Fremtidens sundhedssektor

ANNONCETILLÆG OKTOBER 2021

FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR SUNDHEDSVÆSENET HAR BRUG FOR EN TIÅRIG PLAN FOR, HVORDAN VI HÅNDTERER EN ALDRENDE BEFOLKNING OG ET STIGENDE ANTAL PATIENTER MED KRONISKE LIDELSER Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science

Læs mere side 4

MEDICOINDUSTRIENS ØNSKER TIL EN KOMMENDE SUNDHEDSAFTALE

Lene Laursen, vicedirektør, Medicoindustrien

Læs mere side 5

FREMTIDENS DIAGNOSTIK BEGYNDER MED ET PRIK I FINGEREN DERHJEMME Thomas Warthoe, CEO hos Qlife

Læs mere side 12-13

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MILJØMÆRKNING OG KLIMAKRAV BLIVER MEDICIN OGSÅ BÆREDYGTIG? Skal medicin vurderes på, hvor bæredygtigt det er produceret, emballeret og transporteret? Kan vi ligefrem forvente at skulle træffe valget på apoteket: Vil du have en bæredygtig variant? Eller skal myndighederne stille kravene, længe før medicinen ligger på apotekets eller hospitalets hylder?

Bæredygtighedskrav buldrer ind over medicinalindustrien – men hvordan gribes den udfordring an i en så kompleks og reguleret branche?

E

Af Camille Aulkær Andersen

ffekt og sikkerhed. To af de vigtigste klodser på vægtskålen i den kliniske vurdering af al medicin.

Og når der skal købes ind til sundhedsvæsenet, kommer pris og forsyningssikkerhed naturligvis også i betragtning. Men nu er et ekstra parameter dukket op: Bæredygtighed. Og hvordan tænker man sådan en kompleks størrelse ind i den i forvejen komplekse medicinalsektor?

Patienten som forbruger Den medicin, vi har til rådighed i Danmark, kan ud fra et forbrugerperspektiv groft inddeles i to bunker: Det, der havner på hospitalerne, som patienten ikke selv vælger, og det, der udleveres eller købes på apoteket, hvor patienten har en vis indflydelse på valget. Vi ser i stigende grad patienter agere som forbrugere, og utallige undersøgelser viser, at forbrugernes indkøbsvaner bliver mere og mere bæredygtige. Og her kommer mærkningsordninger ind i billedet. En analyse fra Dansk Industri fra 2019 viser fx, at to ud af tre danskere lægger vægt på miljømærker, når de køber ind. Så skal den medicin, vi køber, i fremtiden miljømærkes, ligesom fx fødevarer?

Tamira Snell, seniorrådgiver ved Instituttet for Fremtidsforskning, siger.

-Mærkningsordninger bidrager blandt andet med at guide forbrugeren i deres beslutningsprocesser, ved klart at kommuni-

kere et budskab. Samtidig kan de være med til at drive adfærdsændringer i forbrug, eksempelvis det grønne nøglehulsmærke, som hurtigt viser, hvornår en vare i supermarkedet er sundere end andre, uden at forbrugeren er nødt til at læse lange næringsdeklarationer. Forskning har vist, at vi har en masse kognitive biases, eller tankeprocesser, når vi træffer beslutninger.

Ved at gøre kompleks information gennemskuelig, gør mærkningsordningen det nemmere at vælge en bestemt vare. Det er en glimrende måde at filtrere i kompleksiteten.

Miljømærke – er der plads på pakken?

Spørger man Lægemiddelindustriforeningen (LIF) er det dog ikke så ligetil at overføre en metode som miljømærkning til medicin: -Noget, der taler imod en decideret mærkning er, at der på lægemiddelpakninger jo er nogle ret stramme krav til, hvad skal der stå – og fokus er med god grund udelukkende på kvalitet og sikkerhed. Hvis du sætter en ekstra mærkning på, så fylder den og tager måske fokus fra noget andet, som kan have betydning for sikkerheden omkring anvendelse af lægemidlet. For er det hensigtsmæssigt, hvis folk fokuserer på et miljømærke frem for eksempelvis beskrivelse af anvendelsesmåde og eventuelle advarsler? Det er et dilemma og måske en større diskussion i samfundet. Hvad er vigtigst for folkesundheden? Siger Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddel-

63%

danskere ville købe medicin med en bæredygtig mærkningsordning (22% ville ikke).

55%

kan lide tanken om at kunne vælgebæredygtigt inden for medicin (10% er uenig).

57%

mener, at alt medicin bør fremstilles bæredygtigt (10% er uenig).

50%

forventer at kunne vælge bæredygtige alternativer inden for medicin – men synes ikke udelukkende, at det skal være forbrugernes ansvar at drive udviklingen (11% er uenig).

Kilde: Undersøgelse foretaget af Kompas og YouGov blandt 1.046 repræsentative danskere september 2021. © Resultater kan anvendes efter aftale med Kompas Kommunikation: camille@kompas.dk

produktion i LIF, og hans kollega Louise Broe, chefkonsulent for patient access i LIF, supplerer: -Vi er jo en global industri, der er underlagt internationale regler herunder EU-regulativer. Så en dansk mærkning vil være en udfordring. Men jeg tror, at det er noget, der faktisk betyder noget for patienterne. At lægemiddelproduktion ikke forurener, at den er bæredygtig, at emballagen kan genbruges. Men det er svært, for hvordan påvirker det patienternes valg – i det omfang de kan vælge – og SKAL det det? Der skal være et folkeligt pres, men jeg tror, det skal være sygehusvæsenet og staten, der skal garantere sådanne kriterier, når de handler ind og tildeler tilskud.

Miljøkrav er blevet naturlige Kriterier for bæredygtighed i medicin bør altså nærmere stilles, når der købes stort ind. Sådanne indkøb sker fx gennem virksomheden Amgros, hvis opgave det er at sikre forsyningen af lægemidler til de offentlige hospitaler i Danmark. Og dér er man faktisk allerede i fuld gang med den bæredygtige dagsorden: -Den tid er forbi, hvor forsyningen alene handlede om kvalitet, pris og levering. Derfor publicerede vi tidligere på året de første fælles nordiske udbud sammen med Norge og Island, hvor miljø indgår som et af tre vigtige kriterier sammen med pris og forsyningssikkerhed. Og kort efter publicerede vi det første nationale udbud, hvor miljø indgår som kriterie sammen med pris. Så det er blevet naturligt, at vi nu ser på både pris og miljø, fortæller Flemming Sonne, administrerende direktør i Amgros og fortsætter: -For nye lægemidler stiller man krav fra den europæiske forordning om, at man skal leve op til en række miljøkrav ift. fremstillingen. Men mange af de gamle lægemidler, som udgør omkring 50-60%, kommer fra leverandører, hvor råvaren fremstilles i fx Asien, og der ved vi ikke på hvilke vilkår. Det er et meget komplekst område. Derfor har vores krav i første omgang gået på transporten og emballagen. For det er noget, der kan gøres noget ved. Det er sket i tæt samarbejde med både DTU og leverandørerne.

Udover at indføre miljøkriterier i de nationale udbud på lægemidler, skærper vi forventningerne i rammeaftalen til de leverandører, der vinder udbuddet. Og hvad angår de fælles nordiske udbud, vil de blive vægtet ud fra de tre miljø- og bæredygtighedskriterier: Certificeret miljøledelse, fx ISO 14001, god miljøpraksis inden for nul emission og rensningsanlæg samt transport af lægemidlerne.

Vækst og grøn omstilling kan forenes Men hvad siger producenterne til dén udvikling? Til det siger Jakob Bjerg Larsen fra LIF: -Som brancheforening vil vi meget gerne være med til at understøtte, at der bliver købt grønt ind. Så når virksomhederne gør en indsats og laver grønne løsninger, så ser vi gerne, at der tages højde for det, når det offentlige køber ind. Vores medlemmer synes, udviklingen er positiv. Jeg tror godt, de er klar over, at hvis du som virksomhed ikke arbejder med grønne løsninger, så bliver det sværere og sværere at tiltrække arbejdskraft. Og med de krav, der stilles af fx Amgros, kommer du også til at kunne læse det på bundlinjen, hvis du ikke er grøn. Men de

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

grønne initiativer skal være meget bredere end bare et mærkat.

Det handler om, hvordan virksomhederne helt generelt håndterer klima og bæredygtighed, hvordan det er tænkt ind i deres virksomhed. Det skal være en helhedsbetragtning. Mærket må ikke blive en let løsning.

Han understreger samtidig, at bæredygtighed for længst har vist sig at kunne være en god forretning, også for medicinalindustrien: -Fra 1990 til 2017 har man i lægemiddelindustrien i Danmark formået at reducere CO2-udslippet med 55%. Samtidig er værditilvæksten på de lægemiddelprodukter, vi eksporterer, 12-doblet. Så man har jo formået at lave en afkobling af vækst og CO2-udledning, oprindeligt fordi det gav mere effektiv produktion. Og det har så den positive konsekvens, at det er mere grønt. Så vækst og grøn omstilling kan godt gå hånd i hånd.

Flere krav, ja tak!

Så skal vi regne med, at den medicin, vi får på hospitalet eller køber, bliver bæredygtig i fremtiden? Spørger man fremtidsforskningen, er der noget, der tyder på det: -Vi ser bæredygtighed som en megatrend, der har udviklet sig markant igennem sidste 10-15 år – og hvor bevidstheden hos forbrugerne er steget. Som generel samfundsmæssig strømning

kommer bæredygtighed kun til at vokse. Her kan industrier, der i dag ikke automatisk associeres med bæredygtighed have en kæmpe fordel i at handle proaktivt. Medicinalindustriens slutbruger kommer i mange tilfælde til at opføre sig og forvente det samme, som de gør i relation til alle andre brands, siger Tamira Snell fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Også Amgros forudser mere af samme skuffe. Flemming Sonne siger: -Det er en overgangsperiode, indtil det er naturligt for alle virksomheder at tænke miljø ind i produktionen. Hvis hele Europa stillede disse krav, så skulle omlægningen nok ske i en fart, men bare det at lave en ændringsanmodning i registreringen af et produkt kan tage måneder eller år. Virksomhederne får i stigende grad bæredygtighedscertificeringer og ISO-certificerede miljøledelsessystemer, men bæredygtighed handler også om anvendelsen af medicin, fx det, der ender i vores spildevand.

Og derfor kan Amgros ikke gøre det her alene. Men det må være klart for enhver, at det her område kun går i én retning.

Og det er fremad.

Derfor vil vi forsætte med at udvikle vores krav til miljø og bæredygtighed i tæt samarbejde med samarbejdspartnere. Så hvis du spørger mig, om vi vil komme til at stille flere krav på miljøområdet, så er svaret ja!

FAKTA Camille Aulkær Andersen er partner og chef for healthcare i Kompas Kommunikation. Kompas er et strategisk, kreativt og digitalt kommunikationsbureau specialiseret i sundhed og bæredygtighed.

Læs mere på www.kompas.dk

3

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ET SUNDERE DANMARK Vi er nødt til at gentænke sundhed i Danmark.

V

Af Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science

Over de næste 10 år forventes antallet af borgere over 80 år at stige med 150.000, svarende til en stigning på mere end 50 pct.

Det er naturligvis glædeligt, at danskerne lever længere, men desværre vil mange af de ekstra leveår ikke være sunde leveår.

Mange ældre borgere rammes af ikke bare én, men flere kroniske lidelser, som f.eks. diabetes, kræft, depression, høretab, hudsygdomme, blære-, tarm- og urologiske tilstande. Selvom ældre borgere er særligt udsat, rammes alle danskere er kroniske lidelse. I dag lever 4 ud af 10 danskere med mere end én kronisk lidelse. Det sætter både danskernes sundhed og sundhedsvæsenets økonomi under pres.

Samtidigt er kroniske lidelser med til at fjerne hænder fra arbejdsmarkedet, i en tid hvor vi har historisk mangel på arbejdskraft og hvor demografien går den forkerte vej. Psykiske lidelser som angst og depression er f.eks. den hyppigste årsag til førtidspension, efterfulgt af sygdomme i knogler, muskler og bindevæv.

Det kan lyde som dommedagsprædiken, men problemet er velkendt og anerkendt af sundhedsvæsenets aktører både nationalt, regionalt og kommunalt. Og frontpersonalet såsom læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter mærker udfordringen til daglig, som et stadigt stigende arbejdspres.

Derfor venter vi alle i spænding på regeringens udspil til en ny sundhedsaftale.

For at lykkes, skal den kommende sundhedsaftale være med til at lægge sporene for et fremtidigt sundhedsvæsen, der er bedre til at sygdomsforebygge og dermed begrænse behovet for alvorlig sygdomsbehandling.

