Energioptimering

ENERGIOPTIMERING

GRØN OMSTILLING I

EN ENERGIKRISE

Anders Stouge, direktør i DI Byggeri

Læs mere side 4

ENERGIEFFEKTIVISERING

KAN BETALE FOR GRØN OMSTILLING I INDUSTRIEN

Hans Jørgen Lorenzen, administrerende direktør i NRGi Rådgivning A/S

Læs mere side 2

KONKRETE BUD PÅ DATA REDUCERER ENERGIFORBRUGET I BYGNINGER

Michael Kirkegaard, direktør, Managed Service, Caverion Danmark

Læs mere side 5

Skub varmen ned

op til 35% energibesparelse

ENERGIEFFEKTIVISERING KAN BETALE FOR GRØN OMSTILLING I INDUSTRIEN

Produktionsvirksomheder bør tage energibesparelser særdeles alvorligt. Gevinsterne ligger lige for, finansieringen er oftest minimum likviditetsneutral, og klimavenlighed bliver i stigende grad et konkurrenceparameter. Energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi tilbyder et totalkoncept, så virksomheder kan hjælpe sig selv og klimaet.

Der er enorme energibesparelser at hente i industrivirksomheder, og det er bare med at komme i gang. Således lyder budskabet fra Hans Jørgen Lorenzen, administrerende direktør i NRGi Rådgivning A/S. ”Virksomhederne har selvfølgelig meget andet at tænke på end netop energibesparelser, men der er masser af steder, hvor man med forholdsvis enkle tiltag kan opnå en signifikant reduktion i energiforbruget til gavn for virksomheden, samfundet og klimaet.”

Besparelser finansierer projekter

Indtil videre har en af de væsentligste barrierer for produktionsvirksomheder været økonomi. I en rapport fra regeringens klimapartnerskaber i 2020 svarer 40%, at de mangler likviditet, eller at tilbagebetalingstiden er for lang. Nu har NRGi imidlertid introduceret en model, der leverer 100% finansiering af tiltagene, forklarer Hans Jørgen Lorenzen. ”Selvfølgelig kigger virksomhederne også på økonomien. Derfor tilbyder vi en løsning, hvor energibesparelserne finansierer investeringen. Virksomheden kan altså gennemføre energireducerende projekter, uden at det påvirker likviditeten eller andre lånemuligheder. ” Dermed burde der være åbnet for markante energibesparelser i industrien, og potentialet er enormt, siger Hans Jørgen Lorenzen. ”I en rapport fra starten af 2023 fortæller Energistyrelsen, at produktionserhvervene kan spare cirka 10% af det samlede energiforbrug på tværs af sektorer ved at foretage investeringer med en tilbagebetalingstid på under fire år. Det betyder, at der årligt kan spares cirka 12.500 Terajoule, hvilket svarer til det årlige energiforbrug for 125.000 mennesker, eller en by på størrelse med Aalborg. Industrien tegner sig i dag for 27% af erhvervslivets samlede energiforbrug.”

Energieffektivisering og grøn omstilling kommer frem i lyset Besparelserne opnås ved at sætte ind på en række områder, og de mest oplagte er elektrificering og udnyttelse af spildvarme, forklarer Hans Jørgen Lorenzen. ”Varmepumper drevet af grøn strøm i stedet for gaskedler er et af de store indsatsområder. Det samme gælder varmegenvinding i forskellige former. Selv for processer der kræver damp og dermed højere temperaturer end en konventionel varmepumpe kan levere, er der teknologiske muligheder. Du kan også få væsentlige besparelser ved at gennemføre ordinære effektiviseringer mht. både produktionsudstyr og adfærd. Endelig kommer der hele tiden ny teknologi, som hjælper med at reducere energiforbruget.”

Traditionelt er produktionsvirksomheder ikke blevet mødt med de store krav fra myndighederne mht. grønne tiltag, men det er ved at ændre sig, siger Hans Jørgen Lorenzen. ”Der er en række initiativer under implementering fra både Folketinget og EU, som stiller store krav til virksomhedernes arbejde med energieffektivisering og grøn omstilling. Virksomhederne skal have detaljeret viden om deres samlede miljøbelastning og rapportere herom i årsregnskaber. Kunder og samarbejdspartnere får således dybere indblik i virksomhedernes miljøbelastning og arbejdet med forbedringer. Det vil blive et væsentligt konkurrenceparameter fremover.”

