalt kvantespring Når det er lykkedes at holde omkostningerne i ro, skyldes det bl.a., at året også har budt på det, som Thomas Kempf betegner som et digitalt kvantespring. Som i så mange andre virksomheder har medarbejderne vænnet sig til at holde digitale møder. Men Newsec har f.eks. også introduceret app’en Workplace, som gør det muligt at kommunikere hurtigt til hele organisationen, og for medarbejderne ude i marken at vende sager, der trænger til opmærksomhed, i deres teams.

Og i 2020 har mange ting krævet ekstra opmærksomhed.

Særligt kunder med butiksejendomme har haft en udfordring med pressede lejere, som man skulle forhandle henstand og lignende med, og nogle – men ikke alle – har overladt denne opgave til deres administrator.

Samtidig benyttede mange forårets lockdowns til at tage fat på en anden opgave: Målsætningen om større bæredygtighed i porteføljen. Når færre af ejendommenes sædvanlige brugere var til stede, var der til gengæld plads til håndværkere og rådgivere, der kunne sætte udviklingsopgaver i gang på ejendommene, herunder energibesparende tiltag. ”Vi mærkede, at der var en forsigtighed i marts og april.

Men da den aftog, udnyttede man positivt muligheden for at lave nogle ting, som man ellers ville have udført i efteråret eller måske i 2021. Og så har vi jo en mængde data om bl.a. ejendommenes energiforbrug, så vi kan rådgive kunderne rigtigt godt,” fortæller Thomas Kempf.

Service til lejere Fænomenet viste, at selv om den offentlige dagsorden i høj grad skiftede til corona i 2020, var det store emne fra 2019 – klimaet – stadig spillevende for ejendomsselskaber. Og mange af dem har altså heller ikke været mere økonomisk pressede, end at de havde ressourcer til at sætte alvor bag ordene.Et konkret eksempel fra Newsecs kundekreds er Danica Ejendomme, som arbejder ud fra en målsætning om at reducere CO2-udslippet fra sin portefølje med 69 pct. frem mod 2030. Newsec har bidraget med CO2-benchmarks og rådgivning om reduktionsmål, og Thomas Kempf forventer flere opgaver af den art i de kommende år. En andet indsatsområde er service rettet direkte mod lejerne. De er teknisk set ikke Newsecs kunder, men kundernes kunder. Men Thomas Kempf vurderer, at det vil styrke konkurrencekraften.

I det nye år kan det omvendt blive en udfordring, at mange lejere i detailhandlen efterhånden er truet på deres eksistens at den fortsatte nedlukning. Hvis ejerne af f.eks. storcentre mister omsætning, vil Newsec i sidste ende også gøre det som administrator. Thomas Kempf har dog ikke noget bud på, præcis hvor store konsekvenserne vil blive.

Foto: Newsec

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Mange grundejere har således værdisat og handlet deres ejendomme, som om deklarationerne ikke eksisterede.”

SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

EJENDOMSADVOKATEN

PARKERINGSDEKLARATIONERS BETYDNING FOR VÆRDIANSÆTTELSE AF FAST EJENDOM Københavns Kommune har siden 1950 udstedt såkaldte parkeringsdeklarationer som led i meddelelsen af betingede byggetilladelser.

Hvis deklarationerne aktiveres, kan det få betydelige økonomiske konsekvenser for grundejerne.

En parkeringsdeklaration er et dokument, som udstedes i forbindelse med en betinget byggetilladelse og tinglyses på ejendommen. Bygherren fritages herefter for at anlægge parkeringspladser i forbindelse med det planlagte byggeri.

I stedet forpligter bygherren sig til på et senere tidspunkt at svare for de parkeringspladser, som efter byggetilladelsen skulle være etableret i forbindelse med byggeriet; enten økonomisk gennem indbetaling til en parkeringsfond eller ved anlæg af pladserne.

Tinglysningen sikrer, at kommunen også kan gøre deklarationen gældende over for fremtidige ejere.

Der er for tiden ca. 12.500 pladser i deklaration fordelt på omkring 800 ejendomme i Københavns Kommune.

Lovgivning på området Kravet om, at der skal etableres parkeringspladser i forbindelse med et byggeri, følger af byggeloven eller planloven, afhængig af om ejendommen er omfattet af en lokalplan eller ej. Udstedelsen af parkeringsdeklarationer har tilsvarende haft hjemmel i byggeloven og henholdsvis planloven.

Folketinget vedtog dog i 2014 en ændring af byggeloven, som betød, at der fra og med den 1. november samme år ikke længere kunne udstedes parkeringsdeklarationer. Ændringen

indebærer, at der nu kun kan dispenseres fra byggelovens krav om anlæg af parkeringspladser ved indbetaling til en parkeringsfond eller ved anlæg på en nærliggende ejendom.

Overgangsordning Lovændringen kræver en overgangsordning til håndtering af de eksisterende parkeringsdeklarationer. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har foreslået en ordning, hvor deklarationerne aktiveres gradvist, og det samlede krav til antal parkeringspladser nedskrives til en tredjedel. Derudover anlægges parkeringspladserne i videst muligt omfang på offentlig vej, hvilket indebærer en kommunal medfinansiering på 50 % af omkostningerne.

Ordningen er godkendt af Borgerrepræsentationen.

Udmøntningen foretages trinvis i zoner, efter at den kommunale medfinansiering er vedtaget. Københavns Kommune tilstræber at begynde, hvor belægningsgraderne er højest, hvilket de er i og omkring Indre By. Økonomiske konsekvenser Det har altid været en risiko for grundejere i Københavns Kommune med tinglyste parkeringsdeklarationer, at kommunen en dag ville aktivere dem. Risikoen har dog førhen været af mere hypotetisk karakter, idet Københavns

Kommune aldrig har aktiveret en deklaration og i øvrigt aldrig har oprettet en parkeringsfond. Mange grundejere har derfor værdisat og handlet deres ejendomme, som om deklarationerne ikke eksisterede.

Selvom kommunen reducerer antallet af parkeringspladser til en tredjedel og påtager sig halvdelen af anlæggelsesomkostningerne for offentlige pladser, kan lovændringen have negative konsekvenser for grundejere med tinglyste deklarationer, da anlæggelsesomkostningerne er høje. En terrænparkeringsplads koster typisk ca. 50.000 kr., en parkeringsplads i parkeringsanlæg over jorden koster typisk ca. 250.000 kr., mens en parkeringsplads i parkeringskælder ofte koster ca. 500.000 kr.

Status og anbefaling Planerne om udmøntning af parkeringsdeklarationer er midlertidigt indstillet på grund af manglende finansiering.

Det er således uvist, hvordan den konkrete udmøntning bliver, og hvilke konsekvenser den vil have for grundejere i Københavns Kommune. Ikke desto mindre bør købere af fast ejendom i Københavns Kommune være opmærksomme på eventuelle tinglyste parkeringsdeklarationer, da de potentielt kan medføre betydelige økonomiske forpligtelser, ligesom grundejere bør tage højde for dem i deres regnskaber.

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Jannick Nytoft, adm. direktør EjendomDanmark Foto: Jens Rosenfeldt

Malin Meyer, CEO arkiteketvirksomheden Danielsen Spaceplanning Foto: Danielsen SpacePlanning

FREMTIDENS KONTOR RYKKER TÆTTERE PÅ Brugen af kontorejendomme udvikler og forandrer sig med hastige skridt. Med corona er der blevet skubbet på en udvikling, hvor flere møder foregår virtuelt og arbejdet udføres fra distancen. Der er stadig brug for det fysiske kontor, men indretningen er under transformation.

Ejendomsbranchen har i de senere år sat tempoet op for at imødekomme erhvervslejeres behov for mere fleksible kontorejendomme, der kan noget mere – både indretningsmæssigt, men også digitalt. Corona har fået sat endnu mere turbo på nye måder at arbejde på, og når virussen driver over, vil virksomhederne kunne begynde at indrette fremtidens kontorarbejdsplads. Vi vender nemlig næppe helt tilbage til de gamle arbejdsmønstre. ”På den ene siden har vi lært at arbejde mere hjemme – med de fordele og ulemper, som det giver – men på den anden side, så har coronakrisen lært os, at vi ikke skal have alt for få kontorkvadratmeter pr. ansat af hensyn til spredningen af sygdommen,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør fra EjendomDanmark.