Det vil kræve langsigtede investeringer i bedre forebyggelse, tidlig og bedre diagnostik, innovative behandlinger og et mere digitalt sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er nødt til at indrette sundhedsvæsenet, så vi komplementerer de specialiserede hospitaler med sundhedsydelser, der er tættere på borgeren – og gerne i borgerens eget hjem. Jo flere sundhedsydelser, der kan leveres på en sundhedsmæssig forsvarlig måde i eget hjem, jo bedre. Bedre for borgeren og bedre for sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet har ganske enkelt brug for en langsigtet plan for hvordan vi som samfund håndterer en aldrende befolkning og et stigende antal patienter med kroniske lidelser. Derfor har DI anbefalet, at sundhed kommer med i næste del af regeringens 10-årige reformprogram ”Danmark kan mere”.

Vi kender endnu ikke indholdet af regeringens sundhedsudspil, men vi ved fra regeringens udtalelser, at der vil være fokus på at bringe sundhed tættere på borgeren.

Men det er også vigtigt at erkende, at Danmark ganske enkelt ikke kan uddanne nok sundhedspersonale til den sundhedsmæssige opgave, som står foran os. Vi er nødt til at indrette sundhedsvæsenet bedre, arbejde smartere ved brug af ny sundhedsteknologi, forebygge bedre, diagnosticere tidligere, gøre den enkelte patient mere selvhjulpen i egen behandling og levere flere sundhedsydelser i eget hjem.

Det er ikke en opgave som sundhedsvæsenet kan løse alene.

Den skal løses i tæt offentlig-privat samarbejde. Det er ikke mindst på grund af samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og life science industrien, at Danmark er kommet sikkert igennem coronapandemien. De gode erfaringer skal vi selvfølgelig bygge videre på.

Potentialet er enormt. For flere sunde leveår til danskerne, for fastholdelse af flere ældre og kronikere på arbejdsmarkedet, for et økonomisk bæredygtigt offentligt sundhedsvæsen og for den vækst i samfundet, som følger med øget eksport af danske sundhedsløsninger.

En aldrende befolkning og stigningen i kroniske lidelser, er en udfordring i hele verden, men det er særligt Danmark som har forudsætningerne for at løse udfordringen, gennem offentlig-privat samarbejde, udvikling og implementering af nye sundhedsløsninger. Lad os gribe den mulighed nu.

Det er bestemt positivt, at regeringen ønsker at styrke det nære sundhedsvæsen. Det er der brug for. Det er også positivt, at regeringen vil lancere en 10-årig psykiatriplan. Psykiatriske sygdomme skal prioriteres på lige fod med somatiske sygdomme, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Peter Klar, John Bo Northroup, Louise Jebsen

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Dansk Industri

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

ores sundhedsvæsen er ikke indrettet til det stigende antal ældre med behov for behandling, pleje og omsorg, som er på vej. Det er ikke indrettet til det stigende antal borgere med flere kroniske lidelser, der går på tværs af sundhedsfaglige specialer og på tværs af lægepraksis, hospitaler og kommunale tilbud.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

MEDICOINDUSTRIENS ØNSKER TIL EN KOMMENDE SUNDHEDSAFTALE

M

Af Lene Laursen, vicedirektør, Medicoindustrien

ange går og venter på Regeringens udspil til en sundhedsaftale. Og venter i spænding fordi meget er på spil. Medicoindustrien er en af dem.

Før sommerferien 2021 offentliggjorde Regeringen en kortfattet aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om muligheder og perspektiver i etablere 21 sundhedsklynger opbygget omkring landets akuthospitaler.

I oplægget fremgår det specifikt, at regioner og kommuner fortsat har hvert sit myndighedsansvar. Selvom der står mange gode intentioner om fælles ansvar og bedre forløb på tværs af sektorerne, så er det stadig tvivlsomt, om det er nok med gode intentioner, så længe disse ikke kobles op med et mere forpligtende samarbejde mellem de forskellige sektorer.

Patienten i centrum Øget sammenhængskraft i sundhedsvæsenet mellem det regionale og det kommunale sundhedsvæsen tiltaler de fleste. Patienten i centrum er et ønske, som ingen kan være imod. I Medicoindustrien har vi tæt kendskab til den ’bermuda-trekant’ som kan opstå i krydsfeltet mellem en borger, der er behandlet i en region med en type medicinsk udstyr, som kommer færdigbehandlet og udredt tilbage til kommunen og får at vide, at her bevilger man et andet medicinsk udstyr. Såfremt dette udstyr ikke kompenserer borgeren, som borgeren har krav på, så starter en lang og opslidende proces for at få det rette hjælpemiddel. Dette er bare et nedslag, som vi har et ønske om, at en kommende sundhedsaftale kan forbedre. Hvis der kunne indføres bindende kvalitetsmål og en god, robust fælles proces, hvor kommunerne, som ofte mangler sundhedsfaglig viden, kunne drage nytte af sygehusene eller ambulatoriernes høje faglige kompetence, ville mange frustrationer for borgere og sundhedspersonale kunne undgås.

Sundhedsøkonomi Selvfølgelig må en ny sundhedsaftale også kigge på økonomien. Her har Medicoindustrien erfaring for, at budgetloven og de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommuner og regioner har fokuseret på 1-årige besparelser i indkøbsbudgetet og innovation, offentlig-privat samarbejde og fokus på totaløkonomi er nærmest sket på trods.

En ny sundhedsaftale bør derfor bygges på det mindset, at der anlægges flerårige budgetter og foretages økonomiske dispositioner ud fra en helhedsvurdering, hvor hele det regionalekommunale behandlingsforløb anskues samlet. Alt andet er uproduktivt. Vi skal undgå den styring, som fjerner fokus fra langsigtede og bæredygtige investeringer i bedre og billigere behandling. Medicinsk udstyr skal ses som en langsigtet investering, der skaber værdi for både borger og sundhedsvæsen.

At vi som industri så samtidigt kan bruge et innovativt dansk sundhedsvæsen og en innovativ indkøbsmodel, er i denne sammenhæng kun en meget positiv sidegevinst!

Indkøb tæt på borgere og klinikere Et centralt vilkår for et effektivt sundhedsvæsen er, at klinikere, indkøbere og leverandører af medicinsk udstyr lokalt i klyngerne kan påvirke, hvilket udstyr som tjener patienten bedst.

Centrale indkøb, hvor denne dialog er afkoblet, vil aldrig kunne skabe den samme innovationskraft og værdi i behandlingen.

Det er en ofte udbredt misforståelse, at jo større et indkøb, jo lavere pris kan opnås. Af alle de penge vi bruger på sundhedsvæsenet, går ca. 7% til indkøb af medicinsk udstyr.

Denne procent har stort set ikke rykket sig de sidste mange år - uanset en mere centraliseret tilgang til indkøb af medicinsk

udstyr. De offentlige indkøbere er således på en vanskelig opgave. Det er meget kompliceret at købe f.eks. scannere, implantater eller strålekanoner og hjerteklapper. Men også med enklere produkter som for eksempel stomiposer og katetre kan en prisdomineret indkøbsmodel have fatale konsekvenser for den enkelte bruger af produktet.

Den laveste indkøbspris må ikke være parameteret for det succesfulde indkøb i en branche, hvor en fornuftig indkøbsmodel kan betyde forskellen mellem rask og syg og mellem god og dårlig livskvalitet for borgeren.

Medicoindustrien ønsker en sund indkøbsmodel, der fortsat kan bidrage til effektivisering og innovativ udvikling af medicinsk udstyr. Indkøb af det rette medicinske udstyr kan skabe

bedre behandling, øget kvalitet, bedre ressourceudnyttelse og effektiviseringer og dermed spare sundhedsvæsenet og samfundet for milliarder.

Danmark er langt fremme, når det gælder forskning og udvikling af medicinsk udstyr. Men de innovative miljøer er ikke kommet af sig selv. Det kræver, at indkøbsaktører vælger at gå med de nye, innovative produkter, og at dygtige klinikere belønnes for at samarbejde med industrien om test og udvikling.

Den nye sundhedsaftale bør derfor sikre et indkøbsområde med fokus på, at medicinsk udstyr skal bidrage til, at patienten får den bedste og mest omkostningseffektive behandling, så indkøbet og driften af udstyret samlet set bidrager til den mest effektive drift af sundhedssektoren.

Lene Laursen, vicedirektør, Medicoindustrien Foto: Niels Flink

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PÅ SKOVHUS STÅR BEHANDLING AF MISBRUG IKKE ALENE På landets største private psykiatriske hospital, Skovhus Privathospital, hører behandling af misbrug naturligt hjemme i psykiatrien, for misbrug er ofte et symptom på en underliggende psykisk lidelse. Måske derfor tiltrækker Skovhus flere og flere borgere, der har f orsøgt tilbuddene i det offentlige, hvor ansvaret for psykiatri og misbrugsbehandling er fordelt på regioner og kommuner.

M Af Peter Klar

isbrug finder ikke sted for sin egen skyld, men er som oftest symptom på et psykisk problem, der så mestres ved hjælp af et uhensigtsmæssigt forbrug af stoffer, alkohol eller lægeordineret medicin.

Sådan lyder det grundlæggende syn på behandling af misbrug på landets største private psykiatriske hospital, Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland, og det er en tilgang, som der er stigende efterspørgsel på. ”Det interessante er, at de færreste af vores patienter søger behandling første gang. I de fleste af tilfældene har de tidligere modtaget behandling i det offentlige. Hos os er udgangspunktet, at hvis vi behandler det psykiske, så forsvinder misbruget.

Min erfaring er også, at mennesker, der kommer med et behov for behandling af afhængighed eller overforbrug, sjældent ønsker misbrugsbehandling, fordi der altid ligger noget psykisk bag,” siger Linh Duong, speciallæge i psykiatri og virksomhedsansvarlig overlæge på Skovhus Privathospital.

Mellem to stole Står det til Skovhus Privathospital, bør behandling af misbrug altså have en helt naturlig plads i psykiatrien, men det er ikke

sådan, vi har organiseret os i Danmark, forklarer Skovhus Privathospitals stifter og direktør, Kit Kjærsgaard: ”I Danmark man lavet et system, hvor regionerne har ansvar for psykiatrien, mens misbrugsbehandlingen ligger i kommunerne. Det kan være svært for offentlige instanser at samarbejde, og derfor ser vi en gruppe borgere, der ender mellem flere stole og ikke får den hjælp, de har brug for. Set fra regionernes side skal borgerne være ude af deres misbrug for at få behandlet deres psykiske sygdom, og i kommunernes øjne skal borgerne være psykiatrisk velmedicinerede for at få en misbrugsbehandling. Hos os er én læge nok, for det giver rigtig god mening at behandle misbrug og psykiske lidelser i sammenhæng,” siger Kit Kjærsgaard.

Det egentlige problem er psykisk Ifølge Linh Duong fylder misbrug relativt meget, uanset hvilken psykiatrisk patientgruppe Skovhus Privathospital arbejder med, og blandt borgere med kroniske psykiske symptomer er det overvældende mange, der ved siden af deres psykiske lidelse har et skadeligt forbrug af stoffer, alkohol eller medicin. ”De fleste patienter kan redegøre for, at misbruget er en mestringsstrategi, og at det egentlige problem er det psykiske. Det holder stik i de fleste situationer. De kan for eksempel have angst og efterfølgende bruge alkohol til at reducere angsten.

Det kan også være søvnbesvær og reaktioner på belastninger, hvor de bruger alkohol for at kunne sove. Det er meget sjældent et spørgsmål om den enkeltstående diagnose alkoholafhængighed, som er en tilstand, der skal behandles.”

Alle psykiske lidelser kan medføre, at man anvender alkohol eller andet som en mestringsstrategi. ”For eksempel er misbrug ofte et ledsagende syndrom i forbindelse med ADHD. Når man behandler ADHD, kan misbrug af både alkohol og stoffer forsvinde. Derudover er der alle de øvrige diagnoser som depression og angst. Vi ser også patienter med psykoser, der benytter sig af euforiserende stoffer og beroligende medicin for overhovedet at kunne rumme deres psykoser,” siger Linh Duong.

Misbrug er sjældent primær diagnose Selv når patienter kommer med et erkendt misbrug, får de også vurderet deres psyke. ”Vi laver altid en samlet udredning, samtidig med at vi sikrer os, at de ikke har udviklet akutte behandlingskrævende tilstande, dvs. abstinenstilstande. Vi prioriterer efter, hvad der er mest akut. Abstinenstilstanden behandler vi fuldstændig struktureret. Den medicinske afrusning varer typisk en-tre dage. Herefter fortsætter udredningen, hvor vi og patienten bliver mere bevidste om indsatsområdet, og det er

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

De fleste patienter kan redegøre for, at misbruget er en mestringsstrategi, og at det egentlige problem er det psykiske.

