Ejendomme

EJENDOMME

TORSDAG 12.08.2021

ANNONCETILLÆG

UDBUDSSKABELON SKAL SIKRE BÆREDYGTIGHED I FLERE OFFENTLIGE BYGGERIER SIDE 10-11

FRA NEDSLIDT MENIGHEDSHUS TIL TOPMODERNE KONTORDOMICIL SIDE 8-9

Til leje RETAIL

Unik hjørneplacering mellem Købmagergade, Gothersgade og Rundetårn BUTIK, RESTAURATION

Landemærket 29 1119 København K

⌂ 375 m² butik og 80-140 m² underetage

⌂ Fleksible indretningsmuligheder

⌂ Restauration, café o.lign.

⌂ Gode parkerings- og logistikforhold i ejendommens gård

⌂ Mulighed for yderligere 290 m² administration på 1. sal

⌂ Ca. 400 m til Nørreport Station og 500 m til Kgs. Nytorv

⌂ Unik hjørnebeliggenhed

⌂ Stabil og langsigtet udlejer

⌂ Stort kundeflow, og nem at komme til

⌂ Energimærke C

Til leje RETAIL

Veleksponeret butik overfor Værnedamsvej og bl.a. Føtex, Normal og Matas BUTIK

Vesterbrogade 69, stuen + 1. sal, 1620 København V

⌂ 500 m² butikslejemål i to etager med intern trappe (stueplan á 267 m², 1. sal á 239 m²; kan lejes hver for sig)

⌂ Ca. 6.600 fodgængere går forbi hver dag

⌂ Bred facade med 3 store vinduer; loftshøjde 3,6 m.

⌂ Stabil udlejer og velvedligeholdt ejendom

⌂ Købevilligt publikum overfor Værnedamsvej, Føtex, Normal, Matas,

⌂ Leje pr. md. fra kr. 55.000 ekskl. driftsudgifter

og nabo til Bolia, Ikea, Moss m.fl.

Rådgivning, forvaltning og udlejning af erhvervsejendomme

⌂ Ca. 75 m til Føtex’ parkeringsplads

⌂ Energimærke C

Kontakt os på tlf. 40 19 18 85 www.egeskov-davidsen.dk info@egeskov-davidsen.dk

Strandvejen 100 2900 Hellerup

Til leje

Til leje

RETAIL

RETAIL

Frisør, skønhedsklinik - måske begge - butik mv. i 2 etager

Butik el. take-away mv. med 8.200 potentielle kunder forbi hver dag i dagtimerne

FRISØR, HUDPLEJE, NEGLEBAR, BUTIK MV.

BUTIK, TAKE-AWAY MV.

Vesterbrogade 19, st. + 1. sal 1620 København V

Vesterbrogade 31, stuen tv.

1620 København V

⌂ 223 m² i to etager med intern trappe

⌂ 110 m² effektivt indrettet lejemål

⌂ Pt. indrettet med hårvask- og massagestole mm.

⌂ Mange anvendelsesmuligheder: Butik, café, take-away mm.

⌂ Optimal placering ved siden af andre ”trafik-drivere” f.eks.

⌂ Nabo til Comfort Hotel samt Lidl og Jysk

Jysk, Lidl og Comfort Hotel

⌂ 1 stort, buet, vindue med indgang mod gaden

⌂ Kort afstand til Hovedbanegården og Vesterport Station

⌂ 450 m til Hovedbanegården og Vesterport, 110 m til Saga p-hus

⌂ Leje pr. md., kr. 31.211 ekskl. driftsudgifter

⌂ Leje pr. md., kr. 22.950 ekskl. driftsudgifter

⌂ Energimærke C

⌂ Energimærke C

Til leje KONTOR

Effektivt og centralt beliggende lejemål i markant og velvedligeholdt ejendom KONTOR

Vesterbrogade 12, 1. sal th.

1620 København V

⌂ 420 m² på 1. sal i markant og velvedligeholdt ejendom

⌂ 200 m til Hovedbanegården og Vesterport

⌂ Masser af åbent kontormiljø; sjældenhed på Vesterbro

⌂ Mulighed for p-pladser i gården eller lige overfor i Saga p-hus

⌂ Effektivt med mange kvadratmeter og arbejdspladser for pengene

⌂ Stabil og langsigtet udlejer

⌂ Istandsættelse kan aftales nærmere

⌂ Årlig leje pr. m², kr. 1.275 ekskl. driftsudgifter

⌂ Præsentabel opgang med elevator

⌂ Energimærke E

Rådgivning, forvaltning og udlejning af erhvervsejendomme

Kontakt os på tlf. 40 19 18 85 www.egeskov-davidsen.dk info@egeskov-davidsen.dk

Strandvejen 100 2900 Hellerup

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

Foto: Flckr / Nicolas Nova

Foto: Sten Thorup Kristensen

PR-foto: P+

AMERIKANSKE EJENDOMSPRISER ER NU HØJERE END FØR CORONA

DANSKE HUSLEJER ER BLANDT VERDENS LAVESTE I FORHOLD TIL LØNNINGER

AKADEMIKERES PENSIONSKASSE KØBER HISTORISK NØRREBRO-EJENDOM

Priserne på kommercielle ejendomme i USA steg i juli med 2,4 pct. Det er i sig selv meget for en enkelt måned, og det er samtidig lidt af en milepæl for så vidt, at værdierne dermed for første gang overgår den hidtidige top fra december 2019 – altså lige inden verden begyndte at bekymre sig om corona.

Tallene kommer fra analysehuset Green Street, der følger det amerikanske ejendomsmarked i sit indeks Green Street CPPI. ”Det er ikke overraskende at se priserne stige, endsige størrelsen af nogle af de gevinster, der har været. Det var var ventet, men det var ikke desto mindre imponerende,” udtaler Peter Rothemund, der har ledelsesansvar for strategisk analyse i Green Street. Han forventer yderligere prisstigninger – dels på grund af de lave renter, dels fordi der for tiden flyder mange penge ind i børsnoterede ejendomsfonde.

Skal man leje en lille familiebolig med plads til mor, far og et barn, er der kun 11 lande i verden, hvor man gennemsnitligt kommer til at betale mere end i Danmark.

Men lønnen er også relativt høj i Danmark, og set i det lys er det tværtimod billigt at bo til leje i Danmark.

Det fremgår af en analyse fra money.co.uk. Huslejen til boligen optager 23 pct. af den gennemsnitlige indkomst.

Det er den femtelaveste andel blandt de 50 undersøgte lande. Andelen er lidt højere end i Norge, men lidt lavere end i Sverige og Finland. Allerbilligst, i forhold til indkomsten, er Saudi-Arabien og Schweiz.

De dyreste huslejer, målt i forhold til indkomsten, finder man i fattige og mellemrige lande – især fra det tidligere Sovjetunionen. Men nummer to og tre på dén liste er henholdsvis Hongkong og Malta, hvor huslejen bliver sendt i vejret på grund af begrænset areal at bygge på, kombineret med stor efterspørgsel fra udlændinge, der gerne vil have foden indenfor på det lokale boligmarked.

Pensionskassen P+, der bl.a. har jurister, økonomer og ingeniører blandt sine medlemmer, har her i sommer købt en meget spændende ejendom – nemlig den 12.000 kvm. store Struenseegården ved Rantzausgade på Nørrebro i København.

Struenseegården er i dag en kontorejendom, men de ældste dele af den blev opført i 1895 som fabrik.

Ejendommen har været i familieeje gennem de seneste to generationer, og sælgerne har bl.a. lagt vægt på, at køberen også skulle være en god udlejer, oplyser pensionskassen i en pressemeddelelse.

Købet ligger i forlængelse af intentionen om at lægge en større del af formuen i P+ i såkaldt alternative investeringer – herunder ejendomme. Capital Investment har forestået opkøbet på vegne af P+ og skal foretage asset management på ejendommen fremadrettet, oplyses det.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Cita Hansen, cita@partnermedier.dk

blevet til i samarbejde med vores man-

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

ge sponsorer og annoncører. Vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: Lintrup & Norgart

tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give

Udgiver:

dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

4

EjendomDanmark samler branchen ved et dagsordensættende erhvervs-topmøde Det sker tirsdag den 26. oktober fra 9.30-16.00 i Tivoli Congress Center i København.

Topmødet samler de største og vigtigste aktører i branchen.

Programmet er sat sammen i et mix af større keynotes, selvvalgte spor med debatter og paneler og naturligvis rig mulighed for at pleje netværk.

Centrale danske og international keynotes leder slagets gang, når topmødet behandler emner som: • • • • •

Investeringstendenser Globaliseringen Kapitalvækstpotentialer Brancheansvar Danmark post-corona

Se dagens program og tilmeld dig på ejd.dk

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

ISS venter, at hjemmearbejde vil føre til en betydelig reduktion i kontorarealet. Men de kvadratmeter, der er tilbage, er så meget mere vigtige. Den fysiske arbejdsplads er et kultur-tempel for en virksomhed, anfører Ulla Riber, Head of Group Workplace Management.

ISS VIL MÅLE MEDARBEJDERNES TILBAGEVENDEN – ELLER MANGEL PÅ SAMME – TIL KONTORERNE Selv om coronaen igen spreder sig i mange lande, er vi så småt i gang med tiden efter pandemien. Nu skal det vise sig, hvad spådommene om varige, nye arbejdsformer bliver til i praksis. ISS vil følge det konkret med målinger hver anden uge. På den måde kan kunderne se, om de er foran eller bagefter den nye normal, der vil udvikle sig. Som udgangspunkt forventer ISS, at kontorarealet vil skrumpe med 10-15 pct.

Af Sten Thorup Kristensen Corona-restriktionerne er stort set væk, og ISS benyttede den genvundne frihed til at invitere EJENDOMME på kaffe og håndtryk i koncernhovedkvarteret ved Søborg. Men da journalisten gerne ville strække sommerferien med det meste af en ekstra dag, blev det i stedet til et Teams-møde fra henholdsvis en privatbolig og et sommerhus.

Forløbet var nærmest symbolsk for mødets dagsorden: Gennem halvandet år har et af de store emner i ejendomsbranchen været, i hvilket omfang kontorfolket vil

vende tilbage til det, der før coronaen som en selvfølge var deres fysiske arbejdspladser. Altså: I høj grad vil folk vælge at arbejde hjemmefra, når de ikke længere er tvunget til det?