Den rette erfaring

Fordi energibesparelser traditionelt ikke har været højest på agendaen hos produktionsvirksomheder, mangler de typisk de rette erfaringer og kompetencer. Det er her, NRGi kommer ind i billedet, siger Hans Jørgen Lorenzen. ”Virksomhederne har typisk stærke kompetencer i forhold til at øge produktiviteten eller kvaliteten af deres produkter, men det gælder ikke

på samme måde med energi. Vi har erfaringen til at vide, hvad man skal holde øje med, og hvor der skal sættes ind. Vi deltager i projekterne fra start til slut og stopper ikke, før projektet er implementeret og i drift. Og så kommer vi som sagt også med den rette finansieringspakke. Der er kun gode grunde til at arbejde med energieffektivisering og grøn omstilling - det er en no-brainer. Det handler om virksomhedens konkurrenceevne og Danmarks fremtid.”

Trecifrede millionbeløb i besparelser NRGi har i perioden 2010-2020 gennemført energibesparende projekter hos kunder i industrien med en reduktion på mere end 20.000 tCO2 eller 1500 GWh. Med en gennemsnitlig KWh-pris på 2 kroner er besparelsen over 10 år på 300 millioner kroner.

Læs mere på www.nrgi.dk/erhverv/vi-tilbyder/totalkoncept

Hans Jørgen Lorenzen, administrerende direktør i NRGi Rådgivning A/S.

ENERGIRENOVERING MED OMTANKE

Faktisk er der ofte langt bedre økonomi i at foretage en energirenovering af bestående ejendomme frem for at rive ned og bygge nyt. Miljøet vinder også stort, men energirenoveringen skal være økonomisk rentabel og teknisk forsvarligt.

Af Michael Fahlgren

Aktuelt afvikles der mange offentlige energirenoveringsprojekter inden for skoler, daginstitutioner og andet offentligt byggeri, men der er så sandelig også mange projekter i gang med erhvervsbyggerier. Mange af disse bygninger lever hverken energimæssigt eller ydelsesmæssigt op til dagens krav, og disse to ting hænger sammen. Navnlig med hensyn til gældende krav om CO2-aftryk er der store gevinster at hente ved at renovere, herunder energirenovere, frem for at bygge nyt, indleder partner Jesper Christensen fra JL Engineering A/S.

Kan opfylde mange formål

Når en ejendomsejer eller -administrator beslutter sig for at gennemføre en energirenovering kan der ligge en række årsager til grund, som eksempelvis image, økonomi, grøn tankegang –eller nogle af FN’s verdensmål, som mange organisationer og virksomheder gennem de seneste par år har forpligtet sig til at efterleve. Og ganske ofte en kombination af flere årsager. Men hvor skal man starte?

”Først og fremmest skal man have dannet sig et virkelig godt overblik over den pågældende bygning og dennes tilstand. Typisk foretager man en energirenovering samtidig med at man renoverer bygningen forbedringsmæssigt og indeklimamæssigt. Desuden er der naturligvis noget økonomi i det: det skal kunne hænge sammen. Eksempelvis ser vi aktuelt på en 80 år gammel bygning, der i udgangspunktet er sund og konstrueret ved hjælp af nogle gedigne materialer. Først afdækker vi potentialet for efterisolering af tag, vægge og terrændæk, og udskiftning af vinduer med stor respekt for bevaring af det arkitektoniske udtryk. Det er meget vigtigt at bygningen bevarer sin kulturelle arv og den eksisterende arkitektur – og det tager vi udgangspunkt i. Med skyldig hensyntagen til bygningens anvendelse nu og i fremtiden” uddyber Jesper Christensen.

Får valuta for pengene

Når man taler om energirenovering kan projektet nemt komme

til at ’løbe af sporet’ forstået på den måde at man i den gode sags tjeneste nemt kan bevæge sig (for) langt ud. Det er vigtigt at man er opmærksom på, at ejer/lejer får valuta for pengene uden at økonomien løber løbsk.