Det holder stik i de fleste situationer.

STIFTER OG DIREKTØR, KIT KJÆRSGAARD, SKOVHUS PRIVATHOSPITALS

sjældent, at vi i sidste ende ser misbruget som den primære diagnose,” forklarer Linh Duong.

Samspil med andre behandlingstilbud Patienter på Skovhus Privathospital behandles psykologisk, medicinsk, miljøterapeutisk og psykoedukativt.

Nærmest uanset hvilken psykiatrisk behandling patienterne får, bliver den understøttet med andre behandlingstilbud, som letter deres ophold og kan bidrage til, at de kommer sig hurtigere.

Udover den psykiatriske behandling kan patienterne plukke fra en bred vifte af andre behandlingsmuligheder som bl.a. psykologbehandling, NADA øreakupunktur, massage, zoneterapi, kranio sakral terapi, kostvejledning, mindfulness, Access Bars og mediyoga, som eventuelt kan kombineres med terapeutisk samtale.

Derudover gør Skovhus Privathospitals smukke beliggenhed ved skov og vand i sig selv noget for at lette patienternes ophold.

Man skal have det somatisk godt Brugen af supplerende behandlingsformer, der giver patienterne perioder af forkælelse og afslapning, eller som på andre måder er lydhør over for og træner andre sider af patientens personlighed, afspejler Skovhus Privathospitals grundlæggende tanke om at se mennesket før patienten. ”Vi kigger på det hele menneske og piller ikke bare en lille del ud. Jo, sygehusbehandling kan godt være helt simpel. Et brækket ben er et brækket ben. Men så snart en lidelse bliver mere kompleks, er man nødt til at kigge på mennesket som en helhed og være opmærksom på, at man også er nødt til at have det somatisk godt. Man er nødt til at være i balance på forskellige punkter. Derfor er motion og kost og alt mulig andet også en del af det at få det bedre og en del af det at være menneske, og det er også vigtigt at have familien med på bagklappen, hvis det er muligt,” siger Kit Kjærsgaard.

Målet er at få ro på kroppen Miljøterapi og supplerende behandlinger giver god mening i psykiatrisk behandling med og uden misbrug blandt symptomerne, forklarer Linh. ”Over tid udgør det lægefaglige en lille del af behandlingen, mens miljøterapien får stor betydning. Der er også noget rationale i, at hvis man kommer her med angst, så vil man have stress i kroppen. I vores behandlinger er målet i bund og grund at få ro på kroppen, og i den forbindelse kan alt fra massage og samtale til kognitive spil på en computer være en støtte og en hjælp. Jo mindre stress man har i kroppen, jo mindre et behov for medicin kan man have, og så ved jeg, at patienten kan behandles ad andre veje.”

FAKTA Skovhus Privathospital er et psykiatrisk privathospital for børn, unge og voksne, som tilbyder indlæggelse eller ambulant behandling for forskellige psykiatriske problematikker og adfærdsmæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autisme, skizofreni, misbrug eller selvskade. Skovhus Privathospital tilbyder et privat alternativ til det eksisterende behandlings- og undersøgelsestilbud i offentligt regi og behandler både privatbetalende patienter via sundhedsforsikring og henviste patienter fra det offentlige. Skovhus Privathospital er gentagne gange blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Se mere på www.skovhusprivathospital.dk

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI ER ALLE DIGITALE I FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR - HVIS VI TØR HÆVE AMBITIONERNE Af Katrina Feilberg, markedschef, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv

H

vis vi skal sikre patienterne i fremtidens sundhedssektor den bedste behandling, og hvis vi skal løse de udfordringer, sundhedsvæsenet kommer til at stå over for i fremtiden, så skal vi hæve ambitionerne for digitalisering af sundheden.

Patienter indsamler allerede data af høj kvalitet De fleste af os er digitale. Vi monitorerer vores puls med løbeuret, når vi motionerer. Vi overvåger vores søvn, og vi tæller vores skridt med et smart watch. Vi har måske talt med vores læge over et videolink under nedlukningen.

Det er alle velkendte teknologier, der ikke just er revolutionerende. Men de velkendte teknologier er bare toppen af det isbjerg, når det kommer til muligheder for at digitalisere vores sundhed. For langt de fleste af os indsamler data, som rummer store muligheder for at forebygge og behandle sygdomme.

Hvis vi er ambitiøse, gemmer der sig et enormt potentiale i udnyttelsen af såkaldte wearables og telemedicin. Men vi skal turde at inddrage patienternes egenindsamlede data, og vi skal turde afprøve ny teknologi, hvis vi for alvor skal rykke os til gavn for patienterne.

Lovgivningen skal følge med. Og vi skal selvfølgelig sikre at den teknologi, der anvendes, er testet, certificeret og godkendt.

Det private marked for sundhedsteknologi er stort, og det vokser stødt. For interessen for sundhedsteknologi er der, og den vil med stor sandsynlighed kun blive større i fremtiden. De fleste af os vil gerne forbedre os. Vi vil gerne have mere energi, mere overskud, forstå vores krop, komme i bedre form og leve

et langt og sundt liv. Og i den forbindelse tyer mange af os til sundhedsteknologi, der indsamler og analyserer vores krops signaler.

Desværre er sundhedsvæsenet langt fra gearet til at tage hånd om de data, som mange patienter allerede har indsamlet. Lad os tage et eksempel. Et ungt par ønsker at blive gravide, men tiden går og ingenting sker. Derfor køber kvinden en såkaldt cykluscomputer for at forstå sin egen menstruationscyklus bedre.

Hver morgen måler hun sin kropstemperatur med computeren, og den sammenholder temperaturen med en algoritme udviklet på baggrund af mange millioner kvinders cyklus. Kvinden går til lægen for at blive udredt, men lægen har ikke mulighed for at udnytte den unikke data, som kvinden har indsamlet om sin cyklus.

Det er ærgerligt. Derfor skal vi hæve ambitionsniveauet og løfte blikket. For digitaliseringen af sundhedsvæsenet rummer et enormt potentiale for forebyggelsen, behandlingen og patienterne.

Digitaliseringen kan også løse fremtidens udfordringer Men samtidig rummer digitaliseringen også et enormt potentiale for at løse de udfordringer, som sundhedsvæsenet uden tvivl vil stå over for i den nærmeste fremtid. Vi lever længere, og vi får flere kronikere, der har behov for mere og hyppigere behandling af vores dygtige sundhedspersonale. Det er en udfordring. Og det er en udfordring, der bliver svær og dyr at løse, hvis vi ikke løfter blikket, og ser på digitaliseringens muligheder. Vi har allerede nu udfordringer med at rekruttere sundhedspersonale. Den udfordring vil kun blive større i frem-

tiden. Sundhedspersonale kan ikke erstattes, men teknologien kan aflaste og gøre arbejdsgange lettere, så der bliver mere tid og rum til patienthåndteringen.

Der foregår allerede nu et stort arbejde for at afprøve nye teknologier. F.eks. er der igangsat forsøg på en række hospitaler i hovedstaden, der skal teste og udvikle teknologier, hvor kunstig intelligens skal analysere røntgen- og scanningsbilleder, der kan beslutningsunderstøtte lægernes diagnosticering. Det er digitalisering, der er til gavn for både patienter og ikke mindst for et presset personale.

Sundhedsvæsenet kan gøre det bedre Men er der så et problem? Er digitaliseringen ikke allerede på vej? Jo, det er den. Men en stor del af udviklingen sker, fordi driftige virksomheder insisterer på at kæmpe for bedre løsninger. Eller fordi dygtige læger tager initiativ til gode men lokale projekter. Vi er som samfund nødt til selv at tage ansvar for udviklingen, løfte ambitionerne på vegne af patienter, sætte kortog langsigtede målsætninger for inddragelsen af teknologier og ikke mindst turde satse på de nye og innovative projekter og produkter.

Sundhedsministeriets seneste strategi for digital sundhed udløber med udgangen af 2022. Derfor har vi en oplagt mulighed for at påbegynde en ny strategi, der sætter retningen for inddragelsen af den eksisterende sundhedsteknologi, og som forbereder sundhedsvæsenet på den nye teknologi, som kommer lige rundt om hjørnet.

Sundhedsvæsenet skal være på forkant. For fremtidens sundhedssektor er digital – Hvis vi tør have ambitionerne.

Alle behov - dækket på én gang Undgå at gå på kompromis. Uanset hvilket behov din virksomhed har eller hvilket scenarie medarbejderne møder, så har vi en enhed og løsning, der matcher.

Med Samsungs robuste enheder og Knox Suite får du en enhed, der er nem at håndtere, holder til virkeligheden, giver dig sikkerhed og funktioner i topklasse.

Udviklet til professionelle

Samsung Knox

Pålidelig

Vores team hjælper dig med at finde de bedste løsninger til din virksomhed.

Kontakt os i dag: B2B@Samsung.dk

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HÅRDFØRE OG ROBUSTE TABLETS GIVER SIKKERHED I SYGE -OG HJEMMEPLEJEN

Der er store krav til dokumentation og hygiejne hos syge -og hjemmeplejen, derfor tester man i Hjørring Kommune tablets fra Samsung, der er særligt hårdføre og højtbeskyttede og dermed robuste til en hård hverdag. ”Elektronik, der virker, er en af vores måder at støtte vores medarbejdere på,” lyder det.

K

Af Louise Jebsen rav om dokumentation i syge-og hjemmeplejen, øgede krav om hygiejne i kølvandet på Coronapandemien og de generelle arbejdsopgaver sætter store krav til elektronikken. Det oplever man i Hjørring Kommune, hvor man de seneste seks år har haft stor gavn af og høj medarbejdertilfredshed gennem brugen af tablets fra Samsung.

Nu er man i gang med at teste tablets fra Samsungs Rugged-serie, som er ekstra hårdføre og modstandsdygtige tablets over for netop arbejdet i syge – og hjemmeplejen. ”Vi er i en branche, hvor vi skal dokumentere hele tiden. Vores elektronik skal gøre arbejdet nemt for personalet og skal samtidig kunne modstå rigtig meget slid,” siger Anette Lund Hansen, der er ansvarlig for IT-udstyr i syge -og hjemmeplejen i Hjørring Kommune.

Al arbejde på hjemmebesøg skal dokumenteres, og det sker via tablets. ”Brugen af tablets gør dokumentationen meget præcis, da de giver mulighed for dokumentation i borgerens hjem, hvilket er

et mål for Hjørring Kommune,” siger Anette Lund Hansen.

En tablet i syge- og hjemmeplejen skal kunne klare lidt af hvert. ”Hverdagen med ture frem og tilbage til borgerne i al slags vejr stiller høje krav til udstyret, der således er nødt til at være godt beskyttet. Udstyret skal således kunne modstå at få regn og sne på sig,” siger Anette Lund Hansen.

de kan modstå vand i ned til halvanden meters dybde i 30 min.

Rugged-tabletten er et såkaldt all-in one device med bl.a. indbygget telefon, og som er ekstremt hårdfør. Den har touch screen, som man – modsat andre tablets – kan bruge selv med handsker, og den kan stå ude i al slags vejr og tåle konstant afspritning.

Tester nye produkter fra Samsung ”En tablet kan sagtens ende i en bruser, når vi hjælper en borger, og det skal den kunne klare. Derudover er der kommet meget høje krav til hygiejne, så vores tablets og telefoner skal kunne klare at blive sprittet af før og efter hvert borgerbesøg.

Både vejr, vand og afspritning er der mange tablets og telefoner, der har svært ved at holde til, så det kræver produkter med god beskyttelse,” tilføjer hun.

Rugged-serien, som Anette Lund Hansen og Hjørring Kommune i øjeblikket tester, inkluderer tablets og mobiltelefoner, som er designet til at modstå slag og fald uden et ekstra cover eller panserglas. Hertil er de IP68-certificeret, hvilket vil sige, at

Hverdagen stiller krav til udstyret ”De passer umiddelbart rigtig godt ind til behovet i syge -og hjemmeplejen, og vi oplever dem som fuldstændig robuste over for ydre påvirkninger som vand og sprit,” siger Anette Lund Hansen.

Medarbejderne skal bruge deres energi på borgeren – ikke på teknik, fastslår hun. Det skal blot fungere. En solid ”hårdførhed” af tablets er således altafgørende og betyder en større driftssikkerhed på produkterne, så de ikke skal have skiftet skærme og des lige.