Digitale møder - kommet for at blive Selvom virussen forhåbentlig en dag vil være fortid, vil mange virksomheder stadig benytte sig af det virtuelle møde med kollegaen eller samarbejdspartneren, da det er tidsbesparende og fleksibelt for alle parter. Samtidig kan de nye erfaringer med hjemmearbejde være en lejlighed til, at virksomhederne nu reviderer deres behov og faciliteter, hvis mange medarbejdere også efter en genåbning ønsker at tage et par arbejdsdage ugentligt fra privaten. ”På rekordtid lærte alle at bruge Teams, Google Meet og Zoom, så der har været en utrolig omstillingsparathed på

alle niveauer i organisationerne. Det har selvfølgelig været nødvendigt for at få arbejdet til at glide, men det sætter også turbo på en tendens, hvor kontoret i fremtiden skal kunne noget andet end i dag,” siger Jannick Nytoft.

I nogle virksomheder vil medarbejderne måske ikke længere have et fast skrivebord, mens der på andre arbejdspladser stadig vil være behov for et højt fremmøde, påpeger han. ”Det kan munde ud i et ønske om enten færre eller flere kvadratmeter. Virksomhederne vil nok også skulle tage et kig på størrelsen af mødelokalerne. Digitale møder kræver ikke så meget plads.”

Jannick Nytoft er dog ikke i tvivl om, at der stadig vil være behov for det fysiske kontor. Der er stadig brug for, at medarbejderne møder jævnligt ind og er en del af virksomheden.

All inclusive Malin Meyer, CEO hos arkitektvirksomheden Danielsen Spaceplanning, har en finger på pulsen, når det gælder den moderne indretning af kontormiljøer. Hun mener, som Jannick Nytoft, at corona har skubbet på en udvikling med et øget behov for digitale møder og mulighed for at arbejde fra distancen.

Derudover er der også en udvikling i gang, hvor lejerne har stigende forventninger til, hvad en kontorejendom skal kunne – både indretningsmæssigt, men også de rammer der

omgiver den enkelte virksomhed, påpeger hun. ”Tidligere var det nok at give medarbejdere en kontorplads i et lejemål. Nu er der højere forventning om, at erhvervslejemålet er ’all inclusive’. Virksomhederne vil gerne have ekstra services. Det kan være lige fra caféer og restauranter i stueetagen til mulighed for sociale fællesskaber med virksomheder, der minder om én selv. Også adgang til teknologiske services som software og apps spiller en større og større rolle.”

Optimerede rammer Et område, Danielsen Spaceplanning bruger stadig mere tid på, er at finde frem til løsninger på, hvordan man via teknologi og data kan indrette kontorejendomme bedst mulig og optimere de rammer, medarbejderne arbejder i. Malin Meyer sammenligner fremtidens kontorejendom med en telefon, hvor lejeren tilvælger de apps og services, der er brug for. ”Ejendomsejere kommer i fremtiden til at tilbyde skræddersyede teknologiske løsninger, som flytter eller optimerer de virksomheder, der lejer kontorlokaler.”

En tech-løsning, der kan optimere medarbejdernes arbejdsdag, kunne for eksempel være en app, der viser, hvor mange kollegaer, der er mødt på job. ”Er der mange på kontoret, og har man en opgave, der kræver særligt arbejdsro, er det måske den dag, man vælger at tage en hjemmearbejdsdag,” siger Malin Meyer og uddyber:

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

”Grundlæggende skal vi bruge digitaliseringen til at give brugerne større kontrol over deres arbejdsliv. Det giver ganske enkelt større arbejdsglæde, hvis du selv kan styre indeklimaet eller kan se, hvornår der er mest kø ved buffeten i kantinen.”

Lær af lejernes adfærd Ud over teknologiske ydelser målrettet lejerne, vil indsamling af data om kontorejendommene og lejernes adfærd også få en stadig større betydning. ”Der ligger ubeskrivelige mængder af data i ejendommene.

Tager ejendomsejeren de videnskabelige briller på, kan data bruges til at udvikle både forretningsmodel, service og produkt,” siger Malin Meyer Data kan blandt andet give indsigt i, om der er nogle rum, som ikke bliver brugt særlig ofte, mens andre områder i ejendommen er mere efterspurgte. Data kan også sørge for, at der er styr på klimaet i ejendommen. Både klima og indretning kan løbende justeres til en mere optimal løsning ud fra lejernes adfærd.

EJENDOMME

”Der ligger en del arbejde og læring i, hvordan man som ejendomsejer kan anvende data til at analysere adfærdsmønstre og derigennem give en øget service til lejerne. Indsamling af data vil også kunne bruges til at optimere og effektivisere ejendomsdriften og aflaste de ’blå mænd,’ der står for ejendomsservicen,” siger Malin Meyer.

Færre faste pladser Der sker også en udvikling af selve kontormiljøet. Hvor tendensen de sidste mange år er gået fra mindre, aflukkede kontorer til åbne kontorlandskaber, sker der nu endnu et skift.

Der skal være rum til at veksle mellem forskellige måder at arbejde på i løbet af dagen, siger Malin Meyer. ”Indretningen skal støtte op om arbejdsdagen på kontoret.

Der vil være perioder, hvor medarbejderne har behov for at arbejde koncentreret uden forstyrrelser, og der vil være tidspunkter, hvor der er brug for at brainstorme med kollegaerne eller præsentere resultater.”

Hvor åbne kontormiljøer kan være støjende og stressende,

kan mindre aflukkede kontorer være en udfordring for samarbejdet. I stedet bør der i indretningen indtænkes områder, hvor medarbejderen har mulighed for at fordybe sig, kreative miljøer der kan støtte op om idéudveksling, og loungesofaer hvor man kan tage det mere uformelle møde med kollegaen, mener Malin Meyer. ”Tidligere havde det en høj signalværdi at sidde på sin faste plads på kontoret og vise, at man ’var på’. Nu vægter det højere, at der er mulighed for at skifte arbejdsmiljø frem for at sidde helt perfekt.”

Noget, der også vægter højt i den moderne indretning, er at skabe rum til det sociale liv på arbejdspladsen. ”Der skal være balance mellem arbejds- og privatliv, men der skal også være plads til livet på kontoret. Det skal være et rart sted, hvor man kan holde en pause fra hamsterhjulet og hygge sig med sine kollegaer. Det sociale aspekt vil nok blive vægtet højt hos mange virksomheder, når vi forhåbentlig kan vende tilbage til kontorerne i løbet af 2021,” siger Malin Meyer.

Kontor med fremtid?

Room for Human Potential

Fremtidens kontor får mange opgaver. Dem løser vi med alverdens fælles faciliteter og services fordelt på tre ejendomme. Læs mere på hubnordic.dk, eller ring til markeds- og ejendomschef Stig Fermi-Erichsen på tlf. 2844 2661

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Foto: Unsplash

CODAN OG WEWORK SKÆRER DET UD I PAP: KONTORMARKEDET ER UNDER FORANDRING Med CODANs udmelding om, at de på permanent basis indfører mulighed for hjemmearbejdsdage og at de som en konsekvens flytter ud af det ikoniske Codanhus til mindre lokale, begynder vi nu for alvor at se, de mere langsigtede virkninger som COVID-19 får for ejendomsbranchen og kontormarkedet. Også Nykredit har tidligere meldt ud, at de flytter fra deres nuværende hovedsæde til mindre faciliteter i Nordhavn, da de oplever et faldende behov for faste kontorpladser til deres medarbejdere.

Af Jakob Stoumann, Hub Director, PropTech Denmark I de fleste af Europas og USA’s storbyer er kontormarkedet under endnu voldsommere pres. Mange er stadig tvunget til at arbejde hjemmefra og flere har herigennem fundet ud af, at det, både hvad angår produktivitet og work-life balance, kan være en fantastisk ide at kombinere kontoret med en eller flere ugentlige hjemmearbejdsdage.