Nu er vi ved at være forbi spådommenes og gætteriernes tid.

Fremtiden bliver konkret, og ISS er i en unik position til at se, hvordan virksomheder over hele verden vil indrette sig. Den position har koncernen tænkt sig at udnytte. ”Vi har lavet det, vi kalder ISS Pulse. Det går ud på, at vi sammen med vores kunder hver fjortende dag indsamler data. Vi spørger f.eks., hvor mange procent af medarbejderne, de forventer er tilbage, og hvilke dage på ugen, de vil være

på kontoret. De kunder, der svarer, får data tilbage, så de kan sammenligne med deres peers (virksomheder af samme type, red.),” fortæller Ulla Riber, der er Head of Group Workplace Management.

Mindre kontorareal Barometeret er også meget direkte brugbart for ISS selv, for jo flere, der fravælger kontor og mødelokaler til fordel for egne, private rammer, jo færre kvadratmeter skal gøres rent, jo færre munde skal mættes i kantinerne, og så videre.

ISS forventer på nuværende tidspunkt, at kontorarealet vil

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

blive reduceret med 10-15 pct. som følge af hjemmearbejde.

Alt andet lige kan der altså blive skåret mange kvadratmeter væk, og ISS vil også miste omsætning.

Når koncernen alligevel er fortrøstningsfuld for sit eget vedkommende, skyldes det, at den også kan se nye opgaver komme ind. Ikke bare i form af den mere grundige rengøring, som mange virksomheder nu har vænnet sig til, men også mere overordnet i henseende til, hvordan man indretter en arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at komme.

Det giver sig f.eks. udslag i, at HR-afdelingerne hos kunderne pludselig har fået meget større interesse for at tale med deres leverandør inden for ejendomsservice. ”De spørger sig selv, hvad det er for en indretning, der skal til for at tiltrække og fastholde de medarbejdere, som netop de har brug for. Det har de gjort i mange år, men lige nu er der særdeles mange bolde i spil. Det handler om mere end bare det, at bygningerne skal være sikre og sunde. Den fælles arbejdsplads er et fælles ansvar,” siger Ulla Riber.

Virksomhedernes dilemma Som man vil huske, var der mange virksomheder, der for halvandet side bekymrede sig meget over, hvordan det ville gå med produktiviteten, når kontorfolket skulle arbejde hjemme. Det viste også ISS’ egne rundspørger, men det er karakteristisk, at mange kunder nu har den omvendte bekymring: Om produktiviteten vil falde, hvis medarbejderne igen skal sidde på deres pind otte timer om dagen, fem dage om ugen. Meget arbejde foregår bedst i fred og ro.

Men virksomhedernes dilemma er, at det også er vigtigt for dem, at medarbejderne møder ind en del af tiden. Dels for at de kan udvikle ting sammen, dels for at få opfyldt sociale behov. ”Vi har brug for at komme ind og mødes. Vi har brug for at få kulturen ind under huden. Især vores nye kollegaer – hvordan får man alle de mange mennesker, der har skiftet job under

EJENDOMME

coronakrisen, til at være en del af kulturen? Den fysiske arbejdsplads er en del af det – man kan sige, den er et kultur-tempel – og på det punkt har vi masser af spændende projekter i gang sammen med vores kunder,” siger Ulla Riber.

Hun fremhæver også, at teknologiske løsninger har fået et meget stort rygstød. Det er f.eks. systemer, hvor medarbejderne kan se, om deres nære kolleger vil møde ind en given dag. Hvis man møder om morgenen, i håbet om at tale med disse kolleger om løst og fast, men ender med at sidde alene i et stort kontor, er det et spørgsmål om tid, før folk helt opgiver at møde ind.

Mulighed for sattelit-kontorer Teknologien er også blevet ekstra vigtig i mødelokalerne, hvor det f.eks. en hjemmearbejdende kollega i et team kan deltage i dagens møde, uden at man oplever det som problematisk.

Generelt skal der i indretningen lægges mere vægt på rum, hvor medarbejderne kan lide at opholde sig sammen. Det kan f.eks. være terrasser eller lounges med adgang til forfriskninger.

Men spørgsmålet er ikke kun, hvordan arbejdspladserne skal indrettes. Det er også, hvor de skal ligge, og det sidste kan få stor betydning for nogle ejendomsselskaber.

Nogle steder i udlandet har især det at slippe for flere timers daglig pendling været en faktor ved hjemmearbejdet, som mange medarbejdere satte pris på. Virksomheder har reageret ved at oprette satellit-arbejdspladser i forstæderne, hvor medarbejderne bor. På den måde kan medarbejderne både møde kolleger og slippe for pendling. ”Det er ikke så stor en faktor i Danmark. Men vi ser da, at nogle virksomheder overvejer, om de kan bruge deres eksisterende lokaler på en anden måde. Det kunne f.eks. være en bank, der i stedet for helt at lukke filialer i højere grad gør dem til kontorarbejdspladser for nogle af deres medarbejdere,” slutter Ulla Riber.

FORDELE OG ULEMPER VED HJEMMEARBEJDE De største udfordringer ved at arbejde hjemme: • Samvær med kollegaer • Spontan vidensdeling • Tage pauser fra arbejdet De største udfordringer ved at være på kontoret: • Ikke at blive distraheret • Arbejde alene med egne opgaver • Være produktiv

Kilde: ISS, baseret på 10.000 interviews.

Læs mere på www.issworld.com

Historisk industrihal med spændende detaljer udlejes på Islands Brygge

H. C. HANSENS GADE 4, KØBENHAVN S • • • • • • • • •

København . Dirch Passers Allé 76 . DK-2000 Frederiksberg Aalborg . Skibbrogade 3 . DK-9000 Aalborg Aarhus . Søren Frichs Vej 50 . DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 70 30 20 20 . info@deas.dk . www.deas.dk . CVR-nr. 20 28 34 16

Kontakt Udlejningschef Dorthe Kragh dmk@deas.dk Mobil: 2790 1135 . Tlf.: 3946 6764

2018 m2 fleksibelt kontormiljø med den helt særlige New Yorker sjæl Central trappe binder de åbne etager sammen Attraktiv beliggenhed med gode parkeringsforhold Fleksible møde og konferencerum Plads til op til 100 medarbejdere Årlig leje Tæt på Metro og S-tog Elevator Eksklusivt forretningsmiljø pr. m2 ekskl.

Energimærke C driftsudgifter

kr. 1.825,-

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

FRA NEDSLIDT MENIGHEDSHUS TIL TOPMODERNE KONTORDOMICIL En lidt trist erhvervsejendom i Lyngby blev omdannet til et moderne domicil og showroom for kontormøbelvirksomheden Flokk, der får mange flere kundebesøg end på sin gamle adresse.

Ejendomsselskabet Metorion er glad for renoveringen og det nye koncept, som mæglerfirmaet Lintrup & Norgart stod bag.

I 2019 fik Sorgenfrivej 18 i Kongens Lyngby ny ejer. Bygningen på lidt over 700 kvadratmeter blev opført tilbage i 1908 som menighedshus, men havde i en del år været brugt som kontorer af en el-installatør og trængte til en kærlig hånd.

Alligevel var køberen, ejendomsselskabet Metorion, ganske tilfreds. ”Ejendommen var ret nedslidt, men vi faldt for den enestående beliggenhed – helt ned til Mølleåen og kun få hundrede meter fra Lyngby Station og Lyngby centrum.

Det er nemt at komme hertil, det er let at parkere, og om få år kommer letbanen tæt på. Vi har en del ejendomme i København, men her er priserne kommet så højt op, at det er svært at gøre en god handel. Derimod så vi stort potentiale både i ejendommen og i Lyngby,” fortæller adm. direktør Poul Fabricius-Bjerre.

Han er søn af den afdøde musiker og komponist Bent Fabricius-Bjerre, der – blandt meget andet – stod bag kendingsmelodierne til Olsen-Banden og Matador. Sammen med sin bror investerer han en del af familieformuen i ejendomme, tidligere mest i den centrale del af hovedstaden.

Metorion har udvidet geografisk, fordi Lyngby de senere år har udbygget sin traditionelle position som handelscentrum for et stort opland med også at tiltrække en stribe virksomheder.

Fx ligger Microsofts ret nye danske hovedsæde i nærheden.

Andre store virksomheder med Lyngby-adresse er Cowi, Danica Pension, Hempel, Maersk Drilling og Haldor Topsøe. ”Renoveringen blev en større opgave, end vi havde troet, men vi har sammen med Lintrup & Norgart fået udviklet et godt koncept for ejendommen, og vi er godt tilfredse med det samlede resultat, som sikrer os en god, fast lejeindtægt og et fornuftigt afkast på vores investering,” siger Poul FabriciusBjerre.

Masser af kunder på besøg Ejendommen kan rumme godt 50 arbejdspladser, så det lå i tankerne, at der kunne være flere lejere. Men det endte med én lejer, kontormøbelkoncernen Flokk, som i slutningen af 2020 flyttede fra Nordhavn til Lyngby.

I Danmark er virksomheden nok mest kendt for det norske kontorstolsmærke HÅG, det danske RBM -og Giroflex fra Schweiz. Oprindeligt var virksomheden norsk, og navnet – det norske ord for Flok – symboliserer, at koncernen i dag omfatter en skare af mærker og fabrikker i flere lande. Den fælles vision kaldes ”Inspire Great Work” – at skabe kontorer og arbejdspladser, hvor de fysiske rammer og indretningen inspirerer til arbejdsglæde.

”Vi er 15 ansatte i Danmark, og vi har stor glæde af at have et stort showroom med gode muligheder for at vise vores mange forskellige indretningsløsninger frem. Vi valgte ejendommen på Sorgenfrivej, fordi den er unik og har en historie – den er ganske enkelt perfekt i forhold til at skabe rammerne for en inspirerende arbejdsplads.

Vi forsøger i vores showroom at fortælle en sammenhængende historie om de mange muligheder, som ligger i vores brede portefølje. Vi er lykkedes med at skabe et hus, hvor stort set alle produkter og løsninger indgår i en rigtig brugssammenhæng og ikke som i en traditionel udstilling. På den måde forsøger vi at give de besøgende en mere autentisk oplevelse af vores produkter.