Elektronik, der fungerer, er også en måde at støtte medarbejderen på, fortæller Anette Lund Hansen.

”

Det er vigtigt, at det er noget godt isenkram, vi byder vores medarbejdere, og vi får god feedback fra vores medarbejdere– både på de seneste års brug af tablet og dem vi i øjeblikket tester fra rugged-serien ANETTE LUND HANSEN, ANSVARLIG FOR IT-UDSTYR I SYGEOG HJEMMEPLEJEN I HJØRRING KOMMUNE

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Det er vigtigt, at det er noget godt isenkram, vi byder vores medarbejdere, og vi får god feedback fra vores medarbejdere– både på de seneste års brug af tablet og dem vi i øjeblikket tester fra rugged-serien,” siger hun. ”Vi vil ikke bruge vores tid og energi på reparationer – det ødelægger det flow, vi arbejder i,” tilføjer hun og påpeger, at der også skal være en god og lang batterilevetid, så de kan klare en hel arbejdsdag uden opladning. De produkter, de bruger, skal gerne kunne køre 16 timer i streg, hvilket Rugged-serien også er leveringsdygtig på. Desuden kan man – unikt for denne type tablets – selv skifte batterierne.

Udskifter ikke telefoner hvert år ”Og så er de genkendelige for personalet, der i forvejen har arbejdet med Samsung i de seneste seks år,” siger Anette Lund Hansen.

Der er budgetter, der skal overholdes og Hjørring Kommune udskifter ikke telefoner og tablets hvert år. ”Samsung passer godt til os, fordi de tilbyder længere tids support og opdateringer. Samtidig giver det os en lettere arbejdsgang med at få vores devices registreret i MDM-systemet via

Samsung Knox,” siger Anette Lund Hansen, der fortæller, at Hjørring Kommune køber deres Samsung-produkter via Staten og Kommunernes Indkøbsaftaler (SKI), hvor Samsung pt. er en del af det sortiment, vi kan vælge imellem.

Hele omsorgssystemet kan tilgås på tablets Hun fortæller, at tablets generelt er blevet et rigtig godt arbejdsredskab. ”Man kan tilgå hele vores omsorgssystem og interne informationssystem på de tablets, vi bruger, og det giver et klart og præcist overblik over hver enkelt borger for medarbejderne.

De viser, hvad der skal gøres, og hvad man skal være obs på. Vi bruger desuden vores tablets til at finde vej ud til en ny borger, og vi bruger dem til at måle medarbejdertilfredsheden på daglig basis,” siger Anette Lund Hansen og tilføjer: ”Vi bruger dem kort sagt til stort set alt i medarbejdernes dagligdag. Og derfor er vi afhængige af, at den elektronik, vi bruger, virker. Hver gang.” ”Ingen kører ud på en rute uden en tablet,” siger den IT-ansvarlige Anette Lund Hansen.

11

FAKTA Rugged-serien inkluderer tablets og mobiltelefoner, som er designet til at modstå slag og fald uden et ekstra cover eller panserglas. De er IP68-certificeret, hvilket vil sige, at de kan modstå vand i ned til halvanden meters dybde i 30 min.

Den nye Rugged-tablet er et all-in one device med indbygget telefon, og som er ekstremt hårdfør. Den har touch screen, som man – modsat andre tablets – kan bruge selv med handsker, den kan stå ude i al slags vejr og tåle konstant afspritning.

Den har en batterilevetid på op til 16 timer, og helt unikt kan man selv udskifte batteriet på tabletten fra Rugged.

Produkterne fra Rugged-serien garanterer sikkerhedsopdateringer i op til fem år og garanterer en produktlivscyklus på minimum to år på markedet.

Læs mere på www.samsung.com

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FREMTIDENS DIAGNOSTIK BEGYNDER MED ET PRIK I FINGEREN DERHJEMME

Det lille testapparat Egoo fra den danske startup Qlife vil gøre det muligt for patienter at teste kliniske biomarkører derhjemme, så diagnosticering og behandling af en lang række sygdomme kan ske tidligere og mere effektivt end i dag – til gavn for patienter og sygehusvæsen.

C Af Peter Klar

ovid-19 har åbnet vores øjne for samfundsværdien af tidlig og præcis måling af biomarkører.

Men perspektivet i tidlig diagnosticering med nemme testmetoder rækker meget længere end til infektion med coronavirus.

Præcis måling af biomarkører udført af brugerne selv med hurtig formidling af resultatet via smartphone er fremtiden inden for diagnosticering og monitorering på en lang række sygdomsområder.

Det mener den børsnoterede danske healthtech-startup Qlife, hvis løsning Egoo.health allerede er i brug i den danske PCR-testindsats mod spredning af Covid-19. ”Den danske succes med PCR-test viser, at vi har den teknologi, der skal til, når vi som led i udviklingen af sundhedsvæsenet i de kommende år ønsker at sætte patienten endnu mere i centrum og flytte flere af de rutineprægede test som blodprøvetagning og andre prøver tættere på borgerne og dermed aflaste hospitaler og ambulatorier. I yderste konsekvens kan testene flyttes helt ud i borgernes private hjem, og som en mellemløsning kan de nye test-teknologier anvendes lokalt i for eksempel sundhedshuse,” siger Thomas Warthoe, CEO hos Qlife.

Egoo.health består af et lille apparat, som er koblet til en digital platform, så resultatet af prøven kan vises med det samme på brugerens smartphone.

”

Vi har den teknologi, der skal til, når vi som led i udviklingen af sundhedsvæsenet i de kommende år ønsker at sætte patienten endnu mere i centrum og flytte flere af de rutineprægede test som blodprøvetagning og andre prøver tættere på borgerne.

THOMAS WARTHOE, CEO HOS QLIFE

Forbedret patientoplevelse Selskabets løsning Egoo.health består af et lille apparat, der måler 7 x 9 cm i grundplan og er 11 cm højt, koblet til en digital platform.

Med Egoo kan borgeren eller sundhedsmedarbejderen nemt foretage prøver af blod for at måle og analysere biomarkører på en lang række sygdomme. ”Apparatet giver for første gang almindelige mennesker adgang til at hjemmeteste kliniske biomarkører for at forstå deres helbredsstatus. Vi ser i dag en generel tendens til, at folk i stigende grad søger muligheden for at selvdiagnosticere. Det er vigtigt, at den teknologi, de anvender, er godkendt og anerkendt af læger. Mange mennesker, der lever med kroniske sygdomme, ved, hvor vigtigt det er at kende værdier, der fortæller om deres tilstand og har relevans for deres behandling. Måske anvender de allerede apparater, de har fået udleveret af det offentlige sundhedsvæsen, men diagnosticeringen eller opfølgningen sker måske med måneders mellemrum, når de møder op til kontrol og får svar, når en læge har set på deres data. Når borgere i højere grad kan teste og monitorere sig selv løbende, bliver de mere bevidste om deres egen tilstand, de genererer flere data, og de får et mere validt udgangspunkt for at tale med hos lægen.

Samtidig kan den offentlige sundhedssektor forbedre patientoplevelsen gennem mere effektive processer og personaliseret medicin og behandling, og der er meget at spare, hvis man kan

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

På trods af sin beskedne størrelse er Egoo som det eneste apparat af sin art godkendt og reguleret efter det såkaldte IVDR-regulativ (In Vitro Diagnostic Regulation) på linje med apparater i centrallaboratorier.

få borgerne til at foretage testene derhjemme,” siger Thomas Warthoe.

Digital brugerplatform På trods af sin beskedne størrelse er Egoo som det eneste apparat af sin art godkendt og reguleret efter det såkaldte IVDR-regulativ (In Vitro Diagnostic Regulation) på linje med apparater i centrallaboratorier. Egoo.health kombinerer en digital brugerplatform med et nyt personligt diagnostisk instrument, der er brugervenligt nok til, at patienter selv kan udføre den nødvendige blodprøve eller andre prøver og aflæse resultatet umiddelbart efterfølgende via en smartphone, hvor patientens data bliver præsenteret og sammenlignet med patientens historiske resultater og andre relevante målepunkter. ”I dagens sundhedsvæsen bliver der ikke allokeret ressourcer til at teste lige så meget på borgere, som den nye teknologi giver mulighed for. I dag kan vi relativt nemt teste på biomarkører som dna, protein, hormoner og enzymer. Vi vil gerne demokratisere almindelige menneskers adgang til de helbredsdata, som betyder mest for dem, uanset om de er diabetikere, lider af leddegigt eller har hjertekarsygdomme.” Egoo har en meget kompleks optik og kombinerer en række udbredte måleprincipper som fluorescens og absorbans. Pt. kan Egoo måle cirka 80 procent af alle biomarkører i blod-, næse- og svælgprøver, og hovedproduktet i disse corona-plagede tider er altså en 30-minutters PCR-måling af markører for SARS-CoV-2, som den aktuelle variant af coronavirus formelt hedder.

Stort potentiale Thomas Warthoe og hans medstiftere Peter Warthoe og Lars

Bangsgaard har 30 års erfaring med at udvikle små apparater til diagnostik. Selskabet Qlife er deres fjerde virksomhed på en lang rejse, der startede med virksomheden Display Systems Biotech i begyndelsen af 1990’erne. ”Dengang beskæftigede vi os specifikt med genteknologier, og generelt har vi altid arbejdet med teknologier, der kan understøtte diagnosticering ved at detektere forskellige ting, og forsøgt at gøre apparaterne mindre, mere præcise og brugervenlige.”

Flere test har vist, at den kliniske kvalitet af de selvbetjente tests via Egoo er meget høj, og potentialet i at digitalisere både analyse og monitorering af patientens data vurderes til at være enormt. På den baggrund fik Qlife i 2019 kapital i ryggen fra KMD Ventures, som er it-selskabet KMD’s investeringsselskab, og PreSeed Ventures, som har 20 års erfaring med at finansiere og udvikle danske vækstselskaber helt fra de tidligste stadier.

Efterfølgende har Qlife rejst yderligere kapital til sin markedsintroduktion ved at blive noteret på Nasdaq-børsen First North i Stockholm.

Hjemmeprodukt på vej Lige nu er Egoo kun godkendt til professionel brug, således at apparatet skal betjenes af en person med en vis sundhedsuddannelse, for eksempel laborant, SOSU-assistent eller sygeplejerske. ”Vi arbejder på at blive godkendt til hjemmebrug, og vi regner med, at det vil ske i løbet af 2022, hvor vi også vil være klar med et hjemmeprodukt til borgerne. På sigt kan man også forestille sig, at vores løsning er en mulighed for virksomheder, der vil tilbyde deres medarbejdere en nem test i forhold til covid-19

eller andre sygdomme, der har betydning for medarbejderne, virksomheden og samfundet generelt,” siger Thomas Warthoe.

FAKTA Egoo.health er en platform, som gør det nemt og billigt at foretage analyser af biomarkører.

Brugerne kan selv udføre analyserne på et lille medicinsk måleapparat og får efterfølgende leveret testresultaterne direkte på deres smartphone, hvor data præsenteres og sammenlignes med patientens historiske resultater og andre relevante målepunkter.

Egoo kombinerer en række udbredte måleprincipper, hvilket fører til stor fleksibilitet og nøjagtighed. Egoo.health opfylder alle officielle krav til IVDR og medicinsk udstyr. Platformen er aktuelt designet til at kunne måle op til 80 procent af alle kendte biomarkører og kan blandt andet bruges til hjerte-kar-sygdomme, diabetes og inflammatoriske sygdomme.

Læs mere på www.egoo.health

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Carelink har en afdeling med over 500 medarbejdere, der står for plejen af respiratoriske borgere, som er flyttet fra sygehuset til deres egne hjem. En løsning, som både er billigere og giver borgerne højere livskvalitet.

EN STÆRK PRIVAT AKTØR TAGER ANSVAR FOR FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR Danmarks hurtigst voksende healthcare-virksomhed, Carelink-gruppen, stræber med ny strategi efter at blive den uomgængelige samarbejdspartner for et offentligt system, der ikke kan løfte fremtidens store plejebyrde alene.

U Af Peter Klar

den et gennemgribende samarbejde med stærke private aktører kan den danske social- og sundhedssektor ikke løse fremtidens store udfordringer og fortsat levere service på et niveau, borgere og patienter vil være tilfredse med.

Men selv om private aktører i de kommende år vil levere endnu flere sundhedsydelser til danskerne end i dag, kan udviklingen af sundhedssektoren aldrig blive et spørgsmål om et enten-eller mellem offentlig og privat service, understreger Brian Rosenberg, direktør for den hurtigst voksende danske healthcare-virksomhed, Carelink: ”For os er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem det offentlige og private. Det private kan ikke løfte den her opgave alene.