”Alfa og omega er et lavt energiforbrug, god komfort og et godt indeklima med lokaler som lever op til ønskerne og den ydelse, der må forventes. Handler det fx om en moderne kontorbygning drejer det sig endvidere om at få opgraderet bygningen passivt, så den nemmere kan skabe det ønskede indeklima. Det handler eksempelvis dels om at montere bedre vinduer i forening med en fornuftig solafskærmning. Herved minimeres varmetabet, men samtidig minimeres mængden af solvarme om sommeren også – som dermed reducerer behovet for køling. Der findes vinduer på markedet, som kan reducere varmetilskuddet fra solen med næsten 80%, men de har en blå/ grøn farve – så en 60% reduktion af solvarmetilskuddet er normalt realistisk, hvis man samtidigt tænker æstetik. Når man har gennemført alle fornuftige tiltag, kan man begynde at behandle enkelte tilbageværende ”symptomer”, vha. et friskluftsskifte og evt. mekanisk køling mv.

Faktisk kan man på den måde få en ældre bygning til at yde på stort set linje med en ny” fastslår Jesper Christensen.

Solceller eller ej

Der er ingen som helst tvivl om at solceller er en genial opfindelse – men de skal anvendes og opsættes med omtanke. Især ved bygninger, der af en eller anden årsag har et udseende og/ eller en arkitektur, som det er vigtigt at bevare.

”Først og fremmest skal et solcelleanlæg dimensioneres således at bygningen kan bruge sig ’egen’ strøm. Nogle ynder at opsætte tilstrækkeligt mange solceller på et energimæssigt dårligt byggeri, som dermed ’konverteres’ til et lavenergibyggeri - men bygningen bruger jo stadigvæk den samme, store energimængde og er i min optik ikke et lavenergibyggeri. ”Så hellere lave et sundt hus fra starten – eventuelt suppleret med solceller på en klog måde – det er mere seriøst” pointerer Jesper Christensen.

Korrekt udført og effektiv ventilation kan genanvende op imod 85% - 90% af varmen.

Jesper Christensen, JL Engineering A/S

JL Engineering arbejder med FN´s Verdensmål Man har valgt at fokusere på tre af FN’s verdensmål i arbejdet med byggeri og renovering. Derfor screener JL Engineering for løsninger inden for tre følgende verdensmål i deres projekter:

• Sundhed og trivsel

• Rent vand og sanitet

• Bæredygtig energi

JL Engineering arbejder blandt andet med renovering, ombygning og nybyggeri af:

• Skoler og institutioner

• Kontor og erhverv

• Industri og Laboratorier

• Pleje og sundhed

• Huse og lejligheder

En energirenovering tager afsæt i en energiforbedringsplan, som kan være forbedring af følgende områder:

• Belysningsanlæg

• Efterisolering af tag, ydervægge og terrændæk.

• Udskiftning eller etablering af ventilationsanlæg

• Optimering af varmecentralen

• Køleanlæg

• Klimaanlæg og solafskærmning

• Vinduesudskiftning og tætning

Læs mere på www.jl-eng.dk

Derfor kommer vi heller ikke udenom energieffektivisering som en del af løsningen. Men der skal tænkes på en ny måde, hvis vi virkelig skal flytte noget, mener Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

Grøn omstilling i en energikrisetid Som direktør i DI Byggeri står Anders Stouge i spidsen for over 6000 medlemsvirksomheder i bygge- og anlægssektoren i Danmark, og derfor bliver der også ofte kigget i hans retning, når der skal løsninger på bordet. Den grønne omstilling er ingen undtagelse.

”Bygge- og anlægssektoren står ligesom mange andre sektorer over for en massiv opgave i den grønne omstilling. Gennem de sidste par år har vi oplevet det, man nærmest kan kalde en ”grøn bølge” fra EU med forskellige lovpakker og initiativer, der skal presse på udviklingen, men vi oplever også, at markedet i højere grad kigger den vej. Vi er et sted, hvor der er et kæmpe fokus blandt virksomhederne til at løfte opgaven, så jeg er fortrøstningsfuld.

Gennem det sidste års tid har vi samtidig skulle forholde os til en ny virkelighed med energipriser, der har været på himmel-flugt, hvilket selvsagt har skabt stor bevågenhed fra borgere, virksomheder og politikere. Der har været stor efterspørgsel på løsninger til at frigøre os fra russisk gas på den korte bane, og samtidig sikre os mod at ende i tilsvarende situation på den lange bane. I denne sammenhæng er fokus på energieffektivisering naturligt øget, da vi bliver nødt til at optimere brugen af den energi, vi har til rådighed. I EU har man netop indgået en politisk aftale om et nyt energieffektiviseringsdirektiv, der bl.a.