Og så kommer mange flere af vores kunder på besøg i Lyngby, fordi det er let at komme hertil. Nordhavn er et ret eksklusivt område og ligger tættere på byen, men det var svært at få kunderne til at komme forbi – nok mest på grund af de trafikale forhold,” siger Dorrit Hoffmann Felding, adm. direktør for Flokk Danmark.

De grønne omgivelser understreger Flokks budskab om, at en arbejdsplads også skal inspirere medarbejderne og være et rart sted at være. ”I Nordhavn havde vi en svalegang ud til vandet, men det

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

9

SORGENFRIVEJ 18 FØR RENOVERING

”Ejendommen var ret nedslidt, men vi faldt for den enestående beliggenhed – helt ned til Mølleåen og kun få hundrede meter fra Lyngby Station og Lyngby centrum. Det er nemt at komme hertil, det er let at parkere, og om få år kommer letbanen tæt på. Vi har en del ejendomme i København, men her er priserne kommet så højt op, at det er svært at gøre en god handel. Derimod så vi stort potentiale både i ejendommen og i Lyngby,” fortæller adm. direktør Poul Fabricius-Bjerre.

485 m2 kontor i Købmagergade-kvarteret i

blæste næsten altid, så der var sjældent nogen derude. Nu har vi en fin terrasse og udsigt til Mølleåen, som bruges flittigt” siger Dorrit Hoffmann Felding.

Ud over de grønne omgivelser er lejen lavere end på Nordhavn trods de skræddersyede lokaler med masser af kvadratmeter til at vise møbler frem til både kontorer, loungeområder, konferencerum og fx receptioner.

Koncepter skaber merværdi Mæglervirksomheden Lintrup & Norgart havde opgaven at sælge ejendommen og bistod derefter Metorion med nyt koncept og udlejning. ”Vi har gennem mange år haft et tæt samarbejde og ved, at Metorion holder af smukke, historiske ejendomme og ikke er bange for at investere i renoveringer, som giver ejendommene et flot udtryk og en effektiv indretning,” siger partner og adm. direktør Stig Lintrup.

Lintrup & Norgart greb rådgivningen om renovering og indretning an på måske lidt utraditionel vis. ”Groft sagt er den gammeldags måde for mæglere at sige: ”Vi finder lejeren først, så ser vi på indretningen efter.” Men ofte ved en lejer jo ikke, hvad virksomheden vil have, før den ser det helt rigtige. Derfor lægger vi vægt på at kunne

■ Totalistandsættes med plads til 45 arbejdspladser ■ Stor og åben fælles terrasse på 2. sal ■ Magasin, Illum og Østergade lige om hjørnet ■ Kongens Nytorv Metro nås indenfor 4 min. gang tilbyde vores kunder at udvikle koncepter for den enkelte ■ Flere p-kældre ejendom, fx med visualiseringer, der viser de mulige lejere, tæt på ejendommen hvordan lokalerne kommer til at se ud,” forklarer Stig ■ Indflytningsklar Q4 2021 TIL LEJE | Pilestræde 8D, 1. sal, 1105 Køben Lintrup.

Han tilføjer, at koncepter tilpasset den enkelte ejendom er med til at optimere værdien for investoren: ”Vi opfatter vores rolle meget bredere end blot at sælge Læs interview ejendomme og skaffe nogle lejere. Vi vil hellere medvirke med lysdesigner til, at investor og lejer får nogle gode, fleksible løsninger, Michael Anker i Lintrup som udnytter potentialet i den konkrete ejendom. Det sikrer & Norgarts kundeavis investoren den bedst mulige investering, og det giver lejeren fra foråret 2020 nogle effektive lokaler, så lejeren fx kan tænke langsigtet og blive på adressen i mange år. Vi udvikler koncepter sammen Klik her med eksperter, som vi har samarbejdet med gennem adskillige år,” fortæller Stig Lintrup.

Før istandsættelse Blandt de faste samarbejdspartnere for Lintrup & Norgart er lysdesignfirmaet Anker & Co., som også har Før istandsættelse Visualisering stået for belysningen på Sorgenfrivej.

Dermed er det gamle menighedshus kommet i selskab med Michelinrestauranterne Alchemist og Noma, med DR-byen og med flere Bang & Olufsen-butikker, hvor Anker & Co. ligeledes har stået for lyset. I 2018 vandt Anker & Co. Den Danske Lyspris for lysdesignet i Noma.

SALG | UDLEJNING | RÅDGIVNING | KONCEPTUDVIKLING

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

UDBUDSSKABELON SKAL SIKRE BÆREDYGTIGHED I FLERE OFFENTLIGE BYGGERIER Hvis bæredygtighed tænkes ind i et byggeri allerede i udbudsrunden, er der mange fordele for de offentlige bygherrer.

Både økonomisk og procesmæssigt. Disse skal nu vise vejen for flere af de private bygherrer.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen Et af de argumenter, som bæredygtighedstanken har kæmpet med, er, at det er dyrere at bygge bæredygtigt end ikke at bygge bæredygtigt. Dette argument er imidlertid blevet tilbagevist af flere fagfolk, og der er da heller ikke noget, som tyder på, at et byggeri pr. automatik bliver dyrere, fordi man tænker på miljøet og klimaet. I hvert fald ikke, hvis bæredygtigheden tænkes ind allerede i udbudsrunden.

At gøre sig disse overvejelser handler imidlertid ikke kun om økonomi, men også om praktik og planlægning. Mange kommuner har både vedtaget strategier og lagt en politisk handlingsplan for bæredygtighed i deres byggeprojekter. Det kan imidlertid være en kompleks udfordring at definere de konkrete bæredygtighedsinitiativer, der skal indfri de politiske visioner på de specifikke byggeprojekter.

Skal med allerede i udbuddet Derfor bliver resultatet ofte, at der mangler tydelighed og transparens i udbuddet, hvilket kan medføre, at ambitionerne for projektets bæredygtighed enten ændres eller nedprioriteres efterhånden, som projektet skrider frem. Således anbefaler flere og flere fagfolk, at introducere bæredygtighedskravene allerede i

udbudsmaterialet. Simpelthen med henblik på at sikre, at bæredygtighedsinitiativerne bringes i spil så tidligt som muligt.

Derfor har Green Building Council Denmark i samarbejde med en række bygherrer udviklet en udbudsskabelon, som skal understøtte såvel kommunernes som regionernes arbejde med at få bæredygtighedstanken ført ind i de udbud, der vedrører byggeopgaver. Arbejdet har været undervejs i nogle år, men nu er man nået så langt, at man for alvor er klar til at slå på tromme for tanken.

Nødvendig erfaringsudveksling ”Det betyder dog ikke, at vi står med en facitliste. Det at arbejde med bæredygtighed er en løbende proces, og når vi har givet os god tid, er det blandt andet for at sikre, at vi har fået alle entrepriseformerne med i vores skabelon”, siger Mette Qvist, der er direktør i Green Building Council Denmark.

Samtidig har man lagt vægt på at skabe et fundament, hvor bygherrerne kan drage nytte af hinandens erfaringer. ”Hvis ikke kravene til bæredygtighed stilles allerede i udbudsfasen, kan det blive endog ganske svært at opnå en planlagt certificering”, siger Mette Qvist videre, og hun håber naturligvis på, at indsatsen i forhold til de offentlige bygherrer vil have en afsmittende effekt på de private bygherrer. Her

er dog eksempelvis pensionskasserne allerede rigtig godt med. Her har man nemlig fundet ud af, at bæredygtigt byggeri faktisk er en god forretning.

Boligkontoret Århus er gået med Den generelle opfattelse er, at bæredygtigt byggeri er mere attraktivt, og set ud fra et investeringsmæssigt synspunkt, kan det være med til at give et større afkast. Selv om man i en almennyttig boligforening ikke har de samme muligheder for så at sige at score en økonomisk gevinst, har man i Boligkontoret Århus dog også fået øjnene op for det at bygge bæredygtigt. ”Vi administrerer ca. 6.000 boliger, hvoraf vi opfører en del selv, og jeg vil skyde på, at vi i forbindelse med opførelse af i omegnen af 400 nye boliger over de senere år har haft fokus både på DGNB-certificeringen, der administreres af Green Building Council Denmark, samt den udbudsskabelon, der har været under udarbejdelse. Det siger Erik Frehr, der er byggeog innovationschef hos Boligkontoret Århus. Han siger videre: Et springbræt til fremtiden ”Vi har gerne deltaget i arbejdet med at udvikle udbudsskabelonen, da den forhåbentlig får flere af de store bygherrer med og ikke mindst ændrer den måde, de

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Erik Frehr fra Boligkontoret Århus påpeger, at der både bliver talt og rådgivet utrolig meget om hvad man - det vil sige alle de andre - skal gøre. Det, der virkelig rykker, er imidlertid den indsats, man selv gør som bygherre og ikke mindst den indsats, der kommer til udtryk i praksis.

bygger på. DGNB prædikatet skal gerne være for fremtidens ambitiøse bæredygtige bygninger. Vi er særligt glade for de praktiske udbudseksempler, men håber de blot vil være springbræt til langt bedre bæredygtige udbud i fremtiden”.

Erik Frehr påpeger, at der både bliver talt og rådgivet utrolig meget om hvad man - det vil sige ”alle de andre” - skal gøre.

Det, der virkelig rykker, er imidlertid den indsats, man selv gør som bygherre og ikke mindst den indsats, der kommer til udtryk i praksis. Han håber således på, at udbudsskabelonen kan være med til at øge interessen for det bæredygtige byggeri og få flyttet fokus over på dette.

Det økonomiske incitament ”Selv om vi ikke kan sætte lejeprisen frit på vores lejligheder, ser jeg mange fordele i det at bygge bæredygtigt. For det første driver og vedligeholder vi selv de ejendomme, vi opfører, og for det andet kan vi mærke en øget interesse især blandt yngre mennesker - for at flytte ind i en lejlighed i et byggeri, der er opført bæredygtigt”, siger Erik Frehr videre.

Lejlighederne bliver med andre nemmere at leje ud, hvilket giver mindre tomgang.