Omvendt forbeholder vi os også retten til at sige, at det kan det offentlige heller ikke.”

Vifte af healthcare-løsninger Carelink blev grundlagt i 2007 som vikarbureau inden for sundhedssektoren og er siden vokset til at være en landsdækkende virksomhed med 5.000 læger, 12.000 social- og sundhedsfaglige medarbejdere og over 500 respiratoriske hjælpere.

Og de tider, hvor Carelink identificerede sig med at være vikarbureau, er forbi. I dag er Carelink-gruppen gennem løbende konsolidering en healthcare-virksomhed, der leverer en bred vifte af højt kvalificerede løsninger inden for alle grene af social- og sundhedssektoren.

Og når Carelink-gruppen med en ny strategi gerne vil være endnu større, er det også for sundhedsvæsenets og borgernes skyld, understreger bestyrelsesformand Jens Heimburger. ”I Carelink ser vi to stærke drivere i udviklingen. For det første vil andelen af borgere over 65 stige markant. For det andet vil

fremtidens pensionister stille stigende krav til pleje og pasning.

Det vil presse den kommunale økonomi voldsomt, og samtidig skal der mange flere hænder til end i dag, for ikke alt i vores sundhedssektor kan digitaliseres. Der vil stadig være et stort behov for menneskelig kontakt.

For os er det et spændende felt at drive forretning på. Samtidig ser vi det som vores samfundsansvar at melde os på banen som mulig samarbejdspartner for pensionsselskaber og andre private og offentlige stakeholdere på sundheds- og plejeområdet, for det offentlige system vil bryde sammen, hvis den ved egen kraft skal leve op til de behov og krav, fremtidens pensionister vil have,” siger Jens Heimburger.

Løfte standarden Derfor er der ifølge Carelink brug for yderligere konsoliderin-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

15

Carelink modtog sammen med Falck og Danske Regioner Dansk Erhverv-Prisen 2021 for det offentlig-private samarbejde omkring den nationale Covid-19 teststrategi.

For os er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem det offentlige og private.

Det private kan ikke løfte den her opgave alene. Omvendt forbeholder vi os også retten til at sige, at det kan det offentlige heller ikke.

BRIAN ROSENBERG, DIREKTØR CARELINK

ger blandt private danske sundheds- og omsorgsvirksomheder, for hvis ingen danske selskaber er stærke nok til at indgå tunge, varige partnerskaber med det offentlige, vil der komme bejlere fra udlandet. Først og fremmest fra Sverige, hvor mange års liberalisering af omsorgssektoren har resulteret i nogle meget store og børsnoterede private firmaer på plejeområdet.

For Carelink handler det derfor ikke længere kun om at understøtte det offentlige med vikarer fra time til time, men om at udvikle og levere hele løsninger, der løfter standarden, hvor det er nødvendigt, og hvor det offentlige ikke formår at gøre det alene.

Livskvalitet og aflastning ”Et godt eksempel er vores afdeling med over 500 medarbejdere, der står for plejen af respiratoriske borgere, som er flyttet fra sygehuset til deres egne hjem. En løsning, som både er billigere og giver borgerne højere livskvalitet. Vi gør det samme for børn og unge med selvskadende adfærd eller andre udfordringer. De røg tidligere ind og ud af psykiatriske hospitaler, og det er ikke nødvendigvis der, behandlingen sker stærkest. Vi sørger for, at behandlingen i stedet sker i trygge omgivelser i eget hjem. Igen er der flere gevinster. De unge får en højere livskvalitet, og vi aflaster det offentlige system. Den slags værdiskabende partnerskaber indgår vi gerne mange flere af,” siger direktør Brian Rosenberg.

Kontinuerlige samarbejder Gennem sit lægevikarbureau Medflex er Carelink-gruppen et vigtigt værktøj, når sundhedssektoren skal løse de tilbagevendende udfordringer med mangel på lægefagligt personale.

Medflex har læger inden for hvert specialområde, og selv om Medflex gerne løser et bemandingsproblem med kort varsel, er

det også på dette område ambitionen at etablere flere kontinuerlige samarbejder. ”Det handler ikke kun om, at vi kan løse problemet med mangel på alment praktiserende læger og speciallæger i nogle geografiske områder. Der kan også være udfordringer med at tiltrække og fastholde speciallæger og sikre et tilstrækkeligt højt fagligt niveau på hospitaler, som måske er i fare for at blive lukket.

Det skader arbejdsmiljøet og bliver en selvforstærkende negativ spiral, hvor potentielle nye medarbejdere har svært ved at se deres fremtidsmuligheder ved at blive fastansat,” siger direktør i Medflex, speciallæge Claus Christian Louring.

Han peger også på, at Medflex gennem sin tværfaglighed kan levere effektive helhedsløsninger kendetegnet ved korte kommunikationsveje mellem læger og plejepersonale.

Flere skal uddannes til sektoren Også den offentlige plejesektor mærker i disse år manglen på arbejdskraft, og for Carelink består opgaven nu og i fremtiden ikke kun i at hjælpe med vikarer, men i at bidrage til uddannelsen af helt nye medarbejdere i sektoren. ”Vi har også en interesse i at få flere SOSU-assistenter ud i plejesektoren. Derfor har vi indgået et samarbejde den private ak-

tør Marselisborg Work & Life, som arbejder med jobskabelse, for at løfte nogle af de grupper, som ikke er i beskæftigelse, ind i SOSU-fagene. Det kommer vi til at arbejde meget med, og derfor har vi også rakt ud til landets SOSU-skoler,” siger Brian Rosenberg.

Andre arbejdsvilkår Endelig er der den faktor, at stadig flere medarbejdere i sundheds- og plejesektoren søger mere fleksible arbejdsvilkår end den traditionelle fastansættelse i det offentlige system. ”Vi vil gerne skabe private løsninger, så vi kan fastholde både sygeplejersker, læger, SOSU-assistenter og andre i deres fag, men på andre arbejdsvilkår og andre måder. Flere sundhedsprofessionelle søger et mere fleksibelt og afvekslende arbejdsliv.

De kan godt lide, at de nærmest er en del af et ”SWAT-team”, der rykker ind og løser en vigtig opgave og så går videre til en ny opgave. Som privat virksomhed har vi mulighed for at skrue nogle anderledes arbejdsvilkår sammen. Jeg sagde bevidst ”anderledes”, for de er ikke nødvendigvis bedre i alles øjne, men de tilfredsstiller efterspørgslen fra mange af de sundheds- og plejemedarbejdere, som bliver afgørende for kvaliteten af fremtidens sundhedsvæsen i Danmark,” siger Brian Rosenberg.

I Carelink’s Børn & Unge afdeling hjælper vi sårbare børn og unge på en lang række områder fra selvskadende adfærd til multihandicap

FAKTA Carelink er Danmarks hurtigst voksende leverandør af omsorg til borgere og patienter i social- og sundhedssektoren. Med flere end 13.000 kompetente vikarer og teammedarbejdere tilknyttet, er vi blandt landets absolut største formidler af de rette sundhedsfaglige medarbejdere til de rette pleje- og sundhedsopgaver.

Vi dækker hele landet og vores dygtige kollegaer varetager hver dag tusindvis af social- og sundhedsfaglige opgaver overalt i Danmark.

Læs mere på www.carelink.dk

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Björk Gudlaugsdóttir, Implementation Consultant hos NOVAX, taler dagligt med sundhedsplejen rundt om i landet og får input til, hvordan systemet kan blive bedre.

HVILKEN FORSKEL GØR SUNDHEDSPLEJEN HOS JER?

Behovet for data er større end nogensinde. Bevillinger afhænger af dokumentation, og indsatser på sundhedsområdet blandt børn og unge er betinget af input fra både frontlinjepersonale og ledende sundhedsplejersker. Den nødvendige data til dokumentation i sundhedsplejen er blevet indsamlet i NOVAX’ journalsystem i over 15 år, og med deres nuværende database kan NOVAX A/S levere det bedste overblik på hele sundhedsplejeområdet.

F Af Peter Klar

or 15 år siden introducerede NOVAX A/S et værktøj til sundhedsplejen, der skulle gøre op med den fysiske journal. Værktøjet var dengang primært til indtastning af data på de børn og unge, som sundhedsplejerskerne dagligt tilså.

Her blev de mest essentielle ting dokumenteret og havde til formål at centralisere viden og journaler.

Og som alting er, så var det en omvæltning for de fleste at skulle taste data ind på en computer, fremfor hurtigt at notere det ned på et papir. Spoler vi frem til i dag, har tiden og indsatsen for at samle data i centrale databaser gjort en stor forskel.

Bliv klogere på, hvordan I arbejder, og de resultater I opnår 15 års ihærdig indtastning af data fra landets sundhedsplejersker er blevet samlet i en database. Det er data, som viser alt fra antal fødsler sidste måned, vækstmålinger og trivsel ved udskoling. Og data er bedst, når det danner grundlag for sammenligning. Derfor udviklede NOVAX Danmarksbørn – et statistikmodul, som giver kommuner mulighed for at måle og evaluere på deres børn og unge, så de ugentligt, månedligt og årligt kan følge udviklingen af deres indsatser. ”Kommunerne har altid haft adgang til Danmarksbørn, men de og deres lokalpolitikere er blevet stadig mere opmærksomme på, hvordan data kan hjælpe dem med at blive klogere på, hvordan de arbejder, og hvilke resultater de opnår,” udtaler Björk Gudlaugsdóttir, Implentation Consultant, hos NOVAX A/S.

FAKTA NOVAX A/S har i mere end 30 år leveret elektroniske journalsystemer til en række højt specialiserede faggrupper i den danske sundhedssektor. De driftsstabile journalsystemer fra NOVAX A/S understøtter kundernes faglighed og effektiviserer arbejdsgange, både i kommunalt regi og i den primære sektor. I NOVAX-systemet er brugervenlighed, tilgængelighed, effektivitet og overblik naturlige omdrejningspunkter.

Se mere på www.novax.dk

”

Kommunerne har altid haft adgang til Danmarksbørn, men de og deres lokalpolitikere er blevet stadig mere opmærksomme på, hvordan data kan hjælpe dem med at blive klogere på, hvordan de arbejder, og hvilke resultater de opnår BJÖRK GUDLAUGSDÓTTIR, IMPLENTATION CONSULTANT NOVAX A/S

Data gjort nemt Med den enorme mængde data samlet i deres database kan NOVAX A/S tilbyde et hav af statistikker og rapporter. Men det er ikke ensbetydende med, at det skal være kompliceret at danne sig et overblik, fortæller Björk Gudlaugsdóttir. ”Vi gør det justerbart, så slutbrugerne selv kan bestemme, hvilke tal de trækker. Vi leverer rammerne, så slutbrugerne inden for gældende lovkrav selv kan registrere det, de ønsker at trække tal på senere.” Den kommende udgave af Danmarksbørn byder desuden på et moderne og brugervenligt design, som er blevet udarbejdet i samarbejde med brugerne af systemet.

Beslutninger skal være datadrevne Via Danmarksbørn har ledere, konsulenter, administrativt personale og superbrugere i sundhedsplejen direkte adgang til de registreringer, som de laver.

Det giver øget motivation til at registrere og mulighed for at målrette registreringer baseret på ønsket viden. Det kunne eksempelvis være at se på børns trivsel – er der kommet flere overvægtige børn? Indikerer børnene en større grad af mistrivsel? Hvor mange fødsler har vi haft den sidste måned?

Man kan få et overblik over ydelser, som kan præsenteres for lederne og politikerne i jeres kommune. Mange beslutninger i dag er datadrevne. Her kan frontlinjepersonale være med i processen og fremstille de relevante data. Og så sikrer I jer, at data bliver registreret korrekt, når alle forstår, hvorfor det skal gøres.

Det er data som denne, der gør det muligt for jer at træffe de rigtige beslutninger og få bevillinger til at understøtte indsatserne, og i sidste ende levere resultater.

Forskning og samarbejde til gavn for nationale og kommunale initiativer Det er ikke kun de ledende sundhedsplejersker og lokalpolitikerne, som har gavn af den massive mængde data. Forskere i hele landet benytter data til at skaffe ny viden og bidrage til nationale handleplaner for børn og unge.

I dag har 88 ud af landets 98 kommuner NOVAX’ journalsystem og statistikmodulet Danmarksbørn. Og fordi data er blevet indsamlet så grundigt, og over så mange år, er detaljegraden af data af meget høj værdi.