GRØN OMSTILLING I EN ENERGIKRISETID

Den grønne omstilling af vores samfund er en af de helt store opgaver vi står over for i dag – og de næste mange år. Det er en bunden opgave, hvor vi skal levere, hvilket ikke nødvendigvis er nemt i en energikrisetid.

indeholder et mål for reduktion af EU’s energiforbrug på 11.7 pct. i 2030 og en renoveringsforpligtelse på årligt 3 pct. i den offentlige sektor. Vi får med andre ord travlt i de kommende år.”

Energieffektivisering vs. vedvarende energi

Danmark har historisk stolte traditioner med at fremme energieffektivisering, og mange af vores virksomheder leverer energieffektive pumper, intelligent styring af bygninger, vinduer, isoleringsmaterialer m.v., der eksporteres og bruges i hele verden. Gennem det seneste årti har hovedfokus i Danmark dog i højere grad været omstilling til vedvarende energi fra f.eks. solceller og vindmøller, mens fremme af energieffektivitet er gledet mere i baggrunden.

Der har nærmest været anløb til, at de to fløje har bekæmpet hinanden og kæmpet om politikernes gunst. Det er dog et unødigt og falsk modsætningsforhold. Man bør i stedet tænke energieffektivisering og vedvarende energi som et makkerpar, mener Anders Stouge.

Energieffektivisering 2.0

Energieffektivisering handler om mere end blot at slukke for varmen og lyset for at spare på energien, mener Anders Stouge. ”Man hører ofte en passus om, at den billigste energi er den, vi ikke bruger, men vi skal gøre det på en klog måde. Vi skal reducere energiefterspørgslen, så den efterspørgsel der er kan dækkes af elektricitet, der produceres af vedvarende energikilder, fordi det kan gøres til færre omkostninger i energisystemet. Og netop ved at tænke energisystemet og energieffektivisering sammen på tværs af sektorer, kan vi få mest muligt ud af vores energi. Der er datacentre og fabrikker m.v., der leverer over-

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Oscar Halkjær, oscar@partnermedier.dk

Journalister Sten Løck, Michael Fahlgren, Pia Bundgaard Hansen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Anders Stouge, direktør i DI Byggeri. Foto Sif Meincke

Udgiver

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Medlem af

Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk

skudsvarme, som kan bruges fornuftigt andre steder f.eks. til opvarmning af bygninger i andre sektorer.

Samtidig skal vi sprede vores forbrug ud, så strømmen bruges, når den er billigst, hvilket mange allerede er begyndt på, efter energipriserne er steget. Endelig kommer vi ikke udenom elektrificering af bl.a. varmekilder og motorer, hvor der også er store besparelser at hente. Den samlede pakke kan man kalde energieffektivisering 2.0, fordi man ser ud over den traditionelle energioptimering. Energieffektivisering 2.0 er nødvendigt, hvis vi virkelig skal flytte noget på den grønne omstilling og energi-krisen.” siger Anders Stouge.

Fordelene er mange – løsningerne er til rådighed Der er dermed mange fordele ved at tænke energieffektivisering i en ny sammenhæng.

”De oplagte fordele ved energieffektivisering 2.0 er selvfølgelig besparelse af energi til gavn for klimaet og bundlinjen. Men ved f.eks. at sprede vores forbrug ud over døgnets timer, reducerer vi også belastningen på elnettet og undgår dermed at skulle afholde udgifter til udbygning af nettet for at øge kapaciteten. Samtidig opnår vi en større forsyningssikkerhed, da vi reducerer samfundets energibehov samtidig med, at vi dækker det med vedvarende energi, der gør os fri af russisk gas.

Endelig er der også et stort potentiale for virksomhederne i form af lavere driftsomkostninger og øget produktivitet. Med energieffektivisering 2.0 stræber vi mod et samfund, der ”kører længere på literen” til gavn for alle sammen, og vi er i fuld gang.”

K ære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Anders Stouge, direktør i DI Byggeri Foto Sif Meincke

20%

BRUG AF DATA SKABER BYGNINGER I BALANCE

90% AF VORES TID BRUGES INDENDØRS

30% AF EU’S SAMLEDE ENERGIFORBRUG KOMMER FRA BYGNINGER

Bygninger i Europa står for mere end 30% af CO2-udledningen, og mange nye bygninger er ikke driftet intelligent. Faktisk er nybyggeri en af de overraskende syndere, men ved at gøre bygninger smarte og bæredygtige skåner vi ikke blot miljøet, men forbedrer effektiviteten, trivslen både på arbejdspladsen og hjemme.