Noget af efterspørgslen vil helt sikkert rette sig op igen, når vi kommer på den anden side af COVID-19. De fleste eksperter er dog relativt enige om, at kontormarkedet ikke vil komme til at ligne sig selv igen. Men hvordan vil det så komme til at se ud?

WeWorks seneste udvikling viser hvor markedet bevæger sig hen I denne forbindelse er det interessant at se nærmere på, hvordan den amerikanske proptech– og coworkingmastodont WeWork har klaret sig på det seneste. Mens WeWork også har været udfordret af COVID-19 krisen, har de klaret sig relativt bedre gennem krisen sammenlignet med flere af de traditionelle spillere på kontorudlejningsmarkedet.

Dette hænger bl.a. sammen med, at de tilbyder fleksibel korttidsudlejning af kontorpladser og derfor kan leje de

samme pladser ud til forskellige lejere i løbet af en dag eller en uge. Mens WeWork også har oplevet et fald i efterspørgslen efter faste kontorpladser, har de til gengæld fået en lang række nye kunder. Flere af dem, som ikke har måttet eller kunne komme på deres normale arbejdsplads, har således haft brugt det lokale WeWork, hvis deres boligsituation har gjort det umuligt for dem at arbejde hjemmefra, eller hvis de af anden årsag har haft brug for en gang imellem at have adgang til mere professionelle kontorfaciliteter.

Dette spiller ind i en allerede eksisterende tendens. Nemlig at vi pga. af nye teknologier og ændrede livstilsmønstre nu ikke længere behøves at arbejde fra et fast sted, men faktisk både kan og ofte også ønsker at kunne arbejde fra hvor som helst – og når som helst. Denne tendens har WeWork tydeligvis også set og har for nyligt lanceret ’WeWork On Demand’ - en app, der giver adgang til at booke et skrivebord eller mødelokale i en hvilken som helst af WeWorks lokationer i New York. Et tilbud WeWork højst sandsynligt vil udvide til mange andre storbyer verden over i den nærmeste fremtid.

Med dette tilbud ønsker WeWork ikke alene at tiltrække den voksende crowd af freelancere og startups, men også at tilbyde en fleksibel løsning til almindelige virksomheder, der ønsker at give deres ansatte adgang til produktive

arbejdsfaciliteter tæt på deres bopæl eller når de er på forretningsrejse.

Et Airbnb for kontorpladser?

Mens WeWork på mange måder indtil nu har kunnet lukrere på udviklingen inden for kontormarkedet, kan den nuværende udvikling ironisk nok også være med til at presse WeWork.

Hvis vi for alvor kommer til at se en bølge af virksomheder, som nedskalerer antallet af kontorpladser, vil vi uundgåeligt opleve et relativt stort overskud af ledige skriveborde og kontorkvadratmeter. Tænker vi blot et kort øjeblik på, hvad Airbnb med deres markedsplatform, har gjort ved hotelog kortidslejemarkedet, vel og mærke uden at eje nogle hoteller eller lejligheder, er det nærliggende at forudse, noget lignende ske på kontorudlejningsmarkedet. Fremtidens vindere på kontormarkedet vil måske ikke nødvendigvis være dem, der råder over (og hermed er bundet til) konkrete ejendomme. Men dem som let og gnidningsløst formår at forbinde de mange ledige kontorpladser og kvadratmeter med de kontorsøgende. Digitalt, fleksibelt - og on-demand selvfølgeligt.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Proptech Denmark

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

FAKTA

Jannis Littmann, medstifter og adm. Direktør i OfficeHub

Marc Falk, CTO i OfficeHub

PROPTECH STARTUP GØR LIVET LETTERE FOR VIRKSOMHEDER PÅ UDKIG EFTER FLEKSIBLE KONTORPLADSER Af Jakob Stoumann, Hub Director, PropTech Denmark Både udbuddet og efterspørgslen efter fleksible kontorfaciliteter har været i vækst i Danmark de seneste år.

Særligt mange mindre danske virksomheder er i stigende grad på udkig efter fleksible kontorpladser, hvor adgang til fælles faciliteter og korte opsigelsesvarsler er normen.

Udfordringen for virksomhederne har dog indtil for bare et par år siden været, at få ejendomsmæglere eller onlineportaler har fokuseret på de fleksible kvadratmeter. Det var derfor svært at danne sig det nødvendige overblik, når man som virksomhed ville sammenligne priser, kvadratmeter og services. Samtidigt er kontorhotellerne udfordret af hyppigt at skulle finde nye lejere, der matcher pris, størrelse, lokation og kultur. Gøres dette alene manuelt kræver det utroligt mange ressourcer og mange forgæves fremvisninger.

Det er disse problemstillinger, som den danske startup OfficeHub gør op med. Kort fortalt er OfficeHub en digital platform, der hjælper udlejere af fleksible kontorpladser og kontorsøgende virksomheder med at finde hinanden.

OfficeHub giver de kontorsøgende virksomheder mulighed for hurtigt og let at få overblik over og sammenligne det fleksible udbud. For udlejerne gør platformen en stor del af arbejdet med at finde nye lejere, da den både automatisere en del af match-processen og beriger den ved hjælp af data, der tæller mere end blot et sæt kontaktinformationer. ”Når kontorhotellerne får en kunde gennem os, er kunden allerede valideret inden for en lang række parametre. Ikke mindst om der er et match ift. kulturen. Vi sørger altså for, at udlejerne fra starten får de rigtige kunder.” - Jannis Littmann, medstifter og adm. direktør i OfficeHub I OfficeHub tilbyder de også personlig rådgivning, da dette stadig er vigtigt for mange kontorsøgende virksomheder også de små. Men deres digitale platform sparer alle parter for meget tid og gør hele kunderejesen mere gnidningsfri.

OfficeHub står klar til at hjælpe med at udleje overflødige kvardratmeter Under corona-krisen har kontormarkedet været stille, hvilket de også har kunnet mærke hos OfficeHub. Men ifølge Marc

Falk, CTO i OfficeHub, forventer de, at markedet for fleksible kontorpladser igen vil vækste markant, når først samfundet begynder at åbne op igen. Han er overbevist om, at størstedelen af de mindre virksomheder med op til ti ansatte på sigt vil foretrække fleksible kontorfaciliteter.

I OfficeHub er de også klar til at hjælpe virksomheder, der pga. af øget brug af hjemmearbejde og fleksible kontortider, har brug for at udleje overflødige kvadratmeter for at minimere deres omkostninger. Men det er klart, at man som udlejer først skal overveje en række forhold, udtrykker Marc. Først og fremmest skal prisen være rimelig. Og så skal man huske, at man typisk vil være i konkurrence med kontorhotellerne.

Derfor skal man se på, hvilke services og faciliteter, man kan inkludere i huslejen. Og så er der ingen vej uden om korte opsigelsesvarsler, da dette er et must for de fleste mindre virksomheder.

Nyt digitalt værktøj understøtter en mere sømløs udlejningsproces for alle Særligt for større virksomheder er det at flytte kontor en meget kompleks og bekostelig beslutning. Trods den teknologiske udvikling, mener Marc, at mange mellemstore- og store virksomheder stadig vil være afhængige af den specialiserede og håndholdte rådgivning som bl.a. erhvervsmæglere kan give før-, under- og efter kontorsøgningen.

Men erhvervsmæglerne bør alligevel se på de store muligheder, som digitalisering og automatisering kan tilbyde.

Som rådgiver bør man kun bruge sin tid på det der skaber mest værdi for kunden, udtrykker Marc det.

Og dét er netop den håndholdte og erfaringstunge del af en rådgivningsproces – ikke den manuelle håndtering af trivielle processer eller indtastning af data i regneark og forskellige it-systemer.

Derfor har OfficeHub som noget nyt lanceret et digitalt værktøj, der kan understøtte mæglere og rådgivere i deres formidlingsarbejde og være med til at skabe en mere databaseret og ikke mindst sømløs proces for alle involverede parter – og det helt fra første klik til underskrevet lejekontrakt.