Han fortæller, at man i Boligkontoret Århus løbende tilpasser såvel udbudsskabelonen som de DGNB-krav, man ønsker at leve op til, og det sker fra projekt til projekt. Det er samtidig

EJENDOMME

Der er flere fordele ved at tænke bæredygtighed ind så tidligt som muligt i et byggeprojekt.

Både økonomisk og procesmæssigt. Således siger Mette Qvist fra Green Building Council Denmark, at det kan det blive endog ganske svært at opnå en planlagt certificering, hvis ikke kravene til bæredygtighed stilles allerede i udbudsfasen.

GODT MED GRUNDIG FORBEREDELSE

hans indtryk, at bæredygtighed som begreb kommer på nethinden hos flere og flere af de offentlige bygherrer, hvilket Mette Qvist fra Green Building Council Denmark da også bekræfter.

Nemmere at holde aftaler Samtidig understreger Erik Frehr vigtigheden af, at kravene til bæredygtighed manifesterer sig så tidligt som muligt i en byggeproces. Dermed bliver det nemmere at overholde aftaler og sikre, at byggeriet holder sig på det rette spor. Både når det gælder projektets økonomi, og når det gælder selve byggeprocessen.

Samme holdning har Anne Hedegaard, der er bæredygtighedsleder hos det rådgivende ingeniørfirma Frandsen & Søndergaard.

Her har man deltaget i arbejdet med at udvikle bæredygtighedsskabelonen på vegne af Region Nordjylland, og Anne Hedegaard giver udtryk for, at man som bygherre via den publikation, Green Building Council Denmark har udarbejdet om udbudsskabelonen, som bygherre kan få input til, hvilke valg der er vigtige at forholde sig til tidligt i planlægningsprocessen for et byggeri, der skal DGNBcertificeres.

Interessen for det bæredygtige byggeri bliver ikke mindre. Tværtimod vokser den markant. Blandt andet fordi, der hele tiden kommer nye, lovmæssige tiltag. Ikke kun fra Christiansborg, men også fra Bruxelles. Den 21. april offentliggjorde EU-Kommissionen således forslaget til et nyt direktiv, der efter den politiske vedtagelse kan få endog meget store konsekvenser for byggebranchen.

Kort fortalt betyder det, at der skrues voldsomt op for krav til bæredygtighed og klimasikring såvel i forhold til nybyggeri som i forhold til den eksisterende bygningsmasse. Det vil ifølge Mette Qvist fra Green Building Council Denmark også være med til bredt set at øge interessen for udbudsskabelonen i den danske byggebranche, som man kan læse mere om i publikationen ”Det bæredygtige udbud”.

Den er målrettet bygherrer, der ønsker at få bæredygtighed med som en integreret del af deres byggeprojekter og giver et indblik i, hvad man som bygherre skal være opmærksom på i udbuddet. Man finder endvidere forskellige eksempler på, hvordan man kan få indarbejdet DGNB i henholdsvis totalentreprise, fagentreprise og hovedentreprise. Endvidere belyses de områder indenfor DGNB-universet, hvor bygherren selv spiller en væsentlig rolle.

11

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET 5 E J E N D INDHOLD OMME

1ANNONCETILLÆG 2 E J E N D O M M E OG SPONSORERET INDHOLD

CORONA-BYRDE FØLGER BUTIKKER IND I EFTERÅRET Sommeren går ind i sin sidste fase. Dermed er ferien slut, og fokus skal nu på, hvordan der sikres gode rammer, så et presset erhvervsliv igen kan blomstre.

Det mener Jannick Nytoft fra EjendomDanmark i lyset af, at nedlukningernes omkostninger – særligt i centrene – har nemlig været store. Og der venter flere udfordringer forude.

7,3 procent i restance. Det var status på butikkerne i de danske centre i juni, da sommeren stod for døren. Dermed lå butikkerne i de danske centre igen en del højere end deres pendanter på gadeplan. For her var restanceprocenten på samme tidspunkt på 3 procent.

Og det er en generel tendens under coronakrisen, at butikkerne i centrene har haft højere restancer, end dem langs gaderne: ”De var også ramt hårdere af nedlukninger. Både første og anden gang gik der meget længere tid, før de måtte åbne op igen. Samtidig havde centrene generelt mange restriktioner som mundbind, og det har en betydning for, hvor mange der kommer og handler,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, og fortsætter: ”For mig var det uforståeligt, hvorfor centrene skulle være så restriktionsramte. Det, vi jo netop kan se, er, at der virkelig er tunge omkostninger forbundet med nedlukninger. Alle butikker har været hårdt ramt, men centrene manglede ilt i endnu længere tid, og det er ikke uden omkostninger.”

Højeste niveau Restancerne toppede kort tid før ferien; nemlig i april 2021.

Her nåede butikkerne samlet op på at skylde 2,8 mia. kr.

For centerbutikkerne var restanceprocenten 13,9, mens det for gadebutikkerne var 6,2 procent af huslejen, der var i restance. ”Det sætter en tyk streg under, at nedlukninger er lig med udfordringer. Nu skal vi som samfund i gang med at se på, hvordan vi kan komme videre,” siger Jannick Nytoft.

Han peger på, at ejendomsbranchen samlet har udvist en exceptionel vilje til at finde løsninger siden krisens begyndelse i marts sidste år. Der er indgået mange lokale aftaler for kæmpende butikker, men en særtilstand er netop særlig, og derfor skal der også ske en tilbagevenden til normale tilstande.

”Her må vi som samfund så bakke op om erhvervslivet, der har trukket en stor byrde siden marts 2020. Derfor er det vigtigt, at vi går i dialog om, hvilke tiltag der kan blive gennemført. Særligt med fokus på, hvilke knapper politikerne kan skrue på, så erhvervslivet ikke står til flere mavepustere,” siger Jannick Nytoft.

Uro forude For der kan vente flere regninger forude. Siden 2012 har et nyt system til vurdering af erhvervsejendomme ligget i dvale, men når det vågner igen, kan de erhvervsdrivende i en lang række kommuner allerede fra næste år skulle betale dækningsafgift ud fra de nye vurderinger. ”Det er en gammel skat på nye og ukendte grundlag. Det giver en stor usikkerhed, og med tanke på, hvad vi har været gennem det seneste halvandet år, er det langt fra det, der er behov for,” siger Jannick Nytoft.

Dækningsafgiften bidrager med 2,2 mia. kr. årligt – heraf knap 1 mia. kr. i Københavns Kommune. Og for dækningsafgiftens vedkommende er der hverken lavet overgangsordninger eller skabt beskyttelse mod voldsomme stigninger. ”Det betyder jo, at den enkelte erhvervsdrivende ikke er beskyttet mod store ændringer. For dem, hvor det ender i store skattestigninger, kan det være fatalt. Det er langt fra den vaccine, som vores butikker og erhvervsdrivende har brug for. Vi kan se, hvor meget de har kæmpet for at klare sig gennem krisen og været afhængige af en stærk støtte fra deres udlejere. Derfor er tiden moden til, at lokalpolitikerne skruer ned for satserne eller helt fjerner dækningsafgiften,” siger Jannick Nytoft.

Mange tiltag Det vil være en håndsrækning til dem, der lige nu kæmper for at komme på fode igen. For selvom der har været perioder

med pæne opblomstringer, har nedlukningerne skabt en pukkel.

Og når kunderne skal vænnes til at komme tilbage, kræver det også, at der fortsat investeres i at skabe gode rammer i både centre og alle andre erhvervsejendomme. Der har altid været brug for udvikling og nytænkning, og coronakrisen har understreget vigtigheden af det, mener Jannick Nytoft: ”Fra centerejernes side er der eksempelvis blevet gjort enormt meget for at lette byrden for deres butikker. De har kæmpet for at bevare deres butikker, så nu skal vi som samfund prioritere at give ejendomsejere og erhvervslejere gode muligheder for at rejse sig.”

I juni måned var restancerne generelt på 2,4 mia. kr., som er det laveste niveau siden marts 2020 – lige før coronakrisens begyndelse. Da restancerne toppede i april 2021, var de på 4,5 mia. kr., viser opgørelsen fra EjendomDanmark.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

RONNY HVIID Investeringsdirektør, cand.merc.jur.

Blue Capital A/S

EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN

INVESTERING AF MIDLER I VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN (VSO) – HVAD MÅ MAN? Selvstændige i Virksomhedsskatteordningen investerer i stor stil i udlejningsejendomme for lavt beskattet overskudslikviditet.

Ca. 200.000 danske selvstændige bruger VSO, da ordningen langt hen ad vejen modsvarer beskatning af erhvervsvirksomhed i selskabsform, dog mindre formalistisk og bureaukratisk. Virksomhedsoverskud i VSO beskattes således - ligesom selskabsindkomst - med en foreløbig skat på 22%. Når overskuddet hæves af virksomhedsejeren til privatforbrug, beskattes det som personlig indkomst med op til ca. 56%, og ejeren godskrives den betalte foreløbige virksomhedsskat. Jo længere tid man kan udskyde med at trække pengene ud af VSO, desto større fordel vil man opnå, da topskattegrænsen stiger år for år. Topskattegrænsen er siden 2014 steget fra 449.100 kr. til 544.800 kr. i 2021.

Herudover giver det mulighed for løbende at tilpasse sin årsindkomst til det mest optimale skattemiljø.

Med udsigten til at se ind i en beskatning af opsparet virksomhedsindkomst ved hævning til privat-forbrug, vælger mange at lade overskudslikviditeten stå i virksomheden og i stedet investere pengene. I takt med de senere års rentefald og især udbredelsen af negative renter, er selvstændiges interesse for investeringer af midler i virksomhedsordningen vokset ganske markant.

Men rigtigt mange selvstændige er ikke fuldt ud klar over, hvad man reelt set må investere virksomhedens

overskudslikviditet i. Her adskiller reglerne sig fra hvad man må i f.eks. et A/S eller i et ApS. Den store forskel er især den, at der ikke i VSO må investeres i aktier og visse typer af investeringsforeninger. Ligeledes må der heller ikke i VSO investeres i gælds- og/eller pantebreve medmindre det er i direkte forbindelse med virksomhedens drift samt visse alternative investeringsmuligheder som for eksempel investeringsvin.

Sker der investering af VSO-midler uberettiget, vil det have den negative effekt, at investeringen vil have karakter af en privat hævning, som beskattes som personlig indkomst og typisk i topskatten.