Teknik- og driftsleverandøren Caverion viser vejen til energioptimering, der er understøttet af brugbare data.

Tiden er forbi, hvor virksomhederne efterspurgte glittede energirapporter eller præsentationer, der vagt antydede en strategi til at reducere CO2 og sikre energioptimering i bygninger. I dag efterspørger virksomhederne konkrete forslag, der underbygges af data, så det kan bevises, at miljøet skånes, der spares på energien, og medarbejderne sikres et godt indeklima.

Hos teknik- og driftsleverandøren Caverion følger de bygningernes livscyklus tæt, så byggerierne reelt performer, og virksomhederne når i mål med strategien.

”Vi ser på hele bygningens livscyklus og forholder os altid til konkrete data og målbare resultater. Data skal bruges intelligent, for de gør en forskel for miljøet, medarbejderne og driftsudgifterne,” siger Michael Kirkegaard, direktør, Managed Service, Caverion Danmark, og han uddyber:

”I dag efterspørger vores kunder en høj grad af transparens. De vil se, at tingene faktisk virker, og elmålerne kører langsommere rundt. Derfor er de rigtige data helt centrale for at optimere.”

30% at optimere i nybyggeri

Hos Caverion følger de nøje med i data for tusindvis af bygninger i Skandinavien og Europa. De mange sammenkoblede og komplekse systemer - især i nybyggeri - øger risici for fejl og uhensigtsmæssigt overforbrug.

”Vi kan se på vores omfattende data og overvågning af de mange forskellige bygningstyper, at i nybyggeri er der ofte mere end 30 % at hente på energiregnskabet, fordi bygningen ikke er korrekt indreguleret,” forklarer Michael Kirkegaard og uddyber: ”Vores data fra 150.000 m2 nye bygninger sat i drift over de seneste fem år viser, at der i bygningens første tre leveår i gennemsnit er mere end 30 % besparelser at hente. Det overforbrug koster dyrt på alle bundlinjer og vil typisk først blive op-

daget, når bygningen skal renoveres første gang. Derfor er det helt centralt at have fokus på bygningens forbrug helt fra første gang, den tages i brug og i de første år.”

Tværfagligt samarbejde sikrer transparente data Caverion, der blandt andet hjælper PostNord og Danfoss med at optimere, overvåger mere end 30.000 bygninger fordelt på ti lande.

”Vi er digitalt connected til omkring 10.000 af bygningerne, så vi kan overvåge, justere og optimere driften, præcist når behovet opstår,” forklarer Michael Kirkegaard. Vejen til intelligent drift af bygninger opnås gennem tværfagligt samarbejde:

”Samarbejde mellem faggrupperne er helt centralt for at udnytte data optimalt og nå de bedste resultater. Derfor har vi oprettet et center, hvor faggrupperne arbejder sammen. Vi veksler opsamlet data til viden, og de tværfaglige kundskaber sikrer, at den viden ender ud i faktiske forbedringer. De forbedringer kan vi så igen dokumentere med data.”

Nye arbejdsgange øger forbruget

I dag betyder nye arbejdsrutiner efter Covid-19 for eksempel, at mange medarbejdere prioriterer at arbejde hjemme op til flere gange om ugen. Fleksibiliteten gavner den enkelte medarbejder, men hvis de halvtomme kontorer kører på fuld kraft rent energimæssigt, så bliver det ikke blot en dyr energiregning for virksomheden, men det sætter også et sort fingeraftryk på den grønne dagsorden.

Hos Caverion arbejder de internt med en strategiplan, der hedder bæredygtig vækst i 2025, så den grønne dagsorden er dybt forankret i Caverions DNA.

”Vi har alle et ansvar for at skabe en grønnere fremtid, og personligt tror jeg også, at det er nødvendigt for virksomhederne

at kunne vise deres engagement i at energioptimere, fordi det har en høj værdi, når de skal rekruttere og fastholde især unge medarbejdere,” fortæller Michael Kirkegaard.

Så begynd rejsen mod en grønnere fremtid her www.caverion.dk

FAKTA

Caverion – Building Performance

Caverion er en international virksomhed, hvor faglighed, erfaring og samarbejde danner rammerne for den store forretning, vi i dag leverer til mere end 30.000 bygninger i 10 lande.