Proptech er en sammentrækning af ‘property technology’. Som begreb dækker det over de mange nye løsninger og teknologier, som både understøtter ejendomsbranchen og med hastige skridt er ved at vende op og ned på den. Det er innovative digitale løsninger og forretningsmodeller, som er med til at gøre de måder vi finansierer, udvikler, driver, anvender, køber og sælger vores ejendomme på mere effektive, hensigtsmæssige, brugervenlige og mere bæredygtige.

Globalt set er proptech i hastig vækst.

Sammen med fintech er det et af de områder, der tiltrækker flest investeringer i startups og scaleups netop nu. De seneste tre år er der således globalt set blevet investeret mellem 15 og 20 milliarder US dollars i proptech startups hvert år. Hurtigt voksende proptech-virksomheder som Airbnb, We Company (WeWork), Opendoor, Rentberry, Nextdoor, Flip m.fl. har således for alvor sat proptech på både investorers og politikeres radar verden over. I Danmark har vi også en lang række hurtigt voksende proptech startups som eksempelvis Proper, Estate Tool, LifeX, Good Monday, NorthQ, Ubiqisense, Prosedo og Kameo. Bag navnene gemmer der sig virksomheder som eksempelvis udvikler sensor- og AI-baserede monitoreringssystemer, leverer intelligent databaseret energistyring, tilbyder løsninger som letter kommunikationen og interaktionen mellem udlejer og lejer, gør ejendomsadministration simplere og mere effektiv eller tilbyder nye innovative co-living koncepter.

Udover at gøre processer og transaktioner omkring vores ejendomme smartere og mere effektive, er ‘space as a service’ en af de helt store tendenser, som mange af de hurtigst voksende proptech startups er med til at drive. For ejendomsbranchen betyder dette et markant skifte fra ‘blot’ at skulle stille fysiske bygninger til rådighed og indkræve husleje til at skulle udvikle og tilbyde ‘funktionelle rum’ med relevant indhold og aktiviteter, hvor fleksibilitet og brugertilpassede oplevelser og services er kernen i forretningsmodellen.

11

12

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME 11 af landets kommuner er i fuld gang med at undersøge, hvordan deres kommende anlægsprojekt kan udføres mere bæredygtigt med støtte fra Realdania. Nu er der så sat navn på yderligere 17 kommunale byggeprojekter, som på samme måde skal skrue op for de grønne ambitioner.

(Foto: Steffen Stamp)

ØGET INTERESSE FOR CERTIFICERING Det er ikke kun i Realdania, man mærker øget interesse for den bæredygtige dagsorden ude i kommunerne. Det gør man også i Green Building Council Denmark, der administrerer DGNB certificeringsordningen. Her fortæller direktør Mette Qvist, at 32 kommuner ud af 98 nu er medlem og, at flere givet kommmer til. Hun fremhæver blandt andre Københavns Kommune, hvor man i dag kræver, at alt nybyggeri over 20 mio. kr. bliver certificeret ifølge DGNB, Svanemærket eller en tilsvarende ordning. Hun glæder sig i øvrigt over, at flere og flere kommuner, blandt andre Middelfart, i dag arbejder på, at ikke blot bygninger, men hele byrum skal certificeres.

KOMMUNERNE HAR FÅET ØJNENE OP FOR KLIMAET Bæredygtigt byggeri er en helt naturlig del af indsatsen for et bedre klima.

Det har man nu indset 28 af landets kommuner, hvor man i samarbejde med blandt andre Realdania har sat fokus på området.

Af Henrik Malmgreen Klimakamp og bæredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen i de danske kommuner, og i efteråret 2020 indgik Realdania sammen med regionerne og Kommunernes landsforening et egentligt klimapartnerskab. Det er en del af klimaprojektet DK2020, der skal animere de danske kommuner til at udvikle lokale klimaplaner, som matcher Paris aftalens mål.

Derfor har kommunerne også fået fokus på hvorledes, der skal bygges bæredygtigt. Et nyt sundhedshus i Rebild, en kommende daginstitution i Brøndby og et formidlingshus på Horsens genbrugsplads er således tre kommunale byggeprojekter blandt i alt 17 udvalgte, som med støtte fra Realdanias COVID-19-pulje skal finde nye løsninger, der kan mindske udledningen af drivhusgasser i byggeriet.

En unik mulighed 11 af landets kommuner ér allerede i fuld gang med at undersøge, hvordan kommende anlægsprojekter kan udføres mere bæredygtigt med støtte fra Realdania, og nu er der sat navn på yderligere en række kommunale byggeprojekter i blandt andet Aarhus, Holbæk og Thisted, hvor man på samme

måde har intention om, at der skal skrues op for de grønne ambitioner. Et suspenderet anlægsloft grundet Coronakrisen er medvirkende til dette. ”Det giver os en unik mulighed for at søge og afprøve nye løsninger i byggeriet, der kan gøre en reel forskel for klimaet samt bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Nu hjælper vi i alt 28 af landets kommuner med at gå i front og finde nye, bæredygtige løsninger i deres byggeprojekter, som forhåbentlig kan inspirere og genbruges i landets øvrige kommuner”, siger Nina Kovsted Helk, der er filantropidirektør i Realdania.

Analyser bakker op Det næste halve år skal kommunerne sammen med professionelle rådgivere udarbejde hver sin bæredygtighedsanalyse. Den skal blandt andet pege på, hvor i byggeprojektet de klimamæssigt bedste løsninger ligger gemt. Herefter er det planen, at kommunerne modtager støtte fra Realdanias pulje til også at kunne realisere de grønne tiltag til en samlet sum på 22 mio. kr.

I Randers Kommune skal et kommende byggeri med idrætshal, daginstitution og plejecenter agere fyrtårnsprojekt og bane vejen for et større bæredygtighedsfokus i

kommunens fremtidige byggerier, blandt andet ved at genanvende byggematerialer fra andre nedrevne bygninger.

I Aalborg Kommune skal et nyt plejecenter opføres med en fossilminimeret byggeplads, så udledning af drivhusgasser minimeres.

Forankring for fremtiden Senere på året er samtlige 28 kommunale bæredygtighedsanalyser klar med konkrete tal på, hvor meget drivhusgasudledning hvert byggeprojekt har sparet ved at vælge mere bæredygtige løsninger. Ifølge Nina Kovsted Helk fra Realdania ligger der et stort klimamæssigt potentiale i at få den kommunale metode og læring ud at leve i andre anlægsprojekter. ”Derfor følger der med støtten ligeledes en invitation til at indgå i et fælles kompetenceudviklingsforløb, som Realdania faciliterer i samarbejde med Bygherreforeningen. Vi vil nemlig gerne vil bidrage til en mere varig forankring af bæredygtighed som både strategisk værktøj og arbejdsgrundlag i kommunerne, der rækker udover de støttede projekter”, siger Nina Kovsted Helk.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Specialister i fast ejendom og ejendomstransaktioner Bech-Bruun er blandt landets førende rådgivere inden for fast ejendom. Vi har en bred indsigt i ejendomsmarkedet og rådgiver både danske og udenlandske ejendomsaktører om alle forhold af betydning for køb/salg, udvikling og drift af fast ejendom. Med fokus på vores kunders kommercielle behov og ønsker samt vores forretningsforståelse og højt specialiserede rådgivning, er vi en naturlig rådgiver og samarbejdspartner.

Læs mere og find os på www.bechbruun.com

EJENDOMME

13

14

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Fremtidens Grønne Byggeplads skal over de næste år analysere og undersøge, hvorledes danske byggepladser kan blive mere bæredygtige. Projektet involverer en række partnere og har blandt andet til formål at få flere bygherrer til at kræve mere bæredygtige byggepladser. (Arkivfoto: Henrik Malmgreen)

NU SKAL BYGGEPLADSERNE VÆRE GRØNNE Sammen med en række partnere har Teknologisk Institut søsat et såkaldt fyrtårnsprojekt, der over de næste tre år skal undersøge og dokumentere en række tiltag med henblik på at gøre de danske byggepladser mere bæredygtige.

Af Henrik Malmgreen I en tid, hvor der bliver stadig større fokus på bæredygtighed i byggebranchen, handler det ikke kun om at bygge rigtigt. Det handler også om, at selve byggepladsen skal være så grøn som muligt. Det er en proces, som branchen allerede gennem nogen tid har arbejdet med, og fokus har blandt andet været på CO2 udledningen fra entreprenørmaskinerne. Men der er plads til mange andre initiativer i bæredygtighedens navn.