Hvad der til gengæld må investeres i, og et aktiv som de selvstændige i VSO-regi virkeligt har taget til sig, er investering i fast ejendom. Fast ejendom kan altid indgå i virksomhedsordningen, hvis ejendommen udlejes erhvervsmæssigt eller på anden vis anvendes i den erhvervsmæssige virksomhed. Sommerhuse vil man ret sjældent kunne investere i for VSO-midler, da sommerhuse pr. definition anses for et privat aktiv, og kun visse indskrænkende skattemæssige foranstaltninger åbner op herfor.

Det har blandt andet været utroligt populært med

forældrekøbs-ejendomme i VSO, hvor forældrene køber en lejlighed, som udlejes til deres børn. Politikerne har dog tidligere i år forringet denne mulighed ganske betragteligt, ved at beskatningen reelt set er steget. Det forventes derfor, at investering i forældrekøbs-ejendomme i VSO-regi vil blive reduceret betydeligt fremover.

Ophører man med at drive virksomhed i VSO, skal man senest året efter ophør beskattes af al opsparet og midlertidig lavt beskattet overskud, hvilket for mange kan være betragtelige beløb, da det typisk sker i topskatten. Eftersom udlejning af en fast ejendom anses for at udgøre erhvervsmæssig virksomhed, har det også den fordel i VSO, at såfremt man afhænder sin virksomhed og reelt set ophører med at drive erhvervsvirksomhed, kan man fortsætte i VSO og dermed tilpasse beskatningen af opsparede overskud mest muligt optimalt.

Så husk!

Ingen investering i aktier for lavt beskattede VSO-midler!

13

14

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

NORDICALS FORSØGER SIG MED OFFENSIV PÅ VESTEGNEN Erhvervslivet i hovedstadsområdet udkant trives, og samtidig bliver store investorer stadigt mere interesserede i området – som et alternativ til det centrale København, hvor ejendomspriserne i dag er meget høje, og afkast tilsvarende lave. Nordicals København vil have en større del af det voksende marked og har nu etableret et datterselskab, der specifikt skal servicere Vestegnen.

Af Sten Thorup Kristensen Foreløbigt er det én mand i et kontor i det centrale København. Men om alt går efter planen, vil Nordicals København snart have et datterselskab med fysisk etablering på Vestegnen.

Det nye selskab hedder Nordicals København Vest, og det er Jonas Grave Basse, der med titel af director er ansat til at løbe det i gang.

Jacob Lund, CEO og partner i Nordicals København, vurderer, at timingen for den nye etablering er perfekt. ”Vestegnen udvikler sig markant i disse år, og derfor har området været under overvågning i en længere periode. Vi igangsatte i sin tid en række analyser, der kunne påvise et betydeligt forretningsmæssigt potentiale i at positionere os endnu stærkere og mere lokalt forankret i Hovedstadens vækstbyer, ” siger han.

også tidligere en god forretning i området, og det er den del af markedet, vi vil have fat i. Vi vil gerne servicere de lokale, både med udlejning og salg af deres ejendomme,” uddyber Jacob Lund.

Hensigten er således også at skabe kontakt mellem de små, lokale aktører og de meget store investorer, der kan se en investering på Vestegnen som et alternativ til en investering centralt i hovedstadsregionen. Det kan f.eks. handle om boliger. ”En del virksomheder bliver nedlagt, og så bliver grunden eller ejendommen lavet om til boligprojekter. Det skal vi også kigge på. I de store projekter af den art kommer udviklerne altid før os, og de taler måske med en ejer af grunden gennem flere år. Efterfølgende kan de f.eks. sælge projektet til en pensionskasse. Men det kan også være projekter helt ned til 1000 kvm., hvor der er behov for en investor af en mindre størrelse,” siger Jacob Lund.

Store og små ”Ofte er ejendommene på Vestegnen enten ejet af nogle meget store spillere, eller også af lokale, som driver deres virksomhed derude. I og med, at vi er forankret i city, er det ikke altid, vi lige får talt med dem. Vi kan se, at der er stor aktivitet omkring Ring 3. Ibo (en lille erhvervsmægler, som sidste år blev solgt til EDC Erhverv Poul Erik Bech, red.) havde

God infrastruktur I en årrække efter finanskrisen var Vestegnen uden for de fleste store investorers radar. Men som priserne er blevet handlet op i det centrale København, har flere søgt ud i hovedstadsregionens udkant for at få et lidt større afkast.

Det højere afkast kommer også med en højere risiko. Aktuelt kan kontorejendomme på Vestegnen f.eks. vise sig at blive

særligt hårdt ramt, hvis øget hjemmearbejde betyder, at der vil være brug for mindre kontorplads.

Men der er også store fordele ved Vestegnen. Som Nordicals København forklarer i en pressemeddelelse om det nye datterselskab: ”Vestegnen er et område, der både nu og i fremtiden er i rivende udvikling. Der investeres enorme mængder af kapital i byudvikling og infrastruktur, og det har fået mange ejendomsinvestorer og projektudviklere til at vende blikket mod vækstbyerne, heriblandt Rødovre, Hvidovre, Herlev, Ballerup, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Vallensbæk, Høje-Taastrup og Ishøj. Nævneværdigt er blandt andet den kommende letbane, der forventeligt i 2025 vil forsyne Hovedstaden og i særdeleshed Vestegnen med effektiv infrastruktur, som vil binde Hovedstaden og omegnskommunerne sammen på en helt anden måde.”

Skiftet fra konkurrenten Jonas Grave Basse kender efter det oplyste Vestegnen godt.

Han bor der, og han har senest været ansat på konkurrenten EDC Erhverv Poul Erik Bechs kontor i Herlev. ”Jeg glæder mig til at varetage de spændende opgaver, som allerede nu er i pipelinen, og jeg ser frem til at tage imod et velkendt kundeklientel på Vestegnen, ” udtaler Jonas Graves Basse.

Jonas Grave Basse, director Nordicals København Vest

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Da væsentlighed altid er en konkret vurdering, kan parterne med fordel allerede ved udarbejdelsen af overdragelsesaftalen tage stilling til, om manglende opfyldelse af de enkelte betingelser kan forhindre closing. ”

SØREN DAMGAARD Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom.

Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

EJENDOMSADVOKATEN

CLOSINGBETINGELSER I EJENDOMSTRANSAKTIONER Ejendomstransaktioner er komplekse, og det kan være omfattende at opfylde alle forpligtelser, når købsaftalen underskrives. En løsning er at forskyde tidspunktet mellem signing og closing og betinge closing af, at en række afgørende forudsætninger for handlen opfyldes.

Betingede handler Når en transaktion gennemføres som en betinget handel, underskrives en betinget overdragelsesaftale, der indeholder nærmere bestemmelser om, hvornår overdragelsesaftalen får virkning (closing). Betingede handler kan indgås, når parterne ønsker at forpligte sig til at gennemføre transaktionen, men ønsker at forhold afklares eller krav opfyldes, før transaktionen skal få virkning.

Betingede handler anvendes såvel ved mindre ejendomshandler mellem private, hvor handlen kan betinges af købers salg af sin egen ejendom, som ved større transaktioner mellem professionelle parter, som f.eks. ved en forward purchase, hvor der underskrives en overdragelsesaftale om et planlagt byggeri, der er betinget af byggeriets opførelse.

Hvad er de typiske closingbetingelser?

Typiske betingelser, der ofte ses i overdragelsesaftaler, kan f.eks. være betingelsen om godkendelse af overdragelsen fra parternes relevante beslutningsorganer og betingelsen om godkendelse fra relevante myndigheder, som eksempelvis konkurrencemyndigheder og SKAT. En køber kan også ønske at indsætte en såkaldt Material

Adverse Change-klausul (MAC-klausul), hvor køber betinger sig af at der ikke opstår væsentlige negative forhold mellem signing og closing, der påvirker overdragelsen, ligesom køber kan ønske at betinge handlen af nødvendig finansiering.

For disse klausuler bør sælger sikre sig, at klausulerne er kvalificerede på en sådan måde, at køber ikke får en for vid adgang til at komme ud af aftalen.

Overdragelsesaftalen vil derudover også ofte indeholde mere konkrete betingelser, der relaterer sig til forhold opdaget i forbindelse med Due Diligence-processen eller til købers planlagte anvendelse af ejendommen.

Hvis transaktionen er et forward purchase, som skal anvendes til udlejning, er det nærliggende, at køber ønsker at betinge handlen af, at byggeriet er færdigopført og har modtaget ibrugtagningstilladelse, ligesom det skal være mangelfrit i en stand, der gør ejendommen klar til udlejning fra closing.

Hvornår kan en betingelse forhindre closing?

Spørgsmålet om, hvorvidt manglende opfyldelse af en betingelse kan forhindre closing afhænger i sidste ende af betingelsens væsentlighed.

Så længe begge parter fortsat er interesserede i at

transaktionen gennemføres, skaber opfyldelse af betingelser sjældent større problemer, idet parterne ofte vil have mulighed for blot at udskyde closing til betingelsen er opfyldt, ligesom køber kan tilbageholde en del af købesummen til sikkerhed for betingelsens opfyldelse.

Det er en anden situation, hvis én af parterne ikke ønsker transaktionen gennemført, eksempelvis grundet manglende likviditet hos køber eller generelle markedsændringer. Særligt MAC-klausuler kan have relevans, når et marked svækkes væsentligt mellem signing og closing, hvilket man f.eks. så under finanskrisen i 2008.

Da væsentlighed altid er en konkret vurdering, kan parterne med fordel allerede ved udarbejdelsen af overdragelsesaftalen tage stilling til, om manglende opfyldelse af de enkelte betingelser kan forhindre closing.

Parterne bør desuden generelt gå efter klart formulerede closingbetingelser for at undgå langvarige tvister om aftalens opfyldelse.

Herudover bør der fastsættes en såkaldt long stop-dato, hvor betingelserne senest skal være opfyldt. En sådan dato fungerer som en kvalificering af væsentlig forsinkelse og betyder, at overdragelsesaftalen bortfalder ved manglende opfyldelse på den pågældende dato.