Vi er alle formet af vores omgivelser. Ved at skabe smarte og bæredygtige bygninger og løsninger sikrer vi produktivitet og trivsel for mennesker, der arbejder, lever og rejser. Vi rådgiver vores kunder til at gå den rigtige vej igennem hele livscyklussen – fra rådgivning, design og konstruktion over til projekter, teknisk og industriel vedligeholdelse samt Facility Management. Caverion er teknisk totalleverandør af smarte og bæredygtige bygninger, hvor mennesker trives. Vores kunder får støtte fra over 14.000 fagfolk i 10 lande i Nord- og Centraleuropa.

Læs mere på www.caverion.dk

Af Pia Bundgaard Hansen

AF CO2 -UDLEDNINGER KAN REDUCERES MED DIGITALISERING

DEN ENKLE VEJ TIL ENERGIOPTIMERING

Det kræver viden, planlægning og teknisk kompetence at energioptimere i virksomhederne. Lemvigh-Müller har sammensat hele pakken, så det er let og gennemskueligt for virksomheder – små som store – at komme i gang med de optimeringer, der sikrer en bedre driftsøkonomi og et grønnere aftryk.

Viden er altafgørende for at sikre den grønne omstilling. Hvis Danmark skal nå i mål med at sænke CO2-udledningen, kræver det mere end at konvertere gas- og oliefyr til varmepumper eller fjernvarme. Virksomhederne er nødt til at se på og forholde sig til, hvordan de bruger energien i bygningerne. Problemstillingen har aldrig været mere relevant end nu med tårnhøje energipriser, der sætter markante spor i driftsøkonomien. Derudover mærker virksomhederne stigende pres fra lovgivning samt skærpede krav fra leverandører, producenter, slutkunder og omverdenen, der efterspørger en synlig klimabevidst strategi.

Værdiskabende energioptimering

Alligevel tøver mange virksomheder med at komme i gang med at energioptimere og høste gevinsterne. Området er komplekst - både når det kommer til optimale løsninger, installationer, dokumentation og lovkrav.

”Det skal være enkelt for virksomhederne at komme i gang med at energioptimere – både for den lille håndværker og det store børsnoterede firma. Der skal være løsninger til alle, uanset om de går efter de enkle tiltag, der giver værdi for en konkret investering, eller de langsigtede løsninger, der sikrer optimale og langsigtede besparelser,” siger Christian Herbert, CCO og co-CEO, Lemvigh-Müller, og han uddyber:

”Derfor har vi sammen med en stribe førende producenter skabt et videnspartnerskab, som hjælper virksomhederne i gang med at energioptimere og -konvertere.

Viden der løfter opgaven

Lemvigh-Müller, der har eksisteret siden 1846, har i dag mere end 550.000 varenumre på hylderne fra flere tusinde producenter - og medarbejderskaren tæller både bæredygtighedseksperter, produktspecialister og sælgere, der er klædt på med viden om den grønne omstilling, markedstendenser og nye krav. Producenterne repræsenterer et meget bredt sortiment af produkter og løsninger inden for energi- og klimateknologi.

”Vi oplever en accelereret praksis i markedet, hvor viden i kombination med produkter efterspørges. For mange virksomheder er den drivende faktor i optimeringen et kommercielt potentiale. Men bæredygtighed i dag handler i høj grad om den enkelte virksomheds konkurrenceevne,” forklarer Christian Herbert.

Screening viser konkrete forslag

Hos Lemvigh-Müller begynder energioptimeringen med, at bygningernes eksisterende installationer screenes. Screeningen udføres af specialister fra teknik- og komponentproducenter, der afdækker risici i den nuværende løsning og potentielle indsatsområder, der giver indblik i parametre som

energiforbrug, elementer der kan påvirke medarbejdernes sundhed og trivsel samt belastningen af miljøet.

”Vi tænker i helhedsorienterede løsninger, der skal gøre det enkelt og transparant for virksomhederne at arbejde med optimeringer. For mange virksomheder er det svært at navigere på bæredygtighedsområdet. Vi er bindeleddet mellem producenterne og vores kunder i dansk erhvervsliv, og vi skaber overblikket over de mest optimale og rentable løsninger,” fortæller Christian Herbert, og uddyber:

”Når bygningen er screenet, udarbejder vi en rapport, så virksomhederne kan se, hvor det er mest værdiskabende at sætte ind, og hvor meget CO2 der kan spares. Virksomhederne får desuden indsigt i, hvor lang tilbagebetalingstiden er for den enkelte investering.”