Derfor har Teknologisk Institut sammen med en række partnere igangsat projektet Fremtidens Grønne Byggeplads, der over de næste tre år skal undersøge effekten af en række nye tiltag. Projektet støttes af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), der drives af Miljøstyrelsen, og i partnerkredsen er entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S, som deltager med en eller flere byggepladser.

Branchen har flyttet sig ”Vi begyndte så småt at pusle med ideen om et fyrtårnsprojekt omkring byggepladser tilbage i 2016, men dengang var vi usikre på, om det kunne realiseres”, fortæller

Lars Overgaard, der er projektleder ved Teknologisk Institut.

Inden for blot det seneste års tid er der imidlertid sket meget med bevidstheden om det at være bæredygtig, og ifølge Lars Overgaard har branchen flyttet sig meget. ”Traditionelt har byggebranchen været ganske omkostningsbevidst, og bæredygtighedsinitiativer har måske ikke altid ligget lige for. Men i dag møder man krav om bæredygtighed i stadig flere udbudsrunder, så der er ikke nogen tvivl om, at branchen er blevet langt mere moden.

Bæredygtighed er ikke længere noget, vi kigger på i morgen.

Det er blevet et dagligt punkt på agendaen, som man handler på”, siger Lars Overgaard videre.

Udstillingsvindue for omverden På Teknologisk Institut prøver man hele tiden at skubbe branchen i en mere bæredygtig retning, og hos Per Aarsleff A/S var man ikke sen til at tage udfordringen op, da det nye projekt skulle lanceres.

De byggepladser, der skal deltage i projektet, er endnu ikke udvalgt, men det er tanken, at de skal være et udstillingsvindue for effektiv reduktion af såvel CO2

som NOx og partikler, lige som støv- samt støjgener skal revurderes. ”Vores byggepladser ligger ofte i tæt bymæssig bebyggelse.

Derfor er det vigtigt, at vi minimerer vores påvirkning af miljøet. Projektet vil give os et billede af, hvad vi kan gøre for at reducere emission ved f.eks. at anvende eldrevne køretøjer i stedet for dieseldrevne samt ændre vores adfærd ved at reducere kørslen på pladsen,” siger Lars Dithmer, der er bæredygtighedschef hos Per Aarsleff A/S. Bæredygtighed skal kommunikeres Han føjer til, at man ligeledes vil involvere medarbejderne på de deltagende byggepladser med henblik på at give dem en bedre forståelse for, hvorledes deres adfærd kan påvirke energiforbrug og emission.

Vigtigheden af dette er Lars Overgaard helt enig i. Det handler nemlig ikke kun om at tage ny teknologi i brug, men også om at sprede forståelse for den i organisationen.

Det at blive mere bæredygtig handler altså ligeledes om inddragelse. ”Det er essentielt, at et projekt som Fremtidens Grønne

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

FÆLLES INDSATS FOR BÆREDYGTIGHEDEN Byggeplads kommunikeres ud. Ikke kun til medarbejderne, men til omverdenen, blandt andre naboerne til en byggeplads.

Desuden er det vigtigt, at bæredygtighed som koncept bliver en integreret del af hele udbudsprocessen i en byggesag”, siger Lars Overgaard fra Teknologisk Institut. Bæredygtighed skal altså tilgås med de holistiske briller på.

Dokumentation er vigtig Med henblik på at opnå den nødvendige gennemslagskraft er det vigtigt, at initiativer i bæredygtighedens navn kan dokumenteres. Derfor har en anden partner, Aarhus Universitet til opgave at se på logistikken på byggepladsen samt vurdere, hvor kørsel og energiforbrug kan minimeres. Ved hjælp af sensorteknologi og lokationsdata kan det nemlig registreres, hvor f.eks. en gummiged har kørt. ”Dermed kan vi dokumentere både, hvad den har lavet, og hvor meget det har kostet i udledning af partikler samt CO2”, forklarer Søren Wandahl, der er ingeniørdocent ved Aarhus Universitet.

Målsætningen er at skabe en såkaldt digital tvilling, som dokumenterer både den nuværende kørsel, og hvor det er

muligt at se, hvorledes f.eks. mindre tomgangskørsel vil påvirke CO2 emission. Han vurderer, at kørslen på en byggeplads kan reduceres med mellem 10 og 20 pct. gennem optimering af logistikken.

Hvad virker og hvornår Yderligere et initiativ er en smart energiinfrastruktur med solceller og varmepumper på skurvognene, der suppleres med et energilager til lagring af solcelleenergi og udjævning af belastning fra bl.a. opladning af elektriske entreprenørmaskiner.

Her vil Teknologisk Institut med realtidsdata afdække og analysere elforbruget med henblik på at identificere mulige energibesparelser og øget fleksibilitet. ”Vi ønsker med projektet at give branchen evidens for, hvilke grønne tiltag der giver mest klima- og miljøeffekt for pengene.

Vi afprøver derfor en række alternative drivmidler og andre teknologier til at reducere energiforbruget på byggepladsen.

Dermed får branchen et bedre grundlag for at træffe beslutninger for den grønne omstilling”, slutter Lars Overgaard fra Teknologisk Institut.

Projektet Fremtidens Grønne Byggeplads løber frem til december 2024. Deltagere er Per Aarsleff A/S, Airlabs Denmark, Alumichem A/S, Purefi A/S, Katzenmark, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Volvo Entreprenørmaskiner og Teknologisk Institut. 10 pct.af Danmarks CO2 udledning stammer fra produktion af byggematerialer samt bygge- og anlægsprocessen.

Projektet vil etablere en datadrevet demonstration i fuld skala af fremtidens grønne byggeplads med lavemissionsteknologier, CO2 reducerende energisystemer samt værktøjer til logistikoptimering og smart adfærd.

Visionen er at projektet hermed vil bidrage til fremtidens bæredygtige samfund hvor tilgængeligheden af bæredygtige alternativer får flere bygherrer til at kræve mere bæredygtige byggepladser.

15

5ºGRYUH

,19(67(5,1*

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP ,VOHYEURYHM $ 5ºGRYUH 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

(MHQGRPPHQ GHU HU RSIºUW IUHPVW§U L YHOYHGOLJHKROGW VWDQG RJ HU EHOLJJHQGH S§ Pt JUXQG (MHQGRPPHQ HU OºEHQGH LVWDQGVDW (MHQGRPPHQ LQGHKROGHU EROLJOHMHP§O L KHQKROGVYLV VWXHHWDJH RJ IºUVWHVDO %HJJH GLVVH OHMOLJKHGHU HU VXSHU JRGW LQGUHWWHW VRP WUHY¨UHOVHVOHMOLJKHGHU bb (MHQGRPPHQV HUKYHUYVOHMHP§O EHVW§U DI HQ IULVºU RJ HW SL]]D VDQGZLFKEDU

0HWDOEXHQ ) RJ * %DOOHUXS 6DJVQU

2VWHG 1< 6$*

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

%DOOHUXS

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ

9 5.67('6 (-(1'20

6NHOYHM /HMUH 6DJVQU

1< 6$* DXWRY¨UNVWHG

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

/$*(5 (-(1'20

9HOEHOLJJHQGH ODJHU SURGXNWLRQV HMHQGRP S§ Pt PHG JRG UXPIRUGHOLQJ 6P§GHOVODJHU S§ VDOHQ Pt EROLJ NRQWRU PHG V¨UVNLOW LQGJDQJ LQGUHWWHW PHG VWXH Y¨UHOVHU NºNNHQ RJ EDG 'HUXGRYHU IRUHοQGHV NROGODJHU XGKXV S§ FD Pt *RG VWRU JUXQG S§ Pt YHOHJQHW WLO RSODJ (MHQGRPPHQ HU YHOHJQHW VRP K§QGY¨UNHUHMHQGRP &D ELOHU SDVVHUHU KYHU HQHVWH GDJ V§ HNVSRQHULQJVPXOLJKHGHUQH HU L WRS