Det betyder, at Danmarksbørn dækker et behov for data på sundhedsområdet, hvor de nationale registre ikke slår til. ”De nationale registre omfatter ikke sundhedsplejerskers kontakt til børn og forældre. I stedet kan forskere så koble Danmarksbørn op på nogle andre af de nationale registre, vi har i Danmark,” udtaler Björk Gudlaugsdóttir.

NOVAX A/S arbejder nu på at udbrede den store succes med opsamling og udnyttelse af data i sundhedsplejen til andre faggrupper, hvor NOVAX A/S er til stede med elektroniske journalløsninger.

88 ud af 98 kommuner benytter i dag NOVAX’ journalsystem til registreringer og indtastning af data og er alle med til at bidrage til Danmarksbørn-databasen.

17

Foto: Juha Sakinen

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

NATURENS LYD I HVERDAGEN

Hospitaler er bygninger, hvor lofter, vægge og gulve ofte har hårde og reflekterende overflader. Når det drejer sig om lyd, betyder det, at der ikke er noget til at absorbere den. Lyden kastes rundt og spredes overalt, og det øger støjniveauet og gør det vanskeligt at slappe af og føre normale samtaler.

D

et er et faktum, at et højt lydniveau på hospitaler og bygninger inden for sundhedssektoren forringer søvnen og øger stress og hjertefrekvens. Eller med andre ord: støj udgør et alvorligt helbredsproblem.

Akustikløsninger til alle rum og hygiejnekrav Det behøver ikke at være sådan. Der findes akustikløsninger til lofter og vægge, som overholder kravene til hygiejne i ethvert hospitalsmiljø, lige fra intensivafdelinger og operationsstuer til patientstuer og lufttætte laboratorier. Det betyder, at patienter og personale ikke længere skal udholde dårlige miljøer. I stedet kan vi få udendørs miljøet inden for på en sikker måde for at øge trivsel, effektivitet, hvile og rekonvalescens.

Akustikløsninger baseret på hygiejnekrav Den rette akustikrenovering af bygninger er meget vigtig for både patienter og personale. Undersøgelser viser, at fordelene ved god akustik er mange: • En generel bedre plejekvalitet • Nedsat blodtryk • Forbedret søvnkvalitet • Reduceret forbrug af smertestillende medicin • Nedsat stressniveau • Forbedret trivsel og øget effektivitet hos personalet Ecophon HygieneTM tilbyder et bredt udvalg af løsninger, der passer til miljøer med strenge krav til hygiejnen. Alle overflader kan desinficeres og er skimmel- og bakterieresistente.

Grundlæggende princip på nyt finsk hospital: Patienten først Det nybyggede Hospital Nova i byen Jyväskylä, er med sine 106.800 m2 og 3.000 medarbejdere et af Finlands største hospitaler.

“Det har været en enorm opgave, der involverer stort set alle funktioner i sundhedsdistriktet. Formålet har været at skabe et specialiseret sundhedsmiljø af høj kvalitet, som er sikkert og sundt for både medarbejdere og patienter”, siger Jari Ilves, projektleder for design og konstruktion hos Central Finland Health Care District.

Patienten først-princippet betyder, at patienten ikke skal flyttes rundt mere end højst nødvendigt. I stedet er designet tilpasset, så personalet arbejder og rokerer omkring patienten. På Hospital Nova arbejder akutbehandling, primær sundhedspleje, speciel sundhedspleje og sociale serviceydelser sammen som én patient-orienteret enhed.

“Under planlægningsprocessen har vi anvendt eksperter sammen med slutbrugerne. Sammen har de udviklet nye løsninger til at understøtte de processer, der er vigtige for et nyt hospital”, forklarer Jari Ilves.

Forskellige afdelinger kræver specielle krav til alle anvendte materialer “Vedligeholdelse er meget vigtig i sundhedsplejemiljøer. Alle absorbenter skal være nemme at rengøre og lette at åbne og fjerne. På den anden side skal de have de krævede akustiske absorptionsegenskaber og også være pæne at se på. Det var en udfordring. Men vi har fundet løsninger, der tilfredsstiller både øje og funktion. Vi anvender ca. 20 forskellige absorbenter, afhængigt af funktion og miljø.”

“Kravene til lydmiljøer på hospitaler er fastlagt ved finsk lov.

Men der er mange områder på et hospital, hvor man har brug for en mere detaljeret planlægning og indretning af lydmiljøet.

Vi forventer kvalitet, og Ecophons løsninger på Hospital Nova imødekommer vores krav,” fastslår Jari Ilves.

På Ecophons hjemmeside kan du læse mere om projektet i Finland samt finde meget mere materiale omkring vores HygieneTM løsninger og bæredygtige profil.

FAKTA Bæredygtighed som kompas Saint-Gobain Ecophon bidrager til et godt indendørsmiljø til arbejde, helbredelse og læring. Det gør vi ved at udvikle, producere og levere akustiske produkter og systemer, der er designet på basis af den naturlige udvikling af menneskets hørelse – ved at efterligne en udendørs lydoplevelse inden døre, fordi det nu engang bare er bedre for mennesker.

Vores løfte ”A sound effect on people” på enhver tænkelig måde er noget, vi gør med stolthed. Dette løfte gør hver enkelt af os til en lidenskabelig fortaler for vigtigheden af rumakustik til gavn for menneskers trivsel – uanset sted, aktivitet eller behov.

Ecophon akustiklofter lever op til de strengeste krav for indeklima certificeringer og standarder i byggeindustrien.

Kontakt os for professionel rådgivning på tlf. 36 77 09 09 eller læs mere på ecophon.dk

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANSK VACCINESELSKAB GODT PÅ VEJ MED NY VACCINE MOD GBSBAKTERIER TIL GRAVIDE KVINDER Vaccineselskabet MinervaX står på tærsklen til endnu en runde fase 2 forsøg i bestræbelserne på at udvikle en effektiv vaccine mod gruppe B streptokokker. Læs om sygdommen, vaccinen og Davids kamp mod Goliat.

O

Redaktion: John Bo Northroup p til 15-20 pct. af alle mennesker bærer gruppe B streptokokker i tarmen, og i skeden hos kvinder, som en del af normalfloraen. Bakterien kan komme og gå, men særligt for gravide frembyder GBS-bakterien problemer. Kolonisering af gravide kvinder med GBS-bakterien kan føre til sene aborter, for tidlig fødsel og endda dødsfødsler. GBS-bakterien kan også føre til livstruende infektioner hos nyfødte i de første tre måneder af livet og forårsage alvorlige lidelser som lungebetændelse, sepsis (blodforgiftning) og meningitis, hvilket kan føre til død eller livslang invaliditet. GBS-bakterier menes at være ansvarlig for så meget som 50 pct. af de konstaterede livstruende infektioner hos nyfødte og 80 pct. af meningitistilfælde i de første tre måneder af barnets liv, og bakterien påvirker ca. 1 ud af 2.000 nyfødte babyer i den vestlige verden. I den tredje verden er incidensen en hel del højere. ”Det kan virke som en stor indsats for at redde et forholdsvist lille antal liv. Men når man først har stået overfor en baby, som lider af alvorlig GBS infektion, så forstår man, hvorfor det giver mening at udvikle en effektiv vaccine,” siger Per Fischer, CEO for biotekselskabet MinervaX, som arbejder på at komme de negative effekter af GBS-bakterier til livs og på globalt plan er der tale om et stort antal målt på hoveder. Årligt menes GBS-bakterier at forårsage 320.000 tilfælde af alvorlige infektioner hos nyfødte børn, 60.000 dødsfødsler, 3,5 mio. for tidlige fødsler og 10.000 babyer, der lider af langvarig neurologisk skade.

Behandling med antibiotika kan ikke fortsætte Den nuværende forebyggende behandling imod GBS-bakte-

rien består i brug af antibiotika, der doseres under fødslen til kvinder, som bærer GBS-bakterien sent i graviditeten, eller er i risiko herfor. Denne form for forebyggelse blev indført i USA omkring år 2000, hvor man aktivt screener gravide kvinder sent i graviditeten for tilstedeværelse af GBS i tarm og skede. I USA ender ca. 20 pct. af alle gravide kvinder med at modtage forebyggende antibiotikabehandling. I Europa foretager man typisk en risikovurdering og resultatet er, givetvis under påvirkning af forsigtighedshensyn, at helt op til 30 pct. af de gravide kvinder modtager denne behandling.

I forhold til GBS-infektioner, der opstår inden for babyens første seks dage, har antibiotikabehandlingen vist sig at reducere forekomsten med ca. 80 pct. Men antibiotikabehandlingen virker ikke i forhold til sene aborter, dødsfødsler eller for tidlig fødsel, da disse forekommer inden den forebyggende antibiotika gives.

Behandlingen har heller ingen indvirkning på lidelser, der opstår i alderen fra syv dage til tre måneder, hvor risikoen for meningitis er størst. Hele 50 pct. af de børn, der får meningitis i livets første måneder, døjer med langvarige følger såsom hjerneskade, cerebral parese, alvorlige indlæringsvanskeligheder, høretab eller blindhed.

Dertil kommer, at antibiotikabehandlingen af de gravide kvinder i realiteten kun finder sted i høj- og mellemindkomstlande. Endelig er der et langt bredere problem, der knytter sig til udbredt brug af antibiotika. Og det handler om den frygtede resistens. ”Effekten af antibiotikabehandlingen er truet af en desværre voksende forekomst af antibiotikaresistens. Problemet har været størst for kvinder som ikke tåler penicillin, men der ses nu også en begyndende resistens imod penicillin hos GBS-bakte-

rierne, og når denne slår igennem, får vi for alvor problemer,” forklarer Per Fischer.

I et land som Den Dominikanske Republik, med en af verdens højeste forekomster af GBS-bakterien, har man allerede taget hul på andengenerationsantibiotika, men det er en skidt udvikling, og al sagkundskab, herunder WHO, slår meget på tromme for helt generelt at dæmpe brugen af antibiotika i sygdomsbehandlinger, netop af frygt for stigende resistens og de meget store problemer, det vil medføre.

Derfor behov for vaccine Det betyder, at der er et oplagt behov for en anden løsning. Løsningen går ud på at opfinde en vaccine. ”Udfordringen er, at mange GBS-infektioner opstår meget tidligt efter fødslen, og at man derfor ikke kan nå at vaccinere den nyfødte og beskytte imod infektionen. Derfor skal vaccinationen finde sted mens barnet stadig ligger i moderens mave, og kan optage moderens antistoffer,” forklarer Per Fischer.

For blot ti år siden var der en generel bekymring mod at vaccinere gravide kvinder, men den tænkning har ændret sig. I dag vaccinerer man rask hen i både 2. og 3. trimester af graviditeten mod eksempelvis kighoste og influenza, og i USA og mange vestlige lande modtager mere end 60 pct. af de gravide forskellige typer vaccinationer. Som bekendt er de gængse COVID-19 vaccinationer også frigivet til brug for gravide. ”Hvis og når det lykkes os, at bringe vores GBS-vaccine til markedet, så er det hensigten at alle gravide skal vaccineres. Rationalet er, at de fleste kvinder vil være koloniseret med GBS på et tidspunkt i løbet af graviditeten, og man ønsker at beskytte imod de problemer, som bakterien kan forårsage både i løbet af graviditeten og i det nyfødte barn. Vi har en god formodning

Per Fischer, CEO MinervaX

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

”

Det kan virke som en stor indsats for at redde et forholdsvist lille antal liv. Men når man først har stået overfor en baby, som lider af alvorlig GBS-infektion, så forstår man, hvorfor det giver mening at udvikle en effektiv vaccine PER FISCHER, CEO BIOTEKSELSKABET MINERVAX

om, at vores vaccine vil være effektiv mod lidelser i såvel den tidlige som den senere fase af babyens liv. Dette skyldes at vi har gennemført studier som viser, at netop de børn som udvikler alvorlige infektioner med GBS har lavere antistofniveauer imod de komponenter, vi anvender i vores vaccine end børn, som ikke får infektioner, selvom de er født af mødre som bærer GBS,” understreger Per Fischer.

Går efter bakterien med protein-strukturer GBS-bakterien har mange komponenter på dens overflade, herunder forskellige proteiner og en kapsel lavet af sukkerstrukturer. MinervaX har valgt at gå efter en bestemt familie af proteinstrukturer, og ved at kombinere fire forskellige medlemmer af denne familie i en vaccine kan man opnå en dækning af 99,3 pct. af alle klinisk forekommende isolater af GBS. Det er en kendt sag, at lægemiddelgiganten Pfizer også arbejder på at udvikle en GBS-vaccine, men til forskel for MinervaX, har

FAKTA Hvor kommer gruppe B streptokokker fra?