Kom godt i gang - det betaler sig Hos Lemvigh-Müller lyder opfordringen til virksomheder om at komme i gang, for det kan ikke betale sig at vente:

”Mange virksomheder mister engagementet og overblikket, fordi de arbejder med langsigtede planer og venter på den helt store Rolls Royce-model. Det betyder, at virksomhederne ikke får høstet de lavthængende frugter, som skaber værdi her og nu. Vores erfaring viser, at alt tæller, når det kommer til at energioptimere,” siger Christian Herbert.

Lemvigh-Müller har sammensat sit videnskoncept, så virksomhederne kan tage de smarte valg. Løsninger, der sparer

Af Pia Bundgaard Hansen

Christian Herbert, CCO og co-CEO Lemvigh-Müller

Lemvigh-Müller har søsat et Videnspartnerkoncept sammen med førende producenter af produkter til energioptimering og holdt

2. marts en konference med videnspartnerne ABB, Fixnordic, Gemina Termix, Grohe, Grundfos, Panasonic, Photomate og Signify.

SE OM DIN VIRKSOMHED KAN FÅ TILSKUD TIL AT SPARE

Det skal være enkelt for virksomhederne at komme i gang med at energioptimere –både for den lille håndværker og det store børsnoterede firma. Der skal være løsninger til alle, uanset om de går efter de enkle tiltag, der giver værdi for en konkret investering, eller de langsigtede løsninger, der sikrer optimale og langsigtede besparelser

Christian Herbert, CCO og co-CEO Lemvigh-Müller

energi, uden virksomheden skal gå på kompromis med komforten.

Videnskonceptet udmønter sig i konkrete løsninger inden for alt lige fra konvertering fra gas til fjernvarme eller varmepumper, til energioptimering af bygninger og tekniske installationer indenfor varme, vand og belysning.

Pakkeløsninger der kombinerer produkter

Der er store besparelser at hente med energioptimering og -konvertering både i forhold til økonomi og CO2-reduktion. Virksomhederne kan ofte løfte potentialet yderligere med

”løsninger, der kombinerer produkter fra forskellige producenter.

Her kommer Lemvigh-Mullers rolle som bindeled også til sin ret.

”Vi har allerede sammensat forskellige færdige pakkeløsninger fx med solceller, hvor alle materialer er med. Ved netop at have det tværfaglige samarbejde mellem producenter, teknologier og anvendelsesområder indsamler vi viden og får indsigt i de mest optimale løsninger til kunderne,” forklarer Christian Herbert.

Grønt er attraktivt

Opmærksomheden på den grønne omstilling gør også virksomhederne mere attraktive, når de skal rekruttere og fastholde medarbejdere.

Hos Lemvigh-Müller er bæredygtigheden blevet en del af kerneforretningen og ligger dybt forankret i DNA’et.

”For at kunne hjælpe andre er vi selvfølgelig nødt til at have orden i eget hus; når kunder efterspørger produkter, services og løsninger. Vi er fx i fuld gang med at blive ISO-certificeret inden for miljøområdet på alle vores lokationer,” siger Christian Herbert og uddyber:

”Vi arbejder strategisk med bæredygtighed internt, fordi det er altafgørende for os. For vores kunder betyder det tilmed, at de løsninger, vi leverer, er på forkant, med love og krav på området.”

Der er afsat en pulje på 3.5 mia. til virksomheder, som igangsætter projekter, der sparer energi eller reducerer CO2 fra energiforbrug. Puljen, der løber frem til 2029, dækker en lang stribe brancher.

Læs mere om tilskud og tilskudsmuligheder, og se om din virksomhed kan få tilskud på www.sparenergi.dk

FAKTA

Lemvigh-Müller, der blev etableret i 1846, er fondsejet. Med et sortiment på mere end 550.000 varenumre og en medarbejderstab på 1450, er Lemvigh-Müller godt rustet til at hjælpe virksomheder - store som små - i gang med at energioptimere - til gavn for klimaet, men også for bundlinjen.

Læs mere på www.lemu.dk

DET ER TID TIL AT TÆNKE UDENFOR MURENE

Fremtidens hjem er meget mere end en bolig. Det er et helt selvforsynende økosystem, der integrerer intelligent software med elektrificering og lokale energikilder. Men alt for få danskere er bevidste om deres muligheder, mener energioptimeringsekspert, som opfordrer branchen til at tage fælles affære.