2VWHG 1< 6$*

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ +RYHGYHMHQ /HMUH 6DJVQU

9HOEHOLJJHQGH RJ DWWUDNWLYW 'LQLWUR RJ DXWRY¨UNVWHG Y¨UNVWHGVHMHUOHMOLJKHG S§

Pt L DWWUDNWLY HUKYHUYVRPU§GH IRU PLQGUH YLUNVRPKHGHU RJ VHUYLFHIDJ %DOOHUXS ) 9HOLQGUHWWHW 'LQLWUROY¨UNVWHG S§ FD Pt PHG VSUºMWHNDELQH RJ WHNQLNXP VDPW OLIW SODGV 'HU H DGJDQJ WLO Y¨UNVWHG PHG DGJDQJ YLD SRUW * $XWRNODUJºULQJ Y¨UNVWHG S§ FD Pt PHG OLIWH PHG DGJDQJ YLD SRUW 'HU HU XGHQGºUVDUHDO EDJ EHJJH HUKYHUYV HMHUOHMOLJKHGHU

§UV OHMHIULKHG O\VH NRQWRUHU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

Pt YHOLQGUHWWHW HMHQGRP PHG NRQWRUHU RJ ODJHU Y¨UNVWHG 9HOEHOLJJ b b ODJHU SURGXNWLRQV HMHQGRP L 2VWHG YHG +RYHGYHMHQ PHOOHP 5RVNLOGH RJ 5LQJVWHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'( (MHQGRP LQGUHWWHW PHG S¨Q DGJDQJ WLO UHFHSWLRQ S¨QH O\VH NRQWRUHU L HWDJHU HQ JRG IRUGHOLQJ DI NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU *RGW ODJHU RJ Y¨UNVWHG PHG JRG ORIWKºMGH S§ FD PHWHU RJ DGJDQJ YLD SRUWH bb *RGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU Pt JUXQG RJ JRGH WLONºUVHOVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ

1< 6$* /\VH NRQWRUHU

9DOOHQVE¨N 6WUDQG 'HOWD 3DUN 7,/ /(-( .RQWRU

6¨W LNNH GLQ HMHQGRP HOOHU ORNDOHU WLO VDOJ HOOHU WLO OHMH Ͱ IºU HQG GX KDU VSXUJW RV 8GEXG RJ HIWHUVSºUJVHO NHQGHU YL VRP HUKYHUYVVSHFLDOLVWHU RJ YL KDU GDJOLJWbbοQJHUHQ S§ SXOVHQ GHW JLYHU UHVXOWDWHU IRU GLJ MHU 9L HU RSGDWHUHGH S§ SULVHU OHMHQLYHDX XGEXG RJ HIWHUVSºUJVHO +DU GX SODQHU RP VDOJ HOOHU XGOHMQLQJ DI GLQ HMHQGRP HOOHU ORNDOHU V§ NRQWDNW XIRUSOLJWHQGH ͱ RJ ODG RV WDJH HQ VQDN RP QHWRS GLQHbbVDOJV HOOHU XGOHMQLQJVPXOLJKHGHU

'HOWD 3DUN 9DOOHQVE¨N 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

+ºMH 7DDVWUXS %DQHVWUºJHW

1< 6$*

9HOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD PHJHW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πRWWH NRQWRUORNDOHU PHG JRGW O\VLQGIDOG RJ JRGW LQGHNOLPD 6WRUUXPVNRQWRUHU PºGHORNDOH RJ NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVH IURNRVWVWXH PHG WLOKºUHQGH LQGXVWULNºNNHQ bb )RU YLUNVRPKHGHQ GHU ºQVNHU HQ \GHUVW DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG IRU VLW NRQWRUGRPLFLO YHG WLO +ºMH 7DDVWUXS VWDWLRQ VDPW W¨W YHG PRWRUYHMHQ RJ DOOLJHYHO E\Q¨UW HU GHWWH HW DWWUDNWLYW OHMHP§O %HOLJJHQKHG /HMHP§OHW OLJJHU YHG K\JJHOLJH EXWLNVWRUY L +ºMH 7DDVWUXS PLQXWWHUV JDQJ WLO +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ &D PHWHU IUD +ROE¨N PRWRUYHMHQ RJ FD PHWHU IUD 5RVNLOGHYHM

*ORVWUXS 6\GYHVWYHM 7,/ /(-( .RQWRU 6\GYHVWYHM *ORVWUXS 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

%DQHVWUºJHW 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

'20,&,/

*\GHYDQJ

7,/ 6$/* .RQWRU

6SHNWDNXO¨U GRPLFLOHMHQGRP L $OOHUºGV PHVW NHQGWH HUKYHUYVNYDUWHU %RUXSJ§UG 6725 V\QOLJKHG IUD )UHGHULNVERUJYHM %\JQLQJHQ HU FLUNHOUXQG L HWDJHU S§ NYP NYP N¨OGHU 'X DQNRPPHU L HW PHJHW SU¨VHQWDEHOW LQGJDQJVSDUWL DWULXPJ§UG PHG HQ O\V RJ LPºGHNRPPHQGH UHFHSWLRQ $WULXPJ§UGHQ HU E\JQLQJHQV PLGWSXQNW KYRU GHU RJV§ HU HQ VWRU ODYDVºMOH GHU RYHUULVOHV PHG YDQG 'HQ QXY¨UHQGH LQGUHWQLQJ EHVW§U DI FHOOHNRQWRUHU XQGHUYLVQLQJVORNDOHU PºGHUXP J¨VWHWRLOHWWHU J¨VWHJDUGHUREH PP )LQW NºNNHQ RJ NDQWLQH PHG XGVLJW WLO GH JUºQQH XGHDUHDOHU +ºMORIWHW N¨OGHU PHG VWRUH DUNLYUXP RJ WHNQLNUXP

*\GHYDQJ $OOHUºG 6DJVQU 3ULV SU Pt $UHDO 3ULV UOLJ GULIW 7HOHIRQ

NU Pt NU NU

/\QJE\ +RYHGJDGH

%87,.

70'()á0(

6WUDQGYHMHQ L +HOOHUXS

.21725

)ORW RJ O\VW EXWLNV OHMHP§O S§ /\QJE\ +RYHGJDGH

/\VW NRQWRUOHMHP§O S§ NYP VDPW NYP DUNLY ODJHUUXP

/HMHP§OHW OLJJHU PHG JRG V\QOLJKHG W¨W S§ ,50$ +L ), IRUUHWQLQJ RJ PDQJH VS¨QGHQGH VSHFLDO IRUUHWQLQJHU %XWLNV OHMHP§OHW XGJºU NYP KHUDI NYP EXWLN LQFO NºNNHQ RJ WRLOHW VDPW NYP ODJHU L N¨OGHUHQ

7,/ /(-( 'HWDLO

/\QJE\ +RYHGJDGH VW WK .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

,QGHQ IRU HQ UDGLXV XQGHU PHWHU KDU YL /\QJE\ 6WRUFHQWHU PHG RPNULQJ IRUUHWQLQJHU 0DJDVLQ GX 1RUG RJ -RKDQQHV )RJ VDPW RYHU VSHFLDO IRUUHWQLQJHU ODQJV /\QJE\ +RYHGJDGH L VWU¨GHUQH RJ S§

/\QJE\ +RYHGJDGH

%87,.