15

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

%

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG V\QOLJKHG IUD )UHGHULNVERUJYHM

7,/ /(-( .RQWRU +LUVHPDUNHQ )DUXP 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

/\VW RJ O¨NNHUW NRQWRUORNDOH PHG VWRU V\QOLJKHG IUD LQGIDOGVYHMHQH RJ GHU HU GHUPHG JRG PXOLJKHG IRU DW SURPRYHUH HQV YLUNVRPKHG /HMHP§OHW HU S§ Pt KYRUDI GH Pt HU I¨OOHVDUHDO EO D I¨OOHV XEHPDQGHW UHFHSWLRQVRPU§GH RJ I¨OOHV VWRUW NDQWLQHRPU§GH L XQGHUHWDJHQ PHG XGJDQJ WLO WHUUDVVH /HMHP§OHW NDQ RSGHOHV L VWXH RJ VDO PHG Pt S§ KYHU HWDJH 'HU HU JRGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ RJ GHU HU NXQ I§ KXQGUHGH PHWHU WLO +LOOHUºGPRWRUYHMHQ

&

(JHW NRQWRUGRPLFLO YHOEHOLJJHQGH L 7DDVWUXS

7,/ 6$/* .RQWRU 7DDVWUXS +RYHGJDGH 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

ͼ 3U¨VHQWDEHO HMHQGRP V§YHO LQGH VRP XGH ͼ 2PNUDQVHW DI οQ XJHQHUW KDYH PHG SDUNHULQJ RJ JDUDJHU ͼ 3RWHQWLHO E\JJHUHW S§ Pt WLO XGYLGHOVH ͼ .DQ RSGHOHV WLO πHUEUXJHUKXV

Pt NU NU NU

'HMOLJW GRPLFLO PHG KLVWRULVN FKDUPH NDQ HUKYHUYHV %\JQLQJHQ HU RSULQGHOLJ RSIºUW L RJ PRGHUQLVHUHW OºEHQGH (MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH S§ οQ KMºUQHJUXQG PHG SDUNHULQJV PXOLJKHGHU V§YHO S§ JUXQGHQ VRP S§ JDGHQ

'

UKYHUYVDQGHO S§ Pt PHG EHOLJJHQKHG RJ ( VWDQG RYHU JHQQHPVQLWWHW 7,/ 6$/* .RQWRU

(

6WUDQGYHMHQ 67 7+ +HOOHUXS 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

(

0RPVIULW NRQWRU HOOHU NOLQLN PLGW L .ºEHQKDYQ PHUH FHQWUDOW EOLYHU GHW LNNH

.RQWRUHMHQGRP L GHW JUºQQH 1RUGVM¨OODQG (MHQGRPPHQ OLJJHU S§ KMºUQHW DI .RQJHYHMHQ RJ GHQ OLOOH YLOODVLGHYHM 5XGHN¨UHW PHG JRGH WLONºUVHOVIRUKROG RJ SDUNHULQJVSODGVHU E§GH S§ HMHQGRPPHQ RJ S§ 5XGHN¨UHW (MHQGRPPHQ HU RSULQGHOLJW RSIºUW VRP YLOODHMHQGRP PHQ HU QX LQGUHWWHW RJ DQYHQGHV VRP NRQWRUHMHQGRP 'HQ OLJJHU L HW YLOODRPU§GH L 1\ +ROWH GHU HU XGODJW WLO EROLJIRUP§O 'HQ NDQ GRJ RJV§ DQYHQGHV WLO NRQWRU VRP QX (MHQGRPPHQ HU οOWVHW KYLG RJ IUHPVW§U PHJHW πRW RJ YHO YHGOLJHKROGW PHG EO D HW Q\HUH VRUW WHJOWDJ (MHQGRPPHQ OLJJHU KºMW XG PRG .RQJHYHMHQ PHG KRYHGLQGJDQJ KHUIUD

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

*RG EHOLJJHQKHG PHG OHW DGJDQJ WLO PRWRUYHM 7,/ /(-( .RQWRU

7,/ 6$/* .RQWRU .RQJHYHMHQ +ROWH 6DJVQU

'

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

Pt PRPVIULW NRQWRU S§ VDPPHQK¨QJHQGH HWDJHU 6WºUVWH GHOHQ DI DUHDOHW OLJJHU L VWXHHWDJHQ VH SODQWHJQLQJHUQH S§ VLGH 'H RPU§GHU HU IRUEXQGHW PHG §EQH WUDSSHOºE 'H KDU L HQ §UU¨NNH Y¨UHW LQGUHWWHW VRP UHVWDXUDQW 1X HU PXOLJKHGHQ GHU IRU DW Q\LQGUHWWH ORNDOHUQH WLO NRQWRU HOOHU NOLQLN P P /RNDOHUQH VW§U U§ VRP GD UHVWDXUDQWHQ IRUORG GHP XQGHU FRURQD NULVHQ /HMHU YLO GHUIRU NXQQH I§ LQGπ\GHOVH S§ KYRUGDQ ORNDOHUQH VNDO LQGUHWWHV V§ GH SDVVHU EHGVW WLO OHMHUV EUXJ DI GHP 6RP ORNDOHUQH VW§U QX HU GH PHJHW YHOHJQHGH VRP VWRUUXPVNRQWRUHU L VHNWLRQHU 0HQ GH NDQ RJV§ LQGUHWWHV PHG πHUH PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU NOLQLNNHU P P (OOHU GH NDQ LQGUHWWHV VRP NRQWRUKRWHO

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

$UHDO 6WRUH .DQQLNHVWU¨GH .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

'

7,/ /(-( .RQWRU +DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH SU Pt UOLJ GULIW SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

&

.RQWRUOHMHP§O L -¨JHUERUJ $OO« 0LGWSXQNW IUD WLO Pt RYHU 0HQ\

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM VW WK *ORVWUXS 6DJVQU

/HMHP§OHQH HU RSGHOW PHG KHQKROGVYLV RJ Pt S§ VDO /RNDOHUQH NDQ OHMHV VDPOHW HOOHU HQNHOWYLV $GJDQJHQ WLO OHMHP§OHQH VNHU YLD πRW WUDSSHRSJDQJ HOOHU HOHYDWRU /RNDOHUQH KDU πRW RJ EUHG IRUGHOLQJVJDQJ VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU RJ DQWDO )OHUH Q\GHOLJH WRLOHWNHUQHU PHG WRLOHWIDFLOLWHWHU RJ JDUGHUREH WLO GH DQVDWWH /RNDOHUQH KDU XGJDQJ WLO πHUH WHUUDVVHRPU§GHU V§ GHW HU PXOLJW DW WU¨NNH OLGW IULVN OXIW L DUEHMGVWLGHQ /RNDOHUQH HU DSWHUHW PHG OHWWH Y¨JJH RJ GHUIRU JRG PXOLJKHG IRU DQGHQ LQGUHWQLQJ HIWHU OHMHUV ºQVNH +HUXGRYHU KDU ORNDOHUQH O\Gπ§GHU PHG O\V DPDUWXUHU L ORIWHW RJ Y¨J WLO Y¨J W¨SSHU S§ JXOYHW

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ RJ +RYHGYHMHQ RJ PHG NP WLO *ORVWUXS 6W +RYHGYHMHQ HU LQGIDOGVYHM GLUHNWH WLO .EK &LW\ /HMHP§OHW HU S§ L DOW Pt .RQWRUHW HU EHOLJJHQGH L VWXHSODQ L HQ HWDJHUV UºGVWHQVHMHQGRP /HMHP§OHW KDU HQ PRGHUQH LQGUHWQLQJ PHG HQ EODQGLQJ DI §EHQW NRQWRUPLOMº RJ NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU *ODVGºUH Y¨JJH WLO GH πHVWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU *RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ

Pt Q\LVWDQGVDW NRQWRUOHMHP§O L ,QGUH %\ 7,/ /(-( .RQWRU 6WXGLHVWU¨GH $ VDO .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

&

Pt O\VH VDOV NRQWRUHU Pt ODJHU L VWXHQ PHG UDPSH

%

U¨VHQWDEHO NRQWRUHMHQGRP PHG VWRU 3 HNVSRQHULQJVY¨UGL 7,/ /(-( .RQWRU 6OXVHKROPHQ 7+ .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

/HMHP§OHWV VDPOHGH DUHDO HU Pt /HMHP§OHQH NDQ OHMHV HW OHMHP§O S§ Pt NRQWRUHU RJ HW OHMHP§O S§ Pt Y¨UNVWHG OHW PRQWDJH ODJHU PHG OLGW NRQWRUHU L VWXHSODQ 'H Pt NRQWRUHU OLJJHU S§ VDO RJ KDU HW JRGW QDWXUOLJW O\V GD GHU HU GDJVO\V IUD EHJJH VLGHU 'H Pt ODJHU Y¨UNVWHG RJ NRQWRUHU OLJJHU L VWXHSODQ PHG YDUHDGJDQJ IUD UDPSHQLYHDX 5DPSHQ GHOHV PHG HQ DQGHQ OHMHU .RQWRUOHMHP§OHW S§ VDO RYHUWDJHV Q\PDOHW RYHUDOW RJ PHG Q\H PRGHUQH W¨WY¨YHGH PºUNH W¨SSHEHO¨JQLQJHU /RIWHUQH HU KYLGH IRUV¨QNHGH O\GG¨PSHQGH ORIWHU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt NU

%UHJQHUºGYHM $ VDO %LUNHUºG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

7,/ 6$/*

$WWUDNWLY LQYHVWHULQJ L VROLGW HMHQGRPVVHOVNDE

/DJHU 3URGXNWLRQ $YHGºUHKROPHQ +YLGRYUH 6DJVQU 3ULV SU Pt $UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

NU Pt NU

(MHQGRPPHQ HU RSIºUW L S§ GHQ Pt VWRUH JUXQG Pt JDUDJH ODJHU EHQ E\JQLQJ WLO EUXJ IRU VHOVNDEHWV NºUHWºMHU RJ PDWHULHO &DUSRUW PHG VDGGHOWDJ EHNO¨GW L VLGHUQH PHG PHWDOSODGHU Pt OXNNHW PDWHULHO ODJHU /XNNHW XRSYDUPHW E\JQLQJ ͹NROGKDOͷ PHG SRUWDGJDQJ WLO PDWHULHORSEHYDULQJ ODJHUIRUP§O 6DGGHOWDJ RJ EHNO¨GW PHG PHWDOSODGHU /RIWVKºMGH FD P WLO NLS Pt NRQWRU Y¨UNVWHG VHUYLFH RJ ODJHU 6HOYVW¨QGLJ E\JQLQJ RSIºUW L VDPPH VW§ONRQVWUXNWLRQ VRP ºYULJH E\JQLQJHU PHQ LVROHUHW RJ RSYDUPHW %\JQLQJHQ KDU SRUWDGJDQJ L VLGHUQH PHG P IULKºMGH RJ HQ LQGYHQGLJ ORIWVKºMGH WLO NLS S§ P