GBS-bakterier blev oprindelig opdaget i køer i 1930’erne, og forefindes i dag i ca. 7 pct. af danske malkekobesætninger. Siden spredte bakterien sig til mennesker, formodentlig via ikke-pasteuriseret mælk. Nu om dage er gruppe B streptokokker nærmest en normal bestanddel af den menneskelige tarmflora. Et sted mellem 15 og 20 pct. af alle mennesker skønnes at have GBS-bakterier, som i øvrigt kan komme og gå over tid.

Pfizer valgt at fokusere på sukkerstrukturen i bakterien. ”Du kan sige, at det er lidt som David mod Goliat. Pfizer har mange flere ansatte som arbejder på denne vaccine og næsten uendelige økonomiske midler ovenpå deres succesfulde COVID-19 vaccine, men jeg er nu alligevel ganske fortrøstningsfuld i forhold til, at vi har valgt den rigtige teknologiske platform for vores vaccine,” siger Per Fischer.

Det danske vaccineselskab testede i begyndelsen vaccinen i dyr, med positive resultater, og sidenhen også mere specifikt sikkerheden af vaccinen, på gravide dyr. Dernæst blev vaccinen testet i 300 raske frivillige kvinder i England, og nu er selskabet i gang med at teste vaccinen på 200 gravide kvinder i Sydafrika og Uganda.

Selskabet har modtaget stor støtte af flere omgange fra både EU-programmer og den Danske Innovationsfond. En af årsagerne til, at MinervaX vælger at teste i sub-Sahara er, at forekomsten af HIV er ganske udbredt i disse lande. Derved opnår selskabet forhåbentlig at validere vaccinen også i lande, hvor denne type sygdom er udbredt.

Satser på flere heste til fase 3 Nu står MinervaX overfor et yderligere fase 2 forsøg i 270 gravide kvinder i Storbritannien og Danmark med start forhåbentlig i december. I sommeren 2022 forventer MinervaX at have de første resultater fra fase 2 undersøgelserne i Afrika.

Selskabet er også allerede nu i gang med at planlægge fase 3 undersøgelser.

Her vil MinervaX ifølge Per Fischer antagelig fokusere testen på de steder i verden, der har højeste incidens af GBS-bakterien, også fordi det vil nedbringe behovet for antallet af testpersoner.

Den danske vaccinedirektør understreger, at MinervaX aktuelt har finansiering til udgangen af 2023, hvor det hele gerne skulle gå op i en højere enhed.

Samtidig arbejder MinervaX på at have et produktions-setup parat til de potentielt meget store mængder vacciner, der i givet fald skal produceres. ”Vi satser på flere heste i forhold til at skaffe kapital til de dyre fase 3 studier. Det kunne være en børsnotering eller et partnerskab med et større vaccineselskab,” siger Per Fischer, der således holder flere døre på klem.

FAKTA Biotekfirmaet MinervaX er stiftet i 2010 på basis af forskning fra Lunds Universitet. I slutningen af 2020 formåede MinervaX at rejse 350 mio. kr. i ny kapital fra eksisterende og nye investorer til fase-2 udvikling.

De nye investorer er Sanofi Ventures, Wellington Partners, Adjuvant Capital og Industrifonden.

Selskabets oprindelige investorer var Novo Holdings Repair Impact Fund, Sunstone Life Science Ventures og LF Investment.

De har investeret til sammen 550 mio. kr. i den danske biotek-startup.

I den allerførste spæde start var Seed Capital med til at løbe ideen i gang, og siden lykkedes det at få støtte fra to EU- programmer og den Danske Innovagtionsfond til at gennemføre test i England og Afrika. Per Fischer blev ansat som CEO et halvt år efter firmaets grundlæggelse.

I de første år var der ingen fuldtidsansatte, og det er først med den seneste kapitalindsprøjtning, at selskabet har fået mulighed for at mande op til nu 22 medarbejdere, heraf hovedparten ved selskabets base i København, og seks ansatte ved laboratoriefaciliteter i Sverige, og en del deltidsansatte konsulenter.

Læs mere på www.minervax.com

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

I appen ’apoteket’ kan man få et totalt overblik over sin egen og børnenes medicin og recepter, og man kan direkte bede lægen om receptfornyelse.

APOTEKERNE ER EN VIGTIG BRIK I FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN Ny teknologi, lokal forankring og medarbejdere med viden om medicin og sundhed er et godt udgangspunkt for, at apotekerne kan være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen.

D

Af Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening anmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det gælder ikke mindst den offentlige sektor, hvor vi ifølge OECD ligger helt i top. I sundhedssektoren er vi superbrugere af ny teknologi.

Samtidig er der kommet væsentligt flere apoteker til, siden apotekerreformen i 2015 gav mulighed for friere etablering og mere konkurrence i sektoren. Det betyder, at apotekerne i endnu højere grad er tæt på borgerne i deres hverdag.

Med 521 apoteker fordelt over hele landet og et veluddannet personale bestående af dygtige farmaceuter og farmakonomer er apotekerne en vigtig brik i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen og fremtidssikre sundhedsvæsenet.

Behovet for at tænke nyt og styrke sundhedsvæsenet i nærområderne er påtrængende i en fremtid, hvor vi bliver flere ældre og flere med kroniske sygdomme. I det nære sundhedsvæsen skal vi arbejde sammen om at forebygge, at borgerne indlægges. Og vi skal kunne færdigbehandle dem, der udskrives stadig hurtigere fra sygehusene.

På apotekerne har vi især fokus på medicinsikkerhed og forebyggelse. Vi skal forebygge medicinfejl og overmedicinering og sikre, at alle har viden om den medicin, de tager.

Og der er nok at tage fat på. I Danmark er der 1,7 millioner kronisk eller langvarigt syge, som har brug for behandling med

medicin, og 700.000 bruger mere end fem forskellige lægemidler. Forkert medicin, forkert brug af medicin og andre medicineringsfejl betyder hvert år, at 100.000 bliver indlagt.

senet og bedre overensstemmelse mellem ordination og udlevering. Det vil øge medicinsikkerheden og kan være det første skridt på vej mod generisk ordination.

Alle recepter er elektroniske De tider er forbi, hvor man fik en fysisk recept hos lægen, som man tog med hen på et apotek for at hente sin medicin. For stort set alle recepter er i dag elektroniske. Så når lægen har ordineret medicinen, ved apoteket det straks.

Via Det Centrale Tilskudsregister beregnes borgernes medicintilskud ved ekspeditionen, og apoteket afregner med regionerne, så borgerne kun betaler en andel af medicinprisen. På samme måde afregner apotekerne med Sygeforsikringen ”danmark” og kommunikerer med kommunerne om de tilskud, de yder til borgernes medicin.

Det er alt sammen noget, vi tager for givet, fordi det fungerer.

På apotekerne er vi klar til at gå endnu videre. Det Fælles Medicinkort har givet et bedre overblik over borgernes medicin for alle i sundhedsvæsenet. Nu skal vi tage næste skridt og se på recepterne på en ny måde, hvor arbejdsdeling mellem læge og apotek ændres. Så kan lægen i fremtiden koncentrere sig om at vælge den bedste behandling til patienten. Og apoteket kan i dialog med patienten sørge for, at det er det billigste handelsnavn og den optimale pakningsstørrelse, der bliver udleveret.

Det vil give en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæ-

Effektiv logistik er grundlaget for lave priser Apotekerne har automatisk varebestilling, og omkring halvdelen af landets apoteker har investeret i en fremtagningsrobot.

Den skanner alle medicinpakninger og lægger dem på lager – og den finder dem lynhurtigt igen, når der er brug for det.

Det betyder, at apotekets personale bruger mindre tid på at hente varer på lageret og kan koncentrere sig om rådgivning af borgerne. Det har været med til at få den gennemsnitlige ventetid på apoteket ned, så den i dag er nede på omkring 2 minutter.

Den effektive lagerstyring er samtidig en forudsætning for, at vi i Danmark kan have en meget effektiv prismodel med priskonkurrence på apoteksforbeholdt medicin.

Modellen fungerer sådan, at leverandørerne af lægemidlerne kæmper om at være billigst ved en licitation blandt ens lægemidler hver 14. dag. Når et lægemiddel i en gruppe ikke længere er billigst, fjernes det fra apotekets lager, og den billigere variant bestilles hjem. For det er den, apoteket skal udlevere til patienten.

På den måde drives priserne ned af generiske og billigere lægemidler, der overtager markedet, når et patent udløber. Det har givet os nogle af Europas laveste priser på den generiske

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Omkring halvdelen af landets apoteker har en fremtagningsrobot, der skanner alle medicinpakker og lægger dem på lager. Det giver effektiv logistik og korte ventetider, da robotten lynhurtigt kan finde den rette pakning, når en kunde skal bruge den.

kopimedicin, som udgør to tredjedele af den medicin, apotekerne udleverer.

Onlinehandel er i fremgang Det fysiske apotek er vigtigt for borgerne i lokalområdet, men e-handel med medicin og andre apotekervarer er et vigtigt supplement. 83 procent af alle apotekere tilbyder onlinehandel med lægemidler. Der findes to ’rene’ online apoteker, som ikke er tilknyttet noget fysisk apotek, og de øvrige apoteker tilbyder e-handel via fælles løsninger. Onlinehandlen fik et stort boost under corona-nedlukningerne og er støt stigende.

Med en fælles løsning tilbyder apotekerne også online rådgivning på telefon og chat døgnet rundt. Det betyder, at borgerne kan få råd og vejledning fra et apotek 24/7.

Apoteket kan ligge i lommen I foråret lancerede apotekerne appen ’apoteket’. Den giver et totalt overblik over egen og egne børns medicin og recepter, og den giver direkte adgang til at bede lægen om at forny dem.

Man kan også se tilskudsstatus og den pris, man skal betale for medicinen, og man kan se, hvilke apoteker i nærheden der har den medicin, man skal bruge, på lager. Er medicinen ikke på apotekets lager, kan man bede om at få den bestilt hjem, eller man kan oprette en fast bestilling. Desuden bliver der i appen meget snart mulighed for at klikke sig videre til apotekets webshop.

På den måde kan man have apoteket med i lommen. Det letter hverdagen for de næsten 100.000 faste medicinbrugere, der indtil nu har hentet appen.

Dosispakning giver sikker medicin og tid til pleje Apotekerne har dosispakket medicin maskinelt siden 2001.

Medicinen leveres til brugerne i små poser for hvert indtagelsestidspunkt, og poserne hænger sammen i en dosisrulle, der er let at håndtere og eventuelt tage med sig på turen. Medicinen pakkes på otte apoteker, der har indkøbt pakkemaskiner.

De sender videre til de andre apoteker, der har kontakt med patienten og udleverer dem.

33.000 borgere i Danmark får dosispakket deres medicin. Det

er mere sikkert at dosispakke medicin maskinelt i forhold til manuel optælling, og derudover sparer plejepersonalet tid, som kan bruges på pleje. Undersøgelser viser også, at dosispakket medicin øger patientens medicinefterlevelse.

Mange kommuner har allerede taget imod tilbuddet om at lade apotekerne stå for pakningen af borgernes medicin.

Sidste år overgik kommunikation mellem apotek og læge om, hvad der skal i dosispakningen, til en elektronisk løsning i Det Fælles Medicinkort. Det har fjernet en række besværlige arbejdsgange og gjort den bedre og endnu mere sikker. Derfor er der nu grundlag for, at endnu flere kan få dosispakket deres medicin.

Apoteket er den lokale medicinekspert Selvom teknologi fylder meget på et moderne apotek, er det personlige møde og rådgivning om medicin stadig i fokus. Det gælder både, når apoteket udleverer medicin og rådgiver om korrekt brug, og i de stadig flere specialiserede sundhedsydelser, som apotekerne leverer.

Apotekerne tilbyder i dag KOL-patienter en udvidet vejledning i brug af inhalationsmedicin. Nye medicinbrugere og kronikere, der oplever problemer med deres medicin, kan få en samtale om medicinen, apoteket kan genordinere visse typer medicin, og mange borgere bliver hvert år vaccineret på apoteket.

På den måde har apotekerne inden for de senere år påtaget sig opgaver, der øger medicinsikkerheden og aflaster den øvrige sundhedssektor. Apotekernes viden og kompetencer bruges også til at undervise plejepersonale på eksempelvis plejehjem og bosteder i sikker håndtering af medicin, og apotekerne kan hjælpe til med at rydde ud i den medicin, som plejehjemsbeboere ofte får alt for meget af.