)ORW RJ O\VW EXWLNV OHMHP§O S§ /\QJE\ +RYHGJDGH %XWLNV OHMHP§OHW XGJºU NYP KHUDI NYP EXWLN LQFO WRLOHW VDPW NYP ODJHU L N¨OGHUHQ LQFO NºNNHQ (

7,/ /(-( 'HWDLO

/\QJE\ +RYHGJDGH $ VW WK .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

,QGHQ IRU HQ UDGLXV XQGHU PHWHU KDU YL /\QJE\ 6WRUFHQWHU PHG RPNULQJ IRUUHWQLQJHU 0DJDVLQ GX 1RUG RJ -RKDQQHV )RJ VDPW RYHU VSHFLDO IRUUHWQLQJHU ODQJV /\QJE\ +RYHGJDGH L VWU¨GHUQH RJ S§ E\HQV K\JJHOLJH SODGVHU

'

7,/ /(-( .RQWRU DWUUDNWLYW S§ VDO 6WUDQGYHMHQ WY +HOOHUXS 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

9L VºJHU /,*( 18 NRQWRU RJ ODJHU HMHQGRPPH 9L VºJHU /,*( 18 NRQWRU ODJHU RJ GRPLFLOHMHQGRPPH L 6WRUNºEHQKDYQ

/HMHP§OHW OLJJHU L HQ πRW RJ YHOKROGW HMHQGRP RJ EHVW§U DI JRGH NRQWRUHU XG PRG 6WUDQGYHMHQ VDPW HW VWRUW O\VW NRQWRU PºGHORNDOH NºNNHQ RJ WRLOHW 'HWWH HU OHMHP§OHW IRU GHQ YLUNVRPKHG GHU VºJHU HQ JRG EHOLJJHQKHG L +HOOHUXS RJ VDPWLGLJ YLO Q\GH JRGW DI HMHQGRPPHQV SODFHULQJ S§ 6WUDQGYHMHQ b b 0HG I§ PLQXWWHUV JDQJ WLO +HOOHUXS 6WDWLRQ RJ +HOOHUXS +DYQ

6 *(6 .81'( 6 *(5 ,QYHVWHULQJVHMHQGRP L 6WRUNºEHQKDYQ 9RUHV NXQGH VºJHU VSHFLHOW EODQGHGH EROLJ RJ HUKYHUY

HMHQGRPPH L SULVNODVVHQ NU PLR

ͱ WLO YHQWHQGH OHMHUH RJ NºEHUH .RQWDNW RV XIRUSOLJWHQGH

6ºJHU ,'

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð GRPLFLO L LQGUH .ºEHQKDYQ 8QLN PXOLJKHG IRU GRPLFLO L LQGUH E\ .ºEPDJHUJDGH HU HQ VPXN RJ VWDWHOLJ HMHQGRP RSIºUW L KYRU GHW QX HU PXOLJW DW OHMH GRPLFLO IUD WLO VDO 'HU HU PHJHW ÙRWWH DGJDQJVIRUKROG KYRU E§GH SRUWUXP RJ WUDSSHRSJDQJ HU NODVVLVNH RJ ÙRW YHGOLJHKROGW +ºMORIWHGH HWDJHU KYRU GHU HU NºOLQJ RJ OXIWVNLIWHV\VWHP 'HU HU E§GH SHUVRQHOHYDWRU RJ YDUHHOHYDWRU 2PU§GHW HU KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ PHG ,OOXP VRP JHQER RJ GHUPHG ØQ SDUNHULQJ IRU J¨VWHU $OW HU LQGHQIRU J§DIVWDQG FDI«HU UHVWDXUDQWHU EXWLNNHU P Y 'HU HU NXQ PHWHU WLO 0HWUR S§ *DPPHO 6WUDQG RJ PHWHU WLO .RQJHQV 1\WRUY KYRU DOOH PHWUR OLQMHU J§U IUD V§ GHU HU I HNV NXQ PLQXWWHU WLO .ºEHQKDYQV /XIWKDYQ (MHQGRPPHQ KDU HQ PHJHW ÙHNVLEHO LQGUHWQLQJ È RJ GHU NDQ LQGUHWWHV PHG E§GH VWRUUXPVNRQWRU RJ PLQGUH NRQWRUHU 'HU HU PXOLJKHG IRU DW WLOOHMH ODJHU DUNLY L N¨OGHU HIWHU EHKRY /HMHP§OHW RYHUWDJHV LVWDQGVDW RJ LQGUHWWHW L VDPU§G PHG OHMHU bb2YHUWDJHOVH FD PHGLR $UHDO UOLJ OHMH

'

Pt 6DJV QU NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PLFLVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ &

OHNLVWHYHM VW 9DQOºVH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

6DJV QU

'

Pt NU

&

ͼ /RNDOHW RYHUWDJHV VRP JUH\ER[ ͼ *RGH PXOLJKHGHU IRU XGHVHUYHULQJ ͼ 2SODJW WLO NDIIHEDU UHVWDXUDQW FDI« WDNH DZD\ ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ

ͼ 0RPVIULW OHMHP§O Q¨U -\OOLQJHYHM ͼ 6WRUW OHMHP§O PHG HQ YLUNHOLJ JRG V\QOLJKHG ͼ /HMHP§OHW KDU KHOH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ ,GHHOW WLO SODGVNU¨YHQGH YDUHU NRQWRU NOLQLN HOOHU VKRZURRP

'(7$,/ 7,/ /(-(

*ODVYHM VW .ºEHQKDYQ 19 Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

'

1\KHG '

ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU &

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

+YLGRYUH 7RUY VW +YLGRYUH

3ULQVHVVH 0DULHV $OOH VDO )UHGHULNVEHUJ &

Pt EXWLN Pt N¨OGHU Ð +YLGRYUH 7RUY 8G WLO +YLGRYUH 7RUY XGOHMHV QX S¨QH HUKYHUYVORNDOHU PHG PHWHU YLQGXHVIDFDGH XG WLO WRUYHW 0DVVHUH DI SDUNHULQJVSODGVHU OLJH IRUDQ GºUHQ /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ HW VWRUW RJ PHJHW UHJXO¨UW VDOJVDUHDO JRGW EDJORNDOH WLO ODJHU OLOOH DUNLY VDPW WRLOHW )UD EDJORNDOH HU GHU GLUHNWH QHGJDQJ WLO GHQ UHJXO¨UH N¨OGHU YLD EUHG WUDSSH , N¨OGHU HU GHU JRGH RSEHYDULQJVUXP VDPW OLOOH WKHNºNNHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

%XGGLQJH +RYHGJDGH VW WK %DJVY¨UG $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

)

ͼ *RG V\QOLJKHG L PDUNDQW KMºUQHHMHQGRP ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU S W VWRUW UXP VDPW HW PLQGUH UXP ͼ <GHUOLJHUH NRQWRU RJ VWRUW NºNNHQ NRQWRU VDPW HW WRLOHW ͼ (QGYLGHUH UHHOW RJ KºMORIWHW N¨OGHUUXP S§ FD Pt

Pt NRQWRU Ð ORIW WLO NLS Ð XGVLJW RYHU 6ºHUQH )DQWDVWLVN O\V WDJHWDJH PHG XGVLJW RYHU 6ºHUQH WLO 3ODQHWDULHW /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW VRP §EHQW NRQWRU PHG SODGV WLO DUEHMGVSODGVHU JRGH NRQWRUHU PºGHUXP NºNNHQ VHUYHU DUNLYUXP VDPW WR WRLOHWWHU È GHW HQH PHG EUXVHQLFKH (QGYLGHUH DUNLYJDQJ S§ KHPVHQ 'HU HU JRG PXOLJKHG IRU DW NRPPH L WRSIRUP GD GHQ VPXNNH XGVLJW IºUVW NDQ Q\GHV HIWHU HQ WXU S§ WUDSSHUQH WLO VDO È PHG DQGUH RUG GHU HU LNNH HOHYDWRU 'HU HU ORIW WLO NLS PHG RYHQO\VYLQGXHU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH $ bb.ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð 6HOYVW¨QGLJW GRPLFLO L .ºEHQKDYQ . .RPSDJQLVWU¨GH È PHWHU IUD 0HWURHQ S§ 5§GKXVSODGVHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW J§UGKXV PHG PHJHW ÙRWWH DGJDQJVIRUKROG /HMHP§OHW EHVW§U DI KHOH GHW VPXNNH J§UGKXV IUD $GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG PHG PDQJH VNºQQH FDI«HU UHVWDXUDQWHU VSHFLDOEXWLNNHU P Y +HU ØQGHV $/7 L J§DIVWDQG /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG IRUVNHOOLJH VWRUUXPVNRQWRUHU HQNHOWH FHOOHNRQWRUHU VDPW WRLOHWWHU S§ DOOH HWDJHU , VWXHSODQ HU GHU ØQ UHFHSWLRQ RJ KHU HU GHU PXOLJKHG IRU DW LQGUHWWH NDQWLQH VWRUW NRQIHUHQFHUXP , N¨OGHU HU GHU EUXVHIDFLOLWHWHU KHUUH RJ GDPHWRLOHWWHU VDPW HW DQUHWWHUNºNNHQ /HMHP§OHW IUHPVW§U YLUNHOLJ ÙRW È EODQGW DQGHW HQ PHJHW ÙRW HWDJH S§ VDO PHG ORIW WLO NLS 1\LVWDQGV¨WWHV DI XGOHMHU L VDPU§G PHG OHMHU 'HU HU DGJDQJ WLO SULYDW WDJWHUUDVVH L VDOV SODQ PHG XGVLJW WLO E\HQV W§UQH 7HUUDVVHQ HU FD Pt $OW L DOW HW VNºQW GRPLFLO L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ VRP EDUH VNDO VHV $UHDO UOLJ OHMH