$

'

* RGW OHMHP§O WLO K§QGY¨UNHU VHUYLFH KDQGHOVYLUNVRPKHG HOOHU OLJQHQGH

HMHP§O L DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH PHG PLQGUH / YLUNVRPKHGHU

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ $PDJHU 6WUDQGYHM 67 .DVWUXS 6DJVQU

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

&

9DOKºMV $OOH 5ºGRYUH 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

1\HUH LVWDQGVDW HMHQGRP PHG PLOMº RJ NOLPDEHYLGVWH LQWHULºUOºVQLQJHU

% ROLJSURMHNW EHOLJJHQGH W¨W S§ GHQ Q\H )MRUGIRUELQGHOVH RJ )UHGHULNVVXQG 7,/ 6$/* (UKYHUYVJUXQG (VURJ§UGVYHM $ % & -¨JHUVSULV 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

KD NU NU

)DEULNVSDUNHQ *ORVWUXS 6DJVQU

$

Pt ODJHU OHW SURGXNWLRQ PRQWDJH PHG SRUW

L MRUGSODQ RJ NRQWRU S§ VDO 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

(MHQGRPPHQ HU HQ NRQWRU RJ SURGXNWLRQV ODJHUHMHQGRP GHU LQGHKROGHU HQ UHSU¨VHQWDWLY DGPLQLVWUDWLY HQKHG PHG FD Pt NRQWRU RJ FD Pt KDOOHU WLO SURGXNWLRQV HOOHU ODJHUIRUP§O (MHQGRPPHQ HU RSULQGHOLJW RSIºUW L PHQ PHG GHQ OºEHQGH UHQRYHULQJ RJ LVWDQGV¨WWHOVH HU GHQ IXOGW DQYHQGHOLJ RJ LQGπ\WQLQJVNODU IRU HQ Q\ YLUNVRPKHG (MHQGRPPHQ HU RSIºUW L VDQGZLFK HOHPHQWHU PHG NRQWRUHU L SODQ PHG EHSODQWHGH OXNNHGH J§UGKDYHU PHOOHP GH HQNHOWH πºMH /DJHU SURGXNWLRQVKDOOHUQH KDU HQ ORIWKºMGH S§ P RJ P XQGHU GUDJHU +HUXGRYHU KDU HMHQGRPPHQ HW YHODQYHQGHOLJW N¨OGHUDUHDO S§ FD Pt WLO VHUYLFH PDQGVNDEV WHNQLNVDPW ODJHU RJ GHSRWUXP

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

%\EMHUJYHM (VSHUJ¨UGH 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

Pt NU NU

HJXO¨UWbbQRQ IRRG IRUUHWQLQJVOHMHP§O PHG JRG 5 IDFDGH 7,/ /(-( 'HWDLO

&

%UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

'

%ODQGHW HMHQGRP S§ -\OOLQJHYHM PHG VWRUW XGYLNOLQJVSRWHQWLDOH

6\QOLJW EHOLJJHQGH LQYHVWHULQJVHMHQGRP XGOHMHW WLO UHVWDXUDQW

ͼ 6WRUW XGYLNOLQJVSRWHQWLDOH

ͼ -I ORNDOSODQ NDQ GHU RSIºUHV EROLJHU L HWDJH

ͼ 6WºUVWHGHOHQ DI HMHQGRPPHQ EOLYHU OHGLJ IRU NºEHU

ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG L IRUKROG WLO RIIHQWOLJ WUDQVSRUW RJ LQGNºE

(MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH S§ KMºUQHW DI %XGGLQJH +RYHGJDGH RJ 6WHQJ§UGV $OOH W¨W S§ 0RWRUULQJ 5LQJ RJ .ODXVGDOVEURYHM (MHUOHMOLJKHGHQ HU S§ L DOW Pt IRUGHOW PHG Pt L VWXHSODQ RJ Pt L N¨OGHUHQ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HMHUOHMOLJKHGHU PHG EROLJOHMOLJKHGHU RYHQRYHU (MHUIRUHQLQJHQ KDU IRU Q\OLJ XGVNLIWHW YLQGXHU RJ KDU SODQHU RP DW XGVNLIWH IDOGVWDPPHU /HMHP§OHW KDU Y¨UHW XGOHMHW WLO UHVWDXUDQW VLGHQ RJ GHQ QXY¨UHQGH OHMHU KDU KDIW OHMHP§OHW VLGHQ 5HVWDXUDQWHQ VHUYHUHU NLQHVLVN EXIIHW RJ VXVKL /HMHU KDU XRSVLJHOLJKHG WLO

&

HMHP§O PHG JRGH YLQGXHU RJ πHNVLEOH / LQGUHWQLQJVPXOLJKHGHU 7,/ /(-( 'HWDLO

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP $UHDO 3ULV $INDVW

-\OOLQJHYHM 9DQOºVH 6DJVQU

7HOHIRQ

Pt NU

+DPPHOVWUXSYHM .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

$UHDO 3ULV $INDVW

%XGGLQJH +RYHGJDGH VWXHQ 6ºERUJ 6DJVQU

Pt NU

7HOHIRQ

6S¨QGHQGH HMHQGRP PHG EROLJ RJ UHVWDXUDQW HYW WLO SURMHNWXGYLNOLQJ

(MHQGRPPHQ HU HQ EODQGHW EROLJ RJ HUKYHUYVHMHQGRP PHG HQ VWRU UHVWDXUDQW L VWXHHWDJHQ RJ HQ EROLJ S§ VDO 'HU HU DGJDQJ WLO EROLJHQ IUD UHVWDXUDQWHQ YLD HQ LQWHUQ WUDSSHRSJDQJ 1§U PDQ NRPPHU WLO HMHQGRPPHQ HU GHW VRP DW WU¨GH LQG L HQ WLGVORPPH RJ WDQNHUQH OHGHV KHQ S§ GHQ NODVVLVNH οOP ͹6RPPHU L 7\UROͷ 5HVWDXUDQWHQ HU LQGUHWWHW PHG U§W WU¨ JXOYW¨SSH RJ OLVWHORIWHU 'HU HU UºGWHUQHGH GXJH S§ ERUGHQH RJ Y¨JJHQH HU S\QWHW PHG ºOVNLOWH RJ SODWWHU

(

WRUW SURGXNWLRQVNºNNHQ XQGHU QHGODJW 6 UHVWDXUDQW 7,/ /(-( +RWHO RJ 5HVWDXUDQW

7,/ 6$/* 'HWDLO

(

/ºMWHJ§UGVYHM 67 .DVWUXS 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

(

( UKYHUYVDQGHO FHQWUDOW SODFHUHW S§ ERXOHYDUG 7,/ 6$/* 'HWDLO ERXOHYDUG 67 .ºEHQKDYQ 1 6DJVQU

$UHDO

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

NU

7HOHIRQ

'

9HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDQGHO S§ ERXOHYDUG

ERXOHYDUG 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt

UOLJ OHMH

7,/ 6$/* 'HWDLO

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

6W .DQQLNHVWU¨GH .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

Pt NU NU

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

.21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH VDO .ºEHQKDYQ

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR 1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ V§ GHU NDQ I HNV LQGUHWWHV §EHQW NRQWRU S§ KHOH HWDJHQ HOOHU OLJQHQGH 9HG VWºUUH LQGUHWQLQJV¨QGULQJHU YLO GHU EOLYH RSNU¨YHW HQ PHUOHMH KHUIRU 6RP XGJDQJVSXQNW RYHUWDJHV OHMHP§OHQH Q\LVWDQGVDWWH GYV Q\PDOHW RJ PHG Q\ W¨SSHEHO¨JQLQJ HOOHU OLJQHQGH

(MHQGRPPHQ HU \GHUVW SU¨VHQWDEHO OLJHVRP RSJDQJHQ HU L HQ PHJHW ÙRW IXQNLVVWLO PHG O¨NUH PDWHULDOHU PHWHU WLO 1RUGKDYQ 6WDWLRQ RJ PHWHU WLO VWHUSRUW 6WDWLRQ RJ 0HWUR 3DUNHULQJ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU S§ JDGHQ VDPW L S KXV PHWHU Y¨N 3ULVHU KYHUGDJ SU PGU (MHQGRPPHQ KDU SHUVRQHOHYDWRU RJ YDUHHOHYDWRU NJ

$UHDO UOLJ OHMH

'

%/$1'(7 (-(1'20 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH % .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt 6DJV QU NU

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

.RPSDJQLVWU¨GH VDO bb.ºEHQKDYQ .

Pt NU

'

ͼ 6NºQ RJ PHJHW UROLJ EHOLJJHQKHG L J§UGKXVHW ͼ <GHUVW FHQWUDOW OLJH YHG $PDJHU 7RUY ͼ 3¨QH O\VH WU¨JXOYH RJ RYHUWDJHV Q\PDOHGH ͼ .XQ PHWHU WLO PHWUR S§ *DPPHO 6WUDQG

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

.21725 %2/,* 7,/ /(-(

6DJV QU

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ

'(7$,/ 7,/ /(-(

6DJV QU

Pt NU

UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

'

ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt

$UHDO

'(7$,/ 7,/ /(-(

VWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ

6DJV QU

&

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI 9HVWHUEUR ͼ /HMHP§OHW LVWDQGV¨WWHV IXOGVW¨QGLJ ͼ 2SODJW WLO EXWLN IULVºU NRQWRU HOOHU NOLQLN ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULW

.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK bb.ºEHQKDYQ .

'(7$,/ 7,/ /(-(

$EHO &DWKULQHV *DGH VW WK .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

Pt

$UHDO

NU

ͼ 6PXN JDPPHO SDNKXVHMHQGRP ͼ %ODQGHW EROLJ RJ HUKYHUY ͼ /RNDOHUQH RYHUWDJHV Q\PDOHW ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG Q¨U 0HWUR

Pt NU NU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L K\JJHOLJH .RPSDJQLVWU¨GH ͼ (W OHMHP§O PHG EUHGH SODQNHJXOYH RJ V\QOLJH EM¨ONH ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\ LVWDQGVDW ͼ (W IDQWDVWLVN FLW\NRQWRU

5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ .

