1 minute read
Tranebær mule
from Livsstil Jul
Den almindelige Moscow Mule er forlægget for denne julecocktail.
At den mere er et udtryk for amerikansk jul end russisk fornægter sig ikke, for på den anden side af Atlanten er tranebær en vigtig juleingrediens. Udover friske tranebær skal du bruge en hjemmelavet sirup, gingerbeer, spiced rom, tranebærjuice og kandiserede tranebær. Vær opmærksom på, at det tager lidt tid at lave sirup og de kandiserede tranebær, så lav disse dagen før.
Opskriften er til én drink.
En simpel sirup 100 gr sukker 1 dl vand
Varm vand og sukker over mellem varme i en tykbundet gryde. Blandingen skal simre, men ikke koge. Når sukkeret er opløst, har du en basis sirup, som kan bruges i mange forskellige cocktails. Hæld evt. blandingen i en flaske og sæt den i køleskabet til den skal bruges. Kandiserede tranebær til pynt
350 gram friske tranebær 1 dl basis sirup 1 dl sukker
1. Læg bagepapir på en bageplade og stil en bagerist med smalle riller ovenpå så bærrene har et sted at dryppe af og tørre ind. 2. Hæld sirup i en skål og vend tranebærrene i. 3. Saml dem op med en hulske og lad dem dryppe lidt af inden du lægger dem på risten. 4. Lad dem stå i køleskabet en halv times tid til de er blevet godt klistrede. 5. Hæld sukker i en skål og vend forsigtigt bærrene i, indtil de er dækket af sukkeret. 6. Sæt dem på køl en time før de skal bruges. Tranebær Mule
5 cl tranebærjuice · 10 cl gingerbeer 5 cl spiced rom · 5 cl basis sirup · Masser af is
1. Kom en håndfuld is i et glas – gerne en af de kobberkopper, som sædvanligvis bruges til Moscow
Mule, der holder cocktailen iskold. 2. Hæld tranebærjuice, gingerbeer, rom og sirup i en shaker og mix. 3. Hæld i koppen, pynt med de kandiserede tranebær og server med det samme.
lynggaard | cph