&

/$*(5 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

1ºUUH 9ROGJDGH NOG bb.ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH WY .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

1\KHG

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG 1ºUUHSRUW 6W ͼ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πHUH VWRUH UXP ͼ 0XOLJKHG IRU HYHQWXHOW RSGHOLQJ ͼ 3HUIHNWH ODJHUORNDOHU IRU FLW\YLUNVRPKHGHU

NU

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NU

'

Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD NU 6DJV QU

Pt NU

1\KHG

ͼ .RQWRU WLO OHMH PHG VNºQ EHOLJJHQKHG L IUHGHW HMHQGRP ͼ .XQ PLQ JDQJ WLO 0HWUR S§ *DPPHO 6WUDQG ͼ ,GHHOW KYLV PDQ VºJHU HQ EHOLJJHQKHG FHQWUDOW L &LW\ ͼ /RNDOHW EHVW§U DI «W VWRUW UXP PHG ORIW WLO NLS

ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG PLQXWWHU IUD PHWUR ͼ 'HMOLJ O\VW VWRUUXPVNRQWRU ͼ 1\W WKHNºNNHQ RJ WRLOHW ͼ 3¨QH DGJDQJVIRUKROG

'(7$,/ 7,/ /(-(

6WRUH .RQJHQVJDGH NOG .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO

(

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ %HOLJJHQKHG OLJH RYHUIRU 0DUPRUNLUNHQ ͼ )ORW OHMHP§O VRP NDQ EHQ\WWHV WLO E§GH NRQWRU RJ EXWLN ͼ %HVW§U DI HW VWRUW §EHQW UXP VDPW HW WRLOHW ͼ /RNDOHUQH KDU IRU Q\OLJW JHQQHPJ§HW LVWDQGV¨WWHOVH '

(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

$PDJHUWRUY WY .ºEHQKDYQ .

Pt EXWLN Ð VXEOLP EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH 6NDO PDQ OLJJH S§ .ºEPDJHUJDGH È V§ HU GHW KHU EHOLJJHQKHGHQ /HMHP§OHW EHVW§U L VWXHSODQ DI HW DÙDQJW PHJHW UHHOW EXWLNVORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ (QGYLGHUH PLQGUH YDUHPRGWDJHOVH PHG LQGJDQJ IUD SRUWHQ VDPW SHUVRQDOHORNDOH PHG OLOOH NºNNHQ RJ HW WRLOHW 'HU HU GLUHNWH QHGJDQJ WLO N¨OGHUHQ S§ \GHUOLJHUH Pt .¨OGHUHQ HU \GHUVW UHHO RJ KºMORIWHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

)LROVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 7¨W S§ 6WUºJHW RJ 1ºUUHSRUW 6WDWLRQ ͼ 6WRUW VDOJVORNDOH ͼ ,VWDQGVDW ͼ 0RPVIULW

Pt NU

Pt NRQWRU Ð PHJHW O\VW Ð ÙRW XGVLJW Ð HOHYDWRU 3§ VDO S§ $PDJHUWRUY PHG GHMOLJ XGVLJW WLO +HOOLJ§QGVNLUNHQV VSLU OLJJHU GLVVH XWUROLJW O\VH ORNDOHU PHG KYLGH Y¨JJH ÙRWWH O\VH VWDYSDUNHWJXOYH RJ Q\HUH VSURVVHGH YLQGXHU bb/HMHP§OHW EHVW§U DI HQ HQWU« JDQJ J¨VWHWRLOHW SULQWHUUXP VWRUW PºGHORNDOH VWRUUXPVNRQWRU PHG SODGV WLO FD VNULYHERUGH VHSDUDW NRQWRU PºGHUXP O¨NNHUW O\VW NºNNHQ PHG NRPIXU RSYDVNHPDVNLQH RJ VSLVHSODGV OLOOH DUNLYUXP VDPW \GHUOLJHUH HW WRLOHW 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG Q\EHKDQGOHGH WU¨JXOYH $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

KOMMENDE SÆRTEMAER I EJENDOMME

EJENDOMME

TORSDAG 25.02.2021

ANNONCETILLÆG

TEMA:

FREMTIDENS KONTORMARKED UNDER FORANDRING LÆS MERE SIDE 4-5, 8-9 OG 12-13

25. marts

Intelligent styring af ejendoms- og lagerbygninger

Fokus på de nyeste digitale sensorer og løsninger indenfor dataindsamling, som beregner, forudsiger og styrer forbruget af vand, varme, el, varelagre mv.

PARKERINGSDEKLARATIONERS BETYDNING FOR VÆRDIANSÆTTELSE AF FAST EJENDOM

22. april

Bæredygtigt Byggeri

Vi ser bl.a. nærmere på hvilke faktorer, der har indflydelse på om et byggeri er bæredygtigt og om efterspørgslen til de bæredygtige ejendomme afspejler villigheden til at betale prisen.

LÆS MERE SIDE 6

NU SKAL BYGGEPLADSERNE VÆRE GRØNNE

KOMMUNERNE HAR FÅET ØJNENE OP FOR KLIMAET

LÆS MERE SIDE 10-11

LÆS MERE SIDE 14

i samarbejde med

BERLINGSKE MEDIA

KONTAKTINFO Projektleder: Leo Smidt Telefon: +45 25 45 60 88 E-mail: leo@partnermedier.dk

Vester Voldgade 7 B - 1552 København V - Telefon 2099 3232

Projektleder: Lasse Thorup Telefon: +45 25 45 46 38 E-mail: lassethorup@partnermedier.dk

Hos Slettvoll hjælper dygtige indretningskonsulenter dig med at skabe en skræddersyet helhed i dit hjem.

SLETTVOLL ER ET AF NORGES MEST ANERKENDTE HIGH END BRANDS INDEN FOR MØBLER OG INTERIØR I TIDLØST, NORDISK OG KOMFORTABELT DESIGN. Familiefirmaet Slettvoll har siden 1951 designet møbler af højeste kvalitet, håndlavet i Norge. I dag består Slettvoll af 19 butikker i Skandinavien, som tilbyder møbler, lamper og accessories til hjemmet, sommerhuset og haven. På vores hjemmeside kan du booke tid til indretningshjælp hos en af vores indretningsspecialister. Vi har mulighed for at hjælpe dig, lige hvor du ønsker det.

– Om det er i butikken, via mail eller telefon, står vi klar.

S L E T T V O L L K Ø B E N H AV N

Oslo Plads 12, telefon 8862 6862

W W W. S L E T T V O L L . C O M

Har virksomheden flytteplaner?

Sæt ikke arbejdet på pause imens, men lad CT Flyt & Service smøge ærmerne op for jer!

Vi flytter for erhvervslivet i hele Danmark og klarer alt fra nedpakning og demontering af it-udstyr til udpakning og montering i de nye lokaler. Også i weekenden.

Ring på 69 90 23 23, eller skriv til kontakt@ctflyt.dk www.ctflyt.dk

Kontakt Sjælland: CT Flyt & Service . Tigervej 14-16 . 4600 Køge . Telefon 69 90 23 23 Kontakt Fyn og Jylland: CT Flyt & Service . Cikorievej 42 . 5220 Odense SØ . Telefon 69 90 23 23 Læs mere på www.ctflyt.dk eller følg os på Facebook