Pt

UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

'(7$,/ 7,/ /(-(

:LOGHUVJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO

,VODQGV %U\JJH VW .ºEHQKDYQ 6

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

Pt NU

&

ͼ /\VW RJ UHJXO¨UW EXWLNVORNDOH ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ &KDUPHUHQGH IUHGHW HMHQGRP

ͼ 1X XGOHMHV GHWWH πRWWH OHMHP§O S§ ͸%U\JJHQ͸ ͼ 6WRU IDFDGH PHG JRGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ 0XOLJKHG IRU DW VNDEH «W VWRUW O\VW UXP L VWXHSODQ ͼ 'HUWLOKºUHQGH N¨OGHU S§ Pt

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

*DVY¨UNVYHM VW .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

9DOE\ /DQJJDGH $ WY 9DOE\

Pt NU

&

&

ͼ 6S¨QGHQGH PRPVIULW ORNDOH S§ 9HVWHUEUR ͼ 9HOKROGW ¨OGUH HMHQGRP S§ *DVY¨UNVYHM ͼ *RGW O\VLQGIDOG PHG VWRUH YLQGXHU ͼ 0DQ NDQ VHOY V¨WWH VLJ SU¨J S§ OHMHP§OHW

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

6DJV QU

UOLJ OHMH

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VDO .ºEHQKDYQ 19

UOLJ OHMH

6DJV QU

Pt NU NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

%HUQVWRUIIVYHM VW +HOOHUXS $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

*ODVYHM VW .ºEHQKDYQ 19

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

'

&

Pt NU

'

ͼ 1\LVWDQGVDW HUKYHUYVOHMHP§O S§ Pt XGOHMHV ͼ 7¨W S§ %HUQVWRUIIVYHM 6WDWLRQ RJ %HUQVWRUII 6ORWVKDYH ͼ 2SODJW WLO VKRZURRP XGDGYHQGW NRQWRU EXWLN NOLQLN ͼ /HMHP§OHW NDQ LNNH EHQ\WWHV WLO PDGIRUP§O

.21725 7,/ /(-(

ͼ 3§ KMºUQHW DI )UHGHULNVVXQGVYHM RJ )UHGHULNVERUJYHM ͼ 0XOLJKHGHQ IRU DW §EQH NRQWRU NOLQLN ͼ .XQ FD PLQXWWHUV JDQJ WLO 1ºUUHEUR 6W ͼ /HMHP§OHW HU WLO RYHUWDJHOVH VQDUHVW PXOLJW

.21725 7,/ /(-(

ͼ %HOLJJHQGH GLUHNWH XG WLO $PDJHUEURJDGH ͼ )ORW RJ LVWDQGVDW EXWLNVORNDOH ͼ 6WRU YLQGXHVSDUWL XG PRG JDGHQ ͼ ,GHHOW IRU GHQ PLQGUH EXWLN

NU

'

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt

$UHDO

NU

ͼ 9HOEHOLJJHQGH EXWLN S§ %RUXSV $OO« ͼ 6XSHU IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ Pt

ͼ $GJDQJ WLO JRG N¨OGHU L J§UGHQ S§ Pt

$PDJHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 6

ͼ 6WRUW UXP PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ *RGW O\VLQGIDOG ͼ 6WRU VDO S§ FD Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'

ͼ 1X XGOHMHV VXSHU οQ OLOOH EXWLN ͼ Pt L VWXHSODQ VDPW Pt JRG N¨OGHU ͼ 3¨Q NRNVJU§ OLQROHXP RYHU DOW ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

Pt NU

&

Pt

$UHDO

NU

&

'

$UHDO UOLJ OHMH

%RUXSV $OOH VW )UHGHULNVEHUJ

Pt

$UHDO

'

Pt NU NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

6ºQGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ

6DJV QU

-\OOLQJHYHM NOG 9DQOºVH

ͼ %HOLJJHQGH L GHQ PHVW FHQWUDOH GHO L 9DOE\ ͼ (QWU« P NºNNHQ NRQWRUORNDOH PºGHORNDOHU WRLOHWWHU ͼ (MHQGRPPHQ HU XWUROLJ FKDUPHUHQGH ͼ 3HUIHNW OHMHP§O WLO GHQ PLQGUH YLUNVRPKHG

'(7$,/ 7,/ /(-(

UOLJ OHMH

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

&

.21725 7,/ /(-(

$PDJHUWRUY VDO .ºEHQKDYQ .

VWHUJDGH VW WY .ºEHQKDYQ .

.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð .ºEHQKDYQ .

Pt EXWLN Ð VWHUJDGH Ð 6WUºJHW

Pt NRQWRU Ð Q\LVWDQGVDW Y .ºEHQKDYQV 5§GKXV

/HMHP§OHW LQGHKROGHU VWRUUXP PRG $PDJHUWRUY JDQJ PHG RYHQO\V KYRU GHW HU RSODJW PHG VP§ ÎÙ\YHÎ DUEHMGVSODGVHU WHOHIRQSODGVHU VDPW HW GHMOLJW UXP PRG J§UGHQ GHU HU RSODJW WLO PºGHUXP PHG OLOOH NºNNHQ +HU HU GHU IUDQVNH DOWDQHU (QGYLGHUH S¨QW WRLOHW GHU GHOHV PHG NRQWRUOHMHU S§ VDO 6RP GHW KHOW VSHFLHOOH OLOOH HNVWUD FORX HU GHU HQ PHJHW DQYHQGHOLJ ÎKHPVÎ VRP NDQ EUXJHV WLO LQWHUQH PºGHU K\JJHNURJ P Y RJ GHQ HU JDQVNH JUDWLV PHG L NºEHW IRU GHQ HU LNNH HQ GHO DI DUHDOHW

0HJHW UHHO IRUUHWQLQJ PHG VWRUW YLQGXHVSDUWL RJ JRG N¨OGHU S§ \GHUOLJHUH Pt GHU NDQ DQYHQGHV WLO VKRZURRP VDOJ %HGVWH EHOLJJHQKHG S§ VWHUJDGH 1DERHUQH HU EO D %RVV %XUEHUU\ *$17 +YHOSOXQG .ODUOXQG P Y /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ Pt 6WRUW RJ PHJHW UHHOW VDOJVDUHDO L VWXHSODQ (QGYLGHUH OLOOH EDJORNDOH RJ QHGJDQJ WLO N¨OGHU Pt KYRU GHU HU HW VWRUW RJ UHHOW UXP PHG PXOLJKHG IRU VDOJ EDJORNDOH PHG OLOOH NDIIHNºNNHQ VDPW WRLOHW

$GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG IRUVNHOOLJH VWRUUXPVNRQWRUHU HQNHOWH FHOOHNRQWRUHU VDPW WRLOHWWHU S§ DOOH HWDJHU , VWXHSODQ HU GHU ØQ UHFHSWLRQ RJ KHU HU GHU PXOLJKHG IRU DW LQGUHWWH NDQWLQH VWRUW NRQIHUHQFHUXP , N¨OGHU HU GHU EUXVHIDFLOLWHWHU KHUUH RJ GDPHWRLOHWWHU VDPW HW DQUHWWHUNºNNHQ

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

LYN G BY PO RT

Topmoderne flerbrugerhus i Kgs. Lyngbys internationale erhvervsområde 600-7.438 m² kontorlejemål med indbydende fællesfaciliteter Totalrenoveret i tidssvarende nordisk stil med kvalitetsmaterialer Fælles personalerestaurant, terrasse og mødelokaler

Få minutters gang til Lyngby Station Parkeringskælder med bad og omklædningsfaciliteter Ejendom med stor synlighed Lyngby Hovedgade 94, 2800 Kgs. Lyngby | Sagsnr. 23221

LINTRUP & NORGART A/S | JENS KOFODS GADE 1, 1268 KØBENHAVN K. | 7023 6330 | LINOR.DK

C

SÆRTEMA 26. AUGUST

EJENDOMME

TORSDAG 06.05.2021

ANNONCETILLÆG

TRODS BLACKSTONE-INDGREB:

IAN WINTHER-HØILAND GENINVESTERER FORTJENESTE I EJENDOMSMARKEDET LÆS MERE SIDE 4-5

Læs med i næste udgave af EJENDOMME, hvor vi sætter ekstra fokus på

NU SKRUER EU FOR ALVOR MILJØBISSEN PÅ

BUTIKKER KÆMPER STADIG MED RESTANCER

LÆS MERE SIDE 6-7

Ejendomsudvikling

ØGET FOKUS PÅ HVIDVASK I EJENDOMSBRANCHEN

LÆS MERE SIDE 8

LÆS MERE SIDE 12-13

EJENDOMME

TORSDAG 03.06.2021

ANNONCETILLÆG

NU SKAL ANVENDT FORSKNING FOR ALVOR IND I BYGGEBRANCHENS MASKINRUM

• Hvilke krav stilles der i dag til ejendomsudviklere i Danmark?

Side 8-9

• Hvad fokuserer ejendomsudviklerne på og hvad lægges der i særlig grad vægt på, når der skal vælges imellem flere ejendomsudviklere til et projekt?

PWC NYINDRETTER HOVEDSÆDE JEUDAN GÅR FORAN MED TIL EN NY TIDS STRATEGI FOR ARBEJDSFORMER Side 6-7 SAMFUNDSANSVAR

Side 12-13

CHANGE OF CONTROL-KLAUSULERS BETYDNING I EJENDOMSSide 16 TRANSAKTIONER

Næste udgave af EJENDOMME udkommer den 26. august 2021

i samarbejde med

BERLINGSKE MEDIA

KONTAKTINFO Projektleder: Leo Smidt Telefon: +45 25 45 60 88 E-mail: leo@partnermedier.dk

Nu kan du også LYTTE til EJENDOMME i podcasten Business Review Ejendomme

Projektleder: Cita Hansen Telefon: +45 30 49 25 44 E-mail: cita@partnermedier.dk

Vester Voldgade 7 B - 1552 København V - Telefon 2099 3232