I fremtidens sundhedsvæsen skal vi videre ad den vej og skabe strukturer og samarbejder, der sikrer, at alle, der bruger meget medicin, får en medicingennemgang. Vi skal kommunikere bedre om borgernes medicin i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset. Og vi skal arbejde sammen om bedre forebyggelse og nyttiggøre ny teknologi til tidlig opsporing af sygdom.

På apotekerne er vi klar til mere, når vi sammen skal løse de udfordringer, det nære sundhedsvæsen står over for.

21

Dosispakning af medicin øger patientens medicinefterlevelse og sparer plejepersonalets tid. Medicinen pakkes maskinelt og leveres i små poser til hvert indtagelsestidspunkt, så man trækker en pose af rullen, når det er tid til at tage medicinen.

”

Selvom teknologi fylder meget på et moderne apotek, er det personlige møde og rådgivning om medicin stadig i fokus.

Det gælder både, når apoteket udleverer medicin og rådgiver om korrekt brug, og i de stadig flere specialiserede sundhedsydelser, som apotekerne leverer.

FAKTA Siden reformen af Apotekerloven i 2015 tillod apotekerne at konkurrere indbyrdes og etablere flere apoteker, er antallet af apoteker herhjemme steget med 67 procent - fra 312 til 521. Det svarer til, at der er åbnet omkring tre nye apoteker hver måned. Samtidig er apotekernes åbningstider øget, ventetiden er faldet, og kundetilfredsheden er steget.

Der er over 3.000 farmakonomer og farmaceuter på landets apoteker, der er ejet af farmaceutuddannede apotekere.

Læs mere på www.apotekerforeningen.dk

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ULIGHEDEN INDENFOR SUNDHED STIGER Svage grupper i befolkningen er mere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere – og problemet er voksende. Men det kan løses, hvis vi bliver bedre til at bringe sundhedsdata i spil.

A

At sociale vilkår har betydning for menneskers sygdom, levetid og livskvalitet, er måske ikke en nyhed for mange. Alligevel er Sundhedsstyrelsen rapport ”Social ulighed i sundhed og sygdom” ubehagelig læsning.

Her kan man bl.a. læse, at uligheden indenfor sundhed vokser i Danmark. Dødeligheden blandt dem med en videregående uddannelse er de sidste 30 år mindsket i en takt, som er tre gange højere end dem med blot en folkeskole bag sig. Så de veluddannede lever markant længere end de lavest uddannede.

Samtidig viser rapporten, at antallet af syge indenfor flere typer af kræft, KOL, alkoholskader og andre sygdomme stiger – hvis man altså er lavuddannet.

Der er også en betydelig ulighed i overlevelsesraten, når man først er blevet alvorligt syg. Fem år efter en diagnose er dødeligheden 30-80 % højere for de, som har grundskole som højest uddannelsesniveau, sammenlignet med dem som har en videregående uddannelse. Og det er på trods af, at der ofte findes effektive behandlinger på alle disse områder.

Også efter et sygdomsforløb er uligheden blevet større i Danmark. Risikoen for ikke at komme i arbejde efter et sygdomsforløb er 2 til 4 gange højere, hvis man kun har folkeskole i forhold til dem, der har en videregående uddannelse.

Et dansk velfærdsparadoks Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande en forholdsvis lav grad af indkomstulighed sammenlignet med andre europæiske lande, hvilket bl.a. hænger sammen med den skandinaviske velfærdsmodel. Alligevel har vi en høj grad af ulighed, når det handler om sundhed. Hvorfor?

Forklaringer på uligheden handler om mange ting. Man skal både kigge på årsagerne til, at man bliver syg, ens egen sårbarhed og på uligheden i de forhold, som påvirker forløb og konsekvenser af sygdom, inklusive sundhedsvæsenets ydelser.

Så det er ikke en nem formel at håndtere.

Men en sundhedsmæssig ulighed vil aldrig være til gavn for samfundet eller den enkelte borger. Samfundsskabt ulighed i sundhed er og kan kun være

uhensigtsmæssig, og vi bør derfor gøre en særlig indsats for at reducere denne ulighed.

Spørgsmålet er så, om vi kan digitalisere os ud af uligheden? Nok ikke helt. Men digitalisering er et værktøj, der kan være med til at minimere udfordringerne.

Digitalisering kan få uligheden væk Digitalisering kan både øge og mindske ulighed, men fordelene ved digitale løsninger er langt større end risici. Specielt når digitaliseringen tilbydes til alle i samfundet. Derfor er spørgsmålet ikke om vi skal digitalisere, men hvordan vi skal gøre det.

Digitale løsninger kan gøre det lettere at komme i kontakt med sundhedsvæsenet. Der findes allerede gode videoløsninger, som flere danskere har prøvet dem under corona-nedlukningen.

Uligheden i sundhedsvæsenet knytter sig ofte til sygdomme som kræft, overvægt samt kroniske sygdomme. Men også her kan digitale løsninger hjælpe både med forebyggelse, tidlig opsporing, effektiv behandling og genoptræning samt hjælp til at leve med sygdommen.

Særligt i perioderne før og efter selve behandlingen – hvor sundhedsvæsenet har svært ved at nå borgerne – har de digitale værktøjer et kæmpe uindfriet potentiale.

For eksempel arbejder man på at anvende kunstig intelligens til at opspore begyndende forværringer hos KOL-patienter, så man kan sætte ind inden det fører til en indlæggelse.

Og på sygehus Lillebælt arbejder man med at bruge algoritmer til at opspore kræft langt tidligere, end en læge ville kunne opdage det.

Nøglen ligger i øget anvendelse af de gode danske sundhedsdata. Og ikke bare sundhedsvæsenets data, men også borgernes egne data, som i stigende grad indsamles fra telefoner, ure, mv.

Med udgangspunkt i de mange danske sundhedsdata, kan vi udvikle sundhedsløsninger der er mere personlige og rammer bedre, så landsdækkende kampagner kan erstattes af målrettede og skræddersyede indsatser for den enkelte.

På den måde kan vi tidligere opdage sygdom og sætte proaktivt ind før den udvikler sig – og vi kan holde borgerne i gang med genoptræning og de nødvendige livsstilsændringer.

FAKTA FAKTA Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske.

Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Læs mere på www.itb.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

DANSKE SYGEPLEJERSKER:

SUNDHEDSSYSTEMET ER VED AT KOLLAPSE – MANGLEN PÅ PERSONALE ER MASSIV Sundhedsvæsenet kan ikke hænge sammen uden personale. Realiteten er barsk, for lige nu kan hver anden opslået sygeplejerskestilling ikke besættes, og et væsentligt løft af grundlønnen er nødvendigt for at kunne fastholde og rekruttere personale, lyder det fra interesseforeningen Danske Sygeplejersker.

”

Af Louise Jebsen

Manglen på sygeplejersker er blevet påtalt gennem flere år. Vi er nået til et punkt, hvor det ikke er et spørgsmål om, hvad der Kan gøres for at fastholde og rekruttere personale, det er at spørgsmål om, hvad der Skal gøres.”

Sådan lyder det fra foreningen Danske Sygeplejersker, der ser sig selv som et aktivistisk supplement til den etablerede fagbevægelse. ”Foreningen er dannet ud af et vakuum, hvor mange sygeplejersker har været frustrerede over, at grundlønnen i sygeplejefaget ikke matcher andre fag i det offentlige med samme ud- dannelsesniveau,” lyder det. Og den ”udspringer sig af et behov for at lægge et massivt pres på politikerne i forhold til at tage sundhedsvæsenets tilstand alvorligt,” Nanna Susé – medstifter og bestyrelsesmedlem i Danske Sygeplejersker – påpeger, at det rigtige sted at starte er at hæve lønnen. ”Den skal hæves, så den kommer på niveau med de traditionelt mandsdominerede fag med samme uddannelseslængde,” siger hun.

Et akut problem Hun peger på en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viser, at hele 47 pct af sygeplejerske-rekrutteringsforsøg var forgæves i perioden december 2020 til april 2021. ”Det er et akut problem, og som sundhedsvæsenet er lige nu, må vi erkende, at det lønniveau vi har, ikke matcher de kompetencer, som man efterspørger fra arbejdsgivers side,” tilføjer hun. ”Vores primære formål er således at søge dialogen med politikere for at gøre opmærksom på, hvordan vi sygeplejersker på gulvet oplever sundhedsvæsenets tilstand. Vi har pligt til – gennem de sygeplejeetiske retningslinjer – at synliggøre de konsekvenser, som manglende politiske prioriteringer har for sundhedsvæsnet,” supplerer Katrine Vilien, som også er medstifter og bestyrelsesmedlem.

Den nævnte sondring mellem kvindedominerede og mandsdominerede faggrupper er med henvisning til Tjenestemandsreformen fra 1969. Heri besluttede man politisk at indplacere faggrupper på det offentlige i forhold til hinanden i et lønhierarki.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

”Forskning peger på, at indplaceringen tager afsæt i forældede kønsnormer, hvor kvindens indtægt blev anset som en biindtægt til mandens. Meningen var at revurdere reformen i takt med fagenes udvikling og tiltagende kompetencer, men dette blev aldrig effektueret,” siger Nanna Susé.

Politikerne skal tage ansvar for vores fælles velfærd Interesseforeningen ser det som en pligt, at politikerne tager ansvar for de beslutninger, som er taget historisk set, men også de prioriteringer som sundhedsvæsenet har måttet lide under, lyder det. ”Foreningen peger både på den nuværende akutte mangel på sygeplejersker, men også et nødvendigt opgør med systematisk underbetaling af kvindedominerede fag på resten af det offentlige område. Det er på tide at indføre ligestilling mellem de forskellige faggrupper,” siger Nanna Susé og tilføjer: ”Nu og her er vores fokus at få hævet grundlønnen, så den passer til år 2021. Vi har ikke brug for flere efteruddannelser og rekrutteringspuljer eller tillæg, vi har brug for at hæve lønnen og derigennem kunne få skabt et bedre arbejdsmiljø. Det kræver, at vi kan fastholde dygtige og kompetente medarbejdere, men også at vi kan rekruttere – og der bliver vi nødt til at starte med grundlønnen.”

Arbejdsfeltet er blevet udvidet Katrine Vilien samt de andre bestyrelsesmedlemmer oplever desuden, at arbejdspresset er blevet større – for samme løn – plus at kompleksiteten og opgavespændet er vokset over de seneste år. ”Vi laver alt fra at tørre op og gøre rent og dokumentere til at redde liv. Det er vi nødt til at tale om, og det skal være en helt legitim snak, for vi kan ikke blive ved med at have et fag, hvor vi hænger arbejdet op på de ansattes velvillighed til at være fleksible og til at påtage sig opgaver, uden at der følger løn med,” siger Katrine Vilien.

Hun forklarer, at mange stabsfunktioner på er blevet sparet væk, således at sygeplejerskernes arbejdsfelt er blevet udvidet.

Det store arbejdspres har gjort, at mange sygeplejersker finder arbejdet for hårdt, og at lønnen ikke matcher det ansvar, man står med i hverdagene, fortæller hun.

Det fører desuden til, at mange vælger ansættelse på nedsat tid, da arbejdsvilkårene og de skiftende arbejdstider er svære at få til at hænge sammen med et familieliv, lyder det fra foreningen, hvor de forskellige kræfter arbejder frivilligt for at få sat fokus på de problematikker, der afstedkommes af manglen på sygeplejersker. ”Sygeplejerskerne har ikke bare været enormt fleksible, vi har også i høj grad effektiviseret gennem årene og fået flere opgaver, men lønnen er ikke fulgt med,” siger Katrine Vilien.

Fra venstre øverst: Gitte Raaby Møller, Camilla Hjørlunde Hannecke, Nanna Susé, Fra venstre nederst: Charlotte Bak Michaelsen, Marietta Annie Petersen, Katrine Louise Vilien, Caroline K. Grøn Fra Venstre øverst: Gitte Raaby Møller, Camilla Hjørlunde Hannecke, Nanna Susé,

Vi kan ikke overbevises, men vi kan underbetales til at skifte job.

Sygeplejerske.

Menneske, der er overbevist om det meningsfulde i at yde omsorg, behandle og lindre. Men også et menneske, der bliver systematisk underbetalt for sin overbevisning.

Hver tredje opslåede stilling bliver ikke besat. For underbemanding og underbetaling fremmer hverken rekruttering eller fastholdelse.

Der er brug for flere sygeplejersker, men vi bliver færre og færre.

Ikke fordi vi mangler overbevisning, men fordi vi er underbetalte.

Støt danskesygeplejersker.dk