Vi ser ind i en tredobling af elforbruget over de næste årtier, og det forventes, at efterspørgslen på el kommer til at overstige produktionskapaciteten, hvis ikke der sættes drastisk ind. Energieffektivisering er derfor alfa og omega, hvis vi vil undgå at skulle kæmpe om energien – ikke bare med fjerne fjender som Rusland – men også med naboerne i vores lokalområde. Der er heldigvis meget, vi kan gøre for at undgå den situation. Den mest optimale løsning er at gøre hjemmet til en selvforsynende energikilde.

Og her tænker jeg ikke på krydderurtebed i forhaven eller tomater i drivhuset, men på solceller, ladestandere og varmepumper. Installationer, som alle sammen kan indgå i og bidrage til intelligent energiproduktion- og styring.

Vi er allerede godt på vej. Over det seneste år har danskerne for alvor fået øjnene op for deres eget energiforbrug, godt hjulpet af de heftigt stigende energipriser og de voldsomme brande og hedebølger, der prægede Europa denne sommer, og som gjorde konsekvenserne af klimaforandringerne meget virkelige og nære. Men der er stadig langt til mål og mange lavthængende frugter at høste.

Danskerne har fået øjnene op for det smarte hjem

For blot ganske få år siden var interessen for værktøjer til at spare på energien i hjemmet til at overse. Faktisk viste en undersøgelse, vi fik foretaget af YouGov, at kun en tredjedel af danske boligejere fandt energioptimering relevant. Også selvom undersøgelser viste, at et gennemsnitshjem med to voksne

og to børn let kunne spare 15 procent af elregningen ved at investere i et smart home-system.

Sådan er det ikke længere. Fra 2021 til 2022 har vi næsten fordoblet vores salg af smart home-systemet Wiser, der gør det muligt at integrere energiovervågning med styring af blandt andet radiatorer, sensorer og belysning. Det er meget positivt. Men vi skal tænke større endnu – helt udenfor boksen og husets fire vægge. For der er meget mere at komme efter, når det gælder digitalisering og intelligent styring af vores private matrikler. Både i forhold til økonomiske besparelser, CO2-udledning og udnyttelsen af vores elnet.

Se din matrikel som et økosystem

For én ting er den energireduktion, vi kan hente ved at blive bevidste om vores behov og lære at styre og justere vores forbrug derefter. Noget andet er den mulighed, vi har for aktivt at bidrage til elnettet ved selv at producere og lagre energi på vores matrikel. Fx ved at installere solceller på taget, en ladestander til elbilen eller en elektrisk varmepumpe, der kan tale sammen med husets smart-system og det centrale elnet. Den kombination af digitalisering og elektrificering kalder vi ’Electricity 4.0’. På den måde bliver vores matrikel et helt lille økosystem, der kan forsyne sig selv og hjælpe med at aflaste det centrale elnet, som derved bliver bedre rustet til at håndtere den øgede grad af elektrificering og Power-to-X, der er behov for, hvis Danmark skal nå sine grønne omstillingsmål. Som en ekstra bonus er der mange penge at hente for den enkelte boligejer, som kan lagre energi lokalt og trække på den, hvis der er behov for at bruge strøm i de dyre peak-perioder.

”

Men vi skal tænke større endnu – helt udenfor boksen og husets fire vægge. For der er meget mere at komme efter, når det gælder digitalisering og intelligent styring af vores private matrikler. Både i forhold til økonomiske besparelser, CO2-udledning og udnyttelsen af vores elnet.

Thomas Andersen, Vice President, Energy Management, Schneider Electric

På nuværende tidspunkt er der desværre intet i bygningsreglementet, der forholder sig til software og elektrificering, hvilket nok er en af grundene til, at det fortsat er ganske få danskere, der tænker i de baner. Men uden boligejernes bidrag kommer vi hverken i mål med den grønne omstilling eller sikkert gennem energikrisen.

I fraværet af en politisk indsats hviler ansvaret for at informere danskere om deres muligheder nu på os i branchen. Vi skal oplyse borgerne om, at de selv sidder med nøglen til at sikre egen elforsyning, minimere elregningen og bidrage til udbygningen af et mere bæredygtigt elnet. Og den nøgle hedder Electricity 4.0. Det er vigtigt, at vi påtager os dette ansvar nu – både for klimaets, samfundsøkonomiens og den enkelte danskers skyld.

Af Thomas Andersen, Vice President, Energy Management, Schneider Electric